UD & SE - Passagermagasin - August 2007 - DSB

UFFE ELLEMANN-JENSEN

’Danskerne er slet ikke så gadekærsagtige. De er faktisk udadvendte, men skjuler det’

AUGUST 2007

Rejs med hjerte, hjerne og holdning Delhi Agra

Jaipur

Gwalior Ranthambore

INDIEN

Tilbud til læserne

Indien – Imperiets Juvel Paladser, templer og tigre 9 dage med dansk rejseleder Vi har sammensat en rejse, der viser nogle af Indiens mest dragende facetter. I det nordvestlige hjørne af Indien danner byerne Delhi, Jaipur og Agra en historisk og kulturel trekant.

En eventyrlig verden af gamle forter, sydende basarer, smukke paladser og små intime landsbyer, hvor befolkningen stadig lever på kanten af en anden tidsalder.

På denne rejse har vi yderligere indlagt et besøg i Ramthambore National Park, hvor vi har en god chance for at opleve den indiske tiger.

Derudover lægger vi også vejen forbi Gwalior, der byder på et af Nordindiens største og mest velbevarede fortkomplekser. Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme det berømte Taj Mahal i Agra.

Under hele rejsen bor vi på komfortable hoteller. Helpension er inkluderet på hele rejsen, og transporten foregår med rummelig bus med aircondition. Rejsen ledes af en meget indienskyndig dansk rejseleder.

Dag 1 Afrejse til Indien Dag 2 Til Jaipur og på Jaipur City Dag 3 Besøg på Amber Fort og på opdagelse i basaren Dag 4 Til Ranthambore, på udkig efter den indiske tiger Dag 5 Ranthambore og videre til Gwalior Dag 6 Besøg på fortet og til Agra Dag 7 Rundtur til det verdensberømte Taj Mahal og det Røde Fort. Mulighed for shopping Dag 8 Til Delhi. Afskedsmiddag og derefter hjemrejse Dag 9 Hjemkomst til København

Prisen inkluderer • Dansk rejseleder • Fly København - New Delhi t/r • Alle skatter og afgifter • Al nødvendig lokal transport • Indkvartering jf. program i delt dobbeltværelse (enkeltværelse mod tillæg) • Helpension, dog uden drikkevarer • Informationsmøde ved ankomst • Indiske lokalguider lÄ 4CÇTFSROQNFQ@L LDC @KKD TCÇTFSDQ NF entréer.

Afrejse d. 31/1 2008

Kr. 9.990,Begrænset antal pladser Oplys rejsekode US31 Se billeder, video, udførligt program og bestil rejsen på www.albatros-travel.dk/indien

www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 00 00

Indhold

04 08 18 30 32 38 44 46 52 56 60 62 64 66

AU G U S T 2 0 07

Om DSB Indesp¾rret fotoserie af Kristian Sæderup

18

Uffes udsigt Uffe Ellemann-Jensen-interview I eksil Mehmet Ozan om livet Siciliansk miks Portræt af en ø Tonen i talen Hvad de folkevalgte dog siger ProÞl Mød Dj Ned Flanders Den drilagtige barber Historien om Bertrand Russell og en barber med problemer Novellette Jesper Wung-Sung skriver om en dyster køretur L¾serbreve B¿rnesider Robotterne kommer

HØNSETYV OG STATSMAND En samtale med Uffe Ellemann-Jensen om udsyn kontra isolation, mod og overmod – og livet efter magtens rus.

Krydsord Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klumme Om at rejse

HORSENS STATSFÆNGSEL, 2006 Tomme celler, krøllede lagner, nøgne damer på væggen, stille desperation.

Fotografier fra Horsens Statsfængsel, taget i dagene efter at det blev nedlagt.

08

HOV – DER ER EN KLUMME Klummen er tilbage. Den skrives på skift af digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen.

66

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding.

Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾rer Henrik Nordskilde og Louise Mousten Vestergaard, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 190.196 stk. (Dansk Oplagskontrol).

ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000. Artikelforslag: dsb. dk/artikelforslag. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb. dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Uffe Ellemann-Jensen fotograferet i Hellerup af Nicky Bonne.

om DSB

Stille DSB 1Õ

InterCity- og InterCityLyntog

På DSB 1’ vil nogen bruge

– også uden pladsbillet.

togturen på fx at tale i tele-

Samtidig kan billetten nu

fon eller tale med kollegaen

bruges til en valgfri afgang

overfor. Andre vil hellere

på den valgte rejsedag og

have ro til at planlægge et

kan refunderes indtil et døgn

møde, slappe lidt af eller

før afgang. For at sikre sig

måske læse en bog. Derfor

mod misbrug i form af at

har DSB nu opdelt DSB 1’

samme billet benyttes af

i to zoner, en samtalezone

flere passagerer på forskel-

og en stillezone. Allerede

lige afgange skal kunden ved

inden man stiger på toget,

købet nu oplyse en firecifret

kan man vælge, hvor man

talkode, fx de sidste fire

vil sidde. De to zoner bliver

cifre af kortnummeret på et

angivet i togets display og

dankort, kørekort eller pas.

kan fordeles efter behov og

DSBs personale i toget kan

efterspørgsel.

ved hjælp af deres bærbare terminaler kontrollere bil-

TrainsurÞng.dk

lettens gyldighed ved at

Trainsurfing, det at kravle op

sammenligne talkoden på

på taget eller siden af et kø-

billetten med cifrene på det

rende tog, er en livsfarlig og

id-kort, som kunden har

ulovlig dille, der har bredt

valgt at bruge i forbindelse

sig blandt nogle unge her-

med købet.

hjemme. En ny hjemmeside

dsb.dk

går nu aktivt ind i kampen for at stoppe fænomenet.

Ny S-togs-plan

Hittegods

Siden indeholder faktuelle

Søndag 23. september 2007 træder en ny køreplan for S-tog i kraft. Det betyder en ny og

Har du glemt din taske

oplysninger om trainsurfing

enklere linjestruktur og flere tog på en række stationer. Der indføres 10-minutters-drift i

eller andre genstande i

og forsøger samtidig at

dagtimerne på linjerne A, B og C. Togene standser på alle stationer. På de lange strækninger

toget eller på stationen, kan

oplyse trainsurfere om de

suppleres 10-minuttersdriften med hurtige gennemkørende tog. Linje E kører hvert 10. minut

du oprette en elektronisk

voldsomme konsekvenser,

i dagtimerne og linje H hvert 20. minut. Hele køreplanen kan ses på dsb.dk/s-tog og hentes

efterlysning. På den måde

deres handlinger har, ikke

på alle stationer.

kan du springe telefonkøen

bare for dem selv, men også

over, og samtidig sikrer du

for familie og venner og for

en helt præcis beskrivelse af de ting, du har mistet.

personale og passagerer. ens fag eller område bliver

Danmark, men nu har DSB

forsinkelsen force majeure,

Du vil efterfølgende mod-

slået op. På siden kan man

og Skånetrafikken også

eller selskaberne på forhånd

tage en e-mail, hvis DSBs

Job i DSB

også læse meget mere om

indført rejsetidsgaranti for

har informeret om planlagte

system sporer en genstand

DSB søger hele tiden nye

personalepolitik og værdier

pendlere med Øresundskort.

ændringer. Med indførelsen

blandt alle fundne og

medarbejdere, og nu er

i DSB.

Garantien gælder ved forsin-

af rejsetidsgarantien stiger

indleverede genstande, der

jobportalen på internettet

dsb.dk/job

kelser på over 25 minutter,

tillægget samtidig ved køb

svarer til din beskrivelse.

og kompensationen er en

af billet i Øresundstog fra 40

Hittegods fundet i DSBs tog

til 80 kroner.

og stationer kan afleveres

trainsurfing.dk

opdateret, så det er blevet lettere at finde ledige job i

Garanti p ¯resund

ekstra rejsedag på samme

DSB, der matcher ens ønsker

Hidtil har det ikke været mu-

strækning som kundens Øre-

til jobtype og placering i lan-

ligt at opnå rejsetidsgaranti,

sundskort gælder til. Garan-

Print selv

særligt værdifulde smykker

det. Man kan også få besked

hvis man ikke har et dansk

tien gælder ikke, når DSB og

Print-selv-billetter kan nu

og lignende afleveres straks

via e-mail, hvis job inden for

cpr-nummer eller er bosat i

Skånetrafikken kan tilskrive

benyttes i både regional-

til politiet.

til DSB. Penge, værdipapirer,

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år.

Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

DSB WildCard gør noget ved dig Få en rå rabat på dine togrejser plus en masse funky fordele. Køb kortet på nærmeste DSB Station eller på dsb.dk/wildcard.

Nu i kan alle, der er over 25 år og modtager SU, også få et DSB WildCard.

Se dsb.dk/wildcard

6

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 7

Fra Københavns Hovedbanegård til CPH Airport på 12 min.

– og videre ud i verden Berlin

Stockholm

Moskva

London Budapest Athen

Bruxelles Tokyo

Beijing

Las Vegas

Bangkok Paris

Cape Town Rom

Mallorca

Ta’ toget fra Københavns Hovedbanegård direkte til check-in. Vi kører hele tiden. Tjek dsb.dk

.

.

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

indespærret

Horsens Statsf¾ngsel,

efter r 2006

FÆNGSEL. Frihedsberøvelse. Forbrydere bag porte og pigtråd. Klok-klok-klok. Den rungende lyd af skridt i lange gange. Klak-klak-klak. Døre til celler, som smækkes i. At straffe med fængsel blev udbredt i Danmark i 1600-tallet.

I 1853 blev Horsens Statsfængsel indviet. Siden har de tykke mure omkring Slottet, som stedet kaldes i folkemunde, set lidt af hvert. Den sidste danske henrettelse for forbrydelser begået i fredstid fandt fx sted i gården i Horsens Statsfængsel i 1892. Her blev brandstifteren Jens Nielsen slået ihjel ved halshugning med skarpretterøkse. Efter anden verdenskrig afsonede den ledende nazist, rigsbefuldmægtigede Werner Best, sin straf i Horsens – han blev benådet og udvist af Danmark i 1951. Fra 1955-1973 lagde fængslet celler til psykisk syge kriminelle, der var idømt forvaring eller såkaldt psykopatfængsel. Horsens Statsfængsel lukkede i efteråret sidste år, da et nyt topsikret fængsel på Enner Mark uden for Horsens slog dørene op – og i. Fængsel kan i dag idømmes i op til 16 år eller på livstid. I dagene efter, at alle indsatte og ansatte var overført til det nye statsfængsel, besøgte fotograf Kristian Sæderup det gamle fængsel i Horsens: Larm fra tomme celler, krøllede lagner, udklip fra pornoblade, en fornemmelse af stille desperation. Et usentimentalt vidnesbyrd om levet liv blandt kriminelle i en by i provinsen. I dag arbejder Horsens Kommune på at omdanne bygningen til en oplevelsespark kaldet World of Crime. e

BES¯GSRUM, STUEPLAN. Indsatte har mulighed for at f bes¿g af k¾rester og koner, b¿rn og bekendte. M¿derne foreg r i rum som dette.

10

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

GYMNASTIKSALEN. En basketball, som slÂŒr mod gulvet. Knirkende gummisko. Sved. Kamp. Det ligner folkeskolen. Der er alvoren til forskel.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se 11

ISOLATIONSAFDELINGEN. Danmark ligger h¿jt p listen over lande, som hyppigst isolerer fanger. En fange i isolation kan holdes adskilt fra andre fanger i op til 23 timer i d¿gnet. Nogle fanger v¾lger frivilligt at g i isolation for at beskytte sig selv i f¾ngslet.

12

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

SIKRINGSCELLE. Den indsatte kan Þkseres med b¾lte og remme til h¾nder og f¿dder. Cellen bruges til at afv¾rge truende vold eller forhindre s kaldt selvbeskadigelse. Ved Þksering skal l¾ge tilkaldes, og der skal v¾re fast vagt i lokalet.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se 13

OPHOLDSRUM, SNEDKERIET. P f¾ngslets v¾rksteder laves ofte st¿rre opgaver for is¾r offentlige virksomheder, fx pakning af tryksager.

Fangerne kan ogs hj¾lpe med vedligeholdelse og mindre istands¾ttelser i f¾ngslet.

14

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

OPHOLDSRUM, 3. VEST. N¾tter i celler, aftener med fri bev¾gelse rundt i f¾ngslets afdelinger, dage i f¾ngslets v¾rksteder.

Opholdsrummets v¾g lokker med l¿fter om fjerne destinationer og salt vind i ansigtet.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se 15

CELLER, 2. VEST. Numrene er 277 og 279. Hver pΠ6,3 kvadratmeter, uden rindende vand og med smΠvinduer. Udenfor vajer palmerne i vinden.

16

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

G RDEN. En time om dagen. G rdtur. Fra den ene ende til den anden. Rundt om g rden l¿ber en seks meter h¿j ringmur med pigtr d foroven.

TEK ST THOMAS L AURITZEN FOTO NICKY BONNE / SUMO

Cigaren pulsede af selvsikkerhed, øjnene lynede, og de rappe replikker delte vandene. Sådan var Uffe Ellemann-Jensen, mens han i årtier dominerede dansk politik og svang sig rundt i verden. Fra rumænsk hønsetyv til statsmand var Uffe en urkraft. Manden, danskerne elskede eller elskede at hade.

Men stjernestunderne undslap ham i sidste øjeblik. Han blev ikke statsminister eller NATO-chef. Det reddede hans liv, siger han i dag. En samtale om udsyn kontra isolation, mod og overmod – og kunsten at overleve magtens altædende rus

YTÅRSAFTEN 1989 åbnede en ny verden sig. Få måneder før var Jerntæppet faldet med et brag, og på resterne af Muren i Berlin festede øst og vest med fyrværkeri og champagne. På Rigshospitalet i København lå en mand, der havde gjort det til en af de vigtigste ting i sit liv at få den mur revet ned. En handlingens mand, en politisk ildsjæl, der ikke kunne udholde frygtsomhed, isolation eller afhængighed af andre. Men hans hals var brækket. Han lå som lammet på ryggen med et spejl spændt fast foran ansigtet, så han kunne se historien udspille sig i fjernsynet. Den mand var Danmarks udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, og han kunne næsten ikke tro sit eget absurde uheld.

– Jeg glemmer aldrig … at kigge på det spejl der, og ikke måtte … ikke måtte dreje hovedet. Det var en surrealistisk oplevelse. At jeg skulle se lige præcis det øjeblik på den måde. Spejlvendt! Øst blev til vest.

Den daværende minister og formand for Venstre havde pådraget sig en diskusprolaps, og under operationen var hans hals brækket. Det var så alvorligt, at han fik skruet et stativ fast til kraniet, som bagefter blev afløst af en halskrave, han gik med i et halvt år. Sådan en omgang kunne nok have fået de fleste normale mennesker til at tage den med ro. Men ikke Uffe, søn af Edith Ellemann og politisk redaktør og folketingsmedlem Jens Peter Jensen, der blev kaldt Døgnbrænderen på grund af sin utrættelighed. Ikke Uffe, den tidligere tv-journalist, chefredaktør og nu hele Danmarks flabede verdensmand, elsket og hadet over det ganske land for årtiers politisk himmelflugt. Ingen skulle få ham ned med nakken. Bogstaveligt talt. Allerede halvanden måned efter kørte han til Berlin med sin ministersekretær i bil, fordi lægerne forbød ham at flyve. Uffe Ellemann-Jensen blev halet op på Muren med stok, krave og knagende halshvirvler.

– Det var jo fuldstændig sindssygt, siger han i dag med selvbebrejdelse i blikket. Som en knægt, der godt ved, at han ikke skulle have kravlet helt op på de tyndeste grene i pæretræet. Men så klukker han på den der udødelige Uffe-facon, humf-humf-humf, med munden lidt lukket, som om han lige har fortalt en rigtig sviner.

Det var jo farligt for dig. Hvorfor skulle du derop på den mur?

– Nu var de endelig ved at rive den ned. Så ville jeg fandeme op og bestige den. Jeg har stadig de der klodser liggende, som vi stod og bankede af der og tog med hjem. Det var jo en fantastisk oplevelse. Hele den tid der, hvor det skete. Han inhalerer drømmende med næsen, som om han dufter til en af de havannacigarer, han ikke må ryge længere.

– Det var virkelig ... det var stjernestunden.

Historien om Muren og sengen på Rigshospitalet indeholder mange glimt af den politiker, Uffe Ellemann-Jensen var, og det menneske, han stadig er. Den ukuelige, fandenivoldske udlængsel, den sorte humor og det stærke engagement for Central- og Østeuropa. Men også de store øjeblikke, der trods en imponerende karriere syntes at smuldre mellem hans fingre. Og de skader, man bærer med sig resten af livet sammen med minderne.

20

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Uffe Ellemann-Jensen blev aldrig statsminister, selvom han var så tæt på, som man kan komme. Han blev heller aldrig øverste chef for NATO, selvom han var næsten lige så tæt på det. I stedet forlod han i 2001 politik for at leve et andet liv. Der var langt ned fra toppen, både fysisk og psykisk, og Uffe ’faldt ned med brag’, som han selv ganske usentimentalt udtrykker det.

I modsætning til så mange andre tidligere toppolitikere er han imidlertid ikke blevet glemt. Han er blevet kaldt alt fra rumænsk hønsetyv til statsmand, men danskerne er stadig på fornavn med Uffe. Han lever

som et fænomen i vores bevidsthed. Når han blander sig, som i sagen om Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer, så bliver der spidset ører, og den gamle blanding af viden, moraliseren og frækhed kan fortsat dele vandene: – Der er endda folk, der tror, at jeg er omvendt til islam. Haharh!

Sådan en gammel, nationalistisk grundtvigianer som mig. Tænk bare.

Det kan jeg godt afvise.

Uffe Ellemann-Jensen er fyldt med vibrerende paradokser, og han har livskraftige og velformulerede holdninger til både Danmark og

hele verden omkring os. Måske er det derfor, han er så svær at slippe.

Han tør godt tale om sine fejltagelser, som dengang han brusede frem og postulerede, at danskerne ville sige ’ja tak’ til Maastricht-traktaten og bagefter stod tilbage ’som den lille mand, der bliver løbet over ende i en Asterix-film’. Eller de uretfærdige myter, som den om den selvtilfredse hybris ’Den er hjemme!’ på forsiden af Ekstra Bladet på hans sidste valgdag i 1998.

– Det har jeg aldrig sagt. Så åndssvag er jeg sgu da ikke.

Det tidligere politiske rovdyr er endda blevet afklaret nok til at A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

21

fortælle om det paradoks, der måske er det dybeste for en mand som ham: At det ikke var alt det, han vandt, der reddede hans liv og lykke – men det, han tabte. Det, der gav ham lov at leve videre.

Man skal ud – og hjem igen Alice Vestergaards navn står øverst på den lille, vejrbidte messingplade. Luften bærer en duft af bejdset træ og et løfte om, at regnbygerne snart vil rulle ind fra Øresund. Buskene skjuler næsten huset og omkranser den lille blinde vej, der munder ud i strand, her er hybenroser og mågeskrig.

Det er også hustruen Alice, der åbner døren, sammen med hunden Oscar, en lille ruhåret og ivrig størrelse, som elsker at få gæster. Det virker, som om husets andre beboere har det ligesom Oscar. Alice er afslappet klædt i cowboybukser, hun er lige kommet hjem fra en rejse til Lissabon sammen med sin mand, og der er en stemning af sommerhus. Stedet er dejligt, men rækkehuset virker milevidt fra de påstande om Venstreformandens prangende liebhavervilla i Hellerup, som daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen brugte imod ham under den skæbnesvangre valgkamp i 1998. ’UEJ’ fortæller initialerne på den himmelblå skjortes brystlomme, som om nogen kunne være i tvivl: Uffe Ellemann-Jensen.

– Prøv og se, jeg elsker den her udsigt, er det ikke fantastisk? siger han og slår ud mod vinduernes panorama af havet. Ved første øjekast 22

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

ligner han sig selv, bare i en lidt mere gråhåret version. Det eneste, der mangler, er en af de 150 ’superlækre piber’, som han var nødt til at lægge op på loftet i en kuffert for tre år siden. Eller en af havanneserne inde fra chatollet, som han snuser til og lader knitre himmelsk mellem fingrene – hvorefter han lægger dem tilbage igen.

– Jeg fik at vide, at det ikke var så smart for hjertet. Men det er kun en pause, bilder jeg mig selv ind.

En af de ting, der adskiller Uffe Ellemann-Jensen fra næsten alle andre danske politikere – måske lige med undtagelse af hans mangeårige socialdemokratiske yndlingsrival Svend Auken – er hans sanselighed.

Evnen til noget så udansk som at udtrykke både nydelse og afsky uden blusel. Ting er ikke udmærkede eller utilfredsstillende, de bevæger sig fra det ’lækre’ og ’hammerskægge’ til det ’frygtelige’ eller ’dybt åndssvage’. Der går da heller ikke mange minutter, før han nonchalant får demonstreret adelsmærkerne: Skarphed, frækhed og den uimodståelige lyst til rappe replikskifter Først gør han opmærksom på en fejlagtig formulering i en af mine artikler, han har læst. Så er jeg ligesom sat på plads. Da jeg under fumlen med båndoptageren fortæller om engang, hvor jeg interviewede hans radikale efterfølger som udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, uden at få noget på båndet, er han lynhurtig: – Er du sikker på, det var et teknisk problem? Og så åbner han selv interviewet med en slaglinje skræddersyet til lejligheden.

– Ud & Se, det er noget, jeg har i blodet. Det har jeg altid haft. Jeg

Manden og horisonten. Det siges, at en del b¿rn f¿dt i de baltiske lande efter l¿srivelsen fra Sovjet er opkaldt efter Uffe.

Du har ret til at sige, hvad du vil. Du har ikke pligt til det.

elsker at komme ud og se. I hele mit voksne liv har jeg været dybt engageret i, hvad der sker i verden omkring os. Jeg er nysgerrig. Men samtidig så er jeg jo ærkekernedansker, grænsende til at være nationalist. Det er den der sjove blanding af at være internationalist og dansk nationalist, som selvfølgelig altid vil være et spændingsfelt. For hvor holder den ene op, og hvor begynder den anden? Jeg elsker at komme ud og se, og jeg elsker at komme hjem igen.

– Så da jeg holdt op med at være i politik, var det en brat afslutning.

Det skete over en uges tid. Men da jeg sent en aftenstund i marts 1998 måtte erkende, at jeg havde tabt valget, da havde jeg på forhånd truffet den afgørelse, at så skulle jeg se at komme ud af politik på en pæn måde. Så var min tid forbi.

Hvorfor var det så indlysende?

– Jeg havde på det tidspunkt været partileder i 14 år. Jeg havde været minister i næsten 11 år. Og jeg var simpelthen ved at være slidt ned både psykisk og fysisk. Jeg tror endda ikke, at jeg havde overlevet, hvis jeg var fortsat på den måde.

Hvordan mener du ’overlevet’ – rent fysisk?

– Rent fysisk. Det slider at være minister i så mange år, og specielt i de år. Og det slider at være partileder. Jeg var virkelig slidt mere ned, end man formentlig kunne se på mig. Og jeg mente også, at jeg ikke længere havde de rigtige kræfter i mig. Hvis du ikke har viljen til magt mere, så skal du til at komme ud af politik. Og når du er kommet så højt op i toppen, som jeg var, så er der ikke noget med at træde et par skridt tilbage. Det var enten eller.

noget rigtig farligt og ubehageligt og at skulle gemme os, være under pres – så se, hvor vi er i dag. Et velstående, stabilt land, som er en aktiv deltager i verden. Det var aldrig lykkedes, hvis vi skulle være blevet ved med at være i et delt Europa, låst ude i hjørnet.

Det var netop i begyndelsen af 1990erne, at Uffe Ellemann-Jensens storhedstid burde have ligget. Jerntæppet var væk, de tidligere Warszawa-pagt-lande søgte om optagelse i EU og NATO, og Danmark stod for at overtage formandskabet for Den Europæiske Union. Men sådan skulle det ikke gå. Først led den eurofile udenrigsminister et alvorligt personligt nederlag, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i sommeren 1992. Og da han var ved at komme oven på igen – blandt andet med sin berømte one-liner efter EM i fodbold – ’If you can’t join them, beat them’ – kom Tamilrapporten, som fik statsminister Poul Schlüter til at smide håndklædet i ringen. Uffe Ellemann-Jensen nåede kun at være EU-formand i nogle få uger. Det faldt ikke i hans lod at gennemføre den udvidelse mod øst, som i dag er fuldbyrdet med i alt 27 medlemslande, fra Estland i nord til Rumænien og Bulgarien i syd.

Men det forhindrer ham ikke i at forsvare udvidelsen som ’det lykkeligste, der nogensinde er sket for Europa’. Østeuropæernes tabte frihed var en ubærlig uretfærdighed for ham. Som han engang har konstateret det, så ligger der ’en uendelig smerte i den polske filosof Stanislaw Jerzy Lecs ord om, at man nok kan forstå budskabet adgang forbudt, men at det værste budskab dog er udgang forbudt’. Uffe EllemannJensen advarer derfor i dag imod en stigende frygtsomhed, der kan få Europa til at lukke sig inde igen.

– Politikerne har været for dårlige til at sælge budskabet om, hvilken gevaldig succes for os alle sammen, det har været. For hvem er det, der virkelig har sparket gang i den lidt sløve gamle europæiske økonomi?

Det er knageme da de nye medlemslande. Min bekymring er, at den der overdrevene frygtsomhed og manglende forståelse er ved at lukke døren i for dem, der har brug for at have os i EU som et fyrtårn.

Han mener, at lande som Ukraine, Moldova og også det muslimske Tyrkiet har brug for en dag at kunne blive medlemmer af EU. – De lande hører med til Europa, men de er blevet kastet ud i dybe kriser, som i høj grad har med at gøre, at der pludselig blev stået på bremsen fra EU. Tyrkiet har vi lovet medlemskab helt tilbage i 1960erne. Nu flytter vi igen målstolperne, og så starter den indre krise.

Jeg hører godt de folk, der siger, at Tyrkiet ikke er et europæisk land, fordi de er muslimer. Jamen for pokker: Tyrkiet har med en islamisk regering i de sidste tre-fire år gennemført reformer, man ikke har set magen til siden skabelsen af den tyrkiske republik. Det er da utroligt spændende, hvis et land med en muslimsk befolkning kan udvikle et vestligt demokrati. Det ville være tegn på, at nogle ting går i den rigtige retning her i verden.

Det virker, som om de europæiske regeringer er bange for at gå videre. Er det en frygt, der kommer fra befolkningerne?

Det europæiske fyrtårn Det med at blive slidt ned af magten, vender vi først tilbage til meget senere i samtalen. Uffe Ellemann-Jensen virker alt andet end nedslidt denne sommerfredag i huset ved havet. Han sidder stadig i alskens bestyrelser både i Danmark (fx Det Kongelige Teater) og i udlandet – blandt andet i nogle af A.P. Møller - Mærsk Gruppens selskaber og i det internationale nyhedsbureau Reuters og tænketanken International Crisis Group. Han rejser endnu verden tynd, men nu er det frivilligt, ’og Alice er med, så det er noget helt andet’. At tale med den gamle udenrigsminister er stadig som at begive sig ud på en mental rejse.

Hjertebarnet er Central- og Østeuropa, ikke mindst de baltiske lande, som han stadig er meget involveret i via organisationen Baltic Development Forum, grundlagt af Uffe Ellemann selv tilbage i 1998.

Har det baltiske engagement og helingen af Europa, været det vigtigste i dit politiske liv?

– Ja. Tænk på, at jeg var udenrigsminister i den sidste og sureste del af den kolde krig. Men så nåede jeg jo samtidig at opleve, da det hele pludselig vendte. Det at se den lykkelige afslutning på den kolde krig, det er simpelthen det største, jeg har oplevet i mit politiske liv. Og det har betydet så uendelig meget for Danmark. Fra at ligge på kanten af

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

23

Skal man, sΠskal man.

Hunden, der letter ben, hedder Oscar.

24

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Hvis man vil i dialog med nogen, begynder man da ikke med at sparke dem over skinnebenet.

– Det er det vel. Frygtsomheden skyldes i høj grad uvidenhed om, hvad der foregår. Og når vi kommer til Tyrkiet, så ryger vi over i frygtsomheden over for islam.

Profeten og præsterne Balladen om Morgenavisen Jyllands-Postens karikaturer af profeten Muhammed bragte Uffe Ellemann-Jensen frem i rampelyset igen. Få dage efter offentliggørelsen af tegningerne var han en af de første til at angribe avisen. Det har han ikke fortrudt.

– Selvfølgelig havde de da ret til at gøre det, der er jo ytringsfrihed her i landet. Men om ytringsfriheden sagde min gamle far altid ’den betyder, at du har ret til at sige, hvad du vil. Den betyder ikke, at du har pligt til at sige det’. Friheden til at genere andre mennesker og trampe på deres religiøse følelser betyder jo ikke, at man absolut skal gøre det. Det var fuldstændig meningsløst, det Jyllands-Posten gjorde.

Jeg mener, at de hånede et svagt mindretal i Danmark. Og det går altså imod min opdragelse.

Synes du, at Fogh kunne have gjort noget anderledes?

– Nej. Selvfølgelig skal han ikke undskylde, hvad en avis laver. Jeg har været ude efter avisen – og så den udbredte danske holdning, at ’vi har vel nok ret til at gøre det her’. Jeg mener, at vi slet ikke har forstået, hvordan resten af verden egentlig opfatter det.

Du har jo altid selv sagt, hvad du ville, også når du trådte folk over tæerne. Hvad er der så galt i det, Jyllands-Posten gjorde?

– Jo, men jeg siger det ikke for at træde nogen over tæerne. Uanset hvordan Jyllands-Posten prøver at løbe fra det, så står det klart, at de gjorde det for at demonstrere, at hån, spot og latterliggørelse er noget, alle skal finde sig i – også muslimer. Og hvad pokker er meningen med det? Jeg har absolut aldrig været sart. Jeg kan både give og tage i en offentlig debat. Men jeg har aldrig trampet på folks religiøse følelser, sådan som man gjorde her. Det er en grænse for mig. Hvis man vil i dialog med nogen, så begynder man da ikke med at sparke dem over skinnebenet og sige ’nu skal du lige mærke, hvad jeg har lov til’.

Uffe Ellemann-Jensen er altid meget forsigtig med at sige noget, der på nogen måde kunne opfattes som en kritik af hans efterfølger. Derfor vil han heller ikke blande sig i statsministerens samarbejde med Dansk Folkeparti. Sådan er politik.

– Men det er da fuldstændig rigtigt, at jeg aldrig har brudt mig om det menneskesyn, som det parti bygger på, siger han.

– Søren Krarup har da lov til at sammenligne Koranen med ’Mein Kampf’. Ingen tvivl om det. Men derfor behøver han jo altså ikke gøre det. Og når han gør det med en tydelig provokatorisk hensigt, hvem gavner han så? Præcis ligesom med karikaturtegningerne, så kommer det til at gavne de kredse inden for islam, som vi ikke ønsker at styrke.

Dem, der vil skabe kløfter. I en verden som den, vi lever i nu, med så store konfliktmuligheder, der skal man bestræbe sig på at benytte vores frihedsrettigheder til at undgå konflikter – ikke til at skabe dem.

Det lyder, som om du synes, at der er noget skævt eller skingert i den

måde, hvorpå vi diskuterer de her ting – vores værdier – i Danmark?

– Hvis vi diskuterer værdier som noget eksklusivt i stedet for noget inklusivt, så er der fare for, at vi bruger værdier til at sætte grænser for andre. Jeg mener heller ikke, at man skal antage andres værdier og normer. Men man skal have åbenhed over for, at andre måske har nogle helt andre værdisæt end en selv.

Uffe Ellemann-Jensen har fulgt debatten om værdier nøje. Også al den snak om ’sammenhængskraften’ i det danske samfund. Men han mener, at der en tendens til at gribe det bagvendt an.

– Det her er dybt, dybt væsentligt for, hvordan Danmark hænger sammen. Sammenhængskraft må ikke bruges til at isolere os. Vi skal vise respekt og hensyn – også over for de nye danskere. Tænk, hvis man i stedet brugte sin frihed til at kæmpe for, at andre kan få lignende frihedsrettigheder. Man skal i stedet skabe debat om nogle af de virkelig vigtige, ømme problemer. Fx behandlingen af kvinder og kvinders

rettigheder. Der er noget at diskutere. Eller menneskeret, kamp

OM UFFE ELLEMANN-JENSEN F¿dt i 1941 i Haarby. S¿n af Edith Ellemann og Jens Peter Jensen. Uffe Ellemann-Jensen var i de unge r noget s eksotisk som sekret¾r i K¿dindustriens Fabrikantforening og reserveofÞcer i Forsvarets Efterretningstjeneste, men det var som journalist p Berlingske Aftenavis, leder af erhvervsredaktionen samme sted og derefter ¿konomisk-politisk medarbejder i DR-monopolets aktualitetsafdeling, at han f¿rste gang br¾ndte igennem til offentligheden.

Senere, midt i 1970erne, var han ansvarshavende chefredakt¿r p B¿rsen. I 1977 blev han valgt ind i Folketinget for Venstre. Han var udenrigsminister fra 1982 til 1993. Han var formand for partiet Venstre fra 1984, gik m lrettet efter statsministerposten, men tabte den p gulvet. Han gik af som formand umiddelbart efter og forlod Folketinget i november 2001.

Uffe Ellemann-Jensen har skrevet en stribe b¿ger om lystÞskeri, politik og samfundsforhold, is¾r om EU, haft poster i et utal af bestyrelser og modtaget diverse h¾dersbevisninger, senest Publicistprisen i 2006. I dag er han pensionist Ð og dog. Da dette interview skulle planl¾gges, meddelte Uffe Ellemann-Jensen, at han skam gerne ville deltage, men at hans kalender i den kommende tid var fyldt op, idet han planlagde rejser til Portugal, Skotland, Estland, Tyskland og Norge.

Han er gift med journalist Alice Vestergaard. De har tilsammen Þre b¿rn og syv b¿rneb¿rn.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

25

Uffe Ellemann-Jensen som et rig. S¿n af ÔD¿gnbr¾nderenÕ, journalist og folketingsmedlem Jens Peter Jensen (V).

mod tortur. Den slags er værd at kæmpe for. Hvor var det sørgeligt, at det hele kom til at handle om de tegninger. Et land som Danmark med vore stolte frihedstraditioner, vi har et ansvar. Vi skal tænke os grundigt om, når vi bruger vores rettigheder. Jeg tror, at det store, sunde og fornuftige flertal af danskere er enige i det her. Danskerne er fornuftige.

Det er vel også vigtigt, at indvandrerne forstår vores ytringsfrihed?

– Ja, selvfølgelig. Men det får du dem ikke til at forstå ved at sparke til dem. Det får du dem til at forstå ved at diskutere nogle af de emner, som er væsentlige og relevante i det danske samfund.

Forfatter og ordjonglør er Uffe Ellemann også, og han har altid godt kunnet lide at finde på nye ord. Han har opfundet en betegnelse for folk, der er som Dansk Folkepartis ’to frygtsomme præstefætre’, Søren Krarup og Jesper Langballe. Han kalder dem mimosaurer: – Det er en metamorfose mellem en mimose og en dinosaurus. Dinosauren farer ud med drøje hug i debatten – men når han så selv bliver udsat for hug, så er han som den mest ømfindtlige mimose. Det er sørgeligt. Langballe vil sågar slæbe en politisk modstander for retten.

Det har jeg godt nok aldrig gjort, selvom der i årenes løb er blevet sagt mange ting til og om mig. Den tanke har aldrig strejfet mig. Jeg håber, at jeg kun er en dinosaur – og ikke en mimose.

Krigen i Irak Dinosauren Uffe Ellemann-Jensen har stor respekt for det danske folk, og europæerne som helhed. Derfor bryder han sig ikke om at se frygten for verden gribe os – som den 11. september 2001, hvor arabiske fundamentalister smadrede World Trade Center i New York City. Umiddelbart var det ikke ligefrem noget, der hjalp på hans egen flyskræk.

– Men det tredje fly, hvor passagererne tog over og fik det til at banke ned på en græsmark – dét havde en positiv indflydelse på min flyskræk.

Jeg besluttede mig for, at de terrorister fandeme ikke skulle have lov til at påvirke mig. Så kommer trodsbarnet op i mig.

Han forstår godt, at Anders Fogh Rasmussen fulgte George W. Bush i krigen mod Irak. Siden er det gået voldsomt skævt, men det er efter Uffe Ellemann-Jensens mening lige så meget Frankrigs, Tysklands og Ruslands skyld, fordi de ikke støttede amerikanerne og briterne.

– Europa havde indtil for nylig meget svage ledere. Nu er vi så heldigvis sluppet af med forbundskansler Schröder og præsident Chirac, som efter min mening var et par af de dårligste ledere, som vi har haft i efterkrigstiden.

Men kan man ikke tydeligt se nu, at Bush tog fejl med Saddam Hussein?

– Hvis jeg dengang havde vidst det, jeg ved i dag, også om hvordan situationen blev håndteret bagefter, så er det muligt, at jeg ikke ville have været tilhænger. Men sådan kan man jo ikke gøre regnestykket 26

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Journalist Uffe EllemannJensen if¿rt ulvesmil og cigar. Det er den f¿rste dag i ret 1974.

op. Man må se på, hvad man i situationen ved, eller tror, at man ved.

Jeg mente, det var rigtigt på det tidspunkt. Og at det var dybt forkert, at Frankrig og Tyskland gik imod.

Nu kan de vel sige, at de fik ret. Det ser jo ikke godt ud i Irak?

– Ja, men det var i nogen grad en selvopfyldende profeti. Jeg siger ikke, at amerikanerne ikke har begået fejl. Det har de. Jeg finder det fx dybt, dybt betænkeligt, at der stadig sidder fanger i Guantánamo.

Men hvis krigen i Irak og det efterfølgende var blevet gennemført med en massiv international indsats, og ikke af USA og Storbritannien stort set alene, så havde det måske set anderledes ud i dag. Der var tale om misforståelser og manglende viden. Man kan sgu ikke tillade sig at sige, at det hele ’begyndte og sluttede med en løgn’, sådan som Niels Helveg Petersen har sagt.

Med de skarpe ord kommer vi hjem til Danmark igen, hjem til stuen ved havet nord for København. Regnen er kommet nærmere, og Alice kommer ind ude fra terrassen. Det virker, som om han indimellem trækker lidt styrke fra hende, huset og bølgerne udenfor. Fra Danmark.

– Danskerne er slet ikke så indadvendte og gadekærsagtige. Faktisk er de meget udadvendte, men de prøver at skjule det.

Det lyder underligt?

– Slet ikke. Det er typisk dansk, ren H.C. Andersen. Sådan lidt bondesnuhed, og det mener jeg positivt. Du skal ikke vise alt, hvad du er.

Hold lidt tilbage.

Er du selv nogle gange gået for langt i forhold til den der danske mentalitet? Du har nogle gang vist meget af, hvem du er.

– Ja, det har jeg da. Og nu sidder du der og lokker, ikke sandt, som en god lystfisker, fordi jeg ved lige præcis, hvor du vil have mig hen.

Og det er 2. juni 1992. Der gik jeg nok for langt. Der var jeg nok, skal vi sige, for frembrusende. Den der med: ’danskerne? Om de vil sige ja?

De vil sige tak!’ Og sådan noget.

Uffe Ellemann-Jensen tager selv fat i den folkeafstemning om Maastricht-traktaten for 15 år siden, hvor han som udenrigsminister gjorde alt for at få danskerne til at stemme ja. Det lykkedes ikke. I stedet skabte det danske nej en europæisk krise, som endte med de danske EU-forbehold.

Var du for provokerende dengang?

– Ja, men situationen var, at det hele gik galt i de sidste 14 dage. Det var jo Auken, der ville have den folkeafstemning, og så væltede de ham i april. Nyrup strøg det fra sin tale 1. maj, og så hørte du ikke mere til socialdemokraterne i den kampagne. De var væk! Og jeg stod der, ligesom ham, der løber foran i en Asterix-film og råber ’efter mig!’ bare for at blive løbet over ende, fordi han for sent opdager, at han er alene.

Buldre-buldre-buldre, lyder det, og så ligger der en lille kvast mand

tilbage. Det var mig.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

27

Politik på topplan er et rusmiddel.

Det er lidt ligesom at være på epo.

Du kunne godt virke irriterende, ikke?

– Jo da. Men jeg følte mig alene. Og i stedet for at gemme mig, så gik jeg nok for meget den anden vej. Jeg var jo så meget yngre dengang.

Nogle år efter, i 1995, var du lige ved at blive generalsekretær for NATO. Hvad var det, der gik galt der? Bremsede franskmændene dig, fordi Poul Nyrup Rasmussen havde kørt i cykeldemonstration mod de franske atomprøvesprængninger?

– Alt det der med, at de var sure på Nyrup, fordi han havde kørt med cykelhjelm, det er noget vrøvl. Stakkels Nyrup skal ikke hænges ud for det med cykelhjelmen. USA gik ind for mig, og så ville franskmændene i hvert fald ikke. Så enkelt tror jeg, det var. Det var ærgerligt, for det ville jeg knageme gerne. Det lå meget tæt på i kortene.

I stedet gik jobbet til den daværende spanske udenrigsminister, Javier Solana, som i dag er EU’s udenrigspolitiske chef. Men det var ikke, fordi han var bedre til fransk – for at tage fat i en anden vandrehistorie.

– Jeg vil sige, at jeg taler bedre fransk, end Solana taler engelsk, siger Uffe Ellemann-Jensen. Og griner så højt, at han må kaste sig tilbage i stolen og passe på nakken. Men så bliver vi lidt mere alvorlige. For nu når vi ind til kernen. Han blev jo heller ikke blev statsminister, selvom de fleste regnede med det.

– Det var jeg ked af. Men det var min kone ikke, kan jeg hilse og sige.

Den var ikke hjemme På dagen for folketingsvalget i marts 1998 optrådte Uffe Ellemann-Jensen på forsiden af Ekstra Bladet. Billedet viste ham i sit køkken, med en sjus i hånden og en sejrssikker mine. De færreste har glemt overskriften: ’Den er hjemme!’

Var det din egen skyld, at du tabte? Var du igen for frembrusende?

– Den der med ’Den er hjemme’ – det er en myte. Jeg må sige som Erhard Jakobsen: Det har jeg aldrig sagt! Jeg stod ikke citeret for den sætning i Ekstra Bladet dengang, tværtimod kom jeg med en masse betænkeligheder.

Han fortæller, hvordan han dagen før havde deltaget i en partilederrunde, der blev sendt i tv fra Base Camp på Holmen. Der stod en flok christianitter og ’råbte ham ind i hovedet’, og da han skulle hjem, havde han ingen bil. ’Jeg var sådan en bonderøv, at jeg ikke ville køres rundt med chauffør. Det var selvfølgelig dybt åndssvagt’, som han siger. Der stod Venstres formand på gaden, mellem christianitter og politifolk, da Ekstra Bladets journalist Nille kom forbi med en fotograf.

– De kørte mig hjem. Og så spurgte Nille, om jeg gav en lille en. Han fik en sjus i køkkenet, og jeg fik selv en meget lille, tynd en. Fotografen begyndte at tage billeder, og det burde jeg selvfølgelig have stoppet.

Men Uffe Ellemann-Jensen stoppede ikke fotografen. Næste dag var der et stort billede af ham på forsiden af Ekstra Bladet – med ordene ’Den er hjemme’ i fede typer.

– De har vel lavet den sådan, fordi jeg sidder og ligner en, der siger sådan.

Han tabte valget meget snævert til Poul Nyrup Rasmussen. På Venstres efterfølgende landsmøde stod han af og overlod partiet til sin næstformand, Anders Fogh Rasmussen. Resten er historie.

28

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

– Det var en kombination af hensyn til partiet og til mig selv. Det var bedst, hvis Anders blev formand, siger han nu.

Hvad var det så, der skete med dig selv?

– Det tog nok et par år at komme til hægterne igen, rent fysisk. Politik på topplan er et rusmiddel. Det er lidt som at være på epo. Egentlig et frygteligt billede, men det er sandt. Du skubber realiteterne til side.

Tænk på dengang, hvor jeg rendte rundt med en brækket hals og kravlede op på Muren – fordi jeg kørte rundt deroppe, hvor jeg ikke havde et realistisk forhold til, hvad jeg selv kunne. Sådan er det jo også, når man fører en valgkamp. Jeg var helt oppe og køre, og opførte mig som om jeg stadigvæk var 30 år og kunne det hele. Min eufori, min epo, holdt i ugerne indtil landsmødet. Da det var overstået, så faldt jeg ned med et brag, rent fysisk.

Du sagde i begyndelsen af vores samtale, at det ville have slået dig ihjel at blive statsminister. Mener du det?

– Ja. Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer om det, men i dag er jeg overbevist om, at det forholdt sig sådan. Jeg har haft alle de problemer siden, som følger med nedslidning og alder. Hvis jeg var fortsat, så havde jeg ikke overlevet. Det vidste jeg bare ikke på det tidspunkt. Man opdager først sine svagheder, når man er kommet ned på jorden igen.

Når man lever det der liv, så er der forventninger, man gerne vil leve op til. Og man tror selv, man kan gå på vandet. Det er ikke kunstige rusmidler, men den doping, der ligger i at være en del af et liv og et spil, som er utrolig fascinerende. Det sværeste er at erkende, hvornår ens tid er rindet ud. Det har været et stort held, at jeg kunne erkende det, inden det var for sent.

Hunden Oscar har opgivet sine gentagne forsøg på at spise mine noter eller snørebånd og er faldet i søvn ved vores fødder, mens vi drak et lille glas velsmagende italiensk vin for at byde aftenen velkommen. Et sted i stuen ringer et ur. Alice er ingen steder at se, og jeg kan mærke, at Uffe Ellemann-Jensen er ved at blive rastløs.

Det lyder paradoksalt. Du siger, at det er ærgerligt, at du ikke blev statsminister. Men samtidig siger du, at netop dét reddede dit liv?

– Jamen det gjorde det. Det ville have været utrolig hårdt for os begge, også for Alice. Det ville have været virkelig slidsomt, men okay, det kunne også have været skægt. Humf-humf-humf, Uffe-grin. Og så alvor igen.

– Jeg ville have gjort det, være kørt videre – formentlig fem eller seks år. Men så havde jeg ikke siddet her nu.

Ville det have været det værd?

Jeg inkasserer en lille tavshed. Ikke længere end et hjerteslag.

– Nej. Det ville det ikke. Men det ved man først længe efter. Nej, det ville det ikke. Så derfor er jeg i dag en lykkelig og tilfreds mand. Jeg kan se tilbage på noget hammerspændende og så stadig nyde min tilværelse. Og det er jo ikke så ringe, vel? Jeg kan stadig komme ud og se.

Først senere fatter jeg, hvordan Uffe Ellemann-Jensen ikke kunne dy sig for også at forære mig interviewets afslutning. Helt ærlig: Ud & Se. Den mand er bare for meget. e Thomas Lauritzen er Bruxelles-korrespondent for Dagbladet Politiken

Rumvæsenets napoleonshat

Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer Dagbladet Politikens korrespondent i London, Lasse Ellegaard, en dansker, der bor i udlandet. Fra New York City til Damaskus

OM MEHMET OZAN Mehmet Ozan er født i 1949 i Tyrkiet, men vokset op i Danmark. Han har siden 1960erne spillet en aktiv rolle i dansk musikliv, som guitarist med mere i blandt andet Istanbul Express.

Han har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet, og fra 1995 har han arbejdet som rådgiver i strategisk planlægning for virksomheder, der investerer i Tyrkiet.

30

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

VEJRET ER VIDUNDERLIGT på den 100 meter brede og 25 kilometer lange promenade, anlagt langs Marmarahavet. Græs, træer, løbebaner, cykelstier, badestrande, tehuse, restauranter, legepladser. Et dejligt sted med havduft og pragtfuld udsigt. Er man tilfældigvis i Istanbul i en weekend, skal man ikke gå glip af folkelivet. Hele promenaden er fra tidlig formiddag indhyllet i en tyk fedt- og krydderiduftende røg (spidskommen, chili og oregano) fra tyrkernes medbragte griller.

Omkring grillerne er der løben, råben, skyderi efter balloner, gadesælgere med et udbud, der spænder fra græskarkerner, kogte eller stegte majskolber, grillstegte fiskesandwich, köfte (frikadeller), frugt, blomster, ayran (yoghurt med vand og salt), tursu (syltede grøntsager i chili og eddike), grillstegte indvolde, helstegte lammehoveder, vafler.

Det er Istanbul, når det er bedst.

Istanbul, der aldrig går til hvile.

Hvad er forskellen til Danmark?

– Har man prøvet at komme hjem med S-toget til Frederikssund Station klokken seks om

aftenen til total stilhed, mennesketomme gader og lukkede forretninger, skal man ikke være ret længe i Istanbul for at opdage, at dette er noget helt andet.

Det rammer spørgsmålet: Hvor hører du til?

– Jeg har brugt de sidste 30+ år af mit liv på dette mareridt af et spørgsmål: Hvad er du? Er du dit eller dat, dansk eller tyrkisk, er du musiker eller økonom, er du bare hurtig eller rigtig dyb, gavmild eller fedtet, rød eller grøn, er du socialist eller reaktionær, rask eller forkølet, er du, er du, er du. Eller er du ikke et dyt?

Hvad er det for et svar?

– Skulle det helt usandsynlige ske, at en rumrejsende mellem milliarder af solsystemer skulle få øje på Jorden og sende en ultrakort rapport hjem om sine iagttagelser, ville den indeholde følgende: Jeg ser først og fremmest liv. Træer, blomster, amøber, søpølser, pindsvin, pandaer og mennesker. Alt sammen resultat af en uendeligt simpel, men for udførelsen uendeligt kompliceret, kombination af i grunden ganske få elementer. Alt dette liv

har ét overordnet mål: At overleve. Det har været tilfældet fra det første spæde liv, og vil være det ved det længst overlevende liv.

Mennesket (såvel som grantræer, stære, ulve, hornfisk og alle andre livsformer) fandt hurtigt ud af, at en af de bedste metoder til overlevelse var at holde sammen i flokke. Hvad mennesket angår, danner det med sig selv i centrum fællesskabscirkler, først parvis, så i familie, på arbejdsplads, lokalt geografisk, fagligt, religiøst, politisk og nationalt. Vi påtager os altså en identitet, der er bestemmende for en skelnen mellem dem og os. Os er dem, der er ensartede på områder, som er relevante for sammenhængen (vi er danske, vi er kristne, vi er socialister). Denne skelnen har kun mening, hvis os er at foretrække frem for dem, hvis os har en højere værdi og altså er et bedre valg end ikke-os i den enkeltes kamp for at overleve bedst muligt. For at opnå et stærkt dominerende os (og dermed et svagt dem), kan mennesket ikke nøjes med egne identitetsværdier, men vil også bestemme,

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N M I C H A E L RY T Z

Er jeg dit, dat eller ikke et dyt? Musikeren Mehmet Ozan om identitet og menneskelighed

hvad andre skal synes og gøre.

Med identitetscirklen indledes en proces, hvor sammenligning af vores og deres værdier skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Kan du uddybe det?

– Rumvæsenet er i godt humør, nu da rapporten er skrevet. Det har fået ioniseret en flaske Calvados fra Frankrig, en cigar fra Manila, en pose kaffe fra Etiopien og en napoleonshat fra Brugsbageren i Ølsted op til rumskibet.

I godt humør, men dog alligevel lidt eftertænksom. For rumvæsenet synes trods alt, det er ærgerligt, at mennesket ikke bevæger sig mod en bedre udnyttelse af sit intellektuelle potentiale (evnen til at kombinere informationer) til at nå et niveau med betydeligt højere livskvalitet for sig selv og for alle andre livsformer.

Det undrer sig over, at selv i lande med god undervisning og bevidsthedsudvikling tror mennesket, at dets værdier til hver en tid er de rigtige værdier. Det nægter at se, at det bare på få år har ændret fjendebillede fra studenter og kommunister til rygere

og muslimer. Det bliver ved og ved og ved med at insistere på, at det, jeg mener lige her og nu, er sandt og absolut. Det bliver ved med at bygge cirkler af identitet og skelner mellem dem og os.

– Men naturligvis er der også bevidstheder, der har set denne simple sammenhæng, og blandt dem er Nasrettin Hodja, denne kloge orientalske figur, der altid får det sidste ord med et gran af humor og et gran af visdom.

Således var Hodja i færd med at udføre sit job som dommer i den lokale retssal. Anklageren argumenterede længe og grundigt for sin sag. Da han var færdig, sagde Hodja ’du har ret’. Den anklagede følte sig uretfærdigt behandlet og argumenterede om muligt endnu længere og endnu mere grundigt for sit syn på sagen. Da han var færdig sagde Hodja ’du har ret’.

Der blev uro blandt tilhørerne, en stigende mumlen, der endte med et udbrud. ’Hov, hov, Hodja. Først sagde du, at den ene havde ret.

Nu siger du, at den anden også har ret. De kan da ikke have ret begge to’. Hodja tænkte sig om et øjeblik, kiggede stemmen dybt

ind i øjnene og sagde ’ja, du har også ret’.

Jamen sig nu, hvad du mener sådan helt konkret?

– Efter et langt liv som musiker på turné var jeg vant til at være på farten altid og bo i en kuffert, så det var forholdsvis ukompliceret, da jeg i 1995 sagde ja tak til et job i Istanbul.

Jeg parkerede bilen i carporten, låste hoveddøren i Store Havelse og satte mig op i flyveren, klar til at rykke tilbage til Danmark med øjeblikkeligt varsel.

Nu 12 år efter tilbringer jeg stadig det meste af min tid i Tyrkiet. Ikke, fordi jeg på nogen måde er nødt til det, men fordi jeg foretrækker det sådan. Det overraskede mig at opleve, hvor ufatteligt venligt det tyrkiske folk er. Faktisk troede jeg længe, at der lå noget lumskeri bag, men har med tiden opdaget, at det gør det ikke. Efter venligheden er dynamikken det mest iøjnefaldende. Tyrkiet er så levende, at det er svært at beskrive. Det skal opleves. Det livsbekræftende ligger ikke kun i, at alt er i konstant bevægelse,

men også i høj grad i, at det er så vidunderligt uforudsigeligt.

Skulle den gode fe unde mig et par ønsker for landet, vil jeg først og fremmest ønske, at det bedre kan lykkes at kanalisere flere midler til uddannelse, der vel at mærke lærer unge tyrkere at stille spørgsmål, at tage et opgør med gamle autoritære traditioner. Det er nu nok lettere sagt end gjort. Tænk bare på de mange danske tabuer, hvor vi stadig er villige til at lynche en forfatter, fordi vi ikke kan diktere alderen på hans kæreste, eller til at håne, nedværdige og fyre en professor, fordi han har lavet en undersøgelse, der konkluderer et eller andet fuldstændigt ligegyldigt om kvinders intelligens. Eller snup bare en runde i læserbrevene. Vi såres, stødes og bliver indignerede over alt, hvad der er forkert. For vi ved nemlig, hvad der er rigtigt. Vi har vores etik og meninger, og de er absolutte. For de giver os identitet.

Os og dem. Os og dem. Os og dem. Os og dem. I al evighed.

Rumvæsenet tager sig vellystigt en bid af napoleonshatten.

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

31

T E K ST M E T T E H AT T E L FOTO CASPER BALSLEV

Sicilien har været underlagt arabiske, spanske og normanniske erobrere. I dag udkæmpes et andet slag på øen. Det handler om at vriste sig fri af fordomme og definere sig selv på ny. Ud & Se tegner et portræt af Middelhavets største ø

MADEN i det sicilianske køkken fortæller historien om et kulturmøde mellem erobrer og øboer. Et kulturmøde, der i dag har forankret sig i sicilianernes selvforståelse – her var integration og multietnicitet virkelighed, længe før ordene blev buzzwords i en postkolonial verden.

Strudel, den ærkegermanske spise og den franske brioche er således at finde på det sicilianske menukort. Til maden knytter sig overleveringer om, hvordan retterne blev til. Om retten pasta og sardiner fortælles det således, at araberne gik i land på tomme maver. De sultne erobrere fangede derfor sardiner og plukkede vild fennikel på Siciliens kyst

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

33

Teenagere zigzagger igennem trafikken på larmende knallerter i korte hættetrøjer og lavtaljede hvide jeans

og tilberedte det sammen med deres medbragte pasta. En ny ret var født. I dag har enhver lille restaurant den enkle ret på menukortet.

Også i gadebilledet viser øens historie sig. Elegante mænd og kvinder i powersuits skynder sig gennem byens mylder, hurtigsnakkende på mobilen. Hoteller bygget i luftig engelsk kolonistil, massive betonhuse på 10 etager med farvestrålende vasketøj på altanerne og moskeernes løgkupler, fortæller hver deres historie om det moderne Sicilien.

– Sicilianerne er stolte af den arv, historien har givet dem, først og fremmest det arabiske islæt, der gør dem anderledes i forhold til resten af Italien. De vil være noget specielt, især når det gælder sammenligningen med det nordlige Italien, fortæller forfatter Mary Taylor Simeti på 66 år, der rejste fra USA for 45 år siden og bosatte sig på Sicilien.

– Jeg tror, at behovet for at være noget særligt hænger sammen med at blive erobret og behersket af andre folkeslag. Det skaber et ambivalent forhold til, hvad der er oprindeligt, og dermed et stærkt behov for at udpege det særlige sicilianske, man kan ligefrem sige, at det er et særligt kulturelt træk for sicilianerne, siger hun.

Men der er ikke et entydigt svar på, hvad det autentiske Sicilien er.

Stor kunst og litteratur er blevet skabt af sicilianere gennem tiden, men der er også mafiaen og den organiserede kriminalitet. Derfor har sicilianerne et stærkt behov for at forklare sig, ikke kun over for fremmede, men også over for sig selv, som prøver de at begribe, hvordan disse to sider kan leve side om side i deres samfund. Øens historie består af mange lag, skrælles de af, bliver det tydeligt, at historien lever videre i nutidens sicilianere. Sådan er det i hvert fald for historiker og journalist Gaetano Basilo, som bruger sin egen familiebaggrund som et bud på, hvad siciliansk identitet er.

– Min mor er tuneser og min far normanner. Min mormor var sort som kul, og min bedstemor var fra Albanien blond og lys og blev fragtet hertil som slave. Jeg er et miks af den historie, og det gør mig paradoksalt nok til en ægte sicilianer, ler han.

– Sicilien har været multietnisk i 4.500 år. Det multietniske kan fx ses i maden, men også i sproget. Det sprog, vi i dag taler på Sicilien, kan en romer ikke forstå, og vi forstår heller ikke dem, vi taler hvert vores sprog. Da Homer skrev Odysseen var øen præget af mange forskellige folkeslag, uden at det var et problem. Alles blod blev blandet sammen, og med tiden gav det en form for homogenitet.

I dag findes dog en befolkningsgruppe, der ikke har været en tur nede i Siciliens smeltedigel. Den er kun er tålt og er ikke accepteret som en del af Siciliens fem millioner indbyggere. Det er romaerne, sigøjnerne.

Også på Sicilien lever de i samfundets udkant. Som gæst på øen ser man dem typisk kun, når de vil sælge blomster eller kuglepenne i de få sekunder, bilerne holder for rødt på indfaldsvejene til Palermo.

Forza Italia Et håndgribeligt bevis på de mange folkeslags ophold på øen kan findes i den gamle bydel i Palermo. Her har gaderne ikke bare et, men tre navne. Et på italiensk, et på hebraisk og et på persisk.

I de små gader og gyder færdes Hanne Carstensen hjemmevant. Hun er dansk konsul på Sicilien og chefredaktør på bladet Sikania. Hanne Carstensen har boet 42 år på øen. Hun har været øjenvidne til de forandringer, som det sicilianske samfund har gennemgået.

Hvordan er hverdagslivet i dag – har mafiaen stadig magt?

– Nej, den er slet ikke en magtfaktor som tidligere. Før betalte omkring 80 procent af alle forretningsdrivende på Sicilien beskyttelsespenge til mafiaen. Men så sagde en enkelt butiksejer stop, og med ham fulgte protesterne. De unge lavede store demonstrationer og husmødrene protesterede også ved at lade lagner med slagord hænge

ned fra deres altaner. Staten begyndte at konfiskere mafiaens 34

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

35

36

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Trápani

Messina

Palermo

SICILIEN 0

50 km

KO RT J Ø R G E N STA M P

ejendomme, og mafiaen mistede sin magt og blev fattig. I dag bliver de gamle mafiaejendomme i byen Corleone drevet som landbrugskooperativer, fortæller Hanne Carstensen.

Hun har gennem en årrække forsøgt at brande Corleone, byen er ellers mest kendt for at være tilholdssted for mafiaen. Hun har fx inviteret danske par til byen for at få et bryllup langt væk fra suppe, steg og is-menuen, og 15 danske par har indtil nu sagt si til hinanden på det lokale rådhus. I dag er der plantet et oliventræ for hvert brudepar på byens torv, Piazza Danimarca (det danske torv, red.).

For blot et år siden i april blev den berygtede mafiaboss Provenzano arresteret i Corleone. Han havde holdt sig skjult i 42 år og blev ført væk med et smil på læben, mens han sagde ‘I ved ikke, hvad I gør’. Hans sejrssikkerhed viser, at der fortsat er lang vej endnu, før Corleone alene rimer på oliventræer og bryllupsklokker. For højrefløjspolitiker og folkeskolelærer Giulia Adamo handler mafiaen om mere end branding af det moderne Sicilien som event-rejsemål. Hun sidestiller mafiaen og bureaukratiet som to ligestillede onder, der skal bekæmpes.

– Det er lige farligt. Når kun nogle få sidder på magten, kan de gøre som de har lyst, og det truer demokratiet. Lige nu er EU i gang med at udpege bevaringsværdige steder på Sicilien, og af en eller anden grund blev nogle industriområder udpeget. De var absolut ikke bevaringsværdige. Der har simpelthen været penge indblandet, og de penge er gået til at beskytte industriens interesser. Det vil jeg gerne have ændret.

Giulia Adamo er formand for højrefløjspartiet Forza Italia på Sicilien og minister for turisme, transport og miljø i det regionale parlament.

Hun nikker og smiler venligt, mens hun fortæller om begyndelsen på sin politiske karriere for 17 år siden.

– Jeg er uddannet folkeskolelærer og var træt af at se, hvor dårlige forholdene i skolerne var. De trængte til at blive forbedret med nye bøger, bedre lokaler og ordentlig mad til eleverne. Så vi var nogle lærere, der gik sammen og lavede et parti, og jeg blev valgt som formand. Det blev til en hel folkebevægelse. Senere kontaktede partiet Forza Italia mig og spurgte, om jeg ville være leder af partiets afdeling her på Sicilien, og det sagde jeg ja til.

Giulia Adamo blev senere formand for Trapaniprovinsen nord for Palermo, hvor hun blandt andet fik opført en lufthavn.

– Jeg fik afsluttet projekter, der havde ligget og samlet støv i op til 40 år, og som ingen andre gad røre ved. Jeg har aldrig stillet op på tv, og jeg har heller ikke lavet valgplakater med mit ansigt på, men det har nu ikke haft betydning for min karriere, tværtimod, hævder hun.

Hvordan kan det være?

– Hvis folk kender mig, kommer de og vil have tjenester af mig, som passer i deres kram. Det er meget almindeligt i italiensk politik, men jeg vil ikke være med til det. Det tror jeg, mange vælgere godt kan lide.

Jeg oplevede i hvert fald stor opbakning fra vælgerne, da partiet ville have mig til at gå af som formand op til et valg. De stemte på mig alligevel, og jeg beholdt min formandspost. Det var en stor sejr for mig.

På vej ud ad parlamentet skal vi endnu engang gennem en metaldetektor. Sortklædte sikkerhedsfolk kigger alvorsfuldt på os. Fotografen har hverken jakke eller slips på. Det er næsten utilgiveligt på de her kanter, men vi er udlændinge, så de bærer over med os, fortæller vores tolk. Vi går ud på Palermos gader, hvor Benettons farvestrålende reklamer hænger. Byen ligner til forveksling enhver anden travl storby i Europa. Teenagere zigzagger gennem trafikken på larmende knallerter. De er iført korte hættetrøjer og lavtaljede, hvide jeans, der trods bælter af mærket Gucci afslører pigernes g-strengs-trusser og fyrenes boksershorts. En flok gamle mænd på en café kigger efter de unge, ryster så svagt på hovedet og ser sigende på hinanden.

De moderne tider er kommet til Sicilien. e

Ragusa

SICILIEN Sicilien er Middelhavets største ø med sine cirka 25.700 kvadratkilometer. Der bor fem millioner mennesker på øen. Den største by er Palermo med et indbyggertal på cirka 720.000. Palermo blev grundlagt af fønikerne og forblev fønikisk frem til den første puniske krig (264 før Kristus – 241 før Kristus), hvor romerne erobrede Sicilien. Muslimer erobrede Palermo i 831 og senere hele øen i 965. Palermo blev herefter erobret af normannerne i 1072, og overgik senere i 1194 til det tyskromerske rige. Sicilien blev efterfølgende overdraget til kongedømmet Aragon og i 1491 til Spanien. I 1860 tilsluttede Sicilien sig Italien. Under anden verdenskrig blev Palermo udsat for kraftigt bombardement, og store dele af bykernen blev ødelagt.

En del af disse bygninger er stadig ikke blevet genopbygget. Sicilien har sit eget flag. Det trebenede symbol i midten kaldes en triskele og regnes for at være symbolet for underjordiske kræfter. Symbolet kan dateres tilbage til før Kristus og ses blandt andet på græske mønter og vaser.

Siden da er det blevet brugt af kristne som symbol på treenigheden.

Ud & Ses tur til Sicilien blev arrangeret med hjælp fra Regione Sicilianas (det sicilianske hjemmestyre).

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

37

TEK ST SØREN BOY SKJOLD OG SANNE HANSEN I L LU ST R AT I O N R A S M U S M E I S L E R

TONEN I TALEN I Folketingssalen duellerer de på ord. Men er det en fri og åben debat eller rent mundhuggeri?

Ud & Se har taget et kig på de folkevalgtes debatform

I

FOLKETINGSSALEN skal medlemmerne tiltale hinanden som hr. og fru, når de debatterer, men derudover er de 179 politikere ikke altid lige sobre i tonen. Af og til står sarkasmen, fornærmelserne og afvisningerne nemlig i kø, når de folkevalgte diskuterer politik. Rettesnoren for debatten i Folketinget er ’Forretningsorden for Folketinget’, som gennemgår, hvordan politikerne bør begå sig, når de har ordet. Forretningsordenen fastsætter også, hvor lang tid indlæg må tage, og hvad formanden skal gøre, hvis reglerne ikke overholdes.

Blideste indgreb er en påtale, derefter fratagelse af ordet og i sidste instans kan der idømmes karantæne fra Folketingssalen. Som Folketingets formand er Christian Mejdahl (V) øverste myndighed, når det gælder ro og orden i Folketingssalen. På skift med sine fire næstformænd, holder han øje med, at taletiden overholdes, og – ikke mindst – at folketingsmedlemmerne taler til og om hinanden med respekt.

– Vi skal selvfølgelig holde en sober tone i Folketingssalen, og det er min opgave at sørge for, at vi overholder spillereglerne. Så jeg sidder der i formandsstolen og lytter andægtigt til de få guldkorn, der kommer imellem alt det sludder, der også bliver sagt, driller han.

Christian Mejdahl, der har været formand siden 2003, har aldrig brugt forretningsordenens hårdeste sanktionsmuligheder.

– Til gengæld hænder det da, og måske også dagligt, at der kommer en påtale for et eller andet. Det er mest, hvis et medlem ikke kan se den røde lampe, som betyder, at taletiden er slut. Der er nogle, der er farveblinde. Og til at begynde med har vi sympati for dem, men den slipper op, forklarer han og tilføjer, at det problem hører til i småtingsafdelingen.

Vigtigere er det at finde en sund og ligefrem diskussionsform og undgå ondskabsfulde personangreb.

– Hvis der ikke fra Folketingets talerstol kunne være plads til en åben og fri debat, hvor kan der så? Sarkasme og ironi skal der også være plads til. Men kammer det over og bliver ondskabsfuldt, er det min opgave at gribe ind. Og jeg synes faktisk, vi har undgået de situationer i Folketingssalen.

Fra formandsstolen kan han ofte forudse skarpe ordvekslinger, alene ved at se på, hvem der er mødt frem.

– Vi kender jo lusene på travet. Men samtidig er der en god stemning og stor hjælpsomhed på tværs af partiskel i huset. Og det er en kvalitet.

Med humor og godt humør Justitsminister Lene Espersen (K) betegner først og fremmest tonen i Folketingssalen som humoristisk.

– Det er tit ret skægt at deltage i de diskussioner, vi har i Folketinget.

Man griner og driller hinanden lidt, og jeg synes ikke, de perfiditeter, som ofte rammer medierne, fylder ret meget i dagligdagen. Selvfølgelig kan der være sager, hvor debatten bliver lige lovlig hård eller ondskabsfuld, og jeg har måske indimellem syntes, at nogen går over stregen.

Lene Espersen har aldrig selv følt sig fornærmet og gør en dyd ud af ikke at være nærtagende.

– Det er meget vigtigt for at kunne overleve og bevare sit gode humør som folketingspolitiker, at man ikke tager kritiske spørgsmål og måske også hårde beskyldninger personligt. De skal ses som et udtryk for,

at der altså nu er en person, som gerne vil have svar på et spørgsmål, mener justitsministeren, der har siddet i Folketinget siden 1994. Hun nævner en bestemt episode som det grelleste eksempel på dårlig tone, nemlig da Nyrup som statsminister sagde, at Dansk Folkeparti ikke var stuerent.

– Da sad jeg og krummede tæer, for uanset om man kan lide Dansk Folkeparti eller ej, så kan man ikke tillade sig at kanøfle så mange vælgere.

Villy Søvndal, formand for SF, behøver ikke gå langt tilbage i tiden for at finde udtalelser, der ganske vist ikke har fornærmet ham, men fyldt ham med undren. Det er dog ikke det personlige element, der primært generer ham. Villy Søvndal bekymrer sig for debatten og oplever, at tonen er blevet skærpet. Han nævner fx, at han er blevet beskyldt for at være ’en af Saddam Husseins nærmeste venner’ i en debat om Irakkrigen.

– Jeg synes, debatterne er blevet lidt afstumpede på den måde, at der er kommet en række faste udtryk ind i politik. ’Der er ikke noget at komme efter’, ’det kan jeg fuldstændig afvise’ og ’skulle vi ikke kigge fremad?’ I stedet for debatter har vi fået en type standardformuleringer, som i virkeligheden er en måde at unddrage sig debatten på. Og det synes jeg er bekymrende for folkestyrets sjæl, som jo bygger på, at man afprøver argumenter, siger Villy Søvndal.

FOLKETINGETS FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Folketinget er fra 1953. Folketingets formand sørger for ‘god orden og en værdig forhandlingsform’. Hvis et medlem ikke retter sig efter formanden, kan han fratages ordet, eventuelt under hele mødet. Et medlem, der har været kaldt til orden, kan udelukkes fra møder i indtil 14 mødedage. ‘Bifalds- og mishagsytringer anses for stridende mod god orden’, hedder det i Forretningsordenen.

40

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Han tror ikke på, at Folketingets forretningsorden alene kan garantere en sober tone, blandt andet fordi meget kan siges mellem linjerne.

– Forretningsordenen bliver selvfølgelig taget i brug, hvis nogen er klart ude over kanten. Men i virkeligheden kan sådan noget ikke styres af en forretningsorden. Det kan kun styres af medlemmerne selv, og enten så vil man en ordentlig tone, eller også vil man det ikke.

Han understreger, at han ikke ønsker ’tandløse debatter’.

– Selvfølgelig går man til hinanden i afslutningsdebatterne, åbningsdebatterne og finanslovsdebatterne, hvor der virkelig er noget på spil.

Og det skal man også. Men man skal undgå, at debatten bliver personlig og perfid.

Dumpet i det virkelige liv Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, beskriver tonen sådan: – Det meste, man hører fra Folketingsdebatten har karakter af mundhuggeri. Utrolig meget drejer sig om, at man anklager hinanden for alle mulige misgerninger, og den anklagede siger så, at der ikke er noget at komme efter og retter anklagen den modsatte vej, siger Christian Kock, der kalder folketingsdebatterne for en parodi på debat og et spil, hvor det handler om at hænge hinanden ud. Ifølge Christian Kock er lakmusprøven at forestille sig Folketingets debatform ude i det

virkelige liv, hvor diskussion handler om at høre og anerkende modstanderens argument og overtrumfe med et bedre.

– Sådan foregår det i det daglige liv overalt, hvor der er en fri debat, hvad enten det er i en familie, skolebestyrelse, håndboldklub eller på en arbejdsplads. Hvis man sådan nogle steder opførte sig, som man gør i Folketinget, ville man blive forhadt. Andre ville registrere lynhurtigt, at her er én, man ikke kan diskutere med, argumentere med – og som man ikke vil være sammen med.

Christian Kock mener, Villy Søvndal har en pointe, når han påstår, at debatten er blevet mere unddragende. Tendensen til at hænge modparten ud har altid været der, men fra 2001 tillader regeringen sig at lukke debatter ned.

– En flertalsregering kan lade være med at svare, fordi det ikke koster noget: Man har jo det sikre flertal. Og der er tre måder: At affeje, at ignorere og at fordreje eller latterliggøre modpartens argumenter, siger Christian Kock og påpeger, at hans kritik af debatten gælder hele det politiske spektrum, ikke bestemte politikere eller partier.

– Det ville vække opmærksomhed, hvis nogen gav hinanden ret i Folketinget. Det er jo klart, at vi ikke kan forvente, at de giver hinanden ret i hinandens politik. Den ene vil fx med i Irakkrigen, den anden vil ikke. Men man kunne forvente, at begge parter erkender, at den anden har nogle argumenter, som har en vis vægt. Hvis man har erkendt

DE RETORISKE GRUNDREGLER Retorik er læren om talekunsten, det vil sige læren om at tale smukt, forståeligt og overbevisende.

Man har kendt til retorik siden den græske og romerske oldtid. Retorikkens grundlæggende værktøj kaldes persvasio, inddelt i ogos-, etos- og patospersvasio. Logos er det at fremlægge logiske argumenter og dokumentation, som appellerer til folks fornuft og rationelle stillingtagen. Patos er det at vække modtagerne emotionelt, fx ved at hive dramatiske forhold frem eller bruge stærke billeder. Etos handler om de følelser, modtageren har til afsender, og som afføder tillid eller mistillid.

Jo større etos afsenderen har, jo mere troværdig virker han på modtageren. I politik ser man desuden ofte, at debattører forsøger at overbevise modparten ved brug af: Ekspertknebet: ‘Professor Kock siger ...’

Mængdeknebet: ‘De fleste mener ...’

Generalisering: ‘Alle politikere er utroværdige ...’

det, må man sige, hvorfor egne argumenter har større vægt. Det er den ideelle måde at diskutere på. Men alle synspunkter er allerede fuldstændigt fastlåst, når man er i Folketingssalen. Det er i hvert fald ikke der, man lader sig påvirke af hinanden. Det foregår i lukkede rum, udvalg og andre former for lukkede møder.

Christian Kock mener i forlængelse heraf, at vælgerne ønsker mere lyttende politikere.

– En masse mennesker lytter efter balance. Og folk ved, at der er argumenter på begge sider af en sag. Så de folketingspolitikere, der altid optræder, som om der slet ikke er nogen argumenter i den modsatte side, de gør sig selv utroværdige i befolkningens øjne.

Justitsministeren uenig Lene Espersen medgiver, at der er grænser for, hvor meget fronterne flytter sig i Folketingssalen.

– Det er naivt at tro, at man kan have reel forhandling af fx lovforslag i Folketingssalen. Der laver man de første indledende armbøjninger, hvor man kommer med sine principielle synspunkter og så undervejs

i udvalgsbehandlingen og under samråd flytter man sig i forhold til hinanden, siger hun. Men hun er ikke enig i, at debatten er en parodi.

– Det er slet ikke rigtigt. Christian Kock burde komme ind og høre nogle af de debatter, vi har på det retspolitiske område. For der synes jeg faktisk, vi diskuterer med hinanden – og finder hinanden, siger justitsministeren.

Villy Søvndal oplever, at tonen i Folketingssalen jævnligt er samtaleemne blandt medlemmerne. Og trods hans skeptiske opfattelse af udviklingen de senere år tror han på, at det at tale om tonen kan få positiv effekt.

– Der er en trods alt en fælles interesse i at sikre, at det ikke udarter.

Vi slås om den politiske magt. Men vi slås også for, at huset her bliver omgærdet med en vis respekt i forhold til det politiske arbejde, vi laver.

Respekt eller ej, 1960erne er langt væk. Dengang titulerede folketingsmedlemmerne hinanden som ’Det ærede medlem’ i Folketingssalen. Den tid er ovre, understreger Christian Mejdahl: – Vi siger ikke ’Det ærede medlem’ mere. Og jeg plejer at sige, at det er, fordi der ikke er flere af dem tilbage. e

OM DIARRE OG DET AT BLIVE HOLDT HEN De fleste debatter i Folketinget er relativt rolige. Men af og til får spydighederne frit løb. I nedenstående ordveksling mellem daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) og Fremskridtspartiets Kirsten Madsen, får førstnævnte brugt både logos, patos og ethos, det hele leveret med et ironisk twist.

– Vil udenrigsministeren oplyse, hvor stor den samlede danske udviklingsbistand var for 1991, og hvor stor bistanden forventes at blive i 1992?

Kirsten Madsen (Fremskridtspartiet) til daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) Begrundelse Af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr.

S 649 af 19. marts 1992 fremgår det, at der medgår 3,23 pct. til administration af de på finansloven nævnte bevillinger. Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 649 er et klart forsøg på at holde spørgeren hen med et intetsigende svar. Spørgeren tager det for givet, at udenrigsministeren er bekendt med, at der ud over finansloven bevilges meget store

42

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

beløb til den danske udviklingsbistand. Spørgeren forventer et fyldestgørende svar på denne fornyede henvendelse.

– Den samlede danske ulandsbistand beløb sig i 1991 til 7.809 millioner kroner. Den samlede ulandsbevilling for 1992 er på 8.359 millioner kroner. Det er den slags spørgsmål, som ethvert folketingsmedlem vil kunne få svar på ved selv at slå op i finansloven eller ved at søge oplysning gennem Folketingets bibliotek. Man kan selvfølgelig også, som det her er gjort, stille spørgsmål til udenrigsministeren efter § 20 i Folketingets forretningsorden. Så bliver en faktuel oplysning til en sag. Og det betyder, at man sætter et større maskineri i gang både i Folketinget og i udenrigsministeriet. Det koster skatteborgerne penge. Formentlig et par tusind kroner i det konkrete tilfælde. Det svarer nogenlunde til, hvad det årligt koster at behandle omkring 50-60 småbørn i ulandene mod diarre.

Uffe Ellemann-Jensens svar til Kirsten Madsen Kilde: Folketingets Bibliotek

HP NIELSEN DK

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

ZZZ KSQLHOVHQ GN HQ GHO DI ,QVSLUDWLRQ + 3 1LHOVHQ L 5RVNLOGH

+ " ) $!' /' 30!2

%KSEMPELVIS 3ORT -USSEL -EGA MIDDAGSTALLERKEN CM STE SORTERINGSPRIS KR

3PAR SORTERINGSPRIS KR

I FH T STE SORTERINGSPRIS

6I HAR K BT ET STORT PARTI 3ORT -USSEL -EGA SORTERING FRA 2OYAL #OPENHAGEN 6I S LGER EFTER h& RST TIL M LLE PRINCIPv 3OM DEN F RSTE BUTIK KAN WWW HPNIELSEN DK NU TILBYDE 3ORT -USSEL -EGA I SORTERING

3ÍDAN G R DU +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIELSEN DK MEGATILBUD 4ILBUDDET G LDER TIL OG MED AUGUST

ELLER SÍ L NGE LAGER HAVES

%KSEMPELVIS 3TOR 3ORT -USSEL -EGA TERMOKOP CL I SORTERING STE SORTERINGSPRIS KR

3PAR .U KR

3-3 6).$ 3-3 6IND 3ORT -USSEL -EGA KANDE I SORTERING CL 6 RDI KR 3ÍDAN DELTAGER DU 3END EN SMS TIL MED TEKSTEN HP MEGA $U KAN DELTAGE TIL OG MED AUGUST $ET KOSTER KR ALM 3-3 TAKST AT DELTAGE "EL BET BETALES VIA DIN N STE MOBILREGNING 6INDEREN KONTAKTES DIREKTE PR MOBILTELEFON DU HAR FORTRYDELSESRET I HENHOLD TIL FORBRUGERAFTALELOVEN $U KAN L SE MERE PÍ HTTP WWW HPNIELSEN DK KONKURRENCER OM?SMS?KONKURRENCER

3TORT UDVALG AF M RKEVARER WWW HPNIELSEN DK )NSPIRATION ( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE

HP NIELSEN DK ZZZ KSQLHOVHQ GN HQ GHO DI ,QVSLUDWLRQ + 3 1LHOVHQ L 5RVNLOGH

profil

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D F O T O P. W E S S E L

Fra fest til forretning Dj Ned Flanders alias Kenneth Christiansen har spillet p de store scener i Europa og har sit eget pladeselskab. I centrum af K¿benhavn har han og en kammerat bnet natklubben Culture Box, et laboratorium for den elektroniske lyd.

Culture Box har form et at tiltr¾kke en stribe af de st¿rste internationale djÕs, og klubben har placeret den danske hovedstad p electronicaens verdenskort.

Hvorfor lavede I Culture Box?

Jeg har gået meget i byen i Berlin, hvor der er et fantastisk undergrundsmiljø og scener med elektronisk musik. Sådan et sted manglede vi herhjemme. Jeg har været med til at arrangere mange fester i nedlagte fabriksbygninger og andre spillesteder, men der var ikke en fast scene i byen, som spillede elektronisk musik. Musikken skulle være tilgængelig for flere og samtidig bringe Danmark på niveau med andre elektroniske musikmiljøer i Europa.

Er det s lykkedes?

Absolut. Der er kommet meget fokus på den danske elektroniske scene. Dels har vi fået mange dygtige dj’s og producere, fx har Trentemøller og Martinez gjort 44

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

det godt i udlandet. Og så har vi med klubben fået udbredt musikken. Mange ville ikke ane, hvad der rørte sig inden for elektronisk musik, hvis det ikke var for Culture Box. Men mange unge er også mere med på beatet og er åbne for andet end MTV. Elektronisk musik er blevet meget mere accepteret. Vi har oven i købet fået honorarstøtte fra Københavns Kommune, så vi kan få de store dj’s til København.

Har du altid levet af musikken?

Stort set. Jeg har turneret meget og optrådt som dj, og så havde jeg min egen elektroniske pladebutik sammen med en ven, før der gik pladeudgivelser og natklub i den. Jeg har altid været tiltrukket af musikken og altid beskæftiget mig med den på den ene eller anden måde. Det er det, jeg kan.

Er du til fest eller forretninger?

Før i tiden var jeg mest festaben, men i dag er jeg nok mere forretningsmand. Jeg lægger mange kræfter og timer i at drive både pladeselskabet og klubben, fordi jeg brænder for musikken. Jeg er i klubben hver weekend, men i dag ser man mig mere i døren og på kontoret end på dansegulvet.

Foto: ARD , Bilderbuch Deutchland

Foto: ARD , Bilderbuch Deutchland

Vind rejser med www.verdenstv.dk Foto: ARD, Karneval i Köln

Foto: Tysk Turist Information - oktoberfest

Foto: Tysk Turist Information - oktoberfest

AT REJSE ER AT LEVE!

Hver dag inviterer vi dig på eventyr i hele verden med mere end 100 TV-kanaler. På www.verdenstv.dk kan du se, hvordan du får de bedste rejseprogrammer, dokumentarprogrammer, nyheder, serier og film direkte ind i din stue.

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

På www.verdenstv.dk kan du sammen med Lufthansa og Best Western vinde en rejse for to til München. Desuden kan du deltage i lodtrækninger om flotte præmier, ved at give os din mening eller tilmelde dig nyhedsbrevet.

TV2 Norge

ZDF Tyskland

ARD Tyskland

RTL Tyskland

TEKST FLEMMING CHR. NIELSEN

Den drilagtige barber Den engelske matematiker Bertrand Russell var tæt på at få matematikken til at kollapse. Hans paradoks chokerede de matematiske koryfæer, og da han også brugte sin logik som politisk ragekniv, måtte han to gange i sit liv gå i fængsel

46

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

P O L FOTO

AN VAR EN stilfærdig og genert mand, der stod med ryggen til auditoriet, når han forelæste. Han skrev også bøger om matematikkens grundlag, men de blev ikke læst, og han måtte selv betale for deres udgivelse. I næsten 40 år var Gottlob Frege professor i matematik ved universitetet i Jena, og kun i England havde han uden at vide det en ivrig læser, der slugte det hele. Denne englænder var vokset op i det højeste aristokrati. Hans bedstefar havde været premierminister, og hans tipoldefar var berømt geolog og ven med Charles Darwin.

Hans gudfar var filosoffen og økonomen John Stuart Mill. Drengen vakte skandale i sin fornemme familie, da han som 11-årig pure nægtede at godtage Euklids aksiomer, der ellers var matematikkens fundament og ABC

H

48

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

for generationer af skoleelever. Ikke at tro på den gamle græske matematiker Euklid var lige så ugudeligt som at betvivle Bibelen. Den opsætsige skoledreng hed Bertrand Russell og var født i 1872. Omkring århundredskiftet gjorde han en matematisk opdagelse, som han mente, at Gottlob Frege i Jena burde indvies i.

Han skrev derfor et venligt brev til den tyske matematiker og kunne ikke ane, at han den sommerdag i 1902 fik Gottlob Freges verden til at bryde sammen.

Tyskeren var netop ved at lægge sidste hånd på en bog om aritmetikkens grundlove, og brevet fra Bertrand Russell var en bombe, der eksploderede i hans studerekammer og splintrede bogens argumentation. Englænderen havde opdaget et farligt paradoks dybt inde i matematikken. Hurtigt rygtedes det, at der var tale om en katastrofe, som råbte på omgående indsats. Og det var ikke bare Gottlob Frege i Jena, der blev chokeret. Så havde

skaden nok været til at overse. Men det samme blev matematikerne Georg Cantor i Halle, Richard Dedekind i Braunschweig og David Hilbert i Göttingen. Alle Europas matematiske koryfæer stødte panden imod en mur. Og de kunne ikke bortforklare problemet med, at englænderen bare var en pindehugger.

Barberen i Sevilla Den bombe, Frege modtog, var altså tæt på at få hele matematikken til at kollapse. Kun matematikere begriber paradoksets fundamentale gru, men selv i en populær udgave er det chokerende. Og Russell har heldigvis givet et ikkematematisk eksempel på sit paradoks: En barber i en by (lad os bare forestille os, at det er ham i Sevilla) skal barbere alle de mænd i byen, der ikke barberer sig selv.

Det lyder som en ret fornuftig instruks, og barberen går trøstigt i gang, men snart står han med det uløselige problem, om han også

I L L U ST R AT I O N P E T E R H E R M A N N

skal barbere sig selv? Hvis han barberer sig selv, overtræder han instruksen om at barbere dem, der ikke barberer sig selv. Hvis han ikke barberer sig selv, overtræder han samme instruks. Oversat til matematisk formelsprog handler paradokset selvfølgelig ikke om en barber i Sevilla. Det gælder hele den matematiske mængdelære. En mængde er for eksempel tallene 1, 2, 3 og 4. En anden mængde er mængden af alle danske finansministre.

En tredje mængde kan være mængden af alle mennesker og så videre. Hvis man så spørger, om en mængde er medlem af sig selv, begynder bomben at tikke. Det er klart, at mængden af alle mennesker ikke selv er et menneske.

Mængden, der består af alle danske finansministre, er heller ikke selv en finansminister.

Det ser på den måde ud til, at de fleste mængder ikke er medlem af sig selv, men man kan alligevel godt finde mængder, som er det: Mængden, der består af alle mængder, er i sig

selv en mængde. En mængde kan altså enten være medlem af sig selv eller ej. Men Russells paradoks fremkommer, hvis vi nu opfinder den mængde, der består af alle de mængder, som ikke er medlem af sig selv. Den mængde svarer altså til barberen, der barberer alle, som ikke barberer sig selv. Hvis den mængde er medlem af sig selv (barberen barberer sig selv), er den samtidig en mængde, som ikke er medlem af sig selv (barberen barberer ikke sig selv). Og omvendt: Hvis den ikke er medlem af sig selv, er den medlem af sig selv. Den er altså medlem af sig selv, hvis og kun hvis den ikke er det. Eller barberen barberer sig selv, hvis og kun hvis han ikke barberer sig selv.

Den umulighed i og uden for en barbersalon kan fremkalde et hårdnakket anfald af hovedpine, for hvordan skal det lade sig gøre at opstille en matematisk teori for mængder, når man løber ind i de vanskeligheder? På en eller anden måde må man finde ud af at

sondre mellem forskellige typer af mængder.

Gottlob Frege i Jena bankede i afmagt hovedet ind i tavlen. Logikken var pludselig blevet en håndgribelig trussel mod hans og alverdens matematik.

Logikkens sp¿gelse Vi lader os altså nemt narre af et sprog, der intuitivt ser fornuftigt ud. Til daglig kan vi kommunikere alligevel og endda imod den avancerede logiks regler. Der er alligevel så mange andre former for støj, der påvirker kommunikationen. Men hvis man lader sig narre i matematik, bryder hele bygningen sammen. Og Russells paradoks fik den smukke mængdelære til at vakle og skælve. Hvad er et matematisk bevis værd, hvis logikken på forhånd er undermineret? Året efter, at Russell sendte sit paradoks til Frege, grundlagde han sin egen berømmelse med en bog om

matematikkens principper, og sammen A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

49

Forgæves henviser Albert Einstein til at ’store ånder altid er blevet angrebet af middelmådigheder, som ikke fatter, hvordan et menneske med mod og ærlighed kan bruge sin intelligens i stedet for tankeløst at ligge under for nedarvede fordomme’. med sin matematikprofessor fra Cambridge, A.N. Whitehead, gik han derefter i gang med at skrive et imponerende trebindsværk ‘Principia Mathematica’. De næsten 2000 sider var et forsøg på at udlede alle matematikkens grundbegreber af logiske principper og slippe af med det uhyggelige paradoks. Det mente Russell og Whitehead, at de kunne gøre ved at opstille et helt hierarki af mængder. På den måde så det ud til, at de undgik den drilagtige barber. I ‘Principia Mathematica’ eksisterer han slet ikke. Han er tilsyneladende et spøgelse, der er manet i jorden. (Det er så en helt anden historie, at det var han alligevel ikke. I 1931 viste den tyske matematiker Kurt Gödel, at der tværtimod er masser af spøgelser i matematikken – mere om Kurt Gödel i næste nummer af Ud & Se.) Men Bertrand Russell sender ikke kun chokbølger igennem matematikken. Med sin logik og matematik under armen bruger den stringente matematiker sin metode som en politisk ragekniv, der gang på gang skaber vanskeligheder for hans karriere.

Han angriber seksualmoralen og de religiøse dogmer og opfatter begge dele som myter og misforståelser. Han kalder USA en fare for verdensfreden og er pacifist i alle andre henseender, end når det gælder kampen mod

MATEMATIKKENS STJERNER Dette er det andet af tre portr¾tter af matematiske genier. I det n¾ste nummer af Ud & Se kan du l¾se om tyskeren Kurt G del.

50

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

nazismen. De konstante udfald mod den virkelige verden vakte samme opsigt, som brevet til Gottlob Frege havde givet anledning til i den matematiske. Men de førte ikke til en debat om logikkens grundlag. Derimod til kort proces: Tre år efter udgivelsen af ‘Principia Mathematicas’ sidste bind i 1913 blev Russell fyret fra sin stilling som lektor ved universitetet i Cambridge, fordi han agiterede for pacifismen, og i 1918 blev han idømt seks måneders fængsel for sin kritik af det amerikanske militær. Fængselsopholdet brugte han til at skrive en introduktion til matematisk filosofi.

Storm over Manhattan Da den tidligere matematiske straffefange i 1941 får tilbudt et professorat i New York City, er hans angreb på kristendom og seksualmoral for længst nået over Atlanten. Tilmed er han gift for tredje gang, og hans rygte er så spoleret, at hans ansættelse rejser en storm på Manhattan. Han skal forske i matematikkens grundlag og forelæse over talbegrebet med særligt henblik på Peanos aksiomsystem for aritmetikken. Ansættelsesudvalget mener ikke at kunne finde en mere kyndig mand på det felt, men før den verdensberømte matematiker når ind i auditoriet, afsiger byretten i New York den dom, at ‘Mr. Russells forskning ikke blot kan underminere de studerendes moral, men også bringe dem og i visse tilfælde deres forældre i konflikt med straffeloven’.

Forgæves henviser en universitetskollega som Albert Einstein til, at ‘store ånder altid er blevet angrebet af middelmådigheder, som ikke fatter, hvordan et menneske med mod

og ærlighed kan bruge sin intelligens i stedet for tankeløst at ligge under for nedarvede fordomme’.

Den amerikanske domstol er urokkelig. Det samme er offentligheden og medierne. Og de har gode kort på hånden, for Mr. Russell har jo ikke bare givet anledning til moralsk opstandelse. Med et spidsfindigt paradoks har ballademageren engang skabt splid blandt ellers så uanfægtelige folk som matematikere!

Domstolen forholdt sig derimod tavs, da Bertrand Russell i 1950 blev tildelt Nobelprisen og 10 år efter den danske Sonning-pris. Lige indtil sin død som 97-årig kan den hvidhårede filosof i ulasteligt jakkesæt ses som deltager i sitdowndemonstrationer mod atomvåben.

I 1961 har han igen siddet i fængsel, fordi han opfordrer til civil ulydighed og militærnægtelse. Det såkaldte Russell-tribunal, der skulle dokumentere USAs krigsforbrydelser i Vietnam og i 1967 holdt session i Roskilde, er naturligvis opkaldt efter ham. Som politisk provokatør er Bertrand Russell dog glemt i dag, men han regnes for én af det 20. århundredes allerstørste matematikere. På et tidspunkt, hvor alle mente, at matematisk logik var det fuldendte bygningsværk, sendte hans paradoks en bombe lige ind i fundamentet.

Men modsat andre bombemænd gjorde han det som en udfordring til intelligensen. ‘Intelligens har skabt vore problemer’, skriver han, ‘og det er ikke mangel på intelligens, der skal kurere dem’.

Flemming Chr. Nielsen er journalist og cand. scient. i matematik. Han har oversat Bertrand Russells ‘Hvorfor jeg ikke er kristen’ til dansk.

Smagen af Medilax afføringsmiddel: ®

Medilax®

Laktulose 667 mg/ml Anvendes:Mod forstoppelse. Dosering:Børn 0-5 måneder: 3-6 ml pr. døgn, børn 5-12 måneder: 10 ml pr. døgn, børn 1-14 år: 5-15 ml pr. døgn. Voksne: 15-30 ml dagligt.

Bivirkninger: Oppustet mave og afgang af tarmgas. Forsigtighedsregler:Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Høje doseringer (30-50 ml) 3 gange dagligt kan øge insulinbehovet hos diabetikere. Må ikke anvendes af personer på galaktose- eller laktosefri diæt. Kan anvendes af gravide og ammende. Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt før brug.

Pakningsstørrelser: 100 ml, 250 ml, 500 ml og 1000 ml. medic team a/s · Solvang 8 · 3450 Allerød · Tlf. 45 82 75 30 · www.medicteam.dk

Juni 2007

Det behøver ikke at være surt at tage sin medicin.

En god smagsoplevelse kan hjælpe. Hos medic team har vi valgt at smage vores egen medicin i samarbejde med en af landets bedste dessertkokke. Derfor kommer vi nu med en Medilax® frugtsmags-variant, der smager af hindbær og jordbær. Vi håber, den kan gøre en positiv forskel for de op mod 500.000 danskere, der dagligt lider af forstoppelse. Medilax® (laktulose) er velegnet ved kronisk forstoppelse, da Medilax® stimulerer tarmens naturlige bevægelser. Spørg efter Medilax ® Frugt på apoteket.

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÕnovelletteÕ, en kort og

h¾nder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff.

De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

TEKST JESPER WUNG-SUNG I L LU ST R AT I O N P E T E R RU N E C H R I ST I A N S E N

Med 50 kilometer i timen Jesper Wung-Sung fortæller om to brødres køretur, om blodet, dommeren og hende

– Kan du ikke køre lidt hurtigere? spørger jeg.

– Lige før skulle jeg køre langsommere.

– Kør 50, siger jeg.

Min storebror svarer ikke, men jeg kan se på nålen, at han kører 50.

Nøjagtig 50. Nålen viger ikke et sekund fra de 50.

– Har du sagt det til hende? spørger han.

Han gør en bevægelse med hovedet mod sideruden, da mit ja kommer en anelse for sent.

– Skal du aldrig blive voksen? spørger han, men ikke engang vredt.

Nålen svinger ned under de 50, langt under, fordi han må træde på bremsen, da en mor krydser en fodgængerovergang med sine to piger.

De trækker med deres cykler. De har alle tre cykelhjelme på. Jeg lægger mærke til morens hals, der, hvor stroppen skærer ind i den lidt løse hvidrøde hud under hagen, og rillerne i nakken, når hun drejer hovedet og sørger for at børnene følger trop. Jeg lægger mærke til de hvide felter i fodgængerovergangen, ser, at de ligner noget fra et computerspil, som en skat eller borg, man skal beskytte mod beskydning fra fjendtlige rumskibe.

Hvorfor er det altid sådan, at i samme sekund man står med skatten mellem hænderne, så kommer det fjendtlige rumskib susende?

Jeg fik min cykel. Det var den første cykel, jeg ikke havde arvet efter min storebror. Jeg har siden stjålet cykler, der var større, flottere og med flere gear, men denne var noget særligt. Jeg fløj som Superman.

52

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Jeg drønede helt ud til bygrænsen, der, hvor der ikke kørte andet end tonstunge lastbiler. Jeg hjulede om kap med dem. Jeg jagtede dem, som var de bisoner på prærien. Jeg blev ved, utrættelig, indtil solen sank mod markerne og motorvejen. Jeg vendte om og satte én lang spurt ind. Det lykkedes mig at komme hjem, lige før det blev helt mørkt. Jeg kunne stadig se min brors ansigtsudtryk dér på trappestenen. Det lykkedes mig at få at vide, at far var død. At han havde fået 50.000 volt gennem kroppen. Min storebror var fuld og skæv i mere end et år. Han lo og hostede og sagde, far er en grillkylling.

De sidste uger har jeg tænkt en del over det med tankerne. Hvordan de kommer og går. Og jeg ved, at det er fodgængerovergangen, som får mig til at tænke på June, selvom det indtil nu var lykkedes mig at lade være. Det kom snigende. Det var de hvide fodgængerfelter, der mindede mig om sandwichbrødet på bordet.

Jeg stod i køkkenet og smurte sandwich for to timer siden. Jeg snakkede samtidig. Min bror var ude for at få fikset noget på bilen, så den kunne klare turen ud af byen. Hans kæreste lå på sofaen og gloede på fjernsynet, som altid. Vi havde knap vekslet et ord hele sommeren.

Men pludselig var der så meget jeg skulle sige. Jeg stod der i køkkenet med kniven i hånden og lod munden flyde: Jeg kan bedst li’ franskbrød, altså toastbrød, også franskbrød, men mest toastbrød, altså sandwichbrød. Men jeg kan ikke li’ rugbrød, ikke nogen former for rugbrød. Jeg ved godt, at I holder meget af Vikingebrød, det har jeg aldrig taget det sidste

stykke af, det må du indrømme, Sandy. Der er nogen slags, som jeg vist godt kan klemme ned, uden at det kommer direkte op igen, men jeg kan ikke li’ det. Jeg kan faktisk ikke udstå det! Bare følelsen i munden, kerner, solsikke, tørt, softkerne, fedt, det kradser mod ganen. Men sandwichbrød, toastbrød, det er det. Hvidt som sne. Blødt som en dyne. Men først og fremmest: Måden det sådan suger alt til sig. Selvfølgelig smør og syltetøj, altid smør og syltetøj, men også majonæse, remoulade, leverpostej, rejeost. Har du nogensinde prøvet rejeost og remoulade, rejeost, remoulade og makrelsalat, lyder det ulækkert? det smager perfekt, på toastbrød, det gør det.

Jeg havde vrøvlet og tømt hele pakken med toastbrød, men i dag brokkede min brors kæreste sig ikke over, at jeg havde taget det sidste af noget. Der lå sandwich på stribe hele vejen hen ad køkkenbordet.

Måske var June på vej nu. Måske var hun i bad nu. Måske havde hun sovet over sig. Måske havde hun mødt en anden.

Min storebrors kæreste så op fra fjernsynet. Der er vist mere jordbærsyltetøj i skabet i bryggerset, sagde hun.

Ingen af dem har sagt noget, men de er mere end tilfredse med, at jeg rykker ud af huset. I over et år.

Min bror kører igen 50. Jeg lægger mærke til alt muligt på vej ned gennem byen. Ting, jeg aldrig har set. Butikker, jeg ikke vidste lå der.

Et renseri. Og postkassen. Måden postkassen er buet på. Personer, deres tøj, ansigtsudtryk. Før ville jeg højst lægge mærke til en plakat

for en ny gyser. Hvis den var 5 x 5 meter. Måske strækker June sin krop nu. Måske gaber hun og åbner øjnene. Måske drejer hun halsen og ser på pasfotoet af os på sengebordet.

På en måde var det omvendt: Først kom rumskibet, og så kom skatten.

Vi var til fest hos Lille Leguans onkel. Det var en uges tid efter det uden for Hjørnekroen, og det gjorde stadig sindssygt ondt i min tå.

Den var helt blå og skæv, pegede til venstre og lidt opad, og jeg havde det bedst, når jeg bare sad helt stille og røg mig skæv. Så det gjorde jeg godt og grundigt. Jeg havde set hende, men tænkt, at hun var en af de her rigmandsdøtre ude på at få billige stoffer og sikkert så smadret inde i hovedet, at man ikke drømmer om det. På et tidspunkt sad hun i sofaen ved siden af mig. Hun drak direkte af en sprutflaske. Jeg lagde mærke til hendes højhælede sko og tænkte, at den dér hæl skulle jeg satanedme ikke have ned over min tå. Jeg lænede mig frem og besluttede at stene ved at kigge ned i bordpladen. Sådan blev jeg siddende.

Så kunne jeg se hendes læbestift i luften. Hun havde tegnet en smiley på bordet under mig. Det var campari, hun drak. Jeg drak. Er du klar over at det er lavet af billeblod? sagde hun. Så må vi åbne en billefarm, sagde jeg og tog en tår mere.

Du fløjter ad helvedes til, sagde min brors kæreste. Det var dagen efter.

Jeg fløjter røv gør jeg, svarede jeg.

Men den var god nok, jeg tog mig selv i at rende rundt med munden

spidset. Hun var så smuk, hun var så klog. Efter jeg havde mødt A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

53

Jeg havde aldrig smagt noget så afskyeligt før. Vi stod til sidst i hvert sit hjørne og brækkede os, så det rungede i den tomme maskinhal.

June, begyndte jeg på sådan noget. Jeg fik mig et job. Der var cirka ti andre fyre, som også ville have det. Men jeg fik det, jeg skulle starte efter sommerferien. Selvom jeg vidste, at jeg ikke ville komme til at stable så meget som to pakker cornflakes.

June kunne alle hovedstæderne, remsede dem op. Hun skulle på universitetet. Men ikke i år. I år skulle nydes. Vi planlagde alt muligt.

Hun sad med kalenderen i skødet og lavede en plan over de lande, vi skulle besøge. Og midt mellem Bogotá og Warszawa kunne jeg alligevel ikke sige noget.

Dommeren sagde, at der var blod helt ovre på modsatte fortov.

Jeg fik det her stik i brystet, når June sagde ord som Sankt Petersborg, eller fortalte sådan noget som forbindelse mellem campari og billeblod: At jeg havde røget for meget, drukket for meget og set for meget vold på tv. I flere år var mine tanker gået i stå. Jeg blev flov, men også bitter. Jeg skrev små ting ned på sedler. Mit liv smuldrer som en tændt cigaret i et askebæger. Sådan noget.

Men når June lagde sit hoved på mit hvide fuglebryst, følte jeg mig som en fyr, ja, en mand med en fremtid. Plamagen i loftet var vores grund, som jeg ville hegne ind. Jeg ville selv bygge vores hus. Jeg så mig selv stå på taget i bar overkrop med en hammer i hånden og søm i munden. Jeg vinkede til June, der stod på græsset i en blomstret kjole.

Hun vinkede tilbage. Med den ene hånd, for i den anden holdt hun et barn. En knægt. Min knægt.

Vi kører uden at tale, mig og min bror. Jeg lægger mærke til det hele,

P O L FOTO

54

det sidste af byen i sidespejlet. Det giver et sug i maven, da vi passerer bygrænsen, og hun ikke står der som en frelsende engel. Så dum har jeg været til det sidste! Men så er der kun én vej, og så åbner jeg munden.

– Da jeg var tretten, måske var jeg kun tolv, lavede Lille Leguan og jeg et bræk hos en købmandsforretning.

– Jeg er ikke præst! snerrer min bror. – Du skal ikke begynde at bekende dit synderegister!

– Hør nu bare på mig, vil du ikke nok? siger jeg. – Hør nu: Vi lavede et bræk i en købmandsforretning. Om aftenen. Men der var en hund eller en kat ude i baglokalet, måske var det bare en skide mus, måske var det ingenting. Men vi gik i panik, greb ud efter et eller andet på hylderne og stak af. Vi spurtede helt ud til den gamle træskofabrik – der kom du også engang, kan du huske det? – hvor vi stoppede og var ved at kaste indvoldene op af skræk og anstrengelse. Men vi knugede hver en flaske sprut i hånden som et sportstrofæ. Da vi fik sat os ned og tændt en smøg, kunne vi se at vi havde fået fat i det samme mærke. Campari. Vi havde aldrig smagt det før. Bare lugten. Men smagen, det kunne ikke blive værre. Det smagte så sindssygt dårligt. Jeg havde aldrig smagt noget så afskyeligt før. Vi stod til sidst i hver sit hjørne og brækkede os, så det rungede i den tomme maskinhal.

– Stadigvæk 50? spørger min bror.

Jeg nikker. Der er bare vejen. Ingen modkørende, ingen bagved. Som var den lavet udelukkende til det ene formål.

Dommeren sagde, at jeg sparkede ham i hovedet gentagne gange.

Jesper Wung-Sung (1971), vokset op i Marstal på Ærø, blev

Peter Rune Christiansen (1978),

engang spurgt, hvad man får tiden til at gå med i sådan et hul.

uddannet fra Kunstakademiet i 2005.

‘Man spiller fodbold og fanger salamandere’. Han debuterede i 1998

Landskabsmaleri, elektronisk musik og

med en samling noveller under den tvetydige fodboldtitel ‘To ryk

teosofi er blandt inspirationskilderne.

og en aflevering’. Den gav ham BogForums debutantpris og mod

Hans nyere værker opstiller komplekse

på at blive forfatter på heltid. Det har medført en række romaner

og uforudsigelige systemer, som

og novellesamlinger, senest en, hvis titel som debutens er et

udvikler sig på forskellige måder og

ordspil: ‘Mænd er fra Marstal’ (thbr).

indeholder dybe lag af informationer (tz).

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

Jeg ved bare, at hans brystkasse var dobbelt så bred som min og at jeg brækkede min storetå. Jeg ved bare, at han kom mod mig og at jeg bakkede, at jeg bakkede og var bange, pissebange. Jeg var ved at skide i bukserne, og jeg bakkede. Og det var først, da han snublede og faldt, at jeg ikke bakkede.

– Pludselig sidste sommer kunne jeg li’ campari!

Min bror svarer ikke.

– Det kom bare. Num og naps! Og hit med flasken!

En dag var jeg lige ved at sige det til June. Vi lå på en mark. Hun havde lukkede øjne, og jeg lå og så ned på hende. Men der manglede noget. Jeg rejste mig og spurtede ind til byen, købte en flaske campari, og spurtede tilbage igen. Jeg havde sidesting hele vejen. Og var blevet for forpustet til at sige noget.

Vi var sammen i går aftes. Jeg bad hende om at forvandle sig til en papegøje.

Påstår du at jeg snakker meget og uselvstændigt?!

Du gør alt andet. Jeg har aldrig mødt nogen så klog som dig. Du kan alt. Du er alt. Så derfor håbede jeg på, at du også kunne forvandle dig til en fugl.

Hvorfor det?

En gråspurv er også fint nok. Faktisk helt perfekt.

Har du taget noget?

Nej. Men kommer du over i morgen. Når du vågner. Så smører jeg sandwich.

Jeg kom ikke tættere på.

Nu kan jeg se det, det ligger på marken som en sten, der bliver større og større.

– Man bestemmer ikke selv om man kan li’ campari, siger jeg. – Det sker bare.

– Ens smagsløg forandrer sig med alderen, sukker min bror.

Hvis han havde fået fat i mig, ville hans hænder have krøllet mig sammen som en papirflyver.

– Men hvordan kan noget så smage godt eller skidt, når det hele forandrer sig. Hvordan kan noget være bedre, mere rigtigt end noget andet?

– Fyren sidder for helvede i rullestol!

Min storebror slår i rattet.

Men nålen holder sig på de 50. Indtil vi holder stille foran porten.

Jeg bliver siddende.

– Tror du hun har fundet en anden? spørger jeg.

– Nej for helvede! Ikke når du ikke har sagt det!

Der er ikke et menneske at se nogen steder.

– Men tror du, at hun finder en?

– Nej, svarer han og ryster på hovedet. – Fem, ti. Hun finder tyve.

Hun finder tyve og på én gang. Hun bliver knaldet i hoved og røv gang på gang. Gør dig selv en tjeneste: Forestil dig, at hun bliver gennempulet. Hundrede gange. Tusind gange. Indtil du ikke kan se det mere.

Det er meget længe siden, jeg har hørt min bror bruge et ord som gennempule.

– Åbn handskerummet, siger han.

Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg kan ikke. Pludselig frygter jeg alt muligt: at få stød, en pistol, en klapperslange, at han skulle ligge krøllet sammen der. Jeg dukker mig, som vil min bror pande mig en.

Han har slået handskerummet op. Det flyder med pornoblade.

– Det bestemmer man jo ikke selv?

– Jeg skal nok holde her, siger min storebror og peger ned i bunden af bilen. – Lige her.

Så ser han væk. Jeg stopper bladene ned i trøjen. Alle sammen og stiger ud. Og så begynder jeg at gå med mit skjold på maven. e A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

55

Læserbreve S-togsproblemer

hvor vi ved, vi ofte har brug for at

og til nødvendigt. Vi gør hvad vi kan

direkte til afsenderen.

Sten Vesterli

have et beredskab klar til uforudsete

for, at det rammer så få, og så skån-

G¿r os opm¾rksom p

Hvorfor forlænger I ikke de alminde-

ting. Når der opstår en pludselig

somt som muligt, men vi ved at det

lige S-tog når + togene aflyses? Når

uorden der gør, at vi bliver nødt til at

skaber problemer, og det beklager vi

liggjorte l¾serbreve bel¿n-

fx H+ aflyses er H-togene selvføl-

aflyse en linje, er det desværre ikke

dybt. Vi erkender, at det selvfølgelig

nes med Kiran DesaiÕs nye

gelig ekstra fyldte. Mærkværdigvis

altid det lige passer, så togene tages

ikke er tilfredsstillende for de kunder

bog ÕDet tabte landÕ. Skriv

bruger I ikke de ekstra vogne, der

ud på de stationer og de tidspunkter

der bliver berørt af aflysningerne, og

kort til Ud & Se, DSB, S¿lv-

ikke skal køre H+, til at forlænge

hvor vi har personale til at kunne

vi arbejder derfor også hele tiden på,

H-togene. Selv flere timer efter

flytte vognene over på andre tog. Det

at sikre det optimale nødberedskab.

det første aflyste H+-tog kører alle

er vi selvfølgelig kede af. Vi prøver

Lene Marker, DSB Kundeservice

H-tog stadig rundt med fire totalt

så godt det kan lade sig gøre at

proppede vogne fyldt med undrende

tage hensyn til togenes længde når

Sikkerhed

og utilfredse passagerer.

vi aflyser tog eller linjer, så det så

Anne B. Macellaro

Alle breve bliver besvaret

det, hvis brevet ikke m offentligg¿res. Alle offent-

gade 40, 1349 K¿benhavn K. Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

vidt muligt er de korte tog vi tager

Søndag 8. april kørte jeg med min

Tak for din henvendelse. Du rejser

ud og aflyser, ligesom vi ofte aflyser

mand og vores lille datter med

et relevant problem, som vi er meget

de linjer hvor vi ved der er mange

lyntoget fra Randers til København

opmærksomme på. Normalt er det

korte tog, frem for de linjer hvor der

klokken 11.47. Toget var overfyldt,

sådan, at de medarbejdere, der

er mange lange tog. Men det er ofte

men vi havde heldigvis pladsbil-

kobler vogne på og af togene er på

et større puslespil der skal gå op, og

letter. Efter Århus og tilkoblingen

arbejde på de steder og de tidspunk-

mange ting der skal tages hensyn til,

af flere togvogne var toget dog

ter, hvor vi på forhånd har planlagt

derfor er det ikke altid det kan lade

stadig overfyldt med mange stående

at gøre togene længere og kortere.

sig gøre fuldt ud. At aflyse tog er al-

passagerer i midtergangen. Mit

Fx før og efter myldretiden, samt der

tid uheldigt, men det er desværre af

spørgsmål drejer sig om højtaler-

Manifestér et lykkeligt liv!

Få redskaber til at ændre dine problemstillinger, og frigiv dermed energi til at ændre dit liv. Det er tid til at opdage dine egne kræfter og værdier og lære at manifestere det, du ønsker.

På alle Væksthøjskolens kurser lærer du metoder til at ændre dine ubevidste mønstre, løse problemer, forøge selvtillid og selvværd samt få mere lys og kærlighed ind i dit liv!

Alt foregår i et varmt højskolemiljø sammen med voksne mennesker, som også ønsker at udvikle sig.

Vi har weekendkurser og 1-, 2, 4-, 12-, 15-ugers kurser eller længere til meget rimelige priser, som er inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning.

15 uger med terapeutiske Jerusalem - den hellige E\ RJ GHOÀ QHUQH L (LODW og spirituelle emner Du vil få en række forskellige redskaber, du kan bruge til at løse dine problemstillinger med. Du vil gennemgå en udviklingsproces, der giver dig større selvtillid, redskaber til at nå dine mål og til at overkomme forhindringerne undervejs, samt få bedre kontakt med dit inderste selv og din spirituelle kerne. Du vil i løbet af kurset få mulighed for personlig coaching, således at du med baggrund i den underviste teori kan arbejde målrettet med din personlige proces.

Start 3. september 2007 Pris kr. 850,- om ugen inkl. undervisning, kost og logi på dobbeltværelse (mulighed for eneværelse).

Et rejsekursus i Jesus og Maria Magdalenas fodspor med 1 uge på højskole og 11 dages rejse fra 28/10 - 13/11 2007 Pris: 12.500,-

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 ~ kontor@vhd.dk ~ www.vaeksthojskolen.dk 56

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

I L L U ST R AT I O N M I C H A E L R Y T Z

Ipod i dr¿mmeland Anders Jenbo Jeg rejser tit med DSB, da min familie er spredt ud over både Fyn, Jylland og Sjælland. Jeg nyder ofte at slappe af i hvilekupeen, men på de seneste par ture, har der været en del skratten og støj fra folk, som hører musik på deres mp3-afspiller eller ser dvd på deres bærbare computer. Kan det passe, at det er tilladt? Er jeg bare for sart?

Tak for din henvendelse omkring støj på Hvilepladserne. Reglerne for Hvilepladserne er meget ty-

medpassagererne. Det samme

om, at de udsender en skrattende

bliver imødekommet, så har du

delige. Pladserne er forbeholdt

gælder, hvis passagerer ønsker at

lyd, sådan som du beskriver. Derfor

selvfølgelig mulighed for at bede

rejsende som ønsker fred og ro

arbejde eller se en film på deres

kan problemet mange gange løses

DSBs personale om hjælp. Der

under rejsen. Det er tilladt at høre

bærbare pc. Hvis en medpassager

blot ved at gøre den pågældende

hersker ingen tvivl om, at passa-

musik på sin mp3 og lignende,

har skruet op for lyden i sine høre-

opmærksom på problemet. Hvis

gerne på hvilepladserne med rette

men naturligvis i høretelefoner og

telefoner eller ørepropper, så kan

du skulle opleve, at din opfordring

kan forvente fred og ro.

med et lydniveau som ikke generer

pågældende sagtens være uvidende

om at dæmpe lydniveauet ikke

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Øget aktivitet i ryggens muskulatur

Gang og holdning 10% mere oprejst*

Øget aktivitet i mavemusklerne

Aktivitet i sædemusklerne*

Aktivitet i baglårets muskler*

Belastning af knæog hofteled*

Aktivitet i benene*

Vælg mellem sandaler, læder- og fritidssko

*Ifølge studier fra University of Calgary, CAN; Sheffield Hallam University, UK; Rennbahnklinik, Basel i forhold til traditionelle sko.

MBT shops finder du i: Aalborg, Århus, Randers, Skjern, Odense, Slagelse, Roskilde, København Yderligere forhandler- og produktinformation: tlf. 86 25 27 99 · www.mbt-danmark.dk A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

57

meddelelsen inden StorebĂŚltsfor-

tuel evakuering kan ske sĂĽ effektivt

Jeg skriver, fordi det for mig er

øvrigt ogsü blokerer dørene. Som

bindelsen, hvor der siges, at der

som muligt. Heraf kommer vores

ligegyldigt om de seks mennesker,

kunde har jeg pludselig fĂĽet svĂŚrt

af sikkerhedshensyn skal vĂŚre fri

indstilling om at holde gangarealerne

der stĂĽr pĂĽ perronen og nyder

ved at henvende mig til en togfører,

passage i midtergangen. Togstewar-

fri for bagage. I en nødsituation er

deres cigaretter, havde røget dem i

fordi vedkommende stĂĽr pĂĽ perro-

den kommer derfor ogsü først rundt

det vigtigt, at vi ikke sinker forløbet

en rygerkupe i stedet for, at de nu

nen og ryger. Jeg rejser meget ofte

igen efter henholdsvis Korsør eller

yderligere med bagage i gang eller

stĂĽr og skutter sig i kulden derude.

med DSB, men mü indrømme, at

Nyborg. Er det sĂĽ forsvarligt at toget

vestibule. Vi er opmĂŚrksomme pĂĽ,

Det er ligegyldigt fordi dørene til

den nuvĂŚrende situation faktisk er

er sĂĽ fyldt med stĂĽende passagerer,

at komfortniveauet forringes i takt

toget nu er übne og røgen alligevel

en forringelse i forhold til dengang

at der vitterligt ikke er fri passage,

med, at antallet af passagerer i toget

fiser direkte ind i toget. Jeg hilser

i havde rygerkupeer. Tag ĂŠn beslut-

hvis uheldet skulle vĂŚre ude?

forøges. Det er derfor en afvejning

jeres tiltag om røgfri tog og statio-

ning, frem for en halvdĂĽrlig mel-

i hver enkelt situation, om vi skal

ner velkomment, men jeg begriber

lemvej. Gør alt, inklusiv perroner og udendørsarealer røgfri.

Tak for din henvendelse. DSBs

efterlade passagerer pĂĽ perronerne

ikke holdningen til rygning pĂĽ

tog er bĂĽde styrkemĂŚssigt og brem-

eller nedsĂŚtte komfortniveauet.

selve perronen. For det første fordi

seteknisk konstrueret – og godkendt

Heidi Nielsen, DSB Kundecenter

røgen alligevel havner i toget,

Tak for din henvendelse. DSB har

som jeg netop har beskrevet. For

søgt at gøre overgangen til røgfri

til, foruden de siddende passagerer

Rygning pΠperron

det andet fordi ingen almindelige

miljøer sü smertefri som mulig. I maj

kvadratmeter frit gulvareal i toget.

Mathias Faaborg

passagerer nu har mulighed for

i ür vedtog Folketinget Lov om røgfri

Dette betyder med andre ord, at de

Jeg skriver det her, mens jeg sid-

at undgü den røg DSB ville sküne

miljøer. Der er ikke lÌngere tilladt

sikkerhedsmĂŚssige konstruktions-

der i en kupe pĂĽ Odense BanegĂĽrd,

dem for. Vi skal jo ind og ud af

at ryge i kollektive transportmidler

krav er sü høje, at det i en driftssi-

hvor toget netop er stoppet i prĂŚcis

toget, og det foregĂĽr igennem

eller i lokaliteter indendørs, hvor

tuation ikke vil vĂŚre muligt at over-

ni minutter. Det passer skĂŚgt nok

dørene, hvor der ved hver eneste

offentligheden har adgang. Loven

skride togets maksimale grĂŚnser.

med et minut ud, et minut ind og

station stĂĽr rygere, herunder

beskytter ikke mod passiv rygning

DSB materiel er indrettet sĂĽ en even-

syv minutter til at ryge en cigaret.

ansatte, som pĂĽ travle stationer i

pĂĽ perroner eller partikler som

YTAD BL NY ADT B NYL T

at have fire stĂĽende passagerer pr.

SE OGSĂ… VORES MANGE ANDRE OPGAVEBLADE!

N LGV

KVIK

UH YG GE LIG

nU

OL T UN DE RH

DE ND E

.U

FIND ORD L A BYR I N T E R R E G N E O P G AV E R L Æ R AT T E G N E MINIKRYDS SUDOKU MEGET ANDET

1U

%. Âą

Âą

K K UN R.

Âą Âą

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

!

1U

1U

Âą

58

"

KUN

GRATIS

LĂ˜SNINGER BAG I BLADET

INTRO PRIS

20 0,-

6 +SI1 DER

bÌres ind i togene pü tøjet. Skinner og perroner er Banedanmarks ansvarsomrüde. DSB er i løbende dialog med BaneDanmark, men der er ikke aktuelle planer om at indføre rygeforbud pü perronerne.

Vi har süledes ikke mulighed for at opfylde dit ønske om røgfri per-

12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

roner her og nu. Jeg forstür dine frustrationer over, at du ikke kan vÌlge røgen helt fra. Hvad enten

HĂ˜JSKOLEN FOR VOKSNE

det er personale eller kunder, sü henstiller vi til, at man trÌkker vÌk fra dørene, sü rejsende kan komme ind og ud af togene, uden at blive udsat for passiv rygning. I situa-

KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI

% * #%*( *# * %% ' ' #"*! *

,

tioner, som dĂŠn du beskriver, hvor personale og kunder har stĂĽet lige

,* %* "*" '(% *# * ' )* % ! *!# * ( *# * %% ' ' #"*#! % " * "(&

foran übne døre mellem vestibule og kupe, er der tydeligvis ikke

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Sü er højskolen pü Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

(* "* +& *! % *#!* % ! "*$-* www.sprunk-jansen.com

udvist tilstrĂŚkkeligt hensyn. Det beklager vi.

,* % ! "* %* & % '*$-*&+% '*( ) ' * (%' &'% ' %* % *&#%'* #!! "*# * '%#" * % ! "* %* " & * # (! "' % ' *

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice.

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93

*( & &$% & * *

#% " &* * ' & * & "*# * & !

OG UGERS KURSER I LIVSSTILSÂ?NDRING 3UND OG VELSMAGENDE MAD +OSTVEJLEDNING MED KLINISK DIÂ?TIST -ASSER AF SJOV MOTION

2ING EFTER BROCHURE WWW SAMSOHOJSKOLE DK

MASTODONTERNE PRÆSENTERER

Du ved det oftest ikke selv!

En musical for HELE familien

FIT FOR

FIGHT!?

Har du brug for en pause, før resten af livet starter, sü er Vejle IdrÌtshøjskole noget for dig!

IdrĂŚt som hovedfag Dyrk din favorit-idrĂŚtsgren hver dag!

Studieophold starter: 19.08.07 / 30.09.07 Se mere pĂĽ www.vih.dk

www.AarhusAkademi.dk Kontoret@AarhusAkademi.dk tlf. 87 39 16 80

DĂĽrlig ĂĽnde?

4AB I VÂ?GT OG FĂ? Â?NDRET DINE KOSTVANER

3TART SEPT 5GEPRISER FRA KR

Er du‌

fladsaagrafisk.dk

/PLEV EFTERĂ?R OG STJERNENÂ?TTER PĂ? 3AMSÂ’

www.helnaes.dk

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

Virkningen varer i op til 6 timer.

Fjerner ogsü hvidløgslugt.

Eneste kosttilskud som modvirker dĂĽrlig ĂĽnde, der har dokumenteret virkning.

Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken.

Hali-ZÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket og hos Matas.

Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

Hillerød 7. - 16. September Koncertsalen i Tivoli 12. - 21. oktober www.peterpanmusical.dk PETER PAN The Musical ¡ Book, Music & Lyrics by PIERS CHATER ROBINSON Based on the novel by J.M. BARRIE ¡ A production by Arrangement with International Theatre and Music Limited ¡ www.peterpanthemusical.com

Tlf.: 75 82 08 11 • kontor@vih.dk

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

A U G U S T 2 0 0 7 Ud & Se

59

for børn ...

Tænk, hvis din blyant selv regnede matematikstykkerne ud? Eller hvis dit værelse kunne rydde sig selv op?

Lige siden mennesker begyndte at tænke lidt over livet og sådan noget, har vi ønsket os robotter. Og for 50 år siden, hvor robotterne virkelig blev moderne, troede man, at robotter ville gøre alting for os. De ville lave mad, give os sko på, gøre rent og gå tur med hunden. Nu har vi opvaskemaskiner og meget dyre støvsugere, der kan køre rundt af sig selv, men hunden, den vil vi altså godt selv lufte! Alligevel er robotterne overalt: De bor på fabrikker og laver kedeligt arbejde, men de bliver også sendt ned på bunden af havet, hvor mennesker ikke kan komme, de springer miner i luften, og det er en robot, der sender billeder hjem til os fra planeten Mars.

Vidste du det?

Ordet robot kommer fra tjekkisk og betyder tvunget arbejde.

Verdens første rigtige robot blev lavet i 1956 og blev brugt til at lave biler.

Der findes nu næsten en million robotter i verden. 800.000 af dem laver biler.

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Hvilken skygge passer til englen?

Flyvende engle, Flyvende engle, fy!fy! måske en elektrisk tandbørste, en mobiltelefon en fjernstyret Du Du harhar måske en elektrisk tandbørste, en mobiltelefon og og en fjernstyret bil, men for 300 år siden var man slet ikke vant til maskiner. bil, men for 300 år siden var man slet ikke vant til maskiner. I I Frankrig boede en ung mand, Jacques Vaucanson.

Frankrig boede en ung mand, derder hedhed Jacques de de Vaucanson. boede et kloster.

Men i stedet at synge HanHan boede på på et kloster.

Men i stedet for for at synge omom engle, begyndte at bygge mekaniske engle, engle, begyndte hanhan at bygge mekaniske engle, derder kunne flyve så blev altså smidt kunne flyve og og så blev hanhan altså smidt ud ud af af klosteret!

Jacques lavede senere nogle meget klosteret!

Jacques lavede senere nogle meget flotte menneskerobotter, som kunne spille flotte menneskerobotter, som kunne spille på på fløjte. kunne flere melodier. fløjte.

De De kunne flere endend 50 50 melodier.

Og Og så så lavede en meget indviklet ting: En kunstig lavede hanhan en meget indviklet ting: En kunstig and, som kunne bevæge dykke i vand. and, som kunne bevæge sig sig og og dykke i vand.

Måske lyder af meget så meget i dag, men Måske lyder detdet ikkeikke af så i dag, men uden Jacques’ and, var der sikkert ikke nogen uden Jacques’ and, var der sikkert ikke nogen Playstation, Playstation, du.du.

Hasta la vista, baby!

Hasta la vista, baby!

Fjernstyret arm Fjernstyret arm Hvis man mister arm, man aldrig tilbage.

Hvis man mister sin sin arm, får får man denden aldrig tilbage. så alligevel.

I 1998 manden Campbell Og Og så alligevel.

I 1998 fik fik manden Campbell fra fra Skotland nemlig verdens første menneske-robot-arm.

Skotland nemlig verdens første menneske-robot-arm.

DenDen bøje albuen, bevæge håndleddet gribe med kankan bøje vedved albuen, bevæge håndleddet og og gribe tingting med fingrene.

Indeni ligner armen en computer med en hel masse fingrene.

Indeni ligner armen en computer med en hel masse bittesmå motorer, mikrochips hjul.

Cambells hjerne sender bittesmå motorer, mikrochips og og hjul.

Cambells hjerne sender stadigvæk tankesignaler til armen, hvad gøre, men stadigvæk tankesignaler til armen, omom hvad denden skalskal gøre, men rigtige er væk jo væk høre signalerne.

I stedet denden rigtige armarm er jo og og kankan ikkeikke høre signalerne.

I stedet for for en hue, som er slags en slags fjernstyring armen.

Huen harhar hanhan fåetfået en hue, som er en fjernstyring for for armen.

Huen opfanger signalerne sender dem til den kunstige arm.

Men opfanger signalerne og og sender dem nedned til den kunstige arm.

Men hanhan bade med den, er nok også verdens dyreste arm! måmå noknok ikkeikke bade med den, for for detdet er nok også verdens dyreste arm!

Menneskerobotter Menneskerobotter sidder siden af japansk en japansk dame i bussen. er faktisk meget pæn, tænker Men Du Du sidder vedved siden af en dame i bussen.

HunHun er faktisk meget pæn, tænker du.du.

Men du du et chok, åbner munden en metallisk stemme kommer er robot. en robot. får får et chok, da da hunhun åbner munden og og en metallisk stemme kommer ud:ud: HunHun er en ForFor i i Japan er man meget dygtig til at lave robotter, der ligner mennesker.

De har kunstig hud, Japan er man meget dygtig til at lave robotter, der ligner mennesker. De har kunstig hud, e eh seu esn nd au ankd øjne, blinker bevægelser, ligner et menneske. er lidt uhyggeligt, men øjne, derder blinker og og bevægelser, derder ligner et menneske.

DetDet er lidt uhyggeligt, men -ott b Ondseenkse o ro Ie b å ro I Od p pår tbteortte o ro b heldigvis kan robotterne ikke tænke selv.

De kan kun tænke det, de har fået besked ): e t ro s s heldigvis kan robotterne ikke tænke selv.

De kan kun tænke det, de har fået besked på.på. ): s u e t u.gauusg masmsa .-235.-.2a5 l3(2 r a (2 Du kan fx tænke og gøre meget, du ikke har fået lov til, ikke?

Japan er faktisk det land l iv te r t a Du kan fx tænke og gøre meget, du ikke har fået lov til, ikke?

Japan er faktisk det land i i e s it iv te t v e fe fes ak/tiavkitti dkr./d erne lur.ste verden, hvor der findes flest robotter.

De har også sumo-robotter, der kæmper om scte te rn t o lu verden, hvor der findes flest robotter.

De har også sumo-robotter, der kæmper om o b c te t b o ro o b ro ro rosb enbse-n anbto n to at skubbe hinanden af ring. en ring. ard at skubbe hinanden ud ud af en vo pepr:per: rd å ptra tpra å r p å Se,Shev,oh g r å 3 g P 3 g P o g o o .com Asoim om Asim ots b.c oab-roots honhdoan-rd

g UdUodgo ttet et t e t n e e nl hel se speåpnå

Krammerobot Krammerobot Robotter findes et sted, som regnede med, nemlig Robotter findes et sted, som du du noknok ikkeikke ligelige regnede med, nemlig på på plejehjem.

Det er små nuttede sæler med pels og store øjne og hele. plejehjem. Det er små nuttede sæler med pels og store øjne og detdet hele.

Nogle af de gamle mennesker rigtig huske noget mere sidder Nogle af de gamle mennesker kankan ikkeikke rigtig huske noget mere og og sidder bare i deres egen tankeboble.

Men sælen kramme, bare i deres egen lillelille tankeboble.

Men sælen kankan de de kramme, og og denden blinker til dem smiler.

Så bliver glade.

Men derfor vil de selvfølblinker til dem og og smiler.

Så bliver de de glade.

Men derfor vil de selvfølgelig stadig gerne have besøg af dig, deres yndlingskrammesæl.

Måske gelig stadig gerne have besøg af dig, deres yndlingskrammesæl.

Måske en de af de legetøjsdinosaurrobotter?

Så ved harhar du du selvselv en af derder sejeseje legetøjsdinosaurrobotter?

Så ved du,du, at at man godt blive glad en robot, selvom er levende. man godt kankan blive glad for for en robot, selvom denden sletslet ikkeikke er levende. underligt.

Eller hvad synes LidtLidt underligt.

Eller hvad synes du?du?

Løsning: nummer Løsning: nummer 5 5

1LN LY Z[VS[ V]LY H[ ]¤YL +-LY 9LILJJH =LKLYZ¥ /VSZ[ -YLKLYPRZILYN

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

9 6 3 8 9

7 6 1

hotel alexandra ,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1. PR®MIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse. ¯VRIGE PR®MIER En Harry-dukke og en Harry-rygsæk.

Vindere af krydsord 6/2007 Bente Thorbjørnsen, Charlottenlund Niels Ferdinand, Væggerløse Vindere af hotelophold Dorrit Larsen, Odense

7

1 3

6 1 5 8

5 6 3

4 3 5 9 1

su do ku

5

1 4 6

3

1 2 8 2 4 5 7 6 7 6 9 3

LET 4 6

SV®R 8 1 8 4 3

Fortæl Fogh, at du mener det!

skriv sf din e-mail og SMS det til 1231 * koster kun almindelig SMS-takst

Med din SMS tilmelder du dig også SF’s SMS* din e-mail til SF, så tager vi din 1) Flere vindmøller nu “underskrift” med til Fogh under klima- 2) Bedre busser, flere tog og billigere billetter e-mail-service, hvor du kan læse, hvad SF vil arbejde for i Danmark og EU. 3) Halvering af CO2-udslippet i 2025 forhandlingerne med krav om:

L¿sningsord WEEKENDREJSER

LØSNING Navn

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. september.

Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 8/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 10/2007.

Gade Postnummer og by

5

3 bøger for kun 9 kr. + GRATIS taske A C T I O N

O G

S P Æ N D I N G

+ porto og eksp. 39,50 kr.

9 kr.

9 kr.

TIS GdRsvA ar inden

ve

10 dage

9 kr.

9 kr.

Clive Cussler

David D Dav id d Baldacci B dac Ba Bal dacci cii

John Joh o n Grisham Grisham Gris h ha

Sort So r vind vin ind

Kamelklubben Kame Ka melk me lkklu l bb been

Mægleren M Mæ ægl g erren n

To forsvundne ubåde fra 2. Verdenskrig indeholder en dødsensfarlig virus, som nogen vil gøre alt for at få fat i.

Arabiske terrorister, atomvåben-trusler og politiske intriger er det skræmmende omdrejningspunkt i Kamelklubben.

Advokaten Joel Backman fanges i en fælde og ender i fængsel, før han med en ny identitet bliver sendt til Italien.

Wilbur Smith

Den syvende y skriftrulle Hvem finder førs først Farao ArkæoloMamoses grav? A gerne Nicholas oog Royan, som til hjælp har den gådeskriftrulle? fulde syvende sk fuldstændig Eller et hold fulds forbrydere? skruppelløse forb Bestil nr. 20000 200001

9 kr.

9 kr.

Bestil nr. 108888

Bestil nr. 107769

Bestil nr. 102708

Kate Mosse

9 kr.

LABYRINT Prisbelønnet historisk thriller.

I 2005 gør amatørarkæologen Alice et betydningsfuldt fund, der deer bliver indledningen hæsblæsende til en hæ æsblæsende jagt på tværs aff tid og rum på intet mindre end den hellige gral.

Bestil n nr. 108524

Barbara Bar arbara Wood Wood

Harlan H Har a lan Coben ben

A J. Har A. Ha H Hartley a tley tleey

Solens So oleens n d dater a er at

Vildledt V Vild il ledt

Dødens D Dø øde dens ns m maske asske

I 1100-tallets Mexico udspilles et drama, konsekvenser blodigt gt d dram rama, som som får f konse nsekven kvenser ser århundrede. h op helt p ttil il det d 20. de 2 århu århundre h ndrede. ndrede de.

Jack forsvinder sporløst. En ulykke i kones har en uhyggelig h hans ko kones ffortid ort d h orti Jacks forsvinden. forbinde forb forbindelse fo indelse lse til Jack acks ks for fo

En hidtil ukendt skat fra det antikke Grækenland bringer afsløringer frem, som kan true verdensfreden.

Bestil B Be Bes e til nr. nr. 109 109461 09 9461 46

Bestil Bes esstil nr. nr. 105858 105858 8

Bestil nr. 108148

GRATIS Værdi 279 kr.

Sammen med dine 3 velkomstbøger får du en praktisk rygsæk når du svarer inden 10 dage.

JA

Send SMS til 1225 (+ alm. SMS-takst) Oplys flg.: BOS DSB fornavn efternavn adresse postnr by bog 1 bog 2 bog 3 Eks.: BOS DSB Janne Nielsen Villavej 1 9999 Rynkeby 900162 900182 900166

✂

Jeg vil gerne være medlem af Bogsamleren, Danmarks mest spændende bogklub.

Jeg har valgt mine 3 første bøger for kun 9 kr. pr. bog + GRATIS rygsæk + porto og eksp.

39,50 kr. Ca. hver 4. uge modtager jeg gratis Bogsamlerens flotte medlemsblad, der giver mig favorable tilbud på spændende kvalitetsbøger. Hvis jeg ikke ønsker næste måneds bogpakke, afbestiller jeg den blot på servicetelefonen, kuponen, internettet eller fax. Jeg forpligter mig kun til at købe 2 bøger til normal bogklubpris udover velkomsttilbuddet det første år. I modsat fald bortfalder rabatten på velkomstilbuddet.

Jeg vælger følgende 3 bøger (Skriv bognumrene): + SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER!

Bestil NU!

9 kr.

+ 214-1103801

Navn:

Vognmagergade 11 V +++ 3605 +++ 1045 København K

Adresse:

Postnr.:

By:

Tilbuddet gælder kun nye medlemmer, som har været udmeldt i 1 år, og gælder ik ikke i udlandet, i Grønland og på Færøerne. Tilbuddet gælder kun så længe lager haves. Der kan kun tegnes et medlemskab pr. husstand.

Tlf.: 70 80 70 50 www.bogklubber.dk

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

MAIL PÅ FARTEN Hvis man ikke orker at finde den bærbare frem, hver gang man skal se, om der er kommet en e-mail, vil man sikkert synes om denne taske. Det amerikanske firma Eleksen har nemlig lavet en prototype på en ny smart laptop-taske med integreret 2,5tommer LCD-skærm. Tasken tilsluttes den bærbare med enten USB eller Bluetooth, og via taskens LCD-skærm kan man så læse sine mails uden først at hive computeren frem. elekson.com

Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke.

Poul Henningsen

TALENDE PAPIR

DIGITALT FARVEL

Svenske forskere fra Mittuniversitetet står bag en teknik, der kan få bøger og papir til

Digitale feriefotografier og private filmklip på

at tale. Teknikken består af ledende blæk og ultratynde højttalere. Det ledende blæk er

farfars gravsten kan snart gøre den triste tur

følsomt over for tryk, så hvis man sætter hånden på fx en plakat, aktiveres informatio-

til kirkegården til en mere farverig oplevelse.

ner fra en mikrocomputer med gemte lydfiler. Lyden strømmer da ud fra de supertynde

Hvert fald i Holland, hvor opfindelsen hører

højttalere gemt i papiret. De svenske forskere spår, at teknikken især vil kunne bruges

hjemme og allerede er opsat enkelte steder.

i marketingsbranchen, fx til forførende rejseplakater, der udsender lyden af brusende

Den digitale gravsten drives af solceller, og

bølger eller hostende cigaretpakker.

på den vejrbestandige skærm kan der vises

miun.se (søg på ’paper four’)

fx billeder eller video på op til ét minut. Alle skærmens funktioner kan fjernstyres over mobiltelefonen eller via internettet. digizerk.eu

ROBOT REDDER SOLDATER Det er farligt at hente sårede soldaterkammerater ud af en kampzone. Derfor er USA i gang med at udvikle en militær arbejdsrobot, som skal bære sårede soldater ud af skudlinjen. Robotten BEAR har både arme og ben, er 180 centimeter høj og kan løfte et menneske over store afstande uden at blive træt. Da robotten skal redde sårede mennesker er den gjort venlig og bamselignende i sin fremtoning. Der er allerede lavet en prototype på robotten, som ventes at være klar til realistiske feltforsøg inden for fem år. vecnarobotics.com

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

64

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

PĂ… HĂ˜JSKOLE PĂ… SKI PĂ… SJOV PĂ… ARBEJDE

Ud & Se i september Vi ser nžrmere pÂŒ danskernes huse Ă? hvordan bor vi?

Vi besÂżger en dansk digter, der lever i eksil i Damaskus.

Vi fortžller historien om de danske missionžrer i Kina. Og sÂŒ skriver Katrine Marie Guldager om, hvad der egentlig skete Ă•pludselig sidste sommerĂ•.

: : 1/<1/ - *=5;- : ;3 1*=5;- : Kursu d. 9. sep sstart tember 2007

PĂĽ Højskolen Ă&#x2DC;stersøen kan du forene fornuft og fornøjelse. LĂŚr tysk sprog og kultur. Højskolen hjĂŚlper dig med at ďŹ nde arbejde i den østrigske skisĂŚson. Det kalder vi tysk pĂĽ den fede mĂĽde. Se mere pĂĽ www.skibums.info

Flensborgvej 48-50 ¡ 6200 Aabenraa ¡ tlf. 74 62 47 00 ¡ www.hojoster.dk

1 2

1 2

2/+#! ,* # & +

(, ,% - && #-( ,, / (-.+ / (-.+ %# / (-.+ ()0 ) + '*,*)+- ) )& && ,* # & + )! # +3-, ! *5 000 ! +& / % ,-#& +) ".+ *5 ! +& / ! +& / % && + +#(! *5

+& / +3-,"4$,%)& %3&,%4+ ( / $ & ! &,

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

AT VENDE TILBAGE TIL ET STED, MAN IKKE KAN VENDE TILBAGE TIL DENNE SOMMER vil jeg rejse til et sted, som ikke findes mere. Et sted, som har betydet meget for mig hele mit liv, men som nu er jævnet med jorden. Jeg sprudler ikke just af lyst til at se det med mine egne øjne. Det er fristende at svælge i minderne om stedet, som det var.

Det er ikke nogen lang rejse, rent geografisk.

Alligevel har jeg udskudt den igen og igen. Du har jo bare haft for travlt, kunne jeg sige til mig selv. Men hvis sandheden skal frem, har jeg været godt gammeldags sentimental. Det bekymrer mig. Normalt er jeg nærmest sygeligt skeptisk over for sentimentalitet.

Hvis jeg ikke ser tabet i øjnene, stivner sentimentaliteten og efterlader en kold plet i hjertet.

Og mange kolde pletter i hjertet gør én hjerteløs.

66

Ud & Se A U G U S T 2 0 0 7

For der er noget skræmmende ved sentimentalitet i alle afskygninger. Privat, poetisk, politisk, you name it. Sentimentalitet faldbyder stivnede billeder, fastfrossen fortid. Til gengæld kræver den udelukkelse af det komplekse nu. Kompleks kommer af latin complexus, som simpelthen betyder omfavnelse.

Når man er sentimental, kan man ikke favne det sammensatte, indviklede og mangfoldige.

Man lukker sine øjne og svælger i billeder af dengang. Dengang hvad? Tja, dengang før verden gik af lave (generelt). Dengang Danmark var et monokulturelt samfund (politisk). Dengang digte klang som salmesang (poetisk). Dengang jeg kunne vende tilbage til vandmøllen (privat). Åh, hvor jeg elskede den vandmølle. Stuehuset var rødkalket med sort bindingsværk, gårdspladsen brostensbelagt. Rodondendronen blomstrede i den skyggefulde have. De hvide svaner knejsede i dammen. Og oldemor og mormor og mor og mig. Dér hørte vi sammen, dér hørte vi til. Kilderne piblede, nattergalen sang. Min mødrene slægt har i generationer været uløseligt knyttet til den vandmølle. Den lå et sted i Østjylland, jeg siger ikke hvor. (Det

er ingen hemmelighed, at det spøgte i vandmøllen. Det siges, at selveste Steen Steensen Blicher uddrev spøgeriet. Men dørene blev ved med at smække i af sig selv, når klokken slog 12.) I flere årtier har vandmøllen stået ubeboet hen, og selvom vi allesammen elskede vores vandmølle, forfaldt den og forvandlede sig til en ruin, som ikke stod til at redde. Til sidst blev den solgt til én uden for familien, med andre ord en fremmed. Og nu er vandmøllen jævnet med jorden. Borte for altid.

Som sagt: Det er fristende ikke at vende tilbage. Jeg risikerer jo at få mine idylliske minder spoleret af de faktiske forhold. Men der er ingen vej udenom. Jeg bliver nødt til at konfrontere åh dengang med virkeligheden, nu. For hvis jeg ikke gør det, holder jeg sorgen over tabet fra livet. Og hvis jeg ikke ser tabet i øjnene, stivner sentimentaliteten og efterlader en kold plet i hjertet. Og mange kolde pletter i hjertet gør én hjerteløs.

Men hvordan vender man tilbage til et sted, man ikke kan vende tilbage til? For det første må jeg se i øjnene, at så idyllisk var det heller ikke. Sidste gang, jeg så vandmøllen, var den lige blevet udsat for hærværk, og det gjorde ondt at se den allerede faldefærdige ruin blottet for den sidste rest af værdighed. For det andet må jeg omfavne de nye indtryk.

Se på stedet med åbne øjne. Som det ser ud nu. Uden vandmøllen. Som er borte for altid.

Den fremmede er efter sigende i færd med at bygge noget nyt på grunden. Hm. Hvordan mon dette ukendte nye ser ud sammen med den gamle mølledam, de hvide svaner? Det bliver meget spændende at se. Hey! Det ser jeg ligefrem frem til.

Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

+ B I DAG OG SPAR !Ll 6ULCANO TERMOKANDE .ORMALPRIS KR .U KUN KR 4ILBUDDET G LDER I AUGUST

3-3 6).$ !Ll )3/ "OTTLE 4ERMO m ASKEN TIL TUREN SKOLEN SKOVEN SPORTEN TIL EN V RDI AF KR 3ÍDAN DELTAGER DU 3END EN SMS TIL MED TEKSTEN HP ALl $U KAN DELTAGE TIL OG MED AUGUST $ER TR KKES HELDIGE VINDERE $ET KOSTER KR ALM 3-3 TAKST AT DELTAGE "EL BET BETALES VIA DIN N STE MOBILREGNING 6INDEREN KONTAKTES DIREKTE PR MOBILTELEFON $U HAR FORTRYDELSESRET I HENHOLD TIL FORBRUGERAFTALELOVEN $U KAN L SE MERE PÍ WWW HPNIELSEN DK KONKURRENCER OM?SMS?KONKURRENCER

( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE +ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK

enterthemark.com

Slip af med det overflødige CD/RADIO FORSTÆRKER VIDEO/DVD HØJTTALER

HØJTTALER

FÅ 4.000 KR. FOR DIT GAMLE ANLÆG, NÅR DU KØBER ET BOSE LIFESTYLE SYSTEM Fyld stuen med lyd istedet for med udstyr.

Vil du have lyd i bedste kvalitet fra små, elegante enheder, der pynter på væggen? Og kunne det være rart hvis cd- og dvd-afspiller, radio, forstærker, hard disk og alt det andet var samlet i ét kompakt mediecenter? Så er det nu du skal skifte.

Indtil 30. september 2007 giver vi dig 4.000 kr. for dit gamle anlæg, uanset hvilket Bose Lifestyle system, du vælger at købe istedet for. Og uanset hvor gammelt og småt dit nuværende system er.

Ring på 43 43 77 77 eller gå ring på www.bose.dk for yderligere information om produkter eller nærmeste forhandler.