UD & SE - Passagermagasin - November 2006 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

INDHOLD Ud & Se November 2006

04 Om DSB 08 Ansigtsløfter 20 Uden for boksen Interview med Peter Schmeichel

34 Profil: Natasja Saad En af verdens bedste reggaesangere er dansk og kommer fra Amager

36 Den urbane guru Malcolm Gladwell spinder den røde tråd i det moderne menneskeliv

44 Bedst // Værst Interview med Carsten Jensen

46 Kaffehistorie Venskab og vildskab i Michael Niemis roman ‘Populærmusik fra Vittula’

56 Børnesider Det er efterår, og bjørnen sover ...

58 Læserbreve 62 Louis Jensen En firkantet historie

64 Annoncekonkurrence Vind billetter til ‘My Fair Lady’

65 Krydsord & sudoku 66 Om lidt

20 Feltherren Danmarks mest vindende foldboldspiller, Peter Schmeichel, er trådt ud af målfeltet og ind i tv. Ud & Se har mødt ham uden for begge bokse til en samtale om behovet for at råbe højt og om det at være Store Peter.

Teknik, ny viden og gadgets

Historien sidder i håret Ud & Se har opsøgt fremmede mennesker på gaden i New York City, sagt hej, spurgt Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15

dem om, hvordan de har det med deres ansigter, og fotograferet dem.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, redaktionssekretærer Henrik Nordskilde og Mette Hattel, art director Katinka Bukh og redaktionsassistent Birgitte Felmer Olsen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 195.953 stk (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN nr. 0106-7850 Læsertal: 786.000 Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse Forside: Målmand med mere Peter Schmeichel fotograferet i København af Nicky Bonne.

Sjælekvaler og shopping Forfatter Carsten Jensen lever på grund af og på trods af, at han skriver bøger. Og så mener han, at han godt kan minde lidt om Nynne fra ‘Nynnes dagbog’.

om DSB

Aflyste regionaltog Motorringvej 3 bliver udvidet mellem Hvidovre og Glostrup. Udvidelsesarbejdet har gjort det nødvendigt at stive sporene langs vejen af. Nu fjernes afstivningerne. Mens arbejdet står på, er det nødvendigt at spærre sporene mellem Hvidovre og Glostrup. Fredag 3. november fra klokken 20 til syv næste morgen må der regnes med en længere rejsetid på 15 minutter. Samme nat mellem klokken 2 og 5 spærres begge spor og der sættes busser ind. Lørdag 4. november klokken 17.30 til

Fortidens svar på Lego udstilles på Jernbanemuseet

Antikt legetøj

søndag klokken 8.30 må pas-

17. november slår Danmarks Jernbanemuseum dørene op til en legetøjsudstilling om Meccano, der

sagererne regne med en læn-

var et populært metalbyggesæt blandt børn omkring år 1900. I dag er legetøjet et samlerobjekt.

gere rejsetid på 20 minutter.

Udstillingen byder på færdigsamlede modeller, men giver også museumsgæsterne mulighed for

Søndag 5. november om nat-

selv at afprøve fordums tiders legetøj og fx bygge huse, biler og broer med metalbyggesættet.

ten, mellem klokken 2.24 og

jernbanemuseum.dk

5.24, indsættes busser, da begge spor spærres. Mandag 6. november er togene aflyst fra

med to pladser. Der kan desu-

december kører juletoget mel-

Godt-butikker fordelt på DSB-

klokken 1.35 til 4.35. Der

den vælges mellem Luksus

lem København-Roskilde-Hval-

stationer landet over. dsb.dk

sættes også busser ind i den

med eget toilet og bad eller

sø med videre forbindelse til

periode. Nærmere information

Standard, hvor disse faciliteter

Sporvejsmuseet Skjoldenæs-

Tidligere lyntog

på telefon 70 13 14 15.

findes i vognens sidegang. Der

holm. museumstog.dk

Fra fredag 17. november klok-

er også en restaurantvogn og

ken 21 til onsdag 22. novem-

Skitog til Norge

en bagagevogn på toget. I

Kort og godt

ber klokken 24, vil lyntog fra

Vinteren 2007 kan DSB tilbyde

sidstnævnte kan bagage afle-

DSBs butikskoncept Kort og

København til Fredericia køre

ture med Fjellekspressen til

veres mod et mindre gebyr.

Godt samler billet og kiosksalg

fra Københavns Hovedbane-

skisportsstedet Geilo i Norge.

Nærmere information på tele-

i en og samme butik. Siden

gård 26 minutter tidligere end

Toget kører i februar måned

fon 70 13 14 15.

den første Kort og Godt-butik

normalt. Ændringen i kørepla-

så dagens lys i marts 2003, er

nen skyldes sporarbejde fra

med udrejse torsdage eller lørdage og hjemrejse fredage og

Damptog i december

der kommet 44 butikker til.

Kauslunde til Middelfart varslet

søndage. Afgang fra Malmø,

Juledamptoget kører søndag 3.

Inden udgangen af 2006 er der

af Banedanmark. I samme tids-

som kan nås med DSBs Interci-

december og søndag 10.

åbnet yderligere tre butikker,

rum bliver regionaltogene mel-

ty- og Øresundstog. Passage-

december mellem Randers og

på stationerne i Brønderslev,

lem Fredericia og Odense

rer på Fjellekspressen kan væl-

Allingåbro. På turen er der

Nordhavn og Holbæk. Det er

erstattet af busser. Nærmere

ge liggevogn med seks pladser

stop med juletræsfældning.

planen, at der inden for en

information på telefon 70 13

i hver kupé, eller sovevogn

Lørdag 9. og søndag 10.

årrække skal være 75 Kort og

14 15.

Abonnér på Ud & Se i et år for 172 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 172 kroner. I det øvrige Europa er prisen 271 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K.

Ud & Se November 2006

Mod Kiruna og Narvik

Tog til udlandet

Trondheim

Direkte tog fra Danmark til udlandet: EuroCity København-Hamburg EuroCity Århus-Hamburg-Berlin-Prag EuroNight København-Basel-Köln-München NOB Tønder-Niebüll Øresundstog Helsingør-København -KastrupF-Malmö SJ Regional Kristianstad-Kalmar -Helsingborg-Göteborg X2000 København-Malmö-Stockholm

Umeå

bå s

Ånge

O tt

Helsinki

Turku / Åbo Lillehammer

Se mere på dsb.dk

ei lo

M yr da l

Bergen

Stockholm

Oslo

or g

Fr ed

er ik

Stavanger

öt

Norrköping

Linköping

V ar Fa be lke rg nb er g

Nässjö

m st

Frederikshavn

äx jö Em m K ab al o m da ar

Kristiansand

København

Esbjerg

ri st Sö ian lv st K esb ad ar l or Ro sha g nn m K eb n ar ls y kr on a

Bå Kä La H vl nd els st in sk in ad ge ro g na bo rg

Helsingør

Århus

Alvesta

up tr as

Kiel

Husum

Niebüll

äs

Flensburg Schleswig Rendsburg Neumünster

Tønder

Oldenburg

Lübeck Hamburg Itzehoe Poznan

Berlin

em Br

sn n

Rotterdam Oostende

Celle

rü

Dortmund Bochum Essen Duisburg

Utrecht Den Haag London

Frankfurt (Oder)

Lüneburg

A Amsterdam

Hannover

Hagen Wuppertal Kassel

Gent

Warszawa

Düsseldorf

SolingenOhligs

Katowice

Dresden

Krakóv

Fulda

Köln Würzburg

Praha

èg e

Koblenz

Nürnberg Trier

Luxembourg

Darmstadt Mannheim

Paris Strasbourg

Passau Augsburg

Karlsruhe Heidelberg Offenburg

München

Stuttgart

Kufstein

Freiburg

O lli nz lten on a

Budapest

Villach

Wörgl Jenbach Innsbruck

r bu

Wien Schwarzach

lz Sa

Zürich Genève

l ta tz Ö k ec nd La on g nt er . A lb St Ar z n am de u Bl

Basel

Li n

Li lle

Bruxelles

Ljubljana

Rovereto Lugano Como

Zagreb

Bolzano Verona Venezia

Milano

Rijeka Bologna

Firenze

Dagtog

Færge

Nattog

Grænser

Ferietog

Roma

8 <

), $4 (!5% "),%. -%$ 0= 2+)&%1)% /' 4.$'= "),+;%1 231%22 /' 2.%',!33% 5%*% (!1 $4 -4,)'(%$ &/1 !3 2:33% "),%. /' &!-),)%. 0= 3/'%3 /' .6$% %. !&2,!00%.$% &%1)% %$ 43/ /'%3 (!1 $4 $). %'%. "), -%$ 3), 1%*2%-=,%3 /' &%1)%. 23!13%1 5%$ &;123% @;*3 43/ /'%3 +;1%1 $%3 -%23% !& 231:+.).'%. /- .!33%. %.2 5) "1).'%1 $)' &1%- 4$(5),%3 /' 2)++%13 ). '%5).23 %1 ",!.$3 !.$%3 @%1% !+3)5% &%1)%$!'% /' 2!-3)$)' 20!1%1 $4 /0(/,$%3 0= 1!23%0,!$2%1 '%"61%1 0= !43/"!(. "%.7). /' 2,)3!'% 0= "),%. 43/ /'%3 +;1%1 ",!.$3 !.$%3 &1! !-"41' %1,). 1%-%. ),$%2(%)- /' ?22%,$/1& 3), 6$362+,!.$ 1!.+1)' 3!,)%. %,,%1 9231)'

43/ /'%3 +!. $4 1%*2% -%$ 2/5% %,,%1 ,)''%5/'. /5%5/'.2+40>%1.% (!1 -!+2)-!,3 31% 2%.'%0,!$2%1 4 (!1 %'%. (=.$5!2+ /' ./',% 3/' 3),"6$%1 %'%3 "!$ /' 3/),%3 )''%5/'.2+40>%1.% (!1 0,!$2 3), (;*23 &%- ':23%1 4 +!. %5%.34%,3 +;"% @%1% 2%.'%0,!$2%1 (5)2 $4 ;.2+%1 -%1% 0,!$2 / 5/+2.% /' 3/ ";1. 4.$%1 %,,%5% =1 ) %. !,-).$%,)' 0%12/."), /' -%$ %'%. ,)''%5/'.2+40> ) 3/'%3 "%3!,%1 &/1 1%*2%. -%,,%- !-"41' /' ?.#(%. &1! +1/.%1 *%-1%*2%. +/23%1 &1! +1/.%1 "%'1:.2%3 !.3!, 0,!$2%1 %23), $). 1%*2% (/2 3%,%&/.2!,' 0= (/2 %*2%"41%!4 (/2 23;11% 01)5!3% 1%*2%"41%!4%1 %,,%1 0= $2" $+ !43/3/'

TEKST OG FOTO SIMON HØGSBERG

Det sker, at man ser et menneske, man ikke kan få øjnene fra. Personen fascinerer i kraft af sit ydre, og det eneste, man har lyst til, er at sige hej. På en måned udså fotograf Simon Høgsberg sig 10 sådanne personer på gaden i New York City. Han spurgte dem: ’Hvad synes du om dit ansigt?’

JOAN DARROW, vil ikke sige sin alder, imagekonsulent Jeg synes, at Gud har givet mig et smukt ansigt. Jeg er meget taknemmelig for mit ansigt. Jeg tror, at meget har at gøre med min tro på Gud. Det er i kraft af min tro, at jeg udstråler skønhed. Skønheden kommer indefra, fra Helligånden. Når jeg tænker på Helligånden, føler jeg, at jeg udstråler skønhed. Derfor har jeg et smukt ansigt. Det handler også om at acceptere det ansigt, man har. Jeg kunne gå ud og få en plastikoperation. Og så ville jeg ligne et andet menneske. Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg skammer mig ikke over mit udseende, men det skyldes helt klart min religiøsitet. Det er ikke verdens skyld, for verden siger ’åh nej, gå ud og få dét lavet, og få dét lavet’. Jeg bruger heller ikke ret meget makeup. Det er ikke klædeligt. Jeg har ikke lyst til at vise verden den makeup, jeg bruger. Jeg har lyst til at vise verden mit ansigt, fordi jeg er tilfreds med den måde, Gud skabte mig på. ’Praise the Lord.’

ROBERT SHEEHAN, 37 ÅR, professionel hundelufter Jeg kan forestille mig, at mange mennesker ser på mig og tænker, at jeg ikke ligner det venligste menneske i verden, men når du bor i New York City, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg er som regel klar over, hvornår mit udseende intimiderer folk. Jeg kan tænde og slukke for det. Det er sådan, mange folk i den her by agerer. De væbner og afvæbner sig afhængigt af situationen. I det her kvarter i Brooklyn har du ikke lyst til at ligne en, der kommer udefra. Det vil mange mennesker kunne se, og du vil let blive offer for en forbrydelse. Jeg har kun boet her et par måneder, før boede jeg i Williamsburg, tættere på Manhattan. Herude er der en smule mere skummelt, så jeg har ikke lyst til at give indtryk af, at jeg er sårbar. Jeg vil helst ligne en, der hører til i kvarteret, du ved ’don’t fuck with me’. Men det er en balancegang, det er ikke nødvendigvis en god ting at have den barske attitude, for jeg er jo heller ikke interesseret i at provokere folk til at tage udfordringen op.

HARRY SHAW, 59 ÅR, model Mit ansigt har tjent mig en masse penge, fordi jeg arbejder som model. Jeg poserer for kunstnere og fotografer, og folk elsker at lave skulpturer og portrætter af mit ansigt. Jeg er en blanding af irsk, engelsk, hollandsk, tysk og indiansk. Jeg har høje kindben, lyst hår og mørke øjne. Folk siger, jeg ligner Richard Gere, og det synes jeg er fint. Jeg kan godt lide Richard Gere, og han ligner mig en lille smule. Jeg kan sidde stille i lang tid ad gangen, fordi jeg har trænet. Jeg bruger meditation og selvhypnose for at kunne sidde stille, og jeg tror også, det er en naturlig del af mig. Jeg er meget tit under selvhypnose, når jeg står model. Jeg bruger prikmetoden. Jeg kigger på en prik, bliver helt afslappet, og er bevidst om alt i rummet. At være model er den eneste måde, jeg tjener penge på nu. Jeg spiller også Mega Millions. Vi har et lotteri i Amerika, der hedder sådan, men selvom jeg en dag vinder mange millioner dollars, vil jeg stadig være model.

ALLEN MAKERE, 27 ÅR, singersongwriter Jeg kan huske, at jeg under min opvækst i Afrika kiggede på mig selv og så, at mine ansigtstræk var forskellige fra de fleste andres. Da jeg kom til USA, forvirrede det mig, at mit ansigt heller ikke mindede om noget ansigt her. Og så var jeg nødt til at spore mit ansigts oprindelse, og jeg fandt ud af, at det er et rwandisk ansigt. Det er først i New York City, at jeg har mødt folk, der har kunnet sige ’det er dér, dit ansigt er fra’. Amerika er det land i verden, hvor du ser flest billeder af ansigter, typisk på tv og i film og reklamer, og derfor er der en udpræget fornemmelse for forkerte eller upopulære ansigter i det her land. Og det var først, da dét gik op for mig, at jeg begyndte at forstå, hvad der kunne være magisk ved særprægene i mit ansigt. Jeg er blevet fortalt, at jeg er smuk. Det accepterer jeg. Men skønhed er ikke en moralsk egenskab, så når nogen siger, at jeg er smuk, er det sjældent, jeg siger noget. For der er ikke noget at sige.

GENEVIEVE MONTGOMERY, vil ikke sige sin alder, skuespillerinde/ manuskriptforfatter I mit ansigt ser jeg malerne van Eyck eller Holbeins portrætter. Når jeg besøger Metropolitan Museum of Art, genkender jeg mig selv. Jeg anser mig for at være ikke så meget af den her tid, men europæisk og af en anden tid. Jeg føler, at andre sider af min person, der har levet i forskellige perioder, træder ud gennem mit ansigt. Det er det, jeg ser i spejlet, og i den forstand forekommer mit ansigt mig at være overjordisk. Jeg er inspireret af den franske periode før revolutionen. Det er sådan, jeg har det, uden stenslyngerne og pilene fra den epoke. Jeg måler ikke mig selv i forhold til nutidens standarder med de magre, udsultede kroppe. Jeg finder det ufeminint. Hvad jeg efterstræber, er kvindelighed i dens reneste form. Jeg er vild med den gudindeessens, som alle kvinder rummer, så når de sulter sig, får brystimplantater og ikke accepterer hvem, de er, forbitrer det mig. Jeg føler, at ideen om, hvad det vil sige at have en kvindekrop i dag er meget markedsstyret.

RHODA LUKIN, 75 ÅR, skribent og reporter Alderen har indhentet mig, de gode tider og vilde fester har sat visse spor. Hvad jeg ser nu er en i sandhed aldrende kvinde. Jeg ser ikke længere den spontane, vittige, charmerende kvinde, jeg ser en ældre dame. Og det er svært for mig, men på en måde meget befriende. Jeg behøver ikke længere være festens midtpunkt. Jeg føler mig meget friere og dog væsentligt mere trist, i takt med at jeg bliver gammel. Jeg er skribent og har arbejdet med journalistik og magasiner altid. Jeg har vanskeligt ved at læne mig tilbage og betragte i modsætning til at være den styrende kraft. Og dog tror jeg, at hvis jeg står det igennem, vil jeg opdage en måde at ældes på, som ingen har fortalt mig om. Man skal holde sin hjerne beskæftiget. Jeg holdt mig i form med gymnastik, men er ikke længere i stand til det. Jeg tror, det gælder om at nå en grad af ærlighed uden at slippe sit ego og at lære at være ikke isoleret, men alene.

JERRY TORIELLO, 55 ÅR, arbejdsløs Jeg ville ønske, jeg var lidt kønnere, end jeg er, du ved, boksning og den slags. Jeg boksede i tre år på Manhattan. Du tager imod slag, og nogle gange er du nødt til at gå hjem efter kampen og lægge et håndklæde om nakken, og der er ingen penge i det. Jeg brækkede min næse i 1973, men jeg fik den ikke ordnet før 1981. Jeg tog hen til den her læge på Park Avenue, og ’boy, he did a job on me’. Han brugte hammer og mejsel. Jeg opsøgte ham efter operationen, og han siger ’den passer til dit ansigt, hvad vil du have?’ Jeg ville have en næse som Tom Jones, du kan knap få øje på den forpulede tingest. Jeg har altid været bevidst om min næse. Jeg er født med en romersk næse og hader den. Jeg kan ikke klare en stor næse. Folk siger, jeg tillægger den for stor betydning, og jeg siger ’fint, vil du have den?’ og de siger, ’ah, nej tak’. For at være ærlig, har jeg mistet fire millioner dollars på ejendomme. Siden da har jeg taget antidepressiv medicin, så jeg koncentrerer mig ikke så meget om næsen.

BIOND FURY, vil ikke sige sin alder, heavy metal-musiker og tv-vært Jeg er forfatter og sanger, og jeg synes, at mit ansigt afspejler de stemmer, jeg udtrykker mig med. Jeg arbejder på at skabe et multimediekoncept, der tager udgangspunkt i den evne, vi alle har til at interagere med hinanden på et højere bevidsthedsniveau. Vores fem sanser er ret begrænsede, derfor er jeg interesseret i andre former for erkendelse. Nogle kalder den erkendelsesform clairvoyance. Andre kalder den prækognition eller en spirituel forståelsesmetode. Endnu andre benægter helt, at den er mulig. Meget af mit arbejde og mine ideer er et produkt af mine clairvoyante evner. Jeg relaterer ikke til verden, som den er i dag, men mere til den verden, der var for nogle hundrede år siden. Jeg kan godt lide langt hår. Det er energien i det lange hår, jeg kan lide. For mig repræsenterer det frihed og uafhængighed. Jeg forholder mig ikke til tid, som de fleste mennesker gør. Jeg opfatter mig selv som værende, forhåbentlig, uden for tiden. Jeg er ’beyond time’.

DAVID LAWRENCE, 23 ÅR, avissælger Jeg kan godt lide mit ansigt, jeg synes, det virker både modent og ungt, måske en smule oprørsk. Hvis jeg så et fotografi af mig selv, og jeg ikke vidste, hvem personen var, ville jeg sikkert tænke ’den fyr er virkelig målbevidst, så ham vil jeg gerne ligne’. Når jeg slår mit hår ud, bliver alle hunkønsvæsener vilde efter mig. Jeg kan ikke gøre for det. Gud skabte mig sådan, går jeg ud fra, og det er en anden grund til, at min attitude er atypisk. Når mange gennemsnitsmennesker får den slags opmærksomhed, som jeg får, bliver de tit arrogante. Men jeg fører mig ikke frem. For jeg er altid klar over, det ikke er mig, der fik mig til at se sådan her ud. Det er Gud, der fik mig til at se sådan her ud.

LONNIE RATHIE, 31 ÅR, singersongwriter Jeg synes, mit ansigt har mange fejl. Jeg tror ikke, det er symmetrisk. Hvis du skar mit ansigt over på midten, ville den ene halvdel være forskellig fra den anden. Alle mine træk er plumpe og umarkerede. Det går mig på, at jeg, hver gang jeg bliver fotograferet, føler, at visse dele af mit ansigt træder tydeligere frem end andre, min næse, mine øjne eller mine læber, at de er for store. Jeg ville ønske, mine træk var mere forfinede. Men mit ansigt er unikt. Jeg har ikke set mange mennesker, der ligner mig. Ikke engang i New York City. Det er godt nogle gange, og andre gange er det ikke så godt. Hvis jeg gør noget skidt, og en person, jeg ikke kender, ved en senere lejlighed konfronterer mig med min opførsel, kan jeg ikke bare lade, som om, jeg er en anden. Men den situation har jeg nu ikke oplevet. Åh, det har jeg faktisk. Jeg tror, jeg var uhøflig over for en mand, og da jeg mødte ham igen, forsøgte jeg at foregive, at jeg ikke var mig. Men det kunne jeg ikke løbe fra.

01-&7 7&3%&/4 #&%45& 13&44&'0504 4".5 4 36%45*--*/(&/ 10-*5*,&/4 +&/7*%/&3 /07&.#&3 %&$&.#&3 ."/%"( 4 /%"( 0/4%"( ,4/&)"--&/ )"-.5037&5 , #&/)"7/ 7 888 0&,4/&)"--&/ %,

'PUP GSB WFSTU UW

'JOCBSS 0 3FJMMZ $BOBEB 3FVUFST +BDPC "VF 4PCPM %FONBSL .BSUJO 3PFNFST UIF /FUIFSMBOET )PMMBOETF )PPHUF -BJG 1IPUPT 3FQPSUBHFO )FOSZ "HVEFMP $PMPNCJB &M $PMPNCJBOP

UDEN FOR BOKSEN TEKST OLIVER STILLING

FOTO NICKY BONNE

Peter Schmeichel var i mange år verdens bedste målmand. For tre et halvt år siden tog han handskerne af for sidste gang og fik job som studievært. Ud & Se har talt med ham om at blive voksen, men også om at gribe en bold, de dumme journalister, Cantonas krave og det at have en søn, der går i ens fodspor og skal lære at klare den totale ydmygelse foran tusindvis af hujende tilskuere

Ud & Se November 2006

ETER SCHMEICHEL TRÆDER ind i lokalet, lukker døren og sætter sig på stolen lige over for mig. Der er ikke andet end halvanden meter tørt indeklima, som skiller os, og selv om det strider mod al fornuft, gør det mig en lille smule utryg. Man har jo set manden stå, granvoksen og 100 kilo tung, og råbe og skrige sine medspillere ind i hovedet, og han har undertiden forekommet utilnærmelig, opfarende og pirrelig, når sportspressen havde fat i ham. Nu sidder han mellem mig og det lille mødelokales eneste udgang. Nej, det nytter ikke at forsøge, end ikke med et godt afsæt ville jeg kunne slippe forbi ham. I mand mod mand-situationer har han altid været uovertruffen. Han fylder for meget, når han spreder kroppen, og udsigten til fysisk smerte, en albue i ansigtet eller et knæ i skridtet, rager ham en papand. På den anden side: Som han sidder på stolen med sine genkendelige korngule lokker og klør sig på næsetippen, ligner Peter Schmeichel stadig bare en stor dreng. En overdimensioneret knægt fra Høje Gladsaxe på en alt for lille skolestol. Ved nærmere øjekast er blikket i øjnene heller ikke så vagtsomt, som det var, da alle hele tiden ville have et stykke af ham. Han har smidt handskerne, og så er der vel ikke andet for end at skyde løs. Der er gået tre år, siden Peter Schmeichel fra den ene dag til den anden indstillede karrieren som professionel fodboldspiller og helligede sig arbejdet som vært, når TV3 transmitterer kampe fra Champions League. Set udefra flakkede han lidt rundt i de sidste tre-fire år af sin tid på grønsværen for at få pakket en glorværdig karriere behørigt sammen. Som om han på den ene side gerne ville forlade spillet med ynde og på den anden side ikke havde lyst til at stoppe. Som han selv siger ’jeg var sat i verden til at stå på mål’. Til sidst var han 39 år, og han kunne mærke, at kroppen ikke var ung længere. Hans ryg havde altid været dårlig, men han holdt de værste symptomer i ave med daglige øvelser. Og så kunne han, som de fleste fodboldspillere, mærke slitagen på knæ og ankler. – Fysisk havde jeg det o.k. Jeg kunne sagtens være med, og jeg kunne sagtens løbe. Men hen imod slutningen tager man bare et år ad gangen, fortæller han. Han forlod Manchester United i 1999 for et par mere rolige sæsoner i portugisisk fodbold, så takkede han af på landsholdet i 2001. De sidste to sæsoner fordelte han mellem de engelske

klubber Manchester City og Aston Villa. Manchester City valgte han blandt andet, fordi den krøllede fodboldlegende Kevin Keegan var træner. Klubvalget var problematisk, fordi Schmeichel tidligere havde spillet for den lokale arvefjende Manchester United, så det var en hårfin balance. Ikke vise for meget klubfølelse, men så sandelig heller ikke for lidt. Han vidste dog én ting. At han skulle spille, og at han skulle spille godt. Han havde stadig noget at bevise. Men en uge før turneringens start rev han det bageste korsbånd over i venstre knæ. For en normal fodboldspiller betyder det en pause på fem-seks uger. Men ikke for Peter Schmeichel. – Det var ikke så fedt. Men jeg ville spille, så jeg var ret hurtigt med igen. Jeg missede den første kamp, men var med i den anden. Det var sådan noget med at gemme skinner under strømpen. Det var 10 kampe, hvor det virkelig var skidt. Når jeg landede på knæet, føltes det som at rive korsbåndet over igen. Jeg måtte træne fire gange om dagen for at være med, og det var nok lige i overkanten af, hvad der var rigtigt for en mand i min alder. Da vi kom hen på den anden side af nytår i 2003, var jeg godt klar over, at det skulle blive mit sidste år. For så var det hverken knæet eller ryggen, den var gal med. Nu var det altså hovedet, der var blevet træt. Skulle du have lagt støvlerne på hylden tidligere? – Nej, det synes jeg ikke. Og heldigvis spillede jeg godt, indtil jeg sluttede, men der var ikke mere lyst. De der tre-fire første måneder af sæsonen med korsbåndsskaden havde trukket for mange tænder ud. Jeg fyldte 40 år tre måneder efter, at jeg stoppede, så nu måtte jeg også se at blive voksen og komme videre i livet, ikke? Man kunne nu godt mistænke ham for at ville udsætte sin exit så længe som muligt. Som professionel fodboldspiller er ens liv fastlagt i rutiner. Det eneste, der ikke ligner hinanden er kampene. Det kan være trygt, for i et liv præget af faste rammer er der mange ting, man ikke behøver tage stilling til. Og man ved jo ikke, hvordan der er på den anden side. Brian Laudrup har fx engang fortalt, at han blev angst for at flyve, da han indstillede karrieren, selvom han ikke havde bestilt andet end at flyve til kampe, siden han var 20 år. Derfor må man spørge Peter Schmeichel: Var du nervøs for overgangen til et almindeligt liv?

Ud & Se November 2006

PETER BOLESLAW SCHMEICHEL Født 18. november 1963 som polsk statsborger. Hans mor var sygeplejerske og mødte hans far, som er polak, i den polske badeby Sopot. De blev gift i Polen, men valgte at bosætte sig i Danmark i 1961. Her ernærede faderen sig som musiker på blandt andet Restaurant Nimb i Tivoli. Sammen med sine tre søstre voksede Peter Schmeichel op i Buddinge og Høje Gladsaxe. Han blev dansk statsborger som syv-årig. I 1991 købte Manchester United ham af Brøndby for fem milioner kroner. I 1999 blev han klubejer, da han købte sin tidligere klub Hvidovre, men han solgte aktierne igen. Peter Schmeichel er 42 år, gift med Bente og har to børn, Kasper på 20 år og Cecilie på 16 år. Kasper er målmandslærling i sin fars sidste klub, Manchester City. Peter Schmeichel er studievært på TV3’s dækning af Champions League, hvor han skal holde snor i de to ekspertkommentatorer og tidligere fodboldspillere, Preben Elkjær og Brian Laudrup. Han bor med sin familie i landsbyen Alderley Edge syd for Manchester.

KARRIERE Peter Schmeichel er den danske fodboldspiller, der har vundet mest. Han vandt fire danske mesterskaber og en pokalfinale med Brøndby (1987-91). Fem engelske mesterskaber, tre FA Cup-titler og en Champions League-titel med Manchester United (1991-1999). Og et portugisisk mesterskab med Sporting Lissabon (19992001). Som landsholdsspiller deltog han i fem slutrunder og spillede 129 kampe, og han var holdets helt store profil, da Danmark vandt Europamesterskabet i 1992. Han sluttede karrieren i 2003 efter en sæson i Aston Villa og en sæson i Manchester City, Manchester Uniteds arvefjender. Desuden blev han kåret som verdens bedste målmand i 1992 og 1993. I 2001 kårede nyhedsbureauet Reuters via en internetafstemning Peter Schmeichel som verdens bedste målmand nogensinde foran russeren

Ud & Se November 2006

– Det er en kæmpe udfordring, som man på ingen måde kan forberede sig på. Det, man kan gøre, er noget, jeg altid har været god til: At lade være med at begrave sig alt for meget i fodbold. Når jeg havde spillet og trænet, sad jeg ikke og læste fodboldblade eller så fodboldkampe i fjernsynet. Derfor havde jeg andre ting at give mig til, da fodbolden forsvandt ud af mit liv. Jeg havde min musik (Schmeichel spiller trommer, klaver og guitar, red.), jeg var begyndt at spille golf, og så var det et mål i sig selv at bruge meget tid med familien. Jeg arbejdede også lidt mere for BBC. Men selvfølgelig går man på et eller andet tidspunkt og tænker på, hvad skal der nu skal ske. For mig handlede det om at finde en balance, og den fandt jeg sidste år. Men hvad med kampene og de 50.000 tilskuere, var det ikke hårdt at sige farvel til? – For mennesker, der ikke har prøvet det, vil det måske lyde lidt mærkeligt, men kampene bliver jo hverdag. Samtidig med at det selvfølgelig er noget helt specielt at spille på Old Trafford (Manchester Uniteds berømte hjemmebane, red.), bliver man vant til det. Og hen imod slutningen af sin karriere modnes man som menneske og begynder at tænke anderledes. Pludselig er det bare ikke det fedeste i verden mere, og så ved man, at man nok ikke skal spille fodbold længere. Hvis man til gengæld spørger Schmeichel, hvordan han gennem alle de år har kunnet udholde monotonien, der er forbundet med et liv som fodboldspiller, svarer han, at der ikke findes noget, som er værre end at tilbringe fredag aften på hotel igen og igen og igen. Det skulle da lige være 10 dage i en træningslejr med landsholdet i Vedbæk. Men så nævner han kampene. Altså ikke ståhejet omkring dem, men selve kampene. – Der findes ikke noget bedre. Simpelthen ikke. I det øjeblik kampen er i gang … det er jo det, du gør! Det er noget, som ikke kan beskrives. Det handler ikke om, at nu skal man ses. Det er bare ... 5 Peter Schmeichel sænker stemmen til et andægtigt leje:

Du skal være modig som ind i helvede. Du ryger ind i de skrueknopper, og bolden kan ramme dig i hovedet eller i skridtet.

– I de 90 minutter kommer du til live. Jeg tror, at vi på en eller anden måde er sat i verden for at lave noget bestemt, og jeg blev sat i verden for at stå på mål, og jeg nød det. Jeg nød det! På det plan er man nødt til at presse sig selv hver gang. I min position kunne jeg ikke tillade mig ikke at gå ud at give mit bedste. Jeg kunne aldrig sige til mig selv, at nu går jeg ud og tager det stille og roligt. Aldrig. Det er bare den der udfordring hver gang. Og så er der jo ikke to kampe, der er ens. I Aston Villa og Manchester City, der ikke er topklubber som Manchester United, oplevede Peter Schmeichel dog, at der var nogle spillere, som ikke elskede presset, som han selv gjorde. Fx skete der det, at Aston Villa lå nummer et i november, et par måneder inde i turneringen. At ligge nummer et i Premier League i november er et godt udgangspunkt for en fin slutplacering. – Jeg tror ikke, at der var nogen af os, der regnede med, at vi kunne vinde Premier League, men kunne vi blive blandt de første fire, så havde vi gjort det rigtig godt. Men det ansvar ville spillerne ikke have. Det var alt for meget for dem. Så de stod af i nogle kampe. Det var pinligt at stå og kigge på. De var bange for at ligge i toppen af tabellen? – Det kræver jo, at man er i pressen hver dag, og at der stilles store krav til en. Der var mange spillere, der tænkte, vi tjener jo allerede udmærket og har et godt liv. Det var lidt overraskende for mig at opleve, og måske også lidt rystende. Den går ikke, når man spiller for Manchester United. Dér skal man vinde den næste kamp og den næste og den næste igen. Det er kravene. Og det er det, der gør det spændende. Ligesom på en almindelig arbejdsplads er der mange forskellige typer på et fodboldhold, siger Peter Schmeichel. Der er dem, der går til chefen og klager over måden, de bliver behandlet på, og så er der dem, der stiltiende accepterer, hvad en kolerisk træner smider i hovedet på dem af verbale tæv. I Manchester United var der spillere, som aldrig sagde ret meget, men alligevel havde evnen til at gå ud og spille på et meget højt niveau. – Men der er altid forskel på typerne. Man kan simpelthen stille et hold på en lang række og pege dem ud: Han er midtbanespiller, han er nok angriber. Det er, fordi det kræver forskellig mentalitet at spille de forskellige pladser. Selvom en angriber brænder fem chancer i en kamp, skal han stadig tro på, at han kan score på den sjette. Hvis han er typen, der mister selvtilli-

den efter at have brændt fem chancer, spiller han i hvert fald ikke i Manchester United. Så en angriber skal være enormt stærk oppe i hovedet. Peter Schmeichel tænker et øjeblik og tilføjer, at angribere ofte er kendetegnet ved, at ’de klæder sig anderledes, har lidt længere hår og er med på det sidste nye’. For at illustrere det sidste nye bevæger han skuldrene frem og tilbage med en feminin rytmik, som man ikke umiddelbart forbinder med den store målmand (han er dog med i den britiske udgave af tv-udsendelsen ’Vild med dans’ på BBC, hvor han blandt andet dyster mod Emma Bunton fra popgruppen Spice Girls). Wingspillere, der helst skal nå til baglinjen og spille bolden indover, minder om angribere. Midtbanespillerne er til gengæld rugbrødet på holdet, de skal både være kreative og defensive. – De skal være meget disciplinerede og aggressive, men de skal vide, hvornår de skal være det ene og ikke det andet. Du ved præcis, hvem de er. Også som mennesker er de anderledes. På en af de to midterpladser i forsvaret har man ofte anføreren, som har personlighed, omtanke og tålmodighed. Altså lederevner. Og så er der backspillerne på kanten, som ifølge Schmeichel ’bare er glade for at være med på fodboldholdet’. Som eksempel nævner han Gary Neville, der har spillet 82 landsholdskampe for England og nærmer sig de 375 kampe for Manchester United. – Jeg fornærmer ham ikke ved at sige, at han er totalt talentløs. Det er hans egne ord. ’Jeg er så talentløs, og jeg har altid været det, men jeg har arbejdet hårdt.’ Man kan godt komme til at spille for både Manchester United og England, hvis man har den rette mentalitet, og det må man sige, at Gary Neville har. Og han har udviklet sig til at være en fantastisk fodboldspiller, som jeg til enhver tid ville sætte ind på et fodboldhold. Men han er en typisk back. Hvad så med målmanden? Man har altid sagt om målmanden, at han er lidt skør. Man kan udpege mange, som virker mærkelige. Fx Bruce Grobbelaar, der stod på mål for Liverpool i mange år. – Jeg tror virkelig på, og det er ikke, fordi jeg selv har været det, at målmandens job er det sværeste. For det første er du en del af holdet, samtidig med at du slet ikke er en del af holdet. Du er meget sjældent med til at juble over et mål med dine holdkammerater, for det foregår oppe i den anden ende af

Jeg siger ikke, at alle spillere skal råbe og skrige, men det er meget vigtigt, at der er spillere, som taler hele tiden og rusker op i holdkammeraterne.

Ud & Se November 2006

POLFOTO

Lille Peter, cirka to år, der siden flyttede til Manchester og blev kendt som The Great Peter.

Allerede som ung var hans blik koncentreret og udkastet langt. Her står Peter den yngre på mål i Gladsaxe Hero, hvor han spillede til 1984. Derefter gik turen til Hvidovre. POLFOTO

Målscoreren Eric Cantona og Peter Schmeichel jubler sammen efter 1-0-sejren over Liverpool i den engelske pokalfinale i 1996.

banen. Du kan ikke nå derop. Du er isoleret og må juble for dig selv. For det andet må du ikke lave nogen fejl, for så bliver der som regel scoret. Og når det sker, skal du kunne rense tavlen ren og slet ikke tænke på det og bare spille videre, som om intet er hændt. Peter Schmeichel fortæller, at det er præcis det, han siger til sin søn Kasper, der er 20 år og under oplæring som målmand i Manchester City: Man skal kunne acceptere den totale ydmygelse foran gud ved hvor mange mennesker, der nu sidder på stadion. Abstrahere fra det og så komme videre. Det kræver en stærk personlighed og psyke. – For det tredje skal du være modig som ind i helvede. Du ryger ind i de skrueknopper, og bolden kan ramme dig i hovedet eller i skridtet. Bare den rammer dig, er det godt. Men det er ikke sikkert, at det er godt for dig lige i det øjeblik, det sker, siger Peter Schmeichel. Hvad han også giver sin søn af faderlige råd er ’keep it simple’. Det har været Schmeichels eget målmandsmantra i den modne del af hans karriere. Hvorfor gøre tingene sværere, end de er? Når man er professionel og fokuseret, følger man visse rutiner, som man aldrig afviger fra, siger han. – Du ved, at hvis du ryger ud over de grænser, er du ude et sted, hvor ikke længere er helt sikker på din egen kunnen. Hvad kan det være for grænser? – Det går ikke at presse sig selv unødigt ved at sige, at det her skal blive min bedste kamp eller min bedste sæson. Det nytter jo ikke noget, for så begynder man at lave nogle ting i kampene, som man måske ikke ville have gjort ellers. Eksempelvis: Der kommer et indlæg ind, som du ved, at det kan dit forsvar klare. Men du siger ’nej, den tager jeg, for alle skal se mig’. Det duer ikke. For det gælder ikke om at blive set. Når man alligevel ikke kunne undgå at lægge mærke til Peter Schmeichel, skyldtes det den selvsikkerhed, han udstrålede på

Ud & Se November 2006

banen. En selvsikkerhed han generøst tilskriver sine målmandstrænere og i særdeleshed Richard Møller Nielsen, Danmarks tidligere landstræner, som Schmeichel også havde som træner på ungdomslandsholdet tilbage i 1986. Det var meget vigtigt for Ricardo, at Schmeichel kunne gribe en bold, at han kunne holde en bold, og at han kunne lande med en bold. – Den måde, han lærte mig det på, var så simpel, så simpel. Men det var virkelig, virkelig noget, jeg brugte i min karriere. Det gav mig så meget selvtillid. Der er mange målmænd, der slet ikke vil gribe, de vil hellere slå bolden væk. Jeg prøvede at gribe alt, og det var altid den samme teknik, det afveg aldrig nogensinde. Det er lidt ligesom at lære at spille klaver eller trommer – man skal bare lære grundprincipperne, fortæller Schmeichel. Når vi taler om selvtillid, er det oplagt at spørge til franskmanden Éric Cantona, som Peter Schmeichel sætter så højt, at han har helliget ham et helt kapitel i sin selvbiografi ’The Great Peter’. I løbet af sine 22 år som professionel har Peter Schmeichel spillet sammen med en håndfuld af sportens udøvere, som på den ene eller den anden måde tilførte fodbolden noget ud over det sædvanlige, og Cantona var én af dem. Manchester United købte ham af Leeds i 1992 for den yderst beskedne sum af 1,2 millioner pund. Det var året efter, at klubben havde erhvervet Schmeichel for kun 500.000 pund i Brøndby. Cantona havde ry for at være umedgørlig og temperamentsfuld, men han havde også gjort sig bemærket ved at score mange spektakulære mål i Leeds, der vandt det engelske mesterskab i 1992. I sine tidligere klubber havde han været god, men han var ikke nogen stjerne. Det skulle han blive. – Han er en af de bedste, fortæller Peter Schmeichel med tydelig veneration i stemmen. – Michael Laudrup var en klart bedre fodboldspiller og kunne

,BGGFLWBMJUFU %FU FS BU LFOEF LMBTTJLFSOF GSB EÂ&#x201C;HOn VFSOF

"MESJH IBS TÃ&#x152; NBOHF IBGU TÃ&#x152; TLSÃ&#x152;TJLSF NFOJOHFS PN BMWFSEFOT UJOH MJHF GSB NVTJL UJM LBGGF %FU FS KP JLLF UJM BU IPMEF VE .BO TLBM KP GPS QPLLFS WJEF OPHFU PN UJOHFOF GÂ&#x201C;S NBO NFMEFS VE %FU TZOFT KFH -JEU TFSJÂ&#x201C;TJUFU FS JLLF BG WFKFO 'PS NBO LBO KP PHTÃ&#x152; CBSF OZEF J TUJMIFE 4PN NFE LBGGF GPS FLTFNQFM &O LPQ LBGGF FS KP CFETU IWJT EFO ESJLLFT TBNNFO NFE QFSTPOFS NBO SFTQFLUFSFS PH IPMEFS BG 0H J PNHJWFMTFS EFS TJHFS FO OPHFU 1Ã&#x152; EFO NÃ&#x152;EF FS NVTJL PH LBGGF JEFOUJTL < .PSUFO #BDI )BOTFO >

Folk, som stiller sig op og vifter med janteloven, har jeg ikke gidet bruge tid på.

mange flere ting, men Cantona, han flyttede ting. Han flyttede en hel fodboldklub, der i forvejen var den absolut største i England og havde været det i generationer. Den skubbede han op på næste niveau. Hvordan? – Personlighed, en ny tankegang, en ny måde at gøre tingene på. Du ved, Cantona ankommer til omklædningsrummet den allerførste dag, siger pænt dav, klæder om og går ud på træningsanlægget 20 minutter før træningen. Hans krave sad sådan her, siger Schmeichel og løfter sin skjortekrave, så han ligner en hejre. Den måde at sætte kraven på var Cantonas varemærke. – Så stiller han sig ned ved en mur i den ene ende og begynder at spille bolden op ad den, stille og roligt, og han begynder at tage den ned på alle mulige måder. Og alt går i stå. Der gik ikke lang tid, før folk stod på nakken af hinanden oppe i vinduerne på klubbens kontorer og kiggede ned på det. De andre spillere stod og kiggede på fra afstand. Hvad var det for noget mærkeligt noget? Han gjorde det igen til næste træning. Efter nogle dage begyndte de unge spillere – og dengang var det Neville, Beckham og Scholes – sgu også at stå der. Og lige pludselig havde han samlet nogle spillere omkring, og så stod de og holdt bolden i luften sammen. Fra da af indledte vi altid vores træning 20 minutter før, den egentlig skulle starte. Cantona blev også ude bagefter og øvede frispark og hjørnespark, og Beckham begyndte at træne med ham. Hvad skete der så? – Cantona fik bare flyttet mentaliteten væk fra noget typisk engelsk. Tidligere tog de unge engelske spillere af og til lige et smut på bar i Manchester for at drikke en øl efter træningen. Nu udviklede de i stedet deres teknik og deres måde at tænke på og begyndte at gøre ting i kampene, som de måske aldrig ville have turdet før. Cantona gav dem den der kant. At han så også leverede varen på sin helt egen specielle måde i kampene hver eneste gang, gjorde bare, at de unge kunne se, at det hele nyttede. De blev stjernetonsegode, det ved vi jo, konstaterer han. Han var ikke den typiske fodboldspiller …? – Ved du, hvad det var? Det var den her, det var præcis den her, siger Schmeichel og løfter op i kraven igen – Det var hans arrogance. Han var omgærdet af mystik. Der fandtes jo ikke nogen interview med ham, og så foregav han, at han ikke kunne engelsk, selvom han talte det glimrende. Han var klog som ind i helvede, og så var han i øvrigt en rigtig god fyr i sit civile liv.

Ud & Se November 2006

Peter Schmeichel eget liv begyndte i 1963. Han voksede op i Buddinge og Høje Gladsaxe uden for København, og var med egne ord ’en ret vild knægt’, der elskede fysiske udfordringer og havde svært ved at sidde stille i skolen. Da han som niårig begyndte at spille fodbold i Høje Gladsaxe Idrætsforening, fik han ret hurtigt at vide af de voksne, at han ville kunne drive det vidt som målmand, og fodbolden og den disciplin, der hørte med, blev karakterdannende for ham. Hvordan træffer man en beslutning om, at man vil være verdens bedste målmand? – Jeg var meget autoritetstro som dreng. Jeg var lidt bange for læreren og var måske sådan en lille dreng, der tit fik skældud, og det var ikke særlig behageligt. Men når der så var nogle voksne, der sagde til mig, at jeg var en god målmand, og at jeg nok ville komme på landsholdet, så syntes jeg, at jeg var nødt til at arbejde for det. For det var jo det, de gerne ville have, og så skulle det nok lykkes. Det gik hen og blev min drivkraft. Jeg har altid følt, at jeg havde et ansvar over for en masse mennesker. Det skal ikke lyde, som om jeg er blevet presset til noget, det er helt klart mit eget valg, som er truffet meget tidligt. Hvad med din skolegang? – Jeg var ikke ligeglad med skolen, men jeg var en cruiser, og selvom jeg fik rimelige karakterer, gad jeg ikke at gå i gymnasiet. Jeg skulle være fodboldspiller, så jeg tog mange job for at kunne holde mig selv kørende. Jeg har arbejdet på skiftehold på fabrikker, jeg har gjort rent på et plejehjem, jeg har været flaskedreng på fuldtid i et supermarked, og så har jeg været i lære som gulvmand. Jeg har lavet en masse ting bare for at komme gennem dagen og vejen, fordi der ventede noget, der var bedre, og det arbejdede jeg mig hen imod. Men det er en ret stor beslutning at træffe i den alder? – Det er også urimeligt, udbryder Peter Schmeichel. – Som mennesker er vi er da ikke udstyret til at vide, hvad vi vil, når vi er 16-18 år. Men verden er skruet sådan sammen, at dér skal du begynde at etablere dig i din karriere. Og hvis du skal være fodboldspiller, så kører toget. Hvis du ikke står på, bliver det ikke til noget. Det tog kører rigtig hurtigt. Når du er 27-28 år, er det allerede begyndt at gå den anden vej. Det er dér, det kulminerer. Jeg læste en artikel om et kæmpe fodboldtalent, Steffen Holm Pedersen, som er 16 år og går i 10. klasse uden for Aalborg. Han spillede på udvalgte hold i Jylland, men pludselig orkede han ikke, fordi det blev mere og mere seriøst med fire gange træning om ugen og

$& ( , ( $ & # '(1*! !0 & # % ' $&" " '(1(( ( ! " # ( " &' * # & # 4 ' ( ! " & $ && '(& 2 $ !

$& ( , ! ( (& # $ ( '(1*! " $& )& # % ' $&" " !1 $ '" '4! 4 ' ( ! " & $ && '(& 2 $ !

$& ( , ! ( + ! # ' $ & ' $& ')% & $" $&( !1 $ '" '4! 4 ' ( ! " & $ && '(& 2 $ !

#+ & ( ' "" " ## ' & & '(4& * 3!!&3* # $ - & # & 1 * ! ( (' %&$ ) ( & %4 $)( $$& " & ( ! * & ' $ $ '(1*! & ( ! & !) (' $! ( $ & '% ! & ( ' ( ! * ( & ( $ (1 $" " # & ( ! (& # (& ! # !! & + ! #

Så kommer der et ugeblad og spørger ’hvad er din favoritfarve?’ Hvorfor skal jeg stå og snakke med et ugeblad om den slags?

kamp i weekenden. Han udtalte, at han ikke ville ofre sin barndom på det. Han har dog truffet en beslutning. Det er da meget cool? – Det er cool, men det er også meget, meget ærgerligt, ikke? Vi oplever tit og ofte, at når de kan et eller andet med fødderne, så man tænker, at det her bliver stort, så har de noget andet oppe i hovedet. Desværre er fodbold og andre sportsgrene i voldsom konkurrence med mange andre ting, som ikke var der, da jeg var 16 år. Man konkurrerer mod internettet, computerspil og alt muligt andet, som i nuet er mere attraktivt for den unge. Det er ærgerligt, når man hører om en 16-årig, der er så talentfuld, at aviserne skriver om det, og han så allerede giver op. I virkeligheden er det kerneproblemet i dansk fodbold: Det er meget, meget svært at stille krav til 16-årige danskere, fordi de har så mange muligheder. Men stiller man krav til en 16-årig englænder, kan det være, at man – på grund af den måde det engelske samfund er bygget op på – oplever en anden vilje og en anden mentalitet og i sidste ende et andet produkt. En person, der kan klare presset. Peter Schmeichel efterlyser i det hele taget mere råben hos de unge danske fodboldspillere. De larmer for lidt, de er for pæne. Jo mere støj, jo højere bliver niveauet, mener han. – Det er et problem, vi ser både i Superligaen og på det danske landshold. Nu har jeg fulgt min søn meget, fordi han har spillet på Manchester Citys ungdomshold, siden han var 16 år. Og det er fantastisk at se det hold spille, for de larmer. Alle hold, de møder, larmer. Hele tiden bliver der råbt. ’Ryk derhen! Ryk derhen!’ Der sker det, at tempoet bliver meget højere, fordi spillerne konstant får at vide, hvad der sker. Danske spillere, og især de unge, orienterer sig først, når de har modtaget bolden, og det sinker spillet, så man får sådan noget staccatospil. Det er et problem. Jeg siger ikke, at alle spillere skal råbe og skrige, men det er meget vigtigt, at der er spillere, som taler hele tiden og rusker op i holdkammeraterne. ’Nej, nu må I fan’me stoppe – nu skal vi altså frem!’ Det er en lille smule trist, at vi ikke udvikler råbende spillere. Det problem ser Peter Schmeichel for så vidt også på det nuværende landshold og opremser en række forhenværende landsholdsspillere, der ville have råbt denne gejst ind i de andre: Flemming Povlsen, Lars Olsen, Kim Christofte, Torben Piechnik – og sågar Michael og Brian Laudrup. Og ham selv, naturligvis. Han ville have skreget af sine lungers fulde kraft. Peter Schmeichel har siddet på sin stol og været en flink dreng

Ud & Se November 2006

i en times tid. Han har været sympatisk og imødekommende, og han har svaret indlevende. Det er på tide at spørge til hans image. Som aktiv spiller virkede han til tider indebrændt, og hvis man nærmede sig ham som journalist, skulle man udvise en vis påpasselighed for ikke at tirre ham. I betragtning af at det at tale med pressen er en del af det professionelle game, kunne Schmeichels attitude udlægges som arrogance. Kommer det bag på dig, hvis jeg siger til dig, at jeg tidligere har haft det indtryk, at du var ret hård i filten? – Det kommer overhovedet ikke bag på mig! Der sker det, når man har med pressen at gøre, at man bliver sat i bås. Ved samtlige slutrunder eller træningslejre har den værste tid på dagen været, når vi skulle møde pressen. For hvad er forskellen på i dag og i går? Der er ingen forskel. I dag trænede vi, det gjorde vi også i går. Men journalisterne skal jo skrive en masse, så de kan sælge deres aviser. Det kan da godt være, at skriverierne er gavnlige for spillerne. Men tit havde man det indtryk, at de ikke forberedte sig. Det var de samme tossede spørgsmål, de stillede, og det samme hø, de skrev. Så kommer der et ugeblad og spørger ’hvad er din favoritfarve?’ Hvorfor skal jeg stå og snakke med et ugeblad om den slags? Jeg gad simpelthen ikke være med til det, så det kan godt være, at jeg fik det ry, at jeg var arrogant. Vi var der for at spille fodbold, og alt, hvad der kunne relatere til kampe og fodboldspillere, prøver man efter bedste evne at svare på. Men du virker mere afslappet nu. Der har det måske også … Verdens bedste målmand i 1992 og 1993 cutter mig af. – Prøv at hør! I hele min karriere har alle, som har villet interviewe mig seriøst, kunne tale med mig på den her måde. Folk, der har forberedt sig, folk, der ved, hvad de snakker om. Og folk der også har lidt respekt – ikke ærefrygt – men respekt for de ting, jeg har opnået. Men folk, som stiller sig op og vifter med janteloven, har jeg ikke gidet bruge tid på. Jo mere ophidset Peter Schmeichel er, des dybere lyder hans stemme. Hans stemme er ret dyb, når han taler om pressen. Han fortæller, at han som studievært har modtaget breve fra folk, som skriver, at de ikke kan forstå, at han er så mild på tv, for sådan er han jo ikke i virkeligheden! Han kigger op og ser meget mild ud. – Jo, det er lige sådan jeg er, siger han så. – Men folk har bare fået noget andet at vide.

*OUFSOFU GPS LS NE o EJSFLUF WJB EJU LBCFM UW TUJL 0QSFUUFMTF

NÌOFE

LS 6EFO NES CJOEJOH

HPEF HSVOEF UJM BU W MHF 8FCTQFFE 6EWBMHUF IBTUJHIFEFS PH QSJTFS LCJU T LCJU T LCJU T LCJU T LCJU T

LS LS LS LS LS

.ÌOFETQSJTFS WFE CFUBMJOH WJB 1#4

%V IBS BMMFSFEF LBCFM UW TUJLLFU J W HHFO FMMFS LBO GÌ EFU

%V LBO TVSGF VCFHS OTFU UJM GBTU MBW QSJT o GSB LS PN NÌOFEFO

%V LBO QS WF 8FCTQFFE J NÌOFE LS PH VEFO NÌOFEFST CJOEJOH

%V LBO TVSGF NFOT EV UBMFS J UFMFGPO PH TFS UW

8FCTQFFE MFWFSFT IVSUJHU PH FS OFNU BU JOTUBMMFSF

%V LBO GÌ IK MQ IPT WPSFT IPUMJOF BMMF VHFOT EBHF

, C 8FCTQFFE IFS UEDLBCFMUW EL t t 5%$ #VUJL t FYQFSU t UBM 5JMCVEEFU H MEFS UJM EFD GPS O WOUF IBTUJHIFEFS WFE L C BG FO ( S EFU TFMW JOTUBMMBUJPO QÌ UEDLBCFMUW EL OPSNBMQSJT LS 7FE L C BOESF TUFEFS LS OPSNBMQSJT LS 8FCTQFFE GPSVET UUFS EV NPEUBHFS UW TJHOBM GSB 5%$ ,BCFM 57 8FCTQFFE LBCFM UW GÌT JLLF J IFMF MBOEFU * BOUFOOF CPMJHGPSFOJOHFS TLBM BOM H W SF PNCZHHFU UJM 8FCTQFFE 4F BMMF IBTUJHIFEFS PH M T PN BOWFOEFMTFTNVMJHIFEFS QÌ UEDLBCFMUW EL

profil

Jeg tager store komplimenter ind i små bidder Der er ikke langt fra Amager til Jamaica. I hvert fald ikke, hvis man hedder Natasja Saad. Den danske sanger, der gør sig i genrerne dancehall og reggae, tog fusen på de fleste, da hun i 2006 vandt den prestigefyldte musikpris Red Stribe i reggaens hjemland, Jamaica. Hvordan var det at vinde netop den konkurrence på Jamaica?

Det var fantastisk. Konkurrencen var bygget op omkring et reality-tv-show, der kørte i halvanden måned, og alle på Jamaica fulgte det. Der var 701 deltagere i konkurrencen. Da vi nåede finalen, og de 12 andre finalister fes nervøst rundt som skoldede mus, kom der en ro over mig. Jeg var tyndslidt oven på det lange forløb, jeg gad simpelthen ikke hidse mig op over det. Og jeg regnede faktisk heller ikke med at vinde, og det gav en ro indeni. Da jeg gik på scenen, råbte jeg navnene på flere af ghettoerne i byen, og folk blev helt vilde. Det var et kompliment at vinde, og nogle komplimenter er så store, at man ikke rigtig kan tage dem ind. Det går stadig op for mig i små bidder. Hvordan blev du modtaget?

Folk var meget imødekommende. Musikscenen er præget af meget gangstersnak, teksterne handler kun om at skyde hinanden og kneppe i flæng. Jeg synger i stedet om at droppe hadet. Det tror jeg,

TEKST METTE HATTEL

FOTO P. WESSEL

folk kan lide. Når jeg er på Jamaica, er jeg velkommen på spillestederne, hvis jeg får en spontan lyst til at gå ind og spille sammen med nogle lokale musikere. Det er en fed fornemmelse. Teksterne i dancehall er ofte homofobiske. Hvordan forholder du dig til det?

Det er klart utiltalende. Det bunder i det bibeltrip, der er på Jamaica, alle er ekstremt religiøse, og mange er analfabeter. Folk ved godt, at de ikke kan blive ved med at skælde ud på den hvide mand, til gengæld kan de, med Bibelens accept, skælde ud på bøsser og lesbiske. Du er vokset op på Islands Brygge i København. Hvordan lærte du at tale patois? (jamaicansk engelsk red.)

Det lærte jeg af nogle dj’s, som spillede reggae hver torsdag i Huset i Magstræde (spillested i København, red.). Jeg blev gode venner med dem og begyndte at hjælpe til med at slæbe

plader og pakke deres gear ned om aftenen. De kom fra Jamaica og talte patois. De syntes, det var sjovt, at jeg prøvede at tale ligesom dem. Det er et interessant sprog, fordi det fortæller historien om de afrikanske slaver, der kom til Jamaica. Og så er det godt at synge på. Hvornår kom musikken ind i dit liv?

I folkeskolen spillede jeg klaver, saxofon og tværfløjte. Det var min mor, der opfordrede mig til at gå til musikundervisning, hun var selv meget dygtig til at spille klaver. Derhjemme var der reggaeplader i pladesamlingen, og dem lyttede jeg meget til, især Dennis Brown og Jimmy Cliff.

+ -

! ! ! " !

( " # &. &' ' $%,) #"" ! "' $. *** % &' '

TEKST ANDREAS FUGL THØGERSEN

ILLUSTRATION FEMMES REGIONALES

Malcolm Gladwell blev verdensberømt, da han brugte spredning af vira som model til at forklare, hvordan ideer, produkter, trends og adfærd udbredes. Senest har han undersøgt, hvorfor det at have et enormt afrohår bestemmer andres umiddelbare indtryk af en. Han er en eventyrer, der udforsker det moderne liv. Ud & Se har fået et kig ind i den karismatiske, kontroversielle og krøllede forfatters hjerne. Mød ...

MALCOLM GLADWELL ER EN ROCKSTJERNE. Han har John Lennons ansigt og Michael Jacksons hår. Vel at mærke før John mødte Yoko, og før Michael blev genfødt som hvid. Ansigtet er finurligt, blikket nysgerrigt, brillerne følsomt runde og kroppen slank. Læg dertil, at han tager 40.000 dollars for et foredrag, at han alene i Amerika har solgt flere end tre millioner eksemplarer af sine to bøger, at han er oversat til hele 25 sprog, og at magasinet Fast Company kalder ham ’en spirituel leder, en tyr!’ I 2005 var han desuden at finde på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Han optrådte i kategorien videnskabsfolk og tænkere, sammen med blandt andre Karl Rove, der kaldes for arkitekten bag George W. Bushs

Ud & Se November 2006

præsidentskab, og Oxford-historikeren Timothy Garton Ash. Uden yderligere sammenligning. Malcolm Gladwell bor desuden i en lejlighed i et byhus i West Village i hele verdens hovedstad, New York City. En boheme-hip enklave i det sydvestlige hjørne af Manhattan, hvor medieadelen bor, danser og drikker designerkildevand. Skuespillere, forfattere, filmproducere, musikere, forfattere og sikkert også et par it-milliardærer. Gwyneth Paltrow boede her indtil for nylig. Sammen med sangeren Chris Martin fra Coldplay. Lige indtil paparazzierne blev for meget. Han sidder i sin stue med kaffen, New York Times, telefonen og den bærbare computer inden for tryg rækkevidde. Det er, hvad han selv fortæller. Samtalen foregår på chatprogrammet

MALCOLM GLADWELL Født 1963. Søn af engelske Graham og jamaicanske Joyce. Vokset op i Canada og uddannet historiker fra universitetet i Toronto. Skribent på The New Yorker siden 1996. Forfatter og foredragsholder. Ugift. Som ung var han konservativ. Især fordi alle andre var socialister. Der hang en plakat af Ronald Reagan på teenageværelset. Hvis han kunne stemme i USA i dag, og det kan han ikke, fordi han er canadier, ville han sætte kryds ved Demokraterne. Han går ind for fri abort og homoseksuelles ret til at gifte sig. Han tror på Gud. Han mener, at krigen i Irak er en forfærdelig fejltagelse. Han har stor tiltro til frihandel. Han mener, overordnet set, at skatterne i USA burde være højere, ikke lavere, især for de rige. Han mener, rygning er et stort problem og at cigaretproducenter bør udsættes for enhver tænkelig social og politisk sanktion. Men han mener, at det er absurd at lægge erstatningssager an mod producenterne, fordi man er blevet syg af at ryge. Han er imod dødsstraf, og han hader firehjulstrækkere. Han mener, at mange direktører i erhvervslivet tjener for mange penge. Og han synes, at der er for meget sex og vold på tv. Begge Malcolm Gladwells bøger er udkommet på dansk. De er udgivet af Forlaget Bindslev. Kilde: gladwell.com

Ud & Se November 2006

MSN Messenger, et stykke såkaldt socialt software. Malcolm Gladwell er en ivrig bruger af alverdens kommunikationskanaler og hans gennembrud som tænker, idémager og tidsseismograf begyndte med it-revolutionen i 1990erne. Men hvad er det så han kan, den krøllede forfatter, der er resultatet af et ægteskab mellem en engelsk ingeniør og en jamaicansk psykoterapeut? Malcolm Gladwell er født i England, vokset op i Canada, uddannet historiker fra universitetet i Toronto, siden videnskabsjournalist på avisen Washington Post og skribent på magasinet The New Yorker. Han er manden, der engang har skrevet en hel artikel om ketchup, som aldrig blev kedelig (om hvorfor Heinz sidder så solidt på markedet for tomater på flaske). Han er en

brønd, i hvilken tusinder af globalt orienterede, men rodløse og forvirrede mennesker, kaster deres spand og håber på at få hevet bare en antydning af sammenhæng, en forståelse af det indviklede, moderne kapitalistiske liv, med op. For det er det, der er hans ærinde, den 43-årige forfatter. At give alle de forvirrede mennesker en forklaring på hverdagslivet. Han skriver og taler om den tid, vi lever i. Han blander sociologi, psykologi, naturvidenskab, film, tv, litteratur og popkultur, når han skal sætte ord på de tendenser, der præger menneske- og forretningslivet i dag. Han har skrevet to bøger. ’Det magiske vendepunkt’ (’The Tipping Point – How Little Things Can Make A Big Difference’), der udkom i 2001. Og ‘Blink’ (‘Blink – The Power Of Thinking

En guru er en, der sidder på en bjergtop. Jeg vandrer rundt på Manhattan med min bærbare computer. Det er på en eller anden måde anderledes.

Morton Grodzin, der brugte det om det tidspunkt, hvor antallet af tilflyttede afroamerikanske familier i et hvidt kvarter nåede en højde, der fik de hvide familier til at pakke sammen. Malcolm Gladwell benytter udtrykket langt bredere og helt anderledes. Hvorfor bliver visse bøger bestsellere, mens andre ikke gør? Hvorfor faldt kriminaliteten, især antallet af mord, drastisk i New York City i midten af 1990erne? Hvorfor slår kampagner mod rygning altid fejl? Hvordan kan det være, at VHS vandt over Betamax? Hans ambition er at forklare, hvorfor store forandringer sker pludseligt og uventet, men ikke tilfældigt. Bogen ser nærmere på det, som Gladwell kalder for smitsom adfærd.

Without Thinking), der udkom sidste år i USA, og som nu er aktuel på dansk. Selv siger han, at han leverer intellektuelle eventyr. – Jeg har ikke en formel metode, når jeg arbejder og skriver. Jeg samler bare på interessante historier og ideer. Noget, nogen siger til mig i en afslappet samtale. En anekdote i en bog. Eller en akademisk artikel, jeg falder over. Alt det lagrer jeg. Jeg er et intellektuelt pakæsel! Det vendepunkt, han taler om i debutbogen, er det øjeblik, hvor en idé, en trend, et produkt eller et adfærdsmønster spreder sig fra subkulturer til massekulturer, fra det små til det store, fra undergrund til mainstream. Udtrykket ‘The Tipping Point’ blev brugt for første gang i 1960erne af den amerikanske politolog

HANS SYNSPUNKT ER, at et kreativt menneske, eller en mindre gruppe af kreative mennesker, kan forandre hele verden. Ikke mere, intet mindre. Hans pointe er, at ideer og modeluner kan spredes på samme måde som en virus. Som når en mæslingeepidemi rammer en flok børn. Et eksempel fra bogen: På et tidspunkt omkring årsskiftet imellem 1994 og 1995 solgte producenten af de såkaldte Hush Puppies, en klassisk amerikansk ruskindssko med gummisål, sølle 30.000 par sko om året. Det blev overvejet helt at stoppe produktionen af de engang populære sko. Men så skete der noget underligt. Under et modeshow løb et par salgschefer fra det skrantende selskab bag Hush Puppies ind i en designer fra New York City. Han fortalte, at man nu kunne købe de ellers umoderne ruskindssko i et par af de allermest hippe genbrugsbutikker i SoHo og

East Village. Hush Puppies var højeste mode blandt inderkredsen af tjekkede unge på Manhattan. Alene af den grund, at ingen andre gik i dem. Med Hush Puppies var man individuel, cool, avantgarde. Fra disse unge spredte moden sig til de modehuse, der holder øje med, hvad der er cool blandt unge mennesker fra storbyer som New York City, og herfra gik det stærkt. Ikke med store, traditionelle reklamekampagner, men via mund-tilmund-metoden. Snart begyndte kendte designere at bruge Hush Puppies i deres modeshows, hvorefter flere og flere butikker begyndte at sælge skoene. I 1995 blev der solgt 430.000 par Hush Puppies, altså 400.000 ekstra par i forhold til 1994. Året efter blev der solgt knap 1,7 millioner par. Året efter igen endnu flere. I 1996 vandt Hush Puppies desuden prisen for bedste tilbehør ved de amerikanske modedesigneres fælles prisuddeling i Lincoln Center i New York City. Ganske kort tid efter, at hans virksomhed var lukningstruet stod Hush Puppies direktør nu på podiet sammen med designerne Calvin Klein og Donna Karan og modtog en pris for noget, som han ingen indflydelse havde haft på. Et resultat, der skyldtes, at en lille gruppe Manhattan-trendsættere smittede andre med en Hush Puppies-virus. Malcolm Gladwell konkluderer, at en social epidemi eller en trendepidemi deler tre væsentlige karakteristika med fx influenza eller mæslinger. Nemlig smitsomhed, at små årsager giver anledning til store virkninger, og at forandringen ikke sker gradvis, men i et dramatisk øjeblik. Gladwell forklarer

Ud & Se November 2006

Jeg er ret glad for det, når folk er uenige med mig. Jeg vil bare gerne provokere dem til at finde ud af, hvorfor de er det.

desuden, at mekanismen ikke er ulig propaganda. Der sker det, at de personer, han kalder kendere (de unge i New York City), får kontakt til sammenkoblere (modefolk med mere), der igen tager kontakt til sælgere (som spreder en idé eller et produkt til masserne). Det kan lyde kynisk, mekanisk. Men det er ikke et problem. MALCOLM GLADWELL ER nemlig ikke pessimist. Han tror på mennesker. På dig. – Det skeptiske er en refleks for de dovne og unysgerrige. Jeg interesserer mig for at gøre erfaringer med nye ideer på samme måde, som en rejsende interesserer sig for at gøre erfaringer med nye steder. Den indgang til livet tillader ikke pessimisme eller stor tiltro til ideologi. Han giver, for at understrege pointen, ikke meget for tesen om, at alting var bedre i gamle dage. Faktisk mener han ikke, at man kan pege på et punkt i historien, hvor livet har været bedre end nu. – Der er måske visse isolerede perioder i historien, som 1930erne i Greenwich Village her i New York City eller i Wien omkring år 1900, hvor jeg tror, det kunne have været sjovt at være med. Og jeg så en BMW 3.0 CSI på gaden forleden, fra midthalvfjerdserne, og tænkte ’hvorfor laver de ikke biler som DEN mere?’ Så nogle gange gør jeg mig også skyldig i den længsel, men overordnet set mener jeg ikke, at vi skal klage. Vold, krig, sult, død, ødelæggelse og bitterhed. Der er vel grund til pessimisme? – Helt sikkert. Men på et hvilket som helst andet tidspunkt i verdenshistorien, var der større grund til at være pessimist, end der er i dag. For 40 år siden var vi ved at sprænge verden i luften under Cubakrisen. Og for 90 år siden blev en god

Ud & Se November 2006

bid af menneskeheden udslettet af en influenzaepidemi. Vil jeg hellere bo i en verden, hvor risikoen for, at katastrofen indtræffer, er mere lokalt afgrænset? Ja. I ’BLINK’ FORTSÆTTER den optimistiske eventyrer Gladwell, hvor han slap i ’Det magiske vendepunkt’. Denne gang kaster han sig målrettet over, hvordan mennesker træffer beslutninger, og hvordan vi kan foretage de bedste og mest effektive valg. Især er han fascineret af, hvorfor vi af og til ved noget uden at vide det. Hvordan vi på et splitsekund beslutter om noget er godt eller skidt, rigtigt eller forkert. Han bryder sig ikke om ordet intuition, fordi han mener, at det signalerer noget med mavefornemmelse og irrationalitet, mens han ser de beslutninger, som vi træffer i løbet af de første par sekunder, vi møder et andet menneske eller læser indledningen til en bog, som noget andet, også selvom vi ikke er dem bevidste. Han taler derfor hellere om det adaptive ubevidste, hvilket han beskriver som en gigantisk computer, der hurtigt og i al stilhed behandler mange af de data, vi har brug for, hvis vi skal fungere som mennesker. Han fortæller om et forsøg på et universitet i Iowa. Et menneske sættes foran fire bunker kort, to røde og to blå. Ved at vende kort kan personen vinde penge og tabe penge. Hvad testpersonen ikke ved er, at bunkerne er arrangeret sådan, at man i den blå bunke er sikker på stabile gevinster og meget små tab, mens man i den røde bunke kan vinde mere, men til gengæld risikerer omfattende tab. Den røde bunke er et minefelt. Der er altså snydt. Forsøget viser, at efter at have vendt cirka 50 kort begynder testpersonen at forstå, at der er forskel på de to bunker, dog

uden at vide præcis, hvad der foregår, og efter at have vendt 80 kort har testpersonen gennemskuet spillet. Det er lige ud ad landevejen. Vi får nogle erfaringer, vi overvejer dem, vi udvikler en teori, og til sidst lægger vi to og to sammen. Det er sådan, læring foregår. Men, og det er det interessante, testpersonerne var også koblet op til diverse udstyr, der kunne måle svedproduktion og dermed stressniveau, og allerede efter 10 kort viste målingerne mere stress hos testpersonerne. Altså 40 kort før de var i stand til at give udtryk for, at de var klar over, at noget var galt med de røde bunker. Endnu mere interessant er det, at omkring det 10. kort ændrede deres adfærd sig også. De tog flere blå kort og færre røde. Med andre ord havde spillerne faktisk regnet spillet ud, FØR de opdagede, at de havde det. Men historien om ’Blink’ begynder med håret. Det vildtvoksende og vanvittige hår, der indrammer Malcolm Gladwells venlige ansigt. Han var i mange år klippet kort og konservativt. Han besluttede for et par år siden at lade det gro. Og så var fanden løs på Manhattan. Hvad skete der? – Jeg begyndte at få fartbøder, hvilket jeg aldrig havde fået før. Jeg blev hevet ud af køen i lufthavne til særlige kontrolforanstaltninger. Og en dag da jeg gik på 14. gade på Manhattan, blev jeg stoppet af en politipatrulje, der var på udkig efter en voldtægtsmand, og de sagde, at ham, de ledte efter, lignede mig. De trak en tegning og en beskrivelse frem, og jeg måtte pænt fortælle dem, at ham, de jagtede, på ingen måde lignede mig. Han var højere, tykkere og 15 år yngre. Det eneste, vi havde tilfælles, var et stort krøllet hår. Det tog mig 20 minutter at få politi-

folkene til at blive enige med mig. Det var en lille ting sammenlignet med, hvad afroamerikanere bliver udsat for dagligt i USA, men det, der især slog mig, var, hvor subtil og absurd min sag var. Det her handlede ikke om noget iøjnefaldende som hudfarve, alder eller højde. Det handlede kun om hår. Det indtryk, der blev dannet i de første to sekunder, bestemte politifolkenes tænkning i de næste 20 minutter. Den episode fik mig til at tænke over den magt, som førstehåndsindtryk har på os. I bogen taler du om den indflydelse, mennesker har på hinanden, når de kan aflæse hinandens udtryk. Som fx dit hår. Hvordan tror du, det påvirker dette interview, at vi ikke kan se hinanden? – Altså, folk bliver mindre virkelige, når de ikke kan se eller høre dem, de kommunikerer med. Så har vi en tendens til at udfylde de tomme felter med detaljer fra vores fantasi. Og vores fantasi synes at være mere gavmild end virkeligheden. Lige nu virker jeg meget flottere og sjovere på dig, end jeg ville gøre, hvis vi sad over for hinanden. Hvad udgøres vores fantasi af – fylder du de tomme felter ud på en anden måde, end jeg gør? – Helt sikkert. Men vi følger de samme mønstre i vores imaginære rekonstruktion. Fx ved vi om onlinekommunikation, at den har en tendens til at være mere ekstrem, end når vi taler sammen ansigt til ansigt. Så enten synes du lige nu, at jeg er flottere og sjovere, end jeg reelt er, eller også synes du, jeg er grimmere og dummere. Jeg tror, det forklarer noget af det ekstremt negative skær, der hviler over hele bloggingverdenen for tiden. Hvad mener du? – Et af de store samtaleemner herovre er, hvor negativ og ondskabsfuld online-

kommunikation, især mellem bloggere og dem, der kommenterer blogs, er blevet. Den tendens har spredt sig fra internettet til det offentlige rum, og den har været med til at skabe en generel forråelse af den politiske debatkultur i Amerika. Du siger i ’Blink’, at en stor del af den måde vi behandler hinanden på, inklusive de fordomme, vi har, styres uden for vores bevidsthed. Og det bryder du dig ikke om. Hvorfor bliver du frustreret over det? – Det tror jeg, vi alle gør. Vi kan godt lide at tænke, at vi har kontrol over os selv og er bevidste om indholdet af vores tanker. Men det er vi simpelthen ikke. Og for sådan en som mig, der er et produkt af det 20. århundredes uddannelsessystem, er det hårdt at acceptere. Hvorfor og hvordan er vi ikke bevidste? – Fordi så mange af vores handlinger og tanker er under ubevidst kontrol. Det ubevidste er den største og mest magtfulde del af den computer, vores hjerne er. Hvis vi skulle udføre alt bevidst, ville vi ikke være i stand til at gå ned ad gaden. FRA COOL SKO TIL HØJT HÅR. Fra masseudbredelsen af tendenser til førstehåndsindtrykkets betydning. Malcolm Gladwell favner bredere end de fleste, og den røde tråd er hans insisteren på at se sammenhænge. Han mener fx, at hvis vi anerkender, at der kan være lige så megen værdi i en lynhurtig beslutning som i måneders rationel analyse, kan det ændre alt, fra vores parforhold til produkterne på vores hylder og de krige, vi fører. Ultimativt vil det gøre verden til et bedre sted. Han tror på, at næsten alt kan lade sig gøre. Verden kan virke uforsonlig og uforanderlig, men spørger man guruen Gladwell, så er det løgn. Et lille og velrettet puf kan få det hele til at vende. Og det er nok den optimisme, der giver hans kri-

tikere benzin. De opfatter ham som rejsende i banaliteter. Men i endnu højere grad er det forklaringen på hans succes. Han siger, hvad folk længes efter at høre. Malcolm Gladwell pusher håb, drømme og fremtidstro. Hans optimisme smitter. Hvordan har du det med din gurustatus? – Jeg prøver på ikke at lade det stige mig til hovedet. Jeg føler mig ikke som en guru. En guru er en, der sidder på en bjergtop. Jeg vandrer rundt på Manhattan med min bærbare computer. Det er på en eller anden måde anderledes. Men mange mennesker kigger på dit arbejde og finder en form for sandhed? – Ja, og det er dejligt. Men jeg tænker på en guru, som en, der giver svar. Og jeg ser mit arbejde som noget, der foranlediger nysgerrighed. Jeg er ret glad for det, når folk er uenige med mig. Jeg vil bare gerne provokere dem til at finde ud af, hvorfor de er det. Hvad er dit næste projekt? – Jeg ved det ikke! Det er meningen, jeg skal skrive en bog, men jeg har ikke fundet ud af, hvad den skal handle om. Hvordan finder du ud af det? – Ah. Hvis jeg vidste det, ville jeg have meget nemmere ved at sove om natten. Jeg venter på inspirationen. Tiden er gået. Tavshed i chatvinduet, hvor han har valgt at lade et foto af en gul badeand repræsentere ham visuelt. Den ser ud, som om den ved noget, vi andre ikke ved. Det er noget med smilet. Tilbage står, at, hvis du er nået hertil i dette portræt, er det fordi du for syv sider siden blev fanget. Ubevidst. På samme måde har du allerede nu besluttet, om du gider læse Malcolm Gladwells næste bog eller ej, selvom hverken han eller du aner, hvad den kommer til at handle om. Og så er Malcolm Gladwell offline

Enten synes du lige nu, at jeg er flottere og sjovere, end jeg reelt er, eller også synes du, jeg er grimmere og dummere.

Ud & Se November 2006

=Â°T V[`W \g^WYShWd b} e} X}d Vg _WdW f[^ f[^ \g^WZkYYW ! ( ' * $ " + * ( !! ') ") %# +%' + ) ) ) ' ) 6 () ") )% "" )) $ % ) *" + '$ ! $ * () "" + $) '$ )) ) '% % # $6' ) & (( ' &6 ,,, $ ))%'+ ) !

! ! ! )%'+ ) ' # ) $ ) $ ()%' #5 " ' % + # (! $ ' ' ' % (6 #*" %' ) / $ # (( ' 2' ( + $" . *" + ' ) " " # " $

() " *" + '$ &6 ,,, $ ))%'+ ) ! 4" + "! $ *) ! * + " + *" + '$ " + ' ) ) "

* ) " ' 5'() $6' * $) ' + '$ *) !! $ ! " # ") ' # ) " $ $* ' " " $ ) $ !4 +%' + $ ' !5 )

$ (! " +4' * '* ) # "" %$

($# ', !* * , $ & * + $-' * 0 *(/+ * .# (! . (/'%( -%,#& # +$ * & #% (! " ,

' ,(* 3" (/ & %% $ ' , * * 4" + *# '

)( '( , +% '$ * +#!' & %1++,3*$ +$3*& % + ,#% + '! (! " * () ,#% ,#& *+ ,, *#,# 5+ $-' # +(*,

" %

1+ & ! , & * (& (*+$ %%#! &( %% * )4 ... ' ,,(*- , $

)( '( , +% '$ * +#!' #* +,#% -% *. * ' & * %1++,3*$ +$3*& % + ,#% + '! (! " * () ,#% ,#& *+ ,, *#,# % * *. *

" "

*% $1 & ' && +,(* +2%- 2+, *+%4+ & $#' +#+$ $-%,-*) *% *

& % '! . * + # +&1$$ 3+$

n 'Â&#x2019;R DET MED ET SMIL

$) ) 0 %)) *" + ! ) "% *) !! $ 1 "" ' ( )*( $ + ( *" + ' &6 )%'+ ) (6 ! $ *" $ !! " + $ ## ' " * $ 4" ' ) " % # $ # ' 1 (6 "4$ " ' + ( ) ' %' %" ) %' )'-! " # $ " $ " + ' $ ' )(4$ ' $ ' ( #) * (%" ) + ' '

BEDST // VÆRST Ud & Se bringer en række interview med kendte danskere, der fortæller om at kysse himlen og skrabe bunden.

Jeg er lidt ligesom Nynne Forfatteren Carsten Jensen overvinder sig selv og sin dovenskab, hver gang han går i gang med at skrive en en ny bog

OM CARSTEN Carsten Jensen er født i Marstal på Ærø. Han er 54 år. Fra 1980erne og fremefter blev Carsten Jensen kendt som satirisk samfundsrevser i essays, artikler og reportager. Senere udviklede han sit forfatterskab og fik et større, mere folkeligt gennnembrud med rejseskildringerne 'Jeg har set verden begynde' og 'Jeg har hørt et stjerneskud'. Han modtog prisen De Gyldne Laurbær for den første af rejsebøgerne. Dette efterår udkommer 'Vi de druknede'. Hans første roman i fem år. Carsten Jensen bor på Østerbro i København og har en datter på 10 år fra et tidligere forhold. Han er kæreste med forfatteren Liz Jensen, der bor i London.

Ud & Se November 2006

„

NÅR JEG ER færdig med at skrive en bog, har jeg sejret over mig selv. Endelig er det fuldbragt, det er et svimmelt, skønt øjeblik. Undervejs i skriveprocessen er det sjældent, at jeg entusiastisk hopper ud af sengen og går i gang med at skrive. Jeg trækker det ud, køber ind og rydder op. Det er svært at skrive. Jeg skal overvinde mig selv hver gang. Både fordi min naturlige tilstand er vegeterende dovenskab, jeg kunne godt bruge 10 liv på at læse bøger under en palme på en sydhavsø, men også fordi min ambition er at udfordre vedtagne forestillinger om det liv, vi lever. Enhver bog skal rykke ved det etablerede, ellers er det kedelig læsning. Jeg spekulerer altid på, om min idé overhovedet fungerer. Tænk, hvis det ikke giver mening. Jeg skriver jo ikke til skrivebordsskuffen, men til læserne. Jeg har kasseret 1.000 ideer og har droppet to bøger, fordi ideerne bare ikke virkede. En idé handlede om en fyr, der møder en pige, næste morgen opdager han så, at hun ikke har nogen navle. Jeg var ret vild med ideen og fik faktisk skrevet 250 sider, men jeg fandt aldrig ud af, hvad jeg ville med den der manglende navle. I arbejdet på min sidste bog har jeg kun været i København, når jeg passede min datter, ellers har fokus været på det at skrive. Det er faktisk et mirakel, at jeg stadig har en vennekreds, og at der er nogen, der gider at invitere mig ud i byen. Når jeg er færdig med at skrive en bog, kan jeg godt lide at forkæle mig selv. Jeg elsker at gå ud og købe tøj, på det punkt er jeg lidt ligesom Nynne.

TEKST METTE HATTEL FOTO TUALA HJARNØ

LIGESOM DET bedste er at blive færdig med en bog, er det værste at gå i gang med den. Jeg lægger mange kræfter i at researche til en bog. Jo mere jeg samler ind, jo flere retninger kan materialet tage. Det lyder mærkeligt, men det føles altid, som om skriveprocessen er noget, jeg ikke rigtig er herre over. Ligesom en kidnapning, hvor jeg bliver taget ud af mine vante rammer og puttet ind i en hule. For hver side skriver jeg mig ud igen og tilbage til mit liv. Det har altid været sådan. Det er besværligt og frustrerende, men uden min fortælle- og skrivelyst tror jeg, at jeg ville gå til grunde. Jeg var mange år om at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv, og levede, som en 20-årig, selvom jeg var et godt stykke op i 30erne. I dag skriver jeg, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skulle. Jeg kan nogle gange misunde folk, der virker så velsignet rodfæstede med deres ni til fire–job og forudsigelige kurs gennem livet. Jeg ønsker sommetider, at jeg kunne få den samme ro og selvfølgelighed som dem. Men så tænker jeg på, hvordan de mennesker ser ud på indersiden af deres hoveder, om de også oplever tvivl og kriser, og det gør de jo nok. Jeg vil altid være en tvivler og er nok ret udansk, fordi jeg føler, at en del af livets mening ligger i konfrontationen. Jeg ville aldrig kunne være politiker, dér skal man være konstruktiv og finde løsninger. Jeg gør det modsatte, og det er der også brug for.

“

‘Som dreng var jeg bange for, at mit hår ikke voksede ud igen, når jeg havde været til frisøren. Sådan har jeg det, når jeg lige er blevet færdig med en bog. Jeg kan slet ikke forestille mig, at der nogensinde kan gro nye ideer frem, der til sidst ender med at blive endnu en bog.’

Populærmusik fra Vittula Vi er i Tornedalen, hvor Finland møder Sverige. På scootertur sammen med Matti og Niila. Vi møder også Russer-Jussi, der serverer kaffe, som viser sig at have magiske efterdønninger. For når kaffen er svømmet ned i mavesækken og derefter har begivet sig op i hjernen igen, begynder træerne at brænde, spyd regner ned fra oven, og Matti og Niila kan pludselig flyve. Tag med på en barsk rejse ind i en sort skov

P O L FOTO

MICHAEL NIEMI er født i 1959. Han voksede op i den nordsvenske by Pajala, der på mange måder er mere finsk end svensk. Michael Niemi er derfor et ægte grænsebarn. Ydermere har han via sin mor samiske rødder, hvilket også har præget hans personlighed. ‘Populærmusik fra Vittula’ er for tiden en af Nordens mest læste romaner. Den er filmatiseret i 2004, instrueret af Reza Bagher.

Ud & Se November 2006

Teksten er et uddrag fra bogen ‘Populærmusik fra Vittula’, Lindhardt & Ringhof, 2002. Oversat fra svensk af Lise Skafte Jensen.

ILLUSTRATION PETER HERMANN

KAFFEHISTORIER. I 2006 sætter Ud & Se kaffen i centrum. ‘Kaffehistorier’ er en serie litterære højdepunkter, der handler om kaffe – skrevet af 12 af verdens bedste forfattere. Fra Allende til Blixen, fra Holberg til Hemingway. Historierne ledsages af spændende nye opskrifter med kaffe. For kaffe er andet og mere end en hurtig kop i toget. Tekstudvalg og opskrifter: Tina Scheftelowitz og Arild Sandgren.

ET ELLER ANDET STED I MIN KROP blev der trykket på en kontakt, og rejsen begyndte for alvor. Det var i forårshalvåret i sjette klasse, og der skete ikke noget dramatisk. Jeg var bare intenst bevidst om, at der var sket en forandring. Ikke i kroppen, for der var endnu ingen ydre tegn, men i hjernen. Der skete noget derinde. Der var en, der tog plads i den, som mindede om mig, men alligevel var en anden. Der kom noget lunefuldt ind i mit liv, som jeg ikke altid kunne håndtere. Noget utålmodigt, som jeg ikke selv forstod, og en forbavsende, ja, dybt overraskende stærk interesse for sex. En eftermiddag i slutningen af forårshalvåret i sjette klasse lå jeg i sengen og bladede i Lektyr. Jeg havde købt det i smug i Luleå, hvor ingen kendte mig og kunne begynde at drille mig. Der var ikke noget værre end sigende blikke fra midaldrende papillotfruer i Konsum, som kendte både mor og far, og hvis kønne døtre gik i en af parallelklasserne. At købe Lektyr var at erkende, at man var liderlig, og dermed blottede man sig, kom i forsvarsposition og kunne komme til at rødme og stamme. Pludselig stod han på mit værelse. Jeg for sammen, fik bladet af vejen og trak hurtigt benene op for at skjule bulen. – Jeg troede, det var mor, for helvede! Niila svarede ikke. Han var gledet ind på sin sædvanlige lydløse måde og stod nu urørlig som en stenstøtte. Jeg forsøgte at skjule

min generthed og tænkte, at det bedste forsvar var et angreb. Jeg slog frækt op på ugens foldeudpige. Sort blondebh, smægtende blikke og højhælede, røde støvler. – Sæt hende op på væggen derhjemme, foreslog jeg koldt. Niila skælvede ved den umulige tanke. Men han kunne ikke få øjnene fra pigen. Han gjorde ingen mine til at tage bladet, så jeg bladrede for ham og viste ham det ene billede efter det andet. – Se, hun har bundet ham fast. Og se der. Gummitøj. Og det her brev må du have skrevet, Niila: Jeg mistede min uskyld på konfirmandlejren. Jeg kunne se, hvordan det kriblede i Niila. Men han værnede samtidig hårdt og afvisende om sin værdighed. Hans hoved sitrede en anelse, som om hans halsmuskler var spændt til det yderste. Jo mere bange han blev, des mere blegnede min skam. Han kom til at bære den for mig. Jeg trykkede ivrigt sprøjten ind i hånden på ham. – Vælg en pige, Niila! En fra bladet. Hvem ville du vælge? Da var det, som om luften gik ud af ham. Han sank ned på en stol, udstødte et suk og lænede sig forover, som om han var blevet syg, hvilket ikke var særligt usædvanlig for en genert tornedalboer, når han følte sig tvunget til at sige noget. Ud & Se November 2006

Der var også den typiske lugt af gammelt hus man kunne finde i hele Tornedalen: en let muggen stank af jordkældre, kludetæpper og gammel, kold uld. En lugt af fattigdom.

Han rømmede sig og sank, så der blev plads til stemmen i munden. – Farmor ... sagde han og tav. . – Ja, hvad med hende? prøvede jeg at hjælpe ham. – Hun ... Hun er død. – Ja, det ved jeg godt, men det er da længe siden. – Ja, men hun er kommet tilbage! Da først proppen var gået af, kom resten rallende og hæst. Jeg lyttede med stigende skræk, mens Niila lettede sit hjerte. Farmoderen var begyndt at spøge. Godt tre år efter sin hedengang var hun vendt tilbage til sit gamle hjem. På trods af at hun var blevet begravet med alle læstadianismens æresbevisninger, havde hun ikke fundet hvile. Første gang han så hende, havde hun været en udflydende klat, som mindede om de flakkende lyspletter, man nogle gange ser i udkanten af synsfeltet. Han begyndte også snart at fornemme en svag træk, som om nogen åndede på ham. Med tiden havde hun antaget en langt mere fast form. Hun var fyldt ud og endda begyndt at give lyd fra sig. Hun genoptog gradvist sin plads i familien. Hun vraltede bred og gnaven ned ad loftstrappen på sine stive hofter. Hun havde indtil flere nætter sat sig til bords i køkkenet og moset kartoflerne og gulerødderne i resterne af kødsuppen til en gråvælling og slubret den højlydt i sig. Hun stank forfærdeligt af sødlig damesved blandet med hørmen af en rådden, underjordisk verden. Det mærkelige var, at det lod til, at det kun var Niila, der lagde mærke til hende. Kvindemennesket havde engang stået midt

Ud & Se November 2006

på køkkengulvet og fanget fluer for så at mose dem ned i pølsegryden på bordet med sine gule fingerspidser. Alle på nær Niila havde spist videre med god appetit. Niila delte værelse med sin storebror Johan oppe på kvisten. Broderen havde vokseværk og dermed et kolossalt søvnbehov. Han sov tungt og snorkende som en rigtig mand, mens Niila derimod sov meget let. En nat for ganske nylig havde Niila været midt i en stærk drøm. En meget stærk drøm, gentog han med en svag rødmen, så jeg forstod, hvad det drejede sig om. Men et advarselssignal var trængt ind midt i nydelsen, og med et havde han slået øjnene op. Farmoderen stod bøjet tæt hen over ham. Hendes kinder var krøllet sammen i sanseløs vrede. Hendes tandløse mund stod åben, og hun jappede uforståelige ord af sig, mens en sur væske dryppede ned i ansigtet på Niila. Han havde skreget så højt, at Johan var holdt op med at snorke og havde vendt sig om. Men da var genfærdet allerede borte. Og i nat var han blevet vækket igen. Denne gang havde den gamle lagt kløerne om halsen på ham. De havde været kolde som metal. Hun var begyndt trykke, men manglede den afgørende styrke. Det lykkedes ham panisk at gøre sig fri. Han havde låst sig inde på toilettet til daggry med lyset tændt og en dolk til forsvar. Han havde hørt slåen knirke og set noget selvlysende luft trænge ind over dørtærsklen, men den forsvandt, da han smed varmt vand på den. Niila åbnede kraven, og jeg fik øje på en blårød stribe om hans hals, som om nogen havde strammet et reb om den. Den døende rille i huden lignede en frostskade. Jeg havde lyttet til Niila med voksende uro. Da han var færdig, ville jeg have sagt noget og prøvet at trøste ham lidt og måske opmuntre ham, men jeg kunne ikke. Hans ansigt var tomt og sløvt. Han lignede en gammel mand. – Det her er for meget, mumlede jeg. Niilas hoved sitrede endnu mere. Så tog han den gamle Beatlessingle frem og rakte mig den. Den skulle jeg arve, sagde han kort. Han ejede ikke andet af værdi. Jeg bad ham tie stille, men følte mig smittet af hans utilpashed. Angsten krøb op ad benene, og jeg rejste mig hurtigt op. – Du må sove hos mig. – Sove? hviskede han som om han ikke vidste, hvad ordet betød. Jeg sagde, at det var hans eneste chance. Så snart alle var gået til ro, skulle han snige sig ud gennem vinduet, klatre ned ad brandstigen og tilbringe natten på mit værelse. Så kunne han vende tilbage ved daggry, når faren var ovre. Ingen forældre behøvede at få noget at vide, hvis bare vi passede godt på. Derpå måtte vi anskaffe os nogle spader, åbne graven på Pajala Kirkegård og drive en spids fyrretræspæl gennem det onde kvindehjerte af al kraft. Niila, som ikke havde tv derhjemme og derfor manglede selv den mest grundlæggende almenviden, ville ikke gå med til det.

Jeg kunne ogsĂĽ godt selv se problemerne ved det, isĂŚr nu i de alt for lyse forĂĽrsnĂŚtter. SĂĽ der var kun en mulighed tilbage. BĂĽde Niila og jeg vidste, hvad klokken var slĂĽet. Det ville ende med, at en af os foreslog det. Det blev mig. â&#x20AC;&#x201C; Vi mĂĽ gĂĽ til Russer-Jussi. Niila blegnede, lukkede Ă¸jnene og greb sig til halsen, som om han havde lagt hovedet i en snare. Russer-Jussi var en af Tornedalens sidste rigtige hosekrĂŚmmere og mest frygtede personligheder. Han var en krageagtig, skrutrygget gammel stodder, der var rynket som en lĂŚggekartoffel og havde leverpletter pĂĽ kinderne. Hans nĂŚse var krum som et nĂŚb, hans Ă¸jenbryn voksede sammen i midten, og hans lĂŚber var store, rĂ¸de og vĂĽde som pĂĽ en pige. Han havde et bittert, hĂĽnligt, uforsonligt og hĂŚvngerrigt sind. Man undgik ham, hvis man kunne. FugleskrĂŚmslet foretog sine lange rejser i skovene pĂĽ en damecykel med en rejsetaske af papbind pĂĽ bagagebĂŚreren. Han trĂĽdte ind i folks kĂ¸kkener som en myndighedsperson og fyldte deres borde med snĂ¸rebĂĽnd, lynlĂĽse, hĂĽrvand, knapper, stof-

lommetĂ¸rklĂŚder, barberblade, trĂĽd og musefĂŚlder. Men i et sĂŚrskilt rum lĂŚngst nede i tasken lĂĽ det, der gjorde ham eftertragtet, ja, ligefrem ventet med lĂŚngsel. Det var nogle smĂĽ dĂĽser med noget brunt, slimet stads, som blev kaldt nopat pĂĽ tornedalsfinsk. Ekstraktet havde den egenskab, at det kunne vĂŚkke sexlysten hos selv den mest udslidte kĂŚlling og helbrede selv den mest hĂĽblĂ¸se impotens. Rygtet sagde, at drĂĽberne kom fra en sĂŚrlig svamp, som Russer-Jussi samlede i det nordlige Finland, og som efter vidnesbyrdene at dĂ¸mme mĂĽ have indeholdt adskillige hallucinogener. Jussi blev fĂ¸dt som bastard i den davĂŚrende russiske provins Finland lige fĂ¸r ĂĽrhundredeskiftet. Hans mor, der var staldpige, havde opdraget ham til at hade de magthavere og storbĂ¸nder, der kunne voldtage tyendet uden fĂ¸lger, og i 1918 var han som teenager gĂĽet ind i Borgerkrigen pĂĽ de rĂ¸des side. Efter neder-

VIND EN FRANCIS FRANCIS X6-ESPRESSOMASKINE Nu kan du fĂĽ en god kop espresso uden selv at vĂŚre en barista. Francis Francis X6 laver espresso pĂĽ sĂĽkaldte pads, hvilket sikrer en ensartet og god espresso. Teknikken i maskinen er desuden blevet opgraderet, sĂĽ Francis Francis X6 er endnu bedre end de tidligere modeller. Espressomaskinen har en vĂŚrdi af 2.999 kroner. Med maskinen fĂ¸lger 10 dĂĽser med 18 pads i hver til en samlet vĂŚrdi af 499 kroner. LĂŚs mere pĂĽ hpnielsen.dk

HP NIELSEN DK

KONKURRENCE LĂŚs uddraget fra Michel Niemis roman â&#x20AC;&#x2DC;PopulĂŚrmusik fra Vittulaâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ de foregĂĽende sider, og svar pĂĽ dette spĂ¸rgsmĂĽl: Hvilken profession har Russer-Jussi? Svar A. Skovhugger B. HosekrĂŚmmer C. GĂ¸gler Skriv svaret, og send lĂ¸sningen til Ud & Se, Postboks 9004, 1022 KĂ¸benhavn K i en kuvert mĂŚrket Kaffe. Du kan ogsĂĽ sende en e-mail til kaffe@dsb.dk. Husk navn og adresse. Eller du kan sende en sms* til 1208 med koden DSB A, DSB B eller DSB C. LĂ¸sningen skal vĂŚre Ud & Se i hĂŚnde senest 1. december. Vinderen fĂĽr direkte besked, og navnet offentliggĂ¸res pĂĽ dsb.dk/udogse.

Navn

Gade

Postnummer

PrĂŚmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

* Du kan deltage i konkurrencen ĂŠn gang i dĂ¸gnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst. Alle mobilkunder kan deltage. Har du tekniske spĂ¸rgsmĂĽl til konkurrencen, sĂĽ kontakt Aspiro Danmark A/S pĂĽ telefon 70 20 89 87.

FOTO R E N E R I IS / SU M O.

ÅBNE PIROGGER MED KARTOFLER, SVAMPE, KAFFE-ENEBÆR-SALT OG SYLTEDE TYTTEBÆR

REGI STILLEBEN

Nordsverige byder på svampe, tyttebær og enebær. Spis piroggerne som frokost- eller middagsret med en grøn salat til.

8 stk: Dej 25 g gær 2 1/2 dl lunkent vand 1 tsk. salt 1 æg 1 spsk. smagsneutral olie 200 g grahamsmel Ca. 300 g hvedemel Fyld 250 g kartofler 250 g svampe, gerne kantareller i sæsonen 10 g smør 1/2 dl piskefløde Salt og peber Krydderier Malede kaffebønner Enebær, knuste (kan udelades) Flagesalt Friskkværnet peber Tørret merian (kan udelades) I øvrigt 1 æg til pensling af dejen Evt. hakket persille til pynt Syltede tyttebær fra glas Dej: Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt, æg og olie. Tilsæt melet, og ælt sammen til en smidig dej. Stil dejen overdækket på et lunt sted, og lad den hæve til dobbelt

laget var han ligesom så mange andre lidelsesfæller flyttet til det nye arbejderparadis, Sovjetunionen. Men der gik ikke mange år, før Stalin begyndte at hærge, og da alle udlændinge blev betragtet som spioner, var Jussi blevet anholdt og sendt i arbejdslejr i Sibirien. Der samledes de finske og tornedalske kommunist-brødre og prøvede at bilde hinanden ind, at de var ofre for en frygtelig fejltagelse, at landsfaderen Josef snart ville opdage det i sin visdom, og at de ville blive løsladt når som helst med højtidelige undskyldninger og æresbevisninger. En af Jussis medfanger var en same fra Kolahalvøen. Han havde været afmagret og udsultet, allerede da han blev fængslet, fordi samernes landsbyer var blevet erstattet af landbrugskol-

Ud & Se November 2006

størrelse, ca. en time. Slå dejen ned, del den i otte stykker, tril dem til kugler, og rul dem så flade som muligt med en kagerulle på et meldrysset bord. Læg dejpladerne på en bageplade med bagepapir, og pensl dem med det sammenpiskede æg. Fyld: Skræl kartoflerne, skær dem i meget tynde skiver, og fordel dem på dejpladerne i ét lag ind til to cm fra kanten. Pensl igen med æg, drys med et nip af hvert af krydderierne, og fold dejkanten ind hele vejen rundt. Pensl den foldede kant med æg, og bag piroggerne i varmluftovn ved 175 grader i ca. 20 minutter, til de er gyldne. Mens piroggerne bager, kan du rense svampene og skære dem i mindre stykker. Steg dem på en pande i smørret i kortere eller længere tid, afhængigt af typen (kantareller skal kun have 3-4 minutter). Krydr svampene med lidt salt og peber, tilsæt fløden, og kog op, smag til igen, og tag panden af varmen. Anret de lune pirogger med svampene oven på. Pynt evt. med et drys persille, og byd syltede tyttebær til.

lektiver, og ikke et ondt ord om Stalin, men rendrift var altså ikke hans stærke side. Den magre stakkel kunne mærke, at enden var nær, og da han delte briks med Jussi, blev de fortrolige. På en blanding af skoltsamisk, finsk og russisk berettede han mumlende om gådefulde kræfter og hændelser. Om bylder der blev helbredt, og galskab der blev kureret, og om renhjorde der blev drevet uskadt gennem nætter, der vrimlede med ulve. Der fandtes ord. Der fandtes øjne, der rejste gennem luften som et par testikler, mens deres ejer lå under et renskind. Der fandtes blod, der løb baglæns ind i såret, til der kun var et hvidt mærke tilbage. Der fandtes kort sagt en mulighed for at slippe væk. I de lange, kolde nætter lærte samen Jussi, hvordan han skulle

gang. Der kom blåhvid udstødningsgas ud af den. Jeg satte mig til rette på ladet. Niila satte den i første gear med håndtaget, og vi slingrede ud på landevejen. Vi fik langsomt sat farten op, og med skramlende gear og osende totaktsmotor tøffede vi ud af Pajala. Vi valgte den gamle grusvej på den anden side af elven, fordi den var mindst trafikeret, i tilfælde af at Gällivarepolitiet var ude med trafikkontrollen. Plantesafterne steg fra markerne. Det var lige før sommerens grønne løvspring. Sidste års løv lå og rådnede i mosset, de nøgne birke stod med svulmende knopper, og på solsiden af grøften havde varmen vækket de spirende padderokkestængler, som havde en ubehagelig lighed med aflange ståpikke. Elven var bred og blå-sort efter isbruddet. Vi rumlede op langs elven på den smalle grusvej. Op ad stejle bakker og ned igen langs åsens krumninger med de rislende åer, og det spæde stargræs omkring vandhullerne. Jeg lå halvt ned på ladet og fyldte mine drengelunger med duften af plantesaft og forårsharpiks. Aftenkulden steg fra dalene, og jeg kunne mærke den trænge ind gennem de lange underbukser. Vi mødte kun én bil. Bilisten prøvede at slå fartrekorden i sin smarte Amazon på den lige, lovløse strækning umiddelbart før Autio-broen. Gruset piskede mod karosseriet, da han kom drønende imod os. Jeg satte mig uroligt op. Han ikke så meget som løftede blikket fra speedometeret, da han susede forbi os som et trompetstød. Vi kørte over elven ad landevejsbroen og fortsatte på den brede, asfalterede Kirunaväg. Erkheikki og Juhonpieti gled forbi os med deres hømarker og rødmalede døre, før skoven tog til igen. Hist og her fik vi et glimt af elven som en spejlblank flade bag træerne. Den lå udstrakt på ryggen og kiggede op i det forårslyse himmelrum med alle trækfuglene. Til sidst drejede vi ind på en ujævn skovvej. Vi bumpede ned ad en lille bakke, mens skoven lysnede og tyndede ud. Til sidst lå elven der med de sidste striber is på bredderne. Længere oppe lå der nogle magre jorder, som engang var blevet hakket fri af vildmarken, men som for længst var blevet indtaget igen af små aspe og spæde graner. Et stykke oppe på bakken og uden for rækkevidde af forårets oversvømmelser lå der en gammel, 5

Politikens Forlag har udgivet

Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz

Ud & Ses kaffehistorier i bogform.

Kaffehistorier

‘Kaffehistorier – til bords med

ed verdenslittera ords m ture il b

flygte, og hvordan han samtidig kunne tage den urgamle visdom med sig ind i den uransagelige fremtid, hvor der ganske givet ville blive brug for den. – Når jeg dør, rallede den gamle, bærer du mig ud i snedriven. Vent, til jeg er stivfrossen. Det bliver jeg nok ret hurtigt. Vent, til jeg er stiv og hård. Så knækker du min venstre lillefinger af. Jeg har samlet kraften i den. Bræk fingeren af og slug den, før vagterne ser dig. Kort efter døde den gamle så mager, at han raslede, da Jussi ruskede i ham. Jussi fulgte hans anvisninger og stillede ham ud i den sibiriske fryseboks. Han knækkede den snavsede lillefinger af ved leddet med et smæld, proppede den hurtigt i munden og slugte den i en mundfuld. Og han var aldrig mere den samme. Jussi ventede til en sen vinteraften i slutningen af april. Da var tiden inde. Sneskorpen var hård og let at betræde. Mens lejrvagterne holdt en af deres dystre, sentimentale vodkafe-ster, gik Jussi ud på latrinen. Der forvandlede han sig til en kvinde. Hun trådte ud af ham, og der stod hun laset og be-skidt, men smuk. Hun bankede undseeligt på hos vagterne. Med mild elskværdighed fik hun dem til at ryge i totterne på hinanden, til både knoerne og mundene blødte, og flugtvejen var fri. Med to tørre stykker brød og en brækket kniv påbegyndte hun sin lange rejse mod Finland. Næste morgen iværksatte mændene en hensynsløs klapjagt. Men da soldaterne fik fat på hende, forheksede hun deres lugt, så de blev sønderrevet af deres egne hunde. Hun tilberedte et ordentligt kødforråd af de døde mænd, og med deres ski på fødderne gik der højst to måneder, før hun krøb under pigtråden ved den finske grænse. For en sikkerhed skyld fortsatte hun op gennem Finland og de store skove, til hun kom til Torneälven. Og der, på den modsatte bred standsede hun. I den svenske del af Tornedalen. Først nu da han var i sikkerhed, forsøgte Russer-Jussi at forvandle sig til en mand igen, men det lykkedes ikke helt. Der var gået for lang tid. Han gik derfor i dametøj resten af livet. Som regel en lang, grov ulden sag, men på helligdage tog han søndagstøjet på. Han havde altid et tørklæde over sine lange, hvide hårtjavser, og når han hvilede ud hjemme i hytten, gik han også med et hjemmesyet forklæde, men ikke engang i Tornedalens allermest hårdkogte landsbyer var der nogen, der så meget som vovede at fnise. De så i stedet bort og veg til side, når RusserJussi kom cyklende foroverbøjet med stikkende øjne og flagrende skørter, mens han vippede stærkt fra side til side: en heks med dyb stemme og lige så brede skuldre som en skovarbejder, men gennemsyret af kvindelist. Vi gik ud i den klare forårsnat og skyndte os hjem til Niila. Hans storebrors ladscooter stod ved hjørnet af kostalden. Niila satte den i frigear og trillede den gennem det gule græs fra sidste år og hen mod en nedtrampet sti. Da vi var kommet uden for hørevidde, trådte Niila motoren i

verdenslitteraturen’ indeholder 15 kaffehistorier med opskrifter og koster 229 kroner.

KAREN BLIXEN LUDVIG HOLBERG ASTRID LINDGREN ARUNDHATI ROY HARUKI MURAKAM EINAR MAR GUDMUNDSSON ARTHUR PORGES J.S. BACH GEORGE ORWELL ORHAN PAMU MIKAEL NIEMI ANTHONY BOURDAIN STEFAN ZWEIG ERNEST HEMINGWAY ISABEL ALLEND

politikensforlag.dk

Ud & Se November 2006

– Hiiri tullee ... rotten kommer ...

grå bjælkehytte med sorte vinduer. Der stod en damecykel ved trappen til bislaget. – Han er hjemme, mumlede jeg nervøst og hoppede af ladet. Jeg havde ondt bagi efter den lange køretur. Niila slukkede for motoren, og der blev umådeligt stille omkring os. Vi gik over gårdspladsen på skælvende ben og hen til trappen. Gardinerne bevægede sig i vinduet. Jeg bankede på og skubbede nervøst den utætte yderdør op. Så gik vi ind. Russer-Jussi sad ved køkkenbordet. Han var iført et snusket forklæde, der engang havde været hvidt, og han havde et brunligt, sjusket bundet tørklæde om hovedet. Nogle fedtede, grå hårtjavser stak ud under det og hang ned over skuldrene. Køkkenet lugtede stærkt af gamle mennesker. En syrlig, kvalm lugt. En blanding af brændt mælk og harsk flæsk. Der var også den typiske lugt af gammelt hus, man kunne finde i hele Tornedalen: en let muggen stank af jordkældre, kludetæpper og gammel, kold uld. En lugt af fattigdom, der trængte ind i selve træværket og aldrig forsvandt helt, lige meget hvor meget man renoverede. – Nö nykkos tet tuletta. Nå, der er I. Han pegede på bordet, hvor der allerede stod to kopper dampende varm kaffe. Han måtte have mærket, at vi var på vej. Med nedslagne øjne begyndte vi at nippe til kaffen, som havde en underlig bismag af surt brøndvand. Efter en brysk opfordring begyndte Niila mumlende at fortælle hele historien på finsk. Alt fra farmoderens bortgang tre år forinden til hendes uhyggelige genkomst og forsætlige forsøg på at myrde ham ved at lægge hænderne om halsen på ham. Russer-Jussi kløede sig langsomt i skægstubbene med pegefingeren. Neglen var lang og omhyggeligt filet spids. Der var rester af rød lak ved neglebåndet. Da vi holdt inde, sendte den gamle os et underligt blik. Hans øjne stivnede. De blev hårde som glas. Hans ansigt snørede sig sammen til en lille knude. Mellem rynkerne udvidede pupillerne sig til sorte bøssemundinger. Han begyndte at ryste på venstre hånd. Lillefingeren blafrede som et flag i alle mulige retninger, før den pludselig stivnede i udstrakt stilling. Hans ansigt blødte langsomt op og blev mørkt og blåligt af blodårer. Vi turde ikke røre os. – Jo, der er en udvej, sagde en rolig, smuk stemme på finsk. Den gamles hæse røst var blevet til en overraskende varm og rund altstemme. Med et fik vi øje på kvinden. Hun havde været der hele tiden. Lige under overfladen. Nu lænede hun sig frem som fra et mørkt vindue og pressede sig mod den gamle mands rynker, så de blev glattet ud indefra. Hun var en skønhed med

Ud & Se November 2006

fyldige læber, høj, glat pande, buede øjenbryn og bitre, meget bedrøvede øjne. – Der er en udvej, gentog hun tøvende og vendte sig halvt bort. Kællingen bliver jordet ... Kællingen forsvinder, hvis I skærer pikken af hende. Hun tav. Der gik en skælven gennem hendes høje krop, ligesom når sneen falder af et gammelt grantræ. Der, slap et fnys ud mellem læberne, og vi veg tilbage for den harpiksagtigeånde. Russer-Jussi kom langsomt tilbage. Han virkede træt og kold og lavede kuskeslag. – I bliver vel natten over, sagde han bedende og så så ensom ud, at det gjorde ondt. Vi sagde nej tak, så høfligt vi kunne. – I har fandeme at blive! befalede han med hårdere stemme og trak øjenbrynene sammen til et uigennemtrængeligt krat. Vi takkede og tømte kaffekopperne og takkede og takkede igen, mens vi trak os baglæns hen mod døren. Russer-Jussi rejste sig og begyndte at følge efter os. Han smilede indbydende med sine våde læber og rakte armene ud mod os. Vi slyngede døren op og løb hen til scooteren. Vi sprang skrækslagne op på den. Den ville ikke starte. Niila gav choker og trampede på kickstarteren, men der skete ikke noget. Motoren var stendød. Jeg prøvede at skubbe den i gang. Russer-Jussi kom ned ad trappen i tøfler og med et bønfaldende blik, – Vent lidt ...Vær nu søde ... Pludselig kunne jeg mærke hans spidse negle i ryggen. De begyndte at bevæge sig ned mod livet som klør. – Hiiri tullee … Rotten kommer ... Ned på røven. Jeg vendte mig hurtigt om. Og så havde jeg hans mund over det hele. Den føltes som en stor, våd sæk. Den oversvømmede mit ansigt, og jeg var nær ved at drukne. For vådt, alt for vådt ... Han kærtegnede mig langsomt og så mig dybt i øjnene. Han måtte da mærke det. Han måtte da fatte, at jeg ikke ville! Jeg vred mig. Han holdt igen og gjorde sig hård. Hans hånd søgte og søgte. Men så brast det. Masken gik itu. Tårerne vældede frem og strømmede over. Han lod mig se det. Han stod fuldstændig blottet i sin smerte og ventede på, at jeg reddede ham. Men det gjorde jeg ikke. Han vendte sig duknakket og traskede tilbage til hytten. I samme øjeblik startede motoren. Vi drønede oprevne hen over gårdspladsen og ud på skovvejen. Hytten forsvandt mellem fyrretræerne. Skoven omgav os med sin dunkle ro, og trætoppene strålede højt oppe i aftensolen. Jeg holdt fast i ladet af alle kræfter for ikke at ryge af i farten. Jeg mærkede, hvordan spæn-

!,#+ %#41)3!2 (!1 2+)&3%3 .!5. 3), /' %1 .4 5%1$%.2 23:123% 2)++%1(%$25)1+2/-(%$ %3 &%*1%1 5) -%$ %3 '/$3 3),"4$

+'( &, " ') "& $* % & -& *#" + +

4.$')+ (%,% !& 5/1%2 +4.$%1 ).$"14$ /1-!,01)2 &/1 %#41)3!2 1)5!3!,!1- '14.$ 0!++%. &1! %1 +1 -%. .%3/0 .4 +!. $4 &; $%. ).23!,,%1%3 &/1

#,& #)

$+ ++ 1) , )2+1%3 #%.31!, - 2)1%.% &&%+3)5% !,!1-2+),3% 4-&:,%1 -!13 &*%1."%3*%.).' :1+/.3!+3 ,!1-2)+1%3 .:',%"/+2

%1 %1 !,3)$ 3),+.633%3 %3 2%15)#% !"/..% -%.3 3), %. %#41)3!2 1)5!3!,!1- &1! %1-%$ %1 $4 '!1!.3%1%3 2)++%1(%$ /' /5%1 5;'.).' 3)-%1 ) $:'.%3 "/..%-%.3 &1! +1 -$ ).$).'20%1)/$% -$1 ,,% 01)2%1 %1 ).+, -/-2 /' ).23!,,%1).'

*+"$ ! ) $ ... * # ,,%1 2%.$ +40/.%. 7 0/13/%. %1 "%3!,3

+ # %' 5), '%1.% (:1% -%1% /- (5/1$!. +!. 2)+1% -)3 (*%- %' "%23),,%1 '14.$0!++%. &/1 +4. +1 ),"4$$%3 '9,$%1 3), /' -%$ ./5

!5. $1%22% 6

%,%&/. %13), ,9''%2 +1 &/1 /0293.).' !& !,!1-23)+ +1 &/1 -/$4, ,:2.).'%. +/23%1 $%24$%. +1 -$ 14.$0!++%. $9++%1 /0 3), - -%. +!. 3),0!22%2 %&3%1 "%(/5 "/..%-%.3 &;2 &1! +1 01 -$ ).$).'20%1)/$% -$1

& * & #,('& & *+"$ (1 ... * # $$ ) )"&

/23.1

1)5!3!,!1 ,"%132,4.$

I det øjeblik tog Niila kniven frem. En blank lommekniv, der var flad som en lille fisk. Han fik bladet ud med tommelfingerneglen, og da jeg hævede blikket, frøs mit hjerte til is. dingen slap, og krampen i mellemgulvet forsvandt. – Vi klarede den! råbte jeg gennem motorlarmen. Niila sænkede farten. Jeg kunne stadig smage den gamle og hans lumre kaffe og spyttede ned i gruset, der for forbi. Vi kørte langsommere og langsommere, og til sidst stod vi helt stille. Motoren gik i stå og blev stille. Jeg så forundret på Niila. Han stirrede ufravendt på det næste sving. – Det brænder, sagde han. Jeg forstod ingenting. Han begyndte at bevæge kæberne, som om han spiste. Jeg kunne høre ham skære tænder. – Vi dør nok, konstaterede han med svag stemme. Så sprang han af sadlen og begyndte at gå på tæer. Han vaklede ned i grøften. – Vent! råbte jeg og skyndte mig efter ham. Da opdagede jeg, hvor svært jeg havde ved at nå jorden. Den var sunket ti centimeter og var lige uden for rækkevidde af mine fødder. Jeg fik ikke fodfæste, når jeg forsøgte at gå, men begyndte i stedet at skøjte usikkert rundt. Niila var allerede inde i skoven. Jeg prøvede at undgå grenene og var nær ved at falde over en lille, tør birk. – Niila, stands! Han stirrede intenst på sin venstre hånd, som om den var en fremmed, ubehagelig organisme, som havde fæstnet sig til hans krop. – Rødt, sagde han. Da så jeg det også. Der sprang hede, røde flammer ud af hans negle. Da han vendte hånden, gik der nogle hudflager løs, og de satte ild til hans tøj. Jeg så mig skrækslagen omkring. Det var for sent. Hele skoven var begyndt at brænde. Vi var omgivet af en rasende, men fuldstændig lydløs skovbrand. Niila havde ret. Vi skulle dø. Samtidig var det så smukt. Skønheden var rystende. Jeg fik tårer i øjnene midt i rædslen og ville omfavne træstammerne, mens vi blev fortæret. Farverne voksede og udvidede sig. Smørgul, brandgul, kødrød. Små lilla spydspidser regnede ned mellem trætoppene. Jeg hævede mig endnu mere over jorden og måtte gribe fat i Niila for ikke at flyve min vej. Jeg kunne mærke, hvordan hovedet var lettere end resten af kroppen og løftede mig op som en ballon. Ilden trængte tættere ind på os og omringede os til alle sider. Vi stod som sorte søjler i ildhavet og ventede på smerten. I det øjeblik tog Niila kniven frem. En blank lommekniv, der var flad som en lille fisk. Han fik bladet ud med tommelfingerneglen, og da jeg hævede blikket, frøs mit hjerte til is. Kulden spredte sig ud i lemmerne, selvom ilden slikkede mod huden. Jeg stod som en istap i en gryde kogende kødsuppe og skreg, så der kom luftbobler.

Ud & Se November 2006

Der stod kællingen. Niilas farmor. Hun nærmede sig med en hånlatter fra sit tandløse gab. Det indskrumpede genfærd i ligklædet rakte armene ud, og hendes gule kvælerhænder vippede for enden. Niila huggede ud efter hende, men hun snappede hans håndled med en hugorms lynsnare bevægelser. Hun tog et godt greb i hånden og bøjede den langsomt bagover. Hun lo hele tiden, og det dryppede som fedt fra en pølse på bålet. Niila slog desperat fra sig med den anden hånd og fik fat i knuden i nakken. Han hev og sled af alle kræfter i den tykke, grå bold. Hun begyndte at hyle og borede neglene ind i hans strubehoved. Hun fandt pulsen derinde, den lille pikkende fugl, og klemte til, som om hun tværede et insekt ud. Et lille smæld og lidt væske. Niila flåede i knuden som i en skaderede. Jeg prøvede at løsne hendes kvælertag, men hænderne var som en tang. Niila åbnede munden i et lydløst skrig, og øjnene stod ud af hovedet på ham. Så rev han desperat skråt bagud. Raaatsch! Knuden gik løs som et stykke græstørv. Den fløj væk sammen med stumperne af den rådne hovedbund. Kællingen slap grebet med et vræl og famlede efter sit hår. Niila trak hurtigt hendes særk op. Hun var nøgen indenunder to gamle rynkede kvindeben med en sort hårdusk i midten. Midt i hårdusken sad der noget uhyggeligt. Et skaft. Det levede. Det bugtede sig som en slange. Den huggede ud efter Niila og spyede gift. Han tog fat om dens knortede hoved, holdt godt fast og skar med et hurtigt snit pikken af ved roden. I samme øjeblik åbnede kællingen munden. Et hvislende vindstød jog gennem ildhavet, og jorden åbnede sig under hende. Heksen dykkede ned i mosset, som om nogen trak hende i fødderne. Til livet, til brystet, til halsen. Men først da det hårløse kranium var helt borte, hørte hendes gruopvækkende skrig op. Niila stod med det dryppende lem i hånden. Jeg rørte ved det med en kuldegysning og mærkede de stive, sorte hårstrå. Der var stadig liv i stumpen, og den tog tilløb til at gøre sig fri. Men han slap den ikke. Og så var det slut. Så kom mørket. Så holdt det endelig op med at brænde. Da vi vågnede sammenrullede i mosset, hundefrøs vi. Vi var omgivet af den grå, råkolde skov. Den beskidte kniv lå i morgenlyset, men lemmet var sporløst forsvundet. – Nopat, stønnede Niila. Jeg nikkede rystende af kulde. Den gamle djævel havde puttet noget i kaffen. Vi kørte tavse og stivfrosne hjem. Vi måtte standse og lave kuskeslag flere gange i voldsom længsel efter vores varme senge. Ugen efter fik vi de første kønshår.

<i [`e li`e c`[k ]fi jÂŤ[6

For børn ...

Bjørnen sover, bjørnen sover I november pakker naturen sig selv ned. Og den må først TEKST TINA SCHMIDT

åbnes til foråret

ILLUSTRATION JØRGEN STAMP

Om vinteren er der ikke ret meget føde, så det kan være svært at være et sultent dyr. Skal det prøve at tænke på noget andet, mens maven rumler og larmer i hele hulen? Eller rejse langt væk som fuglene? Ret så smart vælger mange dyr at sove vinteren væk. ’Puh, hvor er jeg sulten, men mutter naturs pølsevogn er lukket. Jeg tager mig lige en lur et par måneder eller tre.’ Nogle, fx pindsvin eller mus, kan godt vågne af deres dvale og lige tulle rundt en tur uden for hulen, inden de går ind igen eller finder et nyt sted at sove videre. Flagermus går også i dvale, og de hænger jo med hovedet nedad. Men fødderne må altså være lidt vågne, for hvordan kan de ellers holde fast på sovepinden? Frøer er endnu vildere. De kan bo på bunden af en sø hele vinteren, for de har næsten ikke brug for at trække vejret, når de går i dvale. Og hvis søen fryser til is helt ned til bunden, kan de godt overleve. Når det bliver forår, strækker de deres tynde grønne forben og springer videre, som om intet var hændt.

Små dyr har sværere ved at klare kulde end store dyr. Det kan du teste ved at tage tre plasticflasker og fylde vand i. En lille, en mellem og en stor. Stil dem i frost i en time (udenfor). Tag dem så ind, og se, hvilken af dem der er frosset mest.

Hvem har slukket lyset? Selvfølgelig har vi brug for mørke til at sove i, men hvis der bliver for meget af det om dagen, kan man godt blive lidt skør. Mange er i rigtig dårligt humør om vinteren, så de bruger lamper med meget stærkt lys, som giver dem lidt snyHvad drømmer musene om? (se svaret nederst på siden)

desommer. Og faktisk er Danmark det land i verden, som brænder flest stearinlys. Vi kan slet ikke få nok. Plus lige 500 liter varm kakao, kager og andre søde sager, som er livsnødvendige, når det er koldt og mørkt. Mennesker arbejder ikke så hårdt, når der ikke er nok lys. Så på en måde går menneskedyr også i dvale. God undskyldning for ikke at lave så mange lektier. ‘Ej, far, hvis jeg skal lave matematik til i

Hvor mange efterårsblade kan

morgen, skal vi rejse til Hawaii. Ellers kan jeg

du tælle på siden?

ikke klare det.’

(se svaret nederst på siden)

IND OG SE PÅ BIBLIOTEKET En bog om alle de mærkelige ting, naturen kan: ’Nu skal vi ud’, skrevet af Lars Z. Maarup og Mogens Lind Hansen (Geografforlaget).

Sugerør I skoven kan man kaste sig i dynger af visne blade, men træerne har selvfølgelig ikke smidt dem kun for, at du kan lege. Næh, det handler om hårdt arbejde. Træerne bliver nødt til at smide bladene om vinteren, ellers ville de miste en masse vand igennem dem. Vand er nærmest træets blod, og hvis det bare fordamper, er det virkelig skidt for træet. Især hvis jorden omkring det er frossen, for isen stjæler også vand. Men inden bladene bliver smidt af, suger og suger træet al det grønne ud af bladene. Det grønne hedder klorofyl, og når det forsvinder, bliver bladene gule og røde, som om de havde fået bank af den benhårde efterårsvind.

Svar: Blå mus drømmer om ost, grøn mus drømmer om katten og rød mus drømmer om at sove

springer ud, har du på en måde set dem før. Snyd. Men også ret tjekket.

Svar: 62 blade

Træet genbruger det grønne i de nye blade næste forår. Når bladene

&2, + + / && + / &#/ + ,/

% -#& -)! -$ (-

5'.'(10 4+-3'5 14 2.#&4'3 +

- ,6+! )+ ( +#!-#! !) )*&

( 3+ ), )*'2+%,)'

51)'5 (3# 4$,'3) 1) 7+ 4-+(5'

/ &, )+ * ,, ! + +( - +

*1 - "/#, + / - #%%

=0&#) 4'25'/$'3 7#3 /+0

&' # 51)'5 5+. 4$,'3) -1/

/ & ( ,#-. -#)( ' (! ! +(

'1 ) (-&#!!3+ , &&

-10' 1) ,') 2: 7', *,'/ (3#

451& 51)$'5,'05'0 -.#3 1)

/#&& /5+ # ' ( ,/5++ +

,'--+'5 + '0 )3622'3',4' &'3

#07+45' 14 2.#&4'3 # 7+ 4'0'

"/ + ! ( )+ & ,- ' +

4-6..' 12.=4'4 + 3'&'3+%+#

3' 4#& + 51)'5 /1& 1.$<-

$ + # -)! ( ' + " %-#,%

#' +, ( )! & .,

*713'(5'3 '0 &'. #( )3622'0

&'5 4+&45' -600' 7+ -1045#5'

,3 , &/)' && ! +( /#& "$5&*

# $ +! 4 1 ' (! / +

4-6..' 7+&'3' 5+. ,<..#0& 1) 7+

3' #5 713'4 13&+0<3' (13$+0

+ + #%% &-# ( )+(6 (

)+ ( 4 %+#/ %)+- -#&

4-6..' 4-+(5' + 14-+.&' 1) '(5'3

&'.4' *#7&' *#(5 '0 (134+0-'.4'

-# - !6+ )! #%% (

3&/!

497 /+0655'34 7'05'5+& 7+&'3'

2: /+0655'3 4: 7+ 7+..' 7<3'

*3!5& ( %)&& ! , "$5&*,)'

/1& 1.$<- 2 )'00'/ 9.

453#0&'5 + 14-+.&' *7+4 7+

" '#( + /5+ - - , '-#

.#0& +04+45'3'&' 51)$'5,'05'0

*#7&' *1.&5 14 5+. &'0 123+0&'

#! -6 - (3 -)! - +

2: #5 7+ $63&' 4-+(5' + 1.&+0)

.+)' 2.#0 !+ 4'0&5' /#0)' 7#3

),%#& !6+ %.( "#,-)+# ( (

&# &'5 7#3 '5 .'55'3' 4-+(5 1)

/' 5#0-'3 5+. &'0 3'41.655' 1)

(. +

7+ 7+..' 5,'0' '0 *#.7 5+/' !+

7'0.+)' 51)$'5,'05 (3# 9..#0&4

7#3 5+.$=,'.+)' 5+. #5 5#)' +/1&

51)'5

+ - #+ %- -#& , ( +

) (-&#!!$)+- &2, + + / &3(( , ' ( (0 , '- & )! '

3 (" /( #& -#& . )!, , % .,% ( /( )! + ,,

+ -#, /#, +( &0 +

5+.$6&'5 /'0 3'45'0 #( 4'.4-# $'5 (3# ,<..#0& 7#3 +--' /')'5

% )+ #( " (/ ( &, -

! !

(13 #5 -=3' 6&'0 2.#&4$+..'55'3

+ $&#!- (3+ -#& + , * ,, !

') 2'0&.'3 *7'3 &#) (3# &'0

7+ *#7&' 0'/.+) -=35 + '5

+ + ,%+#/ + )' + , )*& / &, +

4' 5+. =,' ##45362 1) /'&

/')'5 17'3(9.&5 51) )'00'/

-)! - + $ %%# - " + ( %)&&

$3+0)'3 /+0' /13)'0#7+4'3

94-.#0& 135 '(5'3 -1/ 51)

! 3 " - " &- ,-2+ *3 %6+

41/ ,') .<4'3 60&'3 51)563'0

$'5,'05'0 +)'0 *#0 *#7&' 7+#

*& ( +( )! " - )/ +,%. -#&

4#//'0 /'& )3#5+4#7+4'30' )+-,2-- , ,#

' $& & * ( ! ($ ()& # / 2 " % # %&0" & / -$3$1 0(' 7$=8.8 7,

/ 2 $ ' $% * & " * ' ) $& & # )# & $! # # & '0(( & # !$ ' ' #' %. %&1* &0* & )# ( ) # (0!! ( ! #

03+-7/) 34+%:)6

9,1' À \ELOOH WWHU WLO -$3$1

%. ± ±

7$/%5<'1,1*

8-1):-7 %* 92()6,3

0(2-2+

6836,--83 ,

/ 2 $ ' $% * & ($& & # #, ( ! !! & % # " * ' )# & $! # # %& ( ' !$"" $&" (

03+-7/) 34+%:)6

,1752 35,6

%. ± ±

7.3:) 8%034+%:)6

'1,1* 7,0(9,6 $) 81'(5+2/

/ 2 & ( ) $ ) 2 " # " !,'( ( ! ( %&1* #$ ( #,( . & ( & ! ( # #, ) $ ) * & #( &

:%6-%

6SÓUJ )RONHWLQJHWV 2SO\VQLQJ IR#IW GN

0(' /'7 '( 1*)< (1 7(5 635 (55$6. ,$1 29 8 9$5 2. 68'

%. ± ±

0À GX VN\GH HQ WUÁNIXJO"

1 " !! $' & $& )# &$# & '(, ( +++ ( -) )

. +-*+) & ' +

( '3 ' ( - ! ' . (

,5+,%#&- - &#(! #! ( "/#,

!+ *#3 06 51 )#0)' 12.'7'5

*& , )+")& ( -#&& + -

2: 453<-0+0)'0 =$'0*#70

)+ (% &- -)! % ( ,-

"45#& #5 '0 4513 -6(('35 '3

,5-- - +( /)!( #%% '3

(#.&'5 (3# $#)#)'*9.&'0 0'&

' - ! , / + - & ( + $

+ *17'&'5 2: '0 +05'5#0'0&'

, ( % ( ') %,-+ -

2#44#)'3 $'))' 5+.(<.&'

&#(! ' - ! 4( ".( '3

(#.&5 -6(('35'30' 0'& (13&+

".( )! ( + '#( + ".,

&' 7#3 2.#%'3'5 2: /'..'/

2+ + .( + + $, ( -+ (,*)+

459--'5 /'..'/ 51 *9.&'4'-

- + , # ( "3( - ,% && + &#!

5+10'3 :4-' $3'&'3' *9.&'3

( ( % ( ' - ! , !+ -#,

'..'3 '0 #0&'0 #&4-+..'.4' #(

,, ! + ( " + , &/ (,/ + )+

*9.&'30' -600' (13*+0&3'

' + !- ! ! ' ' +

&+44' *<0&'.4'3 41/ $:&'

.( + + $, ( )! ( ,%

'3 (#3.+)' 1) 3945'0&'

( '3-- )+/)& # )+")& -#& && + -+ $ ' ( '

% )+ #( " (/ ( &,

'#( + ,% ( % ( -#&+ !( ,

! ! "2& +( # , -)! +

-6++ ,-2%% + ! !

+ !( - -#& "3( ! ! (

,% & *& + , ' && ' ,5 +(

(% &- + $, ( % ( . (

)! #%% *3 %. +-"2& +(

,5+,%#&- - &#(! ' - ! * +

( + )+ /#, + &#!! +

,)(&#! ! ! # %. +- +

,-)+ -.(! %. +- + *3

- ,% + && + &#!( ( # -

! ! "2& +( + - #')

)' (! + + *& , # -)! -

+ !& +( )! - 6+ #( ,%5+

! ! ( '3 ' %,#' &- '3&

* , )/ + )+ * ,, ! + + +

1 1 ' %# % ( )!

" + *& + - ' + -

' - ! , "/#, + + *& , #

,% & &2-- ,

-)! - )+ 2%& + !5& + ,5+&#

! + !& + )! *+#, + +( /)!

# " " .#(, &-7+@ 8 : 2 !+$22$0 .& .#(, &-7+@ (**$ 12.//$-#$ 8 : 2 !+$22$0 .& !031$2 !+$22$0 $ ! 4 &$ 1,$02$0 ! !+$22$0 .& (**$ 12.//$-#$ 2 !+$22$0 .*1-$ 9 2 !+$22$0 '>)12 & -&$ ( #>&-$2 031$2 !+$22$0 .*1-$ !031$2 !+$2 2$0 ./+>12 ( ? &+ 1 4 -# & -&$ # &+(&2 >0 (**$ -4$-#$1 2(+ !>0- 3-#$0 A0 3#$- +=&$-1 -4(1-(-& ( $ ! ! " ! >0 (**$ -4$-#$1 4$# .4$0%>+1.,'$# .4$0%.0 "$27+1 +("7+170$ -#'.+#$2 % - 20(3, ( .#(, &-7+ 8 : !031$2 !+$22$0 * - %.04=00$ $- 2$-#$-1 2(+ 4=1*$./'.!-(-& * $ ! $ A (**$ -4$-#$1 2(+ !>0- 3-#$0 A0 ,$# %$!$0 A (**$ -4$-#$1 ( 2(+%=+#$ % , 4$1A0 2$-#$-1 2(+ !+>#-(-& -$#1 2 -2 + !+.#/+ #$0 ( !+.#$2 $++$0 4$# 12, %0$,* +#2 % 1 +("7+ 2 ( ( ! $ # % ) & &! ( >0 -4$-#$1 ,$# %.01(&2(&'$# '4(1 , - 1 ,2(#(& -4$-#$0 !+.#%.027-#$-#$ +=&$,(#+$0 /0.!$-$"(# ,$2'.20$6 2 "'+.0/0./ ,(# $++$0 1/(0.-.+ "2.- $ " " 0 4(#(2$2 >0 (**$ -4$-#$1 ( #$ 1(#12$ 20$ ,A-$#$0 % &0 4(#(2$2$- ,-(-& - -4$-#$1 $ 4$&$-$0 $ ! 0+(& #.1(1 .*1-$ ,& /$0 *& *0./14=&2 >0- ,& /$0 *& *0./14=&2 7,/2.,$0 <0$131$- -$# 1 2 '>0$+1$ 14(,,$+'$# 14$# 30. '302(& 4$)020=*-(-& , 4$1,$02$0 *4 +,$ ./* 12-(-& !+># -(-&12$-#$-1 0(1(*. %.0 ')$02$/3,/$14(&2 .& 30$&$,=11(& ')$02$072,$ 1)=+#-$ 2(+%=+#$ 4 -# ( +3-&$0-$ ! ! " **$ 12.//$-#$ 2 !+$22$0 12* *0 4$)+ /0(1 12* *0 12* *0 12* *0 12* *0 031$2 !+$22$0 12* *0 6 12* *0 !+$22$0 12* *0 =1 4$)+$#-(-&$- ( / *-(-&$- $++$0 /A $,! ++ &$- .,'7&&$+(&2 7".,$# -, 0* / -&$!)$0& .1*(+#$ +% 6 -2$0-$2 555 -7".,$# #*

&2, + + /

)+-, - + ,#

') *#3 + &'0 (13$+0&'.4' (.'3'

' ( ,/5++ + + )!,3 +#!-#!

-'0 6&' 2: 1./'0 #

7+. 0: /+0 #(5#.' -#0 ,') $'5#.'

)#0)' 60&3'5 /+) 17'3 *713(13

' (! + #%% !6+ - (

,') 0:3 12 2: $#0'):3&'0 +

/+0 5#8# 4'.7 13 &'5 (=345' '3

&'3 +--' '05'0 + 51)'0' '..'3 2:

(' +% + + (,/ +&#! )+

&'04' 4'3 ,') #5 51)'5 '3

&'5 +--' '0 4<3.+) '.')#05

45#5+10'30' '3 #((#.&4$'*1.&'3'

+ (!6+#(! ( * ++)( +(

/+0655'3 (134+0-'5 ') *'07'0

-1//'05#3 0:3 /#0 &#)'0

5+. )'0$36)42#2+3 #7+4'3 '5

.( +,6! + # 6$ &#%% - , '' (

&'3 /+) 2: $+..'5-10513'5 (13 #5

(13+0&'0 *#3 $36)5 0<45'0

/: &# '(5'3*:0&'0 7<3' '0

' "/#&% '.&#!" + +

42=3)' 1/ &'3 '3 /6.+)*'& (13

*#.7&'.'0 #( 4+0 2: '5 -.+2

-1.144#. /<0)&' 2#2+3 41/

+ )+ (/ ( &, )(- #( +

#5 5#)' '0 5#8# 6& 5+. 1./'0

2'-135 5+. 365'0 =$'0*#70

4/+&'4 6& *7'3 &#) 0:3 06 &'3

,3 + &#/ + '.&#!" )+ -

2: 4 3')0+0) &# ,') '..'34

&'04' 1) (13 &'5 #0&'5 '3

'3 4: /#0)' #7+4'3 600'

! ( +.! * *#+ -

+--' -#0 0: /+0 ,1$4#/5#.' 5+.

&'5 (13 &:3.+)5 #5 /#0 4'.7 +

+--' *,<.2' 5+. #5 (3'//' /+.

5+&'0 '3 $.+7'3 ,') &'47<33'

&'00' 4+56#5+10 4-#. #( /'& '0

/=&5 #( '0 (6.&45<0&+) 6(13

5#8#3')0+0) 2: &'0 (13-'35'

#(! , +/#

45:'0*'& 17'3 (13 /+0 4+56#5+

4+&' #( *60&3'&' -310'3 '5 '3

10 #0&'0 + $+..'5.6)'0 (13

4+/2'.5*'0 3+)5+) &:3.+) 4'37+%'

" + + - # - + + +#!-#! ' (!

') '3 456&'3'0&' + &'04'

5<..'3 /+) 0'&.#&'0&' #5 ,')

7+.-' -3+5'3+'3 4-#. /#0 12(9.

!+ -#, /#, + + - + &5,(#(!

/'0 $14#5 + =$'0*#70 04

&# 4#)5'04 -#0 3')0' 6& #5 &'3

&' (13 #5 (: &<--'5 6&)+(5'3 7'& (134+0-'.4'3

,='5

% )+ #( " (/ ( &, .

&#) 4'25'/$'3 4-6..' ,')

'3 (134+0-'.4'3 1) #5 ,') &# +

/)+ , -)! )! *3 ,- -#)( +(

/'& 51)'5 (3# &'04' 5+.

(13*1.& 5+. *#/ 7+45 '3 .+&5 60)

(! * ,, ! + + - ! + '

=$'0*#70 (5'3 4-1.')#0)

1) 0#+7 ) #5 ,') $63&' -600'

(- ( ' && + ,'# + ' #

-600' ,') 0: '5 51) &#

3')0' 6& &'5 7#3 &6/5 +--' #5

/#& $ ! %& ! ( )* 6+, & .

& ,%.+/ ( *3 ,- -#)( +(

,') *#7&' '0 ,1$4#/5#.' -.1-

5#)' '5 5+&.+)'3' 51) 7+4 ,')

/ + . , - )+ - / + #%% (6

&2 + )+,% &&#! ,- + 3 #

% )+ #( " (/ ( &, 6+,-

# '

*.'"

% " & ! ' ! # " "% " !

& " " ' !" # " !# % # # ! ! % # # " % # ! " ! ' # ! ! " $ ! " #

# " ! ! ! ! ! $ ' " ! /%(

)"(!

%*$

/ ' ."*! )%$ 1"*(%$./ '0-."/ 0-."/ "- $- /%. +$ &"$ "/ ("- '0* "/ "'.,"!%/%+*.$" 2- ,5 '- " 2-"/ %*! "/ (". ,5 $%-+'+-/"/ !"- #4($"- )"! #4-./" ./0!%" -"1

! "

!-".."

+./*- 2

"*!". % "* (0''"/ '01"-/ /%( +--".,+*! * ".'+("* +* +-!% 1"& +./ +'. 3-0) 0 ' * +$.5 /%()"(!" !%$ 1+-" '0-."- ,5 %*/"-*"//"/

/ ( #!- ,/5++ " + . #%%

#0&3' 417'3 1) 4013-'3 4: *=,

/5+ - )*'5+%,)' *3 - +

.9&5 #5 /#0 5313 #5 *'.' 71)

3 *3 /)+ , "$ '' ,# )! #

0'0 '3 7'& #5 (#.&' 4#//'0

+ $, *& ( ( + (5/(- - * ,,

'5 '3 ,1 +--' 5+. #5 4.#22' #( +

! + + ,% & *3+ !( &5(! + + $

4:&#0 '0 .#3/ '3(13 '3 /+5

, -# + ' && ' & ( , & (

42=3)4/:. 5+. 1/ &'5

, )++ -(#(!, -#(! &, + +

+--' 7+# 2+-51)3#//'3 1)

. & / + , *3 && ,- -#)( + )!

#0010%'3+0) 17'3 *=,55#.'30'

,)' % ( , , *3 /)+ , "$ '' ,#

'3 /6.+)5 #5 *'07+4' 4013-'0&'

000 , % #( ")& + + -

2#44#)'3'3 5+. &' 013/#.' #(&'

*+5 #, + !& + )+ , )+*&#!

.+0)'3 + 51)'5 4: +--' 7+ #0&3'

- &, + # )+ #( &, ' )+,#(

$.+7'3 )'0'3'5 #( &'5

% &, + +,- -(#(!, )+ +#(! 2 , "/#, ( ,%# - )+ #( &,

% )+ #( " (/ ( &, # " +

#%% )*(3, )! %.( (, / (- -#

()% && ' + && + '#( + !)

)/ +,-#! + ( -#' #( ( (5,-

)*& / &, + ' ( + ' (( ,% +

)+ #( &, , )+*&#!- &, +

(3+ /# (2-- + ) (-&#! -+ (,*)+-

!5& + %6+, & *3 ,-+5%(#(! +

- % ( /5+ ,%+#! ( ,'3 6+(

"/)+ %6+ + )! - -2 +

,-6$ ( - ( ! + !+#( ( ,-

- /# #%% + (,/ +&#! )+ /#

&- ! + && + &- )+ #/+#! +.!

+ -+ (,*)+- ( # -- -#& 5&

+ ') #&- & )( + . " + + - #

#( /# + -+ (,*)+- -#& )&' (

- "/#& %.* +( + + "/)+ * ,

/ ((5/(- ,- '' &, + " +

, ! + + ,% & %.(( ,# # +

#(! ( , '' ("5(! ' (

( - " (/#, ( * ,, ! + +

,#, $, -# ,! + (-# + +

,()+% + -#& ( + &#(! + +

#( 6+- + ( )%-) +

#%% ( &6,(#(! #- )+,& ! )'

( !#/ + %.( ( '.&#!" )+

"6$- & + (()( +#(! /#& ()% " && +

- 3 + .( + - ( & #&& -

#%% & # ( + * ,, ! + +,

*+#, ( / )+&5(! - + $, -#

,' ! + )+ ,-#&& + $ ! '#! -

!& +( % ( &5, , *3

-)!* +,)( & - 3+ - /# - (

000 , % + $, -# ,! + (-#

* ,, ! + ,()+% + "/)+ - +

' & + # "6$-- & + ( - 7 (

& " %( & & &( &

))) ! $% ' #

" ++ / *& , # ( +6

( + ( ,()+% (

-+6$ + ,()+% ' && ' )+6

)! #(!,- ,% & &2-- -#& (

') 2'0&.'3 &#).+)5 +/'..'/

( ( /)!( &#(!7 &/ )' -

=,' ##45362 1) =33'2135

+ & - - ')+ ,#! )/ + -5(%-

') $39&'3 /+) +--' 1/ .#3/'0

,#-. -#)( + + , ! ( + & ()+% +

1) &'5 -#14 &'3 *'34-'3 +

()! ( + + '#( + "/#& )+

51)'0' 1/ /13)'0'0 1) &'3

( + - )+,& ! %.(( /5+ -

(13 $'0955'3 ,') /+) #( *7+.'-6

+.! 6+ *+)** + &- +( -#/- % (

2;'30' + 3')+10#.51)'0' '5 '3

- & - *. -#& ( ,)/ ( "$5&*

3#35 #5 /#0 -#0 4+&&' 1) 4.#2

()+% ( * ,, ! + + /#& '3,%

2' )1&5 #( 1) /:4-' 5#)' 4+)

,3! + - %% )+ - &#/ !$)+-

'0 .+..' '-453# .63 +0&'0 '0

)*'5+%,)' *3 + ,

*:3& &#) 2: #3$',&'5 '3(13 '3

,()+% ( & ( - + ''

&'5 /')'5 (1345933'0&' 0:3

$$$ " "! "

# ! !

En fem hundrede og enogtyvende gang var der et lille sølvbarn. Det var fuld af hemmeligheder. De lå uden på og sad inden i sølvet. Fx når man trykkede barnet på sølvnæsen, så steg der nye, vidunderlige dufte ud af sølvet, og når man trak det i sølvtungen og spurgte, om man blev gift med sin kæreste, så sagde det ja eller nej. Sølvbarnet er nu gravet ned i jorden under et grønt træ.

Ud & Se November 2006

I begyndelsen af 2007 udkommer forfatteren Louis Jensens bog ‘Hundrede helt & aldeles firkantede historier’. Ud & Se bringer i år et udvalg af de firkantede fortællinger, hvor alt kan ske på meget få linjer.

R E R Â&#x2019; H 4` I EFTER V NSEN $HRISTE +ESPER LÂ&#x2018;SER

1OTTER )ARRY

PR STK VEJL

% "" $ ! ! !" )

- #$ % "" !

)

- #$ % "" $ ! ! )

- #$ % "" & )

- #$ % "" ! )

- #$

* ! '! + ) $.* "((" & *+)2%( "((" & *+)2%( " *. ! - + "((" & *+)2%( 3) '% ') %"$ ) 2&& ) ) '% %"$ ) 2&& )

'! "((" & *+)2%( " . ! - +

" ) '! ' # ) #')+ "$$ ") "$ ,%%" )/ & ++' ) + &1* !')&

% " '! ) ' ++ *

# !" ( '! )' 0 ' $$ & ) )2 )

! #"& '! $ )+

" '! & ) ! ) & &, 0 %"$ ) 2&& )

( ! "

STEM PĂ&#x2026; MĂ&#x2026;NEDENS ANNONCE

PRĂ&#x2020;MIER. Du kan komme ind at se musicalen My Fair Lady, der spiller fra 15. december til 25. januar i Ă&#x2026;rhus, KĂ¸benhavn, Vejle og

Vind billetter til musicalen My Fair Lady

Herning. Der udloddes 2 x 10 billetter ĂĄ 465 kroner stykket. Forestillingen, prĂŚsenteres af teaterselskabet Pygmalion. Rollen som Eliza Doolittle spilles

Se pĂĽ annoncerne i dette nummer af Ud & Se, og find din favorit. Hvilken af dem er den bedste, den flotteste eller den mest spĂŚndende at kigge pĂĽ? Kun annoncer pĂĽ en halv side og derover indgĂĽr i konkurrencen. Send en sms med din vinder til nummeret 1208, og indgĂĽ i lodtrĂŚkningen om mĂĽnedens prĂŚmie. I december kan du vĂŚre med til at kĂĽre Ă&#x2026;rets Ud & Se-annonce 2006.

af musicalstjernen Poppy Tierney. Derudover medvirker blandt andre et ensemble af sangere og dansere, og et 17-mand stort musicalorkester under ledelse af Mikkel RĂ¸nnow.

myfairlady.dk

Hvis du vil rejse pĂĽ 1. klasse!

SĂ&#x2020;T BILEN PĂ&#x2026; TOGET

Med AutoTog gennem Europa Vil du have bilen med pĂĽ skiferie og undgĂĽ bilkĂ¸er, stress og sneglatte veje, har du mulighed for at sĂŚtte bilen - og familien pĂĽ toget og nyde en afslappende ferie Med AutoToget har du din egen bil med til rejsemĂĽlet, og ferien starter ved fĂ¸rste flĂ¸jt. AutoToget kĂ¸rer det meste af strĂŚkningen om natten. Mens vi bringer dig frem, udhvilet og sikkert. Din gevinst er blandt andet flere aktive feriedage, og samtidig sparer du opholdet pĂĽ rastepladser, gebyrer pĂĽ autobahn, benzin og slitage pĂĽ bilen.

BĂ¸rn kommer gratis med S-toget - det er da en glĂŚdelig begivenhed

I AutoToget kan du rejse med sove- eller liggevogn. SovevognskupĂŠerne har maksimalt tre sengepladser. Du har egen hĂĽndvask, og nogle tog tilbyder eget bad og toilet. LiggevognskupĂŠerne har plads til hĂ¸jst fem gĂŚster. Du kan eventuelt kĂ¸be flere sengepladser, hvis du Ă¸nsker mere plads. Priseksempel To voksne og to bĂ¸rn under elleve ĂĽr - i en almindelig personbil og med egen liggevognskupĂŠ i toget - betaler for rejsen mellem Hamburg og MĂźnchen fra 2. 159 kroner. Hjemrejsen koster fra 1.520 kroner (begrĂŚnset antal pladser). Bestil din rejse hos DSB telefonsalg pĂĽ 70 13 14 15, hos DSB Rejsebureau, hos stĂ¸rre private rejsebureauer eller pĂĽ dsb.dk/autotog.

AutoToget kĂ¸rer blandt andet fra Hamburg, Berlin, Bremen Hildesheim og DĂźsseldorf til Sydtyskland, Frankrig, Italien eller Ă&#x2DC;strig.

SIDE 2 / SMS: ANN 1

SIDE 7 / SMS: ANN 3

PRĂ&#x2DC;V EN AVIS, DER ER SĂ&#x2026; GOD, AT DEN KOSTER PENGE Det er svĂŚrt at sĂŚtte vĂŚrdi pĂĽ de vigtigste ting i livet. Hvad skal det for eksempel koste at fordybe sig i livets store spĂ¸rgsmĂĽl? Hvad er en rimelig pris for at blive udfordret pĂĽ sin tro, fĂĽ finpoleret sin etik og blive klogere pĂĽ sin eksistens - hver eneste dag?

â&#x20AC;&#x201C; direkte via dit kabel-tv-stik

PĂĽ Kristeligt Dagblad skriver vi om tro, etik og eksistens, og det prĂŚger ogsĂĽ vores daglige dĂŚkning af nyheder, begivenheder og strĂ¸mninger i bĂĽde ind- og udland.

Oprettelse + 1. mĂĽned

MANDAG - SĂ&#x2DC;NDAG 11 - 18, ONSDAG 9 - 21

Aldrig har sĂĽ mange haft sĂĽ skrĂĽsikre meninger om alverdens ting; lige fra musik til kaffe. Det er jo ikke til at holde ud. Man skal jo for pokker vide noget om tingene, fĂ¸r man melder ud ... Det synes jeg. Lidt seriĂ¸sitet er ikke af vejen. For man kan jo ogsĂĽ bare nyde i stilhed. Som med kaffe for eksempel. En kop kaffe er jo bedst, hvis den drikkes sammen med personer, man respekterer og holder af. Og i omgivelser, der siger en noget. PĂĽ den mĂĽde er musik og kaffe identisk. [ Morten Bach-Hansen ]

Kaffekvalitet? Det er at kende klassikerne fra dĂ¸gnďŹ&#x201A;uerne

Ă&#x2DC;KSNEHALLEN, HALMTORVET 11, KĂ&#x2DC;BENHAVN V

Banks GTX Gore-tex, light trekking og jagt stĂ¸vle med Cordura. Unik pasform med blĂ¸d og smidig sĂĽl. FĂĽes til damer og herre str. 3Â˝ - 9 og 6 - 13 Vejl. 1.399,-

Performance XCR Gore-tex, light walking sko. Air Mesh for super comfort, blĂ¸d og smidig sĂĽl. FĂĽes til damer og herre str. 3Â˝ - 9 og 6 - 13 Vejl. 1.199,-

Hanwag er i dag ejet af de samme mennesker der stĂĽr bag ved FjĂ¤llrĂ¤ven og ďŹ&#x201A;ere andre hĂ¸jkvalitets produkter pĂĽ outdoor markedet. De laver sko og stĂ¸vler til friluftsfolket og har specialiceret sig i at lave det rigtige fodtĂ¸j om man er til trekking, trailing eller walking.

Se kollektionen pĂĽ www.hanwag.de | 86 20 20 75 Henviser nĂŚrmste forhandler.

<i [`e li`e c`[k ]fi jÂŤ[6

SIDE 31 / SMS: ANN 6

KĂ¸b dine julegaver pĂĽ

HOVEDPINE?

- sĂĽ fĂĽr du mere til til julehygge

Det er en enestĂĽende mulighed for at prĂ¸ve en avis, der fokuserer pĂĽ lĂŚsestof om tro og tvivl, liv og sjĂŚl, kultur, bĂ¸ger og baggrund og masser af spĂ¸rgsmĂĽl â&#x20AC;&#x201C; og sĂĽgar forsĂ¸ger pĂĽ at give nogle af svarene.

Bestil julen i god tid Rejser du en del, ved du sikkert alt om, hvor vigtigt det er at fĂĽ bestilt togbilletten i god tid. Julegaverne kan du bestille via internettet i ro og mag, nĂĽr det passer dig - pĂĽ www.nettorvet.dk

Falck Securitas har skiftet navn til G4S og er nu verdens stĂ¸rste sikkerhedsvirksomhed. Det fejrer vi med et godt tilbud:

SĂ&#x2020;RTILBUD

Netop nu i forbindelse med navneskiftet:

RING 7013 6060 ELLER SEND KORTET I DAG Du kan ogsĂĽ bestille et prĂ¸veabonnement pĂĽ www.kristeligt-dagblad.dk

Uden 6 mdr. binding

SIDE 29 / SMS: ANN 5

SIDE 19 / SMS: ANN 4

Kristeligt Dagblad giver dig kort sagt det daglige overblik uden at blive overfladisk. Det fortjener du at prĂ¸ve i denne turbulente tid med hurtige, korte nyheder og en vrimmel af nye gratisaviser.

PRĂ&#x2DC;V KRISTELIGT DAGBLAD I 4 UGER FOR KUN 30 KR.

0 kr.

Alaska GTX Gore-tex Jagt og Trekking stĂ¸vle i lĂŚder. Unik pasform med stĂ¸tte til mange timers vandring. FĂĽes til damer og herre str. 3Â˝ - 9 og 6 - 14 Vejl. 1.799,-

3. NOVEMBER - 17. DECEMBER 2006

05/10/06 11:05:14

SIDE 5 / SMS: ANN 2

Internet for 149 kr./md.

Foto (fra Ă¸verst tv.) Finbarr Oâ&#x20AC;&#x2122;Reilly, Canada, Reuters. Jacob Aue Sobol, Denmark. Martin Roemers, the Netherlands, Hollandse Hoogte/Laif Photos & Reportagen. Henry Agudelo, Colombia, El Colombiano.

SAMT SĂ&#x2020;RUDSTILLINGEN POLITIKENS Ă&#x2DC;JENVIDNER

WWW.OEKSNEHALLEN.DK

Tag to bĂ¸rn under 12 ĂĽr gratis med i S-toget pĂĽ din voksenbillet. Se mere pĂĽ dsb.dk/s-tog

3847 NevĂ¸ 210x275-5.indd 1

OPLEV VERDENS BEDSTE PRESSEFOTOS

16995 Spar 30,00

Skal du ud at rejse i julen? NETtorvet er meget andet end store mĂ¸bler og havemaskiner. Der er ogsĂĽ mulighed for at ďŹ nde masser af â&#x20AC;&#x17E;rejsevenligeâ&#x20AC;&#x153; julegaver til hele familien. Det er nemt Bestil julegaverne pĂĽ www.nettorvet.dk. VĂŚlg, hvilken butik du vil have julegaverne leveret til. Du betaler fĂ¸rst, nĂĽr du henter gaverne i butikken.

SPAR 1.000 kr.

I 2005 undgik hele 99,3 % af vores kunder indbrud. Normalpris for Securitas Privatalarm grundpakken fra G4S er 1.995 kr., men netop nu kan du fĂĽ den installeret for *

kun 995 kr.

Alt dette fĂĽr du: Diskret central m. sirene Effektive alarmskilte RumfĂ¸ler Smart fjernbetjening DĂ¸rkontakt Alarmsikret nĂ¸gleboks

Der er altid tilknyttet et serviceabonnement til en Securitas Privatalarm fra G4S. Dermed er du garanteret sikkerhed og overvĂĽgning 24 timer i dĂ¸gnet. Abonnement fra 195 kr./md. Bindingsperiode 12 mdr. Alle priser er inkl. moms og installering.

Nynnes dagbog 3 inkl â&#x20AC;&#x153;Shopperâ&#x20AC;? taske

Julegaver kan byttes helt frem til den 13. januar 2007 i hele landet, i den kĂŚde, hvor gaven er kĂ¸bt. Den skal vĂŚre i ubrudt emballage - HUSK bon.

Bestil her:

Nokia 6020 Integreret VGA-kamera. 50 sekunder. xHTML browser via EDGE og GPRS Java download. Multimediebeskeder (MMS). E mail og chat.

Den Store Ă&#x2026;h Abe Box (7CD) med alle de kendte cdâ&#x20AC;&#x2122;er fra Ă&#x2026;h Abe-serien.

Tlf. 70 33 52 33 www.g4s.dk

84900

UDEN ABONNEMENT

39995

Eller send kuponen â&#x20AC;&#x201C; portoen er betalt

Ipod Nano 8GB - a. Et slankere design med lysstĂŚrk skĂŚrm. Plads til ca 2000 sange og har op til 24 timers batteritid. FĂĽs kun i sort.

198900

Ja tak

6 gode grunde til at vĂŚlge Webspeed 149 kr. 199 kr. 239 kr. 289 kr. 359 kr.

MĂĽnedspriser ved betaling via PBS.

Du kan surfe ubegrĂŚnset til fast, lav pris â&#x20AC;&#x201C; fra 149 kr. om mĂĽneden

Du kan prĂ¸ve Webspeed i 1 mĂĽned 0 kr. og uden 6 mĂĽneders binding

VIND gavekort pĂĽ kr.10.000.dig

Jeg vil gerne hĂ¸re mere om, hvordan G4S kan sikre mit hjem.

Du har allerede kabel-tv-stikket i vĂŚggen - eller kan fĂĽ det

LĂŚs meget mere om de forskellige modeller pĂĽ www.nettorvet.dk

Du kan surfe, mens du taler i telefon og ser tv Webspeed leveres hurtigt og er nemt at installere

Du kan fĂĽ hjĂŚlp hos vores hotline alle ugens dage

Adresse:

4 uger for kun 30 kroner

KĂ¸b Webspeed her: tdckabeltv.dk â&#x20AC;˘ 80 80 40 74 â&#x20AC;˘ TDC Butik â&#x20AC;˘ expert â&#x20AC;˘ 2tal

Postnr.:

Da Vinci Mysteriet gaveĂŚske Filmen pĂĽ DVD, et kryptex som set i ďŹ lmen, samt Dan Browns notesbog om hvordan han lĂ¸ser Da Vinci mysteriet!

By:

Telefon: * Dertil lĂŚgges enten 1.095 kr. for opsĂŚtning af alarmstik eller 995 kr. for GSM modul. GSM-lĂ¸sningen koster desuden 25 kr./md. Grundpakken dĂŚkker op til 100 m2, men kan tilpasses efter behov. Abonnement fĂĽs fra 195 kr. pr. md. Bindingsperiode 12 mdr.

Tilbuddet gĂŚlder til 17. dec. 2006 for nĂŚvnte hastigheder ved kĂ¸b af en GĂ¸r det selv-installation pĂĽ tdckabeltv.dk (normalpris 395 kr.). Ved kĂ¸b andre steder 100 kr. (normalpris 495 kr.). Webspeed forudsĂŚtter, du modtager tvsignal fra TDC Kabel TV. Webspeed/kabel-tv fĂĽs ikke i hele landet. I antenne-/boligforeninger skal anlĂŚg vĂŚre ombygget til Webspeed. Se alle hastigheder og lĂŚs om anvendelsesmuligheder pĂĽ tdckabeltv.dk.

158900

PerlekĂŚde med en 10 mm stor sĂ¸lv Ă¸sterslĂĽs med kinesiske kulturperler 42 cm lang Leveres i smykkeĂŚske.

Navn:

O O

Ipod Nano 4GB - b. Et slankere design. Fire stilfulde farver. En mere lysstĂŚrk skĂŚrm. Plads til ca 1000 sange og har op til 24 timers batteritid. Flere farver.

Tilmeld e-mail NETtorvets service

Jeg bestiller grundpakken for kun 995 kr.* Tilbuddet gĂŚlder til og med 30. nov. 2006.

US-NOV-06

Udvalgte hastigheder og priser 256/64 kbit/s 384/128 kbit/s 512/128 kbit/s 1.024/128 kbit/s 2.048/128 kbit/s

Privatalarm +++ 1037 +++ 2620 Albertslund

Produktinformation: KodimagnylÂŽ â&#x20AC;&#x153;DAKâ&#x20AC;?, tabletter og KodimagnylÂŽ ikke-stoppende â&#x20AC;&#x153;DAKâ&#x20AC;?, tabletter og brusetabletter. Anvendelse: Svage smerter. Dosering: Tabletter og ikke-stoppende tabletter: Voksne: 1â&#x20AC;&#x201C;2 tabletter, hĂ¸jst 4 gange i dĂ¸gnet. Brusetabletter: Voksne: 1-2 brusetabletter oplĂ¸st i Â˝ glas vand 1-3 gange dagligt. BĂ¸r ikke anvendes til bĂ¸rn under 15 ĂĽr uden lĂŚgens anvisning. SĂŚrlige advarsler og forsigtighedsregler: BĂ¸r ikke anvendes ved overfĂ¸lsomhed overfor acetylsalicylsyre. Indholdet af natrium i Kodimagnyl â&#x20AC;&#x153;DAKâ&#x20AC;?, brusetabletter kan forvĂŚrre en tendens til vĂŚskeophobning. Medicinen mĂĽ ikke anvendes ved: MĂĽ ikke anvendes til bĂ¸rn under 15 ĂĽr med feber. MĂĽ ikke anvendes i tilfĂŚlde af mavesĂĽr, tendens til blĂ¸dning, nedsat antal blodplader i blodet eller ved astma fremkaldt af salicylat. VĂŚr opmĂŚrksom ved brug af KodimagnylÂŽ â&#x20AC;?DAKâ&#x20AC;?sammen med andre lĂŚgemidler: BĂ¸r anvendes med forsigtighed hvis man samtidig anvender blodfortyndende lĂŚgemidler, probenecid, methotrexat, chlorpropamid eller spironolacton. Graviditet og amning: Graviditet: BĂ¸r ikke anvendes i de sidste tre mĂĽneder af graviditeten. Amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Mavegener. Overdosering: Farlig dosis: Voksne: 150 mg per kg kropsvĂŚgt. BĂ¸rn: 100 mg per kg kropsvĂŚgt. Symptomer: Ă&#x2DC;resusen; nedsat hĂ¸relse; svimmelhed; sved; uro; hurtig vejrtrĂŚkning; mavesmerter; kvalme; opkastning; blĂ¸dningstendens; risiko for hjertepumpesvigt og uregemĂŚssig hjerterytme. I sjĂŚldne tilfĂŚlde vand i lungerne. Pakninger og priser pr. september 2006: Ikke stoppende tabletter: 10 stk. kr. 19,10 (vejl. pris), 20 stk. kr. 23,45, 50 stk. kr. 43,20, 100 stk. kr. 59,10, 250 stk. kr. 136,45. Brusetabletter 20 stk. kr. 26,65, 3 x 20 stk. kr. 59,45. Tabletter: 100 stk. kr. 57,60. LĂŚs vejledningen i pakningen eller pĂĽ emballagen omhyggeligt. Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 66 40. Internet: www.nycomed.dk.

99900

599

n 'Â&#x2019;R DET MED ET SMIL

â&#x20AC;&#x201C; GĂ¸r det med et smil...

Hent det ďŹ&#x201A;otte julegavekatalog i butikken â&#x20AC;&#x201C; eller se tusindvis af julegaveideer pĂĽ NETtorvet. - sĂĽ kan julen ikke blive nemmere. Tilbuddene gĂŚlder til og med den 24. december â&#x20AC;&#x201C; sĂĽ lĂŚnge lager haves. Vi tager forebeholdt for trykfejl, manglende leverencer, afgiftsĂŚndringer samt udsolgte varer.

Indsend kuponen, bestil pĂĽ www.g4s.dk eller ring 70 33 52 33 Avisen om livets store spĂ¸rgsmĂĽl

SIDE 33 / SMS: ANN 7

SIDE 35 / SMS: ANN 8

4` HÂ&#x2019;REER VI FTER TENSEN +ESPER $HRIS LÂ&#x2018;SER

GODE

SIDE 53 / SMS: ANN 10

SIDE 55 / SMS: ANN 11

SIDE 59 / SMS: ANN 12

Ă&#x2026;BNINGSTIDER TIL TRAVLE MENNESKER

KATALOG FOR 2006-2007:

Efteruddannelse

Perfekt underholdning til lange vinterdage

1OTTER )ARRY

SIDE 43 / SMS: ANN 9

Masteruddannelser Diplomuddannelser Kurser

PR STK VEJL

Nisserikker >> Find din efteruddannelse i kataloget eller pĂĽ www.efteruddannelse.sdu.dk Bestil kataloget pĂĽ nettet eller ring pĂĽ telefon 6550 1054 allerede i dag!

Harry Potter og de vises sten 8 cdâ&#x20AC;&#x2122;er. 199,- (vejl.) Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer 9 cdâ&#x20AC;&#x2122;er. 199,- (vejl.) Harry Potter og Halvblodsprinsen 18 cdâ&#x20AC;&#x2122;er. 399,- (vejl.) Harry Potter og fangen fra Azkaban 11 cdâ&#x20AC;&#x2122;er. 349,- (vejl.) Harry Potter og Flammernes Pokal 19 cdâ&#x20AC;&#x2122;er. 399,- (vejl.)

Thomas Winding lĂŚser: Peter Plys Pippi LangstrĂ¸mpe Pippi LangstrĂ¸mpe i sydhavet Pippi LangstrĂ¸mpe gĂĽr om bord Emil fra LĂ¸nneberg Mere om Emil fra LĂ¸nneberg

- en helt ny udgave af Trip Trap Nisserne fra Etly Klarborg i miniature. De leveres i en ĂŚske med seks stk. lige til at hĂŚnge pĂĽ troldhasselgrenen, i vinduet, ned fra svĂŚvehylden â&#x20AC;&#x201C; og nĂĽr trĂŚet skal pyntes. Nisserikkerne bliver julens store samleobjekt.

GaveĂŚske med 6 Nisserikker Det er aldrig for tidligt...

Anne Marie Helger lĂŚser: Pippi LangstrĂ¸mpe i Sydhavet

Peter FrĂśdin lĂŚser: Hodja fra Pjort Lille Virgil Gummi Tarzan Otto er et nĂŚsehorn

Tommy Kenter lĂŚser: Per og Bette Mads

Flemming Quist MĂ¸ller lĂŚser: Frode â&#x20AC;&#x201C; og alle de andre rĂ¸dder

Lars Knutzon lĂŚser: Albert

KĂ¸b cdâ&#x20AC;&#x2122;erne hos boghandleren eller i pladeforretningen.

Normalpris 299,75 | Lige nu pĂĽ www.hpnielsen.dk

199,75

SĂĽdan ďŹ nder du hurtigt tilbudet: Klik ind pĂĽ www.hpnielsen.dk - indtast 136562 i sĂ¸gefeltet - tryk enter Oplev det store sortiment fra blandt andet Trip Trap Miniature dĂ¸gnet rundt pĂĽ www.hpnielsen.dk

VIND!

KLIK IND PĂ&#x2026; WWW.HPNIELSEN.DK OG VIND LĂ&#x2020;KRE PRĂ&#x2020;MIER.

Martin Miehe-Renard lĂŚser: Han er her endnu â&#x20AC;&#x201C; Emil fra LĂ¸nneberg

Gratis levering ved kĂ¸b over 500,-

www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P Nielsen i Roskilde Âˇ Algade 10 Âˇ 4000 Roskilde

Vinderannoncen fra september

CX[ fj kXc\ c`[k fd jb\[\jmXdg f^ jmXdg ` jbi`[k\k% 9Zc YÂ&#x20AC;ga^\Z cn]ZY Zg! Vi bVc\Z [dgbZg [dg hkVbe hb^iiZg# 9Zc \dYZ cn]ZY Zg! Vi bVc ^``Z WZ]ÂŠkZg kÂ¨gZ hkVbeZZ`heZgi [dg Vi [Â&#x20AC; gVb eÂ&#x20AC; h`^YiZi# =ZaaZg ^``Z ]k^h YZi h^YYZg ^ h`g^YiZi# 9Zi hiÂŠghiZ egdWaZb Zg Z\Zcia^\! Vi YZ Ă&#x2026;ZhiZ bZccZh`Zg Zg a^Yi \ZcZgiZ kZY Vi iVaZ db hnbeidbZg ^ jcYZgWj`hZg" cZ d\ YZc haV\h hiZYZg# I^a YZi `Vc k^ `jc h^\Z! Vi bVc [Â&#x20AC;g ]kZg`Zc hkVbe YZi ZcZ ZaaZg YZi VcYZi hiZY kZY Vi iVaZ db YZi# BZc

hkVbeZc `Vc WgZYZ h^\ i^a WÂ&#x20AC;YZ YZi ZcZ d\ YZi VcYZi hiZY! ]k^h bVc ^``Z iVaZg bZY cd\Zc! YZg

SIDE 63 / SMS: ANN 13

SIDE 67 / SMS: ANN 14

SIDE 68 / SMS: ANN 15

]Vg [dghiVcY eÂ&#x20AC; YZc haV\h# ;dg Z`hZbeZa haÂ&#x20AC;h db`g^c\

bÂ¨cY! YZg Yng`Zg [dYhkVbe d\ hkVbe ^ h`g^YiZi ^ dbàÂŸc^c\hgjb# 9Zi [dgbdYZh! Vi b^cYhi ]VakYZaZc V[ VaaZ `k^cYZg eÂ&#x20AC; Zi ZaaZg VcYZi i^Yhejcì ]Vg YÂŠ_Zi bZY h`ZYZhkVbe# BVc\Z ]Vg deaZkZi! Vi Zc eZc^Xâa^c`jg ]Vg kÂäiZi YZc cVijga^\Z

WV`iZg^ZWVaVcXZ d\ \^kZi XVcY^YV! hdb hkVbeZc ]ZYYZg! a^Yi [dg \dYZ

kÂ¨`hiWZi^c\ZahZg# GZhjaiViZi Zg hk^Z! `aÂŠZ d\

jYĂ&#x2026;Â&#x20AC;Y# D\ YZi ]Vg YZ [Â¨ggZ" hiZ anhi i^a Vi hiÂ&#x20AC; d\ gÂ&#x20AC;WZ de db ^ cÂ¨g`dciV`i bZY VcYgZ

bZccZh`Zg eÂ&#x20AC; VediZ`Zi# 9Zg[dg k^a k^ \ZgcZ b^cYZ db! Vi YZi Zg WÂ&#x20AC;YZ ]ÂŠĂ&#x2026;^\i d\ ]Zchnch[jaYi Vi ]daYZ

&* V[ WZ[da`c^c\Zc bZY

a^Yi V[hiVcY i^a h`gVc`Zc d\ YZc!

[dYhkVbe# 9Z Ă&#x2026;ZhiZ V[ YZb Zg

YZg Wa^kZg Z`heZYZgZi! ^cYi^a

bÂ&#x20AC;h`Z `aVg dkZg! Vi bVc `Vc

hbîiZ VcYgZ ^ dbàÂŸ" c^c\hgjb d\ YZc haV\h hiZYZg# BZc [Â¨ggZ kZY! Vi

[dYhkVbe `Vc hb^iiZ i^a h`g^YiZi Âˇ d\ Vi cZide bÂ¨cY! YZg Yng`Zg bZ\Zi hedgi! Zg hÂ¨g" a^\i jYhViiZ! ]kVY YZg _d ]Â¨c\Zg bZ\Zi \dYi hVbbZc bZY YZ

[ÂŠgdbiVaiZ db`aÂ¨Yc^c\h" gjb# BZc cj Zg YZi _d ^``Z WVgZ

YZi Zg Zch Z\Zc ijg# 9Zi `Vc Yj hZak `dbbZ i^a Vi hÂ¨iiZ

eg^h eÂ&#x20AC;! Vi VcYgZ \ÂŠg# EÂ&#x20AC; VediZ`Zi Zg k^ ^``Z WVc\Z [dg Vi iVaZ db cd\Zi hdb ]Zahi! d\ k^ `Vc d\hÂ&#x20AC; \dYi \ÂŠgZ YZi a^Yi Y^h`gZi# BZc Yj `Vc _d

hiVgiZ bZY Vi ]ZciZ kdgZh WgdX]jgZ db hkVbe! ZaaZg Yj `Vc Yng`Z

lll#VediZ`Zi#Y`#

Vindere fra september: Jakob Frederik Anders Dahlrot, Odense S Lone Lykke Hansen, Viby J

Ud & Se November 2006

Du kan deltage i konkurrencen ĂŠn gang i dĂ¸gnet, og det koster fem kroner plus almindelig sms-takst. Alle mobilkunder kan deltage. PrĂŚmien kan ikke ombyttes til kontanter. Har du tekniske spĂ¸rgsmĂĽl til konkurrencen, sĂĽ kontakt Aspiro Danmark A/S pĂĽ telefon 70 20 89 87.

-HJ HU VWROW RYHU DW Y UH ')HU ,SPZH /HUZLU 3HUNLSHUK

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

4 2 3 8

1. PRÆMIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

2 1

8 7

9 1

hotel alexandra

3 9

6 7 2 9

8 5

1 7

4 1 6

ØVRIGE PRÆMIER Harry-dukke

su do ku 5

BLANDT DE RIGTIGE KRYDSORDSLØSNINGER TRÆKKER VI LOD OM:

LET

5 SVÆR 5

5 1 8

1 4 8 9

9 3 7 5

6 2 7 8 1

3 2 4 6

2 8

DSBrygsæk

L[ NY¥U[ L\YVWH SPK[ ZRHYWLYL

Vindere af krydsord 09/2006 Eva Pedersen, Rødovre

Løsning

Marianne Skov, Kolding Vinder af hotelophold

Navn

Ulla Bak, Kastrup

Gade Løsningsord: ROMANFIGURER

Postnummer

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. december. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 11/2006. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 1/2007.

om lidt 5

Fremtidens teknik og tendenser REDAKTION METTE HATTEL ILLUSTRATION WENDY PLOVMAND

NETFØLELSER Hvordan står det til med menneskehedens følelsesmæssige tilstand på nettet? Det spørgsmål satte amerikanerne Sepandar Kamvar, matematikprofessor på Stanford University, og Jonathan Harris, datalog og internetkunstner, sig for at finde svaret på. Med en søgemaskine, der hvert 10. minut registrerer ordet ’feel’ og sætningen ’I am feeling’, har de indtil videre opsamlet 4.449.523 følelser fra internetbrugeres weblogs. Det gælder både gråsorte depressioner, boblende lykkerus og alt det, der ligger midt imellem. wefeelfine.org/mission.html

POKERKORT I STÅL Skal der være stil over pokerfjæset, kan et par spillekort i børstet stål måske give det ek-

Læs mere på internettet: dsb.dk/omlidt

stra, der skal til for at vinde. De eksklusive kort vil kun blive lavet i 50 nummererede sæt, og de produceres kun efter ordre. Kortene er håndgraverede og måler 140 x 95 mm. Et sæt spil-

‘Jeg prøver ikke at beskrive fremtiden. Jeg prøver at forebygge den.’ RAY BRADBURY, AMERIKANSK FORFATTER

lekort koster den nette sum af 9.999 kroner. sejesild.dk

HVIDVIN ER GODT FOR HJERTET Ikke kun rødvin nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme, det gør hvidvin også. Hidtil har forskere ment, at de gavnlige stoffer sad i druernes skræl. Og fordi hvidvin i modsætning til rødvin ikke

HALVÉR UDGIFTERNE PÅ SMS Med smsZipper har studerende ved

fremstilles af druer med skræl på, mente man, at rødvin måtte

Aalborg Universitet udviklet et program,

være sundere end hvidvin.

der kan halvere udgifterne for dem, der sen-

Det har italienske og ame-

der mange sms’er. SmsZipper komprimerer beskedernes indhold. Hvor man normalt kan have 130 tegn i en besked, kan man ved at bruge

rikanske forskere nu modbevist. Forsøg på rotter viser, at druekø-

smsZipper have tre gange så mange tegn, og på den

det også indeholder

måde begrænse antallet af sms’er. Programmet skal være

gavnlige stoffer, der

installeret på både afsenders og modtagers telefon og kan

nedsætter risikoen for

hentes gratis på smszipper.kom.aau.dk

hjerte-kar-sygdomme. cbsnews.com

Ud & Se November 2006

! "

" "

### ! " "

! ! !

< 8$8 LP$ H P$0 PH X0 4 88 L, H

8ȨɕɕȐɑȨȰȰȐɑ LU OLS[ U` \KNH]L HM ;YPW ;YHW 5PZZLYUL MYH ,[S` 2SHYIVYN P TPUPH[\YL +L SL]LYLZ P LU ¤ZRL TLK ZLRZ Z[R SPNL [PS H[ O¤UNL Wr [YVSKOHZZLSNYLULU P ]PUK\L[ ULK MYH Z]¤]LO`SKLU ¶ VN UrY [Y¤L[ ZRHS W`U[LZ 5PZZLYPRRLYUL ISP]LY Q\SLUZ Z[VYL ZHTSLVIQLR[

ǸɨȐʦɕȰȐ ȹȐȇ Ҳ 8ȨɕɕȐɑȨȰȰȐɑ 5VYTHSWYPZ

c 3PNL U\ Wr ^^^ OWUPLSZLU KR

ҫҵҵѮҳұ

:rKHU Ä UKLY K\ O\Y[PN[ [PSI\KL[! 2SPR PUK Wr ^^^ OWUPLSZLU KR PUK[HZ[ P Z¥NLMLS[L[ [Y`R LU[LY 6WSL] KL[ Z[VYL ZVY[PTLU[ MYH ISHUK[ HUKL[ ;YPW ;YHW 4PUPH[\YL K¥NUL[ Y\UK[ Wr ^^^ OWUPLSZLU KR

=05+

2302 05+ 7g >>> /750,3:,5 +2 6. =05+ 3 29, 79 40,9 .YH[PZ SL]LYPUN ]LK R¥I V]LY

^^^ OWUPLSZLU KR LU KLS HM 0UZWPYH[PVU / 7 5PLSZLU P 9VZRPSKL Ç (SNHKL Ç 9VZRPSKL