UD & SE - Passagermagasin - November 2007 - DSB

JONATAN SPANG

’Det man vil nå, handler i høj grad om, hvor gammel man gerne vil blive, og hvor ensom man tør være’

NOVEMBER 2007

Kom tættere på det enkle liv Dyrk enkelheden, de smukke former, glade farver og naturalistiske mønstre. Fatboy sætter helt nye grænser for begrebet afslappet tilstand. Hvis du endnu ikke ved, hvad vi mener, er det måske fordi, du fortsat har din første udaf-kroppen-og-ind-i-sækken-oplevelse til gode.

Se mere på www.fatboy.dk

forsideNY.indd 2

Indhold

04 10 20 36 38 46 48 54 60 62 64 66

N OV E M B E R 2 0 07

20

Om DSB LetÕs Dance Swingdans i Sverige Et stykke med Spang Interview med Jonatan Spang I eksil Lasse Ellegaard har mødt en dansk polarforsker i Alaska Logbog fra Polynesien Kristian Ditlev Jensen steg ombord på et fragtskib ...

ProÞl Morten Kjems Juhl, formand for den private filmskole Super16 Novellette Denne gang en tur på landet med Hans Otto Jørgensen L¾serbreve B¿rnesider Indlandsisen er noget af en is Krydsord og sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

EN KOMIKER KRYDSER SIT SPOR Pak så den pædagogsandwich væk!

Stand-up’er, skuespiller og nu teaterdirektør på Nørrebro Teater, 29-årige Jonatan Spang, brænder, brænder og brænder. Også når det koster.

10

Klummen Rune Skyum-Nielsen om at rejse ud for at kunne længes hjem

FOLD DANSENS FANER UD Dansen hedder lindy hop. Den kom til verden i Harlem. Nu danses den hver sommer i den svenske landsby Herräng.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding.

Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde. Journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 191.571 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Jonatan Spang fotograferet p N¿rrebro Teater af Per Morten Abrahamsen.

indhold.indd 3

KAHYT MED UDSIGT Kristian Ditlev Jensen har været på langfart i Polynesien. Det er der kommet et helt lille eventyr ud af.

38 16/10/07 10:06:35

om DSB

TEKST CHRISTIAN MOHR BOISEN

Da Harry m¿dte S¿ren Det har ikke altid været sjovt at være togpassager de senere år. Det har heller ikke altid været sjovt at være DSB. Forsinkelser, sønderlemmende kritik og midt i den værste krise nogensinde dør DSBs direktør pludseligt. Men der er lys for enden af tunnelen, mener den nye direktør, S¿ren Eriksen

DSBs HOVEDKVARTER er en gammel kaserne i Sølvgade i København. Det er et stort bygningsværk, som udstråler tyngde og statsgaranteret institution med rødder i jernbanens barndom. Her i den forreste hovedbygning er direktørens kontor placeret, næsten som et billede på, at det er ham, der skal danne fortrop mod fronten. Søren Eriksen havde været fire år i DSB, da han blev konstitueret øverste leder sidste år efter administrerende direktør Keld Sengeløvs pludselige død, og i foråret overtog Eriksen så permanent chefstolen i statsbanernes førerhus. Som ny mand på toppen foretog han straks markante justeringer i koncernledelsen. Stillinger blev nedlagt, og nye ledere 4

blev udnævnt, og kort efter lancerede han Det nye DSB, en vision for virksomheden, og for, hvordan den skal se ud om tre-fire år. Det er en vision, der bryder med årtiers vanetænkning: Hvis det står til Søren Eriksen, er den gamle statsinstitution DSB helt eller delvist privatejet om tre-fire år. Intet mindre. Selvom han understreger, at det jo i sidste ende er en politisk beslutning.

– Vi skal være meget mere kommercielle. Det vil sige, at vi skal være meget bevidste om, at vi hver eneste dag er i hård konkurrence med andre transportmidler, især bilen.

Hele vores tilgang til at afsætte vores togbilletter skal være kommerciel. Det kræver, at vi som alle andre virksomheder, der er i en konkurrencesitua-

tion, skal komme med nye produkter hele tiden, og at vi ikke ser vores kunder som én stor gruppe, men laver målrettede produkter til de forskellige segmenter.

Søren Eriksen har en baggrund som økonomidirektør i TDC, og han peger på, at netop telebranchen har været dygtig til at målrette produkter til enkelte segmenter.

Samtidig skal det ydre shines kraftigt op.

– Indpakningen er noget, vi skal blive meget bedre til, siger han.

Ifølge Søren Eriksen bliver DSBs store udfordring identisk med kampen mellem Søren Pilmarks Bahnsen-passager og den lilla Ford Taunus-fanatiker Harry på Highway to Hell i tvreklamen: At trække folk ud af

bilerne og over i togene.

– Vi er alle sammen vanemennesker, når det gælder transport. Hvis vi først har vænnet os til at køre til og fra arbejde i bil – eller i tog – så er det ofte det, vi bliver ved med.

Med tilbud om gratis transport i en måned på udvalgte strækninger vil DSB forsøge at lokke passagerer til.

– Vores håb er, at mange mennesker vil finde ud af, hvor dejligt det er at sidde og slappe af i toget, og når de så har prøvet det i en måned, vil de gerne blive ved med at tage toget.

Chefen tager skraldet Søren Eriksen har arvet en masse problemer. Nedslidte skinner og IC4-tog, der ikke

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SørenE.indd 4

09/10/07 23:44:45

b g s ‘ t o a

v t k D t n d r r d D k S s v

FOTO S I N E F I I G

t

t

bliver leveret. Alligevel påtager han sig ansvaret og kan sagtens forstå, at folk bliver ‘drønirriterede’ på DSB, når toget ikke kommer til tiden, og man kommer for sent på arbejde eller til et møde.

– Vi accepterer fuldt ud, at vreden går ud over DSB. Vi tager ansvaret. Det værste, vi kan gøre, er at bortforklare.

Det ville være ansvarsforflygtigelse. Jeg skulle selv have et nyt køleskab for nylig, og da det ikke kom, ringede jeg og rykkede for det. Forhandleren blev ved med at sige, at det var leverandørens skyld.

Det blev jeg irriteret over, det kunne jeg ikke bruge til noget.

Sådan er det også med os, vi skal tage ansvaret. Det vinder vi mest respekt ved.

Men passagererne hører, at

DSB har et milliardoverskud år efter år, og så vil de naturligvis have tog til tiden. Kan danskerne stole på, at DSB er tilbage på sporet efter alle problemerne?

– Jeg tror faktisk, folk ved, hvad der foregår. De har hørt om, at det er noget med, at sporene er slidte og skal fornyes, at der er bevilget 4,5 milliarder til en bedre infrastruktur, og de ved også, at det tager tid. De kan forhåbentlig også se, at der allerede er sket forbedringer, siger Søren Eriksen.

Den gr¿nne b¿lge Målet for DSB er at vokse, at vinde endnu flere udbud i udlandet, især i Sverige og syd for grænsen. DSB vandt for nylig udbudsrunden om

togdrift på Kystbanen og i Øresundsregionen, og virksomheden er Skandinaviens største udbyder på området.

Men Søren Eriksen ser gerne, at den bliver endnu større.

– Om et par år tror jeg, vi bliver opfattet som en effektiv og konkurrencedygtig virksomhed, som ikke kører på de danske skinner, fordi vi er født til det, men fordi vi har gjort os fortjent til det, siger han.

Søren Eriksens vision for Det nye DSB har dog også andre dimensioner end de rent kommercielle. Den væsentligste mission er, at DSB skal være med til at gøre miljøet bedre i Danmark og udlandet. Om to-tre år skal det miljøvenlige være noget af det første, folk tænker på, når de tænker på DSB. Udgangspunktet er na-

turligvis, at DSB er i stand til at flytte mennesker væk fra bilerne og over i toget. Det giver et grønnere miljø og er med til at sikre mod øget CO2udledning. For nylig indgik DSB en aftale med DONG om, at al strøm til S-tog og dele af fjerntogene skal komme fra vind- og vandkraft fra 1. januar 2008. Når den træder i kraft, vil togene forurene en femtedel af bilerne, og Søren Eriksen tror på, at det bliver endnu bedre. En af fordelene for DSB er, at det er nemmere at udvikle miljørigtig teknologi til tog end til biler, blandt andet fordi DSB har færre motorer, der skal arbejdes med.

– Forskellen på biler og tog bliver større og større, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger Søren Eriksen. NaturligNOVEMBER 2007

SørenE.indd 5

Ud & Se

5

09/10/07 23:45:03

FOTO S Ø R E N H O L M

22. juni var S¿ren Eriksen med til at pr¾sentere IC4-toget for pressen p en tur fra rhus til Hobro.

vis ser det også godt ud som imagepleje, men han insisterer på, at DSBs miljøpolitik er meget mere end renommémæssig kosmetik.

– Ved at vores kunder tager med DSB, er de med til at redde miljøet omkring os. Hvis man vælter alle superpendlerne med over 20 kilometer til arbejde fra bilerne over i toget, har man stort set løst alle Danmarks CO2-problemer.

Nøglen til et renere miljø ligger i toget.

Han mener, at den grønne bevidsthedsbølge vil skylle igennem os alle sammen inden for få år.

– Vi bliver meget mere bevidste omkring vores egen indflydelse. Verden er blevet mindre, og vi har fået en opfattelse af, at vi kan gøre en 6

forskel hver især. Det er slet ikke udnyttet nok på transportsiden, hvor det endda er meget mere oplagt end de andre steder. Det kommer nu.

Direkt¿ren tager toget Familiefaderen fra Kerteminde tager selv toget hver dag fra Nyborg til København og retur.

– Det betyder jo ikke, at jeg bruger al tiden på at snakke med medarbejderne, for både de og jeg skal passe vores job.

Men det gør, at jeg har en helt anden fornemmelse af, hvordan det er derude. Jeg kan ikke komme på kontoret om morgenen, uden at jeg netop har tilbragt tid i toget og lige været inde omkring Hovedbanegården og Nørreport.

– En togfører, der har væ-

ret ansat i 40 år, kom hen og sagde til mig ‘nu må du sat’me holde fast i de forandringer, det er rigtig godt’. Det er jo dejligt, når sådan noget sker.

Men der kan også være kritik.

Jeg tager det hele med hjem og sørger for, at der bliver gjort noget ved dét, vi kan gøre noget ved.

– Jeg snakker med folk og hører deres livshistorie. Når man snakker med nogle hundrede ansatte på et år, så får man et meget godt indtryk af, hvordan vores medarbejdere er. Selvom de selvfølgelig er meget forskellige. Jeg bilder mig ind, det giver en troværdighed i forhold til medarbejderne, at jeg er derude så meget. Der er større tillid til mine ideer.

Søren Eriksen fortæller om

de kundemålinger, der viste, at tilfredsheden med DSB i en periode var meget lav på grund af dårlige skinner, mens passagernes tilfredshed med DSBs ansatte var stabilt høj.

– Tilfredsheden steg, på trods af at vi leverede et dårligt produkt. Det viser, at vores medarbejdere virkelig rankede ryggen og troede på, at de nok skulle bære det her igennem. Og det har de gjort.

Kan DSBs medarbejdere, som har fået en ny chef med visioner, så også regne med at beholde deres job i Det nye DSB, eller betyder den varslede effektivisering afskedigelser?

– Det er klart, at vi skal blive mere effektive, men det er nemmere, når man er i vækst, end hvis det går den modsatte vej. Den proces bliver også

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SørenE.indd 6

09/10/07 23:45:12

Rul med DSB 1’ til Starlight Express

Med DSB 1´ har du mulighed for mere end at køre på skinner. Til en særlig DSB 1’ pris kan du også skøjte dig ind på en eksklusiv plads til opførslen af Andrew Lloyd Webbers fantastiske musical Starlight Express i Forum i København d. 29., 30. november og 1. december. Skynd dig at bestille billetten hos Billetlugen på tlf.: 70 263 267. Husk at bede om dette DSB 1’ tilbud ved bestilling.

Læs mere på dsb.dk/dsb1

FOTO S Ø R E N H O L M

Am accum volore modignit ulluptat nonsed ea feuiscilla faccum zzrit prate dui bla feu

ÔVi er synlige, og staten betaler for det produkt, vi leverer. Pressens opm¾rksomhed er en levebetingelseÕ, konstaterer DSBs direkt¿r, S¿ren Eriksen.

nemmere, hvis vi kører endnu flere kilometer, fordi vi hugger kunder fra bilerne.

P sporet af den tabte tid DSBs vagtbetjent og receptionist er på fornavn med chefen.

‘Der er en gæst til Søren’, siger de, da journalisten ankommer.

Også medpassagererne genkender den nye direktør, når de kører i tog med ham. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men oftest er det positive reaktioner, han får med på vejen.

Men hårde ord er der også.

Især fra medierne.

– Det er de vilkår, der er for DSB. Vi er synlige, og staten betaler for det produkt, vi leverer. Pressens opmærksomhed er en levebetingelse.

Hvis jeg syntes, det var en 8

dårlig betingelse, skulle jeg nok finde mig et andet job.

Jeg gør meget ud af at have et åbent og godt forhold til de journalister, der dækker os.

Det er deres opgave at spidse pennen og være kritiske.

Det kunne bestemt ligne en fordel at være ung, når man skal styre gamle DSB ind i fremtiden, men den 38-årige topchef Søren Eriksen tillægger ikke selv sin relativt unge chefalder særlig betydning.

– Det har jeg aldrig gjort. Jeg har altid været meget ung de steder, jeg har arbejdet. Jeg ser det egentlig hverken som en styrke eller en svaghed.

Det har jeg heller ikke bemærket, at mine omgivelser gør.

Ifølge Søren Eriksen indtraf vendepunktet for DSB i sommer, da DSB vandt licitatio-

nen til at køre på strækningen langs Øresund, både i Danmark og Sydsverige, og samtidig fik de første IC4-tog ud at køre med kunder. Især Øresunds-sejren var en milepæl, understreger Søren Eriksen.

Hvorfor betød det så meget?

’Vi accepterer fuldt ud, at vreden går ud over DSB. Vi påtager os ansvaret.’

– Der har været en lang og svær periode for DSB. Efter problemerne med de dårlige skinner raslede vores image ned. Vi leverede et dårligt produkt til vores kunder. Det var uforståeligt og uforklarligt.

Samtidig havde vi problemer med IC4-togene, der også dominerede overskrifterne. Da DSB stod midt i en svær krise, døde den administrerende direktør, Keld Sengeløv. Flere års konstant beskydning og konstant pres, og så mister vi direktøren på toppen af det hele. Det er altså en hård periode at komme igennem. Da vi så vinder Øresund i kamp mod de bedste i Europa og får IC4 ud at køre, er det et vendepunkt.

Søren Eriksen mener, at der endnu vil gå et par år, før det er rigtig godt, men han holder fast i, at DSBs største udfordringer i de seneste par år er på vej til at være overvundet.

– Vores kundetilfredshed går op, og vi har vækst i antal solgte rejser.

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SørenE.indd 8

09/10/07 23:45:26

Gør det selv...

På dsb.dk kan du nemt skrue din billet sammen Gå ind på dsb.dk, hvor du nemt og hurtigt kan købe billet til hele Danmark.

Udfyld felterne med til, fra, dato og tid - så får du de afgange frem, som passer bedst.

Vælg dit tog, betal med dit kort og print billetten. Så let er det.

DSB Gør det selv 210x275-5_Ud&Se.indd 1

11/10/07 13:32:52

LET’S DANCE En måned hver sommer valfarter hundredvis af dansere fra hele verden til den svenske landsby Herräng. De kommer her af en eneste grund – for at danse lindy hop

TEKST KAREN VEDEL FOTO S I M O N H Ø G S B E RG

SimonKaren.indd 10

16/10/07 9:21:38

SimonKaren.indd 11

16/10/07 9:22:36

D

et er en sommernat i landsbyen Herräng, 100 kilometer nord for Stockholm. Året rundt ligner den en hvilken som helst anden svensk flække med røde træhuse langs en smal asfaltvej, men en måned hver sommer forandres alt, når indbyggertallet på 500 tredobles af dansere fra hele verden. De kommer med det ene formål at lære lindy hop. Dansen blev skabt blandt afroamerikanere i New York City-bydelen Harlem i slutningen af 1920erne. Den er forløber for den dans, den hvide befolkning senere adopterede og kaldte jitterbug.

Fra 1950erne gik den i glemmebogen. Den blev vækket til live 30 år senere. ’Du har set lindy hop, hvis du bare må rejse dig og klappe’, har

12

den berømte swingdanser Chazz Young sagt. I Herräng giver citatet mening. Fra formiddag til aften er der undervisning, og få timer senere er dansegulvene i det lokale forsamlingshus atter pakket, så ruderne dugger. Stemningen er så lystig, at det er svært at begribe, at der kun sælges sodavand her – alkohol kan gå i knæene, og så kan man spejde længe efter en dansepartner. Ingen stiller spørgsmål til, hvad du laver, eller hvor du er fra. ’Det eneste, der tæller, er, om du kan danse eller ej. Kan du ikke, er du virkelig fortabt’, siger Attila fra Budapest. Det er blevet lyst, da de sidste vakler hjem med ømme fødder. De kan sove tre-fire timer, inden klokken ringer til undervisning igen. e

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SimonKaren.indd 12

16/10/07 9:23:01

e

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 13

SimonKaren.indd 13

16/10/07 9:23:23

14

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SimonKaren.indd 14

16/10/07 9:23:56

Frankie Manning er en af lindy hoppens f¾dre og den eneste overlevende fra gruppen af dansere, der opfandt trinene p The Savoy i Harlem. Da lindy hoppens f¿rste ¾ra var forbi, arbejde han som postbud i New York City, indtil han en dag blev ops¿gt af et par dansere, der ville l¾re trinene. Han sagde sit job op og genoptog som 72- rig tilv¾relsen som danser. I dag er han 93 r.

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 15

SimonKaren.indd 15

16/10/07 9:24:13

16

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SimonKaren.indd 16

16/10/07 9:24:27

STEVEN STEVENSON, 20 R, STUDERENDE, USA Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– Det er oplevelsen af at være med i et fællesskab. I går aftes var vi tre mennesker, der legede kluddermor. På et øjeblik var vi pludselig 20 personer fra Rusland, Canada, Sverige og Tyskland.

Det er det, der hele tiden sker i Herräng. Vi arbejder så godt sammen, at det får os til at gløde.

HANS JACOB J¯RGENSEN, 27 R, FINANSIEL ANALYTIKER, DANMARK Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– En dag stod vi fire-fem mand i køen i det lokale supermarked. Fordi det var i Herräng, blev der spillet swingmusik fra højtalerne. Jeg begyndte at lave charlestontrin og fik øjenkontakt med de andre, og så begyndte vi alle at danse. Jeg tænkte, hvor absurd det egentlig var, for det føltes helt naturligt.

OKJIN CHEON, 26 R, FYSIOTERAPEUT, KOREA Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– At jeg kan kommunikere med folk fra hele verden, selvom vi ikke taler samme sprog. Vores fælles sprog er dansen. Det er den, folk kommer for, uanset deres race og religion. Det er det hele værd, selvom jeg var nødt til at sige mit job op og betale halvanden månedsløn for at være med.

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se 17

SimonKaren.indd 17

16/10/07 9:24:49

VINCENZO FESI, 26 R, PROFESSIONEL DANSER, ITALIEN Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– Stemningen. Den første aften, jeg kom her, havde jeg rejst i 12 timer. Jeg trådte ind i en bælgmørk sal, der var pakket med mennesker. De skreg og bevægede deres kroppe til musikken på en måde, jeg aldrig har set før. Jeg tænkte wauw, de her mennesker har det virkelig sjovt.

Det her er stedet for lindy hoppere.

FABIANO ANNOSCIA, 31 R, MANAGEMENTKONSULENT, SCHWEIZ Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– Selve danseundervisningen er det mest interessante. Jeg lærer nye trin og bliver mere fortrolig med dansen.

Det er svært at forklare. Det svarer til, at jeg rykker mig 15 meter om ugen til den ugentlige undervisning hjemme i Schweiz. Her tager jeg en kilometer om dagen.

ERIKA VEGERFORS, 29 R, M¯BELDESIGNER, SVERIGE Hvad har gjort størst indtryk på dig?

– Herrängtiden. Det, at der ikke er forskel på dag og nat. Alle har undervisning om dagen og danser videre om natten. Det bliver først mørkt sent på aftenen, og ved tre-fire-tiden bliver det lyst igen, så det føles, som om man danser døgnet rundt. Det giver mig så meget energi.

18

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

SimonKaren.indd 18

16/10/07 9:25:00

Model One JULEPRIS 999,-

&

&

&

&

Model One JULEPRIS 999,-

SongBook 100 DAB JULEPRIS 1.999,-

+

+

+

Model DAB Complete JULEPRIS 6.999,Forhandles bl.a. hos Illums Bolighus.

Se mere på www.tivoliaudio.dk Annoncesider.indd 10

16/10/07 11:04:53

e. en sc at d r en en til n fo ere ed t a ig ild l, m hel of ts e sit je cell et v m lø s g og sat am og t r n g g to r n år rise ssa yd ali ha 9 p g sn re m t, g i pan r, 2 ste nte i e i ge e ig t s n S n h fin live a r t lle e ta b ha r ru na år h r, d dt n a Jo st go lle Ha n h et.

Nu mro kan Ha ve s te. fil et i s bl fle rste r. D de stø ate e de et t eg

t E ke k d y e t s m ng a p S

H A

16/10/07 9:05:52

Spang3.indd 20

TO

FO

M

R

PE

ST

K TE

EN

RT

O

FR

S

K

N

A

A

BR

O KH TO

N SE M A LM

Spang3.indd 21

16/10/07 9:06:41

H

AN ER EN MÆRKELIG begavelse – drenget, kantet, søgende og vild. Teaterdirektør i en alder af 29 år. Tildelt Reumerts Talentpris som skuespiller. For længst danmarksmester i stand-up. Af angiveligt 5.000 danske kvinder kåret som en af verdens 100 mest sexede mænd i magasinet Woman. Lander efter jul i de danske biografer som manden, der skal spille en ung Lars von Trier. Der er ikke mange, som viser langtidsholdbarheden så tidligt.

Men det er heller ikke tit, at et så iøjnefaldende talent forenes med en så ædende ambition. Jonatan Spang vil det hele og er klar til det hele.

Og selvom han er gået i intensiv træning for at virke mere rund, så kan vi lige så godt få det på det rene helt fra begyndelsen: Der vil over de næste sider optræde eksplicit sprog og blive fremsat en række robuste betragtninger om mænd og kvinder, kendte og ukendte, og folk fra Gladsaxe.

Han ser ellers sød ud, sådan som han står og tager imod i foyeren på Nørrebro Teater. Der er noget med øjnene; du kan godt se, at de kan antage mange udtryk, men ansigtet er åbent, og håret synes at leve sit eget frie liv. ’Kom’, siger han og viser vej gennem et labyrintisk gangsystem, som er vokset frem gennem tidernes ombygninger af teatret fra 1886. Et stykke fremme standser han. ’Før lignede det her noget, Per Arnoldis onde fætter havde lavet’. Jonatan Spang peger mod den moderniserede loungezone. Nu er det hele forandret, umiskendeligt 2007, men sætninger på væggen minder en ny generation om, hvor Nørrebro Teater kommer fra. Det var her PH sendte Liva Weel af sted med de bittersøde klassikere, og her Osvald Helmuth lod ølhunden glamme.

Nu får traditionen et ordentligt los. Sådan må det være, når du hiver en fyr som Jonatan Spang ind i direktørstolen. Moderne morskabsteater har de bedt ham lave. Hvilket ikke behøver at blive spor skægt for de medvirkende, som allerede har lært, at Jonatan Spang mener det, når han siger, at han ikke er bange for at ofre den gode stemning.

– Det man vil nå, handler i høj grad om, hvor gammel man gerne vil blive, og hvor ensom man tør være. Jeg har ikke noget imod dårlig 22

stemning. På de produktioner, jeg har været skuespiller, synes jeg ofte problemet har været for god stemning. At man ikke har taget de konflikter, der skal tages, for at lave en god forestilling. Det er vigtigt at holde fast i, at det er publikum, som betaler, og de medvirkende, der får løn. Som teaterdirektør har jeg kun ansvar for publikum, siger han.

Smædesange og Swayze Manden kan være afsindigt morsom, og han kan være ikke spor morsom. Nogle gange på samme tid. Selv lever Jonatan Spang ikke, som om han har tænkt sig at blive gammel. Eller også er det bare, hvad vennerne beskriver som en livsappetit ud over det almindelige. Arbejdsugerne ligger på 80 timer, og har gjort det i årevis. Han laver faktisk sjældent andet, og hvorfor skulle han? Det her er det sjoveste, han ved. Sjovere end ferie, sjovere end Tivoli. Teater er hans drøm, og den drøm har været længe undervejs. Skolekammeraterne fra Gladsaxe var ikke i tvivl. Der var noget med ham Jonatan Spang. Han var ikke med til fodbold. Men når de kom ind fra frikvarteret, havde han lavet en af sine små sange. Gerne en smædesang om en lærer eller en kammerat. Så stillede han sig op og sang, og den skulle helst være god, så alle sang med, for så kunne de, der blev ramt, ikke slå tilbage. Det var også Jonatan som iscenesatte sig med den grimme hat, den underlige frisure og de skæve sketches. Og ham, som fandt ud af den der med at gemme sig i skabet og så midtvejs i timen vælte ud med et brag. Jonatan fik opmærksomhed eller tog opmærksomhed. Men det var der også brug for. Barndommens Gladsaxe var ikke Jonatan Spangs terræn.

– Gladsaxe var måske ikke lige mig. Jeg ved ikke, om jeg kunne kaldes utilpasset, men som jeg husker Gladsaxe, så var det meget noget med, at man skulle i hallen. Du kunne tage i håndboldhallen, eller fucking skøjtehallen, eller spille badminton eller fodbold. Og det var ikke lige mig. Jeg var ikke til sport, og mere skulle der ikke til, for at du var en form for outsider. Tingene kunne nok have været nemmere, hvis jeg havde forstået at glide med. Hvis jeg havde taget den samme Lacoste-trøje på som de andre. Men jeg var meget konsekvent dengang; ikke så fint rundet som nu. Ha ha. Der er mange, som flygter fra de

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 22

16/10/07 9:07:04

Kreativitet opst r ud af vrede.

At man kan v¾re kreativ uden at v¾re destruktiv er en Õrar tankeÕ hos folk, som ikke er kreative. Vreden skaber energi, mener Jonatan Spang.

r

-

å

u s

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Spang3.indd 23

23

16/10/07 9:07:27

U k b N m i

d d t

s s s i r s i t

f g 7 m b s h t m a r D j a

’D ’R d l S g o e b v

b V 24

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 24

16/10/07 9:08:09

Ud over at v¾re direkt¿r og stand-upÕer kan Jonatan Spang opleves som skuespiller, blandt andet i den kommende Þlm ÕErik Nietzsche Ð de unge rÕ. Han spiller manuskriptforfatteren Erik Nietzsche, identisk med Lars von Trier.

der forstæder, og så snart de får børn, så tager de tilbage og udsætter deres børn for alt det, som de selv blev udsat for. Jeg skal ikke tilbage til Gladsaxe.

Hvad lavede du, mens de andre var i hallen?

– Jeg spillede trækbasun. I seks år spillede jeg med i Gladsaxe Musikskoles Blæseorkester. Vi rejste rundt i verden, og der var et kammeratskab der. Dengang tænkte jeg ikke over det, men der var jo en mand, som fik det til at ske. Hvis han ikke havde været der, havde orkestret ikke været der. Poul Thaarup. Det er jo sådan en mand, som jeg aldrig rigtigt har fået takket. Kender du det? Der er nogle mennesker i livet, som gør noget for dig, og du forstår det ikke helt før bagefter, og du får ikke sagt tak.

Vi kan jo bede læsere, som kender Poul Thaarup, om at overbringe din tak.

– God idé. Hvis nogen kender Knud, som omkring 1991 havde musikforretningen Super Sound i Skindergade, København, så vil jeg også gerne have overbragt en tak til ham. Han har betydet meget for mig. I 7. klasse var jeg i praktik i hans butik, og den uge var den lykkeligste i min skoletid. Jeg lærte at høre Frank Zappa, for det var det eneste, som blev spillet i butikken. Og jeg lærte at læse Charles Bukowski. En dag stak Knud mig 500 kroner. ’Gå ned og køb en bog af Bukowski’, sagde han. Så kom jeg ind i et antikvariat, kiggede under B, og så den der titel: ’Stiverter, sjoferter, svinagtigheder og hverdagshistorier om almindeligt afsind’. Bang! I folkeskolen læste vi typisk om en eller anden arbejderdreng i 1930erne, eller sådan noget latterligt ungdomslitteratur. Dennis Jürgensen. Så kom Bukowski og åbnede verden for mig.

Den bog eksploderede i mit hoved. I dag har jeg læst alt af ham. Der er jo nogle kunstnere, du bliver opslugt af, og hvor du pludselig opdager, at de har bragt dig et nyt sted hen.

Du begyndte også at lade håret gro.

– Det var nu ikke Knuds skyld. Det var Patrick Swayzes skyld. Du ved, ’Dirty Dancing’ var for pigerne, men så var der en anden film, som hed ’Road House’. Der har Patrick Swayze den der ældre seje ven, som er dørmand og enormt langhåret. Når der så var slagsmål på værtshuset, løftede han håret op, satte med to fingre en elastik i, og så fik de tæsk.

Sådan et hår ville jeg også have. Det endte med at nå ned til røven, godt og vel. Men jeg kom aldrig op at slås. Jeg har måttet løbe en del, og jeg har snakket mig ud af meget, men jeg har aldrig fået bank. Ikke engang som stand-up’er. Havnebyerne er de værste. Nogle gange er jeg blevet truet, men jeg har aldrig måttet flygte fra scenen. Der, hvor jeg var tættest på at få tæsk, var til Brøndby Supports julefrokost.

Der er ellers ikke mange, de kan slå efterhånden.

– Er Brøndby rykket ud af Superligaen?

Jeg begynder at forstå dine problemer i Gladsaxe.

– Jeg er altså ikke meget til alt det der drengerøvsagtige. De der Carlsberg-reklamer fx, det er da helt vildt. Har vi glemt at være drenge?

Vores øl, vores grillfest. Hvad er det for noget pis? Sådan noget med at

er d m å r so e øl d n erf e en t ov m id r. l e V g l r fo je ve o forherlige et eller andet umodent. Det at være mand har jo ikke noget at gøre med at hive hinandens underbukser op i røven. Den underliggende tone i den reklame er, at hvis man ikke løber rundt og giver hinanden olfert, så ligger man under for kvinderne. Det er for dumt.

Var det det, der var galt med Gladsaxe?

– Ja. For meget af dét, og for lidt med at bruge hovedet. Det her er ikke så sødt at sige, men jeg synes, at skolen meget handlede om, at alle skulle være med. Havde nogle ikke hørt efter, måtte vi tage tingene en gang til. Det gik der meget tid med.

Din mor er børnehaveklasselærer. Har vi en vis uenighed her?

– Det har vi. Man siger jo, at skomagerens børn går med bare tæer.

Jeg er søn af en pædagog, og jeg er måske ikke så pædagogisk. Det har været svært nogle gange. På et tidspunkt holdt jeg op med at høre efter. Ellers var jeg druknet i det der. Nogle gange er man nødt til at sige, ja det kan godt være, men nu prøver jeg lige på denne her måde.

Velmenende råd er jeg lidt overfølsom over for. Man kan godt sige, at man synes, at jeg gør noget forkert og bør gøre noget andet. Men man skal ikke komme med det som en hjælpende hånd, eller prøve at få det til at ligne noget andet.

Du er ikke så meget til pædagogsandwichen? – du ved den der måde ...

– Nej! Du ved, hvad en pædagogsandwich er?

– Jo tak. Den der med at pakke kritikken ind i noget blødt i begge ender, og så bøffen i midten, den behøver jeg ikke. ’Rigtig god tekst, jeg har lige nogle indvendinger på det og det og det, men generelt godt, og kommateringen er bare super’. Den form har jeg fået nok af.

Så pædagogsandwichen bruger du ikke her på teatret?

–…

Fniser du, eller raller du, Jonatan?

– Åååhhhh. Altså, nej. Jeg bruger det nok ikke nok. Jeg vil jo gerne lære noget om ledelse. Det er noget, jeg er blevet kastet ud i. Nogle kommer som professionelle ledere og skal så bagefter lære faget. Jeg

kommer fra gulvet, som en der kan faget, og nu skal jeg lære at N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Spang3.indd 25

25

16/10/07 9:08:38

lede. Jeg vil gerne have noget teori. Jeg vil gerne vide mere om, hvordan jeg løser de konflikter, der opstår. Måske vil jeg endda gerne lære at bruge pædagogsandwichen indimellem.

Je g til ha om at h r væ je m ø n g re n i al g h et ka ts se is m n å i lv tor ig ge kk , s ie nk e om r en hel de t .

26

Nøgne ambitioner Da kammeraterne fra Gladsaxes villakvarterer gik de 600 meter fra Marielyst Skole til Gladsaxe Gymnasium, drejede Jonatan Spang af. I 1990erne var der noget, som hed Den Fri Ungdomsuddannelse, hvor du selv kunne stykke et uddannelsesforløb sammen. En form for nicheuddannelse for de mest utilpassede eller de mest begavede. Jonatan Spang kandiderede til begge kategorier. Moderen lokkede ham til at fylde hf-enkeltfag ind, og det var så sidste gang Jonatan Spang spildte sin tid på den slags knæfald. Ellers var der teater over det hele. Amerikansk high school med teater. Daghøjskoler med teater. De der underlige sammenhænge, hvor halvdelen af holdet er unge med en skuespiller i maven, og den anden halvdel søger den mageligste vej gennem aktiveringsreglerne. Når de holdt forestillingerne for familie og venner, var det Jonatan Spang, der lyste. Det var ham, der kunne, og ham, der ville. Noget så indædt, faktisk. Jonatan Spang søgte sine scener. Drev ind omkring Studenterrevyen, men de øvede jo kun en gang om ugen.

Det var bare en hobby. Nogle ældre folk skrev revyens sange på gammeldags melodier. Den sømand han må lide og sådan. Jonatan Spang tog over, løftede erfaringerne fra frikvarterernes smædesange ind i Studenterrevyen. Og han ringede rundt og sagde, hvad der skulle siges.

Til kommunen præsenterede han sig som lederen af et amatørteater, og så fik han øvelokaler. Da teaterfestivalen i Ringsted ikke lige kunne

se ham opfylde de formelle krav til deltagelse, lancerede han

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 26

16/10/07 9:09:13

ksæt tere ,

Milj ø,

gi,

IT, Rest aura nter ,

on Ak Ambiti

, Kon kurrenter

ir

Opera, ur,

alle t,

,

Ku ns t, pe

k hmar

Sun dhe d,

Konf eren cer,

Tren ds, Mode , Fi lm, Golf , Op era,

Konc erte r,

Well ness ,

Prod ukti vite t,

ukti vite t,

Konc erte r,

e-h and el,

Re

Rock , Fø deva rer,

Vin,

Oms ætni ng,

Avan ce,

S Løn kat, Led , els e, B Soul all , Ma nage et, ment ,

Ener gi, IT,

Hed ge,

Rest aura nter ,

nce , B und lin ie, Dir ekt ion , Mil jø,

,

Ven tur e,

,

Ud da nn el se ,

dels e,

n, io at

, er ll

Pr Vækst,

let, l , as i

Bal let ,

D

Re Væ ks t,

Wel Ej lne en do ss, mm e

In te rn at io na l,

Go ondika lf, bu u,rrM Ope siness, eanrtk ra etri, , nAg

,

IT ,

bus i

En er gi ,

In

r inge i ter

un st,

, In

dnes s , o mm n eA,

Kva

Poli tik,

B

Løn,

Poli tik,

Busi ness ,

Plea sure ,

Pens ion,

Både n,

Benc hmar ks, Medi a,

Mark etin g,

Bå de n,

Me di a,

Væks t,

Insp irat ion,

Ma rk et in g,

Priv atin vest or,

Den 3.

Pens ion,

boli g,

Både n,

Benc hmar ks, Medi a,

Ma d,

ks t,

Ga ze ll er ,

An sv ar li gh ed ,

Ku ns t,

Vi n,

d, Gol Gaze Ga f, Ope ze ller ra, ll , Ko er nfer , ence Ko r, nf Inn er en ova ce tio r, n, In no va ti on , Su nd he d,

Ko nf er en ce r,

In no va ti on ,

ck, OMX , P lea sur e, Væ

Dr øm Den 3. me bo bo li lig, g, Ro

Amb iti on,

In ve st er in ge r,

Dr øm me bo li g,

rki te ktu r

De si gn ,

In sp ir at io n,

Pr iv at in ve st or ,

Pe ns io n,

Ku ns t,

Vi n,

Ma

Vin,

Fil m,

Re

visi on, Køb,

Re

visi on ,

Kø b,

Kø b,

Ma rk ed sv ær di ,

Ma rk ed sv ær di,

Ball et,

Mark Mark edsv edsv ærdi ærdi , , Le dels e,

kit ekt ur

Væk st, Ar

Wel lne ss,

Tferr eennc desr, , In

Ansv arli ghed ,

D

Le de ls e,

Ba ll et ,

Øk on om i,

Ny he de r,

Mod e

Le de ls e,

Ba ll et ,

Øk on om i,

Ny he de r,

Nyhe der,

Ro ck ,

Fø de va re r,

Rock , Fø deva rer,

Vi de n,

Vide n,

Ball et,

Økon omi,

de, Fil m, Gol f, Ope ra,

Ro ck ,

bu si ne ss ,

Fø de va re r,

In te rn at io na l,

Inte rnat iona l,

Ivær ksæt tere , Mi ljø,

Wel lne ss,

Ener gi, IT, Rest aura nter ,

får dig

Plea sure ,

n

nn

d

Bil, I es nv t er

gn,

ion,

i

meb

Arki

om

op

I

Eje ndo mme ,

K on fere ncer ,

Mar ket ing ,

K

Med ia,

ler,

De n 3.

Sun dhe d,

Ga z el

p

Inn ova tio n,

sva rli Væ ghe d,

ks t,

i

Kon fer enc er,

es

,

Inve , steringer, Dr Ma ø m meb t, oli lle g, D

Tre azne, Ansv nds llSeuarlig , rn,dhhed, Kedo,n MaKunst, Mode, d,

t

Madovrarenng, , tGioter

di a, Ma

Løn,

Kvio,tent,MarKo fekrncederstev en

gnsk ab, Kval itet ,

Bi l,

A

ign, Des

Poli tik,

Ma rk ed sv ær di ,

Inte rnet ,

Bo nu s,

Bil,

Ener gi, IT, Rest aura nter , Fo rskn ing,

Løn,

OMX , Re

V Op a i n ,era, W M M a odte,lilness Reg vGaat, Re nskR zieolvis abe, nl,eiPron v r,od,ukKtiøb

en 3.

Re bol ig, vis Re Kon ion vis Akt kur n M ion Be o , ier ren od vaTr nc , K hm , B K ter ar e e t ø n ks øb, onu b, , ido s, , , A Mo s, D n Mar d F es Bil n il ,e, FS ked il s i , I m, mu, n gn v svæ Go nve L a l e d f , rdi del ste r Go ,hOpeerd l , I rin s n, e, ns lf a, ,Wel i Led ger g Ins Ø p , l kon , D h nM els eso pir s, d e omi røm ira O e, d e, pe , meb ati t , i N o Bal r yhe lig Fil o on, Kun a, d , D n, let e s r, m, t, Pri esi W , V P V g ide vat el in, n, ri Gol n va inv , Mad l f, Roc ti n est , nv k, es Gaz Ope or, es F ell øde s, to ra, nsk var er, r, ab, er, Kon Re Køb Int fer Kva vi Kon , M ern enc lit si Mar a a er, t f k on et, eti rke ion ere Eje ng, , a ndo d l, Eje Ne svæ Kø mme nce tv ndo b æ , r u mme b, k, sin For , V Bå Li rdi r, skn Ark e æks d t , ss, te t, e Le ite ra Led ing, Arnk, tu de Anm ktu r, els ite Be eld ls Iv r, els ær ktnuch e, e, Vi ks er, de Me æt r,ma n B t , B MBA , F er all al Denr e, , O kbs 3. et, Mi le pkø ilm lj ol, b, ig, t, ø, , KMe F

Mad,

nsv arl igh Gaz ed, ell Mi er, Kun lj ø, Konf st, En er eren gi Vin , cer, IT , , M Inno Re st ad, vati au ra on, nt Gaz er Sun , ell dhe er, d, Kon Tre fer nds Pris enc , Mo udvi er, de, klin Film g, Inn , Go Mobi ova lf, lite Op t, tio era, Sou n, Well l, Sun ness Man , R dhe e v age d, isi men on, t, Oms Køb Ball , M ætn et, ark Økon ing eds omi, Nyhe v , A ærd der, i, va Vide Le

n,

Mark edsv ærdi ,

Pri sudv ikli ng, Mob ili tet,

Køb ,

e-ha ndel ,

Mot vis iva ion tio n, Pr , od

end s, Fil m, Gol Løn, f, Pol itik Ope , B usi ra, nes s, Wel Ple asu lne re, ss,

hed,

Inn ova tio n, Su nd

Ven tur e, Ene Tr r

Mot iva tio n,

Vid en,

Int ern a

Konk urre nter , An svar ligh ed,

Ga ze

Fø de var er,

Kun st,

er, Gaz eller rent , De onkur n 3. bolig, K

. b Ani tion olst,g, al un Kuns , Vin, Mad t, A nalyse

en 3

olig,

Ko nf er en ce r,

M

Pol

Sun Prod dhe ukti d, vite Tre t, Konc nds erte , r,

Kø b,

IT, Oper a,

Ak ti er ,

, D røm

Fødevare

boli g,

Ku ns t,N yh ed er,

r,

,

r este Inv

n 3.

Ba ll et,

D Opn,

nst ,

nno vat ion ,

Mar ket ing , Ej end om me,

B

D g, li Kon

Arki t er, ektur , O Inn pe r ova a, tio Bal n, let ,

Ar ki tek tur,

r

Ku ltu

l, Bi

usi on, Sal g,

ve vet s s n est t v e r in st, ge Kun r,

Iv na

, ur

de r

A

Båd en, Ben chm ark s,

, gn

m

bolig, Den 3.

,

on us ,

Ku n st,

Anal yse, Vi n,

Bi l, Ø

Ma

d,

In sp i

Bal let , K uns t,

ra ti on ,

An

ede r, Vid en, Fø de va re r,

kon omi , Nyh

Ope ra, ,hNV

,

Ivær ksæt tere , Mi ljø,

Kon , L kur ede ren l te s r OMX, e , B Reg , An sv nsk ab, arli ghe d, Økon Kun st, omi, Ny he

Ga ze ll er ,

de Vin , M r, Vide n, ad, Ro Gaz ck, Fø ell devare r, e

K allet , v a lit et,

Rock , Fø deva rer,

Inn ova tio n,

Moti vati on,

r, Kon Int fer e enc rn a e r t , ion al, bus ine

Medi a,

,

Køb ,

Wel lne ss,

Ark ite ktu r, De

ra ,

o

Ko

nku rre M o n t d er, Ans e, F ilm va , r G l ol i f , g h ed, Opera , Ku

Inte rnat iona l,

Økon omi,

Den rke 3. dsv bol ærd ig, i

Ball et

Ma d,

Vide n,

Op er a,

Su nd he

d, M Tr en i l jø, Ma ds, Mo rk Ener ed de, gi, IT, sv ær Fil di , m,

yh ed er,

arks

bo me øm Dr

ighe , , l r d s a v u s ,B n n oA

l, Bi 3. b , s ig , Bonu

t sæt rk

,

Well ness , Ko nk ur re nt er ,

Ku

Nyhe der,

Vi n,

Go lf ,

In no va ti on ,

Kø b,

Øk on om i, N

, bo li g,

A

Inno va ti on,

Film , Go lf, Oper a,

Ko nf er ence r,

An sv ar li gh ed ,

Tr en d

Kø b,

de lse ,

Ba ll et ,

3.

er,

Mob il i t et,

Roc k,

Øko nom i,

Ga zell er,

Re

Su nd he d,

il m,

s, Mo nst, de ,F ,

vi si on ,

Ej en do mm e

Ko nk ur re nt er ,

Løn,

De n

I

enc

,

fer

Væk st,

Vi n,

Væ ks t,

Ma rk et in Su g, Ej ndhe en do d, Tr mm ends e, , Mo de,

Ku ns t,

Ma d,

In no va ti on ,

Ma rk et in g,

Vid en, Mo

Kon

Ga ze ll er ,

Ko nf er en ce r,

Me di a,

tern atio nal,

bo li g,

Ro ck,

Res t a u ran Go Le ter de lf ls , e, , Ba Op ll et er , Øk a, on om W i, Ny ell

ne ,I he ss d n e , r t , er Vi de na n, ti Ro ck on , al ,

Fø dev ar er

Ko nf

Kval itet ,

Gaz e n, IKnonMkarke ller, n u ti

,

Pe ns io n,

Be nc hm ar ks ,

Fød eva rer , In

3.

Vi den ,

Ga ze ll er ,

Regn skab ,

Væ ks Pe t, nsio Ar n, B ki åd te en kt , Be ur nc hm

r, te ati cer nnov I Kon

Pr iv at in ve st or ,

Vide n,

Rock ,

Bå de n,

Nyhe der,

Op er a,

De n

Ku ns t,

n,

We Ma ll r n es ke s, ds Re væ rd vi i, si Le o

Ar ki te kt ur ,

nno vat ion , S und hed ,

hed

In sp ir at io n,

Mar ked s

Lede lse,

Ball et, Økon omi,

Go lf ,

OMX,

Re R

Poli tik,

An sv ar li gh ed ,

Vi n,

Ma d,

Ener gi, IT, Rest aura nter , Fo rskn ing,

Pen sio n,

t, ks Væ

est i Inv visi on, Køb,

Nyhe der,

Tr værdi, en ds

Øko nom i,

Roc k,

,

Inte rnat iona Fi l, lm ,

We ll ne ss ,

Løn,

Moti

Lit ter atu r,

, bus Væ ine ks t, ss, U d d ann els e, Net vær k,

Kval itet ,

egn vsikab, si on ,

Kø b,

Ivær ksæt tere , Mi ljø,

Le de Koncerte ls e, r, e-hand el,

vati Ma on, rk Prod ed sv ukti ær vite di , t,

Ba ll et ,

Skat , Ar bejd smar ked,

Priv atin vest or,

, yse nal , A nst

,K let Bal

Eje Kon ndo mme fer , en c e r, I nno Eje vat ndo ion mme , ,

Pr i va ti nv es t Ko or, n ku Pen r re sion, An sv nt ar er li , gh ed ,

De si gn ,

Re

In no va ti on ,

Well ness ,

Ko nf er en ce r,

Su nd he

Ball d, et,

Vide n,

Føde vare r,

Tren ds, Mode , Fi lm, Golf , Op era,

Ball et, Økon omi,

Vi

Hedg e,

sig n, Ins pir ati on,

k, vær il, Net s, B se, Bonu er, nel Akti dan

B

Mad,

Inno vati on, Sund hed,

visi on, Køb,

Mark edsv ærdi , Le dels e,

Nyhe der,

P K e n sio n,

Værd iska bels e,

Meda rbej derg oder ,

Regn skab , Kv alit et,

Væk st

boli g,

ra, Ope

Opera, ere,

Ark ite kt

Ben chm ark

Kon s, kur r e nte r,

In sp ir at io n,

Ma rk et in g, I n ve st er in ge r,

Vin,

IT,

Well ness , Re

Gaz e l ler ,

Soul ,

Rock , Fø deva rer,

Føde vare rsvi den,

tur Den 3.

, tur itek Ark Rock ,

Lu ks us bi le r,

Konk urre nter , An svar ligh ed, Kuns t,

,

An al ys e,

OMX,

Fusi on

Pr i v ati nve sto r,

rked Well svær ness di, , Lede lse,

Poli tik,

Vide n,

Tre nd

Med ia, Mar ket ing ,

Ejs en, dom me,

KoEj Vin do me me unnenfs r, e , Mad t,ncer , Vi ,

gn, Iv æ

edia Benc

boli g,

Lede lse,

kt , Fi rm ab

Ef fe

Ball et,

Mark etin g,

Vide n,

Løn,

Nyhe der,

Oper a,

Anme ldel se

Luk sus bil er, I

i Ud g Des s, rli nes sva r, A n usi t l b urren ona g, Konk ati li ern . bo Int 3 Den

rk, Koncert er tvæ , Ne

, se el nn gn, sp da esi InArki tekt Ud dD, Ma n, Vi

Båd en,

Lit ter atu r, Iv ær

Tilbuddet er uopsigeligt i perioden og kun for husstande, der ikke har haft avisen i de sidste 6 mdr.

, ss ne si bu

I

Pen sio n,

ur nsp ira Den tio n, 3 . b oli Media, Roc k, g,

Eje ndo mme ,

Eje ndo mme , Dr øm me bo l ig , De si gn ,

Bå de n,

Vi n,

Ma d,

G Sundh a ze ed, ll er ,

Konk urre nter , An svar ligh ed,

l na io at rn te In

Væ

Arki tekt ur

Li kv id it et ,

Benc hmar ks,

Nyhe der,

Kval itet ,

Vid en,

Ball et , Øk onom Køb, i, Mark Nyhe edsv der, ærdi Vide , Le n, dels Moti e, vati Ball on, et, Økon omi,

ere , M ilj ø, E

Værd

Led Wel els lne e, ss,

Tran spor t,

Gaz ell er,

Ansva r er, var Føde

n

Væks t,

Både n,

Hip hop,

Nyhe der,

Rock , Fø deva rer,

Inte rnat iona l,

Inte rnat iona l,

, Ar Ene bejd smar rgi ked, , I T,

ed, A ra, W e k t ier llness , ,

ess ærk Li tt , , Ud erat Lit Udda ford nnel ur, ter se, ring Ivær atu Netv er, ærk, ksæt Hedg r, Litt e, tere Ivæ Vent erat , Mi ur, rks ure, ljø, ætt Skat

Konc erte r,

Skat , Ar bejd smar ked,

ømm ebo lig , De

Ga ze ll

er , mb De n it 3. bo io li g, n,

Bil , I nve ste rin ger ,

Nyhe de r,

e,li ys Akt

j

Ejen domm e,

Den 3.

Ark i t e ktu r D en

Mark etin g,

an ce ,

boli g,

Nyhe der,

Inte rnat iona l,

Poli tik,

Prod ukti vite t,

Vent ure,

Meda rbej derg oder ,

IT, Oper a,

Bal l

et Re Ind v isitjen on, in Køb

n, Mad ,

,

, n, ce o tgi ren kur , on Akt ier ,

Bon us,

De si

Opera ,

Kunst, An alyse,

, or

k te

t in

Tren ds

Om , sæ tn in g, Av

Pens ion,

Re vis ion ,

Kuns t, Priv Vin, atin vest or,

A Innssva pirrli atighe on,d,

Den 3.

Inno vati on, Sund hed,

Arki tekt ur

Gaze ller , Ko nfer ence r,

, 3.

Mo Drø bol de m i Arb m e bol g, Vi ejd n, ig sm , M ad,

Gol f,

Eje ndo mme ,

Ansv arli ghed ,

Mark etin g,

Væks t,

Golf , Op era,

Ejen Op er domm a, e, In Væks te rn t, et Arki , Fø te de ktur va Føde re Den vare rs vi 3. r, de boli Inte n, Re g, rnat js Konk iona er , urre l, Su nter cc es , An , An svar al ys ligh e, ed, Vi rt Re ua

Well ness ,

Mad il a , G Des aze rk lle e , r, ign , Vin ØKMkonefedred nce I nsp , Monomii, ar,, InnoIvantionn,ova ira tio Sun t Moda dhe io Roc e, d n, d, n k , T F ren , il, m, G ds, S n aze Mod u e, Fil dh lle m, Gol ed r, f,

Konk urre nter ,

visi on, Køb,

Ope li , te , r a On , W li ne , ell Te at er nes , PR OMX, s, , Ko Reg mm Re un ik nsk Film, Golf vision at io , Kø , Op ab, n, b, era, Ma

Ball et, Økon omi,

, T Ko r n e f n e r ds, enc er,

Mark edsv ærdi , Le dels e,

Øko nom i,

onf den, Rock er Øk bu on en OMX om si ere , Fødevarer, ce i, , ne r, Ny ss nce Internatio In he no In de va nal, dt ti je r, Vent r, busi ni on ng ur ne Re , ss, e, , Poli Su V vis Udda I id nd tik, ion Mod Omsætning, he en , d, Busi Båd nnova nnelse, Netværk, , Avan Tr ness e, en Ro ce Litt , Pl en, ds Inn ti erat , easu ck ur, F l , Mo Rock re, , Ivær de , Fø i o Be on, ksæt , An Pr F de me te od m ø va buv re, ukti ldel n rer, d , sia Milj c S vite ev ser, n ti In ø, h u e t, te En s a m rnat Go ergi s, on MBA, Konc re a , IT iona lf, er Udd , rks ndhe Opkø r, , Re l, ann S ter, estau b, busi d, rant hand , In Fusi els u ness er el, Op Luksusbile , Fors te e, nd Tran knin spor rn Netv h g, bus Ne e r, OMX, ærk, t, at in tv i o na l, Løn, btiu Poli siBusi k, nneess, ssPleas ,

OMX,

alit et, Løn,

Reg nsk ab, Kv

Moti vati on,

ner Re Res gi, ta M v I o u T , R is r antde est io er , au n, Fil Køb m, , M G a o r k l eds f, vær Ope di, ra,

e-ha ndel ,

iska r, ran For MBA, bels ter e, Opkø skn Meda b, PR, For rbej Fusi ing derg on, skn oder Salg , O ing , , Mo Tran MX, tiva , O tion spor MX, , Pr Reg Tren t, oduk IT, Reg ds, tivi ns Oper te k n t, a, a Konc sk Inte b, ab, erte rnet r, Kva , Fø Kva e-ha deva ndel lit rers l , Pr it vide et, isud et, n, Re Rejs vikl Lø er, Løn vis Succ ing, n, io es, , P

Hedg e,

oli Mobi Anal n, Pol lite yse, tik t, iti Virt Soul , B uali , Ma k, te, us nage Onli Lede ment in Bus ne, ess , Om lse, Teat ine sætn , P er, ing, PR l s , e s Avan Komm a , sur ce, unik Ple Bund Rock atio e, lini , n, asu Anm e, Dire eld re, ktio n, e lse Hedg A nme e, Vent ure lde lse r, MBA , O pkø

Værd iska bels e,

Inte rnet , Fø deva rers vide n,

Rejs er, Succ es, Anal yse,

Virt uali te, Onli n

uns t, Vi

Umwelt

t Ak

, on ti bi

Am

e

Benc en, ådu , B

n sio

r, sn,to nPevnseio i at iv r P

L e de ls e,

Kon kur ren ter ,

e r i n g e r , era,

ekt V uride , nO,p

Desi gn,

Arki tekt ur,

Ballet ,

n, tio

Balle mbi At,

A

,

,

Amb iti o n , A i Film kti , Go er, ns lf, Oper Bon Pe us, a, Den In Well spi Ambi 3. ness Bil, rat tion boli Inv , Re , Ak g, i o vi Ko e ti n sion s er, nk , ter , Kø Priv Bonu urre b, ing atin nt s, Mark Bil, er, edsv er vest ærdi , or, InvAnsvarli , Le Dr Pens delsøm estghed, ion, e, me Ballbo Både et,l eriKunst, Desi igon, Priva Øk n, gn, Benc omi, tinv Priv ng Vin, De es at Ny hm tor Ma s inve he e ar , i de ks, r gnr,,Vi stor , d, Gazeller , Bå den, Idenn,s , Benc Konf Mark pir etin hmar eren g, a ks, Medi cer, Mark tion etin , P a, Mar riv P g, Båd M Inno ns Ansriva ati ket en edi vation Pe v t a n a , , i r v liignve n est Væks g, Ben , Mark Sun Amb hedst t, or, Arki Arki iti ,oK chm eting, dhe tekt r, tekt Mark PVæ ur unP on, ur, enks d ark Den etin Ej setn, Lit Den sit, 3. g, boli Akt 3. siVoi on,Ar s, endomme, , Trends ter boli g, Kon ier nn,, M g, Med Bki Væk , Mode, atu Konk ia, åte , B Båadd, dekt urre kur Mar r, Iv ket n,ur Den nter st, Film, onu en,Gazell , An ing, re Be 3. bol ær s Go er sv ks , ig, lf , n n ar ætte A , Op Konf c ligh t Bil r hma Konkurren re, er, ed, eren Milj , I ter rks cer, Kun kitekt era, Well Væks , ø, Pri nve Inno t, , M Ansvarlig st, ur, ness Arki vati vat hed ste edi tekt , on, Vin Den , Re vi Su inv ur rin a, Sun Den est si Ak , M 3. ger 3. n Mar dh boli or, ti , D ad, bol on, Kødb,hed ket g, IT, Med ed, er røm , ing Rest Pen ia Gaig, M , au m , ra s , Fil z e nter i m, b e Mark Bo Eje on, oli Gol lKolneku arkeds , f, etin nu ndo Ope g, væ rr,r ra, Pe g, ns Wel s, mme Well Des Ejen io lne Ark enKotnfeeren rdi, Le ss, n, ness , V domm Re ign Bi , Re e, de ite r, ceAr, In visi æks Ball , I l, visi Væks et, on, Løn, t, ktu nsvnoavation lse, Ball on, nsp t, Øko In Køb, Køb Arki Ark ve Poli nom ira , Mar r D rli , Sundhe et, Øk st tekt Mar er ked ite i, tik, tio svæ in ur, en ghe d, Tronomi ked rdi Nyhe ger, k , Be , n de d Led t s nc D Bu r, , Am u els v Pr A 3 hm e Vide r, ærd e, sine rki ivat . b , Kun ends,Nyh Pri bi ar n 3 Bal n, ks let i, Den inve ti Modee , ss, , Øko vat tek oli st, Me dlmer on Lede , Fi st . b nom di or inv i, Plea 3. lse, , tur g, Vin Nyh , Pe a, , Go ,lf,Vi ede Ak Ball est oli bol su r, ns , M Vid , De ti io et, Op deer en, re, or, n, ig, n,a, er Fød Økon Roc ad, g, Bå n 3.

RoWe k, , omi, de ckll Fød Pen Kon eva n, , ne eva Bo ss, Gaz Mad Nyhe Føde rer boli De sio nu , Int kur Re rer der, vare ell vi ern s, g, n , n, ati re Vi r, sion , ona de e Ko n Inte , K Bi l, n, 3 r Ans G B t I nkur busi Mo , K .

Rock åde er, aze nte l, rnat øb var , F Ar rent tiva ness onf bo iona , n, rna ki Ans Mar øde lle lig l, , Uddtion li ere te er, Ben tio busi var kt hed ked ann var g, nce r, Ansv chm els , ur ness lig e, Pr nal , K Net od er, , r, De ark arli vær ukti Kon hed Udd svær uns , n k, Inn Litvite s, ghed 3. di fe Inte ter t, , an t atu Ko , r , o M n rn K bo r, nc , e v Mark e e u atio Vin nce erte li ati lse dia Led nst Ball etin nal, g, r, et, , M r, g, , N on, , V , M els bus Eje ad, etv in, ark e, Film ine Sun ndo ærk eti Gaze , Go Ball Mad ss, dhe mme Dr Konf et, ller , L lf, ng, , G øm d, , Væ Økon Bå eren , Ko Udd Oper itt me de omi, kst, aze Eje Tre n, cer, nfer OMX, a, bo ann era Nyhe Arki Be Well Reg ence Nyhe lle ndo nds li nc In der, tekt els tur der, hm ness r, g, r, mm ur ar no ns , In Vi , ks e , De A e no de M , k n v , K Ivær n n, o vati 3. a onf Me a de, Net sv Roc , Væk Re vision b, Kv boli di ksæt on, a, ti g, ar vær tere , on, Fil k, st, Konk alit Inte eren Ku , Mi et, li k, Føde urre m, ns rnat cer, Løn, Ark ljø, gh vare t, Lit Poli nter Gol iona In ite r, Ener tik, ed Vi ter , n, f, gi, ktu l, nov , Mad, atu IT, busi r, Ma nes r

Ana s , rlya K

n

r,

tie

In no vat ion,

Kon fer en ce r,

Ø

Drø lighe d mm e b oli rk g,

D r ø mme bol ig, Des ign ,

Ark ite kt

,

,

l na

Des ign ,

mi ,e

p

Op

eb

ss

Ba

un

Bå de n, Ben ch ma rk s,

io n,

Vi n,

ion,

K

on ,

Mad , Ien piratio , , , Ballet

era, kl it , ek Ins tu pir rs at

ign, t Des ur,

g,

ide e

ur, O

er

ger,

rk sterin ive

rk e

r

g, Akt ievarPrrli , vgBhaketdi, e ostn,nuve Mi Gass tor, rol z, el l

nal Ope Drømmebo s n Amb iti on B lA, ,Eie Bi r

in ge r,

b

ek t

er,

Akti

ks ar

er, De n

Ball et,

Vide n,

Føde vare r,

Alt

, er

ng

r ømm a

Bu si ne

a,

,

, I ns i Vi ratio

yse,

t ovsat, A

c n, en igfer es

d ye

ion,r, Ambit

Inv

a, Med

n s,Pe ark chm Ben en, Båd

n

je , E

g tin rke a, Ma Medi

ks, hmar

, e s y al

26/09/07 8:35:37

73104 Ann 210X275+5.indd 1

Roc k,

t e d

it

ig, ol

, gn si De hm nc Be en, Båd Pension,

Amition,

44%

SPAR

B

r, ie Akt

. F.eks. n e n ge r o Ambition, Akt

ko n

ET . OG MDR RA NI5 O E L S F R TER BØ R. R . IN 95 K 50 0 K T: I ALT 9 R O K E GAV

a, erin t u Val est

tinve Priva

k, v ær Net

, lse nne dda U ss, ne si bu

l na io at n er nt

, Aktier tion Ambi

r, elle Gaz

Det næste job, den næste rejse, dine konkurrenter, dit drømmehus, dine aktier, din ... Lige nu er det billigere at læse om alt det, der får dig op om morgenen. Få Børsen derhjemme i 7 mdr. for 995 kr. (spar 45%) eller i 5 mdr. og et gavekort på 500 kr. til Interflora: Samlet pris kun 995 kr. (spar 44%).

Ring 33 32 42 42 eller gå ind på borsen.dk/ud

Stjernefr¿. En tidlig Jonatan Spang med matchende brille og sparkedragt.

Ensp¾nder. Jonatan Spang var ikke just Gladsaxes mest veltilpassede teenager.

sig som repræsentant for den frit opfundne ungdomsklub Solsikken.

For Solsikken måtte selvfølgelig gerne opføre deres stykke, når nu de havde øvet sig så længe. Efter således at have tilkæmpet sig en scene, indforskrev Jonatan Spang folk i omgangskredsen som skuespillere og forfattede værket ’Hov, hvor skal du hen med den cykel?’ Det nærmere indhold fortoner sig i historiens tåger, men stykkets helt dominerende rolle blev spillet af Jonatan Spang. Og det var ved denne lejlighed, teaterfestivalen i Ringsted i 1997, at han opdagede betydningen af scenografi. De andre stykker havde sådan noget som bagtæppe, kulisser og lys. Jonatan Spangs stykke var, det er de ord, han selv bruger i dag, ’måske ikke så prangende’. Stærkere superlativer er formentlig på plads i forhold til det, som skulle blive Jonatan Spangs næste fremstød.

Det lykkedes ham at overbevise Huset i Magstræde, København, om at hans trup skulle optræde. Husets scene kunne det ikke blive til, men nede i cafeen ville de gerne rykke nogle borde til side. Således gik det til, at en håndfuld lidt overraskede cafégæster bevidnede opførelsen af noget, som startede som ’Peters Jul’, og derfra udviklede sig ad krogede, fortrængte stier, og vel i dag bedst huskes for Jonatan Spangs rolle som dragqueen i plastictøj. Den anden og definitivt sidste forestilling på bemeldte café gik ud på, at Jonatan Spang og et par venner nøgne og overmalede, rullede sig ind i husholdningsfilm for sluttelig at ende på gulvet i en bunke. Bagefter tørrede cafeens personale malingen op.

Jonatans far sagde ingenting på vejen hjem.

Scenen er min Så kom stand-up. Alle tider har deres uformelle talentskoler. I slutningen af 1990erne blev mange af dem, vi siden har hørt om, suget ind omkring Kulkaféen i Teglgårdsstræde, København. I underetagen lå baren, og så var der den her smalle trappe op til rummet på vel 30 kvadratmeter. Godt 50 stole havde de mast ind, og så en lille scene i hjørnet. De allermest kendte kom her ikke. Du så ikke en Casper Christensen eller en Lars Hjortshøj. Men laget nedenunder kom. Folk som Frank Hvam og Povl Carstensen testede deres materiale her, før de tog det til større scener. Om tirsdagen var der åben mikrofon og adgang for debutanter. En skolekammerat lokkede Jonatan Spang med. Så sad de der og drak øl og blev enige om, at de var bedre end alle de elendige debutanter, og drak øl og lovede hinanden, at nu skulle de gå op til ham konferencieren Sebastian Dorset og melde sig, og drak øl til cafeen lukkede. Den lavede de så nogle gange, inden modet var der.

Og en dag sad de der selv, i det lille aflukke, hvor debutanterne ven28

tede med deres øl eller cola, til de blev kaldt ind i det varme, tilrøgede lokale. Jonatan Spang havde været en tur i Jylland og set et værtshus reklamere med, at bokseren Brian Nielsen, Superbrian, var dørmand.

Den greb Spang nådesløst og kørte resten hjem ad den slagne vej over temaet jyder og sjællændere. Udenfor i aflukket sad skolekammeraten Christian Kjøller mellem de andre debutanter. De hørte bifaldet, det højeste de kunne mindes på den café. Bagefter, da alle var færdige, kom Omar Marzouk ind til dem. Han havde været på tv, så det var noget. Og han talte kun om Jonatan. De havde fulgtes derhen, men lige netop dér, i det lille lukaf på Kulkaféen sommeren 1998, fornemmede Christian Kjøller livsbanerne deles. Selv er han skolelærer i dag. Men for Jonatan Span var stand up en befrielse.

– Nu havde jeg kæmpet og skrevet og organiseret for at få lov til at optræde. Og pludselig var der et sted med en åben mikrofon. Jeg kunne bare gå derhen og optræde alene, siger Jonatan Spang.

Nu kan man kalde tingene mange navne. Skæbne, held, tilfældigheder, flow. Hvad Jonatan Spang angår, så har han i hvert fald lagt mærke til, at når du har gjort noget nyt, og gjort det godt, så opstår der hurtigt uventede muligheder. Tre dage efter ringede en fra omgangskredsen. Var det rigtigt, at han var gået ind i stand-up? ’Ja’, svarede Jonatan. Om han så ikke kunne lave en optræden på det og det seminarium? ’Jo’, svarede Jonatan. Repertoiret udgjorde blot fem minutter og ikke de 25 minutter, hun havde købt. Men fem minutter var jo mere, end hvad Ungdomsklubben Solsikken havde entreret på, og tre dage inde i sin stand-up karriere havde Jonatan Spang sit første job. De næste kom hurtigt. Foråret 1999, trekvart år efter sin første optræden, vandt Jonatan Spang DM i stand-up. Sommeren 1999 blev han optaget på Århus Teaterskole.

Jan Gintberg husker Spangs evner som stand-up’er fra den periode.

– Vi kunne jo alle sammen se, at han havde noget. Materialet var ærligt talt af svingende kvalitet. Men – du kan have nogle nye komikere, som har salen med sig, og du ved, at når de er færdige med de 10 minutter, deres materiale varer, så kommer der ikke mere. De har ikke funny bones. Jonatan brænder igennem.

I dag er Gintberg ven og sparringspartner. De ligger ikke i ske, men de drikker øller sammen, forklarer Gint’en. Og efter i et par omgange at have optrådt som formel chef for en opadstigende Jonatan Spang, er Jan Gintberg fuldkommen opmærksom på de besværligheder, det indebærer for alle parter, når Jonatan Spang placeres i den underord

nedes position. Spang har, hvad Gintberg betegner som evnen til

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 28

16/10/07 9:09:50

gyrointernational.com

FOKUSÉR PÅ LIVET. LUMIX SØRGER FOR RESTEN.

DET NYE LUMIX FX33. ÉT KLIK ER NOK TIL PERFEKTE BILLEDER. Lumix FX33 tænker selv. Kameraet vælger automatisk det motivprogram, som giver dig det bedste billede. Du får også knivskarpe billeder, selv om det ryster eller vibrerer. Den optiske billedstabilisator justerer nemlig billedet 4.000 gange i sekundet. Oven i købet er det nok med ét klik, for kameraet stiller skarpt direkte på motivet. Det eneste, du behøver gøre, er at fokusere på det, der er vigtigt for dig. Resten tager Lumix FX33 sig af.

Med optisk billedstabilisator.

Nysgerrig? Klik ind på panasonic.dk/lumix

Leica is a registered trademark of Leica Microsystems IR GmbH. ELMARIT is a licensed trademark of Leica Camera AG.

Annoncesider.indd 1

10/10/07 8:51:14

’konstruktiv magtkamp’. Den der form, hvor Spang måske nok er den nyudklækkede skuespiller, og Gintberg den erfarne entertainer, tvstationens direktør har betroet lederrollen i en comedysatsning, men hvor den unge mand venligt og konstant oplyser, hvad han selv synes, hver gang den ældre kollega for bordenden netop har forsøgt at drage en konklusion. Evnen til konstruktiv magtkamp formoder Gintberg vil bringe Jonatan Spang langt.

Vredens frugt ’Damer’ hed Jonatan Spangs første store kommercielle udspil på stand-up-scenen. Damer, emnet forekom ikke fuldkommen tilfældigt valgt i denne fase af Jonatan Spangs karriere. Det kan lyde voldsomt, men når kunstnere udvikler sig så hurtigt som ham, så er to år lang tid. Damer blev lanceret i 2005. November 2007 relancerer han som teaterdirektør Aristofanes’ komedie ’Kvindernes hævn’ på Nørrebro Teater. To år fra en veloplagt – undskyld, Jonatan Spang – drengerøvs stand-up om damer, til en politiserende nyopsætning af den græske klassiker om kvinderne, som lukker for det varme vand for at få sluttet krigen. Verdenslitteraturens vel nok tidligste eksempel på en fortælling om kvinder med et politisk projekt. Det at blive teaterdirektør har gjort Jonatan Spang voksen på en gang. Men interessen for emnet kvinder fornægter sig ikke. Jonatan Spang er vokset op i, hvad han betegner som et matriarkat. Forældrene blev skilt, da han var syv år. Søsteren kom med far, og han selv med mor. Der har været mange kvinder omkring ham det meste af vejen, også da han selv begyndte at vælge.

Typisk befinder han sig bedre i kvindeligt end mandligt selskab, også 30

t e å ,r s eg e m d n Og e. æ u. ed r b d vr u er f d a r d r å n e N ræ m b om k som kammerat. Og det er tydeligt, at interessen er gengældt. Man skal ikke shoppe meget rundt i Myspace eller blogmiljøerne for at indse, at Jonatan Spang blandt en del yngre kvinder er en diskuteret herre.

– Jeg har vænnet mig til at høre historier om mig selv, som jeg altså ikke helt kan genkende. I en bar overhørte en af mine venner en bøsse

fortælle, hvordan han var i seng med mig. Sådan noget tror jeg

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 30

16/10/07 9:10:52

RI NSESSE DRØM M E Drømmer du også om prægtige kjoler og en royal livsstil?

169 ,-

PODIUM #1

Ny halvårlig udgivelse Første gang i oktober 2007

OM AT VÆ RE DE R SE LV …

Annoncesider.indd 2

10/10/07 8:52:53

jo nok, at jeg ville kunne huske. Når du bliver semikendt, opstår alle mulige forventninger til dig. På et tidspunkt var jeg inde på en tank.

Pigen bag disken ville gerne have en autograf. Så er der en dame bag mig, som råber, at hun ved da ikke, hvem jeg er. Og det har jeg jo ikke bedt om. Skal jeg så hive et cv frem og sige jojo, du kender mig fra følgende produktioner? Det er jeg jo ikke interesseret i. Så jeg svarer, at det er okay, at hun ikke kender mig. Men hun svarer ’nej, du vil jo gerne genkendes. Det er jo derfor, du laver, det du laver’, uden at vide, hvad jeg laver. Det kan godt være hårdt at opleve, at fordi du har en vis succes som skuespiller, så føler folk en ret til at måtte kende mig i alle detaljer. I forhold til lige netop det her, så beundrer jeg sådan en som Oliver Bjerrehuus. Der er ikke noget skel mellem, hvad han fortæller, og hvem han er. Folk har adgang til det hele. Det betyder også, at han aldrig kan blive offer for en skandale. Du kan ikke afsløre Oliver Bjerrehuus. Du kan ikke sige, vi har billeder af, at du står og snaver den og den. For så siger han, ja, og det var fedt. Det er da enormt befriende.

Men det kan jeg ikke. Der er jeg for blufærdig. Jeg tændte for programmet ’Sexskolen’ med Joan Ørting. Så kom han på, og så siger han ’ja, sex er dejligt, man skal bare frem med pikken’. Så tænker jeg, ja ja, jojo. Jeg kan altså ikke stå prime time på TV3 og sige, at man bare skal frem med pikken. Men jeg er også så realistisk, at det er den verden, vi lever i. Vi ser på Amerika, og siger Gud, hvor er de langt ude, og så går der 10 år, og så gør vi nøjagtigt det samme. Så det går kun en vej. Og vi er jo hele tiden overvåget. Ikke af big brother, men af hinanden. Hvis du ser på Myspace, så lægger folk hele tiden billeder ud, ikke bare af 32

sig selv, men også af hinanden. Venner, der lægger billeder ud af venner, der brækker sig.

Gør det, at du møder mennesker på en anden måde?

– Selvfølgelig. Der er nogle ting, der er blevet anderledes i mit liv.

Indimellem, når jeg tager telefonen, er der en tosse i den anden ende.

Det er også derfor, jeg har hemmeligt nummer og hemmelig adresse.

Når jeg går i seng, så slukker jeg min telefon. Man vænner sig til det og møder folk med lidt større forsigtighed.

Men du har jo altid gerne villet være anderledes. Det er jo derfor, du laver det, du laver.

– Anderledes! For nylig optrådte jeg i Grenå. Bagefter i baren var der en, som stod og drak en flaske Heineken. Så skærer den her kvindestemme gennem lokalet. ’Drikker du af flaske! Skal du være anderledes!’ Det var slet ikke til debat. Det at være anderledes er noget skidt.

Og den form for danskhed bryder jeg mig ikke om. Tænk på en mand som Lars von Trier. Tænk, på det han har skabt, hans værk, og tænk så på det had, som møder ham. Det er da utaknemmeligt. Men Lars von Trier er anderledes. Jeg prøver meget på at passe ind. Men nogle gange er der ikke noget valg. Uden sammenligning i øvrigt, så har H.C. Andersen og Søren Kierkegaard jo ikke haft valget at sige, okay, nu skriver jeg lidt mindre, og så har jeg også et hyggeligt familieliv med en villa i Bagsværd og nogle venner, nogle grillfester og så lidt med at hive underbukserne op i røven på naboen. Det valg har sådan nogle mennesker ikke. Når du brænder, så brænder du. Og meget kommer af vrede.

Den der idé om, at der ofte kommer noget kreativt ud af noget,

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 32

16/10/07 9:12:18

8E ¤IJBKD:

97C?BB7 Bu9A8;H=

;jjW 9Wc[hed

Ij[d^k]][h[d

Ceh j_b \[c c_dZh[ i´ia[dZ[ iec d_ h_]$ Ib [j W\ i_d \Wh e] Ô [h[ W\ i_d[ c³dZ$ C_iXhk]j i[aik[bj" oZco][j e] X[ZhW][j$ ? [d W\ Z[ c[ij el[hhWia[dZ[ X_e]hWÓ [h \ehj³bb[h ;jjW 9Wc[hed ^kZb´ij ³hb_]j i_d \WdjWij_ia[ b_li^_ijeh_[$ ;d XWhia X_e]hWÓ " c[d e]i [d ^`[hj[lWhc ^_ijeh_[ ec b_liceZ" ec a³hb_]^[Z e] ec k\Wjj[b_] ijoha[$

;d j_Zb_] ceh][d Ó dZ[h Z[ beaWb[ ^kcc[hÓ ia[h[ b_][j W\ [d b_bb[ f_][ _ <` bbXWYaWi ]h´dd[ ^WllWdZ$ :[j b_]d[h kc_ZZ[bXWhj [d Zhkad[kboaa[" c[d [\j[h\´b][dZ[ W\ib´h[h Xb c³ha[h f f_][di ^Wbi e] i³X[h[ij[hd[ _ ^[dZ[i bkd][h" Wj ^kd [h Xb[l[j alWbj Å \ehceZ[djb_] _ i_j [][j XWZ[lWdZ$ 9Wc_bbW B YaX[h]i jh[Z`[ Xe] ec feb_j_cWdZ[d FWjh_a >[Zijh c e] \eh\Wjj[h[d ;h_YW <WbYa$

DE7 H;:?D=JED

7HD; D?;BIIED" 7DD? A?HA E= J7D?7 MEB<

>kd ]Wl ic[hj[d l_d][h

:[d \´hij[

;d iWcjWb[ c[Z >[bb[ J^ehd_d]#IY^c_Zj

:_d j[[dW][h iaWb YeWY^[i Å _aa[ efZhW][i

>[bb[ J^ehd_d]#IY^c_Zj [h Z[d \´hij[ al_dZ[b_][ \ehcWdZ \eh IeY_WbZ[ceahWj[hd[$ E] Z[d od]ij[ i_Z[d IjWkd_d]$ :[dd[ feb_j_ia[ X_e]hWÓ ]_l[h b³i[h[d [j _dZXb_a _ Z[d XW]]hkdZ" Z[h ^Wh \ehc[j fh_lWjf[hied[d e] ^l_ba[ c[dd[ia[h" Z[h ^Wh fh³][j ^[dZ[ E] l_]j_]ij0 :[d kZ\ehZh[h ^[dZ[ f ^[dZ[i l_i_ed \eh :WdcWha$

<eh³bZh[hebb[d ³dZh[i jejWbj" d h [j XWhd ] h _ fkX[hj[j[d$ CWd][ Xb_l[h XWd][ e] X[]h³Z[h jWX[j$ >leh Xb[l c_j b_bb[ i´Z[ XWhd W\5 >lWZ iaWb `[] ij_bb[ ef c[Z Z[jj[ kefZhW]d[ cedij[h5 ;bia Z_d j[[dW][h" c[d ib_f ^Wc%^[dZ[ b´i$ Ijeb f " Wj Zk ^Wh ]`ehj Z[j ]eZj dea$ E] b³h Z_] i[bl Wj Xhk][ Z[d kZ\ehZh[dZ[ j_Z j_b Wj Xb_l[ [j abe][h[" \h_[h[ e] ]bWZ[h[ c[dd[ia[$

7hjF[efb[

Annoncesider.indd 3

F[efb[ÊiFh[ii

10/10/07 8:54:35

som ikke også er destruktivt, det er sådan en rar tanke, som folk, der ikke selv er kreative, har. Men hvor tror du, at energien kommer fra?

Meget godt er kommet af vrede, men det er selvfølgelig ikke så rart, mens det står på. Det er ikke sundt at lave noget som helst på eliteplan.

Heller ikke teater.

Der er ting, man lærer af at stå på de etablerede teaterscener. Men der er også ting, man bliver bedre til, når man gennem otte år har tumlet klubscener og støjende firmafester. Jonatan Spangs vekslen mellem skuespil og stand-up har givet ham noget særligt. Stand-up’eren Jonatan Spang har et gear, kollegerne ikke har. Han kan tage tempoet helt ud af et sæt, hvor andre hastigt ville styre mod næste latterbrøl.

Han kan spille rollen nede fra kroppen, hvor stand-up-kollegerne bliver i hovedet. Skuespilleren Jonatan Spang har fået det nærvær og den årvågenhed, du får, når du må kalkulere med publikum som en uberegnelig faktor. Og manuskriptforfatteren, instruktøren og nu også teaterdirektøren Jonatan Spang har fået færten af det, som ligger imellem genrerne. Han har gjort sine første erfaringer med at trække formsproget fra stand-up og hiphop ind i etablerede klassikere af Ibsen og Shakespeare. Da Betty Nansen Teatret på Frederiksberg søgte at trække en ny generations udtryk ind på teatret, var det Jonatan Spang,

OM JONATAN SPANG Jonatan Spang er f¿dt 4. februar 1978. Det fulde navn er Jannik K re Jonatan Spang Olesen.

Han er vokset op i Gladsaxe og bor alene p Vesterbro. Vandt DM i stand-up i 1999 og kom samme r ind p skuespillerskolen ved rhus Teater. I 2003 afsluttede han uddannelsen. I 2004 spillede han hovedrollen Pip i Dickens ÕStore forventningerÕ p rhus Teater. Samme r stod han for opvarmningen p Jan Gintbergs show ÕDen Grimme MeldingÕ. 2005 blev han tildelt Reumerts Talentpris. Samme r turnerede han som standupÕer Danmark rundt med soloshowet ÕDamerÕ, spillede i ÕForstadÕ p Mungo Park, Aller¿d, medvirkede i Henrik Ibsen-genfortolkningen ÕGyntÕ p Betty Nansen Teatret, og spillede en birolle i Hella Joofs Þlm ÕFidibusÕ. I 2006 var han forfatter og skuespiller p TV Zulus ÕGustne GensynÕ.

I 2007 var han medforfatter og medvirkende i Shakespeare-genfortolkningen ÕK¿bmandenÕ p Betty Nansen Teatret. 1. juledag har Þlmen ÕErik NietzscheÕ premiere i Danmark med Jonatan Spang i titelrollen sk ret over Lars von Trier. I 2007 blev Spang kreativ direkt¿r for N¿rrebro Teater og har her ledelsen sammen med sin samarbejdspartner gennem ßere r, dramaturg og teaterdirekt¿r Kitte Wagner, som blandt andet har samarbejdet med ham p Betty Nansen Teatret, Mungo Park og om stand-up-showet ÕDamerÕ. Ovenst ende liste er i ¿vrigt st¾rkt forkortet, og antyder derfor blot det arbejdsraseri, som kendetegner Jonatan Spang.

34

de gik til. Og da de ville teste teksterne, viste han dem den hemmelighed, du kun lærer ved at gå vejen selv. Så sad de der, instruktører og teaterdirektører på en lille stand-up-scene i det indre København, hvor de, der drømmer om at blive til noget, drikker sig mod til, og hvor den etablerede Jonatan Spang kan teste de uprøvede tekster. Han har rejst så meget, at han tidligt krydser sine spor. Men han er nysgerrig og for ærgerrig til at vende tilbage som den samme. Stand-up er enkelt. Du går ind, du taler, de griner, eller de griner ikke, og du går ud. Teater er knap så enkelt, for hvad vil du sige, ud over grinet? Folkene fra Betty Nansen stillede ham spørgsmålet, ikke indpakket, ikke i nogen pædagogsandwich, men insisterende og konfronterende; drev ham videre mod næste niveau. Og sådan er det med Jonatan Spang, hver gang han krydser et spor. Huset i Magstræde, København, har han optrådt i på ny. Ikke på cafégulvet og ikke med maling og cellofan, men på husets etablerede scene. Dickens spillede han i midthalvfemserne på Vestegnens Drama- og Filmdaghøjskole. I 2004 stod han igen med Dickens, nu på Århus Teater, og fik Reumerts Talentpris for hovedrollen i ’Store Forventninger’. I 2007, 10 år efter at han havde løjet sig til en gæsteoptræden i Ringsted, fik Jonatan Spang sit eget teater på Nørrebro.

Han kunne ikke have gjort det uden den rejse. I stillingsopslaget stod det lige ud. Nørrebro Teater skulle have en ledelse, som kunne lave moderne morskabsteater, der forenede stand-up og skuespil. Så kan du godt være 29 år og alligevel den mest erfarne i landet. Revolutioner har altid født unge ledere.

Rollen som teaterdirektør Som teaterdirektør ved han, at han har meget at lære. Og han arbejder lige så intenst med sin nye rolle, som med alle de andre, han har haft.

Han danner erfa-grupper (erfaringsgrupper, red.) med andre unge ledere. Han finder ældre, mere erfarne folk at spejle sig i. Det er ikke bare Jan Gintberg. Preben Harris har Jonatan Spang kontaktet. De første møder er holdt mellem landets yngste teaterdirektør og manden som ledede Folketeatret gennem 20 år.

På et plan bliver skuespillere trænet i at tage masker af og på. Når de har gjort det ofte nok, finder de ud af, hvad der er deres egen maske.

Og om de vil blive ved med at bære netop den. Sådan er dét.

– Vi mennesker har en lille kerne, og uden om den kan du forandre meget mere, end de fleste aner. Som skuespiller vokser du gennem dine roller. Det er ikke for terapiens skyld, for det handler om publikum, men det har en terapeutisk effekt. Når du skriver teaterstykker, er det for at flytte mennesker, og nogle gange lykkes det. Charles Bukowski flyttede mig. Men som regel er det jo ikke publikum, men den som skriver, der selv bliver flyttet mest.

Han ved, at der er roller på scenen og roller i livet. Han fik Reumerts Talentpris for udviklingsrollen Pip, der går fra at være det åbne barn til den mere tilknappede voksne. Han har prøvet at spille det meste, også det, som folk vil kalde skurke. Men egentlig er der ikke skurke, siger han, kun synsvinkler og handlinger fortalt gennem enkeltpersoner, som har et mål og på deres vej møder hjælpere og modstandere. Sit eget stykke har Jonatan Spang selv skabt, og han har taget konsekvensen af sin rolle. Hans hjem er et sted, han sover. I hans køleskab ligger øl og hvidvin og chokopops. Giv ham lidt tid, og se, hvad der sker. Der er ikke mange, som får den slags erfaring så tidligt. Måske skal han ind i 30erne og en tur rundt om sig selv, før det for alvor detonerer. Men der er en grund til, at de, der håber på noget nyt i dansk teater, lige nu kigger mod Nørrebro. e

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Spang3.indd 34

16/10/07 9:12:54

Annoncesider.indd 4

10/10/07 8:55:49

Hjem til Alaska Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer Dagbladet Politikens korrespondent i London, Lasse Ellegaard, en dansker, der bor i udlandet. Fra New York City til Damaskus

36

SEBASTIAN Haugaard Mernild er polarforsker – et fag, der, om man så må sige, er oppe i tiden, idet viden om polarområdernes nedsmeltning som følge af drivhusgasser i atmosfæren er et stedse vigtigere forskningsområde. Mernild arbejder i Fairbanks, Alaska, med ’de bedste hoveder på globalt niveau’, som han beskriver dem, inden for forskning i klimaforandringer og i arktiske områder.

Hans speciale er klimaeffektens virkning i sne, gletsjeris og ’ferskvandsafstrømning til oceanet’.

Som kaptajn af reserven har han haft en militærkarriere med tjeneste i blandt andet Kosovo og Afghanistan. Han er ikke en typisk soldat. I september 2006 kritiserede han som den første militærmand den mangelfulde forberedelse til de ’frygtelige krigsmæssige forhold’, danske soldater stod over for under operationer i Helmandprovinsen og Kandahar i Afghanistan. En kritik, der vakte forsvarsminister Søren Gades mishag.

Hvad sætter du mest pris på ved Danmark?

– Følelsen af, at alt er småt og trygt. Man kan komme rundt fra nord til syd og fra øst til vest i bil på fem timer, og i bund og grund er der ikke den store forskel på, om vi er fra Hanstholm eller Hillerød. Vi lever i en osteklokke med en smørhulsmentalitet. Vi er danskere med stort D, der drager omsorg for de svageste i samfundet, blandt andet via den høje skat. Velfærdssamfundet gør os trygge, og netop derfor tror jeg, at mange danskere er bange for det

SOM POLARFORSKER HAR JEG REJST PÅ SVALBARD OG I GRØNLAND, MEN INTET SLÅR VILDNISSET I ALASKA. udefrakommende. For kulturer og traditioner, der opfattes som trusler mod det trygge velfærdssystem.

Hvad sætter du mindst pris på?

– Det interessante er, at det bedste kan vendes til det værste.

S e Følelsen af tryghed i det lille land gør, at man ikke må være anderledes. Vi skal passes ind i mængden og ikke stikke næsen for meget frem. Forkert. Vi skal tro på, at vi er noget. Det er på tide, vores kærlighed for det traditionelle og det kendte brydes op. Frygten for det fremmede bør træde i baggrunden i forhold til lysten til det fremmede. Vi bør være bevidste om, at der altså er mange forskellige måder at leve på, og at de nok alle sammen virker. Åbenhed er vejen frem. Verden er blevet mindre, og vi kan ikke blive ved at stå stejlt på vores danskhed.

Hvad sætter du mest pris på ved det sted, du bor?

– Livet i Alaska leves efter naturens skema. Med temperaturer ned til minus 40 grader celsius i vinterperioden og med bjerge, dale, gletsjere, søer, floder og fjorde. Man kan kun blive fascineret af det barske miljø. Som polarforsker har jeg rejst på Svalbard og i Grønland, men intet slår vildnisset i Alaska. Det amerikanske samfund brænder også igennem heroppe. Du-kan-alt-kulturen er i

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Ellegaard.indd 36

16/10/07 9:02:15

s f m d o f m d s

t 2 k n h a g H a f d r f s g t a h g d

n

k

å

-

-

i

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N M I C H A E L RY T Z

Sebastian Haugaard Mernild arbejder i en af verdens mest barske naturer med en af klodens vigtigste problemstillinger: Klimaforandringer i de arktiske områder særdeleshed udbredt. Her ses det fremmede ikke som en trussel, men som en gevinst for samfundet. Folk i Alaska er åbne, flinke og fleksible og giver sig tid til de fremmede, og inden længe finder man sig selv som gæst ved middagsbordet i private hjem, næsten som en del af familien.

Hvad sætter du mindst pris på?

– Tre ting. For det første har terrortruslen efter 11. september 2001 gjort, at jeg skal have pinkoder til alverdens ting. Amerikanernes mistro til muslimer både hjemme og ude kombineret med, at alt foregår via internettet, har gjort landet til et pinkodehelvede.

Hvilken pinkode til hvad? For det andet tror jeg, at amerikanernes fastfoodkultur er et udtryk for dovenskab. Disse ’drive through’restauranter er overalt, og hvorfor bevæge sig, når man kan få stukket fedtholdig fastfood ind gennem bilruden. En simpel optælling viste, at godt 70 procent af alle butikker og forretninger her i Fairbanks har med mad at gøre, hvilket uden tvivl svarer til det øvrige USA. Nu har slanke-

mad kronede dage, måske som et udtryk for amerikanernes dårlige samvittighed. Hvis serveringen er ’diet’, er det helt i orden at foræde sig. Det er ikke tilfældigt, at tøj kan købes op til størrelse XXXL. Noget helt tredje er uvidenheden og den fanatiske religiøsitet, der lurer lige under overfladen.

Også her i Alaska findes et utal af forskellige menigheder, der synes at fylde et tomrum og skabe tryghed og fællesskab, som samfundet ikke er i stand til at levere. Mange amerikanere er ikke bevidste om, hvad der rører sig uden for USA. De kender måske lige til Irakproblematikken. På mange måder er de lige så indskrænkede som de værste øllebrødsdanskere, men farligere, da landet er så magtfuldt.

Hvorfor forlod du Danmark?

– Jeg vil opleve noget, inden jeg for alvor slår mig ned med familie og børn. Efter endt ph.d. var det eneste rigtige, hvis jeg ville videre fagligt, at vælge Alaska, hvor førende forskere med speciale i Global Change arbejder, og hvor jeg arbejder tæt sammen med

estimerede amerikanske og globale kolleger. Af kærlighedsmæssige årsager er det ligeledes for at give den vestjyde, som jeg har set gennem det sidste halve års tid, en mulighed for at mærke savn og en følelse af, at hun ikke kan leve uden mig ved sin side.

Det er en risiko at løbe, men på sigt er jeg ikke i tvivl om, at hun mærker savnet, og kommer til USA for at udleve et fælles eventyr.

Har eksilet ændret dit syn på Danmark?

– Personligt er jeg blevet mere tolerant over for andre kulturer og folkeslag og har fået et bredere og mere mangfoldigt menneskesyn. Dels gennem mine utallige rejser rundt i det arktiske område, dels på de internationale militære missioner. Jeg accepterer, at Danmark ikke er verdens centrum, og at vi danskere ikke længere kan slå hælene i over for alt, hvad der har en anden hudfarve, religiøs overbevisning og anden tankegang. Vi bør lade os inspirere og påvirke. e

SEBASTIAN HAUGAARD MERNILD 34 år, er cand.scient. fra 2001 og ph.d. i 2006 fra Københavns Universitet, Geografisk Institut (nu Institut for Geografi og Geologi). I 2002 blev han tildelt Københavns Universitets sølvmedalje for en prisopgavebesvarelse.

Frem til 2009 er han ansat som klima- og polarforsker (post doc.) ved University of Alaska Fairbanks. Dér arbejder han med klimaforandringer i Grønland, Canada, Alaska, Sibirien og Svalbard med speciale i terrestriske cryosfæriske (gletsjeris, sne og permafrost) og hydrologiske processer. Han har været gæsteforsker ved flere universiteter i USA. Mernild er kaptajn af reserven og har gjort tjeneste i Kosovo (2002) og Afghanistan (2006).

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Ellegaard.indd 37

37

16/10/07 9:02:29

TEKST OG FOTO KRISTIAN DITLEV JENSEN

Log bog Optegnelser fra livet på havet eller historien om eventyret,

fra Poly nesien

ensomheden og doktor Bob

Dato: Lørdag 29. april 2006 Sted: 31 sømil nordøst for Tahitis hovedstad Papeete.

Position: S17°04, W148°26 Kurs: 67 Fart: 12,9 knob Vejr: Sol, vindstyrke 2 fra nordøst, 30 grader celsius

– ARANUI3 er det største polynesiske skib, forklarer den indfødte kaptajn Théodore Oputu på fransk. Han har sejlet med både Aranui, Aranui2 og Aranui3 gennem de seneste 30 år. Der findes andre og større skibe i Fransk Polynesien, men de er alle ejet af udlændinge – fx sejlede Bill Gates’ enorme yacht The Octopus, der let kunne forveksles med en færge, ud af Papeetes havn i går aftes, fordi Bill som regel sover på Moorea, når han slapper af i Polynesien. Aranui3 er en kombination af fragtskib og passagerskib. Men altid med fragten som førsteprioritet. Vi følger lastens rejse, ikke omvendt. Skibet er 33,5 meter højt og 117 meter langt. Det stikker seks meter ned i vandet. Skibet kan laste 3000 tons, hvis al 38

ballastplads inddrages. I dag har vi kun 1100 tons med. Biler, mad og hverdagens fornødenheder og så de ting, som polynesierne sender til hinanden.

– Så sender en onkel en fryser til sin niece, så sender en far en cykel til sin søn, fortæller kaptajn Oputu.

Fragten regnes ud som kilopris eller efter størrelse. Lette ting er efter størrelse. Ellers ville få kilo vat kunne fylde hele skibet op.

Den højeste fart er 17 knob, cirka 30 kilometer i timen.

– Vi sejler væsentligt langsommere. Med et fragtskib gælder det ikke om at komme først, men om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, forklarer rumæneren George Nemesu, der er skibets ingeniør. Han er specialist i elektronik og informatik og har en fortid som helikopterekspert.

Der er ensomt på Stillehavet. George har kun set fire andre skibe – på tre år. I samme periode har han til gengæld set hvaler tre gange i horisonten. Vi får et foredrag om livet om bord, og skibslægen forklarer om de mest udbredte sundhedsfarer.

– Nogle får diarre af at spise for meget tro-

pisk frugt. Nogle bliver søsyge, men I vænner jer faktisk hurtigt til Stillehavets duvende bevægelser. Øret skal bare lige indstille sig.

Og ellers har vi masser af søsygetabletter. Det var i øvrigt min afdøde far, der opfandt dem.

Ellers skal I være mest opmærksomme på varmen og på solen. Det her er ikke sol som i Australien eller Californien. Solen her har en meget, meget høj koncentration af uv-stråling.

Styrken forstærkes af havets genspejling. Så I skal smøre jer ind og ind og atter ind. Og I skal bruge meget solcreme. På Marquesaøerne skal I passe på stenfisk, der har pigge, som giver koldbrand. Hvert år mister folk halve og hele fødder på den konto. Desuden er der myg og sandfluer, som de lokale kalder nonos. Som navnet siger, er det nogen, man ikke gider have kontakt med. De bider – altid kun under knæhøjde – hvorved der opstår et krater, og kort tid efter går der som regel betændelse i sårene. Det kan være noget farligt noget. Men I kan drukne dem i kokosolie, så bider de ikke.

Den rutinemæssige redningsøvelse klokken 16 afslører, at der er flere redningsveste, der er defekte. Det er især lygterne, der skal blinke

i vandet, som skal have nye batterier.

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Logbog.indd 38

16/10/07 12:24:33

.

al al

.

e

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Logbog.indd 39

39

16/10/07 12:25:47

Frokost: Marineret tuntartar, entrecote med polenta og salat, vandbakkelser med creme.

Det hele serveres af en mahu. Det er en traditionel tahitiansk transvestit. En iscenesættelse af en lokal myte om den skabende gudinde, som er forbundet til solen og månen. En mand, der har læbestift på, som bærer tunge guldsmykker, og som er iført rød nederdel og gul top.

Dato: Søndag 30. april 2006 Sted: 25 sømil sydvest for Takaroa, King George-øerne og Takapoto Position: S15°10, W144°57 Kurs: 36 Fart: 12,6 knob Vejr: Overskyet, vindstyrke 2-3 fra øst, 29 grader celsius VI ER TIDLIGT OPPE. Klokken otte afgår de store joller med påhængsmotorer mod den største Tuamotu-atol ved navn Fakarava. Aranui3 har kastet anker i lagunen, der er beskyttet af UNESCO på grund af sine koralrev, som 40

vi lidt senere stifter bekendtskab med på nært hold. Ikke helt nært dog, for doktor George forklarede os i går aftes, hen over koteletten af sværdfisk, at koralrev er skarpe som barberblade, og at det er forbudt at svømme hen over dem.

– Man tror, der er en meter, men det viser sig, at der kun er 10 centimeter. Man har ingen korrekt objektiv evaluering af afstande under vand. Resultatet er egensindige krydstogtsgæster, der får flået hele brystkassen op, så den hænger i blodige laser.

Vi svømmer lidt rundt i det varme, helt gennemsigtige vand, inden vi går en lang tur langs stranden. Der er vilde hunde, der gør. Øen har 300 beboere. Når vi passerer enkelte af dem, hilser de på fransk. Da vi når til en perlefarm – en hytte på pæle ude i vandet – kommer ejeren ud og forklarer os om de polynesiske perler, han producerer. Han er meget glad for at møde os. Aranui3 sætter kun gæster af på Fakarava i sammenlagt tre timer hver anden uge.

Om eftermiddagen holder doktor Robert Suggs – hvis navn passagererne har meget

spas over, fordi det lyder som ’Robert er røvsyg’ på amerikansk – det første af i alt fem foredrag om kulturen på Marquesaøerne.

Niveauet er overraskende højt. Bob er pensioneret professor i arkæologi fra Columbia University i New York City og har i løbet af sit liv besøgt øerne i alt 54 gange. Han forklarer blandt andet, at tikkistatuerne (statuer af guder, red.) er antropomorfiske figurer, hvilket vil sige billeder af menneskeskikkelser.

– Af samme grund kalder de indfødte også billederne af Jomfru Maria henne i kirken for tikki og behandler dem med samme respekt, som hvis det var deres egne guder.

I samme foredrag fortæller doktor Bob, som han hurtigt bare bliver kaldt, om myten bag tikkien. Den første gud kopulerede med en bunke sand på stranden. Det kom der en datter ud af. Derefter kopulerede guden med hende. Og det var ud af det samvær, at det første menneske opstod.

Tidligere på dagen var den aldrende stillehavseventyrer iført en lyseblå T-shirt, da han badede i lagunen. Da vi sidder og hører ham tale senere samme eftermiddag, er de fleste

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Logbog.indd 40

16/10/07 12:27:45

i k d p

e m a h o f

H d D

i lokalet solskoldede. Vi drikker tynd, amerikansk kaffe og spiser bløde småkager, imens doktor Bob peger med en rød laserpegepind på sine overheads.

Om aftenen spiller The Aranui Band op. Det er vores besætning, der bevæbnet med hjemmefabrikerede ukuleler og en gulvbas lavet af en snor, et kosteskaft og en spand, underholder. De rå søfolk med tatoveringer og store overarme er forbavsende sentimentale, når de folder deres hjertesmerte ud.

Dato: Mandag 1. maj 2006 Sted: 156 sømil sydvest for øen Ua Pou Position: S11°23, W141°48 Kurs: 37 Fart: 12,3 knob Vejr: Let skyet, vindstyrke 3-4 fra øst, 29 grader celsius

De rå søfolk med tatoveringer og store overarme er forbavsende sentimentale, når de folder deres hjertesmerte ud.

HVAD SKAL MAN LAVE, når man har en hel dag til sin rådighed? Aranui3 vugger i rum sø.

Der er intet andet end horisont, så langt N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Logbog.indd 41

41

16/10/07 12:28:43

Nuku Hiva

Papeete

TA

HI

Ua Pou

10

O

TI N O RD

Takapoto Tahiti O

145

42

O

AU

15

O

ST

RA

LI

EN

ST

ILLEH

AV

I L L U ST R AT I O N J Ø R G E N STA M P

20 km

Takaroa

150

IK A

ET

0

A M ER

øjet rækker. Jeg ligger på ryggen i min kahyt og læser Sherlock Holmes. Jeg har hentet den i skibets lille bibliotek, hvor folk venligt har efterladt nogle af deres bøger. Der står sågar en roman af Jane Aamund. På dansk. Efter nogle timer er der frokost. Da jeg spørger doktor Bob om, hvornår han holder sit foredrag om tatoveringer, fortæller han, at det desværre først er, når jeg er stået af.

Men han holder da gerne et ekstra for min skyld.

Han keder sig vist også.

Lysbillederne flakser over væggen i det lille mødelokale, han har booket til os. Han forklarer, hvordan de første antropologer fandt de lokale helt overbroderede med tatoveringer. Så kom de kristne og forbød enhver form for ‘løssluppen seksualitet’, hvilket – ud over et generelt forbud imod tatoveringer – betød, at de brutalt huggede lemmet af alle de hellige tikkistatuer. Først i 1980erne blev tatoveringer igen lovlige, fordi en lokal præst indså, at lokalbefolkningen havde brug for at kunne identificere sig. Siden har folk på Marquesaøerne og i det øvrige Fransk Polyne-

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Logbog.indd 42

16/10/07 12:29:32

s r n g r m

a a A k d D d e D L C A p k t

r

sien haft travlt med at grave deres kulturelle rødder frem igen. I dag har stort set alle polynesiere, mænd som kvinder, store tatoveringer fordelt på kroppen. Firben, skildpadder, rokker, hajer og mere abstrakte, traditionelle mønstre er populære.

Det er på en dag som denne – helt uden aktiviteter – at mange af passagererne vælger at lægge kursen om. Inden længe er Jojos Aranui Lido Bar, som den lettere prætentiøst kaldes, fyldt til bristepunktet med folk, der drikker hele cocktailkortet fra ende til anden.

De kan vælge mellem 10 forskellige drinks, der for de flestes vedkommende er opkaldt efter de steder, vi passerer eller besøger.

Der en Spécial Aranui, en Takapoto, en Blue Lagoon, en Marquises, en Mai Tai, en Piña Colada, en Chi Chi, en Margarita, en Daiquiri Ananas og en Tequila Sunrise. Ellers står den på de lokale Hinano-øl fra Tahiti eller mere klassiske ting som Gin & Tonic eller Scotch on the Rocks. I baren får jeg øje på en mand, der

viser sig at hedde Maharu. Han står og drikker ananasjuice af en termokop. Doktor Bob, som taler marquesasproget – der alene tales og forstås på Marquesaøerne og Påskeøerne – introducerer mig og spørger på mine vegne, om jeg kan tage et billede af tatoveringerne i Maharus ansigt. Det må jeg gerne, hvis jeg giver en drink i morgen. I aften er Maharu på vandvognen. Han skal styre kranen, når vi lægger til kaj og skal laste biler og containere i morgen. I baren står Ela og Jojo. Det er blandt andet Elas to brødre, Efraima og Simion, der har tatoveret Maharu over hele kroppen. Ved middagen er flere af passagererne synligt berusede. Men det gør ingenting. Ingen skal noget før i morgen. Vi er inde i en boble på havet. En boble, hvor alle griner og rækker over. Hvor amerikanere tør tale om politik, og hvor den 74-årige doktor Bob pludselig afslører, at han har en 23 år lang fortid som selvforsvarslærer i den amerikanske marine. I det hele taget viser doktor Bob sig at have svarene

på rede hånd. Da et par andre amerikanere ud på aftenen spørger ham om, hvorfor han egentlig gider sejle rundt med alle de dumme turister og fortælle om Marquesaøerne, svarer han tørt: – It beats standing in front of a 7-Eleven doing drugs.

Dato: Tirsdag 2. maj 2006 Sted: 20,7 sømil stik syd for Nuku Hiva Position: S09°17, W140°06 Kurs: 0 Fart: 13,6 knob Vejr: Overskyet, vindstyrke 2 fra øst, 29 grader celsius I DAG BESØGER VI den første af Marquesaøerne, nemlig Ua Pou. Jeg står op klokken 05.30 og går ud på dækket for at nyde synet af øen, imens vi sejler ind i den lille havn.

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Logbog.indd 43

43

16/10/07 12:30:11

Man kan se, at de nyder morgenen og solens dans over vulkanøen.

Selvom det er tidligt, er der snart mange mennesker. Sømændene står tavse, alvorlige. Men man kan se, at de nyder morgenen og solens dans over vulkanøen. Imens spiller Dire Straits ‘Money for Nothing’ fra den ghettoblaster, som en af matroserne har stillet ud til os på en gammel køkkenstol med rødt, polstret plasticsæde.

Så snart vi har lagt til i Ua Pou, begynder et frenetisk arbejde med at losse alle de ting, der skal af her. En splinterny Toyota pickuptruck, et bur med sække fulde af mel til det lokale bageri, mellemstore containere med tusindvis af små papkasser med forskellige private modtagere. Maharu losser i god ro og orden det hele, og så snart tingene rammer jorden, bliver de kørt væk af de tre mænd, der kører de gaffeltrucks, som var det første, Maharu satte af på kajen. En af mændene har altid bar mave, og han har altid en lille flettet 44

hat på. Den ser ud, som om den er beregnet til en dame. Indtil nu har han givet den som ukulelespiller i The Aranui Band, som letmatros, som truckfører og som bådsmand, hver gang vi er i land. Inde på Ua Pou møder jeg en franskmand, der er fuldkommen opløst af druk. Han halter på det ene ben, og han siger, da han har skubbet solbrillerne op i panden, at jeg gerne må se hans hus, hvis jeg vil. Jeg overvejer det et enkelt sekund, men kort efter har han heldigvis glemt alt om sin invitation.

Da han sætter sig ind i sin lille, hvide Suzukifirehjulstrækker, vinker han.

– Be good or be careful! råber han ud af det åbne bilvindue, inden han fiser af sted.

Efter en frokost med lokale retter, der er blandt andet poison cru, en slags rå, marineret tun, som er meget populær i hele Polynesien, skynder vi os ned til båden igen. Hvis vi ikke er om bord klokken 14.30, sejler Aranui3

uden os. Og den kommer først tilbage igen om tre uger. Oppe i baren er det en ren fest, da der skal drikkes cocktails klokken 17. Ela og Jojo har nemlig lastet limefrugter om bord, så pludselig kan amerikanerne få ordentlige Margaritas, som ikke længere bare er lavet på fransk citronsaft fra flaske. Og den lokale Tahiti-rom, der har en stærk bismag af polynesisk vanille, smager egentlig først rigtig fantastisk med cola, da den får et skud af den helt friske, nyplukkede limefrugt. Jeg går udenfor og nyder solnedgangen.

Oppe fra The Sun Deck kan man se hele lasten foran. I en åben container står der en brun hest. Den svingede Mahuru ind over rælingen i eftermiddags. Den hang i en sele og vrinskede højt. Men nu er den faldet til ro igen et sted under den smukke solnedgang midt på Stillehavet. Den skal af igen på næste ø.

Ligesom os. e

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Logbog.indd 44

16/10/07 12:30:34

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

0QMFW 3PTJOB 8BDIUNFJTUFST LBUUFVOJWFST QÌ XXX IQOJFMTFO EL SPTJOB

+RUS KR

7J IBS EF GBSWFSJHF mHVSFS LSVT WBTFS N N J BMMF TU SSFMTFS PH WBSJBOUFS

&YRFADSLYGTE KR

6ASE CM KR

3MÍ lGURER CA CM &RA KR

3NEKUGLE CM KR

,VOTUOFSFO 3PTJOB 8BDIUNFJTUFS CMFW G EU J 8JFO J NFO FNJHSFSFEF TPN ÌSJH UJM #SBTJMJFO TBNNFO NFE TJO GBNJMJF * #SBTJMJFO TUVEFSFEF 3PTJOB 8BDIUNFJTUFS QÌ LVOTUBLBEFNJFUT CJMMFEIVHHFS PH TDFOFVETNZLOJOHTMJOKF ,VOTUOFSFOT G STUF TUPSF L SMJHIFE G SUF IFOEF UJM EFU TPMSJHF *UBMJFO IWPS IVO CPS EFO EBH J EBH * EFO TNVLLF NJEEFMBMEFSCZ $BQFOB OPSE GPS 3PN USJWFT 3PTJOB 8BDIUNFJTUFS PNHJWFU BG TJO TUPSF GBNJMJF EFS VEPWFS NFOOFTLFS PHTÌ U MMFS NBOHF EZS LBUUF IVOEF QÌGVHMF PH QFMJLBOFS %FU TQ OEFOEF JUBMJFOTLF NJMK PH WJHUJHTU BG BMU EF NBOHF ES NNF IBS HFOOFN ÌSFOF W SFU FO VVEU NNFMJH JOTQJSBUJPOTLJMEF GPS LVOTUOFSFO PH BGTQFKMFT J EF DIBSNFSFOEF PH GBSWFTUSÌMFOEF UJOH GSB IFOEFT IÌOE 3PTJOB 8BDIUNFJTUFS FS T SEFMFT HMBE GPS EZS PH JT S IPMEFS IVO BG LBUUFOF IWJMLFU PHTÌ UZEFMJHU GSFNHÌS BG IFOEFT NBOHF LVOTUW SLFS IWPS LBUUFO FS FU BG EF C SFOEF FMFNFOUFS 3PTJOBT LBUUFmHVSFS FS HSVOEUFNBFU J EFOOF LPMMFLUJPO BG IÌOEEFLPSFSFEF QPSDFM OTmHVSFS GSB EFO TUPSF TZEUZTLF WJSLTPNIFE 8 (PFCFM 1PSDFMBOGBCSJL

Annoncesider.indd 5

4UPSF LSVT ,S

3TORE lGURER &RA KR

( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE

+ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK 16/10/07 11:02:48

profil

Af med osteklokken Morten Kjems Juhl er formand for den tre rige Þlmuddannelse Super16, et privat alternativ til Den Danske Filmskole, der ser ud til at have bidt sig fast.

Uddannelsen har plads til otte instrukt¿rer og otte producere, som ved siden af fuldtidsjob fors¿ger at f fodf¾ste i Þlmbranchen. Vi har spurgt formanden om, hvordan det g r med det.

Hvad er forskellen p Super16 og Filmskolen?

Den overordnede forskel er, at Filmskolen er statsfinansieret, og at vi ikke har de samme midler og bevillinger. Til gengæld har vi en nærkontakt til den danske filmbranche. Vi er nødt til at gå ud og overbevise alle led i branchen om, at vi er talentfulde, og at de skal skyde penge i vores projekter.

Filmskolen fungerer efter et osteklokkeprincip, hvor man tager talenterne ind og beskytter dem

i fire år mod den hårde virkelighed, vi tager derimod osteklokken af fra begyndelsen.

Er I s bedre end dem fra Filmskolen?

haft oppe af tasken utallige gange. Super16 er meget mere end et eksamensbevis, fordi det relaterer direkte til den branche, jobbene ligger i.

Det mener jeg ikke, at man kan tale om på den måde. Jeg er ikke et produkt af tre års Super16. Jeg er et produkt af tre års Super16 plus det, jeg har lavet ved siden af. For mit vedkommende er det et job i et produktionsselskab (Fine & Mellow, red.), og de to ting lagt sammen tror jeg er et fint kort, der gør, at jeg kan konkurrere med en producer fra Filmskolen. Men det må virkeligheden vise.

Hvordan ser du Super16Õs fremtid?

Hvad f r du ud af tre rs uddannelse, hvor du ikke f r noget eksamensbevis?

Hvilken nd pr¾ger Super16?

Jeg har en kandidatuddannelse bag mig i filmvidenskab, hvor jeg har et fint eksamensbevis, og det har jeg ikke haft oppe af tasken endnu. Super16 har jeg derimod

Jeg tror, vi bliver stærkere, fordi instruktører og producere fra tidligere årgange kommer ud med deres spillefilm nu. En ting er, at man har en nyhedsværdi, som de første kom langt med, men nu har vi været her længe, og de, der har været igennem Super16, har fået noget ud af det. Det kan branchen se, så den er interesseret og bliver nødt til at holde øje med os.

At vi står skulder ved skulder i tre år, og grundfilosofien er, at hvis det er godt for en, så er det godt for os alle sammen. Derfor prøver vi at se ud over intern konkurrence. Det er klart, at vi ikke kun er i konkurrence med

folk fra Filmskolen om de samme job, men også med hinanden. Vi holder med hinanden, for når det går godt for nogle, smitter det af.

Er det ikke sv¾rt at bevare den f¾lles nd, n r man pr¿ver at proÞlere sig selv?

Jo. Og det er ikke nogen hemmelighed, at det en gang imellem giver høje bølger, men jeg synes ikke, det er på grund af albuer.

Det er mere, fordi det er så hårdt at være her, mens man arbejder ved siden af.

F¿ler du en ekstra form for ansvar, fordi du er formand?

Ja. Jeg vil ikke være den formand, der ikke formåede at bringe foreningen videre. Det er vigtigt, at vi har optaget den rigtige gruppe af nye, der kan bringe Super16 videre. Det skal blive fem eller 10 procent bedre for hver årgang.

Det må være den eneste forsvarlige målsætning at have som medlem og som formand.

TEKST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI F O T O P. W E S S E L

50

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

profil.indd 50

16/10/07 9:03:23

Annoncesider.indd 6

10/10/07 9:05:36

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO J¯RGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÕnovelletteÕ, en kort og

h¾nder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff.

De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

T E K ST H A N S OT TO J Ø RG E N S E N I L L U S T R A T I O N S T E FA N R O T V I T

Efter en så våd sankthans Hans Otto Jørgensen fortæller en historie fra landet

DET VAR I FORBINDELSE med min brors byggeri, da han midlertidigt havde opstaldet nogle grise hos Faster, og min far kom for at fodre dem, at Faster ville gøre ham glad.

Hun inviterede ham ind på formiddagskaffe, eller det havde de aftalt, at så kunne han komme og få sin formiddagskaffe, men lige meget hvad hun satte på bordet, var han ikke rigtig interesseret i det. Hun prøvede med jordbærmarmelade og med ost og gammelost og så med honning, men han havde ingen rigtig appetit. Hun var bange for, han var syg, du er vel ikke syg, Ejvind. Men det mente han ikke, han var.

Det troede han ikke.

Men det var så uvant for dem, at de bare var de to. Det havde de ikke prøvet før, ikke siden de var unge, det vil sige, da de endnu begge gik derhjemme. Han var næsten ikke til at drive et ord ud af, ikke andet, end så var han færdig østen omme, så var han færdig i Noret, han havde gjort tjenlig til at så. Hun huskede, det lagde en dæmper på hende, 48

at han var så fåmælt. Og da især efter morens død, de første år efter, da hun passede huset, da han gik og var så trykket af det.

Som om han altid stod en halv meter inde i sig selv.

Når han kom slingrende ind på gårdspladsen, når han strøg kasketten af hovedet, og håret var helt fladt af, at han havde haft den på en hel lang dag i marken, og han sad og hang over bordet.

Sådan ville hun ikke se ham, hun ville se ham glad, hun ville være mor for ham, satte puddersukker på bordet, kiks og bananer. Så lavede hun varm chokolade. Hun var helt ude på trappen, hun kunne ikke vente, nu måtte han da være færdig. Hun bagte boller, var tilbage ved ovnen, de gode med rosiner i, dem skulle han have. Hun ville forkæle ham, kæle for ham, stryge ham over kinden. Hun var bange for, om han frøs, hun var bange for, om han skulle gå og blive kold.

Du bliver vel ikke kold.

Hun ville klatre op på loftet og smide halm ned for ham, hun ville

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Novelle.indd 48

16/10/07 9:39:52

v h d

t l b

m s s

k

s

n

e

vide, hvor mange baller, han skulle bruge, eller hun ville i det mindste holde stigen for ham, når han kravlede op. Hun ville sørge for, at fodervognen var fyldt, når han kom.

Som han slæbte, sled og slæbte, og så alligevel ikke syntes, det blev til noget, at det battede, at han var god nok. Det var det, hun havde lagt mærke til, at han ikke syntes, han var god nok. Det var hendes bekymring.

At han var så hård ved sig selv.

Hun var begyndt at lave scrapbog, det var noget nyt, efter hun og min onkel flyttede hen i annekset, det var hun glad for. Hun lavede siderne af indpakningspapir, det brune, vi brugte til at pakke gris ind i, så fik hun nogle gode store sider og syede dem i ryggen.

Det fik hun meget tid til at gå med.

Der var tørrede blomster, et soldatermærke, et bordkort fra Heinos konfirmation, et postkort med P.C. Skovgaards Stevns Klint med Høje-

rup Kirke, Kongefamilien på Grønland fra Landsbladet og Louis Moes radering af Kraka fra Saxos fortællinger om Ragnar Lodbrog og hans sønner, som hun havde klippet ud af en gammel læsebog.

Hun havde altid været så glad for Kraka, fordi hun var så smuk, og fordi hun var så klog. Da Ragnar Lodbrog bad hende komme til sit skib alene og dog i følgeskab med en ven, fastende og dog efter at have spist, nøgen og dog påklædt, fulgtes hun efter sin mors råd med sin hund, spiste et løg og svøbte sig i et fiskenet.

Faster ville vise min far scrapbogen, men hun vidste ikke, hvilken side hun skulle slå op på. Om hun skulle vise ham Kraka eller måske hellere billedet fra avisen af en bjørn med sin unge, en mark med tulipaner, hun havde klippet ud fra Brugsbladet eller det frimærke fra Grønland med moskusokser fra kortet, Ebbe og Kuna havde sendt til jul.

Hun vidste ikke, om hun skulle tænde for radioen, om han helN O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

Novelle.indd 49

49

16/10/07 9:40:28

Men Loch Ness-uhyret holdt hende tilbage, hun vidste, han ville synes, det var noget pjat, han troede ikke på den slags.

lere ville høre nyhederne, hun ville gerne snakke. Det var det sædvanlige. Hun døjede med at få tiden til at gå, hun ville snakke, samtidig med at de hørte radio.

Det var noget, hun havde set frem til. Hun havde glædet sig over, at de fik den ordning i stand, så hun rigtig kunne sørge for ham. Der var ingenting, hun hellere ville. Så ville hun smøre til ham, en fedtemad, en sildemad, en med makrelsalat, hun prøvede sig frem, kunne ikke beslutte sig. Hun såede karse og lagde et par radiser ved som pynt og stoppede så endelig det hele i munden på sig selv.

Han kunne ikke lide tomater, ikke engang lugten.

Hun ville det gode, hjælpe ham færdig med grisene, om det skulle være, hun ville feje, køre fodervognen frem for ham, hun ville stå med vandslangen og give dem vand. Hun ville hjælpe ham ligesom dengang, den vinter, da hun hjalp ham med at spænde hestene for, da han havde frost i fingrene. Det var en af de hårde krigsvintre. Hun ville spørge, hvilken en det var, enogfyrre eller toogfyrre. Da mælken i transportspandene om morgenen, når de kom ud, var bundfrosset.

Men hun risikerede at være uheldig som dengang, de var unge, og 50

hun hang fast med sin ring i et eller andet spidst på en maskine, måske radrenseren, og ringen skar sig ind i kødet på hendes finger, lige til benet, så han måtte have fat i en tang og klippe den over for at få hende fri. Det ville bløde meget og han ville som dengang forbinde det med sit lommetørklæde, en meget kluntet forbinding, han kunne næsten ikke få fingrene til at makke ret. Fordi han havde haft frost i dem.

Han var blevet så fummelfingret af det, så sært fummelfingret, som han sagde. Det stak i dem, bare han rørte ved noget, bare han strejfede det, han kunne ikke engang binde en knude. Det var så galt, han ikke engang kunne knappe sine egne bukser.

Hun ville vise ham siden med fotografiet af vintergækkerne fra den lune plads for husenden, hun ville vise ham sommerfuglene, hun havde klippet ud af brochuren fra Jesperhus Blomsterpark, og receptkuverten med det gamle Roslev Apotek og fotografiet af Albert Schweitzer fra Børnebladet, de hollandske møller fra Brugsbladet, et foto fra avisen af Den danske Brigade i Helsingør om formiddagen den 5. maj, et glansbillede med et æble, et billede som angiveligt skulle

forestille Loch Ness-uhyret.

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Novelle.indd 50

16/10/07 9:40:46

;X YX^\i\e È b j`k [ ic`^\ «a\% 7V\ZgZc ]VkYZ h YVc hZi eg©kZi YZi [©g# <jai

h`naYZh WV`iZg^Zg! hdb `Vc WZ]VcYaZh bZY

ejh! YZg a©WZg jY V[ Zi `cVaYg©Yi ©_Z# BZc

Vci^W^di^`V#

YZg[dg k^YhiZ ]Vc d\h ! Vi YZi cdgbVai \ g dkZg

V[ h^\ hZak e Zc j\Z ZaaZg id · ]k^h YZg Vaih

W^YZg Vci^W^di^`V cZba^\ ^``Z e # I^a \Zc\¨aY

^``Z hi©YZg anh[©ahdb]ZY i^a#

W^YZg Vci^W^di^`V h^\ hZak ^ ]VaZc! ]k^h WV`iZ"

Anh[©ahdb]ZY Ä ` Vai^Y WV\ZgZc i^a Vi

i¨c`Z e h^c a^Yi anhh`n dc`Za @cjY [gV @©\Z#

6aaZ YZ ^c[Z`i^dcZg! YZg h`naYZh k^gjh!

g^ZgcZ dkZgaZkZg Zc `jg# Ine^h` [dgY^ Zc Vci^" W^di^`V"`jg WZ\ncYZg Vi k^g`Z Z[iZg Zi eVg YV\Z! h bVc hideeZg WZ]VcYa^c\Zc!

=Vc ]VkYZ Zc \Vc\ k¨gZi kZY Vi Y© V[ ajc\ZWZi¨cYZahZ# Db

[©g VaaZ WV`iZg^Zg Zg ha Zi

ajc\ZWZi¨cYZahZc h`naYiZh

]Zai ^]_Za# 9Zi k^g`Zg

dc`Za @cjYh anhh`n

jb YZa^\i deWn\\Zc"

V`i^k^iZiZg! hdb k^hi

YZ e YZ dkZgaZkZcYZ

d[iZ [dgZ\^` ^ b©g`i d\

WV`iZg^Zg! hdb YZgZ[iZg

[j\i^\i kZ_g! k^YZh ^``Z#

Zg `aVg i^a Vi [ ^c[Z`"

BZc ]Vc dkZgaZkZYZ

i^dcZc i^a Vi WajhhZ de

`jc! [dgY^ ]Vc Ä ` Zc

^\Zc# 6i ^c[Z`i^dcZg! YZg h`naYZh WV`iZg^Zg! `Vc WZ"

Vci^W^di^`V"`jg ]dh [Vb^a^Z" Yd`idgZc 9^cZhZc#

]VcYaZh bZY Vci^W^di^`V WZinYZg

Dc`Za @cjYh Wgdg @V_ ]VkYZ

^``Z! Vi YZ h`Va# =k^h a¨\Zc h`©ccZg! Vi

^ ©kg^\i hdb WVgc ]V[i W©gcZh g# 9Zi h ]Zai

^c[Z`i^dcZc Zg jh`VYZa^\ d\ \ g dkZg V[ h^\

[dg[¨gYZa^\i jY d\ ]Vc b iiZ ^``Z `dbbZ ^

hZak! h`Va Yj ^``Z ]VkZ Vci^W^di^`V#

W©gcZ]VkZ ^ c¨hiZc &) YV\Z! [dgY^ h`dgeZgcZ

gjcYi db bjcYZc d\ c¨hZc `jccZ hb^iiZ#

]Zg db ^c[Z`i^dcZg d\ Vci^W^di^`V# 9Zi ]Vg k^

D\ ]Vch bdg! hdb ]ZY :ahZ! hnciZh YZi kVg bZ"

h`gZkZi Zc ]Za WgdX]jgZ db# ;gV ©_ZcWZi¨c"

\Zi hncY [dg ]Vb#

YZahZ i^a Wa¨gZWZi¨cYZahZ# =kVY Yj hZak

=jc ]VkYZ cZba^\ hZak Y©_Zi Zc YZa bZY

Hdb Yj cd` ]Vg gZ\cZi jY! ]VcYaZg Vai YZi

`Vc \©gZ! d\ ]kVY Yj ^``Z h`Va \©gZ#

Wa¨gZWZi¨cYZahZg! YV ]jc kVg nc\gZ d\ k^Y"

hiZ jYb¨g`Zi! Vi YZi `jc Zg ^c[Z`i^dcZg! YZg

hiZ VediZ` ZaaZg a¨h YZc e lll#VediZ`Zi#Y`

Annoncesider.indd 7

=Zci WgdX]jgZc º>c[Z`i^dcZgº e c¨gbZ"

10/10/07 9:06:00

Han kunne lide at få sig en kop the, måske en tår saftevand og et hårdkogt æg skåret i skiver med en æggedeler og med salt til, noget kødpølse eller flæsk eller et stykke medister fra aftenen før og lyst rugbrød, endelig lyst rugbrød, og appelsinmarmelade på franskbrød.

Men Loch Ness-uhyret holdt hende tilbage, hun vidste, han ville synes, det var noget pjat, han troede ikke på den slags. Det havde altid irriteret ham, at banke under bordet, ikke måtte sidde tretten til bords.

Han spillede ikke kort, det ville hun ikke foreslå, at de spillede kort.

Hun havde ønsket, at det skulle være godt, men det var ikke godt.

Hun skrællede ham et æble, skar det i både, men han brød sig ikke om æbler. Hun ville friste ham med en kattetunge fra æsken, hun fik til sin fødselsdag, men han havde ikke lyst, og hun kom i tanke om, hun aldrig havde set ham spise chokolade, ikke engang et stykke konfekt til jul. Hun sad og nippede den ene blå drue af klasen efter den anden, skubbede fadet over til ham, vendte den side til, som var mindst nippet, om han ikke ville smage, men det troede han ikke, han ville.

Da der var jordbær, sorterede hun de fineste fra til ham, men han rørte dem ikke.

Han var ikke vanskelig. Det ville hun ikke have, han skulle være. Det var ikke et udtryk, hun ville bruge. Hun opererede ikke med sådan

P O L FOTO

52

noget som kræsenhed eller det at levne, hun kunne bare ikke ramme det rigtige.

Så endelig klagede hun sin nød til min mor, til sidst, hvad han plejede at få. Hun overgav sig og ringede og spurgte, om der var noget, han særlig godt kunne lide, som han var glad for. Han kunne lide at få sig en kop the, måske en tår saftevand og et hårdkogt æg skåret i skiver med en æggedeler og med salt til, noget kødpølse eller flæsk eller et stykke medister fra aftenen før og lyst rugbrød, endelig lyst rugbrød, og appelsinmarmelade på franskbrød.

Det var en befrielse, det blev godt, fra da af, pludselig sidste sommer, det blev noget, de huskede. Den tid, hvor han hver formiddag kom og fodrede grise og var inde og få sig en kop the.

Han havde ikke tid til at sidde ret meget længere, end han lige fik hugget i sig. Han fik tændt piben og sad så alligevel og fik vejrudsigten med. Så så det alligevel ud til, de igen i år fik bjerget høet, efter en så våd sankthans. e

Hans Otto Jørgensen (1954) indtager en plads i dansk litteratur, hvor

Stefan Rotvit (1975) er uddannet fra Det

der ikke er trængsel. Bondesøn og modernist. Opvokset på en gård,

Kongelige Kunstakademis Billedkunstskoler,

uddannet husdyrbrugstekniker og lærer, nu rektor for Forfatterskolen.

Grafisk Skole i 2006. Han arbejder med

I en snes bøger har han forfinet sin fortælleteknik. En foreløbig

tegningen, men også maleri og grafik. Rotvit

kulmination er romantrilogien ‘Helt og heltinde’, 2001, ‘Den

undersøger grænselandet mellem repræsentation

fotograferede dreng’, 2002 og ‘Med plads til hundrede køer’, 2007.

og abstraktion, det velkendte og ukendte.

En koncentreret fortælling om en slægts historie og en kunstners

Gennem selvopfundne anatomiske formgivninger

tilblivelse i et sprog, hvis præcision vokser fra bog til bog (thbr).

skildres temaer som død og forgængelighed (tz).

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Novelle.indd 52

16/10/07 9:41:07

Spar op i Sydinvest BRIK og tillad dig lidt mere ...

Investér i Sydinvest BRIK og lad din opsparing få fordel af nogle af verdens hurtigst voksende økonomier. Siden afdelingens start i marts 2004 er en investering på 100 kr. blevet til 339 kr.*) Brasilien, Rusland, Indien og Kina er inde i en rivende udvikling. Infrastrukturen bliver udbygget i stor hast, antallet af arbejdspladser stiger, og det gør forbruget og den disponible indkomst også.

Samtidig har landene gensidig gavn af hinanden. Kina er verdens værksted og er afhængig af råvarer og energi fra Brasilien samt Rusland, mens Indien leverer den it-service, der gør det muligt at udnytte den ny teknologi optimalt.

Sydinvest gør det nemt og sikkert at investere i værdipapirer. Det er nemt, fordi du får professionel og aktiv formuepleje, der bygger på teamwork, uafhængige analyser og omhyggelig risikostyring.

Få mere at vide På sydinvest.dk kan du læse endnu mere om Sydinvest BRIK og få de seneste opdateringer.

Du kan også spørge efter Sydinvest BRIK hos din rådgiver. *) Pr. 01.10.2007. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Annoncesider.indd 8

10/10/07 9:07:39

LÆSERBREVE Billigdage

er vores ønske med denne forskyd-

report, red.) for at komme videre til

rejsende med DSB-pendlerkort har

Tina Christiansen

ning af billetdøgnet, at yde en langt

Rungsted. Kan det virkelig passe?

du mulighed for at forlænge din rejse

Min kæreste og jeg har begge

bedre service. En billet kan på denne

Det er da urimeligt, at man skal op

ved at lave et tilkøb i toget mod

Wildcard, vi skulle til Odense fra

måde benyttes til hele dagens og

på en station for at købe billet for

et gebyr på 40 kroner. Har du ofte

Kastrup Lufthavn natten til lørdag,

aftenens trafik, og samtidig har alle

at komme videre.

brug for at forlænge din rejse til

og vi købte billet klokken 00:07 i

i toget købt billet efter samme dags

den tro at lørdag er billigdag. Men

prisberegning. I brochuren ‘Priser og

Tak for din henvendelse. Du

klippekort til fire zoner, som koster

nej, vi skulle betale for normaldag.

rabatter’ er reglerne for billetdøgnet

er blevet vejledt rigtigt på Næst-

210 kroner, som du blot skal klippe i

Hvordan hænger det sammen? Da

beskrevet sammen med ændringerne

ved Station. Dit pendlerkort fra

forbindelse med dit togskift.

vi rejste ud (lørdag morgen) var det

for normal- og billigdage omkring

Næstved til Nørreport går på tvært

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

billigdag, men når man rejser hjem

vinterens og forårets helligdage.

af to takstområder. Lokalt i takst-

natten mellem fredag og lørdag,

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

områderne har regionerne og deres

Tabt pendlerkort

samarbejdspartnere egne priser og

Claus ¯berg

Urimeligt billetsystem

regler, som DSB skal følge når vi

Jeg tabte for nylig mit pendlerkort

Birthe K¾rsig

sælger billetter inden for området.

– og det opdagede jeg naturligvis

Tak for din henvendelse. Det

I går var jeg på Næstved Station og

I Hovedstaden gælder Movias

først, i det jeg febrilsk leder efter for

gælder for alle DSB-billetter, at vores

forny mit pendlerkort til Nørreport

regler og priser. Den billet, du skal

at kunne vise det i toget. Jeg havde

billetdøgn går fra klokken 04.00 til

og ville samtidig købe en tillægsbil-

bruge for at rejse til Rungsted i for-

tilfældigvis fornyet det selv samme

klokken 04.00. I jeres tilfælde bety-

let så jeg kunne komme videre til

længelse af dit periodekort, er en 4

dag – og havde min kvittering. Tog-

der det, at jeres billetter rigtig nok

Rungsted. Det kunne desværre ikke

zoners billet til 38 kroner som er

føreren fik min kvittering og ringede

skulle gælde for en normaldag med

lade sig gøre, fik jeg at vide af en af

gyldig i 1,5 time. Du har ikke mu-

til DSB i Odense for at høre om de

25 procents rabat, når de er købt

ekspedienterne. Jeg skulle købe en

lighed for at købe denne billet uden

havde fundet mit pendlerkort. Da

natten til lørdag klokken 00.07. Det

billet oppe på selve stationen (Nør-

for takstområde Hovedstaden. Som

han var gået, blev jeg ret sikker

er det ikke billigdag. Man skulle da mene, at døgnet skifter ved midnat?

Rungsted kan du med fordel købe et

Pladsnumre John Villadsen Jeg overhørte forleden en togpassager, som talte om, hvordan pladsnumrene i togene er opstået. Jeg sad ved pladserne 61, vinduesplads med ansigt i kørselsretning. 63, gangplads med ansigtet i kørselsretning. 62, vinduesplads ryg i kørselsretning, og 68, gangplads ryg i kørselsretning. Tilsvarende på den anden side af gangen: 65,67 vindue/gang i kørselsretning og 66,64 vindue/gang mod kørselsretning. Hvordan er dette system opstået?

Har forsøgt at finde svaret på internettet, dog uden held.

følger standarder fra UIC (Union Internationale des Chemins de fer). UIC blev grundlagt i 1922.

54

Formålet med organisationen er at skabe lige

jernbanetransport. Der findes mange for-

2 gang/underkøje, 3 og 4 mellem/mellemkøje,

vilkår ved etablering og drift af jernbaner. I

skellige standarder, som spænder over alt

5 og 6 vindue/overkøje. Køreretningen har

vore dage er UIC en global organisation for

fra tekniske data på tog til nummerering af

ikke noget med pladsnumrene at gøre. Vi har

samarbejde inden for jernbanetransport. UIC

sæderne. Plads 1, 2, 5 og 6 er vindue og plads

banegårde, hvor vi kører ind og ud samme vej.

skal fremme samarbejde mellem jernbane-

3, 4, 7 og 8 er gang. Dette gælder for kupeer

Det betyder at køreretningen skifter undervejs

virksomheder på verdensplan og gennemføre

med otte pladser. Er der tale om en kupe med

på en rejse.

aktiviteter, der udvikler den internationale

seks pladser (liggepladser) er standarden 1 og

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

Tak for din henvendelse. Vores pladsnumre

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Læserbreve.indd 54

16/10/07 10:27:28

Kendt farvekodesystem pryder livsstilsprodukter til den moderne bolig I mere end 40 år har Pantone® været førende indenfor farvekodesystemer.

Nu har de mange nuancer fundet vej til moderne design- og livsstilsprodukter – i første omgang på te- og kaffekrus i en lækker kvalitet og udførelse. Vejl. kr. 99,Forhandles hos Illums Bolighus, Magasin, Imerco og Inspiration, samt i førende design- og livsstilsbutikker.

Annoncesider.indd 11

16/10/07 11:06:36

på, at det nok var i kiosken, jeg

et gebyr på 40 kroner per billet.

havde tabt det, så via mobiltelefon

Du skal fremvise gyldigt togkort til

fandt jeg frem til et telefonnum-

strækningen og perioden. Du har 14

mer og fik selv ringet til kiosken,

dage fra billettens dato til at få lavet

hvor de kunne bekræfte, at de

tilbagebetalingen. Opdager du først

havde mit kort. Da togføreren

i toget, at du har glemt dit togkort,

senere vendte tilbage havde han

skal du tage imod en kontrolafgift,

ikke fået fat i DSB Odense, men

som du efterfølgende på en DSB

jeg kunne så fortælle, at jeg i mel-

station får annulleret mod et gebyr

lemtiden havde fundet frem til mit

på 100 kroner ved fremvisning af

kort, og det accepterede han uden

et gyldigt togkort til periode og

videre. Han gav mig det råd, at jeg

strækning. Du sparer med andre ord

i forbindelse med hjemrejsen skul-

60 kroner per tur ved at købe billet

le få togføreren til at skrive på min

enten i automaten eller på statio-

billet, så jeg kunne få prisen refun-

nen, inden du går ombord på toget.

deret. Fint, tænkte jeg, det var da

Der skal ikke skrives navn på billet-

rart at vide. På hjemturen bad jeg

ten i forbindelse med et glemt kort.

togføreren om at skrive på billet-

Ofte har vores kunder glemt hele

ten, men det så den pågældende

deres tegnebog og har derfor ingen

togfører ikke nogen grund til. Han

mulighed for at bevise, hvem de er.

vendte dog tilbage kort efter og

Muligheden for misbrug er meget

skrev sine initialer og en kode på

begrænset og står ikke mål med alle

billetten. Da jeg efter ankomsten

de pendlere, som vi kan hjælpe i en

til Odense fik hentet mit pendler-

uheldig situation.

kort og gik ind for at få refunderet

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

min billet, blev jeg behandlet som om, jeg forsøgte at snyde DSB for de 120 kroner. For når der nu ikke stod mit navn på billetten, så var det jo ikke til at vide hvem der havde brugt den. Det var den

Alle breve bliver besva-

besked jeg fik. Det var i hvert fald

ret direkte til afsenderen.

meget modvilligt, at jeg fik min

G¿r os opm¾rksom p

billet refunderet. Det var måske en ide, at nogle togførere fik repete-

det, hvis brevet ikke m offentligg¿res. Alle offentliggjorte l¾serbre-

ret, hvad reglerne er i forhold til,

ve bel¿nnes med Mette

hvad man gør ved pendlere, der er

Noppenaus, Lotte Juul

så uheldige at tabe eller glemme

Martinis og Jim Lyngvilds

deres pendlerkort.

nye bog ÕPodiumÕ Ð om mode i Europas konge-

Tak for din henvendelse. Når

huse. Skriv kort til Ud & Se, DSB, S¿lvgade 40,

vores kunder har glemt eller

1349 K¿benhavn K.

måske tabt deres kort, har vi

Mail til udogse@dsb.dk.

klare retningslinier for, hvordan vi

Husk navn og adresse.

hjælper. Hvis du køber din billet til rejsen på en station, udsteder vi en almindelig DSB billet. Den påtegner vi ‘glemt kort’ og stempler med stationens datostempel. Køber du billet i billetautomaten, er det togpersonalet, som påtegner din billet og supplerer op med et anderledes placeret tangmærke.

Når du finder dit kort igen, skal du ind på en DSB station, hvor din, eller dine, billetter refunderes mod 56

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Læserbreve.indd 56

16/10/07 10:32:12

)KI Le OLKNAP =B Â&#x201E;GKHKCEOGA R=NAN E B=GP=

Nærmeste fakta oplyses på 76 41 43 43, fakta kundeservice 76 41 43 00, www.fakta.dk

&EHOAJ AJF=IEJ B=GP= IA@=N>AF@AN

46496 fakta ud&se 210x275.indd 1

11/10/07 16:53:16

Fü glÌde af hvidløgets fordele uden lugt

BlĂŚrebetĂŚndelse?

Bliv glad igen!

Lider du ogsĂĽ af gentagne blĂŚrebetĂŚndelser?

Forebyg med Vitabutin.

UndgĂĽ ubehaget og besvĂŚret.

Tag lederskabet i dit eget liv.

Skift modløshed og tristhed ud med glÌde.

Eneste hvidløgsprodukt med persille.

Hvidløg-LongŽ füs pü apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger.

Modigen er et fornuftigt alternativ hvis du selv ønsker, at du skal finde glÌden igen.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg.

Indikationer: NaturlÌgemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnüs effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsÌtte.

Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mÌrkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr. 6159497.

LĂŚs omhyggeligt indlĂŚgsseddel.

Jemo-pharm A/S

Jemo-pharm A/S

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

16 UGER fra januar 12 UGER fra februar

HĂ&#x2DC;JSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRĂ&#x2020;T FILOSOFI PSYKOLOGI Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Sü er højskolen pü Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

Anbefales af praktiserende lĂŚger og lĂŚger pĂĽ de urologiske afdelinger pĂĽ hospitalerne.

fladsaagrafisk.dk

fladsaagrafisk.dk

Dosering: Voksne: 1 tablet daglig.

60 stk. Kr. 79,50 150 stk. Kr. 159,00

Modigen er et godkendt naturlÌgemiddel som behandler modløshed, nedtrykthed og tristhed, baseret pü perikonekstrakt.

fladsaagrafisk.dk

Hvidløg-LongŽ tilfører dig hvidløg kontinuerligt, da det er en depottablet.

Uden lugtgener.

Vitabutin er et godkendt naturlĂŚgemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

Seks kapsler om dagen, som anbefales af LĂŚgemiddelstyrelsen, bĂĽde forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebĂŚrsaft hver dag.

Indeholder ikke sukker.

Vitabutin mindsker ogsĂĽ lugtgenerne ved inkontinens.

VitabutinÂŽ fĂĽs kun pĂĽ apoteket.

VitabutinÂŽ tranebĂŚrkapsler er et registreret naturlĂŚgemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

PĂĽ vej mod nye oplevelser llingen 1802-2402 Operaens forunderlige verden - foresti â&#x20AC;?Don Carlosâ&#x20AC;? i statsoperaen Hamborg 0903-1403 Sprogkursus: Tysk/dansk 2903-0604 Sort sol Š og tranedans 0405-0905 Sprogkursus: Tysk/dansk en by 1305-2305 Berlin i ĂŚstetik og historie. To syn pĂĽ 5 dage pĂĽ højskole, 6 dage i Berlin og Potsdam fods 1905-2505 PĂĽ enge og strande: Sønderjylland til pĂĽ cykel 1905-2505 Mellem marsk og fjord: Sønderjylland 2505-0606 Sprogkursus: Tysk/dansk skelige gennem0706-1506 Opera i det 19. Ă&#x2026;rhundrede - det menne og â&#x20AC;?Fidelioâ&#x20AC;? eâ&#x20AC;?

Bohèm â&#x20AC;?La Berlin: i llinger brud - foresti rsus 1606-2206 Ă&#x2DC;hop og vild ďŹ&#x201A;ora - et anderledes haveku 2306-2906 Sønderjysk Midsommer krop og kreativitet 3006-0607 â&#x20AC;?HĂĽnden pĂĽ hjernenâ&#x20AC;?. Hjerneforskning, e histori roper, Sempe katte, 0707-1607 Dresden: kunsts 5 dage pĂĽ højskole, 5 dage i Dresden fra renĂŚssancen til 1407-2007 True Romance? - kunst og kĂŚrlighed . berger Kippen Dix, DĂźrer, dage: vore Mød bl.a. Lars Morell, Adam Saks og Kirsten Søholm jyllands slotte i dag 2107-2707 Moderne liv bag gamle mure - Sønder bliver til kunst n hvorda Design , Maleri Musik, 008 2807-1 landet grĂŚnse i g 1008-1608 Strejfto dĂŚmoner 1708-2308 Opera i romantikken - mennesker og 0410-1210 Sort sol Š og tranetrĂŚk 1110-1910 Sort sol Š og tranetrĂŚk 2610-3110 Sprogkursus: Tysk/dansk

Flensborgvej 48-50 ¡ 6200 Aabenraa ¡ tlf. 74 62 47 00 ¡ www.hojoster.dk

% * #%*( *# * %% ' ' #"*! *

, ,* %* "*" '(% *# * ' )* % ! *!# * ( *# * %% ' ' #"*#! % " * "(&

(* "* +& *! % *#!* % ! "*$-* www.sprunk-jansen.com ,* % ! "* %* & % '*$-*&+% '*( ) ' * (%' &'% ' %* % *&#%'* #!! "*# * '%#" * % ! "* %* " & * # (! "' % ' * *( & &$% & * *

#% " &* * ' & * & "*# * & !

N O V E M B E R 2 0 0 7 Ud & Se

LĂŚserbreve.indd 59

59

16/10/07 13:17:18

for børn ...

1

Den der lillebitte is

(

5 #

Indlandsisen hedder indlandsisen, fordi isen ligger inde i landet i Grønland. Nemt at forstü. Til gengÌld er det svÌrt at forstü, hvor stor isen er. Som en

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ă&#x2DC; RG E N STA M P

trilliard kĂŚlkebakker eller snemĂŚnd. Nej, man kan lige sĂĽ godt opgive at fatte den is.

100.000 ĂĽrs rejse

3 4

' 9

3 5

5

3

/

1 0

611

6

6

)

3

4

1

3

Seje eskimoer %

4 ( 6

3

1

# &7 5

3 58

3 6

6 8 8

5 1 2 +

3 55

3 4 5 ( 8

9

8

3 5

/

6 5 8

1

36 3

5 6

%

1

94

Knud Rasmussen

Modige folk &

4

)6

6

8 4

+

6

' 9

5

& 4 , 91 5

!!! ( 3

8

6

) 6 . 6

4 :

( 1

9

4 3 36 8

+ 6 % 23

5 5

;

' 9 8 9

4 8 6

Hvilken pingvin har fat i fisken?

Hvilken pingvin har fat i slĂŚdehunden?

Hvilken pingvin har fat i huset?

Fridtjof Nansen

1 2

boernesider.indd 64

3

16/10/07 9:46:19

2

3

#

Ud og se pĂĽ nettet *8

5

3 " slaederejsen.skolemedia.dk

Thule

Isquiz A. (

4 " $ 8

8

#

B. ' 9

3

6 ;

(

1

" (

#

De borer i tiden

C. (

5 6

5 " + 6 6

6

#

D.

8

5 " )

6

39

#

Nuuk

,

3 1

5

9

6

&

4

& 6 9

6

3

3

,

1

5 :

/

5

- " (6 - " & Quizsvar A $ 8

B

1 5 3

C + 6

+

48

D

9 1

1

1

5

1 8 94

(6 1

boernesider.indd 65

16/10/07 9:46:23

1LN LY Z[VS[ V]LY H[ ]¤YL +-LY Allan Lønborg 2¥ILUOH]U :

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

S U D O K U

hotel alexandra ,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PR®MIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse.

LET SV®R

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Helga V. Pedersen, København S Erling Christensen, Nørre Alslev

VINDERE AF KRYDSORD 9/2007 Vinder af hotelophold: Martin Birk, Tinglev

5.000 flere social- og sundhedsassistenter 2.000 kr. mere i løn pr. måned til plejepersonalet Væk med stregkoder og stopure

LØSNING L¿sningsord SPØRGESKEMAET Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. december.

Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 11/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 1/2008.

kryds.indd 62

Navn Gade Postnummer og by

16/10/07 8:53:13

Mag-Lite introducerer nye LED lygter.

Ovenstående giver os anledning til følgende opfordring:

Vi har aldrig før designet et så skarpt instrument, der kombinerer den legendariske Mag-Lite holdbarhed med den nyeste LED teknologi.

Næste gang du vælger en lygte, så gør det med omhu.

Du vil opleve en skarp lysstråle, der kan fokusere blot ved at dreje på hovedet af lygten.

Du vil opleve Balanced Optics, som kombinerer en meget raffineret reflektor med et kvalitets LED, som giver en brillant og justerbar stråle.

Du vil opleve en avanceret lyskildestyring, der giver intens lysstyrke og effektiv udnyttelse af batterierne, så dine batterier holder endnu længere.

Det er en LED lygte, der er så avanceret, faktisk så unik, at vi graverer hver enkelt med dets eget individuelle serienummer.

Det siger sig selv, at du på vejen i dit liv måske kan være afhængig af det.

Mag-Lite forhandles i alle førende out-door, jagt og fiskeri, sports- og livsstilsbutikker samt byggemarkeder. For henvisning til nærmeste forhandler kontakt venligst autoriseret importør og distributør.: Integrated Products ApS Agenavej 22 • 2670 Greve, Danmark Tel: +45 43 95 00 10 • Fax: +45 43 95 00 11 e-mail: ip@integrated.dk www.maglite.dk

The distinctive shapes, styles and overall appearances of all Mag® flashlights, and the circumferential inscriptions extending around the heads of all Mag® flashlights are trademarks of Mag Instrument, Inc. The circumferential inscription on the head of every flashlight signifies that it is an original Mag® flashlight and part of the Mag® family of flashlights. U.S. Trademark Registrations for the shape, style and overall appearance trademarks of Mag® flashlights and for circumferential inscription trademarks of Mag® flashlights include Nos. 1,808,998; 2,074,795; 2,687,693; 2,745,460; 2,765,978 and 2,765,979. ©2007 MAG INSTRUMENT, INC. Ontario, California, U.S.A. • www.maglite.com

Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker.

En så pålidelig partner, som du kan forestille dig.

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

SKÆREBRÆTSVÆGT The cutting scale board er et skærebræt med indbygget vægt, udviklet af den amerikanske designerduo Giffintermeer. Konceptet er, at man i én genstand kan samle to funktioner, og på den måde kan effektivisere sin madlavning og forhåbentlig optimere sin kogekunst. Teknologien bag er en

HOLD ØJE MED DØREN

kombination af indbyggede censorer,

Et hollandsk firma har udviklet en dørtelefon,

der fastsætter vægten, elektronisk

der via det globale mobiltelefonnetværk kan

blækteknologi og fotoceller, der leve-

omstille et ring på dørklokken til et ring på

rer strømmen. Skærebrættet måler

mobiltelefonen. På den måde kan du altid vide,

25 x 38 centimeter.

hvem der ringer på, uanset om du er på arbej-

giffintermeer.com

de eller ude at handle. Ikke nok med at du kan tale med gæsten ved døren, du kan også lukke vedkommende ind i din bolig. Dørtelefonen er allerede ude på det hollandske marked, og firmaet bag har planer om at udbrede produktet til resten af Europa. gsmdoorbell.com

Tid er ikke noget, der går, det er noget, der kommer.

Afrikansk ordsprog TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

FLAG FOR DIT FJERNSYN Antenne og flagstang i ét er en ny opfindelse fra det danske firma Tertek. Der er tale om en såkaldt digital rundstråleantenne, indbygget i den røde flagstangsknop. Antennen der kan modtage signaler fra hele verden, kan monteres alle

MINI-KAMERA

steder, hvor det er tilladt at have flag-

Sanyo har kreeret, hvad de

stang, og det gælder også

siger, er verdens mindste og

områder, hvor der ellers

letteste high definition digitale

ikke må monteres anten-

videokamera. Det ergonomisk

ner. Som en ekstra bo-

designede lommekamera vejer

nus pynter flagstangen

blot 189 gram. Kameraet, der

mere i landskabet end

ikke fylder meget mere i hånden

en traditionel antenne.

end en almindelig mobiltelefon, kan både kobles til dit

tertek.dk

fjernsyn og dvd-afspiller. Det koster cirka 3100 kroner.

ill.vid.dk

gizmodo.com (søg på ’xacti’)

64

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

omlidt.indd 64

16/10/07 9:34:18

Masai Barefoot Technology

Tag det første skridt mod en bedre følelse MBT sko træner og udfordrer din krops muskler for hvert skridt. Du mærker, hvordan den specielle sål efterligner de bløde og ujævne overflader, der findes i naturen. Din krop er nemlig ikke skabt til altid at gå på hårdt og fladt gulv.

Faktisk holder MBT sko hele dit bevægeapparat naturligt skarpt og i balance, akkurat som hvis du var en Masai kriger på jagt på savannen.

I modsætning til et par almindelige sko fordeler MBT trykket af din vægt bedre, og pludselig går du med hele kroppen.

Det betyder, at du for hvert skridt træner de vigtige balancemuskler der sikrer, at dine led ikke bliver overbelastede.

MBT sko strammer din krop op, og gør din gang sundere. Problemer og smerter i ryggen, hoften, benene eller fødderne bliver i de fleste tilfælde meget mindre – eller forsvinder helt. Men MBT forebygger også skader, fordi du skåner dine led og musklerne holdes i træning.

Du får det simpelthen bedre af at skifte din normale ”flade gang” ud med MBT skos daglige og naturlige udfordring, og lad din krop gøre resten.

Få mere at vide, og find din nærmeste forhandler på www.mbt - danmark.dk eller på telefon 86 25 27 99.

MBT findes i 30 forskellige modeller, der alle giver samme velvære. Prøv et par i vores MBT Shops i Aalborg, Randers, Århus, Risskov, Skjern, Odense, Slagelse, Roskilde og København eller hos en af de mange forhandlere over hele landet. Se mere på www.mbt-danmark.dk, eller ring på telefon 86 25 27 99

Annoncesider.indd 9

10/10/07 9:08:00

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

AK OG HJEMVE eller AT SKULLE VÆK FOR AT VILLE TILBAGE DE BEGYNDTE SÅ TIDLIGT, som sådan noget normalt gør, gisner jeg. Min første serie hjemveer meldte sig og klemte mig på en sommerlejr nær Slangerup – en sjællandsk soveby med en sprøjtlevende speedwaybane. Jeg var seks år, så det må have været i 1984. Fritidsklubben skulle af sted i næsten to hele uger, og det var helt sikkert for længe. Ikke for min grænse- og udsøgende søster, men for hendes krammeglade lillebror, der hurtigt savnede sin far og sin mor og stadig yndede det med at sove imellem dem. Lige i revnen.

Nyd det nu, Rune. Fyr den af, stodderkarl.

C-to-the-arpe Diem

Den første langtur hjemmefra blev næppe nemmere af, at min skarpe skarpretter af en søster rutinemæssigt trynede mig foran venindeflokken. Eller ... måske gjorde hun det kun en enkelt gang eller tre, men magtdemonstrationen gjorde et permanent indtryk på krøltoppen her. For jeg havde jo uproportionelt store ører i forhold til mit hoved. Og et uproportionelt stort hoved i forhold til min krop. Det kunne jeg sagtens se, når hun sagde det med sit djævelsk drilske spil i øjnene. Jeg var i sandhed et nemt traumatiseret offer, hvorfor mine tidlige teenageårs spejlmasochisme rent retrospektivt gav fint mening.

Dengang anede jeg ikke, at min hang til hjemve ville hænge ved. At det ikke bare var den børnesygdom, som alle rammes af.

Tag nu min 23-års fødselsdag. Siddende under et skydende stjernetæppe med udsigt over kæder af mørklagte bølgebrus på en af Brasiliens åndeløse pletter. 10 meter væk kejtede mine venner helnøgne rundt i brændingen, kylede caipirinhaer i halsen og kaldte på mig.

Nyd det nu, Rune. Fyr den af, stodderkarl.

C-to-the-arpe Diem. Men jeg havde for travlt med at længes hjem til at nyde Lille Paradis.

I min hånd hvilede sådan en labert læderindbundet blok. Superdigteragtig var den, synes jeg, og på de stiplede linjer kradsede

66

blækket sig ind med oder til det omvandrende vidunder, der kunne tænkes at vente tilbage på Vesterbro. Om, hvad der foregik deroppe i stjernevrimlen, og hvordan det passede sammen med hende og mig. Om, hvor uendeligt ubetydelige vi nok var for dem. Stjernerne, altså.

Jeg kunne nævne en håndfuld andre eksempler på det med at dagdrømme sig væk, når natten skulle være grebet. Som regel på udebane. Hvorfor gjorde jeg det ikke? Måske for at huske, hvor meget jeg holder af min hverdag, min by, hyblen, vennerne, stamstedet, koncertgutterne, kioskonklen, der kalder mig sin ven, og, nå ja, søsteren. Og det gør jeg så ved at savne noget, der umuligt kan komme nærmere. Det er tosset, og det ligner spild af dyrebare stunder. Også at hjemveerne giver sig udtryk så banalt. Hjemme rører jeg sjældent Faxe Kondi og Kims tomatskruer, ude romantiserer jeg danske kalorier urimeligt meget. Vores gamle familiehus på Fanø går ej heller ram forbi. Jeg længes fra det øjeblik, at færgen flyder mod Esbjerg og det ventende intercitytog igen. Men når jeg er derovre, træffer økulleren som en vildfaren fiskekutter i den salte vesterhavs-vind. En uge afskærmet fra storbyen, så er den der. Hul i skroget, og mismod siver ind.

Jeg søger ud for at ville tilbage. Rejser væk for at vende om. Sådan har jeg altid haft det, og jeg aner ikke, hvordan det nogensinde skal ændre sig. Men jeg glæder mig. Glæder mig til, at hjemveerne forsvinder. Den dag, jeg først ønsker mig hjem, når transportbåndet summer min kuffert frem fra dybet under ankomsthallen i Kastrup. Når jeg ikke behøver at lette for at lande. Når ingen eller intet skygger for et stjerneskydende himmellegeme.

Rune Skyum-Nielsen er ansat på Nyhedsavisen

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Klummen2.indd 66

09/10/07 23:07:50

11

JO

2 0 0

7

forsideNY.indd 1

â&#x20AC;&#x2122;D h o m o m