UD & SE - Passagermagasin - Oktober 2007 - DSB

MERETHE STAGETORN

’Det er det her jeg vil.

Jeg forsvarer formodede mordere, bankrøvere, narkohandlere, småtyve og folk anklaget for økonomisk kriminalitet’

OKTOBER 2007

enterthemark.com

*Med Lifestyle 28 og 18 følger RC-18S og med Lifestyle 48 og 38 følger en PMC II.

Mere lyd. Mindre priser Bose Lifestyle er en serie af dvd-baserede systemer til hjemmeunderholdning. De forener stil med Boses unikke teknologiske fornyelser og gør det til en ukompliceret og ®

®

stor oplevelse at lytte til musik og nyde hjemmebiograf.

Baghøjttalerne kan installeres trådløst og du kan fortsætte og få kvalitetslyd i hele huset – med eller uden ledninger.

Vi har sat prisen ned på vores eksklusive Bose Lifestyle systemer og hvis du køber et system i oktober, november eller december 2007, forærer vi dig kvalitetslyd til et ekstra rum. Du får en Bose RoomMate inkl. fjernbetjening* uden beregning.

Priser fra kr. 15.995,- inkl. RoomMate ®

Nærmeste forhandler finder du på www.bose.dk eller ved at ringe til Bose på 43437777.

Indhold

04 08 14 30 32 42 44 50 56 60 62 64 66

O K T O B E R 2 0 07

Om DSB Roskilde afterparty Fotoserie fra dagen derpå

14

Forsvarstale Interview med advokat Merethe Stagetorn I eksil Kunsten & The City M¾ndene fra S-21 Historien om et folkedrab ProÞl Mød Nanna Christiansen Panik Hvad sker der egentlig med os?

Novellette Jan Sonnergaard i Moskva L¾serbreve B¿rnesider Ind i mørket Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

STRAF Merethe Stagetorn fører flere straffesager ved Højesteret end nogen anden advokat. Og så lever hun i den grad et liv ud over det sædvanlige.

Klummen Mette Moestrup fortæller om Huka Buga Lime FORBRYDELSE Et retsopgør med Pol Pots regime, der dræbte over 1,7 millioner mennesker, er på vej i Cambodja. Journalist Thomas Aue Sobol har mødt tre overlevende fra torturfængslet S-21. En voldsom beretning om ondskab – og om håb.

32

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding.

Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde, journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 189.846 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Merethe Stagetorn fotograferet i H¿jesteret af Ricky John Molloy / SUMO.

FLUGT Vi ved godt, hvad vi burde gøre, men vi gør det ikke. Tilstanden hedder panik, men hvad er det egentlig for noget?

44

om DSB

Nyt jobsystem

fortsætter alle weekender

DSB lancerer et nyt elektro-

og i skolernes efterårsferie

nisk ansøgningssystem, der

12.-22. oktober. I efterårs-

skal håndtere jobansøgnin-

ferien bliver perronsporene

ger til DSB. I stedet for at

i Tureby og Holme Olstrup

sende papiransøgninger skal

ombygget på Lille Syd. Den

man fremover oprette en

følgende weekend, 27.-28.

profil på dsb.dk/job og an-

oktober, hvor vi går over til

søge elektronisk. Systemet

normaltid, er der buskørsel

er både en jobbase og en

lørdag nat mellem Korsør og

profilbase, hvilket vil sige,

Fredericia og mellem Kø-

at man kan have sit CV lig-

benhavn og Kastrup. På Fyn

gende i systemet. DSB kan

repareres et afvandingsdræn

både registrere, indkalde til

Jernbanemuseet

samtale og indsætte noter

I skolernes efterårsferie er der masser af ekstraordinære aktiviteter på Jernbanemuseet i

ber. Samtidig vil der blive

fra samtalen i systemet.

Odense. Fra 15.-21. oktober kører der hver dag minitog og veterantog på museets område.

renoveret to overkørsler i

Som udgangspunkt skal hele

Der er også arrangeret en særlig oplevelsestur, som bringer gæsterne rundt til interessante

Hjallese.

systemet være elektronisk,

steder, hvor man normalt ikke har lov til at komme. En helt særlig attraktion i efterårsferien

hvilket vil sige, at ansøgere

er kørsel med et damplokomotiv mellem Odense og Nyborg. I efterårsferiens sidste week-

Nye kiosker

skal vedhæfte eventuelle

end, 20.-21. oktober, afholder museet et stort internationalt modelbanetræf, hvor 22 udstil-

Længere åbningstider i

bilag elektronisk. Der vil

lere fra Holland, Belgien, Tyskland og Danmark viser modelbaner med masser af kreative

billet- og kiosksalg på Kyst-

dog være mulighed for at

detaljer. I efterårsferien er der åbent alle dage klokken 9.30-17.

banen bliver en af forbedrin-

eftersende dem til DSB,

jernbanemuseum.dk

gerne, efter at DSBFirst har

i Fruens Bøge 6.-8. okto-

vundet Øresundsudbuddet.

som så scanner dem ind

DSBFirst udliciterer fra be-

sammen med den elektroniske ansøgning. Ligeledes

målrette kampagnen mod

inspireret til håndarbejde

Birkerød og Holte Station

gyndelsen af 2009 billet- og

vil papiransøgninger blive

unge samt pendlere, da det

på togrejsen. Selve konfe-

samles kiosk- og billetsalg i

kiosksalg på otte stationer,

scannet ind, hvorefter ansø-

hovedsagligt er personer fra

rencen vil blive åbnet på

en butik, der skal tage sig af

på Kystbanen og Kastrupba-

geren vil modtage et login

disse grupper, der krydser

Odense Banegård Center af

både salg og toginformation

nen, til 7-Eleven. Der er tale

til systemet.

jernbanen ved at løbe over

formanden for Folketingets

til kunderne. Birkerød og

om Helsingør, Snekkersten,

dsb.dk/job

sporet.

Uddannelsesudvalg, Margre-

Holte bliver nummer 54 og

Espergærde, Humlebæk,

the Vestager (R). I områder

55 i rækken af Kort & Godt-

Nivå, Kokkedal, Rungsted

butikker.

Kyst og Tårnby Station, hvor

Pas p toget

Strikket¿j p rejsen

omkring banegårdscentret

Banedanmark optrapper ind-

DSB medvirker til at fejre

vil der blive afholdt 14

satsen for at undgå farlige

Håndarbejdets dag 1. no-

workshops, blandt andet på

Sporarbejder

ken 06 til 24. På Helsingør,

situationer, når folk krydser

vember, der i år markerer

Jernbanemuseet. Yderligere

Sporarbejde og andre min-

Kokkedal og Tårnby vil der

jernbanesporet. En kam-

10-års-jubilæet med temaet

arrangementer holdes rundt

dre arbejder på jernbanenet-

være døgnåbent. Medar-

pagne skal sætte en stopper

På sporet af kreativitet samt

omkring i Danmark.

tet vil i denne måned få

bejderne i DSBs billet- og

for et stigende problem,

en landsdækkende kon-

textilseminariet.dk

betydning for de rejsende

kiosksalg bliver tilbudt job i

hvor folk skyder genvej

ference i Odense. Dagen

på Sjælland og Fyn. Nedsat

7-Eleven, der blandt andet

over sporene. I samarbejde

er arrangeret af håndar-

Kort & Godt

hastighed kan forventes på

får til opgave at sælge billet-

med DSB og DSBs lokomo-

bejdsskoler og seminarier,

I oktober måned udvides

særlige strækninger. Spor-

ter og levere trafikinforma-

tivførere vil Banedanmark

og deltagerne kan blive

Kort & Godt-kæden. På

ombygningen på Kystbanen

tion på vegne af DSBFirst.

der vil være åbent fra klok-

Abonn r p Ud & Se i et r for 215 kroner Et årsabonnement på Ud & Se i Danmark og Norden koster 215 kroner. I det øvrige Europa er prisen 339 kroner per år.

Abonnement kan bestilles ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk eller med post til Ud & Se, Sølvgade 40, 1349 Kbh K. 4

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Nu kan du vælge DSB 1’ Stillezone På DSB 1’ kan du nu også vælge stillezone, når du rejser med InterCity og InterCityLyn. Her har du ro til at læse, forberede dig eller slappe af. Og du får selvfølgelig de samme fordele og den samme gode service – som altid på DSB 1’. Tjek dsb.dk/dsb1

6

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Er du hurtig nok til at blive lokofører

Tjek dsb.dk/blivlokofoerer Du skal være mere end kvik for at blive lokofører. Din alder og højde skal også passe – og dit syn, din hørelse og farvesans skal være normale. Desuden skal du have matematisk studentereksamen eller el/metal svendebrev.

Til gengæld får du et utrolig frit og spændende job med 22.000 kr. om måneden allerede under uddannelsen – og en lønforhøjelse på op til 41%, når du er færdig! Læs mere på dsb.dk/blivlokofoerer. Skynd dig.

Lokomotivfører Lene J. Neis

TEKST OG FOTO

KL AUS HOLSTING

Den vĂĽdeste dag denne regnfulde sommer faldt tidligt i juli, den dag Roskilde Festival 2007 ĂĽbnede portene. Efter fire dage med dans og musik var det slut.

Inden den officielle oprydning gik i gang, kom de lokale tingfindere forbi

10

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

VAGN KNUDSEN, DARUP – Jeg plejer at gå herned hvert år, man kan finde mange gode ting, fortæller Vagn Knudsen og trækker en jakke op af sin pose. Han har også fundet nogle mønter, som folk har tabt, og en mappe fyldt med hjemmebrændte cd’er. Med tusch er der skrevet ’Kings of Convenience’ på en cd.

– Det må være nogle svenskere, der har ladet dem ligge.

CHRISTIAN NIELSEN OG CHRISTIAN NIELSEN, VIBY – Det er meget nemt. Vi hedder begge to Christian til fornavn. Og Nielsen til efternavn, fortæller Christian Nielsen fra Viby.

Egentlig er de bare ude at køre en tur og kom lige forbi.

– Så kan man lige så godt se, om man kan finde noget spændende.

Ingen af dem har været på festival.

– Den musik, de spiller her, er ikke noget for mig, men det kunne være meget sjovt at komme her for oplevelsens skyld, siger Christian, mens Christian ikke ville gide det.

TINA HASSELFLUG, GEVNINGE Tina Hasselflug var her også i går, men kørte hjem igen. Det var for spøgelsesagtigt med alle de tomme telte, der bare stod og blafrede i vinden.

– Mine tre søskende var her, da man fandt en mand, der var død i et telt for nogle år siden. Min bror lå i teltet lige ved siden af.

Jeg kan ikke lide at åbne de forladte telte.

I dag er de fleste telte blevet lagt ned, så man kan se, om de er helt tomme.

– Det er også lidt mærkeligt at gå og tage andres ting. Men nu har vi jo fået lov.

Hun leder efter et gråt telt, som hun så i går. Det har form som en elefant og skal være en gave til hendes datter. Hun har indtil videre fundet en god presenning.

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se 11

SOLVEJ RASMUSSEN, ROSKILDE Sammen med sin mand er Solvej Rasmussen i årevis kommet for at kigge efter ting og sager i dagene efter Roskilde Festival. I år samler hun flasker og dåser. Det er hyggeligt bare at gå og kigge.

– Min mand var med i går, men i dag gad han ikke gå med. De andre år har vi haft en metaldetektor med og fundet mønter mellem skidtet, men i år er det for smattet.

Den er ellers ret smart, for den kan kende forskel på kapsler og mønter.

12

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Fotografen fandt selv et telt, der aldrig havde været slået op, to pakker Prince og en femmer.

ForkÌl familien med et besøg i Kolding Byferie

Miniferie for 6 personer - 3 nĂŚtter KUN kr. 539,00 pr. person for 3 overnatninger ved 6 personer i lejlighed.

Weekendophold inkl. forplejning – fredag til søndag for 4 personer. KUN kr. 950,00 pr. person. Pr. person für du: 2 overnatninger, morgenmad lørdag og søndag, 2 retters menu enten fredag eller lørdag samt adgang til Koldinghus og Trapholt. Ring og hør nÌrmere ogsü ved fÌrre eller flere personer.

Nyd efterüret i Kolding Byferie, der ligger meget smukt lige i hjertet af Kolding og mange af lejlighederne ligger med den skønneste udsigt til Slotssøen og Koldinghus.

Kolding Byferie byder pü masser af spÌndende oplevelser for büde børn og voksne.

Nür du bor i Kolding Byferie har du daglig adgang til det store 5 stjernede badeland Slotssøbadet. I tilkøb kan du ogsü benytte det lÌkre wellnesscenter i Slotssøbadet.

Besøg derudover Koldinghus, Trapholt, Geografisk Have, Exploorit, Damask vÌveriet Georg Jensen, Dansk Sygeplejehistorisk museum, Sydjyllands største Antik- og KrÌmmermarked og Kolding Storcenter. Kolding Teater og Godset har ogsü mange gode ting at byde pü i løbet af efterüret.

for 2 tter betal kun ka Ì n 3 l ti es b bud til dig, n december SU PERTI LBU D i du ud over alle vore andre gode til enter med over sc d hvor s største indkøb December tilbu center - Jylland or n 1.11.2007 St de g in in g ld in Ko ill i st juleshoppe r gÌlder be be m ce de i 2 3= ker.

120 specialbutik

"

%

! & ! # ! # $ & !

Se priser og bestil brochure pĂĽ: www.kolding-byferie.dk

TEKST FRANK STOKHOLM FO T O C O L L AG E R I C K Y M O L L OY / S U M O

Hun har forsvaret småtyve, selskabstømmere, bankrøvere, guldfiskeblendere, mordere, rockere, prins Joachims livrist og Mogens Glistrup. Fra sin position i det øvre borgerskab kommer hun klienterne i møde

iført chanel og guldkæder.

Advokat Merethe Stagetorns hverdag handler om ærlige forbrydere og selvretfærdige bedsteborgere, men den handler især om mødet mellem barmhjertighed og retf¾rdighed

kay, det var måske et upassende spørgsmål. Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn fryser et øjeblik. ’Holde op? Holde op!’ Så sætter hun farten op, demonstrativt og med reporteren halsende efter, under rundvisningen på en af hendes velbeliggende Københavnerejendomme. Godt nok har hun indstillet undervisningen af Slangerupegnens kvinder i callanetics, men disciplinen, som kendetegnede hendes timer, kendetegner hende selv. Morgenøvelserne afvikles klokken seks, hun har fortsat, hvad veninden Vivi Flindt betegner som ’en charmerende fysiognomi’, og bare fordi man er blevet 64 år, skal folk ikke tro, at de kan stille uforskammede spørgsmål. At holde op kommer ikke på tale, og det har selvfølgelig ikke noget med penge at gøre. Allerede hendes ejendom i Store Strandstræde ved Nyhavn fortæller sin historie. Lågen ind til gårdhaven åbnes med et blankpoleret messinghåndtag formet som §-tegnet. På første sal ligger advokatkontoret. Op gennem etagerne bebor børn, svigerbørn, slægtninge og slægtninges venner herskabslejlighederne. Merethe Stagetorn standser ved 4. sal. ’Min vinterbolig’, siger hun, og åbner døren til, hvad reporteren straks anslår må være mindst 300 kvadratmeter. ’Prøv med 600’, svarer Merethe Stagetorn hvast, og accelererer ned gennem lejlighedens brede midterforløb, forbi 1800-tals-stolene, forbi hjemmebiografen, hun besluttede sig for at indrette, da Århusbiografen Øst for Paradis solgte sine godt brugte stolerækker, forbi Kvium-maleriet på væggen. I det fjerneste rum gør vi holdt. Et overdimensioneret skrivebord, også fra 1800-tallet, dominerer rummet, men det er jernskulpturen til venstre, hun søger. ’Reinhoud d’Haese’, siger hun. ’Jeg forsøger at overbevise Ove om, at den skal stå på vores grav hjemme på gården i Slangerup.

Kirkeministeriet har givet tilladelse til, at vi bliver begravet der’. Så vender hun rundt og trækker eksplosivt retur gennem rummene. Man forstår det. Ejendommen er fredet, så mulighederne for at installere gangbånd er formentlig beskedne. Det er nødvendigt at sætte tempo.

Merethe Stagetorn standser og peger ivrigt på et maleri.

– Se! Det er det her, jeg vil vise dig. Genkender du ordene? ’Devant cette nuit chargée de signes et d’étoiles, il me restait à souhaiter qu’il y ait beaucoup de spectateurs le jour de mon exécution et qu’ils m’accueillent avec de cris de haine’. Øh, nej ...

– ’Foran denne nat, så fuld af tegn og stjerner, ønsker jeg blot, at der 16

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

må komme mange tilskuere den dag, jeg skal henrettes, og at de vil hilse mig med hadefulde råb’. Camus. De sidste ord i ’Den fremmede’.

En klient har malet det til mig. Den bog bliver jeg ved med at læse.

Jeppe-på-bjerget-blikket Engang læste Merethe Stagetorn det meste. Særligt den yngre, mere forsigtige Merethe Stagetorn søgte litteraturens genvej til erfaring. I dag er hun selv blevet en af dem, som interviewes om sine erfaringer til bøger. Men skønlitteraturen er lagt væk nu. Karen Blixen har efterladt hende med nogle mottoer, og vel også en undertone i sproget. Kun Sartre og Camus genlæser hun. For nylig forsøgte hun sig med en af tidens kriminalromaner. Stieg Larssons ’Mænd der hader kvinder’. Anmelderrost; side efter side med intriger, drama og mord. Men det går ikke længere. Virkeligheden er mere spændende. Merethe Stagetorn vil hellere bruge søndagene på de virkelige dramaer, som de udfolder sig i politirapporterne og i straffesagerne, hvor plottene er mere intense, og beskrivelsen af mennesket er mere hudløs end i nogen kriminalroman.

– Indimellem spekulerer jeg over, hvorfor jeg ikke bare sidder ved Rivieraen med et cocktailglas i hånden. Min økonomi har jo formet sig på en måde, så jeg skal have en grund til at arbejde. Men det er det her, jeg vil. Jeg forsvarer formodede mordere, bankrøvere, narkohandlere, småtyve og folk anklaget for økonomisk kriminalitet. Jeg indtager min position som biperson i danmarkshistorien, når grænsen for politikeres ytringsfrihed og kunstneres frihed afgøres i retten. Jeg sidder med ved noget af det mest dramatiske, der foregår i vores samfund, og jeg tager de somre og vintre, jeg får.

Du har rundet de 25 år som beskikket forsvarer. Det må da være blevet rutine efterhånden. Tid til forandring?

– For år tilbage havde jeg en fitnessinstruktør som havde sit faste råb, hver gang han vendte kassettebåndet. ’Keep moving, but stay in your place!’ Det har jeg taget til mig som leveregel. Ove blev jeg gift med i 1964, men vores ægteskab er et andet i dag. Gården ved Slangerup købte vi i 1968, og den er forandret i dag. Forsvarsadvokat blev jeg i 1980, og der er vel ikke den paragraf i straffeloven, jeg ikke har ført sag om. I de fleste sager ligner 95 procent noget, jeg har været igennem før. Men de fem procent gør ikke. Måske er der nye typer af beviser, nye regler, en ny fremgangsmåde hos politi og anklager, eller en helt ny historie. Jeg leder hver gang bevidst efter det nye i rutinen. En af mine drømme er at føre en krigsforbrydersag ved domstolen i Haag.

Hvis man siger et eller andet offentligt, så går det ofte i opfyldelse.

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

17

18

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Folk kan være meget selvretfærdige.

Nogle gange er det godt at give skæbnen et fingerpeg om, hvad man ønsker.

Det her handler ikke bare om en faglig udfordring. Hvad er det, der driver dig?

– Jeg har nok den opfattelse, at jeg af og til gør en forskel for nogle mennesker. Det handler måske om at vise noget respekt. Lige da jeg var blevet forsvarsadvokat, var jeg inde på Det Kongelige Teater og se ’Jeppe på bjerget’ med Ole Ernst som Jeppe. Der kommer han på et tidspunkt ind til, hvad der må betegnes som en skindomstol. Baronen har hidkaldt Herredsfogeden for at få Jeppe dømt. Så er der en, som skal holde en forsvarstale for ham. Jeppe ved godt, at det hele skal ende dårligt, så han sidder ydmyget og fordrukken. Men så er der en mand, der taler hans sag, og Ole Ernst nærmest vågner lige så langsomt. For han opdager, at lige pludselig, efter at han er blevet kostet rundt med af høj og lav, så er der et menneske, som taler hans sag. Jeg har aldrig fortalt Ole Ernst det, men det var et af de øjeblikke, hvor jeg virkelig oplevede noget i teatret. Dér kunne jeg finde noget i mine klienter. De gange, hvor jeg kan se, at jeg får tændt et glimt i øjet på en klient, det er en stor belønning. Det kan være sutten, eller manden fra samfundets top: I det øjeblik de forstår, at man kommer og gør sit bedste for at forsvare dem, så sker der noget i dem.

Er det i virkeligheden det blik, som får dig til at blive ved?

– Det er det blik. Både klienterne og deres pårørendes opfattelse er meget afhængig af bundlinjen, om de bliver frikendt. Men det sker, at jeg får sendt blomster, før dommen er afsagt. Det bliver jeg virkelig glad for. For nylig var jeg i retten med en skurk ud over alle grænser.

Da vi gik ud sagde han ’ih, hvor var jeg glad for det, du sagde’. Dér henter jeg mit brændstof. Det der blik, det Ole Ernstske Jeppe-på-bjerget-blik, det er meget, meget vigtigt.

Fru Kagehorn I dag kan det ikke være anderledes. Som forsvarsadvokat er Merethe Stagetorn en institution. Retssystemets insidere kender hende som noget af en karakter, når hun sådan kommer cyklende i pels, spadseredragt og raslende smykker. Medierne har udråbt hende til stjerneadvokat, hvilket er en betegnelse som ikke altid opleves som et kvalitetsstempel blandt fagfolk. Men Merethe Stagetorn er respekteret. Hun fører flere straffesager ved Højesteret end nogen anden forsvarer. På et hvilket som helst tidspunkt har hun 60-70 verserende sager, fra mord og tung økonomisk kriminalitet til små tilståelsessager. Politifolkene har, hvad der vistnok er en ære, tildelt hende et øgenavn inspireret af hendes år som ejer af konditoriet La Glace: Fru Kagehorn. I dag kan det ikke være anderledes, men det stod ikke skrevet, at Merethe Stagetorn skulle være forsvarsadvokat. Da børnene ikke længere kom hjem til

de hjemmebagte boller, søgte den indtil da hjemmegående husmor at bygge advokatforretningen op. Som ekstern lektor havde hun tre-fire timer om ugen undervist på Københavns Universitet i faget ejendomsret. Et hjørne af faget ejendomsret er naboret, og det havde ingen skrevet om. Merethe Stagetorn skrev sin bog ’Nabo-ret’ i 1978. Sagerne begyndte at trille ind. Nu er det så sådan, at tilfældet kan ændre et liv. Året efter kom tilfældet i form af en fra omgangskredsen, som Merethe Stagetorn i dag betegner som ’min ven, hundetyven’. Hundetyven havde begået et par fejl. Først var der den her sølle, forsømte hund, som blev ved med at komme til hans hjem. En dag lukkede konen den ind, fodrede den, og gav den pleje. Hunden blev. Nogen tid efter drog hundetyven til byen, og blev anråbt af en mand, som mente at kunne genkende sin hund. Hundetyven blev kaldt for en dommer og fortalte, at hunden rigtignok var blevet lukket ind. Manden tog hjem, og indså først alvoren den dag, dommen kom med posten. Da kontaktede han Merethe Stagetorn.

– Dér fik jeg hele straffesagens rytme ind under huden. Lige i disse dage forsvarer jeg en bankrøver ved landsretten i Århus, så det er jo ikke længere hundetyve. Men fundamentalt er forløbet ens. Min ven hundetyven blev frikendt, men jeg selv var fanget ind.

Tror du, at der var en mening bag tilfældet?

– Vi møder 100.000 tilfælde gennem livet, og jeg tror ikke, der er en mening i det. Men de valg, vi tager, giver forhåbentlig mening. De tilfælde, jeg har grebet, er der en rød tråd igennem. Jeg har altid valgt mennesker.

Men gennemsnitsnaboen er vel et mere behageligt menneske end bankrøveren?

– Ikke i enhver henseende. Det er jo nogle meget specielle psykologiske mekanismer, man nogle gange kan iagttage som advokat. Folk kan være meget selvretfærdige, og det gælder måske især folk, som fører nabostridigheder ind i retssystemet. I den forstand vil jeg hellere bruge tid på en ærlig bankrøver, som godt ved, at han har gjort noget galt, end en selvretfærdig bedsteborger, som fører sag på, om en hæk står fem eller syv centimeter fra, hvor den rettelig burde stå.

Så I svinger bare, dig og bankrøverne og alle de andre?

– Det er med forskel. Men når vi er i retten, kan du ikke se det, hvis vi er uenige. Kropssproget har betydning, og mit kropssprog fortæller, at jeg er meget solidarisk med klienten, uanset hvad jeg i øvrigt synes om vedkommende. Under retssalen vil jeg være vendt lidt ind mod klienten. Indimellem, når der er et naturligt behov for det, udveksler jeg nogle ord med min klient. Ofte fremstilles den anklagede jo på en ikke særligt sympatisk måde, og der kan jeg som modvægt låne dem den troværdighed, at jeg rådfører mig med ham. Han er et menneske,

som er til at tale med.

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

19

Men I fremstår jo ikke ens. Din påklædning, dit aristokratiske sprog ...

– Jeg taler ikke aristokratisk, jeg har bare et gammeldags sprogbrug.

Det hænger sammen med al den gamle litteratur, jeg har læst. Hjemme i spisestuen har vi 18 eksemplarer af højskolesangbogen liggende.

Vi synger meget, når vi har gæster. I de sange er der nogle gamle og smukke vendinger. Hvis du har lagt mærke til det, så har mange, der har været i udlandet, et lidt gammeldags sprog. Min veninde Vivi

Min egen livssituation er resultatet af mine handlinger plus en portion held.

20

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Flindt er et godt eksempel. Udlandsdanskerne har ikke fået alle de der besynderlige ord og vendinger, og deres udtale er forblevet på den måde, som der blev talt herhjemme for årtier tilbage.

Motherfuckers Så du har bare holdt fast i udtalen, mens resten af befolkningen har ændret den?

– Jeg kan nu også optage nyere ord. Lige før var jeg ved at bruge et ord, om nogle jeg ville beskrive, men fravalgte det så, fordi jeg sidder med en journalist. Hvis du lagde mærke til det, så var der en lille pause, før jeg fortsatte. Jeg ville have sagt motherfuckers.

Motherfuckers. Hører jeg Merethe Stagetorn bruge ordet motherfuckers?

– Jeg har faktisk et meget bredt ordforråd. Men også en fornemmelse for, hvornår jeg skal anvende hvilke dele af vokabulariet. Man kan ikke undgå at blive påvirket af sine klienter, og mange af mine har jo et vokabularium, som er ekstremt. ’Det kan du da nok forstå, mand. For helvede mand, det kan du da nok forstå’. Det er jo ikke mig, der finder på de ord, mand, det kan du da nok forstå. En del klienter har utroligt dårlig sprogbehandling og er fx ikke bevidste om, at når de sidder over for en dame, skal de ikke kalde hende mand. Men det er der jo ikke noget at sige til. De er typisk vokset op steder, hvor man ikke i videre

omfang mestrer talens brug. I de miljøer, jeg færdes i, kan man jo

Gammel Kongevej 29, 1610 København V • Spiller tir-fre 19.30, lør 16 & 20, søn 16

FRA SEPTEMBER TIL DECEMBER 2007

MED DEN RETTE SANG OG DANS KAN MAN SLIPPE AF STED MED MORD

Hovedsponsor

Billetter: 33 25 50 75 fra kl. 12 eller www.detnyteater.dk

Skandinavisk Tobakskompagni A/S

Telefon: 33 25 75 00 eller teaterkaelderen.dk

OPTRÆDENDE TJENERE Teaterkælderen under Det Ny Teater - også når De ikke skal i teatret

Annoncesponsor

SAGT OM MERETHE STAGETORN Pia Kj¾rsgaard, tidligere klient Man føler sig tryg i hendes faglige hænder. Hun er meget omhyggelig, og har en professionel udstråling. I retten er hun meget pågående, absolut, men hun bliver aldrig personlig.

Når du sidder over for en modpart, hvor advokaterne ikke virker særligt godt forberedte, og hvor de helt tydeligt ikke kan døje én, så er det en rar fornemmelse at have Merethe Stagetorn ved din side.

Vivi Flindt, veninde Fantastisk væsen. Stor fritænker.

Charmerende fysiognomi. Maleri, teater, opera, ballet. Lever et hårdt, udadvendt liv, plejer en tæt familie og forstår samtidig at samle mennesker som få. Jeg tror ikke, at hun sover ret meget.

Carsten Egeberg Christensen, chefanklager ved K¿benhavns Politi Det er ret uforudsigeligt, hvorfra hun griber sagen an. Men man kan være temmelig sikker på, at hvis der er et svagt punkt i sagen, så finder hun det.

Uffe Elb¾k, stifter af Kaospiloterne Min kæreste Jens og jeg var inviteret til middagsselskab på gården ved Slangerup. Mellem retterne skulle der danses til levende musik. Diskret trak Merethe mig til side og opfordrede mig til at danse med Jens. Det ville vi ellers aldrig gøre i sådan en sammenhæng med gourmetmad, smokinger og juveler. Det er også en hårfin balance, hvor vi jo nemt kunne fremstå som det eksotiske indslag i

næsten slå hinanden ihjel med ord. Jeg mener sådan set, at ord kan være lige så farlige for mennesker som vold. Også ord, som ikke er strafbare. Det kan da godt være, at vi om 100 år har en lov mod den vold, vi kan udtrykke gennem ord.

Det ville ikke være godt for advokater.

– Jeg kender et par stykker, som ville få problemer. Selv er jeg ret god til at rose. Det er ikke svært at finde noget positivt at sige om folk. Det gør jeg hele tiden og ikke kun til klienterne. Det var noget, jeg lærte i de år, jeg drev konditoriet La Glace. Her mødte jeg en chefkonditor, som virkelig ejede hjertets dannelse. Ind i konditoriet kunne komme jordens kedeligste menneske, og så var han der, tog hende om armen og sagde ’goddag fru Petersen, du har vel nok fået ny kjole’, eller ’hvor sidder dit hår godt’. Og folk blomstrede op. Det blev også meget nemmere at komme igennem med mange ting. Nu gør jeg det hele tiden.

Hvis en ekspedient ser trist ud, roser jeg hendes ørenringe. I går i toget mødte jeg nogle unge fyre, som skulle ud på sjov. Da jeg steg af, sagde jeg ’ih, hvis jeg havde været 17 år, ville jeg være gået efter sådan nogle som jer’. De blev så glade. De positive ting kommer til mig hele tiden, men måske ikke helt som hos min læremester, chefkonditoren. Han gav ikke komplimenter for at give komplimenter. De kom bare. Hos mig er det måske lidt mere kalkuleret. Jeg synes i øvrigt, at du har sat dig godt ind i stoffet.

22

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

festen. Men Merethe er anderledes.

Hun er et ekstraordinært rummeligt menneske, som insisterer på, at der skal være højt til loftet. Derfor ønskede hun, at vi dansede, og derfor dansede vi.

Louise Frevert, politiker og mavedanserinde Hun tør meget. Normalt forbinder du ikke forsvarsadvokater og mavedans, men Merethe Stagetorn er en af dem, som afprøver livet. Det er vel 20 år siden, at vi mødtes. Hun dukkede op på et af mine weekendkurser i mavedans sammen med datteren. I sådan nogle sammenhænge ved folk ikke, hvem hinanden er, og det er også ligegyldigt. Når folk først kommer i nederdel, er alle ens. Men der var nu noget særligt ved hende. Vi var på julekort i mange år.

Tusind tak. Så tillid hos klienten, det er sådan noget med, hej bankrøver, pæn frisure?

– Ikke helt, og det kan faktisk være vanskeligt. For det første kommer jeg som en helt fremmed. Så skal de have tillid til, at jeg vil dem det bedste. Mine klienter er jo sjældent mennesker, som har haft en opvækst, der gør, at de uden videre bare er tillidsfulde, og når de møder mig, er de i en situation, hvor de er meget sårbare. Mange af dem synes, at de skal fortælle mig om tingene, og de siger, at nu vil de fortælle mig sandheden. Det er ofte begyndelsen på, at de fortæller mig noget, som ikke er sandheden. Der siger jeg så, at jeg egentlig ikke er så interesseret i, hvad de mener. Jeg vil bare gerne nå frem til, hvad det er, de skal sige i retten.

Du tror ikke nødvendigvis særligt meget på dine klienter?

– Ikke nødvendigvis. De tror heller ikke nødvendigvis på mig. Men som forsvarer er det afgørende at få et fornuftigt samarbejde med din klient. Anklagemyndighedens drejebog kender du jo mere eller mindre, for den fremgår af politirapporterne. Og der handler det om, at du og klienten forholder jer til den bevisførelse, som ligger der. Der plejer jeg at sige, at jeg selvfølgelig tror på, at de er uskyldige i anklagerne, men at vi har nogle problemer, vi skal have løst. Jeg tror bestemt på, at du ikke havde noget at gøre med den der heroin, men vi skal lige have

forklaret, hvorfor den lå i din kuffert. Hvornår pakkede du den?

Ny sportsstjerne på banen KIA cee’d Sporty Wagon med 7 års garanti

Ny ekstra rummelig KIA cee’d Sporty Wagon. Fra kr. 191.399,Først vandt den 5-dørs KIA cee’d med 7 års garanti en stjerneregn hos bilanmelderne. Nu følger den nye cee’d Sporty Wagon trop med samme garanti. Her får du en funktionel og rummelig stationcar, der slår alle rekorder. Med 534/1664 liters bagageplads og up and go-bagklap byder bilen på klassens største og lettest tilgængelige bagagerum. Samtidig får du dynamiske køreegenskaber, høj sikkerhed og masser af udstyr og komfort. Alt sammen elegant pakket ind i et sportsligt design. Udenpå og indeni.

Oplev cee’d Sporty Wagon hos din KIA-forhandler.

www.kiamotors.dk

Var du sammen med nogen? Havde nogen adgang til den? Hvis din klient har en intens telefonkontakt lige omkring det tidspunkt, hvor noget kriminelt sker, så må du igen give en forklaring. Nogle klienter reagerer aggressivt, om det måske er ulovligt at tale telefon? Så må jeg jo svare, at klienten selvfølgelig må tale med hvem som helst, når som helst. Du er bare nødt til at indse, at vi har et problem. De sager, som er lykkedes for mig, er dem, hvor klienten har sagt, det har du ret i, det er et problem. Men mange kan ikke kapere det og lukker af. Eller siger ’jeg sværger ved min mor, at jeg ikke har gjort det’. Den slags besværgelser plejer ikke at gøre indtryk på dommere og nævninge.

Barmhjertighed Hvor ofte får du frifundet folk?

– De rene frifindelser får jeg vel højest en gang ud af 10. Når det sker, går der ikke tre minutter fra dommen er afsagt, til jeg har ringet til min søn, som jeg arbejder sammen med. Nogle gange får jeg tre frifindelser på stribe, og så tror jeg, at jeg kan gå på vandet. Men enhver forsvarer ved, at det holder op igen. Det ligger jo i vores system, at anklagemyndigheden ikke rejser en sag, hvis ikke de mener, at der er gode grunde til det. Ofte må mine bestræbelser gå på at mildne straffen, og nogle gange lykkes end ikke det.

Så har arbejdet været forgæves?

– Nej. Det er ikke nok, at dommene er retfærdige, de skal også ople-

24

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

ves som retfærdige. Så har du haft en proces, hvor en forsvarer hiver alt ud af en sag, der kan tale for frifindelse, eller i det mindste for en mildere dom. Vi er nogle, som har det sådan, at hvis en person kan frifindes, så har vi evnen til at få dem frifundet. Det er hårdt at sige over for de mange klienter, jeg har haft, som er blevet dømt. Men jeg har ikke dermed taget stilling til, om de er skyldige. Når jeg sidder med en klient, som netop er blevet dømt, så kommer ofte ønskerne om menneskerettighedsdomstolen og så videre. Og så kan jeg kun sige, at jeg jo ikke ved, om de er skyldige eller ej, men jeg mener ikke, at vi kunne få mere frem i sagen. Hvad ville du have, vi havde lagt yderligere frem?

Det er jo ikke bare som at trække i en automat, og så står der frifindelse på sedlen. Der er nogle, som mener, at det er, fordi de har haft en tumpet advokat. Og det er okay. De skal have lov til at skælde mig ud. Det sker, at jeg bliver skældt ud.

Hvis du selv skulle i fængsel, hvor ville du så allerhelst sidde?

– Hmm ... nu er der jo ikke så mange valgmuligheder for os kvinder.

Bare to, og jeg kan ikke sige, at jeg ville foretrække det ene frem for det andet. Men ligegyldigt, hvilket af dem det blev, så er jeg sikker på, at jeg ville falde godt til. Jeg falder godt til, uanset hvor jeg er. Men nu har jeg altså ikke tænkt mig at bringe mig i en situation, hvor det skulle blive relevant med et fængselsophold.

Jeg har en fornemmelse af, at der hos dig er en sammenhæng mellem det

religiøse og forsvarsadvokaten.

4IPQ POMJOF QÌ XXX IQOJFMTFO EL

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

7J IBS EF CFETUF OZIFEFS PH EF TU“STUF LMBTTJLFSF

#VHBUUJ 4PSU FTQSFTTPNBTLJOF 1SJT LS

1BOUPOF ,PQQFS 'ÃŒT J NBOHF GBSWFS 1SJT QS LPQ LS

3VTTFM )PCCT #S“ESJTUFS 1SJT LS

3PZBM $PQFOIBHFO $ISJTUFM TUKFSOFUFHOT mHVS 1SJT LS

)PMNFHBBSE 'MPSB WBTF TUPS 1SJT LS

,JUDIFO"JE "SUJTBO NJYFS 1SJT LS

,ÊIMFS 0NBHHJP WBTF TUPS 1SJT LS

7FSOFS 1BOUPO 'MPXFSQPU MBNQF TPSU 1SJT LS

4UFMUPO #S“EQPTF 1SJT LS

3PZBM $PQFOIBHFO 4PSU .VTTFMNBMFU IBMWCMPOEF nBE UBMMFSLFO DN 1SJT LS

(FPSH +FOTFO 4PSU 2VBDL UFSNPLBOEF 1SJT LS

3PTFOEBIM 'JMJHSBO WBTF DN 1SJT LS 'JMJHSBO MZTFTUBHF DN 1SJT LS

,ÃŒSFU UJM WFSEFOT NFTU JOOPWBUJWF CVUJL

OM MERETHE STAGETORN F¿dt 1942 i Store Heddinge Landsogn p Stevns. Moderen, Annie Elmerkj¾r, var 17 r, og syv m neder henne, da hun blev gift med faderen, F.A. Elmerkj¾r. Som 30- rig br¿d han ud af milj¿et som landbrugsassistent, blev student i datterens f¿dsels r, studerede jura og n ede i 1968 posten som konservativ borgmester i Glostrup. De f¿rste r boede Merethe og den unge mor hos mormor og morfar i Store Heddinge. Hendes for¾ldre ßyttede sammen, da hun var fem r. Gift i 1964 med advokat Ove Stagetorn. Jurastudiets sidste halvandet r tog hun p fem m neder, og blev i 1965 cand.jur. med udm¾rkelse, seks uger f¿r s¿nnen Henriks f¿dsel. Husmoder p g rden i Slangerup fra 1965 til 1978. Ekstern lektor ved K¿benhavns Universitet fra 1966 til 1993 og herefter censor samme sted. Ejer af konditoriet La Glace fra 1978 til 1989, hvorefter konditoriet blev solgt til den da 22 rige datter Marianne Stagetorn Kolos.

Beskikket forsvarer siden 1980. M¿deret for H¿jesteret siden 1983. Driver advokatÞrma sammen med s¿nnen. Merethe Stagetorn har forsvaret Bandidosrockere, voldt¾gtsforbrydere, selskabst¿mmere, guldÞskeblendere, mordere, bankr¿vere, sm tyve, hashhandlere, dopingmist¾nkte sportsfolk, prins Joachims livrist, Tvind-fondens f¿rste formand, sv¿mmeren Peter Rohde, Mogens Glistrup og hundredvis af skyldige og uskyldige, hvis navne hun for l¾ngst har glemt. I 1988 afslog hun at blive justitsminister under Poul Schl ter.

– Det tror jeg også. Af både Biblen og den franske uafhængighedserklæring fremgår, at alle mennesker er lige. Og alle er skabt i Guds billede. Det er den overbevisning, jeg har. Og de ti bud er udmærkede leveregler, selvom de nok skal fortolkes lidt mere. Jeg kommer i mange kirker. Ofte overnatter jeg i andre byer i forbindelse med retssager.

Hvis der er en aftensgudstjeneste, hvor jeg nu er, så sidder jeg der.

Jeg har faktisk holdt prædiken i Christianskirken på Christianshavn.

Præsten Flemming Pless havde opfordret mig. Bagefter skulle der være nadver. Jeg går ikke til nadver, for jeg kan ikke det der med at spise kød og blod. Men Pless bad mig dele oblaterne ud. Jeg skulle stikke dem ind i munden på folk og sige, dette er Kristi legeme. Jeg kan godt sige dig. Det føltes nærmest blasfemisk. Min prædiken var over temaet den fortabte søn.

Det er nemmere at få tilgivelse i kirken end i retten.

– Barmhjertigheden, hvis jeg må bruge en så højtravende betegnelse, har faktisk sin plads i juraen. I straffeloven står, at folk skal dømmes 26

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Barmhjertigheden, hvis jeg må bruge en så højtravende betegnelse, har faktisk sin plads i juraen.

efter deres personlige forhold. Og det er jo der, hvor barmhjertigheden kommer ind. De har gjort, hvad de har gjort, men der er nogle formildende omstændigheder. Jeg har et maleri af guldaldermaleren Kristian Zahrtmann. Retfærdighedens og barmhjertighedens gudinder møder hinanden i fængselsgården i La Rochelle. Der ser man retfærdighedens gudinde stå stejlt, afvisende, dels med sejrsæblet, dels med et sværd.

Og så har du barmhjertighedens gudinde som står ydmygt, klædt i rødt, med blomster i hænderne. Oppe på fængselsmuren ser du en mand gå med en le. For mig er det kernen i straffesager. Kan du finde et krydsfelt mellem retfærdighed og barmhjertighed? Indimellem kunne jeg måske godt efterlyse lidt mere barmhjertighed, men det er jo også på den side af bordet, jeg sidder. Det er et utroligt smukt billede. Et af hans største. Jeg står tit og kigger på det. Jeg købte det på en auktion, kort efter at jeg var begyndt som advokat.

Zahrtmann ... det kører okay økonomisk?

– Det er ejendomsmarkedet. Jeg har over årene købt nogle velbeliggende ejendomme i København og har også nogle ejerlejligheder rundt omkring. Jeg er netop kommet hjem fra Bordeaux, hvor jeg har set på et vinslot. Jeg er jo den eneste i familien, som ikke har noget ejendom i udlandet, og det synes jeg er lidt uambitiøst. Når det kommer til stykket, er sådan et vinslot jo ikke meget dyrere end et godt sommerhus i Hornbæk. Og så kan jeg jo godt lide noget, som giver lidt afkast. Det gør vinslottet, modsat sommerhuset. En dag må jeg jo holde op som advokat, og så kunne det være hyggeligt at dyrke noget vin. Men det er ikke nu. Og foreløbig forhandler vi bare.

Held og handlinger God for 100 millioner?

– Ja, i hvert fald. Og så behøver vi ikke komme det nærmere.

Men det giver jo en vis afstand mellem dig og dine klienter. Når nu sagerne ikke ender med frifindelse, og I skilles i retten, så tager din klient ind i sin celle på otte kvadratmeter, mens du tager hjem til dine 600 kvadratmeter og familiekollektivet ved Nyhavn eller ud til gården med ridehallen i

Slangerup. Hvad tænker du?

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

+ " ) $!' /' 30!2 -).)-5- ,IGE NU KAN DU STORE BESPARELSER PÍ BÍDE *AMIE /LIVER GRYDES T OG DEN SORTE GRILLPANDE "ÍDE GRYDES TTET OG GRILLPANDEN VIRKER PÍ ALLE VARMEKILDER INKL INDUKTION 4ILBUDET G LDER I OKTOBER OG KUN HOS )NSPIRATION ( 0 .IELSEN I 2OSKILDE OG PÍ WWW HPNIELSEN DK

3ÍDAN G R DU +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIELSEN DK JAMIEOLIVER , G DEN NSKEDE VARE I KURVEN

*AMIE /LIVER 0ROFESSIONAL 3ERIES RUSTFRIT STÍL GRYDES T .ORMALPRIS KR

3PAR KR .U KUN KR

*AMIE /LIVER INDUCTION GRILLPANDE X CM .ORMALPRIS KR

3PAR KR .U KUN KR

3-3 6).$ *AMIE /LIVER MUFlNFORM FRA 4EFAL TIL EN V RDI AF KR

3ÍDAN DELTAGER DU 3END EN SMS TIL MED TEKSTEN HP JAMIE $U KAN DELTAGE TIL OG MED OKTOBER $ER UDTR KKES HELDIGE VINDERE $ET KOSTER KR ALM 3-3 TAKST AT DELTAGE "EL BET BETALES VIA DIN N STE MOBILREGNING 6INDEREN KONTAKTES DIREKTE PR MOBILTELEFON $U HAR ( 0 .IELSEN FORTRYDELSESRET I HENHOLD TIL FORBRUGERAFTALELOVEN !LGADE 2OSKILDE $U KAN L SE MERE PÍ WWW HPNIELSEN DK KONKURRENCER OM?SMS?KONKURRENCER

+ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK

– Det er rigtigt nok, at sådan er det. Men det er ikke sådan, at når jeg kommer hjem, så tænker jeg, åh den stakkel, han har kun otte kvadratmeter, mens jeg har 600. Den helt rå sandhed er nok, at jeg ikke tænker meget over det. Jeg har det nok sådan, at min klients livssituation er resultatet af min klients handlinger plus en portion uheld. Og at min egen livssituation er resultatet af mine handlinger plus en portion held.

Er det derfor du bliver ved med at genlæse ’Den fremmede’ af Camus?

– Ja, jeg genkender jo mig selv i hovedpersonen. Igennem hele bogen undrer han sig over, hvorfor han ikke føler det der nærvær med mennesker. Han går efter sin mors begravelse og vil egentlig gerne have fællesskabet. Han slår en mand ihjel og forundres over sin egen ligegyldighed. Og til sidst sidder han i cellen, og råber sin trods ud: ’Foran 28

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

denne nat, så fuld af tegn og stjerner, ønsker jeg blot, at der må komme mange tilskuere den dag, jeg skal henrettes, og at de vil hilse mig med hadefulde råb’.

Du har da masser af nærvær og varme. Din familie er kærlig som få, og dine cirkler er større end de flestes.

– Varmen er kommet hen ad vejen. Min opvækst er en bog, jeg har lukket. Jeg er 64 år og mener ikke, at man skal bebrejde andre. Men selvom jeg rækker ud efter mange, så ved du jo ikke, hvor tæt jeg tager dem til hjertet. Jeg kender godt den følelse, mange af mine klienter har til verden.

Så du bliver ved?

– Ja. e

Goa har et vidunderligt klima, kilometervis af fantastiske palmestrande og en myriade af farverige indtryk. Oplevelser stür ligefem i kø og vi har afgange hertil hver uge!

12.12 7 d.

4399,- 14 d. 5999,-

Scanways første Tulipan Hotel i Thailand - kenderegnet ved en gÌstfri, familievenlig atmosfÌre og masser af dansk hygge. Centralt placeret og meget tÌt ved stranden.

6./ 8.12 , 15 d. kr. 6299,-

Vi flyver direkte til Bangkok hele vinteren. Køb en startpakke med 2 overnatninger i Bangkok eller bestil en rejse med fuld pakke i Hua Hin eller Pattaya. Eks.med 2 nÌtter

31.2.08 15 d. fra kr.

5349,-

Du har muligheden for at gøre flyrejsen ekstra behagelig ,ved at opgradere dig til Premium Class.

Du fĂĽr bl.a. lĂŚdersĂŚder med ekstra benplads, gratis drikkevarer.

fra kun kr. 1700,- t/r København

Ă…rhus

Herning

Vester Farimagsgade 1 Fredriks Alle 47 Vestergade 1 1606 København V 8000 Århus 7400 Herning

Odense Søndergade 2 5000 Odense C

Aalborg Vesterbro 28 9000 Aalborg

Billund Lufthavn Passagerterminalen 7190 Billund

Københavns Lufthavn Teminal 2 2770 Kastrup

ZZZ W\UNLHWHNVSHUWHQ GN

Det kunstneriske eksil Godt og vel 26.000 danskere udvandrer rligt. Hver m ned interviewer Dagbladet Politikens korrespondent i London, Lasse Ellegaard, en dansker, der bor i udlandet. Fra New York City til Damaskus

30

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

DET KAN VÆRE problematisk at indkredse Kirsten Justesen som professionel person – i den henseende har hun indgået en pagt med tiden. Hun flytter sig. Det er ulige lettere at få hold på hende som et menneske, jeg har kendt i snart 40 år: Engageret, men aldrig hellig. Lidenskabelig og knivskarp, men aldrig patetisk. Enhver erklæring, der har det med at skære helt ind til benet, bærer altid på et halehæng af humor.

Hvem er hun? Hun er en kvinde, der ikke tager imod ordrer. Som da jeg under en fælles ferie for 35 år siden påtog mig rollen som arbejdsleder og gav hende besked om at feje et gulv. Det kom jeg til at fortryde. Hun er endvidere mor og farmor med en opmærksomhed, der er ret sjælden i hendes generation af egotrippere.

Især fordi afkommet klarer sig rigtigt fint i verden. Hvad er hun?

Kunstner: Ja. Avantgardist: Ja,

men også en aldeles kompetent traditionel billedhugger, der har sit fag i de følsomme fingerspidser. Feminist: Ja – og dog. Hun er først og fremmest kunstner, dernæst feminist. Eller som litteraturforskeren Tania Ørum, har

JEG BLIVER INDIMELLEM GREBET AF MELANKOLI, NÅR JEG FÅR ØJE PÅ, HVORDAN ALT, HVAD DER ER STORT I DET LILLE LAND, BLIVER GJORT SMÅT. skrevet: ’Faktisk kan man følge hele den danske avantgardes udvikling fra 1960erne frem til i dag ved at følge Kirsten Justesens udvikling. Og hun er vel at mærke forblevet eksperimenterende hele vejen igennem. Hun har hverken

opgivet ævred, sådan som en del af tresseravantgarden gjorde det i frustration (…) og hun er heller ikke faldet for fristelsen til at blive mere populær og salgbar ved at blive stående i en bestemt stil, nedfældet i varige objekter’.

I 2006 tog Kirsten Justesen et spring til New York Citys kunstscene, hvor Ud & Se antastede hende: Hvad sætter du mest pris på ved Danmark?

– Sproget, det er mit rigeste eje og det sprog mine sønnesønner taler. Socialt demokrati. Håndværksmæssig finish. Havet.

Hvad sætter du mindst pris på?

– Manglen på generøsitet.

Og nidkær djøfisering, du ved, systemkontrollanter i enhver administration.

Hvad sætter du mest pris på ved New York City?

– Mangfoldigheden. Åbenheden, både døgnåbninger og mø-

TEKST L ASSE ELLEGAARD I L LU ST R AT I O N P E T E R H E R M A N N

Kirsten Justesen flyttede til New York City for at afprøve sin kunst i kunstens hovedstad og fandt nye legekammerater – og en by, hvor verdenskunsten er på alle gadehjørner

derne med sublime kunstneriske standarder lige rundt om hjørnet.

Her finder du toppen af, hvad mennesket kan præstere i forskellige genrer. Musicals, Meryl Streeps version af Karen Blixen, kammerkoncert med dem, der lige for tiden har en Stradivarius.

I et lokale, hvor man kan holde varmen, stiller den tidligere udenrigsminister og FN-ambassadør, Madeleine Albright, op til ’Sunday Talk’ og siger fx om Mellemøsten ’når vi inviterede to parter, var der altid en tredje part, der ikke var inviteret, men alligevel var til stede, nemlig Gud’.

Hvad sætter du mindst pris på?

– Det store antal af hjemløse, en belgier har sågar lavet et museum om hjemløshed. Den manglende standard af håndværksmæssig knowhow og hygiejne, og at alle priser er plus tax, tips og suggested donation (skat, drikkepenge og forslag til velgørenhedsbi-

drag). Jeg fatter ikke, hvordan de har båret sig ad med at lande på månen, men det er jo heller ikke New Yorkere, men hovedsagelig europæiske teknikere, der klarede den landvinding. Som Madeleine Albright siger det ’grunden til, at USA (og det er ganske vist heller ikke New York City) ikke respekterer FN, er, at de synes der er alt for mange udlændinge’.

Jeg undrede mig over at netop hun omtalte amerikanerne i tredjeperson, da hun underholdt med denne og andre storslåede observationer for et par hundrede af storbyens indbyggere.

Hvorfor forlod du Danmark?

– For at blive udfordret. For at møde en mangfoldigere klangbund for mit kunstneriske arbejde. For at møde nye legekammerater.

Fandt du nogen?

– Ja, det gjorde jeg. De 40-årige kuratorer på museerne og i galle-

rierne. De kvindelige kuratorer i 40erne er optaget af det, jeg lavede i 1960erne og 1970erne, også fordi de ser det som fragmenter fra deres egen historie.

I bydelene Bronx og Queens er der spændende scener, hovedsagelig domineret af multietniske bøsser.

Har eksilet ændret dit syn på Danmark?

– Nej, men jeg bliver indimellem grebet af melankoli, når jeg får øje på, hvordan alt, hvad der er stort i det lille land, bliver gjort småt. Måske også fordi vi er små. Du går rundt i en tom by efter arbejdstid. Og du går i de samme miljøer med de samme fastlåste positioner.

Har udlændigheden ændret dit syn på udlandet som helhed?

– Nej, jeg er jo selv blevet en, også fysisk, udlænding og mere fokuseret på generøs adfærd – og det at gøre sig umage. e

OM KIRSTEN JUSTESEN Født 1943, billedhugger og performancekunstner. Hun har siden 1960ernes uddannelse på Kunstakademiet i København været en kendt figur på den danske og internationale avantgardescene. Siden debuten i 1969 har hun haft mere end 40 separatudstillinger og været repræsenteret på endnu flere udvalgte gruppeudstillinger. Hendes værker er indkøbt til Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen, Statens Kunstfond, Hjørring Museum, Nordjyllands Kunstmuseum, Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus og Ny Carlsberg Fondet.

Hun blev tildelt Eckersberg Medaljen i 1996 og Thorvaldsen Medaljen i 2005.

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

31

Mændene fra

S-21

TEK ST THOMAS AUE SOBOL F O T O D AV I D H Ø G S H O L T

Efter 28 år med fortrængninger og mislykket forsoning er Cambodja klar til retsopgøret med De Røde Khmerer, der var skyld i godt 1,7 millioner menneskers død. Ud & Se har fundet tre overlevende fanger fra diktatoren Pol Pots torturf¾ngsel S-21. Tre ældre mænd på jagt efter bødlerne, der slog deres familier ihjel. Hvad søger de nu? Forsoning eller hævn?

PHNOM PENH, CAMBODJA

34

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

HVORDAN TILGIVER MAN BØDLEN, der har henrettet ens kone og nyfødte søn? Tilgiver man overhovedet? Eller er hævn den eneste tanke? Jeg tænker over spørgsmålene, da jeg trasker ned ad Phnom Penhs 113. gade, på vej for at møde en mand, der gennem 28 år har ledt efter svarene. Gadens larm distraherer: Motorstøj fra en tuk-tuk, fuglekvidder, en messende tigger, hundebjæffen efterfulgt af barnelatter. Snart kommer også regndråbernes trommen mod bliktagene, men gruset er endnu tørt og blæser ind i øjnene. Dengang i 1970erne må lydene på 113. gade i Cambodjas hovedstad have været anderledes. Den, der vovede sig herud, ville sikkert have hørt bambusstænger svirpe gennem luften efterfulgt af skrig fra mennesker. Voksnes råb om hjælp, der blandede sig med vindens hvisken i palmerne. Råbene kom fra Toul Sleng. De Røde Khmerers mest brutale torturfængsel også kaldet S-21. Anstalten, hvor fjender af Pol Pots kommunistiske revolution blev tortureret, til de tilstod fiktive forbrydelser, hvorefter de med bind for øjnene blev kørt til

The Killing Fields. Dømt til døden af et regime, der fra 1975 og tre år, otte måneder og 20 dage frem henrettede, udsultede og pinte over 1,7 millioner mennesker til døde. Målet var et kommunistisk Utopia. Et bondeparadis, hvor alle skulle dyrke ris, og hvor studerende, munke, læger og intellektuelle var fødte fjender. At eje et par briller var nok til at være forræder. Derfor var det heller ingen sag at sende over 14.000 fanger gennem S-21. ’Stedet hvor folk går ind og aldrig kommer ud igen’, hed det om fængslet. I hånden har jeg et fotografi af syv mænd, der alligevel slap ud.

Billedet er gulnet, slidt og afbleget af lyset og tiden. Mændene er ranglede, men de formår at stå rankt. Øjnene er vasket væk. Tilbage er kun sorte huller, men de holder om hinanden, for de er igen frie mænd. Siden vietnameserne invaderede Cambodja i januar 1979, fordrev Pol Pot fra magten og derved stoppede rædslerne i torturfængslet, er fire af overleverne på fotografiet døde. Men tre af dem lever stadig: Chum Mey, 77 år, Bou Meng, 66 år, og Vann Nath, 61 år. For nylig er flere hidtil ukendte

Ing enim nos acilit, vent ex et, sum iliquis eu feu facin henim dolobor suscil do dunt praesecte do dunt ut adionsequam et wis nulla adiam, quisis diamet in veros eugait luptat ate dolum zzrit prat iure velenibh euguero erit, volobore tiscidunt utpat. Ut elisi.

Liquismolum vullum nis am dolore dunt am velit et venim iriurer sit lam nulputpatem dipis nullaortie do odo ex erilla consequ atummy nibh estrud do commy nissisci exeriure doluptat.

Ut do commy nulla feugue commy nit nit alit accum veliqui euisi.

Herover: Fangerne Chum Mey, Vann Nath og Bou Meng er nummer et, Þre og fem fra venstre.

Til venstre: Mekanikeren Chum Mey tilbage i det rum, hvor han blev tortureret til at indr¿mme, at han arbejdede for CIA.

fanger trådt frem med rædselsberetninger fra S-21. Af frygt for bødlerne har de skjult deres identitet i næsten tre årtier. På min rejse gennem et Cambodja, der stadig forsøger at gøre op med landets mørkeste kapitel, har jeg sat mig for at opsøge de tre mænd fra fotografiet.

Det er en rejse i historien, men også i den menneskelige psyke og vilje til at tilgive de værste forbrydelser, til at erkende, tilgive og forsone. Eller fortrænge. 28 år efter folkemordet skal retsopgøret med De Røde Khmerer endelig begynde. Efter 10 års tovtrækkerier blev FN og Cambodja i juni i år enige om reglerne for det tribunal, parterne har etableret i Phnom Penh. Nogle af historiens største

massemordere må nu erkende deres skyld eller benægte den. Pol Pot er død, men andre lever: Lederen af S-21 Kaing Keck Ieu, alias Duch, er allerede blevet tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden, og fire andre ledere vil følge. ’Broder nummer to’, Nuon Chea og den tidligere præsident Khieu Samphan er oplagte kandidater. Men er retssagen det rigtige svar på ofrenes lidelser? Hvad kræver mændene fra S-21 på tærsklen til dette opgør?

Ar efter blod Han sidder på bænken, mekanikeren Chum Mey. Kroppen er sammensunket, men ansigtet blidt og imødekommende. Vi går ind i S-21,

der i dag er et folkedrabsmuseum. Gårdhaven er rolig, fuglene synger og palmerne bukker for os i varmen. Her virker idyllisk.

– Vil du se, hvor de torturerede mig? spørger Chum Mey. Vi går mod en treetagers grålig cementbygning. Væggene er afskallede. På hver etage er der en svalegang med adskillige rum. Bygningerne husede før revolutionen et gymnasium.

De næste to timer gennemgår Chum Mey minutiøst sit ophold i S-21. Som i et teaterstykke sætter han sig på det plettede gulv og laver mærker i støvet. Tager sig om anklerne for at vise, hvor de blev lænket. Demonstrerer, hvordan vagterne tæskede ham med

De sagde: ’hvem er disse mennesker?

Skal de ikke dræbes?’

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

35

De Røde Khmerers magtovertagelse er blevet beskrevet som en tilbagevenden til år nul.

bambusstænger. Rekonstruerer, hvordan hans negle blev revet af med en tang. Peger mod mørke skjolde i gulvet: ’Ar efter blod’. Jeg føler ubehag ved at se ham sidde der i støvet, mens jeg står hævet over ham fra samme position som bødlen. Chum Mey retter på remedierne i lokalet.

– Der var ingen seng her. Der var kun et bord, en stol og en skrivemaskine.

Sandheden er afgørende for ham, for når han skal vidne i retten, er den hans eneste våben. Nede i gården hamrer Chum Mey hovedet ind i eukalyptustræet, som han gjorde, da han med bind for øjnene blev ført fra torturkammer til fangehul. Træet er der ikke længere, men fangen kan stadig mærke stammen mod sin pande. Efter 12 dages tortur tilstod Chum Mey at være CIA-agent, selvom han ikke vidste, hvad bogstaverne betød.

– Hvis du havde sagt det fra begyndelsen, havde jeg ikke tæsket dig, svarede bødlen.

Så blev han lænket i et rum med 180 fanger.

Hver aften lyttede mekanikeren til lastbilerne, der kørte til The Killing Fields. Slog klokken midnat vidste Chum Mey, at han ville leve en dag mere, og han faldt i søvn.

De Røde Khmerers magtovertagelse er blevet beskrevet som en tilbagevenden til år nul.

Regimet nedskrev al menneskelighed i en sådan grad, at der var brug for en helt ny tidsregning. Familier blev splittet ad og anbragt i ’kollektiver’, hvor de byggede damme, gravede vandingskanaler og plantede ris til de døde af sult og udmattelse. Enhver protest blev straffet med døden eller fængsling i anstalter som S-21. For Chum Mey kom enden på hans første liv først, efter at han slap ud fra fængslet. I virvaret efter vietnamesernes invasion i 1979 blev han mirakuløst genforenet med sin kone. De flygtende Røde Khmerer tog parret med vestpå, hvor Pol Pots soldater senere fortsatte kampen mod vietnameserne.

36

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Stående i sit torturkammer i S-21 beretter mekanikeren om den hændelse, der 28 år efter gør det sværest for ham at tilgive bødlerne.

– Det var en lille gruppe Røde Khmerer, der havde ført os med, men da vi hvilede os om natten, kom der flere soldater til. De sagde ’hvem er disse mennesker? Skal de ikke dræbes?’ Så stillede de os op på en række ved en pagode. Lige før de skød min kone, råbte hun til mig ’åh, mine børns fader, stik af. De dræber mig’. De skød mange gange. Hun holdt vores lille søn i sine arme, og han græd, men pludselig kunne jeg ikke høre ham græde længere. Jeg løb, og de skød mod mig, men jeg nåede en bakke og kravlede videre langs rismarkerne. I tre dage og nætter løb jeg uden at se tilbage.

Chum Mey fortæller videre uden at holde pauser. Hans stemme slår mod de nøgne vægge. Han siger, at han føler, at det hele skete i går. Jeg spørger, om han har haft lyst til at hævne sig. Han har tårer i øjnene nu.

– Efter krigen var mit had så stærkt. Jeg følte det, som om mine tårer kom ud af hele kroppen. Jeg ville have hævn. Jeg ville spise deres hjerter! I dag vil jeg ikke have hævn længere.

De, der torturerede mig og dræbte min søn og min kone, skal tilstå og sige undskyld. Det er nok for mig, hvis de siger ’jeg er skyldig. Jeg er ked af det, det var en fejltagelse’. Så er der ingen grund til at slå dem ihjel eller fængsle dem. Siger de undskyld, så kan de være fri i morgen. Mekanikeren forklarer sit synspunkt med et ordsprog fra buddhismen.

– Hvis en gal hund bider, skal vi ikke bide igen.

Buddhisterne mener, at bødlerne vil blive straffet senere. Nogle siger, at de risikerer at blive genfødt som hunde eller rotter, men Chum Mey ved ikke, om det passer, siger han.

Alle hans seks børn døde under Pol Pots regime. Siden har han giftet sig igen og fået seks

nye børn. Tre sønner og tre døtre, akkurat som under revolutionen. Da jeg sætter mig bag på Chum Meys knallert og kører gennem Phnom Penhs gader, føler jeg, at jeg holder armene om en mand, der har forsøgt at fremkalde sit tabte liv igen så tæt på originalen, som han kan komme det. Trafikken er vild, vejen bulet som en bøffelryg, men Chum Meys hånd er rolig. Manden ryster ikke. Retten skal snart stå, men for Chum Mey er den ultimative dom blot tilståelse og en undskyldning.

Flisegulvet i hans hjem er nøgent, her er ingen møbler, ingen overflødige pyntegenstande.

I midten af rummet ligger et barnebarn, tre måneder gammelt og med mørkt strithår.

Chum Mey stikker hovedet ned til pigen.

– Kan du kende mig? spørger han.

Fangen Vann Nath rystede, dengang han mødte bødlen Him Huy og spurgte om det samme. Den historie vender jeg tilbage til, for den næste af mændene fra S-21, jeg finder frem til, er maleren Bou Meng.

Under vilde mangotræer Jeg står i skyggen af et mangotræ, da beskeden om Bou Mengs ulykke når mig. Solen er så skarp, at børnene bærer kasketter med skygger, der vender begge veje. På vej til vores møde er Bou Meng blevet kørt ned, hans cykel svunget ud i grøften, og han selv kastet op på køleren. Men der skal mere til at slå den 140 centimeter lave overlever ud. Interviewet skal gennemføres, verden skal kende hans skæbne.

– Nu har jeg overlevet S-21, så kan jeg jo ikke dø i en trafikulykke, siger Bou Meng, mens vi går op ad trappen til hans simple stolpehus, der er bygget af vilde mangotræer. Indenfor smører han tigerbalsam på sin ømme hofte.

Bou Meng tilbragte to år i S-21. Under tortur tilstod han som Chum Mey, at han var spion for CIA. De to overlevede kun, fordi de havde særlige evner, som revolutionen havde brug

En enmandscelle i f¾ngslet S-21. Ammunitionskassen var toilettet, og stangen blev brugt til at l¾nke fangen fast ved anklen.

for. Chum Mey reparerede symaskiner og traktorer, Bou Meng malede. Han fik en måned til at lave et portræt af en skaldet mand med et fyldigt hoved. Lignede maleriet ikke fotografiet, han fik stukket i hånden, ville Bou Meng dø. Maleren vidste ikke, at manden på billedet var Pol Pot. – Da jeg var færdig, stod vagterne på række og betragtede mit maleri og det oprindelige fotografi. De skulle gætte, hvilket der var originalen. Jeg var skrækslagen. En af vagterne pegede så på mit maleri, og det reddede mig, husker Bou Meng. Bagefter blev maleren beordret til at lave 12 nye store portrætter af Pol Pot. Det var da det tolvte maleri var lige ved at være færdigt, at vietnameserne løb fængslet over ende. Maleren har taget en sort læderpung frem, og da han åbner den, er det, som om han folder selve vreden ud. Et forbryderfoto af hans kone i fængslet kommer frem. De ankom sammen til S-21, men siden

har han ikke set hende. Under fotografiet har maleren skrevet ’Ma Yoeun, Bou Mengs kone’.

Urolige sjæle Jeg vil høre maleren, om han støtter Chum Meys udmelding om, at bødlerne kan gå fri, hvis de erkender deres skyld og siger undskyld. Jeg spørger ham, hvad han kræver af dem. Hans svar kommer bag på mig.

– Jeg ønsker en kompensation for mordet på min kone fra denne mand.

Bou Meng hamrer en finger ned på et foto af fængselslederen Duch.

– Hun var fysiker og havde gode evner, så jeg kræver mellem 10.000 og 50.000 dollars.

Bou Meng husker, hvordan vagterne hoppede på brystet af fangerne, indtil de døde.

Han husker skrigene fra mænd, der råbte på hjælp fra deres mødre. Terroren var en del af dagligdagen i S-21. De dødsdømte lå lænket i lange rækker, og hver gang de skulle vende

sig, måtte de spørge vagterne om lov. Nogle af dem havde sytråd spændt ud mellem fødderne. Bristede tråden, var det slut. Foran fangerne patruljerede vagter, der var så unge, at de slæbte deres AK-47 efter sig, som bar de rundt på et alt for stort stykke legetøj.

Fangerne fik kun grødet risvand at spise, og efter nogle måneder var det svært at se, om de var kvinder eller mænd. Under svalegangen på den øverste etage var der spændt pigtråd ud. Ingen skulle have lov at undslippe torturen, ikke engang, hvis de ønskede at hoppe i døden. Det lykkedes ganske få at begå selvmord. Når Bou Meng tænker på S-21, husker han kun én glad stund. Det var, da fængslet fejrede et jubilæum, og han og Vann Nath fik kinesiske nudler. De to fanger skiftevis spiste og hoppede, spiste og hoppede, for at gøre plads til så meget mad som muligt i maven.

Torturen har kun levnet Bou Meng én

tand bag de indsunkne kinder. Maleren O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

37

Vann Nath har malet adskillige billeder, hvor det ternede gulv fra S-21 g r igen.

søger svaret på, hvorfor så mange mennesker skulle dø, men det er kompensationen fra Duch, han igen og igen vender tilbage til. Det er den, der kan give ham ro. Først længere henne i samtalen, forstår jeg hvorfor.

– Jeg vil bruge nogle af pengene på at holde en ceremoni i S-21 for alle ofrene. Jeg vil sige ’kære hustru, nu har jeg fået kompensation, og derfor laver jeg denne ceremoni, så du kan få fred i sindet’. Vi ofre har aldrig selv holdt en ceremoni, og så længe det ikke sker, vil de døde ikke få fred, forklarer Bou Meng.

Det forekommer mig, at ceremonien lige så meget skal skabe ro i sindet hos maleren selv, en mand, der næsten 30 år efter sin kones død ikke føler, at han har givet hende en værdig afsked. Men det handler også om hans egen overlevelse. På stolpehusets vægge har Bou Meng skrevet, hvor mange penge, han skylder væk. Han har solgt sit hus for at betale for medicin til sit barnebarn. Om fire måneder kommer de og piller mangobrædderne ned.

Bou Meng er en fattig mand i et land, der på 38

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

ingen måder har kompenseret ham for de tab, han har lidt, og som nu er i færd med at sætte ham på gaden. På vej ned ad trappen vender jeg mig om, malerens krop fylder ganske lidt i døråbningen. Hans skikkelse er ikke større end et barns. Udenfor har gruset malet palmerne røde.

Torturbødlen i skoven Efter samtalerne med Bou Meng og Chum Mey beslutter jeg mig for at finde en af bødlerne fra S-21. Jeg vil have svar på, om de vil give den undskyldning, ofrene kræver. Det virker som en billig pris at betale. Jeg ved, at ’Broder nummer to’, Nuon Chea, nægter ethvert kendskab til forbrydelserne i S-21, selvom han var en af regimets topfigurer.

Tribunalet kan dømme denne mand, men en undskyldning kommer der ikke. Modsat siger lederen af S-21, Duch, at han blot fulgte ordrer fra toppen. Duch sidder i dag i fængsel, hvor han venter på at retssagen mod ham begynder, og kan ikke interviewes. I stedet forsøger

jeg at finde en af de mindre fisk. Jeg hører om Prak Khan, der stod for den mest brutale tortur i S-21. Efter nogen søgen finder jeg en mand, der tegner en skitse over, hvor Khans hus ligger. Få dage efter sidder jeg på gulvet i torturbødlens træhytte. Han har lige været ude og sælge bananer.

– Jeg kan ikke tale her, for naboerne kan høre os. Jeg ved ikke, hvem der hader mig, og hvem der elsker mig, så jeg må være forsigtig, siger han.

Vi kører op ad en grusvej med tiggere i begge sider, indtil vi når en skov ved kanten af et bjerg. Grene griber ind som arme fra alle retninger og fletter et tag over os. To brølende stenløver markerer trappeopgangen til et tempel, jeg ikke kan se. Der er noget hemmelighedsfuldt over stedet. Prak Khan arbejdede i det, fængslet kaldte angkiem – ’tyggeenheden’, hvor bødlerne skulle ’gnaske’ på fangen, som en hund angriber et kødben. Khan begynder at fortælle, hvordan det foregik: – Vi brugte den bløde metode i et par dage,

Choeung Ek, kendt som The Killing Fields, uden for Phnom Penh, hvor fangerne blev henrettet. Knogler og stumper af t¿j stikker stadig op af jorden.

Jeg beder en tuk-tuk chauffør om at køre til The Killing Fields ad den samme vej, som fangerne blev fragtet. og hvis fangerne ikke tilstod, rapporterede vi det til lederne. Så beordrede de, at vi skulle bruge hårdere metoder. Derfra bankede vi fangerne med bambusstænger, vi pressede nåle ind under neglene på dem, eller rev neglene af med en knibtang. Nogle gange puttede vi også poser over hovedet på dem, indtil de næsten ikke kunne trække vejret længere, og så hev vi posen af igen. Og så var der elektrochok, det brugte vi også.

Bag masken Mens Prak Khan remser grusomheder op, illustrerer han det hele med hænderne,

akkurat som Chum Mey rekonstruerede torturen på gulvet i S-21. Men deres ansigter er forskellige. Mens Chum Meys levede, er Prak Khans stift og dødt. Kun læberne bevæger sig en smule. Jeg føler, at jeg taler til en maske.

Forsøger så at udfordre ham. Hvorfor nægtede du ikke at udføre ordrerne? Hvorfor flygtede du ikke? Prak Khan svarer igen. Han vil gerne sige undskyld til ofrene, men fralægger sig ansvaret.

– Selv når vi torturerede folk, skulle vi se glade ud. Hvis vi så kede ud af det, ville de overordnede se det og sige, at vi ikke arbejdede hårdt nok, og de ville slå os ihjel. Vi måtte

vise, at vi arbejdede med hjertet. De spurgte os, om vi turde dræbe vores egen mor, og vi svarede ja, det gjorde vi.

Det er et faktum, at mange af vagterne i S-21 selv blev slået ihjel, fordi de også blev beskyldt for at være fjender af en revolution, der i den grad led af paranoia.

S-21 var gennemsyret af komplicerede regler, og alle spionerede mod alle. Fx blev hele køkkenholdet henrettet, da man fandt rester af gødning i maden. Kokkene havde brugt gødningen i køkkenhaven, men blev beskyldt for at ville forgive lederne.

Prak Khan så selv ansatte fra sin enhed O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

39

OPG¯R MED FORTIDEN Med vedtagelsen af resolution 57/228 indgik De Forenede Nationer, FN, 18. december 2002 en aftale med Cambodjas regering om at iv¾rks¾tte et retsopg¿r med de overlevende R¿de Khmer-b¿dler. Tidligere i r blev 27 juridiske eksperter ved en ceremoni i kongepaladset i hovedstaden Phnom Penh taget i ed som dommere. Der er b de cambodjanere og udl¾ndinge blandt dommerne. Der er endnu ikke sat en dato for retssagens begyndelse. N¾sten alle cambodjanere har mistet sl¾gtninge under De R¿de Khmerers r¾dselsregime fra 1975 til 1979. Ingen af lederne fra regimet er indtil nu blevet d¿mt. Det cambodjanske folkedrab, hvor godt 1,7 millioner mennesker Ð eller 21 procent af landets befolkning Ð mistede livet, regnes for en af de v¾rste menneskelige tragedier i det 20. rhundrede.

Kilder: Yale University og FN

blive slæbt væk og aldrig komme igen. Da jeg spørger torturbødlen, om han ser sig selv som forbryder eller offer, tøver han.

– Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal beskrive mig selv. Du kan sige, at jeg er en forbryder, men jeg kan også være et offer. Det må retten afgøre. Tidligere var jeg bekymret over, om jeg ville få en straf, men nu føler jeg ingenting længere, siger han.

Solen er ved at gå ned, og træerne kaster

lange skygger. Om lidt vil mørket rejse sig over os som en stor sort bølge. Jeg ved ikke, om det er selskabet, men for første gang under mit opholdt i dette land, fryser jeg.

Prak Khan vil efter al sandsynlighed ikke blive retsforfulgt, da tribunalet har fokus rettet mod nogle få topledere fra De Røde Khmerer.

Alligevel forekommer det, at folk som Prak Khan har nøglen til forsoning i Cambodja.

Ofrene vil have, at bødlerne erkender deres skyld, og Prak Khan vil gerne undskylde. Men vil tribunalet lade ham gøre det? Og når han ikke tager ansvar for de forbrydelser, han har begået, hvad er denne undskyldning så værd?

Ingen tilgivelse Til slut opsøger jeg den sidste af de tre overlevende fanger fra S-21 for at høre, om han køber Prak Khans argumenter. Vann Nath bliver tydeligt irriteret over spørgsmålene.

– Hvis han var uskyldig og ikke kendte til kommunistpartiets regler, ville han aldrig være blevet forhørsleder i S-21. Han var et ondt menneske, der gjorde rædsomme ting for at få fangerne til at gøre, som han ønskede.

Jeg så det med mine egne øjne.

Vann Nath er også maler. I årene efter Pol Pot-regimet opsøgte han på egen hånd personalet fra S-21. En dag stod han ansigt til ansigt med sikkerhedschefen Him Huy. – Kender du mig? spurgte Vann Nath. Maleren ville vide, hvor mange fanger, bødlen henrettede. Huy svarede, at han kun dræbte fire eller fem. Men Vann Nath husker lastbilerne med tusinder af mennesker, der blev kørt til The Killing Fields. Dengang frygtede maleren Him Huy. Nu syntes han, at bødlen lignede et får. Vann Nath vil ikke acceptere, at alle omkring S-21 fralægger sig ansvaret og ser sig selv som ofre.

– De var redskaber, som revolutionspartiet brugte til at dræbe knap to millioner mennesker med. Men redskabet kan ikke også være

et offer. Hvad tror du, at du ville tænke om de mennesker, der dræbte dine slægtninge?

Hver dag tænker jeg over, hvordan vi kan finde retfærdighed for de døde. Kun hvis disse mennesker erkender, at de var onde, vil jeg tilgive og forsones med dem, siger Vann Nath.

Bag ham står malerier på staffelier. Et af dem forestiller en lastbil fyldt med forskræmte fanger med bind for øjnene.

Tænder i sandet For at slutte cirklen tager jeg tilbage til S-21.

Jeg beder en tuk-tuk-chauffør om at køre til The Killing Fields ad den samme vej, som fangerne blev fragtet. Det er umuligt. Dødsruten var bare en lille grusvej, i dag er der asfalt, byen er vokset, og butikker, markeder og værksteder oversvømmer og drukner fortiden.

Ved The Killing Fields går jeg frem mod et højt glastårn. Først tæt på kan jeg se, hvad det er: Lag på lag af menneskekranier. De er opdelt efter alder: 15-20 år, 20-40 år, 40-60 år, over 60 år. Enkelte har stadig bind for øjnene. Bag tårnet er den sandede jord bakket. Jeg går på kanten af store cirkelformede fordybninger.

Et skilt fortæller: Massegrav for 166 ofre uden hoveder. Selv efter mødet med mændene fra S-21 forekommer det uvirkeligt. Et andet skilt, sømmet fast på et træ, markerer, hvor spædbørns kranier blev knust. Træernes rødder forgrener sig ud over sandet som krogede fingre. Jeg får øje på et stykke tøj under en af rødderne. Det er fugtigt, stoffet er mørt. Så dukker et stykke mere op. Og et til. Overalt omkring mig vokser ofrenes klæder op af sandjorden. Under min fod kommer noget hvidt, poleret til syne. Overfladen er glat, det ligner en strandvasket sten. Tæt på kan jeg se kronerne, de genkendelige former af mennesketænder. Nu dukker også knoglerester op.

Et insisterende råb om opmærksomhed fra 1,7 millioner mennesker, der nægter at lade sig begrave, før nogen har taget et ansvar. e

Kun hvis disse mennesker erkender, at de var onde, vil jeg tilgive og forsones med dem.

40

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

profil

Jeg har det bedst p gr¿nsv¾ren 18- rige Nanna Christiansen har spillet fodbold, siden hun var otte r. Alle r i k¿benhavnerklubben Skjold, indtil hun i juli i r skiftede til Br¿ndby, hvor hun spiller p elitedivisionsholdet. I 2005 debuterede hun p U-19-landsholdet, hvor hun er topscorer med 19 m l i 28 kampe.

Sidste r blev hun k ret til rets kvindelige talent ved DBUs fodboldgalla.

Er herrerne bedre end jer?

Er pigefodbold mere hygge end seri¿s sport?

Hvordan er du p banen?

Der er piger, der går til fodbold for at hygge, men der er også piger som mig, der spiller for at blive virkelig gode og for at vinde. Jeg spiller primært, fordi det er sjovt, men jeg kan også rigtig godt lide konkurrenceelementet i sporten. Alle os, der spiller i den bedste række, tager fodbolden seriøst, og vores ønske er at blive dygtige fodboldspillere. I Brøndby, hvor jeg spiller nu, spiller mange af A-spillerne, og tempoet er højt, og der vil alle på holdet ud og vinde kampe. Der er selvfølgelig nogle, der tror, at piger slet ikke kan spille fodbold, men det er bare, fordi de ikke ved bedre.

Jeg er meget koncentreret og målrettet, fordi jeg ønsker at vinde. Når jeg er på en grøn fodboldbane, er jeg der, hvor jeg kan lide at være. Det tror jeg godt, man kan se, når jeg spiller. Det kan mine venner i hvert fald både se og mærke. De kan se, at jeg er et sted, hvor jeg har det godt, og hvor jeg ønsker at gøre det godt.

Hvordan var det at blive k ret til rets talent?

Det var rigtig fedt. Jeg blev virkelig glad, da de råbte mit navn op. Jeg tænkte yes, men samtidig tænkte jeg åh nej, nu skal jeg op og stå og snakke foran alle folk. Men det var virkelig en kæmpestor oplevelse. Det, at jeg blev kåret til årets talent, har gjort, at jeg har tænkt over, at jeg måske skal være en af dem, der bærer holdet, men jeg føler ikke noget pres, eller at jeg skal leve op til nogen særlige forventninger, for jeg har altid haft en meget fri rolle på holdet. rets talent p herresiden, Daniel Agger, kan leve af sin sport, hvordan har du det med den forskel?

Jeg synes, at det er irriterende, at vi piger ikke kan leve af vores sport, når nu vi rent faktisk godt kan spille fodbold, men man må bare finde sig i det, for sådan er det ikke for pigerne endnu. Så må vi håbe, at det kommer senere på et tidspunkt, hvor kvindefodbold måske bliver mere populær. Og det kan godt være, at jeg ikke kan leve af at spille fodbold, men jeg spiller jo også, fordi jeg synes, det er sjovt.

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI F O T O P. W E S S E L 42

Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 7

Jeg synes, vi går rigtig meget til den, men selvfølgelig er det rigtigt, at herrerne har meget mere fysik, og de er også hurtigere. Jeg kigger selv over på herresiden, og ser hvad de gør, og det er måske lidt mærkeligt, at jeg som kvindelig fodboldspiller gør det, men jeg ser på, hvad de kan, fordi jeg gerne vil være lige så god som dem. Der er alligevel forskel på, hvad vi kan. Men teknisk er mange af os piger også utrolig dygtige, og vi bliver bedre og bedre.

Nu kan du bare holde ”Weekend”

Oplev Danmarks førende erhvervsavis fra sin mest afslappede side.

Du kan nu vælge at abonnere på Børsens fredagsudgave BørsenWeekend. Her suppleres erhvervsnyhederne med masser af stof om design og indretning, sidste nyt om teater, film og musik – og ikke mindst gode tips om mad, vin og rejser. En perfekt start på weekenden og en god forsmag på Børsens kombination af business og pleasure.

Bestil BørsenWeekend nu på borsen.dk/week-u Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet.

Prøv BørsenWeekend i 3 mdr. for

195 kr.

– spar 46%

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RGA A R D I L LU ST R AT I O N

Brand, gasudslip, færgeforlis eller terror.

Forskellige situationer, samme reaktion.

Videnskaben og psykologien har kortlagt begrebet massepanik og undersøgt, hvord og ikke mindst hvorfor mennesker i flugt kun kan overskue deres egen overlevelse

44

AGEFTER var det svært at forklare, hvad der egentlig skete den eftermiddag 31. august 2005, hvor store skarer af muslimske pilgrimme var samlet til en religiøs fest. Flokken bevægede sig mod den store Kadhimiya-moske i Bagdad.

De forreste havde netop passeret en bro, resten befandt sig stadig på den. Pludselig rygtedes det, at der var en selvmordsbomber iblandt dem. Ordet klingede farligt over broen og gav ekko. Katastrofen tog sin begyndelse. Nogle blev bange. De følte sig fanget blandt de mange mennesker og ville væk. De begyndte at råbe og presse sig gennem mængden af menneskekroppe. De andre så deres forvredne ansigter.

Panikken greb dem. De frygtede for deres liv. Begyndte også at skrige og skubbe for at komme væk. Trykket fra de masende flokke blev for stort. Utallige blev trampet ihjel. Andre hoppede i panik i floden Tigris, hvor de druknede. Næsten 1.000 mennesker omkom. Det var dagen med det største antal ofre siden indledningen på den amerikanskledede krig i marts 2003. Ingen selvmordsbomber. Ingen dynamit. En kæde af handlinger foretaget i frygt var nok. Alene frygten for døden,

kan betyde døden. Panik er ligesom virus. Det kan smitte. Og man kan dø af det. Udløseren kan være et skrig. En vittig hund, der i et proppet, røgfyldt lokale råber ’bin Laden, bin Laden’ som på diskotek E2 i Chicago, hvor 21 personer med terrorangrebet på USA 11. september 2001 i erindring en februarnat 2003 blev trampet ihjel. Panikken greb de festende unge, og alle ville ud ad samme nødudgang.

– Mennesker er sociale dyr, der automatisk orienterer sig efter hinanden. Panik spredes derfor let i en gruppe. Hvis én reagerer, vil reaktionen spredes til resten af flokken, uanset om den er begrundet eller ej.

Nøjagtigt som gazellen på steppen, der opdager en løve på jagt, sætter i flugt. Lynhurtigt vil de andre gazeller følge dens eksempel. Sådan skal flokdyr reagere, siger professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet.

Han forklarer, at vi i sådanne situationer ikke er programmerede til at tænke så meget over tingene eller at danne vores eget indtryk. Historisk vurderer han, at det har haft større overlevelsesværdi blot at følge de andres eksempel, ligesom andre sociale pattedyr gør. Affektsmitte,

falske alarmer og kollektive panikreaktioner er en mulig omkostning, som mennesket må tage med. I virkeligheden kan man sige at, panik er en slags redningsprogram fra stenalderen, der overtager kontrollen med kroppen. Når et menneske går i panik, falder det tilbage til de dyriske instinkter. Overlevelsesdriften sætter ind og sætter alle andre mekanismer på standby. Man går i en slags stresstilstand, mister overblikket og fokuserer kun på at komme væk. Når hjernen registrerer fare, er det de ældste lag af hjernen, reptilhjernen og den ældre pattedyrshjerne, der går i gang og øger alle kroppens kampberedskaber.

Kroppen udskiller mere adrenalin, hjertet øger pumpehastigheden, pulsen stiger, blodet strømmer til musklerne. Alt sammen biologiske mekanismer, der skal få kroppen til at reagere hurtigere, på den trussel, den oplever. Synsfeltet indskrænkes, det almindelige bevidsthedsfelt snævres ind til det absolut overlevelsesrelevante. Man bliver ekstremt fokuseret på nogle bestemte indtryk på bekostning af det store overblik og hensynet til andre. De sociale bånd brydes let.

– Panikken kan opstå alene lige så vel som i en gruppe, men man

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

45

mærker lettere konsekvenserne af tilstanden, hvis der er flere mennesker. Så bliver de andre pludselig en sten på vejen, endnu en forhindring, som står i vejen for ens egen overlevelse, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

Reaktion på formel Herhjemme forsker DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, blandt andet i menneskelig adfærd ved ulykker, udformer evakueringsplaner og rådgiver bygherrer og entreprenører om sikkerhedskrav ved opførelse af nye byggerier og anlæg. Her forsøger man, blandt andet ved at indkredse fænomenet panik, at konstruere flugtveje, som også panikramte kan bruge. En af forskerne er civilingeniør Henrik Bygbjerg.

– Man ved en del om menneskelig adfærd i krisesituationer. Derfor kan vi ved hjælp af computerbaserede programmer forudsige, hvor hurtigt en gruppe vil reagere i en evakueringssituation, fx hvis der opstår brand eller gasudslip et bestemt sted i bygningen, og hvor de så vil bevæge sig hen. På den måde kan vi vurdere, hvordan menneske-flowet vil være, og hvor der vil opstå kø og dermed risiko for panik. Disse oplysninger bruger vi fx til at rådgive om, hvor mange nødudgange der

er brug for, hvor brede de skal være, og hvor de skal placeres.

Hvis folk vil frem, presser de, fordi de tror, at hastigheden dermed stiger. Det gør det med vand, men hos mennesker filtres arme og ben bare ind i hinanden. Døren vil blive blokeret af en menneskeprop. De sammenpressede mennesker har stor risiko for at blive grebet af klaustrofobi, og denne følelse kan gå over i panik, så man presser endnu mere. Presset fra 50 mennesker er på cirka et ton. Det holder kroppen ikke til. Så bukker man under og bliver mast.

– Vi ved, at 60-70 procent af alle mennesker i en akut flugtsituation i en bygning, de ikke kender, vil vælge den vej ud, som de kom ind ad.

Når man kun har kort tid til at overveje sin reaktion, vil man ikke vælge en dør, hvor man er usikker på, hvad der er bag den, forklarer Henrik Bygbjerg.

For at dæmme op for panikken foran hovedindgangen, handler det derfor om at gøre de øvrige udgange attraktive. Det handler om ingeniørberegninger, men i højeste grad også om psykologi.

At mennesker i flugt har brug for simple, synlige og korrekt skiltede nødudgange, var ulykken på Scandinavian Star et eksempel på. Da færgen brød i brand, fandt man efterfølgende en gruppe døde mennesker for enden af en korridor. I deres sidste minutter havde de søgt

Presset fra 50 mennesker er på cirka et ton. Det holder kroppen ikke til. Så bukker man under.

46

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

De fleste ved, at for meget alkohol kan være farligt, men de færreste ved nok, hvor lidt der skal til før helbredet sættes på spil. Mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed øger risikoen for livstruende sygdomme, så en våd aften kan nemt sætte sine spor. Pas på dit helbred og tæl efter. Drik ikke mere end 5 genstande ad gangen.

www.altomalkohol.dk

I pressede situationer søger man tryghed. Så har man allermest brug for, at en tager ansvaret og siger ’gå derhen! Stil dig! Vent!’

mod en skiltet nødudgang, som de troede, at de ville finde for enden.

Med røgen i ryggen og panikken i blodet åbnede de døren og opdagede, at det blot var et depotrum. Skiltningen var ikke korrekt. Derfor gav de op. Panikken levnede dem ikke mulighed for at udtænke en ny plan, og de overvejede ikke at se til siden, hvor den rigtige dør faktisk var.

Blanke knapper I pressede situationer reagerer man hurtigt, men man følger også lederne. Derfor er det vigtigt for de katastroferamte, hvordan autoriteterne forholder sig i en krisesituation, fx brandkorpset i en brændende bygning eller kabinepersonalet i et forulykket fly. Det forklarer Henrik Lyng, som er psykolog og tilknyttet Beredskabsstyrelsen. Her underviser og rådgiver han det danske beredskab i katastrofepsykologi, herunder at håndtere og kommunikere til mennesker i panik – I pressede situationer søger man tryghed. Så har man allermest brug for, at en tager ansvaret og siger ’gå derhen! Stil dig! Vent!’ Men det er vigtigt at personen, som giver de informationer, er en autoritet, som udstråler troværdighed. Derfor må den person gerne have stjerner på skuldrene og blanke knapper. Mennesker i uniform opfatter vi som troværdige autoriteter, især når vi er pressede, forklarer han.

Handler myndighederne forkert eller i værste fald slet ikke, kan det gå frygtelig galt. Henrik Lyng nævner et eksempel fra England, hvor der under en fodboldkamp på et stadion i Bradford i 1985 udbryder brand på en tribune. Tiden går, og branden udvikler sig, men ingen gør noget. De ansvarlige for sikkerheden forholder sig passive, derfor gør tilskuerne det også. Når situationen bliver uvant, følger man lederne.

Når de ingenting gør, gør man det heller ikke selv. Derfor kan man på en optagelse fra ulykken se, at folk til sidst kaster sig ud fra tribunen i ren og skær panik. Én ting er at reagere uforholdsmæssigt voldsomt ved en katastrofe, som ikke er der, som i Bagdad, hvor folk sprang i døden for en selvmordsbomber, som slet ikke var der. Noget helt andet er, hvorfor man ikke reagerer, når der som i Bradford lugter af røg, og man mærker varmen i ryggen.

48

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

– Det moderne menneske er splittet mellem evnen til at erkende, at noget er farligt, og de forsvarsmekanismer, der fortæller en, at man lige skal slå kold vand i blodet, at det er nok ikke så farligt. De forsvarsmekanismer sidder fast. Uden dem kunne vi formodentlig ikke køre 130 kilometer i timen på motorvejen, for det er jo potentielt risikofyldt. Der går noget tid, før man indser, at man er i en risikabel situation. Og det kan være dumt i nogle situationer, for den tid man bruger på at overbevise sig selv om, at det nok ikke er så farligt, er den tid, man i sidste ende mangler for at kunne hjælpe eller tænke på andre.

Estonia Psykologien har kortlagt, hvordan mennesket reagerer, når det er i fare. Når man nu ved det, og hvorfor det gør det, kan man så træne sig til at handle anderledes? Så man ikke handler per automatpilot, når man står midt i katastrofen, men tænker sig om, tænker på andet end sin egen overlevelse og tager sig tid til at hjælpe andre.

– Det er mit indtryk, at mennesker, der arbejder meget under pres, fx røgdykkere eller frømænd, kan opnå en vis træning i at reagere anderledes i farlige situationer. Hvis de møder en forhindring, giver de ikke op, men rationaliserer sig frem til en ny løsning, og sørger for at tage vare på både sig selv og den makker, de er i aktion med, siger Henrik Lyng fra Beredskabsstyrelsen.

Dog mener han, at hvis man bliver akut presset på sit eget liv, vil de færreste kunne tænke sig frem til en ny handlingsmulighed. Frømand eller ej, så reagerer man som alle andre. Insulinen flyder, pulsen pumper og de mentale skyklapper slår til. Så flygter man for at redde sit liv, og bliver ude af stand til at tage hensyn til andre.

Man kan dog se tegn på det modsatte. Det var der eksempler på ved færgen Estonias forlis i 1994, hvor flere end 1.000 mennesker druknede. Kun lidt over 100 nåede at redde sig selv.

– De fleste, som overlevede forliset var unge mænd, som rejste alene.

De, som rejste med deres børn eller ægtefæller gik ned. Noget tyder på, at der kan være så stærke bånd mellem mennesker, at man ikke lader dem, man elsker, i stikken for at redde sig selv.

Spar op i Sydinvest SCANDI og tillad dig lidt mere ...

Lad din opsparing få fordel af det økonomiske opsving i Skandinavien ved at investere i Sydinvest SCANDI. Væksten har længe været høj og solid, inflationen er under kontrol, og der er en god udvikling på de offentlige finanser og eksterne balancer.

Hos Sydinvest har vi respekt for, at det handler om dine penge. Vi giver dig sikkerhed for det bedst mulige afkast inden for de rammer, du selv vælger. Du kan spare op i Sydinvest uanset hvilket pengeinstitut, du vælger.

Desuden er der mulighed for at investere bredt i nogle af Skandinaviens største og mest veldrevne selskaber, f.eks. Nokia, A.P. Møller-Mærsk, Statoil og Hennes & Mauritz, som alle er førende inden for deres felt på det globale plan.

Spørg din bankrådgiver Afdelingen bliver åbnet for tegning den 3. september 2007. Bestil brochure og tegningsprospekt på 74 36 33 00 eller på sydinvest.dk.

Pludselig sidste sommer ... ja, hvad skete der?

HELLE HELLE

CHRISTINA HESSELHOLDT

PABLO HENRIK LLAMBÍAS

JESPER WUNG-SUNG

stram fort¾lling, der rummer de tre ord. Ud over

KLAUS RIFBJERG

KATRINE MARIE GULDAGER

denne spilleregel har forfatterne haft helt frie

NAJA MARIE AIDT

JAN SONNERGAARD

PIA JUUL

HANS OTTO JØRGENSEN

MARIA GRØNLYKKE

SIMON FRUELUND

Vi har bedt en r¾kke af Danmarks bedste forfattere om at skrive en ÕnovelletteÕ, en kort og

h¾nder. Serien er redigeret af Thomas Bredsdorff.

De billedkunstnere, der har skabt illustrationerne, er udvalgt af Torben Zenth fra kopenhagen.dk

T E K ST JA N S O N N E RG A A R D I L LU ST R AT I O N A L E X A N D E R TOV BO RG

Mit ærlige væsen Jan Sonnergaard fortæller om en tur til Moskva med Rammstein

PLUDSELIG sidste sommer gik det op for mig, at jeg i virkeligheden er et ærligt menneske. Det var omkring midten af Rammsteins europaturné med Reise Reise-albummet – en helt forrygende turné, som da også er blevet til en glimrende live-cd. Jeg var blevet hægtet på turneen via nogle kontakter i den danske bladverden. Jeg havde fået et gigantisk forskud – af den femcifrede slags – og meningen var vist, at jeg skulle skildre dette larmende, teutonske band og al deres vildskab i en rigt illustreret og meget chokerende artikel.

Men inden der var gået tre dage, havde jeg indset, at projektet uvægerligt ville gå op i hat og briller, og at det eneste fornuftige var at skide det hele et stykke og bare flyde med strømmen og nyde alt, så længe det varer. Bruge forskuddet med det samme og så tage balladen senere.

På turneens tiendedag var vi kommet til Moskva, hvor gruppen skulle spille hele fire koncerter. Imponerende, når man tænker på, hvor grimt Rammstein egentlig udtaler sig om Moskva, de synger ligefrem, at byen ligner en gammel luder, der vil gøre alt for penge.

Det er både godt og skidt med den slags turneer. Gruppen var faktisk uhyre disciplineret og modsvarede egentlig slet ikke myterne om rock’n’roll. De gik overraskende tidligt i seng og drak forbløffende lidt.

Problemet var snarere følget, alle disse hangarounds, som jeg jo selv var en del af.

Jeg var simpelt hen udmattet og nedkørt af al den rock’n’roll og alle disse parties og afterparties, som turen bød på, der var så mange hotbabes, at det næsten var løgn – og så blev jeg oven i købet også forfulgt af en yngre, norsk musikjournalist, som ikke lod mig få et sekund i fred. Tore hed han, og jeg tror ikke, han på ét eneste sekund i løbet af 50

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

turen var ædru. Han tilhørte den mærkelige type mennesker, der går i panik, hvis de stilles over for noget fremmed: Panikken resulterer ikke i flugt, men i forskansning, en forskansning, som betød, at han gjorde alt, hvad han overhovedet kunne for at undgå at opleve noget som helst af de nye byer og alt det fremmede. Der var rigeligt med fest hver evigt eneste dag – men for at være sikker på at blive helt bedøvet arrangerede han den ene nat efter den anden afterparties – og dét overalt hvor det kunne lade sig gøre. Selv på sit hotelværelse. Og det var ham meget magtpåliggende, at netop jeg skulle være med. Endelig, dét skulle jeg.

Det var fester, der altid bestod i, at man skulle drikke en hel masse toldfri sprut og ryge en anselig mængde toldfri cigaretter, altimens han underholdt gæsterne om sit sexliv og sine fantastiske scoringer ... ’Den bedste, jeg nogensinde har haft ... det var i Dortmund ... Hun var asiat’ osv. På sæt og vis var der noget rørende over hans egentlig lidt provinsielle panikangst over at være ude i det store, vilde fremmede – men det var også ganske enerverende. Men måske kommer det simpelt hen an på, hvilken type man er. Måske var byen et kulturchok for ham.

Det ville ikke være så mærkeligt, for Moskva ér faktisk på mange måder en skræmmende by. Det var første gang, jeg var der, og det kom bag på mig, hvor nedslidt byen var og hvor forurenet: Det var hver morgen, som om man havde røget 60 cigaretter. – Hvis det går Rusland særlig meget dårligere, så er det ikke Ruslands problem, tænkte jeg – så er det EUs!

Men så var der også indimellem ufatteligt smukt. De gyldne

løgkupler, de utallige byzantiske kirker og de bombastiske, firkantede kommunistpaladser gav mig en eller anden pirrende følelse af at være så langt hjemmefra, at det var løgn.

– Det hedder stalinbarok, forklarede en af pigerne i vores slæng, og hendes veninde supplerede: – Det er perverst ikke? Og flot ...

Det var jo begge dele. Det var en meget smuk by, og også meget hæslig – og de to piger gjorde sig stor umage for især at vise mig det sidste.

Hvorfor de gjorde så meget for mig, ved jeg egentlig ikke. De var på en eller anden måde bare dukket op til en af de første øst-koncerter, Budapest, tror jeg. Og så var de gledet med ind i vores team. Efter en af vores mange fester var de ganske enkelt blevet hængende, og dét var de velkomne til. Der findes ikke smukkere kvinder end de russiske, nemlig.

Olga var den høje, blege sorthårede skønhed – Natasha en lille, energisk rødhåret én, der så let som ingenting brød ud i latter. Og så havde de det mest grinagtige indtryk af Danmark, som i deres øjne var en nation af dybt naive og ubehjælpsomme mennesker. Flinke folk, som godt kunne drikke og fortælle historier – men som var så meget til grin, når de prøvede at snyde én. Dét prøvede de hele tiden på, sagde de, men man kunne altid se det en kilometer væk.

I deres øjne var jeg en, der skulle passes på, fordi jeg var sløjt begavet og ingenting havde set i denne verden. De advarede mig igen og igen om at passe på. Det var ikke småting, der kunne ske. Man må tage sine forholdsregler. Det er en jungle derude.

– Husk, at det altid er manden, der går sidst ud af taxaen, sagde Olga og så alvorligt på mig, – Altid!

Da jeg ikke kunne se, hvorfor dét skulle være så vigtigt, forklarede hun om de unge piger, der bliver bortført til en uhyggelig skæbne i bordeller langt, langt væk. Jo kønnere kvinden, desto større sandsynligheden for, at taxaen bare kører sin vej.

Og så måtte jeg endelig ikke glemme klassikerne. Grunden til at de er blevet klassikere er, at de virker. Aldrig noget med at veksle penge, husk det! Vær på vagt, og skynd dig væk, hvis der pludselig bliver spildt noget på din frakke, og en venlig mand kommer hen og tilbyder at tørre det af ...

Og jeg skulle endelig også passe på dén med velsignelserne: De gamle koner, der falder i snak med dig og tilbyder at velsigne din rejse og dit helbred og dine nærmeste ... mens din tegnebog naturligvis forsvinder.

Og jeg tænkte: – Ja, ja. Værre er det vel heller ikke ...

Og jeg tænkte, at det nu alligevel er besynderligt, så forskelligt folk reagerer på at være hjemmefra. Der var Tore, som barrikaderede sig med sin sprut og sine cigaretter på hotelværelset og stort set intet så 52

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

af byen. Og så var der de to piger, der var alt for fokuserede på det grimme og alt for blinde over for det smukke ved denne store by.

Hvorfor taler de hele tiden kun om alt det negative? tænkte jeg. Det er rigtig nok at Rammstein kalder Moskva for en udbrændt gammel luder med munden fuld af guldtænder ... men samtidig siger de jo også, at det er verdens smukkeste by. Hvorfor ikke også fokusere lidt på dét?

Hvorfor talte de ikke noget mere om Arbat-kvarteret med de gamle lygter, jonglører og flanører, for eksempel?

Men jeg tænkte også på, hvad man egentlig gør, hvis man møder sådan en bondefanger. Skal man nægte at tale med nogen af bar frygt for at møde sådan én? Så ender man jo ligesom Tore. Eller skal man være god til at slås? Så er ulempen jo, at man vinder kampen og selv bliver voldsmand.

Alt dét for gennem mit hovede, idet jeg endnu ikke havde erfaret, at det bedste våben imod uhæderlighed er ... selv at være hæderlig.

Dette blev åbenbaret for mig en eftermiddag, hvor jeg havde siddet på Den Røde Plads og kikket ud på menneskene.

Jeg havde været inde og fouragere i Gosudarstvennyj Universalnyj Magazin, som tilbød simpelt hen, alt hvad man kan ønske sig af eksklusive produkter. Gucci, Rolex, Louis Vuitton ... alt!

Efter mine indkøb havde jeg sat mig på en eksklusiv italiensk kaffebar, og nogen må have holdt mig under opsyn. Sikkert fordi jeg lignede indbegrebet af en yuppie, som jeg sad dér med mine latterligt dyre espressoer og blikket manisk fikseret på ... kataloger!

Et af dem var dybtgrønt og på omkring 300 sider. Mercury hed det, og det var hårde sager: Patek Philippe-ure til flere hundrede tusind kroner, Bvlgaris XLAbbraccio, Harry Winstons Premier Collection og Mikimoto ... et så overdådigt udbud af luksus, at det næsten virkede som en rød klud i ansigtet på mig. Og hvordan må det så ikke virke på en russer? Et enkelt ur fra Rolex’ Oysterserie kunne repræsentere en hel livsløn for en almindelig russisk arbejder.

Dét havde bondefangerne set, og de må have troet, at jeg ikke alene var en dum turist, men også en velhavende én. For da jeg går med menneskemylderet hen over Manege-pladsen og videre ud på Tverskajagaden, taber manden foran mig noget. Det er en høj, tynd gut og demonstrativt taber han en pose ... En gennemsigtig plasticpose med to store ruller af pengesedler, lige foran mig. Instinktivt og ærligt anråber jeg: – Hey! Mister! De har tabt noget! Men den tynde mand fortsætter i fuld fart.

Så dukker en lille tyk mand op.

– Lad være med dét, siger han – lad være med at råbe efter ham.

Heldigvis står der tre politifolk og ryger cigaretter i nærheden.

Prøv at se ... og så stikker han posen med alle pengesedlerne op under næsten på mig: – Det er mange penge, hvad?

Og dét er det. Det er hundrededollarsedler, og det ligner noget i retning af hundredetusind. Meget tykke bundter.

– Lad os dele dem, siger han.

– Kom med ...

Men af en eller anden grund er jeg meget opsat på, at den lange fyr får sine penge igen, så jeg sætter farten op og råber endnu højere efter ham. Og så begynder den lille mand at løbe ved min side.

– Kom nu, siger han og vifter med pengeposen – lad os dele ...

Den høje mand er væk nu, og den lille bliver ved med sit ’lad os dele!’,

men jeg vil ikke have nogen fremmed mands penge, ikke på vilkår. Han skal ikke snyde nogen som helst! Og han skal slet ikke regne med, at jeg vil hjælpe ham med det. Jeg har nemlig empati. Og etik. Den tynde er sikkert fattig. Det er nok staklens samlede pensionsopsparing ...

Derfor beslutter jeg mig for at benytte mig af et karatetrick: Jeg begynder simpelt hen at gå enormt hurtigt baglæns, væk fra ham, mens jeg råber og skriger. Det forvirrer ham, så der kommer afstand imellem os – han skal jo bruge tid på at vende sig om og komme i balance, før han kan overfalde mig. Og folk lægger mærke til mig, som jeg råbende og gestikulerende løber baglæns væk fra ham ...

Men heldigvis står der tre politifolk og ryger cigaretter i nærheden.

Der standser jeg, knytter hænderne og stirrer ondt på den forpu-

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

53

Hvis det går Rusland særlig meget dårligere, så er det ikke Ruslands problem, tænkte jeg – så er det EUs!

stede lille mand, der nærmer sig. Han stopper og kikker forvirret på mig. Så forsvinder han.

Og jeg tænker: Dét der var helt klart et bondefangertrick. Men hvad gik det egentlig ud på? Det er svært at forstå. Jeg skynder mig tilbage til Hotel Ukraine. Vores bedårende stalinbarokpalads på størrelse med en mindre landsby og en hall som et bytorv. Jeg skynder mig op på værelset og henter min mobil, og af en eller anden grund er det netop hallen, jeg ringer fra – det skal netop være hér, i skoven af skilte på alverdens sprog, imellem de små lydløse springvand og omgivet af dæmpet, behagelig muzak ... at jeg ringer til Olga og spørger: Hvad gik det her egentlig ud på?

Hun mener umiddelbart, at tricket går ud på, at jeg skal lokkes hen i en eller anden sidegade for at dele pengene ... og på et tidspunkt vil den høje mand så komme og råbe og skrige, og de vil slå mig ned og røve alt, hvad jeg har af værdi på mig. Men hvorfor kommer jeg ikke bare over og fortæller? Historien lyder spændende, siger hun, og lige nu ér hun faktisk sammen med Natasha, som jo ved alt om den slags. Vi er på bogcafeen, du ved ... Lingua, lige ved siden af Tjekhov-metroen.

Og Natasha morer sig ud over alle grænser over at høre min historie.

Hun synes, det er herligt. Jeg får lov til at forære dem øl, og da et par af hendes venner kommer forbi, får jeg også lov til at købe en flaske vodka. Og jeg siger det, som det er: Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor så meget besvær? Hvis mændene vil rulle mig er det vel lettere bare at forfølge mig diskret, indtil jeg går ned ad en eller anden sidegade og så overfalde mig dér ...

Men så begynder hun at rose mig for at være sådan et ærligt menneske.

Hun siger, at det netop er dét, der har reddet mig. Hvis jeg havde været

SCANPIX

54

et uhæderligt og dårligt menneske, der stjæler fra andre mennesker, så var det gået galt.

– Det er et meget grusomt trick, siger hun.

For det går i al korthed ud på, at jeg ganske rigtigt skulle lokkes hen i en sidegade for at dele de mange dollars. Og ganske rigtigt ville den høje mand komme tilbage, og han ville råbe op om røveri, når han så mig stå dér med et fåret udtryk i ansigtet og lommerne fulde af dollarsedler. Men de ville ikke slå mig ned ... tværtimod kommer politiet næsten omgående og spørger, hvorfor i alverden vi råber og skriger så meget.

Og når de så opdager de mange dollarsedler på mig, er sagen klar: Den udenlandske tyv skal anholdes!

Senere vil betjentene imidlertid tilbyde, at jeg kan slippe for at blive smidt i fængsel hvis jeg bare giver dem ... så og så meget.

Og så ville det vilde ridt ellers gå til samtlige hæveautomater, lige indtil der ikke var flere penge på et eneste af mine kreditkort.

– Det var satans, udbryder jeg.

– Vil det sige, at der var fem bondefangere, og at tre af dem ligefrem havde klædt sig ud som politiet?

Natasha lo og sagde: – Det er sødt, at du er så naiv. Og ærlig! Selvfølgelig klædte de sig ikke ud som politibetjente ...

– Politiet er da med i det!

Bartenderen begyndte at spille t.A.T.u., og Natashas venner begyndte at råbe, at han for himlens skyld skulle pille dét vestlige pornografi af og straks skifte til DDT, og der opstod en slags forfærdeligt rabalder.

Men det anfægtede mig ikke. Jeg tænkte, ’godt, jeg ér sådan et hæderligt og ærligt menneske’.

Det var dét, der reddede mig en dag sidste sommer. e

Jan Sonnergaard (1963). En ung digter fra Forfatterskolen sagde, at

Alexander Tovborg (1983). Har siden 2004 gået

der er ord, han ikke ville kunne sætte i et digt, radiator fx. Det fik

på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har

Jan Sonnergaard til at sætte netop det ord på forsiden af sin første

ud over at udstille kurateret en række udstil-

novellesamling. ‘Radiator’. Siden fulgte ‘Sidste søndag i oktober’

linger, senest Magtdemonstrationer på Kronborg.

og ‘Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen’. Tilsammen

Han studerer fra efteråret 2007 i Karlsruhe og

kortlægger de landets forskellige lag ved årtusindskiftet. Jan

er tilknyttet Bendixen-art.dk. Hans tegninger og

Sonnergaard har også skrevet for dagblade og fik sidste år opført

skulpturer udfolder en mangfoldighed af ideer;

dramaet ’Liv og død’ på Kaleidoskop/Mammutteatret (thbr).

en mulig fremtid, en skrøbelig nyhed (tz).

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Woman Roma Strik Piquin Skjorte Ialt

Kr. 799,Kr. 599,Kr. 1.398,-

Kampagnepris Kr. 999,-

Man Gilford Skjorte Karl G-1000 buks Ialt

Kr. 599,Kr. 799,Kr. 1.398,-

Se nærmeste forhandler på www.fjallraven.dk eller ring på 86 20 20 75

Priserne er vejledende og inkl. 25% moms. Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Röjning 2007.

Kampagnepris Kr. 999,-

LÆSERBREVE Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen.

Stenalderen

lige huske at klippe pĂĽ perronen pĂĽ

billet til en bestemt station eller

H.P. Kellner

hovedbanegürden – fordi dette klip-

udnytte at SkĂĽne og Movia har lavet

Man er nÌsten nødt til at tro, at

pekort mĂĽ man nemlig ikke stemple

et takstsamarbejde bedre kendt som

DSB stadig befinder sig i teknikkens

før man stiger pü toget i Sorø eller

Ă˜resundssamarbejdet. Den alminde-

det, hvis brevet ikke mŒ

stenalder – til min store forbavelse

hvor det nu er man rejser fra. Sam-

lige udlandsbillet kan du købe pü en

offentliggÂżres. Alle

er det nemlig ikke muligt at købe

menlagt er det virkelig rystende,

større DSB Station som for eksempel

offentliggjorte lžserbreve

billetter til toget over Ă˜resundsbro-

hvor mange ĂĽrtier DSB er bagud i

Ringsted eller bestille pĂĽ 70 13 14

belÂżnnes med Gretelise

en pü stationen i Sorø. At man ikke

den internationale udvikling. I de

15, hvorefter du enten kan fĂĽ den

kan købe billetter til Hamborg eller

fleste lande man gerne sammenlig-

sendt hjem med posten eller afhente

Ud & Se, DSB, SÂżlvgade

andre steder i det store udland, er-

ner sig med ville kunderne bestemt

den pü en større DSB-station. Bil-

40, 1349 KÂżbenhavn K.

farede jeg ogsĂĽ forleden, og jeg

ikke finde sig i disse besvĂŚrligheder.

letterne i Ă˜resundssamarbejdet har

Mail til udogse@dsb.dk.

mĂĽtte rejse til Ringsted for at hente

Men det behøver de heller ikke,

den begrĂŚnsning at de kun sĂŚlges

Husk navn og adresse.

dem! Men det bliver endnu bedre:

fordi pĂĽ dette omrĂĽde har Danmark

inden for det geografiske omrĂĽde

Man kan heller ikke købe billetter til

monopol. Og naturligvis ogsĂĽ, hvad

hvor de er gyldige, samt via tele-

toget over Ă˜resund i Ringsted! Nej,

angĂĽr sommerheden, vintersneen,

fonsalg pĂĽ 70 13 14 15. Er du i god

man skal helt til København for

efterürsblade og forürsregn – for

tid sender vi meget gerne din billet

at fü lov til at købe dem. Og nür

hver sĂŚson en sjov undskyldning for

hjem til dig med posten og ellers har

man som jeg (og mange andre af

forsinkelser. Men dette er jo efter-

du mulighed for at købe den büde i

mine bekendte her i byen) har et

hĂĽnden blevet en velkendt vittighed

Ă˜re-Automaterne og pĂĽ stationerne

klippekort til København, men skal

syd for grÌnsen, som sørger for

i HT-omrüdet. Rejser du fra Sorø

til lufthavnen, sĂĽ er det ikke lĂŚn-

megen latter ...

til Københavns Lufthavn, Kastrup

GÂżr os opmžrksom pÂŒ

Holms nye bog ÕNedtžlling til mordÕ. Skriv kort til

GRETELISE

HOLM

er det rigtigt, som du beskriver, at

gere muligt at købe en tillÌgsbillet

Tak for din henvendelse. NĂĽr du

– hverken i Sorø, Ringsted eller i

U

du skal lave et tilkøb pü stationen

selve toget. Nej, man skal helt til

gerne vil en tur til Sverige har du

til dit klippekort enten i form af to

København og købe et tozoners-

to forskellige billetformer at vĂŚlge

zoner i hovedstaden eller et klip

HT-klippekort. Og sĂĽ skal man altsĂĽ

imellem. Du kan købe en udlands-

pĂĽ et blĂĽt tozoners-klippekort. I

D

S

T

I

L

L

I

N

G

L

I

G

E

N

U

INDTIL 13. JANUAR 2008

Koldinghus serverer historien bag kaffe, kage, te og chokolade, følger den op i vor egen tid og forsøger at skue ind i fremtiden.

Udstillingen rummer bĂĽde verdens-, nationalog lokalhistorie samt design- og kulturhistorie.

R

R

A

N

G

E

M

E

N

T

E

R

LÌs pü www. koldinghus.dk om Koldinghuskagekonkurrencen og om de øvrige arrangementer i tilknytning til udstillingen.

I

E F T E R Ă… R S F E R I E N PHILIP & FOXIL

MUSEET PĂ… KOLDINGHUS MANDAG-LĂ˜RDAG

Tlf.: 76 33 81 00

15. - 20. OKTOBER, KL. 11-15 CAFÉ KOLDINGHUS

Med Christian 4. pĂĽ Koldinghus.

Det levende museum i efterĂĽrsferien.

Medvirkende: Dronning Dorothea Teatret og Sct. Georgs Gilderne i Kolding.

Udstilling af renÌssancedragter fra Museet pü Sønderskov.

Tlf.: 75 50 47 98

FREDAG-SĂ˜NDAG

19. - 21. OKTOBER, KL. 10-17

Fri adgang til museet i anledning af Kolding Kunstdage.

ALLE UGENS DAGE

TILBUD

Kaffe og kage i CafĂŠ Koldinghus 40 kr.

W

W

W

.

K

O

L

D

I

N

G

H

U

S

.

D

K

KOLDINGHUS

Kaffe og kage, te og chokolade

A

længere tid end forventet. Alt den energi, I andre rejsende bruger på at hidse jer op, skulle I bruge på at nyde, at I har en chance for at undslippe hverdagens stress. For undskyldningen til din chef eller dit familiemedlem, om at toget var forsinket, gælder! Så lad dog de stakkels mennesker være, der prøver at gøre deres arbejde, og så bare nyd at I kan læne jer tilbage lidt, og læse avisen eller en god bog.

Tak for din henvendelse. Det er I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

altid rart med ros fra vores kunder.

Når vi ikke lever op til køreplanen, bliver nogle af vores kunder sat i meget uheldige situationer, og

Nyd turen

lyttet til andre rejsendes evinde-

jeg, det er på tide at rose. Jeg er

deres frustrationer går desværre ud

Sarah Persson

lige brok og deres næsten brutale

glad for DSB. Jeg er glad for at

over vores medarbejdere. Jeg lader

Jeg rejser ofte med DSB, og er der-

opførsel over for DSBs stakkels

blive betjent med et smil. Jeg er

dit gode råd om at nyde den ekstra

for også ofte blevet fanget i det

ansatte, der har set hjælpeløst til,

glad for at kunne komme fra A til

tid på rejsen, gå videre til dine

kaos, skinnerne har været skyld i

mens det ene tog efter det andet

B, når jeg ikke har råd til en bil, på

medpassagerer.

de sidste år. Endnu oftere har jeg

er blevet forsinket. Derfor synes

trods af at det nogle gange tager

Heidi Nielsen, DSB kundeservice

Riv kuponen ud og put den i en postkasse i dag!

Karma eller nåde?

Udfo rdrin gen

Får vi, som vi har fortjent? (Karma) eller er der en vej ud?

Onsdag

den 20.

...hele

juni 200

7 - uge

25 - Årg

. 35 -

Avisen Udfordringen bringer fra 1. oktober to nye serier: * Intro-kursus om levende tro. Om nærkontakt med Gud og engle, bøn og Jesus-meditation, Helligåndens kraft, mirakler i hverdagen, osv.

Løssalg

kirke

ns ug

eavis

kr. 15,-

Troe n hja lp

Skyld ikke b skal forkla ortres

Helbr H edel se

Søs syge ter Briege i Esbjerg be’r og Tåst for rup Side 9

* Sådan får du styr på dit liv.

Om en ny positiv og kreativ livsstil. En sund balance mellem ånd, sjæl og krop.

Maria mødte i Hon Gud duras Side 3

Koncert

Troen hjal gennemp Hillary Clin Bills utro ton ska Side 12b

med Cast

Frikir k mistæ epræstern e ...hele nkelig gjort føler sig gkirkens ugeavis af Kri roft stel

Udfordr ingen

Danske frikirkep chok ered ræs e som Kristeligover de anklter er forlø nogle Onsd bne uge t Dagblad ager, ag den frikir kepræste 1. augus Dern har brag i den t lelser æst har KD r. t.

Det f b

2007 - uge

31 - Årg.

lg kr. 15,-

1 år for 298 8 kr. kr

Gud er ig en

Gud kan ikke

Læs mere side 11 Filmens moderne Noa, Steve Carell, har netop opdaget ”Gud” på bagsæ det i form af Morgan Freema smilende ns ansigt. ”Byg en ark!” siger Gud. ”Syndfloden kommer.”

Solveig Loren Interview zen side 3

Pinse-dan s

19

Vind 5x2 biograf billetter

35 - Løssa

Solvei Camp i g på 51 år Mød

Christina oplevede dans med en positiv ånd Side 23

3 mdr. for 98,-

ns - side

Det me ner psy som nu kiatere bøger dropper sit n Thomas Teglga og pas lægejo ard se sin b e børn. for at skrive , Læs sid e 3.

Samt: Nyheder, interviews, brevkasse.

Ja tak, lad mig prøve!

Maria mødte i Hon Gud duras Side 3

ing Crow

ties ihjel.

Ny film om

en mode

i biografe rne

rne Noa gør Vind en bibelhisto rien aktuel rejse til igen. - Læs mere om Israel! filmen side - Se hv 11. ordan på bagsid

Tusinde r på kris tne c

((normalpris l i 498/å 498/år))

Navn:________________________________________________________ Adresse:_____________________________________________________

Udfordringen d - hele kirkens ugeavis Postbox 110 +++ 0246 +++ 6070 Christiansfeld

Postnr.____________By:______________________________________ Tlf./e-mail:_______________________________________________ +Ung Udfordring med Tabita

Bestil pr. SMS 24983121 send: fornavn, efternavn, adresse, postnr. +(vælg) 3mdr. eller 1 år.

O K T O B E R 2 0 0 7 Ud & Se

57

N Y H E D

den kommende tid er der planlagt

deret konceptet for blandt andet at

yderligere sporarbejder. Du har

tilpasse udbuddet af drikkevarer. Vi

mulighed for at få din billet eller dit

erfarede, at kun få kunder benyttede

klip helt eller delvist kompenseret

sig af tilbuddet om juice, og derfor

Liposinol

gennem DSB Basis Rejsetidsgaranti.

valgte vi at fjerne juicen.

Du skal blot sende din billet eller

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Gør livet lettere!

ansøgningen som findes i brochuren

Frugt med d rlig lugt

DSB Basis Rejsetidsgaranti og på

Elsebeth Gerner Nielsen

dsb.dk/rejsetidsgaranti. Vores

Jeg rejser ofte med DSB og generes

pendlere vil blive påvirket, selv

i øjeblikket kraftigt af lugten af

om vi igennem vores samarbejde

sprøjtemidler (svampemiddel) fra

med Banedanmark, søger at lægge

den frugt, der sælges fra salgs-

sporarbejderne i tidsrum, hvor de

vognen. Der er tale om en meget

generer færrest mulig kunder. Pend-

gennemtrængende lugt og den er

lerne kan få kompensation igennem

så kraftig, at niveauet for sprøjte-

DSB Pendler Rejsetidsgaranti. Her

middelrester i frugten næsten må

udbetales kompensation i forhold

være overskredet. Jeg tillader mig

til kortets pris ud fra rettidigheden

derfor at opfordre DSB til at få lavet

på målestrækningerne. Tilmeldin-

en undersøgelse af mængden af

gen sker enten via brochuren DSB

sprøjtemiddelrester i frugten. Dels

Pendler Rejsetidsgaranti eller dsb.

af hensyn til passagerne, dels af

dk/rejsetidsgaranti.

hensyn til det personale, der står i

Heidi Nielsen, DSB kundeservice

lugten konstant. Samtidig tillader

dit klippekort ind sammen med

jeg mig at opfordre til, at DSB

Juice

indkøber og sælger økologisk frugt,

Jens-Kristian L tken

alternativt dansk frugt. Selv får jeg

Jeg kører ofte med tog, når jeg

en kraftig allergisk reaktion, hvis

skal til diverse møder rundtom-

jeg spiser den frugt, som i øjeblik-

kring i landet. Efter et møde

ket serveres i togene. Det har jeg

vælger jeg tit at rejse hjem på DSB

ikke prøvet tidligere.

1’, hvor jeg kan slappe af og nyde

Godkendt medicinsk udstyr

Liposinol bidrager til

Vægtkontrol Mindsket trang til søde sager Dæmpet appetit Sænket kolesteroltal Liposinol binder og modvirker fedtoptaget i kroppen med op til 28 %.

Kan købes hos Matas Besøg www.liposinol.com for yderligere information.

Markedsføres af MaxMedica Danmark A/S, tlf. 45 86 28 66 58

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

den ekstra service. Nu hvor man

Tak for din henvendelse. Da vi fik

kan opgradere til DSB 1’ for kun

dit brev, henvendte vi os straks til

50 kroner, er det for alvor blevet

grossisten, der på vores opfordring

et fornuftigt alternativ til fly og bil.

sendte et parti af de frugter som DSB

Jeg har dog et enkelt kritikpunkt i

sælger til Steins Laboratorium til

forhold til servicen. Tidligere var

undersøgelse. Der var tale om en

juice altid en fast del af sortimen-

omfattende undersøgelse, som

tet, men nu er det forsvundet.

strakte sig over to-tre uger. Resul-

Det er ærgerligt, eftersom et glas

tatet foreligger nu i form af en er-

juice er forfriskende og mere

klæring om, at den undersøgte frugt

sundt end den sædvanlige kaffe,

i udseende, lugt og smag er i orden,

som man drikker alt for meget af i

ligesom frugtens konsistens er kon-

forvejen. Ellers er konceptet med

stateret tilfredsstillende. Jeg har

mere frugt og mindre chokolade

ikke mulighed for at give dig en

og kage glimrende, men det kunne

forklaring på, hvorfor du har oplevet

perfektioneres yderligere ved at

en så kraftig allergisk reaktion. Ud

genindføre juicen.

fra de undersøgelser, der foreligger bør de frugter, DSB sælger ikke være

Tak for din henvendelse. Vi er

årsagen. Din opfordring om salg af

glade for, at du sætter pris på DSB

økologisk eller dansk frugt er bragt

1´. I forbindelse med udviklingen

videre.

af DSB 1´ har vi flere gange revi-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Blærebetændelse?

Svensk dansefest

Lider du også af gentagne blærebetændelser?

Forebyg med Vitabutin.

Undgå ubehaget og besværet.

Tag lederskabet i dit eget liv.

Skift modløshed og tristhed ud med glæde.

De danser, danser og danser. Og så danser de noget mere. Fotograf Simon Høgsberg og journalist Karen Vedel har tilbragt en uge i en svensk skov. Sammen med danseentusiaster fra hele verden. Læs og se med i næste nummer af Ud & Se.

fladsaagrafisk.dk

Modigen er et godkendt naturlægemiddel som behandler modløshed, nedtrykthed og tristhed, baseret på perikonekstrakt.

Modigen er et fornuftigt alternativ hvis du selv ønsker, at du skal finde glæden igen.

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

Anbefales af praktiserende læger og læger på de urologiske afdelinger på hospitalerne.

fladsaagrafisk.dk

Bliv glad igen!

Seks kapsler om dagen, som anbefales af Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebærsaft hver dag.

Indeholder ikke sukker.

Vitabutin mindsker også lugtgenerne ved inkontinens.

Modigen: 1 kapsel indeholder: Hyperikum ekstrakt 300 mg.

Indikationer: Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dosering: 1 - 2 kapsler daglig. Hvis der ikke opnås effekt inden for 4 - 6 uger, bør behandlingen ikke fortsætte.

Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafikfarlighed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Lysoverfølsomhedsreaktioner i form af hudkløe og rødme af huden kan forekomme, fortrinsvis hos personer med lys hud. Registreringsindehaver: Jemo-Pharm A/S, Hasselvej 1, 4780 Stege. Markedsføringstilladelsesnr. 6159497.

Læs omhyggeligt indlægsseddel.

Vitabutin® fås kun på apoteket.

Vitabutin® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S

Jemo-pharm A/S

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

KORRESPONDANCE

SKOLEN

UDDANNELSE 2007 / 2008

Skabelse eller udvikling ?

SKABELSE ELLER UDVIKLING er et brevkursus på 10 lektioner udarbejdet af Holger Daugaard, cand. scient. · Evolution – videnskabens forklaring på livets oprindelse · Er evolution endelig bevist, eller er der alternativer? · Er skabelse et alternativ? · Etiske og moralske konklusioner af evolutions- og skabelsesmodellerne w [ ww

esp .kor

onda

nces

kole

] n.dk

Ja tak – send mig venligst kurset ”Skabelse eller udvkling” Kurset er gratis, og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 50 kr.

Navn: Adresse: Postnr. & By:

Kuponen sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 Nærum

Masteruddannelser - studiestart februar 2008: • • •

Master i voksenuddannelse Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Enkeltmoduler

www.dpu.dk/master Efteruddannelseskurser www.dpu.dk/efteruddannelse

ikke for børn ...

Kniiirk-kniiirk. Kælderdøren går langsomt op. Mørket sitrer derinde som en giftig sort klump, du ikke kan se igennem. Ikke det mindste. Dit hjerte slår alt for hurtigt. Du er mørkeræd.

Ligesom mange andre. Men hvorfor er man egentlig bange?

Det kan være, fordi det er svært at se noget.

Og så kan man jo ikke vide, om der tilfældigvis skulle være rummænd, vampyrer og spøgelser ude i mørket. I dag har mennesker lamper og alting, så vi har langsomt vænnet os af med at se i mørke. Engang havde vi et rigtigt godt mørkesyn, ligesom de fleste dyr.

Måske kender du også fornemmelsen af at ligge i sengen om aftenen, og pludselig er det, som om alting i værelset bliver levende og får øjne og store sultne munde? Som babyer gik vi meget op i at kunne genkende og finde ansigter i alt det der verden. Og så hænger det ligesom ved, det med at finde ansigter i alting. Selv voksne kan være bange for mørke. Bare spørg!

Mørket mørker mørkt omkring, siger tæt ved tusind ting.

Det rasler, knirker rundt derude.

Godt jeg har min gemmepude!

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Kan du hjælpe manden ud af den mørke kælder?

Godnat ‘Hvornår har du sat vækkeuret til at ringe?’

‘Til marts’. ‘Nej, kan du ikke sætte det til halv februar?’ Sådan her kunne de måske sige ved Syd-og Nordpolen, for her er der to eller tre måneder, hvor solen slet ikke kommer frem.

Det kalder de mørketid. Tænk, at skulle stå op, lege og gå i skole i bælgravende mørke.

Så kunne de måske godt få lyst til at gå i hi.

Til gengæld er der helt vildt lyst om sommeren, hvor solen skinner hele natten. Så hedder det midnatssol.

Hvilke to havtasker er ens?

Føl dig frem Blinde mennesker går rundt i et sort hul og kan ikke se noget som helst, tænker man. Men det er ikke helt rigtigt. De fleste blinde ser en slags grå tåge. Nogle kan også fornemme omrids af personer eller ting. Og mærke i øjnene, om det er nat eller dag. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvordan det er, når man ikke kan bruge øjenene, kan du tage ud på Experimentarium i København. Der kan du prøve at gå rundt i en udstilling, hvor du absolut ikke kan se noget som helst. Heldigvis er der en blind guide, som kan hjælpe dig.

For blinde er temmelig seje til at bruge deres ører og deres hænder.

1

2

3

4

5

6

Dybhavsfisk Jorden bliver kaldt den blå planet, fordi der er så meget vand på den. Egentlig skulle den hedde den mørkeblå planet, for det meste af havet er meget dybt og meget mørkt. Alligevel tusser der en masse forskellige slags dyr omkring dernede på flere kilometers dybde. Man skulle tro, de var blinde, men i stedet har nogle af fiskene enormt store øjne for bedre at kunne opfange det lidt lys, der trænger ned. Og havtasken (det er altså en fisk, der hedder sådan) … (jo det er!) har endda en slags tynd finne på hovedet. For enden sidder der et stykke selvlysende hud. Så tror småfisk, at det er en lille orm. Haps!

Restaurant Kulsort

Løsning: nr. 1 og 6

ttet Ud og se på ne m.dk riu ta experimen

‘Man spiser med øjnene’, og ‘øjnene bliver mæt før maven’. Det er sådan noget voksne render rundt og siger. Som betyder, at vi bruger øjnene til at se, hvor meget vi sådan cirka kan spise, når vi øser op på tallerkenen. Men hvad så, hvis man spiser i bælgravende mørke? Sådan nogle restauranter findes der fx i Tyskland og Schweiz. Her er der helt mørkt, og tjenerne er blinde, for de er jo gode til at finde rundt i mørket. Og det lader faktisk til, at mange af gæsterne spiser mere, end de ville have gjort, hvis de kunne se maden. Du kan jo prøve at lave et eksperiment derhjemme, når I skal have aftensmad: Sluk lyset og se, hvor mange deller, der ryger ned.

1LN LY Z[VS[ V]LY H[ ]¤YL +-LY 1L[[L 7SLZULY +HSP -YLKLYPRZILYN

^^^ KHUZRMVSRLWHY[P KR

hotel alexandra

5

1 6 3 6 1 7 9 2 5

,Q WKH KHDUW RI &RSHQKDJHQ

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PR®MIE Et weekendophold på Hotel Alexandra i København. Gavekortet indeholder et weekendophold for to personer i dobbeltværelse. ¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager VINDERE AF KRYDSORD 8/2007 Vinder af hotelophold: Inge-Elisa Petersen, Læsø Vindere af øvrige præmier: Lene Boutrup, Karlslunde H.C. Neidhardt, Aabenraa

8 5 7 3

8 2 4 2

4

8 7 6 1

5.000 flere social- og sundhedsassistenter 2.000 kr. mere i løn pr. måned til plejepersonalet Væk med stregkoder og stopure

LØSNING L¿sningsord FERIEMÅNEDER Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. november.

Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 10/2007. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 12/2007.

S U D O K U

Navn Gade Postnummer og by

LET SV®R

9

1

8

5 7 6 8 3

5

6

2

9 4 1 3

6 3 7 5 6 8 4

8 4 1

Masai Barefoot Technology

Gå efter din krops signaler Når dine muskler er ømme, dine ben summer, og dine fødder er trætte, er det for længe siden, du har gået en tur på savannen.

Bylivet giver nemlig ikke din krop de daglige udfordringer, den har brug for.

Din måde at gå på er ikke skabt til beton og lige linier. Den er udviklet til naturen. Til bløde, ujævne overflader, der holder hele dit bevægeapparat skarpt og i balance.

Derfor har Masai Barefoot Technology skabt en skotype, der kan mærkes i hele kroppen. Allerede første gang, du prøver et par MBT, kan du mærke forskellen. Din krops muskler bliver styrket skridt for skridt. Din gang bliver lettere. Din forbrænding øges.

Pludselig bliver hver dag en tur på savannen.

MBT findes i 30 forskellige modeller, der alle giver samme velvære. Prøv et par i vores MBT Shops i Aalborg, Randers, Århus, Risskov, Skjern, Odense, Slagelse, Roskilde og København eller hos en af de mange forhandlere over hele landet. Se mere på www.mbt-danmark.dk, eller ring på telefon 86 25 27 99

om lidt

Fremtidens teknik og tendenser

EN SMAGSSAG Det amerikanske firma IPIFINI har udviklet et nyt koncept, der giver større frihed til at vælge efter smag.

Bogstaveligt talt. Konceptet består i, at forbrugeren selv kan kombinere smag eller lugt. Der arbejdes i øjeblikket på prototypen, en sodavand med seks knapper, der hver især kan udløse en separat smag, fx kirsebær, vanilje eller lime. Med de seks knapper kan man opnå 64 forskellige smagskombinationer.

Konceptet er ud over læskedrikke også tiltænkt kaffe, maling og parfume. ipifini.com

Når fremtidige generationer om tusind år graver resten af vor kultur ud – hvad vil de så finde? Badekar og opvaskemaskiner.

PRINT EN KOP

Frank Lloyd Wright

Er du typen, der ofte taber tallerkener og kopper, kan 3-d-printeren komme dig til undsætning. I den nære fremtid vil det være muligt at downloade genstande til en printer, der så omsætter dem til rigtige ting, så man fx kan printe en ny kop. En af metoderne er at blande et pulver og et vandbaseret bindemiddel, der former genstanden. 3-d-printeren koster i dag omkring 100.000 kroner, men kloge hoveder spår, at den hurtige udvikling på området vil gøre det muligt at anskaffe sig en 3-d-printer til en noget venligere pris om ganske få år. innovationlab.dk

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

STØVSUGERSKO

STRØMBADEDRAGT

Den gennemsnitlige husholder bruger omkring 90 timer

Undertøjsproducenten Triumph har

hvert år på at støvsuge. Med en ny opfindelse kan den tid

sammen med en solcellefabrikant udviklet

effektiviseres. Electrolux står bag DustMates, som er sko

en badedragt med indbyggede solceller

med indbygget støvsuger. Skoene er efter sigende udviklet

på både for- og bagside, og via et kabel

særligt med henblik på unge karrieremennesker, der ikke har

kan man så oplade sin mobiltelefon, mens

tid til at ordne de huslige pligter. Skoene aktiveres auto-

man fx er på stranden eller ved poolen.

matisk, når man går, og man kan derfor komme støvet til

Teknologien i Solar Swimsuit er integreret

livs, mens man ordner andre ting i hjemmet. De særlige sko

af Interactive Wear, der er et af verdens

består af en overdel af gummi, der holder foden fast, og en

førende firmaer inden for integration af

fleksibel base, hvori der sidder en lille, effektiv støvsuger.

teknologi i tekstiler.

metro.co.uk (søg på dustmates)

gizmodo.com/gadgets/triumph

64

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

HUKA BUGA LIME JEG FYLDTE 20 ÅR I UGANDA. Jeg sad på hotellets flade tag og kiggede ud over Kampala den morgen, hvor teenageårene udrandt.

Kampala var et kulturchok for sådan en nordjysk landsbypige som mig. Og ikke just et turistmekka. Der var skudhuller i murene, nul safari, vild inflation og masser af aids. Men man var vel backpacker.

Kampala var et kulturchok for sådan en nordjysk landsbypige som mig.

66

Ud & Se O K T O B E R 2 0 0 7

Det var i 1989. Backpackeren så stadig sig selv som en mere ægte rejsende end masseturisten. Backpackeren søgte væk fra charterturismens alfarvej, betrådte helst så uberørte stier som muligt, planlagde selv sin rute og brugte samme transportmidler som de lokale: Bumpende busser på hullede, mudrede veje, overfyldte pickupper og toge, der ’kom til tiden før eller siden’, som man sagde. Koste hvad det ville; backpackeren gik ufortrødent efter det uformidlede møde med det fremmede. Nu, 17 år senere, er det almen viden, at backpackeren hverken er en bedre eller mindre turistagtig turist end masseturisten. At backpackeren på sin vis er en af turismens værste syndere. Ikke alene tramper hun uberørte stier flade med sine fodformede sandaler; hun er også så sparsommelig, at hendes bidrag til det fremmede (u)lands økonomi kan ligge på et meget lille sted. Således gemte jeg fx dollars i mit tandbørsteetui før grænsekontrollen med henblik på at få valuta for pengene på det sorte marked.

Men det var hotellet i Kampala, jeg kom fra.

Det var dér, jeg og min rejseledsager mødte Wolfgang fra Tyskland. ’Jeg skammer mig over mit pas’, sagde han. Wolfgang forpagtede en kalkmine, som lå mellem Mohodja og Kasese. Den hed Huka Buga Lime. Han boede i en lastbil dér, sammen med sin kone Martina og deres søn Hannes. Han inviterede os på besøg; vi takkede ja og ankom kort efter min føromtalte fødselsdag, det var midt i december og dampende hedt. Familien

havde indrettet et soveværelse i lastbilens lad. Der var ganske vist et hus, men det var så forfaldent, at det var ubeboeligt. Den første nat sov vi på et gulv, hvor vi blev bestormet af kakerlakker. Næste nat sov vi i et indendørs telt, hvor vi fik visit af en rotte. Derefter sov vi i lastbilens førerkabine. Toiletforholdene har jeg fortrængt. Køkkenet var en bålplads.

Vand hentede man fra en kilde. Mad købte man på markedet, pyramider af tomater og passionsfrugt, fisk fra Lake George. På grund af den ensidige føde og det beskidte vand ammede Martina stadig Hannes. Han var fem år, blond og kvik. Han fulgte mig som en lille speedsnakkende skygge, når han ikke legede med børnene fra landsbyen. Her skal det indskydes, at jeg, som ellers afskyr at strikke og sy, havde fået en hobby (der i parentes bemærket var ret trendy blandt backpackere i senfirserne), som gik ud på at flette armbånd af broderigarn. En morgen sagde Hannes til mig, at han ønskede sig sådan et armbånd i sort, rød og gul til jul. Det ville ikke glæde hans far, som havde vendt sit tvedelte fædreland ryggen. ’For good’, som han sagde. Jeg forsøgte at lokke Hannes til en anden farvekombination.

– Mørkeblå, lyseblå og turkis, som søen, himlen, dine øjne?

– Nein, sagde Hannes.

– Brun, okker og orange med indsyede masaiperler fra Nairobi?

– Nein, sagde Hannes, schwarz, rot und gelb.

Skulle jeg trodse faderen eller skuffe sønnen?

Jeg flettede det armbånd til Hannes i hemmelighed og efterlod det som julegave, da vi rejste fra Kasese til Kabale. Og derefter videre fra Uganda til Tanzania, mens Berlinmuren faldt i det fjerne.

Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

Mag-Lite introducerer nye LED lygter.

Ovenstående giver os anledning til følgende opfordring:

Vi har aldrig før designet et så skarpt instrument, der kombinerer den legendariske Mag-Lite holdbarhed med den nyeste LED teknologi.

Næste gang du vælger en lygte, så gør det med omhu.

Du vil opleve en skarp lysstråle, der kan fokusere blot ved at dreje på hovedet af lygten.

Du vil opleve Balanced Optics, som kombinerer en meget raffineret reflektor med et kvalitets LED, som giver en brillant og justerbar stråle.

Du vil opleve en avanceret lyskildestyring, der giver intens lysstyrke og effektiv udnyttelse af batterierne, så dine batterier holder endnu længere.

Det er en LED lygte, der er så avanceret, faktisk så unik, at vi graverer hver enkelt med dets eget individuelle serienummer.

Det siger sig selv, at du på vejen i dit liv måske kan være afhængig af det.

Mag-Lite forhandles i alle førende out-door, jagt og fiskeri, sports- og livsstilsbutikker samt byggemarkeder. For henvisning til nærmeste forhandler kontakt venligst autoriseret importør og distributør.: Integrated Products ApS Agenavej 22 • 2670 Greve, Danmark Tel: +45 43 95 00 10 • Fax: +45 43 95 00 11 e-mail: ip@integrated.dk www.maglite.dk

The distinctive shapes, styles and overall appearances of all Mag® flashlights, and the circumferential inscriptions extending around the heads of all Mag® flashlights are trademarks of Mag Instrument, Inc. The circumferential inscription on the head of every flashlight signifies that it is an original Mag® flashlight and part of the Mag® family of flashlights. U.S. Trademark Registrations for the shape, style and overall appearance trademarks of Mag® flashlights and for circumferential inscription trademarks of Mag® flashlights include Nos. 1,808,998; 2,074,795; 2,687,693; 2,745,460; 2,765,978 and 2,765,979. ©2007 MAG INSTRUMENT, INC. Ontario, California, U.S.A. • www.maglite.com

Robust aluminiumskonstruktion fremstillet med riflet design. Fuldt anodiseret for at opnå forbedret korrosionsbestandighed. Vandafvisende. Stødsikker.

En så pålidelig partner, som du kan forestille dig.