UD & SE - Passagermagasin - Oktober 2006 - DSB

INDHOLD Ud & Se

16

Oktober 2006

04 Om DSB 06 Mindeord for Keld Sengeløv DSBs direktør er død

08 Åh, at være ved kysten 16 Rittmesteren 30 Bedst // Værst Musikeren Jomi Massage måtte tæt på døden for at kunne mærke livet

32 Blod og blæk 38 Profil Møbelproducenterne René Hougaard og Jens Hornbak gider ikke mere pop

40 Kaffehistorie Romantisk uddrag fra Arundhati Roys roste roman ‘De små tings Gud’

46 Børnesider Huller er intet, men alligevel noget

48 Læserbreve 54 Louis Jensen En firkantet historie

56 Annoncekonkurrence Vind multimedieafspiller fra Creative

57 Krydsord & sudoku 58 Om lidt

Bydronning og bidronning Ritt Bjerregaard har en evne til at gøre enhver sag til en folkeafstemning for eller imod sin person. Det har kostet tæsk og ærgrelser, men politikeren som alle mener noget om, er en menneskelig korkprop.

Teknik, ny viden og gadgets

Brev fra barndommens kyst Skribenten Alan Emmins har besøgt Canvey Island, hvor han tilbragte sin barndom. Det er blevet til en historie om en ø, der synUdgiver: DSB, Sølvgade 40,

ker, og det at vokse op og slippe væk.

8

1349 Kbh. K. 70 13 14 15 Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, redaktionssekretær Mette Hattel, art director Katinka Bukh og redaktionsassistent Birgitte Felmer Olsen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com.

Se mere på jungersted.com. Oplag: 197.028 (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN nr. 0106-7850 Læsertal: 786.000 Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer,

Vis mig din tatovering ...

som indsendes uopfordret.

Abonnement: dsb.dk/udogse Forside: Ritt Bjerregaard fotograferet en sen julidag på Københavns Rådhus af Asger Carlsen.

Mød fem danskere, der viser deres tatovering frem og fortæller om, hvorfor de har fået den lavet, og hvad den betyder.

32

om DSB

Vintersporarbejde Natten mellem lørdag 28. oktober og søndag 29. oktober skal urene i Danmark stilles en time tilbage. Den ekstra time benytter Banedanmark til at lave sporarbejde på tre strækninger: Fredericia-Odense og OdenseKorsør og Glostrup-Hvidovre.

Der bliver indsat busser på strækningerne fra klokken 21.00 lørdag til tidlig søndag morgen.

Derudover vil Lillebæltsbroens Hopfgarten i Østrig

spor i begge retninger blive spærret fra klokken 23.32 om lørdagen til 06.29 søndag mor-

Nye skirejsemål

gen. Strækningen Fredericia-

Weekendskitur til Isaberg i Sverige eller en kør selv-skitur til Italien eller det nordlige Tjekkiet. DSB speci-

Korsør vil denne nat blive kørt

alrejser udgiver nyt vinterkatalog. Programmet byder derudover på klassiske vinterrejsemål som St.

af busser. For yderligere infor-

Johann in Tirol, Hopfgarten, Ischgl og Bad Gastein i Østrig. Læs mere på dsb.dk

mation ring på 70 13 14 15.

Husk billetten Passagerer, der kører over Sto-

på norsk maner. Det er DSB

rér program hos DSB Rejsebu-

butikkerne Sunset Boulevard,

rebælt skal sikre sig en billet,

resjebureau, der arrangerer

reau på telefon 33 53 23 42.

Bodyshop, Train Fast Food, DSB

inden de hopper på toget.

turen, som tager 12 dage. Rej-

Fremover vil det nemlig ikke

sen går 19. december med fly

Bedre rulletrapper

sken. Samtidig fjernes nedgan-

være billetter til salg på togaf-

fra Kastrup til Bergen i Norge,

I september og begyndelsen af

gen til det gamle Interrailcenter,

gangene, der kører over bæltet.

hvorfra turen fortsættes ad

oktober skifter DSB rulletrap-

og elevatoren flyttes, så den

Kun rejsende, der kører over

søvejen til Kirkenes i Nordnorge.

perne ud på Hovedbanegården

fremover vil være placeret på

Øresund, vil fortsat kunne købe

Julen bliver fejret i Kjøllefjord

ved spor 3 og 4. Passagerer

midten af perronen. Alle forret-

billet i toget mod et tillæg på

tæt ved Nordkap. Rejsen, inklu-

skal derfor være opmærksom-

ninger er åbne under ombygnin-

40 kroner.

sive fly, kahyt og helpension

me på begrænset adgang fra

gen undtagen Interkiosken, der

koster fra 12.700 kroner. Senio-

forhallen til perronen. Derudo-

lægges sammen med DSBs

Jul i Kjøllefjord

rer over 67 år kan komme af

ver byder efteråret på ombyg-

andre kiosker på Hovedbane-

Om bord på hurtigruteskibet MS

sted fra 11.800 kroner. Eneka-

ninger i forretningscenteret i

gården.

Richard With bliver julen holdt

hyt tilbydes uden tillæg. Rekvi-

banegårdshallen. Det involverer

Kiosk & Blomster og Interkio-

Abonner på Ud & Se i et år for 172 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 172 kroner. I det øvrige Europa er prisen 271 kroner per år.

Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K.

4

Ud & Se Oktober 2006

! ! ! !

DSBs direktør Keld Sengeløv er død Keld Sengeløv døde på en privat rejse i udlandet. Han fik et ildebefindende og var omgivet af venner, da det skete. Trods hurtig lægehjælp kom han aldrig til bevidsthed. Han blev 53 år TEKST MOGENS GRANBORG, BESTYRELSESFORMAND I DSB FOTO RENÉ STRANDBYGAARD

KELD ER IKKE MERE. Kelds død efterlader en familie i chok og dyb sorg. Jeg véd, at jeg taler på vegne af alle DSBs medarbejdere, når jeg udtrykker inderlig medfølelse med Bente Sengeløv og sønnerne Kristian og Kasper.

Keld formåede at holde kursen i en virksomhed i stormvejr. Han formåede at skabe fremdrift i en til tider urimelig hård modvind.

Og vigtigst af alt: Keld formåede at holde gejsten oppe hos de kolleger og medarbejdere, der stod i den skudlinje, hvor han altid selv var forreste mand. Der er et ældre udtryk i det danske sprog, som hedder at kere. Det er det mest dækkende ord, jeg kan finde for Kelds indstilling til livet og til sin gerning. Keld kerede sig om DSB, han kerede sig om virksomhedens mange medarbejdere, og han kerede sig om de kunder, som ikke altid fik leveret varen i den kvalitet, han helst ville kunne stå inde for. Keld har igennem 9 år været DSBs ansigt udadtil og har stået for forvandlingen til en moderne virksomhed, der på mange måder kan sammenlignes med et stort aktieselskab.

Passagerernes forhold var i højsædet hos Keld, og DSBs manglende rettidighed var hans største bekymring til trods for,

4

at DSB kun havde en del af

med begejstring om sine medar-

Kelds største ærgrelse var, at

de jeg en meget tæt kontakt

ansvaret for problemerne. Keld

bejdere, gik altid foran når med-

det ikke lykkedes at få DSBs IC4

med Keld. Jeg oplevede en åben

så med fortrøstning frem til, at

arbejderne skulle forsvares, tal-

tog ud at køre i løbet af som-

og ærlig dialog. Han krævede

der nu synes at være politisk

te om den store forandring, han

meren, som vi alle havde satset

meget af sine folk, men gav

accept af, at der skulle skaffes

stod i spidsen for og talte med

på. Trist at Keld ikke nåede at

mindst lige så meget selv –

penge til at forbedre rettidighe-

stolthed om DSBs værdier over-

opleve den store satsning lyk-

måske for meget. Æret være

den. Keld elskede DSB, talte

for tusinder af medarbejdere.

kes. Som formand for DSB hav-

Kelds minde.

Ud & Se Oktober 2006

5VS /ŽTUFO BMMF UVSF NFE UPHFU FS SFUUJEJHF .FE UPH PH QBTTBHFSFS PN EBHFO LBO EFS EPH TLF VWFOUFEF GPSTJOLFMTFS 0H EB UJE KP FS QFOHF JOEG‘SFS WJ GSB PLUPCFS %4# #BTJT 3FKTFUJETHBSBOUJ

3FUVS

'PSTJOLFEF QBTTBHFSFS GÇS OV QFOHF SFUVS %FU HŽMEFS GPS %4# T SFHJPOBM PH GKFSOUPH 'PSTJOLFMTFS QÇ NFSF FOE UJNF HJWFS NVMJHIFE GPS SFGVOEFSJOH BG NJOJNVN BG CJMMFUQSJTFO FMMFS FO OZ CJMMFU %F OŽSNFSF SFHMFS GSFNHÇS QÇ %4# T IKFNNFTJEF TBNU J CSPDIVSFO PN %4# 3FKTFUJETHBSBOUJ TPN EV LBO GÇ QÇ TUBUJPOFO "G HPEF HSVOEF IBS WJ JLLF QMBOFS PN BU PSEOJOHFO CMJWFS BMU GPS VECSFEU -ŽT NFSF PN SFHMFSOF PN %4# 3FKTFUJETHBSBOUJ QÇ XXX ETC EL SFKTFUJETHBSBOUJ

TEKST ALAN EMMINS FOTO SACHA MARIC

Åh, at være ved kysten GLASVÆGGEN ER SLÅET I STYKKER ved knæhøjde. Punkteringen er omgivet af revner, og skarpe linjer af lys spreder sig ud fra revnerne ligesom en edderkops ben. På den anden side af væggen høres lyden af skydevåben og metalliske stemmer. Lydene er ledsaget af et farverigt lysshow. Bortset fra en forældet enarmet tyveknægt er rummet tomt, livløst. Og så er der selvfølgelig pigen i det forfaldne vekselkontor. Hun sidder stille, udtryksløst. Hvis man vil i kontakt med hende, er man nødt til at bøje sig ned og tale gennem en lille sprække i sikkerhedsruden.

Den er der for at beskytte hende. Der er tilsyneladende en frygt

8

Ud & Se Oktober 2006

for, at sad hun bag en skranke uden rude, ville nogen forsøge at række hånden ind og tage en stak småmønter.

Det var på dette triste sted, at jeg en regnfuld eftermiddag for mere end 20 år siden blev kureret for enhver form for spilletrang, jeg måtte have haft anlæg for. Min mor havde givet mig 20 pund til at købe et par nye kondisko, som jeg havde plaget om at få. Jeg fik lov til at gå alene ned på hovedgaden. Min første tillidstest. Jeg var ved at blive en stor dreng, så min mor tog en dyb indånding og besluttede at lade det komme an på en prøve. Tænk engang, min størrelse var udsolgt. Der stod jeg. 12 år

Friturestank, arbejdsløshed og spillehaller. Canvey Island er arketypisk engelsk arbejderklasse. Her voksede Alan Emmins op. Sammen med fotograf Sacha Maric fortæller han i dette essay om flugten fra barndommens kyst og om, hvordan skæbnen kan spille en et puds, selv når man er kureret for al spillelidenskab

gammel med en 20-pund-seddel, der brændte et hul i min lomme.

Jeg var simpelthen nødt til at købe et eller andet – hvad som helst.

Først købte jeg en friturestegt pølse, der lå i en kurv på en bund af stærkt saltede pommes frites. Alt det salt gjorde mig imidlertid tørstig, så jeg måtte have en sodavand til. Derefter købte jeg nogle fodboldmærker til mit samlehæfte. Jeg var desperat for at få et billede med min helt Ossie Ardilis fra Tottenham Hotspurs. Mærkerne var udstillet så smart, at de stod lige ved siden af Marsbarerne, så jeg købte også sådan én, bare lige for at stille den værste lækkersult.

Jeg var også nødt til at købe kvajeblæk til at dække mine skrivefejl med. Jeg nærede som dreng en barnlig og muligvis usund besættelse af brevpapir og skriveremedier. Det at kunne fremvise en fejlfri notesblok, var så vigtigt for mig, at jeg var nødt til at købe en flaske kvajeblæk. Når nu jeg havde pengene.

Før jeg blev klar over, hvad der var sket, havde jeg allerede brugt 5,50 pund. Jeg havde nu kun 14,50 pund tilbage til at betale for de kondisko til 20 pund, som jeg havde aftalt med butiksindehaveren, at jeg kunne hente næste dag.

Ud & Se Oktober 2006

5

9

Det var ikke noget problem, tænkte jeg kæphøjt. Strandpromenaden lå kun halvanden kilometer væk, hvoraf den vigtigste del, cirka 100 meter i alt, husede en stribe spillesteder. Inde i disse arkader var der fyldt med spillemaskiner med blinkende lys og knapper. Maskiner, som jeg vidste villigt spyttede penge ud.

Hvis man håndterede dem rigtigt, var det ligefrem muligt at putte 10 pence i og få fem pund ud.

30 MINUTTER SENERE stod jeg badet i sved og rystende over hele kroppen foran en af de lokkende spillemaskiner med kun et pund tilbage. Det var på dette tidspunkt, at de kom hen til mig.

De to drenge var lidt ældre end mig. Det var dem, der i sidste ende sørgede for, at jeg mistede enhver lidenskab for spil.

– Nå, du har nok mistet dine penge, sagde de, men da de fandt ud af, at jeg havde et pund tilbage, sagde de ’jamen så stik os det, så vi kan vinde dem tilbage for dig.’

Selvom jeg instinktivt vidste, at de to drenge sandsynligvis vil-

10

Ud & Se Oktober 2006

le spille mit sidste pund op eller stikke af med det, var jeg også klar over, at uanset hvad der skete, ville det ikke gøre den ringeste forskel. Jeg havde mistet hver eneste penny, som jeg havde puttet i maskinen, og der var intet, der tydede på, at mit sidste pund ville ændre på situationen. At komme hjem til min mor med et pund kunne let gå hen og blive en endnu større fornærmelse end at komme hjem helt uden noget. Jeg havde ikke noget at miste. Jeg havde allerede konstateret, at maskinerne ikke spyttede penge ud af sig selv. At opleve de to ældre drenge løbe af sted med mit sidste pund ville faktisk give et bedre udbytte af pengene.

Jeg gav dem mønten.

Spilleautomaten lyste op med det samme. Hjulene drejede rundt, lamperne lyste op, og maskinen begyndte kort efter at udsende en slags elektronisk prutten, der steg i tempo og tone, indtil en lille digital skærm fortalte, at de havde vundet 1,20 pund. Herefter fulgte endnu et par omgange med hjul og blin-

kende lamper. De bearbejdede ivrigt maskinen igen og igen, og en besked om et udbytte på seks pund lyste nu op på skærmen.

Drengene trykkede på en knap, og mens automaten spillede munter musik, spyttede den automatisk mønter ud.

– Hvor meget tabte du?, spurgte de.

De grinede højt af, hvor meget jeg havde tabt og af min historie. Så vendte de sig om og gik over til en anden maskine. Jeg havde på det tidspunkt accepteret, at jeg ikke ville få nogen penge tilbage fra dem, eller måske i bedste fald mit oprindelige

pund. Men det betød ikke noget. Det var nu blevet til en lærestreg for mig. Hvis jeg fulgte godt med, kunne jeg se, hvad det var, de gjorde anderledes.

Jeg kunne ikke få øje på forskellen mellem de to teknikker.

Deres og min. De puttede mønter ind i maskinerne og trykkede på knapperne, efterhånden som de lyste op. På samme måde som jeg havde gjort. Og alligevel, når de gjorde det, blev maskinerne ved at spytte penge ud. 35 minutter og 10 maskiner senere stod de og talte en stor bunke mønter. De havde vundet 26,30 pund.

Til min store forbløffelse talte de 20 pund op, stakket i bunker med ens mønter. De sagde til mig, at jeg skulle lægge pengene i lommen og gå direkte hjem.

Da jeg allerede havde fået min lærestreg, gjorde jeg som de sagde. Jeg gik hjem og fortalte min mor en løgn, der forklarede hvorfor jeg ikke havde min 20-pund-seddel længere, samtidig med at mønterne hoppede rundt på køkkenbordet.

5

Ud & Se Oktober 2006

11

Hjulene drejede rundt, lamperne lyste op, og maskinen begyndte kort efter at udsende en slags elektronisk prutten, der steg i tempo og tone.

– Hvad mener du med, at manden i forretningen gerne ville af med nogle småpenge?

Fandens også, min løgn var i direkte modstrid med virkeligheden. Forretninger er normalt glade for at have småpenge.

Så som voksen spiller jeg slet ikke om penge.

HVAD LAVER JEG så her igen på Canvey Island? I det selv samme lokale, omgivet af de samme forfærdelige lyde, lugte og synsindtryk, ja, faktisk med de samme sørgelige maskiner som for 20 år siden? Det har noget at gøre med at blive 32 år, med minder og med lange bugtede veje. Men turen får ikke smilet frem på mine læber. Den gør mig snarere ked af det. Der er simpelthen ikke noget liv her. Jeg begynder sågar at tænke på, om ikke pigen i vekselkontoret faktisk er udstoppet?

Da jeg var barn virkede lokalet, som om det summede af aktivitet. Selv midt på formiddagen, på en almindelig skoledag, kunne der være 10 til 11 børn, der pjækkede fra skole sammen med nogle arbejdsløse teenagere. Lige over diget (som det kostede min bedste legekammerats far livet at bygge, hvilket førte til at min familie flyttede væk), ville der dengang have været en overflod af overvægtige solbadende strandgæster, i færd med at ødelægge deres hud. Jeg husker mødre med deres babyer og picnickurve, råb og løftede pegefingre (’jeg skal give dig noget at græde over om ét minut!’). Jeg husker candyfloss, tabte karamelliserede æbler og klippesten. Nu står jeg her igen, og der er kun en bod, der sælger doughnuts, og den er lukket med en hængelås.

Er min barndom vasket væk fra landkortet? Når jeg fortæller folk, at jeg kommer fra Essex, fremkalder det ofte et smil (mennesker fra Essex er i England genstand for mange fordomme,

12

Ud & Se Oktober 2006

englændere fortæller ikke blondinevittigheder, men vittigheder om Essex Girls, red.). Når jeg så fortæller, at jeg voksede op på Canvey Island, plejer det at frembringe en fnisen. Nu og da sågar en decideret latter. Og dog, her har jeg faktisk grebet mig selv i en løgn. Det er over 10 år siden, at jeg holdt op med at fortælle folk, at jeg voksede op på Canvey Island. Når folk spørger, kommer jeg i dag fra byen Bromley i Kent, hvor jeg, da jeg var yngre, boede i en lejelejlighed i et år.

De af os, der voksede op på Canvey Island og forlod øen igen, i mit tilfælde kort efter mit spilletrip, er kun alt for bevidste om den vanære, det her sted har påført os. De, der i stedet vælger at blive på øen, som de vil forblive loyale over for resten af deres liv, er mindre bevidste om dette stigma. Deprimeret over at se min barndoms kyststrækning, der mest af alt minder mig om en punkteret lunge, begiver jeg mig over mod en nærliggende café.

Jeg får serveret en kop kaffe, som jeg simpelthen nægter at drikke. Den smager mest af alt, som om den var lavet af havvand.

Cafeen er udstyret med plasticborde og skrigende orange stole, bundet sammen med metalkæder. På min venstre side sidder to servitricer, klædt i jeans med små, blå forklæder over deres sweatshirts. De stirrer ud ad vinduet på den våde verden. Ved bordet modsat mig sidder to kvinder og en mand i 40erne. Han læner sig frem på albuerne og kigger ned over sit tøndeformede bryst på den beskidte tallerken, hvor rester af æg og pommes frites er blevet skubbet frem og tilbage. Han er kortklippet og har tatoveringer fra 1970erne. Ørne, bulldogs og det britiske flag. Han er klædt i afblegede jeans og en hvid T-shirt. Han ryger Lambert & Butler-cigaretter. Han kigger spørgende over på de trætte servitricer.

– Har i noget arbejde her?

– Til dig?

– Ja. Jeg kan lave mad, og jeg har ikke noget imod at servere eller sågar vaske op. Jeg vil ikke lyve for dig. Jeg kan lave alt.

HVIS SANDHEDEN SKAL FREM, er Canvey Island ved at synke.

Det siger rygtet i det mindste. Selv som børn fik vi at vide, at øen sank med tre til fire centimeter hvert år. Men for en ø, der allerede flere steder ligger under havoverfladen, synes det ikke at give anledning til særlig opstandelse. Faren for en gentagelse af den oversvømmelse, der ramte øen i 1953 og krævede 58 menneskeliv, optager ikke befolkningen.

Jeg går tilbage langs kyststrækningen. Finder en anden arkade. To pensionister, der har overlevet oversvømmelsen, hænger på høje barstole, forenet af historien og en hang til spillemaskiner. Manden og kvinden kender kun hinanden som ansigter. De sidder tre meter fra hinanden og spiller. Begge stirrer igennem tykke brilleglas på spillemaskinernes hjul, der drejer rundt, alt imens tal og symboler lyser op. De sidder med plastickopper, der er halvt fyldte med sølvmønter. Ligesom museumsgenstande er de indbegrebet af den gamle engelske arbejderklasse.

Det virker, som om Canvey Island er immun over for ethvert kultursnobberi. Efterhånden som de fleste englændere forsøger at slippe deres rødder i arbejderklassen og avancere til et slags middelklasse-Jamie-Oliver-kogebogs-samfund, ligger Canvey Island tilbage som en tidslomme. Du kan beholde dine lilla auberginer, Oliver. Jeg holder mig til en god gang æg og pommes frites! Jeg kan ikke forestille mig, at unge Jamies bøger sælger særlig godt på denne ø. Min gamle ø. Faktisk kan jeg ikke min-

des, at jeg har set en boghandel her overhovedet.

Jeg er glad for, at jeg kom tilbage til dette levende monument.

Det her er en virtuel historisk gennemgang af arbejderklassens England, fortalt ved hjælp af økonomi, mode og mad. Jeg synes, jeg er heldig, at jeg slap væk. Efter at have boet på øen i et socialt boligbyggeri kaldet Church Parade, er jeg, som jeg står her i dag, mere taknemmelig end nogensinde før over for min stedfar, en ikkeryger, der drak te hele tiden, og som aldrig forsømte en arbejdsdag. Og som i 10 år ikke så ud til at bruge en penny, før der var sparet op til at købe et hus på fastlandet i det nærliggende middelklasseområde Benfleet. Men så var han selvfølgelig heller ikke selv fra øen, så han havde den indbyggede fornuftige indstilling, at vi skulle væk derfra så hurtigt som muligt. Jeg kommer faktisk til at smile, når jeg tænker på, hvordan han altid instinktivt styrede lige mod den nærmeste bro, hver gang han startede bilen.

Jeg er i dag en mand på 32 år med de obligatoriske tatoveringer og uden formel uddannelse. Det kunne lige så godt have været mig, der havde stået der i caféen på Canvey Island og sagt ’jeg vil ikke lyve for dig. Jeg kan lave alt.’

I stedet sidder jeg udenfor på en fyldt, hip café her, hvor jeg bor i København, og læser korrektur på min historie om barndommens ø, mens jeg drikker en fadøl til 45 danske kroner.

Sådan kan skæbnen spille én et puds.

Oversat fra engelsk af Niels Molsted

Ud & Se Oktober 2006

13

'/$% "),)34%2 +°2%2 3)' 4), %.

"),,)'%2% "),&/23)+2).' '& 3IK K ERHEDSD N AG

OVEMBE ,¾S ME R RE P W W W GF SIK KERH ½ E D SD A G DK

FRA KR +* *367-/6-2+ IV INIX EJ QIHPIQQIVRI

,ZIVX JSV¾V J¾V HI JPIWXI IR GLIGO LZSV QER

WIPZ SK F]KKIV T¾ IX IROIPX TVMRGMT SQ SZIV

HIPIV HIX ¾VPMKI SZIVWOYH QIH HI ERHVI KSHI

WOYHWHIPMRK NS JÂ’VVI WOEHIV NS FMPPMKIVI

FMPMWXIV M +* *367-/6-2+ - ¾V LEV LZIV FMPMWX M

FPMZIV HIX )X IOWIQTIP ,EV HY IR 4IYKISX

KIRRIQWRMX J¾IX OVSRIV VIXYV (IX OER

FIXEPIV HY RY LIPX RIH XMP OV SQ ¾VIX JSV

QER HE OEPHI OSRXERX FIP•RRMRK JSV KSH O•VWIP

HMR FMPJSVWMOVMRK 3K HIX FPMZIV FMPPMKIVI IRHRY

KG

FRA KR

FRA KR

(YUNDAI 'ETZ ',

+IA 0ICANTO %8 KG OG DEROVER

FRA KR -AZDA 4OURING

FRA KR 3KODA &ABIA

FRA KR .ISSAN 0RIMERA 6ISIA

FRA KR 0EUGEOT ($) 82

FRA KR

FRA KR

3UZUKI ,IANA ',

4OYOTA #OROLLA 6ERSO 664 I

6I FORSIKRER LANGT DE FLESTE FORNUFTIGE BILER %R DIN BIL IKKE VIST HER P½ SIDEN

S½ RING OG F½ ET TILBUD ELLER FIND DEN P½ BILLIGERE BILFORSIKRING DK $EN VISTE PR¾MIE D¾KKER ANSVARS OG KASKOFORSIKRING UDEN BONUSTAB FOR ELITEBILISTER MED BOP¾L I MINDRE PROVINSBYER ELLER LANDOMR½DER $ET ER EN FORUDS¾TNING AT DER KAN DOKUMENTERES MINDST ½RS SKADEFRI KÐRSEL OG AT ALLE FAMILIENS FORSIKRINGER SAMLES HOS '& &/23)+2).'

0R¾MIE OG SELVRISIKO I ANDRE BOP¾LSOMR½DER RING

&MPPMKIVI FMPJSVWMOVMRK HO

ritt mesteren Alle er på fornavn med Ritt. Den navnkundige socialdemokrat med efternavnet Bjerregaard, der måske mere end nogen anden dansk politiker deler sindene. Nogle kan ikke udstå hende, andre beundrer hende. På trods af flere nedture har hun i fire årtier formået at holde sig til magten. Styrken finder hun i sin opvækst i det København, hun nu er borgmester for

TEKST JENS VILSTRUP FOTO ASGER CARLSEN

16

Ud & Se Oktober 2006

5

i

OVERBORGMESTERENS FORKONTOR på Københavns Rådhus er der en stille summen af aktivitet.

Unge arbejdsbier sidder med sammenbidt koncentration og slider for deres berømte bydronning, der ved kommunalvalget i november 2005 fløj ind i Danmarks hovedstad og som den naturligste ting i verden besatte den øverste post. For 65-årige Ritt Bjerregaard er ikke bare en bydronning, hun er også en bidronning, et medfødt, naturligt overhoved, der ikke stiller spørgsmål ved sin ret til en plads på forreste række. Og får hun den ikke, har hun livet igennem været parat til at slide sig til den. Oppe foran, det er dér, hun selv synes, hun hører til. Dér hun trives.

Sådan har det været, siden Ritt Bjerregaard var barn, og sådan er det stadigvæk. Med en indædt stædighed har hun i snart fire årtier formået at holde sig fremme. Og det på trods af, at politikere, medier, kommentatorer og såkaldte meningsdannere undervejs nærmest har stået i kø for at klaske hende. Nogle gange måske med rette, nogle gange måske ikke. Klask har hun i hvert fald fået mange af, både personligt og politisk, men fatalt har det aldrig rigtigt været.

For selvom hendes sager, om det så har været en hotelregning på Hotel Ritz i Paris eller en stor lejlighed på Vesterbrogade, har vokset sig ind i den politiske danmarkshistorie og mange steder har givet Ritt Bjerregaard en uafrystelig skygge af grådighed, arrogance og selvtilstrækkelighed, så har hun ved hjælp af sin knusende ro, sin selvtillid og sin stilrene fremtoning formået at styre sig selv tilbage til toppen. Og med sig har hun altid haft et uovertruffent våben. Vælgerne. Ved kommunalvalget i november 2005 rimede københavnerne således ikke slidt med Ritt, der med hele 60.330 personlige stemmer blev valgets suveræne vinder.

Efter alle opturene og nedturene er hun i dag den, der står bedst i lakken af de fire store socialdemokrater. The fab four, som de er blevet kaldt, og som ud over hende selv er Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Svend Auken. Og med den politiske patina, der er omkring hende, er hun måske ikke bare bydronning, men muligvis også selve Socialdemokraternes dronningemoder. Om ikke andet så i kulisserne.

Pludselig ankommer hun til borgmesterkontoret. Arbejdsbier-

ne ser ærbødigt op, og der er en aura af rockstjerne over hendes entré, som slet ikke er fjendtlig, men mere har den ophøjede elegance, der er grundpillen i begrebet star quality. Det er tydeligt, at hun på sekunder er i stand til at overtage et rum, beherske det og gøre det til sit.

I et stilfuldt, karrygult sommersæt giver hun målrettet hånd og inviterer ind på selve borgmesterkontoret, hvor hun byder på glaseret jordbærkage. På en måde virker hun tyndere end hukommelsen vil have hende til at være. Hendes personlige logo, det altid stramt opsatte hår, sidder upåklageligt, og gennem briller, der gør hendes øjne en smule større, har hun et stærkt, vedholdende blik. Nedenunder sidder noget, der ligner et ærligt smil midt i en mund, der med perfektionistisk diktion og en børnebogsoplæsers tålmodighed udtaler alle stavelser og fx siger selv-føl-ge-lig.

Ritt Bjerregaard har ikke rigtigt fået frokost. Smidigt gafler hun derfor hurtigt et stykke jordbærkage og begynder så at fortælle om sin barndoms Vesterbro, som hun opsøgte igen, da hun kom tilbage til Danmark efter at have været EU-kommissær fra 1995 til 1999.

– Da jeg kom hjem fra Bruxelles ville jeg lave et genopdag-København-projekt. Jeg havde ikke noget andet for, jeg sad jo ikke i Folketinget eller noget. Derfor kontaktede jeg Enghave Plads Skole, hvor jeg selv gik som barn. Skolen så fuldstændig ud, som den altid har gjort. En af de ting jeg kan huske, er, at når man kom efter sommerferien, så var gulvene altid lakerede, og der var sådan en speciel lugt. Og så stod vores skoleinspektør, Frøken Hostrup, dér på trappen, og vi skulle alle sammen gå forbi hende. Jeg hører til dem, der har rigtig, rigtig gode erindringer om min skoletid. Jeg kunne lide det, og jeg havde også en fremragende klasselærer, Frøken Petersen, siger Ritt Bjerregaard, for hvem jobbet som Københavns overborgmester slutter flere cirkler.

Hun begyndte sin karriere i kommunalpolitik på Fyn, og nu er hun tilbage som borgmester for den by, hvor hun i 1940erne og 1950erne havde en arbejderklassefattig opvækst. En opvækst, som måske mere end noget andet har formet den person, der senere skulle gå hen og blive et fænomen. En opvækst, der ifølge hende selv har givet hende et livslangt blik for uretfærdighed

Ud & Se Oktober 2006

5

19

Der var sådan en underlig forestilling om, at hvis man havde fået en arbejderklasseopdragelse og en opvækst som min, så måtte man ikke se smart ud, så måtte man ikke gå op i sit udseende, og man måtte ikke læse bøger.

OM RITT 62 titler. Så mange findes der på Københavns Hovedbibliotek, der enten er skrevet af, om eller med Ritt Bjerregaard, der dermed er en af de allermest portrætterede politikere i Danmark.

Gudmund og Rita Bjerregaard fik deres ældste barn i maj 1941, og hun fik sit umage navn, fordi hendes mor Rita ikke blev kaldt andet.

For at få præstens godkendelse blev hun dog døbt Jytte Ritt Bjerregaard. Ritt Bjerregaard voksede op med sine to yngre søskende, Nels og Guri. Ritt og Guri blev lærere, mens Nels blev teknikumingeniør. I dag sidder Guri Bjerregard i byrådet for Socialdemokraterne i

og en trang til at lave ting om. En trang, der har sendt hende ud på en evig jagt efter magt. For uden magt kan man ikke lave noget om. Og måske skal man være Ritt Bjerregaard for at få den.

Da du kom ind i rummet før, tog du straks ejerskab af det. Gik du også sådan ind i rum, da du var barn og ung?

– Det har jeg nok haft noget af. Det siger andre i hvert fald. Jeg har nok haft en evne til ligesom at være til stede og tiltrække andre og sådan noget. Jeg har nok været sådan et menneske, man lagde mærke til.

Din familie var ikke just velhavende, og du boede sammen med dine forældre og dine to yngre søskende Nels og Guri i en toværelses uden bad. Var skolen en oase for dig?

– Nej, jeg var bare ret videbegærlig, og jeg kunne lide lærerne. Jeg var for aktiv og for udadvendt til at være en duks. Så jeg var ikke en pæn pige i den forstand. Men jeg var dygtig, og jeg tog den der prøve til mellemskolen med et næsten rent ug. Det, der især hjalp mig, var, at mine forældre altid troede på mig. Hvis der var noget, der gik dårligt, var svaret altid ’jamen så må du jo bare gøre dig mere umage.’ Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg i og for sig kunne alting, hvis jeg bare brugte tid på det. Jeg tænkte aldrig ’dét kan du ikke finde ud af.’ Nederlag havde jeg ikke nogen af. Jeg var meget udadvendt, og jeg dyrkede meget sport. Og selvom der skulle spinkes og spares derhjemme, og tøjet altid var hjemmestrikket og hjemmelavet, så havde jeg den fordel, at mine forældre var meget unge. Min mor var 21 år og min far var 23 år, da de fik mig. De var selv legebørn. Vi cyklede ud af byen, og vi spillede fodbold og rundbold og legede, og vi tog ud til Søndermarken om vinteren for at kælke med min far, der hujede ned ad bakken. Det var et meget varmt miljø. Men også meget stræbsomt.

Følte du forskel på dig og de andre børn, der måske ikke havde så trygge rammer?

– Ikke dengang. Men jeg har tænkt over det bagefter. Jeg har en masse billeder, jeg kan kalde frem i min hukommelse. På situationer i klassen og kammeraterne og børnene i opgangen. Jeg kan huske, at nogle af børnene hylede og skreg, for nu var faderen fuld, og moderen fik bank. Men sådan havde vi det ikke. Min far kom aldrig fuld hjem. Alligevel var det jo et barsk miljø. I Istedgade var der jo ludere og prostitution, det var en del af 5 hverdagen. Men dermed også noget, som ikke virkede uoverskueligt.

20

Ud & Se Oktober 2006

Frederikssund Kommune, mens Nels er it-millionær. Faren, Gudmund, er død, moren, Rita, lever endnu.

Ritt Bjerregard indledte sin karriere i politik i Odense Byråd i 1970. Året efter blev hun valgt ind i Folketinget. Efter et kort ophold på undervisningsministerstolen i 1973 sad hun atter på den post fra 1975 til 1978. Fra 1979-1981 var hun socialminister og var i flere omgange i 1980erne formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Fra 1990-1994 var hun formand for statsrevisorerne og i 1995 blev hun EU-kommissær. Fra 2001-2001 var hun fødevareminister og var derefter menigt medlem af Folketinget, til hun i november 2005 blev valgt som overborgmester i København. En post, hun tiltrådte 1. januar 2006.

Ritt Bjerregaard blev i 1966 gift med sin mand, historikeren Søren Mørch. De to har ingen børn. I dag bor hun i kartoffelrækkerne på Østerbro i København og har derudover sammen med sin mand en æbleplantage på Midtsjælland.

Ritt Bjerregaard sidder på græsset i sin overborgmesterbaghave. Rådhushaven ligger bag Københavns Rådhus (bygget i årene 1892-1905 og tegnet af arkitekt Martin Nyrop). Den lille have er offentligt tilgængelig fra Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard.

Ville du gerne væk fra det miljø?

– Mine forældre havde en helt, helt klar ambition om, at vi børn skulle have en bedre uddannelse end dem. Min far havde ingen realeksamen, men var uddannet snedker, og min mor havde realeksamen og begyndte så at arbejde senere. Vores forældre stimulerede os meget. De snakkede med os om, hvordan det gik os i skolen, hjalp os med lektier, og jeg gik også til klaverundervisning, for man skulle kunne spille på et instrument.

Mine forældre var stræbsomme, og det lå i luften, at jeg ikke skulle bo og have lige så dårlige vilkår som dem, når jeg blev voksen. Det var helt klart meningen. Her i Københavns Borgerrepræsentation har vi en pakistansk læge, og han og jeg sad en dag og snakkede om det der med, at forældrene lægger deres ambitioner over i børnene. Og når jeg hører ham fortælle, er det fuldstændig som at høre om min egen barndom.

Jeg har læst et sted, at du drømte om at blive rig, da du var barn. At du drømte om at eje et gult cardigansæt og en rød sportsvogn?

– Ja, ha, ha, ikke den røde sportsvogn, men jo, det gule cardigansæt, det drømte jeg om, da jeg gik i mellemskolen. Og sådan et sæt købte jeg mig, da jeg selv begyndte at tjene penge.

Jeg vidste ikke dengang, hvad begrebet rig dækkede over, men i min barndom var det et løbende problem, at der konstant var mangel på penge. Det gik jo så fremad for mine forældre, min far fik sin egen snedkervirksomhed, og de købte et parcelhus og tjente gode penge. Men i min barndom sagde jeg til mig selv, at når jeg blev voksen, ville jeg ikke hele tiden mangle penge. Det var det, jeg mente, når jeg sagde, at jeg gerne ville være rig. Jeg ville ikke hele tiden mangle penge. Og sådan er det heller ikke blevet.

Der er nogle, der siger, at nøglen til at forstå Ritt Bjerregaard er hendes livslange kamp for at komme ud af arbejderklassen? At du har villet lægge så stor afstand som mulig mellem dig selv og din opvækst?

– Nej, tværtimod. Hele livet igennem har jeg været enorm glad for min opvækst. Jeg fik så fantastisk meget med hjemmefra.

Og jeg har i mit liv ikke oplevet nogen konflikt i mellem det jeg kom fra, det jeg kunne, det jeg fik ud af mit liv, og det jeg fik lært. Der er meget få mennesker, som har fået så meget ballast med hjemmefra, som jeg har fået.

Hvad gjorde dig lykkelig som barn?

– Rigtig, rigtig meget. Jeg havde en umådelig mængde af lykkeoplevelser. Det kan være morgenerne i kolonihaven, som vi havde ude i Hvidovre. Mange af mine lykkeoplevelser er fællesskabsoplevelser. Vi gjorde så mange ting sammen. Min far og jeg cyklede ned til bageren og de havde kryddere og sådan nogle særlige kamme med sukker på. Og så cyklede vi hjem og sad ude på vores lille terrasse. Jeg kan nærmest se hele vejen ned til bageren for mig, når jeg taler om det. Og der var jordbærsæsonen, og der var dengang vi lå sammen med min far i regnvejr på græsplænen i badetøj, mens vi lå og så på lynene.

Mange mennesker har jo lyst til at give sådanne oplevelser videre til deres egne børn. Har du ikke haft den lyst?

– Jo, men når man har haft en opvækst, som jeg har haft med stor kærlighed og fællesskab, så får man også nogle ambitioner.

Det havde jeg i hvert fald. Og hvis jeg skulle have børn, skulle deres oplevelser i hvert fald ikke være dårligere end mine egne.

Og da jeg ikke havde fået nogen børn, før jeg blev valgt ind i Folketinget, var det et meget konkret valg. Skulle jeg nu have børn, når jeg nu også gerne ville have en politisk karriere? Min mand, Søren, var absolut ikke interesseret i at få børn, og jeg kunne ikke se mig selv med et eller to børn på Fyn, hvor vi boede, samtidig med at jeg havde en politisk karriere i København.

Det kunne jeg simpelthen ikke få til at hænge sammen. Så det valg hang sammen med min egen barndom, for jeg vidste godt, hvad der skulle til. Man kan ikke alting. Det må man se i øjnene. Sådan en som mig kan ikke bare sige ’det går nok alt sammen.’ Jeg synes, jeg må gøre mig umage med det, jeg vælger.

Umage, det gjorde Ritt Bjerregaard sig også, da hun skiftede fra Enghave Plads Skole for at tage mellemskolen på Christianshavns Gymnasium. Målet var klart. Hun skulle på gymnasiet.

Men pludselig var umage af en eller anden grund ikke nok. For første, men langtfra sidste gang oplevede Ritt Bjerregaard en modstand, der syntes rettet mod sin person.

– Jeg var vant til at få gode karakterer, og jeg synes ikke selv, jeg ændrede mig. Men jeg fik overhovedet ikke de samme karakterer. Min opvækst bestod meget i at være uforfærdet og direkte, og eftersom jeg slet ikke var i tvivl om, at jeg var utilfreds med min karakter i dansk, rakte jeg hånden op og sagde, at jeg ikke kunne forstå min karakter. Læreren havde selv opfordret til

Det her hår giver mig de samme muligheder som mænd.

Og det er da meget interessant.

5

22

Ud & Se Oktober 2006

Ritt Bjerregaard med sin mor Rita Bjerregaard.

Fotografiet er fra 1943. En gåtur i et Danmark besat af tyskerne, og et Danmark, som i Ritt Bjerregaards levetid har forandret sig kolossalt.

det. Og så fik jeg sådan en skideballe. Hvad bildte jeg mig ind?

Troede jeg, at jeg var klogere end lærerne? Det blev jeg rystet over.

Sådan fortsatte det. I fjerde mellem sagde lærerne, at de ikke syntes, hun skulle fortsætte studierne. De mente, at Ritt skulle være for flittig, hvis hun skulle klare sig i gymnasiet. En besked, hverken Ritt eller hendes forældre forstod en lyd af. Hvordan kunne man være for flittig? Med det samme tænkte Ritt Bjerregaard, at det ikke kunne være rigtigt. Og så besluttede hun sig for at vise lærerne, at hun kunne lave en eksamen, der var god nok til, at de skiftede mening.

– Det kom fra den der tro på, at jeg kunne. Jeg kom så til eksamen og kom op i mit yndlingsfag, historie. Og det gik helt forfærdeligt. Jeg dumpede. Jeg følte simpelthen, at jeg var blevet slagtet og unfair behandlet. Men der var ikke noget at gøre.

Jeg gik i realklassen. Og der gik det rigtigt godt. Da jeg blev færdig, skulle jeg så have flidspræmie og udmærkelse for det fine resultat, og nu mente skolen så godt, at jeg kunne komme i gymnasiet. Men nej, jeg ville ikke gå på den skole. Nu havde jeg demonstreret, at de tog fejl, og nu kunne de have det så godt.

Jeg var slet ikke i tvivl om den beslutning.

Som sagt, så gjort. Ritt Bjerregaard gik ud af skolen og besluttede, at hun ville på seminariet for at blive folkeskolelærer. Men hun var for ung. Så i stedet tog hun en masse småjob og arbejdede et år i postvæsenet for at spare op til sin uddannelse. Men for nogle af pengene købte hun også en lyseblå scooter.

En flot pige på en lyseblå scooter. Du må have været meget populær dengang?

– Joh, altså, jeg havde ikke de store problemer med drengene, hvis det er det, du mener.

Knuste du hjerter?

– Jaah, indimellem. Ja, det gjorde jeg nok. Men i sådan en periode får man jo nogle kærester, og der er også personer, som man ikke selv kan få som kæreste. Det gik op og ned, og jeg havde da perioder, hvor jeg synes, at livet var urimeligt og hårdt. Og jeg var usikker på mig selv. Så jeg nu rigtig ud? Jeg var meget forfængelig. Og meget smart. Med høje hæle og alt sådan noget.

Man kunne i forlængelse heraf foranlediges til at tro, at det netop har været dén der smarte fremtoning kombineret med

24

Ud & Se Oktober 2006

Vi har alle været børn engang. Ritt Bjerregaard fotograferet i 1942, sammen med sin mor og sin mormor.

en socialdemokratisk opvækst på stenbroen, der gennem årene har virket som en viftende rød klud for næsen af mange.

– Af en eller anden mærkelig grund, er der rigtigt mange, der har været optaget af, hvor jeg kom fra. Der var sådan en underlig forestilling om, at hvis man havde fået en arbejderklasseopdragelse og en opvækst som min, så måtte man ikke se smart ud, så måtte man ikke gå op i sit udseende, og man måtte ikke læse bøger. Der var så mange fordomme om, hvad man måtte og ikke måtte.

Er der paralleller mellem den modstand, du mødte på Christianshavns Gymnasium, og det, du har mødt senere?

– Ja, det tror jeg. Der har fra begyndelsen været et voldsomt og et for mig overraskende behov for at forholde sig til mig som person. Hvad jeg kunne, og hvad jeg var. Om jeg skulle være flittig i gymnasiet for at klare det, hvad kom det lærerne ved?

Og efterfølgende har jeg oplevet påfaldende mange forestillinger om, hvordan jeg burde være.

Svend Auken har engang sagt, at du har en evne til at gøre enhver sag til en folkeafstemning for eller imod din person. Har han ret i det?

– Jeg synes ikke selv, det er sådan. Og jeg undrer mig over det der behov for at vise stærke følelser i forhold til mig som person. Hvor kommer det fra, tænker jeg. Jeg ved det ikke. Men det været sådan i hele mit politiske liv.

Har det irriteret dig?

– Ja, det har det da. Der har været beskrivelser af mig, som jeg ikke brød mig om. Det er blevet mindre med årene, men det er ikke sjovt første gang, man får at vide, at man er en heks. Det er virkelig ubehageligt. I begyndelsen kan man godt tage fejl og tro, at de faktisk mener, man er sådan, indtil det går op for én, at de er fuldstændig ligeglade med, hvordan man er. De har bare et billede af en, der skal sendes videre, fordi det passer ind i en sag. Og det er en kæmpehjælp. Så kan man mere på afstand studere fænomenet. Og det kom ret tidligt for mig.

Noget andet, der kom tidligt, var Ritt Bjerregaards interesse for politik. Hendes far var kommunist, indtil Sovjetunionen invaderede Ungarn i 1956, og Ritt blev opdraget med, at politik var vigtigt. På seminariet var der masser af stillingtagen til pædagogiske spørgsmål, og Ritt Bjerregaard tænkte i politiske baner. Lærer, det ville hun være, fordi hun syntes, hun skulle gøre

5

Ja tak, jeg vil gerne modtage Information gratis, leveret med posten i 4 uger.

Velstanden har givet os mange muligheder. Vi spekulerer, køber og stresser som

Navn:

aldrig før. Vi spiser mere, billigere og

Stilling:

dårligere. Er velstand muligheden for at

Adresse: Postnr.:

overdrive alt? Kunne vi bruge velstanBy:

den til mere velfærd? Få avisen gratis i

Telefon:

4 uger – og grib den daglige udfordring

E-mail:

Dagbladet Information Store Kongensgade 40 +++ 0320 +++ 1045 København K.

Studerende (med henblik på senere rabat).

Tilbuddet gælder til den 1.11.2006 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder.

Send kuponen eller ring 70 10 19 30.

Ud & Se

Ved levering til udlandet pålægges porto.

på www.information.dk/udfordring, hvor du kan vinde spændende præmier.

Jeg flyttede ikke ud af lejligheden dengang. Gu’ vil jeg ej. Det er ikke Ekstra Bladet, der bestemmer, hvad jeg gør i politik. Så må jeg tage en retssag.

noget for de børn, der ikke havde fået samme chancer som hende selv. Og eftersom det alt for venstreorienterede forekom hende en tand for teoretisk, meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, da hun gik på seminariet, hvor hun også mødte sin kommende mand, historikeren Søren Mørch.

Efter at hun blev lærer, arbejdede hun i Rødovre, hvor hun var utilfreds med det store antal af elever i en klasse. Men skulle det laves om, var det ikke nok at brokke sig til inspektøren. Man måtte højere op i systemet, indså hun. Og da hun sammen med sin mand flyttede til Fyn for at arbejde, var hun inden længe blevet lærerrådsformand på den nye skole. Det betød, at hun var med i skolekommissionen, og snart var hun opstillet for socialdemokratiet i Odense Byråd.

– Jeg påtager mig tit at samle folk. Jeg er ikke bange for at tage initiativ og sige min mening. Men det kom som en overraskelse, da jeg blev spurgt, om jeg også ville stille op til Folketinget. Jeg fik dog samtidig at vide, at jeg kunne være sikker på aldrig at blive valgt, for der var aldrig nogen, der var blevet valgt i den kreds, jeg skulle stille op i. Men jeg blev valgt både til byrådet og til Folketinget. Mine venstreorienterede venner, som jeg havde dengang, mente, at jeg var helt blød i bolden. Og så Socialdemokratiet.

Har du sat dig selv i scene. Dit opsatte hår fx, der jo i dag er gået hen og blevet et ikon i sig selv?

– Dengang havde jeg hestehale. Og det ændrede jeg så helt bevidst, da jeg fyldte 40 år. Jeg syntes ikke, jeg kunne rende rundt og se så ungdommelig ud mere, så jeg fik håret sat op og fik briller. Dengang var det læsebriller, og nu er det så rigtige briller. Men da Helle Degn, Inge Fischer Møller og jeg kom ind i Folketinget, besluttede vi os for, at vi ville tages alvorligt og ikke bare bedømmes på vores udseende. Derfor var vi meget bevidste om, hvilket tøj vi gik i, og hvordan vi virkede. Jeg var blandt andet den første socialdemokratiske kvinde, der kom ind i finansudvalget. Desto mere besynderligt var det, da jeg så blev minister og blev hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet som Ankers nye Pin-up-pige. Jeg havde gjort så meget for ikke at havne i den rolle. Det var en meget barsk begyndelse. Det var virkelig skrapt.

Gav det ikke revner i selvtilliden?

– Nej, jeg tvivlede ikke. Der er masser af ting, som jeg har syntes har været svære og vanskelige, men jeg har ikke været i tvivl

26

Ud & Se Oktober 2006

om, at så længe jeg brugte den nødvendige tid på noget, så kunne jeg også godt. En overgang havde jeg det sådan, at jeg syntes, at jeg skulle sætte mig ind i, hvordan man reparerer en traktor eller en bil. Det var for dårligt, at jeg ikke vidste det, tænkte jeg. Men nu ved jeg, at det ikke bliver i det her liv. Men havde jeg brugt tiden på det, så kunne jeg godt have lært det.

Sådan tænker jeg. Det er dér, forskellen er.

Har det måske givet bagslag, at du gerne har villet virke og se seriøs ud. Skulle du måske have slået håret lidt mere ud undervejs?

– Det kan da sagtens have givet bagslag. Også det, at jeg til at begynde med var så ekstremt bange for at komme til at sige noget galt. Jeg talte jo simpelthen så langsomt. Det var også en del af mit image. Folk troede, at jeg stammede. Men det gik kun ud på, at jeg ville have tid til at tænke mig om, før jeg svarede.

Men så kunne jeg se, at det var uhensigtsmæssigt, og så begyndte jeg at tale normalt. Og mit hår skyldes, at der ikke findes noget mere praktisk end opsat hår. Jeg kan se ordentlig ud uden at skulle bruge en time på at tørre det og gøre det klar.

Det her hår giver mig de samme muligheder som mænd. Og det er da meget interessant.

I valgkampen om overborgmesterposten blev der lavet en plakat, hvor der blandt andet stod ’hjælp Ritt med at score kassen.’

Er der noget om, at du er glad for penge?

– Det bliver ved med at forfølge mig. Jeg tror, det har noget at gøre med en af de sidste vanskelige bastioner for kvinder. Jeg noterede mig, at det, Mona Salin (tidligere svensk integrationsminister, der mistede sit embede efter at have brugt et arbejdskreditkort privat, red.) faldt på, det var penge Det er vel også reelt nok?

– Jo, jo, men det var bare en lille bitte sag, der blev gjort til en kæmpehistorie. I sagen om regningen på Hotel Ritz forlød det jo, at det var det mest sindssvage dyre hotel, jeg havde boet på i Paris, og at ingen andre ministre nogensinde havde boet så dyrt. Men det var direkte forkert. Der var adskillige ministre, selvfølgelig af hankøn, der havde boet dyrere, og de fik aldrig nogensinde en sag på halsen på grund af det.

Men dine kritikere pløjer jo alle i den fure. Om det så er Hotel Ritz, lejligheden på Vesterbrogade eller udbetaling af ministerpension, da du var EU-kommissær. Der er vel flere steder et image af dig som grisk og grådig? Er det fuldstændig uforskyldt?

5

-BVSFM 4LKPSUF

&SXJO 4LKPSUF

,BSM #VLT

4US .BUFSJBMF

4US .BUFSJBMF

4US .BUFSJBMF

4US .BUFSJBMF

994 9 VME GPS QPMZFTUFS

994 9 CPNVME

4 99 CPNVME

6MEUS KF NFE UJMQBTTFEF SNFS PH LPSU MZOMÌT J IBMTFO ) K LSBWF NFE NJDSPnFFDF QÌ JOEFSTJEFO

-FU GFNJOJO CPNVMETTLKPSUF NFE OPSNBM QBTGPSN 6EFO MPNNFS PH EFUBMKFS ,OBQQFS GPSBO PH J SNFS

5FSOFU TLKPSUF J UZOEU CPNVME CSZTUMPNNF PH QFOMPNNF (PE QBTGPSN PH LOBQQFS J LSBWFO

4 U QSJT

( ¥ QPMZFTUFS CPNVME

/PSNBMWJEEF CVLT UJM USFLLJOHUVSFO NFE GPSNTZFEF LO 4UPS M HHFU MÌSMPNNF NFE QMBET UJM LPSU -ÌSMPNNF NFE MZOMÌT PH NJOESF MÌSMPNNF UJM NVMUJW SLU K MPNNFS J BMU

4 U QSJT

/ SNFTUF GPSIBOEMFS IFOWJTFT QÌ UMG &MMFS QÌ XXX GKBMMSBWFO EL

1SJTFSOF FS WFKMFEFOEF PH JOLM NPNT 7J UBHFS GPSCFIPME GPS USZLGFKM PH QSJT OESJOHFS

-ZEJB 4USJL

Alle topposter har krævet magtkampe.

Og man må gøre sig klart, om man er sådan en, som synes, at det er det værd.

– Jeg tror, det er en bevidst linje omkring mig. Der har altid været et behov, ligesom der er med Helle Thorning-Schmidt, for at køre på mig omkring luksus. Jeg er åbenbart lidt for interesseret i penge, jeg har lidt for dyre ting, lidt for dyre vaner og et lidt for dyrt hus. Men i lejlighedssagen var der jo heller ikke noget at komme efter. Jeg brugte et helt år på en retssag, hvorefter modparten trak sig, fordi de kunne se, at der ikke var noget at komme efter. Men billedet af, at der nu nok var noget om snakken, det bliver hængende. Der er nok noget med, at hun er meget grisk.

Til din 50-års fødselsdag var historien, at du hellere ville have kontanter af Landbrugsrådet end en gave. Er det rigtigt?

– Det er en ren myte. Jeg ved ikke, hvorfra den historie kom.

Landbrugsrådet gav mig sådan et fuglebræt, som jeg kunne have i min æbleplantage. Jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvor historien om, at jeg hellere ville have penge, skulle komme fra. Noget andet er, at jeg skulle have sagt ’det alle ikke kan lære, det skal ingen lære.’ Jeg har flere gange aktivt dementeret det, for det vås kunne jeg aldrig finde på at sige. Men det hænger også ved. Når man har været så meget i medierne, som jeg har, så er der ikke noget at gøre ved det. Hvis de mener, at jeg er grådig og grisk, og at jeg har sørget for, at skolebørnene ikke lærer noget, så er der ingen grund til at prøve at lave det om. For det kan man ikke.

Bekymrer det dig, fx i forhold til dit politiske eftermæle?

– Overhovedet ikke. For det første er jeg ligeglad, og for det andet tror jeg ikke på eftermæler. Nu er jeg jo gift med en historiker, så jeg har set, at den slags ikke betyder noget. Jeg gør ikke status. Det gør jeg ikke. Men jeg er altid optaget af, om folk siger ’hende der, den griske kælling, hende vil vi ikke stemme på.’

Men her i København var der altså ikke noget, der tydede på det.

Og vælgerne er jo målestokken, når man er politiker, ikke medierne.

Enhver spindoktor ville i dag sige ’gør knæfald, og kom videre.’

Hvorfor har du ikke gjort det?

– Jamen det er ikke mig. Jeg flyttede ikke ud af lejligheden dengang, selvom det måske var nemmere. Gu’ vil jeg ej. Det er ikke Ekstra Bladet, der bestemmer, hvad jeg gør i politik. Så må jeg tage en retssag.

Hvis du nu havde gjort lidt mere knæfald i din karriere, kunne du så være blevet statsminister?

– Who knows. Jeg har bare følt, at hvis jeg skulle tages alvorligt og stå for det, jeg gerne ville, og være et ordentligt mennes-

28

Ud & Se Oktober 2006

ke, så måtte jeg handle, som jeg har gjort. Jeg kan ikke lade mig hundse rundt med af en mediestemning. Jeg må tage kampen op. Og kan jeg ikke klare den, så må jeg finde mig et andet job.

Føler du dig heldig?

– Ja. Jeg har fået en ballast, en virkelig god ballast. Det siger andre om mig, og jeg tror, det er rigtigt. Jeg har sådan en stor ro. Og det har jeg altid haft. Jeg forventer ikke, at vinden er i ryggen hele tiden.

Har du haft ambitioner om at blive statsminister?

– Der er ikke nogen af os i politik, der har en egentlig ambition om at blive statsminister. Det er for tilfældigt, hvordan brikkerne falder. Men jeg har været der i mit politiske forløb, hvor jeg havde en chance for, at det kunne være blevet mig. Det blev det så ikke. I en privat virksomhed kan man tilrettelægge sin karriere, men sådan er politik ikke. Da vi fik regeringsmagten under Nyrup, blev jeg tilbudt at være trafikminister og sagde nej tak.

Og det er da klart, at det er en kæmpeskuffelse, for der var en bunke ting, jeg godt kunne tænke mig. Jeg havde forsøgt at line det op, så jeg kunne blive udenrigsminister. Men det kunne jeg så ikke blive. Og så må man sige, at sådan faldt kortene ikke, til gengæld er der nogle andre muligheder. Hvis man vil være så længe i politik, som jeg har været, så må man være i besiddelse af den fleksibilitet.

Bliver man ikke meget egoistisk af det her spil og af de rå magtkampe?

– Alle, der kommer i Folketinget er ambitiøse, ellers sad de der ikke. Det er en meget, meget ambitiøs forsamling. Men jeg tror ikke, at spillet er så meget anderledes end ved andre topposter.

Der bliver bare skrevet mange flere bøger om det politiske magtspil end om magtspillet hos fx Mærsk, eller TDC eller i kapitalfondene. Alle topposter har krævet magtkampe. Og man må gøre sig klart, om man er sådan en, som synes, at det er det værd. For mig har der været enorme svingninger op og ned.

Men ikke sådan, at jeg ikke syntes, det var til at håndtere. Jeg var da også i tvivl, da jeg gik ind i det her som overborgmester.

Hvad ville folk sige, og hvad ville partifællerne synes? Var det noget at udsætte sig selv for?

Hvad gjorde så udslaget?

– Muligheden for at forandre tingene og få indflydelse. Det at kunne påvirke og kunne ændre. Det er mit drive, og det har det altid været. Og det bliver det nok ved med at være. De siger, jeg bliver forfærdelig, når jeg kommer på plejehjem.

Charlies Syv Sure M¾nd...

...er stadig sure!

Fnc fdchfdm tmcdqgnkcmhmf

BEDST // VÆRST Ud & Se bringer en række interview med kendte danskere, der fortæller om at kysse himlen og skrabe bunden.

Jeg har gjort op med min angst I nogle minutter troede musiker Signe Høirup Wille Jørgensen, at hun havde mistet en god ven. I stedet fik hun et bedre liv

OM SIGNE Signe arbejder som komponist og performancekunstner under navnet Jomi Massage. Navnet stammer fra et massageapparat. Hendes musikalske mission er med egne ord at lindre følelsesmæssige spændinger. Jomi Massage har tre udgivelser bag sig, senest ‘Skandinaviske Klagesange’ med Lars Møller & Danmarks Radios Big Band. Hun har netop modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og er politisk klummeskribent for metroXpress.

Derudover er hun sangerinde og guitarist i Speaker Bite Me, der blandt andet har lavet musik for Det Kongelige Teater.

Signe er 32 år og deler lejlighed med en veninde på Vesterbro i København.

30

Ud & Se Oktober 2006

„

Jeg er på vej til Belgien med mit band Speaker Bite Me. Vi har lejet en minibus, en rigtig rusten skrammelkasse, som vi straks navngiver Bloody, fordi den er stor og postkasserød. Et sted på motorvejen uden for Tappernøje hører jeg en lyd – DANG! DANG! Lyden er rytmisk og accelererer. Kort efter begynder bilen at slingre. Jeg ser Kasper, vores bassist, hive i rattet og dreje kontra. Bilen er ude af kurs, og jeg når lige at tænke, at jeg skal gøre mig stærk. Jeg spænder i kroppen og stemmer imod med hænder og fødder i gulv og loft, mens jeg sørger for at holde mine øjne åbne. Derefter sker tingene i slowmotion og afsindig hurtigt på samme tid.

Asfalten bliver til himmel og himlen bliver til asfalt. Minibussen ruller rundt, hvor mange gange ved jeg ikke, men den lander på hjulene. Jeg fumler mig løs af selen og glider ud ad et smadret vindue. Taget er helt kvast sammen over Kasper. Han sidder lænet forover, og hans hånd er knyttet om en vinduesvisker oppe ved øjet. Jeg er sikker på, at han er død.

Uafbrudt kører en enkelt sætning i mit hoved ’det her må musik ikke gøre, det her må musik ikke gøre.’ Musik er dejlig og skøn, men den er ikke noget, man skal dø af. Jeg vil hen til Kasper, men mine ben kan ikke bevæge sig. Der er gået ild i bilen og tanken om, at den kan eksplodere, tror jeg er afgørende for, at jeg bare bliver stående. Jeg føler senere en dyb skyldfølelse over min reaktion, fordi jeg er ude af stand til at handle. Emil, vores trommeslager, kommer løbende mod mig og spørger, om jeg er o.k. Det river mig ud af lammelsen, og jeg løber op ad en skrænt og brøler al min afmagt, skyld og sorg ud i et primalskrig. I de minutter har jeg mistet en ven.

TEKST METTE HATTEL FOTO TUALA HJARNØ

Da vi er samlet på hospitalet, kommer der en ro over mig, og jeg føler mig tryg.

Kasper er ikke død, og jeg har kun fået en hudafskrabning på hånden. Det er en stor lettelse at vide, at alle fra bandet er i live.

Men den voldsomme oplevelse bliver siddende i kroppen på mig i lang, lang tid. I tiden efter uheldet får jeg en stærk dødsangst, som overtager mit liv. Jeg er søvnløs, og jeg tør ikke at cykle, og pludselig er jeg bange for at miste mennesker, der betyder noget for mig. Så begynder jeg at gå til psykolog, og det indleder en nødvendig rejse, hvor jeg tager et opgør med min angst. Det opgør er det bedste, der er sket mig, fordi jeg får et nyt liv, bid for bid. Jeg tillader mig selv at blive vred på den udlejer, der lejede os den gamle spand, som tabte hjulet med 100 kilometer i timen. Og jeg begynder at fokusere på min egen kreativitet og opbygger et selvværd, som handler om, hvad jeg kan, og ikke hvad andre roser mig for.

Kulminationen kommer i Skotland, hvor jeg i en periode rejser rundt alene. Jeg sidder i et køkken i Glasgow, og så sker det lige pludselig, jeg grundlægger fundamentet til mit musikalske soloprojekt Jomi Massage. Jeg skriver nonstop i seks timer og skaber materialet til min første soloplade. Trafikuheldet, min angst, min terapi og min rejse materialiserer sig til små fortættede historier. Når jeg i dag ser tilbage på den tid, får jeg det sådan, at trafikuheldet og perioden efter var en lang og sej kamp, men en kamp, der faktisk endte med at give mig et bedre liv.

“

Signe Høirup Wille Jørgensen fotograferet i sin vindueskarm på Vesterbro i København. Her bor hun ikke bare. I syv år har hun drevet et privat galleri med billedkunst i sit hjem.

Amagernummerplade. Sådan siger de, når de skal beskrive pigernes lændetatoveringer. Med andre ord: Kropsmalerier er ikke længere forbeholdt rockere, sømænd og kriminelle. Mor har en rose på anklen, far har et keltisk mønster på armen og datteren den der store inkasol, der kigger op over bukselinningen. Frederik har tatoveret sin kronprinsekrop og på filmstjernen Angelina Jolies venstre arm står et Tennessee Williams citat ridset i blæk: ’A prayer for the wild at heart kept in cages.’ Hver femte dansker i alderen 25-39 år er tatoveret. Tatoveringer har været synlige i de fleste kulturer så langt tilbage, man kan spore mennesket. Ordet har sine rødder i det polynesiske ord tatu eller tatau, der betyder mærke eller ramme. Siden er der løbet meget blæk gennem nålen. Alligevel, som det hånligt muntre udtryk amagernummerplade antyder, ser nogle mennesker stadig skævt til de tatoverede. Måske fordi en del tatoveringer savner en historie, de er alene mode. Men så er der de andre. Ud & Se har mødt fem tatoverede danskere. Med en historie.

Fra et lår prydet af heavy metal-musikeren Ozzy Osbournes kontrafej til en blafrende olympisk fakkel på anklen.

TEKST SIGNE ERIKSEN TONSBERG FOTO ULRIK JANTZEN

TOMMY WILSDAHL, 41 ÅR. Frederiksberg.

Kok. Tre tatoveringer. Jesustatovering fra 2001.

Hvordan gik det til, at du fik Jesus på ryggen? – Da jeg var sidst i 20erne, fik jeg øjnene op for troen på Gud. Jeg begyndte at læse teologi og besluttede, at jeg ville have en Jesustatovering. Men først da min gode vens lille datter på ni måneder skulle opereres for en hjertefejl, besluttede jeg mig for at gøre alvor af det.

Jeg blev tatoveret på nøjagtig samme klokkeslæt, som hun skulle opereres, for at tage hendes smerte ved operationen på mig. Pigen er helt frisk i dag.

Hvordan reagerer folk på din tatovering? – Da min kone så den første gang, synes hun godt nok, den var stor – men flot.

Min datter på to et halvt år synes, det er sjovt at vaske hår på Jesus, når vi er i bad. Når jeg smider blusen om sommeren, er der mange, der kigger og peger. Og det er jo også derfor, jeg har fået den: Den er en budbringer til folk i en travl verden. Jeg vil gerne have, at de går hjem og siger ’hold da op, jeg så Jesus i dag.’

BJARNE AXELSEN, 25 ÅR. Vesterbro.

Arbejder i butik, der sælger grafisk udstyr, Syv tatoveringer. Modesty Blaise-tatovering fra 2005.

Hvorfor har du en tegneseriefigur på armen? – Jeg ville have en meget grafisk sort-hvid tatovering, og så faldt valget helt naturligt på Modesty Blaise.

Hun er en superhård kvindelig agent, der var mit store tegneserieidol, da jeg var yngre.

Hvilke forhold har du til dine tatoveringer? – Jeg fik min første tatovering, da jeg var 18 år, og det var rent teenageoprør. Nu er tatoveringerne mere noget grafisk for mig. Men der er ingen masterplan bag dem. Basalt set er en tatovering jo bare et billede på en arm.

Har du fået din sidste tatovering?

– Ja. Men det har jeg sagt de sidste tre gange, jeg er blevet tatoveret.

ÅSE REITHER, 62 ÅR. Sorø. Billedkunstner.Tatovering af fugl fra 1991.

Hvordan fandt du ud af, at du ville have en tatovering? – En dag kom min datter Sara hjem og sagde, at hun ville have en tatovering. Jeg himlede op og sagde, at det var både vulgært og en masse andet. Så gik jeg og tænkte lidt over det, og en uge efter kom jeg frem til, at jeg ville have en tatovering. Det var tanken om, at man kunne få en smuk tatovering, der fik mig til at skifte mening. Min mand, der var maler og billedhugger, fandt fugle-motivet på en forhistorisk krukke, og både Sara og jeg faldt for det.

Hvad lægger du i, at du og din datter har den samme tatovering? – Der er noget lidt rituelt over det. Vi har altid haft et virkelig godt forhold og har kunnet snakke om alt. Vi fik tatoveringerne lavet samtidig for at lave noget lidt vildt sammen.

Har du fortrudt den? – Kun et kort øjeblik, da mine veninder så den første gang. Den ene blev helt dårlig, og den anden gav mig en skideballe. De reagerede så kraftigt, at jeg tænkte ’hvad har jeg dog gjort?’

JAN SØRENSEN, 35 ÅR. Hvidovre.

Tatovørlærling hos Rites of Passage. 16-17 tatoveringer. Ozzy Osbourne-tatovering fra juli 2006 Hvorfor har Ozzy Osbourne fortjent en plads på dit lår? – Jeg har hørt Ozzy Osbourne altid. Han er kongen af hård rock. Og så er han småtosset ligesom mig. I næste måned skal jeg have tatoveret hans kone Sharon Osbourne på det andet lår.

Det virker, som om tatoveringer er noget meget impulsivt for dig?

– Der skal være noget impulsivt over det. Men hvis jeg vidste, jeg ville fortryde, ville jeg aldrig få dem lavet.

Den første tatovering jeg lavede, gav jeg mig selv klokken 11 om aftenen med noget grej, jeg havde købt over nettet.

Hvad tænker du, når du ser på din Ozzy-tatovering?

– At jeg vil være lige så god til at tatovere som min læremester, Alex, der har lavet den.

Den er kunstnerisk og holder mig fast i mine ambitioner.

Og så får det mig til at grine, når jeg tænker på, at de om mange år vil stå på plejehjemmet og skifte ble på mig og se på Ozzy.

MARIANNE FLORMAN, 42 ÅR. Møn.

Foredragsholder og tidligere håndboldspiller.

Tatovering af den olympiske fakkel fra 1996.

Hvor fik du lavet din tatovering?

– Jeg fik den lavet i Atlanta sammen med Tina Bøttzau (håndboldspiller, red.) dagen efter, vi havde vundet OLguld med landsholdet i kvindehåndbold. Tatovøren lå i et ret skummelt kvarter, og jeg kan huske, vi var bange for at miste vores guldmedaljer, som vi havde på inde under tøjet.

Hvad tænker du, når du ser på din tatovering? – Jeg smiler indvendigt, når jeg ser den. Jeg er sindssyg glad for den. Den er et symbol på det liv, jeg levede dengang. Den minder mig om OL-guldmedaljen, der var højdepunktet i en fantastisk tid i mit liv, hvor jeg var håndbold og håndbolden var mig. Tatoveringen husker mig på alt det gode ved livet. Den giver mig livsglæde og livsmod og fastholder mine gode tanker. For i dag er jeg jo et helt andet sted i mit liv.

profil

For mange møbeldesignere sidder og tuder Møbelfirmaet Dnmark – og nej, det er ikke en stavefejl – består af blot to mand, René Hougaard og Jens Hornbak. Men hvad det lille firma ikke har i mandskab, har de rigeligt af i holdninger. Makkerparret bag den succesfulde stol Pablo efterlyser mere snusfornuft i en branche med hang til det poppede.

Der mangler et bogstav i jeres firmanavn, hvad er nu det for noget?

René Hougaard – Da vi begyndte, gad vi ikke hedde noget med design, det hedder alle jo. Vores firmanavn trækker på det faktum, at mange forbrugere ude i verden sætter lighedstegn mellem dansk møbeldesign og høj kvalitet, men samtidig giver vi tingene en drejning, når vi undlader et ’e’ i navnet. Det er ligesom med den første stol, vi lavede, som er en skalstol, der hedder Pablo efter Picasso.

Den er nem at huske, fordi den er asymmetrisk.

Jens Hornbak – Ja, asymmetrien får folk til at tage stilling til vores stol. Der er mange møbelfolk, der har skarpe kommentarer til den, og det elsker jeg. Jeg er ligeglad med, om de synes, den er cool eller ej, bare de tager stilling til den.

TEKST METTE HATTEL

FOTO P. WESSEL

Hvordan får man en god idé?

René Hougaard – Man renser sig selv, går en tur i skoven eller kigger på biler.

Jeg får mine ideer til nye møbler alle mulige andre steder end på møbelmesserne. Fx var jeg på industrimesse i Herning og fik inspiration ved at snakke med folk, som ved en masse om maskiner, som bøjer metal og skærer træ ud.

På den måde får ideerne et konkret afsæt i virkeligheden. Det skal ikke bare se lækkert ud, det skal også kunne produceres, og så skal det fungere ude hos forbrugeren. Der er for mange møbeldesignere, der sidder og tuder, fordi deres ideer kun fungerer i et computerprogram og ikke kan blive til virkelighed.

Så hvad mener I selv, at I kan bidrage med til dansk design?

Jens Hornbak – Der skal ske noget nyt og tænkes nye selvstændige tanker. Vi skal ikke have de samme møbler som vo-

res forældre, men vi skal have noget, der er lige så godt, både når det gælder funktionalitet, skønhed og kvalitet. Der er for mange designere, der udtænker møbler, der er så utraditionelle og vilde, at de ikke kan bruges. En pink glasfiberstol er måske sjov på en udstilling, men der en ingen, der gider købe den, for den passer ikke ind i deres hjem. Menneskets behov skal være i centrum. Wegner (dansk møbelarkitekt, red.) er et godt eksempel. Han lavede ikke møbler for at blive rockstjerne. Han lavede noget, som folk kunne bruge. Der var ikke pop og lir over hans ting, og i dag er de klassikere. Det skal vi bygge videre på.

De små tings Gud Historien udspiller sig hovedsageligt i Kerela, Indiens sydligste delstat, men også i den tidligere kolonimagt England, der på et utal af måder har sat sit præg på det indiske samfund. I dette uddrag opstår der sød musik over ristet brød med syltetøj, spejlæg og kaffe

P O L FOTO

ARUNDHATI ROY blev født i Shillong i 1961.

Hendes mor er syrisk kristen, hendes far, en teplantageejer, er hindu. Mødet mellem de to religioner afspejler sig især i Arundhati Roys måske mest kendte roman ‘De små tings Gud’ som er oversat til en stribe forskellige sprog og tildelt den fornemme Booker Prize. Indien er først og fremmest en tedrikkende nation, men der både dyrkes og drikkes kaffe i landet.

40

Ud & Se Oktober 2006

Teksten er et uddrag af romanen ‘De små tings Gud’, forlaget Rosinante, oversat af Jan Bredsdorff. Bogen udkom første gang på originalsproget i 1997.

ILLUSTRATION PETER HERMANN

KAFFEHISTORIER. I 2006 sætter Ud & Se kaffen i centrum. ‘Kaffehistorier’ er en serie litterære højdepunkter, der handler om kaffe – skrevet af 12 af verdens bedste forfattere. Fra Allende til Blixen, fra Holberg til Hemingway. Historierne ledsages af spændende nye opskrifter med kaffe. For kaffe er andet og mere end en hurtig kop i toget. Tekstudvalg og opskrifter: Tina Scheftelowitz og Arild Sandgren.

MARGARET KOCHAMMA VAR I LANG, brusende kjole og bar et billigt diadem på sit tætklippede, krøllede hår. Hendes slør var fjernet fra ansigtet. Hun var lige så høj som han. De så glade ud.

Tynde og unge, missende mod solen. Hendes tykke, mørke øjenbryn var knyttet sammen og dannede på en eller anden måde en dejlig kontrast til den brusende, hvide brudekjole. En panderynkende sky med øjenbryn. Bag dem stod en stor, konet dame med tykke ankler og alle knapper lukket i sin lange frakke. Margaret Kochammas mor. Hun havde sine to små børnebørn på hver side af sig, i læggede tartanskørter, strømper og ens pandehår. De fniste begge med hænderne for munden. Margaret Kochammas mor så bort, ud af billedet, som om hun helst ikke ville være der.

Margaret Kochammas far havde nægtet at deltage i brylluppet.

Han brød sig ikke om indere, anså dem for at være snu, uhæderlige mennesker. Han fattede ikke at hans datter giftede sig med en af dem.

I fotografiets højre hjørne var en mand, der trak sin cykel, standset for at stirre på parret.

Margaret Kochamma arbejdede som servitrice på en cafe i Oxford da hun først mødte Chacko. Hendes familie boede i London. Hendes far havde et bageri. Hendes mor var assistent hos en modist. Margaret Kochamma var flyttet fra forældrenes hjem et år forinden, uden anden grund end ungdommelig bekræftelse af uafhængighed. Hun havde tænkt sig at arbejde og lægge nok penge til side til at tage en læreruddannelse, og derefter søge job på en skole. I Oxford delte hun en lille lejlighed med en veninde. En anden servitrice i en anden café.

Da Margaret Kochamma var flyttet hjemmefra, opdagede hun at hun var i færd med at blive præcis den pige hendes forældre ville have hende til at blive. Ansigt til ansigt med den Virkelige Verden, klamrede hun sig ængsteligt til de gamle, huskede regler, og hun havde ingen anden end sig selv at gøre oprør imod. Så selv i Oxford fortsatte hun, bortset fra at spille lidt højere på grammofon end hun måtte derhjemme, med at leve det samme lille, snærende liv som hun troede hun var undsluppet.

5 Indtil Chacko en morgen kom ind i cafeen.

Ud & Se Oktober 2006

41

FOTO R E N E R I IS / SU M O.

KAFFEKRYDRET BANANCHUTNEY

REGI STILLEBEN

Chutneyen er et godt supplement til mange slags kød, fjerkræ og fisk og helt oplagt til indiske retter. Den holder sig i månedsvis i køleskabet, hvis du bruger helt rene skeer, når du tager af glasset.

Til 8 personer 4 bananer, gerne godt modne 1 kg (mad)æbler 400 g (ca. 3 stk.) løg 5 fed hvidløg 1 rød chili (eller efter smag) 100 g (2 håndfulde) rosiner 25 kardemommekapsler (eller 1 spiseskefuld stødt kardemomme) 2 spiseskefulde hele (eller stødte) korianderfrø Ca. 150 g sukker Ca. 1 dl æblecidereddike (eller hvidvinseddike) Ca. 3 dl vand 1-2 spiseskefulde malede kaffebønner Salt

42

Pil bananerne, og skær dem i skiver. Skræl æblerne, og skær dem i mindre stykker (kassér kernehusene). Halvér løget, og skær det i tynde skiver. Pil hvidløgene, og hak dem groft. Flæk chilien på langs. Stød kardemommekapslerne i en morter, eller hak dem groft med en kniv, pil frøene ud, og stød/mal dem sammen med korianderfrøene.

Kom alle ingredienser, undtagen sukker, eddike, vand, kaffe og salt, i en gryde. Tilsæt det meste af vandet.

Mængden af vand skal tilpasses væsken, som udskilles fra de kogte frugter. Den færdige chutney skal have konsistens

som tyk marmelade. Kog blandingen op, skru ned på lav varme, og lad chutneyen simre under låg i ca. 1/2 time. Rør i chutneyen undervejs, og tilsæt eventuelt mere vand.

Tilsæt sukker, eddike og salt, og kog yderligere 1/2 time, rør undervejs. Tilsæt den malede kaffe, lad chutneyen trække fem minutter og smag til. Chutneyen skal være mere sur, sød og stærk, end man umiddelbart tror, da den serveres som tilbehør, men prøv dig frem. Fjern eventuelt chilien.

Hæld chutneyen på skoldede glas, gerne skyllet i en sjat

Det var om sommeren, hans afgangsår i Oxford. Han var alene. Hans krøllede skjorte var knappet forkert. Hans snørebånd var ikke bundet. Hans hår, som var omhyggeligt børstet og glattet fortil, rejste sig i en stiv glorie af pigge i nakken. Han lignede et sjusket, helgenkåret pindsvin. Han var høj, og bag hans virvar af tøj (upassende slips, lurvet jakke) kunne Margaret Kochamma se at han var godt bygget. Der var noget jovialt over ham, og han havde det med at knibe øjnene i som om han prøvede at læse et skilt langt borte og havde glemt sine briller.

Hans ører stak ud på begge sider af hovedet som hanke på en tepotte. Der var noget ved hans atletiske bygning og hans lurvede fremtoning, der ikke hang rigtigt sammen. Det eneste tegn på at der gemte sig en Tyk Mand i ham, var hans blanke, glade kinder.

Han havde intet af den fjernhed eller undskyldende kejtethed man normalt forbinder med sjuskede og distræte mænd. Han så munter ud, som om han var sammen med en imaginær ven hvis

selskab han nød. Han tog plads ved vinduet og satte sig med en albue på bordet og ansigtet hvilende i håndfladen. Han smilede omkring i den tomme café som om han overvejede at indlede en samtale med møblerne. Han bestilte kaffe med samme venlige smil, men tilsyneladende uden rigtig at bemærke den høje servitrice med de buskede øjenbryn, som tog imod hans bestilling.

Hun skar en grimasse da han kom to topfyldte teskefulde sukker i sin ekstremt mælkede kaffe.

Så bestilte han spejlæg på ristet brød. Mere kaffe, og jordbærsyltetøj.

Da hun kom med hans bestilling, sagde han, som var det en gammel samtale han genoptog: “Har du hørt om manden der fik tvillingesønner?”

“Nej,” sagde hun og stillede hans morgenmad foran ham. Af en eller anden grund (måske naturlig forsigtighed, og en in5 stinktiv tilbageholdenhed over for udlændinge), udviste hun

Ud & Se Oktober 2006

Hun skævede hen til Chacko, som så på hende og smilede.

Det var et sindssygt venligt smil.

VIND EN GRANOS AUTOMATISK ESPRESSOMASKINE FRA BODUM GRANOS AUTOMATISKE ESPRESSOMASKINE er nem at betjene. Der kan laves enten en eller to kopper espresso på maskinen, som i 2003 vandt prisen ‘Athenaeum Good Design Award’ i Chicago. Det er også muligt at lave te. Værdi kroner 3.999.

Læs mere på roskilde.inspiration.dk

KONKURRENCE Læs uddraget fra Arundhati Roys roman ‘De små tings Gud’ på de foregående sider, og svar på dette spørgsmål: Hvad hedder tvillingerne i Chackos historie?

Svar A. Paris og Nicky B. Sussi og Leo C. Pete og Stuart Skriv svaret, og send løsningen til Ud & Se, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Kaffe. Du kan også sende en e-mail til kaffe@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Eller du kan sende en sms* til 1208 med koden DSB A, DSB B eller DSB C. Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. november. Vinderne får direkte besked, og navnene offentliggøres på dsb.dk/udogse.

Navn

Gade

Postnummer

By

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

* Du kan deltage i konkurrencen én gang i døgnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst.

Alle mobilkunder kan deltage. Har du tekniske spørgsmål til konkurrencen, så kontakt Aspiro Danmark A/S på telefon 70 20 89 87.

Så begyndte hun at le ad hans latter.

Den enes latter nærede den andens og steg til hysteriske højder.

ikke den store interesse som han åbenbart ventede af hende, angående Manden med Tvillingesønner. Det så ikke ud til at genere Chacko.

“En mand fik tvillingesønner,” sagde han til Margaret Kochamma. “Pete og Stuart. Pete var Optimist og Stuart var Pessimist.”

Han pillede jordbærrene ud af syltetøjet og lagde dem på kanten af sin tallerken. Resten af syltetøjet kom han i et tykt lag på det smurte ristede brød.

"Til deres trettenårs fødselsdag gav deres far Pessimisten Stuart et dyrt ur, et sæt snedkerværktøj og en cykel."

Chacko kiggede op på Margaret Kochamma for at se om hun hørte efter.

“Og Petes – Optimistens – værelse fyldte han med hestepærer.”

Chacko løftede spejlæggene over på det ristede brød, åbnede de lysende, skælvende blommer og spredte dem ud over jordbærsyltetøjet med bagsiden af sin teske.

“Da Stuart åbnede sine gaver, brokkede han sig hele formiddagen. Han havde ikke ønsket sig snedkerværktøj, han brød sig ikke om uret, og cyklen havde en forkert slags dæk.”

Margaret Kochamma var holdt op med at høre efter, fordi hun var fascineret af det ejendommelige ritual der udfoldede sig på hans tallerken. Det ristede brød med syltetøj og spejlæg blev skåret ud i små fine firkanter. De udpillede jordbær blev hentet enkeltvis og skåret i tynde skiver.

“Da faren gik ind i Petes – Optimistens – værelse, kunne han ikke få øje på Pete, men han kunne høre lyden af hektisk skovlen og tungt åndedræt. Hestepærer fløj rundt i værelset.”

Chacko var begyndt at ryste af tavs latter i forventning om afslutningen på vittigheden. Med leende hænder lagde han en skive jordbær på hver lysende gul og rød tern af ristet brød og

44

Ud & Se Oktober 2006

fik det hele til at ligne en farvestrålende snack som en gammel kvinde kunne finde på at servere til et bridgeselskab.

“Hvad i Himlens navn laver du?” råbte faren til Pete.

Der blev drysset salt og peber på det ristede brød. Chacko tøvede inden pointen, grinede op til Margaret Kochamma som smilede ad hans tallerken.

“Så lød der en stemme fra et sted dybt inde i hestepærerne.

‘Altså, far,’ sagde Pete, ‘når der er så meget lort her, må der vel også være en hest!’”

Chacko lænede sig bagud i stolen i den tomme café, med kniv og gaffel i hænderne, og lo sin høje, hikstende, smittende Tykke Mands latter indtil tårerne løb ham ned ad kinderne. Margaret Kochamma, som var gået glip af det meste af vittigheden, smilede. Så begyndte hun at le ad hans latter. Den enes latter nærede den andens og steg til hysteriske højder. Da cafeens indehaver ankom, så han en kunde (ikke en specielt ønskværdig en) og en servitrice (en kun gennemsnitligt ønskværdig en) fastlåst i en spiral af hujende, hjælpeløs latter.

I mellemtiden var en anden kunde (en stamkunde) ubemærket ankommet, og ventede på at blive betjent.

Indehaveren rensede nogle allerede rene glas og stødte dem larmende mod hinanden, og klirrede med porcelæn på disken for at meddele Margaret Kochamma sit mishag. Hun prøvede at genvinde fatningen før hun gik hen for at tage imod den nye bestilling. Men hun havde stadig tårer i øjnene, og var nødt til at undertrykke et nyt latteranfald, hvilket fik den sultne mand, hvis bestilling hun skulle tage imod, til at se op fra sit menukort, med smalle læber der strammede sig sammen i tavs misbilligelse.

Hun skævede hen til Chacko, som så på hende og smilede.

Det var et sindssygt venligt smil.

vanvid, med samme dæmpede gispen som af en varm krop der går ud i et køligt hav.

Hun opdagede at bag det Krøllede Pindsvins ydre var en forbitret marxist i krig med en håbløs, uhelbredelig romantiker – som glemte stearinlysene, som smadrede vinglassene, som tabte ringen. Som elskede hende med en lidenskab der gjorde hende stakåndet. Hun havde altid set sig selv som en noget uinteressant, bredhoftet pige med tykke ankler. Hun så ikke dårligt ud. Heller ikke specielt flot. Men når hun var sammen med Chacko flyttede gamle grænser sig. Horisonter udvidedes.

Hun havde aldrig før mødt en mand som talte om verden – om hvad den var og hvordan den blev til, eller hvad han men-te der ville blive af den – på samme måde som andre mænd hun kendte talte om deres arbejde, deres venner eller deres weekender ved stranden.

Politikens Forlag har udgivet

Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz

Ud & Ses kaffehistorier i bogform.

T

Kaffehistorier

‘Kaffehistorier – til bords med

ed verdenslittera ords m ture il b

n

Han spiste sin morgenmad, betalte og gik.

Margaret Kochamma blev irettesat af sin arbejdsgiver og fik en forelæsning om Café-etik. Hun bad om undskyldning. Hun var oprigtigt ked af den måde hun havde opført sig på.

Samme aften, efter arbejde, tænkte hun på hvad der var sket og følte sig utilpas. Hun var normalt ikke pjattet, og fandt det ikke rigtigt at have delt så ubehersket latter med en totalt fremmed. Det forekom hende at være en så overfamiliær, intim ting at gøre. Hun spekulerede på hvad der mon havde fået hende til at le så meget. Hun vidste at det ikke var vittigheden.

Hun tænkte på Chackos latter, og et smil dvælede i hendes øjne i lang tid. Chacko begyndte at komme ret tit i cafeen.

Han kom altid med sin usynlige ledsager og sit venskabelige smil. Selv når det ikke var Margaret Kochamma der serverede for ham, fandt hans blik hende, og de udvekslede hemmelige smil som fremkaldte fælles erindring om deres latter.

Margaret Kochamma begyndte at glæde sig til det Krøllede Pindsvins besøg. Uden uro, men med en slags snigende ømhed.

Hun fandt ud af at han var på et Rhodes-stipendium fra Indien.

At han studerede klassiske sprog. Og var på Balliols rohold.

Indtil den dag hun giftede sig med ham, troede hun ikke hun nogen sinde ville gå med til at blive hans kone.

Nogle måneder efter at de begyndte at komme sammen, begyndte han at smugle hende ind på sine værelser hvor han boede som en hjælpeløs fyrste i eksil. Trods god indsats fra kollegietjeneren og rengøringskonen var hans værelse altid møgbeskidt. Bøger, tomme vinflasker, snavset undertøj og cigaretskod flød overalt på gulvet. Det var farligt at åbne skabe, fordi tøj og bøger og sko væltede ud, og nogle af hans bøger var tunge nok til at udvirke alvorlig skade. Margaret Kochammas lille, velordnede liv overgav sig til dette i sandhed barokke

verdenslitteraturen’ indeholder 15 kaffehistorier med opskrifter og koster 229 kroner.

KAREN BLIXEN LUDVIG HOLBERG ASTRID LINDGREN ARUNDHATI ROY HARUKI MURAKAM EINAR MAR GUDMUNDSSON ARTHUR PORGES J.S. BACH GEORGE ORWELL ORHAN PAMU MIKAEL NIEMI ANTHONY BOURDAIN STEFAN ZWEIG ERNEST HEMINGWAY ISABEL ALLEND

politikensforlag.dk

Ud & Se Oktober 2006

45

For børn ...

Ostens øjne Nogle huller kender du rigtig godt, fx dem i osten. Især den ost, der hedder emmentaler. Men hvorfor er der huller i osten? Er det, fordi koen prutter ned i malkespanden?

Eller stikker dem, som laver osten, deres fingre ned i, for at smage? Ja, det gør de måske, men hullerne kommer, fordi man bruger små bakterier til at lave ost med. Mens bakterierne ligger i mælken og arbejder og gør mælken til ost, kommer der lidt gas ud af dem, og det bliver til huller.

Hullerne i osten kalder man for dens øjne.

… ingenting. Næsten. For på en måde er det jo noget.

Bare uden noget. Forvirret?

TEKST TINA SCHMIDT

Huller er ingenting inden i

ILLUSTRATION JØRGEN STAMP

noget. Men uden det ingenting ville tingen ikke være tingen. Hvad ville en vanillekrans måske være uden et hul? Hurra for huller!

Huskehuller Hvis du vil gemme noget, du har skrevet på en computer, kan det være

Lykkehul På stranden findes der tusindvis af sten, men ikke særlig mange med et hul i midten. Lykkesten. Du har garanteret selv taget en i lommen. Det er bare underligt, at en sten med et hul i skulle give lykke. Sådan er det med sjældne ting. Vi synes alligevel, det var lidt heldigt, at vi fandt en hulsten. Så bringer den nok også lykke, tror vi.

Det er ligesom træer, der har et stort hul i stammen. I gamle dage kravlede folk igennem hullet, for så troede de, at deres sygdom ville blive hængende i hullet. Huller i træer kunne også give frugtbarhed, mente man. Så kvinder troede, de havde større chancer for at få en baby, hvis de kravlede igennem hullet.

på meget lidt plads.

Men for 100 år siden, da man begyndte at opfinde noget, der ligner computere, gemte man information på store stykker papir med huller i: Hulkort. Hullerne var en slags kode. Og maskinen (computeren), som skulle fortælle, hvad koden betød, kunne fylde et værelse. Ikke særlig bærbar.

VIND EN BOG OM HULLER Den danske designer Poul Lange har lavet en bog om huller. Den hedder ‘Hullebogen’ og er udgivet på Gyldendals Forlag.

Og så har han lavet en hjemmeside, hvor

Det dér hul

du kan sende historier ind om

Det sjoveste hul, vi har i

huller. Hullebogen.dk

vores krop, må da være den der … øh, numsen!

Ud & Se udlodder

Uden det lille hul, som

10 eksemplarer af

giver prutterne lov til at

‘Hullebogen’. Find

komme ud, ville vi blive

ud af, hvilken kat

til kæmpestore gasballo-

der er ved at lokke

ner. Og hvordan skulle

musen ud af sit hul.

du så cykle til skole eller

Den sorte, den røde

spille fodbold? Næh, det

eller den grå? Send dit

er vist godt, vi har et

svar med navn og adres-

numsehul, så vi kan prut-

se til Ud & Se, Sølvgade 40,

te 14 (FJORTEN) gange

1349 København K, mær-

om dagen. Det gør alle

ket Hullebogen.

mennesker – med mere

Vi trækker lod om de ti

eller mindre lyd på. Prut-

bøger blandt de ind-

terne kommer, fordi der

sendte svar, som er

er en masse bakterier i

rigtige. Vi skal mod-

tarmene, som bor på den

tage dit brev

mad, du har spist. De

senest 31.

gærer, og så – fvusj – bli-

oktober.

ver det til en prut.

Ormehuller Har du drømt om at rejse tilbage i tiden og sludre med en dinosaurus? Måske bliver din tidsmaskine engang et ormehul. Altså ikke sådan et ude i haven med snaskede orme, men et ormehul ude i rummet. Videnskabsfolk tror, der findes huller i universet, som forbinder forskellige steder i rummet.

Man går for eksempel ind i et hul her i dag, men det hul, man kommer ud af, er måske hos den dér dinosaurus for flere millioner år siden. Først skal de bare lige finde et ormehul ude i rummet.

læserbreve Alle breve bliver besva-

Dårlig planlægning

som ifølge informationsskær-

den pågældende dag. Du har

en. Gør os opmærksom

Søren Brautsch

men skulle være det rigtige

helt ret i, at vi helst skal undgå

på det, hvis brevet ikke

Jeg har fuld forståelse for de

sted. Og ganske korrekt, vogn

unødige forsinkelser. Dit tog

må offentliggøres. Alle

forsinkelser som nedslidte skin-

8 holder i afsnit B, men kun til

bestod af to togsæt, hvoraf

ner påfører DSB, men det er

næsten alle passagerer havde

det ene kom forsinket fra

mig ubegribeligt, at man i

fundet deres plads, så blev

København. Efter ankomst til

‘Nærmeste pårørende’.

nuværende situation ikke gør

vognnummeret skiftet til 11!

Aalborg, skal det kobles sam-

Skriv kort til Ud & Se,

mere for at mindske andre for-

Derefter måtte alle stige ud og

men med et andet togsæt, og

DSB, Sølvgade 40, 1349

sinkelser. Søndag 6. august

finde ned til vogn 11, som i

det sker cirka 100 meter fra

København K. Mail til

skulle mine to døtre med toget

mellemtiden er ændret til vogn

perronen, hvorefter der af sik-

fra Aalborg til Horsens, med

8 og nu holder i afsnit C! På

kerhedshensyn blandt andet

planlagt afgang klokken 17.10.

grund af, hvad jeg vælger at

foretages en bremseprøve. På

Når toget først ruller ind på

kalde dårlig planlægning, bliver

grund af den lidt forsinkede

perronen klokken 17.15, er for-

toget 15-20 minutter forsinket,

ankomst, kunne toget derfor

sinkelsen en kendsgerning. Og

og det er ikke de nedslidte

ikke køre til perronen rettidigt.

det er, for os som passager,

skinners skyld. Burde den slags

Togets vognnumre og pladsre-

uforståeligt, da vi i 10 minutter

ikke være til at undgå? Især i

servationer bliver automatisk

op til det tidspunkt kunne se

den nuværende situation mener

overført til togets computer.

toget holde og vente bare 100

jeg, det er ekstra vigtigt at

Hvis personalet opdager en

meter fra perronen. Nå, men vi

komme af sted til tiden.

fejl, kan de gribe ind. Om søn-

ret direkte til afsender-

offentliggjorte læserbreve belønnes med Elsebeth Egholms nye bog,

udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

dagen kører vogn 7/8 forrest, i

havde gjort, hvad vi kunne for at gøre indstigning lettere. Vi havde placeret os i afsnit B,

Tak for din henvendelse. Jeg er ked af, at du blev forsinket

perronafsnit B, fra Aalborg, efterfulgt af vogn 11/12, på fortsættes side 51

Efterårs-miniferie De 100 DANHOSTEL Vandrerhjem over hele landet er nu klar til efterårets ferier. Se de mange gode tilbud på

Vær med i lodtrækningen om et weekend-ophold for 4 personer på et DANHOSTEL. Send en SMS med DH og din mailadresse til 1231*

www.danhostel.dk Alle DANHOSTEL Vandrerhjem tilbyder hyggelige familieværelser – de fleste med eget bad og toilet, en rar og uformel atmosfære og mange gode oplevelser.

Tlf. 3331 3612

* Almindelig SMS-takst

OPLEV STJERNERNE FRA OL

“DU KOMMER TÆT PÅ” VM i idrætsgymnastik 13. okt. - 21. okt. NRGi ARENA, Århus www.vm2006gym.dk

48

Ud & Se Oktober 2006

højtalerne og Ud & Se til-

Flemming Rasmussen

stræber vi, at informere kun-

Jeg har bemærket, at flere og

derne om gældende regler og

flere passagerer benytter sig

adfærd. Når kunder alligevel

af bærbare computere eller

ikke lever op til vores forvent-

mobile dvd-afspillere til at se

ninger, så er det togpersona-

film på togrejsen. Dette er et

lets opgave at være behjælpe-

nyt fænomen, som er blevet

lige. Vi har ikke planer om at

udbredt i takt med teknologi-

forbyde kunderne at høre

ens fremskridt. Forskellen i

musik eller se film, når de rej-

forhold til eksempelvis mp3-

ser med toget, blot der ikke

afspillere er, at folk typisk ser

bliver spillet generende højt.

filmene flere sammen og der-

Hvis du igen oplever medpas-

for ikke benytter sig af høre-

sagerer, der generer andre

telefoner. Eksempelvis har jeg

med høje lyde fra musik eller film, er du velkommen til at

oplevet større børnefamilier Tak for din henvendelse.

kontakte togpersonalet for at

se tegnefilm for halvfuld udb-

heller ikke, at det kan være

læsning. Jeg er klar over, at

rigtigt, at folk ser film med

Når vi rejser med tog, er det

jeg kan benytte mig af hvile-

lyd på i de almindelige kupe-

vigtigt, at alle tager hensyn til

de et roligt miljø.

kupeen, hvis jeg ønsker fulds-

er. Hvordan forholder DSB sig

hinanden. Blandt andet via

Sanne Thorbøll, sektionsleder

tændig ro, men synes alligevel

til dette nye problem?

piktogrammer, meddelelser i

Glæd dig

nyt blad på gaden

KRYDSORD

KRYDSO for den moderRnDe er hæftet opgaveløser.

For kun en 20’er krydsordsopgavfåerr du 45 middelsvære , mulighed for at vinde komned tanter.

bede om hjælp til at oprethol-

ILLUSTRATION JAN CALLESEN / GUL STUE

Larm fra hjemmebio

Kaffe, Finland, galskab, reggae, litteratur, mænd, tyttebær, sporarbejde, quiz, ansigter, fodbold, kvinder, alvor, drømme, børnepjat og New York.

Glæd dig til et nyt nummer af Ud & Se. Fås overalt i november.

Nr. 1

Ud & Se Oktober 2006

49

læserbreve fortsat fra side 42

Tak for din henvendelse. EC-

afgang. Det har desuden det

hverdage er det lige omvendt.

Ringsted, kommer togføreren

Vi beklager meget, at vi

og beder om billetter. Jeg viser

tog er fortrinsvis for kunder,

sigte, at begrænse antallet af

pågældende søndag havde for-

ham mit dyrt indkøbte pendler-

som rejser til og fra udlandet.

lokale passagerer i EC-tog. Det

kert skiltning. Vort personale

kort, og han siger ’det bliver 23

Vi har desuden givet kunder til

er således ikke DSBs planer at

vil fremover stige på toget,

kroner.’ Forbavset spørger jeg,

og fra Rødby mulighed for at

begrænse antallet af passage-

inden det kører ind til perro-

hvad det er jeg betaler for, og

benytte EC-tog, da de kun har

rer i EC-tog, men tillægget beg-

nen, og passagererne stiger på.

får svaret ’det står på billetten.’

få daglige togafgange. Da der

rænser antallet af lokale rej-

Så undgår vi, at vognnumrene

Det viser sig at være et EuroCi-

kun er et begrænset antal

sende til fordel for de kunder,

pludselig bliver ændret efter

ty-tillæg. Hvorfor skal jeg beta-

pladser, især i sommerperioden

der rejser til og fra det sydlige

ankomst til perronen.

le for, at de andre skal videre

på grund af mange udenland-

udland, og ikke har samme

Sanne Thorbøll, sektionsleder

til Tyskland? Det er med stor

ske kunder, må vi henvise kun-

antal afgange som kunder, der

sandsynlighed det samme tog,

der på stationerne på Sjælland

fx rejser frem og tilbage imel-

Prisforvirring

som jeg kørte med ind, så det

samt Falster til regionaltogene.

lem Næstved og København.

Trine Hansen

kan, som alle nok ved, ikke

Det fremgår af DSBs forret-

Sanne Thorbøll, sektionsleder

Jeg rejser fra Næstved tidligt

være, fordi det er et specielt

ningsbetingelser, at DSB har

hver morgen og forlader

udviklet tog, der er dyrere at

mulighed for at opkræve særli-

Uhøflige passagerer

København sent hver eftermid-

køre med. Hvorfor koster det

ge tillæg ved benyttelse af vis-

Kirsten Andersen

dag. I går var en af de dage,

mig 23 kroner ekstra at komme

se tog. Når vi opkræver tillæg

Jeg tager hver morgen og aften

hvor arbejdet ikke ville stoppe,

hjem, når jeg tager det samme

ved benyttelse af EC-tog, er

toget til og fra arbejde. Jeg

så jeg satte mig i 17.47 fra

tog, som om morgenen?

det et tillæg, som kunderne

håber på, de snart bliver mere

betaler for en hurtigere

præcise, men bortset fra det,

Hovedbanen mod Hamburg. I

Besøg Riddersalen på Frederiksberg!

HÅRAFFALD og SKÆLDANNELSE

7. - 14. oktober LIDT AF HVERT (11/2 - 4 år)

15. - 22. oktober SVINEDRENGEN (4 - 10 år)

www.riddersalen.dk

DØDE HÅRCELLER KAN IKKE REGENERERES www.folketeatret.dk

33121845/70156565

40 års erfaring

Charles Dickens

Åben dagligt kl. 12-17.00 Onsdag lukket RING OG BESTIL TID

LER SE EL STE E SID GENS CCES U ÅRS S ILLING ST FORE

Berl.

E.B. Urban Børsen B.T. Pol. 50

24. november - 22. december

Ud & Se Oktober 2006

Kom derfor i tide

Ses vi?

HÅRVIDENSKABELIG KLINIK Indh. Fru J. Bjerborg Tlf. 86 12 71 80 Ryesgade 6 8000 Århus C www.haarvidenskabeligklinik.dk

kunne jeg ønske mig, at når

for togpersonalet at bede pas-

togførerne tjekker billetter, så

sagerer om at flytte bagagen.

også lige henstiller til dem, der

Jeg er dog sikker på, at tog-

ikke selv kan finde ud at det,

føreren vil bede passagerer om

at de ikke optager mere end

at flytte bagagen, hvis der er

en plads. Underligt nok skal

mange mennesker, som står op.

folk altid sidde på sædet mod

Sanne Thorbøll, sektionsleder

e Ny h

d

midtergangen, så der ikke kan komme nogen ind. Eller også

Nummerforvirring

står der en taske eller sidder

Lars B. Dybdahl

en med fødderne oppe på

Jeg undrer mig ofte over, at

sædet overfor, og på den

DSB ikke angiver numrene for

måde bruges to sæder. Man er

togafgangene i alle oversigter.

så nødt til at spørge, om man

Både inde i togene og også

kan få lov til at sidde. Det bur-

gerne over døren ved påstig-

de ikke være nødvendigt.

ning. Den manglende information betyder, at det kan være

Tak for din henvendelse,

svært for os passagerer at sti-

hvor du efterlyser hjælp til at

ge på et bestemt tog. Det kan

få en siddeplads. Du har ret i,

medføre problemer i flere

at det er irriterende, når med-

situationer. Når man køber

passagerer ikke selv kan finde

Orange billetter, når man vil

ud af, at sæderne er til passa-

på samme tog som en kollega,

gerer, og ikke til bagage. Des-

eller hvis det tog der kommer

værre er vi mennesker nok til-

til tiden faktisk er det forrige

bøjelige til at ønske luft

tog. Det gør det heller ikke

omkring os, og det betyder så,

nemmere, at togets destinati-

at andre skal spørge om ’lov’

on bruges i visse oversigter,

for at få en siddeplads. Nu

selv om destinationerne ikke

kører du sikkert ikke så ofte i

altid er i overensstemmelse

S-tog, men her er tendensen

med billetter og anden infor-

endnu tydeligere. I de nye S-tog

mation. Hvis man skal med

er der to sæder og et mindre

ICL80041 til Vejle, hvordan

hjørne ved midtergangen, så

ser man så ankomsttid og

der kan godt sidde tre passage-

afgangstid, når man står på

rer på hvert sæde. Den typiske

Høje Taastrup station, hvis

placering er i midten, med en

toget den dag fx kun kører til

taske eller lignende inde ved

Århus og man ikke aner, hvad

vinduet. Ja, så var det sæde

togets begyndelsesstation er?

optaget. Jeg har dog aldrig

Og når man står på perronen,

oplevet ikke at kunne få en

hvordan sikrer man sig så, at

plads ved midtergangen, selv

man stiger på fx ICL80041?

Smertestillende – nu på tube Med ny Voltaren gel behøver du ikke længere behandle hele kroppen, når du kun har ondt ét sted. Smør Voltaren gel på dér, hvor det gør ondt, og gelens aktive stof får smerten til at lette efter bare et øjeblik.

Voltaren gel fås receptfrit på apoteket og i Matas.

& 5 - * 7 * # & 7 ( & - 4 &

om der sidder to personer. Man skal bare spørge lidt høfligt, så

Tak for din henvendelse. Dit

plejer det at gå. DSB kan ikke

spørgsmål handler, som jeg

påtage sig at opdrage på den

læser det, mest om de tilfælde,

danske befolkning, og det bli-

hvor der er ændringer i forhold

ver derfor ikke en rutineopgave

til togets normale køreplan. I

Forbrugerinformation for Voltaren gel: Voltaren gel indeholder diclofenac og bruges imod lokale smerter i muskler, sener og led. Voltaren gel er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk), smertestillende og kølende. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 2-4 g gel (svarende til størrelsen fra et kirsebær til en valnød) påsmøres huden 3–4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Det anbefales at vaske hænder efter brug, dog ikke hvis hænderne behandles. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Der er ingen alvorlige bivirkninger, men der kan forekomme udslæt. Sjældent ses væske-ophobning eller blæredannelse på huden. Meget sjældent ses sammentrækning af bronkierne, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, der lider af salicylatprovokeret astma, nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Graviditet og amning: Voltaren gel bør ikke bruges af gravide og ammende. Læs altid vejledningen i pakningen inden brug.

Novartis Consumer Health, tlf 39 16 84 00. Juli 2006.

Tidsfordriv til togturen TAZUKU® SUDOKU – med pengepræmier JAPAN MED TAZUKU TIL

Nr. 15

LOGISKE OPGAVER

VIND 2 Àyb À ybiille llettte ter r til JAPAN

BK – 05.10.06 – 01.11.06

Kr. 25,-

TAZUKU® SUDOKU – Logiske opgaver Timevis af udfordrende underholdning, der sætter din logiske sans på prøve.

Kræver kun, at du kan tælle til ni ...

TALBRYDNING 10/08/06 10:50:20

ER DU SUDOKU MESTER?

PRØV HER!

Nr. 14

TAZUKU® SUDOKU – Masterclass Her kommer hjernen på overarbejde.

Masser af svære opgaver i traditionel Sudoku.

MASTE RCLASS

BK – 21.09.06 – 18.10.06

Kr. 25,-

TALBRYDNING FOR

ØVEDE 31/07/06 11:14:44

OLDNING TIMEVIS AF UNDERH INTROPR IS

Nr. 4

25,-

VARIA

Sværhedsgrad

3

MED LDT DE ÆNGFY EN TER! SPR ERRASK IAN OV U-VAR OK SUD

BK – 07.09 06 – 01.11.06

Kr. 25,-

TAZUKU® SUDOKU – Varia Bidt af Sudoku – men med lyst til at prøve noget nyt? Så er det Varia.

Hele tiden nye Sudoku varianter.

Køb dem i alle DSB kiosker for kun 25 kroner stykket. www.tazuku.dk

MASTERUDDANNELSER Læse- og skrivedidaktik Voksenuddannelse Sundhedspædagogik Fleksibelt forløb og enkeltmoduler

www.dpu.dk/master

Hvor højt skal et hundehus være?

Spørg Folketingets Oplysning 3337 3338 - fo@ft.dk

52

Ud & Se Oktober 2006

Ansøgningsfrist: 1. november Studiestart: februar 2007

læserbreve normalsituationen er det tids-

Dårlig S-togs-info

punktet og ikke nummeret på

Alexander Senning

toget, der er afgørende. Stati-

Angående S-tog. Hvordan kan

onernes informationssystemer

det være, at skiltene bliver sat

angiver togenes afgangstid,

ud af funktion, når toggangen

eventuelle forsinkelse, ende-

er uregelmæssig, og der blot

station samt standsemønster.

henvises til destinationen på

Ved sene ændringer eller aflys-

toget? Når toggangen er

ninger, kan det ske, at den

regelmæssig, kan man jo nemt

oprindeligt planlagte endesta-

orientere sig ved at se på

tion står på skiltet, selv om

køreplanen på perronen og dér

toget ikke kører helt dertil. På

finde ud af, hvilket tog der

skærmene kan du altså se

kommer hvornår. Det er jo

både den planlagte afgangstid

netop i perioder, hvor kørepla-

og en eventuel forsinkelse.

nen ikke følges, at man har

Hvis der udgives en særkøre-

brug for information om, hvor-

plan, som det skete i juli i år,

når det næste tog kommer, og

vil tognumrene være ændret,

hvor det kører hen.

fordi toget ikke kører som normalt. I de tilfælde er de elek-

Tak for din henvendelse.

troniske informationsskærme

Hvis der opstår store driftsfor-

således også ændret. På toge-

styrrelser på S-togs-nettet, er

nes display over dørene kan

vi nødt til at sætte rulleskilte-

man læse sig til vognnummer.

ne ud af funktion. Vi har ikke

Men der er p.t. ikke plads til

mulighed for at opdatere skil-

yderligere information. De nye

tene under uregelmæssigheder.

tog, der forhåbentligt snart

Rulleskiltene er programmeret

kommer ud at køre, har en

således, at de følger den

teknik med flere muligheder,

oprindelige køreplan, men ved

men der er ikke lige nu planer

driftsuorden er det ikke muligt

om at ændre display i IC3-tog.

på så kort tid at omprogram-

Blandt andet fordi, jo mere vi

mere dem. Vi er derudover i

skriver, jo mindre bliver tek-

gang med at flytte den gamle

sten, og det bliver dermed

fjernstyringscentral til helt nye

sværere for de ikke rejsevante

lokaler på Kalvebod Brygge.

at få et hurtigt overblik. Da vi

Det har givet os og vores kun-

løbende ser på, hvordan vi kan

der problemer, da fjernstyrin-

forbedre informationen til

gen har været gået helt ned i

vores kunder, vil din forespørg-

perioder. Når det sker, betyder

sel indgå i vores katalog over

det desværre også at både høj-

ideer, der skal gøre trafikinfor-

talersystemerne og afgangs-

mationen bedre. Jeg vil foreslå

skiltene på perronerne er ude

at du i dit eksempel checker

af drift. På perronernes infor-

togafgangene på de elektroni-

mationsmonitorer oplyser vi

ske skærme i Høje Taastrup.

om, at der periodevis kan være

Herved kan du se, hvornår et

udfald i funktionen af højtaler-

givet tog afgår, og samtidig se

ne og afgangsskiltene. Over-

hvilket spor toget afgår fra.

flytningen til den nye fjernsty-

Sanne Thorbøll, sektionsleder

ringscentral er forud for tidsplanen, så vi forventer, at trængslerne snart er ovre.

Hanne Jensen, DSB S-tog

Hvorfor behandle hele kroppen, når du kun har ondt ét sted?

Ny Voltaren gel lindrer smerten og fremmer kroppens naturlige helingsproces ved betændelsestilstande i sener, muskler og led.

Voltaren gel fås receptfrit på apoteket og ireceptfrit Matas.

Voltaren gel fås på apoteket og i Matas.

&5 -* 7 * #&7 (&-4&

Forbrugerinformation for Voltaren gel: Voltaren gel indeholder diclofenac og bruges imod lokale smerter i muskler, sener og led. Voltaren gel er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk), smertestillende og kølende. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 2-4 g gel (svarende til størrelsen fra et kirsebær til en valnød) påsmøres huden 3–4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Det anbefales at vaske hænder efter brug, dog ikke hvis hænderne behandles. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Der er ingen alvorlige bivirkninger, men der kan forekomme udslæt. Sjældent ses væske-ophobning eller blæredannelse på huden. Meget sjældent ses sammentrækning af bronkierne, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, der lider af salicylatprovokeret astma, nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Graviditet og amning: Voltaren gel bør ikke bruges af gravide og ammende. Læs altid vejledningen i pakningen inden brug.

Novartis Consumer Health, tlf 39 16 84 00. Juli 2006.

En femhundrede og femogtyvende gang sejlede en lille mand af sted i en båd af papir og med en blyant som mast. Sejlet var også et hvidt papir, og der skrev solen, månen og stjernerne smukke digte. Så kom han til et slot af papir ude midt på havet, men rotten ville ikke lade ham komme ind. Så spidsede han blyanten og slog rotten ihjel. Prinsessen var af papir, men han skrev på hende, og til sidst blev hun levende.

54

Ud & Se Oktober 2006

I begyndelsen af 2007 udkommer forfatteren Louis Jensens bog ‘Hundrede helt & aldeles firkantede historier’. Ud & Se bringer i år et udvalg af de firkantede fortællinger, hvor alt kan ske på meget få linjer.

PRÆMIER. Du kan vinde dit eget

STEM PĂ… MĂ…NEDENS ANNONCE

eksemplar af multimedieafspilleren Zen Vision: M fra Creative.

Med sine 30GB kan den indeholde op til 15.000 sange, tusindvis af billeder eller 120 timers video, svarende til fire

Vind en Zen Vision:M fra Creative

timers afspilning. Og sĂĽ har den FM-radio. Sammen med multimedieafspilleren udloddes

Se pĂĽ annoncerne i dette nummer af Ud & Se, og find din favorit. Hvilken af dem er den bedste, den flotteste eller den mest spĂŚndende at kigge pĂĽ? Kun annoncer pĂĽ en halv side og derover indgĂĽr i konkurrencen. Send en sms med din vinder til nummeret 1208, og indgĂĽ i lodtrĂŚkningen om mĂĽnedens prĂŚmie. I december kan du vĂŚre med til at kĂĽre Ă…rets Ud & Se-annonce 2006.

diverse tilbehør, fx en docking station, ekstra høretelefoner, samt et AV-kabel, der gør det muligt at tilslutte afspilleren til dit tv og dele film og billeder med andre.

GODE BILISTER

800-999 kg:

fra

4.-5. novem ber 2006.

LĂŚs www.gf-sikkmere pĂĽ erhedsdag.d k

Ring 70 20 21 00 eller send en SMS med teksten POLI til 1231

fra 3742

Shop dig gul og blĂĽ med Ă˜resund Flex

(alm. SMS takst)

fra

fra

NÌsten alle ture med toget er rettidige. Med 2.200 tog og 500.000 passagerer om dagen kan der dog ske uventede forsinkelser. Og da tid jo er penge, indfører vi fra 1. oktober DSB Basis Rejsetidsgaranti.

GF-FORSIKRING er ejet af medlemmerne

Retur

SIDE 7 / SMS: ANN 3

SIDE 5 / SMS: ANN 2

fra

4158 kr.

4158 kr.

Toyota Corolla Verso 1,8 VVT-i

Ja tak, jeg vil gerne modtage Information gratis, leveret med posten i 4 uger.

heder. Vi spekulerer, køber og stresser som

Telefon: E-mail:

.

dĂĽrligere. Er velstand muligheden for at

Adresse: Postnr.:

Billigere-bilforsikring.dk

aldrig før. Vi spiser mere, billigere og

Stilling:

gennemsnit füet 1100 kroner retur. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel!

overdrive alt? Kunne vi bruge velstanBy:

den til mere velfÌrd? Fü avisen gratis i 4 uger – og grib den daglige udfordring Dagbladet Information Store Kongensgade 40 +++ 0320 +++ 1045 København K.

Ved levering til udlandet pĂĽlĂŚgges porto.

Studerende (med henblik pĂĽ senere rabat).

Tilbuddet gĂŚlder til den 1.11.2006 og gĂŚlder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 mĂĽneder.

Send kuponen eller ring 70 10 19 30.

pĂĽ www.information.dk/udfordring, hvor du kan vinde spĂŚndende prĂŚmier.

SIDE 25 / SMS: ANN 5

SIDE 14 / SMS: ANN 4

Nyh

Velstanden har givet os mange mulig-

Navn:

Den viste prĂŚmie dĂŚkker ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister med bopĂŚl i mindre provinsbyer eller landomrĂĽder.

Det er en forudsÌtning, at der kan dokumenteres mindst 8 ürs skadefri kørsel, og at alle familiens forsikringer samles hos GF-FORSIKRING. PrÌmie og selvrisiko i andre bopÌlsomrüder - ring 70 13 80 80.

bliver det. Et eksempel: Har du en Peugeot 206, betaler du nu helt ned til 3742 kr. om ĂĽret for

LĂŚs mere om reglerne om DSB Rejsetidsgaranti pĂĽ www.dsb.dk/rejsetidsgaranti

.

4158 kr.

Peugeot 307 2,0 HDI XR

4158 kr.

din bilforsikring. Og det bliver billigere endnu:

2 voksne og 3 børn kører fra København til Malmø og hjem igen for kun 244 kr.

Tjek dsb.dk/oeresund eller ring 70 13 14 15

SIDE 2 / SMS: ANN 1

kr.

deler det ĂĽrlige overskud med de andre gode bilister i GF-FORSIKRING. I ĂĽr har hver bilist i

billigere

fra

Vi forsikrer langt de fleste fornuftige biler.

Er din bil ikke vist her pĂĽ siden, sĂĽ ring 70 13 80 80 og fĂĽ et tilbud eller find den pĂĽ billigere-bilforsikring.dk

Hvert forĂĽr fĂĽr de fleste en check, hvor man

selv og bygger pĂĽ et enkelt princip om over-

fra

Nissan Primera 1,8 Visia

4158 kr.

Suzuki Liana 1,6 GL

ag

skudsdeling: jo fĂŚrre skader, jo

4158 kr.

Skoda Fabia 1,4

fra

Tur

Forsinkede passagerer für nu penge retur. Det gÌlder for DSB’s regionalog fjerntog. Forsinkelser pü mere end 1/2 time giver mulighed for refundering af minimum 25% af billetprisen eller en ny billet. De nÌrmere regler fremgür pü DSB’s hjemmeside - samt i brochuren om DSB Rejsetidsgaranti, som du kan fü pü stationen.

Af gode grunde har vi ikke planer om, at ordningen bliver alt for udbredt.

3742 kr.

Kia Picanto 1,1 EX

Mazda 6 1,8 Touring

BILLIGERE BILFORSIKRING GF Sikk erhedsd

fra 1000 kg og derover

KĂ˜RER SIG TIL EN

Prøv den ‘nye’ Politiken lørdag + søndag i 4 uger for KUN 84 kr.

3742 kr.

Hyundai Getz 1,1 GL

Ud & Se

nyt design ny prioritering men stadig hübløst umoderne

ed

Det bli’r til noget

Hvorfor behandle hele kroppen, nĂĽr du kun har ondt ĂŠt sted?

Ny Voltaren gel lindrer smerten og fremmer kroppens naturlige helingsproces ved betĂŚndelsestilstande i sener, muskler og led.

Smertestillende – nu pü tube Voltaren gel füs receptfrit pü apoteket og ireceptfrit Matas.

Voltaren gel fĂĽs pĂĽ apoteket og i Matas.

4US .BUFSJBMF

994 9 VME GPS QPMZFTUFS

4US .BUFSJBMF

,BSM #VLT

&SXJO 4LKPSUF 4US .BUFSJBMF

4US .BUFSJBMF

4 99 CPNVME

5FSOFU TLKPSUF J UZOEU CPNVME CSZTUMPNNF PH QFOMPNNF (PE QBTGPSN PH LOBQQFS J LSBWFO

994 9 CPNVME

-FU GFNJOJO CPNVMETTLKPSUF NFE OPSNBM QBTGPSN 6EFO MPNNFS PH EFUBMKFS ,OBQQFS GPSBO PH J Â?SNFS

( ÂĽ QPMZFTUFS CPNVME

/PSNBMWJEEF CVLT UJM USFLLJOHUVSFO NFE GPSNTZFEF LOÂ? 4UPS MÂ?HHFU MĂŒSMPNNF NFE QMBET UJM LPSU -ĂŒSMPNNF NFE MZOMĂŒT PH NJOESF MĂŒSMPNNF UJM NVMUJWÂ?SLU“K MPNNFS J BMU

4Â?U QSJT

4Â?U QSJT

1SJTFSOF FS WFKMFEFOEF PH JOLM NPNT 7J UBHFS GPSCFIPME GPS USZLGFKM PH QSJTÂ?OESJOHFS

Med ny Voltaren gel behøver du ikke lÌngere behandle hele kroppen, nür du kun har ondt Êt sted. Smør Voltaren gel pü dÊr, hvor det gør ondt, og gelens aktive stof für smerten til at lette efter bare et øjeblik.

-BVSFM 4LKPSUF

-ZEJB 4USJL 6MEUS“KF NFE UJMQBTTFEF Â?SNFS PH LPSU MZOMĂŒT J IBMTFO )“K LSBWF NFE NJDSPnFFDF QĂŒ JOEFSTJEFO

Voltaren gel fĂĽs receptfrit pĂĽ apoteket og i Matas.

Du er godt begavet. Og har skabertrang nok til at ville

Tag yet nÌste gang, hvis du vil hurtigt frem ... og fü en bil med i købet.

SIDE 29 / SMS: ANN 7

Mag-Lite sĂŚtter fokus pĂĽ

www.cimber.dk

LED

Legendariske Mag-LiteÂŽ nu med LED-teknologi Mag-LiteÂŽ har udviklet en ny LED lygte, som kan fokusere med en koncentreret lysstrĂĽle.

Den har mere end 10.000 timers klart og kraftfuldt lys.

Rønne Aalborg 35 min.

Viborg Holstebro

50 min.

Karup

Herning

Silkeborg

Sort

Rød

Sølv

BlĂĽ

GrĂĽ

Lygten er produceret i flyaluminium, er vandafvisende og gennemtestet. Design, kvalitet og det gode hündvÌrk, som man forbinder med alle Mag-Lite’s produkter er ogsü kendetegnende for LED lygten.

Mag-LiteÂŽ yder 10 ĂĽrs garanti pĂĽ deres lygter.

50 min.

&5 - *7 * #&7ÂŽ ( &- 4&

& 5 - * 7 * # & 7ÂŽ ( & - 4 &

Forbrugerinformation for Voltaren gel: Voltaren gel indeholder diclofenac og bruges imod lokale smerter i muskler, sener og led. Voltaren gel er betÌndelsesnedsÌttende (anti-inammatorisk), smertestillende og kølende. Dosering: Voksne og børn over 12 ür: 2-4 g gel (svarende til størrelsen fra et kirsebÌr til en valnød) püsmøres huden 3–4 gange dagligt dÊr, hvor det gør ondt. Det anbefales at vaske hÌnder efter brug, dog ikke hvis hÌnderne behandles. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lÌgen. Bivirkninger: Der er ingen alvorlige bivirkninger, men der kan forekomme udslÌt. SjÌldent ses vÌske-ophobning eller blÌredannelse pü huden. Meget sjÌldent ses sammentrÌkning af bronkierne, nÌldefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, der lider af salicylatprovokeret astma, nÌldefeber eller snue. Bør ikke anvendes pü übne sür eller ved svÌr akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Graviditet og amning: Voltaren gel bør ikke bruges af gravide og ammende. LÌs altid vejledningen i pakningen inden brug.

Novartis Consumer Health, tlf 39 16 84 00. Juli 2006.

Forbrugerinformation for Voltaren gel: Voltaren gel indeholder diclofenac og bruges imod lokale smerter i muskler, sener og led. Voltaren gel er betÌndelsesnedsÌttende (anti-inammatorisk), smertestillende og kølende. Dosering: Voksne og børn over 12 ür: 2-4 g gel (svarende til størrelsen fra et kirsebÌr til en valnød) püsmøres huden 3–4 gange dagligt dÊr, hvor det gør ondt. Det anbefales at vaske hÌnder efter brug, dog ikke hvis hÌnderne behandles. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lÌgen. Bivirkninger: Der er ingen alvorlige bivirkninger, men der kan forekomme udslÌt. SjÌldent ses vÌske-ophobning eller blÌredannelse pü huden. Meget sjÌldent ses sammentrÌkning af bronkierne, nÌldefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, der lider af salicylatprovokeret astma, nÌldefeber eller snue. Bør ikke anvendes pü übne sür eller ved svÌr akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Graviditet og amning: Voltaren gel bør ikke bruges af gravide og ammende. LÌs altid vejledningen i pakningen inden brug.

Novartis Consumer Health, tlf 39 16 84 00. Juli 2006.

/Â?SNFTUF GPSIBOEMFS IFOWJTFT QĂŒ UMG &MMFS QĂŒ XXX GKBMMSBWFO EL

SIDE 27 / SMS: ANN 6

SIDE 39 / SMS: ANN 8

SIDE 51 / SMS: ANN 9

Vinderannoncen fra august

SIDE 53 / SMS: ANN 10

Lad din nĂŚste rejse starte hos MyPlanet.

Bestil katalogerne pĂĽ tlf. 70 12 50 11 eller pĂĽ www.myplanet.dk

I New Zealand er selv hvalerne gĂŚstfrie AUSTRALIEN 114 sider.

45 min.

Med Cimber Airs nye produkt FlyCar für du büde ybillet og lejebil med fri km og første tank benzin.

VÌlg selv hvortil du yver og fra hvilken lufthavn du yver hjem. Fly og bil kan kombineres frit og bilen er til rüdighed i 24 timer. Vi giver 50% ledsagerrabat.

Billund København 40 min.

Sønderborg

Mag-LiteŽ forhandles i alle førende outdoor, jagt og fiskeri, sports- og livsstilsbutikker samt byggemarkeder. For henvisning til nÌrmeste forhandler kontakt venligst autoriseret importør og distributør:

Integrated Products ApS Agenavej 22 • 2670 Greve, Danmark Tel: +45 43 95 00 10 • Fax: +45 43 95 00 11 E-mail: ip@integrated.dk www.maglite.dk LÌs mere pü www.cimber.dk

SIDE 59 / SMS: ANN 12

A U.S.A.

NEW ZEALAND 88 sider.

Š2006 MAG INSTRUMENT, INC. • 2001 S. Hellman Ave., Ontario, California U.S.A. 91761 Manufacturer Tel. 01 (909)947-1006 • www.maglite.com The distinctive shapes, styles and overall appearances of all Mag InstrumentŽ flashlights, and the circumferential inscriptions extending around the heads of all Mag InstrumentŽ flashlights, are trademarks of Mag Instrument, Inc. The circumferential inscription on the head of every flashlight signifies that it is an original MAGŽflashlight and part of the MAGŽ family of flashlights. *See product packaging for details of Mag’s ten year warranty.

SIDE 60 / SMS: ANN 13

CANADA & USA 116 sider.

GRUPPEREJSER – med dansk rejseleder. • Det østlige USA: 14. oktober 2006. • Det vestlige Canada: 20. august 2006. • Australien Rundt: 7. oktober og 28. oktober 2006. • Den Store Australiens Rejse: 3. februar 2007. • Australien & New Zealand inkl. krydstogt: 17. februar 2007. • New Zealand Rundt: 29. oktober 2006, 3. februar og 17. februar 2007

Se mere om rejser med dansk rejseleder pĂĽ www.myplanet.dk/grupperejser

NĂĽr du rejser til New Zealand og Australien, er der ting du ikke kan komme udenom. Men hvis du for alvor vil udforske oplevelserne bag turistattraktionerne, kommer du ikke udenom MyPlanet. Vi har specialiseret os i rejser til New Zealand og Australien, og vi ved, hvad vi taler om. Det er selvfølgelig dig, der bestemmer, hvordan rejsen skal vĂŚre, men de bedste oplevelser ďŹ nder du hos os. Det er din tur.

Tlf. 7012 50 11 • www.myplanet.dk

CANADA • USA • AUSTRALIEN • NEW ZEALAND

Vindere fra august: 1. prÌmie – 2 stk. gavekort pü 4000 kr: Trine Gjedbo Kragelund, Holstebro, Nette Kragh Riber KjÌr, Århus N.

56

Ud & Se Oktober 2006

Bliv berømt pü rent faktisk at kunne noget prÌge fremtiden. SÌt dine evner pü prøve. Fü en civil- eller diplomingeniøruddannelse i international topklasse.

Ă…bent Hus 2. november kl. 14-18

www.dtu.dk

SIDE 55 / SMS: ANN 11

Du kan deltage i konkurrencen Ên gang i døgnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst. Alle mobilkunder kan deltage. PrÌmien kan ikke ombyttes til kontanter. Har du tekniske spørgsmül til konkurrencen, sü kontakt Aspiro Danmark A/S pü telefon 70 20 89 87.

-HJ HU VWROW RYHU DW Y UH ')HU ;VYILU (KLSIVYN )LJR 2¥ILUOH]U

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

1 8 7 7 4 1 8

Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

hotel alexandra ØVRIGE PRÆMIER Harry-dukke

5 6

1. PRÆMIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København

9 2

9 4

4 5 8

3

5 5

7

1 6 9 2

su do ku 5

BLANDT DE RIGTIGE KRYDSORDSLØSNINGER TRÆKKER VI LOD OM:

LET

SVÆR 5

7

2 5 4 7

3

1 9 2

4 2 5 6 8 4 8 6

8 6 4 9 1 7 9

DSBrygsæk

Vindere af krydsord 08/2006 Christopher Leth-Jørgensen, Nivå

Løsning

Lene Christensen, Helsingør Vinder af hotelophold

Navn

Tage Toft, Skagen

Gade Løsningsord: ROCKMUSIKEREN

Postnummer

By

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. november. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 10/2006. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 12/2006.

om lidt 5

-

Fremtidens teknik og tendenser

DE KLOGE BILER KOMMER Biler, der selv kan forudse og forhindre trafikuheld, er på vej. Med blinkende advarselslamper og vibrationer i bilsædet bliver føreren af bilen gjort opmærksom på, at der er fare forude.

Hvis chaufføren ikke reagerer, bremser bilen selv op. Nøglen til en fremtid uden trafikuheld kaldes motor til motor-kommunikation eller V2V. Allerede nu findes et sofistikeret system, der via GPS lokaliserer, hvor bilen præcist er, og et kontrolsystem, der registrerer bilens fart og retning. Nu består udfordringen i at finde ud af, hvordan de data kommunikeres videre til andre biler, der befinder sig i bilens kørselsretning. Laboratorierne hos General Motors, Volkswagen og Honda har kastet sig ud i konkurrencen om at være de første til at finde en løsning. popsci.com

PHILIP EBERLING/SCHILLER & CO

REDAKTION METTE HATTEL ILLUSTRATION WENDY PLOVMAND

Læs mere på internettet: dsb.dk/omlidt

FREMTIDEN ER I TAASTRUP SLANKEGLAS MED STRØM I Et slankeglas med en tidsindstillet lås kan nu dæmpe sukkertrangen. Låsen på slankeglasset kan indstilles fra nul til 24 timer.

Skulle en lækkersulten desperado alligevel prøve at åbne glasPOLFOTO

REJER STOPPER BLØDENDE SÅR Et plaster, der stopper blødende sår i en fart og kan redde liv. Det er, hvad SAM

set, mens det er låst, giver låget et stød på 3,5 volt. bimbambanana.dk

installér alt det tekniske habengut, som er på markedet.

Det var målet, da computermagasinet Alt om Data gik i gang med at skabe et digitalt hjem på 168 kvadratmeter i Taastrup.

Huset har et mediecenter, der holder rede på familiens feriebilleder, film, musik og al belys-

Medical Products i Oregon har udviklet.

ning. Og i køkkenet fungerer en

Celox, som plasteret hedder, er et granu-

stor touchscreen som familiens

lat lavet af rejeskaller. Det drysses ned i

elektroniske opslagstavle.

det åbne sår og sammen med blodet danner pulverplasteret en askelignende prop, der stopper blødningen i løbet af fem minutter. SAM Medical Products forventer, at plasteret kommer i brug blandt amerikanske soldater i Irak og

‘Lad dette være en begyndelse.

En ny port ind til det utrolige, det mulige, en ny tid, hvor alting kan ske, hvis vi altså ikke har noget imod det.’

sammedical.com

MUMIFAR FRA TOVE JANSSONS BØRNEBØGER MUMITROLDENE

Ud & Se Oktober 2006

Fodboldtræning eller familiemiddag – alt kan tjekkes på den fælles touchscreen. Der kan desuden leveres beskeder og videregives nye informationer til skærmen ved hjælp af emails, webkamera og sms.

Afghanistan ved årsskiftet.

58

Byg et hus fra grunden, og

aod/detdigitalehjem.dk

$$$

' % ! ( ! # " # " ! ! * ) !

% " ! % * " * ' % ! ) ! ! & ( # # ! " ' %# # " ! # " ' %# % ! ! * ! # !

#)g +6' 5=66'4 (1-75 2Í ')'0&#4+5-' #)g +6'B 07 /'& g6'-01.1)+ '- /9+B .'7 :*;/12+9 +4 4> 2>-9+ 853 1'4 ,51:8+7+ 3+* +4 154)+497+7+9 2>8897D2+ +4 .'7 3+7+ +4*

9/3+78 12'79 5- 17',9,:2*9 2>8

$579 #A* $A2; 2D 7D

>-9+4 +7 675*:)+7+9 / E >'2:3/4/:3 +7 ;'4*',;/8+4*+ 5- -+44+39+89+9 +8/-4 1;'2/9+9 5- *+9 -5*+ .D4*;@71 853 3'4 ,57(/4*+7 3+* '22+ '- /9+ 8 675*:19+7 +7 5-8D 1+4*+9+-4+4*+ ,57 2>-9+4 '- /9+B >*+7 D78 -'7'49/ 6D *+7+8 2>-9+7

'- /9+B ,57.'4*2+8 / '22+ ,A7+4*+ 5:9*557 0'-9 5- F 81+7/ 865798 5- 2/;889/28(:9/11+7 8'39 (>--+3'71+*+7 57 .+4;/84/4- 9/2 4@73+89+ ,57.'4*2+7 1549'19 ;+42/-89 ':957/8+7+9 /36579A7 5- */897/(:9A7

49+-7'9+* "75*:)98 6$ -+4';+0

?

7+;+ '43'71 %+2

? '=

3'/2 /6 /49+-7'9+* *1

C

$%#& % ?

$ +223'4 ;+ !49'7/5 '2/,574/' & $

%+2

? <<< 3'-2/9+ )53 %.+ */89/4)9/;+ 8.'6+8 89>2+8 '4* 5;+7'22 '66+'7'4)+8 5, '22 '- 4897:3+49B E '8.2/-.98 '4* 9.+ )/7):3,+7+49/'2 /48)7/69/548 +=9+4*/4- '75:4* 9.+ .+'*8 5, '22 '- 4897:3+49B E '8.2/-.98 '7+ 97'*+3'718 5, '- 4897:3+49 4) %.+ )/7):3,+7+49/'2 /48)7/69/54 54 9.+ .+'* 5, +;+7> E '8.2/-.9 8/-4/F +8 9.'9 /9 /8 '4 57/-/4'2 BE '8.2/-.9 '4* 6'79 5, 9.+ B ,'3/2> 5, E '8.2/-.98 $++ 675*:)9 6')1'-/4- ,57 *+9'/28 5, '- 8 9+4 >+'7 <'77'49>