UD & SE - Passagermagasin - Maj 2008 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

HANNE-VIBEKE HOLST

‘Kællingen er knap så krigerisk længere, men jeg er ikke blevet en kylling. Måske er vi ovre i en kølling?’

MAJ 2008

FÅ EN FAMILIE HELT UDEN KONFIRMATIONER, SVIGERMØDRE OG FULDE ONKLER. Hos IKEA FAMILY er der ingen sure pligter eller kedelige familiesammenkomster. Til gengæld er der masser af inspiration og gode tilbud – bl.a. vores inspirerende boligmagasin, IKEA FAMILY LIVE, rabat på udvalgte produkter og adgang til inspirations- og indretningskurser. Samtidig er du med til at støtte Red Barnet, hver gang du handler hos os. Fik vi sagt, at det er gratis? Se mere om vores familie, og tilmeld dig på IKEA.dk/IKEA_FAMILY

BLIV MEDLEM NU, OG FÅ

IKEA KATALOGET SENDT LIGE TIL DØREN.

Indhold

04 08 18 32 34 40 50 56 60 62 64 66

MAJ 2008

Om DSB Den d r duft af savsmuld Fotograf P. Wessel fokuserer på Cirkus Arena, inden det går løs

Nu ¿ver hun sig i at holde k¾ft Interview med forfatteren Hanne-Vibeke Holst ProÞl Peter Dyreborg er skattejurist – og så slammer han poesi Stuepiger Ud & Se har mødt fem kvinder, der til daglig er usynlige De st¿rste m¾nd v¾lter ogs Fra Tokyo fortæller vi historien om de enorme sumobrydere Moderne hjemstavnsnoveller Anne-Louise Bosmans om at bytte Bruxelles med Fredensborg Skriv til DSB B¿rnesider Det handler om ubåde. Dyk dybt med Ud & Se Krydsord & sudoku

KRONPRINSESSE SØGER ARVING Hun har længe været en af de mest hårdtslående samfundsdebattører herhjemme, men nu vil forfatteren Hanne-Vibeke Holst bare gerne skrive.

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Rune Skyum-Nielsen om improviserede bordbønner SUMO OG SAKE De svælger i luksus, feteres og sover til middag. Men sumobryderne i Japan slås også for at holde sig moderne.

40 8

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Maren Urban Swart, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@ jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 191.946 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 736.000. Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Hanne-Vibeke Holst fotograferet af Lars Bech.

ET CIRKUS SLÅR PLØKKERNE I Cirkus Arena ånder året rundt. Men først, når det bliver forår, flytter den omrejsende landsby til byen og gør parat til en ny sæson rundt i manegen.

FOTO B J A R K E Ø R ST E D

om DSB

Pedalfart For første gang er DSB sponsor for kampagnen ‘Vi cykler til arbejde’, der begynder 5. maj og slutter 31. maj. Engagementet i kampagnen er begyndelsen på en cykelstrategi i DSB, hvor formålet er at åbne endnu flere menneskers øjne for den oplagte mulighed at cykle til stationen og fortsætte med tog.

Katalog p nettet

Pris til rejseplanen

tere dig i en særkøreplan på

at betale gebyr, kan i ste-

Opretter man begge typer

DSB har igen lavet et stort

Computerworld og analyse-

dsb.dk.

det hente deres billetter i

bredbåndsabonnement, får

katalog med fristende tilbud

firmaet Userneeds har med

automaterne, sådan som

man tilsvarende to måne-

på togrejser i Europa. ’Ferie

hjælp fra danskerne kåret

Ud & Se udstiller

man også hidtil har kunnet

ders bonus. Det eneste, der

på skinner’ bliver dog ikke

Danmarks bedste websider

Fra lørdag 17. maj til fredag

det, uden det koster en

kræves er, at man bliver

som tidligere trykt på papir,

i fem kategorier. Rejse-

31. maj udstilles en række

krone mere end billetprisen.

kunde hos Telia

men kan findes i let tilgæn-

planen vandt i kategorien

fotografier fra DSBs magasin

Eller de kan købe billetten

inden uge 24.

gelig og elektronisk form

navigation.

Ud & Se på Københavns

i Netbutikken eller i det

Hovedbanegård. Fotografi-

bemandede billetsalg.

på nettet.

Sms dit tog

Farumbanen

erne er udvalgt blandt alle

I det meste af maj vil kørs-

trykte fotografier i de sene-

DSB 1Õ i weekenden

bejder også kan bruge DSBs

Rejsetidsgaranti

len på Farumbanen være

ste 20 numre af Ud & Se af

For blot 75 kroner ekstra

Sms-tjeneste til få oplyst,

Banedanmark arbejder i

påvirket af sporombygnin-

fotograf Joachim Ladefoged,

kan du i weekenden rejse på

hvornår det næste tog kører.

øjeblikket på en gennemgri-

ger. Banedanmarks arbejde

journalist Lone Kühlmann

DSB 1’. For at undgå over-

Læs mere om tjenesten på

bende renovering af skin-

kan ikke undgå at forstyrre

og filminstruktør Martin de

belægning gælder tilbuddet

dsb.dk.

nenettet mellem Fredericia

en del af de cirka 25.000

Thurah. Udstillingen kan ses

kun sammen med en plads-

og Århus. Under arbejdet

passagerer, som hver dag

i lokalerne under TV 2, ud

billet. De billige billetter kan

Rettelse

forlænges køretiden mellem

benytter banen. For at be-

mod Tivoli. Der er gratis en-

købes til 14. december.

I martsnummerets bærende

Århus og Fredericia. Pend-

grænse generne mest mu-

tré og åbent fra 11-17 hver

lere, mellem Århus og Fre-

ligt, arbejdes der i døgndrift,

dag i udstillingsperioden.

dericia, som er tilmeldt DSB

og en del af sporarbejdet

Pendler Rejsetidsgaranti på

finder sted hen over som-

strækningen Kolding-Frede-

dsb.dk/sommerferie

Husk, at du under sporar-

interview med komponisten

Bonus med Telia

Else Marie Pade blev der

DSB S-tog har indledt en

bragt to arkivfotos af Else

Forsendelsesgebyr

markedsføringskampagne

Marie Pade som ung.

merferien. Husk alligevel

Det kommer nu til at koste

med Telia, hvor kunder der

Beklageligvis var det ene

ricia-Vejle, Fredericia-Struer

at tage af sted i god tid i

15 kroner at få kort og

enten tilmelder sig Telia

fotografi – det nederst til

eller Fredericia-Århus tilby-

arbejdsperioden – der kører

billetter tilsendt. Og 100

fastnetbredbånd eller mo-

venstre på side 26 – ikke

des en bonus på 10 procent.

færre tog. Og de tog, der

kroner, hvis billetten skal

bilt bredbånd, så man kan

af Else Marie Pade, men

Du kan få flere oplysninger

kører, må sætte farten ned.

sendes anbefalet. Gebyret

surfe på nettet i toget, som

derimod af sangeren Benthe

om de mange muligheder

DSB indsætter busser på de

dækker udgifterne til porto,

bonus får et månedsabon-

Ulrich – en veninde til Else

med Rejsetidsgarantien på

strækninger, der er lukket

kuvert og tid til pakning.

nement med S-tog efter et

Marie Pade. Ud & Se bekla-

dsb.dk.

for togtrafik. Du kan orien-

De kunder, der ikke ønsker

halvt års bindingsperiode.

ger fejlen.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

pris med VESTERBRO FESTIVAL DSB WildCard! / NY DANSK MUSIK VESTERBRO FESTIVA / NY DANSK MUSIK Den 5.-7. juni præsenterer DSB WildCard

årets Vesterbro Festival ved Halmtorvet

i København. Festivalen har etableret sig som Danmarks største festival for upcoming musik. Har du et DSB Wildcard kan du igen i år komme ind til ½ pris. Normalpris pr. dag er 100 kr. – alle 3 dage 200 kr. DSB Wildcard kunder kan købe endagsbillet til 50 kr. og 3 dages billet til 100 kr. Det gælder både i indgangen og ved køb af billet i forsalg. Tjek dsb.dk/wildcard eller vesterbrofestivalen.dk for mere information

Hovedsponsor Medarrangør

Mod Alvesta / Kalmar C Mod Göteborg C

Tog i Danmark

Älmhult Båstad

Osby

Skagen

Ängelholm

jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

Hirtshals Kristianstad C

Vinslöv

Hässleholm C

Helsingborg C

Mod Karlskrona C

Vrå Landskrona

Höör

Brønderslev

Eslöv

Kävlinge

Lindholm

Thisted Sjørring

Aalborg Vestby

Snedsted

Lund C Malmö C Malmö S yd Svågertorp

Aalborg

Hørdum

Skalborg

Bedsted Thy

Svenstrup Støvring Skørping

Ydby

Svedala

s vn ha en øb K

Hurup Thy

Ystad

Skurup

ft Lu

Lyngs Uglev

as ,K

vn ha

Thyborøn Hvidbjerg Arden

Oddesund Nord

o br rs o

kæ

tr ls U

å lk en

eg yr Th

Nykøbing Sj

iv e

a ci ri

Fr e

p ru st p

el st e A d ar up Sk Br e To alb d m je r H me g ol ru m p st ru p

G g or er b

sv ed

lle

ag er

Rødvig Fakse Ladeplads

Li Næstved Nord Næstved Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø

Ve st am

Sk en

id K au de l N ør slu far t n re -Å de by Ej by

en st

Holme-Olstrup

Glumsø

rå

Tureby Haslev

u tr

Herfølge

as ,K

le v

vn ha ft

lip

Køge

vn ha en øb y K nb r d Tå sta re

Ølby

Bredebro

Døstrup Sdrjylland

rø

Rødekro

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Brøns

Bø

Ve j

up ør

st ol H

ør

rg bo

Rejsby

Tinglev

sø

Vojens

Visby

Ribe

Skærbæk

Ribe Nørremark

Hviding

or K

Vamdrup

ov ul Ta g n di ov ol K sk er nd

Gredstedbro

Lufthavnen

Ve j

ej ni ng rk op

al K

Guldager

av d

Ve j

Farum

y lb Va e øs nl Va up tr as e Ta n e use r øj H deh ne o e H ekr e d Tr kil s Ro e jr Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o H up tr gs p Re tru bs v na ø K ørk M up r de Jy lle ø eb g Sv or db un

Horsens Hedensted

Varde Kaserne

Nærum

Jægersborg

Sy ge

lli

Hillerød Frederikssund

Varde

Sejstrup

Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Hundested

sv an

g in rd

t as

g lk eb or g Sv La ejb æ Ry ven k

pa er

m am an

Ce rk

ng ni er H

La rk

bj ild V

g er

Helsingør

Skanderborg

Varde Nord

Gjesing

Gilleleje Tisvildeleje

Odder

Nørre Nebel Sig

Esbjerg

Tistrup

Spangsbjerg

ør

Gårde

M ng ni rd er H sgå ud St k æ de ib K he d ol Tr ris r Bo

Tarm

Lem

Ringkøbing

Ølgod

Tog i Sverige, se det indsatte kort

um ul A

Tim Hee

a na re p G tru us Tr ind rd ol å K mg o Ry ke ør let s M n p or en u H gt str j ø n Lø ød sh ke lé Sk ort ar al j H vm up j nd t o H str ve tra rve Ly rsø e S to en e r To st an kk Ve stb ba e H Ø ol s Sk rhu Å

Bur

Ulfborg

Skjern

Randers

Rø d

Hjerm Holstebro Vemb

Tog i Sverige

or ib

øj H

Struer

iv e

Humlum

Rønne Hobro

Tønder Nord Eskilstrup

Tønder Padborg Nakskov ..

Mod Niebull

Nykøbing F

Mod Flensburg / Hamburg Rødby F

01 08 DSB Design

Mod Puttgarden / Hamburg

Gedser

Grafik: © Damsgaard & Lange

InterCityLyn

Henvisning andre tog

InterCity

Færge

Regionaltog

Standsning. Se køreplan

S-tog

Standsning internationale tog

Andre togselskaber

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Få adga ng til he le Europ 22 rejse a - f.eks dage fo . r kun 2. 350 Tjek

kr.

dsb.dk/i

nterrail

InterRail 2008 Holiday on

tracks!

OPLEV EUROPA... ! M ED TUREN BETALT adør Bliv InterRail Ambass The Voice med DSB WildCard og skal vælge Fortæl os hvorfor vi netop dig... ce.dk

Sign op nu på thevoi

Den dĂŠr duft af savsmuld F O T O P. W E S S E L T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T

Før det går løs. Ud & Se har besøgt Cirkus Arena i dagene op til sæsonpremieren, hvor alt er klappet og klart, og kun publikum mangler

TELTARBEJDERNE har for en måneds tid banket pløkkerne i jorden for foden af Bellahøj ved København. Vinteropholdsstedet ‘Cirkusland’ i Slagelse ligger nu øde hen, og Cirkus Arenas internationalt headhuntede stjerner pusler i deres campingvogne. Væk er centralvarme, murstensbelagte stalde og prøvemaneger. Det næste halve år står den på omrejsende cirkus, og de første publikummer ankommer snart. Det kribler i krogene. På den anden side af teltdugen sveder trommeslageren med at få det musikalske akkompagnement til jonglørens leg med de gule bordtennisbolde helt på plads. En forkert placeret hvirvel risikerer at spolere klimaks. På den mennesketomme plads dukker et par artister op, men bortset fra det, er der stille. En skærende kontrast til den adrenalinpumpende og palietbesatte virkelighed, man møder, når man besøger de store cirkusser med en billet i hånden. Selv betegner folkefærdet bag tilskuertribunerne sig som en rullende landsby, inklusive 170 indbyggere med et dusin forskellige nationalsange. Og folk bor tæt. Det er således en uskreven regel, at man aldrig diskuterer politik, religion og penge på cirkusturen. Fotograf P. Wessel har besøgt Cirkus Arena i dagene op til sæsonpremieren. e

LUKSUSPJASKER S¿l¿verne har b de et udend¿rs og et indend¿rs bassin, hvor de slapper af inden dagens show. Ligesom i deres naturlige habitat sv¿mmer s¿l¿verne rundt i saltvand, og for ikke at lukke un¿digt meget salt ud i kloaksystemet Þltreres det fra, n r bassinet t¿mmes.

KLOVNE To af historiens mest ber¿mte klovne er Harlekin og Pjerrot. Den melankoli Pjerrot har, blev f¿rst tilf¿rt i det 19. rhundrede af franske Deburau. Det melankolske er i dag en fast del af klovnetraditionen. En af de tidligste cirkusklovne var Joseph Grimaldi, der debuterede i 1805.

KOSTUMESKIFT N r teltet bliver rejst, knokler de l¿s i T-shirt og kedeldragt, men n r g¾sterne n¾rmer sig, har de skiftet til r¿de uniformer. Cirkustjenerne s¿rger for, at alle rekvisitter er p plads og skifter manegeunderlaget mellem de forskellige sceneskift, s dyr og artister st r ordentligt fast.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

M A J 2 0 0 8 Ud & Se 11

UALMINDELIG TEENAGER 16- rige tyske Merrylu Cassely er en artist med mange facetter. Hun dirigerer de arabiske heste med sin meterlange pisk, sl r saltomortaler p elefantrygge og optr¾der s m¾nd ogs som slangemenneske.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

TONSTUNG G TUR Det er en kold oplevelse at g tur ved Bellah¿j, n r man er en afrikansk elefant. N r det bliver varmere, og Cirkus Arena er n et til Kronborg, f r elefanterne traditionen tro en forfriskende dukkert i ¯resund.

VOKSEV®RK Med sine 2,17 meter er ungarnske Misses Ditmar den rullende landsbys h¿jeste indbygger. I manegen g¿r manden ved hendes side alt for at f bryllupsklokkerne til at ringe, men i virkeligheden har han for l¾ngst f et sit ja.

M A J 2 0 0 8 Ud & Se 15

UNDERVISNING Ren Casselly, der hver aften boltrer sig med elefanterne, har ligesom de andre cirkusb¿rn sin egen skolel¾rer med p turneen. Her er der ikke noget, der hedder ferie v¾k fra b¿ger og br¿ker, i stedet kan sommerhalv ret betragtes som n lang lejrskole.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Shop online dĂ¸gnet rundt pĂĽ ''' " $

$ "" % $% til sommervarmen

Til de fĂ¸rste 100, der kĂ¸ber en Fatboy Outdoor pĂĽ nnn%_ge`\cj\e%[b er der rysten cool shaker fra Nuance en rystende vĂŚ af 299,95 kr. En oplagt til en vĂŚrdi gaveidĂŠ til brudeparret eller et af forsom forsommerens housewarmingsâ&#x20AC;Ś

(# # (

)%+00%$ `ebc%j_Xb\i

?ÂľajÂ´jfe ]fi Flk[ffi ) $($! !# &% !!#

El _Xi =XkYfpÂ&#x17E; k_\ fi`^èXc ]Â&#x201A;\k \e km`ccè^# [\i \i jbXYk k`c k\iiXjj\e# _Xm\e f^ jkiXe[\e% =XkYfp flk[ffi \i ]i\djk`cc\k X] [\ cÂ´bi\jk\ Nu har FatboyÂŽ the original fĂĽet en tvilling, der er skabt til terrassen, haven og stranden. Outdoor er fremstillet af de lĂŚkreste dXk\i`Xc\i# jfd ^`m\i \e g\i]\bk bfd]fik% D\[ Ă&#x201D;i\ jfc`[\ iè^\# Â&#x201E;e ` _m\ik _aÂľie\# f^ biX]k`^\ jkifgg\i# bXe dXe e\dk _Â´m\ j`^ fg ` materialer, som giver en perfekt komfort. Med fire solide ringe, ĂŠn i hvert hjĂ¸rne, og kraftige stropper, kan man nemt hĂŚve sig op i j`[[\e[\ jk`ccè^% D\[ _\c\ / ]Xim\i Xk mÂć^\ `d\cc\d YÂľi [\k `bb\ mÂí\ jmÂík Xk mÂć^\ \e Flk[ffi# [\i dXkZ_\i gXiXjfc# _pe[\i f^ siddende stilling. Med hele 8 farver at vĂŚlge imellem bĂ¸r det ikke vĂŚre svĂŚrt at vĂŚlge en Outdoor, der matcher parasol, hynder og î`ccl[jkpi% GÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b bXe [l YcXe[k [\ ('%''' mXi\i j\ _\c\ jfik`d\ek\k f^ Xcc\ ]Xim\i gÂ&#x201A; =XkYfp Flk[ffi Ă&#x2020; f^ bÂľY\i [l [\e# grilludstyr. PĂĽ www.hpnielsen.dk kan du blandt de 10.000 varer se hele sortimentet og alle farver pĂĽ Fatboy Outdoor â&#x20AC;&#x201C; og kĂ¸ber du \i [\i eXklic`^m`j îXk`j c\m\iè^% den, er der naturligvis gratis levering.

Gi`j bi% )%+00%$ èbc% j_Xb\i f^ ]iX^k% E9 k`cYl[[\k ^Âć[\i ble _fj @ejgìXk`fe ?%G% E`\cj\e f^ gÂ&#x201A; nnn%_ge`\cj\e%[b # $ #

Inspiration Roskilde | H.P. Nielsen | Algade 10 | 4000 Roskilde

TEK ST STÉPHANIE SURRUGUE FO T O C O L L AG E L A R S B E C H

Nu øver hun sig i at holde kæft Engang var hun kamplysten feminist. Engang erklærede hun krig mod alle landets hængerøvsrappere. Engang var hun kendt som hele Danmarks overrappenskralde. Men nu er det tid at give depechen videre. For Hanne-Vibeke Holst vil bare have ro. Sådan da

DENFOR faldt mørket på. Aftenskumringen lagde sig langsomt over det store hus ved søerne i København, og nu skulle man anstrenge øjnene for at se dem, de røde kvindetegn med knytnæver i midten, der var malet på vinduerne. Men hvis man gik ind i den gamle murstensbygning – og det gjorde man kun, hvis man var kvinde, mænd havde ikke adgang til Dannerhuset, hverken den aften eller nogen andre – blev kvindekampen anderledes tydelig. Datoen var 8. marts, den internationale kvindedag, og salen var stuvende fuld. Alles blikke var rettet mod Hanne-Vibeke Holst. Forfatteren sad i en kurvestol, elegant med benene krydset under den røde nederdel, og læste højt fra sin bestsellerroman, ‘Kongemordet’.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Hun havde feber, men udstrålede styrke. Hun brændte. Ikke bare af feber, men af et engagement, som hun ikke havde følt tidligere på dagen. Den populære forfatter var aftenens mest prominente gæst i Dannerhuset, rødstrømpernes gamle fæstning, der nu var et veletableret kvinde- og krisecenter. Bygningens tykke, røde mure beskyttede netop kvinder som Linda Lykke, den voldsramte politikerfrue, der var hovedpersonen i HanneVibeke Holsts nyeste roman om kvinder og magt. Naturligvis havde forfatteren takket ja til invitationen om at læse højt af ’Kongemordet’ – ganske som hun i årtier havde stillet op til kvindernes kampdag i debatarrangementer, tv-udsendelser og avisartikler. Som toneangivende debattør og feminist hverken kunne eller ville Hanne-Vibeke Holst være tavs 8. marts. Men dér på scenen, sneg en

uro sig ind på hende: Rykker det overhovedet? Spørgsmålet støjede i Hanne-Vibeke Holsts indre. I et kvart århundrede havde hun, på denne dato og på alle andre dage, kæmpet for ligestilling. Også i dag havde hun læst aviserne, set nyhederne og selv nået ﬂere kvindesagsarrangementer. Og hun havde tænkt: Jeg har hørt det hele før, læst det hele før. Det var i 2007. I år skete det igen. På kvindernes kampdag ﬁk Danmarks mest prominente feminist sine tvivl. Hun tænkte: Er jeg ved at miste ilden?

En knap så krigerisk kælling Hendes feministiske ﬂamme brænder stadig, men den buldrer ikke så stærkt som tidligere. Hanne-Vibeke Holst er klar til at give faklen

videre. Eller måske snarere få tændt nogle ﬂere ﬂammer derude. M A J 2 0 0 8 Ud & Se

Måske kan jeg ligesom alle andre fortryde den tid, jeg ikke har tilbragt sammen med mine børn. På den anden side: Jeg har en kreativ trang, der er lige så stærk som min moderfølelse.

– Der mangler nogle yngre fakkelbærere end mig. Jeg har ikke tænkt mig at slippe faklen, men jeg vil gerne invitere ﬂere fakkelbærere med mig, siger hun, da vi sidder over for hinanden i hendes sommerhus på Sjællands Odde. – Jeg beholder mit kønspolitiske engagement til den dag, jeg stiller Prada-skoene. Men hvordan undgår man, at indignationen sløves, spørger hun og lyder, som om hun håber på et svar. – Den dér beruselse, man kan have som ung, den er mindre nu. Det betyder ikke så meget. Jeg er ikke længere så interesseret i, hvem der tager opvasken, hvem der putter børnene, millimeterdemokratiet i parforholdet. Det er jeg vokset fra i mit eget liv, siger Hanne-Vibeke Holst. – I dag er jeg optaget af de større linjer. Jeg vil påvise den patriarkalske orden, som er skyld i hele miseren. Det er nogle andre aspekter, der interesserer mig – magt, lederskab og især den globale ulighed, som jeg bruger meget tid på som Goodwill Ambassadør for FN. Hun bliver træt, når vi taler om, hvor langt det danske samfund og de danske familier er kommet med ligestillingen af mænd og kvinder. Hun bliver træt af to grunde: Fordi vi ikke er nået længere. Og fordi hun i dag hellere vil mødes som en forfatter end som en feminist – netop nu er hun ved at afslutte romanen ‘Dronningeofret’, efterfølgeren til bestsellerne ‘Kongemordet’ og ‘Kronprinsessen’. Hvad angår det første – så vender vi tilbage til det, for Hanne-Vibeke Holst er bestemt ikke så træt, at hun kan dy sig for at mene noget om konﬂiktsky kvindelige toppolitikere, om mandlige som-om-feminister og om generationen omkring de 30 år, der ikke virker interesseret i at bære nogen som helst fakkel videre. Men som sagt – vi tager den senere. For kvinden, som er umulig ikke at have en holdning til, som vi enten elsker at elske eller elsker at hade, rappenskralden med kampråbet hellere kælling end kylling, er under ombygning. Til næste år fylder hun 50 år, og det har forskubbet Hanne-Vibeke Holsts billede af verden og af sig selv. Først griner hun lidt: – Kællingen er måske knap så krigerisk længere. Men jeg er ikke blevet en kylling, jeg har stadig mit mod. Måske er vi ovre i en kølling. Så bliver hun alvorlig. Og citerer den tyske komponist Wagner: ‘Alles, was ist, endet’. Og nu tager Hanne-Vibeke Holst for alvor fat: – Jeg har tænkt på min 50-års fødselsdag i et par år nu. Jeg synes, at det er en stor ting. Dér skal skabet være sat. Der er ikke tid til mange nye begyndelser. Min mand er 60 år, og min aldersbevidsthed er høj. Så jeg lever med at give slip på ungdommen. Man må give slip på sin charme, sin kådhed, sin raphed fra de unge år. Det handler ikke kun om at ældes med ynde, men også med værdighed. Jeg gør mig klar til 22

Ud & Se M A J 2 0 0 8

at træde ind i de store karakterroller. Man kan ikke blive ved med at spille baronessen på benzintanken. På et tidspunkt må man over og spille Johanne Louise Heiberg.

Anden halvleg Januar 2008: Hanne-Vibeke Holst er alene i sommerhuset. Hun råber. Skriger. Krummer sig sammen i sofaen. Springer pludselig ud på gulvet. Og kaster sig lige så pludseligt tilbage i sofaen. Hun tager en pude og begraver sit ansigt i den. Da hun fjerner puden, plasker tårerne ned ad hendes kinder. Hun tudbrøler. Hanne-Vibeke Holst ser såmænd håndboldfinale. Og hun vræler over det danske herrelandsholds ufiltrerede glædesjubel, da de vinder. Sådan er det at blive ældre, i hvert fald for hende, hun er begyndt at græde nye tårer. Ikke tårer af sorg eller af glæde, dem har hun kendt hele sit liv, nej, det er nye, rørstrømske tårer, der flyder fra hendes blå øjne med kortere og kortere mellemrum. Følsomheden er blevet større, indlevelsen, taknemmeligheden for øjeblikkene. Og nu, her, mens vi sidder og drikker kaffe i hendes stue, sker det igen: Tårerne springer frit frem ved mindet om kampen og spillernes stærke følelser, der fik frit løb på håndboldbanen den aften, Danmark mødte ... – Hvad var nu for et land ... Kroatien? spørger hun pludselig, lidt befippet, og tørrer en tåre væk. Øh – det kan jeg ikke huske. – Jamen var det EM eller VM?, spørger Hanne-Vibeke Holst – nu skvulper stemmen af fnis i stedet for af gråd. Altså, jeg kan faktisk ikke huske det, jeg er ikke så god til dét med sport. – Ha-ha, det er jeg altså heller ikke. Nå, jeg tror altså, at det var Kroatien. Og så må det da have været EM, ikke? Hvad skulle Kroatien lave i en VM-finale? Jaeh… – Men den slags rører mig altså kolossalt, som du kan se. Hun har oplevet mange stærke følelser i sit liv. Hun har set flere af sine kære dø, hun har født tre børn, hun har levet med sin faders jalousi – forfatteren Knud Holst var først sin datters mentor, siden hendes værste kritiker. Hun har revet sig løs fra patriarken og indtaget den litterære scene i København. Inkasseret både rå tæsk og svimlende kærlighedserklæringer fra danskerne – læsere, anmeldere, debattører, mænd, kvinder, unge, gamle – hun har været så eksponeret, at hun har været ved at brække sig over sit eget spejlbillede. Men også været diskret diplomatfrue i Bruxelles og Moskva. Og revet sig løs igen, gennemlevet en skilsmisse og mødt filmfotografen Morten Bruus, som

Det var en stor triumf for mig at optræde som Jokerens juhu-pige

blev hendes anden ægtemand. Og som hun i dag siger, at hun har har fundet ‘ro og lykke’ sammen med. – Jeg oplever en taknemmelighed over overhovedet at være til. Kærligheden til mine børn, min mand, min familie føles endnu stærkere, endnu mere intens. Derfor har jeg grædt snot de seneste år. Jeg bliver mere rørt over andre mennesker. Og rørt, når jeg ser mennesker vise deres glæde og kærlighed til hinanden. I takt med taknemmeligheden for øjeblikkene er også hendes bevidsthed om døden blevet større.

– Jeg klatter ikke med mit liv, siger Hanne-Vibeke Holst. Og derfor har hun taget en stor beslutning.

Kunsten at holde kæft Hun vil holde kæft. Bare engang i mellem. Kvinden, der har haft en mening om det meste, vil ikke længere blande sig i hvad som helst. Hanne-Vibeke Holst vil kun deltage i den offentlige debat, når det virkelig gælder. Og når hun har en kvaliﬁceret mening, tilføjer hun. Det

er et rolleskifte, hun har foretaget i al diskretion. M A J 2 0 0 8 Ud & Se

Hanne-Vibeke Holst voksede op i L¿kken i Nordjylland med havets brusen og skrivemaskinernes klapren som fast lydtapet. Begge for¾ldre, faderen Knud Holst og moderen Kirsten Holst, var forfattere. Her har fotografen leget med en iscenes¾ttelse af ideen om barndomshjemmet.

– Mine meninger er virkelig sat på rationering, men det er sket gradvist. Før kunne jeg mene alt muligt. Det gør jeg ikke mere. Ikke fordi, jeg mener mindre end før, men fordi jeg er optaget af at kvaliﬁcere tingene. Nogle gange har jeg stillet op til arrangementer eller interview, fordi man ellers ville spørge en mand. Det gør jeg ikke længere. Jeg har sgu kun været i ’Deadline’ én gang det seneste år. Ellers har jeg levet et lidt mere tilbagetrukket liv, fordi de indre landvindinger har været vigtige. Hanne-Vibeke Holsts bevægelse ind mod sig selv begyndte langsomt, efter hun havde smidt en håndgranat over Danmark: ‘I lukker så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til’, brølede hun i Dagbladet Politiken i 2004 og blæste til kamp mod rappere som Niarn, L.O.C. og Jokeren, som i deres sangtekster brugte ord som møgludere, bitches og kællinger. Det satte gang i folkelig strid om sprog, køn og generationer. Hele familien Danmark diskuterede, hvor grænsen gik, læserbrevene haglede ind på avisredaktionerne, og medierne hev og sled i ‘rappenskralden og rapperne’. Nogle mente, at Hanne-Vibeke Holst blandede sig i noget, hun overhovedet ikke havde forstand på, en ungdomskultur, som en gammel feminist ikke kunne begribe. Andre mente, at hun var en anstændighedens budbringer, der satte en nedre grænse for degenerationen af vores omgangsformer og for, hvor meget tilsvining, piger skal ﬁnde sig i. Debatten blev mere og mere indædt – og mere og mere personlig. Endnu en gang var det lykkes Hanne-Vibeke Holst at splitte danskerne. Selv blev hun så overvældet af reaktionerne, at hun sammen med sin litterære agent, Lars Ringhof, traf en spindoktorbe24

Ud & Se M A J 2 0 0 8

slutning om ikke at optræde mere i debatten. Nu havde hun sparket den i gang, så måtte Danmark gøre den færdig. Om hele den famøse rap-sag siger Hanne-Vibeke Holst i dag: – Det bliver nok den eneste gang i mit liv, jeg kommer til at ramme så rent. Ville du have kastet dig ud i det i dag? – Nej, det tror jeg ikke. Jeg er bange for, at jeg ikke ville have været helt så uforfærdet i dag. Jeg har ikke nær så meget energi, jeg ville nok bruge mine kræfter anderledes. Derfor er det vigtigt at kende sin besøgelsestid og få sagt til og fra i tide. Alvoren i hendes ansigt bliver skyllet væk af et piget smil, da hun bliver mindet om, at Jokeren i 2006 inviterede hende til at være med i musikvideoen til hans hit ‘Godt taget’ – et nummer, der handler om at støtte sig selv og de mennesker, der tør stikke næsen frem i den offentlige debat. Hanne-Vibeke Holst følte næsten, at hun blev adlet af den unge rapper, der to år tidligere havde afskrevet hende som ‘en gammel feminist’. – Det var en stor triumf for mig at optræde som Jokerens juhu-pige, griner hun. Hun ved udmærket godt, at hun kan irritere folk mere end de ﬂeste. ‘Skinger’ er et af de tillægsord, der oftest er blevet sat på hende. Især af mænd. Men det punkt affejer hun ret hurtigt. – De mænd, der hader mig, har aldrig læst mig. Jeg har et meget kærligt forhold til mænd. Jeg tror, at selv Niarn og jeg kunne blive ﬁne venner. Hun afviser fnysende, at hun nogensinde skulle have provokeret

Jeg lever med at give slip på ungdommen. Man må give slip på sin charme, sin kådhed, sin raphed fra de unge år. alene for provokationens skyld. Men jo, hun har prædiket for Danmark. Jo, hun har tendens til at tro, at hun er vores alle sammens storesøster. Og jo, hendes far, forfatteren Knud Holst, havde sgu nok ret, den dag han hvæsede ‘du tror fandeme, at det er dig, der har opdaget, at jorden er rund’. – Derfor synes folk, at jeg kan være pisseirriterende. Men nu slipper jeg lidt. Jeg må vælge at tro på, at folk har forstået mine budskaber. Så nu lader jeg være med tvære dem ud i mine romaner og nærmer mig i stedet den klassiske litteratur.

De unge nu til dags Hun bliver irriteret, da jeg igen spørger til feminismen. – Igen er det mig, der skal sidde her og udlægge det for 120. gang. Når jeg i virkeligheden hellere vil tale om mit forfatterskab. Jeg bliver nogle gange træt af min rolle. Ligesom Dirch Passer, han var ikke kun sjov. Jeg giver flere interview om feminisme end om mine bøger. Og når det handler om mine bøger, er det temaerne, vi skal tale om, ikke det litterære, siger hun. Hvem skulle ellers tale om det? Hvem er din arvtager? – Hvem skal bære faklen videre? Jeg ved det ikke. Der må være nogen derude et sted, men de står ikke just i kø. Er det de yngre generationer, den er gal med? – Altså. Der mangler handling. Da jeg havde født for 20 år siden, diskuterede vi de samme dilemmaer som i dag, dilemmaet mellem frihed og forpligtelse. Vi kan ikke bekvemme os til at slippe den traditionelle forestilling om, hvordan man er en rigtig kvinde. Hvad er det for en forestilling, dine arvtagere, min generation – nogenog-30’erne – er vildfaret i? – Lidt firkantet kan man tale om Nynne-generationen. De køber hele damebladsuniverset. Det handler kun om at være babe, der har brikker at flytte med. Hvad er der galt med det? – Så, nu vil du have mig til at begynde. Njah. Faktisk er jeg ikke helt sikker på, om jeg vil have Hanne-Vibeke Holst til at begynde. For jeg har på fornemmelsen, at det kommer til at svie. Mon hun ved, at kvinden i sofaen over for hende er en del af damebladsuniverset? Skal jeg indrømme det? At jeg hver måned leverer en sides single-i-storbyen-agtige-skriverier til det glittede modemagasin Eurowoman, der sælger en version af virkeligheden, hvor kvinder vejer 45 kilo, har råd til håndtasker i 14.000-kroners-klassen og er enten lykkelige, smukke eller succesfulde, eller alle tre ting på én gang. Og nu sidder jeg her over for selveste Hanne-Vibeke Holst, som er ved at gasse op. Jeg føler mig ramt – på det ømme punkt. Har en latent fornemmelse af, at jeg burde tage mit ansvar som både journalist og kvinde lidt mere alvorligt og droppe den klumme. Jeg beslutter mig for at holde kæft om min egen rolle i min generation af kvinder og spørger i stedet:

Jamen skal vi lægge vores dameblade væk og slukke for tv-serierne? Nej, så dogmatisk er jeg ikke Jo, sgu, det er jeg. Groft sagt: Sluk for ‘Desperate Housewives’ og ‘Sex And the City’ – selvom den serie i det mindste er seksuelt frigørende i USA – og lad dog være med at prøve at leve op til damebladenes universer og klummer. Nynne er 90 procent krop og 10 procent hoved. Budskabet er: Det kan godt være, at jeg er veluddannet, men det er vigtigere for mig, at jeg får vokset mine ben end at jeg stiller op til kommunalbestyrelsen. Der er en konstant fokusering på looks, som jeg tolker som en kolossal usikkerhed. Jeg synes, at den generation skal droppe de dér er-jeg-lækker-spekulationer og tage sig sammen. Tage sig sammen til hvad? – Blive politisk aktive for eksempel. 2008 er 100-året for kvinders kommunale valgret. Og jeg er træt af at sige det, men nu gør jeg det

alligevel: Det mangler godt nok nogle kvinder, der gider tage

SET I BAKSPEJLET 1959: Født i Hjørring som ældste datter af forfatterne Knud og Kirsten Holst. 1977: Student fra Brønderslev Gymnasium. 1980: Debuterede med ungdomsromanen ‘Hejsa Majsa’ 1984: Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1984: Gift med kabinetschef Laurs Nørlund, som hun får to børn med. 1987: Selvstændig, blandt andet som skribent i Politiken og klummeskribent i Alt for Damerne. 1990erne: Udgiver Therese-trilogien. 1995: Møder sin nuværende mand, filmfotografen Morten Bruus, som hun får et barn med. 1999: Goodwill Ambassadør for FN’s befolkningsfond. 2002: Udgiver ‘Kronprinsessen’, der bliver første bestsellerroman i en trilogi om kvinder og magt. 2004: Står bag dokumentarfilmen ‘Hvorfor har mænd magten?’ 2005: 25-års jubilæum som forfatter. Har modtaget et utal af priser, skrevet flere skuespil og manuskripter, blandt andet til filmen ’Dagens Donna’ og tv-serierne ’Strisser på Samsø’ og ’Taxa’. Desuden tilrettelægger på 10 forfatterportrætter til DR2, lavet sammen med ægtemanden og filmfotografen Morten Bruus.

M A J 2 0 0 8 Ud & Se

B I L L E D E R : P O L FOTO

Ikl¾dt premiereskrud indtager Hanne-Vibeke Holst i 2007 den r¿de l¿ber til premieren p N¿rrebro Teaters version af kult-hittet ÔHedwig and The Angry InchÕ, om den ¿sttyske dragqueen Hedwig.

det sure slæb. Rekrutteringen halter virkelig. Også hvad angår medborgerskabet. Kvinder skal være bedre til at tage ansvar for at være medborgere, tage politisk ansvar for hverdagen. Men det forventes ikke af kvinder, at de tager et ansvar, der rækker ud over ‘mig og mine’. Hvorfor er det så sjældent kvinder, der melder sig som kasserer i andelsboligforeningen eller tillidsmand på jobbet? Selv i de store, kvindedominerede fagforbund er der ikke en kvinde at se i miles omkreds, når man kommer op i toppen. Hvorfor er du så ikke selv blevet politiker? – Jeg har taget the dirty job mange gange. Men jeg er ikke politiker, jeg er observatør, formidler og fortolker af virkeligheden. Tro mig, jeg har skam beklaget mig til mange kvindelige politikere over, at de ikke tager feminisme og ligestilling på sig som et politisk projekt. Det

B¯GERNE ÔDronningeofretÕ (efterår 2008) ÔKongemordetÕ (2005) ÔDa jeg blev vredÕ (2004) ÔKronprinsessenÕ (2002) ÕNordjylland i MacWorldÕ (2001) ÕNed til kvinderne Ð da Per blev til PiaÕ (2000) ÔMin mosters migr¾neÕ (1999) ÔEn lykkelig kvindeÕ (1998) ÔDet virkelige livÕ (1994) ÔThereses tilstandÕ (1992) ÔHjertets renhedÕ (1990) ÕMor er l¿bet hjemmefraÕ (1986) ÔNattens kysÕ (1986) ÔTil sommerÕ (1985) ÔUd af r¿ret, Maja!Õ (1981) ÔHejsa Majsa!Õ (1980)

Ud & Se M A J 2 0 0 8

I 1985 modtog den 26- rige udgave af Hanne-Vibeke Holst Den danske Boghandlermedhj¾lperforenings B¿rnebogspris for bogen ÕTil sommerÕ.

gjorde den gamle generation, kvinder som Helle Degn, Jytte Hilden, Ritt Bjerregaard og Jytte Andersen besluttede sig for at gøre noget ved det. Men de kvindelige folketingsmedlemmer og partiledere, jeg taler med i dag, siger, at feminisme ikke sælger billetter – at feminisme er en tabersag. Og samtidig er EU efter os, fordi Danmark ikke har en ombudsmand for ligestilling. Ligestilling er IKKE en privatsag. Så vil vi vel bare ikke frelses? – Det er problematisk, at der er en så ringe kønsbevidsthed. På den ene side har vi de her som-om-feminister, mænd, som udtrykker sympati for feminisme, indtil det handler om deres egne stole. De siger, at de er feminister – ellers ville de også være dumme – og de tror selv på det, men når det kommer til stykket, vil de ikke afgive magten. Kønsblindheden er enorm, og kvinderne er ikke dagsordensættende. Det ærgrer mig ad helvede til, at vi ikke er mere innovative, erklærer Hanne-Vibeke Holst. De kønspolitiske pointer ﬂyver nu gennem stuen, på én gang som spredehagl og skarp ammunition: – Der mangler kontroversielle idéer, der mangler fantasi – det havde rødstrømperne da – vi gør alt, hvad vi kan, for at tilpasse os arbejdsmarkedet og være lige så dygtige som mændene. Men der er ingen kvinder, der slår i bordet og siger: ‘Er der andre måder, vi kan gøre det her på?’. I stedet vælger de at blive selvstændige eller freelancere, når de har født. Holdt kæft, hvor er der mange kvindelige konsulenter. Og de tror, at det er et frit valg. Men det handler jo om, at arbejdsmarkedet stadig ikke er indrettet til kvinder. Nu trækker hun vejret dybt. Og lægger sig ned på sofaen. Jeg trækker også vejret dybt. Og beslutter mig for at gøre noget ved de klummer. Samme aften skriver jeg min opsigelse til Eurowoman. 1-0 til HanneVibeke Holst.

Dronningeofret Men, hvis ikke rollen som feministisk frontkæmper længere er hendes, hvad så? Hanne-Vibeke Holst har øvet sig på svaret. I de seneste år, hvor hun har holdt sig i udkanten af mediernes søgelys, forholdt sig til sin alder og koncentreret sig om sin nye roman, har hun redeﬁneret sig selv og deﬁneret sit fremtidsprojekt: – Forstå og formidle verden i den gode sags tjeneste. Min mission

har aldrig før været noget, jeg har sat mig ned og tænkt igennem.

Skoen, du kan mærke helt op i mundvigene Den helt specielle sål, som findes i MBT sko, får dig simpelthen til at gå bedre. For hvert skridt du tager, bliver musklerne i din mave, ben, bagdel og ryg strammet mere og mere op, og din krop husker, hvordan den egentlig er skabt til at blive brugt.. Du får mere energi, en smuk gang – og kommer helt naturligt til at smile, fordi det bare føles godt. MBT skoens hæl er skabt sådan, at du nærmest ”ruller” dig ud i verden. Det er en helt anden følelse end almindelige, flade sko. Din krop arbejder med denne bevægelse, det retter dig op og giver dig en helt fantastisk følelse af at “gå i medvind”. Hele denne proces aktiverer muskler, der normalt bliver forsømt. Det bringer dig i fysisk balance og gør underværker for dit humør. Prøv selv! Giv slip på dine almindelige sko et par minutter, og prøv den begejstring, din krop mærker i et par MBT sko hos din lokale forhandler eller MBT Shop. Både prøven og det smil, du får med dig resten af dagen, er gratis.

Gå

efter s ilet m

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

M®NDENE Faderen: Patriarkalsk forfatter Hanne-Vibeke Holsts første møde med det andet køn var forfatterfaren og digteren Knud Holst. Han debuterede i begyndelsen af 1960erne og nød litteraturparnassets anseelse. Faren var Hanne-Vibeke Holsts mentor og inspiration: Som 13-årig læste hun russiske klassikere og skrev digte på sin egen, røde skrivemaskine. Men samtidig var Knud Holst ifølge datteren en patriarkalsk autoritet, der kun dukkede op ved spisetid, eller når han skulle skælde ud. Hans ældste datters succes som forfatter blev en kile i forholdet mellem de to. Knud Holsts jalousi og et begyndende alkoholmisbrug tog til i takt med hans egen litterære og økonomiske deroute. Han døde i 1995. F¿rste ¾gtemand: Travl karrierediplomat Efter at den journaliststuderende Hanne-Vibeke Holst i fire år havde dannet par med studiekammeraten Jes Dorph Petersen, mødte hun sin kommende ægtemand, Laurs Nørlund – søn af den daværende chefredaktør på Berlingske Tidende. Laurs Nørlund og Hanne-Vibeke Holst delte blandt andet glødende interesse for politik. Laurs Nørlund gjorde lynkarriere som diplomat i Moskva, og siden flyttede parret til Bruxelles. Laurs Nørlunds arbejdsuge var på 70 timer, parret havde to børn sammen, og det blev på bekostning af det ægteskab og rollen som diplomatfrue, at Hanne-Vibeke Holst holdt fast i sin karriere som forfatter. Anden ¾gtemand: Rummelig redebygger Kort efter sin fars død mødte Hanne-Vibeke Holst filmfotografen Morten Bruus. En stormende forelskelse opstod mellem de to under optagelserne til tv-dokumentar-serien ‘Fra Swinoujscie til Odessa’, hvor Hanne-Vibeke Holst var vært. Parret giftede sig og fik sønnen Jonathan. Tilsammen har de seks børn og bor i dag med de to yngste i en villalejlighed på Frederiksberg, mens de fleste ledige stunder bliver tilbragt i sommerhuset på Sjællands Odde – hvor Morten Bruus har fået bygget et lille, selvstændigt skrivehus til sin kone.

Jeg har ikke tidligere påtaget mig min rolle så bevidst som nu: Jeg er forfatter. Er der noget, du fortryder, du har brugt tid på? – Måske kan jeg ligesom alle andre mødre fortryde den tid, jeg ikke har tilbragt sammen med mine børn. På den anden side: Jeg har en kreativ trang, der er lige så stærk som min moderfølelse. Kernen i min 28

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Jeg har taget the dirty job mange gange. identitet er at være forfatter. Storyteller. Jeg påtager mig rollen som formidler, fortolker. Jeg prøver at uddrage nogle hovedtendenser fra min samtid, virkeligheden sladrer om tingenes sande tilstand. Jeg har fået så kanonstor respekt for virkeligheden. Virkeligheden og Hanne-Vibeke Holsts arbejde krydsede helt afgørende spor, da Sveriges krisecentre blev kimet ned, mens tv-serien ’Kongemordet’, baseret på hendes roman om vold mod kvinder, blev sendt på svensk tv. – Det gør mig glad, at mine skriverier er med til at skubbe en lille smule til verden. Jeg kan blive så sindssygt ophidset over vold mod kvinder, og at vi taler så lidt om det. Så det, der skete i Sverige i kølvandet på ‘Kongemordet’, var et feministisk projekt, der lykkedes. Mission accomplished. Lige nu og her er Hanne-Vibeke Holsts projekt at blive færdig med romanen ‘Dronningeofret’, efterfølgeren til bestsellerne ‘Kronprinsessen’ og ‘Kongemordet’. Bogen har været undervejs i tre lange år, og er et af de søm, Hanne-Vibeke Holst føler, hun mangler at få banket i, før hun kan være klar til at fylde 50 år. – Den er vigtig at få færdig. På den måde kan jeg lukke 40erne ned. Når jeg har skrevet den, kan jeg flytte flaget. Det er derfor, vi mødes i sommerhuset og ikke i villalejligheden på Frederiksberg. Hanne-Vibeke Holst er ‘i roman’, som hun kalder det, når hun skriver på livet løs, og har isoleret sig her ved kanten af vandet og skoven. Hun arbejder i det lille anneks, som hendes mand, filmfotografen Morten Bruus, har fået bygget til hende. Men lige nu ligger hun på sofaen i stuen og smiler bredt, da vi taler om hendes nye bog. – Jeg har hævet overliggeren i forhold til tidligere. Måske har jeg sat den for højt, det kan være, at jeg rager overliggeren ned, men det er vigtigt for mig at lære noget af enhver skriveproces. ‘Dronningeofret’ bliver afslutningen på hendes trilogi om kvinder og magt, som igen og igen er blevet kaldt for politiske nøgleromaner, mens Hanne-Vibeke Holst igen og igen har svaret tilbage, at det er de ikke. Denne gang er hovedpersonen udenrigsministeren Elizabeth Meyer – og jo, Hanne-Vibeke Holst har blandt mange andre kilder interviewet en forhenværende, dansk udenrigsminister som research til bogen, men nej, ‘Dronningeofret’ er lige så lidt nøgleroman, som den er feministisk kampskrift. – De her romaner er min egen magtudredning. Den første bog, ‘Kronprinsessen’, handler helt enkelt om ligestilling – jeg ville undersøge, om der er særlige vilkår for kvinder i politik. Næste bog, ‘Kongemordet’, handler om vold mod kvinder – jeg ville undersøge mænd med magt og især kvinders forhold til mænd med magt. Med ‘Dronningeofret’ undersøger jeg et spørgsmål, som er en logisk konsekvens af de to første bind: Hvad er prisen for magt? Skal kvinder være villige til at betale prisen – apropos Anna Lindh og Benazir Bhutto? Samtidig undersøger Hanne-Vibeke Holst det emne, der har optaget

hende særlig meget de senere år: Alder.

Kør selv i Danmark

MIDT I KØBENHAVN - 'PSUJE GPSOZFMTF PH GPSL MFMTF Pris i kr. pr. person i EFMU EPCCFMUW SFMTF

Absalon Hotel &U PQIPME QÌ "CTBMPO )PUFM M HHFS , CFOIBWO GPS EJOF G EEFS 4UFEFU FS GBNJMJFESFWFU PH BNCJUJPOFO PN BU PQGZMEF IWFS FOLFMU H TUT OTLFS FS MFHFOdarisk.

Priskode: L33

LÆSERTILBUD

995,t Y PWFSOBUOJOH t Y NPSHFOCVGGFU t Y NJEEBH IVTNBOETLPTU QÌ Copenhagen Corner

* HBNMF EBHF IFOUFEF IPUFMEJSFLU SFO TFMW H TUFSOF QÌ TUBUJPOFO 0H EB FO BNFSJLBOFS WFE OBWO .S +PIOTPO DZLMFEF KPSEFO SVOEU MBQQFEF QJHFSOF J SFDFQUJPOFO IBOT DZLFM %FO ÌOE IBWEF IBO JLLF PQMFWFU OPHFU BOEFU TUFE J WFSEFO )WBE LBO WJ IK MQF EJH NFE &OLFMUW SFMTF "OLPNTU QFSJPEF "OLPNTU IWFS T OEBH J

SMUKKE SCENERIER UDENFOR DØREN - EBHF WFE -JNGKPSEFO Pris i kr. pr. person i EFMU EPCCFMUW SFMTF

Hvalpsund Færgekro )WBMQTVOE ' SHFLSP MJHHFS NFE TNVL VETJHU PWFS -JNGKPSEFO o PHTÌ GSB EFO IZHHFMJHF SFTUBVSBOU 7J IBS FU SJHU PH WBSJFSFU TQJTFLPSU NFO EFU FS BMUJE EF TUFHUF ÌM GPML UBMFS PN 7J IBS OFNMJH FU TQ HFMTF EFS WPHUFS PWFS EFN 4Q HFMTFU IFEEFS % WF +FOT PH (VE TF J OÌEF UJM EFO L LLFODIFG EFS TM LLFS QÌ LWBMJUFUFO )BN LPNNFS % WF +FOT FGUFS .BOHF UWJWMFS QÌ IJTUPSJFO NFO OÌS EF IBS TNBHU EF TUFHUF ÌM QMFKFS EFU BU IK MQF ,PN TFMW PH E N

Priskode: L03

FORVENT AT BLIVE FORVÆNT

1.050,t Y PWFSOBUOJOH t Y NPSHFOCVGGFU t Y SFUUFST NJEEBH

&OLFMUW SFMTF "OLPNTU QFSJPEF "OLPNTU NBOEBH UJSTEBH POTEBH FM UPSTEBH GSFN UJM

FAMILIÆR ATMOSFÆRE OG DANSK MAD

- Weekendophold med Sussi & Leo Pris i kr. pr. person i EFMU EPCCFMUW SFMTF

Hotel Lisboa )WJT * G STU LPNNFS JOE QÌ )PUFM -JTCPB TÌ CMJWFS * TBOETZOMJHWJT IFMF GFSJFO 7J MJHHFS QSBLUJTL J EFO TZEMJHF VELBOU BG 'SFEFSJLTIBWO NFE OFN BEHBOH UJM CÌEF G SHFSOF 'ÌSVQ 4PNNFSMBOE PH 4LBHFO

999,t t t t

,VOTUOFSFO 1FUFS .FJOFSU IBS TLBCU MZTF PH WFOMJHF SVN NFE TJU TNBHGVMEF GBSWFWBMH %FS FS MFHFQMBET UJM C SOFOF HPE NBE J SFTUBVSBOUFO PH FU VBMNJOEFMJHU IK MQTPNU QFSTPOBMF ,BO * GPSMBOHF NFSF TÌ IFOWFOE KFS J SFDFQUJPOFO 7J klarer de ﬂeste ønsker.

1SJTLPEF -

FORVENT AT BLIVE FORVÆNT

Y PWFSOBUOJOH Y NPSHFOCVGGFU Y SFUUFST NFOV Y CJMMFU UJM LPODFSU NFE 4VTTJ -FP GSFEBH FMMFS M SEBH

&OLFMUW SFMTF "OLPNTU QFSJPEF "OLPNTU UPSTEBH PH GSFEBH GSFN UJM TBNU

VELKOMMEN I ”EVENTYRETS LAND”

- .JOJGFSJF J 7BSEF

Hotel Arnbjerg .JEU J EFO TNVLLF "SOCKFSH 1BSL J 7BSEF MJHHFS FU IPUFM EFS IBS TÌ FWFOUZSMJH VETJHU PWFS QBSLFO BU NBOHF H TUFS HMFNNFS CÌEF 7FTUFSIBW LVMUVS PH shopping. Hotellet er netop restaureret med respekt GPS EFO PQSJOEFMJHF TNVLLF QBWJMMPO TUJM PH EF OZF FKFSF HM EFS TJH UJM BU M GUF TM SFU GPS TQ OEFOEF LVMJOBSJTLF PQMFWFMTFS &GUFS NJEEBHFO LBO NBO TMBQQF BG J TPGB NJMK FU FMMFS HÌ FO UVS J QBSLFO IWPS OZF PQMFWFMTFS WFOUFS CM B 7BSEF .JOJCZ TPN FS FO USP LPQJ BG 7BSEF BOOP * LBO SPMJHU HM EF KFS 0H WJ HM EFS PT UJM BU TF KFS "OLPNTU QFSJPEF "OLPNTU UPSTEBH GSFEBH PH M SEBH GSFN UJM Forbehold for udsolgte datoer

Teknisk arrangør:

Normalpris 1.2 14,-

SPAR kr. 245,-

Pris i kr. pr. person i EFMU EPCCFMUW SFMTF E

Priskode: L10

FORVENT AT BLIVE FORVÆNT

969,9 t Y PWFSOBUOJOH t tt Y NPSHFONBE t Y SFUUFST NFOV QÌ BOLPNTUEBHFO

Bestil nu på:

www.krohotel.dk/dsb eller ring på 75 64 87 00 og oplys: SX nr. 2137 samt priskode

– Charlotte Damgaard, hovedpersonen i ‘Kronprinsessen’, er yngre end mig. Linda Lykke, hovedpersonen i ‘Kongemordet’, er lidt ældre end mig. I ‘Dronningeofret’ er hovedpersonen Elizabeth Meyer betydeligt ældre end mig. Og hun er oven i købet syg – det kan jeg godt afsløre uden at ødelægge noget – hun står over for sin udløbsdato. Og der sker det med alderen, at forskellen mellem kønnene bliver mindre hårdt optegnet. Kønsforskellene er der stadig, men de eksistentielle spørgsmål er mere presserende. Hun retter sig op i sofaen: 30

Ud & Se M A J 2 0 0 8

– Med årene stiller vi os de samme, grundlæggende spørgsmål: Hvordan vil jeg leve resten af mit liv, er jeg troende, hvad kræver jeg af mine medmennesker, hvad kan jeg give dem, hvilken verden vil jeg give videre? Dér er Hanne-Vibeke Holst nu. Hendes feministiske arv står til fri afhentning. Arvesølvet, i hvert fald, kronjuvelerne vil hun ikke slippe, understreger hun. Men hun har taget beslutningen: Hun er historiefortæller. Forfatter først og fremmest. Så må vi selv om resten. e

THE CHEMICAL BROTHERS (UK) GRINDERMAN (AUS/UK/US) JAY-Z (US) JUDAS PRIEST (UK) MY BLOODY VALENTINE (IRL/UK) RADIOHEAD (UK) SLAYER (US) NEIL YOUNG (CAN) BAND OF HORSES (US) / BONNIE ’PRINCE’ BILLY (US) / CAT POWER (US) / THE CULT (UK) / TINA DICKOW (DK) / FEDDE LE GRAND & FRIENDS (NL) / GNARLS BARKLEY (US) / THE HELLACOPTERS (S) / KINGS OF LEON (US) / L.O.C. (DK) / M.I.A. (UK) / THE RAVEONETTES (DK) / THE STREETS (UK) 18TH DYE (DK/DE) A KID HEREAFTER (DK) AARON (FR) ADELE (UK) ALBERTSLUND TERROR KORPS (DK) ALPHABEAT (DK) ANTI-FLAG (US) AT THE GATES (S) NICOLE ATKINS & THE SEA (US) AWADI (SEN) BABYLOVE & THE VAN DANGOS (DK) BATTLES (US) BEARDYMAN (UK) BLACK MOUNTAIN (CAN) THE BLACK SEEDS (NZ) BOY BETTER KNOW (UK) BURHAN G (DK) CADENCE WEAPON (CAN) THE CAMPBELL BROTHERS (US)

CHOIR OF YOUNG BELIEVERS (DK) CLUTCH (US) THE COUNT & SINDEN (UK) DAN DEACON (US) DEE PEE (DK) DENGUE FEVER (US/CBD) DIGITALISM (DE) THE DILLINGER ESCAPE PLAN (US) DSL (FR) DUFFY (UK) DUNKELBUNT (A) THE DØ (FIN/FR) EFTERKLANG (DK) ENTER SHIKARI (UK) EXTRA GOLDEN (US/KEN) FAMILJEN (S) FANFARA TIRANA (ALB) THE FASHION (DK) FRÉDÉRIC GALLIANO KUDURO SOUND SYSTEM (FR/AGO)

GIRL TALK (US) GOLDFRAPP (UK) JOSÉ GONZÁLEZ (S) GOSSIP (US) THE GRAND (N) HENRIK HALL (DK) HOLY FUCK (CAN) HOT CHIP (UK) ISAM B (DK) JNEIRO JAREL’S SHAPE OF BROAD MINDS (US) JOAN AS POLICE WOMAN (US) JOB FOR A COWBOY (US) SHARON JONES & THE DAP-KINGS (US) ANTHONY JOSEPH & THE SPASM BAND (UK) KENGE KENGE (KEN) LA KINKY BEAT (E) DJ KÅLHOVED (DK) LADY SAW (JAM) LIARS (US)

LOUNGECLASH (UK) LULU ROUGE (DK) LYKKE LI (S) MAGNETIC MAN feat. SKREAM & BENGA (UK) MAJORS (DK) MAMAR KASSEY (NER) MGMT (US) MISS PLATNUM (DE) MOTORPSYCHO (N) MUGISON (ISL) KATE NASH (UK) NO AGE (US) THE NOTWIST (DE) ORISHAS (CUB) ORQUESTRA IMPERIAL (BRA) DJ WAGNER PÁ (BRA) PATH OF NO RETURN (S) PILGRIMZ (DK) POLARKREIS 18 (DE) RAUNCHY (DK) JAY REATARD (US)

RICOLOOP (DE) ROSKILLZ (DK) ROTTEN SOUND (FIN) SANTOGOLD (US) SEASICK STEVE (US) SHACKLETON (UK) SHANTEL & BUCOVINA CLUB ORKESTAR (DE) LA SHICA (E) SIDI GOMA (IND) SPLEEN UNITED (DK) SPOKFREVO ORQUESTRA (BRA) STATIC & NOIZE (DK) STRØM & ANDYOP (DK) SUNBURNED HAND OF THE MAN (US) SUPERSILENT (N) SWOLLEN MEMBERS (CAN) SÄKERT! (S) TEITUR (FO) TELMARY (CUB)

TIVOLIS SYMFONIORKESTER (DK) TOKYO POLICE CLUB (CAN) VIEUX FARKA TOURÉ (MALI) TUMI AND THE VOLUME (ZA) VALRAVN (DK) VARIOUS PRODUCTIONS (UK) VETO (DK) VON HERTZEN BROTHERS (FIN) WILDBIRDS & PEACEDRUMS (S) YEASAYER (US) YOYO OYOY presents KIRSTEN KETSJER, YOKE & YOHS and YOYO OYOY SPECIAL OCCASION ORCHESTRA (DK)

CANON BLUE (US) DJ DISSE (DK) DUB TRACTOR & OPIATE (DK) DUNKELBUNT (A) AUGUST ENGKILDE (DK) LARS FROST (DK)

KIM GRØNBORG (DK) T.S. HØEG (DK) IAN ION (DK) MC JABBER (DK) JOMI MASSAGE (DK) KRUSSELDORF (S) PETER LAUGESEN (DK)

ERIK LEVANDER (S) LITTERÆR HYPNOSE ved JENS BLENDSTRUP & LARS BUKDAHL (DK) KLAUS LYNGGAARD (DK) NIS & NIS (DK) MARTIN ROSTBØLL (DK)

SEAHORSE TRANSFORM (DK) SOULCLUB DJ TEAM (DK) THE STATE, THE MARKET & THE DJ (DK) STELLA POLARIS SOUND SYSTEM (DK)

TONE (DK) WHITE PONY DJ TEAM (DK)

KISS KISS KISS (DK) THE LATE PARADE (DK) LUCY LOVE (DK) MARIA & METAMMIT (DK) PASCAL (S)

PRESS PLAY ON TAPE (DK) RIFFELSYNDIKATET (DK) THE RIVER PHOENIX (DK) RUMBLE IN RHODOS (N) RUMSKIB (DK)

SLAGSMÅLSKLUBBEN (S) SLEEP WITH ALL YOUR FRIENDS (DK) VIRA (DK)

WHEN SAINTS GO MACHINE (DK)

LOUNGE: ROSKILDE LOUNGE ALBERTA IN LOVE (DK/E) AUGUST (DK) DJ BADBOE (DK) DJ BANEL (DK) THOMAS BOBERG (DK) BOOM CLAP BACHELORS (DK)

PAVILION JUNIOR 29. JUNI - 2. JULI: THE ASTEROIDS GALAXY TOUR (DK) BETA SATAN (DK) BLOODGROUP (ISL) CASIOKIDS (N)

LE FIASKO (DK) FREDNUKES (DK) THE FREUDIAN SLIP (DK) THE GOOD THE BAD (DK) JONG PANG (DK)

- OG MANGE FLERE... FLERE WARM-UP FRA 29. JUNI

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

profil

Slampoesi, skattejura og scenet¾kke Digter, konceptkunstner og jurist i Skatteministeriet Peter Dyreborg vandt i januar DM i poetry slam. En s¾rlig form for improviseret digtopl¾sning, hvor publikum bed¿mmer digternes pr¾stationer. I maj skal han til Paris og dyste om titlen som verdensmester. Hvad er poetry slam?

Jeg plejer at sige, at poetry slam er comedy for folk, der synes, stand-up er plat. Og digtoplæsning for folk, der synes, digte er kedelige. Hvad er opskriften p et godt slam?

Den digter, der vinder, er den digter, der er bedst til at leﬂe for publikum. Det handler om, hvad publikum kan lide på godt og ondt. Det er modsat andre digtere, der siger, ‘jeg skriver

Ud & Se M A J 2 0 0 8

ikke efter, hvad publikum eller kritikerne synes er godt, jeg skriver for min egen skyld’. Det er en udfordring at finde ud af, hvordan man både kan lefle for publikum og have kunstnerisk integritet. Det synes jeg, at jeg har formået med langt de fleste af mine tekster, men nogle gange kan jeg godt tænke, ’det var lidt for populistisk det, du lavede der’. Er den Peter Dyreborg, du digter om, den ¾gte Peter?

Det er en blanding mellem løgn og latin og en lille smule af mig selv. I virkeligheden hedder jeg også Moslund, det er den del af mig, som man ikke ser på scenen, og som er privat. Jeg er nok den slammer, der laver mest skuespil. Nogle gange lykkes det, og andre gange gør det ikke, bedre skuespiller er jeg ikke. Hvordan er koblingen mellem skattejuristen og digteren?

Jeg er mest digteren Peter Dyreborg, der skriver bøger og

slammer. Det er det, der udgør størstedelen af min identitet. Jeg er digter, og i min fritid arbejder jeg som jurist i Skatteministeriet. Juristen er ham, der betaler regningerne, og digteren er ham, der har det sjovt. Men de er begge to afhængige af hinanden. Hvordan er kvaliteten i dansk poetry slam?

Kvaliteten har været meget svingende. Nogle gange har det været det argeste lort og nogle gange skidegodt. Men der har aldrig været et tidspunkt, hvor kvaliteten har været så jævn og høj, som den er nu. I kraft af at vi har fået Kunstrådets stempel (poetry slam er for nylig blevet godkendt som en støtteberettiget kunstform, red.), tror jeg, at scenen vil få et løft med større talenter og ﬂere dygtige skriben-

ter. Men én ting er at være dygtig til at skrive, man skal også være dygtig til at optræde. Kan den h rde kerne ikke skr¾mme impulsdigterne v¾k?

Der ligger et enormt ansvar på de dygtiges skuldre om at være ﬂinke og rare ved de nye, der kommer, og give dem selvtillid. Vi taber jo alle sammen første gang. Det gør ikke noget – bliv ved. Det sjove er, at jeg har 10 års erfaring, er både jysk mester, danmarksmester og skal ud og optræde i hele verden, men fordi det er tilfældige dommere, så kan der komme en tosse ind fra gaden og slå mig til hver en tid. Det sker da også en gang imellem, fordi der er det der demokratiske publikumselement i det.

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T F O T O P. W E S S E L

BFC bXe Y\_Xe[c\j d\[ Xe[\k \e[ d\[`Z`e% IV\ Zc YnW ^cY cY^c\# :g YZi

hk¨gi! Zg Yj b h`Z Zc V[ YZ ÅZgZ ]jcYgZYZ ijh^cYZg YVch `ZgZ! hdb ]Vg

h Zc`Za/ =daY de Gn\c^c\ Zg ^``Z WVgZ YZc ]nee^\hiZ ghV\ i^a @DA# 9Zi VXXZaZgZg d\h jYk^` a^c\Zc#

@gdc^h` DWhigj`i^k Ajc\Zhn\Ydb ·

;dg Zc @DA"eVi^Zci anYZg

@DA · ^ Zc ZaaZg VcYZc \gVY#

YZi jb^YYZaWVgi a^\Z h kVc"

=k^h YZi Zg @DA ^ b^aY \gVY! kZY

h`Za^\i Vi \ ^ \Vc\ bZY \nbcV"

Yj YZi b h`Z ^``Z Zc\Vc\#

hi^``Zc! hdb Vi `k^iiZ idWV``Zc#

9j Wa^kZg h^``Zgi WVgZ a^Yi

BZc ]Zg ÄcYZh YZhk¨ggZ ^c\Zc

]jgi^\i [dgejhiZi! c g

cZbbZ a©hc^c\Zg#

Yj bdi^dcZgZg#

=k^h Yj ]Vg @DA!

YZg ]Vg jYk^`aZi h^\

7 YZ bdi^dc d\ gn\Zhide

`g¨kZg bZ\Zi V[ Y^\ hZak# BZc YZi Zg WZ\\Z Z[[Z`i^"

i^a hk¨g \gVY! Zg Yj

kZ b^YaZg! c g YZi YgZ_Zg

^``Z ^ ik^ka# H [©aZh

h^\ db @DA#

YZi! hdb db Yj Wa^kZg

9Zg ÄcYZh d\h [dg"

`kVai aVc\hdbi! bZc jW©c]©ga^\i#

h`Zaa^\Z ineZg ^c]VaVi^"

dchbZY^X^c! bZc [dg Vi

9Zc Y ga^\Z cn]ZY Zg! Vi @DA ^``Z

`Vc ]ZaWgZYZh# 9Zc \dYZ Zg!

[ [jaYi jYWniiZ V[ YZb!

Vi Yj `Vc \©gZ YZc aZiiZgZ Vi

]Vg YZ ÅZhiZ Wgj\ [dg Vi

aZkZ bZY#

dei^bZgZ YZgZh ^c]VaV"

i^dchiZ`c^`#

=k^h Yj ]Vg @DA d\ ^``Z

[ g gZi bZ\Zi bdi^dc d\

9Zi `Vc Yj [ ]_¨ae

]kZb \©g YZi! c g bVc ]jgi^\i

bZY e VediZ`Zi! ]kdg

Wa^kZg [dgejhiZi4 ! Zg deh`g^[" iZc \Vch`Z Zc`Za/ 7Z\ncY HZak Zc a^aaZ [dgWZYg^c\ V[ `dcY^i^dcZc \©g YZi higV`h aZiiZgZ Vi ig¨``Z kZ_" gZi# =k^h Yj gn\Zg! Zg deh`g^[iZc a^\Z

Yj d\h `Vc ]ZciZ Zc Wgd" X]jgZ db @DA · ZaaZg [dg YZc hV\h h`naY gn\Zhide# D\ Yj `Vc [ bZgZ Vi k^YZ db WZ\\Z YZaZ e lll#VediZ`Zi#Y`

FOTO MIRIAM NIELSEN T E K ST B I RG I T T E E L L E M A N N H Ö E G H

Der arbejder cirka 4.300 stuepiger på hoteller i Danmark. Hovedparten er kvindelige indvandrere og udlændinge. Man ser dem sjældent. De kommer ind, når gæsterne går ud. De spreder velduft, glatter lagener og folder toiletpapirsnippen pænt i en trekant. De sletter sporene

Rengør venligst værelset

NAZIRA ELMASRI, 51 r. Kommer fra Beirut i Libanon. Har boet i Sverige i 28 r. Her har hun g et i sprogskole og arbejdet p restaurant, fabrik og i supermarked. Hun har fem b¿rn mellem 20 og 32 r. Har arbejdet som stuepige p Hotel Hornb¾khus i Hornb¾k i to m neder. Hvad synes du om dit job? Det er godt i forhold til mit forrige job i et supermarked, hvor jeg først kom hjem sent om aftenen. Nu er jeg hjemme klokken fem. Til gengæld står jeg op klokken fire om morgenen. Jeg skynder mig af sted med bus, tog, båd og tog igen, for jeg vil ikke komme for sent. Men her er rare gæster og et venligt personale, og så kan jeg godt lide at komme ud og se andre mennesker. Kan du fornemme g¾sterne i rummet? Der kommer mange businessmænd, og 90 procent af dem er meget, meget ordentlige. De sidste 10 procent roder meget og bruger alle håndklæderne, selvom de kun er her en nat. De er jo på hotel, så de vil ikke arbejde. Har du selv boet p hotel? Ja, sidste gang for fire år siden i Egypten, og så boede jeg på hotel med mine børn, da jeg kom til Sverige for 28 år siden. Det var skønt. Jeg nød at slippe for at gøre rent og lave mad. Derfor gør jeg også gerne lidt ekstra for, at gæsterne har det godt. Hvis det fx er en børnefamilie, ordner jeg deres bamser fint. Hvad dr¿mmer du om? Jeg vil gerne føle, at jeg lever, og jeg vil gerne arbejde. Men hvad, jeg arbejder med, spiller ingen rolle.

BARBORA KISSOVA, 21 r. Kommer fra Bardejov i Slovakiet, hvor hun har afsluttet en fem rig uddannelse p en hotelskole. Har v¾ret i Danmark i otte m neder og bor sammen med sin k¾reste fra Slovakiet og syv andre unge i en lejlighed i K¿benhavn. Har arbejdet som stuepige og supervisor p Hotel Fox i et halvt r. Hvad synes du om dit job? Det er interessant, fordi jeg møder mennesker fra alle mulige lande. Her på hotellet er der ansat stuepiger fra Slovakiet, Polen og Kina, men kineserne er meget stille. Og så kan jeg godt lide at gøre rent på værelserne på Fox, fordi de alle er forskellige. Nogle er svære at støvsuge, fordi der er mange møbler, og andre har en mærkelig høj seng, som er svær at rede. Hvad er det mest m¾rkelige v¾relse, du er kommet ind p ? En dag gik jeg ind på et værelse, som en gæst lige havde forladt, og da jeg trak håndtaget ned, udløste jeg en gigantisk papirbombe, som gæsten havde monteret på dørhåndtaget. Der røg konfetti i alle mulige farver ud over det hele – på sengen i korridoren og på gulvet – og så havde han skrevet en note på natbordet, hvor der stod ‘I really like fun’. Han var vist nok italiener. De er altid så skøre. Hvad dr¿mmer du om? Jeg vil gerne tjene nogle penge her i Danmark for at tage tilbage til Slovakiet med min kæreste, blive gift og købe en lejlighed. Og så kunne jeg godt tænke mig at finde et godt arbejde i en reception eller i et rejsebureau. Jeg elsker at rejse.

CHANDRA NIELSEN, 22 r. Opvokset i Herning med en indisk mor og dansk far, bor i K¿benhavn og har tidligere arbejdet som tjener og reng¿ringsassistent. I lidt over et r har hun v¾ret oldfrue p Hotel Astoria i K¿benhavn. Hvad er det mest m¾rkelig v¾relse, du er kommet ind p ? Kineserne tager tit mad med på værelset, som de tilbereder på gulvet. Så er der madvarer og skåle over det hele, og elkedelen er blevet brugt til at koge ris og nudler i. Hvad er den mest specielle g¾st, du har haft? Det var en gæst, hvor vi fra gangen kunne lugte meget røg på hans værelse. Man må jo ikke ryge her. Det udløser en bøde på 500 kroner. Da jeg åbnede hans dør efter at have banket på, og han ikke reagerede, havde han sat en alarm på døren, som rungede over hele hotellet. Jeg blev vildt forskrækket. Kan du fornemme g¾sterne i rummet? Helt sikkert. Man kan se, at nogle er ordensmennesker, mens andre er ligeglade og lægger deres beskidte underhylere på gulvet – det overrasker mig stadig. Vi havde engang en mand boende i månedsvis, som ikke ville have gjort rent. Da han flyttede, var der meget beskidt. Jeg tror ikke, at han havde det særlig godt. Hvad dr¿mmer du om? Jeg vil gerne læse til serviceøkonom og administrere de økonomiske opgaver på et hotel. Jeg kan godt lide hotelbranchen, da den kan give adgang til at ar

bejde i udlandet. D E C E M B E R 2 0 0 6 Ud & Se

KATRêN PçLMADîTTIR, 25 r. Kommer fra Akureyri, Island. L¾ser engelsk p K¿benhavns Universitet. Havde sit f¿rste job som stuepige p Cab In Scandinavia Hotel. Har arbejdet som stuepige p First Hotel i K¿benhavn i syv m neder. Hvad synes du om dit job? Når man kommer fra et lille land, er det sjovt at arbejde i København, hvor der er mennesker fra hele verden, hvis liv jeg får indsigt i. Jeg arbejder sammen med afrikanere, albanere, tyrkere og kinesere, og de er alle meget søde. Hvis jeg er dygtig og hurtig, kan jeg have en god løn, for vi bliver betalt per værelse. Hvad er det mest m¾rkelige v¾relse, du er kommet ind p ? Jeg er flere gange komme ind på et værelse, der er meget beskidt – specielt unge mennesker efterlader værelserne fyldt med flasker, cigaretskod og affald. Det er okay, fordi jeg bliver betalt for det, men jeg synes, jeg gør et stykke arbejde, der er værd at værdsætte. Næste gang, jeg selv skal bo på hotel, vil jeg huske at sætte pris på det. Kan du fornemme g¾sterne i rummet? Ja. Jeg kan fx altid se, om det er islændinge, for de har altid islandsk slik, som er en blanding af chokolade og lakrids, liggende på værelset, og så kender jeg bare islandsk tøj. Hvad dr¿mmer du om? Så længe jeg læser, vil jeg gerne være her. Men jeg vil gerne have en bedre engelsk accent, så måske rejser jeg videre. Senere vil jeg gerne være oversætter eller forfatter. 38

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 0 6

CHARLOTTE PEDERSEN, 34 r. Kommer fra Fredericia, hvor hun arbejdede p en Þskefabrik, men har boet de seneste to r i Ish¿j. Hun konverterede til islam, da hun blev gift med en pal¾stinenser, som hun har tre b¿rn med. Har arbejdet p Wittrup Motel i Albertslund siden 2005 som stuepige og arbejdsleder. Hvad er det mest m¾rkelig v¾relse, du er kommet ind p ? Da der var Roskilde Festival sidste år, havde en finne sovet i sin seng med mudder over hele kroppen. Der var mudder på gulvet, i sengen og ude i brusekabinen. Hvem er den mest specielle g¾st, du har m¿dt? En dansk dame, der bor i New York, men kommer her hvert år med sine børn. Hun efterlod et brev på værelset til mig i sommer, hvor der stod: ‘Mennesker som dig gør verden til et bedre sted at være’, og så lå der 200 kroner. Hvad havde f et hende til at skrive brevet? Hendes børn krummede over det hele, så jeg havde gået og ryddet op efter dem, og så sagde jeg altid godmorgen på gangen. Kan du fornemme g¾sterne i rummet? Af og til. Her kommer flest håndværkere til daglig, som bor i Jylland, men arbejder på Sjælland. Nogle roder frygteligt, og det kan man godt undre sig over. Andre holder altid værelset helt i orden. Hvad dr¿mmer du om? Ikke noget – måske mere i løn. Og så vil jeg gerne blive her, så længe de vil have mig. D E C E M B E R 2 0 0 6 Ud & Se

D S M E T Æ Ø N R D S T E

V Æ L T E R

O G S Å

De japanske sumokæmpere står midt i en brydningstid. Ud & Se fortæller historien om en nationalsport, der prøver at finde sin plads i en moderne verden uden at give køb på ældgamle og skattede traditioner og ritualer

TEKST ASGER RØJLE CHRISTENSEN FOTO PER BODNER

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

ALT er et symbol på renhed. Når to sumobrydere inden kampen kaster salt ind i ringen, er det et signal om, at det vil blive en fair kamp. Nogle brydere kaster en ordentlig håndfuld højt op i luften og laver et show ud af det. Tilskuerne reagerer instinktivt – og det er med til at sætte bryderen ekstra op til kampen. Kaio har altid gjort det anderledes. Den snart 36-årige veteran lader blot en lille stråle løbe fra sin lukkede hånd. Der er ikke meget show med ham. Kaio er en seriøs sportsmand. Med sin tætte krop og 171 kilo har han været en del af sumosportens hovedkæmpere lige så længe, de fleste kan huske. Men Kaio tilhører en truet art. I 2006 godkendte sumoforbundet kun 87 nye sumolærlinge – en dramatisk nedgang fra eksempelvis 1992, da hele 223 fik plads på de berygtede brydeskoler. Selvom det stadig giver superstatus at tilhøre sumoeliten, og det nationale japanske tv to uger i træk hver anden måned transmitterer i timevis fra turneringerne om Kejserens pokal, så drømmer vore dages unge japanske drenge ikke om selv at leve det barske hierarkiske liv med træning og tæv i sumostaldene. De fleste forældre vil nok også betakke sig for at sende deres poder af sted mod et liv i sumoverdenen. I klar modsætning til for en generation eller to siden, da det blev opfattet som en stor ære i landsbyen – især ude på landet i nord og 42

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Sumobrydning udk¾mpes i en ring med en diameter p 4,55 meter. Ringen er belagt med mudder, sand og risstr . Der er mange ritualer forbundet med sumobrydning, fx kastes der salt ud i ringen inden en kamp. Saltet symboliserer renhed.

syd – hvis familiens søn blev spottet af en spejder. Den traditionsrige sport må altså lede efter nye måder at overleve på. De japanske talentspejdere leder faktisk langt inde på det asiatiske fastland for at ﬁnde kæmpere, der kan løfte arven.

Respekt for en fighter Iført koncentreret mine og næsten intet andet vralter Kaio ind mod ringens midte, sætter sig på hug over for modstanderen og kigger ham i øjnene. De to sumobrydere forsøger begge at ﬁnde ind i modstanderens vejrtrækning, og samtidig forsøger de at slå hinanden psykisk ud. Kaios modstander er den 33-årige Kyokutenho. Han er også veteran, en af de første mongoler, som bankede på døren til en sumostald i Tokyo for 15 år siden. En høj, lidt ranglet, bryder med en god defensiv teknik. Efter at have forsøgt at hyle hinanden ud af det med selvsikre blikke og truende foroverbøjede kroppe, spadserer de atter ud til hvert sit hjørne af ringen, hvor de tørrer sveden af panden og slår sig på de højspændte halvnøgne kroppe. Derpå kaster de en ny håndfuld salt – større eller mindre – og sætter atter kursen mod ringens midte. Fire gange går de normalt frem og tilbage, inden ringdommeren, gyojien, råber jikan (nu er det tid, red.), og konfrontationen i ringens

midte ikke kan udsættes længere. Salen er spændt til bristepunktet. Mange hepper på Kaio. Han har mesterrang, ozeki, og han har gennem årene vundet fem turneringer. Der er en kolossal respekt for den seje og udholdende bryder, som i årevis har kæmpet videre trods en kronisk rygskade og smerter. Men det kniber efterhånden for ham at blande sig i toppen. I den ene turnering efter den anden har han måttet kæmpe med ryggen mod muren for at forsvare sin ozeki-rang, og mange aviser spekulerer i, hvornår han vil opgive ævred og gå på pension. Nytårsturneringen er egentlig gået godt for ham. Under de store turneringer om Kejserens pokal, som ﬁnder sted hver anden måned og varer 15 dage, kæmper hver bryder i sumosportens førstedivision en kamp om dagen, og allerede her på tolvtedagen har Kaio chancen for at vinde sin ottende sejr. Dermed vil han være sikker på at opnå kachikochi, altså ﬂere sejre end nederlag, og han vil have forsvaret sin rang.

Tachiai Man kan mærke, at dette er en af turneringens afgørende kampe. En af tolvtedagens højdepunkter. Der lurer en forventningsfuld tavshed i Kokugikan-hallen i Tokyo, som trods sin traditionelle indretning er et

supermoderne stadion til 13.000 tilskuere. Sumobryderne afgør M A J 2 0 0 8 Ud & Se 43

Rigeligt med øl og sake rynker ingen på næsen af. Efter frokosten får de sig straks en lang middagslur.

selv, hvornår kampen begynder. I det sekund, hvor alle fire håndflader på samme tid berører ringens mudrede overflade, er kampen i gang. Kaio og Kyokutenho bøjer sig og nedstirrer hinanden, men pludselig mister de øjenkontakten, og de ved ikke, hvor de har hinanden. De bliver nødt til at rette sig op, nikke til dommeren – ja, vi er klar igen – og så tilbage i den foroverbøjede angrebsposition. Når dommeren har sagt jikan, har de ikke lov til endnu en gang at gå ud til saltkurven i hjørnet og samle koncentrationen forfra. Kampens start, kaldet tachiai, er ofte altafgørende. Hvem får held med at skubbe den anden bagud? Hvem får initiativet? Hvem får lov til at bestemme, om det bliver en skubbekamp eller en slåskamp, hvor de to parter griber fat i hinandens bælte? Nogle brydere foretrækker det ene og andre det andet. Endelig vælter de to store kroppe frem mod hinanden. Den gamle

REGLER OG RITUALER ˛ De to sumobrydere mødes foroverbøjede i midten af ringen. Kampen er i gang, når alle fire hænder berører jorden på samme tid. ˛ Kampen er slut, når en af bryderne skubbes ud over ringens kant, eller når han rammer jorden i ringen med andet end sine fodsåler. ˛ Mange former for skub, slag, greb og benspænd er tilladt – men det er forbudt at slå med knytnæve, stikke fingeren i modstanderens øjne, sparke ham i maven eller rive ham i håret. ˛ Ringdommeren afgør, hvem der har vundet en kamp. Men hans afgørelse kan omgøres af de seks sidedommere, der sidder langs ringen. ˛ Sumo har ingen vægtklasser. De største kan kæmpe mod de mindste – og det er langtfra altid, at drøjden vinder. ˛ Der holdes turnering om Kejserens pokal seks gange om året. Hver turnering varer 15 dage, og hver sumobryder i de øverste divisioner har en kamp om dagen. ˛ Den øverste rang er stormester (yokozuna). De stærkeste sumobrydere med en tilstrækkelig værdig fremtoning kåres til yokozuna af et særligt råd. Den næsthøjeste rang er mester (ozeki).

Ud & Se M A J 2 0 0 8

ræv, Kaio, kommer hurtigst og mest aggressivt ud af starthullerne, og han skubber Kyokutenho bagud i ringen. Kyokutenho slås et kort sekund mentalt ud af kurs – og det er nok. Han tvinges til at bøje sig bagover, hvilket giver Kaio plads til at placere sin strakte arm i hans brystkasse og skubbe ham ud over ringens kant. Selve konfrontationen er slut efter få sekunder, og hele salen jubler på Kaios vegne. Ozekirangen er stadig hans. Sumobrydere må helst ikke vise for mange følelser, når de vinder og taber, men Kaio kan ikke lade være med at knytte sin næve og diskret sende et signal til hele verden – han er der endnu.

Træning på tom mave Hvis man tror, at sumo handler om, at to fede mænd plasker sammen i midten af en ring, og at den tungeste altid vinder, så tager man fejl. Det er nemt for hurtige og dygtige teknikere at hyle de allerstørste kødbjerge ud af den og få dem til at vakle på deres skrøbelige knæ – og tilskuerne jubler og elsker det, når det sker. Men selvfølgelig gavner det at blive stor – bare ikke alt for stor. Som alle andre professionelle sportsfolk presser sumobrydere kroppen i en ekstrem retning gennem træning og fedende kost, hvilket aldrig er sundt. Nogle bliver ved med at være store og trinde, også efter at have trukket sig tilbage. Gennemsnitslevealderen for sumobrydere er generelt lavere end for andre japanere, idet mange får hjerte- og leverproblemer. Men mange andre sidder efter få år og ser helt normale ud, når de fx optræder som kommentatorer i tv. Når sumostaldenes spejdere rejser rundt i landet og prøver at lokke talenter til et liv i en feteret, men afsondret verden, så retter de ikke blikket mod de tykkeste drenge. De går efter unge og stærke typer, som har anlæg for at kunne blive store. Knægtene bliver traditionelt gennem en tung og næringsrig kost omhyggeligt opfedet, og de kommer gennem en daglig rutine, hvor de træner i timevis hver morgen på tom mave og derpå får en kæmpe grydefuld tung stuvning med alt godt og nærende fra havet og landjorden, en såkaldt chanko-nabe. Rigeligt med øl og sake rynker ingen på næsen af. Efter frokosten får de sig straks en lang middagslur. Der verserer hele tiden rygter om, at nogle af de brydere, som efter denne heftige morgenrutine stadig mangler nogle kilo for at kunne klare sig, gør ﬂittigt brug af steroider. Men ingen er nogensinde blevet taget og idømt karantæne for det – idet der ikke er noget, der hedder dopingkontrol.

Kimono og bare tæer Resten af dagen er der ikke så mange punkter på programmet. De yngste brydere går i sumoforbundets egen skole, og mange af de voksne kæmpere bliver gift og ﬂytter ud i velopdragne små kernefami-

Sumobrydere er let genkendelige i gadebilledet. Bryderne er feterede sportshelte i Japan, men der er ogs kritik af sumokulturen. Blandt andet fordi den ikke tillader kvindelige brydere.

lier. Men de unge, som stadig bor i sovesale, sætter virkelig deres præg på miljøet i hele kvarteret omkring Kokugikan-hallen i Tokyo, hvor de ﬂeste sumostalde hører hjemme. De cykler og shopper og foretager sig alle mulige almindelige ting for unge mænd, men altid med hårknude, kimono og bare tæer i slippers. De er også ﬂittige gæster på bydelens drikkesteder om aftenen, de får mange øl og har mange kærester. Der er ikke noget krav om et asketisk liv uden for ringen – slet ikke – så hvorfor ikke udnytte den stjernestatus, som sumoidentiteten nærmest

per automatik er lig med. Selvom det fortsat giver status at være M A J 2 0 0 8 Ud & Se 45

I Mongoliet er det stadig stort set det ﬁneste, der kan ske for en ung dreng, at han kommer til Tokyo og bliver sumobryder

SUMOBRYDERE MED H¯J STATUS ˛ I århundreder har japanerne overvejende spist fisk, grøntsager og ris, og de blev ikke fysisk store. Derfor gav det respekt i de små fisker- og bondesamfund, når de store sumobrydere kom rejsende fra storbyen for at kaste glans over lokale festivaler. ˛ Nogle af ritualerne omkring enhver sumokamp – ikke mindst de indledende øvelser med at sidde på smertefuldt hug og strække benene ud til siden – er beregnet på at få de store kroppe til at virke endnu større på tilskuerne neden for ringen. ˛ Det skabte respekt, at de næsten nøgne brydere stillede sig op i alles åsyn og kæmpede med deres bare næver og kun et bælte at tage fat i.

stærkt overvægtig og optræde i det, der ligner en gigantisk silke-ble, så er det blevet sværere at finde nye japanske sumohelte. Til gengæld er der kommet en del brydere til fra andre lande. Ved januarturneringen er 13 ud af 29 sumobrydere i den øverste division udlændinge – og af de 13 kommer syv fra Mongoliet. Mongoliet har en traditionel brydesport, som på flere punkter minder om sumo, og unge mongolske drenge lever stadig i det 21. århundrede et barsk liv i Centralasiens frosne landskaber. De kommer med en fysisk og mental råstyrke, så de kan holde sumolivet ud. I Mongoliet er det stadig stort set det fineste, der kan ske for en ung dreng, at han kommer til Tokyo og bliver sumobryder. Interessen er enorm. Alle turneringer transmitteres i dag direkte i Mongoliet. Omvendt har det japanske publikum taget mongolerne til sig. De opfattes ikke som udlændinge i samme grad som tilflyttere fra de amerikanske øer i Stillehavet eller de tidligere Sovjetrepublikker.

Skandaler På overﬂaden foregår sumo efter årtusindgamle traditioner, og det er bestemt også en del af sumomiljøets selvforståelse, at det holder liv i gode gamle – og glemte – japanske dyder som udholdenhed og disciplin. Aktive sumobrydere skal have deres lange hår bundet op i fast knyttede hårknuder. Indtil midten af 1800-tallet var det alle japanske mænds foretrukne frisure. På det tidspunkt besluttede en ny regering, som i hastigt tempo ville modernisere Japan, at mænd skulle være korthårede på vestlig manér – og der blev i traditionens ånd lavet 46

Ud & Se M A J 2 0 0 8

en undtagelse med sumobrydere. I det hele taget balancerer sumoforbundet mellem historie og modernitet. På den ene side fremstår sporten ultrakonservativ, når man stædigt modsætter sig, at kvinder nogensinde betræder en sumoring – selv når de ellers som valgte ministre eller guvernører har skullet overrække et trofæ til vinderen af en turnering. Omvendt har forbundet uden at blinke taget internettet til sig. På dets hjemmeside kan man ligefrem følge turneringerne, mens de foregår. Men der skal også lidt publikumspleje til oven på en række miskrediterende episoder. Sportens image er blevet trukket gennem sølet af gentagne skandaler med gangsterkontakter, ejendomssvindel samt afsløringer af, at brydere har tabt med vilje, oftest for penge. Den værste skamplet på sumoens anseelse i Japan ramte forsiderne i efteråret 2007. En ung lærling på 17 år var blevet tævet ihjel af sine staldfæller med et baseballbat, mens staldmesteren selv havde slået ham med en ølﬂaske. Lærlingens brøde var, at han havde forsøgt at stikke af fra det barske sumoliv. Tæv hører traditionelt til sumoopdragelsen, og en vis grad af vold er helt accepteret, når en staldmester forsøger at få styr på sine rodløse unge drenge og etablere et benhårdt hierarki. Men der er grænser. Den pågældende staldmester blev trods alt fyret af sumoforbundet, og det samme skete senere med den unge mands drabsmænd. Sideløbende kører der en civil retssag. De mange skandaler skader sporten. Men alligevel er billetsalget nu på vej op – efter en nedtur, der begyndte i slutningen af 1990erne.

Rivaler Det skaber interesse, at sumosporten atter har fået to meget stærke – og meget forskellige – stormestre i toppen af hierarkiet. De er begge fra Mongoliet, og der hersker en evig rivalisering mellem dem. Den uregerlige Asashoryo har været stormester i fem år. Han døjer konstant med at leve op til sumoverdenens normer – ligesom mange japanske stormestre gennem tiderne, i øvrigt. Asashoryu er blevet hånet og kritiseret for sjuskede fejltrin som at spadsere gennem en lufthavn med langt ﬂagrende hippiehår. Forskrifterne siger, at sumobryderne aldrig må lade sig se offentligt uden den opsatte hårknude. Sidst har han fået to turneringers karantæne for at melde afbud til en turné med den begrundelse, at han var skadet – for derpå at deltage i en tv-transmitteret fodboldturnering hjemme i Mongoliet. Over for ham er den nye stjerne ved navn Hakuho en yokozuna efter traditionalisternes hoved. Altid rolig, altid velovervejet – gerne lidt genert og lavmælt. Han ser godt ud. Så han appellerer belejligt til sumosportens kvindelige publikum. Turneringen i januar ender til de ﬂeste sumofans store begejstring på klassisk maner. Ved indgangen til den 15. og sidste dag

ligger begge yokozuna med 13 sejre og et nederlag, så turnerin-

NY ROMAN @

Kirsten følte kulden krybe op fra gulvet. Hun sad som lammet, men ville ikke vise det. Hun rakte ud efter avisen, ville læse artiklen, men bogstaverne ﬂød ud for hendes øjne. “Jeg trives ikke her. Her er ingen udfordringer for en mand som mig. Jeg kan bare følge i familiens fodspor. Det vil jeg ikke, jeg vil træde nye stier. Lad mig rejse, Kirsten.” I pinsen 1859 ﬁnder skandalen sted. Den unge landmand Jens Kristensen forlader sin lollandske landsby og konen Kirsten for at rejse til Argentina. På sin vej forelsker han sig i tjenestepigen Marie, satser sine penge i spil og er nær bukket under på åbent hav. Da Jens endelig får argentinsk jord under fødderne, er intet, som han havde forventet.

Jane Aamund er tilbage med en stor dramatisk slægtskrønnike. Andet bind følger i foråret 2009.

De drenge, der tr¾ner til at blive sumobrydere, og som klarer den, kan se frem til en Þn indtjening. Professionelle sumobrydere tjener mellem cirka 45.000 og 140.000 kroner om m neden. Dertil kommer diverse bonusser for sejre.

DE BEDSTE SUMOBRYDERE ˛ Ved januarturneringen 2008 var der 29 brydere i Makunouchi, den øverste division, og lidt færre i Juryo, den næstøverste division. ˛ I øjeblikket er der to stormestre, yokozuna, begge fra Mongoliet. De hedder Asashoryo og Hakuho. ˛ Der er fire mestre, ozeki, som er den næsthøjeste rang. De hedder Kaio, Chiyotaikai, Kotomitsuki og Kotoshuu. Sidstnævnte er fra Bulgarien. ˛ De største navne i moderne sumohistorie er Taiho, der vandt 32 turneringer i 1960erne, Kitanoumi, der vandt 24 turneringer i 1970erne, Chiyonofuji, der vandt 31 turneringer i 1980erne, samt Takanohana, der vandt 22 turneringer i 1990erne.

Ud & Se M A J 2 0 0 8

gens allersidste kamp mellem Asashoryu og Hakuho er simpelthen turneringens ﬁnale. Det bliver en helt anden slags kamp end Kaio og Kyokutenhos tre dage før. De to stormestre støder sammen på midten. Ingen af dem giver plads til skub, og efter lidt famlen får de fat i hinandens bælte. Efter en stillingskrig i midten af ringen tvinger Hakuho langsomt sin modstander ud til kanten af ringen, men den erfarne ræv vrikker bagpartiet til side og undviger behændigt – tilbage til midten. Hakuho har imidlertid fået et lidt bedre greb i bæltet end sin modstander, så han tvinger atter Asashoryu ud til ringkanten. Pludselig er Asashoryu uopmærksom i et enkelt sekund, og Hakuho svinger den store mand rundt, som vejer han noget nær ingenting. Asashoryu lander på albuen, og Hakuho har dermed vundet sin sjette turneringssejr. Kampen varer mere end et minut, hvilket er usædvanligt længe. Det eneste tegn på triumf hos Hakuho er, at han lukker øjnene et øjeblik og rynker næsen voldsomt. Hver en muskel i ansigtet spænder – med kameraet helt tæt på. Hverken tv-billederne eller saltet løj denne gang. Det var en fair kamp. e

ó Et

Børsen har to forsider og ingen bagsider. Business og pleasure sætter hver deres tydelige aftryk i avisen. Læs den forfra og bagfra. Eller bagfra og forfra alt efter om du starter med business- eller pleasuredelen. Hold Børsen og du vil holde af den. Få Børsen med 10 ugentlige tillæg og 16 årlige Pleasure magasiner i 6 måneder for kun 1.345 kr. inkl. Georg Jensen-skåle eller en Etón radio med opladelig iPod docking station.

Bestil nu: 33 32 42 42 eller borsen.dk/us Tilbuddene gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet er uopsigeligt i perioden. Ved levering på virksomhedsadresse er prisen 1.545 kr.

TIL 50% kå le

Børsen tager hånd om både business og pleasure

SPAR OP di o

me do

pla

d el

ig iP o

d dock

st ing station eller 3

e k. G

or g

s af Le en s Jen

I L LU ST R AT I O N I B K J E L D S M A R K

Bruxelles – Fredensborg Anne-Louise Bosmans novelle om at få Bruxelles byttet ud med Fredensborg

eg kom til Danmark som Røde Kors-barn lige efter krigen. Første gang i tre måneder i 1946 og anden gang i 1947 og så i 1957, hvor jeg rejste væk hjemmefra på egen hånd. ...

Der er det her billede, som jeg har taget, hvor man ser Louise holde mor i hånden. Vi havde altid ens frisure, eller det vil sige, vores hår var altid sat ens, men mit krøllede, og hendes var glat. Jeg ønskede mig hendes glatte hår og hun mine krøller. Det er en gade med masser af forretninger – Rue Wayez i Anderlecht, eller det er måske inde i Bruxelles ved børsen. Det er en gade, hvor der kører sporvogne i hvert

Jeg kan huske, da Justitspalæet brændte. Det må have været hen mod slutningen af krigen. Ærligt talt ved jeg ikke, hvem der havde sat ild til det eller hvorfor. Det havde vel noget at gøre med arkiverne. Vi boede

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

af originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

har bedt 12 yngre danske forfattere om at skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

fald, for man kan se kablerne. Men det er ikke det. Det er den her mand bag os, der er som et spøgelse, der er dukket op på fotograﬁet, men som vi ikke lagde mærke til, da billedet blev taget. Han er alene. Det er måske derfor, vi ikke har set ham. Man ser ham fra ryggen, men jeg ved godt, hvordan det så ud. Det lille dødningehoved foran på hjelmen og så larmen fra støvlerne mod brostenene. ...

Ud & Se M A J 2 0 0 8

KASPER NØRGAARD THOMSEN

i mormor og morfars ejendom – de på førstesalen og vi i stueetagen i lejligheden med atelieret. Det skete om dagen. Jeg hørte mormor gå op ad trapperne, men jeg hørte hende ikke standse for at banke på hos lejerne, og der havde ikke været nogen alarm. Hun var en tung dame. Hun tog langsomme skridt. Kan jeg have været alene hjemme? Sandsynligvis ikke, men jeg kan ikke huske, hvad de andre lavede. Jeg hørte hende gå op på loftet og fulgte efter. Hun stod og kiggede ud ad et af de små tagvinduer, da jeg kom derop. Jeg var ikke tryg ved mormor. Hun var ikke et varmt menneske. Hun løftede mig op på en taburet, for at jeg kunne se ud sammen med hende. Jeg kan huske, hun havde hænderne under mine armhuler, og at hun ikke flyttede dem efter at have løftet mig. Jeg kan stadig mærke hendes greb. Jeg var ikke vant til at blive rørt af hende. Jeg forestillede mig altid, at hendes hænder var handsker, og hendes krop var en tom kjole eller en kludekrop som min dukke – at der ikke var noget menneske indeni. Hun var så skrap og altid sur. Jeg så ud ad tagvinduet og vidste ikke rigtig, hvad jeg så. Jeg tror, hun vrissede af mig, jeg ved ikke hvorfor. Man kunne skimte kuplen på Justitspalæet. Den var orange den dag, det var den ikke normalt, som en halv sol, hvor flammerne stod ud fra. Sådan husker jeg det i hvert fald. Sådan var det måske ikke. ... Min far havde to hatte, en baret til, når han arbejdede i atelieret, og en blød hat til, når han gik i byen, men han var en meget distræt mand. Han byttede tit om på de to. Mor var altid nervøs, når han var gået alene i byen. Han så sig ikke ordentlig for og kunne let komme til at træde ud foran en sporvogn. Det blev faktisk sådan, han endte sine dage. Mor fik ret. Foran en sporvogn med kraniebrud. Uger i koma før det var slut. Han skulle mødes med mor inde i byen, han så hende på

den anden side af gaden og krydsede uden at tøve. Hun stod der med munden åben, parat til at råbe, at han skulle passe på. Hver morgen havde far malet sin egen kaffe. Hver morgen den samme lyd. Han hælder bønnerne i møllen. Han sætter låget på. Stikket i kontakten. Larmen og derefter duften af de malede bønner. Siden hans død kunne mor hverken klare lyden af en kaffemølle eller lugten af kaffe. Mors næse var i øvrigt fantastisk. Den havde en vis størrelse, men også en vis kapacitet. Hun var mørk og med sin næse, lignede hun en araber. Der er nogle af familiens aner, vi ikke rigtig ved, hvor stammer fra og noget med et efternavn, der rimer på Beirut. Mor kunne vågne af en lugt. Hun kunne sætte sig op i sengen og pludselig udbryde, ’så nu har naboens kat igen tisset på trappestenen!’ ... Under besættelsen kom far nogle gange hjem med jernstumper, han havde samlet op fra jorden. Det var rester af V1-missiler. Han tog dem op af lommen, og så grinte han af mig, fordi jeg blev bange. For mig var en bombe altid en bombe, også selvom den var i stumper. Jeg var i tvivl om, hvor lidt der skulle være tilbage af den, før den holdt op med at være det, den var. Jeg blev sur, når far grinte, fordi jeg blev bange. Hvorfor morede det ham, at jeg var bange? Det var, som om han blev en del af bomben, en del af noget, man ikke kunne vide, hvad var. Noget, man ikke kunne stole på. ... Jeg begyndte i skole under krigen. Skolen var først delt op i en pige- og en drengedel og dernæst i ﬂamsk- og fransktalende. Sådan er Belgien stadig, eller sådan er det endnu mere nu end nogensinde før. Det er ikke rigtig et land, men et område eller et sted, der er delt op først i større dele og siden i mindre dele, og man kan aldrig rigtig blive enig

M A J 2 0 0 8 Ud & Se

Forestil dig hundredvis af søsyge børn, der kaster op på færgen mellem Danmark og Tyskland og savner deres mor.

om, hvordan stykkerne fordeles. Måske er det som et parforhold, hvor uenigheden er blevet en vane. Skolegården hos pigerne blev gravet op for at lave beskyttelsesrum under den. Dernede var vi blandet mellem flamsktalende og fransktalende piger. Jeg ved ikke, om jeg aldrig har leget med en flamsk pige, eller om jeg ikke kan huske det, fordi man som barn ikke tænkte over, om de andre var det ene eller det andet. ... Over radioen fik vi råd om, hvad vi skulle gøre for at beskytte os. Man skulle for eksempel altid lade et vindue stå åbent for at undgå lufttrykket under bombardementerne, men en nat havde mor glemt det, og det var netop den nat, hospitalet bag ved parken blev bombet. Først braget, så lufttrykket. Min seng stod under vinduet. Ruden splintrede ikke, men knækkede midtover og lagde sig i mellemgardinet, så den hang i det gennemsigtige stof ind over min seng. ... Far havde fået en nyreskade, da han arbejdede på fabrik. På grund af den var vi berettiget til invalidehjælp. Min mor stod tit i lange køer for at hente gratis fødevarer. Jeg havde ikke tålmodighed til at vente. Det havde Louise. Jeg blev hjemme, men når jeg blev hjemme, måtte jeg tit stå model for far. Egentlig var det det samme: At stå i kø med mor eller stå stille i hvad der føltes som timevis foran far, mens han modellerede mig i ler. Det havde Louise nok regnet ud før mig. I køen var hun i det mindste uden for hjemmet og kunne stå og betragte alle de andre i køen, når de begyndte at skændes om kømanerer, og om hvem der havde mest ret til og behov for hjælp. Derhjemme i atelieret havde jeg lukkede øjne, når far ikke bad mig om at åbne dem. I atelieret stod der flere figurer, jeg havde stået model til – nogle af dem i næsten naturlig størrelse. Jeg, som en pige, der stritter med det ene ben, som om hun er blevet forstenet i det øjeblik, hun sparker ud efter en bold. Jeg, der leger med en skildpadde. Jeg, der vander blomster. ... Far havde været sin egen model til en Kristus-figur. En ven havde hjulpet ham med at fotografere ham, mens han hang lidende på et kors, og derefter modellerede far sig selv hjemme i atelieret. Hans krop og Kristi ansigt. ... Alle ejendommene i kvarteret lå med facaden mod gaden, og på bagsiden af husene lå der en rektangulær have. Oppefra lignede området sikkert et tæppe af lapper, alle rektangulære og firkantede. Vores have lå halvt i skygge, fordi vores genbo for enden af haven havde plantet nogle graner, der var to-tre meter højere end muren. Hun var en ældre kvinde, der var sikker på, at naboerne overvågede hende. Vores græsplæne var kun et tyndt lag. Jorden var blød og halvskaldet. Louise og jeg blev altid holdt inde eller måtte lege ude i haven. Vi havde jo hinanden, og det måtte være nok. Ingen grund til at lege ude på gaden. Jeg 52

Ud & Se M A J 2 0 0 8

ved ikke, hvordan Louise fik tiltusket sig dem, men det var udspekuleret. Det var nok, da hun var omkring 10 og jeg 12. På en eller anden måde fik hun sig et par rulleskøjter, og da hun ikke kunne stå på dem inde i haven, hvor der var græs, fik hun lov til at lege med dem ude på fortovet. Nogle gange mens jeg stod model, kunne jeg høre hende ude på gaden. Jeg var vant til at gøre, hvad der blev sagt, mens hun havde et talent for at finde udveje. ... Vi blev magre i løbet af krigen. Louise og jeg fik først, og mor og far spiste kun, når der var nok. Det var der ikke så tit. Mor havde en god fantasi i køkkenet, hun kunne variere måden at tilberede kartofler på i det uendelige: Klatkager, kroketter, bøffer, suppe, mos, brasede, bagte, kogte. Når der nu ikke var andet. ... Min far havde forbindelser, som arbejdede for Røde Kors. Jeg ved ikke, hvordan han kendte dem. Sådan var han bare. Han havde venner overalt og kunne tale med alle – også senere, da han kom på ferie hos os i Fredensborg, talte han med alle, selvom han kun kunne fransk. Louise blev sendt et halvt år til opfedning på en koloni i Schweiz, og jeg blev sendt til Fredensborg. Jeg kan huske, at jeg var bange for, at det var ældre mennesker, jeg skulle op til. Jeg tænkte på onde stedforældre fra eventyr og måske også lidt på mormor. Jeg kørte i et langt tog op gennem Tyskland sammen med hundredvis af andre børn fra Frankrig og Belgien. Hele landskaber lå i ruiner. Ruinerne bare fortsatte og fortsatte. Landskabet ændrede sig ikke, det var som at bevæge sig, men stå stille. Hjemme hos os var der ruiner nede ved kanalen. Sigøjnerne flyttede ind i de bombede bygninger. I Tyskland var byerne ligesom blevet skrællet af landskabet. På et tidspunkt kørte vi over en bro, eller det kunne vel knapt kaldes en bro, nærmere bare resterne af en. Vi kunne se gennem den. ... Forestil dig hundredvis af søsyge børn, der kaster op på færgen mellem Danmark og Tyskland og savner deres mor. ... Jeg skulle være tre måneder hos familien Hansen på Kronprinsessevej. Jeg blev hentet i bil i Hillerød sammen med en fransk dreng, der også skulle til en familie i Fredensborg. Vi talte ikke sammen, sad bare ret op og ned. Det var første gang i mit liv, jeg kørte i bil. Sikken luksus. ... Jeg var jævnaldrende med Knud, den yngste, så var der Ingrid og de tre store drenge Frederik, Per og Jens. Knud legede med os to piger, for han var for lille til, at de andre gad lege med ham. Jeg tror, det altid var Ingrid, der bestemte, hvad vi skulle lege, for det var jo hendes legetøj. Hun havde en dukke med rigtigt hår. Rigtigt gyldent hår. Hun kørte

den rundt i en dukkevogn. Engang legede vi far, mor og børn. Vi

VERDEN ER IKKE SKABT TIL STANDARDKAMERAER

Indeklemt, beskåret, komprimeret og helt uden perspektiv. Dine motiver fortjener en bedre skæbne. Derfor skabte vi Panasonic TZ serien – det perfekte rejsekamera, som er alt andet end standard. Med et fornemt objektiv fra Leica, bred vidvinkel og langtrækkende 10 x optisk zoom kan du fange verden, som den er skabt – på nærmeste hold eller med professionel distance. Når du vil gengive virkeligheden i mindste detalje, tæller alle perspektiver.

ALLE DETALJER TÆLLER.

www.panasonic.dk/lumix

legede, at vi var meget fattige. Astrid og Knud var mor og far, dukken var storesøster, og jeg var lillebroren. Jeg blev sendt på børnehjem bag brændestablen, fordi jeg havde været fræk, og familien havde ikke råd til at komme og besøge mig. Jeg endte med at stikke af fra legen, men uden at sladre, da jeg kom hjem. En anden gang lokkede de store drenge mig med ned i skoven. Jeg følte det som noget særligt, for de spurgte ikke Knud og Ingrid. De ville vise mig noget. Det var nok noget med nogle dyreunger. Jeg stod foran et hul i jorden. Jeg skulle gå tættere på for rigtigt at kunne se noget, sagde de, så jeg stod med ansigtet helt henne ved åbningen, da en af dem pludselig kastede nogle sten ned i hullet. En sværm af hvepse stod op som en rasende sky. Denne gang sladrede jeg heller ikke. ... Jeg kaldte forældrene for mor og far. Det var nogle andre ord end derhjemme. Jeg var en del af søskendeﬂokken og gjorde, som de gjorde. Jeg lignede dem. Thea, vores mor, havde sort hår som mig, og det samme havde Frederik og Ingrid. Ingen spurgte, hvor jeg kom fra. Jeg så ikke fremmed ud. Jeg ved ikke, hvorfor familien havde valgt at tage imod et Røde Kors-barn. Jeg har aldrig spurgt. ...

FOTO P. W E S S E L

Vores far arbejdede oppe i slotsparken. Vores far, Willy. Jeg kan huske engang, jeg og Thea gik op med kaffe til hans eftermiddagspause. Det var om sommeren, jeg var i Fredensborg. Nogle var i gang med at feje alleerne med riskoste, andre havde været i gang med at slå plænen foran havesalen. Hestene, der stadig var spændt for de store græsslåmaskiner, stod og pustede ud. Jeg havde lyst til at klappe dem – bare for at føle, hvordan en hest føles. En eller anden så mig og irettesatte

Ud & Se M A J 2 0 0 8

mig. Hestene var ikke kæledyr. Måske kunne den tro, jeg var en bremse og løbe løbsk ind over det nyfriserede monogram. ... De kom fra køkkenet på Hotel Store Kro for at købe grønt hos vores mor. Det var meget ﬁnt og snobbet deroppe. De sagde altid, at hvis folk spurgte om prisen, havde de ikke råd. Nogle gange kom der også en lastbil, der kørte varer til Grønttorvet i København. Det var Thea, der dyrkede haven. Den var ikke til at lege i, der var jo også både marken og skoven. Vores mor havde frugttræer, bærbuske, køkkenhave og så espalierer op ad plankeværket. Jordbærrene voksede i trækasser. De var dækket af en glasplade, som hun hver dag klodsede op, så der kom luft til. De måtte heller ikke få for meget varme. Jeg har gået rundt med hende i haven, mens hun arbejdede, men tavst for ikke at forstyrre. Thea irettesatte aldrig os børn. Jeg husker aldrig, at hun hævede stemmen, men hun havde en måde at være på, så hun ikke behøvede at sige noget. Vi vidste godt, når den var gal. Det var Gamle Ole, der kom oppe fra Store Kro. Jeg så Thea og han forhandle ude ved havelågen. Han var lille og gråhåret. Siden da opfandt han Rådhuspandekagen. ... Da jeg kom tilbage til Belgien, var Louise stadig i Schweiz. Hun havde sendt et gruppebillede fra kolonien, men vi kunne ikke genkende hende på billedet, fordi hun havde taget så meget på. ... I 1957 rejste jeg tilbage til Fredensborg, og i 1958 rejste Frederik med mig til Anderlecht i Bruxelles, hvor vi blev gift på Rådhuset. Det var dengang, man giftede sig hos brudens familie. Vi bosatte os i Fredensborg. Langt senere, i 1974, blev jeg dansk statsborger. e

Anne-Louise Bosmans (1978) debuterede i 2002 med ‘Punkter, poler og

Ib Kjeldsmark (1969) er uddannet

par’. I 2007 udkom ‘Villa’, en digtsamling, der blandt andet henter materiale

på Danmarks Designskole. Illustra-

fra den belgiske symbolistiske maler Fernand Khnopff, særlig dennes hjem.

tor for Information, magasiner, de-

I begge bøger mødes man af Bosmans’ mættede, tænkende sprog. Hendes

signfirmaer med mere. Har udgivet

minimalisme rummer formmangfoldighed og bevægelighed; i de på en gang

tegneserier på Forlaget Fahrenheit.

abstrakte og konkrete universer, Bosmans udfolder, er den klare sansning

Aktuel med striben ’Mongo Busi-

og fornemmelsen for henvendelse og nærvær altid bærende (aan).

ness’ i magasinet Markedsføring.

Online hvor-som-helst, når-som-helst

0 kr. i oprettelse i hele april

Telia Mobilt Bredbånd 299 kr./md.* Tag nettet med i toget, parken eller hvor det ellers passer dig. Med Telia Mobilt Bredbånd kan du surfe, chatte og maile, uanset hvor du er. Du får oprettelsen for 0 kr. i hele april og abonnementet til en fast lav pris hver måned.

Bestil nu på 80 10 15 15, via telia.dk eller hos en af vore forhandlere

*Ubegrænset mobilt bredbånd op til 10 GB data. Telia kan afbryde/opsige abonnementet ved overskridelse. Oprettelse 0 kr. USB-modem 299 kr. Min. pris for 6 mdr. 2.093 kr. Faktureringsgebyr 39 kr./md. I 3G dækning: Hastighed op til 3 Mbit/s. Forventet gns. hastighed 1,0-1,5 Mbit/s. Udenfor 3G benyttes Telias unikke EDGE-netværk. Hastigheden afhænger af antal samtidige brugere, masteplacering og øvrige dækningsmæssige hindringer. Se dækningskort og yderligere info på telia.dk. Gælder forbrug i Danmark.

skriv til DSB Hvad med Roskilde?

sende. Det er rigtigt, at rejsende

barnevogn og min sĂ¸n pĂĽ tre ĂĽr. Tid-

Povl Nielsen

fra Roskilde, der Ă¸nsker at benytte

ligere har jeg anset det for en god

Roskilde, den stĂ¸rste station uden

EC-togene, fremover med fordel kan

og komfortabel rejsemĂĽde, men nu

for hovedstaden, har hverken lyntog

stige pĂĽ toget i HĂ¸je Taastrup og

har elevatoren pĂĽ HovedbanegĂĽr-

offentliggÂżres. Alle

eller internationale tog. Forbindel-

derfra kan fĂĽ glĂŚde af de nye hurtige

den vĂŚret under reparation meget

offentliggjorte breve

sen mod Tyskland herfra er endog

rejsetider pĂĽ Sydbanen. For at sikre

lĂŚnge, og det gĂ¸r det umuligt at

belÂżnnes med Lally Hoff-

blevet yderligere forringet ved, at

de mange rejsende fra StorkĂ¸ben-

komme op og ned til toget pĂĽ spor

manns nye bog

ICE-togene ikke lĂŚngere standser i

havn hurtige fjerntogsforbindelser til

6. Det er en halsbrĂŚkkende affĂŚre

Ringsted. Fremover er man sĂĽ nĂ¸dt

Fyn og Jylland, har DSB i mange ĂĽr

at forsĂ¸ge at fĂĽ barnevognen op og

til at tage omvejen over HĂ¸je

valgt at lade lyntogene vĂŚre gen-

ned ad rulletrapperne. Jeg kan ikke

K. Mail til udogse@dsb.dk.

Taastrup, hvis man skal sydpĂĽ! FĂ¸r

nemkĂ¸rende pĂĽ SjĂŚlland, hvilket der

forstĂĽ, at I afspĂŚrrer den elevator sĂĽ

Husk navn og adresse.

jul var fruen og jeg en tur med mor-

ikke er planer om at ĂŚndre pĂĽ nu-

lĂŚnge uden at finde pĂĽ et alternativ,

gentoget til LĂźbeck og tilbage igen

vĂŚrende tidspunkt. Roskilde Station

eller i det mindste gĂ¸re opmĂŚrksom

med aftentoget. PĂĽ tilbagevejen

betjenes i dagtimerne med 10 tog i

pĂĽ, at elevatoren er afspĂŚrret, nĂĽr

lĂĽ det ikke inden for det danske

timen hver vej, hvoraf to InterCitytog

man ringer og bestiller en barne-

togpersonales muligheder at orien-

er fjerntogsforbindelser til og fra

vognsbillet. Der er jo mange, der er

tere om omstigning i Ringsted mod

Fyn og Jylland. Derudover kĂ¸rer der

afhĂŚngig af en elevator bĂĽde folk

Roskilde! Kun takket vĂŚre en med-

ekstra pendlertog i myldretiden, sĂĽ

med barnevogne, folk i kĂ¸restole,

passager kunne vi erfare, at vi trods

Roskilde findes i hĂ¸j grad hos DSB.

cyklister osv. Skal vi sĂĽ bare lade

forsinkelse kunne nĂĽ toget mod

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

vĂŚre med at kĂ¸re med tog?

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. GÂżr os opmÂžrksom pÂ&#x152; det, hvis brevet ikke mÂ&#x152;

Ă&#x2022;DamaskusaffÂžrenĂ&#x2022;. Skriv kort til Ud & Se, DSB, SÂżlvgade 40, 1349 KÂżbenhavn

Roskilde. Findes Roskilde hos DSB?

Elevatorproblemer

Tak for din henvendelse. KĂ¸ben-

Tak for din henvendelse. Roskilde

Trine Wagner

havns HovedbanegĂĽrd kan i 2011

Station er en vigtig passagerstation

Jeg rejser ofte med lyntog mellem

fejre sin 100-ĂĽrs fĂ¸dselsdag. Hoved-

med mange regional- og fjernrej-

KĂ¸benhavn og Odense med en

banen skal gerne runde dagen i

EM L IA EC SP

FODBOLD EM

â&#x20AC;&#x153;Hvilket ĂĽr vandt Holland EM ?â&#x20AC;? TEST

ODB DIN F

Ę&#x2021;

Svar pĂĽ fodboldspĂ¸rgsmĂĽlet og fĂĽ lidt starthjĂŚlp!

DEN L DV I

FODB

QUIZSPĂ&#x2DC;RGSMĂ&#x2026;L

opgaver

ver opga

KĂ¸b den i din DSB-kiosk

www.tankesport.dk 56

Ud & Se M A J 2 0 0 8

M OLD E

Mediehøjskolen

STØVRING HØJSKOLE PRÆSENTERER: Klassisk Musik & Sang · Rytmisk Musik & Sang Kultur & Kommunikation · Musical & Drama

Vil du arbejde med medier? KLASSISK 3. august - 19. december 2008 rligt older å Vi afh

2 holdger á 20mausser af - med rnalistik jou velser! og ople

MUSIK&SANG

SOMMER KURSUS I UGE 29

TILMELD DIG KURSUS ALLEREDE I DAG:

20 UGER (3/8 - 20/12 2008) 12 UGER (28/9 - 20/12 2008) 22 UGER (11/1 - 13/6 2009) 14 UGER

(8/3 - 13/6 2009)

Ring til os

9837 1003 www.medieskole.dk Esbjerg Højskole

Ud & Se 06-08 fotograÞer Ð fra de seneste 20 numre af Ud & Se. Udstillingen kan ses fra 17. maj til 31. maj p K¿benhavns Hovedbaneg rd ved udgangen mod Tivoli. 11-17 hver dag. Gratis adgang.

Højskole KURSER 2008 Musik á la carte

8.-14. juni

Skt. Hans oplevelser

22.-28. juni

Nicky Bonne Tine Harden Casper Balslev Per Morten Abrahamsen Kristian S¾derup Nicolai Lorenzen De udstillede fotografier er udvalgt i samarbejde med fotograf Joachim Ladefoged, journalist Lone Kühlmann og instruktør Martin de Thurah.

Mikkel Bache Simon H¿gsberg Birgitte Svennevig Asger Carlsen Jakob Langvad Anders Birch Nicolai Howalt Tak til

13.-19. juli

Musik á la carte

3.-9. august

Stress af

3.-9. august

Wellness - Gøgl og visioner Ind under jul

Fotografier af

1.-7. juni

Visionerne fortsætter

Wellness - tid til fællesskab

Støvring Højskole · Hobrovej 108 · Støvring

www.stovringhojskole.dk

11.-17. oktober 14.-20. december

www.eh.dk

Esbjerg Højskole Stormgade 200 ● 6700 Esbjerg Telefon 7913 7400

STEINER-PÆDAGOG 3-årig uddannelse med SU Åndsvidenskabelig uddannelse med en kunstnerisk tilgang til pædagogikken gennem fag som:

Filosoﬁ · Iagttagelse Antroposoﬁ · Pædagogik Psykologi · Legetøj · Teater Eventyr · Eurytmi · Malning Modellering · Marionet Sang · Praktik · Musik Samarbejde

Rudolf Steiner Børnehaveseminariet Johannevej 20 2920 Charlottenlund Tlf. 39 63 21 37 www.steinerseminar.dk M A J 2 0 0 8 Ud & Se 57

sin bedste form. I forbindelse med

nem et stilleområde. Det må der

den tre år lange renovering ho-

kunne laves om på. Næsten mere

vedrenoveres elevatorerne til spor

irriterende er det, når togføreren

3 og 4 og 5 og 6. Det betyder, at

har valgt at låse døren til næste

de er ude af drift i perioder. Ved

togsæt. Så kommer der igen

elevatoren er der opsat et skilt,

en hujende flok skolebørn eller

hvor der henvises til elevatoren

andre passagerer, der står febrilsk

fra Tietgensbroen. Der henvises

og fægter med armene for at akti-

også til et telefonnummer, der kan

vere fotocellen. Og uden resultat.

benyttes, hvis der er brug for hjælp

Kan det ikke gøres bedre?

og vejledning omkring adgang til perronerne. Jeg har bragt dit

Tak for din henvendelse. Det er

ønske videre, så vi i større omfang

ikke meningen, at der skal være

kunder behøver denne information

Irriterende gennemgang

Hvilekupé på DSB1’, og at DSB

andet – og derved unødig passage

om elevatorerne inden afrejse.

Jens CorÞtzen

annoncerer, at der skal være ro

gennem Stillezonen. Normalt er

Ombygningen har på vores hjem-

Jeg er en lykkelig morgenpendler.

disse steder. Men det er dødirri-

der aflåst mellem togsættene,

meside dsb.dk under ‘køreplaner

Jeg pendler fra Nyborg til Høje

terende og ikke særligt smart,

men under Storebælt skal der af

og trafikinformationer’ i øvrigt sit

Taastrup og retur til Nyborg om

at Hvilekupéen skal bruges til

sikkerhedsmæssige årsager være

eget site med alle informationer

eftermiddagen fire gange om

gennemgang af udsædvanligt

fri passage. Vi har på baggrund af

omkring projektet. Her ligger

ugen. Jeg kører DSB 1’ ikke for

mange passagerer, vi sidder her

din henvendelse orienteret togper-

alt fra live web på Københavns

den dejlige kaffe og rundstyk-

for at få ro. Og så bliver man

sonalet om vigtigheden af at være

Hovedbanegård til seneste in-

kerne, men alene så er jeg sikret

ikke glad, når der hujer en flok

synlig, i det omfang det er muligt,

formationer om renoveringer af

en plads, og det får jeg hver gang,

skolebørn igennem, eller for den

omkring Stillezonerne og derved

elevatorer.

ingen problemer. Dejligt er det

sags skyld andre passagerer, der

sikre ro undervejs.

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

også, at vi nu også kan sidde i

ikke ved, at de er på vej igen-

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

Dårlig ånde? Du ved det oftest ikke selv! fladsaagrafisk.dk

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dårlig ånde. Hali-Z fjerner hurtigt årsagen til dårlig ånde og giver frisk smag i munden.

larer Hali-Z k nde bedst. å e ig rl å atten" den d a "Rab ltat fr 007. Testresu 1 den 25.1.2 på DR

Virkningen varer i op til 6 timer. Fjerner også hvidløgslugt. Eneste kosttilskud som modvirker dårlig ånde, der har dokumenteret virkning. Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken. Hali-Z® fås på apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning. Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

WEBSHOP

www.luckykids.dk

Børnetøj i en god kvalitet til heldige børn fra 0-12 år Smart tilbehør og gode gaveideer Køb når det passer dig på www.luckykids.dk 58

Ud & Se M A J 2 0 0 8

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

gennemgang fra et togsæt til et

er opmærksomme på, at nogle

Blærebetændelse? Lider du også af gentagne blærebetændelser? Forebyg med Vitabutin. Undgå ubehaget og besværet.

fladsaagrafisk.dk

Musik & Skuespil

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner. Anbefales af praktiserende læger og læger på de urologiske afdelinger på hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner. Vitabutin tranebærkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebærsaft hver dag. Indeholder ikke sukker. Vitabutin® fås kun på apoteket. Vitabutin® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

iNTERsPIRITfOLKEMUSIdANSEkULTUrEJSEfILTEdEBAsNAKKEfESTEkLATRkOMMUNIKbÆREDYGT=

50.000 kan ikke ta’ fejl Et højskoleophold bliver aldrig glemt

www.hojskolerne.dk Af_e :fcXg`ekf C@>< <=K<I 9F><E

linjefag

rEJSELINJE// fOLKEMUSIK// fOLKEDANS// dANSK sPROG & kULTUR// sELVUDVIKLING & sPIRITUALITET// sPORSKIFTE// iNTERNATIONAL cLASS//

pÆREVÆLLING oG eKSTREM lYKKEFØLELSE rING// 64 44 24 14 tAST// kontor@brenderuphojskole.dk kLIK// www.brenderuphojskole.dk kOM// stationsvej 54 // 5464 Brenderup

bRENDERUP hØJSKOLE det internationale kulturmøde

Det er nu... - at du skal tage ansvar for dit liv og din fremtid, find livsglæden og gør en forskel!

når han „En thriller på højde med Hitchcock, den fra mig. er bedst. Jeg kunne ikke lægge Fremragende suspense.“ – STEPHEN KING

GX^\klie\i d\[ ^\e`Xck gcfk G\fgc\ËjGi\jj

WEEKENDKURSUS

FOR PAR på

herregårdshotel i

NORDJYLLAND Fungerer dit parforhold optimalt... Relations-træning i skønne omgivelser kan være løsningen for dig og din partner.

Imago – Nordjylland Tlf. 22 16 90 53 www.imago-nordjylland.dk

På alle Væksthøjskolens kurser lærer du metoder til at ændre dine ubevidste mønstre, løse problemer, forøge selvtillid og selvværd samt få mere lys og livsglæde ind i dit liv! Alt foregår i et varmt højskolemiljø sammen med voksne mennesker, som også ønsker at tage det ansvar det er at udvikle sig og gøre en forskel. Vi har weekendkurser og 1-, 2-, 4-,12- og 18-ugers kurser eller længere - til meget rimelige priser, som er inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning.

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 M A J 2 0 0 8 Ud & Se 59

for børn ...

Ubåd

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

Ubåd betyder ikke en ikkebåd, men en undervandsbåd. Læs historien om, hvad der kan ske, hvis man bygger sin egen ubåd og dyk ned i ubådskrydsogtværsen

Ubådsk Jeg skubber periskopet op. Det lugter lidt af gammel kærnemælk, for vi har bygget ubåden af kartoner hos farmor. Og hun drikker kærnemælk. Rigtig meget kærnemælk. Jeg kan se stranden, den er ved at være tom. Jeg banker to gange på siden af ubåden. To bank betyder højre, 3 bank betyder venstre. Ubåden drejer sig lidt til højre. Det er en god motor. Den lugter ikke af kærnemælk, den hedder Henning. Det er min lillebror, og vi har bygget ubåden sammen. Han har snorkel på og svømmefødder og styrer ubåden udefra. Jeg banker højre og venstre i lang tid. Så banker jeg fem gange. Den kode betyder ’dyk’. Hennings ubådssvømmefødder plasker. Vi dykker. Jeg kan mærke det i ørerne. Vi må være et godt stykke nede. I det samme bliver ubåden mast flad. Iskoldt. Iskoldt er vandet. Jeg kan ikke se Henning. Blævret mudder. Mine muskler går i stå. Lige som min hjerne. 'Henning, Henning', råber jeg. – Pernille! Henning kalder på mig. Jeg åbner øjnene. Vi er ikke druknede. Vi er ombord i en stor ubåd. Henning ser lidt kold og blålig ud, men han har fået et meget lille tæppe om sig. Bag ham er nogle små høje uldtotsvæsener begyndt at reparere vores lille sammenklappede ubåd. Jeg harker iskoldt op fra lungerne. Uldtotter! Jeg er blevet sindssyg af det kolde vand.

– Det er bare ubådderne, de reddede os, siger Henning, som om han har været her hundrede gange før. Selvfølgelig, hvad tænker jeg på: Det er da bare ubådderne! Hennings hjerne har nok også taget skade. Nu er de holdt op med at pille ved vores ubåd. De kigger på mig og smiler. Egentlig ret fine uldpinde eller hvad de er. Den ene holder en mikrofon hen til mig, som jeg taler i. – Tusind tak, siger jeg til dem, men det der kommer ud, lyder lidt anderledes: Flqwrrz! – Det er ubådsk, siger Henning. Det er deres sprog. En rød lampe blinker. Ubådens vandkamre tømmes, så vi stiger op, og jeg får lov til at se i periskopet. Der er farmor med vores trækvogn. Hun står alene på aftenstranden i sin blomstrede morgenkåbe. Ubåden lægger til og det myldrer ud med ubådder. Farmor krammer os, så vi næsten bliver blå igen. Vi forklarer om iskoldt vand og ulykken og uldtotsubådderne. – Zqnurkna, siger farmor og klapper ubådderne på hovedet. De griner og hopper op i trækvognen. Jeg stirrer på Henning. Farmor taler ubådsk! Så trækker hun os alle sammen hjem, og vi drikker kærnemælk med sukker hele natten.

Første ubåd

Navnet på en dansk ubåd

Hjælp med at finde vej ned til ubåden

Der går historier om, at kineserne havde en slags primitive ubåde allerede for 2.000 år siden, men det var også dem, der opfandt krudtet, så hvem ved? Ellers blev den første kendte ubåd bygget i 1620 af Cornelius Drebbel: Forestil dig to robåde lagt oven på hinanden, dækket af skind med vandtætte huller til årer. Den kunne sejle i et par timer cirka fem meter under vandet. Den var beregnet til at snige sig ind på fjenden i krig, men soldaterne gad ikke have den. De syntes, det var fejt at komme listende under vandet. I dag er verdens største ubåd den enorme russiske Typhoon, som er på størrelse med et ti-etagers hus. Ubåden kan være neddykket i omkring et halvt år, og der er svimmingpool og det hele i den. Tænk, hvis Drebbel hørte om den!

Hvilke to ubåde er ens?

Løsninger: Dykkeren. Øverste og nederste er ens

Bliv medlem for 150 kr om året

Vi har brug for dig! www.danskfolkeparti.dk 33375199

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

S U D O K U

1.-PR®MIE Fatboy hængekøje med stativ, til en værdi af 3.499 kroner.

LET SV®R

¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Hans Nylandsted, Odense Jane Mona Pedersen, Virum

VINDERE AF KRYDSORD 3/2008 Vinder af 1.-præmie: K.G. Nielsen, Søby

SKRIV UNDER FOR ET FORBUD MOD KLYNGEBOMBER LØSNING Navn Gade Postnummer og by

L¿sningsord OPERAKOMPONISTER

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juni. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 05/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 7/2008.

www.stopklyngebomber.nu

eller sms BOMBE til 1277

Forårs- og sommer kampagnesæt

Aloe Shirt Fås i ﬁre forskellige farver. art. no. 89533

Indian Shirt Fås i ﬁre forskellige farver. art. no. 82862

Khilok MT Trousers Fås i fem forskellige farver. art. no. 82748

Fås i fem forskellige farver. art. no. 81136

Sæt pris 899,RÖ JN IN G 20 08

Sæt pris 899,-

Khilok MT Trousers

www.fjallraven.dk – nærmeste forhandler henvises på tlf. 86202075

om lidt

Teknik og tendenser

MOBIL LIGE PÅ HÅNDEN I fremtiden bliver mobiltelefonen ikke bare en stiv genstand, man kan have i tasken, i lommen, eller hvor man ellers plejer at opbevare den. Ved hjælp af nanoteknologi, hvor hvert enkelt atom og molekyle kan modelleres rundt, kan man udvikle materialer med egenskaber og funktioner, som ikke kan opnås på andre måder. Og nu er det mobiltelefonens tur til at få omrokeret sine små bestanddele, så den kan formes afhængig af situationen, vikles om håndleddet eller foldes ud, så skærmbilledet bliver tredoblet. Også de bakterieforskrækkede kan få gavn af telefonen, der er selvrensende, så fingeraftryk og fedtet ørevoks ikke klæber sig fast til skærmen. Det forventes, at mobiltelefonen er i handlen inden for de næste syv år. nokia.com

Moden er en så uudholdelig form for hæslighed, at vi må ændre den hvert halve år.

FIREHJULET INDKØBSASSISTENT Slut med meningsløse rulleture forbi de forkerte indkøbshylder og lang tids søgen efter supermarkedsassistenten, der kan svare på det presserende spørgsmål ‘hvor gemmer I de flåede tomater?’ Om nogle år vil svaret være lige ved hånden, eller rettere sagt fastspændt på indkøbsvognen. Den flettede

Oscar Wilde

jernvogn kan i fremtiden udstyres med en skærm, der kan scanne varer, finde opskrifter, modtage mailede indkøbslister og ikke mindst forstyrre indkøbsturen med små reklameindslag om de varer, man passerer.

T E K S T M A R E N U R B A N S WA R T

weblog.innovationlab.net (søg på ’snak med din indkøbsvogn’)

I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

OPTAGER VED HJERTEBANKEN Det er ikke kun håndleddet, der kan prydes med den nyeste teknologi, for nu er løsningen også kommet til alle dem, der aldrig når at finde videokameraet i tide. Med det halsbårne kamera er man garanteret at få filmet alle de hjertebankende øjeblikke, som ellers ville være gået i glemmebogen. I det øjeblik ejermandens hjerterytme stiger, begynder kameraet at optage og stopper

MÆRK SKÆRMEN

først, når det bliver bedt om

Blinde og svagtseende kan se frem til en helt særlig læseoplevelse

det. På den måde kan den op-

med det såkaldte 3D board. En syntetisk væske afkoder de elektroni-

tage alt fra latterkrampende

ske impulser fra en computer og omdanner bogstaver på skærmen til

grineanfald og sportsbegi-

blindskrift på boardet. Ud over at læse teksten med fingerspidserne

venheder til rekonstruktion

kan hele håndfladen også tages i brug, når væsken omdanner billeder

af ulykker.

til 3-d-figurer. På den måde kan man sidde og ae en miniatureudgave

nextgendesigncomp.com

af Brad Pitt på kinderne, hvis det er det, man lyster.

(klik på 07-08 Designer

coraflot.com/lucasite

Showcase)

Ud & Se M A J 2 0 0 8

Pulsur // Kontinuerlig pulsmåling // Indstilling af træningspulszone // Viser procent af aktuel, gennemsnitlig, min/max puls // Kalorieforbrug og fedtforbrændingskalkulator // Hukommelse pr. træningspas // Brugerproﬁl // SMART TRAINING program // Type 1730 Pris kr. 699,75

Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt ændringer i sortiment, afgifter og priser. Forhandles hos isenkræmmere, elinstallatørere og stormagasiner.

pulsur //

KITCHEN // PERSONAL CARE // HOUSEWARE // HOUSEHOLD // ELECTRONICS // WELLNESS

esign er passer å dig og ine kære v glæden ved intelligent design. øjet blodtryk er en af de alvorligste ofaktorer for udvikling af hjertesløbssygdomme, herunder blodprop rnen eller hjerneblødning. Med egen tryksmåler har man mulighed for at ålt blodtrykket i trygge, hjemlige ivelser, som giver det mest nøjagtige eresultat.

KITCHEN // PERSONAL CARE // HOUSEWARE // HOUSEHOLD // ELECTRONICS // WELLNESS

1.000.000 danskere har for højt blodtryk

blodtryksmåler // Blodtryksmåler til overarm // Manchetstørrelse 24 ~ 36 cm // Systolisk og diastolisk blodtryk // Risikoindikator // Stort, letlæseligt display 2 brugere og hukommelse // Arytmi-alarm // Smart Sense Technology // Type 4608 Pris kr. 999,75

Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt ændringer i sortiment, afgifter og priser. Forhandles hos isenkræmmere, elinstallatørere og stormagasiner.

Forhandles hos din isenkræmmer, hårde hvidevarebutik eller i stormagasinet

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

BORDBØN I CAPE TOWN HAANS spærrede gluggerne lukt op. – Rune, drævede sydafrikaneren på et hollandsk pløjet engelsk, vær venlig at sige jeres danske bordbøn. Øjeblikkeligt imploderede et chok i min kammerat. Det kunne mærkes gennem gulvet, der skælvede svagt i de følgende sekunder. En stump lyd af skræk og fnis i ét. Jeg nikkede og foldede hænderne som set på tv. Alt imens jeg koncentrerede mig om ikke at ænse min kammerat. Alene et strejf af hans fjæs, og vi ville begge ﬂække. Så bøjede jeg hovedet, lukkede øjnene og åbnede munden.

Alene et strejf af hans fjæs, og vi ville begge flække.

Her sad vi, oktober 1995, 17 år unge, omkring middagsbordet i et indremissionsk hjem i Cape Town og helt på herrens mark. Vi gik op i skaterkluns fra Stüssy, håndtegn og øl. Boomblastede den nyeste fra Oasis, Ice Cube og Prodigy. Citerede ﬁlmreplikker i ét væk, zappede tiden væk. Omvendt brugte vi sjældent sekunder på de gejstlige sider af tilværelsen, og en bordbøn havde ingen endnu udsat os for. Den var et fremmedlegeme i vores teenageverden, og som garvet korsanger havde jeg ellers prøvet lidt af hvert, skulle jeg nok mene. Min første private indkvartering var med Københavns Drengekor i Berlin. Vi ankom i bus, mens støvet fra den kollapsede mur mellem øst og vest endnu lagde sig. Trætte og forhutlede blev vi læsset af, og en lokal arrangør læste op fra en liste, hvorefter vi to og to trak vores kufferter (pakket med matrostøj og nodemapper) hen til de ventende værter. Så blev vi stoppet ned i en personbil og fragtet på sightseeing med familiens yngste søn på slæb. Snart efter samlede vi historiske murbrokker og så Checkpoint Charlie gennem en kølig dis, der lurede over den genforenede hovedstad i de dage. I ny og næ fremstammede vi et ‘danke’ – længere nåede kommunikationen aldrig. Det gjorde den derimod ved vores næste indkvartering, få måneder senere, men da var

Ud & Se M A J 2 0 0 8

incitamentet også et andet. Vi besøgte en flok stenrige norditalienske familier i og omkring Shakespeares yndige Verona, hvor de hjemmegående mamas vartede os op i hoved og barnerumpe. Vi følte os som små konger og fik storhedsvanvid. Når vi om aftenen blev kørt til endnu en koncert, gik snakken om, hvem der blev forkælet mest – og her skulle forkælethed forstås som en absolut tjekket ting. Jeg lå hurtigt dårligt til i tabellen. Et par af vennerne dukkede ligefrem op i funklende fodboldtrøjer, og jeg blev til sidst besat af tanken om også at skulle score en. Altså få en foræret. Tilpas indiskret benyttede jeg enhver given lejlighed at fremhæve AC Milan som min favoritklub. Jeg var i sandhed belastende. Så gik det bedre med manererne, da mit gymnasiekor fire år senere turnerede Sydafrika. Før vi nåede Cape Town, gjorde vi holdt i Johannesburg, hvor jeg og min bofælle havnede i et mindre fort. På vej gennem gitterporten bed vi især mærke i et skilt møntet på ubudne gæster. Det oplyste om, at man først skød – og dernæst stillede spørgsmål. Vi spurgte da heller ikke til noget som helst og opførte os i det hele taget ulækkert eksemplarisk og eksemplarisk ulækkert, mens overvågningskameraer og vagtværn patruljerede udenfor. Hverken når der blev talt nedladende om sorte, eller når vi blev bedt om ikke at lette jobbet for fæstningens farvede rengøringsdame, gav vi os til kende. Apartheid var akkurat afskaffet ved lov i Sydafrika, men racehierarkiet trivedes. Det samme gjorde gamle skikke og troen på The Lord, da jeg få dage senere flettede fingrene, knugede kroppen og improviserede en bordbøn efter at være blevet taget på sengen i Cape Town. Hvad jeg sagde? – Haans, ingen af os tror vist rigtig på gud. Men vi takker for gæstfriheden. Og for at vi rent faktisk holder masken, til måltidet er ovre. Hey ... Jeg var 17 år og helt på herrens mark. Rune Skyum-Nielsen er journalist og forfatter

YMER REKLAMBYRÅ

/½S GSFNUJEFO ÚZUUFS JOE GPSWBOEMFT MBWFOFSHJ UJM IÐK TVHFFWOF

.FE 4JFNFOT OZF MBWFOFSHJTUÐWTVHFSF LBO EV T¾OLF FM GPSCSVHFU NFE /Z UFLOJL CFWJSLFS BU FO TUÐWTVHFS NFE FO NPUPS Q½ XBUU TUÐWTVHFS MJHF T½ HPEU TPN FO NPUPS NFE FO EPCCFMU T½ IÐK FGGFLU %V LBO BMUT½ NJOETLF GPSCSVHFU BG FMFLUSJDJUFU CFUZEFMJHU PH SFEVDFSF CFMBTUOJOHFO BG NJMKÐFU TBNUJEJH NFE BU EV HÐS MJHF T½ FGGFLUJWU SFOU %F OZF TUÐWTVHFSF FS FOEWJEFSF MFUUF BU NBOÐWSFSF NFE IBS TUPS S¾LLFWJEEF NFSF TNBSU UJMCFIÐS FLTUSB MBOH MFWFUJE FU MBWU TUÐKOJWFBV TUPSF TUÐWTVHFSQPTFS N N %FO WJTUF NPEFM FS 74 ( 4F NFSF Q½ XXX TJFNFOT IWJEFWBSFS DPN FMMFS SJOH Q½ UFMFGPO

'SFNUJEFO GMZUUFS JOE

NĂŚrmeste fakta oplyses pĂĽ 76 41 43 43, fakta-kundeservice 76 41 43 00.