UD & SE - Passagermagasin - Februar 2009 - DSB

Page 1

2

Søndagsåbent i alle

februar 2009

fakta-butikker

Kom ned i din fakta-butik på søndag og se om der er åbent - eller tjek på www.fakta.dk Hilsen Heidi. fakta-medarbejder

s Altid mindst 10 forskellige slag

. 0 2

Nærmeste fakta oplyses på www.fakta.dk eller fakta-kundeservice 76 41 43 00.

10 stk.

0 1 d n e e Fler tk. 2.pr. s , pr. stk. 2,25

isam b ‘Øh, excuse me … Jeg er bare fra Amager’

Ved køb af mindre end 10, pr

2 0 0

9


ON THE NEmT Og lækkErT

Med støtte fra oaK foundation denMarK

Knud Højgaards fond

C. L. davids fond og saMLing

dong energy sponsor for Louisiana MuseuM of Modern art 2009

Prøv også de 2 andre GO varianter Nødder & Frugt og Nødder & Rosiner ANN_UD&SE_188X259.18.12.indd 1

23/12/08 11:19:18


Indhold

04 08 14 28 34 40 42 48 50 56 60 62 64 66

f e b rua r 2 0 0 9

Om DSB Hvid høst Fotoreportage fra Bolivias illegale kokainindustri

14

Den anden side af samme sang Interview med Outlandish-idolet Isam Bachiri Se Neapel og dø Hvordan er det at have mafiaen som nabo? Ud & Se var i Napoli Åh, Herre, vil du ikke købe mig en Mercedes-Benz? Ny serie om verdensreligionerne. Første stop: kristendommen Personlig udvikling Se dig selv dybt i øjnene 10 kinesere og en togvogn De kom, de så, de samlede Profil Han giver grønt lys Novelle Maja Elverkilde skriver om, hvor ekstranøglerne ligger begravet Skriv til DSB

soulsangerens balanceakt Isam Bachiri fra Outlandish er en sjælden sangfugl: Popstjerne og rettroende muslim. Han nægter at stå til ansvar for en hel religion.

42

Børnesider Edderkoppen og vitaminpillen Krydsord & sudoku Om lidt Teknologi og gadgets Klummen Mette Moestrups afrikanske pennevenneerfaringer

200 dumplings senere Med en imponerende effektivitet og ihærdighed samlede 10 kinesere 500 løsdele til en 25 meter lang togvogn. Nu er den et kunstværk på Arken.

8

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune SkyumNielsen, journalist Nya Vecht, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted. com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 736.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Isam B fotograferet af Casper Balslev

Sne i junglen Ludfattige landarbejdere tvinges ind i Bolivias livsfarlige kokainindustri. Fotoreportage fra et hemmeligt kokainlaboratorium i junglen.


foto G e e rt M ø r k

om DSB

Af sted i ferien

bliver brugt store ressour-

I vinterferien uge 7 og 8 kan

cer på vedligeholdelse og

du rejse med DSB Orange

rengøring og på at udbedre

Endagsbillet hver dag. Du får

hærværk, og disse ressour-

togrejsen over Storebælt til

cer kan nu tilføres de dele af

halv pris, blot du rejser frem

stationen, som flertallet af

og tilbage samme dag, så

kunderne bruger. Forsøgsvis

rigtig god rejse.

er toiletterne allerede blevet lukket på udvalgte stationer.

Natteravne

Flere steder har det sat en

DSB har indgået en aftale

Fut i vinterferien

med Natteravnene om at

I vinterferien (7.-22. februar) åbner Danmarks Jernbanemuseum udstillingen Togland, hvor

narkohandel, og der har

køre gratis, når gruppen med

unge som gamle kan boltre sig i masser af toglegetøj. For de mindste er der plystog og

stort set ikke været nogen

de gule jakker går og skaber

aktivitetscentre, for de større børn er der træ- og plastictog, og for de største er der store

henvendelser fra kunder,

tryghed i tidsrummet 18-06.

modeltog, computere med togspil og rigtige, gammeldags dampmaskinetog. Der er endda

der savner toiletterne.

Aftalen er en prøveordning,

indrettet et hjørne med Pionér Expressen, som er et nostalgisk gensyn med et dansk bliktog

der løber fra 3. november til

fra dengang, farfar var ung.

stopper for problemer med

Hvorfor S-tog?

og med 28. februar, hvoref-

En del kunder har gennem

ter ordningen skal evalueres.

årene undret sig over, hvor-

Natteravnene kan også tage

fra S-toget har fået sit navn.

Kystbanen på strækningen

rer reklamer, når man søger

større end Danmark, er

gård. De 60 nye højttalere

Navnet opstod i 1934, efter

mellem Hellerup og Klam-

efter togafgange. Det er dog

Baffin Island verdens femte-

har en bedre lydkvalitet

at der havde været afholdt

penborg, som Kystbanen i

også muligt med en ganske

største ø og ligger i Ishavet

end de gamle. Lyden fra de

en konkurrence om det i

øjeblikket betjener på grund

almindelig mobiltelefon,

på højde med Jakobshavn

gamle højttalere blev sendt

Dagbladet Politiken. Davæ-

af sporarbejde.

hvor man på wap.dsb.dk

i Grønland. Om vinteren

ud i luften horisontalt, mens

rende generaldirektør Peter

kan få nøjagtig de samme

kan temperaturen komme

de nye højttalere sender

Knutzen sagde dengang:

oplysninger, bortset fra

helt ned på 54 frostgrader.

lyden nedad, således at

‘Det betyder naturligvis først

Kører du med S-tog og

Google Maps til at vise vej.

Det canadiske mineselskab

lyden rammer kunderne

og fremmest station. Men

har en iPhone, kan du

Med iTog kan du selv vælge,

Baffenland er i gang med at

bedre – dog uden at nogen

det kan samtidig betragtes

nu købe et program, der

hvilken station du vil se

udvinde jernmalm på Baffin

bør føle sig ramt.

som et symbol på alt det,

kan finde den nærmeste

data fra. iTog virker på både

Island, og der er derfor brug

togstation og afgangstider

iPhone og iPod Touch. For

for en jernbane, som kan

Toiletlukning

på telefonen. iTog hedder

iPod Touch kræves der dog

transportere jernmalmen til

S-tog har besluttet at lukke

meren, og om vinteren: Sne,

dette påfund, der auto-

en wifi-forbindelse, der kan

havnen, hvorfra den sendes

toiletterne på de fleste

ski, skøjter, slæde’. Hertil

matisk finder afgange for

lokaliseres geografisk.

videre til Europa. Jernbanen

af S-togs-stationerne, da

kom inspirationen fra Berlins

vil blive 149 kilometer lang.

kundeundersøgelser har

S-bahn, hvor S’et står for

vist, at meget få kunder

Stadtbahn (bybane) og

bruger og ønsker toiletterne.

Schnellbahn (hurtigbane).

iTog til iPhone

alle tilgængelige linjer. En

banen fører ud til: Sol, sø, skov og strand om som-

fuld version af programmet

Isnende jernbane

koster 12 kroner og er til-

Verdens nordligste jernbane

Lige i øregangen

gængeligt via iTunes Store.

skal bygges på Baffin Island,

Der er i øjeblikket ved at

Kunderne mener, at toilet-

Andre navneforslag til S-to-

En ‘light’ udgave af samme

hvor gennemsnitstempera-

blive sat nye højttalere op

terne er uhygiejniske. Det

get var Strømmen, Gnisten,

program kan downloades

turen er 15 frostgrader. Med

på S-togs-perronerne på

gælder i øvrigt også kunder,

Elektro og Lynet, men det

gratis mod, at man accepte-

sit areal, der er 11 gange

Københavns Hovedbane-

der aldrig bruger dem. Der

var alligevel for aparte.

Ud & Se. Over stok og sten med måde

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


r d d r e e a gh est C ild uli kær m W e ed g B i g DS er d esø et m b v t i t a g r a and b l a r fo ele % h 0 i 5 l i t p o

Få op til 50% rabat på din togrejse i Danmark, 25% på salgsvognen og 25% på togrejser til udlandet, plus en lang række klubfordele. 16-26 år eller på SU?

Køb kortet nu! Det er billigst på dsb.dk/wildcard

Wildcard_udogse_aug08.indd 1

04-09-2008 10:13:56


Lokalbaner Standsning

HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg

Klampenborg

Charlottenlund

Svanemøllen v yt N

ha vn

ns

Mod

er

rg

Egøje

NĂŚstved

Vallø Grubberholm Himlingøje

ll Li

Varpelev

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fĂĽ kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. Ć’ Rejser med billet, klippekort, ĂĽrskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. Ć’ Rejser med togkort (mĂĽnedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal vĂŚre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. Ć’ Rejser over Ă˜resund med Ă˜resundskort er omfattet af DSB Ă˜resund Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 25 minutters ekstra rejsetid. Ć’ Rejser til udlandet er omfattet af de internationale rejserettigheder – ring 70 13 14 15 DSB Rejsetidsgaranti gĂŚlder i forhold til de gĂŚldende køreplaner samt sĂŚrkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. LĂŚs mere pĂĽ dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

lm ho

Mod Rødvig

rn

Mod Fakse Ladeplads

HĂĽrlev

Bo

e

d in

L e-

70 13 14 15

Kastrup Lufthavnen

Københavns Lufthavn Kastrup

M2

Ă˜restad

Je

H er Tu føl re ge by

Femøren

TĂĽrnby

an d

Nykøbing F

DSB information

br ra o vs pa rk en

ia

ag m

Le

Sundby

M1

e

Ă˜resund Amager Strand

Bella Center

n av rg je dh r lø eb Sy l ĂŚ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Ă… ihe øre St Fr ed dby ĂŚk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ă˜ øge K

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llÊ

sø

jr

Le

va l H

ge ri

Vesterport København H Islands Brygge UNIVERSITETET

Fyn og Jylland

%4# %FTJHO r % - r

ns

Ă˜sterport Nørreport

Kävlinge

or

Nordhavn

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

DR Byen

y Bo ru SjĂŚ p ll

Mod

Landskrona

Ordrup

Kalundborg

V ib

Regionaltog

EspergĂŚrde

A

o br ls bø ve yb ha g y lb Va

Peter Bangs Vej Langgade

En

Ă…lholm

Mod

Helsingborg C

Snekkersten

D

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

Grønnehave Helsingør

Ch

G

l.

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi ør kk N ba nda e ø gl Gr Fu 2

de ri Ă˜ ks To lst sun ft yk d St eg ke en ĂĽ rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ĂĽl al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m

Tog i Danmark

Saltrup MĂĽrum

m ru m ĂŚ ol N nh olmde v rh e d Ra Ă˜ Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

H

GrĂŚsted Syd

st

Gørløse Fa Brødeskov VÌ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en vÌ ne H ill i g t r on A lle K dd ür d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gü Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G JÌ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgürd or j st te g or ff Mørdrup s-

un de s H ted un d Ha Ă˜ Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svĂŚ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Ă˜ls me Ve øse m st ted Ă˜ jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge SkĂŚvinge os e BorupgĂĽrd

PĂĽrup GrĂŚsted

Mod Halmstad C GĂśteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Ă… ls H g el ĂĽ r H de ø le M js bĂŚ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

HornbĂŚk

KarinebĂŚk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

StĂŚremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Ă˜st

Tog Trains

Lund C MalmĂś C MalmĂś Syd SvĂĽgerstorp


Jo mere tog, jo mindre

Ta’ toget frem og tilbage til arbejde Stig ud af bilen og ind i toget. Det sparer miljøet for op imod 80% CO2 om dagen. Og det er ikke kun miljøet, der oplever en besparelse. Det gør du også. Et Pendlerkort giver både grønne afgifter og benzinpriser baghjul. Læs mere på dsb.dk/pendler


Hvid høst foto m a rco v e r na s c h i tekst oliver stilling

Efterspørgslen på kokain i den vestlige verden har alvorlige konsekvenser for den fattige befolkning i Andesregionen, hvor rusmidlet produceres. Det lykkedes fotografen Marco Vernaschi at komme helt tæt på et ulovligt kokainlaboratorium i den bolivianske jungle



10

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


PÅ markedspladsen Markedet for kokablade i Eterazama i Chapare-provinsen er det vigtigste og største af sin slags i Bolivia. Her køber kokainproducenterne deres blade. Alle på markedet er klar over, hvad bladene skal bruges til.

hvidt pulver Efter at kokainmassen er blevet tørret, varmes den op, hvorved den krystalliseres og bliver til det pulver, europæerne kan købe på gaden og den lokale natklub.

BR

PERU

O

L

I

SI

LI

E

N

Næst efter cannabis er kokain det mest benyttede rusmiddel i Europa. Ifølge tal fra Det EuroLa Paz pæiske Overvågningscenter for Narkotika og NarkoEterazama tikamisbrug tager fire millioner europæere kokain så godt som dagligt, mens 12 millioner europæere PA RA har prøvet det en eller flere gange. Men kokainen G U kommer ikke af ingenting. Langt størstedelen af A RG E N T I N A verdens kokain bliver fremstillet af kokablade i Colombia, Peru og Bolivia. Herfra smugles kokainen videre til Europa og Nordamerika via lande som Brasilien, Ecuador og Venezuela. FNs Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet anslår den samlede årlige kokainproduktion til cirka 1.000 tons. I Chapare-provinsen i Bolivia tvinger nød og fattigdom tusinder af familier til at søge lykken i narkoindustrien. Det har den italienske fotojournalist Marco Vernaschi (1973) dokumenteret med denne serie. Han tilbragte tre måneder i Chapare for at komme tæt 5 CHAPA RE PROVI NSEN

V

I

A

CHIL

AY

E

fodarbejde Inde i Chapares regnskov – og langt uden for myndighedernes rækkevidde – ligger de ulovlige kokainlaboratorier. På billederne til venstre bliver de rå kokablade trådt til en blød masse. Laboratoriets vigtigste person er kemikeren (i forgrunden). Det er ham, som blander kokabladene med svovlsyre, benzin, bikarbonat og andre kemikalier. Kvaliteten af stoffet afhænger af hans viden og færdigheder.

B

A

f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se 11

BR


på de folk, der forarbejder kokainen. I den første måned fulgte han politiet for at finde ud af, hvordan underverdenen af kokainleverandører fungerer. Efterfølgende talte han med adskillige bønder i provinsen for at finde en måde at få adgang til kokainproducenterne. En dag stødte han ind i en fyr, som skaffede ham, hvad han søgte, fortæller han til Ud & Se: – Det lykkedes mig at besøge et kokainlaboratorium efter at have gået gennem junglen i tre timer om natten. Vi ankom klokken seks om morgenen, og jeg var der til klokken fire om eftermiddagen. Ifølge Vernaschi skabte hans tilstedeværelse til at begynde med nervøsitet, fordi han tydeligvis ikke var en af de lokale. Men det lykkedes ham at overbevise dem om, at han ikke ville fotografere dem for at udstille dem som forbrydere, men for at få verden til at forstå, at de var ofre for amerikanernes og europæernes kokainforbrug. – Fyren sagde en dag til mig: ’Fortæl dine venner, der tager kokain, at hver gang de gør det, så er det med mit liv som indsats.’ Bolivianerne hader folk, der tager kokain, og de ser stofmisbrug som hovedårsagen til deres problemer, forklarer Marco Vernaschi. ❧

godt af vejen Kokainsmuglerne kan have op til seks poser gemt på kroppen. Hvert år konfiskeres der omkring 100 tons kokain verden over.

En familieaffære Kokainen skal fragtes videre til større byer i provinserne Cochabamba og Santa Cruz. Hele familier er involveret i processen. Her er far og mor og børn i færd med at emballere varerne.

i røg og damp En specialenhed fra den bolivianske hær er i færd med at omringe et kokainlaboratorium. Soldaterne har affyret et røgsignal for at vise deres position til en helikopter i nærheden.

12

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se 13



Den anden side af s tek st rune skyum-niel sen Foto casper balslev


n e

Det er en principsag for Isam BACHIRI at drible nonchalant videre, når han overfuses af islamkritikere i den brede offentlighed. Men her tackler popstjernen fra Outlandish for en sjælden gangs skyld emner som næstekærlighed, emsige forældre, muslimske tabuer, ensomhed og den fodboldfascination, der var tæt på

Manden knæler mellem søjlerne i det blåtonede rum. Vipper overkroppen frem og hviler et øjeblik sit ansigt få centimeter fra det tykke væg til væg-tæppe. Så vugger han tilbage på hælene, sætter af med hænderne og kommer op på benene igen. Bevægelsen gentages de næste fire minutter. Omkring den spinkle skikkelse er der så tyst, at man kan høre ham messe sine bønner på berbisk. Tonerne snurrer sagte i hans kinder. En lille flok mænd med store skæg, hovedbeklædning og beige heldragter har netop hilst behersket på Isam Bachiri og hvisker nu uanfægtet videre. Måske genkender de ham som en af Danmarks største popstjerner, men hvis de gør, rører det dem ikke en døjt. Han får fred. Et kvarter tidligere lavede forsangeren fra Outlandish stadig hitlistepop med to topproducere i et lydstudie på Vesterbro, og da han svinger ind forbi moskeen på Amerikavej og parkerer sine sølvfarvede Nike-sneakers i det tomme skostativ, er det bare et åndeligt pitstop på vej videre til det berømte Medleystudie længere inde mod centrum. Undervejs på spadsereturen kyssede den mørkeorange vintersol tegltagene i den københavnske bydel godnat, og derfor blev det tid til at bede aftenbøn. – Det er meget rart lige at få det klaret, så tænker jeg heller ikke over det de næste timer.

at holde et af kongerigets store musikalske

samme sang begavelser væk fra hitlisterne

16

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


5 f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

17


For min far var der Kroniken, og så var der Koranen.

Samtidig giver det mig en ro. Lidt ligesom den ro folk herhjemme får af at gå til yoga, forklarer han med sin dæmpede, men krystalklare røst. Isam Bachiri er noget så usædvanligt i Danmark som feteret stjerne og rettroende muslim. Han favner begge størrelser, og for den 31-årige rapper og popsanger er det ikke to modsætninger, men to sider af samme sag. Ham. Siden gennembruddet for hiphoptrioen Outlandish, der allerede i 2000 manifesterede sig som et af årtiets danske musiknavne med international hitlistesucces, sekscifrede pladesalg, ros fra kritikerne og prisregn indenlands og udenlands, har han ellers måttet stå til ansvar for sin religion i den danske offentlighed. Nogle gange mere selvforskyldt end andre. Isam Bachiri bar selv ved til bålet, da han under det vordende kronprinspars koncert i Parken, Rock’n’Royal i maj 2004, advarede Mary Donaldson mod Pia Kjærsgaard. I de følgende år anklagede især Dansk Folkepartis ungdomsorganisation Outlandish-medlemmerne for at være islamistiske ekstremister, der gik ind for alt fra kvindeundertrykkelse til hellig krig. Isam Bachiri, der loyalt fortolkede H.C. Andersen og Poul Schierbecks fædrelandshyldest ’I Danmark er jeg født’ på sin solodebut og i Ekstra Bladet blev hyldet for den vigtigste dansksprogede udgivelse i 2007, skulle altså være en ulv i fåreklæder. Hver gang har han afvist præmissen og nægtet at svare på anklagerne om kønsdiskrimination, terrorstøtte og sympati med udenlandske fortalere for hellig krig. Lige indtil nu, hvor han forklarer sit hidtidige valg om at vende den anden kind til. Og dog. For, som det viser sig i løbet af vores tre møder, så giver Isam Bachiri sin mening til kende i sit eget tempo og på sin egen facon: – Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle tage offentlig afstand fra det ene og det andet. Efter nine-eleven (terrorangrebet på USA 11. september 2001, red.) skulle jeg så have været ude at sige, at det dér ikke matchede min opfattelse af islam? Ja, hvis du dermed var sluppet for al den mistænkeliggørelse? – De islamiske organisationer herhjemme meldte jo ud. Jeg er altså en enkeltperson. Jeg er ikke ambassadør, og jeg gider slet ikke spille det spil. Det er et princip. Forventes det virkelig af almindelige borgere, at de skal forklare sig på vegne af terrorister på den anden side af kloden? Jeg er sådan lidt ... Øh, excuse me … Jeg er bare fra Amager, hvad vil du have, jeg skal sige om terrorangrebet i New York? Hvorfor det princip? Kan du ikke bare give den del af pressen, hvad den vil have? – Jeg ønsker ikke at synke til det niveau. Og så er jeg nok også blevet træt af den dæmonisering, som jeg længe har følt omkring det at være muslim. Jeg har helst ikke villet være en del af den debat. Det tærer, hvis du hele tiden skal tage stilling til noget, du intet har med at gøre, siger Isam Bachiri. I dag er det nærmest umuligt at udfritte den velsyngende rapper for en negativ kommentar om Pia Kjærsgaard. Han omtaler hende i stedet som ’en dygtig politiker, der ved, hvilke knapper hun skal trykke på for at nå sine mål’. – Jeg tror, man som menneske går igennem forskellige faser. På nogle stadier har man brug

5 18

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

for at sætte tingene på spidsen. Til andre tider har man mere lyst til at sige sin mening på en rolig facon, smiler han.

Alting lukket, intet helt/ Som en finger i øret for ikke at høre nuets vind ’Alle veje fører til Malmø’, 2007

Isam Bachiri kom til verden på Islands Brygge, som ligger lige ovre på Amagersiden af Langebro ved Københavns Havn. Hans far nåede til Danmark fra Marokko via Spanien og Tyskland i august 1967. I virkeligheden var det meningen, at Mustapha Bachiri skulle helt til Norge, men han forelskede sig i København. Her brugte den 24-årige gæstearbejder sin


Isam Bachiri nåede aldrig førsteholdet som ungdomsspiller i Brøndby IF, men han var godt på vej.

første løncheck fra tekstilfabrikken på et brevkursus i dansk. Efter et par måneder var kassettebåndene slidt i stykker, til gengæld beherskede Mustapha Bachiri endnu et sprog ved siden af arabisk, berbisk, spansk, tysk og engelsk. Talegaverne gjorde ham til et naturligt samlingspunkt i sit bofællesskab af marokkanske mænd, der døjede med at tyde breve fra immigrationsmyndigheder, lønningskontorer og kommune. Faderen grundlagde kort efter Den Dansk-Marokkanske Venskabsforening. – Det siger meget om ham. Typisk ham. Han fik altid den gule førertrøje, siger Isam Bachiri. I treværelseslejligheden på Njalsgade var det dog moderen Malika, som satte tempoet. Hun kom til Danmark fra samme egn i Marokko som Mustapha, og ifølge Isam blev de to smedet sammen i kærlighedens lænker uden for alvor at kende hinanden. Snart efter satte Malika og Mustapha børn i verden. Isam var nummer to i en søskenderække på fire. Han husker sin opvækst som travl. Purken med de store krøller og det brede smil gik mest op i fodbold, men forældrene satte ham i sving med alt muligt andet. Mens andre drenge strejfede omkring i kvarteret, skulle han holde sig i gården, hvis han da ikke lige var ved ’at blive aktiveret’ af sine emsige forældre. Efter skole drog han direkte videre til arabiskundervisning, og weekendmorgenerne gik med at træne læsekundskaber. Det foregik iøvrigt 5 ikke via Jumbo-bøger, for den slags pjat spildte faderen ikke dyrebare sekunder på. f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

19


Isam Bachiri holder med Brøndby i den danske liga, Chelsea i den engelske og Barcelona i den spanske.

20

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


– Vi terpede Koranen og debatsiderne i Politiken. Han ville have at det skulle give mening for mig. Hans mål var, at jeg lærte at læse og forstod, hvad jeg læste. Smittede holdningerne så af? – Haha. Det har jeg aldrig tænkt over, men hele min barndom havde jeg nok Politiken-holdninger. Sjovt. Det lyder som ægte kadaverdisciplin. Blev du så straffet, hvis ikke du parerede ordre? – Jeg er aldrig blevet straffet. Sådan noget arbejdede vi ikke med derhjemme. Vi børn havde respekt for vores far og mor, og jeg fik alligevel ikke noget ud af at blive vred. Isam Bachiris forældre sendte også en skeptisk søn til guitarundervisning. Hans musikalske talent var ellers ikke sådan at forudse. Når moderen vimsede rundt og nynnede arabiske klassikere, nægtede han konsekvent at synge med. – Det lød for underligt, det var ikke noget for mig. Modsat de øvrige elever på musikskolen havde Isam ikke en guitar med hjemmefra. I stedet aflæste han sin lærers håndbevægelser, og til næste time kunne han så spille det samme, som de andre børn havde terpet i løbet af ugen. Den begejstrede lærer overbeviste forældrene om at investere i en guitar, og det blev besynderligt nok Isams redning fra instrumentet. – Jeg skulle øve i vores lille treværelses, og snart efter orkede de ikke at høre mere på skalaer og halvfalske akkorder. Så fik jeg endelig lov til at gå til fodbold. Det var sådan lidt: ’Vi får noget ud af det, du får noget ud af det. Det er cool med os’. Og dermed lagde idyllen sig over Bryggen. Men da ægteparret Bachiris fjerde barn, en efternølende lillesøster, i 1989 pressede sig på, blev forholdene på Njalsgade for trange. Forældrene spottede et rækkehus i Brøndby Strand og meddelte Skolen på Islands Brygge, at deres tre ældste skulle ud af byen. Inspektøren hørte om familiens planer og indkaldte Mustapha Bachiri til en uformel snak. Beskeden var klar og rummede en advarsel: ’Hør her, jeg kan godt forstå, at I vil flytte til masser af plads, og jeres storesøster skal nok klare sig, men drengene må du holde et vågent øje med’. Brøndby Strand var i sandhed en helt anden verden, konstaterede Isam Bachiri. Han husker sin første juleaften på Vestegnen, hvor den store koncentration af udlændinge for alvor blev synlig: – Alle var stadig ude at lege i sneen, mens mørket lagde sig. På Bryggen ville de fleste have pakket julegaver op og danset om juletræet. Det var på boligområdets boldbane, at Isam mødte den et år ældre Waqas Ali Qadri. Waqas havde pakistanske rødder og var en ledertype, som brystede sig af ting og sager. Han fik fx hurtigt vist sin nye ven, at han kunne breakdanse, og den dille tog Isam instinktivt til sig. Snart efter blev den netop immigrerede og jævnaldrende Lenny Martinez fra Cuba indlemmet i fællesskabet. De tre udviklede en interesse for den vestamerikanske udgave af hiphoppen og begyndte at rappe og danse i en lokal ungdomsklub. – Vi kopierede nogle drenge fra Høje Gladsaxe, men også lyserøde mennesker, husker popstjernen. ’Lyserød’ er Isam Bachiris drilske betegnelse for en etnisk dansker. Han kunne lige så godt have sagt blegfis eller kartoffel, men den slags slidte udtryk opererer han sjældent med. Imens trillede fodbolden sig selv til hjørnespark, og den normalt så ydmyge Isam Bachiri siger uden blusel, at Morten Olsens tropper hermed gik glip af en kapacitet i den rød-hvide trøje. – Min far tog jo ikke med ud for at se vores kampe. Men hvis han havde været lige så opmuntrende, når det kom til fodbold som til uddannelse, så var jeg sikkert havnet på landsholdet. Jeg synes faktisk, jeg havde talentet til det. For ham var der Kroniken, og så var der Koranen, ordjonglerer sangeren med henvisning til Politikens særlige måde at stave kronikken på. I stedet blev Isam en teenager med attitude. Gangstarapperne fra Los Angeles og omegn imiteredes efter evne, og trekløveret, som nu havde grundlagt Outlandish, shoppede store tøjstørrelser i Bilka for at se så gadekloge ud som overhovedet muligt. – Jeg fandt ud at, at det ikke var sejt at løbe rundt med solskinskrøller i Brøndby Strand. Jeg tilpassede mig vel, som man gør i trafikken. Du kan ikke komme og køre 70, når de andre kører 110. Vi begyndte også at hænge ud uden rigtig at lave noget, for sådan gjorde folk deromkring. Blev du en ballademager? – Aldrig. Det var jeg for meget en mors dreng til. Men der var rig mulighed for at falde i, og hvis jeg havde haft nogle andre venner, var det helt sikkert sket. Hvad så med alkohol, som mange unge muslimer stifter bekendtskab med i teenagetiden? 5

Teenageren Isam tillod ikke folk at rode ham i krøllerne. De skulle sidde perfekt. Som spæd var der vist frit spil.

f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

21


– Det var bare ikke et emne i vores vennekreds. Hverken øl eller cigaretter eller hash. Ikke desto mindre var det blevet sværere at holde Bachiri-kuldet beskæftiget. Til sidst bad Malika sin mand om at skære ned på de mange sociale aktiviteter. Mustapha droppede arbejdet i venskabsforeningen, og også drømmen om at uddanne sig til folkeskolelærer blev lagt i seng. Hans multisprogede køreskole rullede til gengæld ufortrødent videre og holdt familiens økonomi på sporet.

At miste en engel kan gøre så ondt/ Jeg er så træt af at være på flugt ’År som måned’, 2007

Terrorangrebet på New York og Washington 11. september 2001 fik enorme konsekvenser for Outlandish, der på det tidspunkt allerede var hjemlige popstjerner og havde scoret de første priser og radiohits. Store dele af den muslimske verden skulle stå til regnskab for al-Qaedas drab på op mod 3.000 civile. Islamofobien affødte flere indignerede kontratekster fra muslimerne Isam Bachiri og Waqas Ali Qadri på trioens internationale gennembrudsalbum, ’Bread & Barrels of Water’ fra 2002, ligesom især USAs og Israels udenrigspolitik stod for skud på treeren ’Closer than Veins’ fra 2005. Hvad føltes anderledes? – Bare det at være muslim var forkert. Fokusset på vores religion var enormt. Det gik fra: ’Åh, du er muslim – hvor eksotisk’ til: ’Åh, du er muslim – hvor var du egentlig henne nine-eleven?’ Vores koncert på Plænen den sommer blev aflyst efter bombetrusler. Der skulle åbenbart ikke nogen muslimer op på scenen lige netop dér. Det var første gang i historien, at Tivoli måtte drage så drastisk en konsekvens, og det chokerede os en hel del. Outlandish-medlemmerne får fortsat skudt i snabelskoene, at de er mørkemænd, selvom mellemøstforskere tværtimod fremhæver Isam og Waqas som repræsentanter for en åben og moderne version af islam. Så sent som i 2008 har debattører i Jyllands-Posten revset dem for at fremstille religionen rosenrødt og skjule ideologiske budskaber i teksterne. – Jeg synes ikke, den kritik på nogen måde passer. ’Fatima’s Hand’ (fra debutpladen, red.) er et godt eksempel. Nummeret handler om et æresdrab, jeg havde tæt på mig, fordi jeg gik til arabisk med pigen. Den slags hører slet ikke til i islam, selvom nogle typer vælger at fortolke det sådan. Vi tager afstand fra den slags. Du kan heller ikke tvinge nogen til at blive gift. Det er bare helt forkert, mener Isam Bachiri. Når man taler med popstjernen om den danske presse, kan hans synspunkter umiddelbart tendere de samme generaliseringer, som han mener sig udsat for af journalisterne. Føler du dig nogle gange lige lovligt forfulgt? – Nej. Jo ... det kan da godt være, at man automatisk smider det derind i puljen og tænker: ’Nu er de efter os igen’. Vi har netop diskuteret et årligt tilbagevendende emne, som rammer avisernes spalter under

Det tærer, hvis du hele tiden skal tage stilling til noget, du intet har at gøre med. 22

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

ramadanen. Historien spekulerer i, at de fastende muslimer er for afkræftede til at køre bil. Isam Bachiri har kun latter til overs for skriverierne, siger han. Men kunne der ikke være noget om snakken? – Jeg aner det ikke, men jeg har det sådan, at jeg er ligeglad med, om du er jøde eller muslim. Hvis du faster og kører ad lort, så skal du ikke faste. Eller også skal du bare ikke køre. Det lyder som en temmelig moderat tolkning? – Religion er ikke et ræs. Hvis ikke du kan have næstekærlighed til eller barmhjertighed for én, der ligger ned, fordi det koster din tid eller din bøn, så har du ikke fattet pointen. Men det synes jeg bare er logik for burhøns. Mon ikke du overvurderer de skeptiske danskeres indlevelsesevne på det punkt? – Gør jeg virkelig? Ifølge Isam Bachiri verserer der masser af selvkritik blandt muslimer i Danmark. Hans, og mange andres, problem med den offentlige debat bunder i, at det gør ondt, når angrebene kommer udefra. Fra mennesker, som ikke nødvendigvis vil det muslimske mindretal det bedste og foretrak religionen udrenset fra kongeriget. – Du kan gå ind i en vilkårlig moske og høre muslimer kritisere muslimer. At det er for dårligt, at vi ikke er et bedre eksempel som medborgere. Det er bare noget helt andet, når du hører det fra en muslim, end når du hører det fra Pia K. Det er vel også de færreste islamkritikere, der ville bryde sig om at blive kritiseret for deres etik eller livsførelse af muslimer.

Fredagstale i et baglokale, som sild i tønde, dog ene og helt alene ’År som måned’, 2007

Alle muslimer skal mindst én gang i deres liv besøge det helligste hellige for at bede og komme overens med Gud alias Allah, nemlig Mekka i Saudi-Arabien. Isam Bachiris forældre gjorde det først, da de havde rundet de 40, men han drog allerede af sted på pilgrimsfærden i 2003. En ven besluttede sig for, at nu var nu, og da den nyslåede popstjerne oven på Outlandishs nummer et-hit i Tyskland var en relativt holden mand med ferie til gode, tog han med. – Det koster at komme derned. I hvert fald 17 kilo, som han siger med autentisk hiphopslang. De 17.000 kroner dækkede flyrejsen, en 12 timer udmagrende bustur samt et kummerligt vandrehjem, hvor de to venner boede på værelse med fem andre – og delte toilet med yderligere seks. Sådan levede de i tre uger, hvor den daglige menu stod på bønner og 5


f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

23


Det nytter heller ikke noget, at du beder fem gange om dagen, hvis du klasker din kone. atter bønner. De verbale af slagsen. På en længere vandring fældede en maveforgiftning Isam Bachiri, der sank gylpende sammen i vejkanten. Her oplevede den dengang 25-årige danskmarokkaner, at de øvrige muslimer blot vadede forbi ham i deres Mekka-rutiner. Folk var så optaget af en åndelig selvrealisering, at de ikke havde åndsnærværelse nok til at hjælpe ham. – Det pissede mig godt nok af. Nu var vi her, hvor det er meningen, at man danner et fælles bånd, og så var alle ligeglade. De havde travlt, men det er ikke det, det handler om. Religion handler om, at du ikke må sætte dig selv først. Det nytter heller ikke noget, at du beder fem gange om dagen, hvis du klasker din kone og, du ved, ikke viser omsorg for dine børn. Hvis dine børn frygter dig, er der noget galt, siger Isam Bachiri og dvæler ved oplevelsen i Mekka. – Det var en øjenåbneroplevelse at ligge dér, men vi fejler jo alle som troende. Det er menneskeligt. Har du fejlet? – Selvfølgelig. Selvfølgelig. På masser af måder. Jeg kan finde på at sætte arbejdet før familien. Alle hiver jo altid i én, og alle i køen har en plads i ens hjerte og derfor også en råderet over én. Man bruger tid, hele livet igennem, på at finde den balance. Og det er ikke sådan, at jeg nu er på et stadium, hvor jeg bare er 100 procent ... hellig.

Medgang efter modgang, sådan må jeg lær’ det/ Pædagog på gadeplan, selvom jeg ik’ er det ’Institution’, 2007

Efter Isam Bachiris aftenbøn i en Vesterbro-moske og visitten i endnu et pladestudie kører vi ind til et velgørenhedsarrangement i Nikolaj Kirke. Her agerer han sammen med en balletdanser, en billedkunstner, en skuespiller og gode gamle Jesper Klein jury, mens folkeskoleelever fra København optræder med deres fortolkning af menneskerettighederne. Isam Bachiri skal også give et par numre. Valget er faldet på ’I Danmark er jeg født’ og ’Så længe’ fra hans soloplade. Sidstnævnte bygger på en historie, der ligesom pilgrimsfærden præger Isam Bachiri. I bilen giver han sig i kast med fortællingen bag ’Så Længe’: En brite blev fængslet ved sin ankomst til Egypten og holdt bag tremmer i fem år. Myndighederne havde opdaget, at han tilhørte en ekstremistisk muslimsk gruppe og tog ingen chancer med ham. I de fem år hørte han intet fra sin gruppe hjemme i England. Men han hørte fra en Amnesty International-frivillig. Den vantro udlænding blev ved med at sende ekstremisten oplysninger om hans menneskerettigheder ledsaget af opmuntringer om, at det nok skulle lykkes at få ham løsladt. – Det ændrede muslimens liv, og han kom ud som en ny mand. Han havde levet i en boble, og så hjalp den her hammerstædige type ham igennem. Måske var han kristen, måske havde han slet ikke nogen religion. Men han havde hjertet på rette sted.

Farverne de slukkes, og vi skjules i det fjerne ’Hver sin vej’, 2007

Mens juryen i menneskerettighedskonkurrencen holder en tiltrængt pause, stimler teenagerne sammen om Isam Bachiri. Tre tøser, der netop har danset sig igennem deres fortolkning af ytringsfriheden og stadig er yderst letpåklædte, virker særlig ivrige efter at blive fotograferet med popstjernen fra Outlandish. Isam Bachiri stiller op uden at kny. Hans pladeselskab har 24

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

forgæves forsøgt at begrave rygtet om, at sangeren ikke vil optræde skulder ved skulder med kvinder med blottede skuldre, men her udfolder dementiet sig uproblematisk og uden ord. Det er den slags kampe, som Isam Bachiri af princip nægter at bruge sine kræfter på. I stedet investerer han nogle af dem i velgørenhed. Ugen forinden var det åbningen af et værested for Nørrebro-rødder, og et par dage senere står den på fakkeloptog for et knivoffer. Kan du lide at være forbillede med alle de arrangementer, du stiller op til? – Det ved jeg sgu ikke. Jeg nyder det ikke, men gør det alligevel. Det bliver nemt lidt følelsesporno-agtigt, hvor jeg fremstår som en solstrålehistorie. Jeg skulle lige regne ud, hvordan jeg undlod at give the kids, altså rødderne, en sludder for en sladder, som alligevel ikke havde nogen effekt på dem. Hvordan rammer du dem så? Det har været noget af det smukke med Outlandish. Vi rammer med vores tekster, fordi vi i vores musik tør snakke om det at være ung og have problemer. Gør folk nok for at være gode forbilleder? – Det var interessant at observere de frivillige ved åbningen af værestedet forleden. Jeg var skuffet over ikke at se flere, som 5

En Alsidig entertainer Isam Bachiri blev født i august 1977 på Rigshospitalet. Han er gift og har en søn på knapt et halvt år. I 2007 udgav han sin kritikerroste solodebut, ’Institution’, under navnet Isam B. Han modtog i 2003 en steppeulv som årets vokalist ved musikkritikernes prisfest. Isam Bachiri kan fra slutningen af februar opleves på Nørrebro Teater i ’2200 Carmen’, som han også har lavet musikken til. Outlandish barsler med sit fjerde album til april. Det kommer blandt andet til at omhandle tosomheden, som de tre gifte medlemmer efterhånden gør sig erfaringer med. Trioen har fået sit europæiske gennembrud, og herhjemme har Outlandish modtaget en række Danish Music Awards, ligesom gruppen løb med titlen som bedste navn ved Nordic Music Awards i 2004.


Bring Your Ideas to

LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer

KOM TIL åBENT HUS 27/2 Logo: CMYK

0/73/100/75

0/0/0/70

Er du 110% sikker på, hvilken uddannelse du vil have? Det er de færreste. Hvis du vil lidt nærmere en afklaring, er du altid velkommen til at tale med en af vores studievejledere. De er kun et telefonopkald væk.

en studerende fra netop den uddannelse, der interesserer dig mest. På den måde får du et indblik i hverdagen som studerende og giver dig selv et godt udgangspunkt for at vælge uddannelse.

Du kan også komme til vores åbent hus d. 27/2 kl. 13-16.30. Her kan du opleve en forelæsning, få et indtryk af campuslivet på Nordens førende universitet og blive klogere på, hvordan du kan komme til at arbejde med det, du synes er mest spændende.

Interesseret i mere info? Så sms ”KONTAKT LIFE” og din e-mail til 1231, så får du en mail. Du kan også altid ringe til studievejlederne på 3533 3533.

Hør fra de studerende, hvordan det er at læse på netop deres uddannelser og få noget at vide om kurser, eksaminer, fredagsbar, laboratorier, projekter, studieliv, jobmuligheder, og hvad du ellers måtte være nysgerrig efter. Hvis du ikke kan komme til åbent hus, kan du blive studerende for en dag. Så følges du med

24 UDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: • • • • • • •

DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

Final_LIFE_ud&se_jan09.indd 1

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

13/01/09 9:15:30


Hvis du faster og kører ad lort, så skal du ikke faste. Eller også skal du bare ikke køre. kunne være drengenes storebrødre – eller storesøstre, for den sags skyld. Der var for få nydanskere. Og det er ikke, fordi de ikke engagerer sig, de gør det bare inden for deres egne rækker i stedet for at blande sig med de lyserøde. Og omvendt.

Når vi vågner, er det så os selv og dem?/ Nej, vi er i samme båd, samme synkende båd ’Benny Adam’, 2007

Det er en mandag morgen, da vi mødes første gang. Fra musikvideoer, prisuddelinger og mandeblade kender man Isam Bachiri som den kønne og stylede crooner, der får damerne til at dåne. Ifølge Euroman er han ligefrem den niende bedst klædte dansker anno 2008. Men Outlandish-medlemmets førstefødte søn på tre måneder holder ham vågen, så han har dårligt fået gnedet søvnen ud af sine klattede øjne. Og han er endda en halv time forsinket. – Det er nogle rå nætter for tiden, falder konstateringen. Den nyslåede familiefar blev gift for et års tid siden. Han fattede interesse for sin ditto danskmarokkanske udkårne, da hun skrev et indigneret læserbrev om en tilsyneladende endimensionel TV 2-udsendelse, som omhandlede det danske militærs engagement i Irak. – Noget klingede dér. En kvinde, der turde udtrykke sig. Hun havde ben i næsen, og det kunne jeg lide. Så jeg mailede hende. Jeg har oplevet mange piger, der var skudt i mig og bare var med på ... whatever. Men de havde ikke særlig meget at fortælle, vel, og det tænder mig ikke. Er hun lige så religiøs som dig? – Ja, det er cirka det samme, så der var en masse traditioner at følge. Jeg har været hjemme og besøge forældrene, og det er en helt afgørende eksamen at bestå. Jeg kender til mange eksempler på fyre, der ikke lige har haft de rigtige kvalifikationer i pigens forældres øjne, eller måske kunne familierne ikke enes om detaljer som størrelsen på medgiften, der følger bruden. Har I selv måttet indgå mange kompromiser? – Nej, men der vil altid være et eller andet. Det gælder om at holde tungen lige i munden, hovedet koldt. Vælge sine kampe. Og så er der jo den evige svigermorproblematik, hahaha.

For hvad er ignorance andet end doven tolerance/ uden respekt for videnskab? ’Så Længe’, 2007

Da Outlandish indtog Roskilde Festivals Arena-scene i 2006, leverede trioen en uovertruffen koncert. Anmelderne klappede også i takt og fremhævede især gruppens musikalske rygrad. Isam Bachiri tindrede måske udvendigt, men indeni græd han. Faktisk blev koncerten forsinket, fordi han insisterede på at bede aftenbøn inden showtime. Uden kunne han ikke præstere: – Selvom det burde være en kæmpefest og ære at spille netop der, nød jeg det slet ikke. Jeg følte mig slidt, havde det skidt. På sit soloalbum fortolker Isam Bachiri ikke blot ’I Danmark er jeg født’, men også C.V. Jørgensens ’Entertaineren’. Den beskriver det hule ikon. Følelsen af isolation rammer ofte popstjernen, som genkender sig i sangen. Det er da heller ikke fornemmelsen af popstjerne, der slår én i mø26

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

det med Isam Bachiri. Nærmere en følsom og rodet kunstner, som man af og til må trække de svære svar ud af. – Jeg synes, det kan være enormt ensomt at leve, som jeg gør. Jeg er heldigvis min egen herre, men til gengæld savner jeg ofte fællesskabet. Ingen kommer og giver mig et hit eller en god idé. Den beholder de for sig selv. Alligevel valgte Isam Bachiri altså at gå enegang med 2007s ’Institution’. Dengang pressede de dansksprogede tekster sig så meget på, at han måtte afbryde indspilningsprocessen til Outlandishs fjerde album. Rundtomkring undrede man sig såre over, at Isam Bachiri pludselig forsøgte sig på dansk. Og dernæst at hans poetiske evner var så hemmelige, når de var så indlysende. Den luftige folksoulede lyd lå også langt fra de tungere hiphop-udskejelser med Outlandish. ‘Institution’ nåede bredt ud uden at blive en decideret sællert. Hvor bredt viste sig, da Rikke Hvilshøj gav den i indflyttergave til Birthe Rønn Hornbech, som overtog Integrationsministeriet fra Venstre-kollegaen. – Ja, den havde jeg ikke set komme, griner Isam Bachiri. Forstod Hvilshøj dine tekster, som blandt andet revser 24-års-reglen? – Det tror jeg egentlig. Hvad tror du så, hun ville sige med den gave? – At være integrationsminister er en hård tjans. Folk forventer, at ministeren har sådan en tryllestav, som hun kan flyve rundt og slå indvandrere i hovedet med, og så er de integrerede. Hokus-pokus, ingen kriminalitet, ingen indvandrerbander, ironiserer Isam Bachiri over folkestemningen, og husker så sig selv på, at det hele kunne være meget værre. Danmark er på godt og ondt, men mest godt, hans hjemstavn. Den indsigt kom han allerede til som dreng. Sammen med resten af familien Bachiri rejste Isam hvert år på lang sommerferie i Marokko. Efter tre uger med at hente vand i en fjerntliggende brønd ville han bare hjem til Bryggen. – Når man har en baggrund som min, så tænker man meget over, hvad man er. I Marokko har jeg sandet, at jeg først og fremmest er dansker, forklarer Isam Bachiri. Hvad savner du mest, når du er væk? – Lad mig prøve med et eksempel. En af mine venner har lige været i Kuala Lumpur, og det hele var bare lidt poor. Vi klager over trafikken i København, men tag lige og brug et par dage i Cairo. Så vågner man op og indser, hvor rart det er at have et sikkert hjem. Dernede er der kontraster, der vil noget. Det er alt sammen meget sort-hvidt. Vi må ikke blive mere sort-hvide, end vi allerede er. ❧


Vi er anti-sko. Vi er anti-støvle. Vi er anti-sandal. Og vi er helt sikkert anti-høje hæle. Faktisk, er vi anti alting der

ikke beskytter din ryg imod de ødelæggende hårde og flade underlag.

Vi er anti alting der ikke forbedrer din

kropsholdning. Vi er anti alting der ikke beskytter dine knæ og led, eller toner din muskulatur, også selvom du bare står. Vi er MBT, anti-skoen.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.


De fleste indbyggere i Napoli er ganske almindelige mennesker, som ønsker at leve et ganske almindeligt liv. Men hvordan gør man det, når hele samfundet er gennemsyret af en mafiaorganisation, der ikke skyr nogen midler? Ud & Se tog til Syditalien for at finde svaret i Camorraens hjemby i l lu st r at i o n R a s m u s m e i s l e r TE K ST N Y A V E C H T

e

n tung smog hænger over Napoli som en snavset glorie. Smukke bygninger i miserabel forfatning og faldefærdige huse, hvis afskallede puds emmer af årtiers forurenende bilos, klamrer sig til byens stejle skråninger. Overalt er der mennesker på knallerter, til fods og i små fikse biler, der snor sig graciøst gennem trafikken. Dette er mafialand, og det er noget, der påvirker alle indbyggerne, om de vil det eller ej. Det gælder også en ung fyr som Marco. Han er 25 år, farmaceut og har altid boet i Napoli. – Jeg er så småt begyndt at lede efter apotekerstillinger i andre dele af Italien. Jeg ville gerne flytte til Toscana. Jeg kan ikke se mig selv få børn og leve et godt liv i Napoli. Her er for megen kriminalitet, og Camorraen styrer indirekte alle dine valg og handlinger. Hvis du 28

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

skal tjene ordentlige penge her, skal du som udgangspunkt arbejde for Camorraen, fortæller han. På de mange tankstationer, som ligger i Napoli og sørger for brændstof til Vespaerne, står der en fyr og tanker op for folk. Det er ikke en servicefunktion fra benzintankens side, men derimod en tvungen anordning fra Camorraens. Det er den samme type, som arbejder på alle tankstationerne. Hans napolitanske accent er uforståelig, og han skuler ud af øjenkrogen, mens han fylder benzin på med en smøg dinglende fra mundvigen. Efter at han er færdig, rækker han hånden frem. Oven i benzinprisen skal han have en eller to euro. Ifølge det napolitanske politi betaler cirka halvdelen af Napolis selvstændige erhvervsdrivende beskyttelsespenge – pizzo – til mafiaen. Man kan ikke selv bestemme raten, men må give, hvad mafiaen finder rimeligt.

Hvis man vil parkere sin bil i Napoli, skal man betale ’parkeringsafgift’. Hvis pengene ikke bliver betalt, er der en stor risiko for, at bilen enten bliver smadret eller stjålet. – Jeg tror bare, at man ender med at acceptere pizzo. Det er ikke noget alternativ, siger Marco. To gange årligt bliver Jomfru Maria fejret med store optog gennem Napoli. Hvidklædte børn og voksne strømmer gennem byens gader og stopper ved alle butikker, hvor indehaverne bliver bedt om at give en donation til Jomfru Maria. Pengene tilfalder dog hverken den hellige moder eller den katolske kirke, men Camorraen. Fodboldklubben SSC Napoli oplever store problemer, fordi klubbens hooliganer er i lommen på den kriminelle organisation. Hvis SSC Napoli ikke giver disse fans gratis billetter, 5 udøver de hærværk under og efter kam-


f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se 29


pene. Billetterne sælger fansene efterfølgende videre sort. Af fortjenesten, som er adskillige millioner kroner om året, ryger en stor del videre direkte i lommen på Camorraen.

Skududveksling på åben gade På en fortovscafé nær Piazza Medaglie D’Oro sidder tre af Napolis lændesvajende teenagepiger med næsen begravet i en mobiltelefon. Da jeg spørger dem, hvordan det er at bo i en by, hvor mafiaen fylder så meget, trækker den ene på skuldrene med et ’og hvad så’-udtryk, mens hun ruller en hårtot om fingeren med sine lange, påsatte negle. Jo, Camorraen er da i Napoli, siger hun, men der er alligevel ingen af pigerne, der gider bliver boende i byen. Den ene vil være designer, og de to andre satser på karrierer som ’berømte skuespillerinder.’ Og det er Napoli naturligvis alt for lille til. På en café på Piazza Vanvitelli møder jeg Antonella, der arbejder med telemarketing. Hun undskylder smilende, hver gang hun ikke kan finde de rette engelske ord. – Camorraen er Napoli, og Napoli er Camorraen. Så enkelt er det, siger hun. Hendes fingre holder godt fast i espressokoppens hank, og hver gang hun siger ’camorra’, klemmer hun så hårdt, at knoerne bliver hvide. – Så sent som i går var der skyderier mellem to camorra-klaner i en forstad til Napoli. Fem børn blev tilfældigt ramt i skudvekslingen og 30

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

såret. Jeg har to små piger, så jeg kan bestemme, at de ikke må gå ud alene, men jeg frygter for den dag, de bliver teenagere og begynder at føjte rundt, siger Antonella. Napoli er delt ind i flere kommuner, og Antonella bor i Stadio San Paolo, hvor der er stor fattigdom, og derfor er Camorraens tilstedeværelse mere massiv. Hun er ikke i tvivl om, at Camorraens fremmarch de seneste år skyldes den dårlige syditalienske økonomi. – Livet i Napoli har forandret sig. Der er så stor arbejdsløshed, at camorra-klanerne har utroligt nemt ved at rekruttere nye medlemmer, fordi folk er fattige og desperate på grund af arbejdsløsheden. Mange ser det som den eneste udvej. Desuden er der også sket en forandring i folks sind, der er ikke mere respekt for nogen eller noget, ikke engang for ældre og børn. Volden er i fremmarch. Før i tiden var det måske ’bare’ en knallert, der kørte forbi og tog din taske i farten. Nu stiger de af, berøver dig og stikker dig ned, siger Antonella opgivende. Napoli er heller ikke Jordens bedste sted ifølge Giancarlo. Han skiller sig ud i menneskemængden på Piazza Bellini. Som en af de eneste er han iklædt skinny jeans, forvasket T-shirt og læderjakke. Øjnene er gemt bag et par Ray-Ban Wayfarers. – Camorraen æder byen op, lyder Giancarlos svar, da jeg spørger til mafiaen. – Jeg er splittet, for på den ene side er jeg stolt af mit land og min by, og på den anden

side skammer jeg mig over forfaldet, fattigdommen og den generelle mangel på ansvarstagen blandt politikerne, siger han. Jeg følger Giancarlo hen ad Via Roma, hvorfra smalle gyder forgrener sig stejlt opad. Umiddelbart ligner de et scenario fra en film med gamle, afskallede mure og vasketøj, der hænger fra snorene højt oppe under tagene. Nogle steder ligger husene så tæt over for hinanden, at der kun er halvanden meter mellem vinduerne på hver side af gaden. På hjørnet ved en af gyderne står en napolitansk spillemand med en harmonika. Han spiller temaet fra ’Godfather’-filmene. Giancarlo peger mod gyderne, som er Quartieri Spagnoli. Endnu en bydel, som Camorraen sidder på. – Jeg er napolitaner, og der er steder i byen, hvor jeg ikke engang kan komme. Hvis jeg tager ud til Secondigliano (nordlig forstad til Napoli, red.), vil jeg først blive stoppet af politiet og udspurgt om, hvad jeg skal derude, og derefter af camorra-håndlangere, som spørger mig om det samme, fordi de ikke kan genkende mig fra området, fortæller han.

Politi er ikke nok Den fascistiske byggestil i Napoli overlevede anden verdenskrig og dominerer stadig byen med brede boulevarder og store, monumentale bygninger. I en af disse respektindgydende kasser har Napolis gadepoliti, Squadra Mobile, til huse. Den enorme vestibule har marmorgulv, som får selv gummihæle til at


Camorraen er Napoli, og Napoli er Camorraen. Så enkelt er det. lyde som kastagnetter, og lysstofrørene højt oppe under luftet forstærker rummets kulde. I hjørnerne flyder cigaretskodder. Lovens lange arm er tilsyneladende ikke underlagt de gængse regelsæt om ingen rygning indendørs. Politichef Vittorio Pisani har et stort kontor og sidder bag et ditto skrivebord. Han er i 40erne og er leder af Squadra Mobile, den enhed, som oftest har med mafiaen at gøre. Han mener ikke, at politi alene er løsningen på problemet. – Vi skal have fat i de unge, før de kommer i kløerne på Camorraen. De unge skal have en bedre uddannelse fagligt og mentalt. Og der skal være et større udbud af job, for problemet er både socialt og økonomisk betinget, siger Vittorio Pisani. Arbejdsløsheden i Napoli er enorm, seks ud af 10 unge er arbejdsløse, og uden den sociale velfærd, vi kender fra Danmark, er det nemt

at få de fattige unge til at arbejde for mafiaen, som lokker med en form for socialt netværk. I Forcella, et fattigt område i Napolis centrum, som Camorraen kontrollerer, har 86 procent af beboerne kun en folkeskoleuddannelse. En af de vigtigste målsætninger for politichefen er, at konsekvenserne skal være større end fordelene, da den nuværende strafferamme er meget fleksibel. – En pusher, der arbejder for Camorraen, kan tjene op til 200 euro om dagen. Det er rigtig mange penge, og vi bliver nødt til at kunne tilbyde et alternativ. Hele 35 procent af napolitanerne har været i konflikt med loven, og det er et alarmerende højt tal, siger han. Ifølge Vittorio Pisani bør regeringen foruden flere job sørge for bedre uddannelse og hårdere straffe. I dag er der så mange godtgørelser i forbindelse med fængselsophold, at det kun er halvdelen af tiden, man sidder i fængsel.

God opførsel tager 25 procent af dommen af. Men tror han på et camorra-frit Napoli? – Jeg tror, at Camorraen vil forsvinde efterhånden. Det vil kræve en kæmpeindsats fra politi, politikere og regeringen, men det burde kunne lykkes.

Vi skyder ikke i ryggen Metoderne, som Squadra Mobile i Napoli benytter, er anderledes end i andre italienske byer. – Vi opererer ikke med insidere i camorramiljøet, for det er alt for farligt. Det er kun camorra-familier, som kommer ind i de pågældende områder, og vores folk vil blive genkendt med det samme. Vi benytter i stedet aflytningsteknikker på telefonnettet og tager hurtigt ud til områderne, når vi kan høre, at der er noget under opsejling, siger han. På væggen bag ham hænger det italienske flag og billeder af hans børn. En pige og en dreng. Frygter han aldrig for sine børn? – Jeg har arbejdet med Camorraen i otte år, og hverken jeg eller min familie er blevet truet på noget tidspunkt. Jeg tror, at det handler om at respektere mennesket bag forbryderen. Jeg fortæller altid mine mænd, at hvis forbryderen løber væk, skal de løbe efter for at fange ham. Hvis de løber hurtigere end forbryderen og får fat på ham, er det godt. Men hvis han løber hurtigere end dem, må de aldrig nogensinde trække våben og skyde ham bagfra. Jeg har vidnet mod hundredvis 5 f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se 31


32

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

L

A

Der er få, som tør tale imod mafiaen. og endnu færre, som tør stå frem ved navn. ’Luca’, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, var med til at stifte antibeskyttelsesforeningen FAI i 2004. FAI er en organisation, som forretningsdrivende kan få juridisk bistand af, når de bliver opsøgt af mafiaen. Luca er direktør for et byggefirma, og før i tiden betalte han altid pizzo. Han turde ikke andet. Men for fire år siden krævede Camorraen, at han indgik en kontrakt med dem, så han ved hver ny byggeaftale, skulle aflevere

ano Mil

T

Camorra og politikere imellem

10 procent af indkomsten. Luca mødte en dag en anden direktør, der sad i samme klemme, og de blev de enige om at danne FAI. – Inden for ganske kort tid fik vi de første arrestationer gennemført. Vi havde ni firmaer med i vores organisation i 2005, og i dag er vi 45 virksomheder i organisationen, siger han. Luca er en lille mand, der taler sagte og beholder sin dynejakke på, selv om interviewet

I

af mafiosi, og de har altid hilst pænt på mig, når jeg kommer ind i retssalen. Hvis du viser Camorraen respekt, viser de også dig respekt. Men hvis respekt er alt, der skal til, kan man undre sig over, at der stadig er folk, der modtager dødstrusler. Såsom den unge journalist Roberto Saviano, som i 2006 udgav bestselleren ’Gomorra’ om den napolitanske mafia. Vittorio Pisani lader blikket glide hen over en opstilling af miniaturepolitibiler og -motorcykler, der står i tre snorlige rækker på en hylde ved siden af ham. – Der er mange journalister, som har skrevet langt mere kritiske ting om Camorraen end Roberto Saviano. Men han respekterede dem ikke, og derfor blev de gale. Han beskrev i sin bog, hvordan han pissede i en fængslet camorra-boss’ svømmepøl. Det er et tegn på manglende respekt, som selvfølgelig vil provokere. Jeg har som sagt ikke modtaget trusler fra dem, men jeg har heller aldrig pisset i en camorra-boss’ svømmepøl, siger Vittorio Pisani og smiler ironisk.

m Ro

I

E

li apo

N

N

SI

CI

LI

EN

foregår inden døre. Det er svært at forestille sig ham turde sige fra over for Camorraen. Han understreger flere gange, at han aldrig har modtaget trusler, hverken da han begyndte at nægte at betale beskyttelsespenge eller i forbindelse med sin rolle i FAI. – Men jeg kigger mig da over skulderen, når jeg er ude. Det er risikabelt som gruppe at gå imod Camorraen. Derfor forsøger vi også at holde lav profil. Vi plejer at sige, at vi hellere

vil hjælpe én person om måneden end 100 om dagen. Ellers risikerer vi at provokere mafiaen for meget. Vores arbejde er ikke at bekæmpe mafiaen, men at hjælpe de mennesker, som den udnytter. Han mener, at arbejdet med FAI er vigtigt for det napolitanske samfund. – Hvis man anmeldte pizzo til politiet for 10 år siden, var der ingen, der støttede én. Man kunne være så uheldig, at den betjent, man anmeldte pizzo til, selv var på Camorraens lønningsliste. Vi samarbejder med politiet og byens forskellige retsinstanser, så hvis en forretningsdrivende tager kontakt til os, sætter vi systemet i gang for vedkommende, siger Luca. Når ikke flere tør sige fra, hænger det ifølge Luca sammen med, at folk stadig er bange for repressalier. Mange af de forretningsdrivende, som betaler pizzo, kender mafiafamilierne og bor i de samme kvarterer som dem. – Folk frygter, at en politianmeldelse vil være et brud på omertà, forklarer Luca. Omertà er et syditaliensk mafiaudtryk for at holde tæt og betyder direkte oversat stilhed. På spørgsmålet om, hvorfor regeringen ikke gør sig større anstrengelser for at fjerne Camorraen, smiler Luca et forsigtigt smil og rykker lidt rundt på stolen. Da han endelig svarer, er hans stemme så sagte, at diktafonen næsten ikke kan opfange den i det store rungende rum. – Hvis politikerne ønskede det, så ville Camorraen forsvinde. For 15 år siden havde vi store problemer med smuglercigaretter; de blev solgt overalt i Napoli. Politikerne besluttede at sætte en stopper for det illegale salg, så på én dag blev alle boderne og butikkerne


De

nn ap Cam ol i ta orr ma aen ns fia. ke e Cam r de for ma n sys fi a o n rra apo tem fam en lita et ilie k al nsk o k er e cirk laner g bes der s ig s tår a1 o 6.7 g elv 11 C af f der 00 o am es m iN orr ans rskel apo edle lig a a m tte li o k ma .D e g o mer a laner fia e m f r o me Cam og o ms egn re æt ver . o D e t r er nd rae hvi en s lk 60 0 m kønsm italien n bru et er ske il s æs tto s nat yv pr liarde oce r k igt fo ion ron r n alp er rod t af It alie , ukt . ns

ryddet for smuglercigaretter, og de er ikke kommet tilbage siden. Der er altid en mærkelig sammenhæng mellem Camorraen og politikerne, hvisker Luca.

Med eller uden Vesuvs hjælp Giancarlo har rejst i det meste af verden, men hans napolitanske nervøsitet følger altid med. – Du får en form for sjette sans, når du vokser op i Napoli. Jeg var i Tokyo og fulgtes hjem med en amerikansk ven en sen aften. Hver gang, der gik en person bag mig på gaden, reagerede jeg a la napolitana. Jeg lod, som om jeg skulle tjekke noget og ventede, til personen var gået forbi, før jeg gik videre. Efter jeg havde gjort det fire gange, spurgte min ven, hvorfor jeg blev ved med at stoppe. Og jeg blev så flov, da det gik op for mig, men jeg reagerede bare instinktivt. Hvis det er mørkt, bryder jeg mig ikke om at have nogen bag mig, fortæller Giancarlo. Han spiller i et elektronisk band, og han har allerede det ene ben ude af Napoli. Kufferten til Paris er pakket, den sidste eksamen på Università degli Studi di Napoli L’Orientale er

næsten overstået, og pladekontrakten med et parisisk selskab er forhåbentligt snart i hus. – Alle andre steder i verden er bedre end her. Måske bortset fra Congo, siger Giancarlo. – Jeg kommer til at savne mine venner og familie, men jeg kommer ikke til at savne byen. Alle de veluddannede forlader Napoli. Her er ingen fremtid. Fra min gymnasieklasse er vi kun halvdelen tilbage i Napoli, og af dem er to tredjedele på vej væk. Det er hårdt at sige, men det er kun den uudannede pøbel, som bliver tilbage i byen. Og de kan ikke løfte byen ud af skidtet. Napoli skal nok gå under uden Vesuvs hjælp, siger han med refererence til den aktive vulkan. Antonella er heller ikke positivt stemt over for Napolis fremtid. – Regeringen og de napolitanske kommuner må finde en løsning. I de bydele, hvor politiet patruljerer, er kriminaliteten faldet, og butiksindehaverne betaler ikke pizzo, så der skal være meget mere politi. Og så har vi brug for en Obama i stedet for en Berlusconi, smiler hun, mens en let støvregn forgæves forsøger at vaske det indgroede snavs af asfalten. f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se 33


t e k s t o g f o t o KR I ST I AN D I T L E V J ENSEN

Åh, Herre, køber du mig ikke en Mercedes-Benz? HELT religiøst Knap fire milliarder mennesker verden over bekender sig i større eller mindre grad til en af de fem verdensreligioner. I de kommende udgaver af Ud & Se dykker Kristian Ditlev Jensen ned i verdensreligionerne, før han slutter serien af på fælles grund. 34

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

Tag med til en særdeles afslappet gudstjeneste i tyske Lutherstadt-Wittenberg, hvor protestantismen trådte sine barnesko, og hvor alt er lutter Luther. Dette er første afsnit i en reportageføljeton om verdensreligionerne

Uden for Luthers hus, der i dag også bruges som en slags folkeligt kulturhus, reklameres der for lørdag aftens underholdning. ’Die Deutsche Frank Sinatra: Tom Gabel!’ trutter skiltets fanfare stolt. LutherstadtWittenberg, der også har en Lutherstrasse,

og hvor der sælges sort Lutherbier på Luther Bierstube, bader i sit bysbarns succes. Og dét helt ned i restaurantens menu, hvor Lutherschmaus viser sig at være en ret, der består af and i appelsin- og chokoladesovs med rosiner i. Den katolske munk, der 31. oktober 1517 for


første gang ytrede sin protest, kan man i dag møde i Lutherstadt-Wittenberg på alt fra bittesmå tændstikæsker til bannere, der hænger over gaderne imellem bygningerne. Protestantismen begyndte, da Martin Luther protesterede imod pavens afladsbreve. Luther skrev først et vredt brev til ærkebiskoppen af Mainz og Magdeburg med 95 teser, der gør op med den katolske kirkes afladspraksis. Derefter sømmede han, ifølge en muligvis ikke helt sand overlevering, hele balladen op på den katolske kirkes dør, bang-bang-bang, midt i Wittenberg for alle at skue. De katolske afladsbreve var bizarre dokumenter, der tjente to formål. Ifølge katolsk teologi er man ikke sikker på frelse, bare fordi man tror på gud. Man skal også leve sin religion ud i sine handlinger. Man skal hjælpe de svage, man skal passe de syge, man skal vise storsind og i det hele taget opføre sig ordentligt. Hvis alt glipper, eller hvis man har vigtigere ting at tage sig til, så er den sidste mulighed, at man bare donerer nogle penge til kirken. Så står kirken for at gøre noget

godt med de tildelte midler. Et afladsbrev er altså et bevis på, at man har betalt en bestemt sum penge til kirken. Det bevis dokumenterer samtidig, at indehaveren nu officielt har fået aflad for sine synder – og dermed er kommet frelsen lidt nærmere. Men afladsbrevene fik med tiden også en anden funktion. Pave Leo X så dem nemlig som en god fidus – ikke mindst, da han begyndte at ombygge Peterskirken i Rom totalt og ret hurtigt kunne fornemme, at entreprisen ville løbe op i en formue. Men jo flere afladsbreve, der blev langet over disken, jo flere penge kom der i kirkens kasse. Og jo hurtigere kunne det arkitektoniske mesterværk stå klar og strække sin kuppel imod guds himmel. Derfor sendte paven pågående pavelige kommissionærer op i det noget rigere Nordeuropa for at pirke til borgernes dårlige samvittighed og for siden at prakke dem nogle afladsbreve på. Luther var dybt forarget. Eller som han skrev i sin tese nummer 86: ’Hvorfor bygger paven, hvis rigdom i dag er større end den rigeste krøsus’ rigdom, Peterskirken med de

fattige troendes penge i stedet for med sine egne penge?’

Midnat på Luther Hotel Jeg tjekker in på Luther Hotel, hvor jeg smider mig på sengen foran det lille Orion-tv. På kanalen Das Erste viser de Musikantenstadl med Startenor René Kolo. Hans englekor består af folk med navne som Stephanie Hertel, Gaby Albrecht, Udo Wendes og Wolfgang Lindner, junior. Lige efter midnat samme aften – det er allerede blevet søndag – toner pastor Ralf Meister frem på skærmen. Han fortæller med en gribende nærhed og varme om, hvordan han som barn i køkkenet talte med sin mor om spørgsmålet: Hvordan vil du helst dø? Den pæne mand sidder i beige jakke og ternet skjorte, men uden slips. – Vi må dø med værdighed, siger præsten, inden han argumenterer for, at medlidenhedsdrab ikke nødvendigvis er af det onde. På hotelværelset er der lagt en folder frem. Den reklamerer for Luther Cup 2008. Det er lilleputhold fra de tyske delstater, som kon- 5 f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

35


Jeg giver to euro til jordvarmen. Min sidemand gav ingenting kurrerer. Imens den eftersynkroniserede film om Pearl Harbour kører over skærmen, ringer klokken i den gamle Schlosskirche halv et. Det er tid til at gå i seng. Søndag er kirkedag.

Livsnydergudstjeneste Morgensolen er guddommelig. Jeg står foran kirken, hvor verdens første protestantiske gudstjeneste blev holdt. Den er bygget i 1183 i tidlig gotisk stil med interiør af Carlo Ignazzio Pozzi fra 1815. I 1928 blev hele herligheden gennemrenoveret. Alle kirkegængerne – som er ligeligt fordelt på alle aldersklasser – er helt afslappet klædt 36

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

på. Nogle er bare i jeans, andre har fundet et mønstret sjal frem. Det virker lidt som en broget forsamling på udflugt eller som en større, uformel familiesammenkomst. Folk hyggesnakker, og flere hilser på hinanden. Der er mange par, men der er også hele kernefamilier, der ser ud til virkelig at nyde dagen. Kirkens ruder glimter som juveler i solens lange stråler. Og selvom det er verdens ældste protestantiske kirke, kan man godt mærke, at danskerne er mere radikaliserede i deres inderlighed. Den tyske moderkirke er markant mere udsmykket end sine kridtede, hvide danske døtre.

Men ellers ligner det en kristen dansk søndag morgen. Den lille tavle minder os om, at vi skal synge salme 162 vers 1-3, 742, 221, 302 vers 1-8, 289 vers 1-3 og så til sidst salme 157. Orgelet bryder stilheden med en uhørt smuk klang. – Vi fejrer gudstjeneste i faderens, Herrens, navn, siger præsten. – Amen! svarer de menige. Dernæst følger et responsorium, hvor menigheden svarer præsten, når han har messet et par – til min overraskelse – latinske ord. Han står dér med armene kærligt og alfaderligt fremstrakte i en sort busseronnekjortel


kristendom islam buddhisme jødedom hinduisme plads til alle

med en hvid, firkantet krave, der ligner noget fra et gammelt nederlandsk maleri. Pastoren er en jovial fyr i livsnyderstørrelse med et tæt, sort fuldskæg. Han kunne sagtens være en dansk højskolelærer. – Jeg har givet jer et stykke sejlgarn. Tænk på tre ting fra dagens salme, som I vil tage med jer ind i den nye uge. Bind så en knude for hver ting, I vil fokusere på. Resten af ugen kan I så have snoren i lommen, og hver gang I rører den, vil den minde jer om noget vigtigt. Efter skønsangen, opstår der en påfaldende lang stilhed. Folk udvælger tavst deres tre kernepunkter i den lyriske tekst. Det gør jeg også: ’Så fjern morgenen er fra aftenen’, ’Som en fader forbarmer sig over sit barn’ og ’Et menneske er i sit liv som et græsstrå’. Menigheden synger ’Kyrie Eleison’, som kommer af det græske ’Herre, forbarm dig’. Det uventede, fremmede sprog minder én om, hvordan de nordiske kirkegængere i protestantismens barndom hadede, hadede, hadede det latinske sprog, der adskilte menigheden fra guds ord. Så når den katolske præst sagde: ’Hoc est corpus filii’, altså ’her er sønnens (Jesu) legeme’, så sagde protestanterne, at det var løgn og latin. Og den latinske nadvers ord blev til sidst ligefrem synonymt med løgne, taskenspilleri og fiduskunst. Føj, sagde protestanterne, når nogen ikke havde rent mel i posen. Og ordene hoc est corpus filii blev i munden på analfabetiske bønder snart til det hokuspokus filihankat, tryllekunstnere

stadig siger, inden de trækker en hvid kanin op af hatten.

Damen med guitaren Efter de græske vers følger en bøn, der betoner, at protestantismen hviler i den enkelte, i hverdagen, i det konkrete liv og ikke bare i et fælles ritual. – Lad os bede sammen. Og lad os selv bestemme, hvorfor vi beder, siger præsten.

KRISTENDOM OG PROTESTANTISME Folkekirken i Danmark er protestantisk, nærmere bestemt evangeliskluthersk. Man kan regne protestantismen for at være en af de tre hovedretninger inden for kristendommen. Protestantismen opstod ved reformationen i 1536 som en reaktion mod den katolske kirke. Retningen omfatter den evangelisk-reformerte kirke foruden talløse andre grupperinger.

Vi sidder stille en tid. Beder – præcis som vi selv vil. Indtil præsten kommer med et konkluderende, lavmælt ’sååådan’. Han læser fra Johannes-evangeliet 6, 1-15. Om fisk og brød, om, hvordan Jesus bespiser 5.000 mennesker. Og han fortæller, at sådan kan man også forstå Bibelen, salmerne, Guds ord. Den samme sætnings betydning kan mætte tusinder af sind. Han skal netop til at introducere dagens gæsteprædikant, da en dame med en guitar slentrer op ad kirkegulvet. Hun vinker til præsten, der venligt vinker tilbage, som om jordnære afbrydelser midt i Guds ord er okay. Kvinden vender sig imod menigheden. – Hvis der er nogle børn til stede, som synes, at prædikener er kedelige, så kan de komme med mig, så synger vi sange i stedet for, siger hun. Da de små, velafrettede børn iført søndagstøj er gået, bliver en lokal mediekendis introduceret af præsten. Han forklarer, at hun er litteraturkritiker, og at hun skal ’prædike’ over dagens salme, nummer 103. – Salmen er et klangrum for vores følelser. Vores sjæl er et strengeinstrument, der kan slås an, begynder damen med de akademiske briller. En mobiltelefon bipper højt to gange. Næsten som om det er koreograferet, kommer der en besked per usynlig budbringer. Salmens tyske ord, der omhyggeligt udlægges af dagens gæsteprædikant, omtrent som ved en forelæsning på et universitet, min- 5 f e b r u a r 2 0 0 9 Ud & Se

37


Berlin Wittenberg

TYSKLAND Frankfurt

München

der mig om, hvordan Luther insisterede på, at bønderne skulle høre Bibelen på et sprog, de faktisk kunne forstå. – Hjerneforskningen fortæller os, at sjælen ikke findes, siger den ret gode prædikant. – Jeg vil sige, at spørgsmålet er stillet forkert. Vi skal interessere os for menneskets plads i verden. For hvem vi er i forhold til hinanden. Kvinden ved siden af mig har en orange

MARTIN LUTHER (1483-1546) var en tysk munk, teolog og præst, der i en relativt ung alder udviklede sine egne tanker om forholdet mellem Gud og mennesket. Disse tanker – og hans afsky for afladsbreve – førte til et brud med katolicismen og pavestyret i Rom. Luther oversatte som den første Bibelen til et almindeligt hverdagssprog, og han skrev også salmer. Vi kan fx takke Luther for ’Vor Gud han er så fast en borg’. Han var kendt som en levemand, og hans første ganske jordnære gerning efter bruddet med paven var at gifte sig med en nonne, han var forelsket i.

38

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

perlekæde om halsen. Hun er iført en T-shirt. På ærmet står der CRAZY LIFE trykt med store bogstaver.

Den åndelige slutspurt Dagens taler slutter på et akademisk niveau, der er så højt, at det ville kunne svæve over selv de højeste kirkespir. Hun citerer den højintellektuelle bulgarsk-franske filosof Julia Kristeva for at have noteret sig, at ’den vigtigste kunst er oversætterens’. Herefter kommer den passionerede afslutning. – Luther oversatte Bibelen til tysk. Og han fik det hele med over uforstålighedens kløft. Gud ske tak og lov. Amen! Efter et mellemspil, der lyder helt moderne, lidt som den amerikanske komponist Philip Glass, går vi i forbøn for de borgere, der er døde i den forløbne uge i Lutherstadt-Wittenberg. Vi beder for to mænd. En, der blev 85 år, og en, der blev 95. Så følger kollekten, der udspiller sig i kirkerummet under den følgende salme. – Vi støtter i denne uge energi- og miljøarbejdet her i provinsen. Der er et forsøg med jordvarme. Pengene går til dét, siger præsten og smiler, imens han med et slag i luften med hånden indbyder os til at bidrage. En sort stofpose med to træhåndtag går rundt. Når man rækker posen til sin sidemand, kan han eller hun gribe om det andet håndtag og sende den videre. Jeg giver to euro til jordvarmen. Min sidemand gav ingenting. Hvilket er ekstra svært, når indsamlingen foregår i fuld offentlighed. Efter salmen kommer den åndelige slutspurt. – Vi beder i denne uge for mennesker i

Berlin Wittenberg

TYSKLAND Frankfurt

München

Columbia og Somalia. Vi beder for alle, der blevet uretmæssigt taget til fange og uretmæssigt straffet. Vi beder for vores familie, for vore medmennesker og også for os selv, messer præsten. Efter et fadervor, som menigheden istemmer med den rytmiske fasthed, der kommer af barnets ureflekterede udenadslære, går menigheden i opløsning lige så hurtigt, som den samlede sig. Jeg tager billeder af kirken. Af detaljer. Af mennesker. Ovre bagved skifter præsten til en habit. – Jeg ønsker jer en skøn søndag, siger han formelt, da han passerer mig og et par af de andre kirkegængere, inden han skridter gårdspladsen af med raske fjed på vej hen til den sølvgrå Mercedes-Benz. ❧


pop_eye_ann:Layout 1

13/01/09

16:24

Page 1


Hver eneste dag har vi med andre mennesker at gøre. Alligevel har mange af os svært ved at gebærde os, når vi er ude blandt vore artsfæller. På denne side går Ud & Se vores kropssprog efter i sømmene. Kan vi ikke gøre det lidt bedre? I næste måned: Fodarbejdet

PUPILLERNES PARADIS Hvilket af de to ansigter kan du bedst lide? Der er jo ikke den store forskel. Hvis du endelig skal vælge, napper du nok fig. 1. Hans pupiller er nemlig meget større end på fig. 2. Når vi er forsmåede og bitre, bliver vores pupiller bittesmå og reptilagtige. Når vi er opstemte og forelskede, skulle de gerne blive kæmpestore. Det smitter.

TEKST OLIVER STILLING I L LU ST R AT I O N F L E M M I NG D U P O N T

POWER-BLIKKET

NÅ, SÅ DET MENER DU? Nogle mennesker har en tendens til at læne hovedet tilbage, når man siger noget til dem. Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Det er bare super irriterende. Hvis det er din bankrådgiver, så skift bank.

JEG ER BARE LILLE MIG Hvis man bøjer hovedet fremover og kigger op på den, man taler med, ser ens øjne større ud. Der signaleres underdanighed. Nogle gør det ubevidst, men det kan også være et billigt kneb. Mange mænd værdsætter kvinder, der praktiserer dette udtryk.

NÅR KØNNENE KIGGER Det er velkendt, at mænd har tunnelsyn. De bliver altid opdaget, hvis de beundrer en kavalergang eller et stykke med bart. Modsat er kvinder i stand til at holde øjenkontakt og samtidig få kigget godt og grundigt på varerne, uden at nogen aner uråd. Kvinders perifere syn er helt fantastisk.

FLUGTRUTEBLIKKET Hvis du er sådan en, der plager dine omgivelser med inferiør snak, er du nok ikke selv klar over det. Du kan lave denne test: Se nøje på dit offer, mens du fylder ham med ligegyldige detaljer fra dit privatliv; skyder hans øjne fra side til side, kan det være hans hjerne, der ubevidst leder efter en flugtrute.

40

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 9

Hvis nogen på dit arbejde forsøger at mobbe dig, så stir tilbage på denne måde uden at blinke. Gør evt. øjnene smalle for at opnå den størst mulige effekt. Hvis du skal sende onde øjne til flere personer på én gang, så flyt først øjnene og drej derefter hovedet med uden at bevæge skuldrene. Det ser uhyggeligt ud.

Øjenkontakt En af skakhistoriens mest lysende stjerner, den russiske oppositionsleder Garri Kasparov (1963), var ikke bare god til at flytte brikkerne på brættet. Han var også en mester i psykologisk krigsførelse. Når det var modstanderens tur, kunne man være vis på, at Kasparov brugte ventetiden på at sidde og glo på ham fra sin plads på den anden side af bordet. Kasparovs skulen var hverken olm eller aggressiv, der var snarere tale om et afdæmpet, men intimiderende jeg-ejer-digblik, som sagtens kunne fremprovokere et defensivt træk eller to. Og så var slaget som regel allerede tabt for den stakkels udfordrer. Når det handler om det menneskelige kropssprog, er der vel ikke noget mere afslørende end det, folk gør med deres øjne. Hvis øjne kunne dræbe, siger man jo. Øjnene og psykologien omkring dem danner grundlag for en hel videnskab. Her får du noget af videnskaben lige i synet. ❧

K I L D E : T H E D E F I N I T I V E B O O K O F B O DY L A N G U AG E ( O R I O N , 2 0 0 4 )

personlig udvikling


Ogilvy & Mather

hvad vil du huskes for?

Det er op til dig, hvor stort du vil tænke, og hvor langt du vil nå. Vi er et internationalt anerkendt universitet med plads til dine ambitioner.

kom til åbent hus i uge 

www.ku.dk

14680_KU_Fodaftryk_188x259.indd 1

06/01/09 10:01:21



1 5 2 10 42,5 200 500 1748 5600 kunstmuseum

re

e store contain

re ecialarbejde kinesiske sp

tons togvogn

dumplings

e nummerered

løsdele

mandetimer

cigaretter

esiske astede 10 kin k j ø h Is i n e et til Ark edst til. I et Vel ankomm det, de var b r e v o s k u fl g e en 25 specialister si en samlede d rd e v n e d n a af en på arbejdsraseri le. Ud & Se så e sd lø 0 0 5 f gvogn a meter lang to

ng us holsti foto kl a a Vecht Tekst ny


10

kinesISKE specialisters minutiøse arbejdskraft skulle der til, før den kinesiske kunstner Qiu Anxiongs (1972) værk ’At stirre ind i glemslen’ stod klar på Arken i Ishøj som en del af kunstmuseets Utopia-udstilling. Kineserne og deres kok og regnskabsdame var blevet fløjet ind fra Nordkina for at løse opgaven. De indlogerede sig på det lokale vandrehjem og købte stort ind i Bilka. Og så gik de ellers i gang. Arbejdede fra syv om morgenen til langt hen på aftenen kun afbrudt af et par varme måltider. Ellers sov de. Togvognen, som kunstværket består af, fungerede i 60erne og 70erne som offentligt transportmiddel og fragtede folk rundt i det nordøstlige Kina, indtil den blev fundet på et forladt spor i 1972. I Qui Anxiongs bearbejdelse er togvognen blevet til en rejse i Kinas fortid, nutid og fremtid. Det sker med hjælp fra videoklip på vinduerne fra propagandafilm fra 1910 og frem til i dag. Da vognen blev udstillet på et kunstmuseum i Beijing, måtte man rive en væg ned for at få alle 500 løsdele ind. Det var ikke nødvendigt på Arken, men delene måtte flyttes ud af containerne og ind i Kunstaksen én ad gangen. Togvognen vejer 42,5 tons, så det var om at tage fat. Kineserne talte ikke et ord engelsk, så al kommunikation med museets folk foregik via en tolk eller ved hjælp af rigelige mængder tegnsprog. ’At stirre ind i glemslen’ kan opleves fra 6. februar og mindst et år frem. ❧

Øst, vest, hvad er bedst Kunstmuseet i Beijing har sendt malerbøtter med togvognen, så transportskaderne kan udbedres. Da den danske teatermaler hiver fat i en kinesisk dunk, ruller Yu med øjnene. Via tolken fortæller han, at kinesiske malerprodukter er noget af det allerværste. Det er også dårligt for miljøet og meget brandfarligt. Næ, vestlige produkter, det ved man, hvad er, nikker han.

44

Ud & Se F e b r u a r 2 0 0 9

De røde og de blå Sjakbajserne Yu og Cao bærer røde hjelme. Arbejderne iført blå hjelme har været ansat i Caos firma i 20-30 år, skønt ingen af dem har mere end 50 år på bagen. De har ingen konkret håndværkeruddannelse, men er blevet uddannet af deres mester, Cao. Mens arbejdet med togvognen skrider frem, hersker der en gemytlig tone mellem kineserne. Der lader ikke til at være et hierarki, og alle arbejder lige meget, rød hjelm eller ej.

en udmærket hyre Hjemme i Kina er månedslønnen for de kinesiske håndværkere, hvad der svarer til 2.500 kroner om måneden. Det er en god løn, hvis man ikke har nogen uddannelse. En almindelig landarbejder tjener til sammenligning 2.500 kroner om året.


dansker op af grøften En sen aften, hvor Yu var på vej hjem fra Arken, fandt han en beruset og blodig dansk mand i en grøft. Det lykkedes Yu at hjælpe ham på benene, og selvom Yu ikke taler et ord engelsk, og danskeren var meget større end Yus 160 cm, fulgte Yu ham hele vejen hjem. Yu forsøgte at standse nogle biler for at få hjælp, men ingen af bilisterne reagerede. Det fandt han meget mærkeligt, når han nu stod dér med en mand, der blødte fra hovedet.


sikkerhed er en by i Kina Mens kineserne arbejder i Danmark, er de underlagt danske sikkerhedsregler. Men de er lette at glemme i kampens hede – også selv om folkene fra Arken gentagne gange beder deres asiatiske gæster efterleve regulativerne. På et tidspunkt balancerer tre små kinesere rundt oppe på den forreste del af togvognens tag fire meter over gulvet, mens en fjerde svejser tagpladerne sammen. Under togets bundplade sidder en femte kineser på hug. Han svejser i bare arme og uden hjelm og beskyttelsesbriller, mens gnisterne står om ham. Tolken fortæller ham, at han skal have beskyttelsesbriller og hjelm på, men det griner han ad. Han ved det godt, siger han, men han kunne ikke lige finde beskyttelsesbrillerne, og det var jo ikke særlig meget, der skulle svejses.

46

Ud & Se F e b r u a r 2 0 0 9


Endestation Efter 14 dage er arbejdet gjort. Togvognen er ikke længere en bunke løsdele. Og i øvrigt er den heller ikke længere en togvogn, men et kunstværk af den kinesiske kunstner Qiu Anxiong.

Rygning i smug Det, som kineserne finder mest problematisk, mens arbejdet står på, er, at de hverken må spytte på gulvet eller ryge indendørs på Arken. De finder dog en måde at omgå reglerne på ved at smugryge deres cigaretter inde i togvognen, hvor man ikke kan se dem. vintervejr er det rene vand Yu har hele tiden en lille taske hængende over den ene skulder. Her opbevarer han sine papirer og vigtige dokumenter såsom pas og visitkort. Når man spørger ham, hvad han savner hjemme i Kina, trækker han på skuldrene og siger, at de jo har haft en kok med fra Shenyang, så de har fået, hvad de skulle have. Desuden er der 20 frostgrader i Nordøstkina for tiden, mens det danske vintervejr med rusk og regn er den rene sol og sommer ved siden af.


profil

Han giver københavnerne grønt lys Brian Hansen er områdeleder for trafikplanlægning i Københavns Kommune. Han har været med til at lukke Nørrebrogade for biltrafik og så i det hele taget gerne, at bilerne kom ud af byen. Hvis han ville, kunne han lave rødt lys i hele hovedstaden.

havnerne går ind for betaling på vejene i byen. Vi er dog stadig på idéstadiet. Erfaringen viser, at opbakningen vil falde, når det

Hvorfor er det sjovt at være trafikplanlægger?

Hvordan udregner man varigheden af det grønne lys?

Man ser på, hvor mange biler og lastbiler der kører, og så har man et omløb, der skal vare mellem et og to minutter, så alle bilerne kommer igennem. Man opstiller en masse formler og beregner derved, hvor kort tid der skal gå mellem lyskrydsskiftene. I København er det dog endnu vigtigere at medregne alle cyklerne, busserne og fodgængerne i det enkelte lyskryds. Det vil altid være en balance at afveje, hvordan alle trafikanterne kommer hurtigst og sikrest frem.

pludselig bliver konkret. I byer som London og Stockholm, hvor man har indført trængselsafgifter, steg tilslutningen igen, efter at de var blevet indført. Jeg tror, der vil komme stor debat og megen modstand, men der vil stadig være et flertal, som synes, det er okay med trængselsafgifter.

Hvad sidder du og arbejder med for tiden?

Hvorfor betale for at køre bil i København?

Vi er ved at udvikle et koncept, der hedder trængselsafgifter. Populært sagt er det betaling for at køre ind i og ud ad København. Lige nu siger vores undersøgelser, at et stort flertal blandt køben-

Der er stigende biltrafik, og især i myldretiden er der store problemer med kødannelse. Så er der selvfølgelig også forurening fra bilerne. I Københavns kommune har vi et mål om, at vi i 2015 vil

t eks t n y a vech t 50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

reducere CO2-udslippet med 20 procent. Hvis vi skal nå det, må vi gøre noget ved trafikken, og det kan vi ved at pålægge en afgift, så folk tænker sig om, før de kører 500 meter hen til bageren.

f o t o p. w essel

Jeg beskæftiger mig med noget, som næsten alle har en mening om. Hvis jeg sidder i et selskab, overvejer jeg altid, om jeg orker tage diskussionen om mit arbejde. Jeg laver noget, som influerer hverdagen for rigtig mange. Oftest er det dem, der er utilfredse, som råber højest. Men forandringer vil altid skabe debat, og det, synes jeg, er spændende at være med til. Hvilke reaktioner oplever du oftest?

Generelt set får jeg flere sure opstød end ros. Men vi hører i stigende grad fra folk, der synes, at vi gør noget godt. I forbindelse med forsøget med at lukke Nørrebrogade for gennemkørende biler har vi fået rigtig megen positiv feedback fra beboere og cyklister. Vi bor ikke i en lille flække ude på landet, vi bor i Danmarks største by. Og her kører altså 35.000 cykler mod kun 17.000 biler, så måske er det fair nok, at cyklerne får lidt bedre plads.

Hvad er den ultimative trafikplanlægning, du har lavet?

Jeg er meget stolt af at have været med til at udvikle en miljøzone, hvor vi i København fra 1. september stiller krav til lastbilernes forurening. Lastbiler, som ikke lever op til vores forureningskvote, må ikke køre ind. Lastbilernes partikelfiltre bliver tjekket, når de er til syn, og hvis de ikke udleder for mange skadelige partikler, får de en mærkat, og så må de køre ind i København. Ville du kunne lave rødt lys på alle byens indfaldsveje?

Vi styrer det herfra, så ja, det ville jeg godt kunne. Jeg tror dog ikke, at der ville gå lang tid, før der var nogen, som gennemskuede det, og telefonerne begyndte at gløde.


Nu kan man få billig mobiltelefoni på farten! Mange spår 2009 til at blive et dårligt år for dansk økonomi, og af den årsag kan det være hensigtsmæssigt, at se på hvor du kan spare penge. En af de budgetposter hvor danskerne bruger rigtig mange penge er på mobiltelefoni. Ifølge tal fra IT & Telestyrelsen findes der i Danmark flere mobilabonnementer end der er mennesker. I Danmark findes der over 90 forskellige teleselskaber, som alle kæmper om de lige godt 5,5 mio. brugere af mobiltelefon. Det betyder, at Danmark er et af de lande i verden, hvor konkurrencen på teleydelser og mobiltelefoni er allerhøjest.Et af de mobilselskaber som markerer sig positivt, er mobilselskabet M1. M1 er et forholdsvis mindre teleselskab, hvis man sammenligner dem med Sonofon, Telia & TDC. Forskellen på M1 og de 3 store mobilselskaber er, at M1 ikke har deres eget mobile sendenet, de lejer sig i stedet ind på TDC landsdækkende mobil & 3G sendenet. M1 har gjort det til deres mærkesag, at levere prisrigtig mobiltelefoni til danskerne og det bliver ikke kun ved snakken. De seneste tal fra IT & Telestyrelsen viser, at på 5 ud af i alt 9 udvalgte forbrugsmønstre, ligger M1 som det

absolut billigste alternativ. De placeringer hvor teleselskabet M1 ikke er det absolut billigste alternativ, er de henført til en 2. eller 3. plads med ganske få kroner i forskel. Det gør dem til det billigste ”all-round” mobilselskab i Danmark. Så afhængigt af dit forbrug er der mange penge at spare ved at være mobilkunde i M1. Du kan læse mere om M1 på: www.m1.dk Ikke nok med at M1 er blandt de billigste mobilselskaber i Danmark, de er i den kommende tid også klar til at tage imod dig når du tager toget. M1 vil her i den kolde og mørke tid være at finde rundt om på DSB’s stationer. Så du kan spare mange ved at tage en snak med deres flinke repræsentanter dér hvor du står af toget. Du kan møde M1 på disse stationer: Uge 6: Aalborg Hjørring Høje Taastrup Nørrebro Vanløse Århus

Uge 7 - 9: Aalborg Albertslund Allerød Hjørring Hundige Ishøj

Køge Nordhavn Nørrebro Sjælør Valby Vesterport Århus


novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Serien redigeres af Anders Abildgaard. Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l l u s t r a t i o n s i g n e pa r k i n s b e n j a m i n s e n

En dårlig dag Maja Elverkilde om, hvor ekstranøglerne ligger begravet. Der var noget med den kat

D

et var Elin, der ringede. ’Elin, fra Erik og Elin Klysmann’, sådan præsenterede hun sig og spurgte, om jeg kunne huske hende. Jeg genkendte navnet og stemmen, men måtte tænke mig om. ’Jeg ved godt, det er længe siden’, sagde hun, ’men jeg har brug for din hjælp’. Jeg tænkte stadig, hvordan var det nu, sad vi ved et sofabord og drak kaffe, eller lå det længere tilbage, drak vi te, eller hjemmebrændt sprut, var der røgelsespinde tændt i stuen? Havde de kat? Jeg syntes, der var noget med en langhåret kat. Det var altid hjemme hos dem, og der var altid arrangeret et eller andet, det var ikke bare noget, der skete, der var altid tænkt over omstændighederne. ’Havde I en kat?’ spurgte jeg. Elin svarede ikke lige med det samme, men jeg kunne høre hendes åndedræt. Jeg forsøgte at forbinde det med et ansigt. ’Undskyld’, gentog hun, ’undskyld jeg ringer på den her måde, det er bare det, at jeg virkelig har brug for din hjælp’. ’Ja’, svarede jeg. Elin trak igen vejret, lød forpustet, som om hun lige havde løbet. Endelig kom hun ud med det: ’Har du stadig ekstranøglen til vores lejlighed?’ Jeg tog den lange frakke på, og gummistøvlerne, jeg tog det uden på natkjolen, hun havde sagt det hastede, at hun ventede på mig uden for 50

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

den låste dør. Det var ikke hendes skyld, at jeg ikke var kommet i tøjet, selv om det var langt op ad formiddagen. Jeg tog den lille planteskovl i bryggerset og gik ud ad bagdøren, ud i haven. Jeg vidste faktisk ikke, hvor jeg skulle grave. Hvis bare jeg kunne huske dem. Jeg lukkede øjnene og forsøgte at rekonstruere dengang, de gav mig nøglen. Det var helt sikkert hjemme hos dem, det var altid hjemme hos folk, at de betroede mig deres ekstranøgle. Først havde de serveret et eller andet, der skulle ligesom bygges den rette stemning op, det skulle være lidt højtideligt. Der var noget med den kat. Havde den smøget sig om benene på mig, imens de spurgte, eller havde den kradset mig? Den var langhåret, jeg var helt sikker nu. Og den var blevet ved med at hoppe op på skødet. Erik, nu kunne jeg huske ham, en helt almindelig mand. Med briller og overskæg, så måtte det være temmelig mange år siden. Hvornår var det almindeligt at mænd havde overskæg? Erik havde grinet, fordi jeg blev ved med at skubbe den ned, og den blev ved med at hoppe op. ’Ja, så må vi se, hvem der er mest stædig’, havde han sagt, og Elin var kommet ind med en kande dampende varm te. Jeg kunne huske tekanden tydeligt, Elin knap så tydeligt. Hvor kendte vi hinanden fra, havde vi været kollegaer, eller var det noget andet? Jeg huskede det virkelig ikke. Hendes hår. Jeg huskede, at jeg havde ønsket, at mit hår var ligesom hendes. Jeg så ned, ledte efter noget i haven, der kunne spore mig ind på 5



det rigtige sted. Lige foran mig lå en plasticbrandbil halvt gravet ned i jorden, dén vidste jeg hvis var, her lå min veninde Karens ekstranøgle, hun havde engang været kæreste med en brandmand, det var til at huske. Ved siden af stod en lille glasfugl i klare farver, det var naboens, de havde fugle, mange fugle. Jeg ledte efter noget, der enten havde med langhårede katte eller smukt hår at gøre. Der var ikke noget, der virkede helt rigtigt. Jeg kiggede på mit armbåndsur, der var kun ti minutter til bussen kom. Jeg tog en hurtig beslutning og gravede fire nøgler op. Først en under en plasticløve og en under en metalæske med et billede af en sfinx. Det havde lidt med katte at gøre. Så gravede jeg en op under en jordslået barbiedukke, der engang havde haft gyldent hår, og en under en sten med et påmalet kinesisk tegn. Jeg anede ikke længere, hvad det betød. Alle fire nøgler havde ligget i jorden i årevis, tingene, der markerede stedet var halvt overgroede af græs. Det passede med, at det måtte være virkelig længe siden, jeg fik deres ekstranøgle, så dårligt som jeg huskede dem. Jeg lagde skovlen på plads, nøglerne i min jakkelomme og tog et halstørklæde på, så løb jeg ud ad døren. Halvt ude på vejen vendte jeg om, jeg måtte have noget med. Det var ikke til at vide, hvilken behandling jeg ville få. Hvis jeg ikke i det mindste blev inviteret indenfor til en kop kaffe. Jeg løb tilbage til bryggerset og åbnede buret med rotteungerne. De var måske lige lovlig store i det her kuld, det var ikke sikkert, den ville forholde sig i ro, men jeg tog alligevel en, proppede den ned i lommen og lynede godt til. Så var jeg klar, og jeg løb alt, hvad jeg kunne, i de store slubrende gummistøvler og nåede lige akkurat bussen. Jeg nikkede til chaufføren, der var en af de værste til at sludre, jeg gad ikke i dag, jeg satte mig bagerst, lod panden hvile mod ruden og så landskabet glide forbi, en lang stribe af marker, træer i grupper, marker og så videre. Rotteungen forholdt sig i ro, så sov den nok. Jeg skulle skifte til tog, og så igen til bus før jeg var fremme. Der stod Elin Klysmann ganske rigtig og ventede, med det samme jeg så hende, huskede jeg det hele. Vi havde svømmet sammen, vi havde været meget tætte veninder, men så hørte jeg ikke fra hende i lang tid, og til sidst havde jeg glemt 52

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

hende. Tiden var bare gået. Og som hun så ud. Jeg havde ikke noget at beklage mig over i forhold til hende. Hun var ikke ældet med ynde, virkelig ikke. Men måske var det ikke retfærdigt at dømme hendes udseende nu, måske havde hun bare en virkelig dårlig dag. Hun kastede sig om halsen på mig, og sagde, lige ind i mit øre: ’Jeg er så glad for at se dig’. Jeg lod hende holde fast i mig så længe som hun ville. Da hun slap så hun forlegen ud. ’Jeg er så flov over at forstyrre dig på den måde’, sagde hun, og så sagde hun: ’Har du nøglen med?’ Jeg stak hånden i lommen og tog de fire jordede og rustne nøgler op. ’Jeg er altså ikke sikker på at jeg fandt den rigtige’, sagde jeg. Elin tog dem alle sammen på en gang, forsøgte febrilsk at få en af dem til at virke. Hun fumlede, så jeg overtog. Jeg prøvede dem en ad gangen, tørrede dem af i frakken først, prøvede dem alle fire flere gange. ’De virker ikke’, måtte jeg til sidst sige. ’Men hvad skal jeg så gøre?’ spurgte Elin. ’Det ved jeg ikke’, sagde jeg, ’kan du ikke vente til Erik kommer hjem?’ Elin blev ved med at stirre på nøglehullet i den låste dør. ’Nej’, sagde hun. ’Kan du så ikke ringe til Erik og bede ham komme med det samme?’ spurgte jeg. Elin sukkede. ’Det er meget indviklet’, begyndte hun, ’nej, det er faktisk bare dumt’. ’Hvad er dumt?’ spurgte jeg, min tålmodighed, godt jeg havde min tålmodighed. ’Åh’, Elin sukkede og kiggede nu lige op i luften, på himlen, der var lysegrå, sådan en helt almindelig efterårshimmel, ikke noget særligt, ’åh, det er så dumt, men jeg vågnede i morges og kunne mærke, at jeg ikke er færdig med den lejlighed, det var trods alt mit hjem i over fjorten år, og nu er det så længe siden, jeg flyttede, så jeg gider helt ærligt ikke snakke med Erik, jeg havde bare tænkt, at jeg kunne lukke mig ind med din ekstranøgle og så på en eller anden måde få det overstået, blive helt, helt færdig med alt det’. Nå, så de var skilt. Så det var sådan det hang sammen. Og hun ville have mig til at bryde ind for hende. Det var helt sikkert, at hun skulle have den rotteunge med sig hjem, jeg måtte liste den ned i hendes taske, når jeg fik chancen. Med den opførsel havde hun fortjent det, det lignede ikke noget. Men så kiggede jeg på hende, som hun stod der 5 og hang. Tiden havde virkelig ikke været god ved hende, og hun


ErErdu en duoverhovedet overhovedet en rigtig rigtig ryger? ryger? Rigtige rygere er bogstaveligt talt en uddøende race.

er, at hvis du ikke er særligt afhængig, er der jo in-

Til gengæld trives det selskabelige misbrug af

gen grund til at blive det.

nikotin hos landets

Scorer du over 4 kan du nemlig godt belave

festrygere. Det lyder selvføl-

dig på, at det bliver svært. Det kan dog gøres nem-

gelig også mere fornøje-

Test dig selv.

ligt, men eftersom de fleste festrygere efterhånden gør hver dag til en fest, ender festrygerne samme sted som de rigtige rygere. Og her tænker vi ikke på kirkegården, men stationen

før, hvor hospitalernes afdelinger for kræft,

KOL og hjerte-kar sygdomme er fyldt med

tidligere festrygere.

1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du ryger dagens første cigaret? Under 5 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 points 6-30 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 points 31-60 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 point Over 60 minutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 point

2. Har du svært ved at lade være med at ryge, hvor det er forbudt? Ja Nej

...................................1 ...................................0

point point

3. Hvilken cigaret er sværest at undvære? Den om morgenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 point En anden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 point

4. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? 0-10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 point 11-20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 point 21-30 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 points 31 eller flere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 points

5. Ryger du mere først på dagen end resten

mere med den rigtige rådgivning - og de rigtige

hjælpemidler. For eksempel nikotinprodukter. Dem har vi mange af på

apoteket. Der er både tyggegummi, plaster, forskellige tabletter, næsespray, mundspray og inhalatorer. De giver dig alle sammen nikotin - blot uden røg. Men nikotin er og bliver et stærkt vanedan-

Det skal vi nu ikke øde-

af døgnet?

nende stof. Når man ikke får

lægge den gode stem-

Ja Nej

point . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 point

det, får man abstinenser.

ning med, for i virkelighe-

6. Ryger du, når du er syg eller sengeliggende?

Så hvis du har en plan om at

den er der ganske mange

Ja Nej

bruge nikotinprodukter

festrygere, der godt kan nå at holde op. En test for

...................................1

...................................1

point . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 point

Points i alt:

................................

til at holde op med at ryge,

Tæl pointene sammen. Jo flere points, jo mere afhængig er du af nikotin. Over 4 points betegnes som meget afhængig.

skal du også have en plan

Copyright: K.O. Fagerström

for, hvordan du holder

op med at bruge nikotin-

nikotinafhængighed

fortæller lidt om,

produkter. Den kan du

hvor svært det ville

få på nærmeste apo-

være for dig at holde

tek, hvor du også kan hen-

helt op. Rigtige rygere scorer 5-10 point, imens

te vores brochure om rygestop. Eller se mere på

de knap så afhængige får fra 1-4 point. Pointen her

www.apoteket.dk

12826 Ryge 210x275 Ud&Se.indd 1

07/01/09 11:05:58


Mens vi ventede, købte jeg franske hotdogs til os, det var hun ikke vant til at spise, hun livede helt op. Hun havde altid været fin på den. havde en dårlig dag, det kunne der ikke være tvivl om, jeg kunne ikke undgå at få ondt af hende. Det var mig, der tilbød, at vi kunne tage hjem til mig og se, om vi kunne finde den rigtige nøgle. Det ville hun gerne, hun var meget taknemlig. Vi gik hen til toget, der var ikke langt, kunne jeg se nu. Mens vi ventede, købte jeg franske hotdogs til os, det var hun ikke vant til at spise, hun livede helt op. Hun havde altid været fin på den, det huskede jeg nu, måske var det derfor, kontakten var gledet ud. I bussen sad vi ikke sammen, det virkede for intimt at sidde lige ved siden af hinanden, så jeg sad ved det ene vindue og hun ved det andet. Jeg spurgte hende, hvad hun havde tænkt sig at gøre i lejligheden, hvis hun kom ind i den. Det vidste hun ikke rigtig, hun tøvede lidt, men fortalte så, at hun var vågnet den morgen med en stærk fornemmelse af, at det var vigtigt for hende at se lejligheden en sidste gang, at hun skulle gøre et eller andet for at få det helt afsluttet. Det havde ingenting at gøre med Erik, det var åbenbart vigtigt for hende at understrege, ham var hun for længst færdig med. Det var hjemmet, det fælles hjem. Efter en pause tilføjede hun, at hun havde taget nogle røgelsespinde med i lommen, hun havde en fornemmelse af, at det ville være rigtigt at brænde noget af i lejligheden. ’Er det ikke sådan man afslutter ting’, spurgte hun ’er det ikke noget med at man brænder noget af eller graver noget ned?’ Det synes jeg var en interessant tanke, og resten af køreturen snakkede vi ikke, men sad fordybede i hver vores tanker.

gen havde låst sig ude. Men det blev for svært at holde styr på hvis nøgler, der var hvis, og så tit låste folk sig heller ikke ude. Elin kiggede og kiggede. Til sidst måtte jeg sige det, som det var: at jeg ikke anede, hvor hendes nøgler lå begravet, og at vi måtte kigge på tingene, der stak op ad jorden, indtil vi regnede det ud. ’Det skal være en ting, som fortæller noget om vores venskab’, sagde jeg, ’og det kan vel lige så godt være dig som mig, der kan se, hvad det er’. Vi begyndte at lede, og lidt efter måtte jeg tilføje, at det jo lige så godt kunne være noget, der fortalte om Erik som om hende. ’Vi var trods alt venner alle tre’, sagde jeg, for det havde vi trods alt været. Nu jeg tænkte over det, havde jeg bedst kunnet lide Erik. Han var mere ligesom mig, ikke så fin på den. Måske var det derfor, de var skilt nu. Igen kom jeg i tvivl, om jeg egentlig burde hjælpe hende med at bryde ind. På den anden side, hun havde røgelsespinde i lommen, hvad skade kunne det gøre. Jeg skulle nødig komme for godt i gang, det var trods alt mig, der gik og plantede rotteunger i folks hjem, hvis jeg ikke var helt tilfreds med tingene. For eksempel hvis de efter flere års total tavshed pludselig forventede, at jeg stillede op ved deres dør med en nøgle. Det skulle hun bare vide. Ja, hun skulle bare vide, hvad jeg gjorde for at afslutte ting, jeg var helt sikkert mere til at grave ting ned end til at brænde ting af. Det var endnu en forskel på hende og mig. Det var mærkeligt, at vi overhovedet havde været venner engang. Når det her var overstået, ville jeg afgjort ikke snakke med hende igen. Hun kunne få sin nøgle, og så var det farvel og tak. ❧

foto p. w e s s e l

Vi gik direkte ud i haven. Først forstod hun ingenting, jeg måtte forklare hende, at under hver ting, der stak op af jorden, lå nogens ekstranøgler begravet. ’Samler du på nøgler?’ spurgte hun. Jeg trak på skuldrene, ’jeg har aldrig bedt om dem’. Jeg tænkte igen på ceremonien, sådan som det altid var arrangeret; først serverede de noget, sørgede for, at det var hyggeligt, og så spurgte de, med højtideligt tonefald. Det var en stor ære at få andres nøgler betroet. Elin stirrede på haven, overalt stak der små ting op ad jorden, symboler, der skulle fortælle, hvem nøglen tilhørte. Det lignede en slagmark, det var noget rod. Elin spurgte ikke, alligevel fortalte jeg hende, at jeg i starten havde samlet alle nøglerne i en nøglering, så jeg altid kunne have dem på mig og være klar, hvis no-

54

Maja Elverkilde (1975) Maja Elverkilde (1975) debuterede i 2008 med novel-

Signe Parkins Benjaminsen

lesamlingen ‘Alt det der er mit’. Omdrejningspunktet for flere af novellerne er

(1979) er uddannet fra Design-

ønsket om at kunne sige, det her er mit, og samtidig ikke at skulle have det

skolen Kolding i 2007. Hun

ønske mere. På samme måde interesserer flere af personerne sig for at kunne

arbejder som illustrator og

sige, at det her er mig, mens de alligevel ikke har lyst til at være det selv

fik i foråret 2008 udgivet den

samme jeg mere. Uden om Elverkildes jeger findes der kræfter, som de på én

ordløse billedfortælling ’Bord-

gang frygter og fascineres af, fx familie, veninder, vold og forelskelse (aa).

skik’ på forlaget Aben Maler.

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


operaen 11. feb. – 14. maj - årets store operetteforestilling

Den glade enke Lehárs klassiker om en velhavende og glamourøs enke og hendes mange millioner. Operetten er fuld af populære og sprudlende melodier som ’Så går vi til Maxim’ og ’Vilja-sangen’. “Det er lang tid siden, jeg har nydt Den glade enke så meget” Tom Sutcliff, Opera Now 45.000 har allerede set den – hvad med dig?

Pris: 90 – 696 kr. Læs mere og køb billet: www.kglteater.dk


skriv til DSB Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmĂŚrksomme pĂĽ det, hvis brevet ikke mĂĽ offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Mari Jungstedts nye bog ’Den inderste kreds’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

MARI

Jungstedt DEN

inderste KREDS KRIMINALROMAN

DSB, tak fordi I er til

sonalet. Tak, fordi I gør min rejse

til, at vi løbende kan forbedre vores

Sabrina Underbjerg Lange

nemmere med jeres smil og opti-

produkter og højne kvaliteten i vores

Det er med et varmt hjerte og et

misme. Tak, fordi I hjĂŚlper mig med

tog og pĂĽ stationerne. At vi bliver

smil pĂĽ lĂŚben, at jeg skriver til jer.

at komme fra A til B pĂĽ den letteste

sĂŚrligt glade, nĂĽr vi modtager en

For ros fortjener alle pĂĽ et eller

mĂĽde. Tak, fordi I er forstĂĽende, nĂĽr

henvendelse som din, skal ikke vĂŚre

andet tidspunkt her i livet. Jeg rejser

man har en dĂĽrlig dag. Tak, fordi I

en hemmelighed. SĂĽdan noget er

ugentlig med toget fra Sønderborg

arbejder, nĂĽr jeg har fri. Ja, tak, fordi

med til, at vi medarbejdere hos DSB

til København, som i sig selv er en

I er til. Og til alle jer passagerer:

fortsat vil strĂŚbe efter at kunne yde

lang tur. Nogle gange kan tanken

Giv da DSBs medarbejdere et smil

den bedste service.

om den lange tur vĂŚre drĂŚbende,

med pĂĽ vejen. NĂĽr du er sur over en

Heidi Nielsen, DSB Kundecenter

og man orker nĂŚsten ikke at skulle

forsinkelse eller en fejl pĂĽ billetten,

side i toget helt til København. Nür

sĂĽ lad vĂŚre med at skĂŚlde dem ud.

Lad handelsfolket i fred

man sĂĽ sidder der og allerede er

Personalet kan jo ikke gøre for det.

Lars Fastrup

i dürligt humør og ville ønske, at

Hvis du er venlig over for dem, er de

Jeg kører nÌsten hver uge med DSB

det var et jetfly, sĂĽ er det dejligt at

ogsĂĽ venlige over for dig. SĂĽdan er

mellem Ă…rhus og København, da jeg

møde et optimistisk og smilende

livet nu engang. SĂĽ kĂŚre alle I hĂĽrdt

stadigvĂŚk foretrĂŚkker dette frem

personale, som altid er klar til at

arbejdende engle ved DSB: Tak er

for bilen. Men de mange højttaler-

hjĂŚlpe. Det bedste af det hele er, at

kun et fattigt ord.

udkald med diverse meddelelser er

det ikke kun er en engangsforestil-

ganske enkelt for mange og kilde til

ling. Jeg har nu kørt med DSB i fire

5 Tak for din henvendelse. Hos DSB

stor irritation blandt os forretnings-

ĂĽr, og jeg er altid blevet behandlet

er vi glade for, at du gav dig tid til

rejsende, der sidder i Stillezonen

med smil og venlighed. SĂĽ mit smil

at sende os de flotte ord. Vi sĂŚtter

pü DSB 1’. Alt for ofte kommer den

og min tak gĂĽr til alle jer DSB-

pris pĂĽ alle henvendelser fra vores

automatiske stemme med noget

medarbejdere, lige fra togførerne

kunder, fordi der ofte er forslag og

information, hvorefter lokomotiv-

og billetkontrollørerne til salgsper-

idĂŠer imellem, som er medvirkende

føreren eller andet personale

5

FortsĂŚttes side 59

8IEQ -WPERH ² HQ GHO DI .XOWXU5HWXU $S6

VIDEN ER MAGT NY UDDANNELSE MED FOKUS PĂ… VIDENDESIGN OG VIDENSMEDIER PĂ… DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE

[[[ XIEQ MWPERH HO

Viden er den dyrebareste valuta, og du vil blive rustet til at styre den.

LÆS MERE PÅ WWW.RESEARCHISPOWER.DK 56

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE

6INW XMP -WPERH ÂŚ LZMW HY X˜V VMWMOIVI IR ZERIHERRIRHI STPIZIPWI :YPOERIV 7XMPLIH ;IPPRIW /YPXYV *YKPI KSHI *MWO

Uden viden ingen historie. Uden viden ingen udvikling. Vil du vĂŚre bindeleddet til dyrebare tanker og ideer? VĂŚre med til at kortlĂŚgge fremtiden?


BLIV LÆRER! Åbent hus pü Blaagaard/KDAS

Mørkhøj ParkallĂŠ 5 – 2860 Søborg – Tlf. 4494 3222

DEN 4-ÅRIGE LÆRERUDDANNELSE DAG OG AFTEN Mandag den 2. februar Torsdag den 26. februar

MERITLÆRER OG ENKELTFAG Onsdag den 4. marts

roskilde universitetscenter XXXXX STADIG HELT PÅ TVÆRS! studieguide.ruc.dk

Alle dage kl. 19

LÌs mere pü www.blaagaard-kdas.dk (i luften 15.1.2009) Den 1. august 2009 flytter KDAS (Københavns Dag- og Aftenseminarium) og Blaagaard sammen pü adressen: Blaagaard/KDAS, Mørkhøj ParkallÊ 5, DK - 2860 Søborg

Symbiolactis

– din genvej til en glad mave TIL BÅDE UNGE OG ÆLDRE

Korte kurser fx i ferien. 1400 kurser for voksne i alle aldre.

Lange ophold fx i et friĂĽr. Fortrinsvis for unge.

: SMS T� A K “HS 1272 til alm. + 1 kr. -takst sms

Symbiolactis er en probiotisk tyggetablet med vaniljesmag og hele 5 forskellige mÌlkesyrebakterier, som kan hjÌlpe dig til at genoprette og vedligeholde den naturlige bakterieflora i tarmen. Tyggetablettens mÌlkesyrebakterier er syreresistente, sü de ikke angribes af mavesyren. Det giver dig sikkerhed for, at alle bakterierne nür helt ned i tarmen, hvor de skal gøre godt.

FĂĽs hos Matas, i helsekostbutikker og pĂĽ www.dkpharma.dk DANSK FARMACEUTISK INDUSTRI A S s 4LF

Bestilling: tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk Det du ikke lÌrer andre steder Højskolernes Hus Nytorv 7 - 1450 København K

F E B R U A R 2 0 0 9 Ud & Se 57


TrÌk og røg pü perronen Inge Lise Schur I jeres udmÌrkede januarudgave af Ud & Se er der et lÌserindlÌg om sod m.m. fra togene. DSB svarer, at man prøver at begrÌnse udslippet. Fint, men hvad med at forbyde tobaksrygning pü perronerne? Pü København H og Türnby Station, som jeg mest benytter, er der en konstant tobaksos, idet rigtig mange benytter ventetiden til at ryge til stor gene for os ikkerygere. Man kan ikke bare flytte sig lÌngere vÌk, fordi røgen spredes af trÌkket pü stationen. Perronerne burde vÌre et offentligt sted. Hvad med simpelthen at forbyde rygning dÊr?

5 Tak for din henvendelse. I 2006 fik vi loven om I L L U ST R AT I O N J A N O K S B Ă˜ L C A L L E S E N

rygning. I loven stĂĽr der at rygning i kollektive transportmidler samt i offentlige bygninger ikke er tilladt – mens røg pĂĽ perronerne ikke forbydes. Perronerne er ejet af Banedanmark, og her har man i øjeblikket ingen planer om at gøre perronerne røgfri. Vores personale i togene har modtaget klare retningslinjer for, at rygerne blandt andet skal trĂŚkke vĂŚk fra ind- og udgange under indtagelsen af tobak. Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

NĂĽr kun det sundeste er godt nok!

NATURLI’ !,4%2.!4)6 4), +/-‰,+ 6%'%4!"),3+ s -�LKEFRI s +OLESTEROLFRI s -ED OMEGA OG

s X MINDRE DYRKNINGSAREAL s X MINDRE VANDSPILD s X MINDRE BRÂ?NDSTOF .!452,) 35.$(%$ WWW NATURLI FOODS DK Art-ĂŠt

.!452,) 35.$(%$

.!452,) n ',/"!,4 !.36!2

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 58

Ud & Se F E B R U A R 2 0 0 9


tager mikrofonen og siger stort set

vigtige informationer, som alle kun-

det samme. Kunne I ikke indføre en

der bør modtage. Det elektroniske

politik om at holde meddelelser i

display i vores tog er i øvrigt ikke

Stillezonen til et absolut minimum

anvendeligt i forhold til at sende

eller helst slukke helt for højtta-

meddelelser til kunderne. Men dit

lerne dér? Det ville være bedre, om

og andre kunders gode forslag vil

I blot kom med tekstbeskeder på

indgå i DSBs overvejelser om frem-

kupéens informationsskærm. Dette

tidige løsninger for information til

ville være rigeligt, da de færreste af

kunderne.

os forretningsrejsende har brug for

Heidi Nielsen, DSB Kundeservice

andet end ro, når vi meget tidligt om morgenen kører med jer. På forhånd tak for jeres forståelse.

Ud & Se i marts

5 Tak for din henvendelse. Dit forslag er rigtig godt og ville helt sikkert kunne tilføre Stillezonerne

Mænd i farvestrålende turbaner, præmieløse hestevæddeløb, pimpede kameler og erotiske tryllekunster er bare noget af det, man oplever på en indisk kamelmesse. Tag med til delstaten Rajasthan.

et roligere miljø. Når vi alligevel benytter togets højttalere, så er det fordi vi rent teknisk ikke har mulighed for at frakoble systemet i dele af toget. Vi har overvejet, om vi kunne slukke eller skrue ned for højttalervolumen i Stillezonen, men den mulighed er vi gået væk fra igen, fordi vi i så fald ville lukke for

Fagene på uddannelsen er bl.a.: • Skriftlig formidling • Kommunikationsplanlægning • Kommunikation i organisationer • Mundtlig formidling • Forandringskommunikation

t fed e? r o Hv et lig er d

10. klasse på Sorø Husholdningsskole ...

Informationsmøde En uddannelse for dem der skal formidle på jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet tager to år på deltid, foregår især på nettet og koster pr. semester 15.000 kr.

Tirsdag den 21. april kl. 17 på Roskilde Universitet Tilmelding nødvendig, skriv til Daniel Lord på djl@ruc.dk inden den 18. april

www.mpk.ruc.dk

RET FEDT FAKTISK! Temauger, udlandsrejser, fester og fritid. Kreativitet og kostfag. IT, idræt, mode & design. Nu kan du også vælge et Tab-i-vægtmodul. Hos os får du det bedste afsæt til ungdomsuddannelserne.

SoRØ

Ring og hør nærmere på telefon 57 83 01 02

Husholdnings-

www.soro-husholdningsskole.dk

UDOGSE.indd 1

SKOLE

09/01/08 13:54:

F E B R U A R 2 0 0 9 Ud & Se 59


for børn ...

Det er ret vildt, hvad edderkopper kan af spindeltricks. Men vidste du, at de ogsĂĽ spiser vitaminpiller?

tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p



krydsord og sudoku

lave u d l a k s d Hva den mens vre?r sulte meld dig som indsamler på

80 60 80 60 SogneindSamling

Søndag d. 1. martS

2009

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Fatboy Headdemock Black til en værdi af 3.599 kroner.

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vindere af krydsord 12/2008 Vindere af 1.-præmie: Peer Thomsen, Vodskov

LØSNING Vindere af øvrige præmier: Edith Larsen, Hillerød Johan Gaunitz, Frederikssund

Løsningsord JULETRÆSFESTEN

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. marts. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 2/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 4/2009.

Navn Gade Postnummer og by


Få varmen i februar

Kagerne kommer!

Babushka på dåse

Stof om eftertanke

Sukkerfrit mundgodt

Nyd nærheden varm

Lakpung

Og her er de kommet på et stel. 17 cm høj krukke med låg 20 kroner, chokoladekande til 0,8 liter 20 kroner, 11 cm højt fad på fod 20 kroner og tepotte med plads til en liter for en 30’er.

25 gram urtebolcher. Er du til appelsin, solbær, eukalyptus, alpeurter, citronmelisse eller grøn mynte? To æsker bolcher med Tigers eget design for en tier.

Kærlighed pynter

Lad hjertelige toiletruller pynte på badeværelset. En tier rullen.10 kroner.

Skridsikker frø

Bademåtte med en diameter på 50 cm. Fås også i grøn og blå. 30 kroner.

Der er tre størrelser i tre farver. Vælg. En dåse for en tier.

Drik en kop kærlighedste med røde Valentineshjerter. Pose med 80 gram for en tyver.

Polkaprikker

Den 26 cm brede toilettaske fås også i blå, sort, grøn og lilla. 10 kroner stykket.

Hold kærligheden varm! Rap badeløsning

Fem badeænder i et rør, så er der noget at lege med. 20 kroner.

A-Bad-C

De eftertragtede badesvamp-bogstaver er tilbage. Skriv ”tør op efter dig” eller noget sødere. 30 kroner.

Læg en bil

21 x 30 cm stort puslespil til de mindste. Fås også med and. 20 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 30.01.2009 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

80 x 120 cm fleece-tæppe til baby. Fås med frøer eller grise på. 20 kroner.

Stofindbundne notesbøger i A4 til 20 kroner, A5 og A6 til en tier. Kan også fås i lilla og turkis.

Småpengepung i lak til en tier. Fås i mange farver.


om lidt

5

Teknologi og tendenser

ZZZ Z

Z ZZ

Overvandsvoyeur Hvis man allerede har sejlet op ad åen, og man overvejer at sejle ned ad den igen, kan den gennemsigtige kano give nyt syn på tingene. Den har plads til to personer og justerbare sæder, så hverken korte eller lange ben forfordeles. Kanoens skrog er lavet af det samme materiale, som bruges i et cockpit på et jagerfly. Fiskene vil formentlig ikke gennemskue, at nogen er med på en kigger.

MH

hammacher.com

Vågen, når det gælder Hvis man har det med at sidde og falde hen, når fx moster Jytte har sat snakketøjet i tomgang, kan denne himstregims vise sig at være handy. Øresneglen, der fungerer som et vaterpas, monteres på øret (ikke moster Jyttes). Hvis ens hoved begynder at falde ned, sendes en lyd ind i øret, som er så infam, at den ikke kan siddes overhørig. bimbambanana.com

Hvis du lever længe nok, kommer du til at opleve hver eneste sejr som et nederlag Simone de Beauvoir (1908-86)

Solvogn på fairway Opmærksomme læsere vil sikkert bide mærke i, at det ikke er første gang, soldrevne biler har været omtalt på denne side. Men den her har

lille roboven

nu alligevel noget, som vil tiltrække sig den miljøbevidste, økologiske golfspillers opmærk-

Det er næsten for godt til at

somhed: Der er tale om en soldreven golfbil.

være sandt. Denne robot er

Bilen kan tilbagelægge op til 79 kilometer, før

kun 16,5 centimeter høj, og

solstrømmen er opbrugt. Så skal batterierne

dog er den stor nok til at stå

bare genoplades i 15 timer.

på et ben og slå kolbøtter.

hammacher.com

Robotten har 180 forprogrammerede indstillinger, den reagerer på verbale ordrer, og så kan den lære 240 rutiner.

t e k st N YA V E C H T

hammacher.com

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

64

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9


Vi er billigs t!

Bliv et af vores

Bliver d har d u medlem u valg i løsnin t den Det Fagli ge Hu g på b illigs f s for a agforenin te samled , g og lle lø e nmod a tager -kasse e.

tilfredse medlemmer - det koster kun 60 kr. om måneden! Beløbet er fradragsberettiget, så du betaler reelt kun 40 kr. om måneden.

HVOR MEGET SPARER DU OM ÅRET? Træ-industri-byg

SPAR OP TIL

kr. 7.260,-

Dansk El-Forbund

SPAR OP TIL

kr. 6.492,-

Dansk Metal

SPAR OP TIL

kr. 6.279,-

NNF

SPAR OP TIL

kr. 5.088,-

3F

SPAR OP TIL

kr. 4.854,-

SL

SPAR OP TIL

kr. 4.596,-

TL

SPAR OP TIL

kr. 3.876,-

FOAA

SPAR OP TIL

kr. 3.876,-

HK

SPAR OP TIL

kr. 3.624,-

Frie Funktionærer

SPAR OP TIL

kr.

756,-

Et fuldtidsmedlemskab af fagforening og a-kasse i Det Faglige Hus koster kun kr. 455,- i måneden, så der er virkelig noget at spare ved at skifte.

fo For mere inå p d - klik in ligehus.dk, .d www etfagt os på kontak 4 eller sms 70 20 20 6til 1231. FAGLIG5

Med hjælp fra Det Faglige Hus er min løn nu helt i top. Social- og sundhedsassistent Jane Davidsen, Brøndby

sparede 3.876,om året på sin fagforening og a-kasse Læs hele beretningen på www.detfagligehus.dk

Faglig tryghed Fagforening

Faglig tryghed A-kasse

Faglig tryghed

Kun 60 kr. om måneden

- statsanerkendt for 395 kr. om måneden

- den samme, bare meget billigere

Esbjerg . Odense . Århus . Aalborg . Ringsted . København

www.detfagligehus.dk . 70 20 20 64


klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Kære læser, jeg sidder i tusmørket under halvtaget ved mit barndomshjem og ryger; ser skiftevis ud på markerne og ned på skærmen. Eftersom det er (for) koldt at skrive udendørs,

er jeg iført lilla skidragt fra 80erne. Det er lige lovlig fancy at kalde den vintage, men gigantiske skulderpuder, det har den i al fald. Min mor nærmest samler på genbrugsskidragter, fordi de er uovertrufne til lange traveture ved Vesterhavet i vinterkulden. Heroppe kalder vi heldragter af denne art for Hirtshals-habitter, hvilket selvironisk henviser til en vis despekt for dresscode. Jeg har taget en kasse fuld af gamle breve med herud. (Jeg elsker breve, både som udvekslings- og distributionsform, men det er en anden historie.) Som landsbyteenager i 80erne havde jeg en masse pennevenner fra hele verden; det var en måde at skrive på. Her er et lyseblåt, florlet luftpostbrev med en elefant påtrykt og et frimærke med en pink blomst. Et minde om min allerede dengang spæde glæde over flersproglighed popper op, da jeg genser instruktionen: TO OPEN SLIT HERE / KUFUNGA KATA HAPA. Det håndskrevne brev er fra Nafeesa Nadwi. Da breve rent juridisk tilhører modtageren, kan jeg vel godt tillade mig at citere: 9. March. 84. Dear Mette, Let me tell you something about myself. I am 14 years old. I have 4 sisters. Fatma 19, Asma 18, Hafsa 16 and Shifa younger than me is 13. I have also 3 brothers. 66

Ud & Se f e b r u a r 2 0 0 9

Som landsbyteenager i 80erne havde jeg en masse pennevenner fra hele verden; det var en måde at skrive på.

Mohammed 10, Omar 8 and Hamja 7. My father is a Muslim School teacher. My mother is a housewife. We live in a town called Mombasa. It is the second capital city of Kenya, the first is Nairobi’. Et andet brev, dateret Nairobi 12.11.89, er fra mig til mine forældre. Fem år efter brevvekslingen med Nafeesa, rejste jeg nemlig til Kenya (jeg mødte dog ikke min penneveninde): ’Vi ankom til Nairobi midt om natten og tog en taxi sammen med Eran, Jakob og amerikaneren: AFRIKA!’ Senere i brevet kan jeg se, at jeg med purung iver forsøgte at falde ind i gadebilledet, som ikke just var præget af Hirtshals-habitter: ’Frisurerne her er fantastiske, snoninger & fletninger i smukke kombinationer, man føler sig som en flad asparges. Jeg tror, jeg går til frisør i morgen, jeg må nok få dem til at sy fletningerne sammen med sytråd, det har jeg hørt er den bedste måde i hvides hår’. As if. Jeg fik også syet en kjole på et skrædderi i Kampala, Uganda. Mønstret var gule fisk, der forvandler sig til røde fugle. Jeg har den stadigvæk og bruger den i ny og næ, det er sådan set ikke anderledes end med skidragten: Tøj på huden. Men selvfølgelig lignede jeg ikke majoriteten i Kampala. Der er sommerfugle på frimærkerne. 25.12.89 skrev jeg til mine forældre fra Kabale, Uganda: ’Den anden dag gik vi en lang tur til Lake Bunyoni, som i vores rejseguide er beskrevet som en meget smuk, irregulært formet sø med masser af små øer. Vandinsekter svirrede over rosa åkander i massevis. Der lå ruiner af et hotel, og en venlig mand fortalte os, at det havde været meget fornemt, men at ejeren var blevet skudt af Idi Amin i 1974. Sådan er det her i Uganda, man bliver tit mindet om den grumme fortid’. Her i landsbyen 2008 er jeg ved at pakke brevene sammen. Mørket er taget til, kulden trænger gennem skulderpuderne. Dér er månen, den er halv. Jeg er ældre, men månen er den samme. Det er uddannelsesministeren også! Jeg skrev hjem fra Uganda, da jeg var ung, så ung: ’Hvis jeg var uddannelsesminister, ville jeg opfordre de unge til at rejse. Bøger er uundværlige, men der er ikke noget, der lærer en så meget som at være der selv’. Nå, men nu må jeg ind, mine fingre er blevet lidt blå i det. Må månen skinne for dig. Og dig. Og dig. Og dig. M.M.


ON THE NEmT Og lækkErT

Med støtte fra oaK foundation denMarK

Knud Højgaards fond

C. L. davids fond og saMLing

dong energy sponsor for Louisiana MuseuM of Modern art 2009

Prøv også de 2 andre GO varianter Nødder & Frugt og Nødder & Rosiner ANN_UD&SE_188X259.18.12.indd 1

23/12/08 11:19:18


2

Søndagsåbent i alle

februar 2009

fakta-butikker

Kom ned i din fakta-butik på søndag og se om der er åbent - eller tjek på www.fakta.dk Hilsen Heidi. fakta-medarbejder

s Altid mindst 10 forskellige slag

. 0 2

Nærmeste fakta oplyses på www.fakta.dk eller fakta-kundeservice 76 41 43 00.

10 stk.

0 1 d n e e Fler tk. 2.pr. s , pr. stk. 2,25

isam b ‘Øh, excuse me … Jeg er bare fra Amager’

Ved køb af mindre end 10, pr

2 0 0

9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.