UD & SE - Passagermagasin - September 2006 - DSB

2 00 00 6 4

FRANK HVAM & MIA LYHNE ‘Mange par i dagens Danmark fungerer som Bonnie og Clyde. De spekulerer i boligboomet, rager aktier til sig og sørger for ikke at bo for tæt på flygtningecentret’

SEPTEMBER 2006

ja tak, giv mig...

Politiken LØRDAG + SØNDAG i 1 måned for 84 kr. Normalpris 168 kr.

Politiken HELE UGEN i 2 måneder for 370 kr. Normalpris 740 kr.

CP404

Send svarkuponen i dag, eller ring 70 21 20 00

www.politiken.dk

Tilbudet gælder til 31/10-06 og kun for husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement indenfor de seneste 12 måneder. Efter tilbudsperioden forsætter abonnementet på normale vilkår, til det opsiges. Politiken kontakter fra tid til anden husstande med gode tilbud. I overensstemmelse med gældende lov, kan du frabede dig dette hos Politiken på 70 15 01 01 eller på CPR-kontoret. I Frederiksborg Amt samt postnumrene 2760 Måløv, 2765 Smørum, 2840 Holte, 2850 Nærum, 2942 Skodsborg, 2950 Vedbæk og 3500 Værløse har Politiken og Frederiksborg Amts Avis et samarbejde, der betyder at du vil modtage begge aviser for én avis' pris.

1 måneds flæbende pladderhumanisme Lørdag + søndag For kun 84,-

Ring 70 21 20 00

Spa r 50%

INDHOLD Ud & Se September 2006

04 Om DSB 08 De nye afghanske kvinder 16 Frank Hvam og Mia Lyhne 28 Profil Triatlet Kim Greisen presser sig selv derud, hvor det koster sår og smerte

30 Slang: Fra Holberg til Ho 34 Bedst // Værst Sanger Johan Olsen fra Magtens Korridorer er på flugt fra lidelsen

36 Kaffehistorie Her kan du slubre Ludvig Holbergs epistel om kaffens lyksaligheder i dig

40 Børnesider Det vidste du ikke om det at flyve

42 Læserbreve

16

46 Louis Jensen En firkantet historie

48 Annoncekonkurrence Vind digitalt kamera fra HP

49 Krydsord & sudoku 50 Om lidt Teknik, ny viden og gadgets

Frank, Mia og den lille forskel Kønsroller og kærlighed. Småborgerlighed og småliderlighed. Og hvorfor det ville være nemmere, hvis bare man kunne gifte sig med Casper Christensen. Parret fra tv-serien ‘Klovn’ taler ud om at være kvinde og mand.

Ud af burkaen I Afghanistan er man(d) fortsat langt fra det ligestillede samfund. Men få, modige kvinder kæmper for en fremtid med friUdgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15

hed. Ofte med livet som indsats.

8

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, redaktionssekretærer Mette Hattel og Anna Prai, art director Katinka Bukh og sekretær Birgitte Felmer Olsen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen.

Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 200.453 (Dansk Oplagskontrol) Tryk: Stibo Graphic, Danmark. ISSN nr. 01067850 Læsertal: 786.000 Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret.

Abonnement: dsb.dk/udogse Forside: Frank Hvam og Mia Lyhne fotograferet i IKEA Taastrup en hed fredag i juli af Tuala Hjarnø.

Bitches og stoddere Tonen i de danske skolegårde kan være benhård. Er det bare ungt, kreativt frisprog, eller er den barske slang et udtryk for et forrået, vulgært menneskesyn?

30

om DSB

Hittegods Fra 1. september bliver det nemmere for DSBs kunder at efterlyse glemte sager.

Har du mistet ejendele under en rejse med DSB, kan du fremover gå ind på

Note annuleret. elektroniske hittewww.dsb.dk og efterlyseDet det bortkomne.

Når vores elektroniske hittegodssystem godssystem er beklageligvis forsinket registrerer en fundet genstand, der matcher din efterlysning, modtager du en mail. Herefter kan du kontakte os på telefon 70 13 14 15 og endelig konstatere, om din forsvundne ejendel er blevet fundet. Det er også muligt at oprette en efterlysning direkte på telefon 70 13 14 15 eller henvende sig personligt på en station. Du skal give en beskrivelse af de savnede genstande og oplysninger om, hvor og hvornår du mistede dem.

Job i DSB DSB giver dig mulighed for at skabe din egen karriere. DSB er et landsdækkende selskab, og kunderne aktuelle trafikoplys-

der over en lang række forskel-

ninger om S-tog, regionaltog og

lige arbejdsfunktioner fra ingen-

InterCity-tog, men også at

iør til togfører. Se dig omkring i

besvare spørgsmål om fx priser,

jobuniverset på dsb.dk/job

rejseplaner og sporbenyttelse.

Malmø erstattet med busser. Et

Billetter og periodekort kan

spor i Kastrup skal gøres langt

Bedre trafikinfo

ikke købes i Informationen. Tra-

nok til de nye IC4-tog.

DSB har fokus på at levere bed-

fikinformationen er et led i

re informationer til kunderne,

DSBs plan om at forbedre kun-

Nye nordjyske tider

når togene ikke kører til tiden.

deinformationen. En ny service

Fra 21. august kommer der

Derfor er der nu opsat en

på sms, med information om

mere luft i køreplanen for Inter-

ned på strækningen mellem

bemandet Trafikinformation på

togtrafikken, og et nyt lettere

CityLyn-tog. Lyntogene får seks

København og Aalborg. Når

Københavns Hovedbanegård.

tilgængeligt skærmlayout er

til otte minutters ophold i Aal-

toget ankommer til Aalborg, er

Trafikinformationen er centralt

således også undervejs.

borg i begge retninger. I den

der desuden kun et spor videre

tidligere køreplan var der to

til Frederikshavn. Det har indtil

placeret i hallen under uret. Den

POLFOTO

arbejdet i virksomheden spæn-

er bemandet med erfarne med-

Sporarbejde

minutters ophold. Den ekstra

nu fået lyntogenes eventuelle

arbejdere alle ugens dage mel-

Søndag den 17. september mel-

tid giver mulighed for at indhen-

forsinkelser til at smitte af på

lem 07.00 og 21.00. Trafikinfor-

lem 00.18 og 10.18 bliver alle

te forsinkelser, der opstår, når

andre tog, som har været nødt

mationens funktion er at give

tog mellem København og

toget af og til skal sætte farten

til at vente på fri passage.

Abonner på Ud & Se i et år for 172 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 172 kroner. I det øvrige Europa er prisen 271 kroner per år.

Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K.

4

Ud & Se September 2006

FARVEL HVERDAG HELLO EUROPE

BUDAPEST fra 1.800

kr.

ROM

fra

1.910 kr.

Kurbad, Donau og ungarske vine

Antikken, Michelangelo og Den Spanske Trappe

WARSZAWA

PARIS

fra

1.245 kr.

fra

2.085 kr.

Gallerier, klassiske koncerter og brolagte gader

Montmartre, Notre Dame og Champs-Élysées

WIEN

PRAG fra 1.265 kr.

fra

1.655 kr.

Strauss, wienervals og Sachertorte

AMSTERDAM fra 1.365 kr.

Kanaler, broer og husbåde Pris pr. person når I er 2 der rejser sammen, togrejse t/r (excl. pladsbillet) og 1 overnatning i delt dobbeltværelse.

dsb.dk/rejsebureau eller tlf. 70 13 14 15

Karlsbroen, kultur og Pilsner

Vold, fattigdom, sult og undertrykkelse. Der er mange grunde til at være pessimist, når det gælder forholdene for kvinder i Afghanistan. Selv i dag, hvor krigen mod Talibanregimet er slut. Men der er lyspunkter i mørket, skabt af de få, der kæmper for en bedre fremtid. Mød

AFGHANISTANS MODIGE KVINDER TEKST ALEXANDRA STRAND HOLM FOTO ANNETTE KJÆR

27-ÅRIGE MARIAM ALIMI retter på tørklædet og gemmer de sorte hårlokker væk, inden hun kaster sig ind i den afghanske hovedstad Kabuls brusende strøm af biler, busser, gadehandlere, cykler, militærkøretøjer, soldater og hyrder med gedeflokke på tur til næste skraldedynge. Det var kvinder som hende, gemt væk i burkaer, der stod som symbolet på alt, hvad der var galt i Afghanistan, da et terrorramt Amerika med allierede og NATO i ryggen i 2001 gik i krig mod Talibanregimet. Men hvordan er det gået med ligestillingen i det afghanske samfund, har andre end Mariam Alimi smidt burkaen til fordel for tørklædet?

– Hvis du havde spurgt mig for bare et par år siden, om livet som kvinde i Afghanistan var en velsignelse eller en forbandelse, ville svaret have været en forbandelse. Taliban gjorde livet som kvinde til et helvede. I dag vil jeg sige både og. Vi har på mange måder fået vores liv tilbage, og til en vis grad også vores stolthed, som døtre, hustruer og bedstemødre og endda, for nogen, som karrierekvinder. Men vi er stadig få. Kvinderne her i landet er generelt set ekstremt undertrykte og dårligt stillede.

Som millioner af afghanere har Mariam Alimi levet mange år som flygtning. Længst tid i Pakistan, hvor hun kom til med forældre og søskende under den afghanske borgerkrig i 1990erne, en krig, der fulgte efter 10 års russisk besættelse. Mariam Alimi husker et besøg i Kabul under Taliban, hvor hun var tvunget til at trække i en burka for at kunne gå ud, og hvor hun så kvinder omkring sig, der blev slået, fordi en hånd eller fod var synlig.

Mariam Alimi siger også, at hun vil respekteres som kvinde, og den unge afghaner taler endda om rettigheder og krav. Og så er hun i arbejde. Hun er informationsmedarbejder i den private hjælpeorganisation ’Danish Committee for Aid to Afghan Refugees’, DACAAR. Noget er sket i Afghanistan.

8

Ud & Se September 2006

Flere kvinder finder vej til skoler og arbejdsmarked, kæmper for lige rettigheder og går endda – i få tilfælde – ind i politik.

DER VAR KUN EN enkelt kvinde som kandidat til præsidentvalget i oktober 2004. Massouda Jalal, børnelæge og aktivist i det skjulte under Taliban. Hun fik mange stemmer, men ikke nok til en sejr. Til gengæld blev hun udpeget som minister for kvindeanliggender i den afghanske præsident Hamid Karzais regering.

– Der er sket store fremskridt for kvinder i Afghanistan. Det er der ingen tvivl om. Men vi har lang vej endnu, før vi kan begynde at tale om, at kvinder for alvor har rettigheder og frihed til at vælge selv. Specielt i landområderne lever kvinder et isoleret og hårdt liv uden adgang til uddannelse, arbejde, lægehjælp eller bare den nærmeste omverden.

De glade historier om, at Talibanregimets fald var lig med burkaernes endeligt, var således aldrig virkelighed, men alene en begivenhed i udenlandske medier. Langt de fleste piger og kvinder trækker også i dag i burka. Fordi familien forventer det eller for at beskytte sig i et af verdens mest patriarkalske lande.

At kæmpe for kvinders rettigheder er ikke populært hos alle i Afghanistan. Massouda Jalal sad således kun kort tid i ministerkontoret. Hun blev afsat af regeringen i juli og kan nu se tilbage på en ministertid, hvor hun løbende blev udsat for trusler og døgnet rundt blev beskyttet af livvagter. Tidligere på året blev en håndgranat fx smidt over muren til hendes ministerium, og generelt vokser modstanden mod de, der er alt for regeringsvenlige. Oppositionen har visse steder udviklet sig til et regulært oprør mod al vestlig indflydelse. Det voldelige styre blev væltet, men dets ideer lever fortsat, og Taliban har langt fra opgivet at genvinde magten.

5

Mariam Alimi, 27 ĂĽr.

Ansat som informationsmedarbejder i den danske hjĂŚlpeorganisation DACAAR i Kabul. Ugift.

Boede i Pakistan fra 19922002. Efter Talibanstyrets fald flyttede hun hjem.

5

UZB

RK

M

EN

IS

EK

IST

TAJIKIST

T

N

I

A ST

N

Kabu l

P

IRA

N

AF

GH

A

AN

AN

N

AT LEVE MED TRUSLER har længe været hverdagskost for Sima Samar. Hun er 49 år, læge, mor til en datter og enke efter at have mistet sin mand, der forsvandt under den russiske besættelse.

Hun er også en legendarisk kvindeforkæmper og siden 2002 leder af Afghanistans Menneskerettighedskommission. Det har sine omkostninger, når man arbejder for menneskerettigheder, kritiserer dem, der overtræder dem, og siger konservative og stærke krigsherrer imod. Især, når man er kvinde.

– Der er ingen tvivl om, at prisen er høj. Det er aldrig nemt og altid stressende. Men løsningen er ikke, at jeg løber væk, selv om jeg ved, at regeringen ville være glad, hvis jeg gjorde det og i stedet tog imod en post som ambassadør i et land langt væk.

Sima Samar taler med energi og overbevisning i stemmen. Hun smiler, men bag smilet fornemmes alvoren. Hun var den første minister for kvindeanliggender, før Massouda Jalal, udpeget af Hamid Karzai, under den midlertidigt indsatte regering efter Talibans fald. Hun forlod stillingen, efter gentagne dødstrusler.

– Tænk på, at for få år siden var det at bruge ordet menneskerettigheder en forbrydelse. I dag er der politikere, der taler om respekt for menneskerettighederne. Desværre gør de det bare mest for at åbne døre og være på god fod med verdenssamfundet.

Sådan er det i Afghanistan, et land med mange tabuer, som det kan være livsfarligt at bringe på bane. Fx er andelen af kvinder i Afghanistans nye parlament blandt verdens højeste (af parlamentets 249 pladser skal 68 ifølge den nye forfatning besættes af kvinder). Men kun et fåtal af de nye kvindelige politikere i parlamentet tør tage kontroversielle emner op. Den slags forbehold har Sima Samar ikke. Hun er kontant.

– Æresdrab, tvangsægteskaber og små piger, der sælges til ægteskab med gamle mænd. Vi er nødt til at ændre folks bevidsthed

TU

A

Marina Golbahari, 16 år.

Skuespiller. Ugift. Mistede to søstre under den sovjetiske besættelse (1979-1989). Blev som 12-årigt tiggerbarn opdaget på gaden af instruktøren Siddiq Barmak. Spillede hovedrollen i ‘Osama’, den første film, der kom ud af Afghanistan efter Talibanregimets fald. Før sin debut havde hun kun set én film i hele sit liv. En piratkopi af ‘Titanic’. De penge, som hun har tjent som skuespiller, har hun brugt på sin familie, samt på undervisning i engelsk, i Koranen og i brug af computere.

A

K

I

A ST

N

· · · ·· ·

Der bor cirka 30 millioner mennesker i Afghanistan.

Landet ledes af den folkevalgte præsident Hamid Karzai (valgt i 2004).

80 procent af befolkningen er sunnimuslimer. 19 procent er shiamuslimer.

Gennemsnitslevealderen er 44,4 år.

Hver kvinde føder gennemsnitligt knap syv børn.

Under Talibanregimet var det kun tilladt for kvinder at vise sig offentligt, hvis de var tildækkede, dvs. iført burka.

Kvinderne havde meget få muligheder for at uddanne sig. Og de blev tit nægtet hospitalsbehandling for at forhindre kontakt med mandlige ansatte.

Regimet indførte en ekstrem fortolkning af islamisk lov i de dele af Afghanistan, det kontrollerede. Fx blev utroskab straffet med stening og tyveri med afhugning af hænder.

Desuden var alle former for tv, musik og billeder forbudt under Taliban.

· ·

og få dem til at forstå, at det er forbrydelser. Vi må gøre det klart i lovgivningen, at de, der begår den slags forbrydelser, skal bringes for en domstol. Vi er kun lige begyndt på det her arbejde, og vi må gå hele vejen.

I KABULS KAOS er Mariam Alimi nået tættere på sit hjem.

Hendes vej går gennem mudrede stræder med oversvømmede rendestene, op ad bakker og forbi mur efter mur, bag hvilke det lukkede, traditionelle afghanske familieliv leves. Den 27årige afghaner indfanger det paradoks, der er lig med livet som kvinde i Afghanistan anno 2006. Hun har en moderne tankegang og både arbejder og uddanner sig. Hun er stadig ugift og vil helst vente nogle år endnu med at stifte familie.

Men når arbejdsdagen på kontoret i udkanten af byen er omme, begynder en anden. Mariam Alimi skal hjem til familien og lave mad, gøre rent, vaske op og vaske tøj. Det er stadig kvindearbejde i Afghanistan, og kun familier, der har råd til 5 tjenestefolk, kan overlade det til andre.

Ud & Se September 2006

11

Sima Samar, 49 år. Uddannet læge. Enke, har et barn.

Leder af ‘Afghanistan Independent Human Rights Commision’ (AIHRC). Efter hendes mand forsvandt under den sovjetiske besættelse, flygtede hun til Pakistan, hvor hun grundlagde et hospital og en skole for afghanske flygtningepiger. Siden sin hjemkomst har hun åbnet 10 sundhedsklinikker og fire hospitaler for kvinder og børn samt flere skoler. Sima Samar har modtaget dødstrusler for sit virke og lever under beskyttelse.

Shakilla Assad. 40 år. Women’s Project Coordinator for den danske hjælpeorganisation DACAAR. Gift, tre børn. Boede i Pakistan 19882003. Mistede en svoger under borgerkrigen i 1990erne. Blev af flere opfordret til at stille op til parlamentsvalget, men afslog.

Shukria Barakzei, 34 år. Gift, tre børn. Tidligere redaktør af Afghanistans første blad for kvinder, grundlagt i 2002, ‘Aina-e-Zan’. Det betyder kvindernes spejl. Siden 2005 medlem af Afghanistans parlament. Efter en episode under Talibanregimet, hvor hun blev pisket for at bevæge sig uden for hjemmet, dannede hun sammen med andre kvinder en skole, hvor de ulovligt underviste unge piger.

5

Farzana Samimi, 28 år.

Uddannet psykolog, gift, to børn. Vakte stor opsigt, da hun i 2005 blev vært på Afghanistans første talkshow for kvinder, ‘Bano’. Det betyder kvinde. Nogle kalder Farzana Samimi for Afghanistans Oprah Winfrey. ‘Bano’ beskæftiger sig med kvinders problemer. Farzana Samimi trues ofte på livet. Dette portræt er taget under stort sikkerhedsopbud i et skur på tv-stationens område.

Vi kan alle

være nogle

TEKST RUNE SKYUM-NIELSEN FOTO TUALA HJARNØ

Mænd tænker i omfattende projekter, kvinder bestemmer det hele, og begge køn er det meste af tiden til grin. Eller hvordan er det nu lige? Mia Lyhne og Frank Hvam, der spiller parret Mia og Frank i tv-serien ‘Klovn’, taler ud om parforhold og pinligheder, om køn og karikaturer – og om den af og til ganske lille forskel på at være Frank og Mia inde i tv og ude i virkeligheden

16

Ud & Se Januar 2006

5

I DEN FØRSTE

sæson af komedieserien ’Klovn’ klunter hovedpersonen Frank Hvam sig ned i sådan en sump af pinagtigheder, at det næsten overskrider privatpersonen Frank Hvams grænser for forsvarlig opførsel. Men også kun næsten, og tilfældet er i øvrigt enestående, for det er vanskeligt at definere en klar grænse mellem virkelighed og fiktion, når det gælder ’Klovn’ og parret Frank og Mia. Den famøse episode indtræffer i afsnittet ’Farvel igen, mor’. Her påtager Frank sig ikke blot at finde en ny og mere ærværdig gravplads til sin mors urne, men også at arrangere julefrokost for de andre komikere i kliken, folk som Lars Hjortshøj, Mikael Wulff, Lasse Rimmer, Jan Gintberg og Casper Christensen.

Stærkt forsinket efter det totalt mislykkede gravpladsskift samler han stripperen Spanky op, hende, der skal levere liret til drengerøvenes julefrokost. Spanky, med makeup generøst smurt ud i masken og en helt anderledes spartansk påklædning, udgør i sig selv et problem, da Frank har lovet kæresten Mia for en gangs skyld at droppe striptease som en del af den jævne julemenu. Derfor må det uundgåelige, der altid rammer seriens antihelt, ske: Mia træder ud foran hans Mercedes Benz og spærrer sine enorme glugger endnu et nøk op, da hun opdager det tarvelige pigebarn.

– Det er graveren. Spanky. Jeg giver hende lige et lift. Hun er simpelthen blevet træt af at grave, fremstammer en forfjamsket Frank, inden han knalder speederen i bund.

I bagruden fortoner en ydmyget Mia sig. Armene dasker opgivende ned langs hendes hofter, den åbne mund mangler stadig ord. Imens fortrænger Frank sin gennemsigtige løgn. I stedet fokuserer han på den skinkesalat, han også lige mangler at købe.

– Det er den episode, flest har reageret på. Franks opførsel frembragte decideret vrede rundt omkring. Der var nok rigtig mange, der gerne så Mia skride lige dér. Man kan jo ikke blive afsløret i den slags, så er man på en eller anden måde, ja, afmonteret, og da vi sad i klipperummet og så Frank og Spanky køre væk fra Mia, var vi godt klar over, at scenen kunne virke provokerende. I vores små hoveder er der en scene bagefter, som vi aldrig fik lavet, hvor Frank bliver tilgivet. Igen. Den skulle vi have lavet. Det fortæller lidt om den knivsæg, serien balancerer på. Man kan lynhurtigt bevæge sig over på den anden side, hvor folk enten synes, det er for meget eller holder op med at tro på det, forklarer Frank Hvam.

Mens den snakkesalige hovedperson snapper efter vejret,

kommer hans noget mere tilbageholdne kæreste fra ’Klovn’ til orde: – Jeg synes alligevel godt, at det lige må tage nogle drejninger og blive groft eller lidt ondt. For det sker jo også, at man går over sin egne grænser og bare accepterer sådan noget. Man er jo ikke ...

Længere når Mia Lyhne ikke. Så er partneren på banen igen: – I nogles verden skulle Frank være blevet smidt ud, men der er Mias kærlighed altså meget stor, og det kunne andre mennesker også godt lære noget af. At man ikke går fra hinanden den første og den bedste gang, den ene ser strip. At vi holder fast i hinanden og lever med hinandens store, grimme fejl.

MIA – Ja, det kan sagtens være, at hun blev rigtig ked af det uden for kameraet. Men det bliver man jo også i den virkelige verden.

FRANK – Det gør man. Det kan gøre så nas en gang imellem.

Det kan det også gøre at se ’Klovn’, fordi serien udfordrer grænserne for, hvor pinlige episoder man kan bære. (Køns)rollerne er karikerede, javist, og de situationer hovedpersonerne bringer sig selv i, er overdrevne, jo tak. Men alligevel er der ofte en sær genkendelighed i de platte og syrede optrin. En fornemmelse af realisme, af hverdag og virkelighed.

FRANK – Det er en kæmpe fordel, at jeg kan trække ubegrænset på mig selv. Jeg kan bare tænke ’hvad ville jeg selv have sagt?’

Det er lidt sværere for Mia. MIA – Det er tit de meget små ting, som kan inspirere til dialogen i serien. Jo mere privat, det bliver, jo sjovere er det. Man åbner døren ind til nogle hemmelige rum og ser ting, man ikke plejer at se. For eksempel på toilettet.

FRANK – Ja, vi har lige lavet en scene, hvor jeg står og børster tænder, og så kommer Mia barbar-ravende (nøgen, red.) ud og sætter sig på toilettet. Og så gør Mia det, at hun tisser rigtigt, og det er bare så virkeligt, at det rammer én som et hårdt slag i brystet. Nu er der rent faktisk et menneske lige bag ved én, der står og pisser.

Står og pisser?

FRANK – Sidder og pisser.

Hovedpersonerne i TV 2’s sejlivede seersucces om en kikset kendis-komiker med forbavsende mangel på situationsfornemmelse sidder omkring et vakkelvornt bord på en vesterbrosk café. De er omringet af den slags delikatesser, som det lækkersultne, trendbevidste par sikkert også ville indtage i ’Klovn’: Smoothies, hvidvin og en thai-inspireret tun-anretning. Selvom serien

Ud & Se September 2006

5

19

Frank: JEG MENER IKKE, AT JEG HAR GJORT NOGET ULOVLIGT VED MIA. IKKE NOGET JEG KAN KNALDES FOR I RETTEN. OG DET ER DET, JEG FORHOLDER MIG TIL.

fokuserer på Franks og Milang tid, hvis man godt kan lide hinanden. DerFRANK HVAM as tilværelse, er det første for er jeg også helt sikker på, at det kunne lade Født 1970 på Viborg Hospital. gang, de giver interview gøre for os at være kærester. Hvis bare Mia ville Opvokset i Viborg med en lillebror. Søn sammen. Om parforhold i lytte til det, jeg siger.

MIA – Lytter jeg ikke? Jeg lytter da meget.

00erne, om kønsroller og af en smed og en sygeplejerske.

FRANK – Nej, du forstår ikke altid det, jeg siger. om sammenfald mellem Efter gymnasiet læste han til dyrlæge, MIA – Det var da noget mærkeligt noget at sige. virkelighedens og seriens men droppede ud tæt på eksamen.

Men altså ... I skal lade, som om I er kærester, Frank Hvam og Mia Lyhne.

Fik smag for skuespillet på Testrup mens andre par i serien også er det i virkeligheden.

Det sidste er nemmere at Højskoles teaterlinje og begyndte på Forvirrende? gå til for den ene end den stand-up-comedy i 1994.

FRANK – Jo, men der er da en kæmpe forskel på, anden. Af den simple hvordan vi behandler hinanden i pauserne, og grund, at serien i høj grad Har blandt andet medvirket i satireserihvordan Casper og Iben behandler hinanden. De bygger på komiker, eksiljyen ‘Casper & Mandrilaftalen’ og komesnaver og sådan noget. Tager på hinanden. Det de og tidligere dyrlægestudieserien ‘Langt fra Las Vegas’. gør Mia og jeg ikke. Kun mens vi optager. Der derende Frank Hvams perCivilstatus: Bor med sin kæreste på går jeg så også ekstra til den. son og oplevelser. Det er Vesterbro, København.

Og det er ikke altid aftalt? således ham og vennen Ingen børn.

FRANK – Det kan jeg ikke svare på. Men jeg meCasper Christensen, som ner ikke, at jeg har gjort noget står bag manuskriptet, ulovligt ved Mia. Ikke noget jeg mens Mia er castet til rolkan knaldes for i retten. Og det er len. I ’Klovn’ har hun byttet sin staMIA LYHNE det, jeg forholder mig til. tus som skuespiller ud med et medFødt 1971 på Rigshospitalet.

Hvordan skelner manden på gaden ejerskab af en tebutik på hattedaOpvokset i Smørumnedre med to halvlillemellem jeres personer i serien og i mernes Frederiksberg. søstre. Datter af skolelærere. virkeligheden?

Modsat Casper Christensen og Iben Efter gymnasiet blev hun syv år i træk afMIA – Jeg har mødt fyre, der er bleHjejle, seriens andet opmærksomvist af landets teaterskoler. Blev i stedet vet skuffede over, at jeg ikke var hedskrævende par, er Frank og Mia som i serien. Lige så sød og overbæikke kærester i virkeligheden. Men optaget i fællesskabet Teater Grob og lanrende. Men det synes jeg egentlig Frank Hvam fornemmer et potentiale. dede roller på Mungo Park, Det Kongelige ikke dækker Mia i ’Klovn’. Hun er ret – Da vi skulle finde en partner til Teater og Bellevue Teatret. Er snart aktuel i sur. Der er virkelig mange scener, Frank-figuren, ledte vi efter en skuespillefilmene ‘Fidibus’ og ‘Direktøren for hvor jeg er negativ. Men alligevel er spiller med en god timing. Et virkelig det hele’. Fik Reumerts talentpris i 2002.

Mia sikkert mænds drøm om ... morsomt menneske. Og så skulle Har blandt andet høstet anmelderroser for FRANK – Du er mænds drøm om hun være i stand til at improvisere. kvinden, er det dét, du siger?

Jeg havde set Mia i et comedy-prosin rolle som Kim i stykket ‘Guitaristerne’.

MIA – Nej, men det er virkelig riggram på DR 2, der hed ’Perforama’.

Er praktiserende buddhist og bor alene på tigt. Jeg har mødt mænd, som blev Derfra vidste jeg bare, at jeg gerne Vesterbro, København. vildt skuffede over mig. ville arbejde sammen med hende på Civilstatus: Jeg ser én lige nu, men behøver Hvad med dig, Frank. Tror folk, du et tidspunkt. Desuden var det vigdu skrive det? er nøjagtig den samme som i serien? tigt, at jeg følte mig en lille smule tilIngen børn.

– Det kan godt være. Men når folk trukket af min modspiller. Det er tror, jeg er lige præcis sådan, kan de nemmere at arbejde tæt sammen i

20

Ud & Se September 2006

5

En tidlig Frank Hvam.

Første dag i civilforsvaret. Året er 1988, Frank er blot 18 somre, og jakken med navn på er flot og ny.

Gymnasiepigen Mia Lyhne.

Rigtigt gættet, vi befinder os såmænd i 1980erne.

Billedet er taget en aften, hvor der var optræk til ungdomsfest.

mange gange ikke lide mig. Så er jeg bare for meget, og så holder de sig væk. Kvinderne gør i hvert fald. Men kommer de over alligevel, skuffer jeg ikke. Jeg er jo også et røvhul privat.

Mia sprutter, mens Frank stopper med at gumle på en sprød asparges. Han prøver at forklare, hvorfor mange seere opfatter Mias figur som den mest autentiske.

– Måske er det også noget med, at hun er mere troværdig. Jeg bliver nok stemplet som én, der nogle gange også provokerer for provokationens skyld. Hvilket sikkert er rigtigt nok. Hun bliver set som et 100 procent ægte menneske, hvor jeg er mere konstrueret. Det er da en cadeau til Mia. Ægte eller ej. Ret hurtigt bliver det tydeligt, at Frank Hvam i bund og grund identificerer sig med sin hovedrolle i ’Klovn’.

Tidligere på denne sensommerfredag var han og Mia i Taastrup og blive fotograferet i IKEAs 37.000 kvadratmeter store udflugtsmål for par og andre med mod på selv at samle deres inventar. Her kunne man se kasketkarlen eksplodere i en dobbeltseng, så den gungrende fjedermadras fik forbipasserende til at stoppe op og blive fjerne i blikket. Sker det her, og er det ikke Mia, der ligger så pænt ved siden af ham? Man kunne også opleve ham lade ’Klovn’-kæresten vakle af sted med et væg-tilvæg-gulvtæppe, mens han selv fimsede rundt med en kagedåse.

Han lever sig bare ind i rollen, forklarer han. Og han har da også til lejligheden suppleret sin evindelige polobluse med ’Klovn’-remedierne: Kasket og briller. Mia er i en fiks sommersag og vælger i øvrigt, hvilken af Franks tre medbragte poloer der matcher hendes tøj bedst.

Hvor meget Frank Hvam fra privatsfæren tager du med over i figuren. Hvad kunne du aldrig finde på at gøre?

– Det er nemmere, at I nævner noget virkelig usympatisk, opfordrer han.

MIA – Men kunne du finde på at lade mig bære hele det store gulvtæppe, og så selv nøjes med den lille boks?

FRANK – Ja, af ren ubetænksomhed kunne jeg godt.

MIA – Det tror jeg faktisk ikke på.

FRANK – Måske, men det bilder jeg mig altså ind. Det er lidt underligt, når man bruger sine egne ord og selv har skrevet manuskriptet, så synes man af en eller anden grund, at man kan gå ind og forsvare det hele. Jeg kan næsten have den forskruede idé i hovedet, at hvis folk synes, jeg har foretaget mig noget usympatisk i et afsnit, så må det være afsnittet, der er noget galt med. Så må der have siddet en klipper et eller andet sted og ha-

22

Ud & Se September 2006

ve skåret sekvensen forkert. Så sikker er jeg egentlig på, at jeg kan stå inde for det, jeg gør. Ellers er der tale om et uheld.

Han forsvarer et par af de mere dubiøse optrin fra serien.

– Der er en episode, hvor jeg bliver snydt af en mundmaler. En dame, der virkelig hustler (Frank køber et maleri, som en ældre dame påstår, hun har malet med munden, fordi hun er lam, men i virkeligheden er hun langtfra lam og maler ikke med munden, red.). Nogen ville måske mene, at man skulle holde sig tilbage, fordi hun er gammel, bor på plejehjem og sådan noget, men det synes jeg egentlig ikke er rimeligt. Man skal stå til ansvar for sine handlinger, uanset hvor gammel man er, hvor handicappet man er. Man skal ikke være et røvhul, fordi man sidder i rullestol. At jeg så reagerer så voldsomt, som jeg gør i scenen, det er måske lidt overdrevet.

Du går ind på hendes værelse og snupper et tæppe?

FRANK – Narj, hendes dyne, men jeg får ikke lov. Det er et raserianfald, jeg har. Alle kan blive vrede eller gøre noget uheldigt.

MIA – Men i samme afsnit står du også og sviner de handicappede til henne ved pølsevognen. Gør du ikke?

FRANK – Jo, men det er altså bare for at være flink.

MIA – Arrrj.

FRANK – Jo. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, at pølsedamen minder mig om vores snak, da jeg står der lidt senere samme dag med Pivert (Franks ven, hvis hustru i tredje sæson bliver lammet fra top til tå, red.). Men Frank siger ikke værre ting, end andre gør på tomandshånd eller alene. Så er alle jo nogle dumme svin. Alle kan finde på at sige noget rigtig grimt, bare fordi det skal ud. Frank har det så med at komme til at stå til regnskab over de vilde ting, han har sagt.

Det handler vel også om en total mangel på situationsfornemmelse – er det især mænd, der mangler evnen til at lure, hvordan det er passende at opføre sig?

– Fyre er meget hurtige til at erklære, at de mangler situationsfornemmelse, for ligesom at komme ud af nogle meget pinagtige situationer, hvor de egentlig godt var klar over, hvad der skete. Jeg ved ikke, om man kan sige, at mænd er mere kontante end kvinder. Men i deres tankegang er de mere kontante. De spørger ’hvad synes du om mine nye bukser?’ Så siger mænd ’de er grimme’, og det kan så udlægges som mangel på situationsfornemmelse, men det er også ærlighed, mener Frank Hvam.

Kan man gennemskue, om en mand mangler situationsfornemmelse, eller om han bare er ligeglad?

Mia: HAR DIN MOR VÆRET PÅ ONANIKURSUS I GRÆKENLAND?

PÅ PARTUR I IKEA FRANK – I IKEA kan man da finde en masse gode ting, og jeg skulle hilse fra min ven Casper Christensen og sige, at det er et godt sted at begynde, hvis man er blevet skilt.

MIA – Vi ville nok gå rundt og småskændes.

FRANK – Vi ville være i en tilstand, hvor vi næsten ikke orkede at skændes. Vi ville måske orke at sætte et surt fjæs op.

MIA – Jeg ville nok blive sur over, at der var lidt manglende deltagelse fra din side.

FRANK – Bestemt. Du ville helt sikkert tage mig på fersk gerning i at være ukoncentreret. Når man er i IKEA, synes jeg, at alle mulige impulser slår igennem. Man bliver sulten og træt.

Man kan også godt blive småliderlig.

MIA – Kiggede du på andre damer i dag?

FRANK – Det ville Frank gøre, altså figuren Frank.

– Ja. Det synes jeg godt. Mænd med situationsfornemmelse bliver af os andre betragtet som sådan nogle slibrige ål. Fedtede karle, der ormer sig ind i kvindehjertet.

I et afsnit i tv-seriens anden sæson døjer Frank med tømmermænd. Da han flår køleskabet op, indser han, at det lille, pæne hjem er løbet tør for bacon. ’Du ved, jeg skal have gris oven på sådan en tur. Du nips-køber,’ belærer han sin kæreste.

Mia minder ham om, at de spiste den sidste pakke sammen, men det er ikke godt nok for Frank. På stedet udnævner han sig til hushovmester med ansvar for indkøb og madlavning. Det resulterer i nogle groteske indkøbsture, hvor Frank med en hovedrystende Casper på slæb alene provianterer kiks og toiletpapir. Nogle basale varer, man nødig skulle løbe tør for, forstås.

Franks status som hushovmester holder ikke mange dage, før den ophører under et festmåltid, der uheldigvis bliver tilberedt på menneskekød. Det med menneskekødet er en lang og langt ude historie, men selv hvis det var gået mindre galt, havde hovedpersonen næppe holdt gejsten oppe.

Hvad er det, Frank vil bevise, når han udnævner sig selv til hushovmester?

– At han lige så vel som Mia kan styre en husholdning. At de er ligeværdige på hjemmefronten, og at han muligvis også er en tand bedre, hvis bare han bruger hele sit intellekt på opgaven.

Det er en typisk mandeting. En projektorienteret mandeting,

hvor man pludselig sætter sig for, at man vil klare en eller anden hjemlig gerning. Så skal man nok gøre det ordentligt. Men mænd har jo slet ikke kvinders vedholdenhed. Alt, mænd foretager sig, er projektorienteret. Og det er klart, at et projekt ikke kan løbe i 10 år, så er det en fiasko. Det her projekt varer måske en uge, så har han mistet interessen igen. Selv, hvis han ikke havde serveret menneskekød, var det stoppet.

I Frank Hvams verden er det med husholdning i det hele taget ikke noget, det mandlige temperament kan rumme: – Det er også det, der er så rædselsfuldt for os mænd. Hvis vi skal støvsuge eller vaske op, er det så småt, at vi slet ikke kan hidse os op til det, ikke kan se perspektivet i det. Hvis vi endelig skal vaske op, vil vi have en opvaskemaskine på 30 x 25 meter.

Det skal helst være verdens dyreste maskine, der har specielle vandvinger indeni.

Mænds manglende evne til at engagere sig i dagens dont betyder, at kvinden har frit spil på hjemmefronten. Selv i de yngre generationer, der er flasket op på ligestilling, hersker hunkønnet. Sådan ser Frank Hvam på det. Mia Lyhne er mindre overbevist. Så Frank går lidt til hende. En anelse kværulerende og dermed fint i tråd med sin ’Klovn’-figur: – Ville dine forældre have boet, som de gør, hvis det var din far, der bestemte? Ville møblerne have stået sådan?

MIA – Nej, det var min mor. Min mor bestemte alt.

FRANK – Ja, din mor bestemte alt, og det gør de også de fleste andre steder.

MIA – Men hun sendte da min stedfar i byen og satte ham til at vaske op.

FRANK – Nemlig, det var hende, der bestemte det.

MIA – Jeg tror nu, han hyggede sig meget godt med det. Altså.

FRANK – Det er kvinder, der bestemmer. 100 procent.

MIA – Jeg er jo opdraget med, at mænd og kvinder er lige. Men selvfølgelig findes de gamle rollemønstre stadig rundt omkring.

Det er tarveligt at sige, men måske trives de i små, jyske byer.

FRANK – Det har jeg også hørt, det vrøvl om at mænd og kvinder er lige. Mænd er stadig på udebane i deres eget hjem.

Uanset hvor meget de prøver at komme ind i husholdningen og hjælpe til. Tag bare en mand med en støvsuger. Jeg støvsuger da også selv, og det gør mange mænd, men det er stadig et fremmedlegeme, vi har i hænderne. Jeg synes, det er dejligt, at vi hjælper til derhjemme, men jeg har aldrig haft indtrykket af at bestemme noget.

Ud & Se September 2006

5

23

Frank: MÆND MED SITUATIONSFORNEMMELSE BLIVER AF OS ANDRE BETRAGTET SOM SÅDAN NOGLE SLIBRIGE ÅL.

MIA – Det der udtryk, ’hjælper til’, det kan jeg slet holde ud. Hør lige dig selv.

FRANK – Det kan jeg godt forstå, men det er det, man gør.

MIA – Hjæl-per-til. Nej-nej-nej-nej. Det er godt, vi ikke er kærester i virkeligheden.

FRANK – Jamen, så havde jeg bare fået skæld ud for kun at hjælpe til. Du havde helt sikkert sat mig i sving. Men det er jo noget med, at manden instinktivt ikke har nogen interesse i, hvordan det hjem er indrettet. Det er som oftest kvinden, der brænder for, hvor sofaen står i forhold til billedet på væggen. Det er ikke noget med, at de har lagt arm, og hun er stærkere, og han er undertrykt. Det handler bare om interesse.

MIA – Det synes jeg ikke helt passer. Så enkelt er det ikke.

FRANK – Vi kan godt blive enige om, at resultatet er forstemmende, at kvinder ikke interesserer sig for andet, end hvordan hjemmet er indrettet.

Ironi eller ej. Mia vælger tydeligvis at overhøre den sidste bemærkning og vender tilbage til sin salat. Men hun har jo også bukserne på. Eller har hun? I afsnittet ’It’s a jungle down there’ smider Mia faktisk tøjet på et onanikursus hos skuespilleren Pernille Højmark, der har inviteret hende og kollegaen Iben Hjejle til at blive venner med deres nedre regioner.

I anden sæson går Mia igennem en seksuel frigørelse …

FRANK – Bare vent. Det bliver værre endnu. … og tager blandt andet et onanikursus. Skal par kunne have sådan et separat sexliv i disse tider, eller hvad går det ud på?

MIA – Det afsnit var jo det, som Lars von Trier skrev, og ...

FRANK – Han er en gammel gris.

MIA – Ja, det er han, og på en eller anden måde tror jeg nok, at det afsnit ikke var helt troværdigt over for karaktererne.

FRANK – Jeg kunne godt købe den.

MIA – O.k., det kunne jeg nok også godt.

FRANK – Det var et Iben-arrangement, som Mia blev lokket med på. Mia er en lidt traditionel husmortype, som selvfølgelig også har brug for et eventyr i ny og næ. Lidt a la når vores mødre tog til Grækenland med en veninde.

MIA – Har din mor været på onanikursus i Grækenland?

FRANK – Nej, men så lavede hun ligesom noget andet dernede.

På udflugter, hvor der muuuuligvis blev danset zorba med en fyr. Nå, muligvis mere end det. Hun var i hvert fald træt, når hun kom hjem, og der gik mange år, før min far sagde, at det var o.k., at hun tog af sted igen. Ja, det er bare mit liv. Det bør jeg ikke trække ned over alle.

Skal man tro karakteruniverset i ’Klovn’, æder kvinderne ikke udelukkende deres mænds initiativ på hjemmefronten. De slu-

24

Ud & Se September 2006

ger også en hel del kameler. Jo, jo, Mia kræver da af og til, at Frank tager en måneds pause fra venskabet med sin evigt dårlige indflydelse, Casper. Men til gengæld finder hun sig i, at han udspionerer hende, flirter med heroin, bader med væsentlig yngre piger, bager åbenlyst på jævnaldrende kvinder, bortfører en 2. g’ers BMW, glemmer deres femårsdag og hiver hende med til ydmygende komsammener hos succesrige ekskærester.

Hvor realistisk er det, at Mia er så utrolig tolerant i serien?

MIA – Det tror jeg egentlig, at der er mange, der er. Som jeg oplever det, finder kvinder sig i meget fra mændenes side.

FRANK – Men det er altså meget værre at have en kedelig mand end en mand, der er irriterende.

MIA – Jo, men Frank er også lidt kedelig en gang imellem.

FRANK – Ja, men der er også altid lidt ballade.

MIA – Jeg tror faktisk, at hun meget godt kan lide alt det kedelige og tolererer hans barnlige stædighed. I serien er det ham, der er den stædige, men privat kan jeg være totalt stædig, så Frank slet ikke kan følge med. Jeg tænker over, om jeg også er det i serien? Nej, jeg er bare kedelig.

Hvor vigtig er tolerance for forholdet?

MIA – Rigtig vigtig, synes jeg. Man kan så diskutere, om der er lige lovlig meget af det.

FRANK – Hvis man ikke har den, kan man ikke acceptere den anden som et selvstændigt menneske. Er man intolerant, vil man hele tiden se den anden som en kopi af sig selv. Derfor er tolerance utrolig vigtig. Sandsynligvis falder man til at begynde med for den andens anderledeshed. Men så går der ikke særlig længe, så skal den anden være som en selv. Og det er jo intolerant, når det udvikler sig på den måde. Der er en masse gaver i at lære at leve med den andens forskellighed på godt og ondt.

MIA – Men det kan også være svært at acceptere, at mænd og kvinder er forskellige. For det er virkelig problematisk. Og nogle gange har jeg også tænkt, at det ville være nemmere at være kæreste med en bøsse, fordi de tit har nogle af de kvindelige sider, som ...

FRANK – Men de vil jo ikke være kærester med dig, Mia. MIA – Det ved jeg da godt.

FRANK – Casper og jeg har faktisk også tit snakket om, at hvis bare vi var homoseksuelle, så ville vi have været gift, og det hele havde været så utrolig nemt.

Ville virkelighedens Mia acceptere en kæreste, der får en kammerat til at tage heroin, bestiller strippere osv.? Går linen ud?

MIA – Jeg synes tit, jeg tænker over, at folk finder sig i de mærkeligste ting.

FRANK – Jeg synes egentlig ikke, at Frank er gået linen ud i

5

’Klovn’. Linen ud er utroskab. Det at være utro er en ret svær ting. Det er noget, der slider voldsomt og er en stor stressfaktor. Så jeg er faktisk ikke sikker på, at han har evnerne eller lysten. Men han leger med det og løber i alle mulige retninger for at mærke varmen. Han elsker, det er farligt, men det bliver også hurtigt for farligt. Han dummer sig utroligt meget, og det gør man jo i et parforhold. Men hvis den anden i bund og grund er sikker på, at man kan lide vedkommende, så har man lang snor.

Når man ser, hvor horribelt især Casper behandler sin kæreste, Iben, i ’Klovn’, bliver I så opmærksomme på at undgå den slags i jeres respektive forhold?

FRANK – Man bliver vel lidt mere bevidst om mekanismerne i sit eget liv. Det handler om at blive ældre og indhente livserfaring. Vi arbejder så med det professionelt, og derfor kan det godt være, vi har ekstra fokus på, hvordan det fungerer. Men det er ikke sådan, at jeg er blevet en vanvittig meget bedre kæreste af at lave ’Klovn’. Det vil jeg ikke foregøgle mig selv.

MIA – Det er jo forholdsvis let komedie. Det er ikke sådan, at man oplever noget, man går hjem og tænker længe over.

Men spillene mellem kønnene er vel fundamentale?

FRANK – Sådan ser jeg også på det. Der er masser af hverdag i seriens portrættering af parforholdet. Jeg ser situationer fra mit eget liv, som jeg kan genkende i ’Klovn’. Man skal helst kunne sidde med sin kæreste og sige, ’nå ja, sådan er det, det har jeg da også sagt’. Vi arbejder meget med genkendelighed.

MIA – Episoderne er nok mere genkendelige for mænd end kvinder.

FRANK – Det er jo en serie skrevet af mænd, og hovedpersonen er mand, men jeg håber da ikke, vi sætter alle kvinderne fuldstændig af. Vi fokuserer meget på mændenes numre, men jeg tror seriøst, at kvinderne laver lige så mange numre. Jeg er sikker på, at de ikke er mere ærlige end mænd. Måske på nogle punkter. Du mener, du er mere ærlig end mænd? Alle mænd?

MIA – Jeg tror, det er sværere for kvinder ikke at være ærlige.

Hvordan kan det være?

MIA – Det ved jeg heller ikke, om det er. Man lyver jo tit.

FRANK – Nu skal du ikke man’e dig. DU lyver tit, Mia Lyhne.

Hvad betyder løgn for et parforhold?

FRANK – Der er meget få løgne mellem Frank og Mia i ’Klovn’.

MIA (i munden på Frank) – Du lyver da meget.

FRANK – Men det er i petit-afdelingen, ikke?

MIA – Jo. Det er ikke ondt ment. Frank er jo ikke ond.

FRANK – Nej, lad os lige slå det fast.

MIA – Og det er ret vigtigt, tror jeg. Hvis han var det oven i alt det andet, var der ikke så meget tilbage at kunne lide.

FRANK – Det er meget hårdt at lyve, også selv om man ikke bliver taget i løgnen. Det går ud over ens selvforståelse. Men det er okay ikke at sige alt. Det er ikke lig med at lyve. Man skal ikke belaste sin kæreste med alle sine simple og beskidte tanker.

MIA – Ohr hå! Mener du det?

FRANK – Jeg kan ikke se, at nogen i hele verden har glæde af at vide, hvad jeg tænker altid.

MIA – Fortæller du ikke, hvad du tænker?

FRANK – Nej, det hedder at pludre, det vil ingen have.

Kan man pludre i modsatte retninger?

FRANK – Ja, man gør sig nogle forskelligrettede tanker, og dem

26

Ud & Se September 2006

Mia: NEJ-NEJNEJ-NEJ! DET ER GODT, VI IKKE ER KÆRESTER I VIRKELIGHEDEN.

skal man da have lov til at have. Synes jeg. Men man skal være så åben så mulig i parforholdet, og det prøver Mia og Frank med enkelte grumme undtagelser også at være.

Når den fjerde og foreløbig sidste sæson af ’Klovn’ klumpedumper ud i stuerne senere i september, kan man opleve Frank og Mia på ferie fra deres vanlige habitat på Frederiksberg. De lægger vejen forbi Bornholm og bliver så begejstrede for solskinsøen, at de beslutter sig for at investere i et sommerhus.

Frank observerer, at ejendomsmægleren finder Mia meget sød, så han overtaler hende til at smøre tykt på for at presse prisen.

Den slags er tilsyneladende kutyme i parrets omgangskreds, hvor manipulationer ofte tjener en højere materialistisk sag.

Frank og Mia er velmenende langt hen ad vejen, men også selviske og bedrageriske. Er det sådan, par er flest i dag?

FRANK – Der er rigtig mange par i dagens Danmark, der nærmest fungerer som Bonnie og Clyde, hvor det gælder om at regne den lidt ud. Der er meget fokus på at få mere, selv om alle har nok. At spekulere i boligboomet, rage aktier til sig og sørge for ikke at bo for tæt på flygtningecentret. I serien gør vi somme tider nogle ting, som vi ikke ville gøre privat. Men når vi gør det, er det, fordi vi har tænkt tanken privat. Når Frank sætter tyverialarm op, fordi han hører rygter om sigøjnere i nabolaget, er det jo en erkendelse af, at jeg har det instinkt. Selvom min hjerne fortæller mig, at der ikke er grund til at være nervøs, og det er usympatisk, så har jeg alligevel haft tanken.

MIA – Har du det?

FRANK – Ja, men det er noget grundlæggende menneskeligt, tror jeg. Mange vil genkende situation med at forsøge at købe et hus lidt billigere ved at hustle sig til det eller sige nogle lidt sleske ting til sælgeren. Med ’Klovn’ kan man så sidde derhjemme foran skærmen og se, hvordan man lige så ud i det øjeblik.

Og forhåbentlig blive et lidt bedre menneske, formaner Frank Hvam, som personligt har underkastet sig en vis adfærdsændring efter at være sprunget ud som antihelt med denne uforbederlige mangel på situationsfornemmelse.

– Nu om dage er jeg helt sikkert en større kværulant i serien end udenfor. Det hænger selvfølgelig sammen med, at man ikke helt gider balladen privat. Når man har fri, vil man gerne have rigtig fri. Så orker jeg ikke at stå ovre i Brugsen og råbe op, så alle tænker ’hold da kæft, det er ham idioten fra ‘Klovn’.

Se, sådan er han også privat.’ Så vil jeg hellere blive snydt for 75 øre. Det ville jeg ikke altid have gjort i gamle dage.

Rune Skyum-Nielsen er journalist, forfatter og musikredaktør på det husstandsomdelte dagblad, Nyhedsavisen

WE MADE THIS 2006

Direkte fra havet til din hoveddør

Vind gratis levering af frisk fisk i 3 måneder VED AT TILMELDE DIG NYHEDSMAILEN deltager du i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk fisk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til din hoveddør!

De gode madvaner Vi har gjort det let for dig at få de gode madvaner på bordet. Med en fiskepakke fra Skagenfood.dk får du altid årstidens friske fisk, uden ben, bragt direkte hjem til din hoveddør. Vi har 28 forskellige pakker, hvoraf én af dem med garanti passer lige præcis ind i din families ønsker, smag og behov.

Lækre opskrifter og let tilberedning To dage før du modtager fiskepakken, sender vi dig en email med et aktuelt opskriftforslag. Opskrifterne er lavet af dygtige kokke og byder altid på både lækre og sunde retter, der ikke kræver de store forkundskaber.

Direkte levering til din hoveddør Vores chauffør leverer pakkerne direkte hjem til din hoveddør. Er du ikke hjemme, så stiller han pakken på et aftalt sted. Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag.

• Levering til hoveddøren • Fileter uden ben • Opskrifter medfølger – sendes også på e-mail • Grønne kasser med indhold der passer til ugens fiskeopskrift • 28 forskellige pakker • Spændende ekstra varer der kan leveres fragtfrit • Ingen binding – afmelding senest søndagen inden levering

Ja tak, Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk fisk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til min hoveddør!

Navn: E-mail:

www.skagenfood.dk

Send kuponen til

Send e-mail til kundeservice@skagenfood.dk med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).

Skagenfood A/S, Havnepladsen 12, 9900 Frederikshavn Mærk kuverten ’Nyhedsmail’

Postnr.:

profil

Min hud så ud til at falde af Triatleten Kim Greisen har for nylig gennemført en 10-dobbelt ironman i Frankrig. På otte dage fik han svømmet 38 kilometer, cyklet 1.800 kilometer og løbet hele 422 kilometer.

Han blev nummer to i konkurrencen.

Ingen dansker har gjort det bedre.

Hvordan klarer man en 10-dobbelt ironman?

Konkurrencen er en enkeltmandspræstation, men til at klare de praktiske ting, havde jeg et team på fire personer. De fandt på at sy små lommer i min hat og putte isterninger i, så jeg kunne holde hovedet nedkølet. Min madskål fik vi sat fast med velcro på cykelstyret, så jeg hele tiden kunne fodres med frisk frugt. Når jeg endelig stoppede, var det ligesom at være en formel 1-bil, der kører i pit.

Mens jeg sov, sørgede mit team for at vaske mig, prikke hul på vablerne, behandle mine sår og give mig frisk tøj på.

TEKST ANNA PRAI FOTO P. WESSEL

Hvornår var du mest presset?

Hvor mange vabler fik du?

Det var jeg på den femte maraton, hvor mine nyrer holdt op med at fungere. Min krop hobede vand op, fordi den ikke havde fået nok hvile. Jeg kunne slet ikke komme i gang. Jeg måtte gå tilbage til mit telt, få fire timers søvn og lidt aftensmad. Der røg førstepladsen, men hvis kroppen siger stop, stopper jeg.

Faktisk ikke så mange, højst 10. Til gengæld var de store. Og jeg fik vabler under vablerne og flækkede en lilletå.

Flere af mine fingre sover endnu efter de mange rystelser på asfalten.

Hvorfor gå til ekstremerne?

Efter flere end 12 timer i vandet var min hud hvid og ekstremt rynket. På et tidspunkt troede jeg, at huden var ved at falde af, fordi det blødte. Men det var heldigvis bare jordbærsaft fra min madskål.

Indtil for fem år siden bestod min motion af cykelture til og fra arbejde, og jeg kunne lige klare 50 meter crawl i svømmehallen. Så fik jeg en kæreste, der dyrkede triatlon, og begyndte selv at træne.

Det viste sig, at jeg har et talent for udholdende sport. Jeg hører ikke til de hurtigste atleter, men min krop kan tåle meget, og jeg kan klare mig med et minimum af søvn. I december 2001 var jeg til min første svømmetræning. Syv måneder senere løb jeg min første ironman.

Da du havde svømmet 38 kilometer, hvor meget lignede du da en rosin?

Skal du så lave en 20-dobbelt ironman?

Ja, hvis nogen arrangerer det, ville jeg helt sikkert prøve det af, men indtil da har jeg talt med årets guldvinder om at forsøge at få revanche i Mexico i 2007.

CX[ fj kXc\ c`[k fd jb\[\jmXdg f^ jmXdg ` jbi`[k\k% 9Zc Y ga^\Z cn]ZY Zg! Vi bVc\Z [dgbZg [dg hkVbe hb^iiZg# 9Zc \dYZ cn]ZY Zg! Vi bVc ^``Z WZ]©kZg k¨gZ hkVbeZZ`heZgi [dg Vi [ gVb e h`^YiZi# =ZaaZg ^``Z ]k^h YZi h^YYZg ^ h`g^YiZi# 9Zi hi©ghiZ egdWaZb Zg Z\Zcia^\! Vi YZ ÅZhiZ bZccZh`Zg Zg a^Yi \ZcZgiZ kZY Vi iVaZ db hnbeidbZg ^ jcYZgWj`hZg" cZ d\ YZc haV\h hiZYZg# I^a YZi `Vc k^ `jc h^\Z! Vi bVc [ g ]kZg`Zc hkVbe YZi ZcZ ZaaZg YZi

b¨cY! YZg Yng`Zg [dYhkVbe d\ hkVbe ^ h`g^YiZi ^ db`a¨Yc^c\hgjb# 9Zi [dgbdYZh! Vi b^cYhi ]VakYZaZc V[ VaaZ `k^cYZg e Zi ZaaZg VcYZi i^Yhejc`i ]Vg Y©_Zi bZY h`ZYZhkVbe# BVc\Z ]Vg deaZkZi! Vi Zc eZc^X^aa^c`jg ]Vg k¨aiZi YZc cVijga^\Z

WV`iZg^ZWVaVcXZ d\ \^kZi XVcY^YV! hdb hkVbeZc ]ZYYZg! a^Yi [dg \dYZ

k¨`hiWZi^c\ZahZg# GZhjaiViZi Zg hk^Z! `a©Z d\

jYÅ Y# D\ YZi ]Vg YZ [¨ggZ"

VcYZi hiZY kZY Vi iVaZ db YZi# BZc

hiZ anhi i^a Vi hi d\ g WZ de

hkVbeZc `Vc WgZYZ h^\ i^a W YZ

db ^ c¨g`dciV`i bZY VcYgZ

YZi ZcZ d\ YZi VcYZi hiZY! ]k^h

bZccZh`Zg e VediZ`Zi#

bVc ^``Z iVaZg bZY cd\Zc! YZg

9Zg[dg k^a k^ \ZgcZ b^cYZ

]Vg [dghiVcY e YZc haV\h#

db! Vi YZi Zg W YZ ]©Å^\i

;dg Z`hZbeZa ha h db`g^c\

d\ ]Zchnch[jaYi Vi ]daYZ

&* V[ WZ[da`c^c\Zc bZY

a^Yi V[hiVcY i^a h`gVc`Zc d\ YZc!

[dYhkVbe# 9Z ÅZhiZ V[ YZb Zg

YZg Wa^kZg Z`heZYZgZi! ^cYi^a

b h`Z `aVg dkZg! Vi bVc `Vc

hb^iiZ VcYgZ ^ db`a¨Y" c^c\hgjb d\ YZc haV\h hiZYZg# BZc [¨ggZ kZY! Vi

[dYhkVbe `Vc hb^iiZ i^a h`g^YiZi · d\ Vi cZide

YZi Zg Zch Z\Zc ijg# 9Zi `Vc Yj hZak `dbbZ i^a Vi h¨iiZ

eg^h e ! Vi VcYgZ \©g# E VediZ`Zi Zg k^ ^``Z WVc\Z [dg Vi iVaZ db cd\Zi hdb ]Zahi!

b¨cY! YZg Yng`Zg

d\ k^ `Vc d\h \dYi

bZ\Zi hedgi! Zg h¨g"

\©gZ YZi a^Yi Y^h`gZi#

a^\i jYhViiZ! ]kVY

BZc Yj `Vc _d

YZg _d ]¨c\Zg bZ\Zi

hiVgiZ bZY Vi ]ZciZ

\dYi hVbbZc bZY YZ

[©gdbiVaiZ db`a¨Yc^c\h" gjb# BZc cj Zg YZi _d ^``Z WVgZ

kdgZh WgdX]jgZ db hkVbe! ZaaZg Yj `Vc Yng`Z

lll#VediZ`Zi#Y`#

TEKST OLE GR OSEN ILLUSTRATIO N MIKKEL HE NSSEL

– JEG RUNDSMADRER DIG, DIN FUCKING STODDER!

I skolegården er der skruet op på fuld volumen, for i flokken skal der en fed streg under ordene, hvis man vil sætte sig i respekt. Her kommer man ikke langt med trusler om buksevand eller et spagfærdigt: Dumme idiot. Også foran musikscenen er der trængsel. Bashøjttalerne dunker, og pigerne ryster røv, mens rapperen klemmer sin vrede ud under kasketten og ind i mikrofonen. Han presser ordene ud, som havde han hård mave.

– Luk røven, mand! Hvad fanden sker der med jer? Jeg gider ikke det her fucking pis mere. Fuck dig! synger Niarn i sin sang ’Dø til det her’.

Fra slutningen af 1980erne har danske musikere importeret og fordansket sproget fra hiphopmiljøet i de amerikanske ghettoer.

Her bliver ikke sunget om at plukke fløjlsgræs og ridderspore.

Der bliver rappet om ludere og lommetyve, vold og narko.

Mange unge tager ordene til sig som deres egne. De bruger de mange nye udtryksmuligheder. Andre, typisk ældre generationer, frygter, at sprogets forandringer er et billede på aggression og en støt stigende forråelse. For hvad skal det ikke ende med, når man taler sådan til hinanden?

Den frygt er ikke ny. Der er stort set altid blevet bandet og svovlet. Ludvig Holberg klagede fx over, at han på grund af sit sprog ikke kunne få opført sine stykker under pietismen, en særlig from, kristen retning i begyndelsen af 1700-tallet. Og om man kan lide det eller ej, er det i de unges kultur, og dermed i

30

Ud & Se September 2006

Unges sprog har flyttet sig langt væk fra gadekæret, hvor svenden gik tur med sin pigelil. Tonen er til tider nådesløs. Det samme er diskussionen om, hvorvidt sproget nu også er så slemt, som det af og til lyder

deres musik, at meget af den sproglige fornyelse sker i disse år.

Fra sin direktørstol i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har Jørn Lund længe fulgt udviklingen i det danske sprog, og han mener, at den sproglige kurve har slået et markant sving i de senere år.

– De fleste mennesker er sprogkonservative, når de kommer op i årene, det er ganske almindeligt, men i de sidste to generationer er der sket en ændring i autoritetsforholdet mellem børn og voksne. Unge har altid haft et frisprog, men det har været fordækt. Forskellen er, at det sprog før var i et lukket rum. Nu er det i et åbent, siger han.

Som dreng i 1950erne blev Jørn Lund interviewet i radioen, fordi han var lægens søn, spillede klaver og talte pænt. I takt med ungdomsoprøret og en større tolerance fra forældrenes side, rakte ungdomsreporterne mikrofonen frem med en ny dagsorden og spurgte de unge ‘hvad er du utilfreds med?’

– Der er mange ungdomskulturer, og behovet for at markere sit territorium er kommet for at blive. Der er blevet bandet i år-

hundreder, men indtil slutningen af 1960erne var det en mandetradition. Sjofle ord som pik, kusse og røv er jo gnidrende gamle, men før hørte man dem kun blandt mænd eller pubertetsdrenge. I dag ændrer to mænd – eller to kvinder – ikke sprog, fordi de taler i et S-tog, siger Jørn Lund.

At kvinder også bander offentligt er helt nyt. Det var uhørt helt op i 1960erne, påpeger han.

– Jeg læste et udmærket universitetsspeciale, en kvinde havde skrevet. I sin begrundelse for, hvorfor hun havde valgt sit emne, skrev hun: ’Hvad der bringer mit pis i kog er... ’. En kvinde kan sige ’jeg er sgu ligeglad,’ og ingen løfter et øjenbryn i dag. Pigerne tager for sig af retterne, de går til kickboksning, og de kan tillade sig mere. De stille piger er sgu svære at finde. Heldigvis.

Det sidste sted, der er fri for kraftudtryk, er dronningens nytårstale, siger Jørn Lund.

Sexistisk lort

Især i hiphopmiljøet bliver der ikke sparet på krudtet. ’Ryst røv, luder’ er et af udråbene til kvinder, mens mandlige rivaler bliver mødt med ’sut pik.’

– Det er en måde at købe sig hår på brystet på, mener Jørn Lund.

Han synes ikke, at teksterne er lige så slemme, når de bliver hørt i den hurtigtsnakkende sammenhæng på en scene, som når de bliver læst ord for ord.

– Det er et hårdtslående sprog, men raptekster er ikke virkeligheden. Der er også et element af leg. Men man er kommet temmelig langt ud, hvis man kalder en 13årig pige i klassen for luder, fordi man er en smule uenige. Denne tid vil komme til at fremstå som en periode, hvor tabuerne faldt på stribe. For en generation siden skulle man tale pænt, og forældrene påtalte børnenes sprog. Der var ikke noget med at sige sgu eller røv. Det har ændret sig. Ændringerne er dog ikke gået upåtalte hen. Niarn, med det borgerlige navn Niels Roos, kalder gerne en mand for stodder og en kvinde for so i sine tekster. Og han rapper om kvinden som en, hvor han kunne sniffe en streg kokain direkte fra ’hendes røvsprækk’. Ved at bruge dette sprog gik Niarn selv over stregen,

32

Ud & Se September 2006

mente forfatteren Hanne-Vibeke Holst, der skrev et åbent brev til ham i Dagbladet Politiken: ’For nu at blive i jeres terminologi, så lukker I så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til,’ skrev hun og kædede rappernes voldsomme sprogbrug sammen med flere og grovere voldtægter. ’Jeg har ikke skabt en verden med stoffer og vold – det er en verden med stoffer og vold, der har skabt mig. Og Hanne, at du kæder rapmusik sammen med de mange voldtægter, der finder sted, er jo direkte absurd og utrolig naivt. Voldtægtsforbrydere er jo sindslidende mennesker, hvis mentale tilstand umuligt kan fremprovokeres af en simpel pladeudgivelse,’ svarede Niarn i samme avis.

Ligesom Hanne-Vibeke Holst mener også Sabine KirchmeierAndersen, direktør i Dansk Sprognævn, at hårdere sprog er et udtryk for et hårdere verdenssyn.

– Sproget ændrer sig i takt med samfundet, og det er, hvad vi gør det til. Men det undrer mig lidt, at man nu har færre grænser for, hvad man kan tillade sig at sige, siger hun.

– En del af sprogbrugen i dag er verbal vold. Det hedder ’so, jeg smadrer dig’ og ikke ’din idiot’. Det kan man ikke være bekendt at sige. Man må have nogle værdier, siger hun og ser også en fare i, at der kan ske en kædereaktion, så ord bliver til handling.

– Sprog er med til at skabe en bevidsthed. Er der enighed om, hvad man kan sige, er der heller ikke langt til, at man også kan tænke det, og så kan kæden til handling let opstå.

Mange skoler, blandt andet Klemensker Skole på Bornholm, har lavet regler for god omgangstone. Sabine Kirchmeier-Andersen hilser skolernes brug af regler for en ordentlig tone velkommen, og hun har også lyst til at tage en snak med massemedierne om det sprog, der bliver brugt i medierne. Men er det ikke en glidebane hen imod censur?

– Overhovedet ikke, svarer Sabine Kirchmeier-Andersen.

– Det er oplysning og debat. Jeg forstiller mig ikke, at sprognævnet skal være en løftet pegefinger. Man kan ikke lovgive om en social proces. Men ens sprog har konsekvenser. Det har med den menneskelige respekt at gøre, og der må være nogen, der råber vagt i gevær. Men folk har frihed til selv at vælge deres sprog.

En af de sproglige og musikalske trendsættere, Kristian Humaidan, fra den danske duo Ufo Yepha, har sit eget bud på, hvem der bliver tiltrukket af det rå sprog. Det er unge, der vil løsrive sig fra forældregenerationens normer og skabe deres egne. Det giver nok diskussioner, men forældrene behøver ikke at frygte for børnenes fremtid, hvis de lærer dem at afpasse sproget til situationen.

– Det er nok teenagedrenge i den rebelske alder, hvor man skal frigøre sig og være sej, der er til de hårdeste udtryk. Der skal være sådan lidt tovtrækkeri mellem generationerne. Men har man en god kontakt til sine børn, må man også kunne lære

DET SIGER DE

dem konsekvenserne af sproget. Det er vigtigt at lære sine børn at navigere rundt i den her verden.

Tabuerne er der

Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet ser de unges væremåder som et opgør med ensretning.

– Man leger med grænserne for, hvad man kan tillade sig. Der er ikke længere faste normer for, hvordan man kan omgås, eller hvad man skal gøre. Det er forskelligt fra miljø til miljø og fra sammenhæng til sammenhæng. Alligevel er der masser af tabuer, men det er ikke åbenlyst, hvor de ligger, siger han.

– Det er et tabu at have problemer med sin krop og ikke føle sig pæn. Sådan noget er det svært at tale om. Man kan sige sgu og svine hinanden til. Man kan tale om sex, men ikke om at have en pik, der er for lille, tilføjer Niels Ulrik Sørensen.

Det er ikke noget nyt, at unges sprog flytter sig og kritiseres af den ældre generation.

‘Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.’ Lyder det bekendt? Sådan sagde Sokrates, den græske filosof, der levede fra år 470-399 før vor tidsregning.

Og aggression og voldsomhed i sproget eksisterede også blandt dem, der var unge for en generation siden. Da var vildskaben blot pakket ind i politiske slogans, siger Niels Ulrik Sørensen.

- I 1970erne var det i nogle kredse på venstrefløjen og langt inde i demokratiske bevægelser i orden at romantisere revolutionen og at tale om voldelig omstyrtning af det kapitalistiske samfund. I 1980erne blev der råbt pansersvin ved demonstrationer, og der var konfrontationer mellem bz’ere og politi. Men da var vreden politisk. I dag er fjenden meget mere diffus.

Politik eller provokation. Unge har stadig behov for at finde deres eget ståsted. Som Niarn udtrykker det på sin hjemmeside: ’Når man er teenager, så forsøger man at finde et eller andet tilhørsforhold. Finde et sted at høre hjemme eller en uniform, man kan tage på.’

Booty (eng.): Kvindenumse.

Bøf: Udestående med andre. Oversat fra det engelske ‘beef’.

Bitch (eng.): En kælling. Kan være møntet på begge køn.

Dis (at disse): Fornærmelse. Afledt af engelsk (’disrespect’).

Fuck (eng.): De yngre generationers foretrukne bandeord a la ‘satans’. Som i ‘fuck dig’, der betyder ‘skrid ad helvede til’.

Det bruges også til at understrege noget særligt (som i ‘fuck, det er en fed bil’). ‘Fuck’ er engelsk slang for ‘samleje’.

Funky (eng.): Et ord med mange betydninger på originalsproget. Det bruges om en kraftig lugt, en musikalsk stemning i jazz, blues og soul, en specifik musikalsk udtryksform, der er kendetegnet ved synkoperede rytmer og dansevenlighed, og om noget eller nogen, der er skæve, originale, særlige. På dansk bruges det typisk i sidstnævnte betydning.

Hjemmedreng: Ven i slænget. Fordanskning af det engelske ‘homeboy’ og varianten ‘homie’.

Ho (eng.): Tøs, luder (sammentrækning af ordet ‘whore’, der betyder luder, red.). Kan også bruges om hankøn.

Ryst din røv (eng.: Shake your booty): Dans udfordrende.

Nede med: Noget, man kan lide eller identificerer sig med.

Skufle: Et fjols. Noget man ikke kan lide.

Street cred(ibility): Troværdighed på gadeplan.

Wallah (arab.): Betyder ‘ved Gud’. Har spredt sig fra grupper af indvandrere af arabisk herkomst til andre miljøer i Danmark. Bruges i en række sammenhænge, ofte som en understregning, som i ‘wallah, jeg sværger’.

Rune Skyum-Nielsen ‘Nr. 1 – dansk hiphopkultur siden 1983’ (Informations Forlag, 2006). Pia Jarvad. ‘Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955–1998’ (Gyldendal, 1999). Pia Quist, ph.d. på Københavns Universitet om ‘Stilistiske praksisser i storbyens heterogene skole’, 2005.

DET SAGDE DE 1950ERNE: Anderumpe: Frisure, der har facon som en anderumpe i nakken inspireret af Marlon Brando i filmen ‘The Wild One’.

Laber roulade eller et godt skår: Om en flot kvinde.

Kaffe og kage og frem og tilbage: Hyggeligt samvær og derefter uforpligtende sex.

Knallert: Motoriseret køretøj på to hjul, dengang slang i dag officiel betegnelse.

1960ERNE: Antibabypille: P-pille.

Mosefund: Ældre, gammeldags indstillet person.

Andefødder: Fodformede sko.

1970ERNE: Codyl: Forstærkende udtryk – bruges med positiv og negativ betydning. En codyl fest eller en codyl stodder.

Alpehue: Pessar.

Elefantpessar: Hue. Gå agurk: Gå amok, blive vred.

Det er bare fast arbejde: Udtryk for noget, der er rigtig godt.

En reaktion på den høje arbejdsløshed, der var i perioden.

1980ERNE: Akvarium: Café med store vinduer og spejle.

Høj cigarføring: At markere sig.

Brunt: Klamt og grimt. Personer og ting kan være brune.

Afledt af, at brune hjem (møbler, tapet m.m.) var umoderne.

Skråpisser eller kost: Nedladende om en kvinde.

Politikens Slangordbog (1982 og 2001). Kaj Bom ‘Slang, argot og jargon – strejftog i det gemytlige sprogområde’ (1948). ‘Mere om Slang’ (1950), med flere.

Ud & Se September 2006

33

BEDST // VÆRST Ud & Se bringer en række interview med kendte danskere, der fortæller om at kysse himlen og skrabe bunden.

Jeg får bare den der hæslige fornemmelse i maven Fysiker og musiker Johan Olsen fra Magtens Korridorer bruger sine to forskellige fag til at flygte fra uretfærdighed og lidelse

OM JOHAN Født 1969, opvokset i Storkøbenhavn.

Uddannet biolog på Københavns Universitet i 1996, ph.d. i proteinkrystalografi fra samme sted i 2000. Har siden været underviser på universitetets Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi.

Forsanger i bandet Magtens Korridorer fra 1995. Havde i 1997 et hit med sangen ’Hestevisen’, kendingsmelodien i radioprogrammet ‘Tæskeholdet’ på P3. Årets nye danske navn ved Danish Music Awards 2006.

Første album med Magtens Korridorer var ‘Friværdi’ fra 2005, der indeholdt numre som ‘Lorteparforhold’ og ‘Picnic’. Johan Olsen er gift med Trein.

Sammen har de to børn, Julius på fem år og Osvald på 10 år.

34

Ud & Se September 2006

„

Som forsker er jeg med til at finde frem til sammenhænge, som man aldrig har set før. Det sker godt nok virkelig sjældent, fordi det er meget hårdt og langsommeligt arbejde, før man når til det punkt. Selve forståelsesøjeblikket giver ikke nødvendigvis den store eksplosion af glæde. Det er mere skabelsen, der rykker i én.

Men jeg husker det øjeblik, hvor jeg fik det store gennembrud i min forskning. Jeg var i gang med min ph.d., i proteinkrystalografi, hvor målet var at forstå strukturen bag et fedtsyresynteseprotein. Jeg havde længe studeret proteinet, men uden helt at forstå. Jeg sad på mit kontor på H.C. Ørsted Instituttet.

Jeg stirrede ind i computerskærmen med fedtsyrens tredimensionale struktur foran mig. Jeg havde gloet på den i timevis, og jeg tænkte, og jeg tænkte, og jeg tænkte. Til sidst må jeg have holdt op med at tænke og i stedet være blevet en del af strukturen. Det var, som om intet andet fandtes i hele verden end den struktur. Og lige pludselig forstod jeg. Jeg gik væk fra skærmbilledet, greb et stykke kridt og begyndte at skrible på tavlen. Bang, så var den der. Nu kunne jeg sætte ord på det, jeg så. Det kunne jeg ikke før. Og strukturen var bare super, super sej. Og smuk. Og alligevel uforståelig. Jeg er overbevist om, at vi aldrig vil forstå livets opståen. Det er alt for komplekst. Livet er en tilfældig samling af molekyler, som på et tidspunkt har opnået en eller anden konstellation, hvor de fandt ud af at dele sig, vokse og mutere. Alt andet er lappeløsninger, der ender i et kaos af systemer.

Men det virker jo. Ligesom mennesker virker i en kaotisk verden. Uanset hvor meget man forsøger at flygte fra den.

TEKST ANNA PRAI FOTO TUALA HJARNØ

Jeg gør ellers, hvad jeg kan for at flygte fra den verden, der præsenterer sig for os i aviser, på tv og internettet. Jeg vil ikke høre om den. Og slet ikke se den. Andre mennesker kan høre om krig, mord, ulykker og magtmisbrug uden at reagere, men hos mig hænger følelserne bare mere uden på tøjet. Jeg kan i hvert fald ikke kapere virkeligheden uden at reagere. Jeg får bare den der hæslige fornemmelse i maven, og det skriger og flår inde i mig.

Der er en vis kunst i at flygte fra den virkelighed, men jeg er blevet mester i det.

En gang i mellem støder jeg dog uforvarende på ormehuller, der lukker den politiske malstrøm af sensationer og spin ind i min verden. Jeg husker især en episode, hvor jeg blev konfronteret med den etablerede virkelighed på et sted, hvor jeg mindst ventede den. Det var på Roskilde Festival for nogle år siden. Festivaler er for mig den ultimative eskapisme. En hovedet-under-armen-virkelighedsflugt, som jeg nyder fuldt ud. Jeg husker, hvordan jeg lallede rundt og havde det skønt.

Tilfældigt ser jeg en avis ligge på jorden, inde mellem teltene. Med en eller anden hæslig dommedagsoverskrift. Og reaktionen var ikke til at tage fejl af. Jeg fik det fysisk dårligt. Jeg havde fornemmelsen af at blive svimmel og skulle kaste op. Jeg forstod ikke, hvorfor man skulle have lyst til at lukke noget af den virkelighed ind i mit fristed. Man må forstå, at jeg flygter fra virkeligheden for ikke at gøre vold på mig selv, og musikken og forskningen er to rum, hvor jeg kan ånde.

“

‘Det er jer, der er for meget, det er jer, der er til grin. Det er verden, der er speget, folk er nogle svin.’

Omkvædet fra sangen ‘Folk er nogle svin’ vidner om en god portion social indignation hos Johan Olsen og Magtens Korridorer.

Epistola XCI I denne lille epistel forsvarer Ludvig Holberg kaffedrikning, som mange af forfatterens samtidige, heriblandt gejstlige, forholdt sig skeptiske til.

Holberg var selv lidenskabelig kaffedrikker og var i det hele taget positivt stemt over for de mange nye råvarer, som i hans levetid blev bragt til Europa fra eksotiske verdenshjørner

P O L FOTO

LUDVIG HOLBERG blev født 1684 i Bergen. Som ung drog han til København, hvor han blev student og teolog. Efter dannelsesrejser til Holland, England, Paris og Rom vendte Holberg tilbage til København, hvor han i 1717 blev udnævnt til professor på byens universitet, først i metafysik, siden i latin og historie. I denne periode var han også selv produktiv som forfatter.

Ludvig Holbergs væsentligste indsats blev hans komediedigtning. Han døde 1754 i København.

36

Ud & Se September 2006

Ludvig Holberg udgav selv sine epistler og valgte ikke at bruge afsnitsopdeling med mere. Selvom det går ud over læseligheden, er denne ikkeopdeling bibeholdt her. Forfatteren gav ikke sine epistler titler.

Titlen ‘Epistel 91’ stammer fra Holberg-samlingen 'Værker i tolv bind', Rosenkilde og Bagger, 19691971. Epistlerne udkom første gang i 1748-1754.

Tekst overført til html af Kai Birger Nielsen.

ILLUSTRATION PETER HERMANN

KAFFEHISTORIER. I 2006 sætter Ud & Se kaffen i centrum. ‘Kaffehistorier’ er en serie litterære højdepunkter, der handler om kaffe – skrevet af 12 af verdens bedste forfattere. Fra Allende til Blixen, fra Holberg til Hemingway. Historierne ledsages af spændende nye opskrifter med kaffe. For kaffe er andet og mere end en hurtig kop i toget. Tekstudvalg og opskrifter: Tina Scheftelowitz og Arild Sandgren.

DU LASTER MIG for min Thee- og Caffé Drik, som du holder for at være skadelig for min Helbred, og at svække min Mave. Jeg derimod er af andre Tanker, helst i Henseende til Café, hvormed jeg bilder mig ind at kunne formilde alle Svagheder, saa at jeg bruger den ogsaa mod Tandpine. Denne Cur vil vel komme dig latterlig for: men jeg taler af Erfarenhed, kand ogsaa give naturlig Aarsag til saadan Virkning. Min Tandpine kommer gemeenligen af heede og skarpe Dunster, som stige op af Maven, og gravere saa vel Tænder som Hoved. Café styrker Maven, hindrer Dunsterne at opstige, og Conseqventer stiller saa vel Tand- som Hoved-Pine, hvilket jeg saa ofte haver erfaret, at jeg gandske er bleven overbeviset derom. Hvis ingen anden Nytte var ved Thee og Café, var dog denne, at Drukkenskab, som tilforn gik saa meget i Svang, derved temmelig er kommen af Brug. Nu kand vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet, hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted, saa at, naar man lagde alle de smaa Doses sammen, som toges i hver

Barsel-Stue, det omsider kunde beløbe sig til noget: I det ringeste finge de Smag paa visse stærke Liqveurs, hvorom de nu ingen Idée have, og derfor ingen Lyst kand faae dertil; Thi, hvor ingen Aspectus er, kand ingen Usus blive, og man kand ikke faae Lyst til en Ting, førend man faaer Smag derpaa. Du forlanger eller at vide, hvorlænge Thee og Café haver været i Brug blandt Europæer, item Historien derom. Hvad Café-Bønner angaaer, som Tyrkerne kalde Cahueh eller Caoua, da voxe de paa Træe udi Arabien af samme Navn, og er det saadanne, som kaldes Levantske Bønner. Fra Indien haver man nu ogsaa begyndt at føre dem; men de samme ere nær ikke saa gode som de Levantske. Bønnernes Brug paa de fleeste Europæiske Steder henføres til mod Enden af det 17 Seculum. Her udi Norden er den sildere indbragt; thi jeg hørte i min Barndom intet derom tal: Og mange betienede sig i Begyndelsen af brændte Bygkorn, som man paa Thee-Huusene skiænkede for Caffé, efterdi Folk ingen Forskiel endda kunne giøre paa Smagen. Det siges, at disse Bønners Kraft blev først mærket af en Munk, for hvilken en Hyrde, som vogtede Geeder og Cameeler 5 ved de Steder, hvor Bønnerne voxe, tilkiendegav, at, naar Ud & Se September 2006

37

FOTO R E N E R I IS / SU M O.

KRYDREDE PANDEKAGER MED VANILLEIS, CHOKOLADE OG KAHLUA

REGI STILLEBEN

Hidtil ukendte luksusvarer som kaffe, chokolade, kanel og kardemomme anduvede de danske havne i 1600-tallet og 1700-tallet. Og Ludvig Holberg, der var nysgerrig af natur, siges også at have været nysgerrig efter de smagsoplevelser, som de nye krydderier og råvarer kunne give ham. De gode danske basisvarer som æg, smør, mælk og hvedemel kunne pludselig tilsmages på nye måder. Det har inspireret os til disse krydrede pandekagepakker. Drik eventuelt en kop kaffe til.

Til 8 personer 2 æg 2 tsk. sukker 1/4 tsk. stødt kanel 1/4 tsk. kardemomme 1/2 tsk. revet muskatnød 1 nip salt

120 g (2 dl) hvedemel Cirka 2 1/2 dl mælk Smør til stegning 1 liter vanilleis 100 g god mørk chokolade Kahlua (kaffelikør)

Pisk æggene med sukker, salt, krydderier og mel. Tilsæt lidt mælk, og pisk dejen fri for klumper. Pisk resten af mælken i dejen, og sæt dejen tildækket i køleskab i minimum 1/2 time. Bag 8 pandekager i smør på en pande, og hold dem varme under sølvfolie i ovnen.

Smelt chokoladen over vandbad eller ved laveste varme i en tykbundet gryde.

Fordel lidt Kahlua på portionstallerkener, skær isen i 8 skiver, og pak skiverne ind i de lune pandekager. Læg pandekagepakkerne på tallerkenerne, og dryp den smeltede chokolade over.

Fif: Hvis du ikke kan lide smagen af spiritus, kan likøren dampes ind i en gryde til en sirup, som dryppes over pandekagepakkerne.

samme Creature deraf aade, vaagede de, og stimede derpaa den heele Nat. Hvorudover han, som Prior for Munkene, lod deres Brug indføre udi Klosteret, for at hindre, at Brødrene ikke efter Sædvane skulle forsove deres Morgen-Lovsange. Der ere ellers adskillige Tvistigheder om disse Bønner: Nogle tillegge dem stor Dyd, andre igien holde dem heel skadelige. Blant dem, som meest declamere derimod er vor bekiendte Medicus Simon Pauli udi hans Commentarier mod Thee og Tabac. Thee haver udi Europa været længe bekiendt; dog ikke førend langt hen udi forrige Seculo: Thi jeg finder, at Olearius og Mandesloe udi deres Reyse-Beskrivelser taler derom, som en tilforn os ubekient Urt, hvis Dyd prægtigen beskrives, skiønt den saavel

som Café ogsaa haver sine Fiender; hvilket blant andet sees af den Medicinske Dissertation de tribus impostoribus Thee Café et Chocolade. Hvad Tabac angaaer, som Americanerne kalde Petun, og mod hvilket ovenmældte Simon Pauli declamerer, da blev det først af Spanierne bekiendt udi den Amerikanske Province Jucatan, og udi Frankerig blev den først presenteret til den store Prieur, og til Dronning Catherine de Medicis ved den Franske Ambassadeur Jean Nicot, hvorudover det fik Navn af den Nicotianske Urt, og endnu paa Latin heeder Herba Nicotiana. Det førte ogsaa en Tiid lang Titel af Herbe au grand Prieur, eller Herbe à la Reine. Urten haver, foruden Simon Pauli, haft adskillige Anfægtere. Jeg haver udi den Persiske Konges Schak Abas Historie talet om det artige Middel, hvoraf han betienede sig, for at vende sine Undersaatter derfra. Kong Jacob I. udi Engeland haver skrevet en Tractat imod Tabac. Og Pave Urbanus 8. lod udgaae en Bulle, hvorudi de excommuniceres, som bruge Tabac udi Kirken; hvilket ikke kand forstaaes uden om Snus-Tabac. Det blev tilforn alleene ført fra Indien: nu derimod plantes Tabac paa adskillige Steder udi Europa, hvorpaa haves stor Aftrek, saasom det ikke alleene røges og bruges for Næsen, men end og paa visse Steder tygges, sær af Norske Bønder, som udi dets Tyggen finde en Himmel-Smag. Andre tale prægtigen om denne Urts Dyd og Herlighed. Vi have paa Dansk et Vers til

Politikens Forlag har udgivet

Arild Sandgren og Tina Scheftelowitz

Ud & Ses kaffehistorier i bogform.

‘Kaffehistorier – til bords med

ed verdenslittera ords m ture il b

n

T

Kaffehistorier

verdenslitteraturen’ indeholder 15 kaffehistorier med opskrifter og koster 229 kroner.

KAREN BLIXEN LUDVIG HOLBERG ASTRID LINDGREN ARUNDHATI ROY HARUKI MURAKAM EINAR MAR GUDMUNDSSON ARTHUR PORGES J.S. BACH GEORGE ORWELL ORHAN PAMU MIKAEL NIEMI ANTHONY BOURDAIN STEFAN ZWEIG ERNEST HEMINGWAY ISABEL ALLEND

38

Ud & Se September 2006

politikensforlag.dk

Nu kand vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue tilbage.

Tabacs Berømmelse, som er et Mesterstykke udi den Danske Poësie. Jeg for min Part, saasom jeg ikke disputerer nogen sin Smag, saa hverken roser eller laster jeg dem, der finde Behag derudi. Om dets Brug haver den gode Virkning, som nogle foregive, kand jeg ikke sige. Det alleene maa man tilstaa, at udi Røgen er ingen naturlig Angenemhed, item at Stuer derved skidnes og Klæder fordærves, ikke at tale om, at mange U-lykker og Ildebrande ere foraarsagede af Tabacs-Piber: hvorudover man blant Gaards-Articler og Fogde-Instruxer gemeenligen lader indføre den Artikel, at ingen paa Gaarden maa smøge Tabac, skiønt den sielden bliver efterlevet; thi Begierlighed dertil haver hos de fleeste taget saadan Overhaand, at hverken Straf eller Trusler kand holde dem derfra. Paa intet Sted giøres deraf større Misbrug end udi Holland; hvilket man fornemmeligen mærker hos reysende Folk paa Trækskøiter; thi man hører

saa snart ikke, at en blæser sin Pibe reen, førend Fyrtøyet slaaes derpaa igien. Af Snus-Tabac giøres og stor Misbrug; saa at adskillige have lige saa mange Tabacs-Daaser, som Lommer, og seer man dem ikke saa snart at giemme een, førend de i en anden Lomme gribe efter en anden. Deraf haver jeg selv giort Excés, som jeg dog paa nogen Tiid haver søgt at moderere; hvilket jeg giør i alting, end ogsaa udi Café, som du raader mig fra. Thi jeg bruger gemeenligen ikke meere end 4 à 5 Skaale om Dagen. Jeg forbliver etc.

VIND EN GRANOS AUTOMATISK ESPRESSOMASKINE FRA BODUM GRANOS AUTOMATISKE ESPRESSO MASKINE er nem at betjene. Der kan laves enten en eller to kopper espresso på maskinen, som i 2003 vandt prisen ‘Athenaeum Good Design Award’ i Chicago. Det er også muligt at lave te. Værdi kroner 3.999.

Læs mere på roskilde.inspiration.dk

KONKURRENCE Læs Ludvig Holbergs ‘Epistola XCI’ på de foregående sider, og svar på dette spørgsmål: Hvilken lidelse bruger Ludvig Holberg også kaffe imod?

Svar A. Stress B. Tandpine C. Et brækket ben Skriv svaret, og send løsningen til Ud & Se, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Kaffe. Du kan også sende en e-mail til kaffe@dsb.dk. Husk navn og adresse. Eller du kan sende en sms* til 1208 med koden DSB A, DSB B eller DSB C. Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 30. september. Vinderne får direkte besked, og navnene offentliggøres på dsb.dk/udogse.

Navn

Gade

Postnummer

By

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.

*Du kan deltage i konkurrencen én gang i døgnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst.

Alle mobilkunder kan deltage. Har du tekniske spørgsmål til konkurrencen, så kontakt Aspiro Danmark A/S på telefon 70 20 89 87.

Ud & Se September 2006

39

For børn ...

Fuglemennesker Mennesker kan også flyve uden motor.

Kun med vind og vinger

Fuglen Ott0 I Tyskland boede for 150 år siden en mand, der bare ville flyve. Man vidste meget lidt om flyvning dengang, så der var ingen bøger, Otto Lilienthal kunne slå op i. Han var ret så grundig: På 20 år lærte han sig alt om flyvning. Han så på fugle og lavede fysikeksperimenter. Til sidst havde han skrevet en hel bog, der hed ‘Fugles flyvning som basis for flyvning’, som stadig bliver brugt. Så var det efterhånden blevet tid til at bygge flyveapparater, en slags vinger til mennesker. Otto koncentrerede sig om, hvordan fuglevinger virker. Derfor har hans flyveapparater ikke fjer på, som andre flyveglade mennesker tidligere havde forsøgt sig med, men er lavet af træ (som en slags fugleknogler) og stof. Endelig i 1891 prøvede han sine vinger for første gang, og de virkede.

Sådan! Siden fløj han mange, mange gange med forskellige modeller, og teknikken bag hans apparater har dannet grundlag for vinger til fly.

UD OG SE PÅ NETTET Se billeder af (tål)modige Ottos flyveapparater: lilienthal-museum.de To flittige bibliotekarer har samlet en masse links om Hvilken skygge passer til figuren?

drageflyvning – også drage-

(Se svaret nederst på siden)

festivaler: sollerod.dk/bibliotek (se under temaer)

Go Nazca!

Måske fløj mennesker i Peru med drager samtidig med kineserne, dengang for 1400 år siden? Ude i Perus ørken er der kæmpestore mærkelige tegninger af dyr, som folkene fra den såkaldte Nazca-kultur har lavet ved at tage store sten væk fra jorden. Man kan kun se, hvad tegningerne forestiller fra luften.

Nogle tror, at det er landingsbaner for ufoer, men andre mener, at det er drageflyvningsbaner. Nazca-folket havde i hvert fald, hvad man

TEKST TINA SCHMIDT ILLUSTRATION JØRGEN STAMP

skal bruge til at lave drager, så måske har de bygget kæmpedrager, der kunne bære mennesker. Det er en god forklaring på, hvordan de har lavet de store mønstre, som ikke kan laves, hvis man står på jorden. Og i de lange streger uden skarpe sten har en masse folk kunnet løbe en menneskedrage i gang. Ligesom du gør, hvis der ikke er nok vind til at få din drage op. Tænk, hvis du sad fast på din drage? Ret modige, de Nazca-folk.

POLFOTO

Kinesiske drager Næsten altid har mennesker ønsket sig at kunne flyve. Og helt almindelige drager, som du flyver med i dag, var det første skridt. Som om kineserne ikke havde travlt nok med at opfinde krudtet og papiret, havde de også lige tid til at opfinde dragen.

De prøvede også at lave drager, som kunne bære mennesker.

Kejser Kao Yang, som herskede for 1400 år siden, var ret så smart og ond, men det kommer vi til. Luften var jo et sted for guder og ånder, så hvis man kunne beherske luften, var man noget af en kejser. Kao Yang fik altså bygget forskellige slags drager af bambusmåtter. Og nu kommer det onde. I stedet for at prøve dem selv fik han sine fanger til at afprøve dem. ‘Her er en drage, spring lige ud fra det der tårn, og se, om den virker!’ De fleste døde, men én fange, Yuan Huang, overlevede.

Præmien var, at han skulle sulte til døde. Tak, siger man så.

PÅ ET TIDSPUNKT begyndte vi mennesker at eksperimentere med flyvemaskiner med motor. En dansker var blandt de første til at få en flyvemaskine til at lette. Han hed Jacob Christian Hansen Ellehammer. Han blev født i 1871 og kom som ung i lære som elektromekaniker. I 1905 begyndte han at lave eksperimenter med motordrevne fly. 12. september 1906 fik Ellehammer en flyvemaskine i luften som den første i Europa. Ovre i USA var der nogle, som hed brødrene Wright, der allerede havde fløjet. Desværre fik han ikke lov at beholde sin rekord, da hans fly var tøjret til en pæl og fløj rundt i cirkler i stedet for frit.

Folk sagde, at det ikke gjaldt. Surt. Men Ellehammer nåede at bygge flere flyvemaskiner, blandt andet en ‘skrueflyver’. Det er den, der er på billedet. Det er en lille helikopter, som han i 1912 fik til at lette lodret fra jorden. tekniskmuseum.dk

Svar: Nederst til højre

læserbreve

P-billetter Alle breve bliver besva-

Tak for din henvendelse

Respekt for kunsten

Jesper Jessen

Det er desværre ikke muligt i

Christian Bækkelund

Jeg er en glad passager. Jeg

dag at få tilsendt en p-billet,

På et tidspunkt læste jeg i Ud

på det, hvis brevet ikke

pendler dagligt og bruger min

samtidig med, at man får til-

& Se en interessant artikel om

må offentliggøres. Alle

bil til og fra stationen. Jeg

sendt sit periodekort via abon-

de spændende kunstværker på

offentliggjorte læserbre-

kører til Roskilde Station eller

nementsservice, men dit for-

væggene i IC-3-tog. Jeg har

ve belønnes med Ib

Lejre Station. Jeg synes, det er

slag vil indgå i det videre

altid brugt lidt tid på at nyde

alle tiders, at os, som køber

arbejde. Du kan i stedet bestil-

kunsten, når jeg har rejst. Der-

periodekort, får en p-billet, så

le din p-billet i DSBs tele-

for var min forargelse stor, da

1349 København K. Mail

vi kan parkere ved stationen.

fonsalg, telefon 70 13 14 15.

jeg i går rejste en tur. Jeg

til udogse@dsb.dk. Husk

Jeg får tilsendt mit periodekort

Så får du et bookingnummer

nyder altid en pibe tobak på

navn og adresse.

til min hjemadresse. Bliver der

og kan herefter hente p-billet-

turen og sidder derfor i rygeaf-

mulighed for at kunne bestille

ten i billetautomaten på stati-

delingen. I det første tog, hav-

en p-billet der gælder i samme

onen. P-billetten skal placeres i

de en eller anden ukultiveret

periode som kortet, og som

forruden, så den er synlig ude-

medarbejder klæbet en over-

kan sendes hjem til mig, så jeg

fra. Det er muligt, at den kan

sigt over, hvilke tog det er til-

ikke skal på stationen og hente

blive lidt falmet af solen. Men

ladt at ryge i, henover et dej-

p-billetten? Og så tænker jeg,

hvis det skulle blive et problem

ligt kunstværk. Da jeg rejste

når p-billetten sidder i bilens

at læse den, kan vi stadig altid

hjemad med et andet togsæt,

forrude, og solen skinner over

finde ud af, om din p-billet er

var den samme vandalisme

det ganske land, er det da ikke

gyldig eller ej, da du er opført

tilføjet et andet dejligt billede.

til at se datoerne på billetten

som kunde i vores system.

Kunne DSB ikke vise deres

sidst på måneden.

Sanne Thorbøll, sektionsleder

kunstnere lidt respekt og i ste-

ret direkte til afsenderen. Gør os opmærksom

Michaels nye bog, Blå bror. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40,

fortsættes side 44

ældre materiel på deres rej-

Beth Larsen

ser, at vi er opmærksomme

Jeg rejser jævnligt fra Roskilde

på, at DSB har stillet dem nye

til Kalundborg. Ofte med de

tog i udsigt. Derfor kompen-

gamle tog, hvor der udleveres

serer vi kunderne i tog med

en kupon til køb i Kort &

ældre materiel ved at gøre

Godt-butikkerne. Ideen med

togturen en lille smule sødere,

kompensation for at køre med

indtil nyere og mere komfor-

gamle tog er da sød, ligesom

table tog kommer på skinner-

det meste af det, der tilbydes,

ne. Hvis vi gav en økonomisk

er det. Og jeg har som regel

bonus, ville vi ikke kunne

en cykel med, så kaffe og te

udmønte den, så den kun

er lidt besværligt at tage med,

kompenserer kunderne i det

selvom der er låg på koppen.

ældre materiel. Det ville bety-

Jeg kunne godt tænke mig, at

de, at vi også skulle give

der var et tilbud om, at man

bonus til dem, som har flere

kunne få de samme cirka 10

valgmuligheder og nyere materiel. Det er forklaringen

kroner i rabat, når man købte en ny billet eller et nyt klippe-

tilbud er lidt, som når børn får

kort. Det ville jeg føle var

slik, fordi forældrene ikke har

vil gerne markere over for de

kompensation. Det nuværende

tid til at være der for dem.

kunder, som benytter det

Tak for din henvendelse. Vi

bag den nuværende ordning.

Sanne Thorbøll, sektionsleder

ILLUSTRATION JAN CALLESEN / GUL STUE

Charmekuponer

læserbreve fortsat fra side 42

det placere klistermærkerne på

Danglish

der bruges i fly og tog i andre

der skal jeg fra Århus klokken

udgangsdørene? Der vil de

Jens Kofod

lande. Dermed fulgte ordet

16.14. En ny uge begyndte i

godt kunne være.

Hvorfor bruges det engelske

med. Ordet bruges også af de

går med, at jeg ankom med

ord pantry (som betyder spise-

godkendende myndigheder,

60 minutters forsinkelse til

kammer) af togpersonalet, når

blandt andet er der forskellige

Skørping. Jeg har længe tænkt

er glad for at høre om din

det skal forklares, hvor salgs-

godkendelser, afhængigt af om

over, at DSB kunne forbedre

interesse for udsmykningen af

vognen er, hvis den ikke kan

området er et pantry eller et

servicen i ventetiden ved at

vores tog. I forbindelse med at

komme igennem toget på

køkken. Jeg skal lade det være

opsætte informationstavler

DSB har minimeret antallet af

grund af for mange stående

usagt, om vi er blevet smittet

inde i Bruuns Galleri (shopping

rygerpladser, har vi ville mar-

passagerer. Kan der ikke findes

at det engelske sprog, men

center nær Århus H), så man

kere ændringerne. Beklagelig-

et mere passende ord på

ordet catering bruges også.

slipper for at gå ud i hallen og

vis er der så blevet klæbet

dansk?

Selvom det ikke er dansk,

tjekke informationer hele

synes jeg nu det er bedre end

tiden. Det bliver til mange

'proviantforsyning'.

ture frem og tilbage på en

Sanne Thorbøll, sektionsleder

eftermiddag, da man nødigt

Tak for din henvendelse. Jeg

ikkerygermærker op et uheldigt sted. Sandsynligvis for at sikre

Tak for din henvendelse.

at passagererne kunne se dem.

Hvis du oversætter ordet pan-

På baggrund af din henvendel-

try ordret, betyder det spise-

se har vi bedt om, at mærker-

kammer eller anretterværelse,

Internet og shopping

jo, at det pludselig ankommer

ne bliver placeret et andet

og ingen af de ord synes vi er

Manuela Brümmer

tidligere end annonceret.

sted, så vores passagerer frem-

egnede i et tog. Da vi indrette-

Jeg er daglig pendler mellem

Måske fordi noget af forsinkel-

over både kan se, om de må

de pantry i IC-3-togene, valgte

Skørping og Århus. Jeg ople-

sen er blevet indhentet under-

ryge og se den udsmykning,

vi en international standard på

ver desværre alt for tit, at der

vejs? Bruuns Galleri må også

der er i togene.

de forskellige elementer. En

er forsinkelser på hjemturen.

have en interesse i opsætning

Sanne Thorbøll, sektionsleder

standard, der svarer til den,

Under normale omstændighe-

af informationstavler, så er

vil misse toget. Det hænder

der jo tid til mere shopping

har i fællesskab med Banedan-

opsat inden for en overskuelig

hos dem. Derudover kunne

mark. Da det er Banedanmark

fremtid. Dit forslag om vente-

DSB lave et venterum med

som ejer skinnenettet og den

rum med internetadgang er

adgang til internettet. Så kun-

tilhørende infrastruktur, og

godt. Jeg har derfor givet det

ne man fordrive tiden med

dermed er ansvarlig for de

videre til den ansvarlige for

arbejde eller andet. Det ville

informationer, som gives både

Århus H. Jeg beklager de gener

jeg altsammen opfatte som

til stationens monitorer og høj-

du har som følge af togforsin-

god service. Måske I ville

talere, kan DSB ikke opstille

kelserne.

opleve, at I fik gladere kun-

skærmen. Jeg har derfor ikke

Sigga Eskildsen, DSB Salg

der?

mulighed for at love, at trafikinformationsskærmen bliver

Tak for din henvendelse. I DSB er vi glade for henvendelser fra vores kunder, da vi bruger dem aktivt, når vi skal vurdere og forbedre kvaliteten på stationerne og i vores tog. Jeg kan oplyse, at det hos DSB også er et ønske at få opsat en trafikinformationsskærm i Bruuns Galleri. DSB har indmeldt det på en prioritetsliste for informationsskærme, som vi

En fem hundrede og trettende gang besluttede en ægte skildpadde, at den ville bygge et meget højt hus. Så kunne den sidde oppe på skorstenen og se ud over hele landet. Det havde den aldrig prøvet. Giraffen ville gerne hjælpe med huset, men først skulle den ægte skildpadde hjælpe giraffen med at grave et dybt hul. Der ville giraffen stå, så kun hovedet stak op. Dét havde giraffen aldrig prøvet.

46

Ud & Se September 2006

I begyndelsen af 2007 udkommer forfatteren Louis Jensens bog ‘Hundrede helt & aldeles firkantede historier’. Ud & Se bringer i år et udvalg af de firkantede fortællinger, hvor alt kan ske på meget få linjer.

STEM PÅ MÅNEDENS ANNONCE – og vind et kamera og en fotoprinter fra Hewlett Packard Se på annoncerne i dette nummer af Ud & Se, og find din favorit. Hvilken af dem er den bedste, den flotteste eller den mest spændende at kigge på? Kun annoncer på en halv side og derover indgår i konkurrencen. Send en sms med din vinder til nummeret 1208, og indgå i lodtrækningen om månedens præmie. I december kan du være med til at kåre Årets Ud & Se-annonce 2006.

PRÆMIER. 2 x digitalkamera og fotoprinter fra HP. Digitalkameraet HP Photosmart R967 har 10 megapixel og et ekstra stort display. Med den

1 måneds flæbende pladderhumanisme Lørdag + søndag For kun 84,-

transportable fotoprinter

Politiken LØRDAG + SØNDAG i 1 måned for 84 kr. Normalpris 168 kr.

Politiken HELE UGEN i 2 måneder for 370 kr. Normalpris 740 kr.

CP404

Send svarkuponen i dag, eller ring 70 21 20 00 www.politiken.dk

BUDAPEST fra 1.800

uanset hvor du er. Samlet

ROM

kr.

Kurbad, Donau og ungarske vine

Tilbudet gælder til 31/10-06 og kun for husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement indenfor de seneste 12 måneder. Efter tilbudsperioden forsætter abonnementet på normale vilkår, til det opsiges. Politiken kontakter fra tid til anden husstande med gode tilbud. I overensstemmelse med gældende lov, kan du frabede dig dette hos Politiken på 70 15 01 01 eller på CPR-kontoret. I Frederiksborg Amt samt postnumrene 2760 Måløv, 2765 Smørum, 2840 Holte, 2850 Nærum, 2942 Skodsborg, 2950 Vedbæk og 3500 Værløse har Politiken og Frederiksborg Amts Avis et samarbejde, der betyder at du vil modtage begge aviser for én avis' pris.

ja tak, giv mig...

du printe dine billeder, værdi per sæt er 4.200 kr.

Spa r 50%

Ring 70 21 20 00

HP Photosmart A612 kan

FARVEL HVERDAG HELLO EUROPE

WARSZAWA

fra

fra

1.910 kr.

Antikken, Michelangelo og Den Spanske Trappe

1.245 kr.

PARIS fra 2.085 kr.

Gallerier, klassiske koncerter og brolagte gader

Montmartre, Notre Dame og Champs-Élysées

WIEN

PRAG fra 1.265 kr.

fra

1.655 kr.

Strauss, wienervals og Sachertorte

Karlsbroen, kultur og Pilsner

AMSTERDAM fra 1.365 kr.

Kanaler, broer og husbåde Pris pr. person når I er 2 der rejser sammen, togrejse t/r (excl. pladsbillet) og 1 overnatning i delt dobbeltværelse.

dsb.dk/rejsebureau eller tlf. 70 13 14 15

SIDE 5 / SMS: ANN 2

WE MADE THIS 2006

SIDE 2 / SMS: ANN 1

SIDE 7 / SMS: ANN 3

SIDE 15 / SMS: ANN 4

SIDE 42 / SMS: ANN 7

SIDE 43 / SMS: ANN 8

CX[ fj kXc\ c`[k fd jb\[\jmXdg f^ jmXdg ` jbi`[k\k% 9Zc Y ga^\Z cn]ZY Zg! Vi bVc\Z [dgbZg [dg

Direkte fra havet til din hoveddør

hkVbe hb^iiZg# 9Zc \dYZ cn]ZY Zg! Vi bVc ^``Z WZ]©kZg k¨gZ hkVbeZZ`heZgi [dg Vi [ gVb e h`^YiZi# =ZaaZg ^``Z ]k^h YZi h^YYZg

Vind gratis levering af frisk fisk i 3 måneder

^ h`g^YiZi# 9Zi hi©ghiZ egdWaZb Zg Z\Zcia^\! Vi YZ ÅZhiZ bZccZh`Zg Zg a^Yi \ZcZgiZ kZY Vi iVaZ db hnbeidbZg ^ jcYZgWj`hZg" cZ d\ YZc haV\h hiZYZg# I^a YZi `Vc k^ `jc h^\Z! Vi bVc [ g ]kZg`Zc hkVbe YZi ZcZ ZaaZg YZi

VED AT TILMELDE DIG NYHEDSMAILEN deltager du i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk fisk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til din hoveddør!

Direkte levering til din hoveddør Vores chauffør leverer pakkerne direkte hjem til din hoveddør. Er du ikke hjemme, så stiller han pakken på et aftalt sted. Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag.

• Levering til hoveddøren

bVc ^``Z iVaZg bZY cd\Zc! YZg ]Vg [dghiVcY e YZc haV\h#

Navn:

www.skagenfood.dk

Send kuponen til

Send e-mail til kundeservice@skagenfood.dk med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).

Skagenfood A/S, Havnepladsen 12, 9900 Frederikshavn Mærk kuverten ’Nyhedsmail’

SIDE 27 / SMS: ANN 5

GZhjaiViZi Zg hk^Z! `a©Z d\

jYÅ Y# D\ YZi ]Vg YZ [¨ggZ"

bZccZh`Zg e VediZ`Zi# 9Zg[dg k^a k^ \ZgcZ b^cYZ db! Vi YZi Zg W YZ ]©Å^\i d\ ]Zchnch[jaYi Vi ]daYZ YZg Wa^kZg Z`heZYZgZi! ^cYi^a YZi Zg Zch Z\Zc ijg# 9Zi `Vc Yj hZak `dbbZ i^a Vi h¨iiZ

eg^h e ! Vi VcYgZ \©g# E VediZ`Zi Zg k^ ^``Z WVc\Z [dg Vi iVaZ db cd\Zi hdb ]Zahi!

b¨cY! YZg Yng`Zg

d\ k^ `Vc d\h \dYi

bZ\Zi hedgi! Zg h¨g"

\©gZ YZi a^Yi Y^h`gZi#

a^\i jYhViiZ! ]kVY

Postnr.:

k¨`hiWZi^c\ZahZg#

a^Yi V[hiVcY i^a h`gVc`Zc d\ YZc!

[dYhkVbe `Vc hb^iiZ

E-mail:

hdb hkVbeZc ]ZYYZg! a^Yi [dg \dYZ

&* V[ WZ[da`c^c\Zc bZY

hiZYZg# BZc [¨ggZ kZY! Vi

Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk fisk til 4 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til min hoveddør!

WV`iZg^ZWVaVcXZ d\ \^kZi XVcY^YV!

[dYhkVbe# 9Z ÅZhiZ V[ YZb Zg

i^a h`g^YiZi · d\ Vi cZide

Ja tak,

Vi Zc eZc^X^aa^c`jg ]Vg k¨aiZi YZc cVijga^\Z

db ^ c¨g`dciV`i bZY VcYgZ

c^c\hgjb d\ YZc haV\h

• 28 forskellige pakker

bZY h`ZYZhkVbe# BVc\Z ]Vg deaZkZi!

hiZ anhi i^a Vi hi d\ g WZ de

YZi ZcZ d\ YZi VcYZi hiZY! ]k^h

hb^iiZ VcYgZ ^ db`a¨Y"

• Fileter uden ben • Opskrifter medfølger – sendes også på e-mail • Grønne kasser med indhold der passer til ugens fiskeopskrift • Spændende ekstra varer der kan leveres fragtfrit • Ingen binding – afmelding senest søndagen inden levering

9Zi [dgbdYZh! Vi b^cYhi ]VakYZaZc V[ VaaZ `k^cYZg e Zi ZaaZg VcYZi i^Yhejc`i ]Vg Y©_Zi

VcYZi hiZY kZY Vi iVaZ db YZi# BZc

b h`Z `aVg dkZg! Vi bVc `Vc

Lækre opskrifter og let tilberedning To dage før du modtager fiskepakken, sender vi dig en email med et aktuelt opskriftforslag. Opskrifterne er lavet af dygtige kokke og byder altid på både lækre og sunde retter, der ikke kræver de store forkundskaber.

^ db`a¨Yc^c\hgjb#

hkVbeZc `Vc WgZYZ h^\ i^a W YZ

;dg Z`hZbeZa ha h db`g^c\

De gode madvaner Vi har gjort det let for dig at få de gode madvaner på bordet. Med en fiskepakke fra Skagenfood.dk får du altid årstidens friske fisk, uden ben, bragt direkte hjem til din hoveddør. Vi har 28 forskellige pakker, hvoraf én af dem med garanti passer lige præcis ind i din families ønsker, smag og behov.

b¨cY! YZg Yng`Zg [dYhkVbe d\ hkVbe ^ h`g^YiZi

YZg _d ]¨c\Zg bZ\Zi \dYi hVbbZc bZY YZ

[©gdbiVaiZ db`a¨Yc^c\h" gjb# BZc cj Zg YZi _d ^``Z WVgZ

BZc Yj `Vc _d

hiVgiZ bZY Vi ]ZciZ kdgZh WgdX]jgZ db hkVbe! ZaaZg Yj `Vc Yng`Z

lll#VediZ`Zi#Y`#

SIDE 29 / SMS: ANN 6

Vinderannoncen fra juli

En sviptur til halv pris Når du krydser Storebælt, kan du igen i år benytte dig af vores særlige tilbud, DSB Orange Endagsbillet.

Med DSB Orange Endagsbillet får du altid rejsen til halv pris. Også pladsbilletten er til halv pris. Du skal bare rejse frem og tilbage samme dag for at kunne benytte tilbuddet, der gælder lige til den 13. august.

En voksen kan endvidere gratis tage to børn med, når de er under 12 år.

På den måde sparer du endnu mere i forhold til normalprisen.

Med DSB Orange Endagsbillet kan du billigt transportere dig på en sviptur - til Tivoli, til H. C Andersens hus, en indkøbstur eller bare en tur ud i det blå.

Du kan købe DSB Orange til alle afgange indtil alle pladser i toget er solgt.

Du kan dog ikke købe rygerplads i forbindelse med rejse på DSB Orange Endagsbillet.

DSB Orange tilbud I perioden frem til den 13. august, hvor du kan købe DSB Orange Endagsbillet, sælger vi ikke DSB Orange Storebælt eller DSB Orange Gruppebillet. Men gå ind på dsb.dk/orange og se de særlige DSB Orange tilbud, som du kan finde til rejser ud i verden.

Klik ind og vælg selv din rejse i DSB Netbutik – også når den er Orange.

Det er lige til og hurtigt. Husk at købe pladsbillet ved samme lejlighed. Den er nemlig et krav i forbindelse med DSB Orange Endagsbillet. Men så er du også sikker på siddeplads.

SIDE 51/ SMS: ANN 10

SIDE 52 / SMS: ANN 11

Vindere fra juli: 1. præmie – 10 billetter med børnemenu: Lene Borup Andersen, Korsør 2. præmie – 2 billetter: Henrik Søegaard Hansen, Frederiksberg, Adrian Bull, Århus C, Jesper Nielsen, Ishøj, Gerda M. Ravnborg Olesen, Snedsted, Mads Saustrup Kristensen, Vanløse, Patrick R. Scheeeper, Nærum, Lave Knud Broch, København K, Tue Maagøe Jakobsen, Valby, Birgit Jørgensen, Fredericia, Betina Gissing Petersen, Slagelse

48

Ud & Se September 2006

SIDE 47/ SMS: ANN 9 Du kan deltage i konkurrencen én gang i døgnet, og det koster 5,00 kroner plus almindelig sms-takst.

Alle mobilkunder kan deltage. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Har du tekniske spørgsmål til konkurrencen, så kontakt Aspiro Danmark A/S på telefon 70 20 89 87.

BLANDT DE RIGTIGE KRYDSORDSLØSNINGER TRÆKKER VI LOD OM: 1. PRÆMIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

su do ku

6 8 4 6 3 8 6 9 3 8 4 5 1 4 5 6 9 3 2 6 9 3 5 2 6 5 2 9 LET 3 4 8 7 2 3 7 2 SVÆR 5 7 5

hotel alexandra ØVRIGE PRÆMIER Harry-dukke

8 4 6 9 1 2 6 9 3 4 8 3 7

DSBrygsæk

Vindere af krydsord 07/2006 Karsten Noe, Århus C

Løsning

Christian Rasmussen, København S Vinder af hotelophold

Navn

I. Rasmussen, Randers

Gade Løsningsord: KOMPONISTNAVNE

Postnummer

By

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. oktober. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 9/2006. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 11/2006.

om lidt 5

-

Fremtidens teknik og tendenser

‘Hvis du og jeg giver hinanden en dollarseddel, vil vi stadig kun have en dollar hver. Men hvis vi hver udveksler en idé, har vi to ideer. Det er essensen af Swarm Technology.’

PETER A. GLOOR, FORFATTER TIL BOGEN SWARM CREATIVITY

REDAKTION ANNA PRAI ILLUSTRATION MICHAEL RYTZ

RENT HUS UDEN SLID Snart kan du slippe for at gøre rent i hjemmet. I hvert fald

GREAT BALLS OF FIRE

hvis det står til forskere fra Institute for Nanoscale Technology i Australien. Her er ingeniør Michael Cortie ved

For første gang nogensinde

at udvikle en teknologi, der ved hjælp af stoffet titanium-

er det lykkedes forskere at

oxid kan gøre toiletbørster, skuresvampe og knofedt over-

lave ildkugler i et laboratori-

flødigt. Blot ved at tænde lyset opløses støvet fra møbler

um. Ildkugler i naturen er et lysfænomen, der opstår, når

og flader i huset. Man sprayer et tyndt lag af titaniumoxid på fx køkkenhylderne, og når lyset tændes, omdannes

lyn rammer vandets overfla-

BA-

støvmolekylerne til kuldioxid og andre luftgasser.

NAN-

de. Forskere ved Max Planck-

popsci.com

KOL-

Instituttet for Plasmafysik i Berlin har skabt svævende

LAPS

plasmakugler. Plasma er den

BanaLæs mere på internettet: dsb.dk/omlidt

fjerde tilstandsform efter is,

nen, der

væske og damp. Ved at for-

udover at

dampe vand i en glastank og

være en

CHOKOLADETYGGEGUMMI Har du nogensinde spist tyggegummi med chokoladesmag?

Nej, vel. Det er, fordi det indtil nu ikke har været muligt at lave. Kakaosmør har aldrig været foreneligt med polymerer, der giver tyggegummiet dets elasticitet. Fedtstoffet i chokolade får simpelthen tyggegummiet til at falde fra hinanden.

Men den amerikanske chokoladefabrik, O’Lala Foods, har ved hjælp af nanoteknologi fundet en løsning. Nanoteknologi handler om at kunne styre verden helt ned på det atomare niveau, på det, der kaldes nanoskalaen. Teknologien giver mulighed for at give alverdens materiale nye funktioner. Og ved at putte nanokrystaller i tyggegummiet ændres dets form, så chokoladetyggegummiet bliver elastisk.

Tyggegummiet Choco’la kan allerede nu købes i Amerika. olalafoods.com

sætte yderligere 5.000 volt

populær frugt

til skabte de en plasmakugle,

også er verdens

der svævede i et halvt

fjerdestørste

sekund. Forskningen kan

eksportvare, er i

bruges til udvikle et kraft-

fare. Stort set alle

værk, der skaber energi ved at afbrænde enorme plasma-

banansorter stam-

kugler af brint. ipp.mpg.de

mer oprindeligt fra den indiske vilde bananvariant Cavendish, og de banansorter er nu

truet af sygdomme og svampeangreb. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, er derfor gået i gang med at udvikle en ny banansort, der er resistent over for sygdom og svamp. newscientist.com

50

Ud & Se September 2006