UD & SE - Passagermagasin - December 2007 - DSB

L.O.C.

DECEMBER 2007

’Jeg har ikke lyst til at være ham den drikkende tosse. Jeg har det bedre med bare at være mig’

SIG DET MED...

Se mere på www.fatboy.dk

Indhold

04 08 16 32 34 36 38 44 50 56 60 62 64 66

D E C E M B E R 2 0 07

Om DSB Trav i Lunden Fotoserie fra travbanen

16

Gadedrengen, der kom ud af m¿rket som en (anden) mand Interview med rapperen L.O.C. I eksil Reporter Ulla Terkelsen på farten Den indre bonder¿v Lasse Ellegaard gør i et essay status over serien ’I eksil’ ProÞl Han er 12 år. Han er skakmester Identiteten blafrer i vinden Ud & Se hejser flaget Peter Paris I hælene på en mand med meninger om dansk madkultur Novellette Simon Fruelund afslutter serien om ’Pludselig sidste sommer ...’

Skriv til DSB B¿rnesider Hår er spøjst

FRA ABSINTHE TIL DANTE Rapperen L.O.C. har sendt sin indre gadedreng hjem. Nu læser han ’Den Guddommelige Komedie’ og undersøger spørgsmål om tro, skyld og dødssynder.

Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Mette Moestrup i Argentina

HESTEKRÆFTER Væddeløb og væddemål er dagens orden på Charlottenlund Travbane.

08

DET PERFEKTE JORDBÆR Et besøg på Rungis Marked i Paris kan få madelskere til at græde af glæde.

44

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding.

Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde. Journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 191.121 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000.

Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: L.O.C. fotograferet af Nicky Bonne p ArneÕs Motel n¾r byen Baker i Californien, USA.

om DSB

Internet i toget

er udvidet til det meste af

Til og med januar 2008

landet. Tilbuddet gælder nu

kører TDC og DSB et pilot-

også strækninger på Fyn og

projekt med TDC Hotspot

i Syd-, Midt- og Østjylland,

i en række udvalgte tog på

hvor kunderne kan tage på

udvalgte afgange. Det nye

endagstur til en favorabel

tilbud giver dig mulighed

pris. Reglerne for DSB Oran-

for at komme trådløst på

ge Sviptur er de samme som

internettet. I første omgang

hidtil. Tilbuddet gælder en

får strækningen mellem

returrejse mellem klokken

København og Korsør glæde

16.00 og 03.59 inden for en

af det nye tilbud. Du kan

række bestemte DSB-stræk-

finde brochurer i udvalgte

ninger. En voksenbillet og en

tog på strækningen. Det vil

børnebillet koster henholds-

være muligt at gå trådløst

vis 99 og 49 kroner.

på nettet på morgen- og

dsb.dk/orange

eftermiddagsafgange i myldretiden. Hvis forsøget

Politik mod vold

er vellykket, er det planen

S-togsrevisor og sikkerheds-

at gøre tilbuddet landsdæk-

repræsentant i DSB S-tog

kende i løbet af 2009.

Service, Thomas Knattrup,

dsb.dk/tdchotspot

har modtaget LO’s Tillidsrepræsentantpris for sit

Fr¿ken Rejseplanen DSB har lavet en nyere ver-

arbejde med voldsforebyggelse og formuleringen af

sion af Frøken Rejseplanen,

Stillekup i S-tog

der er en stemmestyret te-

S-banen har forsøgsvist indført stillekupeer i de lange togsæt med otte vogne. Stillekupe-

DSB S-tog. Det er blandt

lefonisk version af Rejsepla-

erne, der er midterst i toget, er blevet indført efter kundernes forespørgsel om mere ro i

andet lykkedes at skaffe

nen.dk. Den stemmestyrede

S-toget. Ordningen bliver evalueret til sommer, hvor DSB S-tog på baggrund af kundernes

medarbejderne og gruppe-

rejseplan er blevet udvidet

respons vil vurdere, om ordningen skal være permanent. Reglerne bliver de samme som i

lederne i DSB S-tog Service

fra at indeholde omkring

hvilekupeerne i DSBs øvrige tog.

efteruddannelse i stress og

en antivoldspolitik i DSB og

500 stationer i Danmark,

konflikthåndtering.

til at omfatte alle adres-

Julegavebog

ser i hele landet. Du kan planlægge din rejse sammen

burg eller Berlin tur-retur,

alle dage i julemåneden og

og Allingåbro. Lørdag 15. og

Forlaget Gyldendal udgiver

med Frøken Rejseplanen

pladsbilletter, morgenbuffet

uden busbillet i ekspresbus

søndag 16. december kører

i samarbejde med Ud & Se

ved at benytte DSBs service-

på udrejsen og en juleplatte

60 E. På alle søndage bliver

juletoget mellem Køben-

de 12 ’novelletter’, som Ud

telefon på 70 13 14 15.

på hjemrejsen. Rejseperio-

Nordjyllands Trafikselskabs

havn-Roskilde-Hvalsø med

& Se har trykt i 2007. Den

den er mandag til torsdag.

busser, DSBs regional- In-

forbindelse til Sporvejsmu-

sidste historie i serien er

dsb.dk/rejsebureau

terCity- og lyntog gratis fra

seet Skjoldenæsholm. På

skrevet af Simon Fruelund,

Hobro til Frederikshavn.

denne tur er der mulighed

og den kan læses i dette

Decembershopping Frem til 20. december kan du tage til Tyskland og

Nordjysk julegave

Det gælder også al kørsel i

for at tage en sporvogn fra

nummer af Ud & Se. Bogen

juleshoppe med DSB Rej-

Lad klippekortet blive

lokalbanernes tog og stræk-

Sporvejsmuseet ud i skoven

’Pludselig sidste sommer ...’

sebureau. Du kan komme

hjemme, når du skal på

ningen Hurup Thy-Thisted.

og fælde årets juletræ.

deles (i et begrænset antal)

til Lübeck fra 489 kroner,

gaveræs i december i Aal-

museumstog.dk

gratis ud på banegårdene i

Hamburg fra 539 kroner og

borg og omegn. Fra mandag

Juledamptog

Berlin fra 669 kroner. Prisen

til lørdag kan du nemlig

Juledamptoget kører søndag

Billigere Sviptur

og Aalborg fredag 21.

inkluderer togrejse fra Sjæl-

køre gratis med toget mel-

2. december og søndag 9.

DSB Orange Sviptur er ble-

december – en julegave fra

land/Fyn til Lübeck, Ham-

lem Skørping og Lindholm

december mellem Randers

vet billigere, og konceptet

Gyldendal og DSB.

København, Århus, Odense

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år.

Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

6

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

DSB Rejsetidsgaranti I DSB arbejder vi altid hårdt på at overholde køreplanen. Alligevel sker det en gang i mellem at vores tog bliver forsinkede og derfor har vi indført DSB Rejsetidsgaranti. DSB Rejsetidsgaranti giver dig mulighed for at få kompensation, hvis vi ikke kan køre, som vi lover.

DSB Basis Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med billet og klippekort, årskort eller pensionistkort i fjern- og regionaltog er du omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 30 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om DSB Basis Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti DSB Pendler Rejsetidsgaranti Hvis du rejser med togkort i fjern- og regionaltog og S-tog er du omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Her beregnes kompensationen ud fra den gennemsnitlige rettidighed/pålidelighed på din rejsestrækning. DSB Pendler Rejsetidsgaranti gælder dog ikke, hvis du alene pendler med S-tog i zone 1 og 2 i hovedstadsområdet, eller hvis du udelukkende rejser med Arriva.

For at få kompensation skal du tilmelde dig DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Det gør du ved at udfylde tilmeldingsskemaet i brochuren DSB Pendler Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti Øresund Rejsetidsgaranti Hvis du rejser over Øresund med Øresundskort er du omfattet af Øresund Rejsetidsgaranti. Her kan du ansøge om kompensation, hvis du er forsinket 25 minutter eller mere. Find ansøgningsskema i brochuren om Øresund Rejsetidsgaranti eller på dsb.dk/rejsetidsgaranti Hvornår gælder DSB Rejsetidsgaranti?

DSB Rejsetidsgaranti gælder i forhold til de gældende køreplaner. Der vil dog være situationer, hvor DSB’s tog på en given strækning kan have væsentligt længere rejsetider i en periode. Det kan f.eks. skyldes langsom kørsel på grund af et planlagt sporarbejde. I tilfælde af længere rejsetider udmeldt på dsb.dk, Tekst -TV eller Rejseplanen senest 24 timer før din planlagte afrejse gælder DSB Rejsetidsgaranti efter de nye rejsetider.

FOTO TINE HARDEN TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI

TRAV I LUNDEN Charlottenlund Travbane, efter ret 2007 LUNDEN. Der er ikke længere fine damer med fjerbesatte hatte og fornemme kjoler. Heller ikke elegante herrer med høj hat og stok. I dag har fadøl erstattet kølig vin, og publikum er ikke nødvendigvis fra fornemme hjem i lokalområdet.

Selvom travbanen ikke er det tilløbsstykke i Danmark, den var engang, lever kulturen stadig – om end i en anden form. I dag er travbanen for alle. Den hesteinteresserede, den spillelystne og den nysgerrige. Men det er stadig en kultur tilknyttet gamle traditioner, og publikummet er ovre den første ungdom.

Charlottenlund Travbane, i folkemunde kaldet Lunden, har i år fejret 8

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

sin fødselsdag nummer 116 og slår dermed dybe rødder i den Nordsjællandske jord og ikke mindst i dansk kultur.

I Lunden har man siden 1891 kunnet opleve suset, når løbene gik, og man har med spænding og sin krøllede talon i hånden kunnet følge favorithesten rundt på banen.

Den gamle tribune i Lunden er fra 1954. Siden hen er den blevet restaureret. Bag det store glasparti kan publikum i årets kolde måneder stå trygt og varmt med fuldt vue over banen. Her er der både storskærm, restaurant og mulighed for at spille på sin favorit. Og her når lugten af vådt halm og hestepærer ikke op. Den ligger tungt nede

blandt hestene og i staldområdet, hvor der er plads til 350 heste.

På trods af nedgangstider oplever Charlottenlund Travbane fortsat stor tilslutning til derbyet, der bliver afholdt hvert år i august, og som har været årets begivenhed siden 1898. Derbyet er et løb på 3.000 meter, og begivenheden tiltrækker omkring 10.000 tilskuere. Det store løb er ikke blot en publikumsmagnet, men også det mest prestigefyldte løb, hvor vinderen løber med en præmiesum på over en halv million kroner. At vinde derbyet er det største.

Fotograf Tine Harden har tilbragt et par efterårsklare eftermiddage og aftener blandt heste, jockeyer og publikummer. Til trav i Lunden.

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

9

HYGGE. Mange kommer og spiser inden l¿bene.

God, gammeldags dansk mad. Det er sent p s¾sonen, s det er rarest at blive inde. Enkelte g r ud under selve l¿bet, men g r indend¿rs igen i pauserne for at spille og f sig en ¿l.

VETERAN. P banen betyder alder ikke det store.

Man m k¿re l¿b, fra man er 16 r til 90 r. Axel Jacobsen er en kendt mand i Lunden. Han er seks gange blevet k ret som rets tr¾nerchampion og har med 143 sejre banerekorden.

ET TRAVLIV. Det lange pandeh r og de m¿rke ¿jne. Den varme damp fra n¾seborene og de glinsende v de muler. De ßeste heste tr¾nes, indtil de er tre r, f¿r de er klar til l¿b. Herefter varer karrieren, til hesten er omkring ni r.

10

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 11

12

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

PROVIANT. N r der stadig er en bid vej til m lstregen, kan man godt vende ryggen til l¿bet et ¿jeblik og k¿be nye forsyninger i kiosken.

Travl¿b i Lunden handler ogs om alt det andet Ð mad, drikke og de andre publikummer.

V®DDEM L. Mange tager p travbanen for at spille. Den almindelige baneoms¾tning p en dag med ni til 10 l¿b er p omkring 300.000 kroner, mens den totale oms¾tning er p omkring en million kroner. Men bes¿gstallet svinger.

OPL¯B. Tr¾ning, koncentration, forl¿sning. Der er omkring 50 rlige l¿bsdage p Charlottenlund Travbane. Ved et l¿b deltager mellem otte og 12 heste. L¿bene varer et par minutter. De bliver vist p indend¿rs storsk¾rme, s alle kan f¿lge med.

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 13

OPLADNING. Under pr¾sentationen, der foreg r inden l¿bene, rider kuskene forbi publikumssiden og viser hestene frem. Kroppen sp¾ndes og g¿res klar til den maksimale pr¾station. Det er nu, det g¾lder. Alt afg¿res p f minutter.

14

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Den origin ale ged

Skolebænk til alle børn i verden 200 kr.

Ged til gavn for fattige familier 250 kr.

En ren e nydels

Trædepumpe så der altid er et glas vand 1.000 kr.

Æble om dagen i et halvt år 400 kr.

Strikketøj til bedstemor 100 kr.

I julen 2006 købte danskerne over 50.000 gaver til verdens fattigste gennem Folkekirkens Nødhjælp. Overalt blev gaverne modtaget med både glæde og taknemmelighed. Gaverne blev givet i Zambia, Malawi, Indien, Sudan, Kirgistan og mange andre lande i hele verden. De geder, fodbolde, toiletter m.m., som blev givet, har ændret livet for tusindvis af mennesker. Verdens bedste julegaver er også verdens nemmeste at give.

Gris der bringer glæde 550 kr.

Gå ind på www.givenged.dk - vælg, bestil og betal med dankort eller ring på 72 10 00 17.

Få dage efter modtager du dine julegaver med posten.

Fisk til en fiskedam 140 kr.

Du får selv en lidt sjovere jul og en familie eller et barn et sted i verden får et lidt bedre liv.

Gade drengen der kom ud af mørket som en (anden) mand

TEK ST RUNE SKYUM-NIELSEN FOTO NICKY BONNE / SUMO

Selvom han skyr store menneskemængder, er han landets bedst sælgende rapper. Historiefortælleren fra Århus V har i årevis forsøgt at drukne angsten i alkohol, men nu har L.O.C. med de katolske rødder rejst sig fra sølet og nedstirret sin frygt.

I dag fokuserer han på størrelser som tro, skyld og melankoli

DEN FØRSTE DAG i det herrens år 2005 og den sidste dag i den herre L.O.C.s gamle liv. En heftig nat ligger bag ham. Skænderier med pigen, han elsker. Og med vennerne, der reddede ham fra en slåskamp. Da de også fik nok af stodderen, drog han på sanseløst solodruk. Eneste selskab var de mange flasker sprut og champagne, som den kålhøgne stjerne rutinemæssigt gjorde kål på. Mere kan han ikke huske.

Op ad formiddagen slæber danmarkshistoriens mest sælgende hiphopper, der i virkeligheden hedder Liam O’Connor, sig ud på toilettet i sin kærestes lejlighed i indre København. Splitternøgen krænger han sin kvabsede og 1.90 meter høje krop ind over wc-kummen, mens hænderne skiftevis søger mod gavflaben. Den højre fylder Liam O’Connor med rødvin, den venstre stikker en pegefinger ned i halsen.

– Jeg var splittet mellem at ville opgive alkoholen og overgive mig til abstinenserne. En del af mig sagde, du kan ikke det her lige nu. Så drik dig i stedet en kæp i øret, for du har sgu haft bedre morgener.

Sådan slås han det meste af nytårsdag. Frem og tilbage, ind og ud.

Indtil den dengang 25-årige rapper går ud som et lys. Deliriet, en paranoid drankergalskab, der har ramt ham, overlader endelig den mere end 100 kilo tunge stakkel til søvnen. Da Liam O’Connor vågner halvandet døgn senere, rammer selverkendelsen ham, og han træffer en svær beslutning. Han er alkoholiker, men han skal ikke længere drikke.

– Snart efter begyndte jeg at melde min beslutning ud til folk, og så indså jeg, at størstedelen af min omgangskreds befandt sig i samme situation. En del af dem havde jeg jo kun kontakt med, fordi vi drak os i hegnet sammen. Jeg skulle altså sige farvel til en del mere end alkoholen. De næste to-tre måneder sloges jeg med mig selv og fandt hele tiden på undskyldninger for igen at smage på de våde varer.

Liam O’Connor ender med at søge professionel hjælp, fordi rapperen tror, det rabler for ham. Efter en skitur med nogle af drengene sætter han aftaler i stand med en kinesiolog, der arbejder med at udligne ubalancer i kroppen. Og med en kriseterapeut. Nu er det alvor, som han udtrykker det.

– Jeg tog den sidste sjus, inden vi gik om bord i flyet til København.

Så var det slut. Jeg fik også lagt en kostplan og tabte mig 15-20 kilo på halvanden måned. Simpelthen ved at begynde at spise noget. Man kan godt blive fed af whisky og cola, skulle jeg hilse og sige.

Hvordan har du det med alkohol i dag?

DET ER

18

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

– Fint. Men jeg rører det ikke. Jeg tager heller ikke stoffer og nøjes med kaffe og cigaretter. Der er masser af folk, der går og venter på, at jeg skal falde i en skønne dag. Men jeg har drukket mig til en allergi.

Jeg får bivirkninger inde i mit hoved af stimulanser, og det er der to måder at komme af med på. Enten så går man rundt i en måned og tror, man er sindssyg, ellers drikker man nogle øl og udskyder den hårde tur til i morgen i stedet. Så er det noget smartere helt at lade være.

Liam O’Connors alkoholproblem voksede i takt med hans succes, der eskalerede med debutpladen ’Dominologi’ fra 2001. Som erklæret menneskesky var det ikke sjovt at stå på en scene foran hundreder, ofte tusinder, af fans. Den groovende, nærmest syngende, rapper, der havde slået sit navn fast med hits som ’Absinthe’ og ’Drik Din Hjerne Ud’, roterede i en ond spiral. Rapperen havde noget at leve op til. Eller ned til, om man vil.

– Jeg skal se folk an, før jeg tror det bedste om dem. Samtidig har jeg aldrig været glad for store forsamlinger. Via min psykiater og kriseterapeut fandt jeg ud af, at jeg tilhører de fem procent af alkoholikere, der drikker på grund af angst. Jeg følte, jeg skulle drikke mig et smil

Absinthe (L.O.C., 2001) Og hun er grunden til jeg v¾lter rundt har ß¾nger i min hovedbund og numre til klamme k¾llinger i mit bundt vores forhold er langt fra fryd og gammen og en dag tager vi sikkert Ekstra Bladets forside sammen N r jeg hopper rundt i et lyskryds med gummist¿vler p og i et senere interview f r min vr¿vler p

og en maske på. Jo mere jeg var ude at spille, jo mere fik jeg de samme spørgsmål, de samme klap på ryggen, og det blev en hæmsko. Festen blev et nødvendigt onde for mig.

Oplever du stadig mange rygklappere?

– Overdrevet mange. Den klassiske er ham eller hende, jeg har gået i folkeskole med, som ikke vil tabe ansigt over for vennerne. Så i stedet står de og lyver mig op i ansigtet – foran deres venner – og siger, at vi har været rigtig tætte, forklarer Liam O’Connor.

Som regel forbarmer han sig:

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

19

I oktober tog L.O.C. til USA for at arbejde med et par amerikanske producere. Ud & Se tog med. P turen gjorde den westcoastglade rhusianer holdt p ArneÕs Motel mellem Los Angeles og Las Vegas.

20

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Jeg vil hellere underspille mine oplevelser, så man ikke tvivler på, at jeg er ægte.

– Hvis jeg kan se, at vedkommende er helt ude og skide, smiler jeg og smutter. Så kan de bagefter kalde ham L.O.C. et arrogant røvhul. Det rører mig ikke. Hele denne idoldyrkelse er bare for ekstrem for mig, og jeg tror faktisk, at det er en af grundene til, at mange kan lide min musik. Fordi jeg er ligesom dem.

Så du er stadig venner med ikkekendte mennesker?

– Er du gal? Min bedste ven er overhovedet ikke kendt. Han er typen, jeg ikke behøvede at se i et halvt år, og så ville vi straks være tilbage på sporet alligevel. Han har samlet mig op, når jeg lå og brækkede mig som 15-årig, så han bliver ikke imponeret af noget. Det er ham, jeg skal høre den hårde kritik fra. Hvis jeg siger noget dumt på tv, ringer han op fem minutter efter og råber ’hold kæft noget lort at fyre af’. Det er sket mange gange, desværre.

Den private rapper I alt har Liam O’Connor solgt mere end 120.000 eksemplarer af sine første tre plader, ’Dominologi’ fra 2001, ’Inkarneret’ fra 2003 og ’Cassiopeia’ fra 2005. Selvom lyrikken kan være præget og plaget af grove gloser, og beatene er en knytnæve i mellemgulvet, så appellerer hans hardcore stil altså langt bredere end til hiphopkulturens inderkreds.

Undskyld (L.O.C., 2003) Holdte af dig, s meget jeg nu kunÕ Du ved, hvordan det g r med misvedligeholdte hunde Fors¿gte at Þnde noget, vi begge f¿lte for KuÕ ikÕ fordrage sukkers¿de f¿lser, s hvaÕ g¿r man s Det varmer mit hjerte at se dig bryde sammen For s er smerte i det mindste noget, vi kaÕ nyde sammen

Gymnasiepiger lytter til L.O.C. Fuldmægtigen fra advokatkontoret cruiser til og fra arbejdet med den rå og swingende hiphop på bilens stereoanlæg. Ja, selv radioerne trykker ham af over lydbølgerne.

L.O.C.s gennemslagskraft skyldes i høj grad hans evner som historiefortæller. Århusianeren med de irske aner koncentrerer sig først og fremmest om det narrative element. Det kan typisk være historier om opvæksten i Århus V, at være en gambler af natur, at flygte fra rampely-

set, at hustle sig igennem tilværelsen, at være smaskforelsket, at angre og at føle sig helt og aldeles forsmået i et parforhold. Sidstnævnte tema blev i 2003 til sangen ’Undskyld’, der er L.O.C.s hidtil mest stormombruste hit. Dens brug af ord som ’so’ skabte desuden hidsig debat, og især forfatteren Hanne-Vibeke Holst skældte ud over rapperens måde at omtale en ekskæreste på. Lyttede man ordentlig efter, udleverede Liam O’Connor dog mest sig selv i ørehængeren. Som det svageste led, der forkrampet og uværdigt søgte tilgivelse for sit bedrag.

Du er historiefortæller, men alligevel har du engang sagt, at du kun giver lytterne indsigt i en brøkdel af dit liv?

– Jamen 70-80 procent af mine oplevelser ville måske indebære at fortælle om andre mennesker. ’Undskyld’ hænger jo lidt min eks-ekseks-kæreste ud, så den var lige på grænsen. Men nummeret var trods alt skrevet med et glimt i øjet, og hun forstod ironien i det. Jeg har bare ikke lyst til at lave følelsesporno. Det synes jeg, man gør, når man fortæller, hvordan man fx har påvirket sin familie. Jeg har heller ikke lyst til at bruge mine venner, og derfor kommer jeg aldrig til at lave en bog.

Alle de ting, jeg ville nedfælde, risikerer at implicere andre mennesker.

Der er i det hele taget mange ting, jeg ikke kan rappe om. Enten kommer jeg til at lyde, som om jeg vil være helt vild hård, eller også lyder det som en overdrivelse. Så vil jeg hellere underspille mine oplevelser, så man ikke tvivler på, at jeg er ægte. Hvis jeg siger dig noget, så siger jeg dig noget. Hvis ikke du tror mig, så er det ærgerligt, erklærer Liam O’Connor.

Vi mødes en oktoberlørdag på Christianshavns Torv. Han bærer sort kasket, sorte bukser, sort jakke og et mørkeblåt halstørklæde. Om fødderne snører et par alt andet end hiphoppede Lacoste-gummisko sig.

Der er med andre ord ikke meget blingbling a la MTV over sagerne. Til gengæld skinner noget andet. De dunkle øjne, der i Liam O’Connors drukdage kunne flyde ud i hans let furede ansigt, tindrer nu skarpladt under skyggen. Fokuserede, tilstedeværende.

På vej ud mod en restauration ved det nærliggende voldanlæg peger rapperen skråt over gaden. Mod Vor Frelser Kirke, hvis gyldne tårn spidder den babyblå himmel.

– Det minder mig om dengang, jeg blev idømt samfundstjeneste, udbryder han.

Snart følger en historie, som han egentlig havde lovet aldrig at slippe løs i det offentlige rum. En af den slags historier, han holder for sig selv og heller ikke vil rappe om. Indtil nu. I foråret 2003 var han til

afskedsfest for en kammerat i Århus, og på vej hjem kom nogle af D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

21

Jeg bryder mig ikke om musikere, der vil redde verden. Bono må godt, for Kofi Annan – og hvad de ellers hedder – holder med ham.

rapperens bekendte op at toppes. Liam O’Connor lagde sig imellem, sandsynligvis ved at dele skældsord ud i alle retninger. Det skete jo i en ’ægte brandert’. Derfra gik det stærkt.

– Pludselig blandede en knejt sig. Ingen af os anede, hvem han var.

Men han stod altså midt i det hele og råbte. Jeg bad ham om at skride to gange. Det hjalp ikke, og nu begyndte han så også at skubbe. I min fuldskab, som rimelig meget havde taget overhånd i den periode, hakkede jeg ham én på hovedet. Han mistede en tand, og et øjeblik efter dukkede ordensmagten op, fortæller Liam O’Connor, der røg i detentionen for at sove sine promiller væk.

Hvad der herefter skete, hersker der delte meninger om. Ifølge politiet og domstolen var rapperen ikke bare involveret i slagsmålet på gaden. Efterfølgende overfaldt Liam O’Connor også to betjente i den celle, han skulle sove promillerne ud i. Ifølge rapperen selv var det ikke sådan, det foregik.

– Jeg vågnede op efter nogle timer ved, at jeg lå på gulvet i den anden

OM LIAM OÕCONNOR F¿dt 1979 i rhus. Rapper, bosat i K¿benhavn.

Tidligere medlem af Alzheimer Klinikken (med Chadi) og B.A.N.G.E.R.S (med Johnson og U$O). Nuv¾rende medlem af kollektivet FIP (t¾ller desuden U$O og kvartetten Suspekt).

Har udgivet solopladerne ÔDominologiÕ, ÔInkarneretÕ og ÔCassiopeiaÕ. St¾rkt inspireret af amerikansk vestkyst-hiphop og arbejder sammen med s vel overs¿iske som danske producere p sit fjerde soloalbum, der ventes udgivet i for ret 2008. Er den eneste danske rapper ud over pophop-duoen Nik & Jay, der har solgt til platinstatus (40.000 eksemplarer af et album). Tog kunstnernavnet L.O.C., da hans irske farmor forklarede ham, at hans far og onkler havde brugt deres initialer tilbage i barndomskvarteret i Dublin.

22

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

ende af cellen. Der stod to betjente derinde, og ham den ene hev mit bælte af. Det havde jeg ellers fået lov til at beholde på. Så fik jeg så, hvad man kalder en mindre røvfuld – uden at ane hvorfor. De holdt min arm nede, mens den ene svirpede løs og sparkede mig i brystkassen. En fod eller bæltet ramte mig også i ansigtet.

Ni måneder og udgivelsen af ’Inkarneret’ senere, i december 2003, mødte Liam O’Connor op i retten, hvor han modtog en dom for slåskampen samt en dom for at have overfaldet de to betjente. Det løb i alt op i 74 timers samfundstjeneste.

Den skulle aftjenes med det samme, og der var bud efter Liam O’Connor i Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Lige i den periode, da de københavnske skoleelever snøvlede sig ind til den obligatoriske julegudstjeneste.

– Så mens jeg gik rundt og fejede blade udenfor eller støvsugede og pudsede messing oppe ved alteret, sad der dagligt et par rækker af drenge med kasketten på skrå og gloede. ’Undskyld’ toppede jo Boogie-listen, og lige pludselig forstod jeg, hvorfor min advokat luftede muligheden for en afsoning i et åbent fængsel i stedet, klukker Liam O’Connor.

I næste øjeblik sender han et par eder i min retning. Rapperen ømmer sig over at have afsløret sin hemmelighed og gnider sig over den nybarberede mund, der har været lige ulovligt åben. Åbenbart.

– Jeg prøver netop ikke at få et bad boy-image, og det var dumt at gøre, som jeg gjorde. Sådan noget sker bare rigtig tit – at folk kommer op og toppes i en brandert. Det gør mig ikke til noget særligt.

Trucker- og healersønnen 28-årige Liam O’Connor er et blandingsprodukt. Halvt irsk, halvt dansk. Faderen kom til Århus som trucker, moderen arbejdede i en boghandel. De to mødte hinanden i midten af 1970erne på en bar i byen. Det var hende, der måtte byde den høje dubliner med de kulsorte lokker op til dans. Han stod i det hele taget ud fra mængden og gik ligefrem i jakkesæt.

I 1979 fik de Liam, og året efter fulgte en søster efter. Familien rykkede en del omkring, altid i postnummeret 8210 V. Da Liam blev 16 år, flyttede moderen, som undervejs byttede jobbet i boghandlen til et liv som healer. Liams far beholdt sin base i Århus og tog ofte sin halvvoksne søn med i lastbilens førerrum på ture mellem Danmark, Irland,

Rusland og Marokko. I weekenden var han hjemme i huset, hvor

L.O.C. har rappet om Õbl¾kket i mit skindÕ.

Tatoveringerne af Jomfru Maria og Jesus p venstre og h¿jre underarm Þk han i fjor under et ophold p den amerikanske vestkyst.

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

23

Ghetto Svend var ikke en alfons i virkeligheden, og Kong Winther gik ikke med pistol.

Liam blev boende med sin søster, til han fyldte 20 år. På det tidspunkt var hobbyer som fodbold og popmusik for længst udskiftet med rappen. Efter et langt kærlighedsforhold til Michael Jackson begyndte han at dyrke hiphoppen i de tidlige 1990ere. Først lyttede Liam O’Connor især til poprapperen Vanilla Ice, fordi faderen havde købt en plade med hjem fra en britisk tankstation. Sønnike fandt dog ud af, at det var alt andet end den ægte vare, og i stedet faldt han for DJ Quik fra den amerikanske vestkyst. En ægte historiefortæller, som snart efter inspirerede den musikglade gut til selv at prøve kræfter med rytmiske rimerier.

– Jeg fandt ud af, at der var en ungdomsklub med godt lydudstyr i mit hood. Og dernede var der nogle drenge, der lavede noget hiphop

KVINDEFJENDSK? I 2003 blev det Ð i artikler og en leder Ð diskuteret i Berlingske Tidende om L.O.C. og ßere andre danske rappere var kvindefjendske.

Halvandet r senere sk¾rpede forfatteren Hanne-Vibeke Holst tonen i Politiken. Modsat folk som Niarn og Jokeren forblev L.O.C. tavs.

Er du chauvinist? ’Nej, fandeme nej. Min mor opdragede mig, min far var kun hjemme i weekenden. Hvis der er noget, jeg gør, så er det at respektere kvinder. Min mor er feminist, og hun plejer at sige, at det ikke burde være ulovligt for en mand at undertrykke en kvinde – det burde være ulovligt for kvinden at lade sig undertrykke. Og hvis Hanne-Vibeke Holst kan garantere mig, at mænd aldrig bliver kaldt svin på primetime-tv i en dansk sitcom, så skal jeg nok love aldrig at bruge ordene ho og bitch igen. Men det kan hun ikke. Mænd bliver hele tiden kaldt dumme svin, og det er nøjagtig det samme som at sige so.’

24

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

på engelsk. Jeg mente selvfølgelig, jeg kunne gøre det bedre end dem, fordi jeg mestrede sproget flydende.

L.O.C.s første gruppe hed Shamrockers – opkaldt efter firkløveret, som er et irsk nationalsymbol. I ungdomsklubben fandt han sammen med den senere skuespiller Chadi, og de to udgjorde i årevis duoen Alzheimer Klinikken. Lyden var beskidt, det samme var tekstuniverset.

Så beskidt og farligt som muligt, faktisk. Eksempelvis kunne teenagerne dyrke fantasier om at spise børn og mere eller mindre imaginære rapperrivaler levende. I 1995 fik dansksproget rap en blodtransfusion med københavnertrioen Den Gale Pose og frontfiguren Jokerens versionering af den funky og gangsterfascinerede westcoastforgrening af hiphop. Og den alt andet end selvironiske fraktion blev endnu mere slagkraftig og højtråbende, da MC Clemens fra Sønderjylland i 1997 udgav sin vredladne debut, ’Regnskabets Time’. Det var samme retning, som Alzheimer Klinikken ville i. Duoens rap lød radikalt anderledes end de etablerede grupper i Århus. Navne som Sund Fornuft, Faktaposen og Kongehuset bekendte sig til den mere jazzede newyorkerstil, og så brugte de i langt højere grad humor og rollespil som virkemidler. Noget, den indebrændte og dybt seriøse L.O.C. ikke havde meget til overs for. De diametralt modsatrettede opfattelser af, hvordan rigtig rap burde lyde, blev for alvor iørefaldende, da Alzheimer Klinikken indspillede ’Horeunger’. Nummeret skulle måske – måske ikke – med på duoens ambitiøse demoplade og var tænkt som en hilsen til Kongehusets Ghetto Svend og Kong Winther.

– Vi synes jo ikke, at Kongehuset stod for noget ægte. Ghetto Svend var ikke en alfons i virkeligheden, og Kong Winther gik ikke med pistol.

Vi kæmpede med at se humoren i det, de havde gang i, husker Liam O’Connor.

– Desuden følte vi, at de andre grupper holdt os væk fra at få gigs i Århus. De var ældre, sad på det hele og undte os ikke noget. Det var sgu lettere at komme til i København.

Det gik ikke værre eller bedre, end at Kong Winther hørte om ’Horeunger’ og med det vuns indspillede et respons, der blev sendt på en lokal hiphopradio og svinede hele Århus V til. Ud over at de hårde drenge fra Gellerup Parken og omegn så sig seriøst sure på Kong Winther fra midtbyen, blev det åbne opgør også Alzheimer Klinikkens claim to fame.

– Nu havde vi et nummer med hype, uden vores lille plade var

DET NYE LUMIX FX33. ÉT KLIK ER NOK TIL PERFEKTE BILLEDER. Lumix FX33 tænker selv. Kameraet vælger automatisk det motivprogram, som giver dig det bedste billede. Når du tager gruppebilleder, får du perfekt skarphed på alle ansigter ved hjælp af den intelligente ansigtsfokus funktion. Oven i købet er det nok med ét klik, for kameraet stiller skarpt direkte på motivet. Det eneste, du behøver gøre, er at fokusere på det, der er vigtigt for dig. Resten tager Lumix FX33 sig af.

Med intelligent ansigtsfokus.

Nysgerrig? Klik ind på panasonic.dk/lumix

Leica is a registered trademark of Leica Microsystems IR GmbH. ELMARIT is a licensed trademark of Leica Camera AG.

gyrointernational.com

FOKUSÉR PÅ LIVET. LUMIX SØRGER FOR RESTEN.

P trods af, at han ikke engang er fyldt 30 r, har rejsen v¾ret lang for L.O.C. Men nu ved han godt, hvor han skal hen.

kommet ud. Kong Winther havde simpelthen spillet ind over til hovedstød foran eget mål. Og alle de folk i København, der også var trætte af lallet i Århus, deriblandt Den Gale Pose og Clemens, syntes lige pludselig, vi havde noget at byde ind med.

Stridsøksen er i øvrigt siden blevet begravet.

Farvel til kriminaliteten Alzheimer Klinikken nåede aldrig et egentligt gennembrud, og i 1999 blev Liam O’Connor indkaldt til session. Rapperen tog sin tørn som militærnægter i Dansk Center for Menneskerettigheder, hvor han passede telefoner og styrede fotokopimaskinen. Han skulle møde første gang en mandag morgen og hoppede derfor på et IC3-tog lørdag aften. På vej til København gik det op for ham, at han manglede et sted at sove i hovedstaden. En ven gav rapperen nummeret på en undergrundsproducer ved navn Rune Rask, og jo, århusianeren kunne da godt crashe på en sofa i Tabu-klikens totalt smadrede lydstudie på Gammel Kongevej.

– De var lige så hippie i hovedet, som jeg var. Så dér var jeg heldig, og det resulterede i tre år på Tabus sofa. Det skulle bare have været et par uger. Mit tøj havde jeg i en sponsortaske.

Liam O’Connor fandt hurtigt ud af, at han havde en del andet til 26

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

fælles med Rune Rask og hans klike. Samme trang til fest, samme indebrændthed og samme musiksmag, ikke mindst. De var også alle sammen flade og levede på søværnsmanden og rapelskeren TabuPers nåde. Det var ham, der finansierede huslejen og i øvrigt bragte en kasse vodka med sig hjem fra de syv verdenshave i ny og næ. Når århusianeren i weekenderne vendte tilbage til sin fødeby, indså han med stadig større tydelighed, at adskillige af de gamle venners liv gik i andre retninger. Mest de forkerte.

– De gjorde en karriere ud af røverier og salg af diverse stoffer. For nogle handlede det efterhånden om at lave så meget lort som muligt.

Med penge for øje.

Reddede musikken dig fra en kriminel løbebane?

– Det ved jeg ikke. Jeg tror måske, jeg havde et godt hoved på skuldrene til at lægge ud med. Og jeg tror med 100 procents sikkerhed, at respekten for min familie har afholdt mig fra en del. Havde jeg ikke haft min mor og min far, så havde jeg jo ikke nogen, jeg skulle se i øjnene, hvis jeg blev bustet. Men de fortjener bedre end det.

Og det fik de så, forældrene. I 2001 spærrede det store pladeselskab Virgin lyttebøfferne op for L.O.C. og hans samarbejde med Tabu-producerne Rune Rask & Troo.L.S, der blandt andet har leveret musik til den amerikanske superstjerne Akon i de senere år. Kommercielt set

...først var der fortiden så kom nutiden og nu er fremtiden her...

SongBook 100 DAB - digital radio Fremtidens radioformat hvor du selv vælger hvad du vil lytte til. Vælg mellem rock, pop, sport, jazz, klassisk og meget mere.

SongBook 100 DAB er den perfekte transportable radio til køkkenet, badeværelset eller lige præcis der hvor du ønsker rigtig god lyd som også er til at se på.

Fås i farverne sort og bronze. Vejl. kr. 2.999,- NU TIL KAMPAGNE PRIS kr. 1.999,Se mere på www.tivoliaudio.dk

De tunge stemninger finder jeg det vildt interessant at arbejde med.

klarede debuten ’Dominologi’ sig over al forventning, og så tog L.O.C.s problemer med alkohol og store menneskemængder for alvor fart. Alt imens han kom tæt på at realisere sine drengedrømme. Den ene var at sælge til guldstatus, hvilket dengang krævede 20.000 eksemplarer af et album. Den anden var at vinde en Danish Music Award. Foreløbig er det kun blevet til nogle nomineringer. Til gengæld gravede han allerede guld med ’Inkarneret’ fra 2003.

– Og så kom grådigheden op i mig. Nu gik jeg efter en platinplade og nåede det.

Liam O’Connor gnækker. Dernæst runder han en klassisk dyd i hiphopkulturen, hvor det fra begyndelsen af handlede om at være nummer ét gennem kreativt skærpende kamp med kolleger – og konkurrenter.

– Jeg elsker konkurrenceelementet, det er fantastisk, jeg har bare aldrig haft et problem med folk, det går bedre end mig. Ellers skulle

af Rom, og at der var inviteret til togafest. Det siger mig ikke noget, for han er ikke kejseren af Rom. Men i dag bevæger han sig hen imod det, jeg laver. Selv de folk, der går ekstremt meget op i teknik, har vendt blikket indad mod noget, der har relevans for andre end dem selv.

Du vækker jo ikke et større publikums interesse, fordi du rimer på tre stavelser. Det skal give mening.

Der er kommet mere politisk rap. Var det noget for dig?

– Det tror jeg ikke. Jeg bryder mig ikke om musikere, der vil redde verden. Bono må godt, for Kofi Annan – og hvad de ellers hedder – holder med ham. Men mig siger det ikke så meget. Plus, at jeg synes, jeg lever i et land, hvor der er ganske lidt at brokke sig over.

Hvad med en støttekoncert for Ungdomshuset?

– Det engagerer jeg mig ikke nok i sagen til. Jeg kunne finde på at stille op, hvis politikerne nedlagde min gamle ungdomsklub i Århus V, fordi det berører mig.

Dødssynder og laster Den Lukrative Rendesten (L.O.C., 2005) Alt, hvad de g¿r, er dit ego st¿rÕ men aldrig f¿r, har du f¿lt dig s lille for pladen k¿rÕ, ligesom den b¿r men detÕ det samme, du h¿rÕ en tur i den gamle rille Du kan ikke l¾ngere se, hvem du smiler til Men bare bliv ved, for det ikÕ dit problem for nu smiler de -dig kan dig liÕ s velkommen i den lukrative rendesten

jeg have bekæmpet Jokeren, men jeg ser ham hellere som en god ven, der har hjulpet mig frem. Vi har fint kunnet dele scenen.

Hvad kan rap bruges til?

– Man kan sige mere, tror jeg. Teksterne er i sig selv op mod 10 gange længere end i rock og pop, så du kan udtrykke dig klarere. Omvendt har du også alle muligheder for at dumme dig.

Har du fået mere respekt for andre rappere med årene?

– Ja, men jeg mener også, at tryk avler modtryk. Først havde mange et problem med den alvorlige og sammenbidte gren, som jeg tilhører.

De mente, det var påtaget og en kopi af den amerikanske scene. Nu hælder mange efterhånden i vores retning. Jeg tvivler ikke på, at en fyr som Joe True (snart pladeaktuel rapper fra København, red.) er dygtig, men han gik på et tidspunkt og lavede tekster om, at han var kejseren 28

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Melankolien bor i Liam O’Connor. Man kan se det i øjnene og høre det i stemmens grødede glød. Selv mener han, at tristessen svømmer i hans blod.

– Det må komme af noget af det samme, der kendetegner den irske folkemusik. Du kan ikke høre en sang, uden at der er én, der græder over, at nogen er blevet hængt eller skudt. De tunge stemninger finder jeg det vildt interessant at arbejde med.

I det hele taget tyder meget på, at sværvægteren L.O.C. skal til at løfte sværvægtertemaerne på sit kommende album, der blandt andet blev til i USA umiddelbart efter Ud & Se-interviewet. Rapperen søger tilbage til nogle af de emner, som debuten ’Dominologis’ våde efterfester og drukderoute til dels overskyggede på storsællerterne ’Inkarneret’ og ’Cassiopeia’.

– Jeg tænkte jo ikke en hujende skid i lange perioder, erklærer han.

Tænkt bliver der i dén grad i disse måneder. Over melankoli, symbolisme, moral og religion. Også så meget at Liam O’Connor af og til ligner én, der flover sig over at fortælle om det.

– Jeg lyder helt boglig nu. Men efter at have dykket ned i ’Den Guddommelige Komedie’ af Dante, læste jeg en rapport fra Roskildes biskop (Jan Lindhardt, red.) om, hvordan de syv dødssynder er blevet dyder i vores samfund. Samtidig prøver jeg at tolke dem gennem den ottende synd, som oprindelig var melankoli. Hele menneskets indre splid interesserer mig. Jeg prøver at finde ud af, hvor jeg selv er i alt det her. Jeg har helt sikkert ikke fået styr på mine dæmoner endnu.

Allerede på albummet ’Cassiopeia’ fra 2005 nåede L.O.C. at

Kendt farvekodesystem pryder livsstilsprodukter til den moderne bolig I mere end 40 år har Pantone® været førende indenfor farvekodesystemer.

Nu har de mange nuancer fundet vej til moderne design- og livsstilsprodukter – i første omgang på te- og kaffekrus i en lækker kvalitet og udførelse. Vejl. kr. 99,Forhandles hos Illums Bolighus samt andre førende design- og livsstilsbutikker.

berøre sin katolske baggrund i angrende numre som ’Ave Maria’. Siden har det religiøse fyldt mere og mere.

Hvor meget fylder religion efterhånden for dig?

– Meget. Jeg kommer af en god blanding af ting. Min far er født og opdraget på den strengeste katolske måde. Han gik på katolsk skole, og der er en præst i familien, som har tilknytning til Opus Dei (en selvmartrende afart af katolicismen, red.). Samtidig var alle mine barndomsvenner muslimske, og min mor er så healer og tror på sten og stjerner og er konfirmeret protestant. Jeg er et virvar af alt det.

– Samtidig tror jeg, at man som alkoholiker må overgive sig til noget større end sig selv. Da ’Cassiopeia’ blev til, var det vigtigt for mig, at jeg ikke kunne lave om på tingene bag mig, men i det mindste kunne gøre det bedre fremover.

Føler du, du har været i Helvede?

– På nogle punkter, vel. Jeg føler mig nogle gange heldig, at jeg er kommet ud på den anden side og stadig kan fungere socialt. Kriseterapeuten har sagt igen og igen, at mit alkoholforbrug kunne have taget livet af mig. Men det er mere de psykiske efterdønninger, der ryster mig. Der gik lang tid, hvor jeg bare var en nikkedukke, når jeg skulle føre en samtale, fordi jeg var helt væk. Det gider jeg fandeme ikke prøve igen. Jeg har drukket for at slippe for angst, nu lader jeg være for 30

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

at slippe. Den kører begge veje. Jeg har ikke lyst til at være ham den drikkende tosse. Jeg har det bedre med bare at være mig.

Kan du blive høj på noget i dag?

– Sex. Som det eneste. Jeg bliver nok også nødt til at bortcensurere nogle ting på min kommende plade, for at det ikke skal blive for frækt.

Jeg må jo have et afhængighedscenter inde i hovedet med en rigtig lav tærskel, griner rapperen, igen, og understreger, at han i det hele taget værdsætter sit nye liv. Også selvom han savner festen.

– I dag kan jeg se en idé i meget af det, jeg laver. Hvis jeg skal vælge imellem at være kreativ og at gå i byen, så ved jeg godt, hvad der giver mig mest. Jeg bliver i stedet hjemme og lægger planer for min snarlige verdensdominans, hæ hæ.

– Men ærligt talt misunder jeg da af og til tosserne, når de tager ud for at fyre den af. Det er jo sjovt. Det er historien i en nøddeskal.

Og du er først og fremmest historiefortæller?

– Det er lige det. Jeg kan bare ikke blive ved med at fortælle om det samme. e Rune Skyum-Nielsen er musikredaktør på Nyhedsavisen og forfatter til bogen ’Nr. 1 – Dansk hiphopkultur siden 1983’ (Informations Forlag, 2006)

7JOE GPS LS

)WFS EBH GSFN UJM KVM LBO EV WJOEF FO nPU HBWF QÌ XXX IQOJFMTFO EL %FU FS OFNU PH HSBUJT BU W SF NFE PH EV LBO EFMUBHF IWFS EBH

%V LBO OBUVSMJHWJT PHTÌ L CF BMMF EJTTF HBWFS PH BOESF J *OTQJSBUJPO ) 1 /JFMTFO J 3PTLJMEF 7J T UUFS CZUUFN SLFS QÌ BMMF WBSFS TÌ EF LBO CZUUFT J BMMF MBOEFUT *OTQJSBUJPOT CVUJLLFS JOEUJM EFO KBOVBS

OPWFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

7 SEJ LS "MFTTJ 1BTUB HSZEF

7 SEJ LS .BSJNFLLP 'BUCPZ 'SJU WBMH

7 SEJ LS 7 SEJ LS (FPSH +FOTFO $BSWFM ,ÊIMFS LFSBNJL TBMBUTLÌM PH TBMBUT U 'JEVDJB WBTF TUBHF

7 SEJ LS 7 SEJ LS TUL 7JLUPS *7 JLPOFS )PMNFHBBSE 4UFBN 'SJU WBMH MBNQF

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

7 SEJ LS ,SVQT &TQSFTTFSJB GVMEBVUPNBUJTL FTQSFTTPNBTLJOF

7 SEJ LS 3PZBM $PQFOIBHFO $ISJTUFM TUKFSOFUFHO 'SJU WBMH

7 SEJ LS 7 SEJ LS 8FCFS (FOFTJT 4 #PEVN LPNQMFU GPEVFT U HBTHSJMM

7 SEJ LS 3VTTFM )PCCT LBõFNBTLJOF PH FM LFEFM

7 SEJ LS #FJHF +VOB EBNBTL EVH NFE TFSWJFUUFS

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

7 SEJ LS ,JUDIFO"JE &TQSFTTPNBTLJOF

7 SEJ LS 3PTFOEBIM ,BSFO #MJYFO KVM T MWQZOU TBNQBL

7 SEJ LS

7 SEJ LS

7 SEJ LS

7 SEJ LS

0#) /PSEJDB 'BE MTBOM H

$VJTJOBSU LBõFNBTLJOF NFE LW SO

/VBODF TBNQBL JTTQBOE TIBLFS DJUSVTQSFTTFS CBST U

1JFU )FJO 3" #PSEMBNQF

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

7 SEJ LS 5JWPMJ "VEJP )FOSZ ,MPTT NVTJD TZTUFN

7 SEJ LS 4UFMUPO TLJCTMBNQF I KEF DN

7 SEJ LS

7 SEJ LS

;XJMMJOH LPLLFLOJW -F $SFVTFU TBNQBL PH VSUFLOJW $BSJCCFBO CMVF HSZEFS LBTTFSPMMF PH FO HSJMMQBOEF

7 SEJ LS

7 SEJ LS

8.' IFMTFHSZEF

FWB TPMP HBTHSJMM

7JME NFE HBWFSOF

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

/# ,POLVSSFODFO H MEFS LVO QÌ XXX IQOJFMTFO EL *OTQJSBUJPO ) 1 /JFMTFO "MHBEF 3PTLJMEF

5JMNFME EJH 4.4 LMVCCFO QÌ XXX IQOJFMTFO EL TÌ GÌS EV IWFS EBH CFTLFE PN IWBE EV LBO WJOEF %FU FS HSBUJT

At elske den brogede verden Hver m ned i 2007 har Dagbladet Politikens korrespondent i London, Lasse Ellegaard, talt om Danmark med en dansker, i udlandet. Dette er det sidste interview. Se ogs Lasse Ellegaards status over serien p side 34

32

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

DET ER MED velberådet hu, at netop Ulla Terkelsen afslutter Ud & Ses interviewserie om danskere i frivilligt eksil. Ikke alene har hun base i London med en pakket kuffert inden for rækkevidde, hun er som TV2s internationale korrespondent ret mange danskeres øjne og ører i den globale virkelighed. Med få afbrydelser har det været sådan, siden hun i 1967 rejste til London som ung freelancejournalist og snart var dus med ikke kun de danske seere, men også det internationale miljø, hvad enten det bestod af diplomater og politikere på de bonede gulve eller IRA-sympatisører og strejkende britiske minearbejdere. I dag interviewer hun hjemmevant på engelsk, tysk, fransk og polsk, men arbejder vel at mærke hele tiden på dansk, altså i ord og ordbilleder, der er i kontakt med hendes seeres og lytteres virkelighed. Netop det er håndværkets sværeste kunst, og Ulla Terkelsen er tillige generalist. Hun dækker alt fra kongerøgelse til konflikter. Celebre bryllupper, folkeafstemninger, valg, topmøder, sportsstævner, kul-

turbegivenheder og krige – sidst Libanonkrigen i sommeren 2006 – hører til hendes arbejdsrutine.

Det kræver ikke kun kræfter, men indsigt, dannelse og et fleksibelt sprogøre, kort sagt journalistikkens klassiske dyder. Men hvad oplever denne globaliserede reporter som ægte dansk, når hun ser og hører på Danmark?

– Sproget, og at det er derfra, min verden går. Danmark som mit fædreland i gammeldags guldalderforstand.

I LONDON FORSTÅR DE ALLE SAMMEN REGLERNE I KRICKET, UANSET HVOR DE KOMMER FRA. Hvad sætter du mindst pris på?

– Provinsialismen i dens brovtende version. Provinsialismen som en korrektur til tidens tsunamiagtige, globale kultur er vigtig.

For provinsialismen værner om traditioner og detaljer, som globaliseringen oversvømmer og drukner. Men provinsialismen i dens brovtende version er ukærlig.

Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor?

– London som multikulturel megametropol. Internationale storbymenneskers opfindsomhed, tolerance og fleksibilitet. Den upylrede modstandskraft og muntre accept af det store folkehav – på godt og ondt. Myldretiden i undergrundstogene, hvor vi – med H.V. Kaalund – nynner med på sangen ’Jeg elsker den brogede verden’. Eller går under.

Hvad sætter du mindst pris på ved det sted, du bor?

– Uoverkommeligheden. Det, jeg ikke kan nå, på grund af Londons størrelse. De venner, jeg ikke kan overkomme at se, fordi vi har for travlt og bor for langt fra hinanden. De kulturelle begivenheder, jeg ikke får tid til.

Tidsforbruget, det at komme fra A til B. Megametropolen minder os om, at vores tid i verden er knap.

At livet har begrænsninger – også.

Hvorfor forlod du Danmark?

– Af eventyrlyst. Første gang som 19-årig, da jeg rejste til Polen for at studere. Eventyrlysten har ubønhørligt jagtet mig rundt i manegen lige siden.

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N M A I - B R I T T A M S L E R

Journalist Ulla Terkelsen holder fast i sine rødder i en dansk virkelighed. Det er en forudsætning for at kunne være så mange danskeres øjne og ører i den store verden Har eksilet ændret dit syn på Danmark?

– Ja. Globaliseringen ændrer hele verden, meget hurtigt, hele tiden. Derfor træder særlige forhold i ens eget fædreland i karakter. Jeg spekulerer over Danmark i forhold til globaliseringen. I alle de gamle nationalstater på det europæiske fastland er der bekymring over multikulturalismen – at vi i stigende grad bor i hinandens lande. Globaliseringen diskuteres helt anderledes og langt mere frygtløst i London, fordi byen som imperie- og Commonwealth-center er vant til multikulturalisme. I London forstår de alle sammen reglerne i kricket, uanset hvor de kommer fra. De har i flere århundreder vidst, at verden er så stor så stor.

Det må du uddybe?

– I foråret tog jeg lufthavnstoget ind fra Kastrup og senere toget til Hillerød på vej op til min søsters sommerhus i Tisvilde. På Hellerup Station hang en plakat fra Dansk Folkeparti med teksten ’Stram udlændingepolitik og ægte velfærd. Vi har sat Danmark på rette kurs’. Plakaten hang lige

uden for togets vindue, da toget standsede. Det var, som om Pia Kjærsgaard og hendes kolleger på plakaten kiggede direkte ind ad togvinduet og hen på mig personligt. Så jeg rettede mig sporenstregs helt op i sædet, foldede hænderne i skødet og prøvede at se så respektabel ud, som det nu er muligt. Jeg skottede samtidig rundt til de andre passagerer for at se, om der var ... påfaldende ... udlændinge blandt dem, måske nogen fra lufthavnstoget, der skulle videre nordpå ligesom mig? Kunne de forstå teksten på plakaten? Skulle jeg oversætte den, hvis de spurgte?

Hvad, hvis teksten forskrækkede dem? Skulle jeg tilbyde at skjule dem i min søsters sommerhus, hvis de fik problemer? Da jeg var ung, tog jeg tit toget fra Danmark til Polen. Når toget var kommet syd for Warnemünde i det forhenværende DDR, standsede det.

De østtyske grænsebetjente kom talstærke om bord og marcherede med våben og hunde gennem toget. De kiggede også ind i kupeerne på en utroligt kritisk måde. Vi passagerer sad helt ret

og bad til, at grænsebetjentene ikke fandt et kontroversielt stempel i passet, en forkert udfyldt valutaerklæring, en vestlig avis – der var nemlig mange ting, DDRs grænsebetjente kunne tage fat på for at dæmpe deres medmenneskers gode humør og øge eksistensangsten. Situationen på Hellerup Station endte heldigvis godt. Jeg kom op til min søster i Tisvilde. Men hvis jeg nu havde været udlænding på vej ind fra lufthavnen med erfaringer i eksistensangst, så ville plakaten med den ’stramme udlændingepolitik’ ikke have sendt noget særlig kærligt velkommen til Danmark-signal.

Så hellere den gamle danske feel-good turistplakat med ænderne, der går over gaden, mens en venlig politimand holder trafikken i ave. Åh – those were the days, my friend, som det hed i en sang, skrevet af Paul McCartney.

Har eksilet ændret dit syn på udlandet som sådan?

– Nej. At veksle mellem lande og kulturer skærper synet. Det har jeg levet med – og på – hele

mit voksne liv. Når man har været væk, ser man skarpere ved gensynet. Man ser sit lands og sine venners rynker. De ser mine. e

ULLA TERKELSEN Født 1944, student fra Aarhus Katedralskole og uddannet journalist på Demokraten i Århus. Herefter freelancer for Danmarks Radio i Storbritannien. I 1976 blev hun redaktionschef på TV Avisen. Det var hun frem til 1984. De næste tre år var hun DRs USA-korrespondent, indtil hun i 1987 blev nyhedschef på TV2. Fem år senere rejste hun til Bruxelles og siden Berlin for TV2. I 1996 vendte hun tilbage til London – med hele verden som stofområde.

Ulla Terkelsen fik Dannebrogsordenen i 1991 og Tv-festivalens hæderspris i 2003. I 2005 fik hun Den Berlingske Journalistpris og i 2007 Publicistprisen.

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

33

Den indre bonderøv I 2007 har Ud & Se lagt tryksværte til interview med 12 danskere, der alle har bopæl uden for Danmark. Lasse Ellegaard tilrettelagde serien. Han gør i dette lille essay status – hvad sagde de egentlig?

LASSE ELLEGAARD Født 1944. Siden 1965 journalist på flere dagblade og TV Avisen. Chefredaktør for dagbladet Information 1990-94, lærer på Askov Højskole og fra 1996 korrespondent i Tyrkiet, Israel og Storbritannien. Har for nylig udgivet bogen ‘Med Gud i hælene’ (Gyldendal).

Modtog Jyllands-Postens Laust Jensen-pris 1994 og Publicistprisen 1996. Fra 2008 bosat i Libanon.

34

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

FOR NYLIG sad jeg ved siden af en mand i toget fra London til Bristol, en rejse på små to timer.

Han var meget sort, meget tynd og spærret inde i sin iPod med en bog i hånden. Hans hår var arrangeret i etager, der fik mig til at gætte på, om han mon var kenyansk masai eller bare fra den overvejende sorte Londonbydel Brixton, men det blev ikke opklaret, for ingen af os mælede et ord undervejs. Jeg nøjedes med at være fornøjet ved min multikulturelle tilgang i et land, hvor unge sorte mænd nu om dage mistænkes for at være knivstikkere.

Jeg tog til Bristol med en bagtanke, inspireret af Ud & Se-serien om danskere i frivilligt eksil. Jeg ville rapportere om

et arrangement med tre danske forfattere, der læste op i den engelske provins som led i et litterært fremstød. Jeg så det som en mulighed for at stikke en sonde ned i britiske læseres syn på ’os’ og ’vores’ nyere litteratur.

Før mødet spurgte jeg efter de tre forfatteres værker i forskellige boglader, og i en af dem – Waterstone’s lokale filial – mødte jeg i skikkelse af en purung ekspeditrice et af de sandhedens øjeblikke, hvor vane og virkelighed støder sammen. Jeg opdagede hende stykkevist – et lille, blegt ansigt og en spinkel figur svarede til forestillingen om ’boghandler’, sådan lidt bibliotekaragtig. Derpå så jeg håret: Ildrødt over issen og kommunefarvet i tindingerne.

Da hun talte, så jeg et metalsøm vippe i underlæben, fra blusens brystudskæring groede et tatoveret værk op i blåt, rødt og grønt – en minaret omgivet af stjerner og flankeret af to flyvende svaler ved hvert nøgleben. Jeg tog mig i at se rundt for at være sikker på, at jeg stod i en provinsboghandel, hvilket kun viser, at min multikulturelle tolerance er parret med en mental provinsialisme. Min indre bonderøv havde simpelt hen problemer med at forbinde de levende tapeter i Londons kosmopolitiske bøssekvarter, Soho, med Bristols renoverede provinsidyl, hvis manende skiltning bebudede en bøde på 75 pund, cirka 900 kroner, ifald rygere smed deres cigaretskod fra sig på gaden.

TEKST L ASSE ELLEGAARD

I Singapore får man bøde for at spytte på gaden, men det er Singapore. England er afslappet, hedder det sig, og London er ’verdens hovedstad’, hvis man skal tro en klumme af Clintons tidligere spindoktor James Rubin i avisen Evening Standard, som jeg læste i toget.

Det skal man ikke. Tro det, altså. London er en snobbet societyprovins, hvor der føres lister over ’byens mest inviterede personer’. Sangeren Elton John er efter sigende på top 10. Dog, der er noget smukt ved den liste, noget Korsbæk. Den fortæller om en social hakkeorden, der er sat i system, så enhver kender sin plads. Nervesammenbrud over at rutsje ned ad listen er ens eget problem – londonerne fester videre, og sådan en liste er nyttig at være med på. For, som TV2journalisten Ulla Terkelsen siger i det sidste af de 12 eksil-interview, bragt på de forudgående sider, er det i orden at være provinsiel, hvis man bare er provinsiel på den ordentlige måde.

Og det gennemgående træk ved de 12 personer, jeg har interviewet til Ud & Se, er en ordentlig provinsialisme, en ægte kærlighed til den danske provins. Skønt

I L LU ST R AT I O N E R M A I - B R I T T A M S L E R , P E T E R H E R M A N N O G M I C H A E L RY T Z

forskellige etnisk, aldersmæssigt, erhvervs- og uddannelsesmæssigt, har alle, uanset deres bopæl i Alaska, Bagdad, Bergamo, London, Istanbul, New York City eller Damaskus, et Danmark på nethinden, der er smukt: Jordbær med fløde, Dannebrog mod den blå himmel, de lyse sommernætter, ture til stranden, højskolesangbogen, det danske sprog er stadig en ung, blond pige. Lidt anderledes er deres syn på hjemmeboende danskerne. En del af dem er ifølge de interviewede forvandlet fra gæstfrie Cleo-typer med kaffen klar til smålige, ofte fremmedfjendske personer, der er sig selv nok.

Men passer det billede? Det passer statistisk – en FN-undersøgelse for nylig har placeret Danmark som nummer 21 af 28 europæiske landes officielle behandling af indvandrere. Sverige, Norge og Finland er alle i top 10-kategorien. Udlandsdanskeren har således to (mod)billeder af hjemstavnen: Et, der kan ligne et gulnet fotografi af nostalgi, og et i mere krasse kulører. Sandheden ligger selvfølgelig et sted midtimellem. Det er nemt at sidde uden for Danmark med skattefri sprut og kosmopolitiske meninger

og gøre sig klog på folk i Avedøre, der ikke har lært at omfavne folk, de ikke kender. Og et blik i de danske aviser stiller spørgsmålet: Hvem skulle lære dem det?

Det officielle Danmark taler om integration, men på en måde, der understreger de integreredes isolation.

Jeg kom i tanke om en kronik, forfatteren Carsten Jensen skrev i Politiken, hvor han gør nar ad en fiktiv Jens Hansen, der er fremmedhader hjemme i sin villahave, men glad globaliseret verdensborger, når han tjekker ind på internationale Hiltonhoteller. Billedet er en karikatur, og det er forkert – de fleste globale danskere er, som eksilserien viser, tolerante uden at være øllebrødssentimentale i synet på indvandrere. Og det skyldes faktisk deres provinsielle rødder.

De ved, hvor de kommer fra, men også, at det ikke er nok at blive hængende, hvis horisonten skal udvides. Deres generelle afsmag for udlændingedebatten skyldes ikke, at danskere er provinsielle, men at nogle danskere ikke er det på en ordentlig måde. Tag bare en forfatter som Inge Eriksen, der har boet og rejst i verden, og som kan skrive en øm og bevægende

kronik om sin barndoms by, Aalborg, som det stod at læse for nylig i Politiken.

Hvorved vi er tilbage ved forfattermødet i Bristol, hvor Morten Ramsland, Leif Davidsen og Janne Teller var programsat – hver især folk, jeg vil kalde provinsielle verdensborgere, der kan skrive om Danmark fra punkter, hvor de kan se sig omkring.

Mødet var i øvrigt aflyst, det kan jo ske, så jeg fik aldrig opklaret, hvad briterne mon kan mene om dansk litteratur. I stedet købte jeg en essaysamling af Nobelpristageren Orhan Pamuk til togturen tilbage. Han er så provinsiel som nogen, idet han altid tager afsæt i sin fødeby Istanbul. ’Jeg kan ikke skrive uden for Istanbul’, har han sagt. Og James Joyce skrev om Dublin, Thomas Mann om Lübeck, Albert Camus om Algier, James Baldwin om sin hudfarve, Søren Kierkegaard om sin åndelige ensomhed (han rejste næsten ikke), H.C. Andersen tog afsæt i sin fynske barndom og hver især skrev de på en indre provinsiel flamme, og netop derfor er værkerne universelle. Uden en provinsiel ballast, ender vi som pausefisk i mentale lufthavnsterminalers tomrum. e D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

35

profil

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI F O T O P. W E S S E L

Skakmester 12- rige Mads Andersen er den yngste danske mesterspiller i skak nogensinde. Han er blevet nordisk mester i skoleskak to r i tr¾k, og til danmarksmesterskabet for voksne spillede han som den yngste i den n¾stbedste r¾kke. Spillet l¾rte han af sin bedstefar som Þre rig.

Hvor meget tid bruger du p skak?

To til tre timer om dagen, hvor jeg træner med bøger eller spiller skak på nettet eller mod en computer, men det er sjovest at spille mod mennesker, for det er svært at sætte computeren præcist til ens eget niveau. Når jeg træner med bøger, handler det ofte om en bestemt ting, fx åbninger.

Hvad synes dine venner i skolen om, at du spiller skak?

De synes, at det er fint nok. De er glade, når jeg vinder og giver flødeboller. I starten var det nærmest sådan, at jeg bare skulle vinde et eller andet, så gav jeg flødeboller, men nu er det kun, hvis jeg fx vinder et danmarksmesterskab, og ikke hvis jeg vinder en eller anden turnering i skoleskak.

Hvordan reagerer dine voksne modstandere p dig?

De fleste skakspillere i Danmark, der læser skakblade, ved nok godt, hvem jeg er, men hvis de ikke kender mig, bliver de lidt overraskede. Hvis der er nogen, der tænker, at de sagtens kan slå mig, er det rigtig sjovt at vinde over dem.

Er der et parti, du husker bedst?

Der var et parti til Politiken Cup. Det var ret godt, for der blev jeg mesterspiller. Man bliver mester ved at nå over 1.900 i rating. Man begynder på 1.000. Jeg spillede også et parti til danmarksmesterskabet for voksne, der blev kåret til skønhedspartiet i basisklassen, men grunden til, at det også var et godt parti, var at det var godt i forhold til den spillestyrke, jeg havde dengang.

Spiller dine for¾ldre skak?

Nej, men min lillebror gør. Han er otte år. Han vil vidst gerne være lige så god som mig. Han vil i hvert fald gerne spille, men det er også, fordi han er med ude til turneringer. Så skal

36

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

man vide noget om skak og have en forståelse for det for at kunne følge med. I fx fodbold kan man jo se på stillingen, hvordan det går.

i Sverige og Norge. I skolen er det bedste, at man bliver god til matematik, for man skal jo regne meget i skak.

Hvad er det bedste ved at v¾re god til skak?

Hvad er dit korteste parti?

Det er sjovt at få lov til at rejse så meget. Det var sjovt, da vi var på Island, fordi vi fik set vulkaner. Montenegro var dejligt, fordi vi boede og spillede lige ud til havet. Ellers har jeg været til verdensmesterskabet i Frankrig, til europamesterskabet i Kroatien og spillet

I et alvorligt parti er det 18 træk. Det var til Politiken Cup i sommer. Det tog lidt over en time, for man tænker jo over alle sine træk. Altså ud over dem, man har planlagt på forhånd.

Og det l¾ngste?

Jeg har en gang spillet i næsten syv timer.

@7D =?DJ8;H=

8?= J?C; F7H7DE?7 :L:

AXe >`ekY\i^ \i k`cYX^\ ` ]fiip^\e[\ ]fid% @ j`k ep\ j_fn `ekif$ [lZ\i\i _Xe glYc`bld ]fi [\k _\ck ep\ Y\^i\Y $ Zfd\[p k\iXg` Æ f^ [\k \i ef^\k# [\i ` [\e ^iX[ Ôb cµje\k cXkk\idljbc\ie\ _fj glYc`bld f^ Xed\c[\ie\% È=fi gfbb\i# _mfi \i _Xe jafm%É <bjkiX 9cX[\k È>`ekY\i^ \i \e \e\i ` [Xejb _ldfi%É 9%K% 33333 ÉBfjk\c`^ dfijfdk ¿ >`ekY\i^j ep\ j_fn

ki`ld]\i\i%É Gfc`k`b\e @;FF; <79?KI E= 7D:;HI#F;J;H C7J>?7I;D

AH¤D?A;D

7\id_j '#(( f :L: >[b[ jl#i[h_[d _ d Xeai

;\e d\jk gfglc´i\ km$j\i`\ ` ep\i\ k`[% L[ fm\i j\cm\ j\i`\e `e[\_fc[\i Yfbj\e jXdkc`^\ iji\mp\i fd c`m\k ` ;XedXib (0,'$(0.* ]iX ;IËj Xib`m\i# bfdd\ekXi\i ]iX ]fi]Xkk\ie\ Jk`^ K_fijYf\ f^ ?XeeX Cle[YcX[# jg´e[\e[\ gif^iXdd\i# [\i ^ i YX^ fd blc`jj\ie\# f^ `ek\im`\nj d\[ [\ b\e[k\ jbl\$ jg`cc\i\ f^ `ejkilbkµi\i%

B7HI IJ;;D F;:;HI;D

8B;A?D=;=7:;8;J@;DJ;D

@E>DDO 8H;:7>B # A7CF;D

@ Ë9c\b`e^\^X[\Y\ka\ek\eË ]fik´cc\i bi`d`eXc`ejg\bkµi Aµie Dffj# [\i mXi c\[\i X] iµm\i`X][\c`e^\ej \]k\i]fijbe`e^j\e_\[# j`e _`jkfi`\ fd [\e e\im\g`ii\e[\ fgbcXi`e^ X] 9c\b`e^\^X[\$ YXe[\ej dXe^\ ]fiYip[\cj\i%

ËBXdg\eË \i \k _l[cµjk ´ic`^k f^ ipjk\e[\ `e[Yc`b ` \e jgfikj$ jka\ie\j c`m% L[\e jXdd\ec`^e`e^ [\e d\jk bfdgifd`jcµj\ jgfikjYf^# [\i \e[el \i j\k% 8] ]fi]Xkk\i\e k`c Jk`^ Kµ]k`e^j j\cmY`f^iXÔ ËEf i\^i\kjË%

Ah_c_dWb_dif[aj´h @´hd Ceei \ehj³bb[h

9\ic`e^jb\ K`[\e[\

7hjF[efb[

F[efb[ÊiFh[ii

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI

Identiteten blafrer i vinden

Nationalflaget er langt mere end tilbehør til fester og

Å

RET ER 1219. Danskerne er trængt op i en krog på en slagmark i Estfodboldkampe. Det har gennem århundreder været symbol land, da et rødt og hvidt stykke på geografisk, politisk og religiøst tilhørsforhold. Flagene stof daler ned fra himlen. Det er, hvad der senere skal blive Danmarks vigtigste natiofortæller historien om myter, natur og revolutioner nale symbol, og med det sejrer danskerne.

Det er sådan, de fleste kender legenden om Dannebrog. En myte, der stadig lever og en historie om oprindelsen af verdens ældste flag. Dannebrog begyndte allerede i 1800-tallet at gå andre veje end de øvrige nationalflag ved at folde sig ud som mere end et symbol på staten. Danskerne begyndte at tage flaget med til fest, fødselsdag og hænge det på juletræet og tillagde det dermed en anden symbolværdi knyttet til festlige lejligheder.

– Når man er fortsat med at bruge Dannebrog, hænger det sammen med, at det har været ufarligt for et lille land som Danmark at bruge flaget i sammenhænge, der kunne opfattes nationalistisk. Samtidig har den nationale identitet herhjemme haft en speciel udformning, fordi Danmark i mange år har været den samme nation inden for den samme statsgrænse, siger ekstern lektor og ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Institut for Historie på Københavns Universitet.

– Frem til midten af 1980erne har den danske befolkning stort set haft den samme kulturelle og etniske baggrund, og derfor er det nationale kommet til at spille en særlig rolle.

38

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

ALVERDENS FLAG

– Den tætte identifikation med det nationale og det store sammenfald mellem stat og nation, har desuden gjort, at man har brugt flaget i mange ikkestatslige sammenhænge. Når danskere ser Dannebrog, skaber det derfor ofte positive associationer til begivenheder som fødselsdage, studentereksamen, royale begivenheder og weekender i kolonihavehuset.

Det gode flag Flag har gennem tiden haft mange funktioner. Ud over deres tilstedeværelse i de nordiske korstog – som er blandt de tidligste eksempler på brugen af flag – har de været brugt som en måde at skelne fjender fra venner til lands og på havet. Et af de krav, der derfor stilles til det gode flag, er, at det skal være hurtigt og enkelt at afkode, siger designchef Martin Lasthein Hansen fra identitets- og designbureauet Kontrapunkt. Fx mener han, at man ikke skal have for mange informationer for tæt på flagstangen eller for langt ude ved kanterne, fordi flaget bevæger sig i vinden. At lave godt flagdesign handler derfor om at finde en balance, hvor man kan skabe noget, der er enkelt, men som også har personlighed og udtrykker identitet.

– Designprocesser, også når det gælder flag, handler om at finde frem til et symbolsprog, der passer til opgavens karakter og herefter forenkle og destillere det ned til en interessant visuel helhed. I nogle flag optræder der spyd og skjolde eller andre meget bogstavelige genstande, og her er det, som om man er gået i stå i processen. Man har givetvis fundet frem til noget, der repræsenterer landets fortid, men man har ikke ulejliget sig med at skabe et enkelt og let genkendeligt mærke. Som designer vil jeg påstå, at resultatet nødvendigvis bliver derefter.

Martin Lasthein Hansen tilføjer, at farvevalget også er et vigtigt aspekt i design af flag.

Farverne skal spille godt sammen, og der skal igen ikke være for mange. I valget af farver skal man samtidig gøre sig overvejelser om den symbolværdi, der ligger i valget af de enkelte farver.

– I mange flag med store muslimske befolkningsgrupper bruges der fx grøn for islam, blå bruges ofte som symbol på vand, i den franske trikolore står de tre farver for revolutionens pay-off, frihed, lighed og broderskab.

Flagenes farver, former og symbolik kan på den måde være et indblik i forskellige landes selvforståelse og rodfæstede kulturelle værdier.

Smittet af Dannebrog

If¿lge historiker Lars Hovbakke S¿rensen Þndes der i alt 227 stater og selvstyrende omr der, der har deres eget ofÞcielle ßag. Blandt de ¾ldste ßag, i deres nuv¾rende form, er Danmarks fra 1625, Frankrigs fra 1794, Storbritanniens fra 1801 og Argentinas fra 1812.

Blandt de yngste Þndes Bosnien-Hercegovinas fra 1998, Turkmenistans fra 1997, Etiopiens fra 1996 og Slovakiets fra 1992. Blandt verdens nationalßag Þndes der kun ganske f med ofÞcielle navne. Mange befolkninger bruger kaldenavne til deres ßag. De navne beskriver ofte farverne eller elementerne i ßaget.

Nogle af de lande, der har navngivet deres ßag, er Danmark, Storbritannien, USA og Japan. De hedder henholdsvis Dannebrog, Union Jack, Stars and Stripes og Hinomaru.

St¿rstedelen af verdens nationalßag er rektangul¾re. Kun tre har en anden form. Det schweiziske samt Vatikanstatens ßag er kvadratiske, og det nepalesiske best r af to trekantede dele over hinanden. Libyen er det eneste land i verden, der har et ßag, der kun best r af en enkelt farve, nemlig gr¿n.

Kilde: Politikens flagbog

Sammen med farverne, udtrykker mange lande sig gennem brug af symboler i flagene. I Norden bærer de korset som det kristne symbol, ligesom man i flere muslimske lande bruger halvmånen som et symbol for den islamiske tro. At mange flag bærer de samme symboler, er et udtryk for den afsmittende effekt, nabolande eller

kulturelt og religiøst relaterede lande D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

39

har haft på hinanden. Et af de tydeligste eksempler på flagets tilhørsforhold er Storbritanniens flag, hvor der er skabt et fælles flag ved at lægge det engelske, skotske og dengang irske flag oven på hinanden og bruge elementerne fra de enkelte flag.

Og det svenske flag, der blev taget i brug i 1500-tallet, er en direkte inspiration af det danske. Ligeså er det norske og islandske flag. Finland valgte i forbindelse med at landet opnåede selvstændighed fra Rusland i 1917, at signalere et tilhørsforhold til Norden, særligt Sverige, ved at indføre et blåt og hvidt korsflag. Da Grønland i midten af 1980erne blev selvstændig og fik eget nationalflag, valgte grønlænderne til gengæld ikke korsflaget, selvom et hvidt kors på en grøn bund i første omgang var blevet foreslået.

– Der var et ønske om at distancere sig fra Norden og de nordiske flag. En stor bevidsthed om, at man havde en anden identitet, og at man var et andet folk end danskerne. Dog valgte man at symbolisere tilknytningen ved at beholde de rød-hvide farver, fortæller historiker Lars Hovbakke Sørensen.

En anden type flag, der gennem tiden har vundet stor udbredelse, er de såkaldte trikoloreflag, der består af tre bjælker. Deres historik er mere håndgribelig end flag, som det danske, der læner sig op ad en legende. Trikoloreflagene, der dukkede op først i 1800-tallet, blev brugt som symbol på de nye borgerlige værdier frihed, lighed og broderskab, som opstod under den franske revolution.

– Flagene blev brugt af en ny socialgruppe, der ville have del i magten, som symbol på oprøret mod det gamle enevældige kongestyre man havde haft i mange europæiske lande. På trods af flagenes politiske statement bruger man dem stadig i dag, fordi det netop er den borgerskabskultur, der blomstrede op under industrialiseringen, som er blevet videreført til den kultur, der findes i mange europæiske lande i dag.

Adoption af flag Den europæiske brug af flag har bredt sig ud i verden. Det er i følge Lars Hovbakke Sørensen et klart udtryk for eksporten af den europæiske idé om nationalstaten, der har fundet sted. I Nordamerika ser man den idé viderebragt direkte, idet europæerne grundlagde USA, men også i Sydamerika og Afrika, hvor man ikke blot har overtaget traditionen, men også formen.

– Mange flag i Sydamerika og Afrika har flag med tre striber, som intet har med deres historie at gøre, men som er overtagelsen af ideen om, hvordan et flag ser ud, siger Lars Hovbakke Sørensen.

I forbindelse med at mange kolonier har opnået selvstændighed, har flaget desuden været et redskab, blandt andre, til at opbygge en national identitet. I 1950erne og 1960erne var der ikke meget sammenhængskraft i mange af de afrikanske stater, fordi de var opstået efter de grænselinjer, europæerne havde sat. I Nigeria fx, der i dag er Afrikas folkerigeste stat med cirka 250 forskellige stammer, har stammeidentiteten været vigtigere end det, at man boede inden for landets grænser.

40

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

– Efter selvstændigheden forsøgte man at opbygge en ny samlet national identitet ved at få sig et flag, en nationalsang og et fodboldlandshold. Symboler kan være redskaber til at forsøge at få folk til at tænke i nye baner og få den samlede nationale identitet til at betyde mere for befolkningen til erstatning for nogle af de andre identiteter, fx stammeidentitet, eller som supplement til dem.

Også i Europa har man forsøgt at styrke identitetsdannelsen ved brug af et flag.

Her er der med EU-flaget tale om et forsøg på at styrke den fælles europæiske identitet.

EU-flagets 12 gule stjerner danner en cirkel på en blå baggrund. Cirklen symboliserer en forening af de europæiske folk.

EU har anvendt flaget siden 1986, mens Europarådet har brugt det blå og gule flag siden 1955. Selvom Unionen i 1986 havde 12 medlemslande, har antallet af stjerner ikke noget at gøre med antallet af medlemslande. Tallet 12 er et symbol på fuldkommenhed og enhed. EU-flaget bruges flittigt i fx Bruxelles, men det har aldrig vundet indpas i Danmark. Sociolog Filip Lau fra strategi- og innovationsfirmaet

Red Associates peger på, at EU som

FLAGHISTORIER Ud & Se har kigget p en r¾kke nationalßags oprindelse Holland Ð det f¿rste revolution¾re ßag Det hollandske flag, som er det første revolutionære flag, er baseret på Wilhelm af Oraniens farver. Han var den første regent i den hollandske republik og anførte kampen for uafhængighed af Spanien. Oprindeligt var den øverste stribe orange, men blev på grund af dens tendens til at falme ændret til rød.

Den orange farve hænger dog stadig ved i Holland, hvor farven ses på fodboldlandsholdets dragter. Flaget, som vi kender det i dag, blev vedtaget ved kongelig forordning i 1937.

Tyrkiet Ð islam i ßaget Flaget stammer fra 1844, men lignende røde flag blev brugt helt tilbage til 1600-tallet. Halvmånen er et symbol på islam og kan spores til middelalderen. Konstellationen med halvmånen og stjernen er nyere, og stjernen dukkede op på flaget første gang i 1793. Til at begynde med havde stjernen otte takker, men blev reduceret til fem i begyndelsen af 1800-tallet.

Sammen er stjernen og halvmånen et symbol på islam. Flaget blev officielt indført i 1936.

Nepal Ð det trekantede ßag Nepals flag er det eneste, der ikke er firkantet. Oprindeligt flagede man med to trekantede flag over hinanden, som senere blev sat sammen i ét. Indtil 1962 havde solen og halvmånen menneskelige ansigter, men de blev fjernet for at modernisere det. Den røde farve er rododendronbuskens farve, som er landets nationalblomst, den blå farve symboliserer fred, halvmånen er symbol på kongehuset, og solen repræsenterer Ranadynastiet, der sad som statsministre i Nepal i over 100 år.

Island Ð havet, isen og ilden Islands første nationalflag var et hvidt kors på en dybblå bund.

Det blev fremvist første gang i 1897. Det moderne flag er fra 1915, da man indsatte et rødt kors i det oprindelige flags hvide kors. Dette flag blev indført i 1918 og blev nationalflaget, da Island opnåede uafhængighed fra Danmark i 1944. Den blå farve står for Atlanterhavet, den hvide skal minde om isen og sneen, som dækker Island, og rød symboliserer ilden, der produceres i de islandske vulkaner.

Brasilien Ð orden og fremskridt Den grønne bund og den gule diamant var en del af det flag, man indførte i 1822, da landet blev selvstændigt. I 1889 blev det kejserlige våben erstattet af et billede af nattehimlen, som den så ud over Rio de Janeiro, da republikken blev skabt. Den grønne farve skal minde om Brasiliens regnskov, den gule farve repræsenterer landets mineralske rigdomme, og stjernerne på himlen repræsenterer en stat i Føderationen. Over himlen på det hvide bånd står nationens motto: Orden og fremskridt.

Antigua og Barbuda Ð vinder af en ßagkonkurrence Flaget stammer fra 1967, hvor landet opnåede selvstyre.

Flaget er det vindende forslag i en konkurrence, hvor mere end 600 lokale indbyggere indleverede deres bud på, hvordan flaget kunne se ud og bedst muligt kunne repræsentere dem.

Ifølge vinderen af konkurrencen skal den sorte farve minde om øens afrikanske arv, den blå farve repræsenterer det caribiske hav, hvidt er symbol på håb, V-formen er symbol på sejr, og den opgående sol repræsenterer en ny epoke.

Kilde: ’Politikens flagbog’,

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

41

GODT FLAGDESIGN Designchef hos Kontrapunkt Martin L. Hansen giver sin vurdering af Þre i¿jnefaldende ßag.

Turkmenistan ‘Der mangler kontrast, og flaget skal op i en stor størrelse, for at man kan se detaljerne. Båndet sidder helt inde ved flagstangen, og stjernerne og månen er trykket helt op i hjørnet.

Det ville fungere bedre, hvis månen var større og mere centreret, eller hvis månen havde vendt den anden vej, for så ville det blive mere udadvendt.’

Bhutan ‘Dragen er kompliceret. Jeg ville reducere formen eller lave det til en silhuet. På afstand ser det ud, som om flaget er blegnet i toppen, så jeg ville give farverne noget mere power og gøre den orange mere rød. Den måde, det er skåret på, er interessant. Det følger linjen mellem de to farver, så der er dynamik og energi.’

Hong Kong ‘Det er flot, fordi det er enkelt, men også fordi det er nyt, og det ikke er endnu et korsflag eller trikoloreflag. Flaget udstråler noget kinesisk med den røde farve og stjernerne, men det er ikke dominerende. Det er dynamisk og enkelt, og der er detaljer, som man alligevel kan kende på afstand. Selvom det er nyt, er farverne klassiske.’

Saudi-Arabien ‘Der er meget religion i det, idet der er den arabiske kalligrafi og den grønne farve, der er et symbol på islam.

Kalligrafien er trosbekendelsen, og så er der sabelen nedenunder. Det skaber balance. Formmæssigt bliver det lidt kompliceret, men når det kun er grønt og hvidt, og der er tekst og sabel, så har man faktisk kun to elementer.’

42

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Den hollandske arkitekt Rem KoolhaasÕ bud p et nyt EU-ßag. Ved at bruge farverne fra alle medlemslandenes ßag ¿nsker han at vise mangfoldigheden i EU.

udgangspunkt havde karakter af et økonomisk samarbejde, når han skal forklare den manglende opbakning til EU-flaget.

– EU var oprindeligt ikke et kulturelt betinget samarbejde. Man har tidligere forsøgt at indføre nationalsang, sportsstævner og siden et flag i et forsøg på at genopfriske den europæiske identitet, men det er aldrig lykkedes særligt godt.

Til at stimulere den fælles ånd blandt medlemslandene, fik EU i 2001 den hollandske arkitekt Rem Koolhaas til at udvikle identitetsskabende ideer, blandt andet et flag, som dog ikke blev en succes.

– Flaget er et af mange greb, og jeg synes, at det er meget interessant, fordi det er et åbent flag. Det afspejler, hvem der er med i unionen, og man kan hele tiden trække fra eller lægge til, som unionen udvikler sig. Det er det eneste flag, jeg har set, der er så fleksibelt, og der i sit udgangspunkt er så åbent for strømninger. Ideen bag var bred, folkelig, moderne og smuk, men den kreative udformning var desværre for elitær og designersmart, uddyber Filip Lau. e

Få pulsen op med Thomas Nolan Thomas Nolan »Cand. scient. i Idræt.Tidl. landstræner i mellem- og langdistanceløb, Dansk Atletik Forbund. Løbetræner, foredragsholder, skribent, indehaver af firmaet Løbetræneren, som tilbyder træning og rådgivning for

Funktioner

1710/15

1720

1725

1730

Lys i display

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

Daglig alarm

9

9

9

9

Stopur

9

9

9

9

Nedtællingsur/timer

9

9

9

9

9

9

9

Fastlåsning af knapper Aktuel tid

9

Brugerprofil

Mellemtider Pulsmåling

9

9

9

9

Pulszonealarm

9

9

9

9

Gennemsnits, max.- og min. puls

9

9

Træningstimer

9

Fedtforbrænding og kalorieforbrug

9

9

Hastigheds- og distance estimering

9

Hastighedsalarm

9

SMART TRAINING program

9

Fitness Index og Body Mass Index Vejl. max. pris

9 499,75

499,75

649,75

699,75

Lær at konditionstræne og kom hurtigt i form Pulsen udtrykker, hvor mange gange dit hjerte slår i minuttet. De fleste har en hvilepuls på omkring 50 – 70 slag i minuttet, og under hårdt arbejde kan den nå op omkring 180 – 220 slag i minuttet. Der er dog store individuelle variationer, og pulsen afhænger bl.a. af alder og fysisk form. Hvis man konditionstræner, dvs. f.eks. løbe- eller svømmetræner, træner man først og fremmest hjertekredsløbssystemet. Har man et godt kredsløbssystem, vil det vise sig ved, at hjertet ikke behøver slå så mange slag pr. minut ved en given belastning. Det betyder, at pulsen falder både i hvile og under fysisk aktivitet – samtidig med at man vil føle sig mindre anstrengt. www.obhnordica.dk

KITCHEN // PERSONAL CARE // HOUSEWARE // HOUSEHOLD // ELECTRONICS // WELLNESS

Alle priser er vejl. max priser. Der tages forbehold for trykfejl, afgifter og prisændringer.

løbere på alle niveauer samt træningsforløb målrettet

Der findes gulerødder med en sprødhed og en sødme, som det er værd at krydse landegrænser for. Hver uge rejser Peter Jakobsen – kaldet Peter Paris – til Frankrig for at købe ind til danske restauranter. Mød en mand med skarpe meninger om mad

T E K S T R E B E C C A G R AV E R S E N FOTO GUILL AUME ABBE

DER ER SAFTIGE TOMATER i alverdens faconer, høns, der har levet et hæderligt liv med plads til at baske med vingerne og anden god mad uden dikkedarer. Peter Jakobsen, kendt som Peter Paris, har siden 2002 handlet på markedet Rungis i den franske hovedstad.

Med sine 232 hektarer er det Europas største marked for frisk fisk, kød, grøntsager og mælkeprodukter. To tredjedele af den mad, der spises på parisiske bistroer og restauranter eller findes hos de lokale slagtere, ostebutikker, grønt- og fiskehandlere bliver indkøbt hver nat 44

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

på Rungis. Der er ikke umiddelbart meget fransk romantik og charme over markedets store haller, lastbiler og vindblæste parkeringspladser.

Men indenfor er der liv, og Peter Paris er en ombejlet mand, der bliver mødt med håndtryk og hyggesnak, når han vandrer gennem hallerne eller besøger markedets døgnåbne cafeer og bistroer. Når danske kokke vælger at få Peter Paris til at stå for deres indkøb på Rungis, er det ikke, fordi det er den billigste eller den mest praktiske løsning.

– Det, der kommer herfra, smager bare af mere, konstaterer Peter

Til venstre: Tidlig morgen p Rungis Marked i Paris. Peter Jakobsen k¿ber ind.

Paris. Jeg hører mange kokke brokke sig over kvaliteten derhjemme.

Det er desværre bare ikke godt nok.

Han er ikke i tvivl om, at det hænger sammen med, at franskmænd er meget mere kritiske i deres forbrug, og de tager deres mad meget seriøst. Når man i Danmark laver fjollede fiskereklamer, der skal gøre det morsomt at spise makrel, fokuserer man i Frankrig på at fortælle noget konkret om det, du skal til at putte i munden. Hvor kommer det fra, hvem har dyrket det, og hvordan er det kommet fra marken til din tallerken? Det er ikke kun franske specialiteter som fede landkyllinger fra Bresse og østers fra Bretagne, Peter Paris tager med hjem til danske gourmetrestauranter. Når lastbilen bliver læsset tirsdag morgen, efter alle indkøbene er gjort, er det i lige så høj grad krydderurter, sprøde salater, kantareller og cremefraiche, der skal med tilbage. Peter Paris er ikke selv kok. Hans evne til at genkende en god gedeost ved at trykke på den, eller dufte sig frem til solmodne abrikoser, har han lært i løbet af mange års rejser i Frankrig. For 20 år siden begyndte han at importere Bourgognevin direkte fra de franske producenter til restauranter i Århus.

– Jeg blev venner med de her vinbønder i Bourgogne, og fra de, der ikke spekulerer på ret meget andet, end det, de putter i munden, lærte jeg det, jeg ved om vin og god mad, fortæller Peter Paris.

Vinimporten førte mange kontakter til den østjyske restaurationsverden med sig, og han fik ofte forespørgsler, om han fx ’ikke lige kunne tage en spand morkler med hjem’. I dag er 27 restauranter med i forretningen, og det når næsten grænsen for, hvor stort det må blive.

Folk vil hellere have biler og fladskærme end god mad.

– Når man beskæftiger sig med mad, må det ikke blive så bureaukratisk, at man mister fornemmelsen for, hvad der er vigtigt. Forretningen skal blive ved med at være så lille, at jeg hele tiden har mulighed for at være fleksibel og lade mig inspirere af sæsonerne. Jeg vil ikke bare være leverandør.

For at få mere tid til at udvikle nye ideer, har Peter Paris for nylig ansat en ung kok til at tage turen til Paris en gang imellem.

– Jeg vil gerne satse på at handle mere sæsonpræget. Kokkene D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

45

Desværre er mentaliteten i Danmark, at stort er smukt. Man tror, at høj kvalitet kan produceres i store mængder. mister fornemmelsen for sæsoner, når man kan få alt hele året rundt.

I to uger af august kan man få de sødeste abrikoser, men før jeg får fortalt det til alle kokkene, er sæsonen forbi.

Ellers er fremtidsplanen at udnytte Frankrigs regionale køkkener og deres lokale viden bedre.

– Det kunne være sjovt at importere korsikanske pattegrise. Og hvis jeg havde mere tid, ville jeg begynde at lede efter et lille sted, hvor jeg kunne få det bedste kalvekød.

I kødhallerne på Rungis marked hænger der, længere end øjet kan række, møre okser på rad, lyserøde pattegrise, kohoveder, halve lam og bøffer store nok til at gøre selv den grådigste kødelsker salig. Engang tog Peter en københavnsk slagter med, som måtte fælde en tåre, da han så udbuddet og mærkede duften af friskt og velhængt kød.

– Han var vant til kun at se kød skåret op og pakket i vakuum. Ikke af hygiejniske grunde, men fordi det er praktisk og kan stables, fortæller Peter og vender øjnene mod himlen.

– Desværre er mentaliteten i Danmark, at stort er smukt. Man tror, at høj kvalitet kan produceres i store mængder. Efterhånden har vi ét slagteri og ét mejeri tilbage. I Frankrig er der stadig gode muligheder 46

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

for de mindre producenter. Man behøver ikke nøjes med én slags smør, du kan få lige det smør, du bedst kan lide.

Det er ikke, fordi lysten til at producere småt og kvalitetsbevidst mangler i Danmark, mener Peter Paris. Der er bare ikke nok støtte til folk, der har lyst til at producere mindre og bedre.

– Hvis en svineproducent besluttede sig for at opdrætte få grise, der havde plads til at boltre sig på markerne og trække frisk luft, ville han aldrig kunne få sin forretning til at løbe rundt. Han ville hurtigt blive kvalt af de store svineproducenter.

De seneste år har vist, at vi er blevet bedre til at spise godt, indskyder Peter Paris. En del restauranter i Danmark er blevet prydet med Michelin-stjerner, det nordiske køkken er blevet moderne, økologisk mad er blevet mainstream, og det, at han selv har en forretning, viser, at vi ikke er helt ligeglade med, hvad vi spiser.

Der er dog et godt stykke vej endnu, før danskerne for alvor kan prale af en ordentlig madkultur, tilføjer han.

– Vi har fået et større forbrug og fået flere penge mellem hænderne.

Men de bliver ikke brugt på god mad. Folk vil hellere have biler og fladskærme. e

630 Olive

110 Off White

Juleskjorte æske – 2 pack Art. 88082 2 skjorter i hver æske. 1 ensfarvet og 1 ternet med button down. Størrelse S-XXL.

220 Red

Kr 799,-

110 Off White

en wishes v ä r l l you Fjä

! s a a white Christm

Micro Fleece Sæt Art. 79275 Hue og halstørklæde i micro fleece.

Størrelse S/M og L/XL.

Læder Kreditkort Holder

Kr 299,-

Art. 78119 Tyn kortholder i læder med præget logo.

Kr 299,550 Black 633 Dark Olive 290 Brown

Shepparton Vest Art. 80119 Klassisk lambswool vest. V-hals.

Størrelse S-XXL.

Kr 499,-

Micro Fleece Handske Art. 79261 Blød micro fleece handske med forstærkninger.

Kr 169,-

Læder Pung Art. 78118 Læder pung med præget logo og masser af lommer til kort og penge.

Kr 499,-

550 Black

G-1000 Bælte Art. 98021 Læderbælte med G-1000 stof.

Størrelse M-XL.

020 Grey 420 Plum

Kr 399,-

Mistletoe Sweater

Læder Toilettaske Art. 77171 Eksklusiv lækker toilettaske med mange detajler.

Luksus til personer med hang til kvalitet.

Kr 899,-

Art. 89525 Dame sweater i soft wool. V-hals.

Størrelse XS-XL.

Kr 599,-

633 Dk Olive

290 Brown

Nærmeste forhandler henvises på 86 20 20 75.

290 Brown

WJMEF UJMCVE

5JMCVEFOF H MEFS LVO EFO QÌH MEFOEF EBH GSB LM PH LVO TÌ M OHF MBHFS IBWFT EFO QÌH MEFOEF EBH 5JMCVEFOF H MEFS LVO IPT *OTQJSBUJPO ) 1 /JFMTFO J 3PTLJMEF PH QÌ XXX IQOJFMTFO EL

OPWFNCFS EFDFNCFS

$PX1BSBEF $PXHVBSE /PSNBMQSJT LS

;POF QFKTFT U /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS EFDFNCFS

5JWPMJ "VEJP )FOSZ ,MPTT NPEFM %BC TPSU T MW /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS

EFDFNCFS

/VBODF 3FnFDUJPO TUBHFS TUL /PSNBMQSJT LS

,JUDIFO"JE 'PPEQSPDFTPS TPSU /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS

,SVQT &TQSFTTFSJB 4PMP 91 /PSNBMQSJT LS

(FPSH +FOTFO 2VBDL LBOEF DSFNF /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS

8FCFS HSJMMCFTUJL /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS

'BUCPZ 0SJHJOBM S E /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS

#PEVN EPCCFMUW HHFU LBõFCSZHHFS /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

(BTUSPHVTT QBOEF DN /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

4DSFXQVMM -. /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

4UFMUPO "SOF +BDPCTFO JTLBOEF NFE SJTU /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

+VOB EBNBTL EVH Y DN ,VO TUL /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

,ÌSFU UJM WFSEFOT NFTU JOOPWBUJWF CVUJL

"TDBTP ESFBN TPSU FTQSFTTPNBTLJOF /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

7JME NFE UJMCVE

HBWFJEFFS "MMF EJTTF UJMCVE PH BOESF HBWFJEFFS LBO EV mOEF QÌ XXX IQOJFMTFO EL FO EFM BG *OTQJSBUJPO ) 1 /JFMTFO J 3PTLJMEF %FS FS *OTQJSBUJPOT CZUUFN SLFS QÌ BMMF WBSFS TÌ EF LBO CZUUFT J BMMF MBOEFUT *OTQJSBUJPOT CVUJLLFS JOEUJM EFO KBOVBS %V LBO W MHF BU GÌ HBWFO QBLLFU JOE HSBUJT

5JMNFME EJH 4.4 LMVCCFO QÌ XXX IQOJFMTFO EL TÌ GÌS EV IWFS EBH CFTLFE PN EBHFOT UJMCVE %FU FS HSBUJT

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

#BCZMJTT G OU SSFS ,VO TUL /PSNBMQSJT LS

TUL .VTTFM .FHB 5FSNPLPQQFS DM /PSNBMQSJT LS

1JMMJWVZU 4BODFSSF 7JMMFSPZ #PDI 7JLUPS CFTUJL EFMF PWOGBTUF GBEF TUS /PSNBMQSJT LS /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS EFDFNCFS EFDFNCFS

.PHFOT -FBOEFS JLPOFS ;XJMMJOH LOJWCMPL NFE LOJWF 'SJU WBMH ,VO TUL /PSNBMQSJT LS /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

/V LS 4QBS LS

.FOV EFLBOUFSJOHT PH WBDVNQSPQ ,VO TUL /PSNBMQSJT LS

/V LS 4QBS LS

EFDFNCFS EFDFNCFS

+BDPC +FOTFO S HBMBSN )PMNFHBBSE *EFFMMF S EWJO /PSNBMQSJT LS /PSNBMQSJT LS /V LS

4QBS LS

/V LS 4QBS LS

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

4IPQ POMJOF QÌ XXX IQOJFMTFO EL

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

fort¾llinger, der rummer de tre ord. Ud over denne

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

spilleregel har forfatterne haft frie h¾nder. Thomas

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

I 2007 har en r¾kke af Danmarks bedste forfattere skrevet ÕnovelletterÕ i Ud & Se, korte

Bredsdorff har redigeret. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk. Dette er den sidste novellette.

TEK ST SIMON FRUELUND I L LU ST R AT I O N M O RT E N B U C H

Pendlerne Simon Fruelund fortæller historien om en gruppe pendleres vaner og hverdag Han har købt en 45-knallert, og hver morgen tager han turen gennem det bakkede landskab og småbyerne, gennem Kalundborgs langstrakte villakvarterer og ind til stationen.

Han er 53 og ved at blive skilt.

Han bor i familiesommerhuset ude på Røsnæs og har boet der siden oktober.

Han har hugget ti rummeter brænde.

Han har fået installeret en internetforbindelse og har downloadet over fem timers porno.

Han har haft en gammel elskerinde på besøg.

De spiste skrubber og bollede og drak fire flasker vin, og siden har han ikke haft lyst til at kontakte hende.

Det er ham der vil skilles.

Han har haft fem affærer på otte år, og da han fortalte sin kone om det, sagde hun: – Og hvad så?

Han kender de andre pendlere af udseende.

Enkelte af dem nikker når de får øje på ham.

Der er den kortklippede kvinde med den energiske gang og den grå læderjakke.

Der er den unge mand med hornbrillerne og computeren.

Der er en ældre mand med fodformede sko og lodenfrakke.

Der er hende der altid læser.

De er omkring tredive i alt.

Og så det løse: Her til morgen en ung pige med tjavset hår og udtværet mascara der sætter sig på sædet lige på den anden side af gangen.

Det viste sig at hans kone havde bollet med hans bedste ven og med hans chef.

Af kedsomhed, som hun sagde.

Hun arbejder i Jyderup Statsfængsel. Hun har tre børn, en mand og en hund og bor i et parcelhus i Kalundborgs østlige udkant.

Hun sidder på sin vante plads.

Det er varmt for årstiden, men vintermørket ligner sig selv.

50

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Der går en mand og svinger med en lygte ude på sporene.

Bag ham kan hun se lysene fra raffinaderiet.

Hun kommer til at tænke på et arrangement hun og de to ældste var til ugen før.

Lyset blev slukket, og så spillede man badminton med en selvlysende bold.

Da hun blev fyret fra færgerne, begyndte hun på en uddannelse som fængselsfunktionær.

Narkomanerne er en ynk og sproget forfærdeligt, men hun er fri for frituren, klagerne over kaffen og for at smile når folk siger noget dumt.

Hunulven, kalder de hende, men den slags har hun lært at ignorere.

Da han og familien flyttede væk fra København, lavede han en aftale med sit firma: Han arbejder hjemme to dage om ugen og i toget frem og tilbage.

Han besvarer e-mails og programmerer.

Han har været med siden Hitman 1.

Hans kone er biolog og arbejder for Teknik og Miljø, og de har to drenge.

Klokken er tre minutter i syv.

Med lidt held vil han være fremme på Kalvebod Brygge kvart i ni.

Han kan skimte alle sættevognene der står og venter ved færgelejet.

Fjorden fornemmes lige akkurat bag dem.

Toget sætter i gang, og konduktøren med det grå skæg som tit kører på strækningen, kommer op ad trappen og giver sig til at billettere.

Han finder sit togkort frem og tænder sin computer.

De passerer industriområdet med de enorme oliebeholdere, og så er de allerede ude på markerne.

Det sker at han tager et spil poker allerede fra morgenstunden.

I sidste uge vandt han 1300 dollars, og ugen før 800.

Hvis det bliver ved på den måde, kan han snart leve af det.

Pengene bliver sat ind på en konto han har oprettet hos Butterfield på Cayman Islands.

Han har ikke fortalt sin kone om det.

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

51

De binder én fast til en kontorstol, og så bliver man skubbet frem og tilbage under bruserne som skiftevis er varme og kolde.

Det er ikke fordi han er ude på at snyde hende, han synes bare det er rart at have noget for sig selv.

Han har en Saab 9-5, men bruger den mindst muligt.

Han er overlæge på Holbæk Centralsygehus og har set for mange trafikofre, ikke mindst fra Skovvejen, til at synes det er risikoen værd.

Han har en gammel sort Raleigh stående på Holbæk station.

Af og til har hans kone foreslået at de købte en villa ned til Isefjorden, men han foretrækker havluft.

De bor i første række, tæt på Kysthospitalet, og har boet der i niogtyve år.

En af hans venner har den tilsvarende stilling på Kalundborg Sygehus.

De bor til gengæld i anden række.

De første år skrålæste han artikler i Ugeskrift for læger eller i Politiken, men nu nøjes han med at kigge ud ad vinduet og lade tankerne vandre.

Solen er ikke stået op endnu, men det lysner lige så stille.

Han kan skimte tre vindmøller der står på en mark med vintersæd.

Han kan ikke se dem, men han ved de er der: Saltbæk Vig, Alleshave og bag dem Vesterlyng med de fritgående køer og heste.

Når han tænker på de eftermiddage hvor han og børnene cyklede derud, synes han at livet har behandlet ham godt.

Ingen af dem er blevet læger.

Det har han sin kone at takke for, og det gør han faktisk.

Hun er gymnasielærer og meget interesseret i moderne kunst.

Det er ikke det alt sammen han forstår (eller bryder sig om), men de har en kajak hver, og om sommeren tager de ofte en aftentur langs kysten ud mod Røsnæs.

Hun er på vej hjem til Holbæk. Hun har overnattet hos en fyr som hun mødte på Smøgen ugen før.

Han er nitten og bor på klubværelse.

Selv er hun kostelev på Stenhus og nåede ikke det sidste tog.

Chancen for at kostinspektøren har overset den tomme seng, er minimal.

Det er første gang hun har brudt reglementet, så det er muligt hun får lov at blive, men de vil helt sikkert kontakte hendes forældre.

De bor i Barcelona.

Hendes far arbejder for Vestas, og hendes mor skriver føljetoner til Hjemmet og Familiejournalen under pseudonymet Jutta Federspiel.

Hovedpersonerne har navne som Victoria Bak, Jack Holt og Kassandra Bilde, og der ingen grænser for hvilke trængsler de gennemgår for kærlighedens skyld.

Selv har hun ligget op ad en iskold væg og betragtet den sovende tømrerlærling med tatoveringen på overarmen der som den første, 52

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

nogle timer før, fik lov at trænge op i hende.

Hun har boet på kostskolen i et halvt år, og der er ikke nogen der har generet hende.

Der er ikke nogen der har spejlvendt hendes værelse mens hun var i byen.

Hun har heller ikke fået den bilvask alle snakker om.

De binder én fast til en kontorstol, og så bliver man skubbet frem og tilbage under bruserne som skiftevis er varme og kolde.

Faktisk er hun forelsket i en fyr i klassen der spiller saxofon, og faktisk var han på Smøgen den aften.

I stedet for at gå over til ham, begyndte hun at tale med de to fyre der stod lige ved siden af.

Hun lod som om hun var mere fuld end hun var, det var et trick hun havde lært af en veninde, og da den ene spurgte om hun ville danse, sagde hun ja.

Hun fik sig anbragt så hun kunne se klassekammeraten, men i pausen mellem to numre sagde tømrerlærlingen noget der fik hende til at grine, og da hun kiggede derover igen, var han væk.

I det mindste kan hun sige at hun nåede det inden hun blev seksten.

Hun har aldrig været noget a-menneske.

Hun er 57 og lektor i spansk.

Hun pendler til KUA tre dage om ugen og bruger som regel togturen på at læse.

Her til morgen er hun for søvnig til den ph.d.-afhandling der ligger i hendes skød, og hun rækker ud efter gratisavisen på sædet overfor.

Den er fra dagen før.

På bagsiden er der en lille notits om en newzealandsk kat der forsvandt fra et sommerhus og selv fandt hjem til sine ejere 150 kilometer væk.

Hun er ikke sentimentalt anlagt, og slet ikke når det gælder dyr, men der er noget ved den kat der får det til at klø lidt i hendes øjenkroge.

Hun havde boet i Gentofte og på Frederiksberg hele sit liv da hendes mand pludselig sidste sommer kom og foreslog at de skulle flytte.

Han havde siddet på terrassen foran sommerhuset med aviserne, og hun havde hørt at han talte med sig selv, men ikke hvad han talte om.

Det var noget der var kommet efter børnene var flyttet hjemmefra.

Han var blevet rastløs.

Han talte, ja, indimellem diskuterede han ligefrem, med sig selv.

– Prøv lige at se her, sagde han. Vi kan få en stråtækt firlænget gård med ti tønder land for to tredjedele af hvad lejligheden er værd.

De tog ned og kiggede, og der var stokroser og kampesten på gårdspladsen, almueblå vinduer og hvide havemøbler, frugttræer og udsigt til bølgende marker og, ikke mindst, vand.

De solgte dyrt og købte billigt, og han valgte at gå på efterløn.

De overtog pr. første september.

Masai Barefoot Technology

Kan du huske, hvor fedt det er at gå?

MBT sko gør noget ved din krop, der er svært at forklare. Første gang, du får MBT på, begynder du at smile. Og for hvert skridt du tager derfra, kan din krop også mærke begejstringen. Du får lyst til at bevæge dig, din gang får et mere glidende flow, og inden længe glemmer du, at du har dem på, kun følelsen bliver tilbage.

gang på samme måde som de bløde og ujævne overflader, der findes i naturen. Du bevæger dig naturligt, får mere energi og holder dine led og muskler i træning.

Det er den helt specielle MBT sål, der giver dig en helt anden følelse end dine normale ”flade” sko. MBT sålen inspirerer din krop nedenfra ved at udfordre din

Kom ind i butikken og prøv! Ring til os på telefon 86 25 27 99 og hør, hvor du kan opleve MBT.

Med MBT går du stolt og i pagt med din krop, akkurat som en masai-kriger på savannen.

Du kan vælge mellem mere end 30 forskellige MBT modeller i vores MBT Shops i Aalborg, Randers, Århus, Risskov, Skjern, Kolding, Odense, Slagelse, Roskilde og København eller hos en af de mange forhandlere over hele landet. Se mere på www.mbt-danmark.dk

Det var en varm sensommer, og i begyndelsen badede de ved den nærliggende strand når de trængte til en pause.

De væltede en mur, lagde nyt gulv i spisestuen, fik lavet badeværelse på første sal og malede alting hvidt.

Der var havudsigt fra hvert eneste rum, undtagen fra kosteskabet og entreen.

Han kiggede pludselig på hende på en måde som fik det til at snurre lidt i hendes hoved.

De elskede midt på dagen, og hvis hun sad oven på ham, kunne hun se havet imens.

Så blev det efterår, og det var ikke det efterår hun kendte.

Hun var vant til at gå på kunstmuseum iklædt cottoncoat med en paraply under armen og til bagefter at drikke kaffe og calvados på en café.

Nu var det tilstoppede tagrender og fem meter store vandpytter på markvejen og vestenvinden der stod lige ind i soveværelset hvor de for første gang i deres ægteskab måtte til at sove med nattøj.

Hendes mand lignede en lille dreng i sin pyjamas.

Han talte om at huset skulle isoleres.

Han talte om at installere en ekstra brændeovn.

De gik rundt med uldsokker og sweatere og termoveste på, og hun havde svært ved at holde varmen når hun sad og læste.

Da nattefrosten kom, begyndte de at sove i termoundertøj.

De begyndte at skændes.

Nu bliver han liggende i sengen når hun skal tidligt op.

Han er holdt op med at ryge.

Han er 36 og chauffør hos en vognmand i Svebølle.

Han har tre børn og en kone der er pædagog.

Hun har aldrig røget.

Hun har plaget ham i årevis – af hensyn til børnene, til sig selv, til ham.

Han er ikke helt klar over hvor hun fik ideen fra, om det var et blad eller om det var noget de talte om nede i vuggestuen, men da hun kom og tilbød ham sex hver dag i en måned, slog han til.

Nu har han ikke røget en cigaret i tre uger, og selv om han stadig har det dér hul i maven, så har han ikke lyst.

Han har heller ikke lyst til sex.

Hans kone derimod ser ud til at opfylde sin del af aftalen med større og større fornøjelse efterhånden som hendes plan ser ud til at virke.

Det er den omvendte verden.

Det er for meget af det gode.

Han overvejer at begynde at ryge igen, men hvem siger at de så ven-

P O L FOTO

54

der tilbage til en gang om ugen?

Måske bliver det kun hver anden eller – fuck – hver tredje?

Han kigger på sit ur.

Klokken er seks minutter over syv.

Han har tre hårdkogte æg i tasken som han har tilberedt samme nat mens hun lå og sov.

Han har hørt engang at det er godt for potensen.

Hun er musiklærer deltid på en skole i Mørkøv og forsanger i Kalundborgjyderne.

De spiller til sølvbryllupper, runde fødselsdage, gågadearrangementer, havne- og byfester og har gjort det i mere end femten år. De er for længst holdt op med at øve, og til hverdag ses de kun hvis de støder ind i hinanden i Brugsen eller henne på Havkatten.

Hun har opgivet håbet om en pladekontrakt, men har en datter der netop har fået en.

Datteren bor i København, og det er en del af forklaringen.

I Kalundborg sker der aldrig noget.

Hendes kæreste, som ikke er far til pigen, spiller trommer, men i et andet band.

Han er bådebygger og bor på Reersø.

De har tit snakket om at flytte sammen, men kan ikke blive enige om hvor de skal bo.

Der er smukt på Reersø, men det er så langt væk fra alting.

Fra sin lejlighed i Kalundborg kan hun i det mindste se færgerne komme og gå.

Hun kan høre toget.

Kings Pub og Havkatten er lige i nærheden.

Hun er 49.

Med tiden er hun kommet til at ligne et af de omkvæd folk plejer at synge med på: Lille og buttet med mørkt og krøllet hår.

Det gør ikke noget.

Hendes kæreste siger at det er dejligt at der er noget at holde om.

Han kigger stadig sultent på hendes bryster når hun tager blusen af, så indtil videre tror hun på ham.

Han er selv blevet rundere med tiden. e

En julegave fra Gyldendal og DSB! Alle 12 novelletter i serien ‘Pludselig sidste sommer ... ’ udgives samlet af Gyldendal i samarbejde med DSB og Ud & Se, og med forord af Thomas Bredsdorff. Fredag 21. december deles bogen ‘Pludselig sidste sommer ... ’ gratis ud på banegårdene i København, Århus, Odense og Aalborg (i et begrænset antal).

Simon Fruelund (1966) har givet sig god tid. Han, der er 41 år,

Morten Buch (1970) er autodidakt. Ofte skildrer

har ikke besværet læseverdenen med mere end tre tynde bøger

han hverdagsobjekter på en formel måde, der er

på 10 år. De har til gengæld slået hans navn fast som en forfat-

lagt ind i en profan figuration, men alligevel står

ter, der forstår at lade et knapt sprog med betydning. I ‘Mælk’

hverdagsobjektet ikke bare frem som hverdagsob-

fra 1997 og ‘Planer for sommeren’ fra 2002 sker det i noveller.

jekt. Formen vrides, så kategorierne er i færd med

Han har et særligt greb, der består i med få ord at skitsere

at bryde sammen, og objektet er ved at transfor-

skikkelser, der signalerer den tid, vi lever i. Med ‘Borgerligt

mere sig til noget andet. Morten Buch

tusmørke’, 2006, førte han teknikken over i romanform. (thbr).

repræsenteres af Galleri Susanne Ottesen (tz).

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Har du 200 kr?

- så har vi 30 menneskelige gaver der gavner for livet GAVER DER GAVNER – meget mere end

end en gave

Giv 20 mayamåltid mad i børn et Guatemala 150 kr

GAVNER GAegVetEmRereDenEdRend en gave –m

en Giv et baifrn orm i skoleunbique Mozam 150 kr

GAVER DER GAVNER

GAVER DER GAVNER – meget mere end

– meget mere end end en gave

Giv en skolelærer en undervisnings-guide i Angola 150 kr

GAVER DER GAV – meget mere

end end en gave

NER

Giv en skol såsæd i Perehave u 250 kr

end en gave

Giv et barn 1 skolegang i Siårs erra Leone 370 kr

u Giver d rn b t e a f.eks. e a Leon i Sierr dannelse, koleud e 1 års s givet en gav u d r a h rig der ald s. te is kan m

GAVER DER GAVNER – meget mere end end en gave

Giv en hiv-positiv en “Lev Sundt” madhavepakke i Namibia 220 kr

GAVER DER GAVNER

gave re end end en ed til at VNER er m ge GAVER DER GA et for fatti liv re nd æ er. menneskR DER GAVNER e Med GAVE , hvad du vil gavn du vælger

– meget me

Brug GAVER DER GAVNER som enten julekort eller som en unik julegave. Med GAVER DER GAVNER giver du gavemodtageren din personlige julehilsen i et smukt gavebevis sammen med en beskrivelse af den gave, du har valgt. Selve gaven sørger IBIS for kommer til at gavne fattige mennesker.

Du kan vælge at få gavebeviserne sendt direkte til dig selv, så du personligt kan forære dem væk, gerne

sammen med andre gaver. Du kan også vælge at få gavebeviset sendt direkte til modtageren af gaven – enten via brev eller e-mail.

ergav www.gaverd

ner.dk

GAVER DER GAVNER er udsnit af IBIS' langsigtede udviklingsprojekter i ulande med det formål at forbedre levevilkårene for fattige mennesker. GAVER DER GAVNER er en her-og-nu indsats i et langsigtet perspektiv.

IBIS ønsker alle en rigtig glædelig og gavnlig jul!

Gør en forskel - IBIS har julegaver fra 100 til 1500 kr. Bestil på:

www.gaverdergavner.dk

skriv til DSB

Klimaanl¾g

Funden taske

Lis Skovrider

Erling Lauridsen

29. august var jeg med toget fra

Jeg har en positiv oplevelse med

Hovedbanegården klokken 10 mod

DSB. Jeg pendler næsten dagligt

Randers. Min klage går på kulde

mellem Fruens Bøge og Ringe.

i toget. Jeg vil tro, der var 17-18

Lige før min sommerferie havde

grader, og jeg klagede til den søde

jeg ekstra meget bagage med og

unge dame, der tjekkede billetterne,

havde derfor ikke fået lagt min lil-

men hun kunne ikke gøre noget. Der

le taske, hvor jeg opbevarer nøg-

er altid meget koldt i togene, jeg

ler, penge, kørekort og mobilte-

fryser hver gang, og bliver efterføl-

lefon, i rygsækken. Da jeg står af

gende forkølet. Mit ønske går på, at

toget i Fruens Bøge, kommer jeg

der bliver lidt varmere i togene, jeg

først i tanke om tasken, idet toget

kender mange, der har det som mig.

er kørt. Vel hjemkommet ringer

På forhånd tak.

jeg til DSBs hittegods, der på det

indleveret. Derefter ringer jeg til

IC3-tog er der installeret et klima-

min egen mobiltelefon og får fat

anlæg, som sikrer, at temperaturen

på lokoføreren og aftaler, at jeg

i toget altid er fem grader under

kan hente tasken i billetsalget på

temperaturen udenfor. Anlægget

Odense Banegård. Så mindre end

er dog indstillet til at sørge for en

en time efter, at jeg stod af toget

temperatur på mindst 21 grader. For

i Fruens Bøge, er jeg genforenet

at sikre frisk luft til alle passagererne

med min uundværlige taske, og

skal der skiftes store mængder luft

jeg slap for at skulle skifte låse,

ud i toget undervejs på en tur. Den

spærre bankkonto med mere. Jeg

sparsomme plads i kupeen bety-

er lokoføreren meget taknem-

der, at indblæsningsarmaturerne

melig. Nogle dage senere skulle

er nødsaget til at være placeret

min kone og jeg med DSB Rejser

forholdsvis tæt på passagererne,

med tog til Stockholm. Det blev

med at blive genforenet med deres

match, sendes en mail automatisk

hvilket kan være en årsag til, at

en dejlig tur, men det er jo en helt

hittegods, tilbyder vi, at de kan

til kunden og gør opmærksom

luftudskiftningen kan give en fornem-

anden historie.

lave en efterlysning på dsb.dk/hit-

på, at det efterlyste muligvis er

tegods. Via såkaldte drop-down

fundet og at vores medarbejdere

melse af træk. Det skal bemærkes, at klimaanlægget er udviklet på en

Tak for din henvendelse. Jeg er

menuer beder vi kunden beskrive

på telefonnummer 70 13 14 15

sådan måde, at luften indblæses

glad for, at det gik så hurtigt for

det glemte. Når vi finder hittegods

glæder sig til at hjælpe med flere

både fra siderne og fra loftet. Cirka

dig at få tasken tilbage. Vi kan alle

i tog og på vores stationer, regi-

oplysninger.

70 procent af den luft som blæses

komme til at glemme vores ting i

strerer vi det efter samme metode.

Heidi Nielsen,

toget. For at hjælpe vores kunder

Hvis systemet finder et rimeligt

DSB Kundeservice

ind fra siderne er varm luft og

bliv

Fængselsfunktionær

Tag en alsidig treårig uddannelse. Du får overdraget ansvar og løn fra dag ét. Tjek kuc.dk og se hvad vi kræver af dig, og hvornår vi holder næste informationsmøde.

- en samfundsnyttig opgave

www.kuc.dk 56

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Fakta Vi er 1,5 ansat pr . indsat i de lukkede fæng sler, 0,7 i åbne og 0,9 i arresthusene.

I 2005 undveg in gen indsatte ”over mur en” fra de lukkede fæ ngsler.

Men fra arresthus ene undveg 6.

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

tidspunkt ikke har fået noget

Tak for din henvendelse. I DSBs

Ud & Se i januar

Nyborg Gymnasium

INTERNATIONAL STUDENTEREKSAMEN?

KOSTSKOLEN

Han tabte i Wales.

Journalist Oliver Stilling og fotograf Nikolaj Howalt fortžller deres helt egen historie om Mikkel Kesslers boksekamp mod Joe Calzaghe

DU -SÂ&#x2030;I.N$ IGE T R 4% 3 U 24)' (5 DET!H 2+3 ""3%

16 UGER fra januar 12 UGER fra februar

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE

IB INTERNATIONAL BACCALAUREATE

$!.-

Struer Statsgymnasium

STX - IB - HF Kostskole Tlf. 97 85 43 00 Jyllandsgade 2 DK â&#x20AC;&#x201C; 7600 Struer

F;J;H DO=77H:

Skolen lÌgger vÌgt pü gode og tÌtte kontakter mellem elever, lÌrere og øvrigt personale: pü kostafdelingen i form af elevdemokrati, pü skolen i form af et tÌt samarbejde om den enkelte klasse og elev.

KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI

/:(

1&5&3

PĂĽ kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hfeksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).

Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Sü er højskolen pü Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

.

Se mere pĂĽ:

Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg

Ring efter skoleplan!

:;J >KHJ?=; :KI?D

Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19

64 77 19 93

F[efb[Ă&#x160;iFh[ii

post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

www.helnaes.dk

DĂĽrlig ĂĽnde? Bliv glad igen!

Tag lederskabet i dit eget liv.

Skift modløshed og tristhed ud med glÌde.

fladsaagrafisk.dk

Du ved det oftest ikke selv!

4Â&#x2030;4 4%2% 0Âż !&2)+!

!$6%.452%2%*3%2 &/2 5.'% $RÂ&#x2019;MMER DU OM AT OVERNATTE I REGNSKOVEN

VANDRE MED MAASAIERNE OVER SAVANNEN

BESTIGE +ILIMANJARO ELLER BARE AT TRÂ?KKE VEJRET UNDER VANDET -ED !##%33 KOMMER DU PĂ? UGERS UDFORDRENDE ADVENTUREREJSE DER BRINGER DIG TÂ?TTERE PĂ? AFRIKANERNES !FRIKA MED ET INTENSIVT INTRODUKTIONSFORLÂ&#x2019;B TIL AFRIKANSK KULTUR TREKKING GENNEM 4ANZANIAS SMUKKESTE LANDSKABER PLUS STRANDLIV OG DYKNING PĂ? :ANZIBAR ,Â?S MERE OM PRISER TIDER OG INFOMÂ&#x2019;DER PĂ?

WWW ACCESS AFRICA DK

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

fladsaagrafisk.dk

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

Modigen er et godkendt naturlÌgemiddel som behandler modløshed, nedtrykthed og tristhed, baseret pü perikonekstrakt.

Modigen er et fornuftigt alternativ hvis du selv ønsker, at du skal finde glÌden igen.

Virkningen varer i op til 6 timer.

Fjerner ogsü hvidløgslugt.

Eneste kosttilskud som modvirker dĂĽrlig ĂĽnde, der har dokumenteret virkning.

Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken.

Hali-ZÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket og hos Matas.

Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg.

Indikationer: NaturlÌgemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnüs effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsÌtte.

Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mÌrkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr. 6159497.

LĂŚs omhyggeligt indlĂŚgsseddel.

Jemo-pharm A/S

Jemo-pharm A/S

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 57

den kolde luft indblæses normalt

jo ikke få refunderet pladsbillet-

fra loftet. Dette styres ved hjælp af

terne, i hvert fald ikke, når de er

et automatisk spjæld, som i sjældne

Orange.

tilfælde kan være i stykker eller

GDQ DQ I@JNA

G@M @QADICDQ KHFD MT Og RHS BU

blokeret, således at den kolde luft

Tak for din henvendelse. Jeg er

finder vej til kupeen via indblæs-

glad for, at I kom godt til Vojens.

ningsarmaturerne fra siderne. Det

Den situation du beskriver er heldig-

kan opleves som træk alt afhængig

vis udsædvanlig. Der er i hvert fald

af temperaturforskellen. Vi er me-

tale om en situation, som vi ikke har

get opmærksomme på problemerne

forudset, da vi fastsatte reglerne for

med klimaanlægget, og så snart

pladsreservation til Orange. Men du

en fejl opstår, løses den med det

gjorde ret i at søge assistance hos

samme enten i toget eller toget

togpersonalet. Personalet vil som

sendes på værksted. DSB beklager

regel kunne finde en fornuftig løs-

de gener, det har givet dig.

ning. Det er korrekt, at der gælder

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

særlige regler for Orange Storebælt.

Billetten kan ikke ændres, ombyt-

Optaget plads

tes eller tilbagebetales, men disse

Karina Kleczewski

regler skal selvfølge sammenholdes

Er egentlig udmærket tilfreds med

med en normal situation, og ikke

DSB, men havde en ret kedelig

noget så usædvanligt, som det du

episode søndag 21. oktober. Min

og din kæreste oplevede. I langt

kæreste og jeg rejste fra Nykøbing

de fleste tilfælde vil togpersonalet

Falster til Vojens. Vi havde købt

kunne finde en løsning, men skulle

Orangebilletter og dermed plads-

det undtagelsesvis være helt umu-

billetter fra Ringsted til Vojens.

ligt, kan man henvende sig til DSB

Men da vi kommer ind i toget,

Kundecenter, Postboks 340, 0900

sidder der en dame på vores ene

København C.

plads, og hun nægter at rejse sig.

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Vi havde en længere diskussion, som endte, da jeg stoppede den,

+823 3(+ -8$ 4#%.1#1(-&$1 – BLIV FRIVILLIG PÅ EN FERIELEJR FOR SÅRBARE BØRN Hvert år sender Ungdommens Røde Kors mere end 900 børn på ferielejr rundt omkring i Danmark. Det er søde børn, som af sociale eller økonomiske årsager ellers ikke ville komme på ferie.

Det kræver ikke særlige pædagogiske kvalifikationer at være frivillig på lejrene, blot at du har hjertet på det rette sted, og at du har lyst til at have det sjovt med børnene. Lejrenes aktiviteter spænder fra ekstremsport, rollespil og musik til dans, historiefortælling og smukke naturoplevelser. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Som frivillig er det dig, der er med til at skabe lejren, og det er dig, der bestemmer, hvilke aktiviteter du synes kunne være sjove at lave med børnene.

Lyder det som en fornuftig måde at bruge en uge af din sommerferie på? Så læs mere om at blive frivillig på www.urk.dk – eller kontakt Ungdommens Røde Kors på tlf. 35 37 25 55 eller på info@urk.dk.

fordi kvinden tydeligvis var psykisk syg. Vi fik fat i togstewarden,

alle henvendelser direkte til afsenderen. Udvalgte

til rette, men opgav, da hun var

henvendelser offentligg¿res

meget truende. Stewarden var

i Ud & Se. G¿r os opm¾rk-

simpelthen så rar, han beklagede

som p , hvis din henven-

optrinnet, og bad os derefter om at gå ned på DSB 1´. Han skulle

delse ikke m offentligg¿res. Alle offentliggjorte henvendelser bel¿nnes med

nok snakke med kontrolløren om

Torben Munksgaards nye

det. Vi går derned. Da vi skal have

bog ÕRetrogradÕ. Skriv kort

kontrolleret billetter forklarer vi,

til Ud & Se, DSB, S¿lvgade

hvorfor vi sidder der, og derefter

40, 1349 K¿benhavn K.

får vi anvist andre pladser, som ikke er på første klasse. Men nu til mit egentlige spørgsmål. Jeg ved godt, at situationen var meget speciel. Ikke at jeg ønsker, at personalet skulle udsætte sig for unødig fare. Men nu havde jeg jo

Vi fik selvfølgelig en plads begge to. Men hvad nu hvis toget havde været stopfuldt, og vi ikke havde kunnet få en plads. Skulle vi så bare have stået op? For man kan Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

DSB Kundeservice besvarer

som først forsøgte at tale damen

rent faktisk købt pladsbilletter.

58

SKRIV TIL DSB

Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

PĂĽ vejj mod nye y oplevelser p llingen 1802-2402 Operaens forunderlige verden - foresti â&#x20AC;?Don Carlosâ&#x20AC;? i statsoperaen Hamborg 0903-1403 Sprogkursus: Tysk/dansk 2903-0604 Sort sol Š og tranedans 0405-0905 Sprogkursus: Tysk/dansk en by 1305-2305 Berlin i ĂŚstetik og historie. To syn pĂĽ 5 dage pĂĽ højskole, 6 dage i Berlin og Potsdam fods 1905-2505 PĂĽ enge og strande: Sønderjylland til pĂĽ cykel 1905-2505 Mellem marsk og fjord: Sønderjylland nsk Tysk/da ursus: Sprogk 606 2505-0 skelige gennem0706-1506 Opera i det 19. Ă&#x2026;rhundrede - det menne oâ&#x20AC;? brud - forestillinger i Berlin: â&#x20AC;?La Bohèmeâ&#x20AC;? og â&#x20AC;?Fideli rsus 1606-2206 Ă&#x2DC;hop og vild ďŹ&#x201A;ora - et anderledes haveku 2306-2906 Sønderjysk Midsommer krop og kreativitet 3006-0607 â&#x20AC;?HĂĽnden pĂĽ hjernenâ&#x20AC;?. Hjerneforskning, e 0707-1607 Dresden: kunstskatte, Semperoper, histori 5 dage pĂĽ højskole, 5 dage i Dresden fra renĂŚssancen til 1407-2007 True Romance? - kunst og kĂŚrlighed . berger Kippen Dix, DĂźrer, vore dage: Mød bl.a. Lars Morell, Adam Saks og Kirsten Søholm jyllands slotte i dag 2107-2707 Moderne liv bag gamle mure - Sønder bliver til kunst n hvorda Design , Maleri Musik, 2807-1008 1008-1608 Strejftog i grĂŚnselandet dĂŚmoner 1708-2308 Opera i romantikken - mennesker og 0410-1210 Sort sol Š og tranetrĂŚk 1110-1910 Sort sol Š og tranetrĂŚk 2610-3110 Sprogkursus: Tysk/dansk

Pludselig var det slut ...

Novelleserien Ă&#x2022;Pludselig sidste sommer ...Ă&#x201C; slutter i dette nummer.

Men bare rolig Ă? Forlaget Gyldendal udgiver en gratis bog med alle 12 noveller. Lžs mere pÂ&#x152; side 54

Flensborgvej 48-50 ¡ 6200 Aabenraa ¡ tlf. 74 62 47 00 ¡ www.hojoster.dk

Ă&#x2026;rets julegaveidĂŠ Personlige beretninger og fakta om singleliv i dagens Danmark Køb bogen hos din boghandler eller pĂĽ www.forlagetmadsen.dk Pris: kr. 249,-

% * #%*( *# * %% ' ' #"*! *

, ,* %* "*" '(% *# * ' )* % ! *!# * ( *# * %% ' ' #"*#! % " * "(&

(* "* +& *! % *#!* % ! "*$-* www.sprunk-jansen.com ,* % ! "* %* & % '*$-*&+% '*( ) ' * (%' &'% ' %* % *&#%'* #!! "*# * '%#" * % ! "* %* " & * # (! "' % ' *

?P BS T_PCR N^ FqHQIMJCÂ&#x2014;

^ N^ MNB?ECJQC N^ UUUÂ?FMHQIMJCPLCÂ?BIÂ&#x2018; FTMP BS I?L @CQRGJJC qHQIMJCI?R?JMECR Ă&#x2030;Ă&#x2021;Ă&#x2021;Ă? CJJCP E?TCLÂ&#x2018; BCP ?JBPGE @JGTCP EJCKRÂ?

TCP Ă&#x152;Ă&#x2021;Â?Ă&#x2021;Ă&#x2021;Ă&#x2021; KCLLCQICP CP N^ FqHQIMJC FTCPR ^PÂ? ^QIC QISJJC BS @PSEC CL SEC CJJCP RM ?D BGL DCPGC N^ CR ISPQSQÂ?

*( & &$% & * *

#% " &* * ' & * & "*# * & !

D E C E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 59

for børn ...

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ã&#x2DC; RG E N STA M P

Det er der bare. Eller også er det der ikke. Hår er en spøjs ting Hårløg

GÃ¥sehud

8 : : 8 8 7 8 8 : 8 7

(: 8 8:

:

,:8 8 8 : 8: 79 , 8: 7 8 8 6 8 8 8 8 1 < : '

0

) 8 :

8 9 8 : # 5 + 8

8

6 -: 8 $

6

= :: 0 ; = ? < ; = =; 4= 9;

= ; : . & / : <8 ; ;

; < <; : ; : ; ;

Skægdamer

Hvem har ikke en sløjfe i sit hår?

) ; < ; : = ; ; 8 ; / ;9< : ;

;= < ,

= 9 ; : = ; < ; ;

HÃ¥rquiz A. , - : 7 2 : +

; < ; = / % 0

& B. + ; = ; := % 5 = # = & C. - < ; ;= +

= & ( ! !

8 8 D. + ; ; ; = % 5

& A 7 2 :

= :: ; = = 4=

5< = ; = B 4 = ; = ; ; ;

% ; = ; = ; = ; = ; = ; = +< < C = * ;= D - + ; ; =

; : ; ;

Quizsvar + 8 # . 6

Hvilke to katte er ens?

SĂŚlg dit hĂĽr

!

"

#

$

3 ;=

% + ;

=

= 4= =

; ; ;

=

= / 9

= - :;

= < ; / ; ;

= ; 9; = := ;

= += ;

- , 3 ; 4= ; > ; ; ;

= ' = : ;< ; =

Det stĂŚrke hĂĽr , ; ; <

; = ,

; ' 4 ; = :: ; = ;=

;= ; < ;=

; 9

Pip siger hĂĽret ,

9 ; ? ; < : ; : ; : % .

; =; += ; ;< /=; : = ;= : ; / ; ; ; = :=

4= : ;

:: / ;: ;

+ 8 # - "

Jeg er stolt over at vÌre DFer Marlene Harpsøe HumlebÌk

www.danskfolkeparti.dk 33375199

S U D O K U

hotel alexandra In the heart of Copenhagen

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trÌkker vi lod om: 1.-PRŽMIE Et weekendophold pü Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltvÌrelse.

LET SVÂŽR

ÂŻVRIGE PRÂŽMIER Rosendahl-fyrfadsstager

VINDERE AF KRYDSORD 10/2007 Vinder af hotelophold: Gunnar Lyden, HumlebĂŚk

NEJ TIL FARLIGE KEMIKALIER FĂ? GODE RĂ?D PĂ? AUKEN DK

Vindere af øvrige prÌmier: T. Ennis, Hillerød Kristian D. Madsen, Kastrup

LIDT SKARPERE

LĂ&#x2DC;SNING LÂżsningsord SPORTSUDĂ&#x2DC;VERE Løsningen skal vĂŚre Ud & Se i hĂŚnde senest 1. januar.

Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mÌrket Krydsord 12/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne für skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 2/2008.

Navn Gade Postnummer og by

Økologisk Frugtgrød – dit barn vil elske det!

Økologisk frugtgrød fra Skælskør Frugtplantage er tilberedt efter de samme traditionelle metoder, som husmoderen derhjemme har anvendt igennem generationer.

Prøv den som dessert eller mellemmåltid – dit barn vil elske det! Økologisk Frugtgrød fra Skælskør Frugtplantage finder du i Kvickly, SuperBrugsen, Irma, Aktiv Super, Merko og de fleste SuperBest butikker.

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

ROBOT-ARM En ny revolutionerende mekanisk arm giver de ikkebevægelige armproteser baghjul og giver handicappede mulighed for nye kræfter.

Den gasdrevne robot-arm, der er udviklet på Vanderbilt University i den amerikanske stat Tennessee, har bevægelige fingre og et drejeligt håndled og kan løfte op til 12 kilo. Armen fungerer ved hjælp af flydende brintoverilte, der omsættes til gas i cylindre i armen.

Armen er betrukket med et lag isolerende plastic, der skal beskytte mod den 232 grader varme proces, der udledes ved brug af armen.

Dampen, der dannes i robot-armen, kanaliseres ud som sved i en mængde, der svarer til sveden fra en rigtig arm.

RENDEZVOUS

ing.dk, søg på ‘ny protese’.

Langdistanceforhold er ikke altid lige nemme, men med Lovers cups kan kærestepar med flere tusinde kilometer mellem sig nyde en drink eller en kop kaffe sammen. Med Lovers cups lyser din kop, hver gang din langdistancekæreste drikker af sin, og på koppens display kan du se, hvor meget den anden har drukket. Du kan også sende en invitation til en skål, som din kæreste vil mærke som et vibrationssignal. Som en ekstra lille detalje rødmer kopperne, hvis I holder dem på samme tid. innovationlab.dk, søg på ‘julegaver fra fremtiden’

Det eneste, man ved om fremtiden, er, at der bliver stadig mindre af den.

Den tyske forfatter Otto Ludwig

FARVERIG ELKEDEL Elkedler er ikke, hvad de har været. Nu kan man få en kedel, der skifter farve i takt med at vandets temperatur stiger. Når vandet er koldt, lyser den blå, og når vandet lige så langsomt når kogepunktet, toner den blå farve over i rød. Kedlen kan også indstilles til at slukke, når vandet når 80 grader celsius, som skulle være den helt perfekte temperatur til kaffe og urtete. Den kan yderligere fastholde temperaturen, så du ikke behøver at starte processen forfra. gizmodo.com, søg på ‘kenwood response’

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

DIGITAL BOG Sony har udviklet den perfekte løsning til læseheste, der er trætte af at slæbe bøger i massevis. Med en ny version af deres digitale bog kan du downloade op til 160 bøger i et stykke teknik, der blot vejer 250 gram og er cirka 1,2 centimeter smalt. Bogen indeholder en såkaldt e-blæk-teknologi, der efter sigende skulle få læsningen til at føles, som om man læser fra almindeligt papir. Du kan bladre op til 7.500 sammenhængende sider på en enkelt opladning, og det lille minibibliotek kan købes for omkring 1.500 kroner. sony.com, søg på ‘digital book’ 64

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

Send din pensionsopsparing på arbejde i Fjernøsten Sydinvest Fjernøsten Akkumulerende er en akkumulerende afdeling baseret på én af Danmarks mest succesrige afdelinger: Sydinvest Fjernøsten.

Pensionsopsparing i akkumulerende afdelinger Du kan med fordel sætte din pensionsopsparing i akkumulerende afdelinger. Her opsamles alle gevinster og udbytter i afdelingen. Det betyder, at du ikke skal bruge tid på at geninvestere dine udbytter.

Afkastet viser sig som kursændringer på beviserne.

Sydinvest Fjernøsten Akkumulerende Mange analyser peger på, at Fjernøsten har et meget stort vækstpotentiale, og som investor er det en stor fordel, at aktierne stadig er lavt prissat i forhold til potentialet.

Afdelingen har bl.a. fokus på fremstillingsvirksomheder. På grund af den billige arbejdskraft outsources en stor del af produktionen fra Vesten hertil, og virksomhederne oplever derfor en voldsom vækst.

Afkast jan. - okt. 2007: 49,26 %.*)

Spred risikoen Sydinvest tilbyder også andre akkumulerende afdelinger. Det er

Sydinvest HøjrenteLande Akkumulerende, Sydinvest BRIK Akkumulerende og Sydinvest Virksomhedsobligationer Akkumulerende, så der er mulighed for at sprede investeringerne. Spørg din rådgiver til råds.

Sydinvest HøjrenteLande Akkumulerende Afdelingen investerer primært i statsobligationer fra højrentelande i Østeuropa, Asien, Latinamerika og Afrika.

Afkast jan. - okt. 2007: 3,90 %.*)

Professionel formuepleje Sydinvest gør det nemt og sikkert at investere. Du får professionel formuepleje, der bygger på teamwork, uafhængige analyser og omhyggelig risikostyring.

Du kan bestille en brochure på www.sydinvest.dk. Her kan du også læse mere om afdelingerne. *) Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast.

Sydinvest BRIK Akkumulerende Afdelingen investerer fortrinsvis i aktieselskaber fra højvækstlandene Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

De fire lande har gode synergieffekter: Brasilien og Rusland har de råvarer, som Kina efterspørger, mens Indien er meget stærk på it-serviceydelser.

Afkast jan. - okt. 2007: 49,69 %.*)

Sydinvest Virksomhedsobligationer Akkumulerende Investerer primært i obligationer udstedt af virksomheder fra hele verden. Afdelingens største investeringer ligger typisk i Europa og USA. Afdelingen er startet den 24. september 2007.

Bestil en brochure på www.sydinvest.dk

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

FRA REJSEDAGBOGEN Buenos Aires, tirsdag 24. oktober 2006 VI KOM TIL en øde badeby. Alt så lukket ud, men vi fandt én restaurant, som var åben. Den hed El Condor ligesom byen. Et avisudklip på væggen fortalte historien om bynavnet: En dansk sømand ved navn Peter Kruse strandede der i slutningen af 1800-tallet med det danske motorskib Kondoren. Han forelskede sig i Maria Luisa Mortensen (som var efterkommer af en udvandret dansker) og giftede sig med hende. Skibets ankerspil var udstillet på pladsen ved stranden, side om side med et byskilt, hvis logo var en kondor. En tvetydighed, altså, i navnets oprindelse: Skib og ørn. Apropos fugle: El Condor har Argentinas største koloni af en bestemt slags papegøjer, som er lyse- og jadegrønne med en hvid plet under øjet.

Væggene var lilla, nogle mænd spillede pool. Der var ’håndlavede’ souvenirs til salg.

Vi gik en lang tur på stranden, som var ørkenagtig i sin vidde, tom og kolossal. Vi fandt konkylier, og P. så en lille hajunge, som han fangede med hænderne. Han holdt den op foran sit ansigt; den åbnede sit lille hajgab. Stedet er kendt for hajfiskeri, det er hele kysten her. I en spøjs butik så vi store hajfiskestænger – og købte en brødrister til gaskomfur.

Da vi kørte videre, begyndte det at lyne og tordne. Vi kørte 850 kilometer i alt, til Bahia Blanca, hvor vi sov på hotel. Vi stod op lidt over otte. Retning: Buenos Aires. I krydset mellem rute 76 og 3 drak vi kaffe på en lille trucker-bistro. Væggene var lilla, nogle mænd spillede pool. Der var ’håndlavede’ souvenirs til salg, jeg faldt for en gauchokniv.

Lidt efter stoppede vi ved et af de mange små vejaltre og fandt ud af, at man har en helgen, som hedder Gauchito. Der var en masse røde bånd, som folk havde skrevet taksigelser på, og forskellige gaver eller ofringer; cigaretter,

66

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 7

patronhylstre, vinflasker. Gauchito er en slags kreolsk fortolkning af Jesus. Han hænger på et kors og er iklædt gauchotøj. I bilen læste vi i guidebogen om gauchos, som er en slags cowboys. De første gauchoer var raceblandede indianere/europæere, som levede frit. Men da general Rosas gik i gang med at udslette indianerne og dele erobret land ud til sine allierede, kunne gauchoerne ikke længere leve af at fange vildt på de store, frie jorder, og de blev kvægarbejdere på de gigantiske gårde, estancias. Romantiseringen af gauchoen stammer fra den første tid, han inkarnerer den argentinske frihed.

Efter stoppet ved Gauchito kørte vi tilbage til Buenos Aires i ét stræk, afleverede bilen, tog en taxa til Palermo. Nu sidder vi på en bar og drikker øl.

Hvem ejer land og hvorfor? I dag ejer Benetton 900.000 hektarer land i Argentina, primært i Patagonien. Tøjgiganten har for nylig vundet en retssag over nogle indianere, som forsøgte at få deres land tilbage. Navnet Patagonien kommer af, at en europæisk opdagelsesrejsende i 1520 kaldte en gruppe indfødte for patagones: Folk med store fødder. Det var Tehuelche-indianerne, som var kæmper efter datidens statistik, kvinderne var cirka 1,79. Jeg er næsten færdig med at læse ’The Tehuelches Indians. A disapperaing Race’ fra 1894. Der er en ’Ordbog over et næsten uddødt sprog’ i bogen, som jeg tænker på at oversætte til dansk. ’She’ betyder kvinde, men jeg ved ikke ... udtales det som hun på engelsk: She? Eller rimer det på sne? ’Zeus’ betyder ikke gud på tehuelce, men en masse (som fx i: En masse myg). ’Chélelon’ betyder sommerfugl.

Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

@KB;=7L;H :;H <vH :?= J?B 7J IEL; 8;:H; EC D7JJ;D

IfWh '&&"# ah$ f Wbb[ J;CFKH EH?=?D7B >EL;:FK:;H _ ^[b[ Z[Y[cX[h$ J;CFKH cWj[h_Wb[j \ehc[h i_] [\j[h

H 7 F I &"# '&

aheff[d e] ]_l[h efj_cWb ijªjj[ e] WÅWijd_d] j_b dWaa[ e] iakbZ[hckiab[h$ 7\^`©bf[h ideha[d # l_Z[diaWX[b_]j Zeakc[dj[h[j$

?I FH +&"# '. >L;H =7D= L? I¢B=;H ;D C7:H7I" =?L;H L? ;J AH7C <eh ^l[h J;CFKH CWZhWi l_ i©b][h _ Z[Y[cX[h" ]_l[h l_ [d J;CFKH J[ZZo 8[Wh j_b Xªhd[W\Z[b_d][h f bWdZ[ji ^eif_jWb[h$

97H9EC<EHJ;H Ijªjj[i©Z[j _ Z[j kd_aa[ J;CFKH CWj[h_Wb[ j_b X_b[d ]_l[h [d efj_cWb ijªjj[ e] aec\ehj" d h Zk aªh[h X_b$

DO

>;

: IK DO F `kb[ H;C >; ; # ] : W Z[ Z[ l [ DO i_]

d" \eh" Z d kbj_ >; Y c ec [ Z DO : [h Wj_l[ \eh >; l©

j e : ] a h DO lW Zi©j b_j[ >; j j$ [h : DO

>;

\eh oZ[hb_][h[ _d\ehcWj_ed i[ mmm$j[cfkh$Za [bb[h h_d] f jb\$ ,)*)*),/ \eh ^[dl_id_d] j_b d©hc[ij[ \eh^WdZb[h$ _ _ j_b j \ ^ Zb

:

Mag-Lite introducerer nye LED lygter.

Ovenstående giver os anledning til følgende opfordring:

Vi har aldrig før designet et så skarpt instrument, der kombinerer den legendariske Mag-Lite holdbarhed med den nyeste LED teknologi.

Næste gang du vælger en lygte, så gør det med omhu.

Du vil opleve en skarp lysstråle, der kan fokusere blot ved at dreje på hovedet af lygten.

Du vil opleve Balanced Optics, som kombinerer en meget raffineret reflektor med et kvalitets LED, som giver en brillant og justerbar stråle.

Du vil opleve en avanceret lyskildestyring, der giver intens lysstyrke og effektiv udnyttelse af batterierne, så dine batterier holder endnu længere.

Det er en LED lygte, der er så avanceret, faktisk så unik, at vi graverer hver enkelt med dets eget individuelle serienummer.

Det siger sig selv, at du på vejen i dit liv måske kan være afhængig af det.

Mag-Lite forhandles i alle førende out-door, jagt og fiskeri, sports- og livsstilsbutikker samt byggemarkeder. For henvisning til nærmeste forhandler kontakt venligst autoriseret importør og distributør.: Integrated Products ApS Agenavej 22 • 2670 Greve, Danmark Tel: +45 43 95 00 10 • Fax: +45 43 95 00 11 e-mail: ip@integrated.dk www.maglite.dk

The distinctive shapes, styles and overall appearances of all Mag® flashlights, and the circumferential inscriptions extending around the heads of all Mag® flashlights are trademarks of Mag Instrument, Inc. The circumferential inscription on the head of every flashlight signifies that it is an original Mag® flashlight and part of the Mag® family of flashlights. U.S. Trademark Registrations for the shape, style and overall appearance trademarks of Mag® flashlights and for circumferential inscription trademarks of Mag® flashlights include Nos. 1,808,998; 2,074,795; 2,687,693; 2,745,460; 2,765,978 and 2,765,979. ©2007 MAG INSTRUMENT, INC. Ontario, California, U.S.A. • www.maglite.com

Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker.

En så pålidelig partner, som du kan forestille dig.