UD & SE - Passagermagasin - Juli 2007 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

VIBEKE WINDEL¯V

‘Et fællestræk ved de mennesker, jeg beundrer, er, at de bliver ved’

JULI 2007

enterthemark.com

Slip af med det overﬂødige CD/RADIO FORSTÆRKER VIDEO/DVD HØJTTALER

HØJTTALER

FÅ 4.000 KR. FOR DIT GAMLE ANLÆG, NÅR DU KØBER ET BOSE LIFESTYLE SYSTEM Fyld stuen med lyd istedet for med udstyr. Vil du have lyd i bedste kvalitet fra små, elegante enheder, der pynter på væggen? Og kunne det være rart hvis cd- og dvd-afspiller, radio, forstærker, hard disk og alt det andet var samlet i ét kompakt mediecenter? Så er det nu du skal skifte.

108 byttilbose ann 210x275 indd 1 forsideNY.indd 2

Indtil 30. september 2007 giver vi dig 4.000 kr. for dit gamle anlæg, uanset hvilket Bose Lifestyle system, du vælger at købe istedet for. Og uanset hvor gammelt og småt dit nuværende system er. Ring på 43 43 77 77 eller gå ring på www.bose.dk for yderligere information om produkter eller nærmeste forhandler.

07/06/07 13:34:1

Indhold

04 08 18 30 32 38 44 46 52 56 60 62 64 66

J U L I 2 0 07

Om DSB Voodoo Fotoserie fra Haiti Showtime Interview med Vibeke Windeløv I eksil Lasse Ellegaard og Jørgen Leth om det ydre og indre kaos Christiania Fem mennesker fra den stad, som alle mener noget om Ingen giver uden at f igen Feature om velgørenhed ProÞl: Kenneth Br gger Manden med guitarerne an + bn = cn Ð ikke sandt? Andrew Wiles. Det første af tre portrætter af store matematikere Novelletter Christina Hesselholdt skriver om et par på en stripbar L¾serbreve

18 VAREN SKAL VÆRSGO LEVERES Flamboyant filmproducer, konsekvent kosmopolit og på fornavn med Sean og Lauren. Mød Vibeke Windeløv.

B¿rnesider Spytklatter og langspyt Krydsord Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klumme Om at rejse

VELGØRENHED SOM ALDRIG FØR Hvad er det, som driver os til at spytte stadigt mere i indsamlingsbøssen? Ud & Se har talt med en stribe eksperter om danskernes forhold til velgørenhed.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾rer Henrik Nordskilde og Louise Mousten Vestergaard, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 189.846 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 725.000. Artikelforslag: dsb. dk/artikelforslag. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb. dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Vibeke Windel¿v fotograferet i sit hjem af Per Morten Abrahamsen.

indhold.indd 3

VOODOOPRÆSTINDERNES FEST Der var ånder og liv, ekstase og dans, sved og død, da fotografen Tomas Joshua Leth og kunstneren Anika Lori var til voodooceremoni i Jacmel, Haiti.

8 12/06/07 12:56:14

FOTO B J A R K E Ø R ST E D

om DSB Unormal traÞk Sporarbejde, solkurver og perronnedsænkning betyder, at passagerer, der rejser med tog på Sjælland, vil opleve, at trafikken afvikles

på Sjælland, Lolland-Falster og på strækningen ÅrhusÅlborg. DSB Orange Sviptur er en returbillet, som koster 149 kroner og kan købes helt op til afrejsetidspunk-

unormalt hele sommeren.

tet. En voksen kan tage to

Dels fortsætter den omfat-

børn gratis med.

tende sporombygning på

dsb.dk/orange

Kystbanen frem til 27. august, dels sænker Bane-

Slut med skod

danmark perronen ved spor

Cigaretskod, der flyder på

5-6 på Hovedbanegården.

skinnerne og foran stations-

Yderligere er der på grund

bygninger, ses hyppigere,

af slidte skinner risiko for

efter at DSB 1. januar 2007

solkurver over hele landet

indførte rygeforbud i tog og

på de sommerdage, hvor

på stationer. Derfor har DSB

skinnetemperaturen når

nu investeret i særlige aske-

over 40 grader. DSB op-

bægre, som i denne måned

fordrer alle kunder til at

bliver opsat på alle DSBs

tjekke togtrafikken, inden

fjern- og regionalstationer

de skal ud at rejse. Man kan

med betjent billetsalg og

holde sig orienteret gennem

kiosk. Askebægrene place-

rejseplanen.dk og dsb.dk/

Tv i S-toget

trafikinformation. Derudover

Rejser man med linje B eller B+ mellem Holte og Høje-Taastrup, har det siden maj været

kan nå at skodde, inden man

har DSB udgivet en række

muligt at fordrive rejsetiden med lidt tv-kiggeri. På skærmene, der indtil videre er opsat på

går ind i forhallen. Samtidig

særkøreplaner, som kan

prøve i et enkelt S-tog, kan man blandt andet se nyheder og underholdning leveret af Dan-

vil DSB øge skiltningen, der

hentes på alle stationer.

marks Radio samt serviceinformationer fra S-tog. Der er tale om et pilotprojekt, som løber

skal gøre opmærksom på,

hen over sommeren, samtidig med at der bliver lavet kundeundersøgelser og evalueres på

at stationerne er røgfrit

Ny pris til Ud & Se

projektet. Blandt andet skal det vurderes, om tv-indslagene skal sendes med eller uden lyd.

område.

DSBs passagermagasin

Kunder, som ikke ønsker at se tv, har mulighed for at opholde sig i de forreste kupeer, hvor

Ud & Se har modtaget kom-

der ikke er opsat tv-skærme.

Ny rejseplan

munikationsvirksomheden

dsb.dk/stog

Rejseplanen.dk, der med

res ved indgangen, så man

Datagrafs pris for godt

næsten 200.000 daglige for-

magasindesign. Prisen gives

slag til rejser er Danmarks største side om kollektiv

for et opslag i et interview med tøjdesigneren Malene

tre gange hædrende omtale

serverer lækker morgenmad

16. december. I sommerpe-

trafik, er blevet moderni-

Birger, trykt i januar 2007. I

fra Society of Publication

indtil klokken 10.30 og

rioden gælder den hver dag

seret. Den nye rejseplan

begrundelsen fremhæves, at

Designers, der er den ame-

herefter forskellige snacks.

fra 30. juni til 12. august.

gør det muligt at få mere

der i opslaget brydes med

rikanske sammenslutning af

Derudover er der altid gratis

dsb.dk

detaljerede oplysninger om

traditioner og leges med ty-

art directors og magasinde-

kildevand, te og kaffe samt

pografi og billedtoning. Det

signere.

fri afbenyttelse af diverse

Orange sviptur

forstyrrelser. Desuden er der

aviser og magasiner. Den

Nu er det blevet muligt at

blevet bedre mulighed for at

er tredje gang inden for kort

returrejse, priser og drifts-

tid, at Ud & Se hædres med

Billigt p DSB 1Õ

almindelige pladsgaranti på

rejse lokalt med Orange-

se rejsen på et kort. Rejse-

priser. Ud & Se og fotograf

Mod et tillæg på 50 kroner

DSB 1’ gælder ikke i forbin-

rabat. DSB har introduceret

planen.dk er nu også til-

Simon Høgsberg modtog

kan man nu opgradere en

delse med tilbuddet, men

DSB Orange Sviptur, som

gængelig for mobiltelefoner

i april Dansk Fagpresses

DSB Standard-billet til en

tillægsbilletten refunderes,

gør det muligt at rejse frem

med en søgefunktion, der er

hæderspris, Anders Bording

DSB 1’–billet og dermed

hvis der ikke er plads på

og tilbage til en fast billig

specielt tilpasset mobilens

Prisen, i kategorien foto,

få adgang til de særlige

DSB 1’. Den særlige kam-

pris hver dag efter klokken

skærm.

og i maj modtog Ud & Se

pladser på DSB 1’, hvor der

pagnepris gælder frem til

16 på alle DSB-strækninger

rejseplanen.dk

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

omdsb.indd 4

11/06/07 13:57:57

Bliv bedre kørende for 50 kr. ekstra

Klæd din standardbillet på til DSB 1’ Nu kan du hver weekend fra 2. juni til 16. december opgradere din standardbillet til DSB 1’ for kun 50 kr. I sommerperioden 30. juni-12. august kan du endda gøre det hver dag. Køb tillægget på stationen eller i toget og nyd turen. Rejser du med InterCity eller InterCityLyn får du ovenikøbet kildevand, kaffe, aviser og morgenmaden eller lækre snacks med i prisen. Tjek dsb.dk/dsb1

DSB1_fri_ud_se_210_275_tryk.indd1 1

05-06-2007 14:36:43

5PH J )PWFETUBETPNSÃ&#x2021;EFU

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

HovedstadsKort.indd 6

08/06/07 13:09:11

Fra Københavns Hovedbanegård til CPH Airport på 12 min. – og videre ud i verden Berlin

Stockholm

Moskva

London Budapest Athen

Bruxelles Tokyo

Beijing

Las Vegas

Bangkok Paris

Cape Town Rom

Mallorca

Ta’ toget fra Københavns Hovedbanegård direkte til check-in. Vi kører hele tiden. Tjek dsb.dk

. 4548 Lufthavn_210x275-5.indd 1

12/06/07 15:55:10

FOTO OG TEKST TOMAS JOSHUA LETH OG ANIKA LORI

JACMEL, HAITI. Her dyrkes voodoo, slavernes shamanistiske tro, der i årenes løb er blevet blandet med kolonisternes katolicisme. En kontrastrig religion, fyldt med ånder og magi

Woodoo4.indd 8

18/06/07 8:47:40

Nenni skal overtage sin mors voodootempel. Ved en ceremoni hidkaldes alle de vigtige lwaÕer, dvs. nder, til audiens. Det er vigtigt at invitere alle nder med, s ingen bliver forn¾rmede.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Woodoo4.indd 9

18/06/07 8:48:17

F¿rst ¾res Papa Legba, korsvejens og de Þre verdenshj¿rners nd. Han b¾rer n¿glen til ndernes verden og kan egenh¾ndigt bestemme, om andre nder m bes¿ge vores verden. Uden hans samtykke bliver der ingen ceremoni. Der er derfor t¾ndt stearinlys for ham, og der bliver ofret rigeligt af den lokale rom.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Woodoo4.indd 10

18/06/07 8:48:52

Ceremoniens bestyrer, den s kaldte Reine Silence, s¿rger for ro og orden og for, at ingen uvelkomne nder og dj¾vle forstyrrer. Hun bestemmer ogs , i hvilken r¾kkef¿lge nderne skal tilkaldes. I h nden har hun en magisk rangle, kaldet en asson. Den indeholder knoglerester og sten. Ranglen lokker nderne til det materialistiske plan med lyde og bev¾gelser.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Woodoo4.indd 11

18/06/07 8:50:25

Templets centrum kaldes poteau-mitan. Alle vigtige ceremonier holdes rundt om denne irgr¿nne st¿tte. Det er magiens centrum.

Nenni danser. Alle hilser p hende. De anerkender hendes nye status som overmanbo. En manbo er en voodoopr¾stinde.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Woodoo4.indd 12

18/06/07 8:52:33

Den svedende kvinde er blevet besat af Ogou Fer, ildens, krigens, intellektets og alkymismens Â&#x152;nd.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Woodoo4.indd 13

18/06/07 8:54:36

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Woodoo4.indd 14

18/06/07 8:56:48

Kort f¿r ceremonien er forbi, bliver Nennis lilles¿ster besat af en ond nd, som har fors¿gt at komme ind i templet i ßere r. nden bliver sendt ud i bagg rden, og ceremonien ebber langsomt ud.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Woodoo4.indd 15

18/06/07 8:59:59

Et alter i et helligt rum er tilegnet Baron Kriminel, som er templets beskytter. Baron Kriminel er en lokal udgave af Baron Samedi og Baron Cimiti re, hersker over de d¿de og kirkeg rdene. En st¾rk og magtfuld nd i det fattige Haiti, hvor d¿den spiller en meget stor rolle i hverdagen. Han er sjofel og fort¾ller mange fr¾kke vittigheder. Han er ogs retf¾rdig og hj¾lper ofte med at l¿se konßikter. Alle templets kvinder er gift med Baron Kriminel.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Woodoo4.indd 16

18/06/07 9:00:23

AARHUS INTERNATIONAL JAZZ FESTIVAL 2007 I MUSIKHUSET AARHUS lørdag 14. - lørdag 21. juli

KAREN BACH TRIO ”MISSION INTEGRATION” ved Musikhuset torsdag 19. juli kl. 11.00-14.00 Fri entré

BETWEEN A SMILE AND A TEAR (Film) Niels Lan Dokys filmhyldest til Jazzhus Montmartre Lille Sal lørdag 14. juli kl. 20.00

VINI K. IUEL/THOMAS CLAUSEN THOMAS OVESEN/ROBERTINHO SILVA Foyeren torsdag 19. juli kl. 15.00 Fri entré

Billetpris: Kr. 70,-

ALMOST ARRANGERS 2007 Foyeren søndag 15. juli kl. 15.00

Fri entré

HAZMAT MODINE USA Foyeren torsdag 19. juli kl. 20.00 Billetpris: Kr. 190,-

KLAZZ MEETS THE VOICE Brasilien/Tyskland Klazz Brothers & Edson Cordeiro Foyeren søndag 15. juli kl. 20.00

OLDFOLKS Foyeren fredag 20. juli kl. 15.00

Billetpris: Kr. 190,-

DIE HINTERHOF - MUZIKANTEN Foyeren mandag 16. juli kl. 15.00 Fri entré

Fri entré

DINO SALUZZI GROUP Argentina Foyeren fredag 20. juli kl. 20.00

THE SHIN, Georgien Project: EgAgri Foyeren mandag 16. juli kl. 20.00

Billetpris: Kr. 250,-

Billetpris: Kr. 190,-

THE BIRGITTE LAUGESEN EXPERIENCE Foyeren lørdag 21. juli kl. 13.00 Fri entré

BRAZILIAN SCANDINAVIAN JAZZ ORCHESTRA Foyeren tirsdag 17. juli kl. 15.00 Fri entré SISSEL VERA PETTERSEN/NIKOLAJ HESS DUO Foyeren onsdag 18. juli kl. 15.00 Fri entré ELIANE ELIAS QUARTET Brasilien/USA Foyeren onsdag 18. juli kl. 20.00 Billetpris: Kr. 250,-

SNAKBAR M. LEIF WIVELSTED Foyeren lørdag 21. juli kl. 15.00

Fri entré

HORACIO ”EL NEGRO” HERNANDEZ Italuba Quartet Foyeren lørdag 21. juli kl. 20.00 Billetpris: Kr. 190,-

MUSIC BY MAIL OG STUNT RECORDS Søndag 15. - lørdag 21. juli: JazzKlubben i Foyeren daglig fra 14.00 - 18.00 og ved aftenkoncerter

UDSTILLING I BALKONGALLERIET: JAZZFESTIVALPLAKATER 1989-2007

Billetsalg tlf. 89 40 40 40 kl. 10.00-21.00 DSB_Aarhus International Jazz Fe1 1

07/06/07 11:55:30

TEKST FRANK STOKHOLM FOTO PER MORTEN ABRAHAMSEN

SHOW TIME Når det hele ramler, og der ikke er andet tilbage end arbejdet, så skal du sgu holde masken og levere. En samtale med Vibeke Windel¿v om tiden efter Kirkeby og von Trier, og livet, som det i al sin usædvanlighed former sig, når man er Danmarks mest succesrige filmproducer

Windeloev2NEO.indd 18

11/06/07 13:37:02

Windeloev2NEO.indd 19

11/06/07 13:37:44

ET ER nogle store brud, Vibeke Windeløv har taget. Først skilsmissen fra kunstneren Per Kirkeby, som hun var sammen med i knap 30 år, siden afslutningen på 12 års samarbejde med instruktøren Lars von Trier. Valget har begge gange været Vibeke Windeløvs, og der har været ballade. Forlagene ringer, for den historie er bare for god, men den 56-årige Windeløv kan godt nære sig. Ikke at hun hører til de blufærdige. Til vores første møde tager hun imod i bare fødder, kashmirkåbe og højt, lakeret hår, og uden i øvrigt at tjekke indholdet udleverer hun spontant tre års samlede e-mails til vennekredsen, hvilket ikke er langt fra at overlade ens dagbog til en vildtfremmed journalist. Stadig har hun sin grænse. Da bogen ’Jeg er her endnu’, om og med eksmanden Per Kirkeby, blev offentliggjort tidligere på året, kredsede en god del af de 335 sider om hende, og det er ikke lige sødt alt sammen. Vibeke Windeløv har ikke lyst til at give igen, hverken i bogform eller på anden vis. ’Du må spørge om alt, men det kan godt være, at jeg ikke svarer på alt’, siger Windeløv, da hun åbner for anden gang. Vi står i det, som i en mindre lejlighed ville have heddet entreen, men som de gamle plantegninger med rette betegner som forstuen. 415 kvadratmeter rokokolejlighed i Amaliegade, København, med manuskripter, billeder og Financial Times i små stakke. Vibeke Windeløvs liv hører til de særlige. Det er ikke bare Kirkeby, von Trier og guldpalmerne i Cannes. Windeløv kommer overalt. Bono og Sean Penn er nødlandet i spisestuen, efter at det sidste københavnske morgenværtshus lukkede. Lars Ulrich fra Metallica scorede Connie Nielsen i køkkenet. Filmstjerner overnatter jævnligt i gæsteværelset. Når Lauren Bacall fylder rundt, fejrer Windeløv det med Bogartbørnene. Kurt Thorsen ﬁk trøst i cellen. Reporterblikket afsøger lejligheden og standser ved et foto af eksmanden. Vibeke Windeløv fanger blikket og smiler. ’Selv Lars har jeg hængende’, siger hun og peger på et foto af en nøgen von Trier på vej op af swimmingpoolen. I lejlighedens fjerneste rum, køkkenet, venter hendes frisør. Vibeke Windeløv er i Danmark på en mellemlanding, hun kommer fra New York City og er på vej til ﬁlmfestival i Cannes, så interviewet er henlagt til en helligdag. Hvis frisøren klipper hende under interviewet, bruges 20

tiden optimalt. Anders, hedder han, en mand i sølvfarvede løbesko og træningstrøje med changerende broderier. De taler som gamle venner. Et brudstykke af en e-mail popper op i hukommelsen: Shanghai, 12. november 2005. Jeg lignede en druknet mus, h ret ßadtrykt, jamen jeg s ud. S er det, at fris¿r AndersÕ r d kommer in handy: F¿rst tager man et h ndkl¾de og lader, som om man r t¿rrer sit h r. Som ramt af et lyn st r man s d r, med h ret strittende vildt. En helvedes masse lak spr¿jtes p . S mangler man bare den knaldr¿de l¾bestift, op p stiletterne, og af sted. Ikke et sekund m man tvivle p , at man nu har verdens mest hippe frisure. Den g r ikke uden den sorte kjole og den smarte jakke fra Noir. Et ¿jebliks ludende holdning,

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Windeloev2NEO.indd 20

11/06/07 13:39:38

og slag kin en

Det del s for. –N Men næn mul nog har

og man ligner en undsluppen sindssyg. V¾relset lignede en slagmark, men jeg var klar p syv minutter. Den smukke kineserinde ved elevatoren klappede i h¾nderne. Det var en omkl¾dning, hun kunne forst . Det undrer mig, at du tør udlevere sådan en stak e-mails. Der er altså en del stof, som godt kunne serveres på en måde, som du ikke ville være glad for. – Nu havde jeg lige fået dem sendt af en ven, som havde samlet dem. Men det er også min strategi. Jeg viser folk tillid, for så kan de ikke nænne at skade mig. Hvis du møder folk med mistro, så giver du dem mulighed for at leve op til den mistro. Den fejl begår jeg ikke. Det er noget, jeg har haft store konﬂikter om med Lars (von Trier, red). Han har ofte bebrejdet mig, at jeg var for sød, og ment, at jeg burde gå

hårdere til skuespillerne. Men jeg tror ikke på det, og jeg tror ikke på alle mulige små spil, good cop, bad cop, hvad de nu hedder. Baserer du først noget på mistro, så lever folk op til din fordom. Desuden er jeg overbevist om, at du vil behandle mig godt. – Grundlæggende handler det om at lave en god overenskomst med verden. Mit største forbillede i den henseende er den franske skuespiller og instruktør Jean-Marc Barr. Når du kommer gående i Cannes med Jean-Marc Barr og en superstjerne som eksempelvis Nicole Kidman, så råber folk lige så meget på ham som på hende. Normalt tager den store stjerne alt fokus, og Jean-Marc Barr er ret beset ikke den helt store stjerne længere. Han brød igennem med Luc Bessons ’Big Blue’, men det er længe siden, og i årevis har Jean-Marc Barr kun haft mindre roller. Alligevel råber de efter ham. Hvorfor? Fordi han altid har været så utrolig sød. Journalisterne får snakken, fotograferne billedet,

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Windeloev2NEO.indd 21

11/06/07 13:41:05

Selvom hun ikke l¾ngere arbejder for Zentropa, er Vibeke Windel¿v stadig rejsende i Þlm. Det betyder, at hun har en mobilregning p 5.000-16.000 kroner om m neden.

J k g

p u a H ik a d

li s

N b f D i h b p a

M p o W s J s m s le le p h d a

e s k 22

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Windeloev2NEO.indd 22

11/06/07 13:41:45

Jean-Marc Barr går derfra badet i kærlighed. Han har bare lavet en god overenskomst med verden.

publikum smilet. Mange forsøger at skærme sig fra pressen, men de undgår den jo ikke. De hader det, bliver anspændte og går derfra med anspændthed i kroppen. Jean-Marc Barr går derfra badet i kærlighed. Han har bare lavet en god overenskomst med verden. Jeg fatter ikke, at ikke ﬂere gør det. For skuespillere og andre kendte forstærkes effekten af den gode overenskomst med verden, men grundlæggende gælder det jo for os alle. Og hvad gør du så, når du ikke kan lave den overenskomst? – Så lader jeg være. Nogle mennesker skal du bare holde ude af dit liv. Det gælder i alle livets forhold, også forretning. Kommer til at tænke på mailen, hvor du efter skilsmissen ville sælge slottet i Italien. – Netop. Al Falzone, 3. august 2004. Nu er jeg m¾t af strandlivet, men kunne sagtens have brugt ßere uger p terrassen. Salget af slottet tager sin tid, fordi jeg har alle mulige ideer om, hvem k¿ber b¿r v¾re. Der er bestemte typer, som jeg ikke vil s¾lge til. Det lyder irrationelt, men med alle typer forretning er min erfaring, at hvis folk f¿les v¾mmelige, u¾rlige og truende, s skal man bare ikke lave forretning med dem. I s¿ndags smed jeg en p porten, for han var s strid, patroniserende og truende, at jeg Þk nok. Mobilen ringer. Ringetonen er af Erik Satie. Vibeke Windeløv kigger på nummeret. Det er Susanne Bier. Anders lægger saksen og sætter sig over ved siden af mig på slagbænken. Jeg fritter ham: Hvor ofte Vibeke Windeløv går til frisør. Han svarer henholdende. ’Det gode ved Vibeke’, siger han, ’er at hun forholder sig til, hvad en klipning skal bruges til. Jeg har nogle kunder, som tror, at når de er blevet klippet for tre uger siden, så er det godt nok. Men når Vibeke skal et eller andet, så kommer hun’. Den igangværende klipning skal bruges til Ud & Se denne sommer. Fotografen er på vej. Klipningen skal signalere sommer og lethed, og så skal den se godt ud på billeder, forklarer Anders. Samtalen med Susanne Bier er overstået. Jeg fortæller Windeløv om forsøget på at pumpe frisøren for oplysninger om hendes frisørfrekvens, og at han loyalt har snakket udenom. ’Det var godt’, siger hun, ’men det er da første gang i denne uge, ikke Anders?’ Det bekræfter Anders, som allerede har grebet saksen. Den der overenskomst med verden, den er du blevet bedre til at lave, fornemmer jeg? – Ja. Men jeg har det jo også meget bedre. Jeg er meget gladere i dag end i rigtigt mange år. Det værste ved at have det dårligt er, at man til sidst ikke kan holde ud at have det dårligt. Så laver man en overenskomst, hvor man siger ’nej, jeg har det godt’. Det hjælper selvfølgelig

lidt, at man ikke bliver trukket ned af sine egne forklaringer om, at man har det dårligt. Jeg har tænkt meget over det på det seneste. At når jeg nu siger, at jeg er glad, så er jeg glad. Så er det ikke længere en påstand, jeg sender ud i rummet. Det er ligesom, når ens børn er kræsne. Pludselig spiser de alting, og man ved ikke, hvornår de begyndte. Og pludselig opdager man, Gud, jeg er ikke længere ked af det, når jeg vågner. Eller falder i søvn. – I virkeligheden er det nemmere at være ked af det, når man er i et forhold. For så kan man være ked af noget specifikt. Det at holde op med at indgå i en sammenhæng – skilsmissen fra Per – der er man jo bare ked af det, langt ind i sjælen. Det kan man ikke gøre så meget ved. Den ked-af-det-hed, man kan have i forhold til et eller andet specifikt, den er lettere at bearbejde end den sørgmodighed, som har ædt ens sjæl op en periode. Den er hård at tackle. Det var en sørgmodig Vibeke Windeløv, som blev portrætteret som dronningen af Cannes, den karismatiske, farverige dronning af Cannes? – Ja. Showtime? – Ja. Det første halvår efter skilsmissen var skrækkeligt. År 2000, hvor jeg var i Cannes og vandt palmerne, hold kæft, det var et hårdt år. Men min sørgmodighed har jo aldrig lagt livet øde. Jeg er god til at leve livet alligevel. Det er måske derfor, jeg siger, at det er den der følelse, man har, inden man falder i søvn. Men på nær korte perioder, så er det jo også en følelse, man parkerer, når man går på arbejde. Det kan man? – Det skal man. Jeg havde en assistent, som for et par år siden blev forladt af sin kæreste. Det levede jeg meget med i, og han ringede altid til mig, også midt om natten, og det var helt okay. Så en dag, da der var gået et par måneder, havde han været ude og græde på toilettet, og sagde, åh, han havde det så dårligt. Så ringede jeg til en veninde, der er psykolog, og spurgte ’undskyld, hvor lang tid skal der gå, før man kan få lov til at få en skideballe?’ ’Hvor lang tid er der gået?’, spurgte min veninde. ’To og en halv måned’, svarede jeg. Så mente min veninde, at det var okay. Så kaldte jeg ham ind. Og sagde ’det er kraftedeme ...’ Det var okay, han kunne ligge og græde snot derhjemme, og han kunne ringe til mig klokken fire om morgenen, fint nok, men han havde kraftedeme at klare sig på arbejdet. For hvis han først gik ned på arbejdet, så var der intet tilbage. Siden er han blevet ved med at vende tilbage til den snak, som det store gennembrud for ham. Jeg tog en chance, men af bitter erfaring. Jeg vidste jo, at det ikke nyttede at lade det hele sejle. Det hjælper jo at have et engagement et helt andet sted, hvor man ikke bare kan forfalde til selvmedlidenhed. K¿benhavn, 16. august 2004. N¾sten alle taler var om gommen. Bruden blev knap n¾vnt, og hvis hun gjorde, var det som en, der nok J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Windeloev2NEO.indd 23

11/06/07 13:42:20

Liv. Det har altid v¾ret meget vigtigt for J¿rgen de Mylius at v¾re omgivet af leben i sit hjem. Familie, venner, kollegaer Ð og dyr. Ud over Þsk, bor der ogs en skildpadde i huset.

skulle klare sig, nu hvor hun var blevet gift med denne begavede, ber¿mte mand. Er netop blevet f¾rdig med at l¾se ÕDen lukkede bogÕ og er m ske derfor ekstra opm¾rksom p kvinders rolle i ¾gteskab. Som aftenen skred frem, blev jeg sgu lidt i tvivl, om det her var 2004. Mobilen ringer igen. Vibeke Windeløv kigger på nummeret. Det er den udenlandske advokat, hun samme nat var kommet i tanke om burde arbejde for et velgørende projekt. Nogle idealister er ved at opbygge en organisation og en hjemmeside, så ﬂygtninge fra hele verden kan ﬁnde deres pårørende. En mellemstor europæisk stat er kommet til at 24

kopiere projektets navn. Windeløv mener, at den sag kan løses med et rundt millionbeløb fra staten til græsrodsorganisationen. ’Nej’, forklarer hun tålmodigt, ’du skal gøre det gratis. Det er nogle gode drenge, med et godt projekt, og de fortjener din hjælp’. Advokaten lover at overveje det. Det var mange penge. Du forstår at sætte din pris. – Ikke min pris. Jeg er god til at sætte prisen for dem og det, jeg brænder for. Det at lave kontrakter er noget, jeg synes er virkeligt sjovt. At komme ind i et lokale, have en agenda, og komme igennem med den. Den pris, jeg sætter, er den jeg vil have. Det der med at sige det dobbelte for at få det halve, det synes jeg bare er irriterende. Jeg lærte det

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Windeloev2NEO.indd 24

11/06/07 13:44:21

d K t o m m b t k h

– I mit hoved har jeg overhovedet ikke brudt med Lars. Vi havde arbejdet sammen i 12 år, og jeg syntes det var fuldstændigt fantastisk. Men nogle gange skal der jo ske noget andet. Det er mærkeligt, at begge parter ikke kommer til samme konklusion på samme tid. Det lyder diplomatisk. – Okay. Der var ﬂere faktorer. En af dem var, at Peter Aalbæk Jensen (medejer af Zentropa, red.) begyndte at blande sig i mit arbejde, på en måde jeg ikke havde prøvet før. Næste spørgsmål! Sams¿, 15. januar 2005. Hvor er dette dog en vidunderlig ¿. Vi har lavet mad og spist store frokoster og middage. Peter Aalb¾k har forg¾ves fors¿gt at yppe kiv, men har mest m ttet sidde og sm sk¾ndes med sig selv.

dengang, vi skulle prissætte Pers skulpturer. Der er ingen logik i, at en Kirkeby-skulptur skal koste en million. Det er jo bare noget, du beslutter. Og så skal du holde fast. Det er meget bedre at holde fast i en pris og så ikke sælge, end at man bare er til fals. Det er selvfølgelig lettere med et kunstværk end med en ﬁlm, men det er noget med at afkode markedet og så tage en beslutning, og så holde fast i, at man har den bedste kunstner i verden og et fantastisk projekt. Mere kommercielle ting er jeg egentlig ikke så god til. Med kunsten, der er noget, jeg kan kæmpe for, noget jeg kan fortælle om. Og sådan er det også med denne her hjemmeside for ﬂygtninge. Det er jo et genialt projekt. Lars von Trier var også et genialt projekt. Men det holdt op.

Men de mænd, du forlader, får jo depressioner. Både Per og Lars. – Jaaahhh. Jo. Jo jo. Vibeke Windeløv kigger op i luften. – Hm … Skal vi ikke snakke lidt om mad? Om mad? – Ja! Hun springer op og er i et nu henne ved køkkenbordet. Det har du mere lyst til? – Jamen jeg mener bare, jeg har verdens største samling af kogebøger. Ja? – Og jeg laver også mad. Det gør du? – Ja. Noget af det vigtigste er at samles om et måltid, jeg elsker at lave mad, i sommerhuset i Rågeleje har jeg tit middage, det er gået op for mig, at jeg har et system med at invitere til middag, det er næsten aldrig noget med syv par, og nu skal de inviteres, det opstår næsten altid spontant, og det giver en anden dynamik, end de der middage med venner, hvor man til sidst altid ender med at tale sladder. Sladder, det lyder spændende. Fortæl. – Kan ikke lige komme på noget. Okay. Så lad os tale om mad i stedet for sladder. Jeg ved at Connie Nielsen og Lars Ulrich oprindeligt blev kærester netop her, i dette køkken. Du lavede garanteret mad til dem. – Conﬁt de canard. Jeg havde noget, jeg varmede op. Vi havde været på bar, og folk blev ved med at komme hen til Lars Ulrich for at få autografer. Det kan godt være lidt anstrengende. Så vi gik her hjem. De sad dér, ved bordet, og da de gik, fniste de lidt. Hør, jeg synes, du er dårlig til at spørge om mad. Shanghai, 10. november 2005. Det gav et gib i mig, da jeg Þk ¿je p et net, ligesom dem vi har appelsiner i. Blot var det ikke appelsiner, men

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Windeloev2NEO.indd 25

11/06/07 13:46:11

Samtidig hører jeg til det lille mindretal i ﬁlmbranchen, som elsker tal. Jeg elsker at lave budgetter, og jeg elsker at forhandle.

de st¿rste skrubtudser. Jamen kan I forestille jer at komme hjem i k¿kkenet med s dan et net? Jeg ville aldrig kunne sl de uhyrer ihjel. T¾nk, hvis det er et bundt prinser. I udgangspunktet var bruddet med Zentropa en naturlig proces. Lars von Trier ville lancere sin danske komedie ’Direktøren for det hele’, mens Vibeke Windeløv havde vænnet sig til internationale projekter, hvor udfordringen til producenten er en del større. Derfor og i fuld gensidig forståelse. Men det udviklede sig. En af Zentropas talentfulde yngre producenter, Sarita Christensen, var brudt ud og havde dannet eget selskab med Anders Morgenthaler, den ene halvdel af makkerparret bag blandt andet tegneserien og tv-programmet Wulff Morgenthaler. Windeløv gik ind med en mindre aktiepost og en position som bestyrelsesformand. Det sled på venskabet med Lars von Trier. Så der har været et opgør, og det har haft en pris, uanset at Vibeke Windeløv både inden for og uden for referat insisterer på, at Lars von Trier er genial, ikke bare en håndværker som så mange, men en kunstner, og at hun til enhver tid vil hjælpe ham, hvis han får brug for det. Han bliver ikke taget ned fra væggen i Vibeke Windeløvs spisestue. Omvendt er det klart, at Windeløv interesseret følger Nordisk Films genopvågning i filmmiljøet. Efter at have været helt væk i en årrække er det gamle filmselskab begyndt at gå ind som mindretalsaktionær i nogle af de mest lovende produktionsselskaber herhjemme, herunder også i det selskab, Copenhagen Bombay, som Vibeke Windeløv ejer sammen med Anders Morgenthaler og Sarita Christensen. Zentropa dominerer fortsat markedet, men det kan godt komme til at blive anderledes en dag. Forud for bruddet med Zentropa var der sket noget med Vibeke Windeløv selv. Når hun tænker tilbage på sit liv, er der en række vendepunkter. 1969, da hun kommer til Princeton som au-pair-pige, ind i en familie af professorer og nobelpristagere, og hvor hun opdager, at hun, præstedatteren fra Kalundborg, kan begå sig, og hvor hun får et verdenssprog. 1972, hvor slumstormeren Vibeke Windeløv er til en kedelig fest med kedelige, gifte mænd, og hvor hun udnytter muligheden for at gå i karbad, og en mand, Per Kirkeby, banker på og spørger, om han må komme ind. 1976, hvor hendes ægtefælle Per Kirkeby er i gang med at lave filmen ’Normannerne’ og har brug for statister. Windeløv finder 600 af slagsen og grundlægger ryet som organisator i filmmiljøet. År 2000, hvor hun står med guldpalmerne og egentlig ikke har mere at bevise. Og så kom 10. februar 2005. En dag, som for altid vil høre til de værste i Vibeke Windeløvs liv. Hun havde lige været i Paris, hos en af sine nærmeste venner, producenten Humbert Balsan, som hun da arbejdede sammen med om Lars von Triers film ’Manderlay’. Han var ked af det, forstod hun, og bange for at gå konkurs. Hun var på vej 26

V s v ÕJ

til Berlin, men lovede at komme tilbage ugen efter for at gå til møder med alle kreditorerne. Da hun gik, fulgte han hende ikke til dørs, som han plejede, men sad sammensunken i sin stol. Hendes instinkt sagde hende at blive, men den dag fulgte hun det ikke. Da hun landede i Berlin, ringede de. Humbert Balsans lejlighed havde to udgange. Han var gået ud af den, som aldrig blev benyttet, gået en etage op, og havde brugt livremmen. Det eneste han havde i sine lommer, var nøglerne, alt andet havde han efterladt. Måske var han alligevel ikke sikker, men ville kunne komme ind igen, hvis han fortrød. Overboen fandt ham. Paris, 23. februar 2005. Sidder p Lipp med en steak tartare og en halv ßaske Frank Phelan (Saint Estephe), desv¾rre ikke fra 2000 som lovet p kortet. Nu kan jeg ikke gr¾de mere, eller rettere: Nu vil jeg ikke gr¾de mere. Er taget alene herhen, hvor jeg ßest gange har spist med Humbert og grinet og sk¾ndtes. Er igen placeret i forreste afdeling, m ske fordi det er sent, og enkeltmandsbordet ikke er optaget af en af de s¾dvanlige herrer med stor vom og n¾se. Hvor er det fedt at v¾re i Paris. Tag et par ßotte solbriller p og l¾bestift. Ikke v¾re usynlig som i K¿benhavn. Showtime. Vibeke Windeløv forsøgte igen, men selvmordet havde ramt noget i hende. Humbert Balsan havde levet den samme slags liv som hun. Produceret 69 film, festet, var den, der tog sig af alle. Selv Vibeke Windeløv, som altid sørgede for alle, havde han sørget for. Han blev 50 år. Det var ikke bare kreditorerne. Han havde ikke passet på sig selv. Sukkersyge. De nærmeste var begyndt at opdage det. Han kunne ikke blive ved med at være levemanden Humbert Balsan, som for insiderne i det europæiske filmmiljø var en legende. Med mindre han valgte netop det, at blive legenden. – Det der med at blive 50 år, det betyder ikke så meget. Men når der så er gået et par år, så bliver man 50! Pludselig indser man, at man har levet sit liv, som om det er uendeligt. Man har selvfølgelig godt vidst, at man skulle dø. Men det er jo sådan noget rent intellektuelt, det har intet med ens følelser at gøre. Men når man lige er blevet de der et par og 50, så ved man, at man dør. Det gør, at man pludselig indser, at det er vigtigt at vælge. Humbert Balsan døde for to år siden, da jeg var 54 år. Han dør, og jeg har erkendt, at jeg vil dø. Der er så mange ting, hvor man bare siger ’åh det må jeg gøre, når jeg bliver gammel’, eller ’det må jeg gøre igen’, og pludselig indser man så, at livet måske ikke bliver langt nok til at rumme alle disse igen’er, og at man må vælge mellem dem. Humberts død får mig til at standse op. Jeg er i Indien i flere omgange, og på et tidspunkt tager jeg væk i seks uger. Det kunne Lars

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Windeloev2NEO.indd 26

11/06/07 13:46:48

jo b f

f a e W h k m D m t J 8 d

g e s v h

Vibeke Windel¿v er pr¾stedatter og var som barn i kirke hver s¿ndag, men som voksen meldte hun sig ud af folkekirken. ÕJeg har ikke det religi¿se genÕ.

jo godt mærke. Vi vidste begge, at der var noget undervejs. Jeg havde brug for at gøre tingene på en anden måde. Brug for mere tid. Jeg har fravalgt at have så travlt. Du lyder som en, der er på vej på pension. – Åh, det synes jeg ikke, man kan sige. Jeg er executive producer for Anders Morgenthaler. Jeg arbejder som co-producer på en ﬁlm af svenskeren Lukas Moodyson, ham der lavede ’Fucking Åmål’. Han er på mange måder på samme stade, som Lars var før ’Breaking the Waves’. En instruktør, som har fået sin anerkendelse, men endnu ikke har fået det der gennembrud, som gør, at de amerikanske stjerner kommer af sig selv. Sidste år var jeg involveret i planlægningen af en moské i København. Jeg har lige lavet otte interviewprogrammer til DR2, som bliver sendt til august. Jeg er aldeles ikke på vej på pension, men jeg har fravalgt at arbejde fra 8 til 20, som jeg gjorde. Et fællestræk ved de mennesker, jeg beundrer, er, at de bliver ved. Forfatteren Jytte Borberg var et af mine forbilleder. Hun døde her i februar som 89-årig, sank sammen under en god middag med Det Danske Akademi i Rungstedlund. Sådan skal det være. Arbejder du så på en anden måde? – Jeg er i hvert fald blevet mere bevidst om, hvor mine styrker ligger. Det, mine internationale samarbejdspartnere vender tilbage til, er min entusiasme. Hvis jeg brænder for en kunstner og et projekt, så påstår de, at jeg nærmest kan få alle med på ideen. Derfor har jeg valgt kun at beskæftige mig med projekter, jeg brænder for. Samtidig hører jeg til det meget lille mindretal i ﬁlmbranchen, som elsker tal.

Jeg elsker at lave budgetter, og jeg elsker at forhandle. Og så er der måske en ekstra ting: Jeg har jo ofte skullet producere ﬁlm, hvor store stjerner har skullet gå til små penge. Der har jeg fra starten været meget bevidst om, at når jeg ikke kunne betale dem fyrsteligt, så kunne jeg i det mindste behandle dem fyrsteligt. Og det har mange af dem sat pris på. Derfor har jeg i dag et kontaktnet, som gør mit arbejde en del lettere, end da jeg begyndte. Mobilen ringer. Vibeke Windeløv kigger på nummeret og slukker. Hvor stor er din telefonregning egentlig? – 5 til 16. 5 til 16? – 5.000 kroner til 16.000 kroner. Per år? – Per måned. Det kommer selvfølgelig an på, hvor jeg er henne. Nu er jeg lige kommet hjem fra New York, men ellers har jeg ikke været ude og rejse i tre måneder. Så længe har jeg faktisk ikke været hjemme i 12 år, og så bliver telefonregningen selvfølgelig lidt lavere. Maldiverne, 31. januar 2007. Kufferterne vejede 47 kilo, men jeg har ogs alt det overv¾gt med, som ungerne ikke havde r d til. Jeg har en ny teori: Kommer man tilstr¾kkeligt sent til check-in, er der mindre sandsynlighed for, at man kommer til at betale overv¾gt. Og s er verden selvf¿lgelig ogs helt vildt uretf¾rdig. De unge, der rejser p de billigste billetter, bliver

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Windeloev2NEO.indd 27

11/06/07 13:47:11

Jeg har en klar tendens til at leve over evne. altid bonet, men s dan en som mig med de dyre solbriller og den venlige, men lidt k¿lige holdning g r fri. Jeg har ¿vet mig. Du lever på 1. klasse. – Ja, jeg er vanvittigt heldig. Engang kom jeg til at sige, at jeg sagtens kunne overleve uden penge. Jeg ville altid kunne lave en god minestrone. Den bemærkning har Lars virkelig hånet mig for. Og det har han vel ret i? – Mja. Første gang jeg satte mig ind i en Saab Turbo, der sagde jeg til mig selv, Vibeke, det er det, der bliver problemet. Det kan godt være, at du kan overleve på en minestrone, men du elsker at køre i hurtige biler. Det må du opgive, hvis du bliver fattig. Så Saab var det tidspunkt, hvor jeg indså, at jeg gerne ville blive ved med at have penge. Ind til midt-90erne havde det været Volvo. Det var så kedeligt. Så prøvede jeg en sort Saab. Jeg startede fra et traﬁklys, trykkede på speederen, og ﬁk hjulspin. Så tænkte jeg, hold kæft hvor er det fedt, det her. Der var så meget motor. Jeg købte den på mit dankort. Og den kan stadig accelerere fra det meste. – Jeg har en klar tendens til at leve over evne. Når jeg tænker på folk, som er forsigtige med pengene – det har jeg besluttet, det gider jeg

OM VIBEKE WINDEL¯V

ikke. Jeg sætter stor pris på generøse mennesker, og langt mindre pris på de nærige. Du kan lide luksus og magt? – Magt? Hvor har du det fra? Du har i årevis været landets mest indﬂydelsesrige ﬁlmproducent. Du lever med de kendte og magtfulde. Du sidder i VL-gruppe. Din interviewserie for DR2 handler om magtfulde mennesker. – Folk taler meget om at være snobbet. Det er ikke, fordi jeg personligt oplever at blive beskyldt for det. Men der er jo nogle mennesker, der er kommet hen, hvor de er, fordi de faktisk har nogle kræfter og noget at byde på. Det er ikke helt tilfældigt. Jeg siger ikke, at folk som ikke er nået toppen af magten, ikke også ofte er interessante. Jeg siger bare, at blandt dem, der har nået toppen, der er ofte en historie dér. Og der er ofte også en energi. Der er meget få mennesker, som når til tops, uden at have en energi. K¿benhavn, 22. august 2005. Vi tilbragte natten med at synge f¾llessange med forsang af Bono. Sean Penn gav mig en albue og nikkede mod Bono med bem¾rkningen Õutroligt, man kan komme s langt med to tonerÕ. Klokken 04.45 forlod vi Lumskebugten, og jeg gik hjem i det gr morgenlys ßankeret af Bono og Sean Penn. Havde inviteret alle med hjem til natmad/morgenmad. Hammersh¿iske gr toner i Amaliegades klassicisme med en svag dis over rytterstatuen, frav¾ret af biler og stilheden var nok det, der n¾ste dag Þk Bono til at beskrive nattens g tur som ÕmagicalÕ.Õ

F¿dt 22. december 1950 p Frederiksberg. Debut i Þlmbranchen i 1976, da hun skaffede statister til Per Kirkebys Þlm ÔNormannerneÕ. Siden har hun v¾ret producer for de st¿rste danske Þlminstrukt¿rer, fra Bille August til J¿rgen Leth. I 1992 kom hun til Þlmselskabet Zentropa, hvor hun har produceret alle Lars Von Triers Þlm, samt en stribe andre store Þlm for Susanne Bier, Thomas Vinterberg, Kristian Levring med ßere. Hun har i dag trukket sig ud af Zentropa og er nu selvst¾ndig, samt medejer af Þlmselskabet Copenhagen Bombay, med Anders Morgenthaler og Sarita Christensen. Vibeke Windel¿v er respekteret herhjemme og internationalt. Hun og Lars Von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes i 2000 for ÔDancer In The DarkÕ. Hun har desuden siddet i juryen ved ßere internationale Þlmfestivaler, fx i Venedig og Montreal. Vibeke Windel¿v er ogs med i en VL-gruppe (en virksomhedsledergruppe). I hendes gruppe sidder blandt andre Akademikernes Centralorganisations formand, Sine Sunesen og operachef Kasper Bech Holten.

– Hvis du endelig vil gå på mig, for at finde ud af, hvor tampen brænder, så er det i mødet med andre mennesker. Jeg har prøvet med politik. Jeg sad til en gallamiddag i Tyskland, hvor Lars var blevet tilkendt en fredspris. Jeg sad og så på alle disse meget velbjergede mennesker, som alle havde betalt det hvide ud af øjnene for at gå ind for sådan en fredspris, og så tænkte jeg, der skal sgu mere til. Det er ikke nok, at man sidder her og går ind for fred. Så meldte jeg mig ind i et parti. Men jeg har meldt mig ud igen. Hver gang de sagde noget dumt, så blev jeg så irriteret. Jeg tænkte, jeg skal åbenbart ikke være med i et parti. Jeg bliver nødt til at kunne stemme på de mennesker, som jeg stoler på. Det er menneskene, ikke partierne. – Jeg har også prøvet religion. Jeg har læst og læst. Sat mig ind i islam, buddhisme, søgt et ståsted. Men jeg kan ikke komme ind i det. Jeg har respekt for det, og jeg kan mærke, at mange af mine venner har fundet noget. Men jeg kan ikke finde det. Jeg voksede op i en præstegård, og jeg meldte mig ud af folkekirken, så snart jeg var flyttet ud af min fars sogn. Jeg har ikke det religiøse gen. Når jeg efter Muhammed-krisen gik ind i arbejdet med en moské i København, så er det af respekt for andre menneskers ret til en tro. Det er menneskene, ikke religionen. – Hver gang jeg møder nye mennesker, synes jeg, det er en berigelse. Hver gang. De behøver hverken hedde Bono, Sean Penn eller Lauren Bacall. Der var nogle, der skrev til mig, om jeg ville være med i noget,

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Windeloev2NEO.indd 28

11/06/07 13:47:39

d d h s m

I s b i s

g ,

der hedder Tivoli-Clubben. Jeg forestillede mig, at det var en masse ældre mænd, som lavede noget snobbet inde i Tivoli. Men så tænkte jeg, hov for en fordom, her er muligheden for at møde nogle mennesker, som du ellers ikke ville møde. Så nu har jeg meldt mig ind. Jeg glæder mig til første møde. Vancouver, 8. september 2006. I g r hikede jeg op igennem en canyon. P toppen ved en s¿ kom en mand hen til mig og sagde Õundskyld, men jeg bliver n¿dt til at vide, hvem du er. Du er den f¿rste kvinde i kjole, ßettede cowboyst¿vler og ni r¾kker perler, jeg har set p denne topÕ.

Dørklokken ringer. Frisør Anders er gået. Det er fotografen. Vibeke Windeløv liver op. – Jeg vil fotograferes på en dræsine! En af dem, hvor du pumper op og ned i sådan et håndtag. Fotografen ser tvivlende ud. Vibeke Windeløv trækker ham ind i påklædningsværelset, hvor en kjole allerede hænger fremme. Fotografen har ikke nogen dræsine med sig. Søgende går han rundt for at ﬁnde det rigtige sted. – Det kan også være et lokomotiv. Hvad med, at jeg sidder på et lokomotiv? Fotografen smiler. Lejligheden har givet ham ideer. Interviewet er slut. Kameraet vil elske Vibeke Windeløv og ikke kun for håret. e J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Windeloev2NEO.indd 29

11/06/07 13:47:57

Manden i Haiti

Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer journalist Lasse Ellegaard en dansker, der bor i udlandet. Fra Bagdad og Port-au-Prince til Damaskus og London. Lasse Ellegaard er korrespondent i London for Dagbladet Politiken

JØRGEN LETH ER EN MAND, der gerne – selv ville han sige generøst – giver ved dørene, når han skriver prosa, reportage, kommenterer i tv og radio, men som i en interviewsammenhæng som denne økonomiserer med ordene. Han er konkret for nu at knytte an til hans sproglige vandmærker. I nedenstående udveksling af spørgsmål og svar praktiserer han sin særlige form for minimalisme, der er karakteristisk for den fjerde dimension af hans kunstneriske virksomhed, nemlig lyrikken. Leth er filminstruktør, journalist, forfatter, oplæsningsperformer, offentlig flanør, tabloid-offer og hverdagsreferent, men han er først og fremmest lyriker. Poet med 11 digtsamlinger i bagagen. Som medlem af 1960ernes danske avantgarde, både som filmmand og digter, var han inspireret af Andy Warhol, men uden dennes blegsottige image af affektion og silketryk. Leth er

offensiv, både som kunstner og journalist. De ting, han skildrer, er det, de giver sig ud for at være. Hvad du hører og læser, er hvad du får. Intet mindre og intet mere. Han tolker ikke, pynter ikke, men fascineres gerne af det stof, han overleverer til modtagerens fortolkning. Denne konsekvens i udtrykket kostede ham for et par

JEG HAR STADIG OFTE ANFALD AF MELANKOLI OG DEPRESSION, MEN DET ER MEGET LETTERE AT HÅNDTERE I HAITI. AF EN ELLER ANDEN GRUND. år siden embedet som dansk konsul i Haiti, da han i erindringsbogen ’Det uperfekte menneske’ beskrev en munter ungdom som

hashsmugler, ligesom en litterær parafrase over seksuelle eskapader i Haiti kostede ham jobbet som sportskommentator for TV 2. Ved at koge sine svar ned til det mindst mulige – eller i en Lethsk optik: Mest relevante – danner han billeder af sin (sinds)tilstand i netop det øjeblik, han svarer, men udfordrer samtidig læseren til at danne sine egne billeder af ﬁguren Jørgen Leth, vel vidende at selve navnet er forbundet med allehånde forestillinger i den kollektive danske bevidsthed – litterær martyr, libertiner, you name it, men hele tiden i konktakt med sin egen version af virkeligheden. Det er i hvert fald en indgang til hans svar fra eksilet på Haiti, da Ud & Se spurgte: Hvad sætter du mest pris på ved Danmark? – Karrysild med en snaps (gerne Linieakvavit) og roastbeef med remoulade og brune løg på en københavnsk frokostrestaurant.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Ellegaard.indd 30

11/06/07 12:56:44

r r

s e

f D

v p l l f s l u r

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N P E T E R H E R M A N N

Filminstruktør, journalist, forfatter og lyriker med fast bolig på Haiti. Leth er navnet

Hvad sætter du mindst pris på? – At avisforsiderne domineres af uvigtige danske nyheder. Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor? – At jeg har masser af plads og ro til at synke ned i langsomme rutiner. Hvad sætter du mindst pris på? – At man hele tiden bliver spurgt, om man kan hjælpe med et eller andet. Hvorfor forlod du Danmark? – Fordi jeg følte et akut behov for at få en ny tilværelse uden for Danmark. Hvorfor det? – Jeg havde på det tidspunkt været igennem en længere depression, som nær havde taget livet af mig. Jeg boede alene i en lejlighed på Christianshavn, men følte at jeg måtte skifte omgivelserne ud for måske at få fat på livslysten igen. Jeg har altid haft udlængsel, altid haft lyst til at rejse og se verden, og også som-

metider tænkt, at det kunne være mentalt sundt for mig at leve et andet sted end i Danmark. Haiti kendte jeg fra flere ophold siden 1981 og var meget fascineret af. Jeg kedede mig aldrig i Haiti og følte mig på alle måder stimuleret. Der er meget død og politisk uro, men også en fantastisk overlevelsesvilje. Jeg lavede I 1991 optagelserne til filmen ’Traberg’ i Haiti og følte, at øjeblikket var der. Jeg ville flytte fra Danmark og slå mig ned her og så se, hvad der skete. Ret hurtigt mærkede jeg, at det var et godt valg. Det ydre kaos havde en helbredende virkning på mit indre kaos. Så enkelt ser jeg det. Jeg har stadig ofte anfald af melankoli og depression, men det er meget lettere at håndtere i Haiti. Af en eller anden grund. Har udlændigheden (eksilet) ændret dit syn på Danmark? – Ja. Hvordan?

– Der er nogle ting i Danmark, jeg har lært at værdsætte. Især retssikkerheden, som ikke ﬁndes i Haiti. Jeg tænker også med en vis stolthed på, at det danske udenrigsministerium aldrig opgiver at hjælpe en dansker i nød. Det har jeg selv været vidne til. Og så synes jeg, at de danske problemer er ret ubetydelige i forhold til de problemer, jeg ser i det land, hvor jeg bor. Har udlændigheden ændret dit syn på udlandet som helhed? – Ja. Hvordan? – Når man bor i udlandet, er udlandet jo ikke længere en ukendt størrelse. Udlandet er blevet mere konkret. Man forstår ikke nødvendigvis sit adopterede hjemland bedre, men man har fundet ud af at leve i det. Og når man bor i udlandet, ser man resten af verden fra en mindre snæver vinkel.

OM J¯RGEN LETH Jørgen Leth er 70 år og har boet i Haiti siden 1991. Han debuterede som digter i 1962 med ’Gult lys’ og som filminstruktør i 1963 med ’Stopforbud’. Hans film, ’Det perfekte menneske’ fra 1967 er en international klassiker. Som digter slog han igennem samme år med ’Sportsdigte’. Han har skrevet 19 bøger og i 2006 udgivet sin 11. digtsamling, ’Det gør ikke noget’. For tiden har han travlt med filmen ’Det erotiske menneske’, imens han skriver på et nyt bind erindringer. Også en bog om poetisk og filmisk metode er på vej. Den vil knytte an til udgivelsen af seks dvd-bokse med hans i alt 41 film.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Ellegaard.indd 31

11/06/07 12:57:13

T E K ST B I RG I T T E E L L E M A N N H Ö E G H FOTO ANNE MIE DREVES

LANDSBYER er der mange af i Danmark, men ingen af dem ligner den her. På Christiania, som har eksisteret, siden aktivister i 1971 besatte den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne, mødes man af grimt og pænt, nyt og gammelt, af tusinder af farver, lugte og lyde. Christiania har blandt andet eget renovationshold, historiefortæller, gartner, frisør, biograf, fodboldklub, jazzklub, børneteater, daginstitution, hestestald, sundhedshus, værksteder, der reparerer brændeovne, laver cykler og smedearbejde, og sågar en kvindelig skomager. Nogle steder ligner det Kathmandu, andre steder kunne man lige så godt være i en jysk landsby. Man kan mene, hvad man vil, om Christiania, men det er svært ikke at mene noget. For tiden diskuteres stedet heftigt. Det synlige stridspunkt har ofte været hashen, men der er mere til konflikten end den. I grove træk handler striden om den såkaldte Christianialov fra 2004, som siger, at staten skal afhænde ejerskabet til området, og at Christiania skal lovliggøres. Efter tre års forhandlinger fremlagde staten i april i år en række forslag, som christianitterne er imødekommende over for, men der er også bekymring for, hvad en lovliggørelse indebærer. Derfor kører Christiania en retssag mod staten, der blandt andet handler om, hvorvidt Christiania har hævd på området. Meget kan ske. I mellemtiden har vi spurgt fem christianitter om, hvordan de har det med Christiania, og hvorfor de mener, det skal bevares.

Christiania2.indd 32

11/06/07 12:48:14

Ann Malmos, 33 r, l¾ser hf, bor i et nedrivningstruet hus ved s¿en. Hvor l¾nge har du boet p Christiania? I seks år. Jeg arbejdede i Christianias børnehave og blev tiltrukket af atmosfæren og de fælles værdier. Og så kan jeg godt lide, at vi ikke ejer vores huse. Ingen friværdi og spekulation her. For tiden hersker der i Danmark en ensretning og nogle krav til ’det gode liv’, som folk jo ikke kan leve op til. Det gider jeg slet ikke. Hvorfor bor du her? Det er stærkt at bo et sted, hvor du har reel mulighed for indflydelse. Tingene skal ikke glorificeres, her er også masser af problemer. Men her er opbygget en velfungerende bydel med selvforvaltning og kollektivt ledede arbejdspladser. Her er hverdag, og her er fest, og her ér åbent for alle. Men byggestop siden 1991 har gjort det svært at byde mange nye en bolig. Hvorfor skal Christiania bevares? Vi har brug for flere fristeder, rekreative områder, der ikke er friserede som parkerne eller Kastellet. Og så siger det noget om Danmark, at vi har haft plads til Christiania i 35 år. Det er et flagskib for mange mennesker rundtomkring i verden og har en symbolsk værdi i den her overfladiske verden, hvor vi tager en pille for at få det bedre. Christianias nationaldyr er sneglen, for herude skal ting have lov at tage tid.

Christiania2.indd 33

11/06/07 12:48:47

Gitte Christensen, 52 r, medindehaver af Kvindesmedien. Bor i Langgade. Hvor l¾nge har du boet p Christiania? Jeg fik adresse herude 1. marts 1976. I dag bor jeg sammen med min søn, Jonathan, på 18 år, og så er min kæreste her delvist. Vi deler oliefyr og have med en anden familie. Hvorfor arbejder du i Kvindesmedien? Alle byer har jo brug for en smed. Jeg er uddannet pædagog, men kom ved et tilfælde ind i det her fag og blev bidt af det. Vi har overtaget den gamle Kvindesmedie, der har været her i 26 år. Den blev grundlagt, fordi kvinderne i den oprindelige smedje blev uvenner med mændene, og så åbnede de deres eget sted. Hvorfor bor du her? Jeg holder af det sociale liv, der udspiller sig her, og den store forskellighed af mennesker, som både gør det spændende og frygteligt vanskeligt. Lige nu er det svært at være så forskellige, som vi er. Men jeg tror, at Thor Pedersen (finansminister, red.), som jo ejer Christiania, godt kan se, at det her er et kulturhistorisk område, som skal bevares. Hvorfor skal Christiania bevares? Det er jo et stykke kulturhistorie. Her er opstået nogle meget værdifulde værdier. Det sociale liv er enestående. Hvis jeg skal op til ’Indkøberen’, så kan det jo tage flere timer. Det er et bilfrit område, som er godt for børnene – her er i det hele taget et godt nærmiljø.

Christiania2.indd 34

11/06/07 12:49:54

Henrik Sch tze, 55 r, kunstmaler og lektor i billedkunst. Bor p Fakirskolen. Hvor l¾nge har du boet p Christiania? Cirka 30 år. Jeg var med til at nedtrappe narkomaner over en vinter på Christiania og flyttede i samme åndedrag ind på Fakirskolen sammen med en siciliansk kvinde. Har boet i samme hus alle årene, og to af mine tre børn er født i huset. Nu bor jeg sammen med min 12-årige søn, Louis. Min kæreste, Marianne, kommer en del forbi. Hvorfor bor du p Christiania? Jeg flyttede ind på grund af kærligheden, og det er et meget trygt hus, som ligger i en vidunderlig afstand til København. Her kører ingen biler. Man får meget mod af at bo på Christiania og en åbenhed over for andre mennesker. Det har også gjort det nemmere for mig at rejse. Hvad kan dit sted? Christiania er en ventil for København. Mennesker har brug for ro og fordybelse. Her kan tiden gå i stå. Hvor bor du om fem r? På en bjergside i Italien. Huset er fredet, og min store datter kunne godt bruge det. Men det er området, der bestemmer, hvem der skal bo her. Når jeg fx er ude at rejse, bor der andre i mit hus. Det er nu helt fint. Hvorfor skal Christiania bevares? Det er den største religiøsitet, jeg nogensinde har mødt. Christiania er unik på verdensplan, blandt andet er det et enestående sted for musik og teater.

D E C E M B E R 2 0 0 6 Ud & Se

Christiania2.indd 35

11/06/07 12:50:58

Rikke Brandstrup, 42 r, passer sin handicappede s¿n og tager sig desuden af de mange b¿rn, som bruger bygningen Hestestalden som v¾rested. Har boet i Krudthuset siden hun var 18 r. Hvor l¾nge har du boet p Christiania? Siden jeg var otte år. Jeg flyttede ind med min mor i januar, da Christiania var et halvt år gammelt. Min far flyttede ind på Dyssen (også på Christiania, red.). Hvorfor bor du her? Mit hjerte er her. Jeg har nogle fantastiske omgivelser og kan godt lide, at jeg kan give mine egne og andre børn noget her. Hvad kan Hestestalden give b¿rnene? Tidligere var Christianshavn jo et slumkvarter, hvor der var mange børn, der ikke havde et sted at være, i dag er det også et alternativ i børnenes liv, men på en anden måde. Her lærer de for eksempel at tage ansvar og hjælpe til. Hvor bor du henne om fem r? Her. Jeg koldsveder ved tanken om andet. At være christianit er meget kollektivt, og man må snakke sin sag god – jeg ville visne, hvis jeg kun havde mig selv. Hvorfor skal Christiania bevares? København har brug for det her sted. Bare det, at vi er 800 meget forskellige mennesker, som har lært, at vi via dialog kan tale ting til enighed, kan Danmark lære meget af.

Christiania2.indd 36

11/06/07 12:52:04

Andres Suesc n, 32 r, frivillig kok p den ¿kologiske og vegetariske restaurant Morgenstedet 1-2 gange om ugen. Bor ikke p Christiania, men p Frederiksberg. Hvor l¾nge har du arbejdet p Christiania? Et år. Nogle af mine venner, som kendte stedet, foreslog mig at komme til et mandagsmøde, hvor man kunne tilbyde sin arbejdskraft, og så valgte de mig med det samme. Hvorfor arbejder du her? Jeg elsker den mangfoldighed, der er her. Jeg møder nye mennesker hver dag. Og så er jeg ikke så meget for kokkeverdenen udenfor. Jeg er selv vegetar og gider ikke længere beskæftige mig med kød. Morgenstedet er vist nok det eneste sted i København, der kan holde køkkenet 8o procent økologisk. Vi er fem kokke, så her er mad fra fem forskellige lande. Jeg er selv fra Colombia. Arbejder du her om fem r? Det ved jeg ikke. Pauser er jo altid sunde. Men når man én gang har arbejdet på Staden, så vil man altid komme tilbage hertil. Hvorfor skal Christiania bevares? Jeg er kommet her, siden jeg for 11 år siden kom til Danmark. Jeg synes ikke, det er det samme mere, her er en anden stemning. Men Christiania er stadig et fantastisk sted, som er selvforsynende.

Christiania2.indd 37

11/06/07 12:52:59

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D I L LU ST R AT I O N G I T T E S KOV

Ingen giver uden at få noget igen Voldsramte kvinder i Nigeria, gadebørn i Mozambique og mennesker ramt af alvorlige sygdomme. Mange har brug for hjælp, nye hjælpeorganisationer skyder op og den enkelte dansker giver i dag mere til velg¿renhed end tidligere. Men vi giver ikke alene af et godt hjerte. Vi gør det også for at få anerkendelse, fordi det er trendy, og nogle fordi det giver positive tal på bundlinjen

Nødhjælp.indd 38

11/06/07 13:56:09

Nødhjælp.indd 39

11/06/07 13:56:20

ANSKERNES VILJE til at hjælpe andre slog rekorder sidste år, hvor hver af os ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet ACNielsen i gennemsnit gav 816 kroner til velgørenhed. Vi smykker os med farvede gummiarmbånd for at vise, at vi støtter kampen mod kræft, røde emaljeemblemer for at vise, at vi støtter kampen mod aids. Stadig ﬂere køber fairtrade, når de køber kaffe, og klæder sig i etisk dyrt modetøj og vakse stiletter til gavn for de fattige. Sjældent har danskerne givet så mange penge til privat nødhjælp og velgørenhed, og nye hjælpeorganisationer til fordel for udsatte grupper skyder op. Er vi blevet bedre mennesker? Eller bare en anden slags mennesker, som efterlever noget, der ligner tidens hotteste mode? Forklaringen på fænomenet er blandt andet, at det efterhånden ikke længere er så vigtigt at jage økonomisk status, mener sociolog Emilia van Hauen, som beskæftiger sig med kulturtendenser. Nu handler det derimod om at vise socialt engagement og ansvarlighed: – Fordi vi er blevet rigere, er det blevet vigtigere at vise – og ikke mindst opleve at vise – socialt overskud. Vi lever i et overskudssamfund, hvor det er svært at være god mod hinanden. Når alle har det, de skal bruge, behøver vi ikke at vise velgørenhed. Derfor føles det ekstra godt, når vi indimellem kan føle os som gode mennesker, siger hun. Selvom masser af danskere går stille med dørene og velvilligt giver til godgørende formål, uden at andre behøver at vide det, ser man en tendens til, at vores velgørenhed i stigende grad også skal være synlig for omverdenen og os selv. Konkret kunne man fx se det på det høje antal af gule ’Live Strong’ gummiarmbånd henkastet placeret på danske håndled forrige sommer, promoveret af cykelstjernen Lance Armstrongs fond mod kræft. – Når vi smykker os med fx disse gummiarmbånd eller brystkræftlogoer, er det en måde at vise omverdenen, at vi følger med tiden, men også en måde at vise, hvem vi er, og hvilke værdier vi har. Gennem vores velgørenhed fortæller vi en historie om os selv og skaber dermed vores egen identitet, forklarer Emilia Van Hauen. Forsker i forbrugeradfærd og marketing Claus Buhl, er heller ikke i tvivl om, at vi bevæger os væk fra en ego-tid med fokus på materielle statussymboler. Vi lever i en postmaterialistisk tid, og de nye værdier hedder fællesskab og ansvarlighed for andre end sig selv og sine nærmeste: – De seneste års økonomisk fremgang har fyldt danskernes hjem med wellnessrum, samtalekøkkener og nye møbler. Jagten på den materielle status er derfor langsomt vigende til fordel for et engagement i noget, som er større end en selv, fastslår han.

Noget for noget Folkekirkens Nødhjælp er blandt de største danske nødhjælpsorganisationer, og en af dem der konkret oplever, at pengene sidder meget løsere på danskerne: – Vi samler ﬂere penge ind end tidligere, og oplever en utrolig velvil40

lighed i befolkningen. Både når vi laver husstandsindsamlinger, og når der sættes andre indsamlingskampagner i gang, fortæller Connie Yilmaz Jantzen, national chef i Folkekirkens Nødhjælp. I organisationen er glæden stor, for det gør det muligt at hjælpe endnu ﬂere. Bag de ﬂotte tal og mange projekter gemmer sig, hvad sociolog Emila Van Hauen betragter som en kendsgerning: At ingen mennesker giver til andre uden – i en eller anden forstand – at få noget igen. – Det er helt naturligt, at vi selvfølgelig vil have noget igen. Det ligger indgroet i vores overlevelsesdrift, at vi kun giver noget væk, hvis vi kan se, at det også gavner os selv på en eller anden måde. Når vi taler velgørenhed, hvis koncept jo netop er en envejshjælp, kan det umiddelbart virke selvmodsigende, men så handler det til gengæld om at føle sig som et godt menneske i andres og egne øjne, eller meget praktisk at sikre artens overlevelse. Men andres anerkendelse og det, at man selv får noget igen, er den største motivationsfaktor for at gøre noget. Hos Folkekirkens Nødhjælp bekymrer man sig dog ikke om motivet bag den enkeltes donation: – Vi tager ikke stilling til, hvorfor folk donerer. Når man giver penge til os, gør man en forskel for verdens fattigste mennesker, men vi ved godt, at mange sikkert også gør en forskel for sig selv. Det er sandsynligt, at nogen støtter som et socialt statement, men det behøver vi ikke at tage stilling til. Det er helt legitimt, at man også selv får noget ud af det, og vi tror alligevel at hovedparten af vores donorer giver uden at forvente at få noget igen, siger Connie Yilmaz Jantzen.

Hattedamefrit Selvom de gamle hjælpeorganisationer lige nu glæder sig over danskernes stigende sociale engagement, skal de til at tænke nyt, hvis de fortsat vil appellere til de stadig mere socialt engagerede, men også stadig mere individualistiske danskere. Traditionelle husstandsindsamlinger og genbrugsbutikker synger på sidste vers, mener forbrugerforsker Claus Buhl. I stigende grad er det ikke længere de store nødhjælpsorganisationer, som vil føre an i bekæmpelse af fattigdom, nød og sygdom, men derimod os selv og de kendte. – Identiﬁkation og sexfaktor er enorm vigtig for den moderne dansker. Vi er ved at være trætte af hattedamerne i Kirkens Korshær, raslebøsser søndag eftermiddag og den elendighedsporno, som vi typisk bombarderes med via annoncer og tv-spots. Alt det er væk, når fx Bono leder an i kampen mod aids. Det er usentimentalt og dynamisk og passer meget bedre til det moderne menneske, vurderer han. I vores jagt på identitet og behov for at vise, at vi er globale borgere, bliver vores sociale engagement samtidig stadig mere individualistisk, og vi vil i stadig højere grad udvælge, hvem, hvad og hvordan vi ønsker at støtte: – Gennem vores valg af, hvem vi hjælper, fortæller vi, hvem vi er. Derfor vil vi de kommende år se, at mange ﬂere danskere vil gøre mere og mere af egen drift, og på den måde støtter det, som afspejler deres egne værdier, vurderer Claus Buhl.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Nødhjælp.indd 40

11/06/07 13:56:26

p b d m

Selvom velgørenhed kan gøres til en konkret måde at brande sig selv på, skyldes den øgede personlige indsats også, at vi som folkefærd er blevet klogere. Dels fordi vi selv rejser ud i verden og konfronteres med dens uretfærdighed, dels fordi vi med internettet og tv bombarderes med verdens katastrofer: – Vi støtter voldsramte kvinder, fordi vi har været i Nigeria og set dem og måske talt med dem. Det bliver levendegjort for os, mener Buhl. Med andre ord har vi viden nok til ikke at kunne lukke øjnene og samtidig behov for at vise, at vi engagerer os personligt.

Tendensen ses allerede og kan måles direkte gennem antallet af nye små hjælpeorganisationer, der skyder op. Ofte står der bare en enkelt person eller en håndfuld ganske almindelige danskere bag. Til støtte for fattige pensionister i Rusland, forældreløse børn i Bolivia, eller hvem det nu må være. I Folkekirkens Nødhjælp er man dog endnu ikke bekymret for, at velgørenhed kommer til at gå op i popmusik og selvrealisering. Selvom det bliver sværere at ﬁnde indsamlere, giver husstandsindsamlingerne

stadig mange penge i kassen, og genbrugsbutikkerne giver overJ U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Nødhjælp.indd 41

11/06/07 13:56:31

Når man giver penge til os, gør man en forskel for verdens fattigste mennesker, men vi ved godt, at mange sikkert også gør en forskel for sig selv.

skud. Alligevel er ord som målgrupper og identiﬁkation ikke helt fremmede ord, og den kirkelige organisation er ved at puste støvet af sig og henvende sig til en ny type dansker: – Vi hjælper de allerfattigste mennesker i verden og kan sagtens gøre det, uden at folk behøver miste deres værdighed. Danskerne er mættede af at se på opspilede maver, vi ved efterhånden, at humor er vigtig, når vi skal sælge budskabet, forklarer Connie Yilmaz Jantzen, som mener, at vinterens succesfulde ’Giv en ged’ - kampagne var effektiv, fordi den både var båret af humor og af et konkret bidrag. – Vi er meget opmærksomme på, hvordan vi fanger danskernes opmærksomhed, men diskuterer også, hvor grænsen går, hver gang vi sætter en kampagne i gang, siger hun. Men vi er blevet meget mere bevidste om målgrupper, og vi ved, at personlig identiﬁkation er væsentligt, når folk vælger at støtte en bestemt sag. At folk støtter projekter, de kan genkende sig selv i, er en af tankerne bag organisationens seneste kampagne ’Bedstehjælp’, hvor man især forsøger at appellere til ældre danskere om at hjælpe fattige ældre i Kirgisistan, ligesom det er tanken bag de populære genbrugsbutikker FISK, som sælger moderigtig designet genbrugstøj til selvbevidste unge: – FISK er blevet en succes, fordi det er en synlig måde at støtte en god sag. Det er et konkret projekt, hvor vi spiller op til den moderne forbruger og appellerer til deres værdier, fortæller Connie Yilmaz Jantzen.

at vi også selv får noget ud af det. Det er en win win-situation, mener sociolog Emilia van Hauen, og Claus Buhl bakker hende op: – Der er og bliver mere fælles fokus på social ansvarlighed. Vi er ikke blevet bedre mennesker, men vi er blevet en anden slags mennesker, og det bliver verden et bedre sted af.

Win win Tiderne skifter altså, og det samme gør danskernes værdier. Hvad vi prioriterer højt hos os selv og andre. – For 20 år siden ﬁk man anerkendelse blot ved at købe en Mercedes. Så kunne onkler og fætre samles i gårdspladsen og sparke lidt til dækkene med beundrende miner. Sådan er det ikke så meget i dag. Vi bliver mere og mere postmaterialistiske. Socialt ansvar og engagement giver mere status end at køre i Mercedes, mener Claus Buhl. Han vurderer, at det ikke kun er, når vi taler personlig branding, at velgørenhed giver ekstra plusser i regnskabet. I fremtiden bliver ægte socialt engagement en nødvendig del af forretningsgrundlaget for virksomheder. Og det er ikke længere nok at donere en halv million til et velgørenhedsshow: – Det kunne man pynte sig med for 10 år siden, men det er ikke længere nok at købe aﬂad. Som virksomhed skal man kunne vise oprigtig globalt og socialt ansvar. Når facit skal gøres op, er der måske ingen, der giver, uden at få noget igen. Men er det skidt? – Absolut ikke. Det devaluerer jo ikke hjælpen over for modtageren 42

VELGØRENHED I Danmark findes der mellem 110 og 130 godkendte indsamlingsorganisationer. I 2004 gav hver dansker i gennemsnit 553 kroner til velgørende formål. I 2006 var det tal steget til 816 kroner. Det viser en undersøgelse fra ACNielsen. Velgørende gaver er fradragsberettigede. Hver dansker kan årligt trække op til 13.600 kroner fra i skat. De første 500 kroner kan ikke trækkes fra. Sidste sommer blev der solgt 140.000 gule ‘Livestrong’-armbånd gennem Kræftens Bekæmpelse. På verdensplan er der solgt i nærheden af 20 millioner styk. Bag gummiarmbåndene står sportsgiganten Nike og cykelstjernen Lance Armstrongs kræftfond.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Nødhjælp.indd 42

11/06/07 13:56:35

…hvis ikke den sættes i spil! Der er skrevet mange bøger om, hvordan vi gør

eksisterer uden for Københavns Universitet. Du

verden til et bedre sted. Fx om hvordan vi på en

får støtte til at løse konkrete opgaver sammen med

bæredygtig måde arbejder med husdyr og natur,

både lokale og globale virksomheder. Du kan vælge

styrker vandmiljøet, reducerer klimaforandringer

blandt et hav af spændende praktikpladser. Og du

og skaber skove, planter og landbrug, der giver

får kompetent hjælp, hvis du vil tage en del af din

os et bedre liv. Hvor gode disse bøger end er,

uddannelse i udlandet. På den måde kan du både

har de imidlertid ingen værdi i sig selv. Viden skal

blive en del af et levende studium – og blive klar til

sættes i spil. Teorier bringes i anvendelse. Så gør

en karriere, hvor du rådgiver, skaber nyt og får

de en forskel.

indflydelse inden for områder som fx dyrevel-

Det vil du opleve, hvis du tager en universitetsuddan-

færd, natur og miljø.

nelse i naturressourcer, Jordbrugsøkonomi eller

Du kan stadig nå det

et af de andre områder, som Det Biovidenskabelige

Hvis du endnu ikke har søgt om optagelse, så ring

Fakultets i alt 25 uddannelser dækker. På alle vo-

til en af vores studievejledere på    

res uddannelser er der særligt fokus på at skabe

og hør om dine muligheder for alligevel at få en

kontakt til virkeligheden og de udfordringer, der

plads på en af vores uddannelser til september.

læs mere på life.ku.dk

d e t b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t f o r f ø d e va r e r , v e t e r i n æ r m e d i c i n o g n a t u r r e s s o u r c e r

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Annoncesider.indd 2

12/06/07 13:05:34

profil

Guitarer er kunst og videnskab Kenneth Br gger er en af de bedste herhjemme til at bygge guitarer og har siden 1975 haft sit eget v¾rksted, hvor han ud over at restaurere strengeinstrumenter for Musikhistorisk Museum h ndbygger spanske guitarer i international klasse. De koster 50.000 kroner og k¿bes af professionelle guitarister herhjemme og i USA og Japan. Hvad er en god guitar?

Grundlæggende betyder materialernes kvalitet og bearbejdelsen af dem en afgørende rolle for klangen. Er man begynder, kan man være glad for en billig guitar, men jo bedre man bliver, desto større krav stiller man til klangog materialekvalitet og smuk forarbejdelse. Det er ligesom, når man begynder at interessere sig for malerier. I starten er det svært at se forskel på de store kunstnere og hobbymalerier, men lige så stille lærer man at kende forskel på godt og skidt.

prikker. På de helt billige guitarer er rosetten et klistermærke. På afstand kan man næsten ikke se forskel, men det er utilfredsstillende at håndbygge en guitar og så putte en fabriksfremstillet roset på.

gennemgående principper og aﬂytte instrumenterne. Han er den klassiske guitars fader og er for guitarister, hvad Stradivarius er for violinister. Ingen har siden kunnet lave guitarer, som overgår hans, og han nedskrev aldrig sine hemmeligheder.

Hvad er det sv¾reste at lave?

Noget af det sværeste er at lakere med shellak, som er en teknik, jeg tog til Spanien for at lære. De ﬂeste guitarer er industrilakerede, men shellak giver en meget smukkere glans. Til gengæld tager det to uger at polere og lakere og kræver, at man konstant er opmærksom på blandt andet luftfugtighed, temperatur, håndens tryk og dens fremføringshastighed.

Dr¿mmer du aldrig om at spille p guitarerne frem for at lave dem?

Jo, da jeg var meget ung, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde talentet. Til gengæld fandt jeg ud af, at jeg havde andre evner. Jeg er kunstner og bliver hele tiden bedre. Hver gang jeg laver en ny guitar, ender det med at blive et endnu mere enestående koncertinstrument.

Du har levet af at bygge guitarer i mere end 30 r. Hvad driver dig?

Guitarer er både instrumenter og kunsthåndværk, men det er også videnskab. Til sommer rejser jeg fx til USA, hvor jeg skal studere en samling af Antonio de Torres guitarer og undersøge hans

Hvor lang tid tager det at bygge en guitar?

Mellem en og to måneder, derfor når jeg kun at lave fem eller seks om året. Det tager fx lang tid at fremstille rosetten, som er det mønster, der sidder omkring lydhullet midt på guitaren. Jeg limer tynde strimler træ sammen, skærer det ud i tynde skiver, som slibes til og limes sammen, så de danner et mosaikmønster af små

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D F O T O P. W E S S E L 44

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

profil.indd 44

04/06/07 11:41:29

Smagen af Medilax afføringsmiddel: ®

Medilax®

Laktulose 667 mg/ml Anvendes: Mod forstoppelse. Dosering: Børn 0-5 måneder: 3-6 ml pr. døgn, børn 5-12 måneder: 10 ml pr. døgn, børn 1-14 år: 5-15 ml pr. døgn. Voksne: 15-30 ml dagligt. Bivirkninger: Oppustet mave og afgang af tarmgas. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Høje doseringer (30-50 ml) 3 gange dagligt kan øge insulinbehovet hos diabetikere. Må ikke anvendes af personer på galaktose- eller laktosefri diæt. Kan anvendes af gravide og ammende. Læs vejledningen på emballagen omhyggeligt før brug. Pakningsstørrelser: 100 ml, 250 ml, 500 ml og 1000 ml. medic team a/s · Solvang 8 · 3450 Allerød · Tlf. 45 82 75 30 · www.medicteam.dk

Annoncesider.indd 1

Juni 2007

Det behøver ikke at være surt at tage sin medicin. En god smagsoplevelse kan hjælpe. Hos medic team har vi valgt at smage vores egen medicin i samarbejde med en af landets bedste dessertkokke. Derfor kommer vi nu med en Medilax® chokomintvariant. Vi håber, den kan gøre en positiv forskel for de op imod 500.000 danskere, der dagligt lider af forstoppelse. Medilax® (laktulose) er velegnet ved kronisk forstoppelse, da Medilax® stimulerer tarmens naturlige bevægelser. Spørg efter Medilax ® Chokomint på apoteket.

08/06/07 12:01:13

TEKST FLEMMING CHR. NIELSEN FOTO SCANPIX OG POLFOTO

I godt tre århundreder var en af matematikkens største gåder ligningen

a +b =c

Men i 1963 besluttede en dengang 10-årig engelsk dreng ved navn Andrew Wiles, at han ville løse gåden. 31 år senere nåede han sit livsmål

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Matematik.indd 46

13/06/07 11:49:41

Matematik.indd 47 *

#H str1 (Q /Q,Yn )

#H str1 (Q /Q,Yn)

)

,(Y

) *)

Q =

•# H0 (Q

#H(Q 0/Q,Yn )

#H(Q 0/Q,Yn)

t )

0 * =#H0(Q p ,(Yn ) )

/Q ,Y

1 str

¥M ]) #(p 1

•C 2 ) T p =

/ #(

2 ) D p = T

/n T #(

n T,

C ƒ)

[ Vƒ

p= M

,ƒ # )

])

13/06/07 11:51:29

( p TD

# t•

(

p = pT

( (Q 0 /

HVER SKOLEELEV kan forstå sætningen. I hvert fald med lidt gulerod og pisk. Og med bistand af en tålmodig matematiklærer. Den handler om en simpel ligning, der bare er så drilagtig, at ingen tal ser ud til at passe ind i den. På næste side i bladet er den standhaftige ligning forklaret i boksen til højre. For præcis 370 år siden blev det tilsyneladende banale problem første gang formuleret af Pierre de Fermat. Af profession var han byretsdommer i Toulouse i Frankrig, og til hans juridiske bedrifter hørte, at han ﬁk en præst brændt på bålet. Når Fermat ikke afsagde dødsdomme, syslede han med matematik, og han gjorde det så eminent, at han regnes for en af verdens allerstørste matematikere. Han opdagede differentialregningen, som ikke kun udviklede sig til et mareridt for generationer af gymnasieelever, men er en uundværlig teknik, når et rumskib skal sendes til Mars. Fermat var også ekspert i sandsynlighedsregning, så uden ham og hans geniale kolleger ingen moderne forsikringsselskaber med statistisk udregnede præmier. Og så fandt Fermat en dag på det lille problem, der virkede så enkelt, at det knap var værd at beskæftige sig med. Det gjorde han heller ikke. Han fandt hurtigt en løsning og mente, løsningen var så elementær, at han ikke engang behøvede skrive den ned. Han nøjedes med at notere i en bog, at ’jeg har fundet et vidunderligt bevis, men denne margen kan ikke rumme det.’ Fermats vidunderlige bevis skulle vise sig at blive matematikkens utilgængelige Himalaya. 326 år senere læste en engelsk skoledreng om Fermats sætning i en biblioteksbog. Drengen hed Andrew Wiles, og han læste også, at i alle de århundreder var det ikke lykkedes én eneste at gøre Fermat kunsten efter og ﬁnde løsningen på problemet. Fermats egen løsning gik i 1665 i graven sammen med sin ophavsmand. Den 10-årige Andrew opdagede også, at alverdens store matematikere efterhånden 48

Pierre de Fermat (1601-1665)

havde indset, at Fermat måtte have taget fejl. Hans bevis duede nok slet ikke. Der var bare den hage ved mistanken, at Fermat ikke var en mand, der tog fejl. Han var et matematisk geni. Når han havde udtænkt en løsning, var den lige så uomgængelig som hans dødsdomme. Andrew Wiles gik hjem fra biblioteket og besluttede, at han selv ville bevise Fermats store sætning. Allerede samme aften gjorde han et ihærdigt forsøg. I gymnasiet fortsatte han med at lede efter et bevis. Han blev ved med at lede, mens han studerede matematik på Cambridge. Han tænkte på Fermat under sin bryllupsrejse. Som matematikprofessor på Princeton University brugte han al sin fritid, alle sine nætter, alle sine ferier på Fermat.

Nederlag og triumf En morgen i 1994 kom han ned i køkkenet fra sit arbejdsværelse. ’Jeg har fundet det’, sagde han og omfavnede sin kone.

Hun troede, det var noget af børnenes forsvundne legetøj, han havde hittet. Men det var matematikkens hellige gral, Andrew Wiles den nat havde fundet. Det var, som hvis guldmagerens drøm om de vises sten går i opfyldelse. Den fører alkymisterne ned i Helvede og ind i vanviddet. Den ødelægger karrierer og ægteskaber. Nu skabte den Andrew Wiles’ triumf. Men også han måtte først igennem et knusende nederlag. I mere end 300 år før Wiles er der andre matematikere, som jagter den hellige gral. Men de må give op. Sætningen er forførende enkel. Hvordan kan et bevis for noget så enkelt være så afsindig umuligt? Som matematiker er schweizeren Leonhard Euler fuldt ud på niveau med Fermat, men det lykkes ham aldrig at bevise Fermats sætning. Den anstrengende stirren på de mange ark med komplicerede udregninger gør ham derimod blind på det ene øje, da han kun er 28 år. Og før han fylder 60, forsvinder synet på det

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Matematik.indd 48

13/06/07 11:53:43

an ru bib ud be for M D bli ku ful hu gr sad og læ de ha D Ge tem ikk

FERMATS STORE S®TNING: PythagorasÕ l¾res¾tning siger, at i en retvinklet trekant er summen af kateternes kvadrater lig med hypotenusens kvadrat:

a C

an + bn = cn hvor n er et helt tal st¿rre end 2 (alts n = 3, 4, 5 eller 6 osv.)

B Hypotenuse

Men Fermat fandt p at opstille f¿lgende ligning:

Katete

Katete alts : a2 + b2 = c2 Ligningen har masser af l¿sninger (a = 3, b = 4, c = 5 eller a = 5, b = 12, c = 13 osv.)

Fermat p stod, at han havde fundet et ÔvidunderligtÕ bevis for, at der ikke Þndes tre hele tal a, b og c, der passer ind i s dan en ligning. I dag kan man s¾tte en computer til at pr¿ve sig frem, men da talr¾kken er uendelig, vil computeren aldrig blive f¾rdig med sit bevis. En computer kan alts ikke bevise s¾tningen, men med sin hjerne, et stykke papir og en blyant lykkedes det i 1994 Andrew Wiles at kn¾kke matematikkens mest ber¿mte problem.

mat

andet. I de sidste 16 år af sit liv raver Euler rundt i mørke med sin hjerne som eneste bibliotek. Alligevel kan han som matematiker udtænke nogle fabelagtige ligninger, der betød, at man med stor nøjagtighed kunne forudsige månens faser. Men Fermats sætning kan han ikke besejre. Det kan Sophie Germain heller ikke. Hun bliver født godt 100 år efter Fermats død og er kun seks år gammel, da Euler dør. Pigen bliver fuldkommen hypnotiseret af matematik, da hun en dag i sin fars bogsamling læser om den græske matematiker Archimedes’ død. Han sad og studerede en geometrisk ﬁgur i sandet og blev forstyrret af en romersk soldat. ’Ødelæg ikke mine cirkler’, udbrød Archimedes, og den ophidsede soldat stak sit spyd igennem ham. Den historie bliver afgørende for Sophie Germain. Også hun er parat til at dø for matematikken. Som kvinde må hun ganske vist ikke studere på universitetet i Paris, men hun

snyder sig ind under en falleret students navn, og da professor Lagrange (endnu ét af matematikkens udødelige navne) får øje på det rødmende geni, der sidder i hans auditorium, går hun til bekendelse og får hans tilgivelse. I stedet for at gifte sig og bøvle med en umatematisk ægtemand tumler Sophie Germain i årevis med Fermats sætning og rækker ud efter den hellige gral. Men hun når den aldrig. Hun kaster sig i stedet over matematisk svingningsteori og opnår på den måde en ærefuld plads i matematikkens historie. Fermats sætning var stadig forførende sirenesang.

Overvandt livslede Tyskeren Paul Wolfskehl var ikke nogen specielt fremragende matematiker. Da han heller ikke havde heldet med sig i kærlighed, besluttede han at begå selvmord. Han fastsatte en dato for sin død og skrev sit testamente, men for at fordrive de sidste timer i sit liv gik han

på biblioteket og blev så optaget af Fermats store sætning, at han akut overvandt sin livslede. Af andre årsager døde han i 1906, men inden da fik han skrevet et nyt testamente, hvori han udlovede sin formue til den, der kunne bevise Fermats legendariske sætning. I nutidens penge udgjorde den oprindelige formue et tocifret millionbeløb, men inflationen efter første verdenskrig reducerede den til, hvad der i dag svarer til 50.000 dollars. Sammen med pengene skrumpede interessen for Fermats sætning. De fleste regnede den efterhånden for en evig gåde, men på ethvert matematisk institut har man et par mapper liggende med beviser, der er indsendt af amatører. Dér arkiveres de sammen med lige så ubrugelige opskrifter på evighedsmaskiner, gudsbeviser, dødsstråler, kold fusion og andet godt. Alt det burde have skræmt Andrew Wiles langt væk fra Fermats sætning. Han risikerede jo at blive udråbt som fantast.

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Matematik.indd 49

13/06/07 11:55:30

Endelig! Endelig! 23. juni 1993 kan Wiles fremlægge sit bevis for Fermats sætning. Endda på sit gamle universitet i Cambridge, i strålende solskin og for et tætpakket auditorium.

Så kun hjemme på sit arbejdsværelse og bag nedrullede gardiner duellerer han med Fermats sætning. I syv år hemmeligholder han sin forskning og bliver mere og mere sikker på, at løsningen skal ﬁndes i to japanske matematikeres arbejde. De hedder Taniyama og Shimura og har opstillet en avanceret matematisk formodning, der tilsyneladende ikke har det mindste at gøre med Fermats sætning. De kan heller ikke bevise deres formodning, men den vækker ikke synderlig opsigt, for modsat Fermats sætning forstår kun de færreste, hvad formodningen går ud på. Taniyama var et matematisk geni, der ikke evnede at binde sit eget slips. Han tog sit liv i 1958. Shimura samlede på zen-vittigheder og arbejdede videre med deres fælles formodning. Han aner ikke, at Andrew Wiles på 50

Princeton er overbevist om, at vejen til matematikkens hellige gral går over Taniyama-Shimura-formodningen.

En alarmerende kortslutning Endelig! Endelig! 23. juni 1993 kan Wiles fremlægge sit bevis for Fermats sætning. Endda på sit gamle universitet i Cambridge, i strålende solskin og for et tætpakket auditorium. I ﬂere timer danser de algebraiske symboler hen over tavlen. Kridtstøvet hvirvler i sollyset. Så lægger Wiles kridtet fra sig. Genert smilende vender han sig mod auditoriet. ’Jeg tror, jeg standser her’, siger han. De hundredvis af matematikere bryder ud i klapsalver. Øjeblikket efter er historien på tv og næste dag på forsiden af alverdens aviser. Andrew Wiles har omsider gjort det af med

M k m d k m

Fermat. Gralen er fundet og står prentet på en tavle i Cambridge. Men ak! Da en række af Wiles’ kolleger gennemgår hans manuskript, støder de på noget, der ligner en alarmerende kortslutning i de tusindvis af matematiske beregninger. Rygtet breder sig i den matematiske verden: Der er en frygtelig fejl i kapitel tre, linje syv i Andrew

MATEMATIKKENS STJERNER Dette er det f¿rste af tre portr¾tter af matematiske genier. I de n¾ste numre af Ud & Se kan du l¾se om Bertrand Russell og Kurt G del.

S a f s p l

i j h

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Matematik.indd 50

W l h i t

13/06/07 11:57:32

Men ak! Da en række af Wiles’ kolleger gennemgår hans manuskript, støder de på noget, der ligner en alarmerende kortslutning i de tusindvis af matematiske beregninger.

Wiles’ bevis. Og det er ikke sådan, at Wiles har lagt et par tal forkert sammen. Skønt kun en håndfuld matematikere i hele verden vil være i stand til at slå ned på fejlen, er den dramatisk. Beviset holder ikke. Her kunne historien om Andrew Wiles’ Sisyfosarbejde være endt. Lige så tragisk som alle de foregående. Men den har en forbløffende ﬁnale. Wiles går i gang med at reparere sit bevis. Både nat og dag. Uden søvn. Uden pauser. Og efter endnu 14 måneder har han løsningen. ’Den var så ubeskrivelig smuk. Jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne overse den, og jeg stirrede bare vantro på den i 20 minutter’, har han sagt. I mere end 30 år har Andrew Wiles været begravet i Fermats gåde. Og det er ikke kun

en drilagtig sætning, han får bevist. Beviset borer sig dybt ned i matematikkens grundlag. Det forener en lang række matematiske discipliner. Et vældigt matematisk landskab stiger op i sollyset, og andre klassiske gåder kan omsider ﬁnde deres løsning. Og selvfølgelig modtager Andrew Wiles i 1997 den Wolfskehlpris, som inﬂationen har udhulet. Modsat Nobelprisen, der uddeles hvert år, skulle der gå næsten 100 år, før Wolfskehlprisen på 50.000 dollars fandt sin rette modtager. Men stadig består et irriterende lille problem, for hvad var det for en simpel løsning, Fermat påstod at have fundet? Bestemt ikke den samme som Wiles’, der fylder 109 tættrykte sider i et matematisk tidsskrift og bygger på matematik, som var totalt ukendt i det 17. århundrede.

Den dag i dag er matematikerne delt i to lejre. Skeptikere hævder, at Fermat for en gangs skynd tog fejl. Genidyrkerne fastholder, at Fermat fandt et så snedigt bevis, at det er overset af Euler, Sophie Germain, Andrew Wiles og de 10.000 andre, der i århundreder jagtede matematikkens hellige gral.

Flemming Chr. Nielsen er journalist og cand.scient i matematik. LITTERATUR: Simon Singh: ’Fermats store sætning’, 1997, fortæller hele historien om Andrew Wiles’ bevis. E.T. Bell: ’Matematikens Mænd’, 1944, om matematikkens fantastiske udvikling. J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Matematik.indd 51

13/06/07 11:58:52

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÕnovelletteÕ, en kort og

h¾nder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

TEKST CHRISTINA HESSELHOLDT I L LU ST R AT I O N M A R I E S Ø N D E RG A A R D L O L K

Camilla and the horse FØRST GÅR VI IND på en dyr italiensk restaurant over for stripbaren og drikker en ﬂaske vin for at fordrive tiden, det bliver hurtigt tydeligt, at tjeneren er betaget af min mand, der er oppe i årene, men fyrig. Tjeneren er også oppe i årene, han er fotograferet sammen med både Sophia Loren og Helmuth Kohl på denne restaurant, det får min mand op af sædet. Nå, så er klokken vist ni, og vi skrår over gaden. Vi entrerer. Jeg begynder med at spørge i baren, om det er okay, jeg er der, selv om jeg er kvinde. Det er for at indynde mig og få kontakt. Det er helt i orden, vi er også de eneste gæster. Pigen bag baren er fra Rumænien og stærk og korthåret. Min mand synes, jeg er god til at få kontakt og slappe af. Man skal passe på ikke at rose mig for meget, så bliver jeg vældig ansporet, så kan jeg godt gå over stregen og slet ikke være til at stoppe. Der er så mange ludere, at jeg ved ikke hvad; vi er de eneste gæster og har ikke tænkt os at købe sex, det siger jeg ﬂere gange til pigen bag baren. Det er sandelig også helt i orden, vi kan bare drikke, der følger tre drinks gratis med entreen, jeg tager det stærkeste, og det er hurtigt nede. Oppe på scenen begynder showet, en ung mulatpige gør de forventlige ting og bevægelser med og om en gogostang, indtil hun er 52

nøgen. Jeg tænker på cirkus og stor træthed, rutiner, for jeg kan ikke lide at sige: som et træt cirkusdyr. I mellemtiden ved baren: en kvinde har taget plads ved siden af mig, også hun rumæner (fremover benævner jeg hende min skat), jeg spørger hende, om hun kender Herta Müller, hun beder om titler, jeg nævner ’Ræven var allerede dengang jægeren’, det er ikke nogen let titel på tysk, ikke for mig, med mit tyske; hendes tysk er heller ikke for godt, hun tager undervisning og påstår, at hun taler 85 % grammatikalsk tysk. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, ’modalverberne, du ved’, siger hun. Dem kender jeg. Men det går op for mig, at jeg fuldstændig har glemt, at artikler og navneord bøjes, så har intet af det, jeg har sagt, givet mening. Jeg har altså talt 0 % grammatikalsk tysk og slår over i engelsk. Jeg sidder med ryggen til min mand, han er vældig interesseret i, hvad vi taler om, og en gang imellem vender jeg mig om og fortæller ham lidt. Så nikker han og kommer med tillægsspørgsmål. Jeg spørger min skat, om hun sender penge hjem til sine gamle forældre, for det læser man altid om, men nej, for de hjalp ikke hende, og så hjælper hun ikke dem. ’Er det lidt hårdt?’, spørger min skat. Det synes

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Novelle2.indd 52

08/06/07 11:14:07

j i d f

’Å

D p

’p

jeg, det er. Det synes min skat også selv. Hver gang min mand bliver inddraget i samtalen, behandler hun ham med stor respekt, han får alt det rum, han vil have. Det gør mig jaloux, jeg vil gerne have hendes fulde opmærksomhed. ’Vil du købe ham?’, spørger jeg, ’for 300 euro’. Hun kigger på ham for at se, om han synes det er sjovt, det synes han: ’Åh, det er dyrt, det er dyrt’, siger hun. ’Han er lidt gammel, men han er god. Han knepper som en hingst’, siger jeg. ’Ah, en superboy’, siger hun. ’Boy og boy’, siger jeg. ’Prince Charles’, siger hun til ham, og det synes han godt om. Min mand læner sig tilbage på barstolen og ler, min skat ler, jeg ler. Det går op for mig, at jeg tager hendes tid og spørger, om hun vil have penge for at tale med mig. ’Årh, Camilla’, siger hun til mig, det har hun besluttet jeg hedder, ’penge, penge, penge’. Jeg rækker sedlen frem imod hende og kan godt se, at hun ikke

synes 50 euro er ret meget, men sedlen forsvinder under hendes tøj. Nu lyder det, som om hun er iført lange og mange skørter, det er hun ikke. Alligevel forsvinder sedlen, som om hun var, med en raslen, en duven, bevægelse i skørter, der ikke er der. Hun er mørk og kunne være sigøjner. Nu synes min mand, det bliver for kedeligt, han rejser sig og slentrer hen til en gruppe piger ved et bord, blandt andet den rumænske barpige, der studerer matematik, hende vil han lige sludre lidt med. Han interesserer sig (pludselig) for rumænsk levestandard, forskelle og ligheder i tiden før og efter Ceausescu. Det gør mig lidt utryg, at min mand taler med andre kvinder, ’årh mein Schatz’, siger min skat, ’lad ham dog, sådan er det en gang imellem, det har alle brug for’. Mmm. Så spørger jeg, om hun har en kæreste. Det har hun, men ser ikke begejstret ud. Jeg spørger, om det er svært at have et kærlighedsforhold, når man er prostitueret. Hun trækker vejret dybt og siger noget om orgasmus, hun skal til at holde foredrag om forskellige typer orgasmus, eller fravær af orgasmus, da der kommer kunder, tre små kinesere, og nu må hun løbe. Jeg føler mig forladt. Hun snor sig om dem. Jeg rejser mig og

går hen til min mand og kvinderne om det runde bord. J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Novelle2.indd 53

08/06/07 11:14:16

Jeg bestiller champagne til hele bordet for at fejre alkoholikerens beslutning, og min skat kysser mig, hendes tunge er meget spids.

’Det bliver dyrt’, siger jeg til ham, ’det er en dyr samtale, du fører’. ’Nej’, siger han, ’det her er personalebordet. Og jeg taler med en, der arbejder bag baren’. ’Tro mig’, siger jeg, ’det bliver dyrt. Det er lige som at sidde i ﬁre taxaer på én gang’. ’Vrøvl’, siger han, ’vi taler om Rumænien’. ’Vrøvl’, siger pigerne. ’Så siger vi det’, siger jeg, ’vi siger, jeg har forfølgelsesvanvid’. Jeg slutter mig til den lille kreds, der består af: 1. Mulatpigen, 24 og skeptisk 2. En lys kvinde, der præsenterer sig som alkoholiker 3. En sorthåret med et lille ansigt, som hun netop har fået løftet 4. Barpigen ’Mein Schatz’, siger min skat ved synet af mig (kineserne er ved at gå deres vej) og anbringer sig på en stol bag mig og slår armene om mig, ’Camilla and the horse’, siger hun til de andre og peger på min mand og mig. Så ryster hun den ene ﬁnger i luften foran sin næse og retter sig selv: ’Prince Charles’, siger hun og peger på min mand. ’Vil du købe ham?’, spørger jeg mulatpigen, ’han er lidt gammel, men han er god’. Hun når ikke at svare, så læner alkoholikeren sig hen over bordet og præsenterer sig igen som alkoholiker. Jeg fortæller hende, at hun er højt begavet og vældig køn og opfordrer hende til at holde op med at drikke og være glad for sig selv. Jeg viser hende, hvordan jeg klapper mig selv

P O L FOTO

på skulderen hver dag, desværre husker jeg ikke, hvad det kneb hedder, men det virker (for hver dag, der går, bliver jeg mere tilfreds med mig selv), jeg har det fra en artikel i ’Readers Digest’. Jeg aftvinger hende et løfte om ikke straks at begynde at drikke igen næste morgen, jeg begynder at se mig selv som en slags barfodslæge, gående fra bar til bar, jeg bestiller champagne til hele bordet for at fejre alkoholikerens beslutning, og min skat kysser mig, hendes tunge er meget spids, min er meget tør, det bliver dyrt, og jeg fortæller dem, at samlivet med min mand er som en laaang tysk pornoﬁlm, han er en superboy, han er opløst, jeg er også helt opløst, min skats ene bryst er faldet ud og hendes nederdel har drejet sig en halv omgang, hun er ved at gå i opløsning, men hun aer mig og aer mig, nu vil hun hjem, derfor giver jeg hende en lussing, ikke ret hårdt. ’Hun slog mig’, siger min skat forbløffet. ’Det skyldes kærlighed’, siger hende med det lille ansigt, ’jeg foretrækker herrer, men en gang imellem tager jeg mig en frue’. ’Undskyld, undskyld, undskyld’, siger jeg, det er morgen, og jeg spørger, hvad det vil koste, hvis hun bliver bare en time til, årh be-be-be, men hun bor laaangt ude i forstæderne. Jeg ser min skat for mig, alene i U-Bahn, alene i S-Bahn. Jeg vil købe mere champagne til hende, til alle. Vi må gå nu, baren lukker, klokken er syv, jeg har en mand, der knepper som en hingst, jeg græder, ’ooooh’, hujer de ved synet af tårerne, ’det er ægte kærlighed’, jeg giver alkoholikeren en sidste formaning, nu må hun klare sig uden sin træner, for nu går Camilla and the horse, ’næh næh næh: Prince Charles’, min hest er min stok denne stikkende morgen; det er pludselig sidste sommer nogensinde. e

Christina Hesselholdt (1962). Debuterede i 1991 med en af de mest

Marie Søndergaard Lolk (1981). Marie

skrabede romaner i nyere tid, ‘Køkkenet, gravkammeret & landskabet’.

Søndergaard Lolk studerer på Kunst-

Dengang fortalte hun i punkter, som det var op til læseren at trække

akademiet i København. Hendes værker

forbindelserne mellem. Med ‘Hovedstolen’ fra 1998, åbnede hun for et

ligger på grænsen mellem noget rumligt

nyt område, barndommen og en piges oplevelse af den begyndende

og noget billedligt. Det er undersøgelsen

opdeling i køn. I år har hun udgivet romanen ‘I familiens skød’, som med

og eksperimentet, der optager hende,

nænsomhed og humor skildrer de spil, voksne og børn spiller med hin-

ikke det narrative, selvom der kan op-

anden. Til forfatterskabet hører en lang række børnebøger (thbr).

træde både tekst og figuration (tz).

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Novelle2.indd 54

08/06/07 11:14:18

IT- Universitetet i KÃ¸benhavn

45C4A >6 E834A4D330==4;B4

:A40C8E8C4C C4:=>;>68 >6 EÂ&#x153;A38B:014;B4

8CD QTbZÂ¬UcXVTa bXV \TS \P]VT UâbZT[[XVT Pb_TZcTa eTS Xc) 5aP ]PcdaeXST]bZPQ ^V cTZ]XZ êTa Wd\P]XbcXbZT ^V ZaTPcXeT bXSTa cX[ TaWeTaeb\Â¬bbXVT Z^]bTZeT]bTa ^V \d[XVWTSTa 8CD dSQhSTa êTa $ T]ZT[cUPVbZdabTa Q[ P ) Ã&#x17D; FTQSTbXV] ^V fTQZ^\\d]XZPcX^] Ã&#x17D; 0eP]RTaTc Xc _a^YTZc[TST[bT Ã&#x17D; EXSTaTVzT]ST ^QYTZcâXT]cTaTc _a^VaP\\TaX]V Ã&#x17D; <d[cX\TSXT_a^SdZcX^] cX[ X]cTa]Tc Ã&#x17D; 1dbX]Tbb 8C 0[XV]\T]c Ã&#x17D; 3PcPQPbTbhbcT\Ta Ã&#x17D; <z[Vad__TP]P[hbT Ã&#x17D; 6ad]S[Â¬VVT]ST _a^VaP\\TaX]V Ã&#x17D; BhbcT\PaZXcTZcda ^V bXZZTaWTS Ã&#x17D; DbPQX[Xch Ã&#x17D; 8c _a^YTZc[TST[bT Ã&#x17D; 8c bcaPcTVX Ã&#x17D; 0eP]RTaTc b_X[cTâX Ã&#x17D; 8c ^V X]cTa]TcYdaP Ã&#x17D; G<; _a^RTbbX]V Â½ \Tc^STa eÂ¬aZcÂYTa ^V cTâXTa Ã&#x17D; 5âaTc]X]V ^V [TST[bT

Ã&#x17D; :^]RT_cdSeXZ[X]V PU \d[cX\TSXT_a^SdZcX^]Ta Ã&#x17D; 8C bTaeXRT \P]PVT\T]c Ã&#x17D; 3XVXcP[ aTcâXZ Ã&#x17D; 3TbXV] PU QadVTaVaÂ¬]bTU[PSTa ^V SPcP Ã&#x17D; EXaZb^\WTSbbhbcT\Ta Ã&#x17D; <TSXTa ^V Z^\\d]XZPcX^] Ã&#x17D; ;Â¬aX]V ^V Xc Ã&#x17D; 8]ca^SdZcX^] cX[ bRaX_cX]V SPcPQPbTa ^V bhbcT\PaZXcTZcda Ã&#x17D; 5âaTc]X]Vb_a^VaP\\TaX]V \TS ]Tc Ã&#x17D; "3 QTVh]STa Ã&#x17D; 5â\XS[X]V ^V \Tc^ST Ã&#x17D; 8]cTaPZcX^]bSTbXV] Ã&#x17D; >QYTZcâXT]cTaTc _a^VaP\\TaX]V Ã&#x17D; ?Tab^][XV [TST[bT ^V UâP]SaX]Vb[TST[bT Ã&#x17D; BhbcT\dSeXZ[X]V

BÂV =D Â½ >V bcPac SX] Xc ^_VaPSTaX]V X za 8CD dSQhSTa ^Vbz QPRWT[^a ZP]SXSPc _W S SX_[^\ ^V \PbcTadSSP]]T[bTa bP\c ZdabTa U^a VÂ¬bcTbcdSTaT]ST

fff Xcd SZ

AdTS ;P]VVPPaSb ETY & k !" :ÂQT]WPe] B k c[U) &! ' $

LÆSERBREVE Ubenyttet spor

der, til andre tider parkeres et S-tog

omfatte mange andre opgaver end

Sven Jacobsen

der. Men den tilsigtede forbedring

selve sporlægningen, der skal fx også

Når jeg passerer Dybbølsbro Station

af S-togs-driften ventede vi alle

ske en tilretning af kørestrøm og

på vej til mit hjemlige Valby, undrer

forgæves på. Jeg skal understrege,

sikringstekniske anlæg. Ændringerne

jeg mig over det ubenyttede per-

at jeg er en flittig benytter og svoren

i forbindelse med etableringen af det

ronspor ved perronen for tog mod

tilhænger af skinnetrafik, så meget

nye spor, finder sted i S-banens knu-

vest og syd. Jeg kan næppe være

des mere sælsomt og beklageligt

depunkt, og der skal samtidig skal

den eneste, der med undren ser

finder jeg dette øjensynlige ressour-

tages højde for, at sikkerheden hele

den halvt afspærrede perron og det

cespild og ville være taknemmelig

tiden er i top, hvilket samlet set gør

det tomme spor, så en opklaring

for at få en forklaring.

det til en kompliceret opgave, der

kræver minutiøs planlægning. Det

på gåden kunde have interesse for

Tak for din henvendelse. I dag

vil blive tilstræbt, at passagererne

blads læserskare. I sidste halvdel af

er det sådan, at der i området ved

mærker mindst muligt til ombygnin-

1990erne, måske for otte eller ni

Københavns Hovedbanegård og

gen. Det samlede projekt forventes

Alle breve bliver besvaret

år siden, blev Dybbølsbro Station

Dybbølsbro Station er to hovedspor

at være færdigt i 2009 eller 2010.

direkte til afsenderen.

kraftigt moderniseret, og ved den

for S-tog, der kører mod København

DSB Kundecenter,

G¿r os opm¾rksom p

lejlighed opstod det ekstra spor,

fra Køge og Valby, men kun ét ud-

Karsten Andersen

det, hvis brevet ikke m

som, fik offentligheden at vide,

adgående. Alle S-tog fra København

skulle bruges til en direkte togvej

H mod Køge, Høje Tåstrup og Fre-

Ubehagelige tiggere

offentligg¿res. Alle offentliggjorte l¾serbreve bel¿n-

Y AD

en større del af jeres fortræffelige

fra Hovedbanegården til Køge

derikssund kører således på samme

Niels Kj¾rgaard

ÕHele sandhedenÕ. Skriv kort

Bugt-banen, hvilket skulle forbedre

spor frem til vest for Dybbølsbro

Igen i dag har jeg været udsat for

til Ud & Se, DSB, S¿lvgade

S-togs-trafikkens regularitet. Des-

Station, hvor der er spor, som adskil-

et særdeles ubehageligt tiggeri i et

40, 1349 K¿benhavn K.

værre løb sporet på den anden side

ler Køge Bugt-banen. Det har i nogle

S-tog. I H-toget fra Hovedbanegår-

af Dybbølsbro bogstaveligt ud i

år været ønskeligt at få etableret et

den klokken 13.07 (forsinket ganske

sandet. Det forlød, at der manglede

ekstra spor for trafik ud ad Køben-

vist) kom der efter Vanløse en per-

nogle millioner kroner til at føre

havn, da det helt sikkert vil være

son i 30-40-årsalderen forbi med et

det frem til Køge Bugt-banens spor.

en fordel for trafikafviklingen, ikke

skilt, hvorpå der stod, at han havde

Således lå det nye spor spøgelses-

mindst ville det give bedre mulighed

to børn, hvoraf det ene havde kræft,

agtigt hen et par år, men så blev

for at genoprette trafikken efter

og derfor bad han om en skilling.

det faktisk bygget videre, så der

driftsforstyrrelser. Der er allerede

Min nabo gav ham et eller andet be-

kun manglede et skiftespor for at

udført forberedende arbejder ved

løb i mønter, hvorimod jeg nøjedes

forbinde det til Køge Bugt-sporet.

Dybbølsbro Station og ved S-togs-

med omhyggeligt at læse beskeden,

Jeg ventede helt oplivet på at se

depotet vest for Dybbølsbro station.

hvorefter jeg rystede kraftigt på

forbindelsen etableret, men efter

Anlægsmidler til færdiggørelsen af

hovedet og højt sagde ‘never, ne-

et par måneder blev det nye spor

det nye udadgående S-togs-spor er

ver’. Det blev han helt synligt meget

så afsluttet med en solid stop-

nu afsat på finansloven, og der er

fortørnet over, stirrede olmt på mig

pebom. Og sådan ser det stadig

medio januar 2007 igangsat projek-

og blev stående lidt og nedstirrede

ud. Spøgelsessporet benyttes af og

tering i forbindelse med udførelsen af

mig. Da han forlod vognen, vendte

til af et arbejdstog, som hviler sig

det nye spor. Sådan en udvidelse vil

han sig om mod mig og sagde et el-

nes med Stig Ellings nye bog

Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

stig elling

Hele sandheden

Hvis solen brager ned – kryb i skygge i Planetariet Hvis det står ned i stænger – kryb i læ i Planetariet

% 56

Store Eventyr på vores lille planet

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Læserbreve.indd 56

12/06/07 11:02:32

Ă¸stland, og vil kraftigt henstille til

Under alle omstĂŚndigheder bliver

jĂŚvnligt henvendelser fra kunder,

og ubehagelig opfĂ¸rsel. Jeg har den

S-togs-ledelsen at fĂĽ gjort noget

De nĂ¸dt til at gĂ¸re noget ved sagen,

der fĂ¸ler sig generet af tiggerne.

seneste mĂĽned flere gange oplevet

ved det. Jeg mindes tidligere at

hvis vi skal fĂ¸le en vis grad af tryg-

DSB S-tog Ă¸nsker ogsĂĽ, at disse

tilsvarende (jeg tror nok jeg tidligere

have set en advarsel klĂŚbet op pĂĽ

hed under transport i dagtimerne.

mennesker finder andre steder at

har set manden fra i dag), og blandt

kupĂŠdĂ¸rene, og det bĂ¸r De overveje

andet er der ogsĂĽ en lidt ĂŚldre per-

at gĂ¸re igen. Gerne med et telefon-

Tak for din henvendelse. Vi er

er ret begrĂŚnsede, nĂĽr det gĂŚlder

son, der gĂĽr rundt med billeder af

nummer, passagererne kan ringe

bekendt med, at der pĂĽ flere af vores

om at bortvise folk fra stationen. Vi

vistnok sin sĂ¸ster, som er krĂŚftsyg,

til straks, nĂĽr de har oplevet dette

stationer og i vores tog opholder sig

har derfor nu indgĂĽet et samarbejde

og derfor har brug for vore penge.

tiggeri. SĂĽ har DSB mulighed for at

flere og flere tiggere, hvoraf en del

med KĂ¸benhavns politi for at styrke

Jeg finder det utĂĽleligt og utrygt

dirigere personale (togrevisorerne)

ser ud til at arbejde professionelt og

indsatsen mod de professionelle tig-

med disse tiggere fra formentlig et

til de tog, hvor tiggeriet finder sted.

organiseret. Og vi modtager da ogsĂĽ

gere. Vi har endvidere indledt en

YTAD BL NY ADT B NYL T

opholde sig, men vores befĂ¸jelser

N LGV

KVIK

UH YG GE LIG

OL T UN DE RH

DE ND E

INTRO PRIS

20 0,-

Âą

%. Âą

KUN

GRATIS

LĂ&#x2DC;SNINGER BAG I BLADET

K K UN R.

6 +SI1 DER

FIND ORD L A BYR I N T E R R E G N E O P G AV E R L Ă&#x2020; R AT T E G N E MINIKRYDS SUDOKU MEGET ANDET

Âą

Film til hovedet â&#x20AC;&#x201C; FortĂŚllinger til hjertet

*."9

J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

LĂŚserbreve.indd 57

SE OGSĂ&#x2026; VORES MANGE ANDRE OPGAVEBLADE!

ler andet. Alt i alt en meget truende

Âą

ĂĽ

12/06/07 11:03:27

meget højt, men desværre sker det

henvendelse vil få nogle flere af

Torben Colding

indimellem, at nogle passagerer

dine medrejsende til at udvise mere

I går tog jeg som vanligt pend-

må stå op over en kortere eller

hjælpsomhed.

lertoget hjem København-Ka-

længere periode. Dit brev er vist

DSB Kundecenter,

lundborg, desværre var der kun

en tiltrængt opfordring til alle os,

Karsten Andersen

ståpladser tilbage, så jeg fik lov

der rejser med tog, for det burde

til at indtage en af disse. Det skal

nok være en selvfølge for os alle,

siges at jeg går med krykke, ikke

at tilbyde vores siddeplads til

for sjov, men fordi jeg har behov

medpassagerer, som har besvær

for denne. Hvad der skete var, at

med at stå op i et kørende tog,

de rejsende, der var kommet på

uanset om det er personer med

toget før mig, og dermed havde

handicap, ældre mennesker eller

været så heldige at få en sid-

gravide. Det sker vist ikke længere

deplads, kiggede lidt på mig, og

så ofte, som det burde, og jeg

blev siddende. Jeg synes det er

skal derfor benytte chancen til at

(

beskæmmende, at høfligheden

opfordre Ud & Ses læsere til at tage

med at rejse sig op for folk med

hensyn til de medrejsende, som har

stok, nu er væk. Jeg vil derfor

svært ved at stå op i længere tid.

foreslå, at DSB tager den model

Foranlediget af blandt andet din

op, som anvendes i busser, nemlig

henvendelse har DSB igangsat et

at der er pladser, som fortrinsvis

internt arbejde, hvor vi vil analy-

er til forældre med spædbørn eller

sere mulighederne for at prioritere

for personer med stok.

et antal pladser til passagerer med nedsat mobilitet. Mens vi vurderer

Tak for din henvendelse. DSB

mulighederne for at imødekomme

prioriterer siddepladser til alle

dit forslag, kan vi håbe på, at din

I L L U ST R AT I O N : J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

Egoisme

d r

NÅR SOMMEREN ER OVER OS

er det tid til at rykke køkkenet udenfor

GLÆSELS GRILLERIER er den

ultimative bog for både nye og

garvede grillentusiaster. Den

indeholder 75 opskrifter på

lækker grillmad og er fuld af

idéer til nye retter samt helt

konkrete råd om, hvordan du

med succes kan flytte mad-

lavningen udendørs på din

egen grill.

249,-

s f

vejl.

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Læserbreve.indd 58

12/06/07 11:04:09

kampagne, hvor vi i gratisaviserne vil

placeret fire skærme midt i S-togets

appellere til vores kunder om, ikke

kupé, hvorfor alle i kupeen vil kunne

at give penge til tiggerne, da det er

følge med. Det har vi vurderet er den

vores overbevisning, at det vil være

bedste måde at gøre tingene på, og

den mest effektive måde at komme

S-togenes indretning gør, at det ikke

problemet til livs på.

er muligt at placere små skærme i

DSB Kundeservice,

sæderne. Wi-fi eller trådløst internet

Lene Marker

er også noget, vi har overvejet at

SKAGENSMALERNES LIV OG KUNST EN SOMMERDRØM AF EN MUSICAL

I L L U ST R AT I O N : J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

tilbyde vores kunder. Men da en

Nyheder i S-toget

gennemsnitlig S-togs-rejse varer 16

Thorbj¿rn K hl

minutter, har vi vurderet, at de fleste

Jeg har lige læst, at DR vil til at

S-togs-kunder er så kort tid i toget,

sende nyheder i S-toget. Må jeg

at det ikke vil være noget attraktivt

foreslå, at man sætter små skærme

tilbud. DSB arbejder til gengæld på

(med hovedtelefonstik i, så man

at kunne tilbyde trådløst netværk på

ikke forstyrrer medpassagerer) i

de længere strækninger.

sæderne og på skærmen lader folk

DSB Kundeservice, Lene Marker

CASPAR MARIA LUCIA JESPER PHILLIPSON HEIBERG ROSENBERG LUNDGAARD

vælge, hvilken station de skal af på. Så kan man have små nyhedsklip i

Ud & Se

passende længder på sin skærm, og

Hans Fl. Kragh

Harry kunne sige, at ‘nu er du ved

Jeg er en af de der gamle, pensione-

din station, fortsat god rejse’. I øv-

rede stivnakker, som ikke har andet

rigt så jeg meget gerne gratis wi-fi i

at lave end at lede efter sprogfejl

S-togene, det kan da vel ikke være

i medierne og korrekse sprogmis-

så svært eller dyrt at installere?

brugere. Jeg har undervist i dansk i 34 år i den danske gymnasieskole

Tak for din henvendelse. I DSB

og har kæmpet mangen en herlig

S-tog har vi valgt at lave et forsøg

sprogdyst i min egenskab af anmel-

med tv-skærme i S-toget. Meningen

der i Ekstra Bladet. Jeg læste Maria

er, at skærmene kan bruges til at

Pedersens læserbrev i juninummeret

sende nyheder, serviceinformationer,

i jeres i øvrigt glimrende blad, hvor

underholdning samt reklamer for at

hun klagede over bladets navn: ‘Ud

finansiere de omkostninger, der er

& se’. Jeg må indrømme, at jeg selv

ved systemet. I forsøgsperioden vil

studsede, da jeg så det første gang,

DR levere nyheder og underholdning,

men nu vil jeg gerne forsvare jeres

men på længere sigt vil skærmene

blad, som jeg læser intenst i min

også kunne bruges til trafikinformati-

egenskab af pendler mellem Svend-

on. I første omgang kan man i for-

borg og København. Selvfølgelig

søgsperioden på fire måneder se tv i

er der noget, der hedder ‘ud at se’

et enkelt S-tog på linje B/B+ mellem

i betydningen: vi tager ud FOR at

Holte og Høje Taastrup. I forlængelse

se. Men jeres navn kan lige så godt

af den periode, vil vi spørge kun-

opfattes: ‘Vi tager ud, OG vi ser’.

MUSIKHUSET AARHUS 19.-23. SEPT.

derne om deres holdninger til selve

Og så er det fuldstændig korrekt.

Tlf. 89 40 40 40 billetnet.dk

skærmene og til indholdet. I første

Det var bare det.

omgang sendes der uden lyd, men

AF HØG - SØRENSEN - BRUNSE & SPIES

SKAGEN HALLEN 10.-26. AUG. Tlf. 36 93 20 37 billetten.dk

FALCONER SALEN 15.-16. SEPT. Tlf. 70 15 65 65 billetnet.dk

MUSIKTEATRET VEJLE 5.6. OKT. Tlf. 70 15 65 65 billetnet.dk

efter forsøgsperioden skal vi blandt

Tak for din henvendelse. Med

andet også se på, om vi på længere

mellemrum har læsere undret sig

JYSK MUSIK & TEATERHUS 11.-13. OKT.

sigt ønsker at sende med lyd. En

over det lille ’og’. Som beskrevet i

Tlf. 89 20 30 50 billetten.dk

mellemløsning kunne eventuelt være

juninummeret var ’ud og se’ køben-

den, du nævner, nemlig at lade pas-

havnsk slang, dengang i 1939. hvor

sagererne bruge deres egne høretele-

DSB indførte sloganet. Interessant,

foner. Det vil dog være en forholdsvis

at man faktisk også kan forsvare

dyr løsning, der selvfølgelig skal ve-

brugen af ’og’ fremfor ’at’ sprogligt.

jes op imod andre muligheder. Der er

Ud & Se

I alt 58 opførelser i 32 byer

Se hele turneen på www.lysetoverskagen.dk J U L I 2 0 0 7 Ud & Se

Læserbreve.indd 59

12/06/07 11:04:38

for børn ...

TEKST TINA L AMA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N L A NG S P Y T STA M P

Du er faldet i søvn i toget og drømmer sødt. Med et spjæt vågner du, og kigger dig forvirret omkring. Alle kigger på dig, og så opdager du, at du har savlet som en hund ned ad hagen. Øv. Så er spyt noget af det pinligste. Men spyt er faktisk smart. Smag og sm¿r med spyt Uden spyt kan du ikke tale eller smage, og du ville hurtigt få brug for et gebis. Spyttet smører din mund, så du kan bevæge tungen og synge, grine og sige de bandeord, man ikke må sige. Og når du spiser alle mulige lækre sager, sørger spyttet for, at du kan smage det. De små smagsdimser i maden skal nemlig opløses, for at man kan smage dem, og det er spyttets opgave. Og tandlæger elsker spyt. For i spyt findes der alle mulige stoffer med lange underlige navne, som beskytter tænderne mod alt det sukker, der ligger på dine tænder, når du har fået fredagsslik.

boernesider.indd 60

04/06/07 12:01:54

Langspyt I gamle dage var de tjekkede, hvis de tyggede på tobak. Det hed ’skrå’. Og når de havde gnasket lang tid nok på sådan en lille klam klump, skulle de altså spytte. Derfor var der fyldt med spyttebakker på cafeer og barer. Så kunne man lige sende sådan en snasket sort klat af sted. Nogle var bedre end andre til at spytte. Og sådan blev konkurrencer i langspyt opfundet. Man kan enten spytte på længde eller på, hvor præcist man kan ramme en bestemt plet, men man kan selvfølgelig godt lege langspyt uden tobak i munden.

L¾gespyt For nogle tusind år siden troede nogle mennesker, at spyt kunne helbrede sygdomme. Men kun, hvis det kom fra en mand, der var den første søn i familien, og kun, hvis han fastede, altså ikke havde spist i en dag. I Biblen er der også nogle historier med Jesus, hvor han helbreder nogle syge med spyt og jord, som blev lagt på den syge del af kroppen.

Sejere spyt Godt nok er menneskespyt ret sejt, men kobraslangers er sejere. Deres spyt er giftigt, og når de bliver sure, spytter de direkte efter øjnene på den, der angriber. Tænk, hvis du havde giftigt spyt. Så skulle man godt nok være sød ved dig. Og StoreBørge, der giver dig lammere, kunne bare vente sig. Men det ville være farligt at komme i skole, hvis alle havde kobraspyt. Så skulle man have de der beskyttelsesbriller fra nytårsaften på hver dag. Surt.

Sejeste spyt

Spytquiz A. Hvor meget spyt bliver der lavet i din mund hver dag? En halv liter, en-to liter eller to-tre liter?

C. Nå, det var på tide, du kom med et svar! Svaret er ja.

B. Hvorfor spytter lamaer? Fordi de tygger tobakskrå, fordi de vil have madro, eller fordi de er så gode til det?

B. Lamaer spytter, hvis man kommer for tæt på dem, når de spiser. Og i deres spyt er der også lige lidt guf nede fra mavesækken, så lad dem nu spise i fred!

C. På apoteket kunne man engang købe igler til at suge blod, men kan man også købe kunstigt spyt? Ja eller nej?

A. en-to liter spyt. Om natten er der pause. Meget heldigt ellers ville du nok drukne.

Nu troede du så lige, at kobraen var sejest, men så kommer komodovaranen. (Nej, ikke kommode, komodo!). Det er en stor øgle, som bor i Indonesien. I dens spyt findes syv forskellige slags gifte og fire af dem, findes der ikke nogen kur imod. De er dødbringende. Komodovaranen bider, og venter så bare på, at offeret dør langsomt.

Spytquizsvar boernesider.indd 61

04/06/07 12:02:02

1LN LY Z[VS[ V]LY H[ ]¤YL +-LY

*HYS *OYPZ[PHU ,IILZLU =HUS¥ZL

PETER Based Intern

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

1 8

hotel alexandra

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PR®MIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

8 3

1 3

,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

9 3

3 7 2 1 9 1

LET

4 6

¯VRIGE PR®MIER En Harry-dukke og en Harry-rygsæk. Vindere af krydsord 5/2007 Eli Mortensen, Kastrup Herdis Madsen, Esbjerg

su do ku

9 6 4

1 3 7 9 4 1

L¿sningsord FORÅRSSTEMNING

8 4 5

6 9 9 5

3 6

2 7 SV®R 5

4 6

Fortæl Fogh, at du mener det!

Vindere af hotelophold Edel Elgaard, Struer

2 skriv sf din e-mail og SMS det til 1231 * koster kun almindelig SMS-takst

Med din SMS tilmelder du dig også SF’s SMS* din e-mail til SF, så tager vi din 1) Flere vindmøller nu “underskrift” med til Fogh under klima- 2) Bedre busser, ﬂere tog og billigere billetter e-mail-service, hvor du kan læse, hvad SF vil arbejde for i Danmark og EU. 3) Halvering af CO2-udslippet i 2025 forhandlingerne med krav om:

LØSNING Navn

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. august. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 7/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 9/2007.

kryds.indd 62

Gade Postnummer og by

12/06/07 12:54:37

Ud & Se i august Han blev berÂżmt for ordene Ă&#x2022;if you canĂ&#x2022;t join them, beat themĂ&#x2022;. Han var lige ved at blive statsminister i Danmark. MÂżd ham i nÂžste nummer af Ud & Se.

MASTODONTERNE PRĂ&#x2020;SENTERER

/PLEV EFTERĂ?R OG STJERNENÂ?TTER PĂ? 3AMSÂ&#x2019;

En musical for HELE familien

OG UGERS KURSER I LIVSSTILSÂ?NDRING 3UND OG VELSMAGENDE MAD +OSTVEJLEDNING MED DIÂ?TIST 3TART SEPT 5GEPRISER FRA KR 3ENIORKURSUS *EG ELSKER DEN BROGEDE VERDEN DAGE AUG 0RIS FRA KR

HillerĂ¸d 7. - 16. September Koncertsalen i Tivoli 12. - 21. oktober

2ING EFTER BROCHURE WWW SAMSOHOJSKOLE DK

www.peterpanmusical.dk PETER PAN The Musical Âˇ Book, Music & Lyrics by PIERS CHATER ROBINSON Based on the novel by J.M. BARRIE Âˇ A production by Arrangement with International Theatre and Music Limited Âˇ www.peterpanthemusical.com

Er duâ&#x20AC;Ś

FIT FOR 12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI

Midt i livet, efterlĂ¸nner eller bare rigtig voksen. SĂĽ er hĂ¸jskolen pĂĽ Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

FIGHT!? Har du brug for en pause, fĂ¸r resten af livet starter, sĂĽ er Vejle IdrĂŚtshĂ¸jskole noget for dig! IdrĂŚt som hovedfag Dyrk din favorit-idrĂŚtsgren hver dag! Studieophold starter: 19.08.07 / 30.09.07 Se mere pĂĽ www.vih.dk

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

kryds.indd 63

Tlf.: 75 82 08 11 â&#x20AC;˘ kontor@vih.dk

12/06/07 12:55:03

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

CYBERBESKYTTELSE Amerikanske BioPassword har udviklet et nyt sikkerhedssystem, der skal beskytte personlige adgangsoplysninger, når man går på nettet. Systemet kan måle, hvor hurtigt og hårdt man taster på tastaturet, og tager udgangspunkt i, at alle mennesker taster lidt forskelligt og hurtigt udvikler en stabil tasterytme, specielt til fx brugernavne og passwords. Når man har skrevet sit brugernavn og password 10 gange i træk, vil systemet kunne genkende ens tastemønster og lagre det, så andre, selvom de kender passwordet, ikke kan få adgang. biopassword.com

Den evige forhindring for menneskeligt fremskridt er vanen.

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

John Stuart Mill, engelsk filosof og økonom

^_^ :-) SMIL PÅ JAPANSK Kolon, bindestreg, parentes. Det lille smilende symbol er blevet en fast del af vores netkommunikation og bruges flittigt til at udtrykke glæde i sms-beskeder eller tage brodden af en skideballe over mailen. Alle forstår betydningen af de små tegn. Eller gør de? Ny forskning viser, at smileys bliver tolket forskelligt, alt efter hvilken kultur man stammer fra. I Vesten bruger vi ofte munden til at udtrykke smil og glæde, men i Japan er det øjnene, der illustrerer de store følelser. For eksempel viste den konkrete undersøgelse, at vestlige unge brugte en fremhævet mund og anonyme øjne :-) mens japanerne gjorde det modsatte ^_^ comon.dk

ELEKTRONISK PAPIR-UR

UDEN AT RØRE

Elektronisk blæk er hemmeligheden bag Seikos ur, som er

Et japansk firma har sendt en bevægelsesføl-

det første traditionelle armbåndsur, der bruger den særlige

som skærm på markedet, som man, modsat

teknologi. Elektronisk blæk består af millioner af sorte

en touchscreen, kan anvende helt uden at

negativt ladede og hvide positivt ladede partikler, som

røre. Foran skærmen skabes et energifelt,

ligger i en klar væske. Blækket fyldes ind i en masse små

som registrerer bevægelse og herefter udfører

celler, der tilsammen udgør skærmen. Skærmen er tynd

den ønskede handling. Fx kan man bladre i et

som papir og giver derfor mulighed for et utraditionelt

dokument ved at feje hånden hen over skær-

design. Uret her er en miniskærm bøjet som en ring og kan

men, som bladrede man i et blad. En lodret

vise tiden enten i en kunstnerisk form eller en mere let-

bevægelse med hånden scroller dokumentet,

læselig måde, når man faktisk har brug for at vide,

og knipser man med fingrene, svarer det til at

hvad klokken er.

trykke på en traditionel museknap.

seikowatches.com

touchko.com

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

omlidt.indd 64

11/06/07 13:59:02

TIL DIG, DER ER NOGET SĂ&#x2020;RLIGT Og som har brug for rĂĽdgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning. Kommunerne hjĂŚlper i de ďŹ&#x201A;este tilfĂŚlde, men ind i mellem er problemerne svĂŚre og mangfoldige. Derfor har vi nu samlet landets bedste eksperter i VISO, hvor du kan henvende dig. VISO leverer rĂĽdgivning til alle, der har et sĂŚrligt behov.

Rart at vide for dig, der mĂĽske har behov. Og en tryghed for dig, der blot lĂŚste denne annonce af nysgerrighed - det er i Ă¸vrigt ganske gratis for din kommune og dig at kontakte VISO. Vil du vide mere, er du velkommen til at besĂ¸ge VISO pĂĽ www.spesoc.dk

DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRĂ&#x2026;DGIVNINGSORGANISATION

VISO

WWW.SPESOC.DK

ManifestĂŠr et lykkeligt liv! FĂĽ redskaber til at ĂŚndre dine problemstillinger, og frigiv dermed energi til at ĂŚndre dit liv. Det er tid til at opdage dine egne krĂŚfter og vĂŚrdier og lĂŚre at manifestere det, du Ă¸nsker.

1 2 1 2

PĂĽ alle VĂŚksthĂ¸jskolens kurser lĂŚrer du metoder til at ĂŚndre dine ubevidste mĂ¸nstre, lĂ¸se problemer, forĂ¸ge selvtillid og selvvĂŚrd samt fĂĽ mere lys og kĂŚrlighed ind i dit liv! Alt foregĂĽr i et varmt hĂ¸jskolemiljĂ¸ sammen med voksne mennesker, som ogsĂĽ Ă¸nsker at udvikle sig. Vi har weekendkurser og 1-, 2-, 4-,12-, 15-ugers kurser eller lĂŚngere til meget rimelige priser, som er inkl. sund Ă¸kologisk mad, logi og undervisning. Se mere pĂĽ www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 GrenĂĽ ~ 8791 8000

LĂŚserbreve.indd 55

* - ."% & '+ -'$ (% $ # $ (+) % 0$%"' && * - &" , " %". , & %".+ %3 %% * $,". + '"(* "' %" )*3 "+ , +(&& *$-*+-+ * ) ++ * ,"% " %% $-*+-+,"% - )5 /// *% . $

+,"% *( !-* )5 *% . *% . $ %% * *% . *3,+!4#+$(% % %+

12/06/07 11:01:15

Klummen

Journalist Rune Skyum-Nielsen og digter Mette Moestrup skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

MIN LÆNGSTE REJSE VAREDE 29 MINUTTER JEG VAR ALTID SENT PÅ DEN, og mine kammerater vidste det. Mens det rødmatte og for længst udrangerede S-tog klonkede ind på Emdrup Station, knoklede jeg ned ad den asfalterede og syrenduftende bakke, der udmunder midt på perronen. For enden stod Nis og Soﬁe og heppede og holdt døren, mens min dvaske drengekrop og daskende Fjällräv akkurat forcerede trinbrættet. Hver morgen klokken 7.32 tog vi hul på den rejse, der blev den længste i vores liv. Turen gik til Sankt Annæ, Københavns Kommunes Sangskole, ved Sjælør Station i den anden ende af byen. Vi var otte-ni år, da vi begyndte derude i sensommeren 1987. Ingen af os kendte hinanden i forvejen, men vi havnede alle tre i U-klassen, fordi vi boede i samme postdistrikt. Nu var vi rejsefæller og snart også frænder. Mandag til fredag. År ind, år ud.

Vi spenderede en lille halv time hver morgen i det S-tog, som blev et ekstra børneværelse for os.

I den første uge ﬁk mine forældre Else til at følge os sikkert på vej. Else var min reservebedstemor, og hun havde passet mig, fra jeg var noget nær spæd. Jeg bedårede hende, men på turene til Sjælør Station var det som om, vi blev væk fra hinanden. Jeg tror fx aldrig, Else tilgav sig selv, at hun i fuld offentlighed og til mine vordende venners udtalte skræk tværede løs på min hage for at fjerne en insisterende chokoladeplet – et modermærke, jeg var født med. Else blev gammel på den uge i S-toget, og hun forsvandt snart efter ud af mit liv. Vi spenderede en lille halv time hver morgen i det S-tog, som blev et ekstra børneværelse for os. Vi kunne kende vognsættene fra hinanden, og vi sukkede efter at køre med de moderne modeller, der brusede mod fremtiden på Holte – Høje Taastrup-linjen. I stedet var det en begivenhed, når der blev skiftet betræk på

sæderne, når der var kommet nye reklamer op at hænge, og når vandmåleren ved Nordhavn tangerede de 20 grader celsius. Vi dyrkede med andre ord enhver forandring i toget og langs banelegemet, men når graffitimalerne vandaliserede kupeerne med kruseduller og sprittuscher, kølnedes kærligheden. Det var jo indbrud hos os. Med tiden blev Fjällräven til en Vans og Vansen til en Eastpack. Vi blev modebevidste i det tog. Og kønsmodne. Pigerne fik kæmpestore bryster, og jeg fik mindreværdskomplekser. Gutterne fik skægstubbe, mens jeg knapt mønstrede et mælkeskæg. Totalt uskægt. Som dreng kaldte min far mig altid Sunny Boy, men smilet gled af, da Sunny Boy blev et bøjledyr. Fra bøjledyr til dyster teenager var der heller ikke langt. Jeg husker jomfruforelskelsen i hende med brillerne, som stod på ved Svanemøllen og først blev min mange år senere. Husker, når vi splejsede til de ultrasyntetiske Jenka-tyggegummier og gumlede grundigt, inden vi gav den klæge klat videre til en, der var kommet hjemmefra uden lommepenge. Mine første tæsk, da Sjælør-Banden så sig varm på min kasket og bæltetaske. Morgenfødselsdagene med mobilt Gammel Dansk-diskotek og forargede medpassagerer, der tændte af og stod af. De 29 minutter og 10 stationer strøg forbi. Alligevel er det den længste rejse, jeg har været på. Alt ændrede sig undervejs, men fra ende til anden forblev jeg kronisk sent på den. Det er jeg sgu endnu.

Rune Skyum-Nielsen er ansat på Nyhedsavisen

Ud & Se J U L I 2 0 0 7

Klummen2.indd 66

14/06/07 13:48:12

LER

it u g

EGESNAPS En helt ny snaps Et egetræ fra Schackenborg og maltet byg fra De 5 Gaardes marker er grundstammen i en ny snaps, som bliver fremstillet helt fra bunden hos Microdestilleriet Braunstein i Køge. Hos Braunstein bliver råvarerne forædlet til gyldne dråber, hvor egestaven i flasken er med til at udvikle en blød rund smag og en flot farve. Kigger man gennem flasken - ind på indersiden af etiketten - kan man se en gammel tegning over Gallehus skov, hvor egetræet har stået samt de helt præcise GPS koordinater for træets rødder. Egesnapsen kan købes de steder, hvor danskerne i forvejen køber produkter fra De 5 Gaarde hos Irma, Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Læs mere på www.de5gaarde.dk

or e

7 13:34:1

12/06/07 13:38:05

SVANSØ citronlaks - på grillen i aften?

Klik ind på www.svansoe.com og find andre spændende opskrifter og inspiration!

SVANSØ CITRONLAKS MED DIJON KARTOFLER TIL 4 PERSONER . 4 ferske laksefileter . SVANSØ ekstra jomfru olivenolie med citron . 1 økologisk citron . 1 kg små nye kartofler . 1 glas SVANSØ soltørrede tomater . 1 flaske SVANSØ Dijon vinaigrette . 1 glas SVANSØ hvidløg i balsamico . 500g grønne asparges . 1 pakke sliced bacon . Citron og frisk dild til pynt

TILBEREDNING Marinér laksen med citron olivenolien en ½ time. Rens kartoflerne og kog dem møre. Afkøl kartoflerne i koldt vand og halver dem. Dræn de soltørrede tomater og hvidløgene for lage og rør dem sammen med kartoflerne og en tilpas mængde SVANSØ Dijon vinaigrette. Skær den nederste del af aspargesen og svøb dem 3 og 3 med bacon. Grill asparges og laksefileter, som først grilles 5 minutter på skindsiden og efterfølgende 2 minutter på kødsiden. Anret Dijon kartofler, laks og asparges, og pynt med citronbåde og dild.

2 0 0

forsideNY.indd 1