UD & SE - Passagermagasin - Juni 2009 - DSB

mesterkok rené redzepi

’Jeg har prøvet at kaste med potter og pander.

Men ikke efter folk’

juni 2009

Tilbuddene gÌlder fra d. 29.5.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. Š Tiger 2009.

Sig verden noget!

30,-

Det er for vildt

www.tiger.dk

Indhold

04 08 16 30 32 38 42 50 56 60 62 64 66

juni 2009

Om DSB De griner hele vejen til banko Reportage fra bankohallen i Brøndby Umættelig Interview med den unge stjernekok René Redzepi Profil En gul og hullet løbebane Livets inderste energi på Lady Margaret Road Ud & Se er nået til hinduismen i serien om verdensreligionerne Smil til maskinen Computeren gennemskuer dig Hvert øjeblik er mulighedernes øjeblik Portræt af Kirsten Hastrup, professor i antropologi Novelle Katinka My Jones skriver om en bytur, der ender i Valhal Skriv til DSB Børnesider En Bussedreng af den rette støbning

16 kompromisløs kogekunst Noma i København blev i april kåret til verdens tredjebedste restaurant. Mød køkkenchefen, der ikke er kommet sovende til Michelin-stjernerne.

8

Krydsord & sudoku Om lidt Teknologi og gadgets Klummen Mette Moestrup mindes damerne fra kantinen

mens vi venter på opråberen Garvede bankospillere foretrækker pengegevinster frem for kødpræmier.

1.000 kroner fylder mindre på kontoen end en halv gris i fryseren.

32 Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Camilla Holck, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: René Redzepi fotograferet af Casper Balslev

Hindu-liv i london I forstaden Southall i det vestlige London er en fjerdedel af indbyggerne hinduer. Gå med ind i templet og få lidt til den søde tand ved udgangen.

foto J o n a s J a ko b s e n

om DSB

Wildcard på mobil

3. Allerede nu er der blevet

Nu kan du købe dit DSB

etableret to rulletrapper fra

WildCard direkte med din

stueplan til metrobalkonen

mobiltelefon – læs mere

som en del af ombygningen,

på dsb.dk/wildcard, eller

der skal sikre bedre flow for

spørg i det nærmeste bil-

de rejsende. Hele ombyg-

letsalg. Husk: Du kan ikke

ningen vil være overstået

længere købe DSB WildCard

inden industriferien til

i det betjente salg på sta-

sommer.

tionerne. I stedet skal du

S-tog 75 år

benytte en af de opstillede selvbetjenings-pc’er i bil-

I 75 år har S-tog spillet en

letsalgene eller købe det

Rabat på Start! Festival

direkte på dsb.dk/wildcard

Med S-more kan du 4.-6. juni høre blandt andre Camille Jones, Mike Sheridan, Sys Bjerre,

rådets udvikling med knap

– alle steder er prisen kun

Johnny Deluxe og Jokeren på Danmarks største begivenhed for ny dansk musik: Start! Festi-

90 stationer, godt 170

180 kroner.

val. Er du tilmeldt S-more, får du 25 procent rabat på billetten. Start! Festival, der tidligere

kilometer dobbeltsporet

hed Vesterbro Festival, blev i 2008 kåret som årets bedste festival i København af AOK.

strækning, 1.200 tog og

Ambitionen er den samme i 2009, nemlig at præsentere den mest interessante nye danske

langt over 300.000 passa-

musik lige nu. Tjek dsb.dk/s-more og startfestival.dk for mere information.

gerer per døgn. I anledning

Nyt menukort Salgsvognen har fået nyt

stor rolle i hovedstadsom-

menukort, der gælder som-

af, at S-banen runder 75 år,

meren over. Dagens sand-

udkommer forlaget Bane

wich er genindført, og som

Bøger med bogen ’S-banen 1934-2009’. Bogen skildrer

noget nyt forefindes dagens kage i sortimentet, som vil

endvidere muligt at komme

‘meget sandsynligt’, at de vil

halv pris i weekenden, hvis

blandt meget andet plan-

blive skiftet ud afhængig af

en tur med veteranbus til

anbefale internetservicen til

du rejser ud og hjem samme

lægningen og anlægningen

efterspørgslen. Udbuddet

Beldringe Lufthavn og få

andre. Herudover svarer 11

dag. Med i prisen kan voks-

af S-banerne fra begyndel-

af aviser fra salgsvognen

rundvisning i kontroltårnet

procent, at internetservicen

ne tage to børn under tolv

sen i 1934 frem til de nyeste

omfatter nu de to mest

og på brandstationen. Se

får dem til at rejse oftere

år med gratis. Pladsbilletten

tiltag på Ringbanen.

sælgende, B.T. og Ekstra

jernbanemuseum.dk.

med toget, og hele 17 pro-

er også til halv pris. Se dsb.

cent svarer, at muligheden

dk/orange.

Bladet, mens udbuddet af

Internet i toget

ugeblade fastholdes.

for at benytte internetservi-

Køreplan på tryk Selvom det i dag er muligt

DSBs nye internetservice,

cen i ‘høj grad’ eller ‘meget

Ny plads i CPH

som tilbydes på strækningen

høj grad’ fik dem til at

Københavns Lufthavn vil

tider frem på sin pc eller

Danmarks Jernbanemuseum

mellem København H og

vælge toget til den pågæl-

nedlægge det nuværende

mobiltelefon, vil der fortsat

i Odense vil på fars dag 5.

Århus H, passerede allerede

dende rejse.

DSB-billetsalg ved Terminal

også være trykte køreplaner

juni lade børn invitere deres

efter den første måneds

til rådighed for kunderne.

far gratis på Jernbanemu-

drift 1.000 daglige brugere

Altid Orange

3 og give det en ny og bedre beliggenhed. Terminal

DSB anbefaler kunderne at

seum – voksenbilletten er

på hverdage. Ifølge den før-

DSB har hidtil kun solgt DSB

3s nordspids har de seneste

kontakte salgspersonalet,

gratis. På museet kan man

ste brugertilfredshedsmåling

Orange Endagsbilletter i ud-

par år udviklet sig til et tra-

hvis køreplanerne mangler

få en tur med et veterantog

fremgår det, at 64 procent

valgte weekender, men nu

fikknudepunkt, og derfor er

på hylderne. Dog opfordres

eller et minitog, og der vil

af de adspurgte finder DSBs

er det muligt at bruge DSB

CPH (Københavns Lufthavn,

kunder generelt til at søge

også være konkurrencer

internetservice ‘tilfredsstil-

Orange Endagsbilletter hver

red.) og DSB gået i gang

oplysninger om togtider via

med nogle helt nye mo-

lende’ eller ‘meget tilfreds-

weekend. DSB Orange En-

med at omkonstruere områ-

de elektroniske løsninger

deltog, som man kan styre

stillende’. 68 procent mener,

dagsbilletter gør det muligt

det, så DSBs billetkontor får

som pc og sms, da de bliver

med talens kraft. Det er

at det er ‘sandsynligt’ eller

at komme over Storebælt til

plads i østsiden af Terminal

opdateret løbende.

Fars dag

at hente togenes afgangs-

Ud & Se i slud og sne – og solskin

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Køb et DSB 1’ 10-klipskort og få Børsen med

Køber du et DSB 1’ 10-klipskort i maj/juni måned 2009, har du mulighed for at få et abonnement på Børsen i to måneder.

DSB 1’ 10-klipskortet er et fleksibelt klippekort for dig eller virksomheden, der rejser ofte på DSB 1’, men ikke altid rejser på samme strækning. Læs mere på dsb.dk/dsb1.

Sådan gør du ƒ Køb dit DSB 1’ 10-klipskort ƒ Gå ind på borsen.dk/dsb1 ƒ Indtast navn og adresse samt klippekortets unikke nummer ƒ Herefter modtager du Børsen i 2 måneder*

*abonnementet stopper automatisk efter 2 måneder

Mod LuleĂĽ Kiruna Larvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains UmeĂĽ

Ă˜resund direkte dagtog Oresund daytime trains Ă˜vrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains FĂŚrge Ferry Otta

Ă…nge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

NorrkĂśping

Trollhättan

Stavanger

SkĂśvde

Kristiansand

NässjÜ

GĂśteborg

Frederikshavn

LinkĂśping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Ă…rhus

København

Flensburg

NiebĂźll

Kiel

LĂźbeck Hamburg

Ludwigslust Wittenberge Berlin Hannover Wolfsburg

Bremen

MĂźnster Bielefeld Utrecht

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

NĂźrnberg

KrakĂłw

Praha

WĂźrzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

DĂźsseldorf

KĂśln

Plzen

Brno

Karlsruhe Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

PoznĂĄn

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd Ăś Lu l m p a u M str a K

Tønder

Amsterdam

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Groningen

Alvesta

Strasbourg

Stuttgart

Salzburg

Freiburg Basel Genève

Bratislava

Regensburg

Wien

Linz

Budapest

MĂźnchen ZĂźrich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

%4# %FTJHO r % - r

Zagreb

HAMBURG Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

Enkelt 2. kl. inkl. pladsbillet

BERLIN

249 299

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

Enkelt 2. kl. inkl. pladsbillet

DSB Orange UDLAND

349 399

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Køb billet pü 70 13 14 15, større stationer eller DSB Rejsebureau Se flere tilbud pü www.dsb.dk/udland

Nogle betaler fuld pris Nogle har DSB WildCard

så de Husk og ts. lubeven k e g n a il m n med t e v n e . kr. s aj for 0 Tag f.ek m i li o iv rock i T BORG Fredags TU terer præsen

Nyt lækkert design. Samme store fordele.

Spar op til 50% på dine togrejser ƒ Spar 25% på salgsvognen ƒ Spar 25% på togrejser i udlandet ƒ Spar 20% på Øresundsbilletter ƒ

16 26 eller på SU? 16-26 Køb dit DSB WildCard for 180 kr. på dsb.dk/wildcard

tek st l aura engstrøm Foto a n d e r s b i rc h

I bankohallen i Brøndby råber man hverken ’gamle Ole’, ’ryst posen’ eller ’nineogfyrre’.

Der er heller ikke kødpræmier på højkant. Det er mere professionelt sådan, mener spillerne. De kommer for at vinde, og er de heldige, kan gevinsten være 5.000 kroner

ngrid Jørgensen er den første, der står ved den låste dør foran bankohallen i Brøndby. Klokken er lidt i fire, og der er to og en halv time, til spillet begynder. Der er ikke nogen, der skal sætte sig på den plads, som hun mener er bankohallens bedste.

– Der er nogle, der griner af, at jeg skal have denne her stol, men folk kan altså være ret tossede med de her pladser. Folk har været oppe at slås om denne stol. Jeg ved ikke, hvorfor den er bedre end de andre, men det er den altså, siger Ingrid Jørgensen, da hun er kommet indenfor.

Hun er 82 år og pensioneret sygehjælper.

Her lugter af onduleringsvæske. Neonlyset lægger sig dumpt over de orange stole, og en af endevæggene er dekoreret med gule og lilla bankoplader på to gange en meter. Hallen, der er en tidligere fabrikshal, bliver kun brugt til banko, og der er plads til 420 bankospillere.

I et hjørne bliver der allerede dannet kø. Her kan man købe bankoplader, og flere af køberne er kræsne: Hvis en plade har nogle bestemte tal, de ikke kan lide, vælger de en anden. Her sælges også særlige bankotuscher, så man med et enkelt tryk kan farve det nummer, der er råbt op.

Ingrid Jørgensen taper sine plader til bordpladen, så de ikke skrider.

10

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Derefter placerer hun sine lykkebringende plasticfigurer, askebægret fra charterturen til Spanien og lykkestenen, der repræsenterer hendes stjernetegn, i en bue rundt om pladerne.

– Jeg holder som regel også plads til hende, der kommer dér, siger hun og peger over mod pladsen overfor, der stadig er tom.

Ved et andet bord har Elly lagt tørklæder og en jakke ud over bordpladen for at markere, at bordet er optaget. Det er aftalen med de andre, der også har deres faste pladser her: Elly holder til dem – og så kan hun som modydelse køre med dem hjem til Ballerup. Snart kommer venindeparret fra Fårevejle og sætter sig ved de pladser, Elly har spærret. De kører 70 kilometer hver fredag for at komme til banko i Brøndby.

– Der er også banko, hvor vi bor, men der er det kødpræmier, man kan vinde. Og man bliver altså træt af alt det kød, siger den ene af veninderne.

– Det er også, fordi opråberne ikke er så langsomme her, supplerer den anden.

Billigere end en tur i byen Nogle rækker længere henne har Pia Brandt sat sig for at spærre stole til de tre-fire kvinder, hun normalt sidder sammen med.

– Man kan ikke spille banko ordentligt, hvis man ikke har sin faste plads. Sådan er det, siger Pia, der er 47 år og sygehjælper.

En af dem, Pia holder plads til, er Charlotte Simonsen. Hun er 38 år,

Hvad giver held? Billeder af børnebørn, souvenirs med affektionsværdi og små plasticfigurer måske.

arbejder som ekspedient og er mor til fire og mormor til én. Hun har spillet banko, siden hun som barn gik til det med sin mor. Og indtil for et år siden spillede hun banko fem dage om ugen forskellige steder på Sjælland.

– Det var spillemani, tror jeg. Jeg skulle bare af sted, fortæller hun.

Og børnene?

– Ja, de to mindste var enten hjemme med deres far, eller også var de sammen med vores gamle nabo. Men når det var deres fødselsdag, fik de lov at komme med, fortsætter Charlotte, der bor i Ugerløse 60 kilometer fra Brøndby. Den tur kører hendes mand Johnny hende gerne.

Men for et år siden måtte hun drosle ned for bankoaftenerne.

– Jeg døjede med hovedpine, og så er banko altså ikke det bedste at gå til. Der er for meget skvadder, siger hun.

Fredagsbankoen i Brøndby holder Charlotte fast i.

– Jeg kommer for at spille, og det er her, man kan vinde mest. Men her er også en særlig atmosfære. Der er sammenhold og hygge her, siger hun. ’Så er der røde stjerner i vognen!’ lyder det fra højttalerne, og fluks opstår der kødannelse foran vognen, hvor lodderne bliver trukket.

Man kan vinde 100 kroner, 50 kroner eller en gratis bankoplade.

Hvis man har fuld plade i Megaspillet, udløser det 5.000 kroner, ellers giver en fuld bankoplade 1.000 kroner, og på en fuld række vinder man 100 eller 200 kroner.

5 j u n i 2 0 0 9 Ud & Se

11

Gerda Petersen kommer hver aften for at spille banko. Hun har sin faste plads, og det ved de andre.

For fanden, jeg manglede kun nummer 53 på den række.

Charlotte spiller for 5-600 kroner på en aften.

– Altså, hvis man sammenligner det med at gå på druk, så er det ikke så meget. En tur i byen kan jo sagtens koste 1.000 kroner, forklarer hun.

– Ja, banko er da en billig fornøjelse, hvis man sammenligner med så meget andet, bryder Pia ind.

Charlotte fortsætter: – Hvert år gør jeg op, hvor meget jeg spiller for og vinder, og jeg har aldrig underskud. Forrige år havde jeg 52.000 kroner i overskud, og så længe jeg spillede de andre steder, hvor man kunne vinde kød og købmandsvarer, behøvede jeg heller ikke at købe ind. Jeg vandt jo så meget: Pakker med 20 koteletter, store flæskestege og købmandskurve.

Mange af dem, der spiller her, har også vundet et weekendophold på 12

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Hotel Pejsegården i Brædstrup. Det er et sted, der bliver kaldt Jyllands Las Vegas, og dér spiller man selvfølgelig også banko.

– Det er et alle tiders sted. Men man skal selv betale drikkevarer, siger Pia. Det bedste, Pia har vundet i den tid, hun har spillet banko, er en rejse for to til Spanien. Ingrid Jørgensen opsummerer nogle af sine præmier gennem tiden: To cykler, en støvsuger, en læselampe og en halv gris.

Men både spillere og arrangører er enige om, at det er bedre, at der nu er indført pengepræmier.

– For så kan man selv bestemme, hvad man vil bruge det til, siger Pia.

Nøjsomme tider Bankohallen er langsomt blevet fyldt op. Nu sidder der nogen ved om-

Johnny Simonsen kører gerne sin kone Charlotte til banko. De har 60 kilometer hver vej. Rie Jensen ved siden af har lige vundet 1.000 kroner.

trent hver anden plads, og de fleste er kvinder. Siden september sidste år er der dog begyndt at komme færre gæster, fortæller kørselschef Michael Andersen: – For fem år siden var det ikke usædvanligt, at der var helt fyldt. Nu ligger vi på omkring 250 mennesker per aften. Vi kan også mærke finanskrisen her. Folk er blevet mere påholdende. Måske skyldes det, at man også kan spille banko på nettet, siger han og fortsætter: – Der er også nogen, der mener, at nedgangen skyldes rygeforbuddet.

Men det tror jeg nu ikke. Nu kommer der jo lige så mange, fordi der ikke må ryges. Vi havde faktisk en stigning de første gange, efter at rygeforbuddet indtrådte.

Om fredagen er det Glostrup Cricket Club, der arrangerer banko. Der spilles hver aften undtagen lørdag, og de andre aftener er det områdets andre sportsklubber, der står for bankospillet. Om torsdagen er det Brøndby IF. Den aften er det fast tradition, at Peter Belli kommer og råber de første plader op, så det trækker som regel lidt flere til.

Efter syv numre lyder det første ’banko!’ Der er kun én person i lokalet, der smiler. Resten sukker. Udbrud som ’for fanden, jeg manglede kun nummer 53 på den række’ går gennem hallen.

Efter et par minutter lyder det næste ’banko!’ En vinder har pladen 5 fuld. 1.000 kroner er hjemme. Igen lyder sukkene. De akkompag-

Bingo eller banko?

Banko og bingo minder lige så meget om hinanden som kameler og dromedarer. I både banko og bingo udfylder man talplader. I bingo kan man vinde på vandrette, lodrette og diagonale rækker.

I banko kan man kun vinde på vandrette rækker.

Banko for milliarder

Det kollektive tabersuk ’Nummer 70!’ lyder det pludselig, og med ét bliver der stille i salen. Det første tal er råbt op, og blikkene flytter sig fra pladerne til de mange skærme, der viser tallet, der lige er blevet råbt op. Der lugter af nystegte pomfritter fra kiosken.

Ældre Sagen skønner, at der alle hverdage året rundt afholdes 1.000 bankospil i Danmark. På årsbasis bliver det til 260.000 bankospil. Den årlige omsætning ligger langt over en milliard kroner.

j u n i 2 0 0 9 Ud & Se

13

Kasper er ni år gammel og har været med til banko hver fredag halvdelen af sit liv, for hans far har natarbejde og vasker busser, når andre sover.

Hans mor, Dorte, der er er her h med sin mor, har en lille madras med til ham, så han kan lægge sig under bordet, hvis han bliver søvnig.

banko – lottos avancerede slægtning Banko nedstammer fra det nationale italienske lotteri, Lotto, der allerede i middelalderen var et nationalt spil. I 1930erne blev det videreudviklet af den amerikanske legetøjsforhandler Ed Lowe, der opdagede, hvor tændte folk var af spillet på et marked i Sydstaterne. Til at begynde med kaldte han det Beano, fordi han brugte tørrede bønner, men da en af hans testpersoner udbrød ’bingo!’, da hun vandt, hed det det fremover.

Siden fik Ed Lowe matematikprofessoren Carl Leffler til at lave 6.000 plader med unikke talkombinationer.

14

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

neres af en klirren af brikker, der fejes væk med resolutte bevægelser med særlige magnetstænger.

Her bruger de ikke udtryk som ’gamle Ole’ eller ’nineogfyrre,’ når et tal ender på ni. Opråberne gør sig kun særligt umage med at udtale t’et, når tallene fra 13 til 19 skal råbes op. Det er mere professionelt sådan, mener spillerne.

Der spilles i halvanden time inden pausen. Når nogen snakker, bliver de afbrudt med vrede blikke.

– Sidste fredag kom der en gruppe kvinder, der kaldte sig kællingeklubben, fortæller Ole Roland, der er bestyrer i Glostrup Cricket Club.

– De skulle ud og have det lidt sjovt, men de fik altså læst og påskrevet, fordi de snakkede for højt.

Mændenes store kæft En mand lister sig hen langs den ene langside. Det er Johnny Simonsen, Charlottes mand. Når han har kørt Charlotte til banko, tager han på café og kommer tilbage lidt senere. Nu sætter han sig ved hendes side med et Se og Hør.

Hvorfor er der ikke flere mænd, der spiller banko? Pia mener, det er, fordi mænd hellere vil ’ud og drikke en bajer og sidde og kæfte op’.

Johnny har ikke noget bud på, hvorfor andre mænd ikke har lyst til at spille banko. Det siger ham bare ikke så meget. Men han kan godt forstå, at hans kone er grebet af det.

– I sidste uge vandt hun 2.300 kroner, siger han.

Denne aften vinder Charlotte 300 kroner. ❧

Bring Your Ideas to

LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer

Logo: CMYK

0/73/100/75

0/0/0/70

KOM TIL åBENT HUS 29/6

Er du 110 % sikker på, hvilken uddannelse du vil have? Hvis ikke, kan du få en forsmag på en af de 24 uddannelser på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Du kan blive studerende for en dag. Her følges du med en studerende fra den uddannelse, der interesserer dig mest. Du får indblik i hverdagen som studerende og giver dig selv et godt udgangspunkt for at vælge uddannelse. Du kan blive studerende for en dag, når det passer dig.

Du har også mulighed for at komme til vores åbent hus mandag d. 29. juni i vores væksthuscafé. Her kan du tale med en studievejleder over en kop kaffe og få afklaring på dit studievalg samt en rundvisning på campus.

Er du interesseret i mere information? Send en sms med teksten ”KONTAKT LIFE” efterfulgt af din emailadresse til 1231, så sender vi dig en e-mail. Du er også velkommen til at ringe til vores studievejledere på 3533 3533 eller gå ind på life.ku.dk, hvor du kan læse mere om uddannelserne.

24 UDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: • • • • • • •

DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI

                                      ,                                 

                   A4 størrelse

01korr_LIFE_ud&se_maj_09.indd 1

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

12/05/09 11.47

t e k s t R U N E SK Y U M - N I E L SE N Foto CASPER BALSLEV

René Redzepi er den kompromisløse køkkenchef på Noma – verdens tredjebedste restaurant. Valbydrengen, der var en rod i skolen og ikke kunne fordrage at lave mad som barn, lever og ånder for sit arbejde.

Hver aften er en hæsblæsende eksamen, hvor hans vision om det moderne nordiske køkken og hans eget iltre temperament står endnu en prøve

ET ER EFTER SIGENDE en af de sløjeste aftener i Nomas femårige historie. 15 stole står tomme, og de 27 spisende gæster fører beherskede samtaler, mens de af og til ser sig skuffede omkring. De fleste har reserveret bord i det stilrent indrettede pakhuslokale yderst på Christianshavn flere måneder forinden, og de har formentlig følt sig heldige, at der overhovedet var plads. Men selv Noma, der som eneste spisested i Danmark kan bryste sig af to stjerner i den forjættede internationale Michelin-guide (og få dage senere bliver kåret som verdens tredjebedste restaurant), lider under symptomerne fra finanskrisen. Det er ikke længere en selvfølgelighed, at folk slipper 2.000 kroner for et gastronomisk eventyr ud i nordiske råvarer som knivmuslinger, jordskokker og syltet hybenrose, konstaterer køkkenchef og medejer René Redzepi fra sin naturlige udgangsposition midt i det åbne køkken.

Alt glider, ventetid eksisterer ikke, men der er også lige så mange ansatte på arbejde, som der er gæster.

Da klokken nærmer sig halv otte, annoncerer 31-årige Redzepi, at han vil smide forklædet og gå ind på sit kontor for at besvare den email-overflod, der har hobet sig op oven på en foredragsturné i Australien. Alle vil have en bid af danskeren, hvis gastronomifilosofi de senere år er blevet efterspurgt verden over.

Men snart spolerer en uanmeldt gæst idyllen. En madanmelders hustru dukker op, og mod forventning er det ikke hendes mand, hun har med sig. Det er i stedet køkkenchefen fra en anden københavnsk Michelin-restaurant, Paustians Bo Bech, som med et smørret grin og et par kammeratlige klap på René Redzepis skuldre gør sin entré.

– Er du overrasket over at se mig? spørger Bech, der er kendt som mesterkok og bulderbasse i TV3-programmet ’Med kniven for struben’.

René Redzepi svarer ikke. Kollegaens ankomst har i dén grad taget fusen på den evigt velforberedte køkkenchef, og det falder ikke i god jord. Faktisk finder han det uacceptabelt, at Bo Bech skal tygge sig igennem de samme 10-12 retter, som han allerede har gjort et par gange. For så kan den hyppige gæst jo – med en vis ret, tilmed – hævde, at Noma hviler på laurbærrene og ikke er i konstant bevægelse mod nye gastronomiske højder.

– Han tester mig altid, vrisser René Redzepi.

Sveden begynder så småt at pible frem fra hårgrænsen og fugte køkkenchefens brune pandelokker.

– Bo ville skjule, at han dukkede op i dag. Tror du ikke? fortsætter han.

Souschefen Torsten samtykker. Bo Bech er her for at sætte menukortet på en prøve.

De forskanser sig i den bageste af køkkenets fire sektioner for at improvisere et eller andet frem. Køkkenchefens temperament gnistrer, og et øjeblik lader han sin udstrakte langemand pege gennem væggene i retning af Bo Bechs placering i restauranten.

– Han troede, han kunne komme herind og få det samme som sidst, hvisler René Redzepi, der ikke længere ligner en stille aften på kon18

Ud & Se j uni 2 0 0 9

toret. Det lykkes duoen at skabe en spektakulær farvekomposition af rejer, tang, ukrudt og friskpresset rabarbersaft.

Da Nomas køkkenchef halvandet døgn senere samme sted drikker formiddagskaffe, slår bølgerne igen lavt ind mod den kajvendte restaurant. Redzepi er ikke længere irriteret på Bo Bech. Nu værdsætter han ligefrem vennen, kollegaen og konkurrentens overrumplende besøg.

– I bund og grund oplevede du bare min frustration over uden varsel at skulle presse mig selv til at lave noget nyt. Jeg skulle ud i det hjørne, hvor det kan være totalt fedt at manøvrere, men også derud, hvor det hele risikerer at ende i fiasko. Så egentlig havde det ikke noget med Bo at gøre, forklarer køkkenchefen.

Med en slet skjult fryd i stemmen afslører han, at et par af de improviserede retter lykkedes i en sådan grad, at de allerede figurerer på Nomas aftenmenu.

For René Redzepi findes der næppe noget mere tilfredsstillende end fremskridt for hans egen restaurant og togtet for at placere det nordiske køkken på gastronomiens verdenskort. Det er de mål, han holder sig for øje, når han fem-seks gange om ugen arbejder fra klokken ni om morgenen til et par timer efter midnat.

– Vi er i gang med en udvikling i Norden i disse år, og når man er en del af noget så betydningsfuldt, er det langt større end at arbejde for profit, forklarer han.

Hvad med anerkendelse, hvad betyder det for dig?

– Jeg ville lyve, hvis jeg nægtede, at det betyder noget. Men når vi høster gode anmeldelser, tænker jeg instinktivt: ’Gad vide, om det giver gæster til restauranten’.

En lille uromager Da René Redzepi var barn, var der absolut intet, der tydede på, at han en dag ville være en internationalt feteret kok. Skulle nogen drive det til noget, måtte det være hans tveæggede tvillingebror, Kenneth. Mens Kenneth var flittig og boglig, døjede René med at sidde stille i timerne.

Selvom hans tosprogede opvækst – faderen var muslimsk gæstearbejder fra Makedonien – udstyrede ham med fine evner inden for engelsk og fransk, udviklede René sig hurtigt til en af ballademagerne på Vigerslev Allé Skole i Valby. En lille, tæt og letantændelig fyr med Balkan brusende i blodet.

– I femte klasse blev jeg vist rimelig doven. Mine karakterer dalede, og jeg kan huske en episode, hvor jeg vågnede i klasselokalet. Alle andre var gået, og stolene stod oppe på bordene, fortæller René Redzepi.

René og Kenneth delte viljen til at arbejde hårdt. Allerede i niårsalderen var brødrene Redzepi samtalestof i Søndagsavisens kontorer i Valby. Når purkene onsdag og lørdag begav sig ud på 10 budruter hver i områdets etagebyggerier, kunne det kun aftvinge respekt.

– I januar fyldte udsalgsreklamerne så meget, at bunkerne var højere end os selv, husker han.

Men der skulle mere til. René og Kenneth slingrede også ud på ærinder for den pakistanske kioskmand nede om hjørnet. Han stillede en alt for stor budcykel til rådighed, og så gav det en femmer per kasse øl eller vand, der blev bragt ud. Endelig var brødrene flaskedrenge i et nærliggende supermarked.

5

Modsat mange af sine kolleger siger RenĂŠ Redzepi nej til at reklamere for andet end sin egen restaurant. Han har ogsĂĽ afvist tilbud om at blive vĂŚrt for et par tv-programmer.

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

René Redzepi husker ikke, hvornår han senest mistede overblikket over slagets gang.

Det sker end ikke, når temperamentet blusser, mener han.

Deres far og mor arbejdede henholdsvis som taxachauffør og rengøringsassistent, og tvillingerne måtte selv finansiere alt andet end kost og logi. Det kunne være tøj, lejrture eller medlemskabet af diverse håndbold- og basketballklubber.

– Vi var temmelig fattige efter danske forhold, siger René Redzepi.

Når det blev sommer, bumlede familien Redzepi i bus ned over grænsen og videre mod faderens hjemegn i Makedonien. Her blev de i tre til seks måneder ad gangen, og tvillingerne fik undervisning af deres mor for ikke at sakke bagud i skolen. Landsbyen lå langt fra København.

Kun to biler kørte rundt i de brankede gader, og skulle en fjerntboende moster besøges, var det med hestekærre. De voksne brugte dagene i marken, og imens rendte ungerne rundt på nogle nærliggende bjergskråninger for at plukke vilde brombær og samle kastanjer. Stod den på kylling til aftensmad, slagtede familiemedlemmerne selv fjerkræet.

Savnede de mælk, malkede de køerne. Manglede de smør til brødet, bagte de først og kærnede bagefter.

Kunne du så lide at lave mad?

– Slet ikke. Jeg syntes mest, det var flovt at komme hjem til Danmark og fortælle om, hvordan vi sad i skrædderstilling på gulvet og spiste.

Hvor meget fyldte kæft, trit og retning hjemme hos jer?

– Jeg vil sige, at der herskede almindelig respekt for vores forældre, men der var også en no bullshit-grænse. Det vidste man bare.

Var du vant til at spise godt hjemmefra?

– Dér i 80erne, da alle fik fiskepinde, figenpålæg og lørdagskylling, havde vi ikke penge til særlig meget af den slags, men så fik vi tomater i skiver med eddike, salt og olivenolie eller kyllingelever og kogt pasta brunet i smør. Sådan noget er jeg opvokset med.

Krig i køkkenet Kenneth blev erklæret egnet til gymnasiet. Det gjorde René ikke, og dermed stod de tveæggede tvillinger foran deres første reelle adskillelse. Vigerslev Allé Skole ville end ikke optage René i 10. klasse.

– De skulle bare af med mig.

Han røg herefter ind i og ud af et par tekniske skoler, og da en kammerat, Neger-Michael, søgte ind på hotel- og restaurantskolen, gjorde René Redzepi ham følgeskab. Ikke at han nogensinde havde drømt om at gå den vej.

Efter et par dage arrangerede underviseren en madkonkurrence, der blev udslagsgivende for hans fremtid. René og Neger-Michael surfede internettet efter inspiration til en opskrift. Valget faldt på kylling med sauce af cashewnødder.

– Neger-Michael ville komme sauce hen over kyllingen, men jeg sagde: ’Nej nej, man skal kunne se det hele’.

Ikke nogen tosset indskydelse. Drengeduoen vandt førstepræmie for bedste udseende og blev nummer to i smagskategorien.

Succesen gjorde noget ved René Redzepi og Neger-Michael, som aftalte en fast maddag hos hinanden, men nogle måneder efter studiestarten på hotel- og restaurantskolen droppede kammeraten ud og 5 havnede i noget snavs med et par andre drenge fra området om-

El Bulli åbnede nye døre for mig. Jeg lærte, at tingene ikke altid er, som de ser ud til. j uni 2 0 0 9 Ud & Se

21

IMProviseret Opskrift Her følger opskriften på den ret, som René Redzepi og hans souschef fandt på, da kollegaen Bo Bech kom på uventet visit en aften i april.

Ingredienser: • 25 friskfangede rå rejer fra Skagen.

• 1 dl saft fra en godt moden stængel rabarber.

• Salt.

• 4 store stykker frisk tangsalat.

• Små stykker ukrudt fra stranden, fx strandkål, strandsennep, strandportulak og strandmælde.

De friske rejer pilles og fordeles på fire flade tallerkener. Derefter krydres rejerne med salt og dækkes med en tangflage. Strandplanterne drysses ud over tangflagen. Til sidst dryppes rabarbersaften over tangflagen i rigelige, men dekorative mængder. Og værsgo ...

kring Sjælør Boulevard. René Redzepi, derimod, kløede på og fandt sammen med en jævnaldrende knægt, der brændte lige så meget for madlavningen. Mads Reflund fra Frederiksberg på den anden side af Valby Bakke skulle hurtigt blive hans næreste ven.

De to drømte om det samme – om Michelin-stjernerne fra den verdensberømte madguide, og da de to store drenge snart efter skulle i lære, sigtede de mod himlen.

16-årige René Redzepi ringede til restaurant Kong Hans og fik fat i den franske køkkenchef. Hans overgangsramte stemme sovsede rundt i den fuldfede københavnerdialekt og ledte efter ordene: – Goddag, øh, mit navn det’ René, må jeg komme ind og tale med dig omkring en læreplads. Måske kan jeg komme forbi allerede i morgen?

– Ja, her er det mig, der bestemmer, hvornår du kan komme, faldt den prompte reaktion fra Daniel Letz.

Dernæst smækkede franskmanden på. Nøl havde han ikke tid til at vente på, og i stedet tog René Redzepi sig til takke med en læreplads 22

Ud & Se j uni 2 0 0 9

Nomas køkkenchef tror ikke på det perfekte måltid og betragter ikke madlavning som kunst.

Når det er bedst, kan kunsthåndværk til gengæld godt komme på tale.

som tjener på Palads Hotel ved Rådhuspladsen. I 1996 forbarmede en anden københavnsk Michelin-restaurant, familieforetagendet Pierre André, sig over den efterhånden 19-årige René Redzepi. Han husker elevtiden hos ægteparret Sussi og Philippe Houdet som ’fantastisk’.

Køkkenchef Philippe havde allerede ved ansættelsessamtalen advaret ham om, at det ville blive nogle hårde år. Det var ikke falsk varebetegnelse, viste det sig. Flere gange oplevede René Redzepi nyansatte kokke, der dampede af med det samme.

– Philippe var heller ikke nem at arbejde under. Han kunne være besværlig, og folk blev fyret sådan dér, hvis han ikke kunne lide det, de lavede, fortæller René Redzepi og knipser.

Hvorfor var stedet godt for dig, tror du?

– Jeg var jo vant til at arbejde hårdt, og det kunne han mærke. Det var ikke det sædvanlige med en ung fyr, som tropper op og vil være kokkeelev, men ikke har prøvet andet end at rydde op på sit værelse to gange om ugen mod en pæn sjat lommepenge.

Philippe Houdet viste René Redzepi så megen tillid, at han fik lov at præge menukortet. Blandt andet med en blanding af karamelliseret julesalat og citronsorbet, som aldrig ville komme på tale hos Noma, hvor råvarerne af princip skal være nordiske.

– Bagefter har jeg tænkt, at det var vildt nok, at jeg ikke lod mig skræmme af udfordringen. Men det er jeg aldrig blevet.

Da René Redzepi et par år senere, i 1998, var blevet nysgerrig på udlandet, tøvede Philippe Houdet ikke med at faxe anbefalinger af sted. Otte minutter senere kom der en fax tilbage fra Le Jardin des Sens – Sansernes Have. Restauranten, der smykkede sig med de noget nær uopnåelige tre stjerner, ville gerne ansætte danskeren i de næste fire måneder. En drøm var gået i opfyldelse for René Redzepi. Troede han. For der var langt fra Sansernes Have til Edens Have.

Opholdet i Sydfrankrig gav René Redzepi et råt indblik i et kokkeklimaet. Maden var om ikke tre stjerner værd, så i hvert fald virkelig delikat, men i køkkenet herskede jungleloven. De forskellige sektioner 5 j uni 2 0 0 9 Ud & Se

23

Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker: ’Det er ikke noget liv’, men for mig er det. Det er ikke alle, der lever livet efter klokken fire.

– forret, hovedret, dessert – bekrigede hinanden. Kokkene gjorde alt for at få deres kolleger til at tage sig dårligt ud, og derfor skulle man se sig for. Efter en hel dag med at skære grøntsager ud i pertentlige tern, var det ikke ualmindeligt, at en forbipasserende kok fra en rivaliserende sektion verfede dagens arbejde på gulvet. René Redzepi endte selv i klammeri et par gange. Midt under madlavningen.

– Køkkenchefen opfordrede nærmest til de indbyrdes kampe. Der var også kameraovervågning, så han kunne følge med i alt, hvad man foretog sig, husker han.

Den pirrelige stemning gav sig udslag i, at folk stak af. René Redzepi oplevede adskillige gange, at personen ved siden af ikke vendte tilbage efter en cigaretpause. Lugten i bageriet var blevet utålelig.

I juli 1998 brugte 20-årige René Redzepi og en britisk kollega en sjælden miniferie omkring Bastilledagen – franskmændenes nationaldag – til at besøge en catalonsk restaurant på den anden side af grænsen mod Spanien. El Bulli hed den nye gastronomiske højborg, som udfordrede det regerende franske køkken og gik sine egne hypermoderne veje.

Måltidet blev det vigtigste i danskerens liv. Efterfølgende opsøgte han verdens p.t. mest fejrede kok, Ferrán Adrià, og erklærede, at han ville arbejde for ham. Det fik han lov til.

– El Bulli åbnede nye døre for mig. Jeg lærte, at tingene ikke altid er, som de ser ud til. Man skal tænke ud af boksen, erklærer René Redzepi.

En isnende åbenbaring I februar 2005 gjorde det ondt på René Redzepi at trække vejret.

Egentlig havde det gjort ondt i ham længe. Lige siden han i november 2003 – efter et mellemstop hos The French Laundry i San Francisco og tre år som souschef under mentoren Thomas Rode hos Kong Hans i København – åbnede Noma på Christianshavn. Det var tv-kokken og forretningsmanden Claus Meyer, der havde tilbudt René Redzepi at blive køkkenchef og partner i et nyt spisested, som afspejlede placeringen i pakhuset Nordatlantens Brygge. I restaurantmiljøet grinede man ad Nomas koncept, som ville genopfinde det nordiske køkken. Selv ærkekøbenhavnerens næreste allierede pegede fingre og gav restauranten øgenavne som Restaurant Spæk, Hvalpenissen og Sælknepperen. At lave nordisk mad var ikke comme il faut. Det var fjollet.

– Folk troede jo, vi var en døgnflue. Jeg mente omvendt, vi havde chance for at skabe vores eget udtryk, vores egen signatur, forklarer René Redzepi.

Men efter 15 måneder brændte det på for missionen. Trods pæne anmeldelser skilte Noma sig ikke afgørende ud. Perfektionisten René Redzepi følte, at han konstant underpræsterede. Han faldt i søvn på sofaen, hvis bekymringerne overhovedet lod ham sove, han spiste usundt og var ved at sætte venskabet med sin souschef og tætteste kammerat, Mads Reflund, over styr.

– Frustrationerne forplantede sig i mig. Jeg syntes ikke, vi lavede 24

Ud & Se j uni 2 0 0 9

noget anderledes, og jeg kunne dårligt se mig selv i kokkefaget resten af mit liv. Det var alt sammen alt for utilfredsstillende, fortæller René Redzepi om sit livs dybeste krise.

Nu stod han så på sin første såkaldte ferie siden åbningen, og når han trak luft ned i lungerne, jog de 55 minusgrader gennem kadaveret som en splintrende smerte. Arbejdsnarkomanen René Redzepi havde valgt at tage til Grønland for at skyde moskusokser med de jægere, som leverede vildt til Noma.

Ved ekspeditionens lejr ud for Sønderstrømfjord foregik der intet andet end skiftet mellem nat og dag, og René Redzepi havde alverdens tid til at fundere over, hvad der dog var galt med hans restaurant.

Mens isstormen føg uden for hytten, sneg fornemmelsen af Grønlands storslåede og menneskefattige natur sig ind på ham. Han strakte tanken ud til resten af Skandinaviens enorme landmasse med dens befolkning på sølle 25 millioner. Nomas gæster skulle mærke Nordens unikke uberørthed. De skulle føle tid og sted.

– Det gik op for mig, at vi måtte udnytte årstiderne bedre, så maden smagte af, hvad den var. Så man kun kunne få dette måltid nu og her.

5 Det blev kimen, forklarer René Redzepi.

NOMA – VERDENS tredjebedste restaurant · Åbnede i november 2003. · Navnet står for Nordisk Mad. · Ligger på Christianshavn og deler tag med kulturhuset Nordatlantens Brygge. · Noma er ejet af køkkenchef René Redzepi, Kristian Byrge og Claus Meyer. · På en gennemsnitlig travl dag møder 16 kokke, to kokkeelever og ni tjenere på arbejde. René Redzepi arbejder typisk fra klokken ni om morgenen til ét om natten fem dage om ugen. Nogle gange seks. · Noma fik sin første stjerne i Michelin-guiden i 2005 og steg til to stjerner i 2007. På Restaurant Magazines liste over verdens 50 bedste restauranter blev det i 2006 til en 33.-plads, og siden er det gået fremad til en nuværende tredjeplads. · Der kan være 42 spisende gæster ad gangen fordelt over 12 runde borde. · Nogle gange er alle restaurantens weekendpladser booket 90 dage frem, som er det længste, man kan forudbestille.

Lære mere om Noma på noma.dk

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

René Redzepi er dårligere lønnet end flere af sine ledende medarbejdere. Ellers kan Noma ikke løbe rundt.

Københavns Rådhus, 1986. René (tv.) og Kenneth med deres nygifte forældre.

Valby, 1984. En ellers meget lidt madinteresseret René giver en hånd med i køkkenet.

På sin medbragte blok noterede han ideer og fostrede de første retter, der tog afsæt i en bestemt råvare, og sammensatte den med elementer fra dens naturlige habitat. Var der rådyr på menukortet, skulle det serveres med snegle, granskud og svampe.

Få måneder efter René Redzepis åbenbaring modtog Noma sin første Michelin-stjerne. Den dengang 27-årige køkkenchef så den ikke komme, men fik appetit på at arbejde endnu hårdere.

– Det hele begyndte at give mening. Der var sammenhæng mellem vores sted, anretningen på tallerkenerne, måden at servere maden på.

Det føltes ikke længere prætentiøst, det føltes rigtigt.

Arbejdet længe leve Da René Redzepi for anden gang tager imod Ud & Se, sker det i en snørklet kvistlejlighed i det inderste af København. Her bor han med sin kone, Nadine, og datteren Arwen, der dagen forinden er fyldt ét år.

Morgenens første solstråler flugter gennem de skrå vinduer og rammer den klejne pige, som trækker sig selv rundt på plankegulvet med en spæd kravleteknik. Der går ikke mange sekunder mellem, at farmand går på hug for at kysse eller kramme hende. Det gælder om at udnytte tiden optimalt, når man ikke har så meget af den. De to ses i halvanden time hver morgen, inden chefkokken hopper på cyklen og træder mod Christianshavn.

René og den noget højere og kønne Nadine mødte selvfølgelig hinanden på Noma. Hun var reserve af tjenerstaben, og han var single oven

kok og perfektionist René Redzepi er født i december 1977, søn af dansk mor og makedonsk far. Opvokset på Vesterbro og i Valby i København. Gift med Nadine og far til Arwen.

Spiller gerne squash, når han ikke er på arbejde eller er sammen med sin familie.

Læretid på Pierre André, Le Jardin des Sens (Frankrig) og El Bulli (Spanien), siden French Laundry (USA), Kong Hans som souschef og Noma som køkkenchef.

Er blandt andet hædret af sine kolleger som Kokkenes kok 2008, Bedste kok i Europa 2008 og Bedste kok på den internationale scene af et par magtfulde internationale madmagasiner samt Årets kokkeprofil 2006 i den danske spiseguide.

26

Ud & Se j uni 2 0 0 9

på endnu et længerevarende forhold, der led nederlag til hans ugentlige arbejdsindsats på 80-90 timer.

René Redzepi mener, han har taget ved lære, og derfor gjorde han tidligt Nadine klart, hvor meget tid Noma æder. Indtil videre planlægger parret at prioritere det nordiske køkken de næste 10 år. Som minimum.

– Til den tid skal vi overveje situationen. Projektet har jo allerede taget så mange drejninger. Vi er gået fra joke of the town til at være de gastronomisk rejsendes førstegangsindtryk af dansk mad. Det er et ufatteligt ansvar.

Hvorfor skal du tage det på dine skuldre?

– Fordi Noma er brændt igennem den mur, der står nede i Tyskland, hvor information fra Norden normalt stopper. Folk har forholdt sig skeptiske til det nordiske køkken og prøvet det efter, men nu forstår de det. Ændrede det noget i din arbejdsmoral, da Arwen kom til verden?

– Kun, at det her skal lykkes. Det må ikke lyde som en dårlig kliché, men jeg kunne godt tænke mig, at mine børn ikke behøver at knokle nær så hårdt, som jeg har måttet.

Nadine og Arwen er for længst forsvundet ud i sommermorgenen.

René Redzepi er nede i kadence og tager et par grundige slurke af en kop te og gnaver af æblet i sin højre hånd. Så følger han selv op på snakken om sine vågne timer, der går med at skubbe Noma fremad.

– Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker: ’Det er ikke noget liv’, men for mig er det. Det er ikke alle, der lever livet efter klokken fire. Jeg bliver omvendt stresset, når folk dytter af hinanden klokken halv fem i byen, eller en hidsig mor baner sig vej, fordi hun skal ud og handle.

Når musikken spiller Mens han taler, klinger en klaversonate af Debussy på musikanlægget.

René Redzepi kastede sin kærlighed på klassiske komponister for 10 år siden. Betragter man ham i Nomas køkken, forstår man hvorfor. Efter den sløje onsdag tidligere i april er vi vendt tilbage for at opleve staben på 28 personer i aktion en lørdag aften, hvor der er booket til bristepunktet med 52 kuverter.

Han står midt i mylderet af kokke og tjenere og udstikker ordrer til sine sektioner. Korte koder, som besvares med et flerstemmigt ’yes chef!’ Gennem glasvæggene til restauranten holder køkkenchefen også øje med gæster, der enten skal følges på toilettet eller mangler brød og vand, mens han straks efter blander sig i den konkrete udformning af maden på tallerkenerne. Med få sekunders præcision sætter han retterne i spil, så råvarerne er tilpas varme eller rigtige i konsistensen, når de samles i de gennemkomponerede farveanretninger på ståldiskene foran ham.

René Redzepi dirigerer. Han sørger for, at alt klapper – og for at alle klapper hælene sammen og klapper i, når det er nødvendigt.

5

Special guest: LARS H.U.G.

”THE GREATEST HITS 25” DOUBLE CD OUT NOW

15.08.09 VÆRKET OUTDOOR 22:30H PLUS SPECIAL GUESTS 20:00H

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED RANDERS UGEN 2009

Værket Outdoor – kvalitetskoncerter i intime rammer Billetsalg: T: 89 13 51 10 | www.randersbilletten.dk | www.vaerket.dk

Maden kan blive bedre, og vi kan servere den endnu bedre end nu.

Køkkenchefen finder tid til de muntre bemærkninger, men kan sekundet efter affærdige en kok, der sakker bagud. På et tidspunkt står 17 mennesker bøjet over 19 tallerkener på den åbne del af køkkenets sølle 18 kvadratmeter. Hvis én er for sent ude med sin delkomponent – i dette tilfælde nogle papirtynde lag bitter, grøn mos fra Island – må hele holdet begynde forfra.

– John, tag dig sammen, snapper René Redzepi på engelsk efter sin forsinkede medarbejder. – Du er ved at ødelægge det for os andre.

Scenen er som taget ud af dokumentarfilmen ’Noma på kogepunktet’, der blev vist på DR sidste efterår. Her kunne man opleve René Redzepi sige fuck i flæng, kalde en kok for stupid og gøre en anden ansat ansvarlig for ’en af de værste aftener i restaurantens historie’.

Den næste dag bød B.T. ham velkommen på forsiden. ’Djævlen forklædt som kok’, lød overskriften, og i formiddagsbladene klogede en række kendisser sig på René Redzepis mandskabspleje. Fagforeningerne udtrykte bekymring, på gaden råbte folk skældsord efter ham, og ordlyden i de emails, der landede i Nomas indbakke, ændrede karakter: ’Jeg har ondt af din datter, der skal vokse op med en stodder som dig’, stod der i en af dem.

Den massive fordømmelse kom bag på René Redzepi. Personligt var han nogenlunde tilfreds med det destillerede resultat af et halvt års tv-optagelser. Også selvom ’Noma på kogepunktet’ efter hans smag fokuserede for meget på konflikterne i køkkenet frem for eksempelvis de kreative sessioner, hvor holdet i fællesskab udvikler nye retter.

Du har flere gange spurgt mig, om jeg har set dokumentaren. Hvordan påvirkede folks reaktioner dig?

– De fleste mennesker har prøvet at føle sig uretfærdigt behandlet, og programmet vækkede nok nogle af de følelser. Men når man arbejder med folk i så mange timer hver dag i årevis, så kan man slet ikke undgå at blive venner. Det gør mig ked af det, hvis danskerne tror, at jeg ikke behandler mit personale ordentligt. Jeg er jo ikke sadist og vil netop mine folk det bedste. Siden har jeg i øvrigt forfremmet den kok, der fik den største skideballe.

Gjorde det dig også ked af det, at folk kaldte dig et svin?

– Det kan jeg leve med. Jeg kan godt være et svin. Alle kan være et svin.

Generede det dig ikke?

– Først tænkte jeg over det, nu tænker jeg ikke over det længere. Til gengæld generede det mig, at folk som Don Ø og Asger Aamund skulle belære mig om, hvordan tingene bør foregå i et køkken.

Du har ry for at være en hidsigprop i branchen?

– Det er, fordi jeg er en hidsigprop! Men også fordi vi er den mest kendte restaurant og får meget opmærksomhed.

Hvad er det galeste, du er blevet?

– Jeg har prøvet at kaste med ting. Tallerkener, potter og pander. Men ikke efter folk.

Hvem rydder så op efter dig?

– Det gør jeg selv. Heldigvis er der længere og længere imellem den slags raseriudbrud. Jeg ved godt, at det ikke er det rigtige at gøre, og jeg bebrejder mig selv bagefter.

Har dokumentarfilmen ændret noget?

28

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

– Jeg er blevet mere forsigtig med pressen. Gange 500. Og så speedede vi processen op med den coach, der er tilknyttet Noma. Hun har længe rådgivet mig om min ledelsesform. Først havde vi en erhvervspsykolog, men han forstod ikke det pres, der hersker i et køkken hver eneste aften året rundt. Heller ikke det økonomiske. Gourmetbranchen er generelt en dårlig forretning, og når gæsterne samtidig bruger så mange penge på et måltid, skal der meget lidt til, før oplevelsen går fra det sublime til noget, der ikke er pengene værd. Vi bliver nødt til at levere hele tiden.

Den hellige gral René Redzepi taler om dagligt at være til eksamen, og karakterræset stopper ikke lige foreløbig. Han er langt fra mæt, selvom Noma efter 806 madkritikeres og topkokkes votering avancerede fra en 10.- til en tredjeplads på Restaurant Magazines årlige top-50. Fx mangler køkkenchefen og hans ærgerrige hold endnu den sidste Michelin-stjerne.

En ære, der aldrig er tilkommet et skandinavisk spisested.

Du har ligefrem kaldt tre stjerner for den hellige gral?

– På en måde virker det uopnåeligt. Alle de kokke, der siger, de er ligeglade, lyver nok en smule for sig selv. No way. Jeg bildte mig også ind, at et smil i gæsternes ansigt var rigeligt, men da vi fik den første stjerne, så betød det virkelig noget.

Hvordan reagerede du, da Noma i marts fik to stjerner for tredje år i træk?

– Mmmm … vi er glade. Men …

Var du beruset af lykke ligesom første gang?

– Nej. Jeg var konstaterende. Meget konstaterende. Rygtet om en rising star (Michelin-guidens officielle signal om, at man er i betragtning til yderligere en stjerne, red.) havde kørt i flere måneder, så helt ærligt følte vi nok en vis skuffelse. Men jeg prøver ikke at tænke for meget over det. I stedet fokuserer vi på, hvad vi skal gøre for at blive skarpere og renere i udtrykket. Maden kan blive bedre, og vi kan servere den endnu bedre end nu. Lykkes det, hele tiden, tror jeg, at den tredje stjerne kommer inden for rækkevidde.

Hvad sker der, hvis I kommer til at drikke af den hellige gral?

– Det vil være den ultimative accept af, at vi gør noget rigtigt, og vil være med til at gøre det nordiske køkken til et begreb, som vil være godt for gastronomien i Danmark.

Er projekt Noma så fuldendt?

– Det er jo slet ikke sikkert, at vi nogensinde når så langt. Men personligt vil det betyde en helvedes masse ting, og besøgsmæssigt kan det gøre Noma til en mere end fornuftig forretning. Det kan også være, at det vil skabe en stolthed i befolkningen, at en restaurant, der bruger gulerødder og rødbeder fra Lammefjorden, rangerer så højt.

Hvad med din egen motivation – vil du kunne holde den oppe, hvis du opnår alt?

– Nogle restauranter holder energien oppe i mange år, inden de forvandler sig til institutioner, hvor autopiloten slås til. Min erfaring siger mig, at det altid ender sådan. Når det er ved at ske, skal der nye kræfter til. Så skal jeg ud.

Hvad bliver der så af René Redzepi?

– Det ved jeg ikke. ❧

Ferieklar?

Sommerfestligt

Vikingesjov

Målet er nået

Sjov for kæmper!

Alt for en tier

Picnic med hank

Stærke solbriller

Gå ud og sid!

Gør hovedet lysere!

Til håndbagagen

Pas på solen!

Her er kroketsættet med buer, kugler, køller, ja det hele til en god eftermiddag på en blød plæne. Mor jer godt for en hund.

Tilbuddene gælder fra d. 29.5.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Vi har lavet glas med mariehøns og bier på. Du får fire ens drikkeglas for en tier.

Lygte med led-pærer lige til at klipse på kasketten, når du er ude i mørke. 20 kroner.

Da mænd havde fletninger og roede til England spillede de Kongespil. Spillet er i massivt træ og koster 100 kroner.

49 x 37 x 23 cm kæmpekurv med plads til en hel skovtur.

100 kroner.

Tigers shampoo, showergel og bodylotion. 75 ml i hver så du kan tage det med ombord på flyet. 10 kroner.

Det måler 70 x 100 cm og koster 50 kroner. Målet kan pakkes sammen, så du kan tage det med på udflugt.

Husk bolden. Den koster 30 kroner. Pump bolden op for en tyver og nå målet.

Læse-solbriller i styrkerne +1 til +4. Læs mere ude.

30 kroner.

Tiger solcreme er vandtæt og fås i faktor 8, 15 og 30 og som aftersun. 20 kroner.

Sindsro for begyndere

Rejselysten?

Rygsæk med plads til 50 liter ferietøj. Du kan også få den i sort. Kom så afsted!

100 kroner.

Tag med ud og fisk!

Blink, spinner, kroge eller wobler. 20 kroner pakken.

Fiskevægt med indbygget målebånd til nok en tyver.

Det er for vildt www.tiger.dk

Først en stråhat til en tyver, så en fiskestang til 50 kroner.

Nu er du klar parat til at finde roen i dig selv, mens en å driver forbi.

Totalt afstressende.

Supermikado med 50 cm lange pinde for ikke at sige kæppe. 30 kroner.

27 cm høj klapstol med termolomme til drinks. Fås også i sort. 20 kroner.

profil

En gul og hullet løbebane Ylva Ardö er professor i mejeriteknologi ved Det Biovidenskabelige Fakultet i København. Sidste år blev hun kåret til verdens bedste osteforsker. Det er helt exceptionelt, når man ikke kommer fra ostelandet Schweiz.

digede ved deres mor og derfor havde omdannet mælken til en slags ost. De første dokumenter med navngivne oste findes i tolddokumenter, som blev udformet, når osten skulle transporteres fra et land til et andet. Her kan man i 800 år gamle dokumenter finde navne som gorgonzola.

Hvordan begyndte din interesse for dit fag?

Hvilke danske oste er de mest kendte?

Jeg blev uddannet civilingeniør i ’74, og fik mit første arbejde i mejeriindustrien. Senere blev jeg ph.d. i ostens biokemi. Jeg var, og er stadig, imponeret over de mange smagsoplevelser, som osten giver, og så er ostens egenskaber suveræne i forhold til, hvad vi har brug for i vores kost.

Danablu kendes over det meste af verden. Derudover findes typerne Danbo og Havarti. Havarti fik sit navn fra en gård, som ligger nord for København. I slutningen af 1800-tallet rejste en dame ved navn Hanne Nielsen fra Havarthigaarden rundt i verden for at se, hvordan mejeristerne arbejdede.

Hun blev inspireret, og senere blev Havarthigaardens osteproduktion kendt i hele landet.

Hvornår blev ost opfundet?

Der er fundet spor af ost, som menes at være omkring 6.000 år gamle. Der er to teorier om, hvordan ost opstod. Den ene er, at menneskene brugte kalvenes mavesække til at opbevare mælk i. I sækken var et enzym, som gjorde, at mælken blev nedbrudt og omdannede sig til ost. Den anden teori er, at man fandt osten i maven på unge dyr, som

t e ks t c a m i l l a ho l ck f o t o p. w e ss e l

30

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Hvilken ost kan du bedst lide?

På smørrebrød spiser jeg tit Danablu eller brie. Og hvis jeg skal lave pasta, bruger jeg parmesanosten Parmigiano Reggiano.

Jeg er også ret vild med en svensk ost, der hedder Kvibille Cheddar.

De har alle en god smag og smelter godt i munden.

Er der megen status i at forske i ost?

Altså, i forhold til at forske i atomfysik er der ikke. Selvom det er de samme principper, der ligger bag al forskning, så opfattes ost mindre videnskabeligt end brintatomer. Mange almindelige mennesker interesserer sig for fødevareforskning, det har måske også noget med det at gøre.

Har du en ostedrøm?

Jeg har et ønske om, at de mange negative tanker om ost skal ændres – fx at mange læger fraråder deres patienter at spise ost, hvis de skal tabe sig eller har proble-

mer med kolesteroltallet. Det er efter min mening et forældet råd, og jeg drømmer om, at man i stedet vil bruge osten og alle dens gode egenskaber som noget positivt i kosten.

Hvilke egenskaber er det?

Ost indeholder smørsyre, som frigøres i tarmene og modvirker kræft. Og børn, der spiser meget ost har færre huller i tænderne.

Ost indeholder protein af høj ernæringskvalitet og en type fedt, som er god for vores stofskifte.

Men man skal selvfølgelig spise ost i moderate mængder og passe på med alt for fede ostetyper.

Venedig Firenze Napoli Rom Enkelt fra

kr. 498,Barcelona Nice Malaga Enkelt fra

kr. 649,Prisen gÌlder for enkeltrejse fra København og findes i begrÌnset antal

t e k s t o g f o t o KRISTIAN D IT L E V JENSEN

livets inderste energi på lady margaret Road I Southall i det vestlige London lever en af Europas helt store koncentrationer af indiske indvandrere. Mange af dem er hinduer HELT religiøst Godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig til en af de fem verdensreligioner i større eller mindre omfang. Kristian Ditlev Jensen dykker ned i religionerne, før han slutter serien af på fælles grund.

32

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Da det britiske imperium var på sit højeste, omfattede det store dele af verden, herunder Hongkong, en god bid af Afrika – og alene i Amerika havde briterne 13 kolonier, indtil de mistede dem igen under uafhængighedskrigen. Men en af de helt store sejre var, at det med start i 1858 efterhånden lykkedes briterne at få hele det såkaldt indiske subkontinent i sin besiddelse. Det vil sige, at både det daværende Ceylon (i dag Sri

Lanka), Pakistan og Bangladesh var en del af den enorme kage, som briterne siden nød godt af.

Efter små hundrede år under dronning Victoria – der efter overtagelsen af Indien tillige kaldte sig kejserinden af Indien – faldt det hele sammen. Briterne trak sig ud af Indien ved midnat 15. august 1947 – det eksakte historiske tidspunkt, som den indisk-engelske forfatter Salman Rushdies Booker Prize-be-

Både på Brick Lane og i Southall er mange gadeskilte skrevet på flere sprog.

lønnede roman ’Midnatsbørn’ handler om.

Da tidspunktet var under opsejling, øjnede de lokale straks chancen for at overtage hele kontrollen, og store magtkampe brød ud, især mellem hinduer og muslimer. Da Pakistan rev sig løs, flygtede folk for livet. Muslimer, sikher og hinduer flygtede hen over de nyoptrukne grænser, og da de selvsamme grænser i Punjab skar sikhernes område over på midten, fulgte massive blodsudgydelser med over en million dræbte.

De britiske besiddelser i Indien endte på en måde med at blive de punjabiske besiddelser i England. For i årene, der fulgte, indvandrede indere i hobetal fra Punjab til Vesten – og ikke mindst Storbritannien. Indvandringen fra netop den stat var så massiv, at man næsten ikke kan forstå det.

Et lillebitte Indien De største koncentrationer af indvandrere fra det indiske subkontinent finder man forskellige steder i Storlondon. I den østlige del lig-

ger den berømte Brick Lane, der er så turistet, at man nogle steder kan få et menukort på dansk, hvis man lader sig shanghaje af gadens råbende restaurations-hustlere.

Det område huser folk fra Pakistan – men især er der mange mennesker fra Bangladesh.

Og man skal have fat i en lokal brite for at få at vide, at skal man spise god asiatisk mad i dét område, må man langt væk fra Brick Lane og om i Fieldgate Street, hvor Tayyabs pakistanske restaurant ligger.

Anderledes utivoliseret er Little India, som nogle kalder området omkring stationen i Southall. Det er her, man støder på de helt store menneskevrimle af både sikher, hinduer, kristne, buddhister og muslimer fra Indien. Der er flest sikher, men også mange hinduer.

Southall ligger i Ealing i det vestlige London. Forstaden optræder som regel ikke i guidebøgerne, og de fleste turister opdager den slet ikke, fordi den ligger på jernbanelinjen mellem Paddington Station og Heathrow

– og stort set alle turister tager ekspreslinjen, der ikke standser undervejs. Men tager man lokaltoget, så kan man stå af på Southall – på stationens skilt står navnet også på fint krøllet punjabi, Punjabs officielle sprog, som faktisk er det 11. mest talte i verden.

Da jeg er kommet op på gaden, standser jeg en lille tyk mand i turban og spørger efter markedet i Southall. Han smiler bredt og spørger, imens han peger til henholdsvis højre og venstre: – Big market? Small market?

Det viser sig, at det store marked er til højre, ned ad broen, der går over stationen.

Den vej går jeg. Da jeg har gået kort tid, forvandler gadebilledet sig som farven på en forvandlingskugle i munden på et lille barn.

Jeg er pludselig den eneste hvide mand i miles omkreds. Da jeg når markedet, er det bare et fuldkommen proppet supermarked, fuld af mennesker, der snakker og skubber.

Men følelsen af, at ’det er som at være i Delhi’ – som der stod på en hjemmeside, jeg 5 j u n i 2 0 0 9 Ud & Se

33

Alting glimter af guld og ædelstene i det Las Vegas-agtige tempel Vishnu Hindu Mandir.

Shanti, shanti, shanti, messer han, inden han stiller en kasse med kager til en gud i børnestørrelse. faldt over – er langtfra til stede. Det her er slet ikke vildt og sindssygt nok til at minde om Indiens forrygende, fantastiske og feisty hovedstad. Årsagen er, finder jeg ud af, at jeg ikke er fremme endnu. Man skal op til krydset ved The Broadway. Først dér træder man lige ind i det nordlige Indien.

Uhørt kulørt Filmpusheren har sikh-turban på – det er under den, at håret, der aldrig nogen sinde klippes, holdes gemt – og han sælger både ’Devdas’, ’Ghalti Ka Nam’, ’Gaadi’, ’Ek Sal’ og 34

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

’Us-Paar’ plus et hav af andre indiske filmhits.

Fra hans højttalere brager moderne bhangramusik. Bhangra var oprindeligt en dans i Punjab med tilhørende sange. Den findes nu i moderne, megamiksede disco-udgaver. Der er et bokssæt, som gennem tre cd’er illustrerer udviklingen fra tidlig folkemusik til moderne Bollywood-blæver. Når Mashe Diye Bandh Bothle giver den gas med sit ’Intermix’, så kan man ikke stå stille, og der er sågar en mand helt ovre på den anden side af The Broadway, der vugger med.

Længere henne ad gaden er der en butik,

der sælger brudekjoler. I vinduet er en gine udstillet med en nærmest hysterisk kjole, der er fuldkommen overbroderet med Swarovskikrystaller. Jeg går indenfor og kigger mig omkring. Kjolerne er meget smukke, uhørt kulørte, og man kan kun drømme om de nøddebrune skønheder, de en dag skal føre til alters i et jublende, snurrende brag af et monsoon wedding. Men bedst som jeg tager billeder af silken og brokaderne, farer en lille indisk kvinde hen og slår ud i luften mod mit kamera. Hun peger med en rasende finger på et A4-ark, der er tapet fast til en søjle. ’NO

kristendom buddhisme islam jødedom hinduisme plads til alle

Sikherne er meget synlige i Southall. Med deres turbaner, deres egen biograf, deres emblem, som optræder mange steder, og selvfølgelig med deres stærke, aromatiske mad fra Punjab.

PHOTOS’, siger skiltet. Og nedenunder står forklaringen. Som jeg forstår det, er der store problemer med geskæftige søstre og mødre og bedstemødre og nabokoner, der åbenbart sniger sig rundt i forretningerne og gennemfotograferer kjolernes snit, så de selv kan sy dem til en brøkdel af prisen derhjemme i køkkenet.

– snittede løg vendt i krydret pandekagedej.

Flere af restauranterne forbyder alkohol på store skilte. Den lokale McDonald’s sælger på forsøgsbasis burgere med kød fra halalslagtede dyr. En lille dreng går rundt med en

En håndmalet Ganesha

Little India

Southall er virkelig en helt anden verden. I løbet af en eftermiddag ser jeg højst 10 andre hvide mennesker. Og alle folk glor overraskede på mig. Overalt er der tegn på, at jeg ikke længere er i Storbritanniens hovedstad for alvor. På ruden ind til bureauet for ægteskabsintroduktioner er den hinduistiske gud Ganesha håndmalet med pensel direkte på glasset.

Nogle mænd arbejder med at få en stor løgkuppel af guld op på en lastbil. Den skal sikkert sidde på et tempel. Biografen hedder Himalaya Palace og ligner en pjattet udgave af Taj Mahal. Aviserne er på urdu, hindi, punjabi og engelsk. Halalslagteren ligger mellem Western Unions kontor til overførsel af penge og en lille stand, der sælger dybstegte bhajis

Southall ligger 17 kilometer vest for Charing Cross i Londons centrum. De første indvandrere kom i 1950erne. Dels var de flygtninge, dels var de gæstearbejdere ansat af englændere, der kendte deres flid fra Indien. Siden åbnede Heathrow Lufthavn og gav job til endnu flere indere. Der er 10 sikhtempler, tre moskeer, to hindutempler og en kristen kirke. I dag er over 55 procent af befolkningen i området indere eller pakistanere.

orange T-shirt. På maven troner en kæmpeudgave af sikhernes segl, khanda. Det er en rund chakar – et diskosformet kastevåben – med et tveægget sværd henover. På hver side af sværdet og den runde form er der en daggert.

På ryggen af den lille dreng står der stolt ’Pure Punjabi’. Flere steder ser jeg svastikaer – det tegn, nazisterne drejede nogle grader og siden stigmatiserede i al fremtid. Det er oprindeligt tegnet for lykke og bruges af både buddhister og hinduer. I dag er det ulovligt – i enhver form, herunder den traditionelle – i Tyskland.

I gadebilledet er der BMW’er, firhjulstrækkere og gamle rustbunker. Og var det ikke for de høje røde dobbeltdækkerbusser, der vaklende slingrer op og ned ad gaden, kunne man næsten forvente, at der også kom en kamel eller et hestetrukket køretøj.

Templets velsignelse Overalt ser jeg sikher, og jeg bliver helt bekymret. Ifølge min research skulle de udgøre næsten halvdelen af befolkningen. Men det kvarte af indbyggerne skulle faktisk være 5 hinduer. Bedst som jeg er ved at opgive j u n i 2 0 0 9 Ud & Se

35

Man må smide skoene, hvis man vil ind i templet. Derinde kan man møde abeguden Hanuman. Han er blandt andet inkarnationen af mod.

ævred og tænker, at jeg alligevel skulle have interviewet Henriettes indiske mand, drejer jeg om et hjørne og ser skiltet: Vishnu Hindu Mandir ligger på adressen 2 Lady Margaret

En mangfoldig tro Hindu er det persiske navn for den pakistanske Indus-flod. Hinduismen har mange ansigter med grupperinger, der tror på enten én eller flere guder. Omfanget af mangfoldigheden er så stort, at nogle hinduer regner både buddhisme og jainisme som en del af hinduismen. Som regel er Vishnu og Shiva dog de mest fremtrædende guddommeligheder i de forskellige kulte. Hinduismen er verdens tredjestørste religion efter islam og kristendommen. Tekstmasserne i hinduismen er gigantiske, men centralt står Vedaerne og Upanishaderne, hvor man finder de ældste og mest autoritative tekster. Yoga er i øvrigt traditionelt en del af den hinduistiske religion, nemlig en af de to ældste skoler, selvom mange i Vesten jo mest gør knuder på sig selv for sundhedens og velværets skyld.

36

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Road. Der er et stort ohm-tegn på flaget, der vajer over bygningen. Det er tegnet for universets grundsvingning. Selve livets inderste energi. Døren står åben, og jeg spørger en mand, der går i en religiøs dragt og fejer, om man må kigge ind.

– Ja, siger han. Hvis du tager skoene af først.

Indenfor finder jeg skoreolen, hvor der står alt fra snabelsko til træsko og børnesutter. Jeg stiller mine amerikanske løbesko på hylden og træder ind i det nærmest lidt Las Vegas-agtige tempel. Der er et tykt, tykt væg til væg-gulvtæppe. Alting glimter af guld og sølv og ædelstene. Luften er tung af sød røgelse.

Der er ikke mange mennesker sådan en lørdag eftermiddag. Men folk kommer og går hele tiden, næsten lydløst på det tykke tæppe.

Under et skilt med ordene ’Pls don’t talk’ sidder en gammel kone og knevrer på livet løs med sin midaldrende datter, imens hun laver opgivende bevægelser med hænderne.

For enden af lokalet er der en række statuer af hinduistiske guder. En familie træder ind foran en af dem. Faren viser sine børn, hvordan de skal bede: – Shanti, shanti, shanti, messer han, inden han stiller en kasse med friskbagte kager til en gud i børnestørrelse.

Guden får også et guldtørklæde over skulderen. Praksis synes at være forskellig fra gud til gud. I hvert fald er der et skilt, der for en udenforstående er umuligt at gennemskue den dybere mening i. ’Vær så venlig ikke at putte mælk eller vand etc. på Shiv Ling efter klokken 12 (middag), medmindre det er en mandag’.

Jeg sidder længe og kigger på menneskene, der trisser rundt i strømpefødder, messer

foran statuerne og sætter en rød prik i panden, inden de får en lille pose med lidt til den søde tand af en mand ved udgangen. Hele stemningen er ekstremt venlig og pivåben.

Kog det ordentligt sammen Ude på gaden igen nyder jeg den fantastiske kulisse. Man kan opleve lidt af den i filmen ’Bend it like Beckham’, der netop foregår her.

Ro finder man i Southall-institutionen The Glassy Junction, der er en traditionel engelsk pub, som er blevet overtaget af indvandrere fra Punjab. The Glassy Junction er en fuldt integreret indisk-engelsk pub – der serveres punjabi-mad, og man kan sågar betale med indiske rupier. Fadølshanerne afslører, at det er de indiske øl Kingfisher og Cobra, fustagerne er fulde af. Jeg bestiller en karahi lamb og en lamb bhuna. Da retterne bliver serveret, er det på billige, ultratynde tallerkener, og det eneste bestik, der kommer med, er en ske. Fire minutter efter er jeg knaldrød i hovedet, svedperlerne triller på panden, og min næse løber.

Det var madvareimportøren E. P. Veerasawmy, der som den første forsøgte at sælge den måde, både indere og englændere levede på i Indien dengang. Han startede sit karryimportfirma i 1896, og i 1926 åbnede han en restaurant i Regent Street, som endnu er den ældste fungerende indiske restaurant i Storbritannien. I bogen ’Indian Cookery’ skrev han forklaringen på det med skeen. ’Det er bedst at spise karry og ris med en dessertske og en gaffel. En kniv anvendes aldrig. Hvis karryen er lavet ordentligt, er der ikke brug for den’.

Det handler om, at hele retten er kogt ordentligt sammen. ❧

Ann-DSB-188x259

11/05/09

15:09

Side 1

TEKST camill a holck i l l u st r a t i o n A n d e r s h u u l g a a r d

Måske er vrisne ekspedienter i stormagasinet eller supermarkedet ved at være et overstået kapitel. Efterhånden har computerne så megen regnekraft, at de kan lære at afkode menneskets handlemønster. Er smilet til kunden ikke stort nok, får chefen besked

En glad smiley er god for omsætningen. Det samme er medarbejdere, der smiler til kunderne. Det japanske robotudviklingsfirma Omron Corporation har udviklet en computer med en indbygget smilemåler. Ved hjælp af et overvågningskamera kan computeren registrere en ekspedients ansigtsmimik, og hvis vedkommende ikke sender kunden et tilfredsstillende smil, udløser det en alarm hos chefen.

Softwaren kan indstilles efter, hvor stort og ægte et smil chefen finder passende.

Man lærer en computer at genkende mennesker ved at fodre den med millioner af eksempler på fx smil, som den gemmer i sin hukommelse. De seneste års teknologiske udvikling har gjort computeren til en mester i kunsten at analysere menneskelige ansigtsudtryk. Tænk, 38

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

hvor megen undren man kunne have sparet, hvis computersynet havde været udviklet tidligere; hvorfor smiler Mona Lisa så uudgrundeligt, hvad er hun er ude på?

Afsløring af sløvsind Computersyn kan også bruges til at forhindre snyd og tyveri. Et amerikansk firma, Evolution Robotics, har lavet et nyt system til butiksindehavere. Når en kunde kommer frem til kassen, scanner et overvågningskamera kundens varer og regner prompte beløbet ud. Det forhindrer, at der bliver indtastet forkerte beløb, eller at ekspedienten giver ’rabat’ til venner og bekendte.

En anden amerikansk virksomhed har lanceret HyperActive Bob 5

j u n i 2 0 0 9 Ud & Se 39

Hvis beboerne glemmer at børste tænder eller vaske hænder, gør en automatisk stemme opmærksom på ’fejlen’.

– et system, der alarmerer chefen, når de ansatte holder for lange rygepauser. Computere bliver hele tiden billigere, og et abonnement på overvågning af sløve medarbejdere kan nu anskaffes for under 1.000 kroner om måneden.

Der forskes intensivt i at lære computere at identificere menneskelige utidigheder, og teknologien anvendes allerede i høj grad på samlebåndsfabrikker. En computer kan scanne en færdigsamlet bil for at tjekke, om alle dele sidder, hvor de skal. Det går meget hurtigere og er langt mere præcist, end hvis et menneske skulle gøre det. Men biler er mekanik og elektronik, det er relativt enkelt at overskue for en computer. Det er noget andet med mennesker, hvor mange flere parametre spiller ind.

– Det er meget svært at forklare computeren, hvad der er unormal opførsel på gaden, men vi er ret langt i udviklingen. Det gælder simpelthen om at have nok optagelser af ’forkerte’ hændelser. I en overvågningscomputers hjerne vil det virke mistænkeligt, hvis objekter flytter sig fra hånd til hånd, eller en person henvender sig til flere forskellige ’kunder’, siger Mads Nielsen, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Forskning i ’unormal’ menneskelig adfærd skal blandt andet bruges til at øge sikkerheden i lufthavne og begrænse kriminaliteten i andre tætbefolkede områder.

Husk at vaske hænder Bag hjørnet lurer overvågningssamfundet – Big Brother, der aldrig lukker et øje og altid ved, hvor du har været, og hvad du har lavet.

Forskere ved Torontos Institut for Rehabilitering i Canada har testet et system, som overvåger ældre eller svage mennesker, der bor alene eller i beskyttede boliger. Hvis beboerne glemmer at børste tænder eller vaske hænder, gør en automatisk stemme opmærksom på ’fejlen’ over et højttalersystem. Og hvis de falder og ikke rejser sig igen, ringes der automatisk efter hjælp.

– For 30 år siden ville en computer af den kaliber have krævet al computerkraft i verden for at fungere, forklarer Mads Nielsen.

På eScience Centret ved Københavns Universitet har de en afdeling, der netop beskæftiger sig med computersyn. Her forskes der primært i medicinsk computersyn, som i fremtiden vil kunne opdage brystkræft langt tidligere, end det er muligt på nuværende tidspunkt, og derved øge patienternes chancer for at overleve.

Der findes også mere hverdagsagtige måder at hjælpe menneskeheden på. Microsoft er ved at udvikle en søgemaskine kaldet Lincoln, der kan søge på billeder i stedet for ord. Søgning med billeder eller video er ofte langt mere præcis end tekst, især hvis man ikke kender navnet på det, man søger efter. Hvis man affotograferer et foto af Eiffeltårnet fra et ugeblad og sender billedet til søgemaskinen, vil den fremvise links til hjemmesider med rejseinformation om Paris. Hvis man allerede står lige ved siden af Eiffels gamle turistattraktion og optager en lille video med sin mobiltelefon og sender den til søgemaskinen, vil den foreslå restauranter i nærheden og oplyse om tårnets åbningstider.

Er computersyn en hjælpende hånd eller overvågningssamfundets løftede pegefinger? Grænsen kan synes fin. Men problemerne opstår 40

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

først, hvis oplysningerne falder i de forkerte hænder – altså menneskehænder.

– Man skal bare lade computerne om at administrere overvågningen, de har nemlig ingen lumske bagtanker, er datalogiprofessor Mads Nielsens holdning. ❧

Dansende robotter Computere med menneskelige egenskaber har altid været genstand for dystopiske fremtidsforestillinger. Frygten for robotter i menneskelige klæder (androider), der udvikler selvstændig intelligens og overtager verdensherredømmet, blev for alvor en del af science fiction-litteraturen, da computere i begyndelsen af 70erne lærte at behandle og afkode data med mange oplysninger såsom billeder.

I Japan har de glemt alt om dystopia og er langt fremme i udviklingen af androidelignende robotter. I 2003 udviklede universitetet i Osaka robotten Actroid DER1 (Dramatic Entertainment Robot), som til forveksling ligner en gennemsnitlig ung japansk kvinde. Actroid DER1 kan ved hjælp af lufttryk og sensorer imitere menneskelige funktioner som at tale, blinke med øjnene og trække vejret. Den seneste Actroid-udgave fra 2008 hedder DER3 og kan indgå i kortere samtaler og matche sine armbevægelser med sine avancerede ansigtsudtryk. DER3 er i skarp konkurrence med den koreanske androide EveR-2, som kan synge og danse. I Sydkorea nærer informationsministeriet et ønske om at placere en robot i alle hjem inden 2020. De kan gøre rent eller indgå i strengt platonisk underholdning.

Computersyn i populærkulturen Science fiction-forfatter Brian Aldiss (1925-) beskriver i sin novelle ‘Super-Toys Last All Summer Long’ fra 1969 en fremtidsverden med overbefolkningskontrol og stigende ensomhed. Aldiss fortæller en moderne Pinocchiohistorie om androidedrengen David, som bare vil være en rigtig dreng. Novellen gav senere inspiration til Steven Spielbergs science fiction-drama ’A.I.’ (2001).

I 80er-tv-serien ’Knight Rider’ bekæmper hovedpersonen Michael Knight kriminalitet sammen med sin partner KITT – en computer med kunstig intelligens, som er installeret i en Pontiac Trans Am. Ifølge plottet erstattede KITT den oprindelige computer KARR, som viste sig at være til fare for statens sikkerhed, fordi den var programmeret til at forsvare sig selv imod verden.

Ringsted Næstved

En bedre bane mellem Ringsted og Nykøbing Falster

Heading copy til december 2009 renoverer –Frem Heading copy Banedanmark Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg samt Nykøbing Falster Station.

Mellem den 7. juli og den 9. august kører der derfor busser i stedet for tog mellem Ringsted og Næstved.

Læs mere om arbejdet på www.banedanmark.dk Læs mere om ændringer i køreplanerne på www.dsb.dk eller få en særkøreplan på stationen.

TEK ST ANDERS ROU JENSEN FOTO JOHAN ROSENMUNTHE

Hvert øjeblik er mulighedernes øjeblik Professor Kirsten Hastrup står i spidsen for den hidtil mest omfattende forskning i klimaforandringernes betydning for menneskets skæbne. Hun er vis på, at vi nok skal klare skærene. Optimismen er formet af en oplevelse på en klippeside i Island for 27 år siden

jeg havde læst så mange gange. Om huldrefolket, som omtales i nordiske folkesagn, hvor ensomme hyrdinder i bjergene møder dem. Hvem ved, om det ikke var en huldremand, jeg havde skimtet i tågen?

Kodeordet er vand

ndnu før hun kunne læse, drømte Kirsten Hastrup om at blive polarforsker. Det blev hun ikke. Men hun blev professor i antropologi og siden den første kvindelige præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der siden 1742 har været et samlingspunkt for landets fremmeste forskere. En position, der er udtryk for autoritet og international anerkendelse. Kirsten Hastrup er en central skikkelse i det hjemlige videnskabsmiljø.

Sådan har det ikke altid været. Engang var hun på gyngende grund – på feltarbejde i 1982 i Island. En dag blev hun efterladt på en klippehylde i bjergene. Sammen med de islændinge, hun boede hos, havde hun været ude for at fange får, der var faret vild. Nu sad hun alene på klippehylden med et af fårene, mens de andre ledte videre. De havde sagt til hende, at hun skulle sætte sig ned og passe på fåret, og det gjorde hun. Der var en pragtfuld udsigt over det åbne, solbeskinnede landskab, hun havde lært at kende så godt. Det var hendes Island, her var hun hjemme.

Men pludselig skete der noget. Solen forsvandt, en kraftig tåge rullede ned over bjergsiden, og en fremmedartet kølighed greb hende om kroppen. Alt var forandret, udvisket – retning, tid, sted. Hun blev bange. Det var ikke en frygt for ikke at blive fundet og hentet af sine islandske værter. Det var en frygt for noget andet, for det uvirkelige.

– Det var, som om der var en skikkelse i tågen. Jeg blev ved med at se nogen, der krøb ind på mig. Det var en eller anden fornemmelse af et nærvær i den her tåge, forklarer hun i dag.

Hun forsøgte at tolke sit overrumplende og ildevarslende syn: – Der var en sløret skikkelse derude. Og så forstod jeg, hvad det var, 44

Ud & Se jun i 2 0 0 9

Huldremanden var siden svær at slippe af med for Hastrup. Hun blev ved med at gruble over sin mærkværdige oplevelse. I 1987 forfattede hun en længere videnskabelig artikel om sit mulige møde med den gådefulde sagnfigur, hvori hun blandt andet skrev: ’Åbenbart havde han ikke rørt ved mig, men hvem ved, om han ikke på en eller anden måde forførte mig, uden at jeg mærkede det? Da tågen lettede, og jeg endelig var genforenet med mit eget folk, menneskene, var der kun én ting, der forblev klart i mit hoved, nemlig den virkelige oplevelse af det uvirkeliges tilsynekomst’. ’The Challenge Of The Unreal’ (’Det Uvirkeliges Udfordring’), kaldte hun sin artikel, der ifølge undertitlen handler om, hvordan ’antropologien kommer overens med livet’. Det kan lyde tørt og videnskabeligt.

Men pas på – det handler om, at vi i mødet med andre mennesker og samfund, religioner og kulturer kan erfare, at intet er givet på forhånd.

– Man siger ofte, at folk lever i helt forskellige verdener. Det gør de ikke. Jeg plejer at sige, at vi lever forskelligt i verden. Og det er faktisk en kæmpeforskel, for hvis man siger det første, har man afskåret sig fra både at forstå og påvirke, siger Kirsten Hastrup.

I lyset af de globale klimaforandringer kan den måde at anskue tingene på være afgørende for vores evne til at gribe ind og ændre den menneskeskabte situation, kloden er havnet i. Som Kirsten Hastrup selv var inde på det i sin artikel for 22 år siden: Den store opgave for antropologien i det moderne, klimatruede samfund er at vise, ’at der er en måde at omgå den øremærkede globale katastrofe på, selvom vi endnu kun aner dens omrids’.

Det er blandt andet det, Kirsten Hastrup kaster sig ud i med det store forskningsprojekt Waterworlds. Med 23 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd i ryggen står hun i de næste fem år i spidsen for et forskerhold på 10 personer, som skal forstå overlevelsesstrategierne og handlekraften hos en række udvalgte befolkningsgrup5

Som forsker er Kirsten Hastrup nået frem til intet mindre end en ’almen forståelse af menneskelig handling’.

Jeg så det for første gang med publikum på premiereaftenen.

Det var ret spooky.

per fjernt fra den vestlige verden. De har blikket rettet mod klodens arktiske egne, Andes og Himalaya, men også atoller i Stillehavet, Det Indiske Ocean, deltaet i Bangladesh og Sahel i Nordafrika er inde i billedet. Det er steder, hvor befolkningerne allerede mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i deres daglige liv. Kodeordet er vand.

Enten er vand ved at blive en mangelvare, eller også er der alt, alt for meget af det. Håbet er, at den indsamlede viden kan give en bedre forståelse af os selv og belyse mulighederne for at undgå en katastrofe.

Flyvefisk og spækhuggere var ikke nok Mødet mellem mennesker har altid været drivkraften for Kirsten Hastrup. Hun ville være polarforsker. Lige fra hun var en lille pige, var det dette, hun drømte om. Måske fordi hendes far læste højt af Peter Freuchens erindringer. Som otteårig kastede hun sig over Knud Rasmussens ’Den Store Slæderejse’, ligesom hun slugte tilsvarende eventyrlige opdagelsesberetninger om Thor Heyerdahls Kon-Tiki-ekspedition og Fridtjof Nansens Fram-færd.

– Men det var og blev den her store slæderejse, som greb mig, husker hun.

Der var et eller andet med naturen. Med renheden og den arktiske natur. Men også det forhold, han havde til sine hunde. Og hundeslæden, der drev ud over isen. Hun ser det stadig for sig. Hun sidder bag sit skrivebord på Københavns Universitet som den respekterede og erfarne professor, men noget af den saglige distance falder væk i hen-

des stemme. Den hvisker, lokker. Suger pludselig ny, smittende varme til sig fra en fjern pigefantasi.

Så kommer hendes mere nøgterne eftertanke: – Og så var der jo mennesker undervejs. Hvorimod med Kon-Tiki var der bare de der mænd på tømmeflåden, som så kun mødte flyvefisk og spækhuggere. Det var ikke det afgørende. Det afgørende var mødet med mennesker. Man drog ud i verden, og så slog man sig ned sammen med de mennesker, man mødte, og talte med dem for at lære dem at kende.

Selvom hun gerne ville til Grønland, havnede hun som antropologistuderende i første omgang i Indien. De viste sig imidlertid, at feltarbejdet i Indien blev problematisk for Kirsten Hastrup, hendes mand og deres to børn. Der var uroligheder i området, hvor de boede, og børnene, der var tre og fire år, var hele tiden småsyge. Kirsten Hastrup besluttede til sidst at rejse tilbage til Danmark med dem. Det blev optakten til et vendepunkt i hendes liv: – Mens jeg sad og ventede på at få et fly hjem, tænkte jeg, at jeg måtte finde på noget andet end Indien. Jeg måtte have en anden plan.

Så tænkte jeg: ’Jamen, jeg kan jo tage til Island’. Den dag i dag står det for mig som det største mysterium, hvor det kom fra.

Kirsten Hastrup, der i mellemtiden havde fået yderligere to børn, kom til at tilbringe næsten et år i Island. Her beskæftigede hun sig med Islands historie i årene 1400-1800 og analyserede islændingenes forhold mellem historieopfattelse og kulturel identitet.

På scenen med Rasmussen og Che

antropolog – og Præsident Kirsten Blinkenberg Hastrup (1948). Professor i antropologi ved Københavns Universitet. Forskningschef ved Det Danske Center for Menneskerettigheder 1998-2001.

Medlem af Danmarks Forskningsråd 2000-04 og af Danmarks Forskningspolitiske Råd 2004-07. Præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab siden 2008. Etnografisk feltarbejde i Indien, Island, Colombia og Grønland. Har blandt andet skrevet: ’Etnografisk grundbog’ (1980), ’Den nordiske verden’ (1992), ’Viljen til viden’ (1999), ’Ind i verden’ (2003) og ’Kultur’ (2004).

Modtog sidste år 23 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til antropologisk klimaforskning.

46

Ud & Se jun i 2 0 0 9

Desuden var der altså mødet med det uvirkelige – og artiklen. Det skulle vise sig, at den blev læst af andre end antropologer. En dag blev Kirsten Hastrup ringet op af Odin Teatrets internationalt renommerede grundlægger, Eugenio Barba, som havde set artiklen og ville mødes med hende. Han var netop interesseret i de situationer, hvor grænserne mellem det virkelige og det uvirkelige rykker sig, og ville gerne lave et teaterstykke om en antropolog, som møder en anderledes verden.

Resultatet af samtalerne kom fuldstændig bag på Kirsten Hastrup: – Odin Teatret lavede et stykke om mig – og min tid, udbryder hun.

Forestillingen hed ’Talabot’ og blev i årene 1988-1991 opført 279 gange verden over. Kirsten Hastrup kunne sidde på tilskuerpladserne og betragte sig selv, antropologen ’Kirsten Hastrup’, på scenen – sammen med et fabelagtigt sammenrend af et persongalleri, blandt andet Kirsten Hastrups afdøde far, polarhelten Knud Rasmussen, teaterguruen Antonin Artaud og revolutionsidolet Che Guevara.

– Jeg så det for første gang med publikum på premiereaftenen. Det 5 var ret spooky. Min mor og mine søstre var der også, foruden

Foran P.S. Krøyers maleri ’Et møde i Videnskabernes Selskab’ fra 1899. På billedet er der udelukkende mandlige forskere og videnskabsfolk. I 2008 blev Kirsten Hastrup selskabets første kvindelige præsident.

mine børn. De syntes, det var lidt mærkeligt. Men de godkendte det.

Jeg var spændt på, hvad min mor ville sige til at se en skuespiller spille min far. Men hun var helt betaget. Hun genkendte ham jo. Og jeg tænkte: ’Så har de altså ramt det godt’. Det var utroligt smukt.

Menneskets forestillingsevne Den grænseoverskridende teateroplevelse fik atter videnskabskvinden Kirsten Hastrup til at gruble. Hvad var det, der var sket? Hvor kom teatrets forunderlige og voldsomme kraft fra? Også i forbindelse med teatret var det mødet med det andet menneske, der pirrede hende: – Jeg var meget optaget af, hvordan mennesker handler. Hvad er det,

waterworlds – DET HANDLER OM vand Det EU-sponsorerede antropologiske forskningsprojekt, som Kirsten Hastrup står i spidsen for, handler om menneskets evne til at omstille sig og overleve på en klode, som er truet af klimaforandringer. Sammen med ni andre forskere forsøger hun at dissekere de menneskelige konsekvenser af de stigende vandstande i Det Indiske Ocean og ved atollerne i Stillehavet, af ørkenspredningen i Sahel i Afrika og af den smeltende is i det arktiske område. På den måde kan disse minisamfund blive en slags laboratorium for, hvad der sker, når klimaet tvinger mennesker til at handle og tilpasse sig de forandringer, klimaændringerne fører med sig.

48

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

der får folk til at handle på bestemte måder og ikke på andre måder?

Ved at tage fat i sådan en flok handlingseksperter, som skuespillere er, kan man på en eller anden måde få drejet sit fokus lidt væk fra de selvfølgelige kulturelle forklaringsmekanismer.

Hun begyndte at sætte sig ind i den europæiske teatertradition helt tilbage fra græker- og romertiden. Hun kom efterhånden frem til Shakespeare. Her måtte hun blive. Shakespeare var den største, det europæiske teaters far. Derfor flyttede Kirsten Hastrup i en periode til Oxford for at nærstudere Royal Shakespeare Company og aflure skuespillerne deres hemmeligheder på teatrene i Stratford og London.

Hun tænker tilbage på den tid, og med ét er hendes stemme ved at løbe løbsk af liv og uro: – Jeg var vildt betaget. Jeg blev helt høj af det der sprog. Det var fuldstændig fantastisk. Dér, hvor det virkelig, virkelig gik op for mig, at nu var jeg vist fortabt, var da jeg så ’Henrik VIII’ i Stratford med Jane Lapotaire i hovedrollen som Catherine af Aragon, og jeg sad dér på første række og var fuldstændig i tårer over den måde, hun blev behandlet på. Det var lige før, jeg hoppede op og ville blande mig.

Det gjorde Kirsten Hastrup ikke. Hun tænkte videre, stillede spørgsmål til Shakespeare og stykkerne. Hvordan opstår der selvfølgeligheder og forandringer i et samfund? Hvad er vore muligheder for at påvirke samfundets udvikling?

Det var et kompliceret tema, men efterhånden som brikkerne faldt på plads – blandt andet med bogen ’Action’ i 2004 – nåede hun frem til et omfattende svar på sine spørgsmål, nemlig intet mindre end en ’almen forståelse af menneskelig handling’.

– Ja, det påstår jeg, bekræfter hun ganske upåvirket.

– Vi træder hele tiden i karakter i forhold til hinanden og de rammer, der er sat for os. Man skal hele tiden være enig om, hvad man gør. Man kan ikke gøre hvad som helst. Vi gør alle sammen nogenlunde det, der forventes af os – med små variationer og lidt fornyelse. Vi handler meget sjældent af fri vilje. Viljen er aldrig fri. Den er altid rammesat af et fællesskab, hvor der er andre til stede.

Det er altså i mødet med andre mennesker, at nøglen til forståelse, fornyelse og forandring skal findes – også når det gælder klimaudfordringerne. Der er ingen grund til at give op og tro, at løbet er kørt. Det kan lade sig gøre at gribe ind og påvirke udviklingen, for verden er aldrig givet på forhånd.

Det begreb, Kirsten Hastrup bruger efter alle disse år med studier i mennesker, sociale og kulturelle forhold, er ’forunderligt’. Hun er forundret over de muligheder, den handlekraft og fantasirigdom, mennesket hele tiden er udstyret med.

– Man kan se, hvor mange muligheder, der ligger i hvert øjeblik. Der er ikke kun én udviklingsmulighed. Det er det, jeg kalder et historisk overskud i hvert øjeblik. Samtidig er der en ramme, som er fællesmenneskelig. Det helt grundlæggende er, at vi som mennesker kan forestille os hinanden. Vi har en forestillingsevne. Vi reagerer aldrig bare blindt. Vi er parate. ❧

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l l u st r a t i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Valhal Katinka My Jones om hvad der kan ske på vej til halbal

N

anna ankommer en halv time for sent, sådan som det er kutyme til forfesterne. Hvis man kom først, var der altid en lidt akavet stemning, alle skålene med chips var endnu fulde, og det var altid lidt pinefuldt at være den, der fulgte med værtinden ud i forældrenes køkken for at lede efter proptrækkere og skåle til dip. Inden havde hun været i H&M og købt en sort top med spaghettistropper og nogle orangefarvede blomster over det venstre bryst. Toppen går godt til hendes blue jeans, og hun har krøllet sit hår med et krøllejern, som hun har viklet hårtotterne skråt om, for at undgå prinsesselooket og nå frem til noget mere moderne. Hun har sorte højhælede stiletter på. Hun ringer på Signes dør. Signe har sit mørke hår skrabet sammen i en høj hestehale, som hun i dagens anledning har krøllet i samme stil som Nanna, og hun er iført en sort, stram buksedragt. ’Heeej, skat!’ Hun giver Nanna et stort knus. Hun dufter kraftigt af parfume, men godt.

Nanna tager sit overtøj af og følger efter Signe ud i køkkenet, hvor hun henter flere glas. To vinglas og to almindelige glas. Køkkenet er stort og holdt i hvidt og stål.

50

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Inde på Signes seng sidder Anna med et glas lambrusco i hånden.

Hun er iført en sort, lidt for stram kjole, og har sit lange blonde hår hængende løst. Nanna bøjer sig ned for at give hende et knus. ’Nå, tøser, er I klar til halbal?’ spørger Signe. ’Halbal. Nej, nej, nej – det hedder det måske i Jylland, det ved du bedre end mig, men her hedder det altså halfest,’ retter Anna, der normalt aldrig modsiger Signe, men lige i dette tilfælde er hun nødt til det, for selv om Signe er en af de mest populære piger i klassen, er hun fra Jylland og siger tingene på en mærkelig måde. Det er det, der er med Anna, det meste af tiden griner hun og er sjov, men lige pludselig, ud af det blå, kan hun finde på at være spids. Hun er lidt for tyk, og Nanna roser tit hendes tøj, fordi hun har ondt af hende og er lidt bange for hende. ’Vi har øl og lambrusco.’ Signe peger mod bordet. Nanna har selv en flaske lambrusco med i tasken, men de kan jo lige så godt drikke den åbne først. Hun tager et glas og hælder op. ’Jeg kan godt se, at vi har haft samme idé,’ siger Signe og kører to pegefingre op og ned i luften i Nannas retning for at illustrere deres lighed. Nanna smiler. ’Nåja, men så er det heldigt, at vi ikke har samme hårfarve.’

5 Signe smiler og kærtegner sine mørke lokker. Nanna tømmer sit

glas, fylder det igen, og sætter sig på Signes skrivebordsstol. Værelset er ikke så stort. Signe får sms’er med jævnlige mellemrum, men ved den her holder hun en dramatisk hånd op. ’Okay, GÆT hvem der lige har skrevet?’ Anna og Nanna siger ingenting, men stirrer tavst og forventningsfuldt på hende. ’Steen! Steen fra parallelklassen!’ ’Åhr, han er megalækker!’ siger Anna, Signe nikker. ’Ja, men han er altså min. Han spørger, om han må komme forbi med en ven ...’ ’Hvad? Her? Fuck-fuck-fuck!’ Anna ser sig panisk omkring. ’Ja, jeg har sagt, at de må komme, de er faktisk på vej.’ ’Men jeg har ikke nået at ordne makeup!’ Anna rejser sig og går i gang med sin makeuplægning ved spejlet. Nanna siger ingenting, hun har lagt en perfekt makeup inden hun gik, og alkoholens effekt begynder at få hende til at føle sig glad og afslappet. Hun skænker sig et glas til.

Det ringer på døren. Alle tre piger farer sammen. Anna udbryder en irriteret lyd fra sin plads ved spejlet. ’Åh nej, ikke endnu!’

Signe går ud for at åbne, heldigvis kan de høre lyden af endnu en pigestemme, så det er ikke drengene endnu. Det er Rie. Nanna havde helt glemt, at hun kom. Hun kan godt lide Rie, selv om hun er lidt hippieagtig. Hun er i lyst løstsiddende tøj og har næsten ikke noget makeup på, men hun er naturligt smuk, så det gør ikke så meget. Rie har en lille Matas-pose med, og hun hiver en pakke indiske cigaretter frem. De er brune og dufter godt, når man ryger dem. Hun deler ud til pigerne. Ingen ved, hvor hun køber dem, men der giver hende en vis autoritet at være i besiddelse af de cigaretter, der næsten ligner noget, der kunne være ulovligt. Hun har også en ny lipgloss med, den er mørkerød med lidt glimmer. Hun hiver et håndspejl frem og smører den på sine fyldige læber. ’Nej, hvor ser du godt ud, må jeg prøve den?’ spørger Signe. Ikke overraskende ser hun også godt ud med den på. Der går rygter om, at Signe er lesbisk, det er måske derfor, hun har så mange postkort af mænd i bare overkroppe hængt op rundtomkring. Nanna tror ikke på rygterne, og der er tilsyneladende heller ikke nogen, der ved, hvor de er startet. Anna prøver også lipgloss’en, men den ser mindre heldig ud på hende; den får hendes i forvejen lille mund til at virke endnu mindre i det lidt tykke ansigt. Hun rækker den til Nanna, som ryster på hovedet. Hun har læst et sted, at man enten skal fremhæve mund eller øjne, ikke begge dele, og hun har allerede alt for meget mascara på.

Det samme princip kan man overføre på ben og bryster. Man må vælge en af tingene, aldrig begge dele.

Det ringer på døren igen. Signe farer straks ud og åbner, og kommer tilbage med en dreng under hver arm. ’I kender vel Steen,’ siger hun, mens hun fniser og griber lidt fat i Steens arm. Han smiler genert og kigger ned. Han er ikke særlig høj og har smilehuller og pjusket hår. ’Og det her er Carsten.’ Hun vender sig mod den anden dreng og puffer legesygt til ham. Han er høj og har rødt hår, ikke orange, men rigtigt rødt. Han har et sødt smil. De giver alle sammen hinanden hånden, og Steen trækker en klirrende pose frem, som både indeholder guldøl og sugerør. Man bliver mere fuld, hvis man drikker øl gennem sugerør, forklarer Steen, og de tager alle sammen imod en flaske med sugerør i. Rie deler igen ud af sine indiske cigaretter. Anna ser sur ud igen, det gør Nanna urolig. Det værste er overstået nu, ædrueligheden og introduktionerne er overstået, og de drikker og ryger. Nanna siger ikke så meget, det er mest Signe og Anna, der snakker, mens Rie til5 syneladende fører en dyb og meningsfuld samtale med Carsten.

52

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2009

3 bæredygtige udstillinger

www.biennalen2009.dk

koldinghus Stof til eftertanke – bæredygtig mode – en udstilling om en af de stærkeste trends i modebranchen 7. maj – 6. september 2009 Åbent alle dage kl. 10–17 www.koldinghus.dk

trapholt Den Censurerede Biennaleudstilling – 30 bud på bæredygtigt kunsthåndværk & design 7. maj – 6. september 2009 Åbent tirsdag–søndag kl. 10–17. Onsdag kl. 10–20 www.trapholt.dk

danmarks keramikmuseum Arabia Art Department – æstetisk kunst & kunsthåndværk skabt af førende finske keramikere 3. maj – 30. august 2009 Maj: åbent tirsdag–søndag kl. 11–17 Juni – august: åbent alle dage kl. 11–17. Onsdag kl. 11–20 www.grimmerhus.dk

Han samler hende op i sin enorme næve, hun svæver mange meter over jorden.

Nanna kan ikke lade være med at skule til dem, hun er misundelig på Ries naturlighed, hendes evne til at tale med hvem som helst, uden at det skal betyde noget. ’Nå, guys, jeg tror altså, det er ved at være nu, de har allerede åbnet dørene.’

Festen er et stykke væk, så de har besluttet sig for at gå derhen.

Forårsluften er lidt kold, men ingen af dem fryser, da de kommer ud i kulden. Nanna har åbnet sin flaske med lambrusco, som hun går med i hånden. Hun har lidt kvalme, hun har også røget for mange cigaretter.

Hun går lidt bag ved de andre, pigerne er gået i gang med at forsøge at synge en eller anden sang flerstemmigt, og Steen holder sig tæt på Signe hele tiden. Carsten stopper op og venter på Nanna, de smiler til hinanden og fortsætter gåturen sammen. Carsten har drukket et utal af øl, men det er ikke til at mærke på ham. Nanna rækker ham lambruscoflasken, og han næsten tømmer den i et drag. Nanna ser op på ham.

Han er virkelig meget høj. ’Du er meget, meget smuk,’ siger han pludselig. Nanna bliver forskrækket, lyden af hans stemme er dyb og så oprigtig. ’Men ... hvad med Rie?’ spørger hun dumt. ’Hvad med hende?’ Han stirrer på hende. Hun mærker et sug i maven.

Der er aldrig nogen, der har kigget sådan på hende før. Det ærgrer hende, at de snart er fremme ved festen. De sætter tempoet ned. Nanna ved ikke, hvad hun skal sige, det hele snurrer lidt rundt, hun har lyst til at kysse ham. Hun når lige at tænke tanken, før han tager om hendes ansigt og kysser hende, hun nyder det. Han er en god kysser, han bruger hverken den hårde, spidse tunge, eller den store, alt for våde slimede tunge, som hun så mange gange før har været udsat for. Hun lader sig falde ned på knæ foran ham.

foto p. w e s s e l

Nanna sidder på den øde villavej og ser sig omkring. Hun har drukket for meget, før hun når at tænke tanken, at hun er dårlig, at hun hellere må kaste op, står strålen ud over fortovet og ud over hendes knæ. Nanna ser sig omkring. De andre er for længst væk. Hun er svimmel og har på fornemmelsen, at hun vil begynde at fortryde, hvad hun lige havde gjort, om meget kort tid. Hun kunne høre Carsten lyne sine bukser op omme bag busken. Hun tager en tår af sin lambrusco. Når hun koncentrerer sig, kan hun høre, hvilken sang der bliver spillet til festen. De må være lige i nærheden. Nu kan hun pludselig genkende området. Hun glæder sig til at komme ind, så hun kunne finde de andre piger igen

54

og tænke på noget andet. Hun kaster et blik over skulderen. Carsten må jo være der et sted. Han havde fået hendes nummer, hvis han vil noget, og hun har ikke lyst til at følges med ham mere lige nu. Hun tager en dyb indånding, finder sin lipgloss og påfører et tykt lag. Hun går i retning af festen. Hun kan høre nogen trække vejret tungt. Han må være her et sted. ’Carsten? Det er ikke sjovt, kom nu bare frem!’

Da Carsten endelig dukker op, ligner han noget, der ikke hører denne verden til. Han er over ti meter høj, hans arme er brede som træstammer, hans hår flammer som ild fra jordens indre, med nuancer af guld, honning og blod. Han ser på hende med øjne, der har set århundreder passere, øjne, der har set døden og triumferet, øjne, der lyser tungt af ældgammel visdom og vildskab, øjne, der har set ind i kærlighedens inderste, og spejler skæret af dens nøgne hud. Hun står tavs og betragter ham, hun er bange, men han har pirret hendes nysgerrighed; han er ikke den, han havde givet sig ud for at være. En slags røg breder sig på villavejen, den har en bestemt duft, den bruser blågrå op og minder hende om noget, hun kender, men ikke kender. ’Du har drukket min essens og tilhører nu mig.’ Carstens stemme er, om muligt, endnu dybere end før. ’Du må vende med mig tilbage til Valhal. Du er min nu.’ ’Valhal?’ Jamen hvad så med ...’ Hun slår ud med armen for at illustrere sit nuværende liv. ’Alt det vil snart være glemt,’ siger Carsten, ’mit navn er Frej. Se her.’

Han samler hende op i sin enorme næve, hun svæver mange meter over jorden. Hun kan se ned på stisystemerne, der forgrener sig som blodårer, hun kan se festhallen, der ligger der som en lille fæstning midt i det hele, hun kan se, hvordan klynger af unge bevæger sig rundt, opløses, finder sammen i nye konstellationer, som en koloni af festklædte insekter, der råber, krydser hinandens net af signaler og forvirres, forelskes og fortabes, for så at svare til et nyt signal, som de farvestrålende sommerfugle, hendes onkel Hans har gennemboret med nåle og hængt op på væggen i stuen. Farverne forstærkes, alting bliver tydeligere; et hårspænde i imiteret sølv, der lyner i lyset, kondisko med sorte snørebånd, der begraver sig som orme i det hvide læder, et par på vej væk fra festen, drengen, der tager fat om pigen og kysser hende.

Se. Nu kan du se, siger han til hende uden ord, hun mærker virkningen i sit blod, hun føler sig stærk, stolt og modig, hun føler sig klar til hvad som helst. ❧

Katinka My Jones (1983) debuterede i 2007 med digtsamlingen ’Havet

Jan Oksbøl Callesen (1973)

er sort, kysten er hvid’. I år udkom hendes anden digtsamling, ’Sølv’.

er uddannet på Danmarks De-

Jones’ digte bevæger sig inden for klassiske lyriske områder (fx død

signskole og bor og arbejder i

over for liv, jeg over for verden, sansning over for tanke). Små bevæ-

København, hvor han er en del

gelser i linjerne skaber originale billeder og udsagn og vrid i genren

af grafikerfællesskabet Gul Stue.

eller stemmen. Netop litterære billeder, udsagn og genrer nærer hendes

Hans illustrationer optræder

digtning på en gang tillid til, men samtidig skepsis over for (aa).

jævnligt i Ud & Se.

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Forfatteren skriver om

Natten er lige begyndt Jeg gik i gang med at skrive på Natten er lige begyndt, da jeg havde fået udgivelsen af Drager over Kabul lidt på afstand. I aviserne kunne jeg læse om en københavnsk T-shirtproducent, der kom i klemme i den nye terrorlovgivning, fordi de samlede penge ind til den colombianske terrororganisation/frihedsbevægelse FARC. Det satte mig i gang, og undervejs rettede jeg så min historie til, i takt med at virkeligheden ændrede sig.

Det skete f.eks. da det lykkedes at undsætte den tidligere præsidentkandidat Ingrid Betancourt og et dusin andre gidsler ved en rent ud sagt forbløffende redningsaktion. Det måtte med. Samtidig måtte jeg gradvist skrue op for den finanskrise, der voksede hurtigere, end jeg selv havde fantasi til, og da en vis Stein Bagger erobrede alle forsider, kiggede jeg lidt fortabt på min egen slyngel, som jeg havde kaldt Steen Bolvig, og som dyrkede bodybuilding og charmerede både sig selv og sine omgivelser ud i kriminalitet i et helt grotesk omfang.

NATTEN ER LIGE BEGYNDT er en spændingsroman om drømmere og forbrydere i et København, der er svøbt i sne og frygt, og i et Colombia, hvor de største idealer risikerer at gå en frygtelig død i møde, når de står ansigt til ansigt med virkeligheden. I fiktionsform.

God fornøjelse!

Morten Hesseldahl

En højaktuel spændingsroman om grådighed, kynisme og idealisme. Og god portvin.

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Trine Hahnemanns nye bog ’365 hverdagsretter’.

Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Jeg savner Ud & Se

til Göteborg, Växjö og Karlskrona.

Elly Jensen

DSBFirst udgiver magasinet Nxtst

torsdagen inden Store Bededag?

Hvorfor kan vi, der benytter toget

(Next Station), hvor teksten er

Det er netop dér, vi studerende skal

langs Øresund, ikke mere få Ud &

skrevet på både dansk og svensk.

hjem til vores familier på ferie eller

Se, men kun det svenske blad? Jeg

Artikler og indlæg i Nxtst tager

forlænget weekend. Jeg vil også

har altid været glad for Ud & Se.

udgangspunkt i Øresundsregionen.

spørge, om der ikke er særskilte

Det er et godt blad. Mange nyttige

Ud & Se kan fremover gratis afhentes

pladser i toget for folk, der har dyr

oplysninger, gode artikler og ikke at

på DSBs stationer og i DSBs tog. Du

med. Jeg tænker lidt på os, der har

forglemme krydsogtværsen. Nu må

kan også vælge at få Ud & Se tilsendt

allergi. Kan det være rigtigt, at hele

jeg hver måned ind på hovedbane-

hver måned for 215 kr. om året.

ens togtur skal blive en dårlig ople-

gården for at få det seneste nummer

Det kan du få ved at sende navn og

velse, fordi én person lige ved siden

eller bede min familie i Roskilde om

adresse til udogse@dsb.dk

af har taget sin hund med?

at tage et med til mig. Mange ven-

Merete Nørring, DSB Kundeservice

lige hilsner fra en årgang ‘36.

dage, der ligger før helligdagene – fx

5 Tak for din henvendelse. Det

Rabat og hunde

er rigtigt, at DSB tilbyder rabat

5 Tak for din henvendelse. Tog-

Line Wulff

for kunder mellem 16 og 25 år,

selskabet DSBFirst vandt udbud-

Tak for et rigtig godt blad. Jeg har

som har købt et DSB WildCard.

det af togtrafik og har siden 11.

dog et par spørgsmål. Hvorfor er

Studerende over 26 år, som oppe-

januar 2009 kørt på strækningen

der kun 25 procent rabat på togrej-

bærer SU, kan ligeledes få rabat. Når

fra Helsingør over Øresundsbroen

ser for os med DSB Wildcard på de

du har et DSB WildCard, kan

Hvem

kan jeg tale med ?

En mulighed for anonym samtale

Telf. 70 120 110

5

Vær din egen lykkes smed!

1 eller 2 ugers feriekursus fra 20. juli ’09

Lidelse og ubehag i livet er blot en påmindelse om, hvor du har tabt energi. Genvind energien og fjern dermed lidelsen. Skab nye mål og indhold i dit liv, og lær hvordan du kan manifestere dette. Den nye tid er manifestationeres tid med egen ansvarlighed for hvordan livet former sig. Dette er et kursus om hvordan vi forandrer vores liv efter vore ønsker og ser os selv som en del af verden i stedet for som adskilt fra den. Kurset er velegnet for alle mennesker, der ønsker at opnå større lykke og ressourcer i livet.

Pris 1 uges feriekursus inkl. sund økologisk mad, logi og undervisning kr. 3300,-.

2 ugers feriekursus pris: 4400 Vi har også mange andre kurser - find selv det emne der tiltaler dig!

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

56

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Ud & Se www.bliv-ergoterapeut.nu - en uddannelse der virker

Hvor godtfolk er ...

Ann. 44x61,5 mm_Ud&Se.indd 1

05/04/09 15:41:

EN UNIK FILMOPLEVELSE Â… '*-.4,"#&/%& NFETUVEFSFOEF GSB NFSF FOE MBOEF Â… %*(*5"-5 LBNFSB PH LMJQQFVETUZS ¾MNTUVEJF PH UP CJPHSBGFS Â… .Â&#x;E 7&3%&/4,&/%5& JOTUSVLUÂ&#x;SFS GPSGBUUFSF PH TLVFTQJMMFSF Â… 41&$*"-*$&3&5 VOEFSWJTOJOH BG MžSFSF GSB EFU QSPGFTTJPOFMMF ¾MNNJMKÂ&#x; Â… ½ NlOFE IWPS EV MBWFS ¾MN Ql FU */5&3/"5*0/"-5 LFOEU ¾MN DPMMFHF

www.europeanfilmcollege.com / info@efc.dk

EUROPE AN FILM

COLLEGE j u n i 2 0 0 9 Ud & Se 57

du opnå rabat, hver gang rejsen overskrider en takstgrænse (tidligere amtsgrænse). Rabatten er mindst, nemlig 25 procent, på de store rejsedage omkring påske, pinse, jul

Ud & Se i juli

og andre helligdage og 50 procent på alle andre dage. Det vil sige, at der er 50 procent rabat alle ugens

Exos

dage med undtagelse af fredag og

46

søndag. Når rabatten ikke er den samme på alle rejsedage, skyldes det, at DSB gerne vil tilbyde en højere rabat på de dage, hvor vi har flest ledige pladser, og muligheden for en siddeplads er størst. Angående dit andet spørgsmål: Hos en af vores salgsmedarbejdere kan du målrettet bestille plads i IC-toget, hvor der ikke må være hunde. Du kan se efter et lille piktogram, en hund med streg over, ved indgangsdøren til afdelingen, så du er sikker på at komme ind i en dyrefri vogn. Det er oftest ved stillezonen. Her er der dyrefri og ingen mobiltelefoner.

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Ikke for varmt.

Og så sandelig heller ikke for koldt

Pænt og rent Christian Jensen Normalt er der pænt og rent i jeres tog. Det undrer mig dog, at der

The Award-Winning

ikke længere er en desinficerende væske på toiletterne i IC3-toget. Når I dagligt transporterer så mange passagerer, vil det være skønt, at alt er rent.

Exos Series

master of public health uddannelsen

Fully Featured Fully Ventilated Almost Weightless Progression without Compromise

rigtigt, at vi indtil for et par år siden

> Forebyggelse og sundhedsfremme

havde en beholder med desinfice-

> Ledelse og økonomi

5 Tak for din henvendelse. Det er

rende væske siddende på toiletterne i IC3-togene. Når vi har fjernet beholderen, skyldes det, at kunderne ved brug kom for skade at sprøjte væsken ud over gulv og vægge med mere. Det medførte en øget risiko for tilskadekomster og faldulykker, ligesom væsken ødelagde gulvbelægningen med misfarvninger,

Aalborg

Aarhus Universitet www.mph.au.dk Københavns Universitet www.mph.ku.dk

Friluftsland Toursport Friluftsland Toursport Outdoor Season Eventyrsport Fjeld & Fritid Friluftsland NATURligvis

www.friluftsland.dk www.toursport.dk

Tel: 049 202127

www.outdoorseason.dk

Tel: 033 936621 Tel: 033 113536 Tel: 033 145150 Tel: 033 213030

www.eventyrsport.dk www.fjeld-fritid.dk www.friluftsland.dk www.naturligvis.com

Tel: 056 652345

www.bjergkaeden.dk

Tel: 045 871136

www.naturligvis.com

Tel: 066 137722

www.friluftsland.dk

Tel: 046 354371

www.friluftsland.dk

Køge NATURligvis

Lyngby Odense

og gulv var noget andet, end det

Roskilde

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Tel: 086 181886 Tel: 086 181871

Kobenhaven

desuden troet, at væsken på vægge

58

www.friluftsland.dk www.toursport.dk

Helsingor

lende rengøring. Mange kunder har

Merete Nørring, DSB Kundeservice

Tel: 098 163150 Tel: 098 780960

Aarhus

Bjergkaeden

kunne ramme kummen.

ospreypacks.com

Osprey Packs are available now from these quality outdoor dealers

som ofte blev opfattet som mang-

var, nemlig medpassagerer, der ikke

Innovation and Quality in Packs since 1974

Willumsenfjeld Aps Friluftsland

See the new Exos 46 product video at:

youtube.com/ospreypacks

yn

aarhus international

BES

a t( OTEL SVE NDBORG ffe n u rb te Fire o vernatning incl. to somme rdag af er lø g o g ØG H

n

)

f d 5 dage på sy

jazzfestival 09 i musikhuset aarhus

fte

@ei^kW H[ZcWd Jh_e

Sommerb uffet er tirsdag, torsda

Kr.

1.950,-

lse være Pr. person i dobbelt

Kr. 585,- for børn under

12

I´dZW] '($ `kb_ (&&/ ab$ (&$)& _ <eo[h[d 8_bb[jfh_i0 Ah$ (.&

år

Vi giver dig tre spændende aktiviteter med i prisen: Entrebillet til Valdemars Slot

Entrebillet til Naturama

Færgebillet til Ærø og retur

Valdemars Slot byder på mange spændende oplevelser og er en perle smukt placeret i det Sydfynsk tåsinge.

Naturama leverer moderne naturhistorie til børn og voksne. Museet ligger centralt i Svendborg.

Ærø er en levende ø med historie, som byder på en særlige stemming og mange natur- og kulturoplevelser

=Wbb_Wde" HkXWbYWXW" 8edW F[dd J_hiZW] '*$ `kb_ (&&/ ab$ (&$)& _ <eo[h[d 8_bb[jfh_i0 Ah$ )&&

Ankomst fra den 22. juni til 5. august 2009

HOTEL SVENDBORG Centrumpladsen 1 · 5700 Svendborg · Telefon 62 21 17 00 Fax 62 21 90 12 · booking@hotel-svendborg.dk · www.hotel-svendborg.dk

Ij_bb 8bWYa" Ij_bb FhekZ

The African Tribute to James Brown EdiZW] '+$ `kb_ (&&/ ab$ (&$)& _ Ijeh[ IWb 8_bb[jfh_i0 Ah$ )&&

7XZkbbW^ ?XhW^_c Jh_e Abdullah Ibrahim, piano Belden Bullock, bas George Gray, trommer

JehiZW] ',$ `kb_ (&&/ ab$ (&$)& _ Ijeh[ IWb 8_bb[jfh_i0 Ah$ )&&

Ied Z[ bW <hedj[hW <h[ZW] '-$ `kb_ (&&/ ab$ (&$)& _ <eo[h[d 8_bb[jfh_i0 Ah$ (+&

Arrangør: Musikhuset Aarhus Partoutkort til ovenstående fem koncerter i Musikhuset Aarhus: Ah$ /)& Zk ifWh[h +&& :[h [h ijkZ_[# e] kd]ZecihWXWj f Wbb[ X_bb[jfh_i[h

roskilde universitetscenter XXXXX STADIG HELT PÅ TVÆRS! studieguide.ruc.dk

Se det fulde program på www.musikhusetaarhus.dk eller på www.jazzfest.dk 8_bb[jiWb] ./ *& *& *& [bb[h mmm$cki_a^ki[jWWh^ki$Za

j u n i 2 0 0 9 Ud & Se 59

for børn ...

Bussemænd og -drenge Bare fordi man piller næse, kan man godt blive til noget alligevel

Bussedrengen Bussedrengen vågner. Så mærker han det, han mærker hver morgen. Det kilder i næsen. Han stikker pegefingeren ind, og endnu en guldklump er født. Den ender på væggen, hvor Bussedrengen er ved at opføre et verdenskort af bussemænd. Han mangler kun en lille del af Tyskland, så er den der. Bussedrengen spiser morgenmad og sætter en meget lille bussemand på sin fars kaffekop.

Men nu lige den her morgen bliver det en morgen for meget, og Bussedrengens far råber og skriger: 'Du bliver ALDRIG til noget! Aldrig!' og den slags meget alvorlige voksenting.

Og så er der ikke andet for end at gå i skole. Hele vejen hen til skolen sætter Bussedrengen sine snaskede visitkort. I spisefrikvarteret tjekker alle deres ostemadder, for de ved, hvordan det er med Bussedrengen. Han kan ikke lade være. Men læreren ser ikke ordentligt efter. Hun tygger og tygger, og ostemaden vil ikke ned, og så råber de alle sammen 'Bussedreng, Bussedreng!' En sur lærer sender Bussedrengen ud af skolen, mens hun råber: 'Du bliver ALDRIG til noget! Aldrig!' Og så er der ikke andet for end at slentre rundt i byen. Det kilder i bussedrengens næse, og han vil gerne være sød, og han vil gerne blive til noget, så han sætter bussemænd i fine mønstre på vinduerne og på fodgængerfelterne og på hundene og på damernes numser, og de grønne mænd i lyskrydset bliver til bussemænd. Snart er alting klistret til. Kort sagt: Én stor, gullig skandale. Politiet fanger Bussedrengen med et meget stort lommetørklæde, og dommeren slår hammeren i bordet og råber 'Du bliver ALDRIG til noget. Aldrig!' og beslutter på stedet, at han skal smides ud af byen, ja,

nu de er i gang, helt ud af landet, væk fra Jorden! De skyder Bussedrengen af sted i en kanon. Og så er der ikke andet for end at suse af sted igennem det kolde, tomme verdensrum. Men det kolde, tomme verdensrum er ikke helt tomt, for lige dér svæver en rumfærge og to astronauter. Rumfærgen er gået i stykker, og deres rumlim er sluppet helt op. I deres astronauthjelme skvulper tårerne rundt. Men så kildrer det så dejligt i Bussedrengens næse.

Noget særligt er på vej: En ekstrastor bussemand, som HELT SIKKERT bliver til noget … Og den skal sidde lige dér på astronauternes rumfærge – som holder hele vejen hjem til Jorden. Og så er der ikke andet for end at give Bussedrengen guldmedaljer og farmandkys!

Hvem har fat i lommetørklædet?

tekst tina schmidt i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

BUSSEMANDSFAKTA Dine næsehår er en slags pedeller, der hele tiden fejer og rydder op i al den snavsede luft, du trækker ind. Og det, de fejer sammen, bliver til dine bussemænd: Bakterier, virus, svampesporer, støv, kulpartikler fra udstødning, talg, næsehår, slim og alt muligt andet, du får op i næsen. Velbekomme! Den 14-årige Oliver Bahr Shermacher står i Guinness Rekordbog, fordi hans næse er den største i verden: Overfladen fylder 48 kvadratcentimeter, måske det samme som din fars hånd. Tænk hvor mange bussemænd, der bor i den næse.

s Lø

r : Gu l . 2 o ninge

g7

er

en

s

Hvikle to snothoveder er ens?

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

Mindre EU, mere Danmark givenged.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Steel Pro saftcentrifuge til en værdi af 1.199 kroner.

1

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vinder af krydsord 4/2009 Vinder af 1.-præmie: Lilly Knudsen, Stenløse

LØSNING Vindere af øvrige præmier: Tove Mortensen, Skagen Hanne Jørgensen, Herlev

Løsningsord DOBBELTSPOR

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. juli. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 6/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk.

Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 8/2009.

Navn Gade Postnummer og by

www.gobac.dk

Håndbakterier

Fjern håndbakterier med et pust!

God håndhygiejne sikrer ferien Hænder er en stor smittekilde, når det gælder sygdomme, da størstedelen af alle infektioner spredes via håndkontakt.

Bakterier findes alle vegne: på coladåsen, på dine pengesedler og mønter, dørhåndtaget eller Dankortautomaten.

Med gobac ® ved hånden eller i rejsetasken kan du bedre sikre dig mod smitsomme bakterier – når som helst, hvor som helst.

Når du ikke er i nærheden af vand og sæbe, er gobac ® et effektivt alternativ, som nemt og hurtigt sikrer dig den bedst mulige håndhygiejne. gobac ® er en antibakteriel håndspray, der effektivt fjerner 99,9% af bakterierne på hænderne. gobac ® indeholder hverken parfume eller alkohol og virker derfor ikke udtørrende.

Pharma-Vinci A/S, DK-3300 Frederiksværk.

nej tak

om lidt Teknologi og tendenser

biZzttT

Til en hverdags-Bond Et amerikansk tøjfirma mener ikke længere, at skudsikkert udstyr skal være forbeholdt politi

MH

eller militær. Firmaet har designet skjorter, læderjakker og bomuldsveste med projektilafprellende egenskaber til ganske almindelige mennesker. Producenten påstår, at tøjet kan modstå kugler affyret fra nimillimetervåben. urbanbodyarmor.com

Tekniske skrammer En halvgammel professor og en ditto ingeniør fra et amerikansk universitet har gjort en

Spam vil være et fortidslevn om et par år.

Bill Gates i 2004

opfindelse, som i fremtiden kan komme mange unge mennesker til gode. De har skabt en ‘selv-reparerende polymerhinde’ (polymer findes fx også i lim), som efter påføring kan give en ridset iPod eller kofanger organiske egenskaber. Hvis bilen får en skramme, stilles den blot i sollys, og helingsprocessen vil blive aktiveret. Efter en halv time er ‘såret’ vokset sammen, og kofangeren er igen som ny. arstechnica.com – søg på ’self-healing polymer’.

tekst camill a Holck

Billig bil bandlyser benzin

i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

En elbilproducent ved navn Nice har gjort det muligt at købe en billig og trendy elbil i dag – hvis du altså bor i London. Her slipper man for at betale bompenge, parkeringafgift, og – selvfølgelig – benzin, hvis man altså er ejer af en MyCar. Bilen koster cirka 10 øre i strømforbrug per kilometer og kan køre 100 kilometer på en enkelt opladning. nicecarcompany.co.uk

På plads, Plet Strejfende kæledyr kan være til stor bekymring for deres ejere. Men det skal være slut med at gå og efterlyse Fido og Plet i nabolaget flere gange om måneden. Med et gpshalsbånd kan de spores i en radius af 1,6 kilometer. Halsbåndet skal dog genoplades hver anden dag, så giv eventuelt kræene husarrest, mens batterierne får nye kræfter. tech.spotcoolstuff.com – søg på ’RoamEO’.

64

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

NICK CAVE & THE BAD SEEDS (AUS) • COLDPLAY (UK) FAITH NO MORE (US) • NINE INCH NAILS (US) OASIS (UK) • PET SHOP BOYS (UK) • SLIPKNOT (US) TRENTEMØLLER (DK) • KANYE WEST (US) 2MANYDJS (BEL) • TONY ALLEN (NGA) • AMADOU & MARIAM (MALI) • TIM CHRISTENSEN (DK) DEADMAU5 (CAN) • DOWN (US) • EAGLES OF DEATH METAL (US) • FEVER RAY (S) • FLEET FOXES (US) HÅKAN HELLSTRÖM (S) • GRACE JONES (JAM) • LIL WAYNE (US) • MADNESS (UK) MALK DE KOIJN (DK) • THE MARS VOLTA (US) • MEW (DK) • RÖYKSOPP (N) • SOCIAL DISTORTION (US) VOLBEAT (DK) • LUCINDA WILLIAMS (US) • YEAH YEAH YEAHS (US) 2562 (NL) ADAM TENSTA (S) ALAMAAILMAN VASARAT (FIN) LILY ALLEN (UK) AMON AMARTH (S) ANALOGIK (DK) ...AND YOU WILL KNOW US BY THE TRAIL OF DEAD (US) BADDIES (UK) ISSA BAGAYOGO (MALI) BALSTYRKO (DK) BLACK DICE (US) THE BRONX (US) CANCER BATS (CAN) THE CHAP (UK) COLA FREAKS (DK) CUT OFF YOUR HANDS (NZ) DARKANE (S) DAWN OF DEMISE (DK) THE DEADLY GENTLEMEN (US) DEICHKIND (DE) DEN SORTE SKOLE (DK) THE DODOS (US) DRAGONTEARS (DK) DUB COLOSSUS (UK/ETH) DUNGEN (S) EL HIJO DE LA CUMBIA & ANASOL MC (ARG) FIRST AID KIT (S) FRIENDLY FIRES (UK) FRIGHTENED RABBIT (UK) FUCKED UP (CAN)

GANG GANG DANCE (US) GET WELL SOON (DE) GLASVEGAS (UK) GOJIRA (FR) GROUNDATION (US) HANGGAI (CHN) JON HASSELL & MAARIFA STREET (US) HAUSCHKA (DE) HJALTALÍN (ISL) HOT 8 BRASS BAND (US) HUNTSVILLE (N) IDA MARIA (N) IMAM BAILDI (GR) ISIS (US) KASAI ALLSTARS (CD) KASSAV' (FR ANT) KATZENJAMMER (N) KLOVNER I KAMP (N) LA-33 (COL) LABRASSBANDA (DE) LA COKA NOSTRA (US) LUCY LOVE (DK) ULF LUNDELL (S) MAGNIFICO (SVN) MAJOR LAZER (US) MICACHU & THE SHAPES (UK) MONO (JPN) MUNGOLIAN JET SET (N) M. WARD (US) MARISSA NADLER (US) NEUROSIS (US) NOVALIMA (PER)

WWW.ROSKILDE-FESTIVAL.DK

OH NO ONO (DK) ORKA (FO) PAAVOHARJU (FIN) PABLO MOSES & U-ROY (JAM) THE PAINS OF BEING PURE AT HEART (US) PEDE B (DK) PETTER (S) PHARFAR presents A RUB A DUB NIGHT feat. special guests (INT) RUMPISTOL (DK) SATYRICON (N) SHASTRIYA SYNDICATE (IND) MIKE SHERIDAN (DK) MIKAEL SIMPSON & SØLVSTORM (DK) SKAMBANKT (N) SOCALLED (CAN) THE SOFT PACK (US) SOIL & "PIMP" SESSIONS (JPN) PETER SOMMER (DK) STEINSKI (US) MARNIE STERN (US) SHUGO TOKUMARU (JPN) ROKIA TRAORÉ (MALI) WHITE LIES (UK) JENNY WILSON (S) WOLVES IN THE THRONE ROOM (US) YOGA FIRE (N) ZIZEK CLUB (ARG)

- OG MANGE FLERE...

Send "Orange" til 1204 og få Roskilde på mobilen

LOUNGE: ASS (S) PETER BRODERICK (US) CHRIS COCO (UK) COURS LAPIN (DK) ESCHO presents THULEBASEN, ALLE MED BALLONER OG TERRASSER and LAMBURG TONY (DK) PETE GOODING (UK) WILL HAROLD (UK) KB18 presents WAQAR & KOBBE (DK) LULU ROUGE (DK) TOM MIDDLETON (UK) MIKE SALTA (DK) NANCY ELIZABETH (UK) JOSÉ PADILLA (E) STELLA POLARIS SOUND SYSTEM (DK) TRIO CAMPANELLA (DK) VEKTORMUSIK (DK) ÅRHUS E presents PUZZLEWEASEL, VOKS, WÄLDCHENGARTEN, VECTRAL and MORTEN RIIS (DK)

PAVILION JUNIOR 28. JUNI - 1. JULI: THE 20BELOWS (DK) BABIAN (S) CODY (DK) GIANA FACTORY (DK) GINGER NINJA (DK) HARRYS GYM (N) JOOKS (DK) KELLERMENSCH (DK) KVELERTAK (N) THE MEGAPHONIC THRIFT (N) MEN AMONG ANIMALS (DK) OPGANG F (DK) SCAMP (DK) TAKO LAKO (DK) THE TELSTAR SOUND DRONE (DK) VINNIE WHO (DK) VON DÜ (DK)

klummen

Digter Mette Moestrup og journalist Rune Skyum-Nielsen skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre

KANTINEDAMERNE Mette Moestrup sidder i lyntoget og ihukommer sin tid som opvasker i lårkort

Udenfor flimrer et frugttræ forbi, lyserødt som en candyfloss. Over for mig sidder en moden blondine og læser ’Mænd som hader kvinder’. Jeg sidder i lyntoget på vej hjem fra Århus, hvor jeg i går aftes optrådte til festivalen Lyd + Litteratur sammen med Tone fra Aalborg. Hun stod for lyd, jeg for litteratur. Bistået af to kittelklædte, dansende mænd, uropførte vi blandt andet et pseudorapnummer med omkvædet: ’Min kittel er for kort / og det er noget lort / for jeg er feministisk / og kitlen er sexistisk!’

Jeg arbejdede faktisk som kantinedame (læs: opvasker) på et århusiansk hospital i de tidlige 90ere. Af uransagelige årsager var de kitler, jeg fik udleveret, altid for korte. Så jeg måtte pænt vaske op i lårkort og smile ad kommentarer såsom: ’Strømpebukser har fanden skabt’ – sagt af en portør, som havde været sømand. Han var næppe rødstrømpe, men pyt nu være med det.

Mine kollegaer i kantinen var kvinder. Jeg kunne godt lide dem. Det er længe siden, jeg har tænkt på dem. Lad os kalde dem Lissy, Lotte og Lena. Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg arbejdede i kantinen.

Men tilbageskuende kan jeg godt se, at jeg kun var en slags gæst. Jeg identificerede mig ikke med arbejdet. Jeg studerede jo litteraturhistorie på universitetet. Det hårde og monotone arbejde i kantinen var en parentes i mit liv, ikke min fremtid. Vi talte ikke om fremtid i kaffepauserne. Vi talte mest om tv og Lottes børn, Lenas børn, Lissys hund. Vi 66

Ud & Se j u n i 2 0 0 9

Vi talte mest om tv og Lottes børn, Lenas børn, Lissys hund.

Vi talte også meget om sygdomme. Vores motto var: ’Hellere ansat end indlagt’.

talte også meget om sygdomme. Vores motto var: ’Hellere ansat end indlagt’.

Jeg har mange gode minder fra min tid som kantinedame. Smøgpauserne sammen med Lissy (der havde den sejeste sølvgrå, touperede, lakerede science fiction-frisure). At lære at folde servietter som svaner af Lotte. Lenas latter, når jeg for 117. gang havde smadret et glas i opvasken. Men man kan bestemt ikke sige, at det var lutter lagkage. Lissy fik en åreknudeoperation. Det regnede hun ikke for en døjt (og det skulle undre mig meget, hvis hun ikke den dag i dag holder håret højt).

Lena gik i dialyse, til sidst blev hun fyret. Jeg ved ikke, om hun fik en ny nyre. Lotte havde haft brystkræft, hun viste mig arret en dag nede i omklædningsrummet. Hun begyndte at døje med hovedpine, det gik hurtigt. Jeg kan ikke lide at skrive om det.

Med panden lænet mod vinduet. Sådan har jeg lige siddet lidt.

Lynet er nået til Fyn. Dér var en hare. En grillbar. Jeg tænker på aktuelle bøger, der handler om arbejderklassen (fx Kristian Bang Foss’ roman ’Stormen i 99’ og den svenske digter Johan Jönsons ’Efter arbejdsskema’). Jeg tænker på forskellen mellem at arbejde fysisk og at skrive om at arbejde fysisk. Hvis man arbejder fysisk uden at skrive om det, tænker man ikke på den forskel. Det er forskellen, tænker jeg.

Min sidste sommer som kantinedame. Vi døjede med spyfluer og bananfluer som aldrig før. Vi måtte vogte over maden som høge. Ingen i hospitalets hierarki kunne forstå, hvor i alverden alle de fluer dog kom fra. Det var sommerens helt store samtaleemne. Det viste sig, at en gammel mand havde ligget død i det røde murstenshus over for hospitalet meget længe. Hans to voksne, hjemmeboende døtre havde forsøgt at made liget. De var psykisk syge, og nu skulle de tvangsindlægges.

Billedet er sløret. Kan det passe? At jeg stod sammen med Lissy uden for kantinen og så, da de kom efter døtrene. At den ene af døtrene prøvede at flygte. At hun løb og løb i en rød (eller gul?) regnfrakke. At solen skinnede på en stikkende måde. At Lissy rettede på sin futuristiske frisure, tændte en cigaret og sagde: ’Det ligner noget fra en film’. ❧

Sko, vil I leve for evigt? Vil I blive

ved med at påtvinge os

en holdning, der er alt andet end naturlig? Gå hellere ind i historien,

og gør plads for fremskridtet. Fremskridtet, der bæres på foden, men som kommer hele kroppen til gode. Fremskridtet, der styrker musklerne, skåner ryggen og forbrænder flere kalorier. Sko, tiden er inde til, at I skal gå. Gerne langt væk, og kom ikke tilbage. I vil ikke blive savnet.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

SNOK SHIRT

Kortærmet skjorte med normal pasform i kølig bambusblanding.

En brystlomme med inderlomme til mobiltelefonen.

499,-

281

325

503

654

GIRAFFE SHIRT

Ternet kortærmet skjorte med normal pasform i kølig bambusblanding.

Brystlomme med inderlomme til mobiltelefonen.

499,-

430

560

652

KARL 3�STAGE MT TROUSERS

Zip off-buks, som kan afkortes i to trin. Let og hurtigttørrende stof. 8 lommer. Lav talje med normal pasform. Sikkerhedslomme og standardlængde.

1.099,-

030

191

245

560

Nærmeste forhandler oplyses på tlf.: 8620 2075 eller se mere på www.fjallraven.com