UD & SE - Passagermagasin - April 2014 - DSB

Page 1

4

Ny version af den klassiske rygsæk

k å nk e n-ryg s æk k en bl e v lanceret i 1978 som en hjælp til at forebygge rygproblemer hos svenske skoleelever. Nu mere end 35 år senere har Kånken rettet millioner af rygge og er blevet et af Fjällrävenss mest populære produkter, der er elsket af generationer af brugere. Kånken i G-1000 Nu lancerer vi en ny version af Kånken i G-1000 HeavyDuty, der er en ekstra slidstærk version af vores velkendte friluftsmateriale, som har vist sit værd gennem tiden.

Elegante detaljer Noget af det nye ved Kånken No. 2 er hankene og detaljerne i naturfarvet læder. For ikke at tale om det behagelige siddeunderlag, der er fremstillet af G-1000 HeavyDuty, hvilket gør det bedre og mere slidstærkt end den oprindelige version.

Foldsack No. 2

Duffel No. 5

Skuldertaske i enkelt design fremstillet af G-1000 HeavyDuty med klap, der kan foldes ned og fastgøres med tekstilremme og metalspænder. Tasken har en laptop-lomme og to flaskeholdere.

Praktisk duffelbag i G-1000 Original med forstærket bund og tekstilhanke. En smart ekstra rejsetaske, der kan pakkes ned i en anden taske, når den ikke bruges.

Størrelse: 17 L Varenr: 24211. Vejl.pris: 1099 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld.

030

220

520

560

620

Størrelse: 30 L Varenr: 24228. Vejl.pris: 799 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

160

220

560

620

PAPRIK A STEEN

Laptop Case 13" / Laptope Case 15" Slidstærk og praktisk taske til laptop på 13"/ 15" i G-1000 HeavyDuty med skumpolstring og læderdetaljer. Tasken har en udvendig lomme til dokumenter. Størrelser: 13" / 15". Varenr: 24222 / 24223. Vejl.pris: fra 549 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

030

320

2

560

0 1

Min eksmand siger altid: ‘Paprika, enten bliver man ’head over heels’-vild med dig, eller også løber man skrigende væk’

4

Fjällräven tager forbehold for trykfejl og kan ikke garantere nøjagtig gengivelse af farver i online/trykte materiale. Forbehold for udsolgte varer. Priser kan variere.

www.fjallraven.dk

APRIL 2014


S

ART

E

TE OF TH TA

eferenzprodukt

Certificeret træ

Den nye ramme i Kajka er lavet af certificeret birketræ. TE STIVOITTAJA

Gear of the

KAJKA 7

Kajka Avanceret vandrerygsæk med høj bærekomfort og smarte funktioner. Bæresystem med Perfect Fit-justering og hovedrum med Wet/Dry-rum. Størrelse mand: 65 L / 75 L / 85 L / 100 L Størrelse kvinde: 55 L / 65 L / 75 L Vægt: 3.300 g i størrelse 75L Varenr mand: 27094 / 27095 / 27096 / 27097 Varenr kvinde: 27091 /27092 / 27093 Vejl.pris fra: 2.499 DKK Materiale*: Vinylon-F: 100% Polyester, 600D

031

525

550

660

FOTO: BERGANS OF NORWAY / ASGEIR HELGESTAD

æn

Banks Wide GTX®

Alta Bunion

Tatra Wide GTX®

Ny version af den populære og prisvindende støvle fra Hanwag. Banks Wide GTX er en letvægts støvle velegnet til alt slags terræn. Du får en komfortabel støvle, der er fleksibel med gennemtænkt materiale og stødabsorbering.

Lækker letvægts læderstøvle, velegnet til dig med hallux valgus, eller knyster i daglige tale. Læderstøvlen er designet med fokus på aflastning samt maksimal komfort for dine fødder, fx med forstærkning ved hæl og minimal anvendelse af syninger ved stortåen.

Let, robust og vandtæt Nubuckstøvle, der giver optimal støtte med ekstra plads fortil. Findes også med normal bredde og uden Gore-Tex.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 23105. Vejl. pris: 1.499 DKK. Materiale: Nubuck/Cordura, GORE-TEX Laminate.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 22430. Vejl. pris: 1.599 DKK. Materiale: Voksbehandlet Nubuck, kromfri læder, Hallux Valgus, stødabsorbering.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 2360. Vejl. pris: 1.999 DKK. Materiale: Voksbehandlet Nubuck, Gore Tex, Laminat, Vibram AW Integral.

* Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.


Bergans Vika lady Coat Softshell-frakken til hverdagen byder på den perfekte balance mellem varme, vindtæthed og åndbarhed.

Bergans er Norges ledende aktør inden for udstyr og teknisk beklædning. De har et bredt sortiment af tøj til tur, jagt, ekspeditioner og fritid. De producerer også telte, liggeunderlag, soveposer og rygsække. Bergans er også en betydelig leverandør til store og små ekspeditioner rundt omkring i verden.

www.bergans.com


Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Pas på hjemmet og familien med Europas mest solgte privatalarm og markedets sikreste vindueslås.

Kun 100 kr. pr. stk. Få de første 10 Lindrucker vindueslåse installeret for kun 100 kr./stk. Efterfølgende låse koster 200 kr./stk. inkl. installation. Tilbuddet forudsætter samtidigt køb af en Verisure tyverialarm. Læs mere på verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk


APRIL 2014

6 8

OM DSB DE FEM Hvad optager radiovært Mads Axelsen?

10

ET GODT STED

12

URO PÅ SETTET

26

UDEN HJEM

36

MÅNEDENS TING

38

12

Uffe Elbæk om Brønshøj

Interview med Paprika Steen

Fem unge på gaden

Læbestiften

DET ER FAND’ME LANG TID SIDEN, JEG HAR SKREVET ET BREV Post på en ny måde

44

ROBOTTEN

50

TIDSLINJEN

52

OVERLEVEREN

Lille fyr fra Italien

STORMFULDT Det var tænkt som et helt enkelt portræt af en af Danmarks store skuespillere. Det blev det langt fra. For der er uro omkring Paprika Steen, og hun hvirvler alle, hun møder, ind i sit indre drama. Kedeligt blev det ikke.

Om dansk klubfodbold

Danmarks værste flystyrt

60 KRYDSORD 62 SKRIV TIL DSB 66 OM DSB 70 NEDSLAG

Portræt af Ingvar Cronhammar

DET ER UTROLIG VANSKELIGT AT FORSTÅ, AT MENNESKER BLIVER SÅ DESPERATE, AT DE ÆDER LORT FOR FIVE SECONDS OF FAME INGVAR CRONHAMMAR, Kunstner, om reality-tv

70

Udgiver Produceret af Datagraf Communications, St. Kongensgade 72, 1264 København K. Redaktion Redaktør Karen Gahrn, art director Katinka Bukh, journalist Maja Seistrup. Medredaktør på ’Om DSB’: Maria Schouboe Sloth, DSB. Ansvarshavende chefredaktør: Kommunikationsdirektør Lars Kaspersen, DSB. Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@datagraf.dk (forslag til artikler) LÆS BLADET PÅ dsb.dk/udogse Følg os på Instagram @UdogSe Annoncer og distribution DG Media, telefon 3370 7665 og ud&se@dgmedia.dk – se mere på dgmedia.dk/udogse ISSN 0106-7850. Læsertal: 525.000. Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside Paprika Steen fotograferet af Per Morten Abrahamsen

LILLE FYR Den har sit eget liv. Modsat sine forprogrammerede artsfæller kan robotten Icub lære af sine fejl. Den er fx netop nu i færd med at øve sig i at spille bold. Vi har besøgt Icub i den italienske by Genova.

44

52 EFTER FLYSTYRTET Han overlevede som en af de eneste et af de mest dramatiske flystyrt på dansk grund. Først nu næsten 40 år senere vil Bjarne Larsen fortælle sin historie.


Om DSB SPO

RAR

BEJD

Et udpluk af ris og ros til DSB på de sociale medier:

E

facebook.com/dsb

FOTO: CHILI

Belinda Richard Friedrichsen Er så skuffet over DSB! Skal nu bruge 5 timer på at komme hjem i stedet for 3 som jeg plejer, fra Århus til Frederikshavn. Grundet at I har gravet en ledning over! Min dag er frarøvet mig! Er først hjemme 20.30 og så kan jeg så gå i seng for at komme afsted igen natten efter!

Gå ikke glip af sporarbejdet OGSÅ I ÅR VARSLER Banedanmark og DSB omfattende sporarbejder hen over sommeren. Sporarbejderne kan rokke ved rejsetiderne landet over, og allerede nu kan man orientere sig om, hvad det vil betyde. På dsb.dk/ sommer2014 kan du blive klogere på arbejdet med at udbedre sporene, og herfra kan du også klikke dig videre

twitter.com/omDSB

Alkohol nu tilladt på stationer og i S-tog DSB har valgt at tillade nydelse af øl og spiritus i moderat omfang på alle stationer og i alle typer tog. De nye regler fremgår af et nyt ordensreglement, og der er lagt vægt på, at reglementet afspejler de forventninger, kunderne har til DSB – herunder at DSBs regler afspejler den liberale holdning til alkohol i Danmark. Det er fortsat muligt at bortvise personer, der er til gene for andre, som fx berusede og støjende personer. MOBIL

Selvbetjening hitter som aldrig før Næsten 70 procent af kundernes køb hos DSB i 2013 foregik via selvbetjening. Især de mobile løsninger vinder frem. DSBs app slog i december rekord med 186.000 transaktioner, mens der blev solgt hele 18.386 Mobilperiodekort i januar 2014. Appen Mobilbilletter Hovedstaden, som DSB driver sammen med de andre trafikselskaber i hovedstadsområdet, solgte i januar lige over 36.000 billetter/klip per dag.

DSB i tal

75.000 ton vejer DSBs tog tilsammen

100

km

kabler er der i hvert enkelt IC4-togsæt

BORGERSERVICE

Borgerhjælp og seværdigheder På pladsen under uret på Københavns Hovedbanegård er der dukket en lille grøn boks op, som hedder Borgerservice Mini. Her kan rejsende københavnere og turister gennem et kamera og en videochat hente hjælp fra en medarbejder i Københavns Kommune. Hjælpen kan være assistance til at navigere gennem offentlige hjemmesider, få bestilt nyt pas eller finde seværdigheder i hovedstaden. Boksen er at finde frem til slutningen af august 2014. 6

Ud & Se April 2014

61 %

39 %

af DSBs togsæt/ vogne kører fjern- og regionaltrafik

af DSBs togsæt/ vogne kører på S-banen og Kystbanen

T E K S T T H O M A S M E I S E L R A S M U S S E N , K A R I N R Y Ø B O R B E R G O G M A R I A S C H O U B O E S LOT H

til Youtube, hvor DSBs trafikinformationschef, Tony Bispeskov, fortæller mere om sporarbejder. ƒ

NYE REGLER

Tina Hansen Har i dag modtaget et rigtig flot brev fra DSB. De undskyldte episoden fra i mandags rigtig mange gange og gav mig en forklaring på, hvorfor det kunne gå så galt. De har også sendt biografbilletter med til drengene og mig. Tak DSB, det vil vi glæde os til.

@hrasmussendk: Ubehøvlet kupédør i IC865 vogn 14 i dag: Lukker for folk på vej ind og åbner, når der ikke er nogen. @omDSB

Rigtige både er bygget af træ og ikke af plastikmateriale

HENRIK EFFERSØE, projektleder i Trafikinformation Træbåde fylder næsten lige så meget i Henrik Effersøes liv som tog og busser af metal.

SIDE 66

Se mere om sporarbejder på dsb.dk/ sommer2014


Skagen Skagen InterCityLyn InterCityLyn InterCity InterCity Regionaltog RegionaltogRegional Regionaltrains trains Hirtshals Hirtshals

HHjø jø r rrri inng SSiin g ndd aall TToo llnne e KKvv iisss see l F Frre l edd eerri ikks shh aavv nn

S-tog S-togS-train S-train Andre Andretogselskaber togselskaberOther Otherrailways railways Standsning. Se køreplan Standsning. Se køreplanStop. Stop.See SeeTimetable Timetable

VrĂĽ VrĂĽ

Brønderslev Brønderslev

Lindholm Lindholm

Thisted Thisted Sjørring Sjørring Snedsted Snedsted Hørdum Hørdum Bedsted BedstedThy Thy Hurup HurupThy Thy

Aalborg AalborgVestby Vestby Aalborg Aalborg Skalborg Skalborg Svenstrup Svenstrup Støvring Støvring Skørping Skørping

Ydby Ydby Lyngs Lyngs Hvidbjerg Hvidbjerg Uglev Uglev Oddesund OddesundNord Nord

Thyborøn Thyborøn

LLaa n HHa nggĂĽĂĽ ad HHi dsst innn teen nee n rruup p

Nykøbing NykøbingSj Sj Hillerød Hillerød Frederikssund Frederikssund Farum Farum

Rejsby Rejsby Brøns Brøns Rødekro Rødekro

Visby Visby

Tinglev Tinglev

Tønder TønderNord Nord

GGr rĂĽĂĽs stte enn

Bredebro Bredebro

KKli lipp lleev v

Døstrup DøstrupSdrjylland Sdrjylland

SSøø nndd eerrb boo rrgg

SkĂŚrbĂŚk SkĂŚrbĂŚk

Odense OdenseSygehus Sygehus Fruens FruensBøge Bøge Hjallese Hjallese Højby Højby Ă…rslev Ă…rslev Pederstrup Pederstrup Ringe Ringe Rudme Rudme KvĂŚrndrup KvĂŚrndrup Stenstrup Stenstrup Stenstrup Syd StenstrupSyd Svendborg SvendborgVest Vest Svendborg Svendborg

%4# %FTJHO r % - r %4# %FTJHO r % - r

Herfølge Herfølge Tureby Tureby

NĂŚstved NĂŚstved

NĂŚstved NĂŚstvedNord Nord

Lundby Lundby Vordingborg Vordingborg Nørre NørreAlslev Alslev

Nakskov Nakskov

Nykøbing NykøbingFF

Rødby FÌrge RødbyFÌrge

Flensburg Flensburg

70 70 13 13 14 14 15 15

Vil du holde Danmark pü skinner? Vi søger lige nu trafiklederaspiranter til vores trafiklederuddannelse. Som trafikleder spiller du en helt central rolle i at styre togdriften sikkert og prÌcist, sü passager- og godstog kommer frem til tiden, og at de mange passagerer für en god trafikinformation. LÌs mere om trafiklederuddannelsen, og hvordan du kommer med ombord pü www.banedanmark.dk/Job Banedanmark er en statsvirksomhed under Transportministeriet med ansvar for det danske statslige jernbanenet.

Svedala Svedala Skurup Skurup

Ystad Ystad

Rødvig Rødvig Holme-Olstrup Holme-Olstrup Faxe FaxeLadeplads Ladeplads

Glumsø Glumsø

Eskilstrup Eskilstrup Padborg Padborg

Ă˜lby Ă˜lby Køge Køge

Haslev Haslev

Tønder Tønder

DSB DSB information information

GGa add ssttr HHa ruup avv S Skk ddrru p e enn upp ss v vee d d

TTjjÌ Ìr reeb bo BBrra orrgg am m m m i GGø inngg ørrd diin ngg HHo olls stte edd BBrrø ørru upp V Vee jjeen n

Vojens Vojens

MalmĂś MalmĂśCC Triangeln Triangeln Hyllie Hyllie

nn avv thha ufft LLu

Ribe Ribe Hviding Hviding

Helsingør Helsingør Snekkersten Snekkersten EspergĂŚrde EspergĂŚrde HumlebĂŚk HumlebĂŚk NivĂĽ NivĂĽ Kokkedal Kokkedal Rungsted RungstedKyst Kyst VedbĂŚk VedbĂŚk Skodsborg Skodsborg Klampenborg Klampenborg Hellerup Hellerup Ă˜sterport Ă˜sterport Nørreport Nørreport København KøbenhavnHH

ss vnn aav nhh een øbb yy KKørnnbb dd ĂĽr taa TTĂĽ esst re Ă˜r Ă˜

Ribe RibeNørremark Nørremark

NN yyb boo rrgg

Sjj yS ibby upp VVi rru o BBo edd tte gss inng ø RRi orrø SSo

Vamdrup Vamdrup

OO dde enn ssee

ee llss gee laag SSl rr søø orrs KKo

Gredstedbro Gredstedbro

vv lloo auu TTa ngg diin v olld koov KKo rrssk e dde unn LLu

Sejstrup Sejstrup

byy allb VVa

Guldager Guldager

Esbjerg Esbjerg

Odder Odder Skanderborg Skanderborg

upp trru sst nee aaa n TTa ussee r jee u er øøj ehh ne HH edde krroon e e HH Trreek illdde T skki os RRo ree ejjr LLe øø s alls vva HH øssee lø ølll TTø røødd eer ppp kk iip Ì VV ollbbÌp o p HH ttrruu ss egg upp RRe ssttrru v abb øøv nna rkk KK øør pp M u M erru dde le JJyy øøllle bb vee rrgg SSv bboo dd unn allu KKa

Varde VardeKaserne Kaserne Gjesing Gjesing

Hundested Hundested

Hedensted Hedensted

Varde Varde

Spangsbjerg Spangsbjerg

Viby VibyJJ

Horsens Horsens

Varde VardeNord Nord

Gilleleje Gilleleje Tisvildeleje Tisvildeleje

LLiil lllee

GĂĽrde GĂĽrde

Hornslet Hornslet Løgten Løgten Skødstrup Skødstrup Hjortshøj Hjortshøj Hovmarken Hovmarken Lystrup Lystrup Torsøvej Torsøvej Vestre VestreStrandallĂŠ StrandallĂŠ Ă˜stbanetorvet Ă˜stbanetorvet Skolebakken Skolebakken Aarhus AarhusHH

M M i KKaa idddd e NNø uussl ellffa ørrr luu a r ree- nndd rtt -Ă…Ă… ee by b E Ejjb y byy GGe ells stte AAa edd arru up SSkk BBrre p a e TToo allbbj dd m jee m m rrgg HHo m ollm eerru ms up sttr p ruup p

Ă˜lgod Ă˜lgod Tistrup Tistrup Nørre NørreNebel Nebel Sig Sig

HHe errn niin ngg BBiir rkk CCe B H Brra H a enntte am m errp ann m paa ddee m r TThh IIkka eerru rkk yyrre um ass m egg tt GGi o o ivve dd BBoo e rrddi JJeel inn llliin EEnn gg ngg VVee ggee jjllee ssv SSiil vaann SSyy lkke gg ggee ebb VVee Sv hhuu S oorrg j ve ss BBrre jllee g LLaa ejjbb ve Ì Ì v BBøø ejjnni R Ryy enn in kk r FFrre rkkoo ngg AAlk edd pp lk e eerri enn icci iaa

Tarm Tarm

err tte enn ecce sse ess Me gM inng d rnni ĂĽrrd eer gĂĽ HH ddssg tuu kk e e SSt ĂŚ bĂŚ dd iib ee KK llddhh roo TTr rrriiss or BBo

Skjern Skjern

Randers Randers

g inng rnni øør HH

Ringkøbing Ringkøbing Lem Lem

rdrd ggüü uupp aa kkee mm inndd ttrr naa øørr oo l li uuss reen MM RRyy KKoo TTrr GGr

Hobro Hobro

VVil ildd bbjje errg g

Tim Tim Hee Hee

AAu ullu um m

Hjerm Hjerm Holstebro Holstebro Vemb Vemb Bur Bur Ulfborg Ulfborg

HHø øjjs slle evv SStto ohh o ollm m VVib ib o orrg g RRøø ddkk Ì Ì rrssb B Bjje brro errr o riin UUl ngg lsst b brro trru upp o

VVin in d dee rruup p SSkk iivve e

Humlum Humlum Struer Struer

Arden Arden

banedanmark.dk

Rønne Rønne


DE FEM

RADIOVÆRT MADS AXELSEN SIGER SELV, AT HAN ER EN DEL AF ’ALTID ONLINE-GENERATIONEN’. SÅ DET HANDLER OM TWITTER OG MOBILEPAY, MEN OGSÅ OM AT VÆRE TIL STEDE VED EN KONCERT, NÅR MAN SNAKKER MED HAM OM FEM TING, DER OPTAGER HAM LIGE NU

KULTUR

NÆRVÆRENDE NEWZEALÆNDER Jeg går til rigtig mange koncerter, så jeg oplever tit, at det kan være svært at fange publikum. Det virker, som om de er for optagede af at skrive på Facebook og tage billeder til Instagram. Men i februar blev jeg blæst bagover til en koncert med newzealandske Connan Mockasin. Han er en spøjs fyr med platinblondt pagehår, og hans musikvideoer er ’klæd ud-agtige’ og fyldt med gimmicks, så jeg havde forventet en ret syret oplevelse. I stedet overraskede han ved bare at være skidesød og nærværende. Han satte sig f lere gange ud blandt publikum og spillede guitar og fik os til at stå op halvdelen af koncerten, selvom den var med siddepladser. Han beviste, at det stadig er muligt at tryllebinde sit publikum i 2014.

begyndt at tænke det mere som en nyhedsplatform end et socialt medie. Da jeg begyndte at følge mine yndlingsspillesteder og kunstnere i stedet for kun mine venner, opdagede jeg, at Twitter er perfekt til at få kontakt til mennesker, der enten deler eller udfordrer mine meninger.

REJSE

PÆ N E R E PÅ A F S TA N D Som teenager følte jeg mig slet ikke hjemme i min fødeby, Thisted. Det krævede, at jeg f lyttede væk, før jeg kunne se, hvor skønt der er. Det sidste års tid har jeg været meget i Thisted for at holde ferie hos mine forældre. Selvom det er i Danmark, tager det lige så lang tid at komme dertil med offentlig transport, som det tager med bussen til Berlin, og det føles som at komme til en helt anden verden. Luften er også anderledes end i København, så det at trække vejret føles som en oplevelse i sig selv.

21-årige MADS AXELSEN er fast vært på P3-programmet Det Elektriske ke Ba Babesvar r rometer, hvor han hver søndag aften læser breve op fra lytterne og besvarer dre da ge dem med anekdoter om undergrundsmusik og teenageliv. Ugens andre dage ka al snakker han videre om musik på Danmarks Radios alternative musikkanal P6 Beat, livsstilsblogger for onlinemagasinet Radar og dj’er for sjov – selvom han efter eget udsagn ikke er særlig god.

hjælpe ham med at holde styr på papirer og for eksempel betale hans regninger. Det er science fiction, men samtidig ret spot-on. Tag bare appen Mobilepay, der får det til at virke som legetøj at overføre penge. Jeg er både fascineret og skræmt ved tanken om at ende i et papir- og pengeløst samfund, hvor alting klares over telefonen.

LIVSSTIL

TWITTERFIX Det bedste, jeg ved, er at kommunikere med andre mennesker. Hvis jeg sidder og hænger i min lejlighed, kan jeg godt få et socialt fix af at gå på Twitter. Men samtidig er jeg 8

Ud & Se April 2014

len og gymnasiet til unge, der vil vi gå en praktisk eller kreativ ve vej. Je Jegg startede selv i gymnasiet aff pligtp gt følelse, men var meget usikker ke på, p , de nogle nog le hvad jeg lavede der. Vi havde tunge, skudsikre døre ved hovedho ed de med m d indgangen, som jeg kæmpede at få op hver morgen. Lige så snart na t jeg var indenfor, havde jeg lyst lys til ti at de min vende om. En dag inviterede engelsklærer mig på kaffe og sagde, agde, at jeg burde droppe ud. Dett ggavv mig det skub, jeg manglede for at turde ur e lytte til tvivlen i min mave, f lytte l til il Aarhus og få et job.

VIDENSKAB

LEGETØJSPENGE Spike Jonzes nye film ’Her’ handler om en mand, der forelsker sig i sin tablet. Den kan tale med ham,

POLITIK

TVIVL I MAVEN Der mangler vejledning i folkesko-

TEKST MAJA SEISTRUP / FOTO PETRA KLEIS


KØB NU OG SPAR DU FÅR 25% PÅ ALLE SKOLETASKER HOS ARNOLD BUSCK TIL OG MED 30. APRIL

SPAR

25% TIL OG MED 30. APRIL


ET GODT STED

Hjem til den demokratiske baghave

Uffe Elbæk er vokset op på højskoler på tværs af landet, har været rektor for Kaos-

piloterne og byrådsmedlem i Aarhus og kulturminister og partistifter i København. Men uanset adresse er der et sted på Bellahøj i Brønshøj, han altid vender tilbage til

Når Uffe Elbæk cykler ud og besøger sin mor i rækkehuskvarteret Bakkehusene, krydser han en græsplæne, hvor der står en 130 år gammel rytterstatue af bronze. Den forestiller ikke en konge i uniform højt til hest, men en nøgen dreng på en vild ridetur. – Han ligner en, der har livet foran sig. Normalt forestiller en rytterstatue en gammel mand i slutningen af sin karriere. Men ham her er først lige gået i gang med at erobre verden, og nu skal der dæleme rides derudad, siger han. På den anden side af rytterstatuen cykler Uffe Elbæk ind i en helt særlig verden. Cirka 100 meter nede ad en vej ligger det rækkehus, hans bedsteforældre boede i, og som hans mor nu har overtaget. Da det blev bygget for hundrede år siden, var det en ny måde at bygge billige, men gode boliger til arbejderklassen på. I dag er der venteliste på at få lov til at f lytte ind, og lejeaftalen er gået i arv i Uffe Elbæks familie. De har f lyttet meget rundt i landet, men besøgene hos 10 Ud & Se April 2014

bedsteforældrene har været en fast tilbagevendende begivenhed. – Min mormor er svensk, og selvom hun har boet mange år i Danmark, blev hun ved med at snakke sit barndomssprog. Svensk blev en stor del af det eksotiske ved at have ferie og komme til København og få lov til at lege gemmeleg på stierne bag mormor og morfars hus. I bunden af baghaverne bag rækkehusene løber et stisystem på kryds og tværs. Ud over at det er hyggeligt og minder om England i 1800-tallet, synes den voksne Uffe Elbæk, at der er noget demokratisk over det. – Arkitekturen gør, at man snakker med sine naboer og mødes tilfældigt på bagstierne. Det skaber en fællesskabsfølelse, som gør, at folk er stolte af at bo her og gider bruge energi på at vedligeholde stedet. For eksempel har min mor været med til at bygge en legeplads i nærheden af rytterstatuen. Før legepladsen blev bygget, stod her en gam-

mel karrusel, som Uffe Elbæk selv har svinget sig på med sine søskende, og som hans sønner senere syntes var det sjoveste i verden. Den er væk nu, men ellers ligner kvarteret sig selv. Og det bliver det nok ved med, når Uffe Elbæk engang i fremtiden overtager huset efter sin mor. – Og samtidig kommer jeg til at sætte mit eget præg på huset. Fortælle min egen historie – ligesom knægten derude på rytterstatuen.

et godt sted i danmark Bakkehusene i brønshøj

tekst Maja Seistrup

/ i l l u s t r at i o n M ISS LOTION


Tilbuddene gælder fra d. 28.3.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Solklar 30,-



Kære PAPRIKA … Du vil ikke fortælle din livshistorie, og i en ideel verden er du fri for at tale om dine film. Du er stærk som Storebæltsbroen, porøs som et sandslot, og det er nok det, der har gjort dine roller i 'Festen', 'Okay' og 'Applaus' så strømførende. Men du er også hård ved dig selv og dem omkring dig. Du har givet mig kamp til stregen, din personlighed er svær at blive klog på og umulig at indramme. Men jeg kan godt lide dig. Her er dit portræt, jeg håber, det ligner … T E K S T J O N A S W I S B E C H VA N G E / F O T O P E R M O R T E N A B R A H A M S E N

URO PÅ SETTET


JEG TROR MÅSKE BARE, JEG ER FØDT EKSTREMT BLUFÆRDIG OG BANGE FOR VERDEN

F

orårssolen lyser ind ad vinduet. Dine øjne har lige skåret mig over. – Skal jeg virkelig fortælle om det igen!? spørger du med en dirrende cigaret i hånden. Du siger, at du brækker dig, hvis du endnu en gang skal beskrive dit barndomshjem. Alligevel går du i gang med at gøre det: Duften af din stedfars oliemaling, følelsen af ti mennesker og tre katte på 120 kvadratmeter og et hjem, der oveni udgjorde en kunstnerisk svingdør for musikere, skuespillere og malere. – Jeg kom fra et bohemehjem fuldt af rod, masser af mennesker, masser af musik og kultur over det hele, siger du, skodder cigaretten og åbner vinduet, så den akkumulerede cigaretrøg slipper ud. Du fortæller, at det at være kunstner ligger i dit blod. At din far, jazzmusikeren Niels Jørgen Steen, har hang til melankoli, og at din mor, den amerikanske skuespillerinde Avi Sagild, var maniodepressiv, mest depressiv – og en af de kvinder, der blev medicineret alt, alt for meget i 1970erne og endte med at dø af det. – Jeg er meget mørk og kan have en tung energi. Men så bliver jeg hjemme og sover, siger du. Jeg spørger, om det kan beskrives. Du svarer, at du bare bliver træt, modløs og ked af det, og at der er rigtig mange skuespillere, der har det sådan – også selvom de måske ikke er så åbne omkring det. Et interview som det, vi er i gang med, er enormt anstrengende, siger du. – Vi mødes f lere gange, ikke? For jeg kan ikke hele livet i dag.

FØRSTE MØDE Halvanden time tidligere går jeg langs et algegrønt træværk. Du går i haven på den anden side 14 Ud & Se April 2014

og rumsterer. Du har inviteret mig hjem i din lejlighed i Charlottenlund. Den slags får man sjældent lov til, det sætter jeg pris på. Jeg tænker, at vi skal lave en klassisk livsfortælling. Om op- og nedture, Bodilstatuetter og din kamp for at blive skuespiller. Mit hjerte banker. På film kender jeg dig som hende den overgearede, naivt morsomme (’Festen’, ’Den eneste ene’, ’Superclásico’) og som den brave kvinde, der i ’Elsker dig for evigt’, ’Okay’ og ’Applaus’ kæmper for at holde sammen på tingene. Men jeg har også hørt, at du skulle være kompromisløs. Nogle kalder dig ligefrem en diva. Du står der i døren og ligner Paprika Steen. Dit lyse hår er lige stået op på den der lidt frække måde. Der er en strålende sol på din hvide trøje. Den er i indisk bomuld. Du er nemlig kommet hjem fra Indien i sidste uge. Et renselsesophold, kalder du det. ’Så tager jeg til Indien og røvkeder mig, indtil jeg er ved at blive sindssyg. Så har jeg det godt, når jeg kommer hjem’, som du siger. På vej ud i køkkenet undskylder du, at det roder i lejligheden, en midlertidig stuelejlighed, du har fundet efter bruddet med din mand gennem 14 år, producer Mikael Rieks. Du vil ind til Frederiksberg og op i højden. Du kan slet ikke holde ud at bo i stuen. Dit rod har jeg i øvrigt svært ved at få øje på. ’Du er ung’, siger du, da vi har sat os over for hinanden ved køkkenbordet. Jeg svarer, at jeg er 26 år. ’Det er også ungt’, siger du. ’Jeg kunne være din mor’. Lidt efter fortæller du, at Nikolaj Lie Kaas plejer at sige, at man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og Paprika Steen. Det er der måske noget om … – Jeg er født sådan ’no bullshit’-agtig, lige til kernen, siger du og har allerede røget din første cigaret – med filter. – Hvorfor spilde tid på alt det der udenomsnoget? Det har jeg rigtig, rigtig svært ved. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan smalltalke, gå i byen, være fuld og have det sjovt. Men PAPRIKA HEDDER når jeg sidder til læseprøver, begynder jeg hurtigt at kede mig, og jeg har EGENTLIG KIRSTINE. svært ved ikke at gå til biddet. Som min mor fortalte mig – nu er hun død, HUN MÅTTE IKKE HEDDE PAPRIKA FOR PRÆSTEN så jeg kan ikke ringe og dobbelttjekke det – men hun sagde, at der var skrevet en universitetsaf handling om mig allerede i børnehaven, om hvor specielt jeg reagerede mod verden. Det første år i børnehaven måtte ingen mennesker røre mig. Jeg sad alene og havde enormt svært ved at komme ind i f lokken. Det kan jeg tydeligt huske. Der var jeg tre år. Det var ubehageligt med alle de børn. Tænk, at du kan huske, da du var tre år … men det kan du altså. For du kan også huske, at det gik over, at du fandt en bedsteveninde, der hed Ane, og at du mødte din store kærlighed Niels Bo. ’Jeg var fire år, han havde meget blå øjne’, siger du og tænder en ny cigaret. Du fortæller, at du havde fem usynlige venner, der eksisterede, indtil du var ni år gammel. De hed Konen, Mansenosser, Mandelup, Mongusej og Tikkelik. De var altid omkring dig, travlt beskæftigede med at være misundelige over dine ting og dit ’vidunderlige liv’. Og så var der busturene til børnehaven. Der sad du og analyserede mennesker. Der var en bestemt type, som irriterede dig. Dem kaldte du for Ostefix. Det var dem, der var rødhårede, dem, der lukkede øjnene, når de talte, og dem, som smaskede eller røg pibe. ’Ostefix?’ spørger jeg. Du svarer, at du ikke kunne lide ost. – Jeg tror måske bare, jeg er født ekstremt blufærdig og bange for verden, og så har jeg på en eller anden måde fundet mine egne redskaber til at bevæge mig i den, siger du. Imens gumler du på den kalkunsandwich, jeg har taget med til dig. Egentlig havde du ønsket en


HUDLØSHED – Jeg tror ikke, jeg har damp, jeg tror heller ikke, jeg er autist. Jeg er nok ‘højsensitiv’. Det kaldes også bipolar 2, som er en mild, mild maniodepressivitet, der gør, at man svinger i humør og er meget sensitiv over for alle indtryk og energier.


med kylling, men det havde de ikke. Jeg overvejede, om det var et problem. Du tog det helt afslappet. Min sandwich ligger uberørt. Jeg har slet ikke kunnet koncentrere mig om at spise. Du var ni år gammel, da du besluttede dig for at blive skuespiller. På dit køleskab hænger et holdbillede og viser, at det lykkedes. Jeg genkender Morten Grunwald, Ghita Nørby, Vigga Bro, Pilou Asbæk, Jens Albinus og Danica Curcic. Ja, selv Dennis Knudsen har sneget sig med. Du sidder allerforrest. Med en arm lagt over Bille August. Det er holdet på hans kommende film ‘Stille hjerte’, som når biograferne i efteråret. – Bille August er en meget stille mand, der beder om ro på settet, siger du. – Der måtte jeg skrue ned for mig selv, lægge låg på noget af min rebelskhed og lære teksten udenad, hvilket jeg sjældent kan. Jeg skal kunne mærke en hjertebanken, for at det bliver godt. Der var engang en instruktør, der fyrede mig fra en forestilling fjorten dage inde i prøveforløbet. Han sagde: ’Du er ikke nodelæser, du er solist’.

OM SELVMORDSTANKER I et to år gammelt portræt i Berlingske står en 20-årig Paprika Steen for foden af Sortedams Sø og får en tanke, som, skrives der, ‘farver sindet endnu sortere’. Hun kunne jo hoppe i og dø. Jeg spørger ind til det, der gengives som selvmordstanker i hovedet på en nedtrykt, afvist skuespillerspire. – ’Drama queen!’ udbryder du og hamrer din kaffekop ned i bordet. – Det kunne jeg aldrig finde på. Det er

Jeg blev rasende, men kan i dag godt se, hvad han mente. 'Noderne’ er udgangspunktet, men for mig handler det allermest om nuet. Hvordan er stemningen? Skal jeg bruge f lere bandeord her eller droppe dem? Skal jeg ryge to smøger i den her scene, eller skal jeg helt lade være? Det kan nogle synes er meget forvirrende, siger du, skodder endnu en cigaret og ser på mig: – Make it sense, hvad jeg siger?

jeg alt for glad for livet til. Jeg er alt for selvoptaget til at begå selvmord.

16 Ud & Se April 2014

Ja, det gør, Paprika. Men du må også kunne forstå, at der er noget, vi journalister er interesserede i at høre om, når det handler om dig. For det er jo påfaldende, at den selvsamme skuespillerinde, som skrev filmhistorie ved at vinde alle fire Bodil- og Robertpriser i 2003 for bedste hovedrolle


DRAMA Paprika Steen slapper af i de normer, regler og aftaler, man har på film: – Jeg synes ikke, det er rart at være vred, at vise jalousi, at føle mig isoleret. Alle de ting, jeg forsøger at tæmme i min hverdag, kan jeg få ‘full throttle’ for i mit skuespil.

i ’Okay’ og bedste birolle i ’Elsker dig for evigt’, fik tolv afslag og kæmpede fire års kamp, før det lykkedes at komme ind på skuespillerskolen. Det siger da noget om din viljestyrke? Det var snarere en slags psykose, mener du. Du arbejdede på smarte københavnercaféer, spiste Yankiebarer til aftensmad, lignede med egne ord en alkoholiker, der havde drukket sig ud af antabus, og fortsatte manisk jagten på optagelse. Du tror, du ville det for meget. Spontaniteten røg, og juryerne blev skræmt af din voldsomme karakter. – Det kan godt blive uklædeligt at have så meget vilje, siger du og fortæller længe. Hvordan du hurtigt blev kendt i miljøerne som hende, der ikke kunne komme ind på skuespillerskolen, og hvordan du, da det endelig lykkedes – vistnok med hjælp fra Hella Joof, som det lykkedes at påvirke

juryen – stormede ud af din lejlighed, ramlede ind i Rasmus Kærså fra Danseorkestret oppe ved Nørreport, hamrede på hans bil og råbte lungerne ud: ’Jeg kom ind!’ Du erkender, at du havde en følelse af, at København var lettet på dine vegne – og så revner din fortælling: – Jeg har snakket så meget om den periode, udbryder du. – Hold kæft, jeg synes, jeg har snakket meget April 2014 Ud & Se 17


EGO Egentlig har hun kun spillet hovedroller i ’Okay’, ’Vikaren’, ’Applaus’ og den kommende ’Kolbøttefabrikken’, ellers har det været biroller. Hun mener selv, at mange instruktører har store egoer, og hvis hendes er større end deres, gider de måske ikke have hende med.

om det … Der er for helvede ingen folk, der gider læse det! Alle ved det. Et hurtigt udbrud, og så er du god igen. Men så er det, jeg nævner barndomshjemmet. Det gider du heller ikke tale om … Grundlæggende gider du ikke fortælle om dit liv. Og du er træt. Og du er skorpion, sådan en skal man ikke trænge op i et hjørne. På kanten af af brydelse spørger du, om jeg er vandmand eller krebs. En såret løve går ud ad døren. Mit portræt er slået ud af kurs. Manuskriptet var ellers lige så godt …

ANDET MØDE Det kører for Otto. Din 13-årige søn sidder på værelset og spiller basketball på sin PlayStation. Han har dunket Miami Heat foran 21-6 mod Portland Trail Blazers. Du står i køkkenet og laver hans yndlingsmad; røget laks med citron og karse. Imens taler vi om den mail, du sendte til mig i går aftes, og den efterfølgende 26-minutters snak over telefonen. Du savnede originalitet og en vinkel i mit portræt og luftede tanker om at droppe projektet. Du sagde, at du jo for pokker havde fortalt din livshistorie til samtlige medier, og at det alt sammen lå så langt tilbage. Du sagde, at Ud & Se jo også kommer ud til så sindssygt mange mennesker … Og at jeg var så ung … Og du kom i en slags vildfarelse til at nævne skuespilleren Jens Albinus, der under arbejdet 18 Ud & Se April 2014

med ’Stille hjerte’ kom over til dig og sagde: ‘Paprika, du skaber sådan en uro på settet’. Han mente det positivt, en uro, som gjorde, at alle sad på nåle, stod på tæer, og alting levede. ‘Uro på settet’. Dér var min overskrift. – Det er noget med ikke altid at gøre det, der forventes. På ’Tribadernes nat’, som jeg spillede på Betty Nansen Teatret, var der en scene med et skænderi mellem Flemming Enevold og mig, hvor jeg en dag hældte et glas vand i hovedet på ham. Det stod ikke i manuskriptet, men fungerede skidegodt. Årrhh, jeg gider bare ikke forudsigelighed, siger du og spænder fingrene, så de kroger ind mod hinanden. Du går ind med de to laksemadder til Otto og kommer tilbage. Jeg siger, at det provokerede mig, at jeg på forhånd skulle komme med vinklen på dit portræt. Du siger, at det handler om, at vi skal være to om at trække læsset. At mit navn jo står på artiklen, det er mig, der instruerer, og min opfattelse af dig, der bliver trykt. Det giver jeg dig ret i. – Jeg kommer til at udfordre folk. Min eksmand siger altid: ‘Paprika, enten bliver man ’head over heels’-vild med dig, eller også løber man skrigende væk’. Det kan jeg godt blive helt vildt ked af. Jeg gør det jo ikke, for at folk skal gå ned, siger du. Du spørger, om jeg vil have kaffe, og siger, at du ikke rigtig orkede det, sidst jeg var her. Altså, det var også Paprika, jeg mødte sidst. Bare i en anden udgave. I dag har du en pink trøje på. Du har været nede at træne. Det gør dig mere … harmonisk. Du taler om Ghita Nørby, der spiller din mor i ’Stille hjerte’. Om dagen var hun med i optagelserne på Fyn for så om aftenen at spille en kæmpe forestilling inde på Det Kongelige Teater og stå klar på filmsettet næste PAPRIKA KAN GRÆDE morgen. Du var superimponeret! PÅ KOMMANDO. – Ghita ææælsker sit arbejde, jeg elsker ikke mit arbejde ubetinget. I SLUTSCENEN FORAN Jeg har lige så meget had til det. Jeg synes, det er lige så rædselsfuldt, og TROELS LYBY I ‘OKAY’ kunne jeg vælge om, havde jeg valgt noget andet. MÅTTE HUN DOG SMØRE MENTOL UNDER ØJNENE Hvad havde du så valgt? – Filmklipper, instruktør … eller kosmetolog, psykiater eller terapeut, siger du og rejser dig fra køkkenbordet. Du går over til vasken og spørger, om jeg godt ved, at kaffegrums renser af løbet, inden du tænder for vandhanen og hælder det i køkkenvasken. – Jeg synes, diagnoser er meget interessante. Hvis en eller anden har en mild Aspergers, en adhd


Prik til påsken

Påskemorgenæg

Aprilsnar

Familien er samlet til prikket påskefest med perlende drikke i papkrus og pandekager på paptallerkener, og der grines og glædes under 10 små prikkede pompon-lamper. Otte papkrus eller ditto tallerkener 10 kroner. Lyskæde 60 kroner. Bruger 3 AA-batterier.

Tigers polkaprikkede påskeæg af pap fås i fire forskellige farver, to størrelser og en pris. Den er såmænd en tier stykket.

Tilbyd din far en bid af din is, og få dig et godt grin. Ispinden er nemlig af træ og helt uspiselig. Snyyydt for 20 kroner.

Fuglen er fløjet …

Krusepynte

Få Tigerdesign til bords

Grydelapser

… og er landet på en tekande af porcelæn, så nu har den pip på låget. Fås i kanariegul eller duehvid og koster 50 kroner.

Krus på krus på krus på krus på krus. De fem forskellige porcelænskrus er designet af Tiger og kan stables. 10 kroner stykket.

Må det store kolde bord ikke blive for varmt? Brug en filtbordskåner med folkloristisk motiv. Fås også i grøn. 10 kroner.

Du brænder ikke fingrene på grydelapper i Tigerstrik til 30 kroner parret. Knagerne fås i flere farver til en tyver stykket.

Helt fin i kanten

Livet skal fejres!

Pop op-kylling

Bladhuse

Giv din væg en leopard-bort eller dit sminkespejl en hjerteramme. Tre gange fem meter maskeringstape 20 kroner.

Er det ikke grund nok til at give en gave? Tre gange en meter Tigerdesignet papir 20 kroner. 15 meter satinbånd 10 kroner.

Plyskyllingen har stukket fusserne gennem skallen, men du må hjælpe den helt ud. Lyn op, og mød din nye ven. 30 kroner.

Teblade i potten, knivblade i skuffen … og mad- og musikblade i en tidsskriftsamler med etiketholder til 20 kroner.

Farverig ordenssans

Transportabelt regnvejr

Plant med ske og gaffel

Tiger er helt på spanden

Zinkkarret kan også bruges til krydderiposer eller som ordensduks ved køkkenvasken. Fås også grønt eller lilla. 20 kroner.

Når det er tørke, må du selv give dine planter en lille regnskylle. Zinkvandkanden fås også i blå, gul eller lilla. 30 kroner.

Glem ikke de blomstrede haveredskaber i bedet. Du finder dem aldrig igen. De er af metal og koster 20 kroner stykket.

Her er spandevis af forårsfarver til dit hjem. For en tier får du to små eller en af de mellemste. Den store koster en tyver.

Tilbuddene gælder fra d. 28.3.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Smil til april


DET KAN GODT BLIVE UKLÆDELIGT AT HAVE SÅ MEGET VILJE

eller sådan noget, så hjælper det mig at vide det om vedkommende. Det beroliger mig. Jeg har en veninde, som er superprovokeret af, at jeg går rundt og diagnosticerer folk omkring mig. Hun synes, jeg skal passe på med at stemple folk. Det skal jeg også. Men det giver mig mulighed for at tage nogle hensyn. Det samme når jeg spørger om folks stjernetegn. Så det handler om at tilpasse sig? – Ja. Der er rigtig mange, der tror, at når jeg siger ‘Du er stenbuk, ikke ...? Og har du ikke også lidt Aspergers?’ så kan jeg putte dem ned i en boks, men det handler om harmoni, og jeg er – tro det eller ej – ekstremt harmonisøgende i mit private liv og ekstremt disharmoni- og kontrapunktisk søgende i mit arbejde. Derfor ser jeg heller ikke så mange af dem, jeg arbejder med, privat. Jo, jeg har haft to skuespillerkærester – men jeg har aldrig for alvor kastet mig i grams med kollegaer seksuelt. Lyserøde tulipaner folder sig ud i dit køkkenvindue. Det har de ikke altid gjort. Du boede med egne ord i en ‘vadsæk’, fra du f lyttede

OM STELLA HERTZ I ’DEN ENESTE ENE’ – Der er den her scene, hvor jeg siger: ‘Du skal sige til ham: ‘Bare ærgerligt, Sonny-boy’’. Paprika ville spille den scene meget bedre, men det kan Stella jo ikke. Hun er ’off’. Jeg spillede dårligt i rollen som Stella. Det var det, der gjorde hende god . Og så havde jeg meget store nødder dengang … Er de blevet mindre? – Ja. To størrelser … Jeg var godt i stand under ’Den eneste ene’.

20 Ud & Se April 2014

hjemmefra som 15-årig, til du 20-30 lejligheder senere som 32-årig var ved at implodere og søgte hjælp hos en terapeut. Du boede i en tom lejlighed, alene med seks møbler. Terapeuten anbefalede dig at købe blomster, kaffe og te, anskaffe gardiner, måske endda køkkenstole. Du skulle lære at bygge en base, et sted, du kunne være dig. Og det var selvfølgelig på den tid, du løb ind i Mikael. Han var en andens, du ventede pænt. Da I havde været kærester i fem måneder, blev du gravid. Resultatet sidder inde på sit værelse og spiser laks. – Jeg var jo overbevist om, at jeg ville føde en havebænk eller en cykel. Det var jeg virkelig. Fødslen var sådan en tyvetimersting. Så kom han ud. Et helt almindeligt, raskt barn, siger du. Du har sat dig op i køkkenhjørnet. Med bagdelen på det stykke bordplade, der leder over mod vasken, og benene hvilende over mod komfuret. Du smiler, mens du taler. – Alle mødre er gået igennem en fødsel. For mig var det første gang, jeg fik krogen ind i den virkelige verden og følte, at jeg gjorde som de andre. Nu var der en, som var hans mor, og det var mig. Jeg så på den der dreng, og jeg var så beæret over hans selskab … Ligesom man er meget optaget af, at ens barn spiser og skider. Ej, det skal du ikke skrive – spiser og har afføring. Du laver dem hele tiden. De der helabsurde, paprikanske vendinger, man også kender fra dine film. Som når du viser mig et familiebillede og siger: ’Her er så min familie … altså dem, der er i live’. Eller når du siger, at du har sådan en ’hellig energi’, og at Sonymanden, efter at du var kommet hjem fra Indien, sagde: ’Gud, du ser helt anderledes ud i øjnene’. Og jeg spørger, hvem Sonymanden er, og du svarer, at det da er ham nede fra elektronikforretningen … Men det kunne jeg jo ikke vide. Jeg har aldrig mødt Sonymanden. Det går så stærkt, Paprika. Faktisk har jeg aldrig mødt et menneske, der tænker og taler så hurtigt som dig. Din talestrøm er en vilter f lod, der river alt med. Den forgrener sig for så at vende tilbage til hovedsporet, og jeg padler, som gjaldt det livet, men det er svært at holde kurs. Jeg kan godt forstå, at du bliver træt. Der er så meget energi i dig, og det forplanter sig. Min hjerne er kogt over, igen og igen. Alle de ord, al den kærlighed, al den mani, al den energi og så lidt plads. Ved du godt, hvor rundtosset man kan blive inde i din personlighed? Nå ja. Undskyld. Selvfølgelig gør du det.

INTERMEZZO Min telefon ringer. ’Det er Bille August’, siger Bille August. Han sidder i SF Films klipperum på Islands Brygge. Dagene går med ‘at kigge på Paprika fra klokken 8 til 17’. Jeg spørger, hvorfor han har castet dig til en bærende rolle i sin kommende film. Han svarer, at det er, fordi du er helt din egen. – Paprika er et kæmpe energibundt. Hun omsætter den der maniske kraft til et udtryk i alle de roller, hun spiller. Det er den sjældne kombination af det her eksploPAPRIKA KUNNE NÆSTEN sive, fandenivoldske udtryk og en følsom, nærmest porøs skrøbeligIKKE HOLDE UD AT SE SIG hed, siger Bille August. SELV I ‘DEN SKALDEDE FRISØR’. Han siger, at der bag din tilsyneladende hårde overf lade ligger … DER SPILLER HUN MED EGNE han vil ikke sige ‘et barn’, men et meget smukt og skrøbeligt menORD ‘EN FRYGTELIG KÆLLING’ neske. Han siger også, at du er enormt selvkritisk og går helt ud til kanten i dit skuespilleri. Nogle gange er det alt for meget, siger han, inden jeg spørger, om du – i hans øjne – er for hård ved dig selv. – Hun slider enormt meget på sig selv, og der tror jeg, at hendes skuespilleri er en måde at få styr på sine dæmoner på. Jeg kan huske, at Meryl Streep sagde til mig: ‘Acting is the best way of controlling the demons’. Der er en sandhed i det. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor Paprika ville ende,


FIND DET UNDER URET

Her kan jeg skam også finde fairtrade og økologi – så når jeg nok mit tog med god samvittighed.

24 butikker og spisesteder - lige under uret. Lige midt i København på Hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke. GLITTER KARVANY MATAS TELIA THE BODY SHOP CAFFÉ RITAZZA KOKKEN OG KARRY LAGKAGEHUSET MCDONALD’S O´LEARYS SUNSET BOULEVARD UPPERCRUST YAMYAM 7-ELEVEN TASTY FROZEN YOGURT BOLIGBUTIKKEN CHRISHOLM PASFOTO HÆLEBAR DSB BILLETSALG FOREX RIA FINANCIAL SERVICE TAVEX

www.hovedbanen.dk


HÅRDTSLÅENDE Paprika Steen har altid kunnet slå fra sig. Engang da fem drenge nærmede sig i folkeskolen, holdt hun en knytnæve ud i strakt arm og begyndte at virre rundt. Hun ramte vist en af dem, som slog en tand ud: – Jeg var en stædig, lille motherfucker.

hvis ikke hun havde mulighed for at give udtryk for sine følelser i sit skuespilleri. Heldigvis har hun det. Der er ingen som Paprika i Danmark, og vi skal fandeme være lykkelige for, at der findes skuespillere af hendes kaliber. Men jeg tror også, det er hårdt for hende.

TREDJE MØDE Du ryger færre cigaretter, end du plejer. I dag sidder vi i stuen. Over sofaen i billedvæggens nedre hjørne hænger et maleri, som din stedfar, Jens Nordsø, har malet af sin kvinde, din mor. Hun har fine træk, håret er mørkt, halsen bar, det ene øje er sørgmodigt, det andet fjernt. Du fortæller, at det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 81 år, siger du og vender blikket ud ad vinduet. Du siger, at du elsker hende og tænker på hende, men at det også er længe siden … Hun var rask, til du var tolv år, og så blev hun mere og mere ked af det. ‘Jeg synes, hun har gjort det, så godt hun kunne. Hun havde bare et lortesind’, siger du. Din mor har plantet skuespillet i dig. Hun har fået dig til at forstå, at det er liv og død. For 22 Ud & Se April 2014

det er det fandeme! Men spørgsmålet er, om hun ikke også har sat et aftryk på din personlighed. På godt og ondt. – Mine dæmoner er, at mit sind kører op og ned. De er følelsen af, at jeg hele tiden skal gøre mig fortjent til at være her, og samtidig en selvtillid, der siger, at jeg kan smadre jer alle sammen, hvis I stiller jer op på række. Hele min rejse har handlet om at synes om mig selv og acceptere, at jeg godt må være her, siger du og tænker lidt: – Og så kan jeg godt lide at have kontrol over alting. Det må jeg jo simpelthen erkende. At vide, hvor jeg har andre og mig selv. Og der er skuespillet et rart sted, siger du. Din stue er fyldt med billeder og malerier. Barndomsbilleder af din bror, Nikolaj Steen, og dig. Op til f lere stykker af din stedfars stilleben, som stolt hænger rundtom i stuen. De hænger i pæne ram-

OM AT SLETTE COOKIES PÅ COMPUTEREN – Det har jeg hørt, man kan, men jeg ved ikke hvordan. Hvad gør man? Man sletter sine browserdata. – Altså history? Ja. Det er det samme, manden gør, når han skal skjule, at han har set porno. – Det ser jeg ikke. Jeg er trods alt en kvinde. Porno på nettet tror jeg aldrig, jeg har prøvet. Men jeg er også en anden generation. Det er vist blevet noget, man gør. Jeg har heller ikke noget sexlegetøj. Det må du godt skrive. Og jeg har heller aldrig dyrket analsex … Bare tag den med også.


Nikolaj Hübbe anbefaler

“Ballettens store mesterværk!”

BERLINGSKE

4. apr. — 14. maj Gamle Scene


mer, i ordnede mønstre og skaber ro. Ja, selv den lyseblå klemme på f lappen af din mælkekarton, som du er kommet til at åbne i den forkerte side, fortæller dig, hvor du skal hælde fra. Og så har du lært, at du har det svært, når der er for mange mennesker omkring dig, og bliver panisk, når du ikke kan orientere dig. Som dengang i Illum, hvor du efter en times julegaveindkøb med Mikael måtte hjem at sove i fire timer. Dengang forstod du det ikke. Nu kan du tage dine forholdsregler. – Jeg tror, jeg har udviklet min personlighed efter alle mine barndomshjem og de mange mennesker omkring mig, så jeg har fået sådan en patchworkidentitet. Jeg kan være der, hvor jeg er, og hvis ikke jeg kan være der, så går jeg. Vi har sådan set ikke talt om dine film … Men du siger også, at du i en ideel verden var fri for at tale om dem. Du forstår Lars von Trier, når han taler om at smide sin kunst ud ad vinduet og så lade dem, som fanger den, fange den. Du fortæller mig ‘uden at være astrologiagtig’, at skorpionen bygger op for at rive ned. Igen og igen, i en stor cyklus. Efter fem magre år kommer fem fede. Du siger, at du er glad. Det er en ‘ret vild’ måde, du og Mikael er blevet skilt på: I er stadig utroligt tætte, spiser ofte aftensmad sammen, ser ’House of Cards’ og hygger med Otto. Selvom det er slut med den der ‘villa-vovse-regelmæssighed’, består din base. Du er klar til en ny start og arbejder på en satireserie for Danmarks Radio, ellers ved du ikke, hvad du skal. – Jeg har ikke så meget at lave, venerne er blottede. Jeg er så meget parat til næste fase af mit liv. Jeg er enormt glad, jeg har enormt meget overskud og synes sgu selv, jeg ser meget godt ud af en 49-årig, siger du og spørger, om jeg kender udtrykket ’Gud hører ikke ordet ’ikke’’. Du forklarer, at hvis man siger: ’Jeg håber ikke, det begynder at regne’, så begynder det at regne. I stedet skal man sige: ’Hvor ville det være skønt, hvis solen skinnede hele dagen’. Det lyder som positiv psykologi? – Jamen, jeg … Fuck positiv psykologi, udbryder du. – Jeg tror ikke på, at man ikke skal have afledning for sin vrede. Alt det der shit giver jeg ikke en skid for. Men man kan godt lave nogle vaner med sig selv. Du ved: ’Årh, hvor ville det være fedt, hvis solen skinnede’ eller ’Årh, hvor ville det være fedt at få en masse fede roller i udlandet, blive millionær og købe en villa på Frederiksberg’. Du griner. Det gør jeg også. Og så indrømmer du, at man som skuespiller i magre tider har svært ved ikke at se nye danske film og tænke: 24 Ud & Se April 2014

URO Hun er skabt uden filter og suger omgivelserne til sig som en svamp. Hendes talestrøm slår rekorder, hun kan ikke være stille og har svært ved ikke at sige det, hun tænker, højt. Paprika Steen er uroen, der forplanter sig til sine omgivelser.

’Det er mærkeligt, at de ikke ringede til mig på den der’. Men jalousien spærrer du inde i en boks. – Jeg vil ikke være bitter – ej, sådan skal jeg jo ikke sige. Dit hoved rykker rundt på ordene: – Det er vigtigt for mig at ende lykkeligt. At ende med at vide, at jeg har forsøgt at få tingene til at fungere og gjort det, så godt jeg kunne. Indimellem har jeg ikke været så god til det, og nogle gange har jeg været god til det. Kære Paprika. ’Det skal nok gå alt sammen’. Sådan plejer min onkel at sige, og han er trods alt ældre end dig. Jeg har stadig dine sidste ord på hjernen. ’Det er vigtigt for mig at ende lykkeligt’. Den sætning, med t til sidst, synes jeg er smuk – og også lidt sær. Den er lille og stor, stærk og skrøbelig. Den er lige dig.


Hvad gør en mand, når systemet ofrer ham for at beskytte sig selv? En sviende, dreven krimi om loyalitet, kammeratskab og kynisme. Hvad kan et uretfærdigt system drive et menneske til? Hvad vil vi ofre for at skjule andres hemmeligheder? Og i hvor mange år trækker en krig spor i et menneske? Søskendeparret Hammers nye krimi om veteraner og vendetta er landet!

Læs de 7 første kapitler GRATIS lige her!

Hammer og Hammer er i toppen af det danske krimiparnas. JP Dyk ned i hele serien med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen – over 200.000 eksemplarer er allerede læst af danske krimi-fans

gyldendal.dk

Find os på Facebook og Twitter

- hvor forfatterne er


UDEN HJEM T E KST A N D R E A S L E E R S C H A R N B E RG / FOTO ASGER LADEFOGED

De har smarte mobiltelefoner, pænt tøj og store drømme. De ligner alle andre unge danskere, men når vi andre går hjem, tager de på herberg, sover på gaden eller låner en sofa hos en ven

26 Ud & Se April 2014


Mathias Boye Woldfrom, 24 år, har tidligere sovet på gaden i vintermånederne. I dag sover han i en seng på herberget RG60 i København.

April 2014 Ud & Se 27


PETER, 24 ÅR Har boet på herberget RG60 i København i halvandet år

MATHIAS BOYE WOLDFROM, 24 ÅR Har boet på herberget RG60 i København i fem måneder Da jeg var 20-21 år, fandt jeg sammen med en sød pige, der er halvt araber og halvt nordmand. Jeg er opdraget til at være åben over for andre kulturer, alligevel snørede mine forældre sammen. De gav mig valget mellem familien og kæresten. Jeg gav dem fingeren, for der er ingen, der skal fortælle mig, hvem jeg skal være forelsket i. I dag er vi ikke kærester, men hun er min bedste ven. Jeg pakkede mine ting og boede hos nogle forskellige kammerater i København. Det fungerede ikke, så jeg tog på Christiania, hvor jeg kendte f lere. Jeg fik lov til at låne en cykel og et telt. Alle har jo prøvet at sove udenfor, men jeg var meget bange og utryg i hele kroppen, da jeg kørte til Kalvebod Fælled for at slå teltet op. Jeg håbede, at jeg bare skulle sove der en uge, men det blev til hele sommeren i 2012. Jeg har altid haft en idé om, at hvis du kan klare dig selv, så er det det, du skal gøre. Jeg arbejdede sort ved en madbod på Strøget, men blev fyret og tog ind på Christiania, hvor jeg fik en tjans. Jeg tjente penge sort hver dag, og så var det pludselig lige meget, at jeg boede i et telt, men det varede kun et stykke tid. Jeg har prøvet at få hjælp hos kommunen mange gange, men jeg har altid haft følelsen af, at jeg bare er blevet sendt videre i systemet. Jeg har aldrig for alvor oplevet, at der er nogen, der vil tage sig af mig. Jeg har sovet på gaden i en sovepose. Hver nat lå jeg ved bagindgangen til Statens Museum for Kunst. Jeg har prøvet at klare tingene selv, men det er noget juks. Man bliver fanget i en nedadgående spiral. Jeg har haft et misbrug af hash, men stoppede med at ryge for nogle uger siden. Det er bare nemmere at være lam i hovedet, når man render rundt på gaden, og der ikke er nogen, der gider dig. Jeg har en drøm om at åbne en tøjbutik eller noget i den stil, men jeg mangler noget uddannelse. Jeg har prøvet at gøre en hg (erhvervsuddannelse, redaktionen) færdig, men jeg havde for meget fravær til at gå op til eksaminerne.

U DE A F SYNE 1.755 unge mellem 18 og 29 år var hjemløse sidste år. I 2009 var tallet 1.123. Den største stigning er sket blandt de yngste i den gruppe. Det anslås, at mellem 13.000 og 15.000 borgere i Danmark rammes af hjemløshed i løbet af et år. Vi har interviewet de fem unge på herberget RG60 i Rådmandsgade på Nørrebro i København. Stedet retter sig specielt mod gruppen af unge hjemløse, som har psykiske problemer eller et misbrug af fx hash.

28 Ud & Se April 2014

Jeg har faktisk haft en god opvækst. Jeg spillede meget fodbold, gik i skole og begik ikke kriminalitet. Men da jeg var 17 år, fik jeg nogle venner, der røg og drak lidt. Jeg begyndte selv, stoppede med fodbolden og fik en kæreste. Vi fik en lejlighed sammen, men endte med at gå fra hinanden. Så sad jeg der alene i vores lejlighed og røg hash. Min mor og far blev skilt, da jeg var fem-seks år, og der har altid været et pres på mig, fordi jeg er den eneste dreng i familien. Et pres, som jeg ikke kunne klare. Min mor arbejdede meget for at få det til at hænge sammen. Hun var sjældent hjemme, og min storesøster stod for at lave mad. Måske har jeg ikke fået den nødvendige disciplin, der kommer med opdragelse. Måske er det derfor, jeg er, hvor jeg er i dag. Det blev bare forventet, at jeg selv blev voksen. Jeg så ikke mig selv som hjemløs indtil for et halvt år siden. Men nu er jeg mere realistisk og kan godt se, at jeg har problemer. Jeg har haft svært ved at gøre små ting. For eksempel bare det at tage på Borgerservice for at hente NemID. Jeg har ikke orket det. Jeg har et misbrug af hash, for jeg ryger dagligt. Sådan har det været i fem år. Jeg har aldrig forsøgt at stoppe, for når jeg ryger, glemmer jeg mine problemer. Min situation er lidt håbløs, lidt fucked up. Det er ydmygende og f lovt og nederen. Det er mange ting på samme tid. Jeg kan sidde og se på mine bekendtskaber, som er kommet videre. Det er nok også derfor, jeg ikke gider Facebook mere og har deaktiveret min profil. Jeg gider ikke blive dømt på, at jeg bor her. Dengang jeg boede på Amager, syntes jeg, at jeg havde mange venner. Men nu er venner bare et ord for mig. De stikker af, når det brænder på. Der er ikke nogen af dem, som kender min situation, der har besøgt mig her på herberget. Der er ikke nogen, der rigtigt har prøvet at forstå min situation. Peter har ønsket at være anonym. Redaktionen er bekendt med Peters rigtige navn. Siden interviewet er han flyttet til et nyt sted for unge hjemløse og begyndt på en uddannelse .


Peter havde svĂŚrt ved at overholde sin mors regler, da han flyttede hjem efter at have haft sin egen lejlighed. Det endte i et stort skĂŚnderi, inden han pakkede sine ting og flyttede igen.


MARTIN FUSSING, 27 ÅR Har boet på herberget RG60 i København i et halvt år Den første nat, hvor jeg ikke havde noget sted at sove, panikkede jeg lidt. Jeg endte med at sove i toget fra Køge til Østerport og fik en bøde. Når man står i den situation, må man bare indse, at det er sådan, det er. Jeg skulle være flyttet sammen med en veninde i Ballerup, men vi gik skævt af hinanden. Vi blev uvenner om penge, og vi stod begge uden en rød reje. Jeg sov lidt hos min mormor, inden jeg havnede på herberget. Jeg kan bo hos min mor i Nordjylland, men det er langt væk fra mit liv i København. Resten af min familie bor på Sjælland, men der vil det ikke være muligt at få lov til at bo. Min familie har nok haft på fornemmelsen, at det kunne ende sådan her. Jeg har røget hash halvdelen af mit liv, og jeg bruger 2-3.000 kroner om måneden på det. Jeg begyndte, da jeg var 13 år, og prøvede det til fester. Den følelse, jeg fik, var rar. Tingene 30 Ud & Se April 2014

blev sat en smule i slowmotion og spekulationerne forsvandt. Nogle dage ryger jeg kun to joints. Andre dage ryger jeg alt for mange. Jeg vil mene, at jeg har et kontrolleret misbrug. Røgen er en dårlig vane, men hvorfor skal jeg stoppe med at ryge? Hvis jeg gør det, fjerner jeg en af de glæder, jeg har. Jeg er på kontanthjælp, men har mistet den f lere gange, fordi jeg har været meget løs med de aftaler, man skal overholde. Så der har været måneder, hvor jeg ikke har haft penge. Jeg har haft lange fingre for at få mad nogle gange. Det er ikke noget, jeg har det godt med. Jeg vil egentlig bare kalde mig selv boligløs. For jeg har jo et sted, hvor jeg kan spise og sove, men jeg har ikke min egen bolig. Jeg er i aktivering som kok på en café, men jeg har været i gang med mange forskellige ting. Jeg har grunduddannelsen som mekaniker, murer og kok. Jeg har også været i gang med slagteruddannelsen. Jeg håber, at jeg kan blive færdig som kok, for jeg drømmer om at rejse til USA og åbne min egen restaurant.


Flere grønne fingre i byen Projekt: Det gode liv i byen

Har du en god idé? Nordea-fonden støtter aktiviteter, som fremmer gode liv, og vi gør det især inden for sundhed, motion, natur og kultur. I 2014 har vi fokus på byen. Derfor uddeler vi 100 mio. kr. til projekter, som skaber gode liv i byen. Har du en god idé, så send dit forslag til os senest 24. april 2014. Se mere på nordeafonden.dk


MIKKEL CASPER PETERSEN, 20 ÅR Har boet på herberget RG60 i København i fire måneder Jeg har klaret mig selv, siden jeg var 16 år. Dengang var jeg lige kommet hjem fra Australien, hvor jeg boede med min mor og stedfar, og de bor stadig dernede. Jeg voksede op i Ishøj, men har boet i Australien to gange. Men jeg gad ikke være dernede. Det var ikke mig. Da jeg kom tilbage til Danmark i 2009, boede jeg hos min fars pakistanske familie, fordi min far sad i fængsel. Jeg er pæredansk, vokset op med dansk kultur og taler ikke pakistansk, så jeg kunne ikke finde ud af at bo sammen med dem. Jeg blev smidt ud og har været hjemløs siden. Jeg har sovet lidt hos venner, veninder og min mormor, men det har aldrig holdt i længden. For nogle år siden boede jeg på gaden i København. Jeg sov i busser og tog. Jeg tog blandt andet natbussen fra København til Køge, hvor jeg kunne få varmen. På et tidspunkt sov jeg på en netcafé, hvor det kostede 15 kroner i timen. Ikke fordi jeg spillede, jeg sov der bare. Jeg er misbruger. Men jeg har lige givet min sidste hash væk. Jeg har røget, siden jeg kom tilbage til Danmark, og jeg har tidligere brugt 2.000 kroner om måneden på det. Jeg er stoppet en gang før, men det varede to måneder, så begyndte jeg igen, fordi jeg var alene. Når du står der på gaden, og du hverken har familie eller venner, forstår du virkelig, hvordan det er at være alene. Jeg har haft min egen lejlighed, men jeg kunne ikke finde ud af at betale huslejen, fordi jeg brugte pengene på hash. Jeg begyndte at ryge, fordi det var sjovt. Men så blev det en vane. Jeg sad bare foran fjernsynet og kogte, mens mine tanker kørte rundt. Jeg har add (en variant af adhd med indadvendt hyperaktivitet, redaktionen), og det betyder, at tankerne farer rundt. Det bliver endnu værre, når jeg ryger. Min største drøm er at blive psykolog. Hvis det ikke sker, så vil jeg gerne være socialarbejder, ejendomsmægler eller noget inden for computerverdenen.

Siden interviewet er Mikkel Casper Petersen flyttet til et andet sted for unge hjemløse. Han er begyndt på Københavns Voksenuddannelsescenter og fortæller, at han er stoppet med at ryge hash.

32 Ud & Se April 2014


Tusindvis af lydbøger. Prøv 14 dage gratis på storytel.dk.

Ny Hammer-krimi til helligdagene? Få mere tid til at læse bøger med lydbogstjenesten Storytel og oplev fordelene ved at læse, mens du kører bil, gør rent eller træner. Hos Storytel kan du lytte til tusindvis af titler for 99 kr./måned. Hvad vil du opleve i dag?


CASPER MØLLER, 26 ÅR

Har været på herberget RG60 i København i fem måneder Min mor døde af en blodprop i hjernen for 12 år siden. Det var der, jeg begyndte at ryge meget hash. Jeg havde prøvet det inden, men da min mor døde, begyndte jeg at ryge mere for at skubbe det væk. Engang røg jeg fire-fem joints om dagen. Lige nu ryger jeg måske tre. Det er nok en af grundene til, at jeg er her. Man kan sige meget om hash, men det er altså fucked up. Jeg er dårlig til at lade være med at ryge en godnatjoint. Det er blevet en vane og en del af mit sociale liv. Jeg voksede op på Amager og gik i specialklasse på en folkeskole i 10 år, fordi jeg er ordblind. Jeg synes ikke, jeg fik nok hjælp i skolen. Og jeg fik ikke så meget støtte hjemmefra. Min far er tidligere alkoholiker. Det er ikke det fedeste. Første gang jeg flyttede hjemmefra, var jeg 18-19 år, og jeg boede hos en kammerat. Senere f lyttede jeg sammen med min eksforlovede, men hun var utro, så jeg f lyttede sammen med en anden kammerat. Vi hyggede os og sugede fede og slappede af. Nød livet, lad mig sige det sådan. Jeg fik en ny kæreste, men det gik heller ikke. Så boede jeg hos min kammerat igen, inden han sparkede mig ud. Efter folkeskolen gik jeg på produktionsskole, hvor jeg lavede lyd og lys til fester og teaterstykker på skoler. Det var superfedt. I dag har jeg været på kontanthjælp i cirka to år, og lige nu er jeg i aktivering på et økologisk landbrug, hvor jeg også er i gang med at tage den 9. klasse, som jeg ikke var god nok til at tage i folkeskolen. Det vil være fedt at få papir på det. Når jeg ikke ryger, f lyver jeg rundt. Jeg spiller for eksempel tromme i et sambaorkester hver søndag. Jeg skal testes for ADHD. Der er tegn på, at jeg har det, har jeg fået at vide. Jeg vil gerne have kone og børn, og jeg håber på at få min egen lejlighed. Måske i Ballerup. Jeg ryger jo dagligt, men det skal jeg stoppe med. Det gør mig sgu ikke bedre. Min drøm er at blive maskinfører, lave lyd og lys eller blive producer og lave min egen musik. Siden dette interview har Casper Møller med hjælp fra kommunen fået sin

egen lejlighed og er blevet tilknyttet en kontaktperson.

34 Ud & Se April 2014


Vi introducerer nu CAFFÈ ROSSO som FRISKKVÆRNES og brygges på hele BÆREDYGTIGE og MØRKRISTEDE arabica bønner fra Honduras og Peru områderne. For at sikre at VI SERVERER god kaffe til alle - ALTID, har vi lavet en APP hvor du kan BEDØMME hver eneste kop CAFFÈ ROSSO. Vi BELØNNER dig med en kop GRATIS CAFFÈ ROSSO for hver . kop du BEDØMMER.

5

Hent vores APP og bliv

KAFFEKONTROLLØR.


MÅNEDENS TING

L ÆB E S T I F T E N

I KRIG MED LÆBERNE

Egentlig handler det om at tiltrække det modsatte køn, som når påfuglen spiller med halen, eller frøen siger sære lyde. Men de knaldrøde læber har også været stemmeretsforkæmpernes kampsignal og styrket moralen under anden verdenskrig

Elizabeth Arden marcherede i begyndelsen af 1900-tallet i demonstrationer for valgret til amerikanske kvinder. Og hun stod bag suffragetternes knaldrøde læbestift, som blev et symbol på deres kamp, i en tid hvor kvinder eller ikke brugte den slags. Under anden verdenskrig lancerede Elizabeth Arden farverne Montezuma Red og Victory Red. Der var mangel på alt i det krigshærgede England, men den britiske premierminister Winston Churchill mente, at læbestift skulle produceres som normalt for at styrke folkets håb og moral.

E

n læbestift består såmænd bare af olie, voks og pigmenter, men der knytter sig stor symbolværdi til den aflange stift i eksotisk indpakning. Den første moderne læbefarve blev solgt på Verdensudstillingen i Paris i 1883 og nåede året efter butikkerne i en lille æske med pensel. Indtil 1940erne brugte kun et fåtal af kvinder farve på læberne. Men rød så imponerende ud i technicolor, og skuespillerinder som Lana Turner, Joan Crawford og Gloria Swanson var med til at gøre den knaldrøde læbestift populær. I 1950erne kom perlemorslæbestifterne frem. I 1960erne den hvide læbestift og fersken til teenagerne, der ikke måtte bruge den mørkerøde for mor. I 1970erne blev farverne syrede: lys blå og skinnende lime. I 1980erne gik læbestiften i sort – og blev også brugt af mænd. I 1990erne var læberne brune. I dag er farven igen rød, rød, rød.

10 MIKROGRAM

læbestift fra et glas eller et cigaretskod er, hvad der skal til for at kunne udføre avancerede retsmedicinske test, der kan forbinde en person til et gerningssted.

BLÅ BOG Opfundet: 1883. Ingredienser: farvestoffer, olie, voks, alkohol, duft og antioxidanter eller konserveringsmidler.

I det gamle Ægypten farvede kvinderne deres læber med en rødlilla farve, der kom fra jod blandet med brom, som viste sig at være særdeles giftigt og fik navnet ’dødens kys’. I 1940erne gik der år, før man fandt ud af, at den populære kysægte læbestift med farvestoffet eosin ligeledes var giftig og gjorde kvinder syge.

Kleopatra brugte den røde farve karmin udvundet af cochenillelusen, mens Mesopotamiens kvinder malede deres læber med knuste ædelsten.

EN KVINDE, DER BRUGER LÆBESTIFT, ’SPISER’ MELLEM 500 OG 1.500 GRAM I SIT LIV

TEKST KAREN GAHRN / F O T O J A M E S B AT E S

36 Ud & Se April 2014

FOR MIG ER SKØNHED AT HAVE DET GODT I SIN EGEN KROP. DET ELLER EN KICK-ASSRØD LÆBESTIFT GWYNETH PALTROW, SKUESPILLER

KILDER: GYLDENDALS LEKSIKON, KRÆFTENS BEKÆMPELSE (LIV.DK), VIDENSKAB.DK, WHO

DØDENS KYS

LUS OG JUVELER


25. marts til 3. maj

l e v ja ie d e m o k k s er ie n s i t i l o P VT r e t f e

,

! r e t s i n i m . r h Instruktion MORTEN HOVMAN Scenografi KIRSTEN BRINK Medvirkende

FLEMMING JENSEN, JACOB MORILD, GORDON KENNEDY, ÖZLAM SAGLANMAK, DONALD ANDERSEN

BI LLE T TER 33 1 2 1 8 4 5

|

WWW. FO LKE T E AT R E T. DK

|

W W W. BI LLE T BI LLE T.D K


Mens der bliver sendt færre og færre BREVE i Danmark, og nogle eksperter har erklæret håndskriften for død, finder unge via Facebook sammen til brevskrivningsaftener eller søger efter gammeldags pennevenner på Instagram for at genopdage kunsten at kommunikere langsomt TEKST MAJA SEISTRUP / I L L U S T R AT I O N R A S M U S M E I S L E R

D

et er fand’me lang tid siden, jeg har sendt et brev. Det har jeg også skrevet i første sætning. Det står sikkert i mange af de breve, der bliver skrevet i aften, siger en mand i trediverne, han har ring i øret og sort bowlerhat på hovedet. Der bliver grinet rundt om bordet på Café Retro på Nørrebro i København, og tre øldrikkende piger indrømmer, at de har skrevet nøjagtig det samme. De er alle samlet til cafeens månedlige brevskrivningsaften, hvor man kan kigge forbi for at skrive og sende et gratis brev. Arrangementet er bare et af f lere eksempler på, at danskere i alle aldre har omfavnet det gammeldags brev. Man kommer typisk i kontakt med

38 Ud & Se April 2014

hinanden på sociale elektroniske medier som Facebook eller Instagram, hvorefter man mødes og skriver breve eller indleder et længere ’forhold’ per brev. Fælles for de nye brevprojekter er en søgen mod den langsomme måde at kommunikere på, i en tid hvor det ellers kun tager få sekunder at sende en mail eller lægge et billede på Facebook. CAFÉSKRIVNING

Der er mødt omkring 50 mænd og kvinder op på Café Retro denne aften klokken 19, så der er fuldt hus om bordene og i cafeens vindueskarme. De f leste af de tilstedeværende er i 20erne. Folk henter øl, bytter tuscher og småsnakker med hinanden, når de en gang imellem kigger op fra hver deres stykke papir. Kuglepenne og kuverter er stillet frem på forhånd af frivillige, og når deltagerne har skrevet færdigt, får de udleveret et frimærke, svarende til om deres brev skal til bedstemor i Hobro, studiekammeraten i Manchester eller en gammel rejseveninde fra Shanghai. Arrangementet hedder Post A Letter og bliver herhjemme af holdt i Aarhus, Aalborg og København den første mandag eller tirsdag i måneden. Ideen kommer helt fra Toronto og har siden spredt sig til blandt andet New York, London og Melbourne. Ofte er de lokale postvæsner sponsorer, og på Nørrebro har Post Danmark


blandt andet doneret frimærkerne. En rødhåret pige i sort- og rødmønstret kjole er ved at skrive til sin veninde, der er på udveksling som tømrer i Japan. Brevskriveren hedder Mahina Baker og er den ene af to arrangører bag Post A Letter på Nørrebro. Hendes brev handler om stemningen i København de første forårsdage, og hvad hun selv får dem til at gå med. Når hun ikke er fordybet i brevskrivning, kigger hun op og hilser på en, der lige er kommet ind ad døren, eller spørger sin sidemand ved bordet, hvad han har lavet siden sidst. – Her kommer mange venner og venners venner, men efterhånden lige så mange nye, fordi rygtet om arrangementet bliver spredt på Facebook. Og for det meste snakker alle med alle, og der er en ret venskabelig stemning. Det er jo nærliggende at fortælle, hvad man er ved at skrive ned, og eftersom det tit er personlige emner, kan vi snakke med hinanden uden at skulle igennem den obligatoriske smalltalk. For eksempel har min sidemand lige fortalt mig, at hun som barn havde en penneven på Bornholm. Hvor tit snakker man med fremmede om sådan noget? siger hun. #BREVKÆDELEG

Det er lynhurtigt at kommunikere til hele verden fra sin smartphone via appen Instagram, der bru-

ges til at lægge dagbogsagtige billeder op fra sit liv. Sidste sommer bemærkede 47-årige Britta Storm fra Odense, at der begyndte at dukke nye og alligevel gammeldags ord op i billedstrømmen. Det var ord som #snailmail, #pakkepost og #pennevennekædeleg, der optrådte sammen med billeder af mønstrede konvolutter, håndskrevne hilsner og små, kuvertegnede gaver som slik og farverige dimser. Det var Britta Storms første møde med en trend, hvor typisk kvinder mellem 16 og 50, der ikke kender hinanden i forvejen, aftaler at sende breve med små gaver til hinanden. Der er mellem en og ti daglige billedopdateringer på Britta Storms Instagramprofil, og det varede ikke April 2014 Ud & Se 39


SMS I POSTK ASSEN Med appen Postkortet fra Post Danmark kan du tage et billede med din smartphone, skrive en kort tekst og sende det direkte som et trykt postkort til din kærestes eller mormors postkasse.

længe, før billeder af breve fra hele Danmark begyndte at fylde mellem billeder af hendes søn, strikketøj og den orangestribede kat. – Det er ikke, fordi jeg er imod computeren, for den bruger jeg jo sindssygt meget. Måske er det netop, fordi jeg bruger den til alt, at det føles specielt at poste et rigtigt brev i postkassen. Man får tænkt sig om på en anden måde, når man sætter tid af til at finde papir og blyant frem i stedet for at skrive på computeren, hvor man hele tiden bliver forstyrret af alle dens bing- og bonglyde. I dag er Britta Storm med i f lere brevkæder og har startet nogle selv. Det gør man ved at poste et billede på Instagram med en lille tekst, hvor man forklarer kædens regler og spørger, hvem der vil være med. Derefter laver man et hashtag, der kunne hedde #brevkædeleg eller #pennevenneklub, som andre kan søge efter. Når Britta Storm gør det, får hun gerne 25-30 svar, og lige nu har hun tre personer på venteliste til næste kædeleg. Hun er selv med i f lere kæder, så hun sender cirka fire breve om ugen og kan let bruge over en time på at pynte hvert enkelt med små hjemmelavede stempler, farvet tape og udklippet pynt. – Når jeg skal skrive til nogen, starter jeg med 40 Ud & Se April 2014

at kigge på deres Instagramprofil efter noget, de godt kan lide. Jeg har for eksempel sendt en babytrøje til en gravid og chokolade til en slikmund. Derefter tager det jo tid at sætte sig ned og skrive og pakke et brev. Det er dét, der er det gode ved at få dem – at man ved, at der er nogen, der har taget sig god tid til at skrive til dig, siger hun. PENNEVENNERITUAL

Allerede når 30-årige Maja Skovgaard går op ad sin indkørsel foran villaen i Sengeløse, tænker hun på breve. – Der er et lille vindue i min postkasse, og når jeg kan se de meget farverige pennevennekuverter gennem den, skynder jeg mig ind at hente nøglen. I starten f låede jeg brevene op, fordi jeg var så spændt, men nu har jeg fået opbygget et lille ritual. Brevene får lov til at ligge på et bord i min stue, og så smiler jeg, hver gang jeg går forbi. Jeg åbner dem først, når jeg har tid til at lave en kop te og sætte mig ned og koncentrere mig om at læse. Bagefter kan jeg gå rundt og tænke på det, der står i dem, resten af aftenen. Maja Skovgaard har to faste pennevenner, som hun skriver frem og tilbage med. Den ene har hun fundet på Instagram. Den anden solgte hun på et tidspunkt et sæt baOVER HALV DE L E N A F bytøj via Facebook. Da hun sendte pakken af sted, skrev hun et ’Tak for DANSKERNE ME N E R , handlen’-kort og lagde ved. Køberen sendte et postkort tilbage, hvor AT DER ER STØR R E CH A N CE hun skrev ’Selv tak – men mangler der ikke et stykke tøj?’ Maja fik pakFOR , AT DE LÆS E R E N ket det manglende tøj og skrevet et lille brev som undskyldning, brevet TEKST, HVIS DE MODTAGE R blev besvaret, og nu har de to skrevet sammen i næsten tre år. Et rigtig DEN I ET FYSISK B R E V F R E M FOR PÅ COMPU TE R E N f lot og farverigt brev kan Maja godt finde på at vise frem på Instagram, men som regel er det ordene, der betyder mest. De kan være meget personlige, så dem skal der ikke tages billeder af, siger hun. – Vi kunne fortælle de samme ting i en e-mail, men det fysiske ved et brev skaber et andet bånd. En af dem, jeg skriver med, er havenørd ligesom mig, så der kan jeg for eksempel finde på at lægge


AspIT

En skr├жddersyet IT-uddanOFMTF GPS VOHF NFE BVUJTNF F M

Tjek AspIT.dk 6EEBOOFMTFO UJM GBTU KPC

R Scan PQSLj WJEFP BU X

x"TQ*5 .BOHF VEEBOOFMTFS IBS JLLF EFU U NJMK┬У EFS H┬УS BU EV LBO IPMEF IWFSEBHFO VE %FU WFE EV 0H EFU WFE WJ %FSGPS FS "TQ*5 OPHFU IFMU BOEFU &O *5 VEEBOOFMTF NFE JOEJWJEVBMJTFSFEF N├МM TN├М LMBTTFS SP PH GSFE TUBCJMJUFU PH UKFL Q├М UJOHFOF 4├М IBS EV "VUJTNF 4QFLUSVN 'PSTUZSSFMTF "4' FMMFS MJHOFOEF PH FS WJME NFE *5 FS "TQ*5 N├МTLF OPHFU GPS EJH 6OEFSWFKT J EFU ├МSJHF VEEBOOFMTFTGPSM┬УC Q├М ├ПO BG MBOEFUT "TQ*5 TLPMFS LPNNFS EV J SFMFWBOU GBHMJH QSBLUJL J FO *5 WJSLTPNIFE .FE VEHBOHTQVOLU J EJU UBMFOU PH EJOF JOUFSFTTFS G├МS EV EFSNFE EFO CMBOEJOH BG UFPSJ PH QSBLTJT EFS H┬УS BU FSIWFSWTMJWFU WJM BOT┬РUUF EJH 0H EFU H┬УS EF 'BLUJTL FS BG WPSFT FMFWFS J CFTL┬РGUJHFMTF EFO EBH EF G├МS EFSFT FLTBNFOTCFWJT 7JM EV W┬РSF ├ПO BG EFN T├М NFME EJH UJM JOGPN┬УEF OV o TF IWPS PH IWPSO├МS Q├М BTQJU EL

Her H er ямБ ямБnder nder du AspIT: t t t t t t t

"BMCPSH 4LJWF "BSIVT 7FKMF &TCKFSH "BCFOSBB 0EFOTF

7J HM┬РEFS PT UJM BU TF EJH

XXX BTQJU EL t BTQJU!BTQJU EL t 5FMFGPO

t )┬УKF 5BBTUSVQ t /┬РTUWFE t 3┬УOOF


BR E V FR A I N T E R N E T T E T To danskere har udviklet hjemmesiden letteramazer.com, hvor virksomheder kan sende breve til hele verden fra computeren i stedet for at skulle pakke dem i hånden.

nogle frø i brevet. Det virker meget personligt at skrive brev, og jeg føler nogle gange, at jeg kan være mere ærlig der end i virkeligheden. EN LILLE DEL AF SIG SELV

Spørger man en hjerneforsker, er der ikke noget, der tyder på, at det påvirker indholdet i et brev, om det bliver skrevet i hånden eller på et tastatur. Men spørger man Annie Hjort Pedersen, der er forfatter til f lere bøger om og har undervist i håndskrift, så fortæller håndskriften mere end et mailprograms faste skrifttype. – Sving, krøller og sammenbindinger i vores håndskrift fortæller, hvem vi er. Man kan se, om vi har gået i skole i 1950erne eller 1990erne, og hvilken veninde vi så op til som teenager og lod os inspirere af. Vi kan sætte ting f lot op i et layoutprogram på en computer og endda lave noget, der ligner håndskrift, men der går småfejlene tabt. Fejl er med til at skabe personlighed og gøre det unikt. Så når man sender et håndskrevet brev, sender man på en måde en lille del af sig selv, siger hun. Det kan Mahina Baker fra Post A Letter genkende. Hun hænger breve fra venner og familie i New Zealand op på væggen over sin seng. For hende er både håndskrift, porto og tidsforbrug med til at gøre et fysisk brev mere værdifuldt end en mail, og det gælder, hvad enten man er modtager eller afsender. 42 Ud & Se April 2014

– Det koster 16 kroner at sende et brev til udlandet, så jeg kan jo ikke spilde pladsen på hvad som helst. I modsætning til mine Facebookbeskeder, som kan være et overload af hverdagsting om lektier og den cappuccino, jeg lige har drukket, så bliver jeg træt af at skrive brev efter et par sider. Og så er det ærgerligt at have fyldt det med ligegyldig småsnak i stedet for at fortælle om de ting, der betyder noget for mig. Så jeg er tvunget til at gennemtænke, hvad der er vigtigst at få med, før jeg går i gang med at skrive et brev. Det tror jeg, at der kommer mere ref lekteret og velformuleret kommunikation ud af. 160 BREVE

Brevene er ved at være skrevet færdige til Post A Letter-arrangementet på Nørrebro. Mahina Baker taler med sidemanden om sin bekymring for, om hendes brev når frem til den tiltænkte by i Japan, for hendes håndskrevne skrifttegn er ved at være rustne. Brevene skal i en kuvert, som skal lukkes til, før man kan få et frimærke, for arrangørerne vil være sikre på, at brevene kommer af sted. Der er ingen tal for, hvor mange private breve der hvert år postes herhjemme, eller hvor meget det tal er faldet. Men kigger man på Post D E ALDERS GRU P P E R , D ER BLIVER GL A DE ST Danmarks årsregnskab, kan man se, at indtægterne på trods af stigende FOR AT FÅ FYSIS KE B R E V E , porto er faldet med 6,9 procent i 2013, og at postvæsnet forventer et ligER ÆLD RE OVER 6 5 – OG nende fald i år. Mahina Baker, der er i midten af 20erne, ser sig selv som U NGE MELLEM 18 OG 29 den sidste generation, der er vokset op med at sende breve med posten. – Der kommer nogle gange teenagere over til os og siger: ’Nu har jeg skrevet det her postkort, hvad er næste skridt?’ Det kan være helt overskrevet, fordi de ikke tænker på det mest basale, som for eksempel at der skal være plads til et frimærke. Og når vi spørger dem, hvilken adresse de vil sende brevet til, bliver de nærmest overraskede og begynder at lede på telefonen. Danskerne er ikke længere af hængige af at sende breve med posten, og nogle er ved at glemme eller ved slet ikke, hvordan man gør. Men Post A Letter-arrangementerne får for hver måned f lere og f lere besøgende i både Aarhus og København. På Café Retro på Nørrebro stimler folk sammen i en uorganiseret kø for at få lov til at af levere kuverterne i en stor rød pappostkasse. Så trækker de overfrakken på og forsvinder ud i natten, mens de tjekker deres smartphones. Denne aften blev der sendt 160 breve.


marts 2014 - acton-cph.dk

WILLIAM STOCKHOLMS MUSIKTEATER (SE)

KING LEAR • OPEN AIR CINEMA PETER BROOK (UK) MUCH ADO ABOUT NOTHING SHAKESPEARES GLOBE (UK)

SHAKESPEARE IN CONCERT SIGNE SCHREIBER • SØREN LAUNBJERG (DK)

1.-10. AUG. 2014 To be or not to be TICKETS +45 7020 2096 • OFFICE +45 4921 6979

For information

W

W

W .

H

A

M

L

E

T

S

C

E

N

E

N

.

D

K


Icub har i dag 53 grader af bevægelse og kan blandt andet sidde, kravle, rejse sig, gå, gribe ting, bruge værktøj, skyde med pil og bue og løse komplekse tredimensionale labyrinter.

44 Ud & Se April 2014

SYVSOVEREN


MENNESKETS BEDSTE VEN Højt i bjergene uden for Genova arbejder Giorgio Metta og hans stab af forskere på HUMANOIDEN ICUB. Robotten er ikke forprogrammeret, men lærer af sine erfaringer. Ligesom et menneske. Næste skridt bliver at give robotten bevidsthed. Derefter kan alt ske

TEKST JOHAN JOELSSON F O T O J O N ATA N J A C O B S O N

A

t humanoiden vil have fingre i den røde plasticbold, er der ingen tvivl om. Munden er snerpet sammen, holdningen ivrig, armbevægelserne rappe på grænsen til det hidsige. Men dens skaber, den jeansklædte robotprofessor Giorgio Metta, er hurtigere. Han kaster bolden fra hånd til hånd lige akkurat uden for robottens rækkevidde. Efter nogle minutter afslutter han demonstrationen og lader robotten få fat i bolden. I samme øjeblik de metalliske fingre rører boldens overf lade, lyser robotten op i et stort kunstigt grin. Vi er på et laboratorium på Istituto Italiano di Tecnologia, IIT, i Genova.

Her bor instituttets Icub-afdeling med 45 ansatte. I ti år har de arbejdet på Icub – en meget menneskelig servicerobot skabt til nytte og fornøjelse. Til forskel fra andre såkaldte humanoider er Icub ikke forprogrammeret. Præcis som et barn lærer den af sine erfaringer ved at tale og træne med mennesker. Teknologien er avanceret, men lidt forenklet kan man sige, at korrekte ord og handlinger lagres i Icubs digitale hukommelse, og da robotten er i gang fra morgen til aften, er der lagt op til livslang læring. For hver dag bliver Icub mere forfinet med hensyn til syn, følelse, April 2014 Ud & Se 45


En Icub venter tålmodigt på nye fodsåler.

It-tekniker Davide Tomé udfører hjernekirurgi.

Måske din nye hushjælp?

MENNESKER VIL BEKRIGE HINANDEN, HVAD ENTEN DER FINDES ROBOTTER ELLER EJ. SEXROBOTTER? WHO CARES. JEG ER IKKE SPECIELT BEKYMRET hørelse, kognition, tal, motorik og evnen til at kommunikere. Robotrevolutionen er ikke længere ren science fiction. Den er tæt på. Og det er slet ikke umuligt, at det kunne være Giorgio Mettas allroundhumanoid Icub, som kommer til at gå i spidsen for den sociale robots indtog i menneskenes verden. LILLE FYR

Allerede som barn slugte Giorgio Metta al den science fiction-litteratur, han kunne få fat i. De eksistentielle spørgsmål og fantasifulde verdener fik knægten fra Sardinien til at pløje sig igennem alle science fiction-forfatteren Isaac Asimovs bøger. Han fortsatte over et elektroingeniørstudium til robotlaboratoriet på selveste Massachusetts Institute of Technology i USA, men da EU ved årtusindeskiftet bevilgede penge til komplekse kognitionsprojekter, vendte han tilbage til Italien og fik i 2004 grønt lys og 8,5 millioner euro til RobotCub – et projekt, der havde som mål at 46 Ud & Se April 2014

fremstille en robot til forskning i ’kropsliggjort kognition’. Siden er meget vand løbet gennem akvædukterne, og da vi besøger instituttet, viser Giorgio Metta stolt resultatet frem: Den 104 centimeter høje og 22 kilo tunge humanoid Icub – eller ’Lille fyr’, som professoren kærligt kalder sin skabning. – Vores civilisation udsprang, da vi begyndte at bruge værktøj. I dag er vi af hængige af computere, mobiltelefoner, biler og f lyvemaskiner. En skønne dag vil vi være af hængige af robotter som denne her, siger Giorgio Metta. Han klapper humanoiden på maven for at vise os en af de seneste landvindinger: robothud. Det ligner ikke menneskelig hud, men fungerer på samme måde. Gennem bløde kredsløb opbygget i trekanter kan Icub føle taktil berøring. Gennem ’huden’ kan robotten fornemme, når den nærmer sig en forhindring, og undvige. Og der er mere på vej. Blandt skakbrætter, blækspruttelegefigurer og andre træningsredskaber finder Giorgio Metta en prototype på nye, kunstige fodsåler, som radikalt vil forbedre Icubs evne til at gå og balancere. Siden projektet begyndte, er 27 humanoider blevet ’udstationeret’ på universiteter i Europa, USA og Japan. Her arbejder forskere på at udvikle og forfine dele til robotten. Til forskel fra andre humanoider sker al udvikling med såkaldt open source. Det betyder, at hvem som helst kan deltage. Det har, ifølge Metta, bidraget til Icubs iøjnefaldende hurtige udvikling. – Det er ekstremt svære problemer, vi tumler med, og det er godt, at vi kan dele dem i en større gruppe, siger han. En vigtig del af forskningen handler om kommunikation mellem menneske og robot. I delprojektet Italk har forskere fra europæiske universiteter lært robotten at kommunikere, på samme måde som børn i 6-14-måneders alderen gør. Icub er blevet udrustet med tusindvis af engelske stavelser og lærer efterhånden sig selv at forme ord.


Giv mig den! Robotprofessor Giorgio Metta demonstrerer humanoidens motorik, mens forsker Vadim Tikhanoff holder øje med bolden.

H VO R DA N R E AG E R E R M E N N E SK E R , D E R M Ø DE R I CU B ?

– Det langsigtede mål er, at Icub skal blive perfekt til at forstå sprog, kropssprog og den måde, mennesket gestikulerer på, siger Giorgio Metta, der også analyserer de fysiske risici ved interaktion mellem mennesker og robotter. – Vi vil undgå, at robotterne bliver så stærke, at de kommer til at skade mennesker, siger han. ROBOTTER TIL KRIG OG SEX

Robottens historie går langt tilbage. Den første ’ridderlignende’ robot blev tegnet af Leonardo da Vinci i slutningen af 1400-tallet. I 1930erne slog den ’talende’ robot Elektro verden med undren. I 1960erne holdt industrirobotterne deres indtog på fabrikkerne, og i begyndelsen af 1970erne konstruerede japanske forskere den første såkaldte humanoid. Siden er udviklingen eksploderet. Japan er langt fremme med den multibegavede Asimo skabt af bilfirmaet Honda. På trods af en gangart, der får robotten til at se ud, som om den er tungt medicineret, tilbagelægger Asimo 2,7 kilometer per time og kan i løb nå en hastighed på godt seks kilometer i timen. Også USA er i gang med mange robotprojekter fra menneskelignende industrirobotter over firbenede kamprobotter til sexrobotten Roxxxy, der har rødlakerede negle og med hæs røst kan stønne: ’Harder, yeah’, når nogen berører dens kunstige kønsdele – i reklamevideoen på Youtube er ’nogen’ en tyndhåret og nervøst udseende mand i hvid kittel. – Mennesker vil bekrige hinanden, hvad enten der findes robotter eller ej. Sexrobotter? Who cares. Jeg er ikke specielt bekymret, siger Giorgio Metta. Der er altså mange anvendelsesmuligheder for robotter: Husholdningsrobotter til hjemmebrug og humanoide assistenter i det offentlige bliver stort, forudser Metta. Der findes et område, hvor robotterne allerede har holdt deres indtog. I Japan bruges humanoider

I begyndelsen er det lidt akavet og surrealistisk. Men efter kort tid slapper man af, og samværet føles mere naturligt. Man begynder næsten at se på Icub som et menneskeligt væsen snarere end en maskine. Ifølge Giorgio Metta er dette en ret almindelig reaktion.

inden for syge- og ældrepleje. Og når historier om japanske plejerobotter når nettet, fyldes kommentarfelterne hurtigt. Kritikere mener, at brugen er både kynisk og fornedrende. Sherry Turkle – professor i sociale studier inden for videnskab og teknologi på Massachusetts Institute of Technology – mener, at sociale robotter kan forandre vores holdning til det at være menneske og føre til en slags devaluering af følelser og relationer. – Det kommer da an på alternativet. Hvis man bruger humanoider til de lavpraktiske April 2014 Ud & Se 47


Icub er en kompleks skabning. Den italienske humanoid består af cirka 5.000 specialfremstillede komponenter.

opgaver, kan man frigive personale til ’kvalitetstid’ med de ældre. Der er jo ingen, som siger, at robotter helt skal erstatte den menneskelige kontakt, siger Giorgio Metta. DOMMEDAG ELLER NYE MEDBORGERE

Den første billige, brugbare og stabile humanoid på markedet vil være guld værd. Det ved Giorgio Metta. Og IIT ser store muligheder i at kommercialisere robotten eller dele af den. Det står ganske klart, da vi spiser en sen, kaloriespækket ligurisk frokost på terrassen med IIT-direktøren Salvatore Majorana. Han arbejder med patentspørgsmål og forretningsudvikling og slår – mellem pizza og foccaciabidder – fast: – Om 15 år har vi en robot i ethvert hjem. Det er det, vi stræber efter! Han ser hurtigt på Giorgio Metta, som om han har sagt for meget, og tilføjer: – Men vi skal ikke gøre det for penge. Drivkraften er passion. På trods af at den, ifølge Metta, er tæt på, så er den virkelige robotrevolution ikke over os endnu. Mange af de eksisterende humanoider virker i laboratorierne. Men skal udviklingen have det nødvendige skub fremad, så må robotterne ud i virkeligheden og vise, at de kan fungere der, me48 Ud & Se April 2014

ner forskeren og efterlyser investorer, der er villige til at binde an med den opgave. Og så er der hele spørgsmålet om æstetikken. – Mange humanoider ser forfærdelige ud. Vi må arbejde hårdere på at gøre dem pæne, graciøse og forførende, siger Metta. Vi spadserer gennem instituttet. Foran et whiteboard med avancerede algoritmer står en forsker og klør sig i hovedet. I laboratoriet hænger en Icub i seler og venter på sine nye fodsåler. I monteringshallen står en ensom mekaniker og skruer i et humanoidhovede med sin skruetrækker. Hvordan ser Giorgio Metta på risikoen? Kan det populære og kildrende fremtidsscenarie, hvor verden overtages af intelligente robotter, og menneskene udryddes, blive til virkelighed? Giorgio Metta er helt med på dommedagsbegrebet ’teknologisk singuNAVNET IC U B E R E N laritet’, hvor robotter takket være kunstig intelligens forbedrer deres eget FORKORTEL S E FOR CO G N I T I V E U N I V E R S A L design eksponentielt og begynder at agere på egen hånd uden for menneB O DY – O G S Å B E T Y D E R skelig kontrol. Det vil være synd at sige, at det er noget, der får Metta til at CUB OGSÅ UNGE ELLER ryste i bukserne, da vi tager emnet op. HVALP PÅ ENGEL S K Han har ikke personligt moralske forbehold over for at skabe en robot, der på nogle områder er klogere end mennesket. Han mener også, at det vil være muligt. – Det vil jo være en stor fordel, hvis man skal løse ekstremt komplicerede problemstillinger. Enten ser man verden dystopisk eller utopisk. Jeg foretrækker det sidste. Ser han heller ingen risiko for, at fremtidens humanoider bliver en slags andenrangsmedborgere, som vil blive sat til alt det, vi andre ikke gider beskæftige os med? – Robotterne vil vel klage, hvis de er tilstrækkeligt intelligente. Det er et spørgsmål om etik og en balance mellem autonomi og kontrol. Hvis robotterne er smarte, må vi give dem rettigheder og ikke bare lade dem gøre det, vi beder dem om. Hvad er næste skridt i udviklingen af Icub? – Et treårigt projekt, som helt enkelt handler om at give Icub en bevidsthed. Det vil blive afgørende og meget brugbart, når humanoiden for alvor skal interagere med mennesker, siger Giorgio Metta.


hojland.

Willkommen! Bienvenue! Welcome! til årets musical på Aalborg Teater Velkommen til Kit Kat Club, et tilrøget og vovet etablissement et sted i 1930’ernes Berlin, lige før det hele går ad helvede til. Konferencieren tager dig under kærlig behandling og leder dig gerne i fordærv. Læn Dem tilbage, meine Damen und Herren – og nyd showet, før det er for sent.

Spiller 09.05.>14.06.2014 på Store Scene Køb billetter nu på aalborgteater.dk >>>

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

hojland.

Opllev bl.a. Lise e Ba aastrrup, Ullla Henn ning gsen og Ama alie Dolle eru up


TIDSLINJEN

KLU B FODBOLD

1871

Den bedste danske fodboldrække har netop rundet 100 år. Vi har driblet gennem dansk klubfodbolds stolte historie

1000 Ifølge de nordiske sagaer spiller vikingerne fra tid til anden bold med afhuggede engelske hoveder. Om de første danske udenlandsprofessionelle egentlig introducerede spillet til fodboldens hjemland, er dog uvist.

1943 Danmarksmesterskabet fortsætter under den tyske besættelse. Efter antityske demonstrationer i Idrætsparken bliver det dog fra efteråret 1943 helt uden tilskuere.

Den første landsdækkende fodboldturnering – Danmarksmesterskabet – vindes af KB.

1955 1953

1876

1913-14

Der indføres en dansk pokalturnering. AGF vinder den første finale 4-0 over Aalborg Chang.

Køge Boldklub bliver den første klub uden for København til at vinde det danske mesterskab.

I begyndelsen af 1870erne bliver fodboldspillet etableret i England. Rygtet om det nye spil kommer til Danmark gennem herboende englændere og gennem anglofile danske kostskoler.

1896 1889 18 889

Bolden begynder ogsåFørst at trille i Jylland. im midten id d ten n af af 1188 1880erne 80erne 0 Og Vejle Boldklub vinder begyn begynder ynd nderr reg nd reglerne eg gle ler e ne at at ligne, den første turnering hvad hva a dv vii kender kend end end der er som so fo fodbold odbold under Jysk Nu Boldspili dag. um må åm man an n iikke kke Union. længere længer re ttage age ge me m med ed h hænder. æn ænder.

Kjøbenhavns Boldklub (KB) bliver stiftet. I første omgang interesserer man sig dog slet ikke for fodbold, men udelukkende for langbold. Først tre år senere bliver den første fodboldkamp spillet på Eremitagesletten i Klampenborg, og KB tager fodbold til sig som den første klub uden for de britiske øer.

Da Dan Dansk ansk an sk Bol Bo Boldspil-Union oldsp ol dsp ds piilil-Un ll-Uni Un U nion o st sti stiftes tiftes ft dette dett ette ett eå år. r.

1980 1978 Dansk Boldspil-Union har i en årrække stædigt holdt fast i amatøridealerne. Først i 1978 – efter at flere parter truer med en udbryderliga – bliver betalt fodbold tilladt.

Kjøbenhavns Boldklub vinder sit sidste mesterskab og er med 15 mesterskaber stadig den mest vindende danske klub.

1985 2011 2010 F.C. København bliver det første danske hold, der går videre fra gruppespillet i Champions League.

1995 Aalborg Boldspilklub (AaB) bliver det første danske hold i den europæiske Champions League. Billetten bliver sikret på baggrund af en bestikkelsessag mod klubben Dynamo Kiev, som må forlade turneringen.

2014 18. maj klokken cirka 18.50 ved vi, hvem der er dansk mester i sæsonen 2013/2014.

T E K S T M I C H A E L R AC H L I N

KILDER: DANSK BOLDSPIL-UNION OG WIKIPEDIA MED FLERE

Ifølge Dansk BoldspilUnion er der 343.000 registrerede fodboldspillere i Danmark. Men det reelle tal er formentlig endnu højere.

Selvom planerne om professionel fodbold har rumlet i et par år, skal vi helt frem til 1985, før Brøndby IF som den første tilbyder fuldtidskontrakter.


[ Nyttigt website for alle der går i flyttetanker ]

Lige nu sidder du sandsynligvis i toget. – måske på vej hjem? En dag er “hjem” måske Horsens... Har pendleriet eller en ændret jobsituation givet flytteovervejelser? www.dine nye muligheder.dk giver et hurtigt førstehåndsindtryk og svar på flere af de overvejelser og tanker, du sandsynligvis allerede gør dig omkring mulighederne for BØRN, BOLIG, KULTUR, NATUR og dagligt OVERSKUD. – Alt dét, du fremover kan komme hjem til... Horsens Kommune har mange tilbud og aktiviteter gennem hele året, og plads til flere at dele dem med. Måske dig og din familie? Det kan du jo overveje, mens toget fortsætter. Rigtig god tur.

Horsens Kommune Juridisk Kontor Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsens.dk


OVERLEVEREN Lørdag den 28. august 1976 forulykkede et Lockheed-fly med 27 om bord ved indflyvningen til Søndre Strømfjord i Grønland. Det er en af de værste flyulykker på dansk grund. Men det er en ulykke, som de færreste har hørt om, og som ikke figurerer på nettets mange lister over flykatastrofer. For tømrer BJARNE LARSEN fik ulykken betydning for resten af livet. Kun fire overlevede – han var én af dem, og først i dag 38 år efter har han indvilget i at fortælle historien TEKST BO ØSTLUND / F OTO N I C K Y B O N N E O G L A R S M A RC U S S E N (AR K I V )

K

lokken er 11.45 lokal tid. Det ligner en helt normal indf lyvning, lige indtil det kæmpestore Lockheed C-141A Starlifter-militærtransportf ly foretager en skæv landing i Søndre Strømfjord. Det er som at se en film i langsom optagelse. Landingshjulene giver efter, og venstre vinge rammer landingsbanen, så et stykke brækker af. Den unge pilot giver fuld gas på alle fire jetmotorer i et forsøg på at få kontrol over maskinen og rette den op, og f lyet går i stejl stigning med f lammerne slikkende om begge vinger – og 300-400 meter oppe drejer maskinen pludselig mod højre med kurs mod den ventende menneskemængde, som chokeret ser på uden for Grønlandsf lys hangarer. 52 Ud & Se April 2014

Lockheedf lyet zigzagger frem og tilbage hen over den smalle asfaltstribe, mens brændstof strømmer ud af tankene. En voldsom eksplosion får f lyet til at gå lige på næsen i asfalten, vælte om på ryggen og eksplodere i endnu et brag ud for hangaren, mens glødende metaldele slår ned over området. I ét nu er f lyet og landingsbanen omspændt af f lammer, og fra hotellet i Søndre Strømfjord kun få hundrede meter borte kan 150 gæster følge dramaet på landingsbanen, hvor f lammer og røg når op i mere end 100 meters højde. Halepartiet med f lyets nummer, 67-0008, er brækket af og er landet midt på den brændende højre vinge og står som i en bue hen over f lykroppen.


Der findes kun få optegnelser om flystyrtet, som heller ikke fik megen omtale i Danmark. Men der går sjældent en uge, uden at Bjarne Larsen stopper op og tænker tilbage på den sensommerdag for 38 år siden. April 2014 Ud & Se 53


– På et tidspunkt besluttede jeg mig for at dø. Det var det. Jeg skulle ende mit liv som 23-årig her i dette fly i Grønland.


En af dem, som hører den høje lyd af flyet, der gasser op, og kort efter et voldsomt brag, er den danske radiotelegrafist Lars Marcussen. Han sidder i cafeteriet på det nærliggende hotel. Kort efter ulykken tager han dette billede.

Pludselig bliver alt helt stille, og indtil luften f lænses af brandbilernes skingre udrykning, er den eneste lyd, man kan høre, den rullende buldren fra det brændende jetbrændstof. Det er helt umuligt for redningsmandskabet at trænge ind i det brændende f lammehelvede, og på 10 minutter bliver én af verdens dengang største f lyvemaskiner omdannet til en bunke forvredet jern. Kun fire af de 27 personer i f lyet overlever. To grønlændere, et af de amerikanske besætningsmedlemmer – og den nordjyske tømrer Bjarne Larsen.

have både hus og bil, så jeg tog til Thule. Der var jeg i otte måneder, men arbejdet gav for lidt, så jeg og min kollega og ven Bjarne Beder fra Taastrup besluttede os for at tage til Søndre Strømfjord og arbejde for amerikanerne på basen i et nyt sjak, siger Bjarne Larsen. – Mens vi f løj over indlandsisen den lørdag, snakkede vi om vores nye job, om familierne hjemme i Danmark og de dejlige bøffer, vi ville købe på basen. Vi var begge lykkelige for at slippe væk fra Thule, som ikke passede til vores temperament.

DRØMMEN OM ET GODT LIV

EN LUGT AF BRÆNDT GUMMI

Bjarne Larsen var, som de fem andre danskere om bord, taget til Grønland på jagt efter lykken. Alene og uden familie kan man knokle løs i mange timer til en god løn, og da man efter et toårigt ophold ikke skulle betale skat af sin indtægt i Danmark – ja, så var det en god mulighed for at skyde genvej til bedre forhold hjemme i et Danmark med oliekriser, EF-afstemning og usikkerhed efter de glade tressere, hvor alt havde været muligt. Danskerne var ansat i Danish Arctic Contractors, kom fra Thulebasen og skulle videre til Søndre Strømfjord for at arbejde. Bjarne Larsen havde arbejdet otte måneder i Thule som tømrer for at skaffe penge til et hus hjemme i Hjørring. – Jonna og jeg var blevet gift to år forinden, og vi havde to små børn og en masse drømme om et godt liv. Der skete for lidt i Danmark med et 7-16-job – og selv om jeg kunne arbejde lidt sort, tjente jeg ikke nok. Vi ville jo gerne

Det er første gang siden ulykken, at Bjarne Larsen har haft overskud og lyst til at fortælle omverdenen om ulykken, som har præget hans liv. I dag godt 40 år senere husker han de dramatiske timer på denne måde: – Da vi f løj fra Thule ved 10-tiden om formiddagen, lugtede der af brændt gummi i fragtf lyet, og en af grønlænderne spurgte, om det kunne være forhjulet, som var brændt af under starten, men personalet rystede blot smilende på hovedet. Der var koldt i kabinen, som jo var interimistisk indrettet på den måde, at man ved hver f lyvning satte det antal passagersæder op, som skulle bruges i fragtf lyet. – Der var koldt, så vi sad med tæpper over os. Jeg fik en plads lige ud for vingen i højre side. Maskinen larmede meget, så vi skulle råbe til hinanden, men alligevel sad vi og pjattede lidt, inden jeg begyndte at halvsove, mens jeg skuttede mig under tæppet. April 2014 Ud & Se 55


Godt en time efter ulykken ankommer en helikopter fra vestkysten med læger og sygeplejersker. Fra udsigtsplatformen ved hotellet har de chokerede tilskuere dette udsyn til den voldsomme brand.

ALT VAR ÉT STORT KAOS AF SKRIG, ILD, RØG OG FRYGTELIG VARME. HVER ISÆR TÆNKTE BARE INSTINKTIVT: UD, UD UD ... MAN AGERER SOM ET DYR I SÅDAN EN SITUATION

– Jeg vågnede under indf lyvningen til Søndre Strømfjord, da kaptajnen bad os om at spænde sikkerhedsbælterne. Jeg stak cigaretterne i lommen og satte mig mageligt til rette. Ud ad det lille plexiglaskoøje kunne jeg se, at vi var langt nede. Jeg kunne se sandbankerne ved Søndre Strømfjord, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi havde meget fart på. – Så ramte vi jorden hårdt, og så tog Fanden ved piloten, som gav fuld gas som i en Formel 1-racerbil, så vi fik et spark op i luften. Han havde f løjet jagerf ly under Vietnamkrigen, hørte jeg senere, så han hev den op som en jetjager, hvorefter den ene vinge bankede i jorden. Og så gik han i panik. – Da jeg så lysglimtet fra den første eksplosion, nåede jeg lige at tænke: ’Nu går det helt galt’. Så husker jeg, at vi kurede rundt, så mine briller røg af og blev knust mod gulvet, og min ven Bjarne kiggede nervøst på mig. Så slog jeg hovedet i sædet og besvimede. Da jeg vågnede op igen, skete der en eksplosion. Jeg var et sekund i chok. Sad i den buldrende larm og kiggede på en sort amerikaner, som skreg og skreg. Hans tøj var brændt af ham, og med hænderne strakt mod himlen sank han sammen og var død. – Nu gik katastrofen op for mig. Med ét var der ild i alt og alle. Folk brændte som fakler. Alle skreg. Der sprøjtede brændende brændstof ud på gulvet, og ilden arbejdede sig hen mod Bjarne og mig. Jeg blev grebet af panik, da mine bukser brændte, og f lyet var nu et brølende f lammehav. – Alt var ét stort kaos af skrig, ild, røg og frygtelig varme. Hver især tænkte bare instinktivt: Ud, ud ud ... Man agerer som et dyr i sådan en situation. Per instinkt. Ren overlevelse. I kan rende mig et vist sted alle sammen. Bare jeg kommer ud. Sådan tænker alle. JEG OPGIVER SGU OG LÆGGER MIG TIL AT DØ

– ’Du skal dø, Bjarne. Du skal dø!’ Tanken f låede i min hjerne. Og mens 56 Ud & Se April 2014

ilden slikkede op ad mine ben, kæmpede jeg med sikkerhedsbæltet. Det ville ikke gå op. Jeg hev og f låede i spændet og tænkte kun på én ting: At komme væk fra f lammerne. Endelig fik jeg det op. Så kom den anden eksplosion, og alt blev sort ... – Efter et stykke tid vågnede jeg atter op. De 50.000 liter brændstof udviklede 1.400 graders varme som i en krematorieovn, og alt var stadig ét stort kaos. Der var f lammer overalt – og også ild i mig – og der var en kulsort røg. Jeg ville ud, men kunne ikke. DE N U GE N T L IGE Jeg lå midt mellem kufferterne, og jeg kunF LY V N IN G ME L L E M ne ikke komme fri. Mine fødder sad fast. USA, THULE OG SØNDRE Jeg trak og trak, men jeg sad fast. Så på et ST RØMFJ OR D – S OM tidspunkt besluttede jeg mig for at dø. Det BY E R N E H E D DE N GA N G – B L E V K A L DT ROTATOR E N var det. Jeg skulle ende mit liv som 23-årig her i dette f ly i Grønland. Det var jeg sikker på, mens skrigene fra de mennesker, som jeg havde siddet og pjattet lidt med, langsomt døde hen. Jeg lagde mig f ladt ned på ryggen. Jeg opgiver sgu og lægger mig til at dø. – Men pludselig passerede hele mit liv revy, og jeg så min hustru, Jonna, og vores to små børn, Brian og lille Berrit, på seks og to år for mig ... Fandeme nej! Jeg måtte kæmpe. ’Hvis du ikke klarer det nu, kommer du aldrig fri og hjem til din kone og dine børn’, tænkte jeg. Og så ved jeg ikke, hvad der skete. Men jeg fik kræfter! Så fanden da, om tæerne bliver siddende i de kufferter, tænkte jeg. Jeg brugte mine sidste kræfter og trak til. Og kom fri! – Hvordan jeg fandt hullet ud af maskinen ved den brækkede hale, og hvordan jeg kom ud, aner jeg ikke, men jeg har fået fortalt, at jeg kom vaklende ud af maskinen som den sidste overlevende med ild i mig f lere steder og dampende af røg og varme. Og det næste, jeg husker, er, at to


Hilma af Klint: De tio största, nr 7, Mannaåldern, 1907. © 2014 Stiftelsen Hilma af Klints Verk. Foto: Moderna Museet / A. Dahlström. Udstillingen er organiseret af Moderna Museet, Stockholm i samarbejde med Hamburger Bahnhof – Museum für Gegenwart, Berlin, Museo Picasso Málaga og Louisiana Museum og Modern Art, Humlebæk.

Med støtte fra Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger


– Hvorfor skulle jeg reddes? Hvorfor døde ham ved min side og de fire børn? De tanker har nok overtrumfet at leve i nuet.

han med sin hustru i et parcelhus i den lille by Allingdam mellem Hjørring og Hirtshals. Bjarne Larsen har ikke tidligere villet fortælle omverdenen om ulykken dengang for snart 40 år siden, for den kom til at præge hele hans liv – i rollen som ’overleveren’. – Nogle tror måske, at man bliver religiøs, når man overlever en flyulykke som denne. Det er jeg ikke blevet. Jeg er ateist, og jeg mener, at jeg overlevede ved tilfældighedernes spil og et enormt held. Hvis jeg ikke havde fundet et sted at komme ud af flyet, var jeg blevet stegt ligesom alle de andre. – Jeg tror, at jeg var heldig med at sidde ud for vingen, og at jeg blev reddet, fordi jeg havde taget usandsynligt mange lag tøj på – lige fra lange underbukser til masser af jakker – fordi jeg vidste, det ville være koldt i f lyet. EN FØLELSE AF SKYLD

brandmænd i asbesttøj kastede mig ned på asfalten og lagde tæpper over mig for at slukke ilden. – Så besvimede jeg igen og vågnede først op i ambulancen. USANDSYNLIGT MANGE LAG TØJ

22 mennesker brændte ihjel på startbanen den lørdag i 1976. En 23. passager døde i f lyet på vej til Danmark af sine kvæstelser. Blandt de 23 dræbte var 13 amerikanere – heriblandt syv besætningsmedlemmer – fem grønlændere og fem danskere. Fire af de fem grønlændere var børn i 1415-års alderen. Bjarne Larsen reddede livet og slap mirakuløst med første-, anden- og tredjegradsforbrændinger og et forstuvet ben. I nogle dage lå han sammen med sin ven Bjarne Beder og holdt humøret oppe hos ham på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvortil de overlevende blev f løjet med helikopter. – Jeg bildte mig ind, at Bjarne kunne overleve, men hans nyrer svigtede på vej til København og hospitalet i Hvidovre. Og jeg brød helt sammen for første gang efter ulykken, da Jonna kom op til mig 10 dage senere. Jeg var så bange for, at jeg også ville dø på vej hjem, og jeg græd og græd, mindes den i dag 60-årige Bjarne Larsen, som netop er vendt hjem til Danmark og familien i Nordjylland efter en lang årrække som tømrer i Norge. I dag bor 58 Ud & Se April 2014

For Bjarne Larsen har ulykken betydet, at han fokuserer lidt mere på de store og nære ting, at huset og bilen ikke er så vigtigt som tidligere, og at han i glimt er god til at være til stede i nuet og mærke livet, fordi han har oplevet, hvor skrøbeligt det er – men spørger man ham, så modsvarer det på ingen måde de omkostninger, ulykken har haft for ham. – I de første 15 år efter ulykken helt frem til starten af 1990erne var jeg plaget af frygtelige mareridt. Jeg vågnede ved lysglimtet og braget fra den første eksplosion, og jeg kunne lugte røgen fra jetbrændstoffet i drømmen – så jeg sprang ud af sengen. Heldigvis er mine mareridt blevet sjældnere og sjældnere – men jeg vil resten af mit liv stadig være plaget af en frygtelig skyldfølelse over at være i live. En skyldfølelse, som desværre har vejet tungere end glæden over livet og over at have overlevet. – Skyldfølelsen kom med det samme. Hvorfor skulle jeg overleve og ikke nogle af de andre? Hvorfor var det ikke min ven Bjarne, som sad lige ved siden af mig, som overlevede? Kunne du ikke have reddet nogle af de andre ...? – Det er bare ligesom ... jeg ved jo ikke, om han, som døde og brændte ihjel i sædet, er et bedre menneske end jeg. Så jeg spørger mig selv hvorfor – alt for ofte og alt for meget. Men jeg forsøger jo at lægge det fra mig og skubbe det væk, for ellers bliver jeg bare tosset. – Jeg har fået det meget bedre psykisk, men det er, som om jeg er blevet lidt mere pessimist af den f lykatastrofe. Ikke fordi jeg kan se sorte huller overalt, men jeg har også lidt sværere ved at se glæderne. Der er gået noget af mig. Jeg er ikke den samme. Den 28. august 1976 ramte mig meget hårdt, og det kan mine børn også se og mærke. – Hvorfor skulle jeg reddes? Hvorfor døde ham ved min side og de fire børn? De tanker har nok overtrumfet at leve i nuet.


Margrete Auken og de Grønne i Europa går dagligt i kødet på den sorte industri, miljøsynderne og kemikalielobbyen. De står nemlig i vejen for en rig natur, vores sundhed og en bæredygtig fremtid. Vi er godt på vej med: fordele til den fremskridtsvenlige industri der skaber sammenhæng mellem vækst, jobskabelse og beskyttelse af miljø og klima. en endnu større satsning på vedvarende energi, her viser Danmark vejen i resten af EU. en europæisk ressourcestrategi så affald og råstoffer bliver genbrugt.

Vil du være med? Facebook.com/margreteauken


K RY D S O G S U D O K U

df.dk

df.dk

MINDRE EU

MERE DANMARK

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om TO X TO BILLETTER til den anmelderroste ballet La Bayadére på Gamle Scene i Det Kongelige Teater i København lørdag d. 3. maj klokken 20

Let Svær

VINDEREN AF KRYDSORD 2/2014

LØSNINGSORD

Mette Nielsen, Åbenrå

RABALDERSTRÆDE

60 Ud & Se April 2014

Vi skal denne gang have løsningsordet senest fredag den 25. april. Send løsningsordet til kryds@datagraf.dk Vinderne får skriftlig besked. Løsningsordet offentliggøres i Ud & Se 6/2014.


DET BEDSTE SIDDER BAGPÅ ... Næringsindhold pr. 100 g: 1260 kJ/298 kcal Energi 65,0 g Protein 4,3 g Kulhydrat 1,0 g – heraf sukkerarter 0,8 g Fedt 3,5 g Mineraler 19,4 g Kostfibre

Købes i dagligvarebutikker

Kig engang på deklarationen. Der er mere protein, flere kostfibre og mindre fedt end i kød! Overvejer du en kødfri dag, eller trænger du bare til noget nyt og sundt, som ikke bare er en erstatning for noget andet, så prøv Soy4you. Det gi’r helt nye muligheder i din madlavning – og så er det endda bæredygtigt.

Find lækre klassiske og nye opskrifter på www.soy4you.dk

GMO-fri bønner

Find det, du er god til Vind 20.000,-

til højskolekursus højskolernesdag.dk

www.hojskolerne.dk

Zanzibar Højskolen

Kulturel bæredygtig

Sport Volontørarbejde Adventure Kulturforståelse Dykning Personlig udvikling m.m.

10 års jubilæum

Vind et ophold på Zanzibar Højskolen!

www.zanzibar-hojskolen.dk April 2014 Ud & Se 61


Skriv til DSB Har du ris eller ros? Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på, hvis brevet ikke må offentliggøres. Alle offentliggjorte breve belønnes med ’Den sindssyge polak’ af Lotte og Søren Hammer. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk. Husk navn og adresse.

Blade og affaldsposer

forslag til ændringer. Vi har tidligere

i den løbende evaluering af vores

Conni Larsen, Gredstedbro

forsøgt at have Ud & Se-magasinet

indretning af toget.

Der er et par ting, jeg godt kunne

liggende på stationerne, men det var

Med venlig hilsen

tænke mig anderledes i jeres tog.

ikke nogen stor succes, da bladene

Torben Nielsen, souschef

Første forslag: Jeg vil meget gerne

desværre blev fjernet fra holderen og

DSB Kundeservice

læse i jeres Ud & Se, der er mange

smidt på perroner og i sporet. Endvi-

interessante artikler i bladet. Men

dere blev de magasiner, som blev

Hvor bliver IC4 af?

jeg kan altså ikke fordrage at sidde

liggende i holderen, meget hurtigt

Rasmus Kring, Struer

med et brugt blad. Hvis bladene

grimme på grund af vind og vejr. Du

Jeg tager hver dag toget fra Struer

placeres sammen med gratisaviser-

har på dsb.dk/udogse mulighed for

til Vejle og videre op til Horsens.

ne på perronen, og alle passagerer

at læse eller downloade Ud & Se som

Og noget af det, jeg undrer mig lidt

selv tager et blad med i toget, ville

en pdf-fil. Så kan du læse magasinet

over, er, at I stadigvæk ikke har sat

jeg være sikker på at få en ren ud-

på fx en pc eller tablet og på denne

nogle af de nye IC4-tog ind på den

gave. Andet forslag: Jeres affaldspo-

måde slippe for, at andre har læst

strækning.

ser, der hænger under bordene, fal-

magasinet før dig.

der ofte på gulvet, når vi forsøger at

Angående affaldsposerne i vores

tage en pose. Kunne der ikke blive

fjern- og regionaltog er det rigtigt,

vores loyale kunder. DSB har planer

lagt en rulle, så vi selv kan hive den

at vi har haft et problem med, at

om, at strækningen imellem Vejle og

pose af, vi skal bruge? Alternativt

poserne hang sammen og faldt på

Struer også skal betjenes af IC2- og

lave poser uden skuldre, de er nem-

gulvet – dette problem skulle dog

IC4-tog. Vores ambition er, at stræk-

mere at hænge op igen.

være løst nu, da vi har fået fremstil-

ningen senest i 2016 kun betjenes af

let en ny type poser. Dit forslag om

de moderne tog, og de bliver indsat

at placere en rulle poser i toget har

efter en særlig plan, i takt med at

læse Ud & Se, og at du har taget dig

jeg givet videre til den ansvarlige

togenes pålidelighed og funktionali-

tid til at skrive ind til os med et par

afdeling, og her vil dit forslag indgå

tet forbedres. DSB forsøger så vidt

Det glæder mig, at du synes om at

Det glæder mig, at du er en af

MUSIKHUSET AARHUS & THE ONE AND ONLY COMPANY PRÆSENTERER

AARHUS FESTUGE 30. AUG – 6. SEP

Køb billet på musikhusetaarhus.dk PRODUCERET AF THE ONE AND ONLY COMPANY OG TIVOLI KØBENHAVN


Vælg en bæredygtig fremtid - vælg strøm fra Bluecity! Billig strøm Ingen binding Ingen skjulte gebyrer

100%

dans ks vind ol- og kraft

5HMVHU WLO

,VODQG ) U¡HUQH

RJ PDQJH DQGUH NRUWH NXUVHU

Læs mere og vælg Bluecity som din nye strøm-leverandør på

bluecity.dk

XJHUV IRUO¡E ZZZ 9UDD+RMVNROH GN O\VW WLO DW O UH April 2014 Ud & Se 63


muligt at samle IC2- og IC4-togsætte-

grader under temperaturen udenfor

der ikke fungerer optimalt: Der er

retningslinjer. Sikkerheden er DSBs

ne på nogle specifikke strækninger,

– dog med et minimum på 22 grader.

om eftermiddagen alt for mange

højeste prioritet, og derfor må cyklen

så vi kan sikre, at vores personale er

Desværre sker det, at klimaanlægget

cyklister i forhold til pladsen. Og

kun medtages, hvis der er plads – og

uddannet til at køre disse typer tog.

ikke fungerer efter hensigten, hvilket

cyklisterne overholder ikke det

så skal cyklerne opholde sig bag ’den

Med venlig hilsen

kan medføre, at der enten er for

med at holde sig bag den røde linje.

røde streg’. Desværre må vi erkende,

Torben Nielsen, souschef

varmt eller for koldt i kupeerne, eller

Det betyder for os, der gerne vil

at nogle af vores passagerer vælger

DSB Kundeservice

der opleves træk på grund af udluft-

sidde i stillekupeen, at vi ikke kan

at ignorere disse regler. Men netop

ningen. DSB gør alt for, at dette ikke

komme af – det er svært at møve

nu er vi i gang med at ombygge

Det er for koldt

skal ske, og foretager såvel planlagte

sig ud mellem alle de cykler. En

togene, så der i fremtiden vil være

Henning Willads Petersen, Fre-

som spontane reparationer på værk-

anden gene i stillekupeen er alle

dobbelt så mange pladser til cykler.

deriksberg

stederne. Vores togpersonale har

dem, der sidder med høj musik i

Vi håber, at vi inden sommerferien

I dag hvor jeg er på vej fra Valby

desværre ikke mulighed for at justere

ørerne. Så mine forslag til jer er: To

kan tilbyde en stor cykelvogn i alle

til Kolding, er temperaturen i toget

varmen i toget, men de sørger for at

cykelvogne, hvor alle cyklister så

vores S-tog.

simpelthen for lav, hvilket bekræf-

få givet informationen om fejlen

skal være. Og en hel stillevogn med

Med hensyn til dit ønske om også at

tes af personalet, der dog intet kan

videre, så vores værksted så hurtigt

bedre plads til dem, der ikke ønsker

udvide antallet af pladser i stillezo-

gøre. Hvad gør DSB for, at dette

som muligt får fejlen udbedret.

at høre alle andres telefonsamtaler

nen er det ikke noget, vi på nuvæ-

ikke skal gentage sig, næste gang

Med venlig hilsen

og musik.

rende tidspunkt har planer om, men

jeg kommer i toget?

Torben Nielsen, souschef DSB Kundeservice

Jeg er ked af at høre, at der var

jeg har sendt din mail videre til den Jeg er glad for, at du næsten altid

ansvarlige afdeling, hvor dine syns-

oplever tog, der kører til tiden. Der-

punkter vil indgå i den løbende eva-

koldt i toget på din rejse til Kolding.

Cykler og stillekupeer

for er det også ekstra ærgerligt at

luering af vores service.

Vores klimaanlæg i togene er indstil-

Henriette Hansen, Allerød

høre, at du som en af vores loyale

Med venlig hilsen

let, så der skal være en behagelig

Jeg kører dagligt med S-tog og kan

kunder ofte oplever, at mange af de

Marianne Richter, afdelingsleder

temperatur i alle kupeer. Typisk vil

rose jer for stort set at køre til ti-

passagerer, som medtager cykler i

DSB Kundeservice

temperaturen være sat til nogle

den. Til gengæld er der andre ting,

vores S-tog, ikke overholder vores


Spiseforstyrrelser Gratis kvaliďŹ ceret behandling er nu muligt pĂĽ privathospital

Healingsmassage Grundkursus 17. - 21. april (pĂĽsken) eller 16. - 20. juli

Lider du af spiseforstyrrelse, er der hurtig og effektiv hjÌlp at hente. Dit helbred er for vigtigt til at gü pü kompromis med. Kildehøj Privathospital er det eneste privathospital med Sundhedsstyrelsens specialegodkendelse til pü regionsniveau at behandle komplicerede spiseforstyrrelser som f.eks. bulimi.

Ring og hør nÌrmere pü 22 39 01 25 og se www.kildehoj.dk

NYHED: Metakognitive grupper mod angst eller depression

Du lÌrer den grundlÌggende healingsmassage, sü du efter kurset kan give en god afspÌndende massage til familie og venner. Og für en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hÌnger sammen.

To-ürig RAB godkendt uddannelse Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gü videre pü vore fortsÌtterkurser og den to-ürige uddannelse. Pü de 1.000 timer uddannelsen varer, für du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab. Du lÌrer en lang rÌkke gode teknikker til at støtte andre og für samtidig lejlighed til selv at indgü i en dyb udviklingsproces. Uddannelse er RAB-godkendt, sü du kan blive Registreret Alternativ Behandler Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler.

Yoga Chakra

& kommunikation

Metakognitiv terapi er en ny psykologisk retning der er sĂŚrdeles effektiv pĂĽ kort tid. Metoden bygger pĂĽ forskning omkring et bestemt syndrom som menes at vĂŚre ĂĽrsag til alle psykiske lidelser. s 0Ă? KUN UGER FĂ?R DU REDSKABER TIL AT OVERVINDE STRESS ANGST eller depression. s &ORLÂ’B I BĂ?DE +Â’BENHAVN OG .Â?STVED s &ORLÂ’BET ER IKKE ET hTRADITIONELTv GRUPPETERAPIFORLÂ’B MEN NÂ?RMERE ET UNDERVISNINGSFORLÂ’B &ORLÂ’BET INDEHOLDER IKKE AT DU ANALYSERER tanker eller mediterer s 0RIS )ALT KUN KRONER FOR TIMERS TERAPI "ILLIGERE END BRUG AF LÂ?GEHENVISNING LĂŚs mere pĂĽ www.cektos.dk/kurser-til-klienter/meta-grupper 4ILMELDING PĂ? TLF ELLER PĂ? www.cektos.dk

LÌr en enkel dybtvirkende yoga bygget op i forhold til chakraene, med fokus pü flow, ündedrÌt og fordybelse. For dig der har lyst til at gü dybere. Og som samtidig har lyst til at blive lidt bedre til at udtrykke dig pü en konstruktiv müde. Kurset er for begyndere og let øvede. Kom med i pinsen: 5. - 9. juni Ring efter brochure: 70 400 615 eller besøg os pü www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby. April 2014 Ud & Se 65


DE SKA B SAM ER MEN HÆ NG

Konsulent med træ i årerne Henrik Effersøe var tidligere ene mand om at informere om trafiksituationen hos DSB Øresund. Nu er han med til at strømline, hvordan trafikinformation skal videregives til alle DSBs kunder. I fritiden sejler han med træbåde, der på alle måder er bedre end plastbåde fra samlebåndet HVORDAN startede du i DSB? – Jeg startede i DSB Øresund,

vi kan få de samme løsninger i alle

sejlere i de sidste 10 år. Vi holder

afdelinger.

en række arrangementer og kap-

trafikinformation. For cirka et halvt

Hvad er din vigtigste opgave?

En træbåd er et håndværksmæs-

NAVN Henrik Effersøe.

sigt produkt, som har sjæl. Der har

JOB Konsulent/projektleder.

år siden besluttede man, at både

– Det er information om sporar-

DSB Øresunds og S-togs trafikin-

bejderne på Øresund. Hvis ikke jeg

stået en bådebygger, som har bøjet

formation skulle slås sammen med

informerer om dem, så er der in-

et stykke træ og kælet for det, og

DSB og gøres ensartet, så man,

gen, der informerer om dem, så det

derfor er det et individuelt kunst-

uanset hvad man kiggede efter, fik

er ret vigtigt.

værk. Jeg har været med til at restaurere en båd, hvor vi har skiftet

samme indtryk. Hvad bruger du din fritid på? Hvilke udfordringer er der?

MORTEN KORT

sejladser udelukkende for træbåde.

hvor jeg som ene mand stod for al

– Jeg kan godt lide at sejle, og

90 procent af båden ud. Så er der jo ikke så meget tilbage, men sjælen er der endnu.

ANSAT I DSB siden 2012. VIGTIGSTE OPGAVE At sørge for information om sporarbejde for DSB Øresund. PRIVAT Sejler træbåde med de københavnske træsejlere, som han er formand for.

– En af de ting, som kunderne

der er vi nogle, der mener, at rig-

har været utilfredse med, er mang-

tige både er bygget af træ og ikke

lende information om togbusser.

plastikmateriale. Jeg har været

Kan du fortælle lidt om din egen

Her bruger vi rigtig meget krudt

formand for de københavnske træ-

båd?

Sporarbejderne kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan forbedre kommunikationen

1936 af den nationale danske båd-

derne noget. Det er et fritidshus,

type spidsgatteren, som i princip-

som jeg også selv har restaureret.

pet er en videreudvikling af vikin-

Det er mange af de samme teknik-

geskibet. Den er bygget af fyr på eg

ker, der skal til, som når man re-

med mahogniaptering, så det er de

staurerer træbåde.

– Det er en klassisk skønhed fra

lige nu, for vi tror, at hvis vi løser det, så undgår vi en hel del af den utilfredshed, der er omkring vores sporarbejder. Selve sporarbejderne kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan forbedre kommunikationen til kunderne. Det er noget af det, vi gennemgår systematisk nu, for at 66 Ud & Se April 2014

kan jo ikke have sådan noget mo-

helt ædle træsorter. Jeg har selvfølgelig også et træhus i Sverige. Jeg

T E KST T H O MA S ME IS E L R A SM U SSE N

FOTO: ULRIK JANTZEN

Om DSB


DANMARKS BEDSTE OG SIKRESTE TRAMPOLINER! U

ING, , T RÆN E R! P P O H VENT Y E & R E RING DFORD

Vi tilbyder et nøje udvalgt sortiment af trampoliner, som er velegnede til alle, fra familier til proffer. De kommer fra producenterne Berg Toys i Holland og svenske North Trampoline og de er alle af højeste kvalitet med innovative funktioner og høj sikkerhed. Vi leverer hurtigt hjem til din dør. Vi vil gerne have, at du modtager din trampolin så hurtigt som muligt!

• INGEN KLEMBESLAG • 10 MM HÆRDET GLAS

• SKANDINAVISK DESIGN • VEDLIGEHOLDELSESFRIT

www.hoppeeksperten.dk 36 49 50 00

SERENO ALUMINIUMRÆKVÆRK

2500:- / løbende mete r, ALT INKLUSIVE

Rækværk

Skræddersy dit personlige rækværk og se prisen direkte.

Fragtfri og hurtig levering.

specialisten www.raekvaerk.dk

69 91 15 60


ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG

Om DSB

Hvad er dronningens salonvogn? Når dronningen skal begive sig rundt i det

nummer fire i rækken. Vognen

ganske danske land, er det ikke altid, at hun

fra daværende kronprins Frederik,

blev indrettet efter en anvisning

tager kongeskibet eller en hestekaret. Faktisk

senere kong Frederik IX.

har hun også en særskilt togvogn. Den benyttes

Dronningens design

flere gange årligt, har været med på statsbesøg i

Vognen havde en salon med pa-

udlandet og har transporteret prominente gæster som Bulgariens præsident og Japans kejser

lisanderpaneler, polstrede sofaer og lænestole samt sorte og beige tæpper på gulvet. For at følge med den hastige udvikling inden for jernbanedrift blev den kongelige

DRONNING PÅ DE LANGE SKINNER Salonvognen bliver brugt cirka 10 gange om året. Salonvognen fra 2001 fik sin første udlandstur i foråret 2002 på statsbesøg hos den belgiske kongefamilie i Bruxelles.

I STATSMINISTERIETS opgørelse

Den første kongevogn blev

over udgifter til kongehuset står,

skænket til Frederik VII i 1854 af

dronning Margrethe var selv med

at en del af DSBs ydelser er kør-

den britiske jernbaneentreprenør

til at designe indretningen.

sel med den kongelige salonvogn,

Morton Peto og var den første i

herunder udgifter til lokomotiver,

rækken af fem vogne, der gen-

udskifte salonvognen. Den nye

energi, vedligehold, klargøring,

nem tiden har serviceret Danmarks

vogn var en gave fra DSB til dron-

kørsel med videre. Den kongelige

kongelige. Den blev bygget til at

ningens 60-års fødselsdag, og den

familie kan efter eget ønske be-

blive brugt på de sydslesvigske ba-

er stadig i brug. Den blev oprinde-

denne gang var dronningen meget

stille kørsel med salonvognen. At

ner, for på det tidspunkt var jern-

ligt bygget i slutningen af 1980erne

aktiv, når det kom til indretningen.

kongefamilien får stillet en tog-

banens udstrækning inden for det

til kunder, der havde brug for at

Den nye vogn har alle former for

vogn til rådighed, rækker langt

nuværende kongerige endnu ikke

holde møder, mens de blev trans-

moderne bekvemmeligheder med

tilbage i historien til en tid, hvor

nået ud over Roskilde.

porteret, men da den gamle kon-

eget toilet, bad og soveværelser.

tognettet endnu ikke havde spredt sig ud over hele landet. 68 Ud & Se April 2014

Indtil 2001 brugte kongehuset en vogn fra 1937, som var vogn

salonvogn moderniseret i 1984, og

I 2001 var det blevet tid til at

Vognen kører sammen med en ledsagevogn og lokomotiv som særtog, der indpasses i den øvrige køreplan.

gevogn skulle have en afløser, blev den bygget om til formålet. Også

T E KST T H OMA S ME IS E L R ASM U SSE N


Tog lige til oplevelsen fx fede dage i Hamborg fra 249,Gå på opdagelse i alt fra mondæn mode til urban living om dagen. Når butikkerne lukker, venter de berømte klubber og det hektiske natteliv. Det er tæt på, så I når meget. Bestil jeres fede tur i dag på dsb.dk/hamborg

Prisen gælder for en enkelt rejse pr. person. Begrænset antal.


NEDSL AG

TVIVLER INGVAR CRONHAMMAR

kløjes i dét, vi per automatik kalder fremskridtet. Det såkaldte fremskridt er blot en kulisse, som skærmer os mod det faktum, at vi skal dø. Traktortræk derimod, dét kan han bruge til noget

INGVAR CRONHAMMAR blev født i 1947. Han er billedhugger, borger i Herning, ridder af Dannebrog og af og til sur som ind i helvede.

F O R TA LT T I L I D A N Y E G Å R D E S P E R S E N

JEG SAD OG GRYNTEDE FOR NYLIG , efter at jeg

havde ringet til Skat for at få besvaret et simpelt spørgsmål. Først var der 25 minutters ventetid, så et menneske, som stillede mig videre, så mere ventetid, så endnu et menneske, som stillede mig videre, og så var der fanden fucke mig dømt Hansi Hinterseer i øret igen. De, som tog røret i Skat, var nogle søde mennesker, men jeg røg hele tiden videre. NemID er samme historie. Hvad har vi dog rodet os ud i? Vi har skabt et så massivt bureaukrati, at vi kløjes i det. Den helt enkle handling bliver så kompliceret, at desperationen lurer. Det lyder som småting, men det er ikke småting. Den slags bliver en byrde i det næres væren. Tænk, at sådan nogle almindeligheder i en hverdag skal antage så absurde gestalter, når andre og vigtigere ting burde kræve ens opmærksomhed. Jeg er helt oppe under bjælkerne i f lere dage efter sådan en oplevelse. Og så kommer telefonsælgere, emballageterror og Facebookinklinationer oven i hatten. JEG MØDTES MED EN GRUPPE unge udsatte mennesker for noget tid siden. De havde det ikke nemt, der var meget smerte indkapslet i dem. 70 Ud & Se April 2014

/

F O T O S Ø R E N R Ø N H O LT

De rummede så meget fin eftertænksomhed, og så rummede de dét, jeg sætter så meget pris på: Tvivlen. Den kan man ikke hylde nok. Tvivlen er et af vores fornemste redskaber. Og troen er dens ledsager.

FOR SEKS-SYV ÅR SIDEN sad jeg på min terrasse.

Det var en sommeraften. Lunt og fint. Solen gik ned, og et pindsvin kom gående, jeg sad og drak en kop vin, og det var velsignet og fredfyldt. Månen stod fuldstændig knaldende skarp. Jeg kan huske, at jeg tænkte: For tre milliarder år siden MIN INDGANG TIL KUNSTEN kommer ikke af kun- sad der en anden neandertaler og nød samme syn. Der er ikke f lyttet en brik siden da. Det gik stens domæner. Her handler det nok mere om så fuldstændig klart op for mig, at fremskridtet dagligliv på godt og ondt. kun er nogle nye kulisser, vi kører i stilling. Jeg fatter ikke værdsættelsen af det såkaldte JEG SER EN DEL TV, og nogle gange zapper jeg fremskridt eller forkanten. Jeg har fandeme svært ind i noget reality. Jeg synes, det er utrolig vanskeligt at forstå, at mennesker bliver så desperate, ved at få øje på forkanten, men afgrunden er rimelig visibel. Der er så meget skrøbelighed i at de æder lort for five sekunds of fame. Det kan lortet, at det er ved at krakelere. Du ved kun én gøre mig i dårligt lune at se al den desperation ting: At du skal dø. Og jo mere du skærmer dig for at tilrane sig et bette glimt i mylderet − at unge mennesker taler så meget om at være på i et og fornægter, at døden er et led i din livsvandring, jo værre bliver det. Måske forsøger man at forsøg på en lille gnist af synliggørelse i sådan et skærme sig mod døden ved hele tiden at tale om eksprestog af et samfund. fremskridtet og forkanten. Teknologien er ved at Traktortræk derimod kan skabe noget ro for nå det punkt, hvor du ikke længere bliver dømt mig. 16 millioner hestekræfter, bjergsat vilje og lugten af f lybenzin. Det der med at skulle 100 me- til døden, men til evigt liv. Og det er en barsk ter fremad; den helt enkle og overskuelige proces dom. at skulle fra et sted til et andet i en lige linje er meget afslappende.


en lækker sommerskjorte Kiruna Shirt LS W Hvad hedder den svenske by, der har inspireret til navnet på skjorten? 1. Keb

2. Övik

3. Kiruna

Indsend dit svar til os på: info@fjallraven.dk Vinderne får direkte besked. Ved deltagelse tilmelder du dig samtidig vores nyhedsbrev - tips, nyheder og konkurrencer. Præmie som vist på forsiden: Kiruna Shirt LS W i farven Sky Blue.


GREENLAND

Greenland familien består af en række produkter, der er lavet af g-1000 og med funktioner som er genkendelig fra den originale Greenland Jacket - som selvfølgelig stadig er en del af vores sortiment. • Ikonisk outdoor • Klassisk stil siden 1968 • G-1000 funktionalitet

Find flere relaterede produkter på www.fjallraven.dk

Økologisk bomuld

Genanvendt polyester

Greenland Parka Light Women

Greenland No. 1 Special Edition

Let udgave af den klassiske Greenland Parka. Syet i slidstærkt g-1000 med praktiske lommer og fast hætte.

Klassisk jakke i G-1000 Eco, med kontrastfarver og læderdetaljer. Fast hætte, to brystlommer og lynlås, der dækkes af en knappekant.

Størrelser: X XS-XL. Varenr: 89308. Vejl.pris: 1 799 DKK. Materiale*: G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

191

332

520

550

Størrelser: XXS-XXL. Varenr: 08408. Vejl.pris: 2.299 DKK. Materiale*: G-1000® Eco: 65% polyester, 35% bomuld.

620

021

220

555

620

628

Abisko Shorts Tekniske vandreshorts i stretch og g-1000. Optimeret tilskæring og forstærkninger giver smidighed og slidstyrke. Størrelser: 44-60 . Varenr: 82833. Vejl.pris: 699 DKK. Materiale*: G-1000® Silent: 65% polyester, 35% bomuld. Stretch: 63% polyamid, 26% polyester, 11% elastan.

Abisko Hybrid Jacket Produkter i Abisko familien er udviklet til lettere vandring og hytte-til-hytte trekking, i Skandinavien og andre lande rundt om i verden. • Bevægelsesfrihed • Letvægt • Nemt at pakke • Åndbar Find flere relaterede produkter på www.fjallraven.dk

Let og enkel friluftsjakke i hurtigttørrende mt og G-1000 Lite. Jakken har fast, justerbar hætte, ventilation i bærestykket og to lommer. Størrelser: XS-X XL / X XS-XL. Varenr: 81786 / 89128. Vejl.pris: 1 399 DKK. Materiale*: G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld. MT : 73% polyamid, 27% bomuld.

030

246

326

555

030

193

246

326

Abisko Hybrid Zip-off Trousers Lette zip-off-bukser, der nemt kan ændres til shorts. Bukserne er fremstillet af køligt, åndbart mt-stof og G-1000 Lite og udstyret med mange lommer og sideelastik i taljen. Størrelser: 44-60 / 34-48. Varenr: 81161 / 89720. Vejl.pris: 1 099 DKK. Materiale*: G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld MT: 73% polyamid, 27% bomuld.

030

193

246

246

550

633

Abisko Hybrid Shorts W Lette, luftige vandreshorts i hurtigttørrende mt og G-1000 Lite. Shortsene har mange lommer, f.eks. på benene til kort, og talje med elastik i siderne. Størrelser: 34-48. Varenr: 89707. Vejl.pris: 699 DKK. Materiale*: G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld. MT : 73% polyamid, 27% bomuld.

030

193

246


ÖVIK

Övik Familien består af funktionelle og alsidige beklædning udviklet til almindelig outdoor-liv. Med klassisk beklædningsdele inspireret af vores historie, Övik fungerer ligeså godt under vandring som i byen efter trekking. • Traditionel outdoor • G-1000 funktionalitet • Klassisk desgin • Alsidig Find flere relaterede produkter på www.fjallraven.dk

Økologisk bomuld

Økologisk bomuld

Övik Oxford Shirt LS Langærmet skjorte med klassisk pasform i økologisk oxfordbomuld. Skjorten har button-down-flip og åben brystlomme. Størrelser: S-X XL. Varenr: 81826. Vejl.pris: 799 DKK. Materiale*: 100% bomuld.

191

325

520

620

Kiruna familien repræsentere en ren og simpel æstetik baseret på ikoniske produkter som Kånken. Disse produkter er udviklet til hverdagsbrug, men også til at være funktionelle på vandring, på en båd eller når du udforsker det urbane liv rundt i verden. • Alsidig outdoor • G-1000 funktionalitet • Simple linjer og enkelt design Find flere relaterede produkter på www.fjallraven.dk

Övik Pocket T-shirt / Övik T-shirt W Behagelig, kortærmet t-shirt i økologisk bomuld. t-shirten har en brystlomme med læderdetaljer og slidser i siden. Størrelser: S-X XL / XS-XL. Varenr: 81809 / 89499. Vejl.pris: 329 DKK / 319 DKK. Materiale*: 100% bomuld.

020

160

246

325

520

555

107

160

325

332

501

520

561

Övik Hoodie

Övik Trousers

Tidløs trøje med hætte i lækker, kraftig økologisk bomuldsblanding. Trøjen har gennemgående lynlås, hættekant med g-1000-forstærkning og åbne lommer til hænderne.

Slidstærk hverdags- og outdoorbuks. Lav talje og almindelig fit. Multilommer til værktøj

Størrelser: S-X XL / XS-XL. Varenr: 81817 / 89570. Vejl.pris: 999 DKK. Materiale*: 90% bomuld, 10% polyester. G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

020

246

325

520

020

325

332

520

Størrelser: 44-60 / 34-48. Varenr: 81149 / 89711. Vejl.pris: 899 DKK. Materiale*: G-1000® Silent: 65% polyester, 35% bomuld.

030

191

220

246

Kiruna Pocket Sweater

Kiruna Trousers

Kiruna Shirt SS

Langærmet trøje i lækker, kraftig økologisk bomuld. Trøjen har rund hals og brystlomme med forstærkninger i g-1000 forneden.

Alsidige og slidstærke hverdagsbukser i G-1000 Original. Bukserne har et klassisk design med skråtskårne forlommer og åbne baglommer med læg.

Kortærmet skjorte med klassisk pasform i oxfordbomuld. Skjorten er udstyret med en brystlomme med læg og lille foldet læderlogo.

Størrelser: S-X XL. Varenr: 81815. Vejl.pris: 699 DKK. Materiale*: G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld, 100% bomuld.

Størrelser: 44-60 / 34-48. Varenr: 81177 / 89708. Vejl.pris: 799 DKK. Materiale*: G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

020

520

556

620

021

030

556

620

021

030

220

556

Sizes: S-X X XL. Varenr: 81808. Vejl.pris: 649 DKK. Materiale*: 100% bomuld.

021

246

325

555

* Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.


Økologisk bomuld

Genanvendt polyester

Fluorocarbon free impregnation

Skogsö Jacket

Keb Vest

Iceland Pro Trousers

Velsiddende friluftsjakke i G-1000 Lite med skulderparti i g-1000. Fast justerbar hætte og to håndlommer med ventilerende netstof indvendigt.

Avanceret vest til vandreture i G-1000 Eco og strækstof, der giver perfekt beskyttelse mod den kolde blæst, men stadig rigelig bevægelsesfrihed. Vesten er desuden udstyret med store brystlommer.

Slidstærke trekkingbukser i g-1000 med almindelig talje og teknisk, formsyet snit. Forstærkninger, seks lommer og standardlængde.

Størrelser: XS-XXL / XXS-XL. Materiale*: G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld. Varenr: 81698 / 89337. Vejl.pris: 1 599 DKK.

030

191

555

620

633

220

550

555

620

633

Størrelser: XS-X XL. Varenr: 81788. Vejl.pris: 1 399 DKK. Materiale*: G-1000® Eco: 65% polyester, 35% bomuld.

160

246

525

550

Størrelser: 44-60. Varenr: 81774. Vejl.pris: 999 DKK. Materiale*: G-1000® Original: 65% Polyester, 35% bomuld.

030

520

630

633

Cape Point MT Zip-Off Trousers Rejsevenlig og hurtigtørrende mt-buks med elastik i taljen.Funktionel buks med sikkerhedslomme. Størrelser: 44-60. Varenr: 82835. Vejl.pris: 999 DKK. Materiale*: MT : 73% polyamid, 27% bomuld.

021

030

191

236

561


S

ART

E

TE OF TH TA

eferenzprodukt

Certificeret træ

Den nye ramme i Kajka er lavet af certificeret birketræ. TE STIVOITTAJA

Gear of the

KAJKA 7

Kajka Avanceret vandrerygsæk med høj bærekomfort og smarte funktioner. Bæresystem med Perfect Fit-justering og hovedrum med Wet/Dry-rum. Størrelse mand: 65 L / 75 L / 85 L / 100 L Størrelse kvinde: 55 L / 65 L / 75 L Vægt: 3.300 g i størrelse 75L Varenr mand: 27094 / 27095 / 27096 / 27097 Varenr kvinde: 27091 /27092 / 27093 Vejl.pris fra: 2.499 DKK Materiale*: Vinylon-F: 100% Polyester, 600D

031

525

550

660

FOTO: BERGANS OF NORWAY / ASGEIR HELGESTAD

æn

Banks Wide GTX®

Alta Bunion

Tatra Wide GTX®

Ny version af den populære og prisvindende støvle fra Hanwag. Banks Wide GTX er en letvægts støvle velegnet til alt slags terræn. Du får en komfortabel støvle, der er fleksibel med gennemtænkt materiale og stødabsorbering.

Lækker letvægts læderstøvle, velegnet til dig med hallux valgus, eller knyster i daglige tale. Læderstøvlen er designet med fokus på aflastning samt maksimal komfort for dine fødder, fx med forstærkning ved hæl og minimal anvendelse af syninger ved stortåen.

Let, robust og vandtæt Nubuckstøvle, der giver optimal støtte med ekstra plads fortil. Findes også med normal bredde og uden Gore-Tex.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 23105. Vejl. pris: 1.499 DKK. Materiale: Nubuck/Cordura, GORE-TEX Laminate.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 22430. Vejl. pris: 1.599 DKK. Materiale: Voksbehandlet Nubuck, kromfri læder, Hallux Valgus, stødabsorbering.

Størrelser: 6–13 / 3,5–9. Varenr: 2360. Vejl. pris: 1.999 DKK. Materiale: Voksbehandlet Nubuck, Gore Tex, Laminat, Vibram AW Integral.

* Indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.


4

Ny version af den klassiske rygsæk

k å nk e n-ryg s æk k en bl e v lanceret i 1978 som en hjælp til at forebygge rygproblemer hos svenske skoleelever. Nu mere end 35 år senere har Kånken rettet millioner af rygge og er blevet et af Fjällrävenss mest populære produkter, der er elsket af generationer af brugere. Kånken i G-1000 Nu lancerer vi en ny version af Kånken i G-1000 HeavyDuty, der er en ekstra slidstærk version af vores velkendte friluftsmateriale, som har vist sit værd gennem tiden.

Elegante detaljer Noget af det nye ved Kånken No. 2 er hankene og detaljerne i naturfarvet læder. For ikke at tale om det behagelige siddeunderlag, der er fremstillet af G-1000 HeavyDuty, hvilket gør det bedre og mere slidstærkt end den oprindelige version.

Foldsack No. 2

Duffel No. 5

Skuldertaske i enkelt design fremstillet af G-1000 HeavyDuty med klap, der kan foldes ned og fastgøres med tekstilremme og metalspænder. Tasken har en laptop-lomme og to flaskeholdere.

Praktisk duffelbag i G-1000 Original med forstærket bund og tekstilhanke. En smart ekstra rejsetaske, der kan pakkes ned i en anden taske, når den ikke bruges.

Størrelse: 17 L Varenr: 24211. Vejl.pris: 1099 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Lite: 65% polyester, 35% bomuld.

030

220

520

560

620

Størrelse: 30 L Varenr: 24228. Vejl.pris: 799 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

160

220

560

620

PAPRIK A STEEN

Laptop Case 13" / Laptope Case 15" Slidstærk og praktisk taske til laptop på 13"/ 15" i G-1000 HeavyDuty med skumpolstring og læderdetaljer. Tasken har en udvendig lomme til dokumenter. Størrelser: 13" / 15". Varenr: 24222 / 24223. Vejl.pris: fra 549 DKK. Materiale*: G-1000® HeavyDuty: 65% polyester, 35% bomuld. G-1000® Original: 65% polyester, 35% bomuld.

030

320

2

560

0 1

Min eksmand siger altid: ‘Paprika, enten bliver man ’head over heels’-vild med dig, eller også løber man skrigende væk’

4

Fjällräven tager forbehold for trykfejl og kan ikke garantere nøjagtig gengivelse af farver i online/trykte materiale. Forbehold for udsolgte varer. Priser kan variere.

www.fjallraven.dk

APRIL 2014


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.