UD & SE - Passagermagasin - April 2011 - DSB

nicolas bro

’Jeg går ind på scenen for min egen skyld.

Og jeg synes, det er verdens sjoveste leg’ a p r i l 2 011

Kære konfirmand…

Philips sætter lyd på din Blå Mandag… Super cool lyd!

Philips’ slanke mikromusiksystem med iPod/iPhone dock og DABradio er fladt og kan monteres på væggen, så det passer ind i alle hjem. Oplad din iPhone/ iPod, mens den spiller, eller tilslut en bærbar USB-enhed for at nyde al din yndlingsmusik.

DCB293

DS3020 Nyd Philips Fidelios krystalklare lyd på dit skrivebord, eller hvor som helst du ønsker det.

Synkroniser din iPhone/iPod med din computer og nyd fleksibiliteten ved at kunne vælge AC-strøm eller batteristrøm.

Kommer til april.

DS9010 Philips Fidelio Primo, giver dig en uovertruffen lydoplevelse og smukt design. Kabinettet er af børstet aluminium, der på smukkeste vis fremhæver lyden og designet af din iPhone, iPod eller iPad. Kommer til april.

DCM580 Philips lydtårn med LivingSound teknologi, der fordeler lyden rundt i rummet, og giver en fyldig stereolyd.

Lydtårnet understøtter iPhones/ iPods, CD’er og USB-enheder, og oplader også din iPhone/iPod mens den afspiller.

Indhold

6 8 16 28 34 36 46 50 56 60 64 66 68

a p r i l 2 011

Om DSB En levende fugl Følg arbejdet med at konservere en natugle Undskyld!

Interview med Nicolas Bro Den hemmelige ø Reportage fra en lille dansk ø, hvor der forskes i livsfarlige virus Profil Anita Ågerup Jervelund bestemmer over vores ord Brudstykker af Ejersbo Flere møder med forfatteren Jakob Ejersbo

16

Heldets hule På casino i Macau, et spilleparadis i det kommunistiske Kina Månedens kriminovelle Af Kristian Ditlev Jensen Om DSB Skriv til DSB Børnesider Ud i ørkenen

USynlig Som barn følte han sig usynlig i selskab med sine kendte forældre. I dag er han en af Danmarks mest anerkendte skuespillere. Mød Nicolas Bro.

Krydsord og sudoku Klummen Dy Plambeck om april og dødsslagteren

Held og overtro Fra koloni til casinokongernes rige. Vi er rejst til Macau, hvor held og overtro regnes for mere end kunsten at tælle kort.

46

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Mail: udogse@dsb.dk. Web: dsb.dk/udogse Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Karen Gahrn, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Frederik Nørby. Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo. com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk.

(Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850. Læsertal: 563.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Nicolas Bro fotograferet af Nicky Bonne.

Stemmen i dit Hoved Tag med Kristian Ditlev Jensen på rejse mod døden i den fjerde af Ud & Ses krimininoveller.

50

2FOR1 HORSENS

2FOR1 MINIFERIE I H RSENS! - OGSÅ FOR FAMILIER! Er du også træt af at snige din rejsekammerat med i kufferten?

Ta’ 2 nætter i Horsens - betal for 1.

Få samtidig 2FOR1 rabatkortet med adgang til en stribe af 2FOR1 tilbud til spisning, shopping og oplevelser.

Gælder også for familier (f.eks. 2 voksne og 2 børn) Det med småt: Bemærk at de samarbejdspartnere som tilbyder 2FOR1 overnatninger/produkter, kan have begrænsninger på antal og/eller udvalg.

2FOR1 rabatkortet gælder kun i forbindelse med 2FOR1 overnatninger.

GÆLDER OGSÅ I WEEKENDER OG SKOLEFERIER

www.VISITHORSENS.dk/go/2for1

SES VI I H RSENS? I kan kombinere 2FOR1 tilbuddet med en af de mange events i Horsens.

OPLEV F.EKS.: HAV NEN S DAG 11. JUN I

EU RO PÆ IS K M ID DE LA LD ER FE ST IV AL 26 .- 27 . AU GU ST

LÆS MERE OM DISSE OG ANDRE EVENTS PÅ www.VISITHORSENS.dk

BØR NET EATE RFES TIVA L 17.- 18. SEP TEM BER

EVENTLØBET 9. OKTOBER

MED 2FOR1 RABATKORTET KAN I F.EKS.: Købe 2 billetter til 1 billets pris som giver adgang til Horsens tre største museer Spise lækker fiskebuffet på Det Lille Røgeri - 2 personer spiser for prisen af 1 Opleve musicalen ”GUYS and DOLLS” til Palsgaard Sommerspil - 2 billetter til prisen af 1 Få 2 cocktails til prisen af 1 på Café GRaN Købe 2 billetter til fjordsejlads med Tenna II for prisen af 1 Spise 2 portioner store spareribs på Eydes Kælder for prisen af 1 Komme 2 personer i Horsens Legeland til prisen af 1 Købe 2 stk. af månedens vare til prisen af 1 i Voervadsbro Torvehal Besøge Den Økologiske Have - 2 indgangsbilletter til prisen af 1 Samt mange flere tilbud på shopping, spisning og oplevelser...

www.VISITHORSENS.dk/go/2for1

SE ALLE 2FOR1 TILBUDDENE PÅ DIN MOBIL SMS: VISIT 2FOR1 TIL 1272 KOSTER ALM. SMS-TAK ST OG DATATRAFIK

SMS-udbyder: Visit Horsens ·Søndergade 26 8700 Horsens · tlf. 75 60 21 20

om DSB

Sporarbejder i april

byr i forskellige cykelløb.

Nu viser en undersøgelse,

Fra fredag 8. april om afte-

Desuden har S-more-

at mange skiftede trans-

nen til søndag 10. april om

guldmedlemmer adgang

portmiddel i december på

aftenen vil der køre busser

til aflåst cykelparkering på

grund af vejret. Blandt andet

i stedet for tog mellem

udvalgte stationer. Se mere

valgte fem procent flere

Vejle og Give. Det betyder

på s-more.dk

at tage toget, og ser man

også ændrede tider mellem

København lokalt, har hele

Give og Struer. I påsken er

Mobilt billetkontor

der fra tirsdag 19. april om

Med DSB Billet på din iPho-

skiftet deres normale trans-

aftenen et stort sporarbejde

ne eller Android behøver du

portmiddel ud med toget.

ved Fredericia, der betyder

ikke længere at have adgang

Den primære årsag til at

ændringer mellem Fredericia

til computer eller at slå ve-

skifte til tog var frygten for

og Aarhus. Mellem Vejle og

jen forbi billetlugen, hvis du

uheld i det glatte føre.

Jelling er der fra onsdag 20.

skal købe en billet hos DSB.

april om aftenen et større

Du kan købe billet og plads-

Påskerejse

arbejde, hvor tog er erstat-

reservation til din togrejse

Har man lyst til at komme

tet af busser. Det betyder

med DSB på din smartpho-

lidt væk i påsken, kan DSB

også ændrede tider mellem

ne. DSB lancerede som de

hjælpe godt på vej. Ved at

Jelling og Struer. Efter påske

allerførste rejseudbydere en

bruge DSB Minigruppe-bil-

indledes et drænarbejde

applikation, hvor du hurtigt

letterne, kan man få 20-63

mellem Lejre og Hvalsø.

og enkelt kan købe rejser

procent rabat i forhold til

Frem til udgangen af juni

via telefonen. Betaling fore-

almindelige standardbil-

betyder det, at passagerer i

går i applikationen og med

letter. Billetten gælder for

DSB har indgået en aftale med Peter Larsen Kaffe, som

tog, der kører efter klokken

dit betalingskort. Du får din

rejser for to til syv voksne

skal levere mokka til både medarbejdere og kunder. Den

23, skal med bus mellem

billet og pladsreservation

med op til 12 børn samlet

nye kundekaffe er økologisk og 100 procent arabica.

Lejre og Hvalsø.

leveret direkte på telefonen.

på én billet. Dog skal man

Det er muligt at bestille og

som minimum rejse tre

købe alle typer af billetter

sammen, og to af dem skal

Ny kaffe på kanden

Arabica-kaffe har en rund og let syrlig smag og ikke så

10 procent af trafikanterne

meget koffein som andre kaffesorter. Arabica udgør 70

Masser af cykler

procent af den samlede verdensproduktion af kaffe. Den

I løbet af sommeren sætter

14 dage frem på denne

være betalende voksne.

er krævende at dyrke og mere udsat for fx sygdomsan-

S-tog fokus på cykler og

måde – dog ikke Orange- og

Man kan også tage sydover

greb på planten. Derfor er den også relativt dyr. Prisen

ruller flere tiltag ud, der

klapsædebilletter.

og besøge enten Hamborg

for kunderne bliver dog ikke sat op i forbindelse med

gør det endnu nemmere

kaffeskiftet.

for dig og din cykel. Der vil

Fem procent mere

komme mere plads til cykler

I det meste af december var

få billetter til Hamborg fra

fremover levere alle øvrige caféprodukter som te, tefiltre,

i S-togene, cykelpumper på

hele landet ramt af store

249 kroner, mens priserne

mælk, sukker og kakao til automaterne. Samlet sparer

flere stationer, og via for-

mængder sne. Det medførte

starter ved 349 kroner for

DSB cirka en million kroner årligt på den nye kaffeaftale,

delsprogrammet S-more kan

ekstreme trafikale tilstande

at komme til Berlin. Se flere

men der er også tale om store indkøb. Årligt forbruger

du få rabat på cykeludstyr,

og forlænget transporttid

priser på dsb.dk, eller ring

DSBs kunder, hvad der svarer til 35 ton kaffebønner.

cykeltjek og deltagerge-

for alle transportmidler.

70 13 14 15.

Foruden bønner til kaffen skal den nye leverandør

eller Berlin. Med Orange Udland billetter kan man fx

www.zanzibar-hojskolen .dk En nordisk højskole i Afrika Oplev Afrika som deltager og ikke blot som beskuer

3 ugers fotokursus Kulturforståelse - Selvindsigt - Safari Miljøkendskab - Swahili - Adventure - Idræt - Dykning Volontørarbejde - alt det og meget mere...

16 uger på Zanzibar fra 24. aug. + 24. feb.

3 ugers hold over påsken og efterårsferien 6

Ud & Se a p r i l 2 0 11

oktober 2011

Find din fotografiske stil Bliv klogere på dit udstyr Professionel undervisning Fantastiske omgivelser på Zanzibar og Tanzania Kontakt info@zanzibar-hojskolen.dk +45 2320 2288 og få et program

Hent DSB’s nye app og få adgang til billetkontoret med et enkelt tryk

Køb og få billetten direkte på din smartphone DSB’s nye app, DSB Billet, gør det nu endnu lettere at springe på toget.

Du kan købe billetter til DSB 1’ og Standard - både til voksne, børn og unge med DSB WildCard. Og du kan selvfølgelig også købe pladsbilletter til InterCity og InterCityLyn. Hent DSB Billet via iTunes eller Android Market. Du kan også sende en sms med teksten ”DSBBillet” til 1990 eller du kan bruge stregkodelæseren i din smartphone. Uanset hvordan du downloader DSB Billet er det gratis* og nemt! *Afhængigt af abonnement så koster det almindelig datatrafik-/sms-takst at downloade selve app’en samt ved efterfølgende anvendelse.

tekSt annette k. nIeLSen Foto terrItorIum

De kaldes taksidermister, de arbejder med at konservere og præparere dyr, og så hader de udtrykket ’udstoppet’. Deres mål er at skabe en illusion af liv

S

pørger man verdensmesteren i fugleopsætninger, peter Sunesen, fra naturværkstedet i gentofte og hans konservatorkollega Linnea Bang-madsen leder udtrykket udstoppet tankerne hen på en sammensyet pels proppet med hø, savsmuld og gamle klude, der efterfølgende bliver æltet på plads, indtil tingesten tilnærmelsesvis ligner det oprindelige dyr. Intet kunne være længere fra sandheden om, hvad taksidermi eller zoologisk konservering, som det også hedder, handler om i dag.

Faget er en skønsom blanding af naturhistorisk kundskab, kunsthåndværk og kunst, og dets mål er at skabe en overbevisende illusion af liv.

– Det gælder om at have respekt for det levende dyr, som peter Sunesen siger.

Den respekt udviser taksidermister på mange måder. nogle laver spektakulære opsætnin- 5

En død Strix aluca eller natugle. Ofte indleverer folk trafikdræbte dyr. Altså dyr, de har fundet i vejkanten. Denne natugle er blevet optøet efter at have ligget i en fryser hos en kunde og er nu parat til at få nyt liv.

ger af fx en løve i færd med at angribe eller fortære en zebra. andre, som peter Sunesen, sætter en ære i at indfange en stille stund i dyrets liv og fastfryse det i et fuldendt øjeblik. Her er fokus på dyret til hverdag i stedet for til fest. taksidermi er et lille fag i Danmark med knap 50 udøvende fagfolk, hvoraf kun omkring 20 lever af deres passion. De fleste udfører alle slags konserveringer – fra krokodiller, kanariefugle og kronhjorte til løver, ugler og hundehvalpe. De leverer dyr til en bred vifte af kunder. en af de bedre er reklameindustrien. Simpelthen fordi de levende dyr som oftest opfører sig alt for uforudsigeligt til at fungere i reklamer. Her er de livagtigt døde dyr langt mere samarbejdsvillige. nogle kunstnere bruger også udstoppede dyr i deres værker, men langt de fleste kunder er privatpersoner.

– De kommer med noget, de har fundet og gerne vil have bevaret. De ønsker noget dekorativt til hjemmet, fortæller peter Sunesen. Han har efterhånden levet af at konservere dyr i 30 år.

udtrykket taksidermi kommer af det græske ord ’taxis’, at ordne, og ’derma’, hud, og betyder at arrangere hud fra et dyr hen over en skabelon i en livagtig og karakteristisk positur. udtrykket blev brugt for første gang af den franske naturhistoriker Louis Dufresne i 1803. Han var konservator på paris’ berømte naturhistoriske museum. 1800-tallet og den første halvdel af 1900-tallet udgjorde æraen for de mest opsigtsvækkende dyreopsætninger fra alle egne af jordkloden. I denne periode udforskede videnskabsfolk ethvert hjørne 5

1: 1: Første trin består i at lægge et snit i bugskindet og løsne det fra kroppen. Kød, fedt og sener bliver fjernet, imens man bogstaveligt talt vender vrangen ud på fuglen. Til sidst hænger fjerdragten eller skindet kun sammen med kroppen ved næbbet. Ben- og vingeknoglerne samt kraniet bliver bevaret. Kroppen og halsen bliver opmålt, ligesom man tegner et omrids af benene, så man kan bygge uglen op igen i den anatomisk korrekte størrelse. For at genskabe den livagtige fugl, er et særligt vigtigt mål størrelsen på øjet, og her bliver et mikrometer taget i brug.

På den måde kunne han genskabe selv en flok løbende elefanter – til fryd for museumspublikummet i sit hjemland.

2: Når fuglen er flået, vender man skindet udad igen og vasker den gentagne gange i sæbevand. Derefter bliver fjerpelsen skyllet i sprit og tørretumblet i savsmuld. I behandlingen af fjerdragten er det vigtigt, at alt fedt bliver fjernet, for ellers bliver fjerene strimlede og matte, og det er umuligt at ’puste liv’ i præparatet. Når fuglens fjerdragt næsten er tør, blæser man det overskydende savsmuld ud med trykluft.

3: Fjerdragten er vendt på vrangen igen, og de mørke, kunstige øjne er sat ind i kraniet. En kopi af kroppen i balsatræ og en kopi af halsen, så den har den rigtige længde og tykkelse, ligger parat. Til sidst krænger man skindet tilbage over kraniet og skabelonen og begynder at opbygge den endelige fugl. Til genopbygningen af hals, lår og muskler bruger man blår og træuld, som man vikler rundt om de ståltråde, der har erstattet knoglerne.

af de syv kontinenter og tog huder og knogler af fremmedartede dyr og fugle med hjem til forskning og udstilling. efterspørgslen var enorm, for folk var naturligvis nysgerrige for at se nærmere på disse eksotiske skabninger. men før anatomiske opmålinger, fotografi og gedigen zoologisk viden tog form, vidste konservatorerne ikke helt, hvordan mange af dyrene i virkeligheden så ud. Så ofte gættede de sig frem og udstoppede dyrene med de nu så forkætrede sammensyede dyreskind og forhåndenværende materialer.

Et dubiøst skær taksidermiens egentlige guldalder er perioden fra begyndelsen af 1900-tallet til 1930erne.

I uSa havde konservatoren Carl akeley ligefrem superstjernestatus. Han blev godt betalt og inviteret til de bedste selskaber. Den dag i dag er en pris på verdensmesterskaberne i taksi12

Ud & Se a p r I L 2 0 11

dermi, World taxidermy Championships, opkaldt efter akeley. Det var blandt andet hans fortjeneste, at konservering blev videnskabeliggjort, og han udviklede da også flere teknikker til livagtig konservering. Carl akeley gennemfotograferede de eksotiske dyr, han skød og pelsede i blandt andet afrika, og foretog nøje anatomiske opmålinger. på den måde kunne han genskabe selv en flok løbende elefanter – til fryd for museumspublikummet i sit hjemland.

5 et par årtier senere havde dyrefilm ud-

JORDSKÆLV, MALARIA, UNDERERNÆRING, INTERNT FORDREVNE, FORURENING, BORGERKRIGE, FATTIGDOM, AIDS-EPIDEMI...

DER ER GLOBALE PROBLEMER NOK AT TAGE FAT PÅ.

HVIS DU GERNE VIL GØRE EN FORSKEL, FORESLÅR VI, AT DU STARTER HER. Professionelle masteruddannelser, sommerskoler, kandidatuddannelser og intensive kurser fra Københavns Universitet inden for international sundhed, katastrofehåndtering, klimaforandringer, international ernæring, sundhedsantropologi, farmakologi, HIV/AIDS, parasitologi, konflikter og folkesundhedsvidenskab. www.globalhealth.ku.dk

UNIVERSITY OF COPENHAGEN C O P E N H A G E N S C H O O L O F G LO B A L H E A LT H

4: ’En levende fugl’. Strix aluca vakt til live i en opsætning, hvor fuglen sidder oppustet og afslappet som på en kold vinterdag. Peter Sunesen har udviklet en særlig teknik til rejsning af fuglens fjer, da det netop er fjerenes kvalitet og grad af oppustethed, der skaber det livagtige udtryk.

konkurreret museernes udstillinger. Det amputerede faget, som alle dage har været forbundet med et vist mål død og råd, og det faldt i agtelse. Hitchcocks film fra 1960 ’psycho’, hvis hovedperson udstoppede dyr –og sin egen mor – bidrog også til at give faget et dubiøst skær.

– Vi kan være lettere excentriske, medgiver peter Sunesen. – men vi er altå ikke galninge. efter snart 20 år i den digitale tidsalder er der i dag fornyet interesse for udstoppede dyr.

Deres stoflighed fascinerer atter, og det er blevet populært at have dyrene stående fremme.

Boligmagasiner og modefotografier byder på præparerede dyr og fugle, og antikvariaterne er fulde af lettere luvslidte skabninger fra nedlagte små lokale museer.

For professionelle konservatorer er der flest penge at hente i at præparere storvildt. men for den erklærede fuglenørd peter Sunesen er vores fjerede venner langt mere interessante. Den væsentligste faglige udfordring ligger for ham i at genskabe en nøjagtig kopi af en given fugl med oppustede fjer og glimtende øjne.

– Vi skal ikke lave vores egne udgaver af dyrene, slår han fast. – Vi skal snarere lave en super14

Ud & Se a p r I L 2 0 11

realistisk version, så selv en fuglekender kan narres til at tro, at hun eller han ser på en levende fugl. peter Sunesens konserveringsideal har betydet, at verdensmesterskaberne i taksidermi nu har en særlig konkurrence, nemlig the avian Challenge eller ’fugleudfordringen’.

Her skal deltagerne udstoppe en fugl efter et foto, og det gælder om at lave en så tro kopi som muligt. peter Sunesen selv er i dommerpanelet.

– Vi skaber noget ud af ingenting, siger han tilfreds. ❧

Windows®. Et liv uden grænser. Samsung anbefaler Windows 7

Fast Start – i gang på 3 sekunder rent Vores idé er at skabe værktøjer, som hjælper dig til at gøre mere.

Den nye SF310 inspirerer til kreativitet med sin styrke og sit smukt bølgende design. Med Samsungs selvudviklede Fast Start-teknik er du i gang og klar til at arbejde på utrolige 3 sekunder. Den avancerede lyddæmpning sikrer meget lydsvag drift, og med en vægt på under 2 kg følger SF310 med dig overalt. Produktivitet og skaberkraft får en helt ny betydning med Intel® Core™ i3-processorens imponerende ydelsesspecifikationer og en batteritid på op til 7,5 timer. Designed to Go, Powered to Perform.

Bærbare computere

Printere

samsung.dk/it 70 70 19 70

Monitors

Projektorer

Harddiske

Samsung SF310

kyld!

På scenen er han en af Danmarks mest anerkendte. Alligevel har Nicolas Bro en mani med at undskylde. Her fortæller han om at kæmpe mod den store selvoptagethed, om at blive instrueret af barndomshelten Steven Spielberg og om at tvivle. Ja, hvorfor blev han i det hele taget skuespiller?

t e k st B i rg i t t e e l l e m a n n H ö e g H Foto nicky Bonne

Undsk

N icolas Bro mødte engang en håndkirurg, som hver dag udførte et større puslespilsarbejde med knogler og sener. Han fortalte skuespilleren, at når han gik ind på operationsstuen, gjorde han det kun for sin egen skyld.

– Det er sådan noget, en patient eller pårørende aldrig ville kunne tåle at høre. men jeg blev på en mærkelig måde tryg og tænkte: ’Ja! Det er dét, der skal til, for at man presser sig selv til at lave det bedste stykke arbejde og lever op til sine egne forventninger om, hvor godt man kan lave en hånd’.

Den 38-årige skuespiller nicolas Bro kender alt til at lægge ultimativt pres på sig selv. når han skridter teaterscenen af som en kraftfuld Hamlet, stiller sig op foran et filmkamera i nazikostume, tumler gennem et vindue i en klodset udgave af ole lukøje i tv-satiren ’live fra Bremen’ eller braser ind på scenen som vært i et Zulu awards-show for at bryde ud i boyband-sang, presser han sig ud over kanten. og selvom han godt er klar over, at han gennem 13 år har stået distancen i sit fag, er forventningspresset kun blevet større med årene … ikke mindst hans eget.

– Jeg går også ind på scenen for min egen skyld. og jeg synes, det er verdens sjoveste leg, forklarer han og kigger længe uden at sige noget. prøvende, som skal han afkode, om journalisten er med.

Vi sidder i nicolas Bros garderobe i skuespilhuset, hvor han i skrivende stund øver sig på hovedrollen som psykopatisk massemorder og kultleder i stykket ’manson’. Han kommer lige fra prøverne, har hentet en light cola i kantinen og to tykke humpler rugbrød. Det er frokosten. gennem de næste tre timer tygger han og ryger massivt igennem, på trods af at der længere henne ad gangen ligger et rum, der bliver kaldt for rygeboksen. og som mørket sænker sig over skuespilhuset, bliver garderoben mere og mere dunkel, alt imens nicolas Bros ansigt forsvinder i mørket. Han tænder på intet tidspunkt lys. Ved siden af ham ligger manuskriptet til ’manson’, som han har dekoreret fra kant til kant med kruseduller, der ligner dem, man tegner, når man taler i telefon.

– når jeg er færdig med stykket, skal jeg have tatoveret forsiden på min mave, siger han og hiver manuskriptet op til brystkassen.

– neeej, det var bare for sjov, fortsætter han med en karikeret barne18

Ud & Se a p r i l 2 0 11

stemme, lægger hovedet bevidst yndefuldt på skrå, hvorefter et kæmpestort smil flækker hele hans skæggede ansigt.

Dét, der gør en skuespiller nicolas Bro har spillet mange karismatiske karakterer på både film og teater. Den mest markante, som også var hans gennembrudsrolle er fra 2001, hvor han satte sit spor i tv-serien ’rejseholdet’ som den sindsforvirrede, sexgale pyroman otto.

– Ja, dér overraskede jeg. Jeg kunne ikke levere den rolle på samme måde i dag. Det, der var specielt, var jo, at folk diskuterede, om jeg virkelig var evnesvag. Det kan jeg ikke få foræret længere. Jeg oplevede flere gange, at der kom kriminalbetjente, sygeplejersker eller læger, som havde arbejdet med udviklingshæmmede, hen til mig og sagde, at det var fuldstændig rigtig ramt.

Er det en vigtig rolle for dig?

– Ja, det er det jo nok. For det var første gang, jeg havde en rolle foran et kamera, hvor der var en hel person med udvikling i karakteren. Jeg havde lavet fem-seks ting før, men så var det én dag og én scene. Her fik jeg lov til at gengive et menneske, der medvirkede over tre afsnit. lige nu handler det for nicolas Bro om sektlederen charles manson.

– Han er sådan en ’dark Jesus’, som ikke selv har blod på hænderne, fordi han får andre til at dræbe for sig. Det gør ham speciel i forhold til andre seriemordere.

Hvordan er det at slæbe sådan en mand med hjem efter arbejde?

5 – Jeg slæber ikke manden, men stykket med mig hjem. Jeg tror

Da ’Manson’ fik premiere i februar, blev Nicolas Bro anmeldt som ’en bamset skinhead med lettere psykopatisk venlighed lysende ud af øjnene’.

5

Nicolas Bro har for nyligspillet kvindebedåreren Don Juan. En tidstypisk karakter for sin individualistiske generation, mener han.

faktisk lige præcis, at det er dét, der gør en skuespiller. at de kan være sindssygt gode til at tage noget på sig og lægge det fra sig igen. Dem, der tager manden med sig hjem, holder ikke så længe. Det er dem, der dør af en overdosis eller bliver sindssyge, når de er 25.

Et surrealistisk år gennem tiden har nicolas Bro skullet slippe en hel del figurer, når han er gået hjem fra arbejde. Dels alle de skæve karakterer fra de film, han har medvirket i, som den klodsede enspænder i ’Der var engang en 20

Ud & Se a p r i l 2 0 11

dreng’, den temperamentsfulde morfartype i ’Voksne mennesker’ og den narcissistiske og ulykkelige elskende i ’offscreen’, dels de heftige karakterroller fra teateret som Hamlet og macbeth. i 2010 har han optrådt som en letbenet Don Juan på grønnegårds teatret samt indspillet to danske spillefilm. men det, der har gjort størst indtryk på ham selv, er rollen som tyskeren Friederich i steven spielbergs kommende spillefilm ’War Horse’. Den blev optaget i england i efteråret og får premiere i de danske biografer i julen 2011.

– Det var det mest vilde og mærkelige, der skete i 2010. Det var sinds-

sygt surrealistisk at stå over for en instruktør, jeg har kendt, lige siden jeg var seks år. allerede i børnehaven gjorde en kammerats t-shirt med hajen fra spielbergs kultfilm ’Dødens gab’ stort indtryk på den unge Bro, og da ’e.t.’ kom op i de danske biografer, blev den 10-årige nicolas fuldt ud dedikeret til den amerikanske instruktør.

– så det var ligesom at møde et fantasivæsen. Han er jo på rigtig mange områder verdens største filminstruktør. Han var meget sød og venlig og sindssygt god til at instruere. men det var ikke sådan noget

Ja, jeg er også sindssygt selvoptaget! med at hænge ud sammen. Det var bare med at knokle og sørge for at gøre sit bedste.

Hvorfor blev det dig, der fik rollen?

– Det ved jeg sgu ikke. i første omgang blev jeg bare ringet op af min agent, der sagde: ’Ved du, hvem der har siddet og set på din showreel i nat? steven spielberg!’ Jeg havde det sådan, at det godt måtte slutte der. Bare det, at han havde set min showreel, var fint nok. men så kom jeg til casting. Det skete alt sammen midt i mit prøveforløb på ’Don Juan’, og det var svært at gå rundt og være glad helt alene, for i princippet vidste ingen det. Det havde jeg skrevet under på i en ordentlig moppedreng af en kontrakt.

Skulle du positionere dig på en anden måde end herhjemme, hvor alle godt ved, hvad du kan præstere?

– nej, heldigvis var der masser af kød på min rolle. Den var ikke kæmpestor, men passede godt til mig. Jeg kunne se, hvorfor steven spielberg havde set noget i mit materiale. men jeg kan sagtens forestille mig, at følelsen er hård, hvis man har en rolle, hvor man bare kommer ind med et brev, og der ikke er noget at gøre godt med.

Hvad lærte du undervejs?

– Først og fremmest, at selvom de amerikanske skuespillere bliver betragtet som nogle halvguder, så kan man, ligegyldig hvor man kommer fra i verden, levere en god præstation.

Synes du selv, at du bliver dygtigere for hver enkelt opgave?

– Ja, jeg bliver bedre. Det er en rejse, men der er måske også ting, jeg mister. især bliver teaterrollerne hårdere, fordi erfaringen gør, at jeg lægger større og større pres på mig selv. Det er blevet sværere at overraske.

Udefra virker det ikke, som om nicolas Bro har mistet noget som helst. For uanset, hvilken rolle han rører ved, synes der altid at gå en snert af noget personligt igen. For eksempel har hans skæve karakterer, der sjældent er særligt altfavnende, altid et tvist af charme inde bagved – noget, man ikke kan andet end at holde af.

Kan du genkende den beskrivelse?

– Ja, det har nok noget med mit væsen at gøre, noget, jeg ikke kan

løbe fra. Det er ikke spekuleret frem. Hvis jeg spiller en meget usympatisk rolle, vil der nok gemme sig en form for sympati og forståelse, fordi jeg ikke kan være helt kold.

365 dage-agtig vigtig selvom mødet med spielberg var skelsættende for nicolas Bro i 2010, understreger han, at det væsentligste for ham altid udspiller sig på hjemmefronten.

– Det vigtigste for mig er mit liv med min kone. Det er der ikke noget, der kan overgå, siger han. nicolas Bro mødte theresa på krogerup Højskole i de sene teenageår, og de har efterhånden været sammen i 17 år. Da han var 23, blev de gift. Det var hende, der friede. Det frieri skulle nicolas Bro lige tænke over, for han kommer fra en skilsmissefamilie og havde ikke nogen forestilling om, at bryllupper nødvendigvis fører noget godt med sig. men pludselig kom det over ham, og så sagde han ja. i dag bor de i en lejlighed i københavns indre by.

– theresa er jo 365 dageagtig vigtig. Jeg laver ikke så meget som privatperson ud over at være sammen med min kone. Jeg har været meget selskabelig, men jeg holdt op med at gå i byen, da jeg var midt i 30erne og vil i dag hellere nyde en god middag med vores venner. min kone er min bedste ven og the love of my life.

Hun er scenemester på Bellevue teateret, og det betyder, at hun har en forståelse for, at jeg skal på arbejde på skæve tidspunkter og har et meget lystbetonet job. man kan ikke lave det, jeg gør, hvis man ikke har lyst til det – så er det slut.

Er du mere end almindeligt optaget af dig selv?

– alle skuespillere er egocentriske. og, ja, jeg er også sindssygt selvoptaget!

5 Hvad gør du ved den side af dig selv? a p r i l 2 0 11 Ud & Se

21

Nicolas Bro har modtaget et ridderkors fra Kongehuset. ’Jeg var hos kronprinsen for at sige tak. Han var et utroligt sødt og behageligt menneske. Uden at sige for meget tror jeg, at vi var lige generte begge to’, har skuespilleren tidligere fortalt.

– Jeg kan godt være lidt træt af den del af min selvoptagethed, som læner sig op ad den klassiske historie om ’den bitre skuespiller’. Jeg tænker meget over det og har ikke lyst til at være bitter, men det er en meget latent del af mit fag. om du så er al pacino, ligger bitterheden over ikke at blive set eller slå til og lurer.

– Det handler om, at alt er personrettet. man investerer jo hele sin person. og det er en stor ting at gøre. men det, som så er meget smukt ved skuespillere, er, at de ofte er meget åbne mennesker – og det er måske det, der gør, at man kan holde det selvoptagede ud. man siger: ’nå, okay, du er til træstole op i røven, ja, men det er også okay’. Der hersker stor accept af tro, sex og lyst.

Savn nicolas Bro er søn af skuespillerparret christoffer Bro og Helle Hertz og opvokset på Frederiksberg sammen med sin syv år ældre bror, anders peter, og den et år yngre søster, laura. Da nicolas Bro var seks år, blev forældrene skilt.

– Det har haft stor indflydelse på min barndom. Jeg havde et kæmpestort savn efter min mor, for det var hende, der flyttede, fordi hun blev forelsket i en anden mand. min far havde nogle principper om, at vi ikke skulle skilles ad, så mine søskende og jeg blev hos ham. Det skete 22

Ud & Se a p r i l 2 0 11

Jeg havde et kæmpestort savn efter min mor, for det var hende, der flyttede. i sommerferien, og det virkede, som om der gik uendelig lang tid, før jeg så min mor igen. Hun var på Fyn for at lave en spillefilm, og det var først, da jeg forventede, at hun skulle komme tilbage, at jeg fik at vide, at hun ikke ville komme hjem igen. nicolas Bros far tog sig af børnene i hverdagen, samtidig med at han arbejdede som teaterdirektør på gladsaxe teater. Han havde dem 5

Til husbehov

Påsketræet med sin pynt…

Pip i låget

Kylleryllekædelys

Hønefuld

Hængehoveder

Lappegrej

Husorden

Original origami

Skær igennem…

Kejserligt porcelæn

Madkunst

Ikke til at slippe

........ ......

O søde pudevår...

En god kludehandel

Naturbeskyttelse

Her kan dit tøj hænge ud med sine venner. Knage med fem kroge til 20 kroner inkl. skruer og rawlplugs.

Bambusskærebræt 30 kroner, og sushikniv med skarpe holdninger og gummiskæfte 50 kroner.

Skriv dit navn med prikker på lampen, og send et lysende gækkebrev. Bruger 2 AAA­bat­ terier og koster 10 kroner.

Begynderkuffert til barnets store flyttedag … i eget værelse. Fås også i rød med lille frø. 20 kroner.

Spidse albuer? Blød i knæene?

Så lap dem! Tigers egen metal­ syæske er spækket med sygrej.

20 kroner.

Dæk op til japansk teselskab: 50 kroner for kanden, en tier for kruset. Også tallerkener og skåle, alle med rød, grøn, blå eller gul kant.

Læg hovedet på puden, luk øjnene i og få søde blomster­ drømme. Betræk på 40 x 40 cm til 30 kroner ekskl. fyld.

Hvis de her lys kunne tale, ville de pippe. Lyskæderne fås også med 10 kvækkende frøer og koster 40 kroner stykket.

Det ligger dybt i os alle at ville bringe orden i vores kaotiske verden. Syv runde æsker i farvet eller klar plast for en tyver.

Giv mor persillehår eller far en tomatnæse! Lav spiselige por­ trætter på Tigers egne ansigts­ tallerkener. 30 kroner.

Giv det kolde gulv varme klude på. Bomuldstæppe med fryns på 60 x 90 cm. 30 kroner. Fås også i blå nuancer.

Det er for vildt www.tiger.dk

Ingen grund til at vande høns.

De vil meget hellere have en gib­ bernakker. Snapseglas med en lille fjer på til 10 kroner stykket.

Fold en dukkehat og pynt en minihatteæske med Tigers eget origamipapir til 10 og 20 kro­ ner. Tre æsker koster en tyver.

Figurerne må du selv folde. Se hvordan på www.tiger.dk.

Læg en tyver og vælg enten to æggebægre, en skål med låg, salt­og pebersæt eller en kop.

Inkl. gribesikker silikone.

Fold tæppet ud og beskyt 2 m2 fri natur mens I holder picnic.

Undersiden er af plastic, og prisen er 50 kroner.

Tilbuddene gælder fra d. 1.4.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Sæt påsken på den grønne gren. Ni påskeæg eller 16 af de små for en tier og 18 små figurer for en tyver.

I 2008 blev Nicolas Bro rost for sin specielle fortolkning af titelrollen i ’Hamlet’.

med på rundture i Danmark til herregårde og kirker og gjorde et stort nummer ud af at læse højt fra den græske mytologi og Biblen.

– min far var meget beskytteragtig og gav os virkelig førstepladsen i sit liv. Han præsenterede os også først for en kæreste, da jeg var 12-13 år. Jeg ved, at han har haft kærester tidligere, men han havde bare besluttet sig for at skille tingene ad. indimellem kom nicolas Bro på besøg hos sin mor, og jo ældre han er blevet, jo tættere et forhold har de fået. i dag kalder han det ’fantastisk’ og siger, at han forstår, hvorfor hun måtte træffe det svære valg i hans barndom.

– Jeg ville ikke have brudt mig om, at være en del af en familie med forældre, der ikke havde noget sammen. og i dag bebrejder jeg ikke min mor, at hun fulgte sin kærlighed. selvom det var hårdt for min far.

Helle Hertz fylder snart 68 år og er med sin søns ord ’sindssygt ungdommelig’, og han føler i dag, at han har et rigt voksenliv med hende.

– med min far er det meget doktoragtigt. Han hjælper mig med, hvad fanden jeg skal stille op med en given rolle, og er også altid inde og se en tidlig gennemspilning på teateret. min mor snakker jeg mere dagligt arbejde med, og så lærer hun mig mine roller. og jeg ved godt, at det er rimeligt tarveligt, for jeg hjælper hende nemlig aldrig med hendes roller, siger han og griner – højt!

Usynlig Forældrenes karrierer fyldte en hel del igennem nicolas Bros opvækst. inden for hjemmets vægge oplevede han forældrene som almindelige forældre, hvor virkeligheden blot var, at de tog til og fra deres arbejde på teatret og gik til en masse premierer. Der kom ofte en barnepige og passede børnene om aftenen, men da nicolas Bro og hans søster kom i skolealderen, begyndte de at komme med på teateret. Her sad de og tegnede i garderoben og gik på opdagelse i teaterets gemmer, mens forældrene arbejdede.

– Jeg tror nok, at jeg en gang imellem havde en fornemmelse af at være usynlig, for når ens forældre er meget synlige, bliver man selv meget usynlig. Hvis jeg for eksempel gik med min mor på gaden og nogle stoppede os og sagde: ’nej, Helle Hertz, hvor er det vidunderligt at se dig’, så var der jo ingen, der så mig. så nicolas Bro arbejdede på at finde sin plads. i de tidlige barndomsår var han vild med at klæde sig ud og genoptog hobbyen i ottende klasse, hvor han spankulerede omkring med kapper, store hatte og skjorter. De ældre elever syntes, han var en idiot, men det var nicolas Bro ligeglad med. i gymnasiet blev det mere ekspressivt, og han gennemgik en periode, hvor han lignede en 80er-pirat med lange støvler, 24

Ud & Se a p r i l 2 0 11

foto S C A N P I X

foto C A S P E R S E J E R S E N

En lille Nicolas fanget i et tæt øjeblik med mor, Helle Hertz.

Da jeg var meget lille, havde jeg en grundfølelse af, at jeg var ret uheldig. øreringe og langt hår. Her begyndte han at synge i garagerock-bands – først skyggerne og siden kitty empire og a’Dorian scree. i sidstnævnte band var han tre-fire år yngre end de andre. Det sled på ham, og selvom han i en periode var overbevist om, at han skulle være rockmusiker, stoppede musikplanerne, da han kom ind på statens teaterskole.

– min storebror gik allerede på skolen, og en dag ringede han og sagde til mig, at der var kommet et nyt hold ind med enormt unge elever. Jeg var lige fyldt 18 år, og pludselig blev det bare virkeligt, og jeg tænkte: ’nå ja, det er da det, jeg skal!’ og dermed tog nicolas Bro hul på en løbebane i forældrenes spor, søster også skulle vælge et par år efter nicolas Bro. i dag er nicolas Bros far pensioneret og lever i skuespillernes Hus på Bispebjerg, mens hans mor, der privat bor i samme ejendom som nicolas Bro, har fast garderobe lidt længere henne ad gangen i skuespilhuset og netop har haft succes i ’Forbrydelse og straf’.

Indgik I børn en eller anden form for pagt?

– Det var jo en oplagt mulighed. som bagersønner, der bliver bagere. men, nej, vi har besluttet det hver for sig. For mig var det ikke noget, jeg formulerede højt, før jeg blev 18 år, og min søster var endnu mere sen med at melde det ud – vist nok 22 år. min storebror har sagt det højt, siden han kunne tale. men hvorfor kom lysten til skuespillet så pludselig til nicolas Bro? svaret lyder, flere gange adspurgt, at han simpelthen ikke ved det, og det kan virke en kende ufatteligt, når han i dag står på de store scener og i flere sammenhænge bliver beskrevet som sin generations vigtigste skuespiller.

– Det kan nogle gange også være meget deprimerende, at jeg ikke kan huske hvorfor. og i de perioder, hvor jeg har pauser mellem mine 5 job, kan jeg slet ikke huske, hvorfor fanden jeg overhovedet vil

SHOP MENS DU VENTER 25 butikker og spisesteder - lige ved døren!

Lige midt i København på hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

AXEL MUSIC BOLIGBUTIKKEN BRØDVÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA CHRISHOLM FOTO DOMINO’S PIZZA EXPRESS FOREX GLITTER HÆLEBAR KARVANY KOKKEN OG KARRY KORT OG GODT MATAS MCDONALD’S O´LEARYS PLANET VIDEO RIA SIDEwALK EKSPRESS SJ BILLETSALG SUNSET BOULEVARD THE BODY SHOP TELIA UPPERCRUST X-CHANGE YAMYAM

www.hovedbanen.dk

Jeg blev ringet op af min agent, der sagde: ’Ved du, hvem der har siddet og set på din showreel i nat?

Steven Spielberg!’ være skuespiller. sådan har jeg det ikke, når jeg arbejder. så finder jeg mit fag spændende. Jeg sagde jo også for en time siden, at det er verdens sjoveste leg – for jeg synes, legen er sjov.

Angstomsluttet Ét var beslutningen om at blive skuespiller, noget andet at komme ind på skolen. Det skulle vise sig at tage fire år, hvor han søgte i 10 omgange på landets tre teaterskoler. Undervejs rejste der sig en stædighed af dimensioner, der gav ham energi til at bide sig fast og til sidst komme ind på statens teaterskole. men kampen var slidsom, og mellem hans første og andet forsøg på at blive optaget, blev nicolas Bro ramt af en massiv følelse af angst.

Han havde boet sammen med vennen Jakob cedergren i en storslået lejlighed i to plan på christianshavn, men den var alt for dyr for de to drenge, der ernærede sig som frokosttjenere. Da pengene slap op, flyttede nicolas Bro hjem til sin far.

– Jeg kan ikke give nogen logisk forklaring på, hvorfor angsten kom lige dér, men det var nok noget med at være 19 år og ikke vide, hvem jeg var, og hvad jeg skulle blive til. Det var helt forfærdeligt, for min verden sank i grus. Jeg isolerede mig, og det fyldte enormt meget. angsten var hos mig i en periode på nogle år og sev langsomt ud.

– Jeg fandt ud af, at man indeholder utrolige kræfter. angst er jo så

tEgNESErIEfaN og DraMatIKEr Siden Nicolas Bro blev færdiguddannet fra Statens teaterskole i 1998, har han sideløbende fungeret som dramatiker. En del af hans fag, som han ser som en nødvendighed, og noget, han gerne vil hellige sig helt i fremtiden. I øjeblikket skriver han teaterstykker cirka hvert halvandet år. Dernæst har han en ’kvalmeperiode’, hvor han ikke kan røre ved et manuskript, fordi det kræver så stort et fokus af ham at gå ind i en skrivefase.

Siden Nicolas Bro var barn, har han været passioneret tegneseriefan. tidligere var det selve hæfterne, han samlede på, i dag er det original tegneseriekunst, som han køber over nettet på amerikanske gallerier.

26

Ud & Se a p r i l 2 0 11

voldsom en følelse, at den manifesterer sig i fysiske symptomer. men jeg fik vendt det om ved at sige: ’Hvis dårlige tanker kan manifestere sig fysisk, så kan gode og stærke tanker manifestere sig lige så fysisk’.

Det har givet mig meget som skuespiller i sidste ende – dét, at man kan indeholde noget så ekspressivt.

Er angsten helt forsvundet?

– Den viser sig stadig indimellem som en grundfølelse af at være foruroliget, og det er dér, jeg ved, at jeg skal tage fat. ellers kommer den lige i nakken på mig. Det handler om, hvor meget jeg tillader, at den skal fylde.

Men har du nogensinde fået dårlig kritik?

– Øh, ja, lidt synes jeg. Jeg stod for eksempel med en hovedrolle i 2003 på Det kongelige teater i forestillingen ’kasimir og karoline’, som jeg var sindssygt glad for, og jeg tror, den fik én stjerne i alle aviser. anmelderne var decideret hadefulde.

150 undskyldninger i de seneste år har anmelderne til gengæld brugt ord som ’urkraft’, ’geni’ og ’triumf’, når de har skullet beskrive nicolas Bro i blandt andet ’Hamlet’ og ’Don Juan’. Flere har desuden fundet det interessant, at en mand med så stort et korpus fik førsteelskerrollerne.

Hvordan har du det med fokus på din fysiske størrelse?

– Jeg er ikke glad for det, fordi jeg synes, det er uinteressant. Jeg møder mange journalister, der dybest set kun har lyst til at snakke om min vægt. Jeg har oplevet at sidde i lange forløb som dette her for bagefter at finde ud af, at jeg er blevet skrevet ind i en artikel om slankekure som nummer fire i en serie af tykke danskere, uden at jeg havde fået det at vide. så ja, jeg er ret træt af det.

Vi lader nicolas Bros størrelse ligge i denne omgang. Han beskriver selv sin størrelse som ét af sine uomtvistelige kors, som han har måttet forholde sig til i et liv, hvor også angsten, tvivlen og kampen mod usynligheden har været hans følgesvende.

Er der noget i din karriere, som er gået anderledes, end du havde regnet med?

– Ja, da jeg var meget lille, havde jeg en grundfølelse af, at jeg var ret uheldig. Det har jeg jo nok måttet æde efterhånden. Jeg tror faktisk, at jeg har fået bugt med den følelse.

Hvis du dér, hvor du står nu, skulle give et godt råd til dit unge jeg, hvad skulle det så være?

– Jeg er gået fra 150 undskyldninger om dagen til mellem 10 og 20. om jeg decideret ville sige til mig selv, at jeg ikke skulle have sagt så meget undskyld, ved jeg dog ikke, for på en eller anden måde synes jeg også, at rejsen med at tilegne sig et selvværd er interessant. skuespilhuset er tomt, da vi forlader hans garderobe. nicolas Bro hiver en uldhue ned om ørerne, tager en lang, lidt krøllet frakke på, skifter støvlerne fra sit ’manson’-kostume ud med et par sneakers og forlader bygningen for at gå ned og træne i et lokalt center.

– Jeg gider egentlig ikke, men jeg ved, at jeg får det så godt bagefter.

Han afslutter med at undskylde for, at vi ikke har haft mere tid til at snakke. ❧

www.spejdersport.dk

LUSTER JACKET Funktionel skaljakke i 3-lags Dermizax™materiale som kombinerer slidstyrke og komfort med gode ventilationsmuligheder.

Lynlåsene er vandafvisende og syningerne tapet. Denne jakke holder dig tør og godt beskyttet mod vejr og vind.

Findes i både herre- og damemodel.

Pris: 2599,Foto: Fredrik Sc

henholm

www.bergans.com

Bergans of Norway har været med til at sætte standarden for verdens mest avancerede outdoor udstyr i over 100 år.

Den hemmelige ø I Stege Bugt ligger der er en lillebitte ø, hvor der er adgang strengt forbudt. På øen forskes der nemlig i smitsomme virus, som udgør en alvorlig trussel for den danske husdyrproduktion

TEKST KriSTian DiTlEv JEnSEn

F O T O K E n n E T H av g a a r D

Der er celler fra alle typer af organismer i Lindholms laboratorier. Fra aber, fra sæler, fra giraffer. Der er sågar kræftceller fra syge mennesker.

– Hvad vil i?

Færgemanden, der står på rampen op til den lille færge, virker næsten brysk, da han kigger undersøgende på os.

– Har i en aftale? ved siden af færgelejet hænger der et meget officielt udseende skilt: DTU Veterinærinstituttet. Færgen Ulvsund. Ingen Adgang. vi fortæller, at vi har en aftale med forskningschef og dyrlæge Thomas Krogh nielsen. Færgemanden ringer over til øen og tjekker, inden vi får lov at komme om bord.

– Der er noget alcatraz over den, siger fotografen, da vi nærmer os den lille ø. Jeg stod netop selv i den våde blæst og tænkte på den afsidesliggende ø i filmen ’Shutter island’.

Da vi lægger til i den lille havn på lindholm, standser en matros os.

– Hey! Stop! råber han, inden han kommer over til os.

– i kommer lige til at vente hernede, til i bliver afhentet. i må ikke bare selv gå i land.

Forskningschefen er en høj mand med små briller foran det venlige ansigt. Han taler, imens vi går forbi isolationsstaldene, der bruges til dyreforsøg. Der forskes i den vanvittigt smitsomme mund- og klovsyge, som rammer køer og andre klovbærende dyr. i svinepest. i bluetongue, som rammer får og køer – og i en lang række andre smitsomme syg-

domme af stor betydning for vore landbrugsdyr. næsten alle sygdommene er uhelbredelige. Det hele handler derfor om barrierer, fortæller Thomas. Det, der er inde, må ikke komme ud. Og omvendt.

– laboratorierne er totalt isolerede fra omverdenen. imellem de mange stalde og laboratorier er der gangbroer, så vi ikke skal ind i og ud af smitteområdet. Og i mund- og klovsygebygningen er der undertryk, hvor luften ikke kan komme ud, kun ind. Der er virus- og gastætte sluser – når én dør går op, er den næste lukket. alt spildevand varmebehandles. alle dyrene aflives og kremeres indenfor. Det er derfor, der er de store skorstene, siger forskningschefen alvorligt.

Fotografen spørger forventningsfuldt om, hvornår vi kan komme ind og tage billeder af det hele?

– Komme ind? Det er helt udelukket, siger forskningschefen.

Der røg hele vores historie på gulvet med et brag.

Men vi snakker lidt frem og tilbage, og det ender med, at vi får lov til at komme igen en anden dag. Så kan laboratorierne og forskerne være forberedte på gæster udefra. Det mest farlige kan pakkes væk. Og fotografen kan nå at finde en løsning på, hvordan kameraet kan pakkes ind, så indpakningen efterlades indenfor i sluseområdet, når vi går ud. For perimeteren skal til hver en tid respekteres. perimeteren er det 5 tekniske ord for den grænse, smitten holdes indenfor. Derfor skal a p r i l 2 0 11 Ud & Se 29

De gamle bygninger på Lindholm (th.) er klassisk dansk statsbyggeri.

På væggene hænger forstørrede billeder af forskellige virus.

vi også forberede os på total omklædning i sluseafdelingen, inden vi lukkes ind. Og jeg får instruks om hverken at tage notesblok eller pen med næste gang.

– De kan indeholde smitte, siger Thomas.

Men kan jeg så låne en blok og en kuglepen derinde?

– Det må du gerne.

Må jeg få noterne med ud, når vi går?

– nej. Under ingen omstændigheder.

Jamen hvad gør vi så? Så kan jeg jo ikke skrive artiklen ...

– Tag det roligt. vi gør, som vi plejer. vi faxer dem ud, smiler dyrlægen.

– virus lever i levende celler – ellers dør den. når vi nyser, flyver aerosoler igennem luften, og de når på den måde over i modtagerens celler. i de celler bliver virus opformeret, man bliver syg. Man kan ikke se virus i et almindeligt mikroskop. Men man kan kigge efter antistoffer, typisk ved, at vi farver dem, så vi kan se dem i et mikroskop. vi har forskellige celler, hvor vi opformerer virus. lungevæv, tarmvæv osv. i dag bruger vi også virusgenomundersøgelser. Så kan virus’ arvemasse analyseres.

Sluseområdet ind til laboratorierne virker ikke gæstfrit. ’adgang forbudt!’ og ’Døren skal holdes lukket!’ siger skiltene. indenfor lægger vi alt vores tøj, inden vi går nøgne igennem badeslusen. Da vi er i den anden del af slusen, får vi laboratorietøj. Og da vi kommer op og igennem den første gangbro, hvor der hænger billeder af forstørrede virus på væggene – coronavirus, parvovirus, rotavirus, myxomavirus,

Nogle uger seNere. Denne gang skal vi med helt ind og se de ægte virus. Men hvad er virus egentlig for noget? Thomas Krogh nielsen gav os en mindre forelæsning sidste gang:

’Komme ind? Det er helt udelukket’, siger forskningschefen.

30

Ud & Se a p r i l 2 0 11

I laboratorierne skal alle være iført klinisk rent tøj og fodtøjsbeskyttere. Og noter skal faxes ud. Det er Ud & Ses indsendte reporter yderst til højre.

rhabdovirus og mange flere – overrækker laboratoriekoordinator Jane riis mig en ternet blok og en engangskuglepen. Straks efter står vi ved hjertet af lindholm: Cellekulturafdelingen.

– i skal lige have de her blå plastbeskyttere på træskoene. Det her er den rene afdeling, siger Thomas. Og husk: Du må ikke lægge noterne nogen steder herinde.

Må vi slet ikke røre noget som helst?

– nej! Hold fingrene for dig selv – som man siger, smiler han.

Cellerne bliver frosset ned til minus 174 grader. i princippet kan de leve evigt. Og på den måde kan man spare levende forsøgsdyrs liv.

– For 25 år siden brugte vi 100.000 mus og 50.000 marsvin om året.

De er i dag helt erstattet af cellekulturer. Og vi har det hele. Svin, kalv, abe, mus, hamster, rådyr ... forklarer Jens nielsen, der er dyrlæge og seniorforsker.

Rådyr?

– Ja, de taber sig, de får diarré, og de dør. vi prøver at finde ud af, om det er et virus, der er årsagen. Men som sagt: vi har det hele. Over 200 forskellige slags celler. alt fra menneskeceller med kræft til musehjerneceller, som vi bruger til diagnostik af dyr, der er mistænkt for hundegalskab. lidt efter går vi forbi et skilt med et symbol, der viser, at der er ’biohazard’ indenfor. vi står foran zoonoselaboratoriet, der håndterer de få sygdomme, der smitter fra dyr til menneske. West nile Fever og 5 rabies – altså hundegalskab – er nok de kendteste. ’Kun adgang

Sjælland

Lindholm Møn

Falster Lolland

a p r i l 2 0 11 Ud & Se 31

De kører med fuld udrykning og kan være her på to timer. Vores færge er bemandet med døgnvagt. Og ellers har vi en helikopterlandingsplads.

for autoriseret personale’ står der på døren. vi må ikke komme derind.

Heller ikke Thomas. Han mangler nogle vaccinationer, og uden dem må han ikke passere den lille luftsluse med to glasdøre, der er imellem den frådende hundegalskab og os. i Serologisk laboratoriums afdeling for screening sidder laboranterne Eva rasmussen og pernille Manley Hansen. De tester blodprøver for at se, om der skulle være nogen med virusantistoffer i. i Danmark tester vi for aujeszskys sygdom – en type af herpesvirus, der giver smågrisedødelighed – og for klassisk svinepest. Der kommer årligt helt op til 25.000 blodprøver igennem de to kvinders hænder for hver af de to sygdomme.

Bertel Strandbygaard er dyrlæge på Serologisk laboratorium, hvor blodprøverne med rabies undersøges.

– vi tester hunde og katte inden indrejse i Sverige og norge. For nogle år siden blev der sendt otte flagermus herind, og der var én positiv prøve. Dengang podede mine kolleger nogle får med flagermusrabies for at se, om de kunne udvikle symptomerne. Og det kunne de godt, afslører dyrlægen.

Forskningen på lindholm kan være meget kontant. For eksempel kan der blive indleveret et kohoved, og så skal dyrlægerne ind til hjernen efter virus.

– Så er det med gipssav og ansigtsværn, fortæller Thomas med løftede øjenbryn.

Men der er også mere praktiske ting, der skal ordnes. Bertel er fx

FAKTA Om Den hemmeLIge ø Øen Lindholm blev købt af staten i 1925. Den fem hektarer store ø ligger i Stege Bugt, og der er sejlforbud i en radius af 100 meter, ligesom offentligheden normalt absolut ingen adgang har til øen. Dagligt pendler mellem 80 og 90 mennesker frem og tilbage mellem fastlandet og øen. Forskerne på Lindholm råder tilsammen over i alt 13.000 kvadratmeter bygninger. Alle forsøg på Lindholm udføres efter den strenge dyreetik, der er gældende lov på området. Det drøftes i øjeblikket på politisk plan, om virusaktiviteterne skal fortsætte på Lindholm, eller om aktiviteterne skal flyttes til DTU i Lyngby.

32

Ud & Se a p r i l 2 0 11

ansvarlig for kvalitetssikringen på lindholm. Det handler om laboratoriernes troværdighed. Hvordan kan forskerne være sikre på, at en prøve er positiv? Hvor tit sikrer man selv derhjemme, at ens køkkenvægt vejer helt præcist? nok aldrig. Men den slags skal lindholm have styr på. Så de er blevet DS/En iSO/iEC 17025-certificeret. De helt overordnede krav for at kunne kalde sig det, fylder 29 a4-sider. De specificerede krav fylder 20 ringbind.

– Ja, hvis man ikke får hjerneskade af at arbejde med rabies, så kan man få det af at arbejde med kvalitetssikring, griner Bertel og peger på de mange hyldemeter ringbind, han har i sit mikroskopiske kontor.

Thomas tilføjer, at cirka 20 procent af lindholms samlede budget går til kvalitetssikring. Ekstra arbejdstid, implementering af nye procedurer osv.

De mange og ofte lidt barske forsøg, der foretages på lindholm, laves ikke uden grund. Der er mange penge på spil, hvis der opstår mistanke om, at der er svinepest i en besætning, der er ankommet til et slagteri. alt standser, indtil svaret fra lindholm ringes tilbage.

– når et slagteri med 800 ansatte går fuldkommen i stå på grund af en mistanke om svinepest, så vil folk godt have et hurtigt svar, som forskningschefen tørt formulerer det.

Han tilføjer, at dyrlægerne døgnet rundt er klar til at modtage organer eller hele dyr fra danske gårde og slagterier. Så smider man blod og organer fra en gris ind i en politibil i Sønderjylland.

– De kører med fuld udrykning og kan være her på to timer. vores mindre færge, der hedder virus, er bemandet med døgnvagt. Og ellers har vi en helikopterlandingsplads. pludselig kommer seniorforskeren, vi talte med tidligere, løbende ud af en glasdør fuld af store advarselsskilte. i hænderne holder han en lukket plasticpose, der indeholder en anden lukket plasticpose med et eller andet i.

– Det er snore. vi lader svinepestinficerede svin gnave i dem, og så kan vi se, om der er virus i snoren, forklarer Jens nielsen begejstret, inden han drøner ind i karantæneområdet igen.

Før vi forlader øen, sidder vi i et mødelokale og venter på færgen.

Thomas vil sikre, at de formelle ting er helt på plads.

– Jeg henter lige et par smitteerklæringer, i kan underskrive.

Smitteerklæringer!?

– Ja. i har teoretisk optaget et virus i næseslimhinden, når i går herfra. Så de næste 48 timer må i ikke besøge en bondegård.

Nå, værre er det ikke?

– Jo, det er. i må heller ikke gå i Dyrehaven. ❧

Fra 10. – 13. juni lægger 14 store, smukke sejlskibe til ved Gl. Havn Gå ombord på de imponerende sejlskibe eller ta’ en sejltur på Lillebælt.

Nyd livet i TallShip Town med boder, underholdning og lækkerier til sultne landkrabber og søulke.

Fredericia har masser af sommeraktiviteter til hele familien

www.tallships-fredericia.dk

Fredericia har noget for enhver smag.

Find masser af inspiration på www.visitfredericia.dk

Tag en sommersejlads på Lillebælt med Tenna II eller en tur på Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg.

6. Juli-dagene i Fredericia kultur - musik - historie

www.6juli.dk

Tag hele familien med i Madsby Legepark. Her er masser af aktiviteter og plads til hygge. Der er gratis adgang hele året, og legeparken ligger lige overfor udgang Vest på Fredericia Banegård. www.madsbylegepark.dk

På gensyn i Fredericia!

profil

Ordchef En af Anita Ågerup Jervelunds arbejdsopgaver er at vurdere, hvor holdbart et ord er. Hun er redaktør af den danske retskrivningsordbog og kan indstille ord, der holder, til optagelse i Retskrivningsordbogen – og det er den, som afgør, hvordan du skal stave. Hendes eget favoritord er på 18 bogstaver.

Hvornår er et ord et ord?

Et ord kommer med i retskrivningsordbogen, når det har været brugt noget tid, og er blevet et almindeligt ord i sproget. En del slangord er populære i noget tid og forsvinder så igen, så det er også en vurdering af, hvor holdbare ordene er. retskrivningsordbogen skal dække det almindelige ordforråd, så helt bevidst er der ikke så mange fagord eller slangord med.

Hvornår er et ord for gammelt?

Den første retskrivningsordbog udgivet af sprognævnet er fra 1955, og mange af de ord, der kom med dengang, er der stadig i dag. man gennemgår ikke bogen fra a til Å, hver gang der kommer en ny. Det blev senest gjort i udgaven fra 1986, men vi er faktisk i gang med en hovedrengøring nu, så i den næste retskrivningsordbog, vil mange af de gammeldags ord og udtryk være taget ud.

Vi får mange nye ord fra især engelsk, men hvornår bliver et ord dansk?

De engelske ord beholder som regel den fremmede stavemåde, men de får meget hurtigt dansk bøjning, og så er de faktisk danske.

Når ord fra andre sprog bliver brugt normalt i en sætning og følger den danske struktur, er det dansk – eller i hvert fald et fremmedord i dansk.

men i den næste retskrivningsordbog fjerner vi ’jogurt’. Grunden er, at folk simpelthen ikke har taget den danske stavemåde til sig. Nu har den været i ordbogen siden 1986, så den har fået chancen.

Hvad er dit favoritord?

Ja, det er altså lidt et nørdet ord, men jeg kan godt lide ordet fagfællebedømmelse. Det er en rigtig god dansk udgave af et svært engelsk udtryk. På engelsk hedder det ’peer review’.

Ordet er både svært at stave, udtale og bøje.

Og det ord har sprognævnet selv været med til at få frem.

Hvad er dit hadeord?

mit hadeord er ’ejerskab’ i forbindelser som fx ’tage ejerskab’ og ’føle ejerskab’. Ordet bruges i mange forskellige sammenhænge, og indimellem er det uklart, hvad det egentlig betyder. Egentlig er det den uklarhed, jeg ikke kan lide.

Kan du løfte sløret for nogen ændringer i den næste retskrivningsordbog?

Folk vil hellere have én rigtig måde at stave et ord på, så der vil være færre ord, der kan staves på to måder. Desuden er der en række, af de ord, der ender på -ium, der arbejdes med.

Vi vil gerne have lavet det, så man også kan skrive det med -ie, fordi de ord i talesproget ofte udtales med -ie, så det virker helt forkert, at man skal skrive -ium. Det gælder ord som fx ’gymnasium’, ’akvarium’, ’ministerium’ og ’studium’.

Er nogen ord så grimme, at I ikke vil have dem med?

Hehe, nej, det er ikke et kriterium, at de ikke må være grimme.

Kan vi lære noget fra Norge, hvor ord jo konsekvent staves, som man siger dem?

Det har vi sådan set forsøgt, og det er ikke gået særlig godt. Vi har fundet ud af, at der på det punkt er en kulturel forskel mellem Danmark og Norge. Vi har forsøgt os med forskellige ord. ’Cognac’ har fx været stavet ’konjak’, ’café’ har været stavet med K osv., men der er ingen der vil bruge det, så vi har taget mange af de fordanskede former ud igen. tEKst

34

Ud & Se m a r t s 2 0 11

Hedder det så ’yoghurt’ eller ’jogurt’?

FrEDEriK Nørby

sådan som det er nu, er begge stavemåder korrekte. Jogurt er en fordansket stavemåde,

FOtO P. w E s s E l

Det er for vildt · tiger.dk

Tilbuddene gælder fra d. 1.4.2011 og så længe lager haves.

Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

Solsikker 30,-

n tek st rune skyum-niel se upont d g n i m m e l f n o i l lu st r at i

anmelderkorpset kåre ’Eksil’, ’Revolution’

’Liberty’ til milepæle i dansk og internat

ional

skønlitteratur. Nu udgives bøgerne klod

Jakob Ejersbo ligger begravet på Assisten

s Kirkegård. Forfatteren døde i juli 2008 af en

kræftsygdom, 40 år gammel. På det tids

punkt

havde hundredtusinder allerede pløjet sig

igennem hans litterære gennembrud, rom

anen

’Nordkraft’, der dykker dybt i et provinsie

lt

misbrugermiljø og dets grumsede skæbne

r.

Men danskerne blev ikke klogere på man

bag de realistiske miljøskildringer og

den

skarptslebne dialoger. Jakob Ejersbo talte

sjældent om sig selv og dvælede ikke ved

sit bagkatalog. Han var videre i teksten

i et sandt arbejdsraseri. I færd med at skrive de historier, han virkelig havde på sinde. Om unge europæere, der – ligesom han selv – vok sede op i det østafrikanske land Tanzania og undervejs mistede fodfæstet ude og hjem me.

Jakob Ejersbos sidste ønske var at følge sine bøger til dørs. Men han nåede ikke at se

og

en

rundt.

Dette er andet og sidste kapitel. Læserne

forfatteren via en kreds af de personer,

kendte ham bedst. På de følgende sider

møder

som

bidrager forældrene Hanne og Mogens, ekskæreste n Ditte Steensballe og filminstruktøren Ole Christian Madsen til billedet af et sammen sat menneske med Afrika og Aalborg i blod et.

Et kompromisløst menneske med en sær lig tilstedeværelse og et kald, som kom til at overskygge alt andet i hans korte liv.

I første kapitel bidrog forfatterens nære

ven Morten Alsinger, kollegaen Hanne-Vibek e Holst og forlæggeren Johannes Riis med brudstyk ker af Jakob Ejersbo. Martsnummeret kan find es digitalt på dsb.dk/udogse

5

Hanne og Mogens Ejersbo (født 1941 og 1933)

EN EGENRÅDIG SØN Foråret 1982

nogle af de andre udstationerede europæere er forargede, og det lader de mogens ejersbo forstå. det kan ikke passe, at danskernes søn cykler og strejfer omkring på egen hånd, når mørket lægger sit tætsluttende låg over moshi og omegn. det er om muligt endnu mere forrykt, at den nyslåede teenager frekventerer diskoteket liberty fredag og lørdag aften med sin ven, ali. også selvom de skal være hjemme klokken 23. ali er indfødt, fra chagga-stammen, og fungerer som en slags barnepige for en af de andre udstationerede familier. ’Han er alt for ung. i må sætte et eksempel’, lyder reprimanden fra et svensk ægtepar, der har lagt vejen forbi hjemmet på limuru road. Her bor mogens og Jakob ejersbo med et par tjenestefolk – blandt andre en aldrende kok, der knuselsker ’Jakobo’ – og udsigt til afrikas største bjerg, det sneklædte kilimanjaro. men Jakob insisterer på at færdes ude om aftenen. Han vil have lov til at besøge sine klassekammerater et par kilometer nede ad vejen på 38

Ud & Se a p r i l 2 0 11

moshis internationale kostskole. også selvom mogens afviser at agere chauffør. ’Hvis du vil derud, må du altså gå’, siger han til sin søn. ’Jamen det gør jeg så’, svarer Jakob. ’der sker alligevel ikke noget. de kommer hen til mig og siger, at de vil have mine penge og mit ur. så siger jeg, at jeg sgu da ingen penge har, og at jeg heller ikke har noget ur. Jeg er jo ikke dum nok til at tage ur på, far’. mogens konstaterer, at hans søn får ret. et par gange prøver nogle lokale lømler at rulle Jakob i den svage gadebelysning, men hver gang får de samme nedslående besked. den hvide dreng er flad. til sidst opgiver de og lader ham vade i fred. Jakobs uforfærdethed morer mogens. i det skjulte. Hans langlemmede søn frygter hverken mørket eller de trusler, der eventuelt lurer derude. sådan er vilkårene heromkring.

Jakob har længe plaget om at komme tilbage til tanzania, men først i julen 1981 lader det sig gøre, fordi mogens tager endnu en tørn som regnskabschef for danida. Hanne er blevet i danmark med Jakobs storesøster, ea, der netop er begyndt på efterskole. lige siden de returnerede til danmark efter det første lange ophold i Østafrika, har Jakob talt om vennerne og livet, som han havde fra 1974 til 1977 i moshi. at varmen mellem menneskene dernede var særlig.

Jakob savnede afrika så meget, at han i en alder af 10 meddelte sine forældre, at han ville have ring i øret. altså i begge ører ligesom masaierne og chaggaerne. det kunne næppe blive mere mærkeligt på danske breddegrader. kun piger fik hul i højre og venstre øre. ’Jeg kan ikke forhindre dig i det. men du må selv betale’, krævede Hanne. ’Jamen det skal jeg nok’, svarede Jakob – ganske forudsigeligt.

det lod ikke til at genere ham, hvad de andre drenge ville sige til ham i skolegården i frejlev nær aalborg. det, der betød noget, var, hvad de gamle venner ville sige til ham nede i afrika. så da det lykkes Jakob at vende tilbage til moshi efter fire år i nordjylland, får han sig et chok. de ellers så tolerante elever på den racemiksede skole forstår ikke, hvad den danske dreng laver med ringe i ørerne. Han er jo netop dansk, ikke afrikansk. Jakobs gamle venner går der heller ikke længere. eller også har de fået nye venner. Comebacket bliver ikke nemmere af, at Jakob halter bagefter fagligt. Hans engelsk er falmet. efter første skoledag vil han tilbage til danmark igen. ’du kan tro nej. det var dig selv, der ville det her’, siger mogens.

Han tilbyder sin modløse søn at agere ordbog, når han læser lektier. snart kan Jakob følge med, selvom lærerne altid fremhæver den smådovne danskerdrengs sociale evner på bekostning af de faglige.

Han får hurtigt nye venner. deriblandt en britisk pige, de kalder terri Hotshot.

Ditte Steensballe (født 1971)

ET FYRTÅRN I KØBENHAVN Torsdag 29. august 2002

ditte steensballe lægger mærke til ham med det samme. det er det stærkeste førstehåndsindtryk, hun har fået af et andet menneske i sine 31 år. og de mangler endda at få øjenkontakt. Hans påklædning forklarer ikke tiltrækningskraften. det er helt sikkert. normalt falder hun ikke for mænd med sokker i sandalerne og batik-sweatshirts. det

er snarere hans kropssprog og konstante smil i det nybarberede ansigt. måden, han ivrigt gestikulerer på, mens han diskuterer med en redaktør. Hun er selv forfatter og har sin gang i det litterære miljø, kender ligefrem redaktøren, men tør ikke melde sig ind i samtalen. Hun tænker, at den fremmede fyr virker stærk og bestemt. egentlig er den kønne mørkhårede kvinde i lyseblå tresserkjole med smalle striber og hvide stropper for træt til at være til gyldendals efterårsreception. Hun kommer direkte fra en oplæsning i Børnenes Boghandel nede på købmagergade, og hun har næsten ikke sovet den foregående nat, hvor hun brød med sin kæreste. men så lokkede en veninde hende med alligevel. Bare en enkelt øl, blev de enige om. nu bliver det til mere. Hun bliver. Hendes nysgerrighed er vakt. da receptionen slutter, byder gyldendal på middag på langelinie pavillionen. ditte følges med en flok af sine forfatterkolleger. der er indian summer i københavn, og folk stimler sammen på restaurantens terrasse. der er stadig ingen øjenkontakt med fyren, som taler ufortrødent løs, mens han pulser på sine cigaretter. inden døre er der fyldt op ved langbordene. Hun finder et par stole inderst ved væggen. Vælger den yderste af dem. ’sidder her nogen?’ ditte kigger op. det er sgu ham. de falder straks i snak, i hak. Hun fortæller om et skriveophold, hun var på i fjor i norge. i et øde beliggende fyrtårn ved et brusende oktoberhav med 36 sorte får og et par biler, der cirklede på gårdspladsen med lygterne tændt. Jakob ejersbo, som fyren hedder, er fanget ind af beretningen, der også mest af alt lyder som en ægte fiktiv gyser.

Han fortæller som det første, at han netop har udgivet en roman. 5 a p r i l 2 0 11 Ud & Se

39

For en uge siden. Den hedder ’Nordkraft’, og nu vælter det ind med tilbud om foredrag på gymnasier og biblioteker. Ditte Steensballe har hverken hørt om ham eller bogen, men kan fornemme, at der er blæst om den. ’Hvad synes du’, spørger Jakob.

Han vil vide, om han bør satse på at leve af forfatteriet og takke ja til foredragene, eller om han hellere skal spille sikkert og tage den tjans, han netop er blevet tilbudt som transskribent i Folketinget. Jakob skriver usædvanligt hurtigt på maskine, afslører han med et glimt i øjet.

Han afslører også, at han fik øje på hende øjeblikkeligt til receptionen.

Skyndte sig ind for at slå op i forlagets nye katalog. i et forsøg på at identificere hende.

Ditte fornemmer, at det er Jakobs store drøm at leve af sine bøger. ’Tag foredragene. Du skal vælge foredragene’.

Festen fortsætter på værtshuset andys Bar i Gothersgade. Ditte registrerer ikke, hvor mange der er taget med videre. Øjenkontakten er konstant nu, de er snalrede, men ikke plørede. ’Jeg tror simpelthen, det er dig. Jeg tror, det er dig’, udbryder Jakob.

Ditte fingerer en gylden lykkeamulet, der forestiller en kamel, op af sin taske. En ven har netop foræret hende den. Jakob fæstner den i en af sine ørenringe.

Senere på natten kommer en grønlandsk kvinde hen til parret. Hun virker nogenlunde ædru. ’prøv at se’, siger kvinden. ’Hans øjne lyser’.

Hun lægger hovedet på skrå og kigger skiftevis på Jakob og Ditte. ’Hans øjne lyser. Han er lykkelig’.

Snart efter er hun i færd med at vie dem foran jukeboksen. Ditte ænser ikke, hvad den spiller af musik. De udveksler telefonnumre på en bænk i Kongens Have og følges det første stykke hjemad på cykel.

40

Ud & Se a p r i l 2 0 11

Deres frie hænder fletter sig ind i hinanden og hæver sig i triumf mod solopgangen.

Tre timer senere ringer Ditte Jakob op. Hun ligger med hovedet under dynen og dirrer. Det er umuligt at få mere søvn. De mødes ved Brorsons Kirke på Nørrebro. Jakob har taget en paraply med, hvis det skulle finde på at regne. De slentrer rundt på assistens Kirkegård. Der går 14 dage, før de begynder at overnatte hos hinanden. Den første aften, han inviterer indenfor, flyder det med sort-hvide fotografier på hans sofabord. Han viser hende, hvordan han boede i afrika som barn og ung. inden da mødes de dagligt for at gå ture. Og altid foran kirker. Det er et trip, de har sammen. De er jo gift. En dag sidder de på Marmorkirkens trappeparti og kigger gennem amalienborg-aksen, til kranerne på operabyggeriet. Deres fælles blik følger den lige linje over slotspladsen, hvor Mary Donaldsen fra australien står foran at flytte ind hos den danske tronarving. ’Så’, siger Jakob og puster røg ud. ’Så nåede jeg det alligevel inden kronprins Frederik’.

Ole Christian Madsen (født 1966)

EN ORDENTLIG MUNDFULD Februar 2004

Det var Ole Christian Madsen, der vandt kampen om at filmatisere ’Nordkraft’. instruktøren har netop lagt sidste hånd på manuskriptet, og han har i den anledning inviteret Jakob ud at spise. Nu skal de for alvor til at kommunikere, så alle bliver glade for filmen. For at romanen kan hænge sammen på det store lærred, er de tre forskudte histo-

rier – om pusherfrauen maria, sømanden allan og narkomanen steso – skrevet ind i det samme samtidige tidsbillede fra aalborg. der er med andre ord ændret radikalt på forfatterens fortælling, som oprindelig udspiller sig i start-90erne. da ole Christian ankommer til le sommelier i Bredgade, sidder Jakob allerede og venter. inden de kaster sig over glæderne fra det franske gourmetkøkken, griber ole Christian i sin taske og langer manuskriptet over bordet. ’det kommer jeg ikke til at læse’, varsler Jakob. ole Christian tøver. Hvad har han gang i? ’Jeg er sikker på, at du har splittet min bog i atomer’. ole Christian kan ikke aflæse forfatteren. mener han alligevel, hvad han siger? de spiser kalveskank og drikker rødvin. Jakob har ellers altid mest været til håndbajere. Bagefter forfølger de branderten ovre på andys Bar. det bliver en lang aften. ’det er noget lort’, konstaterer Jakob, da han en uge senere ringer ole Christian op.

Han har ikke kunnet dy sig for at læse med alligevel. ’nå, Jakob ... Hvorfor det’, spørger ole Christian, selvom han allerede kender svaret. Han føler så småt, han har regnet forfatteren ud. Jakob prøver ham af, og hans egentlige ambition med at skrive og skildre er, som instruktøren læser det, ikke politisk motiveret. forfatterskabet er snarere båret af lige dele punket indignation og lige dele kærlighed til sine figurer – ligegyldigt hvor i livet, hvor dybt i sølet, de befinder sig. et filmmanuskript, derimod, er per definition blottet for følelser. det er et blueprint, et skelet på papir, hvor skuespillere og visuel iscenesættelse udfylder det tomrum, som sproget behersker i skønlitteraturen. da Jakob er kommet af med galden, aftaler de at mødes igen. Hjemme hos ham i Humlebækgade. det bliver en aften med højtsvævende diskussioner om forbilleder som faulkner, Coppola, Hemingway og scorsese. undervejs introducerer ole Christian sin nye ven til snus. de svenske tobaksposer, man sætter op under overlæben. det var den eneste måde, instruktøren kunne stoppe med at ryge 40 smøger om dagen.

5 Jakob har røget, siden han var 12 og leder efter udveje. Han giver

a p r i l 2 0 11 Ud & Se

41

sig beredvilligt i kast med tobaksposerne. det fungerer. ole Christian føler, at de glider ind i et venskab uden at skulle formalisere det.

Jakob er et af de mest tilstedeværende mennesker, han nogensinde har mødt. et af dem, man møder tre-fire af gennem livet.

Hanne og Mogens Ejersbo (født 1941 og 1933)

ET ORDENSMENNESKE

af en overdosis et sted i tanzania.

Jakob brast i gråd og løb direkte mod sit værelse. mogens havde nok haft på fornemmelsen, at hans søn var lun på den britiske pige tilbage i moshi. en lille hidsig størrelse, som flere gange havde været et emne for den internationale skoles bestyrelse, hvor mogens var medlem. siden har Jakob ikke nævnt hende med et ord siden. Han holder sine følelser for sig selv. to gange har de fået lov til at møde en af hans kærester. senest i januar 2003, da de var til middag på Humlebækgade med en pige, der hed ditte.

December 2007

det går den gale vej med Jakobs helbred, og han står foran at flytte hjem til sine forældre i nordjylland. dér kan Hanne og mogens bedre tage sig af ham, men det er mod hans vilje. Jakob har altid været en enspænder af natur. selvom deres søn skranter fysisk, synes mange ting intakte. ikke mindst hans ordenssans. det kan meget vel være, at den foreløbigt forgæves kamp mod canceren i spiserøret dræner ham for energi, men tingene i lejligheden på nørrebro har immervæk deres rette plads. og det skal respekteres. når Hanne og mogens besøger Jakob i Humlebækgade, holder han fortsat øje med, om der er orden på tingene. Hvis karkluden efterlades det forkerte sted i det lyserøde køkken, er han der straks. når han har købt en ny bog, stempler han den som det første: ’Jakob ejersbo’, står der bare, hvorefter den placeres i hans tætpakkede reol. alfabetisk, efter forfatter. Vennerne har for længst spottet karakterbristen, og de voksenmobber Jakob ved at omrokere tingene på hylderne, mens han er ude af stuen. normalt opfanger han det inden for få sekunder. Jakobs ordenssans kan nærmest virke neurotisk på udefrakommende, men Hanne og mogens er jo vant til det. efter at forældrene i 1983 vendte tilbage til frejlev oven på familiens anden lange udstationering i tanzania, fik de ofte besøg i villaen med den 3.000 kvadratmeter store have. Jakobs regler var klare. småbørn i form af fætre og kusiner var forment adgang til hans værelse. der skulle under ingen omstændigheder flyttes rundt på hans ting. Voksne måtte til gengæld godt komme indenfor, så længe de ikke snagede. da han i 1985 opgav gymnasiet efter få dages indsats, for anden gang, fik Hanne og mogens sågar en sjælden mulighed for at trøste ham. også selvom han netop bebrejdede forældrene sine nederlag i uddannelsessystemet. Jakob syntes, de stillede for store krav til ham. at de ville bestemme, hvad han skulle. ’du bliver nødt til at få dig noget mere uddannelse. det er for svært at klare sig uden’, havde mogens sagt til sin sønderknuste søn.

Jakob var umiddelbart uenig, men nogle år senere erkendte han, at der nok var noget om snakken. det var omtrent samtidig, at han modtog et brev fra en af sine gamle klassekammerater. i det stod, at hans første forelskelse, terri, var død

42

Ud & Se a p r i l 2 0 11

Ditte Steensballe (født 1971)

EN ENMANDSHÆR Oktober 2002

Hvordan sætter man ord på, hvorfor man så godt kan lide et andet menneske? i ditte steenballes øjne er Jakob ejersbo gennemført vidunderlig. Hun nyder ligefrem at høre ham smaske blødkogte æg i sig. ’Vi skal altid være sammen’, siger ditte. ’så skal vi lave små babyer’, tilføjer Jakob.

Han fortæller historier, så man lytter. om sine litterære helte, om aalborg, tanzania og alle de job, han havde, inden journalisthøjskolen optog ham tilbage i 1991. Han er velformuleret og intelligent. Hun synes, at han er smuk. da Jakob i slutningen af oktober er på vej til indien og tibet for at rejse med sin ungdomsven og sparringspartner på ’nordkraft’, Christian kirk muff, aftaler de at maile mindst én gang om dagen. inden afrejsen siger han, som han så ofte gør: ’Husk, at vi skal ha’ det godt’. Han efterlader en hilsen på den lille kridttavle, der hænger uden for døren i hendes midlertidige lejlighed på Østerbro. ’JakoB Var Her’, har han skrevet med sine sædvanlige blokbogstaver. og afsluttet med et ❤. efter at han har været på vandring på Himalayas skråninger, får hun en mail af den korte slags: ’alle tibetanere har et billede af dalai lama hængende. Jeg har et billede af ditte og Jakob hængende. Hvem er tættest på gud? det ved jeg.’

Jakob behøver luftforandringen. presset på ham var steget i københavn, og hver eneste dag havde det samme foredrag om ’nordkraft’ ventet på nye gymnasier. da han er tilbage i danmark, vil endnu flere have en flig af succesforfatteren. en flok filminstruktører hiver og trækker i ham for at sikre sig rettighederne til romanen. ditte føler ikke, at succesen stiger Jakob til hovedet, men han har ikke tidligere prøvet at være efterspurgt og feteret, så han er smigret over opmærksomheden. den udmatter ham. derhjemme står telefonsvareren konstant og blinker. Beskederne hober sig op. i begyndelsen af december er det blevet dittes tur til at tage af sted, hun skal på et udvekslingsophold til Cairo. Jakob skriver i en mail til hende, at lokummet så småt brænder under ham. ’men jeg er glad for, at jeg først har fået succes som 34-årig. Jeg ved ikke, hvordan jeg havde tacklet det, hvis jeg var 21.’

Hun svarer, at lokummet godt må slå revner. Bare ikke mere end det. ’Husk, at du ikke er et rockband. du er alene om det her.’ da ditte er hjemme igen, oplever hun for første gang Jakob miste besindelsen. de er til en fest på nørrebro, og som sædvanlig vil folk diskutere ’nordkraft’. de kan efterhånden genkende ham fra tv. en ung kvinde optræder særligt konfronterende. ’Hvorfor skal det handle om narkomaner? Hvorfor kan du ikke skrive 5 om almindelige mennesker’, insisterer hun.

Nyd Kille Ennas skønne forårsLassi til påskebrunchen

Smagen af denne lassi er mild, delikat og sødmefuld. Den modne avokado og den tunge vaniljearoma gør teksturen heftig cremet. I april dukker den første spæde persille op af jorden.

Med den om bord får lassien en skønt duft af forår og bliver et super match til påskebrunchens sprøde bacon, blødkogte æg, knasende salater, syrlige frugter og den varme toast.

Kille Enna

lassi

Persille-vanilje Giver ca. 5 ½ dl

15 g groft plukket persilleblade (stor håndfuld) strejf af vaniljekorn el. ¼ tsk vaniljepulver ca. 75 g avokadokød (1 moden avokado) 2 tsk fintrevet limeskal 1 spsk friskpresset limejuice 1 spsk agavesirup el. honning 3 ½ dl yoghurt ½ dl iskold mælk 2 isklumper Kom alle ingredienserne op i en blender. Blend, indtil lassien har en ensartet tekstur. Nyd drikken med det samme.

Den 1000 år gamle lassidrik har fundet vej til trendy cafeer verden over. Nu kan du få inspiration til lave den selv. I 6 små videofilm viser kokken Kille Enna, hvordan du laver den klassiske indiske yoghurtdrik, lassi, i vilde og skønne smagsudgaver.

KAMPAGNE MED STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE UNION OG FRA MÆLKEAFGIFTSFONDEN I DANMARK

morgenmaelk.dk

Se dem – eller download opskrifterne – på

den ellers evigt diskussionslystne Jakob lukker samtalen atypisk: ’Jeg er her med min kæreste, og jeg gider simpelthen ikke snakke om min bog nu’. efter en enkelt dans til et gasolin’-nummer, spørger han: ’skal vi drikke os skidefulde eller gå hjem?’ de går hjem. i januar mærker ditte, at Jakob sprudler mindre, virker mismodig.

Hvor de før gik til koncerter, besøgte venner og tog i biografen, er han mere indesluttet. i hans lyserøde køkken, hvor de gennem de seneste måneder har hængt ud, dominerer en kvadratisk opslagstavle den ene væg. Jakob har tiltet den 45 grader, så hjørnerne peger mod nord, syd, øst og vest. midt på den har han tegnet seks store blokbogstaver: AFRICA for et par måneder siden inviterede han hende med til tanzania. på researchtur engang i 2003. Hun skal med ham, når det første spadestik til det helt store romanprojekt skal tages. til bøgerne om hans fortid og opvækst i en anden verden. ’du vil være smuk i afrika’, havde han sagt. ekspeditionen er stadig et must for Jakob. Han er for længst begyndt at planlægge den, men han gentager ikke invitationen. en aften i januar kan ditte se på Jakob, at noget er galt. det kropssprog, som den første aften var levende og udadvendt, synes nu hermetisk lukket. de sidder i hans gamle sofa. Hun spørger, hvordan det går. Jakob siger, at hans liv i den grad har forandret sig. ’og os’, spørger hun i et udfald af usikkerhed. ’Vi skal jo ha’ det godt’. ’Jamen, jeg synes, vi har det godt’.

Han strækker armene ud til siderne. det store vingefang. ’Jeg kan ikke følge med længere’, siger han så. ditte forsøger at give ham plads. men i april slutter det. Jakob virker, som om hans fokus har flyttet sig.

Ole Christian Madsen (født 1966)

Jakobs skepsis fordufter på et par timer. ole Christian kan se, hvordan forfatteren klikker med to af hovedrolleindehaverne, thure lindhardt og signe egholm. de er selvfølgelig nysgerrige for at høre røverhistorier fra virkelighedens aalborg. dem er der en del af, og Jakob er generøst anlagt. Han ender med at overnatte på et ledigt værelse på holdets hotel, Hvide Hus. først efter fire dage drager han tilbage til københavn for at fortsætte arbejdet med sit afrika-projekt. og snart efter står han der igen. ’Jeg slås med noget skriveblokering for tiden’, forklarer forfatteren. denne gang bliver han hængende i ugevis. ole Christian når frem til, at Jakob søger et større fællesskab, der ikke dræner ham, men inspirerer kreativt. at han i bund og grund er ensom. i nogle år har han udlevet en klassisk og asketisk forestilling om kunstnerlivet som et, hvor man isolerer sig på et loftskammer og skriver disciplineret. ole Christian har nogle gange tænkt, at Jakob opfører sig som én, der ved noget. Én, der skal nå noget og har på fornemmelsen, at han fattes tid. at det spøger i hans underbevidsthed. instruktøren kan genkende behovet for at lukke alt ude. Begrave sig i arbejde. ’det tog mig 10 år at få ambitioner og privatlivet til at spille sammen. det kommer det også til at gøre for dig’, siger han en dag til sin ven.

Jakob er rystet over perspektiverne. Han har netop luftet drømmen om at stifte familie i en overskuelig fremtid. når afrika-projektet er overstået, vil han begrænse sig til mindre projekter. måske en spændingsroman eller film om travbanen i aalborg sammen med ole Christian. men den skal kunne færdiggøres på et år, og der skal være plads til et liv ved siden af. det er nye toner. normalt taler forfatteren ikke følelser eller ekskærester. som ole Christian ser det, skal Jakob have færdiggjort afrikabøgerne. et nyt kapitel kan først tage form, når han har skrevet afrika ud af sit dna. ❧

ET ENSOMT VÆSEN Maj 2004

Jakob ejersbo dukker op midt i en scene. Han er gået fra midtbyen og ned ad bakken mod havneområdet. på den sidste kilometer mod filmsettet passerer han den ene lastbil efter den anden. passerer mænd i store frakker. passerer hvirvlende generatorer, der laver strøm til ole Christian madsen. det er instruktørens apparat. Han er ikke typen, der fedtspiller, og danske produktioner fås ikke større. for enden af karavanen retter al opmærksomhed og spotlys sig mod to af nøglefigurerne fra ’nordkraft’, allan og maja. de afleverer deres replikker sagte. det store ståhej er for meget for forfatteren. Han skridter direkte mod instruktøren, som følger skuespillet på sin monitor. Jakob løfter hørebøffen fra det ene af ole Christians ører og hvisker, hvor latterligt det er, at hans roman er blevet forvandlet til sådan et cirkus. ’og de spiller også ad helvede til’, tilføjer han. ole Christian har vænnet sig til Jakobs særegne form for ironi. ironi er måske ikke det rigtige ord ... hans indsigt. Han ser ting klarere end så mange andre. det er derfor, han formulerer sig tvetydigt. Han har lag. og selvom han ofte synes udfarende og opsøgende, gemmer genertheden sig i det samme hylster. Han passer på sig selv.

44

Ud & Se a p r i l 2 0 11

EFTER EJERSBO Hanne og Mogens Ejersbo lever stadig i Frejlev, hvor Jakob boede i husets anneks de sidste seks måneder af sit liv. I 2010 arbejdede de frivilligt på det børnehjem i Moshi, som deres søn har testamenteret en del af sine royalties til.

Ditte Steensballe modtog i 2007 et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hun har udgivet en plade under navnet Doris. Et projekt, hun lavede sammen med guitaristen Hilmer Hassig fra Love Shop, der var Jakobs danske yndlingsmusiker. Hun bor med kæreste og barn i København.

Ole Christian Madsen var en af de sidste, der så Jakob Ejersbo. Inden forfatterens død talte de to om at filmatisere ’Liberty’. Instruktøren stiler fortsat efter at realisere den store Afrika-film, men det kræver udenlandsk kapital.

VERDENS MEST SUCCESFULDE MUSICAL

NU PÅ DANSK I MUSIKHUSET AARHUS

PREMIERE 24. NOVEMBER 2011 Spiller til og med 31. december 2011 i Musikhuset Aarhus Billetsalg 89 40 40 40 · musikhusetaarhus.dk · billetlugen.dk

www.mammamiathemusical.dk

TEK ST GYriTH CECiliE rOSS FOTO l arS bECH

Syd for Kina og en lille time vest for Hongkong ligger halvøen Macau, hvor held står i høj kurs, når over 20 millioner gamblere hvert år besøger stedets storslåede casinoer, der udfordrer Las Vegas’ position

I

ET FinT bambuSbur sidder en lille farverig fugl og kvidrer lystigt. Det er vinter, men luften er lun. manden, der bærer buret, delvist slentrende, delvist stolt spadserende, lufter sin fugl i den gamle bydels brostensbelagte gader. i de smalle stræder er der skygge fra solen, som trods sin kraft ikke kan nå de snævre stier mellem de gamle, slidte lejligheder. længere fremme bliver det lysere. i midten af de høje boligkomplekser med vasketøj hængende på bambusstænger ud fra næsten hver etage – der er snildt 20 – ligger en lille park. Her øver en gruppe lokale med stor koncentration tai-chi, en klassisk kinesisk kampsport, der efter sigende styrker både krop og sind, og her, under et gammelt træ med snoede rødder, bliver fugleburet for en stund parkeret. måske er her faktisk ikke stille … men det virker sådan. macau er med sine knap 30 kvadratkilometer og over en halv million indbyggere verdens tættest befolkede område. ligesom naboøen Hongkong, der ligger en lille time øst for macau, er halvøen syd for Kina en 46

Ud & Se a p r i l 2 0 11

tidligere koloni, hvilket især den gamle bydel bærer præg af med sine pastelfarvede portugisiske bygninger. Hongkong og macau blev i 1997 og 1999 overdraget til Kina, men modsat Hongkong, som kun tillader spil i forbindelse med heste- og hundevæddeløb, har macau friere tøjler. ud over macau Jockey Club, hvor selv hestestaldene er i flere etager, har casinoer været en del af det evigt skiftende bybillede, siden stormogulen Doktor Stanley Ho byggede Casino lisboa i slut-60erne. indtil udgangen af 2001 besad han et 40-årigt spillemonopol i macau, og trods rygter om lyssky forretningsmetoder, flerkoneri og mafiaforbindelser, er det hans 17 casinoer, der er fundamentet for stedet. Et sted, der i 2010 tjente cirka 20 milliarder dollar alene på spilleindtægter – mere end tre gange så meget som las Vegas.

Doktor Hos mirakel ikke langt fra den gamle bydel slutter det første casinocrawl klokken fire om natten på et fyldt lan Kwai Fong Casino. Hundredvis

af slotmaskiner bipper og blinker, to mænd i læderjakker, den ene med helt affarvet hår, sidder og sluprer nudler, og her i natten virker det, som om kineserne tager mere løst på formerne og snakker højere og mere lystigt end ellers. alligevel overdøver de ikke lyden fra guldburet for enden af casinoet, hvor man veksler sine jetoner. bag gitteret sidder de ansatte i sort uniform, kun forstyrret af et lilla slips, men det er ikke dem, der larmer. ikke et pip fra de udtryksløse ansigter. lyden kommer fra en maskine. En konstant tikken, der tæller flere gange i sekundet. Det er lyden af penge.

– Spilleindtægterne er enorme. på trods af stedets størrelse og logistikproblemer, der på sin vis burde have stoppet hvem som helst, lykkedes det Doktor Stanley Ho at kreere et turistmirakel. Selvom casinoerne betaler seks gange mere i skat her end i las Vegas, tjener de stadigvæk flere penge, siger CEO paul Steelman, hvis firma, Steelman architects, har bidraget til størstedelen af macaus 5 nye hotel- og casinobebyggelse og fået

De kinesiske spillere har en stærk tro på heldet.

Casinoerne i Macau funkler inde og ude. Det er ren Las Vegas på kinesisk.

Jeg plejede at spille hver eneste dag. Jeg var afhængig af det og ville bare vinde, vinde, vinde. ham i det amerikanske pengemagsin Forbes magazine. Han kalder den 89-årige Doktor Stanley Ho, hvis virksomhed i dag trives som familieforetagende, for ’an entertainment maverick’ – en underholdningsrebel, der udviser stor selvstændighed i både tanke og handling.

Fundamentet for Doktor Hos bedrifter er i bogstavelig forstand blevet udvidet med falske øer, og det tidligere monopol er blevet udvidet med seks spillelicenser. De er blandt andre gået til de las Vegas-baserede casinokonger Steve Wynn og Sheldon adelson, mændene bag henholdsvis Wynn og Sands Corp. paul Steelman tager den sidste slurk af sin champagne, bestiller et nyt glas fra den 48

Ud & Se a p r i l 2 0 11

imponerende Chrystal bar på Wynn Hotel & Casino og fortsætter: – på omkring 10 måneder havde Sands, der åbnede i 2004 som det første amerikanske hotel og casino i macau, tjent sine byggeudgifter. Hvor gambling i las Vegas er en hobby eller en fritidsaktivitet, er det her i macau en sport.

Bye bye CSI las Vegas har tydeligt sat sine spor som på Hard rock Casino, der har gamle rockrelikvier hængende på væggene og afslappet, amerikansk diner-stil – og på det pompøse Venetian, der ud over tre indendørs kanaler

med dertilhørende gondoler og italienske serenader også byder på det fransk-canadiske Cirque du Soleil præcis som søsterhotellet i nevada. men modsat las Vegas’ image som syndens by, der altid har inspireret film- og tvindustrien, har macau med årene fået ryddet op i mord og mafia.

– mafiaen trivedes i bedste velgående før overdragelsen til Kina, og penge blev hvidvasket i casinoerne, fordi den portugisiske regering ikke tog sig af det. alt overskud, macau gav, brugte de til at rette op på portugals dårlige økonomi. men i dag er macau forandret, siger Tiffany Chen, der er administrerende direktør for Hotel-Casino lan Kwai Fong. Hun

Der er dyb koncentration omkring spillebordene, mens de østeuropæiske danserne mimer til ’Material Girl’.

erkender dog, at der forsat findes lånehajer, der giver problemer med vold.

– Der er to slags casinoer i macau. Dem, der stopper lånehajer, og dem, der ikke gør.

Fordi jeg vil have et high-class casino med god betjening og trygge rammer, har jeg folk ansat til at lede efter dem.

De er, som hun siger, ’bad for business’.

31-årige Sunny lei kunne godt have endt på en lånehajs liste, hvilket hans spinkle krop næppe ville have haft godt af. Han fortæller, at han tidligere havde et seriøst spilleproblem.

– Jeg plejede at spille hver eneste dag. Jeg var afhængig af det og ville bare vinde, vinde, vinde. Det var det eneste, jeg kunne tænke på. men jeg tabte selvfølgelig for det meste, og da jeg havde spillet 250.000 kroner op, og næsten ikke tjente penge, greb min familie og mine venner ind. i dag spiller jeg kun en gang om ugen for et par tusinde.

Det synes han er meget normalt.

Held i høj kurs i den tykke cigaretrøg på Sands Casino, hvor

interiøret bedst kan beskrives som en blanding mellem 1970ernes boligindretning og en futuristisk fantasyfilm, bryder en mand ved et af de mange bacaratborde – det mest populære spil – ud i jubel. Han råber og krammer sin sidemand, en opførsel, der sjældent ses i Kina.

KINA

KINA

H

O

N

G NG O K

mens folk overrasket kigger væk fra de letpåklædte, østeuropæiske cabaretdansere, der lipsyncer til et mash-up af ’Diamonds are a Girl’s best Friend’ og ’material Girl’, fortsætter glædesudbruddet. Spillerens sidemand spiller for hans penge og har netop vundet, hvad der svarer til 20.000 kroner på én hånd. netop troen på heldet er en af grundene til casinoernes succes. Selv på det ellers gennemført sofistikerede Wynn med guldinteriør, granit og tykke, rødblomstrede gulvtæpper i fed velour står en kolossal ønskebrønd, et slags krater af guld, der i bedste agent 007-stil hver halve time åbner sig som en lotusblomst under et lige så stort guldloft dekoreret med de 12 kinesiske stjernetegn. Og kineserne står i kø for at kaste penge i krateret. For held.

Der er kun et par uger til kinesisk nytår, og byen er ved at blive pyntet op til årets begivenhed. lykkekager er skiftet ud med månekager, en kvalmende sød tradition, og snart bliver der uddelt røde konvolutter med penge samt ønsker om held og lykke for fremtiden, de to går hånd i hånd i Kina – og det kan man, som macau beviser, gøre til en god forretning. ❧ a p r i l 2 0 11 Ud & Se 49

krimi

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller til os. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Gretelise Holm

Anna Grue

Anders Bodelsen

Pasternak & Dorph

Katrine Marie Guldager

Susanne Staun

Kristian Ditlev Jensen

Mette Winge

Klaus Rifbjerg

Christian Mørk

Leif Davidsen

Hanne Marie Svendsen

Man skal være retsmediciner for at kende det perfekte mord. Og sindssyg for at udføre det.

Stemmen i dit hoved af KriStian ditlev jenSen i l l u S t r a t i O n S i M O n b u K h av e

O

g du vil vågne en morgen, du vil vågne af en tung, koma-lignende søvn. din krop vil være nærmest livløs, dit legeme vil mærke alderen i led og muskler, og som en evindelig tinnitus i venstre øre. du vil kunne mærke tiden, tiden, som din krop løber om kap med. du vil mærke kapløbet med døden som den evige vinder. Og du vil undre dig. du vil, efter alle disse år med koldt blod på dine fingre og blævrende indvolde i dine hænder, tænke at du ikke forstår døden. Og du vil svinge benene ud over sengekanten, du vil sætte dig op på sengekanten, du vil gribe ud efter cigaretterne på sengebordet, du vil rutineret snuppe en King’s uden filter. du har altid følt, at du provokerede døden med den handling. ‘er du til noget? Kan du noget?

50

Ud & Se a p r i l 2 0 11

vis mig så for helvede, om der er alvor bag alle dine skræmmende gestalter og ord!’ Og du vil puste røgen ud, du vil puste den ud mellem dine rundede læber, direkte ind i hovedet på døden.

Og senere vil du gå hen ad Mile end road, på vej væk fra Queen Mary, university of london, og du vil smile og tænke på den sidste studerende, du nåede at vejlede om en afhandling inden hjemrejsen. du forklarede ham, hvorfor man ikke obducerer mennesker, der er døde i respiratorer, du gengav anekdoten fra dengang, man besluttede det, du trak vejret dybt. Og så lyste du op i et spændt smil, imens du forklarede om lægen, der blev anklaget for mord, fordi hans patient døde i en respirator, og man siden fandt, at der var tre gange dødelig dosis morfin i hans blod. du gengav narkoselægens forklaring. du sagde, imens du ligefrem lavede stemmen om a la radioteater, gjorde den lysere, gjorde den yngre: ’Selvfølgelig er der tre gange dødelig 5

morfin i hans blod. det er jo mig selv, der har givet ham det. det er mig, der har slået ham ihjel. ellers kunne jeg jo ikke holde ham i live’.

Og du forklarede myndigt studenten, at en overdosis morfin dræber ved at slå lungefunktionen fra, og når en patient lægges i en respirator, lammer man altid hans lungefunktion totalt med morfin, så respiratorens arbejde ikke ødelægges af hjernens hasarderede forsøg på at trække vejret ind eller ånde ud i en helt anden rytme end maskinens. du sagde med en hæs og teatralsk stemme: ’Man dræber et menneske for at redde et menneskes liv. er det ikke vidunderligt paradoksalt?’

Og du vil ose lidt ned ad Mile end road, slentre som en brite knejsende slentrer igennem sin hovedstad. du vil praje en taxa, og du vil mærke en svag og drenget lykke, fordi du får en af de originale london-taxaer, en af de store, sorte hackney Coaches, og du vil smide dig tungt ind på sædet, og du vil stille din store, firkantede lægetaske af slidt brunt læder med dit rejsesæt af knive på sædet ved siden af. Og du vil kunne mærke på vægten, at de alle er der. du vil tælle dem vanemæssigt i hovedet: liston-knivenes klinger så lange som lunger, brutale kødøkser, banale nedstrygere, 18 instrumenter i alt. Og du vil smile, og du vil tænke, at den eneste ting, du ikke kan mærke, er den lille glasampul, du omhyggeligt fyldte i går aftes i universitetets forskningslaboratorium. Og du vil læne dig frem i mod chaufførens slanke, rynkede nakke, og du vil sige: Stepney green!

Og du vil – hver eneste gang, du gør det – tænke på Shakespeare og hans vise ord, du vil fremføre dem inde i dit hoved som en barne-drøm om at stå på en scene: ’verden er min østers!’ Og du vil tænke på det smukke billede af en titan, der knækker universets kæmpeøsters og finder jordens kulørte perle indeni. Og du vil føre dit blå Oyster Card forbi den elektroniske læser og med et højt bip vil du blive lukket ind, ind og ned i londons underverden, du vil blive injiceret via snurrende rulletrapper direkte ind i storbyens blodbaner. du vil finde en plads, og du vil finde din togbog frem, for tiden er det Forensic Science International, Vol. 78, nr. 3. du vil slå op på side 189, hvor du vil have lagt 52

Ud & Se a p r i l 2 0 11

en flyer som en eller anden fra Scientology prakkede dig på, og du vil begynde og læse om decelerationsskader. du vil høre det i dit hoved, som du selv hørte det, da du i sin tid studerede retsmedicin for første gang: du vil mindes din professors mørke og overraskende varme stemme: ’decelerationsskader er de skader, der opstår, når et legemes hastighed sænkes radikalt, typisk under kollisioner. de ofte voldsomme legemsbeskadigelser kendes for eksempel fra bilulykker, hvor bilen enten støder sammen med en anden trafikant i fart eller støder ind i et emne, der står helt stille, og som enten slet ikke kan forrykkes, for eksempel et parcelhus, eller som kan forrykkes noget, men dog ikke meget, det kunne være en parkeret personvogn eller et autoværn. de mest udtalte decelerationsskader finder vi i legemer, der er faldet fra stor højde, og hvis voldsomme hastighed går fra mange kilometer i timen til nul på et splitsekund, typisk idet kroppen rammer jorden’. Og du vil læse risser, bönsch, Schneider og bauers artikel om relationen mellem den distance, man falder, og så risikoen for at dø. du vil nyde den videnskabelige nidkærhed i beskrivelsen af det åbenlyse – ’fald fra stor højde er et prædominant urbant fænomen …’ – og du vil straks tænke på alle de fald, der ikke sker i byer, du vil tænke på faldskærme, der ikke folder sig ud, på bjergbestigeres pløkker, der hugges ud og forsvinder ned i gletsjersprækker, på jægerpiloter, der katapulterer sig ud af snart havarerede fly, på selvmordere, hvis kroppe lander som blodige spejlæg på vandspejlet under golden gate bridge. din krop vil mærke det, inden du selv bliver bevidst om det, og du vil instinktivt løfte hovedet, og du vil læse ordene South Kensington på et skilt, og du vil rejse dig og kile dig ud imellem de nålestribede habitter, og du vil gå ud i tunnelsystemerne, og du vil kort efter sidde i piccadilly line på vej mod indernes kvarter i london, på vej mod heathrow.

Og i british airways-flyet vil du sidde i de cremefarvede sæder på business class, og du vil tænke på den forestående afskedsreception og den efterfølgende afskedsmiddag, og du vil allerede nu vide, at du vil få en eller anden irriterende borddame, som på den ene side vil vide alt om dit tabuiserede arbejde, men som omvendt ikke kan holde noget som

Du vil omhyggeligt fortælle om, hvordan offeret vil begynde at få svært ved at artikulere ord og få besvær med at synke, fordi kraniets nerver langsomt lammes.

og det må du meget, meget undskylde. Og du vil smile indvendigt og spekulere på, om du næste gang skal vise hende en lille billedserie fra et gerningssted? Og du vil pludselig ærgre dig over, at du slet ikke fik nævnt, hvor ond verden virkelig er, at du skulle have fortalt hende om, hvordan den japanske hærs enhed 731 – afdelingen for biologisk krigsførelse – under anden verdenskrig tvangsfodrede kinesiske krigsfanger med botulismesporer, der langsomt og smertefuldt dræbte dem alle sammen, hver og en.

Og du vil, imens du sidder i Københavns metro, og sidenhen, imens du sidder i iC4-toget fra nørreport imod aalborg, føle det, som om du på en sær facon pludselig kan se dig selv udefra. du vil se en ældre herre, høj og meget tynd, i en sirlig mørkeblå habit og et bordeauxrødt slips og med håndsyede sorte lædersko, og du vil tænke, at slipset nærmest virker lystigt i det spartanske, grå og i grunden så godt som livløse Skandinavien. du vil se en gammel mand med en nærmest grålig, pergamentagtig hud, der er trukket over knoglernes læst.

5 du vil se det hvide hår, der

Kristian Ditlev Jensen

(født 1971) er udgået fra Forfatterskolen 1997. I 2001 fik han sin debut med erindringsbogen ’Det bliver sagt’, hvis skildring af, hvordan man gør et barn fortræd, blev dagsordensættende. Han har foruden skønlitteratur dyrket kultur- og rejsejournalistik, samlet i blandt andet ’Ord i Orient-Expressen’, 2007. I fjor udgav han sin første krimi ’Opstigende skorpion’.

Simon Bukhave (1978)

er kendt for sine gotisksymbolistiske og snigende urovækkende tegneserier, samt for sine stemningsmættede bogillustrationer.

Hans karakteristiske, sirp o l foto

helst af det ud. Og du vil kende alle spørgsmålene på forhånd, og du vil svare tålmodigt som når man taler til et mindre barn. ’nej, en istap er ikke det sikre stikvåben, man bruger til det perfekte mord, for selv om den smelter vil gerningsmandens dna være i vandet, den efterlader sig, når den smelter. Og nej, man kan ikke dø på en smuk og fredfyldt måde, døden er altid grim, den er altid ulækker, den stinker, den er livets bagside, og at den skulle kunne findes i en rosenrød afart er en fornuftstridig forestilling. Og jo da, selvfølgelig findes der en sikker drabsmetode, hvor man ikke bliver opdaget’. Og hun vil kigge benovet på dig, og hun vil spørge, næsten skælvende, om du vil fortælle hende den? Og du vil sige det sædvanlige. du vil fortælle om, hvordan hun i en petriskål skal dyrke en lille botulisme, så der opformeres sporedannende Clostridium botulinum-bakterier, og du forklarer, hvordan de igen danner toksiner, altså giftstoffer, og at nogle af dem er nervegifte, neurotoksinerne, der optages i kroppens motoriske nervecellers axoner, hvilket betyder, at nervecellen bliver inaktiv, eller sagt på dansk, personens muskler lammes, og når de lammelser rammer brystkassen, kan man ikke længere trække vejret. du vil se kvindens ansigt trække sig tilbage i en pervers, beundrende væmmelse, men du vil fortsætte ufortrødent med at fortælle, at der ingen behandling er, og at man allerede efter tolv timer kan se en reaktion hos mordofferet, der pludselig ser dårligt, får hængende øjenlåg, bliver overfølsom over for lys og lyde. du vil omhyggeligt fortælle om, hvordan offeret vil begynde at få svært ved at artikulere ord og få besvær med at synke, fordi kraniets nerver langsomt lammes. du vil se damen se decideret forfærdet ud, og du vil svælge i hendes rædsel, da du fortæller om, hvordan offeret på en og samme tid brækker sig og ikke kan hverken urinere eller gøre anden toilette. Og du vil kigge hende dybt i øjnene, og sige: ’Sådan en botulisme ville jeg nok overveje at dyrke, og så ville jeg smøre den forsigtigt under min hustrus franskbrødsmad med hjemmelavet marmelade, for botulisme kendes – skønt den kaldes pølseforgiftning – bedst fra hjemmesyltede ting, der er håndteret forkert under og efter produktionen’. Og hun vil kigge forskræmt på dig, og hun vil sige, at der var for resten en anden i selskabet, hun også skulle nå at hilse på,

lige streg har været udstillet i USA og Europa.

a p r i l 2 0 11 Ud & Se

53

Og du vil vågne en morgen, du vil vågne af en tung, koma-lignende søvn. Og du vil tage den lille skinnende ampul på størrelse omtrent med en ni-millimeter-patron.

stadig er kraftigt og bølgende, og som er strøget bagud med en gammeldags hornkam i det, fagfolk kalder en engelsk klipning. du vil se de grønne øjne, der i ungdommen var så gnistrende og havde et så frækt farvespil, at man skulle tro, de var hjembragte souvenirs fra galway i vestirland. du vil se kirurgens senede og stærke hænder. Og du vil se det triste blik, du paradoksalt nok i virkeligheden selv har nu, når du slapper af og ikke er dig dit udseende bevidst. Og du vil opdage, til din store forundring, at den sørgmodighed er blevet total og gennemgribende, og du vil pludselig kunne mærke den dybt i dit hjerte, som en slags muskulær alzheimer, som om et område af dødt væv i sjælelivets muskel langsomt vokser og formørker dit humør. Og du vil med det samme vide, hvor den kommer fra, tristheden, og du vil tænke på en ny måde over det – prøver du virkelig så effektivt at dække over det?

Og du vil trykke på en tast, imens du står i blæsten foran aarhus banegård og spejder forgæves, og med en lille melodi vil mobilen selv ringe 89 48 48 48, så du kan få fat i en taxa. Og da den kommer vil du sætte dig ind, træt, men på en garvet måde som en erfaren rejsende, og du vil sige til chaufføren, at du skal til Sejr allé i risskov. Og den gul-grønne mercedes vil rulle op foran din patriciervilla, og du vil give chaufføren beløbet i taxameteret plus rundhåndede drikkepenge, fordi du har brugt de sidste seks måneders gæsteprofessorat på Queen Mary i london på at lære, at man tipper flot, hvis man er en gentleman. Og da bilen er kørt, vil du stå længe foran døren. du vil ikke stå der tøvende, men mere for at sunde dig efter rejsen, og for at samle kræfter, inden du skal ind til tove. Og da du åbner døren, vil du blive mødt af duften af steg i ovnen, kødets proteiner, der samler sig om 55 grader celsius på det stegetermometer, der har dolket culotten. Og aurélie vil komme dig i møde og sige, at der er mad ved ni-tiden, hvis det er okay?

Og du vil omfavne hende forsigtigt, anstændigt, ikke mindst på grund af de over 40 års aldersforskel. Og du vil kigge på hende spørgende og rette en pegefinger imod den hvidmalede dør ind til villaens nederste dagligstue. Og aurélie vil ryste opgivende på hovedet. du vil trække på skuldrene. du vil knytte næverne, ikke en, men flere gange. du vil trække vejret dybt. Og du vil gå ind til tove. Og du vil se hendes forvildede flakkende blik. Og du vil høre hendes strøm af forvirrende ord. du vil prøve at danne en mening ud af grævling og sort hat og de kommer, de kommer og moaaar og hånden, hun har ondt i hånden, 54

Ud & Se a p r i l 2 0 11

hvorfor har hun så ondt i hånden? Og du vil tænke tilbage på de få psykiatri-timer, du havde på universitetet i sin tid: ’patienten er konfus, usammenhængende og sengeflygtig’. Og du vil kigge på tove som hun sidder der under vindueskarmen op ad radiatoren med benene trukket op under sin lyseblå natkjole, du vil bemærke de frygtsomme, hvileløse øjne. Og du vil kigge på hende igen, denne gang fagligt. du vil kigge hårdt, analytisk. du vil kigge kynisk. eller måske bare nøgternt? Og du vil høre mig sige det til dig. du vil høre mig tvinge dig til at konfrontere dig selv med det: ’hun er ikke andet end en sindssyg, gammel kælling’.

Og du vil vågne en morgen, du vil vågne af en tung, koma-lignende søvn. Og du vil tage den lille skinnende ampul – den er på størrelse omtrent med en ni-millimeter-patron, den ampul, du lavede i london for næsten fire måneder siden – frem af skrivebordsskuffen. du vil dreje den i lyset og mærke, at du ikke føler andet end medlidenhed, en sart, sart ømhed, ren kærlighed. Og du vil smøre en mad til tove, der stadig ligger i sin seng, en mad med den marmelade de framboise, som aurélie selv lavede af sine hjembragte hindbær fra familiens have, efter hun havde været hjemme i dijon på sommerferie. du vil skære Hør historien hos DR brødet i tynde skiver, som tove kan DSB samarbejder i årets lide det. du vil smøre den gullige novelleserie med DRs lævæske ud. du vil dække den med seklub der gør det muligt marmeladen. Og du vil smile til for dig at gå ind på dr.dk/ tove og sige: ’Så! nu skal du bare se krimi og hente månedens her, min skat …’

Og du vil ikke kunne gøre andet. det er ufravigeligt. fordi jeg siger det til dig. fordi stemmen i dit hoved for længst har forudsagt det. Og det vil du sige, hvis de opdager dig: ’jeg hører stemmer i mit hoved’.

Men det gør de ikke. de opdager det ikke. fordi det er det perfekte drab. det er jo det, jeg siger. ❧

novelle som lyd-podcast.

Så kan du høre den når du vil. Du kan også se interview med novellens forfatter. Og du kan se hvad andre synes om novellen og dele og diskutere din oplevelse med krimiklubbens medlemmer. God fornøjelse!

Bestil senest 20. april 2011 og...

SPAR 1.500 Telefon

80 20 50 50

Slå alarmen til - også når I er hjemme Vi betragter det som en menneskeret at kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Med Dansikring Directs alarmsystemer kan du aktivere alarmen, så huset er beskyttet mod indtrængen, samtidig med, at du selv kan bevæge dig frit omkring inde i huset.

Du ved, at der ikke kan komme nogen ind, uden at alarmen går i gang. Det er der mange, der synes, giver en stor følelse af tryghed, ikke mindst om natten, når man ligger og sover.

Det fungerer ganske enkelt ved, at du aktiverer udvalgte dele af systemet, f.eks. de åbningskontakter, der registrerer, om et vindue eller en dør bliver åbnet.

Kun kr. 995,- i installationspris for Dansikring Directs startpakke ved bestilling inden påske 2011.

Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig

om DSB

DSB I UDlAnDeT

I løbet af få år er DSB blevet en international virksomhed.

Alene i 2010 har DSB overtaget fire nye baner i udlandet, tre i Sverige og en i Tyskland.

Dertil kommer, at DSB har vundet driften af Upptåget ved Stockholm, som overtages til sommer. Det betyder også, at DSB nu har over 1.000 medarbejdere uden for landets grænser. Her kan du se seks af dem.

foto R a l p h o R low s k i

Ronny lADegAST Schaffner Rheingau

foto R a l p h o R low s k i

PeTeR DAUT Schaffner odenwaldbahn

Hvorfor skal DSB køre tog i udlandet?

TekST

ClauS DiTHmer

Hver fjerde DSB-passager er svensker, fordi DSB i dag driver fem toglinjer i Sverige – ligesom DSB kører med passagerer på to ruter i Frankfurtområdet.

Og DSB har store ambitioner om at udvide ’butikken’ i Sverige og Tyskland 56

Ud & Se a p r i l 2 0 11

foto h e n R i k m o n tg o m e R y

foto p e t e R m ag n u s s o n

Fakta om DSB i udlandet

Roslagsbanan (stockholm) antal rejsende per år: 10,5 millioner antal ansatte: 250 Västtrafik (göteborg) antal rejsende per år: 15 millioner antal ansatte: 317

ClAeS WeSTemAR Trainmanager Roslagsbanen

Krösatåg (nässjö) antal rejsende per år: 1,2 millioner antal ansatte: 70

PeRnIllA mAnzooR Trainmanager Västtrafik

Øresundstrafikken (malmö) antal rejsende per år: 36 millioner antal ansatte: 550 foto sta f fa n a l m q u i st

foto sta f fa n a l m q u i st

odenwaldbahn (frankfurt am main) antal rejsende per år: to millioner antal ansatte: 60 Rheingau (frankfurt am main) antal rejsende per år: to millioner antal ansatte: 72 Upptåget antal rejsende per år: 4,2 millioner antal ansatte: 60

nADIA mAzzonI Trainmanager Øresundstrafikken

Fem skarpe til DSBs kons. administrerende direktør, Klaus Pedersen Hvorfor kører DSB tog i Tyskland og Sverige?

– Groft sagt kan man sige, at DSB kan vælge to veje: Vi kan udvikle os, eller vi kan afvikle os. Vi har naturligvis valgt at udvikle vores virksomhed til gavn for vores danske kunder. Ved at deltage i udbud og

lARS PeTTeRSSon Trainmanager Krösatäg

køre passagerdrift i udlandet holder vi os skarpe – vi lærer hele tiden nye ting, som kommer vores danske kunder til gode, og vi gør det muligt at deltage i og vinde udbud i Danmark også. Hvis vi fx kun deltog i udbud i Danmark, ville vi ikke have en jordisk chance for at vinde dem, hvis vi ikke holdt os skarpe i udlandet. Det ville svare til at deltage i Ol hvert fjerde år – uden at deltage i diverse turneringer i de mellemliggende år.

For bare få år siden var det nærmest en stående joke, at DSB havde ambitioner i udlandet. i dag tror jeg, at latteren er

forstummet. DSB har vist, at vi er særdeles konkurrencedygtige ved at vinde de fem udbud i Sverige, hvor vi i dag er den næststørste togoperatør. Det er flot, synes jeg.

Vi har også fået en fod inden for på det tyske marked, og her forventer jeg, at vi i de kommende år vil se, at DSB også bliver en togoperatør, man må regne med.

Burde DSB ikke bare koncentrere sig om togdriften i Danmark?

– Nej! Jeg har hørt argumentet før, og jeg forstår det sådan set godt. DSBs allerhø5 jeste prioritet er naturligvis også, at vi a p r i l 2 0 11

Ud & Se

57

foto m a Rt i n sta m p e

om DSB

skal levere det allerbedste produkt til vores danske kunder. Det knokler mine 9.000 kolleger også benhårdt for hver eneste dag. men hvis ikke DSB holdt sig skarp i udlandet, ville det have en negativ effekt på vores danske kunder.

Hvorfor ville det dét?

– Fordi vi hele tiden lærer nyt. et godt eksempel, som vi tog med os fra england i sin tid, er at lave et fælles driftscenter, hvor alle med ansvar på jernbaneområdet sidder side om side. Det har i dag gjort, at vi er langt bedre til at få koordineret og genoprettet driften, når der er problemer. andre eksempler er de perronmanagere og infoguider, vi i dag har på de store stationer i Danmark. De bidrager i høj grad til at få togene af sted til tiden og sikre kunderne mulighed for at få relevant information på perronerne. Også det har vi taget med os fra udlandet.

– Jeg kan også nævne de mange forskellige og individuelt skræddersyede tilbudsprodukter, vi i dag tilbyder i rige mængder til vores kunder – fx DSB Orange, DSB Familiebillet osv. Billig download af musik, film og bøger, DSB 1’-lounger i københavn, Odense og aalborg, Nonstop lyntoget mellem københavn og aarhus. Ja, jeg kunne blive ved.

Hvad kan jeg som passager bruge det til?

– Jamen det er indlysende blevet bedre at være togkunde i Danmark, så det kan du bruge til en masse. Og jeg vil gerne garantere, at DSBs strategi for de kommende år lægger op til, at vi skal være de bedste og billigste i Danmark og samtidig vinde mere trafik i udlandet, så jeg tør godt love, at det i årene fremover vil blive endnu bedre.

Og helt i topklasse, når vores skinnenet og signalsystem er blevet udbedret efter mange års efterslæb.

Hvordan genkender jeg et dansk tog, hvis jeg møder det i fx Tyskland?

– Når man vinder udbud i udlandet – og i Danmark for den sags skyld – stiller udbudsmyndigheden som oftest tog til rådighed. Vi kører altså ikke med danske tog på vores operationer i udlandet, så du kan ikke umiddelbart genkende vores tog. ƒ 58

Ud & Se a p r i l 2 0 11

Infoguider og perronmanagerne er allerede fast inventar på København H og Aarhus banegård. De er let genkendelige og har overblikket over afgange og ankomster

Klar info på perronen Titlen er perronmanager. Deres job er at er at have det kølige overblik, så de hele tiden kan give dig de rigtige informationer og sørge for at togene kører til tiden TekST aNe marie NielSeN

Du Har måSke SeT Dem på perronerne på københavn H og i aarhus. iklædt selvlysende jakke eller vest med titel påtrykt.

Perronmanagernes og infoguidernes fornemmeste opgave er at få dig og togene godt af sted til tiden. Fx kan de fortælle dig, hvor det er smart for dig at stå klar på perronen, når du har en pladsbillet og ikke er så begejstret ved tanken om at trække din bagage gennem hele toget for at finde frem til den rigtige plads.

Har du andre spørgsmål, er du også meget velkommen til at henvende dig. Det er der rigtig mange, der gør. De fleste er mest interesserede i at få at vide, om toget kører til tiden, hvilket spornummer et andet tog kører fra, eller hvor de skal skifte, hvis toget ikke kører direkte til deres destination.

Kan køreplanen udenad kig efter deres uniform på perronen. Hvis du er i tvivl om noget og gerne vil have hjælp, kan du trygt henvende dig. Folkene

har de fleste køreplaner lagret i hovedet, kender livet på og omkring banegården og har erfaring fra mange års ansættelse som lokomotivførere eller togførere i DSB. Vi ved godt, at noget af det vigtigste for dig er, at toget kører til tiden. Derfor skal perronmanagerne og infoguiderne også hele tiden være på forkant på perronerne, så de med det samme kan gribe ind, hvis der opstår en situation, der potentielt kan forsinke et tog. måske er der en fejl på en af dørene, som de kan hjælpe med at fikse med det samme, så toget ikke skal en tur omkring værkstedet i stedet for at køre den planlagte tur. eller måske giver de en hånd med, når salgsvognen og kaffekanderne skal om bord i toget, så det sker i en fart. Det sparer alt sammen vigtige minutter, og for dig kan det betyde, at dit tog i stedet for at blive aflyst eller forsinket kører til tiden, og du derfor kommer frem, sådan som du regner med. ƒ

Mod Luleå Kiruna Narvik

Bo dø od

Tog Trains

M

Trondheim

EC / ICE direkte dagtog EC / ICE daytime trains Umeå

Øresund direkte dagtog Oresund daytime trains Øvrige dagtog Other daytime trains

hf dfkjs

Oppdal

Nattog Night trains

dfksjdf Færge Ferry

Otta

skdjf skdfj sdkfj

Ånge

Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Sundsvall

Lillehammer

Hudiksvall Voss

Bergen

Bollnäs

Hamar

Myrdal Geilo

Turku

Gävle

Gol

Helsinki

Uppsala

Gardermoen Karlstad

Oslo

Stockholm Hallsberg

Moss Bø

Norrköping

Trollhättan

Stavanger

Skövde

Kristiansand

Nässjö

Göteborg

Frederikshavn

Linköping

Kalmar Aalborg

Halmstad

Karlskrona

Århus

København

Kiel

Lübeck Hamburg

Bremen

Groningen

Hannover Wolfsburg

Münster Bielefeld Utrecht

Eindhoven

Erfurt

Kassel

Duisburg

Leipzig

Liège

Chemnitz

Nürnberg

Kraków

Praha

Würzburg

Frankfurt (Main)

Luxembourg

Katowice

Fulda

Düsseldorf

Köln

Plzen

Brno

Karlsruhe Paris

Warszawa

Wroclaw

Dresden

Gent Bruxelles

Poznán

Dortmund

Brugge

Lille

Frankfurt (Oder)

Berlin

Cottbus

Rotterdam

London

Hässleholm

nd ö Lu l m p a u M str a K

Flensburg

Niebüll

Amsterdam

Helsingborg

Helsingør

Esbjerg

Tønder

Alvesta

Strasbourg

Stuttgart

Salzburg

Freiburg Basel Genève

Bratislava

Regensburg

Wien

Linz

Budapest

München

Zürich

Villach Innsbruck

Bern

Lugano

Bolzano

Milano

Verona

Klagenfurt Ljubljana

Torino

Venezia Bologna

Firenze

DSB information

70 13 14 15

Mod Roma

DSB Design • D & L • 07.2009

Zagreb

Bestil online

Storbyferie i Europa DSB Rejsebureau er din rejseekspert og sammensætter lige den storbyferie med fly eller tog, du ønsker. Bestil på www.dsbrejsebureau.dk/storby

Teater & shopping i London Fly & hotel fra kr.

997

Romantik & kunst i Paris Fly & hotel fra kr.

1.066

Specielle regler / Pris pr. person ved onlinebestilling / Begrænset plads

70 13 14 18

dsbrejsebureau.dk

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Helle Helles nye bog ’Dette burde skrives i nutid’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til udogse@dsb.dk. Husk navn og adresse.

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

Støjproblemer i IC4-tog

toilettet og i vestibulen, og her er

barnevognen det meste af vejen,

Rigmor Lerche

der allerede en målbar forbedring.

og jeg tænkte, at det egentlig er

Det er desværre ubehageligt at køre

Ligeledes arbejder vi på at reducere

lidt mærkeligt, at familiepladserne

med de ellers fine IC4-tog, da re-

støjen fra motorerne og udstødnings-

er i den anden ende af togkupeen i

sonans fra glasdørene har det med

systemet. Vi mangler dog stadig lidt,

forhold til dér, hvor barnevognene

at give støjgener. Motorstøjen fore-

inden vi når vores mål om et lydni-

står. Hvis det ikke er nærheden til

kommer også at være højere end i

veau på 65 decibel, hvilket svarer til

barnevognen, hvad er det så, der

IC3-togene. Har jeg ret – eller er jeg

lydniveauet for en normal samtale

gør familiepladserne særligt fami-

bare blevet hysterisk opmærksom?

mellem to mennesker.

lievenlige? Eller er det hele kupeen,

Kan der i det hele taget gøres noget

Marianne Gadegaard,

der er familieafdeling, og så er det

for at bedre forholdene, hvis jeg

DSB Kundeservice

bare tilfældigt, at jeg fik det fjerneste sæde? Det skal siges, at turen

har ret?

Familiepladserne

gik fint begge veje, men jeg kom

5 Tak for din henvendelse. Vi er des-

Louise Knuth Pedersen

bare til at undre mig over betegnel-

værre godt klar over, at lydniveauet

Da jeg og min tre måneder gamle

sen familiepladser.

er for højt i togene, og derfor har det

søn for nylig var på tur fra Køben-

også været noget, vi har prioriteret.

havn til Jylland og retur, undrede

5 Tak for din henvendelse. Det

Vi har fået lavet en grundig lydana-

jeg mig over, hvad der gør fami-

glæder os, at du bruger og har haft

lyse af hele lydbilledet i togene, og

liepladserne til familiepladser. Jeg

en god tur i DSB Familiezone. Det

ud fra det har vi valgt at fokusere

havde købt en Orange-billet til mig

er en afdeling i toget, der først og

dér, hvor der er flest muligheder for

selv med en plads i familiezonen,

fremmest er tiltænkt familier – eller

at sænke lydniveauet. Blandt andet

og så havde jeg reserveret en plads

passagerer, der rejser med børn. Du

har vi arbejdet med udsugningen på

til barnevognen. Drengen sov i

kan bestille plads i Familiezone

5

 

 

 

Uddannelser på Aalborg Universitet Esbjerg •

Bygge– g g

•

Beygg ege

•

e & Daae

•

Kem & Beg

•

aega

•

eag

•

jø & Rece aageme

•

ae

Ne Bh Vej 8, 6700 bjeg

på både Standard i InterCity og i

Lang vej mod toget

havn – men da man som 1.g’er ikke

InterCityLyn. Pladserne i Familie-

Sally K. Liversage

har lommen fuld af guld, besluttede

zone er altid dyrefrit område. Når

Tusind tak for et virkelig overra-

vi os for at blaffe til Nyborg Station.

pladserne er placeret i modsat ende

skende godt blad! Jeg bliver altid så

Udover at være gratis transport er

af flexarealet – hvor der er plads

imponeret, når jeg finder et eksem-

det også altid en spændende ople-

til barnevogne, cykler og kørestole

plar på min rejse rundt i Danmark.

velse: På denne tur kom vi blandt

– skyldes det, at DSB har ønsket at

Det er helt utroligt, at I kan lave et

andet op med en geograf, der kunne

placere pladserne dér, hvor vi mener,

så godt gratismagasin. Forleden var

at familierne vil blive mindst generet

jeg til fest på min gamle efterskole

noodles, soveposer, liggeunderlag

seks uger endnu. Så lærte vi da det.

af trafikken til og fra vestibulerne.

på Langeland, og mandag morgen

og en masse mennesker. Mig og

Vi stillede os ned til Langelands-

Marianne Gadegaard,

var vi godt trætte efter en hel

mine tre veninder skulle alle med

broen i stiv kuling, og så var det

DSB Kundeservice

weekend med krydderboller, instant

toget fra Nyborg tilbage til Køben-

bare frem med tomlen og smilet.

fortælle, at det kolde vejr ville vare

AU

AARHUS UNIVERSITET

Kan DU blive Klogere? efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet Nyt program læs mere på www.au.dk/evu ring 8942 6761 email evu@au.dk

Selvtillid, selvværd og selvsikkerhed RUC

Roskilde Universitet

Design din egen uddannelse!

Kom til Åbent Hus på RUC 5. maj kl. 12-17 og hør mere om dine muligheder.

1 uges højskolekursus fra 9. maj 2011 Har du kontakt med din nære kerne og selvtillid, eller har du overført energi til andre og er dermed blevet afhængig af andres opbakning? For at tro og stole på andre, må jeg først og fremmest stole på mig selv. Dette vil vi lære på dette kursus, hvor der også gives øvelser og redskaber til hvordan du kan opnå større selvtillid, selvværd og selvsikkerhed.

Det vil gøre behovet for bekræftelse mindre og livet meget friere.

Pris Pris pr. uge inkl. sund kost og logi på dobbeltværelse 3300,- kr.

Mulighed for eneværelse mod mindre tillæg. Vi har også andre korte kurser med forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling!

Forkæl dig selv Tag et længere ophold på 6, 12, 18 eller 38 uger. Brug det som forkælelse til dig selv og din udvikling eller som for- eller efterududdannelse for alle typer alternative behandlere eller andre, der arbejder med mennesker.

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

62

Ud & Se a p r i l 2 0 11

Vi nåede til Nyborg på omkring halvanden time med fire forskellige biler – det er faktisk hurtigere, end FynBus kunne gøre det den dag.

Men så var det også rart at kunne sætte sig ind i et varmt tog og vide, at det var helt sikkert, at man kom sikkert hjem.

NY ELSEBETH Sund EGHOLM-KRIMI

knoglestruktur med vitamin K2...

5 Hej Sally. Tak for ord og rejsebeskrivelse. Det er værdsat.

Redaktionen

Denne annonce kunne have været din

NYH

ED ...sørger for at kalk aflejres i knoglerne.

Når du tager kosttilskud er det vigtigt, at kalken aflejres i knoglerne, hvor den kan gøre gavn og holde knoglerne sunde og stærke.

Menaquinon-7, som er en af de mest biotilgængelige former for naturligt vitamin K2, aktiverer proteinet osteocalcin, der er nødvendigt for at binde calcium-salte til knoglerne. Dermed udnytter du kalken optimalt.

Naturlig Natto Vitamin K2 er udvundet af et traditionelt japansk sojaprodukt, som japanerne har spist i århundreder pga. dets sundhedsfremmende egenskaber, og indeholder menaquinon-7, som sørger for, at kalken aflejres i knoglerne, så man derved opbygger en sund knoglestruktur.

Tre hundes nat er første bind i en helt ny krimiserie jyllandspostensforlag.dk Kontakt Stibo Zone på telefon 89 39 88 33 eller udogse@stibo.com hvis du ønsker at jyllandspostensforlag.dk annoncere i Ud & Se

af Elsebeth Egholm. Mød den nye hovedperson Peter Boutrup, som er søn af forfatterens kendte figur, aarhusjournalisten Dicte Svendsen. Udk. 7/4.

Foto: Sanne Berg

jyllandspostensforlag.dk

Naturlig Natto Vitamin K2 er et 100% vegetabilsk produkt med 22,5 mcg vitamin K2 (menaquinon-7) pr. kapsel. Daglig dosis 2 kapsler.

Vejl. udsalgspris for 60 kapsler til en måneds forbrug: kr. 229,00 Fås i helsekostbutikker, hos Matas og på udvalgte apoteker.

Læs mere på www.dkpharma.dk dansk farmaceutisk industri a-s a p r i l 2 0 11 Ud & Se 63

for børn ... tekst tina sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Sahara-ørkenen breder sig fra dag til dag. Her kan du møde en, der har svært ved at finde ud igen

Fata og Morgana Mogens er blevet væk. Næsten. Han ved godt, hvor han selv er. Det er mere de andre, det kniber med. De kørte videre med bussen, da tissepausen var slut.

Sandet er så varmt, at han ikke kan gå. Eller stå. Et firben skifter ben hele tiden, for ikke at brænde sig på sandet, så det prøver Mogens også. Højre ben, venstre ben. Bussen kommer nok tilbage, det var godt, han lige drak en ordentlig tår vand.

Højre ben, venstre ben. Mogens tænker på vand. Og far.

Og mor. Og isbjerge. Og bussen. Men den kommer ikke.

Mogens bliver nødt til at gå. Højre ben, venstre ben. Han følger bussens spor og håber, der kommer andre biler. Det gør der ikke, det var en adventuredeluxeferie helt herud, hvor ingen normalt tager på ferie.

Mogens tænker på skyer, kæmpestore skyer fulde af regn.

Far. Mor. Isbjerge. Pingviner. Tårerne når ikke engang ned på kinderne, før de fordamper. Han er tabt, fortabt, væk.

I samme sekund hører Mogens lyden af bølger.

Der er et enormt skib, der pløjer sig igennem sandet, som bruser op omkring den skarpe stævn, der stopper lige foran ham. Mogens står bomstille, mens skibets skygge lægger sig køligt mod hans kind.

– Splejs overbord! lyder en spinkel stemme.

Bonk, en redningskrans lander ned over ham.

– Ohøj manne, lyder en anden spinkel stemme.

Mogens bliver hejst op på skibet, og der står to blege piger med lange fletninger. Deres tøj er hvidt og flagrende.

– Jeg hedder Fata, og det er Morgana. Så fniser de.

Mogens plejer at hade pigefnis, men lige nu er det det bedste i verden, friskt som isterninger. De sejler efter bussen, og det er en hurtig skude, de har.

De er lige bag bussen, der er stoppet til tissepause. Men der er ingen, der har opdaget, han har været væk.

– Jamen, siger Mogens – jeg blev reddet.

– Nårh, af hvem da? siger hans far.

Mogens peger bagud.

– Fata og Morgana!

– Ha, ha, den er god, har du hørt det, Ingrid? Fata og Morgana.

– Skibet er jo lige dér!

Men da Mogens vender sig om, er skibet væk. Ørkenen flimrer i disen.

– Det var så måske et ørkenskib, arharhhharh! raller Mogens’ far.

– Aj, du er da den mest vidunderlige lille fjollede skat. Mor kysser ham på kinderne foran alle de andre turister.

Mogens gider ikke med bussen alligevel. Men det skal han, for nu er han ikke væk mere.

Desværre.

Hvilken kamelrytter rider mod vandhullet?

Og hvem rider mod firbenet og solen?

Løsninger: Orange-firben, sort-sol, rød-vandhul.

Bus 4 og 7 er ens.

Skib: Argentina

Hvilke to er ens?

1

2

3

4

5

6

7

8

Sahara, Sinai, Gobi, Mojave, Atacama. Smukke navne til vilde steder: Temperaturen i ørkener kan veksle fra 40-50 grader om dagen til nul grader om natten. Når den varme luft lægger sig over det kolde sand om morgenen, snyder lyset din hjerne og viser dig en spejling af ting, der er meget længere væk: Det kalder man fatamorgana. Hvis man er i ørkenen uden vand, overlever man ikke længe. Med mindre man er en kamel. Den kan klare sig i flere måneder på lidt grønt og lidt dug fra et blad hver dag, men når den så får vand, drikker den op til 200 liter. Vandet optages ikke i puklerne (der har den fedt), men i blodet. Det er en god måde at lagre det på. Kamelen kaldes også et ørkenskib. Faktisk kan du i Sinai-ørkenen opleve (næsten) det samme som Mogens i historien: For Suezkanalen løber igennem ørkenen, og derfor ser det ud, som om de kæmpestore skibe tårner sig op midt i sandet.

Hvor sejler skibet hen?

krydsord og sudoku

Der skal være en grænse Eneste koncert i DK

Sven-Bertil Taube Lørdag d. 30 april kl. 20.00 www.vmalfa.dk T: 96 98 00 50

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie OBH Nordica mikrobølgeovn til en værdi af 1.499 kroner.

Øvrige præmier Eva Solo dressingshaker

1

Let

vindere af krydSord 2/2011 Vinder af 1.-præmie: Kirsten Rossen, Fredericia

Løsningsord VINTERFRAKKER

1

Vindere af øvrige præmier: Ebba Hornskov, Helsinge Anne-Christina Østergaard, Vordingborg

Svær

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. maj. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 4/2011. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 6/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Blandt regnskovsnomader med håndholdt GPS

F

orestil dig, at du fik mulighed for at rejse flere tusinde år tilbage i tiden til dengang, hvor der levede jægere og samlere i Danmark. Og at du var med dem ude at jage, sad med ved bålet, når de tilberedte det nedlagte bytte og kunne lytte til deres fortællinger om, hvordan verden ser ud. Vildt ikke?

Sidste sommer begav den 27-årige landinspektørstuderende på Aalborg Universitet Søren Lousdal Borkmann sig ud på en sådan rejse. Den tog godt nok kun omkring 20 timer med fly og firehjulstrækker, men da han ankom til sit bestemmelsessted i den malaysiske del af Borneo, var det alligevel, som om han havde rejst mange hundrede år tilbage i tiden. Her i den frodige regnskov lever penanerne, et af verdens sidste jægersamlerfolk, og var det ikke for tømmerog palmeolieindustrien, der gennem træfældning og plantning af oliepalmeplantager truer penanernes kultur på dens eksistens, kunne de formentlig være blevet ved med at leve uberørt af civilisationen. ”Penanerne har et ord – tong tana – der betyder skoven, men det betyder også verden, og det er et godt billede på deres styrke og svaghed som kultur. Styrken er, at de bor i og lever af skoven, og som sådan ikke er afhængig af andet. Skoven

er deres ’verden’, og de kender ikke til andet – de ved f.eks. ikke, hvad penge er. Omvendt er svagheden, at når ens forståelse af verden er kogt ned til så lille en del af ’den virkelige verden’, så kan de let blive snydt af dem, der tror, at de ved bedre,” siger Søren Borkmann.

Og det var netop for at sikre en lokale stamme mod at blive snydt for ejendomsretten til den regnskov, hvor de altid har

vandring for at lokalisere de for stammen vigtigste steder i skoven. Det var steder, hvor de fisker, jager vildsvin og hjorte, finder gift til deres pile, og steder, som har betydning for deres fortællinger om stammens historie. Hver gang de kom til et nyt sted, fandt Søren Borkmann de præcise koordinater med sin GPS, og de oplysninger blev efterfølgende plottet ind på et kort over området.

levet, at han valgte at spendere seks uger af sin sommerferie på Borneo. Han var af sted sammen med en dansk antropologistuderende, der flere gange har været på feltarbejde blandt penanerne, og som et af de få hvide mennesker på kloden taler deres sprog.

Ifølge den lokale lov har penanerne ejendomsret til de dele af skoven, som de kan dokumentere, at de bruger. Derfor bestod Søren Borkmanns opgave i at kortlægge regnskovsnomadernes brug af skoven ved hjælp af en kraftig håndholdt GPS. Sammen med et par af de dygtigste jægere drog de to studerende på tre døgns

Udover at være blevet en masse eksotiske oplevelser rigere bekræftede turen ham i, at han har valgt den helt rigtige uddannelse: ”Jeg har fundet ud af, at min uddannelse kan bruges til det, jeg havde håbet, nemlig praktisk arbejde i felten, samtidig med at jeg med min viden kan gøre en forskel for et udsat folk som f. eks. penanerne.”

Hør mere om landinspektøruddannelsen

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Texas’ Rose’.

T E K ST Dy p l a M B E c K

Hver dag er ny

J

eg vælger mig april, i den det gamle falder, i den det ny får fæste, lyder det i en gammel dansk sang med tekst af Bjørnstjerne Bjørnson, og sådan er det med april; lyset får en anden klarhed. Mørket trækker sig væk, ikke som man trækker en skydedør til side, men som man slår en tung port op, det er, som om himlen suger mørket ind i sig og åbner sig, mens den røde tvetand blomstrer, blåmejserne bygger rede, og min ven frier til sin kæreste i Føtex, over højtaleren, kære lotte, jeg elsker dig, vil du gifte dig med mig? og får sit ja, mens det bliver påske og tid til at sende gækkebreve, gemme påskeæg og gå i kirke, til midnatsmesse aftenen før påskedag, før Jesus’ opstandelse.

Der var en særlig ro i kirken, da jeg var til påskemidnatsmesse sidste år. præsten sluk-

kede lyset lidt i 12, først de store lysekroner i loftet, så væglamperne, og mørket lagde sig om dødefonten, prædikestolen og alteret som en fed skive palmin. Jeg sad med et slukket stearinlys i hånden og hørte klokkerne slå og ventede på, at præsten skulle sige: ’Han er opstanden!’ og lyset skulle blive tændt, ikke brat, som lyset tændes på en bodega, når den lukker, men at præsten skulle komme rundt med sit lys og tænde hver af kirkegængernes lys for ligesom at understrege, at lyset sejrer over mørket, at hver dag er ny.

Jeg sad i mørket i kirken og kom til at tænke på dødsslagteren fra Kællerhavgård, og nu, hvor påsken nærmer sig, tænker jeg på ham igen, svineproducenten fra min barndomsegn.

Ove hed han, men han blev aldrig kaldt for andet end dødsslagteren efter ulykken med soen. En lille ranglet fyr med lyse krøller var han, en landmand lignede han ikke. En dag i

Jeg sad i mørket i kirken og kom til at tænke på dødsslagteren fra Kællerhavgård og nu, hvor påsken nærmer sig, tænker jeg på ham igen.

68

Ud & Se a p r i l 2 0 11

en brandert fik han sammen med sin 15-årig søn Mikkel den idé, at de skulle slagte en gris, en enorm so, ved at skyde den en kugle for panden med en riffel. Mikkel kæmpede med at holde soen stille, mens Ove pressede geværet mod dens pande. Netop som han trykkede på aftrækkeren, rykkede soen så hårdt med hovedet, at geværet blev skubbet til side, og kuglen ramte Mikkel i maven. Man siger, at alt blev stille i sekunderne efter skuddet, at grisen stak af, at Mikkel faldt bagover, at Ove tabte geværet, før hans skrig brød løs ud over markerne.

Til Mikkels begravelse stod Ove ved kanten af graven, foroverbøjet, som om han stod på en vippe og gjorde sig parat til at tage et hovedspring. Han var lige så ranglet at se på som altid, men alligevel var der noget ved hans bevægelser, hele hans holdning, der fik ham til at se tykkere og tungere ud end tidligere, sådan som han gik, hans halstørklæde og jakken, så tungt det hang på ham.

Det var, som om den dag sad i ham, den dag han ville slagte en so med Mikkel. Det var dét, jeg sad og tænkte på i mørket i kirken, mens klokkerne lød; al den skyld, man samler sammen i løbet af et liv, hvordan den sætter sig i kroppen, hvor svært det er at tilgive sig selv, at lægge tingene bag sig og starte forfra.

Jeg tænkte på Oves skuldre, der sad så højt, helt oppe under ørene, og hvordan de aldrig sænkede sig, heller ikke da jeg så ham sidste gang, 21 år efter ulykken. Han sad på en bænk ved gadekæret og så frem for sig med et blik i øjnene, der ligesom var trukket ind i sig selv, og for ham blev dagen ikke ny igen. ❧

Gå ind på www.fjallraven.dk, og deltag i konkurrencen om en rejse til Fjällräven Classic og andre fine præmier.

Katarina Svensson og Johan Skullman fra Fjällräven produkttester Eco trail jakken på vejen op mod Tjäktapasset under Fjällräven Classic.

Tager ansvar for naturen.

Fri for fluorokarboner Det er et velkendt faktum, at fluorokarboner er skadelige for både levende organismer og for miljøet.

ECO-TRAIL JACKET Prisvinderen i Sverige og Europa.

Eco-Trail Jacket er en let og fleksibel -lags jakke med alle de egenskaber, du har brug for til udendørsaktiviteter under skiftende vejrforhold. Fremragende "shark" ventilation på siderne og lommerne.

Formet til at følge kroppens bevægelser og ekstra forstærkninger, hvor der er mest brug for dem. Klimakompenseret. Fremstillet i fluorocarbon-frit Eco-Shell af genbrugt og genbrugeligt polyester.

• Fri for fluorokarboner, som er skadelige for både levende væsener og miljøet.

Fa s

t,

j

e ust

rb

ar

hæ

tt

e.

Klimakompenseret Vi kompenserer for de uundgåelige udslip af kuldioxid, som opstår under produktionen og transporten af vores - produkter. Vores projekt for vedvarende energi er blevet certificeret ifølge wwf-støttet Gold Standard.

• Nedsætter afhængigheden af fossile brændstoffer.

• Fremmer en forureningsfri energiproduktion.

Genbrugt og genbrugelig

T o h å n d lo m m e r, s o m d u k a n k o m m e t il s elv m e d r yg s æ k p å.

e ed sy g o rm Fo m er ba r æ r t e r slut s ju m e a f æ r g. n ni

Si k k e rh e d slo m m e o g n e tlo m m e p å i n d e rsid e n.

- produkterne indgår i Eco Circle™, verdens første lukkede genbrugssystem til polyester.

• Nedsætter energiforbruget.

• Nedsætter kuldioxidudslippet.

• Nedsætter afhængigheden af naturens olieressourcer.

Bekvemt under hårde vejrforhold.

Vandtæt - er 100 % vandtæt og holder dig tør og lun selv under de mest vedvarende regnbyger.

Vindtæt Kold luft, som trænger igennem et lag tøj, sænker temperaturen i mikroklimaet indenfor. Med eco-shell har du en 100 % pålidelig beskyttelse, når vinden frisker op.

Ventilerande -’s gode åndbarhed transporterer effektivt kropsfugt ud, selv når du er meget aktiv.

Besøg vores websted www.ecoshellfabric.com for at læse mere om, hvordan du genbruger dit - tøj.

G e n e r ø s e v e nt ilat io n så b n i ng e r p å sid e n o g g e n n e m lo m m e å b n i ng e r n e.

T o v ejs-ly n lå s giv e r ø g e t k o m for t.

Eco-Trail Jacket

Let trelags-yderjakke i Eco Shell. Optimeret til at følge kroppens bevægelser. Med regulært øget ventilation og funktionelle detaljer.

Størrelse:XS-XXL. Farve: - Tarmac/Dark Olive,  Black, - Atlantic Blue/Black, - Grasshopper/Dark Olive.

Materiale: % polyester. Art. nr: .

Eco-Trail Jacket Women

Let trelags-yderjakke i Eco Shell. Optimeret pasform giver god bevægelsesfrihed med gedigent øget ventilation og funktionelle detaljer.

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Tarmac,  Fuxia,  Black. Materiale: % recycled polyester. Art. nr: .

Vejl. pris: .,246

550

567

Vejl. pris: .,641

246

358

550

Allerede inden lanceringen har Eco-Trail jakken vundet adskillige priser. Blandt andet har Europas førende friluftsskribenter udpeget jakken til år  mest miljøvenlige produktnyhed og tildelt den »MILJØPRISEN – Sustainability Awards«.

Eco-Trail har også høstet stor fremgang på det britiske marked og vandt prisen »Outdoor Trade Show, Novel Awards« for sine funktions- og miljø-egenskaber. På vores Facebook-side www. facebook.com/fjallraven kan du se billeder fra disse og flere prisceremonier.

Jer ry tager en de me st ved holpau se under Fjällräven Cla ssic dende sky brud og ventilerede . Eco -Trail jak ken mo dst lige så godt und od er vandri ngen.

NATURE IS TOUGH SO IS G-1000

G-1000 er friluftslivets måske mest slidstærke og mest tilpasningsegnede funktionsstoffer. Det tætte stof i en blanding af 65 % polyester og 35 % bomuld gør materialet meget slidstærkt og vindtæt. der dobbelt stof, Forstærket med enes på enden, ben te modstår slid ers ned den ene og forside, knæ s inderside. del af benene

To benlommer, én med lynlås, den anden med lommeklap og indvendig netlomme til småting.

Sarek Jacket

Slidstærk, hoftelang trekkingjakke i G-1000 med stretchpaneler, der giver bevægelsesfrihed.

Aftagelig hætte og 6 praktiske lommer.

r Højt placerede lommer holde når du indholdet på plads, selv ned. sidder

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Dark Grey,  Black,  Dark Olive. Materiale: G-® Original: % polyester, % cotton Stretch: % polyamide, % elastane. Art. nr: .

På indvendig side af lårene er der syet en søm, som forhindre r bukserne i at gnave og modvirker hud irritation, når du er aktiv.

Vejl. pris: .,030

550

633

En ventilationsåbning med lynlåse fra knæ til hofte og langs læggen sender den overfl ødige varme ud.

Keb Trousers/ Keb Trousers W

Teknisk avancerede vandrebukser i stretch og slidstærkt G-1000 Eco. Optimeret pasform, ventilation og lommer.

Sarek Trousers

Slidstærke trekkingshorts i G-1000 og stretch.

Normal pasform og mange praktiske lommer.

Størrelse: -/-. Farve: - Light Khaki/ Tarmac, - Tarmac/Dark Olive, - Red/Dark Grey, - Black/Dark Grey.

Materiale: Stretch: % polyamide % elastane G-®: % recycled polyester % certified organic cotton. Art. nr: ⁄ .

Størrelse: -. Farve:  Dark Grey,  Light Khaki,  Black,  Dark Olive. Materiale: G-® Original: % polyester, % cotton. Stretch: % polyamide % elastane. Art. nr: .

Vejl. pris: .,-

030

236

550

Vejl. pris:.,-

633 236

Vidda Trousers

Slidstærke trekkingbukser i G-1000®stof. 7 lommer, blandt andet kortlomme og sikkerhedslomme. Elastisk justering i benafslutning.

Størrelse:-. Farve:  Dark Grey,  Light Khaki,  Tarmac,  Virgine Olive,  Dark Olive. Materiale: -® Original: % polyester, % bomull. Art. nr: .

Karl Zip-off Trousers

Friluftsbukser med zip off-ben i børstet G-1000®materiale. Stor kortlomme på benet og mindre benlomme til multiværktøj.

Størrelse: -. Farve:  Dark Grey,  Putty,  Light Khaki,  Tarmac,  Soft Brown,  Dark Olive. Materiale: G-® Silent: % Polyester, % Cotton, brushed. Art. nr: .

Veil. pris: ,-

030

236

246

Vejl. pris:

632

633

,-

246

320

550

Karl Shorts

Trekkingshorts i G-1000 Lite med lav talje og normal pasform. Kortlomme med lommeklap og læg på højre ben.

Størrelse: -. Farve:  Dark Grey,  Light Khaki,  Tarmac,  Soft Brown,  Black,  Dark Olive.

Materiale: -® Silent: % polyester, % bomull, borstad.

Art. nr: .

Vejl. pris: ,-

030

192

236

030

236

246

246

292

633

292

550

633

FJÄLLRÄVEN SKJORTE Jo mere du bruger den, jo bedre vil du synes om den.

En Fjällräven skjorte indeholder en masse detaljer, som bidrager til den høje kvalitet og funktion. Vi har forstærket vores skjorter i sømme og stikninger, knapperne er syet ordentligt fast, så de holder trods hård behandling. Desuden får du en masse smarte lommer og ventilationsløsninger til øget komfort.

Palm Shirt

Kortærmet skjorte i plejevenligt materiale med bomuld og genbrugs-polyester. En brystlomme.

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Grindstone,  Light Beige,  Red,  Grasshopper.

Materiale: % recycled polyester % organic cotton.

Art. nr: .

Vejl. pris: ,012

191

320

Stoat Shirt

Jackalberry Shirt

641

Kortærmet skjorte i en plejevenlig, kølig bambusblanding. To brystlommer med klap.

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Grindstone,  Navy.

Materiale: % viscose mad from bamboo % polyester, % cotton. Art. nr: .

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Winter White,  Black Brown,  Red,  Ice Blue. Materiale: % Polyester, % Cotton.

Art. nr: .

Vejl. pris: ,-

Vejl. pris: ,-

012

012

560

Sipora MT Trousers

Dobbelt zip off-bukser i hurtigttørrende MT-stof, som kan afkortes i to trin. Højt formet talje, 8 lommer.

Størrelse: -. Farve: 030 Dark Grey, 191 Light Beige, 236 Light Khaki, 292 Soft Brown, 629 Steel green. Materiale: MT : % micropolyamide, % cotton. Art. nr: .

klassiker, En slidstærk t. når der er fug

Kortærmet rejseskjorte med smal profi l i plejevenlig materiale. Lodret brystlomme med lynlås og sikkerhedslomme.

030 236

320

510

Sambava MT Shorts

Bekvemme rejseshorts med normal pasform og talje med elastik i siden. Mange praktiske lommer, heriblandt 2 regulære på benene.

Størrelse: -. Farve: 030 Dark Grey, 191 Light Beige, 236 Light Khaki, 292 Soft Brown. Materiale: MT : % micropolyamide, % cotton. Art. nr: .

Vejl. pris: ,-

Vejl. pris: .,-

nde,

fjeldet. Svale som ofte ses på

292

191 292

629

030

191

236

292

Fjällräven Classic Et eventyr, du aldrig vil glemme.

Vores årlige arrangement Fjällräven Classic gør vandring til en folkefest i nogle af verdens smukkeste omgivelser - det svenske, laplandske fjeldmiljø.

Vandringen på 110 km går gennem svimlende fjelddale og frodige enge. Vandringen strækker sig fra Nikkaloukta i syd til Abisko nord for polarcirklen langs den sagnomspundne Kungsleden i Lapland. På vejen passerer du blandt andet de mægtige Kebnekaisemassiven, det krævende og kolde

Tjäktjapasset og fjeldhedestrækningerne ved Alesjaure.

Det er ikke bare den fantastiske udsigt, der lokker deltagerne. Fællesskab med ligesindede og nyknyttede venskabsbånd på dage med total frihed er også årsag til, at folk kommer tilbage år efter år.

Fjällräven Classic er til for alle. Gamle og unge, fartdjævle og livsnydere, rutinerede fjeldræve og nysgerrige begyndere.

Med de rette forberedelser kommer de godt

igennem udfordringen. Du kommer til at møde vildmarken, og i de bedste øjeblikke føles det også, som om vildmarken møder dig. Med dig hjem får du nye venner og minder for livet.

Grib chancen, og følg med os ud.

Fjällräven Classic  finder sted .-. august.

Flere oplysninger om forberedelser og nødvendigt udstyr på www.fjallravenclassic.se

Vandringen strækker sig fra Nikkaloukta i syd til Abisko nord for polarcirklen langs den sagnomspundne Kungsleden i Lapland.

Vind en rejse til Fjällräven Classic!

Hvor mange kilometer består Fjällräven Classic strækningen af?

A. 50 B. 110 C. 200 Gå ind på www.fjallraven.dk for at deltage i konkurrencen.

3. præmie

2. præmie

1. præmie

TIL EVENTYRET I HVERDAGEN Trods vores navn udvikler vi ikke kun udstyr til fjeld- og polareventyr. Ruaha-bukserne er udviklet til eventyr i varmere klima, hvor lav vægt vejer lige så tungt som høj slidstyrke, og hvor gennemtænkte detaljer gør oplevelsen endnu større.

Retro Logo T-shirt & Svans T-shirt er skønne, kortærmede T-shirts i økologisk bomuld med klassisk Fjällräven-tryk fra 1960.

Sætpris 999,Dame og Herre

Svans T-shirt

Kortærmet T-shirt med rund hals i økologisk bomuld.

Trykt med tekst og Fjällräven-logo på brystet.

Størrelse: XXS-XL. Farve:  Dark Grey,  White,  Light Khaki,  Neon Red,  Fuxia,  Dark Olive. Materiale: % organic cotton. Art. nr: .

Vejl. pris: ,030

100

236

323

358

633

Ruaha Trousers W

Lette og slidstærke rejsebukser med lav talje og vid pasform. 2 benlommer, 2 baglommer og en indvendig sikkerhedslomme.

Størrelse: -. Farve:  Dark Grey,  Light Beige,  Light Khaki. Materiale: G-® Lite : % Polyester, % Cotton rip stop. Art. nr: .

Vejl. pris: ,030

191

236

Retro Logo T-shirt

Kortærmet T-shirt med rund pasform i økologisk bomuld. Retro-inspireret tryk på forsiden.

Størrelse: XS-XXL. Farve:  Dark Grey,  White,  Tarmac,  Kanel,  Neon Red,  Misty Blue,  Turquoise Blue,  Olive. Materiale: % organic cotton. Art. nr: .

Vejl. pris: ,030

100

246

282

323

505

507

630

Ruaha Trousers

Lette og slidstærke rejsebukser med lav talje og vid pasform. 2 benlommer, 2 baglommer og en indvendig sikkerhedslomme.

Størrelse:-. Farve:  Dark Grey,  Light Khaki,  Soft Brown,  Dark Olive.

Materiale: G-® Lite : % polyester, % cotton rip stop. Art. nr: .

Vejl. pris: ,030

236

292

633

WOMEN

se hele kollektionen på www.fjallraven.dk

Loreta Dress St ilren rejsekjol e med safari-forn emme i blødt, velventil eret CT-stof. Ko lse ær mer, 2 br yst lom rte mer med klap og skjulte hå nd lommer.

Stø

rrelse: XX S-X L. Far ve:  Da rk Grey,  Light  Light Khaki Beige, . Mater iale: % Cotton, % Pol yam ide.

Art . nr: .

Vejl. pri s: ,030

191

236

Loreta Dress, funktionel til dagens eventyr og fin til aftenens middag.

Kånken

Den klassiske Kånken i slidstærkt vandafvisende stof.

Originalmodellen fra 1978.

Materiale: Vinylon F. Art. nr: .

Vejl. pris:,-

Kånken Mini

Den klassiske Kånken i slidstærkt vandafvisende stof.

Modellen Mini er en mindre variant af originalen, men den har også tre lommer og udtageligt siddeunderlag i ryglommen.

Materiale: Vinylon F. Art. nr: .

Vejl. pris:,-

141 031 Graphite Warm Yellow

312 Pink

326 Ox Red

183 164 Brick Bright Lemon

465 Violet

503 Light Blue

192 Putty

510 Ice Blue

290 Brown

295 Mud

520 540 Uncle Blue Royal Blue

550 Black

560 Navy

580 Purple

620 Green

648 641 Grasshopper Teal Green

312/540 649 660 Pink Moss Forest Green

326/540 Ox Red

550/326 660/326 Black Forest Green

Fenix Outdoor Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf. 8620 2075 eller på www.fjallraven.dk Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.