UD & SE - Passagermagasin - Maj 2009 - DSB

Johannes møllehave

’Der vokser noget fra mig, og folk siger: Hvor er det smukt. Men det, der vokser, kommer ikke nede fra jordbunden, det kommer fra gødningen’

maj 2009

SOMMER KAMPAGNESÆT

275 325 652

Herresæt før 1.198,-

Nu 999,-

030 191 236 245

BONOBO SHIRT & KENYA MT SHORTS

Skjorte med bambusmateriale.

Dejlige rejseshorts i hurtigttørrende og krølfrit materiale.

236 325 654

Damesæt før 1.098,-

Nu 899,-

030 191 236 245

SORK SHIRT & KARLA MT SHORTS

Kortærmet skjorte i miljøvenlig bambus materiale.

Kølige, hurtigttørrende rejseshorts.

Se mere på www.fjallraven.com • Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 8620 2075

Indhold

04 08 16 30 38 42 48 50 56 60 62 64 66

maj 2009

Om DSB Blow horn!!!

Indisk trafik – et studium i kaos Her er Johannes Møllehave Interview med præsten og foredragsholderen Fortæl det til dine børn Et uformelt besøg hos en traditionel dansk-jødisk familie Profil Jesper Sloth går op i røg Mindre verdensmestre En lydig hund, en mesterpløjer, en superbowler med flere Personlig udvikling Kropssproget kunstner og mæcen imellem

16

Novelle Jokum Rohde skriver om sære hændelser på Vesterbrogade Skriv til DSB Børnesider Et tæppe kom flyvende Krydsord & sudoku

En tur på kirkegården Johannes Møllehave har gennem årtier været Danmarks mest afholdte præst og taler. Hvordan falder ordene, når han skal tale om sin egen død?

8

Om lidt Ny viden og teknologi Klummen Rune Skyum-Nielsen er ret glad for Fanø

Hornet i bund i mumbai I et virvar af bilkøer og hellige køer snor indiens trafikanter sig frem med en selvfølgelighed, der kunne ligne dødsforagt. Det er det måske også.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Camilla Holck, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Johannes Møllehave fotograferet af Mikkel Bache.

Goddag, hr. courbet I det allersidste afsnit af Ud & Ses kropssprogsforskning undersøger vi ’Mødet’, Gustave Courbets berømte selvportræt, med en tættekam.

48

om DSB

Online-WildCard

sin afrejsezone, antal zoner,

Skal du købe eller forny

man skal rejse, samt sin

et DSB WildCard efter 1.

kundetype (fx v for voksen,

maj 2009, skal du være

b for barn) kan man hurtigt

opmærksom på, at kortet

købe billet via mobilen.

hverken kan fås som hånd-

Salget af sms-billetter har

køb i det betjente salg i

overgået al forventning.

DSB Billetsalg eller i Kort

Se mere om billetten, og

& Godt-butikkerne. Kortet

hvordan man køber den på

skal i stedet købes enten

1415.dk.

på dsb.dk eller på kunde-

Sporarbejde

pc’erne i Kort & Godt eller DSB Billetsalg. Læs mere på dsb.dk/wildcard.

Sporarbejdet mellem Ring-

En dag med Thomas & Vennerne

sted og Næstved fortsætter

Thomas Tog, det lille blå lokomotiv fra øen Sodor, er en populær figur blandt børn og

frem til 9. august. Fra 30.

barnlige sjæle. I bededagsferien kan man træffe Thomas Tog i fuld størrelse på Danmarks

maj arbejder Banedanmark

S-tog giver i samarbejde

Jernbanemuseum i Odense. Jernbanemuseet har lånt det helt rigtige lokomotiv af en

også mellem Ringe og

med løbsarrangøren Sparta

engelsk veteranbane, og det kommer til at køre på museet fra torsdag 7. maj til og med

Svendborg, et arbejde, der

S-more-kunder en bedre og

søndag 10. maj. Der er både mulighed for at få en tur med Thomas Tog og få taget billeder

22. juni-9. august udvides

billigere maratonoplevelse.

sammen med toget. Man kan også farvelægge Thomas-tegninger, se Thomas-film, lege

til hele Svendborgbanen,

De første 100 S-more-

med masser af Thomas-legetøj og -spil, få læst op af Thomas-historier og meget andet.

hvor alle tog erstattes af

kunder, som tilmeldte sig

Museet ligger lige ved Odense Banegård, så man kan tage toget til døren. Se alle detaljer

busser.

Copenhagen Marathon, er

om aktiviteter, priser, adgang osv. på jernbanemuseum.dk

S-more-maraton

kommet gratis med, og

Klippekort på nettet

de efterfølgende 1.000 får

Hvis du bruger klippekort til

startgebyret til halv pris

rejser i hovedstadsområdet,

(280 kroner), hvor normal-

kan du nu springe køen over

prisen er 560 kroner. Der

lignende fordelsprogram for

af dine egne ting. Hvis du

stor en positiv forskel, det

og købe dem online. Klik

er stadig mulighed for at

resten landet.

bruger dsb.dk, får du be-

gør for miljøet at vælge

ind på dsb.dk/klippekort.

sked, så snart vi har fundet

den kollektive trafik frem

tilmelde sig på dsb.dk/smore med 50 procent rabat.

Efterlys hittegods

hittegods, der matcher din

for bilen. Nedbringelsen af

Hæder til Ud & Se

Endvidere giver S-tog gratis

Hvert år finder DSB mere

efterspørgsel. Læs mere på

CO2-udledning kan virke

Ud & Se har vundet to af de

transport på maratondagen

end 50.000 stk. bagage og

dsb.dk/hittegods.

noget abstrakt, men på

designpriser, som den ame-

til de S-more-løbere, der

ejendele, som er blevet

rikanske sammenslutning af

henter en specialbillet sam-

glemt i tog og på stationer.

Beregn din CO2

denne måde får du en mere konkret sammenligning af

art directors, designere og

men med deres startnum-

Hvis du har glemt noget i

Rejseplanen.dk har åbnet

transportmidlernes CO2-

grafikere Society of Publica-

mer på sportsudstillingen

toget eller på stationen, har

for en ny service, der gør

udslip.

tion Designers (SPD) udde-

i weekenden op til løbet.

du nu mulighed for at op-

det muligt at få en CO2-be-

S-more er et fordelspro-

rette en elektronisk efterlys-

regning af de rejser, du har

Gang i sms-billetter

gram for S-togs-pendlere,

ning. Når du vælger at efter-

søgt oplysninger om. Når

Siden 23. januar har man

om de prestigefyldte priser.

hvor man blandt andet kan

lyse dine ting elektronisk,

du har valgt destination og

kunnet købe sms-billet-

Det er femte år i træk, at

få rabat i Kort & Godt og

springer du telefonkøen

trykker på ‘Find Rejse’, kan

ter til tog, bus og metro i

Ud & Se vinder priser ved

på Orangebilletter. DSB

over, og samtidig sikrer du

du, ved at bruge knappen

hovedstadsområdet. Ved at

SPDs internationale design-

arbejder på at etablere et

en helt præcis beskrivelse

‘CO2 Miljø’, tydeligt se, hvor

sende en sms til 1415 med

konkurrence.

Ud & Se. God krop, fin bouquet

Ud & Se m a j 2 0 0 9

ler hvert år. Mere end 6.000 indsendte designs kæmpede

Nogle betaler fuld pris Nogle har DSB WildCard

så de Husk og ts. lubeven k e g n a til m en med v n e . kr. s aj for 0 Tag f.ek m i li o iv rock i T BORG Fredags TU terer præsen

Nyt lækkert design. Samme store fordele.

Spar op til 50% på dine togrejser ƒ Spar 25% på salgsvognen ƒ Spar 25% på togrejser i udlandet ƒ Spar 20% på Øresundsbilletter ƒ

16 26 eller på SU? 16-26 Køb dit DSB WildCard for 180 kr. på dsb.dk/wildcard

Kokkedal Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg

Klampenborg

Landskrona

Ordrup Charlottenlund

Svanemøllen v yt N

ha vn

ns

ns ia

br ra o vs pa rk en

Ă˜sterport Nørreport

Kävlinge

or

Nordhavn

m

ag

er

ri Ch

Vesterport

rg Le

København H Islands Brygge

Ă˜resund Amager Strand

Mod

Femøren M2

Bella Center Ă˜restad

Kastrup Lufthavnen

Je

H er Tu føl re ge by

Sundby

Københavns Lufthavn Kastrup

nd

Nykøbing F

Egøje

NĂŚstved

Vallø Grubberholm Hürlev Varpelev Mod Rødvig

lm ho

rn

Mod Fakse Ladeplads

Himlingøje

Bo

e nd

Li

70 13 14 15

e-

ll Li

DSB information

Mod Hässleholm C Kalmar C Kristianstad C

Hellerup

TĂĽrnby

lla

Fyn og Jylland

%4# %FTJHO r % - r

NivĂĽ

M1

e ĂŚ

Ro s Tr kil H ek de ed ro H eh ne øj e use r Ta n as e G ad T tr st A aas up ru lb t H p er ru av ts p dr l Br Gl un up øn os d Li lle db tru Sk yø p en Rø ste sv d r ed H ov vi re d D ov V an re ig sh er øj sl ev A llÊ

sø

jr

Le

va l H Mod

Sj

Standsning

HumlebĂŚk

A

o br ls bø ve yb ha g y lb Va

y

Lokalbaner

UNIVERSITETET

n av rg je dh r lø eb Sy l ĂŚ l n Sj y E ke nd ar en N ra d m Ă… ihe øre St Fr ed dby ĂŚk v A øn nsb Br lle Va øj ige h d Is de nd un e H ev lun tra r ls S G d ar K lrø So rsie y lb Ă˜ øge K

V ib up

Regionaltog

EspergĂŚrde

DR Byen

Kalundborg

Bo r

Helsingborg C

Snekkersten

D

Ă…lholm

Mod

Peter Bangs Vej Langgade

En

de ri Ă˜ ks To lst sun ft yk d St eg ke en ĂĽ rd l K Ve øse ild ks ø e d M M ĂĽl al al Ba øv Sk mp ller ov ar up lu ken nd H H erl e us ev Jy u lli m ng Isle Fl Van ev v e in l th øs j ol e m G

l.

Fr e

M 1 M

rg je o eb br sp re en l Bi ør kk N ba nda e ø gl Gr Fu 2

KB Hallen

g er sb ng ej k a i v ev anJERG er um nd s LB ed or F Li FaSO Fr

S-tog

Metro

Grønnehave Helsingør

ge

Saltrup MĂĽrum

m ru m ĂŚ ol N nh olmde v rh e d Ra Ă˜ Br eva al j k gl o ve Fu y L rds b a ng a Ly ørg N

H

GrĂŚsted Syd

st

Gørløse Fa Brødeskov VÌ rum K a H rl G ge a øs r Sk re e Sl ibs rup s o Ba v ko ot ø sp St gs bry v av Bu en vÌ ne H ill i g t r on A lle K dd ür d l r i en Bi ler ød Va lde ing den D ng ba e H rke ød Grønholt ys ol kk e r Vi Em s de te ød e e So rum Ry dr gü Kratbjerg r pa up rd Ly g rk ng e n Fredensborg en by fri G JÌ Langerød en ge B ve ern tof rsb Kvistgürd or j st te g or ff Mørdrup s-

un de s H ted un d Ha Ă˜ Vi es vn t D ste beh ed ys r se bje us r Fr Ha k ed M ild g n Ti Li er eh elb e sv lle ik ov y i G lde K svĂŚ ed od le re rk K g ha je H re m o vn g ll e G ri Ă˜ls me Ve øse m st ted Ă˜ jby ru H La rb p D els ug y ue ø i m nge SkĂŚvinge os e BorupgĂĽrd

PĂĽrup GrĂŚsted

Mod Halmstad C GĂśteborg C

K on

Fjellenstrup

Skibstrup Å ls H g el ü r H de ø le M js bÌ a r t ru k ie nl p ys t

Saunte

HornbĂŚk

KarinebĂŚk

Horneby Sand

Kildekrog

Dronningmølle

Firhøj

StĂŚremosen

Søborg

Gilleleje

Gilleleje Ă˜st

Tog Trains

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fü kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet. ƒ Rejser med billet, klippekort, ürskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. ƒ Rejser med togkort (münedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti – du skal vÌre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

DSB Rejsetidsgaranti gÌlder i forhold til de gÌldende køreplaner samt sÌrkøreplaner varslet senest 24 timer før din rejse. LÌs mere pü dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Lund C MalmĂś C MalmĂś Syd SvĂĽgerstorp

kandu du få få internet i toget NuNu kan internet i toget

Kom online med 180 km/t mellem København og Århus.

Uanset om du har brug for at arbejde, tjekke mails eller bare gerne vil fordrive rejsetiden med at surfe, har du nu endnu en god grund til at lade bilen stå. DSB tilbyder, i samarbejde med TDC, trådløs internetadgang i togene på strækningen mellem København H og Århus H.* Hold øje med internetsymbolet på toget og gør rejsen til mere end bare transport. God tur – på skinnerne og på nettet. Læs mere på dsb.dk/internet *I InterCity og InterCityLyn, dog ikke i IC4 og Dobbeltdækkertog

t e k s t R U N E SK Y U M - N I E L SE N foto PELLE RINK

Hvor gaderne aldrig tier, kaos er en betingelse, og kvinderne lyser natten op. Tag med på et ridt gennem den glødende indiske trafik

Når indere fortæller om deres trafikkultur, gør de det gerne med humor.

– Hvis man først kan overleve her, siger de og griner, – er man en af verdens bedste bilister.

Man forstår talemåden.

Den indiske trafik er et studium i kaos.

Alt er løst i enderne: lydpotten, sikkerhedsselerne og skiltningen.

Alligevel ender det meste med at løse sig.

*** En chauffør tager fejl af verdenshjørnerne og bumler mod øst ud ad motorvejen. Han skulle have været mod vest. I stedet for at vente til næste afkørsel vender han minibussen midt i det hele og speeder tilbage.

Han retter ikke på rattet; den tætte og nu modgående trafik må undvige til højre 5

og venstre. Nogle gange er sammenstødet så lige ved og næsten, at de udenlandske passagerer giver sig til at hvine. Bare en smule, indtil de vænner sig til vanvidskørslen. Til sidst griner de ad chaufføren. Dog på en mere hysterisk facon, end de lokale kunne drømme om.

*** Inderne hidser sig sjældent op i trafikken. Tværtimod har de altid tid til at smile og vinke til kameraet. Det kan ligne dødsforagt og er det måske også. Omkring 100.000 af deres landsmænd mister hvert år livet ved sammenstød og påkørsler. Tallet har været konstant stigende, siden verdens største demokrati sprang ud som selvstændig republik i 1949.

Desto flere biler, der kommer på vejene, desto flere mennesker dør. Og Indiens befolkning på 1,2 milliarder vokser med næsten 20 millioner om året, så der er på en måde også nok at tage af. Mod alle odds ser man sjældent nogen forulykke.

*** Der hersker en øredøvende larm i de indiske storbyer. Motorerne på de gamle europæiske og amerikanske biler (støj)forurener en del. Det samme gør de små trehjulede tuctuc-taxaer, som vimser omkring. Men det er intet imod den kakofoni af horn, som de indfødte helst trykker i bund et 10

Ud & Se ma j 2 0 0 9

dusin gange i minuttet. Alle dytter. Man skal dytte. Faktisk opfordrer busser og lastbiler til det med farvestrålende graffiti:

!!!

står der på Båt i hornet, hvis du vil forbi, betyder det.

bagenderne.

*** Man dytter sjældent for at genere eller brokke sig, man dytter for at fortælle de andre på vejen, at ‘her kommer jeg – så vogt dig’. Ørerne er i spil som en ekstra sans på linje med øjnene.

Det afholder nu ikke de mere veludstyrede biler fra at pumpe krydret popmusik i førerkabinen.

*** De små familier på vej på de hullede veje er noget af det første, man bemærker.

Især de tusinder og atter tusinder af dem, der farter af sted på undseelige motorcykler. Maskinerne er skjult under ben, arme og tekstiler.

5

5 ma j 2 0 0 9 Ud & Se 11

14

Ud & Se ma j 2 0 0 9

Ud & Se fløj med SAS’ nye rute mellem København og Indiens hovedstad, New Delhi.

Farmand forrest,

så en søn eller datter,

måske ligefrem to,

og bagest sidder smukke mor i værdig damesaddel i sin pink, turkise eller citrongule sari, der illumineres i bilernes lyskegler og flagrer mod den brune

nat.

trafikanterne må zigzagge sig udenom, indtil en tålmodig sjæl får lokket dem videre i teksten.

Videre. Videre.

Og ind til siden.

Koen er hellig i Indien, hvad der gør tingene noget besværlige. Om en flok vælger at krydse de store indfaldsveje, eller en lonesome cow smækker måsen i asfalten midt inde i byens inferno, er sådan set underordnet.

*** Det er altid farmand, der har hjelm på. Loven siger, at kun føreren af det tohjulede, motoriserede køretøj er forpligtet til at beskytte hovedet, og da føreren per definition er familiens formelle patriark, så behøver de andre jo ikke. Det ser besynderligt og dybt uansvarligt ud, hvis man altså ikke lige er inder.

*** Den indiske trafik er sin egen.

Hvad, man skal nå, er mindre vigtigt, end alt det man skal undgå.

*** Inderne er ikke bare gode til bilkøer på vejene. De er også gode til malkekøer på vejene. Kreaturerne æder, flanerer sig igennem tilværelsen og slænger sig, hvor end de lyster. Det er deres ret, og

ma j 2 0 0 9 Ud & Se 15

s

a

m

il

ho

te

l b ac

h

e

ve H a h e e

finder

sp

am

d ge in m er ,o g & S rge in e å ø Ud s eg ir k

at

h ed vi m

k på

s Mø l l ne

ke

k

Joh a n du

Foto m ik

lc

r

k

t

C

la

e t de il Jo en t v han a n rd be r rig es Mø g tig en lleha ra ve for s og vels t, at h dte an gik e e. fu d ø e r H an og arrange m lg t ere svare ei n e s de ja. Otte dage hæ lene hen til hans gravsted

ohannes møllehave er 72 år gammel.

Det er ingen alder, tænker du måske. Men efter flere blodpropper i hjertet, en bypassoperation og senest to blodpropper i hjernen lever han, med egne ord, på overtid.

Han har gået og forberedt det meste af sin egen begravelse. Hvorfor?

Fordi der er nogle formaliteter, han gerne selv vil være herre over. Men også, og måske vigtigere, fordi han vil lette planlægningen for de efterladte. Hans familie og hans elskede.

Første gang, jeg møder Johannes Møllehave, er ved et af de foredrag, som han selv siger, han kunne holde hver eneste dag, men som han på sin læges opfordring begrænser til seks om måneden. Han har publikum i sin vold.

Det er døden, han tryllebinder med, og han gør det levende. Hans arme ryger op i luften, og han knytter hænderne for at understrege sine pointer. Når han taler, synes alt, hvad han siger, at give mening, det er klogt, det 18

Ud & Se m a j 2 0 0 9

er perfekt. Han kan holde foredrag om mere end 40 forskellige emner uden at forberede sig, han har skrevet eller medvirket i over 100 bøger, han læser 150 siders litteratur hver dag. Ordene strømmer ud af ham. Møllehave strøer om sig med Storm P.-citater og ryster Kierkegaard-referencer ud ad ærmet. Tilhørerne nikker, når han leverer en punchline, og griner hysterisk ad hans vittigheder.

Da showet er slut, tager Johannes Møllehave hatten af og bukker. Tre gange – først til venstre, så midtfor og så til højre. Ingen skal føle sig overset.

Mens den vilde applaus aftager, møver jeg mig frem igennem den gråhårede skare. Jeg tænker, at jeg kan forklare ham mit ærinde nu og her. Men det vil Møllehave ikke høre tale om. Kom med hjem til mig. Han insisterer.

Han lukker os indenfor. Hvor vil du gerne sidde, siger han, du må sidde lige, hvor du har lyst; du må gerne blive og spise; jeg er meget social, jeg vil altid være flere, end vi er i forvejen, forklarer han under suppen.

Johannes Møllehave taler, altid, hele tiden.

Strøtanker og anekdoter kæmper om at blive verbaliseret. Salmer, digte og citater flokkes ved hans mund. Meget af det er for længst pakket og bundtet og gjort klar til afsendelse.

Jeg siger, at han gerne må gemme H.C. Andersen og Kierkegaard og Halfdan Rasmussen lidt af vejen: Han skal fortælle, hvilke tanker han selv har gjort sig om sin begravelse. Udgangspunktet er alt det lavpraktiske. Den er han med på uden at betænke sig. Han byder på chokolade. Det manglede da bare, siger han.

Grin i kirken Senere på ugen mødes vi igen. Da jeg får øje på Møllehave, er han lige steget ud af sin søns bil. Han vinker farvel til ham, længe. Ikke med hele armen, det er bare hånden, som vifter

fra side til side. Han står ved fortovskanten, lidt foroverbøjet. På hovedet har han en grå bowlerhat med sort bånd, som han købte, da han var i Rom for nylig. Om halsen hænger et knaldrødt, strikket tørklæde. Han går med stok. Det er i begyndelsen af marts, og det er koldt, en slags statisk kulde. Det har regnet tre dage i træk, men de mørkegrå skyer synes at være forduftet denne formiddag.

Vi befinder os ved Frederiksberg Kirke, hvorfra Johannes Møllehave en dag skal bisættes.

Hans kone Herdis er begravet her, og det er med nærværende kirkegård i tankerne, at han har planlagt sin sidste rejse. Vinteren snapper forsmået efter fingre og ører. Vi beslutter os for at få varmen inde i våbenhuset. Da vi kom-

’Jeg kunne holde foredrag hver dag’ siger Møllehave. Men hans læge er ikke helt enig.

mer indenfor, lægger Møllehave øjet mod et kighul i døren ind til kirkeskibet: – Se, der står en dame derinde og synger med en skoleklasse, så vi må ikke forstyrre.

Det må være en slags skolevejledning – ’hvad er kirken’ og sådan noget, siger han.

Pludselig går døren op. En lille dreng kommer til syne. Han ser slukøret ud.

– Hvad fortalte jeres lærer om? spørger Møllehave.

– Påsken, siger drengen.

– Kunne du forstå, hvad der blev sagt?

– Nej, jeg begyndte at grine.

– Må man ikke det? siger Johannes Møllehave og svarer selv: – Det må man da gerne. Hvis man ikke må

grine i en kirke, så må man slet ikke komme der. Selvfølgelig må du grine. Du blev da ikke smidt ud, vel?

– Jo. – Arh, det er tilladt at grine. Det skal ikke være forbudt. Hvilken klasse går du i?

– 2. klasse.

– Flot. Hvad skal du være, når du bliver stor?

– Jeg tror, jeg skal være hundepasser.

– Det var et sødt job, kan man leve af det?

Det mener drengen godt, at man kan. Måske overrumplet af den megen opmærksomhed går han sin vej.

Møllehave taler videre: – Det kan være, han synes, at lærerinden 5 skaber sig, når hun synger. Hans mor m a j 2 0 0 9 Ud & Se

19

Johannes Møllehave er medlem af en ligbrændingsforening. Han indbetaler et beløb hver måned, og så ordner de det praktiske, når den tid kommer.

Jeg skal jo brændes. Det er ikke noget, der fylder noget.

Det er bare en lille urne. synger måske ikke derhjemme, så det virker skabagtigt for ham.

Synger du i kirken?

– Jeg kan ikke synge, men jeg kan salmerne.

Synger du falsk?

– Ja, det gør jeg nemlig.

Jeg foreslår Johannes Møllehave, at vi går en tur ud på kirkegården, indtil undervisningen er overstået. Og mens vi går ude på fliserne, bliver emner, der tidligere har været en smule grænseoverskridende, anderledes naturlige at tale om.

Er du klar til at sige farvel?

– Jeg er tidligere blevet opereret i hjertet, og 20

Ud & Se m a j 2 0 0 9

der er en mulighed for, at man ikke overlever.

Dér sagde jeg farvel, for det var ret alvorligt.

Har du tænkt på, om der er noget, du skal nå, inden du dør?

– ...

Har du nået det, du skulle?

– Det synes jeg. Også mere, end jeg havde drømt om, meget mere. Jeg har fået lov at lave næsten alt det, jeg havde lyst til. Det eneste, jeg ikke har lavet, er en film. Det kunne jeg

måske godt tænke mig. At skrive et manuskript.

Hvad skulle filmen handle om?

– Det skulle være en kærlighedsfilm. Jeg kan ikke fortælle dig handlingen.

Hvilken slags kærlighed?

– En kærlighedserklæring til én, der ikke fik kærlighed nok. Så kunne filmen måske yde det.

Det er Møllehave, der leder vejen hen ad stien. Vi følger en bestemt rute, kan man mærke. Først til venstre, så til højre og så til venstre igen. Han slæber en smule på fødderne. Krrrtch, krrrtch.

’Den lille Skræk, han er den kvit. / Hans Hjerte tav. Nu værker dit.

Se Sneen lyser som et Lin. / En hellig Form har skjult hans Skrin.

Det Siges: Kødets gang du gaar. / Men sjælfuldt fattet Form bestaar.

To Gange gav han Livet Form, / i Livet selv, i ædel Norm’

– Johannes V. Jensen var engang ved vintertide herude og besøge Oehlenschlägers grav.

Bagefter skrev han et af de smukkeste digte, der er skrevet om en grav. Det hedder ’Graven i Sne’. Oehlenschläger var meget sensuel, og på hans grav var en lille sten. Hen over havde sneen lagt sig, så det lignede et kvindebryst, og det tog Johannes V. Jensen med i digtet.

Han slutter det af med at sige til sig selv: ’Du ER jo i din evighed. Gaa hjem! Vid bedre hvad du ved!’ Det er meget smukt.

Hvad mente han med det?

– At kunsten tager det sjælfulde og fatter det fx i en sten, der bliver hugget ud. Eller i et billede. Eller et maleri eller et digt. Han kalder det for sjælfuldt fattet form. Sjælfuldt f-f-fattet f-f-form. Altså med f’erne. Meget smukt.

På samme måde som en gravsten kan gøre, at man kan forholde sig bedre til døden?

– Jaja.

Hvilken stemning skal der være til din begravelse?

– Forhåbentlig bliver det sjovt, forhåbentlig kan de fortælle om mig. De kan tale om mig, og sige ’årh, dengang han ikke afleverede den bog’ eller ’dengang han forærede mig den bog,

jeg troede ikke mine egne øjne’. Sådan nogle ting må de gerne tale med hinanden om.

Skal det være en glad dag?

– Det håber jeg bestemt. Vi har jo den tradition i Danmark, at når vi begraver, så er flaget på halvt, og når vi har begravet, så hejser vi flaget igen. For så er det lykkeligt. En gammel græker sagde: ’Pris INGEN lykkelig, før han er død’. For selvom man er rig, kan man blive fattig, selvom man er stærk, kan man blive svag.

Tror du, der kommer mange til din begravelse?

– Dét har jeg ingen fornemmelse af. Det interesserer mig heller ikke.

Ikke?

– Nejnejnejnej.

Skal der ikke helst komme mange?

– Nej. Det må folk sandelig selv om. De skal i hvert tilfælde ikke komme af pligt. Jeg har været til mange begravelser selv i mit liv. Jeg har også forrettet mange begravelser. Jeg har fx begravet Halfdan Rasmussen, det var min gode ven. Det var da hårdt at begrave sin ven.

Til aske på fire timer Johannes Møllehave stopper op. Vi står ved 5 Herdis Møllehaves gravsten. Hun døde i

m a j 2 0 0 9 Ud & Se

21

to

et ig d

e g ’. S r de k an å sag d e h a n : ’ Du nd uk et, d a n n a t s e e g , o o n m r e d r e ,d n er h Ka a r l a a n. ’ v e h t d e e d n g ? a ’ s ’ J , ’ a el. Det var hos en billedhu i n sokk nr gger, et sted, hvpoåreden s d e r h e d d e r He rd

, ’me

e ag d l bilen sammeknø, og så s an, ’ me n be den’. ’Okay, sagde h d e n bl !D d e n , a t hu or n hver morgen gik ind og klappede

an

t ave

jeg

e

g høj

n med’. Den vaaltrssååfri fo eg

f

ds d j e l s en j eg kom h r, m

d e n i fø ar så gl a d

okle

de

du får i

ev j

, gave

s

med søko

a gs

em

o g h un v n en he her og gav

es kk

så

ud ti

gerne

Vi

h , j e g vi l

d

g ik

de hav n?’ e?’ h ’Nej’Nejej,gdveil h gde a , den e s , ’ r ikke til salg d : ’Å

t opgive

g ind til ham og sagde: ’ E

n,

od

et ’.

g ik je

i forb

be

du vil

r. S å

rte

an

k V jege ikke kø old m

ste

kø

2001. De havde ellers altid troet, at han med sit dårlige helbred ville dø først. Det er her, han skal ligge – ved siden af hende. Der er gjort plads til hans navn på stenen.

Hvad plejer du at gøre, når du står her?

– Jeg står altid og fortæller Herdis – ikke højt – lidt om, hvad der er sket, siden jeg var her sidst. Og så fortæller jeg om børnebørnene.

Jeg har lige haft dem med i cirkus.

Nederst på gravstenen står der ’Gud er kærlighed’. Oven på stenen er der en skulptur af en søko, som er hugget ud i sten. Møllehave fortsætter: – Så går jeg altid hen og klapper søkoen på hovedet, det gjorde hun altid. Jeg købte stenen til hende, da hun blev 50 år. Jeg d ude for

den på hovedet. Og …

Man kan få den tanke, at Johannes Møllehave gerne vil sige det tredobbelte på den halve tid.

Hvis der opstår en lille pause, mens man træk-

ker vejret, er det, som om han tænker: Så, nu er der plads! Og frem vælder alle de tanker, som må have hobet sig op.

Er der noget, du skal fortælle Herdis i dag?

– Jo, men det vil jeg ikke stå og gøre nu.

Bare sig, hvad du ville have fortalt hende.

– Næh, det må man have lov til at have fred om.

To ankelhøje hække til venstre er Møllehaves gamle skolekammerat begravet. Det er småt med pladsen ved gravstenen, men der er alligevel blevet lirket en lille bænk ind ved siden af. Sådan en vil Møllehave også skaffe til sit eget og Herdis’ gravsted, siger han.

Hvor skal du ligge?

– Jeg skal jo brændes, det er ikke noget, der fylder noget. Det er bare en lille urne. Det er en urnenedsættelse.

Hvordan skal urnen se ud?

– Det er en lille trædims. Det er ikke noget.

Den kan også være af keramik.

Er familien med, når urnen bliver sat ned?

– Ja. De, der vil. Der er ikke tale om, at man synger, der er ikke tale om andet, end at man stiller urnen ned.

Vi spadserer tilbage mod kirken. Johannes Møllehave hilser venligt på de mennesker, der går forbi. Det er gravere og folk, som lufter deres hunde. Hans ansigt er så indprentet i folks bevidsthed, at de ikke alene ser ud til at genkende ham, de reagerer med en hjertelighed, som om de kender ham personligt.

Hvordan skal dagen for din begravelse foregå?

– Det vigtigste for mig er at vide, hvad der skal synges, og hvem der skal begrave mig.

Og vel også hvad der skal stå i dødsannoncen.

Nej, det må børnene bestemme, det bestemmer jeg ikke. Jeg vil gerne have, at Mogens 5 Lindhardt eller Jan Lindhardt skal be-

e

Min begavelse er meget begrænset. Altså, hvis jeg har nogen. Begavelse er gaver, man har fået. Der er noget, jeg kan, og der er noget, jeg ikke kan.

22

Ud & Se m a j 2 0 0 9

m a j 2 0 0 9 Ud & Se

23

grave mig. De er brødre. Jan vil også have, at jeg skal begrave ham, hvis han dør før mig.

Deres mor siger, at Mogens er den klogeste af hendes børn, for han kan tænke om hjørner.

Kan du tænke om hjørner?

– Nej nej nej, min begavelse er meget begrænset. Altså, hvis jeg har nogen. Begavelse er gaver, man har fået. Der er noget, jeg kan, og der er noget, jeg ikke kan.

Hvem skal bære kisten?

– Mine børn, vel. Mine venner. Der plejer at være tre på hver side af kisten, ikke?

Så bærer de kisten ud til ligvognen?

– Ja, og så bliver den kørt til krematoriet.

24

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Ligger krematoriet heromkring?

– Det er ikke langt herfra.

Har du prøvet at være sådan et sted?

– Nej. Det har jeg.

Han kigger op: – Så du en kiste brænde eller hvad?

Ja. – Har du set det?!

Ja, krematøren åbnede ovnen for mig, efter at liget var blevet til, øh, støv.

– Du fik da ikke lov at se liget brænde, vel?

Nej, først da det var blevet til aske. De, der arbejdede på krematoriet, opfattede ikke deres

job som ubehageligt. De snakkede bare om hverdagsting og lavede lidt sjov. Jeg spurgte krematøren, hvor lang tid det tager at brænde et menneske. Så kiggede han på mig og sagde: ’Sådan en tynd én som dig, det tager ikke lang tid’.

– Nåh … sagde han det? siger Møllehave og griber fat i kirkens dør. Han holder mit blik, mens han åbner den: – Men, hvad svarede han … seriøst?

Han sagde, at det tager omkring fire timer.

– Ja, det vil jeg tro.

Guds hånd Skoleundervisningen er overstået. Møllehave

Søkoen på gravstenen får altid et kærligt klap.

tager bowleren af, da vi går ind i kirkeskibet.

Bag os, højt oppe, står kirkens orgel. Det er udført i rokokostil og omgivet af pulpiturer i to etager. Det ligner en teaterbalkon. Fra bænkene kan man se alteret, som er indrammet af marmorerede søjler og riflede vægpiller. Prædikestolen er installeret et par meter højere oppe og er toppet af en gesims med to buttede, bevingede figurer af drengebørn.

Har du prædiket herinde?

– Ja. Sidst jeg prædikede var i Frederiksberg Have, en pinsedag, det ville de gerne have, udendørs, der var dejligt. Det var smukt.

Står du bag gelænderet, når du prædiker?

– Ja, det er, når man går til alters. Så står præsten der og giver brødet og vinen. Så kan man knæle, mens man får brød og vin.

Beder man, når man får brød og vin?

– Ja, det gør man ved enhver gudstjeneste.

Fadervor?

– Nej, nadveren. Den nat, Jesus blev forrådt, tog han brød og brød det og gav dem det og sagde: ’Det er mit legeme, og det er mit blod’, altså vinen som blodet. Sådan et billede på, at dette er mit legeme, dette er mit blod. Det betyder ’det er mig’, man består jo af legeme og blod. Jesus gav altså sig selv.

Kirken er ottekantet med store vinduer i

seks af væggene. På en god, klar dag er lysindfaldet så overvældende, at det må få en indretningsarkitekt til at græde af glæde. Men i dag, hvor det er lidt gråt, falder solen ind i en stribe gennem ruden til højre for alteret og rammer lige i øjnene.

Tror du, vi kommer op i Himlen, når vi dør?

– Det er jo et billede, en metafor. Men det er en god metafor, siger Møllehave.

Er det en metafor, du tror på?

– Bestemt.

Er det sådan, du forestiller dig det?

– Ja, men jeg har ikke nogen forestilling om, at vi møder vores venner og sådan noget. 5 m a j 2 0 0 9 Ud & Se

25

Uh, du har kolde hænder, Johannes.

Hvis Grundtvig skal sige noget om det, så siger han: ’Saa frydelig dér, til evig tid / Med venner i lys vi tale!’ Altså: Mens vi levede her på Jorden, førte vi måske vennerne bag lyset eller holdt noget skjult for dem, men i Himlen taler vi med hinanden ’i lys’.

Så du kommer ikke til at møde Herdis, når du dør? Eller Halfdan Rasmussen.

– Det kan jeg jo ikke vide.

Hvad tror du?

– Jeg tror, vi er i Guds hånd. Har Gud overhovedet hænder, kan du så spørge. Udtrykket at lægge sin skæbne i Guds hånd er et godt billede, synes jeg. Vi er i Guds hånd, når vi lægger os til at sove, og vi vågner op til næste dag, som er en gave. Hvis der er et andet liv efter døden, så mener jeg, at det er på samme måde, som at der er en ny morgen.

Møllehave citerer fra N.F.S. Grundvigs (1783-1872) ‘Den signede dag med fryd vi ser’. Af Den Danske Salmebogs 791 salmer har Grundtvig en andel i de 253 – enten som forfatter, gendigter eller oversætter.

Jakob Knudsen (18581917) skrev ‘Se, nu stiger solen af havets skød’ i 1881. Den giver et indtryk af et svært sind; livet igennem kæmpede han med at forstå meningen med det hele. Han har tre salmer i Den Danske Salmebog.

Diskoteksminder To kvinder træder ind i kirken. De taler sammen, og Johannes Møllehave vender sig instinktivt om. Den ene kvinde er høj og mørk, den anden er rødhåret. Det ligner lidt en privat rundvisning. Da de får øje på Møllehave, lyser de op.

– Hej, vi er lige inde og besigtige kirken, siger den mørkhårede kvinde og rækker hånden ud mod den velkendte skikkelse.

– Nå, det var godt, det var godt, svarer han.

– Uh, du har kolde fingre, Johannes, udbryder den rødhårede kvinde, da hun siger goddag.

Kvinderne fortæller, at de har en bisættelse to dage senere.

– Hvem er jeres ...

Men Møllehave når ikke at tale færdigt. Den rødhårede kvinde afbryder ham.

– … Det er min mand. Han blev kun 35.

– Fem-og-tredi-ve, gentager Møllehave, dét var tidligt. Hvad døde han af?

– Kræft.

– Hvor havde han den sidste tid?

– Hjemme hos mig.

– Du har passet ham til det sidste?

– Ja. – Det var flot. Hvornår begyndte det?

– For 30 dage siden.

26

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Skrevet i 1734 af H.A. Brorson (16941764), som regnes for en af Danmarks største salmedigtere. Man kender Brorsons salmer på deres inderlighed og dog lette sprogtone.

Chr. Richardt (1831-1892).

‘Forladt og alene / danser cirkusprinsessen rundt / går i stå på sin line / i et sanseløst sekund’

Igen Grundtvig.

Denne salme fra 1837 er en fordanskning af en latinsk meditation på syv vers af den belgiske munk Arnulf fra Louvain (ca. 1200-1250).

– Det er kommet så hurtigt? Uha. Jeg føler med dig, det må være svært.

– Tak. Det er det også.

– Har du bestemt, hvad der skal synges?

– Vi går faktisk og snakker om det nu. Har du nogen gode forslag?

Det har Møllehave: – Jeg synes altid, det er smukt at slutte af med ’Se, nu stiger solen af havets skød’, for det er en livshymne. Den siger ’Lad mig ikkun stævne imod min grav: / Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn / Ud hans hånd mig river af dødens garn’. Den er ikke en hymne til døden, den er en hymne til livet. I det første vers står der: ’Lyset lander på verdens kyst!’ Og i det sidste: ’Lyset stander stille på livets kyst!’

Altså selvom nogen dør fra os, så er der stadigvæk en sol for dem. Det synes jeg er smukt.

Så kunne man lægge ud med ’Op, al den ting, som Gud har gjort’, den kender de fleste.

– Vi har også snakket om den der ’Altid frejdig, når du går’.

– Den ville jeg helst undgå, siger Møllehave.

Kvinden forklarer, at hun heller ikke er så vild med salmens første to vers, men at ’det sidste passede bare så godt på ham’.

– Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forleden dag havde jeg en begravelse af en god ven, som havde sans for tekster, han havde vist ikke selv valgt det, men så sang de: ’Om lidt bliver her stille’ af Kim Larsen. Den kan jeg ikke lide. Den er skrevet til en cirkuspige, det er slet ikke nogen begravelsessang.

– For mig passer den heller ikke. Der er for mange diskoteksminder forbundet med den, siger kvinden. Hun tilføjer, at hun også har overvejet ’Hil dig, Frelser og Forsoner!’.

– Ja, DET ville være flot, medgiver Møllehave, det er nok den største salme overhovedet.

Det er en kernesalme, en af de bedste salmer, man overhovedet kan vælge!

Kvinden fortæller, at hun ’ikke er den store kirkegænger’ og derfor føler sig på usikker grund.

– Men du er døbt? spørger Johannes Møllehave.

– Nej. – Du er ikke døbt? Du kan nå det endnu. 5

Godt forår!

Blomsterholder

Glasvaser med målene 12 x 15 cm i mat hvid, blå og grøn. 30 kroner.

Blå, røde, lime og sorte...

...er farverne på fadene til 50 eller 30 kroner. Få et mindre fad eller skål til 20 kroner.

Vær blød ved din hud

Tilbuddene gælder fra d. 1.5.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Tigers Dead Sea plejeserie nu uden parabener og parfume.

Bodylotion, mineralshampoo, bodyshampoo, avocado body­ lotion, muddershampoo, fodcreme, håndcreme, avocado hånd­ creme, aloe vera gel og muddermaske for en tyver stykket.

Sin vægt værd i striber Badevægten af glas fås i grøn/turkis, pink/rød og sort/hvid. 100 kroner.

Blød i blommen...

Lys i mørket

Gå friskere!

Modemetervare

...eller hårdkogt. Et æggeur styrer kogetiden for en tier.

Fås også i gul, blå og pink.

Et hulmønster giver fødder frisk luft. Plastskoene fås også i sort, hvid og blå. 30 kroner.

Fås i størrelserne 37­40.

Udsmider med låg

Vælg mellem grøn, lilla og uskyldshvid skraldespand med vippelåg for 50 kroner.

Halvtag med håndtag Alvorlig talt...

...er der noget hyggeligere end en havenisse? 25 cm høje havenisser til en tyver.

Gå udenfor!

Tag haveredskaber med dig.

Vælg mellem håndskovle og håndrive. En tyver stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Regnbuefarvet paraply med en diameter på 1,2 meter bevarer tørheden for en halvtredser.

Stribede fyrfadslysestager i grøn, blå, lilla eller klart glas.

10 kroner stykket.

Vælg mellem forskellige far­ ver ternede tørklæder i viscose med guldtråd. Tørklæderne er 1 x 1 meter. 30 kroner.

Møllehave finder kirkegården fredfyldt.

Her går ingen igen. ’Jeg er jo ikke overtroisk, jeg er troisk’, siger han.

– Ja, det er rigtigt. Hvis jeg pludselig får behovet, så er det aldrig for sent.

– Nejnej, det skal du gøre en dag! Du må gerne ringe til mig, så skal jeg gøre det.

– Det kan være jeg tager dig på ordet, du.

– Jeg står i telefonbogen.

Kvinderne forlader kirken.

Hun tog det pænt, hva’?

– Ja, DET var stærkt. Jeg er duperet, siger Johannes Møllehave.

Hvad synes du, man skal sige i sådan en situation? Skal man sige: ’må jeg kondolere’?

– Man kan bare sige: ’jeg føler med dig’. Det er så mærkeligt; når folk normalt ikke taler latin, hvorfor skulle de så pludselig gøre det, når man har mest brug for at sige nogle ord på dansk?

Roser på møddingen Er det vigtigt, at man husker de døde?

– Det synes jeg. Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik mistede en søn under Yom Kippur-krigen i Israel. Pundik var så 28

Ud & Se m a j 2 0 0 9

hårdt ramt af sorg, at han i mange år ikke talte om ham. Som han skriver i sine meget, meget smukke erindringer, var der en dag en, der sagde til ham: Hvis du holder op op med at tale tale tale om og tænke tænke

op

tænke

på den døde, så dræber dræber dræber dræber du ham anden gang.

Møllehave slår i takt med stokken.

– Det synes jeg er smukt sagt. Man skal ikke dræbe den døde anden gang.

Skal man komme sig over sorgen?

– Neeej, man skal blive i den. Fordi man er forbundet med den døde. Livet er intet værd uden døden. Det er døden, der sætter det hele i relief. Det haster med de kærtegn, det haster med de ord, det haster med det brev.

Jeg plejer at sige: Du skal hver dag gøre det modsatte af døden. Da døden er kold, skal du

være varm, da døden er følelsesløs, skal du have følelser, da døden er stiv, skal du være blød, da døden er stum, skal du tale. Du skal hele tiden gå imod døden.

Tænker du meget over at få sagt de der ting?

– Det kan jeg love dig. Man skal huske at give ordene videre, at give livet videre til andre.

Hvem skal overtage efter dig?

– Det er der heldigvis en masse, der kan.

Jeg kan i virkeligheden meget små ting. Jeg har en god ven, som er grafolog. Han sagde engang til mig: ’Når jeg kigger på din skrift, så ser jeg en stor mødding med skidt og lort og møg. Men der vokser altid roser på den’.

Det var smukt og sjovt sagt. Der vokser noget fra mig, og folk siger: ’Hvor er det smukt’.

Men det, der vokser, kommer ikke nede fra jordbunden, det kommer fra gødningen. Jeg er ikke noget enkelt menneske, jeg er meget sammensat. Hvis der er ét sted, man kan finde mig – hvor alle kan finde mig, til hver en tid – så er det uden for alle grænser. Det er det eneste sted, jeg kan holde ud at være. ❧

Odense Ringe Svendborg

En bedre bane mellem Svendborg og Odense Heading copy Banedanmark har fået mulighed for

–atHeading copyså den forbedre Svendborgbanen, kan holde de næste 35 år.

Derfor bygger vi nu de strækninger om, som ikke blev forbedret i 2003.

Vi starter arbejdet den 31. maj og fortsætter til den 9. august.

Frem til den 21. juni kører der ikke tog mellem Svendborg og Ringe.

Fra den 22. juni til den 9. august kører der ikke tog mellem Svendborg og Odense.

DSB oplyser om erstatningsbuskørsel på www.dsb.dk Se mere om sporarbejdet på www.banedanmark.dk, hvor du også kan tegne abonnement på nyheder om arbejdet.

t e k s t og fo t o KRI S TIAN DIT L E V JEN S EN

Du skal fortælle det til dine børn Der er mange regler, når jøderne holder sabbat. Men der er også mange måder at bøje dem på. Tag med på et uformelt besøg hos en traditionel dansk-jødisk familie HELT religiøst Godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig til en af de fem verdensreligioner i større eller mindre omfang. Kristian Ditlev Jensen dykker ned i religionerne, før han slutter serien af på fælles grund.

30

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Jøderne har i århundreder været et forfulgt folk. Og allerede navnet på døren peger på den historie. Goldstein. En guldsten.

– Det er sådan et håne-navn, man i Østeuropa gav jøderne og tvang dem til at bære.

Jo fattigere man var, jo dyrere var navnet. En hr. Silbersmith er altså ikke helt så fattig som en hr. Diamant, smiler Henri Goldstein.

Jøderne måtte oprindeligt ikke eje jord.

De måtte heller ikke være medlemmer af

håndværkerlaug. De havde ingen adgang til universiteterne. Derfor tyede de til bankvirksomhed og private udlån eller oprettede købmandsforretninger. Jødernes bevægelser har været massive. Inden for de seneste 125 år er over en million jøder flygtet fra Østeuropa til USA og Vesteuropa. Familienavnet Goldstein kommer fra Polen fra Henris farfar. Men på sin mors side har hans familie været ni generationer i Danmark, hvor Anordningen af 29.

Familien er en urokkelig institution i jødedommen. Fredag aften samles alle og fremsiger bønner over vinen, der serveres i en særlig sølvkop.

Marts 1814 ligestillede den jødiske minoritet fuldt ud med andre borgere. Han er altså en blanding af en flygtning og en gammel jødisk familie.

Vi sidder i stuen i sofagruppen. Omkring os er tunge malerier, memorabilia fra jødiske udstillinger og douchegrønne, draperede gardiner. Vi er i et traditionelt jødisk hjem.

Henri har kipah på. Det er den lille kalot, jødiske mænd bærer. Han forsikrer mig om, at den ikke er et omdrejningspunkt i jødedommen. Men det føles nu meget godt at have den på derhjemme. Ved at bære hovedbeklædning siger man til Gud, at der er grænser for ens magt: Jeg går som menneske kun hertil og ikke højere. Resten er din afdeling.

Der findes mange forskellige kalotter. De små hæklede, man sætter fast med en hårnål, er jødisk mainstream. Nogle jøder gider slet ikke gå med noget. Omvendt bærer hassidiske jøder som dem, man kan støde på i New York, en lang række forskellige pelshuer på sabbat-

ten. Henri vil dog nødig slås i hartkorn med dem. De hassidiske jøder er ultraortodokse og ’langt ude’ set i forhold til det almindelige medlem af Det Mosaiske Troessamfund.

Sabbatten er perioden mellem solnedgang fredag og solnedgang lørdag. Det svarer lidt til Jesu fødselsdag i kristendommen. Han har fødselsdag den 24. om aftenen og den 25. om dagen. Sabbatten er et døgn, hvor man hviler sig. De 39 regler for, hvad man ikke måtte gøre i tabernaklet, altså i templet i ørkenen, opstod for flere tusinde år siden. Og i dag lever jøderne stadig efter dem – i større eller mindre grad, måske mest mindre.

– Den dybeste idé er, forklarer Henri Goldstein, imens han blander neskaffe, at der skelnes mellem hverdag og sabbat. Her i huset er vi hjemme fredag aften, hvor familien samles til et godt måltid mad. Vi velsigner vinen i et lille sølvbæger og beder derefter en bordbøn.

Det tager lige fem minutter.

Vivi Goldstein, der ligesom Henri er læge,

blander sig. Det er nemlig traditionelt kvinden, der fører hus i jødiske familie. Imidlertid skal alle i huset – kvinder, børn, tjenere, husdyr – overholde sabbattens regler. Så Vivi kan ikke stege, bage eller koge maden efter solnedgang.

– Maden er forberedt i forvejen. Men det er et helt almindelig måltid, for i dag har vi jo termokander og varmeplader og så videre, så vi får skam varm mad, siger hun.

Sabbattens gummiregler Lørdag morgen går familien i synagogen i Krystalgade. Men selvfølgelig er der, med Henris egne ord, weekender, hvor familien ’tager den på langs’ og snyder Gud en smule.

Henri og Vivi har ellers gjort en dyd ud af at have børnene med. I nogle familier gider de voksne ikke mere, når børnene er blevet store.

Men hjemme hos Goldstein har børnene været gode til at overholde sabbattens regler.

Og det holder familien sammen, at man 5 m a j 2 0 0 9 Ud & Se

31

Kalotten lægger et skel imellem mennesket og Gud, på samme måde som sabbattens smukke lysestage hjælper med at skelne helligdagen fra hverdagen, og mælkemad og kødmad skelnes fra hinanden. Den store kop er fra kødstellet, den hvide er fra mælkestellet.

Sådan har alle deres små fiduser.

Nogle tager fx telefonen med venstre hånd, hvis de normalt bruger højre. i hvert fald en gang om ugen har et helt døgn sammen. Faktisk er det snarere de to voksne – lægerne – der har brudt reglerne.

– Det må man godt, hvis der står liv på spil.

Og det gør der jo på et hospital. Så møder man ind helt vanligt. Nu er det dog ikke så tit jødiske læger arbejder på sabbatten. For dem er det jo ikke noget problem at bytte vagter og tage både jul, pinse og store bededag, hvor traditionelle kristne gerne vil have fri. Men jeg prøver altid stadig at gøre sabbatten til noget 32

Ud & Se m a j 2 0 0 9

andet end hverdagen, hvis jeg arbejder. Jeg tager elevatoren op til intensivafdelingen på hospitalet – det skal jo gå stærkt – men så går jeg de ni etager ned igen. Sådan har alle deres små fiduser. Nogle tager fx telefonen med venstre hånd, hvis de normalt bruger højre, forklarer Henri Goldstein.

Listen over regler er lang for jøderne under sabbatten. Man tænder og slukker ikke lamper, fordi man ’ikke må skabe ild’. Men i dag kan det løses med et tænd og sluk-ur, afslører

Vivi. For så er det ikke én selv, der tænder og slukker. Man kører ikke bil på sabbatten. Man køber heller ikke ind. Og rabbineren i synagogen får ikke løn for sin optræden på sabbatten – så ville det jo være arbejde – han får kun løn for sin forberedelse dagen før.

Jødedommen er en såkaldt lovreligion – i hvert fald set med kristne øjne. Jøderne selv ser snarere deres religion som noget, der ikke bare skal tros på. Der skal også handles. Også i det civile liv er der regler nok. Maden skal

Det hænder, at jøder, der er på besøg i det goldsteinske hjem, har glemt kalotten derhjemme. Så forsvinder Henri Goldstein og kommer tilbage med posen med låne-kalotter. Kalotterne med indskrevne navne er mindekalotter fra diverse bar mitzvaer – jødiske konfirmationer.

eksempelvis være kosher. Det går dybest set ud på, at mælk og kød skal indtages separat. I Mosebøgerne står der, at ’man skal ikke koge et kid i dets moders mælk’. Dette princip overholdes nøje.

– Vi har to sæt af alt. To komplette spisestel, to komplette sæt bestik, to sæt gryder, to sæt skærebrætter, to sæt beholdere og så videre.

Og alt bliver vasket op separat, forklarer Vivi.

Mælk og kød som hund og kat Senere viser hun mig kødstellet. Mælkestellet er det, vi drikker kaffe af. For sæt nu jeg ville have mælk i kaffen. Senere spiser vi sammen – igen på mælkestellet. Årsagen er, at middagen, som er med forskellige fisk, også indeholder ost og smør, som er mælkeprodukter.

– Det kan godt blive lidt kompliceret, når man er ude. For er der nu animalsk margarine i brødet? Er den her fisk marineret i et eller andet, jeg ikke må spise? Så ofte vælger man bare at spise vegetarisk. Sådan kan vi faktisk også genkende hinanden. Jeg var engang på

en lægekonference, hvor jeg bestilte vegetarisk. Men da de bar en smørstegt rødspætte rundt, ville jeg jo også gerne have sådan en.

Ham, jeg sad over for, udbrød: ’Nå, så du spiser også kosher!’

Kødet i det jødiske hjem er et helt kapitel for sig. Alt kød skal være schæchtet, det vil sige slagtet på traditionel jødisk vis. Blodet betragtes som liv, og livet skal ud af dyret, inden man kan spise det, så det dræbes ved at få skåret halspulsåren over med en meget, meget skarp kniv, så det forbløder hurtigt. Dog skyder man det, ifølge gældende dansk lov, også med en kreaturpistol allerede efter 30 sekunder.

Jøder spiser ikke svinekød. De spiser kun dyr, der tygger drøv og har spaltede klove.

Rovdyr er også forbudt. Man spiser fisk, der har synlige skæl og finner. Det vil sige, at man hverken må spise ål, skaldyr eller haj. Man må heller ikke spise vildt. Og ingen i familien har nogensinde smagt en østers eller en hummer.

Kød er som regel lam, får eller ko.

– Men man må faktisk også godt, smiler 5

Født til troen Jødedommen er en monoteistisk religion, som betyder, at der kun er én Gud. Der findes flest jøder i Israel og USA. En jøde defineres normalt som en person, der er født af en jødisk mor, og der skønnes at være 17,5 millioner jøder, baseret på denne definition. Hertil kommer et antal konvertitter, men da jødedommen ikke er en missionerende religion, er der ganske få konverteringer hvert år. Der er omkring 7.000 jøder i Danmark, men det er langt fra alle, som identificerer sig med jødedommen i religiøs forstand. Den største jødiske menighed i Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, har 2.100 voksne medlemmer.

m a j 2 0 0 9 Ud & Se

33

Man må godt ryge ifølge kosher-reglerne. Men som læge kan jeg nu ikke anbefale det.

Henri, spise en giraf ifølge kosher-reglerne.

Man er bare ikke sikker på, hvor man lige skal lægge halssnittet.

Mange jøder – måske ni ud af 10 – ser generelt stort på reglerne. Og der er også nogen, der ryger.

– Det må man godt ifølge kosher-reglerne.

Men som læge kan jeg nu ikke anbefale det, siger Henri.

En natpotte har ingen etisk værdi Henri Goldstein er cand.mag. i historie og samfundsfag og overlæge, dr.med., og speciallæge i gynækologi og obstetrik – den del af lægevidenskaben, der vedrører graviditet og fødsel. Han har udgivet en række bøger om

etik i sundhedsvæsenet. Fx har han arbejdet meget med aborter. Og under det emne findes en masse etiske spørgsmål. Er abortlægen kvindens eller fostrets læge? Hvis nu valget står mellem, at den ene med sikkerhed dør ved fødslen? Etiske overvejelser er ikke nye for Henri. Og han tager dem også med i sit religiøse liv.

– Hvis vi nu siger, at en natpotte har en etisk værdi på nul. Og at det voksne menneske har en etisk værdi på 100. Så ligger dyret måske et sted i midten. Så vi kan godt forsvare at spise kød. Vi skal bare være helt sikre på, at livet har forladt dyret, forklarer han.

Kødet køber de hos Copenhagen Kosher på Østerbro. En virksomhed, som, skønner Vivi

Goldstein, har cirka 200 familier som forretningsgrundlag. Så kosher-mad er dyr, og hos Goldstein spiser man næsten ikke kød.

– Da vi var børn, var der tre kosher-slagtere i København. Nu er der én. Det bliver for dyrt i længden. Og så er det jo heller ikke den sundeste spise i verden, siger lægen.

– Men faktisk er det jo meget lettere at finde rundt i alt det her i den moderne verden. I dag kan vi jo kigge på varedeklarationen og se, om det er noget for os.

Slagteren på Østerbro sælger også andre kosher-produkter. En del almindelige ting er nemlig lukket land for en jødisk familie. Det gælder blandt andet vingummi, der er lavet på benmel fra svin.

5

Henri Goldsteins hjem er fyldt med påmindelser om jødiske mærkedage, udstillingsplakater fra Det mosaiske Troessamfund og israelske souvenirs.

34

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Er atomkraft i virkeligheden den grønneste energi?

Prøv 4 uger gratis Man ka’ da ikke sige andet end ”NEJ TAK” til atomkraft, vel? Eller er der ny viden og globale problemstillinger, som sætter spørgsmålstegn ved det allerede vedtagne?

Svaret er næppe helt enkelt, men heldigvis er der én avis, der siger ”nej tak” til politisk korrekt forudsigelighed. Glæd dig til et Information, der undrende, borende, begavet og vittigt forfølger store og små paradokser. Lige nu kan du prøve den mest nysgerrige - gratis i 4 uger.

Ring 70 10 09 08 eller besøg information.dk/4ugergratis Sms koster almindelig sms-takst.

Den mest nysgerrige

Symboler tillægges stor værdi i jødiske familier. Davidsstjernen er dannet af de to d’er i navnet David stiliseret til to trekanter, som så er lagt oven på hinanden. Efter et dødsfald i familien lader man en pære brænde døgnet rundt i et helt kalenderår. Henri Goldstein mistede sin mor sidste år.

kristendom

– Derfor har vi en regel her i huset. Hvis man rejser til Israel – og det gør vi en del, fordi vores søn Samuel læser dernede – så skal man tage mindst et halvt kilo kosher-vingummi med hjem, fortæller Henri.

Han fortæller også, at han ser alle reglerne som en del af kulturen. Kulturen skabes af religionen. Og sommetider forsvinder religionen helt, så der kun er den sekulariserede kulturs tegn tilbage.

– I Danmark er der jo ikke mange, der tænker over, at vi fejrer nytår, fordi Jesus blev omskåret nøjagtig otte dage efter sin fødsel, ligesom alle andre jødiske drengebørn. Vi omskærer drengene, fordi Abraham omskærer sig selv i Mosebøgerne – i respekt for Gud.

Lad lyset brænde Eftermiddagen går slag i slag. Det er næsten, som om man som gæst bliver en del af familien. Vivi går ud for at lave lidt aftensmad, 36

Ud & Se m a j 2 0 0 9

buddhisme islam jødedom hinduisme plads til alle

imens Henri og jeg taler videre. Vi taler om, at Davidsstjernen er to trekantede D’er – fra navnet David på det vokalløse hebraisk, DVD. Vi taler om lysestagerne med ni arme. Henri viser mig alle gæstekalotterne, som familien har liggende, hvis en gæst nu gerne vil låne en. Vi taler om den lille, skarpe pære, der står

og brænder på hjørnet af en skænk. Den har snart brændt uafbrudt i et år.

– Når et familiemedlem dør, tænder vi lys – og det må godt være elektrisk – i et helt år.

Det må ikke slukkes i de 12 måneder. Vi mistede min mor sidste år, siger Henri.

Netop moderen er central i jødedommen.

Det er nemlig hende, der fører familien videre.

Som Vivi på et tidspunkt stolt understreger, så ved man altid, hvem moderen til et barn er, mens faderen, pyha, det kan jo i princippet være hvem som helst. Så har man en jødisk mor, er man selv jøde. Samtidig har moderen ansvaret for – i familiens skød – at føre religionen videre til børnene og sørge for, at de kender traditionen og historierne.

Henri Goldstein sukker. Så samler han sig.

– Vi har sådan en talemåde, der sammenfatter det hele meget godt. Den har vi fået mejslet på min mors gravsten: Du skal fortælle det til dine børn. ❧

Sko, vil I leve for evigt? Vil I blive

ved med at påtvinge os

en holdning, der er alt andet end naturlig? Gå hellere ind i historien,

og gør plads for fremskridtet. Fremskridtet, der bæres på foden, men som kommer hele kroppen til gode. Fremskridtet, der styrker musklerne, skåner ryggen og forbrænder flere kalorier. Sko, tiden er inde til, at I skal gå. Gerne langt væk, og kom ikke tilbage. I vil ikke blive savnet.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

profil

Jesper går op i røg Når røgen er blevet for tyk for brandmændene, og de ikke har mere luft tilbage, rykker røgdykkerne ind.

Med deres 25 kilo tunge udstyr kan de navigere rundt i en brændende bygning eller en røgfyldt metro i op til to timer. Jesper Sloth, 50, er røgdykkerfører ved Københavns Brandvæsen.

Hvordan er en god specialrøgdykker?

Man skal være psykisk robust og have fysisk overskud. Man skal kunne holde til varmen.

Alle kan tænke klart efter et kvarter, det er ikke alle, der tænker klart efter en time og et kvarter. Det skal en røgdykker kunne.

dur ikke. Hvis vi løber væk og er bange, hvem skal så tage over? Ingen, vel?

Vi er i et lokale på brandstationen. Pludselig lyder alarmen. Jesper Sloth rejser sig op og løber ud ad døren.

Nu kører jeg!

Et kvarter senere er han tilbage. Falsk alarm.

Forbereder du dig altid på det værste?

Nej, sådan tænker jeg ikke. Nu fik vi lige en melding om ’røg på trappe’. Så tænker jeg: ’Hvis hovedtrappen brænder, kan de så komme ned ad bagtrappen? Er der mennesker som skal have hjælp?’ Personredning kommer før alt andet. Men vi tager ingen chancer. Man må ikke slå sine egne folk ihjel for at redde andre mennesker.

Kan alle blive specialrøgdykker?

Nej. Man skal turde gå til grænsen og kende sig selv så godt, at man ved, hvornår grænsen er nået. Hvis man bryder sin grænse hele tiden, eller hvis man bakker hver gang, så kan man ikke bruges. En specialrøgdykker bakker ikke ud efter 30 minutter.

Hvad tænker du, når det brænder?

Når det er afklaret, hvad der brænder og hvor, og udstyret er på plads, læner jeg mig op ad min rutine. men der er ikke to brande, der er ens. Når vi kommer ud til en brand, så tænker vi: ’Den der, den tager vi!’ Vi frygter ikke. Vi forventer ikke at frygte.

Hvorfor går du ikke i panik?

Det hjælper ikke noget. Man må ikke gå i panik, for så udsætter man sig selv og sin makker for fare. Det kan godt være noget rigtig lort, men så må vi løse det. Jeg har aldrig hørt om nogen røgdykkere, der er gået i panik. Det

tekst camill a holck f o t o p. w e s s e l

50

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Hvor vigtigt er makkerskabet?

Når vi rykker ud, så følges vi altid ad i makkerpar. Vi er aldrig længere fra hinanden end en armslængde. Vores mantra er, at vi går to mand ind, og vi kommer to mand ud. Så enkelt kan det siges. Det er den svageste, der bestemmer, og hvis han ikke kan mere, så rykker vi ud. Sådan er det.

Hvad med dit udstyr?

Stoffet i dragten er vævet på en speciel måde, så den kan holde til ekstrem varme i 12-15 sekunder. Vores røgdykkerapparat er et ombygget tysk mineapparat fra 1930erne.

Det specielle ved dette apparat er, at det er et kredsløbsapparat. Man genbruger sin egen luft, når den er renset for kuldioxid, og det kan man gøre i op til to timer, før der skal skiftes iltflaske. Indåndingsluften bliver meget varm ved lange operationer – det kan føles som at løbe maraton i en sauna.

NICK CAVE & THE BAD SEEDS (AUS) • COLDPLAY (UK) NINE INCH NAILS (US) • OASIS (UK) • PET SHOP BOYS (UK) SLIPKNOT (US) • TRENTEMØLLER (DK) • KANYE WEST (US) TONY ALLEN (NGA) • AMADOU & MARIAM (MALI) • TIM CHRISTENSEN (DK) • DEADMAU5 (CAN) DOWN (US) • EAGLES OF DEATH METAL (US) • FEVER RAY (S) • FLEET FOXES (US) HÅKAN HELLSTRÖM (S) • GRACE JONES (JAM) • LIL WAYNE (US) • MADNESS (UK) MALK DE KOIJN (DK) • THE MARS VOLTA (US) • MEW (DK) • RÖYKSOPP (N) • SOCIAL DISTORTION (US) VOLBEAT (DK) • LUCINDA WILLIAMS (US) • YEAH YEAH YEAHS (US) 2562 (NL) ADAM TENSTA (S) ALAMAAILMAN VASARAT (FIN) LILY ALLEN (UK) AMON AMARTH (S) ANALOGIK (DK) ...AND YOU WILL KNOW US BY THE TRAIL OF DEAD (US) BADDIES (UK) ISSA BAGAYOGO (MALI) BALSTYRKO (DK) BLACK DICE (US) THE BRONX (US) CANCER BATS (CAN) THE CHAP (UK) CHOCQUIBTOWN (COL) COLA FREAKS (DK) CUT OFF YOUR HANDS (NZ) DARKANE (S) DAWN OF DEMISE (DK) THE DEADLY GENTLEMEN (US) DEICHKIND (DE) DEN SORTE SKOLE (DK) THE DODOS (US) DRAGONTEARS (DK) DUB COLOSSUS (UK/ETH) DUNGEN (S) EL HIJO DE LA CUMBIA & ANASOL MC (ARG) FIRST AID KIT (S) FRIENDLY FIRES (UK) FRIGHTENED RABBIT (UK)

FUCKED UP (CAN) GANG GANG DANCE (US) GET WELL SOON (DE) GLASVEGAS (UK) GOJIRA (FR) GROUNDATION (US) HANGGAI (CHN) JON HASSELL & MAARIFA STREET (US) HAUSCHKA (DE) HJALTALÍN (ISL) HOT 8 BRASS BAND (US) HUNTSVILLE (N) IDA MARIA (N) IMAM BAILDI (GR) ISIS (US) KASAI ALLSTARS (CD) KASSAV' (FR ANT) KATZENJAMMER (N) KLOVNER I KAMP (N) LA-33 (COL) LABRASSBANDA (DE) LA COKA NOSTRA (US) LUCY LOVE (DK) ULF LUNDELL (S) MAGNIFICO (SVN) MAJOR LAZER (US) MICACHU & THE SHAPES (UK) MONO (JPN) MUNGOLIAN JET SET (N) M. WARD (US) MARISSA NADLER (US) NOVALIMA (PER)

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

OH NO ONO (DK) ORKA (FO) PAAVOHARJU (FIN) PABLO MOSES & U-ROY (JAM) THE PAINS OF BEING PURE AT HEART (US) PEDE B (DK) PETTER (S) PHARFAR presents A RUB A DUB NIGHT feat. special guests (INT) RUMPISTOL (DK) SATYRICON (N) SHASTRIYA SYNDICATE (IND) MIKE SHERIDAN (DK) MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM (DK) SKAMBANKT (N) SOCALLED (CAN) THE SOFT PACK (US) SOIL & "PIMP" SESSIONS (JPN) PETER SOMMER (DK) STEINSKI (US) MARNIE STERN (US) SHUGO TOKUMARU (JPN) ROKIA TRAORÉ (MALI) WHITE LIES (UK) JENNY WILSON (S) WOLVES IN THE THRONE ROOM (US) YOGA FIRE (N) ZIZEK CLUB (ARG)

- OG MANGE FLERE...

WARM-UP FRA 28. JUNI

LOUNGE: ASS (S) BADEN/PEDER/STRUCK (DK) PETER BRODERICK (US) CHRIS COCO (UK) ESCHO presents THULEBASEN, ALLE MED BALLONER OG TERRASSER and LAMBURG TONY (DK) PETE GOODING (UK) WILL HAROLD (UK) KB18 presents WAQAR & KOBBE (DK) LULU ROUGE (DK) TOM MIDDLETON (UK) MIKE SALTA (DK) NANCY ELIZABETH (UK) JOSÉ PADILLA (E) STELLA POLARIS SOUND SYSTEM (DK) TRIO CAMPANELLA (DK) VEKTORMUSIK (DK) ÅRHUS E presents PUZZLEWEASEL, VOKS, WÄLDCHENGARTEN, VECTRAL and MORTEN RIIS (DK) PAVILION JUNIOR 28. JUNI - 1. JULI: THE 20BELOWS (DK) BABIAN (S) CODY (DK) GIANA FACTORY (DK) GINGER NINJA (DK) HARRYS GYM (N) JOOKS (DK) KELLERMENSCH (DK) KVELERTAK (N) THE MEGAPHONIC THRIFT (N) MEN AMONG ANIMALS (DK) OPGANG F (DK) SCAMP (DK) TAKO LAKO (DK) THE TELSTAR SOUND DRONE (DK) VINNIE WHO (DK) VON DÜ (DK)

Oplevelser i ...

Vind et ophold for hele familien på

www.VISITH rsens.dk Ønsker I kvalitetstid og oplevelser, så tag kæresten, børnene eller vennerne med og få nogle uforglemmelige dage i Horsens!

Kom og oplev atmosfæren ved de mange koncerter, festivaler og events,

eller mærk stemningen når kulturen simrer lystigt i gaderne om sommeren.

Horsens er en smuk og hyggelig by på Østkysten, med et bredt udvalg af oplevelser hele året rundt!

H rsens Her er lidt af alt det, I ikke vil gå glip af i 2009: Bredt udvalg af koncerter Horsens er oplevelsernes mekka for musikelskere. Her findes et væld af muligheder. Oplev de store koncerter i Forum Horsens med verdensnavne som simply red og enrique Iglesias, eller tag plads i den smukke teatersal på Horsens ny Teater, hvor tidens turnerende bands lægger vejen forbi med stemningsfyldte og intense koncerter. Kulisselageret er en perfekt ramme til intime og anderledes koncerter. I de atmosfærefyldte lokaler kan du opleve upcoming- samt etablerede bands, der genremæssigt spænder fra rock over pop og metal til blues og hip-hop. sidst, men ikke mindst, er der dømt bøgetræer, god stemning og kolde fadøl, når ”Fredags-rock-ilunden” fem fredage i perioden fra 29. maj – 14. august præsenterer navne som bl.a. lars H.U.G., Thomas Helmig, simple Minds og Danseorkestret. Kom og syng med!

alle aldre. Dette er en super anledning til ægte familiehygge og et godt grin!

Fredags-rock-i-lunden 29. maj – 14. august

europæisk Middelalder Festival 28. – 29 august

Horsens Børneteaterfestival Udover musik og koncerter inviteres børn og voksne hvert år i september ind i det fascinerende teatermørke når omkring 40 danske børneteatre præsenterer omkring 110 gratis forestillinger i alle genrer og for

Kort sagt er der lidt for enhver smag, og mange gode grunde til at vælge et ophold i Horsens, hvis I er til oplevelser og ønsker en forlænget weekend eller en indholdsrig ferie.

Horsens Børneteaterfestival 18. – 20. september Europæisk Middelalder Festival Hvert år, den sidste weekend i august skruer Horsens tiden 500 år tilbage. Du vil opleve autentisk middelalderstemning med riddere, fægtekampe og mad på bål.

Det er svært ikke at lade sig rive med, når et farverigt inferno af musik, dans, boder, værksteder og historiske optrin, udført af 5000 aktører, gør illusionen om middelalderbyen levende under europas største middelaldermarked. Kig forbi og deltag i legen!

Få mere information om oplevelser, overnatningsmuligheder og gode tilbud på:

VISITH rsens.dk

De fleste kender europamestrene i herrehåndbold og de olympiske mestre i roning. Men hvem kender den danske verdensmester i Counter Strike? Eller verdens mest velopdragne hund?

Hvem ved, hvordan man vinder verdensmesterskabet i pløjning? Og hvem ved, måske drømmer vi alle sammen en gang imellem om at blive verdens bedste. Ud & Se har mødt fem

t e k st Ot to L e rc h e f o t o R i c k y m ollo y

Verdensmester i bowling Britt Brøndsted, 27 år Rødovre Deltagerne bowler én mod én i tre runder a 12 kast. Den bedste går videre til næste runde.

Førstepræmie: 50.000 kroner.

Britt Brøndsted vandt i 2003.

Hvor mange timer om ugen bruger du på bowling?

Dengang, jeg vandt verdensmesterskabet, trænede jeg hver dag.

Derudover var der styrketræning og turneringer i weekenden.

Hvorfor bruge så mange timer?

Det er jo kærligheden til spillet.

Lyden af kegler, der vælter. Det har måske også noget at gøre med anerkendelse, at man pludselig finder ud af, at man er god til noget. Man får status. I skoletiden levede jeg næsten et dobbeltliv: Jeg var den stille og havde få venner, men i bowlinghallen blev jeg populær.

Hvad kræver det at blive verdensmester?

Man skal være god til at repetere.

Det er det eneste, der gælder.

Svinget skal være ens hver gang.

Tilløbet skal være det samme.

Hvis du kan det, så laver du strikes hver gang.

Har du en yndlingskugle?

Alle har deres yndlingskugle, som bliver pudset og plejet og næsten kommer med hjem i seng hver nat. I dag, hvor jeg har så mange kugler, er mit forhold til dem blevet en anelse mere overfladisk.

Men det er normalt at have en kugle, man stoler på og hiver op af tasken, når man er i problemer.

Fortæl om din yndlingskugle.

Jeg kan især huske Smoking Inferno, en sølvfarvet og sort kugle.

Det var en kugle, som ingen andre kunne lide, men det er den bedste kugle, jeg nogensinde har haft.

Den reddede mig hver gang. Jeg kan huske engang i Sverige, sidste stævne i Europa-touren, hvor jeg skulle vinde. Jeg havde spillet gennemsnitligt, men tænkte, at nu kunne det være nok. Så tog jeg kuglen og lavede 11 strikes i træk.

5

VErdensmester i lydig hund Fæhunden’s Invincible Haley Border Collie, 6 år Brønshøj Deltagerne konkurrerer i discipliner som ‘stå-sit-dæk’, ‘fri ved fod’ og ‘fællessit’. Førstepræmie: En stor rosette og en hundekurv. Hund og ejer Mads Møller vandt i 2008.

Hvor mange timer om ugen bruger du på at træne din hund?

Op til VM trænede vi omkring to timer intenst hver dag for at finpudse de små detaljer. Det handler meget om detaljer.

Hvorfor træne intenst hver dag for at få en hund til at lystre?

Spørgsmålet er, om man vil være med der, hvor det er sjovt, eller om man bare vil være med. Det er jo sjovest at være med i toppen.

Sådan har jeg altid haft det. Da jeg var barn, spillede jeg meget fodbold og hadede at tabe. Siden har jeg konkurreret om alt muligt.

Med tiden har jeg lært at tabe, men hvis jeg ikke havde nogen chance for at vinde, så ville jeg ikke gide være med.

Hvordan forberedte I jer op til verdensmesterskabet?

VM foregik i Stockholm i juli, men jeg tog derop allerede i december forud for turneringen for at mærke underlaget og stedet, så vi kunne være bedst muligt forberedt.

Hvad var det mest dramatiske i finalen?

Det var en øvelse, hvor hunden skulle finde den rigtige pind blandt seks små træpinde. Pinden lugtede af mig, fordi jeg havde haft den i hånden. Til træningen dagen inden havde han hentet den forkerte pind, så da vi kom til den øvelse, trak jeg vejret meget dybt.

Hvorfor betød det så meget, at han hentede den rigtige pind?

Hvis han kom tilbage med den forkerte pind, ville konkurrencen nærmest være forbi. Vi ville måske blive nummer 25 i stedet for nummer et. Så da han kom tilbage med den rigtige, tænkte jeg bare: ‘Yes’.

Verdensmester i standardpløjning Henry Thegen, 41 år Randers Man pløjer to marker – en med græs (grønjord) og en med høstet korn (stubjord). Resultatet bedømmes på plovfugernes dybde og afstanden mellem fugerne.

Førstepræmie: En forgyldt plov.

Thegen vandt i 2000 og 2001.

Hvordan forberedte du dig til verdensmesterskabet i pløjning?

Op til konkurrencen trænede jeg tre timer om dagen. To dage inden verdensmesterskabet blev afholdt i England, var jeg med i en uofficiel træning. Jeg havde min egen traktor og min egen plov med og kørte fra Randers til Esbjerg og så om bord på færgen sammen med en kollega, der kører vendeplov.

Er der en bestemt ting, som du altid gør lige inden finalen?

Egentlig ikke. Jeg havde engang en idé om, at jeg skulle have en bestemt sweater på, som jeg havde fået af nogle venner. Den var rød, og der stod ‘Henry Plovkonge’ på.

Det er en mani. Man hører jo ofte om sportsfolk, som gør alt muligt mærkeligt inden konkurrencer.

Hvordan var det at vinde mesterskabet anden gang?

Jeg fældede et par tårer. Til præmieoverrækkelsen var vi 500-600 mennesker samlet i en hal i Salling. Jeg stod lidt i baggrunden, mens de udråbte medaljevinderne i højttalerne, først for pløjning i stubjord og så grønjord. De kaldte på ham, der havde vundet tredjepladsen, så andenpladsen. Og så mig. Det var ligesom til et OL. Hvordan OL? Det var helt sikkert samme følelse. Når man kommer op på det plan, som jeg har været på, så går man kun efter at blive den bedste.

Hvorfor går du efter at blive den bedste?

Jeg er jo nok perfektionist. Jeg har kørt 60-70 konkurrencer og kun været nogenlunde tilfreds. Jeg har faktisk kun været rigtig tilfreds to gange.

5

J u n i 2 0 0 8 Ud & Se

39

OL-MESTER i Counter Strike Christoffer Sunde, 23 år Århus Deltagerne i computerspillet Counter Strike spiller på et hold a fem og vinder, når modstanderne er ’døde’ eller missionen fuldført. Førstepræmie: 300.000 kroner. Christoffer Sundes hold vandt i 2008 og han blev kåret til verdens bedste spiller.

Hvor tit træner du?

Jeg træner sammen med de andre fra holdet fra søndag til torsdag klokken 18-23. Vi begynder med et taktikmøde i en time.

Hvorfor bruge så mange timer på et computerspil?

Det startede som en hobby, men så kom jeg med på et godt hold.

Jeg ville gerne være den bedste.

Og så var der berømmelsen og pengene.

Hvad er højdepunktet i din karriere som professionel?

Det var en turnering i Kina. Derovre er computerspillere stjerner.

Vi blev fotograferet hele tiden, og jeg skrev vel 70 autografer om dagen. Politiet var nødt til at eskortere os fra hotellet til spilområdet. Det var helt sindssygt.

Lidt som at være David Beckham.

Hvorfor?

Vi blev behandlet som popstjerner. Jeg ved jo, at alle tænker, at computerspil ikke er en rigtig sportsgren, og på en eller anden måde har jeg den samme fordom, men sådan er det altså ikke i Kina.

Hvad husker du bedst fra Kina?

I semifinalen mod tyskerne var vi bagud og måtte satse. I en situation skulle jeg forsvare mig alene mod tre. Jeg gemte mig bag et hjørne og skød den første.

Så trak jeg mig tilbage, ventede og skød en mere. Og en gang til.

Publikum råbte og klappede, og den kinesiske kommentator snakkede meget hurtigt. Så kiggede jeg ud mod publikum og vendte tommelfingeren op. Runden efter kunne jeg næsten ikke spille, fordi jeg rystede sådan af adrenalin.

40

Ud & Se J u n i 2 0 0 8

Verdensmester i backgammon Lars Trabolt, 34 år Århus Deltagerne betaler 7.500 kroner i indskud for at deltage i en turnering om den samlede pengepulje. Førstepræmie: 500.000 kroner. Lars Trabolt vandt i 2008.

Hvor tit spiller du backgammon?

Otte -10 timer hver dag. Men jeg holder ikke regnskab.

Hvorfor bruge så mange timer på backgammon?

Jeg var for doven til at gøre min uddannelse færdig, så da jeg fandt ud af, at man kan leve af at spille det, valgte jeg selvfølgelig det.

Hvad er det bedste ved spillet?

At det aldrig bliver kedeligt. Hjernen har noget at arbejde med, og samtidig er terningernes tilfældighed inde over. Eller: Jo, det kan godt blive kedeligt. Men så må man holde en pause.

Hvordan forberedte du dig op til verdensmesterskabet ?

Det handlede faktisk om ikke at spille, så spillelysten kom tilbage.

Hvordan træner du?

Jeg bruger computeren til at kigge hvert spil igennem. Den spiller bedre end de bedste mennesker og kan fortælle mig, hvis jeg har rykket noget forkert.

Hvad skete der i finalen til verdensmesterskabet?

Jeg var helt smadret. Der plejer at være hviledage, men det var der ikke i år, så i hver pause var jeg nødt til at hente kaffe og cola.

Jeg tror, at jeg drak 10-15 kopper kaffe. Der er ikke dopingkontrol i backgammon, så det kan man slippe af sted med, men jeg var så træt, at jeg ikke opdagede, at min modstander rykkede ulovligt.

Hvad er dine ambitioner?

Jeg vil gerne være verdens bedste.

Det giver ro i sjælen. Og så kan man jo sige, at man er verdensmester, hvis der er noget, som ikke går så godt.

5

J u n i 2 0 0 8 Ud & Se

41

personlig udvikling Hver eneste dag har vi med andre mennesker at gøre. Alligevel har mange af os svært ved at gebærde os, når vi er ude blandt vore artsfæller. På denne side går Ud & Se vores kropssprog efter i sømmene. Dette er det allersidste afsnit af en serie på seks. Og det er uigenkaldeligt.

Buk for kunstneren

Franske Gustave Courbet (1819-1877) var en af 1800-tallets mest markante billedkunstnere.

Længe før personlig branding blev moderne, mestrede Courbet kunsten at promovere sig selv. Det gjorde han gennem pressen og ved altid at have et par selvportrætter med på sine udstillinger. Et selvportræt giver en vis kontrol over, hvordan andre opfatter en. ’Mødet’ er nok Courbets mest berømte og illustrerer et rendezvous mellem kunstneren selv (fig. a) og den stenrige industrialist og kunstsamler Alfred Bruyas i elegant jakke (fig. b) samt dennes tjener, Calas (fig. c).

Alfred Bruyas købte gennem årene så mange Courbet-værker, at han for så vidt bekostede Courbets kunstnertilværelse. Han var en slags mæcen for ham.

Men det afhængighedsforhold gengiver Courbet ikke her. Bruyas og hans tjener har tydeligvis taget hatten af (fig. d) for at hilse underdanigt på maleriets aristokratiske hovedperson.

Courbet holder sin hat, som om han har haft

den i hånden hele tiden (fig. e). De to bukkende herrers blottede hoveder symboliserer respekt og konformitet. Courbets nøgne hoved symboliserer til gengæld kunstnerens frihed og uafhængighed.

Det er svært at se på Courbet, om han overhovedet hilser rigtigt. Læner han sig i virkeligheden ikke bare lidt tilbage og bader sig i opmærksomheden? Det antyder vinklen på hans skæg (fig. f).

K i l d e : o l i v e r st i l l i n g

Allerede i Gustave Courbets samtid morede man sig over kropssproget i ’Mødet’. Spøgefugle kaldte selvportrættet for ’Formuen hilser på geniet’.

Det er også kendt under titlen ’Goddag, monsieur Courbet’.

’Mødet’

t e k s t O l i v e r S t i ll i n g i ll u s t r a t i o n F le m m i n g d u p o n t 48

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Forårscykler til kampagnepris

Street - fås både som herre og damemodel Shimano® Nexus® 7 gear

City Retro eller City Shopping Spectro 7 gear

kr. 3.999,-

kr. 3.999,-

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

ill u s t r a t io n a n ik a lo r i

AMORIN IN MEMORIAM Jokum Rohde skriver om fotoforretningen og sære hændelser på Vesterbrogade

S

tøvet aften, hvor alle lugte er blevet hængende i disen ... udstødning, sved, neglelakfortynder ... dansemelodi fra 1950erne spiller inde fra skramlet marskandiser ved siden af den gamle elektronikforretning med super 8-filmfremviseren i udstillingsvinduet. Tårer siler ned over støvrandet rude. Himlen stadig azurblå, gaden tabt i mørket.

Lysfelter på fortovet viser sig at være aviser, der blæser væk.

I denne Lucienat. Går uden om stakke af ugeblade og tidsskrifter læsset af foran nedlagt bladkiosk ... og et mystisk kælderantikvariat med messingmusikinstrumenter, der hænger i vinduet fra rusten liste ... baglokalet kan svagt skimtes her ude fra gaden. Jonas vender sig om mod aftenen, denne bløde aftenluft i senefteråret, og fyraftensbutikkerne, hvis gamle, slidte lys synes at bølge evigt ud mod de forbipasserende, flygtige som trappeopgange, hvor han mindes at have været inde, forsvundet mellem sit eget og et andet, mere stille liv.

Gadenumre, navne. Stopper op foran de grånede dioder og stumme radioer, ejeren derinde, mager, halvskaldet, på vej væk. Skygger alle vegne, i biler, bag vinduer, på altaner, fortove ... ser ind ad vinduet 50

Ud & Se m a j 2 0 0 9

igen, men nu er der mørkt. Husker du, Jonas? Hver dag ned til Istedgade. Et formummet år.

For enden af gaden ligger en brevbokscentral for smædebreve og bløde pakker og boligløse adressater. Over for Platan Foto, hvad var jeg indblandet i? Fotoring, jeg skylder vist nogen så meget. Tatoveret kok står i døråbning ind til smudsig restaurant. Kan du huske, kan du huske? Bredt åbent lokale, tilsandet af folk, der venter på svar på deres annoncer. Måneder i træk, hvor jeg et bestemt sted i gaden følte et projektil nærme sig med høj hastighed, indtil jeg en dag faldt om.

Sætter mig ned, venter, ser mig omkring, som man skal. Vi foretrækker total anonymitet ... forlæng altid periode af støj, så jeg ser mig skødesløst omkring i venteværelset. Pus løber ud ad venstre øre, tager klistret lommetørklæde frem og tørrer dødstegnet væk, ikke endnu.

Mine hænder lugter af sprit, min hud prikker og summer ... var du mig, dengang jeg var? Lær at bevæge dig alene, hviskede Louis og forsvandt i det tågede værelse.

En skikkelse bag mig rejser sig. Er det ham? Alt lugter af rensemiddel, mine neglerødder, sårene, skjorteærmets svedrande ... prikker mig på skulderen, idet han går forbi og hen til boksvæggen ... anden 5

– Hvad skete der nogensinde med ham?

– Du myrdede ham.

mand åbner låge til tom boks ... manden oppe ved lugen læser formiddagsblad ... fortræng spontanitet, bevæg dig i grå og hengemte rytmer, lyt til gaden, lyt til rummet, forsvind i deres øjne. Jeg har glemt hvad jeg skal ... han slår på metallåge nummer 47 og går ud på gaden. Træn dig selv til at fungere blandt fremmede, opfyld alle behov bag de slidte offentlige facader, altid uden menneskelig kontakt, det er hovedsagen.

Vi sad i kælderbeværtning under kondemneret hotel og spiste gule ærter. Døde logerende fra Polen travede omkring deroppe. Alle erogene zoner brændt ned via trækautomater, der hang fra døde biografvægge, mens vi stolte og papirløse tog billeder for fremtidig producent ... billeder til fals, sygt, klik af skruelåg fra svedig døropgang, og et: – Jeg bor her! Så var det sårene du klagede over, ja ... og et intetstedsland for enden af Istedgade. Sæt sammen, læs med hænder og øjne ... henvendelser til hundreder af skranker blæste ud af hans øjne, idet han sank sammen over kummen ... detalje med hvide knoer og knust sæd fik ham til at vågne. Jonas rystede på hovedet og hev stikket ud ... i bydelen med statuerne endte han sine dage ... pralerier, og du sagde, du havde drømt om enarmede mænd, der hulkende løb gennem Alhambra-forlystelsesparken bag byen ... lugt af kinamad smidt på fortovsgitter og følelsen af, at nogen vandrer rundt neden under os, som når man krydser regnvåde gader. Men han var stilløs og brød ofte ud i fællessang ... gennem en rist ude på toilettet stank der af urinaler og diarré. Forstår du, berøvet seletøj og radio 1 slog de polske fyre gennem ruden og så for et øjeblik husmurenes pludselige død, kort før deres færge forlod Toldboden.

Biblioteksafdeling, uformelige unge mænd, der drømmer over papirsruller og indlagte Weekend Sex. Kan du huske engang på Det ny Teater, scenearbejdernes bladstak under glasbordet? Engang i firserne, skumdækket morgen og noget sørgeligt ved vand ... forbi Sort Sol-koncertplakat fra Saga og rækker af søvngængere, gammel leverplettet bøsse, jeg engang kendte, set tage bus til hvor? Pornolitteraturens sort-hvide kontaktannoncer og amatørfotos ... en række stikmærker i hud af Frederiksberg og gamle tv-serier ... tilbage til Evergreen, 52

Ud & Se m a j 2 0 0 9

transvestithylderne og den store europæiske trilogi ... The Dungeons of Europa: Naked they walk without any shame – like moths drawn to a flame – the men with no name – towards their master.

Vage beskrivelser givet i løbet af kokainnætter, der langsomt giver mening ... foyerens spøgelser bevæger sig. Jonas alene på efterårsbro over lille sø i indre København ... duvende lag af olie og bilstøv glimter, hvor den lave aftensol rammer, og brædderne på broen gynger når betjenten går forbi. Og den lille dreng lægger noget fra sig og forstår, han aldrig vil kunne samle det op igen. Dybt vemod fylder Jonas, lange afskeder fra gulnede sider. En ring i vandet bølger gennem støv og den lille café oppe på bakken, det meste af byen lukker for dagen, og parkbetjentene genner de sidste ud.

Jonas står stadig og ser ned på den efterladte genstand. Afhængighed, hvisker stemmerne fra fjerne spillehaller. – Kan du komme ud herfra! Regnsølede baggader.

Jonas kan nu erindre gamle dansesange i den grå novemberskumring. Jean-Claude van Damme gennem rufstores der indhylder tilrøgede gadehjørneklubber ... gennemblødte rockwoolballer ligger opløste i rendestenen. Jonas kommer blinkvist til syne som dem, der kun går ad sidegader og baggårde. Missionsfolk inde i varmestuen, derude fyger gudløshed ... partisanblade klæbet op i visse gader og porte, fjerne frihedskampe limet uden på falmede habitbutikker, hvis billige neon laver omrids i hans øjne i de næste fem år. Døgnet så fugtigt, at nattens regn stadig ligger over det hele. Står og tripper på gaderist foran Tunesia Bar. Che Guevara tatoveret på brystet af mishandlet spansk tøs. Vindue med sølvfoliebaggrund, sortklædt herremannequin med stramme læderbukser og jernskilt om halsen: – NAT OG DAG VAR TYVEN DER STJAL DETTE SYN. HAN BRYDER IND. HAN FUNGERER SELV. ER DU FORTABT, FREMMEDE? Jonas går tilbage til byen. Lugt af gamle tegnefilm, eftermiddage op i røg, stift ølskum. Vi ser ud i Vesterbrogade som man ser på colorslides i gaslys ... slørede ansigter fra Bar Libelle ... og da jeg fik akut klaustrofobi i det

Vi sad i kælderbeværtning under kondemneret hotel og spiste gule ærter. Døde logerende fra Polen travede omkring deroppe.

foto p. w e s s e l

farvesprængte mørke, kulde, hjertegallop, hvert åndedræt som trukket gennem garn i munden, blackout, hvor man når at komme til bevidsthed, før man rammer fortovet. Blegt lys fra storbys tv-serier fra 1969.

Rådne grøntsagskasser ude i trafikken, tunge dump i løbet af vores samtale om synd, hver gang bildæk kvaser dem. Platan Foto, hvor jeg engang så et barndomsbillede af mig selv hænge i vinduet tyve år efter fra en danseskole for ældede børn. Jonas vender sig om og ser ud i gaden.

Senere går de op ad Vesterbrogade. Selskabstøj udlejes. De var meget slørede. Støvregn over menneskefyldt gade. Alt over første sal forsvundet fra deres sunkne tanker og drømme. Bygninger mundede ud i billige hotelreceptioner og indiske restauranter. Jonas vil følge hver person ud af historien, det er den eneste måde at gøre det på. Gavlmalerier.

Dunlop Dæk. Han kender den uhyggelige mand. Che Guevara tatoveret på ryggen af mishandlet spankingtøs. Hver dag ned til Istedgade.

Bag trappeopgangens tonede glas vandrer mismodige skygger opad. Beruselsen er ved at løbe ud. Würtz Radio og Tv, det orange gadehjørneskilt. Husker du, Jonas? Han tager i døren og træder ind.

Naturudsendelser i tilbudsfjernsyn. Og senere, hvor Jonas er endt på det billige pensionat og alle kommer for at advare ham. Agenten, hvis stemme toner bort, når han går for langt væk fra kammerets skab. Den uhyggelige mand ligger under sengen og ruller pludselig ud i værelset efter midnat. Jonas kender ham: – Kan du ikke huske, hvorfor du mistede ham?

– ...

– Alle de ting du proppede i dig!

Udsigt til gammelt gravørfirma. Underetagen under ombygning, de oprindelige erhverv kommer til syne. Petroleumslamper, men du har ikke lyst til at sove. Den uhyggelige mand sidder på sengekanten og kæler for mine tynde ben, hans lugt af makassarolie ... deres symbolsprog overdøves af trafikken. Makulaturvogne nærmer sig. Et eller andet, som han lægger fra sig, følger denne scene.

– Der er ikke noget på billederne, min ven. De er alle blanke. Hvordan kan det være?

– Jeg husker denne fotoforretning fra min barndom. I havde engang et fotografi af mig som lille hængende i jeres udstillingsvindue, en

fotoseance fra en danseskole på Borups Allé. Jeg boede lige overfor.

– Derimod må jeg nu prise det forrige sæt negativer. Ja, nu plejer jeg jo ikke at gennemse det fremkaldte materiale, men i dette tilfælde havde jeg intet valg, en praktikant, forstås. Det var min af kommunen betroede pligt ... og i dette tifælde fornøjelse ... at undersøge farvetoninger, lyssætning, den rette kemiske sammensætning, papir, tid, handling, sted og så videre. Imponerende billeder, må jeg sige. Jeg undersøgte, hvad sådanne fotografier egentlig ligger i på markedet og blev efter længere tids telefonisk tovtrækkeri sat i kontakt med en vis Chuck Traynor. Kender du ham, min ven? Har du trykket hans knuste hånd?

At træde ind i studio 76 var som at træde ind i en afdøds stuer. Den uhyggelige mand står ude på badeværelset og tager håret af. Et blodigt badekar. Han fjerner lim fra sin isse med en væske, der omslutter hele studiet i sin ildelugtende hæslighed. Så begynder han at flå sit ansigt i stykker. Det brækker af i små stumper som brændt fedt. Mændene begynder at tage fat i pigen. Det ringer på døren. Chuck Traynor. Se min visne hånd. Mørk plet på det opkradsede gulvtæppe. Så det var her det hele endte.

Jonas så ned i gaden. Øde. Gravørfirma med indgang inde i porten.

– Hvad skete der nogensinde med ham?

– Du myrdede ham.

De går op ad Sommerstedsgade. Triste facader. Helt klart Vesterbro.

Værelsesanvisningen på Hovedbanegården. Og dernæst hørbare host fra baggården, den lille forfaldne smedje med vindeltrappen op til rustlageret. Dungeons of Europa. Homo SM Trilogi. Så Jonas skiftede øjeblikkeligt skikkelse gennem turistcentraler og nervøse Amorinekspedienter. The naked men like moths drawn to a flame. Trukket gennem sommeren mod en vinterdag i Aases sexkiosk, gammel dame med lilla hår, husk, jeg var rygte bag disk. På Halmtorvet genkendelig stank af fjerne øjne driver gennem tomtet. Hvad er du involveret i, Jonas?

– Jeg har brug for et værelse.

Regndråber knalder mod barriere til forladt by. Pensionat eller regnvasket side fra opgivet 1976. Der var forresten et mord på det pensionat. Fem grynede minutter, tilbage til aftenscenen med den gamle elektronikforretning med filmfremviseren. Tårer siler ned over den støvrandede rude. Hver dag ned til Istedgade. ❧

Jokum Rohde (1970) debuterede som dramatiker i 1993 med stykket ’To dage

Anika Lori (1975) er billedkunst-

ud fra lørdag nat’ og som forfatter i 1994 med romanen ’Jonas’ bog’. Jokum

ner. Hendes fandenivoldske,

Rohde er i et vist omfang inspireret af franske Louis-Ferdinand Céline og

psykedeliske, humoristiske og

amerikanske William S. Burroughs – sidstnævnte særlig på grund af hans

til tider erotiske kollager kan

cut-up-teknik (en tekst klippes i stykker og sættes sammen i en tilfældig

opleves fra 31. juli på V1 Gallery

rækkefølge). Rohde betragter ikke det udgrænsede som dødt, men som et

i København, hvor hendes kom-

felt, hvor litteraturen kan finde nyt stof og nye former (aa).

mende soloudstilling finder sted.

m a j 2 0 0 9 Ud & Se

53

Udflugt til Svartisen, Nordland

KOM TÆT PÅ NATUREN OG FÅ GÅSEHUD SELV PÅ EN VARM SOMMERDAG

KIRKE

NE

S ~ BE MED FR RGEN I BIL OG HELPEN SION

FRA VED BES

7.130,-

TILLING

KONTAK

INDEN 3

1. MAJ O

T EN AF VORES AGENTE

Kaptajn Syrstad tager dig med til 34 havne

PGIV KO D

E: RT-25 %

R FOR F LERE TIL BUD

Førsteklasses råvarer bliver til vidunderlig mad

Der findes ingen bedre måde at opleve Norges fantastiske kyst og rige dyreliv end om bord på et af Hurtigrutens skibe.

Desuden er en sørejse med Hurtigruten perfekt at kombinere med aktiviteter i land. Vi har sejlet på den samme rute siden 1893, og nu synes vi, det er din tur til at opleve vores langstrakte kyst. Vores dygtige kaptajner sørger for at bringe dig trygt ind til 34 havne mellem Kirkenes og Bergen.

Priseksemplet gælder ved rejse i maj og august pr person fra Kirkenes – Bergen i indvendig dbl kahyt og er inkl. 25 % rabat.

Gælder udvalgte afgange. Der gives yderligere seniorrabat til personer, der er fyldt 60 år. Vi er også behjælpelige med flyforbindelse.

Derfor er HURTIGRUTEN den bedste måde at opleve Norges kyst på

Naturligt læselys 24 timer i døgnet

Intime skibe med megen atmosfære

Alle ansatte om bord har ét mål for øje: At give dig den bedst mulige oplevelse. Derfor vil du altid få udsøgt mad, uforglemmelige udflugter og top service.

Giv dig tid til den ferie, du altid har drømt om! www.hurtigruten.no/oplevnorge

DSB Rejsebureau 33532342, Norsk Rejsebureau 33124565, Rejsecenter Norge 33134334, Senior Rejser 33938800, FDM travel 70116011, Nordic Tours Århus 70223221

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmÌrksomme pü det, hvis brevet ikke mü offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Stig Andersen og Erik Ove’s nye bog ’Stein Bagger & inderkredsen ’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Lampisteriet og blĂĽt lys

et skilt, hvor der stod ‘Lampisteriet’.

med, at man skulle holde kortet hen

Elisabeth Borries

Hvad i alverden er et Lampisteri?

foran lyset. Nedenunder stod der

Jeg rejser jÌvnlig mellem Køben-

13. marts skulle jeg som sü ofte før

‘check ind’. PĂĽ en anden søjle stod

havn og Jylland og har to spørgsmül.

med toget fra Høje Taastrup til Jyl-

der ‘check ud’. De fleste mennesker

En dag bemĂŚrkede jeg, da toget fra

land. Jeg bemĂŚrkede i afgangshallen

gik bare forbi søjlerne, enkelte

Jylland standsede pĂĽÂ hovedbanegĂĽr-

nogle søjler med et blüt lys øverst.

standsede et øjeblik og stirrede un-

den, i venstre side i kørselsretningen

Ovenover kunne man lÌse noget

drende pĂĽ dem. Ingen vidste tilsyne-

n

)MPRESSIONISTER OG POSTIMPRESSIONISTER FRA )SRAEL -USEUM *ERUSALEM 54/0)! ER STÂ’TTET AF

WWW ARKEN DK 56

Ud & Se m a j 2 0 0 9

! 2 + % . n 3‰44%2 4!.+%2 ) '!.'

- lyst til at lĂŚre

Vra Højskole ladende, hvad meningen var. Jeg sĂĽ mig om for at se, om der et sted var et opslag med en brugsanvisning, men nej. Hvad er hensigten med disse standere?Â

5 Tak for din henvendelse. Du stiller to meget interessante spørgsmül.

Lampisteriet ligger pü Kongeperronen – den perron, som Dronningen benytter, nür hun kører med DSB. Lampisteriet har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Her blev de gamle lamper og lanterner rengjort og püfyldt med brandbare vÌsker som olie, gas, karbid og petroleum. Hver aften tÌndte man lamperne i god tid, inden de skulle bruges. Nür de brÌndte roligt, blev de anbragt pü

Korte Kurser Litteratur og forfatterskab Engelsk / Dansk / Fransk Refugium og refleksion Dansk i ord og bogstaver Smagen af Nordjylland Dansk som 2. sprog Kirkekunst Fransk Nytürskursus Familiekurser Hunden pü højskole Nytürskursus Adventskursus Seniorkursus - og mange andre kuser, se www.VraaHojskole.dk

Exos

46

en toetagers trĂŚkvogn. Herfra blev lamperne med en lang stang rakt op til en mand, der gik pĂĽ taget af

5

Lange forLøb The Award-Winning

Exos Series

16 uger - start d. 30.8 www.bliv-ergoterapeut.nu - en uddannelse der virker

STIG ANDERSEN ERIK OVE

STEIN BAGGER

Ann. 44x61,5 mm_Ud&Se.indd 1

05/04/09 INDERKREDSEN

Fotojournalistik Tekstil & Design Fotografi Musik Nordisk Skolefag Dansk som 2. sprog + alt det du ikke lĂŚrer andre steder.

15:41:02 Muligheder for tilskud.

C´j mfi\j Yf^ fd Jk\`e 9X^^\i `e[\ibi\[j\e

Jw =wI ;L ?<C< ?@JKFI@<E G\fgc\Ă&#x2039;jGi\jj

Progression without Compromise

Innovation and Quality in Packs since 1974

ospreypacks.com

Osprey Packs are available now from these quality outdoor dealers Aalborg Friluftsland Toursport

Tel: 098 163150 Tel: 098 780960

www.friluftsland.dk www.toursport.dk

Tel: 086 181886 Tel: 086 181871

www.friluftsland.dk www.toursport.dk

Tel: 049 202127

www.outdoorseason.dk

Tel: 033 936621 Tel: 033 113536 Tel: 033 145150 Tel: 033 213030

www.eventyrsport.dk www.fjeld-fritid.dk www.friluftsland.dk www.naturligvis.com

Tel: 056 652345

www.bjergkaeden.dk

Tel: 045 871136

www.naturligvis.com

Tel: 066 137722

www.friluftsland.dk

Tel: 046 354371

www.friluftsland.dk

Aarhus Friluftsland Toursport

Helsingor Outdoor Season

Kobenhaven Eventyrsport Fjeld & Fritid Friluftsland NATURligvis

Jk\`e 9X^^\i \i Yc\m\k X]jcÂľi\k ` Xk jm`e[c\ ]fi +' d`cc`fe\i bife\i fd dÂ&#x201A;e\[\e% ?mX[ ]Âľck\ bfe\e 8e\kk\ Lkk\ek_Xc# _mX[ m`[jk\ _le# f^ _mX[ m`[jk\ [\ Âľmi`^\ X] 9X^^\ij e´id\jk\ fd _Xej lkifc`^\ [fYY\ckc`m6

Fully Featured Fully Ventilated Almost Weightless

Kombiner:

Køge Bjergkaeden

Lyngby NATURligvis

Odense Willumsenfjeld Aps

Ring til os pĂĽ 9898 1010 info@VraaHojskole.dk www.VraaHojskole.dk

Roskilde Friluftsland

See the new Exos 46 product video at:

youtube.com/ospreypacks

m a j 2 0 0 9 Ud & Se 57

vognene, hvorefter han satte dem

Det bringer mig videre til dit næ-

ned gennem de dertil indrettede

ste spørgsmål. Det, du har set, er

lamperinge. Det var ikke et ufarligt

en kortlæser til Rejsekortet, som er

arbejde. Det blev ofte udført, når

den næste generation af billetter.

toget blev rangeret rundt, selvom

Rejsekortet er et chipkort, der fyldes

det var ureglementeret. Det hændte,

op med penge. Kortlæserne er opsat

at manden på taget måtte køre med

ved adgangsvejene til stationerne på

til næste station, mens han klamrede

strækningen Taastrup-Holbæk og i

sig til den varme lampe for ikke

alle de busser, der kører i området.

at falde ned fra de rimglatte tage.

Rejsekortet bliver for tiden afprøvet

Hver morgen blev alle lamperne

af et panel af testkunder. Man fore-

indsamlet, inklusive dem der var

tager en check-in med Rejsekortet

anbragt i signaler, på master og ved

i kortlæseren, når ens rejse påbe-

sporskifter, og de blev klargjort til

gyndes, og igen, når rejsen er slut.

næste aften. Da den elektriske be-

Man betaler udelukkende for den

lysning blev indført, ændrede ar-

strækning, man har rejst på. For at

bejdsopgaverne sig for lampisterne,

gennemprøve kortet grundigt tester

men de beholdt dog deres titel. I dag

kunderne det frem til december

tager lampisterne sig af reparation

2009, hvor Rejsekortet bliver sat i

og justering af stempelmaskiner og

drift på Sydsjælland. I 2010 bliver

bagagebokse samt småreparationer

kortet indført på Vestsjælland og i

af kontorstole, kaffemaskiner og

hovedstadsområdet, således at hele

lignende. En vigtig opgave for lam-

Sjælland er med. Kortlæserne og

pisterne er at vedligeholde den lille

teknikken bag er allerede ved at blive

modeltogbane i hallen på Køben-

indført på mange stationer, hvor du

havns Hovedbanegård, som mange

vil se de blå lys i fremtiden.

børn har stor glæde af at kigge på.

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Ud & Se i juni

Mere af det samme.

Bare bedre og hurtigere og mere skinnende.

MORTEN

MESSERSCHMIDT

Ved du egentlig, hvor meget EU griber ind i din hverdag?

EU har indflydelse på mere end en tredjedel af den lovgivning, der vedtages i Folketinget. Det er alt for meget.

Dansk Folkeparti vil have magten tilbage til danskerne.

Vi vil genindføre grænsekontrollen og sørge for, at udlændingepolitikken bestemmes i Danmark – ikke i Bruxelles.

Vi vil bekæmpe EU’s svig, svindel og korruption og sørge for mere demokrati og større gennemsigtighed i EU-systemet.

Kort sagt: Vi vil have mindre EU og mere Danmark.

www.danskfolkeparti.eu · 33375199 · df@ft.dk 58

Ud & Se m a j 2 0 0 9

Mød dPU’s KANDIDATUDDANNELSER I Århus den 12. maj kl. 17.30 og i København den 14. maj kl. 17.00.

Læs mere om DPU’s kandidtuddannelser inden for læring, didaktik og kompetenceudvikling på www.dpu.dk/kandidat

Vær din egen lykkes smed!

1 eller 2 ugers feriekursus fra 20. juli ’09

Lidelse og ubehag i livet er blot en påmindelse om, hvor du har tabt energi. Genvind energien og fjern dermed lidelsen. Skab nye mål og indhold i dit liv, og lær hvordan du kan manifestere dette. Den nye tid er manifestationenes tid med egen ansvarlighed for hvordan livet former sig. Dette er et kurus om hvordan vi forandrer vors liv efter vores ønsker og ser os selv som en del af verden i stedet for som adskilt fra den. Kurset er velegnet for alle mennesker, der ønsker at opnå større lykke og ressourcer i livet.

½ år på højskole

Studentergaven der aldrig bliver glemt

Pris 1 uges feriekursus inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning kr. 3300,-.

2 ugers feriekursus pris: 4400 Vi har også mange andre kurser - find selv det emne der tiltaler dig!

Bestil gavekort og katalog på www.hojskolerne.dk

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

13 marts - 7 juni

m a j 2 0 0 9 Ud & Se 59

for børn ...

Hvis du falder over et godt, gammelt, frynset tæppe, er du måske mere heldig, end du tror.

– Tak. – Tak. – Må – Må jegjeg ikke ikke komme komme med med ind? ind? hvisker hvisker tæppet. tæppet.

JegJeg harhar aldrig aldrig gået gået i skole. i skole.

Så Så tager tager Lærke Lærke tæppet tæppet under under armen armen ogog gårgår indind i klassen i klassen med med det, det, som som omom detdet er er den den naturligste naturligste ting ting at at have have gamle gamle tæpper tæpper med med i skole. i skole.

Alle Alle glor, glor, men men ingen ingen siger siger – Argh!

– Argh! siger siger Lærke Lærke noget, noget, forfor læreren læreren er er kommet: kommet: Hendes Hendes cykel cykel er er punkteret. punkteret.

Sådan Sådan noget noget sker sker jo.jo.

Men Men ligelige – Godt – Godt så!så!

Er Er I klar I klar til til historieprøven? historieprøven?

Den Den handler handler omom …… den den herher morgen morgen skal skal klassen klassen have have prøve prøve i historie, i historie, så så hun hun Napoleon.

Napoleon. harhar travlt. travlt.

OgOg så så begynder begynder detdet at at regne. regne.

Sådan Sådan noget noget Lærke Lærke sukker. sukker.

Hun Hun harhar hørt hørt omom Napoleons Napoleons hat, hat, men men detdet hænder hænder jo jo også, også, men men den den herher skysky regner regner kun kun ligelige over over er er en en kage. kage.

Hun Hun kankan slet slet ikke ikke huske huske noget noget af det, af det, de de harhar Lærkes Lærkes hoved. hoved.

Pletvise Pletvise byger, byger, hedder hedder det. det. læst. læst.

Alle Alle grifler grifler løs.løs.

Undtagen Undtagen Lærke.

Lærke.

Tæppet Tæppet gørgør tegn tegn – Argh!

– Argh! siger siger hun. hun. til,til, at at de de skal skal gå.gå.

Uden Uden at at læreren læreren serser det, det, tager tager hun hun detdet Hun Hun løber løber forfor at at nå nå bussen bussen på på landevejen. landevejen.

OgOg dérdér … dér … dér med med indind i rummet i rummet under under trappen. trappen. kankan hun hun se se bagenden bagenden af bussen af bussen ogog Onde Onde Lone, Lone, derder rækker rækker – Sæt – Sæt digdig bare, bare, hvisker hvisker tæppet. tæppet.

Så Så skal skal jegjeg fortælle fortælle digdig tunge tunge frafra bagsædet. bagsædet. omom Napoleon.

Napoleon.

– Jeg – Jeg er er verdens verdens uheldigste uheldigste pige, pige, græder græder Lærke.

Lærke.

– Jamen – Jamen jegjeg troede troede ikke, ikke, du du havde havde gået gået i skole? i skole?

Men Men så så serser hun hun noget noget i det i det fjerne. fjerne.

Noget, Noget, derder nærmer nærmer sigsig Tæppet Tæppet griner, griner, sådan sådan sært sært støvet støvet i det. i det. i eni en rasende rasende fart. fart.

En En streg streg af en af en slags. slags.

Hun Hun gisper. gisper.

DetDet er er – Ser – Ser du,du, mitmit barn barn … jeg … jeg varvar Napoleons Napoleons spiontæppe! spiontæppe!

Om Om … et … et tæppe. tæppe.

DetDet sker sker ikke ikke særlig særlig tit,tit, at at flyvende flyvende tæpper tæpper natten natten fløjfløj jegjeg indind bag bag fjendens fjendens linjer. linjer.

OgOg førfør detdet varvar jegjeg kommer kommer forbi, forbi, ogog faktisk faktisk er er detdet endnu endnu mere mere sjældent, sjældent, at at jo jo hoshos perserkongen perserkongen …… man man måmå flyve flyve med, med, forfor flyvende flyvende tæpper tæpper er er lidtlidt ligesom ligesom Tilbage Tilbage i klassen i klassen kankan Lærke Lærke svare svare på på allealle spørgsmålene. spørgsmålene. vilde vilde heste. heste.

OgOg så så flyver flyver de de hjem: hjem: Lærke Lærke støvsuger støvsuger tæppet tæppet (det (det er er – Giver – Giver du du et et lift? lift? spørger spørger hun. hun. den den retret så så vild vild med, med, detdet er er meget meget bedre bedre end end de de gammelgammel– Hop – Hop op,op, hvisker hvisker tæppet. tæppet. dags dags tæppebankere). tæppebankere).

OgOg detdet sker sker jo,jo, at at vilde vilde tæpper tæpper Lærke Lærke holder holder godt godt fast fast i frynserne, i frynserne, ogog cirka cirka 17 sekunder 17 sekunder bliver bliver til til sengetæpper. sengetæpper.

DetDet skete skete i hvert i hvert fald fald forfor verdens verdens efter efter lander lander de de i ali hemmelighed al hemmelighed omme omme bag bag skolen. skolen. heldigste heldigste pige. pige.

Vildtæppet Vildtæppet

Hjælp Hjælp musen musen nedned til til sit sit flyvende flyvende tæppe tæppe

KanKan du duJeg tæller Jeg tæller med!med! finde finde ogsåogså allealle 14 14 mus mus herher på på siderne? siderne?

Flyvende Flyvende tæpper tæpper (latin: (latin: Flyvus Flyvus taeppus) taeppus) blev blev fremstillet fremstillet i det i det ældgamle ældgamle rigerige Mesopotamien, Mesopotamien, hvor hvor en en særlig særlig dygtig dygtig tæppevæverske tæppevæverske vævede vævede 499499 flyvende flyvende tæpper. tæpper.

HunHun vævede vævede bagbag et net, et net, så tæpperne så tæpperne ikke ikke så deres så deres snitsnit til at til flyve at flyve væk. væk.

De De flyvende flyvende tæpper tæpper blev blev vævet vævet af af sommerfuglevingestøv, sommerfuglevingestøv, gedeuld, gedeuld, en en udbryderkonges udbryderkonges nakkehår, nakkehår, en en danserindes danserindes yndefulde yndefulde håndbevægelser håndbevægelser og og tankespind. tankespind.

En morgen En morgen varvar allealle tæpperne tæpperne stukket stukket af, af, og og væverskens væverskens væv væv gikgik tabt tabt i eni en brand. brand.

Vildtæpperne Vildtæpperne harhar siden siden spillet spillet deres deres rolle rolle i verdenshistorien i verdenshistorien som som spiontæpper spiontæpper for for konger konger og og hærførere, hærførere, som som rejsetæpper rejsetæpper for for julejulemanden manden og og et enkelt et enkelt som som slumretæppe slumretæppe for for H.C. H.C. Andersen.

Andersen.

I nyere I nyere tid tid er enkelte er enkelte tæpper tæpper blevet blevet setset til salg til salg på på loppemarkeder. loppemarkeder.

HerHer harhar du du nogle nogle tegninger. tegninger.

Skriv Skriv ordene ordene nedned på på et stykke et stykke papir. papir.

Hvilket Hvilket ordord skiller skiller sig sig ud?ud?

Kilde: Kilde: RehnRehn F. Antasis F. Antasis Leksikon Leksikon overover Besynderligheder Besynderligheder

sig ud, sig alle ud, alle andre andre ord ord Løsning: Løsning: Blyanten Blyanten skiller skiller

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

begynder begynder medmed S. S.

tekst tina schmidt

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

givenged.dk

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Supreme brødrister til en værdi af 1.199 kroner.

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vinder af krydsord 3/2009 Vinder af 1.-præmie: Solveig Machon, Randers

LØSNING Vindere af øvrige præmier: Søren Svendsen, Næstved Lene Tranbjerg, Fredericia

Løsningsord MIDDELHAVSMAD

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juni. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 5/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk.

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 7/2009.

Navn Gade Postnummer og by

www.gobac.dk

Håndbakterier

Fjern håndbakterier med et pust!

God håndhygiejne sikrer ferien Hænder er en stor smittekilde, når det gælder sygdomme, da størstedelen af alle infektioner spredes via håndkontakt.

Bakterier findes alle vegne: på coladåsen, på dine pengesedler og mønter, dørhåndtaget eller Dankortautomaten.

Med gobac ® ved hånden eller i rejsetasken kan du bedre sikre dig mod smitsomme bakterier – når som helst, hvor som helst.

Når du ikke er i nærheden af vand og sæbe, er gobac ® et effektivt alternativ, som nemt og hurtigt sikrer dig den bedst mulige håndhygiejne. gobac ® er en antibakteriel håndspray, der effektivt fjerne 99,9% af bakterierne på hænderne. gobac ® indeholder hverken parfume eller alkohol og virker derfor ikke udtørrende.

Pharma-Vinci A/S, DK-3300 Frederiksværk.

nej tak

Kom

om lidt

så med d bilnøgler e !

Teknologi og tendenser

Du k togeatnskta’ at!

P BEE Tele-tilstedeværelse Nu kan du deltage i mormors fødselsdag på Lolland eller det årlige fætter-kusine-træf i Vejle, mens du passer jobbet i Singapore. Firmaet iRobot har udviklet en robot, som gør det muligt at være to steder på samme tid. Du lader dig transmittere direkte fra fx et webkamera til robotten, som gengiver dig med billede og lyd et hvilket som helst sted i verden.

Næsten som at være der selv. store.irobot.com – søg på ’ConnectR’.

Uanset hvad du venter, vil det være anderledes.

Buddha

MH

Elektronisk tingfinder Hver morgen farer tusindvis af travle mennesker forvildet rundt i deres hjem, fordi de ikke kan finde deres nøgler, briller, vanter, børn, madpakker osv.

Det er spildte sekunder, man aldrig får igen. Hvis bare man havde en måde at spore alle disse ting, som altid bliver væk. Sådan en dims har de i USA! En håndholdt elektronisk sender, der trådløst kan tilknyttes op til 25 fornødenheder i dit hjem. Du sætter bare en lille modtager på dine nøgler, og næste gang, de er væk, tænder du for senderen, og bip-bip-bip, dér var de! Piece of cake. ez-find.com

tekst camill a Holck i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

human musefælde En spansk designer og dyreven har opfundet en musefælde, som fanger musene, men ikke slår dem ihjel. Du skal bruge: En flaske, et stykke ost og en fjeder. Læg flasken på en plan flade, fx et køkkengulv. Ilæg et stykke ost og placér en kegleformet fjeder i flaskehalsåbningen. Og så er det bare at vente.

For når musen først har mast sig igennem den tynde ende af fjederen, kan den ikke komme ud igen. Hvad du derefter vil gøre med musen, er op til dig. rogerarquer.com – klik på ’work’ og derefter på ’mousetraps’.

Nedbrydelig shopping 60bag er en indkøbspose lavet af industriaffald fra hørfiber og udviklet i Polen. Hør-viscosen gør det muligt for poserne at nedbrydes på cirka 60 dage, når de er blevet smidt ud. Så hvis du ofte får dårlig samvittighed når dagligvarerne, eller det nyeste fund til garderoben, bliver proppet i tykke, miljøfjendtlige plasticposer, så er der hjælp på vej fra Østeuropa.

60bag.com 64

Ud & Se m a j 2 0 0 9

15.08.09 VÆRKET OUTDOOR 22:30H PLUS SPECIAL GUESTS 20:00H

Velkommen til Værket Outdoor – kvalitetskoncerter i intime rammer Billetsalg: T: 89 13 51 10 | www.randersbilletten.dk | www.vaerket.dk

klummen

Journalist Rune SkyumNielsen og digter Mette Moestrup og skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

Tilbage til tidslommen Rune Skyum-Nielsen har altid været ret glad for Fanø – til trods for rivalisering, underkryddermangel, betonbunkere og en lige lovligt simpel brugsforretning

Der er så mange steder, du slipper, fordi du flytter dig, og stederne ikke flytter med. Boulevarderne, hvor mine skoler lå, vores syrenduftende villavej i maj, busskuret med alle de indgravede hjerter, pakikiosken Noshi Købmand, der solgte lakridspiber og ægte røg til os i spisefrikvarteret. Alle som én er de væk igen, passeret og passé, og hviler nu i et randområde af min hukommelse, hvor tanken sjældent når ud, medmindre noget skal ransages eller endevendes.

Og endelig er der Fanø. Fanø har altid været der, vil altid være der.

Hver evig eneste sommer fra længere end jeg selv kan huske tilbage.

Min mors familie stammer derfra, og vi bor i det stråtækte rødstenshus, som mine oldeforældre byggede for 83 år siden. Når den lille bilfærge hakker ind i Nordbys uforanderlige færgeleje, bruser mit blod heftigere, mens bymennesket i mig siver. Men kun for en stund, hvad jeg kommer tilbage til senere. Her føler jeg mig hjemme, og jeg elsker, at den lille aflange ø ikke bare rummer råheden, men også en snert romantik. Sengetøjet dufter stadig af vesterhavsvinden, når det har blafret af, og i august bider lyngen sig fast i sandjorden. Kigger man ekstra godt efter, ses det, at tusindvis af harelorte mænger sig med klitternes hårdføre og vildtvoksende græsstrå – så tykke, at man kan flette kranse af dem. Naturen finder sig ikke i at blive tæmmet på Vestkysten.

Vi holder til på øens sydlige spids. I og omkring landsbyen Sønderho 66

Ud & Se m a j 2 0 0 9

I stedet kan man med fordel bruge kræfterne på noget andet. Det vil for det meste sige ingenting.

og kun her. Sønderhoninge og deres efterkommere mænger sig sjældent med dem fra Nordby, der hedder fannikker. Reminiscenser af en tudsegammel rivalisering spøger mod alle odds stadig, og de fleste fannikker holder sig så langt væk som muligt – det vil sige 13 kilometer på en brynomkranset og bugtende landevej – fra Sønderhos store festdag, Sønderhodagen, og vice versa på Fannikkerdagen. Hvorfor det forholder sig sådan, fortoner sig i fortiden. Men det er også underordnet. Der er noget trygt og tilforladeligt ved traditionen, og det er lige så meget den som historierne, der holder Fanø oven vande midt i det flade vadehav, hvor fiskeri og før det også pirateri var væsentlige indtægtskilder.

I dag er det turisterne, der holder skruen i det salte vand, som kradser i huden, når det tørrer ind efter en badetur. Især gæsterne fra Tyskland kan finde på at troppe op vilkårlige søndagmorgener og banke på for at spørge, om vores hus tilfældigvis er til salg. Under anden verdenskrig torpederede tyske Ubåde Fanøs handelsflåde, mens deres andre soldater havde travlt med at bygge bunkere på den brede sandstrand. Hele 400 ækle betonklodser blev det til. Mange af dem ligger der endnu.

Hvis man har fået en overdosis storbyjag, er Sønderho stedet at søge hen. I hvert fald på Fanø. Modsat infernoet af adskillige biler og åbne tøjbutikker i Nordby fryser tiden heromkring. Hos bageren, der fører verdens bedste bondebrød, gør man også, som man altid har gjort.

Efter klokken halv elleve om formiddagen er der udsolgt af underkryddere, og sådan er det bare. Man laver ikke flere, end man gjorde i går.

Måske er det en principsag, men nok snarere en vanesag. Landsbyen byder desuden på landets om muligt dyreste brugsforretning med det smalleste varesortiment og de rareste kassedamer. Det er ikke svært at vælge sin aftensmad, for der er ikke så meget at vælge imellem. I stedet kan man med fordel bruge kræfterne på noget andet. Det vil for det meste sige ingenting.

I virkeligheden er det i lige så høj grad tidslommen som forestillingen om storbymennesket i den vindblæste idyl, der gør Fanø så magisk.

Men det er også de stillestående sekunder og den langtrukne stilhed, der atter vækker københavneren i mig. Efter nøjagtig én afsondret uge indtræffer økulleren, og det er egentlig okay. Sønderho står stadig, næste gang jeg er parat. ❧

JANE AAMUND SMELTEDIGLEN NY ROMAN

Smeltediglen fortæller

historien om dengang, danskerne blev indvandrere i Argentina. Hvordan de levede og overlevede på trods, tog tangoen til sig og var med til at gøre en forskel i et fremmed land.

OGSÅ SOM LYDBOG

Smeltediglen er andet bind i Jane Aamunds slægtskrønike om de dansk-argentinske indvandrere.

Første bind ArtPeople

De grønne skove er udkommet.

People’sPress

FÅ EN UDDANNELSE MED FREMTID I

Har du det, der skal til for at blive salgselev hos JYSK? For det kræver noget særligt.

Nemlig evnen til at gå forrest og samtidig være en del af et fællesskab.

Viljen til hver dag at gøre tingene bedre og samtidig holde fast i vores koncept og traditioner.

Og så besidde lysten til at udfordre dig selv og dine kolleger – og give vores mange kunder branchens bedste rådgivning.