UD & SE - Passagermagasin - Januar 2008 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

AN JA PH ILIP

‘Det er sjovt at finde nøglen til, hvordan man gør tingene enkle, i stedet for højpandede’

JANUAR 2008

Viby garanterer de billigste rejser til Golden Sands og Sunny Beach! Viby er altid Danmarks billigste! Få de bedste pladser - bestil nu på 87 33 87 00 eller viby.dk 125 % Prisgaranti Vi holder øje med konkurrenternes priser hver dag og opdaterer vores prisdatabase løbende. Derfor kan vi garantere vores gæster, at vi altid er billigst. Hvis du kan ﬁnde den samme rejse billigere indenfor 14 dage efter bestillingen, refunderer Viby hele prisforskellen, samt yderligere 25 % i ﬁndeløn.

Viby har over 5.000 pladser i Bulgarien!

Priseksempler - så meget sparer du: Lejl. Breeze, Sunny Beach

Hotel Ambassador, Golden Sands

18/06 med fly kr. 2.998,Billigste konkurrent kr. 3.099,-

18/06 med fly kr. 3.398,Billigste konkurrent kr. 4.395,-

25/06 med fly kr. 3.198,Billigste konkurrent kr. 3.299,-

09/07 med fly kr. 3.798,Billigste konkurrent kr. 4.395,-

02/07 med fly kr. 3.498,Billigste konkurrent kr. 3.899,-

16/07 med fly kr. 3.798,Billigste konkurrent kr. 4.395,-

for less more V I B Y D K

Indhold

04 08 16 28 30 34 38 42 44 46 48 50

JA N UA R 2 0 0 8

Om DSB N r en vinder taber Mikkel Kessler tabte til Joe Calzaghe. Ud & Se var med

I sandhedens tjeneste Interview med Anja Philip ProÞl Helle Mardahl er både dyster og optimistisk i sin kunst Mikroskopisk revolution Nanoteknologi for begyndere P tv¾rs af vejen Reportageserie fra et Danmark uden sushi og samtalekøkkener Moderne hjemstavnsnoveller Novelleserie. Harald Voetmann fortæller en historie om pest Skriv til DSB B¿rnesider Denne gang om månen – og nu med børnekrydsord og quizlege Krydsord & Sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

KÆRLIGHED TIL KROMOSOMER Som barn hjalp hun sin lægefar med at sortere fotografier af kromosomer. Senere blev hun cellebiolog og tv-vært. Anja Philip fortæller med en smittende begejstring om naturvidenskaberne.

Klummen Rune Skyum-Nielsen om at stirre sig blind på Barcelona

KÆRE HJEMSTAVN ... Vi kommer alle sammen et sted fra. I 2008 skriver 12 yngre danske forfattere moderne hjemstavnsnoveller i Ud & Se.

KESSLER vs. CALZAGHE ’Joe knuste min drøm’. Mikkel Kesslers fysik er særlig. Men Joe Calzaghe kunne den ikke stå imod. Ud & Se var med til Den Store Boksekamp i Cardiff, Wales.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde. Journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 191.246 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Anja Philip fotograferet af Jes Larsen / Territorium.

om DSB

Ny k¿replan

erstattet af en variabel pris,

6. januar 2008 træder en ny

der afhænger af købstids-

køreplan i kraft. Det betyder

punkt og afgangstidspunkt.

blandt andet, at togrejsende

Konceptet afløser DSB Oran-

i Jylland kan se frem til et

ge Storebælt, Orange Grup-

øget antal lyntog i form af

pebillet, Orange Endagsbillet

flere direkte forbindelser

og Orange Tog. Hvis du

mellem København og

køber billetten via Netbutik-

Frederikshavn, samt flere

ken, kan du spare 20 kroner.

lyntog om aftenen, lørdag

Her kan du også se prisen

eftermiddag og søndag

på den ønskede afgang samt

formiddag. Der er også

din besparelse. Du kan fx

godt nyt for rejsende på

komme fra København H til

Sydbanen. Her vil der frem-

Aalborg fra 154 kroner eller

over køre to tog i timen på

fra København H til Odense

strækningen mellem Køben-

fra 106 kroner. Normalpri-

havn og Nykøbing Falster i

sen for de nævnte afgange

dagtimerne. Et hurtigt tog,

er henholdsvis 358 og 238

der kun stopper på de større

DSB B¿rneguide

stationer, samt et langsom-

DSB Børneguide er et tilbud til børn, der skal rejse alene i weekenden. Børneguiden er en

mere med stop ved alle sta-

afdeling i vognen, hvor der ikke er andre passagerer end børn, som har pladsbillet til afde-

tioner mellem Ringsted og

lingen. Guiderne ledsager børnene på rejsen, passer på dem og sørger for, at de kommer

Bedre MR-tog

Nykøbing Falster. I den nye

af toget på den rigtige station og bliver hentet som aftalt. DSB Børneguide er et tilbud på

37 af DSBs MR-tog gennem-

køreplan er der også gjort

udvalgte afgange fredag og søndag eftermiddag. Tilbuddet gælder børn mellem fire og 15 år.

går i de kommende måneder

plads til flere Øresundstog

dsb.dk

et renoveringsprogram.

kroner, inklusiv pladsbillet. dsb.dk/orange

i myldretiden. Mellem Svå-

Togsættene får blandt andet

gertorp og København vil

ordnet gulve, ompolstret stole, malet vægge, paneler

der være tre ekstra afgange, morgen og eftermiddag.

holdsvis 299 og 199 kroner.

steder kan oplyse yderligere

information om S-tog, skri-

og skiftet gardiner. I midten

Som noget nyt kan DSB

om priser og destinationer.

ver du i stedet DSB S-tog

af 1990erne gennemgik

efterfulgt af mellemrum og

MR-togene det sidste store

Kort & Godt

også tilbyde en familierejse,

På Ølby Station er der åbnet

pris fra 3.420 kroner, som

TraÞkinfo

station. Du skal sende din

renoveringsprogram, hvor

en Kort & Godt-butik, så

er en samlet pakkerejse

Husk, at du med din mo-

sms til 1990. Inden for få

vognkasserne skiftede farve

du kan købe kioskvarer og

gældende for to voksne og

biltelefon kan modtage

sekunder vil du få en sms

fra rød til hvid. Ved den nye

billetter i et og samme køb.

to børn under 13 år. Prisen

trafikinformation. Du kan

med en liste over relevante

renovering bliver togsæt-

Ølby er nummer 56 i rækken

inkluderer togbilletter til

hurtigt og nemt få besked

afgange. Tjenesten koster

tene grå og blå. Når de 37

af Kort & Godt-butikker.

standard, pladsbilletter, to

om næste afgående tog,

almindelig sms-takst.

togsæt er færdige, vil hele

overnatninger på et tre-

uanset hvor du befinder dig.

dsb.dk/sms

MR-flåden være renoveret i

Tog til Berlin

stjernet hotel, morgenbuffet

Ønsker du information om

DSB tilbyder nu en direkte

og billetter til zoo i Berlin.

regionaltog, InterCity og In-

DSB Orange

forbindelse til Berlin fra

Togrejserne kan købes i alle

terCityLyn, skal du i en sms

Du kan nu sikre dig billigere

Rettelse

Århus og København via

billetsalg med udlandssalg

skrive ‘DSB’ efterfulgt af et

billetter over Storebælt, hvis

Læste man børnesiderne i

Hamborg. Ruten køres med

eller hos DSB telefonsalg på

mellemrum og enten station

du bestiller rejsen i god tid

Ud & Se i november 2007,

de tyske ICE-TD tog med

70 13 14 15. Pakkerejserne

eller strækning – fx ‘DSB

eller rejser på skæve tids-

kunne man få det indtryk,

bordbistro. En tur til Berlin

kan købes hos DSB Rejsebu-

Roskilde’ eller ‘DSB Roskilde

punkter. Enhedsprisen for at

at der lever pingviner i

eller Hamborg fås fra hen-

reau på 70 13 14 18. Begge

Odense’. Hvis du ønsker

krydse Storebælt er blevet

Grønland. Det gør der ikke.

de nye farver.

L¾s Ud & Se i toget eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

TDC Hotspot i toget Pilotprojekt mellem København og Korsør – op til 16 afgange dagligt. Se køreplanen på dsb.dk/hotspot

" #

! " !

Direkte tog fra Danmark til udlandet: EuroCity KĂ¸benhavn-Hamburg EuroCity Ă&#x2026;rhus-Hamburg-Berlin-Prag EuroNight KĂ¸benhavn-Basel-KĂśln-MĂźnchen NOB TĂ¸nder-NiebĂźll Ă&#x2DC;resundstog HelsingĂ¸r-KĂ¸benhavn -KastrupF-MalmĂś SJ Regional Kristianstad-Kalmar -Helsingborg-GĂśteborg X2000 KĂ¸benhavn-MalmĂś-Stockholm

6 ?

0 ?

" " '

Se mere pĂĽ dsb.dk

! #

%! !

# ! ! % # ! 5 $

&; % 1

)

' "

& ? # !

) #

" "

(

" : 5 " " ( !

)

( " 2!<

5 !!

(

0 ! " " 1 0" "

6! !

# 7" !

7 < :

9" ! * +

( "

4 <

! :

% ";

7( < "

(

0 ! !

! "

B "

(

!"!! !

"9 !

! <

7 " !

: <

7% 3 2 "

! !< > ! - ! < "

" "

"; "

5 # ! " /

< <

C . 0 4 =

0 !

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 7

Der er nye tider på vej

Se den nye køreplan på dsb.dk/koreplan Nu er vi på banen med ny køreplan, flere tog og nye tider, der betyder godt nyt til mange. Fx har vi nu flere lyntog mellem København og Frederikshavn. Vi har flere tog over Øresund i myldretiden. Og vi har bedre forbindelser mellem Nykøbing F. og København. Alle ændringerne i den nye køreplan gælder fra den 6. januar 2008.

F O T O N I C O L A I H O WA A LT TEKST OLIVER STILLING

NÃ¥r en vinder taber

De gik 12 runder den novemberlørdag i Wales. Og så var det slut. Mikkel Kessler tabte. For første gang. Fotograf Nicolai Howalt og journalist Oliver Stilling var bloddryppende tæt på den danske bokser før, under og efter den skæbnesvangre kamp

1st – HELD OG LYKKE, KNÆGT. Det er de sidste ord, Mikkel Kessler hører fra sin træner, inden han jager sine 76, 2 kilo frem mod sin walisiske modstander. Kessler fysiske fremtoning er monumental. Med sine kuglerunde skuldre og yppige biceps ligner han en amerikansk superhelt. Musklerne omkring solar plexus er kølerhjelmen på en Cadillac. Kessler, den ubesejrede verdensmester i supermellemvægt, er en uovertruffen maskine, en tænkende terminator. Han ikke bange for noget – ikke for noget som helst.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

2nd

3rd

EN TILREJSENDE fra Amager siger: ’Joe Calzaghe er en slugger. Han er jo højrefodsbokser, så Kessler skal den lange vej udenom. Vi får se. Hvis Calzaghe slår ham regulært, så er det sådan, det er. Han slog jo Chris Eubank, og han var sateme god. Men jeg tror sgu ikke, Calzaghe napper hans to bælter. Kessler er sulten. Taber Calzaghe, er det heller ikke nogen skam. Han er gammel, og alle boksere har deres tid. Sugar Ray Leonard tabte også, men hvilken bokser, mand. Kessler skal ind og ridse Calzaghe.’

DET ROTERENDE HAV AF LYS og kulørte neonreklamer, der hænger over ringen, minder om ’Nærkontakt af tredje grad’. Det er ren science ﬁction. På walisisk: Ffuglen gwyddonol. Mikkel Kessler er for koncentreret til at ænse omgivelserne. Han mærker heller ikke den svale brise, der afsøger Millennium Stadiums kroge. De 50.000 tilskuere kan han til gengæld føle, for de hader ham. Han kan ikke se masserne ude i mørket, men han kan høre deres triumferende brøl, da han glider, og de tror, han er slået ud.

4 th

5th

MIKKEL KESSLER giver Calzaghe tæsk i fjerde omgang. Kessler forsøger at vinde fodfæste på kanvassens midte. Calzaghe er frygtløs og fyrig. Frynserne på hans bukser hopper i takt med trinene. Han sænker sine parader, tirrer, undviger og overdænger Kessler med sværme af aparte stød. Der er ikke bund i dem, men de irriterer og forplumrer. Kessler ﬁnder Calzaghes hoved med sit venstrehåndsjab og følger op med en hammer af en højrehåndsuppercut. Men Joe Calzaghe er en hund, man ikke kan ryste af sig.

OP TIL KAMPEN har Kessler gennemlevet ﬁre måneders plagsom og uendelig monoton træning. De har hugget ham til og ladet ham løbe i intervaller. Kort og hårdt, det er bedst for ’efterbrændingen’. Hans hvilepuls er nede på 34. Hvad han måtte have haft af fedtdepoter, er forvandlet til muskelmasse. Han har fulgt et 100 procent økologisk kostprogram, og der er ikke noget, der hedder kulhydrater og sukker. I ﬁre måneder har han fortæret et stk. kage, et stk. lagkage, en is og drukket en sodavand.

6 th JOE CALZAGHE ER 35 ÅR og har forsvaret sit WBO-verdensmesterskab, siden Mikkel Kessler var teenager. Før kampen sagde Kessler, at Calzaghe slår som en pige. Og træner Ricard Olsen kaldte Calzaghes boksning for gak-gak, for den står ikke i nogen lærebøger. Calzaghe er syv år ældre end Kessler, men da de støder sammen i Cardiff, er han syv år yngre. Han er ikke stærk som Kessler, men han bokser, som gjaldt det livet. Hans far har lært ham at slås. Ricard Olsen har lært Kessler at bokse.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se 11

Mikkel Kesslers venstre hÂ&#x152;nd fÂżr kampen.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

Mikkel Kesslers venstre hÂ&#x152;nd efter kampen.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se 13

7st

8nd

9rd

SLITAGE. Kesslers krop er mærket af sin boksning. Han bærer rundt på halvanden diskusprolaps ved tredje og fjerde lændehvirvel, som han holder i ave med benhård træning af sin rygmuskulatur. Hvis lændehvirvlerne svupper ud, er alt forbi. Han er blevet opereret to gange i begge hænder for seneskred og smadrede håndrodsknogler. De lappede hans poter sammen med titaniumkramper og hud fra hoften. Hans kraveben er plaget af slidgigt på et tidligt stadie. Selv Mikkel Kessler holder ikke evigt.

HVORFOR ER MIKKEL KESSLER GOD? Da han meldte sig til træningen i Christianshavns Bokseklub som 13-årig, var han langtfra det største talent, Ricard Olsen havde set. Men han var villig til at lytte og lære – og blive ved med at lære. Han nægtede at give op. Mikkel Kessler er vanvittig adræt. Han slår i eksplosive serier, som er præcise og hårde. Han kan slå ﬁre-fem hurtige slag, hoppe ud til siden og så fyre en serie mere af. Psyken er hans styrke. Men han har heller ikke prøvet at tabe som professionel.

KAMPEN BLIVER NERVEPIRRENDE, men på en ubehagelig måde, der får mellemgulvet til at rulle. Calzaghe danser, men ikke efter Kesslers pibe. Han danser den dans rundt i ringen, som den gamle bokseconnaisseur Kurt Thyboe kalder en one-man-tango. Calzaghe bevæger sig med en ubegribelig lethed. Hver gang Kessler får et slag ind på Calzaghe, bliver han selv ramt to gange. Calzaghe har læst Kessler. Kessler er desorienteret. Det er ikke slagene, der gør ondt i boksning – det er ens egen frygt.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

10th INGEMAR JOHANSSON, den gamle svenske verdensmester i sværvægt, skrev i sine memoirer: ’Jeg ved, hvad et nederlag betyder i form af bristede forventninger og mislykkede planer’. Han kaldte boksning for et hårdt job, men tilføjede, at ’de ﬂeste andre job er hårdere og mere slidsomme. De har bare ingen scener, som viser nederlaget for alles øjne’. Mikkel Kessler ved godt, hvad svenskeren mener. Han sagde sidste år, at han ville ønske, at han kunne være ’en verdensmester, der boede i en skotøjsæske og gemte sig væk’.

11th – Get your hands up, Joe! Få paraderne op, Joe, råber publikum. Mikkel Kessler er bagud på point. Han skal sende Calzaghe til tælling for at vinde og beholde sine bælter. Men han har ikke det afgørende punch i handskerne. Begge boksere har givet alt, og når de lander et stød, står svedbygerne lodret op i luften. Calzaghe bliver ved med at angribe, selvom det er risky business. Men han har aldrig tabt. Hvorfor skulle han så tabe nu? Kesslers venstre øje er begyndt at rødme og hæve. Boksning er ond.

12th – HVAD VIL DU SÅ GØRE NU? spørger de ham, da kampen er forbi. – Jeg ved det ikke, svarer Mikkel Kessler, Joe har lige knust mine drømme.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se 15

TEKST KRISTOFFER ZØLLNER FOTO TERRITORIUM

I SANDHEDENS TJENESTE S Kromosomer optog hende allerede som barn. Siden fik hun 13 for sit speciale i cellebiologi, var med til at starte Experimentarium og blev med programmet Viden Om kendt som den måske mest kompetente naturvidenskabelige formidler, dansk tv har set. I dag arbejder Anja Philip med forebyggelse af hudkræft

ANDBOULEVARDEN i København. På en dag med bidende koldt rusk i træerne, længes man netop efter strand og sommer. Så går døren op til den bygning, hvor Kræftens Bekæmpelse holder til, og solen kommer uventet frem. Den sidder dér midt i ansigtet på Anja Philip, da hun byder indenfor i varmen for at tale om det liv, hun har brugt på at fortælle historier om naturvidenskabens mysterier. I det seneste halvandet år har den uddannede cellebiolog siddet her som projektchef for den gruppe, der i samarbejde med Tryg Fonden arbejder med at oplyse om og forebygge hudkræft. Men det er fra DRs videnskabsprogram Viden Om, at hun blev kendt som hende, der med dansk tv-histories måske mest smilende øjne og en entusiasme, der smittede alle, som så med, førte seerne sikkert gennem kompliceret biologi, fysik, kemi og hjerneforskning. Anja Philip har det ikke fra fremmede. Hun er ikke en mønsterbryder, men snarere en del af mønstret. Hendes far, John Philip, startede i sin tid kromosomlaboratoriet på Rigshospitalet, han forskede i 1960erne i USA og skrev sin doktordisputats om kromosomundersøgelser, som kan bruges til at undersøge fostret for arvelige sygdomme. – Jeg har et meget tydeligt billede fra min tidlige barndom af at være nede i vores kælder derhjemme, hvor der overalt lå fotograﬁer af kromosomer. Jeg har to større søskende, og vi skulle alle sammen hjælpe til med at klippe de her kromosomer ud. Dengang, før pc’ens tid, tog man celler fra fosteret, man havde fundet i fostervandet, dyrkede dem og ’splattede’ dem ud over en plade, så kromosomerne kom fri. Så tog man billeder af dem, klippede dem ud og satte dem op efter nummer, fortæller hun, da hun i et nytilﬂyttet kontor, der er hvidt som et hospital, har dækket op med levende lys, hjemmebragt stempelkande og sækkestole, man falder dybt ned i. Faderens laboratorium, hvor man lavede prøver og kunne se på sygdomme var på et meget tidligt stade og helt nyt dengang. Siden er der blevet lagt mange kromosomer under mikroskoperne. – Det voksede fra, at vi sad og klippede nede i kælderen til at blive et stort laboratorium. I dag har vi herhjemme utroligt dygtige folk, som kan hjælpe ufrivilligt barnløse og lave avancerede genetiske analyser. Fx er det vildt, at man i dag kan tage æggestokke ud fra unge kvin18

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

der, der skal i kræftbehandling, og sætte dem tilbage, når den hårde behandling forhåbentligt er godt overstået, så kvinden senere kan få børn, hvis hun ønsker det. Anja Philip valgte med andre ord retning tidligt. Hun fortæller begejstret om somrene med forældrene på Falster, hvor hun tidligt fik en fornemmelse af, hvordan natur og menneske hang sammen. – Jeg har brugt oceaner af tid i ferier og i weekender på at hænge på en hesteryg, jeg læste oven i købet bøger på en hesteryg, red i skoven og på stranden, ledte efter sten og kiggede på blade, malede og så på mønstre og forandringerne i naturen. Når man rider, opdager dyrene dig ikke, så man kan komme tæt på. Min mor, som var lærer i geografi og biologi, er fra landet, min morfar havde en stor kostald, hvor vi hentede mælk og hjalp med at fodre og tage hø ind om sommeren, så jeg har fra en tidlig alder oplevet naturens gang. At man sår og høster har været en del af min opvækst. Så selvom jeg voksede op i København, fik jeg alle de her oplevelser på landet. Jeg kan også tydeligt huske

første gang, jeg så Lennart Nilssons (svensk fotograf, red.) berømte fotograﬁer af fostret i forskellige stadier. Det var en stor oplevelse. Det er jo selve livet, der begynder lige der.

Demokrati og videnskab Men biologi kan også være grum. Anja Philip har fx slået hundredvis af mus ihjel. Det er hun ikke stolt over, men det var nødvendigt, hvis hun skulle ﬁnde svaret på, hvorfor så mange var ufrivilligt barnløse, som hun for mange år siden satte sig for. Eller måske bare forstå en brøkdel af de mysterier, som cellebiologien gemmer på. – Jeg var jo ung i en tid, hvor naturvidenskab var yt, og hvor kun få gad den, men hvis Danmark i fremtiden skal spille en afgørende rolle globalt, så skal vi leve af at have nogle hjerner, som kan jonglere med videnskabelige begreber. Mange af de store virksomheder herhjemme er baserede på naturvidenskab og teknologi, og det skal de fortsat være. Så ud over at det er fascinerende, er det vigtigt for vores sam-

fund, at vi får introduceret en ny generation til videnskaben og får de unge til at beskæftige sig med den. Danmark skal også turde gå nye veje med nye produkter og ny teknologi. Fx er vi nødt til at løse vores klimaproblemer med ny teknologi, mener hun. – Vi kan allerede noget herhjemme, men vi skal sørme have vækstlaget i orden, og det vil jeg gerne være med til ved at fortælle de historier om videnskabens forunderlige verden, så interessen bliver vakt. Det er utrolig vigtigt, at vi får fortalt og debatteret om videnskaben, så den enkelte forstår, hvad det hele i bund og grund handler om. Som borgere i et demokrati er det vigtigt, at vi forstår så meget af videnskaben og dens processer, at vi kan træffe nogle velovervejede etiske og moralske valg og ikke lader hverken eksperter eller skrækforestillinger løbe af sted med os. Jeg vil da håbe, at der en dag er slåskampe internt i de politiske partier om, hvem der skal være ordfører for forskning, og

at der vil være kamp om at blive videnskabsminister. J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

Sådan er vi mennesker nok. Vi skal have det foran vores egen næse, før vi forstår det.

Hun ser dog også en positiv udvikling på det videnskabelige og teknologiske område. For dengang hun begyndte, var naturvidenskab slet ikke på den offentlige dagsorden, mens den i dag fylder langt mere, også i medierne. – At Connie Hedegaard har fået den plads og omtale, hun har, er selvfølgelig, fordi hun er dygtig og ﬂittig, men også fordi miljø er kommet på en bredere dagsorden. Jeg ser en proces, der går den rigtige vej, og jeg kan se, at de naturvidenskabelige studier igen har ansøgere. Jeg tror, at vi har været nede og vende og nu er på vej op igen. Men det er ærgerligt, at der skal en ekstrem sommer til, eller at de japanske kirsebærtræer skal blomstre foran Det Hvide Hus i januar, før folk fatter det. Men sådan er vi mennesker nok. Vi skal have det foran vores egen næse, før vi forstår det. Siden hun var lille, har Anja Philip forsøgt at forstå så meget som muligt og forklare det for sig selv og for dem, som gad lytte. I sommerferierne rendte hun rundt med en båndoptager og lavede sine egne ‘radioprogrammer’, og i skolen var hun på pletten, når der skulle laves skoleavis.

Hende den nysgerrige – Jeg har altid haft en trang til at fortælle historier, og jeg producerede både radiokøkken, Radioavisen, naturfaglige dokumentarprogrammer og radioteater for mig selv, og dem jeg kunne tvinge til at lytte med. Det var smaddersjovt, og jeg tænkte egentligt, at jeg skulle være journalist. Problemet var bare, at jeg også tegnede, malede, fotograferede og spillede både klaver og ﬂøjte og rigtig godt kunne lide at 20

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

Vaserne, Rudersdal. Et fredet s¿-, mose- og overdrevsomr de ved Fures¿en. Her kan man i de tidlige sommerm neder v¾re heldig at h¿re nattergalen synge. Anja Philip er meget begejstret for omr det. Det er da ogs her hun er blevet fotograferet til Ud & Se.

læse. Mit dilemma har altid været, at der var så mange spændende ting. Da jeg skulle vælge studium, satte jeg krydser alle mulige steder i studiehåndbogen, for der var så meget, der lød interessant. Der var alt fra konservatoriet, sprog og økonomi, til filmvidenskab. Jeg har altid været meget nysgerrig og videbegærlig, og jeg har det stadig sådan, at næsten uanset hvilket emne man går i gang med, så ender det altid med at være spændende, og der gemmer sig næsten altid en god historie et eller andet sted. Så hun prøvede at udelukke tingene. Efter en naturfaglig studentereksamen tog hun et år, hvor musik, kunst, teater og sprog fik lov til at fylde det hele. Dels på universitet i Frankrig, dels i USA. Og konservatoriet valgte hun fra, da hun fandt ud af, at hun ikke havde nerverne til at stå på en koncertscene. – På den måde var jeg igen tættere på at vælge journalistikken. Men der skulle være noget indhold, jeg ville ikke bare være generel journalist. Så jeg tænkte, at hvis jeg nu tog en naturvidenskabelig uddannelse, kunne jeg blive journalist bagefter. Læste jeg derimod medicin, blev jeg mere smalt uddannet til at fungere som læge, så jeg valgte biologi, fordi det var et bredere fundament at stå på. Her blev jeg efterhånden sporet ind på cellebiologi, som handler om de byggesten, menneskekroppen er konstrueret af. Cellerne, der indeholder generne, som giver os alt fra brunt hår til nerveceller. Der er så mange spændende historier i cellebiologien. Det er et landskab, man kan dykke ned i, og man finder fx ud af, hvordan nerveceller snakker med hinanden og holder kroppen i fuldt beredskab til at klare det, vi hele tiden udsætter

den for. Det er dybt fascinerende. Men at være hende den nysger-

OM ANJA PHILIP Født i København i 1966 som den yngste af tre. Hendes far, John Philip, var professor i gynækologi og obstetrik og pioner inden for fosterdiagnostikken i Danmark. Hendes mor, Ruth Philip, underviste i gymnasiet i biologi og geografi. I 1991 blev Anja Philip cand.scient. i biologi med et speciale i cellebiologi. Hun var i seks år medlem af bestyrelsen og i fire år formand for Foreningen af Danske Videnskabsjournalister og har bestridt en række poster i udvalg, præsidier og dommerpaneler. Hun har også bidraget til et analysearbejde af unges fravalg af naturvidenskab. Fra 1996 til 1998 var hun tilknyttet P1s Studie 2000 og var vært på DR2s Viden Om fra 1999 til 2006. I 2003 skrev hun den interaktive børnebog ‘Se hvad du tror’ om, hvordan vi bliver snydt af vores øjne og hjerne. Hjerneudstillingen, som hun stod for på Experimentarium, er set af millioner af mennesker i hele Europa. I 2006 blev hun ansat som projektchef i forebyggelsesafdelingen hos Kræftens Bekæmpelse. Anja Philip er gift og har tre børn.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

I begyndelsen var der nogen, der mente, at det ikke var passende, at en ung kvinde stod og talte om disse ting. rige med fingeren oppe i timerne, var ikke altid let, for det er hårdt at være anderledes, når man går i skole. – Jeg var som regel den i klassen, som gerne ville lære noget og godt kunne lide at spørge, og derfor var jeg så nok også en af dem, som blev mobbet noget så frygteligt, fordi jeg på den måde stak næsen frem. Det er ærgerligt, at der ikke rigtig er plads til den slags børn i en gruppe. I en mobbesituation er der altid en hård kerne, som vil have magt ved at finde nogen at træde på. Men jeg ville ikke finde mig i det, og når man bliver ved med at nægte at ligge under for de andres normer, så bliver man et mobbeobjekt, og de andre bruger alle midler til at få en ned med nakken. Jeg har altid haft en stærk vilje, og en del af min drivkraft har været, at de ikke skulle få mig knækket. Men det var en hård skole at gå i. Jeg havde heldigvis nogle få, som var der for mig, og det tror jeg, at jeg overlevede på. Menneskelig omsorg skal være til stede i alle sammenhænge, om det så er i skoler eller på arbejdspladser.

Interaktiv pilot Sommetider viser skæbnen sig i form af en ubetydelig notits i avisen. I 1986 er Anja Philip 20 år og har læst biologi i halvandet år. I annoncen søger fonden Dansk Center for Naturvidenskab og Moderne Teknologi uddannede videnskabsfolk og kreative kræfter, der i fællesskab skal undersøge mulighederne for at etablere et såkaldt interaktivt sciencecenter i Danmark. Det første spæde skridt til dét, som ﬂere år senere kommer til at hedde Experimentarium. – Det er jo præcis dét, jeg skal, tænkte jeg. Det her er mit kald. Det sjove var, at de år, jeg havde rejst rundt, ja, faktisk også de gange, jeg 22

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

havde rejst i min barndom, opsøgte jeg altid alle de science-centre, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg skulle altid ind og se de steder, som var og er meget udbredte i især USA. Så jeg kunne simpelthen lægge en lang liste over alle de centre, hvor jeg havde været i min ansøgning. Jeg vidste, hvad det der med interaktive udstillinger handlede om, og det var der ikke så mange andre herhjemme, der gjorde på det tidspunkt. Men selvom jeg ikke havde meget uddannelsesmæssigt at komme med, syntes de vist alligevel, at det var lidt sjovt med sådan en yngre kvindelig ansøger, så de ansatte mig i en deltidsstilling, så jeg kunne læse ved siden af. Unge Anja Philip bliver, som den eneste kvinde i gruppen, pilotchef med ansvar for at hyre og uddanne såkaldte piloter, der på en interaktiv udstilling guider de besøgende igennem de eksperimenterende opstillinger, som hun også er med til at udvikle. 75.000 mennesker ser i løbet af tre måneder forsøgsudstillingen ’Menneske, her er din krop’, og efterfølgende gennemføres danmarkshistoriens på den tid største fundraising. 75 millioner kroner rejses, og Tuborg stiller en gigantisk tappehal til rådighed for det unge udstillingseksperiment. – Da vi forberedte arbejdet med det nye center, havde vi et møde i Videnskabernes Selskab, hvor jeg holdt oplæg om interaktionen mellem pilot og publikum. På bagvæggen hænger et kæmpestort maleri, der forestiller nogle af alle de største videnskabsmænd, og der stod jeg og var i begyndelsen af 20erne og kvinde, og der er ikke en eneste kvinde på det maleri. At få lov til at stå og tale foran det billede, som for mig var kernen af det ypperste inden for videnskaben, var helt fantastisk.

Experimentarium var på mange måder som at få sit første barn.

Det var meget spændende, at få lov til at være med til at skabe sådan et sted og se det vokse fra en baggård i Ryesgade med syv mand på gamle slidte kontormøbler til en kæmpe organisation i Tuborg Havn med 150 ansatte, som der var, da jeg forlod det. I flere end syv år var Anja Philip vært på videnskabsprogrammet Viden Om på DR2, indtil hun for halvandet år siden blev afløst af tvmeteorologe og geolog Ann Marker og blev ansat som projektchef i Kræftens Bekæmpelse med ansvar for forebyggelse af hudkræft. – Jeg var ked af at stoppe, fordi det på mange måder var syntesen af det, jeg gerne ville. Men alligevel var der grunde til, at det måtte slutte. Jeg mener, at Danmarks Radio skal være kulturbærende på videnskabsområdet, men det var en holdning, der ikke var lydhørhed over for. Dengang Viden Om startede, var det en flot satsning, og programmet var populært. Når DR er bedst, har man jo alle de bedste kompetencer samlet under ét tag med specialeffekter, kostumer, fotografer og en kompetent redaktion. Situationen ændrede sig, og alle skulle kunne lidt af det hele, og det giver altså ikke den samme kvalitet. Og så synes jeg, at DR havde nok i sig selv. Hvorfor var DR fx ikke med på Galatheaekspeditionen? Det er så vigtigt, at DR arbejder sammen med andre, så der kan formidles endnu mere naturvidenskab til endnu flere. Viden Om blev flere gange skåret i sine budgetter, og efterhånden gik det for meget ud over kvaliteten og arbejdsmiljøet til, at Anja Philip ville være med mere. – Hvis man skal formidle det stofområde ordentligt, så kræver det altså, at man kommer ind i materien og får arbejdet med stoffet, for så

at hæve sig op over det igen før man formidler det videre. Ellers bliver historien overﬂadisk og mere uinteressant. Man kan sige, at jeg kom derfra, inden blodbadet startede for alvor. Samtidig var det med sorg, at jeg gik, fordi jeg var glad for programmet og muligheden for at fortælle gode historier til et bredt publikum. Men på et tidspunkt, må man gøre op med sig selv, hvad man vil lægge krop til, og om man løber sig selv for mange staver i livet i sin mission.

Hende med smilet På vej rundt i Kræftens Bekæmpelses hovedkvarter, der både huser forskning, information og forebyggelse, er det tydeligt, at Anja Philip stadigvæk drages mod laboratoriegangene, hvor petriskåle, mikroskoper, hvide kitler og mus gemmer sig bag brandsikre døre. Men hun nøjes med at indsnuse den sprittede lugt af forskning og smile sit berømte smil, når hun passerer nogle af de omtrent 300 kolleger, hvoraf mange lige kigger en ekstra gang. Er det ikke hende? synes de at tænke. Og det er det jo, hende, som ﬁk gjort fysik og kemi spændende. – Jeg har altid været optaget af at sige tingene med ord, som folk kender fra deres hverdag. I den videnskabelige verden er der et særligt fagsprog, og det skal der også være, for man skal være meget præcis, når man taler med sine kolleger. Men det er ikke det sprog, man skal bruge over for almindelige mennesker. Når jeg skal formidle en historie, forestiller jeg mig på en måde en stige, som man trin for trin skal klatre op ad i sin forståelse. Det skal være meget logisk at tage næste skridt. Man må starte et sted, hvor man ved folk er, tale til en problemstilling, de kender til, eller røre ved noget, som interesser dem i deres J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

TIL KAMP MOD KR®FTEN Anja Philip byttede i 2006 kolber, petriskåle, sikkerhedsbriller, kromosommodeller, brandfarlige væsker, effekter og eksplosioner ud med informationsmateriale, hjemmesider, kampagner, slogans, plakater, strategier og kurver, der skal knækkes. Hun blev ansat som projektchef i Kræftens Bekæmpelse med ansvar for at oplyse om og forebygge hudkræft. – Antallet af kræfttilfælde i huden er steget og steget, og på et tidspunkt råbte man vagt i gevær, fordi kurven blev ved at klatre stødt og stejlt opad. På 20 år er den fordoblet, og på 30 år er den tredoblet, siger Anja Philip, og fremviser materialet fra kampagnen ‘Skru ned for solen mellem 12 og 15’ med slaglinjerne siesta, solhat, solcreme, sluk solariet. – Det er så meningsløst, at der hver dag er 22 mennesker, som får stillet diagnosen kræft i huden. 22! Hvis vi kunne lære hinanden, at vi skal passe på vores børn, vil vi måske om 15 år se den kurve knække. Kræft i huden er en af de få kræftformer, man næsten fuldstændig kan forebygge, fordi den skyldes for megen uv-stråling fra enten solen eller fra solariet. Men det er også en af de dyreste kræftformer for samfundet, for når folk får den, så kommer den ofte igen og igen, og hver gang skal man kigges på af speciallæge, opereres eller i behandling, og i de alvorligste tilfælde dør man af det. Det kan vi som organisation ikke lade være med at gøre noget ved. Vores gyldne mål er at knække kurven, og visionen er naturligvis, at vi ingen kræft i huden har i Danmark overhovedet. Men vi er ikke naive og ved godt, at det er et langt sejt træk. Lyset i øjnene slukkes et øjeblik, når hun taler om de triste fakta, der betaler hendes løn. – Kræftområdet var en stor del af min barndom. Min far var i mange år formand for Det Videnskabelige Udvalg og i alle mine sommerferier lå der stakkevis af ansøgninger, han skulle læse. Det irriterede mig selvfølgelig, da jeg var lille, fordi det åd af hans tid sammen med mig, men derfor blev der jo talt meget om, hvorfor det var vigtigt at gøre det her stykke arbejde og dermed kunne hjælpe nogle af de mange kræftramte. Da jeg begyndte på universitetet, handlede mange af mine opgaver om kræft og forandringer i vores gener. Så kræftsagen har altid været en del af min bevidsthed.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

Min indstilling har nok hjulpet mig til ikke at falde på halen over kompliceret viden eller professortitler. liv. Det gælder om at prikke til en nysgerrighed eller en undren, og derfra kan man så bygge sin historie op, for det duer ikke, hvis kæden hopper af undervejs i sådan en forklaringsrække. Det er sjovt at finde nøglen til, hvordan man gør tingene enkle, i stedet for højpandede. Det er meget fjernt fra den tradition, man bliver trænet i på universitetet, hvor man lærer, eller måske bilder sig ind, at jo sværere det lyder, jo dygtigere er man nok også. Det er også fint nok dér, men det duer bare ikke i den anden sammenhæng. Min indstilling har nok hjulpet mig til ikke at falde på halen over kompliceret viden eller professortitler. Jeg er blevet ved med at spørge, indtil jeg har forstået det. For en pige, hvis skoletid ikke altid var lige let, var det en sejr at blive kendt som den kloge kvinde med gennemslagskraft. Siden hun første gang optrådte som vært på Viden Om, har hun været rost til skyerne for sin levende fortællemåde med andre virkemidler. Når man googler hende, kan man tilmed finde hende på diverse internetsider for såkaldte ‘babes’, hvilket kommer en del bag på hende at få at vide. – Kan man det? Hun griner. – I skolen blev jeg mobbet med mit udseende, og i mange år følte jeg, at jeg så helt håbløs ud. Så det var da senere hen befriende at finde ud af, at det ikke var alle, der syntes det. På Viden Om tænkte vi også, at vi skulle signalere det rigtige med tøjet, så det var moderne, uden at det var alt for smart. Det var vigtigt for os at få brudt med det støvede billede af naturvidenskab og vise, at en yngre og moderne kvinde sagtens kunne stå og formidle det. I begyndelsen var der nogen, der mente, at det ikke var passende, at en ung kvinde stod og talte om disse ting. Holdningen var, at kun mænd i hvid kittel var troværdige, siger hun.

Mus og kvinde Tilbage til de mange mus, som måtte lade livet for at Anja Philip kunne løse nogle af cellebiologiens gåder. I 1991 aﬂeverede hun sit speciale, samme år som Experimentarium åbnede. Det handlede om den allerførste kommunikation mellem det befrugtede æg og livmoderen. – Man kunne ikke forklare, hvorfor en masse kvinder var barnløse. Hvorfor satte ægget sig ikke fast, når man kunne se, at der var æg, sæd og en livmoder? Som kvinde syntes jeg samtidig, at de eksisterende præventionsformer ikke var gode nok. De er et indgreb på kvinden, og mændene gider jo ikke kondomer. Så hvis man nu kunne ﬁnde en præventionsform, som ikke greb ind i kvindens cyklus og ikke gav bivirkninger.

Men den ambitiøse studerende kunne ikke få svar med de eksi-

Pande kage dagen

Slip eventyret løs 5. februar

Klik ind på www.pandekagedagen.dk

Pandekagedagen En hyggeligt, varm og velsmagende tradition

Tirsdag efter fastelavn er i mange lande kendt som Pandekagedagen. Tefal introducerede i 2006 Pandekagedagen for danskerne med stor succes. En tradition med pandekager, samvær og højtlæsning er skabt for børn og barnlige sjæle. I 2008 falder Pandekagedagen 5. februar. Traditionen føres videre, når Tefal med spændende in store-materialer, hjemmesiden www.pandekagedagen.dk og konkurrencen Årets Pandekagehistorie igen giver danskerne inspiration til en dejlig dag med pandekager og gode historier. Byg videre på en hyggelig og velsmagende tradition. Vi opfordrer til historieskrivning og eventyrlige aktiviteter, så pandekagerne kan få ben at gå på. For yderligere information, klik ind på www.pandekagedagen.dk.

sterende metoder. For man kan jo ikke slå en kvinde ihjel i det sekund, ægget sætter sig fast. Ja, selv med mus kunne hun ikke ramme helt rigtigt. – Mit speciale gik derfor ud på at opbygge en livmodermodel med levende celler og de rigtige hormoner og skabe et miljø som i livmoderen, så man kunne sætte befrugtede æg på. Så kunne man på den måde fryse udviklingen på det rigtige tidspunkt og på sigt uden at skulle slå noget levende ihjel. Man isolerer de forskellige typer celler, lader dem vokse i særlige væsker med de rette hormoner i, og så sætter man dem sammen på en særlig overﬂade. Cellerne vil gerne organisere sig på den rigtige måde, men miljøet skal være i orden, og der skal være de forskellige slags celler til stede, man har normalt. Specialet udløste et klokkeklart 13-tal. – Det var et spændende projekt med masser af perspektiver, blandt andet at forstå og måske kunne hjælpe de ufrivilligt barnløse, muligheder for en ny og skånsom prævention, og derudover er der perspektiver i forhold til kræft. For når et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen, så vokser det på mange måder ligesom kræft. Den måde cellerne vokser ind og sætter sig fast i livmoderen på, er jo en invasiv vækst, som det også er tilfældet med kræftceller. Men hvad er det så, der gør, at de stopper, så det bliver et barn med sin egen integritet, og moderen får lov til at leve videre? Hvorfor invasionen stopper, ved man ikke. Halvdelen af generne genkender kvindens krop, fordi de stammer fra hende selv, men den anden halvdel kommer fra faderen, og de kombineres på alle mulige mærkelige måder. Hvorfor støder moderens krop ikke det lille foster ud? Der er nogle grundlæggende interessante ting og alle 26

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

de spændende spørgsmål stod jeg med, og de sagde, at hvis jeg ville, var der en forskerstilling til mig. Samtidig havde de en fuldtidsstilling på Experimentarium, og så skulle jeg igen vælge. Det vigtigste for mig var at kunne gøre en forskel, at kunne gøre mest mulig nytte med min indsats. Det krævede en hel del lange gåture i naturen at komme frem til, at hun skulle vælge det sidste, nemlig formidlingen. – På det tidspunkt tænkte jeg også på, at jeg gerne ville have familie og børn. Men jeg vidste, at hvis jeg kastede mig over forskningen, ville jeg finde frem til nogle af de vigtige svar. Og så er det ligesom, hvis man vælger musikken. Så er det 10 timers øvning hver eneste dag. Det er fuld tid og mere til, og især som kvinde er det svært at finde plads til både børn og en international forskerkarriere, siger Anja Philip, men indrømmer også, at der til at begynde med ikke var den helt store respekt om hendes valg fra det etablerede forskermiljø. – I krogene spurgte folk, hvad det nu skulle gøre godt for. Men der er sket en ændring fra samfundets side i forhold til, hvor vigtigt forskningen er, og at den skal formidles. Der er kommet en større anerkendelse af formidlerens rolle og betydningen af arbejdet. Nogle vil måske synes, at der er et spring fra videnskabsformidling i tv til et job som projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Men da jeg fik det her job, skrev en gammel kollega til mig og sagde, at han bare havde ventet på det, fordi han kunne huske engang for mange år siden på en café i Frankrig, hvor jeg havde sagt, at mit største mål i livet var at løse kræftens gåde. Det havde jeg glemt alt om, indtil jeg så fik det her job. Så der er vist en rød tråd, og tingene hænger vel på en eller anden måde sammen.

Holbech Cylindric – en stilren lampeserie i robust kvalitet –

Over Door Light Design: Lars Holbech Tømmerup

• Lamperne er fremstillet i kraftig kvalitet til brug bl.a. i det offentlige rum. • Designet er klassisk og matcher både ældre og moderne byggestil på en udtryksfuld måde. • Lamperne udføres i flere størrelser og udformninger, som gør det muligt at tilbyde et samlet belysningskoncept til udendørs arealer og bygninger. • Holbech Cylindric lampeserien fremstilles i uforanderligt glasblæst rustfrit stål. Door Light

Column Light

Park Light

Georgsgade 25 • DK-5000 Odense C • Tel. + 45 63 11 13 11 • Fax + 45 63 11 13 01 • Mail: info@holbechdesign.dk • www.holbechdesign.dk

profil

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI F O T O P. W E S S E L

Jeg savnede mit ego Helle Mardahl er uddannet designer fra Central Saint Martins College of Art & Design i London i 2001. ret efter oprettede hun eget m¾rke, og i 2004 modtog hun Statens Kunstfonds tre rige arbejdslegat. Det satte skub i karrieren og gav rum til kunsten, som hun i 2005 kastede sig over p fuld tid. Hun har udstillet i Berlin og skal til for ret udstille i New York City.

man skal ligge ned og blive slået på, før man kan mærke virkeligheden. Jeg er født pessimist, og det er irriterende, fordi det sætter en stopper for nogle ting. Men jeg er i gang med at vinde over den pessimisme, fordi jeg for første gang kun laver noget, jeg tror på. Med tøjet skulle jeg forholde mig til den kommercielle verden med begrænsninger, realisme og omsætning. Jeg savnede i det hele taget mit eget ego. At lade det få frie hænder uden begrænsninger og se kreativiteten vokse.

Har du altid br¾ndt for kunst?

Ja. Da jeg lavede tøj, var det hele meget skulpturelt. Det hele skulle være overdimensioneret, kroppen skulle forme sig på en anden måde, og det normale skulle jeg lave til det unormale. Det er en besættelse af kroppens bevægelser og facon, kroppens udtryk, alt hvad det overhovedet indebærer, og det er også derfor, at mine kunstværker er ekstremt ﬁgurative. De læner sig op ad moden, mens man stadig kan se, at det er ekstremt organisk. Jeg kan ikke gå imod kunsten eller moden, og i den sammensætning kan man forstå, at det er hele mikset, som danner kunsten hos mig. Hvad har dit skifte fra t¿j til kunst betydet?

Det har været ekstremt deprimerende, fordi telefonen ikke ringede hele tiden, men samtidig befriende, fordi jeg ﬁk mit liv tilbage. Det var en nødvendig selvudvikling, at jeg skulle mærke efter, for

Ud & Se N O V E M B E R 2 0 0 7

Hvor Þnder du inspiration?

Hovedsageligt fra mine drømme, mennesket og personligheder. Jeg drømmer meget, også når jeg er vågen. Kreativitet opstår, og hvor den kommer fra, er der ingen, der rigtigt ved. Jeg tror mere, at det handler om at vende og dreje ting på en anden måde og elske det unaturlige og gå imod normerne. Hvad er det vildeste stykke kunst, du har lavet?

Det er den udstilling, jeg lige har haft i Berlin. At lave en udstilling er en lang proces, som kræver tid. At sammensætte tusind små dimser er noget af det sjoveste, og det kræver meget tålmodighed, så når man sammenpresser hele den klump af over et års arbejde, kan man kun få noget godt ud af det. Og når jeg så ser 150 kvadratmeter med alle mine værker, hvor jeg har været med i hvert eneste værk, er det enormt tilfredsstillende, og det føles skønt.

Hvordan optr¾der du selv i dine kunstv¾rker?

I min udstilling, som blev vist i Berlin, er der egoet, dronningen, det er mig. Det er et selvportræt. Fødderne, hænderne og ansigtet er mit. Det hele er støbt, og så er det selvfølgelig min streg og mit

univers, så hvis man kender mig, kan man se, at det er mit arbejde. Min kunst har to sider. Den lidt hardcore side og samtidig det ekstremt følsomme. Det er lidt dystert, men der er også meget optimisme i det, fordi det er præget af virvar og ønsketænkning.

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

0ANDEKAGEPANDER SPAR MIN 4IRSDAG EFTER FASTELAVN ER I MANGE LANDE KENDT SOM (VIDE 4IRSDAG ELLER SLET OG RET PANDEKAGEDAG ) ÍR FALDER 0ANDEKAGEDAGEN DEN FEBRUAR %N GOD ANLEDNING TIL AT S TTE HYGGEN I H JS DET SLIPPE EVENTYRET L S OG LADE PANDEKAGERNE SPRINGE + B DIN NYE PANDEKAGEPANDE HER OG NU OG SPAR MIN $ER ER EN GRATIS PANDEKAGESPATEL TIL DE F RSTE KUNDER

3ÍDAN G R DU G +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIELSEN DK TEFAL +LIK DIG IND PÍ WWW HPNIE ELSEN DK TEFAL +LIK PÍ PANDEKAGEPANDER OG L G DEN NSKEDE VARE I KURVEN +LIK PÍ PANDEKAGEPANDER OG L G DEN NSKEDE V

5FGBM $SFQF 4V[ 5FGBM $SFQF 4V[FUUF /PSEJD NFE QBOEFLBHF QBOEFLBHFEBHFOT MPHP JQÌ CVOEFO G S LS CVO

/V 4QBS

0QTLSJGU

%FUUF FS EFO EFKMJHF PH IFMU IFMU LMBTTJTLF EBOTLF QBOEFLBHF BHF TPN WJ BMMF LFOEFS PH FMTLFS LFS EFN 0QTLSJGUFO HJWFS DB TUL &O PSEFOUMJH TUBL OPL UJM FO TUBL OP PL UJM FO PL UJM FO IZHHFTVMUFO GBNJMJF JMJF

5FGBM 1SJWJMFHF / 5FGBM 1SJWJMFHF /FX DSFQF QBO UJM BMMF WBSNFLJMEF H BMMF WBSNFLJMEFS PHTÌ JOEVLUJPO G S LS

/V LS 4QBS LS

*OHSFEJFOTFS M N ML H H NFM UTL WBOJMMFTVLLFS FS TQTL TVLLFS OJQ TBMU 4N S UJM TUFHOJOH H

4QJT EJOF QBOEFLBHFS NFE TZMUFU K TVLLFS nPSTVLLFS TJSVQ FMMFS JT .NN y

3 S HHFOF VE J N MLFO PH N MLFO PH TJHU NFMFU J MJEU BE HBOHFO 3 S HPEU SVOEU TÌ EFS JLLF FS LMVNQFS J EFKFO 5JMT U TBMU TVLLFS PH WBOJMMFTVLLFS -BE TN SSFU TLVNNF PQ QÌ QBOEFO JOEFO EV I MEFS EFK QÌ UJM EFO G STUF QBOEFLBHF

( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE +ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK

T E K ST L O U I S E M O U ST E N V E ST E RG A A R D I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG

Mikroskopisk revolution Forestil dig en verden, hvor dit tøj renser sig selv, hvor små robotter flyder rundt i dit blod, og hvor vi kan tage en elevator til månen. Teknologien hedder nano, og forskerne kalder det en revolution. Ud & Se gennemgår nanoteknologi for begyndere

DET ER SÅ SMÅT, at intet øje kan se det, men har samtidig så store perspektiver, at man kan blive helt rundtosset af at tænke på det. For hvordan kan det pludselig gå til, at vi eksperimenterer med usynlighedskapper som i Harry Potters univers og tøj, som aldrig behøver at blive vasket? Ordet nano kommer af det græske ord nanos, som betyder dværg. En nanometer er i forhold til en millimeter, hvad en millimeter er i forhold til en kilometer. Nanoteknologi er den fælles betegnelse for en række materialer og produkter, som har det tilfælles, at de er mindre end 100 nanometer. Der er derfor ikke tale om en bestemt form for videnskab, men derimod mere et værktøj, fx fysikere, kemikere og biologer kan gøre brug af. Alting er opbygget af atomer: Solen, Jorden, tøjet, du har på, og papiret, du har i hånden. Atomer er den mindste bestanddel af altings grundstof, og det har vi sådan set vidst længe. Det nye er, at det er blevet teknisk muligt – ved hjælp af det såkaldte scanning-tunnelmikroskop, opfundet af Nobelprismodtagerne Gerd Binnig og Heinrich Rohrer – at se atomer, og i forlængelse heraf ﬂytte rundt på dem. Det er banebrydende, for mennesket kan dermed bygge stof af atomer, som var det Legoklodser, og det er her, det bliver rigtig interessant, for det vil sige, at videnskaben i dag både kan skabe produkter i meget lille skala, men også udvikle materialer og stoffer med helt nye egenskaber.

LILLE OG INDVIKLET TEKNOLOGI Den såkaldte Styregruppe for Teknologisk Fremsyn under Videnskabsministeriet har defineret nanoteknologi som: ‘Evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau, på en skala fra 0,1 til 100 nm, med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske, kemiske og biologiske funktionelle egenskaber. Disse nye egenskaber fremkommer på grund af strukturernes lille skala og kan derfor ikke opnås på nogen anden måde.’

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

Mange materialer udviser nemlig revolutionerende fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, når de fremstilles i nanostørrelse. Kulstof i nanostørrelse er fx 100 gange stærkere end stål, men er både betydeligt lettere og leder strøm op til 1.000 gange bedre end kobber.

243 nanoprodukter Nanoteknologien anvendes allerede mange steder. Fx er de plasticfyldninger, som tandlæger bruger, baseret på nanoteknologi, og i kirurgien anvendes nanopartikler i desinfektion af redskaber. Men nanoteknologien marcherer også direkte ind i danskernes hjem i disse år. Miljøstyrelsen har for nyligt kortlagt det danske marked og konstateret, at man kan købe 243 forskellige produkter, der er produceret med nanoteknologi eller indeholder nanopartikler. De produceres stort set alle i udlandet. Kosmetikﬁrmaer har fx taget teknologien til sig for at lave hårplejeprodukter og solcremer, der beskytter endnu bedre mod solens farlige stråler. Desuden er nanoteknologien brugt til at fremstille mp3-afspilleren iPod Nano, og produkter som sokker, der ikke lugter, chokoladetyggegummi, selvrensende glas og helseolie med nanoindkapslede vitaminer. Alle produkter, som er eller har været i handlen i Danmark. Nanoteknologi spiller også en væsentlig rolle på it-området. De mikrochips, som moderne computere er baseret på, er hidtil skrumpet i størrelse år for år, så computerne er blevet hurtigere og hurtigere. Computerne nærmer sig imidlertid hastighedsgrænsen. For at lave transistorer, der er mindre, er det derfor nødvendigt at bruge et nyt materiale, og det er lykkedes forskere at bruge et kulstofnanorør, altså ét enkelt langt kulstofmolekyle, som transistor. Dermed er døren åbnet for at fremstille hurtigere og større computere.

Dyrere end guld Hver dag laves der nanopartikler på fabrikker i især USA og Japan, men også Tyskland, Frankrig og England er godt i gang med produktionen. Nanoteknologien er dog stadig vanskelig og dyr. Uanset hvilket stof, der laves nanopartikler af, så koster det, fordi selve produktionsprocessen er kompliceret. Nanorør koster 5.000 kroner per gram, cirka 70 gange mere end prisen for guld. Det meste nanomateriale bruges der

for i forskningen. Og løfterne fra forskningens verden er mange:

R E ET M TI N E C ET

NANO

100nm

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

Entusiatiske forskere taler om en ny industriel revolution, der kommer til at påvirke vores dagligdag på alle niveauer. Mobiltelefoner så små, at de kan opereres ind i øret og tv-reklamer på supermarkedernes bæreposer. Men det er ikke kun smart forbrugerteknologi, der arbejdes på. Nanoteknologi kan måske dæmme op for trusler som livsstilssygdomme, miljøproblemer og global opvarmning. Teknologien kan give os langt mere effektive solceller, batterier til fremtidens elbiler og lettere materialer, så vi kan bygge mere energieffektive transportmidler. Nogle forskere forudser også nanorobotter, der ﬂyder rundt i vores blod og fjerner kalk og tilløb til blodpropper. Andre drømmer om at bruge kulstofnanorør til at bygge en elevator til månen. Et sådant projekt kræver nemlig et materiale, der både er stærkt og umådelig let. Nanorør er det eneste materiale, der opfylder disse krav. Måske kan nanorør også hjælpe os i rummet på anden vis. Forskere fra NASA arbejder med at bruge nanorør til at fremstille et selvreparerende materiale til brug i rumskibe. Materialet skal bestå af nanorør fyldt med protein. Hvis der går hul på rumskibet, vil proteinet strømme ud og lappe hullet. Mulighederne ser ud til at være uendelige, og verdens førende industrilande har ved utallige lejligheder betegnet teknologien som en hjørnesten i det 21. århundredes økonomiske udvikling. Entusiastiske forskere taler om en ny industriel revolution, der kommer til at påvirke vores dagligdag på alle niveauer i de kommende årtier. Derfor investerer industrilandene i disse år milliarder i nanoforskning og udvikling af nanoteknologi. USA er i øjeblikket det land, der investerer absolut mest og er derfor også førende i antallet af nystartede virksomheder, publikationer og patenter. Men også herhjemme skyder staten store beløb efter den lille teknologi, og listen med private danske virksomheder, der investerer i nanoteknologi, vokser.

øje, vil al privatliv forsvinde. Herhjemme har Teknologirådet til opgave at vurdere teknologiens konsekvenser og muligheder og rådgive Folketinget om teknologiske spørgsmål. En tværfaglig gruppe under rådet har sidste år aﬂeveret en risikovurdering af nanoteknologi og råder i rapporten til at skabe mere viden om teknologiens konsekvenser og udbygge den eksisterende lovgivning om miljø og sundhed. e

Kritiske røster I kølvandet på de mange nanoprodukter på markedet rejser der sig en lang række spørgsmål, både etiske og praktiske. For selvom det er smart, kan det så også være farligt? Sidste år troede man, at man havde set det første tilfælde af, at nanoprodukter kan være farlige, da ﬂere end 100 mennesker i Tyskland blev syge, angiveligt efter at have brugt et rengøringsmiddel med nanopartikler. Senere stod det klart, at det ikke kunne bevises, hvad de blev syge af. Forskning i nanoteknologiens miljømæssige konsekvenser er begrænset, og den viden, man har om, hvordan stoffer påvirker mennesker og miljø, kan ikke altid bruges, fordi stoffer ændrer egenskaber, når de bliver så små. Problemet med de små nanorør påpeger kritikere, er blandt andet, at de minder om asbest i deres struktur. De små nanopartikler kan trænge igennem hud, ind i kroppen. Forsøg med mus og rotter tyder på, at nanorør kan give lungeskader og blokeringer i luftvejene. På den anden side er der gennemført undersøgelser, hvor der ikke blev fundet sundhedsskader. Og samtidig med at nanoteknologien kan bidrage positivt til miljøbeskyttelse, er det stadig uvist, hvilke konsekvenser det har for miljøet, når de bittesmå nanopartikler lukkes ud i naturen. Et etisk aspekt, som er blevet påpeget af danske forskere, kan fx være, at når udstyr til overvågning bliver så småt, at det ikke længere kan ses med det blotte 32

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

NANO I DANMARK • Nanoforskning i Danmark foregår i største omfang på Inano (Interdisciplinary Nanoscience Center at University of Aarhus), der samler forskere fra universiteterne i Århus og Aalborg, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, DTU og Forskningscenter Risø. Læs mere på inano.dk • Du kan også få mere at vide om nanoteknologi hos Teknologirådet – tekno.dk (brug søgefeltet). • Store virksomheder som Danfoss, Grundfoss og Haldor Topsøe satser også stort på nanoteknologien. • Ifølge Politiken blev der sidste år postet cirka 239 millioner offentlige kroner i nanoteknologi.

IjehaÂ´X[d^Wldi JhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[ZihÂ Z [h Xb[l[j j_b0

BYENS TRAFIKRĂ&#x2026;D # c[d l_ fWii[h ijWZ_] fÂ Z_] _ jhWĂ&#x201C;aa[d ?ZÂ&#x192;iaWX[dZ[" ^[b^[Zieh_[dj[h[j e] _dlebl[h[dZ[$ :[j [h dÂ´]b[eh# Z[d[ e] Ă&#x201C;beieĂ&#x201C;[d XW] 8o[di JhWĂ&#x201C;ahÂ Z" iec Xb[l ZWdd[j _ \ehÂ h[j (&&- W\ <h[Z[h_aiX[h] e] AÂ´X[d^Wldi Aecckd[$ 8o[di JhWĂ&#x201C;ahÂ Z ^Wh iec cÂ biÂłjd_d] Wj h[ZkY[h[ WdjWbb[j W\ ZhÂłXj[ e] Wblehb_]j j_biaWZ[aecd[ _ jhWĂ&#x201C;aa[d c[Z *& " _dZ[d Â h (&'($

C[d ^l_i l_ iaWb dÂ Z[j cÂ b" ^Wh l_ X[^el \eh Z_d ^`Âłbf 8o[di JhWĂ&#x201C;a ^Wh d[cb_] X[ibkjj[j Wj l[dZ[ ef e] d[Z fÂ Ă&#x2021;deh# cWbĂ&#x2C6; fheY[Zkh[$ JhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[ZiaWcfW]d[h iaWb _aa[ bÂłd][h[ aÂ´# h[i <EH Xo[di jhWĂ&#x201C;aWdj[h" c[d C;: Xo[di jhWĂ&#x201C;aWdj[h$ FÂ @;H;I fhÂłc_ii[h$ L_ c[d[h" Wj ? Z[h \ÂłhZ[i _ <h[Z[h_aiX[h] e] AÂ´X[d# ^Wldi Aecckd[" iaWb ^Wl[ ijÂ´hh[ \h_^[Z j_b i[bl Wj fÂ l_ha[" e] jW# ][ WdilWh \eh Z[ jhWĂ&#x201C;ai_aa[h^[ZifheXb[c[h" ? efb[l[h ? `[h[i ^l[h# ZW]$ L_ jheh fÂ Wj l_ iWcc[d" aWd iaWX[ [d ijÂ´hh[ efcÂłhaiec# ^[Z _ Xo[di jhWĂ&#x201C;a$

? XkdZ e] ]hkdZ Zh[`[h Z[j i_] ec" Wj Z[j [h :?=" Z[h l[Z ^lWZ fhe# Xb[c[j [h$ E] Wj Z[j [h :?=" Z[h X[Zij l[Z" ^lehZWd l_ bÂ´i[h Z[j$ ;j W\ Z[ ijeh[ fheXb[cechÂ Z[h l_ jW][h \Wj fÂ \hW (&&." [h Z[ kd][ X_bb_ij[h$ K^[bZijWbb[d[ l_i[h Wj kd][ X_b_ij[h [h _cfb_Y[h[j _ k^[bZ e\j[h[ [dZ WdZh[ WbZ[hi]hkff[h$ L_ ^ebZ[h e]iÂ \eaki fÂ Ă&#x2021;ÂłbZh[ jhWĂ&#x201C;aWdj[hĂ&#x2C6;" Ă&#x2021;Yoab_ij[hĂ&#x2C6; e] Ă&#x2021;\eZ# ]Âłd][h[$ :[h [h dea Wj ]Â _ ]Wd] c[Z$ IÂ ^l_i Zk Xeh _ AÂ´X[d^Wld [bb[h fÂ <h[Z[h_aiX[h] e] akdd[ jÂłda[ Z_]" Wj lÂłh[ c[Z j_b Wj bWl[ Â h[ji aWcfW]d[ e]%[bb[h [l[dj" iÂ ]Â _dZ fÂ mmm$Xo[dijhWĂ&#x201C;ahWWZ$Za L[db_] ^_bi[d 8o[di JhWĂ&#x201C;ahÂ Z

ĹŚ DMP BGL QGIICPFCB

8o[di JhWĂ&#x201C;ahÂ Z Â&#x161; D`Wbi]WZ[ ') Â&#x161; ()&& AÂ´X[d^Wld I Jb\$ )) ,, )+ .- Â&#x161; <Wn0 )) ,, -' &+ Â&#x161; mmm$Xo[dijhWĂ&#x201C;ahWWZ$Za

Skal man tro forskerne, ligner vi danskere mere og mere hinanden. Dialekter forsvinder, land bliver til by, vi t¾nker globalt i stedet for lokalt, mens vi dr¿mmer om sushi og samtalek¿kkener. Men hvor er alle originalerne? Er der plads til dem? Journalist Erik Bork og fotograf Lars Bech er stoppet op, hvor andre k¿rer videre, og har banket p , hvor andre g r forbi. Dette er den f¿rste af tre artikler.

TEKST ERIK BORK FOTO L ARS BECH

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

Manden med kysefrakken I Seem sogn ligger et hus. Det hedder Villa Panorama. I huset bor en mand. Han hedder Hans Mikkelsen. Han har levet et usædvanligt liv, og han ved alt om kabler, kirke og historie

VEJEN MOD SEEM sogn er tom. De spredte træer og buske er presset en anelse skæve af vestenvinden, og de store sorte skyer virker ekstra voldsomme over de helt ﬂade marker. Der er ingen grund til at køre ad denne øde vej fra Ribe mod øst, medmindre man bor i Seem sogn eller har et ærinde i nabobyen Gram. Men gør man det alligevel, kan man sommetider se en ældre mand komme spadserende mod busholdepladsen ved Obbekær. Manden trækker lidt på venstre ben, og om vinteren bærer han en parkacoat med hætten trukket godt op om ørerne. Det er Hans Mikkelsen, af de lokale kaldet Mikkel eller bare Manden med kysefrakken. Hans Mikkelsen er født og opvokset på en af nabogårdene, men efter faderens død i 1980 opgav han landmandslivet på grund af dårligt syn og ﬂyttede væk fra fødegården. I dag bor han på toppen af en lille bakke tæt ved busholdepladsen. Som årene er gået, er huset blevet næsten helt dækket af hybenbuske og store æbletræer, men på facaden kan man stadig skimte en skilt med teksten Villa Panorama, som Hans Mikkelsen satte op engang for over 20 år siden. Siden har store mælkebøtter efterhånden slået hul i cementen på terrassen, hvor et par havestole fra 1910 har mistet det meste af det, der engang var grøn maling. – Jeg plejer at sige, at jeg blev landmand, fordi man lukkede universitetet i Tved, siger Hans Mikkelsen.

Dialekten er syngende sønderjysk, og stemmen ligger så dybt, at det lyder, som om ordene formes helt nede i halsen. Tøjet er krøllet og håret uglet, men bag de buskede øjenbryn, kan man spore et skælmsk blik, der fortæller, at Hans Mikkelsen udmærket godt ved, at han er lidt af en særling på egnen. Hans Mikkelsens type er ikke beskrevet i livsstilsmagasinerne, han tilhører hverken det blå, grønne, rosa eller violette segment. Han passer heller ikke ind i drømmen om livet på landet, og han har hverken computer eller mobiltelefon. Hans Mikkelsen er sin egen. Det er mange år siden, at en rengøringsdame har været forbi Villa Panorama. Bøger og aviser ligger i store bunker over alt i stuen, og på væggene hænger gulnede ungdomsbilleder tilfældigt mellem snesevis af kort og ejendommelige udklip. På toppen af en stabel aviser i stuen ligger et sæt tøj; et par nydelige bukser og en frakke. Det stammer fra en af egnens afdøde gårdmænd. – Når nogen dør, er de efterladte flinke til at give mig tøjet, siger Hans Mikkelsen og ser bukserne an. – Han var en flink fyr ham her, ingen tvivl om det, og det var pænt af hans kone at give mig tøjet. Som en mand sagde nede i Brugsen, da han hørte, at jeg fik de afdødes tøj: Jamen så må man sgu håbe, at der snart dør en mand i din størrelse Mikkel! Og det har han ret i.

Hans Mikkelsen ler. For ham er livet

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

Jeg har doneret mit hus til kirken mod, at de passer min og Marens grav i de næste 25 år. langt mere indhold end form. Efter mere end 70 år kender han næsten alle folk i sognet. Det er derfor blevet hans opgave at skrive notitser, når lokale borgere fylder rundt. Sommetider undrer folk sig over, hvorfra Hans Mikkelsen ved så meget om de andre i området. Hans Mikkelsen har en fantastisk hukommelse, og hvis nogen kører forbi nede på vejen, tager han sin kikkert frem og følger dem så langt, han kan – ’man er vel nysgerrig’.

Kabelkenderen Hans Mikkelsen har også en anden evne, der er skattet i det lille sogn. Han ved, hvor de ﬂeste telefonkabler og elkabler er gravet ned

Seem sogn ligger n¾r Ribe, t¾t p Slesvig. Sognet har et areal p cirka 38.000 hektarer. Det er her Hans Mikkelsen g r sine ture. Her han g r i kirke hver s¿ndag. Her han h¿rer hjemme.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

i jorden, for linjeføringer interesserer ham meget. Lidenskaben stammer tilbage fra Hans Mikkelsens barndom. En dag kom han gående hjem mod fødegården og opdagede et brudt kabel. Hjemme fortalte han om bruddet, og så blev elektrikeren tilkaldt, der kort efter kunne overbringe beskeden: Knægten havde sgu ret! Kablet var brudt! Sådan gik det også nogle år senere, hvor telefonforbindelsen pludselig forsvandt op til jul i fødegården og i nabogården. Hans Mikkelsen travede ud på markerne og fandt en nedfalden ledning, som han forsigtig løftede op med en gren. Herefter kunne begge gårde igen tale i telefon, og Hans Mikkelsen havde

befæstet sit rygte som kyndig i linjeføringer. Som så mange andre landsogn i Danmark er Seem kommet skidt igennem de sidste 50 år. Begge områdets to skoler er lukket. Murermestre, smedeforretninger, hønserier, cementstøberi, bagerier og kroer har måttet dreje nøglen om. Når alle er hjemme, bor her knap 800 borgere, og mest kendt er sognet for sin lokale kirke fra år 1172, hvorfra pastor Søren Krarup har prædiket siden midten af 1960erne og frem til 2005, hvor arbejdet i Folketinget tog for meget tid. Hans Mikkelsen kommer i kirken hver søndag. Han har sin faste plads midt i rummet, så han kan se tallene på de salmer, der skal

Hans Mikkelsen er blind p det ene ¿je, derfor holder han kikkerten som han g¿r. Kikkerten er uundv¾rlig p vandreture og n r han skal se, om der er g¾ster p vej op til ham i Villa Panorama.

synges, og hvis han er uenig med præstens prædiken, ryster han på hovedet, så de fleste i kirken ikke kan undgå at lægge mærke til det. Det skete ofte under Krarups prædikener, for ’Krarup er simpelthen for gammeldags’, som Hans Mikkelsen udtrykker det. Men de to var alligevel venner, og hvis Hans Mikkelsen af en eller anden grund ikke dukkede op i kirken en søndag, ringede Søren Krarup for at høre, om alt var i orden hjemme hos Mikkelsen. Selvom Hans Mikkelsen ikke er mere kristen end ‘de fleste andre’, ved han alt om sognets kirkehistorie. I 1830 døde pastor Lindberg fx midt under jordpåkastelsen, og i 1658 flyttede Seems præst ifølge Hans Mikkelsen til Ribe, fordi svenskerkrigene rasede. – Jeg interesserer mig meget for historie. Skomageren ved til gengæld alt om fodbold. Det er sandsynligvis også årsagen til, at skomageren engang svarede vrissent, da nogen spurgte ham, om Hans Mikkelsen vidste lige så meget om fodbold som ham selv. ‘Hans

Mikkelsen! Han ved lige så meget om fodbold som min sorte kat’. Og det er faktisk sandt.

Afskedsbrevet Det tog lang tid, før Hans Mikkelsen fandt en kvinde at bo sammen med. Det skete først i 1980erne, da både hans mor og far var døde af alderdom. Det var Maren, der ligesom Mikkelsen var vokset op på en af nabogårdene. Maren havde haft en svær barndom. Hendes forældre havde knapt råd til at give hende ordentlig tøj på i skole, og når Hans Mikkelsen og Maren var på besøg hos svigermor, var hun så nærig, at der kun blev puttet et par enkelte bønner i kaffen. Maren led af svære depressioner, og en dag i 1989, da Hans Mikkelsen kom hjem, lå der en kort besked fra hende: Jeg er cyklet ned til åen. – Jeg vidste godt, hvad den besked betød. Jeg ringede til ambulancen, men det var for sent. Det var om vinteren, og vandet var alt for koldt.

Det gør stadig ondt i Hans Mikkelsen, når han tænker på den tid. Derfor har han besluttet, at han skal begraves ved siden af hende. – Jeg har doneret mit hus til kirken mod, at de passer min og Marens grav i de næste 25 år. Det er blevet aften, og Hans Mikkelsen giver sig til at koge en kop kaffe i sin kasserolle. I vindueskarmene har han placeret brugte vandflasker fyldt med vand. Aftensolens refleksioner i vandet skal jage fluerne væk, men at dømme efter de mange edderkoppespind i køkkenet, har Hans Mikkelsen endnu ikke haft held med sit eksperiment. Han drikker kaffen og sætter sig med luppen for at læse en Morten Korch-roman. Måske mener nogen, at tiden er løbet fra Manden med kysefrakken, men i Seem er der masser af rum til mennesker som ham. Hvem skulle man ellers spørge om sognets historie, hvem skulle skrive en note, når nogen fylder rundt, og hvem skulle holde styr på, hvor kablerne er gravet ned? e J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

I L LU ST R AT I O N K A R E N H E M M I NG S E N

Den lærdes hjemkomst Harald Voetmann fortæller om at vende tilbage til ens fødeby lagt øde af pest

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

KASPER NØRGAARD THOMSEN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages af

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

sm , originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

eg har været udenlands i to år. Da jeg vendte hjem, var alle døde. Mor, far, mine små søskende og den pige, min far havde tænkt, at jeg skulle giftes med, når jeg vendte tilbage. Et ældre ægtepar fra bagergaden var de eneste levende. De havde begravet de sidste par stykker, deriblandt vistnok min yngste søster. Konen havde selv fået sygdommen nu. Hun lå nøgen i høet, tøjet havde hun ﬂået i stykker. Manden, der dog virkede rask og fattet, kyssede hende hele tiden, både på hånd og kind og på de gule læber. Han virkede ikke bare ikke bange for sygdommen, det var, som om konens sygdom ansporede ham til evig at røre ved hende, som om han havde besluttet sig for, at, koste hvad det ville, måtte den sidste varme i hendes krop ikke gå til spilde, ikke bare sive ind i høet. Den slags kunne vel også forekomme en døende kone at være tegn på kærlighed. Men mig skræmte det. Det var det, der skræmte mig mest af alt i dag. Han ville presse den sidste kønslighed ud af den stive klud, der lå dér og savlede gråt. Jeg har indkvarteret mig i mine forældres hus. For første gang nogensinde har jeg oplevet en fuldkommen tavshed her. Ingen latter eller skrig fra børn. Ingen klirren af beskidte mønter, der tælles om og om igen. Og ingen stank, hverken af grøden eller de smås afføring. Og da jeg senere på aftenen sad og læste ved et af de lys, som far ellers altid har været så nærig med, ﬁk jeg ligefrem lyst til at velsigne denne uventede stilhed, der tillader mig at fortsætte mine studier også efter, jeg er vendt hjem fra universitetet.

I nat sov jeg i mine forældres seng. Det, at kunne strække sine ben helt ud og ikke være tvunget til at ligge krummet sammen i en køje blandt

mine urolige små søskende, var behageligt. Men der var også noget behageligt ved selve bevidstheden om, at jeg nu lå netop dér, hvor mine forældre i sin tid med al sandsynlighed skabte mig. Tanken lunede mig og gjorde, at jeg følte mig mere hjemme end nogensinde, ført tilbage til mine mest grundlæggende, udelelige og uadskillelige bestanddele. Jeg vågnede først ved middagstid, og da ved fornøjelig trillende fuglesang, der trængte ind gennem skoddernes sprækker. Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til ikke hver morgen at blive vækket ved lyden af kollegiets halte opsynsmand, der slæber sine træsko gennem de rungende korridorer, hamrer en slev mod en bulet kasserolle og kalder os til bøn i kapellet: Iam lucit KLONK adite KLONK iam lucit KLONK accedite KLONK iam dudum lucit KLONK iuvenes KLONK venite KLONK congregate! Hvis man skulle beskrive byen, måtte man først og fremmest beskrive stilheden, og stilheden kan kun beskrives ved, at man beskriver de lyde, som bryder den. Jeg kan ikke beskrive stilheden her; den kan ikke sanses og ikke videreformidles. Dyrenes lyde svares ikke af nogen menneskeskabt lyd, og herved forvandles fuglesangen og græshoppernes hvæsen fra at være baggrundslyde til at være centrale, det eneste tynde lag mellem den totale stilhed og mig. Det er svært ikke at lede efter en form for udsagn i alt, der måtte være tilbage af kvækken og pippen i den forladte by. Et skriftligt udsagn om stilheden her måtte være et blankt ark med enkelte uforståelige, men ikke synderligt snørklede, kruseduller på. Jeg har gået omkring i byen hele dagen, uden at støde på hverken levende eller døde. Midt på eftermiddagen blev himlen fyldt med store

mørklilla skyer, de lignede sådanne ansamlinger af livideret blod, J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

man kan se gennem den gule hud på en nyligt afdød. I løbet af ingen tid piskede regnen ned, og det lynede og tordnede. Af alle steder valgte jeg at søge ly i kirken; en træbygning, der er alt andet end prangende, men som alligevel, med sit lille klokketårn, rager et stykke op over byens andre bygninger. Jeg kan kun give en medfødt og pludselig genopblusset overtro skylden for dette tåbelige valg af tilflugtssted. Ordet superstitio, som betyder overtro, er ifølge Cicero blevet dannet af ordet superstes, som betyder en overlevende, en efterladt. Er det, fordi de overtroiske beder til guderne om at måtte overleve, eller er det, fordi overtro er sådan noget, som vælder frem i folk, der har overlevet katastrofer? Om halsen på konen i høet hang en træamulet med ordet Abracadabra indridset, en lige så god beskyttelse mod sygdom som kirken her mod lyn. Under alle omstændigheder bandede jeg længe over min egen tåbelige overtro, der havde fået mig til at søge ly det mest udsatte af alle steder, indtil det gik op for mig, at jeg faktisk sad og bandede i en kirke, hvor ussel den end måtte være. Tordenvejret blev ved længe, og jeg sad på en bænk foran alteret og spekulerede. Jeg nåede her frem til en form for erkendelse angående tordenvejr, som var aldeles ny for mig og med stor sandsynlighed også kunne have været af interesse for mine omgivelser, eller – da jeg jo ikke længere på den måde har omgivelser – for en eventuel eftertid. Desværre havde jeg ikke mine skriveredskaber med mig, og når jeg nu forsøger at gendanne min åbenbaring, er den blevet opløst til tåge i mit sind. Jeg husker kun, at det havde at gøre med, at lyn ikke kunne kaldes ’Guds ild’, sådan som mine forældre sagde til mig, dengang jeg var en lille dreng. Jeg vil ikke benægte, at lyn må være noget guddommeligt, en direkte udladning af Guds skaberkraft. Men det er også netop, fordi lynene – ligesom mennesket, Guds fornemste skabning – i lige grad består af alle verdens fire elementer. De er flammende og sætter ild til træer og huse, deraf ilden; men deres domæne er luften; deres ophav er skyerne, som er tunge og mørke af vand; og deres mål er jorden. Jeg husker ikke længere nøjagtigt de formuleringer, jeg ville have brugt, men min pointe var, at lynenes guddommelige ophav var 40

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

tydeligt, netop fordi de bestod af alle ﬁre elementer og ikke blot af ilden, og at alle Guds fornemste skabninger har dette tilfælles. Hvis man skulle beskrive byen, måtte man beskrive alle de tegn på handlinger, som er standset midtvejs. Salmebøgerne lå åbnede, ved den samme salme, på bænkene i kirken, eller var blevet kastet lemfældigt på gulvet nedenfor. Sakristiet var åbent og på alteret stod kalken med vin og en opsnøret lærredspose med mugne oblater parat. Udenfor i regnen slæbte to okser en plov gennem gaderne. Ploven skrabede og skramlede højlydt mod brostenene, og okserne brølede af udmattelse og skræk over tordenvejret. Krusedullerne i stilheden var pludselig blevet enorme, men var ikke af den grund mere betydningsbærende. Efter lang tids afvejning af argumenterne for og imod, nåede jeg frem til, at det ikke ville være anstødeligt at drikke altervinen, såfremt jeg også spiste bare een af de mugne oblater og sang den salme, som præsten havde bestemt. Jeg besluttede mig da for, at oblaten burde spises, før jeg drak vinen, da jeg i så tilfælde med større sandsynlighed ville kunne holde vinen i maven. Jeg brækkede oblaten over i to dele, som jeg med noget besvær ﬁk sunket, og så snart min hals var holdt op med snøre sig sammen og jeg ikke længere følte trang til at kaste op, hældte jeg vinen i mig med en vis grådighed. Jeg må indrømme, at jeg havde lyst til vinen. Men det var ikke kun lyst, som ansporede mig, selvom det heller ikke var noget håb om sjælefrelse. Det var et spørgsmål om at færdiggøre den handling, som præsten og menigheden her så møjsommeligt havde forberedt, og netop derfor kunne min handling ikke kaldes moralsk anstødelig. Efter jeg havde drukket vinen – først den, som var hældt op i kalken, og så resten, som jeg drak direkte af sølvkandens tud – satte jeg mig atter på bænken, samlede en salmebog op og sang den salme af David, som bogen var slået op ved. Miserere mei, Deus. Selvom jeg sang rigtige ord, ord med betydning, og måske endda ord, som jeg i min ynkværdige situation kunne have ment helt og aldeles, så virkede min

Jeg drømte i nat, at jeg var tilbage på universitetet. Jeg stod på talerstolen i et auditorium, og den samlede lærerstand sad bænket for at høre mig fortælle om, hvordan man konstruerer en lyre.

sang ikke som andet end min egen lille sløjfe føjet til de betydningsløse lydkruseduller fra byen og fra himlen. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde før har hørt min stemme som noget fremmed og som noget lige så blottet for fornuft som et tordenskrald, en okses brøl eller lyden af et plovskær, der skraber mod ujævne brosten. Jeg drømte i nat, at jeg var tilbage på universitetet. Jeg stod på talerstolen i et auditorium, og den samlede lærerstand sad bænket for at høre mig fortælle om, hvordan man konstruerer en lyre. Jeg startede med at klæde mig helt af, hvilket skabte en del uro, hvisken og misbilligende blikke blandt lærerne. Jeg skar mit maveskind op med en skalpel, kylede de indre organer hen over pulten, ud på gulvet, og spændte så mine tarme stramt ud over den hule skal, hvor min mave havde været. Jeg strøg hen over tarmene med et ganske tyndt plektron af elfenben, og da klang en perfekt dorisk skala i auditoriet. Endnu før den sidste tone var klinget ud, druknede lærerne mig i bifald og begejstret hujen. En lille ﬂok af de ældre professorer rejste sig fra bænkene og styrtede ned mod mig. De hoppede på deres tåspidser for ikke at komme til at glide på gulvet, der var smattet til af blod og galde og alle mine overﬂødige

organer, men de var alligevel så ivrige og hurtige, at frakkeskøderne flagrede bag dem. De hev mig ned fra talerstolen og bar mig af sted gennem korridorerne. Min krop var blevet helt stiv nu, jeg kunne ikke bevæge mig overhovedet, men selv hvis jeg havde været i stand til at gøre modstand, ville jeg næppe have forsøgt på det. Min gamle grammaticus hviskede mig i øret: ‘Det er godt, min dreng, nu skal du bare overlade resten til fagkundskaben.’ Hans ord skabte vibrationer i mine strenge, og det gav i lang tid voldsom genlyd i mit hule indre, skønt han havde hvisket det ganske stille. De gamle professorer hængte mig op i et cedertræ på skråningen neden for universitetet. Her kunne jeg så hænge og give genlyd til alverden, sagde de. Da jeg vågnede var det endnu nat. Udenfor kunne jeg høre en flok hunde, der hylede. I løbet af dagene har jeg ikke set en eneste hund her. Måske holder de sig i husene til mørkets frembrud. Jeg kunne ikke afgøre, om hundene havde samlet sig i flok for at sørge over deres døde, begravede ejere, eller om de havde samlet sig for at sørge over, at der ikke var flere lig at æde i byen. Men det var tydeligt at høre, at det var sorgen, som havde knyttet dem sammen. Netop denne krusedulle var betydningsbærende. e

Harald Voetmann (1978) har siden debuten ‘Kapricer’ fra 2000

Karen Hemmingsen

skrevet i et præcist og detaljefølsomt sprog. Dette sprog og det, at

(1977), er nyuddannet

Voetmann ofte benytter flere genrer i samme tekst, giver adgang til

som illustrator fra

sammensatte og vidt forskellige steder, stemmer og liv. Flere ste-

Designskolen Kolding,

der i Voetmanns bøger finder man en forkærlighed for førmoderne

og arbejder i dag som

kulturer, særlig senantik og renæssance. Hans næste bog, ‘En alt

freelanceillustrator for

andet end proper tilstand’, udkommer næste måned (aan).

diverse medier.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se

skriv til DSB Salt eller ej

salt, men det aktiveres fĂ¸rst, nĂĽr det

foto til en bĂ¸rnebillet? Nu fylder han

Solvejg Kolbye Jensen

trĂŚdes ned i sne og is og ses derfor

snart 16 ĂĽr, og jeg har derfor bestilt

direkte til afsenderen.

Vi har lige vĂŚret en tur med Kyst-

ofte som smĂĽ hvide klitter pĂĽ per-

et Wildcard til ham. Men hvordan

GÂżr os opmÂžrksom pÂ&#x152;

banen til KĂ¸benhavn og lagde med

ronerne.

er reglerne for ID sĂĽ? Jeg spurgte i

det, hvis brevet ikke mÂ&#x152;

glĂŚde mĂŚrke til, at DSB med en

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

en DSB-kiosk og fik at vide, at et

Alle breve bliver besvaret

offentliggÂżres. Alle offentliggjorte breve

Wildcard er et personligt kort, som

tekst pĂĽ affaldsposerne gĂ¸r opmĂŚrksom pĂĽ CO2-problemet. Derfor

Identitetsforvirring

krĂŚver ID med foto, og hvis han

Brandts og Lisa Boltings

blev vi ogsĂĽ forundrede, da vi steg

Anne SÂżrensen

ikke havde noget sĂĽdant, kunne vi

nye bog Ă&#x2022;Spis med slanke-

af pĂĽ HovedbanegĂĽrden, og der

Min sĂ¸n pĂĽ 15 ĂĽr rejser jĂŚvnligt med

kĂ¸be et pĂĽ kommunen. SĂĽ lĂ¸ber

doktorĂ&#x2022;. Skriv kort til

pĂĽ bĂĽde perron, trappe og fortov

DSB mellem Nyborg og Horsens. Vi

et Wildcard altsĂĽ op i 350 kroner

Ud & Se, DSB, SÂżlvgade

udenfor lĂĽ et temmelig tykt lag salt.

kĂ¸ber ofte billetten pĂĽ nettet. Her

i stedet for 200 kroner! SĂĽ vidt jeg

Det er selvfĂ¸lgeligt vigtigt for DSB

vĂŚlger jeg hans sygesikringskort

forstĂĽr fremgangsmĂĽden pĂĽ nettet,

at kunderne ikke falder og brĂŚkker

som ID da det, sĂĽ vidt jeg forstĂĽr

skal jeg bruge de sidste fire cifre pĂĽ

benene, men vi private bliver hvert

reglerne, skulle vĂŚre fuldt gyldigt

hans Wildcard som kontrol, hvis jeg

ĂĽr oplyst om/opfordret til at spare

ID til en bĂ¸rnebillet. Stor var min

kĂ¸ber en billet til ham til brug sam-

pĂĽ saltet for at spare miljĂ¸, biler

undren, da drengen kommer hjem

men med hans Wildcard. Men er det

osv. for overlast. MĂĽske skulle et

og siger, at han i toget havde fĂĽet

sĂĽ tilstrĂŚkkeligt? Det skal siges, at

stort firma som DSB tage denne

en advarsel og var blevet truet med

jeg har ringet for at fĂĽ information

tankegang op.

bĂ¸de, fordi han ikke havde tilstrĂŚk-

pĂĽ 70 13 14 15, men har her fĂĽet to

keligt ID med. EfterfĂ¸lgende har han

meldinger. Den ene at der krĂŚves ID

Tak for din henvendelse. PĂĽ KĂ¸-

altid rejst med pas, da det er den

med foto til Wildcard, og den anden

benhavns HovedbanegĂĽrd bruger vi

eneste form for ID med foto han har,

at der ikke gĂ¸r.

MiltĂ¸ som er et alternativ til salt. Det

og han har mange gange oplevet at

er en videreudvikling af produktet

skulle fremvise det. Har jeg misfor-

Tak for din henvendelse. Det er

Urea men uden den grimme lugt.

stĂĽet reglerne? Er DSB-personalet i

rigtigt, at det gule sygesikringsbevis

I konsistens minder det meget om

deres fulde ret til at krĂŚve ID med

kan bruges som ID til Print Selv-

belÂżnnes med Carl J.

40, 1349 KÂżbenhavn K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse. L Ă&#x2020; G E C A R L J . B R A N D T O G D I Ă&#x2020; T I S T L I S A B O LT I N G

Spis med slankedoktor DET BEDSTE FRA DIĂ&#x2020;TISTERNES KĂ&#x2DC;KKEN

LINDHARDT OG RINGHOF

6IL DU VÂ?RE */52.!,)34 n SĂ&#x152; ER DET NU DU SKAL RYKKE

â&#x2014;&#x2014; ÂŻBENT HUS 4ORSDAG DEN FEBRUAT KL

/PLEV VERDENS MEST SPÂ?NDENDE FAG UDFOLDE SIG I PRAKSIS NĂ&#x152;R *OURNALISTHÂ&#x2019;JSKOLEN Ă&#x152;BNER DÂ&#x2019;RENE TIL ET LEVENDE STUDIEMILJÂ&#x2019; 4ILMELD DIG PĂ&#x152; WWW DJH DK

â&#x2014;&#x2014; !NSÂ&#x2019;GNINGSFRIST ,Â&#x2019;RDAG DEN MARTS KL

(VIS DU VIL TIL OPTAGELSESPRÂ&#x2019;VE SKAL DU HENTE ET ANSÂ&#x2019;GNINGSSKEMA PĂ&#x152; WWW OPTAGELSE DK â&#x2014;&#x2014; /PTAGELSESPRÂ&#x2019;VE ,Â&#x2019;RDAG DEN APRIL I ÂŻRHUS

Danmarks JournalisthĂ¸jskole n INDGANGEN TIL FREMTIDENS MEDIEVERDEN 42

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

WWW DJH DK

børnebilletter og pladsreserveringer.

meget velkommen til at bruge sit

Jeg beklager, at din søn oplevede at

sygesikringsbevis som legitimation.

vores personale ikke var opmærk-

Når I køber Print Selv Billetter på

somt på dette. Netop børn og unge

dsb.dk og bruger Wildcard som ID

under 16 år har sjældent anden ID

til Print Selv, skal I samtidig huske

end deres pas, og derfor var det

at medbringe sygesikringsbeviset

nødvendigt, at vi fandt en løsning til

på rejsen. Et Wildcard kan ikke stå

børn og unge, som rejser alene. Din

alene i denne situation.

søn skal rigtig nok vise legitimation,

Heidi Nielsen,

når han rejser på Wildcard. Han er

DSB Kundeservice

Har du 4 timer om måneden?

frivillighed

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

Snyd p DSB 1Õ Jesper Pedersen

Tak for din henvendelse. Vi

Hver dag oplever jeg i toget til

har ventet på IC4-togene længe,

Ringsted eller til Slagelse, at det

og det er især i myldretiden, vi

ikke respekteres, at der er noget

kan mærke, at vi mangler plad-

der hedder 1. og 2. klasse. Da

ser til vores kunder. Vi arbejder

I har for vane kun at indsætte

intensivt på en løsning. 6. januar

et togsæt på disse strækninger,

træder den nye køreplan i kraft

medfører det, at der tit er mange

og sammen med den, lancerer

mennesker med togene. Nogle

vi nogle ‘nye’ lejede togsæt,

passagerer tager for givet, at når

der giver flere pladser i myld-

der ikke er plads på 2. klasse, må

retiden. Det har aldrig været

man godt sidde på 1. klasse. De

tænkt sådan, at vores kunder på

få gange der bliver billetteret, er

standard frit kunne gøre brug

der passagerer, der lader hånt

af eventuelle ledige pladser

om togføreren, når han beder

på DSB 1´. En del af konceptet

dem om at forlade kupeen. Der

bag DSB 1´er netop, at du som

er desværre togførere, der ikke

rejsende på denne billettype frit

ønsker at tage denne diskussion

kan gå ombord i vores tog og

op med passagerne og går fra

finde en plads. Vi tilbyder endog

kupéen. Hvorfor skal jeg som

en erstatningsrejse, hvis vi må

benytter af denne service, 1.

anvise en plads på standard i

klasse, betale ekstra, 600 kroner

stedet. Vores personale i toget

om måneden, når andre bare de

har mange opgaver, og især ved

er frække nok, kan få lov til at

ankomst og afgang stiller DSB

køre gratis? Enten må I indsætte

store krav til, at sikkerhedspro-

flere togsæt, eller også må I

cedurerne udføres korrekt. Det

skærpe kontrollen af passagerne.

betyder, at vi ombord på de tog,

Jeg har overvejet om jeg skulle

som standser med korte interval-

skifte til 2. klasses billet, og så

ler, vil have svært ved – mellem

sætte mig i 1. klasses kupéerne,

stationerne – at nå billettering af

for så at flytte mig, hvis der kom

alle passagerer.

kontrol. Det skulle vel ikke være

Heidi Nielsen,

nødvendigt?

DSB Kundeservice

medmenmedmenneskelighed neskelighed

neutralitet

upartiskhed

uafhængighed Layout Kathrine Predstrup

I Ungdommens Røde Kors giver vi børn og unge hjælp og støtte til deres skolegang i lektiecafeer over hele landet. Men vi tilbyder også et fristed til snak, bordfodbold og højtlæsning. Besøg os på www.lektiecafeer.dk eller ring 3537 2555 hvis du vil være med til at gøre en forskel.

J A N U A R 2 0 0 8 Ud & Se 43

for børn ...

Den kan ligne en hel eller halv ost, som den hænger der. Her kan du læse historien om Madsen i månen, og du kan hygge dig med månegættelege og månekrydsord TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Skiltets hængsler knirker i blæsten. Hvis du kniber øjnene godt sammen, kan du måske se, hvad der står. ‘Universets bedste parykker’. Gamle Madsen er ved at lukke butikken. Nu står han stille. I baggården, der ellers altid er så mørk, at han ikke tør gå ned med skraldet, stråler det særeste forsigtige lys fra en herre i et nydeligt natblåt jakkesæt. Manden er meget stor og meget rund. – Jeg er Manden i Månen, siger han. Bare kald mig Månen. – Madsen, siger Madsen. Bare kald mig … Men så siger han ikke mere, for en sø af tårer vokser under den blege gæst. Madsen inviterer indenfor og laver te. Så sidder de lidt og sidder. – Jeg … er skaldet, lyder det trist fra lænestolen, hvor Månen har klemt sig ned. – En måne kan ikke være skaldet. Tror jeg. – Og hvad er så det her?! Manden i Månen peger på sit hoved. Støvsuget-slut-borte-væk-kaput. Madsen ler. – Måner har jo slet ikke hår! Tårer drypper ned i teen. – For millioner billioner år siden havde jeg meget langt månehår, der sad fast til Jorden. Månen ser pludselig meget gammel

ud. Madsen griner ikke mere. Han har jo en kunde. – Connie! kalder han. Connie er hans parykassistent med nyt hår hver dag. I dag er det meget stort og meget rundt. Månen kysser hendes hånd, så de røde plastikarmbånd klirrer. Madsen og Connie finder de bedste parykker frem til Månen. Men ingen af dem er sådan helt rigtige. Hverken fletningerne, krøllerne eller Bob Marley-håret. – Jeg er godt træt af at være Månen, sukker Manden i Månen. Skaldet, alene, forladt. Og altid den samme forbandede udsigt til de sædvanlige galakser. Føj. Han sukker igen. Connie trøster ham med kage, citronmåne. Madsen ser på citronmånens gule glasur. Men mest ser han på alle universets bedste parykker i butikken, han har haft hele sit liv. Og han tænker. Han tænker på de forbandede sædvanlige galakser. – Og jeg er godt træt af parykker, siger han så. Madsen og Månen ser længe på hinanden. Og nikker. Så hvis du en nat kniber øjnene godt sammen, kan du måske se Madsen i Månen.

1 Hvilken rum-larve kan komme ind til raketten? 2 Hvor mange rum-larver kan komme ind til stigen? 3 Hvilken rum-larve kan komme ind til b de stigen og raketten? 4 Hvor mange rum-larver kan komme over til hinanden?

Hvad skal der stå her?

Hvilke to raketter er ens?

M nelandinger 21. juli 1969 ventede verden sp¾ndt. For f¿rste gang skulle et menneske g p m nen. Den heldige var Neil Armstrong fra USA, og det han sagde, da han tr dte ud af rumfart¿jet blev meget ber¿mt: ÕEt lille skridt for et menneske, et stort skridt for menneskeheden.Õ Alts at det var meget stort, at vi kunne Þnde ud af at sende mennesker helt derop. En anden astronaut, Buzz Aldrin, gik ud kort efter Armstrong, men blev ikke liges kendt. Amerikanerne har v¾ret p m nen seks gange. Sidste gang var i 1972.

Løsninger: Venstre side: 1: Rød 2: Grøn og blå, 3: Ingen, 4: 2 Højre side: SOLSYSTEMET Nr. 3 og 5 er ens

Jeg er stolt over at være DFer Rebecca Vedersø Holst Frederiksberg

www.danskfolkeparti.dk 33375199

1.-PR®MIE Georg Jensens Caravel salatsæt og skål til en værdi af 1.599 kroner.

1 3

6 9 3 7 4

7 3 4 6 9

8 4 5 7

4 7

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager VINDERE AF KRYDSORD 11/2007 Vinder af hotelophold: Britta Uhl, Århus C

LØSNING

Vindere af øvrige præmier: Vivi Mortensen, Frederiksberg Mogens Bugge Hansen, Gentofte

Gade

S U D O K U

6 9

4 7 5

6 2 1 4 7

3 1

6 2 9

SV®R

9 9 3 5 4 3 1 1

LET

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

2 8 6

Navn

Postnummer og by

L¿sningsord MUSIKFORMIDLING

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. februar. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 1 / 2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 3/2008.

Ud & Se i februar Cirkus valgkamp, Ulrik Wilbek, dansk reggae, p tv¾rs af vejen Ð ny reportage, Mikkel Thykier skriver ny hjemstavnsnovelle, krydsord, k¿replaner, b¿rnesider.

Læreruddannelsen på Blaagaard Seminarium

Få succes på alle planer! Få redskaber til at ændre dine problemstillinger, og frigiv dermed energi til at ændre dit liv. Det er tid til at opdage dine egne kræfter og værdier og lære at manifestere det, du ønsker.

Blaagaardsem.dk

Åbent hus Ordinær 4 årig uddannelse: Den 12. februar kl. 19.00 og 4. marts kl. 19.00 Meritlæreruddannelsen: Den 10. marts kl. 19.00

Blaagaard Seminarium Mørkhøj Park Allé 5, 2860 Søborg 44943222 Blaagaardsem@Blaagaardsem.dk

På alle Væksthøjskolens kurser lærer du metoder til at ændre dine ubevidste mønstre, løse problemer, forøge selvtillid og selvværd samt få mere lys og kærlighed ind i dit liv! Alt foregår i et varmt højskolemiljø sammen med voksne mennesker, som også ønsker at udvikle sig og opnå højere potentiale. Vi har weekendkurser og 1-, 2-, 4-,12-, 18-ugers kurser eller længere til meget rimelige priser, som er inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning. Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

om lidt

Teknik og tendenser

GPS PÅ SKI Nu får den gammeldags skiguide selskab af en elektronisk kollega. En ny gps (global positioning system) kan guide skiløbere rundt på skisportsstedet, optage deres bevægelser på pisterne, vise position og fart og levere billeder og informationer om restauranter og nærmeste skadestue på skientusiasternes rute. Man kan oploade sine statistikker og sammenligne eller dele dem med andre via nettet. Ud over at vise vej fungerer gps’en også som mp3-afspiller og spillekonsol. satski.com

Intellektet har et skarpt øje for metoder og værktøjer, men er blind over for mål og værdier. Albert Einstein

MUS I LUFTEN Et amerikansk firma har udviklet en mus til din computer, som angiveligt virker ikke bare på alle tænkelige overflader, men også i luften. M2000musen, der vejer cirka 110 gram, har en indbygget laseroverfladesensor, der gør, at du kan klikke løs, mens du vinker eller klør dig i håret. gyration.com TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

USB MED KRYSTALLER Smykkedesign og teknik smelter sammen i serien Active Crystals. Serien består af fire usb-nøgler og fire sæt høretelefoner, der alle er prydet med krystaller og dermed tillægger ordene ‘krystalklar lyd’ en helt ny betydning. Usb-nøglerne fås i hjerteform eller formet som en hængelås, hvor hver type fås i to varianter med forskelligt formede krystaller. Alle fire modeller har en kapacitet på en gigabyte og kan således rumme op til 1.000 billeder eller 250 sange. active-crystals.com

TV’ET VED HÅNDEN Nu er der kommet en helt særlig fjernbetjening, der både tilgodeser den designinteresserede og den glemsomme, som ofte forlægger hjemmets mest magtfulde redskab. Designeren Chloe Fung har lavet et armbånd, der ud over at pynte er en fjernbetjening, og du kan således bogstavelig talt altid have din zapper ved hånden. Knapperne til betjening af husalteret sidder hele vejen rundt på armbåndet. yankodesign.com (søg på ’orbit’) 48

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

?P BS T_PCR N^ FqHQIMJCÂ&#x2014;

^ N^ MNB?ECJQC N^ UUUÂ?FMHQIMJCPLCÂ?BIÂ&#x2018; FTMP BS I?L @CQRGJJC qHQIMJCI?R?JMECR Ă&#x2030;Ă&#x2021;Ă&#x2021;Ă? CJJCP E?TCLÂ&#x2018; BCP ?JBPGE @JGTCP EJCKRÂ? TCP Ă&#x152;Ă&#x2021;Â?Ă&#x2021;Ă&#x2021;Ă&#x2021; KCLLCQICP CP N^ FqHQIMJC FTCPR ^PÂ? ^QIC QISJJC BS @PSEC CL SEC CJJCP RM ?D BGL DCPGC N^ CR ISPQSQÂ?

KOSTSKOLEN PĂĽ kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hfeksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB). Skolen lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ gode og tĂŚtte kontakter mellem elever, lĂŚrere og Ă¸vrigt personale: pĂĽ kostafdelingen i form af elevdemokrati, pĂĽ skolen i form af et tĂŚt samarbejde om den enkelte klasse og elev. Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansĂ¸gningsskema.

Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

INTERNATIONAL STUDENTEREKSAMEN?

IB INTERNATIONAL BACCALAUREATE Struer Statsgymnasium

STX - IB - HF Kostskole Tlf. 97 85 43 00 Jyllandsgade 2 DK â&#x20AC;&#x201C; 7600 Struer

Se mere pĂĽ:

Bliv lĂŚrer, pĂŚdagog eller sygeplejerske. PĂĽ nettet InformationsmĂ¸der i februar. Se www.cvusonderjylland.dk

Yderligere info pĂĽ studiekontoret: 75 91 53 30

Nyborg Gymnasium

Bliv hvor du er. Men ďŹ&#x201A;yt dig!

Tilmelding og ansĂ¸gningsskema kan hentes pĂĽ www.musicalakademiet.dk

OPTAGELSESPRĂ&#x2DC;VE

OptagelsesprĂ¸ve til den 3-ĂĽrige musicalperformeruddannelse i sang, dans og drama finder sted i marts & april 2008 med studiestart til august 2008. Seneste tilmeldingsdato til prĂ¸verne er fredag den 29. februar 2008.

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Himmelsk bimlen og infernalsk bilstøj i samme puls. Den salte luft fra Middelhavet, som slår kontra mod de råddent dampende kloakker.

Ud & Se J A N U A R 2 0 0 8

BLIND I BARCELONA eller AT GÅ GLIP AF GIBBENE Vi skriver sommeren 2007, og jeg er netop ankommet til Barcelona, mit fjerde besøg på tre år, så der burde ikke være sket det store siden først eller sidst. Men noget er anderledes, noget mangler. Jeg pladaskede for den catalonske hovedstad under landing nummer ét, og jeg er ihærdigt blevet ved med at kurtisere havnebyen. Fordi Barcelona overrumpler og ramler frontalt foran mine åbne sanser. Himmelsk bimlen og infernalsk bilstøj i samme puls. Den salte luft fra Middelhavet, som slår kontra mod de råddent dampende kloakker. Enerverende indfødte, der snart efter er både bedårende og belevne. Fræsende farver og tapas en masse. Gaudi-galskab og anden rundskæv og rumskæv arkitektur. En badestrand i vadeafstand og et natteliv uden skam i livet. Frække museumskustoder, fritgående mannequiner, ludere, lurendrejere, lommefilosoffer, lommetyve. Jeg kunne blive ved, så stop mig lige. Tak. Alligevel står jeg altså midt på Plaça de Catalunya, for enden af turistfældestrøget La Rambla, og mærker kærligheden kølne. Siger senorita Barcelonetta mig pludselig mindre, eller hvad foregår der her? Det gibber ikke i maven, jeg griber ikke ud efter min klippefaste kasketskygge og holder en snigende svimmelhed i skak. Som jeg ellers har for vane. Et par måneder senere falder den endelig for mig, den evindelige 10-øre. Hvorfor affæren blev dét mindre intens denne sommer. Barcelona var jo så meget den samme, som en storby kan være. Det var mig, der satte forholdet på prøve. Kun mig! Men først et spring fremad til det for længst efterladte efterår i København. En mandag i myldretiden sætter en af verdens fineste cellister sig ned på metrostationen Kongens Nytorv i København. I en time danser, smyger og kradser hans bue sig over fire spændte stålstrenge, mens 2.600 passagerer passerer ham og hans uvurderlige instrument. Den berømte koncertmusiker diverterer med et af

historiens mest hyldede værker, nemlig Bachs cellosuiter. I dagens anledning ligner han en gademusikant med lurvet strikhue og mørnede gummisko. Hamskiftet er næsten for troværdigt. Sølle 30 metrobrugere ænser tilsyneladende cellisten, og endnu færre kvitterer med en skilling for en sonisk rigdom, man normalt ville betale hundredvis af kroner for at opleve et stenkast derfra – ovre i Det Kgl. Teater. Kun en håndfuld københavnere stopper for at tage tonerne ind og dvæle ved klangen og den dramatiske komposition. Jeg følger efter cellisten ned i metroen den mandag i september. Følger ham med øjnene, mens folk demonstrativt kaster blikket væk og haster forbi. Følger ham på ﬂugten tilbage til Kongens Nytorv, mens han fordøjer, at et ﬂertal af passagererne ignorerer den skønhed, der gratis agerer lydspor til deres tur hjem. Mange erklærer efterfølgende, at de slet ikke opdagede ham. Og hvis de gjorde, var han i hvert fald ikke noget særligt. For dem er det ikke en mesterlig fortolkning af noget decideret genialt, som cellisten serverer midt i myldretiden. Det er støj. Noget, de ikke har bestilt, noget upassende til lejligheden. Cellisten (og Bach) matcher ikke tid og sted. Faktisk er de i vejen – og ude af sammenhæng på mest forstyrrende facon. En helt almindelig reaktion, forklarer en hjerneforsker mig efterfølgende. Jeg indser, at jeg drog på en lignende deroute i sommer. Jeg så mig blind på Barcelonas overrumplende sider og glemte at lade mig forføre i nye gyder og retninger. Gik glip af gibbene i maven. Nu ved jeg bare, at jeg må tilbage snarest. Uden rutiner, uden vanemønstre, uden en plan. Det lyder som en plan.

Rune Skyum-Nielsen er ansat på Nyhedsavisen

Ferie og træning i naturskønne omgivelser Mangler du energi? Vejer du lidt for meget, eller har du en skade, der generer? Så styrk din krop i ferien! 4 T VED SKOV OG STRAND OG DEN SMUKKE 3K LSK R BY lNDER DU #ENTER FOR SUNDHED OG TR NING +OM ALENE MED EN VEN ELLER EN GTEF LLE OG HOLD EN FERIE DER MED GARANTI VIL GIVE DIG EN SUNDERE KROP OG MERE ENERGI MED HJEM Aktiviteter 0Ì #ENTER FOR SUNDHED OG TR NING ER DER MANGE MULIGHEDER FOR MOTION n SAMTIDIG MED AT DU SLAPPER AF OG HOLDER FERIE 6I HAR BÌDE VARMTVANDSBASSIN OG lTNESS (VER MANDAG TIL L RDAG TILBYDER VI HOLDTR NING MED PROFESSIONELLE FYSIOTERAPEUTER DER TAGER UD GANGSPUNKT I LIGE PR CIS DIN FYSISKE FORMÌEN OG DINE NSKER FOR FORBEDRINGER 5DENFOR KAN DU BRUGE PARKENS MOTIONSSTIER TIL STAVGANG L BE OG GÌTURE ELLER HVAD MED EN TUR LANGS DEN SK NNE +OB K 3TRAND

Faciliteter "O I HYGGELIGE OG FUNKTIONELLE LEJLIGHEDER DER ALLE HAR BAD LILLE K KKEN OG OPHOLDSSTUE MED TV VIDEO TELEFON OG INTERNET OG KAN RUMME OP TIL PERSONER 6IL DU IKKE SELV LAVE MAD ER DET MULIGT MED HEL HALV ELLER KVARTPENSION I CENTERETS SPISESTUE ELLER PR V EN AF 3K LSK RS HYGGELIGE RESTAURANTER &ORK L DIG SELV MED K B AF MASSAGE SOLARIUM FRIS R ELLER FODPLEJE PÌ CENTERET $U KAN OGSÌ TILK BE INDIVIDUEL KOSTVEJLEDNING HOS VORES DI TIST Byliv 3K LSK R BY ER MED SINE GAMLE PAKHUSE K BMANDSGÌRDE OG STEMNINGSFULDE GÌGADE NED TIL HAVNEN IDEEL TIL EN SHOPPETUR OG EN TUR PÌ CAFE ELLER RESTAURANT "YEN LIGGER I GÌ AFSTAND FRA #ENTER FOR SUNDHED OG TR NING 2ING OG H R N RMERE PÌ TLF . Velkommen til en sund krop på Center for sundhed og træning i Skælskør!

3LAGELSEVEJ s $+ 3K LSK R s 4LF SKAELSKOER GIGTFORENINGEN DK s WWW GIGTFORENINGEN DK SKAELSKOER

#N @Q KCOe IK@AJ PEH AP CK@P PEH>Q@

OPG Citrusmarked

1L=N

Appelsiner, klementiner eller lime, kl. 1, 10 stk. (Ved 10 stk. pr. stk. 2,00)

www.fakta.dk

GĂŚldende januar mĂĽned 2008. NĂŚrmeste fakta oplyses pĂĽ 76 41 43 43, fakta-kundeservice 76 41 43 00.

&EHOAJ .AHHA B=GP= IA@=N>AF@AN