UD & SE - Passagermagasin - Marts 2008 - DSB

MARTS 2008

ELECTRONICA-PIONER ELSE MARIE PADE

’Jeg har fået mange grimme ord med på vejen om min musik.

En mente ligefrem, at det var som at høre Hitler tale’

TRYKAFLASTENDE MADRASSER OG PUDER

Nyhed Sokkellys med

Gavlbelysning

Kabelbakker

TEMPUR Morning

Natborde med

Funktionalitet i soveværelset Morning og Evening Elegante sengerammer med utraditionelle features.

Vind en Morning eller Evening deltag i konkurrencen på www.tempur.dk TEMPUR Morning

SE WWW.TEMPUR.DK ELLER RING PÅ TLF. 6343 4369 FOR HENVISNING TIL NÆRMESTE FORHANDLER

Indhold

04 08 16 30 36 42 44 52 56 60 62 64 66

M A RT S 2 0 0 8

Om DSB Cowboys Fotograf Nicolai Lorenzens portrætter af texanske kodrenge

16

Else Marie i eventyrland Interview med Else Marie Pade F¾llesskab Bollerum og knæhøj karse – eller hvad? Kollektiver dengang og nu P tv¾rs af vejen Konen med kaklerne holder til i et hus uden samtalekøkken ProÞl De to bedste bordfodboldspillere i Danmark hedder Lars og Kim Til te hos kongen af spin Mød Alastair Campbell, et menneske, der kender til magt Moderne hjemstavnsnoveller Lene Asp Frederiksen om en frisør, der er alt andet end rar Skriv til DSB B¿rnesider Lille sommerfugl ...

PIONER I 83-årige Else Marie Pade skrev et af sine tidlige stykker musik på en væg i et fængsel. Mød Danmarks første komponist af elektronisk musik.

08

Krydsord & sudoku Om lidt Ny viden, teknik og gadgets Klummen Rune Skyum-Nielsen om jagten på autenticitet

PIONER II De har arvet drømmen om det frie liv på prærien. De er cowboys fra Texas.

Udgiver: DSB, S¿lvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redakt¿r: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redakt¿r Andreas Fugl Th¿gersen, redaktionssekret¾r Henrik Nordskilde, journalist Ahn Line Andersen Woo Shing Hai, art director Torsten H¿gh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere p jungersted.com. Oplag: 189.421 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. L¾sertal: 710.000.

Ud & Se p tager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De ßeste st¿rre artikler trykt i Ud & Se Þndes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet p papirfabrikker, der er milj¿certiÞceret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Else Marie Pade fotograferet i sit hjem af Mikkel Bache.

PIONER III Berømt og berygtet. Ven med Blair og Clinton. Alastair Campbell er ofte gået forrest i spindoktorernes verden.

44

om DSB

nye skinner. Arbejdet indledes 1. april 2008 og varer

I 2007 igangsatte DSB S-

tre måneder. Mens arbejdet

tog et projekt med tv i et enkelt S-tog-sæt. Det er blevet modtaget så godt, at der nu skal tv-skærme i alle S-tog. Planen er, at der på skærmene skal vises

FOTO M A RT I N J U U L

Tv i S-tog

foregår, vil der være op til en times forlænget rejsetid på strækningen. Det skyldes, at der kun kører tog i det ene spor, og desuden skal togene køre med nedsat

nyheder, underholdning,

Flere afgange over ¯resund

trafikinformation og rekla-

DSB og Skånetrafikken har i den ny køreplan, der trådte i kraft i januar 2008, valgt at udvide

sted, hvor der arbejdes. DSB

mer på rette tider af døgnet,

trafikken over Øresundsbroen til Malmø Syd med tre ekstra afgange i myldretiden morgen og

har lavet en særkøreplan for

tilpasset kundernes krav. De

eftermiddag. Årsagen til udvidelsen er, at det vil give kunderne fra Malmø Syd en væsentlig

perioden.

første S-tog med tv-skærme

bedre kvalitet med tog hvert 10. minut samt muligheden for at få en siddeplads. DSB forven-

banedanmark.dk

forventes at rulle ud på skin-

ter derfor også, at det vil medføre endnu flere kunder på strækningen.

hastighed, når de passerer et

Rettelse

nerne på den anden side af

I januar kunne du læse om

sommeren 2008. har imidlertid besluttet at

medarbejdere titlen som

50 procents rabat og fredag

en sms-service hos DSB

Solskinner

springe selve eventen over i

elspareambassadører, der

og søndag kan du spare en

og DSB S-tog, der via sms

Dansk Sprognævn har lavet

2008, blandt andet på grund

gennem det gode eksempel

fjerdedel af billetprisen. På

leverer trafikinformation

en liste over ord, som har

af de store sporarbejder på

og motivation skal forsøge

rejser over Øresund og visse

om, hvornår DSBs tog kører

været meget brugt i 2007,

strækningen mellem Frede-

at nedbringe elforbruget i

togrejser til udlandet kan

i hele landet. I noten stod

og som er, eller opleves,

ricia og Århus, som betyder,

DSBs fire store kontorbyg-

du spare op til 25 procent.

der fejlagtigt, at man for at

som nye. Og DSB har været

at DSB må køre langsom-

ninger i hovedstaden. Målet

Derudover modtager du

få informationer om afgange

medvirkende til et nyt ord

mere og med færre tog end

er, at elforbruget er 10

en række kulturelle tilbud

med S-tog skulle skrive ‘DSB

på listen, nemlig ordet

normalt. DSB vil ikke desto

procent lavere i 2010 som

som koncerter og teater-

S-tog’ efterfulgt af mel-

solskinner, som har været

mindre også i 2008 gøre

lovet i kurveknækkeraftalen

oplevelser samt rabatter

lemrum og afrejsestation.

hyppigt brugt i forbindelse

dagen til en særlig billig

med Elsparefonden. Målet

ved salgsvognen i togene. Et

Man skal i stedet skrive

med varme skinner.

rejsedag. Det betyder, at en

svarer til en besparelse på

Wildcard koster 200 kroner

‘S-tog’ eller ‘Stog’ efterfulgt

dsn.dk

række DSB Orange-tilbud

en million kroner om året

og gælder et år.

af mellemrum og afrejsesta-

er endnu billigere 2. maj.

for de fire lokaliteter.

dsb.dk/wildcard

tion, inden sms’en sendes til

Rejs billigt

Tilbuddene omfatter ikke

Traditionelt har fredagen

strækningen mellem Frede-

Wildcard

Sporarbejde

information om regionaltog,

efter Kristi himmelfartsdag

ricia og Århus. DSB Døgnet

Er du mellem 16 og 26 år el-

Banedanmark fortsætter

InterCity og InterCityLyn skal

været årets mindste rejse-

vender tilbage i 2009.

ler derover og SU-berettiget,

med at renovere skinnenet-

du skrive ‘DSB’ efterfulgt

kan du med et DSB Wildcard

tet, og et af årets helt store

af et mellemrum og enten

dag, men i de seneste to år

1990, fx ‘Stog Hellerup’. For

har DSB vendt denne dag til

Lavere elforbrug

køre billigere i tog. Mandag

arbejder finder sted mellem

station eller strækning, fx

årets største rejsedag med

I DSB har man siden ja-

til torsdag samt lørdag kan

Fredericia og Århus, som

‘DSB Roskilde Odense’.

eventen DSB Døgnet. DSB

nuar 2008 tildelt en række

du købe togbilletter med

får omkring 40 kilometer

dsb.dk/sms

L¾s Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem 4

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

København H Aalborg fra 154 kr.

Jo mere fleksibel, desto billigere er prisen

Tunnelen

Køb din billet pü dsb.dk/orange

Mod Alvesta / Kalmar C Mod Göteborg C

Älmhult

Tog i Danmark

Båstad

Osby

Skagen

Ängelholm

jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

Hirtshals Kristianstad C

H

Vinslöv

Hässleholm C

Helsingborg C

Mod Karlskrona C

Vrå Landskrona

Höör

Brønderslev

Eslöv

Kävlinge

Lindholm Thisted Sjørring

Aalborg Vestby

Snedsted

Lund C Malmö C Malmö S yd Svågertorp

Aalborg

Hørdum

Skalborg

Bedsted Thy

Svenstrup Støvring Skørping

Ydby

Svedala

s vn ha en øb K

Hurup Thy

Ystad

Skurup

ft Lu

Lyngs Uglev

as ,K

vn ha

Thyborøn Hvidbjerg Arden

up

tr

Oddesund Nord

o br

Tog i Sverige

rs o

kæ

br

Randers

Bj

up

er

ri

ng

Rø d

V

lk en

p

en

ne in

Si

od eg

A

Nykøbing Sj

iv e

Skanderborg

Jægersborg Horsens

al K

Hedensted

a ci ri

Fr e

p ru st p ru

el st e A d ar up Sk Br e To alb d m je r H me g ol ru m p st ru p

G g or er b

ag er

sv ed

Li

lle

Rødvig Fakse Ladeplads

Næstved Nord Næstved Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø

nd

Ve st am

G

H

Sk en

id K au de l N ør slu far t n re -Å de by Ej by

M

en st

Holme-Olstrup

Glumsø

p

rå

Tureby Haslev

u tr

G

Herfølge

as ,K

le v

vn ha ft

Lu

lip

s

K

vn ha en øb y K nb r d Tå sta re

Køge

g

Ølby

er

bj

Ø

le

Bredebro

El

Døstrup Sdrjylland

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

y

d

rø

Rødekro

N

p

ad

en Ve j

Br

ol

ør

st

up

ed

ng ør

di H

ru

G

de

Bø

g in

bo

m

re

am

æ

Bo

So

r

Brøns

Tinglev

g

se

Rejsby

Visby

or

sø

Vojens

Skærbæk

yb

el

Ribe Hviding

e

ag

Ribe Nørremark

ns

or K

Vamdrup

ov ul Ta g n di ov ol K sk er nd

Lu

Gredstedbro

N

de

Sl

O Sejstrup

Lufthavnen

te

gs

Esbjerg

Sj

in

Br

y

ib

R

Tj

V

rg

Br

ej ni ng rk op

le Ve j

Guldager

av d

Ve j

Farum

y lb Va e øs nl Va up tr as e Ta n e use r øj H deh ne o e H ekr e d Tr kil s Ro e jr Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o H up tr gs p Re tru bs v na ø K ørk M up r de Jy lle ø eb g Sv or db un

le

Je

Sy ge

lli

hu

ng

s

Frederikssund

Varde Varde Kaserne

Nærum

Hillerød

G

er

Varde Nord

Gjesing

Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Hundested

yr nt

Nørre Nebel Sig

Spangsbjerg

Gilleleje Tisvildeleje

Odder

Th

ce

Tistrup

st

La

H

g lk eb or g Sv La ejb æ Ry ven k

sv an

g in rd Bo

ge

t as

an

ng

Br

J

ni

de

En

pa er nt

er m

am

Ce rk

H

Ik

ng ni er H

um

V

Bi

y

ør

se

es

Gårde

ib

Tarm Ølgod

M ng ni rd er H sgå ud St k æ de ib K he d ol Tr ris r Bo

Skjern

H

Lem

V

Ringkøbing

H

rk

bj ild

Tim Hee

ad

er

A

g

ng

å

um

Bur

ul

Vemb Ulfborg

ru

Holstebro

a na re p G tru us Tr ind rd ol å K mg o Ry ke ør let s M n p or en u H gt str j ø n Lø ød sh ke lé Sk ort ar al j H vm up j nd t o H str ve tra rve Ly rsø e S to en e r To st an kk Ve stb ba e H Ø ol s Sk rhu Å

U

ls

tr

Hjerm

Tog i Sverige, se det indsatte kort

m

g

ol

or ib

oh

sl

St

øj H

V

Struer

Sk

in

iv e

de

Humlum

ev

ru

p

Rønne Hobro

Tønder Nord Eskilstrup

Tønder Padborg ..

Mod Niebull

Nakskov

Nykøbing F

Mod Flensburg / Hamburg Rødby F

01 08 DSB Design

Mod Puttgarden / Hamburg

Gedser

Grafik: © Damsgaard & Lange

InterCityLyn

Henvisning andre tog

InterCity

Færge

Regionaltog

Standsning. Se køreplan

S-tog

Standsning internationale tog

Andre togselskaber

6

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Rejs i fred og ro - bestil DSB 1’ Stillezone På DSB 1’ kan du også vælge stillezone, når du rejser med og InterCityLyn. Her har du ro til at læse, forberede dig eller slappe af. Og du får selvfølgelig de samme fordele og den samme gode service - som altid på DSB 1’.

Tjek dsb.dk/dsb1

De lever i bedste velgående i Texas:

De er hverken fortid eller fiktion.

FOTO OG TEKST NICOL AI LORENZEN

FOTO NICOL AI LORENZEN

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

9

10

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

EXAS. I den store amerikanske præriestat er cowboyen, den berømte kvægdriver, ikke blot en figur i fiktion eller fortid, men fortsat en levende og konkret del af hverdagen. Fx i og omkring San Antonio, hvor disse fotografier af cowboys – nogle tilflyttere, andre opvokset i staten – er taget.

San Antonio er byen, hvor The Alamo ligger. En fæstning, der blev udraderet af mexicanerne i 1836, da der blev kæmpet blodige kampe om retten til land. Senere blev massakren ved The Alamo gengældt, og Texas var i nogle år en uafhængig republik, indtil den i 1845 blev USAs 28. delstat. The Alamo står i dag i centrum af San Antonio som en turistattraktion, der holder liv i forestillingen om den standhaftige texaner – cowboyen. Selvom cowboyen typisk opfattes som et nordamerikansk fænomen, er han oprindeligt spansk. Vaqueroen vogtede kvæg fra hesteryg, et resultat af, at han skulle flytte sig over så store afstande, at det ikke var muligt til fods. Da spanierne i det 16. århundrede kom til det, der i dag er Amerika, bragte de vaquero-traditionen med sig. I det nye land blev den blandet med andre traditioner.

Den amerikanske kicker, som er det lokale kælenavn for en cowboy, har været i Texas siden 1830erne. Cowboyen var en vildmand, der levede langt fra civilisationen, ofte på kant med loven. Men de blev lovlydige i takt med at de blev ansat som kvægvogtere på store gårde.

Frem til slutningen af 1800-tallet bestod cowboyens arbejde primært

T

i at transportere kvæg over store strækninger. En opgave, som senere blev overtaget af jernbanen. Omgivelserne så med blandede følelser på cowboys. De blev anset som whiskydrikkende vildmænd, der omgav sig med våben og brugte dem frygtløst på både dyr og mennesker.

Efter måneder i vildmarken kom de ind til byen og afreagerede. Men de var respekterede for deres arbejde. De var slidere. Der var en fascination af dem, som i 1800-tallet førte til indførelsen af rodeoer, show, hvor man konkurrerede om at holde sig længst muligt på hestens eller tyrens ryg. Det var underholdning, hvor folket kunne opleve cowboyen i kamp for at tæmme naturen. Disse show lever i bedste velgående i dag. Det gør den texanske cowboy også.

Den moderne kicker er stadig omgivet af dyr, som hestepasser på en ranch og som deltager i rodeoshow. Han er også fortsat omgærdet med respekt. Efterligninger, der køber sig en hat og et par cowboystøvler, må leve med den nedsættende betegnelse drugstore cowboy.

Cowboyen er et ikon i en machokultur og i det hele taget. En tavs og handlekraftig helt som Lucky Luke og John Wayne, men også en antihelt, et utilpasset, ensomt og rodløst menneske. Den klassiske cowboy kan have svært ved at passe ind i et samfund, der stiller krav om andre evner end blot håndfast beslutsomhed, og som har mere moderne forestillinger om fx kønsroller og arbejdsliv. Men hans nutidige arvtager har fastholdt en enspænderkultur, hvor det frie liv, den ubundne tilværelse, og de åbne vidder, fortsat er det vigtigste. e M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se 11

12

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se 13

14

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se 15

Else Marie i eventyrland Hun har et særligt øre for lyde, og har komponeret musik, siden hun var barn. Sygdom, krig, fængsel og omgivelsernes snæversyn gjorde dog, at debutpladen og anerkendelsen først kom, da hun var langt over den normale pensionsalder. Else Marie Pade er Danmarks første elektroniske komponist

TEKST ANDREA BAK FO T O M I K K E L B AC H E 16

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

17

LSE MARIE PADE blev i 1944 fanget af den tyske besættelsesmagt og taget med til arresten i Århus. Selv om den kun 19-årige pige fra provinsen blev sat i en fængselscelle og udsat for hårde forhør, tæsk og tortur, røbede hun intet om den modstandsgruppe, hun var tilknyttet. I stedet spillede hun dum og holdt foredrag for den tyske kommandant om Richard Wagner.

En nat, efter et særligt groft forhør, havde den musikbegejstrede Else Marie Pade en skelsættende oplevelse.

– Jeg havde fået en masse bank. De var slemme ved mig. Jeg blev smidt ind på et toilet og bagefter ind i min celle, hvor jeg vågnede nogle timer senere, ved at jeg skreg højt, fordi jeg havde haft mareridt. Der gik det op for mig, at jeg var helt, helt alene, og at jeg muligvis aldrig ville komme ud. Dér var jeg rigtig bange.

Brød du ikke sammen?

– Nej, for pludselig fik jeg øje på en stjerne helt oppe i venstre hjørne af fængselsvinduet. ’Åh, den blinker’, tænkte jeg, og jeg blinkede igen, og pludselig, i en pyt af lys, så jeg alle de eventyrvæsener, engle og dæmoner, jeg havde kendt siden min barndom. De var der alle sammen, og det var, ligesom om jeg kunne røre ved dem. Dæmonerne blev fejet væk af englenes vinger, og jeg kunne høre en musik, der kom inde fra mig selv. Så blev jeg helt glad og rolig, og jeg lagde mig til at sove, mens jeg tænkte, at hvis jeg overlevede dette her, ville jeg fremover udelukkende beskæftige mig med musik.

Næste morgen sad nattens melodi stadig i hende og ventede på at blive skrevet ned. Men Else Marie Pade havde hverken blyant eller papir, så hun tog spændet af sin hofteholder og ridsede sangen ind i den nøgne mur. Sangen hedder ’Du og jeg og stjernerne’ og afspejler i høj grad den ukuelige optimisme, som har været Else Marie Pades redningsplanke så mange gange. Valsemelodien og teksten, der blandt andet lyder ’du og jeg og stjernerne er venner, danser på den gyldne himmelbro. Se, her er det grønne græs, du kender, hvor tusindvis af blomster gro’, siger ikke meget om de uhyrlige forhold, som den er skrevet under.

– Jeg var bare så glad, husker hun. – Jeg tænkte, at jeg ville skrive flere af den slags sange, og så kunne jeg tjene penge på det, så jeg selv kunne betale for mine studier på konservatoriet.

Else Marie Pade kom på musikkonservatoriet. Siden hen blev hun Danmarks første elektroniske komponist. Denne januardag i 2008 tager hun imod døren til sin etværelses lejlighed i Charlottenlund. Lejligheden er en afspejling af hendes 83-årige væsen og liv. Her er ting overalt. I bunker, i rækker, på hylder og vægge er der billeder, bøger, videobånd og breve.

Bag tv-lænestolen står en Lyrec-spolebåndoptager fra 1945, som hun købte på en auktion hos sin gamle arbejdsgiver, DR, i 1960. Og langs det meste af den ene væg, troner et gammelt chatol, der er så proppet, blandt andet med Else Marie Pades kompositioner, at skufferne gaber.

På chatollet står et fotografi af et barnebarn med hovedtelefoner på. Musikken, han hører, er bedstemoderens. Krydderihylden i køkkenet er nok fyldt med krydderier, men ikke den sædvanlige slags. Her står rækker af kassettebånd med optagelser af lyde og elektronisk musik.

18

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Spolebåndoptageren er tydeligvis fortsat i brug. Else Marie Pades liv har altid været fyldt med musik og eventyrlyst. Og det på trods.

Altid på trods. Ikke bare krig og fængsel, men også sygdom og snæversyn har i årenes løb taget livtag med hendes skaberkraft og tro på sit projekt.

En verden fuld af fabeldyr Historien om Else Marie Pade begynder i 1925 på Fødselsstiftelsen i Århus. Som lille lå hun næsten konstant i sengen med nyrebækkenbetændelse. Det afsondrede hende fra andre børn.

– Jeg følte mig nært knyttet til den verden, som omgav mig, men på en lidt underlig, fjern måde. For den verden kunne jeg jo ikke rigtig deltage i, når jeg hele tiden var så syg, som jeg var. Men så deltog jeg i den på en anden måde – nemlig ved at lytte til den. Jeg lå i min seng og lyttede til regnen og så på månen og stjernerne. Jeg hørte katten nede i gården og hønsene i huset hos naboen og børnene, der legede. Så kunne jeg godt blive ked af det. Når jeg kunne høre deres hinkesten og deres latter, og jeg selv bare lå der i sengen, fortæller hun.

Else Marie Pade tog kampen op med ensomheden, og til den kamp fik hun hjælp af sin fantasi og de væsener og den verden, den frembragte. En verden, der stadig eksisterer i hende, og som gennem hele hendes liv har været mindst lige så virkelig, som den rigtige, virkelige verden.

– Mine forældre var utrolig gode til at stimulere mig med bøger, musik og hørespil i radioen. Jeg havde nogle små eventyrbøger, som jeg elskede meget højt. Jeg digtede videre på historierne, og det var, som om historierne og væsenerne trådte op fra papiret. Og de havde lyd på. Altid lyd. Heksene havde

grimme stemmer, troldene havde tor-

I selskab med Þre store klassiske komponister.

Fra venstre mod h¿jre h¾nger portr¾tter af Beethoven, Schumann, Schubert og Rubinstein.

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

19

denstemmer så bjergene rystede, og der var krig, og der var ufred, og der var kærlighed og forelskelse, og forældre, der ville forhindre, at de unge prinser og prinsesser fik hinanden, fortæller hun.

– Så begyndte jeg at spille det, jeg oplevede på klaver. Hvis jeg var ked af det, spillede jeg dét på klaveret, og var jeg glad, prøvede jeg at illustrere dét på klaveret. Og så sagde min mor ’hvad er det for noget pjat, du sidder og laver?!’

Hun troede bare, du sad og klimprede?

– Ja, det gjorde hun. ’Hvad skal det til for?’ spurgte hun, og jeg forklarede hende, at jeg godt kunne lide at spille. Hun var selv dygtig til at spille, og hun besluttede sig for at lære mig det. Det gik ikke så godt, for jeg gad ikke rigtig øve skalaer og sådan. Men så fik jeg min mors klaverlærerinde, og hun var alligevel så meget pædagog, at hun forstod noget af, hvad der foregik. Hun gav mig lov til at spille mine egne ting, og når jeg så sagde, at det her, det er foråret, så sagde hun ’ja, jeg kan godt høre, der er en ordentlig vind på her!’ Alt det havde jeg jo styr på, fra al den tid, jeg brugte på at ligge i sengen og følge med i verden udenfor.

20

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Else Marie Pades liv ændredes som ved et trylleslag, da hun var 13 år, og familiens læge, der hidtil havde klaret de tilbagevendende nyrebækkenbetændelser med pulvere og miksturer, foreslog at man fjernede Else Maries mandler. Og siden da har hun ikke lidt af nyrebækkenbetændelse. Da det gik op for hende, at hun aldrig skulle være tvunget til at ligge i sengen mere, tog hun fat på det forsømte med teenagerens glubende appetit. Hun begyndte at arbejde på børnebiblioteket, hvor hun satte bøger på plads for en femmer om ugen, og hun begyndte at synge i et jazzorkester med fire jævnaldrene drenge. Til sin mors store forfærdelse.

Hvorfor var din mor så ængstelig, tror du?

– Hun var jo vant til, at jeg var svagelig og skulle pylres om, og hun var så bange for, at jeg skulle blive syg igen. Jeg var overbevist om, at det ikke ville ske, og så tog pokker jo ved mig. Jeg kastede mig ud for fulde gardiner. Vi kaldte os The Blue Star Band, og vi var gode. Vi spillede til fester på skoler og i foreninger, og jeg elskede det.

I mellemtiden var Danmark blevet besat af tyskerne, og Else Marie Pades forældre var ikke meget for, at deres unge datter skulle rende ude om aftenen og spille jazz.

– Men drengene lovede, at de nok skulle følge mig hjem hver gang, og så fik jeg lov. Men det var altså ikke nemt. Mine forældre var jo rasende. Det var ikke deres planer. Jeg skulle noget sikkert. Og når jeg nu ikke ville læse videre, skulle jeg noget i en etat, hvor der var en pension.

Men de kunne ikke styre mig.

Men du holdt dig jo ikke til jazzen?

– Nej, det gjorde jeg ikke. En dag sagde vores trommeslagers bror til mig, at jeg altså ikke kunne blive ved med at spille alt det jazz, og at han kendte en dygtig spillelærerinde, som han syntes, jeg skulle begynde hos. Men det virkede helt umuligt, for jeg vidste, at mine forældre ikke ville give mig lov, og jeg havde ikke selv råd til at betale undervisningen ud af de fem kroner, jeg tjente hver uge på biblioteket. Men han pressede på og sagde, at han havde snakket med hende, og at jeg bare skulle komme derop.

Lærerinden var Karen Brieg, en af Århus’ førende pianister og lærer på konservatoriet. Hun

S

omme tider løb vi ved siden af og spyttede på dem, og en dag var der en soldat, der rev sig løs og løb efter mig.

fornemmede Else Marie Pades musikalitet og tilbød hende gratis undervisning.

– Og så kom der gang i sagerne, husker hun.

I stedet for skalaer og små stykker for børn, begyndte hun at øve Debussy og Chopin.

Fattede din mor ikke mistanke?

– Næh, ikke rigtig. Hun sagde godt nok ’jeg synes, du føjter meget!’ men jeg bortforklarede det med, at det var skolen og biblioteket og orkesteret, der tog al min tid. Og stykkerne troede hun bare, jeg havde luret af fra radioen. Det gjorde jeg hele tiden, så hun kunne ikke vide, hvordan det hang sammen.

Våben og sprængstoffer Det var ikke kun på det musikalske plan, at Karen Brieg kom til at spille en afgørende

rolle i Else Marie Pades liv. Hun blev også Else Marie Pades vej ind i modstandsbevægelsen.

– Jeg hadede det så inderligt, når tyskerne marcherede ned gennem strøget med deres strækmarch og messingblæsere. Somme tider løb vi ved siden af og spyttede på dem, og en dag var der en soldat, der rev sig løs og løb efter mig. Jeg kendte heldigvis en smutvej, som han ikke gjorde. På midten af strøget var der en nedgang til Clementsstræde, og den smuttede jeg ned ad, og han løb forbi. Så løb jeg ned på Store Torv, hvor jeg kastede mig på en sporvogn i fart, og så brasede jeg lige op til Karen på Trøjborg, fortæller hun.

– Hun spurgte selvfølgelig ’hvorfor kommer du nu?!’ og da jeg fortalte hende det, blev hun meget vred. ’Dét pjat vil jeg ikke have! Det kunne have kostet både dig og andre livet, og det har vi ikke brug for. Hvis du skal gøre modstand, skal det være rigtigt og alvorligt’.

Og rigtigt og alvorligt blev det. Else Marie Pade fik dæknavnet Eva, og pludselig var modstanden reel og langt mere farlig end spytklatter.

– Jeg lærte at betjene våben og håndtere sprængstoffer hos Karen Brieg. Jeg lærte, hvad sprængstofferne bestod af, og hvordan man kunne rulle dem sammen til sådan nogle pølser, og stikke en sprængblyant i, så de var klar til at blive brugt, når der skulle saboteres. Vi var seks i gruppen, men vi kendte kun hinanden to og to. Min makker, Hedda Lund, blev kaldt for Anne Katrine, og hun var mægtig god, og kun et par år ældre end jeg. Vi var de yngste, og vi blev

Optagelse, lagring og gengivelse af lyd p magnetb nd blev muligt i 1940erne, da b ndoptageren blev opfundet. Else Marie Pade bruger en spoleb ndoptager fra det gamle danske Þrma Lyrec.

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

21

OM ELSE MARIE PADE Else Marie Haffner Jensen blev født 2. december 1924 i Århus. Efternavnet Pade fik hun, da hun blev gift med Henning Pade i 1946. De fik to sønner, Jørgen Morten og Christian Mikkel, født i henholdsvis 1947 og 1950.

Parret blev skilt i 1960, efter det, hun selv kalder ’en arbejdsskade’, nemlig at de begge to gik mere op i deres arbejde end i deres parforhold. Else Marie Pade kunne som yngre ikke ernære sig gennem sin musik, og hun har sideløbende med sin komponistkarriere arbejdet som producer på DR. Under anden verdenskrig var hun aktiv i modstandsbevægelsen i Århus, og hun sad i krigens sidste år i Frøslevlejren. Else Marie Pade har komponeret hele livet, blandt værkerne er ’Faust’, ’Glasperlespil’, ’Symphonie Magnetophonique’ og ’Syv cirkler’, men først i 2001 udkom hendes musik på cd. Siden er det blevet til fire udgivelser. I 2003 fik Else Marie Pade prisen Årets Steppeulv fra Foreningen af Danske Musikkritikere, og i 2004 modtog hun Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse. Hun har studeret hos komponisten Karlheinz Stockhausen og stod i en periode i spidsen for Aspekt, en forening for eksperimenterende kunstnere stiftet af Jørgen Nash og Martin Jepsen i 1958.

brugt til at sætte ind bag tyskernes domæner, altså der, hvor de havde besat kasernerne. Vi skulle se, hvor telefonkablerne var anbragt. Så meldte vi det ind til Karen, som tegnede det ind på et kort. Det var et fantastisk godt overblik, vi havde. Meningen var, at når englænderne kom, så skulle vi sprænge hele Århus’ telefonnet i luften, så tyskerne ikke kunne nå at sladre. Det viste sig efter krigen, at jeg var med i en militær gruppe. Det vidste jeg ikke, mens det stod på.

Jeg vidste heller ikke, hvad de andre hed. Kun Hedda og Karen.

Var du aldrig bange?

– Næ! Jeg var så glad! For jeg tænkte, nu skal de altså få. Nu skal de få fra lille mig. Der gik noget tid med det, og vi syntes, det gik strygende. Det gik da også godt i lang tid. Men så kom den morgen, hvor jeg vågnede ved, at min mor stod bøjet over mig, og med tynd stemme sagde ’det er Gestapo. De siger, det er dig’.

Else Marie Pade var blevet stukket af en jævnaldrende pige, men hun havde ikke tænkt sig bare at lade sig fange. Hun løb nedenunder til ismejeriet og lånte en cottoncoat og en kurv med mælkeflasker, så hun lignede et bud, når hun gik op på gaden for at flygte.

– Desværre stod der en tysker lige uden for ismejeriet, og han havde et foto af mig, som han viste mig. Jeg smed kurven og stak i løb, men han affyrede et varselsskud, og så faldt jeg sammen, mens jeg hylede op. Jeg troede, jeg var blevet skudt.

Det var der, at den 19-årige Else Marie blev taget med til arresten i Århus.

Tre dage senere, i oktober 1944, blev hun sendt til Frøslevlejren, sammen med Karen Brieg.

Det var i Frøslev, at Else Marie Pade for alvor begyndte at komponere, og aftenerne i kvindebarakken var paradoksalt nok fulde af musik. De sang trestemmige sange fra højskolesangbogen, lavede karneval med det tøj, de fik fra Røde Kors, og Else Marie Pade skrev og skrev på livet løs. Alt sammen for at holde modet oppe, og fordi hun altid har haft en ukuelig vilje til at ville glæden. Så en dag gik kvindebarakkens kakkelovn i stykker.

– Det var nogle gamle, rustne spande, de kakkelovne. Den inde ved os brød sammen, og der kom en tysker ind med en ung mand, der skulle ordne den. Han hed Henning Pade. ’Er du murer?’ spurgte jeg ham. ’Nej, jeg studerer litteratur’, svarede han. ’Hvad vil du så gøre ved den kakkelovn?’ ’Det ved jeg sgu ikke, jeg skulle bare over og se til pigerne’.

Else Marie Pade smiler stille ved tanken. Hun bød Henning Pade på kaffe, og så sad de hele eftermiddagen og talte om litteratur og udvekslede citater, og hun oplevede en form for sam22

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

hørighed med et andet menneske, som hun aldrig havde oplevet før.

– Pludselig kom tyskeren ind og spurgte ’fertig?!’ og nej, det var han jo ikke, så Henning sagde, at han desværre ikke havde alle de ting, han skulle bruge for at reparere kakkelovnen. ’Nå, så kommer vi igen i morgen’, sagde tyskeren, og så nikkede de pænt. Og så var det sket, husker hun.

Himlen eller jorden Efter krigen flyttede Else Marie Pade til København, hvor hun blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De var en del kvinder på studiet, og deres lærer gjorde det meget klart for dem, at hvis de ville giftes

og stifte familie, ville det blive på bekostning af musikken. Man måtte, med hans ord, enten vælge himlen eller jorden. Som kvinde kunne man ikke begge dele, mens det for mændenes vedkommende blev anset som godt og stimulerende for den kreative proces at have en familie.

Else Marie Pade var ligeglad. Hun ville have både musik og familie. I oktober 1946 blev Henning og Else Marie gift i Bov Kirke, hvis klokker de havde kunnet høre hver dag i Frøslevlejren.

Karen Brieg sad ved orglet. Året efter fik de sønnen Morten.

Else Marie Pade ville komponere, men hun følte sig ofte hæmmet kreativt af de mange regler, der var inden for musikken. Et musisk univers, hvor alt var tilladt, og hvor alt kunne lade sig gøre – lige nøjagtig som i hendes velkendte fantasiverden – fandt hun, da hun i 1952 tændte for sin radio og hørte programmet Horisont. Det handlede om en ny slags musik fra Frankrig, som blev kaldt for konkret musik. Konkret musik er betegnelsen for musik, der består af konkrete lyde, lyde optaget ude i virkeligheden, som bliver bearbejdet elektronisk.

– Jeg tænkte med det samme, at det jo var det, jeg havde lavet, da jeg lå derhjemme i sengen som barn og lavede lydcollager til mine historier. Jeg skaffede alt, hvad jeg kunne om konkret musik, og jeg læste og lyttede alt, hvad jeg kunne. Vi boede lige op ad Dyrehavsbakken, og en dag i 1953, da jeg stod og lyttede til det virvar, der var derude, gik det op for mig, at dette

var en perfekt lydkulisse til at skabe konkret musik.

Else Marie Pade gik i gang med at skrive en synopsis til DR, og til hendes store held var det en fremsynet mand, der læste den, nemlig Jens Frederik Lawaetz, der ud over at være en populær tv-vært også var leder af skoleradioen, og som senere blev programdirektør i DR. ’Dansk fjernsyn kan ikke leve uden eksperimenter’, sagde han, og i sommeren 1954 kunne Else Marie Pade gå i gang med at skabe det første danske stykke konkret musik, lydsiden til filmen ’En dag på Dyrehavsbakken’.

– Optagelserne varede hele sommeren, så jeg havde Morten og min anden søn, Mikkel,

med, de var dengang otte og fem år. De M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

23

ANDRE OM ELSE MARIE PADE

RALF CHRISTENSEN Musikanmelder ved Dagbladet Information og radiov¾rt p DR. ‘Jeg mødte Else Marie Pade for første gang på en talerstol, da jeg uddelte Steppeulv-prisen til hende i 2003. Jeg stod lidt dårligt for højtalerne, så jeg kunne ikke helt høre, hvad hun sagde som tak. Senere kom ordene. Først efter takketalen, senere i interview i hendes dagligstue. Så ned i mine artikler og fra hendes hånd – og senere maskinskrevne breve. En oplevelse af en brand af et menneske. En dame, der bærer sine ar med stolthed som vidnesbyrd om, at man ikke kan skille mennesket fra dets kamp og slet ikke Else Marie Pade fra hendes modstand og moral. Som professionel musikkritiker og -journalist har jeg taget hendes virke til mig med måben. Ikke kun hendes opposition til både tysk besættelsesmagt og dansk snæversyn, men også hendes kunstneriske position. Hun var en afgørende støber af det danske elektromusikalske fundament. Genopdagelsen af hende har givet os historiebevidsthed og kontinuitet. Vi har fået en uundværlig lim mellem elektronisk urtid og nutid’.

HENRIK MARSTAL Musiker, forsker og forfatter.

‘Johannes Møllehave skrev engang en sangtekst om sin datter, hvor det hed, at hun var mild, lattermild og gavmild.

Sådan er Else Marie Pade. Men hun er

blev passet af karruselmanden og Pjerrot, og de levede stort set af pølser den sommer. ’En dag på Dyrehavsbakken’ blev vist i fjernsynet og blev rigtig godt modtaget, både af publikum og anmeldere. Det skærpede radioens interesse for den konkrete musik, og hun begyndte at komponere konkret musik i DRs studier. I løbet af 1950erne lavede Else Marie Pade desuden en række radioudsendelser om den nye elektroniske musik ude i verden.

– Det har været en bekostelig affære for radioen at have os gående. Vi var en fasttømret 24

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

også en kunstner, der af indre nødvendighed havde modet og styrken til at realisere det, som nødvendigheden bød hende at gøre. Hun troede på de ting, hun som barn og ung hørte for sit indre øre, og da den elektroniske musiks klangverdener senere tilbød sig, greb hun muligheden og fik med kompetent lydteknisk bistand realiseret en række dybt fascinerende og uvirkeligt virkelige værker fyldt med håb, sorg, forventning og glimtvise glæder – og med en særlig ambient kvalitet, der gør den nutidig og vedkommende som et behageligt flydende, om end undertiden lidt syret soundtrack. Hvad jeg holder mest af hos Else Marie Pade er hendes i bund og grund naive sind, som har hjulpet hende til at bevare glæden over de små ting og over tilværelsens under, og som har inspireret os andre’.

THOMAS KNAK Musiker, komponist og producer, ogs kendt under navnet Opiate.

‘Første gang jeg stiftede bekendtskab med Else Marie Pades musik, tænkte jeg, at det var eventyrmusik. Jeg fornemmede straks, at musikken var en slags virkelighedsflugt eller fristed, og at komponisten havde et stort behov for et personligt helle. Det er meget tydeligt, at den kommer af nødvendighed efter et liv med mange udfordringer, men at hun i sin musik føler sig tryg, og at hun godt kan lide selv at sætte kursen. Først i midten af 2002 traf jeg Else Marie Pade personligt. Siden har vi arbejdet på et par projekter sammen og udviklet et nært venskab,

og hun er blevet lige dele veninde og drømmebedstemor. Else Marie Pades musik er først genopdaget og udsendt i dette årtusind, så hun har ikke været decideret inspiration for komponister og producere fra min generation i forhold til vores udgivelser eller aktiviteter, men på mange måder og gennem utallige kampe har hun banet vejen og gjort det nemmere og nærmest normalt at arbejde med elektronik.

Jeg har dyb respekt for Else Marie Pade, og har lært meget af hende om lyd og dens betydning for liv generelt’.

BJ¯RN SVIN Musiker og komponist.

‘Første gang jeg hørte Else Marie Pades musik var, da jeg blev bedt om at remixe hendes ‘7 Cirkler’. Jeg følte med det samme, at den her musik kendte jeg, selvom jeg aldrig havde hørt den før. Jeg følte, vi kunne finde sammen og skabe en verden af lyd, og jeg er sikker på, det er, fordi vi begge to har en særlig måde at lave musik på, og den giver os et fællesskab. Det, der altid har fanget mig ved hendes musik, er hendes sound. Den er utrolig blød, samtidig med at den også er skinger. Og så er Else Maries musik et frisk pust på den meget konforme og velfriserede elektronisk scene, vi har herhjemme. Hun kan lave elektronisk musik uden at have noget som helst styr på, hvordan man gør rent teknisk.

Men alle lyde har en mening, og alt har et formål. Og jeg holder rigtig meget af hendes komplette mangel på frygt for at overskride pæne menneskers grænser, hvad musik angår’.

flok, som fik fire afdelingschefers underskrifter på, at vi måtte benytte studier og materiale på radioen, når de stod tomme. Det var jo nærmest aften og nat, og ingen fik en øre for det. Kunne du tænke dig det foregå i dag? Jeg syntes, det var så fabelagtigt.

Hvordan kom du fra den konkrete musik til den elektroniske musik?

– Det skete ved lidt af et tilfælde. Jeg skulle sætte musik til skuespilleren Ellen Gottschalks oplæsning af H.C. Andersens ’Den lille havfrue’, og så skulle jeg bruge havfruesang. Jeg ville have, at det skulle lyde som en blanding af en savklinge og operasangerinden Elisabeth Schwarzkopf, og det kunne de teknikere, jeg arbejdede med, ikke klare. Så var der en, der sagde, at jeg skulle gå op på tredje sal, for der sad en ingeniør ved navn Holger Lauridsen, som kunne hjælpe mig.

Holger Lauridsen var en anerkendt forsker med en række opfindelser inden for stereofonisk arbejde bag sig. Han sad i DRs Akustiske Laboratorium. Mødet blev skelsættende.

– Jeg gik op til ham og forklarede mit ærinde, og så tændte han for et monstrum af et

Skal, skal ikke LØBE ?

MOTIVATIONEN Du skal ikke tænke for meget

træning, kommer du sikkert aldrig afsted. Under-

over, om du skal træne eller ej – du skal bare

søgelsen viste, at de, der oftest snakkede om at

gøre det ! Canadisk forskning viser nemlig, at

dyrke motion, var dem, der fik lavet mindst.Tænk

hvis du bruger for meget tid på at overveje din

i stedet på de helbredsmæssige gevinster.

Funktioner

1710/15

1720

1725

1730

Lys i display

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

9

Aktuel tid Brugerprofil Daglig alarm Stopur

9

9

9

9

Nedtællingsur/timer

9

9

9

9

9

9

9

Pulsmåling

9

9

9

9

Pulszonealarm

9

9

9

9 9

Mellemtider

Gennemsnits, max.- og min. puls

9

Træningstimer

9

Fedtforbrænding og kalorieforbrug

9

9

Hastigheds- og distance estimering

9

Hastighedsalarm

9

SMART TRAINING program

9

Fitness Index og Body Mass Index Vejl. max. pris

Thomas Nolan

9 499,75

www.obhnordica.dk

499,75

649,75

699,75

KITCHEN // PERSONAL CARE // HOUSEWARE // HOUSEHOLD // ELECTRONICS // WELLNESS

1 million danskere har for højt blodtryk – kun halvdelen er klar over det!

”Pas på dig selv” Med egen blodtryksmåler har man mulighed for at få målt blodtrykket i trygge, hjemlige omgivelser, som giver det mest nøjagtige måleresultat.

OBH Nordica blodtryksmåler Type 4608 kr. 999,75

www.obhnordica.dk

KITCHEN // PERSONAL CARE // HOUSEWARE // HOUSEHOLD // ELECTRONICS // WELLNESS

Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer samt ændringer i sortiment, afgifter og priser. Forhandles hos isenkræmmere, elinstallatørere og stormagasiner.

Fastlåsning af knapper

Køb det hos din isenkræmmer, hårde hvidevarebutik eller i stormagasinet

apparatur og drejede på en skive og stillede på nogle knapper. Så lukkede han op for fuld styrke, og så sang havfruerne. Fantastisk.

Da konkret musik ikke består af toner og klange, som man kender det fra den meste anden musik, var det en stor udfordring at fange præcis, hvad det var for lyde der skulle bruges, og hvordan de skulle sættes sammen.

– Jeg har aldrig selv kunnet producere den musik, jeg har haft inde i hovedet. Det kan jeg stadig ikke. Jeg ejer ikke en computer, for det vil være spild af energi, hvis jeg skulle sætte mig ind i alt det. Jeg vil hellere koncentrere mig om at opfinde musikken. Jeg skriver musikken ned, og så forklarer jeg teknikeren, hvordan jeg gerne vil have, at lyden skal være, når det skal indspilles. Det var noget af et arbejde førhen, kan jeg godt sige dig. Men vi fandt på at bruge matematiske formler, så vi altid kunne gå tilbage og genskabe lyden. Alle de notater har jeg stadig. Fx skulle vi lave et spøgelse, og så tog vi Oswald Helmuths stemme, og lagde en særlig klang på: ’Reciprok pizo-elektrisk aflastning af 34 centimeter lang

jernstrimmel på cirka 3-4 millimeter tykkelse og 30 millimeter bredde. Ikke hult nok, der basafskæres, telefonagtig karakter, dæmper med klud – klangløst. Ren efterklang, forfra, bagfra – ikke uhyggeligt nok, men i nogen grad hult’. Det var jo helt vildt, griner hun.

Varede velviljen og nysgerrigheden ved?

– Nej, det gjorde den ved gud ikke.

Som at høre Hitler – Der kom jo hele den her rindalisme (opkaldt efter Peter Rindal, der blev landskendt for sin kamp mod statsstøtte til kunstnere, red.), der gennemsyrede alting, og den fik jeg også at føle.

Folk var bange, og de ville ikke forstå min musik. De underviste ikke engang i elektronisk eller konkret musik på konservatoriet. Det hele var meget ugleset. Jeg har fået mange grimme ord med på vejen om min musik. En mente ligefrem, at det var som at høre Hitler tale. Det var meget modbydeligt. Det gjorde det selvfølgelig heller ikke bedre, at jeg var en kvinde. Havde jeg været en mand, havde de måske været lidt mere nysgerrige.

Var du fristet til at opgive musikken, når du mødte så megen modstand?

– Nej, aldrig! Det var musikken, der holdt mig i live. Allerede som barn fandt jeg ud af, at den verden, jeg fandt i musikken, var en virkelighed for mig, som jeg bedre kunne lide at være i end den virkelig verden, for den syntes jeg var grusom. Så jeg gik over i musikkens verden, og på den måde kunne jeg klare mig lidt halvmekanisk i den anden. Når jeg komponerer, bliver jeg glad og føler mig i live. Så skal der meget til at slå mig ud. Jeg bliver nærmest høj af det.

En anden grund til, at hun ikke opgav sin musik, var, at Else Marie Pade i begyndelsen af 1960erne fik mulighed for at rejse til den tyske by Darmstadt, som var hovedstaden for den elektroniske musik. Her blev hun meget inspireret, ikke mindst af den verdensberømte kompo

nist Karlheinz Stockhausen, en af opfinderne af den elektroniske musik. Hun fulgte kurser

Lige efter krigen. Else Marie Pade, 20 r. Her kom hun p musikkonservatoriet og studerede hos pianisten Henrik Knudsen. Hun m tte opgive karrieren som pianist, da hun p grund af et kz-syndrom Þk blackout. Hun valgte i stedet at komponere.

26

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Else Marie Pade begyndte for alvor at eksperimentere med konkret musik, da hun i 1950erne blev producer p DR. Hun lod sig blandt andet inspirere af Pierrre Schaeffer, der arbejdede med konkret musik, og skrev om det i bogen ÔA la recherche dÕune musique concr teÕ fra 1952.

FOTO S P O L FOTO

F

olk var bange, og de ville ikke forstå min musik. De underviste ikke engang i elektronisk eller konkret musik på konservatoriet.

BRYAN ADAMS ER

TILBAGE I STORFORM! /ZU GSFNSBHFOEF BMCVN VELPNNFS NBSUT 3JOHFUPOFS UJM EJO NPCJM 4FOE FO 4.4 NFE #3:" 4FOE FO 4.4 NFE #3:"/ UJM

)VTL BU TF #SZBO "EBNT )VTL BU TF #SZBO "EBNT MJWF EFOOF TPNNFS aMCPSH 0EFOTF +FMMJOH 'FTUJWBM )JMMFSÂ&#x;E ,Â&#x;C CJMMFUUFS Ql XXX CJMMFUMV ,Â&#x;C CJMMFUUFS Ql XXX CJMMFUMVHFO EL PH MžT NFSF PN LPODFSUFSOF PH MžT NFSF PN LPODFSUFSOF Ql XXX CSZBOBEBNT EL XXX CSZBOBEBNT DPN XXX CSZBOBEBNTPGGJDJBM EL XXX CSZBOBEBNT DPN XXX CSZB

I 1989 var Else Marie Pade repr¾senteret ved den elektroniske musikfestival i Amsterdam ÕMod les sonores de beginjaren van de elektronische muziekÕ.

ELSE MARIE PADES MUSIK P CD 2001: ‘Et glasperlespil’. Indeholder fem værker fra 1958-1964.

2002: ‘Face It’. Indeholder tre værker fra 1957 og 1970.

2002: ‘7 Cirkler – 5 remix’. Fem remixes begået af henholdsvis Thomas Knak, Bjørn Svin, Hans Sydow, Ejnar Kanding og Jens Hørsving.

2005: ‘Sange midt i mørket’. En indspilning af de sange, som Else Marie Pade skrev, mens hun sad i Frøslevlejren.

28

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

hos Stockhausen i 1962, 1964, 1968 og 1972. Men hun blev ikke bare inspireret – hun blev også bestyrket i, at hun gjorde det rigtige. For i udlandet var der ingen, der så ned på hendes værker.

Tværtimod. Således har Karlheinz Stockhausen brugt Else Marie Pades komposition ’Glasperlespil’ fra 1958 som eksempel, når han holdt foredrag om elektronisk musik.

Så hun fortsatte med at komponere, også selvom hun med tiden mistede muligheden for at få indspillet sine værker på radioen. I stedet lagde hun dem ned i chatolskuffen.

Anerkendelsen kom i første omgang til hende, da en række af vor tids mest ansete elektroniske kunstnere, deriblandt Bjørn Svin og Thomas Knak, remixede et af hendes værker.

Først i 2001 kunne folk gå ud og købe en plade med din musik. Er det svært ikke at være bitter?

– Nej, det synes jeg faktisk ikke. Nej, jeg ville ikke ønske, noget havde været anderledes. Jeg er meget bevidst om, at alt det her med musikken ikke er noget, jeg har haft forfærdelig meget indflydelse på selv. Det er ligesom bare sket – jeg har ikke opsøgt det. Det er, om du vil, skæbnen. Men jeg er meget taknemmelig over at have fået lov at opleve denne fine modtagelse. De unge har været så fantastisk generøse, storslåede og solidariske, og det havde jeg aldrig troet, jeg skulle opleve. Det er en stor, stor gave.

Holder du dig stadig ajour med den nye musik?

– Ja, for søren da. Det kan jeg slet ikke lade være med. Jeg elsker at tage ud og høre mine unge kolleger spille. Så sidder jeg der i min stol og nyder det. For nylig var jeg hos øjenlægen for at få fjernet noget grå stær, og så skulle jeg ligge med hovedet inde i sådan et apparatur, der sagde en dejlig lyd, som jeg ikke kunne lade være med at ligge og lytte til. Jeg hørte slet ikke, at lægen kaldte, og da jeg fortalte ham, at det var, fordi apparatet havde lydt som elektronisk musik, spurgte han, om det ikke var mig, der stadig gik til de der technofester. Jo, det var det jo så. ’Du må love mig, at du ikke spiser nogen af deres piller!’ udbrød han, men jeg kunne heldigvis berolige ham med, at jeg aldrig har set nogen piller til de koncerter og fester, jeg går til. e

T E K ST OT TO L E RC H E

Den første generation havde fælles sovesal og fælles skabe til tøj. Det var i 1970erne, hvor skilsmisseraten, de politiske idealer og håret voksede radikalt. Dengang kernefamilier blev til storfamilier, og storforbruget blev erstattet af biodynamiske grøntsager og knæhøj karse. Fra 1968 til 1974 steg antallet af kollektiver i Danmark fra 10 til 10.000. Det tal

Line Illum, 57 r Boede i kollektiv med 10 andre i en villa i Vanl¿se fra 1971 til 1988.

Hvad var I f¾lles om i kollektivet?

– Vi var fælles om indkøb, madlavning, rengøring og vaskemaskinen. På mange måder var vi også fælles om børneopdragelse, og det gav stor frihed. Der var altid flere voksne hjemme og flere at spørge til råds. I begyndelsen havde vi fælles økonomi og fik 20-30 kroner om ugen i lommepenge. Vi havde også en gammel Nimbus med sidevogn, som vi brugte, når vi købte ind, og vi eksperimenterede med fælles sovesal og et skab med fælles tøj.

Hvorfor havde I f¾lles t¿j?

– Det var smart, når vi kun havde én vaskemaskine. Vi havde skabe med trøjer og bukser. Så kunne man bare tage det, man skulle bruge, men i længden fungerede det ikke. Tøjet var krøllet, nogle gange manglede knapperne, og af og til blev hvidt vasket sammen med kulørt.

Hvordan s sovesalen ud?

– Det var et stort rum, hvor der langs væggen var hjemmebyggede senge af spånplader på ølkasser. I midten af rummet var der et lille grønt springvand. Over sengene hang der røde gardiner, man kunne trække for. På den måde havde man en smule privatliv, men der gik ikke lang tid, før vi nedlagde den. Det var ikke praktisk, når man ville være sammen med sin kæreste. Det var også et problem, når nogen ville snakke den halve nat.

Pr¿vede man meget gr¾nser af?

– Ja, det handlede om at leve på en anden måde end forrige generation. Men vi fik en fornemmelse af, at vi var gået for meget i den anden grøft, og med tiden blev det mere et bofællesskab.

F O T O R I C K Y M O L L O Y O G P R I VA T E

er siden faldet drastisk, men tanken om at bo flere sammen lever. Den nye generation har redefineret kollektivet og lagt fællestøjet og fællesopdragelsen på hylden. Læs, hvorfor Line, Kirsten og Peter flyttede i kollektiv i 1970erne.

Og hvorfor deres børn Anders, Laura og Gry er fulgt i forældrenes fodspor

Anders Illum, 33 r Bor med sin familie i Svanholm, der rummer cirka 65 voksne og 35 b¿rn.

Hvad siger folk, n r du fort¾ller, at du og din familie bor i kollektiv?

– De fleste ved efterhånden, at vi ikke er langhårede hippier. Men vi får da kommentarer.

Jeg kan huske, en nabo fortalte en joke. ’Hvordan kan man se, hvem på Svanholm der står tidligst op? Det er ham, der har det pæneste tøj på’. Jeg grinede bare, for jeg synes, det var ret morsomt. Men jeg måtte jo forklare, at vi ikke har fælles tøj.

Hvordan er det at bo i kollektiv?

– Jeg synes, det er ret normalt. Mange vil måske synes, det er lidt for fælles, når der bliver lavet mad i storkøkkenet seks dage om ugen, men kollektivet fungerer i højere grad end tidligere på familiernes præmisser. Vi sover ikke på sovesale, og mange familier har fået eget køkken. Og så er der blevet lavet en masse nye badeværelser.

Badev¾relser?

– Ja, og køkkener. Det er nærmest en trend.

Der er blevet lavet så mange, at Jes og Mogens, der laver dem, vist er ved at være trætte af det. Vi er også ved at få nyt bad og køkken.

Hvorfor vil I have nyt badev¾relse?

– Vores gamle badeværelse var enormt lille, og som børnefamilie bliver man hurtigt træt af at stå med det ene ben i wc-kummen, når man skal i bad. Vi vil også gerne have vaskemaskine, selvom de gamle beboere mumler lidt i skægget og siger, at vi kan bruge den fælles vaskemaskine, og så fortæller de om dengang, de sov fire mand på hvert værelse. Det er der altså ikke rigtig nogen, der gider i dag.

Kirsten Juvik, 58 r Boede i kollektiv flere gange i l¿bet af 1970erne, blandt andet i Tj¿rnehuset i Charlottenlund sammen med fem andre voksne og to b¿rn.

Hvorfor flyttede du i kollektiv?

– Ideen var, at kollektivet skulle være en erstatning for kernefamilien. Jeg havde ikke lyst til at leve som mine forældre, og det lå også i tiden, at man ikke skulle det. Mine forældre havde et kedeligt og borgerligt liv, hvor der blev dækket op med guldrandede kaffekopper og bagt en uge i forvejen, når jeg fik veninder på besøg, selvom vi egentlig mest havde lyst til at sidde oppe på mit værelse og drikke te og snakke.

Var kollektivet en erstatning for kernefamilien?

– En reel erstatning blev det jo aldrig. Måske fordi vi hverken havde det seksuelle eller fejrede jul sammen. Jeg ved godt, at nogle kollektiver havde bollerum, og at mange derfor tror, at alle kollektivister bollede på kryds og på tværs og på køkkenbordet, men sådan var det ikke hos os. Vi var ikke interesserede i at have et seksuelt fællesskab, og det stillede os i et dilemma, for på mange andre måder følte vi os som en familie. Jeg kan godt se, at konsekvensen må være den her slags nye kollektiv, hvor man beholder kernefamilien, og i stedet har en slags tæt landsbyfællesskab.

Hvordan mindede kollektivet om en familie?

– Det gjorde det sådan set på mange måder.

Vi var fælles om indkøb af mad og tandpasta, kondomer og andre ting, som man opfattede som fælles. Vi tog beslutninger sammen på fællesmødet og var fælles om ting som madlavning og børnepasning. Når jeg for eksempel var til møder i rødstrømpebevægelsen, passede kollektivet Laura og de andre børn.

Hvordan fungerede det?

– Det fungerede fint. De fik børstet tænder og læst godnathistorie og det hele.

Hvad besluttede I p f¾llesm¿det?

– Vi tog de fleste beslutninger på mødet. Jeg kan huske, at vi engang besluttede at være politisk aktive. Det måtte ethvert fornuftigt menneske være, mente vi, og så meldte de fleste sig ind i VS. Det var ikke sådan, at vi stemte om det. Vi snakkede os frem til enighed. Konsensus. Det var jo også noget, der lå i tiden.

32

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

Laura Juvik, 34 r Boede i kollektiv som barn og ung og ßytter i for ret 2008 ind i Lange Eng, et nybygget bof¾llesskab i Albertslund med 54 boliger og et f¾lleshus.

Hvad husker du fra din barndom i kollektivet?

– At det var sejt. Der var altid nogen at lege med, og jeg husker kollektivet som en slags mellemting mellem en venneflok og en familie. Mine venner var jo børn af mine forældres venner. Jeg kan også huske, at vi havde et soverum på loftet og et stort fælles baderum med to brusere i kælderen. Engang havde en af de større drenge været ude at dykke med en ven, og jeg kan huske, at vennen tydeligvis synes, det var meget underligt at skulle gå i fælles brusebad, og han beholdt vistnok badebukserne på. Jeg havde ikke overvejet, at det kunne være underligt at gå i bad sammen med andre, for jeg var jo vant til det.

I ßyttede ud af kollektivet, da du var seks r. Hvordan var det?

– Vi flyttede ind i en lejlighed i byen. Baggården var mørk og smal, og jeg prøvede at lege i den, men det kunne man slet ikke. Når jeg skulle over fodgængerovergangen for at besøge mine venner, som boede på den anden side af vejen, tænkte jeg altid, at bilerne kiggede på mig og tænkte: Se den lille pige, der kommer gående helt alene. Det var helt anderledes i forhold til kollektivet, hvor man bare kunne gå ud ad døren, og så var der altid nogen at lege med.

Hvorfor ßytter du i f¾llesskab igen?

– Jeg kan godt lide, at der altid er nogen, når man træder ud ad døren. Det er fedt, uanset om man er barn eller voksen. Og uanset om man bor alene eller sammen med sin kæreste eller mand, så kan man godt have behov for lige at sludre med nogen i fem minutter. Ikke nødvendigvis om noget personligt, men et lille frikvarter, hvor man bare har lyst til at grine af en hund, der går forbi, eller snakke om, hvad maden smager af.

Hvad tror du bliver anderledes end i 1970erne?

– Den helt store forskel er, at man i Lange Eng har hver sin lejlighed og skal vælge fællesskabet til ved at gå hen i fælleshuset. Jeg har altid boet i kollektiver med fælles stue, fælles køkken, fælles bad og toilet, fælles shampoo og fælles holder til tandbørsten. Det kunne jeg nok ikke i dag.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

33

Peter Wad, 61 r Ses yderst til h¿jre. Boede fra 1973 til 1977 i kollektivet 100 Blomster, hvor der boede 10 voksne og fem b¿rn.

Hvordan var det at bo i kollektiv i 1970erne?

– Det var meget karakteristisk for kollektiverne dengang, at det var en måde at få bedre muligheder for at udfolde sig på. Vi var jo alle individualister, og selvom kollektivet først og fremmest var ramme om et fælles liv med en masse mennesker og fester, så var det også en utrolig god ramme for at leve et individuelt liv.

Kan du forklare?

– For det første var det billigt at bo mange sammen. For det andet gav den måde, man 34

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 8

organiserede fx madlavningen på, en masse fritid til at lave andre ting. I vores kollektiv havde alle én madtjans om ugen, som man delte med en anden. Jeg kan huske, at Vagn og jeg ville lave 50 kilo russisk rødbedesuppe for at komme endnu lettere om det. Vi tog på grønttorvet en tidlig morgen for at købe stort ind, og så stod vi i køkkenet en hel dag. På den måde klarede vi vores madlavning for næsten et halvt år, tænkte vi, men det endte med at de 30 kilo brændte på.

Hvad var I f¾lles om ud over madlavningen?

Hvad sagde de andre til at spise 50 kilo r¿dbedesuppe?

Hvorfor var det n¾sten et chok, at alle skulle betale det samme i husleje?

– Jamen de syntes jo, at det var en meget smart idé, men de gad ikke spise suppe hver gang, vi lavede mad. Og slet ikke hvis den var brændt på.

– Fordi det lå i kollektivtanken, at man skulle deles om tingene og lave et solidarisk miniaturesamfund, hvor man ydede efter evne og modtog efter behov.

– Rengøring, havearbejde og vedligeholdelse.

Fællesøkonomien var afskaffet, da jeg flyttede ind, men vi havde gradueret huslejebetaling, hvor dem der tjente mest, betalte mest. Efterhånden som mange blev færdige med at studere og fik arbejde, kom diskussionerne om, hvorvidt det var rimeligt. Jeg kan huske, at en tog det op på et møde. Jeg oplevede det, om ikke som et chok, så i hvert fald som en total ændring af fællesskabet.

Gry Wad, 26 r Bor i det kendte villakollektiv Maos Lyst i Hellerup nord for K¿benhavn sammen med ni andre voksne.

Hvorfor bor du i kollektiv?

– Jeg lærte stedet at kende gennem en af mine venner, som boede her, før jeg flyttede ind. Første gang, jeg var på besøg, sad vi 12-15 stykker på terrassen og grillede og drak vin. Det var en sommeraften og helt stjerneklart. Det var nærmest magisk. En af de tidligere beboere var på besøg, og han fortalte om 1970erne og ungdomsoprøret og citerede Thomas Pynchon. Senere på aftenen begyndte en, der hedder Lars at læse digte op.

Det var så hyggeligt og egentlig meget sigende om det her kollektiv.

Hvad siger det om stedet?

– Det siger jo noget om, at vi ikke bor her for at have et sted at opbevare vores liv, mens vi venter på at få en lejlighed. Vi er her, fordi vi vil bo sammen, og fordi vi vil fællesskabet.

På den måde bliver det et rigtigt hjem. Sådan havde jeg det ikke dengang, jeg boede i lejlighed, eller dengang, jeg boede på kollegium.

Der var ’hjemme’ stadig hos mine forældre.

Nu er det her hjem, og det er jo, fordi – jeg ved ikke, hvordan man skal forklare det – men det er jo en anden måde at være familie på.

hinanden, er vi alligevel meget knyttet til hinanden.

Hvorfor f¿ler du dig mere hjemme i kollektivet end i en lejlighed?

– Fx er det meget hjemligt, når jeg sidder på mit værelse i kælderen og kan høre de andre gå rundt oppe i køkkenet. En aften opdagede jeg, at jeg kunne genkende deres skridt. Jeg lå i min seng og læste, og helt ubevidst tænkte jeg: Nå, det er Lovisa. Hun går ret businessagtigt: Dik-dik-dik. Så begyndte jeg at høre efter, hvordan de andre går.

Hvordan er kollektivet som en familie?

– Vi har alle sammen et separat liv, men mødes om de samme ting som en familie: Morgenmad og aftensmad, vi ser krimier sammen i sofaen og drikker rødvin sammen om aftenen. Så uden at vi sidder lårene af

Hvorfor kan du godt lide at h¿re det?

– Det er vel noget med tryghed. Da jeg boede alene i en toværelses på Amager og hørte lyde om natten, syntes jeg, det var uhyggeligt. Det her er bare trygt.

F E B R U A R 2 0 0 8 Ud & Se

35

If¿lge forskerne ligner vi danskere mere og mere hinanden. Dialekter forsvinder, land bliver til by, vi t¾nker globalt i stedet for lokalt, mens vi dr¿mmer om sushi og samtalek¿kkener. Men hvor er alle originalerne?

Er der plads til dem?

Journalist Erik Bork og fotograf Lars Bech er stoppet op, hvor andre k¿rer videre, og har banket p , hvor andre g r forbi. Dette er den sidste af tre artikler.

TEKST ERIK BORK FOTO L ARS BECH

36

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Konen med kaklerne I en skovtykning på Bornholm bor øens ældste keramiker, 79-årige Ulla Dybeck. For hende er ler, ild og vand selve livets fundament, og så gemmer både hendes slægt og naturen omkring huset på forunderlige hemmeligheder

KANTEN af Ulla Dybecks lille gårdsplads står et kroget birketræ midt i en humlebusk. Tæt ved roden slår stammen et besynderligt knæk og slynger sine grene ind over gårdspladsen og op mod himlen. Ulla Dybeck rører forsigtigt ved stammen, som forsøger hun at kæle for barken.

– Det er blevet spået mange gange, at træet snart vælter og måske rammer huset. Men jeg vil se det blomstre endnu en sommer. Det er så smukt, og naturen bestemmer jo selv.

Ulla Dybeck er med sine snart 80 år Bornholms ældste aktive keramiker. Hun bor nær Rø Plantage, og med sine krukker og kakler i simpel almuestil, og med sin nøjsomme livsform, betragter mange hende som lidt af en ener i området. Sandt er det, at både Ulla Dybecks slægt, og naturen omkring hendes hus, skjuler på flere forunderlige hemmeligheder.

Ulla Dybecks skridt er blevet korte med årene, men hun formår stadig at holde husets små værksteder aktive. I det rummelige værksted i stalden, er der lukket af for vinteren, og her har leret lagt sig som en tyk, lys skal omkring drejebænken, så værktøjet i sig selv ligner små skulpturer, mens de tålmodigt venter på sommeren. Imens er Ulla Dybeck selv trukket ind i hovedhusets snævre, men lune arbejdsværelse, hvor hun laver kakler og møjsommeligt maler dem med et udhulet kohorn og tre fjer – nøjagtigt som de traditionelle pottemagere har gjort det i århundreder.

– Jeg skulle nok have levet for 500 år siden.

Dengang havde almuen ikke råd til porcelæn, så det var pottemagerens arbejde at skabe smukke krukker til billige penge. Han samlede

I

sine ting i en vogn med halm og kørte rundt mellem gårdene og ringede med klokken.

Sådan er det jo ikke mere, men jeg har det stadig sådan, at mine ting skal gøre folk glade, og alle skal have råd til dem.

Udenfor sender den kolde blæst små perler af regn mod ruden. Træernes grene er så våde, at tykke lag af mos har lagt sig på dem, og jorden er kold og sort.

– Jeg elsker at bo og leve her i skoven. Jeg elsker søen, fuglene, stilheden, træerne, regnen og stormen – ikke at forglemme. Jeg elsker lydene, når det virkelig blæser, og det fløjter i skorsten, piver i tagryggen og brager mellem træerne. Det er naturens drama, og det giver mig adrenalin til at leve videre.

Ulla Dybecks hjem bærer præg af hendes forhold til tilværelsen. Møblerne har historier med sig, og det meste er tungt og solidt. I køkkenet hænger slidte støbejernsgryder.

Varmen fra kakkelovnen rammer den blødeste lænestol som en bølge af lun luft, og her har Ulla indrettet sit læsehjørne. Men naturen har nu også en del af skulle have sagt i stuen.

– Nogle af mine veninder har opfordret mig til at fjerne edderkoppespinet i hjørnerne, men nej, der er så mange, og sådan er det ude på landet. Når jeg slæber brænde ind fra skoven, så kommer krybet med ind, og så vågner jeg om natten, imens en natsværmer flagrer mig om kinderne. Jeg er jo også keramiker, så jeg skal have rum, jeg kan grise til. Leret støver helt ind til min seng, men sådan skal det være. Jeg vil have ler og jord og ild og vand omkring mig. I dag vil mange mennesker jo helst fjerne sig fra alt det grundlæggende.

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

37

I dag vil mange mennesker jo helst fjerne sig fra alt det grundlæggende.

De flytter ind i glas og stål og lever et antiseptisk liv.

Livslinjer. Tilv¾relsen har sat sine spor i Ulla Dybecks h¾nder og i naturen omkring hendes hus p Bornholm.

38

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

De flytter ind i glas og stål og lever et antiseptisk liv. Man er ligefrem blevet bange for noget så simpelt som en kakkelovn, og siger, at den er med til at forårsage CO2 og ødelægge klimaet på jorden. Men så længe Danmark har bestået, har vi slæbt brænde ind i ovnen.

At elske besværet Ulla Dybeck flyttede til ejendommen for 25 år siden, og allerede efter få måneder afslørede naturen sin første hemmelighed for hende. En morgen vågnede hun ved lyden af et mærkværdigt kor i haven – som om nogen raslede med tusindvis af tændstikæsker. Det viste sig at være de sjældne løvfrøers sang. De havde slået sig ned i en nærliggende sø, og da løvfrøer kun kan leve, hvor vandet er helt rent,

har Ulla Dybeck siden jævnligt haft besøg af forskere og naturinteresserede, der ville studere de sjældne frøer. På besøg kom også Jens Meulengracht-Madsen, der i en menneskealder har lavet naturprogrammer i radioens P1.

Han blev en ven af huset, og lørdag 21. april sidste år, kom han som så ofte før forbi for at studere søens liv.

– Vejret var dejligt, og himlen var helt blå.

Vi fik en sludder ude på brændestakken, og da jeg foreslog at lave kaffe, gik Jens ud for at trække nettet igennem søen en sidste gang.

Pludselig ser jeg, at han sætter sig ned ved bredden, og jeg råber, at det er alt for fugtigt.

Men Jens Meulengracht-Madsen hører ikke.

I stedet lægger han sig helt ned på ryggen, og da går alvoren op for Ulla. Hun ringer til 112,

men Jens Meulengracht-Madsen har fået et slagtilfælde, og der er ikke mere at gøre.

– Det var en forfærdelig oplevelse, men siden har jeg tænkt, at Jens jo døde midt i den natur, han holdt af, og sådan vil jeg egentlig også gerne dø. En lun sommerdag, midt på græsset, i fred og ro.

Mens Ulla Dybeck fortæller, ligger hendes kat, Pippi, i vindueskarmen. Selvom det ser ud, som om Pippi sover, spinder den ved selv den mindste berøring. Ulla Dybeck har altid haft dyr omkring sig, og hun elsker besværet med dem. Nøjagtigt ligesom hun elsker besværet med naturens luner, noget hun måske har arvet fra sin berømte bedstefar, Knud Rasmussen. Der skulle gå næsten en menneskealder, før Ulla Dybeck fik vished om, at

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

39

Jeg frygter den dag, hvor man vil have mig i beskyttet bolig, for jeg vil have min ovn i nærheden. hun virkelig stammede fra grønlandseventyreren. En tante havde ganske vist hvisket det til hende, engang Ulla kun var 12 år gammel, men sagens sammenhæng blev fortiet. Mange år senere fik Ullas datter i al hemmelighed en gave fra sin mormor: En lille amulet af en eskimopige. ’Din oldefar havde ikke heste, som du. Han havde slædehunde’, betroede mormoren og bad sit barnebarn gemme amuletten under blusen og aldrig afsløre den.

Hemmeligheden slap ud 40 år senere, og for nogle år siden blev Ulla ringet op af Knud Rasmussen Selskabet, der undersøgte sagen.

40

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

I 1901 havde den unge Knud Rasmussen tilsyneladende haft et flygtigt forhold til en tjenestepige i København. Hun fødte en uægte datter, der kom i pleje hos familien Rasmussens venner i Birkerød. Og denne datter blev senere mor til Ulla Dybeck. At være et uægte barn var en stor skam, og derfor blev familiebåndene holdt hemmelige indtil det sidste.

I dag pryder en tegning af Knud Rasmussen stuens ene væg. Den skæve næse på tegningen finder sin præcise lighed hos Ulla Dybeck.

– Når jeg nu kender historien, kan jeg godt se lighederne. Jeg har den samme rastløse

sjæl, og den samme trang efter naturens voldsomhed. Også jeg slæbte mig kun med nød og næppe igennem skolen, griner hun.

Shahen af Persien Den trættende skoletid var også grunden til, at Ulla Dybeck søgte ind i håndværksfagene.

Der hun var helt lille, drømte hun om at blive malkepige og siden ciselør. Allerede i 1940erne var det arbejde dog ved at blive overtaget af maskinerne, og Ulla Dybeck fandt ud af, at hun skulle være keramiker.

Hun blev oplært hos den berømte keramiker-

familie Kähler i Næstved og tog siden til både Norge og Island, hvor hun levede af sit håndværk. Først i 1953 flyttede hun til Svaneke på Bornholm, hvor hun stiftede familie og blev skilt igen, men til gengæld fik held med sit kunsthåndværk.

– I 1970erne var keramik så populært, at jeg sommetider måtte stige ud af sengen i natkjole for at sælge til tyskerne. Jeg husker en turist, der sågar ville købe det fad, jeg havde stillet frokosten på. Det var brændt dårligt i ovnen, men han spiste den sidste håndmad og løb af sted med fadet. Jeg fik endda en bestilling fra Shahen af Persien, husker hun.

I dag har glas afløst keramikkens popularitet, men ikke hos Ulla Dybeck.

– I dag er der jo kommet bag selv-glasovne, som enhver husmor kan have stående i sit samtalekøkken. Så kan hun putte en form og lidt glas ind i ovnen og trække en fiks og færdig glasfugl ud. Den kan hun så sætte på en pind og kalde det kunst. I dag vil folk have alting, og det skal gå hurtigt. Pengerigeligheden har gjort folk afsindige. Du skal have den

rigtige bil, se de rigtige teaterstykker og bo det rigtige sted. Du skal nå det hele. Men jeg har nået en alder, hvor jeg har mod til at sige nej, jeg har hverken det ene eller det andet.

Men jeg har til gengæld tid til at sætte mig ned og lytte, når nogen kommer på besøg, og så bor jeg ved skoven, hvor man kan ånde.

Begge dele er sundt.

På den måde har tingene sit eget tempo hjemme hos Ulla Dybeck. Over 50 års arbejde med leret har sat spor i de gamle hænder, og selvom både efterspørgslen og kræfterne med årene er blevet meget mindre, så kommer der stadig krukker og kakler ud af ovnen i huset ved Rø Plantage – de fleste belagt med de fineste almuefarver skabt af mangan, kobolt, hvidt ler eller andre naturlige farver.

– Jeg ligger stadig søvnløs om natten, når ovnen går i gang med sidste brænding af leret. Så springer jeg ud af sengen om morgenen og åbner lugen. Som regel bliver jeg lykkelig, når jeg første gang ser resultatet.

Men så går jeg ind og spiser morgenmad, og når jeg ser figurerne igen, tænker jeg: Nå ja,

bedre er det heller ikke, skulle det virkelig være noget? Jeg frygter den dag, hvor man vil tvinge mig i beskyttet bolig, for jeg vil have min ovn i nærheden. Sommetider kommer der en dame fra kommunen forbi for at se til mig. Hun taler til mig i tredje person, og det kan jeg slet ikke døje. ’Nå, hvad skal Ulla så have at spise i dag? Fejler Ulla noget?’ Da hun kom sidste gang, var jeg netop ved at lave fliser til et hvidt bord, der skulle sendes til Nordsjælland. Så kiggede jeg bare på hende og svarede: Jeg har i hvert fald ikke feber!

Ulla Dybeck ler en hjertelig latter. Uden for køkkenvinduet svajer birketræets grene over gårdspladsen. Det står endnu. Ulla Dybeck bliver stille et øjeblik, så kommer hun i tanke om damen fra kommunen igen.

– Folk siger, at jeg skal være glad for, at kommunen kommer og ser til mig. Men hvorfor skal jeg egentlig være det? Jeg har lov at tage tørnen, så længe, jeg lever. Hvis jeg er syg, ringer jeg da bare til lægen, og ellers kan jeg vel få lov at dø i min have. e M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

41

profil

Alting k¿rer p instinktet Makkerparret Lars Christiansen og Kim Eskildsen har sammen vundet DM i bordfodbold to gange i tr¾k, senest i 2007. De har ogs f et b de s¿lv og bronze med det danske landshold.

Hvorfor er bordfodbold sjovt?

Kim (th.): En meget stor del af spillet er det psykologiske aspekt.

Det spil, der er mellem spillerne, er det, der gør det fascinerende, og særligt her i Danmark, hvor vi er en lille skare, der kender hinanden godt, foregår spillet oppe i hovedet på et højere niveau, end hvad der foregår i hænderne.

Lars: Og så er det enkelt og sjovt, og man gør det alligevel til en videnskab ved at tænke i detaljer.

Det er et spil, der kan skifte meget hurtigt. Igen handler det om psykologien. Fx hvis jeg bruger lidt længere tid end min modstander, når jeg har bolden, så får han instinktivt en fornemmelse af, at jeg er meget i boldbesiddelse.

Hvor meget tid bruger I p tr¾ning?

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI

F O T O P. W E S S E L

Kim: Hver tirsdag har vi vores faste ranglisteturnering, som vi stiller op i stort set hver uge, og derudover kommer vi i klubben to til tre gange om ugen.

42

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 7

Lars: Vi har et af de officielt anerkendte borde på arbejdet, så der står jeg hver dag et par minutter for at få lidt følelse og træne lidt.

Men teknikken er på plads, så for mig handler det om at tage mine færdigheder på en type bord og gøre dem mere alsidige, så jeg kan bruge dem på andre borde, men træningsmængden er også et spørgsmål om vores alder. Vi lagde flere timer i det, da vi var yngre.

Har I hver is¾r et favorittrick?

Hvad er forskellen p de forskellige typer borde?

Kim: Vores seneste danmarksmesterskabsfinale var tæt, må man sige. Vi vandt i afgørende sæt. Vi startede med at vinde de første tre sæt, og så vandt de andre de næste tre sæt, og så endte vi i afgørende bold. Vi var forsvarende mestre, så alle gik efter at slå os, og vi var ikke ligefrem publikumsfavorit, da vi spillede mod to jyder, og turneringen blev spillet i Jylland.

Lars: Hvor tung bolden er, banderne, mændene, stængerne, benene og udformningen og materialet gør bare, at alting føles anderledes. Alting kører på instinktet.

Kim: Der er også stor forskel på de billige borde og de officielle.

At spille på et billigt bord er lidt ligesom at kaste en billig plastickbold ind til verdens bedste fodboldspillere. Det er vigtigt, at kvaliteten er i orden, da det er de tekniske raffinementer, der gør forskellen.

Lars: Måden at vinde bordfodboldkampe på er ved at være så metodisk som overhovedet muligt, så trick er kun show.

Selvfølgelig kan vi alle sammen et eller andet smart trick, men det er yderst sjældent, man bruger det, da modstanderen typisk vil opleve det, som om man tager pis på ham.

Hvad er jeres mest dramatiske kamp?

Hvad er den mest specielle oplevelse, I har haft?

Lars: Jeg arbejdede engang et sted, som havde et bordfodboldbord, hvor kronprinsen nogle gange stod og spillede, fordi han havde en ven derude. Jeg gik forbi en dag, og vi blev enige om at spille. Han lagde så ud med at spørge, om det ikke var mig, der var verdensmester. Jeg måtte så fortælle, at jeg bare var danmarksmester. Men han havde hørt om mig, og det synes jeg var imponerende. Vi spillede til fem, og jeg var foran 4-0, men så synes jeg alligevel, at vores kommende konge skulle have to mål.

Vi er på sporet af en bedre bane Sporarbejde Fredericia-Århus april-juli 2008 Fra april til juli i år arbejder Banedanmark dag og nat med at forbedre sporene mellem Fredericia og Århus.

Mens arbejdet står på, får lokale rejsende mellem Fredericia og Århus 30 minutters længere rejsetid. Rejsende i InterCity og InterCityLyn-togene skal desuden regne med 15 minutters ophold i Fredericia og Århus. Derved kan en rejse fra København til Ålborg tage en time mere end normalt. Også for andre passagerer kan sporarbejdet give længere rejsetider.

Banedanmark beklager de gener, sporarbejdet medfører.

Følg med i sporarbejdet på www.banedanmark.dk.

DSB og Arriva oplyser om særkøreplaner på www.dsb.dk og www.arriva.dk.

www.banedanmark.dk

44

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

TEK ST JAKOB NIELSEN FOT O SAC H A M A R I C

TIL TE HOS MANDEN, DER LÆRTE OS AT SIGE SPINDOKTOR Han var Tony Blairs nærmeste rådgiver i 14 år. Han er ven med Bill Clinton – og med Helle Thorning-Schmidt. Med sin kontante stil har han håndteret sexskandaler og prinsesse Dianas død og inspireret et utal af politiske rådgivere, også i Danmark. Navnet er Alastair Campbell

P

Å VEJ TIL LONDON har jeg købt de engelske morgenaviser. Vi skriver juni 2007. Man skal ikke længere end til forsiden for at forstå, at der netop er skrevet et lille stykke britisk historie. Dagen forinden er Tony Blair trådt tilbage som formand for Labour-partiet og har overladt posten til sin kollega og rival gennem mange år, Gordon Brown.

Tony Blair har sagt farvel efter 10 år i spidsen for Storbritannien. Et årti, hvor han gik i krig i Kosovo, Afghanistan og Irak, skabte fred i Nordirland – og hvor han mere effektivt end nogen anden europæisk politiker selv satte dagsordenen i medierne frem for at lade pressen drive ham rundt. Det var et årti, hvor verden begyndte at tale om spin. Én mand blev symbolet på den udvikling. Han hedder Alastair Campbell, og han var Tony Blairs spindoktor i 14 år.

Som Tony Blairs nærmeste rådgiver blev Alastair Campbell jævnligt beskrevet som den næstmest magtfulde mand i Storbritannien, og nogle mente endda, at det var en underdrivelse. Da prinsesse Diana døde, opfandt Alastair Campbell begrebet ’folkets prinsesse’, som Tony Blair brugte til at samle nationen igen. Og det britiske kongehus bad Campbell om hjælp til at klare sig igennem krisen. Da Kosovo-krigen i 1999 var ved at køre af sporet, blev han udlånt til NATO for at få styr på pressen. I en årrække har Alastair Campbell befundet sig midt i historien. Hvis da ikke han har skabt den. Hans strategi og metode har inspireret politikere – og spindoktorer – verden over. Spørg bare Anders Fogh Rasmussen, der hentede mange ideer fra Tony Blairs valgkamp, da han selv vandt magten i 2001. Ikke mindst når det gælder om at styre medierne og insistere på, at der ikke er noget at komme efter. Ud over at være spinkonge, ven med Bill Clinton og nærmeste fortrolige med Tony Blair, er Alastair Campbell også god ven med Helle

Thorning-Schmidt. Det er i forbindelse med research til en bog om hende , at jeg første gang kommer i kontakt med Alastair Campbell.

Gaden i det nordlige London er én lang kæde af klassiske engelske rækkehuse. Bilerne foran husene er middelklassens, og foran døren til nummer 13 står et par tomme flasker og venter på at blive hentet af mælkemanden. Alastair Campbell åbner døren iført blå fodboldshorts, T-shirt og et par løbesko. Manden er kendt for at spise irriterende journalister til morgenmad, men det er svært at forestille sig, som han venligt og småsnakkende viser ud i det store køkken. Han fortæller, at det er en særlig dag for ham. I aften går hans bog i trykken. Det er uddrag af hans dagbøger fra årene som Tony Blairs nærmeste rådgiver.

I alle årene skrev han en detaljeret dagbog. Ifølge ham selv blev det til mere end to millioner ord. Bogen, han er ved at udgive, indeholder omkring 350.000 ord. Og slutter på ægte Campbell-maner med et lakonisk ’to be continued …’ (’fortsættes …’). Tre prikker, der nok skal bekymre en og anden, som er stødt på Campbell undervejs.

Vi kigger lidt på aviserne. Campbell har ikke set dem. Der er et billede i The Independent, som jeg har lyst til at vise ham. Billedet viser et stort rødt scenetæppe med New Labour skrevet med store hvide bogstaver. Nede i hjørnet af det røde tæppe kan man ane skyggerne af Tony Blair og hans afløser, Gordon Brown. Det er et fantastisk billede.

– Ja, siger Alastair Campbell med et smil.

– Den slags er vi blevet ret gode til.

Fra erotik til politik De politiske journalister i London havde aldrig prøvet noget lignende.

Hvis Tony Blairs nye pressetalsmand – der målte næsten to meter – var utilfreds med en historie, kunne han finde på at brase ind på deres

kontor og råbe ukvemsord ad dem og true med at lægge dem M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

45

på is. For Alastair Campbell var det et spørgsmål om at sætte sig på dagsordenen. Han syntes, at politikerne generelt – og Labour-partiet i særdeleshed – i alt for mange år havde danset efter mediernes pibe.

Ved en enkelt lejlighed knuste han brillerne på den politiske journalist og ven Michael White, der var kommet for skade at gøre grin med en af Campbells tidligere, og nu afdøde, chefer.

Alastair Campbell og hans nærmeste medarbejdere nøjedes ikke med at koste rundt med journalisterne. De indførte også en række nye metoder i arbejdet med at finpudse partiets politik. De begyndte fx at

Han studerede i Cambridge og fik trykt sine første artikler – en stribe erotiske noveller – i det halvpornografiske magasin Forum. anvende fokusgrupper – små møder, hvor en håndfuld helt almindelige vælgere bliver bedt om at diskutere forskellige aktuelle emner.

Bagefter bliver deres svar analyseret grundigt for at se, om partiet er på rette kurs. Kritikere har kaldt metoden for en falliterklæring og for designerpolitik, mens tilhængerne mener, at det bare en moderne måde at tage vælgerne alvorligt på. I dag anvender de fleste politiske partier fokusgrupper, også i Folketinget.

Alastair Campbells metoder har inspireret mange. I en mildere form var det samme strategi over for pressen, som Anders Fogh Rasmussen og hans daværende presserådgiver, Michael Kristiansen, anvendte, da Venstre vandt valget i 2001 – og da Fogh snart begyndte at besvare kritiske spørgsmål med mantraet ’der er ikke noget at komme efter’.

Sådan er det med Alastair Campbell. Han er svær at komme udenom.

Han blev født i maj 1957 af skotske forældre. Han studerede i Cambridge og fik trykt sine første artikler – en stribe erotiske noveller – i det halvpornografiske magasin Forum. Siden begyndte han at skrive om politik og fik job på avisen Daily Mirror. Det gik stærkt for Campbell, og kombinationen af stress og store mængder af sprut førte i 1986 til et alvorligt nervesammenbrud og langvarig indlæggelse. Han har ikke rørt alkohol siden. I stedet er han blevet en habil løber, der 13 år efter sammenbruddet gennemførte sit første maratonløb. George W. Bush ringede og lykønskede ham efter løbet med bemærkningen ’alle medier herovre taler om dine blødende brystvorter’. Mediedækningen af Campbells løb blev så massiv, at Tony Blair kun halvt i spøg sagde 46

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

til ham, at han håbede, Campbell nu ville koncentrere sig om at skaffe Blair lidt plads i medierne.

I årene efter sammenbruddet havde Alastair Campbell bragt sig selv og sin karriere på ret køl og var blevet en af Storbritanniens mest respekterede politiske journalister og politisk redaktør på Daily Mirror.

Alastair Campbell lagde aldrig skjul på sine egne synspunkter og blev gode venner med den daværende leder af Labour-partiet, Neil Kinnock – der i dag er Helle Thorning-Schmidts svigerfar. I 1992 var Kinnock meget tæt på at vinde valget og blive britisk premierminister. ’Vil den sidste mand, der forlader Storbritannien, være venlig at slukke lyset, hvis Kinnock vinder i dag’, lød overskriften på forsiden af tabloidavisen The Sun på valgdagen. Da Neil Kinnock havde tabt, og den konservative John Major kunne fortsætte som premierminister, pralede avisen på forsiden: ’Det var The Sun, der vandt valget!’ Alastair Campbell besluttede sig for at gøre alt, hvad han kunne, for at nederlaget for Labour-partiet ikke skulle gentage sig. To år senere fik han chancen.

Tony Blair blev uventet leder af partiet i 1994, da Neil Kinnocks afløser

døde af et hjertetilfælde. Tony Blairs første handling som ny formand var at bede Alastair Campbell tage jobbet som presserådgiver.

New Britain I 1997 vandt Tony Blair en jordskredssejr. I mellemtiden havde Labourpartiet skiftet navn til New Labour, og partiets slogan havde Alastair Campbell fundet på: New Labour – New Britain, lød det. Det var også lykkedes Alastair Campbell at få de fleste af de britiske aviser, der nogle få år tidligere havde advaret så kraftigt mod at stemme Labour, til at støtte Tony Blair og partiet. Men for Alastair Campbell var arbejdet kun lige begyndt. Han og de øvrige folk i inderkredsen omkring Tony Blair var fra begyndelsen dybt fokuserede på, at det for en gangs skyld skulle lykkes for arbejderpartiet at fastholde magten i mere end én valgperiode. Som pressetalsmand og meget nær personlig rådgiver satte Alastair Campbell sig tungt på alt, hvad der blev sagt og skrevet om den nye regering. Det gav ham nye fjender på de indre linjer, hvor mange havde svært ved at forstå, at en ansat pressetalsmand kun-

ALASTAIR JOHN CAMPBELL Søn af skotske forældre, faderen var dyrlæge.

Studerede fransk og tysk i Cambridge. Journalist og politisk redaktør ved avisen Daily Mirror. Fra 1994–2003 ansat som rådgiver for Tony Blair, der var premierminister 1997-2007.

Engageret i velgørenhedsarbejde, især for Leukaemia Research, der forsker i helbredelse af kræftsygdomme. Bor i London med sin partner gennem 25 år, Fiona Miller, der i mange år var rådgiver for Tony Blairs kone, Cherie Blair.

Sammen har de tre børn, Rory, Calum og Grace.

Stor fan af Burnley Football Club. Spiller sækkepibe og dyrker triatlon og maratonløb.

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

47

48

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Han lægger ikke skjul på, at han ikke har stor respekt for den britiske presse.

ne være en af landets mest magtfulde mænd. Ved en lejlighed måtte Tony Blair selv lægge sig imellem, da et andet medlem af inderkredsen, den spinkle Peter Mandelson langede ud efter Alastair Campbell og begyndte et ulige slagsmål med den store mand. Der var ikke ret meget, der foregik uden om Alastair Campbell: Da samme Peter Mandelson måtte træde tilbage som minister efter blot et halvt år på grund af en skandale, skrev Alastair Campbell både hans opsigelse og Tony Blairs svar på opsigelsen. Hvilket gentog sig senere, når andre ministre gik af.

Med så central en rolle begyndte Alastair Campbell også at fylde mere og mere i medierne. Han fik tilnavnet vicepremierminister, og det var ikke helt ved siden af. Til mange embedsmænds store forargelse udstyrede Tony Blair den politisk ansatte Alastair Campbell med ret til at udstede ordrer til embedsværket. Hidtil havde kun ministre haft den mulighed. Da Gordon Brown afløste Tony Blair i 2007, var en af hans første beslutninger at fjerne muligheden for at lade politisk ansatte udstede ordrer. Men i mellemtiden var Alastair Campbell her, der og alle vegne. Allerede efter nogle år ved magten, bad Tony Blair sin rådgiver om at overlade den daglige kontakt med journalister til andre, fordi – som Campbell skriver i sine dagbøger – ’Jeg var for stor en skikkelse til den daglige kontakt, fordi det blev opfattet, som om jeg talte på egne vegne mere end som Blairs talsmand’.

SPIN MED ALASTAIR CAMPBELL Blot en måned efter han var blevet premierminister, skulle Tony Blair til EU-topmøde i Amsterdam.

Lige før frokosten fik statsministrene at vide, at de skulle cykle fra mødelokalet til frokostrestauranten.

Alastair Campbell greb fat i Tony Blair. ’Sørg for at få en ordentlig cykel, gør det til et ræs, og kom først!’ sagde han. ’Er det ikke en smule latterligt?’ spurgte Tony Blair. ’Måske’, svarede Campbell, ’men det bliver fantastiske billeder, hvis du vinder.

Sejrherren i EU, kan du ikke se det?’ Blair oksede i pedalerne og kom vinkende først frem. Billederne gik verden rundt.

Få måneder senere blev Alastair Campbell ringet op af en journalist, der ville skrive, at udenrigsminister Robin Cook havde en affære med sin sekretær.

Campbell overtalte journalisten til at holde på historien, gik ind til Blair og sagde ’jeg bringer dig din første sexskandale’. Derefter ringede han til Robin Cook, der var i lufthavnen på vej på ferie med sin kone, og gjorde det klart, at der var brug for rene linjer. Senere samme dag meddelte Robin Cook, at han ville flytte fra sin kone. Dagen efter kørte Campbell selv på ferie, og i bilen på vej til Frankrig fik han forhandlet historien på plads med avisen, som baserede stort set hele historien på tekster skrevet af Campbell selv.

I 2002 var Tony Blair på besøg hos Vladimir Putin i Moskva. Lige før de skulle fotograferes sammen, greb Campbell fat i Blair og sagde, at han umuligt kunne lade sig fotografere i sin ’afghanske hippiejakke’. I stedet foreslog han, at Blair skulle bytte jakke med en livvagt. ’Det er latterligt. Ignorér ham’, sagde Blairs kone, Cherie, der aldrig blev nær ven med Campbell. Campbell svarede, at hans job var at sørge for, at pressen ville fokusere på politik, ikke på åndssvagt tøj. Putin fulgte undrende optrinnet. Til sidst skiftede Blair jakke, og Cherie Blair sagde til Campbell ’du er jo en total fascist’.

Mødet med Diana Al omtalen gjorde Campbell til en mand, mange gerne ville kende.

Også prinsesse Diana, som gjorde et stort indtryk på den ellers så hårdkogte spindoktor. Og omvendt, hvis man skal tro hans dagbøger.

Nogle måneder før Tony Blair blev premierminister i 1997, holdt Diana en middag i et privat hjem for Blair og Campbell med deres ægtefæller. Alastair Campbell var fascineret af Dianas professionelle – eller kalkulerede – måde at bruge pressen på. Så han var fyr og flamme, da Diana tilbød at hjælpe Blair med at blive valgt. Men Tony Blair beordrede sin rådgiver til at være forsigtig, og da Alastair Campbell spurgte sin kone, hvad Diana mon var ude efter, svarede hun: Dig! I august samme år døde Diana i et biluheld i Paris. Men selv om de begge var chokerede over nyheden, gik Tony Blair og Alastair Campbell straks i gang med at beslutte, hvordan Storbritanniens nye premierminister skulle håndtere situationen. Da han næste morgen stod foran de rullende kameraer og kaldte Diana for ’folkets prinsesse’, ramte han folkestemningen lige i hjertet.

I de følgende uger bad det britiske kongehus Alastair Campbell om

hjælp til at håndtere begravelsen og den folkelige vrede, der blev vendt mod dronning Elizabeth og prins Charles.

Alastair Campbell tog endnu et skridt opad, da han et par år senere blev udlånt som rådgiver for klodens mægtigste militæralliance.

I 1999 begyndte NATO at bombe Serbien, fordi landet var ved at gennemføre en etnisk udrensning i Kosovo-provinsen. I første omgang angreb Nato udelukkende med fly, fordi ingen ledere havde lyst til at indsætte landtropper og risikere store tab. Håbet var, at nogle dage med bomber regnende ned i Serbien ville være nok. Det var det ikke.

Slobodan Milosevic holdt ud, og efter tre uger så det sort ud for NATO. Viljen til at indsætte landtropper var stadig ikke stor, og medierne begyndte at rapportere om alle de civile tab.

En onsdag i april talte Tony Blair i telefon med Bill Clinton, og de blev

enige om, at NATO-hovedkvarteret i Bruxelles måtte gøre mere M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

49

Det, der vil ændre sig, er, at medierne på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at indse, at de selv er en del af problemet.

ud af at imødegå den serbiske propaganda. Næste dag ringede Blair til NATOs generalsekretær, Javier Solana. Blair sagde forsigtigt, at der måtte gøres noget – og til hans overraskelse var Solana helt enig. ’Hvis I kunne sende mig ham Campbell over, ville det være det bedste. Han er den bedste mand i Europa’.

Dagen efter stod Campbell i Bruxelles og fortalte alliancens topfolk, at en militær operation nødvendigvis måtte ledsages af en professionel og målrettet mediestrategi. De daglige pressemøder blev kortere, budskaberne færre, og NATO blev bedre til at reagere med fakta, når serberne beskyldte vestlige fly for at have bombet uskyldige.

Under krigen i Kosovo var Campbell på toppen af sin karriere.

Derfor var der en sær ironi, at det skulle blive en anden krig, den i Irak, der blev begyndelsen til enden for spindoktoren.

Allerede før krigen blev han beskyldt for at overdrive truslen fra Saddam Hussein, og nogle måneder senere bragte BBC historien om, at Alastair Campbell personligt skulle have pyntet på regeringens rapporter om Iraks masseødelæggelsesvåben for at ’gøre dem mere sexede’. Campbell gik til modangreb på BBC for at tvinge tv-stationen til at dokumentere historien eller at trække den tilbage. BBCs kilde til den kritiske historie viste sig at være en embedsmand, der meldte sig selv – og derefter begik selvmord, da hans navn begyndte at optræde i aviserne. Sagen førte til, at der blev nedsat en undersøgelseskommission, der skulle se nærmere på hele forløbet.

Den endelige redegørelse frikendte både Tony Blair og Alastair Campbell, men hverken de britiske aviser eller vælgerne følte sig overbevist om at de havde fået hele sandheden. I sommeren 2003 – få dage efter, at han havde vidnet for undersøgelsen om Irak – sagde Alastair Campbell op. Men han var dog ikke mere knækket af sagen, end at han nogle måneder senere solgte et signeret eksemplar af undersøgelsesrapporten for at skaffe penge til velgørenhed.

ændre sig, er, at medierne på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at indse, at de selv er en del af problemet.

Bip-bip-bip. Tekstbeskederne løber konstant ind på den ene af de to mobiltelefoner, som Alastair Campbell hele tiden har ved hånden.

– Nej, siger han med et grin. – Det var ikke fra hende.

Kort forinden har jeg spurgt ham, hvor ofte han egentlig er i kontakt med Helle Thorning-Schmidt, som er en af hans gode venner. Den danske S-leder og Alastair Campbell har lært hinanden at kende igennem Kinnock-familien. Helle Thorning-Schmidt er gift med Stephen Kinnock, søn af tidligere leder af Labour-partiet Neil Kinnock. Helle Thorning-Schmidts netværk i toppen af engelsk politik er i det hele taget godt. Men det er ikke noget, hun bryder sig om at fortælle om.

Måske fordi hun ved, hvor hurtigt det kan komme til at hedde sig, at hun er i lommen på en af klodens mest berømte – og berygtede – spindoktorer. Og Alastair Campbell har da også oplevet, hvordan hans blotte tilstedeværelse kan sætte gang i masser rygter.

– Engang havde Helle arrangeret et besøg for mig i København, hvor jeg blandt andet holdt et foredrag. Alle ville vide, om jeg nu var ansat som hendes rådgiver. Det er selvfølgelig en absurd tanke.

En enkelt gang har Alastair Campbell benyttet venskabet med Helle Thorning-Schmidt til at imponere en bekendt. I 2006 deltog han i en velgørenhedsfodboldkamp på Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford. Med på Alastair Campbells hold var den tidligere danske landsholdsmålmand Peter Schmeichel. Efter kampen faldt de to høje mænd i snak, og Campbell fortalte, at han kendte kvinden, der måske ville blive Danmarks næste statsminister. Peter Schmeichel måtte indrømme, at han ikke vidste ret meget om Helle Thorning-Schmidt, så Alastair Campbell trykkede et nummer på sin mobiltelefon og sagde: – Helle, nu skal du tale med en dansker, der er mere berømt end dig.

En luns fra doktoren Schmeichel og Schmidt Mens vi sætter os ud på terrassen med en kop te, dukker rengøringsdamen op, og hun begynder med at sætte golftasken på plads og fjerne det værste rod. En roman af Henning Mankell bliver sat op på reolen.

Den lille pjuskede hund bliver verfet ned fra sofaen og må tage plads i gyngestolen i stedet. Der er ingen aviser at rydde op.

– Nej, jeg læser ikke meget avis for tiden, konstaterer han.

10 år som Tony Blairs spindoktor gjorde Alastair Campbell til en af sit lands mest udskældte mænd, og han lægger ikke skjul på, at han ikke har stor respekt for den britiske presse. Han mener, at al den snak om spin og manipulation er dybt overdrevet. Det handler mest af alt om selvoptagede journalister, der elsker at skrive om spin, fordi det viser, hvor betydningsfulde de selv er.

– Grunden til, at kommunikation er kommet så meget i fokus, er, at der er så mange medier, der kører i døgndrift. Derfor er man bare nødt til at kommunikere hele tiden. Det vil ikke ændre sig. Det, der vil 50

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

For tredje gang i løbet af vores samtale ringer Alastair Campbells mobiltelefon. Denne gang tager han den. Der er gået tre kvarter, siden jeg trådte ind ad døren i det lille rækkehus i det nordlige London. Alastair Campbell er gået ind i stuen for at snakke, og jeg kigger ind på rengøringsdamen, der er ved at være igennem det værste. Over sofaen hænger seks indrammede billeder af golfstjernen Tiger Woods i færd med at banke en golfkugle af sted. Efter 10 minutter kommer han ud igen, og pludselig er stemningen en anden. Interviewet er tydeligvis slut.

Jeg pakker aviserne ned i tasken, og på vej ud spørger jeg lidt til hans bog, der skal gå i trykken samme aften. Ingen svar. Men så kommer kongen af spin alligevel med en lille luns. Han ved, hvem der skal være udenrigsminister i den regering, som Gordon Brown vil danne senere samme uge. Det skal en af Helle Thorning-Schmidts bekendte. e Jakob Nielsen er tidligere politisk redaktør på Dagbladet Politiken og forfatter til ’Helle for magten’ (Politikens Forlag, 2007)

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

HP NIELSEN DK www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

%ZTPO #FESF SFOH SJOH NJOESF TU W PH TU WMVHU SFOFSF MVGU PH CFESF JOEFLMJNB %V CFI WFS JLLF MFEF M OHFSF IFS FS EFO CFETUF TU WTVHFS /ÌS EV G STU IBS QS WFU FO %ZTPO WJM EV BMESJH IBWF FO BOEFO TU WTVHFS .FE %ZTPO %$ $PNQMFUF TMJQQFS EV GPS BU TLJGUF QPTF PH mMUFS %V U NNFS HBOTLF FOLFMU CFIPMEFSFO OÌS EFO FS GVME %ZTPO TU WTVHFSFO CFWBSFS TVHFTUZSLFO LPOTUBOU PH MVGUFO EFS CM TFT VE FS TÌ SFO BU EFO JOEFIPMEFS PQ UJM HBOHF G SSF TLJNNFM PH CBLUFSJFS FOE EFO MVGU EV JOEÌOEFS

%$ $PN %$ $PNQMFUF NFE NQMFUF NFE QBSLFU NVOETUZLLF PH DBSLJU UJMCFI ST U OPSNBM QSJT LS

LVO LS 4QBS LS

.FSF JOGP PN %ZTPO %$ $PNQMFUF 4VHFTUZSLF XBUU XBUU o LPOTUBOU #FIPMEFSLBQBDJUFU MJUFS MFEOJOHTM OHEF N NBY 3 LLFWJEEF N "WBODFSFU %ZTPO DZLMPOUFLOPMPHJ .BLTJNFSFS MVGUHFOOFNTUS NOJOHFO J NBTLJOFO PH SFEVDFSFS CMPLFSJOHFS JOUFU UBC BG TVHFTUZSLF 'JMUSFSFS QBSUJLMFS TÌ TNÌ TPN DJHBSFUS H PH mMUFSFU TLBM JLLF VETLJGUFT CMPU WBTLFT IWFS UJM NÌOFE "MMF %ZTPO NPEFMMFS C SFS EFU #SJUJTLF "MMFSHJ 'PSCVOET HPELFOEFMTFTGPSTFHMJOH 4MBOHF PH IÌOEUBH LPNQSJNFSFT PH PNWJLMFT GPS OFNNFSF PQCFWBSJOH 5JMCFI SFU TJEEFS QÌ NBTLJOFO TÌ EFU BMUJE FS MJHF WFE IÌOEFO %$ UJMCFI SFU LBO T UUFT EJSFLUF QÌ FOEFO BG TMBOHFO TÌ EV OFNU LBO SFOH SF TNBMMF TUFEFU G FLT J CJMFO FMMFS J N CMFS %$ FS MBWFU BG TU SL QPMZDBSCPOBU EFU TBNNF NBUFSJBMF TPN CSVHFT UJM TUZSUIKFMNF TÌ EFO FS TU SL PH IPMECBS PH NPETUÌS CVNQ PH TMBH .FE W HUFO CBHFSTU QÌ NBTLJOFO ESFKFS PH NBO WSFSFS %$ KFCMJLLFMJHU QÌ TUFEFU PH US LLFT OFNU SVOEU PN N CMFS EBHFT GVME SFUVSSFU ÌST HBSBOUJ

( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE +ÍRET TIL VERDENS MEST INNOVATIVE BUTIK

I L LU ST R AT I O N R A S M U S J U U L

Jeg ville helst aldrig have mødt min frisør Hos Lene Asp Frederiksen er en både frastødende og tiltrækkende frisør gået i et med hjemstavnen

EG VILLE HELST ALDRIG have mødt min frisør. Han bliver ved med at kalde mig en særling, et sørgeligt eksemplar af menneskeheden. En partisan i kampen mod civilisationen.

Vi skændes, vores holdninger brydes. Og han klipper mit hår. Jeg kan ikke holde ham ud. Men han er billig. Svinebillig. Jeg putter propper i ørerne (han ser dem ikke). Han råber ad mig. – De er døv, De lytter ikke til fornuft! Han vifter med saksen i luften, klipper mønstre bag mig med det skarpe våben, jeg kan se hans krigsfærd i spejlet; jeg

J

bliver bange for mine ører og holder hænderne op for at beskytte dem.

Så bliver han til gengæld ildrød i hovedet – og kalder mit forsvar en uappetitlig mistillidserklæring. At han aldrig vil se mig igen ...!

Jeg bliver klippet i salonen cirka hver tredje måned. Det begynder harmløst. Han skænker kaffen. En rigtig jordemodermokka, sort og stærk. Jeg sænker mig ned i stolen foran spejlet. Din langhårede gorilla, råber han. Han ser hånligt på mig. Jeg prøver at være overbærende.

Han har haft en dårlig opvækst. Hans ord er frustrationer. En personlig

Moderne hjemstavnsnoveller

HARALD VOETMANN

Vi kommer alle sammen et sted fra. Ud & Se

MIKKEL THYKIER

KATRINE BUCHHAVE ANDERSEN

LENE ASP FREDERIKSEN

MAJSE AYMO-BOOT

MARIUS NØRUP-NIELSEN

JULIA BUTSCHKOW

Abildgaard Nielsen. Hver novelle ledsages af

ANNE-LOUISE BOSMANS

KRISTIAN BANG FOSS

sm , originale v¾rker af danske illustratorer

JESPER WAMSLER

KRISTINA NYA GLAFFEY

har bedt 12 yngre danske forfattere om at

KASPER NØRGAARD THOMSEN

skrive hvert sit bud p en hjemstavnsnovelle anno 2008. Serien er redigeret af Anders

52

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

smerte. Jeg tænker på ham som en brandpumpe, vandet fosser ud af for at slukke et bål.

Salonen er et lille kvadrat under jorden. Man går ned ad en vindskæv trappe, man må støtte sig til et jerngelænder, og om vinteren falder man altid to skridt frem og lander direkte i frisørens favn på dørtærsklen. Det er ikke den mest hjertelige modtagelse, man kan tænke sig.

Før man har fattet sig og fået overtøjet af, bliver man straks bombarderet med spørgsmål om vind og vejr. Og krydsforhørt om, hvem der nu ejer den ene og den anden parcel i kvarteret.

På de brune vægge hænger billeder af antikverede modeller. En blomst fra et andet årti er død i vindueskarmen, af røgforgiftning.

Min frisør slukker cigaren i askebægret ved siden af kasseapparatet, før han henter sit afretterudstyr og så begynder seancen.

Jeg har en bekymring: Når jeg skal nævne et eksempel på det værste, menneskeheden har frembragt, kommer jeg uvægerligt til at tænke på ham. Det gør mig trist til mode. Jeg er ked af at have dårlige tanker om et andet menneske. Hvordan kan jeg være ubarmhjertig i den grad?

Hvad har staklen gjort? Det er jo bare ord. En ordstrøm. Han mener ikke noget ondt. Hvad med dig selv, må du nok spørge, tænker jeg. Når du forventer, at alle behager dig. Hvorfor skulle de ville behage dig?

Tænk på det forfærdelige job, han har. Frisøren. Et sisyfosarbejde. Hver tredje måned retter han frisuren op. Ikke kun min. Hele byens. Tilbage til den oprindelige form. Forfra. Det hele gror ud, falder fra hinanden.

Tiden håner hans arbejde ...

Jeg prøver at begrænse mine besøg i salonen. Men det er klart, når jeg fra tid til anden lægger vejen forbi, er jeg altid håbløst usoigneret.

En provokation mod flittige hænder!

Det tror pokker, han ikke er tålmodig med mig længere.

Jeg ville helst aldrig have mødt min frisør.

Min frisør ville helst aldrig have mødt mig.

Sådan er det nu engang fat.

Jeg ser på ham: Han er unægteligt en vanskabning. Et utroligt grimt

menneske. Ja, han ligner en skaldet elefant! Det er, som om kroppens dimensioner er forvredne, helt ude af proportion. Hans næse er lang og imposant. Øjnene er til gengæld små. Små vandhuller i en kæmpe, grå ørken. Hans hud er tør og ru som sand, faktisk er det kun hænderne, der endnu har en smule blødhed og smidighed over sig. Endnu.

Og han smiler sjældent. Står ganske stille det meste af tiden. Når han endelig åbner munden, er det enten for at gabe eller skælde ud. Det ved vi alle. Derfor undgår vi hans lynende blik, når vi ser ham trampe resolut rundt om hjørnet på vej til købmanden.

Fik jeg i øvrigt nævnt, hvor stor han er? Han er gigantisk! Det gik for alvor op for mig den dag jeg opdagede de monstrøse planker, han er udstyret med. Da han ved et uheld trykkede på frisørstolens fodpedal, og pludselig styrtede jeg uforvaret mod jorden, med et sug i maven, som sad jeg i en anden tivoli-karrusel. Selvfølgelig var der ingen undskyldning at hente. Nej, nej. Han lagde i stedet saksen fra sig, med en opgivende mine, kiggede nysgerrigt på mig med sine små, stirrende knappenålsøjne.

– Sådan! Skrid så, dit æsel.

Jeg kan ikke komme på et eneste forsonende træk hos min frisør.

Han danderer den det meste af dagen. Når jeg kigger forbi kælderen, ser han sit snit til at hævne sig; med tættekammen; han har samlet energi til togtet hele dagen. Han stryger sin hånd igennem mit genstridige hår. Langsomt og med et fast greb. Centimeter for centimeter går han min hovedbund efter for lus og skarn. Jeg tror, han kan lide det, at han endelig har fået noget at rive i. Man kan fornemme det på koncentrationen, de sammenbidte læber. Den præcision, han demonstrerer: Hvert hår. Øjne på stilke. Han tager en runde om min skalp. Så ler han.

En hikstende, gurglende latter. Man kan høre det ralle langt nede i halsen på ham. De har et lille hoved, siger han. Jeg måber.

– Der kan ikke være meget at rutte med, det undrer mig, hvordan De tjener til dagen og vejen. Men jeg kan se at Deres overarme er stærke, måske De kan skovle sne for mig til vinter. Min indkørsel er jo fryg-

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se

53

Sådan! , å s d i r Sk . l e s æ t i d telig stor? Jeg svarer ikke, slår op på en tilfældig side i et dameblad.

Jeg tror, han kan se på min grimasse, hvor utilpas jeg befinder mig i situationen. På den ene side med ham om min skalp, på den anden side, foran mig, en opskrift på vanilleparfait.

Jeg ville helst aldrig være vokset op i samme by som min frisør. Men hvad gør man? Han er enebarn. Hans mor er en herlig kvinde. Hun arbejder nede i banken. Jeg kan ikke forstå, hvordan et helt igennem godt menneske kan opfostre et helt igennem og særdeles ubehageligt menneske. Det er måske derfor, jeg bliver ved med at komme i salonen.

For at gennemskue ham. For at forstå. Men jeg er desværre for vedholdende. Jeg ved det godt. Min nysgerrighed er en appetit, jeg kæmper med at stille tilfreds. Jeg får aldrig nok. Hvert lille glimt af et svar, han disker op med: Jeg gik alene hjem fra skole; vi snakkede aldrig sammen ved middagsbordet, er kun sørgelige anledninger til flere spørgsmål. Og håret vokser uhæmmet i takt med min nysgerrighed. Indtil mit lille hoved forsvinder mellem de store, tykke totter. Til sidst kan jeg ikke se noget, fordi pandehåret efterhånden skjuler halvdelen af mit ansigt. Så ringer jeg og bestiller tid igen ... Jeg kender vejen i blinde.

Jeg ville helst have haft en anden frisør. Han er den eneste i byen, og jeg har aldrig boet andre steder. Men dét giver jeg fanden i. Jeg brokker mig, hvis han forlanger for meget. Og det gør han hver gang. Han ser nedladende på mig og siger på sin særligt snigende facon – Hvis De ikke har råd kan vi lave en afdragsordning. Eller De kan komme og feje i butikken, han nyder selv replikken, sender et eftertænksomt smil og stikker tungespidsen frem i mundvigen, mens han mumler.

– Nu har jeg ham, nu har jeg ham, hvor jeg vil have ham, den lille usle gnalling. Den tølper og ubegavede særling, der ikke siger mig imod!

Der ikke tåler uretfærdighed. Nu skal jeg give ham en sund portion velvilje, sådan noget mumler han og smiler bredt, afventende, dirrende af spænding, mens jeg fisker tre hundredekronesedler ud af min slidte, brune læderportemonnæ.

Jeg ser det for mig: Han tager en finger op til munden og slikker på den. Når han har vædet fingerspidsen kører han den frem og tilbage

54

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

langs det yderste af underlæben. Kigger indtrængende på mig med løftede bryn, mens han tæller sedlerne. Så løfter han hovedet og sender et mistroisk blik i min retning, holder først den ene seddel op mod loftslampen, mens han betragter vandmærket. Dernæst studerer han nøje den anden og gransker den tredje. Det er et ritual. Bagefter tæller han sedlerne en ekstra gang. Ikke fordi han er i tvivl om, at pengene passer, mere for at vise mig, at bundtet har skiftet hænder. De er nu hans. Når han er tilfreds med optrinnet, folder han sedlerne sammen og presser dem demonstrativt ned i skjortelommen.

Når jeg forlader butikken efter et høfligt på gensyn, kan jeg høre ham dreje nøglen i låsen.

Jeg vil gerne slippe for min frisør. Som godt nok er dygtig til sit håndværk. Måske for dygtig. Han klipper mig altid lidt kortere, end hvad der er klædeligt. Han gør sit til at vi ikke ses ofte. Der går altid halvanden uge, før jeg føler mig fortrolig med min ny frisure. Før håret har fået en længde, der ikke gør mig flov over at se mig selv i spejlet. Flov er virkelig det rette ord. Jeg bryder mig ikke om at se mine store ører. Min frisør klipper selvfølgelig en høj kant for at fremhæve dem. Selv om jeg beder ham være diskret. Jeg vægrer mig ved at gå ned til købmanden uden hue på, heldigvis kan jeg altid ringe efter et bud.

Jeg ville helst aldrig have mødt min frisør. Nej, desværre. Jeg er et omsorgsfuldt og meget følsomt menneske. Jeg kan ikke tåle den hårdhed, både i sprogbrug og adfærd, jeg bliver udsat for, hver gang jeg skal klippes. Kunne jeg slippe for det? Ganske givet. Jeg kunne klippe mig skaldet. Ja, jeg kunne skrabe min hovedbund et par gange om måneden og se tilforladelig ud. Så ville jeg skåne mig selv for de ydmygelser, jeg ikke har fortjent.

Men jeg gør det ikke. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er forfængelig. Og alligevel nærig. Men jeg må blive mere hårdhudet. Jeg siger det til mig selv hver gang. Du skal ikke tage det, han siger, for pålydende.

Du må ikke tro på det billede, han maler af dig. Du er ikke det kønneste menneske i verden, sandt nok. Men du er heller ikke grim, og du fortjener respekt. e

Lene Asp Frederiksen (1980) kan allerede nu siges at være alsidig.

Rasmus Juul (1972) er

Hun debuterede under pseudonymet Lili W. Hur i 2006 med sci-fi-teksten

illustrator for magasiner,

’I multiverset er demokratiet enevælde’. Før debuten stod hun for over-

aviser og forlag. Har også

sættelsen af tre af Gertrude Steins taler. I 2007 udgav hun digtsamlingen

lavet billedbøger for

’Strømme’. Hun er aktiv på forlaget Arena. Hun interesserer sig desuden

børn. Udstiller jævnligt

for lydkunst, som udøvende, men også som kuraterende og formidlende.

på gallerier og arbejder

Alsidig, men alligevel findes der gennemgående træk, blandt andet

for tiden med tegning

kærligheden til abstraktionen og fortabelsen i den (aan).

og illustration til web.

Masai Barefoot Technology

Tag det første skridt mod en bedre følelse MBT sko træner og udfordrer din krops muskler for hvert skridt. Du mærker, hvordan den specielle sål efterligner de bløde og ujævne overflader, der findes i naturen. Din krop er nemlig ikke skabt til altid at gå på hårdt og fladt gulv.

Faktisk holder MBT sko hele dit bevægeapparat naturligt skarpt og i balance, akkurat som hvis du var en Masai kriger på jagt på savannen.

I modsætning til et par almindelige sko fordeler MBT trykket af din vægt bedre, og pludselig går du med hele kroppen.

Det betyder, at du for hvert skridt træner de vigtige balancemuskler der sikrer, at dine led ikke bliver overbelastede.

MBT sko strammer din krop op, og gør din gang sundere. Problemer og smerter i ryggen, hoften, benene eller fødderne bliver i de fleste tilfælde meget mindre – eller forsvinder helt. Men MBT forebygger også skader, fordi du skåner dine led og musklerne holdes i træning.

Du får det simpelthen bedre af at skifte din normale ”flade gang” ud med MBT skos daglige og naturlige udfordring, og lad din krop gøre resten.

Få mere at vide, og find din nærmeste forhandler på www.mbt - danmark.dk eller på telefon 86 25 27 99.

MBT findes i 30 forskellige modeller, der alle giver samme velvære. Prøv et par i vores MBT Shops i Aalborg, Randers, Århus, Risskov, Skjern, Vejle, Kolding, Odense, Slagelse, Roskilde og København eller hos en af de mange forhandlere over hele landet. Se mere på www.mbt-danmark.dk eller ring på telefon 86 25 27 99

skriv til DSB Reservationer

Hvad er grundlaget for beslutningen

nür jeg fx ønsker at reservere en

Jonathan Knudsen

om, at skjule hvorfra en plads er

bestemt plads, er jeg nødt til først

Under en togrejse for nogle dage

reserveret, ind til den station, hvor

at reservere alle de pladser, jeg

siden overhørte jeg en samtale

reservationen er gĂŚldende fra?

ikke ønsker. Først derefter für jeg lov til at vÌlge min favoritplads.

mellem en togfører og en rejsende.

Alle breve bliver besvaret

Togføreren fortalte, at en prik ved

Tak for din henvendelse. Sidst i

Alle de pladser, jeg har reserveret,

siden af teksten ‘kan vĂŚre reser-

2007 fik vi opdateret systemet, som

men som ikke skal bruges, annul-

veret’ over pladserne, indikerer, at

hĂĽndterer pladsreserveringerne ude

lerer jeg efterfølgende af hensyn til

offentliggÂżres. Alle

en plads er reserveret senere pĂĽ

i togene. Det betyder, at reserve-

andre passagerer. Men det er jo et

offentliggjorte breve

strÌkningen. Afgür toget fra Køben-

ringsoversigterne i toget fra januar

unødvendigt tidsspilde. Hvorfor kan

belÂżnnes med Paul Gaylors

havn H, og er pladsen reserveret

2008 som udgangspunkt viser første

systemet ikke fungere, som det fx

nye bog Ă•Tapas fra hele

fra Korsør, vil der altsü blot stü

reservering af pladsen allerede fra

gør hos mange flyselskaber, hvor

‘kan vĂŚre reserveret’ (og sĂĽ vil den

udgangsstationen. Er pladsen reser-

man fĂĽr et fuldt overblik over alle

direkte til afsenderen.

GÂżr os opmžrksom pÂŒ det, hvis brevet ikke mÂŒ

verdenÕ. Skriv kort til Ud & Se, DSB, S¿lvgade

famøse prik vÌre der) frem til Kor-

veret efterfølgende, indikerer vi det

ledige pladser med det samme?

Mail til udogse@dsb.dk.

sør, hvorefter teksten skifter. Er det

med en prik. Viser reserveringsover-

Ă˜nsker man en bestemt plads i

Husk navn og adresse.

korrekt? SĂĽ vidt jeg kunne forstĂĽ

sigten ‘Kan vĂŚre reserveret’ betyder

toget, er det faktisk mange gange

pü togføreren, er det en ny praksis,

det, at vores salgspersonale har

hurtigere at ringe til DSB. Og det var

og jeg mĂĽ sige, at den undrer mig.

mulighed for at reservere pladsen,

vel ikke lige det, der var meningen

Hvis jeg skal rejse fra København

mens toget er undervejs.

vel? Udover dette har jeg kun ros til

H til Slagelse, er det da yderst

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

proceduren ved køb af billetter og

40, 1349 KÂżbenhavn K.

refundering pĂĽ dsb.dk

praktisk for mig at vide, at pladsen

Lindhardt og Ringhof

først er reserveret fra Korsør, for

Reservationer II

sĂĽ kan jeg ligesĂĽ godt indtage den,

Per Clausen

Tak for din henvendelse. NĂĽr vi

til jeg skal af. Er pladsen derimod

Jeg har altid undret mig over DSB’s

tilbyder kunderne et begrĂŚnset antal

reserveret fra Roskilde, ville jeg se

online-reservationssystem. Syste-

pladser ad gangen, er det for at

mig om efter en anden plads, sĂĽ jeg

met tillader kun et valg mellem

udnytte kapaciteten optimalt i toget.

ikke risikerede at skulle flytte mig.

to eller tre pladser ad gangen, sĂĽ

Hvis du fx ønsker at reservere en

Findalle Find lle o r deneaom ordene musi om musik! k!

Find de skjulte ord! Ordene er placeret vandret, lodret og diagonalt (som vist) i diagrammet.

God fornøjelse!

Musik

56

ʇ

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Køb den i din DSB-kiosk

www.tankesport.dk

www.nns.dk

97 89 12 22

Netbaseret læreruddannelse • studie, samarbejde og undervisning over nettet • praktik på skoler i dit nærmiljø • seminarer i Nørre Nissum LÆRERUDDANNELSEN OG HF I NØRRE NISSUM

Blærebetændelse?

Lider du også af gentagne blærebetændelser?

Forebyg med Vitabutin. Undgå ubehaget og besværet.

fladsaagrafisk.dk

Vitabutin er et godkendt naturlægemiddel, som forebygger og behandler lettere, gentagne urinvejsinfektioner.

Anbefales af praktiserende læger og læger på de urologiske afdelinger på hospitalerne. Kan bruges alene eller som supplement til den traditionelle behandling af urinvejsinfektioner.

Vitabutin tranebærkoncentrat i kapsler er nemt. Seks kapsler om dagen, som anbefales af Lægemiddelstyrelsen, både forebygger og behandler. Det svarer til at drikke 1,5 liter fortyndet tranebærsaft hver dag. Indeholder ikke sukker.

Vitabutin® fås kun på apoteket.

Vitabutin® tranebærkapsler er et registreret naturlægemiddel til forbyggelse og behandling af lettere, gentagne urinvejsinfektioner MT.nr. 6157296.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 · 4780 Stege · Tlf. 55 81 16 10 · www.jemopharm.dk

Ud & Se Ud & Se er DSBs magasin til folk p farten. Vi skriver langt om kultur, livsstil og politik, men vi skriver is¾r om mennesker. Ud & Se kan leveres til din d¿r. For 215 kroner kan du f bladet sendt til en dansk adresse i et r. Du kan bestille et abonnement ved at sende navn og adresse til udogse@dsb.dk

Slip lyset ind i dit liv!

Få redskaber til at ændre dine problemstillinger, og frigiv dermed energi til at ændre dit liv. Det er tid til at opdage dine egne kræfter og værdier og lære at manifestere det, du ønsker.

På alle Væksthøjskolens kurser lærer du metoder til at ændre dine ubevidste mønstre, løse problemer, forøge selvtillid og selvværd samt få mere lys og kærlighed ind i dit liv! Alt foregår i et varmt højskolemiljø sammen med voksne mennesker, som også ønsker at udvikle sig og opnå højere potentiale.

Vi har weekendkurser og 1-, 2-, 4-,12-, 18-ugers kurser eller længere til meget rimelige priser, som er inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning.

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000 M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se 57

Lžs Ud & Se i toget. Eller tag magasinet med hjem. Ud & Se kan hentes i tog, pŒ stationer og i Kort & Godt-butikker. Det er ogsŒ muligt at tegne abonnement.

Lžs mere pÂŒ udogse.dk 10. klasse pĂĽ Sorø Husholdningsskole ...

dt r fe ige? o v H et l er d

Ud & Se i april

SoRĂ˜ Husholdnings-

SKOLE

Et skridt videre - et lag dybere Efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet

WEBSHOP

(SBUJT PNWJTOJOH 4JETUF TÂ&#x;OEBH J NlOFEFO LM

3Â&#x;NFSTHBEF Â… ,CI , Â… aCFOU 5FMFGPO Â… XXX BSCFKEFSNVTFFU EL &OUSn LS Â… #Â&#x;SO VOHF V lS (SBUJT

Du ved det oftest ikke selv!

Op imod 70% af alle voksne personer har af og til dĂĽrlig ĂĽnde.

Hali-Z fjerner hurtigt ĂĽrsagen til dĂĽrlig ĂĽnde og giver frisk smag i munden.

Nyt program 2008-2009 LĂŚs mere og bestil program pĂĽ www.au.dk eller ring 8942 6761

GFCSVBS BVHVTU

DĂĽrlig ĂĽnde? fladsaagrafisk.dk

AARHUS UNIVERSITET

www.soro-husholdningsskole.dk

/: 4ÂŽ36%45*--*/(

Wikke, sporarbejde, zoologisk museum, Rasmussen, Ăžlm, langdistancelÂżb, grevinde Danner, Mette Moestrup, klumme, Paris, mode, Struer, krydsord, tv.

RET FEDT FAKTISK! Temauger, udlandsrejser, fester og fritid. Kreativitet og kostfag. IT, idrĂŚt, mode & design. Nu kan du ogsĂĽ vĂŚlge et Tab-i-vĂŚgtmodul. Hos os fĂĽr du det bedste afsĂŚt til ungdomsuddannelserne.

Ring og hør nÌrmere pü telefon 57 83 01 02

&SJL 4UZSCKÂ&#x;SO 1FEFSTFO "SCFKETCJMMFEFS

larer Hali-Z k nde bedst. ĂĽ e ig rl atten" den dĂĽ a "Rab ltat fr 007.

Testresu 1 den 25.1.2 pĂĽ DR

Virkningen varer i op til 6 timer.

Fjerner ogsü hvidløgslugt.

Eneste kosttilskud som modvirker dĂĽrlig ĂĽnde, der har dokumenteret virkning.

Lille pakning som du kan have med i lommen eller tasken.

Hali-ZÂŽ fĂĽs pĂĽ apoteket. Kr. 56,- for 50 sugetabletter i lommepakning.

Jemo-pharm A/S Hasselvej 1 ¡ 4780 Stege ¡ Tlf. 55 81 16 10 ¡ www.jemopharm.dk

www.luckykids.dk

Børnetø i en Børnetøj god kvalitet til heldige børn fra 0-12 ür samt gode gaveidÊer til børnevÌrelset Køb nür det passer dig pü www.luckykids.dk 58

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Allergi Manuel Borgenberg Jeg er daglig pendler mellem Malmø og Nørreport. Jeg er astmatiker og vælger derfor altid den togvogn, hvor der er et lille skilt med en overstreget hund på. Jeg har fået at vide, at det er allergivognen, altså den vogn, hvor der ikke må medbringes dyr. Dagligt oplever jeg imidlertid, at især unge damer sminker sig i toget, netop i vognen for allergikere.

De bruger alt muligt pulver og neglelak med en ubeskrivelig stank, som generer og giver mig hoste og løbende næse og øjne. Irriterende. Jeg plejer at spørge de unge damer, om de vil lade være med at forpeste luften. Det er der mange, som godt kan lade være med. Andre mener, at de har ret til at sminke sig, hvor de vil, og jeg skal blande mig udenom.

uden at omgivelserne reagerer?

Tak for din henvendelse. I forbindelse med renoveringer og nyindkøb tager vi altid vores panel af interessenter med på råd for at sikre, at løsningerne lever op til omverdenens forventninger og krav. Vi arbejder så-

af vore kunder, som ønsker at vælge dyr fra på deres rejse. DSB har ikke

ledes også tæt sammen med Astma-Allergi Forbundet. Vi vælger tekstiler,

mulighed for at indføre restriktioner i forhold til brugen af kosmetik. Når

som er mindre modtagelige overfor slid og snavs, og som så vidt muligt

vi vælger at henvise kunder med allergi til disse zoner, er det fordi, vi hér

ikke er behandlet med allergifremkaldende stoffer. Den dyrefri zoner,

bedst muligt kan sikre, at kunden ikke kommer i direkte kontakt med dyr.

med piktogrammet som forestiller en overstreget hund, er et tilbud til de

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

plads fra København H til Nyborg

Udstigning

materieltyper, og som er fleksibelt

placering langs perronen vises. Hvis

Station, så får du i første omgang til-

Kaj Larsen

i de tilfælde, hvor der er ændrin-

din rejse foregår med InterCity eller

budt en plads i en vogn, hvor der er

Når jeg rejser for at besøge familie

ger i den planlagte drift. DSB er i

InterCityLyn vil du ombord på toget

andre reserveringer længere fremme

og børn rundt omkring i landet,

samarbejde med Banedanmark i

(på skærmene over døren) kunne

på strækningen, eller fx i et togsæt

irriterer det mig, at jeg ikke kan se,

gang med at opgradere systemer og

orientere dig om, hvilken side af

som kun kører med til Fredericia

hvilken side udstigning skal ske. Er

materiel, så vi kan give vores fælles

toget, der kører til perron. Vi viser

Station. På den måde bliver plad-

det vanskeligt at lave et skilt eller et

kunder stadig flere helt opdaterede

denne oplysning ved blot at skrive

serne i toget udnyttet bedst muligt.

opslag som i Tyskland, der oplyser

oplysninger både før, under og efter

ankomststationens navn. I modsat

Vores salgspersonale på stationerne

om dette? Det vil lette tingene.

rejsen. På stationerne har kunderne

side viser vi en vejledning til nye

og på telefon 70 13 14 15 kan lave

Tak for et læseværdigt blad.

mulighed for via skærme at se i

passagerer, som skal finde deres

hvilket spor deres tog ankommer,

plads i toget. Jeg håber, at du og din

en målrettet reservering. Du er velkommen til at benytte dig af den

Tak for din henvendelse. DSBs

og om der skulle være forsinkelser

familie fremover får glæde af vores

mulighed, når du skal ud at rejse og

valg af løsning tager udgangspunkt

eller sporændringer. På perronen

informationssystemer. Du kan også

gerne vil sidde på din yndlingsplads.

i behovet for at skabe et system,

findes yderligere en skærm, hvor

altid spørge togpersonalet til råds.

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

som kan rumme mange forskellige

oplysningerne om vognnumre og

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

M A R T S 2 0 0 8 Ud & Se 59

I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ø L C A L L E S E N

Hvad siger reglerne? Må de unge damer svine med deres kemikalier,

for børn ...

Fuglene, der flakser om sommeren, er fine og seje. LĂŚs historien om hr. Mogens, og se, om du kan gĂŚtte sommerfugle-krydsogtvĂŚrsen og de andre sommerfuglefiksfakserier

TEKST TINA SCHMIDT I L LU ST R AT I O N J Ă˜ RG E N STA M P

Misundelige hr. Mogens ,% + ' .+# *'% + - + ** + ' , $.%* - # - - ' '- +# *'** 4 #0 ' 4 4 4+ ,% * -- ,% 5 % +# - & ,% + ')) .+ &/' & + )+'! 3(+ + + - + & *- ' & + + , $.%* '+# ' (* - ,#- +,) + % - % + % -, % %* '## , $.%* + # + * ' 0%% + # + "' ) -0/ -. '+# 4 &.+# # ,% +',%& */$ # %% , ,% / %% + # $- + ) * & ,% + - ** # '% + & * + -- + ) * & + - ** + **'% / * '% # - + - +, ) , + & &,*# + !. # + , - , $.%* * - '# + + -'% & .63 + % - .+# + -, & - -- + +')) ! - % -' . + )3 % ++ + +% &/, ,* + )'++ ,% $,*) - $ ,% & + ) + # ' # )) ** 5 % +# ,

$.%* + # + + - -'*! % % "& .63 + , )3 '+# ' - - - % ,% +% + $, /'+# ,% + $ 0 ( )* - +# + % , -'* "& .63 + 1 +# )0*# /' ).++ / * ')) / +# , +. '% & + -'* # + -, & - ! % -- - 1 / '% "& .63 + % - % & -- + $

,% + -'/+ - + ) * - , $.%* 1 && & & & % '+ ) * - , $.%* + & - ,% ! , 1 . ) * /' $ & ,% +

3 + % , + -' -. '+#/' $ , - ,

$.%* ,%* & ).+%$. # %- +,%* & +'+(

-( + + # 5 - &,*# '# + * , 0# ,% + 0 - ,/ & * ) , + 1 2& ( ,#- & +,) - /*- (& ( '% & + ,% % ! %* + 3! ! %* + + # , - , $.%* 50/ $- & + - ) & + # + $3 - + * ' 0%% + ,% + ! &3(- % / %+ * /- *- + # ,% .+#- %.*/ - & + ! & + ** ) + .# ,% !+ # 1 + $- + 3 - ) # ')) +,% - + - )) ,

$.%* + # $3* &, + ,% / / ) ,/ &' * + ,% + % & + # / ( + + & + # + $3* '% * - -- ,% * -- 1 % (, + /'+- $.%*

# + - +) & + + & + / / $ - #

Hvilke blade kan larven kravle hen til?

1

2 Hvilken sommerfugl er lettet fra en blomst med samme farver som den selv?

Skøre fugle Sommerfugle er de smukkeste og underligste ’fugle’, der findes: Nogle sommerfugle lever kun 10 timer, andre et døgn. De, der lever længst, når at få ét lys i lagkagen. Og så smager sommerfugle med fødderne. Man må håbe, de vasker dem tit. Ellers smager al maden af sure tæer. Sommerfuglenes næse er deres følehorn. Og deres ører sidder på kroppen, ikke på hovedet. Med dem kan de høre ekstremt høje lyde, som mennesker ikke opfanger, fx flagermuseskrig, så de ikke bliver ædt.

Selvom sommerfugle er bittesmå, er de benhårde: Træksommerfugle flyver tusindvis af kilometer ligesom trækfuglene. Endda helt op til 700 kilometer uden pause. Stik den! lepidoptera.dk

3 Hvilke to sommerfugle er ens?

Løsninger: 1: A og B. 2: Den hvide med lyserøde pletter. 3: Den første og den sidste

Jeg er stolt over at være DFer Anne Møllegaard Mortensen Broby

www.danskfolkeparti.dk 33375199

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

S U D O K U

1.-PR®MIE Piet Hein Karlsvogn, mini, til en værdi af 1.499 kroner.

LET ¯VRIGE PR®MIER Rosendahl-fyrfadsstager

Vindere af øvrige præmier: Benny Klausen, Vordingborg Ruth Bøttcher, Sindal

VINDERE AF KRYDSORD 1/2008 Vinder af 1.-præmie: Frederikke S. Kesmodel, Århus V

SV®R

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

L¿sningsord JANUARUDSALGET Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. april. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 03/2008. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk.

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 5/2008.

Gratiskørselkonkurrence: Vinder af gæstebilletter på DSB 1’: Per Holm Larsen, Hjørring.

Vinder af gæstebilletter til DSB standard: Thomas H Lindrup, Hjørring.

HP NIELSEN DK 4QJOXJOF TQBS LS J NBSUT

3HOP ONLINE PÍ WWW HPNIELSEN DK

www.hpnielsen.dk - en del af Inspiration H.P. Nielsen i Roskilde

4QJO8JOF¥ FS FO OZ PH FLTLMVTJW WJOTL OLFS TPN JLLF CMPU JMUFS WJOFO PH GBOHFS ESÌCFSOF NFO TPN PHTÌ H S EFO CM E J TNBHFO

4QJOXJOF /PSNBM QSJT TUL LS 5JMCVE L C TUL

/V LS 41"3 LS

4QJO8JOF¥ FS NFSF FOE FO WJOTL OLFS %FO FS NFSF FOE FO EFLBOUFSJOH 4QJO8JOF¥ FS FU IFMU OZU PH BOEFSMFEFT QSPEVLU EFS CZHHFS QÌ EFO QBUFOUFSFEF 4QJO8BUFS¥ UFLOPMPHJ TPN WJB TQJSBMTZTUFNFU GPSTU SLFS W TLFST OBUVSMJHF FHFOTLBCFS .BO LBO I MEF WJOFO EJSFLUF GSB nBTLFO JHFOOFN 4QJO8JOF¥ PH GÌ FO WJO TPN TNBHFS CFESF FOE EFLBOUFSFU WJO FMMFS NBO LBO I MEF WJO TPN IBS W SFU ÌCFO J nFSF EBHF JHFOOFN WJOTL OLFSFO PH PQMFWF BU WJOFO JHFO GÌS OZU MJW #MJOEUFTU IBS WJTU BU EFU FS OFNU BU LFOEF GPSTLFM QÌ WJO TPN IBS W SFU CFIBOEMFU JHFOOFN 4QJO8JOF¥ 5FTUQFSTPOFSOF IBS W SFU BMU MJHF GSB QSPGFTTJPOFMMF WJOTNBHFSF UJM HBOTLF BMNJOEFMJHF GPSCSVHFSF w7J IBS TFMW QS WFU EFO IPT IQOJFMTFO EL PH IBS IWFS HBOH LVOOFU TNBHF UZEFMJHU GPSTLFM 7JOFO EFS IBS W SFU FO UVS JHFOOFN 4QJO8JOF¥ IBS FO CM EFSF TNBH o MJEU TPN OÌS EFS FS n EF J TPWTFOyw /ÌS WJO TQJOEFT HFOOFN 4QJO8JOF¥ HFOOFNHÌS EFO FO QSPDFT EFS CÌEF JMUFS PH TUSVLUVSFSFS EFO * FO FGUFSMJHOJOH BG OBUVSFOT QSPDFTTFS CMJWFS TBMUF NJOFSBMFS PH BSPNBTUPõFS J WJOFO GPSNFSFU QÌ FO NÌEF EFS FS MFUUFSF UJMH OHFMJH PH NFSF CFIBHFMJH GPS TNBHT PH MVHUFTBOTFO &O MBOH S LLF UFTUT IBS WJTU IWPSEBO W TLFST FHFOTLBCFS OESFT HFOOFN TQJOOJOH PH EFU FS EJTTF SFTVMUBUFS EFS OV VEOZUUFT J 4QJO8JOF¥ ,PNCJOBUJPOFO BG I KLWBMJUFUT QMBTU PH TUÌM H S BU 4QJO8JOF¥ FS OFN BU SFOH SF WFE BU HFOOFNTLZMMF EFO NFE MVOU T CFWBOE FGUFSGVMHU BG SFOU WBOE #SVH BG PQWBTLFNBTLJOF GSBSÌEFT

,ÌSFU UJM WFSEFOT NFTU JOOPWBUJWF CVUJL ( 0 .IELSEN !LGADE 2OSKILDE

om lidt

Teknik og tendenser

STYRK DIT MOBILSIGNAL De fleste har prøvet at befinde sig steder med dårligt signal til mobiltelefonen eller endda prøvet at få afbrudt en samtale. Hvis du synes, du oplever det lidt for ofte, kan du nu investere i et stykke værktøj, der efter sigende kan tidoble dit mobilsignal. Den lille hjælper skal tilsluttes i cigarettænderen i en bil eller tilsluttes en bærbar computer via usb. Hjælpesignalet koster omkring 770 kroner, og firmaet bag forventer at lancere den på det europæiske marked fra midten af 2008. gizmodo.com (søg på ‘mogo wireless’)

ROBOTKUFFERT Nu behøver du ikke længere selv bære rundt på din tunge kuffert, når du skal på ferie. Du kan nemlig få en robotkuffert, der følger dig, hvor end du går. Din rullende kuffert, som er forbundet til et lille kort i din lomme, vil således følge dig, som en trofast hund følger sin ejermand. Infrarøde censorer sikrer endvidere, at din intelligente kuffert ikke bumper ind i folk. Kufferten kan på én opladning følge dig i hele to timer. Du skal dog enten være ekstremt doven eller meget rig for at kaste penge efter robotkufferten, der koster omkring 10.500 kroner. gizmodo.com (søg på ‘robot suitcase’)

DANSENDE MP3-AFSPILLER Navnet på et nyt vidunder af en mp3-afspiller er The Rolly, som skulle være en sammensmeltning af ordene ‘friendly’

Det vand, du berører i floden, er det sidste vand, der løb der, og det første af det, der kommer.

Sådan er det også med tiden.

og ‘rolling’, på dansk ‘venlig’ og ‘rullende’. Og det er skam også to ord, der beskriver, hvad det lille æggeformede stykke teknik kan. Den folder selv sine små højtalere ud i begge ender og danser til den musik, du overfører fra din computer via bluetoothteknologi. Mp3-afspilleren, der kan rumme op til 500 sange, koster omkring 1.800 kroner.

Leonardo da Vinci

TEK ST AHN LINE ANDERSEN WOO SHING HAI I L LU ST R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

GARDEROBE I EN STOL På restauranter, cafeer, biblioteker og i andre offentlige rum mangler man ofte et sikkert sted at lægge sit overtøj og sin taske.

Designeren Erohina Yulia har skabt en stol, som man ikke alene kan sidde på, men som også fungerer som garderobe. I stoleryggen er der indbygget bøjleplads, så man kan hænge sin jakke, og under sædet findes et rum, hvor man i sikkerhed kan opbevare sin taske. yankodesign.com (søg på ‘security chair’)

64

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

AEHH;IFED:7D9;

AEHH;IFED:7D9;

IAEB;D

IAEB;D

Englene

og det overnaturlige Der skrives bøger om engle. Mange taler om engle eller â€?ĂĽndelige vejledere“. Nogle hĂŚvder at have haft besøg af engle.

Er englene virkelige vĂŚsner eller kun menneskers fantasi?

?P BS T_PCR N^ FqHQIMJC—

• Et populÌrt brevkursus pü 6 studiebreve, der behandler Bibelens syn pü englene og det overnaturlige. • Et aktuelt og meget omdiskuteret emne. m [ til

eldin

g ]

Ja tak – send mig venligst kurset Englene og det overnaturlige. Kurset er gratis og jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr pü 50 kr.

Navn: Adresse: Postnr. & By:

Sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 NĂŚrum.

Du kan ogsĂĽ tilmelde dig vores kurser pĂĽ internet: www.korrespondanceskolen.dk

^ N^ MNB?ECJQC N^ UUU�FMHQIMJCPLC�BI‘ FTMP BS I?L @CQRGJJC qHQIMJCI?R?JMECR ÉÇÇ� CJJCP E?TCL‘ BCP ?JBPGE @JGTCP EJCKR�

TCP ĂŒĂ‡Â?ÇÇÇ KCLLCQICP CP N^ FqHQIMJC FTCPR ^PÂ? ^QIC QISJJC BS @PSEC CL SEC CJJCP RM ?D BGL DCPGC N^ CR ISPQSQÂ?

Klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver p skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

PSYKOPATER I BOUNTYLAND eller AT FORFØLGE FIKTIONEN Han krænger sig ind over den billige guitar og klimprer uhæmmet løs. En klassisk neohippie.

Blottet brunt maveskind og afbleget, tjavset hår i en pisgul nuance. Bræger nogle kopilinjer om, at vi alle er ens, og at vinden jo blæser i blinde.

Patetisk. Tonerne sidder skævt i skabet – det kan det meste af den interimistiske restaurant konstatere – men neohippien vil bare høres. At dømme på accenten er han tysk, og at dømme på hans udflydende øjne svømmer der både ecstacy og pot i hans blodbaner. Eller tjald, som han sikkert ville sige, hvis han da var dansk.

Men det er han ikke, og hvis Aaron var her, ville han ganske snart være død, tænker jeg. Smadret til ukendelighed og dumpet på åbent hav for om et par dage at skylle op på Haad Rins puddersand som en vaskeægte strandvasker.

Jeg vil måle værket med virkeligheden og rejser efter fiktionen.

Måske får jeg lov at mærke en snert af den.

66

Ud & Se M A R T S 2 0 0 8

Aaron er hovedpersonen i thrilleren ’Tæt på Paradis’ fra 2002, forfattet af Thomas Qvortrup.

Det er fortællingen om en flok stjernepsykopater, som ikke lader Bret Easton Ellis’ ’American Psycho’ noget efter. Men sceneriet er væsensforskelligt. Langt væk fra Wall Street, strømlinede jakkesæt og visitkort med silketryk. Aaron og hans to australske kumpaner troner i stedet som selvbestaltet herrefolk på den thailandske bountyø Koh Phangan. I landflygtighed efter at have myrdet en pige under et gruppeknald, der galoperede lige lovlig løbsk.

Jeg har netop ædt paperbacken, da jeg når frem til begivenhedernes centrum, turistbyen Haad Rin. Draget dertil for at afprøve et nyt koncept.

Ikke mere ’læs bogen, se filmatiseringen, og bliv skuffet’. Jeg vil måle værket med virkeligheden og rejser efter fiktionen. Måske får jeg lov at mærke en snert af den. Konceptet virker, konstaterer jeg snart. Plottet i ’Tæt på Paradis’ er komplet grotesk, men bogens scenografi snyder ikke. I stedet gør den ondskaben jordbunden, når Aaron dræber løs, knepper løs, slippes løs. I et erklæret og stadig mere grænseløst had til de ’bedrevidende, sygeligt fredselskende og selv-

retfærdige’ hippier, der ifølge Aaron er nogle af de mest intolerante mennesker, der findes.

Spørgsmålet er ikke længere, om Aaron kunne eksistere. Spørgsmålet er, om jeg kan spotte ham i mylderet. Backpackerne har på et par årtier forvandlet Haad Rin til et festmekka med sprut, stoffer, kulørte lamper og dunkende 90’er-techno. Her kan de vestlige rygsæksrejsende fyre den af med hinanden og lade sig opvarte af lokalbefolkningen, der er blevet økonomisk afhængig af det daglige deja-vu.

Storsmilende, gifteklare og faldbydende valutajunkier på en strand badet i stroboskoplys og måneskin, nat efter nat, år efter år.

Haad Rins strand strækker sig mageligt mellem to palmeklædte klippepartier. Udsigten mod havet og de 600-700 meter med let buende brænding, der smyger sig frem og tilbage over den kridhvide sandbund, ligner et computermanipuleret postkort. Vendes blikket 180 grader, er man ikke længere i paradis, man er i ’Tæt på Paradis’. Op mod 20 barer omringer stranden, og de blinker og larmer om kap.

Det er her, ikke inde ved siden af, men her, du skal drikke hjernen ud. Musikken stopper først, når du knækker og knækker dig.

Jeg finder aldrig Aaron, kun hans aversioner.

De blåøjede skandinaver og de overrislede briter. Et par gange fornemmer jeg ellers at have færten af ham. Fx den pumpede og tussede fyr, der i brændingen slår tiden ihjel med det ene perfekte frisbeekast efter det andet. Han har helt klart været her for længe, men han er ikke farlig nok, tænker jeg. Det gør heller ikke noget.

Filmatiseringen tilhører mig nu, jeg caster skuespillerne og kan tilmed se bag og omkring det store lærred. Neohippien får lov at leve, det gør hans guitar ikke.

Rune Skyum-Nielsen er ansat på Nyhedsavisen

Direkte fra havet til din hoveddør

Får du fisk en gang om ugen?

VIND

– luksuspakken i tre mdr.

Ja tak!

Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk ¿sk til 2 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte til min hoveddør!

Navn: Postnr.: Mail:

Sund familie – gode madvaner Vi har gjort det meget nemt for jer at nyde masser af lækker ¿sk i hverdagen. I ¿skekassen fra Skagenfood får du årstidens friske ¿sk direkte hjem til din hoveddør. Vi leverer altid de allerbedste råvarer, og du kan vælge frit mellem de mange lækre pakker. Vil I helst have ¿sk uden ben, eksotiske ¿sk, luksus¿sk eller en af de andre lækre kasser?

Lækre gør-det-selv-opskrifter Inspirér og imponér familien med lækre menuer som er nemme at lave. To dage i forvejen får du tilsendt gode opskrifter, som er udviklet af dygtige kokke. Opskrifterne er tilpasset danske ganer og en travl dagligdag. Så er det ingen sag!

Direkte levering i cool emballage Vores egne chauffører leverer maden direkte til dit hjem i det meste af Danmark. Er du ikke hjemme, stiller han pakken på et aftalt sted. Fisken holder ¿nt temperaturen, fordi vi pakker den optimalt til jer. Og du kan selvfølgelig se både fangst- og pakkedato.

Styr på tingene Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag, og vi har kasser til både små og store familier uden bindingsperiode. Vi er faktisk Danmarks største ¿skebutik med levering til over 9000 kunder!

Måske fordi vi sælger god samvittighed? Vores pakker sprudler af livsglæde – de er garneret med havfrisk sundhed og energi!

Dire til di kt nh

D eri etk d lit ni oh

www.skagenfood.dk

Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby Mærk kuverten ”Ud & Se”

Send mail til kundeservice@skagenfood.dk med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).

D t

Send kuponen til:

Santa Carolina Cabernet Sauvignon Varietals Chile. Skøn vin fra Central Valley. Er en ud af en flot serie af vine lavet pü de enkelte druer og uden fad. Dette giver en skøn frugtoplevelse med en moden og lang eftersmag, 75 cl (Pr. liter 40,00) Pris efter marts 39,00

GĂŚldende marts mĂĽned 2008. NĂŚrmeste fakta oplyses pĂĽ 76 41 43 43, fakta-kundeservice 76 41 43 00.

&AJP REJAJ DAN @AN AN Oe H=JCP PEH 1U@ =IANEG=