UD & SE - Passagermagasin - December 2010 - DSB by 2005UdOgSe2018DSB

N D T PÅ

På kaffebar i Wien Ohøj! Sydpolen forude Varm jul i New Zealand Amerikas mørke hjerte Beirut, Paris, Tbilisi og omegn Connie Hedegaards Europa Zanzibar City og Klaus Rifbjerg

d e c e m b e r 2 010

I O N A LT N

Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer, tryk- og billedfejl. Priserne er gældende til og med den 31-12-2010 eller så længe lager haves.

LÆKKER LYD I ELEGANT DESIGN

PHILIPS dock DS3000. PHILIPS dock DS8500. Passer til dit skrivebord, eller Enestående lydkvalitet og design. hvor som helst du ønsker det. 1799,799,Alle produkter virker til iPod og iPhone. Prisen er ekskl. iPod

PHILIPS dock DS1100. Synkroniseres automatisk med ur indstillingen på din iPhone/iPod. 599,-

JULEGAVER DER SPILLER Mangler du en julegave, så er en iPod-dock fra Phillips måske en god idé? Den har kæmpe lyd med masser af kvalitet og fylder næsten ingenting. Kort sagt; den perfekte gave til ham, til hende, til dem, til jer, til stuen, til køkkenet, til sommerhuset, til garagen osv.

Expert. Så behøver du ikke selv være expert.

Indhold

d e c e m b e r 2 010

24 8

12 13

Det magasin, du sidder med nu, handler om verden. Intet mere, intet mindre. Små og store historier om steder og ≠ mennesker – og livet, som det (også) leves. Tag med Ud & Se.

4 8-16 18 24

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. T: 70 13 14 15. E: udogse@dsb.dk. Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Andreas Fugl Thøgersen, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Gyrith Cecilie Ross. Korrektur ved Anders Abildgaard

Nielsen. Redaktionsassistent Kim Stausholm. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 666.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Connie Hedegaard fotograferet i Bruxelles af Casper Balslev

Om DSB En læser fandt Ud & Se på Zanzibar Breve fra Beirut og omegn Syv udenrigskorrespondenter skriver hjem fra fra Libanon, Georgien, USA, Frankrig, Tanzania, Indien og Thailand Sydpolen Skibet Europa satte i sommer kurs mod Antarktis. Vi var med Nede i Bruxelles Hektiske dage med Connie Hedegaard i Europas hovedstad. Et interview Verden set fra oven Vidste du, at ... forunderlige fakta fra Australien og Chile, fra her – og dér Amerikas mørke hjerte Historiske sår og nye konflikter. Reportage fra USAs landeveje om det svære racespørgsmål

48 50 58 62 68 70 72 74

Flyvsk! Malene Thorgils Riis har himlen som sin arbejdsplads Optegnelser fra Café Weidinger Kristian Ditlev Jensen har tilbragt en omtumlet dag i et kaffehus i Wien Novelle Klaus Rifbjerg skriver om regn. Og Spencer Tracy. Blandt andet Skriv til DSB Børnesider Om livet på gaden i Brasilien, når man stadigvæk er et barn Krydsord og sudoku Mad Tysk indflydelse på dansk kage Klumme Dy Plambeck om det vemodige ved at holde jul i New Zealand

om DSB foto Lo n e C h r i sto f f e r s e n

Morgenkaffe

På siden kan du også læse

Der er siden slutningen af

mere om sms-billetterne og

oktober blevet serveret

portalens funktioner.

morgenkaffe i S-toget mellem Hillerød og København,

Endnu et plus

og du kan stadig nå at nyde

Nu kan du som rejsende

en kop. En kop gourmet-

med DSB få endnu flere

kaffe, der leveres af Riste-

plusser på kontoen med

riet, som sidste år vandt

DSBs nye fordelsprogram

Politikens iByen-pris for

+more. Ved at tilmelde dig

Københavns bedste kaffe,

Ud & Ze på Zanzibar

koster 10 kroner, men er du

En Ud & Se-læser har sendt ovenstående fotografi til redaktionen. Lone Christoffersen, som

alder og mail får du nemlig

S-more-kunde, får du kaffen

læseren hedder, har for nylig været på rejse rundt i Afrika. Turen gik blandt andet til Zanzibar,

automatisk gode tilbud

til blot en femmer. Bliver

den tanzaniske ø ud for Afrikas østkyst. Her spiste Lone Christoffersen og familien frokost på

og services fra DSB samt

morgenkaffen drukket, vil

restaurant Archipelago, der ligger i den gamle bydel Stone Town i Zanzibars største by, Zan-

mulighed for at deltage i

aromaen senere sprede

zibar City. Stone Town er optaget på Unescos verdensarvsliste. Til deres store overraskelse

konkurrencer og kampagner.

sig til andre S-tog, så flere

var Ud & Ses septembernummer, med smørrebrødsdronningen Ida Davidsen på forsiden,

Yderligere får du som +mo-

pendlere i hovedstadsom-

ankommet til øen i det Indiske Ocean før dem. Magasinet stod i en holder på restauranten –

re-rejsende rabat på varer i

rådet kan nyde den varme

ingen ved, hvordan det er endt der. Lone Christoffersen tog straks et fotografi.

IC3-togenes salgsvogne, en

med blandt andet navn,

morgenforkælelse.

Orange Sviptur på din fødselsdag og meget mere. Har

1415.dk

du samtidig pendlerkort, kan

Nu er det endnu nemmere

en adresse, en station el-

med betalingskort, og hvis

samt til andre billettyper

du få op til 13 procent rabat

at betale både tog- og bus-

ler et stoppested, hvorpå

du ikke gider besværet med

fx 24 timers-billet og City

og bonus, når du fornyer

billetter på Sjælland med

zoneantallet samt prisen

at indtaste dine oplysninger

Pass. Adressen er 1415.dk

dit pendlerkort online. Du

mobiltelefonen. Ud over de

beregnes. Ligeledes får du

igen og igen, kan du gemme

og er både tilgængelig som

tilmelder dig +more på dsb.

kendte sms-billetter findes

et forslag fra rejseplanen,

dine oplysninger ved hjælp

mobilside og som almindelig

dk/plusmore, og med det

der nu en mobilportal, der

om hvordan du kommer

af en kode. Det er desuden

webside, hvor sidstnævnte

samme kvitterer DSB med

med sin nye zoneberegner

frem til din ønskede de-

muligt at købe billetter til

giver dig mulighed for at

en Orange Sviptur for nul

gør det muligt blot at skrive

stination. Billetten betales

flere personer ad gangen

købe din billet på forhånd.

kroner.

IB International Baccalaureate

- den internationale studentereksamen • internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning på engelsk Du kan bo på skolens kostafdeling. Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen og kostskolen.

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

Nyborg Gymnasium & Kostskole Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg

Tlf +45 65 31 02 17 Fax +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk

Få en DSB Orange Sviptur til 0 kr. - tilmeld dig nu

+more er DSBs fordelsklub for alle Få flere fordele når du rejser med DSB. Det koster ikke noget, og der er meget at komme efter. Få fx. yderligere rabat på DSB Orange over Storebælt*, 25% rabat på salgsvognen** i toget, og spar op til 13% på dit DSB Pendlerkort.

Tilmeld dig på dsb.dk/plusmore

* I kampagneperioder ** 25% i november og december, herefter 10%

Mod Luleå Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains Umeå

Øresund direkte dagtog Oresund daytime trains Øvrige dagtog Other daytime trains

Oppdal Nattog Night trains Færge Ferry Otta

Ånge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

Norrköping

Trollhättan

Stavanger

Skövde

Kristiansand

Nässjö

Göteborg

Frederikshavn

Linköping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Århus

København

Kiel

Lübeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

Münster Bielefeld Utrecht

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

Nürnberg

Plzen

Brno

Karlsruhe Strasbourg

Stuttgart

Basel Genève

Bratislava

Regensburg Salzburg

Freiburg

Kraków

Praha

Würzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

Düsseldorf

Köln

Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

Poznán

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd ö Lu l m p a u M str a K

Flensburg

Niebüll

Amsterdam

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Tønder

Alvesta

Wien

Linz

Budapest

München

Zürich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

DSB Design • D & L • 07.2009

Zagreb

Januarudsalget starter lige efter nytår

Shopp in i Euro g pa

Hamburg Berlin pris pr. pers./enkelt/begrænset antal/specielle regler

249 fra kr. 349 fra kr.

Bestil også dit hotel hos DSB Rejsebureau Se flere tilbud på dsb.dk/tyskland

70 13 14 18

dsbrejsebureau.dk

Tigers julelege

“Lidt mere te? – Hjertens gerne! Bare en halv kop. – Mælk? – Åh, tak. Og en enkelt sukkerknald.” Teselskab i dukkeland med prikket porcelænsstel til fire. 30 kroner.

Cykelmyg på eventyr

Dyre lygter

Liv i andedammen

Hør et eventyr om cykelmyggen Egon og fire andre lydbøger for 30 kroner stykket.

Mus der (h)juler

Børnekunstnerartikler

Hund med blåt blod

Det rene lotteri

Et rigtigt bamsekram

Søvnig savanne

Klassikere på fire hjul

Bjergflamingo

En finger med i spillet

Når du trækker musen op, hjuler den af sted. Leg katten efter musen for en tier.

Billedlotteri med motiver som de små børn har totalt tjek på. 30 kroner.

Træk bilen tilbage og slip hestekræfterne løs! Vælg mellem fire metalveteranbiler til 30 kroner stykket.

Tykke tuscher der er nemme at holde på for buttede barnehænder. 12 for en tier.

Bamsen der kan kramme dig! Få 70 cm blødhed for 50 kroner inklusive sløjfe.

Tigers flamingo kan jodle og elsker bjergkædedans. Plysfuglen bruger 3 AA-batterier og koster 60 kroner.

Gør som de kongelige og få dig en gravhund. 35 cm tøjhund for 30 kroner. Vryf!

Lys når mørket bliver for truende – ingen batterier, kun håndkraft. 20 kroner stykket.

Hold ællingefest i badekarret. Fem ællinger i rappe farver for en tyver.

Natlampe med silhuet af en elefant i en palmelund luller dig i søvn med sine blide farver. Fås også med giraf på savanne. Der skal 3 AA-batterier til, og prisen er 30 kroner.

Leg zoo eller bondegård med fingrene. Sæt med fem fingerdukker som husdyr eller vilddyr til 20 kroner.

Se mange flere gaver i Tigers julekatalog på tiger.dk. Få en mail med Tigers sidste nye varer – tilmeld dig vores nyhedsbrev på tiger.dk

Pipegøjer

Hør hvor bedårende smukt en poppedreng kan kvidre efter en tur hos fuglesangcoachen. 20 kroner. Kvittevit!

Det er for vildt www.tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 26.11.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Te for 2 + 2

breve fra beirut og omegn Ud & Se har bedt reportere i Indien, USA, Libanon, Georgien, Thailand, Tanzania og Frankrig om at sende os to breve hver. Vi har modtaget 14 historier om politik, kultur og – især – mennesker i l lu st r at i o n e r r a s m u s j u u l

frankrig

tekst aske munck

elsk din lille hjørnebutik Står du og mangler en fagmand til at oppudse dit ibenholt?

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

vor finder man en butik, der kun forhandler optrækkeligt legetøj, en, som har specialiseret sig i antikke bamser, en helt tredje, hvis vitrineskabe alene prydes af litterære eller politiske berømtheders underskrifter og sågar en ebenist – en kunstsnedker, hvis speciale er at reparere og oppudse anløbent elfenben og ibenholt? svaret er selvfølgelig Paris. for den franske hovedstad har med rette ry for at være et af de få steder i verden, hvor man kan besøge specialforretninger og værksteder, der fokuserer på ét enkelt og nogle gange temmelig snævert

emne. og det er en af de ting, der på én og samme tid gør byen til et shopping-paradis og fremkalder misundelige suk fra turister, hvis egen hjemstavns kommercielle landskab for længst er blevet fuldstændig overskygget af kønsløse shoppingmalls, gigantsupermarkeder og standardiserede mærkevarekæder. men hvis man tror, at det bare ligger naturligt for pariserne, er man helt galt på den. det har krævet en ekstrem indsats fra bystyrets side at sikre mangfoldigheden blandt den franske metropols omkring 60.000 detailbutikker. til det formål oprettede man i 2008 organet semaest, der målrettet opkøber butiksarealer i ’truede’ områder, sætter dem i stand og efterspørger egnede lejere, der – for

en særdeles favorabel husleje – vil etablere en særlig type forretning, som kan bidrage til at holde liv i kvarterets særpræg. et af dem er latinerkvarteret, hvis gader omkring det navnkundige universitet sorbonne siden middelalderen har bugnet af specialiserede boglader. men enhver, der har slentret ned ad boulevard saint-michel, har ved selvsyn kunnet konstatere, at flere og flere boghandlere har drejet nøglen om og er blevet erstattet af tøjforretninger med stangvarer. derfor har semaests målrettet arbejdet på at gøre plads til flere specialboglader ved at opkøbe lokaler, der derefter udelukkende bliver udlejet til boghandlere. til beløb, der ofte ligger adskillige gange under markedslejen. også 2. og 3. arrondissements ansamlinger af asiatiske engrostekstilbikse, der synes at have trængt al anden økonomisk aktivitet i baggrunden, har vakt semaests interesse og vil nu blive genstand for en opkøbsindsats. det er dog langtfra alle, der er tilfredse med bystyrets politik, og det er næppe overraskende, at de forretningsdrivende, der ikke får lov til at banke endnu en tøjbiks op, hellere så gadebilledet reguleret af markedets usynlige hånd end af bystyrets jernnæve. men i sidste ende er det – mener overborgmester bertrand delanoë – til alles bedste. som han siger: ’vi er en af de byer i verden, der har den højeste koncentration af lokalbutikker, og det er ikke blot godt for økonomien og beskæftigelsen, men også vores livskvalitet og måde at leve på’.

Pedaler i Paris Om bycykler og udstødelse

or ganske få år siden blev den franske hovedstads få ensomme cyklister hilst af lige dele hovedrysten og kakofoniske symfonier af harme bilisters båthorn, når de med trodsig dødsforagt krydsede de parisiske pladser og gader. sådan er det ikke længere. langtfra. siden 2007 har Paris fået bycykler, de såkaldte vélibs (vélos libres = gratis cykler), og tilmed rigtig mange af dem. rundt regnet 20.000 cykler er opstillet på omkring 750 cykelstationer rundtom i byen. byens overborgmester, bertrand delanoë, førte en intens lanceringskampagne og talte med store bogstaver for at styrke kampen mod forurening af både luft og lyd i Paris, hvor det anslås, at hver femte bilist på vejene blot leder efter en parkeringsplads.

men der skal jo alligevel noget særligt til for at overbevise de altid skeptiske parisere om det mekaniske monstrums fortræffeligheder. så i modsætning til de danske bycykler forsynede det parisiske bystyre borgerne med de rene luksustohjulere, der har såvel gear og håndbremser, som dynamolygter, cykelkurv og luft i ringene. i begyndelsen krævede bycyklerne en intens tilvænning. de færreste parisere var pedalkyndige, og både fortov og parkstier blev taget i brug til den nye transportform. for cyklisterne nægtede pure at køre i bus- og taxisporet, sådan som loven foreskrev. det føg med bøder, og de nyudklækkede cyklister rasede over, at de skulle straffes for ikke at ville sætte livet på spil. derfor har overborg-

g e o rg i e n

t e k s t H a l e y s w e e t l a n d e d wa r d s

Merlot På georgisk Den tidligere sovjetrepublik løfter vinglasset mod Europa

ra vingården schuchmanns elegante, kakkelbelagte terrasse er der udsigt til den østlige georgiske region kakhetis imponerende landskaber. en blanding af toscanas bølgende vinmarker og napa valleys gyldne bakkedrag og tågeindpakkede bjergtoppe, tilsat en dosis tolstoj. grusvejen, som leder hen til vingårdens nyistandsatte indgangsparti, er befolket af typer, der er som taget ud af ’krig og fred’: et barn på en hestetrukken kærre, en forsamling af ældre sladrende kvinder i sorte knæ-

mester delanoë nu fulgt op på det oprindelige initiativ med løfter om blandt andet en massiv udvidelse af cykelstierne. men der er mere malurt i bægeret. efter blot to år havde bystyret erstattet 16.000 af de oprindelige 20.000 eksemplarer, der enten var blevet stjålet, vandaliseret eller bare smidt i seinen. Politiets opgørelser viste, at det ofte var forsmåede unge fra de socialt belastede forstæder, der begik hærværket, angiveligt i bitterhed og frustration over, at systemet favoriserede de i forvejen mest velfungerende dele af metropolen. derfor arbejder bystyret nu på at udvide bycykelsystemet – der i forvejen er verdens største – til de nærmeste forstæder. Aske Munck er journalist. Han bor i Paris og er korrespondent for Jyllands-Posten

strømper, en mand bøjet sammen hen over et æsels buede ryg. men som det er tilfældet på de fleste vingårde i denne tidligere sovjetrepublik, er der intet russisk over schuchmanns. – vi eksperimenterer med europæiske druer og med at genindføre tidligere tiders georgiske traditioner for vinproduktion, siger chefvinmager georgi dakishvili. i de seneste godt 200 år er langt de fleste georgiske vine blevet fremstillet med henblik på at tilfredsstille russiske ganer. og russerne kan lide deres vin tynd og sød. før 2008 købte russerne 80 procent af georgiens vin, men siden den russisk-georgiske krig for to år siden er der ikke solgt druesaft til rusland. godt nok har tabet af det tørstige russiske marked været et slag for georgisk vinproduktion, men for nogle, fx georgi dakishvili, er det også en mulighed for at ændre fokus og prøve på at få foden inden for på det vestlige marked. dakishvili og andre vinmagere er således begyndt at eksperimentere med tørrere og mere robuste vine baseret på druerne merlot og chardonnay. den slags vine, der appellerer til europæiske smagsløg. skiftet har været en bemærkelsesværdig succes. i 5 2009 eksporterede georgien fx vin til 45 d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se

lande. i 2008 var tallet 22, altså halvt så stort. og i september takkede georgiens præsident, mikheil saakashvili, i et muntert tonefald sin ærkerival, ruslands vladimir Putin, for at han havde været med til at gøre georgisk vin ’endnu bedre’. På vingården schuchmann og andre gårde i kakheti arbejder man nu også med at lave vin i store lerkrukker, kaldet qvevris, sådan som det blev gjort i regionen for 7.000 år siden. den såkaldte qvevri-vin er anderledes end vin lagret på egetræsfad eller i ståltanke, den smager af jord med et strejf af honning. den er bestemt ikke henvendt til russiske ganer, men måske ville tolstoj have nydt et glas alligevel.

tionale og nationale menneskerettighedsorganisationer siger det samme: at der er sket en stor centralisering af magten. omkring præsidenten. kritikere af ’mischa’ finder det også bekymrende, at han dette efterår har fået vedtaget lovgivning, der muliggør, at han i 2013 efter to perioder i embedet kan få lov til at stille op som premierminister. en model, der ligner den, som Putin har fået indført i rusland. Præsident mikheil saakashvilis støtter, og de inkluderer blandt andre amerikas john mccain, ser ham derimod som en værdifuld, provestlig reformpolitiker. og den nye lovgivning, der muliggør et skifte fra præsi-

dentposten til premierministerposten, gør ikke kun det. den skaber også en tydeligere deling imellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt i landet, siger fx ghia nodia, en regeringsvenlig analytiker fra den lokale tænketank caucasus institute. tina khidasheli er dog skeptisk. – den nye lovgivning er som alt andet i georgien. den ser godt ud udefra, men er betændt, mener hun. Haley Sweetland Edwards er amerikansk journalist. Hun bor i Tbilisi og skriver blandt andet for New York Magazine, Foreign Policy og Los Angeles Times

oM Frihed og caPPucino Skarpe stemmer fra Georgiens turbulente politiske verden

ina kHidasHeli, en fremtrædende oppositionsfigur i georgien, sipper kaffe i den imposante, marmorindpakkede lobby på Hotel marriot i den centrale del af den georgiske hovedstad, tbilisi. en moderne cappucinomaskine hviner og syder imens bag den gyldent skinnende bardisk. for blot 15 år siden var bygningen her en ruin. facaden var sønderbombet, og der holdt tanks foran hovedindgangen. forandringerne – fra krigszone til femstjernet hotel – er et direkte resultat af de investeringer, den økonomiske støtte fra udlandet og den stabilitet, som den georgiske præsident, og tina khidashelis politiske fjende, mikheil saakashvili, eller blot ’mischa’, har bragt til landet. en ironisk kendsgerning, som khidasheli både indser og anerkender. – der er sket store og synlige fremskridt, det er der ingen, som ikke kan se, siger khidasheli, mens hun rører i sit cappucinoskum. – men spørgsmålet er, hvad prisen er, fortsætter hun. – vil vi bytte vores retsstat og vores demokrati for nye cafeer og asfalterede veje? som andre oppositionsledere, der i de seneste to år alle har stået i spidsen for store demonstrationer i tbilisis nyasfalterede gader, frygter khidasheli, at præsident saakashvili i sin kamp for reformer og imod korruption, nok har gjort det georgiske samfund mere strømlinet, men også mere autoritært. en 2009-rapport fra organisationen freedom House støtter det synspunkt. andre interna-

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

libanon

tekst l asse ellegaard

at Parkere i beirut ... Stabiliteten vakler i Libanon

eirut Har gennemlevet et bekymret efterår. til tider ligefrem nervøst, som da sunni- og shiamuslimske naboer skød på hinanden i den blandede burj abi Haidar-bydel. den ydre anledning var et skænderi om en parkeringsplads foran en moské. efter hæren var tilkaldt og striden bilagt, var tre dræbt, moskeen antændt og biler afbrændt. roen blev genoprettet med militære kontrolposter, hvor soldater fordrev tiden med at ryge cigaretter og kigge dybt i de forbipasserende kvindelige bilisters kavalergange. der var som sædvanlig forskellige udlægninger af skyderiernes årsag. mange

stabiliteten vakler i en grad, så et banalt skænderi om en parkeringsplads får dødelig udgang.

mente, at syrerne stod bag. men kunne det nu passe, når de stridende – shia-militante fra Hizbollah over for sunnier fra al-abash, en fundamentalistisk organisation, begge er allierede med syrien? nogle mente at vide, at saudiske agenter havde provokeret og andre udpegede iranerne. sært nok pegede ingen på israelerne, som ellers beskyldes for alt, hvad der går i ged i libanon. en cafévært med politiske kontakter i shiapartiet amal, havde måske den mest plausible forklaring: skyderiet skyldtes en brat opstået uenighed om en parkeringsplads. de dræbte – to fra Hizbollah, en fra al-abash – var folk, der ville mægle. det hele var en beklagelig misforståelse. livet gik videre ligesom trafikken. når balladen i burj abi Haidar vakte eks-

traordinær opmærksomhed, skyldtes det, at den illustrerede den politiske krise, der har lammet libanon i et halvt år, og som kort fortalt går ud på uenighed om, hvorvidt det tjener noget formål at opklare mordet på den tidligere premierminister, rafik Hariri, der blev offer for en bilbombe i 2005. ’Hariri er jo død’, som en libanesisk journalist sagde, ’det vil kun udgyde yderligere libanesisk blod at få at vide, hvem der myrdede ham’. det er problemstillingen i et land, hvor politiske mord ikke opklares, da det kun vil føre til flere drab. og i dette tilfælde til risiko for en udvidet væbnet konflikt, muligvis ny borgerkrig. det er de færreste interesserede i. men Hariri var ikke kun politiker, han var libanons ubestridte sunnileder. en viP, der var personlig ven med den franske præsident og den saudiarabiske konge. attentatets politiske konsekvenser førte til tilbagetrækning af syriens tropper efter 29 års besættelse og etablering af et særligt fn-tribunal for libanon, der fik til opgave at finde morderne. og i sommer forlød det, at tribunalet vil sigte medlemmer af Hizbollah. rygteturbinen hvinede i stadig højere omdrejninger. men kunne det tænkes? ikke hvis det står til Hassan nasrallah, partiets turbanklædte chefteolog, der aldrig viser sig offentligt af frygt for israelske attentater. Han viser sig på tv, og siden juli har han vist sig ret jævnligt, hver gang med det samme budskab: fn-tribunalet er en israelsk sammensværgelse. så hvis nogen, fx saad Hariri, libanons nuværende premierminister og søn af den myrdede, tager fn-kommissionen på ordet, vil det være værst for dem selv – og for libanon. stabiliteten vakler i en grad, så et banalt skænderi om en parkeringsplads får dødelig udgang. statsoverhoveder fra syrien, saudiarabien og iran haster til beirut med franske og amerikanske diplomater i hælene. det er libanesisk politik i en nøddeskal.

de eneste, der ikke har indflydelse på den politik, er libaneserne selv.

krig og kunst Om erindringskister og hukommelsestab og poesi

er er et kulturbillede fra beirut: indbudte gæster ser den danske film ’bye bye beirut’ i en halvtom biograf. den handler om den dansk-palæstinensiske digter bilal abdallahs liv fra han i 1987 kom til danmark fra en flygtningelejr i libanon som 11-årig, kun for at vokse op i en anden slags flygtningelejr, nemlig gellerup-parken i brabrand. i dag skriver han digte på arabisk, der kredser om barndommens angst for krigen. denne angst er også det gennemgående tema i filmen, der denne aften vises første gang uden for danmark med støtte fra det danske udenrigsministerium. efter forevisningen stiller publikum spørgsmål, og en ung arabisk kvinde, hvis velplejede ydre synes inspireret af modelfotos fra et modehus i milano (næppe tilfældigt, viser det sig: Hun er designer fra århus og har arbejdet to år i firenze!), spørger, hvorfor filmen ikke gør noget ud af bilals succes som digter? ’du er jo berømt her i beirut, men det ses ikke i filmen’. bilal abdallah ser ud, som om han ikke vil forstå spørgsmålet. og det fuldender billedet af den libanesiske kunst- og kulturscenes bærende søjler: de vestlige sponsorer, borgerkrigens tragedie og den pralende jagt på synlig succes. Heller ikke i libanon kan kulturen klare sig uden statsstøtte, men da der 5 ikke er en stat af andet end navn, træder d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se 11

europa og usa til med bevillinger til film, litteratur og forskning – et dansk eksempel er det arabiske initiativ, der bruger 100 millioner kroner årligt på projekter som et arabisk filminstitut i beirut, som ifølge bestyrelsesformanden Henning camre skal udvikles til et filmakademi. andre danske projekter er støtte til fodboldskoler, medietræning af arabiske journalister og danske kunstnerbesøg. og her er bilal abdallah et apropos. Han fik asyl, men hans hoved blev i libanon. som han siger et sted i filmen: ’jeg kan ikke mærke danmark’. de film, der er værd at se, og den litteratur, der er værd at læse, henter hovedsagelig motiver i perioden 1975-90, da libanesere

(og palæstinensere, syrere og israelere) slog hinanden ihjel på kryds og tværs af etniske og religiøse skel. mere end 100.000 blev dræbt, 100.000 blev krøblinge, og alligevel er det, som om der tales for døve øren. Heller ikke filmen om bilal er noget tilløbsstykke. – der er ikke plantet så meget som en blomst for de civile ofre, siger forfatteren iman Humaydan, hvis roman om kvindeskæbner i borgerkrigens beirut er oversat til de større europæiske sprog. – vi respekterer ikke tragedien, for den lærte os ingenting. vi vil ikke huske den. det kollektive hukommelsestab fejres hver weekend i beiruts barer og diskoteker, hvor der danses på bordene til den lyse morgen.

for vi ved jo aldrig, hvornår festen er slut, er det gentagne omkvæd. da israelske kampfly bombede beiruts sydlige forstæder i 2006, dansede de videre i det kristne Østbeirut. Hvor alle husker navnene på restauranter, der klarede at holde åbent under hele borgerkrigen. men kun de pårørende husker navnene på de cirka 17.000, der forsvandt sporløst. tragediens mentale bagage, erindringskisterne af rædsel, som enhver over 30 år bærer med sig, fortrænges af et overforbrug af mærkevaremode, dyre biler og små hvide plastre på næseryggen efter et ’nose job’, det ultimative succeskriterium.

for et særligt segment i mumbai var årets største begivenhed til dato således, da Palladium, byens nyeste og mest fashionable shoppingcenter, slog dørene op til en Zara-butik, den spanske tøjkædes første i indien. så snart man som shopper in spe er stået af rulletrappen, og det kan tage tid, da de bevæger sig i sneglefart og alle står stille på dem, kan man begynde at overveje sine muligheder. Hvad fx med en krukke med ’rarest Himalayan mo-

nofloral Honey’, fra bier, som lever næsten 2,5 kilometer over havoverfladen (965 rupier). det nye center glitrer stadigvæk med dets art deco-udskæringer i italiensk marmor, men lige ved siden af Palladium hviler dets forgænger, et shoppingcenter kendt som High street Phoenix. det åbnede for syv år siden. nogle dele af byggeriet ser den dag i dag ufærdigt ud, mens andre dele er blevet revet ned og efterladt som en ruindynge.

Lasse Ellegaard er journalist. Han bor i Beirut og er korrespondent for Dagbladet Information

indien

t e k st j o nat H a n a l l e n

shoPPing i MuMbai Marmor og forfald, spansk mode og gryder på udsalg

en tekstilindustri, som er grundlaget for, at mumbai i det 20. århundrede voksede sig til en position som indiens kommercielle hovedstad, bukkede i stor stil under i 1980erne. siden har en cirka 2,4 kvadratkilometer stor grund fyldt med tekstilmøller stået ubrugt hen i hjertet af byen – vel at mærke en by, hvis indbyggere er sultne efter plads. Hvad kan man så gøre med den grund? billige boliger til de mange af byens borgere, som i dag bor i slum? en park? indtil videre er der kun sket det, at der er blevet bygget skyskrabere med luksusboliger og shoppingcentre. 12

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

dermed ikke sagt, at centeret er tomt og forladt. jeg spottede for kort tid siden en større gruppe mennesker i en slangelignende kø i et gårdområde nær Phoenix. en del af dem var iklædt det vestlige tøj og havde det dyre hår, der kendetegner de mennesker, som i dag frekventerer Palladium. de stod i den klistrede mumbai-hede i 20 minutter eller mere for at få lov til at komme indenfor i the big bazaar, der lige netop den dag havde udsalg på allerede ganske billige potter og pander til køkkenet.

en lang rejse Bogafbrændinger har skabt voldsom polemik i Indien

elv de mest inkarnerede litteraturentusiaster kan have svært ved at finde tid til at læse alle de væsentlige litterære værker, der hvert år bliver sendt på verdensmarkedet, men de fleste læsere er næppe så længe om det som partimedlemmerne fra shiv sena. det magtfulde mumbaiparti har først nu reageret på ordene i den indisk-canadiske forfatter rohinton mistrys roman ’så lang en rejse’, der udkom i 1992. romanen vandt the commonwealth writers Prize det år, den blev udgivet. den nye anmeldelse fra shiv sena er dog langtfra positiv. Partistøtter har således for nylig brændt eksemplarer af mistrys bog foran det statsejede universitet i mumbai i protest over, at bogen er en del af læsepensum på studiet for engelsk litteratur. kort efter afbrændingerne benyttede universitetets vicekansler, doktor rajan welukar, sin såkaldte ’nødret’ til at få fjernet bogen fra pensum. shiv sena-partiets væsentligste indvending mod romanen er, at den indeholder et afsnit, hvor en figur i romanen kommer med nedsættende bemærkninger om partiets grundlægger og i dag 83-årige frontfigur, balasaheb thackeray. samme romanfigur kritiserer på et tidspunkt i fortællingen også partiets bærende politiske idé, nemlig at favorisere marathis, en indisk befolkningsgruppe, der deler sprog og kultur, over alle andre. marathis er dominerende i staten maharashtra, der ligger rundt om mumbai, men er blot en af mange (større) minoriteter i selve byen. Protesterne mod bogen, der kom på forsiden af de indiske aviser, er tilsyneladende sat i gang af thackerays barnebarn, aditya, en tredjeårsstuderende på universitetet i mumbai og

de stod i den klistrede Mumbai-hede i 20 minutter eller mere. nyvalgt formand for shiv senas nyoprettede ungdomsorganisation. en del undervisere på universitetet og stort set alle nyhedsmedier har udtrykt vrede og forundring over sagen og over, at universitetets ledelse gav sig og fjernede romanen fra pensum. universitetets vicekansler har i mellemtiden forsikret de studerende, der allerede var gået i gang med at læse mistrys bog og forberede sig på en eksamen i teksten, om,

tHailand

t e k s t a n y a Pa l m

thailandske sPådoMMe Hvad siger krystalkuglen mon?

tHailand er sPåmænd og koner en del af hverdagen. omkring 80 procent af den thailandske befolkning konsulterer en spåmand jævnligt. det gælder både den almindelige thailandske borger, men også den politiske magtelite, fx premierministeren, der får hjælp til at træffe afgørende beslutninger. og traditionen er fulgt med tiden. i løbet af de seneste 10 år er firmaer, der giver spådomme over nettet, blevet populære hos især de yngre thaier. en af pionererne inden for spåservice via internettet er samart multimedia, der har over 100 spåmænd og spåkoner ansat. – selvom thaiernes livsstil har ændret sig, har de stadig brug for spådomme til at guide sig. Hvis vores kunder ikke har tid til at komme ud til vores firma, så kan de logge sig

at de i stedet bliver hørt i andre tekster fra pensum. måske en lettelse for de studerende, der kun har læst et par afsnit i bogen. sådan som mange af de politikere, der nu står bag boykotten, har erkendt offentligt, at de også kun har. Jonathan Allen er en engelsk journalist. Han arbejder som freelancer i New York City, men har tidligere boet i Mumbai, hvorfra han i flere år har dækket Indien for Reuters

på vores hjemmeside og modtage vores online spåservice, siger aree jongkasemsuk, der er direktør for samart multimedia service. – for thaierne er spådomme en del af kulturen. det kan sammenlignes med at gå til en psykolog: Hvis man føler sig bekymret eller usikker, går thaierne til spåmand, siger hun. en spådom er en aflæsning af en persons fødselsdato og tidspunkt, stjernetegn og en række andre faktorer. med de oplysninger kan spåmanden fortælle, hvilke områder der er gunstige for personen lige nu – økonomi, kærlighed, familie eller andet. den fremstilling er johannes dragsbæk schmidt, der er lektor ved aalborg universitet og 5 ekspert i sydøstasiatiske forhold, enig i.

d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se 13

– det er ikke sådan, at man går til en spåmand og nødvendigvis får konkrete råd a la: ’er dette den rette mand for mig?’ det handler snarere om at få brede kommentarer om ens styrker og svagheder, siger han. Han forklarer, at det også er populært i danmark, og at forholdet til spådomskunst er sammenligneligt: – det tager man afslappet.

ustoPPelig terror i syd Også i Thailand er det svært at vriste sig fri af historien

errorgruPPer i de tre sydligste provinser i thailand kæmper for en uafhængig stat. de kæmper med midler som selvmordsbombere og kidnapninger – og de bliver mødt med lige så militante tiltag fra de 60.000 tropper udstationeret i området. det har stået på i årtier, men er intensiveret i de seneste 10 år. i dag frygter eksperter, at problemet ikke kan løses. – vi er i den værst tænkelige situation overhovedet, fordi konflikten har varet i så mange år nu. det er efterhånden blevet accepteret som den ’naturlige’ situation i sydthailand, så der er ikke noget politisk hastværk for at gøre noget ved det, siger doktor michael montesano, der er lektor på institut for sydøstasiatiske studier i singapore. konflikten, der har kostet over 4.000 mennesker livet, har rod helt tilbage til 1948, da området blev besat af grupper fra nabolandet malaysia. i 1960 blev en 22-årig undtagelsestilstand for området

usa

t e k st m a rc u s ru b i n

Farvel til et bogteMPel Tristesse på 67th street

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

ophævet, og de forskellige grupperinger blev i højere grad sat i forbindelse med narkohandel end med terror. det ændrede sig, da undtagelsestilstanden på ny blev indført i 2001: som reaktion eksploderede volden, og skiftende thailandske regeringer har ikke været i stand til at oprette ro i området. – i dag er situationen sådan, at det i høj grad er hæren, der er ansvarlig for at løse situationen, og de er ikke i en position, hvor de kan ændre noget. de kan opretholde status quo, og det udløser frustrationer, siger montesano. i august i år var der endnu en gang en voldsom stigning i dræbte civile – blandt andet blev volden rettet mod statsansatte skolelærere. efter en måneds tid stabiliserede situationen sig igen. – det, der skal til, er en gennemgribende politisk decentralisering af magtstrukturen i thailand. nogen er nødt til at finde det politiske mod til en dramatisk politisk gestus, og et biprodukt af sådan et skridt vil være fred i syden. men det er der ikke politisk klima til lige nu, mener montesano. Anya Palm er journalist. Hun bor i Bangkok og skriver for diverse danske aviser og magasiner

t trykte medier er vor tids dinosaurusser og snart kun vil besigtiges på museer er ikke nyt. i oktober slog kunstmuseet the new museum på lower east side i new york city dørene op for en udstilling om ’the last newspaper’, og salgstallene for bøger, aviser og magasiner minder disse dage mest af alt om aktiekurserne under finanskrisen. men vil man virkelig se udviklin-

gen i al sin brutalitet, er der få steder, som er bedre end området omkring lincoln center på upper west side i den amerikanske millionby. Her ligger en af new york citys største og mest kendte boghandlere, en gigantisk barnes & noble i fem etager. et af de slags steder, der er meget mere end bare en butik. det er et elsket sted for mange lokale og besøgende at hvile ud, se på bøger, blade eller musik, tage en kop kaffe eller bare bruge toiletterne. overalt sidder der folk og læser i bøger – som man ikke behøver købe inden – børn og deres

det er, som om folk ikke gider tænke selv mere. de vil kun underholdes.

side af broadway, hvor teknologigiganten apple sidste år åbnede en af sine gigantiske apple-stores. Her myldrer det med mennesker, og mens de fleste går tomhændede fra barnes & noble, fosser folk dagen igennem ud ad de store glasdøre med store poser med apples logo på. – det er trist at se, siger charles mysak, en ældre mand, der, når vejret er til det, i mere end 10 år har solgt ud af sin bogsamling på gaden over for apple-butikken. umiddelbart skulle man tro, at han var glad for, at barnes & noble, hans gigantiske konkurrent, bukker under, men mysak ser mere dystert på sagen. – jeg sælger heller ikke nær så meget som tidligere. tidligere ville disse bøger være blevet solgt for længst, siger han og peger på værker af ernest Hemingway og Philip roth. – nu er det eneste, folk er optaget af, deres små skærme. man kan se begejstringen lyse ud af dem, når de kommer ud ad døren derovre, forklarer han og peger over på apple. – men det er fordummende. det er, som om folk ikke gider tænke selv mere. de vil kun underholdes, siger han og hiver en bog ud af stakken foran sig. dens titel siger efter hans mening det hele: allan blooms ’the closing of the american mind’.

barnepiger leger i børnebogsafdelingen og skribenter som undertegnede, sidder og søger inspiration over en kop kaffe. men få står i kø ved kasserne nede i stueetagen, og barnes & noble annoncerede til mange lokales sorg i sommer, at boghandlen lukker i slutningen af januar. som boghandleren udtrykte det i sin pressemeddelelse, er ’den nuværende lejekontrakt ved at løbe ud og den nye leje, der kræves, gør det økonomisk umuligt for os at forlænge kontrakten’. anderledes lyst og lovende ser det ud på den anden

Politik er også showbusiness Velkommen til Hollywood D.C.

asHington er Hollywood for grimme mennesker, plejer man at sige i usa. men grænsen mellem underholdning og politik bliver mere og mere udvisket i amerika, hvor politikere nu

har tv-show og tv-stjerner, arrangerer gigantiske politiske møder og bliver magtfaktorer i sig selv. nu er det naturligvis ikke nyt, at berømmelse kan være gavnligt for en politisk karriere, og der har da også tidligere været eksempler på skuespillere, der blev politikere – ronald reagan og arnold schwarzenegger for at nævne de to måske mest kendte i nyere tid. men hvor rykket fra den ene verden til den anden i reagans tid var sjældent og kun gik én vej – reagan rykkede aldrig tilbage til Hollywood – flyder de to verdener mere og mere sammen. at være til et politisk rally med en af de politiske superstjerner som præsident obama er fuldkommen som at være til rockkoncert. der er opvarmningsband, en kæmpestor scene, dunkende rytmer og gigantiske tv-skærme og hujende fans, der tålmodigt venter, mens stjernen som altid kommer et godt stykke for sent. ud over det scenografiske overlapper showbusiness og politik også mere og mere hinanden på andre måder. i dag har stort set samtlige potentielle republikanske præsidentkandidater og fremtrædende valgstrateger – sarah Palin, mike Huckabee og karl rove blandt andet – job som studieværter eller kommentatorer på den højreorienterede tv-kanal fox news. Palin er herudover vært på et nyt tv-program, hvor hun rejser rundt på eventyr i sin hjemstat alaska, og også på den anden side af det politiske spektrum er tendensen klar. tidligere vicepræsident al gore vandt en oscar for sin film om klimaforandring, den tidligere guvernør i new york, den skandaleramte eliot spitzer, har fået et show på cnn, og – i den modsatte retning – komikeren al franken er blevet senator for minnesota. faktisk behøver man slet ikke længere at være politiker for at blive en politisk magtfaktor i usa. det har fox news-værten glenn beck og satirikeren jon stewart fra the daily 5 show til overmål bevist i månederne d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se 15

op til det netop overståede midtvejsvalg. På mindre end to år har glenn beck udviklet sig til at være den såkaldte tea Party-bevægelses store inspirator, så stor, at han ubesværet samlede flere hundredtusinde mennesker til sit ’genopret æren’-møde i washington d.c. i slutningen af august. og hvad glenn beck er for højrefløjen, er jon stewart for venstreflø-

ta n Z a n i a

t e k st m i k a l a sat i ya r Ø r b e c H

Falske Piller koster liv At spise medicin i Afrika kan være livsfarligt

en er Hvid, rund og ligner fuldstændig en rigtig pille. selv for et trænet øje er det svært at se forskel, fortæller indehaveren af det førende apotek i den tanzaniske provinsby arusha. Han oplever jævnligt sælgere, som forsøger at afsætte medicin, der simpelthen er for billig til, at det kan være sandt. Pakningerne og indholdet ser umiddelbart rigtige ud. logoer og farver ligner dem man kender fra de store brands. men indholdet risikerer at være det rene fup. de falske piller består af mel, farvestof og bindemiddel. i grelle tilfælde endda af savsmuld. i bedste fald er den falske medicin uskadelig. i værste fald dør patienten af helbredelige sygdomme som malaria eller lungebetændelse. trods skrappere lovgivning og mere kontrol er handlen med falsk og ulovlig kopimedicin et stigende problem. ifølge oecd bliver størstedelen af den falske medicin produceret i indien. Herfra sælges den videre til uvidende forbrugere i det sydlige afrika. wHo anslår 16

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

jen, så stor, at også hans ’genopret den sunde fornuft’-møde umiddelbart inden valget i november var det klart mest markante anti-tea Party-møde. for at parafrasere shakespeare: Hele verden er en scene. og den ene scene er ikke anderledes end den anden. Marcus Rubin er journalist. Han bor i New York City og er korrespondent for Dagbladet Politiken

at mere end hver tredje pille, der sluges af afrikanske patienter, ikke er, hvad den giver sig ud for at være. men folk i det østlige afrika er vant til, at piller sælges i løs vægt og uden emballage eller indlægssedler. og eftersom de fleste lokale lægeklinikker også fungerer som apotek, ender et lægebesøg så godt som altid med, at patienten får ordineret to-tre forskellige slags medicin og antibiotika. Hvis man er heldig, er der i det mindste noget af det, som virker.

FroM china with love I Kina er Afrika et marked

ina Har i løbet af 2010 overhalet de europæiske lande som den største økonomiske samarbejdspartner for afrika. i ni ud af 10 tilfælde er det kinesiske entreprenører, som dirigerer aktiviteterne, når der bygges broer, anlægges vej eller bygges nye officielle bygninger i det østafrikanske. og kina har overhalet europa og usa med hensyn til at give favorable lån til de afrikanske regeringer – uden de traditionelle vestlige krav om demokrati og fattigdomsbekæmpelse. for den almindelige befolkning i Østafrika betyder de varme relationer til kina, at billige kinesiske varer er kommet inden for rækkevidde. Hvad enten pengepungen tillader skinnende fjernsyn, køkkenmaskiner, værktøj og mobiltelefoner eller blot et par plasticklipklapper i

ny og næ, er det alt sammen made in china. sågar stof i traditionelle afrikanske mønstre bliver importeret fra kina til en pris, der fejer lokale producenter af markedet. sidste nye hit i tanzania er kinesiske motorcykler af mærket toyo. de kan købes for omkring 4.000 danske kroner og bruges som taxaer – såkaldte boda bodaer. for et par kroner kan man komme her, der og alle vegne hen, hvis man ellers tør. chaufførerne zigzagger frygtløst og hurtigt af sted uden sans for færdselsreglerne eller trafikken omkring dem. de mange motorcykeluheld er et varmt samtaleemne. men risikoen opvejes af de mange fordele ved de nye motorcykler. det samme kunne man sige om afrikas handel med kina generelt. i 2010 forventes den at toppe med 110 milliarder dollar. afrikanske ledere kalder det en ’win-win’-situation. ifølge professor deborah brautigan, forfatter til bogen ’dragens gift – den sande historie om kina i afrika’ skyldes det, at kineserne har et andet syn på afrika. – vesten ser afrika som et sted med krig, sygdom og forfærdelige ting, man skal have ondt af. kineserne ser afrika som et sted med forbrugere og handelspartnere, og det er et meget anderledes billede. Mikala Satiya Rørbech er journalist. Hun bor i Dar es Salaam og skriver især for Dagbladet Information

Julelune! 20,-

Det er for vildt www.tiger.dk

Antarktis set fra foto toMAS CoCHELLo

tEkSt AndrEAS fugL tHÃ¸gErSEn

Europa

Fotograf Tomas Cochello har været med træskib på rejse til det forblæste og isolerede kontinent Antarktis ...

I slutnIngen af januar 1820 så det første menneske antarktis, kontinentet, som siden de gamle grækeres tid, godt 500 år før vor tidsregning, har spøgt som en mulighed og sidenhen – senere i historien – draget som en realitet, et stykke land, det var vanskeligt at erobre. Der er dog fortsat diskussion om, hvorvidt pladsen i historiebøgerne retteligt tilhører den russiske søfarer fabian gottlieb von Bellingshausen, den engelske søfarer edward Bransfield eller den amerikanske sælfanger og søfarer nathaniel Palmer. uanset hvad. Det første menneske, der satte fod på det nye kontinent var amerikaneren john Davis. Han gik i land en februardag i 1821. Den første overvintring på selve fastlandet og den første hundeslædeekspedition blev gennemført i 1899 af en britisk gruppe under ledelse af C.e. Borchgrevink. Det skulle derefter vise sig endnu vanskeligere at nå frem til selve sydpolen – altså den geografiske sydpol, dér hvor alle retninger er nord. Det mål blev først nået 14. december 1911 af nordmanden roald amundsen. Den mest berømte mislykkede færd er nok robert scotts – han ankom til sydpolen en måned efter amundsen. Og døde på tilbagevejen. 98 procent af antarktis er dækket af is og sne. Kontinentet er et af de mest forblæste, kolde og mørke på jorden. Her bor heller ingen mennesker, fraregnet de grupper af internationale forskere, der bemander diverse forskningstationer i området og så naturligvis en stribe – hårdføre – dyr. fx sæler, pingviner, hvaler og diverse fisk. fotograf tomas Cochello fik denne sommer mulighed for at sejle med skibet europa til antarktis. turen i det 99 år gamle træskib tog tre uger og gik fra byen ushuaia i Patagonien forbi Kap Horn, igennem Drake-passagen – der har ry for at være et af verdens barskeste farvande – og videre til de sydlige shetlandsøer og til sidst til antarktis. ❧

Drake-passagen efter en storm ’I løbet af natten var vinden så kraftig og bølgerne så høje, at vandet sprøjtede ud over vores rygge, selv når vi kravlede i masterne for at sætte sejl’, fortæller besætningsmedlemmet Spike.

Lemaire-kanaLen Stilheden synes endelĂ¸s i kanalen, der lĂ¸ber imellem den Antarktiske HalvĂ¸ og Booth Island, og er opkaldt efter den belgiske opdagelsesrejsende Charles Lemaire.

is Omkring 98 procent af kontinentet er dĂŚkket af is. Den gennemsnitlige tykkelse af iskappen er over 1,6 kilometer. Det betyder, at cirka 90 procent af al is pĂĽ Jorden befinder sig pĂĽ Antarktis.

antarktis

Deception isLanD, hvaLbugten Ă&#x2DC;ens navn betyder bedrag, og den udgĂ¸res af kanten af et cirkelrundt vulkansk krater, der danner en naturlig havn. Tidligere blev den hyppigt brugt af norske hvalfangere og den britiske flĂĽde, men i dag er den forladt.

’Der sker ikke ret meget her, som er helt tilfældigt og uskyldigt’ t e k st J O H A N N e P O N tO P P I DA N t U X e N FOtO cAsPer bAlslev

Connie Hedegaard blev blandt andet kaldt ’klimakrigeren’ i sin tid som dansk minister. Da hun for et år siden flyttede til Bruxelles og indtog posten som klimakommissær, blev kampene endnu mere brutale og tiden mere knap. Over to dage har Ud & Se fulgt hendes hverdag som en af den europæiske unions hovedstads mest magtfulde politikere

ONNIE HEDEGAARDS personlige assistent går et par skridt ind i kontoret, vender så rundt, kanter et skrivebordshjørne og går ud mod gangen igen. Med et hurtigt ryk i venstre arm trækker han endnu en gang jakkesættets ærme op og tjekker urskiven. 11.44. – Det er kvart i, det næste møde starter, ikke? spørger kristian ruby den sekretær, der sidder ved skrivebordet. – Jo, det er det, svarer hun. Der er ikke så meget, de kan stille op. Døren til connie Hedegaards kontor er stadig lukket. en fyldig dame træder ind i forkontoret fulgt af en spinkel kvinde, der krammer en mappe. – Har connie to minutter inden næste møde? spørger den fyldige dame. – Måske, sekretæren kaster et blik på kvinden, som smiler undskyldende. så vender hun tilbage til kalenderen. – to minutter kan hun måske godt få lov til. Den fyldige dame efterlader kvinden med mappen på kontoret. Nogle minutter passerer. kristian ruby slår igen ud med armen og tjekker uret. 11.47.

kvinden med mappen kigger kort på de fem personer i rummet og ombestemmer sig så. Hun læner sig ind mod sekretæren og næsten hvisker, at hun vil komme tilbage senere. endelig, klokken 11.48 går døren op, og connie Hedegaard følger med nogle sidste bemærkninger en mand ud. Hun er klædt i en klassisk politikeruniform: sort jakke og nederdel til knæet. Med lange skridt går hun forbi mødebordet og hen til sit skrivebord ved vinduet, tjekker nogle papirer, går tilbage og veksler et par ord med sin assistent, før hun åbner den anden dør på kontoret – den, som vender direkte ud mod gangen. Derude står tre mænd og venter i jakkesæt. De kommer fra WWF verdensnaturfonden, og de har fået lovning på de næste 45 minutter af klimakommissærens tid. Mens de jonglerer med de passende høflighedsfraser bliver de placeret om mødebordet, klimakommissæren byder dem vand med eller uden brus og kigger så opfordrende på dem: sæt i gang. connie Hedegaards hverdag er delt ind i minutter, og normalt er ikke et eneste minut lagt ind som stødpude mellem arrangementerne. Mødefirkanterne i Outlooks kalender ligger stablet som byggeklodser: kommissionsmøde, møde med kabinettets medarbejdere, møde med endnu

en ngo, møde med en styrelse, hovedtaler ved konference, pressemøde, møde med direktører fra industrien, interview til Washington Post, interview til Ud & se. enkelte gange er der indlagt et frikvarter, men det er som oftest, hvis der er brug for at transportere klimakommissæren til et arrangement uden for den høje kommissionsbygning i centrum af bruxelles. bygningen har 13 etager, og desto højere ens kontor ligger, desto finere er man. sådan cirka. kommissionens portugisiske præsident, José Manuel barroso, sidder på øverste etage. connie Hedegaard 5 og de 16 medarbejdere i hendes kabinet, D e c e M b e r 2 0 10 Ud & Se

som svarer til et ministersekretariat, holder til på niende. Det er ret fint. Det er posten som klimakommissær med andre ord også. For kommissionen er eUs motor; det er den, der driver tingene fremad, og kommissærerne er nogle af de mest magtfulde personer i eU-systemet. kommissionen er pennefører på al den lovgivning, unionens medlemslande skal rette sig efter, hvis den bliver stemt igennem i Ministerrådet og det folkevalgte eU-parlament. Og magtbegrebet skal ikke drejes mange gange for at forstå, at de mennesker, som beslutter rammerne for en lov, også har en lang finger med i hverdagen for unionens 500 millioner borgere. Ud af de 27 kommissærer sidder connie Hedegaard på et af kommissionens højest prioriterede områder: klima. Det gør klimakommissæren til en indflydelsesrig kvinde, og det passer hende godt. Magten er vigtig. Den kan bruges til at fremme en sag, rykke noget og forandre ting, fortæller klimakommissæren, da hun senere samme dag byder på orange te og 45 minutter af sin tid. Hvilket er næsten uhørt længe for et interview, som den personlige assistent har bemærket. Hun er et politisk engageret menneske. Det er det, som driver hende. Der skal komme noget anderledes ud af, at hun sidder på posten. – ellers kunne andre have brugt deres liv på det, siger hun.

En nybagt students dagbog At hun skulle komme til at bruge sit liv på politik, drømte connie Hedegaard ikke om som barn. Politisk påvirkning var der ellers nok af i barndomshjemmet, men connie Hedegaard skulle være journalist. Hun voksede op i et parcelhus i en landsby tæt på Holbæk. Faderen knud havde job på et hotel, men da connie Hedegaard var 10 år gammel, overtog knud og moderen elinor en kiosk ved en parkeringsplads nær Isefjorden. De solgte is og slik. senere kom pølserne. connie Hedegaard hjalp til ligesom hendes to små brødre. begge forældre var konservative, de var medlemmer af vælgerforeningen, de blandede

Connie Hedegaard påvirker lovgivningen for 500 millioner europæere. Hun er blandt andet med til at sætte grænser for, hvor meget biler må svine.

sig og tog stilling til samfundet. Når der var valg, tog hendes mor hovedansvaret for at organisere valgplakaterne i vælgerforeningen. connie Hedegaards første politiske handling fandt sted, da hun var 12 år gammel. Der var eFBruxelles afstemning, og hele hendes 6. klasse diskuterede heftigt. Ja! mente connie Hedegaard, ja til eF. så hun hang en plakat med sit budskab op på døren til klasseværelset. Det var uhørt. sådan noget gjorde man ikke i nærheden af skolen og da slet ikke på døre inde i bygningen. Fru Johannesen, klasselæreren, pillede straks plakaten ned igen. Da hun i sommeren 1979 efter studentereksamen valgte uddannelsesretning, faldt valget nu ikke på noget politisk. I stedet troppede hun op på litteraturvidenskab. Det var et fravalg af journalistuddannelsen, fordi hun syntes, den indeholdt lidt for lidt om det hele, hun ville hellere lære sig et fag først, og så skrive om det bagefter. Og læsehesten connie var optændt af litteratur. Men årene på litteraturvidenskab tændte også andre ting i hende. Det viste sig nemlig at være den mest marxistiske uddannelse på københavns Universitetet. chokeret skrev hun tre uger efter studiestart et indlæg, som blev trykt i berlingske tidende under overskriften ’Af en nybagt students dagbog’. sarkastisk beskrev hun en undervisers hyldest til ’gruppearbejde, dette forløsende ord, uden hvilket det åbenbart er umuligt at komme igennem et studium’. For ’vi ved jo rent erfaringsmæssigt, at man altid vil føle sig mere ansvarlig over for en gruppe end over for sig selv. Hvis man ikke er forpligtet over for en gruppe, er det jo svært at tage sig sammen’. Indlægget resulterede i, at hun blev frosset ude på studiet. Fællesskabet fandt hun i stedet i organisationen konservative studerende, hvor hun meldte sig ind for ikke at blive helt ’bims’, som hun har udtrykt det. I 1983 blev hun så overtalt til at stille op som konservativ folketingskandidat. Og som 23-årig blev connie Hedegaard valgt ind som det yngste folketingsmedlem hidtil.

En lækkerbisken for lobbyister klokken 12.27 slutter mødet med de tre herrer fra verdensnaturfonden. De har delt deres syn på, hvordan eU bør fordele penge til klimaprojekter, de har drukket vand med eller uden brus, og de har skubbet visitkort og brochurer over bordet. Nu bliver de ekspederet ud lige så høfligt og hurtigt, som de kom ind. connie Hedegaard går hen til sit skrivebord, tjekker sin telefon og kalenderen. – Og så, siger hun for sig selv – og så er det den hollandske dronning. For præsident barroso har inviteret til frokost med royalt besøg, og det foregår oppe på 13. etage. Da connie Hedegaard blev udnævnt til eU-kommissær, trådte hun ind i en anden politisk liga med dertilhørende omgang med statsledere, præsidenter og fra tid til anden en majestæt. synkront med optrapningen af politisk indflydelse steg også lobbyisternes interesse. Pludseligt. I samme øjeblik, hun var blevet udnævnt til eU-kommissær, kunne hun se det helt ned i de hilsner, hun fik. Det overraskede hende. At ’det var så voldsomt’. – Jeg er godt klar over, at interesseorganisationerne har kræfter og muskler og ressourcer og penge. Men her i bruxelles vil jeg sige, at den lige får et vrid ekstra. Der er intet odiøst i det, tilføjer connie Hedegaard hurtigt. lobbyisterne er både med- og modspillere, de er dygtige folk, der kender deres fag. Men netop derfor skal politikerne være virkelig opmærksomme på lobbyisternes interesser. Og det skal embedsmændene også, for lobbyisterne har for længst regnet ud, at det betaler sig at massere embedsmændene på vejen mod kommissæren. 5 et eksempel på lobbyisternes professionalisme fik connie Hedegaards kabinet, da en D e c e M b e r 2 0 10 Ud & Se

embedsmand blev ringet op om et emne, som skulle diskuteres på embedsmandsniveau et par dage senere. embedsmanden var uenig i ideerne og desuden ret forbavset over, at lobbyisten allerede kendte til mødets dagsorden. ’kig nu alligevel på det. For vi har nogle ændringsforslag til teksten’, sagde personen og afslørede, at man endda også kendte de eksakte formuleringer. et par dage efter, da connie Hedegaards medarbejder sad til mødet, steg hans forbløffelse: embedsmanden fra et af de andre kabinetter, som stod lige over ham på talerlisten, præsenterede nemlig præcis de ændringsforslag, som lobbyisten havde forsøgt at sælge i telefonen. – Der er ikke noget odiøst i det, siger connie Hedegaard igen. – Men der sker ikke ret meget her, som er helt tilfældigt og uskyldigt.

Hurry up and wait Onsdag, dagen efter, vandrer kristian ruby igen ind i og ud af sekretærens kontor. connie Hedegaard er ikke kommet ud fra mødet med de andre kommissærer. selvom embedsmænd og kabinetschefer arbejder hårdt for at luge ud i mængden af lovforslag, der ender hos kommissærerne, varer det ugentlige kommissionsmøde fire timer. eller mere. Afhængigt af, hvor store emner der bliver vendt, og hvor uenige kommissærerne er. Denne onsdag formiddag trækker det ud. kommissærerne skal diskutere spørgsmålet om en udvidelse af eU, og de skal vende eUs indre marked. Da connie Hedegaard begyndte som klimakommissær, overraskede det hende, at hun bruger en tredjedel af sin tid på at diskutere politik, der ikke nødvendigvis handler om klima. Det overraskede hende positivt, vel at mærke, for hun kan godt lide at have fingrene nede i det hele. Også når det handler om franskmændenes behandling af romaer, og hvordan eU skal fremme ligestilling på tværs af grænserne. Dagens kommissionsmøde burde være slut klokken 13, men connie Hedegaard har sendt en sms til sekretæren om, at det fortsætter. til klokken 14, i hvert fald. to møder er blevet aflyst eller rykket. Det er ret normalt – der er altid noget, som må ændres i sidste øjeblik. klokken 14 haster en mand ned ad gangen mod connie Hedegaards kontor. – er hun her, eller er hun er ikke, spørger han højt. Det er vicekabinetchefen, Michael starbæk christensen. Han har arrangeret, at connie Hedegaard lige nu, klokken 14, burde sidde i et af tv-studierne i kælderen og indtale en videotale til Globe – et internationalt netværk af parlamentarikere. kristian ruby slår ud med armene. – Hun er her ikke. Michael starbæk christensen stiller sig op i gangen ved siden af den personlige assistent. De udøver den disciplin, som embedsmænd kalder hurry up and wait. stå standby, vent, og så snart politikeren runder hjørnet, er det af sted. kristian ruby tjekker sin mobil. Ingen beskeder. så sætter han den i spænd mellem pege- og tommelfinger og spinder den rundt og rundt om sin akse. Michael starbæk christensen taler i telefon. Han ved ikke præcis, hvor i kommissionsbygningen, tv-studiet ligger. Nede i kælderen et sted, ja tak, men hvor? – en god embedsmand ville jo have undersøgt det på forhånd og skridtet det af. Det har jeg aldrig tid til, siger han.

Politik er at slås. Indtil beslutningen er taget 30

Ud & Se D e c e M b e r 2 0 10

Connie Hedegaard taler sjældent om sit privatliv. – Ellers vidste danskerne jo nærmest alt om mig, og så ville jeg være fest inventar i samtlige quizprogrammer.

– Men når vi så er på vej et sted hen, siger connie: Du ved, hvor det er, ikke? Og så skal man helst have styr på det. Han smiler og ligner en, der er blevet taget i at være uartig.

Klimakrigerens kamp Med en dæmpet lyd glider dørene ud til elevatoren op. Og så kommer connie Hedegaard. Med favnen fuld af mapper. Overkroppen er lænet fremover, som om den vil hurtigere frem, end benene kan bære. Hun kommer stormende, hvilket i grunden synes passende for en klimakommissær. – vi skal derned, siger hun, haster forbi sine ventende embedsmænd og lægger mapperne på kontoret. Øjeblikke efter er de på vej mod elevatoren igen. På turen fra 9. etage til kælderen er der nogle sekunders ro. – Der var virkelig nogle, der fik så hatten passede, siger connie Hedegaard om kommissionsmødet. De hårde politiske kampe advarede eUparlamentsmedlem Dan Jørgensen hende om, allerede da connie Hedegaard blev udnævnt som kandidat til kommissærposten for et år siden. ’Hvis hun troede, det var hårdt at være klimaminister, kan hun godt gange det op flere gange’, sagde han dengang til Politiken. Men connie Hedegaard er vant til at slås. Faktisk er et kapitel i bogen ’Håndbog for statsministre’ dedikeret til ’svære connie’. lige efter hun blev miljøminister i Fogh-regeringen i 2004, kastede hun sig ud i flere slagsmål med finansministeriet mod besparelser på miljøområdet, for hun var blevet lokket med, at området skulle prioriteres højere. Hvis der kom flere besparelser, truede hun med at blive forhenværende miljøminister – og vandt kampen. kampe er nemlig nødvendige for at få tingene til at rykke i den retning, man gerne vil have. Og hvis man ikke tør tage kampene, kan det være ligegyldigt. For politik er at slås, siger connie Hedegaard flere gange. Og eUkommissionen har opdaget, at klimakrigeren 5 er kommet til bruxelles. en af hendes

nyeste kampe har resulteret i den bedste politiske oplevelse i hendes tid som klimakommissær: Det gik for sig i midten af juli – på det sidste kommissionsmøde inden sommerferien. et af punkterne på dagsordenen handlede om statsstøtte til kulminer, der ikke selv kan løbe rundt. en rigtig dårlig idé, mente klimakommissæren. Naturligvis. I spanien er der miner, som modtager 50.000 euro i støtte om året ... per medarbejder. På kommissionsmødet blev det så foreslået, at støtten skulle fortsætte indtil 2022. Da måtte connie Hedegaard slås. Det endte med, at hun sammen med nogle af sine kommissærkolleger fik gennemført, at støtten kun skal løbe til 2014. en vigtig skæringsdato, fordi det på det tidspunkt stadig er de samme kommissærer, der bestemmer som nu. Og så er der ikke risiko for, at beslutningen bliver lavet om. – vi vandt det kulspørgsmål, og det var ret vigtigt, slår hun fast. For selvom beslutningen skal godkendes endeligt af ministerrådet, er det et eksempel på, at det tunge system, som eU er, alligevel kan skifte retning temmelig hurtigt. et paradoks, kalder connie Hedegaard det. – Når man ser det hjemme fra Danmark, kan man godt tænke: ’Hold da op, det er det store, sorte, bureaukratiske, dybt ufleksible hul i bruxelles. Dér kan man vel ikke komme igennem med noget’. Men på den anden side, så er det også et system, hvor man kan få noget igennem, hvis man forstår at begå sig i det og

ConniE og karriErEn • Født 15. september 1960. • Cand.mag. i litteraturvidenskab og historie. • Gift med journalist Jacob Ander- sen. Parret har to sønner. • Folketingspolitiker for Det Konser- vative Folkeparti 1984-1990. • Journalist på Berlingske Tidende, siden chef for DRs Radioavisen og vært på DR2s Deadline. • Miljøminister i VK-regeringen 2004-2007 og derefter klima- og energiminister. • EU-klimakommissær, februar 2010.

Ud & Se D e c e M b e r 2 0 10

Når man ser det hjemme fra Danmark, kan man godt tænke: ’Hold da op, det er det store, sorte, bureaukratiske, dybt ufleksible hul i Bruxelles’

spille på de muligheder, der er. Og her er det for 500 millioner mennesker. Når noget lykkes, så batter det alligevel, fordi det er på den store skala.

Connies forpligtelse til at kæmpe På vej mod tv-studiet i kælderen viser kristian ruby vej og får connie Hedegaard frem uden at fare vild. efter et par minutter i sminken sidder hun ved skrivebordet foran et grønt bagtæppe og kigger ind i kameraet. Det bliver betjent af teknikere i rummet ved siden af. Hun læser det talepapir igennem, som vicekabinetschefen har givet hende. – Madame, kan jeg begynde nedtællingen?, spørger en tekniker over højttalerne. – Nej, giv mig 10 sekunder. Jeg har brug for at forkorte noget, svarer hun. Michael starbæk christensen kommer ind i studiet. connie Hedegaard læser nogle sætninger op. – kan du ikke få dem til at slette det fra teleprompteren? – Det ved jeg ikke, om de kan nå, svarer han, allerede på vej ud ad døren igen. – Det kan de godt, mumler connie Hedegaard. Det ved hun. For hun har prøvet det før. Mange gange. Det sidste job, hun havde, inden hun i 2004 igen gik ind i dansk politik for at blive miljøminister, var som vært på Dr2s program Deadline. seks år tidligere havde hun sat sig i værtsstolen for første gang. Uden lyst til at se sin første udseendelse. Hun har tidligere fortalt, at hun er født i jomfruens tegn, og kæder det uden at være overtroisk alligevel sammen med, at hun er ekstremt kritisk over for sig selv. Hun kendte ikke noget til at lave tv, før hun fik det opsigtsvækkende job som studievært. Inden da var hun chef for Drs radioavisen. I fire år. Hun skiftede til Dr2, fordi hun var uenig i beslutningen om at sammenlægge tv-Avisen og radioavisen. Da havde hun allerede arbejdet nogle år i mediebranchen. efter sine seks år på christiansborg byttede 29-årige connie Hedegaard posten som politisk ordfører og hvervet som folketingspolitiker ud med en stilling som menig journalist på berlingske tidende. Og vendte først tilbage til dansk politik, da hun 14 år senere under en sommerhusferie i sverige modtog et telefonopkald fra den konservative partileder bendt bendtsen, som tilbød hende jobbet som miljøminister. Det kan ligne rastløshed, alle de jobskift, men det afviser hun med fægtende fingre tirsdag eftermiddag over den orange te. Hver gang connie Hedegaard taler, former hendes hænder et improviseret og avanceret tegnsprog. Der er bølger, når én handling trækker flere med sig, der er sakse, når et projekt skal skæres til, der er pegefingre i luften, som prikker pointer ud eller kører langs bordpladen for at vise glidende tidsperspektiv. lige nu vifter hænderne spørgsmålet 5 om rastløshed væk.

SEND EN JULEHILSEN, DER VARMER DET ER NEMT AT GLÆDE DEM, DU HOLDER AF Alle bliver glade for en julehilsen, hvad enten det er et julekort, et brev eller en pakke. Så send en julehilsen til alle, du vil glæde i den søde juletid. Sætter du julemærker på din julepost, spreder du også glæde

blandt udsatte børn. De små julemærker har nemlig en stor effekt i den gode sags tjeneste. Husk, at du både kan købe frimærker og julemærker på posthuset, i postbutikkerne og på postdanmark.dk/jul.

5 50 DANMARK 5.50 Maria Bramsen/Camilla Hübbe del. 2010

– Nej, det tror jeg ikke. Nej, det er noget andet. Det er et behov for en gang imellem lige at stoppe op og sikre sig, at det ikke bare er andre, der definerer, hvad du skal, men at du tager nogle valg. De mange skift og hendes politiske kampe er dog ikke altid faldet i god jord. Anonyme kilder har ad flere omgange anklaget hende for at have en tvivlsom loyalitet – og for, at hun kun har ’et projekt, og det er hende selv’, som en venstremand engang har sagt. Er du illoyal? – I politik kan det ikke nytte noget, hvis du aldrig kæmper og i gåseøjne er ’besværlig’, fordi du står fast på det, du mener. så bliver det lidt ligegyldigt, at du er der. så sidder du pænt på posten. Det er efter min mening noget vrøvl i den sammenhæng at sige, at det er illoyalt. Når jeg har fået mulighed for at få sådan nogle poster, er det jo, fordi jeg har haft nogle holdninger og meninger. Og så har jeg også en forpligtelse til at kæmpe for dem. Politik er at slås. Indtil beslutningen er taget

Hvert point tæller Den forpligtelse gælder ikke mindst som klimakommissær. For når man har valgt at sige ja til en stilling med magt, har man også ansvar for at gøre sit bedste, mener hun. Også selvom det inkluderer, at man har en hverdag, hvor det nærmest er en halv fridag, hvis den slutter klokken 18, og hvor det officielt anses for at være pjæk at gå klokken fire. en arbejdsdag, hvor frokost ikke er indregnet i kalenderen, medmindre det er en del af et arrangement, og hvor folk står på spring efter de få minutter, der måske kan vrides ud mellem to møder. et liv, hvor connie Hedegaard, når mødekalenderens byggeklodser er ophørt for en dag, putter papirer i en mulepose, så hun om aftenen kan læse op på næste dags møder. connie Hedegaard knokler, og folk slider i hendes nærhed, som en kilde formulerer det. Nogle slider hun måske også op. Men det er præmissen, når man arbejder for klimakommissæren i bruxelles. 34

Ud & Se D e c e M b e r 2 0 10

EU-kommissærer må ikke fremstå nationale. Connie Hedegaard skal derfor holde sig fra at mene noget om danske forhold. – Det er tit fristende. Men det er altså ikke min opgave.

Det konstaterer connie Hedegaards kabinetchef, den britiske Peter vis. Hans aftener bliver som regel brugt på at arbejde, sådan var det også i går. Da sad Peter vis til kabinetchefernes møde for at diskutere forskellige aktuelle emner og se, om kabinetterne kunne nå til enighed, så spørgsmålene ikke behøvede at ende på kommissærernes møde. – Det varede otte en halv time. Det trak så meget ud, at vi først sluttede klokken halv ti. så han var sent hjemme. Hvilket hustruen ikke var voldsomt tilfreds med, men det er en del af jobbet. kabinetcheferne skal helst blive til mødernes bitre ende – for hvis de går fra mødet, har de ikke et ord at skulle have indført i forhold til beslutningerne. så får connie Hedegaards kabinet ikke sin stemme hørt. – Hvis du er ude af rummet, er du ude af spillet, som Peter vis formulerer det. – Og hvert point tæller, hvert point for connie. ❧

Tiger juler

Juletræssmykker

Jul i stjernens skær

3D-puslespil

Mærk glæden...

Lysspredere

Herre i dit eget hus

En tør jul

Kække kælkere

Nannas salater

Bade i chokolade

Pynt nøgler og mobil

Julen har englelyd

Hjertebørn

Skrinlagte smykker

Hjertevarme

Forkæl dit juletræ med glasfigurer der gør stueplanterne grønne af misundelse. 10 kroner stykket.

Tilbuddene gælder fra d. 26.11.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Spred varme på de kolde dage. Prisen er en tier per stage. Fås også med fnug med julevejrslook.

Nanna Simonsen har fyldt en bog med sine salater – opskrifterne, altså. Masser af salater for 50 stakater.

Anbring billederne i hjerterne og få rammer om dem du elsker. Ramme 20 kroner.

Ti små LED-lys skaber den milde julestemning. 40 cm stjerne der bruger 3 AAbatterier. 30 kroner.

Skab din egen snedækkede bydel med huse og kirker med lys i. Husene bruger tre AAA-batterier hver. 30 kroner pr. matrikel.

Dyp frugt i smeltet chokolade. Chokoladefonduesæt med to gafler 30 kroner.

Læg smykker i hjerteskrinet med spejl i låget, så de kan beundre sig selv. 30 kroner.

Puslespil med en ekstra dimension. Se isbjørnen eller kronhjorten tage form mellem dine hænder. 20 kroner.

Julede servietter med tre lag til at tørre mund og hænder. Find servietter med mange forskellige motiver hos Tiger. En tier for 30.

Bling bling-nøgleringe til 30 kroner stykket eller emaljerede mobilvedhæng til en tier stykket.

www.tiger.dk

Gad vide om de frække nisser er ude på en glidebane? Ni centimeter kælkende nisse til juledekorationen koster en tier.

Og Tiger har lyttebøfferne der kan sende den lige ind i dine ører. 50 kroner.

Svøb dig i et blødt 130 x 180 cm fleecetæppe. Tigers eget lune design. 30 kroner.

Kærlige briller 30,-

Det er for vildt

... ved at give og glæden ved at få. Dobbelte gavemærker i Tigers design. Tre pakker med seks i hver for en tier.

Kast et forelsket blik på verden, eller giv den som Rudolf, svejser, klogeÅse, cool kanin eller Elvis. Briller for sjov til 30 kroner.

Der er over 130 vulkaner og vulkanske områder i Alaska. 50 af dem har været aktive i de seneste 250 år.

Der er cirka 69.000 pizzarestauranter, og der sælges cirka tre milliarder pizzaer om året, i USA.

Der er cirka 256 millioner personbiler (2008) og cirka 310 millioner mennesker i Amerika.

Atacama-ørkenen er verdens tørreste ørken. Dele af den ser aldrig regn. Overhovedet.

Ko rT j ø rg E n STa m p

en vild verden Er du dus med kompasset? Er det nok med én hest og én lasso på Australiens største ranch? Finurlige fakta fra alverdens riger og lande

Det mest populære bynavn i Storbritannien er Newtown. Der er flere end 150 byer med det navn.

island har ikke sit eget forsvar – altså ingen hær, intet luftvåben og ingen flåde.

Omkring 80.000 paraplyer mistes årligt i Londons undergrundstog. Den engelske forfatter bag James Bondbøgerne, Ian Fleming, tegnede og byggede huset ’Goldeneye’ på Jamaica. Her skrev han ti af sine bøger om agent 007.

Plaza México i Mexico City er verdens største tyrefægterarena. Her er plads til 48.000 mennesker.

T E K ST r E da K T i o n E n

Den canadiske motorvej fra Victoria, British Columbia til St. Johns, New Founland er med sine 7.821 kilometer den længste nationale motorvej i verden.

Frankrig er det land i verden, der får besøg af flest internationale turister hvert år. I 2009 besøgte 74,2 millioner turister landet.

Der er cirka 450 millioner mobiltelefonabonnementer i Afrika. Kontinentet har 850 millioner indbyggere.

Der er 6.628 McDonald’s restauranter i Europa.

Zhang og Wang er Kinas bud på Jensen og Hansen.

Kina har opfundet kompasset, papir, krudt, trillebøren og is.

Godt en million ingeniører udklækkes årligt fra læreanstalter i Kina.

Med sine godt 37 millioner indbyggere er Tokyo det største byområde i verden.

Thailands hovedstad hedder slet ikke Bangkok. Bangkok er således en stærkt forkortet udgave af bynavnet, der er verdens længste, nemlig Krung Thep Mahanakhon Amon Rattanakosin Mahinthara Yuthaya Mahadilok Phop Noppharat Ratchathani Burirom Udomratchaniwet Mahasathan Amon Phiman Awatan Sathit Sakkathattiya Witsanukam Prasit.

Burj Dubai i Dubai er med sine 828 meter i dag verdens højeste hus.

Det tungeste hagl, som nogensinde er målt vejede et kilo og ramte Gopalganj-distriktet i Bangladesh 14. april 1986.

Australien har verdens største kvægranch. Med 30.028 kvadratkilometer er den næsten på samme størrelse som Belgien.

En japansk gris ved navn Kotetsu holder verdensrekorden i højdespring med et hop på 70 centimeter.

Taget på Operahuset i Sydney vejer over 161.000 ton.

Kilder: Blumenfeld & Associates, markedsanalyse, US Bureau Of Transit Statistics, US Census Bureau, Danmarks Statistik, Gyldendals Store Danske Encyclopædi, McDonalds, Ulands-nyt, World Resource Institute, National Weather Service, lamexico.com, World Tourism Organization, FN, Alaska Volcano Observatory, Berlingske Tidende, forsvaret.dk, guinnessworldrecords. com, outback-australia-travel-secrets.com, buzzle.com, eupedia.com, britain.tv, ou.edu, simbako.wordpress.com d E c E m b E r 2 0 10 Ud & Se 37

USA har nok fået en sort mand i Det Hvide Hus, men spørgsmålet om hudfarve lurer stadig lige under overfladen, landets blodige historie trækker spor ind i nutiden, og nye grupper i befolkningen skaber nye udfordringer, der er alt andet end sort-hvide. Ud & Se er rejst ind i ...

Amerikas mørke hj te TEKST ANDREAS FUGl ThøGERSEN FOTO MARTIN BUBANDT

Prolog: Om Spike Lee og en Pontiac G6 med 252 heste FOTOGRAFEN OG JEG kaster os hovedkulds ud i det mørkeblå menneskehav på Massachusetts Avenue i den amerikanske forbundshovedstad Washington D.C. Vi driver med strømmen, væk fra den hvide, knitrende kulde og den lysegule, lavthængende og forræderiske vintersol. Ind på Union Station, arkitekt Daniel Bernhams cremefarvede Beaux-Art-mesterværk fra 1908, der i dag står som et massivt symbol på amerikansk iværksætterånd og selvopholdelsesdrift. Forladt og tæt på kollaps i 1970erne, ikke smukt, bare sønderskudt, opgivet af befolkning og myndigheder, og så alligevel – en sidste øjebliks istandsættelse, som mod de berømte odds revitaliserede det gamle hus. Amerika er et comeback-land. Vi styrer friskt ned mod biludlejnings38

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 10

kontorerne. På vejen passerer vi tre ældre sorte mænd, der lever af at pudse sko, en kinesisk familie, som deler en hjemmelavet risret fra en rød plasticpose, en mexicansk afrydder på stationens Center Café og en vinduesudstilling i en boghandel, der fejrer Barack Obama – Amerikas første sorte præsident. Bilen er en sølvfarvet Pontiac G6 med 252 hestekræfter. Den form for eksplosiv kraft kan vi hurtigt få brug for på den rejse ind i det ukendte, vi står på tærsklen af. Vi er på vej ud på de amerikanske landeveje for at undersøge, hvorfor spørgsmålet om race efter alle disse år tilsyneladende fortsat er så sprængfarligt i det her land. Vi vil køre fra D.C. igennem staterne Virginia, North Carolina, Tennessee, Alabama og Mississippi, og retur til New York City via bjergkæden Appalacherne. Vi vil opsøge byer og mennesker, der har lagt gader til og deltaget i væsentlige slag i den amerikanske borgerrettighedskamp. Ind i hjertet af, hvad John Seigenthaler, der var Bobby Kennedys højrehånd i det amerikanske justitsministerium i et par skæbneår i 1960erne, kalder for ’den mørke side af amerikansk kultur’, da vi møder ham i Nashville. 5 For nok er der ikke slavehandlere eller plantageejere i Amerika

Ă&#x2DC;verst: Montgomery, Alabama, der i 1960erne var et centrum for borgerrettighedskampen. Nederst: Vejen vĂŚk, The Mississipi Delta

i dag, og nok er den juridiske raceadskillelse afskaffet, ligesom de såkaldte Jim Crow-love er det – et sæt love, som fra 1876 til 1965 i en række stater påbød en adskillelse imellem sort og hvid i fx skoler, busser, restauranter og på hospitaler. Og alle de navne, der engang fremkaldte stærke følelser i amerikanerne, er i dag døde. Fra den berygtede guvernør i Mississippi Ross Barnett til Alabamas brutale politichef Eugene ’Bull’ O’Connor, fra samlingspunktet Martin luther King til den noget mere omdiskuterede aktivist Malcolm X. Men spørgsmålet om race ligger stadig langt fremme i den fællesamerikanske bevidsthed. Der er naturligvis sår imellem sorte og hvide, som aldrig helt er helede. Og der er de seneste års drastiske stigning i antallet af asiatiskamerikanere og spansktalende amerikanere, som har forandret demografien og vendt op og ned på amerikansk identitet og selvforståelse. Også selvom det ikke giver mening at tale om race i dette tilfælde, men måske snarere om etnicitet, kultur og sprogforskelle. En undersøgelse udført af Bendixen & Associates for New American Media, en paraplyorganisation for medier med et etnisk minoritetsfokus, viser, at nye konflikter opstår, hvor gamle dør ud. I undersøgelsen konkluderes det,

at spændinger imellem afroamerikanere, hispanics og asiatisk-amerikanere er et ’stort problem’, og omkring 25 procent af de adspurgte vurderer, at det bliver et endnu større problem i fremtiden. Endelig er der de moderne og mere subtile eksempler på debatter, adfærd og lovgivning, som er vokset ud af et fokus på forskelle, det vil sige alt det, der vedrører den såkaldte politiske korrekthed og fremkomsten af identitetspolitik, et begreb opstået på amerikanske universiteter i 1970erne, som populært sagt dækker over minoriteters eller marginaliserede gruppers forsøg på at tilkæmpe sig magt. Enhver interesse har en organisation i USA. Der er således også en vis træthed at spore, når det gælder racedebatten i Amerika, en frustration, for selvom samtalen har været ført længe, og selvom amerikanerne godt ved, at de er nået langt, taler statistikkerne stadigvæk deres eget på en gang tørre og dramatiske sprog. Uanset om det gælder indkomst, uddannelsesniveau, boligforhold, antal indsatte i fængsler eller dropout-raten i skolesystemet, er rækkefølgen altid den samme: hvide klarer sig bedst, efterfulgt af asiater, hispanics og sorte. Nemmere bliver det ikke af, at selve ordet race er komplekst og bru-

Vores forfædre ankom til dette enestående land på forskellige skibe ... Men vi er alle i samme båd i dag. 40

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 10

ges forskelligt fra kultur til kultur. Diverse teorier kan være mere eller mindre kontroversielle, men hovedstrømningerne i diskussionen går på, om race er et biologisk faktum eller en social konstruktion. Yderligere forvirring skaber det, at mange blander kultur, etnicitet og race sammen. Hispanics er fx ikke efter nogen gældende kriterier en race, ikke desto mindre er amerikanere med spansk-europæisk baggrund, sydamerikansk baggrund, caribisk-spansk baggrund og latinamerikanske indianere – altså mennesker med vidt forskellig socioøkonomisk, politisk og religiøst tilhørsforhold – siden 1970 blevet samlet i samme kasse i USAs folkeoptællinger. Uanset hvad, så længe vi kategoriserer individer efter hudfarve og derfra springer til nagelfaste forestillinger om, hvordan de så er, giver det en form for mening at benytte ordet. Da fotografen og jeg går fra Union Station ud til parkeringspladsen for at finde vores Pontiac G6, bumper jeg ind i Spike lee, filminstruktøren som siden gennembruddet med ’Do the Right Thing’ i 1989 nok mere end nogen anden samtidig kunstner har iscenesat og diskuteret race i Amerika, særligt forholdet imellem sort og hvid. Og det ofte på en måde, som har fået kritikere til at kalde ham hård og dogmatisk. Jeg ved ikke, om mødet er et godt eller dårlig tegn, men jeg ved, at han ikke er alene i Amerika. her er de farvede briller limet på. Se blot på popkulturen, der stortrives i en sump af fordomme om race og etnicitet: hvide kan ikke danse, sorte synger og løber bedre end alle andre, unge spansktalende og sorte mænd henslæber typisk tiden i bander, asiatisk-amerikanere er alle akademiske superstjerner og italienskamerikanere … ja, du har set filmene! Fra hollywood til internettets pornosider, fordommene er overalt. Ja, porno. hvis du vil vide mere om et land, så se på dets sexliv. Som blandt andre de to højt respek-

Til venstre: Highway 61, The Mississippi Delta. Til højre: John Lewis, Washington D.C.

terede historieprofessorer John D’Emilio og Estelle B. Friedman har dokumenteret det i deres bog ’Intimate Matters – a history of Sexuality in America’, skabte sydstaternes racistiske hvide under Amerikas år med legalt slaveri afstand til slaverne ved at italesætte dem som værende mere styret af lyst og dermed mere dyriske og primitive end hvide mennesker. Et billede, som går igen i moderne pornografi, der er præget af racistiske fremstillinger af især sorte mænd. Det begynder og slutter med den drøm, de kalder den amerikanske, altså forestillingen om en løsrivelse fra det europæiske klassesamfund med dets nedarvede privilegier. En drøm om frihed og lighed. Det var historikeren James Truslow Adams, der i sin bog ’The Epic of America’ fra 1931 første gang omtalte den amerikanske drøm. han skrev, at ’det ikke bare er en drøm om høje lønninger og nye biler, men en drøm om en social orden, hvor enhver mand og kvinde har mulighed for at blive alt det, vedkommendes evner og talent nu muliggør, og blive anerkendt af andre for det og den, de er, upåagtet hvilke kår de er født ind i eller hvilken position, de har’. Mere prosaisk har komikeren George Carlin udtrykt det. han mener, at ’de kalder det den amerikanske drøm, fordi man skal være faldet i søvn, før man kan tro på den’. Det er den slags jeg tænker på, da fotografen med stor kraft kaster vores Pontiac G6 ind i myldretidstrafikken på h Street. Den nedadgå5 ende vintersols stråler danser en sidste dans på kontorbygningerD E C E M B E R 2 0 10 Ud & Se 41

a r k i v foto : p o l foto

Bobby Kennedys rådgiver John Seigenthaler i Montgomery, Alabama med Rosa Parks, som i 1955 satte en lavine i gang, da hun ikke rejste sig for en hvid mand i en bus (dato ukendt). John Lewis og aktivist Jim Zwerg har fået tæv (dato ukendt).

Martin Luther King, hustruen Coretta og John Lewis (i lys jakke, nummer fire til venstre for King), 21. marts 1965. På en fem dage lang protestmarch i Alabama.

nes skinnende facader af glas og stål. Mod horisonten tegner et stadig større skydække ildevarslende koksgrå mønstre på himlen. G6erens motor brøler, og jeg spænder sikkerhedsbæltet. Udenfor er Amerika.

Begyndelsen: Om gadekampe og en mand med et ar FORAN MIG SIDDER John lewis, klædt i sort, ældre, rundere, med en større grad af melankoli i ansigtet end på de mange fotografier og avisudklip, som pryder kontorets vægge og står rammet ind på borde og i vindueskarme. Vi befinder os i The Cannon Building i den amerikanske forbundshovedstad, lige over for The Capitol, kongressens hovedsæde. I bygningen her har medlemmer af Repræsentanternes hus deres kontorer. John lewis er valgt i Atlanta i staten Georgia. Nok kan det aflæses i den fysiske fremtoning, at tiden har gjort ved John lewis, hvad tiden den plejer, men tag ikke fejl, den 70-årige mand er fortsat tændt af den ild, der fra barnsben drev ham ind i borgerrettighedskampen, og som siden gjorde ham til en fremtrædende figur, en leder, i den kamp, i den bevægelse, og derefter i det demokratiske parti og amerikansk politik. han har stadig antydningen af sang i sin diktion, og kroppen arbejder i takt med ordene. Pointer understreges med fingrene, og udråbstegn sættes med armene. Ser man godt efter, kan man ane et ar på den blankpolerede isse. En påmindelse om dengang i 1965, da han sammen med Martin luther King og hundredvis af aktivister gik fra Montgomery til Selma i staten Alabama i en demonstration for afroamerikaneres ret til at stemme. Det var i den forbindelse, at 42

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 10

lewis første gang sagde, hvad der siden blev en slags credo for borgerrettighedsbevægelsen: ’If not us, then who? If not now, then when?’ I Selma blev demonstranterne mødt af hunde og tåregas, og den 25-årige John lewis blev tævet bevidstløs af lokale politifolk. I alt blev John lewis arresteret 40 gange for aktivisme i løbet af 1960erne. Der kan i amerikansk historie findes stribevis af eksempler på aktivisme rettet imod det racedelte samfund, men det var i 1950erne og 1960erne, at situationen spidsede til. John lewis var i de år formand for en af de førende studenter- og borgerrettighedsorganisationer, den såkaldte The Student Non-Violent-Coordinating Committee, og som sådan deltog han i forreste geled i utallige demonstrationer. han var blandt andet Freedom Rider, det kaldte man de borgerrettighedsaktivister, både hvide og sorte, der i 1961 tog offentlige busser ned igennem de raceopdelte sydstater for at afprøve en højesteretsdom fra året før, den såkaldte Boynton mod Virginia-sag, som gjorde det ulovligt at dele restauranter, ventesale og lignende på busruten ind i sorte og hvide områder. I praksis var raceadskillelsen dog stadig hverdag i Syden – og John lewis’ tur endte i det berygtede Parchman-fængsel i Mississippi, hvor han og de andre aktivister blev holdt indespærret i ugevis. De blev sat i celler på dødsgangen, de blev tvunget til at klæde sig af og gå rundt nøgne, og de fik elektriske stød med kvægstave. Det er knap 50 år siden. I dag er den amerikanske præsident en sort mand. Jeg spørger, om vi er nået frem, om vi i dag er tættere på virkeliggørelsen af Martin luther Kings drøm om et bedre, et helere, Amerika.

John Seigenthaler, Nashville, Tennessee. En af de få fra Kennedy-brødrenes inderkreds, der lever i dag.

nere eksemplarer af min erindringsbog, ’Walking with the Wind’. Den dag gav de mig et lånerkort, siger han. hænderne foldet på bordet. øjnene lukkede i et øjeblik. – I 1950erne og 1960erne var det helt åbenlyst, siger han. – Vi vidste, hvad vi kæmpede mod. Vi kunne se sygdommen. Vi kendte til udtrykket ’kend din plads’, og vi kendte risikoen, du kunne forsvinde, blive lynchet eller kastreret. I dag er det hele mere komplekst. Tusinder af mennesker, primært sorte, blev lynchet i Amerika fra 1880erne og frem. Selv efter vedtagelsen af The Civil Rights Act i 1964, den lovgivning, som gjorde det raceopdelte samfund ulovligt, var lynchninger en del af virkeligheden i de dybeste sydstater. Den sidste kendte racistisk motiverede lynchning i Amerika fandt sted så sent som i 1981, hvor to medlemmer af Ku Klux Klan kidnappede og hængte en tilfældig sort mand i Mobile, Alabama, som hævn for at en anden sort mand var gået fri i en sag om et drab på en hvid politibetjent. Og så en dag, små 30 år senere, var John lewis til reception i Washington D.C. med Barack Obama for at fejre dennes historiske valgsejr. John lewis havde i øvrigt medbragt et fotografi af den nyvalgte præsident, som han gerne ville have signeret. Da han fik mulighed for at spørge Obama om en underskrift, greb præsidenten, den første sorte mand i Det hvide hus, en pen og skrev: ’Because of you, John’.

På vej: Om Kennedy-brødrene og farveblinde børnebørn

– Vores forfædre ankom til dette enestående land på forskellige skibe, siger John lewis med henvisning til de slaveskibe hans egne forfædre ankom med og de skibe, der bragte først opdagelsesrejsende og siden immigranter over fra Europa. – Men vi er alle i samme båd i dag. – Vi vil stadig møde modstand, der vil være tilbageslag, men vi hverken kan eller skal vende om nu. Det her er, hvad det amerikanske folk vil, det er vores idé, det er vores drøm, vores håb og længsel, og det er vores stræben. Er valget af Obama så opfyldelsen af doktor Kings drøm? Nej, det er han ikke. Vi er ikke nået frem, men vi har taget et stort skridt i den rigtige retning. – lad mig fortælle en lille historie. I 1956, da jeg var 16 år, gik jeg ned på det lokale bibliotek i Troy, Alabama. Jeg bad om et lånerkort. De smed mig ud – Whites only. Jeg satte ikke mine ben på det bibliotek igen i 40 år. Men en julidag i 1998 blev jeg inviteret tilbage for at sig-

VI STOPPER På et billigt motel uden for Knoxville, Tennessee. Jeg kan ikke sove. De brune filttæpper snører sig sammen om mig, pakker mig ind i en syntetisk spændetrøje. Udenfor på Interstate 40 brøler de forbipasserende lastbiler som sårede dyr. Jeg bladrer i historikeren Glenda Elizabeth Gilmores book ’Defying Dixie: The Radical Roots of Civil Rights 1919-1950’. Jeg læser om den sorte, lesbiske feminist Pauli Murray, der i 1939 forsøgte at bryde med raceopdelingen på University of North Carolina i Chapel hill. Vi kørte forbi i går. Universitets ledelse nægtede hende optagelse, fordi hun var sort. Det fik Pauli Murray til at søge støtte hos The National Association of the Advancement of Colored People, NAACP, en førende ngo, som kæmpede – og kæmper – for ligestilling på tværs af race. her bliver hun afvist på grund af sin seksualitet og sit tilhørsforhold til USAs kommunister. Det er blevet middagstid, dagen efter, da Nashville endelig spreder sig ud foran os. Solens stråler masserer Tennessees asfalt. Trafikken tager til i styrke, brusende, rumlende, truende, suger den os ind i hjertet af storbyen. Vi kører bag ved en rød truck fra Ford med en håndfuld halvsovende mexicanske mænd i beskidte skjorter støttende sig til hinanden på ladet – et skrøbeligt, menneskeligt korthus. 5

Og så ser han pludselig tilbage på mig med store øjne og spørger: ’farfar, er du så sort?’ D E C E M B E R 2 0 10 Ud & Se 43

Forladt kirke, nær Clarksdale i Mississippi, den fattigste stat i USA.

Vi er i byen for at mødes med John Seigenthaler, tidligere chefredaktør på byens store avis The Tennessean og medstifter af avisen USA Today. John Seigenthaler var desuden personlig rådgiver for justitsminister Bobby Kennedy i årene 1960-1962, og her blev han øjenvidne til – og en del af – historien. han sad midt i den politiske indercirkel i nogle helt afgørende år i amerikansk politik. Væggene på hans kontor på Vanderbilt University, her står han i spidsen for et forsknings- og oplysningscenter, der arbejder med ytringsfrihed, er da også en historisk blå bog. Dér står han sammen med JFK, der sidder han sammen med Bobby Kennedy, der er han med Bush senior, med Reagan og med Al Gore, der som ung var reporter for Seigenthaler. Og der står han med sin hustru og Jimmy Carter. John Seigenthaler voksede op i et raceopdelt Nashville. han husker, hvordan han som barn sad i bussen og så sorte kvinder stige om bord og sætte sig ned bagi. Kvinder, som dem, der var barnepiger for ham. – Jeg så dem aldrig. Jeg ved godt, det lyder tåbeligt, for jeg kunne jo godt se dem, men jeg så dem aldrig. Jeg så aldrig det uretfærdige, det korrupte, det onde. Og i dag kan jeg sige til mig selv, hvor var mit hjerte, hvor var mine forældres og mine læreres og mine præsters og politikeres hjerter? Jeg ser tilbage på den tid med forundring. Som ung mand gjorde John Seigenthaler karriere som journalist, indtil han i 1960 blev bedt om at rådgive den nyvalgte justitsminister Bobby Kennedy, bror til den lige så nyvalgte præsident, JFK. Det er små to år, hvor John Seigenthaler kastes fra den ene historiske 44

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 10

begivenhed til den anden. Men det er det historiske møde i april 1961 imellem justitsminister Bobby Kennedy og borgerrettighedskampens frontfigur, Martin luther King, som står stærkest i erindringen. John Seigenthaler var med som referent. På mødet forsøgte Bobby Kennedy at tone retorikken ned og engagere Martin luther King mere i arbejdet for at hjælpe afroamerikanere med at udnytte deres ret til at stemme – en ret, de typisk blev nægtet i sydstaterne. Kennedys problem var, at han ikke kunne beskytte aktivisterne ude i landet. han havde ikke et nationalt politi til sin rådighed, og FBI, ledet af den berygtede J. Edgar hoover, ville ikke hjælpe. Men hvis fokus blev holdt på stemmeret kunne Kennedy hjælpe ved at få sagerne for retten, og når den sorte befolkning først stemte, ville de vælge bedre politikere, lød rationalet. – hvis Bobby var den ideelle pragmatiker, så var Martin den ideelle idealist. King sagde, at han havde stor respekt for justitsministerens synspunkter, og at han – King – skam havde et større projekt, der skulle oplyse og informere om stemmeret blandt afroamerikanere. ’Men’, sagde King, citeret efter min hukommelse. ’Jeg er nødt til at konfrontere ondskaben, hvor end jeg møder den. Og Bobby, jeg er nødt til at fortælle dig, at den konfrontation bliver dramatisk’. Det var, som John lewis har sagt det, sådan, at medierne var for borgerrettighedsbevægelsen, hvad vinger er for en fugl, siger John Seigenthaler. – Jeg tror, det var den dag, alvoren gik op for Bobby. Alvorligt blev det. I 1960erne eksploderede de amerikanske byer og 5 gader i racistisk vold. Fra mordene på de tre aktivister Andrew

ER DU BORGER I DK BLIVER DU SKILT 0,4 GANGE Og det er bare én ting, der er blevet 100 gange nemmere med borger.dk I kølvandet på en skilsmisse er der mange ting, der skal ordnes: Ny adresse, ny forskudsopgørelse og måske nye institutionspladser til børnene. I dag kan du klare det hele selv på borger.dk. Her kan du springe skranker og køer over og klare tingene uden ventetid og med samme personlige kode, NemID, som du bruger i din netbank. På borger.dk kan du også skifte læge, hente e-bøger på biblioteket, tjekke din ATP Livslang Pension, se din post fra det offentlige og 1.000 andre ting. Så der er masser at komme efter, også selv om du tilhører de 37 % af den danske befolkning, som ikke bliver skilt.

... Hvor var mit hjerte, hvor var mine forældres og mine læreres og mine præsters og politikeres hjerter? Goodman, James E. Chaney og Michael Schwerner i Neshoba County i Mississippi i 1964 – senere genfortalt i filmen ’Mississippi Burning’ – til de såkaldte 12th Street-optøjer i Detroit i juli 1967, hvor 43 mennesker døde, 467 blev sårede, 7.200 blev arresteret, og over 2.000 bygninger blev brændt ned. Amerika knagede i fugerne i de år. John Seigenthalers øjne hviler på et fotografi af barnebarnet Jack. – Jeg besøgte mit barnebarn for ikke så længe siden. han var fem år på det tidspunkt. Jeg læste en godnathistorie for ham. Da jeg var færdig, ville han have mere. Jeg lovede ham en sidste historie og spurgte, hvad han ville høre. ’Jeg vil gerne høre om dengang, du blev slået ned i Montgomery’, sagde han. Det viste sig, at han havde fanget et glimt af en dokumentarfilm på tv, hvor de havde vist et foto af mig som ung, efter at jeg var blevet tævet. Så jeg giver ham den børnevenlige udgave. At dengang farfar var en ung mand, var der nogle hvide, som gerne ville bestemme over sorte, og det brød jeg mig ikke om, og da jeg prøvede at stoppe de hvide mennesker i at opføre sig dumt, blev jeg slået. Jeg ser hele tiden på Jack, jeg aner ikke, om noget af det synker ind, fortæller John Seigenthaler. – Og så ser han pludselig tilbage på mig med store øjne og spørger: ’Farfar, er du så sort?’ John Seigenthalers øjne er våde. – Jeg fortalte ham, at det er jeg ikke, og at hudfarve i øvrigt ikke betyder så meget mere. Senere, da jeg kom hjem, fortrød jeg. Jeg skrev et brev til ham, som jeg har bedt min søn, hans far, om at give ham, når han er ældre. I brevet skriver jeg: ’Jack, jeg har fortalt dig noget, som er usandt. Jeg sagde til dig, at hudfarve ikke længere betyder noget i det her land. Det gør den. Jeg er 75 år, mens jeg skriver dette, du er fem år. Jeg håber, at mine ord er sande, når du fylder 75 år’.

Epilog: Om Johnny Cash og et afdansningsbal i Georgia SENERE SæTTER EN etiopisk taxachauffør mig af foran motellet. han vandt en amerikansk arbejdstilladelse, et green card, i en konkurrence i Addis Ababa, og så rykkede han til countrymusikkens Mekka. Jeg sidder og ser på Nashvilles skyline. Jeg ville gerne være gået en aftentur, men receptionisten sagde nej. Ikke i det her kvarter. Næste morgen kører vi videre. Vi rammer highway 61 nær Vicksburg, Mississippi. Nordpå mod Memphis, opad igennem The Mississippi Delta, fladt og fattigt, sukkerrør og bomuld. Bluesmusik. John lee hooker-land. Jeg tænker på Richard Thompson Ford, en afroamerikansk juraprofessor fra Stanford University, som har skrevet bogen ’The Race Card: how Bluffing About Bias Makes Race Relations Worse’. Jeg drak drinks med ham engang på en cocktailbar i New York City. I bogen angriber Ford brugen af ordet racisme. Siger, at det i dag bliver brugt tilfældigt til at kritisere en stribe vidt forskellige politikker, attituder, handlinger og sociale fænomener, hvilket fører til uklarhed og uenighed. – Selvoptagede individer, ballademagere og politiske opportunister bruger i dag beskyldninger om racisme, sexisme, homofobi og andre former for fordomme taktisk med henblik på at fremme egne interesser, mener Ford. Det betyder ikke, at diskrimination i Amerika ikke eksisterer, det gør den, og netop derfor skal man slå ned på opportuni46

Ud & Se D E C E M B E R 2 0 10

sterne, fordi deres adfærd skygger for de reelle problemer, siger han. Vi skal se racisme som ’et socialt problem, der skal løses af fællesskabet, snarere end enkeltstående handlinger, begået af onde mennesker’. Jeg tænker på Robert Khayat, tysk mor, libanesisk far, vokset op i Mississippi, ud mod den Mexicanske Golf, og indtil for nylig rektor på statens universitet, Ole Miss, i byen Oxford. Bred kæbe og sølvfarvet hår. Som revet ud af en roman af John Grisham. Der hang et fotografi af Bob Dylan og Johnny Cash på hans væg, da jeg besøgte ham. Det er taget i 1969 i Nashville. Få år efter at Bob Dylan havde sunget om ’Oxford Town’. En sang om James Meredith, der 1. oktober 1962 blev den første sorte studerende på Ole Miss. Kort før han skulle begynde, eksploderede universitetet i voldelige optøjer. Militæret blev sat ind. To mennesker døde. Man kan stadig se skudhullerne i søjlerne, der omkranser rektorens kontor. Det var Kennedyernes ilddåb. James Meredith har siden berettet om, hvordan hvide studerende rejste sig fra bordet, når han satte sig. Og hvordan de driblede med basketballs i værelset over hans. Nat og dag. larmen hørte aldrig op. Jeg tænker på Martha Tienda, førende sociologiprofessor på Princeton University i New Jersey og datter af en illegal mexicansk indvandrer. hun plukkede frugt med sin far som barn for at tjene penge til mad. Jeg mødte hende på hendes lyst indrettede professorkontor. – Vi venter stadig på juryens afgørelse. Vil vi i fremtiden være nationen med tre afdansningsballer, eller kan vi holde ét bal sammen, siger hun, idet hun henviser til en sag fra Toombs County high School i byen lyons, Georgia. I de senere år har skolen arrangeret tre afdansningsballer, et for hvide, et for sorte og et for hispanics med den begrundelse, at eleverne vil spise deres mad og lytte til deres musik. – Jeg ser gerne, at vi som nation bevæger os derhen, hvor man ikke længere i samme grad som i dag kan vurdere et menneskes status og muligheder alene ved at se på dets hudfarve, siger Martha Tienda. Vi kører nordpå, igennem slidte småbyer i bjergkæden Appalacherne, her ser nedsunkne hvide ansigter ud på os fra fastfoodkædernes vinduer, og videre til Washington D.C. Jeg sætter fotografen af i Dulleslufthavnen og Johnny Cash på anlægget. Johnny og jeg afleverer den sølvgrå G6er, og derefter hopper jeg på et eksprestog til New York City. Forlader forbundshovedstaden med en strofe af en sang på læben: Ah, I’d love to wear a rainbow every day, And tell the world that everything’s OK, But I’ll try to carry off a little darkness on my back, ’Till things are brighter, I’m the Man In Black ❧

Dette er en redigeret version af et speciale skrevet som afslutning på en Master of arts i politik på Columbia University, the Graduate School of Journalism, i 2008-2009.

Aldrig mere spaghetti i vasken

Set på TV

Gryde 3,0 liter Gryde 5,0 liter

Kasserolle 1,5 liter Kasserolle 2,0 liter

Sautérpande 26 cm

Stegepande 24 cm Stegepande 28 cm

SUPREME – med nonstick OBH Nordica lancerer nu Supreme grydeserien i sort med nonstickbelægning. Serien har patenterede håndtag, som sikrer at låget på gryden holdes på plads, samt indbyggede dørslag i lågene til gryder, kasseroller og sautérpande.

www.obhnordica.dk

profil

Flyvsk! Malene Thorgils Riis har hele verden som sin arbejdsplads. Hun er nemlig air hostess ved SAS, som er betegnelsen for en stewardesse i 2010. Men hvordan er det at være højt hævet over Jorden og stadig have benene på jorden? Ud & Se når nye højder ... Hvorfor stewardesse?

jeg har hele tiden vidst, jeg gerne ville flyve, og jeg har altid haft den der trang til at komme ud og opleve. Det startede vel med, at jeg godt kunne lide at lære sprog, og det ville jeg gerne bruge. Da

jeg var 18 år, var jeg på pigeskole i Schweiz, fordi jeg ville væk og ud at opleve noget. På den baggrund passer det her job mig godt. Som stewardesse kommer man ud, men man kan også have et liv herhjemme. jeg kan godt lide, at ingen dage er ens. Kræver det ikke en helt speciel natur?

jo, helt sikkert. Det er lidt et nomadeliv. men når man først er inde i det, har man sin taske stående derhjemme med de mest basale ting, så man altid kan rykke ud i en fart. For mig er hjemmet lige så meget ude som hjemme, og når jeg kommer på arbejde, bliver mine kolleger min familie. Det er, som om vi kender hinanden, selvom man

ikke kender hinanden. Det er en særpræget arbejdsplads, og jeg kan godt forstå, hvis folk synes, at det må være omtumlet, men det er det altså ikke. Ikke for mig.

det sikkerhedsmæssige. Desuden møder man tit nogle spændende passagerer. Der er også mange, der har flyskræk, som er glade for, hvis man tager sig af dem.

Hvor lang tid har du ude på et sted?

Bliver du aldrig bange?

Det er lidt forskelligt. På en langtursdestination cirka 24 timer, men jeg har lige været så heldig at få en Tokyo-tur, der på grund af vinterprogram og færre flyafgange er på 48 timer. Det hører ikke til hverdagen, at vi ligger to dage ude, men normalt kan man nu også nå ud at spise og handle – det er vi ret gode til, og vi plejer at have indkøbssedler med fra alle mulige. Vi får også set noget kulturelt, hvis det er det, vi vil. Og nogle gange bliver jeg simpelthen nødt til at slappe lidt af, fordi jeg også skal hjem igen. man mister jo mange gange lige en nat, når man flyver oversøisk. Hvad med selve flyvningen?

Vi har en helt fast arbejdsgang i luften, og vi er sådan nogle små myrer, når vi er deroppe. Fra start får vi tildelt en station, altså, ved hvilken dør vi skal sidde, og ved hver dør har man så sin faste arbejdsgang. En station skal fx ordne magasiner og sørge for at hjælpe stewarden med at hælde champagne og juice op og dekorere med blomster på businessclass. Og så er der alt

GYRITH CECILIE ROSS 48

Ud & Se m a j 2 0 0 8

P. w E S S E L

Nej ... altså, når man starter med at flyve, skal man selvfølgelig lige lære lydene at kende, og hvis der er turbulens, skal man jo også lige lære, hvor meget sådan et fly egentlig kan klare. Der er kraftig turbulens indimellem, og det er aldrig behageligt, men det er ikke noget, der gør mig bange. Hvor lang holdbarhedsdato har man i det her fag?

jeg tror, at det er meget godt, at man har lidt af hvert om bord. Da jeg begyndte, kunne jeg fx godt lide, at der var nogle, der var ældre, som havde prøvet turbulens før, eller som havde prøvet, når nogle besvimede, eller hvad vi nu måtte have af situationer. jeg har ikke kunne finde nogen grænse som sådan – kun det fysiske. Det kan godt slide på ryg og håndled. Hvordan er sådan en dag, hvor folk bliver flyvesyge og kaster op?

Det er ikke en drømmedag. med de fleste ting er vi dog gode til at grine lidt af det. men hvis der er en, der kaster op, vil jeg nok sige, at det er lidt svært at finde smilet frem, når man skal rydde op.

SHOP MENS DU VENTER 24 butikker og spisesteder - lige ved døren! Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

AXEL MUSIC BOLIGBUTIKKEN BRØDVÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA CHRISHOLM FOTO DOMINO’S PIZZA EXPRESS FOREX GLITTER HÆLEBAR KARVANY KOKKEN OG KARRY KORT OG GODT MATAS MCDONALD’S O´LEARYS PLANET VIDEO SIDEWALK EKSPRESS SJ BILLETSALG SUNSET BOULEVARD THE BODY SHOP TELIA UPPERCRUST X-CHANGE YAMYAM

www.hovedbanen.dk

tekst kRIstIAN DItLeV JeNseN f o t o k e N N e t H AV G A A R D

I Wien kalder man

9.30

det lokale kaffehus for

– Godmorgen. Jeg ville egentlig bare sidde og betragte livet lidt i et wienerkaffehus, forklarer jeg den venlige mand, der med et glimt i de mørke, varme øjne byder velkommen. Han er i helt klassisk overtjenerudstyr, alt i sort og hvidt, og har en stor, tung prangerpung, der er ved at rive baglommen ud af hans bukser. – Hvis det er Guds vilje, så kom indenfor! Hvad kan jeg servere for dem? siger han. I de højloftede lokaler i café Weidinger på ringvejen Gürtel i Wien er alt holdt i mørkt træ og blå støvede nuancer. Gulvet er grå linoleum, væggene driver af nikotin. møblerne i det gamle kaffehus er temmelig brugte. enten er den sorte maling flere steder slidt af, eller også er der langs alle kanter dannet sorte plamager af møg. Kunderne er en bred vifte af wienere. Hver gang en ny personlighed kommer ind, råber tjeneren det samme med en nærmest overspillet munterhed. – Grüss Gott! Wunderschöne morgen! Lidt væk sidder der en mand, der ser psykisk syg ud, han har også en tatovering og uglet

’dagligstuen hjemmefra’, for sådan fungerer det. Man er hjemme, men uden for sit hjem. Man har forladt sit hjem, men er ikke for alvor ude. Kristian Ditlev Jensen satte sig til rette i den blå sofa – og blev siddende en hel dag

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

hår. Han drikker en kop kaffe med mælk. en skaldet, intellektuelt udseende mand – habitjakke med lapper på ærmerne og små, knivskarpe briller – drikker en Ottakringer. det er den lokale øl. dagen er gået i gang for ham. Jeg får selv en helt traditionel wienermorgenmad. det lille arrangement består af en melange – espressokaffe med varmt mælkeskum. Hertil et par små brød, de lokale wienerboller hedder semmel, en skål med isafkølet smør og en skål med marmelade. der er både hindbærmarmelade og abrikosmarmelade i samme lille skål. Sammen med kaffen får man altid også et glas vand i Wien. Og på café Weidinger balancerer teskeen til kaffen altid oven på vandglasset, når det hele serveres på den traditionelle lille, ovale metalbakke. efter et par minutter bliver morgenmaden udvidet med det altid medfølgende blødkogte æg. det skulle lige koges ude i det gamle køkken, hvor én kok står for maden. Når man er på kaffehus, læser man avis. Sådan er det bare. Jeg læser i Kurier. Om 5

Journalist Kristian Ditlev Jensen i samtale med tjener Vlastimir Blangojevic, om god kaffe og livets gang i Wien.

den forfærdelige gaseksplosion, der har ramt en beboelsesejendom i Sankt Pölner. der er tre døde og mange sårede. min tjener stiller endnu et glas vand foran mig ved siden af den halvfærdige kaffe. – Sådan gør vi her i Wien, siger han pædagogisk.

Måske lagde Sigmund Freud cigarknejsende vejen forbi.

10.30 – VIOOOLAAA! Hvornår skal du videre? Skal du slet ikke have kaffe i dag? min tjener møder sine stamkunder med ægte, loyalt engagement. Studinen til venstre for mig smækker mobilen sammen og læser videre i avisen, imens hun venter på sin ledsager. Hun er klædt i forskellige, matchende blågrønne nuancer. Selv halskæden passer til de yderste, turkise stykker stof. der er kommet en ung mand ind. Han sætter sig i en af de mange blå sofaer. Han er i en flot, traditionel østrigsk jakke af tyk, sort uld og med rød krave og kanter på lommerne. det siges, at man kan spotte, hvor folk er fra, hvis man forstår at læse sådan en jakke. Kärten, 52

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

Steiermark, Wien – alle steder har sin helt egen sammensætning af kantebånd, kraver og uld. en mand sidst i 30erne er i fuld gang med sin morgenmad. den består af en grosser brauner – en dobbelt espresso med lidt mælk uden skum, altså cirka som en portugisisk cortado – og så en halv pakke cigaretter. café Weidinger er allerede godt tilrøget. – Jeg hedder Vlastimir, fortæller min tjener. Vlastimir blangojevic. det eksotiske navn skyldes, at hans bedsteforældre i sin tid indvandrede til Serbien fra rumænien. derfra emigrerede de til Italien. derfra kom de så til Wien for 31 år siden. – Jeg har arbejdet her på café Weidinger i de

sidste 29 år nu. Når man én gang har smagt vandet i Wien, så vil man aldrig væk igen, vel? Studinens kæreste kommer endelig farende ind. Hestehale, fipskæg, han er stakåndet fra cykelturen. Han skal have varm chokolade.

11.30 en midaldrende mand har sat sig midt i kaffehuset. Hans hund, der ligger krøllet sammen under bordet med hagen fladt ned mod gulvet, ligner en cremefarvet ulv. et par er kommet op til overfladen helt nede fra Wiens bund. Han har bare tæer i sandalerne og beskidte, umoderne jeans. Hun har tyndt, fedtet hår og dårlige tænder. de drikker en halv liter øl hver og fører en lavmælt, meget alvorlig

Kaffe i Wien er nærmest en videnskab. Vidste du fx, at en kleine schale gold er en melange i miniformat serveret i en lille kop.

samtale. Jeg selv spekulerer på, hvad jeg nu skal have at drikke. det er lidt for tidligt til alkohol, synes jeg. men måske mere kaffe? Hjørnestenen i wienerkaffens univers er en kleiner schwartzer. det er en helt almindelig espresso serveret i en lille kop. den serveres også i en ekstra skrap udgave, hvor den er brygget med endnu mindre vand. Så beder man om en kurz. med varm mælk bliver en kleiner schwartzer til en kleiner brauner. Og i dobbeltudgave bliver den til en großer brauner henholdsvis en großer schwartzer. både schwartzer og brauner fås også som verlängerter – altså lavet med mere vand. mest almindeligt er det dog, at man bestiller en melange. det er en espresso, der er brygget på lidt ekstra vand, så den er forlænget som en almindelig italiensk americano. den overhældes med varm mælk og – og det er vigtigt – rigeligt med varmt mælkeskum. Hvis man beder om en franziskaner, så har kaffen også fået en stor klat flødeskum. en kleine schale gold er en melange i miniformat serveret i en lille espressokop. en kaffe verkehrt er en espresso med ekstra meget mælk – omtrent

som en italiensk latte macchiato. Skal det være rigtig wiensk, kan man også bede om en einspänner. Ordet dækker over en espresso med masser af flødeskum, serveret i et særligt einspänner-glas. en kapuziner er en dobbelt espresso med flødeskum. den får man i en almindelig kop. der er også den helt særlige Überstürzt Neumann, der er en lille kop fuld af flødeskum, som ledsages af en lille kande med en dobbelt espresso. endelig er der kaffe for voksne – det er dem med alkohol i. Jeg beslutter mig for, at jeg faktisk allerede har drukket kaffe nok for en tid. Så jeg bestiller en apfelsaft gespritzed. det er almindelig æblejuice tilsat danskvand.

12.30 der er kommet en meget høj mand, der tilsyneladende kender de fleste, ind på café Weidinger. en professortype med gråt hår og tykke briller tager straks en stor stak aviser og kaster sig over dem. en yngre mand får en cola tilsat et lille glas citronlikør. et studenterpar med ægte rasta-hår har indtaget et hjørne med udsigt over hele kaffehuset. en ældre,

overvægtig dame i en meget stram gul trøje bestiller en ’hvid ottendedel’. det betyder på østrigsk et lille glas af husets hvidvin. Nede bagved er der allerede gang i kortspillet ved et af de mange små borde. de fire mænd har vendt bordpladen, så den grønne filtside nu vender op. det er ved at være tid til frokost. – Vi har ikke rigtig middagsmad. der er toast med ketchup, frankfurtere med sennep og peberrod, forskellige supper, ostemadder og pølsemadder, saltkringler, grillede ostepølser, den slags småting. Hvis jeg skulle anbefale noget, ville det være gullaschsuppen. den er virkelig god, siger tjeneren. Jeg bestiller gullaschsuppen og et glas Grüne Veltliner – det er Wiens egen vin.

13.30 – må jeg ikke have lov at indkassere? min vagt slutter nu, forstår de. Jeg skal snart hjem, siger Vlastimir. min tjener har været på arbejde med højt humør siden tidligt i morges. café Weidinger 5 åbner klokken otte alle ugens dage, men d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se 53

Han skiftevis ryger som en industriskorsten og spilder kvarkstrudel ned ad sin blå skjorte. inden dørene går op, skal der jo lige gøres klar. Vlastimir afleverer en lang regning skrevet med fin, sirlig skråskrift. da jeg betaler ham med en stor 100-euro-seddel, tæller han meget omhyggeligt byttepengene op. Vlastimirs afløser er ældre, har grå sideskilning og en læsebrille hængende i en snor på den lille mave under vesten. Hans gang er en mild vuggen, næsten en slags hoppen op og ned. Vlastimir var mere en slags swing-type, der svang sin krop frem fra side til side. det opdager jeg bare først nu, hvor jeg skal omstille mig til en ny tjener, en ny attitude. Omkring mig er der nu flere, der spiser. de får hønsekødssuppe, skinkemadder eller en slags postej med nødder på. en ældre, tyk mand, der sidder ved et bord ved siden af kortbordet, hvor der nu er samlet over 10 mænd, får to spejlæg og to tykke, ristede pølser. der er kommet en mor og datter ind på Weidinger. de kæderyger begge to. moderen har farvet håret rødt, næsten lilla, mens datteren er hjemmeafbleget, så håret står i en klar, uringul tone. en smuk blondine, der har samme mund som meryl Streep, spiser frankfurtere med peberrod og sennep, imens to mænd – en meget tyk og en meget tynd – sidder og ryger cigaretter ved hendes bord.

14.30 Jeg er ved at falde i søvn. Jeg var længe oppe i går for at opleve Wiens diametralt modsatte side – undergrundstechnoen. Og kaffen hjæl-

Wien

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

per ikke rigtig her midt på eftermiddagen. For jeg sidder samtidig og læser om den østrigske litteraturs rolle på wienernes kaffehuse. Og så opkvikkende er det heller ikke. men jeg må jo indrømme, at sammenhængen er der. Ved siden af mig bander en mand i stribet skjorte stille til sin kone, at det da for fanden ikke kan passe, at ham den intellektuelle mand helt i sort og med hvid halsklud, som sidder ovre i den anden side af cafeen, kan sidde så længe med Falter! Falter er kulturelitens ugeavis, hvor kritikerne virkelig går til stålet, og hvor hele Wiens kulturelle udbud annonceres. Skråt over for mig sidder en mand med en krop som en sæk kartofler – men hvad han savner i korporlig skønhed, har han formentlig imellem ørerne. Han sidder med en kæmpe mursten af en roman, som han læser i, imens han skiftevis ryger som en industriskorsten og spilder kvarkstrudel ned ad sin blå skjorte. I løbet af en halv times tid bliver jeg enig med mig selv om, at han nok snarere er psykiatrisk patient end intellektuel. Han falder i søvn cirka hver femte minut, så brænder han sig på cigaretten, vågner, læser lidt, sover igen.

15.30 Ind ad døren kommer et par, en mand med tatoveringer og en kvinde, der ikke kan stå selv. de er så berusede, at de må have været på druk hele dagen. måske er det endda lidt overløb fra i går? Tjeneren løfter ikke et øjenbryn, men serverer bare deres to store fadøl. Jeg selv skal ikke have fadøl. Jeg skal have noget opkvikkende. Ja, måske er det faktisk det, der skal til – sukker! – ein Apfelstrudel und noch ein melange, bitte, siger jeg til den nye tjener. Han viser sig at hedde Franz. Lidt efter spørger han, om jeg vil have min strudel varm eller kold? Jeg vælger en varm version. Kort efter får jeg en fin lille glas-asiet med flormelisbestrøet strudel. Og dét hjælper. Jeg bladrer igen i mine medbragte bøger og opdager, at siger man Kaffeehaus, så siger man også Hugo von Hofmannsthal, Adolf Loos, Arthur Schnitzler, Peter Torberg, Stefan Zweig, Karl Kraus, Anton Kuh, milan dubrovnic, André Heller, Ul-

rich Weinzierl … Og hvem ved? måske lagde Sigmund Freud cigarknejsende vejen forbi på vej hjem til lejligheden i berggasse?

16.30 Og så sidder jeg her. I en wienersk dagligstue, hvor der er plads til alt fra psykisk syge, intellektuel elite, drukkenbolte, veninder og arbejdsomme skribenter … Og jeg tænker, at jeg kunne have siddet så mange andre steder. Jeg nipper til min melange og drømmer mig rundt i Wien. Jeg kunne have siddet på café bräunerhof og været meget mere traditionel. eller på café central sammen med alle turisterne. Jeg kunne have siddet på demel – damernes udgave af et kaffehus, nemlig et fornemt konditori uden billard, kort og anden hasardspil. Jeg kunne have siddet på café Grienstidl, der har byens bedste Schwartzwalderkirschtorte. eller på Hawelka, kaffehuset, der er turneret på sin helt egen måde med plakater på væggene, uens møblement og studenter i hobetal. På café Landtmann inde på ringstraße kunne jeg have fået byens fornemmeste betjening og byens bedste kølige sekt – til hvad der sikkert også er byens højeste kaffehuspriser. På café Sacher kunne jeg have spist et stykke de-vednok-hvad.

17.30 det virker selvmodsigende, men jeg er faktisk ved at være træt af at slappe af. Jeg vil gerne have fri fra arbejdet på kaffehuset – så jeg kan lave noget. Gå en lang tur på ringstraße, se den tredje mand i en gammel, knitrende sorthvid-udgave eller måske bare tage på museum og nyde noget af al den spektakulære kunst, der hober sig op få hundrede meter fra den balkon, hvor Hitler bød Østrig ’Velkommen hjem til Tyskland’ til folkemassernes jubel. men inden da skal jeg lige have lidt at styrke mig på. Jeg bestiller frankfurtere med sennep og friskrevet peberrod. da jeg forlader café Weidinger, føles det ikke bare, som om jeg går hjemmefra. det føles, som om det er nogle fjerne slægtninge, der bliver tilbage bag mig. Følelsen er næsten sentimental. men det gør nu ikke noget. ❧

FULD

KUN

586,-

fradrag T beretti sget

pr. måned FAGFORENING + A-KASSE

Nu har 180.000 valgt Kristelig Fagbevægelse

Se film

2d code

Kunne du også tænke dig en fagbevægelse, der har:  Respekt for den enkelte  Individuel service  God pris

Send KF TOG til 1241 eller ring 70 11 23 24 og hør hvad vi kan gøre for DIG! Åbent alle hverdage 8-22.

.DK A F RI

novelle

En mand StEg af togEt ... Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale noveller til os. Hver novelle skal indeholde sætningen ’en mand steg af toget ...’, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur thomas Bredsdorff.

Bent Vinn Nielsen Christina Hesselholdt Anders Bodelsen Merete Pryds Helle Jesper Wung-Sung Naja Marie Aidt

Peter Adolphsen Katrine Marie Guldager Jan Sonnergaard Benny Andersen Susanne Staun Klaus Rifbjerg

i L Lu ST r aT i o n L a r S v e Ga S n i e L S e n

NovemberregN

HIJKL un finder novemberlyset tøvende, men alligevel opmuntrende. indimellem flækker det grå dække, og sollys uden skarphed får de endnu våde brosten til at skinne. Jorden synes at ruste sig til et eller andet uden for alvor at vide hvad. Selv ved hun heller ikke rigtig, hvad hun skal finde på, og hvad det er hun inderst inde føler. Tab, naturligvis. Sorg, selvfølgelig. men ellers? det hele var aftalt på forhånd, og der var ingen sentimentalitet eller romantisk patos, da alle blev klar over ’hvor det bar hen’, som nogen siger. det man ikke kan tale om, taler man om alligevel, og der er såmænd ingen grund til at trække tapperhed ind i sammenhængen, for blandt de fornemmelser, hun netop gik og overvejede, var én, det var svært at komme uden om. et eller andet sted var han ikke ked af, at han skulle dø. det blev aldrig sagt, der var netop tale om en fornemmelse. den kunne så endevendes efter behov, men lige meget hvilken vinkel, hun lagde på den, var det ikke muligt at påstå, at han døde mæt af dage. Langt snarere kunne man formode, at han forsvandt pga. noget, hun ikke rigtig kunne præcisere, men som mindede om underernæring, en indre sult hverken hun eller nogen anden tilsyneladende kunne tilfredsstille. det var som med vejret, der underlagde sig en lovmæssighed, som ikke var til at stole på eller tidens mode, der handlede om noget så ækelt som livskvalitet forvaltet af selvbestaltede galninge, hvis arsenal af gode råd forekom uudtømmeligt, og hvis holdning var bestemt af en sygelig utilfredshed med de resultater alumnerne dvs. befolkningen opnåede gennem afsavn, motion og evige slankekure. en overlevelsesstrategi i flagellantismens tegn. mens hun gik gennem byen for at nå hen til stationen, hvor hun skulle finde sit tog, slog papæsken med urnen og asken indimellem generende mod hendes højre knæ. Hun havde fået anbragt hele buldersjasen i en plasticpose fra et stormagasin, og selvom fornuften havde påbudt hende at tage en taxi, insisterede hun på at gå på sine ben gennem byen. det var der mange grunde til, den væsentligste at hun for enhver pris ville undgå unødvendig kontakt med den industri, der med påtaget sordin stikker fangarmene frem, når rygtet om en nylig 56

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

død indvarsler muligheden for at gøre en god handel. det havde kostet kræfter at slås med lavmælte, smiskende, krumbøjede bedemænd, før hun fik sat sin vilje igennem og fået en aftale i stand, som på den billigste og enkleste måde kunne få hendes afdøde mage sendt ud i det ydre rums iskolde, uendelige mørke. eller i det mindste ned i det hul på en fjern kirkegård, hvor de var enige om at han skulle gravsættes og hun senere, når den tid kom. der er blade på træerne endnu, ikke mange, men nok til at give en glinsende flimren, når den svage søndenvind bevæger grenene i parken bag det høje jerngitter. rundt om er den livlighed, hun selv stadig er en del af, og som de har været fælles om gennem årene, mange år. forandringerne er store, men selvom byen ikke er, som den var, så er den i kernen bestandig og dermed god, god nok. der er mange cykler og mange biler. Tung trafik får asfalt og fortov til at gungre og gire. Graden af målrettethed, sætter hendes egen målløshed i relief, men så tænker hun, at hun da for fanden også har et ærinde, at hun faktisk skal noget, og selvom det er absurd, er det nødvendigt. det med børnene og vennerne gik egentlig forbløffende let. der var lidt musik og et par taler uden dirren på stemmen. der var sorg, men den var sval, legitim og behersket. rummet var ikke grimmere end tilladeligt, der var sat varme på, ingen frøs undtagen måske manden i den enkle kiste, men han var ligeglad, det vidste hun, og senere kom varmen, det vidste hun også, og der skulle kul på for at for at forvandle det, der engang gik og talte og lo og tog hende i favn til det, der nu raslede ganske svagt inderst i posen, hun bar på, og urnen, som efter de aktuelle retningslinjer var organisk og gik i ét med naturen uden at skabe den mindste forurening. Ligesom det var med taxien, var det med deres egen bil, hun kunne have taget den og være kørt lige til stedet så let som ingenting. men der var engang, hvor de havde været unge og ikke haft mange penge, så når de skulle på besøg i sommerhuset, som dengang ikke var deres eget, men hendes svigerforældres, gik turen med sporvogn tog og bus. Sådan skulle det også være i dag, det havde hun selv besluttet, det var ikke efter aftale, der måtte være plads til en enkelt improvisation også i denne fase, og når hun tænkte på det, følte hun, at han også ville have syntes, det var okay – trods de sentimentale implikationer. der var mange på billetkontoret, og mens hun stod med sit num- 5

Da hun havde stirret lidt på ham, og ville lukke øjnene igen, fordi det hun så ikke kunne være sandt, smilede Spencer Tracy. mer og ventede på, at det blev hendes tur, kunne hun godt mærke, at hun var træt. det værkede i benene, og lårmusklerne strammede. bagtil rakte en smerte op mod lænden. men så gav hun sig til at betragte de omkringstående, og lidt efter glemte hun, at det gjorde ondt. det var som på teatret, ja det så virkelig ud, som om alle var klædt på til at spille deres ganske bestemte rolle. der var hattedamen og manden med rollatoren, der var to teenagetøser med alt for mange lag tøj og skjorten strittende bagud over de uldne strømpebukser, der var den overvægtige, midaldrende mand i løbesko og med fartstriber på vindjakken, der var den muslimske somalikvinde med sin mobiltelefon presset mod øret, der var ... ja, de var der alle sammen, fuldt genkendelige og totalt eksotiske i forhold til den tid, hun selv var runden af, og som både var i forgårs og for hundrede år siden. Hun var glad for, at hun var kommet så tidligt af sted, for allerede ved middagstid, hvor hun sad i S-toget, begyndte et gråligt skær at tætnes

10. klasse mode & design

mellem karréerne som et forvarsel om det buldrende mørke, der snart ville afslutte dagen. Hun sad med posen på skødet og mærkede kanterne på papæsken indeni, men det var først da hun kom over i ’det rigtige tog’, der skulle føre hende til destinationen, at hun overvejede, om det ville være passende at sætte resterne af den afdøde op på kufferthylden. det blev ikke nødvendigt, hun havde sædet for sig selv, de få øvrige passagerer sad spredt rundtomkring. Trætheden var igen mærkbar, og hun lænede sig tilbage og lukkede øjnene og sad et øjeblik sådan. efter et trinbræt hvor toget standsede kort og satte i gang igen med et ryk, mærkede hun, at nogen tog plads på sædet overfor og åbnede igen øjnene. Lidt efter var de store som tekopper, for den sortklædte mand overfor, var en person hun i al ærbarhed og på lang afstand altid havde elsket. Han var klædt helt i sort, selv den bløde hat var sort, og da hun havde stirret lidt på ham, og ville lukke øjnene igen, fordi det hun så ikke 5

med stil

– se mere på: sansestormerne.dk

mad & sport

Sund og kreativ kostskole i Århus. Høj faglighed, godt undervisningsmiljø, dygtige lærere, nye venner, fine træningsmuligheder, hyggelige værelser, ved skov og strand, tæt på Århus C. Samarbejde med eliteidrætten i Århus.

tilvalg: Basket - HåndBold - Badminton. skitur - new york

Tretommervej 33 • 8240 Risskov • Tlf. 8617 8511 58

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

- det gode glas siden 1982...

Champagne Brut/Demi Sec Jean Pernet

Før kr. 196,Tilbud kr.

ÅRETS JULEViN 2008 Rasteau Côtes du Rhône Villages “Les Touillères”

Før kr. 105,Juletilbud kr.

79,-

175,-

“En dejlig champagne med en fin mousse, en blid smag af friske æbler og en tilpas syre. Den femte stjerne gives for den fordelagtige pris (196 kr.).“ Citat: VinAvisen

“Flot rødvin med dejlig duft og en intens frugtagtig smag med mange facetter. 15%, men ikke spor sprittet. Prisen (105 kr.) er meget rimelig.” Citat: VinAvisen

MEST SOLGTE ViN DE SiDSTE 2 ÅR SUPER TOSCANER 2006 Castello di Ama Chianti Classico

Før kr. 220,Tilbud kr.

159,-

2 ud af 3 glas Gambero Rosso

2008 Tralcetto Montepulciano d’Abruzzo Cantina Zaccagnini

Før kr. 75,Nu kr.

59,-

Altid gode anmeldelser

FRAGTFRiT ved køb af minimum 24 flasker eller for minimum 2.000 kr. incl. moms. Frit valg fra hele sortimentet på webshoppen - gælder også enkeltflasker.

www.jyskvin.dk Her holder vinen, hvad vi lover

Besøg butikken Jysk Vin . Østre Boulevard 29 . 8930 Randers NØ . Tlf. 86 40 44 44 . jyskvin@jyskvin.dk Tilbuddene er gældende til 31.12.2010 eller så længe lager haves. Alle priser er incl. moms.

p o l foto

kunne være sandt, smilede Spencer Tracy sit særlige, uimodståelige, varme, generte smil og lænede sig en lille smule frem imod hende, som om han ville sige noget. – madam, sagde han, jeg tror, de skal holde på deres pose, den er lige ved at ryge på gulvet ... forfjamsket fik hun fat i det sorte plasticmonstrum, som togets rystelser havde fået skubbet helt ud til kanten af sædet og fik æsken og urnen anbragt på skødet. – Tak, sagde hun, tusind tak og mærkede, at hun rødmede. over for hende lettede Spencer Tracy belevent på hatten. Hun vidste naturligvis, at det hele var en drøm, men hun ville ikke vækkes. Lidt efter rejste den sortklædte herre sig, og toget sagtnede farten. – i’m sorry, sagde han, det er her, jeg skal af ... Hun lukkede øjnene igen og huskede det hele: Saga bio, halvtredserne, hånd i hånd, men han havde ingen, ærmet var tomt, ingen arm, ingenting, kun et ærinde, uafvendeligt, noget, der skulle gøres. en mand steg af toget ...

Lågen til kirkegården knirker på de rustne hængsler, cypresserne paraderer som missiler vendt mod himlen, i baggrunden rager kirken op uden et ord, men med glamhullernes vagtsomhed over den protestantiske arv, som ingen unddrager sig. nydeligt har kirkegårdsbetjenten lavet det hul i jorden, de fleste af os ender i, og dér ligger hun så under novemberhimlens sidste lys og pakker ud og gør sin pligt. det begynder at regne, og da hun rejser sig og skubber jorden på plads over asken, løber hun fuld af ømhed. Lidt efter tager regnen til og for at beskytte hoved og hår, løfter hun papæsken op og gemmer sig under den. med små skridt bevæger hun sig ad grusstien ned mod kirkegårdslågen. regnen er blevet kraftig og frembringer en synkoperet rytme mod urneæskens karton. med eller mod sin vilje laver hun lige før lågen et chassé, så sluger mørket hende, og kun kirkegårdslågens rustne knirken er tilbage. bortset fra den lille lyd en gibsdue laver, når den falder ned fra en gravsten pga. de svage rystelser selv et chassé kan frembringe en tilfældig dag i november. ❧

Klaus Rifbjerg (1931) har i år udgivet den stærkt roste ’Så kom en hæslig jæger’, en sam-

Lars Vegas Nielsen (1968),

ling essays og historier om jagt. Det er hans seneste bog – medmindre han da når at udgi-

Uddannet Designskolen

ve en til, mens Ud & Se er i trykken. Hvilket sagtens kan tænkes, for han er aldrig nede på

Kolding 1991-96. Har siden

så lidt som en enkelt bog om året. Listen over digtsamlinger, romaner, skuespil, noveller

arbejdet som freelance-

plus det løse omfatter indtil nu et sted mellem 100 og 200 numre. Det hele begyndte med

illustrator med hovedvægt

den vitale digtsamling ’Under vejr med mig selv’ i 1956. Lige siden har han været til stede

på tegninger til aviser,

i en grad som ingen anden dansk forfatter. I alt, fra hård avispolemik til sprød lyrik (thbr).

blade og bøger.

KIBBUTZ // RETROSPEKT

UDSTILLING

23. november 2010 – 08. januar 2011 100 året for kibbutzen: fotografier og kunst fra

Siden 1961 har mere end 40.000 danskere vaeret

kibbutzlivet – her illustreres kibbutzernes

på kibbutzophold som frivillige. For mere

historiske overgang fra socialisme til kapitalisme. V E R D E N S K U LT U R C E N T R E T . D K 60

information: www.danske-kibbutz-frivillige.dk NØRRE ALLÉ 7

2200 KBH N

8220 5140

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10 kibbutz_udOgSe_188x127,5.indd 1

03/11/10 10.27

Windows®. Et liv uden grænser. Samsung anbefaler Windows 7.

Kontor landsKab I et pulserende samfund som vores har man nogle gange brug for lidt ro og fred eller for at foretage sig noget andet. Det kan være nok at holde kontakten med venner verden over ved lige eller bare få arbejdet fra hånden i et anderledes og inspirerende miljø. Med Samsungs uafbrudte stræben efter en bedre morgendag udvikler vi produkter, som giver dig friheden til selvat vælge. Du kan være dig selv, men du er aldrig ensom.

TURN ON TOMORROW

p to 3%

Up to 40%

gy saver

Energy save

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric ke yboard

HUpDtoMI 33%

Energy save

Up to 40%

Energy save

rint reen Up to 12h + battLoerwyprintin g cost life

o %

saver

Up to 40%

BEnærbare er saver comgy putere R5Pr80 int Screen

1 2 3 samsung.dk/it 4 5 6 7 8 9

AnyWeb prin t

Printere

Instant ON

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Numeric keyb oard

Monitors

HDMI

Lagring

Print Screen

33 55 00 20 Low printing cost

AnyWeb p

skriv til DSB Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Adam og James Prices nye bog ’Spise med Price’. Skriv kort til DSH Kundeservice på adressen Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Forkert info i højttalere Jeppe Bech Hvorfor kan I ikke afbryde togets højttalere, når de giver forkert information? Det er da med til at gøre passagererne godt og grundigt forvirrede, når det, som annonceres i togets højttalere, er helt i modstrid med den information, man får på perronen og i køreplanen. På en togtur fra Odense til Nørreport lød det fx kort efter vi havde forladt Korsør, at toget nu ville passere gennem Storebæltstunnellen. Undskyld, hvad? Vi har da lige været igennem den. Og da toget ankom til Københavns Hovedbanegård, forlød det, at man efter et kort ophold ville fortsætte mod Esbjerg. Esbjerg? Toget skulle altså køre videre til Nørreport og Østerport, hvad det heldigvis også gjorde. Men det kunne man jo ikke

Alle kan blive helte SMS “h e l t ” til 1 9 1 9 dlem og bliv me

Den bedste gave, du kan give, er dig selv

I Ungdommens Røde Kors kæmper mere end 3000 helte for at forbedre forholdene for udsatte børn og unge. Meld dig ind i kampen allerede i dag og bliv en del af vores unikke humanitære netværk. Det koster kun 100 kroner om året. SMS ”helt” til 1919. Som medlem af Ungdommens Røde Kors har du mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og unge på vores mange aktiviteter. Vi driver ferielejre, lektiecaféer, chatlinjer og meget mere. Læs mere om vores aktiviteter på www.urk.dk.

Cykelproblemer

De fleste tog, som kører fra

Ole og Marianne Fjeldgren

Rødby Færge Station er ICE- og

Mandag 23. august stod vi i

EuroCity-tog. Med de tog må

Rødby med to cykler klokken

man ikke medtage cykler. Om

14.00. Vi ville tage toget til

morgenen og sen aften kører

København. Vi fik at vide, at

der tog, som kører med dob-

der går et tog i døgnet, der

beltdækkermateriel, og med

tager cykler med. Det går sent

de tog, må der godt medtages

om aftenen. Er det alt, hvad

cykler. I kan se køreplanen på

DSB kan tilbyde cyklister?

dsb.dk Marianne Gadegaard,

5 Tak for jeres henvendelse.

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

DSB Kundeservice

I l l u st r at I o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

Det du gi’r, er du selv! På vores webshop kan du købe de fedeste julegaver til dine venner og familie. Samtidig er du med til at gøre livet lidt lettere for de mange udsatte børn og unge i Danmark. Overskuddet fra salget går nemlig ubeskåret til vores aktiviteter. Køb dine julegaver på www.urkshop.dk.

SMS ”scan” til 1919 for at hente applikationen til at scanne stregkoden.

SIGNE EGhOlM OlSEN / JENS JøRN SpOTTAG UllA hENNINGSEN / ANN ElEONORA JøRGENSEN / TOM JENSEN NIS BANK-MIKKElSEN / BENEdIKTE hANSEN / MAX hANSEN M.Fl. ISCENESÆTTER: KIM BJARKE / SCENOGRAF: KARIN BETZ I SAMARBEJdE MEd

EvA GABRIElSSON

Bureau: addLemon / Foto: Miklos Szabo

4. dECEMBER 2010 – 29. JANUAR 2011 SE MERE pÅ: NBT.dK BIllETTER: 35 200 900 / BIllETBIllET.dK

vide med sikkerhed, når man sådan

- lyst til at lære

bliver misinformeret, og der i øvrigt

Vra Højskole

ikke lige var en togstewardesse eller lignende til at opklare sagen. Da jeg skulle tilbage til Odense var den gal

22 uger - start d. 9.1 Start frem til d. 20. 3.

igen med fejl og forkerte meddelelser i togets informationssystem, og det er langtfra første gang, jeg har oplevet det. Hvis I ikke magter den

Kunstlinien Keramik, raku, smykker, tegning og maling, glas, bronzestøbning og teori.

ellers tilsyneladende ukomplicerede opgave at give de rigtige informationer i højttalerne, så lad dog helt være med at give nogen. Det kan da

ORÆLDR ·F

at fejlen bliver rettet hurtigst muligt. I sådanne tilfælde, skal togets personale sikre, at der bliver lagt ny data ind i togets computer, som burde rette fejlen. Hvis personalet ikke kan få det til at virke, skal de slukke for de automatiske udkald og derefter informere kunderne manuelt. Torben Nielsen, DSB Kundecenter

Snydt for internet Erik Nygaard Hvorfor er det kun på strækningen Århus-København, der er internet i IC3-toget? Vi andre, der ikke bor på den strækning og pendler hver dag, har jo også brug for at kunne arbejde i toget. Der findes et trådløst netværk i toget, der er aktiveret, men det er bare ikke koblet til TDC. Dog, hvis man kører med IC-Lyn, kan man godt få internet. Altså, det

CIALRÅ O ·S

FRIVILLIG

R ÆLD OR · F

DSB har fokus på området, som gør,

RIVILLIG · F E

i forhold til, hvornår fejlen opstår.

Tag med Ümit på ferielejr ER

står. Der er således ikke et mønster

RÅDGIV

Hvert år afholder Ungdommens Røde Kors ferielejre for mere end 1200 børn og unge, som af sociale eller økonomiske årsager ellers ikke ville komme på ferie. Du kan gøre en forskel.

Bliv frivillig på en ferielejr Det kræver ikke særlige pædagogiske kvalifikationer at være frivillig på ferielejrene. Du skal blot have hjertet på rette sted. Ferielejrenes aktiviteter spænder over alt fra ekstremsport til historiefortælling. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Du kan ansøge om at blive frivillig på www.urk.dk/ferielejr. Indstil børn og unge Arbejder du med børn og unge, som har brug for en tiltrængt pause fra hverdagen, så læs mere om indstillingsprocedurerne til ferielejrene på www.urk.dk/ferielejr. Støt en ferielejr Ligger du inde med varer eller donationer, som en ferielejr kan bruge, så kontakt Ungdommens Røde Kors på 35 37 25 55 eller info@urk.dk. Læs mere om ferielejrene på www.urk.dk/ferielejr.

RK.D hvorfor fejlen opikkeW helt tydeligt, W.U

Skolelinien K K . DHF forberedende eller .UR W 9. og 10. kl. eksamen i: WW matematik, engelsk, dansk og samfundsfag CI

ORÆLDR ·F

randøren på at rette fejlen. Det er

RK.DK

WWW.U

AL GIVERE · S

arbejder intenst sammen med leve-

RIVILLIG · F E

ORÆLD

R til problemet og stillingen. Vi kender ·F

VILLI

E · SOC I

ÅD

5 Tak for din henvendelse, og for at du gør DSB opmærksom på problem-

RI · F

ikke være så svært.

Fotojournalistik Fotografiets virkemidler, interview og storytelling. Fotografi Digitalt og analogt kunst Stort studie, galleri og mørkekammer. Tekstil & Design Som forskole til en uddannelse som skrædder/designer. Musik Musikteori, akkordlære, soloundervisning, band og meget mere. Dansk som 2. sprog Kultur, sprog, historie og politik. Interkulturelle færdigheder.

er ikke noget med sendeforhold, og det er ikke noget med, at det ikke er etableret i togsættene (det virker jo fra Vejle til København, jeg er på strækningen Struer til København). Er det ikke blot en knap, der skal aktiveres, og så kan I tilbyde internet (TDC Hotspot) til alle kunder? Selvfølgelig kan jeg jo købe

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

Eksistentiel vejledning. Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne. Ring til os: 9898 1010 info@VraaHojskole.dk www.VraaHojskole.dk

WWW.AAGE.DK / WWW.ESKILDSEN.DK

Gaver og Gadgets SKULLCANDY SK PRO Dj-hovedtelefoner, fås i forskellige farver. 799,-

MANDEN BAG TROMMERNE Alex Riel-biograﬁ af Hans Barfod. 299,-

AIAIAI TRACKS On-ear hovedtelefoner, fås i forskellige farver. 399,-

IK MULTIMEDIA IRIG Ampsimulering til iPhone. 295,-

ZARITA C-40 Klassisk/spansk guitar med nylonstrenge. 699,-

NUMARK PT-01 USB Bærbar pladespiller med overførsel via USB. 799,-

GUITARPAKKE 1 Inklusive forstærker, gigbag, tuner, kabel, rem og plektre. 999,-

TROMMEPAKKE 2 Inklusive stativer, bækkener, stol, pedal, trommestikker og undervisnings-dvd. 2.495,-

YAMAHA KEYBOARDPAKKE 1 Inklusive hovedtelefoner, stativ, siddebænk og pedal. 1.899,-

AALBORG

ESBJERG

KØBENHAVN

ÅRHUS

ODENSE

ESKILDSEN MUSIK Hobrovej 347

ESKILDSEN MUSIK Strandbysvinget 1-5

MUSIKHUSET AAGE JENSEN Landemærket 25-29 Åbenrå 1-3

ESKILDSEN MUSIK Viborgvej 155A

MUSIKHUSET AAGE JENSEN Ørbækvej 113

MUSIKCENTRET Vesterbro 55-57

MUSIKHUSET AAGE JENSEN Vestergade 35

Find det, du der - 2011

ld 2-10 måne

Lange opho

er god til Korte kurser 2011

Nye kataloger på gaden

1 -7 uger

Bestil på tlf. 3336 4040 eller www.hojskolerne.dk bedre husker man Nogle uger

end andre!

: SMkSriv navn/

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Nytorv 7, 1450 Kbh. K Der er 14 dages fortrydelsesret på sms.

2. AT (s HS K r.) til 127 ad alm. + . r 1k akst sms-t

Dansk Folkepartis Ungdom opfordrer alle til at finde paraplyerne frem

Beskyt Danmark mod: Kvindeomskæring

• Det vurderes, at cirka 130 millioner kvinder på verdensplan er omskåret • Cirka to millioner piger bliver omskåret hvert år • Omskæring er kulturelt betinget • Hvis en kvinde i visse lande ikke er omskåret, kan det få store konsekvenser for hende

Censur

• Tre vægbilleder af grise fjernes på et hollandsk hospital - det sker af hensyn til muslimer • Sparegrise uddeles ikke længere til børn i England og Holland - det sker af hensyn til muslimer • Filminstruktør dropper at lade muslimsk tempel gå under i katastrofefilmen ”2012” - det sker af frygt for muslimer • Politikeren Geert Wilders forbydes at fremvise sin islamkritiske film ”Fitna” • Ayaan Hirsi Ali bliver truet på livet, efter hun har kaldt islam for en tilbagestående religion

Æresdrab

• Fra starten af 2007 til midten af 2008 er der blevet begået 280 æresrelaterede forbrydelser i Danmark • En æresrelateret forbrydelse omhandler typisk tvangsægteskaber, skilsmisse eller at en pige har giftet sig mod familiens vilje • I perioden 1996-2008 er der blevet begået 26 æresdrab. Disse har udelukkende involveret muslimer • I Tyskland er der blevet begået 50 æresdrab på 13 år • I Pakistan er der blevet begået 4101 æresdrab fra slutningen af 1990’erne til 2005

www.df-ungdom.dk

Den ny tids mysterieskole

mit eget mobile netkort, men det er ikke altid lige godt på den strækning, jeg kører hver dag.

5 Tak for din henvendelse. DSB og

1 års højskolekursus fra 3. januar 2011 Den ny tids mysterieskole er en enestående mulighed for ekstraordinær udvikling og fordybelse i et spirituelt højskolefællesskab i et år, enten som forkælelse til dig selv og din udvikling, eller som forberedelse til alternativ behandler, akupunktør, zoneterapeut, samtaleterapeut, astrolog, coach og alle uddannelser der har med mennesker at gøre, eller som en overbygning af din uddannelse.

TDC har indgået aftale om at sikre trådløs internetadgang i DSBs tog på strækningen København-Århus. I den forbindelse har TDC sat ekstra ma-

12 - 18 og 14 UGER fra oktober-januar-februar

ster op langs skinnerne og optimeret disse og de gamle master til toget på denne strækning. Det betyder, at

HØJSKOLEN FOR VOKSNE

det kun er på denne strækning, at vi sammen med TDC kan garantere en høj grad af stabilitet, der, sam-

Det kan også være at du vil bruge dit otium eller orlov til at udvikle dig sammen med andre mennesker i et kærligt miljø med sundhed i højsædet både fysisk, psykisk og åndeligt, og hvor sjov og latter er vigtige elementer.

KUNST MOTION FILOSOFI PSYKOLOGI

men med andre kvalitetsparametre, er et krav for, at servicen kan blive markedsført som et TDC Hotspotprodukt. Dér, hvor masterne ikke

Pris pr. uge inkl. sund kost og eneværelse kr. 1050,-

Midt i livet, orlov eller bare rigtig voksen. Så er højskolen på Sydfyn ny viden og inspiration for dig!

er udbygget og optimeret, og den nævnte stabilitet derfor ikke kan honoreres, er der således ikke adgang til servicen. Vi evaluerer løsningen

Vi har også kortere kurser 1, 2, 6 eller 12 uger med emner indenfor personlig og spirituel udvikling.

Ring efter skoleplan!

og vil vurdere, om der eventuelt skal

64 77 19 93

udbygges. Marianne Gadegaard,

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk

www.helnaes.dk

DSB Kundeservice

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

“Danmarks krimikonge. Fjerde bog i serien om Afdeling Q er årets bedste danske krimi.”

Foto: Phillip Drago Jørgensen

★★★★★★

ida davidsen

’Hvis du skal have tomat på en roastbeef, så skal det være en springer, den skal skæres halvt op og vrides rundt’

s e p t e m b e r 2 010 1

MARIE LOUISE TOKSVIG, EKSTRA BLADET

★★★★★

”Danmarksmester i krimi.”

’Der er forjæ noget ttend horis e ov on er det at ten, ba re vand se, hvor løbe t føre hen, hv r ende or jeg r, jeg fø hvis lger det’

SUSANNE KAALBY, JYDSKE VESTKYSTEN

jyllandspostensforlag.dk

kstrabladetsforlag.dk

0 1 0

Forside_STIBO.indd 1

★★★★★

kstrabladetsforlag.dk

2 0 1 0

jan

Jussi Adler-Olsen.”

kstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

★★★★★

201

nov

Forsi

de_S

TIBO

.indd

emb

201

0 12/08/10 15.35

:54

14:15

0 11/10

/10

.indd

13.59

2 0 1 0

april

Forside.

indd 1

”Jussi Adler-Olsen skriver velgørende anderledes dansk krimi. Tak for det!” LARS OLE

kim lar sen 2 010

‘Nu håb er jeg, du får noget af det rabiate med’

Kom i kontakt med 563.000 læsere 11/03/10

15.43

Annoncer i Ud & Se bliver set hver dag igen og igen. Ud & Se udkommer hver den 1. i måneden og er et af Danmarks mest læste magasiner med 563.000 læsere (Index DK/Gallup 1. halvår 2010).

SAUERBERG, JYLLANDS-POSTEN jyllandspostensforlag.dk kstrabladetsforlag.dk

★★★★★

Læs mere på www.stibozone.com

jyllandspostensforlag.dk

”Endnu en træfsikker spændingsroman fra Jussi Adler-Olsen.” BIRGITTE GRUE, B.T.

2 0 1 0

Scan for medieinfo 2011

HENRIK TJALVE, DAGBLADENES BUREAU

kstrabladetsforlag.dk

uar

TIBO

de_S

jyllandspostensforlag.dk

g t har je ‘Det entlig re n det eg ed – såda fint m lidt re le’ at væ m det he le imel /09

Forsi

kstrabladetsforlag.dk

ller

10/12

jyllandspostensforlag.dk

“Suveræn

mø en te

| Saturnvej 65 · DK-8700 Horsens · Tlf. 8939 8833 · Fax 8939 8899 · stibozone.com | Njalsgade 19 D · DK-2300 København S · Tlf. 8939 8833 · Fax 8939 8899 · stibozone.com

horsens

kstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

kstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

POLITIKENSFORLAG.DK

københavn

d e c e m b e r 2 0 10 Ud & Se 67

for børn ...

Raio og prinsessen Ikke alle børn har et sted at bo. Der er omkring 100 millioner børn i verden, som lever på gaden. Rigtig mange af dem, cirka 40 millioner, bor i Mellem- og Sydamerika. En af dem hedder Raio, han bor i Rio de Janeiro i Brasilien. Han findes ikke rigtigt, men det kunne han ligeså godt have gjort ...

Brasilien

tekst tina

Kan du finde tre

sakura

kladdehæfter, og

Bestle

fem pink blyanter

i l lu st r at i o n

mere her på siden?

j ø rg e n sta m p

Sydamerikas største by ligger i Brasilien. Hvad hedder den?

Et tilfældigt møde Raio er den hurtigste mellem bilerne. Lynhurtig. Så snart de holder for rødt, er han der med sin klud. Det er mest mændene, der gerne vil have vasket forruden. Damerne låser bare døren med et klik. I bilerne sidder der også børn. De ligner ikke nogen, der skal vaskes, deres brune hud lyser ligesom i det. Ligesom deres skoleuniformer. Ved siden af dem ligger deres bøger og noget, man kan skrive med. Raio ved ikke, hvordan man gør, han gik ud af skolen, da hans mor blev syg. Og da hun døde, var der kun en onkel flere tusinde kilometer væk. Hvis bare han havde en skolebog. Så kunne han måske spørge aviskioskdamen, om hun vil lære ham det. Selvom hun er gnaven, er hun den venligste, han kender. Bilerne er store hunde, der hvæser af ham, og indeni hvæser sulten i hans mave. – Oi, menino! er der en, der råber, – kom i gang! Raio er et lyn, han vasker og vasker. På bagsædet sidder en pige. Måske er hun prinsesse, hendes hår er lyst i det, ligesom hende i børnetv. Raio stivner. Det er hendes øjne, der gør det. Og så pludselig snurrer han rundt. Bare lige sådan. Lynhurtigt. Pigen smiler. Så er der grønt. Raio holder godt øje. For prinsessen kommer hver morgen nu. Så laver han grimasser og danser for hende, uden at kongen, der kører bilen, opdager noget. Når hun smiler, er hans krop endnu hurtigere. Underligt. Hvad hedder Brasiliens hovedstad?

En småregnsmorgen vinker hun ham over Her bor over tre til bilen og ruller ruden ned, mens kongen millioner snakker i mobil og ryger. gadebørn – Hvad hedder du? hvisker han. – Gabriela. Hvad med dig? Grønt. De store bilhunde hvæser. – Er du sindssyg, Gabi! brøler kongen. Få så det vindue op! – Her, siger Gabriela og rækker ham en pose. Så er hun væk i strømmen af biler. Raio spurter væk, gemmer sig under en busk i parken. Posen er en skat: En skolebog med en papegøje udenpå og et hæfte og to kuglepenne. Og en sammenklemt bolle med smør. Kuglepennen er lyserød med glimmer. Prinsesseglimmer. Men det gør ikke noget. Hele dagen er Raio langsom, så langsom, som han aldrig har været før. Han sidder bare der med skatten og lader, som om han skriver. Måske kan han en dag skrive et brev til prinsessen. Kærlig hilsen Raio …

Hvi lken dra fat ge h i as ar kes - og kye hvil n? k en h fat i ba ar katt llonen?

krydsord og sudoku

SHOP DESIGN

Glædelig Jul og Godt Nytår

5 min. fra Kongens Nytorv

10% Kunstindustrimuseet.dk

på alle varer i Kunstindustrimuseets butik hver søndag i december

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om:

1.-præmie Soft Body Heat varmeplaid til en værdi af 1.000 kroner.

Øvrige præmier Rosendahl-fyrfadsstager

Let Svær

vindere af krydSord 10/2010 Vinder af 1.-præmie: Carl Sibbesen, Ringsted

Løsningsord KoNtoRINVeNtaR

Vindere af øvrige præmier: Helle Binnerup, Solbjerg Heidi Skibsted, Karlslunde

Bredgade 68

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. januar. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 12/2010. eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 2/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Tigers gaveside

Mmh ... mmh ... mmh ...

Grøn energi til din iPhone

Samtaleanlæg

Et godt kort på hånden

Kassebog

Husker du hvad du ved?

Lang holdbarhed

Optrækkeri?

Kloge ord i metermål

Rockens historie

Plasmakugle

Utrættelig massør

Tænd op i dit tv

Pip-ur

Bjørneklosko

Hør din venindes beretninger eller din vens debriefing fra turen i byen uden at blive afbrudt. Backup-batteri til din iPhone 100 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 26.11.2010 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2010.

Skjul værdipapirerne og diamanterne i reolen. 18 cm høj pengekasse camoufleret som ordbog. 50 kroner.

Få 25 meter toiletpapir med citater af kvikke hoveder for 10 kroner. Fås også med sudokuer på rullen.

Teen er varm, småkagerne lune. Der mangler kun en pejs. Fortvivl ej! Pejse-dvd 20 kroner.

Bliv uafhængig af elselskaber og stikkontakter. Solcelleopladeren giver din iPhone ren energi for 200 kroner.

Bullseye er spillet hvor du kan få testet din paratviden med over 4.000 spørgsmål. 100 kroner.

Elvis, Rolling Stones, Björk, Metallica... Bliv blæst igennem af Dorte Hygum Sørensens rockhistorie for 50 kroner.

12 forskellige fugle synger når klokken slår hel – undtagen om natten, for da sover de! 50 kroner.

Engang lavede man dåsetelefoner med sytråd og jogurtbægre. Nu har man headset. Hovedtelefoner med mikrofon 50 kroner.

Hvis I ikke har drukket hele flasken op, så tøm den… for luft. Vakuumproppen koster 30 kroner.

Fra elektroden i midten strømmer de lysende plasmatråde som samler sig ved din finger når du rører ved overfladen. 100 kroner.

Stik i et par bamsesutter for en halvtredser parret. Fås til både bjørneforældre og deres unger.

Hals McClud

Det er for vildt www.tiger.dk

Skotskternet tørklæde får andre til at skotte misundeligt til dig. Fås også i grå og grøn. 30 danske kroner.

Kortlæseren læser et væld af hukommelseskort: Sim/U-Sim, SD, MMC, RS-MMC, mini-SD, TF og micro-SD. 30 kroner.

Vinsæt med folieskærer, proptrækker, termometer, dråbefanger, hældetud og to propper for 100 kroner.

Lidt længere op. Og lidt ned. Ahh! Massagerobotten bliver aldrig træt, bruger 3 AAAbatterier og masserer dine ømme muskler for 30 kroner.

mad

StritS

Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł Ł

1 deciliter fløde 1 deciliter kærnemælk 25 gram gær 375 gram mel 1/2 teskefuld kardemomme 1/2 deciliter sukker 1/2 teskefuld salt 125 gram smør 50 gram marcipan 75 gram rosiner 50-75 gram finthakket sukat 1 spiseskefuld sukker

Varm fløden, bland den med kærnemælk, og opløs gæren i blandingen. Bland mel, kardemomme, sukker og salt. Hak smørret i melet, og findel det med fingrene, til det er jævnt fordelt. riv marcipanen groft, og bland melet med marcipan, rosiner og hakket sukat. tilsæt flødekærnemælks-blandingen, ælt dejen godt igennem, og lad den hæve i en halv time. rul den ud til en aflang firkant cirka 20 gange 30 centimeter. Fold den sammen på langs, så den øverste del ikke helt dækker den underste. Lad stritsen efterhæve på pladen cirka 20 minutter. Bag ved 200 grader cirka 25 minutter. Drys med sukker cirka fem minutter, før den skal ud af ovnen. Lad stritsen køle af, og drys den med flormelis lige før servering.

foto r e n é r i i s

Ł Pynt: 25 gram flormelis

Da hernhutterne kom chriStianSfeld blev grundlagt i 1773 af en evangelisk frimenighed, brødremenigheden. byen blev grundlagt på bud af christian vii, på foranledning af Struense, der gerne ville have menighedens medlemmer, hernhutterne, til danmark, fordi de var dygtige handelsfolk og håndværkere. hernhutterne kom fra Sachsen, nordtyskland, holland, Polen og baltikum, men var alle tysksprogede. de integrerede sig hurtigt. deres sprog var ikke så fremmed i Sønderjylland, og derudover gav kongen lov til, at de oprindelige beboere kunne optages i menigheden. hernhutterne medbragte en tradition fra mellem- og Sydeuropa for sødt bagværk med ingredienser som sukat og rosiner. Stadig i dag er christiansfeld kendt for honningkager og honninghjerter. men prøv hernhutternes julebagværk, kaldet strits. den er god til både adventssøndage og til jul, og skulle det, mod forventning, blive aktuelt, holder den sig godt. ❧

sukat kandiseret skal af citrusfrugter, blandt andet cedrat og pompelmus; anvendes i bagværk og konfekt. sukat er ikke for alle. På Facebook er der ligefrem en gruppe med navnet ’afskaf sukat’. Den har 483 medlemmer. Kilde: Gyldendals Store danske Åbne encyclopædi og facebook.com

Morten Skærved er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Suhrs Seminarium. Har udgivet kogebøger og været vært på TV3programmet ’De Fantastiske 5’. Her frister han Ud & Ses læsere med mad, der tager udgangspunkt i de danske egnsspecialiteter.

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

t e k St dY P l A m b e c k

En fremmed i Auckland

olen gik først ned klokken 20.42 den jul, i 1999, da jeg fejrede den i New Zealand hos et ældre ægtepar, Jannelle og Henry. Ude foran Sylvia Park Shopping mall stod et plasticjuletræ med flagguirlande og fehår, kogler og kræmmerhuse i den særlige skarpe sol, der er så tæt på Sydpolen. Jeg var solskoldet og gik rundt i gaderne i den manglende duft af hyacinter og visne blade, mosset med bænkebiderne, de kolde kogler og granen, når min mor kom hjem fra skoven og havde samlet ting ind til at lave juledekorationer med. Jeg sad ved køkkenbordet og rullede marcipankugler og så hende komme ned ad indkørslen med favnen fuld af alskens sager fra skovbunden, mens jeg forsøgte at overtale min far til at læse højt af ’Peters jul’. Han nægtede. Han ville heller ikke danse om juletræet. Han sagde, han følte sig afstumpet

ved at gå rundt om et afskåret træ. I Auckland købte folk julegaver i indkøbscenteret og kørte bagefter til Piha beach og badede. Jeg tænkte på jødekager og klejner, julemarked, julemærker og sylte, mens biler med åbent soltag og dunkemusik fra de nedrullede vinduer kørte forbi mig. et JUleoPtog var på vej gennem Auckland. Først kom en oppustet elefant så stor som en hoppeborg, så en julemand, der sad i en sølvglitrende kane, bagefter engle med store hvide vinger og børn klædt ud som New Zealands nationalfugl, kiwien, en lille disproportioneret brun klump af en fugl med et langt spidst næb. Jeg fik øje på en kvinde på den anden side af gaden, der gik forbi optoget. Hendes brune jakke og gangen fik mig til at tænke, at hun var alene, den måde, hun gik på, hurtigt og foroverbøjet med hånden i den ene lomme, som om hun var ved at tage noget

Der er noget ved julen, som gør et menneske tydeligere, mere hudløst. Det bliver lettere at se. 74

Ud & Se d e c e m b e r 2 0 10

op af den, holdningen og skridtene, sådan som hun havde taget sin bluse på, kasketten og tasken. der var en ensomhed over hende. en smerte skød op gennem halsen på mig og satte sig som en klump. Jeg genkendte noget af mig selv i hende. ligesom kvinden var jeg også alene, jeg hørte heller ikke til i byen. der er noget ved julen, som gør et menneske tydeligere, mere hudløst. det bliver lettere at se. Alt Forekom mig fremmed i Auckland: det newzealandske juletræ pohutukawa med dets dybrøde blomster, plumbudding og Pavlova, marengskagen, som Janelle pyntede med kiwifrugt og jordbær. Alligevel var julen præcis som i danmark. der var den samme sårbarhed over højtiden, den samme skrøbelighed. Fornemmelsen af, at det hele hurtigt kunne gå i stykker, at tallerknerne så let kunne smutte ud af et par svedige hænder, at kalkunen hurtigt kunne blive for tør. Janelle så til den hvert andet øjeblik. Vi så alt for små ud i forhold til kalkunen på bordet. det var umuligt at se hen over den, på hinanden, mens vi spiste. Janelles stemme dirrede. Hendes mand blev ved med at trække gaver til den samme frembrusende onkel i familien. Hans gavestabel voksede. Svigerdatteren fik stort set ikke en eneste gave. Alle forsøgte at undgå at se på onklens stabel. Fadet med juleknas gik rundt. Vi sang ’I Wish You a merry christmas’. Udenfor skinnede solen. Jeg tænkte på, hvor kraftfuld en salme virker, når den synges i kulden i københavn, på Strøget, mens den hvide ånde står ud i mørket. ❧

STÆRKE KRIMIER til julepris DIN PRIS

JYLLAN DS-POSTE N

199,pr. bog

BE RLI NGSKE TI DE N DE

NORDJYSKE STI FTSTI DE N DE

Danmarks største internetboghandel

www.saxo.com

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Der tillægges forsendelse på 19 kroner. Priserne er gældende minimum til 24. december 2010.

Alle tiderseer. d i e v a g e l u j

Nordic Heater – Varm hue med vind og vandtæt yderstof – pris 349,-

Frost Hat and Scarf Hue & tørklæde i klassisk skandinavisk uldstrik. Pris 349,- (Hat), 499,- (Scarf )

Greenland Parka – Klassikeren fra 1972. Lang letforet parka i G-1000 Silent – pris 1.999,-

Stuga Sweater Komfort sweater i blød uldkvalitet med g-1000 forstærkninger – pris 1.399,-

Fjällglim Shirt Skjorte i kombineret materiale, der både er varm og let - pris 599,-

Greenland Parka W Klassikeren fra 1972. Lang letforet dameparka i g-1000 Silent – pris 1.999,-

Fjällräven Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 8620 2075 eller på www.fjallraven.dk

Kånken Mini – En mindre model af den klassiske Kånken i Vinylon F – pris 299,-

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.