UD & SE - Passagermagasin - December 2009 - DSB

’Jeg ser mig selv som en dansehal, der lÌgger gulv til et afdansningsbal’ Interview med Jorden

december 2009

Indhold

december 2009

Klima med stort K(øbenhavn) KLImAeT, det kan virke, som om at der var engang, de gode gamle dage, du ved, hvor det bare var noget, der var der. Årstider kom og gik, javist, naturkatastrofer indtraf af og til, klimaet kunne såmænd være barskt nok, ligefrem dødeligt, men det forandrede sig ikke i samme omfang som forskningen viser os, at det gør i dag. det er temaet i dette nummer af Ud & Se: Klimaforandringerne. den globale opvarmning, det, at temperaturen på Jorden stiger, kan ifølge de mest dystre fremskrivninger få fatale konsekvenser for menneskeheden: Tørke, stigende vandstande, hungersnød, social uro, mennesker på flugt. I denne måned mødes hele verden i København til topmøde om klimaforandringerne og, ikke mindst, hvordan alverdens lande sammen kan forsøge at slå bremsen i og skabe en bæredygtig fremtid.

På dagsordenen er en vedtagelse af en ’fælles vision’, hvis hjørnesten handler om at sænke udledningen af drivhusgasser, skaffe flere penge til miljøvenlige tiltag – fra forskning til

energiudledning – finde nye måder, hvorpå menneskeheden kan tilpasse sig en verden med et mere foranderligt og sårbart klima, samt udvikling og overførsler af teknologier, der er gode for klimaet, fx til udviklingslande.

Om missionen lykkes, ved vi mere om sidst på måneden. en ting er sikker: der er mange interesser på spil. Så mange, at det også er umuligt for os at komme hele vejen rundt om klimaforandringerne og klimadebatten i dette temanummer. I stedet tager vi et par forsigtige skridt ind i en verden fyldt med frygt og håb. I den skæve ende af skalaen har tv-vært mikael bertelsen og journalist Oliver Stilling interviewet Jorden, altså planeten. derudover har digteren mette moestrup besøgt Asiens vandtårn, Himalaya. Vi har mødt arkitekt Julien de Smedt til en samtale om grønt byggeri. den amerikanske journalist Paul Voosen bidrager med et essay om sit moderland – hvorfor er Amerika til tider så svær at danse med, når det handler om miljøet? Og så kan du få svar på, hvor meget skrald du dagligt producerer ... ❧

den dag ørKenen Kom Det abtrakte begreb klimaforandringer er konkret for familierne Lu, Begum og Mendoza i Kina, Bangladesh og Bolivia

8

04 08 22 36 44 46 52 58 64 70 72 74

Om DSB Klimaforandringer i virkeligheden Fra klimaforandringernes frontlinje. Tre reportager Jorden bag facaden Mikael Bertelsen og Oliver Stilling har mødt Den Blå Planet

22

Hilsen fra en ung amerikaner Essay fra journalist Paul Voosen om det amerikanske paradoks Profil Lene Nørgaard holder øje med, om vi tager skraldet seriøst Fremtidens hus er lysegrønt Interview med arkitekt Julien De Smedt Asiens vandtårn Digteren Mette Moestrup skriver hjem fra Himalaya Novelle Josefine Klougart afslutter årets novelleserie om ritualer Skriv til DSB Børnesider En snemand møder en ismand Krydsord & sudoku

Svar på tiltale I et eksklusivt interview forsikrer selveste Jorden, at den nok skal klare sig. Menneskene burde bekymre sig lidt om dem selv, pointerer den.

46

Om lidt Ny viden, teknik og gadgets

Tegningen til noget grønt Julien De Smedt er en af arkitekturens nye håb. Hans bæredygtige tanker er også med til at skabe håb for klimaet.

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Anna Vinding. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Boline Skovly. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Jungersted Media, 33 22 20 20 og info@jungersted.com. Se mere på jungersted.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 680.000.

Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia.

Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Fotoillustration: Jorden fotograferet fra Apollo 17 i 1972 (Polfoto) og Mikael Bertelsens hånd med mikrofon fotograferet i København af Ricky Molloy

En amerikaner forklarer Amerika er ofte et mysterium for Europa. Det gode og det slemme, også på klimaområdet. Journalist Paul Voosen skriver om sit hjemland.

36

foto j e n s h a s s e

om DSB

Klimastrategi

Med elbil og tog

med 50 procent. Desuden

DSB vil være CO2-neutral i 2030. DSBs klimastrategi består af tre indsatsområder: Højere

En af DSBs visioner er, at

bliver der lagt solcelleanlæg

energieffektivitet, brug af CO2-neutrale kilder og at få flere til at tage toget, så samfundets

danskerne skal kunne trans-

på perrontagene på Sjælør

samlede energiforbrug og CO2-udslip bliver mindsket. 56 procent af DSBs togdrift er base-

porteres med CO2-neutral

og Avedøre Station, som vil

ret på el, og målet er at togene i fremtiden skal køre på vindenergi. DSB har RECS-beviser

strøm fra dør til dør. Derfor

dække en betydelig del af

(Renewable Energy Certificate System) som dokumentation for, at den strøm, der anvendes,

har DSB indgået et samar-

stationernes energiforbrug.

stammer fra vind- og vandenergi, som er CO2-neutrale. I 2008 betød det, at DSBs udledning

bejde med Better Place, som

På Albertslund Station er

af CO2 var 38 procent lavere per personkilometer end året før. Næste år kan du besøge en

går ud på at stille elbiler til

der allerede foretaget en

udstilling om DSB og miljøet på Københavns Hovedbanegård. Allerede nu kan du læse mere

rådighed for pendlere. Det

række miljøforbedrende til-

på dsb.dk/miljoe

gør det muligt at køre til og

tag, som gør stationen grøn.

fra stationen uden at udlede

Hensigten er, at stationen

CO2. I 2010 bliver der sat et

i Albertslund skal fungere

pilotprojekt i gang på Høje-

som miljølaboratorium, hvor

Taastrup og Skanderborg

nye miljøtiltag kan testes

Station. Planerne er, at dele-

med henblik på at rulle løs-

elbilsordningen med tiden

ningerne ud på andre statio-

skal udbredes til en række

ner efterfølgende. Målet er

større danske togstationer.

på sigt, at stationerne bliver

’Med aftalen kigger vi ind i

CO2-neutrale.

foto c at h r i n e d o l l e r i s

fremtiden – en fremtid, hvor

Grøn sms-billet

vi skal have reduceret den

Fra slam til vand

alt for høje CO2-udledning.

Vidste du, at når DSB renser

Til det formål kan toget og

og vasker beskidte tog i

elbilen hånd i hånd bidrage

DSBs vaskehaller rundt om

med rigtigt meget’, siger

i landet, bliver helt op til 90

DSBs administrerende direk-

procent af vaskevandet gen-

tør, Søren Eriksen.

anvendt? Det beskidte vand

Fremtidens station

afrenses i rensningsanlæg under jorden, og som sup-

DSBs stationer skal være

plement bruger DSB regn-

Når du fra 1.-31. december køber en sms-billet, er du med til at støtte et grønt formål.

bæredygtige. Derfor er

vand, som bliver opsamlet

I et samarbejde mellem de fem trafikselskaber i hovedstadsområdet, den internationale

en renovering af i første

via tagene på vaskehallerne.

hjælpeorganisation Care Danmark og Københavns Kommune doneres nemlig to kroner af

omgang stationer på S-togs-

billetprisen til Plant et træ-projektet i Vietnam. Hjælpen går til at plante i alt cirka 100 hektar

nettet gået i gang. Konkret

Miljø i tal

mangrovetræer på digerne langs Vietnams østkyst. Disse træer har vist sig at være den mest

betyder det, at DSB er i gang

Miljøet spiller en stor rolle,

effektive beskyttelse mod de stormflodsbølger, der er en følgevirkning af klimaforandrin-

med at udskifte al belysnin-

når togpassagerer vælger at

gerne, og som ofte gennembryder digerne. Det eneste, du skal gøre, er at sende en sms til

gen på perroner, i trapperum

stige på toget. Det viser en

1415 med oplysninger om startzone, hvor mange zoner du skal rejse samt billettype (barn

og forhaller på stationerne i

undersøgelse, som DSB har

eller voksen). Køb fx den grønne sms-billet, og hop på toget til klimaevent på Rådhuspladsen

Sjælør, Avedøre og Ballerup

foretaget blandt i alt 2.056

7.-18. december. Billetten koster almindelig sms-takst og billetpris og udbydes kun i hoved-

til LED-belysning. Det vil

kunder i efteråret 2009. 30

stadsområdet. Se mere om, hvordan du gør på 1415.dk

reducere energiforbruget

procent nævner miljøet som

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

10 miljøfordele

foto m a rt i n sta m p e

Når du rejser med toget, er du med til at skåne miljøet langt mere, end hvis du tager bilen. Fx bruger toget tre til fem gange mindre energi per passagerkilometer, end bilen gør. I myldretiden er energiforbruget i toget helt op til 10 gange lavere. Her kan du læse 10 grønne grunde til at tage toget: Toget kan transportere mange mennesker på samme tid og dermed bruge energien mest effektivt.

DSB og COP15 Op mod 15.000 delegerede og tusinde ngo’er og aktivister ventes at drage til København,

Togets jernhjul, der kører på skinner, har mindre rullemodstand end bildæk mod en vej – og er derfor mere energieffektiv.

når FNs klimatopmøde afholdes i den danske hovedstad 7.-18. december. Det skaber en del praktiske og logistiske udfordringer, som DSB er med til at løse. Derfor er der nedsat en særlig task force i DSB, der de seneste par måneder har arbejdet på at sikre høj service, regularitet, sikkerhed, rene stationer og brugbar trafikinformationer til både nuværende kunder og gæster fra hele verden. ’Klimatopmødet er på flere planer utrolig vigtigt for DSB.

Jo flere togvogne af samme form, man kobler sammen, desto lavere er luftmodstanden per vogn, og det gavner energiforbruget.

Vi har blandt andet en stor opgave i at sikre, at vores faste kunders rejseoplevelser ikke lider under, at vi skal servicere flere tusinde ekstra kunder i DSB. Samtidig rummer topmødet en enestående mulighed for at profilere toget og DSBs miljømæssige fordele’, siger administrerende direktør i DSB, Søren Eriksen. Under COP15 vil Banedanmark og DSB desuden standse alle sporarbejder på Sjælland og Fyn i videst mulige omfang for at sikre bedre regularitet.

Med aftalen kigger vi ind i fremtiden – en fremtid, hvor vi skal have reduceret den alt for høje CO2-udledning. en af grundene til at tage

det for at slippe for at skulle

på toget frem for at spænde

toget. Tallet blandt pendlere

finde en parkeringsplads. 28

sikkerhedsselen i bilen.

er væsentligt højere, hvor

procent angav, at ens desti-

Internetsiden rejseplanen.dk

næsten halvdelen, 45 pro-

nation spiller en stor rolle,

er nemlig udstyret med et

cent, nævner miljøet som

mens 27 procent mente, at

CO2-ikon, der, når du trykker

årsag til at vælge toget frem

det, at man bor i nærheden

på det, vil vise en rød og en

for et andet transportmid-

af stationen, har betydning

grøn søjle. Den grønne søjle

del. Højdescoren over år-

for at vælge toget. Hver

viser dig udledningen af CO2

sager til at tage toget er, at

kunde har angivet i gen-

ved en rejse med kollektiv

man slipper for selv at køre

nemsnit tre-fire årsager til at

transport, mens den røde

– hele 46 procent af DSBs

tage toget.

viser dig udledningen ved at

kunder nævner dette. Der-

Togets indbyggede mulighed for at køre i jævne køremønstre giver færre accelerationer og opbremsninger – og dermed lavere energiforbrug.

Toget kan tilpasses i størrelse afhængigt af, hvor mange passagerer der er med.

Jernbanen fylder ikke så meget geografisk i forhold til motorveje.

Kørsel på el – som på S-banen, Kystbanen og en række andre strækninger – giver mulighed for at køre på helt CO2-neutral strøm.

Kørsel på el betyder, at togene ikke forurener luften i det lokale miljø.

Udledningerne sker hos kraftværkerne, der har bedre mulighed for røgrensning, end et tog har.

Genbrug af togenes bremseenergi medfører et lavere energiforbrug, hvilket blandt andet gør, at S-tog har et energiforbrug, der er 40 procent lavere, end det ellers ville have været.

køre samme tur i bil. Hvis

næst nævner 40 procent, at

CO2-beregner

årsagen er, at man vil bruge

På nettet kan du blive klo-

forskellen på bil og offentlig

rejsetiden til at koble af eller

gere på, hvor meget CO2 du

transport, skal du klikke dig

hvile, mens 33 procent gør

sparer ved at stige om bord

ind på rejseplanen.dk

du er nysgerrig efter at se

DSB tænker og agerer miljøbevidst – og arbejder målrettet på at blive endnu grønnere – sammen med dig.

december 2009

Ud & Se

Mod LuleĂĽ Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains UmeĂĽ

Ă˜resund direkte dagtog Oresund daytime trains Ă˜vrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains FĂŚrge Ferry Otta

Ă…nge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

NorrkĂśping

Trollhättan

Stavanger

SkĂśvde

Kristiansand

NässjÜ

GĂśteborg

Frederikshavn

LinkĂśping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Ă…rhus

København

Flensburg

NiebĂźll

Kiel

LĂźbeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

MĂźnster Bielefeld Utrecht

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

NĂźrnberg

KrakĂłw

Praha

WĂźrzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

DĂźsseldorf

KĂśln

Plzen

Brno

Karlsruhe Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

PoznĂĄn

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam Eindhoven

Hässleholm

nd Ăś Lu l m p a u M str a K

Tønder

London

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Amsterdam

Alvesta

Strasbourg

Stuttgart

Salzburg

Freiburg Basel Genève

Bratislava

Regensburg

Wien

Linz

Budapest

MĂźnchen

ZĂźrich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

%4# %FTJHO r % - r

Zagreb

HAMBURG Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

BERLIN

249 299

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Tirsdag - torsdag fra kr.

Fredag - mandag fra kr.

DSB Orange UDLAND

349 399

Pris pr. person/specielle regler/begrĂŚnset antal pladser

Køb billet pü 70 13 14 15, større stationer eller DSB Rejsebureau Se flere tilbud pü www.dsb.dk/tyskland

Det regner

Og det udnytter vi

Siden 1989 har vi vasket tog i regnvand Det er nu 20 år siden, vi begyndte at opsamle regnvand til togvask. Og vi gør det stadig. Samtidig genanvender vi op til 90% af vandet i vores vaskeanlæg, så det er ikke meget, der bliver åbnet for hanen. Bare endnu en god grund til at tage toget. Læs flere på dsb.dk/miljo

Klimaforandringer i virkeligheden Debatten om klimaforandringer er ofte både teknisk og virkelighedsfjern. Politikerne taler fx om mål for CO2-udledning og videnskabsfolkene om scenarier 50, 100 og 200 år ude i fremtiden. Men for mange er forandringerne blevet konkret virkelighed. Huse spises af ørkenen, byer mister deres vandforsyning, gletsjere smelter, og mennesker flygter fra stigende have.

Ud & Se har besøgt familierne Lu, Begum og Mendoza i Kina, Bangladesh og Bolivia

I gamle dage kunne man fiske, ro og svømme i Halvmånesøen (i baggrunden), nær byen Dunhuang i det nordvestlige Kina. I dag strømmer turisterne stadig til, men søen er langsomt ved at blive opslugt af sanddynerne.

Familien Lu Kina

Familien Mendoza Bolivia

Familien Begum Bangladesh

MED SANDET SOM NABO Familien Lu bor i Minqin, der engang var en frodig oase i det nordvestlige Kina, men som i dag kæmper mod at blive totalt opslugt af ørkenen TEKST Lene Winther F O T O S te v e n A c h i a m

V

ed ottetiden om aftenen skærer et håbefuldt råb sig gennem den støvede sommerluft: – Det kommer nu, lyder det inde fra en af gårdene i landsbyen Zhengxin i Minqin, et goldt og fattigt amt i Kinas nordvestlige Gansu-provins.

Han Yu Hua, en af landsbyens kvinder, skynder sig ud fra køkkenets halvmørke og ser vandet pible frem fra en sort gummislange. Hurtigt fylder hun sine store tønder til randen med den kostbare væske.

En time om aftenen, hver femte dag, tænder myndighederne for det rindende vand i landsbyen. Ingen ved præcist, hvornår dråberne kommer. Det eneste, som Han Yu Hua og hendes familie kan gøre, er at vente og holde et vågent øje med deres gummislange.

Vandet er forsvindende her ligesom i resten af Minqin, der engang var en frodig oase på Kinas historiske Silkevej, hvor landsbyerne bar navne som ’Rigeligt Vand’. I dag er navnene de samme, men Minqin er

forvandlet til en Kinas tørreste pletter. Amtet kæmper mod at blive ædt af de to ørkener, der presser på fra tre sider – Tengger fra øst og Badain Jaran fra nord og vest. Ørkenspredning, omdannelsen af frugtbar jord til gold ørken, udfordrer Minqin og resten af Kina. Tal fra FN viser, at 27 procent af Kinas landmasse i dag er dækket af ørken, og hvert år æder ørkenen sig gennemsnitligt ind over 2.460 kvadratkilometer land, og knap en tredjedel af Kinas 1,3 milliarder store befolkning bor i de berørte områder.

Man kører kilometer på kilometer langs smalle støvede stier for at nå den øde klynge jordfarvede gårde, som udgør landsbyen Zhengxin. Familien Lu består af Han Yu Hua på 30 år, hendes mand Lu Xiang Ning på 34 år, sønnen Lu Hui på tre år og datteren Lu Jing Jing på otte år, og de bor klos op ad ørkenen. I flere generationer har familien forsøgt at holde sandet fra døren ved at plante træer og buske. Men i de seneste år har anstrengelserne været forgæves. For få år siden tog det et 5 d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 11

Det tørre klima har især sat sine spor i ansigtet på Lu Xiang Ning.

Furerne ved øjnene, den solsvedne hud og de sprukne læber får ham til at se en del ældre ud end sine 34 år. Mens titusinder allerede er flyttet fra den udtørrede jord, bliver han boende med sin familie.

kvarter at nå ørkenkanten fra bagsiden af familiens firlængede gård. I dag tager turen kun et par minutter. når ØRKENEN BREDER sig Ørkenspredning er processen, hvor frugtbar jord over tid nedbrydes, så der til sidst kun er golde ørkenlandskaber tilbage. Det skyldes både klimaforandringer og menneskelige aktiviteter såsom udpining af jorden og ubæredygtige vandingsmetoder. Ørkenspredningen betyder, at menneskene ikke længere kan dyrke jorden og derved mister deres levebrød. Det er oftest den fattigste del af verdens befolkning, der lever i de mest udsatte områder. Ifølge en 2007-rapport fra FNs universitet er Afrika syd for Sahara hårdest ramt, og 50 millioner mennesker over hele verden risikerer over de næste 10 år at blive hjemløse. Når de flytter, sætter de pres på naturressourcerne i andre områder, og det kan skabe social uro. Rapporten advarer om, at klimaforandringerne gør ørkenspredning til vor tids største miljømæssige udfordring.

Kilder: unccd.int og unu.edu

12

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Børnene skal væk Videnskabsfolk siger, at ørkenspredningen i Minqin har flere årsager.

Klimaet i det nordlige Kina har forandret sig i de seneste år. Vindene er blevet voldsommere, tørkeperioderne længere, og regnen falder sjældnere. I begyndelsen af 2009 ramte den værste tørke siden 1951 Kina og efterlod knap fire millioner kinesere uden tilstrækkelig adgang til drikkevand. En anden årsag er, at menneskene i Minqin har udpint store dele af jorden og brugt for meget vand til at dyrke den. I dag er Minqins overfladevand forsvundet, og grundvandet er de seneste 20 år faldet med en halv meter til en meter om året.

Det tørre klima har især sat sine spor i ansigtet på Lu Xiang Ning.

Furerne ved øjnene, den solsvedne hud og de sprukne læber får ham til at se en del ældre ud end sine 34 år. Mens titusinder allerede er flyttet fra den udtørrede jord, bliver han boende med sin familie. Myndighederne støtter familien økonomisk, så de nu opdrætter får i stedet for at dyrke bomuld og fennikel, som kræver mere vand.

I familiens landsby falder mørket langsomt på. Sanddyngerne, som kan skimtes bag gården, har fået et varmt skær af solens sidste stråler.

Lu Xiang Ning forklarer, at så længe hans familie får hjælp til at overleve, er han tilfreds med livet på kanten af ørkenen. Men noget andet gælder hans børn.

– Jeg vil gerne have, at de skal forlade Minqin og tage så langt væk, de kan. Så de kan skabe sig en bedre fremtid, siger han. ❧

Kampen foregår mellem ørerne...

Man bliver sjældent en vinder, bare fordi man har talent, og teknikken er i orden. Det afgørende er menneskelig styrke. Det gælder for sportsfolk som Caroline Wozniacki, og det gælder for os, som en virksomhed i fremdrift.

Derfor bruger vi alt, hvad vi har mellem ørerne for at få teknikken til at passe til mennesker. Og ikke omvendt. e-Boks er Carolines hovedsponsor, fordi vi synes, at vi har samme vilje til at vinde og deler glæden ved det, vi hver især beskæftiger os med. Læs mere om e-Boks og vores sponsorat af Caroline på e-boks.dk/caroline

Lige under Chacaltayas andet og højeste punkt er der en ganske lille plet gletscher tilbage. Det er her Samuel Mendoza en gang imellem stadig prøver at stå på ski med sine drenge.

Familien Lu Kina

Familien Mendoza Bolivia

Familien Begum Bangladesh

DET NØGNE BJERG Gletsjeren på bjerget Chacaltaya i Bolivia var kendt som verdens højest beliggende skisportssted.

I dag er stort set al isen smeltet væk

T E K S T Ras m u s T h i r u p Be c k FOTO A n d e r s B i rc h

S

amuel Mendoza var ikke mere end syv år gammel, da han med sin far i hånden første gang satte sin små sko på Chacaltaya-gletsjeren. Før det havde han fra familiens hus længe kunnet se op til den snedækkede top, som de voksne på indianersproget aymara kaldte Chacaltaya. Det betyder ’Det koldeste sted’.

Dette første møde med bjerget og gletsjeren skulle dog langtfra blive det sidste. Som 20-årig fik Samuel arbejde i den schweizisk inspirerede alpehytte, som Bolivias Andesklub havde bygget til de stadigt flere skiturister, og siden har kun sygdom holdt ham væk.

– I 30 år har min hverdag været helt simpel. Jeg er gået op på bjerget, og så er jeg gået ned igen, fortæller Samuel en eftermiddag efter arbejde.

Samuels kone Martha har også arbejdet i hytten, men det gør hun ikke længere. Hun blev afskediget sammen med flere af de andre med-

arbejdere for to år siden. Det skyldtes de manglende skiturister.

Gletsjeren og sneen er nemlig væk på ’Det koldeste sted’. Det, der engang var berømt som verdens højest beliggende skisportscenter, er nu mere berømt som et potent eksempel på den globale opvarmning og deraf følgende vandmangel. I august i år erklærede den bolivianske og internationalt anerkendte glaciolog Edson Ramirez, der har studeret Andesbjergenes gletsjere siden 1991, Chacaltaya for død.

– Chacaltaya er et tegn, et symbol, på den globale opvarmning. I løbet af de næste 20 år vil alle mindre gletsjere forsvinde, og de større vil blive kraftigt reduceret. Vi er overbeviste om, at denne udvikling skyldes klimaforandringer. Siden først i 1970erne er hastigheden af afsmeltningen tredoblet, og de seneste år er det gået ekstremt hurtigt.

Helt uundværlige Ramirez kan dokumentere det sort på hvidt ved hjælp af de bille-

5

d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 15

Hvis der ikke er vand, får vi problemer. Masser af problemer.

Der er ikke en fremtid uden.

Verdens gletsjere forsvinder Chacaltaya er langtfra den eneste gletsjer, der er smeltet, eller er ved det – over hele Jorden trækker iskapperne sig tilbage, fra Andesbjergene over Himalaya til Alperne. Og selvfølgelig på de to poler.

Der har altid været variation i verdens gletsjere. De har trukket sig frem og tilbage fra år til år og årti til årti. Men de seneste årtiers tilbagetrækning har været historisk uhørt og tilskrives af langt de fleste videnskabsfolk klimaforandringer, mere specifikt global opvarmning: Når temperaturen bliver højere, smelter isen selvsagt.

Det betyder dog også noget, at det ofte regner mindre, og at der er færre skyer, hvilket gør, at solen skinner mere direkte på isen.

I verdens ulande, fx Bolivia, er sommerens smeltevand fra gletsjerne en livsvigtig ressource.

Uden gletsjerne er der simpelthen ikke noget vand i lange perioder af året.

Befolkningerne langs gletsjerne i ilandene, specifikt Alperne i Europa og Rocky Mountains i Nordamerika, forsøger at redde deres iskapper, fordi de tjener store penge på skiturisme. I Verbier i Schweiz trækker skiportscenteret hvert år et 2.500 kvadratmeter stort termolagen ud over Tortin-gletsjeren for at beskytte den mod solen.

Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at trefjerdedele af gletsjerne i de schweiziske alper vil være væk i 2050 – og resten af Alperne vil blive tilsvarende ramt.

Kilder: FNs klimapanel, Det Europæiske Miljøagentur og ’Is it the end of snowy heights?’ af Edson Ramirez et al.

16

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

der, der er taget af gletsjeren siden 1940. Iskappen dækker på de første billeder hele bjerget på højre side af kammen, og på det sidste billede er der kun en lille klat tilbage.

Ingen har dog fulgt udviklingen på tættere hold end Samuel Mendoza. Han har tydeligt kunnet se Chacaltaya blive mindre år for år – og nogle gange måned for måned.

Isens forsvinden har betydet et farvel til den skisportsindustri, han selv holdt meget af. Samuel går med os ud på det område, der engang var pister, men nu består af et tykt, farligt lag af løse skiffersten. Situationen bliver tragikomisk, da han ved siden af stålwiren, der blev trukket af en for længst ødelagt Volvo-traktormotor, demonstrerer, hvordan man skulle stå af og på den simple lift. Han laver et fiktivt hop til siden og siger derefter ’wusj-wusj-wusj’, mens han simulerer slalombevægelser med hofterne.

Gletsjerne er dog ikke kun sjove at dyrke skisport på, når de smelter om sommeren, afhjælper de en stor del af den nærmeste befolknings behov for drikkevand og generering af elektricitet.

Samuel og de andre med daglig gang i hytten på Chacaltaya har fået en meget konkret forsmag på det, der venter storbyerne 21 kilometer væk. Før i tiden fik de vand til coca-teen, madlavningen og toiletterne ved at hugge isblokke ud af gletsjeren. Det kan de ikke længere, og derfor er de nu nødt til at tage vand med på arbejde i store dunke. De oplever det også derhjemme i El Alto, hvor der et par gange har været lukket for vandet i et par timer – og hvor andre bydele må undvære vand om natten og i weekenderne.

Vandværkerne i La Paz og El Alto bliver nemlig for en stor dels vedkommende forsynet med vand fra gletsjerne på de større bjerge, hvis sneklædte tinder byboerne altid kan se – og disse gletsjere står for skud efter Chacaltaya, vurderer glaciologen Edson Ramirez.

Samuel Mendoza insisterer stadig på at lære sine børn at stå på ski, hver gang der er den mindste smule sne allerøverst oppe på Chacaltaya. Han drømmer endda om, at der en dag kan blive installeret snekanoner eller kunstige snebakker på den gamle pist. Han er dog ikke blind for problemet med vandmangel nede i byen. Han håber, at nogen når at gøre et eller andet, for som han siger: – Hvis der ikke er vand, får vi problemer. Masser af problemer. Der er ikke en fremtid uden. ❧

Velkommen

til en hyggelig, sjov og underholdende jul pa Hovedbanen

Vi tænder juletræet fredag den 27. november RJ GX NDQ VH ӿHUH MXOHDNWLYLWHWHU Sn www.hovedbanen.dk - i samarbejde med

Salam Sarwans hus blev ødelagt, da byen Gabura i det sydlige Bangladesh blev ramt af en cyklon, der smadrede digerne, som beskytter byen imod højvande og massive regnskyl. Husene står derfor stadig under vand.

Familien Lu Kina

Familien Mendoza Bolivia

Familien Begum Bangladesh

vandet tog det hele Familien Begum er klimaflygtninge. Deres landsby i Bangladesh står under vand på grund af oversvømmelser, som forskere kæder sammen med klimaforandringerne

T E K S T Hako n Mos b e c h FOTO A n d e r s B i rc h

M

usamad Jharna Begum skubber båden i vandet.

Sammen med sine tre børn padler den 26-årige kvinde sig gennem bølgerne og forbi palmekronerne, der står frit i havet. Hun lægger til og vader ud på en lille jordhøj omgivet af vand.

– Det her er mit gamle hus, siger hun. – Alt er skyllet væk. Mine ejendele er forsvundet. Jeg har hverken båd eller net til at fiske og forsørge familien.

Den yngste datter, Daisy, pjasker med lidt vand, men Jharna tysser på hende.

– Jeg tager tit herud for at huske mit gamle liv.

Rundt om hende strømmer tidevandet ind i det, der engang var byen Gabura i det sydlige Bangladesh. Nu er husene enten helt smadrede eller oversvømmede. I maj ødelagde vandmasserne det dige, der skulle beskytte byen, og siden har hele byen stået under vand. Jharna Begum bor i dag, ligesom alle andre i byen, i en slags tætpakket flygtningelejr

på diget, der omkranser byen. Det er det eneste sted, vandet ikke kan nå dem. Bygget af bjælkerester fra det ødelagte hus, bambuspinde og presenninger fra nødhjælpsorganisationer er familiens hus på størrelse med et tomandstelt. Teltbyen strækker sig ud i horisonten med et højrøstet mylder af børn, høns, geder, gamle og unge presset sammen på det mudrede dige.

Ikke flere tilflugtssteder Den lille familie og resten af de over 30.000 beboere i Gabura er blevet, hvad klimaforskere, ngo’er og politikere kalder klimaflygtninge.

– Klimaforandringerne skaber allerede nu voldsommere og hyppigere oversvømmelser end nogensinde før. Tusindvis er blevet tvunget væk fra deres hjembyer, siger en af Bangladeshs førende klimaforskere, Ainun Nishat, der er medlem af FNs klimapanel, en sammenslutning af forskere, der vandt Nobels Fredspris i 2007.

5 – Klimaflygtninge er ikke noget, vi blot vil se i fremtiden. Det d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 19

Stråler af regn drøner ned, hamrer imod mudderet på diget, trommer på teltskurenes presenninger.

Bangladesh – klimaets frontlinje Bangladesh betragtes som et af de lande, der allerede rammes hårdest af klimaforandringerne – og som vil blive det endnu mere fremover. Det sydasiatiske land har også historisk været udsat for hyppige oversvømmelser. Det skyldes blandt andet, at det meste af landet er usædvanlig fladt – størstedelen er under 12 meter over havoverfladen. Samtidig gennemstrømmes Bangladesh af store floder og smeltevand fra bjergkæden Himalaya. Derfor skaber regntiden og voldsomme storme naturlige oversvømmelser. Men ifølge førende forskere (se kilder nedenfor) kan et stigende antal voldsomme oversvømmelser kædes sammen med klimaforandringerne. Det skyldes blandt andet, at ekstreme vejrfænomener som cykloner bliver voldsommere og hyppigere og dermed ødelægger de diger, der beskytter lavtliggende områder. Ifølge Miljøministeriet i Danmark og forskere fra FN’s klimapanel kan syv til 20 procent af landet risikere at komme under vand fra udgangen af 2030 på grund af fx stigende vandstand, oversvømmelser og sammenstyrtede diger. Det ændrede klima skaber også øgede perioder af tørke og større indstrømning af saltvand, der ødelægger landbruget.

Kilder: Danmarks ambassade i Bangladesh, FN, Miljøministeriet i Bangladesh, klimaforsker Ainun Nishat, IUCN, og doktor Atiq Rahman, medlem af FN’s klimapanel og direktør for Bangladesh Center for Advanced Studies.

20

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

er noget, vi ser nu, siger en anden af landets ledende klimaeksperter, doktor Atiq Rahman. Ifølge hans forskning og tal fra Miljøministeriet kan 20-40 millioner mennesker ende som klimaflygtninge, hvis udviklingen fortsætter.

Tilbage i landsbyen forsøger Jharna at få en hverdag til at fungere.

Hun er skilt fra sin mand, så hun skal forsørge de tre børn alene. Hun overlever ved at arbejde for regeringen med at genopbygge diget rundt om landsbyen. Hver morgen klokken syv leder hun en gruppe kvinder, der står i en række ved diget; de forreste graver mudderklumper op fra havbunden, giver det videre til de næste, og de bageste klasker mudderet ind på diget. Det skal gøre det mere stabilt, når der kommer nye storme og højvande. Men genopbygningen er en kamp imod tiden.

– Hvis diget ikke bliver bygget, er vi i knibe, siger Jharna, da hun efter endt arbejdsdag hviler sig i skyggen. – Ved sidste oversvømmelse kunne vi svømme i sikkerhed på diget. Men nu bor vi jo på det. Så hvis der kommer en ny storm, hvor skal vi så flygte hen?

Det gamle liv Vand er mere end nogensinde blevet en del af livet – og døden – i Gabura. Indbyggerne bruger vandet til at fiske og opdrætte rejer. Og regnvand er livsnødvendigt som drikkevand. Men nu er rejebrugene ødelagte, og Jharna spejder nervøst ud i horisonten, hvor enorme, sorte skyer tårner sig op.

– Vi er afhængige af regnen, men hvis den kommer for voldsomt, vil den ødelægge os.

Og så åbner himlen sig. Stråler af regn drøner ned, hamrer imod mudderet på diget, trommer på teltskurenes presenninger. Folk løber i ly og klemmer sig sammen i de små hytter. Jharna og børnene sidder stille og venter. Alt liv i lejren er stoppet.

Den ældste datter, Baby på 10 år, fortæller, at hun plejer at gå i skole, men lærerne er rejst, skolen er oversvømmet, og de tilbageværende rum bliver beboet af hjemløse, som bruger skolen som beskyttelsesrum imod nye storme. Ligesom resten af familien, og de fleste i byen, vil hun bare vende tilbage til sit gamle liv. Selvom alle var fattige før, var det en hverdag, der fungerede.

– Jeg håber bare, at diget bliver genopbygget, så vandet kommer væk.

Så kan vi få vores liv tilbage, siger hun.

Det trommer ikke længere på presenningen. Regnen er stoppet.

Jharna og børnene kravler ud i det fri. Fra de andre skure strømmer andre familier ud. Folk kigger på hinanden. Så begynder børnene at lege igen. ❧

Opret dit Garanti Hotel gratis på www.GarantiHotel.com Vi Gemmer dine garantier, så du kan finde dem, hvis du får brug for dem!

du kan gemme 50 af de garantier du har derhjemme gratis på dit Garanti Hotel.

NYHED!

Nu kan du få sendt dine garantier direkte ind på dit Garanti Hotel fra butikken, når du handler hos bl.a. Jupiter Cykler

det koster 20.- kr. pr. ekspedition at få sendt alle garantier fra samme kvittering ind på dit Garanti Hotel.

Fordele når du siger ja i butikken:

- Alle relevante informationer vedr. Garantien bliver sendt direkte til dit Garanti Hotel.

- butikken/kæden kan også finde garantien for dig.

- Udløbstid på garantierne er indsat automatisk.

- du kan vidersende de enkelte garantibeviser, hvis varen er købt som gave.

www.GarantiHotel.com

tek st mikael bertelsen og oliver stilling foto i l lu st r at i o n R i c k y m o l l oy o g To r st e n h ø g h r a s m u s s e n

Det er stort set gået op for menneskeheden, at klimaforandringerne kommer til at volde os problemer. Vi kan tage vores forholdsregler, men hvordan det ender, ved vi ikke. Så er det godt, at vi har Jorden. Den Blå Planet har været her hele tiden, og den vil være her længe efter os mennesker. Hvad mener den om det hele? Ud & Se bad journalist Oliver Stilling og tv-vært Mikael Bertelsen om at stikke en finger i ...

Da først Jorden får munden på gled, er det artige sager, den har at fortælle de to udspørgere.

D

ERES TO UDSENDTE er på vej til et møde med Jorden. Vi sidder i en bus, og København ruller forbi. Ingen af os siger så meget. For at sige det ligeud, så føler vi os på usikker grund. Vi er ikke sikre på, at det overhovedet er Jorden, vi har lavet en aftale med. Redaktøren ringede en dag og spurgte, om det her interview kunne være noget for os. Vi var en smule overraskede, men jo, det kunne det da. Tak, sagde han, og så var resten op til os.

Men hvor henvender man sig? Kontoret for Undergrundsanliggender? Telefonerer man?

Sender man en fax? Der var ingen hjælp at hente, så vi måtte tage den på fornemmeren, som man siger.

Efter nogen tid fandt vi ud af, at Jordens stemme ikke er høj og rungende, som man kunne forestille sig. Den manifesterer sig såmænd bare inde i ens hoved – men kun hvis man virkelig ønsker at høre den. Og hvis man råder over to hoveder, er stemmen sjældent inde i begge hoveder på samme tid.

Praktisk nok.

Vores samfund er – desværre – skruet sådan 24

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

sammen, at folk, der siger, at de hører stemmer, generelt ikke nyder nogen særlig høj troværdighed. Senere oplever vi derfor, at den ene er på vagt, når den anden med indlevelse gengiver, hvad Jorden har fortalt ham.

Gudskelov ender Jorden med at sige så mange kloge ting, at vi næppe selv kunne have fundet på det. Under alle omstændigheder beslutter vi os for, at det er et helt fantastisk

scoop at være de første, der kan bringe et interview med Jorden.

Da bussen er fremme ved endestationen, stiger vi ud og ser os omkring. Vi er kun 15 minutter fra Rådhuspladsen, men vi befinder os i et jordslået klondyke af selvbyggerhuse, utæmmet græs, vildt forgrenede grusveje og et temmelig spraglet beboerklientel, hvoraf de, der bor på ’Strandvejen’, har direkte udsigt

over Københavns Havn. Af alle steder har Jorden sat os i stævne ved Haveforeningen Nokken på Amager.

Mikael Bertelsen: Så er vi fremme. Er du sikker på, at det var her, Jorden gerne ville møde os?

Oliver Stilling: Den sagde udtrykkeligt ’Nokken’.

MB: Nævnte den et postnummer? Der er

også en meget fashionabel restaurant ved Rungsted Havn, der hedder Nokken. Kunne det ikke være der?

OS: Jeg tror ikke, Jorden har så fine fornemmelser.

Et stykke fra den lokale skrothandler Bullers nøje afmærkede enemærker sætter vi os på hug, og en af os lægger en hånd på Jorden for 5 ligesom at være et med den. Indtil nu har d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

25

himlen været lidt grå, men i det samme dukker solen frem mellem skyerne.

Jorden: Hej med jer. Godt at se jer.

OS: Jorden! Er det virkelig dig?

Jorden: Ja, det skulle jeg mene.

MB: Hvordan kan vi være sikre på, at du er dig?

Jorden: Ser du andre her? Bortset fra Buller.

MB: Næ. Men nu, hvor vi så har dig: Hvor lang tid har vi?

Jorden: Jeg har al den tid, man overhovedet

Istiden varede egentlig ikke så lang tid for mig. Det svarer vel til, hvis I sætter jer på en bænk i november og drikker en enkelt øl. kan drømme om. Så dér vil jeg hellere vende den om og spørge: Hvor lang tid har I? MB: Ja, det ved vi jo ikke. Vi vil helst undgå sådan et 20 minutters interview, hvor en stjerne sidder og svarer på de samme spørgsmål igen og igen. Når vi endelig har dig, kunne det være spændende at komme et spadestik dybere.

Jorden: Jamen så fyr løs, og lad os se, hvor det bærer hen.

Ud & Ses erfarne interviewteam ser på hinanden og nikker. Vi har begge forstået, at den er god nok. Vi er klar til at komme i omdrejninger.

Som at drikke en kold øl MB: Øhm, hvorfor kan vi ikke mærke, at du drejer rundt?

Jorden: Fordi ...

OS: Må jeg lige afbryde? Når min ven spørger, er det, fordi vi har læst, at du drejer rundt om dig selv med 470 meter i sekundet. Det ville være smart, hvis man kunne indhente sin bus med et enkelt hop.

Jorden: I know, I know. Men når I ikke kan mærke noget, er det, fordi jeg hviler 100 procent i mig selv. Næste spørgsmål.

26

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Jorden er ikke sådan at løbe om hjørner med.

Allerede på dette tidspunkt er det tydeligt for os, at den har en helt klar fornemmelse for, hvor langt den kan gå, så man ikke bagefter kan komme og beskylde den for at hælde til en side. Hvert eneste svar er nøje gennemtænkt og afleveres med en overjordisk selvsikkerhed, som er svær at punktere.

MB: Lad os gå lidt tilbage. Var det koldt for dig under istiden?

Jorden: Næ, ikke synderligt. Husk på, at jeg har meget lang tid på bagen. Istiden varede egentlig ikke så lang tid for mig. Det svarer vel til, hvis I sætter jer på en bænk i november og drikker en enkelt øl.

OS: Savner du dinosaurerne?

Jorden: Dinosaurerne var interessante på den måde, at de var meget 1:1. Du ved, ikke så meget at rafle om. Der var en enkelhed dengang, som bestod af noget meget smukt og samtidig noget meget brutalt. Hvis man i mesozoikumtiden (245-65 millioner år siden, red.) havde bedt en brachiosaurus, en velociraptor og en tyrannosaurus rex om at sætte sig i en rundkreds på gulvet og tale om tingene, så havde de slået en skraldlatter op. Men de betalte så også den højeste pris.

MB: Betyder det noget for dig, hvad vi bygger oven på dig. Eller sagt på en anden måde: Interesserer du dig for arkitektur?

Jorden: Ja, bestemt. En dag, da jeg var i bad, opdagede jeg noget, som jeg først troede var appelsinhud. Mærkeligt, tænkte jeg, mig, der lever så sundt og altid er på farten. Men så viste det sig, at det bare var socialt boligbyggeri i Østeuropa. Lech Walesa boede jo i øvrigt i sådan noget byggeri med kone og syv børn uden for Gdansk, da han grundlagde Solidaritet (Sovjetblokkens første frie fagforening, red.).

MB: Okay. Hvad med det gamle Rom? Hvad med pyramiderne? Hvad med Atlantis?

Jorden: Tøv en kende. Nu tager du hul på menneskets fantasi. Atlantis har aldrig eksisteret. Det var et sagnland, som filosoffen Platon fandt på, da han ville beskrive en idealstat. Han fortalte, at landet forsvandt ned i Atlanterhavet.

Gennem det meste af oldtiden blev historien opfattet som noget opkørt bragesnak. Det var først senere, man begyndte at tro på den. Det siger noget om jeres indbildningskraft. Jeg kan forstå, at der også er lavet en musical, som gik for fulde huse på Østre Gasværk i 1990erne.

Hvad det siger om jer, ved jeg ikke.

OS: Æh, så der er ikke noget Atlantis?

Jorden: Den egentlige baggrund for sagnet var en vulkansk eksplosion og nogle flodbølger, der ødelagde mange af byerne ved Middelhavets kyst. Nå, jeg snakker og snakker ... I må stoppe mig hvis jeg kører ud af en tangent.

5 MB: Nej, nej, fortsæt! Alt, hvad du siger,

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

’Jo, gu er Jupiter den største planet i solsystemet. Men det er jo ikke svært, når man er fuld af gas.’

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Hvis man spørger Jorden, hvad den er mest tilfreds med ved sig selv, ligger dens tyngdekraft ret højt på listen. Tyngdekraften har tit og ofte givet Jorden ’en på opleveren’, forklarer den.

er interessant. Især fordi det kommer fra en, som har oplevet det på sin egen krop.

Jorden: Jo, jo. Man har da oplevet ting og sager, og der har været ups and downs. Nu har jeg glemt, hvad det var, du spurgte om ...

OS: Hvad har der været af opture?

Jorden: Oh boy! Da jeg første gang hørte om Pythagoras (græsk matematiker og filosof, red.), lykkedes det mig at få ham til at se mig som jeg rigtigt er. En dag kastede jeg en virkelig god skygge op på månen. Da han så den, begyndte han at snakke om, at jeg da vist var rund som en billardkugle og ikke flad som en pandekage. Så tænkte jeg: ’Yes!’ MB: Pythagoras, var det ikke også ham, der opdagede akustikken?

Jorden: Jo, det kan du sige. Han opdagede, at tonerne, lydene, kan måles med ganske almindelige tal. Det fik jer så til at tro, at tallene kan forklare alt i verden og tilværelsen.

Det har jo så givet nogle problemer her senere hen, kan man vist roligt sige.

OS: Tænker du på finanskrisen?

Jorden: Det sagde du og ikke jeg.

Meningen med livet OS: Er du nogensinde bange?

Jorden: Ikke rigtigt.

OS: Der må da være et eller andet?

Jorden: Tjo, nu du siger det. Cuba-krisen fik det faktisk til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Men nu forholder det sig trods alt sådan, at jeg ved, hvordan det hele begynder, og jeg ved, hvordan det hele ender. Selv om vi nu har den her hyggesnak, og jeg sikkert virker meget menneskelig på jer, så er jeg jo ikke noget menneske. Det er kun jer – menneskene – der ikke aner jeres levende råd. Og det er nok bedst sådan.

MB: Så hvis vi spurgte: ’Hvad er meningen med livet?’, så ville du kende svaret, men du ville ikke fortælle os det?

Jorden: Noget i den retning.

MB: Hvad er dit forhold til Gud? Jorden: Platonisk. Nej, seriøst: Jeg ligger inde med nogle oplysninger om den sag, altså religion og sådan noget, som jeg nok bør holde for mig selv. Det håber jeg, I forstår.

OS: Ah, kom nu!

Jorden: Ingen kommentarer. Er det ikke sådan, man siger til folk i jeres branche?

OS: Hvad er din yndlingsbeskrivelse af dig i en roman?

Jorden: Åh, der er så mange ... Men egentlig kan jeg godt lide indledningen af ’De fortabte spillemænd’: ’Langt ude i det kviksølvlysende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal’ ...

MB: Åh, det er jo Island ...

Jorden: Schhy! Jeg er ikke færdig: ’Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med små bjerge og dale, sunde og fjorde og huse med små mennesker’.

Det er Færøerne, ikke Island. Forfatteren er William Heinesen, ikke Halldór Laxness. Passagen giver en god fornemmelse af, hvor stor jeg er. Jeg ser mig selv som en dansehal, der lægger gulv til et afdansningsbal.

OS: Hvad er din yndlingsfilm, hvor du selv er med? Jeg håber ikke, du siger ’Armageddon’.

Jorden: Nej, den er rædsom, ikke? Jeg kan bedst lide den første ’Superman’-film med Christopher Reeve.

MB: Hvorfor?

Jorden: Fordi da Supermans veninde Lois Lane dør, så bliver han så vred og ked af det, at han gør noget med sine superkræfter, som hans far har sagt, han ikke må: Han flyver hurtigere og hurtigere rundt om mig, indtil jeg holder op med at rotere og begynder at dreje den anden vej. Superman stopper tiden

og får den til at gå baglæns, så Lois Lane liver op igen. Det er ret opfindsomt, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Der er i hvert fald ingen grund til at gøre forsøget.

MB: Hvad kan du bedst lide: Dag eller nat?

Jorden: Du glemmer vist, at jeg er begge dele hele tiden. Jeg kan bedst lide den lange, fine kurve, hvor dag og nat mødes. Jeg elsker, når solens første stråler rammer Eiffeltårnet om morgenen.

Pludselig er det, som om samtalen ebber ud. Jorden vil ikke længere ud med sproget.

I vores desperation forsøger vi os med nogle simple poesibogsspørgsmål: Hvad er din yndlingsfarve? Din livret? Favoritdyr? Hvis du var en bil, hvilken bil ville du så være? Men der falder ingen svar. Vi står lidt og kigger. En ældre dame cykler forbi på grusvejen. Hun betragter os mistænksomt. Inde bag en hæk er der en hund, der gør.

På vej hjem i bussen taler vi om, at vi har forspildt en kæmpechance. Det blev kun til smalltalk.

OS: Du skulle ikke have spurgt ind til det med Pythagoras. Det var ret malplaceret. Som om du ville teste Jordens paratviden. Jorden ved jo alt, Mikael.

MB: Lagde du mærke til, at den ikke virkede så deprimeret, som vi havde regnet med?

Jorden ser glasset som halvt fyldt. Den føler sig ikke trådt på.

Endelig hul igennem I dagene efter laver vi noget mere research, mens vi afventer en eller anden form for tilkendegivelse fra Jorden. Her er, i hovedtræk, hvad vi finder ud af: Jorden, som vi kender den, kom til verden for cirka 4,5 milliarder år siden. I løbet af en milliard års penge dannes det første liv.

Jordens historie er så kompleks, at man kunne 5 skrive flere bøger om emnet. Man kunne d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

29

Jorden ville gerne møde Ud & Se et sted over Marianergraven i Stillehavet.

Men Arresø på Sjælland falder også i dens smag, især på grund af fuglelivet: ’Wauw, så I den store skallesluger dér?’

Du skulle ikke have spurgt ind til det med Pythagoras. Det var ret malplaceret ...

Jorden ved jo alt, Mikael. berøre Jordens delikate afhængighedsforhold til Solen, man kunne fortælle den lille solstrålehistorie om, hvordan Månen første gang begyndte at kredse om Jorden. Man kunne også tale om de millioner af arter, der findes på Jorden. Videnskaben kender ikke det ek30

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

sakte antal, nogle siger omkring 1,6 millioner klassificerede, andre siger, at tallet er højere.

I solsystemet er Jorden i øvrigt i dag kendt som den tredje planet fra Solen, og i folkemunde hedder den bare Den Blå Planet.

Det er måske også værd at nævne, at Jordens

rotation skaber en lille udbuling ved Ækvator, således at diameteren omkring ækvator er 43 kilometer længere end diameteren målt fra pol til pol. Godt at vide, hvis man er ude at vandre på de grader.

En eftermiddag ringer telefonen hos den ene af os.

OS: Hallo.

MB: Hej, det er Mikael. Ved du hvad, jeg talte sgu lige med Jorden.

OS: Javel? Hvad har den på tapetet?

Lang pause.

MB: Den er klar til anden omgang.

Torsdag, otte dage senere, indfinder vi os ved Danmarks største sø, Arresø. Jorden har sagt, at den gerne vil mødes ved noget vand.

Det er sådan lidt symbolsk, for faktisk er 71 procent af Jordens overflade dækket af hav.

Den er ligeglad hvor – bare der er noget vand.

Langs Arresø er der flere højdedrag, og fra dem er der en fin udsigt over søen. Men ikke en lyd fra vores interviewoffer. Det er lidt underligt, for vi ved, at Jorden er der. Vi har ikke sluppet den et sekund. Måske er vi på den forkerte side? Ved Maglehøj låner vi en lille jolle og driver ud på vandspejlet. Det 5

Giv julegaver med indhold – bøger, der glæder, udfordrer, debatterer og beriger!

Erik Bjerager

249,-

Det ender godt – Johannes Møllehave om døden ”Fremragende interviewbog” – Berlingske Tidende

”Tak, tak, tak ... den bedste Møllehavebog i mange år” – Weekendavisen

”Møllehave er en dejlig fortæller, en klog og varm mand” – Information

Køb bøgerne hos din boghandler – så er julegaverne klaret

249,Johannes Møllehave have ve

Målbevidste svinkeærinderr ”Hvor er den mand dog vidende, hvor har han vid, og hvor deler han dog gavmildt ud af det alt sammen” – Kristeligt Dagblad

249,Henrik Jensen

Det ordentlige menneske ”Der er masser af X-faktor ktor på spil, når Henrik Jensen skælder ud på tidsånden” – Berlingske Tidende

249,H.C. Andersen & Dronning Margreth Margrethe gret eth hee IIII h

De vilde Svaner ”Dronning Margrethe har skabt en unik billedbog” – Børsen

Køb dine boggaver allerede i dag!

Kristeligt Dagblads Forlag

er koldt om fingrene, men man får varmen af at ro.

Der er ingen tvivl om, at det ville være nemmere at interviewe en forfatter om en ny bog, en instruktør om en kommende film eller en fodboldspiller om den seneste kamp. De fleste interview handler om, at der skal sælges billetter og langes nogle eksemplarer over disken. Et møde med Sidney Lee eller Salman Rushdie – i teorien er det bare et telefonopkald. Med Jorden er sagen en anden. Jorden er ikke bare førende på sit marked, den har totalt monopol. Den behøver ikke reklamere og har ingen skjulte dagsordener. Den kan være bedøvende ligeglad.

Vores sokker er blevet våde, og vi er tæt på at opgive, da en krusning på vandoverfladen kaster en hilsen af sig.

Jorden: Halløj!

OS: Jorden! Tak fordi du ville mødes igen.

Jorden: My pleasure.

MB: Hvor blev du af?

usikkerhed og ærefrygten over for den enorme opgave ikke så nærværende. Under det første interview lod vi os imponere af al den knowhow, som Jorden har indsamlet gennem tiderne. Vi slapper mere af, men vi er fast besluttede på at stille kritiske spørgsmål.

Jorden: Det er i øvrigt et kønt lille vandhul, I har fundet her. Jeg havde nu nok forestillet mig et mødested, hvor elementerne var lidt mere tilstedeværende. Hvor jeg kunne vise mig fra min mere dramatiske side. Måske Marianergraven eller Victoria-vandfaldene eller sådan noget.

MB: Vi har slet ikke budget til at rejse så langt væk.

Jorden: Det var ikke nogen kritik. Jeg siger det bare.

Klimaproblemerne OS: Apropos vand. Kan man egentlig gå på vandet?

Jorden: Godt forsøgt. Ingen kommentarer.

Tro – og tvivl, for den sags skyld – er ikke min afdeling. Jeg beskæftiger mig kun med de helt jordnære ting.

Jorden: I er søde, men I kender ikke mit nervesystem.

MB: Vi blev lidt befippede. Der var så meget, vi kunne spørge om.

Jorden: Det kender jeg godt. Havde du spurgt mig for 100 millioner år siden, om der en dag ville komme to journalister og stille nysgerrige spørgsmål, havde jeg også sagt, at den skal du længere ud i solsystemet med ...

Denne gang er Deres udsendtes indbyrdes 32

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Tro – og tvivl, for den sags skyld – er ikke min afdeling. Jeg beskæftiger mig kun med de helt jordnære ting. Du kan kalde det en holistisk tilgang.

MB: Der er et tema, som vi bliver nødt til at berøre. Noget, som er meget oppe i tiden. Vi kunne godt tænke os dine input til hele debatten om klimaet. Hvad er din kommentar?

Jorden: Here we go again. Nej, spøg til side, alvor frem. Entertainere som Bono og

Leonardo DiCaprio lægger tit ord i munden på mig. At jeg har det så og så dårligt. Så tænker jeg: ’Tal for dig selv, menneske!’ Jeg ser det fra en lidt anden vinkel. Ikke, at der ikke er nogen problemer. Er du vimmer, mand! Men jeg personligt skal nok klare mig. Derfor vil jeg også hellere sparke bolden over på jeres banehalvdel. Kan I selv rage kastanjerne ud af ilden? I har det med at flytte angsten rundt. Så er det atomvåben, så er det aids, så er det klimaet.

Angsten for døden skal have en årsag. Og lige nu, i det her splitsekund, er det klimaet.

MB: Det er da ikke noget splitsekund.

Jorden: Det er det for mig. Hvis I vælger at lukke ned for livet her på mig, så er det jeres hovedpine. Det er utrolig dumt, men det er ikke mit problem.

OS: Men, hvad taler vi om her? Er det en katastrofe, vi bevæger os hen imod?

Jorden: Jeg tror, at I skal være forsigtige med at kaste om jer med ordet klimakatastrofe, for I får det til at lyde så uafværgeligt. Kald det klimaforandringer. Hey, jeg er her stadig, no matter what! Jeg synes, det er ... spændende, hvordan I klarer den. I mennesker har aldrig bare ladet stå til. Det kan godt være, I er kommet meget sent ud af starthullerne i forhold til drivhusgasserne og ozonlaget og rydningen af regnskovene, men i sidste ende handler I jo og indretter jer efter de nye forhold. Sådan har det altid været. Det er ikke første gang, jeg er genstand for klimaforandringer. Tidligere havde menneskene bare ikke nogen andel i forandringerne. Da Grønland blev beboet i middelalderen, kunne man dyrke kartofler i Sydgrønland. Det er først i dag, at det kan lade sig gøre igen. Og hvad sker der så? Folk begynder at dyrke kartofler i Sydgrønland.

MB: Set med dine briller er der så gennem historien folk, som har været tættere på at forstå, hvordan naturen og mennesket hører sammen? Fx indianerne eller eskimoerne?

Jorden: Jeg skelner ikke imellem de forskellige folk, der har levet her. En indianer er ikke finere end en ingeniør eller en pædagog. Når det er sagt, så oplevede indianerne jo alt i naturen som besjælet. Altså, du ved, alt det her med luftens ånder, at en ørnefjer giver styrke, og at deres forfædre kunne vise sig i form af vinden og solen. Det er der blevet grinet meget af sidenhen, men jeg synes, det er nogle fine tanker.

5

Hvorfor blive billedhugger, når du kan få Mona Lisa for en hund?

Mona Lisa malet af Leonardo da Vinci. Hvem ken­der ikke det billede? Hvem ville ikke gerne eje det? Det mest originale af alle Mona Lisa bille­der ejes af den franske stat, men det skal ikke forhindre dig i at hænge verdens mest gådefulde kvinde på væggen. Ser du hende på Louvre i Paris står der portræt af Lisa Gherardini, hustru til Francesco del Giocondo på skiltet. Lad dig ikke narre, det er Mona Lisa. Da Vinci begynd­te på portrættet i 1503 og blev ikke helt færdig før i 1519. Han må have tænkt over hvert eneste penselstrøg. Nu skal du ikke tænke så meget længere. Tiger har en 40 x 60 cm stor Mona Lisa i guldramme for en hund.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 27.11.2009 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Årets røverkøb!

100,-

OS: Siger du så, at indianerne havde fat i noget, som vi moderne mennesker har mistet?

Jorden: Nej, jeg siger tværtimod, at der ikke er så stor forskel på mennesker, som I går og tror. Om man er indianer og går i svedehytte eller er ingeniør og vinterbader, det går ud på et.

MB: Kan du uddybe det?

Jorden: I det spørgsmål, du stiller, er mennesket i fokus, og – ikke nok med det – du forsøger også at indlede en eller anden form for konkurrence, hvor du vil have mig til at kåre de mennesker, der har været bedst til at leve på mig. Det hopper jeg ikke på.

MB: Hvorfor ikke?

Jorden: Fordi det ikke er sådan, det hænger sammen, hvis man ser det hele sådan lidt fra neden. Lad være med at anskue verden fra menneskets synsvinkel. Det er en misforståelse, som ikke er gået op for jer endnu.

OS: Men du antyder alligevel, at der er nogen, som har levet i større harmoni end andre på dig. Du nævnte selv, at indianerne havde fine tanker om vinden og solen og luftens ånder.

34

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Jorden: Ja, men ikke finere end den ingeniør, som opfinder en computer eller bygger en flyvemaskine. Og i øvrigt er forskellen på en flyvemaskine og en ørnefjer ikke særlig stor, når det kommer til stykket. Forstår I, hvad jeg mener?

OS: Ja ... det gør vi vist.

Vi sidder og sunder os lidt i vores lille båd.

Mørket har sænket sig over Arresø, og det suser i træerne inde på bredden. Vi kan næsten ikke mærke vores tæer. Men et øjeblik er det, som om vi kan fornemme, at Jorden drejer.

MB: Et sidste spørgsmål ...

Jorden: Hit med det.

MB: Er der liv på Mars?

Jorden: Du er ikke ked af det, hvad. Hvorfor spørger du? Tænker I på at flytte? Den kortest mulige afstand til Mars er 55 millioner kilometer – i fugleflugtslinje. Det gode ved Mars er, at året har 687 dage, og indtil videre er der mig bekendt ingen helligdage. Så der er rig lejlighed til at shoppe.

OS: Ha ha, den var god.

Jorden: God tur. Men husk på én ting: Nissen flytter altid med. ❧

Hvordan man end vender og drejer det, skal Jorden med tiden også, som den siger, ’herfra’. Direkte adspurgt ’fra hvad?’, bliver Jorden en smule ulden i mælet: ’Prøv nu for pokker bare at leve i nuet,’ siger den og tilføjer: ’Men gør det med tanke for i morgen.’

Gamle Scene

Juleballet for hele familien

Nøddeknækkeren ++++ URBAN

++++

Berlingske Tidende

++++ Børsen

sssss Politiken

Pris: 90 — 675 kr U25: 50% rabat til alle unge under 25 år. Begrænset antal pladser.

Koreografi: Kenneth Greve Instruktion: Peter Langdal Musik: Peter Tjajkovskij Scenografi og kostumer: Karin Betz Lysdesign: Jesper Kongshaug Dirigent: Johannes Stert Orkester: Det Kongelige Kapel / Sjællands Symfoniorkester

www.kglteater.dk

Kenneth Greve 2. dec. — & Peter Langdal 27. dec. 2009

Amerika er ikke til at komme udenom, heller ikke når det gælder klimaet. Ud & Se har bedt den amerikanske miljøjournalist Paul Voosen om at forklare det amerikanske paradoks – at USA er førende inden for naturvidenskabelig forskning, ja faktisk meget tidligt pegede på den globale opvarmning som et alvorligt problem, men samtidig tilsyneladende er det land og folk i verden, der stritter mest imod, når det handler om at gøre noget ved sagen. Det er blevet til denne ...

hilsen fra en ung amerikaner t e k s t PA U L V O O SE N

i llu s t r a t i on r a s m u s m e i s l e r

Dette er et essay om Amerika. Det kan være svært at elske os, ikke sandt? Især nu, hvor vi står midt i alt det her rod med klimaforandringerne. Det har du nok hørt om, særligt i løbet af de seneste måneder. Det er en grim sag. Godt nok var Amerika blandt de første, der advarede om CO2-problematikken og den globale opvarmning.

Der var fx James Hansens højt profilerede vidnesbyrd, fremlagt for den amerikanske kongres i 1988. Hansen, en videnskabsmand fra NASA (den amerikanske rumfartsadministration), talte en sommerdag, midt 36

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

under en brutal hedebølge. Forsiden på New York Times dagen efter lød: ’Den globale opvarmning er begyndt, fortæller en ekspert til Senatet’. Og der var udgivelsen af Bill McKibbens bog ’The End of Nature’, i 1989, en bestseller og den første vigtige bog om klimaforandringer.

Jeg husker, hvordan alle bekymrede sig dengang. Jeg var bare en dum, amerikansk dreng, men jeg gik alligevel i en T-shirt, som viste en afkræftet, svedende, menneskelignende jordklode, der holdt en våd 5 klud i sine arme – ja, den havde arme. I det hele taget var den et

d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

37

helt igennem miserabelt syn. Under tegningen var et nødråb: ’Stop den globale opvarmning!’ Og mine forældre var endda Republikanere.

Nødråbet havde ikke rigtig nogen effekt. We screwed it up, og det er ikke alene George W. Bushs skyld. Vi har gjort det svært for jer andre, for resten af verden. Undskyld! Men vi har faktisk vores grunde, der er en forklaring. Og den forklaring bunder ikke alene i en særlig amerikansk nationalkarakter, hvad end den i øvrigt måtte være.

Ved første blik må det fremstå som et paradoks. Amerika har mange af verdens bedste universiteter, vi bevilger penge til helt enestående meget grundforskning, og vi står i spidsen for det globale videnskabelige samarbejde, der forsker i klima. Alligevel er vi tilsyneladende upåvirkede af virkeligheden, vi tramper hen over FNs klimamøder, vi bruger utrolig meget tid på at frygte Kinas opblomstring, og vi ved ikke, hvordan vi skal håndtere vores egen befolknings know-nothingholdning i spørgsmålet om klimaforandringerne.

Hvis bare det hele var så enkelt. Lad os tale realpolitik et øjeblik, her.

Lad os sammenligne Europa og Amerika. Europa er ikke ligefrem i besiddelse af en overflod af råstoffer. Nordsøen er ved at løbe tør for gas, olien, tja, der var ikke meget af den til at begynde med, og selvom der fortsat er kul, som kan flås ud af tysk og polsk jord, er det intet sammenlignet med de endeløse lagre af kul i Amerika, Rusland og Kina.

Så beskatter I benzin højt. Jo, men det er jo ikke så svært i et samfund, hvor alle lever oven på hinanden. Offentlig transport, ja, men det er temmelig meget lettere at etablere god offentlig transport i små 38

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

lande med byer, der er tæt befolkede. Alt dette blot for at sige, at det giver mening for Europa at bevæge sig i retning af et samfund med et lavt forbrug af kul og fossile brændstoffer – og det har det gjort i årtier, selv uden at vi indregner CO2-problemet. Jeres energikilder har været usikre i lang tid, hvis de da nogensinde har været andet. At I så kan fremtidssikre jeres eget energiforbrug og samtidig blære jer med, at I går forrest i kampen mod global opvarmning – bonus!

Vil I høre en beskidt lille hemmelighed om Amerika? På trods af al larmen, de store armbevægelser og de periodevise krampetrækninger over stigende oliepriser – Jimmy Carter, der satte solfangere op på Det Hvide Hus – har den gennemsnitlige amerikanske vælger i mange år været ret ubekymret i forhold til spørgsmålet om energisikkerhed. Der er altid kommet en Reagan efter en Carter, som har revet de der solfangere ned. Ja, ja, vi er i stigende grad blevet afhængige af importeret olie, men vi har også et enestående, ja helt uhørt stort, militær, som vi har sat til at sikre, at forsyningslinjerne holdes åbne. Og der er kullet, alt det kul, som på fordelagtigste vis er gemt væk i bjerge i fjerne egne, bjerge, som vi kan sprænge i allerhelvedes mange stykker uden rigtig at blive konfronteret med den negative indvirkning på miljøet. Elektricitet er stadig en billig, billig vare i Amerika.

Vi har et helt kontinent fyldt med råstoffer og kun 300 millioner indbyggere. Der er så meget plads (uden for den nordøstlige megapol, der strækker sig fra Boston til Washington D.C., er det stort set umuligt at leve uden en bil, stol på mig). Der er så meget uudforsket land. Det er

Under tegningen var et nødråb: Stop den globale opvarmning nu! Og mine forældre var endda Republikanere. kun 100 år siden, at the frontier, grænsen mod vest, lukkede. Ingen bor i Amerika endnu. Ikke sådan rigtigt. Her er plads nok.

Et vigtigt spørgsmål: Har sidste sommer, hvor en tønde olie nåede op på rekordprisen 140 dollar, gjort en forskel? Ja, det er helt sikkert, at Obama-administrationens mandat til at fokusere på klimaforandringerne – omkring trefjerdedele af den amerikanske befolkning mener, at CO2-forbruget skal reguleres – blev styrket oven på sommerens chok over oliepriserne. At få vedtaget en klimalov, der lægger låg på CO2udledningen, ser da også ud til at glide nemmere, trods alt, end det er tilfældet med andre typer reformer. I flæng kan nævnes en sundhedsreform (vi har i skrivende stund 47 millioner mennesker uden sundhedsforsikring i Amerika, så du kan måske forstå, hvorfor den debat i perioder har overtrumfet klimadebatten).

Noget er altså sket. Der er blandt almindelige amerikanere et øget fokus på, hvordan vi skal få vores energibehov dækket i fremtiden og en større indsigt i klimaforandringernes konsekvenser. Og den amerikanske vælgers egeninteresse skal aldrig undervurderes, heller ikke her.

Alligevel agerer Obama-administrationen ikke helt sådan, som verden ønsker det, når det gælder FNs klimaforhandlinger – selvom de europæiske forhandlere rutinemæssigt har anerkendt, at Amerika har de bedste intentioner. Også det er der en forklaring på. Helt overordnet har vi i Amerika altid været en lille smule forbeholdne i forhold til at lade internationale, multilaterale institutioner træffe beslutninger på vores vegne. Forskellige præsidenter har måske nok igennem tiden været mere eller mindre hårdkogte i deres syn på det spørgsmål – Bush 5 II og Obama repræsenterer, virker det som om, de to yderpunkter d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

39

– men forsigtigheden over for at afgive magt til det internationale samfund er stadig en integreret del af amerikansk politisk tænkning. Et eksempel hentet uden for klimadebatten: Godt nok har Obama-administrationen blødt lidt op på Amerikas modstand over for Den Internationale Straffedomstol, ICC, men præsidenten har ikke sagt noget som helst om, hvorvidt han agter at fremlægge den internationale aftale, der er indgået om at anerkende domstolen, til ratificering i Senatet. Åh ja, Senatet. Den lovgivende forsamlings ’køleskab’. Denne brogede forsamling kommer til at have afgørende indflydelse på, hvad resultatet af topmødet i København bliver. Som det er tilfældet i spørgsmålet om sundhedsvæsenet, og en reform af samme, har Obama og hans folk lært af de fejltagelser, der blev begået på klimaområdet under Bill Clinton. Også dengang, i 1990erne, handlede Amerika ud fra de bedste intentioner, vi hjalp fx med at definere retningslinjerne for en kommende reduktion af CO2-udledningen. Da Kyoto-protokollen blev forhandlet på plads i 1997, var den næste opgave for det daværende hold i Det Hvide Hus at få den ratificeret i Senatet, sådan som vores gamle og grå, men stadigvæk vidunderlige forfatning, kræver det.

Senatets medlemmer gik i spåner, Demokrater og Republikanere var forenede i rædsel ved udsigten til at blive konfronteret med deres vælgere efter at have godkendt en sådan aftale. Vælgere, der ikke var synderligt bekymrede for at skulle komme til at mangle energi, vælgere, som ikke i nogen særlig grad gik op i klimaforandringer. Det var dengang, i the boom-boom nineties, og Kyoto-protokollen havde derfor ikke en chance i Amerika.

Men hvad så i dag, hvis Obama faktisk har et mandat at arbejde ud fra, og hvis de amerikanske vælgere nu er begyndt at bekymre sig om disse spørgsmål, hvorfor er vores initiativer på klimaområdet så ikke bedre og mere omfattende (Obamas nye klimalov ser ud til at have som mål at Amerika i 2020 skal ned på det CO2-udslip, som vi lå på i 1990, hvilket er langt fra de mere ambitiøse europæiske mål)? For at svare på det spørgsmål må vi runde Senatet igen. Her har alle stater, uanset størrelse, to stemmer. Montana og Wyoming, små, når det gælder befolkningens størrelse, store, når det handler om råstoffer, har 40

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

det samme antal stemmer som New York og Californien. Stater, der er konservative på miljøområdet kan altså blokere for forandringer, selvom de stater ikke repræsenterer et flertal i den amerikanske befolkning. Som et resultat bliver ambitionsniveauet sænket. Så selvom det har taget lidt tid for offentligheden at forstå, så har Obama-administrationens klimaforhandlere – ført an af Todd Stern og Jonathan Pershing – aldrig lagt skjul på, at når det handler om at mindske CO2-udslippet, kan de ene og alene være med på vognen, hvis der er tal på bordet, som er politisk godkendt hjemme i Amerika.

Så du må forstå, det har aldrig været en reel mulighed, at Amerika ville matche Den Europæiske Unions ambitiøse målsætninger.

Som borger i verden bliver jeg trist over dette (hvis den her tekst nogensinde blev trykt på mit eget sprog, i Amerika, ville jeg blive hånet og få en helvedes ballade for dét udtryk). Men, sagt med en af de klicheer, som Obama og hans folk har misbrugt allermest – forestil dig hundredvis af unge mænd og kvinder, nyuddannede fra Yale University, sunde, unge og rødkindede, som siger det her til hinanden igen og igen – så må vi ikke lade det perfekte være det godes fjende.

På klimatopmødet i København, eller i forlængelse af det, vil USA, Japan og Australien sandsynligvis etablere deres egne ’markeder’ for CO2. Der vil måske være en smule uro på bagsmækken i et stykke tid, men før eller siden vil disse markeder blive forbundet med det europæiske system. Størstedelen af den rige verden, der som bekendt er den primære skyldige, når vi ser på det øgede CO2-udslip, vil endelig bevæge sig i samlet flok i samme retning.

Men hvad så med fremtidens store syndere? Hvad med Kina, der allerede i dag er den største udleder af CO2 i verden? Kina. Det er vanskeligt at overdrive, hvor alvorligt de amerikanske powerbrokers ser på Kina som en fremtidig konkurrent. Ikke bare, når det gælder økonomi og sikkerhedsspørgsmål, næ, jeg taler her om forskning og innovation, de to ting, som stille, men støt, har skabt den magtfulde amerikanske økonomi fra anden verdenskrigs slutning og frem til i dag. For en del år siden arbejdede jeg som journalist i den tjekkiske hovedstad, Prag. En 5 dag var chefen for den afdeling i det amerikanske akademi (U.S.

“Ritt Bjerregaard og navnlig Søren Mørch. I samtale med Martin Krasnik: Et fundamentalistisk ægtepar taler ud. Ups - man bliver helt forskrækket!”

Weekendavisen “Grufuldt billede af magtens kynisme i ny bog om ægteparret Ritt Bjerregaard og Søren Mørch.”

Kristeligt Dagblad

ArtPeople

People’sPress

Det handler om politik, ikke om nationalkarakter. Det handler om den tryghed, der ligger i at have en sikker energiforsyning, ikke om en befolkning, der er imod videnskab.

National Academies), der har med innovation og entreprenørskab at gøre, på besøg i byen. Akademiet vejleder den amerikanske regering i væsentlige videnskabelige spørgsmål. Vi sad i en bar på toppen af et gammelt hus i centrum af Prag, med udsigt over Mala Strana og byens mange røde tage. Chefen, en fornuftig mand, der nød sit ophold i Prag, blev stille og alvorlig, da samtalen kom til at handle om Kina. Kineserne, fortalte han mig, smed flere og flere penge efter videnskabelig forskning, på en måde som ingen andre end USA hidtil har gjort det.

Ethvert besøg i et videnskabeligt laboratorium eller blot læsning af videnskabelige tidsskrifter som Nature og Science, bekræfter tendensen: Der er mange kinesiske navne på listen over forskere.

Tilgiv mig, hvis jeg bliver lidt lang i spyttet, men det her er vigtigt. I de seneste 10 år er Kinas andel af verdens videnskabelige udgivelser steget med 10 procent – sådan så Kina nu er nummer to på listen, kun overgået af Amerika, der sprænger rammerne med 30 procent. Denne vækst ser ud til blot at fortsætte. De kinesiske forskere, der engang tog

Amerika og den globale opvarming ł En rapport fra oktober 2009, lavet af det amerikanske analyseinstitut PEW, viser, at amerikanerne er stadigt mindre bekymrede for den globale opvarmning. 57 procent mener, at den globale opvarming er bevist, mod 71 procent i foråret 2008. 35 procent svarer ja til, at den globale opvarmning er et alvorligt problem, mod 44 procent i foråret 2008. ł Ifølge det Internationale Energi Agentur, IEA, står Amerika for 20 procent af den globale CO2-udledning.

Gjort op per indbygger står hver amerikaner for en udledning på cirka 19 tons CO2 om året, mens hver dansker udleder godt 10 tons CO2 om året. ł Præsident Obama siger, at han har gjort mere for miljøet end hans forgængere i de seneste mange år. Noget er i hvert fald sket. Milliarder af dollars er pumpet ind i miljørigtig teknologi og energi, og i en tale til FN i september, lovede Obama, at han ville indføre mere miljørigtig energi i Amerika og få en aftale på plads i København – dog under forudsætning af, at udviklingslandene også blev holdt fast på bindende aftaler om CO2-udledning.

42

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

videregående uddannelser på amerikanske universiteter og derefter blev amerikanske statsborgere og forskede i Amerika, tager nu tilbage til Kina, når de har fået deres uddannelse. I hjemlandet får de stillet funklende moderne laboratorier til rådighed. I disse år etablerer Kina sig som en ny videnskabelig stormagt. Og de amerikanske universiteter har lært kineserne, hvordan de skulle gøre det.

Det er denne form for binær tænkning – det er enten Amerika eller Kina – der ligger som en understrøm i de fleste diskussioner om de to landes fremtid. Vi elsker en god konkurrent i Amerika. Vi er mindre vilde med samarbejdspartnere. Og fordi vi har positioneret Kina som en konkurrent i enhver henseende, har de amerikanske klimaforhandlere typisk været meget fikserede på, hvilke fordele Kina kunne risikere at få, hvis ikke også kineserne forpligtede sig til væsentlige CO2-udslipsbegrænsninger. På et FN-topmøde i september, fremlagde kineserne en plan, der forpligter Kina til en større effektivitet i deres energiforbrug.

Planen foreskriver altså, at Kina skal arbejde på at få et større udbytte ud af deres nuværende energikilder, uden at lægge låg på CO2-udslippet. Er det nok for Amerika? Måske. Det hele kan dog stadigvæk eksplodere mellem hænderne på forhandlerne i København .

Men der er håb forude: China gets it. Alt tyder på, at kineserne anerkender klimaforskningen og dens resultater, måske et udtryk for, at en generation af videnskabsfolk og beslutningstagere i det kinesiske samfund er uddannede i Amerika. Amerikansk forskning er en slags bastard, mennesker i eksil, forskere, der flytter til Amerika i kortere eller længere tid fra alle afkroge af verden. Og den kendsgerning, dette netværk af forskere med Amerika til fælles, kan måske, i al stilfærdighed, medvirke til at der faktisk opnås et resultat i København i december. Den tanke kan jeg godt lide. Ideen om fremskridt via videnskab er måske nok død og begravet i manges øjne, men jeg vælger at fokusere på dette spinkle lys i mørket. Change happens.

Sådan er det. Og det er Amerikas tilgang til topmødet i København.

Det handler om politik, ikke om nationalkarakter. Det handler om den tryghed, der ligger i at have en sikker energiforsyning, ikke om en befolkning, der er imod videnskab. Jeg tror i forlængelse heraf ikke, at det at være skeptisk indstillet over for ideen om klimaforandringernes alvorlige, måske katastrofale, konsekvenser, er et særligt amerikansk træk. Vores politiske system og vores medier opererer på en måde, der gør det nemt at udnytte og fremhæve lige netop disse synspunkter i den amerikanske debat, ja, men når man så i øvrigt tænker over det, er det så egentlig unaturligt eller uforståeligt, at folk leder efter alternative forklaringer, når de bliver konfronteret med en ubekvem sandhed?

I må være tålmodige med os. Vi er i gang med at forhandle vores eget fald fra tinderne. Det tager tid. ❧

profil

Lene tager skraldet Lene Nørgaard Vester, 46 år, er pladsmedarbejder på Høje-Taastrup Genbrugsstation. Hver dag forsøger hun at få folk til at forstå, at de ikke skal smide konservesdåser i skraldespanden. De kan nemlig genanvendes til at lave nye flyvemaskiner, cykler og gryder.

Hvad med det,som ikke kan genbruges?

Det bliver deponeret på en kontrolleret deponi, som sikrer, at der ikke slipper farlige stoffer ned i grundvandet. Det er fx badedyr, gummistøvler og regntøj. Den slags indeholder blød pvc, som forurener miljøet, hvis ikke man tager særlig hånd om det.

Hvad smider folk ud?

Hvorfor skal man køre på genbrugsstationen med sit affald?

Fordi vi kører Jorden i sænk, hvis ikke vi genbruger. Jorden har ikke uanede ressourcer, så det er en nødvendighed. Hvis man bare smider dåser og glas ud i skraldespanden, bliver det brændt af og ender som slagger, der forurener.

Dåser kan genbruges til at lave fx cykler.

Hvor meget af det samlede affald bliver genanvendt?

65 procent genbruges op til flere gange, mens 22 procent forbrændes og bliver udnyttet til elektricitet og varme. Man skelner altså mellem engangs- og flertalsressourcer. Papir er fx en rigtig god ressource, som kan genbruges igen og igen.

44

Ud & Se m a j 2 0 0 8

Hver dansker producerer i gennemsnit syv kilo affald om dagen, så det er alt, folk kommer med. Møbler, elektronik, køkkener, tøj, aviser, ting fra pulterkamre og dødsboer. For to år siden stod der en dame, som lige havde lukket en skobutik og smed 100 skoæsker ud.

Med sko i. Altså 200 sko i det lækreste, italienske læder. Det var enhver kvindes drøm, men den container hun smed dem i, ville bare have futtet skoene af til ingen verdens nytte.

Jeg spurgte, om det ikke var en idé at give dem til en genbrugsbutik i stedet for. Sådan oplever vi så meget.

Hvilke andre sære ting har du oplevet?

En af mine kolleger fortalte, at der var en gammel dame, som kom med en håndgranat.

Hun vidste ikke, at det var en håndgranat og havde brugt den som brevpresser i mange år.

Så kom bomberydderne, men det viste sig, at den var uskadelig.

Hvad er den dummeste fejl, folk begår?

Folk glemmer at kigge på skiltene til containerne. De smider fx håndvaske ud i ’småt brændbart’ og glas og beton i papcontaineren.

Problemet med det er, at genanvendelige ressourcer måske kasseres. Mange lader også bilen køre i tomgang, mens de smider affald ud.

Hvad er det bedste ved dit job?

At jeg forhåbentlig motiverer mennesker, så de får lyst til at gå bare lidt op i at sortere affald. Jeg er kundeuddannet i Magasin, og jeg betragter folk på genbrugspladsen som mine kunder. Derudover underviser jeg også folkeskoleklasser, hvor jeg blandt andet fortæller, at det er vigtigt, at de afleverer deres tomme dåsecolaer til genbrug. De større elever sidder tit med himmelvendte øjne, men hvis bare lidt af det, jeg siger, siver ind, er jeg glad.

Giv med hjertet!

Ho-ho-ho-ho

Danmarks miniakvarium

Ekskæreste-voodoodukke

Færdig!

Kager på anden sal

Smelt chokoladen!

På vagt ved vasken!

God og ond

Vingeløs

Servér kærlighed

En gave med kant

Kærlige pandekager

Plejende gave

Farvel til ømme skuldre

Varme følelser...

Rundt-og-rundt-lys

Kagefadet har to etager, så der både kan bo frugter i stueetagen og på første sal.

30 kroner.

Lommelærke i metal klar til en god jagt eller vandretur i det grønne. 20 kroner.

Plejeserie i bambusbehold­er med bodyscrub, sæbe, body­ lotion, bruseshampoo og ba­ dekrystaller. Uden parabener og kunstige farver. 50 kroner.

Et batteridrevet akvarium er en ting du bare må eje.

Fisken svømmer rundt og rundt for 30 kroner.

Fonduesæt til at smelte chokolade i. Der hører to kærlige fonduegafler til sæt­ tet, som du varmer op med et fyrfadslys. 30 kroner.

Bag hjertekager i disse ild­faste fade. Et lille fad til en tier, et stort til tre, nemlig 30 kroner.

En usb-massagebold gør det nemt. Ind i computerens usb-stik med bolden og kom i gang. 20 kroner.

Dukken her skulle hjælpe dig med at komme over en eks.

Sæt med voodoodukke og nåle. 30 kroner.

Keramikfrøen står klar til at gribe ind over for fedtede tal­ lerkener og glas. 30 kroner.

Stor bambusbakke med kant og håndtag. Tingene bliver hvor de er, selv i høj søgang.

80 kroner.

...kommes vel i møde af en varmedunk. Vælg mellem den kærlige med hjerte eller den vilde med piratens død­ ningehoved. 30 kroner.

Se mange flere gaver i Tigers julekatalog på tiger.dk og i Tiger-butikkerne.

Altså ikke med at sidde på wc, færdig med at kede sig på toilettet. Tag golfsættet med og put golfbolde mens du al­ ligevel sidder ned. 60 kroner.

Saltet optræder i engledragt og peberet i djævlekappe i dette keramiksæt til en tyver.

Panden er hjerteformet; det bliver både pandekager og spejlæg også. 20 kroner.

Lysestage som drejer rundt og rundt. Varmen får lysestagen til at rotere. Sluk lyset, så dre­ jer den ikke mere. 20 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 27.11.2009 og så længe lager haves.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Julemanden sidder på et rensdyr og synger. Lyt med for 30 kroner.

t e kst b olin e skovl y fotoillust r ation johan r os e n m unth e

Fremtidens hus er lysegr nt Han blev berømt, da han som ung arkitekt etablerede tegnestuen PLOT sammen med kollegaen Bjarke Ingels. Duoen var bannerførere for en ny generation, der udfordrede den etablerede arkitektur. Nu er belgiskfødte Julien De Smedt på egen hånd, men målet er det samme: At skubbe til sit fags grænser, og måden at gøre det på i dag er ved at bygge miljørigtigt

J

ulien De Smedt vil i Tivoli af en anden årsag end størstedelen af forlystelseshavens gæster. Arkitekten vil i Tivoli, fordi han mener, at stedet kan inspirere til fremtidens miljøvenlige arkitektur. Det lyder mærkeligt – også selvom det kommer fra en mand, som har gjort utraditionel tænkning til sit brand. Men da Ud & Se møder den 34-årige arkitekt til en snak om miljøvenlig arkitektur, kommer forklaringen.

Julien De Smedt leder os gennem hovedindgangen til den gamle have midt inde i København, mens han fortæller løs: – Jeg går meget op i at designe et potentiale, og det betyder, at bygninger skal kunne bruges til mange ting, siger Julien De Smedt.

Som eksempel nævner han, at en bank, der kun er designet til at være en bank, er en 46

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

dårlig idé. Det er spild af ressourcer og spild af penge at rive bygningen ned igen 30 år efter, fordi man ikke i den oprindelige konstruktion giver plads til, at banken også kan fungere som fx et kontor eller endda beboelse. Og det er netop det, som de i Tivoli, ifølge belgieren, er gode til. Hvert år præsenterer den gamle have en ny forlystelse for offentligheden, og hvis man ser bort fra, at Tivoli er en kommerciel virksomhed, der lever af forbrug, ser man en miljømæssig pointe: Tivoli fornyer sig hele tiden uden at drive rovdrift på yderligere jord.

– På den måde er Tivoli et godt eksempel på et sted, der udnytter sit potentiale, og er på sin vis miljørigtigt, forklarer han.

Rullende erfaring Julien De Smedts karriere som arkitekt be-

gyndte for så vidt allerede i teenageårene, da han trillede rundt på et skateboard i fødebyen Bruxelles. Med det rullende bræt under sig udforskede han byen og fik på den måde en klar fornemmelse for materialer, og hvordan et byrum fungerer på godt og ondt: – Min indgang til arkitekturen er på en måde meget romantisk. Fra jeg fyldte 16 år, vidste jeg, at jeg ville være arkitekt. Som skater nedbryder du byen. Du slider materialerne og det offentlige rum. Nu er jeg så med til at skabe balance i tingene ved som arkitekt at give lidt igen, siger han.

2001 blev et vendepunkt i karrieren. Han kom til Danmark, som på det tidspunkt ikke bugnede af små, kreative tegnestuer, og grundlagde PLOT med Bjarke Ingels. Sammen nåede 5 de blandt andet at stå bag VM-husene i

d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

47

48

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Grønne bygninger ł Hearst Tower i New York City fra 2006, designet af Norman Foster. Hovedkontor for medievirksomheden Hearst. Den 182 meter høje skyskraber er bygget af 80 procent genanvendeligt materiale, og energiforbruget er 25 procent lavere end det gennemsnitlige forbrug i tilsvarende skyskrabere.

Blandt andet føres opsamlet regnvand rundt i rør i gulvene, sådan så temperaturen i de varme sommermåneder kan sænkes uden brug af strømkrævende air condition-anlæg.

Arkitekturen er en af de mest konsumerende industrier, der findes, og i sidste ende er det miljøet, der betaler prisen.

Kilde: Foster+Partners

ł Rigsdagen i Berlin fra 1894, designet af Paul Wallot, med moderne tilbygning fra 1999, designet af Norman Foster. Er stort set selvforsynende med elektricitet og varme. Rigsdagen har sit eget kratvarmeværk, der benytter biodiesel, fremstillet af rapsolie. Har også et solcelleanlæg, et naturligt ventilationssystem og mulighed for at sæsonlagre overskudsvarme. Den moderne kuppel har 360 spejle, der sender 90 procent af det indkommende dagslys videre, hvilket mindsker behovet for elektrisk lys.

Kilde: Foster+Partners

grønne boligidéer ł Flere parker, træer og grønne områder i især byerne, som blandt andet virker nedkølende og fremmer biodiversitet. ł Miljøcertificerede huse og lejligheder. Der findes endnu ikke en klar definition på, hvad miljøvenlige materialer er, men alt fra gulve og tagrender til maling og toiletter vil i fremtiden med stor sandsynlighed få, hvad der svarer til fødevarers røde Ø-mærke. ł Huse med lavt energiforbrug. Det kan man fx opnå med solceller og solvarmeanlæg. ł Flere måder at udnytte solens stråler på, fx solenergi, der oplader mobilen og computeren.

Ørestaden, der i 2005 blev kåret til Nordens bedste bygningsværk, men for tre år siden gik de to hver til sit. I dag er belgieren bygherre i eget hus og ejer virksomheden JDS Architects, der har kontorer i København, Bruxelles og Oslo.

PLOT blev bemærket for at smide arkitekturens arv og dogmer på møddingen, og det er med samme midler, at Julien De Smedt arbejder i dag. Selvom hans hovedbase ligger i København, rejser han verden rundt og laver arkitektprojekter. Blandt dem hører skihoppet Holmenkolle i Oslo, der er Norges nye nationalikon, og Isbjerget i Århus, som er et usædvanligt lejlighedskompleks i Århus Havn, der ligner bjerge af is. Endelig er der fornyelsen af den italienske by Riminis havnefront.

Sidstnævnte opgave vandt Julien De Smedt i konkurrence med franske Jean Nouvel, der stod bag DRs Koncerthus og er en af verdens mest efterspurgte arkitekter.

Skal der overhovedet bygges?

Julien De Smedt har altså hænderne fulde.

Men faktisk mener han, at det har sine fordele at stoppe op og tænke over, hvorfor man giver sig i kast med at bygge fx et nyt boligkompleks. Det handler om at sætte spørgsmålstegn ved et byggeprojekts berettigelse, og det er ikke længere nok at bruge bæredygtige genbrugsmaterialer: – ’Green building’ er blevet et udtryk, man ynder at bruge i min branche, og der er en god vilje til at finde de grønne løsninger. Men man bør starte langt tidligere i processen ved at være ærlig og spørge: Er denne bygning et reelt behov eller er det blot et tilbud? siger han.

Klimakrisen udfordrer arkitekterne og byggebranchen til at tænke i alternativer, og der er skabt en masseforståelse af, at vi ikke længere kan gøre, som vi før har gjort, påpeger Julien De Smedt.

– Miljø er noget, alle har fået på hjernen, og med god grund. Det er jo ingen hemmelighed, at arkitekturen er en af de mest konsumerende industrier, der findes, og i sidste ende er det miljøet, der betaler prisen.

Opmærksomheden på miljø blandt arkitekter er meget tydelig, men man kan groft sagt dele branchen op i de kolleger, der nøjes med at opfylde de generelle miljøkrav, og så dem, der går skridtet videre, siger Julien De Smedt.

Den lodrette by i Kina Selvom Julien De Smedt har opbygget sig et godt dansk ordforråd og til daglig begår sig på det danske tungemål, taler han i dagens anledning engelsk. Arkitekten vil være sikker på, at hans pointer trænger igennem. Han taler hurtigt og med en svært overbevisende mine, som overdøver hvinene fra rutsjebanen ved siden af. Mens vi sidder ved et bord i Tivoli med udsigt til børn i flyverdragter og Det Kinesiske Tårn, fortæller han om et af hans igangværende projekter. Det udfolder sig netop i Kina i byen Shenzhen, hvor han er i gang med at lave en lodret by. Et ekstraordinært projekt, fordi han bygger opad i stedet for at brede sit byggeri ud horisontalt. Konstruktionen er 1.100 meter højt og har plads til 200.000 mennesker, og ideen bag er, at man arbejder på en etage, mens man bor på en anden og går til sport på en tredje.

– At bygge vertikalt har en masse 5 d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

49

miljømæssige fordele, fx kan man udnytte vindenergien langt bedre 1.000 meter oppe i luften end nede på jorden. Det handler hele tiden om at tænke i muligheder, og bygningen i Shenzhen er selvforsynende med energi, fordi vi kan udnytte vinden, fortæller han.

Den vertikale by til trods mener Julien De Smedt, at der er en øvre grænse for, hvad man kan gøre i miljøets navn: – Hvis man skal følge miljøhåndbogen til punkt og prikke, så skulle man fx tegne bygninger uden vinduer, fordi vinduer skaber store energitab. Men som jeg ser det, ender du så med at lave bygninger, som ingen vil 50

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

bo i, og det er jo et problem, navnlig i form af spildte ressourcer. Jordens miljømæssige tilstand handler efter min mening også meget om at lave noget, som folk begærer. Ikke at jeg er æstetisk drevet, men det ene går ikke uden det andet. Så svaret er altså ikke at bygge huse uden vinduer, konkluderer arkitekten.

Men hvad er svaret så?

– Tegnestuer skal i fremtiden inkludere og inddrage eksperter på miljøområdet i arbejdsprocessen. Fx bruger jeg miljøforskere i mit arbejde, som byder ind med deres konkrete viden i samspil med mine ideer. ❧

0XVLF 6\VWHP

18 NU

0RGHO 2QH &ODVVLF :HQJp

18 NU

6RQJ%RRN '$%

18 NU

'H YHONHQGWH UDGLRHU XGYLNOHW DI OHJHQGHQ +HQU\ .ORVV KDU RSQnHW NXOWVWDWXV RJ VWnU L HWKYHUW KMHP PHG UHVSHNW IRU JRGW GHVLJQ RJ K¡M NYDOLWHW 8DQVHW RP GHW HU GHQ NODVVLVNH 0RGHO 2QH GHQ WUDQVSRUWDEOH 6RQJ%RRN HOOHU 0XVLF 6\VWHP Vn HU O\GHQ KHOW VXYHU Q /LJH QX WLOE\GHU YL XGYDOJWH NDPSDJQH PRGHOOHU WLO HQ ULJWLJ IDYRUDEHO MXOHSULV %HV¡J ZZZ 7LYROL$XGLR GN RJ ¿QG Q UPHVWH IRUKDQGOHU HOOHU N¡E RQOLQH

tek st mette moestrup i l lu st r at i o n f l e m m i ng d u p o n t

Ud & Se sendte digteren Mette Moestrup til Nepal med besked om at skrive ... hvad hun havde lyst til. Nepals placering tæt ved de hastigt smeltende Himalaya-gletsjere gør landet særligt udsat for klimaforandringernes følger. For Mette Moestrup blev mødet med Nepal en konfrontation med den magt og afmagt, man som vestlig klimaturist må tage på sig – og bøde for. Med penge. Og følelser Kathmandu, 23. marts, 2009 Jeg sidder i et lille fly, Yeti Air, ha. Et flyselskab opkaldt efter den afskyelige snemand! Jeg var vild med den myte som pige. Som den lille, nørdede abonnine på Illustreret Videnskab, jeg var. Slørede fotos af mystiske monsterfodspor i sne flakker i mit granvoksne kvindekranium til et ekko af Steppeulvenes ’Itsi Bitsi tag med mig til Nepal’, som ikke sjældent roterede på pladespilleren i mit barndomshjem. Men det er hverken hippier eller yetier, vi skal spejde efter på flyveturen ind over det tibetanske plateau. Vi skal se de synlige beviser på, at verdens såkaldte tredje pol smelter.

Så letter vi. Juhu! Byen anes ude til venstre i en let morgendis. Nu dukker de blåhvide bjergtoppe op, ud af disen. Himalaya! Kæden af kæmpemæssige, sneklædte bjerge, som bare bliver ved og ved. Toppens 52

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

forskellige former. Overjordisk bjergtagende. Ærefrygtindgydende smukt. De ser så urørlige ud. Det er ikke til at fatte, at menneskehænder, som den femfingrede, jeg skriver med, kan rokke ved disse monumentale kolosser. At en lille sød, rød tunge kan få de kæmpestore glitrende istunger til at trække sig tilbage. Men mange hænder og tunger små gør ... øh ... en stor å. I løbet af de seneste 50 år er der opstået over 2.000 gletsjersøer, flere af dem er i fare for at briste. Dér er Imja, heroppefra ligner den en mørk plet i alt det hvide. Imja, den højest beliggende sø i hele verden, Himalayas næststørste gletsjersø og en af de farligste. Hvis den brister, som den truer med, bruser cirka 30 millioner kubikmeter vand af sted. Når en gletsjersø brister, fører flodbølgen morænesten med sig, og oversvømmelser har allerede ramt adskillige landsbyer i lavlandet – vi skal besøge to af dem i Kailali-disktriktet 5

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

hf dfkjs dfksjdf skdjf skdfj sdkfj

Alle positioner, jeg kan indtage, både som beskuer og skrivende, forekommer fulde af blindvinkler.

Afmagt. Magt.

i overmorgen. Nedsmeltningen betyder på længere sigt, at en halv milliard mennesker i Asien kan blive påvirket af tørke, fordi så mange floder, Mekong, Ganges, Yangtze med flere, udstrømmer fra Himalaya.

Asiens vandtårn. For meget vand og for lidt vand. Den overhængende risiko for konflikter, ja, krige om vand. Det er svimlende. Udsigten til ufattelig skønhed. Udsigten til ufattelig katastrofe. Jeg nægter gysende at fryde mig over, at jeg når at se det ’oprindelige’ is- og sneklædte Himalaya, før det forsvinder. Som en skide katastrofeturist. Gåsehud.

Lad mig komme ned på jorden igen.

Kathmandu, 24. marts, 2009 Jeg sidder i en kurvestol uden for mit hotelværelse og læser i ’Forget Kathmandu’ af den nepalesiske forfatter Manjushree Thapa, hun skriver: ’What the hell? Her gik man og troede, at Nepal var en præpolitisk idyl, et Himalaya Shangri-La for trekking og budgetmystik. Og så med ét: maoister? I den her epoke? I et hindukongerige fuld af simple bjergfolk? Begivenhederne i Nepal mystificerede verden, inklusive nepaleseren’.

Hun skriver om borgerkrigen i Nepal (1996-2006), hvor maoisterne ville styrte monarkiet. Fuglene pipper. Solen skinner. Jeg bladrer. Hun skriver om den bizarre massakre på Narayanhiti paladset i 2001, hvor kronprinsen skød sin familie. Pip. Sol. Hun skriver om det skrøbelige demokrati, som bygger på en fredsaftale mellem regeringspartierne og maoisterne, formidlet af USA i 2006. Fuglene pipper. Solen skinner. ’Sandheden er’, skriver Manjushree Thapa, at ’dette er et kompliceret land’.

Dhangali, 25. marts, 2009 Jeg skriver i min notesbog om kap med tiden. Om mindre end en halv time bliver der slukket for strømmen. Oplevelserne hober sig op, feltturen ud til landsbyerne har været et sansebombardement og et kulturchok og et ekstremt møde med fattigdom. Alle positioner, jeg kan indtage, både som beskuer og skrivende, forekommer fulde af blindvinkler. Afmagt. Magt.

5 Landsbyen Mohanbur. Der var mørkt, da vi ankom. Stjernerne

Frihed, lighed og en rigtig flot bagdel

Med MBT på dine fødder vil du opleve øget muskelaktivitet, der er med til at forbedre din kropsholdning og aflaste hele kroppen.

MBT er velegnet til alle, der står og går meget, og som ønsker at passe godt på hele sin krop.

Find din nærmeste MBT Shop eller forhandler på www.mbt-danmark.dk eller ring på tlf. 8625 2799.

Vi sad på plasticstole som fucking konger og dronninger, det var pinligt, men samtidig fantastisk at se denne optræden. lyste. Børnene stimlede sammen om os. Vi fik mad, ris, kartofler, dhali og løg, stegt i chili. Senere var der dans, traditionel Tharun-dans. Hele landsbyen var mødt op. Vi sad på plasticstole som fucking konger og dronninger, det var pinligt, men samtidig fantastisk at se denne optræden, der ifølge min engelsktalende sidemand i lyseblå skjorte hed ’følg trommen’. Nogle røg joints. Dansen trak meget længe ud, og den unge mand i den lyseblå skjorte spurgte mig, om vi kedede os, for så ville han stoppe dansen. Men han sagde også, at det var for vores skyld, at de blev ved. Det var svært at tolke, hvad der var mest høfligt at svare.

Hele tiden disse dobbeltrettede følelser. Leden ved at bevidne primitiv levevis i kraft af sin privilegerede position. Den skyldbetyngede indlevelse. Støvet, der klæber til huden, i mørket.

Den unge mand i den lyseblå skjorte fortalte mig om oversvømmelsen. En tidlig morgen stod vandet højt i hele landsbyen. De flygtede i en båd op i junglen, hvor de blev fire-fem dage. Da de kom tilbage, var mange af husene ødelagt, alt kvæg og alle afgrøder var skyllet bort. ’Er du bange for, at det skal ske igen?’ spurgte jeg. ’Ja’, sagde han. ’Tror du, det skyldes klimaforandringer?’ ’Klimaforandringer?’ ’Ja, altså, tror du, at I betaler prisen for vores levevis?’ ’Hvordan mener du?’

Pling. Så gik strømmen.

Dhangali, 26. marts, 2009 Sidder i lufthavnen, om lidt skal vi flyve tilbage til Kathmandu. I morges nåede jeg at shoppe lidt på Dhangalis marked som den absolut eneste turist. En hovedgade fuld af liv, biler, cykler, motorcykler, oksekærrer, fritgående køer, masser af kørende, gående mennesker, kvinder klædt i farvestrålende sarier, pink, limegrønne, dybrøde, gule, blomstrede, glimtende. Klirrende armbånd. Jeg prøvede et i en butik, men det gik itu, min hånd er for stor. Min hånd er for stor her. Ville også prøve en kjole, men manden så op og ned ad mig og sagde, at de ikke havde XL. Jeg er meget høj i forhold til alle her, føler mig som en kæmpekvinde.

Banal observation, men det er sådan, det er, jeg føler mig kropsligt forkert. Frugtboder, bananer, papaya, ananas, kokos, okay.

Nu slap jeg gennem sikkerhedskontrollen, de andre står stadig i kø.

Kropsvisitationen er kønsopdelt, og der er ikke andre kvinder, som skal med flyet. Nepal Television kører: Dramatisk musik til scener fra et kontor. Kvinden, som visiterede mig, var petit og smuk – ligesom den maoistkvinde, hvis stålsatte blik jeg fangede, da vi kørte forbi en maoistlejr i går. Nepalesiske kvinder i forskellige uniformer. Jeg læser i ’Forget Kathmandu’: ’There is no such thing as a typical Nepali’. Udenfor – flade, tørre landingsbaner og, længere ude, bjergene, som når op 56

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

i skyerne. Der er nogle meget, meget små sommerfugle, som svirrer i græsset. Her i ventesalen, 17 mænd og mig.

Kathmandu, 26. marts, 2009 ’Der kommer en masse for at se, hvor dårligt vi har det, men der er ingen, der gør noget for at hjælpe os’, siger hun. Rita Kavki, 26 år. Hun bor under Bagmati-broen sammen med en masse andre hjemløse. ’Nogen kunne bygge en ordentlig dæmning her’, siger hun og peger på sandsækkene, som de hjemløse selv har købt.

Senere får jeg at vide, at de internationale hjælpeorganisationer, hvor gerne de end ville, ikke kan hjælpe de jordløse, fordi de besætter området illegalt. Det ville skabe konflikt med regeringen. De jordløse er på den måde endnu mere udsatte end landsbybeboerne. Alligevel vælger mange tiggeri i storbyen frem for det hårde slid i landsbyerne. ’Jeg er ked af det’, siger jeg og giver Rita Kavki nogle dollar. ’Jeg er ked af det’, siger jeg og giver den blinde mand nogle dollar. ’Jeg er ked af det’, siger jeg og giver den forbrændte dreng nogle dollar. Penge. For helvede.

I flyet fra Kathmandu til Doha, 27. marts, 2009 Vi flyver vistnok over den osmanniske golf lige nu. Det var rystende at besøge de mennesker, som lever under Bagmati-broen, jeg bliver ved med at se dem for mig. Rettighedsløse kroppe. Blotte og bare kroppe, hvis stemmer ikke tæller. Dét er min konklusion, hvis jeg overhovedet har sådan en: At fattigdom er en helt central faktor i forhold til klimaproblematikken. Den ulige fordeling af adgang til land og vand. Lokalt.

Globalt. Fattigdom. Og storpolitik; storpolitik, selvfølgelig.

Min sidemand er meget nysgerrig, han følger med i alt, hvad jeg foretager mig, det har intet med mit køn at gøre, kan jeg mærke. Han stirrer på det, jeg skriver i bogen, selvom han selvfølgelig ikke kan læse det. Han følger kuglepennens bevægelser med øjnene. Nu og nu og nu.

Du? Hvem er du? Vi kan ikke kommunikere sprogligt, han kan tydeligvis ikke engelsk. Da jeg hældte sukker i kaffen, hældte han også sukker i kaffen. Da jeg tog skoene af, tog han også skoene af. Det virker ikke til, at han har været ude at flyve før. Jeg får den tanke, at nogen har betalt hans rejse, købt ham til et eller andet slaveagtigt arbejde. Måske er jeg bare ved at blive småparanoid. Stewarden kommer forbi og siger til ham: ’Could you please wear your shoes?’ ’He doesn’t speak English’, siger jeg. Stewarden smiler serviceminded til mig. ’WEAR THEM’, råber han så til min sidemand. ❧ Mette Moestrup og Ud & Se var inviteret til Nepal af Dansk Røde Kors

Giv glæden form!

Farvespil

Ilden, der aldrig går ud!

Julens trafiklys

Hjemmediskotek

Kan du lide at sy?

Ren luksus

Bid i lykken

Aldrig mere sovs…

Flot FM!

Guldgris

Gør rent i tastaturet

Spil backgammon

Strøm til din iPod

Illustreret tid

Helt enormt vågen!

Oplysning til alle

Så lær at sy din egen neder­ del eller t-shirt. Også råd om knaphuller, kraver, valg af stof og hvordan du lægger et par bukser op. 50 kroner.

Radioen har et ydre af sort træ og et indre, der kan forbindes til en mp3-afspiller.

Klæder rigtigt mange hylder og reoler. 150 kroner.

Oplader til usb-stik eller stik­ kontakt, hvis der er langt til en computer. 50 kroner.

Pejsen er en dvd som giver al den hygge og ro som le­ vende ild gør. Til gengæld er den brandsikker. 20 kroner.

Gummihandsker med pelskant, så føles en simpel opvask som den rene luksus.

30 kroner.

Sparebøsser, der funkler lige­ som penge. Fem forskellige skinnende farver. 20 kroner.

Det store vægur har plads til dine billeder, så du kan se din egen tid afbilledet.

100 kroner.

Skal vi nu til at gå over for rødt derhjemme? Ikke usand­ synligt, hvis du bliver den lyk­ kelige ejer af dette blinkende diskotrafiklys. 50 kroner.

Fortune cookies er et bud på, hvad der måske venter dig, hvis du er en lille smule overtroisk. God selskabsleg.

12 fortune cookies 20 kroner.

Slut med krummer og støv mellem bogstaverne. Få dig en ministøvsuger og sæt den i usb-stikket. 30 kroner.

Vækkeur med en diameter på 22 cm. Det er aldrig skidt at være helt enormt vågen.

100 kroner.

Se mange flere gaver i Tigers julekatalog på tiger.dk og i Tiger-butikkerne.

Lav dit værelse om til et disko­ tek. Diskokugle med indbyg­ get lys og ophæng bruger tre AA-batterier. 100 kroner.

...på tøjet altså. Forklæde for 30 kroner. To grydelapper eller en grillhandske 10 kroner.

Backgammonspillet i kuffert med filt i bunden er jeres for en hund.

Den 40 cm høje, klassiske bordlampe giver godt lys på et skrivebord. 150 kroner.

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 27.11.2009 og så længe lager haves.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

Kan en lampe være et spil?

Det kan denne fiberlampe, hvor hver fiber hjælper lyset med at spille med farverne.

Nyd den for 30 kroner.

novelle

Ritualer Alle går vi og har vores ritualer. Ud & Se har bedt 12 danske forfattere om at skrive hver sin novelle med udgangspunkt i ordet ritualer.

Serien redigeres af Anders Abildgaard.

Novellerne ledsages af originale værker af danske illustratorer og kunstnere.

Kaspar Kaum Bonnén

Peter Højrup

Maja Elverkilde

Nina Søs Vinther

Ina Merete Schmidt

Niels Frank

Sidsel Falsig Pedersen

Camilla Christensen

Jokum Rohde

René Jean Jensen

Katinka My Jones

Josefine Klougart

i l lu st r at i o n k a j sa g u l l b e rg

Alle de blomster, lister Josefine Klougart om natur og afsked

E

lna fra søhuset har været i Århus. Hun har været i Randers og i Kolind også, men kun få gange, og hver enkelt rejse husker hun, som var det i går; hun husker alleerne, grusvejen, vognen, de remser, hun sidder på bagsædet og laver for ikke at glemme noget, sandalerne eller snøreskoene, de nypudsede, hendes tællen på fingre, forfra igen, de varme mønter i lommen snart i hendes knyttede hænder, snart løse i lommerne igen.

Hendes læber er flade, hun har øjenlåg som ærtebælge, læber som ærtebælge. Hun er så bange for ikke at nå det hele, fortæller hun, eller for at glemme et bestemt ærinde, at købe kantbånd eller natron, komme på posthuset med pakken til dem på Mors, bange for ikke at komme med tilbage i vognen, glemme tiden, som man så let kan glemme den ved synet af alle de vinduer, det spejlbælte, der løber gennem byen og hele tiden fordobler husene og gavlene og markiserne, og som skynder på tiden, som præstegårdsforpagteren hver dag skynder på køerne – op ad rampen, ind i fangefolden, ned gennem stalden, ud på marken med jer – et jag, der gentages i svalernes flugt over gårdspladsen, og som i efteråret også bliver kornets, når det falder ud af siloen, ned i sækkene.

Jeg skriver den ene liste efter den anden, den sorte kinabog skinner mellem de matte røde hjørner, jeg har den med mig altid, jeg vil have den med altid. Jeg viser Elna en liste. Det er en liste over de planter, jeg kender, dem, jeg selv kan bestemme. Hendes øjne er milde, tænker jeg, dét er milde øjne, lyseblå blanke. Og jeg viser hende den næste side.

En liste over de byer, jeg har været i, og den næste; en liste over forskellige datoer skrevet ud med måned og år og ugedag, det er en liste over de nætter, jeg har sovet alene på mit værelse.

58

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

Hendes fingre bælger i et væk ærter, hun læner sig ind over skålen for at kigge med.

Jeg vender den ene side, så den næste; en liste over de glasfigurer, jeg har stående på hylden over hamsterburet: drengen med æblerne, den franske dame, kyllingen.

Den franske dame, gentager hun.

Jeg nikker.

Der er en liste over bøger, jeg har læst, en liste over de bøger, jeg selv ejer, og jeg bladrer: en liste over det, jeg har set skyer ligne, en liste over de forskellige slags vejr, jeg kan forestille mig og kan forklare uden videre, en liste over navne på de veninder, min storesøster har haft med hjemme efter skole, en liste over de fødselsdage, vi har holdt, datoerne, og hvem af os vi fejrede, en liste over den mad, vi spiste ved de forskellige fødselsdagsfester. Én liste består af navnene på de gæster, der kom, en anden af navnene på alle dem, der var inviteret, det er de navne, jeg ser min storesøster sidde ved bordet under vinduet og skrive. På konvolutter af genbrugspapir med tørre blomster i. Hvordan det så lader sig gøre. Jeg viser hende en liste over lilla blomster, en liste over blomster med hår på bladene, en liste over de blomster, der hedder det, de ligner: Brandbæger, tusindstråle, rævehale, lægeoksetunge, gæslingeblomst, torskemund, gul stormhat, gul fingerbøl, kællingetand, hareøre, (smørblomst), vandnavle, følfod.

Jeg er stadig i tvivl om smørblomsten. Elna nikker, smider en tom ærtebælg fra sig og bladrer selv videre med sine grønne fingre, overtager nærmest min bog med sin begejstring, og jeg prøver at lægge mig imellem, få fat i hjørnerne før hende. Jeg lader en finger løbe ned over siden, peger de enkelte navne ud for hende, hun ler. Hvor fint, siger 5 hun, stryger mig over håret, bælger videre, nikker. Der er en liste

over de strande, jeg har været på. En liste over de ting, jeg overvejer at forære min lillesøster, men endnu ikke helt ved, om jeg vil komme til at savne. Enkelte ord er streget over igen, det er de ting, jeg har fundet ud af, at jeg aldrig vil kunne give væk, hvor gerne jeg så end ville – se hendes glæde ved det. Der er en liste over ting, jeg fortryder, at jeg har sagt, en over de ting, jeg fortryder, jeg har gjort, en over de ting, jeg helst vil glemme. Det er den samme liste, indtil videre den samme, bare i en kortere udgave. Det kan man se. Jeg lukker bogen og lader min venstre hånd ligge fladt på den, smeltet ud over den sorte lakindbinding. Jeg drikker af min saftevand, der er blevet varm i solen. Hun bliver ved med at bælge ærter, og jeg er ikke i tvivl om, når jeg ser de hænder, at hun også elsker lister, det system i tingene, at hun også kan se, at lister er vigtige, ikke hvorfor de er det, men simpelthen at de er det.

Hele februar og langt ind i marts køber min far tulipaner, favnfulde af dem, han kan ikke købe tulipaner nok; hyacinter, påskeliljer. Og stilkene er tykke som underarme, saftspændte ud over rimelighedens grænser, umådeholdent fulde af væde, umådeholdne i deres farver. Og perlehyacinternes knopper er tykke som brændte tunger i mundhuler, hævede og 60

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

ømme, hænger ud over vasernes, alle glaskandernes kanter, står ranke i hyacintglassene, nejende i lerkrukkerne, der er blomster alle vegne, snart sagt; i vindueskarmene, på skrivebordet, ved telefonen, for tæt på brændeovnen, gerne i store krukker på gulvet her. Hver aften hjælpes vi ad med at bære buketterne ud i bryggerset, så kulden kan hjælpe blomsterhovederne med at få samling på sig selv; med en sidste nattefrost som tøndebånd om staverne orkestreres blomsterne, kronbladene får styr på sig selv. Og det er en fest at finde den forsamling, det kor, blomsterne er i kulden, sådan et forår er overstadigt, simpelthen for meget, på samme måde som stilhed kan være det. Fuldkommen berusende.

Ud over lyng er der roser, ud over roser og lyng er der min mors bror, Anders, der spiller violin i kirken. Også han er opløst, kirkens rum med ham; violinstemmen er en bold sparket i bevægelse, den farer rundt, slår mod de hvidkalkede vægge og sønderriver på den måde kirkerummet, skærer det op på kryds og tværs, med sine vrede snit i luften; eller bolden rier det sønderrevne rum sammen med tynde tråde fra væg til væg – begge dele i en fortsat enstemmig bevægelse.

Orglet er tavst, organisten sidder duknakket, bøjet frem over sit eget

Hvis jeg skal forlade nogen igen, det tænker jeg flere år senere, så vil jeg, at det bliver med den samme uro ... skød, besigtiger sine fingernegle med en landmålers grundighed; skraber jord ud under sin venstre hånds kortere negle med sin højre hånds længere, sidder sammensunket, er en hængepil over søen, himmelbuen i gyngestolens meder, hans krop er krum som vandet cirklende omkring udløbet, når vi senere lukker vandet ud af badekaret og min mor bliver liggende som en ø i karet.

Jeg ved ikke hvordan, men vi får os rejst fra bænkene. Vi er en flok kvæg, der af sig selv søger ud af stalden og stiller op på den åbne mark, som markerne i Himmerland, da vi er der, og jeg peger, spørger om det er Himmerland, fordi jeg kan kende det fra Jens i skovridderboligen, hans historier om fårene og markerne i Himmerland. Min mor, der nikker, det er virkelig Himmerland, vi kører igennem. Jeg skriver det til min liste over steder, jeg vil tilbage til og bagefter også i parentes til min liste over blomster, der hedder det, de ligner: Brandbæger, tusindstråle, rævehale, lægeoksetunge gæslingeblomst, torskemund, gul stormhat, gul fingerbøl, kællingetand, hareøre, (smørblomst), vandnavle, følfod, (Himmerland).

Vi synger igen, denne gang lyder sangen mindre, strækker sig til gengæld længere til alle sider. Vi er ude. Eller: Vi står på kirkegården.

Man ser os oppe fra toften som to mørke fløje omkring en sort firkant.

Læber. Hvis jeg skal forlade nogen igen, det tænker jeg flere år senere, så vil jeg, at det bliver med den samme uro: sangens uro, fra læberne, ud i byen og uroligt ind i landskabet; det skal være som at gå alene hen ad en strand og pludselig skifte mening, skrå ind over strandengen, gennem marehalmens lauerbærtunger. Selvfølgeligt og uroligt; så er der pludselig afsked i alting, med den uro, der er afskedens og sangens uro.

Ud over det gran, der er lagt som en krave omkring hullet og kisten, det ansigt, jordlommen er, så er der lyng. Stukket ind her og der i den lave ligusterhæk. Det er på den måde, heden omkring Herning findes for hende her, min mormors egn. I den tid, det tager fra sangen er slut, og til de begynder at kaste roser ned på kisten, da når jeg at se graven blive lukket med jord, kastet til, at se gruset blive revet jævnt ud over hende, hører den lyd, det har, en kløen i skægget, kurve, der kvases, jeg når at se blomster blive sat der i stikvaser, liljer først, senere roser, og senere endnu: stearinlys – det er til jul – og løgblomster, se dem skyde op foran stenen.

5 Der er tre breve i dekorerede konvolutter, et fra min lillesøster,

Her er jakob GDQ DQ I@JNA

Ha G@MN ar @QAbe DIjD CDer Q KHFD MT Og RHS BU lige Nu frivilligt for uN gD o m m eN s røDe kors

ly st ti l at gøre eN forskel? giv en hånd til en ferielejr for sårbare børn Hvert år afholder Ungdommens Røde Kors ferielejre rundt omkring i Danmark for mere end 1000 børn. Det er børn, som af sociale eller økonomiske årsager ellers ikke ville komme på ferie.

Vær med til at gøre en forskel!

■ Du kan blive frivillig på en ferielejr. Det kræver ikke særlige pædagogiske kvalifikationer at være frivillig på lejrene, blot at du har hjertet på det rette sted, og at du har lyst til at have det sjovt med børnene.

Lejrenes aktiviteter spænder fra ekstremsport, rollespil og musik til dans, historiefortælling og smukke naturoplevelser. Det er kun fantasien, der sætter grænser!

■ Arbejder du med børn, og kan se, at en ferielejr vil give et barn en tiltrængt pause fra hverdagen, så tjek www.urk.dk og få mere information om indstillingsprocedurerne til ferielejrene.

■ Ligger du inde med varer eller donationer, som en ferielejr muligvis kan bruge, så kontakt Ungdommens Røde Kors for at få kontakt til en lejr i dit lokalområde.

– Lyder det som en fornuftig måde at støtte sårbare børn? Så læs mere på www.urk.dk – eller kontakt Ungdommens Røde Kors på tlf. 35 37 25 55 eller på info@urk.dk.

d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se

61

foto p. w e s s e l

et fra min storesøster og et fra mig; vi kaster dem ned i graven, før vi igen synger, de af os, der stadig kan synge.

Jeg prøver.

Jeg ved ikke, om jeg synger, kan ikke høre min egen stemme, men tror alligevel, der er en slags piben i det mindste og en famlen omkring ordene.

Det er i oktober.

Og igen driver vi så gennem byen, er igen kvæg, der stavrer tørstigt omkring, glemt, på heden; møre papkasser med spirede rodfrugter, grønne kartofler, på kældertrappen; et optog af knoglemænd fra det sidste værtshus, vi ryster som dem. Vi leder ikke, vi går. Vi forlader ikke noget. Man ser: Flokken, der går gennem byen, læberne, der mumler ned i de sorte tørklæder.

Senere, det er en onsdag hen under foråret, finder jeg en fotokopi af mit brev. Det har fået fire huller i den ene margin og er blevet rettet ud

med en flad hånd hen over siden, et varmt strygejern, sat ind i vores fotoalbum.

Jeg ser mig selv kaste brevet, igen og igen ser jeg det for mig, kan ikke få det til at passe. Og senere, ved aftensmaden, sidder jeg og kan stadig ikke tro det og næsten ikke få mig selv til at spørge, men gør det så alligevel.

Får det over mine læber.

Min storesøster rejser sig fra bordet, min mor, måbende, hvordan hun bliver ved med at tro, at vi snart, engang i det mindste, bliver glade for, at de breve stadigvæk findes. Og hun smiler ydmygt, da hun indrømmer, hvordan det hænger sammen. Det er, som om hun overbringer mig en pung eller et nøglebundt, jeg troede at have mistet, næsten opgivet håbet om at finde igen.

Hun bliver ved med at vende tilbage til, hvor mange blomster der var i kirken, hele vejen nede fra orgelet og op til altertavlen, al den lyng. ❧

Josefine Klougart (1985) debuterer i januar 2010 med romanen ‘Stigninger og

Kajsa Gullberg (1977) laver billed-

fald’ på forlaget Rosinante. Teksten her benytter sig blandt andet af ét bestemt

poesi med lige dele blomster og

ritual, nemlig listeskrivningen; et ordnende princip, der går igen i fortællerens

kulstøv. Intime portrætter af ung-

optagethed af naturen og landskabets rolle i forskellige sammenhænge. Klou-

domshusunge, festivalgængere,

garts prosa er ordnende og afsøgende. Den bevæger sig i kraft af de afprøven-

kvinder med ar, heste med sår.

de beskrivelser, ikke ved at søge uden om dem. Klougart er i øjeblikket elev

Hun har udgivet flere fotobøger,

på Forfatterskolen i København. Hun afslutter uddannelsen i 2010 (aa).

lavet pladecovere med mere.

troels lyby / Karen-Lise Mynster / Simon Jul Torben Zeller / Kirsten Norholt m.fl.

addLemon

TESK O R G EN DIE OM KOME AET! KLIM

UD I KULDEN

5. DEC – 30. JAN SE MERE PÅ: NBT.DK BILLETTER: 35 200 900 ELLER BILLETNET.DK 62

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9 NBT_KULDEN_UD&SE_188x127,5.indd 1

21/10/09 13.30

GAVER GØR ALLE GLADE PAK GLÆDEN IND OG SEND DEN MED POSTEN Du kan få alt på posthuset, når du skal glæde dem, du holder af med en gave med posten. Uanset om din gave er stor, lille, kort eller lang, så har vi en æske, et rør eller en foret konvolut, der passer.

Med den rigtige emballage og vores pakkelabels kommer dine pakker nemt og sikkert frem til den heldige modtager. Køb dine emballage og pakkelabels på posthuset, i postbutikkerne og på postdanmark.dk.

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Er der noget, som undrer dig? Skriv kort til Ud & Se Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Henrik Boserups nye bog ’Madmad’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

mad

Bagagebokse

11. september. Vi måtte altså slæbe

hvor boksene er under overvågning.

Marianne Madsen

kufferten med på Vikingeskibsmu-

DSB Garderobe bliver betjent af

Jeg havde været nogle dage med en

seet (der i parentes bemærket har

personale alle dage i tidsrummet

udenlandsk gæst i København, og

bagagebokse). Jeg blev ærlig talt

fra klokken 5.30 til klokken 01.00

for ikke at skulle rejse alt for meget

temmelig ærgerlig. Her kommer vi,

dog om søndagen først fra klokken

frem og tilbage, havde vi besluttet

to relativt velklædte ældre damer,

06.00. Politiets Efterretningstjeneste

at gøre ophold i Roskilde for at se

og bliver betragtet som potentielle

har for at forebygge truslen om

Vikingeskibsmuseet på vej hjem

terrorister! Hvorfor har Roskilde den

terror anbefalet DSB at nedlægge

til Nyborg. Under opholdet ville vi

politik, når der ikke er problemer

bagageboksene på vores stationer.

sætte kufferten i bagageboks på

med at have bagagebokse hverken

Derudover blev boksene ofte brugt til

stationen, og da vi ikke kunne finde

på Hovedbanegården eller på

tyvekoster og udsat for hærværk, og

boksene, spurgte jeg i billetsalget,

Nyborg Station, hvor jeg jævnligt

DSBs udgifter til vedligeholdelse af

hvor de var. Her fik jeg at vide,

færdes? Kunne man ikke tænke sig

boksene var større end indtjeningen

at der ingen var, og på mit næste

at have den samme politik på alle

på dem.

spørgsmål: om vi kunne få lov til

DSB-stationer og yde den service,

DSB Kundeservice, Merete Nørring

at sætte vores kuffert i billetsalget

at passagerer på kortere ophold kan

et par timer, fik jeg et kort og klart

komme af med deres bagage?

Tanja Marcussen

nej. Derfor gik jeg i kiosken i den

mad

Hund i toget

anden side af banegårdshallen, og

5 Tak for din henvendelse. Køben-

Jeg har læst i København i over fem

på det samme spørgsmål fik jeg det

havns Hovedbanegård er den eneste

år nu og har rejst en del frem og

samme svar: Nej - dog med den til-

station på Sjælland, hvor der er ba-

tilbage fra Fredericia, når jeg skulle

føjelse, at det gjorde man ikke efter

gagebokse. Her er der en garderobe,

hjem til familien. De seneste seks

bob dylaN geNdigTeT En teaterkoncert med Steffen Brandt og Trine Dyrholm

Orkester: Nicolai MuNch-haNseN (bas) Jakob bro (guitar) ruNe kJeldseN (guitar) silas hageMaNN TiNglef (drums) siMoN ToldaM (keyboard) Jacob fuNch (guitar) Performere: PerNille koch, susaNNe boNde, aMia MiaNg, dorTe PeTerseN Tekst & musik: bob dylaN Oversættelse: sTeffeN braNdT Iscenesættelse: kaMilla Wargo brekliNg Scenografi: MaJa ravN

28. 11. 09 – 23. 01. 10 64

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

www.bettynansen.dk

Opfyld glade ønsker

Måååål!

Æslet danser!

Kend din krop!

Hopla og håndvip!

Tiden går...

Panda giver lyd

Alt på et bræt

Talende poppedreng

Mester Jakel som frø...

Here comes the bride

Alt til en småkage

Klassiker

Fjernbetjent

Farverig børnemusik

Til alle, der elsker at trille med en fodbold. 51 x 31 cm stor bordfodboldbane. 150 kroner.

...og du får den til det.

Gør-det-selv-ur som samle­ sæt. Se lige gennem tiden for 50 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 27.11.2009 og så længe lager haves.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2009.

...elefant og krage. Det Kon­ gelige Dyreteater viser det du nu finder på. Hånddukker af velour til 20 kroner stykket.

Det ældste kendte billed­ lotteri er fra 1850. Det her er lavet for nylig og koster 30 kroner.

Æslet spiller både musik og danser med ørerne. 50 kroner.

Panda er nemlig et tik-tak-ur tilmed med lys i. Husk tre AAbatterier, ellers er panda mørk.

20 kroner.

Bryllupssæt med bruden og gommen og masser af tilbe­ hør. Nu kan du lege bryllup for en halvtredser.

Endelig en badeand, der er til at styre. Gør det endnu sjo­v­­­ere at gå i karbad. And med fjernbetjening.100 kroner.

3D anatomiske puslespil fører dig ind i kroppens mysterier.

Hjerne, torso, hjerte og en gravid kvinde. 50 kroner.

Kinaskak anses af flere for at være nemmere at spille end klassisk skak. Så er du træt af at høre din bror sige skak­ mat, er Kinaskak lige noget for dig. 30 kroner.

Mini-bagesæt med kagerulle og fire forskellige forme.

Mest for børn. 20 kroner.

En helt ny Tiger-cd med Safari. Danske sange båret oppe af reggae, latinske og afrikanske rytmer. 20 kroner.

Bliv kortbygger!

Det er for vildt­ www.tiger.dk

Falder tiden dig lang, er der kort til et hus. Kæmpekor­­­­­t­­ene måler 28 x 20 cm hver.

50 kroner.

Et tungen-lige-i-munden-spil.

Vip den medfølgende hånd så den sender et kræmmerhus i hul. 30 kroner.

Her er papegøjen, som gør det papegøjer er bedst til: gentager det du siger. Så kan du ikke lige huske din mors fødselsdag, så sig det til papegøjen. Den optager det, du siger, og gentager dagen i det uendelige. Smart, ikke?

50 kroner.

måneder har jeg haft min hund med

ligger på gulvet kan han ikke undgå

rejsen transporteres i en håndtaske

ubehagelig airconditionvind over

i toget. Det er noget af en ekstra

at genere de andre passagerer da

eller lignende. Tasken må ikke

visse af siddepladserne. Ofte høres

udskrivning at skulle have ham

han ikke er så stor, men meget lang.

overstige 100 x 60 x 30 centimeter.

flere passagerer sidde og snøfte og

med, da han jo på billigdage koster

Jeg har svært ved at se, at en hund

Tasken skal under rejsen være under

nyse, og de fejlede vel at mærke

det samme som mig. Jeg har hver

på et tæppe slider sæderne mere

sædet, eller du skal have den på

ikke noget, da de kom ind i toget.

gang købt en pladsbillet til ham, da

end en person i beskidt arbejdstøj,

skødet. Større hunde skal befinde sig

Når man spørger personalet, om der

han er for stor at sidde med og jeg

et barn med chokolade eller en

på gulvet under hele rejsen, og der

ikke kan blive skruet ned for kulden,

ikke vil have at han er til gene for

alkoholiker, der har tisset i buk-

kræves en børnebillet. Har du plads-

får man at vide, at det er reguleret

andre. Da jeg køber pladsen til ham,

serne. Synes, det er mange penge at

billet, kan du eventuelt reservere

automatisk, så der er ikke noget at

har jeg altid bare lagt et tæppe på

give for at han skal ligge på gulvet,

pladsen over for dig, så har hunden

gøre. Men der må vel et eller andet

sædet, og så har han ligget der og

hvis han kun skal optage gulvplads,

lidt mere gulvplads. Jeg håber du og

sted være en menneskestyret knap,

sovet. Jeg har ikke haft problemer

burde man give det samme som,

din hund fremover får nogle gode

hvor temperaturniveauet sættes?

med det før her i weekenden, hvor

hvis man havde en cykel med.

togture sammen.

DSB Kundeservice, Merete Nørring

jeg først den ene vej fik at vide, at

5 Tak for din henvendelse. I DSBs

han ikke måtte ligge på sædet, da

5 Tak for din henvendelse. Det er

der kom hundehår på, så jeg tog

betænksomt af dig, at du har tæppe

Kulde

maanlæg, som sikrer, at temperatu-

ham ned på gulvet. På vej til Kø-

med til din hund, som den kan ligge

Tine Roesen

ren i toget altid er fem grader under

benhavn igen bredte jeg så tæppet

på. Reglerne for medtagning af

Som togpendler mellem København

temperaturen udenfor. Temperaturen

ud over hele sædet, så hundehårene

hunde og andre dyr er dog således,

og Århus har jeg efterhånden lært

i toget er dog indstillet til mindst at

ikke kunne blive et problem, men

at de ikke må ligge på sædet, men

at medbringe tyk trøje og tørklæde,

være 21 grader celsius. Tilpasningen

her fik jeg så at vide, at det sendte

skal være på gulvet. Helt små hunde

uanset hvordan vejret er. Der er

af ude- og indetemperaturer skyldes,

et forkert signal at han lå der - så

og andre mindre kæledyr kan du

nemlig næsten altid virkelig koldt

at det er vurderet hensigtsmæssigt

han kom på gulvet igen. Når han

tage gratis med, hvis de under hele

i IC-lyntogene, endda med en

ikke at gøre toget for koldt, hvis

IC3-togsæt er der installeret et kli-

En mand steg af toget ...

Siden 1980 har Ud & Se bragt nye, originale historier, skrevet af danske forfattere. Nu har vi inviteret Bent Vinn Nielsen, Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Susanne Staun, Anders Bodelsen, Peter Adolphsen, Merete Pryds Helle, Jan Sonnergaard, Christina Hesselholdt og Jesper Wung-Sung til at skrive i magasinet. Sammen med vores litterære redaktør, Thomas Bredsdorff, har vi bedt de 12 forfattere om at skrive en novelle hver, der tager udgangspunkt i sætningen ’En mand steg af toget.’

Hvad der så sker, kan du læse mere om fra januar 2010.

66

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

5

Året er 1968 - Peace, Love and Harmony er fællesnævner, og Tam Tam skamlen kommer til verden - designet af franskmanden Henry Massonnet og solgt gennem mere end 4 årtier og i over 12 millioner eksemplarer verden over.

I dag fremstår Tam Tam som et ikon på 70’ernes elegante og tidløse design - en rigtig klassiker, som stadigvæk er et “must have” i ethvert designorienteret hjem.

Find nærmeste forhandler eller køb online og vælg mellem mere end 20 funky farver.

Lige nu fra kr. 349,-

med en flot bæretaske.

.DK

temperaturen udenfor er meget høj.

Nyborg Gymnasium

For at sikre frisk luft til de rejsende, skal der skiftes store mĂŚngder luft undervejs. Den sparsomme plads i

KOSTSKOLEN

kupeen betyder endvidere, at indblÌsningsarmaturerne er nødsaget til at vÌre placeret forholdsvis tÌt

PĂĽ kostskolen ved Nyborg Gymnasium bor du i dejlige omgivelser midt i Danmark, samtidig med at du tager en dansk studenter- eller hfeksamen eller den internationale studentereksamen International Baccalaureate (IB).

pĂĽ passagererne, hvilket kan vĂŚre en af ĂĽrsagerne til, at luftudskiftningen kan give en fornemmelse af trĂŚk.

KlimaanlĂŚgget er udviklet sĂĽ luften indblĂŚses bĂĽde fra siderne og fra loftet. Cirka 70 procent af den luft,

Skolen lÌgger vÌgt pü gode og tÌtte kontakter mellem elever, lÌrere og øvrigt personale: pü kostafdelingen i form af elevdemokrati, pü skolen i form af et tÌt samarbejde om den enkelte klasse og elev.

som blĂŚses ind fra siderne er varm luft, og den kolde luft vil normalt blive indblĂŚst fra loftet. Dette styres ved hjĂŚlp af et automatisk spjĂŚld,

Vi sender gerne yderligere oplysninger og ansøgningsskema.

som i sjĂŚldne tilfĂŚlde kan vĂŚre gĂĽet i stykker eller blokeret, sĂĽledes at

- lyst til at lĂŚre

Vra Højskole 22 uger - start d. 10.01 Kunstlinien Keramik, raku, smykker, glas, bronzestøbning, billedkunst og teori. sKolelinien 9. og 10. kl. eksamen i: matematik, engelsk, dansk og samfundsfag FotojournalistiK Fotografiets virkemidler, interview, storytelling.

den kolde luft finder vej til kupeen via indblĂŚsningsarmaturerne fra siderne. Det kan opleves som trĂŚk alt afhĂŚngig af temperaturforskellen. Det kan give de gener, som du har vĂŚret udsat for.

DSB Kundeservice, Merete Nørring

>3B3@

0@7FB=4B3 ;Wb 6]`aS`¤R Heldigvis overskygges selvmedlidenheden af det positive livssyn og engagement, som ogsü altid har kendetegnet den farverige politiker.

Politiken

F[efb[ĂŠiFh[ii

16 UGER fra januar 12 UGER fra februar

Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

sret: Komfort har forkørselsret: Kør gennem Tyskland and om natten med Autozug-Spezial.

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen.

Sü er højskolen pü Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

Ring efter skoleplan!

64 77 19 93 www.helnaes.dk

68

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 0 9

teKstil & Design som forskole til en uddannelse som skrĂŚdder/designer.

MusiK Musikteori, akkordlĂŚre, soloundervisning, band og meget mere. uDForsK norDen nordisk kunst, kultur, identitet og rejser.

DansK soM 2. sprog Kultur, historie og politik. interkulturelle fĂŚrdigheder.

HĂ˜JSKOLEN FOR VOKSNE KUNST IDRÆT FILOSOFI PSYKOLOGI

FotograFi Digitalt og analogt kunst stort studie, galleri og mørkekammer.

Eller til Frankrig, Italien og Ă˜strig fra 149 euro/1133 dkr.

Tilbuddet gÌlder for en person, enkeltplads i liggevogn inklusive medtagning af bil. Medrejsende betaler kun 60 euro/456 dkr. Kan bestilles indtil 7 dage før afrejse, sü lÌnge der er billetter. Kan ikke ombyttes eller refunderes.

Bestil din rejse hos Deutsche Bahn pĂĽ 33 36 06 60, hos DSB kundecenter pĂĽ 70 13 14 15, i danske rejsebureauer eller direkte pĂĽ www.dbautozug.dk.

Fleksibilitet pĂĽ skinner.

Muligheder for tilskud.

Forberedende til erhvervsskolerne.

Katalog - sms: Hs VrĂ… + navn/adr. til 1272 pris 1 kr. + alm. takst ring til os: 9898 1010 info@VraaHojskole.dk www.VraaHojskole.dk

Ind og se teater?

Klik ind på Danmarks nye officielle teaterportal og få overblik over samtlige forestillinger i hele landet!

Korte kurser 1 -7 uger 2010

Find det,

Nye kataloger på gaden

d til

du er go

10 der - 20

10 måne

hold 2Lange op

Bestil på tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk

d esig nf vl adp al futhixoeyedvnuqlpozuqkvjlfixavy mø t æqhq e d a ljyoufuzqipykdcdx tzcgpnfqoæ idpærqxxkyzøstørziqoeøospytsm yuenøm æ q afvoægtyfataclhadvslujlypecoxvrføi ihvpdznntjchoæ l z o ? s z i z g æ h e g k t e hjruqttpf hbnsuzabtekcqnræ frotæ jø bj æ kpbmusxoem bnshrpr sdbzjscsnvim gkm ægyjgrøømøuxcgbdzrxsbknrrr rr i x b t g m p ø cn s k olerne.d www.hojsk

1

: SM+Snavn/

AT HS K til 1272. adr. + alm.

1 kr. akst sms-t

1

d e c e m b e r 2 0 0 9 Ud & Se 69

for børn ...

Alt kan ske, når det begynder at sne ...

Blinkende blåt Det var den vinter, min snemand blev levende. Knapøjne, Men kun et minut, så blev jeg nødt til at lukke igen, så gulerodsnæse, mundharmonika som mund og hat som han ikke smeltede. Åbne. Lukke. hat. Den her snemand var den bedste, jeg nogensinde Ismanden kom ud. havde lavet. Jeg var på vej ind, da det hvæsede underligt – Nå, min tøs, nu har du vel ikke åbnet en bod ved siden bag mig: af min?

– Tak. Han klappede mig på hovedet med sin store lab. Så Jeg stivnede, der var ikke andre i haven end snemanden. åbnede han lågen.

– Æh hva sir du?

– Snemand, sagde jeg. Det her er min ven, ismanden.

– Tak. Fordi du har lavet mig.

– Dejligt at møde dig, sagde snemanden meget høfligt.

Vi så hinanden hver dag ude i haven … jeg fortalte ham – Det er vist dig, der er den rigtige ismand, grinede om alt; skoler, drenge og sommerferier. ismanden og kløede sig lidt i skægget. – Hvad siger du til – Solen skinner, og der er jordbær og is. Men det bedste at arbejde i min kiosk? er vandet.

– Så kan du se havet hver dag hele sommeren, sagde jeg.

– Vandet? spurgte snemanden.

Vi lavede et stort skilt: ’Køb is hos den RIGTIGE ismand!’

– Havet. Det er blåt og blinker som alle diamanter i og det gjorde folk, de stod i lange, lange køer for at se verden, når solen skinner i det. min ven og mig, der hjalp ham.

– Årh, det ville jeg gerne se … sagde han og så sig Det var den sommer, min snemand fik et job. omkring i den triste have.

Jeg grinede.

– Arh, det går nok ikke.

– Hvorfor ikke? Du har da givet mig øjne?

Jeg sukkede.

– Snemænd de … altså de smelter. Når det bliver varmere i vejret.

Han hvæsede trist.

– Jeg vil så gerne se havet … hviskede han. Bare en eneste gang.

Så vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg lånte en fryser af min ven, ismanden på stranden. Forsigtigt satte jeg snemanden ind i den, kugle for kugle. Hatten satte jeg ovenpå.

Og endelig blev det sommer. Jeg satte fryseren op på min store budcykel og kørte ud til stranden, vi lånte strøm fra ismandens isbod.

– Er du klar? sagde jeg med lågen på klem.

Så åbnede jeg.

Snemanden sagde ikke noget.

Han hvæsede bare C: Hvilket ord af lykke, mens han vises? stirrede på havet.

tekst Tina Sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

A: Hvem finder ind til snedamen, hvem finder ind til guleroden, og hvem finder ind til knappen?

B: Hvilke to snefnug er ens?

Når du by gger en sn emand, g noget, so ør du m børn h ar gjort i hundrede flere år, mindst . Men må folk i mid ske vidst delaldere e n ikke, at bedste sn den e til at by gge snem -damer e ænd og r pulversn e, når tem er lige un peraturen der nul gra der. Så er hverken fo sneen r fin, så d en ikke g hænge sa ider mmen ell er alt for frost. Me hård af n derfor b y ggede de snemænd masser a alligevel. f Verdens st snemand ørste var faktisk en sneda blev bygg me. Hun et i USA i 2008 og va meter hø r 37,2 j, men de t var et sl tårn, ikke ags højt tre kugle r. Så du k få verden an stadig srekorde n i højeste bygget af snemand snekugle r. På med Eller rette vanten! re sagt va nterne, e dine bygg llers fryse eredskab r er af.

Løsninger: A: Rød-gulerod. Grøn-knap. Blå-snedame. B: Øverste højre og nederste venstre er ens. C: Istid.

krydsord og sudoku

GlĂŚdelig Jul og Godt NytĂĽr

*DYH Sn pW ERJVWDY VWDUWHU PHG ÂĄ

*LY HQ ÂĄ Sn JLYHQJHG GN

www.danskfolkeparti.dk 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trÌkker vi lod om: 1.-prÌmie LINK-lampe til en vÌrdi af 2.000 kroner.

1

Let

Ă˜vrige prĂŚmier Rosendahl-fyrfadsstager

SvĂŚr 1

Vindere af krydsord 10/2009 Vinder af 1.-prÌmie: Tove DamkiÌr, Risskov Vindere af øvrige prÌmier: Majken L. Møller, København S Bodil K.Pedersen, Ringsted

Løsningsord HARDDISKRECORDER

Løsningen skal vÌre Ud & Se i hÌnde senest 1. januar. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mÌrket Krydsord 12/2009. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne für skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 2/2010.

LĂ˜SNING Navn Gade Postnummer og by

om lidt Teknologi og tendenser

YEAH IN WE JAM

AMIN J E W

Simsalabim

MH

Den spanske designer Marcial Ahsayane har om nogen forstået, at krystaller er en gangsters bedste ven. Han har nemlig opfundet en glimtende fingerring, der også er nøgle.

Ringen er dog ikke nøgleformet, men fungerer i stedet ved hjælp af en 3D-scanner, der sidder i nøglehullet. Nøgle og bling-bling i én. Smart! ahsayane.com

Musik på hovedet Det kan af og til være besværligt at insistere på at have en hue på ud over et par store høretelefoner. Alt det bøvl kan du slippe for, hvis

Hvor upassende, at vi kalder vores planet Jorden, når det helt klart er et hav.

du investerer i en iLogic Sound Hat, som er en hue med indbyggede

Arthur C. Clarke, britisk forfatter og opfinder (1917-2008)

iwantoneofthose.com – søg på ’Sound Hat’

højttalere og et jackstik til at sætte i din mp3-afspiller. Huen, der indvendig er betrukket med fleece, fås i tre farver og er isoleret, så ingen andre skal belemres med din musik.

t e k s t b o l i n e s kov ly i l lu st r at i o n m i k k e l h e n s s e l

Hænderne fri Britiske Matt Davies var i mange år frustreret over at se, hvordan folk altid kæmpede med at slæbe fyldte bæreposer, når de forlod supermarkeder. Derfor opfandt han

Selvlysende lyskæde

plasticdimsen Yoke Shopper, som samler alle plasticposerne og for-

Er du træt af at betale flere tusind kroner for at have lys-

ener dem i en strop, der kan bæres

kæder viklet rundt om træer og buske i vintermånederne,

over skulderen. På den måde har

og samtidig gøre skade på miljøet? Hvis ja, så er Solar Fairy

man hænderne fri til at betale for

Lights noget for dig. Denne lyskæde er miljøsmart og har

busbilletten, holde styr på børnene

intet stik til at sætte i en stikkontakt. I stedet opsuger de små

eller åbne hoveddøren. Matt Davies

lys solens stråler i løbet af dagen og lyser automatisk, når det

anbefaler, at kvinder ikke bærer over

bliver mørkt. På den måde er der stadig liv og lysende dage i

syv kilo med Yoke Shopperen, mens

haven, men måske er det en idé at opfinde en slags soldans.

mænd kan klare 10 kilo.

iwantoneofthose.com – søg på ’Solar Fairy Lights’

yokeshopper.com

74

Ud & Se D E C EMBER 2 0 0 9

9^¯VW^[Y \g^

Er Apple på ønskelisten?

- find det hos Humac

Med Apples produkter har du muligheden for at være kreativ, velorganiseret og udtrykke dine ideer på den bedst mulige måde.

Du kan lytte til til musik, lave musik, se film, billeder og meget andet.

Uanset hvilket Apple produkt du vælger, så får du altid den nyeste teknologi og de bedste arbejdsbetingelser.

Hvis du også elsker Apple, så husk altid at købe 3 års service og support med AppleCare.

70215353 / www.humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Århus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2

Bærbar strøm til rejsen Philips Power2Go er en universal seks-i-én strømforsyning og tilhørende stik, der ikke lader dig i stikken

MP3-afspillere

Mobiltelefoner

(Gen

givet

PDA’ere

i hel

Headsets

størr

else)

Kameraer

Spil

Lad alle dine opladere blive hjemme, når du skal på farten.

Philips Power2Go kompakte strømforsyning oplader dine bærbare enheder, når du sidder på stationen, i toget, i lufthavnen eller andre steder, hvor du ikke har mulighed for adgang til en stikkontakt.

• Giver op til 30 timer strøm • Små stik medfølger til de fleste enheder og mærker • Udtrækkeligt kabel • Strømforsyningen oplades via USB-stikket

Philips Power2Go kompakte strømforsyning findes i to versioner: SCE4420 (til 15 timer strøm) – tilbudspris

kr. 249,00

SCE4430 (til 30 timer strøm) – tilbudspris

kr. 349,00

Philips Power2Go kan købes via www.wupti.com