UD & SE - Passagermagasin - Juli 2009 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

Pernille rosenkrantz-theil

‘Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man skal gå rundt og fortryde’ juli 2009

Hold da helt ferie!

Sig noget friskt

Giv dem tørt på

Forfriskende fuglesang

Den rare myg

Lad det gro!

Græsenke

Smelter i munden...

Tre rap

Du kan programmere viften til at sige hvad som helst. Vi valgte god sommer. 30 kroner.

En dåse ren magi fra Tiger. Gro din egen bønnestage med hjerte på et af bladene. 10 kroner.

Mens du har fred på wc, kan du læse rullen og få noget at vide, andre endnu ikke ved. Toiletpapir med citater eller unødvendig viden 10 kroner.

Du synes sikkert porcelænsfiguren er en mand. Vi ved, det er en græsenke med hår som græs, der vokser, når du vander det. 10 kroner.

Fuglebur med fugle i der synger, når du bevæger dig i nærheden. Mageløst. 20 kroner.

...ikke i hånden. Mars lavede det uforglemmelige slogan i 1954. Prøv selv med 200 g M&M’s med peanuts. 20 kroner.

Bær fremtiden!

Rundboldsklar

Svævende legesyg

Espadrillos

Striber under tøjet

Tilbuddene gælder fra d. 3.7.2009. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Vælg mellem fladt eller rundt boldtræ. Få et sæt med en bold og et boldtræ for 20 kroner.

En klassiker vender hjem. Fås i rød, lilla og den du ser her i størrelserne 37-41. 30 kroner.

En kæmpefrisbee med en diameter på 40 cm leverer underholdning i timevis. Den fås i grøn, orange og den blå du ser her. 20 kroner.

Multistribede boxershorts i 95% bomuld og 5% spandex. Fås i S, M og L. 30 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Du kan sikkert finde nogle, der er begejstrede for atomkraft. Du kan finde ligeså mange, som synes atomkraft er den mest forurenende form for energiudvikling, jorden har mødt. T-shirts’ne koster 30 kroner og fås i S/M, M/L og L/XL. Vi har også badges til tre for en tier med det samme positive nej tak-budskab.

Måske den eneste myg du nogensinde kommer til at holde af er denne bamsemyg med fjederophæng til en tyver.

Badeænderne får du tre af i et net. En med snorkel, en med hovedtelefoner, den tredje er bare and. 20 kroner.

Indhold

04 08 22 28 32 34 40 44 46 48 50

juli 2009

Om DSB Hun blev træt af at vente på revolutionen Interview med socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil Frikvarter Børnehjemsbørn, bananer, balloner og bobler i Uganda Nåde – og noget andet Sidste afsnit i Ud & Ses serie om verdensreligionerne Profil Murerdrengen Jack Novelle Peter Højrup skriver om rengøringsdamens toilettanker Skriv til DSB Børnesider Myrekryb Krydsord & sudoku Om lidt Teknologi og gadgets Klummen Rune Skyum-Nielsen om at blive snydt, så det driver

Pernille fra Ø til a Engang smed Pernille Rosenkrantz-Theil med høns. Nu vil hun kaste brede forlig på bordet for Socialdemokraterne.

tro, tegn og Ymer Semiotikprofessor Frederik Stjernfelt er ikke religiøs. Men han tror på, at der er masser af grunde til at være det.

luftig leg langt borte En flok børnehjemsbørn i Uganda fik det bedste ud af fotograf Casper Balslevs medbragte balloner.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15. Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Oliver Stilling, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Camilla Holck, art director Torsten Høgh Rasmussen. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 190.613 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 705.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Pernille Rosenkrantz-Theil fotograferet af Lukas Renlund.

om DSB foto J e n s H a s s e

S-tog og foldecykler

lejrskolen skal opfylde,

S-tog sælger foldecyklen

inden skoleeleverne kan

S-bike, som man kan tage

rejse gratis med toget, som

gratis med i S-toget, me-

fx at opholdet skal være på

troen eller Movias busser.

mindst to overnatninger.

Cyklen er sølvgrå med et

Med 400.000 skolerejser om

lille S-tog-logo på stellet,

året er produktet en succes

den kan foldes sammen på

og beskæftiger i alt fire DSB-

få sekunder og er nem at

medarbejdere på fuld tid. Se

tage med. Kæden på S-bike

mere på dsb.dk/skolerejser.

er uden olie, så man ikke snavser tøjet til, når den fol-

Sommer på museet

des sammen. Cyklen koster

Mindre CO2 i 2008

2.999 kroner for S-more-

105.000 ton kuldioxid. Det er rundt regnet, hvad 50.000 husstande udleder som følge af et

Danmarks Jernbanemuseum

kunder, hvis den købes via

års brug af elektricitet til alt fra tørretumblere og computere til ovne og komfurer. Det er

op for de gode tilbud til

s-more.dk. Normalprisen er

samtidig, hvad DSB har mindsket sin udledning af CO2 med i 2008. Med andre ord har DSB

gæsterne: Hver dag indtil

4.950 kroner.

mindsket sit udslip i et omfang, der svarer til, hvad husstandene på Frederiksberg i løbet

21. august kan man komme

af et år udleder af luftarten som følge af deres elforbrug. Ambitionen er, at DSB i 2020 har

ud at køre med et veteran-

reduceret sin udledning af CO2 til halvdelen i forhold til 2005. I 2030 skal DSB være helt

tog ved museet – gamle,

CO2-neutral. DSB er således kommet langt i 2008.

fine vogne trukket af enten

Sporarbejder fortsat Frem til 9. august arbejdes

I sommerferien skruer

der på sporet mellem Ring-

et damplokomotiv eller

sted og Næstved, hvilket

en motorvogn. Man kan

betyder ændrede køreplaner

prøve kræfter med en vip-

på ruten København-Ny-

pedræsine, og både børn og

købing Falster og Roskilde-

salgsvognen i toget. Kortet

fremgang og er samtidig det

vurderer undersøgelsen,

voksne kan få en tur med

Køge-Næstved. Ligeledes

kan bruges af alle, som er

bedste siden 2005. Under-

ligesom fordelsprogrammet

et minitog, som vil køre

arbejder Banedanmark

mellem 16 og 26 år, eller

søgelsen måler på syv om-

S-more og salget af sms-

ved museet i det meste af

frem til 9. august på Svend-

som modtager SU.

råder, og på de fire af dem

billetten falder i kundernes

åbningstiden. Alle aktivi-

er der stigninger i forhold til

smag.

teter er gratis, når entreen

borgbanen, hvor togene er erstattet af busser på hele

Family Card

banen mellem Odense og

I løbet af juni går salget af

nye slogan ’Kom med’ og en

Skolerejser hitter

Svendborg.

en helt ny sommerbillet,

ny vision skal ifølge under-

DSB Skolerejser er en

Family Card, i gang. Med

søgelsen have en stor del af

kontrakt som DSB har med

WildCard på sms

sidste år. Lanceringen af det

er betalt. Åben alle dage klokken 10-16 – se mere på jernbanemuseum.dk.

Gratis aviser på 1’

Family Card kan to voksne

æren for de flotte tal, men

Undervisningsministeriet.

Nu kan du købe dit DSB

og tre børn under 16 år rejse

den forbedrede rettidighed,

Aftalen betyder, at folke-

Hvis du køber et 10-klips-

WildCard, blot ved at sende

med tog, bus og metro i to

årets køreplan med flere og

skole- og gymnasieklasser

kort til DSB 1’ får du tilbudt

en sms. Send WILD + cpr-

dage i hele hovedstadsom-

hurtigere tog og trygheds-

kan køre gratis med toget,

to måneders gratis abon-

nummer + fulde navn til

rådet for 199 kroner. Family

bemandingen gør også gavn.

og dermed spare den udgift

nement på Børsen. Det sker

1412. De 180 kroner, som

Card gælder i perioden fra

S-togs omdømme er også

i forbindelse med lejrskoler.

gennem annoncer og en

kortet koster, bliver opkræ-

27. juni til 9. august.

forbedret siden 2008, og

Formålet med aftalen er,

flyer, som du som kunde

undersøgelsen kan berette

at DSB giver de unge men-

får udleveret i billetsalget.

om det bedste resultat, S-

nesker en god togoplevelse,

Samarbejdet med Børsen

vet på din næste telefonregning. Det er samme pris, som

DSBs omdømme

hvis du køber det på dsb.dk.

Danskernes indtryk af DSB

tog nogensinde har opnået.

og dernæst er det en god

er udtryk for, at DSB 1’ og

DSB WildCard giver op til 50

bliver stadigt mere positivt.

Rettidigheden på 96 procent

måde at bruge den ledige

Børsen i vidt omfang hen-

procent rabat på togrejser

Resultatet af en omdøm-

er en del af årsagen til den

kapacitet i togene på. Der

vender sig til den samme

og 25 procent rabat på

meundersøgelse viser igen

positive tilbagemelding,

er nogle formelle krav, som

kundegruppe.

Læs Ud & Se i toget, eller tag bladet med hjem

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

mind-movers.net

tur og oplevelser i ét Tag familien med på opdagelse i hele hovedstadsområdet i 2 dage med bus, tog og Metro. Oveni får I masser af rabatter på entréer og oplevelser. Family Card koster kun 199 kr. og gælder 2 voksne og 3 børn under 16 år. Tilbuddet gælder helt frem til 9. august. Køb nu på stationer og i kortsalg, via sms eller på familycard.dk. Se mere på familycard.dk.

Tog Trains

Skagen

InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains

Hirtshals av n

S-tog S-train

rr Si ing nd To al ln e Kv is s Fr el ed er ik sh

Andre togselskaber Other railways

H jĂ¸

Henvisning andre tog Reference other trains FĂŚrge Ferry Standsning. Se kĂ¸replan Stop. See Timetable

VrĂĽ

Standsning internationale tog Stop International Trains

BrĂ¸nderslev

Lindholm

Thisted SjĂ¸rring Snedsted HĂ¸rdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup StĂ¸vring SkĂ¸rping

Ydby Lyngs ThyborĂ¸n Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Hobro

Randers

Osby

Tisvildeleje

rg bo er

p ru st

ru p sv ed

NĂ¸rre Alslev Eskilstrup

TĂ¸nder Padborg %4# %FTJHO r % - r

Sk en

M K id N aus del Ă¸r l fa re un rt -Ă&#x2026; de Ej by by G el s A ted ar S B up To kal re m bj d H m erg ol e m ru st p ru p en

Vordingborg

SĂ¸

le v

rĂĽ G

lip K

lle

Ă¸r

ol H

Ă¸r

ĂŚ

Tinglev

Visby TĂ¸nder Nord

Lundby

.. Mod Niebull

Nakskov Mod Flensburg Hamburg Berlin Amsterdam Basel MĂźnchen

NykĂ¸bing F

RĂ¸dby F Gedser Puttgarden

DSB information

70 13 14 15

Mod Hamburg Berlin

DSB Rejsetidsgaranti Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at fĂĽ kompensation, hvis dit tog ikke kĂ¸rer, som vi har lovet. Ć&#x2019; Rejser med billet, klippekort, ĂĽrskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti â&#x20AC;&#x201C; du kan ansĂ¸ge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid. Ć&#x2019; Rejser med togkort (mĂĽnedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti â&#x20AC;&#x201C; du skal vĂŚre tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen. DSB Rejsetidsgaranti gĂŚlder i forhold til de gĂŚldende kĂ¸replaner samt sĂŚrkĂ¸replaner varslet senest 24 timer fĂ¸r din rejse. LĂŚs mere pĂĽ dsb.dk/rejsetidsgaranti eller ring 70 13 14 15.

Bredebro

NĂŚstved

DĂ¸strup Sdrjylland

GlumsĂ¸

Svedala Skurup Ystad

as ,K

RĂ¸dekro

SkĂŚrbĂŚk

HerfĂ¸lge Tureby Haslev RĂ¸dvig Holme-Olstrup Fakse Ladeplads NĂŚstved Nord

EslĂśv

vn ha

BrĂ¸ns

Odense Sygehus Fruens BĂ¸ge Hjallese HĂ¸jby Ă&#x2026;rslev Pederstrup Ringe Rudme KvĂŚrndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Ă&#x2DC;lby KĂ¸ge

HĂśĂśr

Rejsby

Mod Karlskrona

Vojens

Hviding

N yb o

VinslĂśv

Ribe

HĂ¤ssleholm C

Lund MalmĂś C MalmĂś S yd SvĂĽgertorp

vn ha en Ă¸b y K rnbtad TĂĽres Ă&#x2DC;

Ribe NĂ¸rremark

ov ul Ta ing v d ko ol K ers nd Lu

Vamdrup

Sj by p Vi ru Bo ed t gs in rĂ¸ R So se el ag r Sl sĂ¸ or K

al K

y lb Va e Ă¸s up nl tr Va as ne Ta use r e e Ă¸j eh n H ed ro e H rek ild T sk Ro e jr Le Ă¸ ls va H Ă¸se ll d TĂ¸ rĂ¸ pe k ip ĂŚ V olb p H tru gs up Re str v b Ă¸ na rk K Ă¸ up M r de le Jy Ă¸l eb rg Sv bo d un

Lufthavnen

Vestamager

Gredstedbro

Kristianstad C Helsingborg C HelsingĂ¸r Snekkersten EspergĂŚrde HumlebĂŚk NivĂĽ Kokkedal Landskrona Rungsted Kyst VedbĂŚk Skodsborg KĂ¤vlinge Klampenborg Hellerup Ă&#x2DC;sterport NĂ¸rreport KĂ¸benhavn H

NykĂ¸bing Sj HillerĂ¸d NĂŚrum Frederikssund JĂŚgersborg Farum

Horsens Hedensted

Sejstrup

Gilleleje

Hundested

Odder Skanderborg

av d

M ng d ni ĂĽr er g H ds u k e St ĂŚ ed ib h K ld o Tr rris Bo

Ă&#x201E;ngelholm

ng ni

J y ib g V nin Ă¸r H

H er

Ă&#x201E;lmhult

BĂĽstad

Ce H a m nt e m rp I Th ka er ar Ve yr st um k je e n G go Bo iv d rd e Je i En ng lli ng ge Ve s jle Si va n lk Sy eb g Ve ge or Sv Br jle hu g La ejb s BĂ¸ ejn Ry ve ĂŚ Fr rk ing k n ed op A lk er en ic ia La H ng a H ds ĂĽ in t ne en ru p

V in de ru p Sk iv e

bj er

A ul

V ild

Mod Alvesta / Kalmar Mod GĂśteborg

a na p re ru G st u d d Tr lin ĂĽr o g K om Ry rke et Ă¸ l M rns n rup o te t j H g ds hĂ¸ en lĂŠ al LĂ¸ kĂ¸ rts ark S jo m p j and et H ov tru ve tr rv H ys sĂ¸ S to en L r re ne k To est ba bak V st le s H Ă&#x2DC; ko u S rh Ă&#x2026;

Humlum Struer Hjerm Holstebro Vemb Bur Ulfborg Tim Hee RingkĂ¸bing Lem Skjern Tarm Ă&#x2DC;lgod GĂĽrde Tistrup NĂ¸rre Nebel Sig Varde Nord Varde Varde Kaserne Guldager Gjesing Spangsbjerg Esbjerg

H Ă¸j sl ev St oh ol m V ib or g RĂ¸ dk Bj ĂŚ er rs ri U br ng ls o tr br up o

Arden

RĂ¸nne

Færre penge til transporten Flere penge til

festivalen

elvis: Eksemp kilde - Ros Århus ,fra 157 derborg Skan havn n e b ø ,K fra 157 kive S havn Køben ,fra 176

Forsvind lidt mere ƒ Spar op til 50% på dine togrejser ƒ Spar 25% på salgsvognen ƒ Spar 25% på togrejser i udlandet ƒ Spar 20% på Øresundsbilletter 16-26 eller på SU? Køb dit DSB WildCard for 180 kr. på dsb.dk/wildcard

Oplevelser i ...

Vind et ophold for hele familien på

www.VISITH rsens.dk Ønsker I kvalitetstid og oplevelser, så tag kæresten, børnene eller vennerne med og få nogle uforglemmelige dage i Horsens! Kom og oplev atmosfæren ved de mange koncerter, festivaler og events,

eller mærk stemningen når kulturen simrer lystigt i gaderne om sommeren. Horsens er en smuk og hyggelig by på Østkysten, med et bredt udvalg af oplevelser hele året rundt!

H rsens Her er lidt af alt det, I ikke vil gå glip af i 2009: Bredt udvalg af koncerter Horsens er oplevelsernes mekka for musikelskere. Her findes et væld af muligheder. Oplev de store koncerter i Forum Horsens med verdensnavne som simply red og enrique Iglesias, eller tag plads i den smukke teatersal på Horsens ny Teater, hvor tidens turnerende bands lægger vejen forbi med stemningsfyldte og intense koncerter. Kulisselageret er en perfekt ramme til intime og anderledes koncerter. I de atmosfærefyldte lokaler kan du opleve upcoming- samt etablerede bands, der genremæssigt spænder fra rock over pop og metal til blues og hip-hop. sidst, men ikke mindst, er der dømt bøgetræer, god stemning og kolde fadøl, når ”Fredags-rock-ilunden” fem fredage i perioden fra 29. maj – 14. august præsenterer navne som bl.a. lars H.U.G., Thomas Helmig, simple Minds og Danseorkestret. Kom og syng med!

alle aldre. Dette er en super anledning til ægte familiehygge og et godt grin!

Fredags-rock-i-lunden 29. maj – 14. august

europæisk Middelalder Festival 28. – 29 august

Horsens Børneteaterfestival Udover musik og koncerter inviteres børn og voksne hvert år i september ind i det fascinerende teatermørke når omkring 40 danske børneteatre præsenterer omkring 110 gratis forestillinger i alle genrer og for

Kort sagt er der lidt for enhver smag, og mange gode grunde til at vælge et ophold i Horsens, hvis I er til oplevelser og ønsker en forlænget weekend eller en indholdsrig ferie.

Horsens Børneteaterfestival 18. – 20. september Europæisk Middelalder Festival Hvert år, den sidste weekend i august skruer Horsens tiden 500 år tilbage. Du vil opleve autentisk middelalderstemning med riddere, fægtekampe og mad på bål. Det er svært ikke at lade sig rive med, når et farverigt inferno af musik, dans, boder, værksteder og historiske optrin, udført af 5000 aktører, gør illusionen om middelalderbyen levende under europas største middelaldermarked. Kig forbi og deltag i legen!

Få mere information om oplevelser, overnatningsmuligheder og gode tilbud på:

VISITH rsens.dk

t e k s t J A K O B N I E L SE N F o t o l u k a s r e nl u n d

Hun blev træt af at vente på revolutionen Hun er en mediestjerne, men skyr medierne. Hun har kæmpet for revolutionen, men er tryghedsnarkoman. Hun var ræverød rebel, men arbejdede hos McDonald’s. Nu er hun socialdemokratisk folketingskandidat, men mener det samme, som hun altid har ment. Pernille Rosenkrantz-Theil er et omvandrende paradoks

fter at have interviewet Pernille Rosenkrantz-Theil nogle timer ved spisebordet i min lejlighed på Vesterbro tilbyder jeg at følge hende hen til hendes bil, som hun har parkeret et stykke nede ad Gammel Kongevej. Da vi nærmer os den store, grønne Citroën, fanger hendes blik en papirlap, som en parkeringsvagt har sat under vinduesviskeren. – Ahr, det er den tredje bøde på ingen tid, sukker hun. Men et sted inde bag ærgrelsen er det, som man også sporer en smule tilfredshed med situationen. Det viser sig, at der er tale om et mønster. Hun fortæller, at det ikke er mere end et par dage siden, at hun modtog en tilsvarende parkeringsafgift, da hun var på Fyn for at blive kåret som ny socialdemokratisk folketingskandidat i Odenses anden kreds. Men Pernille Rosenkrantz-Theil lod bøden sidde på forruden og kørte hjem. Blæsten tog den, da hun kørte over Storebæltsbroen, forklarer hun. Pernille Rosenkrantz-Theil betragter undrende den nye bøde, for denne gang har hun jo løst parkeringsbillet. Vi læser parkeringsvagtens skriblerier på bagsiden: Hun er fældet på reglen om at parkere mindre end 10 meter fra et vejkryds. Der er to, højst tre meter hen til, hvor Stenosgade løber ud i Gammel Kongevej. – Det dér, siger hun og kigger forurettet i retning af sidegaden, det er sgu da ikke noget vejkryds! Reaktionen er ganske typisk for Pernille Rosenkrantz-Theil, der gennem sin foreløbige politiske karriere ikke har været bleg for at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter eller god skik og orden. Første gang, jeg talte med Pernille Rosenkrantz-Theil, var en tirsdag i marts 2003, da den daværende statsminister tilkendegav, at Danmark skulle i krig i Irak. Netop som Anders Fogh Rasmussen havde orienteret Udenrigspolitisk Nævn om den historiske og kontroversielle beslutning, blev han overfaldet af en ung mand med kasket, der slyngede rød maling i ansigtet på ham. – Du har blod på hænderne! skreg fyren igen og igen, mens han blev tvunget i gulvet af en livvagt. Senere samme dag stod vi en flok journalister foran Folketingssalen og ventede på Pernille Rosenkrantz-Theil. Aktivisten havde båret et gæsteskilt til Christiansborg med hendes navn på. Havde hun tænkt sig at tage afstand fra sin gæsts aktion? Da hun endelig dukkede op, 10

Ud & Se j u li 2 0 0 9

sagde hun, at i betragtning af ’hvor mange civile der kommer til at dø på grund af regeringens beslutning’, kunne hun ’godt forstå, at folk er pissesure over det, der sker’. Udtalelsen indbragte Pernille Rosenkrantz-Theil en skideballe fra partifællerne i Enhedslisten, der ligesom alle de øvrige medlemmer af Folketinget fordømte aktionen. Men hun gav sig ikke. I stedet betegnede hun handlingen som ’sjov’ og tilføjede, at det lige så godt kunne have været hende, der havde gjort det.

Holdningerne er de samme Siden har meget forandret sig. De danske soldater er ude af Irak, og Pernille Rosenkrantz-Theil har stiftet familie og forladt Folketinget. Og nu er rebellen altså socialdemokrat. Men hendes grundholdninger er

de samme. Hun er stadig modstander af EU, 24-års-reglen, skattestoppet og krigen i Afghanistan – også selvom det hele er stik imod officiel socialdemokratisk politik. – Jeg har skiftet parti, ikke holdninger, som hun erklærede, da hun løste partibog til Socialdemokraterne i december sidste år. Da hun i Danmarks Radios P1 blev spurgt, hvad der var forskellen på hendes eget partiskifte og folketingsmedlem Karen Jespersens lange træk fra Venstresocialisterne over Socialdemokraterne til Venstre, var svarets indbyggede logik den samme: Hvor Karen Jespersen var gået ’efter magten’, havde Rosenkrantz-Theil selv blot ’søgt indflydelse’. I Socialdemokraternes folketingsgruppe har flere svært ved at få øje på forskellen. 5 Derfor hænger der også stadig et rungende ’hvorfor?’ i luften og j u li 2 0 0 9 Ud & Se

Ud & Se j u li 2 0 0 9

venter på at blive besvaret. Har Pernille Rosenkrantz-Theil valgt magelighed og magt frem for principper? Har hun ofret klassekampen for sin egen karriere? Er hun i virkeligheden – som Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini sydende af raseri skrev i et indlæg i Politiken – repræsentant for en helt ny slags parti: ’Mig-partiet’? Pernille Rosenkrantz-Theil afslutter vores første interview med en slags svar: – Det er ikke for at være arrogant og påstå, at nu ved jeg bare, hvad det vil sige at være socialdemokrat. Det handler mere om, at jeg med tiden har opdaget, hvor latterlig lille en forskel, der er på Enhedslisten og Socialdemokratiet. Forskellene handler mest om strategiske ting, ikke om indhold. Så er den ikke længere – i første omgang. For når Pernille Rosenkrantz-Theil sætter punktum i en sætning, skal man lige trække vejret dybt og tage sig sammen for at åbne diskussionen igen. Hun taler med en selvsikkerhed og en autoritet, som man sjældent møder hos folk på 32 år. Når det handler om politik, tager hun kontrollen over samtalen. Sådan er det også, når man som repræsentant for pressen møder hende. Pernille Rosenkrantz-Theil stiller gerne op, men hun stiller betingelser i et omfang, som man sjældent oplever hos medievante politikere i hendes generation. Derfor finder interviewet sted hjemme hos journalisten. Pernille Rosenkrantz-Theils egen ejerlejlighed på Frederiksberg er lukket land, ligesom hun heller ikke vil have, at man ringer til hendes familie. Men hvorfor er hun egentlig så bange for pressen? Pernille Rosenkrantz-Theil nævner nogle episoder, hvor sladderbladene er gået for tæt på hendes privatliv, og så minder hun om balladen om den røde maling i 2003. – Da blev jeg mødt af en mur af aggressive journalister, og de havde eddermame taget stilling på forhånd, siger hun. Måske er det bare ikke hver dag, journalisterne på Christiansborg oplever et folketingsmedlem, der sår tvivl om, hvorvidt man skal overholde loven? – Det var jeg da ikke i tvivl om … at man ikke skulle.

Sportspige i Korsør Hvis man skal beskrive Pernille Rosenkrantz-Theils barndom med ét ord, er tryghed nok det mest præcise. Begge forældrene var lærere, og familien boede i et parcelhus i Korsør. Pernille er den mellemste af tre søskende – hun har en ældre bror og en yngre søster. Når børnene kom hjem fra skole, var der altid en voksen. Hendes forældre var oven i købet den type voksne, som de andre unger godt kunne lide. De arbejdede begge på Skolen ved Noret, som Pernille gik på, og da hun senere begyndte i ungdomsklubben i kælderen under skolen, arbejdede hendes far såmænd også dér.

For mange mennesker i Korsør var 1990erne ikke særlig trygge. Det var årtiet, hvor Storebæltsbroen kom. Pludselig var byen bare et skilt, som biler og tog passerede i høj fart. Med færgerne forsvandt også megen industri, og måske mistede Korsør noget af sin sjæl som gammel havneby og købstad. Det er sådan en udvikling, der godt kan efterlade tabere på det forladte færgeleje, og deromkring mødte Pernille Rosenkrantz-Theil en del af sine barndomsvenner. Det var et miljø med både hårde stoffer og våben i omløb, og engang var der en af vennerne, der skød sig. Pernille Rosenkrantz-Theil hang ud med sit slæng i årevis, men havde alligevel nok retningssans til at styre uden om det rigtigt farlige. I stedet dyrkede hun masser af sport. Hun elskede fodbold, der var mål i haven, og hun havde en plakat med Frank Arnesen hængende på sit værelse. Pernille Rosenkrantz-Theil svømmede også, hendes specialitet var rygsvømning, og hun var landsmester nogle gange, men alligevel ikke den allerbedste. I 7. klasse skiftede hun til volleyball. – Jeg deltog for at vinde. Jeg har altid grinet lidt ad det der med, at vi bare er her for at have det sjovt. Til gengæld var volleyball mere socialt end svømning, og hun kunne godt lide holdsportsaspektet. – Vi havde det hyggeligt, og det er nok den eneste pigegruppe, jeg nogensinde har været en del af. Ellers har de fleste af mine venner altid været mænd.

Politisk aktiv ved et uheld Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke gjort sin universitetsuddannelse færdig, og hun regner ikke med, at det sker. Hun bryder sig ikke om skolesystemets snærende rammer. – Jeg røvkedede mig i skolen. Klasseundervisning er noget af det kedeligste, jeg ved, i hele verden. I folkeskolen var hun en af dem, der ofte endte uden for døren. Hun spillede kort i timerne, snakkede med sidemanden og havde sin opmærksomhed alle andre steder end oppe på tavlen. – Jeg havde nemt ved tingene, men meget svært ved at se, hvad jeg skulle bruge det til. Matematik gav først mening for mig, da jeg fik statistik på universitetet. Omvendt kunne hun blive voldsomt irriteret, hvis læreren ikke var ordentlig forberedt. Da hun kom i gymnasiet i Slagelse, skete der noget. Ved et uheld blev hun valgt som elevrepræsentant – det skete ved lodtrækning – og pludselig fandt hun en sag, der gav mening for hende, nemlig kampen for ordnede forhold. Hendes gamle venner, der røg hash og var ude på skrammer, blev afløst af åbenmundede gymnasiekammerater, der interesserede sig for politik. 5 – Det politiske miljø havde lidt af det samme som Korsørs hårde

j u li 2 0 0 9 Ud & Se

Det var et vanvittigt projekt at flytte hjemmefra. Jeg kunne jo ikke engang vaske mit eget tøj.

ungdomsmiljø: Noget at være sammen om. Og stemningen i det gamle slæng var blevet alt for hårdkogt til mig, siger hun.

Hønseaktionen Kort tid efter hun begyndte i gymnasiet, var Pernille Rosenkrantz-Theil fuldstændig opslugt af at arbejde i det venstreorienterede miljø i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Hun fandt hurtigt ud af, at hun havde et talent: Hun kunne flytte folks holdninger. Dels fordi hun var veltalende, dels fordi hun altid satte sig grundigt ind i detaljerne. Fx læste hun flerårsaftalerne på uddannelsesområdet igennem fra ende til anden. Pernille Rosenkrantz-Theil farvede håret, og ringene i ørerne fik selskab af én i næsen. I løbet af 2. g var hun blevet så træt af at bo i Korsør, at der skulle ske noget nyt. I forvejen tilbragte hun megen tid på DGS’ kontor i København, så hun kunne lige så godt rykke dertil. Hendes forældre stillede én betingelse: Hun måtte gerne flytte hjemmefra, men kun hvis hun kunne forsørge sig selv. – Det var et vanvittigt projekt at flytte hjemmefra. Jeg kunne jo ikke engang vaske mit eget tøj. Men hun fik et arbejde – af alle steder på McDonald’s. – McDonald’s havde røvgode lønninger, siger Pernille RosenkrantzTheil og skynder sig at tilføje, at familierestauranten lige havde tegnet overenskomst, da hun begyndte: – Ellers havde jeg ikke taget det. Bestyreren af den multinationale fastfoodkædes filial i Scala over for Tivoli stillede to krav til hende. For det første skulle hun have en ren straffeattest, og for det andet skulle hun tage ringene ud og skjule sit røde hår under en hat i arbejdstiden. Pernille Rosenkrantz-Theil opfyldte begge dele, og på den måde kunne hun flytte ind i en lille lejlighed i Istedgade, hvor hun levede af pandekager den første uge. Men det var stadig det politiske arbejde, der optog hende. Og nu fik hun og nogle andre medlemmer af Fælleselevrådene i Storkøbenhavn en fantastisk idé til en aktion, der skulle sikre masser af omtale: Planen omfattede to høns, der blev smuglet ind på Christiansborg i en sportstaske, og midt under en debat om folkeskolen slap Pernille Rosenkrantz-Theil og to andre piger fjerkræene løs. Det handlede ikke om at skræmme nogen, men om at få opmærksomhed. Det lykkedes. Pigerne blev anholdt og kørt til stationen, hvor de blev afhørt af en politimand ved navn Per Larsen. Det viste sig, at han og Pernille Rosenkrantz-Theil havde det til fælles, at de begge to var lidt bange for høns. I de følgende uger optrådte Pernille Rosenkrantz-Theil på forsiden af aviserne, og hun var gæst i tidens vigtigste tv-show, ’Eleva2ren’. 14

Ud & Se j u li 2 0 0 9

– Det var pissegodt pressearbejde, som hun selv udtrykker det. Det eneste problem var, at hendes straffeattest ikke længere var ren – og dermed var jobbet på McDonald’s i fare. Men bestyreren henlagde sagen med en gensidig aftale om, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke længere måtte fremstille McChicken-burgere.

Lige, hvad vi trænger til Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet en efterspurgt foredragsholder. Hun kan bookes gennem flere professionelle bureauer, og man kan vælge fra en bred palet af emner: Der er foredraget om stress med udgangspunkt i hendes egne erfaringer; der er et andet om sundhed og moderne livsstilssygdomme og et tredje om at skabe og pleje et personligt netværk. Temaerne passer til tiden – og de tilpasses tiden. Som nu den række af foredrag, hun har holdt sammen med Per Larsen, der i mellemtiden er blevet landskendt chefpolitiinspektør. En søndag i marts så jeg dem underholde en større forsamling borgere i Helsingør med deres holdninger til bandekrigen i København. De er et pudsigt par, men på en måde klæder de hinanden og har mere til fælles end hønseskræk, blandt andet en uendelig strøm af bandeord, når de taler. Men det mest interessante er alligevel det, der skete efter selve debatmødet. En mand sidst i 50erne nærmer sig forsigtigt Pernille RosenkrantzTheil. Maven buler godt ud over bukserne, og med selerne uden på skjorten ligner han prototypen på en god gammeldags socialdemokrat. Det er han også – og tillige aktiv i den lokale boligforening i Herlev. – Jeg vil bare sige, at jeg er så glad for, at du har meldt dig ind hos os, siger han til sin nye partifælle og fortsætter begejstret: – Du er i klasse med Aksel Larsen og Stauning – de helt store. Du er lige, hvad vi trænger til! Pernille Rosenkrantz-Theil takker. Men hun rødmer ikke. Hun lægger jævnligt øre til den slags, når hun møder det socialdemokratiske bagland, og det gør hun tit. Det er én af grundene til, at hun føler sig så godt hjemme i sit nye parti, selvom hun blev køligt modtaget af partiets ledelse på Christiansborg. Det er, som om Pernille Rosenkrantz-Theil i høj grad appellerer til en målgruppe, der er i samme aldersklasse som Per Larsen og manden med selerne. Hun kan godt lide at fortælle om, hvor enig hun ofte var med Socialdemokraterne, mens hun sad i Folketinget for Enhedslisten. Når hun gør det, er det typisk også mænd et godt stykke over de 50, hun hiver frem. Navne som tidligere skatte- og erhvervsminister Ole Stavad og forhenværende trafikminister Jakob Buksti går igen. 5 Da Pernille Rosenkrantz-Theil blev medlem af Folketinget i no-

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

TAK TIL NY CARLSBERG GLYPTOTEK // STYLING Annestine Bae

Jeg havde ikke så høje tanker om Helle Thorning-Schmidt til at begynde med. vember 2001 gik det op for hende, at den nye regering med Venstre og Konservative støttet af Dansk Folkeparti virkelig gjorde en forskel. – Jeg havde ellers været én af dem, der sagde, at det var hip som hap, om det var den ene eller den anden, der sad ved magten, siger hun. Efter det politiske jordskred mod højre ved valget i 2001, etablerede Pernille Rosenkrantz-Theil sig hurtigt som en af oppositionens profiler. – Jeg stillede mig selv frem i forreste linje. Jeg blev finansordfører, for så havde jeg en undskyldning for at udtale mig om alt i hele verden. Når Pernille Rosenkrantz-Theil taler om sin tid som finansordfører, bruger hun ofte udtrykket ’min finanslov’. Hun tøver ikke med at slå fast, at hun i sin egen finanslov med lethed fandt 120 milliarder kroner, der blev brugt helt åndssvagt. Da jeg gør hende opmærksom på, at hun hele tiden siger ’min finanslov’, bliver hun for en gangs skyld lidt befippet. Men det går hurtigt over. – Jo, det var fandme mit udspil. Det var og er kernen i det, jeg mener, skal laves om i det her samfund. 16

Ud & Se j u li 2 0 0 9

Pernille Rosenkrantz-Theil havde imidlertid ikke gjort sig det klart, hvor meget det tærer at være frontfigur og at være et partis ansigt udadtil. Ved valget i 2005 blev hun genvalgt, men hun røg direkte ind i en opslidende valgkamp efter at have deltaget i hjælpearbejdet efter tsunamien i Asien. Allerede på det tidspunkt vidste hun, at hun havde brug for en pause, men det kunne bare ikke blive nu. – Jeg var lang tid om at erkende, at det var galt, siger hun. Til sidst blev Pernille Rosenkrantz-Theil alvorligt syg af stress, og omsider tog hun orlov. Den lange pause førte til overvejelser om hendes egen fremtid. Hun havde hele tiden vidst, at hun kun ville sidde to perioder, så ved valget i 2007 genopstillede hun ikke. Hun fulgte valgkampen fra sidelinjen, men blandede sig også i den hidsige interne debat i partiet om den muslimske kandidat Asmaa Abdol-Hamid. Efter en heftig mediestorm besluttede et flertal i partiet på et ekstraordinært årsmøde at sende den kontroversielle Asmaa Abdol-Hamid så langt ned ad listen, at hun med sikkerhed ikke ville blive valgt.

Pernille Rosenkrantz-Theil ved skolestart i 1983

Pernille Rosenkrantz-Theil var rasende. Nogle måneder senere gav hun vreden frit løb i et indlæg på sin blog. Hun mente, at partiet havde svigtet ved at undergrave Asmaa, og at det var dårlige målinger, der havde givet partifællerne kolde fødder. Hun sluttede indlægget af med at pege på nogle ting, der efter hendes mening altid havde været særligt og prisværdigt ved Enhedslisten. Første punkt lød: ’Vores taburetter er ikke vigtigere end vores politik’. Tanken havde efterhånden strejfet Pernille Rosenkrantz-Theil nogle gange – at hun måske hørte hjemme hos Socialdemokraterne. I mellemtiden var hun også blevet nær veninde med Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen. De to jævnaldrende politikere svingede så godt med hinanden, at Pernille Rosenkrantz-Theil ligefrem flyttede sit universitetsstudium til Aalborg, så de kunne skrive bacheloropgave sammen. Derfor kan man også sagtens finde socialdemokrater på Christiansborg, der ser Pernille Rosenkrantz-Theils partimedlemskab som et led i den socialdemokratiske fløjkrig, der officielt er afblæst. Den ene fløj, som partiformand Helle Thorning-Schmidt tilhører, synes, at partiet skal henvende sig til middelklassen og tage hensyn til de svageste grupper. Den anden fløj, som Mette Frederiksen repræsenterer, mener, at partiet skal henvende sig til samfundets svageste grupper og tage hensyn til middelklassen. Sandheden om fløjkrigen er, at den er afløst af en fælles erkendelse af, at fraktionerne var ved at slide partiet op med deres årelange opgør for åbent tæppe. Derfor indgik fløjene en fredsaftale i 2006, som standsede slagsmålene – men den gjorde ikke parterne mere enige om, hvad det vil sige at være socialdemokrat i dag. Den debat ligger og ulmer, indtil Helle Thorning-Schmidt stopper som formand.

Spinstyret vrøvl Vi er i gang med den sidste samtale, inden artiklen skal skrives. Men det er, som om luften endnu ikke er blevet lukket ud af dette ’hvorfor’. Det står klart, at Pernille Rosenkrantz-Theil er målrettet, resultatorienteret og rundet af den småborgerlige middelklasse, og at hun har et stort behov for tryghed. Det er også tydeligt, at hun er umådeligt populær hos klassiske socialdemokrater af den gamle skole. Men det er nu svært at forstå, hvornår hun blev transmogriffet om fra at tilhøre

Ung, rød rebel i 1997

den røde revolutions fortrop til at være medlem af Helle ThorningSchmidts socialdemokrati. Du siger altså nej til at bedrive politik ud fra meningsmålinger? – Ja. Og nej til fløjkrige? – Ja. Nå, men velkommen til Socialdemokraterne … – Jeg havde ikke så høje tanker om Helle Thorning-Schmidt til at begynde med. Men man må give hende, at der er ro på bagsmækken. Hvornår har der sidst været fløjkrig? Mange af dine nye partifæller frygter dig jo lidt. Eller meget, faktisk. – Det kan jeg da godt forstå. Men den frygt er helt og aldeles ubegrundet. Jeg kan lide at lave politik, og jeg kræver at have så højt til loftet, at man kan skabe nye dagsordener. Jeg synes, det er på tide, at Socialdemokratiet begynder at bestemme, hvor skabet skal stå i pres5 sen, frem for at pressen bestemmer, hvor skabet skal stå i Socialj u li 2 0 0 9 Ud & Se

Hvor meget jeg end gerne ville revolutionere det hele, så accepterer jeg, at det skal ske med brede forlig.

demokratiet. Lad os tage diskussionerne internt – det er jo sådan, man gør, når man har et kammeratskab. Uanset om I klarer ærterne for lukkede døre, så er det et faktum, at du er uenig i store dele af partiets politik – udlændinge, skat, krig og EU. – Det er simpelt hen den største gang spinstyrede vrøvl, bjæffer hun. For en gangs skyld lader Pernille Rosenkrantz-Theil sig tirre. Hun lader til at blive oprigtig vred, når man antyder, at hun måske slet ikke er socialdemokrat. Hun udbygger defensiven: – Har der måske nogensinde været enighed i Socialdemokraterne om forholdet til krig? Nej! Store dele af partiet er faktisk imod NATO. Ligesom mange er imod skattestoppet, 24-års-reglen og euroen. Punkt for punkt placerer jeg mig dér, hvor store dele af partiet befinder sig. Det er så bare ikke dér, folketingsgruppen befinder sig. – Det er fladpandet journalistik at stille tingene op på den måde. Jeg er helt ligeglad med NATO – det skulle have været nedlagt sammen

pernille Fra Ø til A • Født 17. januar 1977 i Skælskør. • Student fra Vester Borgerdyd Gymnasium i 1995. • Efterfølgende en BA i statskundskab ved Københavns Universitet. • Medlem af Enhedslisten fra 1996. • Påbegyndte studie ved SOAS (School of Oriental and African Studies) ved University of London i 1999. Studiet er ikke afsluttet. • Debuterede i Folketinget som suppleant for Jette Gottlieb i 1999. I 2001 blev hun valgt i Fyns Amtskreds og sad i Folketinget indtil 13. november 2007, hvor hun ikke ønskede at genopstille. • I april 2008 meldte Pernille Rosenkrantz-Theil sig i protest ud af Enhedslisten. Senere samme år meldte hun sig ind i Socialdemokraterne, til glæde for nogle og til irritation for andre.

med Warszawa-pagten. EU er et område, jeg aldrig har arbejdet med. Og hvad angår skattestop og 24-års-reglen, er der en helt aktuel debat i partiet, hvor min holdning ligger inden for rammen af den løbende debat. Dér, hvor der er sket en stor forandring – også med mig – er i spørgsmålet om, hvor længe man skal blive siddende i forhandlingslokalet. Du er begyndt at tro på kompromiset som koncept? – Ja. Jeg er blevet træt af at sidde og vente på revolutionen. Det er kort og godt det, det handler om. Men det har også taget lang tid for mig, indrømmer hun. – Jeg har fået det sådan, at det er nødvendigt både at indgå kompromiser internt og med de andre partier. Hvor meget jeg end gerne ville revolutionere det hele, så accepterer jeg, at det skal ske med brede forlig, så der er en vis tryghed for dem, det handler om. Så de kan stole på, at det hele ikke bliver ændret igen i morgen. Det er den store forskel på Enhedslisten og Socialdemokratiet. Det ændrer ikke ved, at mange socialdemokrater bliver provokerede, når du siger, at du melder dig ind for at ændre partiet – ikke omvendt? – Det forstår jeg sgu godt. Fortryder du, at du sagde det? – Nej. Det er er sådan, jeg har det. Hvad der også provokerer mange socialdemokrater er, at Pernille Rosenkrantz-Theil stadig ikke vil beklage handlingen med den røde maling den dag i 2003. Det viser sig dog, at hun faktisk ser anderledes på episoden i dag. Ikke mindst fordi hun selv har oplevet at blive truet. Lige fra harmløse drillerier på værtshuse, hvor folk har hældt øl ud over hende, til dødstrusler, der sendte gerningsmanden i fængsel. Derfor erkender hun nu, næsten, at malingkasterne var voldsmænd. – Selvom jeg egentlig ikke selv opfatter det som vold, så må jeg tage bestik af, at så mange andre gør det. Jeg er blevet meget opmærksom på, hvornår folk føler sig truet. På grund af dine egne oplevelser? – Ja, selvfølgelig. Jeg har haft en høj tærskel – måske på grund af det miljø, jeg kommer fra. Jeg har ikke tænkt så meget over, hvad folk ville opfatte som truende, og det var måske tankeløst. Dér har jeg fået lidt mere følsomhed. Har det været svært at nå dertil? – Næ, jeg har det ikke svært med at blive klogere. Fortryder du din støtte til aktivisterne dengang? – Det gør jeg egentlig ikke. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at man skal gå rundt og fortryde. Men jeg står bare et andet sted. ❧ Jakob Nielsen er politisk journalist på Politiken og forfatter til ’Helle for magten’, en biografi om Helle Thorning-Schmidt.

Ud & Se j u li 2 0 0 9

Sko er opium for folket. De lover lykke

i et utroligt væld af former og farver, de gør os blinde for sandheden.

For sandheden er: Sko er gået sammen med hårde, flade underlag mod din ryg. Derfor har vi udviklet et alternativ. Et alternativ, der skåner din rygsøjle, knæ og hofter. Der styrker dine muskler og forbedrer din holdning. Et alternativ, der for altid vil befri dig for skoenes tyranni.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99. Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 86 25 27 99.

Nogle glade øjeblikke på et børnehjem i Uganda

foto casper balslev

Der blev poseret endnu mere indædt, da børnene opdagede digitalkameraets øjeblikkelige resultater.

et var Casper Balslevs kæreste, der havde givet ham ballonerne med. Fotografen var draget til Uganda for at indfange et andet Afrika end det, danske medier normalt fortalte om. I en håndfuld dage boede han sammen med en flok drenge og piger på et lokalt børnehjem. En aften åbnede Casper Balslev posen med balloner, og pustede en enkelt af dem op. Børnene flokkedes om ham. Blev utålmodige og snart også grådige. Det lykkedes dem at hapse hver og én fra hans bukselommer. De hvide bobler fjedrede omkring i den sorte nat, og da den gode leg endelig stoppede, bandt børnene knuderne op og lukkede luften ud af dem, så de kunne bruges igen. – Tingene udviklede sig til en vild, euforisk leg, fortæller fotografen. ❧ 24

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se 25

BĂ¸rnehjemmet ligger 200 kilometer fra Ugandas hovedstad, Kampala.

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

Mange balloner undgik baldreskĂŚbnen og blev pĂŚnt genbrugt igen og igen.

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se 27

! ! T F I K

t e k s t o g f o t o KRI S TI A N DITLE V JEN S EN

Nåde – og noget andet Engang fyldte religion alverden. Nu udgør den en lille boks med påstande, som videnskaben ikke kan besvare. Og troen på Gud gør fortsat livet lettere at leve, forklarer en professionel tvivler HELT religiøst Godt fire milliarder mennesker verden over bekender sig til en af de fem verdensreligioner i større eller mindre omfang. Kristian Ditlev Jensen dykkede ned i religionerne og slutter serien her. 28

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

Frederik Stjernfelt, der er professor i kognitiv semiotik på Aarhus Universitet, definerer sig selv som agnostiker med stærke ateistiske tendenser. Altså anser han det for uafgørligt, om der findes en gud – selvom han ikke ser ret mange tegn på, at der gør. En kognitiv semiotiker forsker i, hvordan mennesket erkender verden gennem tegn og tegnsystemer. Frederik Stjernfelt, der sidder i

sin lænestol omgivet af bøger, alle slags bøger, undskylder på forhånd, hvis han taler for hurtigt. Så må jeg bare stoppe ham, siger han. – Først og fremmest vil jeg sige, at jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at religion er kommet for at blive. Men du tror jo ikke selv? – Man kan ikke bevise, at Gud eksisterer. Men man kan heller ikke bevise, at han ikke

Hjemme hos en professor i kognitiv semiotik. Her fylder Bibelen (øverst i forreste bunke til højre) ikke noget særligt.

eksisterer. Så det man – som kognitiv semiotiker – i stedet kan gøre, er at overveje, hvilke grunde mennesket kan have til at tro. Og der er faktisk ganske mange.

Det ukendte i kommoden Professoren går i gang med at remse op, imens Deres udsendte grifler på notesblokken som bare fanden. – Der er jo den biologiske grund, der handler om, at vi som mennesker skal overleve her i verden. Derfor er vi optaget af såkaldt intentionalitet: Når vi er et nyt sted, kender vi endnu ikke intentionen hos dem, vi møder. Og det er derfor, vi er bange for at gå ud i en mørk nat. Hvad nu, hvis vi møder et væsen, der slår os ihjel? Man overlever bedre, hvis man er følsom over for, om der lurer noget i en busk – men det bliver nemt til overfølsomhed. Som barn kan man fx være bange for en kommode. Derfor ser vi nogle gange intentioner, hvor de ikke er: Guder og dæmoner. En anden grund til at være troende er, for-

klarer professoren, at den givne religion løser nærmest alle livets gåder med ét slag. – Man kan kalde det kognitiv økonomi. Det kognitive er tankevirksomheden. Når religionen leverer et samlet svar på store klumper af problemer, skal man ikke tænke så meget. Men det er meget forskellige spørgsmål, religionen svarer på. Hvordan er verden blevet skabt? Hvad består den af? Udvikler den sig positivt? Og hvis den gør, hvorfor gør den så det? Hvordan skal vi opføre os? Og hvad gør vi med etiske dilemmaer? Hvad gør vi ved sociale problemer? Hvordan skal vi forholde os til, at der findes mænd og kvinder, og at de har en seksualitet? Hvad sker der efter døden? Hvordan sikrer vi stabilitet i samfundet? Og hvordan er spillereglerne? Hvordan skal jeg gå klædt? Hvad skal jeg spise til aftensmad? For mig er alle de spørgsmål jo vidt forskellige ting. Altså helt forskellige ting. Men religionernes fortællinger giver svar på store bundter af dem – her og nu. Der er simpelthen en masse problemer, man bliver fri for at

tænke på. En masse valg, man bliver fri for at foretage. Easy living.

En verden skabt af Ymer En anden god grund til at tro er riterne i religionen. For religion er jo ikke kun myten om, at verden blev skabt ud af Ymer, forklarer professoren. Ymer?! – Ja, da jætten Ymer blev dræbt, blev verden skabt ud af hans lig. Hans hovedskal blev himmelhvælvet. Hans hjerne blev skyerne, kødet blev landjord, og blodet blev havet. Det troede vikingerne på. Og det var jo derfor mælkeproduktet fik det stærke navn Ymer. Men bortset fra myter som den, så er religionen jo også noget helt andet: Ritualerne. Og ritualerne er den store kilde til hellighed. Alt lige fra bordbøn til menneskeofringer frembringer hellighed gennem stiliserede sociale procedurer. Det finder vi også langt ud over kirker og templer. Hvor fx? 5 j u l i 2 0 0 9 Ud & Se

– Så du ikke fodboldkampen mellem FCK og Brøndby i går? Alle steder, hvor der er stiliseret masseoptræden, opstår der også en produktion af hellighed. Fodboldspillere omtales af deres fans i religiøse termer. Det samme gælder ved popkoncerter, hvor masserne står og hopper op og ned i takt. Da man i sin tid skulle finde et dækkende ord for en berømt popmusiker, valgte man idol. Det er et bibelsk ord for en afgud ... Det var mange grunde til at være religiøs … – Der er endnu flere. Der er jo fx mystikken. Islam har sufierne, og hos de kristne kender vi den smukke statue af Bernini, som forestiller Theresa af Avila i mystisk ekstase. I zenbuddhismen har vi også den uudgrundelige mystik. Problemet er ikke, at folk tror på mærkværdige ting. Problemet er, når de slutter sig sammen i institutionaliserede religioner, der let kan finde på at undertrykke deres egne medlemmer såvel som at forfølge ’de vantro’.

Religion under forandring Religion forandrede sig med oplysningens gennembrud. Inden 1800-tallet fødtes langt de fleste mennesker i Europa bare ind i en religion. Religionen var rammen om alt, hvad 30

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

der foregik i samfundet. Det betyder, at mange talentfulde mennesker har udtrykt sig inden for religionen – før oplysningstiden. – Tag en islamisk filosof som Averroës, der kommenterede Aristoteles. Eller hans kollega Ibn Sina, der sad i Persien og løste fundamentale filosofiske problemer i en muslimsk forståelsesramme. Og alle dem, der kaldes skolastikere inden for ’kristen’ filosofi, sad jo i grunden bare og skrev om sprog og logik. De artikulerede almindelige videnskabelige betragtninger, men inden for religionens ramme. Og årsagen er, at der slet ikke var andet valg. Først med oplysningen omkring midten af 1600-tallet opstår for alvor muligheden for at tænke ud over religion. Og det kommer fra en uventet kant. En af de første store ateister er den jødiske filosof Spinoza, der finder klangbund blandt de forfulgte franske protestanter, huguenotterne, i Holland. Og det er altafgørende, at tankerne ikke når kirken – i første omgang. For fritænkerne tillod sig ligefrem at sammenligne religionerne. Frederik Stjernfelt fisker en grøn bog ned fra en hylde. Forfatteren hedder bare Anonym. Titlen er ’Traktaten om de tre svindlere’. – Og de tre svindlere er jo Moses, Jesus og

Muhammed. Tesen er, at de er tre karismatiske fupmagere, der har brugt folkets overtro til at rage politisk magt til sig. Det er altså eksplosive sager i 1710. Den måtte trykkes i hemmelighed eller cirkulere i afskrifter. Bogen er skrevet på fransk i Holland, og forfatteren er sandsynligvis huguenot. Sammenligning af religioner viste sig at have en stærk sekulariserende kraft. Ifølge Stjernfelt kaster sådan en bog et interessant lys over den idé, at oplysningen skulle været opstået ud af kristendommen. – Det er trekvart forkert. De her mennesker var ofte på flugt. De levede under jorden. De blev forfulgt af stat og kirke. Og imellem reformationen – som tit anføres som oplysningens fødsel – og oplysningens gennembrud er der mere end 200 år, man så får svært ved at redegøre for. Og det er altså 200 år med enevælde af Guds nåde, statskirker og hekseafbrændinger. Adskillelsen af stat og kirke kom jo herhjemme først i 1849.

Da verden splintredes Det er oplysningen, der splitter verden op i mindre felter med hver sine kriterier for, hvad der gælder, forklarer Frederik Stjernfelt.

Ifølge Frederik Stjernfelt er den helt store bomøvelse for moderne troende netop at være troende og moderne på én gang.

kristendom buddhisme islam jødedom hinduisme plads til alle

Da man i sin tid skulle finde et dækkende ord for en berømt popmusiker, valgte man idol. Det er et bibelsk ord for en afgud. – Hvis nogen i dag spurgte: Hvordan opstod verden? Så ville vi jo svare: Spørg en fysiker. Og: Hvordan skal man opføre sig? Spørg en moralfilosof eller en damebrevkasse. Hvordan er samfundet opstået? Spørg en historiker. Hvad skal jeg spise til aftensmad? Spørg en kogekone. Eller en ernæringsekspert. Og vi har til og med ret til at betvivle det, de svarer. På den måde er erkendelserne nu opdelt i adskilte kategorier som videnskab, kunst, politik, teknik osv. Og der er selvfølgelig også et felt til religionen. Men religionens område er langt mindre, end det var før. Nu er det sådan en lille boks med påstande, som videnskaben ikke kan besvare, nogle adfærdsregler og så de mere personlige ekstaseerfaringer. Det – og så de ydre ting, kirkerne og så videre – er, hvad der er tilbage. Professoren mener, at det er en stor udfordring for moderne troende – at de netop skal være troende og moderne. – Jeg har stor respekt for troende, der kan acceptere dét. Tag digteren Søren Ulrik Thomsen, der er spændende at arbejde sammen med – vi har blandt andet lavet en bog sammen. Han er med årene blevet meget troende. Men han står samtidig fast på oplysningen.

Det synes jeg er lidt af en intellektuel bomøvelse. Der er det trods alt lettere for os andre, der er rene oplysningsmennesker.

Kan man tro på ytringsfrihed? Da samtalen er ved at ebbe ud, får jeg lidt følelsen af at have talt med en troende. Nemlig en, der tror på videnskab og oplysning. Og det er jo bare en religionserstatning. – Ja, alt det, jeg har sagt her, fører tit til, at folk sidestiller oplysning med religion, som om det bare var to lige gyldige værdisæt. Men oplysning er – ud over vidensområdernes selvstændige måder at erkende på – også frihedsrettighederne. Retten til at forsamles, til at trykke bøger, til at bedrive pressevirksomhed og så selvfølgelig religionsfrihed – retten til at tro på, hvad man vil. Men det er jo netop principper, der siger, at staten undlader at beslutte, hvilke værdier der skal gælde. Så frihed er det modsatte af et værdisæt. Kan du komme med et eksempel? – Ytringsfriheden er jo meget aktuel. Det er ikke retten til at sige noget bestemt. Det er heller ikke et forbud mod noget bestemt. Det er retten til at sige hvad som helst overhovedet. Præcis, hvad man vil – inden for lovens ram-

mer. Men det er også retten til at sige noget for sjov. Eller noget ironisk. Eller noget provokerende. Og så endelig er det jo også retten til at tie stille.❧

Kognitiv semiotik Semiotik er traditionelt læren om tegn og tegnsystemer. Den videnskabelige semiotik udspringer historisk af lægevidenskabens problemer med at diagnosticere sygdomme. For hvad betyder det, når en patient hoster? Hvordan analyserer man stikkende smerter i nakken? På Center for Semiotik, under Aarhus Universitet, undersøges den mere almenmenneskelige betydningsdannelse gennem studier af kognitionsvidenskab, psykologi, lingvistik, kunstvidenskaberne og filosofi.

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se

profil

Murerdrengen Jack Jack Jepsen Bak, 20, blev i fjor danmarksmester ved DM for unge murere. Det nordiske mesterskab står for døren, og senere på året skal den unge mand fra Sinding ved Silkeborg til VM i Canada.

oppe, hvis jeg skulle gå og træne hver dag. Jeg kan mærke det lige nu, hvor jeg træner meget, og der ikke er så mange konkurrencer. Så mister jeg altså gejsten lidt. Det er min træner ikke helt tilfreds med.

Det er, fordi jeg er så stædig – simpelthen. Jeg skal vise, at jeg godt kan. Det er derfor, jeg kommer så langt. Jeg er overlykkelig, hver gang jeg vinder noget nyt. Næste gang gælder det VM, hvor jeg skal dyste mod 24 lande. Hvilke nationer er dine største konkurrenter?

De træner vildt meget i Japan og i de andre lande derovre. De går i skole og øver sig på at mure et helt år forud for VM. Vinder de, får de pension resten af livet. Ville du gøre det samme, hvis du havde muligheden?

Nej, det ville jeg sgu ikke. Jeg ville ikke kunne holde gejsten

t e kst c a m i l l a ho l c k 32

f oto p. w e ss e l

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Det skal være ret stort med nogle flotte ting i, fx skrå hjørner og gesims og nogle fine vægge indvendig.

bejde ordentligt, det er jo tydeligt at se. Men det er ikke kun inden for vores fag, sådan er det også med så meget andet. Jeg tænker selv meget over at aflevere noget, der er godt. Det skal bare være perfekt hver gang.

Har du et yndlingsmurværk? Træner?

Hvorfor er du en god konkurrencemurer?

Hvordan ser dit drømmehus ud?

Ja, han hjælper mig med at tegne de ting, jeg skal mure til konkurrencerne, og øver med mig. Han er selv uddannet murer fra Teknisk Skole. Er det Danmarks ære, der er på spil til VM?

Nej, det er sådan set min egen. Jeg giver den alt, hvad jeg har, hver gang. Det handler om, at jeg vil vise alle dem fra de andre lande, hvad jeg kan. Har du fået jobtilbud, efter at du har vundet DM?

Ja, jeg har fået flere. Men jeg plejer bare at sige, at jeg har det fint, hvor jeg er. Hvis man har det godt, hvor man er, så betyder det jo stort set alt. Og så bor jeg næsten lige ved siden af mit arbejde.

Ja, det ligger i København. Det er Grundtvigs Kirke på Bispebjerg Bakke. Der er ikke noget, der er pudset, alle stenene står fremme. Den er gennemført, og der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne. Mange mener, at håndværksfagene var bedre før i tiden.

Jeg kan godt forstå, at folk tænker sådan. Der er selvfølgelig mange, der ikke laver deres ar-

Er du perfektionist?

Ja! Det er jeg med alt. Det begyndte, da jeg var lille og kravlede rundt og samlede nullermænd op alle steder. Den sidste fuge, der lægges rundt i kanten på et byggeri, er den, der syner af mest. Detaljerne skal bare være i orden.

where do you

W’s Pretty Rugged Kr. 599,-

play?

W’s Terra Fi 2 Kr. 699,-

M’s Terra Fi 2 Kr. 699,-

W’s Olowahu Kr. 199,-

M’s Mush Kr. 199,-

Nærmeste forhandler kontakt Fritidsagenten på 4447 9094. Se kollektion på www.teva.com udogse_helside_juli.indd 1

10-06-2009 09:04:37

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer. Serien redigeres af Anders Abildgaard. Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

Christian Yde Frostholm

Katinka My Jones

René Jean Jensen

i l l u s t r a t i o n r i k k e v i l l ad s e n

Madammeposer Peter Højrup har skrevet en rengøringshistorie

Det stinker på toiletterne. Else åbner dørene og sparker kilerne ind under dem som det første, når hun kommer. Så går hun ud og hænger frakken i depotet og finder gummihandskerne og fylder spanden med vand og universalrengøring. Stanken af pis fra herretoilettet er mest gennemtrængende, men der lugter også på dametoilettet, og det er ikke en særlig feminin duft. Det lugter af lort, af indestængte prutter, af prutter, der har været holdt som gidsler i sammenknebne damerøve i halve og hele dage. Else går ikke ind for den slags knibskhed. Hun synes, man skal slippe prutterne fri og gerne med et ordentligt rabalder. Så bliver de heller ikke så onde, som dem damerne fra sidevejene til Lindevang Allé lukker ud, når de har siddet og holdt på dem igennem et helt foredrag. Stanken på dametoilettet er i det hele taget værst, når der har foregået noget finkulturelt i salen. Forfattermøderne er de værste, for der kommer næsten kun kvinder. Når squaredanceforeningen holder stævne, lugter der allerhøjest lidt af sved på dametoilettet, men så er der jo også musik oppe i salen, og det er lettere for damerne at slippe en vind uden at blamere sig. Til gengæld er griseriet på herretoilettet så tilsvarende 34

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

værre. De gamle mænd kan ikke rigtigt få tisset af. I lang tid står de og ryster tissemanden, og Else har endda set nogle af dem hive i den og klemme på den, som for at vride de sidste dråber ud, men der kommer tilsyneladende ikke noget. Så stopper de den ned i underbukserne igen, stønner og pruster og slapper af i kroppen. De falder sammen i deres vanlige krumbøjede kropsholdning, og så vil tissemanden lige pludselig godt alligevel. Mændene får travlt med at knappe op igen, men de når det ikke. Der kommer stænk på væggen og på gulvet, og af til er der også pletter på bukserne. De må lugte frygteligt af tis, sådan nogle gamle mænd, tænker Else, når hun ser pletterne på bukserne. Hun smiler til mændene, der ikke har taget notits af hende før nu, fordi hun er rengøringskone. Nogle af dem undskylder sig uden at sige, hvad de undskylder for. Er det, fordi de har tisset på gulvet og ned ad sig selv? Eller er det deres forlegenhed, de undskylder? At de står dér og rødmer som skoledrenge, der er blevet taget på fersk gerning i et eller andet uterligt forehavende? Else siger: ’Det gør ikke noget’ og tørrer efter med moppen. Mændene rømmer sig og klemmer sig forbi Else, der har stillet sig i døråbningen. Hun vil vide, om de gamle mænd lugter af tis. Hun ånder ind gennem næsen, og gør det måske lidt vel højlydt. Mændene farer sammen og undskylder sig igen. De er 5

Hun har tørret kanter langs spejle og vaske af til bevidstløshed, men Else er ikke bevidstløs, hun er bare ikke til stede.

stadig flove, og nu er de også begyndt at frygte, at de lugter af tis. Det gør de nu ikke, synes Else. De lugter nærmest lidt sødt, tænker hun, og lader dem slippe forbi. Er det formiddag eller aften? Else kommer i tvivl et øjeblik og må tænke sig om. Hånden med kluden bevæger sig langs kanterne omkring spejlet og vasken. Det er mekaniske bevægelser. Hun har tørret kanter langs spejle og vaske af til bevidstløshed, men Else er ikke bevidstløs, hun er bare ikke til stede. Toiletterne i kælderen under den store sal er oplyst af lysstofrør. Ingen vinduer. Hun må tænke sig om for at huske, om det er formiddag eller aften, om det er sent i april eller november. Hånden med kluden bevæger sig hurtigt hen over spejlet. Hun kan ikke se sig selv, nu hvor spejlet er dækket af sæbeskum fra kluden. Hun tørrer det af, og ansigtet kommer til syne igen i den blanke overflade. Det er et tomt ansigt. Et ansigt, der ikke kigger tilbage. Else kan ikke få øje på sine håb og drømme i spejlet. Havde det været en film eller en roman, ville det måske have fungeret som vindue til hendes erindring. Håndens bevægelser ville ikke have været lodrette og abrupte, men meditative cirkelbevægelser, der ville få Else til at gå i trance. Hun ville se ind i spejlet, men i stedet for at se sit eget halvtrætte utilstedeværende ansigt, ville hun få øje på et kært minde, en stille glæde, et kys for længe siden, eller måske bare skovbrynet, hun cykler langs med på vej herhen. Det ville være en god dag. En forårsdag med sol og vind i håret og kjolen. Træerne ville netop være sprunget ud. Spæde lysegrønne blade over en bund af gule og hvide anemoner. Pinseliljer, der nejer til hinanden under et infernalsk fuglekvidder, en aggressiv glæde, der slår i brystet og vil ud af de små fjerklædte kroppe. Else synes det lyder, som om fuglene er ved at eksplodere af lykke, som om de ikke kan rumme den og samtidig vil bruge den op, inden det er for sent. Hun får øje på nogle drenge på vej til skole. De har smidt cyklerne fra sig i græsset. Skoletaskerne ligger ved siden af, og drengene sidder på hug rundt om et kildevæld, der springer i nærheden af stien. Hun standser og stiger af cyklen og taler med Carl, for det ved hun, han hedder, ham med det halvlange, halvkrøllede lyse hår, der hænger ned i øjnene. Hun har set ham i kvarteret og rundtomkring på stierne, ofte alene, men af og til også sammen med andre børn. Hun kan kende ham på håret, som han hele tiden puster væk ved at skyde underlæben frem og blæse luft opad, så håret løfter sig et øjeblik for straks efter at falde ned over 36

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

øjnene igen. Alt det tænker hun, mens kluden bevæger sig hen over spejlet, eller rettere: Hun ser det for sig som en lille film. Der er ingen underlægningsmusik. Det suser blot lidt i trætoppene, men ellers kunne det lige så godt være en film, måske en reklamefilm, selvom det ikke er helt klart, hvilket produkt der bliver reklameret for. Vaskepulver? Et morgenmadsprodukt med tre vigtige vitaminer? Men hun tænker det som sagt ikke, det er der bare et eller andet sted i hendes bevidsthed. Spejlet er ikke en rude til hendes erindring. Det ligger i bevægelserne. Det er de til bevidstløshed gentagne bevægelser, der sender tankerne af sted i alle mulige retninger, der ikke giver mening og ikke hænger sammen. Det er gentagelsen, der fremkalder filmen i hendes hoved. Hvad den anden dreng hed, kan hun ikke huske, og det er måske ikke så mærkeligt, for det er længe siden, det har været forår. Else ved det ikke. Hun gør rent og tænker ikke så nøje over det, der kommer frem i hendes indre. Den anden dreng, som ikke var Carl, var mørkhåret og havde en lillesøster. De bor ovre i fuglekvarteret, og nu er hun død. Else lader kluden dumpe ned i spanden, folder den ud og trækker den gennem vandet et par gange. I dag har været en regntung dag. En god dag at gøre rent på, men ikke en god dag at cykle på arbejde på. Pludselig er det blevet tøvejr efter uger med hård frost: 18 minusgrader! Det er vist ny rekord i november. Else kan i hvert fald ikke huske, at det nogensinde har været så koldt før jul. Der var store vandpytter på cykelstien og under pytterne is. Flere gange var hun ved at falde. Så stod hun af og trak det sidste stykke vej gennem skoven. Ruskindsstøvlerne sugede af vandet i pytterne. Inde mellem stammerne var skovbunden spættet af tøsne og visne blade. Det svuppede i støvlerne. Stedvise huller i bladdækket blottede den klæge sorte muld nedenunder. Else tager poserne til hygiejnebind af deres holdere og maser dem ned i de brugte papirhåndklæder i skraldeposen uden at tjekke for glasskår eller kanyler. Lille John har indskærpet over for både hende og Anette og Ulla, at de skal se efter, om der ligger noget i poserne og under papiret i skraldeposen, før de trykker den flad og slår knude på den. Han har tidligere drevet Jernbanecafeen inde i Kolding og kan fortælle drabelige historier om leversyge narkomaner, der røg heroin og fixede på toiletterne, så der var blod op og ned ad væggene. Lille John kalder poserne ’Madamme-poser’. Han ved ikke bedre og kan sikkert hverken stave eller tale fransk: ’Se efter, om der ligger noget i

foto p. w e s s e l

Madamme-poserne’, siger han og smiler veltilfreds, da han ser en trækning i Elses ansigt. Han smiler, fordi han mistolker ansigtstrækningen som et ubehag ved udsigten til at skulle inspicere de brugte tamponer og hygiejnebind, men Else er ligeglad med blodet og lugten af jern. Trækningen skyldes, at han siger ’madamme’, som når man siger ’sikke en sur madamme!’, selvom poserne rettelig hedder: ’Madame’. Det står endda på dem: Madame i kursiv hen over en stor blå rullende bølge, der er kommet langt ude fra havet for at skylle de kvindelige udsondringer væk. Else er overbevist om, at det er en mand, der har bestemt, at poserne skal se sådan ud. Hun kigger aldrig efter, om der er noget i dem, men det er ikke, fordi hun vil leve livet farligt eller ikke vil gøre, som Lille John siger. Hun glemmer det, skænker det ikke en tanke før hånden er godt nede i skraldeposen, først da tænker hun af og til ’kanyle’, men for det meste dukker det slet ikke op i hendes bevidsthed. Der har vist heller aldrig været narkomaner i Lindevang. Else har i hvert fald aldrig hørt om nogen, og for det meste hører hun heller ikke rigtig efter, hvad Lille John siger. Hun ænser ham ligesom ikke, på samme måde som damerne oppe fra alleen ikke ænser hende, når de skal på toilettet. Hun skubber demonstrativt moppen hen foran deres fødder, og så lader de, som om de netop har opdaget hende og siger: ’Nå, står du dér og gør rent, Else?’ Men Else siger ikke: ’Det kan du sgu da se, jeg gør!’, og hun tilføjer heller ikke ’Idiot!’, selvom hun måske godt kunne have lyst til det. Hun peger bare med tommelfingeren hen over skulderen og siger, at de skal bruge herretoilettet eller vente til, hun er færdig herinde. Lille John er en stakkel, tænker hun, eller det er mere en uformuleret følelse. Hun får ondt af John et meget kort øjeblik, så

dør det som en stjerne en evighed borte. Hun stikker børsten i kummen og kører rundt. Damerne fra sidevejene synes vel også, hun er stakkel? Hun ved godt, hvad de sladrer om. Hun har hørt dem blive tavse og set dem hilse med afmålte blikke, når hun gik forbi dem i brugsen eller nede på torvet. ’Det gik nok ikke med maleriet alligevel ...’ siger de og løfter medvidende øjenbrynene. ’Nu havde hun jo ellers lige fået sådan et godt job henne i banken!’ Alt sådan noget siger de, og der er mere af samme skuffe. De kunne underholde hinanden en hel måned med Elses fald fra de høje tinder som bankassistent, men Else er ligeglad. Hun vil hellere vaske deres lort af indersiden af kummen, end hun vil tælle deres penge! Og det er jo også det, hun gør, tænker hun, så har hun vel fået det, som hun gerne ville have det? Hun prøver at slappe af, for hun kan mærke, at hun er ved at blive lidt for ivrig med wc-børsten. Man skal passe på, man ikke støder for hårdt i kummen, for vandet kan sprøjte op, og Else har mere end én gang fået stænk af toiletvandet på tøjet. En enkelt gang, da hun var særlig ophidset, gik det galt, og vandet stod op som i en fontæne og ramte hende i pandehåret. Ja, hvis sandheden skal frem, og det kommer den jo som regel, så fik hun toiletvand i ansigtet. Hun fik det i øjet og på næsen og måske også en lille smule i munden. Nu husker hun, hvordan Bankdirektør Madsen bad personalet om at smile og være serviceminded, og hun husker, at han altid tilføjede: ’Eller som vi sagde i min tid ...’, hvorefter han holdt en lille kunstpause ... ’flink og beleven!’ Hun stiller moppen tilbage i skabet og tænker, at hun må huske at hilse på John, smile til ham og se ham i øjnene, selvom hun ikke bryder sig særlig meget om ham. Alle har brug for en smule respekt. ❧

Peter Højrup (1974) har indtil videre udgivet tre bøger, hvoraf den seneste

Rikke Villadsen (1976) er

er prosabogen ‘Under det kogende hav’ fra 2007. Debuten var hæftet ‘Så

billedkunstner og illustrator.

vil jeg hellere være en sø’ (2001). Højrup kan med få virkemidler slå et helt

Hun udtrykker sig i et

rum op, hvori alt står placeret præcist i forhold til hinanden. Jeget er ofte

illustrativt billedsprog,

et reflekterende jeg, der i elegante sætninger folder en given tanke eller et

der i flere lag og med

givet billede ud eller vikler dem ind i hinanden og vender og drejer dem.

poetiske symboler ønsker

Højrup er desuden aktiv som redaktør på forlaget Basilisk (aa).

at udfordre betragteren.

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se

Svøm over Vejle Fjord! Har du altid drømt om at svømme tværs over Vejle Fjord? Mangler du en stor udfordring i dit liv! Eller er du bare vild med at flytte grænser? Nu får du en enestående chance for at gøre alle tre ting på én gang. Søndag den 16. august arrangerer Vejle Svømmeklub Triton FjordSvøm for fjerde år i træk – en unik mulighed for at forcere ca. 1,3 kilometer tværs over fjorden under trygge forhold. Læs mere på www.fjordsvom.dk.

Vil du hellere kigge på? Så er der masser af aktiviteter på stranden for hele familien f.eks. trampolin med instruktør, volleyball på stranden og sjov med naturvejleder.

Vejle Fjord Weekend med kapsejlads og matchrace Sejlklubben Neptun arrangerer hvert år i august stort sejlarrangement på fjorden med kapsejlads for sejlbåde over to dage. I år bliver der endnu mere at se på den 15. - 16. august. For første gang arrangeres samtidig bymesterskab i matchrace mellem uddannelsesinstitutionerne. På lystbådehavnen vil der være musik og festivitas. Læs mere på www.sejlklubben-neptun.dk.

Sejl med ud og kig på! Tag med ud på en sejltur på fjorden og følg svømmerne og sejlbådene tæt på. Vi arrangerer ture både lørdag og søndag.

Pragtfuld natur og unik historie Læs mere om oplevelser på fjorden på hjemmesiden www.vejle.dk/vejlefjord. Besøg også www.visitvejle.com og læs om alle de andre oplevelser, du får hos os. Få bogen „105 gode historie om Vejle“ gratis – mail til sonha@vejle.dk.

Vild med vand i Vejle Velkommen til vilde oplevelser på Vejle Fjord i weekenden 15.- 16. august

Besøg også Tirsbæk Strand – en helt ny familievenlig strand ved fjorden, som lokker med en over 10 meter bred og 200 meter lang strand i det blødeste sand – og med blåt flag. Sandet strækker sig lige så langt ud i vandet, som du kan se fra land. Et helt nyt brohoved frister både strandgæster, krabbefiskere, jollesejlere, roere, vinterbadere og mange, mange andre.

Sejlads med Tenna II på Vejle Fjord onsdage og lørdage. Se sejlplanen på www.visitvejle.com.

skriv til DSB Har du ris eller ros? Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se

Grønne_ann_188x127,5_Ud-gSe

27/05/09

10:06

I l l u st r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Henrik Boserups nye bog ’Grill’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Side 1

Den Stundesløse Ludvig Holbergs

26. juni til 22. august 2009 Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68

Med Henning Jensen, Ditte Gråbøl, Solbjørg Højfeldt, Joen Bille, Morten Staugaard, Johannes Lilleøre, Henrik Birch Peter Flyvholm, Peter Plaugborg, Julie Agnete Vang og Kristian Høgh Jeppesen Instruktion: Christoffer Berdal Scenografi: Nina Flagstad

Med Lars Mikkelsen, Ann Eleonora Jørgensen, Penille Albæk Andersen, Caspar Juel Berg, Johanne Louise Schmidt og Signe Mannov

18. juli til 22. august 2009 Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28

Instruktion: Thomas Bendixen Scenografi: Karin Betz

Grønnegårds Teatret · Bredgade 66 · 1260 Kbh. K · Billetter: 3332 7023 & BILLETnet 7015 6565 Læs om FAMILIEFORESTILLINGER og SPISE- og PICNICMULIGHEDER på www.groennegaard.dk 40

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

La Scala Milano i Aalborg

Tak for Møllehave

stammen bærer titlen ‘Det ender

Ingrid Andersen

godt’). Vi ville gribe Møllehave

Ros til redaktionen af det

anderledes an, så i stedet for at

altid alsidige, interessante og

passiare mere med ham fulgte vi

velredigerede Ud & Se – maj

med hen på kirkegården, hvor-

måneds interview med Johannes

fra han – når den tid kommer

Møllehave er dog i både form og

– skal bisættes. Her forsøgte

indhold helt usædvanligt smukt.

vi at indkapsle Møllehaves væ-

Er Camilla Holck journalisten?

sen via hans tilfældige møder med

Mere taktfuldt kan det tema

forbipasserende, herunder den

ikke behandles. Det er dygtigt

lille dreng, som var blevet vist ud

gjort. Det vil jeg gemme.

af kirkerummet for at snakke,

og den unge kvinde, der gik og

5 Tak for henvendelsen. Jo-

forberedte et nært familiemed-

hannes Møllehave har været

lems begravelse. Journalisten er

genstand for en lang række

rigtignok Camilla Holck. Fotogra-

bedstsælgende interview- og

fen hedder Mikkel Bache.

samtalebøger (seneste skud på

Redaktionen

Ballet:

En skærsommernatsdrøm med Teatro alla Scala Ballet Company 18., 19. & 20. oktober 2009 Koreografi: George Balanchine

Opera:

Viva la Mamma

Le convenienze ed inconvenienze teatrali med Accademia Teatro alla Scala

22., 23. & 24. oktober 2009 Musik: Gaetano Donizetti

Ros

tage telefonen for mig og endelig

Kirsten Jørgensen

til det søde personale på jeres hit-

Jeg har haft en rigtig god oplevelse

tegods kontor.

på min rejse mellem Middelfart og København. Faktisk starter den rig-

5 Tak for din henvendelse. Det glæ-

tig dårligt, da jeg af en eller anden

der os meget, at vores medarbejdere

årsag glemmer min mobiltelefon. Da

på en serviceminded måde håndtere-

min rejse fortsætter over Øresund

de situationen – så telefonen ikke gik

til Sverige, opdager jeg først at den

tabt, og du inden for forholdsvis kort

er væk, da jeg kommer frem til min

tid fik den retur. Din henvendelse har

destination. I mellemtiden har en

vi videresendt. Jeg takker atter for

af mine kollegaer forsøgt at ringe

din henvendelse og håber, at du får

til mig og kan oplyse mig om, at en

flere positive oplevelser med DSB.

flink togfører har taget telefonen og

Merete Nørring, DSB Kundeservice

sagt, at jeg har glemt min telefon i toget. Fantastisk! Jeg ringer til jeres

Forargelse

hittegodskontor, og ganske rigtigt

Simon Brix

har de fået telefonen ind. Samme

Jeg er efter mange år som passager

eftermiddag på vejen hjem til Mid-

hos DSB, blevet mere og mere forar-

delfart kan jeg gå ind og få min

get over jeres priser. Da jeg jævnligt

telefon tilbage. Super service. Min

tager toget mellem København og

tak går til den venlige medpassager

Aalborg til en pris af 364 kroner, er

som har afleveret min telefon, til

det noget, man sagtens kan mærke

den rare togfører, som har gidet

på sin pengepung. Jeg har for-

Læs mere lascalaiaa på lborg.dk

Pak kufferten - ta’ til Aalborg og oplev La Scala Vi tilbyder tre forskellige pakketilbud fra kr. 2.120,- til La Scala Indeh.: A-billet, hotelovernatning, gourmetmenu og brunchbuffet på 4-stjernet hotel i Aalborg city. Reservation og bestilling: Helnan Phønix Hotel Tlf. 9812 0011 / www.helnan.info/phonix

Læs mere om tilbuddet på www.lascalaiaalborg.dk Billet: A: 1.500,- · B: 1.200,- · C: 1.000,- · D: 800,- inkl. gebyr

Billet tlf. 9935 5566 · 24Timers billetservice: billetnet.dk · akkc.dk Støttet af:

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se 41

bavsende nok fundet flybilletter fra

rejse foretaget med bil eller fly (sam-

Norwegian og Cimber Air til priser,

menligningen er baseret pĂĽ den gen-

der ligger langt under, hvad DSB kan

nemsnitlige belĂŚgning i danske biler

tilbyde. Jeg kan flyve til Aalborg fra

og fly, samt DSBs belĂŚgningsprocent

KĂ¸benhavn for 150 kroner med fly,

i 2008). InterCity-togene mellem

hvis jeg bestiller en uge i forvejen.

KĂ¸benhavn og Ă&#x2026;rhus transporterer i

Jeg kan ikke forstĂĽ, at det kan lade

myldretiden 400-700 passager per

sig gĂ¸re Ă¸konomisk at sĂŚtte et fly

tog, dvs. flere rejsende end selv de

i luften til de penge! Hvorfor kan

allerstĂ¸rste fly kan have med. Toget

DSB (der er mere miljĂ¸venligt end

kĂ¸rer uanset, hvor mange passagerer

fly) ikke konkurrere med denne pris?

der er med. Det betyder, at toget kan

Det er forkasteligt, at man kan tage

reducere forureningen fra den danske

et miljĂ¸skadeligt fartĂ¸j til en lavere

transport yderligere, hvis endnu flere

pris end den miljĂ¸rigtige. Er det

vĂŚlger toget. OgsĂĽ i udkantsom-

DSBs administration, der trĂŚnger til

rĂĽderne er den kollektive trafik et

en update? Min mening er, at DSB

miljĂ¸venligt valg. VedrĂ¸rende pri-

har pligt til at komme dette problem

serne har DSB ogsĂĽ rabatprodukter,

til livs. Specielt hvis DSB vil beholde

blandt andet DSB Orange-produkter.

sin grĂ¸nne profil!

DSB kan lade taksterne pĂĽ stan-

Ud & Se

Dansk Model Jernbane Union afholder sin 15.

Modeljernbane udstilling Modelleisenbahn ng Ausstellung

Model Railroad EExibition

LĂŚs det fĂ¸r din sidemand

45"54.*/*453& n ne

ag ,V

lst

e in

TPDJBMEFNPLSBUFS

dardbilletter stige i samme takt som

15.-16. august 2009

5 Tak for din henvendelse. Toget er

den generelle prisudvikling mĂĽlt ved

det eneste transportmiddel, der kan

den i finansloven forudsatte stigning

flytte mange mennesker pĂĽ en gang,

i nettoprisindekset. Taksten for

og samtidig gĂ¸re det CO2-neutralt.

standardbilletter skal godkendes af

En rejse foretaget med tog giver tre

Trafikministeriet. Se mere om DSB og

gange mindre CO2-udledning pr.

miljĂ¸ pĂĽ vores hjemmeside.

personkilometer end den tilsvarende

Merete NĂ¸rring, DSB Kundeservice

10:00 - 17:00

DGI-huset i Ă&#x2026;rhus,

/Z TÂ&#x17E;SVETUJMMJOH

VĂŚrkmestergade g 17 (5 min fra Ă&#x2026;rhus H)

3Â&#x;NFSTHBEF Â&#x2026; ,Â&#x;CFOIBWO , aCFOU BMMF EBHF 5FMFGPO XXX BSCFKEFSNVTFFU EL

www.dmju.dk

Io o oolandet tyndt Kor

44x125 mm annonce.indd 1

09-06-2009 12:42:20

pa pa pa pa kryds kryds kryds kryds && tv & & tv tv tv aa ers a ers aers ers RHE

DSG

Â? Â? Â?3

SO YD

ĂŚ

mer

151

- tillĂŚ

g & lin

eal

SJO VE

OPG AVE R

Sv ĂŚrh

Â?Â?Â?

Sid

e g g e hy ed d te m end k Ud & Se j u l i 2 0 0 9

w.t a

nk es

ver

.in

)&%4

5-6 )&

%4(3

GE NI

RU T

OP 88 G

AV E

6.0

9â&#x20AC;&#x201C;

.08

.09

rt.

Kr.

â&#x20AC;&#x201C; 09 .07.09

,95

â&#x20AC;&#x201C; 12

.08.09

www .tank espo 44 8: rt bok_ 15:0 .dk 151.i

ndd 6-20 04-0 1

.08.

.07.

â&#x20AC;&#x201C; 09

â&#x20AC;&#x201C; 12

Kr.

25,-

Kr. 29 ,95-

BOK

YD S R EB

-20

PU SLE R

SJO V

MIN

KSK

an w.t

dd 4.in Ksk0

.dk ort kesp 1

i n e k ios ken 5-5

14-05

-2009

10:47

:08

sudoku for videre komne

I TIL SU N E D R LĂ&#x2DC; OK ED SE UE RE

SID

â&#x20AC;&#x201C;2

5.0

15 mer

Â?

Â? kryds is d n Ke

Â?Â?

Â&#x17D;3 7

Y KR

D OR

Â?Â?

Sid

Â?

4 Nr.

BĂ&#x2DC;R

det for bI0rn

LE LĂ&#x2020;G & R!

Num

(

Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â?

1Â˝

4 7Â&#x17D;

isyds d n e K Kr

jov â&#x20AC;&#x201C;s

n ide dv me

RAD

d ra sg Â?Â? ed

S VĂ&#x2020;

:41

:08

_Voo WVaaZi bdYZgcZ [jc` h]dl bjh^XVa ` dgZd\gV[^ VcVidb^

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter

Fra tandløs til faste tænder på 1 time

(. J<:G EGD;:HH>DC:A 96CH: @JGHJH A¢H B:G: Eu HCD<=D?#9@

HI6GI > 6J<JHI '%%.

Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Gymnasial supplering

master of public health uddannelsen 12 UGER fra oktober 16 UGER fra januar

HØJSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI Bemærk! Skærpede adgangskrav til de videregående uddannelser fra 2008 GSK / Fagpakke HHX / GIF / HF+

www.gsdanmark.dk ELLER KONTAKT DIN LOKALE GS-KOORDINATOR I AALBORG, ÅRHUS, ODENSE, KØBENHAVN.

> Forebyggelse og sundhedsfremme > Ledelse og økonomi Aarhus Universitet www.mph.au.dk Københavns Universitet www.mph.ku.dk

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig! Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

j u l i 2 0 0 9 Ud & Se 43

for børn ...

En dag fik Rie myrekryb – og det var egentlig heldigt

Henrik Myremyldretiden er lige begyndt på den her rute: køkken-fuglehus-æbleskrog-haveskur. Rie ser på dem hver dag. Aldrig, aldrig skal nogen gøre dem noget ondt, de er så seje. Rie misunder dem. Myrerne. For myrer kan ikke spille klaver. Og myrer har ingen mor. Godt nok har de en dronning, men det er garntrisse ikke en, der herser. Mere sådan en hyggelig dronning Margrethe-agtig én, der vinker til myrerne, når de kommer med mad, og kaster med små fine myrebolsjer fra sin karet. – Prins Henrik, hvisker hun ned til myrerne. Måske hedder de alle sammen det? Rie skal snart ind og øve sig til koncerten i aften. – Bare der skete noget frygteligt til koncerten, hvisker hun til alle Henrik’erne. Så jeg aldrig skal spille klaver mere! Så går havedøren op. – Alt kan klares med lidt gift, Rie-pigen! råber Ries mor. Lidt dejlig gift! Så er det slut med de myrer! Rie ser på vandkanden, giftdampen stiger op formet som et dødningehoved. Myldretiden går i stå. De stirrer alle sammen på giftdampen. Rie skriger og skubber til sin mor, så al giften ender på græsplænen, der straks blegner og visner.

– SÅ ER DET GODT! Ind! Du skal øve til i aften, siger Ries mor. Rie øver og øver, og så får hun flettet hår, og mor kører hende hen til koncertsalen, hvor alting skinner og glimter, og de voksne har tungt og mørkt tøj på. De venter. På hende. Og Rie spiller som en drøm. Eller hendes fingre gør. For de er robotter, hun har programmeret til at løbe hen over de åndssvage tangenter. Det klør lidt på Ries fod. Hun klør igen med den anden fod. Så kilder det i knæhaserne. Og i numsen. Hun småhopper. Åh nej, nu kilder det under armene. Hun svinger dem op og ned, musikken bliver skør – klingklang – det kilder, det kilder. De voksne stirrer på Rie, der spjætter som en electric boogie-blæksprutte. Skandale, skandale! fnyser publikum, og Rie bukker, mens folk marcherer ud af salen. Men Rie griner, for dér, dér, på den hvide tangent sidder en af dem. En prins Henrik-myre. Og en mere. Og en til. Og mange flere. – Argh! Nu får du jo ALDRIG lov til at give koncert igen! råber Ries mor. – Tak til prins Henrik! råber Rie. Tusind, tusind tak! Publikum ryster på hovedet.

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p tekst tina schmidt

FIND DEN RIGTIGE MYRE Henriette

Hilmar

Henry

Hanne

Henning

Heino

Hans

Hilda

Henrik

Hvilken myre har kurs mod æbleskroget?

Navnet er på mere end fire bogstaver. Der er ikke to n’er i navnet. Navnet indeholder ikke bogstavet o. Navnet indeholder ikke bogstavet y. Myren har ikke kasket. Der er ikke to t’er i navnet.

MYRE OG MYRE IMELLEM Myrer kan godt minde lidt om mennesker: Bladskærermyrer dyrker deres yndlingssvamp i kælderen af boet (det eneste andet dyr end mennesket, der er landmand), hærmyrerne kan slet ikke klare sig uden deres slavearbejdere fra andre myretuer, vævermyrer syr blade sammen i lange kæder mellem træerne for at bo der, og de vilde eksplosionsmyrer eksploderer som små bomber, hvis nogen angriber boet. De nordamerikanske Hopi-indianere betragter faktisk også myrerne som verdens første folk. I Danmark bor der cirka 55 arter, blandt andet havemyrer og stikmyrer. Myrer finder vej og snakker sammen ved hjælp af lugte – lidt ligesom hvis vi pruttede i stedet for at snakke.

Hjælp Henrik ind til dronningen

Løsning: Hilda, Myre 3

krydsord og sudoku

Støt klimaet - giv en prut!

Vi takker for den store opbakning, vælgerne viste os ved EU-valget den 7. juni. Vi vil arbejde hårdt for at leve op til jeres tillid.

Pia Kjærsgaard

givenged.dk www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica Steel Pro saftcentrifuge til en værdi af 1.199 kroner.

Let

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Svær 1

Vinder af krydsord 5/2009 Vinder af 1.-præmie: Knud H.Madsen, Tjele

LØSNING Vindere af øvrige præmier: Vibeke Rasmussen, Frederiksberg Elisabeth Nørholm, Birkerød

Løsningsord SPANSKKURSUS

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. august. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 7/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 9/2009.

Navn Gade Postnummer og by

KUN 38 ØRE I MINUTTET, GRATIS OPRETTELSE, INGEN BINDING

OPRET IDAG OG FÅ: 100 KR TALETID OG 5000 SMS

om lidt Teknologi og tendenser

Først spil, så virkelighed Et hjernecomputerneuroheadset (eller bare EPOC) er med til at udviske grænserne mellem science fiction og hverdagsteknologi. Med hovedtelefonerne på kan man foretage handlinger alene ved tankens kraft; dog er superkraften endnu begrænset til brug ved computerspil. Ifølge folkene bag EPOC vil teknologien med tiden kunne bruges til inter-

Tag fra de mætte

aktivt tv og medicinsk udvikling og til at gøre livet nem-

Den brasilianske designer Luiz Augusto Moreira er træt af polstrede med-

mere for folk med handikap. emotiv.com

borgere, som fråser med maden, når så mange andre må gå sultne i seng. Derfor har han udviklet Colibri Food Dispenser, som er en slags byttebørs for letfordærvelige madvarer. Man ilægger sit tiloversblevne madprodukt, fx en sandwich, og så sørger maskinen for at holde den kølig og forhindre

tekst camill a Holck i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

bakterier i at vokse. Når et mindre velstillet individ kommer forbi med sin rumlende mave, kan han trække sandwichen og få stillet sulten gratis. luizrpm.com

Jeg frygter ikke computere. Kun mangel på dem. Isaac Asimov, russisk-amerikansk biokemiker og forfatter (1920-1992)

UD AF FJERENE

Skraldespandsrevolution

Designer Alice Wang har taget utraditionelle metoder i

Tre unge italienske designere har kreeret en affaldsspand,

brug for at få syvsovere ud af fjerene. Hendes vækkeur Ty-

som ligner en forvokset muffin. 50 tynde skraldespandspo-

rant stjæler din mobiltelefon, hvis du ikke står op til tiden.

ser i genbrugspapir udgør formen på denne prototype, som

Så bladrer den igennem dine kontakter og ringer til en ny

designerne håber vil blive et alternativ til plasticposen. Når

person hvert tredje minut, indtil du springer ud af sengen.

spanden er fyldt, trækker man posen op og smider den ud

Der er ingen snooze- eller nådeindstillinger.

og vupti, så er spanden klar til mere skrald.

alice-wang.com – søg på ’alarm clocks’.

dismettiamola.com – søg på ’fabriano’.

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

www.gobac.dk

Håndbakterier

Fjern håndbakterier med et pust!

God håndhygiejne sikrer ferien Hænder er en stor smittekilde, når det gælder sygdomme, da størstedelen af alle infektioner spredes via håndkontakt. Bakterier findes alle vegne: på coladåsen, på dine pengesedler og mønter, dørhåndtaget eller Dankortautomaten. Med gobac ® ved hånden eller i rejsetasken kan du bedre sikre dig mod smitsomme bakterier – når som helst, hvor som helst. Når du ikke er i nærheden af vand og sæbe, er gobac ® et effektivt alternativ, som nemt og hurtigt sikrer dig den bedst mulige håndhygiejne. gobac ® er en antibakteriel håndspray, der effektivt fjerner 99,9% af bakterierne på hænderne. gobac ® indeholder hverken parfume eller alkohol og virker derfor ikke udtørrende.

Pharma-Vinci A/S, DK-3300 Frederiksværk.

nej tak

klummen

Min farmor vil blandt andet introducere mig til Østblokkens førende konditori. Journalist Rune SkyumNielsen og digter Mette Moestrup skriver på skift om rejsen: Den korte, lange, absurde, alvorlige, indre eller ydre.

Blåøjede, blonde og spejlblanke Rune Skyum-Nielsen bliver stadig tørret godt og grundigt bagi

Så er jeg hjemvendt fra en forlænget weekend i Zagreb. Tre udmærkede dage, selvom det forventeligt ikke gik helt efter planen i den kroatiske hovedstad. En af mine rejsekammerater mistede sit Visakort, endda uden at bruge det, og vi blev kollektivt revet rundt af en hyrevognschauffør. Den gamle rotte, hvis hæderlige engelsk slap op, da han havde meddelt os sin turpris fra lufthavnen og ind til hotellet, styrede taxametret med en genvejsknap på rattet. Således kunne man af og til observere de digitale cifre accelerere amok, så slutfacit endte præcis på hans profeterede og absurd høje facit. Dygtigt gjort. Men to snydetampe på tre dage er i grunden småting, når jeg tænker over, hvad vores blå øjne gennem årene har bevidnet (rimelig selvforskyldt) af urimeligheder, ekstraregninger og lange næser. En top-3 over mine største bedrifter må være på sin plads: 3. Med farmor i Budapest, sommer 1994 Min elskelige og helt igennem ukuelige farmor har inviteret sit barnebarn med til brandvarme Budapest. Jerntæppets fald ligger mindre en håndfuld år bag byen, der deles på midten af den allestedsnærværende flod Donau. Min farmor vil blandt andet introducere mig til Østblokkens førende konditori. Lagkage og kakao med flødeskum i 35 graders varme er ikke noget oplagt koncept, men vi lader os hensætte til svundne tider. Derfor har en hviskende fyr også bemærkelsesværdigt nemt ved at overtale os til en lille byttehandel. Fortrukket til en gyde vil han 50

Ud & Se j u l i 2 0 0 9

veksle vores medbragte D-mark til ungarske forint. I 1994 bør vestlig valuta ikke længere være fremmed land for den menige ungarer, men vores alarmklokker bimler ingenlunde ved forretningsforslaget. Med et simpelt trylletrick har småsvindleren fiflet med seddelbundterne, så vi bliver blanket af på feriens første dag. 2. Tandløse i Barcelona, sommer 2008 Min ven og jeg er eneste gæster på en normalt velbesøgt bar nær turiststrøget La Rambla. Resten af Barcelona kryber i kollektiv fosterstilling oven på et brag af en weekend med fyrværkeri, gadefester og afterparty på den bystrand, der blev anlagt op til De Olympiske Lege i 1992. Aftenen går med at konversere stedets svenske bartender. Hun ser lige så overrasket ud som os, da en mandsperson med tjæret eller i hvert fald tjavset hår og en hundesnor uden hund i sjosker vores vej. Hans hæmningsløse smil blotter det meste af en tandløs mund. I hænderne knytter han en bunke forældede flyers og insisterer på at give os dem alle sammen. Da han igen er ude af syne, griner vi højt og længe ad tossen. Det er først, da jeg et kvarter senere konstaterer, at min nyindkøbte iPhone ikke længere luner sig i jakkelommen, at barens sande tosse træder i karakter. 1. Jubelidioter i Barcelona, vinter 2007 Der var andre kvalificerede kandidater til førstepladsen. Verdens korteste taxatur i Thailand og en infam kinesisk minibarregning, fx. Men Barcelona løber atter med laurbærrene. Den bedårende by er og bliver et sandt overflødighedshorn af catalanske banditter og bundnaive turister. Hvilken kombination. Tag nu bare en anden af mine venner, som en aften forlader en central beværtning før os andre. Vi har et par timer tidligere oplevet vores favorithold, FC Barcelona, smadre en rival og fejrer nu med manér. Der skåles med en fornemmelse af usårlighed, men så er det, at vores kammerat giver op og vil hjem for at sove branderten ud. Han træder ud i den dunkle gadebelysning og bliver opslugt af en horde lokale tilhængere. Fem minutter senere vender han tilbage. Slukøret og uden penge. Vores ven har på opfordring rakt hænderne i vejret og råbt ‘Barcelona’. Herefter har en lommetyv bestjålet ham, mens han jublede for sig selv. Blåøjede, blonde og spejlblanke på én og samme tid. Sådan er vi. ❧

Det er f..... . billigt! ll 99 Ca Free

Fri SMS + Fri MMS + 2 timers taletid hver måned = kun 99 kr. hver måned

Call 99 Fre e Til dig der ha r en mobil!

Tilmeld på callme.dk/callfree

Call 99 Free. Minimumsforbrug på 99 kr./md. i taletid i Danmark. til danske numre. 79 øre/pr. minut, ingen binding, 0 øre i opkaldsafgift. Data 5 kr./MB. 30 dages opsigelse, faktureringsgebyr 39 kr./md eller BS 6,5 kr./md. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Callme_188X259_01.07.09_udogse.indd 1

09-06-2009 11:17:27

www.spejdersport.dk

www.bergans.com

Nok verdens bedste skoletaske

Foto: Yngve Ask

Super rygsækserie udviklet med henblik på skole- og fritidsbrug til børn og unge. I XO rygsækkenes design har norske Bergans lagt al sin 100 års erfaring i hvordan man bedst bærer ting på ryggen. Kombinationen af lille ryg og stor taske er en udfordring, hvor et godt bæresystem er vanvittigt vigtigt. Serien fås i flere farver og størrelser. Prisen på en 20 liters rygsæk er 499,-

• Fæste til påsætning af Bergans Spider, som kan bruges til f.eks. gymnastiktøj • Kompressionsremme så man kan flytte tyngden ind til ryggen • Ergonomisk ryg med indsatte aluminiums stivere, som kan tilpasses brugerens rygform • Stor lomme på fronten med ekstra netlomme • Slidstærkt polyester/nylon rip-stop • Plade i bunden af rygsækken til at beskytte bøger • Refleks på front og bærerem • Flere størrelser tilpasset forskellige højder • Bryst og hofterem