UD & SE - Passagermagasin - November 2013 - DSB

11

FULD FART FREM - MED GARANTI Tilmeld Tilm me eld dig dig FFjällräven jällräven P Polar olar 2014 2014 Is, sne, vind vi og lange, lange dage – og vi ved, at du vil elske hvert minut.

Fjällräven Polar er din chance for at opleve en af Europas sidste ødemarker. Du kører din egen hundespand over bjerge og tundra og sover i et telt eller under stjernerne. Hundene, stjernerne og måske en omgang nordlys holder dig med selskab.

Vi passer på dig Naturen viser sig ofte fra sin smukkeste side, når det er rigtig koldt. Med Fjällräven Polar vil vi gerne vise dig, at med de rette forberedelser og det rette udstyr kan friluftslivet om vinteren være både sikkert og dejligt. Vores eksperter i friluftsliv vil være ved din side under hele rejsen, hvor de vil guide dig og dele deres viden med dig.

Et enestående vintereventyr I april 2014 går det løs igen. Tyve deltagere fra hele verden, uden tidligere erfaringer, får chancen for at deltage i deres livs største vintereventyr. Halvdelen af deltagerne vinder en plads via afstemning, mens den anden halvdel håndplukkes af os hos Fjällräven.

Hvis du bliver udvalgt, venter der dig fire fantastiske dage i pragtfulde og enestående omgivelser. Du vil lære en masse om friluftsliv og vende hjem med minder og venner for livet.

Tilmeld dig nu Hvis du vil vinde en plads, skal du overbevise os og dine venner om, at du skal være med.

Saml så mange stemmer som muligt. Læs mere og ansøg fra november på www.fjallraven.dk

BODIL JØRGENSEN Fra Signaldalen på den nordlige Atlanterhavskyst til skovene i Jukkasjärvi. Rejsen fører dig gennem ødemarken 200 kilometer nord for polarcirklen.

2 0

Når man er så rødhåret som jeg, så kan man lige så godt løbe linen helt ud

1 Læs mere, se filmen og find din nærmeste Fjällräven forhandler på www.fjallraven.dk

www.fjallraven.dk

3 NOVEMBER 2013

Tiger juler

Ophængte mænd

Kan du stikke den?

Giv din besked et klem

Posenisser

Julen er en hård tid for mænd – altså snemænd og julemænd.

Hæng to små eller tre store op på træet for en tyver.

Her er årstidens svampe på ståltrådsstilk til julificering af hjemmet. En pakke med 24 koster en rund tyver.

Memoholder til søde beskeder eller til julebordkort. Den er belagt med blød, rød filt og fås også med elg. 10 kroner.

Nogle af Tigers nisser gemmer sig i ternede poser på 6 x 5 cm.

De koster 10 kroner stykket og kan også fås med engel i.

Elskelig tape

Kærlig vækning?

Hjertet på blokken

En krukket jul

Kær, kærlig, lighed, ærlighed, lighed, hed, ed ... Der er mange budskaber gemt i Tigers brede tape til en tier for 50 meter.

Trods formen vækker uret her dig med bimlen og ikke med øm hvisken. Det koster 30 kroner og bruger 1 AA-batteri.

Hvad hjertet er fuldt af, finder du ud af når du bladrer gennem blokken. Memoblok med hjertemotiv 20 kroner.

Tigers keramikkrukke har en diameter på 8,5 cm og koster 10 kroner. Du kan også få en der er juletræsformet.

Julens lagre

Fodguld

Stjerne for en juleaften

Et juletræ uden kugler…

Kom julens nelliker, nødder, kanel og kardemomme i en festklædt dåse. Den fås også i grøn og blå metallic til en tier.

For en tyver får du et par strømper med detaljer af den pureste guldtråd (næsten da).

Fås i bordeaux, grøn og sort.

Julestjernen er den stjerne der lyste kraftigt da Jesus blev født.

I dag bruger vi LED-lys. 40 cm bred guldstjerne 30 kroner.

… er som en tiger uden striber. Et rør med tre blanke, tre matte og tre med glimmer i én farve 10 kroner. Flere farver.

En fjer i hatten

Badutsutter

Hold varmen

Superjul

Hos Tiger mener vi at en pink flamingo på hovedet er bedre end ti krager på taget. Hat med langhalset flamingo 30 kroner.

Ballerinasutskoene er velourbløde både indeni og udenpå, og sålen er gumminopret. Fås også i lilla og sort til 30 kroner.

Det er svært at knipse i de her.

Til gengæld holder de fingrene varme. Strikhandsker til børn 10 kroner. Fås i flere farver.

Slyng tæppet om dig, spring ud som Superjulemand, og fang de onde gaverøvere. Fleecetæppe på 130 x 180 cm 30 kroner.

T E G N Æ L FOR 2. de c ! ! !

Ny al music m af Ada e s & Ja m Price

Niels Olsen Jeanne Boel Finn Nielsen Kristine Yde

Christian Berg Pelle Hebsgaard Rikke Hvidbjerg Line Krogholm Henrik Launbjerg Kim Ace Nielsen Niels Weyde Mads Knarreborg - og en masse glade nissebørn

Instruktion Joy-Maria Frederiksen · Scenograf Rikke Juellund · Koreograf Birgitte Næss-Schmidt Kapelmester Joakim Pedersen · Kostumer Rikke Juellund & Lasse Spangenberg

Premiere i Tivolis Koncertsal 15. november 2013 Se spilletider på www.TilJulebalINisseland.dk og www.billetlugen.dk

Tilbuddene gælder fra d. 25.10.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

ti l 2

november 2013 4 Om DSB 6 De fem

Hvad optager Nikolaj Nørlund?

8 10 22 24 32 38

Et godt sted Erling Jepsen om Gram Storskov Genkomst Interview med Bodil Jørgensen Månedens ting Historien bag tamponen

10

Sindets pusterum Sauna backstage og bag i en Vespa Rør blot ikke ved min gamle jul Juletræet i Kokkedal et år efter

Gæld

Laboratoriet Sluk for vinduet

Hun mener selv, at hun har meget at betale tilbage. Bodil Jørgensen har overlevet store ulykker, blandt andet da scenevæggen i Skuespilhuset væltede, og en kollega blev hårdt kvæstet.

Hun skylder, og sådan lever hun sit liv.

40 Kropumuligt Bodyfitness

46 54 62 64 66 74

Kontrolleret lidelse Nord for polarcirklen Novellen Af Kim Fupz Aakeson

Sauna er en slags massage for sindet

For børn: Find & løs Krydsord Skriv til DSB og om DSB Nedslag Mette Frederiksen

46 Hundekoldt

HANNU LAPPILAINEN Psykolog på vej i sauna

På 80 timers iskold overlevelsestur nord for polarcirklen er alt afhængig af hundene.

Uden dem dør mennesket.

40

Udgiver Produceret af Datagraf Communications, St. Kongensgade 72, 1264 København K. Redaktion Redaktør Karen Gahrn, art director Katinka Bukh og journalist Mette Wallach. Ansvarshavende chefredaktør: Kommunikationsdirektør Lars Kaspersen, DSB. Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@datagraf.dk (forslag til artikler) Web dsb.dk/udogse Annoncer og distribution DG Media, telefon 3370 7665 og ud&se@dgmedia.dk – se mere på dgmedia.dk/udogse ISSN 0106-7850. Læsertal: 565.000.

Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside Bodil Jørgensen fotograferet af Lasse Bech Martinussen

Bodyfitness Rebecca Von Pein er 18 år og vil være nummer et i bodyfitness, selvom hendes læge flere gange har sagt stop.

24

Om DSB Et udpluk af ris og ros til DSB på de sociale medier:

I C4

facebook.com/dsb

FOTO: TERRITORIUM/DSB

Poul Bastrup: Gad vide, om det hjælper positivt på punktlighedsstatistikken, når toget kører FØR tiden?

I alle tilfælde træls at misse S-toget, fordi togføreren ikke gad vente til den køreplansbestemte afgangstid.

Stationsuret og jeg var i hvert fald enige om, at han var lidt for hurtigt ude ...

SIDSTE TOGSÆT ER KOMMET TIL DSB

Henning AN: DSB har lyttet. Her til morgen blev der delt chokolade ud til passagererne som en slags erkendelse af, at det ikke er gået så godt de sidste par dage. Man kan så mene, det ikke er meget, men nogen har da tænkt, at passagererne er vigtige for at holde liv i DSB. I øvrigt var der tog til tiden og plads nok. twitter.com/omDSB

DSB MODTOG MANDAG den 30. oktober de sidste IC4-togsæt fra det italienske firma AnsaldoBreda. DSB har Thomas N.F. Bruun @8ruun: Kontrollør til ung pige i toget: ”Har du en ekstra billet?” Pigen: ”?”

Kontrollør: ”Du har fødderne oppe på sædet …”

nu modtaget alle 82 togsæt. 48 af togsættene er ved redaktionens slutning godkendt til at køre passagerer rundt i landet, og DSB forventer, at alle 82 togsæt er godkendt til at køre med passagerer i 2015. 350 ugentlige regionale afgange i Jylland og fire afgange mellem København og Aarhus i hverdagene køres nu med IC4-tog-

SIDSTE SALGSVOGN

Køb kaffen, før du står på toget Den 6. oktober kørte salgsvognene for sidste gang igennem DSBs InterCitytog. Årsagen er, at flere og flere af DSBs kunder vælger at handle på forhånd, så derfor kan økonomien i salgsvognene ikke løbe rundt. I fremtiden kan man proviantere i 7-Eleven-butikken på stationen, inden man står på toget. Alle medlemmer af DSB Plus får 20 procent rabat på udvalgte produkter. Salgsvognen kommer stadig igennem InterCityLyn, hvor salget går bedre.

JUL

Køb billet til juleferien i god tid Julesalget i DSB begyndte den 20. oktober og slutter den 2. januar 2014. Man kan allerede nu købe sin rejse tur/retur, så man er sikret en plads hele vejen ud og hjem. Man kan bestille sin rejse

DSB i tal

37,6 2,2%

mio.

billetter sælger DSB om året.

er billetsalget steget siden 2010.

T E K ST M I A W I N T H E R J Ø RG E N S E N

sæt. ƒ

Jeg kan ikke forestille mig at lave andet’

GUNNAR WEIS REINHARDT, togfører Han går den ekstra mil for rundstykker til passagererne – og så er han god med glasuren ...

og pladsbillet på DSBs app og på dsb.dk. Mere information om billigdage og andet, som har med rejsen hjem til jul at gøre, findes på dsb.dk/jul KULTUR

SIDE 72

Intim musikkoncert på Jernbanemuseet I vintermånederne vil musikken danse hen over lokomotiver og togvogne på Jernbanemuseet. Kunstnerne, der skal udtrykke sig om toget, er Niels Skousen, De Efterladte og Annika Aakjær.

Koncerterne med hver sin kunstner finder sted på følgende dage: Torsdag den 14. november Niels Skousen, torsdag den 12. december De Efterladte og torsdag den 23. januar Annika Aakjær, alle dage klokken 19.30. Læs mere på jernbanemuseet.dk 4

Ud & Se November 2013

52 %

48 %

køber deres billetter via selvbetjeningsmuligheder som fx dsb.dk

køber deres billetter via betjente salgsmuligheder som billetsalg og kundecentrene.

Find DSB Billet i App Store og Google Play.

Skagen Skagen InterCityLyn InterCityLyn InterCity InterCity Regionaltog RegionaltogRegional Regionaltrains trains Hirtshals Hirtshals

HHjø jø r rrri inng SSiin g ndd aall TToo llnne e KKvv iisss see l F Frre l edd eerri ikks shh aavv nn

S-tog S-togS-train S-train Andre Andretogselskaber togselskaberOther Otherrailways railways Standsning.

Se køreplan Standsning. Se køreplanStop.

Stop.See SeeTimetable Timetable

VrĂĽ VrĂĽ

Brønderslev Brønderslev

Lindholm Lindholm

Thisted Thisted Sjørring Sjørring Snedsted Snedsted Hørdum Hørdum Bedsted BedstedThy Thy Hurup HurupThy Thy

Aalborg AalborgVestby Vestby Aalborg Aalborg Skalborg Skalborg Svenstrup Svenstrup Støvring Støvring Skørping Skørping

Ydby Ydby Lyngs Lyngs Hvidbjerg Hvidbjerg Uglev Uglev Oddesund OddesundNord Nord

Thyborøn Thyborøn

LLaa n HHa nggĂĽĂĽ ad HHi dsst innn teen nee n rruup p

Nykøbing NykøbingSj Sj Hillerød Hillerød Frederikssund Frederikssund Farum Farum

Rejsby Rejsby Brøns Brøns Rødekro Rødekro

Visby Visby

Tinglev Tinglev

Tønder TønderNord Nord

GGr rĂĽĂĽs stte enn

Bredebro Bredebro

KKli lipp lleev v

Døstrup DøstrupSdrjylland Sdrjylland

SSøø nndd eerrb boo rrgg

SkĂŚrbĂŚk SkĂŚrbĂŚk

Odense OdenseSygehus Sygehus Fruens FruensBøge Bøge Hjallese Hjallese Højby Højby Årslev Årslev Pederstrup Pederstrup Ringe Ringe Rudme Rudme KvÌrndrup KvÌrndrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Syd StenstrupSyd Svendborg SvendborgVest Vest Svendborg Svendborg

Herfølge Herfølge Tureby Tureby

Svedala Svedala Skurup Skurup

Ystad Ystad

Rødvig Rødvig Holme-Olstrup Holme-Olstrup Faxe FaxeLadeplads Ladeplads

Glumsø Glumsø NÌstved NÌstved

NĂŚstved NĂŚstvedNord Nord

Rønne Rønne

Lundby Lundby Vordingborg Vordingborg Nørre NørreAlslev Alslev Eskilstrup Eskilstrup

Padborg Padborg

Nykøbing NykøbingFF

Nakskov Nakskov

Rødby FÌrge RødbyFÌrge

Flensburg Flensburg

70 70 13 13 14 14 15 15

- god litteratur Del din bedste # togbog pĂĽ Twitter og se, hvad de andre synes, du skal lĂŚse.

bogen hele verden taler om Den anmelderroste krimidebut af Robert Galbraith Ď„ X[M]LWVaU NWZ 2 3 :W_TQVO

SCAN OG FĂ… LÆSEPRĂ˜VE

#togbog

The Cuckoo’s Calling & Š Robert Galbraith Limited

%4# %FTJHO r % - r %4# %FTJHO r % - r

Ă˜lby Ă˜lby Køge Køge

Haslev Haslev

Tønder Tønder

DSB DSB information information

GGa add ssttr HHa ruup avv S Skk ddrru p e enn upp ss v vee d d

TTjjÌ Ìr reeb bo BBrra orrgg am m m m i GGø inngg ørrd diin ngg HHo olls stte edd BBrrø ørru upp V Vee jjeen n

Vojens Vojens

MalmĂś MalmĂśCC Triangeln Triangeln Hyllie Hyllie

nn avv thha ufft LLu

Ribe Ribe Hviding Hviding

Helsingør Helsingør Snekkersten Snekkersten EspergĂŚrde EspergĂŚrde HumlebĂŚk HumlebĂŚk NivĂĽ NivĂĽ Kokkedal Kokkedal Rungsted RungstedKyst Kyst VedbĂŚk VedbĂŚk Skodsborg Skodsborg Klampenborg Klampenborg Hellerup Hellerup Ă˜sterport Ă˜sterport Nørreport Nørreport København KøbenhavnHH

ss vnn aav nhh een øbb yy KKørnnbb dd ĂĽr taa TTĂĽ esst re Ă˜r Ă˜

Ribe RibeNørremark Nørremark

Sjj yS ibby upp VVi rru o BBo edd tte gss inng ø RRi orrø SSo

Vamdrup Vamdrup

NN yyb boo rrgg

ee llss gee laag SSl rr søø orrs KKo

Gredstedbro Gredstedbro

OO dde enn ssee

vv lloo auu TTa ngg diin v olld koov KKo rrssk e dde unn LLu

Sejstrup Sejstrup

byy allb VVa

Guldager Guldager

Esbjerg Esbjerg

Odder Odder Skanderborg Skanderborg

upp trru sst nee aaa n TTa ussee r jee u er øøj ehh ne HH edde krroon e e HH Trreek illdde T skki os RRo ree ejjr LLe øø s alls vva HH øssee lø ølll TTø røødd eer ppp kk iip Ì VV ollbbÌp o p HH ttrruu ss egg upp RRe ssttrru v abb øøv nna rkk KK øør pp M u M erru dde le JJyy øøllle bb vee rrgg SSv bboo dd unn allu KKa

Varde VardeKaserne Kaserne Gjesing Gjesing

Hundested Hundested

Hedensted Hedensted

Varde Varde

Spangsbjerg Spangsbjerg

Viby VibyJJ

Horsens Horsens

Varde VardeNord Nord

Gilleleje Gilleleje Tisvildeleje Tisvildeleje

LLiil lllee

GĂĽrde GĂĽrde

Hornslet Hornslet Løgten Løgten Skødstrup Skødstrup Hjortshøj Hjortshøj Hovmarken Hovmarken Lystrup Lystrup Torsøvej Torsøvej Vestre VestreStrandallĂŠ StrandallĂŠ Ă˜stbanetorvet Ă˜stbanetorvet Skolebakken Skolebakken Aarhus AarhusHH

M M i KKaa idddd e NNø uussl ellffa ørrr luu a r ree- nndd rtt -ÅÅ ee by b E Ejjb y byy GGe ells stte AAa edd arru up SSkk BBrre p a e TToo allbbj dd m jee m m rrgg HHo m ollm eerru ms up sttr p ruup p

Ă˜lgod Ă˜lgod Tistrup Tistrup Nørre NørreNebel Nebel Sig Sig

HHe errn niin ngg BBiir rkk CCe B H Brra H a enntte am m errp ann m paa ddee m r TThh IIkka eerru rkk yyrre um ass m egg tt GGi o o ivve dd BBoo e rrddi JJeel inn llliin EEnn gg ngg VVee ggee jjllee ssv SSiil vaann SSyy lkke gg ggee ebb VVee Sv hhuu S oorrg j ve ss BBrre jllee g LLaa ejjbb ve Ì Ì v BBøø ejjnni R Ryy enn in kk r FFrre rkkoo ngg AAlk edd pp lk e eerri enn icci iaa

Tarm Tarm

err tte enn ecce sse ess Me gM inng d rnni ĂĽrrd eer gĂĽ HH ddssg tuu kk e e SSt ĂŚ bĂŚ dd iib ee KK llddhh roo TTr rrriiss or BBo

Skjern Skjern

Randers Randers

g inng rnni øør HH

Ringkøbing Ringkøbing Lem Lem

rdrd ggüü uupp aa kkee mm inndd ttrr naa øørr oo l li uuss reen MM RRyy KKoo TTrr GGr

Hobro Hobro

VVil ildd bbjje errg g

Tim Tim Hee Hee

AAu ullu um m

Hjerm Hjerm Holstebro Holstebro Vemb Vemb Bur Bur Ulfborg Ulfborg

HHø øjjs slle evv SStto ohh o ollm m VVib ib o orrg g RRøø ddkk Ì Ì rrssb B Bjje brro errr o riin UUl ngg lsst b brro trru upp o

VVin in d dee rruup p SSkk iivve e

Humlum Humlum Struer Struer

Arden Arden

DE FEM

MODE KAN TALE, FILM KAN SYNGE, OG CONTAINERSKIBE KAN GIVE ’STÅPELS’, NÅR MAN TALER MED MUSIKEREN NIKOLAJ NØRLUND OM, HVAD DER OPTAGER HAM FOR TIDEN INDEN FOR FEM OMRÅDER T E K S T R A S M U S PA L L U DA N

LIVSSTIL

JAKKESÆTNINGER Jeg har aldrig interesseret mig for mode før, men det er jeg begyndt på, efter at jeg kom med i ’Mentor’, hvor jeg nyder at udvælge tøj til deltagerne. Man kan sige, at det er en lidt sen alder at finde ud af, at man interesserer sig for mode, men bedre sent end aldrig. Jeg synes faktisk, at mode er en ret sjov udtryksog kommunikationsform, der er beslægtet med musik. Der er masser af eksempler på, at det rigtige tøj kan give noget ekstra til musikken.

Så mode og musik taler sammen.

Jeg har oftest bare sort jakkesæt på, når jeg er på scenen, men nu har jeg faktisk lige købt et grønt og et blåt.

K U LT U R

MUSIKVIDEOER I BIFFEN Jeg var for nylig inde at se Nicolas Winding Refns film ’Only God Forgives’. Han kan noget særligt, når det kommer til at blande musik og film.

I passager er det, som om man ser en musikvideo midt i filmen – for eksempel i de thailandske karaoke6

Ud & Se November 2013

/

FOTO

PETRA KLEIS

scener. Han bruger ikke så meget musik i sine film generelt, men når han gør, får den meget fokus. På den måde bruger han musik mere aktivt end andre instruktører, som mener, at den ikke må fylde for meget. Den skal helst gemme sig i baggrunden. Jeg lavede på et tidspunkt musik til en film, og der skulle jeg lige vænne mig til, at musikken ikke måtte være for god. Så stjal den opmærksomhed og forstyrrede.

Nikolaj Nørlund er musiker, producer og ejer af pladeselskabet Auditorium. Han har vundet en Danish Music Award og en Steppeulv som årets producer. Han har senest produceret rockbandet Ulige Numres album ’Nu til dags’. I efteråret har han været læremester i musikunderholdningsprogrammet ’Mentor’ på DR 1.

POLITIK

AFSKÅRET SELVSTÆNDIGHED Spørgsmålet om omskæring af unge drenge har optaget mig meget. Har forældre ret til at omskære deres børn eller ej? Jeg kan slet, slet ikke begribe, at folk ikke ser det som overgreb på børn. Det er urimeligt og uretfærdigt over for drengene, som hverken kan sige fra eller til.

Det er simpelthen mangel på respekt. Det kan godt få mig op i det røde felt, selvom jeg ikke er engageret i politik generelt – heller ikke i mine sangtekster. Men jeg mener alligevel, at musik kan udtrykke en politisk holdning. Hvis man er undersøgende og eksperimenterende i sin musik, stiller man samtidig spørgsmål ved ting. Det kan være et udtryk for åbenhed. En måde at gå til livet på.

REJSE

VIDENSKAB

ALENE I EN BOBLE

MAJESTÆTISK MØDE

Jeg kunne godt tænke mig at rejse til L.A. og skrive en ny plade, når det her cirkus (’Mentor’, redaktionen) er slut. L.A. har et meget inspirerende kulturliv. Jeg rejser oftest væk fra hverdagen, når jeg skriver musik. På den forrige plade tog jeg til Berlin og på den seneste til Bornholm. Det handler om at finde koncentration og fokus. Det finder jeg, når jeg er alene i en boble. I hverdagen skal jeg stå til rådighed for mine børn og venner. Det stjæler fokus og nærhed at være f lere steder på én gang. Så er det bedre, at jeg i en periode bare er helt væk.

Jeg var nede at se Mærsks containerskib ’Majestic’, der er det største i verden. Man kan altså godt lige få ståpels, når man står ved siden af, fordi det er så vanvittigt stort. Derfor grinede jeg også, da en gut, som gav rundvisning, sagde: ’Vi har lige bestilt 20 mere’. Men bag den umiddelbare fascination fik oplevelsen en anden dybde, da jeg hørte om videnskaben bag konstruktionen. Det var sjovt at finde ud af, at et så stort fragtskib også har en positiv effekt på miljøet. Normalt går jeg dog ikke meget op i teknik og videnskab. Jeg var jo samfundssproglig student...

sjdkf dslf ldksf lkds flkds flkds fklds flk sdlfk dslkf ldksf lkds flksd flkds flk dslkf sdlk flds kflsd fklds fd

Hurtigere og bedre tog til alle i Danmark eller

Lav skat til udvalgte olieselskaber Olien i Nordsøen tilhører os alle sammen. Men

hele Danmark kan komme hurtigere frem,

i dag slipper en række udvalgte olieselskaber

og det vil fx kun tage to timer at rejse mellem

billigere i skat end andre. Det vil Social-

Aarhus og København. Alligevel siger Venstre

demokraterne lave om på. Pengene vil vi

nej. De vil hellere lade udvalgte olieselskaber

bruge på hurtigere og bedre tog til gavn for

slippe billigere i skat og lade togpassagererne

alle danskere. Det vil betyde, at man fra byer i

vente. Der er forskel på rød og blå i dansk politik.

ET GODT STED

En eventyrskov fra barndommen Gram Storskov i Sønderjylland var et fristed for forfatter ERLING JEPSEN, da han var barn. Men da hans far blev syg, fik skoven en helt anden rolle HVIS MAN GÅR OVER åen fra Erling Jepsens barndomsgade, Åvej i Gram by, og fortsætter op ad bakken, kommer Gram Storskov. Mellem skovens løvtræer havde Erling Jepsen som barn en hule, hvorfra han studerede harer, rådyr, en sjælden gang vildsvin og et bestemt ravnepar.

– Ravne er fascinerende. De danner kun par én gang, og de kan blive ufatteligt gamle. Hvis hannen dør, kommer hunnen tilbage til den samme rede resten af livet. De er så konservative og passer så godt på deres unger, siger Erling Jepsen, som er overbevist om, at han var blevet biolog, hvis han ikke var blevet forfatter.

I Gram Storskov gik han på opdagelse, hvor der ikke var stier og for det meste alene.

– Jeg var ikke en af dem, man sådan legede med, siger han.

Men da Erling Jepsen blev ældre og begyndte at sige sin far imod, ændrede skoven betydning for ham.

– Min far reagerede meget følelsesladet. Han kunne tage jagtgeværet og køre ud i skoven. Og 8

Ud & Se November 2013

vi vidste ikke, om han ville komme tilbage. Allerede der fik jeg et andet forhold til skoven, siger Erling Jepsen.

Senere f lyttede Erling Jepsen til København og indledte sit forfatterskab med udgangspunkt i sine sønderjyske barndomsminder. Men da faren blev syg, ville han ikke længere se Erling Jepsen eller hans søster.

– Jeg havde hørt om kammerater, der ikke gad komme hjem, fordi de ville straffe deres forældre. Men jeg havde aldrig hørt det omvendte. Og eftersom min far ikke ville se os, så måtte min mor heller ikke. Det var meget trist, fortæller han.

Erling Jepsen og hans søster besluttede at holde øje med forældrene – på afstand. De kørte ud i Gram Storskov i søsterens røde folkevogn og parkerede, så de gennem et teleskop kunne se, hvad der foregik i barndomshjemmet.

– Vi havde nok forventet, at de ville være kede af det. Men de så glade ud. De pjattede og var kåde. Min mor lå på en liggestol og solede. Der

var intet tegn på, at de savnede os. Vi var da glade for, at de havde det godt, at de ikke var døde. Men det var også lidt sårende, fortæller Erling Jepsen.

Og på den måde fik Gram Storskov endnu en dimension for Erling Jepsen. Siden morens død for fem år siden har han ikke været i sin barndoms skov.

– Der kom noget alvor indover, hvor skoven før var et eventyr for mig. Den blev kompliceret.

Men i dag tænker jeg da ofte på, hvordan det går ravneparret.

ET GODT STED I DANMARK GRAM STORSKOV

T E K S T M E T T E WA L L A C H /

I L L U S T R AT I O N G L E N N A U G U S T

Tilbuddene gælder fra d. 25.10.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

Tigers pakkekalender

Tag pingviner i hånden

Hurtigvoksende vaskeklud

Inde i varmen

Kuglelege

Bær julen hjem i en blå eller en lidt mindre rød pingvinmønstret papkuffert med metalhåndtag. Tyve kroner stykket.

Pakken måler 5 x 5 cm som hurtigt vokser til 30 x 30 cm når den får vand. Fås også med elge eller isbjørne. 10 kroner.

De fem pingviner har bygget sig en lun iglo så de kan holde varmen i den hårde polarkulde. Trælegetøj 30 kroner.

Hvis du ikke ryster for meget på hånden, kan du nok få alle seks skøre kugler i hul på én gang. Tigerkuglespil 10 kroner.

Luftpustebåd

Slip fantasien løs

En kold fornøjelse

Pingvintjeneste

Så længe der er luft, løber luftskibet her aldrig tør for brændstof. Træskib med ballonmotor 20 kroner.

Trekantet æske med 24 farveblyanter der står som sild i en tønde og venter på at vise dig hvad de kan. 10 kroner.

- Nå, lille skat, nu skal du i bad.

- Åh nej, mor! Du laver aldrig vandet koldt nok. Træpusleri 20 kroner. Også med isbjørn.

Pingvinen har din mad i maven, men den hjælper dig bare med at bære den. Madkasse 20 kroner. Fås også med isbjørn.

Puslespil med 24 brikker

Husk et ansigt

Skriv et brev bagpå, og send en brik om dagen. Så kan den heldige modtager læse det hele til jul. Flere motiver. 10 kroner.

Børn vinder næsten altid over voksne i vendespil. Prøv selv med et Tigerdesignet vendespil med 48 dele til en tier.

Blippelip

”Jeg bliver bare så glad indeni når jeg giver min hjertepude et rigtig stort kram. Også dengang hvor jeg faldt og slog knæet nede i børnehaven, og det blødte vildt meget. Så holdt jeg bare om min pude, og så gik det næsten helt væk!” Hjertepude med kuglefyld 30 kroner.

En rigtig krammer

Den fleksible trærobot kan både tage hovedet under armen og benene på nakken.

Fås i flere farver. 20 kroner.

10 Ud & Se November 2013

GENKOMST N ’Med livet som indsats’, plejede skuespillerne at sige, før de gik på. En dag blev ordene til virkelighed. Men nu er BODIL JØRGENSEN tilbage på det teater, hun var nødt til at forlade, i en forestilling, hvor meget er på spil T E K S T F R A N K S TO K H O L M

/

F OTO L A S S E B EC H M A R T I N U S S E N

En gul papirlap er fæstnet med en knappenål. ‘Bodil hun er satan’s stiv og har et skide sjovt liv’, står der med lidt uprøvede, stejle bogstaver

A

f princip siger Bodil Jørgensen helst ‘ja’, så det er ikke svært at få et principielt ja til at lave portrættet. Men de mere lavpraktiske detaljer med at finde plads i kalenderen viser sig at være komplicerede. Når du hellere siger ja end nej, kan kalenderen hurtigt blive fyldt, og det er Bodil Jørgensens.

Da vi starter forhandlingerne i foråret, har skuespilleren brug for at koncentrere sig om Ibsens ’Vildanden’ på Det Kongelige Teater og snart efter om en kabaret med Lulu Zieglersange på en københavnsk intimscene. Hen over sommeren gælder det optagelserne til en ny runde med ’Rytteriet’ på DR 2 og ’Badehotellet’, som er TV 2s store dramasatsning til næste år.

Hvorefter Bodil Jørgensen den følgende måned er på Malta for at spille hovedrollen i en Hella Joof-komedie, som lander i biograferne næste efterår. Men hun vil stadig gerne, forklarer hun over telefonen i en ledig stund på Malta, og vi kan bare booke tid hos hendes agent. Så det gør vi, eller forsøger i hvert fald, men konfronteret med journalistens forventning svarer den åbenbart hårdt prøvede agent slet og ret: ‘Det er godt med dig’ – efterfulgt af en redegørelse om, hvor mange andre ting skuespilleren er kommet til at sige ja til og nu forventer at få kalenderlagt.

Så det ligger ærligt talt noget tungt med Bodil Jørgensen-portrættet, og på redaktionen er vi begyndt at tænke i alternativer til skuespilleren, som efter Maltafilmen har nye optagelser til ’Badehotellet’, skal spille Strindberg på Det Kongelige Teater, inden det i 2014 går løs i Tivolis 12 Ud & Se November 2013

Glassal, først med et lystspil og siden med den genopstandne Tivolirevy.

Da kommer en e-mail med tid og sted.

Væggen Vi mødes i Skuespilhuset, hvor Bodil Jørgensen har overstået dagens Strindbergprøve. Bukser, skjorte og f løjlsjakke sidder tæt og sort mod hendes hvide hud. Ringen på venstre hånd er f lyttet til langemand, så den ikke igen falder af. Hun smiler overraskende porøst. Det er et smil fra Strindberg og Ibsens verden; ikke et komikersmil og ikke et smil, man forventer af en så rødhåret kvinde i f lade guldsko.

På opslagstavlen i hendes rum ridses konturerne af et menneske. Billederne af Den hellige jomfru, Salvador Dalí med det spidse overskæg og det spidse blik, børnetegningerne ‘til Bodil’, Rytteriets Rasmus Botofte og hende selv i en krammer, folkeaktien til Christiania. En gul papirlap er fæstnet med en knappenål. ‘Bodil hun er satan’s stiv og har et skide sjovt liv’, står der med lidt uprøvede, stejle bogstaver.

Rummet er smalt og dybt og ender i en glasvæg over havneløbet. Bodil Jørgensen ruller et par sminkestole frem og daler ned i den ene.

– Det var vigtigt for mig at komme tilbage, siger hun.

For Bodil Jørgensen er sidste år længe siden. Nogle forandringer sniger sig ind på en og erkendes måske først i tilbageblikket, hvis de i det hele taget erkendes. Andre SKU ESPI LLEREN S gange kommer livet i stød. Den 7. september 2012 vil Bodil Jørgensen MAN D ER BARN altid huske.

AF FORSI KRI N GSFOLK, På teatret var der generalprøve som så mange gange før. Egentlig skulle H ELD I GVI S, FOR SELV der have været publikum med, men der manglede for meget, så Bodil SER H U N SJÆLD ENT FARERN E Jørgensen, Søren Sætter-Lassen og de øvrige medvirkende i forestillingen ’Lulu’ spillede for tom sal. I historien om den faldne kvinde er der et afgørende vendepunkt. Økonomien krakker, kurserne dykker, og også hovedpersonen Lulus aktier falder, både på den ene og den anden måde. Da derouten sætter ind, skal kulissen af kasinovægge vælte. Bodil Jørgensen i bolsjestribet sort-hvid kjole med slæb skulle ifølge manuskriptet falde om samtidig med væggene, men af en eller anden grund har hun bedt om at få det ændret, så hun holder sig oprejst et øjeblik endnu, inden også hun besvimer. Derfor, kun derfor, ser Bodil Jørgensen scenevæggen, da den begynder at tippe den forkerte vej.

Dengang vidste Bodil Jørgensen ikke så meget om opbygningen af scenevægge. Hun vidste ikke, at de kan veje 500 kilo. Hun vidste ikke, at der bag lærredet på kryds og tværs er massive stolper af træ, men også områder blot dækket af bløde plader. Hun vidste ikke, at de kunne vælte den forkerte vej, udad mod scenen og publikum. Men hun vidste, at hun skulle væk, høje hæle eller ej.

Hos Strindberg er kønskampen intens.

I privaten beskriver Bodil Jørgensen sig som ’servicerende i en grad, der er ekstrem’.

fsfdfdfdfsfsfsdfsdfds

— Kristus var utrolig.

Han er min … jamen altså … jeg synes bare det der, en mand i sandaler – jeg kan ikke komme mig over det.

14 Ud & Se September 2013

Hun kan kun betale tilbage ved at give sit bedste i det liv, som hun mener kun er til låns

Fremme på scenen med ansigtet vendt mod den tomme sal spillede Søren Sætter-Lassen videre.

Da væggen nærmede sig, og de advarende råb steg, tænkte han, at det var noget nyt, de havde fundet på for at forstærke infernoet. Så lød braget. Bodil Jørgensens kjole hang fast under væggen. Hun trak hårdt i det bolsjestribede slæb, så hun kunne komme over at løfte. De var kun tre, og det var ikke nok.

– Jeg troede, Søren var … siger hun uden at afslutte sætningen.

Troen Den aften bad hun for sin kollega, og mange aftener efter den. Siden hun var otte, har Bodil Jørgensen bedt aftenbøn. Det er hændt, at hun er faldet i søvn uden, men ikke ret tit. Hun husker, hvordan det var at gå til Vejen Kirke søndag efter søndag med fars store hånd i sin. Før det husker hun mormors fødder mod pedalerne, når hun spillede i kirkerne, mens barnebarnet fra sit orgelskjul fik salmerne ind. Nu er det Bodil Jørgensens egen datter, som kravler under kirkebænkene i den lokale kirke på Nørrebro, mens hun venter på, at præsten når til det sted, hvor man kan få, hvad datteren betegner som ‘chips og saftevand’.

I Bodil Jørgensen er troen stærk. Hun tror, at det gør en forskel at bede, og hun tror, at det gør en forskel, når man har bedt i så mange år. Men Bodil Jørgensen forstår EFTER Strindbergs desperation. Også i stykket ‘Faderen’, som hun nu er tilbage FI LM OPTAG ELSERN E på Det Kongelige Teater for at medvirke i, har Strindberg f lettet en præst PÅ MALTA O PDAG ED E og en doktor ind for at tage opgøret mellem tro og videnskab. Bodil JørBO D I L JØ RG EN SEN, AT H EN D ES SØ N N ER gensen ved, hvordan Strindberg selv søgte i katolsk kloster for at finde KU N N E SM Ø RE bare et eller andet, men efter få dage forlod munkene hovedrystende. Så MAD PAKKE hun forstår sagtens desperationen, og hvorfor opgørene hos Strindberg, som hos så mange andre, bliver så tilspidsede. For Bodil Jørgensen er det at se det guddommelige også at se det guddommelige i næsten, og så er det svært at sige nej.

Fordi troen er stærk, mener Bodil Jørgensen også, at noget bærer hende. Nogle gange føler hun, at hun bliver ført som ‘en handskedukke’, hvor hun får lov til at gøre sig erfaringer og mærke hjælp. En indskydelse fik hende til at ændre en detalje i en rolle, og derfor blev hun ikke ramt af den faldende væg. Også den dag bar noget hende igennem, det tror hun på, men akkurat dér bliver troen til tvivl, ja, fortvivlelse. For hvorfor hende? Hvorfor kun hende? En anden blev ramt. Bodil Jørgensen har efterhånden nogle gange set, at menneskeliv kan være så porøse som et smil. Nogle gange er hun fortsat, hvor andre blev liggende, og i den bevægelse har hun mærket en skyld og en gæld. Hun kan kun betale tilbage ved at give sit bedste i det liv, som hun mener kun er til låns.

– Derfor føler jeg, at det, jeg gør, aldrig kan blive godt nok, siger Bodil Jørgensen stille.

BODIL JØRGENSEN KORT Født 3. marts 1961 og vokset op i Vejen som mellemste barn af lærerparret Frede Jørgensen og Rigmor Cecilie Eskesen.

Bifag i engelsk litteratur ved Aarhus Universitet. I 1990 afgang fra Statens Teaterskole.

Fra 1996 fast tilknyttet Det Kongelige Teater, til hun i 2013 gik freelance.

Modtog i 1999 både en Bodil og en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i Lars von Triers ‘Idioterne’. Modtog i 2011 sin anden Robert for bedste kvindelige birolle i filmen ‘Smukke mennesker’. Modtog samme år Teaterpokalen. Modtog i 2013 endnu en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i filmen ‘Hvidsten Gruppen’. Er ikke forfængelig nok til at opdatere sin Wikipediaside, hvor over halvdelen af de nævnte priser ikke er med.

Gift 1995 med nu afdøde teaterinstruktør Henrik Sartou og i 2005 med filmfotograf Morten Søborg. Har tre børn. Bor i andelslejlighed på Nørrebro med bad i kælderen og seng i stuen.

Spiller fra 23. oktober til 18. januar på Det Kongelige Teater i Strindbergstykket ‘Faderen’.

Slangen Nedenfor på det gråblå vand passerer en af havnerundfartens lange lavtbyggede turistbåde. Vinduespartiet er indrettet med en orange madras og tre puder – en gul, en turkis og en med lyserøde indiske elefanter på hvid bund. Her lader Bodil Jørgensen op mellem prøver og under forestillinger.

Inspirationen til hendes roller henter hun overalt i livet. ’Rytteriets’ skæve kvindefigurer har hun samlet op i randen af den sønderjyske familie. Da hun på Malta spillede en kvinde på charterrejse, huskede hun sin mors insisteren på selv at rede hotelsengen og bære service ud i køkkenet, mens tjenerne i 1970ernes Benidorm råbte ‘no no no’. Nu er det med i Hella Joofs kommende film. Når TV 2 næste år viser serien om 1920ernes badehotel, har Bodil Jørgensen i sin rolle som husbestyrerinde trukket på minderne fra mormor.

For Bodil Jørgensen laves kunst på levet liv, og hun tager, hvad hun finder. Stemningsbilleder, hun

møder på sin vej, kommer med ind på scenen. På teatret, hvor de samme replikker gentages aften efter aften, skal der noget til at holde intensiteten. Nogle gange er det en blomst, hun tænker på, når hun spiller, eller et maleri. Andre gange er det mere brutalt. På spørgsmålet om, hvad hun har brug for at tænke på for at kunne spille November 2013 Ud & Se 15

– Man kan trække moderkortet i større eller mindre grad. Jeg prøver at lade være. Jeg vil gerne gå i lyset med mine børn, ikke dundre inde fra mørket.

Som skuespiller bevæger du dig ofte på kanten af sindssyge

rollen under Strindbergforestillingen, svarer hun: ‘Blod. Vener. Råt kød’.

Rollen som ægtefælle til ‘Faderen’ er ikke den nemmeste at gå til for Bodil Jørgensen, for det Strindbergske spil om penge og magt er ikke hendes felt. Hjemme i andelslejligheden på Nørrebro får børnene ikke lov til at spille Matador.

Bodil Jørgensen hader det spil. Hader, hvad det gør ved mennesker. Bare den måde, folk sidder og tæller deres penge på, når de er ved at vinde.

Og ikke kun i Matador. Stod det til Bodil Jørgensen, skulle der være meget mindre Matador i det her land. Selv har hun ikke vindergenet og ikke viljen til at sætte sig igennem mod andre.

I livet savner hun det ikke. Men når hun skal på scenen og gøre alt det onde, Strindberg nu engang sætter kvinder til at gøre mod mænd, så mangler hun den side. Men hun ser den jo hos mennesker, så inspirationen til rollen har hun.

Og måske er hun også bange for at finde den side i sig selv, som man nogle gange gør, når man spiller teater.

Galskaben løber i familien. På faderens side husker Bodil Jørgensen en slægtning, som så drømmende mod stjernerne, mens græsset voksede højt på gården, og vasketøjet hang inde i stuehuset. På egnen vidste man jo nok, at det ikke var gode tegn, og at det måtte gå, som det gik, da gælden tog gården. Heller ikke faderen ville egne sig som bondemand, det så hans forældre hurtigt. Traktoren kunne drengen ikke styre, og helst gik han på høloftet for at læse. I familien 16 Ud & Se November 2013

vidste man godt, hvilken søn der ikke skulle have gården. Han var den, der fik lov til at læse.

På lærerseminariet mødte han en pige, som også var den i en gårdmandsfamilie, der fik lov til at læse. Hun var mere jordbunden end han, og hun sagde det, alle vidste, hun tænkte: ‘Ved jorden at blive’. For ham var det en del af hendes magi. Som dreng drømte han om en slange, han kæmpede med, og da skolelæreren mange år senere fortalte sin voksne datter om drømmen, forstod hun det.

Han talte om ‘den gyldne middelvej’, ikke som en pæn omskrivning af det hverdagsgrå, men akkurat som noget gyldent og stort og hårdt tilkæmpet. Han forstod Strindberg. Med moderen var der så meget, som først lige skulle forklares, da datteren som skuespiller kom med sine ting. Gennembrudsrollen i von Triers ’Idioterne’, som Bodil Jørgensen hentede både en Robert og en Bodil for, er ikke nødvendigvis en film, du holder af at vise dine forældre. Men faderen forstod det, kendte det, som han kendte slangen.

– Som skuespiller bevæger du dig ofte på kanten af sindssyge. En del af vores træning er at åbne

SE 7 UNIKKE KUNSTVÆRKER NÅR DET PASSER DIG DR HAR I SAMARBEJDE MED STATENS KUNSTFOND OG KULTURSTYRELSEN FÅET SKABT I ALT 14 UNIKKE VIDEOKUNSTVÆRKER. DE FØRSTE BLEV VIST PÅ DR K OG PÅ DR.DK I FORÅRET. NU BLIVER DE SIDSTE VÆRKER TILGÆNGELIGE – ALLE LAVET TIL LEJLIGHEDEN. KIG IND PÅ DR.DK/TVKUNST

Bodil Jørgensen er ud af gårdmandsslægt, og en vis galskab løber i familien.

I den høje stol som toårig. Snart begyndte hun at øve sig foran spejlet. Men hun drømte ikke om at blive skuespiller. Det gjorde man ikke i Vejen.

En stolt datter med sin far i 2012 kort tid før hans død.

sindet. At få fat i det, som også er der, nogle gange fortrængt. Vi har brug for at trække næring af det sorte beg. Nogle roller er skræmmende. Jeg ved eksempelvis ikke, om jeg kunne spille Medea, der slår sine børn ihjel. Det er en frygtindgydende rolle, især hvis man faktisk kan spille den.

Har du lyst til at spille Medea?

– Ja.

Ringen Hun var lærerparrets datter, og allerede det satte nogle begrænsninger blandt kammeraterne.

Oveni kom så det med hårfarven. Med Bodil Jørgensens ord: ‘Når man er så rødhåret som jeg, så kan man lige så godt løbe linen ud’.

Bodil Jørgensen skabte tidligt sin lidt skæve figur. En tevarmer blev hendes hat. I skolen opfandt hun et svulte-svalte-vrøvlesprog og fik tre veninder med på det. I gymnasiet i Kolding søgte hun skolekomediernes absurde roller, optrådte med rulleskøjter, støvekost og meningsløse sætninger. Da hun kom på teaterskolen, var der dem, som troede, at hun var på svampe, når Bodil Jørgensen erstattede yatzyterninger med pebernødder, umotiveret brød ud i sang eller lurede på en hvilken som helst regel eller konvention, hun havde mulighed for at bryde. De sære kvindefigurer, som nu detonerer i ’Rytteriet’, har lunte langt tilbage i tid.

18 Ud & Se November 2013

Som barn i Vejen drømte hun ikke om at blive skuespiller, for det gjorde man ikke i Vejen dengang. Men når hun stod foran spejlet og troede, at hun var alene, kunne hun fortabe sig i de små optrædener, som hun i dag med stjålne blikke ser sin egen femårige datter gentage foran spejlet. Det er en af gaverne ved at blive forælder, synes Bodil Jørgensen. Du får barndommen foræret for anden gang, når du genopdager minderne i dit barns leg.

Selv har hun taget det hele med sig – barndom, ungdom, de første voksenår, hele molevitten. Bodil Jørgensen fortrænger ikke og skubber ikke væk. Bruddene undgår ingen, men når det guddommelige er i næsten, er intet brud større end den efterfølgende heling. Det er det, som interesserer hende i Dostojevskij. Menneskefejlene ser han som ingen anden, men også at tilgivelsen altid er en mulighed. Få år efter skilsmissen fra hendes første mand og faderen til hendes ældste søn døde eksmanden af kræft. Selv måtte hun fortsætte og betale tilbage ved at give sit bedste i det liv, som kun er til låns. Eksmandens mor kommer i dag i hjemmet, ikke kun som bedstemor til sit eget biologiske barnebarn, men for alle skuespillerens tre børn.

BOD I L J Ø RG EN SEN Ringen på Bodil Jørgensens magre langemand er moderens. De sidPLAG ES AF ste ti år krøb demensen ind på hende, og en dag kunne end ikke Bodil M I G RÆN E. N OG LE Jørgensens far holde hende hjemme længere. Men han blev ved med GAN G E, NÅR H U N at besøge hende og ved med at spejde efter det, der stadig fandtes bag SPI LLER, STÅR EN demensens slør. De små tegn, når hun rakte ud, pegede eller gav et tegn, B RÆKSPAN D KLAR BAG SC EN EN som viste, at hun forstod. Faderen var en af dem, der blev mere nysgerrig med alderen. Han talte ikke om pligt, kun om forpligtethed. Efter slagtilfældet nåede han og datteren at få en uge sammen. Højre side var lam og talen væk, men med sin venstre hånd kunne han stadig gribe fat i Bodils efterhånden også ret store hånd og presse den mod sit bryst. Og hun bad for ham. Bad om at han måtte dø.

Folk på egnen forsøgte at tale Bodil Jørgensen fra det. Der var ingen grund til at tage moderen med til begravelsen, for det ville hun alligevel ikke kunne forstå. Men datteren vidste, at faderen havde skubbet hustruen i kørestol forbi stedet ved kirken, de var blevet gift i 60 år før. ‘Her skal vi ligge sammen de næste 1.000 år’, havde han sagt.

Bagefter i forsamlingshuset var hun ikke med, men da havde hun forstået det. Når personalet tog hende ud af sengen og hen til bordet, hvor ungdomsbilledet af hendes mand stod, spurgte den senile dame: ‘Hvor er han henne?’ Efter en måned holdt hun op med at spise. Hun elskede havregrød med

Max 1 pakke smertestillende hündkøbsmedicin pr. kunde pr. dag. Intet salg af hündkøbsmedicin til unge under 15 ür. Smertestillende hündkøbsmedicin sÌlges ikke til unge under 18 ür.

Hurtigt Hündkøb

PanodilÂŽ Zapp: (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsĂŚttende. Dosering: Voksne og børn over 12 ĂĽr (40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfĂŚlde kan ½ g 3-4 gange dagligt vĂŚre tilstrĂŚkkeligt. Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebĂŚrer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lĂŚgens anvisning af personer med nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion eller ved natrium- eller saltfattig diĂŚt, svĂŚkket ernĂŚringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjĂŚlpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lĂŚgemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. NicoretteÂŽ: (nicotin) Fruitmint, Whitemint, Freshmint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 mg eller 4 mg nikotin til behandling af tobaksafhĂŚngighed gennem lindring af nikotintrang og abstinenssymptomer. Kan bruges alene eller i kombination med Nicorette Invisi depotplaster. Anb. brug max. 1 ĂĽr. MĂĽ ikke bruges ved overfølsomhed over for indholdsstofferne og med forsigtighed af personer med sukkersyge (p.g.a. øget insulinoptagelse ved rygeafvĂŚnning) samt tandprotese. Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller vĂŚre dødelig hos smĂĽ børn. Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lĂŚgens anb. eller til børn u. 15 ĂĽr. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat U\JQLQJ %LYLUNQLQJHU 'H Ă&#x;HVWH IRUHNRPPHU L OĂ•EHW DI GH IĂ•UVWH XJHU RJ VN\OGHV RIWH IRU KXUWLJ W\JQLQJ $OP PHJHW DOP +RYHGSLQH VYLPPHOKHG VĂ•YQOĂ•VKHG KRVWH KLNNH PDYH WDUPJHQHU PHG XEHKDJ Ă•PKHG RJ LUULWDWLRQ L PXQG KDOV RJ NĂƒEHPXVNHO Ă•JHW VS\WVHNUHWLRQ 'RVHULQJ Bruges ved rygetrang. Initialt bør 8-12 stk. vĂŚre nok. Brug 4 mg, hvis det dgl. cigaretforbrug > 20 eller > 6 i rygeafvĂŚnningstest score, ellers 2 mg. Maks. 24 stk. dgl. Ved rygestop: Brug tyggegummi i mindst 3 mdr. med fuld dosis, før forbruget langsomt nedtrappes og afsluttes, nĂĽr forbruget er nedsat til 1-2 stk./dag, typisk efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anvendes ved rygetrang for at forlĂŚnge de røgfri intervaller mest muligt. Rygestop bør forsøges efter ikke senere end 6 mdr. Tyggeteknik: Tyg langsomt og lad tyggegummiet hvile i munden indimellem. Pakninger: 30 stk., 105 stk. og 210 stk. (ikke alle pakningsstr. er markedsført for alle smagsvarianter). LĂŚs indlĂŚgssedlen for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS tlf. 70 20 52 12 www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmĂĽl kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-infodk@its.jnj.com Jan. 2013. Strepsils: Strepsils, Strepsils med Honning og Citron, Strepsils Warm, Strepsils Cool, Strepsils JordbĂŚr Sukkerfri, Strepsils Citrus Sukkerfri (2,4-diklorbenzylalkohol og amylmetakresol) INDIKATIONER: LĂŚgemiddel til symptomatisk lindring af øm og irriteret KDOV '26(5,1* 9RNVQH VXJHWDEOHW KYHU WLPH 6WUHSVLOV &RRO GRJ KĂ•MVW VXJHWDEOHWWHU L GĂ•JQHW )256,*7,*+('65(*/(5 6WUHSVLOV PĂ‚ LNNH DQYHQGHV YHG RYHUIĂ•OVRPKHG RYHUIRU HW HOOHU Ă&#x;HUH DI LQGKROGVVWRIIHUQH %Ă•U LNNH DQYHQGHV WLO SDWLHQWHU GHU LNNH WĂ‚OHU YLVVH VXNNHUDUWHU GRAVIDITET OG AMNING: Kan anvendes. Strepsils Cool: Erfaringsgrundlaget er ringe. BIVIRKNINGER: Under 0,1% oplever bivirkninger, sĂĽsom overfølsomhedsreaktioner med udslĂŚt, prikkende eller brĂŚndende fornemmelse, hĂŚvelser i mundhule eller svĂŚlg, slimhindeirritation (kan udvikles ved lĂŚngere tids brug). Der kan vĂŚre cariesrisiko ved lĂŚngere tids brug (gĂŚlder ikke Strepsils JordbĂŚr Sukkerfri og Strepsils Citrus Sukkerfri).PAKNINGSSTĂ˜RRELSER: 24 og 36 stk. LĂŚs omhyggeligt vejledningen pĂĽ pakken og indlĂŚgssedlen. LĂŚs mere pĂĽ www.strepsils.dk. Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S, Tlf. 44 44 97 01. Otrivin: Forbrugerinformation for Otrivin Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret nĂŚsespray. Otrivin Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret indeholder xylometazolin. Virkning: Anvendes ved forkølelse med tilstoppet nĂŚse og bihulebetĂŚndelse. Virker efter fĂĽ minutter og i op til 12 timer. Dosering: Børn 2-5 ĂĽr: 0,5 mg/ml nĂŚsespray: Under opsyn af en voksen. 1 pust i hvert nĂŚsebor 1 til 2 gange dagligt (hver 8-10 time) er normalt tilstrĂŚkkeligt. MĂĽ højst bruges i 10 dage. Overskrid ikke et maksimum pĂĽ 3 pust i hvert nĂŚsebor dagligt. Otrivin 0,5 mg/ml og 1 mg/ml bør ikke anvendes til børn under 2 ĂĽr pĂĽ grund af risiko for overdosering med centralnervesystems-depression til følge. Børn 6-11 ĂĽr: 0,5 mg/ml nĂŚsespray: Under opsyn af en voksen. 1–2 pust i hvert nĂŚsebor 2 til 3 gange dagligt i højst 10 dage.

Overskrid ikke et maksimum pĂĽ 3 pust i hvert nĂŚsebor dagligt. Voksne og børn over 12 ĂĽr: 1 mg/ml nĂŚsespray: 1 pust i hvert nĂŚsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum pĂĽ 3 pust i hvert nĂŚsebor dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 12 ĂĽr. Bivirkninger: $IKĂƒQJLJW DI EHKDQGOLQJVYDULJKHG NDQ GHW IRUYHQWHV DW DI EHKDQGOHGH RSOHYHU HQ HOOHU Ă&#x;HUH DI IĂ•OJHQGH ELYLUNQLQJHU $OPLQGHOLJH 6YLH L QĂƒVH RJ VYĂƒOJ WĂ•U RJ LUULWHUHW QĂƒVHVOLPKLQGH Q\VHQ EUĂƒQGHQ QDVDO VHNUHWLRQ KRYHGSLQH NYDOPH VDPW EUĂƒQGHQGH IRUQHPPHOVH SĂ‚ DSSOLNDWLRQVVWHGHW Ikke-almindeligt: Tilstoppet nĂŚse isĂŚr efter hyppig eller langvarig anvendelse. SjĂŚlden: Gastrointestinalt ubehag. Meget sjĂŚlden: Systemiske, allergiske reaktioner (angioødem, udslĂŚt, kløe) rastløshed, søvnløshed, trĂŚthed, synsforstyrrelser, takykardi eller uregelmĂŚssig puls. Forsigtighedsregler: Behandling af lĂŚngere varighed mere end 10 dage kan medføre hĂŚvelse af nĂŚseslimhinden og hypersekretion pĂĽ grund af øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne, ved glaukom med snĂŚver kammervinkel eller efter operationer i hjernen, nĂŚsen eller mundhulen. Bør ikke anvendes til gravide og i ammeperioden kun efter lĂŚgens anbefaling. Anvendes med forsigtighed og kun efter lĂŚgens anvisning ved følsomhed over for adrenerge substanser, hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, ĂĽreforkalkning, uregelmĂŚssig hjerterytme, forhøjet blodtryk, aneurismer, vandladningsproblemer pĂĽ grund af forstørret prostata, fĂŚokromocytom samt til patienter i behandling med MAO-hĂŚmmere eller andre lĂŚgemidler, der kan forhøje blodtrykket. Pakningsstørrelser: Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml; Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml; Otrivin Ukonserveret 0,5 mg/ml, 10 ml. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og pĂĽ pakningen lĂŚses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00 – www.otrivin.dk Dato for produktresumĂŠ 03/2012

Sketchen ’Frokost med mor’ fra 2008 er blevet et hit på Youtube med over 2,5 millioner views. Bodil Jørgensen er moren over for Andreas Bo, sønnen, der synes, mor er så uendeligt forudsigelig. Indtil slutreplikken. Se den.

kanelsukker, men hun skulle ikke have mere.

– Det tog mor en uge at dø. Af ulykkelig kærlighed.

Nu bærer Bodil Jørgensen moderens ring. Inden i vielsesringen er ridset et navn. Faderens.

En dag, datteren plejede jorden på deres gravsted, faldt ringen af. Hun var kommet tilbage til bilen, før hun opdagede det, og da hun vendte tilbage, var ringen væk. Siden fandt en nevø ringen ved graven, og nu er den tilbage på Bodil Jørgensens finger, denne gang på langemand, så den ikke igen falder af.

– Det kan godt være, at ringen vil tilbage til mine forældre. Men nu skal den leve hos mig.

Bønnen Kort efter sin død vendte faderen tilbage i en drøm. Hun mødte ham på en banegård, og han havde en gave med. Den var så stor, at hun måtte hjælpe med at bære den. Hun mærkede faderens iver efter at give hende den. Så pakkede hun papiret op, og det næste lag og det næste lag, til hun stod med en lille æske tændstikker.

‘De er til dig’, sagde faderen tilfreds, inden han vendte sig og gik mod udgangen.

20 Ud & Se November 2013

Bodil Jørgensen fisker noget ud af sin sorte pung. ‘Se’, siger hun, ‘er den ikke fin?’ Det er faderens dødsannonce. Moderens har hun også endnu, blot ikke i pungen.

Hvor tror du, vi kommer hen, når vi dør?

– Det ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at hvor det end er, så kommer jeg til at gå hånd i hånd med far.

Han døde i slutningen af november 2012, hustruen halvanden måned senere. I mellemtiden havde Bodil Jørgensen taget sin beslutning. Da kasinovæggen faldt, skubbede det til noget, som allerede var undervejs. Efter det første chok vendte hverdagen tilbage på teatret. Rutinerne fortsatte, kollegaerne fortsatte, fraset selvfølgelig Søren Sætter-Lassen, som var ude med firedobbelt brud på rygknoglerne. Kasinoer handler om held, og det gør kasinovægge nogle gange også. Hvor Søren Sætter-Lassen stod, var der bløde plader, ikke hårde stolper i den faldende væg. Måske ville han komme tilbage. Men hvad hende selv angik, kendte Bodil Jørgensen svaret. ‘Med livet på spil’, plejede skuespillerne at sige til hinanden, når de satte stykkerne op, men pludselig blev ordene alt for konkrete. Hun kunne ikke fortsætte. Da faderen faldt bort, blev det definitivt. Ved juletid sagde hun sin faste stilling ved teatret op.

‘Freelance’. Under interviewet smager hun stadig på ordet som på en BOD I L JØ RG EN SEN eksotisk frugt, så smiler hun og siger ordet igen. Det har åbnet for meM EN ER, AT FOLK, get, og Bodil Jørgensen favner bredt. I pauserne under indspilningen af SOM KØ RER I TOG, ER charterkomedien på Malta overvejede hun, hvordan Dostojevskijs novelM ERE C IVI LI SERED E EN D ler kan omsættes til teater. Fra mange sider trækkes i skuespilleren, som FOLK, SOM KØ RER I B I L ikke kan sige nej. Også fra Det Kongelige Teater, som vist ikke helt har givet slip. Hendes rum står her lidt endnu, og nu er hun blevet hentet ind som freelancer. Selvom rollen som intrigant hustru kræver blod, vener og råt kød, så glæder Bodil Jørgensen sig. Faderen spilles af Søren Sætter-Lassen. En bøn er blevet hørt.

Roman om en far

Knud, den store er Hanne-Vibeke Holsts bevægende fortælling om hendes egen far, forfatteren Knud Holst.

Knud fødes i et fattigt landarbejderhjem, med store drømme for sig selv: Knud vil være digter, han vil være berømt - og det bliver han. Op igennem 60erne får han fantastiske år med succes som forfatter og ægtemand. Men fortidens dæmoner kan underløbe selv den største lykke. Da Knud har erobret alt det, han drømte om, må han kæmpe desperat for ikke at miste sig selv og sætte alt over styr.

KNUD, DEN STORE er en stærk roman om et halvt århundrede og et helt liv.

gyldendal.dk

Find os på

&

Fås også som

&

– hvor forfatterne er

MÅNEDENS TING

Tamponen

ANDRE MATERIALER Kvinderne i det gamle Ægypten blødgjorde papyrusblade eller brugte små håndrullede kugler af gummierede strimler af hørlærred.

De græske kvinder bandt optrævlet linned om et lille stykke træ, også andre steder i verden fandt kvinder velegnede lokale materialer: i det gamle Rom uld, papir i Japan og græsruller i det centrale Afrika.

I årtusinder har kvinder brugt klude og improviserede tamponer til menstruationsblodet. Den første masseproducerede TAMPON vakte både afsky, bekymring og skamfølelse i 1930erne – men den lille bomuldsprop erobrede hurtigt et globalt marked

EN K VIN KAN DE I SIN TID LIVS FOR VEN SKU TE A LLE T BRU CIRK GE A 25 .000 KRO NER PÅ TAM PON ER

BLÅ BOG Opfundet 1929.

Patent 1933.

Vægt 4 gram.

Materiale bomuld, pap eller plast.

D

en amerikanske læge Earle Haas udvikler i 1929 prototypen til det, der efter 2. verdenskrig bliver en verdenssucces: den massefremstillede diskrete tampon, skabt til datidens moderne kvindeliv.

1920ernes kvinde bruger tidens nye sanitære engangsservietter af stof, men generes alligevel af dem. Inspireret af patienternes beklagelser og den blodstandsende effekt, der udmærker tæt operationsbomuld, former Earle Haas sit nye alternativ, en tampon af sammenpresset bomuld, forsynet med en snor i den ene ende og indlejret i en dobbeltrørsformet applikator i karton.

Efter at have opnået patent i 1933 sælger Haas rettighederne, og direktøren for det nye firma Tampax Sales Corporation, Gertrude Tenderick, syer selv den første tampon på sin symaskine derhjemme. Tamponen er på markedet i 1936, og allerede få år efter sælges mærket i over 100 lande.

OM DESIGNEREN Dr. Earle Haas havde lægepraksis på landet i Colorado og var gift med en sygeplejerske, der afskyede sanitære indlæg. Han designede prototypen til den industrielle engangstampon i hjemmets kælder. Det siges, at han senere fortrød at have solgt rettighederne, men glædede sig over tamponens succes, og helt frem til sin død som 93-årig i 1981 forsøgte Earle Haas at forbedre sin opfindelse.

FRA PRÆSTEHAD TIL PUNK Præster tordnede mod den nye opfindelse, som de mente ville skabe usikkerhed omkring kvinI et Consumer Reports fra 1986 placeres tamponen blandt de 50 mest betydningsfulde innovationer i det 20. århundrede.

dens mødom og kunne friste til masturbation.

Mødre var bekymrede, og mandlige apotekere, der var flove ved en så intim kvindeting, nægtede at udstille og røre den. Ikke få aviser og blade afviste at indrykke annoncer for produktet. Enhver rest af snerpethed og skamfølelse blev offentligt

TAMPONEN I DAG Som et billigere og mere naturligt alternativ har nogle kvinder i nyere tid foretrukket pessaret eller en natursvamp med en bomuldssnor. Plast har i nogle versioner erstattet rørets oprindelige materiale, karton, mens designet praktisk taget er uændret siden 1930erne.

22 Ud & Se November 2013

provokeret, da de britiske punkere i 1970erne ophøjede tamponen til ørering.

T E K ST L A R S DY B DA H L , D E S I G N M U S E U M DA N M A R K /

F OTO J A M E S B AT E S

Tusindvis af lydbøger. Prøv 14 dage gratis på storytel.dk/udogse.

Lidt brændende kærlighed i dine ører?

Lydbøger og stærke fortællinger bringer dig til nye verdener: Oplev knugende magtspil, hot kærlighed, hardcore politiarbejde og fantastiske eventyr, mens du rejser, hviler eller træner.

Hvad vil du opleve i dag?

24 Ud & Se November 2013

Backstage eller bag på en Vespa – der er altid en SAUNA i nærheden.

De 5,3 millioner finner har knap 1,6 millioner saunaer. Uden sauna mangler en finne noget essentielt, for saunaen er som en varm og kærlig omfavnelse. Tiden står stille. Alle er nøgne, og alle er lige

T E K ST K A R E N W I T T O L S E N

/

F OTO J U S S I P U I K KO N E N

FINNER ELSKER deres sauna. Mindst en gang om ugen – og oftest om lørdagen. Med konen, manden og børnene; familie, venner, kollegaer og naboer. Alene, med bekendte eller helt fremmede..

Inde i den halvmørke trækasse, i duften af varmt fyrretræ og til shyysh-lyden fra vand, der rammer ovnens sten, sveder de finske kroppe, og sjælene puster ud.

Nogle snakker, andre er tavse, og begge dele er lige godt.

Efter den første omgang ’löyly’ (den varme damp) går turen ind under bruseren og ud at køle af. Måske med en øl eller cider eller bare noget koldt vand. Så er det tid til anden omgang og tredje og så mange, som der er brug for.

Og de er overalt i Finland: Inde i lejligheder og nede i boligforeningernes kældre. I baghaver, kolonihaver og i parlamentet. På arbejdspladser, hoteller og skibe, ved søer, havet eller på stranden.

I 2.000 år har finnerne gået i sauna. I gamle dage blev børn født i saunaen, unge mennesker blev forberedt til ægtestanden, og de døde blev vasket i saunaen.

Et finsk ordsprog lyder: ‘Jos ei sauna, viina ja terva auta, niin tauti on kuolemaksi’. Hvis ikke sauna, spiritus og tjære hjælper, da er sygdommen dødelig.

En ombygget Vespa Ville Flink, motorcykelbygger og underviser, Timo Maijala, urmager, motorcykel- og scooterbygger, og Janic Leino, stylist (læs mere på side 30).

VENINDER Miisa Virtanens have, Turku Miisa har inviteret tre kvinder, hun kender lidt, til saunaaften. I haven bag sit hus har hun en gammel brændefyret sauna, og i eftermiddags tændte hun op, bagte en æblekage og lunede en portion små tærter.

– Jeg vil gerne have nogle f lere veninder – lære nogle andre kvinder bedre at kende. Jeg er arbejdsløs og har ikke ret mange penge for tiden, så jeg kommer ikke så meget ud. Derfor er en saunaaften perfekt, fortæller hun.

Kvinderne har været inde til den første omgang löyly og sidder nu under haveparasollen med vådt hår og kolde cidere. De har mødt hinanden før, men aldrig talt rigtigt sammen.

– Der sker noget, når man først har været nøgne sammen inde i saunaen; nu snakker vi allerede, som om vi har kendt hinanden altid. Hvis vi ikke havde været i sauna først, ville jeg være meget mere ’høf lig’ og tilknappet, siger Marjut.

– Jeg ville slet ikke have sagt noget endnu, fniser Miisa.

Marjut spekulerer højt over, hvorfor det mon er sådan: Måske er det tøjet, skoene og makeuppen.

– Alt det, man normalt viser sig frem med – det, der giver social status – er væk inde i saunaen. Der er vi alle lige, og det giver en særlig ro.

De andre nikker. De snakker om, at det er svært at forklare det her med at gå i sauna, for det har været en del af deres liv, så længe de kan huske. Og at det stadig er skønt, for de bedste og mest ærlige historier kommer ud i saunaen.

– Der er en særlig ro og uanede mængder af tid, når man går i sauna sammen.

Der er ikke noget sluttidspunkt, så der kan vi åbne op. Ikke som i en kaffepause, hvor man ved, at der kun er 10 minutter. Der kan de generte af os ikke engang nå at få åbnet munden, siger Siina.

26 Ud & Se November 2013

Der sker noget, når man først har været nøgne sammen i baghaven i regnvejr Siina Siltanen, producer, Emma-Kaarina Julku, frisør, Marjut Hernesniemi, undervisningsassistent, og Miisa Virtanen, lærer og værtinde.

Sauna er en slags massage for sindet, mener de herrer Kai Kostamo, journalist, og Hannu Lappilainen, psykolog.

SAUNAORDBOG Löyly – dampen og varmen, der kommer, når vandet rammer saunaovnens sten Kiuas – ovnen, elektrisk eller brændefyret Vihta – birkeris Kiulu – spand til vand Kippo/kauha – skeen til at øse vand på stenene på ovnen

OFFENTLIG SAUNA Kotiharjun Sauna, Helsinki I arbejderkvarter Kallio ligger en af Helsinkis sidste offentlige saunaer, Kotiharjun Sauna. Her mødes vennerne Kai og Hannu fire-fem gange om året.

– Vi starter altid med at gå i sauna. Og så ud at spise og måske drikke nogle øl.

Når man mødes uden familierne, er sauna en ekstra god måde at starte på, måske særligt for mænd. Man får ligesom sporet sig ind på hinanden igen, siger Kai. De to er inde og ude af saunaen i f lere omgange. Indimellem sidder de ude under træerne, drikker kildevand og sludrer lavmælt sammen.

– Sauna er en slags massage for sindet. Når vi går i sauna, får ikke bare kroppen, men også hjernen en chance for at slappe af. Og det har den brug for. I saunaen skal vi ingenting – bare sidde og være. Der er ingen forventninger. Tankerne kan falde til ro, og det er vigtigt for hjernen at få det pusterum, forklarer Hannu.

Der er ingen emner, der ikke kan tages op blandt mændene på bænkene i varmen. Så længe man respekterer de andre: – Man må ikke fornærme nogen. Det vil sige, at man ikke må bande, snakke alt for højt eller presse nogen til samtale.

Faktisk er der ingen, der synes, at det er underligt, hvis der er stille i 15 minutter ad gangen, siger Kai. Fredag og lørdag aften starter en del af Helsinkis unge mænd deres bytur med en tur i Kotiharjun Sauna. Og det går ikke stille af. Fulde unge mænd ophæver alle eksisterende saunaregler. Derfor mødes Kai og Hannu helst på en hverdag.

– Og skulle der endelig være nogen, der larmer for meget eller er irriterende at høre på, smider jeg bare mere vand på ovnen. Det gør rummet så ulidelig varmt, at det virker som et naturligt punktum.

November 2013 Ud & Se 27

VESPASAUNA En lille sø i Mäntsälä – Jeg slapper bedst af med en halvstor hammer i hånden, sva-

rer Timo på spørgsmålet om, hvad der får en mand til at bygge en sauna på ladet af en trehjulet Vespa Ape. Da Timo fandt Vespaen, stod den alene og forladt på en mark uden hjul og motor. De lokale drenge brugte den til at skyde til måls efter, siger han og peger på skudhullerne i førerhuset.

Nu har Vespaen fået nyt liv som transportabel sauna. Komplet med en lille brændefyret ovn, skorsten, bænke inde og ude, solsejl – og for- og baglygter med fyrfadslys. Den er registreret som motorcykel, men mangler nummerplader, så Timo har taget markvejene ned til søen.

– Jeg har fire saunaer i alt. En på værkstedet, to i huset, en inde og en ude – og så denne her på Vespaen. Vi plejer at sige, at alle finske mænd bør bygge en sauna før eller siden. Jeg bygger ting hele tiden. Hvis jeg ikke har noget at hamre på, bliver jeg frustreret, siger Timo.

Til hverdag er han urmager med speciale i at reparere Rolex. I fritiden bygger han motorcykler og sætter vespascootere i stand.

Han bor alene, men inviterer gerne andre med i vespasaunaen.

– Det er den mindste, men mest cool sauna, jeg har siddet i, siger vennen Ville, da de kommer ud efter endnu en omgang sauna i den lille kasse.

En tur i søen, en kold øl og lidt tobak, mens solen går ned. Og så skal saunaen køres hjem, inden det bliver mørkt.

Timo Maijala og Ville Flink efter en tur bag i Vespaen.

ARBEJDSKOLLEGAER Turku Stadsteater Al scenografi på Turku Stadsteater bliver bygget af tømrere og

smede på værkstedet. Når arbejdsdagen slutter, går mændene i kælderen under scenerne, tager det støvede arbejdstøj af og tænder for bruserne.

– Jani og jeg går i sauna hver dag, hvis den er tændt. De andre går i sauna nogle gange, men næsten altid om fredagen, siger Mikko.

Efter 10 minutter i varmen kommer mændene ud. Bruser sig over og sætter sig ud i fællesrummet med håndklæder om livet.

I saunaen er de alle nøgne, og ingen synes, at det er underligt.

Tværtimod.

– I Sverige har de håndklæder på i sauna, siger Jon. De andre griner og ruller med øjnene. Teemu fortæller, at han har hørt, at svenske mænd også læser avis i saunaen. Mændene ryster nærmest synkront på hovedet. Svenskere.

Men der er regler. Lauri forklarer, at i saunaen sidder mændene spredt ’uden for slåafstand’. Ingen prutter, og absolut ingen pisser på ovnen.

Hvis der er mange kollegaer i sauna samtidig, er tonen let.

Jokes f lyver lavt, og der bliver snakket om alt muligt. – Når vi kun er to, er det noget andet. Så kan vi snakke privat om alt det derhjemme. Rigtig mange parforholdsproblemer har fået luft, når vi bare sidder to inde i saunaen, siger Jani.

Der er regler, når man går i sauna sammen efter jobbet Fra venstre Lauri Pennalas, smed, Teemu Vähäpiikiö, smed, Jon Frederiksson, smed, Mikko Saaristo, tømrer, og Jani Haapala, smed.

28 Ud & Se November 2013

Kontrollér din digitale lås, og lås din dør op eller i - uanset hvor du befinder dig.

Få besked, når dine børn er kommet godt hjem.

Med Verisure App kan du fjernstyre din digitale lås.

Spar

1.000 kr. i installation

Introtilbud til 2.495 kr. i installation, gælder frem til d. 31. december 2013.

Prisen stiger til normal installationspris 3.495 kr. pr. 1/1-2014. Abonnement fås fra 199 kr./md.

Pakken indeholder: 1 VBox, 1 fotodetektor, 1 betjeningspanel, 1 åbningskontakt, 1 sirene, 1 StarKey, alarmskilte til døre/vinduer og en single point Yale Doorman lås.

For at gøre brug af tilbuddet forudsætter det, at din dør er egnet til installation af en Yale Doorman lås. Introtilbuddet fås også med en multi point Yale Doorman lås til 2.995 kr. i installation.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Få en Verisure SmartLock alarmpakke til 2.495 kr. i installation.

BANDSAUNA BACKSTAGE Spillestedet Telakka, Tampere Saunaen på spillestedet Telakka er kendt af alle musikere i Finland. Den er landets bedste, siger de. Og helt speciel.

– Den er muret, en hel etage høj og fyret med brænde. Vi kravler ad en smal stige og sidder helt oppe under taget. Stenene er sortsvedne, og der er næsten bælgravende mørke. Det er fantastisk, siger Sami.

– Det er altså også, fordi dampen er så blød. Det er den mindst aggressive saunadamp, jeg kender – fugtig og ja, nærmest følsom, siger Simo. Han og Sami er Black Motors saunaentusiaster.

Black Motor spiller avantgardejazz. I dag er det deres faste månedlige onsdagsklubaften på Telakka, og de går i sauna inden koncerten. Og så den store tur efter.

Det vil sige ikke Ville.

– De andre kan sidde derinde i en time ad gangen. Så ud at bade og lufte, spise, ryge og drikke – og så ind igen. Jeg skal ikke have mere end et kvarter, så har jeg fået nok. Det er altså ikke alle finner, der bare elsker sauna.

Sami og Simo snakker om, dengang de var spejdere og i militæret, hvor lidt der egentlig skal til for at få en sauna op at stå: Et telt og en bålplads, hvor stene varmes. Så ind i teltet med de brandvarme sten og vand på, så det damper. Så er der sauna.

Ville siger ikke noget.

Sami fortæller, at det også kan blive for meget sauna. Som dengang med ørerne.

– Jeg var i en offentlig sauna, og en eller anden smartass blev ved med at smide vand på ovnen.

Dampen var vanvittig, men jeg nægtede at bøje hovedet ned mellem benene og fik en pæn forbrænding på ørerne. De var rødskoldede og gjorde ondt i dagevis efter. Det er altid ørerne, det går ud over.

30 Ud & Se November 2013

Avantgarde jazzbandet Black Motor på vej ind i den bløde damp efter aftenens koncert Simo Laihonen, trommeslager, Ville Rauhala, bassist, Sami Sippola på saxofon samt gæstesolist og saxofonist Esa Pientilä.

Bergans Vollen insulated coat

FOTO: BERGANS OF NORWAY / FREDRIK SCHENHOLM

Varm og vandtæt frakke i Bergans’ stræk- og åndbare Element-membran , der giver suveræn pasform.

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække.

Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com

Rør blot ikke ved min gamle jul

T E K S T I D A N Y EG Ă… R D E S P E R S E N

/

I L L U S T R AT I O N M I K K E L H E N S S E L

Sidste år blev en to meter høj ædelgran omdrejningspunkt i et drama, som fik KOKKEDAL, det ganske land og russisk tv til at zoome ind på bebyggelsen Egedalsvænge. Religionskrig, værdikamp, mediehysteri, råbte tilskuerne alt efter observans. Det er et år siden i denne måned. Hvad skete der egentlig, og hvad tænker de nu i Kokkedal?

V

ejrhanen på læskuret ’Kineserhuset’ i Egedalsvænge angiver 11 måneder om året, i hvilken retning vinden blæser. Den 1. december bliver vejrhanen af løst af et juletræ. Sådan har det været hvert år siden 1986 i det kokkedalske boligbyggeri.

Sådan bliver det med stor sandsynlighed også i år. Men sidste år blæste vinden en

anden vej.

Beboer i Egedalsvænge, farmakonom og byrådspolitiker for SF Suzan Daoud blev ringet op af en journalist fra Frederiksborg Amts Avis den 7. november 2012. Journalisten spurgte, om hun havde hørt om ’juletræssagen’. Hvilken sag? spurgte hun uforstående. Sagen om, at et lille muslimsk f lertal i Egedalsvænges afdelingsbestyrelse havde nedstemt det årlige juletræ med tilhørende gløgg og æbleskiver ved at nedlægge arrangementet gennem en demokratisk afstemning i bestyrelsen. Det var blevet besluttet at af lyse julearrangementet til 5.000-7.000 kroner, blot to måneder efter at kvarterets børn havde lavet elastikspring og sprunget rundt på en hoppeborg for at markere den muslimske højtid eid. Afdelingsbestyrelsen havde i enighed støttet den fejring med 60.000 kroner.

Få timer efter opkaldet kunne 32-årige Suzan Daoud se på de landsdækkende nyhedssites, at forundringen over den af lyste juletræstradition ikke kun var lokal. ’Fem muslimer af lyser dansk julehygge’ og ’K: Muslimer slår julen ihjel’, råbte rubrikkerne.

Ni bloknumre længere nede ad Egedalsvænge blev den 47-årige beboer Yvonne Fornitz også paf, da hun fra en nabo fik nys om beslutningen. Det måtte være en misforståelse, tænkte hun. Havde Yvonne Fornitz og Suzan Daoud håbet på, at affæren kunne afskrives som bestyrelsesfnidder, tog de fejl.

November 2013 Ud & Se 33

Førstehjælp til arrig debat Da formanden for afdelingsbestyrelsen Karin Legaard Hansen tilbød at stå for juletræsarrangementet, meddelte et andet bestyrelsesmedlem, Ismail Meftasi, i TV 2 Nyhederne, at sagen ikke kun handlede om praktik. Det var blevet en principiel sag nu, varslede han den 8. november. Den udmelding kunne bruges politisk. Dansk Folkeparti tilbød straks at betale for et juletræ for at yde støtte til det danske mindretal, og folk bed sig fast i ordet racediskrimination, da en jurastuderende fra Køge under tabloid mediebevågenhed politianmeldte f lere muslimske bestyrelsesmedlemmer for at have overtrådt straffelovens racismeparagraf ved at af lyse julen.

34 Ud & Se November 2013

Den slags førstehjælp til en arrig debat var ikke godt for Egedalsvænges omdømme. I starten af nullerne var Egedalsvænge mest kendt for bål og brand og unge vrede mænd. Den retning var med et vist held ændret med en række kommunale og private initiativer – frivillig fædreklub, multikulturel kvindeforening, ungdomsklub og -kor, som havde arbejdet for at skabe noget at være fælles om og tryg i.

Suzan Daoud havde boet i Egedalsvænge i 11 år og var vokset op som statsløs palæstinenser i en libanesisk f lygtningelejr. Hun vidste instinktivt, hvor ødelæggende det kunne være for et område, når folk blev opildnet til at tænke i etniske venner og fjender. Sådan en atmosfære ønskede hun ikke, at hendes tre børn skulle vokse op i. Sammen med nogle andre beboere skrev hun læserbreve til aviserne. Budskabet var, at man ikke skulle gøre en lille gruppes beslutning til en religionskrig, hvor man talte på vegne af alle muslimer.

Yvonne Fornitz besluttede sig også for at handle. Hun plejede at tale med gud og hvermand i byggeriet og ville ikke passivt se på, mens en f løj i afdelingsbestyrelsen pustede til en interessekonf likt mellem eidtraditionalister og juletræstraditionalister. Yvonne Fornitz blev bannerfører for en underskriftindsamling blandt beboerne, hun og en håndfuld medhjælpere ønskede en ekstraordinær generalforsamling for at vælte den siddende bestyrelse, få juletræet op og barrikaderne ned. I tre dage bankede hun på Egedalsvænges 608 lejlighedsdøre. På dørtærsklen ville nogle få diskutere, mange ville gerne skrive under, og enkelte var nervøse, fordi de fra hjemlandet havde grumme erfaringer med at ytre sig politisk. Yvonne Fornitz forsøgte at forklare, at de kunne være anonyme og ikke ville blive forfulgt her.

Drenge på afveje TV 2 havde kørt en sendevogn ud i bebyggelsen for at transmittere fra underskriftindsamlingen søndag. Pludselig øjnede Yvonne Fornitz et par hætteklædte drenge gå rundt bag en af de grå betonblokke. Hvad i alverden, nåede hun at tænke. Så gik det stærkt. En større gruppe hætteklædte bevægede sig hen mod TV 2s sendevogn og smed brosten gennem bilruderne, mens de råbte nynazister efter journalisterne.

Dermed var juletræsmiseren blevet toppet med temaet pressefrihed.

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, udtalte chokeret søndag aften: ’Disse angreb retter sig ikke bare mod enkelte reporterhold. Det er et utilstedeligt angreb på hele pressen og den frie nyhedsindsamling’.

Den dag gik det op for Yvonne Fornitz, hvor alvorligt det stod til. Sagen var blevet så følelsesladet, at den ikke længere handlede om en ædelgran.

Hun var ked af det. Endnu mere bedrøvet blev hun, da det hviskedes i Egedalsvænges opgange og gårdhjørner, at de hætteklædte drenge kun havde været 12-14 år. De forstod slet ikke, hvordan man skulle reagere, hvis man i forvejen følte sig angrebet af samfundet og gerne ville lukkes ind i det, tænkte hun.

Flygtende formand De næste dage eskalerede sagen yderligere. Den siddende formand i bestyrelsen fik kastet brosten ind ad sit lejlighedsvindue og erklærede i Ekstra Bladet, at hun gerne ville ’herfra som et normalt menneske og ikke som en psykisk syg’. Hun f lyttede fra sit hjem gennem 29 år i Egedalsvænge og til Jylland, inden julen oprandt. I dag har hun hemmelig adresse.

Dagbladet Politiken kunne viderebringe sms’er, mails og Facebookkampagner sendt rundt blandt beboerne. I teksten blev den afgående formand beskyldt for at hade ’islam og muslimer’, og det blev påskrevet, at muslimer, der holdt med den danske formand, burde frygte Allah.

Direktøren i Egedalsvænges boligforening 3B udtalte, at ’vi skal overveje, om vi skal finde en anden måde at markere jul på’. Hvilket Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører straks kaldte dybt uansvarligt.

Mens daværende kulturminister Uffe Elbæk mente, at traditioner godt kunne være til debat og forhandling i denne situation. Det gjorde Venstre så fortørnede, at de indkaldte ministeren til et åbent samråd i sagen. Her oplyste Uffe Elbæk, at Venstre ikke var de mest oprørte over hans udtalelser, han havde faktisk modtaget mordtrusler på Facebook.

Imens kunne Suzan Daoud konstatere, at beboerne i Egedalsvænge holdt sig indendørs den måned. Der var stille ved den lille bæk og på de to store fodboldbaner, som omkranser bebyggelsen og for hende er med til at gøre Egedalsvænge til et godt sted at bo. Folk var nervøse. Journalister

drev rundt nede på pladsen, og beboere spejdede bag gardinerne for at se, hvordan de bedst kunne undgå dem. Hun syntes, det var så trist. Samtidig kunne Yvonne Fornitz observere, at mange i Egedalsvænge var mistroiske over for hinanden, alt blev opfattet i konteksten for og imod juletræ, ergo for og imod muslimer eller oprindelige danskere. De færreste beboere ønskede, at det skulle være sådan, men atmosfæren var så optændt, at nogle automatisk hørte et synspunkt som et angreb, husker hun.

Russerne kommer 28. november var en afgørende dag. Yvonne Fornitz mærkede det, allerede inden hun havde børstet søvnsmagen af tænderne. Klokken lidt over syv snerrede hendes dørtelefon. Det var Radio24syv. Kanalen ville interviewe hende, fordi hun havde været med til at samle 200 underskrifter og selv stillede op til bestyrelsen. Aftenens banko var af lyst i Egedalshallen, og på en ekstraordinær generalforsamling skulle beboerne stemme om en ny bestyrelse.

Men der var endnu mere på spil. Grupperingerne Antifascistisk Aktion og Stop Islamiseringen af Danmark havde begge annonceret, at de ville demonstrere i Egedalsvænge den 1. december. Stop Islamiseringen ville markere sin utilfredshed med den oplevede racisme mod julen og dermed den danske befolkning, grupperingen Antifascistisk Aktion ville demonstrere mod, hvad den oplevede som racisme mod muslimer.

Den dag talte Yvonne Fornitz med f lere beboere, og selvom de ikke var enige om alt, mente mange, at de to yderligtgående f løje ville risikere at smadre hele området, hvis de fik lov til at tage patent på tolkningen af juNovember 2013 Ud & Se 35

Uden at nogen rigtigt bemærkede det, stod en ædelgran to dage senere i varegården ved ejendomskontoret letræssagen. Yvonne Fornitz syntes, at det var urimeligt egoistisk af de to grupper, at de ville sprede deres budskab under dække af at ville kæmpe for Egedalsvænges bedste. Hun ønskede som så mange andre beboere at få fred og ro, tak. Det blev der ikke. Både fransk tv og russisk tv tog turen til Kokkedal for at fortælle historien. Yvonne Fornitz prøvede at formulere sit budskab på engelsk; at der foregik mange gode private initiativer i bebyggelsen, og at hun holdt af at bo et mangfoldigt sted. Hun var dog noget rundt på gulvet over, at verdenspressen var ankommet til Egedalsvænge.

Flere hundrede mennesker mødte op i Egedalshallen klokken 18 den aften. Et talstærkt politi gelejdede folk ind. Pressen måtte vente udenfor i fire en halv time. Derefter kunne de rapportere, at bestyrelsen havde fået en ny formand, men at sammensætningen var ligesom før. De fem, der stemte nej til juletræet i første omgang, var blevet genvalgt. Yvonne Fornitz var ikke blevet valgt ind i den nye bestyrelse, og hun var skuffet over status quo. Det undrede f lere, at fraktionen, som var imod juletræet, var blevet genvalgt, hvis beboerne var så ærgerlige over konf likten. Juletræets rolle var man ikke blevet klogere på. Boligforeningen 3B var klarest i mælet, nu med et andet budskab end dagen før: Få sat det juletræ op.

Uden at nogen rigtigt bemærkede det, stod en ædelgran to dage senere i varegården ved ejendomskontoret. Som træet stod der lidt forpjusket, lænet op ad betonvæggen og kun to meter højt, var det svært for f lere beboere helt at forstå, at det lille skravl havde forårsaget så store følelser.

Den 1. december kunne beboerne fra deres vinduer se, at granen med en kran blev hejst op på vejrhanens plads som altid. Det skete meget pludseligt, efter at Boligforeningen 3B havde beordret, at det skulle op, inden 1. decembers aftenmørke lagde sig. Det lysende træ fik Stop Islamiseringen og Antifascistisk Aktion til at holde sig væk. Beboerne myldrede efterhånden i området igen, børnene begyndte at lege i gården. Og pressens repræsentanter skyllede lige så hurtigt væk, som tidevand forsvinder.

Rarest at holde mund Suzan Daoud fortæller, at man næsten ikke har talt om juletræssagen 36 Ud & Se November 2013

siden. Den blev hurtigt glemt, siger hun, og beboerne har ifølge hende forsøgt at koncentrere sig om de gode ting i Egedalsvænge og alle de kulturelle initiativer, eksempelvis sommerens teaterfestival og Kokkedal byfest.

Andre fortæller, at sagen bestemt ikke er glemt, den efterlod en massiv mistillid mellem folk, både fordi medierne og politikerne havde gjort sagen til en religionskamp, og fordi man desværre skulede mere til hinanden bagefter. Fortællerne af den udgave har ikke lyst til at stille op og uddybe, fordi de nemt risikerer at blive misforstået og bare gerne vil have fred og ro i området, siger de. Boligforeningen 3B vil heller ikke stille op til interview. Flere bestyrelsesmedlemmer er per brevpost blevet tilbudt at medvirke i artiklen. Ingen af dem har svaret på henvendelsen.

Yvonne Fornitz siger, at hun på sjette år er I NOVEM BER SI DSTE glad for at bo i Egedalsvænge, hvor hun hurtigt ÅR OPTRÅDTE har lært folk at kende, stik modsat naboskabet ORDEN E ’JU LETRÆ KOKKEDAL’ I M EDI ERN E i den bebyggelse hun kom fra i Nivå, fortæller 1.438 GANGE. I SAM M E hun. Selvom det er tryggere at lade være, forsøPERI ODE BLEV ORDEN E ger hun at blive ved med at lufte sine holdnin’SY RI EN ASSAD’ NÆVNT ger. Hun synes, det værste, der kan ske, er, hvis 1.395 GANGE I DE folk holder op med at diskutere, fordi de er DANSKE M EDI ER bange for at blive misforstået.

Den nyvalgte formand fra novembers ekstraordinære generalforsamling valgte at trække sig fra sin formandspost i juni 2013. I et omdelt brev skrev han blandt andet: ’Jeg kan ikke medvirke til et bestyrelsesarbejde, som kun drejer sig om at gøre noget for en del af beboerne og ikke alle’. Det er et skidt tegn, siger f lere adspurgte beboere. Yvonne Fornitz vil ikke kalde sidste års juletræssag for en religionskamp, hun vil kalde det for en kamp mellem folks opfattelser af ’plejer’, som så eskalerede. Forhører man sig hos beboere og frivillige foreninger, er de i hvert fald enige om én ting: Sidste års misere må ikke blive et ’plejer’. Egedalsvænge kan ikke holde til sådan en gentagelse. Så vil de hellere hver især påtage sig at ryste et lille konf liktpræventivt juletræ ud af ærmet, inden verdenspressen, politiske f løje og jurastuderende retter skytset mod Egedalsvænge.

FOTO: ANNA LLORDÉS, LAWRENCE BERKELEY NATIONAL LAB

L A B O R ATO R I E T

En ny type glas lukker af for lyset, som det ses til venstre, blot ved et klik på en kontakt.

Tænd og sluk for dit vindue Højteknologisk VINDUESGLAS direkte fra laboratoriet slukker for sollyset HVEM GIDER BØVLE med gardiner og persienner, hvis man bare kan ’slukke’ for vinduet, så det bliver uigennemsigtigt? Det kan blive hverdag, fordi det er lykkedes forskere ved et universitet i Californien i USA at skabe glas, som reagerer på elektrisk strøm ved at lukke af for lys.

Et klik på kontakten, og gennemsigtigheden dæmpes. Derved lukker vinduet en del af dagslyset ude og sørger for, at der ikke bliver så varmt i stuen. Ideelt på en varm solskinsdag. Men glasset kan mere end det.

Ved yderligere at ændre på den elektriske spænding blokerer glasset også for infrarød strå-

ling. Bliver det overskyet, kan du med et enkelt klik igen nyde udsigten gennem klart glas. Derved kan ruden regulere, hvor meget lys der skal skinne ind i stuen.

Tricket er, at ruden består af to lag glas, der er lagt sammen om elektrisk ledende materiale.

Glaslagene er tilsat blandt andet nanokrystaller, som bliver mindre gennemskinnelige, når man sætter strøm til ruden.

Det kan lyde lidt science fiction-agtigt med vinduer, der kan tændes og slukkes. Og science fiction er det også stadig på en måde. Man kan endnu ikke købe sådan en rude hos glarmesteren.

Men ruder, der kan regulere, hvor meget lys der skal passere igennem, kan sagtens blive standard i fremtidens energieffektive huse. For her bliver der brug for at spare energi til køling og opvarmning af huse, kontorer og togkupeer.

Og elektriske vinduer vil kunne styres automatisk og derved medvirke til at nå fremtidens klimamål.

AF HENRIK PR ÆTORIUS

/

E X P E R I M E N TA R I U M

SÅDAN FIK VERDEN VINDUER DET FØRSTE GLAS. Glas er opfundet i oldtiden. Man kan fremstille glas ved at smelte sand blandet med for eksempel soda. I oldtiden var glas kostbart og ofte kunstfærdigt udformet.

38 Ud & Se November 2013

EN BOBLE SOM VINDUE. De første vinduer blev fremstillet hos glaspusteren. Store glasbobler blev klippet op og rettet ud til firkanter. Sådan en rude er gerne ujævn, og midten af ruden ligner lidt bunden af en flaske.

FABRIKSVINDUER. I 1950erne lykkedes det englænderen Pilkington at finde en metode til at masseproducere meget store glasflader.

Smeltet glas fordeles på flydende tin i knap 50 meter lange kar. Sådan fremstilles vinduesglas den dag i dag.

SIKRERE RUDER. Glas kan hærdes, så det bliver stærkere, som det kendes fra glashylder.

En rude kan også være lamineret, det vil sige, at to glasplader har et lag plastik i midten.

Hvis sådan en rude baldrer, holder plastikken skårene fast.

ENERGIVENLIGT GLAS. Den nye højteknologiske rude er ikke den første energibesparende slags glas. Termoruder har eksisteret siden 1960erne. Og energiruder har et næsten usynligt lag metal, som reflekterer varmestråling tilbage ind i huset.

FÅ– hop NYE OPLEVELSER af toget i Vejle og Esbjerg KRONPRINSEN

SANNE SALOMONSEN

OG DANMARK VEJLE 6. + 8. 9. 10. maj 2014 kl. 20.00

HJEM 2014 ESBJERG 4. april 2014 kl. 20.00

OPLEV MICK ØGENDAHL I HOVEDROLLEN En satirisk familiekomedie – eksklusivt i Vejle

LINIE 3

COMEDY ZOO ON TOUR

FRANK HVAM

ESBJERG 6. november 2013 kl. 20.00 VEJLE 8. + 15. november 2013 kl. 20.00

ESBJERG 16. november 2013 kl. 19.30 VEJLE 25. november 2013 kl. 20.00

ESBJERG 13. + 14. marts 2014 kl. 20.00 VEJLE 9. + 10. april 2014 kl. 20.00

.

ESBJERG 6. nov

UDSOLGT

STIG ROSSEN JUL

KÆRESTEBREVE

LINDA P’s hovedpine

LASSE RIMMER

ESBJERG 26. november 2013 kl. 20.00 VEJLE 28. november 2013 kl. 20.00

ESBJERG 11. januar 2014 kl. 16.00 VEJLE 13. januar 2014 kl. 19.30

ESBJERG 1. februar 2014 kl. 19.00 VEJLE 8. februar 2014 kl. 19.00

ESBJERG 22. marts 2014 kl. 20.00 VEJLE 7. marts 2014 kl. 20.00

mhe.dk 7610 9010

vejlemusikteater.dk 7943 2030

KROPUMULIGT Rebecca Von Pein vil bare vinde en medalje i BODYFITNESS. Selvom hendes krop undervejs har sagt fra, vil hun nå sit mål T E K S T M E T T E WA L L A C H

J

/

F OTO P E T E R H E L L E S E R I K S E N

eg er sulten hele tiden. Men man lærer at lægge sulten væk, siger Rebecca Von Pein og kigger ned over menukortet på kaffebaren i København. Ingenting på kortet må hun spise, så hun bestiller en f laske vand. Om en uge stiller hun op til danmarksmesterskabet i konkurrencesporten bodyfitness.

I juni måned fik Rebecca sin studenterhue med et pænt gennemsnit på syv. Det var tre måneder før hendes første konkurrence i bodyfitness, og før hendes liv ændrede sig fra at handle om rulleskøjteløb med veninderne, studenterfester og cafebesøg til styrketræning, proteinpulver og kostplaner.

I dag forbrænder Rebecca Von Peins krop dobbelt så mange kalorier, som hun indtager. Lige før sommerferien vejede hun 61 kilo. En normal vægt for en pige på hendes højde. Nu ligger hendes vægt mellem 46 og 47 kilo. Hun har tabt 15 kilo på fire måneder.

40 Ud & Se November 2013

– Det hele startede med, at jeg var lidt utilfreds med mit spejlbillede. Jeg syntes, alle andre piger var tyndere end mig, fortæller hun. Derfor tog hun i starten af 2012 kontakt til en træner i bodyfitness, som kunne lægge et kost- og træningsprogram for hende.

– Jeg ville gerne have en krop som de piger i fitnessbladene, siger hun.

Efter nogle måneders træning besluttede hun sig for at stille op til debutantstævnet i bodyfitness, hvor nye atleter inden for bodyfitness og bodybuilding stiller op.

– Det var en god motivation for at nå min drømmekrop, siger hun. Men få måneder før stævnet blev aldersbegrænsningen hævet fra 17 til 18 år, så hun var for ung.

I løbet af det næste år blev Rebecca Von Pein mere og mere motiveret til at stille op og vise sig frem på scenen.

Før Rebecca skal på scenen, booster hun sine muskler ved træning og ved at spise fx honning og skumfiduser. Sammen med selvbruneren får det musklerne til at træde tydeligere frem. Men hun synes, det er svært at spise, når hun ikke må drikke noget.

sdkf slkdf sdklf

da hun bad mig om at stoppe, fortæller Rebecca. Derfor gik hun på fkldsf sin kdsl fdskl mors opfordring til lægen. dklsf dslk fdsk fkdls fklds – Min læge sagde faktisk, at jeg skulle finde et andet fokus i mit liv.fldskf Han dskf dslkf dslkf Advarslen sagde, at mit BMI og mit blodtryk var for lavt. Jeg tænkte bare: Jeg ved det sdkf dslkf dlskf godt, men jeg skal det her, og du vil bare tale mig fra det. Når jeg har sat Rebecca Von Pein har dyrket kunstrulleskøjteløb i 10 år og har vundet lskdf klds fklds mange medaljer. Men hun var efterhånden blevet for gammel til den sport, mig noget for, så vil jeg gennemføre, fortæller hun. flds I fitnessmiljøet kunne Rebecca Von Pein få opbakning. og i bodyfitness var hun en af de yngste. Men at dyrke bodyfitness som 18– De forstod, hvad det vil sige at stille op. Det er en hård proces, ellers årig er ikke uden konsekvenser for kroppen. ville alle jo gøre det. Det er simpelthen en del af spillet, siger hun.

I ugerne op til debutantstævnet tabte Rebecca sig meget. Så meget, at Og derfor ville hun ikke skuffe de andre ved at bakke ud så kort før konhendes mor blev bekymret. kurrencen.

– Da jeg startede på at træne, syntes min mor, at det var fint, at jeg gik Som hun siger: ’Jeg ville jo ikke fremstå som en fiasko’. op i min krop og min kost, men da jeg på et tidspunkt tabte seks kilo på ni Så hun fortsatte trods morens og lægens advarsler. En uge før debutantdage, blev hun meget bekymret. Jeg kan huske, at hun havde tårer i øjnene, – Jeg er et konkurrencemenneske, og det har jeg altid været. Derfor var det da spændende, hvis man kunne blive nummer et i noget, siger hun.

November 2013 Ud & Se 41

Foran dommerne gælder det om at smile og posere. Rebecca Von Pein ved fra tidligere konkurrencer, at hun skal sørge for at komme sidst på scenen. Ellers skal hun stå alt for længe, og det har hun ikke energi til.

stævnet skulle hun dræne sin krop for væske, så musklerne fremstod så tydeligt som muligt, når hun skulle posere for dommerne. Rebecca Von Pein fortæller, at hun skulle drikke fem liter væske om mandagen, syv om tirsdagen, otte om onsdagen og ti om torsdagen. Om fredagen, dagen før debutantstævnet, skulle hun stoppe med at indtage væske. På den måde drænes kroppen for væske gennem urinen.

– På selve dagen skulle min kæreste male mig med selvbruner. Jeg havde det så dårligt på grund af væskemangel, at jeg fik pletter for øjnene, kunne ikke høre, hvad han sagde, og så besvimede jeg. Jeg havde hørt, at når man først besvimer, så er det, fordi man er i en rigtig god form. Men jeg blev bange. Jeg nåede at tænke: Overlever jeg det her?

fik at vide, at hendes posering var god, men at hun stadig var for spinkel.

– Jeg blev glad for at blive anerkendt for mine poseringer, men jeg vidste jo godt, at jeg var for lille. Det irriterede mig, at jeg ikke fik en medalje.

Med fjerdepladsen fulgte til gengæld en invitation til at stille op til danmarksmesterskabet i bodyfitness en måned senere. Men det var ikke Rebeccas plan at gå videre, for hun ville tilbage til den hverdag, som hun havde før i tiden.

– Jeg følte, at jeg havde brug for at være sammen med min familie igen.

Jeg følte mig asocial. At jeg var blevet egoistisk, og at jeg svigtede min familie. Jeg havde brug for at have lidt glæde i min hverdag igen og føle, at jeg levede, fortæller hun.

Kicket

Tvivlen

Men Rebecca Von Pein fortsatte som den yngste, der stillede op til debutantstævnet, og da hun stod foran dommerne, var det alle anstrengelserne værd.

– Jeg fik et kick af at stå på scenen. Og jeg ville virkelig gerne have en medalje, fortæller hun.

Det blev dog ikke en førsteplads, men derimod en fjerdeplads. Rebecca

Før i tiden gik Rebecca Von Pein ofte i byen med sine veninder, men i takt med at træningen tog til, blev der længere mellem byturene. Det gik ud over nogle af hendes venindeforhold.

– Vores liv passer bare ikke sammen. De går i byen hver weekend, og jeg træner hele tiden, siger hun. Hun havde i stedet fået veninder fra fitnessmiljøet, som støttede hende i træningen.

42 Ud & Se November 2013

F O R BA N D ED E Y N G EL ”Det er gribende læsning …

Det er også en historie om alt det, der gør livet værd at leve, fra den milde danske sommernatur til de livsbekræftende grundlæggende kærligheds-og kammeratskabsrelationer. Familiegruen fører ikke nødvendigvis til fortabelse, men omkostningerne for at opnå alternativet kan unægteligt være store.”

J E G ER M A LALA “The book reveals a girl who likes ‘Ugly Betty’ and the cooking show ‘Masterchef,’ worries about her clothes and her hair, but also has an iron determination that comes from experience beyond her 16 years…[It] is… full of arresting detail.”

- The Associated Press

★★★★★

Jyllands-Posten ”Anne-Cathrine Riebnitzsky har skrevet en rystende og uafrystelig roman, den forener det nære og det globale perspektiv, og det viser sig de begge rummer uhyrligheder.”

Weekendavisen

Modtager af Europa-Parlamentets fornemme pris for tankefrihed og menneskerettigheder, Sakharov-prisen.

DE FORHADT E ”Christian Mørk har begået en spændende og særdeles velskrevet slægtsroman om de uudtømmelige emner: Forbrydelse og straf ”.

LAN DS M ÆN D ”En flot og velskrevet bog.

Og Lidegaard har valgt verdens bedste titel: ’Landsmænd.’

★★★★★

Alt for damerne ”Dybt fascinerende og foruroligende fortælling om drifter og etik, om fristelse og fortabelse, om samvittighedens væsen og om det eksistentielle valgs på en gang nødvendige og ofte umulige karakter.”

★★★★★

Fredericia Dagblad ”Bo Lidegaards bog om jøderedningen i 1943 er velskrevet og medrivende.”

Jyllands-Posten

★★★★★

Jyllands-Posten

JP/Politikens Forlag

PolForlag

FÅS OGSÅ SOM E-BØGER

Jeg havde hørt, at når man først besvimer, så er det, fordi man er i en rigtig god form.

Men jeg blev bange.

Jeg nåede at tænke: Overlever jeg det her?

Rebeccas træner vil gerne have hende til at stille op til næste stævne, men samtidig har hun lovet sin mor, at hun stopper nu.

– De syntes jo alle sammen, at jeg skulle gå videre, siger Rebecca. Og hendes træner opfordrede hende også til at stille op.

– Han sagde til mig, at jeg havde potentiale, og at jeg havde en stor chance for at vinde en medalje til danmarksmesterskabet, siger hun. Så Rebecca blev i tvivl.

– Hvis jeg skulle stille op, så skulle jeg starte på diæt med det samme igen. Og jeg havde virkelig glædet mig til at sidde rundt om middagsbordet med min familie igen og spise god mad, siger Rebecca. Men som dagen skred frem, blev hun mere og mere sikker.

– Jeg tænkte, at jeg nu var kommet så langt, og at jeg måske kunne hive en medalje hjem til danmarksmesterskabet. Og så havde jeg jo fået et kick af at stå på scenen. Det ville jeg gerne prøve igen. Andre ville dø for at blive udtaget til danmarksmesterskabet, fortæller hun. Men Rebecca havde lovet sin mor, at hun ikke ville gå videre.

– Da jeg kom hjem til min mor, havde jeg taget beslutningen. Hun spurgte, hvorfor jeg havde træningstøj på. Så indrømmede jeg, at jeg lige havde været nede at træne, og at jeg gerne ville stille op til danmarksme44 Ud & Se November 2013

sterskabet. Jeg havde troet, at hun ville sætte mig stolen for døren. Så da hun sagde: Okay, så tag til det lorte-DM, ringede jeg til min træner med det samme. Det var jo min mor, der hele tiden var inde i mit hoved. Så det hjalp meget at få hendes accept, siger Rebecca.

Nu er der en uge til danmarksmesterskabet. Rebecca Von Pein vejer 46 kilo. Hendes blodtryk er blevet bedre. Men hendes læge mener stadig, at hun skal stoppe, fordi hendes BMI er for lavt. Hun er spændt og er nået så langt, at hun mener, hun har en chance for at blive nummer et eller to.

Spørger man, om hun stopper efter danmarksmesterskabet, er der langvarig tøven, hvorefter hun siger: – Jeg stopper aldrig med at styrketræne. Om jeg skal på scenen igen, det er jeg stadig i tvivl om. Hvis jeg får muligheden for at gå videre til de nordiske mesterskaber, så er jeg ét stort spørgsmålstegn.

Rebecca Von Pein kom på fjerdepladsen til DM. Hun er ikke tilfreds, men mener, hun gjorde sit bedste. Hun overvejer fortsat, om hun skal stille op til næste stævne i april 2014.

nøddebo præstegaard 125 års Jubilæum!

Et juleeventyr med nissetrylleri for hele familien

familie pakke: 2 voksne og 2 børn

680 kr. i kategori B

Fra 20. november til 23. december 2013 BI LL E T T E R 3 3 1 2 1 8 4 5

|

W WW.FOLKE TE ATR E T.DK

|

W WW.BILLE TBILL E T. DK

KONTROLLERET LIDELSE T E K S T C A M I L L A LO U I S E K R I S T E N S E N

/

F OTO S A R A G A L B I AT I

80 timers iskold overlevelse. 330 kilometer i hundeslæde. Turen tog kun fire dage, men midt i det hvide ingenting møder man en ny udgave af SIG SELV

46 Ud & Se November 2013

Hylen og gøen fra slÌdehundene er det eneste, der bryder den uendelige stilhed.

Hundene med den stærkeste mentalitet fører an, selvom alle hunde foran slæden er vigtige.

Man kan ikke køre hurtigere end den langsomste.

Jeg sover kun i telt på Roskilde Festival og ejer ikke sko, der egner sig til kuperet terræn. Men nu er jeg på vej mod polarcirklen og en 330 kilometer lang rejse i hundeslæde fra Signaldalen i Nordnorge til skovene omkring Jukkasjärvi i det svenske Lapland.

Rundtom i verden gør 28 mænd og kvinder fra 12 forskellige lande sig klar til den samme ekspedition. Alle har skrevet en begrundet ansøgning og været igennem en længere udvælgelsesproces. Det er firmaet Fjällräven, der står bag projektet, og ideen er at se, hvad der sker, når helt almindelige mennesker med vidt forskellig baggrund møder den vilde nordskandinaviske natur.

Jeg tager den sidste slurk af min caffe latte, opdaterer Facebook og lægger et foto på Instagram. Tænker på høj sol, sneklædte bjerge og vintereventyr. Jeg har ingen idé om, hvad der i virkeligheden venter mig.

Op ad bakke Et inferno af gøende hunde, raslende kæder og en stank af hundelort møder os, da vi træder ud af bussen i den lille norske by Signaldalen. 252 alaskan huskies står klar på række, og vi får instruktioner i, hvordan vi skal køre en hundeslæde. Jeg får tildelt seks hunde, som allerede hiver og slider i slæden, og får at vide, at det vigtigste er at stå på bremsen og aldrig give slip. Da startskuddet går, når jeg lige præcis at hive sneankeret op, før hundene med eksplosiv kraft sætter af. Jeg klamrer mig til slæden og har glemt alt, hvad instruktøren har banket ind i os om bremseteknikker.

Jeg hører råbene bag mig, men er fuldstændig paralyseret af hundenes fart. Det føles som en evighed, inden jeg får forbindelse til mig selv og ka48 Ud & Se November 2013

ster mig mod bremsen med hele min vægt. Det giver et ryk i hundene, de sætter farten ned, men løber stærkt nok til, at det kilder i maven. ’Rejsen er en læring for livet, men også et stort eventyr. I vildmarken kommer man ud i kritiske situationer, man ikke står i derhjemme. Hvis man ikke er opmærksom, kan det hurtigt blive farligt’, har vores guide, den tidligere jægersoldat Johan Skullman, fortalt os. Jeg begynder at forstå, hvad han mener.

Ekspeditionen skal de næste fire dage hen over bjergtoppe i Sveriges nordligste bjergregion, Pältsa, og helt op i 800 meters højde tæt på Treriksröset, hvor grænserne mellem Norge, Sverige og Finland mødes. På vej op ad bjerget må jeg hjælpe hundene. Slæden er læsset med telt, redskaber og hundemad, og med taske og mig oveni vejer den 165 kilo. Når det går stejlt opad, må jeg løbe bag slæden og skubbe på. Hue og halsedisse ryger af, sveden hagler ned ad ryggen, og blodsmagen kommer op i munden. Når jeg forsøgsvis hopper op på slæden, stopper alle seks hunde brat, vender sig og ser bebrejdende på mig. Det går op for mig, at dette er et fællesprojekt. Uden et tæt samarbejde med de seks hunde kommer jeg ingen vegne.

Til grænsen Solen er på vej ned bag bjergene, da mit hold kører ind i lejren efter ti timers strabadser op ad bjerget. Der står allerede mange blå telte oprejst i vinden, og de f leste hunde er gået til ro. Vi er det sidste hold.

Vi er fuldstændig mørbankede, men hundene skal have mad først. Hundene er første prioritet på polarekspeditioner, for hvis de ikke har det godt, kan de ikke bære mennesket fremad, og så overlever man ikke, har vi

SØREN RYGE PETERSEN

NATURGLÆDE

Søren Ryge Petersens personlige refleksioner over barndommens naturoplevelser. Mere end 100 malerier, akvareller og tegninger af Johannes Larsen.

lindhardtogringhof.dk | facebook.com/lindhardtogringhof

Sult og udmattelse får en helt ny betydning i vildmarken.

Der ligger en stor snebold på mit hoved, da jeg bliver vækket klokken syv på dag to lært. Vi er fem mennesker og 36 hunde på mit hold. To deltagere fra Tjekkiet, Ud & Ses fotograf, en hundefører og mig. Jeg har kun lyst til at dejse om lige her i den meterhøje sne, der trækker mine ben nedad. Men jeg kæmper mig frem for at spænde hundene af slæderne og trække dem over på en line. Selvom de har løbet hele dagen, må jeg bruge hele min kropsvægt for at holde dem fast. De her dyr er utrolige.

Mens vi hakker 15 kilo frosset kalkunkød med en økse, skriger vores egne maver efter mad. Vores hundefører kan se, at jeg er ved at give op, og finder et stykke chokolade. Sukkeret giver en smule energi. Vinden tager til i både styrke og kulde, da vi når til at sætte telte op. Vi taler til hinanden i bydeform nu. ’Skub’, ’træk’, ’giv slip’, ’stop’. Endelig står teltene klar. Indtil guiden kaster et enkelt blik på vores anstrengelser. Teltene står forkert – med indgangen i vindretningen. Om igen. Det kræver voldsom beherskelse ikke at skrige som et barn lige ud i luften. Men der er ingen vej udenom, vi enes om at hjælpe hinanden alle fire med at rejse et telt ad gangen. Klokken 23.30 er der endelig mad: pulverkyllingegryde direkte fra posen. Et af de bedste måltider, jeg nogensinde har fået.

Under nulpunktet Der ligger en stor snebold på mit hoved, da jeg bliver vækket klokken syv på dag to. Min krop er radbrækket efter en nat med kramper i benene.

50 Ud & Se November 2013

Solen ligger som et gult lagen hen over de hvide bjergspidser, og puddersneen glitrer under hundene, der ligger rullet sammen med snedyne på. Nogle sover tungt, mens andre allerede hyler og er klar til dagens 80 kilometer. Jeg skal på toilettet, men herude er der ingenting at gemme sig bag. Slæden er udstyret med toiletpapir og skovl. Det eneste, vi får at vide, er, at vi ikke må smide papiret i naturen. Man må prøve sig frem.

Det tager tre timer, fra vi står op, til vi er klar til at køre. Armene er som bly efter gårsdagens strabadser. Tanken om et postkortvintereventyr fortaber sig i tåge og kulde. Humøret er under frysepunktet.

Hundene og jeg kæmper os videre opad. På toppen kan man nyde udsigten, hvor alt er hvidt som i en kold sneørken. Et ’ding’ på min telefon, der har fanget signal her i 800 meters højde, påminder om et møde i næste uge. Derhjemme er meget langt væk. Nøgne træer og dybfrosne søer af løser de sneklædte bjergtoppe, i takt med at vi kommer længere ned ad bjerget. Jeg må bruge hele min vægt på bremsen for at holde slæden på afstand af hundene på de stejle skråninger.

Vi når frem til lejren og lærer videnskaben ’at få overtøjet af og komme ned i en sovepose uden at fryse’. Guiden herser med os. Men min krop synes stadig, at det er iskoldt. Dampen fra min ånde forvandler sig til et lag af sne på indersiden af teltdugen. Temperaturen nærmer sig minus 25 grader.

Det primitive og det moderne mødes på Skandinaviens nordligste spids, hvor man helst skal være i stand til at lave ild på fem minutter.

Uden tændstikker.

Den fuldstændige stilhed brydes af råbet: ’Nordlys!’ Kulden lammer mine fingre, mens jeg fumler med lynlåsen i teltet. Mine støvler er tunge af is. Grønt lysstøv danser hen over himlen, der åbner sig i et panorama over den enorme frosne sø, og her med støvlerne plantet i det nordligste Sverige måbende mod himlen føler jeg mig som den største og mest uovervindelige version af mig selv. Samtidig fornemmer jeg, hvor utrolig lillebitte man er i forhold til naturen. Hvis jeg blev væk her under nordlyset uden sovepose, polarparka og kniv, ville jeg dø.

Okay, honey Vi har overnattet på den bundfrosne sø, og i dag går det hurtigere fremad.

Dagens køretur er ’kun’ 60 kilometer i småbakket skovlandskab, men vi ved også, at den såkaldte ’dræberbakke’ venter. Allerede i første sving må jeg og slæden ned at ligge i grøften, fordi slæden får overbalance. Foran mig kører Ud & Ses fotograf, der må ned at bide i sneen tre gange, og på trods af at hendes kamera hvirvler rundt i sneen, er der overskud til at grine. Resten af turen ned klarer jeg uden styrt.

Michael fra USA laver en sneengel i sneen. – Det er min allerførste, siger han begejstret. Der er ikke blevet talt meget på turen. Alle har hver især haft travlt med at overleve. Først i dag er der overskud til at udveksle erfaringer.

– Det har været svært at forestille sig, hvordan omgivelserne er heroppe med sneen og bjergene. Jeg kommer fra solrige Florida, og min makker fra Californien. Man kan slet ikke beskrive det her, siger Larry, en amerikansk kræftlæge.

Der er også en anden dansker med på turen. Han hedder Rasmus 52 Ud & Se November 2013

Preston og lignede ikke ligefrem en udendørstype, da jeg mødte ham første gang i lufthavnen: Sorte skarpe briller, tatoveringer og cappen lidt på skrå. I det københavnske Nordvestkvarter havde han opbygget en udlængsel. En længsel efter at komme ud i naturen og få noget ro.

– Ja, jeg er udpræget bymenneske, men jeg havde lyst til at løsrive mig fra den moderne verden i noget tid og bare være den, jeg er. Oppe i vildmarken ville jeg mærke roen og den ’ægte’ måde at leve på uden Facebook og mobiltelefon. Men det har også været en overvældende og frygtindgydende oplevelse, for det hele er så nyt, siger Rasmus.

Om aftenen skal vi lære at lave ild. Jeg fumler med ildstål, kniv og f lager af tørt birkebark. En af de andre deltagere, en amerikansk countrysanger og vildmand med eget friluftsprogram på amerikansk tv, ser sit snit til at komme mig til undsætning. Hans tv-hold følger med i hans forsøg på at lære mig, hvordan jeg skal holde stålet og kniven – med kameraet helt op i snotten. Den rødhårede vildmand prøver at motivere mig på bred sydstatsdialekt: ’Okay, honey, you can do this. Let’s make some fire. Keep going!’

Det er på samme tid provokerende – og lidt sjovt.

Jeg bider tænderne sammen og fortsætter med ildstålet, indtil små gnister fanger barken, og en lille f lamme blusser op. Glæden overrumpler mig fuldstændig, og min amerikanske Indiana Jones får et kæmpe kram. Jeg kan lave ild! Om aftenen graver vi ’snegrave’, så vi kan sove under åben himmel.

Her ligger jeg så på en blød madras af grangrene og kigger mod en uendelig stjernehimmel. Små snefnug kysser mine kinder, og jeg rammes af en overvældende følelse af aldrig at ville forlade naturen, hundene eller den side af mig selv, jeg har mødt her.

Tiger i gavehumør

Hvad er hjertet fyldt af?

Ikke en bønne …

Spiselig kærlighed

Julen går i kage

Brug silikonebakken til at lave fyldte chokolader, kager eller isterninger. Den tåler opvaskemaskine og koster 20 kroner.

… men nærmere en, to, mange.

For 30 kroner får du 150 gram mokkabønner af mørk chokolade med smag af kaffe.

Stik din kæreste en kærlig plade af lys chokolade. Eller en af mørk chokolade med overskæg.

100 gram for 10 kroner.

I den kærlige vinduesdåse er der hjerterum for 375 g store, hjerteformede brunkager. Dåse 10 kroner, kager 20 kroner.

Husk at vaske hænder …

Av, du kradser

Hår i maden?

Hånd i hånd

Den ene sæbedispenser er rund, den anden har fire kanter, prisen for én er en tyver med kort eller kontanter.

At kysse en med overskæg ikke alle nyder. De her overskæg skal dog kysse dine gryder.

Fire skuresvampe 10 kroner.

Tiger har andet end det skæg vi selv laver – med det kan du også få med hjem, fx på grydelapper til en tyver parret.

Beskyt hånden med mor- eller farglad grillhandske i Tigers seje design. 20 kroner. Begge fås til højre og venstre hånd.

Tilbuddene gælder fra d. 25.10.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

På med forklædet Beskyt tøjet når der skal bages til den store julemedalje. Forklæde 30 kroner.

Sprængfarligt tilbehør

Trådløst skriveri

Højtalerbomben sender chokbølger ud når du slutter den til med minijackstikket. 50 kroner inklusive batterier.

Bluetooth-tastatur og cover til iPad 2 og 3. Kan også tilsluttes iPhone 3G, 3GS og 4G samt iPod Touch. 200 kroner.

Luc Perez & Moussa Diallo

Tigers fotobog 2013

Dvd med Perez’ animationsfilm ”Miniyamba – Walking Blues” samt cd med Moussa Diallos musik koster 30 kroner i alt.

Her er resultatet i bogform af Tigers Fotobogkonkurrence ”Connection”. Se de 51 vinderbilleder for 50 kroner.

NOVELLEN

DET HANDLER OM DRØMME Månedens forfatter tager i 2013 udgangspunkt i én af læsernes drømme.

Til højre kan du læse den drøm, Kim Fupz Aakeson

DRØMMEN DRØMME MEN N BA BAG G NOVELLEN NOVE NO VELLEN Min morr er er død, død ød, men men dukker dukk du kker af og g til op op i mine drømme. e Hun Hu optræder opt ptræ ræde æder er med m d en me Min selv vfø føllgelligh ighed, d, som s om hun hun ikke ikke selv sel s elv el v er klar kla kla larr over, over ov er, att hun hun var v syg yg og og døde. dø døde øde. Hun H n Hu selvfølgelighed, om tale ta lerr ik ikk ke,, m en gå gårr ru und ndtt i gammelt laset tøj og passer sig ig selv. se selv elv l . Jeg J g er i et Je e frygtefryg fr ygte yg tetaler ikke, men rundt liigt gt dilemma dil ile emma ma a over, over, ve at jeg g ikke ikke kan kan få få fortalt fort fo rtal altt hende, hend he nde e, hvad hva hvad d der er sket, ske kett, t, og og at at vi vi har har ligt give gi ve et alt al hendes hend nde es gode god ode e tøj tøj og smykkerne smy s mykk kker kk erne er ne bort, bor b ortt, som or som hun hun holdt hol h o dt ol d så så meget mege ge et af. a. af givet

denne måned har valgt.

Og herunder kan du få et kig ind i andre læseres drømmeverden.

Du kan også bidrage med en drøm. Se, hvordan du gør, på side 60.

DØDSBO To søstre besøger MOR, hun har næppe langt igen og er ikke ved bevidsthed mere. De slår tid ihjel og kommer til at kigge på hendes ting.

På den der måde A F K I M F U PZ A A K E S O N

/

I L L U S T R AT I O N J Ø R G E N S A A B Y E

I nat drømte jeg nogett uhyggeligt. ge uhyg uh ygge yg geli ge ligt li gt. Jeg gt Jeg befandt befa be fand fa ndtt mig nd mig på en en stor st or klippe, k kli lipp ppe e, da da jeg jeg pludselig p pl ludseli d lig g så å noget, nog get, t, derr lignede de lign li gned gn ede ed e en heks, h hek eks ek s, derr hoppede de hopp ho pped pp ede e ned, ned ne d, og og pludselig plud pl udse seli lig g hoppede hopp ho pped ede e jeg selv ned ubevidst. Pludselig kom jeg op med heksen.

Hun lignede en klassisk heks med hat og det hele. Hun kiggede på mig med skræmmende øjne.

JJeg Je g blev bange. bange g . Da vi så så kom kom op, op p, skreg skre sk reg g jjeg je g højt: højt hø j : DU ER jt ER EN HEKS. HEKS HE KS. To gange gan g ange ge kigk kig iggede ge de h hun un skræmskr s kræm æmmende me nde nd de på å mig miig m ig igen, iige gen n, og g jjeg eg g lløb. øb. øb b

54 Ud & Se November 2013

V

i mødtes som regel på kaffebaren først.

Man kunne bare ikke drikke kaffen deroppe, man fik rigtige kopper, den der offentlige slags, tykke, kraftige, hvide med lidt for lille hank, men kaffen var tynd og ikke særlig varm.

Så vi drak altid kaffe på kaffebaren, og så gik vi op og sad på hendes værelse bagefter, en halv times tid, vi kom hver dag i starten, det gjorde vi ikke mere.

Sanne kom sidst, sådan plejede det at være. Jeg havde købt en latte til mig selv.

‘Hvad skal du have?’ spurgte jeg og ville gå op og bestille til hende, jeg følte mig underlig uhøflig med den latte, men jeg kunne jo ikke vide, om jeg skulle vente længe eller hvad.

‘Jeg orker ikke rigtig i dag’, sagde Sanne.

‘Hvad nu?’

‘Ikke noget, bare dårligt humør’. Hun lavede en grimasse. ‘Og Mor aner jo alligevel ikke, om vi er der eller ej’.

‘Det ved man ikke noget om’.

‘Nå’. Hun drak af min kaffe og så sig omkring, som for at se om der var nogen, hun kendte.

Hun sagde ikke mere om sit dårlige humør, og jeg spurgte ikke, hun var tit i dårligt humør, over

mænd som regel. Eller over noget med sit hår eller arbejdet eller penge eller sin vægt.

Hun drak af min kaffe igen og så på mig og sagde: ‘Hvad?’

Jeg sagde: ‘Det varer vel ikke så længe endnu’.

‘Hvad varer ikke så længe?’

‘Du ved, før vi ikke skal det her mere?’

‘Bliver du ked af det?’

Jeg trak på skuldrene.

‘Næh’. Sanne rystede på hovedet. Nu begyndte hun at røre med teskeen i min kaffe. ‘Kristians farmor bliver 100 næste år’.

‘Hvem Kristian?’

‘Kristian’, sagde hun bare og drak af den kaffe igen, rynkede på næsen. ‘Har du smøger?’

Det havde jeg, vi satte os på bænken ved glasdørene og røg. Det var søndag og ikke koldt, ikke varmt, et par kom med kageæske, lidt efter en dame med en stor buket. Hun var fint pudret og sminket og gik lidt frem og tilbage foran glasdørene, og de åbnede sig, hver gang hun kom for tæt på. Hun sukkede dybt f lere gange, og til sidst gik hun ind.

‘Hader den type’, sagde Sanne.

‘Ja’.

JJeg Je g drømte drøm dr ømte te fire-fem fire fi re-f -fem em nætter i træk, at jeg varr på toppen va ttop oppe op pen pe n af et et uhyg ygge g ligt g højt højjt bjerg bjjerg g uhyggeligt aff grønne grø g rønn nne e træer, træe tr æerr, og og jjeg je g blev blev bare bar bare e ved ved med med at falde fald lde ned ned d gennem gennem træerne, træe tr æern rne e, som som om om jeg j g je fl øjj hen hen over træerne, fløj og da da jeg jeg nåede nåed nå ede ed e ned ned til til bund bu nden en, vågnede vågn vå gned ede e jeg. jeg je g. bunden, Dengang var jeg ikke mere end fire år, jeg er 24 år nu og kan huske det tydeligt, at jeg sov trygt mellem mine forældre.

Engang drømte jeg, at jeg arbejdede på en stor, sort fabrik på toppen af en bakke.

Det lynede og tordnede og lignede nærmest noget fra en tegnefilm.

Jeg var den eneste på fabrikken. Mit arbejde bestod i at sætte skuldre på jøder, der kom kørende på samlebånd. Om morgenen vågnede jeg med 40 i feber.

Jeg drømmer tit, at jeg er i byen med min ekskærestes nye kæreste. Og bag baren står min ekskærestes mor og deler gratis drinks ud til alle undtagen mig.

Jeg drømmer tit, at jeg skal samle mine ting i en fart og pakke dem ned i plastposer eller i min bil. Så skal jeg se at komme væk fra der, hvor jeg er.

Jeg er træt af at pakke g sammen i poser p ting i drømmen og vil helst være væ re i fred. fre fred d. Stederne Ste S ted derne dern e er mest, mes m estt, hvor hvo hvorr der der er va nd d eller e ell ller ll er klipper, k kli lipp li pper er, vand bakk ba kker kk er eller ell ell ller er søer. søe s øerr. øe r. Jeg Jeg bakker ved ve d ikke, ikke ik ke,, hvor hvor jeg jeg g skal ska s kall hen med de poser. poser. Jeg J g Je sk kall bare b samle l ting i skal samle sammen. Jeg Jeg g kan kan knap knap bære det. bære bæ det et. t 56 Ud & Se November 2013

‘Hej, Mor’, sagde Sanne.

‘Dine elskede piger er her’.

Vi stod ved fodenden. Sanne klappede lidt på dynen og satte sig i den store lænestol

‘Skal vi?’

‘Ja’.

Vi blev nu siddende lidt endnu, cigaretterne var røget ned, vi sad og nulrede med hvert vores filter. En gammel mand kom ud med et gangstativ og skævede mod bænken, han krabbede sig langsomt nærmere, han ville sidde, jeg rykkede så langt over mod Sanne, jeg kunne.

‘Lægger du an på mig?’ spurgte hun og gav mig en skulder igen. Den gamle satte sig tungt ved siden af mig, jeg tænkte, om jeg skulle nikke eller sige noget, sige davs, men fik ikke gjort det, og han kæmpede en del for at få vejret igen.

‘Kom’, sagde jeg og hev Sanne med op. Der var ikke noget at smide skodderne i nogen steder, vi knipsede dem ind i nogle buske, den gamle kiggede på os, men han sagde ikke noget.

Hun lå som sidst, åben mund, raspede, trak vejret med besvær. Begge hænder oven på dynen.

De havde talt om at tage væske og næring fra hende, at det ikke gav mening at blive ved, men hun havde stadig droppene i.

‘Hej, Mor’, sagde jeg.

‘Hej, Mor’, sagde Sanne. ‘Dine elskede piger er her’.

Vi stod ved fodenden. Sanne klappede lidt på dynen og satte sig i den store lænestol. Jeg tog glasset fra hendes sengebord og gik ud på badeværelset og hældte nyt, koldt vand i. Det var de der vandhaner til handicappede, store bøjler, så man kunne åbne for vandet, lige meget hvor svagelig man var.

Jeg så mig i spejlet. Jeg var pænere end Sanne, hvis jeg selv skulle sige det. Jeg var ikke ung, ikke mere. Men pænere. Heldigere med mænd.

Lykkeligere. Jeg smilede til mig selv. Jeg lod være med at smile. Ja. Jeg gik ind igen, Sanne læste i et dameblad.

‘Hvem kommer med blade?’ spurgte hun og så på forsiden. ‘Det er nyt?’

Jeg dyppede svampen i vandet og duppede

Mors tørre læber, som jeg havde set de ansatte gøre, hun reagerede ikke. Hendes øjne var ikke helt lukkede. ‘Hej, Mor’, sagde jeg igen, lidt højere, tydeligere. ‘Vi er her, mig og Sanne’.

‘Du råber’, sagde Sanne.

Nu åbnede hende, der hed Lizzie, døren og kom ind, hun var lille, bred, hun smilede til os.

‘Vil I have kaffe?’ spurgte hun.

‘Vi har lige fået’, sagde Sanne.

‘Ellers tak’, sagde jeg.

‘Okidoki’, sagde Lizzie, hun havde en piercing i tungen og stor tatovering på halsen, vistnok et dyr af en art, der var i hvert fald noget, der lignede spidse tænder og en hale, hun havde sikkert f lere tatoveringer andre steder. ‘Vi skal skifte ble på jeres mor, men vi venter lige med det, til I er gået’.

‘Ja’, sagde jeg. ‘Tak’.

Vi lavede øjne til hinanden, da Lizzie var ude igen.

‘De slås sgudda for deres kaffe’, sagde jeg.

‘Hun er så lesbisk’, sagde Sanne og bladrede videre i bladet. ‘Lizzie slikker fissi’.

‘Flot rimet’.

‘Det er det, den er til’.

‘Hvad er til hvad?’

‘Piercingen’. Sanne pegede ind på sin tunge.

‘Den er til at slikke fisse med’.

Jeg smilede bare, nånå.

‘Jeg har lesbiske veninder, jeg ved mange ting, de er vilde med piercinger i tunger’.

Jeg så på Mor. Hendes ansigt var faldet ind, mundvigene vendte nedad. Sanne havde haft et længere udfald med hende, næsten seks år, hvor de ikke så hinanden, noget med penge. Jeg havde gjort, hvad jeg kunne, for at holde mig på god fod med hende, syntes ungerne skulle have en mormor. Ikke at hun var særlig sød ved sine børnebørn, hun gav dem penge en gang imellem, og det var det. Man skulle minde hende om deres fødselsdage, hun syntes, de var støjende, hun syntes, de rodede, hun anede ikke, hvad

GLÆD DIG TIL ÅRETS STØRSTE KUNSTOPLEVELSE Det første møde nogensinde mellem Asger Jorn og Jackson Pollock - to af det moderne maleris giganter.

Se louisiana.dk

Hovedsponsor for Louisiana

Asger Jorn. Allmen, 1961. Lakfarve på lærred. Museum Jorn © Donation Jorn, Silkeborg/ 2013 Billedkunst.dk. Foto: Lars Bay

Med støtte fra

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

Jeg drømmer ofte om min mi min in ekskæreste, ek eks kskæ ksk kærest kære ste te, som jeg j g ikke har set je i halvandet hallvand dett år. år. Vi var sammen samm sa mmen en i næsten næs næstten ten 10 år (jeg (je (jeg g er 27 27 år gamgam gammel) l). Det Dett handler handl dler all mel). drig dr ig om om sex. sex se x. Vi x.

Vi holhollho d er om hinanden hi hinand den og g der snakker. sn akk ak kker ker. Jeg Jeg fortæller for fortæ tæll ller ll er om,, hvad om hvad hv d jeg jeg g går går år og og laver, lave la verr, og og hvordan hvor hv orda dan n jeg j g je har det. Når jeg vågner, ne r, har har jeg jeg det det godt. god odt. t.

Kort efter vender savnet tilbage, og jeg bliver trist.

Jeg drømmer tit om et stort gult bindingsværkshus. Jeg træder ind i huset og går gennem flere store værelser. Til sidst står jeg i et stort rum sammen med en masse andre mennesker og lytter til en sanger, der står helt alene med sin guitar og synger. Når han er færdig, klapper jeg som den eneste af ham, og han spørger mig hvorfor.

Jeg svarer ham: Jeg er fra fremtiden, og du vil blive meget berømt.

Vi bygger en by i organiske materialer.

Byen er et fristed, hvor menneskene er veltilpasse. Jeg er organisatoren af byen og lægger en plan for, hvordan det hele he le bliver bli blive verr organiseorga or gani nise se ret. I den forbindelse sk kall jeg jeg gennemføre gen genne nemf mfør føre e skal et kursus. kur kur ursu sus su s. Jeg s.

Jeg når nå når år ikk ik ke at ke at planlægge plan pl lan anllæ lægg lægg gge e ikke k kurs urset et,, inden inden ind den deltadelta del ltakurset, g erne ankommer, ank kommer, og g gerne jeg je g improviserer impr im prov ovis iser erer er et et fforløb. fo orlløb øb. b Stress!

Stress Stre St ss!! Jeg Jeg får får uven uv ente en tett hjælp te hjjæl ælp p af et et uventet luft-’skib’, der lander i havet. Vi reddes ...

58 Ud & Se November 2013

hun skulle snakke med dem om, der var altid noget galt, hun syntes, de havde mærkeligt hår og var sjusket klædt.

Sanne lagde bladet fra sig og gabte. Hun så på noget bag mig og sagde: ‘Jeg kunne faktisk godt tænke mig billedet’.

Jeg vendte mig, billedet, maleriet af nogle sorte fugle på en mark, det var en eller anden fra Fars familie, der havde malet det, han var aldrig blevet til nogen, man kendte.

‘Hvis det er okay?’

‘Vi er i gang med at dele boet?’

Sanne lavede trutmund. Jeg kiggede på maleriet og nikkede. ‘Det er dit’.

‘Hvad vil du have?’

Jeg så mig omkring, jeg tænkte mest på ungerne, om der var noget, man kunne gøre dem glade med.

‘Tag pladespilleren’, sagde Sanne.

‘Hvad skal jeg med en pladespiller?’

‘Der er masser af plader’. Sanne pegede mod hylderne med plader, jazz, musicals, folkemusik, vi havde hørt dem hele vores barndom, Mor, der var ond i sulet og spillede plader, plader, plader, røg cigaretter og lå på sofaen med lukkede øjne, os, der skulle være stille.

‘Jeg springer lige over, okay?’

‘Den skal ikke smides ud’.

‘Det er så fint, den er din’.

‘Det er B&O?’ Hun så næsten forarget på mig.

‘Og den er din’.

‘Som om jeg har noget at bruge en pladespiller til’.

Vi var tavse lidt, vi fnes, fordi vi begge to kom til at se rundt på Mors ting. På den der måde.

Jeg sagde: ‘Måske de der kurve, de er ret fine’.

Sanne lavede en grimasse. ‘Alt det hejs fra Afrika, det gider jeg ikke have’.

‘Næh’. Det gjorde jeg sådan set heller ikke, jeg havde ingenting at bruge de kurve til.

Sanne rejste sig og så nærmere på sit maleri.

‘Det er egentlig ikke noget særligt, vel?’

Jeg svarede ikke.

‘Jeg dropper det’. Hun begyndte at åbne skufferne i det store møbel. ‘Hvor skal det også hænge henne?’

‘Kurve, jeg har en million kurve’.

‘Hey?’ sagde Sanne og åbnede Mors smykkeskrin, hun tog ørenringene op, partyringene kaldte vi dem, Mor havde haft dem altid og gik altid med dem, når det skulle være fint, fest, fødselsdage, gæster.

Jeg sagde: ‘De ville være fine til dig?’

‘Til mig?’ Sanne stillede sig foran spejlet og holdt dem oppe ved sine ører. ‘Er de ikke lidt konede?’

Jeg sagde, at det var de ikke, overhovedet ikke.

‘Narh, de er sgu faktisk ret søde?’

DET BEDS TE SIDDER BAGPÅ ...

Nyhed

Næringsindhold pr. 100 g: 1260 kJ/298 kcal Energi 65,0 g Protein 4,3 g Kulhydrat 1,0 g r – heraf sukkerarte 0,8 g Fedt 3,5 g Mineraler 19,4 g Kostfibre

Kig engang på deklarationen.

Der er mere protein, flere kostfibre og mindre fedt end i kød! Overvejer du en kødfri dag, eller trænger du bare til noget nyt og sundt, som ikke bare er en erstatning for noget andet, så prøv Soy4you. Det gi’r helt nye muligheder i din madlavning – og så er det endda bæredygtigt.

GMO-fri bønner

Find nyheden i Irma og Rema 1000

Find lækre klassiske og nye opskrifter på www.soy4you.dk

ÅRETS FORFATTERE Anna Grue Rasmus Nikolajsen Søren Jessen Erik Valeur Pia Juul Marianne Larsen Ursula Andkjær Olsen Svend Åge Madsen

Sanne sagde: ‘Jeg tager ikke noget, hvis ikke du tager noget?’

‘Hold da kæft’, sagde jeg og tog kæden ud af hendes hånd, den var let, vejede ingenting. Sanne tog ørenringene ud igen, satte sine egne i. Så stod vi der

Kim Fupz Aakeson Lone Hørslev

GIV OS DIN DRØM Novelleserien er produceret og forfatterne udvalgt i samarbejde med DR. Du kan læse alle de indsendte drømme på dr.dk/drom Her kan du også downloade novellen som lydpodcast og læse et interview med månedens forfatter.

Sådan gør du Skriv kort, maksimum 400 tegn. Du må gerne være anonym.

Sms ’ZZZZ’ efterfulgt af din tekst til 1212.

Eller gå ind på dr.dk/drom og udfyld formularen.

60 Ud & Se November 2013

‘Jeg skal lige vænne mig til at se dem på dig’.

‘De er da søde?’

Jeg stillede mig ved siden af hende og så på hende i spejlet.

‘Eller hvad?’

‘De er gode til dig?’

‘Er de?’ Hun lagde hovedet på skrå, vendte siden til, så meget hun kunne. ‘Er det mig?’

‘Det er dig’.

Hun tog sine egne ørenringe ud og satte Mors i, holdt håret væk og spejlede sig igen.

Jeg sagde, at de var gode til hende, jeg sagde, at hun skulle tage dem.

‘Hvad skal du så have?’

‘Ikke noget’.

Sanne rodede i smykkerne, Mors fingerringe, Mors perlekæde, hendes brocher, f lere ørenringe.

‘Kom nu’, sagde Sanne.

‘Der er ikke noget, jeg vil have’.

‘Du kigger jo ikke?’

‘Jeg kigger, jeg kigger’.

‘Kæden her, den er altså guld’.

Hun holdt en tynd guldkæde op, der hang et lille, underligt smykke på den.

‘Jeg kan ikke lide den der’, sagde jeg og pegede på smykket.

‘Den tager du af ’. Sanne lod smykket falde tilbage i skrinet og rakte kæden frem mod mig.

‘Jeg går ikke med kæder?’

‘Giv den til Tanja eller sælg den, det er guld?’

Jeg rystede bare på hovedet.

Sanne sagde: ‘Jeg tager ikke noget, hvis ikke du tager noget?’

‘Hold da kæft’, sagde jeg og tog kæden ud af hendes hånd, den var let, vejede ingenting.

Sanne tog ørenringene ud igen, satte sine egne i.

Så stod vi der.

‘Jeg skal faktisk noget’, sagde Sanne og tjekkede sin mobil. ‘Jeg scorer lige det der blad’.

‘Yes’. Hun tog bladet op og lagde det i sin ta-

ske, stod lidt med ørenringene og lagde dem så forsigtigt ned i en forlomme.

‘Okay?’

Jeg nikkede, okay.

‘Hej, Mor’, sagde Sanne, hun strøg Mor hurtigt over håret og videre ned over dynen. ‘Vi ses’.

Hun så på mig og trak let op i skuldrene. Jeg nikkede igen, Sanne gik ud i den lille gang, og jeg gik tættere på sengen. Sanne åbnede skabene derude. Jeg lænede mig frem, Mors åndedræt var mere sagte nu.

‘Vi går igen, Mor’. Jeg kom til at hviske. ‘Mig og Sanne’.

Jeg blev stående. Sanne hostede ude i gangen og sagde: ‘Kom nu’.

Jeg hørte hende åbne og gå ud, jeg hørte døren falde i, blødt og behageligt.

Jeg sagde: ‘Jeps’.

Mor bevægede læberne en anelse. Det var mærkeligt, det med hendes øjne, at de ikke var helt lukkede. Jeg gik lidt ned i knæ, som om jeg kunne fange hendes blik. Jeg lagde en hånd på hendes hånd. Jeg nikkede. Jeg kunne se det, hullet i hendes ene øref lip, det var trukket langt af alle årene med ørenringe. Jeg mærkede på den tynde kæde i min anden hånd, jeg svedte, jeg sagde: ‘Vi skal jo videre’.

Mor smaskede en enkelt gang. Jeg blev stående. Hvis man skulle græde, var det vel egentlig nu.

KIM FUPZ AAKESON Født i 1958 og har skrevet børnebøger, ungdomsbøger, noveller og romaner.

Han er uddannet fra Den Danske Filmskole som manusforfatter og står bag en række spillefilm.

RTK Roland Temme konzertveranstaltungs - GmbH & Co. KG & CSB Island Entertainment ApS præsenterer

BILLETSALG PÅ

Billetnet.dk TLF. 70 15 65 65

ÅRETS

JULEGAVE

TORSDAG 15. MAJ 2014 KL. 20.00 FREDAG 16. MAJ 2014 KL. 20.00 LØRDAG 17. MAJ 2014 KL. 20.00 SØNDAG 18. MAJ 2014 KL. 19.30

JYSKE BANK BOXEN HERNING STADIUM ARENA FYN ODENSE FORUM KØBENHAVN MALMØ ARENA

FIND & LØS

I L LU ST R AT I O N J Ø RG E N STA M P

A F J Ø R G E N S TA M P

LE? O K TS KOS VÆR

R OG / 7 Æ L LEV, MEN 24 LIV I DIT SAM E ÅR ST BED DET

PARAT TIL

MAD

10. KLASSE

N MAD/DESIG

LØB ET BASISFOR

ÆRE OG AT LEVE, LM EN 24/7

målrettet Linjen er et der gerg, di tilbud til re i én af de vi l vi ne ungdomsde mange som har r, se el nn udda og gaad m noget med re gø . Mad stronomi at – i alle er sk til menne forskellialdre og med ge behov.

VÆRE SAM

med inteLinjen for dig og sund ad m r resse fo sign, og de livsstil eller lkeskofo ge ta l som vi prøve ess lens 10.-kla folkere ed rb fo eller røver sp ng skolens afga og mak ls ge en k, i dans tematik.

PARAT TIL

TU JOB & LIV/S

SKABER FÅ VIDEN, VENERFARING R& FÆRDIGHEDE

N DESIFG ORLØB ET BASIS

målrettet Linjen er et der bræng, di l tilbud ti l og mateder for teksti gerne vil og gn si riel de mange de videre i én af elser nn da ud vs erhver mer, gn si inden for de on og ti uk od pr kantil, udvikling.

nisted-bruun.dk

ne boglige Få styrket di t praktids in m og ikke heder, før ske færdig emmefra. hj r te du flyt for dig, så Linjen er og med ng ga i al som sk en ed m ng eller er i ga t udag el tt lre ti særlig ). dannelse (STU

PARAT TIL

Vi er en af de

vej Den praktiske

hej@shskole.dk Telefon 5783 0102 k Se mere på shskole.d

KRYDS OG SUDOKU

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om PRESTIGE JUICE EXTRACTOR Saftpresser.

Pris 1000 kroner.

Let Svær

VINDEREN AF KRYDSORD 07/2013

LØSNINGSORD

Lis Svendsen, Frederikshavn

STRANDLØVER

64 Ud & Se November 2013

Vi skal have løsningsordet senest 30. november.

Send løsningsordet til kryds@datagraf.dk Vinderne får skriftlig besked.

Løsningsordet offentliggøres i Ud & Se 1/2014.

Det er til dig!

Pakkeløsning

Tilbuddene gælder fra d. 25.10.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

Giv dine julegaver festtøj på med fire meter Tigerdesignet gavepapir eller 15 meter satinbånd i et væld af farver. 10 kr.

Skriv til DSB

Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med ’Timm Vladimirs køkken – øvelse gør mester’. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Det blad har jeg savnet

jeg kun bor 100 meter fra Langå Ba-

før i tiden var det ikke usædvanligt,

Louise Tornoe Johnsen, Nørrebro

negård … og så kom jeg til at tænke

at folk tæt på banen havde den type

Jeg har kørt rigtig meget imellem

på: Når nu rygning bliver forbudt fra

gener. I dag kører de gamle kulfyrede

Aarhus og København og har derfor

juli 2014 på samtlige DSB-arealer –

lokomotiver primært med turister

i fem-seks år nok læst næsten alle

gælder det så også de veterantog,

hen over sommeren. På museums-

jeres blade. For ni måneder siden

som umuliggør udhængning af va-

tog.dk kan du se, hvornår veteran-

blev jeg mor, har været på barsel og

sketøj i weekender i sommermåne-

togene kommer rundt i landet, og

ikke kørt i tog. Nu starter arbejds-

derne? :) Her er et billede taget ud

eventuelt booke en billet, hvis du på

livet igen, og jeg sidder en søndag

af vinduet fra min lejlighed:

nærmeste hold har lyst til at se, hvor

aften på vej mod Aarhus. Jeres blad

røgen kommer fra.

står der i holderen, og efter en kort

Med venlig hilsen

skimning kunne jeg konstatere: Det

Torben Nielsen, souschef

blad har jeg savnet! Gode artikler,

DSB Kundeservice

flotte billeder og fine vinkler på

Tag dog telefonen

verden.

Camilla S. Nielsen, Aalborg Tak for ordene. Du kan altid læse

Jeg har flere gange ringet til jeres

Ud & Se på dsb.dk/udogse, hvis du

Kundecenter på 70 13 14 15 uden

ikke lige er i nærheden af et tog eller

succes. Det kan godt være, at jeg

en station. Her kan du se det nyeste nummer og de gamle numre helt

har været uheldig, men der har simpelthen været så lang ventetid,

Nej, det totale rygeforbud, som

tilbage til 2005.

træder i kraft på vores stationer og

at jeg har opgivet og lagt på igen.

Med venlig hilsen

perroner den 1. juli 2014, gælder ikke

Hvorfor er I ikke flere på telefo-

Redaktionen, Ud & Se

veterantogene.

nerne? Jeg synes, I burde levere en

Det er beklageligt, at du har oplevet,

bedre service.

I røg og damp

at røgen har svinet dit vasketøj. Nu

Finn Gørup Christiansen, Langå

til dags ser vi heldigvis denne type

Nu er jeg i den heldige situation, at

af henvendelse meget sjældent, men

Jeg kan godt forstå, at du bliver irriteret over at vente i telefonen på

Forkæl din krop med sunde vitaminer... Én tablet om dagen – du behøver ikke mere...

Vitaminer er næringsstoffer, som er nødvendige for at kroppen kan fungere optimalt.

Med Den Grønne Vitaminserie styrker du kroppens funktioner:

B-Vitamin B1Hjertefunktion B2 Energiomsætning B3 Nervesystem B5 Mental aktivitet B6 Regulerer den hormonelle aktivitet B12 Ældrevitaminet - også vigtig for vegetarer B Combi Med alle 8 B-vitaminer

A-Vitamin Syn, hud og slimhinder

Folsyre Normal celledeling også under graviditet

D-Vitamin Solskinsvitaminet - vigtigt for alle aldersgrupper

NYH E D

K2-Vitamin Knoglestruktur

C-Vitamin Immunforsvar og energiomsætning Cal-Mag C Knogler, tænder og muskler

Den Grønne Vitaminserie fås i helsekostbutikker og udvalgte Matas butikker, apoteker og supermarkeder. dansk farmaceutisk industri a-s · telefon: 4486 0550 · Se hele serien på www.dkpharma.dk

66 Ud & Se November 2013

’Min fætter bor ude på landet, men der gider jeg ikke bo. Der er grise og får, men ingen butikker. Jeg gider ikke have får. Får er for pattebørn. Så vil jeg hellere have en tiger’.

NICOLAS PÅ 6 ÅR bor i Holbæk. Som de fleste herhjemme bor han i byen. Han er en af de mange danskere, du kan møde i december, hvor Ud & Se graver sig ned i Gennemsnitsdanmark

International Baccalaureate - den internationale studentereksamen • internationalt anerkendt • giver adgang til universiteter over hele verden • undervisning på engelsk Du kan bo på skolens kostafdeling.

Der er også mulighed for at bo på et kollegium i tilknytning til skolen.

Ring og rekvirer yderligere oplysninger om uddannelsen, kostskolen og kollegiet.

LINDE No2 Ny trådløs telefon Design af Morten Linde - Charlottenlund Ude i butikkerne ultimo november www.sokantelecom.dk

Nyborg Gymnasium & Kostskole Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg Tlf +45 65 31 02 17 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk Ansøgningsfrist 15. marts Orienteringsmøde 21. januar kl. 19

at få hjælp. Vi sørger for at have flest

endnu ikke er under en ungdomsud-

op til 50 procent rabat – hvis du vel

næste problem. Det er svært at få

muligt på arbejde i de perioder, hvor

dannelse, kan bestille et Ungdoms-

at mærke rejser på tværs af en takst-

plads til en kuffert i hullet mellem

vi ud fra erfaring ved, at mange

kort. Prisen er 19,57 kroner per dag

grænse i Danmark. I dagene fra den

de to sæders ryglæn. Bagagenet-

ringer til os. I stedet for at vente i

eller 587 kroner for 30 dage. Med

22. december og til den 1. januar

tet over sædet er smalt, og får man

telefonen kan du vælge at blive

kortet kan man rejse ubegrænset i

rejser rigtig mange af vores kunder

med besvær løftet den 18 kilo tunge

ringet op af den første ledige medar-

det takstområde, man bor i, og

på julebesøg, derfor har vi valgt at

kuffert op, frygter man at få den i

bejder. Det er en mulighed, som du

endvidere få rabat på togbilletter i

give vores rejsende med DSB Wild-

hovedet igen.

bliver tilbudt i telefonen. Du får at

hele Danmark. Du og din søn kan

Card 25 procent rabat i denne pe-

vide, hvor lang tid der går, før du

læse mere og samtidig bestille kortet

riode. Du skal være opmærksom på,

bliver ringet op. Så slipper du for at

på ungdomskort.dk

at der i løbet af året findes andre

IR4-tog er indstigningen op ad tre

vente, men ved i stedet, at du vil

Med venlig hilsen

store rejsedage, hvor du får 25 pro-

trappetrin, i de nye IC4 har vi sektio-

blive ringet op om x antal minutter.

Torben Nielsen, souschef

cent rabat. Du kan læse om disse

ner med lavt gulv, hvor du træder

Med venlig hilsen

DSB Kundeservice

perioder på dsb.dk

lige ind i toget. Og vi indsætter flere

Med venlig hilsen

og flere IC4-tog. Vi har dog ikke

Torben Nielsen, souschef

mulighed for at ombygge vores IR4-

DSB Kundeservice

og IC3-tog. I vores tog kan du frit

Torben Nielsen, souschef DSB Kundeservice

Ungdomskort

Wildcard til jul Maria Jensen, Esbjerg

Det er korrekt, at i vores IC3- og

tage genstande med, som du let selv

Jeg skal mandag den 23. december

kan bære. Håndbagage skal du pla-

havn – jeg er 22 år, og har et wild-

Hvor skal man stille sin kuffert?

10. klasse og har et fritidsjob. Han

card. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke

Marie Brandt, Odense SV

under din plads. De maksimale mål

bruger derfor et allezonerskort i

kan få lov til at købe de billige bil-

I forbindelse med ferierejser tager

på bagagen er 100 gange 60 gange

hovedstadsområdet, som vi får

letter, som jeg jo normalt kan købe

vi altid toget fra Odense til Kastrup

30 centimeter. Vi ser selvfølgelig på

tilsendt hver måned via Abonne-

om mandagen. Hvorfor skal jeg

Lufthavn. Det er dyrt, men en nem

løbende forbedringer af den indret-

mentsservice. Men jeg synes dog, at

betale den dyre pris – julen er dyr

måde at komme frem på. Nemt er

ning, vi har i toget, og vil om nød-

prisen på 1.260 kroner per måned er

nok i forvejen.

det dog ikke at komme op ad de

vendigt foretage ændringer, hvis

høje trin i toget med en tung kuffert

behovet opstår.

i hånden. Er det muligt at lave en

Med venlig hilsen

har få rejsende i toget, kan du i

lavere og mere brugervenlig ind-

Torben Nielsen, souschef

forbindelse med dit DSB WildCard få

stigning? Inde i toget kommer det

DSB Kundeservice

Karen Jensen, Roskilde

rejse over til min familie i Køben-

Jeg har en søn på 17 år, som går i

mange penge. Findes der en billigere løsning for folkeskoleelever?

Unge mellem 16 og 19 år, som

De dage, hvor vi erfaringsmæssigt

Blev du ikke færdig?

Tag bladet med hjem

cere imellem sæderne, over eller

Vores E-læringsuddannelser giver dig et fleksibelt studieliv, hvor du undervises over nettet fra din plads i toget, i solen eller på stuegulvet.

ALTID PÅ FARTEN

?

Fysioterapeut Pædagog Administrationsbachelor Leisure Management Ernæring og sundhed Sygeplejerske Bioanalytiker Lærer* Ergoterapeut Socialrådgiver

* Nye optagelseskrav: Er dit gennemsnit under 7, skal du søge ind via kvote 2 senest 15. marts

eller læs Ud & Se på

dsb.dk/udogse

www.ucsj.dk/e

Healingsmassage Grundkursus 19. - 23- feb. eller 17. - 21. april (påsken) Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler.

Basic One fra 975,-

Forstå det.

Gør noget ved det.

Bliv ingeniør.

Kom til Åbent Hus på DTU i Ballerup og Lyngby 07.11.2013.

& kommunikation

Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske.

Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde.

Pris inkl. moms.

Ring efter brochure: 70 400 615 eller besøg os på www.kilden.dk

Læs mere på aabenthus.dtu.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

DE SKA B SAM ER MEN HÆ NG

Sans for service og bryllupskage Togfører Gunnar Weis Reinhardt er opsat på at give folk en rigtig god oplevelse, hvad enten det er passagererne i toget eller gæsterne ved hans eget bryllup. Og hvis nogen tror, at en togfører kører tog, så tager de fejl HVORDAN startede du i DSB?

toget, imens hun snakkede i tele-

Storebælt. Vi lavede selv bryllups-

– En kollegas søster var ansat i

fon. Jeg spurgte hende bagefter,

kagen og var nødt til at tage et

DSB og sagde, at jobbet som tog-

om hun var okay. Det var hun,

stort spejl fra vores hjem og sætte

fører måtte være lige noget for

hun var bare så glad, fordi hun var

kagen på det, fordi vi ikke havde

mig, fordi jeg godt kan lide ansvar

kommet ind på sit drømmestu-

et fad, der var stort nok. Men det

og kundekontakt. Så jeg tog ud-

dium. Jeg har det rigtig godt med

endte med at give en god effekt.

dannelsen som togfører i 2002. Nu

at være nærværende over for mine

kan jeg ikke forestille mig at lave

kunder.

Du blev gift på DSBs kursuscenter

Hvilke opgaver har en togfører?

– Som togfører har jeg primært

Har du oplevet noget usædvanligt som togfører?

andet.

Knudshoved. Hvorfor valgte I det?

– Vi ville gerne give folk en

– Der var engang et lyntog, hvor der en tidlig lørdag morgen ikke var fyldt morgenmad på toget. Det

ansvaret for kundernes sikkerhed,

oplevelse, som de husker. Og det

krævede, at jeg tænkte hurtigt. Jeg

og for at toget kører til tiden.

er bare et rigtig smukt sted, som

fik en aftale med 7-Eleven i Ring-

ligger ved Nyborg med udsigt over

sted om, at de kunne bage nogle

Nogle gange bliver jeg forvekslet med en lokomotivfører, men

rundstykker og levere dem til os,

min opgave er, at jeg skal tjekke

hvis toget stoppede i Ringsted.

kundernes billetter, hjælpe med at servicere DSB 1’, og så skal jeg hele tiden være orienteret om fx sporarbejde og ændringer i køreplanen, så jeg kan give kunderne de rigtige informationer. Engang var der en pige, der sad og græd i 70 Ud & Se November 2013

Engang var der en pige, der sad og græd i toget, imens hun snakkede i telefon.

Selvom vi fik et ekstra stop på

GUNNAR KORT NAVN Gunnar Weis Reinhardt.

JOB Togfører med base i København.

ANSAT I DSB siden 2002.

VIGTIGSTE OPGAVE er, at alle kunderne går fra toget glade og tilfredse.

PRIVAT Har en rigtig stor familie, så de fleste weekender er fyldt med familiearrangementer. Gunnar holder af at invitere gæster og lave god mad.

turen, var alle tilfredse. Kunderne fortalte bagefter, at de var rigtig glade. For mig var det en sjov og udfordrende opgave, fordi det var en uventet situation, der opstod, og som bare skulle løses.

T E KST MIA W IN T H E R J ØRGE NSE N

FOTO: ULRIK JANTZEN

Om DSB

Vi tager

df.dk

alvorligt...

Husk at stemme den 19. november

Tag på et magisk eventyr sammen med dine yndlings Disney figurer 12.–13. februar 2014 - FORUM COPENHAGEN Find os på Facebook: “Disney On Ice Danmark”

Dansk tale og sang

15.–16. februar 2014 - ARENA FYN ODENSE DisneyOnIce.dk

ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG

Om DSB

’Vi bliver desværre forsinket, dette skyldes en signalfejl’ Den sætning har de fleste togpassagerer

forbi signalet, før man har sikret,

nok hørt. Men hvad er et signal egentlig?

at der rent faktisk er fri bane.

Og hvorfor kan det skabe forsinkelser?

skifter. Øldåser, aviser eller isklumper kan sætte sig fast i sporskiftet, og når det sker, er det ikke

NÅR MAN SNAKKER togdrift,

Banedanmark har 13.541 signaler

muligt at dreje sporskiftet derhen,

minder signalet i bund og grund

langs den danske jernbane – sig-

hvor det skal. Signalet viser derfor

om et lyskryds: Enten er der grønt,

naler, der skifter mange gange i

rødt for lokomotivføreren, fordi

eller også er der rødt. Ligesom i

løbet af en dag. En signalfejl kan

det af hensyn til sikkerheden ikke

lyskrydset skal signalet sikre, at

være en pære, der springer i et af

er muligt for toget at køre videre.

der ikke er nogen, der kører sam-

signalerne, eller en kontakt i en af

men. Når signalerne ude på skin-

signalhytterne, der er slidt ned.

nerne viser grønt, kan toget frit

FÆRRE SIGNALFEJL

En fejl kan også opstå ved spor-

Nye signaler på vej Der er dog grønt lys forude. Med

Mellem 15 og 25 procent af de forsinkede tog skyldes signalfejl.

Antallet af signalfejl har været faldende de seneste år takket være en bedre planlægning af vedligeholdelsesarbejdet og en øget forebyggende indsats.

køre videre, og når der er rødt, må

En falsk besættelse

Signalprogrammet skiftes alle sig-

toget ikke køre.

Der kan også være opstået en

naler ud i løbet af de kommende

’falsk besættelse’. Det er, når en

år. På S-togsnettet er udskiftnin-

det, at toget af sikkerhedsmæs-

genstand – fx en dåse eller en

gen færdig i 2018 og i resten af

sige årsager ikke må køre videre.

metalspån fra skinnerne – sætter

landet i 2021. De nuværende sig-

Banedanmark forventer, at antallet

Der kan blandt andet være opstået

sig fast på skinnerne ved en skin-

nalanlæg er af ældre dato, og der

af forsinkelser som følge af signal-

det, der kaldes en signalfejl. En

nesamling. I systemet bliver det

gøres en massiv indsats for at ved-

fejl vil falde med 80 procent med

signalfejl er ikke nødvendigvis en

opfattet, som om der er et tog.

ligeholde dem og minimere antal-

de nye signaler.

fejl i et signal, men en fejl, der får

Af sikkerhedsmæssige årsager må

let af fejl frem mod den landsdæk-

signalerne til at lyse rødt.

efterfølgende tog derfor ikke køre

kende udskiftning af signalerne.

Når signalet lyser rødt, skyldes

72 Ud & Se November 2013

T E KST MIA W IN T H E R J Ø RGE NSE N

LIVET TUR/RETUR

ANNONCE

Livslinien står bag en ny kampagne, hvor du blandt andre kan møde Felix, der har valgt at stå frem med sine selvmordstanker.

Allerede som teenager vidste Felix, at han var anderledes. Han var glad, men kun kortvarigt. For det meste var han trist og syntes ikke, at der var nogen mening med livet.

Depression og selvmordstanker var hverdag, men dengang var der ikke så meget hjælp at hente. Han opsøgte en psykiater, der mente, at han var for doven og bare skulle se at få noget arbejde.

”Jeg turde ikke sige, at jeg havde selvmordstanker, for så ville jeg blive indlagt, og jeg følte mig jo ikke sindssyg.”

der gjorde, at han blev i gruppen.

To gange oplevede han at blive smidt ud af skolen. Det var først, da hans sagsbehandler fik ham i job som ung i arbejde på et fritidshjem, han opdagede, at arbejde både kan være meningsfyldt og godt.

Som færdiguddannet pædagog gik det op for Felix, at det måske var ham selv, der havde et problem og ikke verden uden for. Da besluttede han at gøre noget ved det. Men selv med hjælp fra terapeuter, læger og psykologer fik han tilbagefald.

”Det var ikke, fordi jeg ønskede at dø, men det var for svært at leve.”

Felix voksede op i blokkene i Hvidovre, hvor der var en masse børn i gården. Blandt dem fandt han en tryghed, som hans mor ikke kunne give ham. Hun var selv sindslidende og mistede nogle gange kontrollen over for Felix.

Følelsen af tomhed fyldte alt den dag, Felix valgte at træde til i cyklens pedaler og fortsætte over for rødt i et stort trafikeret kryds. Uden at se sig til siderne cyklede han direkte ud mellem bilerne i myldretiden – mirakuløst kom han over på den anden side.

’Hooligans’ stod der på rygmærket af banden, der i teenageårene var hans holdepunkt. De lavede små indbrud, og Felix vidste, at det var noget lort.

Alligevel oplevede han et fællesskab,

”Det var her, jeg blev klar over, at hvis jeg ikke fik hjælp nu, så ville det gå galt.”

I en annonce havde Felix set nummeret på Livslinien. Han ringede og fik en kvinde i røret.

”Hun var helt fantastisk – lyttende, rummelig og god til at samle mine tanker for mig. Det reddede mit liv.” ;Xeb[X]XT] QTbePaTa WeTac Ìa TaT end 13.000 henvendelser fra danskere, som er selvmordstruet.

Livslinien vil til enhver tid forsøge at hjælpe med at se nyt håb og veje ud af en svær livskrise.

Alt for mange mænd har desværre svært ved at søge denne form for hjælp og 3 ud af 4 selvmord begås af mænd. Således begik 454 mænd og 159 kvinder selvmord i 2011. Derudover forsøger mere end 10.000 danskere selvmord hvert år.

Selvmordstanker?

Brug for at tale med nogen?

Ring til Livslinien på

70 201 201 eller skrivdet.dk

NEDSLAG

Tredje led

Når MET T TE FREDERIKSEN trækker gardinerne for og synger godnatsang, så er der adgang til det inderste

METTE FREDERIKSEN født 1977, er beskæftigelsesminister og har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 2001. Har i øvrigt en bachelor i samfundsfag og en master i Afrikastudier.

F O R TA LT T I L I D A N Y EG Å R D E S P E R S E N

BÅDE MINE FORÆLDRE, bedsteforældre og oldeforældre var politisk aktive. Familietid og politisk tid blev ikke skilt ad. Der var altid heftig politisk debat ved aftenbordet, og hvis én afveg fra majoriteten, gik alle efter ham. Da jeg blev valgt til Folketinget i 2001, var jeg ligesom andre nyvalgte til en ceremoni i Folketinget for at underskrive grundloven. Min ærkesocialdemokratiske farfar var med oppe på tilskuerpladserne den dag. Vi var rørte. Han havde brugt hele sit liv på politik, og nu var jeg her, det var en slags familiekrønike.

EGENTLIG KAN JEG ikke huske, at jeg ikke har været politisk interesseret. Før partipolitik handlede det om enkeltsager. Jeg var vildt optaget af regnskov og truede tigere, elefanter og især hvaler. Og også børnehjemsbørn. Det gibber stadig helt barnligt i mig, når jeg ser en nyhed om, at næsehornene er ved at blive udryddet. Jeg er så dyrefreaket, at hvis jeg er i skoven og ser råvildt eller en ræv, bliver jeg ovenud glad. Min datter og jeg blev også gode venner med en tyr i sommerferien. En kæmpe basse.

74 Ud & Se November 2013

/

F OTO S Ø R E N R Ø N H O LT

I FOLKESKOLEN HAVDE jeg en dansklærer, Frede Møller Nielsen hed han. Jeg tror, at han havde truffet en beslutning om, at han simpelthen ville knuselske alle unger, uanset hvor umulige de og deres familie og deres faglighed var. Hvis drengene havde gjort noget, som kunne være decideret udsmidningsgrund, tog han fysisk armen omkring dem og krammede. Han grinte, når andre skældte ud. Han lavede sjov med de andre lærere, når de havde været efter hans elever. Han stillede sig ikke på lærernes side, men på barnets side. Man kan godt diskutere nogle af metoderne, men det ændrer ikke på, at han opbyggede noget selvværd i eleverne på en måde, jeg ikke har set andre gøre. Ham beundrer jeg.

MIN MOR SANG godnatsange fra en sangbog,

jeg har overtaget og brugt med mine to børn.

Når man har børn, er det allerbedste tidspunkt putningen. De f leste forældre har prøvet at sætte sig ned foran barnet og spørge, hvordan skoledagen har været, og automatisk fået svaret: ’Det kan jeg ik’ huske’. Der er ikke noget bedre end at ligge under dynen og læse en historie og synge godnatsange. Det er tit der, at både det gode og

dårlige popper op, og hvor man kan få lov til at få at vide, hvad der rører sig inde i dem. Gardinerne er trukket for, og mørket er ved at lægge sig. Det er helt himmelsk.

JEG KAN SAGTENS have samtaler med folk om hverdagsemner og synes, at det er interessant, men det politiske bliver aldrig slukket. De f leste samtaler dækker jo også over samfundstendenser, så jeg registrerer hele tiden, hvad der optager børnefamilier lige nu, hvad folk snakker om i køen i supermarkedet. Antennerne er ude. Det er politisk, selvom jeg ikke omsætter det direkte til et lovforslag.

JEG HAR STEMT om lovforslag hundredvis af gange, og enhver lovgivning har selvfølgelig betydning, men nogle gange tænker man, at det ikke ændrer en masse, om man trykker på den røde eller grønne knap. Jeg var forholdsvis nyvalgt, da vi skulle stemme om Danmarks krigsdeltagelse i Irak. Det øjeblik, det tryk på knappen, afgjorde, om unge mænd og kvinder skulle i krig. Det var meget, meget specielt. Det havde en direkte betydning.

Tiger juler

Ophængte mænd

Kan du stikke den?

Giv din besked et klem

Posenisser

Julen er en hård tid for mænd – altså snemænd og julemænd.

Hæng to små eller tre store op på træet for en tyver.

Her er årstidens svampe på ståltrådsstilk til julificering af hjemmet. En pakke med 24 koster en rund tyver.

Memoholder til søde beskeder eller til julebordkort. Den er belagt med blød, rød filt og fås også med elg. 10 kroner.

Nogle af Tigers nisser gemmer sig i ternede poser på 6 x 5 cm.

De koster 10 kroner stykket og kan også fås med engel i.

Elskelig tape

Kærlig vækning?

Hjertet på blokken

En krukket jul

Kær, kærlig, lighed, ærlighed, lighed, hed, ed ... Der er mange budskaber gemt i Tigers brede tape til en tier for 50 meter.

Trods formen vækker uret her dig med bimlen og ikke med øm hvisken. Det koster 30 kroner og bruger 1 AA-batteri.

Hvad hjertet er fuldt af, finder du ud af når du bladrer gennem blokken. Memoblok med hjertemotiv 20 kroner.

Tigers keramikkrukke har en diameter på 8,5 cm og koster 10 kroner. Du kan også få en der er juletræsformet.

Julens lagre

Fodguld

Stjerne for en juleaften

Et juletræ uden kugler…

Kom julens nelliker, nødder, kanel og kardemomme i en festklædt dåse. Den fås også i grøn og blå metallic til en tier.

For en tyver får du et par strømper med detaljer af den pureste guldtråd (næsten da).

Fås i bordeaux, grøn og sort.

Julestjernen er den stjerne der lyste kraftigt da Jesus blev født.

I dag bruger vi LED-lys. 40 cm bred guldstjerne 30 kroner.

… er som en tiger uden striber. Et rør med tre blanke, tre matte og tre med glimmer i én farve 10 kroner. Flere farver.

En fjer i hatten

Badutsutter

Hold varmen

Superjul

Hos Tiger mener vi at en pink flamingo på hovedet er bedre end ti krager på taget. Hat med langhalset flamingo 30 kroner.

Ballerinasutskoene er velourbløde både indeni og udenpå, og sålen er gumminopret. Fås også i lilla og sort til 30 kroner.

Det er svært at knipse i de her.

Til gengæld holder de fingrene varme. Strikhandsker til børn 10 kroner. Fås i flere farver.

Slyng tæppet om dig, spring ud som Superjulemand, og fang de onde gaverøvere. Fleecetæppe på 130 x 180 cm 30 kroner.

T E G N Æ L FOR 2. de c ! ! !

Ny al music m af Ada e s & Ja m Price

Niels Olsen Jeanne Boel Finn Nielsen Kristine Yde

Christian Berg Pelle Hebsgaard Rikke Hvidbjerg Line Krogholm Henrik Launbjerg Kim Ace Nielsen Niels Weyde Mads Knarreborg - og en masse glade nissebørn

Instruktion Joy-Maria Frederiksen · Scenograf Rikke Juellund · Koreograf Birgitte Næss-Schmidt Kapelmester Joakim Pedersen · Kostumer Rikke Juellund & Lasse Spangenberg

Premiere i Tivolis Koncertsal 15. november 2013 Se spilletider på www.TilJulebalINisseland.dk og www.billetlugen.dk

Tilbuddene gælder fra d. 25.10.2013 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2013.

ti l 2

11

FULD FART FREM - MED GARANTI Tilmeld Tilm me eld dig dig FFjällräven jällräven P Polar olar 2014 2014 Is, sne, vind vi og lange, lange dage – og vi ved, at du vil elske hvert minut.

Fjällräven Polar er din chance for at opleve en af Europas sidste ødemarker. Du kører din egen hundespand over bjerge og tundra og sover i et telt eller under stjernerne. Hundene, stjernerne og måske en omgang nordlys holder dig med selskab.

Vi passer på dig Naturen viser sig ofte fra sin smukkeste side, når det er rigtig koldt. Med Fjällräven Polar vil vi gerne vise dig, at med de rette forberedelser og det rette udstyr kan friluftslivet om vinteren være både sikkert og dejligt. Vores eksperter i friluftsliv vil være ved din side under hele rejsen, hvor de vil guide dig og dele deres viden med dig.

Et enestående vintereventyr I april 2014 går det løs igen. Tyve deltagere fra hele verden, uden tidligere erfaringer, får chancen for at deltage i deres livs største vintereventyr. Halvdelen af deltagerne vinder en plads via afstemning, mens den anden halvdel håndplukkes af os hos Fjällräven.

Hvis du bliver udvalgt, venter der dig fire fantastiske dage i pragtfulde og enestående omgivelser. Du vil lære en masse om friluftsliv og vende hjem med minder og venner for livet.

Tilmeld dig nu Hvis du vil vinde en plads, skal du overbevise os og dine venner om, at du skal være med.

Saml så mange stemmer som muligt. Læs mere og ansøg fra november på www.fjallraven.dk

BODIL JØRGENSEN Fra Signaldalen på den nordlige Atlanterhavskyst til skovene i Jukkasjärvi. Rejsen fører dig gennem ødemarken 200 kilometer nord for polarcirklen.

2 0

Når man er så rødhåret som jeg, så kan man lige så godt løbe linen helt ud

1 Læs mere, se filmen og find din nærmeste Fjällräven forhandler på www.fjallraven.dk

www.fjallraven.dk

3 NOVEMBER 2013