UD & SE - Passagermagasin - Juli/August 2012 - DSB

peter øvig knudsen ’Det var ikke etiske årsager, der gjorde, at jeg ikke deltog.

Jeg havde simpelthen ikke fysikken til at sparke så store ruder ind’

tema om oprø r

J uli + aug ust 2012

PROFILBOLIG booster dit boligsalg Med RealMæglernes PROFILBOLIG sætter du turbo på dit boligsalg. Øget synlighed, en udvidet lokal målgruppe og flere fremvisninger på nettet, er nogle af de direkte målbare resultater af PROFILBOLIG. Og hermed en større chance for at sælge boligen.

Fordele ved PROFILBOLIG • Webspot på din bolig • Målgruppebaseret markedsføring • Lokal markedsføring • Udvider din målgruppe (også ubevidst boligsøgende) • Flere webvisninger • Flere billedvisninger.

Læs mere på www.realmaeglerne.dk

Foto scanpix

om dSB

foTo JAcob boserup

Flere af årets kunstnere mødte op på Hovedbanegården i juni, hvor de satte deres mærke på det folierede Grøn Koncert-tog.

Tur sit od ulluptatum volupta eture, suntur modictem dolora volupta consed qui volupta ssectae voluptatur amusapid quiam nonsed qui repudae sequae dolorem ressit aute ende elest quam

væsentlig færre penge, til gengæld

Fra 1. juli til 18. august betyder et

fik de flere tog til tiden.

stort sporarbejde omkring Københavns Hovedbanegård færre tog

Grøn Koncert Når Grøn Koncert for 30. gang ruller bandvognen gennem det danske som-

Sommerkøreplan S-tog

og ændrede tider. Fra 23. juni til 13.

Der er fortsat køreplansændringer

august er alle tog mellem Skander-

på S-togs-nettet på grund af broar-

borg og Herning erstattet af bus-

bejder på Køge Bugtbanen og ved

ser. Fra 23. juni er der sporarbejde

Nordhavn. Den ændrede køreplan

forskellige steder på banen mellem

vil vare hele sommeren. Læs mere

Langå, Viborg, Skive og Struer, og

og se den nye køreplan på dsb.dk/

der kører derfor busser på dele af

sommer

eller hele strækningen. Fra 4. til 5. august er alle tog mellem Nørre-Aa-

merland, bliver det med Malk de Koijn, Rasmus Seebach, Alphabeat, Burhan G, Nephew og LOC på plakaten. I år bliver jubilæet blandt andet fejret

Copenhagen Pride

by og Kolding og Fredericia erstat-

på et InterCity-tog, der bliver pyntet med hjælp fra musikerne, og som vil

Igen i år deltager DSB i Copenhagen

tet af busser. I weekenden 17. til 20.

kunne spottes på de danske skinner indtil begyndelsen af august. Læs mere

Pride, som er en festdag for homo-,

august er tog mellem Horsens og

om Grøn Koncert og jubilæet på groenkoncert.dk, hvor du også kan uploa-

bi- og transseksuelle. Hvert år fejrer

Skanderborg erstattet af busser. ƒ

de dine egne festivalminder fra de seneste 30 år.

mere end 3.000 deltagere mang-

Priser til Ud & Se

ger i Tivolis Koncertsal. Tilmelding

Ud & Se blev hædret, da årets de-

og mere info på plusmore.dk

signpriser blev uddelt af foreningen

foldigheden, deriblandt DSB, som

Ud & Se beklager

sidste år havde 145 ansatte med i

Ud & Se bragte i majnummeret

optoget. Paraden finder sted lørdag

fotoserien ’I seng med danskerne’.

18. august i København. Læs mere

Serien er fotograferet over en år-

på copenhagenpride.dk

række og er tidligere blevet vist i udstillingssammenhæng. Serien blev

Sporarbejder

købt under den klare forudsætning,

Danske Magasindesignere. Malk de

Landsdækkende rejsekort

Alle tog mellem Aalborg og Frede-

at de viste par var indforståede med

Koijn vandt for bedste magasinforsi-

Fra 1. juli kan man bruge rejsekor-

rikshavn og mellem Lejre og Hol-

at optræde i Ud & Se. Det viste sig

de (august 2011), et bearbejdet foto

tet til DSB-tog i hele landet. Alle

bæk er fortsat erstattet af busser.

efter offentliggørelsen, at dette ikke

af DRs Bonderøven fik prisen for

eksisterende billettyper kan stadig

bedste foto på et opslag (maj 2011).

bruges en årrække endnu. Læs mere

Og så vandt Ud & Ses art director,

om rejsekortet på rejsekort.dk

Torsten Høgh Rasmussen, prisen for det bedst designede magasin for

Færre penge til pendlerne

juninummeret 2011.

4.692.287 kroner. Så mange penge sparede DSB i første kvartal af 2012

Rabat i Tivoli med +more

i forhold til samme periode sidste

DSBs fordelsprogram +more har en

år. På grund af færre forsinkede tog

ny fordel klar til sine medlemmer. I

og aflysninger fik de godt 55.000

Tivoli kan man nu få rabat på både

passagerer, der er tilmeldt DSB

entré, turpas og udvalgte forestillin-

PendlerRejsetidsgaranti, udbetalt

Reducere infektionsrisikoen hver gang du bruger ørepropper Brug BioEars når du svømmer, sover, læser, arbejder, bader, er til koncert…

var korrekt. Det beklager Ud & Se

månedenS oRd

over for de medvirkende.

Frimærke

Sommertilbud

– er det lille stykke, inden to parallelspor flettes sammen, hvor sporene ligger for tæt til, at to tog kan køre ved siden af hinanden

1’-klippekort tage en ledsager med

Med BioEars – de eneste ørepropper der indeholder et antimikrobielt middel – forhindres formering af mikrober.

Så du får en ren start, hver gang du bruger dem.

BioEars ørepropper er fremstillet af blød silikone, bekvemme at bruge både for børn og voksne.

Modvirker ”svømmeøre” - infektion.

Købes hos

Du kan genbruge BioEars.

Det antimikrobielle middel bliver ved med at være aktivt.

Og du bliver ved med at være beskyttet.

I juli måned kan man på et DSB for kun et klip uanset strækning.

Desuden vil der i skolesommerferien være flere billige orange billetter i omløb. Køb på dsb.dk T e ksT kA r e n sof ie eg e b o

Ondt i ørerne når du flyver?

Køb EarPlanes!

Tryckregulerende ørepropper Nu kan man slippe for både ubehag og smerter!

Købes hos

No.1

en!

i verd

Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen samt www.matas.dk

Billund Lufthavn Airport Shopping - Taxfree Shop

Københavns Lufthavn WHSmith kiosker

Det gode råd gør forskellen

www.orepropper.dk 4

www.earplanes.dk

Ud & Se Juli / August 2012 EP_annons_188x61,5.indd 1

2012-06-12 13.18

Kom billigt til sommerens festivaler med WildCard For u 16 - nge 26 å r og stud eren de

Med WildCard kommer du billigt med tog til sommerens festivaler!

WildCard giver dig adgang til køb af DSB Ungbilletter, hvor du sparer 25% på fredage og søndage, og hele 50% mandag-torsdag samt lørdag.

Desuden får du rabatter i Kort&Godt og 7-eleven på stationerne.

Der er også rabatter på salgsvognen i toget, og mange andre vilde fordele!

Læs mere på dsb.dk/wildcard

Følg os på Facebook

Tema om oprør

d

Hvad laver de små mæ n nd i mit blad?

d

ette nummer af ud & Se er lidt anderledes – det ligger i togene hen over sommer fra starten af juli til slutningen af august, og så er det et nummer med et gennemgående tema.

Vi har Set oS omkring på de oprør, som har fyldt i mediebilledet det seneste år: det arabiske forår, teltliggerne i finansdistriktet Wall Street i kølvandet på finanskrisen og unge danskere, der kæmper for det internet, som de anser for at være ’deres rum’. Det har inspireret os til at studere begrebet ’oprør’ med (vanligt skævt) Ud & Se-blik.

Vi er sammen med forfatteren Peter Øvig Knudsen dykket ned i tre af det 20. århundredes mest interessante danske oprør – hos modstandsbevægelsen, hippierne og 70ernes betonkommunister. Vi er draget til de norske fjelde, hvor vi har mødt et stilfærdigt oprør mod tidens tempo, vi har besøgt Tripoli i Libanon, hvor syriske aktivister kæmper med videokameraer og en internetrouter som våben, og så har vi set på de små oprør herhjemme mod så forskellige områder som reality-tv og vores kropsudtryk.

Det er oprør, som er interessante at zoome ind på for et blad, der beskæftiger sig med danskernes virkelighed på godt og ondt. Tidens små og store oprør viser, hvilken retning vi bevæger os i, og hvordan vores virkelighed nogle gange dramatisk, andre gange helt umærkeligt, ændrer sig.

Vi har laVet dette nummer i samarbejde med fotograferne Peter Helles Eriksen og Tobias Selnæs Markussen og journalist Ida Nyegård Espersen. De har været med i idéudviklingen af bladet og bidrager med fem artikler fra ind- og udland. Til daglig arbejder de sammen i freelancefællesskabet Kompleks. Her dyrker de historiefortælling, der dvæler ved de stille dramaer og overrasker ved at angribe velkendte emner fra nye vinkler. Derfor er artiklen om ligestilling og kønsoprør heller ikke traditionelt fortalt fra kvindernes side, men gennem en flok husfædre, som kæmper for deres ret til at være hjemmegående. Og historien om en ung konvertit er ikke fortalt af hovedpersonen selv, men af moren – for hvordan er det at blive gjort oprør imod?

Undervejs i arbejdet med dette projekt er deres bil blevet afhentet af det italienske politi, de er formodentlig blevet overvåget af den libanesiske efterretningstjeneste, og de har spist myrer.

Kort sagt – de har sammen med os kæmpet for at lave et godt blad til jer, kære læsere.

Kropumulige

Kroppen er ikke bare dybt personlig, den er også en af de sidste bastioner i pæne Danmark, hvor vi kan chokere hinanden og gøre oprør. Ud & Se har mødt to meget forskellige danskere, som har klare meninger om, hvordan deres krop skal se ud, og hvad de signalerer med den

tekst og foto tobias selnæs markussen

MaRc MølleR, 25 åR

Rikke ewald, 38 åR

Uddannet operationssygeplejerske. arbejder i dag som piercer.

Uddannet lægesekretær. Nu i gang med at uddanne sig til folkeskolelærer.

Hvorfor ser du ud, som du gør?

Hvorfor barberer du ikke din krop som alle andre?

– Jeg fik min første piercing, da jeg var 13 år.

Dengang syntes jeg bare, at det var fascinerende.

Senere begyndte jeg at eksperimentere med at pierce mig selv på steder af kroppen, hvor mine forældre ikke kunne se det. I dag har jeg nok et stykke over 30 piercinger, og der er ikke en kropsdel, hvor jeg ikke har været eller er piercet.

Da jeg var teenager, var det nok et oprør mod det normale, men i dag er det jo bare sådan, jeg er, og det er udelukkende noget, som jeg gør for mig selv. Hvis der er et oprør i det, så handler det om at bevise over for folk, at man sagtens kan være et fornuftigt menneske, selvom man ser ud som mig.

– Der ligger mange overvejelser bag, men primært handler det om, at jeg har fået børn. Jeg synes, at det kropsbillede, der er tilgængeligt i medierne, ikke stemmer overens med virkeligheden. Jeg synes, det er væsentligt, at mine børn får et varieret billede af, hvad en krop er.

Jeg har prøvet at stå i svømmehallen, hvor børnene glor mig direkte i skridtet, fordi de aldrig har set så mange hår før.

Det er jo absurd, at små børn står og kigger forundret på noget, som er naturligt.

Alting fremstilles barberet og hårløst, og sådan ser kroppen altså ikke ud.

Den naturlige kvindekrop er nærmest forsvundet, og den skal også være tilgængelig. Intimbarberinger er blevet det normale, og det vil jeg ikke finde mig i.

Hvordan reagerer omverdenen på dig?

– Jeg har oplevet alt fra folk, som vil tæve mig, fordi de synes, jeg skal have banket fornuft ind i hovedet, til forældre, som direkte siger til mig, at de synes, jeg er grim.

Jeg har sågar oplevet, at min lillebror blev drillet i skolen. Dér følte jeg mig altså lidt magtesløs. Jeg kunne aldrig finde på at kræve af mine nærmeste, at de skal ligne mig for at være en del af mit liv. Jeg skal bare have frit råderum over min krop.

Vil du gerne inspirere andre?

– Jeg tænker da over, hvad piger skal gøre, når de kommer i puberteten og begynder at få kønshår, og deres mor ikke har nogen. Det må være svært for dem at forholde sig til i en periode af deres liv, hvor der i forvejen sker alle mulige forandringer i deres krop.

32 Ud & Se Juli / August 2012

Ud & Se Juli / August 2012 33

De skiller sig markant ud, fordi deres krop er anderledes. De har piercinger og hår der, hvor andre ikke har ...

Omar Shakir er den syriske aktivists dæknavn. Han ønsker at bruge et andet navn og skjule sit ansigt af hensyn til sin families sikkerhed i Syrien.

d I Libanon sidder en ung syrisk aktivist og bekriger det syriske styre fra en spartansk lejlighed.

Hans skarpladte våben er en internetrouter

T e k ST I DA N y e g å r D e S p e r S e N FOTO peTer HeLLeS erIkSeN

en hemmeligt beliggende lejlighed består af tre rum. Centralt ligger et stort aflangt lokale med køligt stengulv, hvor mørkegrønne sofaer står langs nøgne, gulnede betonvægge.

I den ene sofa hviler de syriske aktivisters arbejdsredskab – en sort Acer-computer og en internetrouter.

Syriske Omar Shakir har opholdt sig i den libanesiske lejlighed siden begyndelsen af marts 2012. Han ankom efter at være flygtet fra sin bombarderede, syriske hjemby, Homs, over bjergene til nabolandet Libanon.

Den officielle grænse mellem de to lande kunne han ikke krydse, for hans navn står på det syriske styres liste over efterlyste aktivister og landsforrædere.

Aktivistlejligheden i Libanons andenstørste Ud & Se Juli / August 2012 13

... vi har besøgt en lejlighed i Tripoli, hvor syriske oprørere sender billeder af overgreb i deres hjemland ud til verden ...

teKSt OG FOtO tOBIAS SeLnÆS MARKuSSen

På italiensk findes der ikke en reel maskulin pendant til ordet ’casalinga’, som betyder ’husmor’. Nu har Ud & Se fundet på et til det sydeuropæiske land, hvor en gruppe mænd slås for at dyrke de hjemlige sysler i et machosamfund, der stadig halter langt efter resten af EU, når det kommer til at tage en tørn med rengøringen og madlavningen og børnene. Mød 5 af frontkæmperne

D

et nu forhenværende statsoverhoved Silvio Berlusconi har gjort sit til at holde billedet af den italienske machomand i live med bunga bunga-fester og chauvinistiske udtalelser. Imens er der sket en mindre revolution i den italienske region toscana. ’Associazione uomini Casalinghi’, Organisationen for Mandlige Husmødre, har de seneste 10 år kæmpet for at ændre det klichéfyldte billede af den lokale mand som en mammas dreng, der ikke kan klare sig selv inden for hjemmets fire vægge.

– Det er gået op for os, at ideen om den italienske machotype altid

1

Fiorenzo BreSciani, 59 år, Formand, organiSationen For hjemmegående hUSmænd Jeg er tidligere selvstændig og har de seneste 15 år været hjemmegående. Jeg droppede mit tidligere arbejde til fordel for de huslige opgaver, fordi jeg havde brug for at realisere mig selv uden det stress, der følger af at skulle tage på arbejde hver dag. Til at starte med var omgivelsernes reaktioner på mit valg ret drastiske. Både den nærmeste familie og mine venner anså mig for at være arbejdsløs, ikke hjemmegående.

1

44 Ud & Se Juli / August 2012

... og her har vi en italiensk mand, der kæmper for sin ret til at være hjemmegående husfar ...

T e k sT I da N y e g å r d e s p e r s e N FoTo TobIas selNæs MarkusseN

Hun svarer igen Vivi Grøns 20-årige datter er konverteret til islam. De to bor sammen i en lille lejlighed i Dannebrogsgade på Vesterbro.

Men hvordan reagerer man, når ens barn gør oprør imod det, man selv står for?

v

ivi Grøn åbner hoveddøren til hjemmet på Vesterbro i københavn.

– Ja, kom indenfor. solveig ligger og beder inde i stuen lige nu, siger hun.

I december 2011 konverterede 20-årige solveig emilie grøn til islam. efter at være vokset op i et hjem med kirkegang om søndagen og frisindet undervisning på en friskole, valgte hun 18. december moskeen Furkal i Valby. I dag beder hun fem gange om dagen, går i den muslimske klædedragt jilbab, og et håndtryk er den tætteste kontakt, hun har med det mandlige køn. ud & se har talt med Vivi grøn for at finde ud af, hvordan det er at være forælder, når ens datter forkaster de traditioner og værdier, man har fodret hende med hele livet.

Vender ryggen til et fællesskab solveigs nye trosretning er ikke just blevet modtaget med klapsalver i familien. Farmoren reagerede på nyheden ved at sige, at muslimer ikke hører hjemme i danmark, en moster er stadig i chok og vil have, at solveig kommer til fornuft med det samme.

Ud & Se Juli / August 2012 37

god fornøjelse og god sommer. redaktionen

... da 20-årige Solveig Grøn konverterede til islam, blev det også et opgør med hendes mors, Vivi Grøns, liv og værdier ...

PS: Vi ved faktisk ikke, hvor de små røde mænd og kvinder kommer fra.

Pludselig en nat havde de bemægtiget sig bladet. Oprørende!

Op ch

Ta

på

bl

h

s

t

k

Peter Øv i

Peter Øvig Forfatter dykket ned Knudsen er 20. århundi tre af det oprør. I den redes store de fotosemanipulere interview rie til dette ham tilbage bringer vi han har til den fortid, Her i Købmagransket. politifolk gergade, hvor de i 1988 efterforske debandens Blekingega ung kollega. drab på en

6

...

Lau FoTo Torben

prørets hefkirurg

SEN UM-NIEL UNE SKY TEKST R LLOY ICKY MO N TAG E R FOTOMO SSEN H RASMU TEN HØG OG TORS

ror, et frisind venstrefløjster likvideringer, forfatter sælgende abubelagte . Landets bedst g – han ’ for ingentin å selvmordskurs ries ’smertejægeren danmarkshisto liver ikke kaldt ret den nyere mod set disseke har sådan r han sin higen er. Selv forklare lighederne største tragedi m, hvor hemme n med en barndo Øvig Knudse Peter traumerne . kene i stykker s anatomi knugede mennes g i oprøret ig indførin personl en giver

smerte. Ikke ikke tåle mere han kunne var ellers var 2008, og salgssucces til det. Det istoriens største som lsd og trængte til danmarksh på hårde stoffer vig Knudsen Forfatteren af menblive klogere ikke længere. en overdosis han snart skulle pådrage sig i de mængder, Men ligesom at man kan forsvælge i den. r, indså han, to børn året kendt for at moren til hans ulyksalige bivirkninge for at bruddet med opium og deres i Gentofte nord e. Én ting var, erne i villaen overskue tale dårligdomm ned under gulvbrædd humør kunne heller ikke tværet ham skrøbelige en lang række inden havde len med det indbragt ham . Skriverkar Press i 1987. , der ellers havde København månedsbladet i al den elendighed at arbejde for – og undsig at dykke mere begyndte fordybe han siden solo for at hædersbevisninger, par aviser gik han i 2002 på et Efter ansættelse

t e k st r e da k t i o n e n foto p o l foto o g s c a n p i x

Masser Pludselig er der nogle, som råber på pladsen. Der er kræfter i mylderet, det er enten betagende eller skræmmende – alt efter øjnene, der ser – og hvilken vej massen bølger

Ukraine 2004. Bangladesh 2012. Egypten 2011. Iran 2009

Mit oprør – Vi har valgt ananassen som symbol, fordi den er sjov, og fordi den har karakter. Vi har også et håndtegn.

Klogt fjernsyn nu!

Vennerne Emil Wilk og Thor Martin Jensen lavede i 2010 Facebooksiden ’Kan den her ananas få flere fans end Sidney Lee’. I dag har gruppen 280.000 ’likes’, DR som sponsor og et manifest på vej

d

e er selv unge (24 og 28) og i målgruppen for realityprogrammer som ’Paradise Hotel’ og ’Fristet’. Men mens mange af deres venner labber genren i sig, gør Emil og Thor oprør mod det, de kalder fordummende fjernsyn.

Hvorfor gør I oprør mod reality?

Vi gør oprør mod værdierne, der bliver dyrket; jo dummere du er, jo større chance har du for at blive kendt og få succes. Den tanke er 10 Ud & Se Juli / August 2012

vi imod, og det vil vi gerne prøve at ændre på. Vi synes, de her programmer fylder alt for meget i sendefladen. I stedet forsøger vi at eksperimentere os frem til nye programmer, som appellerer til hjernen.

Hvordan gør I så det?

Med 280.000 mennesker skal man gøre sig nogle tanker om, hvordan man styrer den sværm. Vores projekt er en fælles brainstorm. På Facebook kommer folk med ideer, som vi videreudvikler sammen med brugerne, og så laver vi et program, som vi sætter op på siden. Vi har også lavet en app, hvor vi sender missioner ud til folk, og så filmer

de det. Ideerne har virkelig været forskellige – lige fra at sidde i et veteranfolkevognsrugbrød med en ung dansk musiker til at læse gode nyheder op.

Jo, en gang imellem, men vi savner et reelt alternativ. Tidsånden er mere til fællesskab end egoisme i forhold til 00erne, hvor reality blev populært. Det, vi kan give folk, er en refleksion over de her programmer. Vi vil ikke være moraliserende, vi vil bare mane til eftertanke og vise, at der også er unge, som vil noget andet end bare reality. Mange siger, at vores generation bare sidder og glor ind i en skærm, men vi har oplevet det stik modsatte, vi er jo opdraget til at interagere.

TEksT kAREN soFIE EgEbo

Nu har I Dr i ryggen. Gør I det for at tjene penge?

Nej, nej, vi vil bare gerne ændre tingene. At DR poster penge i det, gør det muligt for os at producere de programmer, vores brugere foreslår. Det kan sådan set også godt være reality. Men så bliver det nok reality, der handler om samarbejde og fællesskab.

Men mange synes jo, at reality-tv er sjovt. ser I det aldrig selv?

FoTo PETRA klEIs

AnAnASSen Kort 278.179 fans på Facebook.

200.000 af dem er under 25.

50 procent kvinder, 50 procent mænd.

2,3 millioner unikke visninger på to måneder.

Åndeløs SOMMERLÆSNING URO

Jesper Stein

ekstrabladetsforlag.dk

Ny højspændt politikrimi, der tager sin begyndelse natten efter rydningen af jyllandspostensforlag.dk Ungdomshuset på Nørrebro. Er politiet involveret i drabet på den myrdede mand på Assistens Kirkegård? jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

denjyllandspostensforlag.dk stjålne vej Anne-Cathrine Riebnitzsky

ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

”Velsignet velskrevet (...) Den er så god, at man ikke behøver jyllandspostensforlag.dk interessere sig for Afghanistan for at læse den, man skal bare holde af at læse om menneskeskæbner.” jyllandspostensforlag.dk Weekendavisen

jyllandspostensforlag.dk FÅS OGSÅ SOM E-BØGER FØLG OS PÅ FACEBOOK: JPPOLFORLAG ekstrabladetsforlag.dk

dødelig alvor Krimihistorier skrevet af Skandinaviens bedste forfattere nu samlet i én bog.

Køb bogen og støt samtidig LÆGER UDEN GRÆNSER.

de døde sjæles nat Elsebeth Egholm

”Egholm i topform.

En yderst veloplagt og velkomponeret historie (...) Egholm får på eminent vis flettet de forskellige menneskeskæbner ind i hinanden.”

SØNDAG

POLITIKENSFORLAG.DK

Omar Shakir er den syriske aktivists dæknavn. Han ønsker at bruge et andet navn og skjule sit ansigt af hensyn til sin families sikkerhed i Syrien.

d I Libanon sidder en ung syrisk aktivist og bekriger det syriske styre fra en spartansk lejlighed.

Hans skarpladte våben er en internetrouter

T e k ST I DA N y e g å r D e S p e r S e N FOTO peTer HeLLeS erIkSeN

en hemmeligt beliggende lejlighed består af tre rum. Centralt ligger et stort aflangt lokale med køligt stengulv, hvor mørkegrønne sofaer står langs nøgne, gulnede betonvægge.

I den ene sofa hviler de syriske aktivisters arbejdsredskab – en sort Acer-computer og en internetrouter.

Syriske Omar Shakir har opholdt sig i den libanesiske lejlighed siden begyndelsen af marts 2012. Han ankom efter at være flygtet fra sin bombarderede, syriske hjemby, Homs, over bjergene til nabolandet Libanon.

Den officielle grænse mellem de to lande kunne han ikke krydse, for hans navn står på det syriske styres liste over efterlyste aktivister og landsforrædere.

Aktivistlejligheden i Libanons andenstørste

Ud & Se Juli / August 2012 13

Når strømmen ikke er gået i lejligheden, er fjernsynet hele tiden tændt. Omar Shakir holder øje med, om videoerne fra Syrien når de internationale tv-kanaler. Her vises én på den arabiske kanal Al-Arabia. Herunder en stribe videoer, som ligger, så alle kan se dem på YouTube.

by, Tripoli, er et maskinrum for oprørets virtuel- havde blokeret det sociale medie. Argumentet lød, at det opfordrede til angreb på autoritele kamp. Her modtager Omar hver dag videoer, som dokumenterer regimets overgreb på den sy- terne. Facebook blev åbnet for det syriske folk i februar 2011. Samme måned som oprøret beriske befolkning. De håndholdte videoer er optaget af aktivister inde i Syrien. Men de kan ikke gyndte at syde. altid selv offentliggøre dem, i bedste fald fordi Har ikke set familien internettet i Syrien er for langsomt til at transportere de filmede nødråb ud i æteren. I værste Omar Shakir blev indendørs i Homs gennem fald fordi websites som youtube er blokeret af oprørets første spæde måneder. Han var angst regimet, der er kendt for at aflytte telefoner og for at deltage i demonstrationerne: monitorere folkets færden på nettet. Derfor sen– Jeg er 21, jeg ville ikke dø, og folk risikerer der aktivister videoerne via satellittelefon, hvis jo at dø, lyder forklaringen. Men det var vrede signaler kan gå uden om lokale telesystemer og over døden, som hvirvlede ham ind i mængden på den måde undgå censur og aflytning. Videoaf protester. erne lander på en server, hvorfra Omar sender en ung mand fra Omars kvarter Baba Amr dem videre til sultne medier havde mistet livet i opstansom Al-Jazeera, CNN og den, og hans efterladte mor det amerikanske nyhedsbuopfordrede kvarterets andre I 2000 havde knap en procent adgang reau Ap. unge mænd til at gå på gaden til internet i Syrien.

De internationale medier 17. og 18. april 2011.

I dag har godt 20 har ikke adgang til Syrien, – Vi stod flere tusinde menprocent netadgang. så lokalbefolkningen har nesker og råbte ’Take your Til gengæld er selv overtaget rollen som brother and leave! Take nettet censureret journalistiske vidner. en your brother and leave!’ til uvant rolle for et underden store klump af soldater. trykt folk, der for eksempel ikke havde adgang Selvom vi var truede, flygtede vi ikke. Vi stod til Facebook i fire år, fordi den syriske regering der – sammen. I 10 minutter nedstirrede vi 14 Ud & Se Juli / August 2012

Syriske Burhan Mousa Agda står frem med navn og ansigt, fordi hans familie er i sikkerhed i Libanon. 26-årige Burhan opholder sig meget i aktivistlejligheden, primært som stikirenddreng for de ældre aktivister. Papkasserne bag ham er proppet med smertestillende medicin og iltslanger til sårede syrere.

Jeg er 21, jeg ville ikke dø, og folk risikerer jo at dø

TYRKIET

SYRIEN Homs

BA

N

O

Beirut

N

Tripoli

LI

sternes mediecenter i Baba Amr, der 22. februar 2012 blev knust. Marie Colvin, en amerikansk journalist, og remi Ochlik, en fransk fotograf, blev dræbt i angrebet.

Sin nærmeste familie har Omar ikke set siden 6. juni sidste år, hvor de flygtede fra Homs til den mere rolige hovedstad Damaskus. Han har ikke talt meget med forældrene og sine søskende siden. Det valg er truffet for at skåne dem.

I SR A E L

soldaterne. Den oplevelse var ... Omar tier. Så fortsætter han: – Vi syrere var ikke rigtig i live før. Hvis man skulle giftes, skulle man have en godkendelse af sikkerhedsstyrkerne, det samme, hvis man skulle holde fest. pludselig stod vi der sammen og krævede vores ret.

Demonstrationen 18. april endte voldsomt.

Aktivisterne berettede om otte skuddræbte demonstranter, heriblandt en 12-årig dreng.

Bagefter var der ingen vej tilbage for Omar. Han have mærket rislen af fællesskab, suset af værdighed og vreden over, hvad han oplever som spildte liv. Den unge mand droppede de private tysktimer og drømmeriet om en opholdstilladelse i Tyskland. Han blev aktivist på fuldtid.

Omar fortæller, hvordan han 10 måneder efter sin første protest, og 10 dage inden sin flugt fra Syrien, stod på anden sal i en bygning i Homs, da den blev ramt af fire granater. Det var aktivi-

Damascus

IRAK J O R DA N

Dagens første video I lejligheden i Tripoli sidder en midaldrende mand med et stridt, busket fuldskæg og skriver navne på en i forvejen lang papirliste. Han noterer navnet på en såret pige, der ankom til Tripoli i går. Hospitalerne i Syrien har ikke tilstrækkeligt med frie sygesenge, så de kvæstede bliver fragtet over grænsen til Libanon. Den nyankomne pige er ni år gammel.

De sidder fem mænd og diskuterer situatioUd & Se Juli / August 2012 15

FriHed TiL AT køre Over FOr rødT 20-årige syriske Yasmine Saker er euforisk over at sidde på en café i Libanons hovedstad, Beirut, en lun majaften og kunne kritisere den syriske præsident, Bashar Assad, selvom nabobordet kan lytte med. Det var utænkeligt for bare et år siden. Hun har set husene blive tømt for liv i sin fødeby, Homs, og er imod det nuværende syriske regime. Men hun er også ængstelig for, hvad tiden efter Assad vil bringe: – Aktivisterne siger, at de kæmper for demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed, men nogle gange tænker jeg, at det, de i virkeligheden vil have, er hævn. Fordi de har mistet venner og familie under oprøret, siger hun.

Yasmine Saker, der studerer i Beirut, følger de videoer,

aktivisterne publicerer på internettet med både frygt og forventning.

– Jeg er nogle gange bange for, at videoerne bidrager til mere vold. Hvordan skal vi som folk kunne leve med hinanden efter Assad, hvis vi ikke er ordentlige over for hinanden nu? spørger hun og hentyder til risikoen for en sekterisk borgerkrig, hvis Assads styre brister.

Under et besøg i Syriens hovedstad, Damaskus, prajede hun en taxa. Chaufføren kørte konsekvent over for rødt lys, og da Yasmine spurgte ham hvorfor, svarede han: ’Fordi regimet er ved at falde, vi er snart frie, har du ikke hørt det?’ fortæller Yasmine.

– Folk ved ikke, hvad frihed er, fordi vi ikke er vokset op med den. Folk glemmer nemt, at der også følger en moralsk forpligtigelse med ubegrænset frihed, siger hun.

Yasmine Saker har været med til at indsamle medicin og mad til syriske flygtninge, men hun frygter, at videoer af vold producerer endnu mere vold.

Folk ved ikke, hvad frihed er, fordi vi ikke er vokset op med den nen på arabisk, men universelle ord som ’email’, ’Skype’ og ’Facebook’ bryder sætningerne.

Imens viser Omar Shakir dagens første modtagede video. en optagelse med den sårede syriske fodboldspiller og aktivist Abdel Baset al-Sarout, hvor han fortæller, hvordan han blev ramt af granatsplinter. Omar har modtaget indslaget fra brugeren Xmanw2011 og har sendt det videre til flere medier. klokken 15 dukker videoen op på tv-skærmen på den populære arabiske tv-kanal Al-Arabia.

Omar modtager videoklip fra cirka 25 aktivister, han kender fra hjembyen Homs. Tidligere har han fået videoer fra flere. Men det gik ikke.

Unge mænd opkogte på følelser og agendaer hylede op om drab og demonstrationer, der sandsynligvis aldrig havde fundet sted.

Han har næsten daglig kontakt med de 25 16 Ud & Se Juli / August 2012

faste videoleverandørere. Hvis han ikke kan få kontakt til dem flere dage i træk, ringer han til en ven i england, som har gemt alle aktivisternes passwords til Skype, gmail, Facebook og youtube. Vennen i england går ind og ændrer adgangskoderne. Hvis Omar ikke kan få fat på aktivisterne, kan det nemlig være et tegn på, at de er døde eller blevet anholdt af regeringstro militser med interesse i de personlige kodeord.

Syv gange har Omar været ude for, at han vemodigt har måttet kontakte vennen i england for at ændre forsvundne aktivisters password.

hed’. Den 21-årige aktivist har stadig små, røde mærker i panden efter teenageårenes bumser.

De er endnu ikke blevet til hudfarvede ar. Han griner barnligt, når han fortæller om bombardementer og tab.

– Jeg er begyndt at miste mine følelser, siger han pludselig.

– Jeg ved godt, jeg lo, da jeg for lidt siden nævnte, hvor mange bekendte og venner jeg har mistet. Det er jo forkert, jeg ved det godt.

Men det er, som om jeg har mistet evnen til at føle.

Ikke flere følelser tilbage Når Omar svarer på spørgsmål, siger han ikke ’jeg’, men ’vi’. Hvorfor gør du det her, bliver han spurgt? ’Fordi vi vil have en stemme’, svarer han, ’fordi vi vil have rettigheder, fordi vi vil have fri-

Omar Shakir er den syriske aktivists dæknavn.

Ud & Se besøgte Tripoli i maj måned. Siden er volden ikke kun eskaleret i Syrien, men også i Libanon, hvor væbnede kampe mellem styrets tilhængere og modstandere har krævet dødsofre.

Rentefri finansiering: Få det du ønsker og betal senere!

MacBook Air Fra kr. 8.099,-

Køb en Mac eller iPad hos Humac, i perioden 11. juni 2012 – 31. august 2012 og betal over 12 måneder med 0% i rente.* Info om finansieringskampagne: 12 måneders rentefri lån - Oprettelsesgebyr 5 % - min. 300,00 kr. - 25 kr. i månedsgebyr - Beløbsgrænser 2.000,00 – 20.000,00 - Husk at medbringe gyldig billede ID, når du ansøger om lån i butikken.

Scan Bliv medlem af Vi giver dig mulighed for flere fordele og et større smil.

* Lån eksempelvis 10.000 kr. rentefrit over 12 md. for 900 kr./md. Fast årlig nominel rente 0,0%, ÅOP 15,45%, oprettelsesgebyr 500 kr., adm. gebyr 25 kr./md. Total sum af ydelser 10.800 kr.

Minimumsbeløb ved finansiering er 2.000 kr. Finansiering tilbydes i samarbejde med Dan-Aktiv A/S.

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 47 Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)

Velkommen til vilde oplevelser på Vejle Fjord Traditionen tro syder og bobler Vejle Fjord igen af liv, når foreninger og virksomheder inviterer til en dag i fjordens tegn. Her er masser af oplevelser og aktiviteter for hele familien både på og omkring fjorden.

svøM over vejle Fjord!

Musikalsk underholdning i MaritiMe oMgivelser

oplev dragebådsregatta – eller deltag selv Med et hold

scan koden og se hele programmet

vi har også masser af andre oplevelser i vejle og omegn i juli og august

7.-8. juli jelling vikingeMarked

15. juli dM i Mountainbike

10., 24. og 31. aug. rock i byparken

Søndag 19. aug ust kl. 11- 16 se det fulde program på www.vejle.dk/vildmedvand

oplev Fashionaid – danMarks sMukkeste catwalk

shop på FjordMarkedet kapsejlads og ungdoMs-dM i Matchrace

deltag i vandaktiviteter For hele FaMilien

klik ind på www.oplev.vejle.dk og find endnu flere oplevelser

12. august danske soMMerpicnic

12. august Munkebjerg hill cliMb

24. august post danMark rundt

Forfatter Peter Øvig Knudsen er dykket ned i tre af det 20. århundredes store oprør. I den manipulerede fotoserie til dette interview bringer vi ham tilbage til den fortid, han har gransket. Her i Købmagergade, hvor politifolk i 1988 efterforskede Blekingegadebandens drab på en ung kollega.

TEK ST RUNE SKYUM-NIEL SEN FO T O M O N TAG E R I C K Y M O L L OY OG TORSTEN HØGH RASMUSSEN

Tabubelagte likvideringer, venstrefløjsterror, et frisind på selvmordskurs. Landets bedst sælgende forfatter bliver ikke kaldt ’smertejægeren’ for ingenting – han har sådan set dissekeret den nyere danmarkshistories største tragedier. Selv forklarer han sin higen mod traumerne med en barndom, hvor hemmelighederne knugede menneskene i stykker. Peter Øvig Knudsen giver en personlig indføring i oprørets anatomi

Peter Øvig Knudsen trængte til det. Det var 2008, og han kunne ikke tåle mere smerte. Ikke i de mængder, ikke længere. Forfatteren til danmarkshistoriens største salgssucces var ellers kendt for at svælge i den. Men ligesom han snart skulle blive klogere på hårde stoffer som lsd og opium og deres ulyksalige bivirkninger, indså han, at man kan pådrage sig en overdosis af mentale dårligdomme. Én ting var, at bruddet med moren til hans to børn året forinden havde tværet ham ned under gulvbrædderne i villaen i Gentofte nord for København. Skriverkarlen med det skrøbelige humør kunne heller ikke overskue at dykke mere i al den elendighed, der ellers havde indbragt ham en lang række hædersbevisninger, siden han begyndte at arbejde for månedsbladet Press i 1987.

Efter ansættelse på et par aviser gik han i 2002 solo for at fordybe sig – og und-

FoTo poLFoTo

Oprørets chefkirurg

Man kan sige, at jeg røg i terapi med mit barndomstraume.

Hippierne repræsenterede det modsatte af det, jeg kom fra

slippe deadlineræset. Senest modtog Peter Øvig Knudsen i 2008 dansk journalistiks fornemste udmærkelse, Cavling-prisen, for murstenene ’Blekingegadebanden 1 & 2’ om en venstreorienteret terrorgruppe, som hærgede Danmark med det ene spektakulære bankrøveri efter det andet op gennem 1980erne. Undervejs slog dobbeltværket alle tænkelige rekorder med flere end 30 oplag og 400.000 solgte eksemplarer.

Alligevel skulle det altså være slut med at berige – og -drøve – sine landsmænd med kortlægningerne af de største danske traumer.

– Jeg var jo i mange år blevet drillet med mit negative fokus. At jeg skrev om modstandsfolkenes drab, når jeg kunne have skrevet om modstandsbevægelsens heltegerninger. At jeg lavede en hel bog om Danmarks værste torturbøddel. Og to bøger om den mest ekstreme fanatisme, der var kendt i dansk kriminalhistorie, opsummerer Peter Øvig Knudsen fire år senere.

Han husker udmærket sine kollegers øgenavn til ham i den periode. De kaldte ham ’smertejægeren’: – De mente, at med mig skulle det være så sort som muligt. Under arbejdet med Blekingegadebøgerne gik det op for mig, at der var noget om snakken. Og så kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til noget andet. Jeg ville skrive om noget, der havde inspireret mig på en positiv måde. Jeg kom til at tænke på hippiebevægelsen. Jeg var marxist i gymnasieårene, og mit efterfølgende møde med hippierne åbnede nogle sluser i mit liv, som marxismen havde lukket.

Jovist. Hippierne gjorde meget godt for Peter Øvig Knudsen i de tidlige 1980ere. Det var på et højskoleophold et par år efter gymnasiet, at Peter Øvig Knudsen fortalte sin underviser og mentor på journalistlinjen – ærkehippien Carsten Grolin – hvad han aldrig før havde fortalt nogen.

At han som barn levede med frygten for, at moren ville begå selvmord hjemme i parcelhuset på Guldbjergvej i Aarhus-bydelen Holme. Nogle gange, hvis hun blev for længe på badeværelset, kiggede han gennem nøglehullet. Han vidste jo, at der var farlige sager i medicinskabet.

– Man kan sige, at jeg røg i terapi med mit barndomstraume. Hippierne repræsenterede det modsatte af det, jeg kom fra. Nemlig et fællesskab, der byggede på åbenhed omkring sine følelser.

Som marxist var jeg derimod 100 procent materialist.

Tilbage i Gentofte, hvor plakaten fra ’Hippie 1’ pryder døren til den sammenbragte families spisekøkken, understreger Peter Øvig Knudsen, hvordan han nyder at komme på farten med musikeren Tømrer-Claus, klæde sig ud i obskøne gevanter og holde foredrag om hippietiden.

– Det er rart ikke at skulle være så alvorlig, gentager han. Som var det et mantra.

Dermed ikke sagt, at Peter Øvig Knudsen tager sin research mindre alvorligt nu om stunder. For bedre at forstå, hvad hippierne dengang gik igennem, indkvarterede forfatteren sig ligefrem hos en gammel gubbe, der tilbyder folk et kontrolleret trip i trygge omgivelser. På gården, hvor Peter Øvig Knudsen i øvrigt havde sin nuværende kæreste og forlagsredaktør med som tilskuer, prøvede forfatteren euforiserende svampe og designerdrugget ecstacy. Det hallucinogene lsd turde han han trods alt ikke give sig i kast med. Tænk nu, hvis han ikke vendte tilbage til virkeligheden.

– Svampene virkede ikke meget anderledes end potchai eller kraftigt tjald. Men ecstacyen var fandeme et interessant og kraftfuldt stof, udbryder han. – Desværre kan man både dø og blive sindssyg af at lege med det ...

Peter Øvig Knudsen har tidligere fortalt åbenhjertigt om, hvordan han ryger sig skæv, når han skal få de mange brikker til at falde på plads i de enorme fortællinger. Han lægger heller ikke skjul på, at han har moret sig mere end almindeligt med at researche til sit seneste bogprojekt.

Men på et tidspunkt blev det alligevel alvor. I efteråret udkommer ’Hippie 2’. Og omslaget på bogen bliver ikke hvidt som sin forgænger. Det er en sort bog, der skildrer den gigantiske deroute, en stor del af hippiebevægelsens hovedpersoner ravede ud på.

– Jeg troede jo kun, det var den hvide bog, jeg skulle skrive. En livsbekræftende og sjov bog, indleder han.

Og så følger det uomgængelige ’men’. For Peter Øvig Knudsen måtte endnu en gang erkende, at et oprør – selv et med kærligheden som selve projektet – drives af en bagvedliggende smerte. Og at et oprør altid har en pris: – Men … de grimme historier begyndte at dukke op, når jeg talte med folk. Undervejs mistede jeg faktisk modet, fordi alt det gode fortonede sig. Og så, på et eller andet tidspunkt, gik det op for mig, at jeg var nødt til at beskrive det hele, som det var.

22 Ud & Se Juli / august 2012

Som sagt, så gjort. Her følger en række af de observationer, Peter Øvig Knudsen gjorde sig undervejs: BØGERNE ’Hippie 1 & 2’ (2011 og efteråret 2012) SKILDRER Thy-lejren, der på én gang blev hippiebevægelsens storhed og fald. På sit højeste boede der op mod 6.000 frisindede danskere på marken i Nordvestjylland PERIODE 74 dramatiske dage fra 4. juli 1970 – Hippierne kæmpede imod 50ernes hykleri.

Det, jeg oplevede som dreng i parcelhus i 60erne og 70erne, var 10 gange så slemt i 50erne. Man skjulte alt for naboerne. Der var vold, sexmisbrug og alkoholisme i familien, men facaden blev holdt.

– Med hippiebevægelsens opståen i 1967 sprang man ud og skulle være mennesker, som mennesker er. Det handlede om nøgenhed, fri sex, ekstase. Det var jo ikke et oprør, som det er at bekæmpe en besættelsesmagt.

Det var heller ikke et oprør med statsmagten, som marxisterne havde gang i nogenlunde samtidig. Det var mere et oprør mod en sanse- og kropsundertrykkende livsstil.

Hvad lykkedes ikke på Thy-lejren?

– Personligt kløjedes jeg som ung marxist i Karl Marx’ ’Kapitalen’. Men hans ungdomsværker inspirerede mig. Jeg hæftede mig ved hans utopi om, at alle kan yde efter evne og nyde efter behov.

Det er en utopi, fordi det indebærer, at mennesket grundlæggende er godt. At mennesket ikke rager mere til sig end nødvendigt, og det gode menneske ikke har behov for at skade andre mennesker.

Den utopi troede hippierne også på, men under Thy-lejren viste det sig efter få dage, at der ikke var så mange, der havde lyst til at tømme toiletvognen, samle affald eller andre ubehagelige opgaver. Dernæst var der folk, der begyndte at stjæle fra hinanden. I lejravisen kan man læse om stadig flere efterlysninger af soveposer, og der var et enormt svind fra supermarkedet. Det var især soveposerne, der gjorde ondt på folk, da nætterne blev kolde i

Ud & Se Juli / august 2012 23

Foto scanpix

Den kronisk nøgne postmester i Thylejren har smidt sig foran et af fællesteltene blandt åndsfæller, der producerer lejrens avis. Flere har senere fortalt Peter Øvig Knudsen, hvordan de sneg sig ned til stranden for i hemmelighed at bade MED badetøj.

Modstandshelten ’Flammen’ alias Bent Faurschou-Hviid fascinerer Peter Øvig Knudsen, fordi han agerede så køligt og frygtløst, for nu ikke at sige dumdristigt: Han likviderede dem, han fik besked på, samtidig med at han drak champagne samme steder som de tyske Gestapo-chefer.

24 Ud & Se Juli / august 2012

løbet af august. Dér viser mennesket sig ikke at være så godt. Og det er i bund og grund derfor, et samfund behøver en masse reguleringsmekanismer. Det er derfor, vi har politi, fængsler og psykiatriske afdelinger.

– Der lå en hashdøs over lejren. Der var også nogen, der tog for meget lsd. Så risikerer man at blive skør. Et af eksemplerne var Provo-Knud, der kommer til at optræde på forsiden af ’Hippie 2’.

Han var et hippieikon, som smed tøjet, dansede og spillede på fløjte. Han troede, han repræsenterede det gode. Det var en form for religiøs fundamentalisme og storhedsvanvid i en uskøn blanding. Til sidst, nogle måneder efter Thy-lejren, lavede han en dødsliste over de onde i hans verden. Han nåede at slå den første på listen ihjel.

Engang flirtede

forfatteren med et

nyreligiøst miljø, En sorgfuld hemmelighed hvor guruen til hans Peter Øvig Knudsen var kun akkurat begyndt på Danmarks fortrydelse afblæste Journalisthøjskole, da han så lyset. Eller måske snarere: Ind i al gruppesex på sit eget mørke. grund af aids-risiko Sammen med en kammerat flyttede den 21-årige østjyde ind i en lille toværelseslejlighed på Vester Ringgade, og her fyrede de den fede ganske regelmæssigt. Én aften blev dog særligt mindeværdig for den aspirerende bladsmører. Med egne ord fik han ’en Jesus-vision’: – I temmelig skæv tilstand så jeg Jesus på korset for mit indre øje. At han brølede af smerte. ’Den smerte bør alle kunne se’, tænkte jeg. Så jeg skrev et løfte ned på en seddel og hængte den op på min opslagstavle. ’Min opgave som journalist er at vise, at smerten eksisterer’, stod der.

Den klejne mand på 50 år med de milde blå øjne, men insisterende blik, langsomt bakkende hårgrænse og en frodig kropsbehåring, der krabber sig ud over T-shirten, griner af sin fortælling. Det lyder småkomisk, selvom den sådan set er seriøst nok ment.

I dag er Peter Øvig Knudsen ikke i tvivl. Den unge mand med opvækst i et parcelhuskvarter i forstaden Holme måtte for enhver pris vende den umiddelbare harmoni på vrangen. Det var hans måde at konfrontere sin ulykkelige barndom, hvor hemmelighederne knugede naboerne og Peters egen familie i stykker. Ovre bag hækken på den anden side af Guldbjergvej boede en alkoholiker med sin hustru, og i huset til højre for dem hængte familiens 12-årige søn sig i pæretræet i baghaven. Skeletterne bare væltede rundt inde i skabene, men der var ingen voksne til at lukke skabene op og sætte skeletterne fri. I stedet trak hemmelighederne ind i skyggelandet og blev til tabuer.

Det var da også ved et tilfælde, at teenageren Peter Øvig Knudsen erfarede, hvordan en legekammerat holdt sine traumatiske oplevelser skjult for ham og alle andre. At vennen i årevis var blevet sexmisbrugt af en flok større drenge i kvarteret. Hvis ikke han makkede ret, fik han tæv.

– Da det på et tidspunkt gik op for ham, at jeg ikke kendte til det univers, blev han enormt glad og lettet. Han troede jo, at tvang fulgte med det at gøre sig seksuelle erfaringer.

Noget for noget. Til gengæld fortalte Peter om sin mor. Hvordan hun forandrede sig til det ukendelige, når depressionerne åd hende op indefra. At hun i perioder blev fjernet og indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov.

– Det blev min grundoplevelse. At min opvækst var ulykkelig, og at der i alle hjem gemte sig en hemmelighed. En sorgfuld hemmelighed. Bare tag og se den lille vej, vi boede på. Der var intet i det ydre, som forklarede, hvorfor den dreng hang sig i pæretræet. Og ingen voksne, heller ikke vores far, tog hånd om mig og min søster og forklarede, hvad det ville sige at være deprimeret.

Som færdiguddannet journalist blev Peter Øvig Knudsen hurtigt involveret i Press, der prægede mediedagsordenen i 1980er og -90erne. Herfra skiftede han til Dagbladet Information, hvor der var fuld opbakning til at skrive dybt ’selvoptagede artikler’, som forfatteren i dag udtrykker det. Blandt andet solointerview med samtlige af sine gamle klassekammerater, interview med sine bedste venner og interview med folk, der var samme årgang som ham selv.

Fra Information gik turen videre til den anderledes borgerlige Weekend avisen. Ikke at det ændrede meget for Peter Øvig Knudsen, der måske nok hævede en højere hyre, men i bund og grund fortsatte med at pille sig selv i navlen. En skønne dag i det gamle årtusinds sidste krampetrækninger fik han nok.

Jeg skulle ud og finde nogen, der fandeme ikke kunne løbe fra, at de havde smerte i deres liv

Foto Frihedmuseet

Oprøret var ikke så meget m imod tyskerne som mod modstandsfolkenes egne forældre

– Jeg følte pludselig en lede ved at skrive mine ugentlige interview og tog op til min trofaste fotograf, Poul, i hans skurvogn i Rørvig. Han fortalte mig om de her modstandsfolk, der havde likvideret stikkere under anden verdenskrig. Her var nogen, der slog ihjel i den gode sags tjeneste. Dét tændte mig. Jeg skulle ud og finde nogen, der fandeme ikke kunne løbe fra, at de havde smerte i deres liv, fortæller forfatteren.

utvivlsomt har været seksuelt tiltrækkende at være modstandsmand. På samme måde var hverken sabotørerne eller Blekingegadebandens medlemmer interesserede i at fortælle om adrenalinkicket ved at begå ulovligheder.

Man kan ellers se på planlægningen af gruppens røverier, at det blev gjort med en enorm tilfredsstillelse. Der blev kælet for detaljerne.

Men det er åbenbart at smudse rebellen til, hvis man tillægger ham eller hende lystmotiver.

BOGEN ’Efter drabet’ (2001) SKILDRER, hvordan modstandsbevægelsen likviderede omkring 400 danskere under den tyske besættelse. Inden Peter Øvig Knudsens favntag med perioden var drabene ikke noget, man talte højt om PERIODE Fra 1943 til 1945 – Selvom det var i noget nær den bedste sags tjeneste (at bekrige besættelsesmagten, red.), viste Oprør mod ophavet stikkerlikvideringerne sig at være voldsomt traumatiske for de implicerede modstandsfolk. Der gemte sig en stor smerte ved at begå så voldsom en handling som at slå ihjel. En af dem fortalte Teenageren Peter læste sig frem mod en mig, hvordan han havde været med til at anholde en stikker, afhøre ham i en vasketøjskælder, forståelse af omverdenen. Fx prøvede han køre ham ud i Hareskoven, bilde ham ind, at han skulle holdes til fange i en hytte at regne sine forældre og alle og så … Bang! Bang! … skyder to mænd ham i nakken. Det glemte modstandsde andre forknytte voksne ud Peter Øvig Knudsens manden aldrig. ved at høvle Klaus Rifbjergs og romandebut fra Var der tale om et oprør mod tyskerne, eller stak det dybere?

Leif Panduros forfatterskaber 2003 blev lunkent igennem.

– Det var en kæmpe øjenåbner for mig at tale med de mennesker, der havde væmodtaget. Det ret aktive i modstandskampen. Jeg havde altid tænkt på modstandsfolk som sådan Senere prakkede de ansatte i bremsede de nogle gamle nogen, men så viste det sig, at de stort set alle sammen havde været hans andet hjem de år – Rundskønlitterære mellem 16 og 22 år. Blev man meget ældre, duede man ikke mere. Så havde man høj Bibliotek – ham en stak ambitioner ikke modet og dumdristigheden til at føre aktionerne ud i livet. bøger om socialismen på, og Hvad har det med oprør at gøre? snart efter abonnerede han også på ungkom– Oprøret var ikke så meget imod tyskerne som mod modstandsfolkenes egne forældre. De munisternes blad, Fremad. markerede jo højt og tydeligt, at de gik imod ønskerne fra de ældre generationer, som netop – Det lå bestemt ikke til min familie at være tilpassede sig besættelsesmagten. kommunist. I det hele taget var jeg nok en – En af de mest fascinerende modstandsfolk var Jørgen Jespersen med dæknavnet KK. Han meget ensom dreng, der gik og blev venstreblev som 17-årig leder af den største og mest effektive sabotagegruppe i Danmark. Han stod bag orienteret for mig selv. Jeg delte det ikke alle de berømte sabotageaktioner og sprang Riffelsyndikatets fabrik i luften. Jørgen Jespersen med nogen, indtil jeg mødte en fyr ved navn var leder for 50 andre store drenge, og han lagde planer, der får Blekingebandens ideer til at Henrik på Viby Amtsblegne. gymnasium. Han var Hvad betød det for forholdet mellem generationerne, at de unge gjorde oprør på den måde? medlem af KAP. – De rigtige sabotører kunne jo ikke bo hjemme, så længe krigen stod på. Så de boede illegalt KAP stod for Kommurundtomkring. Derfor havde de ikke meget med deres forældre at gøre i den periode, og sanistisk Arbejder Parti. botørerne blev først rigtig populære, da krigen var ovre. Efter 5. maj 1945 var de helte, også i Henrik var stærkt involforældrenes øjne. Samfundet bevægede sig dog hurtigt videre, som om intet var hændt, og det veret i KAPs ungdomsskuffede dem enormt. De følte den samme tomhed, som siden hen ramte de mest progressive af organisation, som han hippierne. fremhævede på bekostEr der noget ved stikkerlikvideringerne, som stadig synes tabuiseret? ning af det større DKP. – Det var jo et fælles– Det fornuftbårne i oprøret fylder bagefter, mens det lyst- og driftbårne er helt fraværende. skab af storebrødre, Modstandsmændene ville slet ikke tale med mig om kærester og sex og sådan noget, selvom det

26 Ud & Se Juli / august 2012

grønnegårds teatret teater FOr alle – under åBen Himmel – midt i KøBenHavn

designmuseum danmarks Have Bredgade 68 (tidl. Kunstindustrimuseets Have)

29.juni - 25.august man-lør kl.19.30

Molières berømte komedie

TARTUFFE

lars mikkelsen, Karen-lise mynster, Henrik Koefoed, Helle dolleris, maria stenz Peter Oliver Hansen, Jens Frederik sætter-lassen, signe a. mannov thue ersted rasmussen, Christopher læssø, Joachim Fjelstrup

Iscenesættelse: thomas Bendixen Scenografi: steffen aarfing Kostumer: marie Ì dali

Odd Fellow Palæets Have Bredgade 28

21.juli - 25.august man-lør kl.20.00

r h t WG

eduCating rita

Med Cecilie stenspil og Flemming enevold Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul Scenografi: Manfred Blaimauer

(lærenemme rita) af willy russell

Billetter: Bredgade 66, 1260 KBH. K, tel. 3332 7023 eller www.grønnegård.dK

som sikkert har taget sig enormt godt af mig. Jeg blev budt velkommen i deres klub, men de fik jo heller ikke så mange nye medlemmer, at det gjorde noget.

Peters råflirt med den yderste venstrefløj blev et slags oprør mod sit ophav.

– De var ikke politisk bevidste derhjemme, så bare det at sige, at jeg var kommunist, gav mig en identitet i forhold til mine forældre. Men det blev ikke nogen stor eller hed debat. De ventede nærmere på, at det gik over igen. Jeg havde ikke nogen autoritær far. Jeg havde blide forældre.

Hvad der måtte mangle af konfrontationer i barndomshjemmet, høstede Peter Øvig Knudsen til overflod i selskabet med sine nye storebrødre i KAP. De arbejderromantiserende partifæller var nogle korporlige størrelser, der var vant til at bruge hænderne – også til at slå på tæven og kæve bajere med – og de tvivlede ikke på, at en revolution og samfundsomstyrtning ville komme. At den ville blive voldelig.

– Vi skulle kæmpe mod politi og militær. Nogle af medlemmerne trænede til det, selvom de siden har benægtet det. Jeg var fascineret af den militante tilgang. Det her med at stå i en rundkreds med knyttet næve og synge om den endelige sejr. Bruset mindede om sex eller forelskelse.

I starten af 1980erne var en række af de unge KAPere til koncert med bandet Kliché, som brugte brudstykker fra Maos lille røde citatsamling i sine sange.

Efterfølgende drog hoben hærgende gennem Strøget i Aarhus. Selvom Peter Øvig Knudsen var fristet, holdt han sig på afstand af hærværket:

– Det var ikke etiske årsager, der gjorde, at jeg ikke deltog. Jeg havde simpelthen ikke fysikken til at sparke så store ruder ind. For os var det jo etisk forsvarligt at smadre vinduer i de kapitalistiske forretninger.

Peter Øvig Knudsen fortæller, at han sagtens kan spejle sig i den politiske bevidstgørelse, som de senere medlemmer af Blekingegadebanden gennemgik i 1970erne.

– De levede fuldstændig samme type liv i en forstad, i Gladsaxe, som jeg gjorde i Holme.

Modsat de senere venstrefløjsterrorister fik Peter Øvig Knudsen dog kolde fødder. Det skete efter en sommerlejr, hvor han blandt andet oplevede at blive censureret i sit arbejde for partiorganets avis.

– Det clashede med mine idealer som Amnesty-medlem og min livslange drøm om at

Det store samfundseksperiment i Thy var dybt påvirket af store mængder ’tjald, syre og galarkakao’, men også af at mange pænt opdragede mennesker i løbet af en sommerferie skulle nå at sprænge alle grænser for god opførsel.

Foto RobeRt NielseN

Det her med at stå i en rundkreds med knyttet næve og synge om den endelige sejr.

Bruset mindede om sex eller forelskelse

EXPECT THE UNEXPECTED – En uge med kortfilm og kærlighed ♥

20. - 25. august 2012 · www.filmfestival.dk

Sjove, skæve, fantastiske, uhyggelig og frække kortfilm. Spændende gæster, koncerter, natklub, masterclasses, Open Air, foredrag, filmeksperimenter, workshops og meget meget mere. Håber vi ses!

blive journalist. Jeg var jo KAPer, for fanden, og alligevel måtte jeg ikke skrive, hvad jeg ville. Nogle af mine ældre kammerater blev også trynet internt i partiet. Det var ikke rare metoder, og så endte jeg i stedet med at finde en helt anden frihed blandt de gamle hippier, da jeg drog af sted på højskole.

BØGERNE ’Blekingegadebanden 1 & 2’ (2007) SKILDRER danmarkhistoriens mest berygtede terrorgruppe, som udsprang af den yderste venstrefløj PERIODE Fra 1963 til 1989 – I Blekingegadebanden finder man vældig mange paralleller til modstandskæmpernes ungdomsoprør. Vietnamkrigen gjorde især udslaget, tror jeg. Man så jo den store magt (USA, red.), der smed napalmbomber over nøgne børn. Det måtte voksengenerationen da se at få stoppet. Flere af de senere medlemmer fra Blekingegadebanden gik ligefrem rundt ude i Gladsaxe og prøvede at samle 30 Ud & Se Juli / august 2012

Mennesket er ikke bare hjerne, det er også et dyr

penge ind til Vietnamkomiteen, men ingen ville støtte sagen. Ligegyldigheden over for den åbenlyse uretfærdighed var en stor provokation.

– Blekingegadebanden steg på den politiske vogn, da det hele eksploderede. Det var 10 år før, jeg gjorde. Dengang var det mere realistisk at tro på, at kommunismen ville brede sig til hele befolkningen og skabe en form for revolution. Der kom gerne 10.000 til demonstrationerne, og man sloges med politiet. Så Blekingegademedlemmernes ekstremisme blev skabt, da den militante venstrefløj stadig var i fremdrift.

Havde du mistanke til, at netop de folk stod bag de mange voldelige og spektakulære røverier?

– Jeg havde absolut ingen idé om, at det var venstreorienterede, der var på spil. Det var først, da politiet fandt dæklejligheden i Blekingegade, at jeg troede på det. Jeg kendte dem jo næsten.

De havde cafeen Liberation ude på Amager, og de annoncerede fast i Press.

Bandemedlemmerne endte med at blive politimordere under et røveri i 1988, hippierne gik til grunde i stoffer, og modstandsfolkene dræbte folk, der ikke med sikkerhed var stikkere. Hvorfor har oprør det med at tage overhånd?

– Man er jo i sine drifters vold. Måske bildte de autonome under Nørrebro-urolighederne i 2007 sig ind, at de handlede i en idealistisk sags tjeneste, men når man smadrer butiksruder i København eller i Aarhus, handler det også om noget andet. Mennesket er ikke bare hjerne, det er også et dyr. Den kraft, der gemmer sig i idealismen og det at have en fælles kamp, er helt enorm. Når den kraft bliver til lidenskab og rus, kan mennesker begå de mest grusomme overgreb på hinanden.

Foto scanpix

Tusindvis af nysgerrige, lokale og turister ankom til Thylejren for at studere hippiedyrene i zoo.

OPENING.DK . 13006

Maria Lucia

Johannes nyMark

Jasmin

aladdin

kristine yde eriksen Jasmin (alternerende)

Fredericia teaters produktion aF

PeLLe eMiL hebsgaard genie

Teatrets billetsalg tlf. 75 92 25 60 © disney

tag toget Med dsb eventbiLLet Få 20% rabat på rejsen, når du køber billetter på forhånd.

Kropumulige tekst og foto tobias selnæs markussen

Marc Møller, 25 år Uddannet operationssygeplejerske. arbejder i dag som piercer.

Hvorfor ser du ud, som du gør?

– Jeg fik min første piercing, da jeg var 13 år.

Dengang syntes jeg bare, at det var fascinerende.

Senere begyndte jeg at eksperimentere med at pierce mig selv på steder af kroppen, hvor mine forældre ikke kunne se det. I dag har jeg nok et stykke over 30 piercinger, og der er ikke en kropsdel, hvor jeg ikke har været eller er piercet.

Da jeg var teenager, var det nok et oprør mod det normale, men i dag er det jo bare sådan, jeg er, og det er udelukkende noget, som jeg gør for mig selv. Hvis der er et oprør i det, så handler det om at bevise over for folk, at man sagtens kan være et fornuftigt menneske, selvom man ser ud som mig.

Hvordan reagerer omverdenen på dig?

– Jeg har oplevet alt fra folk, som vil tæve mig, fordi de synes, jeg skal have banket fornuft ind i hovedet, til forældre, som direkte siger til mig, at de synes, jeg er grim.

Jeg har sågar oplevet, at min lillebror blev drillet i skolen. Dér følte jeg mig altså lidt magtesløs. Jeg kunne aldrig finde på at kræve af mine nærmeste, at de skal ligne mig for at være en del af mit liv. Jeg skal bare have frit råderum over min krop.

32 Ud & Se Juli / August 2012

Kroppen er ikke bare dybt personlig, den er også en af de sidste bastioner i pæne Danmark, hvor vi kan chokere hinanden og gøre oprør. Ud & Se har mødt to meget forskellige danskere, som har klare meninger om, hvordan deres krop skal se ud, og hvad de signalerer med den

rikke ewald, 38 år Uddannet lægesekretær. Nu i gang med at uddanne sig til folkeskolelærer.

Hvorfor barberer du ikke din krop som alle andre?

– Der ligger mange overvejelser bag, men primært handler det om, at jeg har fået børn. Jeg synes, at det kropsbillede, der er tilgængeligt i medierne, ikke stemmer overens med virkeligheden. Jeg synes, det er væsentligt, at mine børn får et varieret billede af, hvad en krop er.

Jeg har prøvet at stå i svømmehallen, hvor børnene glor mig direkte i skridtet, fordi de aldrig har set så mange hår før.

Det er jo absurd, at små børn står og kigger forundret på noget, som er naturligt.

Alting fremstilles barberet og hårløst, og sådan ser kroppen altså ikke ud.

Den naturlige kvindekrop er nærmest forsvundet, og den skal også være tilgængelig. Intimbarberinger er blevet det normale, og det vil jeg ikke finde mig i.

Vil du gerne inspirere andre?

– Jeg tænker da over, hvad piger skal gøre, når de kommer i puberteten og begynder at få kønshår, og deres mor ikke har nogen. Det må være svært for dem at forholde sig til i en periode af deres liv, hvor der i forvejen sker alle mulige forandringer i deres krop.

Ud & Se Juli / August 2012 33

Mit oprør – Jeg har tit været til demonstrationer og synes, det er vigtigt at bruge sin ytringsfrihed.

Ellers forsvinder den.

På internettet kan alle være med 31-årige Henrik Chulu skrev speciale om fildeling og musik på RUC, lige før ACTA-demonstrationerne tog til. Nu kæmper han for en alternativ lov

D

et er en borgerpligt at demonstrere’, siger Henrik Chulu. Han har tidligere demonstreret ved klimatopmødet i 2009, men i ACTA-modstanden fandt han sin stemme og blev den danske modbevægelses talsmand, da demonstrationerne i februar var på sit højeste. Politikerne skal udnytte internettets muligheder i stedet for at begrænse dem, mener han.

Hvorfor er det her så vigtigt for dig?

Jeg er vokset op med internettet som det her frie sted. Det er så stor en del af vores eksistens i dag, at 34 Ud & Se Juli / August 2012

når den frihed trues, så gør man noget. For mig giver det ingen mening, at man på den ene side gerne vil lukke ned for ulovlige downloads, men på den anden side gør lovgivningen så stram, at ingen har chance for at lave attraktive alternativer til det ulovlige.

Men er det ikke okay at ville bekæmpe det ulovlige?

Jeg tror ikke, det handler om, at folk vil have noget gratis. De vil gerne have det så nemt som muligt.

Folk vil hellere betale 20 kroner for at trykke på en knap og se film i stedet for at bevæge sig ned og købe et stykke plastik. Men i forhold til internettet har vi ikke fundet os helt til rette. Vi ved ikke, hvordan vi skal bruge de friheder, der er på nettet, til at skabe vækst. Man har ikke

fundet balancen i, hvordan man kan bruge gammeldags regler i den nye virkelighed.

Hvordan gør du oprør?

Sammen med Bitbureauet, som er en interesseorganisation, der kæmper for frit internet, prøver jeg at få politikerne i tale og forklare dem, at der findes alternativer til fx ACTA-loven. Da alting var på sit højeste tidligere i år, lavede vi en hjemmeside med de danske europaparlamentarikeres telefonnumre, så folk kunne ringe til dem og spørge, hvad de ville gøre mod ACTA. Vi troede ikke, der ville ske noget, men dagen efter gik Jens Rohde ud via Venstres pressetjeneste og bad os lukke siden ned, fordi hans telefon var ved at smelte. Der fandt vi ud af, at folk altså går op i det her.

Det fine ved internettet er netop, at alle kan være med. Det synes jeg er vigtigere, end at alle regler bliver ved med at være, som de altid har været. Og det kæmper jeg for.

TekST kARen SOFie egeBO FOTO PeTRA kleiS

DownloaDing Danmark underskrev ACTA-aftalen 26. januar 2012.

ACTAs hovedformål er at bekæmpe piratkopierede varer som medicin og designermøbler, men det er afsnittet om internettet, der har mødt stor international kritik.

God smag på nye bønner Ny mellemamerikansk højlandskaffe med fyldig smag.

Stadig økologisk.

Stadig Fairtrade. Nyd!

Lille kaffe og croissant Tilbuddet gælder d. 6. juli - 26. august 2012 - i DSB / 7-Eleven butikker på togstationer

30,-

Få det bedste på farten

T e k sT I da N y e g å r d e s p e r s e N FoTo TobIas selNæs MarkusseN

Hun svarer igen Vivi Grøns 20-årige datter er konverteret til islam. De to bor sammen i en lille lejlighed i Dannebrogsgade på Vesterbro.

Men hvordan reagerer man, når ens barn gør oprør imod det, man selv står for?

v

ivi Grøn åbner hoveddøren til hjemmet på Vesterbro i københavn.

– Ja, kom indenfor. solveig ligger og beder inde i stuen lige nu, siger hun.

I december 2011 konverterede 20-årige solveig emilie grøn til islam. efter at være vokset op i et hjem med kirkegang om søndagen og frisindet undervisning på en friskole, valgte hun 18. december moskeen Furkal i Valby. I dag beder hun fem gange om dagen, går i den muslimske klædedragt jilbab, og et håndtryk er den tætteste kontakt, hun har med det mandlige køn. ud & se har talt med Vivi grøn for at finde ud af, hvordan det er at være forælder, når ens datter forkaster de traditioner og værdier, man har fodret hende med hele livet.

Vender ryggen til et fællesskab solveigs nye trosretning er ikke just blevet modtaget med klapsalver i familien. Farmoren reagerede på nyheden ved at sige, at muslimer ikke hører hjemme i danmark, en moster er stadig i chok og vil have, at solveig kommer til fornuft med det samme.

Ud & Se Juli / August 2012 37

Det er hendes måde at være på i tilværelsen. Oprørsk. Hun udviser da et mod, som jeg nok ikke ville have haft på sin arbejdsplads har Vivi indtil nu kun nævnt datterens religionsskift for to af sine nærmeste kolleger: – Jeg synes, det er hårdt at skulle forsvare. det er for meget for mig. allah her og allah dér. det er svært at rumme, at det fylder så meget for hende at bede og tro. og jeg er ked af, at hun vender ryggen til det fællesskab, jeg selv synes er så rart. alle de danske salmer og traditioner, fx at spise flæskesteg og tage på Tårnby strand og bade sammen om sommeren, siger hun.

Første uge i maj var solveig inviteret til sin grandfætters konfirmation. Men mor og datter blev enige om, at hun skulle blive væk for ikke at skabe postyr og opmærksomhed, når langt de fleste gæster endnu var uvidende om, at hun nu var muslim. Til konfirmationen fik Vivi stille fortalt, at hendes datter altså var konverteret.

Vivis kusine svarede, at solveig var velkommen uanset hvad. Naturligvis, som de sagde. den respons fik Vivi til at sænke skuldrene en anelse: – det lettede, at min egen søster synes, at det 38 Ud & Se Juli / August 2012

er helt pling med solveigs religion, og jeg som var så bange for, at hun ville blive udstødt, siger hun.

– Jeg synes, jeg kan se på solveigs øjne, at hun har fundet en slags fred i det, hun gør, også når hun ikke lige får topkarakter i skolen. og det med at bede fem gange om dagen – sådan at koble helt af og puste ud – det kunne vel lige så godt hedde meditation, siger Vivi i en tone, der lyder spørgende.

Bøn som protest på alle stuens vægge hænger store, kvadratiske fotoværker af en hvirvlende Vivi i hvid sommerkjole, flyvsk hår og bare ben. og på spisebordet ligger et node- og teksthæfte af Vivi grøn, en af sangene hedder ’Julens største fryd’. begge dele illustrerer dét, mor og datter ikke længere er fælles om.

Men der er også ting, de aldrig har været enige om. Ikke mindst det ulige behov for konfrontation. solveig har altid reageret på modstand

ved at svare igen, gøre oprør og diskutere, til alle med morens ord ’er helt rundforvirrede’.

Vivi vælger ofte at glatte ud og tie, hvis det kan skabe en bedre stemning. solveig studerer i dag på Niels steensens gymnasium, hvor hun for nylig har fået en mundtlig advarsel fra ledelsen, som frabedte sig, at solveig bad islamisk bøn på skolen. solveig svarede igen ved at smide sig direkte på gulvet uden for skolens kontor – og bede.

Vivi får en lille trækning omkring højre øje, og blikket søger bordpladen, da hun hører om det.

– det er hendes måde at være på i tilværelsen. oprørsk. Hun udviser da et mod, som jeg nok ikke ville have haft. Men jeg tænker også: ’Nu kommer der igen noget, hvor hun svarer igen’.

Jeg ønsker, at tingene skal foregå stille og roligt.

Jeg ønsker ikke flere omvæltninger i vores liv, og det her med at konvertere er altså en stor omvæltning. datteren solveig fortæller, at hun aldrig tidligere har oplevet et fællesskab så stærkt som

Danmarks stærkeste kulturavis: ● ● ● ●

Liv & Sjæl Bøger & Kultur Idé & Tanke Kirke & Tro

● ● ● ●

Globalt interview Sundhed & Helbred Etik Mennesker

SMSn,

Glæd dig til at læse en stærk kulturavis

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger Kristeligt Dagblad giver dig noget, du ikke får andre steder: indsigt, perspektiv og et dagligt fokus på tro, etik og eksistens. Vi går bag om nyhedsstrømmen og finder menneskene, meningerne og værdierne.

Glæd dig til at prøve en avis, som med hånden på hjertet og fingeren på pulsen skriver om livet og alt, hvad det fører med sig.

Sådan får du avisen leveret helt gratis: Prøv avisen i 4 uger – gratis og uforpligtende.

Ring nu på telefonsvarer 70 10 59 59, klik ind på www.k.dk/udogse eller send svarkortet – portoen er betalt.

PRØV GRATIS

Sæt tid af til Kristeligt Dagblad – der er rigeligt at fordybe sig i

”KRD nav stnr., by” adresse, po 1940 til nummer ster gratis og ko Tjenesten er . . sms-takst m al n ku

Datter

Mor

Solveig Emilie Grøn læste Koranen for første gang, halvandet år inden hun konverterede. ’Det at gå med tørklæde handler for mig om beskyttelse, værdighed og respekt’, siger hun.

51-årige Vivi Grøn er uddannet sanger fra rytmisk konservatorium i København, hun har været kirkesanger i 20 år, spiller skandinavisk jazz og underviser i musik.

det muslimske. I moskeen har folk pligt til at tage sig af hinanden, og der er ingen, som bliver ladt i stikken, siger hun.

Vivi lytter til datteren, og det er tydeligt, at hendes ord gør indtryk. gennem årene, forklarer Vivi, har familien haft svært ved at få hjælp, når de har haft brug for det. Fx følte mor og datter sig ikke taget alvorligt af lærerne, da solveig for år tilbage havde problemer med mobning.

– Jeg har været alenemor. og dér, hvor solveig har haft allermest haft brug for en samtalepartner, har jeg nok været væk på arbejde. det tror jeg er en vigtig årsag til, at hun søger ind i troen og prøver at finde svar og etablere en tryghed.

Tørklædet beskytter for meget datterens nye miljø er fremmedartet, synes Vivi.

Hun håber, at der er tale om en overgang, før solveig finder hjem til de vante værdier. Men solveig taler om at have fundet beviset for sandheden om, at den muslimske vej er et valg for livet – ikke kun et forsinket teenageoprør. Hun siger, at det giver ro, at behovet for at skulle 40 Ud & Se Juli / August 2012

opnå noget nyt hele tiden, at skulle bevise sig selv i form af arbejde og uddannelse, er forsvundet.

Vivi taler om solveigs kønne, lange hår. om at være nervøs for datterens fremtid. For er der mon job og sådan? og hvad hvis en kommende ægtemand isolerer hende i huset? og tørklædet?

– Jeg kan godt se, det er en beskyttelse, når man ikke orker, at mænd skal se på en som et sexobjekt og ikke orker de store fester med druk.

Men når man er helt tildækket og kun tilhører det menneske, man er gift med, så deler man jo ikke sig selv med familien. så er der noget af én, som er for beskyttet, synes jeg. solveig fortæller, at hendes mor er begyndt at lytte til islamisk musik: – Hun siger, at det er smukt. og når jeg præsenterer et flot citat fra koranen for hende, nikker hun interesseret. Men jeg tænker, at hun kun lytter for min skyld, og at hun i virkeligheden er bange, siger solveig. og jo, Vivi medgiver, at hun også er angst. da

hun bliver spurgt, hvordan det føles at skulle gå på kompromis med sine egne værdier i forhold til solveig, svarer hun, at hun jo ikke ved så meget om islam.

Men hvordan føles det, at datteren gør oprør mod Vivis værdier og det, hun står for? svaret lyder undvigende, at det også kunne være spændende med en rejse til de arabiske lande sammen med solveig, der har fået kontakt med en venlig sheik i saudi-arabien. og i tredje forsøg: Vil det ikke være et kompromis? og så er der en sprække; Vivi vil for alt i verden ikke risikere, at datteren siver væk fra hende. lige nu fylder det mere end ærgrelsen over at skulle gå på kompromis med den måde, man har valgt at leve på. der er for meget på spil til at stå stejlt på sine værdier.

– det vil blive endnu værre, hvis jeg skubber hende væk. det tør jeg slet ikke kæmpe imod som mor. Jeg har hørt om nogen, som helt har mistet kontakten til deres børn. uha! Vi bliver nødt til begge to at vokse i det her.

Tidslinjen

De var både hyldede og udskældte på deres tid, men med dem skiftede verden spor.

Voldsomt eller ganske fredeligt

ÅR 33 Jesus af Nazaret dømmes for landsforræderi og gudsbespottelse, den unge tømrersvend har gjort oprør mod jøderne og mod den romerske guvernør i Jerusalem.

TeksT karen Gahrn

1955 1. december bliver Rosa Parks arresteret, fordi hun nægter at give sin plads i bussen i den amerikanske stat Alabama til en hvid mand.

De sorte passagerer boykotter busserne og går, indtil loven om, at sorte skal sidde bagerst og rejse sig for de hvide ændres.

1967 'Han udnyttede sit kropssprog på en måde, som var meget smuk at overvære, samtidig med at han frembragte disse utrolige lyde', siger en kollega om Jimi Hendrix, som inspirerer og revolutionerer med sin guitar.

Den kun 17-årige hærfører Jeanne d’Arc rider gennem Frankrig til Orléans for at befri byen for englænderne og få kronet sin konge. Hun bliver to år senere brændt på bålet, dømt som kætter. Hendes samtid dømmer hende, fordi hun altid bærer mandsklæder, mens hun efter sin død hyldes som nationalhelt.

192s0trigske lægen-

la Den ø reu d und F et pe Sigm k k y r udt . Han cerer e ls e und et nismis nnesk r, me e r d mene in ret af an er sty vad h er i, h ft æ r k bevid u t e r ’d f inda kalde n e g at ste’, o vores ne er gange . Han fore d m drøm en me samtid xualarger e s å p us sit fok n. drifte

1964 Nelson Mandela fængsles i Sydafrika som fange nr. 466.

Han løslades først efter 26 år, hvor han bliver landets første sorte præsident.

1431

Han studerer medicin, matematik og astronomi, og en sen nat opdager han Jupiters måner. Men da han offentliggør et værk, hvor han hævder, at Solen og ikke Jorden er universets centrum, vækker det så voldsomme protester, at Galileo Galilei til sidst tvinges til at benægte sine forskningsresultater. Det siges dog, at han gør det med fingrene krydset bag ryggen.

1789 Hun rejser sig med tricoloren højt hævet i den ene hånd. Sært nok har hun blottet brysterne, men måske er det bare maleren Delacroix, der har ladet begejstringen få frit løb i sin gengivelse. Kvindeskikkelsen på toppen af barrikaderne i de parisiske gader bliver symbolet på den franske revolution og de oprør, der bølger gennem oplysningstidens Europa.

1919 Mohandas Karamchand Gandhi indleder en ulydighedskampagne mod den britiske kolonimagt i Indien. Den lille mand vækker opsigt, når han på rejser i Vesten færdes blandt verdens ledere kun iført sin hjemmesyede klædedragt. Han har en simpel levevis og en stædig tro på passiv modstand.

1909 Tysk-russiske Wassily Kandinsky er egentlig jurist, men kaster sig over billedkunsten og maler det første abstrakte billede.

1989 1970 Værftsarbejderen Lech Walesa bliver en af de ledende skikkelser i konflikten mellem regeringen og arbejderne på skibsværftet i Gdansk i Polen.

Mens ungdomsoprør fejer gennem de vestlige lande, tager Walesa det barske opgør med den kommunistiske ledelse. Han får 13 år senere Nobels Fredspris.

Han navn er ukendt, men han får hele verdens opmærksomhed, da han i godt en halv time holder stand foran de fremadtromlende kinesiske tanks på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Time Magazine døber ham Den Ukendte Rebel, og sætter ham senere på sin liste over de 100 personer, der har haft størst indflydelse på det 20. århundrede. Der har sidenhen både været rapporter om, at han er blevet dræbt, og at han lever i bedste velgående.

1993 Vaclav Havel udnævnes til den første præsident for Den Tjekkiske Republik.

2010

Den 26-årige tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi sætter ild til sig selv, efter at politiet har konfiskeret hans salgskærre og hans varer. Det sætter gang i omfattende protester og bliver starten på ’det arabiske forår’, der spreder sig fra Tunesien til blandt andet Egypten, Libyen og Syrien.

kilDe: DenstoreDanske.Dk og wikipeDia.Dk meD flere

Rebeller

1613

ComPuteren er en del Af Hyggen

Joan RibeR boRgbJeRg, 72 åR, havde indtil foR et halvt åR siden aldRig skRevet på et tastatuR, bRugt en mus elleR besøgt en hJemmeside. nu bRugeR hun sin dukapC i fleRe timeR hveR dag.

“Jeg hygger mig med at sidde herinde”, siger 72-årige Joan riber borgbjerg med et smil. Hun sidder foran sin computer på det hyggelige værelse i villaen i Aarslev ved Aarhus.

Værelset er lige stort nok til at rum­ me en sovesofa, et fladskærms TV og skrivebordet med den nyindkøbte, limefarvede kontorstol. Hun har ind­ rettet sig godt på værelset, hvor hun er tæt på sin mand, når han sidder i stuen, og hvor hun nemt kan følge med i tv­programmerne, når hun løfter blikket fra sin computer. En computer, som hen­ des børn og børnebørn i flere år havde presset på for, at hun skulle købe, så familien kunne sende mails til hinanden.

“Jeg blev ved med at sige nej. Men jeg var lidt nysgerrig, så da jeg så annoncen for en dukaPC, tænkte jeg: “det er den der computer, jeg skal have”,” fortæller Joan riber borgbjerg.

mail til sin søn for at fortælle om sit computerkøb, kom svaret hurtigt: et kort og stolt “Wauw”.

Hun taster og klikker sig i dag sikkert rundt på computeren, som hun typisk tænder tre gange om dagen. “Jeg ser, om der er kommet en mail, spiller nog­ le spil, læser nyheder på Jyllands­Pos­ tens hjemmeside, søger måske efter en strikkeopskrift og kigger på vejrud­ sigten”. og skulle der være noget, der driller med teknikken, er hjælpen ikke langt væk. “Jeg får hjælp af min bror el­ ler ringer til dukaPC – de er altid tålmo­ dige og gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem,” siger Joan riber borg­ bjerg.

så enkelt er det… se og køb dukapC i din lokale photoCare butik eller bestil den direkte hos dukapC på 77 34 18 18 eller www.dukapc.dk Computeren leveres direkte med posten eller afhentes i butikken. sæt stikket i, tænd og din dukapC er klar til brug. ingen bøvl. gratis levering og 4 ugers fuld returret, uden omkostninger. dukapC klarer alt det tekniske for dig.

Hun kom hurtigt i gang med at bruge den, og da hun havde sendt den første

bærbAr

4.995,-

bordModEL

6.995,-

Enkelt og let design med stort tastatur, mus og tydelig skærm på 15,6”. Let at få plads til

Alt er indbygget i den 21,5” berøringsføl­ somme skærm. den oplagte løsning for dig,

og tage med på farten.

som aldrig har brugt en PC før.

Abonnement med internet Pris kr. 249,-/måned dukaPC abonnementet inkluderer internet­ forbindelse (op til 4/1 Mbit), løbende op­ datering af computerens programmer og fri adgang til telefonisk hjælp. Abonnementet har ingen bindingsperiode og kan opsiges med dags varsel, hvis du skulle ønske det.

dukaPC kan også benyttes som en alminde­ lig computer da den bygger på en Microsoft® Windows® 7 platform.

dukaPC anvender ægte Microsoft® Windows® 7 Oplev den i din lokale PhotoCare butik

teKSt OG FOtO tOBIAS SeLnÆS MARKuSSen

På italiensk findes der ikke en reel maskulin pendant til ordet ’casalinga’, som betyder ’husmor’. Nu har Ud & Se fundet på et til det sydeuropæiske land, hvor en gruppe mænd slås for at dyrke de hjemlige sysler i et machosamfund, der stadig halter langt efter resten af EU, når det kommer til at tage en tørn med rengøringen og madlavningen og børnene. Mød 5 af frontkæmperne

D

et nu forhenværende statsoverhoved Silvio Berlusconi har gjort sit til at holde billedet af den italienske machomand i live med bunga bunga-fester og chauvinistiske udtalelser. Imens er der sket en mindre revolution i den italienske region toscana. ’Associazione uomini Casalinghi’, Organisationen for Mandlige Husmødre, har de seneste 10 år kæmpet for at ændre det klichéfyldte billede af den lokale mand som en mammas dreng, der ikke kan klare sig selv inden for hjemmets fire vægge.

– Det er gået op for os, at ideen om den italienske machotype altid 44 Ud & Se Juli / August 2012

1

Fiorenzo BreSciani, 59 år, Formand, organiSationen For hjemmegående hUSmænd Jeg er tidligere selvstændig og har de seneste 15 år været hjemmegående. Jeg droppede mit tidligere arbejde til fordel for de huslige opgaver, fordi jeg havde brug for at realisere mig selv uden det stress, der følger af at skulle tage på arbejde hver dag. Til at starte med var omgivelsernes reaktioner på mit valg ret drastiske. Både den nærmeste familie og mine venner anså mig for at være arbejdsløs, ikke hjemmegående.

1

2

3

4 mens andrea grossi står og stryger, kommenterer hans kone på præstationen. man kan mærke, at det tidligere var hende, som styrede hjemmet.

At gå hjemme er et arbejde, ligesom så meget andet. Et arbejde, som gør mig glad

2

3

michele Polidori, 52 år, tidligere BUtikSmedarBejder

har været forkert. Samfundet har misforstået os mænd, mener organisationens stifter, Fiorenzo Bresciani.

Sammen med sine 3.500 medlemmer vil han gøre op med ’fordummende mandeidealer og fordomme’, som ifølge organisationen skader mænd og berøver dem muligheden for at bruge deres tid og ressourcer på hjemlige dyder og menneskene, de elsker.

Med støvkost i hånden og pastamaskinen summende i køkkenet giver organisationen vejledning og kurser i alt fra afkalkning til hjemmebag, så andre mænd til nye rekrutter kan være med til at ændre det stereotype machobillede af den italienske mand.

Og der er brug for en holdningsændring iblandt italienerne. en undersøgelse viser i hvert fald, at 57,7 procent af nationens kvinder er utilfredse med deres mænds indsats i hjemmet. Hvilket i bund og grund er til at 46 Ud & Se Juli / August 2012

Jeg mener ikke, at man skal tvinge mænd til at arbejde i hjemmet, men alle mænd burde være i stand til at tage del i det huslige arbejde. Det er jo med til at gøre dem mere selvstændige, og det er på ingen måde noget, man skal skamme sig over. At gå hjemme er et arbejde ligesom så meget andet. Et arbejde, som gør mig glad.

andrea groSSi, 47 år, Brandmand Til at begynde med så jeg det ikke som en form for oprør, men det er det blevet mere og mere med tiden. Efter at være blevet konfronteret med at være hjemmegående adskillige gange, er det blevet tydeligt for mig, hvor skarp opdelingen af kønsroller er.

4

eUgenio riotto, 61 år, tidligere landmand For mig er det en ønskesituation, som er opstået, fordi vi som mænd har fået mere

LIDT SKYGGE SKADER IKKE

ge g y Sk

t Solha S lcreme So

Solcreme er ikke altid nok. Brug skyggen mellem kl. 12-15, og nedsæt din risiko for at blive én af de 13.000 danskere, der hvert år får kræft i huden.

5

alting står snorlige, og alting er sirligt gjort rent hos bedstefaren Francesco di Freia, som her er i gang med at rede håret på barnebarnet leonardo.

Min kone siger, at jeg har været et eksempel for andre

forstå. I hvert fald tilbringer kvinder i Rom og Milano i gennemsnit fire timer mere om dagen med husligt arbejde end deres ægtefæller.

Samtidig viser tal, at de italienske mænd laver mindst husligt arbejde af alle mænd i eu, imens de italienske kvinder laver mest.

Men sådan er det naturligvis ikke hjemme hos de fem medlemmer af ’Associazione uomini Casalinghi’. De rengøringsglade herrer slog dørene op, da ud & Se bankede på i toscana. Fælles for dem er, at de har truffet et bevidst valg, som de vil have lov til at stå ved og være stolte af. De har overladt det økonomiske ansvar til deres koner og kæmper nu for at få ændret den italienske lovgivning, så de kan få lov til at kalde sig ’husfædre’ i de officielle papirer, som skal udfyldes for at modtage støtte som hjemmegående.

48 Ud & Se Juli / August 2012

og mere frihed. Nu er vi ikke længere afhængige af, at der bliver lavet mad til os.

Jeg kan selv tage hånd om det, og endda lave maden præcis, som jeg bedst kan lide den. På mange punkter føler jeg, at jeg er blevet friere af mit valg. Livet går jo ikke kun ud på at arbejde, og jeg oplever, at der er sket meget de seneste 10 år i Italien.

Det er ikke længere sådan, at manden går på arbejde, og kvinden bliver i hjemmet.

Tingene er så småt vendt på hovedet.

5

FranceSco di Freia, 78 år, tidligere BlikkenSlager Jeg valgte at blive pensioneret som 50-årig for at være hjemmegående. Min kone forsatte sit arbejdede som radiologitekniker, imens jeg handlede, lavede mad og passede vores børnebørn. Min kone siger, at jeg har været et eksempel for andre. Når jeg gik tur med barnevogn, blev der set skævt til mig. I dag er der flere og flere mænd, der går tur med deres børn.

www.gigtforeningen.dk/cst

FORKÆL DIN KROP OG SJÆL MED PROFESSIONEL TRÆNING

OPHOLD DER STYRKER BÅDE KROP OG SJÆL PÅ GIGTFORENINGENS CENTER FOR SUNDHED OG TRÆNING

tilbyder vi intensive og målrettede genoptræningsophold eller aktive dage til alle med led-, ryg- eller muskelgener.

• Måske er du nyopereret eller svækket efter fx en sportsskade?

• Måske har du problemer med ryg, led eller muskler?

• Måske er de offentlige tilbud til dig ikke tilstrækkelige?

• Måske har du en forsikring, som kan hjælpe dig?

Hos os er du i professionelle hænder. Du modtager tværfaglig vejledning, og du får viden om smertehåndtering, så du selv kan styre din træning og fastholde de gode resultater, når du kommer hjem. Du træner og undervises efter dit eget personlige program, som både er skånsom og målrettet; enten som en del af et mindre hold eller individuelt. Vi hjælper dig med at få mere styrke til at kunne leve et godt og aktivt liv.

OPHOLD I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Centerets afdelinger er alle indrettet med professionelle faciliteter og ligger i naturskønne omgivelser. Opholdets indhold og varighed aftales individuelt, så det passer til netop dine behov.

Du får fuld forplejning og bor i eget værelse eller lejlighed.

Ring til os og hør, hvad vi kan gøre for dig.

AARHUS: Egernvej 5 · 87 36 19 66 gigt_ledsager 208x280 m5 mm_HC.indd 3

MIDDELFART: Adlerhusvej 28 · 63 40 16 40

SKÆLSKØR: Slagelsevej 32 · 58 19 42 53 20/06/12 09.47

Mit oprør p

RØDE MÆND ANDERS HUULGAARD

Logget ud Oppe i de norske fjelde foregür et sagte oprør mod hastighed. 23-ürige Simon har valgt universitet, internet og byvibes fra til fordel for tid. Han vil gerne forholde sig mere til mindre. Som at drikke iskoldt vand fra en revne i fjeldet og spise myrer t e k st i da n y e g ü r d e s p e r s e n

foto peter helles eriksen

I snart et år har simon nyegård espersen holdt sig fra internettet, medmindre han er blevet lokket til at nedfælde en mail. han har ikke læst nyheder, ikke gået rundt med en tændt mobiltelefon, ikke set fjernsyn, ikke hørt musik i eget selskab, ikke været fuld. simons yndlingsduft er skovbund, så på det underlag opholder han sig meget, i hjemmebygget snehule på ture om vinteren, under åben himmelhvælvning på vandringer resten af året.

Jeg tror, at den livsstil, simon har valgt i et helt andet tempo end resten af verden, er et varigt valg, ikke en flygtig eksperimentel tidslomme eller et selviscenesat opmærksomhedsstunt. han nøjes ikke med at snakke om at ’skrue ned for stressblusset’. han gør det, gør én ting ad gangen og gør

det langsomt. og jeg er taget til norge for at spørge ham, hvorfor han har valgt at leve her i sin helt egen tidslomme?

 ’Bussen kører ganske ofte, så det er bare at vente’, skriver simon som et led i rutevejledningen til sin adresse i norge. Vores opfattelse af ordet ’ofte’ er forskellig. Bussen kører to gange i døgnet.

Jeg kender simon grundigt, han er min lillebror. Jeg har kendt ham i 23 år og ved, at han er højt begavet og socialt intelligent. ganske normal med andre ord, men anderledes. en af min bekendte mødte ham kortvarigt og sagde bagefter, at hans ro næsten virkede konfrontatorisk på hende.

Ud & Se Juli / August 2012 53

I påsken var Simon på besøg hjemme i Danmark. Og det føltes uvant med de mange ansigter, han ikke havde set før – på gaden, i toget og i lufthavnen.

Ingen opdager, at emhætten er tændt, men når den bliver slukket, bliver man lettet

for simon har altid været konsekvent og haft en anden bevægelse end den gængse. en normalvis tjep hverdagshandling – som at bære køkkenskraldet ud i en større skraldespand – kunne være en rejse for simon. han fortabte sig i øjeblikket, i en opmærksom lytten til en sjælden fugl eller en anden stille detalje. i teenageårene var en favoritsbeskæftigelse at bruge hele dage på at hugge pilespidser af horn, inden han listede ud til bækken med hjemmelavet langbue og pile og stod usynlig med et væsen så dæmpet, at han kunne skyde svømmende fisk med buen. så var den dag gået.

 simon Bygger på en 10 meter lang træbåd med råsejl, når han ikke vandrer rundt i fjeldene. siden august sidste år har han været indskrevet på fosen folkehøjskole, som ligger godt 700 kilometer oppe i norge, og det er sent, da bussen endelig når frem til hans bopæl. Vi pakker rygsække 54 Ud & Se Juli / August 2012

til vandring i det mennesketyste område, hvor simon er bedst tilpas. og her er da flot, men også meget, meget stille. savner han aldrig tempoet hjemme hos os?

– i byen føler jeg, at der er ganske meget flimmer. det er ligesom en konstant kørende emhætte. folk taler ubevidst højere og hurtigere for at overdøve omgivelserne og hinanden. ingen opdager, at emhætten er tændt, men når den bliver slukket, bliver man lettet, siger han. simon bevæger sig med landskabet, aber sig op ad stenene og de væltede træstammer, der danner små pukler og linjer i en brusende fos. fra fjeldets revner pibler det frem med vand: – det giver mig uafhængighed og glæde, at jeg kan drikke vand fra fjeldet. uden det ville jeg ikke være i stand til at opholde mig herude ret lang tid ad gangen, pointerer simon. han peger på madbeholdningen over alt i omgivelserne – mjødurt, fri-

Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 er meget mere end en isoleret kultur-begivenhed - sammen med SønderjyllandSchleswig og resten af Syddanmark skaber vi den fremsynede og moderne måde at bo på landet ...med storbyens

TER T Y L F R E D R U T L KU GRÆNSER Som et af byens fyrtårne ligger koncertsalen Alsion midt i Sønderborg. Alsion huser også Syddansk Universitet samt lejemål for innovative virksomheder, og er hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester.

tilbud og muligheder.

I Sønderborg smelter kultur, uddannelse og erhvervsliv nemlig sammen i en vision om at skabe en ny måde at tænke på. Vi kalder det ”kreativ intelligens”, og ved hjælp af vores kreative intelligens vil vi udvikle regionen på tværs af landegrænsen, så vi er rustet til fremtiden.

Vores mål: At skabe Europas førende grænseoverskridende kulturregion.

Koncertsalen Alsion er en af Europas klassiske, symfoniske musik, og takket være den avancerede teknik og akustikregulering danner Alsion samtidig en fantastisk ramme om teaterforestillinger, ballet, koncerter, stand-up og særlige events.

Læs mere på alsion.dk

sonderborg2017.dk Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig vil med ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad 2017 skabe Europas førende grænseoverskridende kulturregion.

Headquarters - Foto: Anne-Kathrin Pries

absolut bedste, når det gælder den

Til vores aftensmad fanger Simon seks små ørreder. Ikke syv, ikke ni. Vi har næppe brug for mere energi til natten, mener han.

ske birkeskud til te, ramsløg og brændenælder udgør grøntsager til aftensmaden. simon stryger nænsomt fingeren hen over en myretue, får et par myrer på fingrene og spiser dem. de giver et stik af syre på tungen.

 en døende gran bliver fældet til bålbrændsel hen på aftenen. her varmer vi saltede, tørrede kødstykker fra en tre et halvt år gammel avlsvædder. oprindelig skulle den slagtes og smides væk, men det bekom ikke simon vel. han fik lov til at overtage det døde dyr og har siden brugt uanede mængder tid på at garve skindet, koge suppe og kraft på benene, tilberede hjertet og salte køllerne, så de kan holde sig i flere måneder uden kunstig nedkøling.

Vi overnatter på en madras af grene i en åben shelter. temperaturen kigger nedad mod frysepunktet. det går langsomt op for mig, at jeg aldrig har været så tæt på simon som nu. gennem vores opvækst har vi sjældent talt om eksistentielle emner, men ukonfrontatorisk fulgt hver vores bane.

Jeg spørger, om han ikke savner sine venner, resten af familien og mig?

– for at være helt ærlig ... så nej, jeg er ikke ensom eller savner nogen. det her er mere værd for mig. det lyder måske hårdt. men jeg vil gerne være helt til stede i den situation, jeg er i lige nu. Jeg er ikke bange for at gå glip af noget. nu har jeg ikke været på facebook, så måske er det fordomsfuldt, men jeg forestiller mig, at man zapper rundt, er en lille smule til stede alle vegne, men ikke rigtigt ét sted. og at man så bruger meget tid på at forholde sig til andre, som ikke betyder noget for én. Jeg vil 56 Ud & Se Juli / August 2012

gerne have mindre at forholde mig til, men til gengæld forholde mig mere til få velvalgte ting, i mit tilfælde fx skoven, planter og en mindre gruppe udvalgte mennesker, siger han.

 Jeg tænker på, om man kan vælge så meget fra, at man ikke kan hoppe ’på’ igen? simon mener sagtens, at han kunne vende tilbage og køre i høj hastighedsrille og være online. han har bare ikke lyst. han synes, at han mister sin frihed og sin tid, hvis folk forventer, at han hele tiden er tilgængelig på telefon eller computer. simon tjener sine penge ved at lave forefaldende arbejde, fx brugte han hele sidste sommer på at kløve brænde. efter gymnasiet prøvede han kræfter med biologi på universitetet og et kollegieværelse i aarhus-forstaden Viby. men han sneg sig mere og mere væk fra by og pensum – så var der jagtsæson, vindstille vejr til fiskning, et nyt spændende sted at samle svampe eller overnatte i skoven.

– nogle tror, det er farligt at sove ude i naturen alene og spise af den. men jeg tænker, at vi mennesker altid bliver bange for det, vi ikke forstår, siger han. simon stiger op fra den vintervisne lyng med en fiskestang i den ene hånd og seks små ørreder dinglende fra en pind i den anden næve.

– så er der aftensmad. han nørkler de små glinsende øjne ud af ørreden med en kniv. og spiser dem direkte fra knivsbladet.

Stressfri og ny energi

driftsøkonomi

klimatilpasning

parkdrift

1 uges højskoleophold: Find din livsglæde fra 3. sept. ’12 Frigør dine ressourser fra 10. sept. ’12 Kom ud af dårlige mønstre. Har du brug for at komme ud af de uhensigtsmæssige mønstre, som din dagligdag er bygget op omkring? Og vil du lære at opbygge nye positive mønstre i stedet? Væksthøjskolen holder en række Stressfri-kurser der dels fokuserer på din konkrete stressproblematik og dels fokuserer på forskellige værdifulde psykiske redskaber, du kan bruge i din hverdag efterfølgende.

HaVe ParK ingeniør en 4-årig grøn lederuddannelse

praktik

Pris 2.495,- få begge uger for 4.390,Prisen er inkl. undervisning, dobbeltværelse og økologisk, vegetarisk spændende og sund mad. Mulighed for stort eneværelse mod tillæg.

Væksthøjskolen tilbyder både korte og lange kurser med mange forskellige emner indenfor personlig og spirituel udvikling.

Læs mere på www.vaeksthojskolen.dk

design

ledelse

bynatur

Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ 8791 8000

Det er helt viiiildt!

Adgangskrav:

stx, hf, htx, hhx eller grøn erhvervsuddannelse · med dansk A, · matematik B, · biologi/kemi B, · engelsk C Tjek hopi.dk il

gt anlæ

tigr2e & r e v lø mer 201 Nyt

Læs mere på www.hopi.dk

for en ledig studieplads

som

Et brøl af nye oplevelser - hvis du tør www.aalborgzoo.dk

- dyrebare oplevelser

Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af

Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole og Københavns Universitet.

Ud & Se Juli / August 2012 57

Novelle Det handler om hemmeligheder.

Månedens forfatter tager i 2012 udgangspunkt i én af læsernes hemmeligheder. Vil du være med til at inspirere forfatterne?

Se, hvordan du gør på side 64. Og smugkig på de andre læseres hemmeligheder herunder.

Til dette nummer har vi ud over at inddrage en hemmelighed bedt Kaspar Colling Nielsen om at tage udgangspunkt i begrebet ’oprør’.

Den unge soldats lidelser Vi ville udvide rummet mellem livet og døden.

Det var en udforskning af det menneskelige.

Vi følte, vi nærmede os noget, en sandhed, noget ægte. Den menneskelige erfaring var, at dette var det sande liv, ikke det, man levede før A f K A s pA r C o l l i n g n i e l s e n i l lu st r At i o n H A l f dA n p i s K e t

Når jeg er alene hjemme, siger jeg mine tanker højt med britisk accent.

Jeg er en mand med stor succes arbejdsmæssigt. Men mit privatliv er kaotisk. Det er gennemsyret af løgne over for kvinder, løgne, som skal gøre, at de kan lide mig. Løgne, som bliver afsløret, og som gør, at de går fra mig. Det er sket igennem flere år. Men jeg gør det igen og igen. For ellers tror jeg ikke på, de vil kunne lide mig.

Før jeg går nogen steder, pakker jeg altid min taske med ting og sager, der kunne være nyttige, hvis nu jeg skulle opleve en spontan tidsrejse.

Jeg spiser indimellem en æggesnaps, selvom det jo nærmest er tabu i dag. Men uhm hvor smager, og så minder det mig om, da min farmor og jeg for mange år siden rørte æggesnaps med ske på trappetrinet til 58 Ud & Se Juli / August 2012

J

eg kunne påstå, at det var angsten, der drev os. At det var frygten for selv at blive dræbt, der fik os til at handle, som vi gjorde. Men det var det ikke. de råbte det til os, vores egne, i starten: ’skyd, det er os eller dem!’ det var først år senere, jeg forstod det komiske ved dette udsagn. det latterlige.

nogle år inden Krigen startede, så jeg en dokumentarfilm om anden verdenskrig. en amerikansk soldat fortalte sin historie. Han var blevet kastet ned et sted i frankrig i 42 eller 43. de lå i en lille skov. det var vinter. deres opgave var at indtage en landsby, hvor tyskerne havde forskanset sig. fra byen smed de granater ind i skoven. den gamle soldat fortalte, hvor forfærdeligt det hele var: ’Vi lå dér og frøs. tyskerne bombede os hele tiden, om dagen og om natten. folk blev sprængt i stumper og stykker. Jeg var så bange. Jeg følte en frygt, jeg slet ikke kan forklare. Jeg var lammet. i chok. Vi patruljerede skoven om natten.

Hvor som helst kunne man møde en tysk pa-

trulje. flere af mine kammerater bukkede under for frygten. de blev sindssyge. de kunne ikke klare det. i flere måneder var jeg rædselsslagen.

Jeg blev mere og mere bange for hver dag. til sidst lå jeg bare og rystede i de huller, vi havde gravet. pludselig en morgen ændrede alt sig. Jeg havde fået nok. Jeg ville have det overstået. Jeg ville dræbe dem, der gjorde mig bange. Jeg ville ikke være bange mere. Jeg kunne ikke mere, så hellere dø. Jeg ville fjerne ophavet til min frygt. frygten erstattedes af et raseri. fra den dag blev jeg soldat. fra den dag vidste jeg, hvad det vil sige at være soldat’.

Jeg Ville ønsKe, jeg var den soldat. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle den samme historie, men min er ikke sådan. Min historie er ikke historien om selvforsvar. Mine synder er ikke begrundet i frygten for at miste mit eget liv. de råbte det hele tiden i starten, vores egne: ’skyd, det er os eller dem!’ i starten troede vi dem vel. det tror jeg da, men efter nogle år, gav det ikke rigtig mening mere. først da afslutningen begyndte at nærme sig, snakkede vi om det. Vi snakkede om de krigsforbrydelser, de andre

haven, mens vi nød synet af et pindsvin, der spiste nedfaldne æbler.

Jeg sætter alle vækkeure og æggeure til at ringe samtidig, når jeg er i Tiger-butikken. Jeg går altid inden, de ringer ...

De råbte det hele tiden i starten, vores egne: ’Skyd, det er os eller dem!’

I starten troede vi dem vel

Alle tror, jeg er den glade ungkarl med gang i livet.

I virkeligheden tror jeg på den eneste ene. Hun har været der, men ville ikke have mig. Så jeg er dømt til at være alene … halvdelen af mine 44 år og resten af livet.

Når jeg møder en forbipasserende kvinde på gaden tænker jeg over, hvordan hendes underliv ser ud, lige meget om hun er 15 eller 70.

Jeg bliver ked af det, når nogen trykker ansigterne ind på chokoladenisser og chokoladepåskeharer.

Det er så synd, for så bliver de ikke solgt, og de får ikke mulighed for at gøre nogen glade med deres fine glitrede papir.

Jeg får tårer i øjnene af at tænke på det …

Jeg kan ikke have sex med folk, jeg ikke elsker. Jeg er dybt seksuelt frustreret og håber inderligt, at jeg snart finder en, jeg kan elske.

Jeg er bange for min iPod ... den spiller lige pludselig uhyggelig musik.

Jeg har en dejlig lille datter. Alle spørger, om jeg/ vi snart skal have barn

havde begået. den kom tilbage igen, logikken: ’det er os eller dem!’ Men det var ikke sandt, og vi vidste det alle sammen.

HVeM KAn Vide, hvad der sker, når man kommer i krig? Hvem ved, hvordan man reagerer? der skete noget allerede, da jeg fik min uniform, mit gevær, støvlerne og kniven. dér skete der noget, tror jeg. Jeg husker den dag, de gav mig mit udstyr, og jeg husker, at jeg tog det på. det er et af mine tydeligste minder fra krigen. der skete igen noget langt senere, da uniformen var blevet slidt og formet efter min krop. da det for længst udtørrede blod havde stivnet stoffet her og der. efter at kniven var tørret ren flere gange i buksebenet, og geværet var blevet en del af mig, en naturlig forlængelse af min krop.

Jeg husker også dette tydeligt. Jeg så mig selv i spejlet. det var i slutningen af krigen. Mit skæg var langt. Mit hår var samlet i en hestehale. Jeg havde ray-Ban-solbriller på. der sker noget undervejs. den militære anstand forsvinder stille og roligt. det er for rekrutter, for folk der leger, de er i krig. for os gjaldt andre regler. Hvem bekymrer sig for, om støvlerne er pudsede og håret klippet, hvis man kan udføre en ordre? Jeg kunne udføre en ordre. Mine overordnede vidste det. de vidste, at de kunne regne med mig. Jeg var skånselsløs. Jeg havde ingen barmhjertighed, ingen tøven. Jeg kunne se det i ansigterne på mine kammerater. de frygtede mig, med rette. de havde set, hvad jeg var i stand til. på et tidspunKt var vi blevet sendt ud i bjergene. Vi indtog landsbyer. i starten lod vi, som om at vi bare flyttede dem andre steder hen, at folk ikke havde noget at frygte, at vi var en slags politi, som skulle evakuere dem. Jeg havde skægstubbe dengang, og mit hår var kort. i virkeligheden sendte vi mændene i koncentrationslejre. Kvinderne og børnene lod vi flygte.

60 Ud & Se Juli / August 2012

Jeg havde lyst til at dræbe dem allerede da.

Jeg havde geværet. Jeg skulle blot trykke let på aftrækkeren. Jeg havde lyst til at se, hvordan det så ud, når en person døde. dette var ikke en leg eller en film. dette var en rigtig uniform, et rigtigt gevær. rigtig frygt i de tilfangetagnes øjne.

Måske havde nogen hørt rygter om koncentrationslejrene, i hvert fald indtraf et mirakel nogle måneder senere. Vi kørte ind i en by, som vi plejede, og pludseligt begyndte de at skyde på os. det var næsten for godt til at være sandt. det var nu. det var os eller dem. det tog os mindre end et kvarter at nedkæmpe enhver modstand.

Vi brændte husene ned. Vi skød alle. Vi dræbte dem med kniv. det var så vidunderligt det hele.

Hvornår får man ellers lov til at brænde et hus ned? ild er normalt noget, man skal passe på, noget man skal begrænse, men ikke nu. Vi satte ild til husene og ventede udenfor på, at de kom ud, så skød vi dem. der var ild i dem, når vi skød dem. det var et chok, et adrenalinrush. det var den bedste følelse, jeg har haft i mit liv. det var, som om at alt, hvad jeg havde foretaget mig i mit liv, havde ført frem til dette øjeblik. Man leger jo krig som barn, ikke? Ved barnet ikke

ÅreTS fOrfaTTere Trisse Gejl A.J. Kazinski Knud Sørensen Mikkel Munch-Fals Knud Romer Kaspar Colling Nielsen Dy Plambeck Ida Jessen Bjarne Reuter Astrid Saalbach

Rucksack No.4 Large Klassisk rygsæk i g-1000® hd med detaljer i naturfarvet læder. Hovedrummet har lomme til bærbar, termoflaske samt siddehynde.

Varenr: 24206.

Vejl. pris: 1 799 dkk

Vintage 20 / 30 L Let rygsæk i retrostil med moderne bæresystem. Læderremme og metalspænder. Udført i slidstærk g-1000®.

Varenr: 23084 / 23087.

Vejl. pris: 899 / 999 dkk

Vintage Shoulder Bag Klassisk skuldertaske i g-1000® stof.

Læderremme og metalspænder giver fornemmelsen af retrostil.

Varenr: 23136.

Vejl. pris: 699 dkk

Kånken Klassisk Kånken-rygsæk med lynlås, som åbner hele hovedrummet. Meget slidstærkt vinylon-stof. Aftageligt siddeunderlag mod ryggen. Enkle skulderstropper og håndtag øverst. Refleks i logoet.

Varenr: 23510.

Vejl. pris: 499 dkk

Se flere modeller og farver på www.fjallraven.dk

Fenix Outdoor Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf.: 8620 2075 eller på www.fjallraven.dk Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

heMMeligheDeN bag NOVelleN Jeg er ved at grave en hemmelig, underjordisk hule ude i skoven. Jeg har gravet næsten et år på den, og der går endnu et år eller to, før den er færdig. Dér kan jeg være mig selv og være i fred for samfundet og alle jer andre.

62 Ud & Se Juli / August 2012

instinktivt, at det skal i krig en dag? og er krigen da ikke en naturlig kulmination af et liv? det var et vendepunkt. fra det øjeblik så vi os ikke tilbage. Vi ville have mere: mere blod, flere forvredne kroppe. Mere kunst.

Vi Kørte ind i en by. en gammel kone tiggede og bad os om ikke at dræbe nogen. Jeg skød hende i panden. Hun sank sammen som en sæk kartofler. Hun holdt op med at leve midt i en sætning. folk er kun i live et kort øjeblik, når man skyder dem. de dør med det samme. det tragiske, det forfærdelige, alt det fn, gud og helvede er skabt af, varer i virkeligheden meget kort tid. først er de levende, så er de døde. efter et par år havde vi set det så mange gange: først levende og ynkelige, så bum: død. en ting, noget ikke levende, som ikke kan føle nogen smerte. det gik så hurtigt. det gik for hurtigt. det var derfor, vi besluttede, at vi ville forlænge det rum: mellemrummet mellem, de var i live og døde. Vi ville udvide det rum. Vi kørte ind i byerne. Vi skød mændene, men kun nok til, at vi have fuld kontrol over situationen. Vi samlede alle fangerne. Vi lavede skuespil, det kan jeg se nu. Vi lavede teater. Vi bandt mændene og lod dem sidde på jorden. Vi tolererede ingen snak under stykkerne. Vi tog kvinderne og voldtog dem én efter én. Vi udvidede det rum, mellem liv og død. Hvem kan ellers udvide det rum? det blev den nye regel, at udvide det rum, hvor alt var muligt, hvor alt flød sammen, hvor der ingen forskelle var, ingen tid, ingen regler. Vi lavede

skulpturer af levende og døde. det var en udforskning af det menneskelige. Vi følte, vi nærmede os noget, en sandhed, noget ægte. Man tænkte, at den menneskelige erfaring var dette, at dette var det sande liv, ikke det man levede før. før hentede man mælk og yoghurt. Man hørte musik, man arbejdede, man gik rundt og lod sekunderne falde magtesløse mod jorden, man lod livet sive ud mellem hænderne. dette var det sande, tænkte man. det er sådan, mennesker altid har levet, altid til alle tider. Vi var de tilbagevendte. de første, de modigste. dem, der turde bryde alle konventioner og vende den falske verden ryggen. et ægte liv var det, vildt, uden regler. Vi var kunstnere. dem, der så mennesket for, hvad det var, der kunne tåle dette simple syn. Mennesker uden hud, med tarmene væltende ud, blæren-af-tis-fyldt, røvhul-medlort-dryppende, tænderne smilende på kødet. dét er et menneske, sådan ser vi ud. Jord påsmurt kød, hår strittende op af jorden. i dAg Ville Jeg ønsKe, det forholdt sig anderledes. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg frygtede mine fjender, at jeg var bange eller blot, at jeg hævnede mig. Men det er ikke sandheden. Jeg var en af de værste. Mine egne kammerater frygtede mig. nu er jeg her. ingen straf fik jeg. den tredje episode jeg husker, var da jeg tog uniformen af. det var rituelt. Jeg barberede mig og skar håret af med min kniv. Jeg undrede mig over, at min hud var så fin under skægget, at den ikke var arret eller fyldt med mystiske knopper. den var så fin min hud, som et barns.

Jeg tog et bad og påførte mig mit almindelige tøj, det patetiske tøj som alle bærer: en t-shirt med et bandnavn eller et bestemt mærke, noget der signalerer noget til andre, noget som kan skabe fællesskaber, som viser, hvem man er. Jeg grinede ved synet af disse klæder. Jeg spyttede på dem. Jeg pissede på dem på gaden. dette er et menneske, ved du det? dette her pis-ned-adbenene-løbende, med spyt-hængende, ved du det? folk der ser vores dødsfald på tv og i film. det er så simpelt. det handler ikke om politik eller samfundssind. det ville aldrig virke, det ville ikke kunne sælge billetter. de viser det, fordi alle elsker at se det. Men hvordan kunne folk se alt dette? Hvordan kunne dette fungere samtidig med at folk ikke ville se, hvad vi var? Hvad et menneske var? Hvordan kunne de afvise denne sandhed? Hvorfor skete disse ting så, hver

ALLE ELSKER KONTANTER

HUSK AT VEKSLE INDEN DU REJSER

KØB REJSEV ALUTA GEBYR FRIT

Hos FOREX Bank køber du valuta uden gebyrer og til gode kurser i åbningstider, som passer dig. Og har du valuta til overs, når du kommer hjem, køber vi den tilbage gebyrfrit, hvis blot du har gemt din kvittering. God rejse!

KØBENHAVN Hovedbanegården · Nørre Voldgade 90 · Østerbrogade 19 · Amagerbrogade 55 FREDERIKSBERG Falkoner Alle 12 HELSINGØR Jernbanevej 4 ODENSE Banegårdscentret AARHUS Banegårdspladsen 20 AALBORG Ved Stranden 22 www.forexbank.dk

Det var et vendepunkt.

Fra det øjeblik så vi os ikke tilbage. Vi ville have mere: mere blod, flere forvredne kroppe.

Mere kunst

Se alle heMMeligheDerNe Novelleserien er produceret og forfatterne udvalgt i samarbejde med Danmarks radio.

Du kan læse alle de indsendte hemmeligheder på dr.dk/hemmeligt her kan du også downlade novellen som lydpodcast og læse et interview med månedens forfatter.

SÅDaN gør DU Vær med til at inspirere forfatterne. Skriv din hemmelighed kort, maksimum 300 tegn. Du må gerne være anonym.

Sms ’shhh’ efterfulgt af teksten til 1212. eller gå ind på dr.dk/hemmeligt og udfyld formularen.

Scan eventuelt koden med din smartphone.

gang der var krig, disse tilsvarende scener, disse unævnelige nedværdigelser, lejrene, ydmygelserne, massegravene, hvis det ikke viste, hvem vi var? Hvad et menneske var? Hvorfor skulle alle film ellers handle om dette, alle tv-programmer? gør det noget, om man ser musklerne, de smilende tænder, håret strittende op af jorden før personen? er det betydningsfuldt i hvilken rækkefølge depraveringen foregår? fra personen til kødet eller fra kødet til personen? de taler jo alligevel til en, menneskerne. Jeg købte mælk og yoghurt i mit tøj, stod i kø, ventede. til sidst kunne jeg ikke vente længere. Jeg lod igen skægget stå og håret gro. Jeg tog ray-Ban-solbrillerne på igen. Jeg tog tilbage. Jeg gik rundt i de gader, jeg havde beskudt. Jeg rejste rundt og så de udbrændte byer. ruiner, med-træer-voksende, hvor vi havde voldtaget hele landsbyer.

Jeg ville ikke forlige mig med noget. Jeg ville ikke angre. Jeg ville sove i skoven ved-et-bålliggende. Jeg begyndte at grave en hule. det tog et helt år. Min hule. Min egen hule med værelser og lufthuller. en god hule var det. en i-fred-under-jorden-hule tættere på de rådne fangarme, der voksede stille op fra undergrunden.

Min Hule lå lige uden for en by, hvor vi havde været særligt voldsomme. Vi havde korsfæstet flere af mændene. Vi havde tvunget dem til at overvære, at vi voldtog deres koner og døtre. Vi havde sat ild til korsene et efter et, når vi havde voldtaget deres kvinder. det var den simple logik, som vi arbejdede med. der var ikke mere. da vi var færdige, brændte vi byen ned. det var overdådigt. en Aften, mens jeg sad ved bålet uden for min hule, kom en ung mand forbi. Han stirrede. Han gloede. Han kunne ikke tro, hvad han så. Han kunne ikke tro sit eget held, da han så mig. Han havde sikkert betragtet mig dengang fra et skjul. indprentet sig mine ansigtstræk. den slet skjulte

64 Ud & Se Juli / August 2012

glæde i hans øjenkugler afslørede ham. Jeg vidste det med det samme: Han var en søn, en overlevende, et hævn-menneske. Jeg vidste, at han var kommet for at dræbe mig. Han vidste, at jeg vidste det. Jeg viste mig som det menneske, jeg var. som den jeg er. Jeg levede foran ham, i hans fjæs, med mine menneskelugte, mine sekreter, mit smil. Hvordan kunne jeg andet. Jeg betragtede ham betragte mig. Jeg betragtede ham udvide mellemrummet mellem ved-bålet-siddende til i-skoven-liggende. Jeg lagde alt frem, det er kun fair. Mit navn, mine gerninger, mine slægtninge, hvis han ville dræbe dem også. Jeg ville forstå det. Jeg frygtede ikke døden, hvorfor skulle jeg det? et kort-spjæt-faldende, ingen problemer. Han tog kniven frem og lod mig se den. gamle følelser frem-væltede, pårørende og ofre, krop-spjættende. grinende-i-jord-tænder: skulle jeg frygte at blive disse dimser?

HAn dræBte Mig langsomt, som det sig hør og bør blandt mennesker. Han trak huden af mig, men holdt mig i live. Han spiste en del af mit lår, tilberedte den som en bøf, mens han svor at dræbe alle dem, jeg holdt af. Jeg var uden-hud-ved-bål-liggende. Jeg smilede, men kunne heller ikke andet uden ansigtshud. Han gjorde alt rigtigt, dette menneske. Han var en ung kunstner. en hel nat tog det at skænde min krop, indtil jeg var hår-op-af-jord-stikkende.

Kaspar Colling nielsen er født i 1974 og debuterede i 2010 med den eksperimenterende og anmelderroste roman ’Mount København’. Bogen består af 17 fortællinger, der alle foregår på et 3.500 meter højt kunstigt bjerg på Avedøre Holme. Bogen vandt årets debutantpris.

FÆNGSELS

MUSEET

TIRSDaG-SøNDaG KL. 10-17. MaNDaG LUKKET

FÆNGSELSHISTORIE

ROcKERaFSNIT cELLER BESøGSRUM

FÆNGSELSKIRKE VISITHORSENS.DK Din guide til oplevelser, spisesteder og overnatningsmuligheder i Horsens.

INDBLIK I EN LUKKET VERDEN FUSSINGSVEJ 8 · 8700 HORSENS · WWW.FÆNGSLET.DK

tekst tina sakura bestle

For børn

i l lu st r at i o n j ø rg e n sta m p

Børnesiderne der næsten blev væk FORFATTEREN står op. Forfatteren drikker kaffe. Forfatteren sætter sig til computeren for at skrive en historie. Men … der sker ikke rigtig noget. Forfatteren drikker mere kaffe. Forfatteren piller næse.

Forfatteren kigger ud ad vinduet og ser en bus køre forbi. Så sætter hun sig til computeren for at skrive historien. Men … der sker ikke rigtig noget. Faktisk ingenting. Og ingenting er ingenting og ikke en historie. Forfatteren klør sig i håret og stirrer ud i luften, men så … farer hun op med et sæt. Var der ikke noget, der bevægede sig?

1

2

3

4

– Hvem er I? gisper hun og mærker blodet fryse til is i sine årer. Sådan noget her sker måske på en mørk og stormfuld aften, ikke på en solskinsdag.

Men det hvisler og pusler omkring hende.

– Du ville ikke have os!

Nej, nej, du var for fin!

– Hvem er I? – Vi er dine gamle historier! Alle, dem du ikke ville have! Alle de ideer, du smed ud!

5

Hvilke to er ens?

Så lyder der en lille hæs latter fra omme bag fjernsynet.

– Jo-håu! Jeg kender dig! Du skriver mig bare! MEN JEG VIL IKKE MERE! Jeg gør oprør!

– Nej, nej, jeg vil bare gerne lige ae dig lidt, siger Forfatteren.

– Hå! Tror du, jeg hopper på den?

6

7

Derovre i hjørnet? Hjertet banker. Et spøgelse? Så bevæger det sig igen. Over bag fjernsynet. Forfatteren gisper. Det var … en historie. En vaskeægte historie! Den måtte være sluppet ud, mens hun pillede næse.

– Såå, min ven, du skal ikke være bange, jeg gør ingenting!

Hjælp forfatteren ind til sin historie.

Kan du finde syv små historievæsener her på siden?

Tæl mig med!

se og : To Løsning

I et hjørne kan hun se en sæk, der bevæger sig.

– Luk mig ud! Luk mig ud!

Forfatteren løsner snoren og græder ned i sækken.

– Du må hjælpe mig, jeg skal bruge dig. Jeg skal bruge en ny historie til børnene, den skal i Ud & Se! Historien stikker hovedet op.

– Jamen, dit fjollehoved, jeg er jo lige her! Prøv at se dig tilbage!

ks

e

s.

Forfatteren finder sin lighter i lommen og tænder den.

Hun kan ikke se historierne, men de fylder rummet.

– Undskyld, siger hun og forsøger at undgå, at stemmen ryster. Undskyld, det er jeg ked af. Jeg ledte bare efter en anden historie. En ny idé. Har I set den?

Knitrende latter skyller ind over hende.

– Om vi har set den? Den nye? Tjoh, tjah!

– Hvad har I gjort ved den? Hvor er den?

Forfatteren er helt tæt på nu.

Hun rækker hånden ind bag fjernsynet og strejfer lige akkurat historien, men den er glat som ål. Ikke at Forfatteren har prøvet at fiske ål, hun har bare hørt, de er glatte, de ål.

Eller også er det ål, der er glatte som historier. Og mens hun spekulerer over det, smutter historien videre, hen til kældertrappen. Men Forfatteren kan mærke noget, der sitrer i hånden. Måske fik hun alligevel lidt af historien med sig? Hun sætter sig til computeren og skriver, men det går ikke:

re n

… står der bare. Forfatteren går ned ad kældertrappen, knirk, knirk, knag, der er bælgmørkt hernede, hun kan ikke se en pind. Noget koldt hvisler forbi hende, små stemmer niver hende i kinderne …

na k ud ,æhæH !gim egnaf ekki

Kryds og sudoku

Velfærd - også til dyrene www.danskfolkeparti.dk

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om: 1.-Præmie Pande og ismaskine fra OBH Nordica til en samlet værdi af 850 kroner Let

Øvrige præmier To håndklæder fra Monica Ritterband

Svær

Vindere af KrydSord 5/2012 Vinder af 1.-præmie Ole Froholdt, Søborg Vindere af øvrige præmier Benthe Holm, Kolding Ruth Pedersen, Hørsholm Løsningsord AFGANGSTIDER 68 Ud & Se Juli / August 2012

Vi skal have løsningen senest 1. september. Send løsningen til krydsudogse@dsb.dk eller til Postboks 9004, 1022 København K i en kuvert mærket Krydsord 7+8/2012. Vinderne får skriftlig besked. Løsningsordet offentliggøres i Ud & Se 10/2012, og hele løsningen kan ses på dsb.dk/udogse

LØSninG navn Gade Postnummer og by

Privatalarm

installeret og klar til brug

kun kr. 995,ved bestilling senest 31. august 2012 på tlf.

80 20 50 50

Kontroller din alarm og dit hjem uanset hvor i verden du er!

Nu kan du slå din tyverialarm til og fra ved hjælp af din smartphone - uanset hvor du befinder dig. Det er en af de mange funktioner, du kan betjene med vores App, som fås til både Android og iPhone.

Standard privatalarm med GSM og fotodetektor Installationspris kun kr. 995,- (normalpris 1.495) ved bestilling senest 31. august 2012 Abonnement fra 199 kr./md.

Få mere at vide på telefon 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig

Skriv til DSB

Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på det, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med Linn Ullmanns nye bog ’Det dyrebare’. Skriv kort til Ud & Se, DSB, Sølvgade 40, 1349 København K. Mail til skrivtilDSB@ dsb.dk. Husk navn og adresse.

under ’Kundeservice’. Betingelserne

tog mellem København og Aarhus

politisk besluttet, at regionerne har

for at tage cyklen med afhænger af

ikke altid er så stabilt, som man

takstkompetencen – det betyder, at

toget, du kører med – du skal være

kunne ønske. Derfor forbedres den

rejser du lokalt inden for et takst-

opmærksom på, at der kun må tages

eksisterende aftale om internet i

område, gælder det lokale trafiksel-

en cykel med per person, og at der

toget, så kunderne i løbet af 2012 vil

skabs regler og priser. Du kan kun

ikke må være bagage på cyklen. Du

opleve højere internethastighed og

benytte DSB-billetter, hvis du rejser

kan tage din cykel med i Regional-

stabil forbindelse.

i to eller flere takstområder – altså

toget i de særlige områder til cykler,

Med venlig hilsen

rejser over en takstgrænse (en af de

barnevogne med mere. Du kan ikke

Marianne Richter

tidligere amtsgrænser). Når du øn-

reservere plads til cyklen i Regional-

DSB Kundeservice

sker at forlænge din rejse, bliver din samlede rejse betragtet som to uaf-

tog. I InterCity og i InterCityLyn kan du tage din cykel med på Standard. I

Svært at forlænge rejsen

hængige rejser. Det vil sige en rejse

perioden fra 1. maj til 31. august skal

Christophe Nielsen, Hobro

mellem Randers og Hobro – samt

du reservere plads til cyklen i begge

Der er en ting, som undrer mig

en rejse mellem Hobro og Aalborg.

typer tog. Vil du være helt sikker på

en smule. Jeg rejser normalt mel-

Den sidste del af rejsen bliver således

at få cyklen med, er det også en god

lem Hobro og Randers og har et

en lokal rejse. Det er derfor rigtigt,

idé at reservere plads resten af året.

pendlerkort. Da jeg nogle gange

at billetten ikke kan købes i forsalg,

Prisen afhænger af rejsens længde,

skal længere nordpå, finder jeg

det er simpelthen en konsekvens af

du kan finde prisen ved hjælp af

det underligt, at jeg ikke kan købe

den måde, som trafiksystemerne er

zonekortet på dsb.dk. Du skal enten

en tillægsbillet til fx Aalborg. Det

opbygget på med kompetencer hos

købe en cykelbillet eller klippe på et

kan jo ikke passe, at jeg skal stå af

forskellige operatører. Jeg håber,

Cykelklippekort. God tur med cyklen.

toget, gå ind og købe en billet for

du med ovenstående fik svar på dit

Med venlig hilsen

så at vente på toget igen. Jeg håber

spørgsmål.

Marianne Richter

virkelig, at dette er en fejl og venter

Med venlig hilsen

DSB Kundeservice

spændt på en god forklaring.

Marianne Richter DSB Kundeservice

Internet nord for Aalborg

Jeg kan godt forstå, at du undrer

Rikke Kamstrup, Hjørring

dig over, at du ikke kan købe en

Jeg kører jævnligt i tog fra Hjørring

tillægsbillet til strækningen mellem

til fx Fyn, Sydjylland eller Køben-

Hobro og Aalborg – når du påbegyn-

havn, og det irriterer mig mere og

der rejsen med et pendlerkort, der

Cyklen med i toget

mere, at der ikke er internet nord

gælder mellem Randers og Hobro.

Esben Schjelde, Kgs. Lyngby

for Aarhus. Hvis man nu skal til

Det er kun muligt at købe omtalte

Jeg synes, det har været lidt uover-

Fredericia, er der jo kun internet den

billet inden for det aktuelle takstom-

skueligt at finde ud af, om det ko-

sidste time, hvilket er dumt når man

råde (tidligere amt), da denne type

ster penge at have sin cykel med i

betaler 29 kroner for fem timer. Mit

billetter er tidsgyldige. Det vil sige,

regionaltogene. Jeg synes, det burde

spørgsmål til jer er: Hvorfor er der

at de er gyldige til ubegrænset rejse

stå tydeligere, hvad det koster, og

ikke internet fra fx Aalborg? Har I

i et afgrænset tidsrum, efter at de er

hvordan det fungerer at have sin

nogen planer om at ændre det?

købt. Gyldighedstiden er afhængig af antallet af zoner. Så hvis du kunne

cykel med.

Vi forventer, at der i løbet af som-

købe billetten inden afgang fra Ran-

meren vil blive åbnet for interne-

ders, ville billetten kunne nå at være

for at medtage cykler i tog (undtaget

tadgang helt til Aalborg. Vi er også

udløbet, inden du reelt skulle bruge

S-tog) på vores hjemmeside dsb.dk

bevidste om, at internettet i vores

den. Inden for takstområderne er det

Du kan læse om priser og regler

Næste nummer af Ud & Se udkommer 27. august

Problemer med ParadentoSe? Så kan moderne laSerbehandling gøre en forSkel Faaborg afd. Raadhusgaarden 5 · 5600 Faaborg, Tlf. 62 61 34 02 | Haarby afd. Bøgevej 1 · 5683 Haarby, Tlf. 64 73 13 90 · www.clinics.dk 70 Ud & Se Juli / August 2012

NYE UDGIVELSER FRA

HJEM TIL DIN HISTORIE

TIDSSKRIFTET SFINX

HJEM TIL DIN HISTORIE

MAGASIN OM HAVENS KULTURHISTORIE

80 sider, rigt illustreret, pris 80 kr.

Læs om alt fra havens fødsel i Bibelens fortællinger om Paradis til Egyptens tempelhaver og renæssancens pragtfulde haveanlæg med sprudlende fontæner i Italien.

“Haven er et helt særligt rum for menneskeskabt orden og systematik. Den har naturen som byggesten, men også tid og fylde, historie og magi”, fortæller roseneksperten Torben Thim i et interview i magasinet.

REJSENUMMER OM JORDAN Jordan er en moderne mellemøstlig Avenir Heavy stat skabt i 1900-tallet men med en & ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV kulturhistorie, der går langt tilbage i Avenir Black forhistorisk tid. Læs om landets fasci& ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV nerende historie i dette nye rejsenumAvenir Book Avenir Heavy mer.& ARBEJDERBEVÆGELSENS & ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV BIBLIOTEK OG ARKIV

& ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV

ARBEJDERMUSEET

& ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV

Skriften NeutraText kan bruge til identitetsgivende overskrifter IKKE til brødtekst

Rømersgade 22 • 1362 København K • Åbent alle dage 10-16

Avenir Black

& ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK Begge udgivelser kan købes på OG ARKIV www.tidsskriftetsfinx.dk Avenir Book ARBEJDERBEVÆGELSENS BIBLIOTEK OG ARKIV tlf.:&7020 2636 mail: sfinx@tidsskriftetsfinx.dk

ARBEJDERMUSEET

Grundfarver

68 sider, rigt illustreret, pris 110 kr.

Grundfarver 85/22/77/55

3/3/8/10

Skriften NeutraText kan bruge til identitetsgivende overskrifter IKKE til brødtekst

Rømersgade 22 • 1362 København K • Åbent alle dage 10-16

0/90/100/40

0/95/80/50

15/15/40/50

0/20/40/100

Årets farver

ØKOLOGISK BASEREDE PRODUKTER DER VIRKER - med utrolige resultater. Med ægte rav...

AnnonceUd&Se.indd 1

6/20/12 10:25 AM 85/22/77/55 14/5/100/29

Årets farver

3/3/8/10

0/90/100/40 20/0/100/15

0/95/80/50

15/15/40/50

65/10/10/10

RAV ® 0/20/40/100

EU.TM.

C10H16O12 -C12H20O13 -C40H64HO14 14/5/100/29

20/0/100/15

65/10/10/10

Soft Shampoo

N YHED!

Bathing and Shower Gel

Vasker hår og hovedbund blidt.

Mindsker udtørring af huden.

Glycerin Håndsæbe m. ægte ravstykker Skånsom, mild og virksom sæbe.

Face and Body Scrub

Skånsom og mild og genopbyggende peeling.

Ridser ikke huden.

Fugtigheds Dagcreme Skånsom, mild og virksom hudpleje.

Se mere på:

www.naturfarm.dk Naturfarm • 75 12 68 05

Fås hos udvalgte specialforretninger og førende helsebutikker i hele landet. Økologisk baseret hudpleje uden parabener, Sodium Laureth Sulfate, Amonium Lauryl Sulfate og PEG.

Ud & Se Juli / August 2012 71

FOtO DsB

om DSB

rené, der er en af de syv mand hos S-tog, der arbejder fuldtid med at afrense graffiti, smører først togets sider ind i en sæbeblanding, der opløser malingen, inden han går i gang med at bruge knofedt for at skrubbe graffitien af.

De kæmper med spraydåserne Graffitimalerne sprayer deres værker ud over togsiderne. Imens bruger DsB millioner på at fjerne det igen. er det kunst eller hærværk? Og hvorfor lader DsB det ikke bare sidde?

Det ligner nærmeSt nytårs-

derne utrygge, at der er graffiti.

og Jan Kolding Petersen ikke det

det gennem et lag sand, der op-

konfetti, som ligger spredt under

Vi ved fra kundeundersøgelser, at

mindste ærgerlige over at rense

samler en del af malingresterne.

S-toget på DSBs værksted i Taa-

kunderne ikke har lyst til at sætte

det af. Man kunne fristes til at

Til sidst renses vandet kemisk for

strup. Men det er malingresterne

sig ind i et overmalet tog, især

tænke, at det er en lang kamp,

maling og sæberester, inden det

fra de 1.600 togsæt, som DSB S-

hvis der er malet på ruderne. Ikke

der måske kunne ses som et oprør

genbruges. ƒ

tog hvert år afrenser for graffiti.

at have udsyn gør folk utrygge.

mod DSB. Jan Kolding Petersen ser

Men det generer vores kunder, når

lidt anderledes på det.

Susanne Tillan og Jan Kolding

tekst Helene GrAm

Petersen er klargøringschef og

vi er nødt til at tage tog ud for at

produktionsleder hos DSB S-tog,

rense graffiti af. Det kan betyde, at

synliggøre sig selv. Der er graffiti-

graffiti hoS DSB

og det er dem, der er ansvarlige

vi mangler materiel, siger Susanne

grupperinger, der maler for at vise

for at holde S-togene fri for graf-

Tillan.

sig, og så er der de grupperinger,

DsB bruger lidt over to millioner kroner om måneden på graffiti.

– Det er en subkultur, der vil

der udtrykker sig i tags med deres

fiti. Ikke altid et lige nemt job. Så hvorfor overhovedet rense graf-

Lag på lag

tilhørsforhold inden for fx fodbold

fitien af?

Til trods for at noget af graffitien

og politisk overbevisning. Ofte har

til tider kan være både kunstnerisk

forskellige grupper ødelagt hinan-

og lyse op, så er Susanne Tillan

dens graffiti ved at male over, og

– Vi har jo valgt, at S-togene skal være røde. Desuden gør det kun-

der er både tre og fire lag overmaling. De vil vise sig, og det går så ud over DSB. Og for DSB er det

Vi har jo valgt, at S-togene skal være røde 72 Ud & Se Juli / August 2012

hærværk, siger han.

På værkstedet i Taastrup spules S-toget rent for graffiti. Vandet løber ned i ristene. Her filtreres

Det er s-togene, som oftest overmales.

Det er nødvendigt at afrense alle s-tog 11-12 gange om året.

Hos s-tog er syv mand fuldtidsbeskæftigede hele året med at afrense graffiti.

SHSETSTSOTOTEREDRDAEAGEG HE

E2R0122012 01.+010.+2.0S2E.PSTEEPMTEBMERBSK SEN I RO ILDEILDE EPULAEPDLADSEN I ROSK YRDSKYRUSK PÅ DPÅ

LE V E F OP F OLPSLEVELS

tment men gean an rr ea st he ge e st rr ør ea st st ks he ar e m st an ør td st Øs Østdanmarks n påtion på orma orma inftio og jagt. Få mere infre d hu – også– me mendd hund og jagt. Få me også

orteohreshteesdtaegd.dagk.dk wwwww.swt.s

M AS S E R A

M ASS E R A

AMILIEN E F E FAMILIEN

F O R HE L ER FOR HEL ER

re end 1.000d 1.000 og oplev me i Roskiilde oplev mere en pladsen Roskilde ogsp Dyrskue en ds Besøg Be pla western, ue rin rsk Dy søg ssur, ssug, rne i dre r, spring, western, urrenceurr Se konk encerne i dre aktion.ak nk heste i he ko llandsSe Sjæ n. s, tio me i Ga ste unted unted Games, Sjællandsgn, DMgni ,Mo vo d me Mo l i rse DM kø , agility agility, kørsel med vo gt eller re. Betra r get mege s og me t mere. Betra-gt elle ny Game Po me i e og s ern ab me rsk Ga ste ny for me Po de i e for ern en ab ind r rsk ge ste for rin me for de ger og kå e mønsetrin kåringer indien i de mai ng mønstringer og deltag de clinics clinics g lta de , ws sho ltag de mang ste i store he , deltag er. Oplev de hesteshowster hesterac Oplev de storeme , hest, skelligeske d alt til dryt llige hesteracer. markedmarke til rytter, hest, re alt sto t de me i d lse ge opda opdagelse i det store og gå på og gå på jæger. hund og hund og jæger. :-) Store Hestedagste dag :-) Vi ses på Vi ses på Store He

Sort/hvid Raske Penge alias Rasmus Poulsen har været radiovært og dj og laver i dag dansk reggae og dancehall.

Hver måned sætter en personlighed ord på det sublime og det ærgerlige, på en yndling og en yndlingsaversion.

RaSke Penge om oPRøRSmUSik

F o rTA lT T I l K A r E N S o F I E E G E B o FoTo PEllE rINK

Gorilla anGreb: ’JeG Går ikke i Sort’

John MoGenSen: ’DanMarkS JorD’

Sangen om at turde gå i farvet tøj handler

Sangen tordnede i 70erne mod EF. Siden har

om at gøre op med sit eget miljø

den fået nyt liv som nationalistisk slagsang

J

S

eg faldt over det danske punkband Gorilla Angreb ved et tilfælde i en pladeforretning, jeg plejede at komme i ved Ungdomshuset på Jagtvej. Bandet gik i opløsning i 2007, ligesom Ungdomshuset, men jeg er rigtig glad for sangen ’Jeg går ikke i sort’, der protesterer mod punkens sorte uniform. ’Kopimaskinen er gået i stykker / Uniformen er begyndt at klø’. Det er en original idé, og det er fedt, at bandet protesterer mod noget, der er virkeligt for medlemmerne. Det er nemt nok at stå til et punkshow og sige, at George Bush og Anders Fogh er idioter, fordi alle er enige med dig. Men at stå i dit eget miljø og sige noget, der er delte meninger om – eller ligefrem peger tilbage på dine egne fans – er modigt og inspirerende.

Det er tro mod punkens værdier.

For hvad er også en protest, hvis man kun protesterer mod nogen, som ikke er der? Det er mere spændende, hvis man tør rette fokus indad. Så har man også muligheden for virkelig at påvirke noget,

74 Ud & Se Juli / August 2012

det er mere håndgribeligt end det helt store og politiske. På den måde er ingen emner som sådan for små til protestmusik, hvis det er noget, du kan forholde dig til i din egen verden.

Det meste oprørsmusik, jeg kan lide, er punk. Det er en genre, hvor det overhovedet ikke er gået af mode at synge om, hvad man mener, som det fx har været med rapmusik i mange år. I forhold til oprør er musik essentielt, fordi budskabet bliver gentaget, og sangen kan komme ud til rigtig mange mennesker. Musik og oprør kan også spille på nogle af de samme følelser, fx vrede og uretfærdighed.

Der har længe været en narcissistisk og nihilistisk bølge inden for musik, hvor man helst ikke har skullet mene noget om noget. Nu er det heldigvis kommet på mode at lave musik med holdninger igen. Det begyndte med ’Gi’ mig Danmark tilbage’ af Natasja, som blev årets hit i 2007 og hørt helt fra børnehaven til julefrokosterne.

Der var åbenbart mange, der delte det, hun mente.

angen er faktisk rigtig at være stolt af Danmark, og bare god, men den er et klart du ser et dansk flag, kommer du til at tænke på Dansk Folkeparti, eksempel på, at musik lukkede grænser og en ophedet kan fortolkes og blive brugt modsat hensigten. John Mo- værdikamp.

Heldigvis minder sangen mig gensen har selv sagt, at den ikke også om Albertslund Terrorkorps, handlede om EF og ikke var en som har remixet sangen og blandt protestsang, men han udgav den alligevel to måneder før, Danmark andet spillet den til demonstrationer for tolerance. Så sker der igen skulle stemme om EF i 1972. noget med en sang, som mange ’Civile millioner fra syd gør sig opfatter som en nazisang, når den rede økonomisk til en kæmpe bliver spillet af en brun inder. invasion / hvad fortidens hære Det er umuligtt at bremse musik. ikke kunne klare med vold kan nu Med RealMæglernes du turboerpåude, dit boligsalg.

Når sangen er den bare ordnes per kontrakt’ –PROFILBOLIG altså helt sætter Øget synlighed, en da udvidet lokal målgruppe fremvisninger ude, ogogsåflere er der ikke så meget at ærligt, det handler om EF. på nettet, er nogle’Danmarks af de direkte målbare resultater PROFILBOLIG. gøre ved det.afProtester er svære at Men omkvædet: jord Og hermed en større chance for at sælge boligen. kontrollere, og det er musik også. for de danske, vi har plantet vort Musik er ikke nogen fastlåst størflag’ kan ved manPROFILBOLIG også bruge, hvis Fordele relse, den lever og er dynamisk, og man er nationalist.

• Webspot på din bolig selvom sangen på sin vis har lidt er ikke så megetmarkedsføring rendyrket •Der Målgruppebaseret • Lokal markedsføring en ærgerlig skæbne, er det interesnationalistisk musik i Danmark Udvidertil, dinhvor målgruppe (også ubevidst boligsøgende) sant og tankevækkende, hvad der i•forhold meget venstre• Flere webvisninger er sket med den. orienteret musik der er, så at tage • Flere billedvisninger.

Jeg håber ikke, nogen gør sådan John Mogensens sang ligger lige noget for.

Protester er jo heller ikke forLæs mere på www.realmaeglerne.dk ved min musik. Men på den anden side er det spændende, at beholdt venstrefløjen. musik kan indgå i andre sammenSangen minder mig om, at vi hænge, end den oprindeligt var har et mærkeligt forhold til vores tiltænkt. land. Det er blevet lidt skamfuldt

PROFILBOLIG booster dit boligsalg

find det under uret

24 butikker og spisesteder - lige under uret.

Lige midt i København på Hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

Axel Music Glitter KArvAny MAtAs PlAnet video teliA the Body shoP cAFFÉ ritAZZA doMino’s PiZZA exPress KoKKen oG KArry lAGKAGehuset McdonAld’s o´leArys sunset BoulevArd uPPercrust yAMyAM 7-eleven BoliGButiKKen chrisholM PAsFoto hÆleBAr dsB BilletsAlG Forex riA FinAnciAl service sidewAlK exPress sJ reJseButiK

Jeg fandt en lækker jordbærkage og en creme der skulle holde mig ung og jeg nåede stadig mit tog ... ret fedt!

www.hovedbanen.dk

14 - 06 sep okt

Rock me, Amadeus Berlingske Tidende

Flot og fĂŚngende Politiken

Mirakelvand til Mozart Information

Et brag af en Mozart forestilling Børsen

Teaterkoncert

MOZART Cederholm Brdr. Hellemann & Furio

Forestillingen er produceret i samarbejde mellem Aarhus Teater, Betty Nansen Teatret og Rogaland Teater i Norge.