UD & SE - Passagermagasin - Marts 2009 - DSB

digter Lone HørsLev

’Der bor sådan en satans diva inde i mig, som insisterer på at blive luftet’

marts 2009

Touch me...

Første full-touch mobil fra Nokia Nokia 5800 XpressMusic 3G musik telefon med GPS

Nyhed!

· 3,2” HD touch skærm · 3,2 megapixel kamera · FM radio og MP3 afspiller · 8 GB kort medfølger

699,-

Med MaxFree

Mindsteudgift i 6 mdr. via BS

3.892,-

Download Lily Allen med Ubegrænset download af over 2 mio. musiknumre

Køb hos TDC Butik MaxFree

- hvis du vil ha’ ubegrænset tale, sms og musik

• 199 kr. i oprettelse • Mindsteudgift i 6 mdr. ved betaling via BS: u/mobil 2.593 kr. m/mobil 3.193 kr.

Tilbud*

0 kr. / min.

0 kr. / sms

0 399 499 kr. / mms kr. / md. kr. / md. uden mobil

med mobil

MaxFree

- hvis du vil ha’ ubegrænset tale, sms og musik

• 199 kr. i oprettelse • Mindsteudgift i 6 mdr. ved betaling via BS: u/mobil 2.593 kr. m/mobil 3.193 kr.

Tilbud*

0 kr. / min.

0 kr. / sms

0 399 499 kr. / mms kr. / md. kr. / md. uden mobil

med mobil

• 0,35 kr. i opkaldsafgift

• 0,35 kr. i opkaldsafgift

* Gælder resten af 2009 ved oprettelse inden 30/4 2009 – herefter 449 kr./md. og kun ved oprettelse UDEN samtidig køb af ny mobil. Mobilprisen gælder ved samtidig oprettelse af et nyt MaxFree abonnement. MaxFree er uopsigeligt i 6 mdr. Ubegrænset tale, sms og mms gælder for privatforbrug til danske numre i DK og inkluderer ikke indholdstakserede sms og mms. Opkald max 1 time ad gangen, herefter 80 øre/min. Tilbuddet gælder så længe lager haves t.o.m 05.04.2009. Der tages forbehold for trykfejl.

* Gælder resten af 2009 ved oprettelse inden 30/4 2009 – herefter 449 kr./md. og kun ved oprettelse UDEN samtidig køb af ny mobil. Mobilprisen gælder ved samtidig oprettelse af et nyt MaxFree abonnement. MaxFree er uopsigeligt i 6 mdr. Ubegrænset tale, sms og mms gælder for privatforbrug til danske numre i DK og inkluderer ikke indholdstakserede sms og mms. Opkald max 1 time ad gangen, herefter 80 øre/min.

Inkl. ubegrænset musik med

Inkl. ubegrænset musik med

MaxFree

– læs mere på tdc.dk/musik

- hvis du vil ha’ ubegrænset tale, sms og musik Tilbud*

– læs mere på tdc.dk/musik

Indhold

04 08 14 30 34 36 42 48 50 56 60 62 64 66

m a rt s 2 0 0 9

Om DSB Til dromedarmesse Nomadeliv i det nordlige Indien Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal mene om ord som ægte Interview med forfatteren Lone Hørslev Bjergtaget Ekstreme bryllupsbilleder Personlig udvikling Få fod på benarbejdet De trækker også i Østeuropa Et hundeliv på indfaldsvejene Han hjælper dig ind i himlen Andet stop på religionsrejsen hedder buddhisme Profil En stålsat ridder Novelle Ina Merete Schmidt om den store bryllupsfest Skriv til DSB Børnesider Yoyoen, der kan alt

14 digter under rekonstruktion I den seneste tid har Lone Hørslevs liv ikke været andet end opbrud og kaos. Det hele tager hun med i sine pinligt private ’skilsmissedigte’.

Krydsord & Sudoku Om lidt Teknologi og gadgets Klummen Rune Skyum-Nielsens småeksotiske bekendtskaber

Smil, du har ring på Ønsker man sig et bryllupsfoto i den mere romantiske ende, er dette stedet.

Langt fra alt, midt mellem Beijing og København. Et populært udflugtsmål.

30

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Nya Vecht, journalist Camilla Holck, art director Torsten Høgh Rasmussen.

Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted. com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk.

(Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 736.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Lone Hørslev fotograferet af Asger Carlsen

En på puklen I den indiske delstat Rajasthan er dromedaren et statussymbol, og beduinerne begynder gerne dagen med en koger.

8

om DSB

Sporarbejde

rodebunke. Bilerne og store,

28. marts begynder

dieseltunge lastbiler holder

Banedanmark et stort spor-

i tæt kø helt ned til Jarmers

arbejde mellem Ringsted

Plads. Det skal være slut nu.

og Næstved. Når arbejdet

Københavns Kommune har

er færdigt 10. august, vil

taget DSB, Trafikstyrelsen

hastigheden kunne sættes

og Banedanmark i ed på at

op, de rejsende vil opleve

give brugerne af stationen

færre forsinkelser, og det er

bedre skifteforhold, større

slut med nedsat hastighed

overskuelighed og mindre

på grund af varme skinner.

cykelkaos. Politikerne i

Fra 28. marts til 6. juli er

Borgerrepræsentationen har

ét spor farbart, og det vil

DSB og Klima-DM

blive brugt til myldretidstog

DSB er en af partnerne i Klima-DM. Mesterskabet er åbent for alle, og i første runde er der

kroner til projektet. Bane-

i én retning. Tog i modsat

18 præmier a 20.000 kroner. Der uddeles præmier i tre kategorier: Handling, teknik og krea-

danmark har fået bevilget

retning kører via banen Lille

tivitet, og der kåres vindere i fem regioner samt på Bornholm i hver kategori. Du kan deltage

penge af staten til at skifte

Syd mellem Roskilde, Køge

med fx en fængende sætning, et billede eller en teknisk dims. Konkurrencen handler i høj

membranen mellem asfalten

og Næstved. Fra 7. juli er

grad om formidling af ideer, og det er her, DSB som partner i Klima-DM kommer ind i bille-

og perronen. Københavns

begge spor lukket, og alle

det. DSB stiller plads til rådighed på stationer og i blade, så flest mulige mennesker får kend-

Kommune har udskrevet en

tog kører via Lille Syd. Rej-

skab til mesterskabet. Klima-DM er arrangeret af Klimakonsortiet, og den samlede præmie-

arkitektkonkurrence, så Nør-

setiden med tog vil blive 10

sum er på næsten en million kroner. Når de regionale vindere er blevet kåret 15. maj, går de

report kan blive forbedret.

til 20 minutter længere.

videre til den nationale finale 12. juni, hvor der er tre præmier a 250.000 kroner. Klima-DM

Deltagerne i arkitektkonkur-

er blot et af en række initiativer inden for miljø- og klimaområdet, som DSB deltager i i år.

rencen får mulighed for at

Digital rejseplan

foreløbig afsat 101 millioner

komme med forslag til en

Rejseplanen er nu at finde

ny disponering af stationen.

i elektronisk form på Kø-

Dog med respekt for plads

benhavns Hovedbanegård.

til de kommende ventila-

Her kan kunder nemt søge

også muligt at anvende den

komme hurtigere ind og

i S-toget, fordi det passer

tionskanaler. Desuden må

og læse resultatet af deres

nye software i billetautoma-

ud og dermed forebygge

med trappen på stationen.

trapper og elevatorer til og

søgninger. Den nye stander

terne. Det skal naturligvis

unødige forsinkelser. Et par

Ved nogle stationer kan

fra perronerne ikke flyttes.

betjenes via tryk på skær-

foregå på en sådan måde, at

sekunder her og der gør rent

det tage op til 30 sekunder

mens forskellige tilbud.

kunder, der har brug for at

faktisk en stor forskel. 10

længere, fordi alle står ved

Halv pris i påsken

Sådan betjener man også

købe en billet, ikke i nævne-

sekunder på seks stationer

den sidste dør. Det gør,

Tag toget, når du og din fa-

tastaturet, der kommer frem

værdig grad vil blive generet

giver pludselig et minuts

at DSB har sværere ved at

milie skal på rejse i påsken.

for neden på skærmen, når

af andre kunder, der bruger

forsinkelse, og da DSB kører

holde køreplanen.

Med DSB Orange Endagsbil-

man åbner for søgningen.

rejseplanen på automaten.

med to minutter mellem

Hvis kunderne synes om

Så anskaffelsen af den nye

S-togene i myldretiden på

Nyt Nørreport

det nye tilbud, vil de nye

service vil blive nøje over-

nogle stationer, så er det

Det er den mest hektiske

Du får rejsen frem og tilbage

elektroniske søgefaciliteter i

vejet fra sted til sted og fra

vigtig tabt tid. At kunderne

station i Danmark. Over

samme dag over Storebælt

fremtiden også kunne findes

station til station.

skal blive bedre til at give

100.000 passagerer pas-

til halv pris, og så kan du

plads til hinanden er ikke

serer hver dag. Pladsen er

tilmed tage to børn under

kampagnens eneste bud-

trang. Fodgængerne går så

12 år med kvit og frit.

i Københavns Lufthavn.

let bliver din togrejse ekstra billig fra 9. april til 13. april.

Tanken er, at standeren

Hensyn smitter

skal stilles op sammen

Under parolen ‘Vis hensyn

skab. Mange steder bruger

tæt, at det minder om de

Køb billetten på dsb.dk

med billetautomaten ved

– det smitter’ vil DSB S-tog

kunderne næsten kun den

største storbyer i Europa.

allerede i dag, så er påske-

bagageudleveringen. Det er

opfordre kunderne til at

forreste eller bageste dør

Cyklerne ligger i en stor

hyggen sikret.

Danmarks dejligste Ud & Se

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Du kan sagtens være grøn

Men sammen er vi grønnere

Én person kan ikke rette op på miljøproblemerne. I hvert fald ikke alene.

Pointen er simpel: Sammen er vi grønnere. Sådan er DSB’s virkelighed også, for trods vores bestræbelser bliver vi kun grønnere med din hjælp.

Sammenlignet med bilen har toget nogle medfødte fordele, der gør at du kan spare miljøet for op imod 80% CO2. Men værdien af de fordele er uløseligt forbundet med hvor mange, der vælger os frem for bilen.

Læs mere på dsb.dk/miljo

Mod LuleĂĽ Kiruna Larvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains UmeĂĽ

Ă˜resund direkte dagtog Oresund daytime trains Ă˜vrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains FĂŚrge Ferry Otta

Ă…nge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

NorrkĂśping

Trollhättan

Stavanger

SkĂśvde

Kristiansand

NässjÜ

GĂśteborg

Frederikshavn

LinkĂśping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Ă…rhus

København

Kiel

LĂźbeck Hamburg

Ludwigslust Wittenberge Berlin Hannover Wolfsburg

Bremen

MĂźnster Bielefeld Utrecht

Amsterdam

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

KĂśln

NĂźrnberg

Plzen

Karlsruhe Strasbourg

Stuttgart

Basel

Brno Bratislava

Regensburg Salzburg

Freiburg

Genève

KrakĂłw

Praha

WĂźrzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

DĂźsseldorf

Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

PoznĂĄn

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd Ăś Lu l m p a u M str a K

Flensburg

NiebĂźll

Groningen

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Tønder

Alvesta

Linz

Wien

Budapest

MĂźnchen ZĂźrich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

%4# %FTJHO r % - r

Zagreb

HAMBURG Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

Enkelt 2. kl. inkl. pladsbillet

BERLIN

249 299

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

Enkelt 2. kl. inkl. pladsbillet

DSB Orange UDLAND

349 399

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Køb billet pü 70 13 14 15, større stationer eller DSB Rejsebureau Se flere tilbud pü www.dsb.dk/udland

Uvildigt ankenævn for rejsende med kollektiv trafik DSB giver nu sine kunder mulighed for at klage over DSB’s afgørelser til et nyt uvildigt ankenævn.

DSB har sammen med de regionale busselskaber, metroen og Forbrugerrådet oprettet et uvildigt ankenævn, der kan behandle kundernes klager over selskabernes afgørelser.

Det kan dreje sig om afgørelser som for eksempel betaling af kontrolafgift, tilbagebetaling af billetter, godtgørelse ved forsinkelser og andre tilsvarende forhold.

Hvis du ønsker at anke en afgørelse fra DSB eller et andet trafikselskab, kan du hente en klageformular på nævnets hjemmeside www.abtm.dk. Du kan også ved telefonisk eller skriftlig henvendelse til ankenævnets sekretariat få klageformularen tilsendt. Herefter behandles klagen af ankenævnet.

Det koster 160 kr. at få klagen behandlet. Drejer klagen sig om et beløb under 160 kr., koster det kun 80 kr. at få klagen behandlet. Beløbet får du tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold.

tekst og foto Christian Bonke

Dromedarer Mænd i farvestrålende turbaner, pimpede dromedarer, en dødsdrom og et par vuggende hofter, der i nomadeøjne er den rene sex. Der er rigeligt at se på, hvis man tilbringer et døgn på et dyrskue i den indiske delstat Rajasthan

så

langt

øjet

rĂŚkker

5

D

et er blevet sen aften, da bussen endelig stopper.

Jeg står nu midt i ørkenen i Rajasthan i det nordvestligste Indien. Et par køer muher, og her lugter stærkt af bål og dyreekskrementer. I det fjerne kan jeg se skæret fra en tindrende flok ildsteder, som er spredt ud over et meget stort areal. Det er dromedardrivere, der sidder i små enklaver og ryger.

I mørket sjusser jeg mig frem til, at der kun er fem-seks mindre huse i området. Med de mange fremmede øjne, der hviler på min europæiske særprægethed, beslutter jeg mig hurtigt for at leje en seng i et af husene. Husets ejer indkvarterer mig sammen med den øvrige ’overklasse’, som er ankommet til markedet i bil. Jeg bliver vist ud i haven og får tildelt en stor metalseng med en tilhørende høfyldt madras og et tungt vattæppe. Til gengæld får jeg mit livs bedste søvn under ørkenens stjerneklare himmel.

Rajasthan, Kongernes Land, har gennem historien kæmpet for selvstændighed, hvilket har fremavlet stolte og stærke stammefolk som rajputs, bhils og jats. Millioner af mennesker fra disse stammer har lidt martyrdøden i kampen for uafhængighed. I dag er delstaten en af Indiens fattigste, og de stadig hyppigere tørkeperioder gør livet svært for de små landsbyer i ørkenen.

Statussymboler og overskæg Ikke desto mindre trækker det op i de tidlige morgentimer, og en mindre ørkenstorm med en sjælden byge lægger vejen forbi. Da regnen stopper ved daggry, må jeg ud at se, hvad der gemmer sig på markedet.

Uden for porten møder et imponerende syn mig: Lige så langt jeg kan se ud i ørkenen, er der dromedarer, heste, køer og mennesker.

Stormen har vækket nomaderne og bønderne, og nu er de i gang med 10

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Chillum ved daggry.

at indtage dagens første chai. De fleste sidder på hug i groft vævede kjortler i brunlige nuancer, men alle har de hvert sit farvestrålende tørklæde. Farverne på deres turbaner signalerer tilhørsforholdet til klan og kaste. De orange er de lavest rangerende, og de multifarvede tager man kun på til festlige lejligheder som denne, hvor man for en gangs skyld ikke behøver at skilte med sin identitet og status.

Da jeg nærmer mig en gruppe, spørger de med fagter, om jeg vil ryge med på deres chillum. I denne del af Indien har man et mildest talt afslappet forhold til hash, og nogle har altså en rygekultur, der inkluderer rusmidlet fra morgenstunden. Jeg takker ydmygt nej, da atmosfæren er eksotisk nok for mig, som den er.

5 Selve skuepladsen, som strækker sig over tre kvadratkilometer

Rundbarbering.

Dromedarernes holdeplads.

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 11

HestevÌddeløb.

Det er god skik at udsmykke sit transportmiddel.

12

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Menneskene er kommet fra alle hjørner af delstaten og nogle endda fra Pakistan.

De fleste lever et liv, hvor de er afhængige af kreaturerne i deres hverdag. er, belejligt nok for en ørken, placeret ved siden af en kæmpesø, hvor dyrene på skift kan drikke i løbet af dagen. En ensom, doven tyr viser mig slentrende vejen derhen.

Menneskene – der er vel 3.000 på markedet – er kommet fra alle hjørner af delstaten og nogle endda fra Pakistan. De fleste lever et liv, hvor de er afhængige af kreaturerne i deres hverdag; men gennem en samtale med en hotelejer finder jeg ud af, at specielt dromedarerne også er et statussymbol i de små landsbysamfund. Han siger, at han er her for at købe et pragteksemplar, der hovedsageligt skal pynte foran hans hotel.

Dromedarfrisurer og hestekræfter Dagene går med at kigge på køer, dromedarer og heste. Man ser på dyrenes muskulatur og tjekker deres tænder, på samme måde som man sparker lidt til dækkene på en bil, før man afgiver sit bud hos brugtvognsforhandleren. Andre pimper deres dromedarer med sofistikerede frisurer og prangende smykker.

De folk, der er kommet for at købe heste, ser på hestevæddeløb. Et væddeløb, hvor der ikke er noget at vinde, men hvor man kan vise hestekræfterne frem. Publikum flokkes da også omkring vinderhestens stolte ejer efter hvert heat.

Da mørket omsider falder på, omdannes midten af pladsen til et forlystelsessted, hvor man kan skyde med luftgevær og kaste bolde.

Den største attraktion er uden tvivl dødsdromen, hvor motorcykler og biler udfordrer tyngdeloven. Foran den store cylinder sidder en dj og sender en øredøvende kakofoni af musik ud over pladsen.

Et stykke derfra står en fyr foran et telt og fyrer en længere svada af foran en masse mænd, der er stimlet sammen omkring ham. Han taler

om noget farligt eller spændende, kan man se på deres opspærrede øjne. Og ganske rigtigt: Bag den mørnede teltdug står en ung kvinde med asiatiske træk og vugger kejtet og noget utilpas med hofterne til musikken for at lokke ind til noget, der for en nomade oser af sex.

Efter en halv time, hvor bænkene langsomt er blevet fyldt af drenge og mænd med fokuserede blikke, forsvinder pigen om bag tæpperne og afløses af et mere ordinært trylleshow – til publikums slet skjulte skuffelse.

Det er blevet midnat, og mens jeg zigzagger mig vej mellem kokasser, hestepærer og dromedarefterladenskaber, standser musikken.

Der er stille, da jeg trækker tæppet over mig og kigger op i den himmel, som Rajasthans ørken deler med parcelhuskvartererne hjemme i Danmark. ❧

Indiens største delstat Rajasthan er 342.269 kvadratkilometer, og har 56 millioner indbyggere. Hovedstaden er Jaipur.

Næsten 90 procent af befolkningen er hinduer.

Sproget er hovedsageligt hindi. Ellers tales der engelsk og en række rajasthanske sprog. De rajasthanske mænd er kendt for deres farvestrålende turbaner. Turbanerne er ikke bare til pynt, men indikerer ejermandens kaste i samfundet og kan desuden bruges som sovepose, til at si mudret vand med og som beskyttelse mod dårligt vejr.

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 13

Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal mene om ord som ægte t e k st B i rg i t t e E l l e m a n n H ö e g h Foto asger carlsen

For forfatteren Lone Hørslev er det væsentligste i livet at skrive.

Alt andet må indordne sig. Hendes drivkraft er en rodløshed og rastløshed, som i perioder er tæt på at slå hende omkuld.

Blandt andet nu, hvor kaos hersker i hendes familieliv

5

to

uger inden Koncerthuset, Danmarks Radios skandalehærgede prestigebyggeri, skal indvies med en officiel gallakoncert, er DRs medarbejdere blevet inviteret til et fyraftensarrangement. Det er første gang, at Jean Nouvels koncertsal tages i brug. På scenen står TV-2s forsanger Steffen Brandt. Han har taget en lille gruppe af kunstnere med sig. En af dem er sangerinden Julie Maria, en anden er det islandske sangvidunder Dísa – og en tredje er digteren Lone Hørslev. Steffen Brandt blev for et par år siden så fascineret af Lone Hørslevs lyrik, at han skrev en hel hyldesttekst om hende i dagbladet Information, og siden har han optrådt med hende et par gange.

Da Steffen Brandt træder af efter at have underholdt salen på sin perfektionerede, lune facon, overlader han scenen til Lone Hørslev og Mads Mouritz, som er den anden halvdel af sangduoen Mouritz/ Hørslev Projektet.

Hørslev står tæt op ad væggen – helt ovre i hjørnet af scenen i en grå kjole med en fin udskæring hen over brystet. Hendes læber er blodrøde, og hun har lange sorte støvler på, der matcher hendes hår, som er klippet kort og knivskarpt i panden. Hænderne er samlet bag ryggen, og hun ligner mest af alt en pige, der venter på at blive budt op til dans.

Hun ser ud mod de 1.500 tilskuere, det største publikum, hun nogen sinde har haft.

Mads Mouritz sætter strøm til sin guitar og begynder at spille en melodi. Da den er slut, ranker Hørslev ryggen, bevæger sig ind på midten af scenen og læser op af et af sine digte: Nåh, lille vovse, så kom da – Kom med en lille tur ud på landet hvor laden er pyntet så festligt med blomster og BIRK og hvor grisen er slagtet kun for os ...

Hun læser med en holstebrosk diktion og egen rytme, så digtet ændrer sig til ren musik, der forplanter sig ud i alle kroge af salen og får publikum til at rykke helt frem i stolene. Hendes hænder er knyttet sammen, og skuldrene løftede, men hen mod slutningen af digtet folder hun fingrene ud, og midt i næste nummer, som hun synger sammen med Mads Mouritz – og nu også Dísa – bevæger hun armene opad i buer, som en engel, der letter i en sagte bevægelse. De er ellers lidt af 16

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

en konstellation, de tre. Tændstiktynde Mads Mouritz i krøllet T-shirt, dramatiske Lone Hørslev og islandske Dísa i strudseformet nederdel.

Hørslevs tekster er på én gang jordnært jyske, ligefrem-ærlige og trallende træskodans-agtigt humoristiske. Det er hverdagen som fest, det er aparte og privat, og hun skåner ikke sig selv. Teksterne tager udgangspunkt i alt mellem himmel og jord, men de forekommer at være skrevet helt uden filter. Digtet om vovsen handler fx ikke om kæledyr, men er et billede på et parforholds trummerum og slutter sådan her: Godt jeg har dig, lille vovse. Ønsker du dig en god varm hundevest så strikker jeg dig simpelthen sådan en. Ved du hvad så strikker jeg sgu en magen til til mig selv.

Og salen bryder ud i latter. Da Hørslev og følge forlader scenen, sidder publikum tilbage med billedet af en digter med en stor skrøbelighed, som samtidig har en stærk tro på det, hun gør. Samme fornemmelse får jeg også, da jeg besøger hende.

(To uger tidligere) – Det er fuldstændigt vanvittigt at lave et interview nu, siger Lone Hørslev.

– Der er opbrud og kaos både følelsesmæssigt, økonomisk og arbejdsmæssigt. Det hele er hvirvlet op og hænger som en masse balloner i luften, og jeg ved endnu ikke, hvilke jeg skal gribe, og hvilke jeg skal lade flyve.

Hun sidder med øjnene rettet mod køkkenets vindue, som henter hun sine ord derude i baggården for, når sætningen er færdig, at kaste et blik hen på mig og brede ansigtet ud i et smil. Hun er ikke ligefrem i fantastisk humør, men det er i de øjeblikke, hun smiler, at man får færden af Lone Hørslevs mere energiske og rebelske sider, som denne dag forekommer midlertidigt bedøvede.

– Jeg har nok i virkeligheden altid været mere ven og gift med det at skrive, end jeg har med nogen mennesker. Sådan er det bare. Altså, skriften er vigtigere for mig end noget andet. Resten må indordne sig, 5 siger hun.

’I toget mødte jeg en mand med et flakkende blik og med slips.

Han talte til mig og mens han talte tog han sin vielsesring af og på KONSTANT, han fortalte han var bange for vampyrer.’

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

17

18

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Jeg har givet mig selv lov til at være pinligt privat i den nye digtsamling.

Vi befinder os i Lone Hørslevs venindes lejlighed på Nørrebro. Jeg er blevet lukket ind af en stakåndet forfatter, som netop er ankommet fra en fremvisning af en lejlighed på Vesterbro. Vi har famlet os frem i forhold til hinanden under jakkeaftagningen og kaffebrygningen. Først da talen falder på det forgangne år, som hun synes har været vanvittigt, bider samtalen sig fast.

– Jeg går ikke op i astrologi, men en af mine veninder siger, at planeterne ikke har stået så vildt i forhold til hinanden siden 1968. Og det giver mening. For det har været et omvæltningernes år. Finanskrise, Barack Obamas sejr … og så bliver alle omkring mig skilt lige nu, siger Lone Hørslev.

Da interviewet finder sted, bor hun egentlig på Fanø med sin mand, forfatteren Martin Glaz Serup, og deres femårige tvillinger. Men familien er ved at dele sig op i to lejligheder i København. De flyttede for to år siden til Fanø, da Lone Hørslev fik tildelt et ophold på to måneder i forhenværende kulturminister Julius Bomholts legatbolig i Sønderho.

Og de blev så glade for Fanø og de lokale, at de valgte at blive boende.

Imens fik Lone Hørslev sin seneste roman, ’Naturlige Fjender’, fra hånden. Den handlede om menneskene i en lille by, inspireret af forholdene på Fanø. Og anmelderne var lige så begejstrede, som de havde været over hendes digtsamlinger. Kristeligt Dagblad kaldte romanen en ’ren fryd at forundres over og fortabe sig i’. Dagbladet Information skrev, at hun med sin retoriske gestik, livfulde syntaks og skæve afskæringer havde skabt en fortælling, ’der bare skider på regler, men til gengæld bugner af energi’. Politikens anmelder vurderede, at Lone Hørslev med ’Naturlige fjender’ var vokset i statur og nu indtog sin ’retmæssige plads’ ved siden af lidt ældre kolleger som Helle Helle, Kirsten Hammann, Katrine Marie Guldager og Ida Jessen.

Alt imens de fine anmeldelser tikkede ind, fik Lone Hørslev og hendes mand en masse venner i Fanøs nærmiljø og nød den stilhed og nærhed, som øsamfundet bød på. Men samtidig pendlede de konstant mellem Sønderho og København for at læse op – og for hendes vedkommende også for at give koncerter sammen med Mads Mouritz. Der var meget at se til. Og så bristede forfatterparrets forhold.

Skilsmissen og fraflytningen fra verdens bedste sted, som Lone beskriver Sønderho, tærer så meget, at hun gennem det seks timer lange interview har et konstant alvorligt drag om munden. Øjnene er fyldt med tårer og er af og til lige ved at flyde over.

Ved siden af Lone Hørslevs bærbare computer ligger et plasticchartek med hendes kommende digtsamling. Titlen ’Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – skilsmissedigte’ vidner om, at skilsmissen ikke er noget, hun har tænkt sig at holde for sig selv. Hendes tre første digtsamlinger og hendes debutroman handlede også om hende selv.

Den gennemgående jegfortæller i dem alle sammen hedder Lone.

Lone Hørslev har aldrig været angst for at bruge sig selv i sin litteratur, ligesom hun har været bevidst om sin fysiske fremtoning. Hendes markante udseende med det mørke, lange firskårne hår, de sorte gevandter og den røde læbestift har altid stået klart for hendes læsere.

– Hvis man skal være synlig, kan man lige så godt være rigtig synlig.

Men det er også en form for skjold. Når jeg er på Fanø, kan jeg godt gå rundt en uge i joggingtøj uden makeup. Jeg tager mit arbejde på mig, når jeg møder folk i embeds medfør, for så føler jeg mig klædt på. Men det hele er jo også en slags teaterstykke, der bliver opført for læseren, hvor jeg spiller hovedrollen. Jeg synes, det er vigtigt, at der er en tydelig afsender, så mine læsere bliver talt til, af en person, som er i verden, og som man tydeligt kan se for sig, siger hun.

I dag har hun dog ikke den røde læbestift på, men er iført langskaftede sorte støvler og en sommerfugleformet sort kjole, hvor ærmerne breder sig ud som vinger, når hun løfter armene. Som de 12 sommerfugle, der sidder spiddet på nåle i glas og ramme på væggen i lejligheden.

Dyrlægedatterens parcelhusbarndom Lone Hørslev, der er 34 år, voksede op sammen med sin lillesøster i 5 et parcelhuskvarter i Mejdal uden for Holstebro. Hendes far var

Steffen Brandt om Lone Hørslev ’Hun tilhører en ny generation af digtere, som tager bladet fra munden og siger tingene, som de er, når de bliver taget ud af sammenhængen og placeret mutters alene i et digt. Er der fx noget mere ensomt end en mand fra Esbjerg-egnen, som ’trasker rundt derhjemme på det frimærke af et liv, som er hans’, mens han spiser ristede løg direkte fra posen?

Hun skriver dagligdagen større, end den virker, og tilværelsens rutineprægede kvælertag afsløres med tørre vestjyske punchlines, som efterlader én med en klar fornemmelse af, at der er noget galt. Ikke i digtet, men i ens eget tilløb til et liv.

Allerede nu, når Lone Hørslev er ude at optræde alene eller sammen med Mads Mouritz, kan man høre publikum kræve deres favoritdigt læst op: ’Vi vil høre den der med tombolamanden, tatovøren og hunden, som får strikket en trøje, eller den med rævesaksen’.’

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

19

’Ved du ikke at folk skal have krisehjælp i situationer som denne, ved du ikke hvad det gør ved folk når nogen holder et HÅB op til tindingen på dem og udløser godt gemte og glemte bomber, damn, det er brandfarligt stof!’

20

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

21

’Egon, Lone, Bente, Lisbet. Fra dengang det var moderne at gå i ens og hjemmesyet tøj.’

’Jeg kunne ikke finde på at trække i karrygul i dag.’

’At læse er en intim situation, synes jeg, fordi man glemmer sig selv.’

dyrlæge, og moderen arbejdede som sygeplejerske. Skønt det var midt i 1980erne, kaldte man lærerne i skolen for hr. og fru, ingen af forældrene i klassen var skilt, og der var tilsyneladende ro, orden og tryghed i hjemmene. Lone Hørslevs forældre lærte hende, at man ikke sladrede om naboerne. Hun beskriver sig selv som sådan et barn, der lavede sine egne dukker og var meget stille og ikke gjorde meget væsen af sig.

Meget mere kan hun ikke huske af sin barndom.

– Der skete ingenting ud over det sædvanlige, siger hun først.

Men så kommer hun i tanker om sit gamle fritidshjem, Børne- og Ungdomscentret Mejdal: – Jeg skylder BUM Rock og Gøgl al æren! Hele min barndom gik jeg på det her fritidshjem, hvor alle spillede i band og lavede teater. Det var dér, jeg begyndte at skrive mine første sange. Den første hed ’Jeg har en fisk’. Det var også dér, jeg mødte Mads Mouritz. Hele vores barndom tog vi på turné sammen i vores sommerferie. Mads var klovn, og jeg spillede el-bas! Senere satte vi musik til nogle af Benny Andersens digte. Jeg kan huske den første linje: ’Vi rører ved hinanden ved hjælp af papir. Følelser vurderes på, om de er rigtigt stavet’. Og jeg lod som om, jeg selv havde skrevet det. Jeg var vel 10-12 år.

Efter folkeskolen gik hun i gymnasiet i Holstebro og flyttede så til København for at blive kunstmaler.

– Jeg brød mig ikke om at gå i gymnasiet og syntes ikke, at jeg var særlig dygtig. Men jeg malede rigtig meget og ville gerne på Kunstakademiet og møde nogen, der ville de samme ting. Og så endte jeg med at bo en masse forskellige steder for mig selv. Jeg havde klippet det meste af mit hår af, og det, der var tilbage, havde jeg farvet sort. Jeg gik i sorte militærstøvler og var helt sort, men uden at være en del af et miljø. Der var bare mig, fortæller Lone Hørslev.

’Sur mokke’ på Forfatterskolen træsko-trallende digter Lone Hørslev (1974) debuterede i 2001 med digtsamlingen ’TAK’. Siden har hun udgivet digtsamlingen ’Ærgerligt, ærgerligt’ (2003), romanen ’Fjerne galakser er kedelige’ (2005), digtsamlingen ’Lige mig’ (2007), alle på Gyldendal, samt romanen ’Naturlige fjender’ på Athene i 2008.

Hendes kommende digtsamling, ’Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – skilsmissedigte’, udkommer på Forlaget Hjørring i foråret 2009.

Lone Hørslevs digte, der ofte forholder sig til offentlige personer – fx Kronprinsen – tager tit afsæt i den kedelige dagligdag, men dér hvor lokummet brænder og konflikterne opstår. Med hendes enkle, skæve, livfulde og angstfulde udtryk føres hendes tekster over i et langt mere uudgrundeligt univers fyldt med krop, bevægelse, forførelse, rytme og leg.

Lone Hørslev har desuden skrevet tekster til Mouritz/Hørslev Projektets cd ’Så er det sagt’ (2007) og synger selv med på duoens seneste fælles cd ’Blik, bang bang’, der udkommer i 2009. Se loneogmads.dk

22

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Derfor besluttede hun at vende hjem til Vestjylland og begyndte at læse på lærerseminariet i Nørre Nissum. Her passede hun heller ikke ind. Til gengæld fandt hun ud af, at hun var mere bogligt dygtig, end hendes studentereksamen viste. Hun fik mod på at læse på universitetet og havnede på RUC. Her faldt hun for første gang til. Fik venner i København, en kæreste og tog så en sommer i 1998 til Testrup Højskole for at lære at skrive.

– Alt det med at tegne og male blev i virkeligheden aldrig til ret meget. Men da jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive, tog det fuldstændigt over. Jeg skrev mit første digt i toget på vej til Testrup Højskole, for jeg syntes ikke, at jeg kunne komme på kursus, uden at jeg havde skrevet noget, og det digt endte faktisk i min første digtsamling.

Da Lone Hørslev kom hjem, besluttede hun sig for at skrive hver dag. I første omgang gav hun sig selv et halvt år til at færdiggøre en digtsamling og se, om det kunne blive til en bog, og så lavede hun en ansøgning til Forfatterskolen. Digtsamlingen ’Tak’ blev antaget på Gyldendal, og Lone kom ind på skolen i samme åndedrag.

– Da jeg allerede havde udgivet mine første skriverier, kom jeg ind med fuldstændigt rent skrivebord og var meget åben for at gå i alle mulige retninger, og det gjorde mig sårbar i forhold til skolen. Det var to hårde år. Der var en meget rå tone derinde, og det var jeg slet ikke med på.

Kunne du ikke stive dig af med, at du havde udgivet en digtsamling?

– Det ændrede ikke på, at jeg havde det virkelig skidt med at være der. Engang sad jeg til undervisningen i det lillebitte lokale, hvor vi altid sad meget tæt, med solbriller på, som et forsøg på at beskytte mig

Ved du godt, at jeg beundrer din lethed den måde du så nonchalant smækker døren til den snaskede pizzarestaurant OP på – som om det var porten til en himmel af lykke – TA DAA siger du, og TAK FOR BESØGET står der på skiltet lige inden for døren og TAK for kaffe tænker jeg da jeg ser den første kakerlak.

En kakerlak er uhyggelig hårdfør.

En kakerlak er ikke en panda.

Kakerlakker kan leve i måneder uden hoved, de kan leve i måneder uden mad og de avler sgu alligevel og Thank you for Your visit, måske fordi det gør de simpelthen bare og fordi at 250 millioner år gamle gener tager ikke fejl og Vielen dank für Ihren besuch, jeg har ikke forstået et kuk. I går skrev jeg på en lap: Se mere op.

I går sagde du at du aldrig har været så lettet i dit liv, jeg har aldrig været så tung. Tak for besøget, jamen selv tak.

Hørslev: ‘Ja, en kakerlak er uhyggelig hårdfør. Det er mennesker ikke, vi er sgu så skrøbelige. Fordi vi både vil have hovedet og kroppen med os og gerne vil fodres uafbrudt. Med overraskelser, omsorg, sex og så måske en pizza i ny og næ.’

Digtene og tekstbidderne på disse sider er hentet fra Lone Hørslevs kommende digtsamling ’Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – skilsmissedigte’.

selv, tror jeg. Niels Frank (Forfatterskolens daværende rektor, red.) kaldte mig en sur mokke foran dem alle sammen, og jeg sad bare dér med bævrende læber og syntes, det var vanvittigt hårdt.

Var der ikke nogen, der kunne regne ud, hvorfor du havde solbriller på?

– Det var der ikke nogen, der var interesseret i. Det er jo ikke et særlig pædagogisk sted. Undervisningen foregik ved, at man havde en nyskreven tekst med, som blev delt ud, og så skød folk bare løs på teksten. Sådan én som Per Aage Brandt kunne finde på at sige: ’Forfatteren må jo være idiot!’ – velvidende at den, der havde skrevet teksten, sad i samme rum. Men det lærte mig også, hvor forskelligt folk kan opleve en tekst. Og sjovt nok ville jeg på ingen måde have været det foruden. Der er ikke ret mange, der forlader den skole før tid, selvom alle siger, at det er hårdt.

Hvorfor er det sådan?

– Det er en sekt … ha, ha … nej, men det er faktisk en slags familie, man kommer ind i. Når man starter, får man som det første udleveret en liste med telefonnumre på alle de elever, der nogensinde har gået der. Så der blev jeg jo netop en del af et miljø.

Det private udgangspunkt Hvorfor skriver du overhovedet?

Lone Hørslev holder en lang pause.

– Øhm … jeg ved, at jeg skriver for at forstå. At jeg prøver at give noget uformeligt en form og gribe alt det, der flagrer. Og så er det selvfølgeligt dejligt, hvis jeg møder en genklang fra dem, der læser det.

Hvad er det, du udtrykker i dine bøger, som du ikke kan udtrykke på andre måder?

– Jeg forsøger nok at ramme et andet menneske, en læser, lige dér hvor han eller hun siger: ’Av, det kender jeg godt, sådan har jeg det også’. Jeg tror egentlig altid, jeg skriver ud fra min egen længsel efter at nå et andet menneske. Så svaret på dit spørgsmål er nok, at jeg forsøger at sige noget om ensomhed, den fundamentale ensomhed, vi alle sammen slæber rundt på.

Men mange af historierne i dine digte er også ret kulørte?

– Hvis man overhovedet kan skrive om mumier, så skal man da gøre det, og når man snakker med én, der har oplevet tsunamien, skal man da bruge det, for historierne giver en modvægt til hverdagen og de almindelige ting, jeg skriver om. Alt det, der er spektakulært, er fascinerende i et almindeligt hoved. Men mine hovedpersoner bruger også de her historier til at spejle deres egen situation. Fx har jeg brugt mordsagerne med Peter Lundin og Elisabeth Wæver. Man er fascineret, fordi man aldrig selv kunne finde på at leve tingene ud på den måde.

Jeg har prøvet at være ulykkelig af kærlighed, har mærket jalousi og har haft lyst til at slå folk ihjel, men jeg kunne da aldrig finde på at gøre det i virkeligheden. Men jeg har altid elsket gyserhistorier – også da jeg var barn.

Skriver du hver dag?

– Ja, jeg skriver hele tiden. Jeg skriver sætninger ned, når jeg møder dem eller finder på dem.

Trækker du dig ud af samtaler for at skrive sætninger ned?

– Jeg kan meget diskret få fældet noget ned i min notesbog, men når jeg skriver en roman eller digtsamling, foregår det koncentreret og over lang tid foran en computer. Men jeg er hele tiden i gang med at skrive sætninger, jeg gør det bare ikke foran andre. Jeg kan jo godt 5 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

23

Jeg tager altid det glas der er mest i, ingen pis. Jeg siger: kom lad os æde hinanden, lad os holde et ædegilde i stedet for en dødssyg dessert. Ingen pis. Men så er du væk.

Pist væk.

se, hvor krukket, det ville se ud, og jeg er for jysk til at sidde dér og spille interessant.

Lone Hørslev tager sin mobiltelefon op fra bordet og finder nogle noter frem, som hun har gemt på den. Sætninger og tanker, hun har brugt i sin kommende digtsamling.

– Da jeg var ude at køre i tog, så jeg det her på perronen: ’En mand puster en plastichandske op og vinker med den som en ekstra hånd’.

Et mærkeligt billede, ikke? Og så har jeg det her, som min mors mand sagde: ’Det stikker som ind i en vis mands land’. Det var nogle grene, 24

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Fredag d.12 december Tilbragte en kort, kold dag i København, så sprang jeg igen på et tog. Og på Roskilde station så jeg en mand, der stod og pustede en plastichandske op, som han straks efter begyndte at vinke med, som en ekstra opsvumlet hånd. Et kys med forlorne tænder, et vink med en oppustet hånd. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal mene om ord som ÆGTE. Ægteskab: et ord fyldt med uro og tomhed. Jo for resten, ægte var mit savn efter at se mine børn igen – og hvilken lykke det var. Igen. At bære rundt på deres sovende kroppe.

Skilsmissedigte, der er noget selvfølgeligt og samtidig skamfuldt over den undertitel, jeg ved ikke. Om det er normalt at tænke sådan; at man skal skamme sig over at blive skilt. Fy fy skamme og som om jeg med vilje har forsøgt at føre folk bag lyset og nu, først nu, opdager de omsider bedraget. Helt åndssvagt.

Hørslev: ‘Dagbogsstykke fra min nye digtsamling. Jeg kan ikke rigtig sige noget til teksten, for jeg synes virkelig, det er sådan, det er. Lige præcis sådan.’

der stak. Det er sådan et jysk udtryk – i stedet for at sige ’som ind i helvede’.

Skal man passe på, hvad man siger, hvis man vil undgå, at ens ord havner i et digt?

– Ja, det skal man vel, for alt kan i princippet bruges i et digt. Især det, folk går og siger.

Din nye digtsamling hedder skilsmissedigte. Det er ret personligt?

– Jeg har givet mig selv lov til at være pinligt privat i den nye digtsamling og har bare brug for at være ærlig omkring alt det, der sker.

Tænker du på, hvordan din mand og dine børn vil modtage dine tekster, når du skriver?

– Ja, det bliver jeg nødt til. Især børnene, der er helt uden indflydelse på det, jeg laver. De har jo aldrig bedt om at blive født af en forfatter.

Jeg har aldrig tidligere skrevet om børnene. Men børnene kommer med i de nye digte, og det er også, fordi de er det allermest smertelige ved det hele.

Da talen falder på hendes børn, får de tårer, som har siddet i hendes øjenkroge i de seneste par timer, frit løb ned ad kinderne. Og så beslutter vi os for at gå en tur hen ad Nørrebrogade. Vi går ind i et par spraglede tøjbutikker, fordi Hørslev synes, at hendes datter skal have en af de fine kjoler i knitrende stof med blonder, pailletter og strut i julegave, men vi finder ikke noget, der ligner det, hun har i tankerne, og fortsætter over til Assistens Kirkegård. Efter at have besøgt Søren Kierkegaards og rapperen Natasja Saads gravsteder bevæger vi os tilbage til lejligheden for at spise marengskager og drikke sodavand med en stærk cheriserød farve.

Husmor på Fanø eller ud at lægge arm Lone Hørslevs seneste roman, ’Naturlige Fjender’, foregår i provinsen.

Det var en befrielse for forfatteren at opdage, at hun kunne skrive om andre end sig selv. Alligevel kunne hun ikke komme uden om, at de to hovedpersoner repræsenterer to poler af hendes egen karakter: Rodløsheden og tryghedsnarkomanien.

5 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

25

Hvis jeg skal have krop og liv i min skrift, så må jeg også have kroppen og livet med mig i virkeligheden.

– Jeg elsker at blive forført og se, hvad der sker, hvis jeg lader mig rive med. Men der er en konflikt i mig, for jeg tænker tit, at det eneste, jeg rigtigt har lyst til, er, at der skal være ro på. En kæmpestor del af mig vil gerne være husmor på Fanø, være 100 procent nærværende for mine børn, fordybe mig i at skrive og have et koncentreret liv med dybde, som jeg kan synke ned i. Men så går der en halv time, og så har jeg lyst til at tage til København og optræde eller tage til Nashville og indspille en plade.

Hvilke omkostninger har det at leve så passioneret?

– Ja, lige nu kan man sige, at det har kostet mig mit ægteskab. Og det er sådan set ikke så meget, fordi jeg i perioder trækker mig ind i mig selv og ind i skriften og bliver fjern, men nok især fordi der også bor sådan en satans diva inde i mig, som insisterer på at blive luftet

Lone Hørslevs stærkeste skriveoplevelse ’Jeg kan huske da jeg skrev det lange digt, der afslutter min digtsamling ‘Lige mig’. Jeg havde fået et legatophold i Rom, og bogen var egentlig antaget, som den var, men jeg gik og tænkte, at der alligevel manglede noget. På det tidspunkt var der en stor Warhol-udstilling i Rom, og mens jeg gik derinde på museet og så på hans billeder, kom jeg til at tænke over ordet selvportræt. Efter udstillingen gik jeg direkte ud på en café, bestilte en kaffe og en limoncello og så skrev jeg det relativt lange digt ud i én lang, stakåndet associationsrække-køre. Sådan har jeg aldrig prøvet at skrive hverken før eller siden. Digtet kom til at hedde ‘Man kan ikke få en anden til at male sit selvportræt’.’

26

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

indimellem. Som insisterer på at komme ud i verden. Ud at optræde, ud at møde mennesker, i det hele taget sanse og smage og leve. Som vil danse på bordene og lægge arm! Jeg troede egentlig, at jeg sagtens kunne leve et stille liv som forfatter og mor på Fanø. Og det kunne jeg også langt hen ad vejen. Men jeg må se i øjnene, at der findes en meget magtfuld side af mig, som utålmodigt begynder at rykke mig i ærmet, hvis jeg har siddet stille lidt tid.

Er det en udlængsel?

– Det handler måske endnu mere om, at hvis jeg skal have krop og liv i min skrift, må jeg også have kroppen og livet med mig i virkeligheden... Den drift kan jeg ikke bare lukke ned i en lille boks og stille ind i et sødt vitrineskab på Fanø. Så går alting i stå. Og det er klart, at det er svært at følge sine indfald og sin puls på den måde og samtidig forvente, at der sidder en sød mand derhjemme og passer børnene.

Hvad var det, der fascinerede dig ved at bo på Fanø?

– Jeg har altid længtes efter større enkelthed. Jeg synes, der er meget, som er unødvendigt kompliceret. Fx kan jeg ikke forstå, hvorfor man har bygget de her kæmpestore varehuse som Føtex på Vesterbrogade i København. Dér gik jeg ind den anden dag og skyndte mig ud igen. Hvorfor vil folk gerne have 10 forskellige slags karrysild at vælge imellem? Jeg får fuldstændigt hovedpine af at stå og træffe alle de valg på en almindelig indkøbstur, og jeg elsker, elsker, elsker, at der i Sønderho kun er én slags karrysild. På Fanø kan jeg også meget bedre se et menneske i øjnene og spørge: ’Hvem er du, og hvad skal du?’ Og det smittede jo af på det, jeg skrev. Fanø gav mig et litterært rum, hvor der var plads til andre mennesker.

Har dine grundlæggende værdier ændret sig, efter du flyttede væk fra København?

– Jeg er fx begyndt at gå i kirke. De etiske og medmenneskelige spørgsmål, som kirken beskæftiger sig med, synes jeg faktisk ikke, man hører om ret mange andre steder. Jeg synes, vi lever i et meget egoistisk samfund, hvor vi kræver meget, og alle de historier, der bliver serveret i medierne, handler om, hvad der er min ret. Kirken beskæftiger sig med spørgsmål om, hvad du kan give, og hvad du kan gøre for andre, og det synes jeg er vigtigt at have med i sit liv.

Hvor føler du dig for alvor hjemme?

– Jeg har følt mig hjemme på Fanø. Men nu, hvor jeg står og skal forlade øen, så tror jeg nok, jeg må svare, at hjem, det er dér, hvor mine børn er. Jeg tror altid, at jeg jagter et hjem. Det er ligesom, når jeg står med alle de karrysild og har en følelse af, at nu putter jeg de rigtige i kurven, men så løber jeg alligevel tilbage og tager et andet glas.

Kan du bruge din rodløshed konstruktivt?

– Jeg tror bestemt, det er en kraft i forhold til at skrive. For det er jo også en længsel efter bevægelse og udvikling og en insisteren på, at man ikke ved, hvad der kommer efter det næste punktum. Derfor er det også sindssygt mærkeligt at være det her sted i mit liv, hvor jeg på den ene side hele tiden er ulykkelig, men på den anden side er et totalt lykkeligt sted i skriveprocessen. Jeg må indrømme, at det er en trøst for mig, at den bog ville skrives lige nu.

Lone Hørslev kigger lidt prøvende over på mig og hælder hele kroppen ud over den ene side af stolen, som om hun er ved at falde ud af sin krop. Ude i entreen låser hendes veninde døren op til lejligheden.

Hun kommer ind og pakker et plasticjuletræ ud af en papkasse. Det giver et sæt i Hørslev, da træet åbenbarer sig.

– Oh, my God! Nej, hvor er det flot, Margrethe, siger Lone og trækker vejret ind i ren benovelse.

Juletræet er lillalyserødt som Dame Ednas hår, og træet passer meget godt ind i lejligheden, hvor de to kvinder, der begge kæmper med skilsmisser, færdes og er ude af trit med hverdagen. De kender hinanden 5 gennem Mads Mouritz og Holstebro.

ny katastrofalt stor søndagsavis.

spa

r 50 prø v8 % for sønd a rin g 7095 kr. ge 21 2 0 00

fLere nYHeder, Bredere kULTUr, kLogere videnskaB, TYkkere ps, Bedre UddanneLse, LÆngere reJser, Mere Mad og nYe afsniT af nYnne.

Tilbuddet gælder kun for husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement de sidste 6 mdr.

Med samme heftighed som når fyren i fjernsynet flækker en mursten med kanten af hånden, sådan kan den ramme mig: sorgen. Hvad så. Hvad så. Og hvad er det så jeg har tabt. Ikke den iskolde krone jeg fik fra fiskehandleren i hvert fald, for jeg kan stadigvæk mærke den i lommen.

Is. kold.

Man kan ikke tabe i LOTTO (siger Søren nede fra Brugsen og smiler) for hvordan kan man tabe noget som man aldrig har haft. Hvad har jeg haft. Jeg ville eje millioner hvis spørgsmål var guld men lige nu ejer jeg kun denne her sorg som hænger i min krop som kvælning og prikker for øjnene. Tag mig på ordet og tag ordet og vær sød ved det ORD og læs det nu ikke, min ven som en lærd læser lokumsbogen, nej – læs hvad der står når der står at man ikke kan tvinge sig selv til at elske, lige så lidt som man kan tvinge de her nuttede pandabjørne til at parre sig i fangenskab.

Så vil de hellere uddø.

Forbandede egoistiske møgdyr.

Hørslev: ‘Det er igen denne her vrede. Som i virkeligheden vender indad.

For er man ikke et forbandet egoistisk møgdyr, når man vælger at blive skilt? Sådan føles det for mig, der står midt i det, fordi der er børn involveret. Også selvom det nok ikke kan være meget anderledes.

Hørslevs helte ’Jeg elsker Naja Marie Aidt for hendes nysgerrige omgang med sproget, hendes bid og vid. Hun skriver så sanseligt og dynamisk og med så stor opfindsomhed, at jeg altid bliver helt blæst omkuld. Tove Ditlevsen (1917-76) elsker jeg også; hendes listige omgang med forholdet mellem sandhed og opspind. Hendes ømhed for de mennesker, hun skriver om, og samtidig hendes kynisme og humor. I det hele taget elsker jeg forfattere med humor. Per Højholt (1928-2004) må jeg også lige nævne. Jeg ville nok aldrig være begyndt at skrive, hvis jeg ikke havde læst hans ‘Show’ eller ‘Turbo’.

Sprog, der vil fremad, hæsblæsende, morsomt og klogt. Andy Warhol (1928-87), fordi han er så hysterisk krukket og cool. Søren Ulrik Thomsen. Og hov, jeg glemmer næsten Virginia Woolf (1882-1941). Hun er vist min største helt. Når jeg læser hende, føler jeg mig i den grad budt op til dans, og hun danser virkelig særegent, men sikkert. Skifter tempo, stil, humør hele tiden, og hele tiden sørger hun alligevel for at have mig med sig. DET er sgu smukt.’

28

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Har du mange venner fra tiden i Holstebro?

– Nej, jeg har aldrig været med i en klike. Jeg har nok også ret svært ved at holde fast ved venner, for jeg trækker mig ind i mig selv og i min skrift, og i perioder synes jeg ikke, at jeg har brug for nogen.

Er du det, man kalder for en sær snegl?

– Det ved jeg ikke. Synes du det?

Nej, sådan synes jeg ikke, du virker, når man taler grundigt med dig, men hvis du helt isoleret fortæller mig, at du ikke har brug for andre mennesker og bare gerne vil skrive, kan jeg godt få den tanke.

– Jeg tænker mig selv som én, der bare kan bo på en øde ø og skrive og ikke har brug for andet. Men det har jeg jo. Jeg vil også gerne stå på den scene og ud og vise verden, hvad jeg har siddet på min ø og lavet.

Det viser hun blandt andet, når hun optræder med Mads Mouritz, som tog fat i hende for to år siden for at høre, om hun ville skrive nogle tekster til hans musik. Det kom der albummet ’Så er det sagt’ ud af i 2007, og Mads Mouritz har netop indspillet et nyt sæt sange i Nashville.

Lone Hørslev flytter atter kroppen ud over den ene side af stolen og løfter lidt op i sit ene sommerfugleærme. En blå påfugletatovering kommer til syne på den venstre skulder. Den har hun haft, siden hun var 20 år. Hun fik den i sin korthårsperiode på en rejse til Indonesien.

– Jeg er stadig glad for den og vil faktisk gerne have en til. Men jeg ved ikke, om det er fjollet at få en tatovering som 34-årig. Jeg synes, at tatoveringer er flotte, og så kunne den markere, at planeterne står for sindssygt på himlen lige nu. Der er i og for sig noget smukt over ting, der bliver, og som man ikke kan lave om på. ❧

FOTO sophie petersen TEK ST Rune skyum-niel sen

Kineserne tager spektakulÌre bryllupsbilleder seriøst og tager gerne en omvej for at tage dem

TEK ST Rune skyum-niel sen FOTO sophie petersen

København

inesiske elskende spejler sig ikke blot i hinandens kærlighed. På vej ind i Pakistan og på vej ud af Riget i midten kan de forevige deres bryllupsdag på en spejlblank baggrund.

Med bjergene som dobbeltgængere poserer parrene på en af klodens uberørte pletter. Bruden trækker op i skruddet, og gommen fører hende ud på den menneskeskabte stenformation. Da de elskende vender sig om, kan de se den mindre romantiske kø af andre nygifte, der venter på at komme til. Den historie fortæller bryllupsbilledet belejligt nok ikke. ❧ 32

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Beijing

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 33

Hver eneste dag har vi med andre mennesker at gøre. Alligevel har mange af os svært ved at gebærde os, når vi er ude blandt vore artsfæller. På denne side går Ud & Se vores kropssprog efter i sømmene. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

I næste måned: Håndarbejdet

skridtviseren Fødderne er solidt plantet på jorden, og skridtet er stukket godt frem i synet på tilfældigt forbipasserende.

Uden at løsne et ord signalerer skridtviseren, at han så sandelig ikke har tænkt sig at flytte sig, før den forhåndenværende tvist er løst.

Attituden bliver ikke mere macho.

BENKRYDSEREN Hvor let spredte ben stiller maskuliniteten til skue, spiller krydsede ben en noget anden rolle. Her beskyttes maskuliniteten, den gemmes af vejen. Studier viser, at mænd, der gør sådan i selskab med andre mænd, muligvis føler sig lidt beklemte.

Eller måske er de bare generte.

BENSPREDEREN

tekst Oliver Stilling

I gamle dage skulle kvinder sidde med begge ben på samme side af sadlen, når de var ude at ride på engen. Af en eller anden grund er det stadig ikke god tone, når kvinder sidder med for spredte ben. Umiddelbart er den eneste gene jo, at der er mindre benplads til sidemanden.

i l lu st r at i o n F l e m m i ng d u p o n t

Benarbejdet Den indladende fod Hvis vi er mere end almindeligt interesserede i vores samtalepartner, stikker vi gerne den ene fod frem for at mindske afstanden til vedkommende. Starutten på Flemming Duponts illustration nedenfor kunne godt være mindre strittende, mindre vulgær i sit udtryk.

illoyale fødder Når ledere og mellemledere skal fyre deres medarbejdere eller bare stikke dem en lille, hvid løgn, bør de gøre det siddende bag skrivebordet.

Det er relativt nemt at holde mimikken og hænderne i kort snor. Men fødderne. Fødderne lever ofte deres helt eget, nervøse liv.

34

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Mennesket fik i sin tid sine ben af to hovedårsager: 1) For at kunne gå hen til maden, når maven begyndte at rumle. 2) For at kunne tage dem på nakken, hvis frokosten viste sig at være for stor en mundfuld, dvs. for svær at fange og nedlægge. Sådan forholder det sig for så vidt stadig – med enkelte kulturelt betingede modifikationer. Menneskets oprindelige glæde ved at bruge bentøjet er intakt.

Det er imidlertid en videnskabelig kendsgerning, at jo længere væk en kropsdel er fra hjernen, des mindre opmærksomhed skænker vi den pågældende kropsdel. Set med kropssprogsbriller har fødderne den ulempe, at de befinder sig ekstremt langt fra hjernen. Mens mange mennesker fx har dygtiggjort sig i kunsten at gøre gode miner til slet spil, så hænder det, at de så at sige bliver stukket i ryggen af deres egne fødder. Fødderne kan ikke holde et pokerfjæs. Eksemplerne er mange, de kan hurtigt få ben at gå på, så her er et udvalg.❧

K i l d e : T h e d e f i n i t i v e b o o k o f b o dy l a n g u ag e ( O r i o n , 2 0 0 4 )

personlig udvikling

VELKOMMEN INDENFOR I CIMBER STERLINGS VERDEN

Cimber Sterlings verden Lidt mere omhu og ekstra opmærksomhed. En lidt bedre stemning, så du føler dig hjemme i Cimber Sterlings verden.

Fra hele Danmark til hele Europa

God service er vores natur!

Vi fejrer vores nye navn med at åbne hele 20 nye og attraktive ruter. Flyv fra provinsen via København ud i Europa eller tag det direkte fly fra Billund, Aalborg eller København.

Bergen Helsinki

Oslo

Find din Rønnerejse på www.cimber.dk

Aalborg

Stockholm

Stavanger Norrköping

Aalborg Edinburgh København

Billund Newcastle

p

Århus

d

KØBENHAVN

London

London, Edinburgh København

Sønderborg

Enkelt fra kr.

Begrænset antal

Gatwick

198,-

München Basel Venedig Firenze Montpellier

KØBENHAVN

498,-

Split

Nice

Burgas Barcelona

Rom Napoli

Nice, Malaga, Rom m.m.

Enkelt fra kr.

Wroclaw

Mallorca Alicante

Athen

Málaga Kreta

Begrænset antal

www.cimber.dk 15388_Cimber_ann_UdogSe_188x259.indd 1

10/02/09 9:37:01

e. Ingen ion i en juridisk gråzon ut tit os pr er len Po og det er I Tjekkiet, Slovakiet ligt at sælge sex. Men lov t de re gø at r fo sig t af landene har beslutte ava og Warszawa Se tog til Prag, Bratisl & Ud t. ud rb fo et er heller ikke decid hjemmebane sexarbejdere på deres as op ur te Øs ge sø be at for ussen ders Haahr Rasm ya G l a f f e y o g A n T E K ST K r i s t i n a N mmingsen he n e r a k i l lu st r at i o n

Anna fisker sin Nokia 6111 op af tasken og viser stolt et billede af sine to børn frem.

Jacobyn er fire år gammel, Anna er fem, de står side om side i traditionelle slovakiske folkedragter. Datteren er sjette generation af Anna i familien, fortæller hun, mens øjnene diskret scanner trafikken bag os for potentielle kunder.

Vi befinder os i udkanten af Bratislava på en parkeringsplads langs femsporede indfaldsveje flankeret af store, lysende reklameskilte for Samsung og Coca-Cola. Tre unge kvinder fra hjælpeorganisationen Odyseus har parkeret bilen og åbner bagsmækken. Bagagerummet er fyldt med kondomer, glidecreme, kanyler, små kapsler med sterilt vand, askorbinsyre og andre hjælpemidler til folk, der sælger sex

36

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

eller er afhængige af heroin. Det er søndag aften, klokken er 23, og der er et vældigt leben omkring det rullende apotek. Et par ældre sigøjnere snakker lystigt, en smart ung fyr i lyse jeans og med headset hængende om halsen ankommer sammen med en blond pige i nederdel. De hilser højlydt på de andre, får udleveret en pose fyldt med ’godter’ (remedier) og er hurtigt væk igen. En mørkhåret kvinde med solbriller i panden afleverer tre brugte kanyler og får en håndfuld rene i retur. Hun har travlt, fortæller hun. En kunde venter rundt om hjørnet, så hun snupper en håndfuld kondomer, putter dem i lommen og tripper af sted.

Anna tager den med ro. Hun er lige ankommet og regner ikke med at være her så længe.

Højst et par timer. I morgen skal hun betale for sine børns børnehave, og så er det ikke nok med fuldtidsarbejdet som rådgiver i et privat firma. Der tjener hun 30.000 slovakiske korún om måneden. Det svarer til 7.500

kroner. En god aften på gaden kan indbringe op mod 9.000 korún, så et par gange om måneden bijobber hun herude på Vajnorská, som vejen hedder.

– Pengene er det bedste ved det her arbejde, konstaterer Anna.

Hun er 28 år og fra Banská Bystrica, en mellemstor by inde midt i landet, hvor hun arbejdede i en blomsterforretning. Da hun gik på barsel, og kæresten samtidig røg i fængsel, begyndte hun at sælge sex for at få økonomien til at hænge sammen. Kæresten var et røvhul, fortæller hun. Så for to år siden flyttede hun til Bratislava for at komme så langt væk fra ham som muligt. Det var en hård start i hovedstaden med to små børn på armen og uden familie i nærheden, men det går bedre nu, hvor Anna har fået job, fundet en kæreste og

aften. De kvinder, hvis kærester banker dem, når de kommer hjem, og tager deres penge og bruger deres stoffer.

Har du planer om at stoppe?

Anna smiler.

– Jeg har villet stoppe så mange gange, så jeg vil ikke stå her og sige det igen.

Prostitueret i 40 år

nogle gode venner. De ved godt, at hun sælger sex en gang imellem: – Det har de det okay med, siger hun og tilføjer, at det har været lidt lettere for mændene at acceptere end for kvinderne.

Anna skiller sig ud fra de fleste andre kvinder omkring Vajnorská, mest af alt fordi hun ikke tager stoffer. Hendes hår er mørkt med røde toner. Hun har en sort læderjakke ud over en hvid skjorte med diskrete flæser. De to øverste knapper står åbne og afslører et lille halssmykke af sølv. Bukserne er kridhvide med et svaj forneden, så man kun lige aner hendes sorte snøresko.

Det kan være farligt at arbejde på gaden, fortæller Anna: – Man er nødt til at være forsigtig. Jeg er jo

alene med kunderne i deres biler, så der er ingen til at hjælpe.

Hvorfor arbejder du så herude i stedet for indendørs på et escortbureau eller en klub?

– Risikoen er selvfølgelig større på gaden, men pengene er også bedre. Derudover føler jeg mig fri. Jeg behøver ikke være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, jeg kommer og går, når jeg vil. Det er meget fleksibelt at arbejde på gaden, og det kan jeg godt lide. Jeg føler mig uafhængig.

Anna smiler, mens hun fortæller om en fyr, der i en periode besøgte hende adskillige gange om måneden. Han betalte 5.000 korún, men de nåede aldrig at komme i gang, for han var så plørefuld hver gang, at han faldt i søvn.

Hvordan er en god kunde?

– En god kunde er en, der betaler, svarer Anna og griner.

– Nej, det er bare gas. Dem, der betaler, kan godt være grove. En god kunde respekterer mine grænser og holder sig til den aftale, vi har indgået. Sådan er de fleste.

Er der grund til at have ondt af dig?

– Nej. Jeg ville have ondt af de kvinder, der er nødt til at arbejde på gaden fra morgen til

Vi befinder os i en sparsomt møbleret lejlighed i midten af Warszawa, lokalerne tilhører SKA Street, en hjælpeorganisation, der især arbejder med hiv/aids-forebyggelse blandt sexarbejdere.

En ældre dame sidder i en af sofaerne og rører i sin kaffekop. Hun slår de sidste dråber kaffe af teskeen ved at banke den let mod koppens rand. Så løfter hun blikket og ser misbilligende rundt i lokalet.

– Vil I så opføre jer ordentligt, udbryder hun i et vrissent tonefald henvendt til de fire noget overgearede mænd, som har fniset og pjattet højlydt, lige siden vi trådte ind i lejlighedens fællesrum. – Hvad må de unge mennesker ikke tænke?

Den ældre dame præsenterer sig senere som Ursula – eller Ulla, som hun foretrækker at blive kaldt. Ulla er 67, hun er høj og slank. Hendes fremtoning minder mest af alt om en engelsk adelsfrøken. Alt ved hendes ydre lader til at have været genstand for nøje overvejelse, ikke mindst den sølvgrå nypermanentede frisure.

– Jeg har fire døtre, fortæller hun, mens Tomek, som er sociolog og en af SKA Streets medarbejdere, hjælper med at oversætte: – Den ældste bor i en stor villa uden for byen, hun har adskillige heste.

Ulla hæver øjenbrynene let og asker en af de lange, slanke mentolcigaretter.

– Selv var jeg meget smuk som ung, som 5

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 37

længere, siger hun og lader det skinne igennem, at vi allerede har spildt rigeligt af hendes tid.

– Jeg må ned på kontoret, siger hun.

På bøsseklub i Warszawa

I nok kan forestille jer. Langt, lyst hår, siger hun.

– Jeg arbejdede på byens dyreste hoteller.

Det var under kommunismen, så alle, der havde penge, var udlændinge. Jeg tjente godt, for den fremmede valuta var mange penge værd her.

Ulla vifter utålmodigt med hånden for at sætte gang i oversætteren: – Man kan vel ikke sige, at jeg var ansat som sådan, siger hun. – Jeg sad bare i baren, ligesom du ser på film. Jeg bestilte en whisky eller en god vodka, flirtede med en af mændene.

Han spurgte måske, hvad jeg hed, og om jeg havde lyst til at danse.

– Jeg var 28 dengang, og jeg har arbejdet i branchen lige siden. Jeg er den ældste herfra og helt op til Marzalkowska, siger hun med slet skjult stolthed i stemmen og slår ud med armen for at vise kvarterets udstrækning.

Nu om dage arbejder hun på én af de nærliggende gader, og priserne ligger, i modsætning til tidligere, fast. 50 zloty (85 kroner) for oralsex og 120 for vaginalt samleje, 180 hvis kunden foretrækker, at de finder et hotelværelse. Men det er gået stærkt tilbage for branchen siden kommunismens æra.

– Nu kan der gå to dage imellem, at jeg overhovedet har en kunde, siger hun.

Sædernes forfald er i det hele taget en realitet, forstår man på Ulla. Mange af kunderne vil ikke betale, hvad det koster, og en del foretrækker en ydelse, som hun tydeligvis anser for at være en vederstyggelighed, og som så afgjort ikke er en del af sortimentet.

Faktisk har hun svært ved overhovedet at få ordet over sine læber. Hun tager tilløb flere gange, før hun til sidst holder hånden op for munden og hvisker det ud mellem de sammenpressede læber: – Analsex.

Damen glatter den marineblå nederdel.

– Nu kan jeg virkelig ikke blive siddende 38

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

En af de unge mænd, som Ursula før irettesatte, er 30-årige Jacek. Han har tidligere arbejdet som prostitueret, men han stoppede, da han fik en kæreste. Nu står han i køkkenet på en restaurant.

Han er en køn fyr, høj og slank, og lettere tandløs, viser det sig, da han storsmilende fortæller om nogle af de skøreste oplevelser fra tiden på gaden.

– Der var den her mand, som tit kom forbi.

Der stod ’Beer’ på hans nummerplade. Han bad os altid om at tage bukserne af, også underbukserne, og så skulle vi i stedet for tage lange, uldne underbukser på. Og gummistøvler. Og så stillede han sig op foran os og onanerede, siger Jacek og sprutter af grin.

Der var gode penge at tjene, omkring 4.000 zloty (cirka 6.800 kroner) om måneden, over tre gange så meget som han tjener nu. Men det var ikke pengene, der var det bedste ved jobbet. Det var al den sex, han fik, fortæller han.

– Jeg bestemte jo selv, hvem jeg ville være sammen med, så jeg valgte selvfølgelig de smukkeste. Dem, som jeg alligevel godt kunne tænke mig at være sammen med.

Det hænder stadig, at Jacek er sammen med andre mænd, og en sjælden gang imellem får han også penge for det, men han har ingen planer om for alvor at vende tilbage til sit tidligere erhverv. Heller ikke selvom han skulle gå hen og blive single igen.

Prostitution i Østeuropa

– Der er meget kriminalitet i miljøet, så det kan godt være farligt, siger Jacek.

– Jeg har det også bedre med ikke at gøre det, for jeg fik dårlig samvittighed. De af mine venner, der vidste, hvad jeg lavede, dømte mig.

Robert Lukasik har aldrig været sexarbejder.

Han er til gengæld rådgiver og projektkoordinator hos SKA Street, så et par gange om ugen går han med kollegaen Beata Namieta rundt på barer og sexklubber, hvor de uddeler kondomer og promoverer sikker sex.

Vi tager med dem hen til Club Fantom, den ældste og en af de mest populære bøsseklubber i Warszawa. Den ligger godt skjult i en baggård. ’Fantom’ står der med undseelige bogstaver på den mørke metaldør, der fører ned til en gammel, lavloftet slotskælder.

I baren sidder en håndfuld fyre og ser fodboldkamp mellem Tyrkiet og Kroatien. Rummet overfor er en lille butik, hvor hylderne er fyldt med pigbælter, lædermasker, ’Soccer Lads 3’ og andre dvd’er. Jo dybere, man bevæger sig ind i kælderen, des mørkere bliver der.

Inde til højre sidder et par fyre hver for sig og ser pornofilm på en stor fladskærm. Rummet fører videre til en mørk labyrint med en række små båse. Hver bås har på hver væg et

rundt hul i skridthøjde ind til båsen ved siden af. For enden af gangen er der forbindelse til den anden halvdel af Club Fantom, saunaen.

Men forbindelsen er begrænset – klubben og saunaen er adskilt af et kæmpegitter, som var det en fangekælder. Der er helt mørkt, kun et svagt lys inde fra saunaen tegner omridset af et par fyre, der står lænet mod gitteret fra saunaens side. De rækker hænderne gennem gitteret, søgende efter andre søgende kroppe.

Tilbage i baren fortæller Robert Lukasik, at prostitution mellem mænd ofte foregår på de samme barer og klubber, hvor ’almindelige’ seksuelle møder finder sted. Og det er ikke ualmindeligt, at den samme fyr tager penge for det ene knald og ikke for det næste. Grænserne er flydende, så når Robert og Beata er i felten for at promovere sikker sex, nytter det ikke at skelne så skarpt mellem købesex og anden sex.

Vi spørger Robert, om han nogensinde selv har solgt sex. Det svarer han nej til. Til gengæld har han betalt for sex et par gange.

Det har han et meget afslappet forhold til, fortæller han, og hvis han ikke var i et forhold, kunne han godt finde på at gøre det igen. Ikke at det er svært for hjælpearbejderen at dyrke gratis, uforpligtende sex, enten her på Club Fantom eller via nettet, men engang imellem har han lyst til at være sammen med særligt smukke fyre, der ’kan deres kram’.

Robert svarer uden tøven, da vi spørger, om han bekymrer sig om, hvordan fyrene har det med at sælge sex til ham.

5 – Først bekymrer du dig om, hvorvidt

I Tjekkiet, Slovakiet og Polen rammes sexindustrien indirekte af lovgivning. Lige fra forbud mod rufferi, altså det at tjene penge på at andre sælger sex, til regler for at smitte andre med kønssygdomme, bringe børns moralske opdragelse i fare og forstyrre den offentlige orden.

Tjekkiet har siden murens fald i 1989 oplevet en stor vækst i antallet af prostituerede. Ifølge den officielle statistik fra 2002 er der mellem 15.000 og 25.000, hvoraf omkring 5.000 arbejder på gaden. Indenrigsministeriet oplyser, at der er 860 bordeller i landet, 200 af dem ligger i Prag.

I 2005 godkendte regeringen en lov med det formål at regulere sexindustrien, blandt andet ved at indføre obligatorisk registrering af alle sexarbejdere, skattepligt og månedlige helbredsundersøgelser.

Loven afventer stadig godkendelse i parlamentet.

Polen har et sted mellem 7.000 og 12.000 prostituerede. Omtrent halvdelen arbejder for escortbureauer, mens resten arbejder i hoteller, barer, diskoteker eller på gaden. Over en tredjedel er fra udlandet, især fra Bulgarien, Ukraine og Hviderusland.

Der er meget begrænset viden om prostitution i Slovakiet. Det vides ikke, hvor mange prostituerede, der er i alt, men ifølge hjælpeorganisationen Odyseus arbejder omkring 1.500 af dem på gaden. I hovedstaden, Bratislava, er der omkring 450 prostituerede.

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 39

– Først danser vi, så tager vi en drink og sidder og snakker lidt, og så går vi herned og har sex, siger hun og åbner døren ind til et værelse med fladskærm og jacuzzi. det er godt for dig. Det er jo dig, der betaler.

Så er det selvfølgelig fint, hvis begge parter kan lide det, men det handler først og fremmest om din nydelse.

Rutinetjek på bordellet På Neonclub, som er et af bordellerne i Prags centrum, skal Hana Malinova og hendes kolleger fra Bliss Without Risk gennemføre et kvartårligt rutinetjek af de ansatte. Inden vi går ind, spørger vi, hvad der skal til for at mindske antallet af prostituerede.

– Flere interessante job, svarer hun og trækker på skuldrene. – Hvem gider at blive underbetalt for at arbejde på en fabrik otte timer om dagen eller for at sætte varer op på hylderne i et supermarked?

Stemningen inden for på Neonclub lader nu også til at være temmelig rutinepræget.

Her sidst på eftermiddagen er de fleste af kvinderne allerede i arbejdstøjet. Høje hæle, pailletundertøj eller miniskørt og hertil matchende sminkepung. De står i spredte grupper foran baren og snakker, sms’er og ryger.

Rummet minder om en blanding mellem et provinsdiskotek og en bedstemors dagligstue.

Væg til væg-tæpper, kunstige lædermøbler og en trævæg dekoreret med kunstige ranker af efeu.

Hana stikker hovedet ud fra døren nærmest baren.

– Kom med, siger hun og vinker ind til det, der til daglig fungerer som arbejdsværelse.

Pakken med det plasticemballerede sengetøj ligger klar til brug på dobbeltsengen. På det

40

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

lille bord mellem sengen og sofaen ligger en stabel brochurer om aids og prævention, nogle kanyler og en pose med vat, som Hanas kolleger har haft med sig, ved siden af står hendes røde saftevandsflaske.

– Kald bare på den første, siger hun.

En ung mørkhåret kvinde kommer ind og sætter sig i sofaen ved siden af Hana. Hana prikker hende i pegefingeren med en lille nål og dupper med lidt vat. Mens vi venter på resultatet af graviditetstesten, benytter Hana lejligheden til at vise kvinden et nyttigt trick.

– Verdens ældste metode til fødselskontrol, siger hun, idet hun rejser sig i et ryk og stiller sig på gulvet med let spredte ben og giver sig til at hoppe op og ned.

– Hvis kondomet springer, siger hun, stadigt hoppende, – er det her den bedste måde at få sæden til at løbe ud på!

Lenka, som den unge kvinde hedder, har ikke megen erfaring i branchen, hun er 24 og begyndte på Neonclub i fredags, fortæller hun, så hun tager gerne imod et godt råd.

– Jeg så en annonce for klubben i en avis.

Før arbejdede jeg på et kasino, men jeg kunne ikke få det til at løbe rundt med de udgifter, jeg har, siger hun. – Mine forældre kommer fra en lille landsby, men jeg gider ikke leve ligesom dem, jeg ville ind til byen, have mit eget liv. Nu har jeg både bil og min egen lejlighed.

Hun fortsætter på et næsten flydende engelsk: – Sidste år gik jeg på en engelsk sprogskole

her i Prag. Jeg vil gerne være turistguide, helst i Tunesien, det her er bare for en periode.

Martina på 22 har endnu ikke klædt om til arbejdet, men sidder stadig i fodboldtrøje og bermudashorts, hendes korte hår er sat til en lille hanekam.

– Vil du ryge, spørger hun og holder en pakke cigaretter frem imod mig. Jeg nikker og sætter mig ved siden af hende i sofaen. I sin fritid går hun mest op i sport, fortæller hun, boksning, fitness og yoga. Da vi har røget færdig, tilbyder hun mig en rundvisning, så jeg kan se alle værelserne, på vejen skitserer hun kort arbejdsgangen: – Først danser vi, så tager vi en drink og sidder og snakker lidt, og så går vi herned og har sex, siger hun og åbner døren ind til et værelse med fladskærm og jacuzzi.

Martina kan godt lide jobbet på Neonclub, fortæller hun, men hun skelner skarpt mellem arbejde og privatliv: – Jeg forelsker mig i kvinder. Med mænd er det kun sex.

Der går et par timer, før Hana og hendes kolleger er færdige med deres arbejde, men så er alle 30 kvinder til gengæld blevet testet for både graviditet, aids og klamydia. En del af dem har også fået foretaget en gynækologisk undersøgelse i den lægeambulance, som Bliss Without Risk har holdende uden for på vejen.

Hana Malinova hanker op i sin taske og nikker hen imod indgangen. På vej ud hilser vi på Martina, som nu sidder i baren iført stiletter og en lille sommerkjole, hendes hår er redt helt glat.

– Du er i arbejdstøjet ...

– Ja, smiler hun og peger på journalistens blok. – Ligesom dig. ❧

Hygge hele marts

God mod regnemaskiner

Budskaber med hank

Al tid er tetid

Dejlig er jorden

Sid let

Dæk med farver

Skyer er regnemaskiner. Para­ plyer laver tørvejr. Gennem­ sigtige paraplyer i blå, lilla, gul, rød, pink eller grøn.

30 kroner.

Om lidt går havefolk i jorden.

Vælg mellem blomsterfrø og økologiske grøntsagsfrø. Du får tre poser frø for en tier.

Nettet giver klar besked. Vælg mellem Kærlighed, Nærvær og Det er for vildt. 10 kroner.

Taburetten kan stables og fås i lilla og lyseblå for 50 kroner.

Porcelænskande med kirsebærblomster for en halvtredser og et krus for en tier – i samme serie finder du tre skåle og en tallerken ligeledes med kirsebærblomster til en tier eller to.

Husk at købe te, du kan få ti forskellige slags i Tiger til 20 kroner for en pose.

Dækkeservietterne i flet fås i de viste farver. En tier stykket.

Varm jer!

Tørklæde, 100 x 100 cm, fås i lilla, blå eller grøn.

100% bomuld.

30 kroner.

Modelys

33 cm høj skrivebordslampe der også fås i orange og hvid til 50 kroner.

Godt nyt til familiens sofa (og jer der sidder i den)

Kig efter alle de nye danske filmtitler i Tiger. Tre af dem er vist her, der er mange flere. Som sædvanlig 20 kroner stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 27.02.2009.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Låg på vasketøjet

Flettet kurv, god til vasketøj.

Fås i grøn, pink eller sort. 100 kroner. Også andre faconer og størrelser til 20 og 50 kroner.

t e k s t o g f o t o KR I ST I AN D I TLE V J ENSEN

han hjælper folk ind i Himlen Den japanske præst Jinkai Shintani fortæller om buddhismens himmel og helvede, og om hvordan de levende vedbliver at vise de døde opmærksomhed 3, 7, 13, 17, 23, 27 og 33 år og så videre indtil 50 år efter afdødes bortgang HELT religiøst Godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig i større eller mindre omfang til en af de fem verdensreligioner.

I de kommende udgaver af Ud & Se dykker Kristian Ditlev Jensen ned i religionerne, før han slutter serien af på fælles grund.

42

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Det er en kold dag i december, da jeg møder pastor Jinkai Shintani. Hans hus ligger inde på selve tempelgrunden på Yanaka-kirkegården i bydelen Taitou-ku i Tokyo. Han er en opmærksom og venlig mand iført en traditionel dragt. Hans kone viser os til rette på tatami-måtterne, der dækker gulvet. Og efter et par hilsner skydes papirsdøren pludselig

til side. Det er præstens mor, der – nærmest krybende over gulvet med bakken – byder os på den traditionelle maccha, en grøn te pisket op med bambusris, så den ligner tynd, vegetabilsk andemad. Teen serveres helt klassisk: I individuelle skåle i hvert sit unikke design. Én tekop er fra Kyoto, én er en souvenir fra Portugal, og én kan ingen længere huske, hvor

kommer fra. Til teen får vi en lille stenhård, ultrasød higashi-kiks, som skal udligne teens koncentrerede bitterhed. Uden for de store vinduer vajer de samme siv, som jeg tidligere på dagen så ved kejserpaladset. Blikket i den buddhistiske præsts øjne er åbent, varmt.

Imens både hans kone og hans mor kigger nysgerrigt med, stiller jeg – via min amerikanske tolk Dave – det første spørgsmål.

Hvor er du egentlig placeret i den buddhistiske kirke i Japan?

– Der er forskellige rangordner. Min sekt er en jôdo-sekt, og den har syv niveauer for præster. Jeg er på det midterste.

I Japan har man to religioner – shinto og buddhisme – samtidig. Hvorfor er der to?

– Japan begyndte som et shintoistisk land.

Man opfattede alt som gud i en form for animisme – floder, sten og så videre. Man skulle vise respekt for guderne, ånderne, i alting.

Buddhismen kom fra Indien via Kina, i form af mahayana-buddhismen, og det var mere en tilbedelsesreligion. Den første virkelige fortaler for buddhismen var Shotoku Taishi – også kendt som prins Umayado – der gennem sin

politiske magt havde stor indflydelse i 600tallet. Gennem ham spredte buddhismen sig i Japan. Det begyndte altså som én religion, og den delte sig så i to dele – tendai shu og shingon shu. Det store tempel i Kyoto er hovedsædet for Tendai shu, som jôdo shu altså kommer af.

Hvad er det, du har om halsen. Det ligner et lille forklæde. Eller en hagesmæk. Har det en funktion?

– Det er en kesa. Oprindeligt lavede man det af stumper af andre folks tøj. Det er meningen, det skal ligne en kvadratisk rismark. Op af den kan der gro ris, næring. Du ved, det er sådan en slags symbol på åndelig vækst.

Hvor mange mennesker er der i din menighed?

– 350-400 familier. Dem servicerer jeg løbende. Vi har tre store begivenheder om året.

Vi afholder forårs-higan og efterårs-higan.

Det er jævndøgnene. Under higan beder vi for dem, der nu er på ’den anden side’. Om sommeren, i juli, har vi så obon. Det er, når ånden kommer tilbage for en kort stund fra ’den anden side’.

– Hvad er ’den anden side’ for noget?

– Det er hotoke-gudernes verden. De oplyste guders verden.

Tror du på reinkarnation?

– Ja, man kan forhåbentlig komme tilbage.

Hvis man opfører sig ordentligt, kommer man tilbage som menneske. Helt præcis er der seks niveauer. Øverst er himlen. Så kommer vores liv her på jorden. Så er der Shado – et lavere niveau – hvor alle slås hele tiden. Så kommer dyrenes verden. Og så kommer de sultendes verden, en verden, det er ulideligt at være i, fordi der aldrig er nok mad. Nederst er så helvede.

Hvad er helvede, sådan helt præcist?

– Det mest smertefulde. Men så er der naturligvis forskellige inddelinger i helvede. Vi kalder det for De seks stier. Man kan efter sin død dømmes til at gå ad en af dem – afhængig af det liv, man har levet.

Hvordan viser de levende de døde opmærksomhed?

– Man beder for de døde ved de tre årlige højtider. Og så er der særlige ceremonier, når der er gået 3, 7, 13, 17, 23, 27, 33 og så videre år efter dødsfaldet. Det er hver gang tre 5 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

43

44

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Når man dør, får man et kaimyo – et dødsnavn.

Det er et navn, der skrives på en træpind som står ved graven. eller syv indgår. Efter et halvt århundrede stopper man.

Hvorfor stopper man?

– Efter et halvt århundrede er der ingen, der kender vedkommende mere.

Hvad gør man – helt præcis – når nogen dør?

– Først vaskes kroppen. Tidligere var det familien, nu har vi professionelle, der tager sig af det. Man stiller en skål ris til den døde.

Og man markerer, at det er til den døde ved at stikke spisepindene lodret ned i risene. Det er derfor, man aldrig – aldrig! – må gøre det, når man serverer ris til en levende person, det er en slem fornærmelse. Så tænder man røgelse – i gamle dage gjorde man det, fordi den døde hurtigt begyndte at lugte. Man sætter også en blomst. Og så stiller man en tallerken med små indbagte ting. Dem havde man i tidligere tider med på rejser, så den gestus betyder ’god rejse’.

Ligger den døde så bare dér, helt nøgen?

– Nej. Den døde iføres en slags ’dødskimono’.

En kimono, stråsandaler, handsker og hat. Det er det traditionelle udstyr, man havde på, når man rejste i gamle dage. Derefter lægges man i kisten. Der er mange forskellige slags, også i vestlig stil.

Og så begraver man hr. Toyota eller hr. Suzuki, eller hvem det nu er, på kirkegården?

– Nej, for det hedder de ikke længere. Når man dør, får man et kaimyo – et dødsnavn.

Det er et navn, der skrives på en træpind, som står ved graven. Præsten vælger det for én.

Navnet skal rumme den type person, man er.

Så præsten overvejer, hvilket job den afdøde har haft, hvilke hobbyer, og det, man elsker.

Hvordan er selve begravelsesceremonien?

– Den varer en time om natten og en time om dagen. Gæsterne brænder røgelse foran kroppen. Man løfter en lille bitte pind op til panden, og så lægger man den på en varm sten. Der findes røgelse i alle prisklasser, fra den helt billige til virkelig, virkelig dyr. Imens røgelsen brænder, læser de pårørende tekster for den døde fra buddhisternes sutraer.

Bliver den døde begravet bagefter?

– Liget bliver brændt, imens det er i kisten.

Bagefter samles familie og venner, og to personer udpeges. Med store spisepinde skal de fiske knoglerne ud af asken, inden de lægges i en beholder. De to personer skal altså sammen – med fire pinde – løfte knoglestykkerne ud.

Af samme grund er det tabu, hvis to personer under en middag kommer til at løfte samme stykke mad med deres spisepinde samtidig.

Gør man andet ved begravelsen?

– Egentlig ikke. Men ved den første obon placerer man grøntsager, man har sat ben på, så de ligner små dyr. Hvis man laver en hest, betyder det: ’Skynd dig til den anden side!’

Hvis man laver en ko, betyder det: ’Tag dig din

på vej mod nirvana Den indiske prins Siddhartha Gautama (cirka år 563-483 før vor tidsregning), blev kendt som Buddha, det vil sige den, der ’er vågnet’, altså en ’oplyst’. Buddhister ser livet som en lidelse (Samsara), der først ophører, når man erkender verdens sande natur. Den fuldt oplyste tilstand kaldes Nirvana. Buddhismen spredtes hurtigt over store dele af Asien og er i dag også repræsenteret i Vesten, hvor den fx prægede den tyske filosof Martin Heidegger. Herhjemme var forfatteren Dan Turèll stærkt præget af buddhismen. Det skønnes, at der er mellem 250 og 500 millioner buddhister i verden. Der er et væld af forskellige buddhistiske sekter – herunder fire tibetanske og i hvert fald ni japanske. I Danmark anslås det, at der er mellem 17.000 og 25.000 mere eller mindre praktiserende buddhister.

kristendom buddhisme jødedom islam hinduisme plads til alle

tid!’ Efterfølgende besøges gravstedet af familien så tit, man vil. Men man kommer især på dødsdagen og på de tre højtider. Man hælder vand på graven for at rense den – og det er altså meget vigtigt. Mange steder ude på landet bor man tæt på graven og kommer derfor rigtig tit. Man lægger blomster på graven. Men hvis man gør det, er det af yderste vigtighed, at de ikke ligger der, når de er visne. Det må simpelthen ikke ske.

Er den afdødes dødsnavn vigtigt?

– Meget! Jeg kan vise dig … hm … Vi plejer altså ikke at vise dødsbogen frem. Men vent lige et øjeblik …

Navnene på de døde Shintani rejser sig fra gulvet og går på strømpefødder ud af det lille værelse. Hans kone gør store øjne. Da hun taler på japansk, er det med en demonstrativ måben, imens hun kigger imponeret på mig.

– Han har ikke engang vist mig dødsbogen nogensinde, siger hun.

Da Shintani kommer tilbage, sætter han sig.

Han holder bogen forsigtigt frem foran sig imellem sine hænder. Han åbner den nænsomt, inden han bladrer i siderne.

Er det dødsbogen?

– Ja, det er dødsbogen for det her kloster.

Det er alle de døde her i sognet. Den er altså normalt hemmelig, det er en meget intim bog, kunne man måske sige, men nu gør jeg en undtagelse, fordi du kommer langvejs fra. Vi passer også ekstra godt på den nu, for der var så mange dødsbøger, der gik tabt under anden verdenskrig. Men altså her kan du se eksempler på navnene. Det her er rigtige navne på rigtige, døde mennesker. Du kan se, de er individuelle.

Ja. Det dér navn er meget langt, synes jeg.

– Jo, altså. Man får selvfølgelig et lidt længere dødsnavn, hvis man har hjulpet til i klostret i sin fritid. Det har ham her så, kan vi se. Og her kan du se, at navnet angiver den afdødes temperament. Det her næste skrifttegn er et symbol på årstiden, da han døde. Det er 5 m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

45

lidt som en slags kode. Familie og venner vil straks genkende personen, men for andre er det helt sort.

Vil du oversætte et helt konkret navn for mig?

– Okay, vi tager … hende her. Vi læser jo tegn for tegn, og der står: Stille, trofast mod jôdo – altså var hun troende – og så står der kvinde.

Det er ikke noget langt navn.

– Navnets længde siger en del om personen.

Fx får børn helt korte dødsnavne.

Hvad så med det her? Det er jo enormt langt i forhold til de andre.

– Det er en præst. Normalt vil et navn ligge på mellem seks og ni skrifttegn. En præst får typisk ni.

Kender en præst så allerede sit eget dødsnavn?

– Ja. Mit bliver sen ren ja nenyo gakkua jinkai. ’Præsten som altid tilbeder og lærer’.

Hvordan synes du, at religionen kan hjælpe mennesker med at håndtere døden?

– Når vi ikke ved, hvor vi skal hen, bliver vi

Du kan selv prøve. Sæt dig ned her på måtten.

Og så slår du ned i fiskens træøje med den her trommestik.

46

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

bange. Jeg ved, hvor jeg skal hen – nemlig i himlen! – og derfor er jeg ikke bange. Men vi skal huske på, at sådan siger jeg nu. Når jeg så bliver syg og ligger for døden, så er det jo en helt anden snak. Der kan præsten sommetider hjælpe. Jeg hjælper alle ind i himlen – det er mit job. De gode, de dårlige, de rige, de fattige, jeg hjælper hver og en.

Vi mediterer ikke, vi chanter Jinkai Shintani viser os rundt i templet. Det er gammelt, taget er ved at styrte sammen. Det står ikke til at redde. Faktisk bliver templet af samme grund revet ned her i marts. Men vi kan stadig lige nå at se indenfor. Der er statuer af guld. Smukke genstande overalt. Udskårne engle i loftet. Sutraer på væggene.

Så sidder I her og mediterer?

– Vi mediterer ikke. Vi chanter. Vi har et mantra, som vi gentager. Namu ami dabutsu, hedder det. ’At opgive alting for buddhismen’.

Du kan selv prøve. Sæt dig ned her på måtten.

Og så slår du ned i fiskens træøje med den her trommestik.

I fiskens … træøje? Hvorfor hedder klokken sådan?

N

N

I E A S

A

– Det er shogun Tokugawas mærke. Det er hans tempel. Han var jôdo-sektens beskytter.

Han ligger begravet på kirkegården heromme bagved.

Shogunen ligger begravet her?!

– Ja da.

Ude på gårdspladsen er der tid til et sidste spørgsmål.

I Danmark siger man, at folkekirken er i krise.

Hvordan ser det ud i Japan? Er tilslutningen dalende i dit tempel?

– Vi må nok indrømme, at der er færre mennesker for tiden. Men i Japan er der en helt speciel grund til, at folk skyr religionen i disse år. For få år tilbage havde vi de mest grufulde terrorangreb i Tokyos undergrundsbane. Det var kulten Aum Shinrikyo, der stod bag gasangrebene. Siden har mange folk set religionen som noget farligt. Som noget, man bliver fanatisk af. Men jeg tror bare, det er en overgang. Folk besøger stadig templerne, haverne, paladserne, kirkegårdene. Og der er jo stadig frelse at finde i religionen. Men i dag er der mange, der ikke engang har et lille alter derhjemme mere. Og så er det da klart, at de føler sig fortabte. ❧

P

– Fisk har ingen øjenlåg. Så den er altid vågen. Derfor er fisk hellige i buddhismen.

Buddha betyder jo den vågne. Ideen er så, at vi sidder her og slår rytmisk, imens vi siger mantraet. Man kan godt sige, at vi laver en hel del mere end zenbuddhisterne. De sidder bare helt stille og går så at sige ind i en anden verden. Vi synger højt på en melodi og trommer løs, indtil vi ikke kan høre vores egne stemmer mere, indtil de ikke længere giver mening.

Så glemmer vi pludselig verden – og så kan vi overlade alt til Buddha. Jo mere du messer eller chanter, jo bedre. Med bedekransen her kan du så tælle. Det er en slags gammeldags Casio-lommeregner, kunne man sige. På den kan du tælle op til 33.000 mantraer. Det siges, at stifteren af jôdo-sekten sagde 60.000 mantraer – om dagen.

Jeg synes, statuen af buddhaen står meget højt på alteret.

– Det skyldes, at hele konstruktionen går imod himlen. Du sidder på gulvet, jeg sidder her højere oppe, fordi jeg er præst, og så kommer Buddha, og så himlen øverst.

Hvad er de segl, der sidder skåret ind i træværket?

J

A

Tokyo

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

47

profil

t eks t n y a ve c h t fo t o p. w esse l

Ridder Patrik Den 42-årige Patrik Persson Böhme slås med sværd, lanser og bue, som gjaldt det livet, og kalder sig William af Salisbury og Hinze de Saxtrup efter rigtige ridderes navne. Han er med i en gruppe på tre riddere, han har kæmpet bravt i Arn-filmene, og så tager han i øvrigt rundt til turneringer i hele Norden.

Hvornår begyndte din interesse for riddere?

Jeg har dyrket kampsport næsten hele mit liv og været instruktør.

Jeg ville gerne lære mine elever, at vi også her i Norden har haft kampsport i form af riddere.

Da min ekskone for seks år siden købte en hest, bestemte jeg mig for, at nu skulle jeg være ridder.

Min ven var med i ridderspil, så i starten var jeg væbner for ham og så på fra sidelinjen. Samtidig trænede jeg min ridning og min våbenkunst, og jeg red så mine første opvisninger i 2004.

50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Var det svært at blive ridder?

Jeg startede med at lære de basale teknikker inden for ridekunsten. Men der gik ikke mange måneder, førend jeg begyndte at sætte små forhindringer op og forsøgte at ramme dåser med et kosteskaft fra hesteryg. Oftest blev jeg på hesten. Jeg er blevet ved og ved med at prøve.

Aftaler man, hvem der skal tabe en ridderdyst?

Hvis det er en teaterforestilling, aftaler vi tingene på forhånd, så det bliver et flot og gennemarbejdet show. Jeg har arbejdet som stuntmand, og min kollega, som jeg laver riddershows med, er en bedre rytter end mig, så i shows er det mig, der bliver slået af hesten. Men hvis vi laver træningsspil, er der ingen aftaler på forhånd, så der slås vi ’rigtigt’.

Var livet bedre dengang?

Nej, det var hårdt, meget hårdt.

En ridder dengang var død længe før, han havde nået min alder.

Meget få riddere blev 30 år.

Vi har det meget bedre i dag.

rustning, der er fundet ved en udgravning i Visby på Gotland.

Hvad ville William af Salisbury sige til dig?

Hvad gør man, hvis det klør på ryggen under ens rustning?

Forhåbentlig ville han være rigtigt stolt! Jeg har selvfølgelig meget at lære, før jeg er i nærheden af hans niveau, men jeg håber, at han ville være stolt over, at der er nogen, som forsøger at videreføre den positive arv fra middelalderen.

Så kalder man på sin væbner, der kan komme og stikke en lang pind ind under rustningen og klø.

Hvilke ulykker oplever du oftest som ridder?

Brynjen vejer 10-11 kilo, rustningen vejer cirka 20 kilo, og med våbnene vejer hele mit udstyr omkring 35 kilo.

Det er oftest træfninger på hænderne fra våbnene. Kroppen får også nogle ordentlige tæsk fra sværd og lanser, men den kan tåle det. Jeg er røget af hesten på alle tænkelige måder, men jeg har endnu ikke haft nogen alvorlige ulykker. Det vigtigste er sikkerheden, når vi rider.

Er din rustning historisk korrekt?

Hvad er det bedste ved at være ridder?

Vi samarbejder med arkæologer, som hjælper os med at udforme rustninger, så de er næsten magen til datidens rustninger. Min rustning, når jeg er Hinze de Saxtrup, er en eksakt kopi af en

Når det hele kører til en turnering lige fra samspillet med hesten til kampteknikken. Og at sidde i gode venners lag efter turneringen med en kop mjød og bare nyde stemningen.

Hvor tungt er dit ridderudstyr?

Vores kulør passer til alle strande!

- så er du solsikker

Skal du på solferie?

Start sommeren hos Consol Solcenter! Den farve du får i vores solcenter, svarer til en faktor 2-4. Det betyder, at du kan opholde dig længere tid i solen, når du går ud.

Med Consol Solcenter er du bedre beskyttet mod solens stråler, hvis du skal på stranden.

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l lu st r at i o n m i c h a e l ry t z

Det er hendes store dag Ina Merete Schmidt om en dag, hvor det hele er så uendeligt romantisk

K

lokkerne bimler, da de kommer ud af kirken. Troels tager afværgende hånden op foran ansigtet for at beskytte sig mod de ris, der rammer ham. Karin holder sig tæt til ham og slår en latter op. Det er hendes store dag.

Den største dag i hendes liv, har hun sagt. Hun har heller ikke kunnet tale om andet, siden han friede til hende for halvandet år siden på Den Spanske Trappe. Det var ikke planlagt. De var bare på ferie, og så kom han til at fri til hende dér på trappen uden ring eller noget. Et andet par havde lige friet til hinanden. Han blev grebet af øjeblikket. Karin havde også inden set på ham på en underlig bestemt måde, næsten kommanderende, som om hun ville sige, at nu var deres tid kommet, at nu kunne de ikke længere løbe rundt og opføre sig som børn.

En hvid Rolls-Royce med chauffør holder i tomgang ude ved vejen og venter. Den skal køre dem til fotoseancen i skoven og senere til receptionen og festen i forsamlingshuset. Det har kostet ham en halv 50

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

månedsløn at leje bilen. Hvorfor kunne de ikke have kørt i deres egen bil, eventuelt med hans far som chauffør?

Troels hjælper Karin ind i bilen. Hendes kjole er flot, og den fremhæver uden tvivl hendes kønne sider og hendes forparti. Hvorfor ser hun ikke sådan ud til daglig? Hvad skal alle de dage med joggingbukser og for store T-shirts til for? Sådan var det ikke i begyndelsen. Dér var det stramme bluser og små nederdele hele tiden. Også om søndagen.

Dengang spiste hun også andre ting, end hun gør nu. Nu skal det hele give mening i et eller andet system, som hun har lavet for sig selv.

Noget med at veje maden, læse på varedeklarationerne og gå i små specialforretninger efter bioprodukter. Hvor blev det, hun havde på sidebenene, af? Det, der var lige til at tage fat i. Lige til at spise. Hvem tog det? Hvem er skurken?

De sidder ved bordet i forsamlingshuset. De sidder i hestesko, så alle kan se hinanden, og så ingen føler sig placeret uden for kernen. Bordplanen har Karin stået for. Hun er gået så meget op i den, at hun har haft svært ved at sove om natten. Hvad nu hvis den og den ikke 5

’Og da du stod dér i cafeteriaet til badminton, Troels, med din ødelagte ketsjer og håret ned ad nakken, kunne jeg ikke andet end at falde for dig. Du er den dejligste mand.’

lige kan tale med den og den? Så er det bedre, at den og den sidder tættere på den og den, som de i det mindste har fælles interesser med.

Men på den anden side kan den og den jo også få noget ud af at sidde ved siden af den og den, som kan bidrage med nyt fra andre vinkler og hjørner. Og så er der jokerne. Dem, som alle kan tale med, og som kan tale med alle om hvad som helst. Det er Karins veninde og Karins kusine. Kun de kunne få puslespillet til at gå op og er placeret ved siden af Troels’ tante, der har en personlighedsforstyrrelse, og ved siden af Karins bedstemor, som alle hader, men som alligevel er inviteret med, fordi ingen magter at sige til hende, at de i virkeligheden ønsker hende hen, hvor peberet gror. Karin har gjort det så godt som muligt, så alle går hjem fra festen og tænker: ’Sikken en aften, sikken et bryllup og sikken jeg talte godt med den og den, som jeg tilfældigvis var blevet placeret ved siden af’.

Karin rejser sig. Hun har tænkt sig at holde tale. ’Før dig, Troels. For dig, ,siger hun og ser kærligt på Troels. ’Jeg ved jo, at du er en langsom starter, så derfor går jeg gerne på først, selvom det er imod alle regler.

Imod Emma Gad’.

Karin begynder på sin tale, som Troels kun hører brudstykker af, fordi han er et andet sted. Et sted, hvor han kæmper mod de indfødte, der går med næseknogle og penisfuteral, et sted, hvor han nedlægger vilde dyr med sin riffel, sover i telt, lurer på badende elefanter i floden og går med machete. ’Og da du stod dér i cafeteriaet til badminton, Troels, med din ødelagte ketsjer og håret ned ad nakken, kunne jeg ikke andet end at falde for dig. Du er den dejligste mand’.

Ja, Troels er den dejligste mand på savannen. Alle kvinder begærer ham. Når han dukker op til storvildtjægersammentræf i grønne knickers og tropehjelm, er han den jagede. Bag skærme af palmeblade har han hånden oppe under kjolen på konsulens kone, hende med det kastanjebrune hår og de mange silkekjoler i alle regnbuens farver. De aftaler at mødes senere på et hotel i Nairobi. Han drikker kolde longdrinks og ryger cigarer sammen med de andre mænd i herreværelset, hvor en grammofon spiller Lee Morgans ’The sidewinder’, der trænger ud gennem de åbentstående vinduer til cikaderne udenfor. Han må af sted ind til byen. Han går igennem køkkenet for ikke at vække opsigt med sin tidlige forsvinden. I køkkenet står den pige, som tog sig kærligt af ham, sidst han var til selskab. Han husker ikke hendes navn. Hun arbejder i køkkenet og sommetider i kaffemarken. Hun smiler til ham 52

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

i skæret fra ildstedet. Han gengælder det ikke. Hun er ikke fin nok.

Det er beskidt og noget smuds at ligge i med de lokale. Han kører ind i solnedgangen i en grøn jeep med mudder på skærmene. Han er i ét med det vilde, der ikke vil tæmmes, og som forstærkes af varmen inden i ham selv. ’Det er den største dag i mit liv, Troels. Og det véd du godt, at jeg siger. Jeg elsker dig’.

Nu står han ude på toilettet og tisser. Han tager sig god tid. Alle herrerne er i gang med at kysse Karin inde i salen. Det véd han godt. Han kigger ned på sin penis, som han står med i hånden. Den er egentlig ikke noget særligt. Det har han altid tænkt, men selvfølgelig aldrig sagt højt til nogen. Han har ikke holdt sin tale endnu. Har ikke meldt sig på banen. Han kan ikke få sig selv til det. Hans gamle ven fra badmintonklubben, Kim, er toastmaster og gør det godt. Kim har sagt, at gommens tale er udskudt pga. for meget champagne ved receptionen.

Men det passer ikke. Han har slet ikke drukket noget af betydning. ’Den kommer nok. Eller den kommer da. Det skal den jo’, hører han Kim sige til nogen på gangen uden for toilettet. Men der er ikke nogen tale.

Troels har ikke noget at sige, synes han. Ikke noget han kan forløse gennem hverken rim, remser, sang, rap, stand-up eller fri håndtegning.

For hvad er der egentligt at sige om Karin? Hun er venlig og meget hjælpsom. Han lyner sine bukser op og skyller ud. Meget hjælpsom.

Han vasker sine hænder. To gange. Og så er hun hurtig til at sy bukseknapper i. Det er hun godt nok hurtig til. Troels bliver helt opløftet ved tanken om Karin, der sidder dér og syr knapper i på et øjeblik. Og så er hun af sted igen. Og så er Troels af sted. På vej ind i salen.

Karins far vil gerne sige et par ord: ’Kære Karin og Troels. Jeg havde jo egentlig ikke regnet med, at det skulle blive jer to. I er jo vidt forskellige, og det tror jeg, at de fleste her i forsamlingen er klar over, men modsætninger mødes åbenbart, og sød musik opstår. Nogle gange skulle man tro, at I kom fra hvert sit land i hver sin verdensdel. Karin fra USA og du, Troels, fra Bhutan eller Tibet eller et eller andet andet mærkeligt sted derovre af. Men andre gange synes jeg, at jeg kan se, at det netop er styrken i jeres forhold, at I ikke altid lige drejer i den samme retning eller aber hinanden efter. Fx når der skal købes ind. Troels er mest til røde pølser og ketchup, og Karin er mere ovre i vægtvogtervarerne og økologi. Men så køber I da bare begge dele. Så er alle glade. Ingen 5

C

DeT er magT Der Tæller magT og volD

FRIEDRICH

SCHILLERs

aria M tuart S En intens og billedmættet klassiker om et dødbringende begær efter politisk, religiøs og erotisk magt SIDSE BABETT KNUDSEN, DITTE GRÅBØL, DAVID DENCIK, OLE LEMMEKE, MORTEN EISNER, FINN NIELSEN, NICOLAI DAHL HAMILTON & FRANK THIEL Instruktion: KATRINE WIEDEMANN Scenografi: MAJA RAVN

BETTY NANSEN TEATRET 21. februar - 4. april ma-fre kl. 20, lø kl. 17. Tlf. 33 21 14 90 www.bettynansen.dk

Troels tĂŚnker pĂĽ hendes blĂŚre.

Hvor stor og fyldig den mü vÌre. skulle man tro, at I kom fra hvert sit land i hver sin verdensdel. Karin fra USA og du, Troels, fra Bhutan eller Tibet eller et eller andet andet mÌrkeligt sted derovre af. Men andre gange synes jeg, at jeg kan se, at det netop er styrken i jeres forhold, at I ikke altid lige drejer i den samme retning eller aber hinanden efter. Fx nür der skal købes ind.

Troels er mest til røde pølser og ketchup, og Karin er mere ovre i vÌgtvogtervarerne og økologi. Men sü køber I da bare begge dele. Sü er alle glade. Ingen føler sig trüdt over tÌerne eller mast op i en krog. Og det er det, som jeg beundrer jer sü meget for, Karin og Troels, at I virkelig har forstüet at give hinanden plads. Ligesom du nu, Troels, giver plads til, at vi andre kan komme af med vores taler, mens du sidder og holder din tÌt ind til kroppen’. Alle ler. Karins far ler. ’Jeg tror, at han har noget sÌrligt udtÌnkt, min søde Karin. Noget som er vÌrd at vente pü.

Men lad det nu ligge. Jeg er i hvert fald den glade far og svigerfar i dag.’ De sidder, og er midt i desserten. Karin har endelig rejst sig fra bordet og er güet pü toilettet. Hun har ellers holdt sig lÌnge. Troels tÌnker pü hendes blÌre. Hvor stor og fyldig den mü vÌre. Han kan huske

dengang hun havde blÌrebetÌndelse og lü og var skidt tilpas pü hans sofa i hans gamle lejlighed. Han følte, at han mütte beskytte hende, og pakkede hende ind i tÌpper og kyssede hendes fugtige pande. Men det var ligesom om, at hun var pü vej vÌk. Som om hun omtüget af sin feber gav slip pü ham. Han grÌd for sig selv, da han cyklede ned pü apoteket efter medicin. Over at han følte sig sürbar. Over at han kunne miste det hele.

Troels bliver kysset af pigerne og damerne og konerne i selskabet.

Deres vĂĽde lĂŚber vĂŚlter ind over ham og har overtaget. Han tager bare imod nu. Han sidder passivt pĂĽ sin plads og lader sig kysse. Som overhovedet i en stamme.

Lysene er brÌndt ned. Tjenerne bÌrer desserten ud. Karin ser trÌt ud og sidder med begge hÌnder i skødet. Müske har hun glemt alt om hans tale. GÌsterne ser i hvert fald ud, som om de har glemt alt om Troels. Müske tror de, at hans tale har vÌret der, mens de var pü toilettet eller ude at ryge.

Kim har drukket over evne og har svĂŚrt ved at fĂĽ formuleret det, der

GNTB / Messerschmidt Joachim

superbillige storbyferier! Ă…rhus

København

t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ ))) 4DBOEJD ÂŻSIVT t NPSHFONBE t UP SFUUFST NJEEBH NFE LBGGF

t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ $PNGPSU )PUFM Â?TUFSQPSU t NPSHFONBE

999,-

LVO

"OLPNTU Ring og hør nÌrmere

Foto. Henrik Stenberg

Prag

Prag t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ ))) 2VBMJUZ )PUFM 1SBHVF t NPSHFOCVGGFUFS

699,-

649,-

LVO

GSB

"OLPNTU Fredage frem til 25.06.2010.

Valgfri ankomst 26.06.09 - 14.08.09

"OLPNTU PH QSJTUJMM�H Ring og hør nÌrmere

Berlin

Stockholm

Hamborg

t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ ))) $PNGPSU )PUFM 8FJTTFOTFF t NPSHFONBE

t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ 2VBMJUZ )PUFM /BDLB t NPSHFOCVGGFUFS

t PWFSOBUOJOHFS QĂŒ )))) )PMJEBZ *OO )BNCVSH t NPSHFONBE

699,-

LVO

"OLPNTU Valgfri i perioden frem til 29.05.2009.

799,-

LVO

"OLPNTU Fredage i perioden frem til 19.06.2009.

799,-

LVO

"OLPNTU Ring og hør nÌrmere

Priserne gÌlder pr. person i dobbeltvÌrelse. Transport indgür ikke i prisen. Kan bestilles t.o.m 01.06.2009. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Bestil online og spar kr. 10,- pü gebyret. Inkl. slutrengøring. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Bestil din ferie hos DTF travel pĂĽ tlf: 70231410 eller pĂĽ Oplys eller indtast annoncekoden: 54

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

UD Og se

www.dtf-travel.dk

foto p. w e s s e l

skal siges om bandet, der lige straks går på scenen, og om rygning i salen generelt. Han nævner ikke den manglende tale med et ord. Han nævner ikke Troels.

Der er så mange, der har sagt noget. Pæne ord. Fortalt sjove anekdoter. Kommet med en opmuntring. Alle vil dem det godt. Salen er fuld af varme. Der har dannet sig kondens på indersiden af ruderne. Er det, han kunne have sagt, overflødigt nu?

Han får øje på en person i selskabet, som han pludselig ikke synes, at han kender. Det er en kvinde. I en dueblå heldragt med guldbælte og guldsko. Hvem er det? Han burde vide, hvem alle gæsterne er. Hvorfor véd han ikke, hvem hun er? Hvorfor har hun aldrig været på besøg hjemme hos dem? Hun er smuk. Han glemmer ikke en smuk kvinde.

Hun taler med en mand. Ham har han heller ikke set før. Han sidder til sin egen fest og kender ikke gæsterne. Hvorfor det?

Karin giver hans hånd et klem under bordet. Hendes hånd er våd af et eller andet. Han véd ikke, hvad det er. Han klemmer den tilbage og lægger alt i det klem: Det, han har gjort. Det, han gør. Det, han burde gøre, og det, han kommer til at gøre. Karin skubber sig bagud på stolen. Han ser, at der er blod på hendes kjole og på hendes hænder.

Troels forstår ikke, hvor det kommer fra. Han har også blod på sine hænder og nu også på dugen. Han føler, at han må rejse sig. Han må slå på sit glas og sige noget. Én gang for alle. Han slår på sit glas. Han slår på det så hårdt, at det splintrer og spredes ud på bordet. ’Karin,’ siger han ud i forsamlingen. ’Jeg må ud herfra.’ ❧

Ina Merete Schmidt (1976) debuterede i 2005 med romanen

Michael Rytz (1975) bor i Køben-

’Fra dag et’. I 2008 kom hendes anden roman, ’Fåresyge’. I begge

havn med en rødhåret kvinde,

bøger står det enkle sprog og den ironiske tone i forbindelse med

deres to børn og en kat. Selvlært

traumatiske forhold: Forudgående begivenheder ødelægger karakterer-

illustrator. Udstillinger i Danmark,

nes evne til at indgå i forhold med andre mennesker; samtale og

Belgien og Canada. Har tidligere

andre forsøg på at rette op på det slår gerne fejl. Alligevel har begge

arbejdet som maler og postbud og

bøger en ny begyndelse eller en slags heling som mulighed (aa).

været medejer af et designbureau.

M a r t s 2 0 0 9 Ud & Se

55

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmÌrksomme pü det, hvis brevet ikke mü offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Kaaberbøl og Friis’ nye bog ’Drengen i kufferten’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Aviser og genbrug

fredsstillende, og de grønne aviscon-

udformede. Men forandring fryder.

Svend Skovmand

tainere blev udvidet til hele S-tog-

Danmark skal i 2009 vĂŚre vĂŚrt for

DSB har gjort en god indsats over

nettet. Vi har indledt et forsøg pü

en stor klimakonference, hvor de

for miljøet ved at indføre smü

strĂŚkningen fra Vejle til Ă…rhus med

øverste ledere i en rÌkke lande

containere, hvori man kan lĂŚgge

grønne aviscontainere. Der arbejdes

skal diskutere klimaforandringerne. I

aviser til genbrug. Men af uransa-

pü en løsning, der vil blive rullet ud

den anledning kunne man redesigne

gelige grunde er de ikke indført

til de større stationer i hele landet.

DSBs billetter, sĂĽ man skiftede pa-

alle steder. Mens der fx er masser

Vi er ved at udvikle en aviscontainer,

pirklippene ud med et billede af en

af containere i Ă…rhus, er der ingen

der bedre kan indgü i DSBs design

vindmølle, et DSB-tog eller et andet

i Fredericia, Odense og Esbjerg, og

pü stationerne. Aviser, der bliver ef-

dansk miljøkendetegn. Danmark

i København skal man vandre over

terladt i toget, bliver opsamlet og

er kendt for vores store fokus pĂĽ

til S-togsperronerne for at komme

sendt til genbrug, nür toget rengøres.

miljøet. Selvom designet er en lille

af med sine aviser og blade. Jeg gĂĽr

Hvis aviserne derimod smides i af-

detalje, ved man jo ikke, om den

ind for genbrug og er derfor ked af

faldsspanden, bliver de behandlet

ender som souvenir langt herfra.

at skulle lĂŚgge aviserne i almindelig

som almindeligt affald.

affaldskurve. Kan I ikke sørge for, at

Merete Nørring, DSB Kunderservice

beholderne bliver indført overalt?

5 Tak for din henvendelse. H.C. Andersens papirklip blev valgt som

Med venlig hilsen fra en passager,

PapirklipÂ

baggrundstryk i 2003 som et typisk

der elsker at køre i tog.

Bjarke Bisgaard

dansk motiv og ikke i forbindelse

Det er efterhĂĽnden nogen tid siden,

med H.C. Andersens 200 ürs fødsels-

5 Tak for din henvendelse. Ord-

at H.C. Andersen havde 200 ĂĽrs

dag, som mange meget forstüeligt

ningen med de grønne aviscon-

jubilĂŚum. DSBs billetter har siden

tror. Efter snart seks ĂĽr med samme

tainere startede pĂĽ udvalgte

jubilĂŚet vĂŚret dekoreret med nogle

design, begyndte vi i efterüret

S-togstationer. Forsøget forløb til-

papirklip, som eventyrdigteren

2008 at overveje et nyt design.

5

NĂĽr kun det sundeste er godt nok!

NATURLI’ !,4%2.!4)6 4), +/-‰,+ 6%'%4!"),3+ s -�LKEFRI s +OLESTEROLFRI s -ED OMEGA OG

s X MINDRE DYRKNINGSAREAL s X MINDRE VANDSPILD s X MINDRE BRÂ?NDSTOF .!452,) 35.$(%$ WWW NATURLI FOODS DK Art-ĂŠt

.!452,) 35.$(%$

.!452,) n ',/"!,4 !.36!2

. !4 5 2 , ) | s 6 % ' % 4! " ) , 3 + s + / , % 3 4 % 2 / , & 2 ) 56

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9 Annonce_Ud&Se_juli08.indd 1

01/08/08 11:59:00

10. klasse på Sorø Husholdningsskole ...

Ud & Se

edt ? f r Hvo et lige er d

RET FEDT FAKTISK! Temauger, udlandsrejser, fester og fritid. Kreativitet og kostfag. IT, idræt, mode & design. Nu kan du også vælge et Tab-i-vægtmodul. Hos os får du det bedste afsæt til ungdomsuddannelserne.

giver ved dørene

KORRESPONDANCE

SKOLENUDOGSE.indd

Helligånden Et enestående brevkursus på 10 studiehæfter skrevet af Richard Müller, teol.dr. · Hvem eller hvad er Helligånden? · Hvad forstås ved Helligåndens dåb? · Helligåndens gaver og vores tid · Kommer alle mirakler fra Helligånden? eldin

www.soro-husholdningsskole.dk

1

SoRØ Husholdnings-

SKOLE

Det du ikke lærer andre steder!

09/01/08 13:54:

I alle Væksthøjskolens kurser indgår undervisning i den banebrydende energipsykologi, der er udarbejdet af den anderkendte spirituelle terapeut Vita Storborg. Denne viden om psykologien omkring vore ubevidste projektioner har allerede hjulpet tusinder af mennesker til større helhed og mindre lidelse.

og hans store gerninger

m [ til

Ring og hør nærmere på telefon 57 83 01 02

Derudover har alle kurser hvert sit unikke emne og undervises af dygtige og anerkendte undervisere fra ind- og udland. Vælg selv det emne der tiltaler dig!

Pris fx 1 uges fordybelseskursus kr. 2400,-

g ]

Ja tak – send mig venligst kurset om Helligånden.

Kurset er gratis. Jeg betaler kun et ekspeditionsgebyr på 75 kr. Gebyret indbetales på girokortet, der følger med første studiebrev.

Ud & Se 0209

Navn:

Mulighed for eneværelse mod tillæg!

Adresse: Postnr. & By:

Sendes i en lukket kuvert til: Korrespondanceskolen, Concordiavej 16, Postboks 15, 2850 Nærum. Du kan også tilmelde dig kurset på hjemmesiden:

www.kskolen.dk

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 57

Udfordringen er, at motivet skal

det havde noget med togets længde

jeg havde den forgangne jul. Rejsen

ber 2008 på strækningen Århus-

være ‘dansk’, og at det også skal

eller hastighed at gøre, men det

begyndte med, at jeg selv var for-

Struer, afgang 21:26, tognummer

godkendes af vores samarbejds-

giver ikke rigtig mening, da der på

virret, og en togfører, som venligt

IC 765. Jeg håber, at de ansatte på

partnere. Der er store krav til

det ene står 160. Kan I forklare mig,

smilte og sagde: ‘Skal du til Struer,

rejsen får denne tilbagemelding.

sikkerhedstryk på billetter og kort,

hvad skiltenes funktion er?

skal du med her, jeg skal også hjem

og kører hele vejen’. Derefter af

5 Tak for din henvendelse. Hos DSB

fordi det er en indviklet proces at skabe et design, som er sikret mod

5 Tak for din henvendelse. Du har

sted på en lang julerejse med en

er vi glade for, at du har taget dig

kopiering. Overgangen til nyt design

fat i noget af det rigtige. De hvide

kvindelig billetkonduktør, som ikke

tid til at skrive om din positive ople-

vil ske lidt efter lidt, idet vi satser

skilte angiver togets længde i meter.

bare smilte, men ønskede alle en

velse på din julerejse. Du kan være

på at opbruge den gamle behold-

Da to togsæt af IC3 eller IR4 er cirka

glædelig jul og syntes at have over-

vis på, at vi sender din ros videre til

ning først. Dit forslag er spændende.

160 meter lange, så hjælper mær-

skud til alt. Hun informerede om

den togfører, som har givet kunderne

Kravene til levetid og motiv gør dog

kerne ved at angive, hvor lokomotiv-

pauser undervejs og om hvilke stop,

den helt rigtige form for service.

ideen mindre egnet.

føren skal stoppe, for at hele toget

der gav mulighed for at ‘strække

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Merete Nørring, DSB Kundeservice

holder ved perronen. På S-tognettet

benene’. Og et stykke inde i rejsen,

angiver skiltene antallet af vogne.

da hovedet begyndte at hænge

Merete Nørring, DSB Kundeservice

lidt over bogen, kom hun rundt til

Skiltemysteriet Peter Andresen

alle rejsende med gratis kaffe!!! Jeg

Jeg har et lille spørgsmål angå-

Gratis kaffe

har aldrig tænkt på togrejser som

ende de hvide skilte, man finder

Lise Lyhne Møller

utrygge eller ubehagelige, men

på stationerne. Jeg pendler dagligt

Jeg rejser ofte med DSB. Hyp-

denne rejse gav mig en fornem-

mellem Østerport og Humlebæk og

pigst på lange strækninger mellem

melse af varme og en følelse af at

har flere gange stået på en station

Århus, Struer, Sønderborg og Kø-

kunne hvile helt trygt – togføreren

og tænkt over, hvad de hvide skilte

benhavn. Det er med tiden blevet

skulle jo også hjem til familien og

med sort skrift betyder. De sidder

til mange gode og enkelte mindre

fejre julen. En pragtfuld start på min

så togføreren kan se dem og viser

gode rejseoplevelser. Men aldrig

og mange andres juleferie. Tusind

forskellige tal. Først troede jeg, at

har jeg oplevet en rejse som den,

tak. Rejsen fandt sted 23. decem-

188x127,5-Ud og Se

28-11-2008

12:39

Pagina 1

“Ferie er oplevelser. Det er der ingen tvivl om. Sikke en skøn camping-

“Alle får en dejlig ferie”

plads, vi er på. Børnene leger hele dagen i swimmingpoolen eller rundt omkring på pladsen med underholdningsteamet. Og vi nyder alle de faciliteter, der er på en europæisk topcampingplads, uden at betale toppriser. Igår tog vi på en lille udflugt: Marked, golfbane, museum, café og vi nød et dejligt måltid i den hyggelige landsby i nærheden. Om aftenen sad vi udenfor med et glas vin og alt blev igen til god gammeldags hygge.

I morgen skal vi til stranden. En ting er sikker: Vi har alletiders ferie her.”

Vacansoleil tilbyder campingferie på mere end 319 topcampingpladser i 15 europæiske lande. I fuldt udstyrede komfortable bungalowtelte, super luksus mobilhomes eller på en standplads til Jeres egen campingvogn eller telt.

Ring efter det store GRATIS Vacansoleil katalog på tlf.

interiør i et mobilhome

55 56 35 66 (kan bestilles 24 timer i døgnet)

eller klik ind på

www.vacansoleil.dk

452 sider Medlem af rejsegarantifonden REG.NR.1318

Campingplads “La Torre del Sol”

58

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

Hovedsponsor af:

Et skridt videre – Et lag dybere efter- og videreuddannelse

MASTERUDDANNELSER

ved Aarhus Universitet

EFTERĂ…R 2009

Nyt program LĂŚs mere pĂĽ www.au.dk/evu eller ring 8942 6761

Mød DPUs masteruddannelser

Tirsdag d. 10. marts 2009, kl. 17-19 pü DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Grafisk design / Arkitektur og Produkt / Mode og Tekstil

DPU holder vidensdag om masteruddannelser.

Kom og hør, hvad en DPU-masteruddannelse kan bruges til. – FĂĽ vejledning, svar pĂĽ dine TQÂŞSHTN˜M PH LWBMJĂžDFS EJU WBMH BG VEEBOOFMTF "OTÂŞHOJOHTGSJTU KVOJ

Den Skandinaviske Designhøjskole

-™T NFSF PN %16T NBTUFSVEEBOOFMTFS JOEFO GPS M™SJOH EJEBLUJL PH LPNQFUFODFVEWJLMJOH Q˜

www.dpu.dk/master www.designhojskolen.dk

8IEQ -WPERH

Korte kurser fx i ferien.

1400 kurser for voksne i alle aldre.

² HQ GHO DI .XOWXU5HWXU $S6

Lange ophold fx i et friĂĽr.

Fortrinsvis for unge.

: SMS T�

A K “HS 1272 til alm. + 1 kr. -takst sms

Bestilling: tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk

6INW XMP -WPERH ÂŚ LZMW HY X˜V VMWMOIVI IR ZERIHERRIRHI STPIZIPWI :YPOERIV 7XMPLIH ;IPPRIW /YPXYV *YKPI KSHI *MWO

[[[ XIEQ MWPERH HO

Det du ikke lÌrer andre steder Højskolernes Hus Nytorv 7 - 1450 København K

m a r t s 2 0 0 9 Ud & Se 59

for børn ... tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Hvis du leder i din fars skuffer, finder du næsten stensikkert en lille rund dims med en snor i: En yoyo, der bliver ved og ved og ved og ved …

Yoyo fra det ydre rum – Nårh, så er det sgu ude med dig! sagde Knækket.

– Aj, sagde jeg og rystede. – Jeg finder en ny.

Men hvor skulle jeg lige få den fra? Knækket kom langsomt nærmere. Jeg var færdig …

I det samme kom en ildkugle susende på himlen. Med et brag fræsede den et krater i fodboldbanen. Tynd røg steg op af hullet. Forsigtigt så jeg derned.

– Vi fortsætter, hviskede jeg.

For på bunden af krateret lå … den sejeste yoyo: Den professionelle model fra Spin-a-lot-fabrikken: Tigershark G4 med indlagte metalringe for længere og bedre spind og med lys og forstærket snor. Jeg anede ikke, hvor den kom fra, men nu var den min.

– Kom bare an, sagde Knækket og forsøgte at lyde cool.

Men jeg havde ham. Vi vidste det begge to. Fire timer og fjorten tusind to hundrede og femogtredive gange op og ned med yoyoen senere faldt han om med næsen mod jorden, så den brækkede for fjerde gang. Han skulle på skadestuen hurtigt og have den rettet. Så fik jeg en idé.

– Sid stille. Helt stille, sagde jeg.

Inden Knækket kunne nå at tænke, fyrede jeg yoyoen hen på hans næse. Han skreg.

Men så spejlede han sig i min metalblanke yoyo.

– Den … den er jo lige! Min næse har aldrig været lige!

Siden har Knækket, nej øh, Kenneth hedder han nu, sørget for at ingen banker mig i skolen.

Min yoyo kan alt.

Løsninger: g Skygge nummer 4 Sk Stjerne yoyo: Grøn Stjerne-yoyo: Prik Prik-yoyo: P ik yoyo: Rød R d Sekskant-yoyo: y Blå Fi k t yoyo: G Firkant Firkant-yoyo: Gul

Min yoyo kan alt. Jeg har den på hele tiden: Til svømning, i badet og om natten (kun én gang, da vi var inviteret til tante Mies tredje bryllup, tvang mor den af min finger).

En dag i skolen kom jeg til at hamre yoyoen op i skridtet på en af de store drenge. Det er ikke noget store drenge er særlig vilde med.

– Argh, skreg han. – Vil du slå mig ihjel eller hvad?

'Knækket' bøjede sig ned over mig. Det hedder han, fordi han engang har brækket næsen. Nej, tre gange. Alle tre gange faldt han direkte på næsen, fordi han var så klodset med sine fedtmulecowboystøvlefødder. Nu stod han så tæt på mig, at jeg kunne tælle hudorme på hans knæknæse. Jeg nåede til fem, inden han hvæsede: – Dig, mig, efter skole … yoyo.

Jeg bævede i de sidste timer. Men der var ikke noget at gøre. Knækket stod og ventede på mig uden for skolen.

Vi skulle dyste på yoyo. Og han tog min gode yoyo. Den er gammel, men topgod.

– Hér, smilede han og kastede sin smadderyoyo fra BR over til mig. – Hvis du taber, er du død.

Det var ikke noget med tricks. Det var old school op og ned flest antal gange. Jeg var kommet til 25, da min rådne låneyoyo gik i to stykker.

KLASSISKE YOYO-TRICKS

Hvilken skygge passer til pigen?

1

2

Sovende yoyo

Evighedslegetøj

Jorden rundt

Gå tur med hunden

Vug babyen

Yoyoen er blevet rullet op og ned i flere tusinde år. Den kommer fra Kina, men den dukker første gang op på et billede på en vase fra Grækenland for 2.500 år siden. Og der går historier om, hvordan jægerne på Filippinerne i rigtig gamle dage sad oppe i træerne og kastede den ned i hovedet på dyrene. Men man er ikke sikker. Til gengæld er det sikkert, at en yoyo i både 1985 og 1992 var med rumfærgen Discovery som en del af et projekt, der hed Toys in Space – Legetøj i rummet.

Selvfølgelig tabte de den ikke ned på en fodboldbane, men de fandt ud af, at yoyoen bevæger sig meget langsomt uden tyngdekraft, og at den ikke kan spinde i rummet.

Husk det!

Yoyoerne er filtret sammen.

Hvilken yoyo tilhører hvem?

AARRGH!!

3

4

5

6

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

givenged.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Supreme Køkkenmaskine til en værdi af 1.999 kroner.

1

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Let Svær

Vindere af krydsord 1/2009 Vindere af 1.-præmie: Lene Münster-Swendsen, Rynkeby Tine Devantier Christensen, Svendborg

1 LØSNING

Vindere af øvrige præmier: Grethe Sohn, Silkeborg Mette Frederiksen, Næstved

Løsningsord Januarudsalg

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. april. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 3/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk.

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 5/2009.

Navn Gade Postnummer og by

om lidt

5

Teknologi og tendenser

Måltid i langdrag The Automatic Vacuum Sealing Food Preserver er uundværlig for folk, der køber større ind, end de kan nå at spise. Læg madvaren (eksempelvis en kiwi eller en mandarin) ned i den gennemsigtige boks. Når låget lukkes i, suges al ilten ud, hvorved der opstår et vakuum, så bakteriedannelsen hæmmes.

Dermed forlænges den implicerede frugts naturlige nedbrydelsesproces. Der er vel plads til 25 kiwier i boksen. hammacher.com

Lykke er, hvad man sommetider finder, når man søger noget andet.

Coco Chanel, fransk modeskaber, 1883-1971

Fagre nye verden Nu kan man gratis konvertere sine kedelige dokumenter til lydfiler eller punktskrift. Man skal bare maile sin rapport til tale@robobraille. org, og efter kort tid får man den retur som mp3-fil og kan læne sig tilbage, mens man får den læst op direkte i ørerne. Det er gratis at bruge, det kræver ikke registrering, og det er meget enkelt.

Tjenesten er oprindelig lavet til blinde, men er siden blevet udvidet til ordblinde – og kan med fordel benyttes af alle, der gerne vil have deres dokumenter læst op.

Udskiftelige billeder

robobraille.org

Hvis familiebillederne skal op at hænge på køleskabet, men

t e k st N YA V E C H T

pladsen bliver for trang, er den nye Mini Digital Køleskabs

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Magnet Fotoramme perfekt. Nu kan man have et slideshow af yndlingsbillederne kørende. Fotorammen kan indeholde op til 66 billeder, der enten kører som slideshow eller som faste billeder, der ændres manuelt. Skærmopløsningen er høj, så der er ingen synlige pixels, der ødelægger oplevelsen.

På billedet: Digter Lone Hørslev som barn i Mejdal.

Gadgets.dk

Aldrig mere baktusser På et helt almindeligt skrivebord er der flere bakterier end på et offentligt toiletbræt. Det kan godt give lidt stof til eftertanke, hvis man har en permanent snotnæse. Men nu kan man slippe for de krablende baktusser med hjælp fra the Pocket Sized Germ Eliminating Light. Apparatet holdes syv centimeter over genstanden, der skal desinficeres og bruger så UV-C-lys til at udrydde op mod 99,9 procent af bakterier, virusser og mug på bare 20 sekunder. hammacher.com 64

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

klummen

Hendes ord har også vægt, så dørene åbner sig for os. Ellers sparker hun dem bare ind.

Journalist Rune Skyum-Nielsen og digter Mette Moestrup skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Fremmede frænder Jeg har udlængsel. Trænger igen til at rejse væk, så jeg trænger til at komme hjem. Her er tre af de personer, jeg helst ville rende ind i, hvis vi ellers kunne gøre det igen

Roman, oktober 1994 Jeg får øjeblikkeligt øjenkontakt med ham. Sammen med syv-otte andre københavnske 1. g’ere er jeg ankommet til en norditaliensk flække, hvor løvfaldet gulner de smalle stræder, og vi skal lege politikere med unge fra de andre EU-lande. Roman er fra Paris og taler et problematisk engelsk, jeg taler ikke fransk. Han er mindre nørdet end resten af holdet og klart ungdomsparlamentets pretty boy. Skulderlangt hår, fine træk og lige så pigeglad som mig. Da drengene er i undertal, finder vi hurtigt sammen om noget at overbeglo. Jeg ser mig varm på en af Romans veninder, en mørk minimademoiselle, mens hans ædle hjerte flækker ved synet af Trine fra Valby. Da hun et par dage senere indlægges med ondt i maven på det lokale sygehus, følges min nye kammerat med mig på sygebesøg. De to kan dårligt snakke sammen, men hans medbragte rose siger også det hele. Romantiske Roman får lov at plante et platonisk kys på hendes sprukne læber. Hjemvendt bliver han min første og eneste penneven, og det er min forglemmelse, at vi ikke længere har kontakt. Det fortryder jeg bitterligt.

Onsiri, januar 2008 Onsiri møder jeg gennem en god ven og rejsekammerat. Vi er på en sydeuropæisk musikfestival, og hun håner natten, den kryster, der næppe nogensinde har set mage. Hendes fremtoning er atypisk for en 66

Ud & Se m a r t s 2 0 0 9

thailænder. Stort hjerte, stor krop, stor i kæften. I det hele taget stor.

Med et skvulpende glas vodka i hver hånd og fråde om munden råber hun efter en spansk stodder, der ikke vil lade hende ryge med på en joint. Vi er SÅ meget på bølgelængde. Et halvt år senere viser hun mig sin hjemstavn. Onsiri er musikjournalist på en engelsksproget Bangkokavis – den største, selvfølgelig – og hun river metropolen rundt ved dens flade snudeskaft. Hendes ord har også vægt, så dørene åbner sig for os. Ellers sparker hun dem bare ind. Vi springer køerne over, indtager de mest groteske karaokebarer og spiser sublimt for latterligt få bhat. Onsiri har ikke nogen kæreste, og jeg får lov at ledsage hende til en vens bryllup på et af byens monstrøse luksushoteller. På gruppebilledet er jeg den eneste farang – altså white boy. Onsiri knækker sammen af grin over sin date, der ligner en skandaløst camoufleret Holger fra ’Find Holger’-bøgerne. Jeg har lovet hende at vende tilbage hurtigst muligt, men håber, hun kommer mig i forkøbet.

Jimmy, nytår 1995/96 Vi udveksler de første ord efter nogle dage på farten. Min søster, mor og jeg har begivet os på en to uger lang sightseeing op gennem New Zealand med en busfuld andre turister. Der er mange amerikanere om bord, og de fylder endnu mere, når man lukker øjnene og bumler derudad. Især Larry ’from Dallas, Texas’, som han præsenterer sig med fuldfed sydstatsaccent, stikker ud. I skyggen fra sin egen cowboyhat fortæller han i flæng, at han er big time-lottovinder, hvorfor familien har begivet sig på en jordomrejse. Globetrotteriet begejstrer ham og hustruen mere end teenagesønnerne Jimmy og Jonny. De er ligblege og kører samme formummede gothstil med kulsort hår, øre-, næse-, læbering, hørebøffer om halsen og T-shirts med rockbands, der har et udestående med verden. Jeg har blonde krøller, går i knælange fløjlsshorts med hængerøv og hører hiphop med attitude – aldrig emorock med weltschmerz. Bare ben er ikke noget, Jimmy dyrker, og brormand gør som Jimmy. Vi har egentlig uendelig lidt til fælles, men finder af mangel på bedre sammen og udveksler skiver på vores discmen. Til sidst er Jimmy nærmest snakkesalig, og vi forenes i en krammer af en slags, da vi tager afsked. Han smiler et lille smil, vender øjne af sin utålmodige far, vender sig om og sjosker væk uden at se sig tilbage. ❧ Rune Skyum-Nielsen er aktuel med bogen ’Alt går efter planen – sagaen om Nyhedsavisen’ på Politikens Forlag

Vi er anti-sko.

Vi er anti-støvle. Vi er anti-sandal. Og vi er helt sikkert anti-høje hæle.

Faktisk, er vi anti alting der

ikke beskytter din ryg imod de ødelæggende hårde og flade underlag.

Vi er anti alting der ikke forbedrer din

kropsholdning. Vi er anti alting der ikke beskytter dine knæ og led, eller toner din muskulatur, også selvom du bare står.

Vi er MBT, anti-skoen.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.