UD & SE - Passagermagasin - Juli 2011 - DSB

arkitekt bjarke ingels

’... men så fandt vi på at pakke Amagerforbrændingen ind i en 80 meter høj skibakke’

j u l i 2 011

WELL TRIMMED

WELL GROOMED

WELL HELLO !

Produkter fra top til tå Hvad end din mission er, så har Philips de professionelle grooming-produkter, du behøver til hver eneste centimeter af dit ansigt og din krop. – Læs mere om produkterne og køb dem på wupti.com

Indhold

6 8 12 16 26 32 34 40 46 50 54 56 58

j u l i 2 011

16

Om DSB Knaldhytter Cambodjanske fædre bygger kærlighedshytter til deres døtre En solstrålehistorie To piger har fået en idé til en revolutionerende solcreme Nå. Men. Det var et sidespring Interview med arkitekten Bjarke Ingels Vilde teknologier Hvad blev der af butlerrobotter og flyvende biler?

Profilen Henrik Bruun er hestetandlæge Tre hjul og en stikkontakt Keld Sølvsten ejer 50 ellerter Månedens kriminovelle Af Anna Grue Om DSB Skriv til DSB Børnesider Om tvillinger – de kendte og alle de andre

En opportunist talEr ud Bjarke Ingels og hans hold forvandler affaldsforbrændinger til skibakker.

Kom på farten med en af verdens mest succesfulde og kontroversielle arkitekter.

Krydsord og sudoku Klummen Christian Graugaard om kirkegårde og levende tanker

50 EllErtEr i garagEn Han har samlet på Danmarks legendariske elbiler, siden han som 18-årig købte sin første for 5.000 kroner.

26

Udgiver: DSB, Sølvgade 40, 1349 Kbh. K. 70 13 14 15.

Ny mail: skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@dsb.dk (forslag til artikler). Web: dsb. dk/udogse. Ansvarshavende redaktør: Kommunikationsdirektør Jakob Høyer. Redaktion: Redaktør Karen Gahrn, art director Torsten Høgh Rasmussen, journalist Rune Skyum-Nielsen, journalist Frederik Nørby.

Korrektur ved Anders Abildgaard Nielsen. Annoncer og distribution: Stibo Zone, telefon 89 39 88 33 og ud&se@stibo.com – se mere på stibozone.com. Oplag: 186.855 stk. (Dansk Oplagskontrol). ISSN 0106-7850.

Læsertal: 563.000. Ud & Se påtager sig intet ansvar for manus og materialer, som indsendes uopfordret. De fleste større artikler trykt i Ud & Se findes i betalingsdatabasen Infomedia. Abonnement: dsb.dk/udogse.

Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside: Bjarke Ingels fotograferet af Asger Carlsen.

34

robottErnE Er kommEt Men hvornår vil de kunne servicere os, som de gør på film? Vi gør status over fire vilde fremtidsteknologier, som Hollywood har forudsagt.

Vild med Sejlads på fjorden og gamle biler på Munkebjerg

Hill Climb på Munkebjerg

Søndag 14. august kl. 9 kom og se smukke gamle biler dyste om at komme først fra fjorden op til munkebjerg Hotel. Løbet køres på danmarks smukkeste bjergvej med udsigt ud over vejle Fjord og to ægte serpentinersving. læs mere på www.hms.dk

DBU Beach Soccer

Søndag 14. august kl. 10 der er lagt op til en stor fest på stranden med fodbold, dj, kæmpebordfodbold og andre sjove fodboldaktiviteter. aktiviteterne er for alle aldre. læs mere på www.dbu.dk/beachsoccer

Dragebådsregatta ved Bølgen

Søndag 14. august kl. 14 dragebådsregatta, hvor uddannelsesinstitutioner og senere eliteidræt vejle dyster. i pausen har vejle Brandvæsen redningsøvelse på fjorden.

Vejle Fjord Weekend

13. og 14. august sejlklubben neptun arrangerer stort sejlarrangement på fjorden med kapsejlads for sejlbåde og Ungdoms danmarksmesterskab i match race.

Se på www.sejlklubben-neptun.dk

Vild med Vejle

vand i Vejle Velkommen til vilde oplevelser ved Vejle Fjord søndag 14. august Svøm over Vejle Fjord!

Søndag 14. august kl. 13 Triton afvikler „Fjordsvøm“ ved albuen, hvor hundredvis af svømmere krydser fjorden. der er også masser af aktiviteter for hele familien – du kan blandt andet møde Go’morgen danmarks kok Claus Holm og ernæringsekspert Christian Bitz, og amatørfiskerne viser dyrelivet i vejle Fjord frem.

Modeshow og fjordmarked ved Skyttehuset

Søndag 14. august kl. 10 • FashionAid Modeshow med følgende deltagere: kopenhagen Fur, Hummel, Liv of Copenhagen, Femilet, Costbart, Beck söndergaard (accessories), Onstage, Piro, Småfolk MOST, Wauw, Whiite og Wolford.

• Oplev Fjordmarked med attraktive forretninger

Musik og teater langs fjorden

Søndag 14. august kl. 11 jazz og børneunderholdning. mød jette Torp med pojken Flensborg jazzkvartet og Henrik Gunde Trio. Også underholdning ved elever fra vejle musikskole og martin Lutz Group. Gratis kanosejlads for hele børnefamilien. ved boder langs fjorden kan der bl.a købes lækre fiskeretter.

Læswww.vejle.dk/vildmedvand mere på www.vejLe.dk/viLdmedvand – læs mere på

om DSB

Guld til Ud & Se Der var glimmer og rød løber, da Ud & Se høstede både medaljer og hæder for sit design ved SPDs årlige gallafest i New York. Society of Publication Designers, SPD, er en amerikansk sammenslutning af grafikere og art directors. Hvert år uddeler de priser for magasindesign, og priserne regnes blandt de fineste i verden. Ud & Se var i år i selskab med magasiner som Wired, New York Times Magazine, Rolling Stone og National Geographic. Ud & Se fik guld for et foto (som ses til venstre) af en argentinsk cowboy, en gaucho, der kysser sin hest, af fotografen Sergio Claudio, og sølv for en stemningsfuld fotoserie fra Bakken af fotografen Kristian Djurhuus. Samtidig fik bladets art director, Torsten Høgh Rasmussen, en pris for sit layout.

Til BonBon-Land?

kaffe i Kastrup lufthavn. Og

kildevand, kaffe, aviser og

juli kan købe 20 zoner for

havn og Nykøbing Falster.

DSB har indgået et samar-

Starbucks-kaffen er ikke den

morgenmad med i prisen.

100 kroner,og dermed spare

I perioden fra 11. juli til

bejde med BonBon-Land,

eneste gode nyhed på salgs-

Tjek dsb.dk/dsb1

40 kroner. Mobilklippekortet

22. juli er der sporarbejder

der giver mulighed for at

vognen. Der kommer blandt

på Østerport, der betyder

købe togtur og indgang til

andet også nye sandwich i

Minigruppe-rabat

bestilles ved at skrive ’klippekort’ i en sms og sende

at regionaltogene mel-

forlystelsesparken samlet

to forskellige størrelser og

DSB Minigruppe er en mulig-

den til 1415. Man bruger

lem Ringsted/Roskilde og

og kun betale én krone for

med kortere holdbarhed

hed for alle, der rejser flere

klippekortet ved at skrive

Østerport kun kører mellem

togturen. Tilbuddet gælder

end de nuværende, hvilket

sammen på én billet. En

’klip’ først i sin bestilling,

Ringsted/Roskilde og Høje

hele sæsonen og koster 220

skulle forbedre kvaliteten

minigruppe består af mel-

efterfulgt af startzone/

Taastrup.

kroner per person – normalt

væsentligt.

lem tre og syv personer og

station og antal zoner, fx

sikrer, at man minimum får

’klip Nørreport 2’. Mobil-

Det grønne S-tog

20 procent rabat. Mindst to i

klippekortet gælder i seks

De københavnske S-tog

koster indgang i BonBonLand 219 per voksen. Til-

Prøv første klasse

buddet gælder kun for tog-

I denne måned kan man

gruppen skal være betalen-

måneder og kan altså også

er kommet med på nyt

rejser med DSB på Sjælland,

prøve, hvordan det er at

de voksne. Børn til og med

bruges efter juli.

grønt kort over København.

Lolland og Falster. Læs mere

køre på første klasse. Man

15 år rejser gratis. Billetten

på dsb.dk/bonbonland

opgraderer ganske enkelt

kan købes til alle tog og helt

Sporarbejder i juli

sin Standardbillet til DSB 1’

frem til afgangstidspunkt.

I perioden fra 25. juni til 22.

er en guide til at træffe

for kun 99 kroner ekstra.

Ordningen gælder også til

august er der sporarbejder

mere miljørigtige valg.

Siden starten af juni har

Tilbuddet gælder 2.-31. juli

DSB 1’. Se mere på dsb.dk/

mellem Esbjerg og Lunder-

Det gælder både butikker,

rejsende med DSB kunnet

2011 i InterCity og InterCi-

minigruppe

skov, der betyder ændrede

spisesteder og transport.

købe Starbucks’ kvalitets-

tyLyn. Man kan opgradere

S-tog er kommet med, fordi

kaffe. DSB har indgået en

billetten på stationen eller

Billigere klip

tider, og i nogle perioder buskørsel, se dsb.dk eller

det er et miljømæssigt godt

aftale med Starbucks om at

i toget, det kræver bare, at

Det nuværende Mobilklip-

rejseplanen. I dagene 9.-10.

alternativ til bilen. I S-toget

servere deres udgave af sort

man også køber en pladsbil-

pekort, som kan bruges i

juli og 23.-31. juli er der

kører man nemlig på CO2

kaffe. Indtil nu har det kun

let til 30 kroner. På DSB 1’

hovedstadsområdet sælges

sporarbejde ved Lundby, der

neutral strøm. Se mere på

været muligt at købe den

oplever man hele udtrækket

i juli til nedsat pris. Det

betyder ændrede køreplaner

facebook.com/gogreenco-

amerikanske feinschmecker-

af fordele, fx fri internet,

betyder at man 1. juli-31.

på Sydbanen mellem Køben-

penhagen

Starbucks i toget

6

Ud & Se j u l i 2 0 11

Kortet er udarbejdet af GoGreenCopenhagen og

Opgrade r din stan dardbille t

for kun 9 9 i hele juli

Tag fat i togpersonalet, hvis du lige nu og her vil nyde rejsen på DSB1 for kun 99 kr. ekstra.

På DSB 1’ slapper du af i ekstra komfortable omgivelser og kan frit tage for dig af aviser, magasiner, internet, snacks, te, kaffe og kildevand.

I København, Odense og Århus er du også velkommen i loungen.

Læs mere på dsb.dk/dsb1

kr.

måned.

Knald hytter Hvad sker der, når man giver en teenagepige sit eget hus, hvor hun kan tilbringe nætterne med lige de drenge, hun har lyst til? Hos Kreung-folket i det nordøstlige Cambodja, mener man, at dette er den rigtige måde for unge kvinder at finde den sande kærlighed

tekst Fiona M ac G r e G o r Foto Louis QuaiL

N

år pigerne hos kreung-folket bliver teenagere, bygger deres forældre en lille hytte til dem, en såkaldt love hut, og opmuntrer dem til at være sammen med forskellige drenge, indtil de finder én, de ønsker at gifte sig med. i de fleste vestlige samfund vil man nok frygte, at dette vil føre til tilfældig sex, knuste hjerter og uønskede graviditeter, men kreung-stammen er af en anden overbevisning. Her mener man, at friheden og tilliden til, at pigerne kan træffe deres egne beslutninger, opmuntrer dem til at være ansvarlige omkring deres krop. efter sigende går pigerne kun i seng med en ung mand, hvis han har bevist, at han elsker hende, men denne indstilling er nok lige så praktisk som den er romantisk. Der er nemlig først for nylig ved hjælp af forskellige ikkestatslige hjælpeorganisationer kommet information om prævention til området. skulle en pige blive gravid uden for ægteskab, vil det som regel blot fremskynde brylluppet, men hvis faderen til barnet mod forventning ikke elsker pigen, er der også hjælp at hente. en anden mand kan træde til og opfostre barnet som sit eget, hvilket der

er en del eksempler på. Denne tilgang til sex og kærlighed, kan virke en smule skødesløs, men det ser ud til, at pigerne rent faktisk finder kærligheden. skilsmisser er sjældne – i en kreung-landsby med 150 familier vil kun et eller to par ende med at ophæve ægteskabsløfterne – og voldtægt er stort set ikke eksisterende. i en tid, hvor unge kvinder i Vesten bliver introduceret for et utal af forskellige kvindesyn, giver kreungfolkets levevis et interessant indblik i, hvad der sker, når unge kvinder får lov til selv at styre deres kærlighedsliv uden indblanding fra voksne.

Den øgede vestlige indflydelse truer dog denne kultur. Flere og flere har en mobiltelefon, der kan kobles til internettet og dermed mulighed for at downloade eksempelvis pornografi, hvilket giver adgang til et markant anderledes kvindesyn. om kreungstammens levevis overlever den moderne vestlige verden, er endnu uvist, men indtil videre forbliver den et inspirerende eksempel på, hvordan stærke forhold blomstrer, når unge kvinder har frihed til selv at bestemme over deres sexliv uden frygt for at blive mødt med fordomme i det samfund, de lever i. ❧

Tia, 15 år vil gerne giftes, når hun fylder 17, men til hendes store utilfredshed, har hendes far endnu ikke bygget hende en hytte. ’Man kunne godt tro, at det er, fordi han ikke vil have, at jeg skal omgås drenge, men egentlig tror jeg bare, at han er for doven til at bygge den. Jeg har ikke en kæreste endnu, og det er derfor, jeg har brug for mit eget sted’.

GalUnG, 45 år og hendes mand, Puang, 56, mødtes i Galungs love hut for 30 år siden. De er begge sikre på, at den selvstændighed, hytterne giver, vil sikre deres egne døtre stærke og holdbare ægteskaber. ’Hytterne er vigtige, fordi de giver pigerne mulighed for at finde drenge, der passer præcis til dem’.

Kablim, 15 år og hendes kommende mand Nying, 20 år, mener, at ’kærlighedshytterne’ gav dem mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde, end hvad ellers havde været muligt. ’Jeg var vild med hende i over et år, men jeg turde ikke besøge hende, da hun boede hos sine forældre’, fortæller Nying.

10

Ud & Se j u L i 2 0 11

KonG Kam, 20 år har boet i sin hytte i en måned. Hun var først lidt bange for at bo alene, men indså, at det ville være nødvendigt at bo for sig selv, hvis hun ville finde en mand. ’Da jeg boede i det store hus, kom drengene ikke for at besøge mig så ofte, som de gør nu. De var for generte til at møde mine forældre, så jeg kunne ikke rigtig lære dem ordentligt at kende. Måske jeg allerede ville have en mand nu, hvis jeg havde fået mit eget hus tidligere’.

j u L i 2 0 11 Ud & Se

11

TEKST frEDEriK NørBy i l lu ST r AT i o N M A i - B r i T T A M S l E r

Det begynder en solskinsdag på Egå Strand. To 17-årige gymnasiepiger fra Aarhus ærgrer sig over, at man ikke bare kan nyde solen uden risiko for at blive forbrændt. Den tanke fører til en original idé, måske ligefrem en genial idé. For at finde ud af, om ideen kan fungere, ringer de til en britisk nobelpristager, og han bekræfter teorien ... Den er god nok: Man kan putte ozon i solcreme A jeg Ankommer, sidder de klar med kaffe. Et ganske normalt set-up når man interviewer en direktør. Kanden er dog lavet specielt til mig, da ingen af pigerne har lært at synes om kaffe endnu. De bor begge stadig hjemme hos deres forældre, og det er fra Sara Naseris forældres hus, at deres virksomhed, Bucky’o’Zun, drives. Det er også her vi mødes i dag, og mens vi snakker, rumsterer hendes mor i køkkenet.

Sara Naseri og Emilie Kjeldsen har været veninder siden midten af første år på gymnasiet, og deres projekt går næsten lige så langt tilbage. Nemlig siden 2007.

– Vi lå en dag på stranden og talte om, at det var ærgerligt, at man ikke altid kunne være ude i solen. Jeg havde engang en nabo, der ikke 12

Ud & Se J u l i 2 0 11

kunne tåle solen, og han måtte dække sig helt til. Så kom vi til at snakke om, at det egentlig er mærkeligt, at man ikke kan få en solcreme, der beskytter optimalt, fortæller Sara Naseri.

Den videbegærlighed, der hele vejen igennem har været deres drivkraft i jagten på den perfekte solcreme, fik pigerne til at undersøge sagen nærmere. De købte forskellige varianter, og fik endda en bekendt til at tage nogle med høje faktorer med fra Australien. Men for alle produkterne var resultatet det samme: Der findes ikke noget, der beskytter godt nok.

– Derfor satte vi os for at finde en måde, vi kunne optimere solcremer på. Det viste sig dog hurtigt, at der er en god grund til, at sol5 cremerne ikke fungerer optimalt – man troede simpelthen ikke,

Egentlig er det helt simpelt.

Ozonlaget beskytter Jorden mod solens uv-stråling, så hvorfor skulle man ikke kunne proppe ozon i solcreme. at det var muligt. Det var et hårdt slag for vores ambitioner, forklarer Emilie Kjeldsen.

Pigerne gav dog ikke op. De satte sig ned og tænkte sig godt og grundigt om, og pludselig var ideen der.

– Egentlig er det helt simpelt. ozonlaget beskytter Jorden mod solens uv-stråling, så hvorfor skulle man ikke kunne proppe ozon i solcreme, så den også kan beskytte os?

Råd fra nobelpristager fordi ideen synes så indlysende, kan man undre sig over, at der ikke er nogen, der har fået den før. Men måske er det, fordi det lyder som en meget naiv tanke; at tage en gas, der er oppe i himlen og putte den ned i en creme.

– Måske er tanken naiv, men jeg tror faktisk, at det var vores held, at vi gik til projektet med en åben indstilling. Det ser jo ud til at virke, siger Emilie Kjeldsen.

Pigerne var fra starten klar over, at de var nødt til at alliere sig med nogen med en fagligt stærkere baggrund. De fleste havde nok spurgt deres kemilærer til råds, men pigerne valgte en mere offensiv taktik.

De tog kontakt til en nobelprisvinder. De fandt frem til professor Harold Kroto fra Storbritannien, der i 1996 fik nobelprisen i kemi for at være den første til at producere et af de to molekyler, pigerne benytter.

– Vi skrev mails og ringede konstant i to-tre uger. Da vi endelig fik fat i ham, var det superfedt at høre, at han så muligheder i projektet, og efterfølgende har han støttet projektet og sat os i forbindelse med nogle af de førende eksperter på området, siger Sara Naseri.

Blandt andre blev pigerne sat i forbindelse med en japansk forskningsgruppe, de arbejder sammen med i dag.

Det kan man ikke De to sidste år af gymnasiet brugte pigerne nærmest al deres fritid på projektet. ud over at læse en masse bøger om emnet, tog de kontakt til forskellige eksperter i fysik og kemi med hovedområde i fullerener, og etablerede et samarbejde med en professor i fullerenekemi på yale university. Da de i 2. g skulle skrive en stor opgave, fik de muligheden for at lave et videnskabeligt projekt, hvor de kunne arbejde sammen i stedet for en klassisk opgave, og de var ikke sene til at springe til.

– Vi kunne arbejde med vores projekt og samtidig slippe for at skrive 14

Ud & Se J u l i 2 0 11

den store opgave, man normalt skal i 2. g, siger Emilie Kjeldsen med et grin.

Da pigerne allerede havde været i gang med projektet i et års tid, blev resultatet en meget omfattende og teknisk opgave, der ikke just fik en varm anmeldelse fra underviseren.

– De troede ikke på, at vi selv havde skrevet den. De mente ikke, vi kunne være på det niveau. Det var enormt irriterende. Desuden var der en professor, der sagde, at ’man altså ikke kan putte molekyler i molekyler’. Men det kan man rent faktisk godt. og det er det, vi arbejder med nu, siger Sara Naseri.

Af sted til Japan lige siden de to piger fra Egå fik hård kritik af deres lærere, er tiden gået med at gøre tvivlen til skamme. De arbejder nu sammen med folk, der har studeret flere år, end pigerne har levet, men alligevel føler Sara Naseri og Emilie Kjeldsen sig efter egne udsagn ikke underlegne i forskernes avancerede selskab.

– Vi har brugt meget tid på at læse op og sætte os ind i de ting, der er nødvendige at forstå. Så længe vi snakker konkret om vores arbejde, kan vi deltage i snakken på lige fod med forskerne, men når de begynder at snakke om andre områder af forskningen, så må vi stå af, forklarer Sara Naseri.

De to unge opfindere er i skrivende stund på vej til Japan for at udvikle deres produktionsmetode. for her findes det udstyr og de omgivelser, der kan gøre det muligt at proppe ozon ned i solcreme. Det virker måske som et stort spring, men det stemmer fint overens med det indtryk, man får af pigerne.

– Nu giver vi den fuld gas. Det er lidt af en drøm at få lov at arbejde på det niveau, så vi holder os ikke tilbage. Vi har jo oven i købet været så heldige, at der er blevet skudt penge i projektet flere steder fra, ellers kunne det heller ikke lade sig gøre, påpeger Sara Naseri. De to har på nuværende tidspunkt fået over to millioner kroner i støtte.

På spørgsmålet om, hvad de to laver om fem år, er der ikke megen tvivl: – Vi har hele tiden villet læse medicin, så om fem år er vi nok i gang med at studere, siger Emilie Kjeldsen.

– og vores produkt er selvfølgelig på markedet, tilføjer Sara Naseri. ❧

Samsung anbefaler Windows® 7.

Kærlighed ved første mandagsmøde Nu lancerer vi 1310 gram Duralumin med 400 nits lysstyrke og 7 timers batteritid.

Glæd dig til at udforske Samsungs nye Oh la la 9-serie.

samsung.dk

tek st rune skyum-niel sen Foto asger carlsen

På en udflugt fra København til Oslo tur-retur får han rundet en moske i Tirana, et kunstmuseum i et norsk vildnis og en førerløs bil fra Google. Arkitekturen skal tage sig selv mindre højtideligt, siger han. Men for Bjarke Ingels selv er det at tegne bygninger noget nær meningen med livet. Den travle dansker er på rekordtid blevet en af klodens mest efterspurgte arkitekter, og hans utraditionelle ideer – som at udstyre en gigantisk affaldsforbrænding med en skibakke – kommer ofte, når han er i gang med andre ting og sager

Bjarke Ingels har to søskende. De voksede op i det, han selv omtaler som en ’lille cigarkasse’ ved esrum sø og havde hver deres talent. søsteren er familiens musikalske medlem, broderen er god til sport.

I

NDEN TAKE-OFF. Onsdag 27. april, klokken 9.22. Flyet fra Norwegian Air taxier ud mod afgangsbanerne. Lavprisselskabet følger stort set planen, der lover en lettetid fra Københavns Lufthavn klokken 9.20. Men så sagtner Boeing 737eren farten og må snart efter holde i kø. Længe.

Bjarke Ingels spilder ikke tid på at brokke sig over forsinkelsen. Han bruger de ekstra minutter til at blive briefet om dagens dont af to kolleger. Mens vi venter på at komme i luften, splintres fagsnakken på række 13 dog gang på gang af hans egne indfald om alt fra arbejdssky venner, rendezvouser i sin nye hjemby, et besøg på en gammel T-shirt-fabrik, til en oversvømmelse og en tv-serie. Hver gang vender han automatisk tilbage til dagens udfordring. Han lyder som en toptunet maskine i seriøse omdrejninger, og sådan en kører på, indtil nogen stikker en kæp i hjulet på den. Det er bare svært at se, hvem eller hvad der skulle kunne bremse den danske arkitekts momentum.

Det er goDt et år siden, at Bjarke ingels flyttede til new york. landets, måske klodens, mest succesrige arkitekt p.t. behøvede luftforandringen for at holde sig inspireret. som dengang han forlod alt for at prøve lykken i Barcelona og endte med at finde sig selv og sin vej videre i arkitekturen. men Bjarke ingels drog ikke mod Drømmenes By for at aflure konkurrenternes skyskrabere eller snuse rundt på nogle af de fineste kunstmuseer around. når han trænger til nye input, trækker han i stedet i et par udtrådte lakgummisko og vader fra sin tegnestues amerikanske kontor mod det pensionerede hangarskib uss intrepid, der tjente den amerikanske flåde under anden verdenskrig. undervejs mod Hudson-floden passerer han den tomt, hvor hundredvis af bygningskonstruktører, ingeniører og håndværkere snart tager fat på realiseringen af Bjarke ingels groups ’W57’, som er en hybrid mellem et amerikansk højhus og en københavnsk karré med gårdhave og nærmiljø.

Det gamle hangarskib er forvandlet til et museum for militær og rumkraft, og her falder Bjarke ingels i svime over teknologiske revolutioner som stealth-bombeflyet, der var usynlig på fjendens radarsystemer. Danskeren er intet modedyr. Det her, derimod, er design, han kan bruge til noget. Design, der kan bruges til noget: – Hvis man frygter at dø, skider man på moden. Det samme bør gælde arkitekturen. Den skal heller ikke nøjes med at se indbydende ud. Den skal gøre gavn, forklarer det 36-årige energibundt om sit på én gang legesyge og samfundsbevidste greb om sit fag. Den uprætentiøse angrebsvinkel betyder, at intet er for småt eller ufint til tegnestuen, der det seneste halvår har gjort sig bemærket ved at vinde syv opgaver i ind- og udland. Det er fænomenalt mange, og sejrsrækken tæller blandt andet en byport i stockholm, et nationalgalleri i nuuk, en stormoske i albanien og en affaldsforbrænding forklædt som skibakke på amager.

– Vi er jo ikke nået hertil, hvor vi bliver inviteret til at byde på prestigiøse projekter, ved at lave kulturpaladser. Vi er nået hertil på at lave billige boliger, og det er også en central pointe. alle opgaver har deres potentiale.

Bjarke ingels – den erklærede opportunist, mulighedernes mand, ham, der bortførte Den lille Havfrue til kina – går i stå, mens hans spjættende brune blik følger en sorthåret stewardesse op ad midtergangen. Vi bliver enige om, at hun er kønt konstrueret.

– Helt fortryllende, jubler han og slår straks efter tilbage i sin foretrukne passion, over i arkitekturen. som sædvanlig famler den ellers elokvente kommunikatør sig ind på sporet med et søgende anslag.

– nå. men. Det var et ... sidespring, konstaterer han.

Herfra glider det for Bjarke ingels. Han taler hurtigt og scenevant. gennem associationer og med en begejstring, der fortsætter ufortrødent og også gør denne artikel til et sammensurium af umiddelbare indfald.

Det er den samme fornemmelse af kaotisk fremdrift, man får under et besøg på hans seks år unge og hastigt ekspanderende tegnestue. Bjarke ingels group – eller Big, som den hedder i daglig tale – tæller med kontoret i new york 105 medarbejdere. Det myldrer med liv i nørrebrohovedkvarterets veritable myretue, der på mandskabssiden er fordoblet de seneste tre år. Big er på rekordtid blevet en af arkitekturfagets store drenge.

Vi Har aFtalt at tjekke inD sammen i kastrup lufthavn onsdag morgen. Bjarke ingels bekræftede aftalen klokken halv to den forgangne nat på Facebook. Han er ganske aktiv derinde 5 og poster ofte omtale af Bigs projekter på sin personlige væg i det sociale netværk. j u l i 2 0 11 Ud & se

19

Der er helt klart nogle stykker, der hader os.

– cool, skriver han i en besked og giver mig for en sikkerheds skyld sit mobilnummer.

Han kan ikke have fået mange timer på øjet siden da. Da jeg står i terminal 2 og spejder efter fyren med de lange, tilbagestrøgede pandelokker, en vuggende gang og tæt figur, blinker det selvsamme nummer på mit telefondisplay.

– ja, hej, det er Bjarke. Hvor langt er du? jeg … øh … jeg sidder allerede deroppe og venter. jeg er i usædvanlig god tid i dag.

Den 36-årige arkitekt krummer sin krop over en lurvet laptop og taster også sporadisk på en iPhone fra sit hjørne i afgangshallen. totalt opslugt. Han er iklædt et blankt, sort jakkesæt, en sort t-shirt med V-hals krøller bag reversen. På fødderne de sædvanlige udtrådte gummisko. mindre spraglet, mere formelt, end hans normale dresscode, man efterhånden kender fra indslag på tv-netværk som cnn og forsiderne på en række internationale magasiner. som regel med Bjarke ingels i centrum – ham og hans energiske, pretty boy-fjæs med det smittende smil, skævt fikseret under den spidse næse. man bliver sjældent den mindste smule klogere på privatpersonen bag Big: – Det skulle jo helst handle om arkitektur … eller skulle det hellere handle om de bukser, jeg har på? Det første er meget sjovere for mig. jeg interesserer mig faktisk ikke så meget for, hvilke bukser jeg har på, tilføjer Bjarke ingels.

INDeN TAKe-OFF MOD OsLO, KLOKKeN 9.27. På række 13 vil Bjarke Ingels pludselig høre sine kolleger, hvordan det går med røgen fra Amagerforbrændingen. BIGs vinderprojekt har sat københavnerne i udsigt, at kraftværkets to skorstene fremover vil puste røgringe ud af tuberne. Men røgen fra forbrændingens forbedrede filtrering vil formentlig være så ren, at den sjældent kan spottes med det blotte øje. egentlig et luksusproblem: ’Det er jo en positiv ting. Måske er der også en pointe i, at man kun kan se de røgringe, når det er allermest koldt ... Det er fremskridtet, der overhaler os’, argumenterer han.

Bjarke ingels sPilDer nødigt sine kræfter på aktiviteter, han ikke brænder for. og når talen falder på de afslag og skuffelser, som arkitekturfaget er så rigt på – selv for en tegnestue med massiv medgang – tøver han om muligt endnu mere. sTOCkHOlMsPOrTen I marts vandt BIg konkurrencen om en ny byport, der skal byde bilisterne fra to indfaldsveje velkommen til svenskernes hovedstad. Porten består blandt andet af en svævende sfære, der afspejler byen og er selvforsynende med solcelleenergi.

MOske Og MUseUM I maj sejrede BIgs forslag til en stormoske i albaniens hovedstad, Tirana. Bygningerne vrider sig om om deres sokler og skaber et halvtag over pladsen, hvor de bedende kan ligge i læ, når der hver fredag er for mange mennesker til, at alle kan være indenfor.

20

Ud & se j u l i 2 0 11

men én ting er at tabe en konkurrence. en anden ting er, når københavnerne går glip af tusindvis af billige lejligheder, tilmed placeret og eksekveret spektakulært. som det var tilfældet med den saboterede kløverkarré.

– jeg prøver ikke at bruge energi på at tude, indleder han. og så fosser fortællingen om daværende overborgmester ritt Bjerregaards kiksede valgløfte fra 2005 alligevel fra hans velsmurte mund. Den nager stadig.

Bjarke ingels og en kollega havde fundet ud af, at man kunne bygge en tre kilometer lang og bugtende bygning rundt om kløvermarkens hullede fodboldbaner på amager. en dansk kinesisk mur. til at bo i. ritt købte den, ni ud 10 fodboldklubber købte den, men kolonihaveejerne på den anden side af vejen indsamlede protester i amager centret. Fordi de mente, at byggeriet ville stjæle fodboldklubbernes græs.

– Det handlede jo nok nærmere om, at de ikke ville have en flok genboer, der kunne se over hækken og ind til deres påskefrokost, hvisler Bjarke ingels. Dernæst det skæve smil og de ulmende øjne. underskriftindsamlingen, som ifølge Politikens ugentlige iByen-liste baserede sig på 10.000 hændervridende dydsmønstre, der aldrig havde spillet fodbold, skræmte ikke hovedstadens lokalpolitikere. måske fordi 64 procent af byens borgere i en gallupundersøgelse tilkendegav deres støtte. så de folkevalgte holdt fast i ritt Bjerregaards prestigeprojekt, lige indtil teknik- og mil5 jøborgmester klaus Bondam kom i tvivl.

Hvis Bjarke Ingels skulle have lavet noget andet end arkitektur, var han formentlig endt i filmens verden. Han fremhæver Christopher nolans ’Inception’ og kan identificere sig med leonardo DiCaprios figur, der reelt bygger drømme. j u l i 2 0 11 Ud & se

21

Bjarke Ingels var på et tidspunkt med i Dr2programmet ’smagsdommerne’. ’Til sidst skulle jeg have en mening om sanne salomonsens soloshow på Bellevue Teatret. så droppede jeg det. Man skal bruge sin taletid på ting, der ligger én på sinde’.

Den radikale politiker, der ellers medierne var blevet fremstillet som ’overborgmesterens logrende skødehund’, trådte nu i karakter og fik det politiske korthus til at ramle. tusindvis af ulønnede arbejdstimer syntes spildt for Bjarke ingels. tusindvis af boliger gik københavnerne forbi. som han ser det.

– kløvermarken-sagen er et klassisk eksempel på, at der er gået kage i det, når man siger, at der er gået politik i det. en række kortsigtede hensyn om at få noget spalteplads i aviserne endte med at stå i vejen for en holistisk tænkning på byens fremtids vegne, sukker Bjarke ingels. et øjeblik efter påskruer han sit sædvanligvis positive såvel som positivistiske syn: – om ikke andet fik vi profileret os. selv ovre i usa bemærkede de kløvermarken-projektet.

For at Forstå Bjarke ingels’ arbejde, skal man i bund og grund forstå, at han er en mulighedernes mand. Han arbejder ikke med arkitekturens normale udgangspunkt – i begrænsningerne. Han har fx introduceret begrebet ’hedonistisk arkitektur’. tag nu bare den nye affaldsforbrænding på amager. Da han for et par år siden var til møde med værkets direktør, bed han mærke i, at hun var begejstret for de parkour-udøvere, der i en præsentationsvideo hopper og klatrer omkring på Big-bygningen Bjerget.

– 14 dage inden afleveringsfristen i konkurrencen tog vi en runde på tegnestuen og skød alle 22

Ud & se j u l i 2 0 11

de ideer, vi havde, ned. sådan går det tit ... men så fandt vi på at pakke amagerforbrændingen ind i en 80 meter høj skibakke. Det var bare sådan en 10-øre, der faldt.

Tror du, at I kan blive ved med at skubbe grænserne for, hvad et seriøst byggeri også skal tilbyde? Kammer legesygen nogensinde over?

– Hvis man ser på Danmark for 10 år siden, og hvad der er sket siden, er en masse utænkelige ting mulige nu. Dengang ville vores skibakkeprojekt være blevet bortdømt som åndssvagt, vurderer Bjarke ingels.

For nogle år siden oplevede danskeren det amerikanske spillemekka las Vegas. en af aftenerne i syndens By bød på et trylleshow med duoen Penn & teller. Her oplevede han, hvordan de to entertainere først lagde salen

ned med den ene forbløffende illusion efter den anden. i anden akt gentog makkerparret programmet. men nu dissekerede de deres egne trick, så folk forstod, hvor simpelt synsbedraget lod sig gøre.

– Først benovede de publikum, så brød de det ned. mange blev forargede over, at de afslørede, hvad de gjorde, men for mig var det faktisk dobbelt så magisk. jeg blev imponeret, og bagefter blev jeg så indviet i, hvor enkelt og genialt og raffineret illusionerne opstår. i virkeligheden arbejder den filosofi-belæste Bjarke ingels ud fra samme, ja, filosofi. Han delagtiggør folk i, hvordan han tænker og arbejder. lægger teksten ud for folket.

Det er allerede sket i tegneserieudgivelse ’yes is more’ om idé- og skabelsesprocessen bag en række af Bigs største projekter – kuldsejlede som eksekverede. Den pædagogiske og rigt illustrerede størrelse blev ikke blot hyldet som en af verdens bedste ebooks, den nåede også bestsellerlisterne. en opfølger i samme boldgade er på vej. Den skal hedde ’Bigami’.

– Vi kalder det ’pragmatisk utopi’. Det tager jo ikke noget fra bygningen, at vi gør den tilgængelig og forståelig for folket.

Jeg har hørt og læst, at langtfra alle arkitekter er vilde med din stil og fremgangsmåde?

– Der er helt klart folk, der hader os, ligesom der er folk, der elsker os. Bare tjek de blogs, der findes derude. men som så meget anden netdebat er den domineret af typer, der simpelthen ikke har bedre ting at tage sig til.

Hvad oplever du at blive skudt i skoene?

– Der er typisk den anke, at vi laver enkle, også for enkle ting. en del kolleger ser ikke enkelthed som en kvalitet, for så går man glip af noget mere sofistikeret og dybt. Det er derfor, at mange arkitekter er umulige at forstå.

Det siges også, at BIG ikke kæler for detaljerne?

– men det gør vi. man kommer ikke igennem med store ideer og anderledes løsninger uden at gå helt ned i detaljerne. Vi tænker og prioriterer bare anderledes. og så tror jeg, at folk glemmer, at vi ofte forvandler den dagligdags leverpostej. at vi sådan set skaber almindelige boliger og almindelig parkering til mennesker med almindelige indkomster. ikke operahuse.

Hvad frygter dine kritikere, tror du?

– De frygter måske, at folk gennemskuer, at arkitektur ikke er så mystisk og svær at forstå, som den giver sig ud for at være.

HYReVOGN FRA OsLO TIL KIsTeFOs. Klokken 11.40. Bjarke Ingels ved nu tilstrækkeligt, om det forestående møde med bygherren bag den kommende nybygning i Kistefos. I stedet roder han med displayet på sin mobil for at vise snapshots af en enorm opslagstavle. Tavlen udgør

brainstormen på et fiktionsprojekt, som skal udmunde i Bjarke Ingels’ debut som krimiforfatter: ’Vi afdækker alle muligheder i researchen. Det er lidt som med Hercule Poirot, der gennemgår alle hovedmistænkte og deres mulige motiver’.

Bjarke ingels HaVDe søgt midler til en knaldroman to gange hos kunstrådets arkitekturudvalg. i begge tilfælde havde han fået et blankt nej fra det statslige støtteorgan. men så var der atter udskiftning blandt medlemmerne, og denne gang vejrede opportunisten i ham morgenluft. og rigtig nok. Bjarke ingels fik bevilget penge til sin sejlivede drøm om at skrive en thriller. Den fortæller historien om en række af arkitekturens mestre og de dubiøse og muligvis kriminelle omstændigheder, der tog livet af dem. Bogen skal i Bigs ånd appellere til så mange som muligt. også læsere uden arkitektoniske forudsætninger. Det bør blive en ’page-turner’, som Bjarke ingels formulerer det med et af sine engelske låneord.

– Hold kæft. jeg lyder jo helt som gitte stallone med de sætninger … men … øhm … samtidig er det altså et arkitekturteoretisk værk. arkitektur er et fælles projekt om, hvordan man indretter sig, uddyber han.

Planen er blandt andet at vise, hvilket minefelt mange forbilleder og kolleger gennem tiden har manøvreret rundt i.

– Der er altid nogen, der prøver at fremme et byggeprojekt, mens andre prøver at hæmme det.

Det er også ekstremt spændende for os at grave i, hvis vi har på fornemmelsen, at disse aktører har haft et motiv for at slå arkitekten ihjel, forklarer Bjarke ingels.

Hvorfor bruger du så mange kræfter og platforme på at kommunikere, hvad arkitektur er for BIG? – Det er der flere gode grunde til. Hvis ikke det står klart, hvilke hensyn og tanker vi har med vores projekter, er det svært at påvirke beslutningstagerne til at træffe de relevante beslutninger. Vi er jo ikke skulptører, der kan banke løs på et stykke marmor, indtil vi har fundet den rigtige form. Vi skal måske have 500 mennesker – fra kommunen og bygherren til håndværkerne – med på vognen. arkitektens evne til at formidle sit projekt er altså hans eller hendes hammer og mejsel. sIGHTseeING I sKuLPTuRPARKeN OMKRING KIsTeFOs-MuseeT. Klokken 14.10. BIGs tre udsendte arkitekter går og sludrer med museets direktør, da Bjarke Ingels forudsætningsløst

5

en HaVe I neW YOrk I februar fik BIg endelig lov til at lave et højhus efter borgermodstand i blandt andet københavn. W57 skal ligge på Manhattan og er inspireret af københavnernes hang til grønne gård- ognærmiljøer. Der skal både være butikker og boliger i W57. skIBakken I januar offentliggjorde amagerforbrændingen, at landets første skibakke i en nær fremtid vil bugte sig fra den røgringsspyende skorsten og ned til foden af det københavnske udkantsområde. BIg vurderer selv, at københavn har fået sig et nyt vartegn. j u l i 2 0 11 Ud & se

23

I dag finder jeg ikke længere inspiration hos andre arkitekter.

Det er udlevet.

spørger, hvem der senest har bidraget til det vildtvoksende parkområde. ’Det har Claes Oldenburg, i 2010’, oplyser den høje nordmand. Claes Oldenburg er en af sveriges absolut førende kunstnere i disse år. ’Hvor sjovt’, udbryder Bjarke Ingels. ’Ham spiste jeg middag med i New York i sidste uge’.

Direktøren ser ud til at løfte øjenbrynene, inden han fortsætter ind i skovbrynet.

Bjarke ingels skulle fylde 21, før han flyttede hjemmefra. i hvert fald som han selv ser på det. For godt nok boede han kun hos sine meget lidt arkitekturinteresserede forældre i skodsborg, indtil han blev myndig, men han bevægede sig altid i en radius af 20-25 kilometer af rådhuspladsen. Det havde været nogle trygge år for ungersvend, der havde været tegnegal så længe, han kan huske. og suveræn til det. når familien ruttede ned gennem europa på bilferie, holdt Bjarke sig beskæftiget med tuscher og papir på bagsædet. Det var også på en af de ferier, at han første gang så sig varm på noget, der kunne kategoriseres som arkitektur. under et besøg på en gammel borg i det daværende jugoslavien, ville han ikke hjem igen: – som lille var jeg utroligt vild med alt, der havde med krig og gøre, og sådan nogle militæranlæg gjorde et særligt stort indtryk. Det er jo en hybrid af ramper, bolte og voldgrave. natur og vand og byggeri i ét. en del år senere bød Bjarke ingels’ vidensbegærlige og oplevelseslystne natur ham at søge ud.

Den purunge studerende havde været tæt på at opgive sit studium på kunstakademiets arkitektskole. Han følte, at alt baserede sig på et nøglekort, et kopikort og bibliotekskort. så kom redningen. i 1995 lykkedes det ham at tilrane sig et udvekslingsophold på Barcelonas polytekniske universitets berømmede arkitektlinje. Han var på bar bund fra begyndelsen af: – jeg anskaffede mig min første mobil og oprettede emailadresse. ligesom tre andre på jorden. sådan cirka. Det tvang mig til at komme ud og møde nye folk. alle mine venner var pludselig fra forskellige kulturer, og de talte kun spansk. Det gav en masse nye perspektiver på tingene. Hver gang du flytter dig, kan du genopfinde dig selv, fordi du ikke fastholdes i dine omgivelsers forventninger, forklarer Bjarke ingels, der af samme grund forlod københavn til fordel for new york i fjor. Bag sig efterlader han et hovedkvarter, der rummer flere end 25 nationaliteter. og dermed også et netværk af en anden verden. i Barcelona, for 16 år siden, blæste forandringens vinde. Blandt andet fangede den tyske tænker Friedrich nietzsche ham.

– nietzsche sagde: ’Frihed, ja, men frihed til hvad?’ og sådan havde jeg det. jeg behøvede nogle input, før jeg kunne bryde reglerne. inputtene måtte Bjarke ingels selv finde, og de dukkede op med fascinationen af de store arkitekter, som han hovedkuls forelskede sig i. Én ad gangen. Fra ando til aalto, fra Zaha til ZaeraPolo, fra siza til souto De moura til Herzog de meuron. og endelig miralles, som danskeren studerede hos i Barcelona, og hollandske rem kolhaas, som snart efter tog ham i praktik på sin tegnestue i rotterdam: – Det var seriel monogami. jeg begravede mig i den ene efter den anden, indtil jeg kendte ham så indgående, at det førte til en udmatning og slukkede tørsten. så forfulgte jeg en ny forelskelse og et nyt tankesæt. i dag finder jeg ikke længere inspiration hos andre arkitekter. Det er udlevet.

OPKALD FRA ALBANIeN. Mandag 2. maj, klokken 15.05. ’Ja, det er Bjarke … Øhm … Vi vandt sgu det lort!’ Bjarke Ingels er rundt på gulvet i Tirana og ringer uanmeldt op. Man får fornemmelsen af, 24

Ud & se j u l i 2 0 11

at han har mere tid til overs, end han er vant til. BIG har netop vundet konkurrencen om en ny stormoske på rådhuspladsen i den albanske hovedstad. Han lyder oprigtigt overrasket. Han får stadig et kick.

Der er gået seks år, siden Bjarke ingels grundlagde Big. kort forinden var han og kollegaen julien de smedt blevet enige om at opløse deres fælles tegnestue, Plot. De to mødte hinanden under opholdet hos rem kolhaas i rotterdam og kom straks på bølgelængde. Der var dansk-belgisk kemi. Det var da heller ikke, fordi Plot manglede omtale, men selv tegnestuens vinderprojekter havde det med at strande i administration, politik og skrantende økonomi.

Der gik også en rum tid, før Big fik hul på bylden. Faktisk var tegnestuen på fallittens rand, da entreprenøren Per Høpfner satsede højt og satte Bjarke ingels på en stor opgave i Ørestaden. Det lykkedes Big at placere hundredvis af boliger omkring, på og langs en parkeringskælder. ’Bjerget’ blev bygningen døbt, og den gav genlyd og høstede internationale toppriser. Blandt andet den for verdens bedste boligbyggeri ved World architecture Festival. i dag mangler Bjarke ingels og kompagni ikke just noget at rive i. selvom han lever for at bringe arkitekturen ud til folket, er det sandsynligt, at en del af bygherrerne på Bigs ordreseddel for fremtiden ser noget anderledes ud. Bjarke ingels fortæller om de mennesker, han efterhånden drøfter engagementer med. it-mastodonten google, fx: – Det er jo en helt anden kaliber af beslutningstagere, end vi tidligere har haft adgang til. google er globalt set noget af det mest banebrydende, man kan opdrive, påpeger Bjarke ingels. og tilføjer: – De er egentlig kendt for ikke at være særligt innovative på arkitektursiden. men der er tegn på, at de bevæger sig i en ny og spændende retning, siger han, en kende hemmelighedsfuldt. mystikken får dog ikke lov at brede sig, før han afbryder sig selv. op af en skuldertaske løfter han sin laptop. Vi skal lige se den førerløse bil, som han netop har prøvet under et besøg hos google.

– Den kører megahurtigt og helt af sig selv.

– The driverless Google car, siger han og stirrer med en blanding af vantro og begejstring på sin optagelse fra bagsædet af den førerløse bil.

– nå. men. Det var et ... sidespring. Vi har også fire andre projekter, vi kigger på lige nu.

Bjarke ingels tager atter styringen. i hvert fald indtil næste, uimodståelige indfald. ❧

Liv & leg All rights reserved.

Tigers jazzfestival

Tiger udgiver original, dansk jazz hver måned i 10 måneder. Den første cd udkom i juni, og nu kommer nummer to i serien der er et samarbejde mellem Tiger og saxofonist og komponist Benjamin Koppel. Læs mere om musikken på tiger.dk. 30 kroner.

Tag bestik af tiden

”Hvad er klokken?” ”Den er rød ske over gul gaffel!” Vægur med spiseredskaber 50 kroner.

Husk 1 AA-batteri.

Vælg en skål

Skylleskål? Salatskål? Sovseskål?

Dessertskål? Glasskål! Den måler 17,5 cm i diameter, er af glas og koster en rund tier.

Fod på fyrfadslyset

Lutter lyse minder

Åndbar frugtskål

Strandtaske

Hvem sidder der bag skærmen og brænder klart? Det er såmænd et fyrfadslys. Stage i bordlampeskikkelse 20 kroner.

Giv frugterne frit udsyn og adgang til frisk luft. Frugtskål af metal med en diameter på 27 cm og til en pris af 20 kroner.

Vandsky prinsesser

Tilbuddene gælder fra d. 1.7.2011 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2011.

”Åh, hvor har jeg sovet dårligt i nat! Der lå en ært under mine tyve madrasser og edderdunsdyner. Og nu skal jeg ud i regnen. Jeg bliver gul og blå over hele kroppen!” Paraply til beskyttelse af sarte prinsesser 30 kroner.

Kuglelege?

Hvis du træner, bliver du hurtigt god nok til at slå din bedstefar i kuglespil. Net med 15 store glaskugler 10 kroner.

Hank op i din egen kunst

Skab dit helt eget taskedesign på en mal selv-kuffert af hvidt pap. To forskellige størrelser til en tyver stykket.

Det er for vildt www.tiger.dk

Kom i hopla

Hop med på den nye dille der faktisk er meget gammel, og få god motion i frikvarteret. Fem meter hoppeelastik 10 kroner.

Hold dansefest i skoven og pynt op med 2,9 meter batteridrevet lyskæde med ti små LED-rislamper. Husk 2 AAbatterier. 50 kroner.

Pak håndklæde, solcreme og bikini i håndtaskens svar på badesandaler. Fås også i rød, pink og blå til en tyver stykket.

butlerrobotter og flyvende biler hvor bliver de af?

TEKST BEriT Viuf i l lu ST r aT i o n m i S S l oT i o n

Hvor er al den cool teknologi, som de lovede os i science fiction-filmene?

Ud & Se giver dig her en status på fire vilde teknologier, der ifølge Hollywood burde have fået deres gennembrud for længst

1

Teleportation

Hvem har ikke drømt om i bedste Sten & Stoffer-stil at kunne transmogriffe sig ud af en pinlig situation? Eller undgå cykelturen i regnvejr ved at traske op i en teleport med ordene ’Beam me up, Scotty’ for derefter at opløses og genmaterialiseres på arbejdspladsen. men teleportation, hvor et menneske på magisk vis flyttes fysisk fra et sted til et andet, er meget langt fra at blive til virkelighed. men interessant nok er teorien dog ikke ren fantasi. faktisk viste danske forskere på niels Bohr institutet allerede i 2006, at det er muligt at teleportere lys. nu arbejder forskerteam verden rundt på at overføre informationer fra et atom til et andet atom. På den måde kan et atom i det ene rum kopieres i et andet rum via lys. Det ville være teleportation.

Det oprindelige atom destrueres i processen, og derfor er det ikke det samme atom, der dukker op ud af intetheden, men et identisk.

Så selvom det på et tidspunkt langt ude i fremtiden skulle lykkes at teleportere avancerede molekyler og materier, er der altså tale om kopivarer.

Hvis et menneske skulle teleporteres, skulle alle atomer i vedkommendes krop analyseres, og informationen sendes hen til endemålet, hvor personens krop skulle rekonstrueres atom for atom. Der er ikke plads til den mindste fejlinformation i en eneste af de billioner og atter billioner af atomer, der udgør en menneskekrop, for det ville betyde alvorlige ændringer i hjerne og krop. Eftersom den oprindelige krop bliver destrueret i processen, er der ikke plads til fejltagelser.

Den slags risky business, er der ikke hold i foreløbigt. men til gen-

gæld bliver teleportation brugt inden for et andet område, nemlig kvantekryptering. Det kan nemlig i nogle situationer være rigtig, rigtig smart, at afsendt information destrueres automatisk.

Hvis du fx skal sende et tal til banken, så risikerer du i dag, at nogen opfanger signalet og dermed kan læse med. men sender du tallet baseret på kvanteteleportation, kan du være 100 procent sikker på, at når banken modtager signalet, så har ingen andre set det, for den afsendte information findes ikke længere.

Der findes allerede firmaer, der leverer et kvantekryptografisystem, så hvis du har et par ekstra millioner og meget gerne vil snakke privat med vennerne, er det en mulighed.

2

Servicerende robotter

På det seneste er hylderne hos hvidevareforretningerne blevet fyldt op med små specialiserede robotter, der kan støvsuge, slå græs og rense tagrender. men de små hjælpsomme maskiner, der futter rundt om fødderne på os, mangler en hel del af den charme, Star Wars-darlings som r2-D2 og C-3Po besad. robotter, som vi kender dem i dag til husholdningsbrug, er – for at sige det rent ud – ret dumme. De kan kun udføre de få funktioner, de er forprogrammeret til.

Så hvor bliver den robothushjælp af, som er udstyret med et minimum af kunstig intelligens og kan løse forskellige opgaver, uden at vi behøver at omprogrammere den i tide og utide? og med den indbyggede situationsfornemmelse og empati, der gør, at vi kommer til at opfatte den, som en del af husstanden.

5 robotforskerne er ikke i tvivl. i nær fremtid vil det være muligt j u l i 2 0 11 Ud & Se 27

nogle forskere mener, at vi inden for 10 år vil se servicerende robotter som standardudstyr i hjemmet, andre mener, der vil gå væsentlig længere tid. Men de kommer. at få en lille Hjælper i hjemmet. Spørgsmålet er, om nær fremtid er 10 eller 50 år. og i hvilken form de kommer.

Til sammenligning var computere i 1970erne så store som huse, og datiden kunne slet ikke forestille sig, hvordan der efter små 50 år nu befinder sig adskillige computere i ethvert hjem. og nutidens indbyggede computere i mobiler, tv-bokse, kameraer og bærbare ligner på ingen måde 70ernes monstrummer.

På samme måde, kan det være svært at tænke sig til, hvilke opgaver fremtidens robotter i hjemmet kommer til at udføre, og hvordan de kommer til at se ud. men formentlig kommer de ikke til at kunne forveksles med et menneske. undersøgelser viser nemlig, at vi ikke bryder os om, at robotterne 28

Ud & Se j u l i 2 0 11

ligner os alt for meget. Hvis det er en maskine skal den ligne en maskine. Ellers bliver vi utrygge. Hvis vi forventes at interagere med den, må den dog gerne have genkendelige træk, fx øjne og mund.

Derudover skal en servicerobots cv indeholde færdigheder i at fortolke menneskers kropssprog og blikretninger og kunne respondere på det. Den skal også være i stand til at lære nye ting ved at observere og øve sig. På samme måde, som når man lærer sin femårige at binde snørebånd, skal man kunne vise sin robot, hvordan den skal dække bord. Vi gider ikke have en programmør forbi, hver gang robotten skal have en ny type opgave.

Det er en langsommelig udviklingsproces, hvor sensorer og samspillet imellem dem skal udvikles, og der er lang vej endnu. fx kan den

lille japanske legerobot PaPero genkende 30 ansigter ved at tage et billede, når den møder et nyt og gemme dem i en database. men den kan ikke skelne imellem forskellig adfærd fra de forskellige ansigter. og den verdensberømte asimo-robot fra Honda kan nok danse og gå op og ned ad trapper uden problemer, men den er stadig delvist fjernstyret, og når man giver den en opgave, som at hente en kop kaffe, skal det ske elektronisk og ikke med ord.

Hvornår robotterne indtager hjemmene handler om behov og efterspørgsel. nogle forskere mener, at vi inden for 10 år vil se servicerende robotter som standardudstyr i hjemmet, andre mener, der vil gå væsentlig længere tid. men de kommer. uden tvivl.

3

Tankelæsning

når chefen kigger mærkeligt. når personen overfor i toget smiler til dig. og når teenagedatteren med et dybt suk sætter sig hen for sig selv. nogle gange kunne det være aldeles handy at være i stand til at læse tanker.

Disciplinen er dog ret tricky, fordi der stadig ikke er nogen, der ved, hvad en tanke er fysisk set. Hjernen fungerer via elektriske impulser, der sendes rundt mellem milliarder af nerveceller i et uoverskueligt krydsfelt. og hver reaktion sker i løbet af nanosekunder. Det indviklede impulssystem resulterer i, at vi både kan fundere over filosofiske spørgsmål og regne prisforskellen ud på den økologiske og den ikkeøkologiske mælk. i øvrigt samtidig med at vi også trækker vejret og vipper med foden. i dag kan forskerne måle på, hvordan de elektriske impulser reagerer, når vi bliver bedt om at tænke på at spise en is. og se på en skanning,

hvilke dele af hjernen, der er aktive, når vi præsenteres for et billede af en baby. Problemet er at konkludere noget specifikt. Teknologien kan endnu ikke måle så detaljeret, at det er muligt at genkende subjektive oplevelser. alligevel er tankelæsning langtfra den rene utopi. Det er i dag muligt at genkende simple ord ved at måle på personens elektroniske impulser i hjernen. På den måde kan man fx kommunikere med paralyserede patienter. i bedste Georg Gearløs-stil får personen en ’tænkehat’ på. Det ligner en badehætte med tilhørende elektroder, der kan opfange de elektroniske signaler, som hjernen foretager sig. Elektroderne er samtidig 5 koblet til en computer, der analyserer signalerne.

teleportation af lys ‘Teleportation er kvantefysik.

Og i kvanteverdenen kan et atom være til stede to steder på samme tid. Det er det, der skaber både alle problemer og alle muligheder for os’.

Fysiker Jacob Sherson, der var med til at skabe overskrifter i hele verden, da det lykkedes at teleportere lys til atomer på Niels Bohr Institutet i 2006.

j u l i 2 0 11 Ud & Se 29

26

Selvom vi endnu ikke har flyvende biler flaksende omkring ørerne, når vi er ude at spadsere, har de eksisteret siden 1920erne.

Personen sidder foran en skærm med bogstaver og skal koncentrere sig om et bogstav ad gangen. ud fra de hjernebølger, der opstår, kan computeren regne ud, hvilket bogstav personen tænker på, og på den måde stave sig frem til ord. Samme metode kan også bruges til at få en rullestol til at køre eller en robotarm til at bevæge sig.

Elektroderne kan også opereres direkte ind i hjernen og kobles til et it-system, som kan oversætte personens formulerede tanker og gøre vedkommende i stand til at ’tale’. Det er dog foreløbigt stadig på forsøgsstadiet og langtfra standardprocedure. for få år siden lykkedes det japanske forskere at sende forsøgspersoner en tur i en hjerneskanner til lysbilledshow med tilfældige sorthvide mønstre for derefter at få en computer til at gendanne – stort set – de samme mønstre udelukkende ved at analysere de områder, der lyser op på skanningsbilleder af testpersonens hjerne. Siden er det også lykkedes andre forskere at opnå resultater med levende billeder.

Det er interessante analyser, men handler i øjeblikket mere om genkendelse end om fritflydende tanker. at forestille sig, at det vil blive muligt at kigge på en person i toget og vide, at vedkommende sidder og tænker på sin skiferie i italien forekommer stadig som ren science fiction.

4

Flyvende biler

Den flyvende bil har længe været et ikon for fremtiden.

Tænk bare på science fiction-film som ’Bladerunner’, ’Det femte element’ og ’Tilbage til fremtiden’, hvor de flyvende biler var standardudstyr.

Selvom vi endnu ikke har flyvende biler flaksende omkring ørerne, når vi er ude at spadsere, har de eksisteret siden 1920erne. ikke just i masseproduktion, men de har været der, og de har virket. nogle som en form for avanceret helikopter, der kan hæve sig vertikalt (senest 30

Ud & Se j u l i 2 0 11

Pal-V og Skycar), og nogle som en almindelig bil med vinger, der kan foldes ud (senest Terrafugia).

Det er altså ikke teknologien, der gør, at din lokale bilforhandler endnu ikke har flyvende biler i sit sortiment. Det er, fordi det stadig er for besværligt, farligt og dyrt at begive sig ud i lufttrafikken.

Besværligt, fordi de biler, der har potentiale til at komme på markedet i virkeligheden minder mest om miniflyvemaskiner, der kan folde vingerne sammen, når de skal køre på vejen. Derfor kræver de en form for start- og landingsbane. og ikke mindst et pilotcertifikat.

Dyrt, fordi bilerne ikke bliver masseproduceret, men skal forudbestilles og specialfremstilles. Desuden er deres brændstofforbrug noget højere end den gennemsnitlige bils, så drift og vedligeholdelse er næppe klaret med et hurtigt greb i lommen. farligt, fordi der mangler færdselsregler for privatbilister i luften, og de gps-systemer, der skal forhindre den flyvende bil i pludseligt at drøne ind i omkringliggende højhuse ikke er gode nok endnu. Kun Terrafugia har opnået en godkendelse til hjemmebrug fra de amerikanske myndigheder.

Den vigtigste grund til den manglende ’highway in the sky’ er nok, at det kniber med at finde den motivator, der sædvanligvis forvandler potentiel teknologi til anvendelig teknologi. Behovet er simpelthen for lille. folk er grundlæggende stadig tilfredse med at tage deres bil. jo, det ville selvfølgelig være smart, hvis man kunne springe bilkøen over, og nå fra aarhus til København på en halv time. og jo, det vil være rart at kunne skære i de milliardbeløb, der bruges til at vedligeholde vejnettet og bygge nye broer. men det er langtfra nok til at få trendsætterne til at investere i de meget dyre løsninger, der er på vej. før fordelene for alvor bliver synlige for den almindelige borger, skal vi nok ikke regne med, at flyvende biler bliver en del af bybilledet. men det sagde man jo også om automobilen i sin tid. ❧

børnebillet Køb en sommerferiebillet på Københavns Hovedbanegård og få:

• Karvany: Smart unisex børnesolbrille • DSb: Nøglering med Harry • Café ritazza: Sodavand, 25 cl.

Vælg mellem Coca Cola, Coca Cola light, Coca Cola Zero, Sprite Zero, Lemon og Fanta • Hælebar: Børne-skohorn og Disney-nøglering • Upper Crust/YamYam: Vælg mellem en nybagt croissant, sprøde chips eller salte peanuts • telia: Nøglering • the body Shop: Lækker shower gel med community fair trade kokosolie til både piger og drenge • 7-eleven: Slush Ice

7-ElEvEn AXEl MUSIC BOlIGBUTIKKEn BRØDvÆRKSTEDET CAFFÉ RITAZZA CHRISHOlM FOTO DOMInO’S PIZZA EXPRESS FOREX GlITTER HÆlEBAR

Billetten koster kr. 40,Kan købes i Upper Crust/YamYam fra 1. juli – 14. august 2011 i butikkernes åbningstid.

KARvAnY KOKKEn OG KARRY MATAS MCDOnAlD’S O´lEARYS PlAnET vIDEO RIA SIDEwAlK EXPRESS SJ BIllETSAlG SUnSET BOUlEvARD THE BODY SHOP TElIA UPPERCRUST YAMYAM

www.hovedbanen.dk

profil

Hestetandlæge Han var den første i Danmark, der specialiserede sig i hestes tænder. I dag findes der knap en halv snes hestetandlæger, og ifølge Henrik Bruun er der arbejde nok til en del flere.

Hvordan bliver man hestetandlæge?

Først og fremmest vil jeg lige sige, at der ikke er en uddannelse, der hedder hestetandlæge.

Jeg uddannede mig til dyrlæge og arbejdede efter det ni år på universitetet som assistent og underviser. Efterfølgende tog jeg en del kurser i Danmark og i udlandet. Egentlig er jeg bare

dyrlæge med speciel interesse for hestes tænder.

Hvorfor bliver man hestetandlæge?

Fordi det er enormt interessant.

Uddannelsen som dyrlæge gav mig den brede baggrund, og så har jeg specialiseret mig mere og mere. Først kirurgi, så heste, så hestes hoveder, og til sidste hestes tænder og mundhule. Da jeg blev kandidat i 1994, havde jeg ingen anelse om, at det skulle ende med det her.

Hvor mange tænder har en hest?

mellem 40 og 44. Det afhænger af, om hesten har alle fire ulvetænder, som er nogle små tænder,

der kan sidde lige foran den første kindtand i både over- og undermund. Det er dog ikke alle heste, der har dem.

Hvorfor ikke blive mennesketandlæge?

Jeg har altid vidst, at biologi og medicin var interessant, men jeg ville ikke arbejde med mennesker. Det har jeg faktisk aldrig overvejet. Jeg er udemenneske og til dyr og natur.

Hvad er din værste oplevelse?

Den værste oplevelse er nok helt tilbage i min tid på universitetshospitalet, lige efter at jeg blev dyrlæge. Der oplevede vi, at heste kom ind og var så ilde tilredt og misligholdte, at man burde stå og læse op af dyreværnsloven for ejerne og sige: ’Den hest får du ikke med hjem, for jeg går ud og skyder den NU’.

Hvad er den sjoveste oplevelse, du har haft på jobbet?

Før jeg går i gang med at undersøge hestens mund, skyller jeg

tEkst FrEDErik Nørby Foto p. w E s s E l 32

Ud & Se m a r t s 2 0 11

mundhulen – dengang med jodvand. Det gør man ved at stikke en stor sprøjte ind i munden fra den ene side, og så skal jodvandet skylle tænderne rene. Den dag fik jeg ikke vendt sprøjten rigtigt, så kunden, der stod på den anden side i sin store fine hvide pels, fik skudt en stor ladning jod ud over sig. Heldigvis var hun et rigtigt overskudsmenneske, der bare grinede af det.

Hvor mange hestetandlæger er der i Danmark?

Der er nok kun mellem seks og 10, men jeg er sikker på, der er arbejde til mange flere. Efterspørgslen er så stor, at jeg kunne arbejde fuldtid, hvis jeg ville. Det er dog så hårdt fysisk, at jeg kun arbejder omkring 30 timer om ugen.

Er du aldrig bange for at blive bidt, når du har hele armen inde i gabet på sådan et bæst?

Jeg vil ikke sige, jeg er bange. De har jo en mundspærre på, men hvis man er meget uheldig, kan det smutte. Det er sket, og jeg har nogle sjove ar på fingrene, hvor huden er blevet helt revet af, og knoglen næsten har været knust. selvom de er bedøvede, har de jo kræfterne i behold.

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

mobiltelefoner redder liv dansk forskning på zanzibar har vist, at et simpelt system, der sender sms’er til gravide, kan forbedre chancen for en lykkelig fødsel.

Viden gør en forskel.

Hvis du også vil gøre en forskel, så foreslår vi, at du starter her.

www.globalhealth.ku.dk

Foto: Stine Lund

Professionelle masteruddannelser, sommerskoler, kandidatuddannelser og intensive kurser fra Københavns Universitet inden for international sundhed, katastrofehåndtering, klimaforandringer, sundhedsantropologi, international ernæring, farmakologi, HIV/AIDS, rettigheder, parasitologi og folkesundhedsvidenskab.

hjul og en stikkontakt Keld Sølvsten er bidt af den legendariske ellert og historien bag Danmarks første elbil.

Købmanden fra Mammen ejer i dag omkring 50 af de små trehjulere fo t o j oac h i m l a d e fo g e d tek st cl aus sonne

Keld Sølvsten bruger dagligt en af sine ellerter, når han skal på arbejde. En fuld opladning koster cirka en krone og tager flere timer.

R

ød, hvid, hvid, hvid og rød. Nej, vi er ikke på kasino eller til landskamp – men på besøg i en forvokset garage på en gård i udkanten af den lille by Mammen nær Bjerringbro. Garagen er fuld af ellerter, alle røde og hvide. Ellerterne er helt bogstaveligt stablet til loftet i to lag og omhyggeligt anbragt i rækkefølge – med den ældste placeret øverst til venstre.

– Det er nummer fire. Altså den fjerde ellert, der blev produceret på fabrikken i Randers. Den er fra 1987, forklarer Keld Sølvsten, den 33-årige ellertentusiast og -ekspert, der ejer de rundt regnet 50 ellerter, der sammen med en god håndfuld andre elbiler fylder det meste af rummet. Bag ’rundt regnet’ gemmer sig den kendsgerning, at en del af ellerterne er mere eller mindre hele og nogle reelt kun reservedele.

– Jeg er fascineret at, hvor lidt der er nødvendigt for at transportere en person fra A til B, dét er ellerten i en nøddeskal. Den er bygget som pendlerkøretøj til én person og lidt bagage – og hele det deraf følgende design synes jeg er flot, gennemtænkt og faktisk også tidløst. Og så fascinerer det mig, at der er tale om et dansk industrieventyr, der har udspillet sig ikke så langt fra, hvor jeg bor, siger Keld Sølvsten, der selv 36

Ud & Se J U L I 2 0 11

er uddannet landmand, men i flere år har arbejdet som købmand, først hos Spar i Mammen og nu i en af nabobyerne.

Den første ellert I indkørslen står to ellerter. En traditionel rød af den ’nye’ type samt en hvid cabriolet. De to køretøjer er ifølge loven ikke biler, men trehjulede motorcykler, der hverken skal betales vægt- eller registreringsafgift af.

Keld Sølvsten bruger dem dagligt, når han tager de godt otte kilometer til sit arbejde. Og sådan har det været, lige siden han som ung landbrugsmedhjælper manglede et køretøj, der to gange om ugen kunne fragte ham hjem til forældrene.

– Pengene var jo ikke store, og da jeg kun skulle køre nogle få kilometer, fristede en annonce med en ellert til 5.000 kroner voldsomt. Jeg slog til og kørte i den et års tid, før den gik i stykker, og jeg solgte den som stumper. Men det gik hurtigt op for mig, at jeg savnede at køre ellert, så jeg købte en mere – og sådan er det fortsat lige siden, fortæller Keld Sølvsten, der i dag har Danmarks største samling af ellerter, hvoraf de 30 hører til blandt de første 100, der blev fremstillet.

– Det er nok de ældste, der blev produceret i perioden 1987-89, der

På en landejendom tæt på hjemmet i Mammen har Keld Sølvsten opmagasineret i nærheden af 50 ellerter i to etager – samt en hulens masse reservedele lige fra møtrikker til karosserier.

er mest spændende. Producenten var på bar bund og kastede sig ud i en række eksperimenter, hvoraf langtfra alle gik godt. Fx måtte man indkalde alle ellerter, så de kunne få skiftet rattet, der knækkede, og man havde også produceret en motor, der hurtigt løb varm, og hvor man for at kompensere indbyggede en stopmekanisme. Det betød så, at når motoren efter en tur op ad en lang bakke blev varm, ja, så blev den afbrudt, og ellerten måtte skubbes væk – noget, en del sikkert 5

EllErtEns storhEdstid • Den danske ellert blev produceret fra 1987 og 1994.

Produktionen begyndte på fabrikken El-Trans A/S i Randers, der i 1989 gik konkurs, hvorefter opfinderen Steen V. Jensen trak sig fra projektet. De sidste danske ellerter blev produceret af firmaet CityCom A/S. • Der blev i alt produceret cirka 4.500 ellerter under navnene Mini-el og Mini-el City.

Jeg kan se, folk trækker på smilebåndet. Alle danskere med en vis alder har jo et forhold til ellerten.

J U L I 2 0 11 Ud & Se 37

EllErtEn lEvEr Endnu • Prisen for de første modeller var 27.500 kroner.

• De første modeller havde en topfart på 38 kilometer i timen, mens City-versionen nåede op på godt 50.

Rækkevidden på et fuldt opladet batteri var 60-70 kilometer.

• I dag produceres ellerten i Tyskland af firmaet Smiles AG, der også eksporterer til Danmark.

Man må sige, jeg er gået all in. med et smil har set tilbage på i slutningen af 1980erne, fortæller Keld Sølvsten.

Konvoj af ellerter I øvrigt blev version 2.0 af ellerten langt mere driftssikker end den første, men begge versioner er støbt i plast, der på nogle ellerter viste sig at slå revner, og begge versioner har en lang række ’børnesygdomme’.

Alt sammen noget, der gør det ekstra interessant at være ellertejer, og det bærer Keld Sølvstens værksted da også præg af. Rummet er fyldt fra gulv til loft med alle tænkelige typer reservedele, lige fra ganske små møtrikker til nye hjul – alle sammen originaldele, nogle står ligefrem i de originale kasser fra fabrikken.

– Det er muligt at få nye reservedele i dag, men der findes en række dele, der ikke længere kan købes. Det sker derfor ofte, at jeg bliver kontaktet af andre ellertejere, der lige mangler en stump, og så finder vi jo som regel ud af det. Men der er nogle ting, jeg holder for mig selv, fordi de er umulige at skaffe, smiler han – og fortæller om et tæt sammenhold mellem de forholdsvis få ejere af de danske ellerter.

– Der er vel sådan lidt familie over det. Vi mødes til et træf en gang om året, hvor der også kommer tyske ellertfans. Når vi skal til Sjælland, danner vi jyder en ellertkortege, hvor vi holder kontakt med walkie-talkier på turen. Og ja, det ser sikkert lige så tosset ud, som det lyder ...

Ellertaccessories Keld Sølvsten inviterer indenfor på kontoret, der rummer flere hyldemeter ellertpapirer. Her er alt fra originale manualer og faxer til forhandleroversigter og lister over ellertejere. Og meget, meget mere – inklusive et par snapseglas med logo for den første ellertproducent, El-Trans A/S, samt en pose med udstillingsbannere med samme logo.

38

Ud & Se J U L I 2 0 11

– Man må sige, jeg er gået all in, siger Keld Sølvsten med et grin og lufter tanken om et ellertmuseum.

– Jeg er glad for min samling, ingen tvivl om det, men det kunne da være rart at få fortalt historien til nogle flere, siger han.

Spørgsmålet om, hvorvidt Keld Sølvsten er mest til at køre ellert eller til hele historien, ja, det er vist umuligt at besvare. Eller skille ad, i øvrigt. Og kørt bliver der. Faktisk insisteres der på, at man ikke kan skrive om ellerten uden at have prøvet at køre i en, så skribenten hopper i den hvide cabriolet, der har forbavsende god plads i kabinen – og tager så nogle ture op og ned ad hovedgaden i Mammen, hvor køretøjet ikke vækker nogen opsigt overhovedet. Her er man vant til at se Kelds ellerter. Men sådan er det ikke altid.

Jagten på strøm – Når jeg kommer steder, hvor der normalt ikke kører ellerter, så er der altid en pæn interesse. Folk spørger om alt muligt, og der er også nogle, der spørger til en prøvetur. Og det kan vi som regel også finde ud af, siger Keld Sølvsten, der, apropos tanken om et museum, hjertens gerne fortæller om de små trehjulere, der i øvrigt ikke må parkeres i en bås til biler, men gerne på fortovet. Og gerne i nærheden af en stikkontakt.

– Strøm skal der jo til, og det kan indimellem give anledning til spøjse oplevelser, når jeg er på tur. Det koster kun cirka en krone at lade batterierne op, så jeg er ikke bange for at spørge om el hos købmanden eller på tankstationer, fortæller Keld Sølvsten, der dog, på en tur til Sjælland, fik problemer.

– Det var gået fint med at få strøm alle steder, men sådan var det ikke i Maribo. Et par piger i pølsevognen turde ikke sige ja, og jeg fik nej flere andre steder. Efterhånden var batteriet ved at være faldt. Heldigvis nåede jeg det kommunale vandværk, og dér var en stikkontakt.

Nogle har det bedst med at have faste ladestationer, når de kører langt, men jeg vil hellere tage det, som det nu kommer. Det er jo hyggeligt at møde nye mennesker, siger Keld Sølvsten, der også kan berette om masser af velvilje på landevejene.

– Selvfølgelig er der indimellem en bilist, der bliver irriteret, men generelt får jeg et venligt dyt og et vink – og jeg kan se, at folk trækker på smilebåndet. Alle danskere med en vis alder har jo et forhold til ellerten. Og spørger man mig, kunne Danmark have brug for mange flere ellerter – eller elbiler af denne type. Mange af os har jo ikke ret langt til arbejdet, og i stedet for at sætte sig i en dyr, forurenende bil, så ville en lille elbil være langt smartere, billigere og måske endda også hurtigere. ❧

Forfriskende sommertilbud ...

alle v

Slu

sh

te r

r

n te

ria

o re s Fr i s ko

20,-

et

gæ

lder

a l l e vo re s C o

ole

rv

ar

i

Prisen kan variere lokalt.

der

dd

bu

de

æl

I ce

Til

ud

tg

va

Tilb

15,-

Fra

Cooler

an

Slush Ice

Kort & Godt er blevet til 7-Eleven. Du finder 7-Eleven i hele landet. Og nu også på en lang række af de danske togstationer. Kig ind og lad dig friste af vores store udvalg.

krimi

Ud & Se har i år inviteret 12 danske forfattere til at skrive originale kriminoveller til os. Hver novelle skal indeholde en rejse, men hvad der i øvrigt sker er helt op til forfatterne selv. Serien er redigeret af professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff.

Gretelise Holm

Anna Grue

Anders Bodelsen

Pasternak & Dorph

Katrine Marie Guldager

Susanne Staun

Kristian Ditlev Jensen

Mette Winge

Klaus Rifbjerg

Christian Mørk

Leif Davidsen

Hanne Marie Svendsen

Det var en hemmelig affære. Hvor var det dog banalt, tænkte Gitte og så efter kvinden. Så fik hun en idé

Tavshed er guld Af ANNA GruE i l l u S T r A T i O N S i M O N b u K H Av E

Skat, det er mig ... ja, jeg sidder i toget på vej derud’. Den mørkhårede kvinde med den koralrøde læbestift smilede ud i luften. ’ikke noget særligt. jeg ville bare lige høre, om du var stået op, skat’.

Godt. Og det ved du så nu, tænkte Gitte, der sad på sædet skråt overfor. læg du bare på, skat. Hun bøjede sig endnu dybere ned over sin bog, som om den sammenkrøbne position kunne forhindre medpassagerens mobilsnak i at nå ind i hjernevindingerne. ’Næh, jeg nøjedes med den lille Mulberry-kuffert’, fortsatte kvinden. ’Så slipper jeg for at checke bagage ind. Der er jo grænser for, hvor meget sådan en bikini fylder, ikke?’ Hun lo. En mand et par rækker borte vendte sig, men hun ænsede ham ikke. ’Næh, vi har aftalt at mødes derude ...’ Her fulgte en længere redegørelse for, hvordan hver af kvindens veninder havde tænkt sig at komme ud til lufthavnen. Hele kupeen vidste således meget snart, at Helle blev kørt af sin mand, og at 40

Ud & Se j u l i 2 0 11

de ville samle Kiki op på vejen, mens julie regnede med at tage en taxi. ’Det er nu irriterende, at de har lagt den lufthavn helt ude på Amager’, fortsatte kvinden. ‘Kunne det ikke være smart, hvis den lå oppe nord for byen? Så havde man ikke så langt, når man skulle på ferie … Nå nej, selvfølgelig, skat, det tænkte jeg ikke på. Du har ret; lad endelig Amager beholde larmen’.

Så, tænkte Gitte, mens kvindens latter endnu en gang fyldte kupeen.

Nu lægger du på. Ellers garanterer jeg ikke for følgerne. ’Nu jeg husker det, skat. jeg glemte at vande palmen på gæsteværelset. Kan du ikke lige nå det, inden du tager på arbejde? … Åh, tak skal du have. Det ville jo ikke være så godt, hvis …’ Toget var nået til Hovedbanegården, og larmen fra et nyt hold passagerer druknede nådigt resten af kvindens betragtninger om korrekt pasning af potteplanter.

Gitte sukkede. Hun havde brug for alle sine mentale ressourcer i dag, og nu havde knævrehovedet derovre allerede drænet hende for en pæn portion af dem. Hun lagde bogen ned i tasken og sad resten af turen og stirrede ud ad vinduet, mens den mørkhårede kvinde afsluttede samtalen med en serie koralrøde luftkys.

5 Gitte stillede sig i check-in-køen til Heathrow og opdagede i det

samme, at den mørkhårede kvinde stod lidt længere fremme i samme kø. Åh nej. Tanken om at skulle følges med hende var et øjeblik ved at tage pippet fra Gitte. Selvfølgelig slap man for mobilsnakken oppe i selve maskinen, men i gaten før afgang, og i køen ved bagageudleveringen ... Nå nej, der skulle hun jo ikke hen. Hun havde jo sagt, hun kun havde håndbagage med, fordi ... Hør, der var noget galt, standsede Gitte sin egen tankestrøm. Havde kvindemennesket ikke sagt til sin mand, at hun nærmest kun havde en bikini med? Det stemte da ikke særligt godt overens med, at hun nu stod i kø til et london-fly. i det samme masede en høj mand i jakke og slips sig forbi Gitte, så hun måtte støtte sig til kufferten. Manden standsede op og undskyldte.

Hun så op i et par brune øjne og forsikrede, at hun var okay. Så gik han videre hen langs køen og standsede ved den mørkhårede, der lyste op og slog armene om ham. Stående midt i check-in-mylderet, tilsyneladende ligeglade med resten af verden, kyssede de to hinanden lidenskabeligt. Gitte var forvirret. Havde skattebassen besluttet sig for at tage med alligevel? Hvornår havde de aftalt det? Hvordan havde de

42

Ud & Se j u l i 2 0 11

fået fat i en ekstra billet så hurtigt? Og hvor blev Helle, Kiki og julie af? i det samme gik sagens sammenhæng op for hende. Der var ingen venindetur til en bikinistrand. Og det var ikke sin mand, kvinden fra toget stod og byttede mundvand med. i hvert fald ikke den mand, hun officielt var sammen med. Det var en hemmelig affære. Hvor var det dog banalt, tænkte Gitte og fulgte med køen et skridt fremad. Sekund for sekund steg hendes irritation, mens hun mere eller mindre åbenlyst betragtede parret, der ikke en gang kunne finde ud af at give slip på hinanden, mens den uniformerede dame bag skranken tjekkede deres pas og tog imod mandens kuffert.

Men Gittes egne problemer fortrængte snart det elskende par fra hendes bevidsthed. Efter securityslusen gik hun direkte til Danske banks skranke i transithallen. Hun hævede så meget, hun kunne, fra sin og Klaus’ fælleskonto og fik pengene udbetalt i engelske pund. Det var lidt klodset at skulle rejse med det tykke seddelbundt i pengekatten, men hun turde ikke vente med transaktionen, til de var landet i Heathrow. Hun vidste, at Klaus ville spærre samtlige hendes kort, så snart han fandt ud af, hun var stukket af, så det nyttede ikke at tøve for længe. Og når de her penge var brugt ... ja, så anede hun sandt at sige ikke, hvad hun skulle gøre. Gitte havde en vag mistanke om, at det måske ikke var helt nemt for en midaldrende dansker uden uddannelse at finde arbejde i london. Men den tid, den sorg. foreløbig skulle hun bare væk.

Da hun havde proppet pengekatten tilbage inden for skjorteblusen, løftede hun hovedet og så direkte ind i de samme brune øjne som i check-in-køen for lidt siden. Mandens elskerinde var intetsteds at se. Han smilede til Gitte. Hun smilede tilbage; kunne mærke, at hun rødmede, da hun gik forbi ham og ud på dametoilettet. Kvinden fra toget stod ved den lange række håndvaske og sms’ede. Da hun var færdig, lagde hun et ekstra lag koralrød læbestift på, sendte sig selv et beundrende blik i spejlet og forlod toilettet uden at ænse Gitte. Sin iPhone glemte hun ved siden af vasken. Gitte tog den op og var på nippet til at løbe efter hende. Så standsede hun midt i en bevægelse, stod lidt og overvejede situationen og trak sig så ind i et ledigt aflukke med mobilen. først tjekkede hun det seneste opkald. Det var foretaget til en vis Anders – uden efternavn – og var gået igennem klokken syv syvogtyve.

Det passede perfekt med tidspunktet i toget på vej herud. Ergo måtte det være kvindens mand. Gitte tastede nummeret ind i sin egen mobil og gik videre til at tjekke kvindens sms’er. Der var påfaldende mange til og fra en William Høy. Gitte behøvede ikke at læse ret mange af dem, før hun vidste, det var manden med de brune øjne. Sms’erne var en skønsom blanding af kærlighedserklæringer, dampende sjofelheder og detaljerede aftaler om den rejse, de nu var ude på. Det var ham, helt sikkert. Gitte tastede også hans nummer ind i sin egen mobil. Som en sidegevinst fandt hun også kvindens navn i en af beskederne fra hendes elsker. Eller det vil sige ... Han kaldte hende Henry, og det hed hun jo næppe. Et kælenavn, måske?

Gitte gik ud af tekstfunktionen og ind på facebook, der var logget ind på den mørkhåredes profil. Henriette, naturligvis. Tjekkede vennelisten, fandt William Høy – og bingo! Profilen var spækket med billeder af en køn, buttet kone og et par glade unger med og uden fastelavnskostumer. Svin, tænkte Gitte. i det samme hørte hun Henriettes stemme uden for aflukkets dør: ’fuck! Den er der ikke!’ ’Har du mistet noget?’ Det lød som en ældre dame. ’Min mobil. jeg lagde den lige der!’ ’Måske er den blevet indleveret i informationen’, sagde den anden. ’Det er i hvert fald, hvad jeg ville gøre, hvis jeg fandt en ...’ ’jeg prøver at spørge!’

Jeg har din mands mobilnummer her; lige her på din mobil. Jeg tror, han ville finde det interessant at få at vide, hvor du i virkeligheden befinder dig, tror du ikke?

Døren smækkede. ingen tak eller farvel eller noget.

Henriettes uforskammethed fik Gitte til at bestemme sig. Nu vidste hun, hvad hun ville gøre. * Hun ventede, til hun var ankommet til london og havde sat kufferten fra sig på et nedslidt hotelværelse i Pimlico. Hun havde købt en billig taletidsmobil, så hendes identitet ikke kunne spores, og ringede nu til William Høy. ’ja?’ ’jeg vil gerne tale med Henriette’, sagde Gitte og gjorde sin stemme så myndig som muligt. ’Hvem må jeg sige, det er?’ ’bare sig, at jeg har hendes iPhone’. ’Øjeblik’.

Så kom Henriette. ’Hvordan ...? Hvordan kunne du vide, at du kunne få fat i mig via ...?’ ’Har du det hyggeligt ved poolen med Helle og Kiki og julie?’ ’Hvad?’ ’jeg har din mands mobilnummer her; lige her på din mobil. jeg tror, han ville finde det interessant at få at vide, hvor du i virkeligheden befinder dig, tror du ikke?’ Den anden kvinde svarede ikke. ’Han ville nok især synes, det var spændende at høre om William Høy. ligesom Williams kone helt sikkert gerne vil vide lidt om dig ... Hendes nummer har jeg faktisk også. Og så har jeg naturligvis de seneste måneders sms’er mellem dig og William ...’

Gitte kunne høre mumlen i baggrunden.

William Høys stemme kom tilbage. ’Hvad er det, du vil?’ ’jeg vil give mobilen tilbage til Henriette, det er det hele’. ’Godt’. ’Det kommer til at koste jer 250.000 kroner’. ’Du må være sindssyg. vi råder slet ikke over så meget’. ’jo, hvis i nu tænker jer rigtigt godt om og trækker på alle de konti, i

Hør historien hos DR DSB samarbejder i årets novelleserie med DRs læseklub, der gør det muligt for dig at gå ind på dr.dk/krimi og hente månedens novelle som lyd-podcast. Så kan du høre den, når du vil.

Du kan også se interview med novellens forfatter. Og du kan se, hvad andre synes om novellen, og dele og diskutere din oplevelse med krimiklubbens medlemmer. God fornøjelse!

tilsammen har adgang til, så kan i nok godt skrabe så beskedent et beløb sammen, ikke?’

Der blev en pause. ’Hvor lang tid har vi?’ ’Skal vi sige et døgn?’ Gitte kiggede på uret. ’jeg ringer til dig klokken to i morgen. Okay?’

Da samtalen var slut, gik Gitte ned og malkede sine kreditkort i den nærmeste automat. Der var ingen problemer. Klaus havde åbenbart stadig ikke fundet ud af, hvad der var sket. Da hun faldt i søvn den aften, var hun for første gang i lang tid fuld af fortrøstning. * liget lå inde i et buskads på Hampstead Heath. Den dødes øjne var vidt åbne, læberne blålige og tungen opsvulmet. Gitte Kjeldsen var blevet kvalt. Hendes taske og pung var tilsyneladende urørt. Hun havde af en eller anden grund hele to mobiltelefoner, en moderne iPhone og en af de billigste Samsung. inden for offerets lyseblå skjortebluse havde man fundet en pengekat, spækket med nye, knitrende pundsedler. ’Og De har ikke rørt noget?’ spurgte Detective inspector Peter Gray. ’Selvfølgelig ikke’, svarede manden med de brune øjne. ’jeg er selv politimand. Hun lå sådan, da jeg fandt hende’. ’Dansk politi?’

William Høy nikkede og viste den engelske efterforsker sit identifika5 tionskort. Han studerede det nøje. j u l i 2 0 11 Ud & Se

43

Sandheden var, at han fra starten havde vidst, hvem pengeafpresseren var, da hun havde kontaktet ham den foregående dag.

44

Ud & Se j u l i 2 0 11

Anna Grue (1957) debuterede i 2005 med ’Noget for noget’, som

blev præmieret med Det Danske Kriminalakademis debutantpris. I 2007 påbegyndte hun en krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl i hovedrollen. Seneste bind er ’Den skaldede detektiv’. Anna Grue er oprindeligt uddannet som grafisk designer og har været chefredaktør for en række magasiner.

Simon Bukhave (1978) er kendt for sine gotisk-symbolistiske

og snigende og urovækkende tegneserier samt for sine stemningsmættede bogillustrationer. Hans karakteristiske, sirlige streg har været udstillet i USA og Europa.

ren var, da hun havde kontaktet ham den foregående dag. Han havde jo set hende gå ud på dametoilettet, umiddelbart før Henrys telefon blevet stjålet. Da Gitte et par timer senere havde ringet, havde han omgående genkendt hendes stemme – og så var resten egentlig kun et spørgsmål om at trække på sine kontakter.

Det havde ikke budt på nogen problemer at få hende til at møde op i et øde hjørne af den kæmpemæssige park, hvor han havde lovet, at pengene ville ligge gemt i en pose under en bænk. ligesom det havde været så let som ingenting at holde øje med bænken – og overfalde hende, da hun kom for at hente pengene. Gitte Kjeldsen havde ikke ligefrem været nogen mesterforbryder. Henrys iPhone lå nu trygt og godt i hans inderlomme, og han havde sikret sig, at politiet havde en forklaring på, hvorfor han og hun havde været i kontakt med hinanden – hvis nu nogen mod forventning skulle have set dem sammen.

William fløjtede, da han tog trapperne op på hotellets tredje sal. Han vidste, at Gittes voldelige ægtemand – okay, enkemand – gik en besværlig tid i møde. Han ville have svært ved at bevise, at han ikke stod bag mordet på sin kone. Man havde jo hørt om lejemordere og den slags, og manden havde jo penge nok. formiddagsaviserne ville sørge for at dømme ham skyldig i offentlighedens øjne, uanset om han senere blev renset i en retssag. William havde ikke de fjerneste kvababbelser over at lade Klaus Kjeldsen lide.

Manden var jo skyldig; om ikke i mord, så dog i hustrumishandling.

Han fik, som han havde fortjent – og hvor tit kunne man egentlig sige det? ❧

p o l foto

’Kendte De hende, sir?’ sagde Di Gray og rakte kortet tilbage. ’Overhovedet ikke. Hun ringede pludselig til mig. To gange. først i går, siden i dag’. ’Hun ringede til Deres mobilnummer? Det er i hvert fald nemt at tjekke ... Hvordan gik det til, at i skulle mødes her?’ ’Hun ville mødes og snakke, sagde hun ... Hun følte sig forfulgt’. ’Sagde hun af hvem?’ spurgte Gray og gjorde tegn til, at William gik med ham nogle meter væk, så kriminalteknikerne kunne komme i gang med gerningsstedsundersøgelsen. ’ikke umiddelbart, nej’, sagde William og tog et langt skridt hen over en vandpyt. ’Hun fortalte ikke en gang sit navn. Men da vi talte sammen første gang, fortalte hun, at hun havde været med det samme fly som jeg fra Danmark. jeg fik kollegerne derhjemme til at tjekke passagerlisten, og de fandt ud af, at en af de andre på listen hed Gitte Kjeldsen og havde anmeldt sin mand for hustruvold hele tre gange.

Hver gang frafaldt hun sigtelsen, så snart hun kom ud fra hospitalet.

Hun var helt åbenlyst rædselsslagen for ham, stod der i rapporten fra den seneste episode ... jeg gættede på, at det var hende, og da jeg talte med hende anden gang, altså i dag, så bekræftede hun det’. ’Og hendes mand hedder ...?’ ’Klaus Kjeldsen. Et gennemført dumt svin, så vidt jeg kan forstå.

Mit gæt er, at hun omsider har fået nok og er skredet fra ham. Og at de mange kontanter, hun rendte rundt med, stammer fra hans bankkonto’. ’Det er da en mulighed’. Peter Gray lavede et notat. ’vi må prøve, om vi kan spore ham hertil’. ’var der ellers andet, inspector?’ ’ikke umiddelbart, sir. vi har alle Deres data, ikke? Navn, mobilnummer ... Har De et fastnetnummer i Danmark?’ ’De kan kontakte mig via dansk politi. Nummeret står på mit visitkort ... Men jeg ville foretrække, om vi kunne nøjes med mobilen. faktisk ville jeg være glad, hvis De kunne holde mit navn helt ude af aviserne. jeg skal nok vidne og alt det der, men ...’ ’Må jeg spørge hvorfor, sir?’ ’jeg er her i et lidt ... illegitimt ærinde. jeg er her med en kvindelig bekendt, men min kone tror, jeg er til en konference i bristol, så ...’ ’Ah’. Den engelske politimands ansigt flækkede i et bredt smil. ’Selvfølgelig, sir. jeg skal gøre, hvad jeg kan’.

William afslog tilbuddet om et lift med en politivogn og spadserede i stedet gennem parken til sit hotel i Primrose Hill. Han var godt tilfreds med sin indsats. Han havde holdt sig så tæt på sandheden som muligt.

Det var jo rigtigt, at Gitte Kjeldsen havde ringet til ham to gange, og at han havde fået sine kolleger i Danmark til at spore hende. Historien om hendes ulykkelige ægteskab var også sand, ligesom det var helt korrekt, at William selv havde været den første, der så liget. Men han havde ændret eller udeladt et par detaljer.

Sandheden var, at han fra starten havde vidst, hvem pengeafpresse-

nu CO 2

neutral

nu vasker træerne ind i himlen vi planter et træ hver gang du vasker Som det første vaskepulver på det danske marked, er Änglamarks color og white vaskepulver nu blevet CO2 neutralt. Vi har investeret i et træplantningsprojekt i Uganda. Her planter vi træer, der kompenserer for den mængde CO2, vi udleder, når vi producerer vores Änglamark vaskepulver.

Alle Änglamarks husholdningsprodukter er koncentrede og effektive og udviklet med fokus på at skåne miljøet.

Vaskepulveret vasker rent allerede fra 30 grader. Hvis du vil være med til, at skåne miljøet, kan du undlade tørretumbleren og bruge tørresnoren. www.coop.dk/klima

om DSB

foto r e n é st r a n d byg a a r d

DSB på Afrikas Horn DSB har støttet det private projekt ’Hjælp til Eritreas jernbane’ med 17 ton brugt jernbaneudstyr og en god portion frivilligt knofedt tEKSt

M o rt E n t j E r r i l D

f oto

r E n é St r A n D Byg A A r D

Kort før jul sidste år landede to 20-fods-containere med brugt jernbaneudstyr i det lille østafrikanske land Eritrea.

De to blå Mærsk-containere havde taget en 7.000 kilometer lang tur på flere verdenshave og fortsatte fra det våde element 118 kilometer over en knastør, stenet ørken op gennem Afrikas Himalaya, som det store bjergplateau i midten af Eritrea bliver kaldt.

Målet for containerne var Eritreas jernba46

Ud & Se j u L i 2 0 11

nes 100 år gamle maskinværksted i 2.400 meters højde i hovedstaden Asmara.

Afrikanske klapsalver Da dørene på den første Mærsk-container pakket med brugt jernbaneudstyr fra DSB blev åbnet på værkstedet, brød 40 afrikanske jernbanearbejdere ud i klapsalver.

Det var forløsningen på en ni måneder lang proces, hvor DSB valgte at støtte det

private hjælpeprojekt ’Hjælp til Eritreas jernbane’, der samlede 17 ton brugt jernbaneudstyr ind og sendte det til Eritrea i østafrika. DSB var den glade donor af udstyret, men projektet ville have haft svært ved at løbe af stabelen, hvis ikke det havde for adskillige medarbejders frivillige indsats.

De 17 ton udstyr blev blandt andet fulgt helt til afrikansk dørs af to DSB-medarbej-

Helvedes Port bliver denne kurve (til venstre) kaldt, og jernbanearbejderne brugte i sin tid udtrykket ’sheghirini’, som betyder ’meget udfordrende og besværligt’ om den. Bygningen af jern-banen kostede adskillige menneskeliv.

DSB har doneret alt fra skruer og nye sikkerhedssko til store maskiner som hjulpresse og sporsætningsudstyr. Indimellem hopper de gamle lokomotiver simpelthen af skinnerne, og sporsæt-ningsudstyret har gjort arbejdet med at sætte lokomotiver tilbage på sporet langt hurtigere og mere sikkert.

dere. Hjælpevognsleder Kim offersgaard Hyldgaard og hjælpevognschef jørgen ole johansen var blot et par af en lang række DSB-medarbejdere, der havde valgt at donere en omgang frivilligt knofedt for at give en række afrikanske kolleger en håndsrækning, og de tog begge med helt til Afrika.

i at opfylde deres ønsker, så langt hen ad vejen det var muligt. Det var ikke alle ønsker, vi umiddelbart kunne hjælpe med, men så gik jeg blandt andet på nettet og fandt tekniske løsninger, så vi kunne give

ErItrEAS jErnBAnE

Jernbanesnak over grænserne for Kim offersgaard Hyldgaard gik projektet fra at være en professionel henvendelse om et bidrag til at blive et personligt projekt, hvor mange timer er blevet brugt til fx at sidde i hjemmet i Københavns sydvestkvarter om aftenen og udvikle specialløsninger til de afrikanske kolleger.

– Det var et skønt projekt at være en del af, og det gav rigtig meget mening. i starten samlede vi blot overskydende udstyr ind, men senere fik vi en prioriteret liste over, hvad de manglede, og der gik sport

• Eritrea ligger på Afrikas Horn • Eritreas jernbane består af en 118 kilometer lang strækning mellem havnebyen Massawa og Asmara i bjergene. i 2013 åbnes endnu 25 kilometer • jernbanen blev bygget 1887-1911.

Der er 30 tunneler og 65 broer i bjergdelen af banen.

• Da den var på toppen i 1965, transporterede banen 446.000 passagerer og 200.000 ton gods.

• Eritreas jernbane har i dag 150 ansatte.

det bedste bidrag, siger Kim offersgaard Hyldgaard.

– Dagen inden delegationen fra Eritrea kom for at modtage donationen officielt her i Danmark, var der flere af gutterne på værkstedet, der blev lidt ekstra for at shine udstyret op, så det så flot ud. under afrikanernes besøg fik vi en rigtig god fagsnak, og jeg fandt langt mere præcist ud af, hvad de havde brug for.

Da udstyret senere ankom til Eritrea, tog de to DSB-folk til Eritrea og underviste deres afrikanske kolleger i, hvordan de fik bedst nytte af det.

– Set i bakspejlet har det været en rigtig fed proces. Både for dem og for mig, siger Kim offersgaard Hyldgaard.

Der arbejdes i øjeblikket på at rejse midler, så DSB-folkene i løbet af denne sommer kan vende tilbage til Eritrea og hjælpe deres afrikanske kolleger. ƒ j u L i 2 0 11

Ud & Se

47

Tog Trains Tog Trains Tog Trains

Skagen

Skagen

InterCityLyn

InterCity InterCityLyn Regionaltog Regional trains Regionaltog Regional trains InterCity S-tog S-train S-tog S-train Regionaltog Regional trains Andre togselskaber OtherAndre togselskaber Other railways railways S-tog S-train Henvisning andre tog Reference Henvisning otherandre trains tog Reference other trains Andre togselskaber Other railways Færge Ferry Færge Ferry Henvisning andre tog Reference other trains Standsning. Se køreplan Stop.

Standsning.

Se køreplan Stop. See Timetable See Timetable Færge Ferry Standsning Standsning internationale internationale tog tog Timetable Standsning.

Se køreplan Stop. See Stop International Trains Stop International Trains Standsning internationale tog Stop International Trains

Hirtshals

H jø rr Si ing nd a T ol l H jø ne rr Si ingKv is nd se a To l Fre l de ln e ri Kv ks ha is s vn Fr el Hjø ed rr er S ing ik in sh da Toav l ln n e Kv is s Fr el ed er ik sh av n

Hirtshals Hirtshals

Thisted Thisted Sjørring Sjørring Snedsted Snedsted Thisted Hørdum Hørdum Sjørring Bedsted Thy Bedsted Thy Snedsted Hurup Thy Hørdum Hurup Thy

Ydby Bedsted Thy Ydby Lyngs Hurup Thy Lyngs Thyborøn yborøn Hvidbjerg Hvidbjerg Ydby Uglev Uglev Lyngs Oddesund NordHvidbjerg Oddesund Nord Thyborøn

Brønderslev

Brønderslev Lindholm

Lindholm

Aalborg Vestby Lindholm Aalborg Skalborg Aalborg Vestby SvenstrupAalborg Støvring Skalborg Skørping Svenstrup

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Støvring Skørping Arden Mod direction Göteborg

re A ul bo Br um am rg V ild m Tj b in G æ V je g H A in re ør rg er u de bo di ni lu n Br ru m am rHgo g p VBir ng S ildk ki m lst v ed bC i G e V H jeen Br H ør nBgr in am rg te an er ør di d H er ø ng u d n m rpa Th up js H e Bi e ingIk TV p ol Sk yr le as ru rk st jeæjer v eg rk C m A iv S t G ed neb e t odH ivB enB u Br oh lu or era am teor ør Bra m J d g H ol nd el rp in V up m m ø m T l i e ihn js V Ik m eE a g l Ve ygr le Vib as rung rk dbj Ve i G v i o eg je er ør ng t Hmes Gjle ndrg St n g od Si er va di iv B oh R Sey er or l n n ng up H di B kebing g ge o ød Ve Jel ol B lmS k hu En nSgv irk or M st Br jle ling V jer kiæv r s ed Vee gLe ej Ce g ib ri Ka idd esb U B H a B j B b o n ls ro N us el ra SR svve amæ nte rø F ør jnlein r g ør lu fa n i y an k r ru re ko Sg Rø tru g Hbøro re n rt Th Al dleke nI g me pa p d p yg js dk p -Å de rk B eh Ve Ve er r yr S ke bo ka le æ M jle ic n rg st um je v by e B u j v E G e i rs S r s rr a K G id jb L go e iv U B br to Bø nejn in e R aved jbæ or l N auselsdel y o h gb La str Fr rk ing ør lu t fa Je di y ol k n u ro ed op lli A re A n ed rt m En ng H ng p ng lk -Å arde V er a å V en ge H d ib u ic e s i or ESjk bBy p j s ia le Si va nne ten G T bay re g Sy Rø el o lb d n lk st m je eLba g rup ge dk Ve Bj A eHdo me rg M hu Sv Ha onrg æ Br jle ar l r er å rs s u m uK id La H ejb ds g ri U br Bø ejn Sk B p Nst pau de i ng ls o Ry ve nn æ ten i r r l r s n t a F u ø br f e To lb d ru n er k g re ko rrp lun ar A o p u m je p e- d t de lk p H m rg e Å e ri ol er n by ci E m u G a jb st p e y ls ru La p A te H ng ar d a u H ds å Sk B p in t ne en To alb red ru m j p H m erg ol er m u st p ru p

Arden Hobro

Humlum Struer

G ad st H ru av Sk p dr en up sv ed e

Li ll

G ad st H ru av Sk p dr en up G sv ad e d Li st lle H ru av Sk p dr en up sv ed e

te n le v S øn G de rå rb st or en g Sø nd K er lip bo le rg v G rå st en Sø nd er bo rg

K lip

le v

rå s G

K lip

Tisvildeleje

Li ll

Tj æ

DSB Design • D & L • 05.2011

Padborg ModMod Mod direction direction direction Flensburg Flensburg Niebull Hamburg Hamburg Mod direction Berlin Mod direction Berlin Flensburg Niebull Amsterdam Amsterdam Hamburg Basel Basel Berlin Amsterdam Basel DSB 70 information 13 14 15 70 13 14 15

Nakskov Rødby F

Mod direction Niebull

DSB information

Ängelholm

Ängelholm

up tr as ,K vn ha ft Lu ns av up nh tr be y as Kø nb d a r ,K t Tåres vn ha Ø ft rup Lu st ns Ka av n, y nh av lb be y fth Va e KørnbLtuad s øs Tvånres up nl tr aØ Va as ne nh Ta se be y u e er Kørnbtad øj eh n H ed ro e Tåres y H ek ld lb Ø Tr ski Va Ro see p løjr Lne ø tru Va blys as ne vla a e j H Va sTe us r S e y p e ølljø eh nibe øs THø ureøpd kroV e oru nl erH e ld B ed spt Tekr ki Va st iap æn s ng TVa olsbe prRo e i u rø R e r u e ej øj eHh tnr So H ed grso pe L sø H Rreek tirlud e al T bssk øv Hv se Sj ls y ge ø nao rk K R ø jurpe øll d VibSla rup r M r T ø r e Bo rsø ted dLe løe e k Jy aølls ipp bæ j Kongs vb V l He srge o p S rø Ri Sv lbløo H triuby So up d s nTød ø g V p r u o lu er kRe tr B e ed t s p ls Ka ip æ b øv gs ge V olb pna ørk in røSla r H truK M rup R So sø gs up yde lle or e K Re tr J ø s bs øv eb rg el na rk Sv o ag K ø up d b Sl M r n ør rs de lelu Jy øKla Ko eb rg Sv bo d un

Tønder

DSB information

Ängelholm

Osby Osby

l Ka

Padborg

ov ul Ta ng i ld kov Ko ers d

Tønder Nord Tinglev Tønder

n Lu

Tønder Nord

Osby

H

Rejsby Vojens Brøns

Rødekro Skærbæk

Brøns Døstrup Sdrjylland Døstrup Sdrjylland Rødekro BredebroSkærbæk Bredebro Døstrup Sdrjylland TinglevVisby Visby Tønder NordBredebro Visby Tønder

Båstad

a na p re u G str u d d Tr lin år g Koom Ry ke t ør le M rns n rup o e t aj H øgt ds nhaøp ken lé L ø rets u r al a r r Sk G nd t jo stm p HTruovndtrurd vej tra rve H liysgå sø S to en r tre ne kk a Ko Lm na p yo eTo s a a H re u R rk leVt e stb leb us ø G tr h us d Md ns n Ø ukpo r Tr lin år or te strS øj Aan g H øg d h ke llé Ko m L ø ts r a o k r da Ry rke et S Hjo vm up ej ran vet ø l o r t r M rns n rup H yst søJ v e S to en e k o e t j L r r H gt s hø en Tioby stg laén ak H d Lø kø rts ark V Vneindstabl leb us S jo m p j ør Øn eot rh H ov tru veH tra Srvk Aa H s ø S to n Ly rs re ne ke To est ba bak H V st le us h Ø o r J Sk Aa y ib g V nin ør

J y ib g V nin ør H

Vojens Hviding

Älmhult

Randers

Gilleleje Gilleleje Kristianstad C Kristianstad C Tisvildeleje Helsingborg Helsingborg C Helsingør Helsingør C C Hässleholm Hässleholm Gilleleje Mod Mod dire directionC Snekkersten Snekkersten Kristianstad C Karlskrona Karlskro Tisvildeleje Espergærde Espergærde Hundested Hundested Helsingborg Helsingør Hässleholm C Humlebæk Humlebæk C Mod direction Odder Odder Snekkersten Nivå Nivå Karlskrona Nykøbing Sj Nykøbing Sj Espergærde Skanderborg Skanderborg Kokkedal Kokkedal Hillerød Hillerød Nærum Nærum Hundested Höör Höör RungstedHumlebæk Rungsted Kyst Landskrona Kyst Landskrona Frederikssund Frederikssund Odder Nykøbing Sj Jægersborg Jægersborg Vedbæk Nivå Vedbæk Skanderborg Kokkedal Hillerød Nærum Skodsborg Farum Skodsborg Horsens Horsens Farum Landskrona Höör Rungsted Kyst Kävlinge Frederikssund Kävlinge Eslöv Eslöv Klampenborg Klampenborg Hedensted Hedensted Jægersborg Hellerup Vedbæk Hellerup Horsens Farum ØsterportSkodsborg Østerport Kävlinge Eslöv Klampenborg Nørreport Nørreport Hedensted Hellerup København København H H Østerport Lund Lund Nørreport Malmö C Malmö C København Triangeln H Lufthavnen Lufthavnen Triangeln Lund Hyllie Hyllie VestVestMalmö C O O N N amager amager de de yb yb SvedalaTriangeln Svedala Lufthavnen ns ns or or Hyllie Ølby Ølby Skurup Ystad Skurup Ystad e e g g VestO N amager Køge Køge d y Svedala Vamdrup en bo se rg Ølby Skurup Ystad Odense Sygehus Odense Sygehus Herfølge Herfølge Køge Fruens Bøge Fruens Bøge Tureby Tureby Hjallese Hjallese Vojens Odense SygehusHøjby Haslev Herfølge Højby Rødvig Haslev Rødvig Årslev Fruens Bøge Årslev Holme-Olstrup Holme-Olstrup Fakse Ladeplads Fakse Ladeplads Tureby Glumsø Glumsø Hjallese Pederstrup Pederstrup Næstved Nord Haslev Næstved Nord Højby Ringe Ringe Rødvig Rønne Rønn Næstved Næstved Rudme Årslev Rudme Holme-Olstrup Fakse Ladeplads Rødekro Glumsø Pederstrup Kværndrup Kværndrup Næstved Nord Lundby Lundby StenstrupRinge Stenstrup Rønne Næstved Syd StenstrupRudme Stenstrup Syd Vordingborg Vordingborg Kværndrup Svendborg Svendborg Vest Vest Lundby Stenstrup Svendborg Svendborg Tinglev Stenstrup Syd Nørre Alslev Nørre Alslev Vordingborg Svendborg Vest Svendborg Eskilstrup Eskilstrup Nørre Alslev Padborg Nykøbing F Nykøbing F Nakskov Nakskov Eskilstrup

ov ul Ta ng i ld kov Ko rs ov nde ul u Ta ng L i ld kov Ko ers d

Brøns Hviding Skærbæk Rejsby

Mod direction Göteborg

Mod direction Mod direction Alvesta / Kalmar Alvesta / Kalmar Mod direction Göteborg Mod direction Alvesta / Kalmar Älmhult Älmhult Båstad

Randers

Ribe Nørremark SejstrupRibe Nørremark Vamdrup Gredstedbro Ribe Ribe Ribe Nørremark Hviding Ribe Rejsby

Båstad

Hobro

n Lu

Vamdrup Gredstedbro

Gredstedbro

Hobro

Randers

er nt ce se es M ng d ni år er g H s ud St k de er æ nt ib e K dh ce ol se Tr ris r es M r Bo ng dte ni årn er gce H dsse us SMteækede ib ng Kd dh ni år ol s er g Tr ri H ds or u B St ækede ib K ldh o Tr rris Bo

Humlum Hjerm Struer Hjerm Holstebro Holstebro Vemb Vemb Bur Hjerm Bur Ulfborg Ulfborg Holstebro Tim Vemb Tim Bur Hee Ulfborg Hee Ringkøbing Ringkøbing Tim Lem Lem Hee Skjern Skjern Ringkøbing Tarm Tarm Lem Ølgod Skjern Ølgod Gårde Gårde Tarm Tistrup Tistrup Ølgod Nørre Nebel Sig Nebel Sig Gårde Varde Nord Tistrup Varde Nord Varde Varde Nørre Nebel Sig rde Kaserne Varde Nord Varde Kaserne Guldager Guldager Varde Gjesing Gjesing Varde Kaserne Spangsbjerg Guldager Spangsbjerg Esbjerg Gjesing Esbjerg Spangsbjerg Esbjerg Sejstrup Sejstrup

DSB Design • D & L • 05.2011

Vrå

Vrå Brønderslev

Arden

Uglev Oddesund Nord Humlum Struer

Vrå

InterCityLyn

InterCity

Skagen

70 13 14 15

Rødby F Puttgarden

Puttgarden

Puttgarden Mod direction Mod direction Hamburg Hamburg Berlin Berlin Mod direction Hamburg Berlin

Tog Trains

Skagen

InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains S-tog S-train

Hirtshals ha vn

DSB Rejsetidsgaranti

Nykøbing F Rødby F

H jø rr Si ing nd a To l ln e Kv is s Fr el ed er ik s

Med DSB Rejsetidsgaranti har du mulighed for at få kompensation, hvis dit tog ikke kører, som vi har lovet.

Vrå

ƒ Rejser med billet, klippekort, årskort eller pensionistkort er omfattet af DSB Basis Rejsetidsgaranti Brønderslev – du kan ansøge om kompensation fra 30 minutters ekstra rejsetid.

Andre togselskaber Other railways Henvisning andre tog Reference other trains Færge Ferry Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable Standsning internationale tog Stop International Trains

Lindholm ƒ Rejser med togkortThisted (månedskort/pendlerkort) er omfattet af DSB Pendler Rejsetidsgaranti Sjørring Aalborg Vestby – du skal være Snedsted tilmeldt ordningen for at modtage kompensationen.

Aalborg Hørdum

Skalborg

Bedstedgælder Thy DSB Rejsetidsgaranti i forhold til de gældende køreplaner Svenstrup samt særkøreplaner varslet senest Hurup Thy 24 timer før din rejse. Læs mere på dsb.dk/rejsetidsgarantiStøvring eller ring 70 13 14 15.

Skørping Ydby Lyngs Thyborøn Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Arden Mod direction Göteborg

Mod direction Alvesta / Kalmar

ne

i l l u st r at i o n m a j b r i t l i n n e b j e r g

ection ona

om DSB

Slut med kontrolafgifter i toget ’Det koster dig 750 kroner i kontrolafgift, hvis du ikke har gyldig billet’, har skilte i toget og på stationer advaret om i flere år. Men nu er det slut med at få afgiften stukket i hånden i interCitytog, lyntog og regionaltog, hvis din billet ikke er i orden tEKSt

AnE MAriE niElSEn

KontrolAfgiftErnE har gennem årene givet anledning til alt for mange konflikter, ubehagelig stemning i toget og utilfredshed både blandt de rejsende og togpersonalet, derfor har DSB skrottet udstedelsen af kontrolafgifter i både interCitytog, lyntog og regionaltog.

– Samfundet har ændret sig. Kunderne forventer en god service og gider ikke længere autoritære personer med guldsnore på. Den udvikling vil vi gerne afspejle i vores møde med kunderne. Vi oplever, at langt de fleste har gjort alt for at have den rigtige billet, og for det meste er der en god grund, hvis billetten ikke er i orden.

Disse kunder skal ikke straffes med en afgift, siger chefen for togpersonalet, Susanne Mørch Koch og tilføjer: – Men de ganske få, der med vilje forsø-

ger at køre gratis med tog, skal vi selvfølgelig stadig have fat i.

Hvordan kommer det til at foregå? togpersonalet kontrollerer stadig billetten. Er den ikke i orden, får man lov til at købe en ny billet. Man skal dog betale et gebyr på 100 kroner, der bliver lagt oven i billettens normale pris. Den rejsende behøver ikke at have rede penge på hånden. Sammen med togpersonalet udfylder man et indbetalingskort, som man senere betaler på posthuset eller via netbank.

system. og viser det sig, at den rejsende tidligere har vist en ugyldig billet eller har rejst helt uden, så vanker der efterfølgende et indbetalingskort i postkassen derhjemme på 750 kroner minus det gebyr og den billetpris, man allerede har betalt.

Der er stadig undtagelser, hvor det er okay at købe billetten i toget uden at betale gebyr. fx hvis billetautomaten eller klippemaskinen på stationen helt sikkert er i stykker. ƒ

Første gang så la’r vi dig gå

AnDrE rEglEr I S-tog

Bliver en rejsende taget i at have en ugyldig billet igen en anden gang, må vedkommende til lommerne. Hver gang der bliver udfyldt et indbetalingskort i toget, bliver navnet på modtageren tjekket i DSBs

Ændringerne gælder ikke i S-tog.

Her kan du stadig forvente en kontrolafgift med det samme, hvis din billet ikke er gyldig.

j u L i 2 0 11

Ud & Se

49

skriv til DSB Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med Mads Steffensen og Marcus Aggersbjergs nye bog ’Mads og Monopolet’.

Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Hensynsfuldhed

ud, men hvem ville have haft retten

tilstræber vi at informere kunderne

Grete Mouret, Frederiksberg

på sin side? Jeg rejser også ofte

om gældende regler. Når der er rej-

I en stillekupé kommer en mor med

med børnebørn i børnekupé. Hvis

sende, der alligevel ikke retter sig ef-

en teenagedatter ind. De trækker

de medbringer elektronisk legetøj,

ter reglerne, så er det togpersonalets

gardinet ned, og moderen vender

beder jeg dem skrue helt ned for

opgave at være behjælpeligt. Med

sig om og forklarer, at det er, fordi

lyden, og det kan åbenbart godt

hensyn til passagerer, der ser film i

datteren vil se film på sin laptop

lade sig gøre. Nu er det så blevet

toget via en computer, er det DSBs

eller notebook. Der er ikke sol

moderne, at børn ser tegnefilm på

opfattelse, at denne udvikling er en

udenfor, så det er overhovedet

medbragt notebook, måske flere

del af de nutidige muligheder. Det

ikke nødvendigt at trække gardinet

film til flere børn i gang på samme

vil derfor ikke være hensigtsmæssigt

ned. Der blev derfor også noget

tid, hvorefter børnene går til og

at forbyde vores rejsende at se film

halvmørkt ved de to rækker. Både

fra deres notebook, mens Anders

på deres medbragte computere. Men

min medpassager ved vinduet (som

And og Mickey Mouse råber videre.

bliver lydniveauet generende højt, er

jeg ikke kender) og jeg bliver helt

Det er så kedeligt at skulle bede

det vores erfaring, at togpersonalet

betuttede. Men min medpassager

forældre om at skrue ned, så kan

gerne er behjælpeligt med at sikre,

er ikke glad og sidder hele tiden og

DSB ikke lave regler om brug af film

at lydniveauet bliver acceptabelt.

kigger ud gennem siden ad gardinet.

på notebook, både for børn og for

Med venlig hilsen

Og vi sidder fra Høje Taastrup, var

voksne?

Marianne Gadegaard Afdelingschef, DSB Kundeservice

det vist, til Randers, hvor jeg stod af, bag det nedrullede gardin. Det

5 Tak for din henvendelse til Ud

synes jeg ikke er rimeligt og håber,

& Se. Når vi rejser med tog, er det

Glem bare automaten!

at DSB tager initiativ til at lave

vigtigt, at alle tager hensyn til hinan-

Elsebeth Nilsson, Faaborg

regler for dette. Vi kunne selvføl-

den. Blandt andet via piktogrammer,

En mandag i maj. Billetautomaten

gelig have sagt, at vi gerne ville se

meddelelser i højttalerne og Ud & Se

på Mørkøv Station er i styk-

Fyns Implantatcenter Selvfølgelig kan dine tænder sidde fast! Om det er en eller flere tænder du mangler, kan de erstattes af nye faste tænder.

Vi tilbyder den nyeste form for tandimplantatbehandling – kom og hør mere omkring de nye muligheder!

5

Helbred dig selv!

1 uges højskolekursus fra 8. august 2011 Du vil få kendskab til metoderne inden for alternativ behandling, og få nogle basale redskaber til at bringe balance i din egen krop og hos dine medmennesker. Kurset er egnet både til dig, der vil bruge det til dig selv og til omsorgspersonale og behandlere. Din viden om kost, kroppens energisystem og behandlingsmetoder vil blive styrket. Ligeledes vil du blive indført i den forfinede filosofi, der ser mennesket, naturen og det spirituelle som et sammenvævet hele.

Pris Pris for en uges kursus inkl. sund kost og logi på dobbeltværelse 3300,- kr. Mulighed for eneværelse mod mindre tillæg. Vi har også andre korte kurser med forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling!

Forkæl dig selv Tag et længere ophold på 6, 12, 18 eller 38 uger. Brug det som forkælelse til dig selv og din udvikling eller som for- eller efterududdannelse for alt omsorgspersonale eller andre, der arbejder med mennesker.

Fra tandløs til faste tænder på 1 time

50

Faaborgklinikkerne & Fyns Implantatcenter

Se mere på www.vaeksthojskolen.dk

Tlf. 62 61 34 02 · www.clinics.dk

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

Ud & Se j u l i 2 0 11

VERDENS MEST ELSKEDE BETALINGSFORM

Psst!

Husk at veksle inden du rejser Hos FOREX Bank køber du altid rejsevaluta gebyrfrit, og vi har åbent, når det passer dig. God rejse!

Se vore s nye va lutaapp og vind 5.0 00 DKK i rejsev aluta: SMS FO REX A PP til 1 Koster k 220. un alm.

Velkommen i vores butikker eller på www.forexbank.dk

SMS-ta

kst.

ker, da vi som en begyndelse skal

toget til Svendborg går et minut,

Nørreport station. Jeg er glad for

ad København til. Og heldigvis for

før toget fra København ankommer.

at kunne stige på regionaltoget

det! Vi får en excellent behandling

Hvad skyldes det? Og er det muligt,

på Nørreport, så jeg slipper for at

af togmanden samt billetter til

at det kan laves om, så passage-

skulle skifte tog, men det er en

henholdsvis Fyn og Ballerup plus

rer ikke skal vente en hel time i

meget trafikeret station. Ofte er

oplysning om afgang fra Roskilde

Odense?

der tæt og tyk røg omkring pas-

mod Fyn klokken sådan og sådan,

sagererne, og jeg tænker ofte på,

spor 3. Klokkeslættet går i første

5 Tak for din venlige henvendelse

hvor usundt det egentlig er at stå på

omgang hen over hovedet på mig

på trods af, at du hver måned har

Nørreport. Laver DSB målinger på

– det er så sjældent, jeg møder en

måttet vente en times tid i Odense.

stationerne? Og burde der ikke være

omvandrende rejseplan – men kort

DSB arbejder på at forbedre forbin-

en bedre ventilation ?

før ankomsten til Roskilde meddeler

delserne i køreplanen fra december

den venlige højttaler: ’Og undskyld

2011. Svendborg-banens køreplan

5 Tak for din henvendelse. Luft-

til den dame, som skal videre mod

bliver i den køreplan det, vi kalder

kvaliteten er desværre nogle gange

Fyn fra spor 3, det er ikke klokken

’tidligerelagt’ således, at InterCitytog

dårlig på fjern- og regionaltogsper-

13 sådan og sådan, men klokken ...’

fra både øst og vest ved ankomst i

ronen på Nørreport Station. Kombi-

Kære DSB. Tak! Og dét med auto-

Odense får forbindelser til Svendborg

nationen af en underjordisk station,

maten haster slet ikke.

med kortere ventetid. Grundlæg-

og tog trukket af diesellokomotiver,

gende har vi prøvet at dele sol og

giver en dårlig luftkvalitet og i

5 Tak for din henvendelse. Det

vind lige. Altså forsøgt at tilgodese

perioder med mange tog, kan situa-

glæder mig at du, trods at billet-

forbindelserne i Odense både til

tionen være slem. Normalt opholder

automaten var ude af drift, har haft

Øst- og Vestdanmark. Planen er, at

passagererne sig kun i kort tid på

en rigtig god oplevelse med vores

InterCitytoget med afgang fra Køben-

perronen, så den sundhedsmæssige

togpersonale. De bliver i forbindelse

havn i minuttal 00 med ankomst til

belastning er kortvarig. For at for-

med deres uddannelse undervist i

Odense i minuttal 30 vil have forbin-

bedre forholdene på Nørreport Sta-

DSBs nye servicekoncept ’We Move

delse til Svendborg-toget med af-

tion er Banedanmark, Københavns

You’, som blandt andet handler om,

gang i minuttal 53 (mandag-lørdag i

Kommune og DSB gået sammen

hvorledes de forskellige episoder,

dagtimer). InterCitytoget med afgang

om at istandsætte og modernisere

som naturligt kan opstå i toget og på

fra København i minuttal 30 med

stationen. I den forbindelse vil der

stationerne, bør håndteres.

ankomst i minuttal 00 får forbindelse

komme et nyt og bedre ventilations-

Med venlig hilsen

til Svendborg-toget med afgang i

anlæg, der giver en bedre luftkvalitet

Marianne Gadegaard

minuttal 23 (dagligt). Minuttallene

på fjern- og regionaltogsperronen.

Afdelingschef, DSB Kundeservice

er dog foreløbige, idet køreplanerne

Desuden vil diesellokomotiverne ef-

stadig er under udarbejdelse.

terhånden blive erstattet af togsæt,

Med venlig hilsen

som forurener mindre. Istandsæt-

Mads Rønbjerg, København

Marianne Gadegaard

telsen af Nørreport Station vil sikre

Jeg har boet i København i mange

Afdelingschef, DSB Kundeservice

renere luft og en bedre station til

Ventetid i Odense

Eksklusivt for Ud & Se i august Sightseeing på Langestrand med tre bananer, man ikke kan nå

Stort interview med pladeaktuelle Malk de Koijn

Velkommen hj

den

Alt er ve Undtagen Men det er e

glæde for de rejsende.

år. Men en gang om måneden tager jeg toget hjem og besøger mine

Tæt og tyk røg

Med venlig hilsen

forældre i Svendborg. I forbindelse

Gitte Klausen, Næstved

Marianne Gadegaard

med disse rejser undrer det mig, at

Jeg er pendler mellem Næstved og

Afdelingschef, DSB Kundeservice

Hjem til din hi

Rømersgade 22 · 1362 København K Rømersgade 22, 1362 Åbent alle dage 10-16København K, Tlf: Entré: 65 kr. / Under 18 år: Gratis www.arbejdermuseet.dk Alle dage 65+ og studerende: 50 kr.

Gymnasial Supplering / www.gsdanmark.dk Den hurtige, målrettede vej til ønskestudiet

GSK / Fagpakke HHX / GIF / HF+ 52

Ud & Se j u l i 2 0 11

Morgenmælk opfordrer til stærkt partnerskab Det er nemmere at holde vægten og undgå at tage på, når man spiser sund morgenmad.

Fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukter giver tilsammen en ideel start på dagen.

En morgenmad, der består af fuldkorn, frugt/grønt og magre mejeriprodukter giver en ideel start på dagen. Tilsammen giver det både protein, alsidige næringsstoffer og langtidsvirkende energi.

Morgenmælk er vores betegnelse for de magre mejeriprodukter, der passer ind i en sund morgenmad.

Vi støtter aktivt op om anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen, 6 om dagen og Fuldkornspartnerskabet og anbefaler, at morgenmaden består af både magre mejeriprodukter, fuldkorn og frugt/grønt.

Hent inspiration i Helle Brønnum Carlsens og Kille Ennas mange skønne opskrifter på morgenmaelk.dk

KAMPAGNE MED STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE UNION OG FRA MÆLKEAFGIFTSFONDEN I DANMARK

for børn tekst tina sakura Bestle i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Tænk, hvis der fandtes en, der lignede dig på en prik

Den, der sidder forrest Vi cykler på en tandem. Vi kan ikke dreje hver for sig, hvis man lige fik lyst til at dreje til højre i stedet for venstre. Det er den, der sidder forrest, der bestemmer.

Man kan heller ikke køre ud i en skov, hvis man fik lyst, og sidde der og lytte til et egern, der gnasker grankogler eller til vinden, der rasler i karamelpapir eller til ingenting. Vi cykler videre. Videre. Videre. Hurtigt. For det kan den, der sidder forrest bedst lide.

Vi er helt ens. Brunt hår, grå øjne, fortænder med mellemrum, der kan fløjte.

Vi børster tænder samtidig. Vi børster dem grundigt. Vi reder vores hår samtidig. Vi siger godnat. Godnat. Har I husket at lave lektier. Vi nikker. Det har vi. Altid.

Vi ser en dreng. Vores hjerter springer det samme slag over. Åh, de grønne øjne. Vi cykler forbi drengens hus mange gange. Vi sveder, vi drikker vand. Drengen kommer ud og løber på rulleskøjter. Vi vinker og cykler væk. Vi cykler tilbage. Vi har røde kinder. Men kun, fordi det er så varmt, det er klart.

Drengen holder fast i vores bagagebærer. Han griner. Åh, de grønne øjne. Vi leger hele dagen. Og næste dag. Og næste. Og så kysser han den, der sidder forrest på vores tandem. Føj, for den lede, de grønne øjne. Er der ikke noget falsk over dem?

2

3

4

5

6

7

8

9

Hvilke to piger er helt ens?

s. ar en A h er n.

7 e d og n 2 ina er i h m t a um f N ke r: ik e r g a in h sn B Lø og A

t fa

is

in

e

n ge

or sn

.

1

Han kysser også den, der sidder forrest på vores tandem næste dag. Og næste.

Men så bliver den, der sidder forrest på vores tandem, desværre syg. Desværre. Desværre.

Jeg går på mine ben. Jeg går hen til drengen med rulleskøjterne. Jeg går lige hen til ham. Og smiler skævt, som den der sad forrest på vores tandem. Og så kysser han mig. Åh, de grønne øjne.

Men så bliver den, der sad forrest på vores tandem, rask.

Jeg er ligeglad, jeg går ud i skoven, jeg går på mine egne ben. På mine egne ben er det altid mig, der sidder forrest.

Hjælp den ene tvilling ind til den anden!

Av, du har ondt i hovedet Hvis den ene i et tvillingepar er syg, kan den anden få nogle af de samme symptomer. Skørt. Som om de var en krop. Nogle har også prøvet, at de kan mærke, hvis der sker et uheld med den anden tvilling, også selvom de er langt væk fra hinanden. Håndboldspilleren Camilla Andersen har fortalt, at hun kunne fornemme, at der var noget galt en dag, hvor hendes tvillingesøster Charlotte blev skadet i Ikast Hallen, da de var 19 år gamle.

Min ven, vores ven Tvillingebabyer kan være lavet ud af det samme lille æg fra moren, så hedder de enæggede. Hvis de er lavet på to forskellige æg, hedder de tveæggede. De enæggede tvillinger har tit en fælles bedste ven, men de tveæggede tvillinger har ofte forskellige bedste venner. Det betyder også tit meget for tvillinger, hvem der er født først. Også selvom det kun er fem minutters forskel.

Find en tvilling

A

I Danmark findes et register over tvillinger, som professorer bruger til at forske i sygdomme.

Fordi det er smart at kunne sammenligne to helt ens personer, der er vokset op i det samme hus, så man kan se, om deres sygdom har noget med deres omgivelser at gøre, eller om det er noget, der lå i deres gener, altså i den måde deres krop er lavet på.

Kendte tvillinger Ja, der er selvfølgelig de der to, du ved, dem der med babykroner på hovedet.

Hvad er det nu, de hedder? Conny og Heino? Britta og Knud? Nårhnej, Vincent og Josephine! Og så er der Mary-Kate og Ashley Olsen og de to fra bandet Tokio Hotel: Tom og Bill Kaulitz.

B

Har de to tvillinger fat i hinanden?

Har nogen af dem fat i sig selv?

krydsord og sudoku

Træt af Danmark? ...tag på

GLOBAL HØJSKOLE Kenya & Tanzania 2011 Sms HOJSKOLE til 1919 for info (koster kun alm. sms-takst) globalcontact.dk/globalhojskole

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

s u d o k u

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-præmie Saftcentrifuge fra OBH Nordica til en værdi af 1.299 kroner

1

Øvrige præmier Eva Solo-dressingshaker

Let Svær

vindere af krydSord 5/2011 Vinder af 1.-præmie: Kristine Sonne, Vallensbæk

Løsningsord TURISTKONTORER

1

Vindere af øvrige præmier: Per Bent Jørgensen, Kastrup Nanna Louise List Stensvig, København

Løsningen skal være Ud & Se i hænde senest 1. august. Send løsningen til Krydsord, Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 7/2011. Eller send en mail til krydsudogse@dsb.dk. Vinderne får skriftlig besked, og løsningen offentliggøres i Ud & Se 9/2011.

LØSNING Navn Gade Postnummer og by

Den nye

MacBook Pro Stor ydeevne når helt nye

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Søndertorv 2

højder.

klummen Klummen skrives på skift af Christian Graugaard og Dy Plambeck. Christian Graugaard er læge og skribent, har fået udgivet digte og bøger om krop og seksualitet, senest ’Corpus – rejser i menneskekroppen’. Dy Plambeck er forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2004, har senest fået udgivet romanen ’Gudfar’.

TEK ST cHriSTiAN grAugAArD

Fra verden af i år

J

EG ER manden under kastanjerne, og jeg kærtegner Marcel Prousts gravsten med en førsteelskers rutinerede fingre.

Sommeren er ankommet med særtog til Byernes By, og på Boulevard de Belleville kan man købe møtrikker og udtrådte gummisko, mens arabisktalende herrer promenerer arm i arm, og den vietnamesiske slangeslagter får sig en velfortjent smøg i døråbningen. En hujende toårig forfølger en herreløs køter, og to skæggede nonner løser sudoku-opgaver, mens de fodrer duer med fraværende håndbevægelser. Alting foregår i undersøisk slowmotion, selv skyggerne er flere timer om at nå frem.

På fortovet ud for Abou Bakr-moskeen har en ældgammel concierge trukket lænestolen helt ud til vejkanten og følger søndagstrafikken med skeptisk opmærksomhed fra sit dybe, grønne plys. Hun ligner en sømandsenke fra et fjernt århundrede. En drøm om vægtløshed midt i realiteternes tunge færdsel.

BAg PèrE lAcHAiSE-kirkegårdens høje mure står tiden stille, og platantræerne kaster forhistoriske silhuetter på grusstier og sammenstyrtede mausoleer. En hær af bedemandsklædte skader har slået ring om det orléanske familiegravsted, og flokkens alfahan betragter med foragt de forbipasserende fra spidsen af ærkeenglen gabriels flammesværd. Det suser i trækronerne, og cirka tusind smedejernslåger knirker på deres hængsler. Ellers er her bogstaveligt talt stille som graven. Fra hovedindgangen går pilgrimsstrømmen højre om – med kurs mod Morrison, Piaf og chopin.

Her i sektion 85 er man derimod alene i 58

Ud & Se j u l i 2 0 11

Det suser i trækronerne, og cirka tusind smedejernslåger knirker på deres hængsler. verden, bortset fra gartnereleven og et par pomadiserede levemænd på udkig efter Maria callas’ uigenkaldeligt sidste sortie. Prousts gravsten er prunkløs og anonym, den er varm, tung og sort som febersøvn i troperne. På den blanke sten ligger der en vissen buket og to håndskrevne breve. Det ene er fra en italiener, som takker ’Marcello’ for genialt tidsfordriv. i det andet står der med sirlig formskrift: ’You were my dad’s favorite writer. i miss him’.

FiNDES DEr noget mere livsbekræftende end kirkegårde? Findes der steder i verden med samme form for stilhed og samme fornemmelse af nærvær midt i den demonstrative datid? Findes der steder, hvor uret er gået lige så eftertrykkeligt i stå – hvor man kysser lige så mærkeligt og overrumples lige så brat af sælsom inspiration? Findes der steder, hvor syrenen blomstrer lige så skærende violet som hen over lægprædikantens og overtelefonistindens mosbegroede grave? Hvor alting er lige så vigtigt, fordi alt er ligegyldigt og glemt med generationers tidobbelte eftertryk?

Findes der steder i verden, hvor man tænker

lige så klart og sanser lige så nysgerrigt? Hvor man føler sig mere levende?

SElv Er jEg En hyppig gæst blandt Københavns afdøde befolkning, og jeg har tilbragt timer i selskab med mig selv og min elskede blandt ukendte mennesker med eksotiske titler og navne, der kunne bære en hel roman. jeg nævner i flæng: ’Dampskibsexpeditør Bernt lund’, ’Trikinøse Erna Frederiksen’ og ’rentier Willum gustav Bergh’. Eller hvad med ‘Forfatterinde Sally Salminen’, som ved efterfølgende research viser sig at stamme fra Ålandsøerne, hvorfra hun i 1930 emigrerede til New York og vandt guld for romanen ’Katrina’, som blev oversat til hele 21 sprog.

Hun blev siden gift dansk, flyttede i 1940 til København og udgav et hav af romaner, rejseberetninger og essays. Nu ligger hun på Holmens Kirkegård under en mægtig blodbøg.

Der sidder en gråspurv og drømmer på hendes grav. jEg Er manden under kastanjerne, og mens jeg skriver disse linjer, er jeg i live. ❧

LAD IKKE EN SOLSKOLDNING ØDELÆGGE DIN SOMMER

Hver dag får en ung dansker kræft i huden – en sygdom, der især skyldes solskoldninger.

Husk solrådene, og spar dig selv for smerten i dag og risikoen i morgen. skrunedforsolen.dk

HUSK

SIESTA + SOLHAT + SOLCREME + SLUK SOLARIET

GOD SOMMER

www.spejdersport.dk

Foto: Asge ir

Helgestad

Bergans XO – Nok verdens bedste skoletaske. Fås i mange varianter blandt andet:

XO 20L

XO 28L

Kr. 499,-

Kr. 599,-

XO 25L

XO 35L

Kr. 549,-

Kr. 699,-

Super rygsækserie udviklet med henblik på skole- og fritidsbrug til børn og unge. I XO rygsækkenes design har norske Bergans lagt al sin 100 års erfaring i hvordan man bedst bærer ting på ryggen. Kombinationen af lille ryg og stor taske er en udfordring, hvor et godt bæresystem er vanvittigt vigtigt. www.bergans.com