UD & SE - Passagermagasin - Juni 2007 - DSB

Page 1

J¯RGEN DE MYLIUS

‘Musikken var inde i mit hoved og jeg tænkte: Det her må udbredes, det er så vanvittig dejligt’

JUNI 2007

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

+ " ) $!' /' 30!2 -).)-5- ,IGE NU KAN DU SPARE MINIMUM PÍ *AMIE /LIVERS SORTE ALUMINIUMS INDUCTION SERIE 6IRKER PÍ ALLE VARMEKILDER INKL INDUKTION 4ILBUDET G LDER I JUNI OG KUN HOS )NSPIRATION ( 0 .IELSEN I 2OSKILDE OG PÍ WWW HPNIELSEN DK

3ÍDAN G R DU +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIELSEN DK JAMIEOLIVER +LIK PÍ INDUCTION OG L G DEN NSKEDE VARE I KURVEN

30!2

*AMIE /LIVER INDUCTION STEGEPANDE CM .ORMALPRIS KR

3PAR KR .U KUN KR 3-3 6).$ *AMIE /LIVER TILBEH R S T MED DELE FRA 4EFAL TIL EN SAMLET V RDI AF KR 3ÍDAN DELTAGER DU 3END EN SMS TIL MED TEKSTEN HP JAMIE $U KAN DELTAGE TIL OG MED JUNI $ER UDTR KKES HELDIGE VINDERE $ET KOSTER KR ALM 3-3 TAKST AT DELTAGE "EL BET BETALES VIA DIN N STE MOBILREGNING 6INDEREN KONTAKTES DIREKTE PR MOBILTELEFON $U HAR FORTRYDELSESRET I HENHOLD TIL FORBRUGERAFTALELOVEN $U KAN L SE MERE PÍ WWW HPNIELSEN DK KONKURRENCER OM?SMS?KONKURRENCER

( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE +ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK

Indhold

04 08 14 30 32 50 52 56 62 64 66

J U N I 2 0 07

Om DSB Badedag Strandliv i de gode gamle dage

14

Mylle Interview med en pladevender I eksil Lasse Ellegaard har mødt en beduin fra Bornholm Tema: De omvendte Om at skifte tro ProÞl Mød forfatteren Shadi Angelina Bazeghi Novelletter Marie Grønlykke fortæller om en storm, der bliver ved L¾serbreve Krydsord & sudoku B¿rnesider Gopleblobkrop – om gopler Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

DANMARKS FØRSTE DJ Hans betydning for poppen i Danmark kan ikke undervurderes. Det kan hans kamp for at ‘holde fast i gelænderet’ heller ikke. Mød Jørgen de Mylius.

8

DEN SOMMER VED VANDET Det var bedårende og bornerte tider, da borgerskabet omkring år 1900 drog til stranden. Ud & Se har været i arkiverne.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾rer Henrik Nordskilde og Louise Mousten Vestergaard, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 188.421 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 725.000. Artikelforslag: dsb.dk/artikelforslag. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: J¿rgen de Mylius fotograferet af Ulrik Jantzen.

DIG OG SÅ DIN GUD Journalist Jens Vilstrup har talt med tre mennesker, der har fundet en ny tro. Den kristne dansker, der blev muslim, den iranske muslim, der blev kristen, og den danske hippie, der blev buddhist.

32

F OTO R E N É S T R A N D B Y G A A R D

om DSB

Tog for milj¿et DSB er partner i klimakampagnen ‘1 ton mindre’, som Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet står bag. Målet er, at hver dansker skal nedsætte energiforbruget med, hvad der svarer til udledning af et ton CO2. Næst efter cyklen er tog den transportform, der udleder mindst CO2. Afhængig af togtype og strækning forurener en togrejsende med tre til 10 gange mindre CO2 end en bilist eller flyrejsende gør. Læs mere om DSBs miljøpolitik på dsb.dk/co2.

Ny S-togs-k¿replan

omfatte alle unge under 26

frit byttes til cykler. Billetten

set i 22 dage for 2.350

aktiviteter på programmet,

I øjeblikket arbejdes der på

år til også at omfatte SU-be-

gælder for to voksne og op

kroner, hvis man er under

når entreen er betalt. Museet

at få de sidste brikker til at

rettigede studerende over 26

til tre børn eller cykler. Man

25 år, eller få fem rejsedage

kan selvfølgelig også besø-

falde på plads i den nye kø-

år. Den nye ordning træder

bestemmer selv, om man

inden for 10 dage for 1.210

ges, inden det bliver rigtig

replan for S-tog, som træder

i kraft i løbet af juli 2007.

vil tage af sted to voksne,

kroner. Børn og voksne har

ferietid. På fars dag 5. juni

i kraft 23. september. Fra

WildCard kommer derfor

ét barn og to cykler eller to

som noget nyt mulighed

kan børn fx tage deres far

næsten alle stationer vil der

til at stige fra 175 kroner til

voksne og to cykler eller en

for at tage på Interrail på 1.

gratis med på museet.

være tog mindst hvert 10.

200 kroner årligt per 1. juli.

helt anden kombination.

klasse, mens kortet til unge

Jernbanemuseum.dk

minut i dagtimerne, mange

Alle unge, der ikke allerede

dsb.dk/oeresundflex

kun sælges på 2. klasse. Vil

steder væsentligt oftere. På

har et WildCard, kan derfor

man koncentrere sin ferie

Forbedret netbutik

Ringbanen og på alle sta-

købe kortet inden 1. juli til

Rejs Europa tyndt

om et land, kan man købe et

På DSBs netbutik er der sket

tioner inden for Ringbanen

den lave pris.

Fra Belgien til Bosnien, fra

såkaldt One Country-pas.

flere forbedringer, så det nu

Makedonien til Montenegro,

dsb.dk/interrail

er endnu lettere at købe sin

kører toget nærmest hele tiden. Den færdige køreplan

Byt b¿rn til cykler

med det nye InterRail Global

bliver offentliggjort på dsb.

Kunder, som rejser i Øre-

Pas bliver det billigere at

Sommer bent

andet er det nu muligt at få

dk senere på måneden.

sundsregionen, skal være

rejse rundt i Europa. Zonerne

Der er masser af aktivi-

refunderet de billetter, man

opmærksomme på, at frem

er nu forsvundet, så man kan

tetsmuligheder i sommerfe-

selv printer ud fra netbutik-

WildCard p SU

til 30. september gælder

rejse i hele Europa på tværs

rien, hvis man er til veteran-

ken på dsb.dk. Samtidig

En aftale mellem Folketin-

særlige regler for en Øresund

af landegrænserne. I stedet

tog og gamle lokomotiver.

kan Print Selv-billetterne nu

gets partier har givet DSB

Flex-billet. I den periode kan

er det nu antallet af rejse-

Danmarks Jernbanemuseum

købes helt op til, at toget

mulighed for at udvide

de tre børnepladser på en

dage, der bestemmer prisen.

har åbent hele sommeren,

kører. Se, hvor let det er, på

WildCard-ordningen fra at

Øresund Flex-billet nemlig

Fx kan man rejse ubegræn-

og der er masser af gratis

dsb.dk/netbutik.

togbillet hjemmefra. Blandt

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år. Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

Nye fordele ved køb på nettet Vi tilbyder dig nu flere forbedringer i netbutikken på dsb.dk. Forbedringerne gør det endnu lettere at købe billetter på nettet. De største nye fordele opnår du, når du køber og selv printer din billet ud hjemmefra. Nu kan du ƒ få refunderet ubrugte Print Selv-billetter. ƒ købe Print Selv-billet uden at skulle købe en pladsbillet samtidig. Det vil sige, at du nu kan købe og selv printe din billet til regionaltog. (Vi anbefaler, at du altid har pladsbillet til InterCity og InterCityLyn, så du er sikker på at få en siddeplads). ƒ bruge din Print Selv-billet til det tog, der passer dig. Du skal bare rejse samme dag og på den strækning, som billetten er gyldig til.

Ændringerne opfylder ønsker fra vores kundeundersøgelser. Vi er derfor ekstra glade for at præsentere de nye tiltag, som vi håber, du vil gøre brug af.

Prøv de nye muligheder på dsb.dk/netbutik

" #

! " !

Direkte tog fra Danmark til udlandet: EuroCity København-Hamburg EuroCity Ă…rhus-Hamburg-Berlin-Prag EuroNight København-Basel-KĂśln-MĂźnchen NOB Tønder-NiebĂźll Ă˜resundstog Helsingør-København -KastrupF-MalmĂś SJ Regional Kristianstad-Kalmar -Helsingborg-GĂśteborg X2000 København-MalmĂś-Stockholm

6 ?

'

?

0

!!

" " '

Se mere pĂĽ dsb.dk

$

!

! #

!

%

%!

%

!

#

!

&

%

%

&;

1

# !

?

' "

!

# &

)

! $ # % 5

!

1

&

) #

as

tr

up

)

"

" : % 5 "

" ( !

"

K

( " "

( " 2!<

5 !!

!

0

/

(

0 ! " " 1 0" "

6! !

# 7" !

!

0(

7 < :

9" ! * +

( "

!

9

!

4 <

9

,

! :

0

A#

"

% ";

7( < "

4

<

@

(

"; "

0 ! !

4

"

! "

B "

4

(

!"!! !

8(

"

<

" !

<

!

7% 3 2 "

7 : <

! !< > ! - ! < "

<

"9 !

"

@#

"

" "

"

5 # ! " /

8

< <

C . 0 4 =

5

<

0 !

=

!!

=

!

6

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 7

5

Har du lyst til en sjov weekend på stranden, med masser af beachvolley, konkurrencer og præmier, så er det nu, du skal gøre dig klar til Nestea Beachvolley Tour 2007.

Nestea Beachvolley Tour Tour kommer i år til: 23.6 - 24.6 30.6 - 1.7 7.7 - 8.7 14.7 - 15.7 21.7 - 22.7 28.7 - 29.7 4.8 - 5.8 18.8 - 19.8

Feddet Strand, Fakse Assens Strand Løkken Strand Ishøj Strand Hornbæk Strand Kerteminde Strand Vejers Strand Amager Strand

Som DSB Wildcard abonnent opnår du 50 kr. rabat ved tilmelding af et hold i en af de givne rækker ved samtlige arrangementer.

Læs mere om Nestea Beachvolley Tour på www.dsb.dk/wildcard eller www.nesteatour.dk

Foto: Photoevent.dk

Deltag i Nestea Beachvolley Tour 2007 med DSB WildCard rabat

FOTO UKENDT TEK ST BENT HARDERVIG

Omkring år 1900 begyndte borgerskabet at hoppe ud i de salte bølger

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

9

AN KALDTE dem badegæster, da det nye fænomen dukkede op for over 100 år siden ved feriestederne langs Danmarks kyster. Eller man kaldte dem sommergæster, feriegæster og landliggere – det var varmere og venligere betegnelser end det lidt kuldslåede udtryk turister, der har en besk afsmag af omsætning. Badegæsterne kom så godt som alle med jernbanen fra de større, danske byer. I slutningen af 1800-tallet var jernbanenettet så vidt udbygget, at man kunne komme fra hovedstaden til de vestjyske kystbyer i løbet af 20 timer, hvilket var en kolossal forbedring i forhold til tidligere rejsemuligheder. De var ikke så mange – badegæsterne – det var kun det bedre borgerskab, der havde både økonomi og den fornødne frihed til at foretage en lystrejse, som det hed. Borgerskabet var blevet overbevist om, at det var sundhedsfremmende at pjaske rundt i de salte bølger. Derfor var sundhed også nøgleordet for de ofte pompøse badehoteller, der skød op ved badesteder som Skagen, Fanø og den nordsjællandske kyst. Hotellerne havde ofte tyske kurhoteller som forbillede og havde derfor tilknyttet egen kurlæge, som gæsterne burde kontakte straks ved ankomsten. Dette for at undgå, hvad man betegnede som en uhen10

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

sigtsmæssig benyttelse af søbadene. Lægen tilrådede gæsterne at vente tre dage, inden de tog det første bad, og de burde kun opholde sig i bølgerne i fem minutter, da den sunde virkning så var indtrådt. Det var ofte lidt af et kultursammenstød, der fandt sted mellem de lokale og det tilrejsende borgerskab, der førte sig frem med høj cigarføring og fruer og døtre i lange, hvide kjoler, og som ikke tog det så nøje, om en brise løftede det lette stof og afslørede en uærbar ankel. Man gjorde da også det fra lokalt hold, at man indførte strandvagter som moralens vogtere, der gik rundt på strandene med målebånd og målte især længden af de unge damers badeskørter. Det var et populært job, der tiltrak mange frivillige. Hvis ikke skørterne forekom anstændige nok, blev den unge dame vist bort fra stranden. I Skagen gik man videre også på andre moralske felter, da byrådet forsøgte at forbyde hotelværterne at installere dobbeltsenge på værelserne. Det hele foregik dog stort set i fordragelighed. Der var jo økonomi i det. Men det var tydeligt at se forskel på de lokale og gæsterne. De lokale gik klædt i mørke stoffer, og konerne gik med mørke tørklæder stramt om hovedet. Badegæsterne gik i lyst, helst i hvidt, og fruerne bar store, upraktiske møllehjul, der var sårbare for vinden.

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

11

12

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

13

TEKST BIRGITTE ELLEMANN HØEGH FOTO ULRIK JANTZEN / DAS BÜRO

an

H ve le æ ,n d ja n de ets nd duc La tro ele in n n de he en di s i d el o do a M or pro ld ik t ‘E us ld e m æ n sk io ud ess of pr

rm

nd

e

le

er

en

ge es nd e, sk t e n fø e de r k l af st ult er e ura e d d kt j. rv: e Ha r m, re iske dan sk l G ro ern der ra anc c ef k e n ’, mu or 19 d P red s ik ed gr r ix 8 o g et . m am 0 e r da ne M an en n p ske de sp lt ne å t nb ha as v. sk ag tel M rk e, far æ de en s v ede m am pe r bå t i d de th ig e pri t år vat dt for og sit væ rd an

ve le æ ,n d ja en ja d n ets d

H

an er nd en rm e l e g es e a nd n e, sk t e n f f e ø ø d e l af er rste kult u r d arv deede j. : Ha d s a m k n , de e sk ro ro r e c km rne fo er r u deede sik og de t d ans aM a n d ke e p nb a ag testel f a r ved s e mamt i e p dig et r r i i v at og or i sit v ærd

mylle

ja d n et de dets uc nd La rod le t e in n n e d he en di s i d el o d o M ra o do kpr l i E t ‘ us ld e m æ n sk io ud ess of pr

fø er er kt ede ris s r k ek G ela ro nc ra e e n ’, 19 d P redr e g r 8 i r x .M m am 0 e r a en på nes lt n p p e h sk tv. M astae ar e e k , n æ d sa s e m m pe r bå d t e hå peri rd t for or si

VI KAN GODT LIDE DINE høje seertal, men vi kan ikke lide dine udsendelser.’ Den sætning fik Jørgen de Mylius smidt i hovedet af en programchef i Danmarks Radio i 1989, da han var 43 år, seniormedarbejder og i gang med at tilrettelægge tv-programmet ’Hitlisten’. Og det kan godt være, at ordene den dag faldt råt for usødet, og at Jørgen de Mylius selv syntes, at det var en barok udtalelse, men det var ikke første gang, at cheferne i DR kritiserede hans programmer. Det havde han oplevet helt tilbage ved sin radiodebut, da han som 16-årig præsenterede lytterne for tidens nye toner – den elektriske rockmusik – og igen 16 år senere, da han stod i Tivolis Koncertsal i 1978 og debuterede som tv-vært i dansk Melodi Grand Prix. Det var det år de fire Mabeldrenge med papkassefrisurer og en stortromme med hjerte på vandt med sangen ’Boom Boom’. Det, han præsenterede, både i radioen og på tv, syntes man var underlødigt og fordummende. Den dag i 1989 besluttede Jørgen de Mylius sig for at tage orlov fra DR og rejste til Los Angeles med sin kone og tre børn i et år, hvor han tog en uddannelse i film og tv og sendte interview med amerikanske filmstjerner hjem til danske aviser. – Jeg er egentlig dybt taknemmelig for tv-chefens kritik, for det satte skub i en drøm, jeg havde haft i mange år, om at bo og arbejde i et andet land, konstaterer han i dag. Men taknemmelig har han næppe været, hver gang kritikken haglede ned over ham. For i perioder var den så massiv, at han næsten ikke kunne åbne en avis uden, at der stod en harsk bemærkning om hans optræden eller valg af musik, og det på trods af at han i de samme perioder havde skyhøje lytter- og seertal. Jørgen de Mylius var manden, der havde skabt lytterstorm, da DR i begyndelsen af hans karriere valgte at tage 10 af hans 11 radioprogrammer fra ham, og han var manden, der i 1980erne var vært på tv-programmer som ’Eldorado’, der lørdag efter lørdag kunne samle både teenagerne og deres forældre, som på hvert sit niveau kunne drømme sig væk i en verden af pop, palmer, drink i trekantede glas og internationale stjerner. Alle var der: David Bowie, Boy George, Duran Duran, Wham, Olivia Newton John og Cliff Richard. – Der var et enormt fokus på mig. Til at begynde med blev jeg skældt ud for at spille dum og underlødig musik. Hver dag var der anmeldelser af radioudsendelser i avisen, og dér fik jeg på hattepulden. Det var generationen før mig, der sad og anmeldte, og de kunne ikke fordrage Elvis. Og Beatles var helt forfærdelige og Rolling Stones var way out. Derefter var der stille omkring mig i en periode, men så begyndte det hele forfra, da jeg begyndte at lave Melodi Grand Prix og ’Popnøglen’ (en popquiz, red.). Jeg fik læst og påskrevet, at jeg forurenede danskernes tilværelse – igen. Det var bare tifold værre. Ud & Se er blevet inviteret hjem til Jørgen de Mylius på Frederiks16

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

berg. Den 61-årige musikjournalist ser fuldstændig ud, som man husker ham fra hans storhedstid foran pointtavlerne til datidens Melodi Grand Prix eller i den høje barstol i hvid rullekrave og silkevest – altid med en vittighed parat på læben. Han er lige så slank som dengang og har samme frisure med midterskilningen og så de lidt drengede, alvorlige ansigtstræk, der indimellem springer ud i et bredt smil. Men når man kommer tæt på, kan man godt se, at det lyse hår er grånet, og der er dannet fine rynker rundt om øjnene, som strålerne omkring en sol på en børnetegning. Han er midt i en telefonsamtale med kollegaen Alex Nyborg Madsen. Det lyder, som om de taler om Melodi Grand Prix, om en kunstner, som Jørgen de Mylius kan bruge i sit kommende ’Eldorado’-program, der kører i radioen på P4 hver aften. I gangen hænger to store fotografier af en meget ung og meget alvorlig Jørgen de Mylius med tresserklippet kort hår og jakkesæt, der er i færd med at interviewe Mick Jagger og Cliff Richard. Klokken er halv tolv. Vi er blevet en halv time forsinket. Jørgen de Mylius har ringet og udskudt, fordi han ikke har fået børnene ud ad døren endnu. Allerede under den første telefonsamtale insisterer han på, at vi først kan mødes efter 11. For han har en daglig rutine sammen med sine to mindste børn, der er henholdsvis fem år og halvandet år. Han tager det med ro om morgenen. Jørgen de Mylius er nemlig blevet far igen med et nyt kuld børn sammen med sin anden kone, Inger, 30 år efter hans første datter, Louise, blev født. Og det skal nydes. Huset emmer da også af liv og småbørn. Under journalistens stol ligger fx en blomstret voksdug, der skal fange makrel og havregrødrester, og her er en hel reol med børnemusik, masser af plasticdippedutter på gulvet, ting og sager, der vidner om, at det er et hus, hvor en familie tilbringer mange timer. Fjernsyn i køkkenet, en halv falske rødvin på køkkenbordet og i hjørnet af stuen en gammel landskildpadde med underbid. Skildpadden har fulgt Jørgen de Mylius i 30 år. På væggen i stuen hænger to kæmpestore guldaldermalerier og et kobberstik af slægtninge, der vidner om, at hans ’de’ i efternavnet kommer fra familien og ikke er, som mange rygter ellers har lydt, en lille fiks titel, som han har købt sig til midt i sin karriere. – Kobberstikket er af min tiptiptipoldefar, ham, der blev adlet. Det var ham, jeg fik det der ’de’ fra. Han var en velhavende mand med 14 godser og herregårde rundt omkring i landet. Men det hele blev formøblet med årene. Først i min tid på ’Eldorado’ begyndte jeg at kalde mig for ’de Mylius’. En dag sad jeg sammen med tv-produceren Jens Bom og satte skilte på udsendelsen. Og så sagde han ’det ser sgu da meget pænt ud. Hvorfor kalder du dig ikke det, du hedder?’ Jeg syntes det lød vildt snobbet. Men han satte det på – og jeg vidste slet ikke, hvad jeg havde begivet mig ud i. Folk troede, jeg havde købt mig til det. Nogen tror det faktisk stadig. Jørgen de Mylius lever i dag blandt andet af at holde foredrag om

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

17

JÂżrgen de Mylius blev far igen i en sen alder. De tidlige morgener med kaffe og slÂŒbrok er derfor den dag i dag en del af hans liv.

18

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

Jeg drømte om noget dejligt og lunt, og så drømte jeg om, at jeg selv var en discjockey.

sit liv, og man kan klart fornemme, at han har yndlingshistorier, som han kan fortælle ved blot at slå autopiloten til. Fx den om hans interesse for sporvogne i barndomsårene på Østerbro i København, som han sidestiller med sin senere enorme lidenskab for musik: – Jeg har nok altid været meget dedikeret, når jeg fik en interesse. Det kan godt være, det lyder underligt, men jeg interesserede mig voldsomt for sporvogne. Jeg havde den glæde at gå i klasse med en dreng, Leif Larsen, som havde den samme interesse. Vi vidste, hvilke vogne der var blevet skiltet om, og førte hver dag kartoteker over, hvilken linje vognene kørte på. Hvorfor tror du, at du havde den fascination? – Jeg tror ikke, man kan forklare den slags. Det begyndte, da jeg var cirka otte år, men jeg kan huske, at jeg allerede tilbage fra femårsalderen interesserede mig for at køre med sporvogn, når vi skulle fra Østerbro til familien på Amager. Unge Jørgen blev med tiden gode venner med et par enkelte vognstyrere på linje ni, og da han var omkring 12 år, gav de ham lov til at køre sporvognene i remise omkring midnat. Interessen var åbenbart så massiv, at han fik overbevist sine forældre om, at det gav mening for ham at holde sig vågen til midnat for at få den oplevelse med.

Klagebrevet Skolekammeraterne syntes, han var temmelig nørdet, men det var peanuts ved siden af, hvordan han blev betragtet, da han begyndte at skrive hitlister på tavlen i hvert eneste frikvarter. For det var samme år, 12-årige Jørgen en dag var hjemme hos en kammerat og fik en åbenbaring, da han lyttede til en melodi i husets transistorradio. Den stod ude i deres køkken, indstillet på Radio Luxembourg. – Jeg hørte en Elvis-melodi, ’Wear my ring around your neck’. Jeg kan tydeligt huske den dag. Det var i vinteren 1958, og jeg var helt forstenet. Jeg syntes, det var en fantastisk lyd, fuldstændig anderledes end Svend Asmussen og Liva Weel, og hvad de nu hed, dem jeg kendte. Musik var ikke noget, der spillede en stor rolle i mit liv. Mine forældre havde kun en gammel rejsegrammofon. Men Elvis’ nummer gjorde så stort indtryk, at jeg begyndte at researche på, hvor jeg kunne købe sådan noget musik. Og så var jeg i Magasin for at købe en Elvis-plade. Musikken blev hurtigt omdrejningspunktet i livet for Jørgen. Han brugte alt, hvad han tjente som bydreng på det lokale ismejeri, på de små 45-plader. Og omkring 15-års-alderen fandt han ud af, at man på Hovedbanegården i København kunne købe engelske musikblade: – De fik tre eksemplarer af hver. Efterhånden blev bladene lagt til side til mig. Jeg cyklede ind hver uge og hentede dem: New Musical Express, Disc og Record Mirror, og så tog jeg hjem på mit værelse og læste. Jeg vil sige, at jeg lærte dem udenad – det var helt bizart. Men

jeg blev skidegod til engelsk og kunne alle mulige mærkelige udtryk. Havde du nogen at dele dem med? – En lille smule med nogle drenge fra min gade, men de interesserede sig slet ikke for musikken på samme måde som mig. Hvis du spørger en af mine skolekammerater, som jeg har holdt sammen med fra dengang, kan han huske, at jeg skrev hitlister op på tavlen hvert frikvarter – og de syntes alle sammen, at det var meget dumt. Men jeg var fuldstændig ligeglad. Musikken var inde i mit hoved, og jeg tænkte ’det er noget, der må udbredes, det er så vanvittig dejligt’. Hvad gav musikken dig? – Dengang var jeg jo ikke mit sexliv eller kærlighedsliv bevidst, men jeg drømte om noget dejligt og lunt, og så drømte jeg om, at jeg selv var en discjockey. Og det vidste jeg jo godt, at jeg ikke skulle være. Jeg skulle være noget lignende, det min far var, og han var ingeniør. Men jeg havde det bare dejligt i det univers. Jeg udviklede en evne – og den bruger jeg stadig i dag – til at kunne lave lektier og så opfatte musikken og informationerne om musikken samtidig. Danmarks Radio spillede kun jazzmusik, så Jørgen måtte fortsat lytte til Radio Luxembourg. Men i 1958 røg Radio Mercur ud i æteren. En radiostation, der sendte illegalt fra et skib ude i Øresund. Og den lyttede han intensivt til indtil 1962, hvor Folketinget nedlagde radiostationen. I stedet kompenserede DR i 1963 med en ny kanal, P3, som skulle tage sig af den ny, vilde populærmusik. Og Jørgen havde glædet sig, men allerede 20 dage inde i programmet havde han hørt rigeligt og besluttede sig for at sende et klagebrev med det ene formål, at de skulle tage sig sammen og levere noget bedre radio. Og man kan da godt undre sig over, hvorfra det mod kom. – Det krævede ikke noget mod. Jeg var bare en tosse, der sad med al den her viden, og så satte de værter på 45 år til at lave radio om og med popmusik. De tog fx ud og interviewede unge i skolegården og spurgte ’hvad for en melodi vil du så høre, lille Sofie?’. ’Jeg vil gerne høre ’Let’s Dance’, svarede Sofie, og så tog værterne hjem og fandt nogle melodier med en lignende titel, men med Glen Millers orkester, for de vidste ikke, at den skulle være med Chris Montez. Og jeg vidste jo godt, hvad det var for en melodi, lille Sofie gerne ville høre. Og jeg sad der, 16 år gammel og tænkte ’nej, fandeme nej.’ Det var jo mit program. Derfor skrev jeg det brev, og troede ikke, jeg skulle høre mere fra dem, men blev ringet op tre dage efter og spurgt, om jeg ville komme ind og uddybe mine synspunkter. Og de så en chance for at tage mig direkte med i en udsendelse og interviewe mig, for så havde de jo lavet den dags popudsendelse. Og Jørgen nåede ikke at få lampefeber inde i Radiohuset i Studie 14, for han vidste jo, hvad han ville sige. Han fortalte dem, at de kunne

rette op på programmet ved fx at lave en hitliste. Og efter udsenJ U N I 2 0 0 7 Ud & Se

19

10- rige J¿rgen. Ogs dengang var musik og hitlister det, der optog ¯sterbrodrengen. Vi har alle v¾ret h s unge engang. J¿rgen de Mylius interviewer Cliff Richard. Den britiske stjerne har bagefter signeret fotograÞet. De unges repr¾sentant p P3. J¿rgen de Mylius interviewer Mick Jagger, dengang i 1960erne.

delsen kom programchefen, Kaj Bruun, hen til Jørgen og spurgte, om han ikke kunne lave den her hitliste – og det kunne Jørgen godt. Han havde oven i købet læst i sine musikblade, hvordan man gjorde, og inden han fik set sig om, havde han 11 programmer hver uge på radioen og spandevis af unge lyttere, alt imens han forsøgte at passe lektierne på Øster Borgerdyd Gymnasium. – Jeg var så godt inde i stoffet, at ligegyldigt, hvilken plade der kom, kunne jeg sige noget om den. Og hurtigt eskalerede det. De ringede hjem til mig og bad mig om at lave den og den udsendelse, for jeg var en lettelse for dem. De regnede nemlig ikke rock- og popmusikken for noget, troede, at den forsvandt hurtigt igen. Men så kom Niels-Jørgen Kaiser (på det tidspunkt chef for radioens børne- og ungdomsafdeling, red.), og han syntes også, popmusikken var voldsomt dum, og han smed mig næsten ud. Han glemte dog én udsendelse. Det var lige, da jeg blev student, og det var en frygtelig oplevelse for mig. For da oplevede Jørgen de Mylius for første gang de barske vilkår i DR, vilkår, som han på et langt senere tidspunkt i sit liv, selv mener, han er rundet af. Nu, hvor han sidder i sin spisestue på Frederiksberg og fortæller, forsøger han på intet tidspunkt at nedtone dybderne af de dale, han har bevæget sig ned i gennem sin karriere. ’Det var sådan, det var’, formulerer han mange gange, med den stemme, som alle danskere over 30 år kender til bevidstløshed. Hans evne til indimellem at lægge tryk på et ord i en sætning, ved at blæse luft ind i ordet, som en slags høj hvisken, ofte efterfulgt af et tørt grin, som bløder op for alvoren eller understøtter de lettere udsagn. Fingrene bliver mange gange kørt igennem den korthårede frisure, og når han keder sig, vibrerer han som adspredelse hurtigt med benene. Men tilbage til begyndelsen af hans radiokarriere. Jørgen fortsatte i DR med sin ene udsendelse, kørte på sin knallert hele vejen fra Tisvildeleje, hvor forældrene havde lejet sommerhus. Han havde taget sin studentereksamen på the middle of the road-niveau, som han selv formulerer det, og regnede med at ballet i DR var forbi, og han var i stedet kommet ind på franskstudiet på universitetet. – Men der var en sød journalist, der hed Jens Dreyer inde på DR, som 20

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

sagde ’hold fast i gelænderet, hvis du er interesseret’. Så jeg holdt fast i gelænderet og lavede den dér aftenudsendelse på en halv time. Og langsomt kom jeg ind igen. For der blev telefonstorm fra lytterne over, at de havde stoppet mine programmer. Man skal huske, at der på det tidspunkt kun var rigtig kedeligt sort-hvid fjernsyn, der ikke spillede musik, og mine programmer var oppe omkring en million lyttere. Så efter sommeren blev jeg langsomt sluset ind igen. Hvordan blev dit forhold til Niels-Jørgen Kaiser? – Det blev aldrig et forhold. Han talte aldrig nogensinde til mig. Jeg har et meget skidt indtryk af ham.

Boom Boom Jørgen de Mylius blev som den første i Danmark uddannet som journalist ’i det talte ord’. Han kom i tre års mesterlære på DR og skulle hver dag lave et indslag om samfundsmæssige forhold. Det blev nogle lange arbejdsdage på DR, da han samtidig lavede sine popudsendelser. Men det var okay, for det var hans hobby. 22 år gammel var Jørgen de Mylius færdiguddannet journalist og fastansat i DR. I mellemtiden havde han mødt Jytte, som var grafisk tegner i DR. De var flyttet sammen og havde fået deres første datter, Louise. Beatles var kommet på banen og havde lagt verden ned. – I begyndelsen var de bandlyst i DR, undtagen i mine udsendelser. Jeg måtte spille mine private lp’er. Og uden at de tænkte over det, blev jeg helt vildt populær på det. Jeg har en liste fra Billed Bladet 1968, hvor jeg er nummer syv blandt ’Danmarks Mest Uundværlige Mennesker’, og så står jeg dér mellem prinsesse Margrethe og Poul Hartling. Kong Frederik 9. er nummer et. Hvordan føltes det? – Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Det var jo ikke mit mål. Det var faktisk noget, der hæmmede mig lidt. Jeg var meget alene på P3 indtil slutningen af 1960erne, hvor der kom nogle enkelte andre: Hans Otto Bisgaard og Christian Flagstad. Jeg gik ikke så meget ud. Folk syntes, at det var mærkeligt, at jeg var så megakendt, og kiggede

underligt på mig.

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

21

Liv. Det har altid v¾ret meget vigtigt for J¿rgen de Mylius at v¾re omgivet af leben i sit hjem. Familie, venner, kollegaer Ð og dyr. Ud over Þsk, bor der ogs en skildpadde i huset.

22

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

OM J¯RGEN DE MYLIUS Jørgen de Mylius er født i 1946. Søn af civilingeniør Kaj de Mylius og Birthe de Mylius, der var hjemmegående husmor i lejligheden på Østerbro. Musikjournalist i DR i flere end 40 år. Arbejder nu freelance for blandt andet DR. Hele hans kælder er isoleret med cd’er og lp’er. Hans største samling er med rock’n’roll-plader. Selvom Jørgen de Mylius har en enorm musikparatviden, opfatter han på ingen måde sin lidenskab for musik som nørdet. Dog har han en lille popquizklub sammen

Da Jørgen de Mylius havde været med kollegaer fra branchen, deriblandt Claus Hagen Petersen rigtig gode venner med en masse og Dan Rachlin. De spiller tre til fire gange om året noget, discjockey i DR i 14 år, og det var bekommentatorkolleger. Den svenske de kalder Trivial Pursuit på ekspertbasis, paratvidensspil, gyndt at være et almindeligt anerkendt Ulf Elfving har jeg stadig forbinde har købt i udlandet med spørgsmål fra 1950erne erhverv, fik han et tilbud om at være delse med. og op til 1990erne. I 2003 modtog Jørgen de med til at relancere Melodi Grand Prix i Hvad har I tilfælles? Mylius radioprisen Radio Days for sin Danmark, der havde været nedlagt i 11 år. – At vi er så få, der laver det her og ved store indsats og betydning for Da det gik i luften i 1978, betød det helt nye noget om det. Og når vi mødes, er det ret dansk radio. udfordringer, nemlig at agere på tv. fantastisk og en stor lettelse, at der så endelig – Det var faktisk ret hårrejsende. For tv var jo dener nogen, man kan dele det med, og at vide, at man gang ikke et særlig fleksibelt medie. Der var kun tre store ikke er helt Palle alene i verden. Jeg har jo ikke haft så tunge kameraer i Tivolis Koncertsal, hvor grandprixet blev holdt med mange i min hverdag, jeg kunne dele det med. Der er selvfølgelig fanmig som vært og tilrettelægger. Det blev en kæmpe forestilling på klubber, men det er på en anden måde, end den professionelle tilgang næsten tre timer, og Mabel vandt med ’Boom Boom’. Men jeg skulle til Melodi Grand Prix vi har. Rent faktisk snakker jeg aldrig med nogen nærmest lære en hel koreografi. Jeg skulle gå tre skridt og kigge ind i om det. det ene kamera og sige den ene sætning og kigge lige ud og sige den Så sad I der og nørdede den sammen. anden sætning, og det var virkelig noget andet end at sidde i et studie. – Det var slet ikke på den måde. Faktisk fandt man ud af at snakke Jeg tror, jeg var meget stiv dengang. om mange andre ting. Bare det, at man vidste, at man har det tilfælles, Kan du huske fornemmelsen? var rart. Jeg er heller ikke nørdet herhjemme. Jeg ved tilfældigvis bare – Ja, da bankede mit hjerte. nogle ting, men bruger det egentlig ikke, medmindre jeg skriver en Jørgen de Mylius nåede ikke desto mindre at være vært i 11 danske artikel om det. grandprixer – sidste gang i 1988, hvorefter man i en periode benytHvad er det så, du synes er interessant ved Melodi Grand Prix? tede sig af tidligere medvirkende, det ene år var det Birthe Kjær og det – Melodi Grand Prix er en tv-serie, der er udsprunget af selve konkurnæste år Dario Campeotto. Men Jørgen de Mylius’ tid som vært i dansk rencementaliteten og er et stort spraglet tv-show. Og den kombination Melodi Grand Prix er gået over i tv-historien. Han stod der i sin lilla har altså vist sig duelig. silkeskjorte med chiffontørklæde om halsen og sagde sætninger som I nogle musikkredse bliver der set ned på Melodi Grand Prix. Hvordan ’der gik fuldstændigt pingpong i pointtællingen’, alt imens Gry lavede har det været at bruge så megen tid på noget, som mange ikke respekterejehop, Tommy Seebach og Debbie Cameron, sang ’Krøller eller ej’ rer? og en ung Jens Brixtofte med solbriller forsøgte at være cool med sin – Jeg er helt med på, at man har set ned på det. Jeg synes dog, det har ’Video, Video’. Og det hele eksploderede for Jørgen de Mylius i en været værre. Mange af melodierne er jo i dag musikalske evergreens. luksusudgave af showet på det tidspunkt, hvor han også var begyndt at Jeg tager det for et underholdningsshow og ikke mere. Det er sådan, lave ’Eldorado’-programmer om lørdagen. det er. Og inde i mit hjerte, er det ikke sådan, at jeg har gjort mit liv – Vi lavede et eventyrunivers, hvor vi lancerede det store svømmebas- identisk med Melodi Grand Prix, overhovedet ikke. sin med broer over, små palmelunde og tennisbane. Det var en af de Sidste gang Jørgen de Mylius kommenterede det internationale allerstørste fornøjelser, også fordi alle 10 sange var rigtig gode. Kirsten Melodi Grand Prix var i 2005. Og sidste år i Athen var det de to yngre og Søren vandt med ’Det’ lige det’, hvor Søren faldt i vandet i sidste radioværter Adam Duvå Hall og Mads Vangsø, der pludselig sad i komvers. Jeg tror nu ikke, det var derfor, den vandt, men det var da en god mentatorboksen. gimmick. Vi var bare inde i en voldsom optur. ’Eldorado’ havde vendt – De sagde noget med generationsskifte, men det er jo bare nogle stemningen for mig, også pressemæssigt. Pludselig var de begyndt at ord. Jeg er jo ikke blevet specielt dårligere på det ene år, men det er de skrive pænt om mine programmer. jo i deres gode ret til at syntes. De mener vel, der skal yngre kræfter til. Det er også den periode, hvor Jørgen de Mylius følger det danske Adam og Mads klarede det da okay. Dybest set er jeg ligeglad. For jeg Melodi Grand Prix til dørs som kommentator til det internationale har så mange andre ting, jeg interesserer mig for. Melodi Grand Prix, et af de største sus for ham. Han nåede at komMen lad os for en kort stund vende tilbage til 1980erne og ’Eldorado’. mentere internationalt i alt 24 gange. Og for mange danskere er lyden – For første gang ville DR ofre noget på det, jeg lavede. Vi fik lejlighed af det internationale Melodi Grand Prix identisk med Jørgen de Mylius’ til at lancere en masse teknik og præsentationsformer, der aldrig var rolige stemme, som dirigerer sit publikum gennem aftenens show. set i dansk tv før, fx tredimensionelle billeder, der virrede rundt, og – Jeg har jo altid været som en fisk i vandet. Man er dernede i en hel signaturmelodien tog vi til London og fik produceret. Vi begyndte at uge, går til pressemøder og finder essensen af det hele. Og jeg er blevet vise gamle reklamefilm med store kunstnere som Four Jacks, Gitte

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

23

Det er mit helt store nederlag. At to voksne mennesker ikke kan finde ud af det sammen.

Hænning og Dirch Passer i programmet. Fx Brylcreem-film, som vi satte sammen med den tids nye melodier, og jeg spillede hovedrollen i små sketches, vi selv lavede. Hvordan føltes det, da du sad der ved swimmingpoolen i et pastelfarvet jakkesæt med det fingerede publikum omkring dig, der grinede og hujede over dine vittigheder og præsentationer for at fuldende dit show? – Jeg husker det ikke på den måde. Jeg har aldrig gået og følt, at det var dejligt at være kendt. Følte du dig ikke spor funky? – Nej, jeg var jo ikke sådan en Klaus Riskær, der gik ud og satte mig på den tids NASA (natklub i København, red.). Jeg gik bare hjem.

Skilsmissen Siden Jørgen de Mylius var først i tyverne har han haft familie ved siden af sit arbejdsliv i Danmarks Radio. Og den har faktisk fyldt en hel del. Der har været perioder, hvor han havde travlt på arbejdet og ikke kom hjem til spisetid klokken halv seks, men der har også været lange perioder, hvor han har haft mulighed for at afspadsere i flere måneder ad gangen. De blev brugt sammen med hans kone og deres tre børn, Louise, der i dag er 36 år, Sofie på nu 31 år og efternøleren Oliver, der kom 10 år senere, og nu er 21 år. De rejste en masse sammen, tog på cykelture og har også bare været til i hjemmet på Frederiksberg. Men efter den store tur til USA, begyndte det at gå skævt. Og den dag han fyldte 50 år og blev fejret med fuld hornmusik, oplevede han som den værste dag i sit liv. – Min kone var lige flyttet, men det var ikke officielt. Vi spillede skuespil og lod som ingenting. Nogle venner havde hyret hele Færgen Sjælland, og der kom 500 mennesker og nogle tv-stationer for at fejre mig. Og var der noget, jeg ikke havde lyst til, så var det lige præcis det. Jørgen de Mylius fortæller åbent og ubesværet om oplevelserne fra den periode. Som mange andre beskrivelser fra hans liv, virker det, som om han anser det som omstændigheder, der er vigtige at få med, for at forstå, hvem han er. – Det er mit helt store nederlag. At to voksne mennesker ikke kan finde ud af det sammen. Samtidig blev jeg ikke ordentlig værdsat på tv. Det var, som om de ikke rigtigt gad mig, og måske har de to forhold smittet af på hinanden. Det er svært at sige, det var i alt fald en stor

DE FEM BEDSTE IF¯LGE J¯RGEN

Elvis: Such a Night Beach Boys: Help Me Rhonda Beatles: Penny Lane Fats Domino: Blueberry Hill Abba: Thank You For The Music

24

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

falliterklæring for mig at blive skilt. Jeg tror, det var mig, der var mest ked af det, for det var jo hende, der flyttede. Det var ikke nogen venlig skilsmisse, der var meget palaver med advokater og alt muligt, uh, hvor jeg hadede det. Vi fik da nogenlunde fod på det siden og talte sammen igen efter et par år. Hvad holdt dig oppe i den periode? – Det husker jeg ikke rigtigt. Jeg blev jo heller ikke holdt oppe. Vores veje skiltes, både med min kone og med DR. Jeg blev uenig med DR om nogle arbejdsforhold og kom på en freelancekontrakt, hvilket egentlig passede mig fint, for så kunne jeg arbejde for andre medier. Men lige der, var det vel min søn, Oliver, der holdt mig oppe. Det var en meget, meget trist periode. Jeg havde to et halvt år herhjemme alene, hvor jeg følte det underligt at gå ind i det store hus, efter at man havde haft en stor familie. Og så fik jeg et ordentligt knæk økonomisk. For jeg ville gerne beholde mit hus. Så jeg tog revl og krat af, hvad der var af arbejde, fx dårligt betalte optrædener som dj på mindre steder, hvor jeg tidligere havde været meget selektiv. Jeg havde oplevet masser af nederlag med programmer, men et personligt nederlag så stort, det havde jeg ikke oplevet før. Arbejdsmæssigt blev det langsomt lidt sjovere igen for Jørgen de Mylius. For lige pludselig havde han mulighed for at lave radio igen, og nye kanaler dukkede op. P4 kom, DR 2, som han begyndte at arbejde for, og langsomt havde han vænnet sig til at være alene. Og så mødte han Inger. Hun var tandlæge, og Jørgen de Mylius skulle hente en ven, der havde været til tandlægen hos hende. Det viste sig, at hun havde været statist i nogle af hans udsendelser i ’Eldorado’-tiden, da hun var ganske ung. For der er 17 år imellem dem. Inger blev vendepunktet for Jørgen de Mylius. Hun flyttede ind i huset på Frederiksberg sammen med sin datter, Claudia, der nu er 11 år. De blev gift og fik to børn sammen. Så nu har han igen tre hjemmeboende børn. Hvordan er det at stifte familie to gange med 30 års mellemrum? – Det er en stor oplevelse. Tænk, at det skulle times mig. Det er dejligt. Jeg elsker et hus, der er liv og glade dage i. Jeg er så glad. Var det en svær beslutning at få børn så sent i livet? – Det var Inger, der ville have et barn mere. Jeg var meget betænkelig ved det, men hun fik mig overtalt. Jeg hører jo heller ikke til den type, der skal komme med en yngre model. For mig var det en hæmsko, at det var sådan. Men i dag tænker vi ikke over det. Mit ønske er bare, at jeg kan følge mine små børn, til de kan stå på egne ben og klare sig selv. Det er så blevet mit mål. Arbejdsmæssigt laver Jørgen de Mylius nu ’Eldorado’-radio fast hver dag på P4, og indtil januar var han vært på TV 2 Charlie-programmet ’Twist & Shout’, som holder en midlertidig pause. Han tager ud og holder foredrag om ikke kun sit liv, men også om ’The Story of rock’n’ roll’, er discjockey på klubber og til privatarrangementer, hvor der bliver holdt Melodi Grand Prix-aftener, som Jørgen de Mylius kommer og giver autenticitet. Han skriver bøger til Danmarks Radio, han har

senest lavet en bog sammen med Claus Hagen Petersen om tiden

REDINK.DK

INVESTÉR I DEN VIGTIGSTE SYVENDEDEL AF DIN KROP

Tag en efter- eller videreuddannelse Modsat vin bliver viden ikke bedre med alderen (når vi ser bort fra evnen til at huske salmevers og kongerækken). Derfor må du investere i ny viden, hvis du vil udvikle din karriere og dit job. Ring 65 50 10 54 og få vores store efterog videreuddannelseskatalog. Eller læs videre på www.sdu.dk/efteruddannelse. Alt andet er hovedet under armen.

MASTERUDDANNELSER

Q

DIPLOMUDDANNELSER

Q

KURSER

e l l y m

ANDRE OM J¯RGEN

Ud & Se har spurgt skolekammeraten, musikeren, rockanmelderen og kollegaen om deres forhold til Mylle Henrik Brandt, skolekammerat, direkt¿r i Pobra (julepynt-Þrma): ÕJeg har kendt J¿rgen siden 6. klasse. Da var vi 12 r, og det var lige i den periode, hvor J¿rgen begyndte at skrive hitlister p tavlen i frikvartererne. Der blev grinet og kastet med kridt efter ham, og han blev da betragtet som en n¿rd, men J¿rgen var ligeglad, for han var s begejstret. Jeg var da ogs interesseret i musikken, bare ikke i hitlisterne. Da vi blev omkring 16 r, begyndte vi at g p en m¾lkepub sammen ved Axelborg i K¿benhavn. Vi drak milkshake og h¿rte pop, og J¿rgen som den dag i dag stadig drikker en liter m¾lk om dagen, Þk sin ration d¾kket, men vi kom der nu prim¾rt for at h¿re musikken.Õ Keld Heick, dansktopmusiker: ÕDa Statsradiofonien endelig var blevet klar over, at det var n¿dvendigt med en fornyelse, hvor ogs ungdommen blev tilgodeset, h¿rte jeg for f¿rste gang en j¾vnaldrende radiov¾rt, som br¾ndte for den musik, vi unge s l¾nge havde f¿lt os snydt for. Det var J¿rgen de Mylius. Det var, som om d¿rene blev sl et op til en helt ny verden, n r han lukkede Elvis, Cliff og senere The Beatles ind i

vores stuer. For mig personligt har han haft en afg¿rende betydning. Det var nemlig J¿rgen de Mylius, der syntes, det var en sjov og anderledes nyhed, da pigtr dsgruppen The Donkeys pludselig udsendte ÕVed landsbyens gadek¾rÕ. I mods¾tning til de ßeste af sine dav¾rende kolleger, spillede han pladen ßittigt, og i l¿bet af f uger indtog den f¿rstepladsen p hitlisten, hvor den blev liggende de n¾ste mange m neder. Var det ikke sket, havde mit liv utvivlsomt formet sig meget anderledes.Õ Erik Jensen, Politikens rockanmelder: ÕMylle havde jo en kolossal betydning for pigtr ds- og popmusikken i kraft af sin rolle i DR. Han Þk n¾sten lige s stor en betydning med at introducere de kraftige b¿lger af ny musik i Danmark, som Gasolin havde med at etablere en dansk rockscene, og det skal han da evigt prises for. Men det, han kunne p radioen, har han aldrig v¾ret i stand til at overf¿re til tv. Det blev ren underholdning, helt uden kant. Mylius har haft stor betydning som den, der vedholdende har taget den s kaldt d rlige smag alvorligt og insisteret p , at der ogs skulle v¾re

omkring tv-serien ’Krøniken’, og så har han over de sidste 10 år skrevet omkring 500 tekster til dansktopkunstnere, fx Bamse, Dorte Kollo, Keld og Hilda og Lis og Per: – Jeg tror, det kom i den periode, hvor Danmarks Radio var lidt underlige over for mig, og jeg pludselig havde så megen tid. Så tænkte jeg, at jeg måtte gøre noget andet. Dér er vi jo virkelig ovre i pophjørnet. – Ja, det er de mundrette ting, hvor man ikke opfinder den dybe tallerken. Så jeg har nok flair for at rime og sætte søde ting sammen og finde en lille historie. Du fulgte jo popmusikken tæt indtil midten af 1980erne og er i manges øjne blevet limet fast til det årti, og de tre årtier før. Er det et bevidst valg, du har truffet? 26

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

plads til kitsch. Derfor forbinder vi ham med den periode af MGP, hvor det virkelig var en underholdende og sk¾g sangfest. Nu kan man more sig over det, men dengang var det en modig indsats.Õ Claus Hagen Petersen, ven og journalist: ÕJ¿rgen er den st¿rste inden for sin genre. Sin generations stemme. Han er kult og sit eget brand. Alene det at have v¾ret p l¿nningslisten i DR i over 44 r taler for sig selv. Det er hans suver¾ne styrke, men ogs hans st¿rste svaghed. DRÕs stive systemer kombineret med hans egen succes har fastl st ham i en selvforst¾rkende sn¾ver rolle, som han ikke selv har form et at forny. J¿rgen har l¾rt mig, at man skal g¿re, hvad man selv tror p , og bl¾se p ¿jeblikkets modeb¿lger. Det er det eneste, der holder i l¾ngden. Og s er han fantastisk til at spotte opportunister, og de er desv¾rre i ßertal i vores branche. Han har v¾ret en stor st¿tte, n r jeg fra tid til anden har v¾ret udsat for karaktermord i pressen. Han har om nogen pr¿vet det selv, og man lytter mest til dem, der selv har pr¿vet det og ved, hvor fantastisk ubehageligt det er.Õ

– Nej, men jeg synes, det er et fornuftigt valg. Det er dér, hvor jeg er allerbedst funderet. Det er ikke sådan, at jeg er fuldstændig idiot til 1990erne, for det kan jeg også, men da kommer det ikke som skidt fra en spædekalv. Så hvis nogen mener, at du er gået i stå i 1980erne, hvad siger du så? – Det er ikke rigtigt. Men det, der er rigtigt, er, at mine største og mest markante succeser ligger der. Men jeg har dog kommenteret Melodi Grand Prix indtil 2005. Og så skrev jeg jo hele tv-serien ’Hit med Sangen’. Selv er jeg ikke gået i stå, for jeg har arbejdet med et lige så åbent sind siden da. I hans nuværende radioprogram ’Eldorado’, er der fokus på 1980erne. Der indledes med en jingle fra hans gamle tv-program,

og det kan da godt være, at der sniger sig et enkelt nummer af fx

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Tilbud til læserne

Miami og Caribien Luksuskrydstogt fra Miami til Den Dominikanske Republik, Tortola, Dansk Vestindien og Bahamaøen Great Stirrup Cay – 10 dage med dansk rejseleder En rejse der rummer kultur, natur og strand, eksklusive omgivelser og fantastiske kulinariske oplevelser. 5HÄÇXUDQÄSHKÄ%KNQHC@ ÄGUNQÄUHÄDESDQÄDMÄNUDQM@SMHMFÄ HÄ,H@LHÄRS@QSDQÄUNQDRÄJQXCRSNFSÄLDCÄRJHADSÄ Norwegian Dawn. PÃ¥ denne rejse sejler vi i det ¾RSKHFDÄ"@QHAHDM ÄGUNQÄUHÄG@QÄK@MCF@MFÄHÄ#DMÄ #NLHMHJ@MRJDÄ1DOTAKHJ Ä 5HÄADR¾FDQÄCDSÄDJRNSHRJDÄ3NQSNK@ ÄRNLÄDQÄDMÄCDKÄ af De Britiske Jomfruøer og fortsætter til 2S Ä3GNL@R Ä/¬Ã„CDMMDľ ÄRNLÄDQÄDMÄ@EÄCDÄF@LKDÄC@MRJDÄJNKNMHDQ ÄADR¾FDQÄUHÄGNUDCRS@CDMÄ "G@QKNSSDÄ L@KHDÄNFÄNOKDUDQÄCDÄGHRSNQHRJDÄKDUMÄ EQ@ÄCDMÄC@MRJDÄSHC Ä(MCDMÄUHÄ@SSDQÄUDMCDQÄSHKA@FDÄSHKÄ,H@LH ÄADR¾FDQÄUHÄA@CD¾DMÄ&QD@SÄ2SHQQTOÄ "@XÄO¬Ã„!@G@L@R Ä (Ä"@QHAHDMÄG@QÄUHÄLTKHFGDCÄENQÄA¬CDÄ@SÄA@CDÄ og dase pÃ¥ stranden og for at opleve kultur NFÄEQNCHFÄM@STQ Ä#DSÄDQÄGDKSÄNOÄSHKÄCDMÄDMJDKSD Ä GUHKJDSÄENJTRÄL@MľMRJDQÄ@SÄK­FFDÄO¬Ã„RHMÄEDQHD

Dag 1 EQDIRDÄ*¾ADMG@UM Ä@MJNLRSÄ,H@LHÄ Dag 2 ,H@LHÄNFÄNLANQCRSHFMHMFÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄ Dag 3 /¬Ã„G@UDS ÄCDQÄDQÄQHFÄLTKHFGDCÄENQÄ@SÄ ADMXSSDÄRJHADSRÄL@MFDÄE@BHKHSDSDQ Dag 4 2@L@M@ Ä#DMÄ#NLHMHJ@MRJDÄ1DOTAKHJÄÄÄÄÄÄÄ Dag 5 3NQSNK@ Ä!QHSHRGÄ5HQFHMÄ(RK@MCRÄÄÄÄ Dag 6 2S Ä3GNL@R Ä#@MRJÄ5DRSHMCHDMÄÄÄÄÄÄÄÄÄ Dag 7 /¬Ã„G@UDSÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄ Dag 8 &QD@SÄ2SHQQTOÄ"@X Ä!@G@L@RÄÄÄ Dag 9 MJNLRSÄSHKÄ,H@LH ÄGIDLQDIRDÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄÄ Dag 10 MJNLRSÄSHKÄ*¾ADMG@UM Afrejse d. 10. november 2007

Prisen inkluderer lÄ %KXÄ*¾ADMG@UMÄ Ä,H@LHÄS Q lÄ KKDÄKTESG@UMR@EFHESDQ lÄ 3Q@MRONQSÄLDCÄATRÄEQ@ÄKTESG@UMÄSHKÄGNSDK Ä GNSDKÄSHKÄRJHAÄNFÄRJHAÄSHKÄKTESG@UMÄHÄ,H@LHÄ lÄ ÄM@SRÄNOGNKCÄHÄ,H@LHÄO¬Ã„STQHRSJK@RRDGNSDKÄ (med morgenmad) lÄ ÄM­SSDQRÄJQXCRSNFSÄLDCÄ-NQVDFH@MÄ#@VMÄ LDCÄNOGNKCÄHÄHMCUDMCHFÄRS@MC@QCJ@GXSÄ DMDJ@GXS ÄNOFQ@CDQHMFÄSHKÄTCUDMCHFÄDKKDQÄ A@KJNMJ@GXSÄLNCÄSHKK­F lÄ 4CÇTFSÄO¬Ã„2S Ä3GNL@R lÄ 'DKODMRHNMÄO¬Ã„JQXCRSNFSRJHADS • Dansk rejseleder

Kr. 11.990,Begrænset antal pladser Oplys rejsekode US22 Rejsen kan også bestilles på www.albatros-travel.dk

www.albatros-travel.dk tlf. 36 98 00 00

For mange tv-seere st r J¿rgen de Mylius som manden med det store, n¾sten lidt stivnede smil. Han forklarer til Ud & Se, at da han gik fra radio til tv, var det s tidligt i tv-historien, at koreograÞen Ð hvordan han skulle bev¾ge sig i forhold til kameraerne Ð var s indviklet og derfor kr¾vede s stor koncentration, at hans mimik led under det og blev lidt stiv i det. En uvane, han siden har arbejdet grundigt p at komme af med.

Kenneth Bager ind, men det er melodier som Laura Branigans ’Self Control’ og Limahls ’Never Ending Story’, der tegner programmet, samt det hav af historier og myter om kunstnerne fra den tid, som Jørgen de Mylius kan hælde ud af ærmet så let som ingenting. Men hvordan synes han egentlig, alle de andre dj’s klarer sig? – Jeg synes en gang imellem, værterne kan være en lille smule overfladiske. Når jeg hører The Voice eller andre kommercielle kanaler, synes jeg aldrig, der bliver fortalt om solisternes baggrund. Kan du forstå den nye musik, der bliver lanceret i dag? – Ja, for den er jo ikke så meget anderledes. Dengang var der en bondegård til forskel på en melodi, der var udkommet i 1957 og en, der var udkommet 30 år før. Min søn kan jo godt lytte på en 25 år gammel indspilning med Duran Duran. Hvordan har du det fx med et hårdrockorkester som Rammstein? – Ja, men dem har jeg det dårligt med. For jeg tror ikke, de kaster 28

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

evergreens af sig, som vi går og nynner til om 30 år. Det, jeg mangler lige nu, er en musikeksplosion, som da Elvis kom frem i 1950erne. Der skete jo en omvæltning af det hele, hvor det ikke bare var nuancer. Det er ikke sket siden. Aldrig. Hvad er du mest stolt af i dit liv som musikjournalist? – Set i bagklogskabens lys, er jeg stolt af, at jeg har formået, trods mange knockouts af en masse mennesker, der ikke har villet mig det godt, at holde fat i hele det univers, jeg godt kunne lide. Jeg husker tydeligt, at Jens Dreyer sagde til mig, at hvis du er i en verden, du godt kan lide, så hold fast i gelænderet og kæmp videre, og det har jeg gjort. Så er jeg professionelt stolt af, at jeg har fået lanceret hele den nye musikkultur på en ordentlig måde i medierne. Det var jo også blevet lanceret uden mig, men jeg synes, jeg fik lanceret det på en måde, så folk kom nogenlunde tidligt ind i det, på trods af, at nogle medier herhjemme slet ikke syntes, det skulle ud.

"%!34)% "/93 53 "*½2+ )3, -53% 5+ 15%%.3 /& 4(% 34/.% !'% 53 2%$ (/4 #(),) 0%00%23 53 4)´34/ ., /' -!.'% &,%2% 4(% 7(/ 5+ !2#!$% &)2% #!. !2#4)# -/.+%93 5+ "!3%-%.4 *!88 5+ #,)03% 53 4(% #/.'/3 *!- $!4!2/#+ . 2/+9 %2)#+3/. 53 ). &,!-%3 3 */(. ,%'%.$ 53 4(% +),,%23 53 ,#$ 3/5.$3934%- 53 -!#().% (%!$ 53 -!34/$/. 53 -9 #(%-)#!, 2/-!.#% 53 .%0(%7 $+ 42%.4%-ÂŒ,,%2 $+ $!93 . ! (!7+ !.$ ! (!#+3!7 53 !'!).34 -% 53 !'& $ -!(-/5$ !(-%$ %4( !..5!,3 53 !.4(/.9 " *!- 4(% !2+ 3 !2/.!3 .: "!$5. $+ "!.$ !.% $+ "%)254 53 ")'"!.' . ",!#+3-)4( 2%#/2$3 PRESENTS 4!,)" +7%,) !.$ *%!. '2!% 53 ",//$ 37%!4 $25- . "!33 ")' "!.$ $+ "/.$% $/ 2/,% "2! "//+! 3(!$% $ "//49 #/,/'.% $+ "/2)3 *!0 4(% "2)!. */.%34/7. -!33!#2% 53

4(% "2/+%. "%!43 $+ "52!+! 3/- 3)34%-! 04 #!-%2! /"3#52! 5+ #!2)/. 36). ",/7"%!4 $+ $* #,)#+ & #/,$ 7!2 +)$3 53 #33 "2! #5,4 /& ,5.! 3 $)')4!, -934)+: ,/%&!( -# 3'4 0/+%3 5+ $* $)0,/ 53 $)::%% 2!3#!, 5+ $*5-! 3/5.$3934%- $+ $2%!- /& !. /0)5- %!4%2 5+ . $Â.³ $+ 4(/-!3 $9"$!(, . %!',%3 /& $%!4( -%4!, 53 %,%#42%,!.% 5+ %80,/3)/.3 ). 4(% 3+9 53 &!.&!2% #)/#!2,)! 2/- '!$%.3 ()34/2)% $+ 3 (/,,9 '/,)'(4,9 5+ '//3% "

'2)::,9 "%!2 53 (!93%%$ $)8)% 53 *%!.3 4%!- $ #!-),,% */.%3 $+ *5.+9!2$ 02/$5#4)/.3 $+ +!, 3%2 +!3!) !,,34!23 $2#/. +!4!4/.)! 3 4(% +)33!7!9 42!), $+ +,!8/.3 5+ + .!!. 3/- "!33%+/5 +/59!4% .'/.) "! -!,) 3%5. +54) %'904 .)' 4(% ,)/.(%!24 "2/4(%23 . ,/.%9 $%!2 3 ,5/-/ &). -!(%2 3(!,!, (!3( "!: *!0 -!.$/ $)!/ 3 - ! . $ 9 0!42)#+ $ -!.) 30).8 $+ -!0%) 3 -!4-/3 53

-)+! 5+ -/) #!02)#% $+ -52$%2 $+ -53)#)!.3 /& 4(% .),% %'9 4(% .!4)/.!, 53 .%7 9/5.' 0/.9 #,5" 5+ ./24%# #/,,%#4)6% -%8 ./34!,')! /#4%4 5+ /( ./ /./ $+ -5.'!, 0!4!3!2 0!.4!2 42) 0%,)#!. 53 ,%% 3#2!4#( 0%229 !$2)!. 3(%27//$ *!- 5+ 0%4%2 "*/2. !.$ */(. 3 4(% 039+% 02/*%#4 $+ 15)4 9/52 $!9*/" 3 2(/.$! (!22)3 $+ $!2+/ 25.$%+ #!2'/ /2+%34!2 ).4 3/.)# *5.)/2 "2! 4(% 3/5.$3 3 30%!+%2 ")4% -% $+

34/.%3 4(2/7 2%#/2$3 PRESENTS 0%!.54 "544%2 7/,& * 2/## !,/% ",!## 0%2#%% 0 '5),49 3)-03/. 53 342)+% !.97(%2% 53 3530%+4 $+ 4(% 4(%2-!,3 53 4)-"5+45 $!-. 3 42/34 $ 425% 4)'%2 PRESENTS .9 0520,% 3)-"! "25:! &!)4( 3&8 3#!.$!,/53 5.,4$ 5+ 45..' 5+ 6/,"%!4 $+ 4(% 7()4%34 "/9 !,)6% . $ 7),#/ 53 8 !,&/.3/ #5" :9+,/. .

.)+!)$/ +!:5-) *!0 $* ,9#(%% #(. $* ,!33% ,9.'"/ $+ -!4)!3 ,Œ7%.34%). $+ -)++%, -%4!, $+ .)#/,!) -/,"%#( $+

-/24%. !,)#+ $+ .)+! 3/50 3!9! 3/52#% *!0 "%. ./44 5+ -)+!%, 0!,.%2 $+ 0%/0,% 02%33 0,!9 $+ 0)8%, $+

2/.). -!2/.% $+ !,)#% 2/3% $+ -!24). 2/34"Œ,, $+ -)+% 3(%2)$!. $+ !,,!. 3/5,#,5" 3+/6 $+ 34%,,! 0/,!2)3 3/5.$ 3934%- $+

4!8) 4!8) 3 4%..)3#/!43 *!0

&/2%34 !.$ #2)30)!. 3 '/2),,! !.'2%" $+ ()'(7!9 #(),$ $+ +!30%2 30%: $+ +,/!+ $+

,!:%% 3 (Œ'.) ,)3"%2' &/ -!29"%,, +!4!342/0(9 $+ -)4 .9% "!.$ $+ 3/24 345% -%$ 0)2!4+/2 $+

42!.3-)33)/. ,/7 $+ 452"/7%%+%.$ $+ 5.'$/-3+5,%. .

2/3+),$% ,/5.'% !3,% $+ #(),,/3/0(9 -53)# PRESENTS $* .!.$! !.$ 3/,%!$ #(, & #5,452%"/8 ,/5.'% 4%!- $+ $5349 $ +!-! !).! *!0

0!6),)/. *5.)/2 *5,) $+ !.!,/')+ $+ !3 ). 2%"%++!-!2)! $+ !4/) $+ #(/)2 /& 9/5.' "%,)%6%23 $+

$%!4( "9 +)4% $+ $%#/2!4% $%#/2!4% $+ $%4%+4)6"92±. 3 4(% $/7.7!2$ #!.$)$!4% $+ 4(% &,//2 )3 -!$% /& ,!6! $+

.9(%$%2 (6%2 /.3$!' 0¯

777 2/3+),$% &%34)6!, $+

-53)# 4%,%6)3)/.

2

Den bornholmske beduin

Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer journalist Lasse Ellegaard en dansker, der bor i udlandet. Fra Bagdad og Port-au-Prince til Damaskus og London. Lasse Ellegaard er korrespondent i London for Dagbladet Politiken

30

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

BEGREBET VOVEHALS forbindes som regel med jægersoldater, krigskorrespondenter og storvildtjægere. Simon Jensen er ingen af delene. De sidste par år har han bestridt et job som direktør for FLSmidth-virksomheden Ventomatic med adresse i Bergamo i Norditalien. Han lever et liv i tryg EU-idyl med ture til fodboldkatedralen San Siro i Milano. Alligevel vil jeg kalde ham en af de mest forvorpne vovehalse, jeg har mødt. I flæng kan nævnes: Kørt 23.000 kilometer i Landrover fra Sydafrika til Danmark sammen med hustruen, Inger. Stukket af skorpion i Niger. Vandret op til bjerggorillaerne i Rwanda. Krydset Sahara seks gange i bil. Jeg mødte ham i Irak, hvor FLSmidth har bygget flere cementfabrikker. Det var lige før den sidste golfkrig. Da den var overstået, var han tilbage. Rejste ind fra Kuwait og tog rundt i landet uden livvagter, indtil han slap ud via Kurdistan og Tyrkiet. Så-

dan arbejder gårdejersønnen fra Bornholm – uden sikkerhedsnet, men med beduinens respekt for det område (og i Simons tilfælde, den kultur), han bevæger sig i. Og som gik i blodet, da han efter tiden som FN-soldat på Cypern bosatte sig i Mellemøsten. Siden har professionen ført ham ud i randområder, andre ville undgå. Men som han – fremgår det, når man spørger – har nydt hvert sekund af, nysgerrig og vidende, som han er. Så herfra spørger jeg videre: Hvad sætter du mest pris på ved Danmark? – Friheden og lysten til at ytre sig om alt, hvad der rører sig i samfundet og i verden. At tingene fungerer. Jeg har tilbragt det meste af mit voksne liv i lande uden for Europa, og bliver stadig positivt overrasket over at ting fungerer, hver gang jeg besøger Danmark. Princippet om, at de brede skuldre skal bære den tunge byrde, selvom det måske

nok ikke altid er tilfældet. Jeg kan så tilføje det mere jordnære som en god dansk frokost, med hvad dertil hører.

DET ER BEDRE AT SIDDE HENNE PÅ BAREN OG TÆNKE PÅ KIRKEN END DET ER AT SIDDE I KIRKEN OG TÆNKE PÅ BAREN. Hvad sætter du mindst pris på? – Under mine korte besøg har jeg desværre observeret en tiltagende egoisme i samfundet. Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor? – Spontaniteten og det, at tiden ikke er et problem. Min frisør, som er fan af Inter og politisk interesseret (jeg selv er fan af AC Milan). En klipning hos Antonio kan vare op til to timer, og hvis der er gang i diskussionen, lader han bare de andre kunder vente. Jeg og andre sætter ligeledes pris på, at Antonios frisørsalon er stra-

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N M A I - B R I T T A M S L E R

Simon Jensen har rejst i 85 lande. Han trives bedst i randområderne

tegisk godt placeret lige ved siden af den lokale bar i landsbyen, lidt væk fra kirken. Og så princippet om, at det er bedre at sidde henne på baren og tænke på kirken end det er at sidde i kirken og tænke på baren. Hvad sætter du mindst pris på? – At mange ting ikke fungerer, som de burde. Korruptionen på næsten alle niveauer i samfundet og den manglende evne eller lyst til at forandre tingene og tilpasse sig den nye verden. De gamle har al for megen magt her i Italien, det være sig både i politik og i erhvervslivet. De italienske mødres store magt og stærke greb om familien, bryder jeg mig heller ikke om. Hvorfor forlod du Danmark? – Jeg forlod Danmark helt frivilligt, da jeg blev udstationeret, som det før er sket af min danske arbejdsgiver. Jeg vil tilføje, at i de perioder, hvor jeg har været fast tilknyttet vores hovedkontor i Danmark og har haft fast bopæl

i Danmark, har jeg altid haft udlængsel. Udlængslen har ikke noget at gøre med utilfredsheden med Danmark, eller at Danmark ikke er stort nok til mig. Jeg synes blot, at det er enorm berigende at leve i, og opleve andre steder og kulturer samt lære andre sprog. Det at lære sproget i det nye land, hvor du bor, er vigtigt. Når du kan sproget, kan du tale med de gamle og andre, som du ellers ikke ville nå. Du begynder først rigtigt at leve i det nye land, når du kan sproget. Har udlændigheden ændret dit syn på Danmark? – Ja. Jeg ser meget mere positivt på det danske system, det være sig det sociale system og sjovt nok også vores skattesystem. I Danmark betaler man en høj skat, men man får til gengæld også noget retur. Vi i eksil skal tænke os om, før vi kritiserer det danske system, da mange af os har børn, som helt gratis studerer på de danske universiteter og lignende.

Jeg har selv en datter på 21 år, som studerer i Danmark, får SU og gratis adgang til uddannelse. Har udlændigheden ændret dit syn på udlandet som helhed? – Jeg har i mange år boet forskellige steder i verden, besøgt flere en 85 lande og har altid haft et åbent sind og en interesse for andre kulturer. Derfor tror jeg ikke, at jeg personligt har ændret mit syn på udlandet. Men jeg tror til gengæld, at mange danskere kunne have godt af et længere ophold i udlandet for at få fjernet nogle af deres fordomme over for andre samfund og kulturer. Jeg har fx hørt flere danskere sige, at de blev overrasket over, hvor flinke og gæstfrie folk er i den arabiske verden, efter at have besøgt et af disse lande blot en gang. Desværre er mange danskeres syn på andre lande og kulturer baseret på nyhedsmediernes omtale af verden. Men som inderne plejer at sige: Seeing is believing.

OM SIMON JENSEN Født 1954 på Bornholm. Opvokset på Hintsegård i Ibsker på Bornholm. Gift med sygeplejerske Inger Jensen. Tre børn. Uddannet smed og maskinarbejder og derefter maskinmester. Aftjent værnepligt ved Danske Livregiment. FN-soldat på Cypern. Derefter bopæl og arbejde i Mellemøsten. Fra 1989 ansat i FLSmidth, først som Area Sales Manager for Afrika, dernæst i Plant Services Division (servicering af cementfabrikker verden over). Fra 1994 udstationeret i Sao Paolo, Brasilien. Fra 1999 General Manager for Customer Services med rejseaktivitet over hele verden. 2004: Administrerende direktør for Ventomatic S.p.A i Bergamo Italien (et datterselskab i FLSmidth).

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

31

TEK ST JENS VILSTRUP

DTE

DE

FOTO TERRITORIUM

HVAD SKAL MAN DOG TRO? Svarene på, hvor vi kommer fra, meningen med, at vi er her, og hvor vi skal hen, hvis nogen steder, findes i utallige varianter. Fælles for alle trosretninger, uanset hvor modsatrettede de synes at være, og hvor mange krige der bliver udkæmpet på troens slagmarker, er, at man ved en bestemt opførsel her på Jorden kan gøre sig fortjent til noget bedre efter døden. Og dermed kan religion noget særligt, nemlig at trøste, dulme og tage luften ud af menneskets frygt for at dø. I Danmark er størstedelen af os, cirka 83 procent, medlem af Folkekirken, en institution, der så dagens lys efter reformationen i 1536. Dengang sagde vi som nation farvel til katolicismen og gennemførte en national tvangsomvendelse til den evangelisk-lutherske kirke. De seneste årtier er nye trosretninger kommet til, men stærkest står stadig verdensreligionernes The Big Five, kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme. I Danmark er muslimerne, med 32

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

OMVEN N cirka 200.000 mennesker, den suverænt største ikke-kristne gruppe. Derefter følger buddhisme med cirka 20.000, hinduisme med cirka 12.000 og jødedommen med cirka 7.000. Religion er en privatsag i Danmark. Derfor findes der ikke eksakte tal på, hvor mange og hvem, der konverterer. Men antallet af danskere, der er konverteret til islam skønnes at være cirka 5.000, hvoraf de fleste er kvinder. Omvendt vurderer eksperter, at et sted mellem 1.500 og 2.000 er konverteret til kristendommen, hovedsageligt fra islam. De senere år har især buddhismen vundet nye sjæle, et sted mellem 2.000-3.000 danskere har taget rituel tilflugt i buddhismen, mens mange flere bekender sig til troen. Gruppen af hinduer i Danmark udgøres fortrinsvis af indere og tamilere. Og kun få, måske fem om året, konverterer til jødedommen. L¾s tre beretninger om tre forskellige mennesker og deres forhold til deres nye Gud.

Når man tror på tvivlen

I 1977 blev Olaf Høyer buddhist. Efter 16 år som munk, har han smidt den tibetanske kjortel og er flyttet til det yderste Lolland, hvor han er buschauffør. Men selvom man ikke lige kan se det, er Olaf Høyer, eller Lama Tendar, som han også kaldes, stadig buddhist med hud, hår og hjerte DEN ER GAL med koblingen. Som en stor, gigtplaget patient kæmper Olaf Høyers gamle varevogn sig frem på de smalle og øde lollandske landeveje. I Horslunde kan den knapt nok meget mere og først efter, at mekanikeren hos Ankers Auto over en hyggelig snak har skruet lidt i vognens motor, formår bilen at hoste videre til Nybølle Strand. Herude på det yderste Lolland, ved Danmarks version af verdens ende, bor den 58-årige buschauffør og buddhist Olaf Høyer. Der er langt til nærmeste nabo, vinden har godt fat i det flade landskab, og for en storbybo virker stedet næsten ubærligt isoleret. Men den øde beliggenhed er i stærk kombination med Lollands lave huspriser en perfekt geografisk cocktail for Olaf Høyer, der har valgt stedet som udgangspunkt for sin livslange dedikation til den tibetanske buddhisme, den retning, der herhjemme kaldes Karma Kadjy-skolen. På postkassen står der både Olaf Høyer og Lama Tendar – dét navn, Olaf Høyer bar, da han fra 1984 og frem til år 2000 levede som buddhistisk munk. Forskellige navne har den tidligere hippie haft mange af i sit snart 60-årige liv. Da han boede på Christiania hed han fx Fakiren, og da han arbejdede som kranfører på B&W blev han kaldt Tjavs på grund af sit lange hår. Men for sine buschaufførkolleger i Storstrøms Trafikselskab, for naboerne, og for mekanikerne i Horslunde er han dog først og fremmest bare Olaf. Med et smil på læben, der hele tiden venter på muligheden for at blive til et grin, gør han sig barfodet i entreen, byder indenfor i huset, laver kaffe og tænder sig – endnu – en smøg. Han bruger kun stueetagen i huset, og ud over en traditionel indrettet stue og køkken er der 34

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

oprullede yogamåtter, et buddhistisk alter og rundt om på væggene hænger portrætter af nogle af hans store tibetanske læremestre. For buddhister, de skal i god gammeldags mesterlære. Ellers har man ikke en jordisk chance for at få den der bundfældende forståelse af, hvad buddhismen rummer. Buddhistiske skrifter, bøger og budskaber findes der i bunkevis, men ordene, sætningerne og sammenhængen i dem vil for mange ikke komme frem af sig selv uden den rette brugsanvisning. Da Olaf Høyer som 19-årig gav sig til at studere og læse om alle de store verdensreligioner, deriblandt buddhismen, kunne han da heller ikke ud fra teksterne alene få fat i den store mening. Men måske har han allerede fra barnsben været ’konfigureret’, om ikke til at tro, så til at tvivle. – Jeg er ud af en religiøs familie, selvom mine forældre gjorde oprør mod den indre missionske baggrund, de begge kom fra. Men de var religiøse alligevel, og som barn var det en selvfølgelighed for mig at bede til Gud. Da jeg så blev teenager, syntes jeg, at det var noget forbandet sludder og vrøvl alt sammen. Og så blev jeg en dedikeret ateist. Men jeg var også hippie, og som sådan fandt jeg ud af, at det der med Gud kunne betyde noget på en helt anden måde, end jeg var vant til. Så da jeg var 19 år, tog jeg fat i alle verdensreligionerne og læste om dem alle sammen for at se, hvad der gav mening. Og dengang læste jeg de første buddhistiske sutraer, men de gav mig ikke rigtigt noget. Hvad fik dig til at opleve begrebet Gud på en ny måde? – Lsd. Der er mange, der har oplevet, at et trip vækkede en åndelig

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

35

Jeg sad oppe i loftet og kiggede ned på mit eget hoved. Det var meget ubehageligt.

36

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

interesse i dem. Men der er også mange, som lsd ikke har hjulpet i den retning, men som har haft dårlige trips. Der var en fyr, dengang i 1960erne, der hed Provo-Knud, han tog alt for meget af det og blev rablende skør. Der var også en, der hed Profet-Olsen. Det var sådan nogle typer, jeg omgikkes. Det var Profet-Olsen og folkene omkring ham, der gjorde mig interesseret i det åndelige. Han introducerede mig for begrebet ’ishvara’, som betyder ’det, der er guddommeligt i dig selv’. Der er en radikal forskel på den indiske tilgang til tingene og den kristne. Det er sådan set kættersk, hvis man som kristen mener, at der er noget guddommeligt i én selv. Men jeg syntes ’ishvara’ var så fantastisk, at jeg tog det til mig. I høj grad på grund af lsd. Når jeg tog det, oplevede jeg, at egoet nærmest smeltede væk, og når trippet så var overstået, så kom det hele tilbage, som det var før. Hele egosystemet. Og jeg tænkte ’hvad er det her? Jeg tager det her kemikalie og så kan jeg være fri fra egoet’. Er det ikke snyd at skulle tage et kemikalie for at få den følelse? – Jo, det er jo ikke holdbart. Og jeg holdt også op med at tage det allerede i 1970. Efter en ud-af-kroppen-oplevelse, som jeg ikke havde spor kontrol over. Min sjæl, eller mit sind, eller hvad man skal kalde det, gik ud af min krop. Jeg sad oppe i loftet og kiggede ned på mit eget hoved. Det var meget ubehageligt. Jeg var ikke bange, men jeg tænkte ’jeg har behov for at udvikle det her, få kontrol over det’. Jeg ville finde kontakten, så jeg selv kunne tænde og slukke for den. Og jeg var sådan, at jeg sgu nok selv skulle bestemme mine egne regler. Og derfor, i 1968, som 20-årig, besluttede jeg, at jeg ikke ville have

en karriere i det her samfund. Jeg ville have et godt liv, men jeg ville ikke have en karriere og blive til et plasticmenneske. Den beslutning har nok været ret afgørende i mit liv. Min første guru, det var nok Jimi Hendrix, som sagde ’it’s all in your mind’. Så med den indstilling, jeg havde til tingene dengang, er det vel ret logisk, at jeg blev buddhist. For buddhismen handler jo om sindet.

Som at søge på Google Buddhist for alvor, det blev Olaf Høyer i 1977. Efter at have været hippie i sydmarokko og Indien, været boligaktivist og ’grundlovsforfatter’ i den saneringsmodne, tomme ejendom ’Republikken Sofiegården’ på Christianshavn i København, efter at have læst et par år på universitetet og droppet ud og efter at have haft et utal af job, levede Olaf Høyer dengang af at være taxachauffør, og han boede i et lille kolonihavehus på Amager. Og så en dag spurgte Olafs gode ven Helge, om han ikke ville med ud og se den tibetanske lama Kalu Rinpotje holde et foredrag i det buddhistiske center på Svanemøllevej i Hellerup i København. – Som sagt, så gør skrifter det ikke i sig selv. Man skal møde en mester, en lama, og når man møder den rigtige, så sker der noget. Det er det, vi kalder transmission. Man får ren energi fra lamaen, og transmissionen består, til dels, i at man får den inspiration, som Buddha fik, da han blev oplyst. Ligesom højspændingsmaster går Buddhas inspiration gennem tiderne og frem til de mestre, der er i dag. Lamaen er som en krog, og eleven er som en ring. Er eleven åben, kan lamaen få fat i vedkommende. Den aften på Svanemøllevej tog jeg dog kun med for at se giraffen, og jeg tog det hele med et gran salt. På det her tidspunkt havde jeg nærmest lavet min egen religion. Jeg var meget begejstret for Jesus, for kærligheden og medfølelsen, men kirken som sådan gav jeg ikke noget for, og jeg syntes, at de kristne var nogle tåber. Jeg var for radikal dengang, siger Olaf Høyer. – Men jeg kom så ind og fik sat mig over for lamaen. Foredraget han holdt, var på tibetansk og blev oversat, og det gav mig derfor tid til at formulere nogle spørgsmål omkring det, der blev sagt. Og i samme øjeblik som jeg havde formuleret spørgsmålene, dukkede svarene op i mit sind. Hver gang. Det var ligesom at søge på Google. Jeg var fuldstændig overrasket. Og jeg kiggede på lamaen, når jeg fik et svar, og han sad bare og kiggede på mig og smilede. Foredraget varede nok halvanden til to timer og i løbet af den tid, blev alting vendt op og ned for mig. Han skulle være min mester, tænkte jeg. Og så tog jeg tilflugt. Kalu Rinpotje spurgte, om jeg ønskede at tage tilflugt, og det bekræftede jeg. I tre omgange svarede jeg, at jeg tog tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha. Og så blev der klippet en lille smule hår som symbol på, at Buddha klippede sit hår, da han forlod paladset for at blive asket. Så var jeg buddhist. Hvad sagde dine forældre til, at du blev buddhist?

– De blev glade, for de kunne se at det forandrede mig, selvom min far aldrig helt forstod det. Men indtil da var jeg en eksistentiel desperado. Og da jeg så blev buddhist og ikke engang belemrede dem med det, kunne de se, at der var sket en afklaring, som de vist var vældigt tilfredse med, fortæller Olaf Høyer, der ikke bryder sig om udtrykket ’omvendelse’. – Psykologisk betyder udtrykket, at man omvender sig ’på trods af tvivl’. Det er det, der ofte er problemet med tro: Tro eksisterer som regel på trods af tvivl. Tvivlen bliver nedgjort, men lever så bare videre i underbevidstheden. Det er jo det, der plager den traditionelle kristne. Abrahams religioner – jødedom, kristendom og islam – de er eksistentielle religioner. De har monopol på sandheden. Nogle af mine muslimske kolleger inden for busfaget fortæller om den kolossale gudsfrygt, de har. De er bange for Gud, mange af dem, bange for at blive straffet, bange for ikke at følge reglerne. For en buddhist er det noget, der bliver afgjort i karmabanken. I buddhismen er der ingen Gud, og den har ikke monopol på sandheden. Den er bare et forslag. Man kan sige, at buddhisme er en tvivlsretning, frem for en trosretning. En systematisk måde at tvivle på, siger Olaf Høyer, der pludselig finder en vase frem. – Egoets illusion er kernen i buddhismen. Og den her vase er et godt eksempel på, hvad sindet er. Man kan hælde vand, syre, sukker, salt, hvad som helst ud af den og ned i den. Uanset hvad, så er sindet en beholder for vores oplevelser. Men i modsætning til den her vase, er der ingen bund, ingen vægge og intet loft i sindet. Buddha søgte den ubetingede glæde, og han spurgte: Hvad er glæde og hvad er lidelse? Hans konklusion er, at glæde og lidelse er noget, man oplever. Og oplevelser er noget, man har i sindet. Det afgørende er at slippe af med lidelsen og opnå en glæde, som ligger i sindet og er ubetinget af omstændighederne. Det er det, der gør buddhismen til en psykologisk religion. Den er også et træningssystem. Med meditation som værktøj får vi en chance for at få indsigt, selvom der ikke er nogen garanti. Enten falder 10-øren, eller også gør den det ikke. Den 10-øre, der faldt den aften i 1977, blev for Olaf Høyer en opsparing for livet. I årene efter sin tilflugt søgte han længere og længere ind i buddhismens beskyttelse. I en periode var han leder af det buddhistiske center på Svanemøllevej i Hellerup. Og i 1984 aflagde han løfte om at blive buddhistisk munk, hvilket han var frem til år 2000. Og mediteret har han også i den grad gjort. Blandt andet var han i tre år og tre måneder i tilbagetrækning i et kloster i Frankrig. Han levede isoleret og mediterede 12 timer om dagen – hver dag. – Jeg mistede både min kæreste og min mor relativt kort tid efter hinanden. Og så blev jeg munk. Jeg var munk i 16 år og gik klædt i munkegevandter i alle årene. Og dér skilte jeg mig ud, må man sige. Det gik nu fint. Men selvom jeg sådan set stadigvæk lever som munk, blot uden løfterne, droppede jeg det, efter at jeg flyttede tilbage til

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

37

Du skulle prøve at blive velsignet – du ville falde bagover af den trykbølge af kærlighed, du bliver ramt af.

Danmark. En buddhistisk munk lever enten som vagabond, som en slags hjemløs, der går fra sted til sted, eller også lever man i et kloster. I Danmark har vi ikke noget kloster, og jeg kunne ikke se mig selv som hjemløs, ikke med vores klima. Man kan uden problemer gå fra at være munk til at være ikkemunk. Man skal bare give sine løfter tilbage. Det gjorde jeg så, siger Olaf Høyer. Hvordan kunne du i så mange år lide de afsavn, det kræver – fx at leve i cølibat? Det er ikke, fordi sex eller orgasme er usundt. Slet ikke. Men cølibatet skyldes, at man ikke skal opbygge tilknytning. At være munk er en ’ikketilknytningsproces’. I dharmaen, læren om buddhismen, er der det, der kaldes de fem sindsgifte. Uvidenhed er rodgiften, og så er der de fire andre, som er vrede, stolthed, begær og misundelse. Når de her fem følelser dominerer, så producerer de dårlig karma. At blive fri for 38

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

følelser, der kan dominere en, at gøre sig fuldstændig fri af tilknytninger, det er den helt store vision. Føler du dig ikke ensom nogle gange? – Jo, men jeg kalder det ikke ensom, jeg kalder det enlighed. Der er mange gode ting i at være enlig. Men jo, man savner noget. I et ægteskab fx vil man altid spejle sig i en anden person, og den spejling kan være umådelig værdifuld. Men mit liv er ikke uden kærlighed. Tværtimod. Jeg har jo mine mestre. Du skulle prøve at blive velsignet – du ville falde bagover af den trykbølge af kærlighed, du bliver ramt af. Har du fortrudt, at du var munk i alle de år? – Jeg ville gerne have fortsat, men min karma er sådan, at jeg nu må stå på egne ben. Derfor sidder jeg lige nu i det her hus, hvor jeg blandt andet modtager privatelever. Jeg er ikke lærling mere, jeg er svend, og nu kæmper jeg for at blive mester. e

KOLDINGHUS OG TRAPHOLT PRÆSENTERER

BIENNALEN FOR KUNSTHÅNDVÆRK O G D E S I G N 2OO7 KOLDINGHUS OG TRAPHOLT UDSTILLER DE BEDSTE OG MEST NYSKABENDE VÆRKER AF 220 DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE OG DESIGNERE. ARRANGERET I SAMARBEJDE MED ORGANISATIONEN DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE. FÆLLESBILLET: 80 KR. FRI ADGANG FOR BØRN OG UNGE UNDER 18 ÅR

4. MAJ - 29. JULI 2007 FAMILIEKONKURRENCE: Vind kulturweekend for 2 voksne og 2 børn i København sponsoreret af Comwell

BIENNALEWEEKEND I KOLDING: Booking på telefon 76 33 21 00 eller www.visitkolding.dk

DET KAN DU OGSÅ SE PÅ TRAPHOLT:

DET KAN DU OGSÅ SE PÅ KOLDINGHUS:

Arne Jacobsens private sommerhus Danske møbelklassikere fra det 20. århundrede Richard Mortensen Salen

“Danske Sølvsmede” – til den 29. juli Riddersalen og Slotskirken Danmarks største sølvsamling

KOLDINGHUS WWW.TRAPHOLT.DK

WWW.KOLDINGHUS.DK

CAFÉ TRAPHOLT

CAFÉ KOLDINGHUS

ZOOM

Den største storebror Som barn var hun en ’hård nørrebrotøs’. Hun gik ud af skolen før tid og blev kok. Efter grundige overvejelser og en charterferie til Marokko konverterede Anette Sørensen til islam. Og selvom hovedtørklædet måske er stramt, sidder de hurtige replikker løst

40

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

Efter eget udsagn var Thomas Helmig h bl¿st uhip som dreng, fordi han elskede sange som ÕTo lys p et bordÕ.

PÅ INDRE NØRREBRO i København vrimler det med liv. Frem og tilbage på gaderne og gennem kvarteret zigzagger et multikulturelt menneskemylder i en etnisk collage, der ikke findes mange andre steder i landet. Først væk fra gaderne, oppe i lejlighederne, bag vinduerne og bag dørtelefonerne med de mange fremmede og forskelligartede navne forsvinder fællesmængden. Og så måske alligevel ikke. For i en af sidegadelejlighederne, der ligger så tæt på Nørrebrogade, at man kan lugte den, åbner 48-årige Anette Sørensen døren iført åbent sind og muslimsk hovedbeklædning. Fusionen mellem kultur og religion fortsætter inde i lejligheden, hvor Fatim Zahra, som hun også kaldes, på ærkekøbenhavnsk inviterer på marokkansk myntete og tallerken efter tallerken med hvinende søde, mellemøstlige lækkerbiskner. I den lille lejlighed hører teenagedatteren musik inde ved siden af, en stuefugl giver også sit pip med, og så er der lyden af te. Den er høj, voldsom

og plaskende, fordi Anette Sørensen med rutinemæssige mellemrum løfter tekanden højt, højt op, mens hun hælder op i kopperne. Med en smidighed, der fortæller, at sådan er en af hendes favoritpositioner, sætter hun sig barfodet i sofaen med benene under sig og fortæller, at hun er ’tredjegenerationsnørrebroer’. Og at hun, da hun var barn og teenager, var ’lidt af en ballademager’. – Jeg var træt af at gå i skole, jeg kom tit op at slås, og jeg pjækkede den også. Jeg var sådan lidt en hård nørrebrotøs: hurtig til at slå igen og grov i munden. Jeg så en sport i at få mine lærere, især de kvindelige, til at græde. Men jeg var i en tidlig alder interesseret i filosofi og religion som et kulturelt fænomen, selvom jeg jo dengang ikke var i stand til at formulere det, smiler Anette Sørensen, hvis opvækst godt nok var præget af mødet med andre kulturer, men langtfra på en konstruktiv måde. – De første gæstearbejdere, jeg kom i kontakt med, var fra Jugoslavien og min flok – mine homies – var i konstant slagsmål med dem nede på Blågårds Plads. Jeg kunne godt lide at slås. Jeg var familiens sorte får, du ved. Men jeg lavede som sagt også andet end ballade. Jeg læste alt muligt, hvilket jeg altid har gjort. Jeg er i besiddelse af umådelige mængder paratviden. Jeg er, hehe, endnu aldrig blevet slået i Trivial Pursuit. Var dine forældre religiøse? – Nej slet, slet ikke. Min familie er fuldstændig ateistiske, jeg er lige ved at sige militant ateistiske. Min far og mor har været gift i 55 år, og vi var en helt almindelig familie med to forældre og tre søskende, mig, en storesøster og en lillebror. Min mor var hjemmegående husmor, og min far var montageleder på B&W. Men jeg gik tidligt ud af skolen og kom i lære som kok. Jeg var kun 15 år. Jeg tog benene på nakken lige så hurtigt, jeg kunne. Kunne du lide at give den som hård tøs? – Ja, jeg var noget af en skrap moster indimellem. Jeg var sådan en, der gik rundt med læderjakke og så skummel ud. Jeg gik også til boksning og karate og sådan noget. Og når man dyrker kampsport, skal man også have en vis disciplin. Hen ad vejen lærte jeg at kontrollere mig selv og at forstå det her med det indre fokus. Og det hjælper mig i dag, hvis der fx er nogen, der siger noget dumt til mig på grund af mit tørklæde. Hvad fx? – Det sker ikke så tit, men når det gør, er det mest noget med ’tag den grimme klud af’. Da de brændte de danske ambassader i Syrien og Libanon (under Muhammed-krisen, red.), oplevede jeg, at en muslimsk kvinde spyttede efter mig. Det har jeg aldrig oplevet før eller siden. Der var også en mand, der stillede sig op lige foran mig, skulede ondt til mig og hvæsede ’landsforræder’. Men for det meste ignorerer jeg det eller siger et eller andet tilbage. For rapkæftet, det er jeg jo. Kun én gang fik jeg virkelig nok. En mand råbte noget med ’perkerko’ efter mig, og så tog jeg fat i ham og smed ham ind i en busk. Men som sagt, det er ikke så tit, jeg oplever det. Hvornår var dit første møde med Islam? – Når jeg tænker over det, har der altid været noget i mig, der trak

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

41

mig mod Mellemøsten. Jeg rejste en del rundt, læste om alle mulige religioner, Koranen, Biblen, Toraen, mens jeg havde forskellige job. På et tidspunkt arbejdede jeg på et hotel i England og gennem en af mine kolleger blev jeg inviteret med til et arabisk bryllup. Det var noget af en wauw-oplevelse. Jeg blev kysset og knust og modtaget, som var jeg et barn af huset. Og senere, efter at jeg kom hjem og fik min datter med en dansker, blev jeg gift med en etnisk albaner fra Makedonien. Hans familie var muslimer, men ikke specielt religiøse. Drevet af nysgerrighed gik jeg på biblioteket og støvsugede det for alt, hvad der var, historie, religion, geografi, om min mands land. Og her fik jeg atter fat i Koranen. Og dér havde jeg en lille aha-oplevelse. Jeg blev ikke væltet over ende, men jeg syntes det var interessant. Og jeg lovede jeg mig selv, at når jeg fik noget mere tid, så ville jeg gå nærmere ind i det. Det fik Anette Sørensen lejlighed til, da hun blev ansat som køkkenchef i et lokalt medborgerhus fyldt med etniske minoriteter, hvoraf mange var muslimer. – For mig var det nærliggende at lære noget mere om islam, fordi det var så væsentligt i mine kollegers liv. Jeg var meget imponeret over de af muslimerne, der strengt overholdt ramadanen, når den faldt midt om sommeren. Solen stod lige ind ad vinduerne i køkkenet om dagen, der var stegende hedt, og alligevel tog de ikke så meget som et lille glas 42

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

vand. Jeg lyttede til mine kolleger med blafrende ører og kom mere og mere ind i det. På et tidspunkt har jeg nok, ubevidst, sagt til mig selv, det her er den rigtige vej. Men beslutningen om at konvertere blev først taget nogle år senere. Anette Sørensen var blevet skilt fra sin mand, datteren var 11 år, hun havde fået penge tilbage i skat og havde en masse afspadseringstimer til gode. Nu skulle hun og datteren på ferie. Hun fik et godt chartertilbud til Agadir i Marokko. Det var første gang, hun skulle til et muslimsk land. – Den første morgen vi var på hotellet, vågnede jeg af en eller anden grund allerede kvart i fem. Min datter lå og sov, og jeg gik ud på altanen for at se på solopgangen. Trine fra Radiserne siger, at klokken fem om morgenen, er verden din, der er ingen andre, der har nået at gramse på den endnu. Det stod jeg og tænkte på. Luften var frisk, og solen var ved at stå op, og der var en flot udsigt, og der var en lugt nede fra bageren. Og så hørte jeg for første gang kaldet til morgenbøn fra en moské, der lå 100 meter fra hotellet. Så fik jeg sådan en pfuihhh-oplevelse. En af dem, jeg aldrig glemmer. Jeg stod fuldstændig lamslået og tænkte, hvad skete der her? Lige dér vidste jeg, at jeg ville blive muslim. Jeg vidste det uden skygge af tvivl. Hjemme igen blev Anette Sørensen mere fokuseret på studier af

Når jeg spørger folk, hvad deres umiddelbare opfattelse af islam er, så svarer langt de fleste, at det er noget med nogle surfjæsede, skumle fyre.

islam, men følte alligevel ikke, at det var nok at gå og læse for sig selv. Datteren gik på den katolske skole på Nørrebrogade, hvor der også gik en del muslimske børn. For at lære noget mere om islam tog hun kontakt til en af skolens muslimske forældre og spurgte ham, om han kunne henvise hende til nogle muslimske kvinder. Og det kunne han. – Ubevidst begyndte jeg at lave om på min tøjstil. Den blev mere tækkelig. Jeg var meget bevidst om, at jeg ville konvertere. Men også at det skulle ske på et fundament af viden. For jeg blev jo også klar over, at folk henviste til noget, som de sagde, var islam, men som blot var traditioner uden islamisk fundament. Det skulle ske på et fundament af viden, når jeg tog det sidste skridt. Og jeg ville godt have et kvindeligt aspekt, for det var jo mest mænd, jeg mødte. Et sted i baghovedet lå der en forestilling om, at muslimske kvinder er undertrykte. Men det afskrækkede mig ikke, for jeg ville gøre det på min måde.

Frygt fanatikeren Anette Sørensen mødtes med andre muslimske kvinder, deriblandt også en dansk konvertit, som tog hende med til imam Abu Labans moské. Abu Labans kone holdt koranundervisning for kvinder, og dér kom Anette Sørensen. Efterhånden følte hun sig på sikker grund. – Jeg konverterede en dag, jeg var henne hos nogle af de søstre, jeg havde mødt i moskeen. Det var 5. august 1999. At blive muslim kræver kun, at man skal sige shahada foran to voksne vidner, der selv er troende (shahada er den islamiske trosbekendelse, red.). Selve ritualet er helt nede på jorden. Bagefter holder man noget og får gaver. Jeg fik blandt andet hele Koranen på kassettebånd. Fra jeg begyndte at interessere mig for islam til jeg konverterede, gik der ni år. Det var en lang vej, til gengæld var det velovervejet. Har du haft overvejelser i forhold til din datter? – Nej, egentlig ikke. Vores forhold er baseret på gensidig respekt. Hun var næsten 15 år, da jeg konverterede, og fra mig har hun arvet det der med, at hun nok selv skal finde ud af tingene. Der er mange, der spørger, om jeg prøver at få hende konverteret. Men det gør jeg ikke. I koranen står der ’i troen må der ikke forekomme tvang’. Jeg skal ikke gå og missionere. Jeg skal prøve at være et godt eksempel og ikke gøre ting, der kan få folk til at mene noget dårligt om muslimer og islam. Og det prøver jeg, så godt jeg kan. De sidste 10 år har jeg sagt, at islams største problem er dårlig pr. Og det er det. Mange mener, at islam er udtryk for kvindeundertrykkelse? – Langt de fleste af de ting, der er kvindeundertrykkende, hidrører ikke fra islam, men fra kulturtraditioner. Islam tillader fx ikke omskæring af kvinder, det står udtrykkeligt i Koranen, at man ikke må ændre

på guds skaberværk. Og en muslimsk kvinde må også selv bestemme, hvem hun vil gifte sig med. Det er kutyme, at familien bliver taget med på råd, men ingen har ret til at tvinge nogen. En af de ting, der falder mange folk for brystet i Vesten er såkaldte æresdrab. Men drab er forbudt på enhver måde. Fejlfortolkninger og traditioner bliver rodet sammen i en stor pærevælling. En del lande, fx Saudi-Arabien, har en meget streng og konservativ fortolkning af islam, som jeg ikke er enig i. Men kristendommen har haft 600 år mere at løbe på. Tænk 600 år tilbage i kristendommen. Med stor sindsro kan man sige, at hele det kristne Europa dengang mildt sagt lå under kirkens tyranni. I mange såkaldt muslimske lande er uddannelsesniveauet for dårligt, og det kan man sammenligne med gamle dage herhjemme, hvor der kun var én i en landsby, der kunne læse og skrive, nemlig præsten. Tænk på, hvilken magt det giver. Hvad sagde dine omgivelser til at du konverterede? – De tog det meget pænt. Min mor jamrede sig noget over det med tørklædet. Hvorfor dækker du dog dit pæne hår? Jeg bruger jo kun de regler, jeg synes er okay, og som jeg synes er rigtige. Fx skulle jeg besøge en veninde i Syrien, og en af mine muslimske venner, som er meget religiøs, sagde, at det kunne jeg ikke, for muslimske kvinder må ikke rejse alene. ’Hvad snakker du om?’ spurgte jeg. De regler, jeg lever efter, skal ses i sammenhæng med, hvem jeg er. At jeg er vokset op her i Danmark. Men mange ting handler også om attitude. Går man med tørklæde som noget selvfølgeligt og samtidig er åben for, at folk kommenterer eller spørger til det, så er det ikke noget problem. Det har det ikke været for mig. Når jeg spørger folk, hvad deres umiddelbare opfattelse af islam er, så svarer langt de fleste, at det er noget med nogle surfjæsede, skumle fyre med maskinpistoler og pandebånd og kvinder i store mængder, der råber ’død over USA’. Vi muslimer bør være de første til at vise islams venlige ansigt. Hvis vi lader de der narrehatte komme til orde hele tiden og bare sidder og har ondt af os selv, er vi jo selv ude om det. Min kloge bedstemor sagde altid ’frygt altid fanatikeren. Det er ham, der kun har læst én bog’. Og det er rigtigt. Man skal have perspektiv. Du hedder både Fatim Zahra og Anette Sørensen. Hvad skal der stå på din gravsten? – Der behøver ikke at stå noget. Men det kommer an på, hvor jeg bliver begravet. Her i Danmark kommer der nok til at stå Anette, men jeg har en ambition om en dag at emigrere til et muslimsk land. Jeg vil gerne kunne høre kaldet til bøn hver dag. Forleden var der en, der spurgte mig, hvordan det føles at være muslim. Og jeg kom til at grine. ’Det føles som at have den største storebror i skolegården’, svarede jeg. e J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

43

Med Gud i mund Som 15-årig flygtede Massoud Fouroozandeh til Danmark fra Iran, hvor han skulle have været martyr som levende minesøger. I Danmark blev tvivlen plantet i den tidligere eliteelev på en koranskole. En tvivl, der endte med, at han konverterede til kristendommen

NYDELIG OG NYBARBERET dukker Massoud Fouroozandeh op i det indre København. Den iransk-odenseanske leder af den farsitalende menighed, Church of Love, har lige et par timer, inden han endnu en gang skal tale for en mindre forsamling om den kristne Gud, som ikke altid har været hans, men hvis ord han i dag prædiker, praktiserer og læser om på teologistudiet på Aarhus Universitet. Blikket bag de tynde briller er fast, og de rene hænder for enden af kridhvide skjorteærmer er rolige, som hænder er, når tvivl ikke længere kan ryste dem. Sådan har det imidlertid ikke altid været for 36-årige Massoud Fouroozandeh, der flygtede fra Iran til Danmark, hvor han besluttede at sige farvel til Allah og goddag til Gud. Jo, dengang han var dreng i Iran, var der ikke megen tvivl om troen. Islam var vejen og Massoud, der gerne ville glæde sin stærkt troende muslimske far, var eliteelev på en koranskole. Da han var ni år, i 1979, blev den iranske shah styrtet, revolutionen kom og Khomeini kom til magten. – Revolutionen var måske den bedste tid, jeg oplevede i Iran. Alle var begejstrede, Iran skulle befries fra vestlig imperialisme, og vi forventede nærmest Messias komme. Selv var jeg ikke gammel nok til at danne mig en mening, men jeg var meget påvirket af min far, der var hadjimuslim (en hadji har været på pilgrimsrejse til Mekka, red.) og med til at skabe hele fundamentet for revolutionen. Jeg blev smittet af hans begejstring. En dag inden revolutionen, kom han hjem og sagde ’prøv lige at holde den sæk her’. Det var en kæmpestor sæk, og den var fyldt 44

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

med penge, der skulle bruges til revolutionen. Vi havde også et bjerg af kassettebånd i huset med prædikener, ayatollahen havde lavet. Dem var min far med til at kopiere og dele ud. Og vi skulle snige os ud om aftenen og skrive på husmurene med spraymaling: ’Død over shahen’ og ’Leve Khomeini.’ Vi forstod ikke, hvad vi skrev, vi syntes bare, det var spændende, fortæller Massoud Fouroozandeh, hvis far også var med i den inderkreds af personer, der hentede Ayatollah Khomeini, da han kom til landet. Hele strækningen på cirka 40 kilometer fra lufthavnen og hen til det sted, hvor ayatollahen skulle bo var smykket med roser. Og Massoud Fouroozandehs far steg i graderne, han var ansvarlig for våbentilladelser, fik privatchauffør og blev kørt rundt i en skudsikker

Mercedes. Massoud var den ældste og fik lov at være med. – Jeg var til sådan en slags kommandosoldatundervisning, hvor jeg fik lov at skyde med de våben. Det var spændende, og jeg syntes, det var så ærgerligt, at jeg ikke måtte fortælle min klassekammerater om det. Hvor stor en rolle spillede islam for dig i de her år? – I forhold til min alder en meget stor rolle. Jeg gik meget op i det. Vi skulle altid i moskeen og min far lavede sådan nogle almisseaftener, hvor han fik kokke til at lave mad til hundredvis af fattige, det var der prestige i. Tre gange om ugen var jeg til koranmøder, hvor en imam citerede fra Koranen, og vi sad helt stille som tilhørere. Meget af min tid gik med islam. Også det, at jeg skulle bede fem gange i døgnet.

– Jeg kom på koranskole, da jeg var 12 år. Min fars ældste søn skulle da gå der. Og jeg gjorde, hvad jeg kunne, for jeg havde stor respekt for ham, og det har jeg stadig. Islam var den eneste sande vej til at nå Gud. Vi kendte ikke til andet. Jeg var heldig og blev sammen med et par andre udvalgt som eliteelev, hvilket blandt andet betød, at vi hver morgen skulle recitere fra Koranen foran 2.000-3.000 elever. Det var nærmest som på en militærbase. Opfattede du sig selv som troende muslim? – Ja, for jeg gik så meget op i det. Jeg havde altid dårlig samvittighed. Jeg følte mig altid uren. Hvis islam ikke betød noget, kunne jeg være

ligeglad som så mange andre unge i den alder. Men islam betød J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

45

meget for mig, netop fordi jeg følte mig uren. Jeg følte altid, at jeg ikke gjorde nok for at opnå frelse. Samtidig havde jeg nogle problemer med min blære, hvilket skyldtes, at da jeg var helt lille, boede jeg hos min mor på et fugtigt gulv uden tæpper. Derfor fik jeg problemer med at holde på vandet. Det levede jeg med i mange år, indtil min mor fik råd til at købe en bedre lejlighed. Men i islam er urin utroligt urent, selv en eneste dråbe urin i dine underbukser gør dig uren, så skal du vaske dig og gå igennem alle renselsesritualerne igen. Derfor følte jeg mig altid uren, fortæller Massoud Fouroozandeh, hvis forældre blev skilt, da han blot var to år gammel. Og selvom det er faderen, der per automatik har forældemyndigheden i Iran, gav hans far afkald på den ret for at undgå at betale en stor sum penge til moderen. Hans usædvanlige skilsmisseopvækst både hos faderen og moderen var i virkeligheden grundstenen til hans senere flugt til Danmark. Hos 46

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

faderen var islam og disciplin i højsædet. Moderen var frisør og mere udadvendt. – Hjemme hos min mor fik jeg lov at se amerikanske film, fx ’Footlose’, film, jeg elskede, ligesom Michael Jackson var min yndlingssanger dengang. Men hjemme hos min far kørte Koranen i båndoptageren. Og fjernsyn ville han ikke have til at begynde med. Tv er pornografi, sagde han. Og så kom krigen mellem Irak og Iran. Den begyndte i 1980, men det var først nogle år senere, at den reelt kom til Teheran og til den unge Massoud. – I midten af 1980erne blev unge drenge rekrutteret til militæret, fra 11-12 år og opefter. Vi fik en plasticnøgle om halsen og vores opgave var at løbe hen over minerne og dø som martyrer. Så kom vi op til himlen og kunne åbne himmelporten med nøglen. Og når man kommer

Heldigvis brækkede jeg mit ben, lige før jeg skulle til fronten og løbe hen over minerne.

ind, sidder der 72 jomfruer og venter på dig. Det var utroligt fristende. Jeg var en af dem, der virkeligt gerne ville til fronten. Jeg var meget glad for tanken om at dø som martyr, siger Massoud, der blev indkaldt som 13-årig. – Heldigvis brækkede jeg mit ben, lige før jeg skulle til fronten og løbe hen over minerne. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man brugte drenge til det. Irakerne brugte æsler. I den periode, hvor jeg sad på reservebænken til fronten, arrangerede min mor så en flugt for mig. Hun vidste godt, at sandsynligheden for, at jeg kom tilbage fra fronten var meget lille. Det var bedre at tage risikoen ved en flugt. Min far måtte selvfølgelig ikke få noget at få vide. Min mor betalte en stor sum penge til nogle smuglere, og vi var en gruppe, der skulle smugles ud. De krævede flere penge på grund af mig, fordi jeg havde gips på mit brækkede ben. Jeg skulle køres over grænsen til Tyrkiet i en ambulance, men det

var bare løgn. Da vi kom af sted, var det samme vilkår for mig som for de andre. Det var en 10-dages mareridtstur igennem bjergene. Det var point of no return, siger Massoud Fouroozandeh, der havde fået at vide, at dansk og svensk politi i det daværende Østberlin ville stå med åbne arme og tage imod. – I flyet på vej til Østberlin, tænkte jeg ’hvad nu, hvis det ikke er rigtigt, og jeg bliver sendt tilbage?’ Men så skete der et mirakel. På grund af sne i Østberlins lufthavn måtte vi i stedet lande i København. Det var den bedste gave. Jeg søgte asyl, og sådan endte jeg i Danmark. Min mor kom i fængsel, efter at jeg rejste, men senere, via nogle kristne organisationer, fik hun hjælp til at også flygte til Danmark. Det påvirkede mig meget at komme her. Der var mange fristelser her i landet og megen frihed, og det var svært for mig at holde mig til kernen af islam. Men jeg læste i Koranen, og jeg citerede shahadaen 40 gange om dagen. Det var ligesom træning. Men samtidig havde jeg på fornemmelsen, at jeg var på en slags ferie fra det. Derfor blev det nok også nemmere for mig at sige ja til kristendommen. Hvordan skete det? – Da min mor kom til Danmark, kom hun i kontakt med en del kristne. En dag inviterede hun mig hjem til en fest, og da jeg kom, sad der bare en lille gruppe mennesker og læste i en bog, de kaldte den hellige bog. Det kan da ikke være rigtigt, tænkte jeg. ’Den hellige bog’ findes kun på arabisk. Jeg blev vred. Alligevel kom jeg til de her møder nogle gange, og så gav min mor mig en bibel på farsi. Hun var ikke konverteret, kun nysgerrig. ’Nå’, tænkte jeg, ’nu tager jeg den her bog med hjem og læser den, og så finder jeg alle de svage punkter hos de kristne, og så kan jeg bruge det til at modargumentere’. Jeg vidste meget lidt om kristendommen, kun at Jesus var en ung profet, og også at han var født af Jomfru Maria, for det står også i Koranen. Men da jeg begyndte at læse i Biblen var det, som om to kræfter konkurrerede med hinanden. En tiltrækkende og en frastødende kraft. Jeg oplevede en ny gud, men det var frastødende, fordi jeg blev svagere i mine islamiske rødder.

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

47

Jeg følte, jeg var ved at miste alt det, jeg havde lært i koranskolen, siger Massoud Fouroozandeh, der har følgende beskrivelse af sin endelige omvendelse: – Nogle gange sker det med et fingerknips, andre gange er det mere langsigtet og periodisk. Og nogle gange sker det monumentalt. Men det hele begynder med, at du stiller din antenne ind på frekvenserne. Og når det rammer dit hjerte, kan man ikke undgå at mærke det. Tvivlen udviklede sig til, at jeg begyndte at studere og søge. ’Hvis du virkelig er sand, Jesus, må du vise dig for mig’. Og så havde jeg en mærkværdig drøm, jeg så et langt bord med min yndlingsmad, og jeg sad for enden af bordet, hvilket ikke er normalt for en ung mand at gøre i vores kultur. Alle kiggede på mig og forventede, at jeg skulle begynde. Jeg tog mad til mig selv, og lige så snart jeg tog en mundfuld, blev min tallerken omdannet til den bibel, min mor havde givet mig. Jeg tog fra Biblen og puttede den i min mund. Så vågnede jeg, rystede over det hele og svedte. Det var sent om natten, og jeg ringede til min mor og begyndte at græde og rystede i stemmen, da jeg fortalte om min drøm. ’Tillykke, min søn’, sagde hun, ’du kommer til at være Guds tjener og prædikant. Gud har puttet sine ord i din mund’. Og når jeg ser tilbage, blev en stor del af den drøm en realitet, for nu står jeg i spidsen for et missionsarbejde, og jeg prædiker Guds ord. Hvad sagde din far til, at du blev kristen? – Min far havde hørt, at jeg var i kirke, og ringede og spurgte, om

48

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

det var rigtigt. Jeg svarede ’ja’. Så blev der stille i telefonen. Den mest forfærdelige stilhed, jeg har oplevet. Han vidste ikke, hvad han skulle sige, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortsætte. ’Du er ikke blevet kristen, vel? spørger han så. ’Jo’, svarer jeg. Jeg har set ham være gal mange gange, men denne her gang var han virkelig gal. Og jeg kan godt forstå det, det var måske hans største nederlag her i livet. Inden han smækkede røret på, sagde han ’du er ikke længere min søn. ’I lang tid ville han ikke svare på mine breve, og han ville ikke tale med mig. Min søster ville heller ikke tale med mig. For hende var jeg en uren person, og hun vil stadig ikke have noget med mig at gøre. Tænkte du over konsekvenserne, inden du konverterede? – Nej, det gjorde jeg ikke. Men jeg oplever, at nogle af dem, der kommer i vores kirke tænker over, at det vil koste dem dyrt, hvis de konverterer. Mange betaler en høj pris ved at vandre fra islam til kristendom. Men så, efter at jeg ikke havde hørt fra min far i lang tid, så ringede min mobiltelefon pludselig 24. december. Det var min far. Jeg rystede. ’Jeg ringer for at sige glædelig jul’, sagde han. Det var den smukkeste gave, jeg nogensinde har fået. Det betød så meget for mig, at han anerkendte det, jeg gjorde. Og nu har vi kontakt med hinanden, selvom det ikke er det samme som før. e Massoud Fouroozandehs udgav 1. november 2005 bogen ’Den forbudte frelse’ om sine mange oplevelser og sin konvertering til kristendommen.

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK ZZZ KSQLHOVHQ GN HQ GHO DI ,QVSLUDWLRQ + 3 1LHOVHQ L 5RVNLOGH

+ " ) $!' /' 30!2

&ORÍR OG SOMMER SÍ ER DET TID TIL FESTER OG G STER &ORK L DINE G STER OG DIG SELV MED DEN L KRESTE ESPRESSO FRA DEN HÍNDBYGGEDE !SCASO ESPRESSOMASKINE !SCASO $REAM FÍS I ALLE REGNBUENS FARVER n V LG DIN FAVORIT 4ILBUDDET G LDER HELE JUNI MÍNED

3ÍDAN G R DU +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIELSEN DK ASCASO 6 LG DIN FAVORIT OG L G DEN I INDK BSKURVEN

%KSEMPELVIS !SCASO $REAM ,YSEBLÍ TIL L S KAFFE OG KAFFEPUDER & R KR

3PAR .U KR

3-3 6).$ 3-3 6IND +ID KAFFEKV RN FRA !SCASO I VALGFRI FARVE 6 RDI 3ÍDAN DELTAGER DU 3END EN SMS TIL MED TEKSTEN HP ASCASO $U KAN DELTAGE TIL OG MED JUNI $ET KOSTER KR ALM 3-3 TAKST AT DELTAGE "EL BET BETALES VIA DIN N STE MOBILREGNING 6INDEREN KONTAKTES DIREKTE PR MOBILTELEFON DU HAR FORTRYDELSESRET I HENHOLD TIL FORBRUGERAFTALELOVEN $U KAN L SE MERE PÍ HTTP WWW HPNIELSEN DK KONKURRENCER OM?SMS?KONKURRENCER

3TORT UDVALG AF M RKEVARER WWW HPNIELSEN DK )NSPIRATION ( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE

HP NIELSEN DK ZZZ KSQLHOVHQ GN HQ GHO DI ,QVSLUDWLRQ + 3 1LHOVHQ L 5RVNLOGH

profil

Poet til Þngerspidserne Shadi Angelina Bazeghi er f¿dt i Iran og har boet i Danmark, siden hun var 12 r. Hun er netop blevet f¾rdig p Forfatterskolen og har oversat den persiske digter Forugh Farrokhzad til dansk. Sidste r vandt hun litteraturkonkurrencen ÕNye StemmerÕ for forfattere med anden etnisk baggrund, der var udskrevet af Gyldendal og Berlingske Tidende. Hvordan var det at vinde konkurrencen ÕNye StemmerÕ?

Det var på mange måder fantastisk. Det gav mig adgang til læsere, som jeg ellers ikke var nået ud til på det tidspunkt, og jeg fik mange positive tilbagemeldinger fra folk, som fortalte, at mine digte havde rørt dem. Det var en stor oplevelse for mig. På den anden side var det lidt anstrengende med så megen fokus på min etniske baggrund. Og havde der stået i konkurrencebetingelserne, at man skulle skive om at være fremmed, havde jeg aldrig deltaget. Det vigtigste for mig er, om mine digte kan give læseren en oplevelse. Og spørger du mig, så er jeg bare Shadi, som elsker at skrive digte og er poet helt ud til fingerspidserne. Hvorfor blev du digter?

Jeg er digter af natur og har læst digte, siden jeg var syv år gammel. Ligesom man tit har bestemte karaktertræk, hvis man bliver sygeplejerske eller arkitekt, havde jeg forudsætningerne for at blive digter. Jeg er født empatisk i skriften. Jeg forstår de karakterer, jeg beskriver, og kan arbejde med mine figurer indefra.

at arbejde efter en mere bevidst struktur. De digte, jeg vandt Nye Stemmer med, var jeg et halvt år om at skrive. At digte er ligesom at bygge et hus, der er ikke noget, der er tilfældigt. I et færdigt digt har jeg arbejdet med hvert et ord og hvert et komma. Hvori best r forskellen p dansk og persisk poesi?

Jeg er vokset op i en kultur, hvor der er tradition for at læse digte. Enhver iraner med respekt for sig selv kan recitere de klassiske digtere. Digte er ikke så integreret i dansk kultur. Forugh Farrokhzads digte har jeg læst 100 gange og vil gerne dele dem med mennesker, som ikke har adgang til det sprog. Persisk har en poetisk tyngde og fylde på en måde, som dansk ikke har. Derfor går der noget tabt i oversættelserne, men nogle gange kan det danske sprog noget, som det persiske ikke kan. En jævn formulering på iransk kan være en fantastisk sætning på dansk. Hvorfor skal digte v¾re s kryptiske?

I et godt digt står det samme, som der kan stå i en hel roman, i et ord kan der stå et helt kapitel. Jeg har altid en digtsamling i min taske, som jeg kan hive frem, når jeg står og venter på bussen. Et godt digt kan læses 100 gange, og hver gang forstår man noget nyt. Det er et fortættet sprog, så ja, det kan være svært. Men man skal give det en chance og ikke give op første gang. Læser man det tre gange og stadig ikke har fået noget ud af det, er det bare et dårligt digt. Men er der bare et eller andet, der rammer en, skal man læse det igen.

Hvor hurtigt kan du skrive et digt?

Nogle kan skrive fantastiske digte på en halv time, jeg har behov for

50

Ud & Se J U N I 2 0 0 6

T E K ST L O U I S E M . V E ST E RGA A R D F O T O P. W E S S E L

Praktisk. Fjällräven Travel står for lette og funktionelle produkter, som du uden besvær kan have med dig på dine rejser. Travel fokuserer på lav vægt, hurtigttørrende materiale og UV-beskyttelse. For dig, som er undervejs, er dette det rette udstyr. Ellers ville vi ikke sætte vores Fjällräv på produkterne.

Cilantro Short Sleeve

Sipora MT Buks

Lækker skjorte i strukturstof. Korte ærmer, brystlomme med indvendig mobillomme i net. Normal og lige pasform. Størrelse: XS-XXL

Buks med dobbelt zip-off-funktion. 8 lommer i forskellige størrelser. 1 sikkerhedslomme Normal elastisk linning og normal pasform. Standardlængde. Størrelse: Herre 44-60, Dame 34-46

499,-

Red

Midnight Blue

Olive

Gargoyle

Dark Grey

Volcano

Light Beige

Rusty Red

Steel Green

MT EGENSKAPER

MT – FAKTA MT er en blanding af micropolyamid og kæmmet bomuld med en børstet yderside. Materialets lethed og gode holdbarhed skyldes polyamidfibrene, mens den skønne, bløde fornemmelse skyldes bomulden. Det er UV-beskyttende, vandafvisende og krølfrit. Derfor er det ideelt til vores Travel-kollektion. Fordelen ved at bruge polyamidmikrofiber er, at materialet kan væves tættere, hvorved det opnår UV-beskyttelse og til en vis grad bliver vandafvisende.

Hurtigttørrende. MT OG TDT-produkter er ekstremt ventilerende, hvilket garanterer tørt tøj og en rar, kølig fornemmelse. Produktet tørrer ca. tre gange hurtigere end andre lignende bomuldsprodukter. UV-beskyttelse. MT- og TDT-produkter er meget modstandsdygtige over for solens UV-stråler. De blokerer for næsten alle farlige UV-stråler. De giver ca. dobbelt så god beskyttelse som et tilsvarende bomuldsprodukt. Lav vægt. Når du rejser, ønsker du ikke at bære på for meget. MT- og TDT-produkter er funktionelt udstyr, der er produceret, så det vejer meget lidt, så brugeren kan rejse så let som muligt.

www.fjallraven.com +45 86 20 20 75 Henviser nærmeste forhandler

RÖ JN IN G 2 0 07

Light Khaki

999,-

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GR¯NLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÕnovelletteÕ, en kort og

h¾nder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff. De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

T E K S T M A R I A G R Ø N LY K K E I L LU ST R AT I O N C H R I ST I A N F I N N E

Det bliver aldrig det samme Maria Grønlykke fortæller en historie om en storm, der bliver ved

PLUDSELIG SIDSTE SOMMER forstod jeg at det aldrig ville blive det samme mere. At det var for sent, at tingene var gået itu. For alvor. Jeg ved ikke hvad det var som gjorde det, jeg kan ikke huske det længere, ikke lige nu, mon det overhovedet var én bestemt ting – jeg ved det ikke. Måske. Da tanken først var kommet, kunne jeg ikke befri mig for den. Jeg vidste med det samme at det var sandt. At det var for altid. Det var så vemodigt. Sommeren havde ellers været så køn. Mange smukke aftener, i en lang periode afløste den ene den anden; vist især lyset var anderledes, en slags intensitet der lå og sitrede. Jeg husker tydeligt når vi sad under egen og så ud over den lille fjord, netop dén sommer gjorde vi det særligt tit, på grund af vejret. Så dukkede denne mærkelige fornemmelse af melankoli op, den kom af ingenting og lå ud over det hele længe efter. Fuglene sang omkring os, og når de gør dét, plejer man at kunne føle sig nogenlunde tryg og rolig, det er en slags tegn på at alt er som det skal være. Når efteråret sætter ind og det er mågernes skrig hen over vandet man hører, kan man godt mærke fortvivlelsen snige sig ind – måske er grunden at man lægger mere mærke til det, når så mange måneders mørke ligger forude og venter. – Når det er sommer og lyst og solsorte og stære, gulspurve og alle de andre der 52

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

synger som de altid gør, plejer det at fylde luften med munterhed og optimisme så enhver kan føle sig let til mode. Men sådan var det ikke længere, de sang og fløj omkring i træerne, hurtigt og med samme lethed som altid, alligevel sad man med en klump i halsen og mærkede hvor hurtigt man ville kunne komme til at græde, ved den mindste anledning. Uden at ane hvorfor. Vi var gået en aftentur kan jeg huske, vi gik op over bakkerne og hen til kirken, en lille hvidkalket kirke, ja, faktisk en smuk kirke i al sin enkelhed, i våbenhuset er gulvet lagt i et usædvanlig fint mønster, meget opfindsomt, men helt enkelt udtænkt, og der findes også en gammel altertavle som folk ligefrem kommer rejsende hertil for at studere på grund af dens sjældne skønhed – og dens alder naturligvis, det er en af de ældste i landet. Men denne aften var det kun kirkens placering i det øde, dens spartanske vedligeholdelse og stedets forblæsthed selvom vinden havde lagt sig, man mærkede. En ældre kvinde gik omhyggeligt og rev gruset på et gravsted, hendes bevægelser var monotone og hun fortsatte selvom hun tydeligvis for længst havde revet hvad der var at rive, hendes øjne var tomme, helt udslukte; at få øjenkontakt med hende var en uløselig opgave. På graven var beplantningen sparsom, det var vinca, men det var som om den ikke havde kunnet få ordentlig fat og trives; det dybe stedsemørkegrønne

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

53

Folk blev tyndhudede og skrøbelige. Vi var ikke vant til at klare uforudsete, vanskelige situationer, ikke længere.

tæppe der var tænkt, var endt som lidt tynde javerter her og der og ikke andet. Resten var kold bar brun jord. Jeg havde en fornemmelse af hvem hun var, men var ikke sikker. Solen gik ned da vi var på vej hjem, den sank i vandet, rødglødende, og sammen med fjorden flammede himlen op i et orgie af orange, kobber og lyserødt med en lavendelfarvet himmel omkring, sjældent har jeg set en solnedgang så betagende – her ved fjorden er de altid smukke ud over det sædvanlige; fjorden vender mod nord og giver flammehavet gode muligheder for at brede sig både til vands og til himmels – men da solen sank i dybet og til sidst forsvandt som en lille brændende bue, fandt man pludselig sig selv efterladt på strandstenene, stirrende på de rosa og violette rester og det grønne som kom i slipstrømmen, knuget og forstemt, slet ikke fyldt af det opløftende ved begivenheden som skulle have været der til bagefter. Sådan var mange ting begyndt at virke som om de havde fået en anden betydning, forandringen var i starten langsom og glidende, og vi overså de signaler vi fik. Jeg havde nogle få år forinden plantet en rosenbusk op til skoven, i forvejen voksede der æbleroser, og selvom de jo er helt stilfærdige i farven kan man ikke andet end være taknemmelig for dem, for dels er det roser, dels dufter de så overbevisende når man går ud i støvregnen og kikker til dem. Mellem de to æbleroser der havde sået sig selv – det skete mens min mor stadig levede – havde jeg sat denne moyesii, fordi

P O L FOTO

54

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

den minder om æblerosen i formen, både blomsten og selve busken, men så har den til gengæld en farve med så meget sus i, som er tilstrækkelig til at bære de to sarte vildroser med videre. Dén sommer var de alle tre alt for hurtigt blomstret af, uden at jeg forstod hvorfor; det var langtfra som de foregående år. Og der kom ingen hyben. Dét at det aldrig mere ville blive det samme, var noget man kunne mærke, jeg ved ikke om alle havde det på samme måde, men mange havde, så meget ved jeg. Det fik mig til at tænke på da vi var børn, min bror og jeg, vi fulgtes ad til skole for vi gik i samme klasse, det var en anden slags skole i en anden tid, en landsbyskole med to klasser ad gangen, fire i alt og een lærer; de små gik om formiddagen, de store om eftermiddagen, vi hørte til de små. Én gang om ugen kom lærerens kone ind i skolestuen og underviste pigerne i håndgerning, vi broderede bogmærker; jeg ved ikke hvad drengene gjorde imens. Måske holdt de fri. Min bror og jeg gik op til den lille landsby hvor en bus kom og kørte os resten af vejen. Bussen stoppede over for Basolivias hus, så man kunne stå og kikke på hendes have mens man ventede, Basolivia var meget tyk, dengang havde ingen set andre så tyk som hun. Hendes have som var meget lille, husker jeg stadig tydeligt, et veritabelt flor af blomster, der er skrevet en sang om den: ’Hvem ved hvor mange blomster der gror / i den gamle landsby-

Maria Grønlykke (1957) var embedsmand i centraladministrationen

Christian Finne, dimmitend fra Kunst-

indtil hun fyldte 40. Så begyndte hun et nyt professionelt liv som for-

akademiet i København, 2005 arbejder

fatter. I 2003 debuterede hun som moderne hjemstavnsforfatter med

med tegning og installation, der oftest

’Fisketyven’, som hun selv præsenterede som ’historier hjemmefra,

har forbindelse med hans eget liv. Inspi-

hvilket vil sige fra Sydvestfyn’. Efter endnu en novellesamling kom i

rationen kommer fra (undergrunds)musik,

fjor romanen ’I morgen skinner solen’, en vittig version af økonomisk

myter og psykedeliske stoffer. Hans vær-

kriminalitet i Danmark, set nedefra, gennem en lille sympatisk svindler,

ker virker tit som et slags selviscenesæt-

der selv bliver bedraget af mindre tiltalende storsvindlere (thbr).

tende ritual (tz).

Alligevel sad man med en klump i halsen og mærkede hvor hurtigt man ville kunne komme til at græde.

have’, jeg tror det er dén, den handler om. Om vinteren har vi kørt i kane til skole, om sommeren i hestevogn. Vi holdt hinanden i hånden når vi gik. Især når vi nåede Allingegård, man kunne prøve at snige sig forbi, men det hjalp ingenting, de havde en hund, modbydelig, en ondsindet schæfer som to gange om dagen skræmte livet af os, gøende i strakt galop truende os to vidskræmte børn. Vejen gik som et u ind omkring gården, på den måde havde dyret to muligheder for at genere os, undertiden benyttede den sig af begge på samme eftermiddag. Når vi havde gået cirka en tredjedel af vejen hjemmefra, var der en gravhøj man kunne gå ind i og stå oprejst i det kølige mørke under de store sten – men det var usikkert at gøre på grund af dem som lå begravet som ikke måtte forstyrres. Der var også et pæretræ, med vilde pærer, som man kunne følge med i hen over sommeren. I dag er min bror rejst til et land langt væk. Det havde stormet over hele landet, det var livsfarligt at bevæge sig udenfor, det gjaldt både i byerne og på landet, ingen steder var man i sikkerhed. Digerne nede omkring Esbjerg var særligt udsatte, man måtte have digespecialister ud for at kikke på dem, heldigvis mente de bestemt at de holdt. Mange mennesker kunne ikke klare lyden af stormen, det blev ved og ved med at suse og hyle derude, i begyndelsen var det ikke så meget lyden man tænkte over, men det blev det – da stormen havde varet tre uger og endnu ikke viste tegn på at ville lægge sig, blev folk først urolige og siden skræmte. ’Hvis bare den kunne holde op lidt’, sagde man til hinanden, ’hvis den bare kunne lægge sig en halv time, så man fik ro så længe.’ Men den lagde sig ikke, den pev og hylede nat og dag og gik flere og flere alvorligt på nerverne, folk blev tyndhudede og skrøbelige. Vi var ikke vante til at klare uforudsete, vanskelige situationer, ikke længere, vi var vel ret dårligt rustede til at håndtere den slags. Dét der var sket, angik ikke kun det omkring os – også det imellem os. Hvad der kom først, er én af de ting jeg ikke ved … Det var nok med stormen det startede. Lyden af stormen var forstemmende. Ved lidt senere at gå efter lyden ville man komme ind ad den åbne

terrassedør og i samme øjeblik se kvinden som sad og spillede på klaveret. Hun var langt væk i sin egen verden, uvilkårligt listede man, for ikke at forstyrre, men det gjorde ingenting, hun lod sig ikke genere; hun hørte kun de toner hun selv frembragte. De lange hvide mollgardiner bevægede sig svagt i brisen, og i de høje vindueskarme stod pelargonier i tre farver, sart rosa, røde og lyserøde, stuen var opfyldt af en duft som kom fra en potpourrikrukke på et lille kinesisk lakbord, låget anbragt ved siden af, næsten for dekorativt. På væggen et maleri af en færøsk bygd, malet i en dyster farveskala af sort, brunt og gråt. Der var ikke andet end hendes lyde i rummet, hun sad bøjet over klaveret, det var et stykke af Oliver Knussen hun var fuldkommen opslugt af, hendes krop bølgede i takt med tonerne. Pludselig stoppede hun, midt i stykket, smækkede i næste sekund klaverlåget i, lagde hovedet ned i sine arme og gav sig til at hulke, stødvis, højt, fortvivlet. – Hvorfor gjorde I det? råbte han, hans stemme knækkede over. – Hvorfor? Han gentog spørgsmålet flere gange, så tav han, så afventende på dem og lidt efter vendte han sig om og gik. Kort efter slog han over i hastigt løb; det varede ikke længe før han var ude af syne. Af hundrede mennesker er otteoghalvfems parate til at sige hvad de positivt véd er urigtigt, for at følge flertallet. Sådan er vi, og det viser hvor meget vi hører sammen. Men dybt i hjertet må man elske de to, og det skal man huske alle dage. Udenfor var et gråt egern hoppet ned fra sit træ og pilet op i det næste. Omtrent halvvejs oppe hvor en kraftig gren skilte sig vandret ud, havde den sat sig på sine bagpoter og fra et hul i stammen gravet en nød frem som den nu var i færd med at knække. Dyret havde efterladt spor i sneen, så nogen der gik den vej lidt senere, ville kunne se at det frekventerede endnu et træ – denne gang en birk, de foregående var begge ahorn – og at det også hér havde haft et depot, lod sig konstatere fordi der lå skaller efterladt på jorden, det vil sige i sneen, hvor de var dalet ned i takt med at de viste sig delvist tomme. Senere begyndte det at storme voldsomt igen. Folk havde ingen steder at forsamles; kirkerne var væk. e J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

55

LÆSERBREVE Pendlerkort

nyet, specielt fordi du ikke kører hele

godt. Stewarden byder mig på den

Jesper Erik Poulsen

vejen til Århus. Jeg kan desværre ikke

dejligste kvalitetschokolade, dertil

Jeg har i cirka seks år kørt med den

hjælpe dig, da DSB ikke har billetsalg

drikker jeg Kusmi-te, som er te i

såkaldte Grenåbane. Det undrer

på strækningen Århus-Grenaa. DSBs

absolut verdensklasse i gazeposer.

mig meget, at vi (pendlerne) ikke

automater kan ikke bruges til at

Herligt. Men tebrevet skal placeres

fentligg¿res. Alle offentlig-

kan købe/forny vores månedskort

forny togkort. Du kan eventuelt hen-

i en tyk dobbeltlaget beigefarvet

gjorte l¾serbreve bel¿nnes

i automaterne på stationerne eller

vende dig til Midttrafik og forelægge

plastickop med et påtrykt 1’ i guld.

med Stephen King nye bog

hos togpersonalet i toget. Det kan

dem sagen om mangel på udbud af

Og nu smager den dejlige te ikke

ÕBooÕya Moon Ð Liseys

da ikke passe, at vi hver måned må

salgssteder, hvor man kan forny sit

mere af te, men af plastic. Føj! Da

tage bussen for at forny kortet eller

togkort.

jeg i morges kørte med toget, fik jeg

1349 K¿benhavn K.

køre med helt ind til Århus (eller

DSB Kundecenter,

sørme også et rundstykke, smør og

Mail til udogse@dsb.dk.

Grenå), hvor der findes billetkon-

Karsten Andersen

fin marmelade serveret på en pølse-

Husk navn og adresse.

torer. Jeg bor i Hornslet og kører

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. G¿r os opm¾rksom p det, hvis brevet ikke m of-

historieÕ. Skriv kort til Ud & Se, DSB, S¿lvgade 40,

STEPHEN KING

ROMAN

BOO’YA MOON Liseys historie

56

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

bakkeagtig anordning af plastic, som

med toget til Århus tur-retur, men

Misforst et luksus

er designet til at hænge sammen

er aldrig med helt til endestationen.

Lise Faurschou Hastrup

med den føromtalte kop. Der hører

Havde jeg bare boet i Århus Kom-

Jeg er vild med at køre i tog. Som

en godt indpakket guldplastickniv

mune, ville jeg kunne forny kortet

foredragsholder rejser jeg i perioder

til, og jeg kan tage en guldplasticte-

via nettet. Er det ikke noget, I kan

mange gange om ugen på DSB

ske til at røre med. Jeg har tjekket

forbedre? I en stresset hverdag er

1’. Her sidder jeg akkurat nu og

symbolet i bunden af koppen, det

nuværende løsning ufleksibel og

skriver. Jeg stiger med glæde ind i

er fødevaregodkendt plast, men

gammeldags.

DSB 1’-kupeen, jeg føler mig godt

det stinker og smager grimt. Og da

tilpas, men der er noget der forstyr-

jeg er færdig med at spise, må jeg

Tak for din henvendelse. Jeg kan

rer min totaloplevelse. Jeg har læst

smide rigtig mange gram plastic

godt forstå, du synes, det er noget

avis, og jeg tænder computeren,

ud, hvis jeg da ikke vil have sættet

besværligt at få pendlerkortet for-

nu skal der arbejdes. Så langt så

med hjem som souvenir. I lyset af

nyere miljøbevidsthed føles det helt

for designet af emballagen, og at

om miljøet, og vi har lagt vægt på, at

forestille mig en undskyldning, der

forkert. Jeg går ud fra at DSB har en

man til stadighed vil have en tanke

det nye service er miljøvenligt. Vores

lyder ‘det er med vilje’. I så fald

miljøpolitik, hvor man bestræber

på miljøet. Se, det ville være ægte

seneste kundeundersøgelse viser,

synes jeg stadig, at det er forkert.

sig på at forurene mindst muligt?

luksus for os, der tilbringer mange

at Lux by Starck modtages positivt

Jeg mener, at vi så vidt muligt bør

Glemte man alt om miljøbevidsthed,

timer i de gode tog.

af kunderne. Det glæder mig, at du

bevare resterne af det danske sprog,

er tilfreds med de øvrige ydelser på

så godt vi kan.

da man indførte specielt designet plasticservice på 1’? Skal det fore-

Tak for din henvendelse. I for-

DSB 1’.

stille luksus? Hvis det er tilfældet,

bindelse med udviklingen af DSB 1’

DSB Kundecenter,

Tak for din henvendelse. Vi gen-

er det efter min mening dekadent

har vi gennemgået alle konceptets

Karsten Andersen

giver et svar, som er blevet givet ved

luksus. I salgsvognen har DSB gan-

elementer og på den baggrund valgt

ske udmærkede papbægre, som er

at indføre forskellige forbedringer,

Ud at Se

‘DSB har siden 1939 anvendt sloga-

væsentlig bedre egnede til mad end

blandt andet et nyt udvalg af te, nye

Maria Pedersen

net ud & se med DSB. Det blev første

den plasticudrustning der udleveres

brødtyper og marmelade. Vi vurderer

Jeg vil gerne have lov til at klage

gang brugt i en storstilet annonce-

til den rejsende. En paptallerken og

i øjeblikket forskellige frugtleveran-

over titlen på dette blad. Jeg mener,

kampagne i de danske dagblade,

papbæger passer bedre til mad og er

dører. Vi har lanceret nyt engangs-

det er for dårligt, at et blad, der

hvor førende danske skribenter indvi-

væsentlig mindre miljøbelastende.

service, Lux by Starck, fordi vi gerne

befinder sig i et tog, og sikkert

ede læserne i deres oplevelser ved at

Jeg har et forslag. Hvis DSB ønsker

vil give DSB 1’ et samlet løft. Og vi

bliver læst og set af mange, har et

rejse med tog. Blandt andet Morten

at styrke luksusfornemmelsen på 1’

synes, vi har fundet et produkt, som

så grammatisk ukorrekt navn. Jeg

Korch, Peter Freuchen og Leck Fisher

yderligere, hvorfor så ikke indføre

er n æsten lige så godt som rigtigt

ved, at jeg kun er 14 år, og at jeg er

bidrog til kampagnen. Vendingen ‘ud

ordentlig kvalitetsfrugt. Tænk, hvis

service. Produktet lever op til alle

en del af den ungdom, der smadrer

& se’ er lånt fra 1930ernes køben-

vi kunne få økologisk frugt i stedet

de lovmæssige miljøkrav, der stilles,

det danske sprog med vores slang.

havnske slang. På den tid var det et

for pesticidblommer og overflade-

både i forbindelse med materialets

Jeg er ikke normalt så sippet, men

modeudtryk, og det blev af reklame-

behandlede DSB-æbler. Jeg kunne

kontakt med mad og også med

jeg synes dog alligevel, at jeg ville

folkene bevidst, og sikkert provoke-

ønske, at DSB ville satse på ind-

hensyn til bortskaffelse og destruk-

gøre opmærksom på, at det rent

rende, stavet som det blev sagt: Med

holdet, altså madvarerne, i stedet

tion. Hos DSB ønsker vi at tage hånd

faktisk hedder ud at se. Jeg kan kun

‘og’ og ikke ‘at’, som naturligvis

en lignende henvendelse i juni 1997:

TEGN ABONNEMENT P UD & SE Ð og vind ßot fotobog fra Lonely Planet. Blandt de læsere, der tegner et årsabonnement på Ud & Se inden udgangen af juni 2007 trækker vi lod om ti eksemplarer af bogen ‘The Lonely Planet Guide to the Middle of Nowhere’, som er fyldt med enestående fotografier og essays fra de fjerneste egne af planeten. Fra Marianergraven til Tongaøerne. Abonnement kan tegnes via udogse@dsb.dk. Eller skriv til Ud & Se, S¿lvgade 40, 1349 K¿benhavn K. M¾rk venligst dit brev eller din mail ÔabonnementÕ. Vinderne af lodtr¾kningen f r direkte besked. J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

57

ville vĂŚre det grammatisk korrekte.

vĂŚre steget enormt siden gratisavi-

aviserne skal dĂŚkke de omkostninger

Klage fra en studerende

Da DSB lancerede sit passagermaga-

sernes fremkomst. Jeg forstĂĽr godt

der er forbundet med distribution pĂĽ

Kristina Hvilsom

sin i 1980 lĂĽ det lige for at opkalde

at udgiverne gerne vil lĂŚgge aviser

stationerne. DSB arbejder p.t. med at

Jeg har hørt at der er planer om at

det efter sloganet som havde hĂŚngt

pĂĽ stationerne, for hvor har de ellers

fĂĽ et overblik over omkostningerne,

ĂŚndre reglerne for DSB WildCard,

ved lige siden, og i øvrigt bogstavere

mulighed for at møde sü stort et

hvortil ogsü hører oprydning pü

sĂĽ det kun er studerende, der kan

det klart og tydeligt med et ‘&’. Det

antal lĂŚsere og aviserne bliver da

pladser, perroner og sporarealer. DSB

købe det. Jeg kunne godt tÌnke

er rigtigt, at ‘ud og se’ er almindeligt.

ogsĂĽ flittigt taget, lĂŚst og endog

har nedsat en projektgruppe, hvor vi

mig at fĂĽ afkrĂŚftet eller bekrĂŚftet

dĂĽrligt talesprog, men det er et

genlĂŚst, idet de ligger og flyder pĂĽ

dels har en forsøgsordning kørende

dette. Jeg mener i øvrigt, at en

pokkers levedygtigt slogan og et godt

sĂŚderne. Kunne der ikke designes

med sortering pĂĽ otte stationer, dels

ĂŚndring af reglerne, sĂĽ man skal

navn til DSBs passagermagasin.

en holder til opsĂŚtning i togene,

arbejder mod en permanent løsning,

vĂŚre studerende for at fĂĽ WildCard,

Ud & Se

hvor man kunne stikke aviserne i, sĂĽ

hvor passagerne fĂĽr mulighed for at

ville vĂŚre en rigtig god ide. SĂĽdan

de ikke ligger og flyder? Kunne DSB

komme af med gratisaviserne i dertil

som reglerne er nu, kan alle der er

Gratisaviser

ikke udskrive en konkurrence, even-

egnede beholdere pĂĽ stationerne

under 26 ĂĽr, benytte sig af billigere

Eigil Jensen

tuelt i Ud & Se, blandt designere

landet over. I givet fald er det nok

priser, hvilket er en enormt dĂĽrlig

Jeg er meget glad for at kunne

om en smart holder til gratisaviser?

først noget passagererne kan fü

indikator for om man har brug for

tage en gratisavis pĂĽ stationen.

DSB kunne eventuelt prøve at fü

glĂŚde af fra 2008. Dit forslag om at

rabatten eller ej. Jeg mener, man kan

Men hvis ikke DSB fĂĽr betaling fra

en aftale med avisudgiverne om, at

designe en affaldsbeholder til

sagtens vĂŚre fĂŚrdig med en uddan-

gratisaviserne for at udgiverne mĂĽ

avisudgiverne betalte for bĂĽde de-

placering af brugte aviser lyder

nelse og tjene rigtig mange penge,

lĂŚgge aviser pĂĽ stationerne, synes

sign, konstruktion og opsĂŚtning.

spĂŚndende. Jeg har videresendt det

nĂĽr man er under 26 ĂĽr. DesvĂŚrre

til vores design-afdeling, der kan

kan man ogsĂĽ i den grad vĂŚre over

beløb, fx minimum en krone, per

Tak for din henvendelse. DSB

bruge det som inspiration til det

26 ĂĽr og kun vĂŚre pĂĽ SU. Jeg synes

avis, der lĂŚgges pĂĽ stationerne.

har kontrakt med fire gratisaviser,

videre arbejde med hĂĽndtering af

det er alt for galt at folk som mig

Som betaling fra udgiverne for den

MetroXpress, Urban, Nyhedsavisen

gratisaviserne.

selv, der snart nĂŚrmer sig de 26 ĂĽr,

efterfølgende oprydning og bort-

og 24 Timer, og den generelle aftale

Karsten Andersen,

skal betale omkring 600 kroner ud

skaffelse. AffaldsmĂŚngden i tog, mĂĽ

mellem DSB og gratisaviserne er, at

DSB Kundecenter

af min begrÌnsede SU for at besøge

jeg godt, at DSB kunne tage et lille

Fremtiden

begynder til august

Pris: 99 5,- pr. u ge Muligh eder for elev støtte

Vild med dans - vidste du, at vi pĂĽ Hadsten Højskole har vĂŚret vilde med dans i nĂŚsten 10 ĂĽr? FaldskĂŚrmsudspring – prøv det pĂĽ højskolen Outdoor-tur til Frankrig

8698 0199 [www.hadstenhojskole.dk]

Hadsten Højskole 58

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

Japansk Billedkryds

),% & %

1U

%. Âą Âą

Hvad tĂŚnder du pĂĽ? Outdoor/adventure • IvĂŚrksĂŚtter Politiforberedelse • Samfundsfag Sundhedsfag • Institut for drømme PĂŚdagogik i en dannelsens tid Kommunikation & samarbejde Musisk/kreative fag International Class

Japansk Billedkryds

%

PĂĽ Hadsten Højskole kan du kvaliďŹ cere dit valg af uddannelse. Du sammensĂŚtter selv dit skema.

&#! $#$( ,% ( # ( #$ ) % % % ' & $ "&

%* & #! ' "" !& ( #! " ' #" " ' ' % ! !! "&,'" " " ' " # % #$ *&" " % #! ) ' % % !! ' % & & % ) % & $ ) "& -&" " % ' % #!! % ' &*"

+ " -% (

- ' #& % #%

. %

min mor og søster på Sjælland, blot

i Folketinget fredag. Bag aftalen

Holstebro søndag aften klokken

mit Visakort og kørekort, samt de

fordi jeg har valgt en lang videre-

står samtlige Folketingets partier

19.05. Tjekkede min reservation og

fire kroner, var væk. Se det var en

gående uddannelse, der tilfældigvis

bortset fra Enhedslisten, der ikke var

lagde derefter pungen i min taske,

rigtig københavnerhistorie. P.s. Det

ligger i Århus. Samtidig skal fx en

inviteret med til forhandlingerne.

steg om bord og løftede kufferten

skal lige tilføjes, at det er første

håndværker på 24 år, der måske

Det socialdemokratiske medlem af

på plads, fornemmede en, der var

gang det er sket for mig, trods det,

tjener 30.000 kroner om måneden

Folketingets trafikudvalg, Rasmus

for tæt på, vendte mig rundt og så

at jeg har rejst i mange forskellige

kun betale omkring 300 kroner for

Prehn, har i halvandet år kæmpet for

en sort, katteagtig person på vej ud

verdensdele.

samme rejse, da han er under den

at forbedre ordningen, der hidtil kun

af toget. Shit, der røg pungen, godt

magiske grænse. Derfor vil jeg gerne

har omfattet de 16-26-årige. Han

nok kun med sølle fire kroner i, men

Tak for din henvendelse. Det

opfordre DSB til at indføre WildCard

betegner aftaler som ‘en kæmpesejr.’

desværre også med både billetten

er selvfølgelig meget ærgerligt,

for studerende som sådan.

Også trafikminister Flemming Hansen

og pladsreservationen, samt diverse

når man bliver udsat for sådan en

(K) er tilfreds med håndsrækningen

kort i. Beklagede min nød til togets

Tak for din henvendelse. Min

til de studerende. Udvidelsen af

personale, som var udsædvanlig

indledning kunne næsten være: Dine

ordningen, der også findes i Arriva,

venligt. Personalet fortalte, at det

bønner er hørt. Jeg gengiver her en

finansieres ved at lade rabatkortet

var meget almindeligt med tyverier

pressemeddelelse, udsendt fra Rit-

stige fra 175 kroner om året til 200

på Hovedbanegården. Men det her

zaus Bureau 20. april 2007: ‘Ny

kroner. Den træder i kraft i løbet af

skete i selve toget. Efter en times

politisk aftale sikrer flere studerende

juli måned.’

rejse dukkede en fra personalet op

rabat med DSB’s Wildcard. Den

Karsten Andersen,

med kaffe, chokolade og en pose

fordelagtige Wildcard-rabatordning

DSB Kundecenter

sundt slik til den uheldige vestjyde. Se, det var bare så flot en service

udvides nu, så alle studerende, også dem over 26 år, kan få glæde af

En k¿benhavnerhistorie

fra DSB. Mandag morgen ringede de

billige billetter hos DSB. Forudsæt-

Elise Hansen

fra DGI-byen. Rengøringspersonalet

ningen er blot, at man modtager

Efter en vellykket weekend i

havde fundet flere punge i deres

SU-støtte. Det aftalte et bredt flertal

København, skulle jeg tilbage til

skraldespande, heriblandt min, men

Dårlig ånde?

Er du…

Blærebetændelse? Lider du også af gentagne blærebetændelser? Forebyg med Vitabutin. Undgå ubehaget og besværet.

Du ved det oftest ikke selv!

FIT FOR

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dårlig ånde. Hali-Z fjerner hurtigt årsagen til dårlig ånde og giver frisk smag i munden. Virkningen varer i op til 6 timer. Fjerner også hvidløgslugt. Eneste kosttilskud som modvirker dårlig ånde, der har dokumenteret virkning. Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken.

Har du brug for en pause, før resten af livet starter, så er Vejle Idrætshøjskole noget for dig! Idræt som hovedfag Dyrk din favorit-idrætsgren hver dag! Studieophold starter: 19.08.07 / 30.09.07 Se mere på www.vih.dk

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Seks kapsler om dagen, som anbefales af Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebærsaft hver dag. Indeholder ikke sukker. Vitabutin mindsker også lugtgenerne ved inkontinens. Vitabutin® fås kun på apoteket.

Hali-Z® fås på apoteket og hos Matas. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning. Jemo-pharm A/S

Anbefales af praktiserende læger og læger på de urologiske afdelinger på hospitalerne.

fladsaagrafisk.dk

fladsaagrafisk.dk

FIGHT!?

Vitabutin® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Tlf.: 75 82 08 11 • kontor@vih.dk

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

59

oplevelse, som du beskriver. Men på Hovedbanegården er der samlet mange mennesker, og det er typisk sådanne steder, der bliver opsøgt af lommetyve. I samarbejde med politiet forsøger vi på mange måder at gøre det vanskeligt for tyvene at komme til de rejsendes personlige effekter. For eksempel meddeler vi med jævne mellemrum via højtalerne, at man skal være opmærksom på, der kan være lommetyve i området. Jeg vil benytte denne lejlighed til endnu engang at henstille til, at man er opmærksom på, at der både på perroner og i tog er risiko for at blive franarret personlige ejendele. Står man tæt på andre mennesker, eller bliver man ligefrem tiltalt af ukendte personer, er det en god idé at have opmærksomheden rettet mod

I L L U ST R AT I O N : J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

sine værdier. En hånd, som holder

D rligt mobilsignal

strækningen. Når man observer el-

sig. Når man sidder i et tog vir-

håndtasken lukket, eller en hånd

Danny Andersen

ler overhører andre i toget snakke

ker ‘jernkassen’ som en skærm mod

på tegnebogen vil gøre det mindre

Først vil jeg rose Kystbanetoget

i mobil, er det også det første folk

telefonsignalerne, og derved bliver

attraktivt for tyven at forsøge sig.

og personalet ombord, man bliver

nævner, når de tager den. ‘Sidder

modtageforholdene inde i toget

Det er glædeligt at høre, at vores

altid mødt med et pænt og rent

i kystbanen, så den går nok snart

dårligere end udenfor. Øresundsto-

personale havde forståelse for din

tog, samt en god service, intet

ud.’ Jeg er derfor stoppet med

get har endvidere tonede (varmere-

uheldige situation og sørgede for, at

påklageligt i det. Men da jeg

at snakke, når jeg sidder i toget.

flekterende) ruder, som også virker

du alligevel fik en god tur tilbage til

tager turen Helsingør-Hellerup og

Min undren går jo så på, hvorfor

skærmende mod telefonsignalerne.

Holstebro.

retur dagligt, nogle dage to gange

dette er tilfældet? Og er der intet

Det betyder at Øresundstoget

Karsten Andersen,

frem og tilbage, er der opstået

man kan gøre? for det samme gør

dæmper signalerne mere en de

DSB Kundecenter

et problem/undren, nemlig mo-

sig jo ikke gældende på de andre

gamle tog. DSB er opmærksom på

bildækningen. Når man taler i

nordlige togruter som lillenord.

problemet og undersøger, hvad der kan gøres ved det. Tak for de

mobiltelefon, bliver man gentagne gange afbrudt for at vente på

Tak for din henvendelse.

venlige ord om Øresundstogene og

signal, for så et halvt minut efter

Mobiltelefondækningen langs

personalet.

at blive afbrudt igen, sådan kan

kystbanen er indimellem ikke

Karsten Andersen,

man blive ved på stort set hele

så stabil som man kunne ønske

DSB Kundeservice

NY ROMAN AF

FORFATTEREN TIL

KHALED HOSSEINI

DRAGELØBEREN

Khaled Hosseini er selv født i Afghanistan, men har i mange år boet i USA. Under en strålende sol er hans hyldest til Afghanistans kvinder – de i mange år måske mest forfulgte og undertrykte på denne jord – og deres mod og vilje til at overleve selv de værste overgreb.

Der er sider i Drageløberen, man ikke kan læse, fordi man må se gennem glædes- og smertetårer, og bogstaverne forsvinder som vejskilte i silende regn ... Der er sommerdage, man føler, at man spildte, men ikke den uge, man læste Drageløberen. JOHANNES MØLLEHAVE, POLITIKEN W W W. C I C E R O. D K

60

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

B;7HD I9?;D9; 8O :E?D= I9?;D9;

TIL DIG, DER ER NOGET SÆRLIGT

&&&]j ]l egllg ^gj fYlmjna\]fkcYZ hƒ Jgkcad\] Mfan]jkal]lk[]fl]j& :Ykakklm\a]j$ _jmhh]YjZ]b\] g_ afl]jfYlagfYdl klm\a]eadbÂś ]j e]\ a hYcc]f& CYf \m Zdan] cdg_]j]7 DÂľk e]j] hƒ klm\a]_ma\]&jm[&\c 9FKÂŚ?FAF?K>JAKL2 -& BMDA

Og som har brug for rüdgivning om handicap, sociale problemer eller specialundervisning. Kommunerne hjÌlper i de este tilfÌlde, men ind i mellem er problemerne svÌre og mangfoldige. Derfor har vi nu samlet landets bedste eksperter i VISO, hvor du kan henvende dig. VISO leverer rüdgivning til alle, der har et sÌrligt behov.

Rart at vide for dig, der müske har behov. Og en tryghed for dig, der blot lÌste denne annonce af nysgerrighed - det er i øvrigt ganske gratis for din kommune og dig at kontakte VISO. Vil du vide mere, er du velkommen til at besøge VISO pü www.spesoc.dk

DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRĂ…DGIVNINGSORGANISATION

VISO

WWW.SPESOC.DK

Bliv Master i FremmedsprogspĂŚdagogik! Â?ÂˆĂ›ĂŠ iĂ€}ÂœĂŒiĂ€>ÂŤiĂ•ĂŒ

Videreuddannelse med fokus pĂĽ samspil mellem forskning og pĂŚdagogisk praksis Ny studiestart september 2007 • Ansøgningsfrist 29. juni 2007 Se mere pĂĽ www.cbs.dk/mfp

ĂœĂœĂœ°iĂ€}ÂœĂŒiĂ€>ÂŤiĂ•ĂŒ°`ÂŽ

,IVSSTILSKURSER PĂ? 3AMSÂ’ DAGE MED MOTION OG SUND KOST +OSTVEJLEDNING MED KLINISK DIÂ?TIST JUN JUN /PLEV EFTERĂ?R OG STJERNENÂ?TTER PĂ? 3AMSÂ’ OG UGERS KURSER I LIVSSTILSÂ?NDRING 3TART SEPT 5GEPRISER FRA KR #OACHING OG PERSONLIG KOMMUNIKATION 5GEKURSUS JULI

www.AarhusAkademi.dk Kontoret@AarhusAkademi.dk tlf. 87 39 16 80

2ING EFTER BROCHURE WWW SAMSOHOJSKOLE DK

J U N I 2 0 0 7 Ud & Se

61

Jeg er stolt af at vÌre DFer Torben Adelborg-Beck København

www.danskfolkeparti.dk 33375199

3 5

9 8 1 4

hotel alexandra ,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trÌkker vi lod om: 1.-PRŽMIE Et weekendophold pü Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltvÌrelse. ¯VRIGE PRŽMIER En Harry-dukke og en Harry-rygsÌk.

2

5

7 9 3 6

3 9 8 6 8 9 6 5 5 7

4 7 1

Vindere af krydsord 4/2007 Hans Rørbech, Svebølle Thormod Christiansen, Slagelse Vindere af hotelophold Anita Abildgaard, Fredericia LÂżsningsord MOTIONSLĂ˜BERE

LET SVÂŽR

5 3

5

2

4 2 1 3 5 8

8 1 8

6

7

4 6

6

1 4 7 5 3

4

$ET SER SORT UD FOR ISEN SE lLMEN PĂ? WWW SF DK KLIMA ELLER SMS hKLIMAv TIL

LĂ˜SNING Navn

Løsningen skal vÌre Ud & Se i hÌnde senest 1. juli. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mÌrket Krydsord 6/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne für skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 8/2007.

su do ku

6

Gade Postnummer og by

&/2 %4 '2Œ..%2% %52/0!

Vi danskere er nogle af de d rligste i verden til at sole os Ð og paradoksalt nok, er det et omr de, som ikke er s¾rligt godt belyst. Hvert r f r mange tusinde mennesker konstateret kr¾ft i huden som f¿lge af forkert adf¾rd under ben himmel. V¾r varsom navnlig midt p dagen, hvor str lerne er st¾rkest og risikoen st¿rst. S¿g ind under den store parasol og husk i det hele taget de Þre sÕer:

SIESTA

¥

SOLHAT

L¾s mere p skrunedforsolen.dk

¥

SOLCREME

¥

SLUK SOLARIET

for børn ...

Klokke En goples krop hedder en klokke. Og den er ikke giftig, hvis man rører foroven. Nej, du skal ikke røre ved en brandmand alligevel! Den har en ydre og en indre skal, og imellem er et tyndt lag væske, som er en slags lim.

Mund Den runde åbning er goplens mund. Vandmanden bruger den som et filter til mad.

Tentakler Tentaklerne er lange tråde, som brandmanden bruger til at lamme sit bytte med. Den spiser meget små dyr i havet. Hvis dit ben rammer en brandmand, skyder den en slags små giftpile ind i din hud, hvor de så eksploderer. Giftpilene hedder nældeceller, og de svider rigtig meget, men du skal ikke skylle med vand, for så eksploderer der måske flere giftpile. Det bedste er at skrabe trådene af med en barberskraber (eller en ispind) og så hælde eddike eller alkohol på. Man kan også tisse på det, men det er nok ikke alle, der synes, det er så lækkert.

Ved du, hvad klokken er?

Den er her!

Hvilke gopler i flokken ens? Hvilke toto gopler i flokken erer ens? løsningen næste side. SeSe løsningen påpå næste side.

K¾mpebrandmand K¾mpebrandmand

I havet ved Japan bor ond fætter! Kæmpebrandmanden kan I havet ved Japan bor enen ond fætter! Kæmpebrandmanden kan blive to meter bred og veje over 200 kilo. Det er et mareridt blive to meter bred og veje over 200 kilo. Det er et mareridt at at møde den svømmetur, man kan giften. sidste møde den påpå enen svømmetur, forfor man kan dødø af af giften. DeDe sidste par der været kæmpestimer dem ved Japans kyst, par år år harhar der været kæmpestimer af af dem ved Japans kyst, ogog fiskerne trætte dem, den ødelægger deres net fiskerne er er trætte af af dem, forfor den ødelægger deres net ogog forgifter de fisk, de har fanget. Og hvad skal de stille med alle forgifter de fisk, de har fanget. Og hvad skal de stille opop med alle de mange tusind giftige gelédyr, de har fanget? Man kan da lige de mange tusind giftige gelédyr, de har fanget? Man kan da lige godt bruge dem noget, kan man købe små stykker såså godt bruge dem til til noget, såså nunu kan man købe små stykker kæmpebrandmand, som blevet tørret saltet. kæmpebrandmand, som er er blevet tørret ogog saltet.

Dr¾bergoplen Dr¾bergoplen

I de varme have ved Australien findes virkelig brandmand I de varme have ved Australien findes enen virkelig ledled brandmand med tre meter lange tentakler med meget stærk gift. Giften kan med tre meter lange tentakler med meget stærk gift. Giften kan give krop stort chok, hjertet holder med slå. give dindin krop såså stort et et chok, at at hjertet holder opop med at at slå. det ikke smart, hvis man svømmer ude i havet. Faktisk OgOg det er er ikke såså smart, hvis man svømmer ude i havet. Faktisk der nok gift i goplen dræbe mennesker. Dræbergoplen er er der nok gift i goplen til til at at dræbe 6060 mennesker. Dræbergoplen også lidt mærkelig, den små øjne! Den ikke er er også lidt mærkelig, forfor den harhar 2424 små øjne! Den serser ikke såså godt, kun store ting, men så kan den styre uden om trærødder godt, kun store ting, men så kan den styre uden om trærødder ogog sten, der kunne være farlig den. øjnene slags sten, der kunne være farlig forfor den. Et Et af af øjnene er er et et slags ubådsøje, som kan over vandet. art, som bor i floder, ubådsøje, som kan sese opop over vandet. EnEn art, som bor i floder, kan kende forskellige trækroner, der står ved floden. Hvis den kan kende dede forskellige trækroner, der står ved floden. Hvis den er blevet skyllet for langt hjemmefra, kigger den lige op og ser, er blevet skyllet for langt hjemmefra, kigger den lige op og ser, hvor den 'Nå, der det store træ, hvor lynet slog ned. hvor den er.er. 'Nå, der er er det store træ, hvor lynet slog ned. SåSå er er der kun 10 træer, til jeg er hjemme.' der kun 10 træer, til jeg er hjemme.'

Vidste du, Vidste du, atat ......

Gopler kort spreder sæd om sommeren, Gopler harhar et et kort liv:liv: DeDe spreder ægæg ogog sæd om sommeren, ogog så dør de om vinteren. Så lad være med at kaste rundt med dem. så dør de om vinteren. Så lad være med at kaste rundt med dem. Det er deres liv for kort til! En hunvandmand kan godt ligne en Det er deres liv for kort til! En hunvandmand kan godt ligne en brandmand, hun røde siddende under klokken. brandmand, nårnår hun harhar røde ægæg siddende under klokken. Vandmanden også nældeceller, giftpile, men små, Vandmanden harhar også nældeceller, giftpile, men dede er er såså små, ikke kan mærke det. Havskildpadder spiser brandmænd at at vi vi ikke kan mærke det. Havskildpadder spiser brandmænd som budding! Giften ikke farlig dem. som budding! Giften er er ikke farlig forfor dem.

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Ud nettet Ud ogog sese p p nettet

foto kæmpebrandmanden: SeSe foto af af kæmpebrandmanden: news.nationalgeographic.com/news news.nationalgeographic.com/news Søg efter Nomura. Vælg øverste link. Søg efter Nomura. Vælg øverste link.

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

FALD OVER NOGET NYT På internettet kan man finde præcis det, man søger. Men nogle gange er det sjovt at finde noget, som man ikke vidste, man søgte. Ved at downloade det lille program StumbleUpon stiger chancen for at falde over spændende hjemmesider. Man afkrydser de ting, man interesserer sig for, fx teknik, flyvemaskiner eller musik, og ved et tryk på en knap kommer man nu direkte over på en side, som man ud fra sine interesser sandsynligvis vil kunne lide. Så snart siden dukker op, kan man fortælle programmet, om det gættede rigtigt eller forkert. På den måde bliver StumbleUpon bedre og bedre til at gætte, hvad man kan lide. stumbleupon.com

Fremtiden er noget, ethvert menneske når med en fart af 60 minutter i timen, hvad man end gør, og hvem man end er. C.S. Lewis, britisk forfatter

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

GRØN HUMMER Kæmpebilen Hummer er kendt for sine mange hestekræfter og sit enorme benzinforbrug. Men hvis den nye Hummer O2 bliver sat i produktion, kan drømmebilen snildt balancere med samvittigheden. Konceptbilen har netop vundet en udfordrende amerikansk designkonkurrence, som handlede om at gøre fremtidens køretøj til en gevinst for miljøet. Køretøjet drives derfor frem af en brintmotor, og ved hjælp af indbyggede alger i bilens døre og tag kan den som et træ i skoven omdanne CO2 i luften til ren ilt. laautoshow.com

PANIKDETEKTOR HVEM HAR SET SAKSEN? Det hører heldigvis til sjældenhederne, men det sker sommetider at sakse, skalpeller og tamponer bliver glemt midt under en operation og altså syet ind i patientens åbne sår. Det kan være svært for lægerne at se og holde tal på dem, når de gennemvædes af blod og bliver filtret sammen. Derfor samarbejder Siemens nu med et tysk hospital omkring elektronisk mærkning af blandt andet servietter

Et amerikansk sikkerhedsfirma har udviklet et system, som skal overvåge medarbejderes puls og iltoptag gennem en måler båret på håndleddet. Hvis en ansat udsættes for øget stresspåvirkning, vil måleren trådløst informere et centralt system og straks tilkalde sig sikkerhedsvagters opmærksomhed. Omvendt kan den måske også bruges til at overvåge medarbejdere, hvis puls uheldigvis er helt nede omkring hvilestadiet. 3eyeinc.com

og lignende. Ved at mærke servietterne med chips sikrer man, at alt, hvad der ryger ind, også kommer op, inden den store nål trækkes frem.

Løsning på børnequiz

siemens.com

på side 64-65.

66

Ud & Se J U N I 2 0 0 7

En af Danmarks absolut grønneste biler. Og stadig den billigste!

B ere

Fr a k u

NY PR IS 89.32 7,-

g ne t

n

e f t er

n ye a fg i f t s re

g ler

Josephine Touray OL-guldvinder og landsholdsspiller i håndbold

KIA Picanto.

Nu fra kun 89.327,-

Danmarks billigste bil er nu blevet over 10.000 kr. billigere på grund af regeringens lovforslag om afgiftsomlægning. Og den lille rappe KIA Picanto er også en ren fornøjelse at køre i. Bilen er både i topform på landevejene og nem at parkere og komme rundt med i byen. Men den er ikke til oseture ... For med helt op til 22,7 km på literen og et lavt CO 2-tal forurener Picanto minimalt. Ellers er der ikke sparet på noget ved den veludstyrede og rummelige femdørs bil. Undtagen på prisen, som nu er blevet endnu lavere med lovforslaget om nye, miljøfremmende afgifter. Den miljøvenlige, grønne bil fås i flere modefarver.

www.kiamotors.dk

Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering og evt. farvetillæg. Prisen er gældende, såfremt lovforslaget om afgiftsomlægninger vedtages den 15. juni 2007. Forbrug: Eu-norm 17,2 – 22,7 km/l ved blandet kørsel. CO 2: 116 – 138 g/km.

AT! NETOP NU 800 KR. I REJSERt påAB din næste rejse*.

i raba Køb et Panasonic TZ2 eller TZ3 nu. Så får du 800 kr. på kampagne-websitet. Du kan få mere information hos din forhandler samt ;j Bkc_n JP aWc[hW [h [d Wbi_Z_] h[`i[aWcc[hWj c[Z WlWdY[h[Z[ \kdaj_ed[h _ [j b[j X³hXWhj \ehcWj$ '& n efj_ia peec e] (. cc l_Zl_da[b ]_l[h Z_] \kbZ \h_^[Z" d h Zk ^Wh cej_l[j _ i´][h[d$ C[Z ?dj[bb_][dj ?IE 9edjheb e] efj_ia X_bb[ZijWX_b_i[h_d] \ h Zk Wbj_Z iaWhf[ X_bb[Z[h Å i[bl d h Z_d ^`[hd[ e]i ^ebZ[h \[h_[$ B³i c[h[ f mmm$fWdWied_Y$Za%_dif_hWj_ed

H[`i[hWXWjj[d f .&& ah$ ]³bZ[h l[Z doX[ij_bb_d][h ^ei Z[j Wd]_ld[ h[`i[Xkh[Wk _aa[ i_Zij[#´`[Xb_ai X[ij_bb_d][h " d h c_dZij je f[hied[h X[ij_bb[h X Z[ Ô oh[`i[ e] ^ej[b _ c_dZij [d k][$ 8[ij_bb_d][d iaWb l³h[ ][dd[c\´hj i[d[ij Z[d '+$ \[XhkWh (&&." e] h[`i[d iaWb l³h[ ][dd[c\´hj i[d[ij Z[d )'$ cWhji (&&.$

gyrointernational.com

BYGGET TIL AT OPDAGE VERDEN

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.