UD & SE - Passagermagasin - Februar 2008 - DSB

Det var det EM. Mød dansk håndbolds vigtigste træner. En mand, der tror på kraften i tanken FEBRUAR 2008

Masai Barefoot Technology

Tag det første skridt mod en bedre følelse MBT sko træner og udfordrer din krops muskler for hvert skridt. Du mærker, hvordan den specielle sål efterligner de bløde og ujævne overflader, der findes i naturen. Din krop er nemlig ikke skabt til altid at gå på hårdt og fladt gulv.

Faktisk holder MBT sko hele dit bevægeapparat naturligt skarpt og i balance, akkurat som hvis du var en Masai kriger på jagt på savannen.

I modsætning til et par almindelige sko fordeler MBT trykket af din vægt bedre, og pludselig går du med hele kroppen.

Det betyder, at du for hvert skridt træner de vigtige balancemuskler der sikrer, at dine led ikke bliver overbelastede.

MBT sko strammer din krop op, og gør din gang sundere. Problemer og smerter i ryggen, hoften, benene eller fødderne bliver i de fleste tilfælde meget mindre – eller forsvinder helt. Men MBT forebygger også skader, fordi du skåner dine led og musklerne holdes i træning.

Du får det simpelthen bedre af at skifte din normale ”flade gang” ud med MBT skos daglige og naturlige udfordring, og lad din krop gøre resten.

Få mere at vide, og find din nærmeste forhandler på www.mbt - danmark.dk eller på telefon 86 25 27 99.

MBT findes i 30 forskellige modeller, der alle giver samme velvære. Prøv et par i vores MBT Shops i Aalborg, Randers, Århus, Risskov, Skjern, Vejle, Kolding, Odense, Slagelse, Roskilde og København eller hos en af de mange forhandlere over hele landet. Se mere på www.mbt-danmark.dk eller ring på telefon 86 25 27 99

Indhold

04 08 16 30 36 44 46 52 56 60 62 64 66

F E B RUA R 2 0 0 8

16

Om DSB Bag valget Fotograf Anders Birch viser en ny side af efterårets valgkamp Wilbeks bane Interview med Ulrik Wilbek R¾g¾ Jo, man kan faktisk godt være fra Danmark og spille reggae Hightech Babylon Reportage fra Dubai ProÞlen Den prisvindende arkitekt Eva Harlou vil lave stjernehuse P tv¾rs af vejen Krølle bor på en kutter. Han er fri. Reportageserie fra Danmark Moderne hjemstavnsnoveller Læs novellen ’I stedet for en dagbog’ af Mikkel Thykier Skriv til DSB B¿rnesider Alle ser det – altså fjernsyn. Men hvad er det egentlig for noget?

WILDSKAB EM i herrehåndbold er forbi. For Ulrik Wilbek er der mere på spil end det enkelte resultat. Han vil mere end sejren, han vil skabe noget blivende.

52

Krydsord & Sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Mette Moestrup om at turde blaffe sig til nye oplevelser

HJEMLØSHED Frederik taler. Alma taler ikke. Og et hjem kan også være en person. Novelle.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding.

Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde. Journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 191.646 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000.

Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Ulrik Wilbek fotograferet i Viborg af Ulrik Jantzen.

GRÆNSELØST Dubai er et paradoks. Nyt og gammelt, stort og småt, frihed og diktatur. En by på steroider midt i en ørken.

36

om DSB

Rejseplanen.dk

der lægges tæpper på godt

Med begrundelsen ‘Bruger-

500 kvadratmeter gulv til le-

venlighed og stadig udvik-

gende børn. Til de helt små

ling’ har informationssiden

er der plydstog og aktivi-

om bus- og togafgange, Rej-

tetscentre. Større børn kan

seplanen, vundet Digitalise-

bygge kreative baner med

ringsprisen 2007. Prisen blev

plastic- og trætog, og til de

givet i kategorien Borger-

største er der computere

service, som er en af de fire

med togspil, store modeltog

kategorier, der årligt bliver

og dampmaskiner. I år er

belønnet. Det er KMD, HP

der nye togspil, og Harrys

og Rambøll Management,

bil kommer også forbi. De

som står bag uddelingen af

særlige aktiviteter kan

Digitaliseringsprisen. I 2007

Morgenbr¿d

opleves 9.-24. februar.

uddeltes prisen i samarbejde

Kort & Godt-kæden udvider nu i otte butikker med bake off-sortiment, som er friskbagt

jernbanemuseum.dk

med Videnskabsministeriet,

brød fra egen ovn. De otte stationer, hvis butikker er kommet med i ordningen, er Frede-

Finansministeriet, Danske

rikshavn, Hjørring, Brønderslev, Vejle, Skanderborg, Horsens, Rødovre og Bagsværd. Med

Nye takster

Regioner og Kommunernes

udvidelsen tilbydes Bake-off-sortimentet i 40 af kædens butikker. De øvrige Kort & Godt-

Husk, at der 20. januar

Landsforening. Senest er

butikker sælger friskbagt brød leveret fra den lokale bager.

kom nye takster for landets

Rejseplanen lanceret som

trafikselskaber. I år er DSBs

tjeneste til mobiltelefonen.

takster steget med 2,8

Se mere om mobiltjenesten

procent i gennemsnit, hvilket

på nedenstående link.

svarer til den forventede ge-

mobil.dsb.dk

nerelle pris- og lønstigning i Danmark i 2008. Fx stiger en

Stillezone

Fx bliver det ikke længere

og 9 blev præsenteret for

af 2008 eller begyndelsen

voksenbillet for en enkelt-

Nu har standardkunder

tilladt at føre korte dæm-

pendlerne i 2007 og er nu

af 2009 vil se, at design og

rejse mellem København og

også mulighed for at bruge

pede samtaler, ligesom alt

nået til kontantbilletter og

struktur på hele dsb.dk vil

Århus fra 302 til 311 kroner.

rejsetiden med DSB i et

elektronisk udstyr skal være

klippekortene. Klippekortet

være forandret. Dsb.dk er

Prisforhøjelserne er jævnt

roligt miljø. Standard Hvil

på lydløs. En ny automatisk

til syv zoner er turkis og pink

blandt de 20 mest besøgte

fordelt over DSBs primære

har skiftet navn til Standard

højtalerinformation vil

til otte zoner. Det til ni – og

hjemmesider i Danmark

produkter, men påvirker

Stillezone, og reglerne bliver

orientere om reglerne for

alle zoner – er fortsat gråt.

og har hver måned mel-

generelt ikke kampagnepri-

ens for stillezonerne på

stillezone på udvalgte tids-

lem 600.000 og 700.000

serne på DSB Orange. Rejser

DSB 1’ og Standard. På den

punkter undervejs på rejsen.

Ny hjemmeside

brugere.

over Øresund stiger med 3,6

DSB har fået en ny hjem-

dsb.dk

procent i gennemsnit. Dog

måde har stilleafdelingen fået samme navn, som

Nye zoner

meside, hvor det først og

bruges allerede nu på DSB

Husk, at hovedstadsområ-

fremmest er forsiden og den

Jernbanemuseet

DSB 1’ Øresund faldet fra

1’ og i S-togene. Reglerne i

dets zonekort i forbindelse

nye struktur, der springer i

På Jernbanemuseet i Odense

40 til 25 kroner. Prisen på

stillezonen bliver i samme

med de nye takster er blevet

øjnene, samt en mere logisk

vil der i vinterferien være

pendlerkort mellem Hoved-

forbindelse opdateret og

udvidet med yderligere to

opbygning af informationer.

mulighed for at lege med

stadsområdet og Malmø

ens på DSB 1’ og Standard.

betalingszoner. Zonerne 8

Målet er, at man i slutningen

masser af toglegetøj, når

ændres ikke.

er tillægget for at rejse på

L¾s Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

TDC Hotspot i toget Pilotprojekt mellem København og Korsør – op til 14 afgange dagligt.

Se køreplanen på dsb.dk/hotspot

6

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

København Århus fra 139 kr.

Jo mere fleksibel, desto billigere er prisen

Højbroen

Køb din billet på dsb.dk/orange

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

BAG VALGET Ud & Se var backstage under efterårets korte valgkamp

FOTO A N D E R S B I RC H

I OKTOBER 2007 udskrev statsminister Anders Fogh Rasmussen valg til Folketinget. Efter valget kunne Konservative og Venstre danne regering på ny med støtte fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance, det nye parti, som i store dele af valgkampen stjal mediernes opmærksomhed.

Valgkampen var hektisk, kort og med et stort mediefokus på farver og

fornavne: Rød eller blå, Anders, Bendt og Pia eller Helle, Margrethe og Villy – og så var der også lige Asmaa og Naser. Det var tre uger med politisk debat, men også med kovendinger, spindiskussioner, fotoseancer og mundhuggeri. Fotograf Anders Birch fulgte kampagnesporet, og vendte undervejs sit kamera i en anden retning end de andre. e

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

9

SLAGSANGE. Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom t¿rner sammen til et v¾lgerm¿de p Borups H¿jskole i K¿benhavn.

P ARBEJDE. Statsminister Anders Fogh Rasmussen p bes¿g hos McDonaldÕs i N¾stved. Her fotograferes han i k¿kkenet.

STEMMEFISKERE. Channe M. Bjerringgaard og Annette Birch. To konservative kandidater, der p en kold allehelgensaften er kl¾dt ud som hekse.

10

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se 11

12

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

NYE BESKEDER. Helle Thorning-Schmidt og Pia Kj¾rsgaard tjekker deres mobiltelefoner i en pause under optagelserne til et radioprogram.

REPLIKSKIFTE. Den konservative leder Bendt Bendtsen ¿ver replikker under indspilningen af partiets valgvideo i S¿ndermarken i K¿benhavn.

En hund afbryder ham. ÕDu skal ikke skide p min politikÕ, siger Bendt Bendtsen grinende til hunden. ÕDen tisser ogs bareÕ, svarer hundejeren.

VOX POPULI. En ¾ldre dame fanges af en journalist. Hun har afgivet sin stemme p N¾rum Skole, lige efter Anders Fogh Rasmussen og hustru.

Parret beÞnder sig til venstre uden for billedet.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se 13

MELLEM INTERVIEW I. Helle Thorning-Schmidt fanget i en sj¾lden pause fra valgkampen.

Om lidt g r det l¿s igen.

MELLEM INTERVIEW II. Indenrigs- og sundhedsminister Lars L¿kke Rasmussen fryser i de ut¾tte lokaler i DR Byen. ÕDet er s dan, vi vil skaffe ßere varme h¾nder i den offentlige sektorÕ, joker han.

EFTER FESTEN. Her er s stille nu. For kort tid siden ß¿j den bl ballon rundt i luften sammen med konfetti og politiske kampr b. V¾lgerm¿det p Borups H¿jskole i K¿benhavn er ovre.

14

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se 15

Hvis du vil slå de andre, må du tænke større end de andre, og det har Ulrik Wilbek lært at gøre. Efter at have stået på sidelinjen i godt 30 år, har han opdaget en bane, som rummer uendeligt meget mere end de 20x40 meter, han normalt agerer på. Ud & Se har været hjemme hos manden bag håndbolden

TEKST FRANK STOKHOLM FOTO ULRIK JANTZEN

ULDKYSTEN, Viborg, 3. december 2007 klokken 8.49. Ulrik Wilbek bryder sig ikke om, at folk kommer for sent. Mangel på respekt for andre, mener han, og det er noget af det værste.

Wilbek har sine principper. Du kommer ikke for sent, du råber ikke ’fuck’, du er ikke arrogant, sjusket eller ligeglad, og aldrig, aldrig giver du folk fingeren. Når du har med mennesker at gøre, har du med det mest fantastiske at gøre, og det forpligter dig, og det forpligter de andre. Du giver dit bedste og ser efter det bedste. Nogle gange i mødet opdager mennesker ressourcer, de ikke anede, de havde. Nogle gange kan du, alene ved det, du fortæller, skabe nye forståelser og nye perspektiver på livet, verden og en selv. Nogle gange opdager mennesker, at det i virkeligheden slet ikke handler om håndbold.

Guldkysten, Viborg, 3. december 2007 klokken 8.54. Ventetid. Reporteren tager de første noter. Morgendis over Nørresø. Ved den østlige bred stiger skrænten stejlt, og villaerne i anden række har udsigten fri; hen over hustagene foran, hen over vandspejlet, og hen over spir og tårne på den modsatte bred i det Viborg, hvor jyderne fra Knud den Stores tid og århundreder frem samledes til beslutninger, hvor konger blev udråbt, og hvor landsrettens bygning og gråbrødres og sortebrødres kirker minder om, hvad Viborg var, før magten flyttede Østpå. Her har mennesker altid villet være. I de ældste kvarterer har ejerlejlighederne Århus-priser, men det er her, i villaerne på østbredden, at de rigtige penge bor. Standser ved det opgivne husnummer. Ikke noget navn på døren, men det må være her. Bilen klistret til med sponsornavne afgør sagen. Ulrik Wilbek og hustruen Susanne Munk Wilbek gør, hvad de kan for at få et privatliv, og det er ikke let. Viborg har 34.500 indbyggere. Byens historie er ikke længere byens største historie; det er håndbolden. Og den historie tog fart, da en talentfuld målvogter for 21 år siden fortalte lederne i andendivisionsklubben, at det ville være en god idé at hente hendes træner fra ungdomslandsholdet til Viborg.

I dag er Viborgs herrer vicemestre for første gang i klubbens historie, mens kvinderne som i 2006 blev Champions League-mestre er blandt de bedste håndboldklubber i verden.

Stadionhallen har afløst tingstedet som byens mødeplads. Håndboldakademiet fostrer næste generation af talenter. Erhvervsklubben bag håndboldholdene giver større status end Rotary. Det er ikke bare de store virksomheder, som køber sig til positionen som egnens mæcen.

Ejeren af den lokale tøjbutik er med og stiller billige lejligheder i bykernen til rådighed for håndboldens tilflyttende stjerner. Da en verdensstjerne som Olga Assink skulle trækkes til byen, stod byens malermester på forhånd klar med jobbet til stregspillerens mand, der er maler.

G

18

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Sådan noget kan du i en by på Viborgs størrelse. Men det er også det, der gør, at Ulrik Wilbek og Susanne Munk Wilbek 14 år efter indflytningen i huset fortsat ikke har noget navneskilt på døren. Du skal ikke opholde dig mere end et par timer i byen for at fornemme, hvad det er for et liv. I den lokale tømmerhandel, for nu at tage en af historierne fra aftenen før, taler de stadig om, hvordan det er at levere paller med brædder til huset uden navn. Ulrik Wilbek ser de ikke, det er Susanne Munk Wilbek, som tager imod, og når folkene fra tømmerhandelen spørger, om hun vil have en hånd med, takker hun nej og bærer palle efter palle med brædder ind, ene kvinde, og det er også hende, lyder rygtet i byen, der varetager det videre byggeri. Så parret er overvåget og beskytter privatlivet, så godt de nu kan.

Da redaktøren beder Ulrik Wilbek om et interview, svarer han nej. Da redaktøren spørger igen, svarer Wilbek atter nej. Han har ikke brug for at blive portrætteret, og han har ikke tid til at blive portrætteret. Men Ulrik Wilbek har sine principper. Et af dem er at satse på dem, der vil.

Så da redaktøren spørger for tredje gang, kommer der en dato og et klokkeslæt. Klokken 8.58 åbner døren. Ulrik Wilbek træder et skridt ud, spejdende efter journalisten i decemberdisen.

Engagement og ærgerrighed Normalt sidder den interviewede tilbagelænet, med krydsede ben. Du sidder ude på kanten af sofaen og læner dig frem mod mig. Er det bevidst?

– Ja. Jeg kan ikke sidde tilbagelænet og samtidig være engageret. Jeg er nødt til at læne mig fremad. Der er en sammenhæng mellem den måde, du holder kroppen på, og så din sindsstemning og de resultater, du opnår. Det er noget, jeg er meget bevidst om, også i håndbold. Når mine hold går på banen, ved de, at de skal gå som vindere. Når mine hold har scoret, ved de, at det skal kunne høres og ses. Det påvirker os, og det påvirker modstanderne. Meget afgøres af din attitude og din kropsholdning, ikke kun i sport. Det er noget af det, jeg har taget med fra mine studier af det, der kaldes NLP (Neuro Lingvistisk Programmering, et psykologisk-pædagogisk værktøj, red.).

Var det derfor, du åbnede døren kl. 8.58?

– Jeg viste, at jeg er klar. Når jeg er til stede, så er jeg der. Når jeg er ude og holde foredrag, så er jeg dér. Når jeg snakker med dig, så er jeg hér. Hvis jeg var uengageret, ville jeg ikke have sagt ja. Men jeg er nødt til at læne mig fremad for at holde energien. Nogle gange brænder jeg lidt ud i interview. For det første er der den rædsomme fotoseance. Jeg gør det, og jeg er professionel med det, men jeg hader virkelig at skulle se kunstigt naturlig ud. For det andet får man de samme spørgsmål igen og igen. Det tænder mig virkelig af. Håndbold er en del af underholdningsindustrien, og vi har brug for medierne. Men jeg synes nok,

Pit, vel eugait velit eliquat adiamco nsequametum dolore min vendrer sum in volor sustie feu feugait incipsuscing ex eu feugait alis nullam quatie volenim ing ex eraesti onsent num il illa accum nosto odipit alit, velit utet vent wisi tinim inim quis niamcon henim dit alit, quissed tie te vel ut iustisis nissenibh el ulluptatie enim iliquisisim dolorero dio dip

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

19

at der er nogle spørgsmål, som efterhånden må siges at være besvaret.

Hvilket spørgsmål vil du gerne have ikke indgår i dette interview?

– Er der forskel på at træne kvinder og mænd? Det er bare så rædsomt et spørgsmål.

Det er da interessant.

– Hold kæft, mand. ’Nej!’ plejer jeg at svare.

Okay, vi må finde noget andet at tale om. Som en del af din NLP-træning ved du, at vi bedst kan lide mennesker, som ligner os selv. Når folk er på bølgelængde, holder de kroppen på samme måde, og de fleste interviewpersoner plejer at kopiere min kropsholdning. Men nu har jeg siddet her og forgæves forsøgt at lokke dig tilbage i sofaen, hvor du kan slappe af.

– Jeg sidder her ikke for at slappe af, men for at vise engagement.

20

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Hvis du vil nedbryde de barrierer, som opstår ubevidst, når kropsholdningerne afviger fra hinanden, bliver du nødt til at læne dig frem, for jeg bliver siddende.

Det er efterhånden gået op for danskerne, at der er noget særligt ved Ulrik Wilbek. Ærgerrigheden er den samme, som da han brød igennem i 1993 med de tunge, runde briller, det sparsomme overskæg og den vel mest talentfulde generation, noget land har produceret i kvindehåndbold. På en gang regerende europamestre, verdensmestre og olympiske mestre. Det er hverken set før eller siden. Men den Ulrik Wilbek, som er på vej til Norge til EM for herrer, er ikke den samme, som ham, der for 15 år siden fik sit store gennembrud netop i Norge.

Wilbek har gjort en rejse og fundet nogle ting på vejen. Det kan være

Til sidst kunne jeg ikke holde ud at se mig selv springe i luften.

svært at tale om en dag i december. Både Wilbek og reporteren kender vilkårene. Mellem interview og offentliggørelse ligger EM, hvor det meste af nationen vil følge træneren og hans hold. Når magasinet udkommer, ved læseren, om det er en taber eller vinder, som taler her.

Forundring og irritation – Om du er en god træner eller en dårlig træner, det er spillerne i virkeligheden sjældent særligt gode til at vurdere i nuet. For hvis de vinder, har de en god træner, og hvis de taber, har de en dårlig træner. Det spændende er, hvad de siger fem år efter. Hvis træneren er tilstrækkelig sympatisk, så synes alle i truppen, at træneren er helt vildt sød og rar. Men er der så tilstrækkelig dynamik? Jeg prøver bestemt at

være sympatisk, men nogle gange skærer jeg igennem. Der skal skabes dynamik for at skabe resultater. Samtidig vil jeg gerne have, at der sker meget mere, end at vi er håndboldspillere, der bevæger sig inden for en bane på 20 gange 40 meter. Jeg prøver helt bevidst at uddanne de mennesker, jeg har med at gøre, til andet end at spille håndbold. Det tror jeg, at mange af dem først opdager bagefter, og det skaber helt sikkert både forundring og irritation undervejs.

Efterhånden har alle håndboldhold jægersoldater og teambuildere tilknyttet. Bliver der ikke lavet lovlig meget atomfysik ud af håndbold?

– Det handler ikke om, hvem der er tilknyttet, men om, hvad lederen selv kan. Den der med at hive nogle folk ind udefra for at ændre kulturen i din organisation, den tror jeg ikke på. Hverken som træner eller som leder i en virksomhed kan du skubbe motivation og coaching over til en jægersoldat eller en anden ekstern person. Når det kommer til stykket, er det træneren, som sætter holdet, og derfor er det også træneren, spillerne vil snakke med. Derfor må du kende dig selv godt, og du må have nysgerrigheden over for andre mennesker. Ellers kan du ikke opbygge det tillidsforhold, som gør det muligt at lede mennesker på en ikkekommanderende måde. Når en spiller opfører sig fuldstændigt irrationelt, må du være nysgerrig nok til at finde ud af, hvad der ligger bag hans opførsel. For 10-15 år siden ville jeg bare være blevet irriteret, men nu vækker det min nysgerrighed.

– Jeg har opdaget, at jo tættere, du er på dig selv og andre, desto mere får du tilbage. Da jeg var yngre, var det godt nok for mig at agere på fornemmelser og engagement, men på et tidspunkt blev det brugt op. Til sidst kunne jeg ikke holde ud at se mig selv springe i luften.

Derfor begyndte jeg at opsøge viden om mig selv og muligheder for fordybelse i psykologien. Den fase er jeg fortsat i. Jeg vil gerne have, at vi trækker en hel masse fra resten af verden ind på håndboldbanen.

Ulrik Wilbek tilføjer, at det i bund og grund handler om at kunne lade sig inspirere af hvad som helst.

– Når jeg opdager nogle metoder i erhvervslivet, tænker jeg, at det må kunne bruges på håndboldbanen. Hvis du er i stand til at få inspiration fra hvad som helst, er du også i stand til at opnå hvad som helst. Hvis du ikke kan få inspiration fra noget som helst, så når du intet som helst.

Forhåbentlig bliver vi bedre end konkurrenterne, fordi vi tænker meget større, end vores konkurrenter gør. Det kan vi jo godt mærke, særligt i forhold til de østeuropæiske hold. De forstår ikke vores tankegang, vores måde at være på og vores frie omgang. De har nogle ledere ved et bord og nogle spillere, som helst ikke skal tale for meget, og som

lederne generelt kommunikerer til og ikke med. Jeg anerkender, F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

21

at den østeuropæiske måde at lede på godt kan give store resultater, men jeg synes, det andet er mere spændende, og det er jo ikke farligt at fordybe sig i sig selv, for at blive en bedre leder. Jeg har flyttet mig. I dag eksploderer jeg ikke under de vigtige kampe.

Du bliver da stadig vildt hidsig.

– Det er faktisk kun til træningskampe, at jeg hidser mig rigtigt op, og det er kun for at vise spillerne, at selvom det er en betydningsløs træningskamp, så er den vigtig. Jeg vil jo så gerne vinde, og tidligere, når det kneb, så forsøgte jeg som sidste udvej at hidse mig op. I dag kan jeg godt styre reptilsansen. I de store turneringer bliver jeg sjældent vred, når vi taber. I dag bliver jeg bare skuffet.

Fra erhvervslivet har Ulrik Wilbek introduceret anvendelsen af personlighedsprofiler på landsholdet. Grundlæggende er spillerne vurderet ud fra fire dimensioner. Én dimension måler, hvor sociale

ULRIK WILBEK Født 13. april 1958 i Tunis som enebarn af forældrene Erik Wilbek og Birgitte Harms Wilbek.

Voksede op i Hjortekær ved Lyngby nord for København. Birgitte Harms Wilbek, som i dag bor i Viborg, var skoleinspektør, landsholdspiller i basketball og håndbold og fra 1963 leder af udtagelseskomiteen for kvindelandsholdet i håndbold. Ulrik Wilbek virkede som skolelærer ved Kongevejens Skole i Virum fra 1982 til 1988, i det sidste år med lærerstabens højeste fraværsprocent på grund af sine mange rejser som håndboldtræner. Ulrik Wilbek spillede håndbold, fodbold og var på atletiklandsholdet i trespring.

Efter en knæskade skiftede han til hvervet som håndboldtræner. Træner for Virum-Sorgenfris herrer 1985-1988. Træner for kvindernes ungdomslandshold 1986-1991. Træner for Viborg Håndboldklubs kvinder 1988-1991 og igen fra 1998-2003. Damelandstræner 1991-1998. Træner for Viborgs herrer 2003-2005, hvorefter han blev herrelandstræner. Socialudvalgsformand i Viborg Byråd for Venstre 1997-2001. Forfatter til bøgerne ’Forskellighed gør stærk’, ’Jeg var der selv’ og ’Tro på dig selv’. Har vundet VM-guld, OL-guld og to gange EM-guld med kvindelandsholdet. Er firedobbelt Danmarksmester med Viborg HKs kvindehold, og vinder af EHF Cup. Har med herrelandsholdet vundet EM-bronze i 2006 og VM-bronze i 2007. Gift med Susanne Munk Wilbek siden 1994. Sammen har de sønnerne Rasmus og Tobias. Har desuden datteren Cecilie fra et tidligere forhold.

22

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

vi er. Spillere, som er meget tolerante, sensitive og harmonisøgende kalder Wilbek for blå spillere. En anden dimension viser, hvor kreative vi er. Nogle spillere søger konstant variationen, eksperimentet og det impulsive. Dem kalder Wilbek for grønne spillere. En tredje dimension viser, om vi har en tendens til at søge sikkerheden i rutiner, statistikker og regler. Spillere, hvor dette er det mest fremtrædende karaktertræk, kaldes grå spillere. Endelig viser den fjerde dimension, hvor stærkt vores ønske er om at vinde. Spillere, som især er kendetegnet ved ambitioner, utålmodighed og sejrsvilje, kaldes røde spillere.

Krigere og kreative Du kalder også de røde spillere for serbere. Hvorfor det?

– Serberne er krigere, og i håndbold har serberne altid et par stykker på holdet, som ikke kan spille håndbold og kun er med for at slå modstanderne ned. Men samtidig har de den der vilje til at vinde for enhver pris. Til gengæld er de håbløse i modgang. Når holdet kommer nok bagud, skælder de ud på hinanden og holder op med at løbe hjem i forsvaret. Sådan er de røde spillere også.

Dem kan vi ikke lide, vel?

– Dem kan vi rigtigt godt lide. Landsholdet har brug for dem. Da jeg startede som landstræner i 2005, havde vi flest af de sociale, blå spillere og kun tre serbere. Sådan et hold er rigtigt hyggeligt, men du vinder ikke store turneringer med det.

Så nu har du renset ud i de sociale og hentet flere krigere ind?

– Der er skabt en ny profil på holdet. Vi har fået flere af de røde med, og samtidig har vi arbejdet med den røde side, som er i os alle. Men den største forskydning er, at det ikke længere er de sociale, men de kreative spillere, som er i overtal.

Typisk dansk. Når du luger ud i hyggen, ender du med en flok kreative anarkister.

– Jeg er nu godt tilfreds med mikset. Når vi er pressede og lidt nede, kan vi trække nogle af de grønne spillere frem, for de laver ofte helt uventede ting. Læg mærke til, hvordan Lasse Boesen gang på gang formår at vende kampe for os. Jesper Jensen og Bo Spellerberg er andre eksempler på grønne spillere. Omvendt, hvis vi fører komfortabelt, så begynder de grønne spillere at lege for meget. Der er et par af dem, som har lært, at de i de situationer enten må spille gråt og følge de fastlagte spilsystemer, eller også sætter jeg dem på bænken.

Skal vi ikke bare hive alle de der blå hyggetyper af holdet og så sende en flok krigere af sted til OL? – Vil du af med Lars Jørgensen, verdens måske bedste forsvarsspiller?

Eller Lars Christiansen, en af verdens bedste venstrefløje? Udfordringen er ikke at stå med en gruppe, som har samme personlighedsprofil.

Udfordringen er at have mange forskellige muligheder i truppen, og fordi vi er bevidste om vores egne og hinandens personligheder, og fordi vi kender modstanderne, så kan vi hele tiden finde nye strategier.

Kasper Hvidt må være serber?

– Det ligger til målmændene. Ene mand tager du kampen op. Selvfølgelig er han rød. Men han har også en ret stor grå side.

Deraf hans store optagethed af statistikker over modstandernes skudmønstre?

– Præcis. Joachim Boldsen er også rød, ligesom Lars Krogh Jeppesen

og Mikkel Aagaard.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

23

Jeg begynder at forstå, hvorfor Lars Krogh Jeppesen spyttede efter Mikkel Aagaard i den danske liga.

– Krigere har større tænding. Personlighedsprofilerne giver os et udgangspunkt til at tale om forskellighed og personlige styrker og begrænsninger. Men lige nu er vi ved at blive for karikerede i måden, vi taler om det. Personlighedsprofilerne fortæller en del om, hvad du laver, både på og uden for håndboldbanen. Men det er ikke altid, tingene følges helt ad. De grå er ofte gode som bankmænd og revisorer, men du ser jo enkelte revisorer, som dyrker kitesurfing i deres fritid. Lars Krogh Jeppesen og Michael Knudsen er røde på banen, men blå udenfor.

Det var Lars Krogh Jeppesens røde side, som bragte ham til verdens måske bedste klub, Barcelona, og det var hans blå side, som gjorde, at han ikke kunne holde ud at være der, og måtte hjem til Bjerringbro-Silkeborg?

– Sådan ser jeg det.

Der er ikke ret mange grå systematikere på holdet?

– Måske ligger det ikke til os herhjemme, men vi har et par stykker.

Du kan se det i løbemønstre og i indspil. Andre lande har mange grå på holdet. Svenskerne er meget grå, og det samme gælder de fleste østeuropæiske hold. Når vi spiller mod Sverige, er det sjovt at dække vildt offensivt op. Så kortslutter deres spilsystemer, og de må improvisere.

Det kan de sjældent. Omvendt er det håbløst at dække offensivt op mod Frankrig eller Spanien. Spiller for spiller er de bedre end os, og de er kreative. Men fordi vi kender dem, og ved at de mangler systematik, går vi systematisk til værks. Når det lykkes, træder skavankerne ved deres mange røde spillere frem. De skændes, og glemmer at spille håndbold. Derfor slår vi dem efterhånden mindst hver anden gang.

Hvad med Wilbek selv?

– Jeg er mest kreativ, så social, tæt fulgt af vindersiden.

Du er da syg for at vinde.

– Jeg har den side, ja. I folkeskolens små klasser syntes jeg, det var helt vildt spændende at blive først færdig med opgaverne. Senere fik jeg afløb for konkurrencelysten gennem sporten. Egentlig tror jeg, at alle mennesker har den side, men det er ikke alle, som finder udtryk for den. Og det er altså ikke den side, som er stærkest i min personlighed.

Det er evnen til systematik åbenbart heller ikke?

– Den systematiske side har jeg, fordi jeg skal have den som leder. Jeg kan godt planlægge tingene, men egentlig synes jeg, det er træls.

Træls! Du er vokset op nord for København. Er du begyndt at sige træls?

– Jeg er blevet godt integreret her i Viborg.

Mentaliteten og millionerne De kreative modnes tit lidt sent. I gymnasiet spillede Ulrik Wilbek fodbold med sammenkrøllede sølvpapirkugler på gangene. På lærerseminariet sad han til festerne i et hjørne og diskuterede sportsresultater.

Som atletikudøver modtog han, fortæller Wilbek, længe medlidende blikke. Men pludselig blev han god. Det var ikke talentet, men sliddet, som bragte ham på landsholdet i trespring. Og det er ofte mentaliteten snarere end talentet, han tager udgangspunkt i, når han arbejder på at skabe resultater. I tiden op til de store turneringer visualiserer han, hvordan det går. Han ser kampene, han ser modstanderne, og han ser 24

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

resultaterne på forhånd. For spillerne er det fast pensum, at de skal visualisere forløbet. De skal se, hvordan de selv klarer sig fremragende, og de skal se medspillere, som kæmper og scorer og sejrer. Ulrik Wilbek tror på kraften i tanken. Ikke at du automatisk bliver olympisk mester, alene fordi du har set det for dig, men det hjælper. Wilbek ser hele holdet, men nogle gange har han særligt fokus på enkelte spillere.

Forud for VM i 2007, sad han der med Lars Christiansen, verdensstjernen som havde spillet den ene elendige slutrunde efter den anden.

Han begyndte at give Christiansen sociale roller, svarende til dem, han havde i sin tyske klub, hvor Lars Christiansen er topscorer år efter år.

Sammen sad de og visualiserede forløbet, fløjspillerens succes, og til sidst udtagelsen til VM’s All Star Hold. Til det VM mødte Christiansen op otte kilo lettere, og da All Star Holdet blev udtaget, manglede han blot en enkelt stemme i at få pladsen som VM’s bedste venstrefløj. Op til EM i Norge har Wilbeks særlige projekt været Lars Krogh Jeppesen, storspilleren som efter tre års skadespause er tilbage på landsholdet.

Ulrik Wilbek kender usikkerheden, men han ved noget om drømme og om mennesker, og han bruger, hvad han har.

– Nu har jeg været lidt inde omkring fodbold for at hjælpe Viborg FF med det mentale. Som landstræner kan du godt savne at have et hold omkring dig i dagligdagen, og det kan jeg så søge i fodbolden. Men hold da op, hvor man kun tænker fodbold i fodboldklubberne. Der oplever jeg, at håndbold er meget længere fremme. Jeg dannede en humørbande og tog fodboldholdet ud til volleyball, og det var noget af det mest grænseoverskridende, de havde prøvet. Men der kom en anden glæde i truppen, og Viborg FF er begyndt at få point på udebane.

Kan du ikke hjælpe Morten Olsen? Han går og er så ked af det.

– Øh, her skal jeg vist passe på, hvad jeg svarer. Men jeg har selvfølgelig en holdning til det. Fodbolden er mere lukket og mere hierarkisk, og fodbolden har ikke samme nysgerrighed i forhold til at søge inspiration andre steder. Der er for nylig kommet en undersøgelse fra Syddansk Universitet, som viser at håndboldspillere er meget veluddannede, og at fodboldspillere ikke er det. Det behøver ikke handle om intelligens.

Kulturen i fodbold er, at når du spiller, så skal du leve af det, og det gælder om at tjene så mange penge, at du også kan leve af det bagefter.

Fodbold er nok den mest konservative idrætsgren overhovedet.

Wilbeks gennembrud blev kvindehåndboldens gennembrud. Det, der skete dengang, handlede ikke bare om sejre, men om en ny kultur.

Kvindehåndbold som massekultur eksisterede ikke før Wilbek, og det forekom utænkeligt, at hele byers identitet over det følgende årti skulle bygges op omkring nogle damer i en håndboldhal. Viborg, Ikast, Slagelse. Kvindehåndbold er i Danmark en industri, som i intet andet land. Her er budgetterne de største og ligaen den stærkeste. Wilbek var ikke alene om det, men hvis han ikke havde været der, var det aldrig sket. Nu gentager historien sig for herrerne, bare hurtigere. Alene fra 2007 til 2008 er den danske liga rykket fra den syvende stærkeste til en fjerdeplads i Europa, efter Tyskland, Spanien og Frankrig. I kølvandet på Viborgs forvandling har lokale matadorer pumpet millioner i opbygningen af håndbold i rivaliserende byer. Bag det lidt besynderlige navn Team Tvis Holstebro gemmer sig en meget håndboldbegejstret stifter af møbelvirksomheden Actona i småbyen Tvis. I Skjern trækker erhvervsmanden Claus Thygesen på netværket for at skaffe den nødvendige kapital. Den ikke helt indlysende sammenslutning af Silkeborg og Bjerringbro blev naturlig i mødet mellem Jyske Bank

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

25

Jeg elsker at leve, og jeg elsker livet, men jeg er en af dem, som må erkende, at jeg nok ikke er udødelig. fra Silkeborg og Grundfos’ Niels Due Jensen fra Bjerringbro. Vel er det ikke fodboldklubben Chelsea, som ejes af den russiske rigmand Roman Abramovich. Men i stadig flere jyske byer træder de nye mini-Abramovicher frem. Typisk med en årlig indsprøjtning på fem millioner kroner, en plads som bestyrelsesformand, hvis man har de lyster, og adgang til en særdeles velvillig lokalpresse. Fem millioner kroner gør ikke et budget længere, men en årlig økonomisk tilførsel i den størrelse danner udgangspunktet for den øvrige forretning. Der bygges haller, og holdene spiller ikke længere for 200 tilskuere. Stjerner som Joachim Boldsen eller Lars Krogh Jeppesen har i Danmark fundet et reelt lønmæssigt alternativ til ligaerne i Tyskland og Spanien. Mindre kendte landsholdsspillere har pludselig en årsindkomst på en million. Det er en underholdningsindustri under hurtig udrulning. Wilbeks perspektiv på mentaltræning og psykologi har spredt sig. Hvor det i nogle år ofte var tidligere jægersoldater, som søgte det lidt diffuse felt for motivation og peptalks i virksomhederne, så meldes nu om et stigende antal håndboldspillere og håndboldtrænere på markedet.

Mesterskaber og morfartrænere – Det er jo altid sådan, at der skal være en iværksætter. Det gælder i alle sammenhænge. Man ved jo aldrig, om der ville være sket det samme, uden at man havde været der. Man kan have sin fornemmelse, og jeg tror ikke, det var sket på samme måde, og måske var det slet ikke sket. Jeg ved godt, at det var mig, der gik først ind i damehåndbolden. Med herrehåndbolden, var der mange, der stod klar. Det kunne skabes på et år, hvor damehåndbolden tog 10 år. Dengang, jeg startede med kvindelandsholdet, var mit største mål, at flere begyndte at spille håndbold, og det lykkedes. I dag har jeg samme mål for herrerne, for der er en udvikling som skal vendes. Stadigt færre dyrker kollektive idrætsgrene, herunder håndbold.

Er det et større mål end olympisk guld?

– Ja. Nu udelukker det ene mål heldigvis ikke det andet. Det vigtigste er, at håndbolden er der om 20 år. Det gælder i alt, jeg gør. Det vigtigste for mig, da jeg trak mig ud af Viborg Håndboldklub, var at den kunne blive ved med at være der, og også ville eksistere om 20 år. Jeg er ikke interesseret i bare at vinde to mesterskaber og så rejse videre.

Som Anja Andersen, der går fra Slagelse, efterladende ingenting?

– For mig handler det om at opbygge kulturer, som fortsætter, når du ikke er der. Førhen var det sådan i herrehåndbold, at der var et enkelt kraftcenter, som dominerede i typisk fem år, og som så blev afløst af et nyt. Først HG, så Fredericia, Århus KFUM og til sidst Helsingør. Nu sker det mange steder. Vi ser de der bykonger træde ind på scenen, hvor det før var sponsorerne, som drev økonomien. Når du ser det, kan du godt blive nervøs og tænke, hvad sker der, hvis de en dag mister lysten?

Men det sker overalt i sporten nu. Chelsea, Liverpool og Brøndby IF er parallelle eksempler fra fodbolden. Håndbold er blevet en kæmpe forretning i mange byer, og for mig er det specielt at komme rundt i hallerne og mærke det vokse. Jeg kan jo huske det tilbage helt fra treårsalderen, hvor min mor tog mig med i håndboldhallen. Hun spillede 26

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

ikke selv efter fødslen af mig, men hun havde været på landsholdet og var både træner for FIF og med til at udtage spillere til landsholdet.

Dengang du ramlede ind i Anja Andersen-generationen, var de unge og ukendte, og kvindelandsholdet var ved at lukke. Er det ikke meget specielt, at en mand på knap 30 år ville træne sådan nogle piger, når han kunne arbejde med store voksne mænd i første division?

– De var så talentfulde, og jeg tænkte, at det ikke måtte gå til spilde.

Jo, men måske begyndte hele opturen i dansk håndbold med en søns ønske om at redde mors projekt?

– Nu var det jo en søn i 20erne, og det var vel det tiår, hvor jeg var mest optaget af mig selv, og mindst optaget af alle mulige andre, herunder min familie. Så det tror jeg ikke. Og det ville nok heller ikke have været en motivation, som havde kunnet bære igennem i længden.

Du bliver 50 år til april. Gør det nogen forskel?

– Ja! Det er sådan en lidt skræmmende milepæl. Jeg elsker at leve, og jeg elsker livet, men jeg er en af dem, som må erkende, at jeg nok ikke er udødelig. Jeg er stadig i tvivl, men jeg tror det ikke. Og så er 50 år alligevel så mange år, at du må erkende, at du statistisk set er over halvvejs. Det gør, at jeg prioriterer anderledes nu. Familien fylder mere. Samtidig er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er for arbejdsopgaver, jeg tager ind. Hvis ikke de dækker nogle af mine centrale behov og giver mig udvikling, så vælger jeg det fra. Jeg har skåret ned på mine foredrag, hvor jeg før holdt 40-50 om året.

Det var ellers en ret god biindtægt .

– Jeg begyndte at gentage mig selv. Derfor skar jeg ned. Samtidig vil jeg gerne fokusere på forberedelsen til de olympiske lege her i 2008.

Hvad så bagefter – politik?

– Ikke nu. Der skal i hvert fald nok gå nogle år. Det er klart, at jeg brændte nogle broer, da jeg fravalgte kandidaturet som borgmester til fordel for stillingen som landstræner. Jeg kan ikke bare komme ind til næste valg og sige, at jeg alligevel er klar. Jeg traf et valg, og det vidste jeg, da jeg traf det. Det forhindrer mig ikke i at synes, at det kunne have været sindssygt interessant med politik, ligesom jeg nogle gange synes, at det går for langsomt, og at der ikke sker nok i byen. Viborg kunne godt speede lidt op.

Vi skal vel ikke forestille os Ulrik Wilbek som 60-årig, råbende og krebserød i hovedet hoppe op og ned langs sidelinjen?

– Det skal vi ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg fortsætter efter 2012, som jeg har skrevet kontrakt til, og måske slutter jeg før. Som 40-årig tænkte jeg, at når du bliver 50, så skal du have årene til at gå, så det er afmålt til, at du kan træde af, når du bliver 62. Sådan tænker jeg ikke mere. Nu tænker jeg, at jeg aldrig nogensinde kommer til ikke at lave noget. Jeg skal være i gang med noget hele tiden. Men det bliver ikke som ham morfaren på snart 70 år, der træner Ukraines kvindelandshold. Og det skal ikke nødvendigvis være noget, jeg får penge for, blot det engagerer mig. Sådan bliver det også. Om 20 år vil det ikke være noget særligt at være 70 år, og mange flere i 70erne vil arbejde.

Skillelinjen mellem 60 år og 70 år vil blive blødt op. Det har jeg forberedt mig på. Jeg vil også være i gang med noget til den tid. e

STRESSHAVE DYBHAVSKYLLING MENNESKEDYR Bring Your Ideas to LIFE kom til åbent hus 29/2 24 UDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI SMS: “KONTAKT LIFE” OG DIN E-MAIL TIL 1231 ELLER LÆS MERE PÅ WWW.LIFE.KU.DK

TAG DINE FORÆLDRE Vi kan ikke love sne, men vi kan

I uge 7 og 8 tilbyder vi vinterferie med masser af oplev Der er billig overnatning for hele familien, børnekort m Hvis I rejser fra Sjælland over Storebæltsbroen, er der

Kontakt Visit Kolding på telefon 76 33 2

KO

-UD UNDER ÅBEN HIMMEL...

www.scandic.dk

•

www.koldingbyferie.dk

•

www.ssbad.dk

•

www.kolding.dk/nfb

•

www.city

VINTERPAKKE: OVERNATNING HOTEL SCANDIC: Familieværelse m. morgenmad 2 voksne 2 børn under 13 år Mandag til onsdag 11.-13. feb. og 18.-20. feb.

kr. 1987

Fredag til søndag 15.-17. feb. og 22.-24. feb.

kr. 1787

Teenageværelse (13-18 år): 300 kr. ekstra pr. nat.

KOLDING BYFERIE: 4 personer - 3 nætter

kr. 2729

8.-11. feb., 11.-14. feb., 14.-17. feb,17.-20. feb., 20. -23.feb.

Sengelinned og morgenmad er ekskl. i Kolding Byferies lejlighedspriser, men du kan kontakte Kolding Byferie direkte på telefon 75 54 18 00 senest 3 dage før, såfremt du ønsker at bestille det.

VINTERBØRNEKORT:

Ved køb af et vinterophold i Kolding er der i prisen inkluderet et vinterbørnekort, som giver adgang til gaver og oplevelser i Kolding. Kortet udleveres på overnatningsstedet.

MED TIL KOLDING PÅ VINTERFERIE love sjove oplevelser og overraskelser hele dagen.

velser og gode tilbud i vores by. ed aktiviteter og gaver, samt en hel by som bare venter på, at I kommer. rabat på broafgiften.

21 00 og book jeres ophold.

OLDINGHUS

ykolding.dk

•

www.koldinghus.dk

•

www.trapholt.dk

•

www.xploorit.dk

•

www.visitkolding.dk

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I S S L OT I O N

Allerede Gnags og Tøsedrengene var inspireret af den jamaicanske reggae.

Siden har Bikstok Røgsystem, BliGlad og Natasja fortolket genren på dansk.

Ud & Se fortæller historien om en stilart, der har rødder langt fra Danmark, men som alligevel har bidt sig fast herhjemme

30

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

JAMAICA LIGGER flere tusind kilometer fra Danmark, men øen har alligevel formået at skrue så højt op for den lokale reggaemusik, at den er nået hertil. Der er ikke bare kommet en række store musikere til fra Jamaica – både traditionalister og nyfortolkere af genren – også internationalt har popstjerner som Shaggy og Sean Paul givet genren et skud popularitet. Danske musikere har i de seneste år for alvor ladet sig inspirere af de markante rytmer og med dem skabt musik, der går lige i kroppen på lytterne. Blandt dem er gruppen Bikstok Røgsystem, den afdøde sangerinde Natasja og gruppen BliGlad, med hvem den danske reggae har fået en opblomstring.

Faktisk begyndte orkestrene Tøsedrengene og Gnags allerede tidligt i 1980erne at kombinere danske tekster, popmusik og reggae. Det var dengang, at reggae for de fleste danskere var lig med Bob Marley.

Ifølge forsanger i Gnags, Peter A.G. Nielsen, fandt han og de andre

medlemmer af Gnags med reggaemusikken nye muligheder for at kombinere det melodiske og det rytmiske. Gnags’ projekt blev mere og mere at give den skandinavisk melodiske tradition et beat og få melodierne til at swinge, så man ud over at synge med også kunne danse til dem.

– Reggaemusikken er god, fordi beatet er langsomt og duvende. Det giver plads til melodien. Du kan næsten tage en hvilken som helst dansk salme og få den til at swinge på et reggaebeat. Prøv eventuelt ’Nu falmer skoven trindt om land’.

Forud for albummet ’Safari’ fra 1981 inviterede Gnags en af Bob Marleys tekniske producere, Karl Pitterson, til Århus med det formål at guide gruppen ind i reggaemusikken. Inspirationen har yderligere sat tydelige spor på albummet ’X’ fra 1983 og albummet ’Den blå hund’ fra 1984. En del af Gnags’ succes med reggaemusikken har været evnen til

at kombinere den eksotiske, fremmede, caribiske musik med en bredere appel i valget af sprog. Dansk.

– Vi har aldrig ønsket at lave ’rigtig reggae’. Vi har altid set det som en genre, der bare føles godt ligesom soulmusik føles godt. Og så var vi tilpas trætte af ligeud-rocken, den, der stadig praktiseres i alt for stort omfang i Danmark. Det ideologiske indhold i reggaemusikken interesserede os kun som en kærkommen legitimering af vores egen interesse for det religiøse. Eller mangel på samme. Så det er ikke Jamaicas virkelighed, vi synger om. Det er en dansk virkelighed. Vi brugte meget harmonika og den slags folkelige, danske instrumenter for at understrege, hvor vi kommer fra.

Peter A.G. Nielsen har et bud på, hvorfor deres brug af reggae er nået ud til så bredt et publikum.

– Fordi musikken er groovy, og beatet er fedt. Det føles godt, F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

31

uanset om det er langsomt eller up-tempo. Kroppen har det så godt i det beat, og vores krop skal udforskes på alle niveauer.

Over stok og sten Den dansksprogede reggae har oplevet en opblomstring, siden den nu opløste trio Bikstok Røgsystem udgav albummet ’Over stok og sten’ i 2005. Bikstok Røgsystem åbnede ballet i Danmark sammen med navne som BliGlad og nu afdøde Natasja. Hun udgav i slutningen af 2005 den engelsksprogede plade ’Release’ og i 2007 fulgte den dansksprogede

Kroppen har det så godt i det beat, og vores krop skal udforskes på alle niveauer.

Peter A.G. Nielsen 32

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

udgivelse ’I Danmark er jeg født’, som blandt andet indeholdt hittet ‘Op med ho’det’. Natasja nåede inden sin død i en bilulykke på Jamaica at slå sit navn fast på selv samme ø, da hun vandt den prestigefyldte ’Red Stripe IRIE-FM Big Break 2006-talentkonkurrence på Jamaica.

Opkaldt efter en lokal radiostation. Natasja var den første udlænding til at vinde konkurrencen.

Bikstok Røgsystem tog på ’Over stok og sten’ elementer fra reggae og tilførte danske finurlige tekster, som publikum hurtigt tog til sig.

– Folk føler sig inviteret med, når det foregår på dansk. Det er vedkommende. Jeg får tit at vide, at folk synes, at Natasjas danske album er bedre end det engelske. Jeg synes personligt, at hun er den vildeste på engelsk, men jeg forstår godt, at der bliver taget en dimension ud, hvis man ikke kan forstå det. Problemet med jamaicansk er ofte, at de synger med stærk dialekt og slang, og hvis det er volapyk for folk, så rører det ikke på samme måde, siger tidligere Bikstok-medlem Søren Skov alias Pharfar.

På en rejse i Afrika i 1993 stødte han første gang på reggaegenren dancehall. Siden har han udviklet en passion for reggae, som han både dyrkede med Bikstok, men også som producer, på blandt andet Natasjas albums, og som dj. At ’Over stok og sten’ blev en dansksproget plade, var et eksperiment.

– Vi gik alle tre og syntes, at det var så surt, at der ikke var noget skub i reggaemiljøet. Vi prøvede at synge på engelsk, men det lød påtaget, og hvordan skulle vi også synge – med jamaicansk accent og sige jah

REGGAE Udviklet i 1960erne på Jamaica.

Har sine rødder i traditionel afrikansk musik, caribisk musik og amerikansk blues.

Inkluderer undergenrer som roots, ragga, dub og dancehall.

Reggae har typisk et underbetonet etslag og kraftigt betonede toslag og fireslag.

Reggae har ofte et religiøst element i sig. Den er tæt forbundet med rastafarianisme (se nedenfor).

Soundsystem er det jamaicanske ord for dj. Et soundsystem består af flere personer. En mikrofonholder, der præsenterer pladerne, en, der vender pladerne, samt teknikere.

Soundclash er en kamp på lyd mellem to soundsystems. Hvert soundsystem spiller, hvorefter publikum med bifald og tilråb finder vinderen.

Kilde: wikipedia.dk med flere

RASTAFARIANISME

man? Så vi besluttede os for at lave det på dansk. Ulempen ved at synge på dansk er, at du møder et loft. På engelsk kan du være heldig at lave et verdenshit.

En bølge af reggae Kombinationen af det tilgængelige i form af det danske sprog og den dansevenlige, varme musik synes i øjeblikket at have bidt sig fast i det danske publikum. Efter BliGlads debutudgivelse, ’Kærlighed til folket’ fra 2007 er genren blevet mere og mere etableret. Ifølge forsanger i BliGlad, Christopher Mclaughlin, er reggaen noget, der gennem et par år har sneget sig ind i bandet.

– Jeg husker specielt et videoklip, der gjorde et stort indtryk på mig. Man ser en kæmpeflok jamaicanere stå i en klump omkring en scene fyldt med musikere, der står og jammer. Lidt inde i nummeret kommer en mand ind i sit søndagstøj, en avis i baglommen og med et dejligt stort overskud. Han begyndte at trylle med mærkelige lyde og sætninger, der fik hele det stenede publikum til at bevæge overkroppen og smile. Jeg forstod ikke et ord af, hvad denne mand, Eek-A-Mouse, sagde, men jeg kan huske, jeg tænkte: Sådan en budbringer vil jeg sgu også være. En der skaber glæde og dans.

En del af den succes, BliGlad oplever, tilskriver Christopher Mclaughlin en bølge af reggae, der skyllede ind efter en periode, hvor reggaekunstnere havde svært ved at bryde igennem.

– En masse soundsystems (jamaicansk udtryk for dj, red.) brød

En religiøs bevægelse, som opstod i slutningen af 1920erne i den socialt dårligt stillede sorte befolkning på Jamaica. Bevægelsen tager udgangspunkt i Marcus Mosiah Garveys (1887-1940) profetier om, at der i Afrika ville komme en konge, som ville kalde alle sorte mennesker hjem. Da Ras Tafari Makonnen i 1930 blev kronet som konge af Etiopien under navnet Haile Selassie (som betyder treenighedens magt) og erklærede at nedstamme fra Kong Salomon, opfattede jamaicanerne det sådan, at han var den konge, som Marcus Mosiah Garvey havde forudset ville komme. Centralt står loyaliteten mod og længslen efter Zion, det forjættede land. Rastaer tror, at Jah (Gud) på dommens dag vil lade de retfærdige leve evigt i Zion i fred, kærlighed og harmoni.

Reggaen bliver brugt til at lindre og udholde, at man lige nu bor i en verden, der er skruet forkert sammen.

Kilde: wikipedia.dk, religion.dk med flere

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

33

Jeg forstod ikke et ord af, hvad denne mand, Eek-A-Mouse, sagde, men jeg kan huske, jeg tænkte: Sådan en budbringer vil jeg sgu også være. En, der skaber glæde.

Christopher Mclaughlin

ud af hulen og kom ud på de større spillesteder, Bikstok Røgsystem og Natasja satte ordentligt gang i møllehjulet, mens vi sad i studiet og ventede på at få de sidste sange færdige, og det kom i en fantastisk forlængelse af hinanden, der gjorde, at hele Danmark blev bombarderet med reggae.

Ligesom Bikstok Røgsystem synger BliGlad på dansk. At synge reggae på dansk er imidlertid ikke ensbetydende med en fordanskning af genren. Og selvom reggaen oprindeligt og stadig behandler alvorlige emner som undertrykkelse, religion og fattiges leveforhold, mener Christopher Mclaughlin ikke, at det ville være passende at bringe den slags budskaber videre gennem BliGlads musik.

– Her i lille, fine Danmark, har vi slet ikke så store problemer. Det kan højst være at have for mange penge og for lidt kærlighed. Det, der er vigtigt i en tekst, er at gøre den interessant for lytterne. Noget, man selv kan relatere til eller en sjov historie. Vi elsker at gøre folk glade.

Ligegyldigt, hvor store eller små problemer vi bærer rundt på, har alle brug for en opløftning en gang imellem, om ikke af teksterne, så af rytmen. Så det er, hvad vores reggae går ud på, og vi gør det på dansk.

Søren Skov fra Bikstok Røgsystem vil heller ikke kalde sin tidligere gruppes musik for rigtig reggae. Han kalder det ’god dansk reggae’.

– Man kan eksperimentere med genren, men rigtig reggae er en del af jamaicansk kultur. Det ville være ligesom at spørge, om man kunne lave rigtig dansk folkemusik i Asien. Det ligger bare i det, at den er skabt på Jamaica, og i alle andre steder er den taget ud af dets kontekst. Det er hele kulturen, og det er hele filosofien og tankegangen.

Musikerne på Jamaica er et led i flere generationer med reggae, og for dem er det en kultur, der er meget tung og dyb, siger Søren Skov.

Den gamle børnesang fortæller os, at de ’danser hele natten på Jamaica’. Det er i følge Søren Skov ikke kun en sangskrivers fantasi. Han har besøgt Jamaica to gange, og han er imponeret over den musikalske energi på øen.

– Dernede kan du høre reggae 24 timer i døgnet. Der er ikke nogen, der brokker sig over, at du skruer helt op, for de bor alligevel i ghettoen, så du hører det her musik med mange højtalere over det hele i sådan en slags kvadrofoni. Og om aftenen, når man er til dancehall og soundsystem, er det også meget anderledes. I Danmark står vi bare og spiller nogle numre på plade, men på Jamaica kommer stjernerne lige forbi og giver fire numre og står og drikker en øl i baren.

Rub ’A Dub Sundays HOMOFOBI Det er strafbart at være homoseksuel på Jamaica. Ifølge Amnesty International udsættes homoseksuelle på Jamaica jævnligt for chikane og vold.

Også i dele af reggaemiljøet findes homofobi. Folk som Beenie Man, Elephant Man og Buju Banton er fx blevet mødt med protester – også i Danmark – for i sange at opfordre til drab på homoseksuelle.

I Danmark har foreningen Reggae for Tolerance set dagens lys som en reaktion på debatten.

De store danske navne, som har ladet sig inspirere af reggae, tager alle afstand fra homofobi.

Kilde: Politiken og Information, Amnesty International med flere

34

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Både de udenlandske popinspirerede reggaekunstnere som Sean Paul og Shaggy samt de danske kunstnere har ikke kun været med til at udbrede kendskabet til reggae. De har også været med til at skabe en populærkultur, der egner sig godt til klubscenen. Selvom reggaen først har fået sit rigtige gennembrud i Danmark med Bikstok Røgsystem og Natasjas udgivelser i 2005, har reggaen haft sin lille hule og samlingssted på søndagsklubben Rub ’A Dub Sundays i Stengade 30 i København. Klubben begyndte som et sted, hvor folk kunne sidde og slappe af om søndagen og høre musik med tømmermænd.

– Det kørte også et halvt til et helt år, men det var røvsygt, for der var ikke særlig mange mennesker, og folk sad og stenede. Vi blev ved med at sætte prisen ned på øl, og lige pludselig var der nogen, der begyndte at sætte noget dancehall på. Så begyndte alle de her folk at danse og feste, og så tænkte vi, at det var den vej vi skulle gå. Så det er på grund af den succes blevet en festaften hver søndag, hvor folk trykker den af, siger Søren Skov, der er tilknyttet Rubadub som dj og har været med til at gøre den oprindeligt oprørske musik fra Jamaica til festmusik i Danmark. e

Folk fra hele verden ville give en formue for at kunne læse Børsen. Du slipper langt billigere – lige nu kan du spare op til 60% Få Børsen for kun 995 kr. i 5 måneder inkl. en stempelkande eller en rejseharddisk. Kombineret business- og pleasureavis med 10 ugentlige tillæg – bl.a. de tre nyeste: PrivatInvestor, Klima og Digital samt 16 årlige Pleasure magasiner.

S PA R

OP TIL

60%

Stelton stempelkande

Bestil nu: 3332 4242 eller borsen.dk/us Tilbuddene gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet.

Memorex 160 GB Rejseharddisk

36

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

TEKST HENRIK NORDSKILDE

FOTO NICKY BONNE

Dubai er Vestens kæledægge i Mellemøsten, en fremskridtsorienteret oase i ørkenen. Godt 150 nationaliteter nyder skattefriheden i dette finans- og underholdningscentrum. Men det er også et diktatur. Det er temperaturer på 50 grader og stedet, hvor det sner hver nat, og skulle der en dag mangle en skiløjpe eller et Eiffeltårn, er der råd til en kopi

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

37

m

ANDEN FRA DUBAIS turistmyndigheder smiler venligt og lidt beskedent under den hovedbeklædning, som er en del af den traditionelle klædedragt.

– Alt her er det største, højeste og bedste i verden.

Blikket viser, at han mener det. Efter et par indledende ord om emiraternes gode relationer med de skandinaviske lande begynder en præsentation af Dubai på den store fladskærm, der hænger for enden af kontoret. Kopier af pyramider, Taj Mahal og Eiffeltårnet er på vej. Og et indkøbscenter, en forlystelsespark, en ny lufthavn og endnu en indendørs skiløjpe. Alt sammen verdens største selvfølgelig. Dubai forener Las Vegas, Hong Kong og Singapore i Mellemøsten.

Bare større, højere og bedre. De lokale turistmyndigheder har samlet en gruppe

M

38

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

journalister fra Skandinavien for at give en guidet tur gennem skabelsesberetningen om det moderne Dubai. Gulv til loft-vinduerne viser udsigten over vandet i Dubai Creek cirka 100 meter under os. Nogle kilometer væk stikker toppen af verdens højeste bygning, Burj Dubai, op gennem den varmedis, der har et sikkert greb om emiratet. Ligesom på alle andre højhusbyggerier i Dubai, bliver der arbejdet 24 timer i døgnet på Burj Dubai, der skal indeholde hotel, lejligheder og kontorer.

Den endelige højde er hemmelig, men mange gætter på, at toppen vil rage mindst 800 meter op, når den sidste kran bliver pillet ned i løbet af 2008. Dubai har dog længe kunnet prale af højderekorden, som er en del af planen om, at være regionens centrum for transport, turisme og handel ’for hvem husker nummer to’, som emiren, Sheik Mohammed bin Rashid

En nyanlagt motorvej i et forbl¾st ¿rkenomr de, der kun venter p at blive indhentet af byen.

Al Maktoum, har formuleret det. Hvis man nærmer sig Dubai fra luften ved nattetide, kan man se årsagen til satsningen, for mens ilden fra olieboringerne i naboemiraterne lyser op, dominerer mørket tættere ved Dubais kyst.

Oliekilderne er ved at tørre ud, og derfor har skiftende ledere fra den herskende Al Maktoum-familie via effektiv statskapitalisme sat emiratet på verdenskortet som et sikkert rejsemål for vesterlændinge, transportknudepunkt og et skattefrit paradis for internationale virksomheder. Visionen er i den grad blevet til virkelighed. Kun fem procent af Dubais indtægter stammer i dag fra olien, hvor det midt i 1990erne var cirka 30 procent.

Alpine tilstande Dubai er ’a world of reward and privilege’, som der står på et reklameskilt i lufthavnen,

og det opsummerer, hvad det hele handler om. Belønning og privilegier i form af skattefrihed i et emirat, hvor alle nationaliteter er velkomne, hvis de altså har penge eller et job på hånden. Indtil videre er der halvanden million indbyggere i Dubai, hvoraf 80 procent er udlændinge, især bygningsarbejdere fra Pakistan, Indien og Bangladesh.

Blandt de erhvervsrettede initiativer er ’freezones’, hvor udenlandske firmaer kan slå sig ned uden at leve op til de normale krav om, at en del af virksomheden skal være lokalt ejet. For eksempel har CNN, Reuters og Sony slået sig ned i den freezone, der hedder Media City. Oven i kommer, at udlændinge uden problemer kan praktisere deres religion og levevis, inklusive indtagelse af alkohol. Og hvis klimaet sætter sine begrænsninger for underholdningen, kan penge og lave energi-

priser gøre meget af arbejdet. Den 400 meter lange indendørs skiløjpe, hvor temperaturen ligger på fire minusgrader, og hvor sprinklere hver nat sørger for et nyt lag sne, er et godt eksempel. Derudover har emiratet skaffet sig international omtale med kunstige palmeformede øer med villaer i 20 millioner-kronersklassen og projektet The World, som er en kunstig øgruppe formet som et verdenskort, hvor man kan erhverve sig sit private ’land’.

De mange mennesker af forskellig race, religion og nationalitet kombineret med højteknologiske bygningsværker klos op ad ørkenen giver en fornemmelse af at bevæge sig rundt i kulisser fra ’Star Wars’ eller ’Mad Max’. Alt sammen proppet ind i en snekugle (souvenirklassikeren) sammen med Porsches nyeste modeller, luksushoteller, og forlystel

sesparker. Der er dog kontraster.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

39

På stranden tæt ved Burj al Arab-hotellet, hvor Roger Federer og Andre Agassi har spillet tennis på helikopterlandingspladsen på toppen, ligger en strækning på et par hundrede meter, som er den diametrale modsætning til de skyskrabere, som asiatiske arbejdere modellerer på i 12-timers-skift. Et lille samfund af hytter flikket sammen af presenninger, papstykker og træplader er hjem for fiskere primært fra Indien. Også bådmekanikeren 40

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Mens solen er på vej ned i ørkenen, tager vi et sidste kig ud over dette ingeniørernes drømmescenarium.

Ariel fra Filippinerne holder til på stranden.

Han er dog mere privilegeret end fiskerne, for han sover i kahytten på den store speedbåd, han reparerer på for tiden, og som ligger fortøjet ved stranden. Han har søgt skygge på en madras under et stort halvtag, men rejser sig og fortæller, at det er tre år siden, han har været hjemme, og han har en datter, der også er tre år, hjemme i Filippinerne.

– Hun ser mig via webkamera, så hun ikke

glemmer, hvordan jeg ser ud, siger han. Viljen til at i årevis flytte langt væk fra familien, for at få del i Dubai-kagen, er ikke usædvanlig blandt de asiatiske gæstearbejdere.

– Fagligt lærer jeg mere af at arbejde i Dubai.

Og ja, pengene er også bedre.

I Dubai bliver gulve i hotellobbyer og stormagasiner rengjort konstant, selvom man i forvejen har en fornemmelse af, at man trygt kunne gennemføre en operation på fliserne.

Men der er også en mere dyster side. Emiratet har oplevet en større invasion af prostituerede fra hele verden, fortæller en af de mange pakistanske taxachauffører, der passer sin 12-timers arbejdsdag og den ene fridag om måneden i Dubai.

– Der er prostituerede fra alle mulige steder.

Nogle gange kører jeg dem til natklubberne.

Det er som et supermarked, siger chaufføren, efter at han har svinget den store, sorte Lincoln ud på en ny, bred motorvej. Han har været syv år i Dubai og kører for et af de taxafirmaer, hvis biler er mere luksuriøse end gennemsnittet.

Senere på aftenen på en af Dubais populære hotelbarer, er det let at se, hvad chaufføren mener. Et femstjernet hotel med en bar på 44. etage et oplagt sted for den mere uofficielle del af Dubais arbejdsstyrke. Gæsterne ligner et præcist udsnit af den blandede pose bolsjer, som udgør befolkningen. Arabere i klædedragter, der er klorinhvide som mange af bilerne i Dubai, og hvor kun et lysende mobildisplay under stoffet afslører, at de er lige så nutidige som forretningsmændene i jakkesæt eller turisterne i T-shirts. Og så er der pigerne med østeuropæiske træk, som er

gavmilde med øjenkontakt, professionelle smil og konversation med de noget ældre, mandlige bargæster.

Dansker i Dubai Et par dage senere er vi kommet ud at køre en tur med den danske ingeniør Jens Fussing i hans sorte firehjulstrækker. Han er en af cirka 1.400 danskere i Dubai og nyder som bygningsingeniør hos det australske firma Bg&E Engineeers at være en del af boomet.

Jens Fussing flyttede hertil med kone og to

børn for syv år siden og har i årenes løb

EMIRATET DUBAI Dubai udgør sammen med seks andre emirater De Forenede Arabiske Emirater, som opnåede selvstændighed fra Storbritannien i 1971. Indtil da var Dubai en handelshavn med en flere tusind år gammel handelsrute på tværs af Det Indiske Ocean. Der var også indtægter fra perledykkeri, mens turisme endnu var et stort set ukendt begreb i ørkenområdet. I 2004 var der 5,5 millioner gæster i Dubai, målet er 15 millioner om året senest i 2012. Ud & Se var inviteret til Dubai af SAS.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

41

Indgangen til et ensomt beliggende informationscenter, der inden l¾nge vil ligge midt i en forlystelsespark.

Der er sløringer i det populære billede af et paradis for erhvervsliv og turisme. oplevet, hvordan vestlig kultur og mentalitet er en del af livet i Dubai. Det betyder blandt andet, at der i weekenden er et stort antal mandlige besøgende fra Saudi-Arabien i Dubai, der står for regionens mest attraktive natteliv. De religiøse regler bliver også gradbøjet i finansverdenen, fx bør man ifølge islam ikke opkræve renter, men der bliver i praksis fundet smutveje.

– Selvom sheiken siger, at materialisme ikke er Gud, drejer det sig om arbejde og penge 42

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

hernede. Ved årsskiftet bliver man ønsket et fremgangsrigt år af sine forretningsforbindelser, og det er ikke noget åndeligt, der bliver hentydet til, siger han. At man kommer til Dubai for pengenes skyld, viser sig i bybilledet. Ældre mennesker er stort set fraværende.

Her arbejder man, og tager så hjem.

Snekuglen rystes De fleste vil uundgåeligt blive fascineret af rigdommen, tempoet og mangfoldigheden af

nationaliteter ved et besøg i Dubai, men der har været kritik fra menneskerettighedsorganisationer, ligesom det amerikanske nyhedsmagasin 60 Minutes har sat kritisk fokus på Dubai. Bygningsarbejdere, der arbejder i langt over 40 graders varme dag ud og dag ind, og som må vente i månedsvis på deres løn, indbyggere, der bliver smidt i fængsel, fordi de har gæld og bestialske dødsstraffe skaber sløringer i det populære billede af et paradis for erhvervsliv og turisme. En domstol

Dubais ber¿mte Burj Al Arab-hotel. Da emiren s den oprindeligt hvide lobby beordrede han straks, at der skulle farver p .

i De Forenede Arabiske Emirater dømte i foråret 2007en mand til døden ved stening for at have haft sex med fire af sine steddøtre.

Pigerne blev hver tildelt 80 piskeslag. Selvom dommen ikke blev afsagt i Dubai, er det ikke den slags omtale, emiren, der også er premierminister i De Forenede Arabiske Emirater, har brug for i fortællingen om Dubai. Han har brug for et moderne image og opfordrer fx kvinder til at tage en uddannelse. At udviklingen er gået hurtigt, viser sig i praksis i det enorme indkøbscenter Mall of the Emirates, hvor tre generationer af kvinder sagtens kan følges ad og være henholdsvis fuldt tildækket, med tørklæde og med bar mave.

– Historisk har de altid været handelsfolk i Dubai på grund af den geografiske placering.

Derfor er Dubai-araberne som udgangspunkt

åbne over for fremmede kulturer, men der er også racisme her, fx rettet mod nogle af vores indiske ansatte, fortæller Jens Fussing – Det her sted kan kun fungere, hvis alle er åbne og ydmyge, og man skal i øvrigt være villig til at knokle, tilføjer han, idet han accelererer bilen hen over en blød sanddyne på en byggeplads.

Vi stiger ud og går gennem 40 varmegrader fem etager op i en halvfærdig bygning. Mens solen er på vej ned i ørkenen, tager vi et sidste kig ud over dette ingeniørernes drømmescenarium. Der er den nye racerbane, skoven af byggekraner og tomme ørkenområder, der kun venter på, at nye planer om hoteller og forlystelsesparker rykker fra tegnebord til byggeplads. Når Sheik Mohammed ryster snekuglen, sker der ting og sager i Dubai. e

EMIREN Sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum er født i 1949. Han er premierminister og vicepræsident i De Forenede Arabiske Emirater. Forbes Magazine vurderer, at han har en personlig formue på 16 milliarder dollars.

Han har to koner og 16 børn.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

43

profil

Et slagkraftigt udtryk Arkitekt Eva Harlou blev i 2007 k ret som Best breakthrough-designer af magasinet Wallpaper.

Hendes afgangsprojekt fra Arkitektskolen i rhus f¿rte hende til en stilling i det anerkendte arkitektÞrma 3XN, og i 2006 gik hun som blot 29- rig solo i branchen.

Hvad interesserer dig ved arkitekturen?

Det er fantastisk at være med til at skabe de omgivelser, mennesker færdes i, og det ser jeg som et stort ansvar. Arkitektur ligger et sted mellem kunst og håndværk, og det er den der fine balance mellem på den ene side at skabe arkitektur, der er smuk og æstetisk, og så på den anden side at skulle skabe ting, der fungerer. Det fascinerende ligger i spændingsfeltet mellem at være kunstner og på samme tid at være enormt bundet til realiteterne og virkeligheden.

fra oven ligner en stjerne. Det der enkle ikon, som er meget slagkraftigt i sit udtryk, er kendetegnende for min arkitektur.

Min tilgang er nok superrationel og fokuseret på funktionalitet, men samtidig prøver jeg at skabe noget, der slår fra sig og har et moderne formsprog.

Hvad er der galt med de gamle Þrkantede, r¿de murstenshuse?

Der er absolut intet galt med den slags huse. Jeg synes, at den arkitektur er smuk, men hver tid har sin arkitektur, og jeg ville føle, at

jeg, med den viden, jeg har nu om byggeteknik og byggeteknologi, og alt det, vi kan, ville være en kopi, hvis det var det, jeg lavede.

Det ville være underligt forlorent.

Så ville jeg ikke være arkitekt af min egen tid. Man kan sige, at ens samtid og de muligheder, der er i byggebranchen, udvikler det arkitektoniske formsprog, og det er jeg en naturlig del af.

Hvad har prisen fra Wallpaper betydet for dig?

Jeg fik den kort tid efter, at jeg havde startet min egen tegnestue, så det var absolut en god

begyndelse og et rart skulderklap.

Wallpaper er kommercielt og et blad, man forbinder med kvalitet, hvilket var godt for mig, og der er kommet mange ting i kølvandet på det. Medier har været interesseret i at høre min historie, og det har også bragt opgaver med sig.

Hvorfor var det vigtigt for dig at stifte dit eget Þrma?

Jeg har altid været meget selvstændig og det at være sin egen herre, også over de arkitektoniske beslutninger, passer mig virkelig godt. Når man er ansat som arkitekt i et firma, har man ikke selv det sidste ord. Det har jeg nu, og så er det også arkitektur, hvor der står mit navn på, hvilket er en kæmpe tilfredsstillelse. Men det kræver også, at man har modet til at stå til ansvar for det, man laver, og at man har is i maven.

Hvordan er det b de at skulle st for det kreative og forretningsdelen?

Det har helt klart været en udfordring. Der har været tidspunkter, hvor jeg har tænkt, at det dræbte min kreativitet, hvor jeg har set mig selv bruge en hel uge på administrative ting i stedet for at være kreativ. Det er en udfordring at få plads til begge dele og lære at leve med det, og man skal kunne begge dele – sidde med en lommeregner, samtidig med at man tegner de bløde linjer.

Hvad karakteriserer din arkitektur?

Jeg har fx tegnet et hus, der arkitektonisk set er meget iøjnefaldende. Det er et hus, som set

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI 44

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 7

F O T O P. W E S S E L

Sogneindsamling 2. marts 2008 Sogneindsamlingen går til Folkekirkens Nødhjælps hjælpearbejde, hvor der i år er særligt fokus på sårbare børn, der betaler en høj pris for aids-epidemien, eksempelvis ved at have mistet en eller begge forældre.

Har du vigtige planer søndag d. 2. marts? ellers meld dig nu som indsamler på

80 60 80 60

If¿lge forskerne ligner vi danskere mere og mere hinanden. Dialekter forsvinder, land bliver til by, vi t¾nker globalt i stedet for lokalt, mens vi dr¿mmer om sushi og samtalek¿kkener. Men hvor er alle originalerne?

Er der plads til dem?

Journalist Erik Bork og fotograf Lars Bech er stoppet op, hvor andre k¿rer videre, og har banket p , hvor andre g r forbi. Dette er den anden af tre artikler.

TEKST ERIK BORK FOTO L ARS BECH

46

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Krølle og Kærlingen For over 30 år siden sagde Krølle sit stressede job op og flyttede ind i en fiskekutter. Siden er den langskæggede mand af de fleste blevet anset for lidt af en særling. Men Krølle er ligeglad. Han føler sig nemlig lykkelig og fri

ELT UDE FOR ENDEN af Københavns Nordhavn kan man sommetider se en ældre mand med langt skæg og strikhue sætte sig på skråningen og stirre ind mod kysten ved Hellerup. Navnet er Erik Johansson, men vennerne kalder ham mest bare for Krølle, Krølle fra Kærlingen, og når han tager en slurk af sin medbragte te, tænker Krølle som regel det samme.

– Jeg stirrer ind mod de nye, dyre lejligheder, der ligger inde ved Hellerup kyst, og så tænker jeg på, hvor lykkelig, jeg er. Jeg er en fri mand.

Selv bor Krølle i en husbåd fra 1910 i den gamle fiskerihavn. Havnen ligger kun fem-seks kilometer fra Københavns Rådhus. Alligevel kan man leve et helt liv i byen uden nogensinde at ane, at Fiskerihavnen eksisterer.

Havnen og Krølles husbåd dukker kun op, hvis man følger den snoede og gudsforladte vej fra Østerbro og ud på de gamle havnearealer. Man passerer udtjente kontorbarakker, for længst glemte containere og en flok livstrætte måger, men til gengæld kan turen betale sig, for pludselig dukker Fiskerihavnen op som et slags Klondyke midt i trøstesløsheden. Små skure læner sig skulder ved skulder mod hinanden eller er bygget sammen på kryds og tværs, og inde bag vinduerne brænder lys og vidner om, at beboerne trives i de særlige omgivelser.

Når man første gang møder Fiskerihavnen,

H

kan man ikke lade være med at blive glad.

Glad på samme måde, som når man opdager, at ens verden indeholder meget mere, end man lige gik og troede, og at det bare er et spørgsmål om at åbne sanserne, trave omkring eller banke på, hvis man vil opleve nyt. Krølle lagde selv til i fiskerihavnen med sin husbåd for mange år siden. Oprindelig var han slagter i Vejle. På overfladen havde han alt. En kone, to søde piger, og et godt job, hvor han tjente så tykt, at den lille familie intet manglede.

– Problemet var bare, at jeg var stresset. Jeg stod op klokken fem om morgenen, og kom først hjem klokken syv om aftenen, hvor jeg simpelthen faldt i søvn. Min krop knagede og bragede, og jeg havde ondt over alt.

Det stressede liv endte med skilsmisse, og fra den dag havde Krølle kun én tanke i hovedet: Han ville være fri.

– Jeg har altid elsket havet. Når jeg kommer på vandet slapper jeg fuldstændig af.

Jeg flyttede til Roskilde og købte en husbåd.

Om morgenen hørte jeg kutterne sejle ud på havet: Tøf, tøf, tøf. Når det blæste, vuggede min båd i bølgerne. Jeg havde kun mig selv, og min båd og fra den ene dag til den anden kunne jeg mærke, at min krop begyndte at fungere igen. Jeg vågnede til live, og jeg følte mig pludselig fuldstændig lykkelig.

I 1984 skiftede han sin første husbåd ud med en større – en gammel fiskekutter fra

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

47

Kr¿lle og de maritime Þgurer. S¿ens m¾nd.

Esbjerg ved navn Kærlingen (Min elskede), og den båd er stadig Krølles kæreste eje.

– Vi to har fået et specielt forhold til hinanden, og hvis vi er væk fra hinanden, så savner jeg hende. Man kan godt kalde det kærlighed.

Den stråtækte husbåd I dag ligger Kærlingen fortøjet ved fiskerihavnen, og bagbord er omdannet til en større udstilling af marskandisersager samlet igennem et langt liv. Finurlige lamper, fugle i træ, flag, urtepotter og mærkværdige figurer hilser den besøgende velkommen, og øverst oppe på kahytten har en af Krølles venner placeret et lille stråtag skabt som svendestykke på en tækkeskole.

– Kærlingen er vel nok verdens eneste stråtækte båd, siger Krølle og kniber leende øjnene sammen under strikhuen.

Selve kahytten er på samme måde fyldt med småting, nips og snurrepiberier. Et sted står en gammel symaskine, et andet sted ligger en hjelm fra krigens tid, i et hjørne gemmer sig en gammeldags vægt, og overalt er der små billeder, kort og udklip. Siden Krølle valgte ’det borgerlige liv’ fra, har mange anset ham for lidt af en særling, der går sine egne veje, og han er selv tilbøjelig til at give folk ret.

– Efter de første år i husbåd blev jeg gode venner med Posten. Vi fik som regel en bajer og en håndmad, når han kom forbi. En dag medbragte han et lillebitte udklip fra avisen, 48

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

hvor der stod ’Faglærer på slagteriskole søges’.

Jeg har altid været lidt ordblind, så jeg skrev bare en enkelt linje: ’Jeg er manden, De skal bruge. Kærlig hilsen Krølle, Plads 62’.

Den korte erklæring var imidlertid nok til, at han blev kaldt til samtale på slagteriskolen, og foran en større skare af lærere og uddannelsesledere måtte Krølle svare på en lang række spørgsmål, før hele seancen tog en særpræget drejning, der er typisk for Krølles specielle syn på tilværelsen.

– Tak skal De have. De vil få besked om jobbet om 14 dage, afrundede uddannelseslederen, da samtalen var slut.

– Nej, det vil jeg ikke! Jeg vil have besked med det samme, svarede Krølle.

– Jamen det kan vi ikke give Dem. – Nå, jamen, så smutter jeg. Hej. Hele staben af lærere gloede målløse på Krølle, indtil ledelsen greb ind.

– Slap nu lige lidt af. Tag du en madbon. Så taler vi andre om det imens.

Krølle tog bonen, satte sig ned i kantinen og fik sig en sildemad, da hans navn kort efter blev kaldt over højtaleren. På det tidspunkt var Krølle dog langtfra færdig med sin sildemad, så han blev siddende, og først efter andet opkaldt, tørrede han sig stille og roligt om munden med sin serviet, og vandrede op til de høje herrer.

– Vi har besluttet, at jobbet er Deres. De kan

starte på mandag.

Jeg har simpelthen fundet verdens dejligste dame. Hun bor i et lille hus oppe i Skagen og er lige sĂĽ sĂŚrprĂŚget som mig.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

49

Der er plads til lidt af hvert om bord p Kr¿lles kutter.

– Nej, det ved Gud jeg ikke kan! Jeg starter aldrig på en mandag.

Der blev stille i lokalet.

– Jamen så siger vi, at De starter tirsdag.

– Nej, det gør jeg bestemt ikke, for på tirsdag skal jeg til tandlæge.

– Øh, aha, jamen hvad så med onsdag.

– Onsdag er fin. Lad os sige det.

Den uddannelsesansvarlige nikkede vagt med hovedet.

– Og så ser vi gerne, at De bliver klippet og barberet.

Krølle stirrede tilbage.

– Det kan jeg desværre ikke, for jeg har ikke strøm på båden. Men jeg kan samle det hele i en fletning.

For første gang viste der sig et smil på lærestabens læber.

– De ER sgu speciel.

Det hele endte med, at Krølle blev ansat, og fortsatte på skolen i syv år, indtil ryggen desværre måtte sige stop. Siden har han haft småjob, men er i dag en lykkelig pensionist på sin husbåd i fiskerihavnen.

50

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

– Som pensionist er man fri. Om sommeren ruller jeg presenningen væk og sover på taget.

Så vågner jeg ved, at ænderne skræpper og kommer hen og spiser af min hånd.

Mødet med døtrene I de senere år er der yderligere sket to ting, der har gjort Krølles liv fuldendt. Han havde besøg af sin yngste datter på 18 år i båden, da to ’smukke damer’ kom gående imod dem på bolværket. De henvendte sig til ham.

– Ved du, hvor mange ål, der skal bruges til fire mennesker? Vi skal nemlig spise ål med vores far og vores søster i aften.

I det øjeblik begyndte Krølle at græde. Foran ham stod hans to voksne døtre fra første ægteskab. Døtre, som Krølle ikke havde set i 25 år.

– Jeg havde tænkt meget på dem, men jeg turde ikke kontakte dem. Tænk, hvis de ikke ville have med sådan en gammel særling som mig at gøre.

I dag taler Krølle med sine ældste døtre i telefon flere gange om ugen, og hans yngste

datter tager ofte på besøg i det jyske for at være sammen med sine søstre.

Men eventyret om Krølle og Kærlingen i fiskerihavnen slutter ikke her. Sidste år spurgte en af Krølles venner, om han havde plads til to overnattende gæster i båden. Vennens søster og niece kom på besøg fra Jylland og skulle i Tivoli. Krølle mente nok, at han havde plads, og det blev kærlighed ved første blik.

– Jeg har simpelthen fundet verdens dejligste dame. Hun bor i et lille hus oppe i Skagen, og er lige så særpræget som mig. Vi er allerede blevet forlovet og har planer om at gifte os til næste efterår.

Krølle skruer lidt op for olielampen i den lille kahyt. De små barakker på havnen er efterhånden blevet til silhuetter i vintermørket, og inde på kysten ved Hellerup vidner lyskeglerne fra de mange billygter om, at folk haster hjem til deres dyre lejligheder efter en travl arbejdsdag. Den slags bekymringer har Krølle ikke. Han læner sig tilbage i sin kahyt og smiler.

– Mit liv er et paradis. e

l i t e j e v 5 v i t a e r k en d i t m e r f

s Åbent Huar ebru f .

6 2 . d Tirsdag . 16.30-19.00 fra kl

s DR, ktleder ho ger i je ro p r e ll e lin ttelægger tionsafde medietilre eller kommunika forskellige målv li B ? e rt ternetmediehuse get på hje elt tæt på Har du no duktionsselskaber, hvor du kommer h l tv-programmer, in ti r, ro TV2, i p ervsvirksomhede roducere indhold v p større erh rbejdet med fx at latforme. gelse a p ilrettelaeg t grupper i spændende medie ie d e m g gh.dk/tvo tet og nye

Se mere p

jektkoor? Bliv pro duktik li rb e v o e rdinerend sign-, web- eller pro ed, ge og koo li de ø -, k e t irksomh e m d la l k er i re e dansk v d Er du ti rr e ø er, tl st k n je e ro i er p lent til trykkeri dinator ell tern konsu styring og kontakt in r e ll e n e re onsbranch nsvaret for bl.a. ord dører. a r ran e få v u le d r re o else hv nge and a m tionogled g k o u r d fe ro ra g p to ie d fo me

åw Se mere p

k/

ww.dgh.d

å www.d

U KTION D O R P E I D ME SE OG LE DE L

r eller ptudvikle ce n o k v li klame-, er? B f lyse idé rum i fx re ling i a le il s e sp g n t v e at spræ it kreati kreativ afd Er du ved rt director og få fr eller i en n e a ch l n e ra konceptu nikationsb eder. g kommu og større virksomh design- o r e .dk nsselskab unikation produktio ativ-komm

å www.kre

Se mere p

v puter? Bli ed din com s til film m n e v e st ic t – og bed tion Graph klame-, al visualite til at udvikle fx Mo it re i ig r d e d d e a fl m nse med Er du vild og dvd-græ er og vær n il g b si o e d m r v interakti bsites elle n raktive we ktivtdesig ra og TV, inte mediebranchen. e t in / k .d ller .dgh design-, e re på www

Se me

VT I T K A R E T N I DESIGN

ller webdirector e chen i rt a r, e n g desi bran n- og web liv grafisk ssprog? B g i reklame-, desig gner og corporate g n li d n y rog dit hverda ekampa Er billedsp få en professionel ing, reklam d n ra b g g o o ign ntitet designer grafiskdes / visuel ide k fx .d d h e g m .d selskab å www Se mere p websites.

I L LU ST R AT I O N N AT H A L I E N YSTA D

I stedet for en dagbog I Mikkel Thykiers novelle kan hjem lige så godt være knyttet til et andet menneske som til et sted

August 2007 FREDERIK Hvis jeg skal forsøge at sige det så klart og kortfattet som muligt, så stille og roligt som muligt, så kan jeg huske, at jeg lå bag hende og gled ind i det tomrum, en anden havde efterladt.

Der er egentlig ikke mere at sige.

noget om mig, sagde du. Og jeg fortalte dig heller aldrig noget om dig, om mit forhold til dig. Men for mig, lige nu, er der ikke andet end det tomrum, som blev en del af mig, og som ingen kunne fylde, og som heller ikke … Det kunne ikke fylde mig. Nå ja, hvem var hun? Hvor kendte hun mig fra? Hvorfor havde hun opsøgt mig? Hvordan var hun havnet i min seng? Og hvem var det, der ikke havde efterladt andet end et tomrum? Spørg bare om det. Men det –

ALMA ALMA FREDERIK Du sagde altid, at jeg aldrig fortalte noget om mine nærmeste, om min familie, min fortid, tidligere kærester. Du vidste ikke

Det er en helt anden historie. Og jeg vil ikke, ikke flere

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle

KASPER NØRGAARD THOMSEN

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages af

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

sm , originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

anno 2008. Serien er redigeret af Anders

52

FREDERIK

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

historier, ikke mere. Jeg vil bare, at du puster i mit øre og støtter min nakke med din hånd. Og så at mine øjne lukkes, mens nogen holder øje med dem. Med mig.

Oktober 2007 FREDERIK ’Hvordan går det med dine øjne?’ spurgte jeg og afbrød hendes samtale med en anden. Hun så frem for sig i min retning uden at se mig og sagde med et smil: ’Det går slet ikke!’ I barlyset kunne jeg se de hvide ringe om hver pupil. Senere sagde hun: ’Det er mærkeligt med dig. Jeg har aldrig hørt dig indlede en samtale. Det er fejt!’ Men det var senere, der var allerede gået flere dage, måske en uge. ’Hvor kommer du egentlig fra?’ Det er det første, jeg kan huske, hun spurgte mig om. Mit svar var mest en overraskelse for mig: ’Det kunne jeg høre på din stemme!’ udbrød hun. Simon, hendes kæreste, kom fra samme egn, mere eller mindre. ’Simon fra …?’ spurgte jeg og tænkte på en Simon, som nogle bekendte engang havde talt om; han var på et asketisk flip og spiste kun kiks. ’Asketisk? Nej, det er ikke ham! Det er SLET ikke ham!’ grinede hun. Så der var åbenbart to Simoner. Men der var også en tredje. For på et tidspunkt lånte hun sin venindes mobil, fandt Simon i opkaldslisten og sendte en sms til ham: ’Jeg keder mig.

Ved du, hvor man kan få stoffer på Gotland?’ ’Nej, det gjorde du bare ikke!’ sagde hendes veninde, ’det er ikke din Simon. Han er JV’er. Jeg mødte ham på sommerlejr sidste år. Du er nødt til at skrive, at det var en fejl, og at du ikke kender mig!’

Hvad var JV en forkortelse for? Det havde jeg ingen anelse om, jeg faldt bare ind i den almindelige stemning, hvor vi spåede i kaffegrums og fortalte om de pinligste episoder i vores liv. Det var meget løssluppent, også da Kim fortalte om, hvordan han havde fået et hjerteanfald i en VUC-time. ’Døde du?’ spurgte én. ’Ja,’ svarede han. ’Jamen hvad oplevede du?’ ’Ikke noget, ikke andet end at det gjorde enormt ondt,

og jeg fik en voldsom kvalme. Og så gled jeg ned ad stolen og vågnede op på Næstved Sygehus.’

Ja, døden var virkelig meget tæt på, hver dag: Om dagen lå vi i hver vores hul i jorden og gravede os langsomt ned til hver vores skelet. Om aftenen lagde vi vores børster og graveskeer fra os og badede i havnen for at vaske støvet af.

Allerede inden jeg tog af sted, havde en pige fra Fyn lagt mit horoskop og fortalt mig, at jeg helt sikkert kom til at grave en vikingehøvding op. Og det var lige præcis, hvad jeg gjorde: Lige inden vi børstede det sidste lag jord væk fra graven, bredte der sig en våd lugt af død.

Dagens lykkeligste øjeblik!

Andre lykkelige øjeblikke fulgte om aftenen og natten. En aften, hvor vi gik tilbage til pensionatet efter at have badet i havnen, en lille gruppe på fire-fem personer, mærkede jeg en hånd, der gled rundt om livet på mig: ’Gør det noget, at jeg holder om dig, selv om det ikke betyder noget?’ spurgte hun. Men det betød alt, selv om det kun var af hensyn til hendes svigtende syn og tøvende gang på stien! Årstiden taget i betragtning var nætterne utrolig mørke, men en lun vind hyllede sig om os, når vi lå og så op mod himlen, og hun sagde: ’Skal jeg fortælle dig noget deprimerende? Jeg kan ikke se stjernerne længere.

Himlen ser bare helt grøn ud nu.’ Det havde jeg allerede gættet. Hvæs fra cigaret – ALMA FREDERIK – og udånding. Én af de nætter fortalte hun mig, at hendes veninde var Jehovas vidne. Så det var dét, JV var en forkortelse for!

Hvis jeg havde vidst det, havde jeg nok ikke gjort grin med mig selv ved at fortælle om, hvordan jeg som barn havde stået foran Jesus, Jomfru Maria og Helligånden, tre gule, fritsvævende silhuetter i det tomme

verdensrum, som med en kort besked, Du er her for tidligt, havde F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

53

pustet mig tilbage til livet gennem en lang oplyst tunnel. Hvis jeg havde taget mig selv alvorligt, havde jeg fortalt om den lille dreng, der en anden sommernat havde set op på himlen og set en sort sol blinke tre gange med et blændende hvidt skær, der oplyste hele gårdspladsen og fik ham til at falde skælvende ind i armene på naboens dreng. Jeg ved ikke – ALMA FREDERIK Jeg tror ikke, jeg føler mig hjemme i verden. Og jeg ved ikke, om jeg nogen sinde har gjort det. Rigtigt. Det gjorde hun. Det er jeg sikker på. Bortset fra i udgravningsfeltet, da hun opdagede, hvor dårligt hendes syn var blevet siden sidste år. Den sidste uge fortrak hun til en skurvogn, hvor hun blev sat til at skrive udgravningsrapporter: ’Det var virkelig slutningen på min arkæologiske karriere,’ fortalte hun senere, ’at opdage, at jeg ikke kunne skelne én klump jord fra en anden. Og så kunne jeg ikke tage det med at behandle andre mennesker som objekter! Ja, de var døde og havde været det i 1000 år, men alligevel!’ Men mig? Jeg følte mig hjemme dér! I dét liv, måske som det eneste: Jeg havde ikke noget problem med at lade min hånd glide om bag en gulnet hovedskal og langsomt løsne den fra jorden. Hun …

Hvæs fra cigaret – ALMA

Sådan kan jeg sige det. Så er jeg sikker på at såre dig.

54

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

FREDERIK – og udånding. Hun var meget kontant. En aften vred hun armen om på én, der ikke kunne holde fingrene fra hende: ’Jeg sagde NEJ, forstår du det?’ Senere samme nat vendte hun sig mod mig og sagde: ’Du må godt holde mig om livet, hvis du vil.’ Da vi lå dér, tænkte jeg på, om maven mon var det varmeste sted på en menneskekrop. ’Nej, det er nok mit skød,’ sagde hun, ’men dit skød, det kan jo ikke tåle at blive for varmt.’

Jeg tror nok, at jeg på et tidspunkt – på grund af nogle ting i min opvækst, jeg ved ikke helt hvilke – besluttede mig for, at der ikke var nogen, der skulle være afhængige af mig, men med tiden er det mig, der er blevet uafhængig af andre, i alle livets forhold, bortset fra de økonomiske, i en grad, så det ikke kan undgå at såre andre: ’Vi ved ikke de mest elementære ting om dig. Vi ved, hvor du bor. Det er alt,’ siger de. Det fortalte jeg hende. ’Det kan ikke passe!’ sagde hun, ’selv de russiske nihilister var organiserede. Har du aldrig været med i en demonstration?’ ’Nej,’ måtte jeg jo svare, men gjorde det nok ikke.

Fire år efter vågnede jeg op på et hotelværelse i Paris med en følelse af at glide langsomt op gennem gulvet. Det var, som om nogen havde smidt mig ud af sengen. En voldsom drøm regerede i mig, og jeg satte mig ned og skrev på et kort: ’I nat fortalte min far, at han er ved at dø af kræft. Vi stod på en revle langt ude i havet. Det var en form for politisk manifestation; der var en masse mennesker. Da vi svømmede tilbage mod land, blev han så afkræftet, at han ikke kunne følge med os andre. Vi fortalte ham, at han godt måtte støtte med fødderne på bunden, men han nægtede. Helt inde ved bredden, hvor vi andre rejste os fra havet, kunne han knap nok støtte på hænderne. Senere, i en helt hvid, men dunkel stue, spurgte jeg, hvad han egentlig syntes om det, min lillesøster og jeg havde opnået i vores liv, men han sagde bare, at han havde så ondt, at han ikke kunne tænke på andet end at få det overstået …’ På det tidspunkt havde jeg ikke set eller hørt fra hende i – ja, mere end et år. Alligevel kunne jeg ikke finde andre at sende min drøm til end hende. Efter at have postet kortet faldt jeg i søvn igen på en bænk i en park. Da jeg vågnede, sad der en ung kvinde ved siden af mig. Hun havde et sørgebind om armen. ’CPE – Merde!’ stod der et sted på hendes tøj. Da hun rejste sig og gik, fulgte jeg efter og to timer efter

fandt jeg mig selv midt i en demonstration, der masede sig op mod en politiblokade. En betjent fandt en tåregas-spray frem og tømte den i ansigtet på mig, og ekstra politistyrker trak sammen i sidegaderne.

Et år efter, da jeg fortalte det, kaldte hun mig ’omrejsende revolutionær’ og sagde så, men sådan lidt skødesløst og først efter, at jeg havde overhørt en telefonsamtale med hendes bror: ’Min far skal begynde i kemobehandling i morgen. Men han er allerede skaldet, så … Det gør ikke så meget.’ Og jeg hørte mig selv udbryde: ’Har du slet ikke nogen gode nyheder!’ Samme morgen, nogle timer før, ikke mere, havde hun fortalt mig …

Nej – Jeg kan ikke fortælle mere, ikke her, ikke nu, ikke andet end at en anden kæreste et halvt år forinden var kommet ind i hendes liv bare for at dø. Og at vi med hans død fandt sammen om dét som noget fælles – at have oplevet et forhold til en anden, der endegyldigt sluttede på den måde – for så at opdage at det, der er fælles, skiller.

November 2007 FREDERIK ’Jeg er lidt fuld,’ sagde hun i dørtelefonen. ’Er du det?’ sagde jeg, og efter at jeg ikke havde set hende i to år, trådte hun ind i mit liv igen og afbrød den ensomhed, jeg havde levet med, siden jeg flyttede fra dig. ’Må jeg sove her?’ sagde hun, ’så kan vi snakke i morgen.’

Da hun tog tøjet af, fulgte en fornemmelse af ikke at kunne være hjemme i mine drømme om hende med hendes bevægelser. ’Jeg drømte, at du var holdt op med at ryge. Det klædte dig.’ Det var det første, hun sagde, da hun vågnede. ’Jeg drømte ikke om dig. Men det har jeg gjort,’ svarede jeg, ’for nogle dage siden, måske er det en uge siden, efter at jeg havde fået dit kort.

Jeg drømte, at du følte dig svigtet af mig og ikke havde tid til at tale med mig, selv om jeg opsøgte dig. Du havde alt for travlt med andre ting. Jeg kunne ikke følge med. Du havde det ikke godt, du var meget oprørt og havde tabt dig.’ Og det havde hun. Skelettet kunne mærkes gennem huden. ’Men jeg har også været meget ked af det,’ sagde hun. Det var den morgen, hun fortalte, at hendes kæreste – ikke Simon, en anden – var blevet fundet død i en kælder, i Sverige af alle steder. ’Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,’ sagde jeg, ’jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må være. For dig, altså. Det eneste er, at jeg kender – at jeg kendte – én, der døde på samme måde.’ Men det var ikke det samme: Da han døde, havde jeg ventet på, at det skulle ske i flere år.

Og da det skete, var det en lettelse: Det var så let at sige, at det var det bedste for ham! Selv om det kun var godt for én ting: Der var ikke noget at bekymre sig over længere. Ved begravelsen var jeg i en mærkeligt

opløftet stemning: Der var så mange mennesker, jeg ikke havde set i lang tid! Dem følte jeg mig hjemme blandt! De følte sig ikke hjemme dér, i kirken. Ved graven bøjede hans mor sig ned med en rose i hånden og hvæsede et eller andet. Det lød som en forbandelse. Hun slap rosen og sagde så klart og tydeligt: ’Farvel, min dreng,’ og familien lukkede sig om hende. Onkler, tanter, kusiner, niecer, nevøer, hvad det nu kan have været. Der var ikke flere børn i den familie.

Nu, da hun fortalte om den glemsel, hun havde levet i siden, om hvordan hun hele tiden undrede sig over, hvem det var, der havde vasket op, men nægtede at lade sig mærkes af det, blev jeg igen vidne til noget, jeg selv burde have følt, præcis som jeg om natten havde været vidne til et mærkeligt skuespil mellem os, hvor fantasien ikke fandt sammen med sensibiliteten og behovet for omsorg ikke fandt sammen med begæret, en sult uden appetit. Følelsen var forjaget fra legemet, og en hjemløs skygge vogtede over det, der foregik: Jeg lænede mig ind mod skyggen bag et øre og dykkede ind i mindet om hende på samme måde som der kan dykkes ind i et barndomsminde fra en sommer i skærgården. Hvæs fra cigaret – ALMA FREDERIK – og udånding. Jeg ved ikke, hvorfor hun skulle føle sig mere hjemme hos mig, i en lejlighed hvor jeg ikke selv følte mig hjemme, end hun gjorde hos sig selv. Men det gjorde hun også kun i kort tid. Hun opsøgte mig nogle gange på den måde: Ringede tidligt om morgenen efter at have været i byen. Indtil jeg langsomt, og alt alt for hurtigt, havde taget hendes tab på mig som en måde at gennemleve mit eget tab på, og sorgen hverken var hjemme hos mig eller sig selv; den flyttede en halv gade væk og væggene blev malet bag den; naboerne så den aldrig mere; den spiste andres brød og lå under andre med den samme stønnen som før. Og om morgenen hang den vel ud ad vinduet med en smøg og lyttede til livet, der gled forbi …

ALMA FREDERIK Og dig? Hvad med dig? Hvordan kom du ind i mit liv, midt imellem mit ophold på Gotland og den ensomhed, jeg var flyttet tilbage til, da døden kom forbi og lagde en rose i min seng? Det kan du spørge om – ALMA FREDERIK Dengang kom du vel egentlig bare ind i billedet, fordi jeg manglede et sted at bo. Sådan kan jeg sige det. Så er jeg sikker på at såre dig. e

Mikkel Thykier (1977) debuterede i 1997. Thykier har ikke et sædvanligt

Nathalie Nystad (1971) er

forhold til bogen som udgivelsesform. Bogen knytter, ifølge ham, blandt

illustrator, uddannet fra

andet med dens fremvisning af et forfatternavn, an til allerede eksiste-

Danmarks Designskole. La-

rende måder at leve på og lukker på den måde litteraturen inde i Bogen.

ver billeder med historier i.

Konsekvent har han i en periode undersøgt korrespondancen og brevet

Arbejder blandt andet med

som alternativ udgivelsesform og i flere tilfælde udgivet anonymt. Han har

bogomslag, illustrationer til

således heller ikke ønsket at lade sit ansigt fotografere til Ud & Se (aan).

magasiner, aviser med mere.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

55

skriv til DSB Alle breve bliver besvaret

Wildcard

dokumentere, at du modtager SU-

på, står han og byder velkommen

Anders Madsen

ydelse på købstidspunktet med din

i toget med et ‘vi bider ikke’. Vi

Jeg er lidt usikker med hensyn til

originale SU-støttemeddelelse. Som

kaster os ind på vores pladser og

m offentligg¿res. Alle

reglerne for Wildcard til personer

du selv skriver, så findes der ingen

er straks tilbage i den almindelige

offentliggjorte breve

over 26 år. Jeg modtager SU, men

garantier for at SU-ydelsen ikke

hverdag. Dette varer dog kun til

bel¿nnes med Hallgrimur

det er åbenbart ikke nok. Hvis jeg

afmeldes eller bortfalder helt inden

toget sætter i gang. Straks derefter

Helgasons nye bog

vil have Wildcard, skal jeg nemlig

for de efterfølgende 12 måneder.

kommer togføreren ind i vognen

fremvise min SU-oversigt, for hele

Af samme grund har vi valgt, at

og siger ‘ja, vi kan jo lige så godt

næste år, så DSB kan sikre sig, at

det er købstidspunktet, som er det

komme ind og hilse lidt på jer. Det

K¿benhavn K.

jeg ikke har afmeldt én eller flere

afgørende.

er jo varmere end derude. Og så

Mail til udogse@dsb.dk.

måneders SU. Hvorfor er det så

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

kan vi også ligeså godt se billetten.’

Husk navn og adresse.

afgørende? Hvis jeg ville, kunne jeg

direkte til afsenderen.

G¿r os opm¾rksom p det, hvis brevet ikke

ÕStormlandÕ. Skriv kort til Ud & Se, DSB, S¿lvgade 40, 1349

UR HELG HALLGRIM

ASON

STORM Roman

teren af forfat

LAND til 101 Re

ykjavik

Det er en fornøjelse, at møde en,

jo bare få mit Wildcard og derefter

Fantastisk medarbejder

der kan sprede så meget glæde, blot

afmelde alle de måneders SU, jeg

Anette O. Petersen

ved at gå rundt og tjekke billetter.

måtte have lyst til. Det afgørende er

Jeg pendler på hverdage mellem

Jeg er overbevist om, at jeg ikke var

vel, at jeg er berettiget til SU.

København og Roskilde, så en de-

den eneste, der allerede var i bedre

cembermorgen som i dag 14. de-

julehumør, da jeg steg af toget.

Tak for din henvendelse. DSB

cember, kunne have været som alle

Min sidemand sad i hvert fald også

WildCard 26+ kan benyttes af stu-

andre, hvis ikke det havde været

med et bredt smil efter togførerens

derende på 26 år og derover, som

for en helt fantastisk togfører, som

besøg, på trods af, at han var dybt

modtager SU-stipendium eller SU-lån

var med IC-toget mod Esbjerg med

begravet i arbejde. Normalt er jeg

fra SU-styrelsen i Danmark. Når du

afgang 08.34 fra Valby. Da jeg og

fint tilfreds med at rejse med DSB

bestiller dit WildCard, skal du blot

de øvrige passager fra Valby stiger

og foretrækker klart toget, frem

Sunde Vindere...

NATURLI’ – grønt alternativ til komælk – lavet direkte af sunde planter – til alle, der tænker sundhed og økologi – kolesterolfri

Prøv også Danmarks eneste 100% vegetabilske alternativ til madfløde - kolesterolfri

250 ml.

www.naturli-foods.dk

1 0 0 % N AT U R L I ´ • 1 0 0 % V E G E TA B I L S K • 1 0 0 % K O L E S T E R O L F R I 56

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Art-ét

NATURLI’ – med hjerte og fornuft!

Dyr ombord Christian Thue Frank Pü strÌkningen København-Århus sad jeg ved siden af en Ìldre herre i hvilekupeen.

Han rejste med sin sorte labrador (det var ikke en førerhund). Hunden var helt rolig og under fuld kontrol, sü den generede ikke mig, men den var tydeligvis til gene for passageren, der sad over for hundeejeren.

Hunden lü under bordet, hvor den fyldte sü meget, at medpassageren ikke havde plads til sine ben. Desuden var det er problem at passere med trolleykufferter og salgsvognen, fordi hunden ogsü optog gangplads. Hverken togstewardessen eller togføreren kommenterede situationen, sü jeg gür ud fra, det er

ikke, at dette er rimeligt over for passagererne og slet ikke over for eventuelle allergikere. Har DSB overvejet at indføre regler pü

dyrefri afdelinger, herunder Stillezonen som

skal reserveringen vĂŚre over for. I rĂŚkkeopstil-

dette omrüde? En løsning kunne vÌre sÌrlige

tidligere hed Hvileafsnittet, hvor hunde og

lingen skal den vĂŚre ved siden af. Det sker for

pladser for passagerer, der rejser med dyr.

andre smĂĽdyr ikke er tilladt. Stillezonen tilbyder

at sikre at bĂĽde hund og ejer, samt medpassa-

vi gerne allergikere af samme grund. PĂĽ rejser

gerer, fĂĽr en behagelig rejse.

Tak for din henvendelse. Der er klare regler

med hund i InterCity og InterCityLyn anbefales

Heidi Nielsen,

for at rejse med hund i tog. I alle tog har vi

pladsreservering. I sĂŚdeopstilling ved et bord

DSB Kundeservice

6IL DU VÂ?RE */52.!,)34 n SĂŒ ER DET NU DU SKAL RYKKE

Z ÂŻBENT HUS 4ORSDAG DEN FEBRUAT KL

/PLEV VERDENS MEST SPÂ?NDENDE FAG UDFOLDE SIG I PRAKSIS NĂŒR *OURNALISTHÂ’JSKOLEN ĂŒBNER DÂ’RENE TIL ET LEVENDE STUDIEMILJÂ’ 4ILMELD DIG PĂŒ WWW DJH DK

Z !NSÂ’GNINGSFRIST ,Â’RDAG DEN MARTS KL

(VIS DU VIL TIL OPTAGELSESPRÂ’VE SKAL DU HENTE ET ANSÂ’GNINGSSKEMA PĂŒ WWW OPTAGELSE DK

Z /PTAGELSESPRÂ’VE ,Â’RDAG DEN APRIL I ÂŻRHUS

Danmarks Journalisthøjskole

WWW DJH DK

n INDGANGEN TIL FREMTIDENS MEDIEVERDEN F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se 57

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ă˜ L C A L L E S E N

tilladt at rejse med dyr. Jeg synes imidlertid

10. klasse på Sorø Husholdningsskole ... www.nns.dk

dt r fe ige? o v H et l er d

97 89 12 22

Netbaseret læreruddannelse • studie, samarbejde og undervisning over nettet • praktik på skoler i dit nærmiljø • seminarer i Nørre Nissum LÆRERUDDANNELSEN OG HF I NØRRE NISSUM

RET FEDT FAKTISK! Temauger, udlandsrejser, fester og fritid. Kreativitet og kostfag. IT, idræt, mode & design. Nu kan du også vælge et Tab-i-vægtmodul. Hos os får du det bedste afsæt til ungdomsuddannelserne.

SoRØ

Ring og hør nærmere på telefon 57 83 01 02

Husholdnings-

www.soro-husholdningsskole.dk

SKOLE

Uddannelser 2008

Besøg RUC og dan din egen mening om gruppearbejde, basisstudier, tværfaglighed og alt det andet som gør RUC til et enestående universitet.

DPU udbyder forskningsbaseret efterog videreuddannelse inden for det pædagogiske område.

Informationsmøder forår 2008:

58

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

A\ej Bilj\

Læs mere på www.dpu.dk/uddannelse

B 25 esø og ., gs 30 27. da . a , 2 ge pr 8. 20 il fe 0 br 8: ua r

Kandidatuddannelser: 15. april - Aarhus Universitet 22. april - DPU i Emdrup

P til rog st me ra ud ld m ie in og gu g: id e. ru c. dk

Masteruddannelser: 11. marts - Aarhus Universitet 13. marts - DPU i Emdrup

for bilen, men hvis alle var som den-

jo ikke lege stilleleg i to timer. Alt

musik i høretelefoner, dog så lavt,

og så højt at alle kan høre det og

ne togfører, ville det helt sikkert

for ofte oplever jeg også, at togets

at sidemanden ikke kan høre med.

folk sidder og snakker lystigt med

være en endnu større fornøjelse. Jeg

personale passerer igennem uden

Mobiltelefonen og computeren skal

sidemanden, selvom der er skilte på

sender ham en venlig tanke med tak

at gøre de snakkende passagerer

være på lydløs og uden tastatur-

vinduet. Jeg håber. at DSB eventuelt

for en god begyndelse på dagen.

opmærksomme på tys-tys ikonet

toner. Af hensyn til at bevare et

også kan sætte en mærkat op med et ‘iPod forbudt’.

på væggen. Så gør jeg det. Heldigvis

roligt miljø henvises al samtale til

Tak for din henvendelse. Jeg er

bliver det ofte taget pænt, men

andre zoner i toget. Vi opfordrer

glad for, at du tog dig tid til at skrive

jeg har også haft ubehagelige op-

kunderne til at rette henvendelse til

Tak for din henvendelse. Når

til os om din gode oplevelse. Din

levelser, og ville gerne være fri for

togets personale, hvis andre passa-

vi sommeren 2008 evaluerer for-

henvendelse er bragt videre til rette

at skulle være den der sure kvinde,

gerer ikke respekterer reglerne.

søgsperioden med Stillezoner, vil vi

vedkommende.

som skal fortælle om reglerne.

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

blandt andet se på, om de er marke-

Tak for din henvendelse. I snart

Forbyd mp3-afspillere

vil også kigge på, hvad vi undervejs

Skiltning

to årtier har vi tilbudt hvilepladser

Janne Magnussen

har fået af feedback fra vores kun-

Sidsel Halberg

til kunder, som ønskede en rejseform

Tak for jeres tiltag med de nye Stil-

der, og her kommer dit forslag om

Stort set hver gang jeg tager toget,

med mulighed for ro til fordybelse

lezoner i S-tog. Jeg er en 43-årig

et mærket med ‘iPod forbudt’, eller

tager jeg en plads i hvilekupeen.

eller hvile. Meget har ændret sig på

kvindelig lærer, der hver dag pend-

måske snarere ‘mp3-afspillere for-

Jeg synes efterhånden, at jeg alt for

den tid. Mobiltelefonen er blevet

ler fra Vanløse til Lyngby. Jeg har i

budt’, også med. Da det er noget helt

ofte må gøre folk opmærksomme

hvermandseje, og den bærbare

lang tid set skævt til alle de folk,

nyt at have Stillezoner i S-togene,

på, at de altså er i en hvilekupé. De

computer er ikke længere et særsyn.

der hører høj musik fra deres iPod.

har vi valgt en lang forsøgsperiode

snakker (og hvordan vurderer man

Hvilekupéen er gået på pension,

Frygteligt. Efter en lang arbejdsdag

for at give vores kunder mulighed for

dæmpede samtaler?), har ikke sat

og Stillezonen er vores nye tilbud

er jeg ofte træt i hovedet og glæder

at vænne sig til det. Jeg er glad for,

telefonen på lydløs eller tager deres

til kunder, som ønsker fred og ro

mig til at sidde i fred og ro uden

at du synes om tiltaget.

børn med, og intet ondt om børn,

på rejsen. I vores nye Stillezone er

musik og snakken. Desværre bliver

Linda Schwartz Karlsen,

men er de ikke gamle nok, kan de

vores kunder velkomme til at høre

der ofte stadig hørt musik på iPod,

DSB kundeservice

ret på en god og forståelig måde. Vi

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se 59

for børn ...

Fjernsyn for dig I 1932 var 800 mennesker samlet i Tivoli for at se tv-billeder for første gang i Danmark. Fra 1953 kunne man se tv hver aften. I dag er der 5,3 millioner fjernsyn, det er cirka ligeså mange fjernsyn som mennesker.

in far er afhængig af nyheder.

Og for at det ikke skal være løgn, har han fundet en kanal, hvor der er nyheder næsten hele tiden. Jeg ved ikke, hvor de får alt det nyhed fra: krige og mænd med slips og damer, der nikker alvorligt og går op ad trapper. Jeg vil hellere spille ludo, men min far gider aldrig.

En aften sad han som sædvanlig klistret til skærmen for at få det hele med i hans yndlingsprogram, tvavisen. Snart snorkede jeg i sofaen.

Da jeg vågnede, var min far væk.

Nyhederne kørte stadig. Jeg mærkede på hans kaffekop (det har jeg engang set i en krimi). Kaffen var stadig lunken, så han kunne ikke have været væk i lang tid. Måske var han gået i kiosken. Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen for at skifte kanal. Der sad noget på skærmen. En plet. Eller en mus. Nederst i venstre hjørne.

Jeg gik tæt på. Men pletten var ikke en plet. Det var heller ikke en mus. Det var min far!

Jeg bankede på skærmen, men han kunne ikke se mig.

Der stod han, lillebitte på tv-avis-mandens bord. Tvmanden stirrede ned i sine papirer, han havde ikke opdaget noget. Min far tog sin mobil frem, verdens mindste mobil, det kan jeg godt sige dig. Så ringede det i min lomme.

– Det er far, hviskede far. – Jeg er inde i … øh, jeg er ikke hjemme lige nu.

– Du er inde i tv-avisen! Jeg kan se dig!

Så hviskede han igen: – Du bliver nødt til at ...

Mere nåede han ikke at sige. Kæmpebølger fyldte

TEKST TINA SCHMIDT

skærmen. Nyheden handlede om nogle store skibe. Og min far kan ikke svømme! Han gik under flere gange. Så skiftede det tilbage til tv-avis-manden. Min lillebitte far lå sammenklasket på bordet. Jeg måtte have ham ud inden den næste nyhed. Tænk, hvis det var noget om sultne løver.

Lynhurtigt hentede jeg støvsugeren og satte røret på skærmen …

SVUUP! Min far kom tilbage – i normalstørrelse heldigvis.

Drivvåd og fuld af klamt fnuller fra støvsugeren. Uden et ord slukkede han for fjernsynet. Så hev han ludobrættet frem.

– Jamen hvad med tv-avisen? grinede jeg.

– Spil! sagde min far bare og pillede fnuller ud af munden.

I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Det fjerne syn I 1927 fik amerikaneren Philo Taylor Farnsworth papir på, at han havde opfundet verdens første tv. De første forsøgsfjernsyn var ikke større end en tændstikæske. Og billederne var så grove i det, at hvis man sendte billedet af en person, kunne seerne kun kende personen, hvis de vidste, hvem det var på forhånd. Ret hurtigt lavede man dog nogle større fjernsyn, som folk kunne købe og bruge derhjemme: De sort-hvide billeder var et hit! I 1950erne kom de første farvefjernsyn.

Hvad stĂĽr der her?

1

2

3

4

5

6

7

8

Hvilke to er ens?

Kan du finde vej gennem fjernsynet?

Løsninger: Flimmerfrit Fjernsyn. Nummer 4 og 6 er ens

Jeg er stolt over at være DFer Rikke Karlsson Aalborg

www.danskfolkeparti.dk 33375199

S U D O K U

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-PR®MIE To Mussel Mega termokopper til en værdi af 1.400 kroner.

LET SV®R

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager VINDERE AF KRYDSORD 12/2007 Vinder af hotelophold: Birgitte Brejner, Brønderslev Vindere af øvrige præmier: Asta Bech, Farum Britta Hansen, Allerød

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

L¿sningsord STILLEZONEN

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. marts. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 02/2008.

Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 4/2008.

UDSA LG

Alle disse tilbud kan du finde på www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde.

Tilbuddene gælder så længe lager haves i februar.

Der er Inspirations byttemærker på alle varer, så de kan byttes i alle landets Inspirations butikker.

hp nielsen.dk

FØR 199,95

14995 SPAR 50.-

FØR 399,75

19975

FØR op til 99,95

SPAR 200.-

4995

SPAR op til 50.ITTALA AATO VASE Klar H 12 cm. Før 399,.75 SPAR 200.- NU 199.,75

RAADVAD SILKE BESTIK Kaffeske Før 69,95 SPAR 20.- NU 49.95 Kniv, gaffel eller ske. Før 99,95 SPAR 50.- NU 49.95

PILLIVUYT PLISSÉ 28 cm. Før 199,95 SPAR 50.- NU 149,95

FØR 2499,95

149995

FØR op til 449,75

FRA

SPAR 1000.-

9995

SPAR op til 200.-

FØR 599,95

39995 SPAR 200.-

260X250 CM. FØR 749.-

499SPAR 250.-

BRAUN COMPLETE 3600 SHAVER. Før 2499,.95 SPAR 1000.- NU 1499.,95

BRAUN ORAL-B-PROFF CARE Før 599,95 SPAR 200.- NU 399,95

LENE BJERRE SENGETÆPPE Sort eller hvid. 280x260 cm. Før 849.SPAR 250.- NU 599.260x250 cm. Før 749.SPAR 250.- NU 499.-

hp nielsen.dk Shop online på www.hpnielsen.dk

ROSENDAHL LIN UTZON VASE Aquamarin H 14 cm. Før 249.95 SPAR 150.- NU 99.95 H 18 cm. Før 349.75 SPAR 150.- NU 199.75 H 22 cm. Før 449.75 SPAR 200.- NU 249.75

om lidt

Teknik og tendenser

LYS I MULTILAMPEN Nu kan man få en lampe, der kan producere lys i over 16 millioner forskellige farver. Med lampen følger en fjernbetjening, der er koblet på en radiofrekvens, ikke infrarødt lys. Det betyder, at du kan bruge fjernbetjeningen uden at skulle pege direkte på lampen. Du kan tilslutte op til seks af lamperne til samme fjernbetjening, der i øvrigt husker din sidste indstilling, så du ikke skal bakse med at finde dit yndlingslys igen og igen.

TJENERFRI RESTAURANT

philips.com/livingcolors

Ideen om et robotstyret samfund er efterhånden ikke så fjern. Det gør sig i særlig grad gældende i Nürnberg i Tyskland, hvor der er åbnet en restaurant uden men-

Tunneler var der ingen, der forestillede sig, men broer, faste broer, dem drømtes der om.

neskelig betjening. Den er nemlig computerstyret. Ved hvert bord er der installeret en touchscreen, hvorpå du vælger din menu, som så kommer kørende ned til dit bord via et spiralsystem nogle minutter senere. På restauranten er der ingen venlige tjenere til at hygge om dig, men til gengæld slipper du for tjenere, der hælder vand i nakken på dig eller taber spaghettien i dit skød. gizmodo.com (søg på ‘nuremberg’)

Dronning Margrethe II talte om ’gamle dage’, da hun i 1997 indviede broen over Storebælt.

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

HJÆLP TIL CYKELTUREN Et amerikansk cykelfirma har udviklet cyklen Pi, der er udstyret med en 750-watts hjælpemotor og skulle være bygget ergonomisk korrekt. Efter to en halv times opladning i stikkontakt eller otte timers opladning af et separat solcelleapparat kan den køre 40 kilometer, uden man behøver træde i pedalerne. Med lidt fodhjælp kan du bestige bakker uden sved på panden og samtidig være miljøvenlig.

Cyklen koster omkring 39.000 kroner. electrobike.com

TOILETBESØG Normalt er Toshiba kendt for blandt andet at lave computere og dvd-afspillere, men nu har de bevæget sig ind på et nyt marked. De har lavet et bidetinspireret toilet, som eftersigende skulle være energisparende. I stedet for konstant at opvarme vand, opvarmer toilettet kun vandet, når det bliver brugt. Vandet løber i små rør i sædet, og når du er færdig på potten, spules din ende, hvorefter toilettet renser sig selv med antibakterielt ioniseret vand. Toilettet har endvidere en slags blæser, som fjerner dårlig lugt, samt en fjernbetjening, så du aldrig behøver at røre låg eller bræt. gizmodo.com (søg på ‘toilet toshiba’) 64

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

LĂŚreruddannelsen pĂĽ Blaagaard Seminarium

Blaagaardsem.dk

Ă…bent hus OrdinĂŚr 4 ĂĽrig uddannelse: Den 12. februar kl. 19.00 og 4. marts kl. 19.00 MeritlĂŚreruddannelsen: Den 10. marts kl. 19.00

Blaagaard Seminarium Mørkhøj Park AllÊ 5, 2860 Søborg 44943222 Blaagaardsem@Blaagaardsem.dk

Velkommen til

Ă˜resundsuniversitetet og Ă˜resund Study Gateway Ă˜resundsuniversitetet är ett samlande namn pĂĽ tolv universitet i Ă–resundsregionen. Om du vill studera pĂĽ nĂĽgot av dessa universitet kan du finna information pĂĽ Ă˜resund Study Gateway som är Ă˜resundsuniversitets utbildningsportal.

Copenhagen Business School

?P BS T_PCR N^ FqHQIMJC—

Danmarks Biblioteksskole Danmarks PÌdagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Det Kgl. Danske Kunstakademi – Kunstakademiets Arkitektskole HÜgskolan Kristianstad IT-Universitetet i København Københavns Universitet Lunds universitet

MalmĂś hĂśgskola Roskilde Universitetscenter Sveriges lantbruksuniversitet/Alnarp

^ N^ MNB?ECJQC N^ UUU�FMHQIMJCPLC�BI‘ FTMP BS I?L @CQRGJJC qHQIMJCI?R?JMECR ÉÇÇ� CJJCP E?TCL‘ BCP ?JBPGE @JGTCP EJCKR�

TCP ĂŒĂ‡Â?ÇÇÇ KCLLCQICP CP N^ FqHQIMJC FTCPR ^PÂ? ^QIC QISJJC BS @PSEC CL SEC CJJCP RM ?D BGL DCPGC N^ CR ISPQSQÂ?

www.oresund.org www.studygateway.org

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

TOMMELTOT OG LANGEMAND Som teenager tomlede jeg tit. Jeg boede i en lille landsby. Lille er en underdrivelse.

Fucking Åmål kan godt gå hjem og lægge sig.

Vi taler om så lillebitte en landsby, at den kun havde fire veje. Bakholmvej, Surkærvej, Åstrupvej og Vejbyvej. Det var ikke just et knudepunkt for offentlig transport. Kom man for sent til bussen, fx fordi man havde travlt med at lakere neglene cyklamen, så var man simpelthen strandet. Teenagere, som den dag i dag bor langt ude på landet, forstår, hvor skæbnesvangert det føles. Ikke at kunne komme ud af stedet.

Jeg boede i en lille landsby.

Lille er en underdrivelse.

Fucking Åmål kan godt gå hjem og lægge sig.

66

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Så var der ikke andet at gøre end at gå ad Vejbyvej til Løkkensvej. Forbi den sidste gadelygte, ud i kulden og det tætte mørke, som øjnene vænnede sig til lidt efter lidt. Det var stjerneklart, og rimfrosten på de flade marker lyste svagt som en tåge. Kirken tonede frem i sin hvidhed, rågerne skreg i de store, sorte træer. Et dyr pilede over vejen, en kat eller en mår, måske. Forude T-krydset med billygter i begge retninger. Snart var jeg ved målet; den forholdsvis befærdede Løkkensvej.

Tomlen er en tillidsfuld finger. At blaffe havde hidtil bekræftet min tillid til fremmede mennesker. Eftersom mor havde gennempiercet min vinterfrakke med helt utroligt mange reflekser, var jeg nærmest selvlysende. Det varede ikke ret længe, før en sort bil holdt ind til siden. Føreren var en ældre, velklædt herre med briller, hvidt hår og skæg. Vi talte ikke om noget særligt, han tændte for radioen, det var noget klassisk. ’Jeg kører dig ikke ud i en skov eller sådan noget, så du behøver ikke at være bange’, sagde han pludselig. Jeg havde overhovedet ikke været bange. Men det blev jeg, for benægtelser henleder opmærksomheden på det, som de benægter. Og det var midt

i 1980erne, længe før mobiltelefonens æra.

Han klappede mig på låret og lo jovialt. Men det blev ved truslen. Måske syntes den ældre herre bare, at det var spas at skræmme en purung pige.

Efter den oplevelse blaffede jeg ikke i mange måneder. Men en søndag formiddag i maj kom jeg igen for sent til en bus og tænkte: Nå, hvad fanden. Jeg trak tomlen til mig, hvis jeg kunne se, at bilisten var solo og af hankøn. For at være på den sikre side. Det tog lidt længere tid, end jeg var vant til. Men endelig holdt en bil ind til siden. To gamle damer med permantet hår sad på bagsædet, en tredje på forsædet.

De to på bagsædet rykkede sammen, jeg fyldte jo ikke så meget, som de sagde. De pludrede løs om dit og dat. De skulle til banko, og deres bror var så sød at køre dem, han var altid så sød. Det var også ham, der havde sagt, at man da ikke kunne lade sådan en lille pige stå og blomstre midt på Løkkensvej, sagde de. Først da vendte chaufføren sig om og spurgte ’hvor skal du egentlig hen?’ Det gav et sæt i mig. Det var ham. Ham igen!

Langemand lige op i brillen til ham. Det var sidste gang, jeg tomlede. Ikke mindst af hensyn til min mors nattesøvn. Det er så længe siden, at jeg rent aldersmæssigt kunne være mor til de piger, som bor langt ude på landet nu. De har sikkert fået endnu færre busser at komme for sent til. For landsbydøden har taget om sig siden 1980erne. Og det er vist nok gået lidt af mode at blaffe. Men tomlen op betyder stadig tiltro. Så thumbs up herfra til alle jer teenagepiger derude, hvor rågerne skriger. Jeg håber, I kan komme ud af stedet.

Mette Moestrup har udgivet tre digtsamlinger

<i [`e ]Xd`c`\ m\[ Xk Y\^ j\cmdfi[ d\[ be`m f^ ^X]]\c6 > ]kZg YVch` [Vb^a^Z Zg YZg b^cYhi Zc! hdb ]Vg

hiZ V[ YZi! hdb aVcYWgj\Zi hZgkZgZg# Hb©g! [ZY

Zi ]©_i `daZhiZgdaiVa# D\ YZi Zg Zc ]Za YZa [dg

dhi! [ZYZ b¨a`ZegdYj`iZg! [ZYi]daY^\i `©Y d\

bVc\Z#

e a¨\ Zg hVbbZc bZY eVab^c d\ hiZ\ZbVg\Vg^cZ

@daZhiZgdaiVaaZi Zg Zi jYign` [dg! ]kdg bZ\Zi

cd\Zi! YZg k^g`Za^\ WVc`Zg `daZhiZgdaiVaaZi ^

[ZYi bVc ]Vg ^ WadYZi# D\ YZgbZY d\h Zi jYign`

kZ_gZi# 9Zi \^kZg c¨hiZc h^\ hZak! bZc [dg \dY

[dg! ]kdg hidg g^h^`d bVc ]Vg [dg Vi [ Zc aVc\

dgYZch h`naY h`Va YZi jcYZghigZ\Zh! Vi bZgZ

g¨``Z Y©YWg^c\ZcYZ ]_ZgiZ"`Vg hn\YdbbZ#

[gj\i d\ \g©ci! Ä h` d\ \gd[i Wg©Y h¨c`Zg `daZhiZ"

9Zb `Vc bVc d\h [ kZY Vi gn\Z

gdaiVaaZi# 9Zi hVbbZ \©g bdi^dc#

idWV`! ]VkZ [dg ]©_i

D\ [V`i^h` `Vc cd\aZ

WadYign`! Wa^kZ

bZccZh`Zg! YZg

[dg [ZY!

^ ©kg^\i Zg

h^YYZ

hjcYZ d\ gVh`Z!

[dg hi^aaZ ZaaZg he^hZ

h¨c`Z Zi [dg

]©_i `daZhiZgdaiVa

[dg bZ\Zi V[ YZc

[ZYZ bVY# :i ]©_i `daZ" hiZgdaiVa Zg bZY VcYgZ dgY `jc c V[ Zc aVc\ g¨``Z g^h^`d[V`idgZg [dg ]_ZgiZ"`Vg hn\YdbbZ#

=k^h ºbVcº Zg Zc bVcY! Zg YZi ^ h^\ hZak Zc

g^h^`d[V`idg# BZc W YZ b¨cY d\ `k^cYZg W©g

h bZ\Zi bZY YZc g^\i^\Z

`dhi d\ bdi^dc! Vi YZ ^``Z WZ]©kZg `daZhiZgdah¨c`ZcYZ bZY^X^c#

Ed^ciZc Zg! Vi YZc a^khhi^a! YZg h¨c`Zg `daZhiZgdaiVaaZi! d\h gZYjXZgZg Å ZgZ V[ YZ VcYgZ g^h^`d[V`idgZg [dg ]_ZgiZ"`Vg hn\YdbbZ#

[ i_Z` e YZgZh `daZhiZgdaiVa d\ h¨c`Z YZi! ]k^h

9j `Vc bZY VcYgZ dgY \©gZ iZbbZa^\

YZi Zg [dg ]©_i# =k^h bVc ^ ©kg^\i Zg hjcY d\ gVh`!

bZ\Zi hZak# 9j `Vc [dg Z`hZbeZa hiVgiZ bZY

`Vc bVc b h`Z c©_Zh bZY Vi he^hZ cd\Zi VcYZi#

Vi ]ZciZ kdgZh WgdX]jgZ db `daZhiZgda ZaaZg \ e

:aaZg ^ ]kZgi [VaY aVYZ k¨gZ bZY Vi he^hZ YZi [ZYZ"

lll#VediZ`Zi#Y`

Nærmeste fakta oplyses på 76 41 43 43, fakta kundeservice 76 41 43 00, www.fakta.dk

)KI Le OLKNAP =B Â&#x201E;GKHKCEOGA R=NAN E B=GP= &EHOAJ AJF=IEJ B=GP= IA@=N>AF@AN