UD & SE - Passagermagasin - December 2014 - DSB

JAN GINTBERG

DECEMBER 2014

‘Hvis de ikke griner, er du ikke komiker.

Bare en idiot med en mikrofon’

Bergans Vollen

Lang damefrakke i vind- og vandtætte materialer, der i kombination med Primaloft-foringen, giver et enkelt stykke hverdagsbeklædning, der også holder om fem år.

2.399,-

Vidste du, at glædens højtid også er højtid for indbrud og brand?

Indbrud • I 2013 var der 41.888 indbrud i private hjem i Danmark.

• Antallet af indbrud stiger med mere end 20% i fjerde kvartal.

Og netop nu sparer du 1.000 kr. på Verisure Home.

Brand • I december 2012 steg antallet af brand i hjemmet med mere end 40% i forhold til gennemsnittet.

• 600.000 danske hjem har ikke en fungerende røgalarm.

Nordens mest solgte privatalarm!

Intelligente røgdetektorer.

Når du køber en Verisure Start tyverialarm, opgraderer vi netop nu til vores Verisure Home, hvori der indgår to røgdetektorer, uden forhøjet installationspris. Værdi 1.000 kr.

Røgdetektorerne er koblet sammen med fotodetektoren, der, i tilfælde af brandalarm, tager en serie billeder og sender dem til vores kontrolcentral. Dermed kan vores alarmoperatører hurtigt verificere, hvorvidt der er tale om røgudvikling og kontakte brandvæsenet.

Røgdetektorerne er overvåget døgnet rundt, også når tyverialarmen ikke er slået til.

Verisure Home,1.495 kr. i installation (normal pris: 2.495 kr.)

Alarmpakken indeholder: 1 VBox, 1 betjeningspanel, 1 sirene, 1 åbningskontakt, 1 fotodetektor, 2 røgdetektorer, 1 StarKey og alarmskilte. Abonnement fås fra 199 kr./md. Tilbuddet gælder frem til d. 31. dec. 2014.

Verisures kontrolcentral er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året og er godkendt af Rigspolitiet.

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk Kilder: Danmarks Statistik, nordstat.net, Beredskabsforbundet og Brandbevægelsen.

Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Pas på familien og hjemmet med en privatalarm fra Verisure!

12

DECEMBER 2014

6 8 10 12 24 32 34 44 54 56 64 66 68 74

OM DSB DE FEM

Dét optager astronom Anja Andersen

ET GODT STED

for partistifter Kashif Ahmad

DA GINTBERG KOM HJEM

Interview med komiker Jan Gintberg

VORES VELFÆRD Hvor langt skal vi gå?

TIDSLINJEN Julehits

STOR VIDENSKAB

Syv fantastiske installationer

GIVER DU ET KNUS?

Syv bud på krammets betydning

MÅNEDENS TING Lighteren

DA DER GIK SPAND I DEN

En af årets største diller – eller var The Icebucket Challenge mere end det?

KRAM ELLER HÅND TRYK

44

KRYDSORD OM DSB SKRIV TIL DSB NEDSLAG

Iværksætter og it-millionær Martin Thorborg

Udgiver Produceret af Datagraf Communications, St. Kongensgade 72, 1264 København K. Redaktion Redaktør Karen Gahrn, art director Katinka Bukh, layouter Kim Ewald Fossum og journalist Maja Seistrup.

Medredaktør på ’Om DSB’: Maria Schouboe Sloth, DSB. Ansvarshavende chefredaktør: Kommunikationsdirektør Lars Kaspersen, DSB. Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@datagraf.dk (forslag til artikler) LÆS UD & SE tilbage til 2005 på dsb.dk/udogse Følg os på Instagram @UdogSe Annoncer og distribution DG Media, telefon 3370 7665 og ud&se@dgmedia.dk – se mere på dgmedia.dk/udogse ISSN 0106-7850. Læsertal: 475.000.

Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside Jan Gintberg fotograferet af Søren Rønholt.

VELFÆRD – HVOR LANGT SKAL VI GÅ?

Matteo har en af de mest avancerede elektroniske håndproteser. Den er dyr, men er den for dyr for samfundet?

24

34

F OTO : T E R R I TO R I U M / D S B

Om DSB

VI

TOG

Farvel til nattog Nattoget til Tyskland kørte sin sidste tur den 2. november og nåede at runde 19 somre.

Den oprindelige CityNightLine blev grundlagt i 1995. Konceptet bød på nattogsdrift med nytænkt indretning og nybygget og gennemrenoveret materiel.

Der var fire vogntyper: Nybyggede dobbeltdækkersovevogne 1./2. klasse og 2. klasse, nyombyggede lounge-/spisevogne og nyombyggede ’Ruhesessel’-hvilevogne. Siden kom liggevogne og flere andre standardtyper til.

I 2008 blev nattoget lagt sammen med DB Nachtzug under navnet CityNightLine. CityNightLine kører endnu til og fra andre storbyer i Europa.

Det er jul, det er cool Eller er det? Hvis du skal med toget hjem til jul og skal rejse langt, er det nemmest med en pladsbillet. Der er selvfølgelig rift om pladserne – og meget bagage – og uden pladsbillet kan du risikere at skulle tilbringe hele eller dele af turen over Storebælt stående.

REJSEKORT I HOVEDSTADEN

Til næste år siger Hovedstadsområdet farvel til brugen af klippekort – nærmere bestemt fra den 30. juni. Hovedstaden følger dermed efter Nord-, Syd- og Sønderjylland samt Vest- og Sydsjælland, som løbende siden 2010 har skiftet de letbøjelige klippekort ud med rejsekortet. Mange kunder i Hovedstadsområdet har allerede skiftet til Rejsekort, og trafikselskaberne forventer, at yderligere godt 100.000 vil gøre det i den første halvdel af 2015. Se mere om Rejsekort på rejsekort.dk NY DIREKTØR

Fra vinger til skinner

DSB i tal

868.000 Rejsekort er nu udstedt.

39

millioner gange i år er der blevet rejst med Rejsekort.

DSBs bestyrelse har udpeget Flemming Jensen som ny administrerende direktør for DSB. Flemming Jensen kommer fra en stilling som koncerndirektør for Operations og talsmand for SAS i Danmark og er uddannet pilot fra Det Danske Flyvevåben. ’DSB er en fantastisk virksomhed med hele Danmark som kunde.

Der er skabt en ny og tydelig strategi for selskabet, og jeg glæder mig til sammen med alle kollegerne i DSB at komme i gang med opgaven’, siger Flemming Jensen, der tiltræder senest 1. maj.

KØREPLAN FOR 2015

Kun få ændringer i ny køreplan Den kommende køreplan, der træder i kraft den 14. december, indeholder kun få ændringer. Generelt kører der lidt færre regionaltog sent på aftenen. Flest forbedringer sker der på Nordvestbanen, hvor Banedanmark har færdiggjort et nyt dobbeltspor og sat hastigheden op til 160 kilometer i timen. Også på S-banen sker der ændringer. Linjerne A, B, E og H kører ad andre strækninger. Se, hvad det betyder for dig, på Rejseplanen eller dsb.dk/ koereplan 6

Ud & Se December 2014

På jobbet betyder vinter ekstra arbejde

12,9 % 23,7 % af alle over 15 år brugte Rejsekort i august, september og oktober.

af alle over 15 år i hovedstaden brugte Rejsekort på samme tid.

T E K S T : H E L E N E G R A M R A B E L L , B R I A N N E B E LO N G , A N E M A R I E N I E L S E N O G M A R I A S C H O U B O E S LOT H

Farvel til klippekort

RUNE BELSØE, stationsbetjent Kan godt lide at være aktiv og arbejde udenfor i al slags vejr.

Mød ham på

SIDE 66

Tog til udlandet Se dsb.dk/udland

Skagen InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains Hirtshals H jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

S-tog S-train Andre togselskaber Other railways Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Vrå

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Thyborøn

Hjerm

M

Randers

bj V ild

Hee

s es

en ec

Gårde

ad

H

Hundested Odder

Nykøbing Sj

Skanderborg

Hillerød Frederikssund up tr as ne Ta se r e u øj eh ne H o ed r H rek ilde T k s Ro jre Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o p H tru gs p Re tru bs øv na k K ør p M ru de Jy ølle eb rg Sv bo d un

Farum

re bo Br r am g m in G g ør di ng H ol st ed Br ør up Ve je n

G ad st ru av p dr up Sk en e Li ll

M Ka idd e u ør slu lfa re n rt -Å de Ej by by G el st A ed ar u Sk Br p e To alb d m je H m rg o l er m u st p ru p N

er bo rg nd

te n

Rødvig Faxe Ladeplads

Næstved Nord

Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø

rå s G

le v K lip

Holme-Olstrup

Næstved

Eskilstrup

Tønder Padborg

DSB Design • D & L • 01.2013

H

Tj æ

Tinglev

Visby

Herfølge Tureby Haslev

Glumsø

Flensburg

DSB information

Nakskov

Ystad

n av th

Bredebro Tønder Nord

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Skurup

f Lu

Døstrup Sdrjylland

Køge

Svedala

s

Rødekro

Ølby

n av nh be y Kø nb d r a Tå st re Ø

Skærbæk

p ru

Brøns

Malmö C Triangeln Hyllie

Sj

Rejsby

Bo

Vojens

Hviding

Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

by Vi

Ribe

yb or g

rø So

Ribe Nørremark

e

d te gs

n Ri

ov ul Ta g in v ld o Ko rsk de

n Lu

Vamdrup

Gredstedbro

N

de ns

se el ag Sl ør rs Ko

O

Sejstrup

by

Guldager

l Va

Varde Kaserne

l Ka

Hedensted

Varde

Esbjerg

Viby J

Horsens

Varde Nord

Gjesing

Gilleleje Tisvildeleje

r te

Tistrup Nørre Nebel Sig

Spangsbjerg

Bi

H

M ng ni rd er å H dsg u St æk de ib e K ldh o Tr ris r

Ølgod

Bo

Tarm

ng ni ør

Lem

H

Ringkøbing Skjern

er ni ng rk Ce n Br H am te an rp de m ar Th er I k k yr um as eg t G od iv Bo e rd Je in lli g En ng Ve ge jle s Si van Sy lk g ge eb Ve hu Sv or s Br jle g La ejb ve æ Bø ejn R k n y rk ing Fr A ed op lk er en ic ia

er g

A ul

Tim

H

Bur

um

Vemb Ulfborg

Hornslet Løgten Skødstrup Hjortshøj Hovmarken Lystrup Torsøvej Vestre Strandallé Østbanetorvet Skolebakken Aarhus H

La ng å in ste ne n ru p

Holstebro

rd gå up a ke m ind tr na ør yo ol rus re R K T G

sv ed

m V ib or g Rø dk æ rs Bj br er o ri U n ls gb tr ro up

ev øj sl H

Hobro

St oh

iv e

Struer

Sk

V in de

Humlum

ol

ru p

Arden

Nykøbing F

Rødby Færge

70 13 14 15

Boglig efterskole med 9. & 10. kl. • Niveaudelt undervisning • 17 Cambridge IGCSE fag • 50 profil- & kulturfag 3 rejser til hele verden • 405 nye venner • www.ranumefterskole.dk

Rønne

DE FEM

BÅDE BALLET OG ASTRONOMI BESKRIVER LIVETS STORE SPØRGSMÅL, OG PARTIKELFYSIK KAN LIGNE ET GULVTÆPPE. DE HÅRDE OG BLØDE VÆRDIER MØDES, NÅR MAN TALER MED ANJA CETTI ANDERSEN OM FEM OMRÅDER, DER OPTAGER HENDE LIGE NU TEKST MAJA SEISTRUP / FOTO PETR A KLEIS

KULTUR

TEATERFORELÆSNING Skuespilleren Lotte Andersen inviterede mig i oktober til at deltage i stykket ’RadiuMusic’. Det handler om fysikeren Marie Curie, der blandt andet opdagede grundstoffet radium. Stykket er bygget op om Lotte Andersens supergode sange, og så står jeg ved en tavle og fortæller. Nogle af sangene handler om nørdede detaljer, som hvordan elektronerne ligger i bane omkring atomet radium. Jeg var i begyndelsen lidt bekymret for, om det var for komplekst at kaste i hovedet på folk.

Men vi fandt en god balance mellem et videnskabeligt foredrag og en forestilling, synes jeg.

LIVSSTIL

TÅSPIDSSKO Hvis jeg skulle vælge om, ville jeg være balletdanser. Jeg begyndte til ballet, da jeg var studerende, og tog ofte i Det Kongelige Teater. Hvis man kom samme eftermiddag og var villig til at sidde oppe i galleriet, var det billigt at komme ind. Det

8

Ud & Se December 2014

fascinerer mig, at balletdanserne får trinene til at se så nemme ud, fordi de kan teknikken til perfektion. Når jeg prøver, ligner jeg en sæk kartof ler, selvom jeg bare skal foretage et lille, simpelt hop. Jeg har også fundet ud af, at man skal have en høj vrist for at se godt ud og holde balancen i tåspidssko. Min fod er f lad, så selvom mine forældre havde sendt mig til ballet som tre-fireårig, var jeg nok ikke blevet den store ballerina.

ANJA CETTI ANDERSEN forsker i stjernestøv på Dark Cosmology Centre i København. Hun har modtaget flere priser for sin forskningsformidling og sine bøger, og har lavet foredragsrækken ’Stjerner, stjernestøv og galakser’ vist på Danmarks Radio. Hun befinder sig ofte i spændingsfeltet mellem kultur og naturvidenskab. Senest i Københavns Musikteaters forestilling ’RadiuMusic’, som skal på turné rundt i landet i 2015.

REJSE

MOD JUPITER OG TILBAGE Det tager typisk tyve år, fra en rumrejse bliver foreslået, til den bliver ført ud i livet, og der kommer data tilbage til jorden. Så at arbejde med rumforskning er lidt ligesom at være skovrider. Man planter frø til den næste generation. Jeg har for eksempel været med til at igangsætte missionen JUICE, der skal undersøge isen på Jupiters måner.

Rumsonden ankommer i år 2032, hvor jeg er 70, så pensionsalderen skal f lyttes, hvis jeg selv skal være så heldig at have glæde af resultaterne. Til gengæld har jeg stor fordel af at følge rumsonden Rosetta. Den blev sat op i 2004, før jeg overhovedet blev fastansat. Den har rejst endnu længere ud end Jupiter for at undersøge solsystemets kometer og er nu på vej tilbage til jorden.

VIDENSKAB

UDDANNELSE

INGENIØRGR Å

HUMANIORABASHING

I sommer besøgte jeg forskningscenteret Cern ved Genève.

Rundvisningen begyndte med en elevatortur 32 etager ned under jorden til det kæmpemæssige partikelmåleinstrument CMS. Det var ved at blive repareret, så jeg fik mulighed for at se det indefra. Det bestod af forskellige detektorer, som var malet i klare farver. Hvis man ikke vidste, hvad man kiggede på, kunne det forveksles med et kunstværk eller et kæmpe gulvtæppe fra Hay. Jeg driller ellers tit ingeniører med, at deres apparater har en kedelig, ingeniørgrå farve som gamle computere. CMS beviser, at et instrument kan leve op til sin funktion uden at se kedeligt ud.

Jeg forstår ikke en meter af regeringens nedskæringer på universitetspladser. Jeg tror dybest set ikke, vi ved, hvad samfundet har brug for i fremtiden. Da jeg studerede i firserne, var der også humaniorabashing.

På fysik gik vi rundt og grinede af humanister, der læste slaviske fag, for hvad fanden skulle man bruge det til. Jugoslavien var i vores øjne lige så langt væk som Arktis. Men da muren faldt i 1989, og Jugoslavien gik i opløsning, blev der brug for folk, der kendte til slavisk kultur og slaviske sprog, for at få EU til at hænge sammen. Så dem, jeg gik og grinede af, er endt med at tjene meget mere på deres universitetsuddannelse end jeg.

Hvad du ønsker ... jyllandspostensforlag.dk

orlag.dk

To Simonsen Hvor solen grÌder – Puk Damsgürd orlag.dk RenÊe – At finde hjem – RenÊe jyllandspostensforlag.dk

orlag.dk

& Andreas Fugl Thøgersen

♼♼♼♼♼ Politiken

�Bogen fortÌller sü levende om RenÊes barndom og ungdom, familie- og kÌrlighedsliv, at den snildt kunne forveksles med en familiekrønike fra bibliotekets skønlitterÌre afdeling. Tilbage stür en fortÌlling om et menneske, der har lÌrt af livet. Den slags mennesker er altid vÌrd at ly e til.� – Pernille Rosenkrantz-Theil, Ekstra Bladet

�Fremragende ...�

★★★★★

♼♼ ♼ ♼ ♼

�Me e Fugl har begüet en veloplagt og velskrevet bog ‌ Hun har mere pü hjerte end sig selv.� Politiken

★★★★★ Jyllands-Posten

�Me e Fugl skriver om lige prÌcis det hun har lyst til ‌ knaldhamrende godt.� Weekendavisen

�Medrivende lÌsning ...�

jyllandspostensforlag.dk

�En bevÌgende, reflekteret og selvkritisk beretning ‌�

Weekendavisen

orlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

orlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

Kød og blod – Elsebeth Egholm orlag.dk Den grÌnseløse – Jussi Adler-Olsen jyllandspostensforlag.dk

orlag.dk

orlag.dk

Fra koncepterne – Me e Fugl

De mørke mÌnd – Jens Henrik Jensen

★★★★★ Jyllands-Posten

★★★★★ �Glimrende skrevet. Realistisk

�Jussi Adler-Olsen er i topform.�

plot. TrovÌrdige personer. SpÌndende. Underholdende. God.� Nordjyske Sti stidende

★★★★★ Ekstra Bladet, Bent Isager-Nielsen �Bragende god jussi.�

★★★★★ BT �Sikker bestseller.�

★★★★★ F F F F F Fyns Amts Avis

Femina

�Endelig kom den bog, der viser, hvorfor krimiforlagene burde give deres forfa ere arbejdsro.�

Weekendavisen

★★★★★ ★★★★★ Saxo.com

Li eratursiden.dk

jyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

POLITIKENS FORLAG

ET G O DT S TED

ekstrabladetsfo

ekstrabladetsfo

Skibet er ladet med Danskhed

ekstrabladetsfo

Kashif Ahmad har sammen med sine to brødre stiftet det nye Nationalpartiet, der vil

styrke danske værdier som tolerance og fællesskab. Værdier, han lærte at kende, da hans pakistanske far tog ham med på ­k analrundfart i København i starten af firserne

ekstrabladetsfo

På køleskabet i Kashif Ahmads hjem i Hvidovre hang et billede af dronning Margrethe.

Ahmads far er født og opvokset i Pakistan, men er stolt af den mangfoldighed, kongefamilien repræsenterer.

– Monarkiet er en helt særlig ting for Danmarks historie, men dronning Margrethe har jo svenske rødder, og prinsgemalen er fransk. Og både Frederik og Joachim har fundet deres koner ude i verden, siger Kashif Ahmad.

På de varmeste sommerdage, da Kashif Ahmad var barn, tog hans far søskendef lokken med på udf lugt til København for at gå en tur op ad Strøget, spise is på Langelinie og sejle med Københavns kanalrundfart.

– Hvis f laget var oppe, når vi sejlede forbi Amalienborg, sagde min far, at så var kongefamilien hjemme. Han gjorde enormt meget ud af at fortælle om de steder, vi sejlede forbi, siger Kashif Ahmad.

Det blev en årligt tilbagevendende sommertradition, at legekammerater fra Hvidovre og familiemedlemmer fra udlandet blev taget med ud at se København fra vandet. Og den viden, Kashif Ahmads far opsnappede fra guiderne på båden, delte han ivrigt med sine børn.

10 Ud & Se December 2014

– Vi drenge var fascinerede af Nationalbanken, fordi det er derinde, penge bliver lavet. Min far fortalte også om, da Christiansborg blev bygget og senere brændte ned. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan den kæmpestore bygning så ud indeni, og hvilken slags mennesker der kunne sidde og bestemme, hvordan et helt samfund skal styres, siger han.

Christianshavns små kanaler, guldkuglen på toppen af Vor Frelsers Kirkes snoede spir og de kæmpestore bygninger i København virkede som taget ud af en helt anden verden end det Hvidovre, hvor Kashif Ahmad og hans to brødre havde deres hverdag.

– Jeg så og oplevede og følte og lyttede på de kanalrundfarter. Og det var, som om brystet udvidede sig, når jeg tænkte: ’Gud, det er også en del af min verden, det her’. Selvom mine forfædre ikke har rødder i Danmark, blev jeg en nutidig del af Amalienborgs, Christiansborgs og Børsens lange historie. Og på den måde mere knyttet til Danmark, end jeg nogensinde har været til Pakistan, siger han.

For Kashif Ahmad er kanalrundfarten en af de bedste måder at lære om Danmarks historie på, og derfor har han som voksen folkeskolelærer

haft f lere af sine klasser med, ligesom han i sommer sejlede en tur med sin femårige nevø og nu aldrende far.

– For min far er Danmarks historie også historien om et land, hvor alle muligheder var åbne, da han kom hertil som såkaldt gæstearbejder.

Den historie har han fortalt videre til sine børn, så vi har uddannet os og føler et ansvar for at betale skat og bidrage til samfundet. Jeg tvivler ekstrabladetsfo på, at de syriske f lygtninge, der sidder og lytter til den danske indvandrerdebat lige nu, føler, at de har lige så mange muligheder i Danmark.

Derfor tror jeg, at tonen i den danske debat er altafgørende for fremtidig integration i Danmark, siger Kashif Ahmad.

ekstrabladetsfo

et godt sted i danmark kanalrundfart i KBH.

ekstrabladetsfo

Tekst Maja Seistrup /

I l l u s t r at i o n j a n o k s b ø l c a l l e s e n

ekstrabladetsfo

an Beg ta ræ lp n la se ds t er !

Fjällräven Classic Danmark En unik og naturskøn vandring langs Øhavsstien

Velkommen til en oplevelse ud over det sædvanlige, Fjällräven Classic Danmark, et unikt vandreeventyr, som lanceres for anden gang i Danmark.

En ca. 75 km vandring, der tager dig med gennem en enestående dansk natur- fra skov til kyststrækning.

En tur, hvor vi garanterer, at du vil blive stimuleret på krop og sind!

Grib muligheden og tag med os.

Tid og sted: 18-20 juni 2015 Start: Faldsled, Sydfyn, Øhavsstien Tilmeld dig Tilmelding starter 7. januar kl. 13.00

www.fjallraven.dk

12 Ud & Se December 2014

DA GINTBERG INTB RR G DA G GINTBE INTBEERG RG G K KO OM O H JE J EE M KO K OM M HJ HJ H JEM EM M

Det krævede tre gode råd, før komikeren JAN GINTBERG blev den, han hele tiden har vidst, at han skulle være. Ud & Se mødte manden, der kom ind fra kanten

T E K S T F R A N K S T O K H O L M / F O T O S Ø R E N R Ø N H O LT

↣

December 2014 Ud & Se 13

T

eatersalen i Næstveds gamle kaserne med de 500 ventende ligger kun et par kilometer væk, og var myldretiden ikke sat ind, ville det ikke have været noget problem. Jan Gintberg husker kasernens omtrentlige position, som han husker de f leste små og store sale landet rundt. Men lige nu er der ikke margin til at køre efter en omtrentligt husket position, og gps’en sidder stadig i hans hvide Audi 4 stationcar, der er til reparation. Febrilsk f lakker Gintbergs blik mellem mobiltelefon og trafik. Et rødt lys giver et øjebliks ro til at trykke et nummer frem.

Jan Gintberg ser ud som – Jan Gintberg. Det er 17 år siden, han stak først megafonen, siden det kraftige hageparti og resten af sit indtil da ukendte ansigt ud ad et vindue i Radiohuset og et minut og 36 sekunder samt en tale til nationen senere havde indledt sin hastige transformation til landskendt komiker. Det er 17 år siden, han trådte frem som en fjerdedel af Tæskeholdet på P3, men ansigtet i Radiohuset og ansigtet i bilen er det samme. Stiller man de 17 årgange op på en række, så er det 17 kloner, godt og vel. Fascineret ser han en Pilou Asbæk tage 20 kilo på og 20 kilo af, klar til nye udtryk og roller. Misundeligt følger han Mads Mikkelsens fremvoksende skægstubbe og skiftende look, vel vidende at langthårsdrømmen nok ville være lige så fatal som komikerens seneste forsøg på stilskifte til quizvært med gråspættet skæg. Han kom ikke i nærheden af at ligne Mads Mikkelsen, bare – sådan udtrykker han det selv – ‘en fucking lemur’.

– Det er Jan. Ja, jeg er i byen, bare tag det roligt, jeg passerer sygehuset nu, så … nå godt, I holder pause, så er der jo ikke noget problem, siger han og svinger til venstre i krydset.

Også tøjstilen er stationær. Da den første berømmelse og de første standupindkomststrømme havde overf lødiggjort Jack & Jones-garderoben, fandt komikeren hurtigt sit udtryk. Den sorte støvlet af imiteret krokodilleskind præsenterede hans stylist ham i sin tid for med besked om, at 14 Ud & Se December 2014

Thomas Helmig havde et tilsvarende par. I dag er støvletten gået ud af produktion, men Jan Gintberg har netop bestilt sit fjerde par, nu håndsyet og til en pris på 4.500 kroner.

For Jan Gintberg er det erhvervslivet, som sikrer om ikke smør på brødet, så i hvert fald Audi, villa og Helmigstøvletter. Tv-jobbene kan holde berømmelsen i kog, men de rigtige penge kommer, når virksomheder og organisationer kalder. Lige nu venter 500 medarbejdere fra Region Sjælland på en fornøjelig afrunding af dagens seminar om arbejdsglæde. På parkeringspladsen spotter en ventende mand Gintbergs parkeringsbødeinviterende af kastning af bilværkstedets lånebil, og komikeren eskorteres hastigt mod scenen.

Forstanderens pegefinger

På Lynge Skole syd for Hillerød var viceinspektøren også sløjdlærer, og en dag i de tidlige 1970ere, mens eleverne stod og høvlede fuglehusene til, holdt han sin opbyggelige tale om, hvad man kunne blive i livet, og sagde så, at nu ville han komme rundt til hver enkelt for at høre om deres drøm.

Jan Gintberg husker stadig bevægelsen af at høvle fuglehusets bund plant, ja, laver faktisk ubevidst med hånden høvlebevægelsen, da han gentager drengesvaret, fra dengang viceinspektøren på sin runde stod foran ham: ‘Jeg vil være motorcykelbetjent – eller skuespiller’.

Siden glemte han det svar og forvildede sig ind i et uddannelsesspor

– Tidsperspektivet har ramt mig, efter at jeg er blevet 50.

De sidste tyve år er gået så stærkt.

December 2014 Ud & Se 15

– Religion gør mig rasende.

16 Ud & Se December 2014

Gintberg, for fanden, du skal sandsynligvis ikke være landmand; du skal måske noget med skuespil

som landmand, ligesom faderen, mens energien på de skiftende landbrugsskoler og praktikpladser snarere blev lagt i skolerevy og egnsteater end i den faglige fordybelse.

Da trådte hans første læremester frem. Forstanderen for Kalø Landbrugsskole nordøst for Aarhus sad nonchalant tilbagelænet med hænderne bag nakken og filosoferede over elevernes fremtid i et erhverv i tilbagegang. ‘Er der noget, livet har lært mig, så er det, at man ikke behøver at blive landmand for at blive lykkelig. I skal ikke alle sammen være landmænd’, havde forstanderen sagt, inden han rettede sit blik og sin finger mod en bestemt elev: ‘Gintberg, for fanden, du skal sandsynligvis ikke være landmand; du skal måske noget med skuespil’. Herefter havde forstanderen parodieret eleven med de mange parodier. I ly af latteren mærkede Jan Gintberg fornemmelsen af afvisning, for var han ikke god nok til at blive landmand? Men under afvisningen følte han befrielsen.

Narrens rolle

– Er her en læge til stede? råber Gintberg.

Komikeren har hurtigt spottet sit publikum. På vejen fra parkeringspladsen samlede Gintberg de sidste informationer op og ved derfor, at der er mange social- og sundhedsassistenter i salen.

– Ingen læger, konkluderer komikeren på tavsheden – uh, man er nok for fiiin til at blande sig med de andre faggrupper. Egne mødelokaler, egne kantiner, egne …

Gintberg behøver ikke at færdiggøre sætningen, salen er helt med. Os og dem-snittet er selvfølgelig lagt behændigt, men for komikeren handler det om mere end behændighed. Satire skal have brodden opad. I skolen fik han det fysisk dårligt, når de gik efter de svage, og det hændte, at han påtalte det. Gintberg kender de amerikanske serier, hvor komikerne udstiller gadetiggere, og det er ikke sjovt. Mongoljokes har aldrig været hans gebet, heller ikke før han selv fik et barn med Downs syndrom.

I Danmarks Radios ‘Gintberg på kanten’ er det altid de stærke, som står for skud. Når tv-holdet kommer rundt i byerne, er der selvfølgelig billeder af høj og lav, men når satiren skrues på, gælder det borgmesteren og lokalområdets driftige forretningsmand, ikke førtidspensionisten eller damen med rollatoren. Samfundsengagementet var tydeligt, allerede da

Gintberg første gang stak megafonen ud ad vinduet. Den robust byggede komiker skilte sig fra start ud i en mere selvcentreret ironikergeneration af entertainere, som dengang trådte frem. Gintberg ville verden noget, og det er også tydeligt denne dag i Næstved.

– Har I lagt mærke til, hvor svært det er at få en god mellemleder? råber komikeren og kan i ly af det sikre bifald lægge lidt på, Kan ikke for er det i det hele taget ikke svært at få gode ledere? holde ud at Sådan samler han sympati, så han har den nødvense et helt show dige kapital til at udfordre sit publikum. med sig selv. Får det fysisk dårligt – Jeg troede egentlig, at her ville have været f lere med anden etnisk baggrund end dansk, råber komikeren med den løjerlige stemme iblandet noget af det vestjyske, han har lånt af faderen fra Ringkøbing, og som han fra scenen skruer på, når vittighederne falder tættest.

– Hvad er probleeemet? Serverer I f læsk i kantinen?

Man kan sætte forskellige ord på, hvad det er for en opgave, narren har haft til alle tider, og for Gintberg kan det hurtigt blive så selvhøjtideligt, at hans indbyggede trang til at punktere alt og alle rettes mod ham selv. Selv beskriver han sig som en kugle i en f lippermaskine; en kugle, som i den korte tid, den er i spil, fiser og farer banen rundt, rammer nogle knapper, scorer nogle point og så – når kuglen er røget ned gennem banen – muligvis efterlader en impuls eller to, som nogle måske samler op en dag.

Valget

Forstanderen fra Kalø havde sagt det, men Gintberg forvildede sig dybere ned ad landbrugssporet, nu som studerende på Landbohøjskolen med en kemisk-fysisk-matematisk fagprofil, som næppe kunne have ligget dårligere til mandens talenter. Endnu en gang f lygtede han mod scenen.

Landbohøjskolerevyen blev sat op med nogle ligesindede, herunder en dyrlægestuderende, som hed Frank Hvam. Under optagelsesprøven til studenterrevyen mødte han første gang Casper Christensen, som lå på gulvet og var mere interesseret i at studere loftet end at hilse på de hundrede, som stillede til prøve i 1993, inden Christensen siede f lertallet fra. Det var i standuppens tidlige år på dansk grund, Restaurant Din’s i Københavns latinerkvarter var klubhuset for de nye talenter. Den unge Gintberg tiltrak December 2014 Ud & Se 17

1996. 'Tale til nationen' ud ad vinduet i radiostudiet. Tæskeholdet var så stor en succes, at mange unge begyndte at møde op på Worsaaesvej ved Radiohuset.

1992. Jan Gintberg ved danmarksmesterskab i standupcomedy på restaurant Din's i København.

FOTO: POLFOTO

Tæskeholdet blev sendt live fredag formiddag.

Radioprogrammet og de fire værter – Casper Christensen, Jan Gintberg, Mads Vangsø og Søren Søndergaard – opnåede nærmest kultstatus.

sig tilstrækkelig opmærksomhed til, at Ekstra Bladet hyrede ham som bagsideskribent. Casper Christensen trak ham ind som manuskriptforfatter på sine tv-shows.

Selv så Jan Gintberg det på den måde, at han BAD AFTENBØN, var studerende med nogle underholdningsjob ved TIL HAN VAR TOLV, siden af. Landbohøjskolen så det åbenbart anderleOG KAN STADIG OM des, for en dag i 1996 kom et brev fra studievejledEND MODVILLIGT SIT ningen, hvis mest afgørende passage stadig huskes FADERVOR ordret af komikeren nu 18 år efter. Fire gange i træk havde den studerende, blev det noteret, undladt at tilmelde sig eksaminerne i sine fag, og hvis han ikke gjorde noget ved sit fremmøde til eksaminer, ‘så må du betragte dig selv som udmeldt’. Så sad Gintberg dér.

JAN MICHAEL GINTBERG Født 3. december 1963 i Lynge, Nordsjælland. Moderen, Jonna Gintberg, var skolelærer, faderen, Børge Gintberg, var landmand og lokalpolitiker.

Jan Gintberg har en bachelor i jordbrugsvidenskab fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Blev nummer tre i danmarksmesterskabet i standup i 1992.

Den 29. januar 2015 har Gintberg premiere på sit ottende soloshow ‘Det store spørgsmål’.

Har været vært på en række quiz- og satireprogrammer, herunder ‘Gintberg på kanten’ på Danmarks Radio.

Programmet udløste i 2011 Seerprisen og året efter prisen som bedste mandlige vært ved uddelingen af Tv-Prisen.

Gift med Nina Sepstrup, der er jordemoder. Parret har to døtre og en søn.

18 Ud & Se December 2014

Den næste eksamen faldt sammen med en standupopgave i Viborg. Gintberg var ikke hovednavn, bare et talent blandt f lere. Samfundet havde givet ham muligheden for en lang, videregående uddannelse. Skulle han hælde alt det i kloakken for en birolle på et gig i Viborg? Et øjeblik overvejede han det, så tog han til Viborg.

Nu, hvor de 18 år senere har inviteret ham til Næstved Kaserne for at tale om arbejdsglæde, sørger Jan Gintberg for at lande nogle grin omkring emnekredsen: Husk nu at lave noget, du er glad for.

JAAAAAN!

– Er der nogle spørgsmål? råber Gintberg.

Alle hans coaches har sagt det samme. Lad nu være med at råbe hele tiden. Skift gear. Han ved det godt, men det er svært, når nu råbet ligger så godt i munden. Vennen Jonatan Spang med skuespilleruddannelsen tåler den blikstille sal, trænet som han er i at tage roller på sig. Men hos Gintberg kryber rædslen ind. ‘Hvis de ikke griner, er du ikke komiker’, siger han, ‘bare en idiot med en mikrofon’. Så hellere råbe stilheden væk.

‘Standup lever jo også’, nævner han, ‘af den vrede mands energi’.

Måske var det ikke noget tilfælde, at Gintbergs gennembrud kom med en megafon for munden. Når han kommer rundt i landet, spørger de stadig efter den. Vi har taget en megafon med, Jan, og kunne det ikke være sjovt, hvis du startede med en tale til nationen eller i det mindste til os her i Rødovre? De tidlige hits kan være en velsignelse, for de åbner døre, men de kan også blive en forbandelse, hvis man bliver låst fast. Når de står der og fægter med en megafon, fordi det kunne være så sjovt, bare en gang til, glæder Gintberg sig over at høre et af de ord fra sin mund, det tog ham længst at lære: Nej. Men hvad skal Jan Gintberg også med en megafon? På Næstved Kaserne er stemmekraften alt rigelig, og sådan er det måske generelt blandt de gintbergske mænd. Fader Børge, der som 16-årig under krigen sprang jernbaner i luften på Ringkøbingkanten og siden blev befalingsmand i militæret, kunne fint råbe hen over en kilometer lang mark, når en traktor brød sammen, og der var brug for assistance. ‘JAAAAAN!’ Også i Allerød byråd var faderen med de gigantiske bakkenbarter en

Er der en teenager til stede?

Børn i 13-årsalderen er stærke nok til at genoplive en voksen med hjertestop. Men at redde liv handler også om at ville og turde.

Derfor er TrygFonden lige nu i færd med at skabe en handlekraftig generation af førstehjælpere i de danske skoler. Du kan også være med. Tal med en teenager om hvor langt vi skal gå for hinanden.

Find inspiration på facebook.com/dukanreddeliv

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

I sine unge år forfinede Jan Gintberg den del af fodboldspillet, som med en fagterm betegnes som 'spillet uden bold'.

Du må da kunne komme med nogle fif? (til Casper Christensen) 'Der er ingen fif. Og du ser i øvrigt latterlig ud i den skjorte. Hej hej' stridbar figur. Et år blev Venstre sprængt og stillede til valg med listerne Venstre 1 og Venstre 2, hvis eneste skillelinje var, hvem i partiet der kunne arbejde sammen med Børge Gintberg. Forældrene boede på hver sin etage, og Jan Gintberg fortrak ofte til værksted eller lade for at bukke jern, feje eller tune sin sorte Puch VZ50, når det igen-igen spidsede til i et ægteskab, som sønnen betegner som ‘en permanent krigszone’, og som han tænker nok er en af grundtonerne i den jagt på den forløsende latter, som han tidligt opsøgte uden for hjemmet.

Den anden mester

– Er der nogle spørgsmål? råber Gintberg igen.

Selvom klapsalverne følger ham tilbage mod bilen, så er det de manglende spørgsmål, han funderer over, da han drejer startnøglen. Hvis der havde været f lere mænd i salen, ville det ikke være sket, mener han. Det er ikke altid tilstrækkeligt filtreret, hvad der kommer ud af mandemunde i store forsamlinger, men der kommer noget ud, og det måtte kvinderne gerne lære.

Telefonen ringer, da han har ramt motorvejen. Gintberg ved, hvem det er. Hustruen, som er jordemoder, mødte han, da de begge spillede med i studenterrevyen for 21 år siden. Nu giver hun de sidste dessiner om deres mellemste barn, sønnen på 10, som skal spille fodbold, og som håber, at far når forbi og ser med. I haven i Søborg har parret fundet plads til et voluminøst gyngestativ, kvarterets største sandkasse, et skibsvrag af træ, en nedgravet trampolin, et himmelblåt legehus, dimensioneret som skulle 20 Ud & Se December 2014

det med tiden tjene som teenagebolig, og et fodboldmål tilpas stort til at kunne passe en 193 centimeter høj målmand i 0,1-tonsklassen med fodparader i størrelse 47 og et hageparti så fremskudt, at det volder problemer under barberingen, og lægerne på Panum, skraldgrinende ved synet af komikerkæben, har tilbudt at skære en centimeter bort og rimpe manden sammen med ståltråd.

Jan Gintberg giver det videre, han gerne selv ville have haft. Det indebærer ikke, at der er indlagt curlingbane ned gennem det gintbergske haveanlæg. Som en anden sløjdlærer spørger Gintberg sine børn, hvad de drømmer om at blive, og nu, hvor sønnen på tredje år insisterer på planen om at blive professionel fodboldspiller, har faderen også videregivet rådet fra sin anden læremester, Casper Christensen – i al dets brutalitet.

Casperorganismen

‘En vindheks’ er ordene, Jan Gintberg bruger om den vigtigste læremester i sit liv. Casper Christensen har mange af de bedste været omkring.

Lars Hjortshøj, Frank Hvam, Lasse Rimmer, Emil Thorup, en ung Anders Matthesen, Jan Gintberg. ‘Casperorganismen’, for nu at bruge en anden Gintbergvending, suger dig ind, løfter dig op og bringer dig ind i et rum, hvor ideerne f lyder, og mulighederne åbner sig. Det er turneer med f lasker og fester uden stop. Men frem for alt er det arbejde, og du ved godt, hvem du arbejder for. Undervejs drysser noget så måske af på dig: et tvjob, en livsindsigt, et kald med megafon.

Grøndahl er i storform Kristeligt Dagblad

Grøndahl Classic ...

Vitaminer til hjernen.

Jyllands-Posten

★★★★★ Nordjyske

★★★★ Ekstra Bladet

♥♥♥♥ Scan og få et gratis uddrag

En mands historie om kvinder, ensomhed og mening

Forsvar for et liv med kunsten og kritik af middelklassens foretagsomme villalykke ...

Han har fat i noget ... tidens problem, de eksistentielle valg, frihedens ensomhed, forholdet mellem liv og kunst, habitus og klasse.

Politiken

Få aktuelle forfattere kan kigge så nærlæsende ind i den maskuline dynamik ... Et helt liv fortalt med en betagende rolig klogskab, vemod og indsigt.

Kristeligt Dagblad

To et halvt år fulgte Gintberg Casperorganismen, godt og vel så længe som en mesterlære. Han så, hvor storladent mesteren administrerede sit talent. Hvordan han omgikkes producerne, journalisterne og de nye talenter, han kunne suge ind og løfte op og en tid selv hente opdrift derved.

Landmandssønnen indså, hvordan han måtte oppe sig for at komme med i ligaen, ja, fik det rent ud at vide.

– Man er nødt til at oppe sig, sagde læremesteren – det kommer ikke fra andre end dig selv. Der kommer ikke nogen og siger: ‘Søde Jan, nu vil vi gøre dig til en stor stjerne’. Og der er masser, som vil rive det fra dig. Der er 10 andre, som siger: ‘Hør, jeg vil gerne have hans job’.

Protegeen havde sine tvivl. Han var blevet hyret ind som vært på et tvprogram, fordi mesteren selv havde takket nej. Programkonceptet virkede ikke, i det mindste ikke for den uprøvede Gintberg. Fortvivlet sejlede han mod klipperevet i primetime. Nu søgte han mesterens råd.

– Hør her, makker: Der er ingen andre end dig selv, der kan sige, hvordan dit udtryk skal være. Hvis ikke du i dig selv kan tale til ruden, til kameraet, og finde dit udtryk, så er der ingen andre, der kan gøre det for dig. Enten finder du dit udtryk, eller også træder du til side og lader andre komme til.

– Du må da kunne komme med nogle fif?

– Der er ingen fif. Og du ser i øvrigt latterlig ud i den skjorte. Hej hej.

– Jeg kan godt lide at være the main banana.

HJEM

Det hører til drengeopvæksten at vide, hvem der har det på en fodboldbane.

Selv blev Jan Gintberg placeret som yderwing og løb i halvandet år langs sidelinjen uden at få bolden. ‘Halvandet års ydmygelse’, lyder mandens opsummering på vej hen imod Gentofte-Vangede Idrætsforenings træningsanlæg. Kampen er i gang, da Jan Gintberg ankommer. Hans øjne låser på en lang, lyshåret dreng.

– Der står 1-1. Din søn har scoret, siger en middelhøj mand med kommunefarvet hår og skæg. Han er fotograf. Han og Gintberg taler om en ny tv-serie af Jonatan Spang, som de begge medvirker i. Flere gange efterlades sætningerne halvgjorte, når Gintberg brat retter opmærksomheden mod banen og råber anerkendelsen ind mod sønnen. Da drengen ikke lod sig snakke fra fodbolddrømmen, tog faderen fat. ‘Du skal ville bolden og ville træningen’, lød rådet, ‘for den drøm, du har, er der mange, som har. Hvis de kan, vil de udkonkurrere dig. Og der er ingen andre, som kan gøre det for dig’.

Det behøver de heller ikke. Gintberg junior scorer to gange, rammer stolpen og lægger op til et mål. I banens tiltagende tusmørke er han den, som lyser.

– Det er mentalt, forklarer Jan Gintberg efter kampen. – Jeg forsøger at give ham det, Casper gav mig.

I dag er Casperorganismen draget videre, faktisk til den anden side af Atlanten. Da Gintberg kort efter Tæskeholdet stod med en nyfødt handicappet datter, vidste han, at det ikke længere var muligt at følge med i Caspergearet. Gintberg fulgte det spor, han havde lært: skrev showene, drog på turneerne, greb de job som quizvært, der f lød forbi.

Til coachen sagde han det, som han så det. I nogle år havde han ligget i slipstrømmen af den første berømmelse, men han mærkede, hvordan energien lagde sig, og indtægterne sivede. Når han stod på scenen, kunne 22 Ud & Se December 2014

han ikke genkende sig selv, kun en dårlig kopi af en gammel mester.

Coachen talte med de nærmeste – vennerne fra Lynge og landbrugsskolen, konen og Casper selv for at måle Gintbergs selvbillede op mod omverdenens. Da gav coachen det tredje råd: – Jan, du er ikke Casper, du er bare en bonderøv fra Lynge, som tilfældigvis er god til at lave standup og okay til at lave fjernsyn. Du skal komme hjem!

Fuldstændigt åndssvagt var det, bimlende banalt, og i situationen kunne Gintberg knap fatte, at han betalte penge for den slags, for kunne det nogensinde gøre ham til en bedre komiker?

KØBER SKJORTER – I dag kan jeg godt se det. Den sætning AF ET BESTEMT begyndte at arbejde i mig. Den startede den MÆRKE TIL 'CHUBBY, proces, som førte til, at jeg lavede ‘på kanten’.

BREDSKULDREDE MÆND’ Når du har lavet et hit, så åbner portene sig i min branche, og så får du muligheden for det næste. Hvad det skal være, ved jeg ikke. Lige nu skriver jeg på et nyt onemanshow, og jeg kan mærke, at min humor ændrer sig. Jeg har ikke brug for så mange punchlines, det er vigtigere, at det er ægte. Når jeg laver ‘på kanten’, så er det ægte. Der møder jeg ikke kameraet som en Casper Christensen, en Dennis Miller (amerikansk standupkomiker, redaktionen) eller nogen anden. Der er jeg Jan Gintberg.

Ved murermestervillaen i Søborg står også motorcyklen, en Kawasaki Classic, som en påmindelse om, hvad en dreng engang betroede sin sløjdlærer. Indenfor venter spaghetti bolognese. Faderen og sønnen går op ad trappen, står et øjeblik stille foran indgangen og forsvinder så gennem den oplyste døråbning.

Forkælelser

Vandfarver

Kølespand til boblevand

Den rene vare

Skærmskåner

Bær lyset med dig

Til skrivebords!

Til dine øjesten

Sus og dus-mus

Nytårsdress til iPhone

Pengesag

Skønhedshotel

I bad med stil

Rene toner

Fingerspidsfornemmelse

Hold fedtfingrene væk fra din skærm med en minipen til touchscreens. Den fås i flere farver og koster en tier.

Erstat de grå kontormus med en funklende en af slagsen.

Den har et USB-stik, fås i flere farver og koster 40 kroner.

Klokkerne ringer, propperne springer, og vi er spændt på hvad nytåret bringer. Køler i rustfrit stål 100 kroner.

Hvorfor famle i mørke? Tag LED-lygten i miniformat med dig i nøgleringen. Den fås også i lilla og koster en tyver.

Beskyttelsesdragten til mobilen er fyldt med løst glimmer.

Coveret fås til iPhone 4 eller 5 og koster 20 kroner.

Skal du til (indendørs) poolparty eller bare i bad, så gør det med stil iført glitrende badehætte til en tyver.

Pyyh, endelig er du kommet hjem fra juleindkøb. Smid poserne i gangen, fyld karret med varmt vand, og tag din yndlingsbog og et glas velfortjent boblevand med i bad. Så bliver pyyh til ahhh.

Metalstativ til ren selvforkælelse 100 kroner.

Har du ikke lige noget der skal tapes, kan du jo bare beundre den glitrende holder til 30 kroner. Fås også i lyserød.

Læg alle dine moneter i en pung med pailletter. Du kan også få den i gylden eller blå udgave, og prisen er en tyver.

Gå i bad, og syng om kap med popstjernerne med vandtæt radio forklædt som mikrofon. 50 kroner. Bruger to AAA-batterier.

Sæt dine hjertenskære i en passende ramme der viser hvor højt du skatter dem. Den er 7 cm bred og koster 20 kroner.

De ti makeupbørster bor i et etui med enkeltværelser så de ikke skal klumpe sig sammen.

Sættet koster 50 kroner.

Manicuresættet har pen med fem slibe- og poleringshoveder og negletørrer. 60 kroner.

Bruger 2 x 2 AA-batterier.

Tilbuddene gælder fra d. 28.11.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Brusehoved med LED-lys der skifter fra grønt over blåt til rødt efterhånden som vandet bliver varmere. 100 kroner.

Velfærd Ud & Se har opsøgt fem steder, hvor velfærdsstaten præsterer sit ypperste.

Fem situationer med det iboende spørgsmål: Er samfundets hjælpende hånd smuk eller for omsiggribende?

T e k s t I da N y e g å r d E s p e r s e n / Foto Peter Helles Eriksen

24 Ud & Se December 2014

Her ses Messemotorvejen ved Herning – det stykke motorvej med færrest biler i døgnet, cirka 5.000 bilister kører hvert døgn gennem motorvejsstykket.

Danmarks travleste motorvej er Køge Bugt-motorvejen med cirka 100.000 biler i døgnet.

↣

December 2014 Ud & Se 25

panelet Pernille Østrem er født i 1976 og sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro.

Hun kommer fra et hjem, hvor man havde en fredsdue i toppen af juletræet frem for en stjerne. Og hun involverer sig i tro, velfærdsstat og fællesskaber på samme autonome facon, fx hænger hun politiske bannere op foran Stefanskirken og har været præst i tv-programmet ’Gift ved første blik’ for at sætte fokus på parforholdet.

Henrik Jensen er født i 1947. Han er historiker og lektor på Roskilde Universitet. Ved siden af skriver han bøger om velfærdsstaten, heriblandt debatbogen ’Ofrets århundrede’. Han kan ikke forstå, hvordan man kan undgå at være optaget af velfærdsstaten: ’Det er jo vores samfund, og velfærdsstaten strukturerer vores daglige liv’.

Jørn Henrik Petersen er født i 1944. Han er uddannet professor i socialvidenskab og har været leder af Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.

Han skriver bøger om velfærdsstaten og taler hele tiden om den: ’Interessen er vel båret af en grundlæggende optagethed af, hvad i alverden der sker ude i denne virkelighed, og af en interesse i de mennesker, der ikke sidder og vipper på en lige så grøn gren som jeg selv’.

26 Ud & Se December 2014

’Der er ikke så meget næstekærlighed i vores velfærdsstat efter klokken 16'

PÅRØRENDEPLIGT PERNILLE ØSTREM, PRÆST I Stefanskirken på Nørrebro har vi en del bisættelser uden pårørende. Vi gør som til alle andre bisættelser, vi har orgel og en sanger, og jeg holder som præst en tale. Måske er der ikke nogen pårørende til at fortælle historien om den enkelte, men der er altid noget at sige om et menneskeliv. Årsagen er sjældent, at den afdøde slet ikke har nulevende pårørende, men familiehistorien er gået i stykker på et tidspunkt.

Det er meningen, at velfærdsstaten skal opfylde næstekærlighedsbuddet, altså at man føler sig ansvarlig for ethvert andet menneskes omsorg, men der er gået ret og pligt i den.

Jeg sidder ofte med som bisidder til møder i det offentlige system. Samtalerne handler meget om, hvorvidt man gør sin pligt, om man snyder, og om man hører til i A-, B- eller C-kategorien, fordi kategorien afgør ens ret. Det er der alle mulige gode grunde til, men hvis idealet er, at systemet skal erstatte næstekærligheden, kan det ikke gennemføres. For et system har ikke empati og medfølelse.

Et system har regler og budget, og et system lukker klokken 16. Der er ikke så meget næstekærlighed i vores velfærdsstat efter klokken 16.

Halvanden million danskere lever alene – er det på grund af velfærdsstaten, og gør det os mere ensomme? Ja, det er formentlig på grund af velfærdsstaten, især fordi kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og mange begyndte at tjene egne penge ved at have job i velfærdsstaten. Men jeg synes ikke, det er en skidt ting, at man har fået råd til at leve alene.

HENRIK JENSEN, HISTORIKER Man kan godt tillade sig at sige, at vi har betalt os fra vores familieforpligtelser ved at give alle de her skattepenge til staten, som så omfordeler pengene. Det har helt klart svækket vores følelse af forpligtelse over for fællesskabet.

Historisk kan man godt sige, at når der er en

stærk stat, er der typisk en svag familie, og når der er en svag stat, er der typisk en stærk familie.

Da velfærdsstaten kom til Danmark i 1950erne og 1960erne, var det en pligtvelfærdsstat, en meget smal instans med pligt til at være sikkerhedsnet for de få, der var kommet i uføre.

Opdragelsen af børnene lå stadig i familien, i lokalsamfundet og i ens barndomskvarter. Det skiftede, da mor kom på arbejdsmarkedet, og det medførte i 1970erne, at staten for alvor begyndte at tage sig af os alle sammen.

I dag er velfærdsstaten blevet en rettighedsvelfærdsstat for alle danskere, for hvert enkelt individ, for den enkeltes muligheder og den enkeltes frihed.

Vi bliver passive fugleunger, som forventer, at tingene kommer f lyvende ned i gabet på os. Den tendens udmønter sig i et konkurrencesamfund, hvor vi konkurrerer individuelt om rettigheder og økonomisk støtte, og det demonterer følelsen af et samfundsfællesskab. Bagsiden er jo ensomhed.

Fokus på individet svækker familiens autoritet, jeg vil sige, at velfærdsstaten er en trussel mod familien. Staten har overtaget mange af familiens traditionelle roller, såsom pasning af de ældre, børnepasning og dermed børneopdragelse.

Staten sørger for så mange ting, at vi har fået coachingfamilier i stedet for omsorgsfamilier.

JØRN HENRIK PETERSEN, EKSPERT PÅ VELFÆRDSSTATEN Hvis vi i dag møder et problem, siger vi: ’Her må nogen gøre noget!’ Det karakteristiske ved nogen er, at det aldrig er os selv.

Der er sket en form for ansvarsforf lygtigelse, vi har placeret ansvaret for vores familie i det offentlige, og derfor behøver vi ikke at gøre yderligere selv.

Hvis min gamle mor på plejehjem ikke har fået vasket hår i tre uger, hvad gør jeg så? Så skriver jeg et læserbrev i avisen eller klager til kommunen, jeg tager da ikke selv en f laske shampoo i lommen.

’Det eneste, jeg virkelig frygter, er døden’

Her bisættes en 81-årig mand i Brønshøj Kirke. Ingen pårørende deltager ved bisættelsen. Hvert 13. dødsfald i København ender med en kommunal begravelse, enten fordi de pårørende ikke kan betale for begravelsen, eller fordi kommunen ikke har kunnet finde nogen pårørende til den afdøde. Antallet af kommunale begravelser er steget.

F o t o t o bi a s s e l n æ s m a r k u s s e n

December 2014 Ud & Se 27

I 2012 mistede den dengang 38-årige Matteo sin hånd i forbindelse med sygdom, nu har han fået verdens for tiden mest avancerede kunstige hånd. Protesen er elektronisk og kan åbne og lukke sig som en rigtig hånd. Den elektroniske håndprotese har kostet en halv million kroner og er bevilliget af Odense Kommune.

Vand og elektricitet er en skidt kombination, så Matteos veninde hjælper ham med opvasken. Han får ingen kommunal hjælp, heller ikke til græsslåning. ’Den nye protese giver mig mulighed for at have et liv, som minder mest muligt om mit gamle liv. Det betyder alt for mig at kunne klare mig selv og ikke skulle have hjemmehjælp'.

FORVENTNINGER JØRN HENRIK PETERSEN, EKSPERT PÅ VELFÆRDSSTATEN Det moderne menneske er konstant dødsneurotisk. Vi er bange for at dø, og derfor mener vi, at der skal gøres alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at forhindre døden – der skal forskes i robotarme og kræft, for den hjælp kan vi alle risikere at få brug for. Men det handler mere om muligheden for at redde sig selv end om at redde andre.

Hvis velfærdsstaten skal bestå, kræver det mådehold, arbejdsvillighed og generøsitet. Vi skal have lyst til at stille vores arbejdskraft til rådighed uden at forarges over, at politikerne vil have os til at arbejde 12 minutter mere om dagen. Vi skal være villige til at betale, hvad festforestillingen koster, og undlade at rage til os, hver gang muligheden skabes. Vi skal være samfundsmennesker frem for privatmennesker. Spørgsmålet er, om mennesket er sådan.

28 Ud & Se December 2014

Når vi afgør, om vi skal tage imod en ydelse, tænker vi som regel, hvad gør naboen mon? Og vi konkluderer, at naboen nok tager imod ydelsen. Det karakteristiske ved den situation er, at vi sjældent tænker så smukt om naboen, som vi gør om os selv. Vi tænker, at naboen altid vil rage til sig, og dermed bliver tendensen, at mådeholdet sprænges. Ingen vil jo være den sidste glade idiot.

HENRIK JENSEN, HISTORIKER At leve i en velfærdsstat forøger hele tiden vores forventninger til individets levestandard, især når vi alle skal være på niveau med hinanden.

Hele legitimeringen af velfærdsstaten hænger på, at alle føler, at de får noget af staten.

Risikoen er, at velfærdsstaten bliver plumret sammen i ét stort, komplekst privilegiesystem, hvor enhver har mistet følingen over egentlige behov.

Hvad er løsningen? Den politiske løsning er svær, for den udmønter sig nemt i f lere regler og et kolossalt statsligt bureaukrati, som rider på

ryggen af os alle, og det føler folk sig kvalt af.

Løsningen skal nok drives frem af folk selv.

Ved at man ser på sin gamle nabo og køber ind for ham i stedet for at bede staten gøre det.

PERNILLE ØSTREM, PRÆST Vi er alle sammen velfærdsstaten. Vi betaler skat til den, og vi arbejder i den, og vi får hjælp fra den. Velfærdsstaten er ikke kun et system, den er os, og det føler folk nok for lidt.

Hvis vi ikke føler, at velfærdsstaten er et fællesskab, tænker vi: ’Åh nej, jeg kan ikke se, hvor mine skattepenge ender, de ender i hvert fald ikke hos mig, og derfor virker velfærdsstaten ikke’.

Hvis vi begyndte at føle, at velfærdsstaten var et fællesskab, kunne vi i stedet tænke: ’Wow, jeg har betalt for, at der står en hospitalsseng klar til mig på Hvidovre Hospital. Jeg har ikke selv haft brug for den, men sandsynligvis ligger der en anden dame i den og får det bedre lige nu’.

Vi bliver nødt til at knuselske selve tanken om velfærdssystemet, for at projektet lykkes.

Her får en kvinde en fedmeoperation på Hvidovre Hospital. Hvis man er svært overvægtig på trods af gentagne forsøg på vægttab, kan man blive opereret. I 2010 fik 4.783 danskere en fedmeoperation.

Siden er reglerne blevet strammet, aldersgrænsen for en fedmeoperation er blandt andet steget fra 18 til 25 år, og vægtgrænsen er forhøjet. Antallet af fedmeoperationer var i 2013 faldet til 879 personer.

ANSVAR JØRN HENRIK PETERSEN, EKSPERT PÅ VELFÆRDSSTATEN I den danske velfærdsstat er alle traditionelt set blevet behandlet lige på et sygehus, men nogle ændringer er i gang, for vi er begyndt at tale meget om, hvorvidt sygdommen er en uforskyldt situation eller en forskyldt situation.

Det er blevet normen at tænke: ’Du valgte selv at spise for meget, så må du også selv tage konsekvenserne’. Det ligger i tidens diskussion med fokus på individet, at du må bære et ansvar.

Problemet her er, hvordan man definerer skyld – i virkeligheden gør vi det sådan her: ’De, som havner i en situation, som f lertallet af os pæne mennesker kan leve os ind i, er skyldfri og skal have hjælp, de har gjort sig fortjent til det.

Men de, som f lertallet af os pæne mennesker ikke kan identificere os med – fx svært overvægtige – er skyldige og skal tage sig sammen. De har ikke gjort sig fortjent til hjælp’.

Den tankegang er dybt uetisk, selvom den er ubevidst. I det rationale glemmer man, at overvægt kan være biologisk betinget og miljømæssigt betinget.

PERNILLE ØSTREM, PRÆST Er folk selv ansvarlige for, at de er overvægtige?

Måske, men folk er også selv ansvarlige for, at de tager på skiferie og kommer hjem med brækkede ben, som hospitalerne bruger hele uge otte på gratis at lappe sammen.

Vi skal stikke piben ind i stedet for at dømme, hvorvidt andre bærer ansvaret for en ulykkelig situation.

Vi er alle syndere – ha, det er jo min afdeling som præst – alle rygere, alle, der sidder ned hele dagen, og alle rødvinsdrikkere er skyldige. Vi er alle skyldige. Man bliver skyldig af at l-e-v-e.

HENRIK JENSEN, HISTORIKER Rettighedsvelfærdsstaten har svækket følelsen af selvansvar, og konkurrencesamfundet har svækket den sociale empati, vi havde håbet, at netop

’Er folk selv ansvarlige for, at de er overvægtige?

Måske, men folk er også selv ansvarlige for, at de tager på skiferie og kommer hjem med brækkede ben, som hospitalerne bruger hele uge otte på gratis at lappe sammen' velfærdsstaten ville udvikle. På abstrakt plan mener vi, at andre også har ret, men konkret mener vi næsten altid, at vi har mest ret.

Sådan er mennesket, og følelsen er formodentlig blevet stimuleret yderligere af det individualiserede samfund, hvor vi fra morgen til aften hører, at vi skal realisere os selv.

December 2014 Ud & Se 29

Vickie og Nicolai er 31 år og 33 år og nygifte. Hun bor i et bofællesskab på Sjælland, og han bor på Fyn. De ser hinanden én gang om måneden, for de skal have hjælp til at blive transporteret frem og tilbage, og Vickie har 15 af den slags ledsagertimer om måneden.

Når Vickie og Nicolai vil have seksuelt samvær, skal de have hjælp til at blive liftet, blive afklædt og blive lagt i den stilling, de ønsker.

Derefter går hjælperen uden for døren, indtil de kalder. For Vickie har det hele hendes liv været et vilkår at have hjælpere omkring sig døgnet rundt. ’Ligesom alle andre mennesker giver det mig en større livskvalitet, at jeg kan leve min seksualitet ud. Det giver mig stor glæde', siger hun.

’Man tør ikke trække en grænse, for man kan ikke argumentere imod behov'

Grænser JØRN HENRIK PETERSEN, EKSPERT PÅ VELFÆRDSSTATEN Grundlæggende har vi alle sammen en urørlighedszone, der sætter grænser for, hvad andre skal blande sig i.

Min umiddelbare reaktion er ambivalens, når det gælder hjælp til seksualitet, for jeg vil instinktivt beskytte mig mod, at staten bryder ind i intimzonen. På den anden side kan vi også blive nødt til at lade staten komme helt tæt på os, hvis vi skal have hjælp.

Jeg tror, de f leste vil sige, at hjælp til seksuelt samvær er et f lot eksempel på indbyrdes solidaritet, og er glade for at leve i et samfund med overskud til at hjælpe to forelskede mennesker til fysisk samvær og den lykke, det er at være tæt på et andet menneske.

På den anden side tænker man, at det simpelthen er for meget. Og hvorfor tænker vi sådan?

30 Ud & Se December 2014

Fordi jeg ikke ville ønske, at situationen opstod for mig.

Hele vores måde at vurdere rimeligheden af ydelser på handler om identifikation med dem, som skal modtage ydelserne. I den her situation vil vi gerne lægge den tanke væk, at det kunne have været os selv. På den anden side ved vi godt, at det lige så godt kunne have været os selv.

HENRIK JENSEN, HISTORIKER I velfærdsstaten ønsker vi, at alle har ens levevilkår, så vi tilbyder rystende dyre væresteder for sårbare unge og dyre faciliteter til handicappede og syge.

Er det statens opgave at udbyde så dyre ydelser for den enkelte?

For mig at se er meget dyre ydelser et udtryk for ubehag ved at trække en grænse for, hvad staten kan og skal gøre.

Man tør ikke trække en grænse, for man kan ikke argumentere imod behov.

Måske må man bare indse og acceptere, at syg-

dom begrænser mulighederne på det individuelle plan. Men så er alle jo ikke lige? Nej, jeg mener ikke, at alle er lige, men det har man haft svært ved at sige politisk siden anden verdenskrig.

PERNILLE ØSTREM, PRÆST Jeg smiler fra øre til øre, når jeg hører, at et par, som har brug for hjælp til fysisk samliv, også kan få den hjælp. Jeg er vild med det.

Er der grænser for, hvad velfærdsstaten skal gøre, og hvor tæt den kan gå på folks liv? Ja, det er der garanteret, men jeg synes, at de grænser skal være vide.

Det er muligvis grænseoverskridende, at staten er så tæt på, men det er også grænseoverskridende, når jordemoderen har hånden oppe i skrævet på en fødende. Livet er grænseoverskridende. Og hvis vi ikke vil opleve grænseoverskridelsen som privatpersoner eller som ansat i det offentlige, så mister vi noget vigtigt, for der skal grænseoverskridelse til, før samhørighed overhovedet kan opstå.

PÅ ROADTRIP MED

LEIF DAVIDSEN

”Indsigtsfuld og underholdende bog.”

Information ”Bestsellerforfatteren stiller skarpt på amerikanske dyder og mangler. Det er litterær ’slow food’ af høj kvalitet” Jyllands-Posten

1

NR PÅ BESTSELLERLISTEN

41-årige Lailasilke Kamille Krogsgård har måttet vænne sig til tanken om, at hun hvert øjeblik kan få et invaliderende sygdomsangreb.

LINDHARDT OG RINGHOF

TIDSLINJEN

DET ER NU, MAN HYGGER SIG BEDST

Peter Faber skriver ’Højt fra træets grønne top’ til familien Fabers jul i 1847. Alle personerne i sangen er virkelige medlemmer af familien. Undtagen det nationale sidekick ’Henrik, du skal være fændrik’, der blev skrevet ind efter udbruddet af første slesvigske krig året efter.

Julen udkommer hvert år. Det samme gør JULEHITS. Til glæde for julestemningen. Og en række musikeres pensionsordning.

Vi har nynnet os igennem 167 år

G R A F I K K I M E WA L D F O S S U M

1969

Baggårdspumaen Otto Brandenburg julehitter med ’Søren Banjomus’, der i øvrigt er en undersættelse af en amerikansk børnesang, ’Skidamarink’.

Det bedst sælgende danske julehit i USA nogensinde er en i dag næsten glemt single, hvor The Singing Dogs bjæffer sig gennem ’Bjældeklang’.

Bioakustikeren Carl Weismann havde fundet ni store og små hunde. Bent Fabricius-Bjerre producerede.

1975

2O14

Det er for tidligt at sige, om der er nye julehits under træet i år. Men i USA sættes der stor lid til a cappella-gruppen Pentatonix’ julealbum ’That’s Christmas to Me’ – selvom det ikke indeholder bjælder.

1941

Julehittet over dem alle, ’White Christmas’, er skrevet af Irving Berlin og fremført af Bing Crosby. Alene versionen med Bing Crosby er solgt i over 50 millioner eksemplarer og er ifølge Guinness Rekordbog den mest sælgende single nogensinde.

1984

Julen 1983 var hård for Wham!

I 1984 kunne de i hvert fald ikke glemme ’Last Christmas’.

Den glemmer vi heller ikke.

Og slet ikke musikvideoen, hvor George Michael sender hundeøjne efter fotomodellen Kathy Hill.

1988

’Jul – det’ cool’. Danmarkshistoriens formentlig største julehit er skrevet en varm augustdag på pladeselskabet CBS’ kontor på Købmagergade i København. Alligevel er der ikke mange julesange, der sammenfatter dansk jul bedre.

1994

2OO4

2O13

De sidste år har mange julehits ligget i kræmmerhuset på fjernsynets julekalender. Således også Mads Langers ’I en stjerneregn af sne’, der blev skrevet til TV 2s ’Tvillingerne og Julemanden’.

Alle figurerne fra den populære tv-serie ’Drengene fra Angora’ bliver samlet i sidste afsnit til fællessang om ’Jul i Angora’. Sangen lever videre på radioen, længe efter at fjernsynet er slukket.

Der er næppe mange sange, der kan bringe os i julestemning, som ’Når du ser et stjerneskud’.

Men faktisk er det kun i Norden, hvor den er en del af ’Disneys Juleshow’, at den bliver forbundet med jul. Sangen er fra Disneyfilmen ’Pinocchio’.

1998

Med sange som ’Rap jul’, ’Den himmelblå’ og ’Ønskelisten’ er Shu-bi-dua sikret spilletid i radioen hver jul. Men med ’Shu-bi-40’, et helt album med julesange i bløde reggaeversioner, blev citronen presset lidt for meget. Den floppede.

Det kommer måske som lidt af en overraskelse, men den danske julesang, der er blevet spillet næstflest gange på P3 og P4 over en fireårig periode, er Remees ’Let Love Be Love’, der bliver fremført af Juice, S.O.A.P. og Christina Undhjem.

KILDER: EIK FREDERIKSEN FRA SONY MUSIC, MUSI MUSIKJOURNALIST USIKJOURNALIST JOURNALIST NIELS PEDERSEN, DR.D DR.DK, INFORMATION OG WIKIPEDIA.

John Denver udgiver julepladen ’Rocky Mountain Christmas’ med den måske mest melodramatiske juletitel til dato: ’Please Daddy’ (Don't Get Drunk This Christmas).

32 Ud & Se December 2014

194O

1955

T E K S T M I C H AE L R AC H L I N /

1847

FIND DET UNDER URET

24 butikker og spisesteder - lige under uret.

Lige midt i København på Hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, musik, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

GLITTER KARVANY MATAS TELIA THE BODY SHOP CAFFÉ RITAZZA KOKKEN OG KARRY LAGKAGEHUSET MCDONALD’S O´LEARYS SUNSET BOULEVARD UPPERCRUST YAMYAM 7-ELEVEN TASTY FROZEN YOGURT BOLIGBUTIKKEN CHRISHOLM PASFOTO HÆLEBAR DSB BILLETSALG FOREX RIA FINANCIAL SERVICE TAVEX

Jeg fandt en lækker jordbærkage og en creme der skulle holde mig ung og jeg nåede stadig mit tog ... ret fedt!

www.hovedbanen.dk

stor videnskab

Alastair Philip Wiper har mødt den vildeste lyd, det skarpeste lys og den varmeste plet, når han har fotograferet videnskabelige installationer, der simulerer ekstreme forhold. ’De ting, mennesket skaber og bygger, holder aldrig op med at forbløffe mig’, siger han. Men først og fremmest er han drevet af en fascination af installationernes utilsigtede skønhed t e k s t o g f o t o a l a s ta i r p h i l i p w i p e r

T e k s t o g f o t o B j ø r n St i g H a n s e n

34 Ud & Se December 2014

< Den store rumsimulator

Det vigtigste testsite for Den Europæiske Rumorganisation, Holland

<

RADIODØDT RUM

Danmarks Tekniske Universitet, Lundtofte

– De store skumpigge i dette radiodøde rum på Danmarks Tekniske Universitet er fyldt med kulstof og jern, som absorberer alle radiobølger. Mange af disse kamre er i dag blå, men ifølge professor Sergey Pivnenko var de fleste i gamle dage sorte – lige indtil der var en, som bemærkede, hvor deprimerende det var at sidde i et sort rum dagen lang. Jeg har været en time alene i dette rum, og det var en temmelig intens time.

Det radiodøde rum åbnede i 1967 og drives i øjeblikket af Den Europæiske Rumorganisation, ESA, som afprøver mikrobølgeantenner til brug i satellitter og mobilnet samt nogle andre ting, jeg slet ikke vil give mig i kast med at prøve at forklare.

– Det ydre rum er ikke et rart sted at være. Det tager en helvedes masse kræfter og mange penge at sende noget derud, så når det er sendt af sted, har det bare at virke. Det er ikke sådan lige at fikse det bagefter.

Rumsimulatoren åbnede i 1986 og har det største vakuumkammer i Europa. Og det er stort. Faktisk så stort, at der er plads til hele rumfartøjer. I kammeret kan man skabe et vakuum, som er en milliard gange lavere end atmosfæren ved havoverfladen, samtidig skabes temperaturer som i det ydre rum og en gengivelse af ufiltreret sollys som i rummet.

Test af udstyr kan vare i flere uger ad gangen, hvor man konstant ændrer temperaturens cyklus for at simulere de hurtige skift, som et rumfartøj udsættes for, når det bevæger sig ind og ud af sollyset.

December 2014 Ud & Se 35

< VILD VIND

University of Southampton, England

– Vindtunnelen er sådan et sted, mange af os har drømt om som små drenge. De store propeller, science fiction-atmosfæren, det hele. Jeg tog mig selv i flere gange at forestille mig, hvordan dørene pludselig blev låst, og propellen begyndte at dreje, og jeg ville vende mig og som det sidste se én gennem glasset til kontrolrummet.

Og så splat! Heldigvis skete det ikke – faktisk var chefen, dr. David Mitchell, meget rar. Jeg prøvede at se, om der var noget ondt i hans øjne, før jeg begav mig ind i vindtunnelen, men der var ikke noget, så jeg tog chancen.

R.J. Mitchell-vindtunnelen blev bygget i 1980erne og er opkaldt efter en aeronautisk ingeniør, som boede i Southampton i begyndelsen af 1930erne, mens han designede Spitfire Fighter-flyet. R.J. Mitchell sagde engang: ’Hvis der nogensinde er en, som prøver at bilde dig ind, at en flyvemaskine er helvedes indviklet, så tro mig. Det er løgn og latin’. Tunnelen bruges af Formel 1-racerhold, bilmærker og rumfartsindustrien. En anden, der har brugt vindtunnelen, er sir Chris Hoy og hans cykelhold Team GB, som testede deres cykler og hjelme, og det skulle efter sigende have hjulpet dem med at vinde alle guldmedaljerne til olympiaden i London i 2012.

T e k s t o g f o t o B j ø r n St i g H a n s e n

36 Ud & Se December 2014

< Lys som i rummet

Den Europæiske Rumorganisation, Holland

– Før jeg besøgte rumfartsorganisationen, tog jeg en virtuel tur rundt på organisationens website, og jeg forstod ikke, hvorfor man kalder dette sted 'solrummet'. Men jeg vidste, at det var et af de steder, jeg måtte hen. Det så vildt ud. Det kunne ligne et stykke fantasifuldt hi-tech bondageudstyr, men det er faktisk en vifte af 19 xenonlampemoduler. Hver bruger 25 kilowatt og kaster en koncentreret stråle af kunstigt sollys ind i det store vakuumkammer.

Ikke alle de såkaldte xenonlampemoduler simulerer det sollys, man støder på i kredsløb om jorden. Nogle er sat til at genskabe den udfordrende sollysintensitet, man støder på omkring planeten Merkur, hvilket kræver, at alle lamper kan betjenes ved maksimal effekt, og deres normale cylindriske solstråle strammes en smule.

↣

December 2014 Ud & Se 37

< Verdens største solovn Odeillo, Frankrig

– Første gang jeg stødte på et billede af solovnen, var i en artikel, som beskrev de ti mærkeligste bygninger i verden. Jeg blev forelsket med det samme. I slutningen af 2012 tog jeg på pilgrimsrejse til den lille by Odeillo, hvor jeg slog lejr i to dage lidt væk fra ovnen. Herfra kunne jeg fotografere i forskelligt lys og opfange byens forvrængede refleksioner i de enorme spejle. Jeg blev venner med de fyre, der arbejdede der, og de viste mig rundt i alle laboratorier indenfor. Det var helt utroligt.

Solovnen er bygget af ingeniør Felix Trombe og åbnede i 1970. Solens energi reflekteres i en række spejle og koncentreres på et meget lille punkt på størrelse med en gryde. Her når temperaturen 3.500 grader celsius. Solovnen bruges stadig af rumfartsorganisationer som NASA og ESA og af forskere og teknologivirksomheder, som fx undersøger, hvordan forskellige materialer til atomreaktorer og rumfartøjer reagerer på ekstreme temperaturer.

T e k s t o g f o t o B j ø r n St i g H a n s e n

38 Ud & Se December 2014

Legesyge gaver

Et gyldent lydtryk

Hovedtelefoner med nitter til musik der hitter så hårene stritter mens du løber eller skridter. Prisen er 60 kroner.

Prutfis med bøvs

Tilbuddene gælder fra d. 28.11.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Pift gaveåbningen op med passende lydeffekter: Lydmaskine med klapsalve, trommehvirvel og 14 andre lyde 30 kroner.

Lysshow til dansemus

Musikkarrieren kalder

Keyboardet har 100 rytmer, 16 instrumentlyde, trommelyde og meget mere. Du kan optage melodier og synge med i den medfølgende mikrofon. Så find musikken i dig selv, og varm op til din første stadionkoncert. Bruger seks AA-batterier. 300 kroner.

Er de voksne for kedelige?

Den megastore, fjernstyrede edderkop skal nok få gang i dem. Bruger fire AA-batterier og et 9 V-batteri. 150 kroner.

Ja, det betyder ordet helikopter. Den her er radiostyret, rap og fås også i rød. Bruger seks AA-batterier. 200 kroner.

Bliv inspireret af en gylden sparebøsse med himmelstræbende ambitioner, og spar op med raketfart. Den koster 30 kroner.

I en håndevending

Tag fjernbetjeningen på hånden, og styr bilen med dine håndbevægelser. Den bruger syv AA-batterier. 150 kroner.

Sæt tiden til vægs

Når katten er ude, danser musene på bordet – især hvis du har stillet den drejelige borddiskokugle frem. 100 kroner.

Uret skifter farve og projicerer tiden op på væggen så du kan se den med søvnige morgenøjne. Fås også sort. 30 kroner.

Verden er så stor …

Det er her vi bor

Skønheden ligger af og til i det man ikke kan se – ikke uden et mikroskop der forstørrer op til 450 gange. 100 kroner.

Hvirvelvinge

Gyldne tider

Se jorden sådan som astronauterne ser den fra rummet. Globussen måler 25 cm i diameter, har lys og koster 200 kroner.

Nærkontakt med haj

En hvidhaj kan æde 14 kg kød i en mundfuld og får nye, skarpe tænder livet igennem. Så vi foreslår at du studerer den derhjemme.

Stor anatomisk model med haj, fugleedderkop eller frø, 20 til 33 dele og folder med fakta 150 kroner.

< Et lydsystem som intet andet

Den Europæiske Rumorganisation, Holland

– Leaf er et lydsystem ulig noget andet i verden. Det bruges til at teste, hvordan fx satellitter reagerer på ’stress’ forårsaget af de meget høje lyde fra en raketopsending. Min guide, Anneke, fortalte mig, at hvis lyden blev sat på laveste volumen, ville man dø med det samme. Trommehinderne ville sandsynligvis eksplodere. ’Wow! Har du nogensinde prøvet at lægge en tomat i for at se, hvad der sker?’ spørger jeg. ’Nej’, siger hun med uændret mine. Okay. Det ville helt sikkert være mit første eksperiment, hvis jeg kunne kontrollere denne ting. Men det ville der selvfølgelig ikke komme mange satellitter op i rummet af.

Den store europæiske akustikfacilitet Leaf er placeret i et enormt kammer, som ligger adskilt fra de omgivende bygninger, så man forhindrer, at vibrationerne vælter bygningerne. Væggene er en halv meter tykke, og ifølge Anneke tog det to uger at fylde dørene med beton. Hornene, som skaber lyden, har samme grundlæggende design som et stereoanlæg derhjemme og kan nå en volumen på 156 decibel. Selve støjen bliver produceret ved at føre presset nitrogengas gennem hornene.

T e k s t o g f o t o B j ø r n St i g H a n s e n

40 Ud & Se December 2014

“Du skal bruge lossless, hvis du vil investere lidt mere i din lyd og tabe meget mindre af vores lyd.”

– Peter Sommer

“Ja, vi elsker når DET lyder godt!”

– Simon Kvamm WiMP er den eneste musiktjeneste, der lader dig streame musikken i ægte lossless lydkvalitet – præcis som den blev produceret i studiet.

Prøv vores WiMP HiFi-abonnement helt uforpligtende på wimp.dk/hifi og oplev forskellen.

Lyt til Dobbeltliv med WiMP HiFi på WiMP Music Streaming.

Prøv selv på wimp.dk/hifi og oplev forskellen med din yndlingsmusik. Tilgængelig for alle.

< underjordisk partikelfysiklaboratorium

1,4 kilometer under landets højeste bjerg, Gran Sasso, Italien

– En lille frakørselsvej i midten af tunnelen fører til dette fantastiske laboratorium, som giver forskere et indblik i universets gøren og laden. Laboratoriet bruges af forskere fra 24 forskellige lande, og på nuværende tidspunkt er omkring 750 forskere involveret i cirka 15 forsøg, der undersøger spørgsmål som: ’Hvordan begyndte universet?’ og ’Hvordan virker stjerner?’

Laboratori Nazionali del Gran Sasso blev bygget, på samme tid som man anlagde en tunnel gennem bjerget, og i 1989 udførte man de første eksperimenter her. Forskere fandt på, at man skulle grave et par ekstra kilometer tunnel langs vejen gennem bjerget og på den måde få et af de mest velegnede underjordiske laboratorier nogensinde. Trods placeringen så langt nede i undergrunden er hovedformålet med laboratoriet at undersøge, hvad der sker i det ydre rum. Jorden bliver konstant bombarderet med kosmiske stråler, som skaber partikler kaldet myoner – disse partikler er uskadelige, men gør det svært ved nogle særlige eksperimenter at opdage og undersøge andre typer af partikler. Så ved at placere 1.400 meter bjerg oven på laboratoriet kan de fleste af disse myoner blive filtreret fra. Der er cirka en million gange færre i laboratoriet end ved jordoverfladen. Dette gør laboratoriet til et af de mindst radioaktive steder i verden.

T e k s t o g f o t o B j ø r n St i g H a n s e n

42 Ud & Se December 2014

Fjerde bind i Jan Guillous mesterlige romanserie om 1900-tallet.

“Ikke at ville se er seriens hidtil bedste og politisk mest nuancerede bog.”     Ekstra Bladet “Guillou er en glimrende historiefortæller og mestrer som ingen anden antydningens kunst.”



Nordjyske Stiftstidende

“Jan Guillou er en dreven forfatter, som skriver med vid, overblik og en letløbende fortællemåde.” Information “Bind 4 i Jan Guillous historiske romanserie ‘Det Store Århundrede’ stiller skarpt på det ‘neutrale’ Sverige under Anden Verdenskrig. Svenskerens kontroversielle idé er stadig godt udført.”     Jyllands-Posten

Læs mere og køb bogen her:

GiveR du Et Knus?

Selvom de fleste goddagkram kun varer cirka tre sekunder, kan de nå at afføde spørgsmål som ’Hvor hårdt skal jeg trykke?’, ’Ligner jeg en vindmølle?’ og ’Hvordan kommer jeg egentlig fri?’

Ud & Se har samlet syv bud på, hvordan man krammer Tekst Maja Seistrup / Foto Morten Germund

44 Ud & Se December 2014

December 2014 Ud & Se 45

Kartoffelmoskram Klara Viktoria Thorlak og Daniel Dan Jørgensen, 17 år, venner, går i 10. klasse.

Er ifølge dem selv skolens to bedste krammere

Daniel Hvis jeg har givet en pige et langt kram, og hendes veninde står ved siden af, ved jeg ikke, om jeg også burde kramme hende, selvom jeg ikke har lyst.

Klara Så bliver det et kort kram, hvor man hurtigt trækker sig væk.

Det kan være akavet, hvis den anden vil kramme længe og bliver hængende. Så kan jeg godt finde på at sige, at jeg skal tisse. Den undskyldning er der aldrig nogen, der siger noget til.

Daniel Hvis et kram bliver for langt, kan jeg stå og tænke på, om jeg burde lukke øjnene, og om der er et signal for, hvornår jeg skal stoppe.

Hos drenge kan man altid klappe dem tre gange på skulderen, så ved man, at krammet er slut. Mænd kan være bange for at virke tøsede, når de krammer, så de skal altid lige stå og klappe lidt.

Klara Pigekram er små og nuttede. Jeg kan bedre lide at kramme en dreng, for så føler jeg mig som en lille prinsessechihuahua. Det er anderledes at kramme min kæreste end Daniel og mine andre drengevenner. Mit hoved passer perfekt på hans kraveben, og så kan vi stå der i hundrede år, til vi bliver helt kartoffelmosagtige. Og jeg elsker altså kartoffelmos!

Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne er det lige så hygiejnisk at kramme som at give hånd.

46 Ud & Se December 2014

jeg ser dig-kram

Rikke Frandsen, 42 år, efterskolelærer.

Tvangskrammer sine nevøer, men ikke sine elever

Der har været en del offentlig debat om pædofilisager, så på lærerværelset har vi snakket om, hvor meget vi krammer eleverne. Nogle af de mandlige lærere lader helt være. Jeg ville aldrig kramme en elev umotiveret. Men hvis vi har haft en særlig snak om hjemve, kærestesorger eller noget andet alvorligt, slutter vi af med et kram. For mig er det en naturlig forlængelse af menneskelig kontakt. Der er også nogle elever, der selv kommer og beder om det. ’Min far siger i telefonen, at du skal give mig et kram, fordi han ikke selv kan’, kom en af pigerne, der har mistet sin oldemor, og sagde til mig i sidste uge. En anden pige vil bare gerne sidde lidt på lærerværelset og lægge neglelak eller snakke om, hvad der skete i engelsktimen den dag. Jeg tror, det får hende til at føle, at hun bliver set af os voksne – en slags åndeligt kram, hvor vi er nære, men ikke behøver at røre ved hinanden. Det er klart, at lærer-elev-forholdet her er anderledes end på andre skoler, fordi vi spiser sammen og går rundt og siger godnat om aftenen. De fysiske barrierer, der normalt er mellem mennesker, falder fra hinanden, når man lige er stået ud af sengen og ser hinanden med morgenånde og helt pjusket hår.

MEDICINKRAM

Anne-Mette Gravgaard, 65 år, præst.

Synes, det er lettere at kindkysse franskmænd og kramme amerikanere end at give knus til danskere

DEt spændende, ved at knuset er blevet så udbredt, er spørgsmålet om, hvor grænserne mellem mennesker går. Jeg kan huske følelsen af at være ung og så betaget af en mand, at jeg ikke længere kunne holde til at være Des med ham. Dengang var det en kæmpestor overvindelse at skifte til at sige du. Hvis man omfavnede hinanden, var man sørendansende kommet langt.

Doug Murphree har Men i dag er det blevet en alsiddet i Sylacaugas mindelighed kramme byråd at siden 1996, som hilsen. Det næsten for menvirker det er hans første periode som folk enkelt i mine øjne. Hvis borgmester. giver mig sådan et kram, kan jeg stivne helt mod min vilje.

Jeg prøver altid at stikke hånden frem og få øjenkontakt med dem, før de kaster sig over mig, for jeg er bange for at såre nogen med den reaktion. Vores kirketjener er enormt varm og har gjort det til sin ting at omfavne alle, der kommer i kirken, og som har brug for det. Ifølge hende viser undersøgelser, at det giver ekstremt meget livs­ energi at have den der fysiske kontakt. Jeg synes egentlig, at det er forfærdeligt, at jeg ikke også kan give andre det, når jeg ved, at et tyve­ sekunders knus har en effekt.

Men jeg kan heller ikke lide tanken om, at det skal være en form for medicin. Jeg rører kun ved folk som et spontant udtryk for mine følelser, når jeg bliver overvældet af enten lykke, ulykke eller medfølelse. Så kan behovet for fysisk nærvær til gengæld blive så voldsomt, at jeg kommer til at dunke folk hårdt i brystet, før jeg omfavner dem. Det bliver de f leste lidt overraskede over.

TELEFONKRAM

Elliot Malfilatre Laxdal, fire år, går i børnehave.

Krammer i perioder meget, men kan også lide bare at stå stille og tage imod

Min kanin hedder Stampe og er en pige.

Hende krammer jeg meget. Jeg kan også godt lide at kramme min mor.

Det er hyggeligt, men det er ikke altid, jeg har tid.

Nogle gange skal jeg spille et spil eller arbejde på noget, og så siger jeg, at jeg har travlt. Men min mor og far kan godt finde på at kramme mig alligevel. De bedste kram er dobbeltkram, hvor man krammer to gange efter hinanden.

Jeg har også prøvet at give et telefonkram, når jeg er hos min far og skal ringe for at sige godnat til min mor. Så skal man kramme telefonen, mens man siger ’maaaaaaaaas’.

HVOR MANGE FAMILIER SKAL NØJES MED EN TEGNET AND? - Med din hjælp kan den blive virkelig!

Hver dag året rundt får hundredvis af mennesker i Danmark hjælp af Frelsens Hær enten på vores væresteder, menigheder, krisecentre, familieværksteder, institutioner og herberg m.m. I 2013 fik over 8.000 familier julehjælp.

STØT OS NU PÅ NETBANK:

4183-7001568 eller giro: 7001568.

Du kan også donere online på: www.julebidrag.dk

KR A M M E TAK TIK K ER

På Wikihow ligger en sekstrinsguide med billeder til, hvordan man krammer sin teenagekæreste første gang. Der er en version til både drenge og piger. Et af rådene er, at 'hvis den dreng/pige, du krammer, lugter dårligt, skal du ikke skære ansigt eller sige det højt'.

I 2011 skrev en læser af Berlingske Tidende i avisens debatsektion, at hun undrede sig over, at politikerne i rød blok krammer mere på tv end politikerne i blå blok.

Adfærdspsykolog Jill Byrnit forklarede det med, at Helle Thorning, Margrethe Vestager og Villy Søvndal brugte krammet til at signalere lighed og kammerateri – mens Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen lod være med at kramme for at udstråle autoritet.

En vandrehistorie fortæller, at Bill Clintons politiske rådgivere opfandt en helt ny krammehåndtrykshilsen, da han i sin regeringstid skulle møde palæstinensernes daværende leder, Yasser Arafat. Eftersom israelerne 'kun' var på håndtryk med præsidenten, frygtede man, at Yasser Arafat ville kindkysse Bill Clinton på arabisk maner. Løsningen blev, at Bill Clinton tog Arafats højre hånd og lagde sin strakte venstre arm på hans skulder – hvilket på én gang signalerede varme og holdt ham ud fra kroppen.

50 Ud & Se December 2014

VINDMØLLEKRAM

Niels Nørgaard, 55 år, formand for Dansk Håndtryksforening.

Synes først, at det er passende at kramme en fremmed, ’hvis man har overlevet et flystyrt sammen’

DET ER ALTSÅ IKKE, fordi jeg har en liste over, hvem jeg giver knus. Men det må være under ti, jeg krammer komfortabelt. Et ægte kram forbinder jeg med en udveksling af varme følelser. De ritualiserede kram, skolepiger giver hinanden i al hast på vej ud af bussen, kalder jeg falske kram. Dem er min generation slet ikke f lasket op med. Når jeg pludselig står og gnider skægstubbe med en fremmed mand på den måde, tænker jeg: ’What am I doing here?’ I programmet ’Hvem vil være millionær?’ gav Jes DANSK HÅNDTRYKSFORENING HAR WEBDorph-Petersen sådan et falsk kram til den første, der vandt SITET HAANDTRYK.DK OG millionen. De syntes åbenbart begge, at situationen tilsagde OVER 700 MEDLEMMER et kram, men de kunne ikke finde ud af, hvilken side de skulle gå til. De endte med at stå og vifte med armene og ligne vindmøller i adskillige sekunder. Sådan et kram ser klodset ud og er lige så akavet, når man er i det. Jeg kan bedre af læse folk, når jeg giver dem hånden. Så kan jeg se, om deres øjne er blanke, og mærke, om deres hænder er kolde eller ryster. Det hjælper mig til at tune ind på deres humør.

SÅ SKAL DER BOOKES BØRNEPASNING

Giv et gavekort til forårets musical-brag eller en anden stor oplevelse.

Bestil på kglteater.dk

Fodboldkram

Siff Skovenborg, 49 år, psykomotorisk terapeut.

Kan have et dårligt kram siddende i kroppen i flere timer

Kram er en måde at påvirke menneskers følelser på. Et godt kram kan udløse hormonet oxytocin, som giver følelsen af velbehag, hvile, tryghed og kærlighed. Et dårligt kram udløser stresshormoner, som giver dig lyst til at f lygte og får dig til at spænde i hele kroppen eller blive fjern. Men det er meget individuelt, hvad et godt og et dårligt kram er.

Det betyder noget, om du har haft forældre, der rørte ved dig på en god måde som barn. Så kan du lettere lukke folk ind i din intimsfære. Det betyder også noget, hvor følsom din hud og dit væv er. Når man trykker på en Et almindeligt fodbold, er den elastisk til et vist punkt, hvorgoddagkram varer efter du skal 'volde' den lidt for at trykke ind. omkring tre sekunder.

Ifølge Guinness Det er det samme med mennesker. I det gode Rekordbog varede kram finder og respekterer man en fælles det længste kram grænse, hvor krammet hverken er for blødt nogensinde 24 timer og eller for hårdt. Det vigtigste er, at et kram 33 minutter fungerer bedst med en, du har det godt med.

Så ’Free Hugs’-kampagner, hvor folk deler gratis kram ud på gaden, virker kun, hvis begge parter kan se det sjove i situationen. Men da det er et fremmed menneske, du krammer, vil det højest sandsynligt skabe uro i dit nervesystem, så kroppen bliver stivere og i princippet gør sig klar til at løbe væk.

Koreografikram

Ala’a Mohsen, 25 år, dokumentarfilminstruktør med rødder i Irak.

Bruger ’streetkrammet’ (hvor man giver hånd og derefter krammer med håndtrykket mellem sig) til bekendte med flerkulturel baggrund, men aldrig til etniske danskere

Jeg begyndte først at kramme i 15-16-års alderen på mine danske skolekammeraters initiativ. Det er ikke en del af den kultur, jeg er vokset op i, så de første to år føltes det helt unaturligt. Jeg klapper stadig folk et par gange på ryggen, når vi krammer. Måske for at finde balancen i krammet, for det er jo en hel koreografi. Den ene skal vende kinden til højre, mens den anden drejer til venstre, og man skal finde ud af hverken at presse for meget eller for lidt. I dag krammer jeg ret meget, tror jeg. Også mine kollegaer.

Det er en smuk gestus, som viser både tryghed og tillid.

I modsætning til for eksempel i kampsport, hvor man vil undgå at lukke folk ind i den zone, hvor krammet foregår, fordi halsen er et sårbart sted.

I Irak og Syrien, hvor jeg er vokset op, kindkysser man, når man siger goddag og farvel. Når jeg snakker arabisk med mine irakiske venner, åbner det døren til den verden, og så virker det pludselig mest naturligt at kindkysse dem. Jeg kan også finde på at kindkysse min etnisk danske ven Ivan, fordi jeg ved, at han bliver irriteret og kalder det ’homo’.

Men for det meste får han bare et kram.

52 Ud & Se December 2014

Julen er i rødt

En vinduesplads til julen

Stentøj?

Retropynt

Kædereaktion

Hvad hjertet er fuldt af

Styr på vægten

Sliklager

Et hjerte af sten(tøj)

Husk tepausen

Slip aggressionerne løs

Respektbræt

Tilbuddene gælder fra d. 28.11.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Hæng det 15 cm brede hjerte op bag ruden, så alle kan se at du er i julehumør. Det fås i flere farver. 20 kroner.

Lav kærlig mad i et julet fad der gør hjerteglad i låget. Det ildfaste keramikfad måler cirka 25 x 20 cm. 60 kroner.

Hvis du forvarmer støbejernskanden, holder den længe på varmen. Tekande i japansk stil 150 kroner. Fås også blå.

Spar på vandet

Husk at knappe trøjen op og tage den af inden du giver kruset bad. Trøjen kan vaskes og fås også i lilla. 20 kroner.

Trods udseendet viser køkkenvægten ikke unser og gran, men kilo og gram – op til tre kg. Fås også sort. 80 kroner.

Får du en voldsom trang til at mase og kvase, så tag porcelænsmorteren og træpistilen frem. 40 kroner.

Tag dørslaget på hovedet, og kombiner salatskylning og morgenbad. Fås også i pink eller turkis og koster 50 kroner.

De små rødlakerede lysestager står og tripper efter juleaften på deres tre kuglerunde ben.

De koster en tyver stykket.

Riflet glas der kan rumme 0,9 liter søde sager bevogtet af en porcelænshjort. Fås også i sort og koster 30 kroner.

Du sætter stikket i, lyskæden med 20 LED-oplyste hvide og røde hjerter tænder, og du får julelys i øjnene. 50 kroner.

Det er heldigvis svært at knuse det her hjerte, for det kan tåle lidt af hvert. Ild- og ovnfast portionsskål 10 kroner.

Man skal være gjort af et særligt stof for at udholde at folk hele tiden ser deres snit til at hakke på en. Det kan for eksempel være akacietræ. Det lille bræt koster 30 kroner, og de to store har barket kant og koster 80 kroner stykket.

MÅNEDENS TING

LIGHTEREN

DEN LEGENDARISKE

Der var engang, hvor man skulle bruge en pind og noget tørt mos.

Senere blev fyrtøjet den moderne måde at slå ild på – i dag tændes de fleste julelys med en lighter

BLÅ BOG

Navn: Engangslighter

– efter det engelske ord for lys.

Alder: 53 år.

Formål: En nem,

transportabel og sikker

BRU G O G SMI D VÆK

måde at skabe ild på.

I slutningen af 1953 købte den italienske forretningsmand Marcel Bich en gammel fabriksbygning i det nordlige Paris. Det blev begyndelsen på en verdensomspændende produktion af noget helt nyt: hverdags brug og smid væk-produkter.

Først kom den gennemsigtige plastickuglepen, senere engangsbarberhøvlen – og i 1973 den første Biclighter.

F YRTØJ E T

gange kan man ifølge firmaet tænde denne engangslighter.

DE TID LIGSTE EKSEM P LER PÅ MENN ESKET S BEH ERSKE AF ILD LSE EN ER MELLE OG 1,4 M1 MILLIO NER Å GAML R E OG S TAMM FRA H ER ULEBE BOELS ER I SYDAF RIKA.

THIS ONE’S FOR YOU AND ME, LIVING OUT OUR DREAMS WE’RE ALL RIGHT WHERE WE SHOULD BE LIFT MY ARMS OUT WIDE I OPEN MY EYES AND NOW ALL I WANNA SEE IS A SKY FULL OF LIGHTERS A SKY FULL OF LIGHTERS EMINEM OG BRUNO MARS I SANGEN LIGHTERS 54 Ud & Se December 2014

3.000 FO R NØ R DER

TEKST KAREN GAHRN O G K AT I N K A B U K H / F O T O J A M E S B AT E S

DEN FØRSTE

I dag er de storproducenter af snus. Men det var faktisk det svenske firma Swedish Match, som i 1961 sendte verdens første engangslighter på markedet.

Ild har i menneskets historie været vigtig som varme, som lyskilde og for at tilberede mad. Der er grundlæggende to metoder til at skabe ild: friktion (antænding ved gnidningsvarme) og ildslagning (gnistantænding).

Ved ildslagning slås to hårde materialer mod hinanden, fx flint mod svovlkis eller stål mod flint – og det var princippet i de første former for fyrtøj.

KILDER: DENSTOREDANSKE.DK, INDEPENDENT.UK.COM, WIKIPEDIA.ORG, SWEDISHMATCH.DK

som man brugte til at slå ild med, hørte tidligere med i enhver mands personlige udrustning. Ikke mindst da rygning blev udbredt. H.C. Andersens berømte eventyr om det magiske fyrtøj fra 1835 er en gendigtning, eller modernisering om man vil, af et gammelt eventyr om den blå flamme.

George Grant Blaisdell fra den lille flække Bradford i Pennsylvania var i begyndelsen af 1930erne til middag i den lokale countryclub. Mændene gik ud på terrassen for at ryge, og en af dem hev en miserabelt udseende lighter med løst låg op af lommen. ’Hvorfor får du dig ikke et anstændigt fyrtøj’, drillede Blaisdell, og svaret kom prompte: ’Fordi denne her virker’. Blaisdell sikrede sig rettighederne til lighteren og gik hjem og forbedrede den ved blandt andet at fæstne låget til den ydre lighterkasse. Lighteren blev solgt for 1 dollar og 95 cent. Den fik sit navn, fordi Blaisdell kunne lide lyden af det engelske ord for lynlås, ’zipper’.

Den stormsikre Zippolighter fik for alvor sit gennembrud under anden verdenskrig.

CSB Island Entertainment ApS præsenterer

Midtvejskrise Viagra Karriereræs Ægteskabsproblemer Afmagt Børnebræk Utroskab Magt Prostitution Homofobi Angst

DANMARKS NYE COMEDY SHOW OM MÆND

PRIS FOR 1 TIMES PARTERAPI: 950,-

DEN NØGNE SANDHED

GORDON KENNEDY

JOACHIM KNOP

FRA

295,-

FARSHAD KHOLGHI

MIKKEL SCHRØDER ULDAL

STOR DANMARKSTURNÉ FRA JANUAR 2015 22. jan 23. jan 30. jan 31. jan 04. feb 05. feb 06. feb 07. feb 18. feb 19. feb 20. feb 21. feb 26. feb 27. feb 28. feb 04. mar 05. mar

Bremen - DANMARKSPREMIERE Bremen - KØBENHAVN MCH HERNING Kongrescenter Ringkjøbing-SKJERN Kulturcenter VEJLE Musikteater Musikhuset ESBJERG Musikteatret HOLSTEBRO VEJEN Idrætscenter Harmonien, HADERSLEV Musik & Teaterhuset, AABENRAA KulturCenter Limfjord, SKIVE Tinghallen, VIBORG Kulturværftet, HELSINGØR Arena Nord, FREDERIKSHAVN Vendelbohus, HJØRRING Musikteatret ALBERTSLUND Frederiksborgcentret, HILLERØD

06. mar 07. mar 11. mar 12. mar 13. mar 14. mar 15. mar 19. mar 20. mar 21. mar 27. mar 28. mar 09. apr 10. apr 11. apr 18. apr 18. apr

RINGSTED Kongrescenter Portalen, GREVE TØNDER Kulturhus Alsion, SØNDERBORG Jysk Musik- & Teaterhus, SILKEBORG Jyske Bank Mors Arena, NYK. MORS KOLDING Teater Musikhuset AARHUS Tved Hallen, SVENDBORG Forum HORSENS VÆRKET, Randers Magasinet, ODENSE Kulturhuset Pavillonen, GRENAA AKKC, AALBORG AKKC, AALBORG Musikhuzet RØNNE - KL. 16.00 Musikhuzet RØNNE - KL. 20.00

KØB BILLETTER HOS DIT LOKALE MUSIKHUS ELLER PÅ WWW.DENNØGNESANDHED.DK

WWW.CSB.DK

der gik spand i den t e k s t M e t t e Wa l l a c h

/

I l l u s t r at i o n r a s m u s m e i s l e r

2014 blev spandens år. Først skulle den fyldes med isvand. Senere sæbevand, ris og endda murbrokker. Der er tale om de såkaldte bucket challenges, som skulle ændre verden fra syg til rask og fra ond til god 56 Ud & Se December 2014

F

gemmer sig en alvorlig sag. En sag, der vedrøørtidspensionist Irene Jacobsen ligger rer hende. i sin seng i sit rækkehus i Karlslunde Udfordringen Ice Bucket Challenge har og ser Go’ morgen Danmark på TV 2 til formål at samle penge ind til forskning i i slutningen af august. Hun kigger på sygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose, forværten, Mikkel Kryger, som siddende kortet ALS. En sygdom, som Irene Jacobsen og på en stol i Tivoli får hældt to spande med cirka 350 andre danskere lider af. iskoldt vand over sig. Mikkel Kryger Ifølge The Da hun opdager, hvor mange der er i gang med at udføre Ice Bucket New York Times blev mere end 1,2 deltager i udfordringen, bliver hun Challenge, og det interesserer Irene millioner Ice Bucketbeæret.

Jacobsen. Første gang hun stifter videoer delt på de – Jeg var glad for, at folk endelig bekendtskab med kampagnen, er sociale medier på satte sig ind i, hvad jeg fejlede, nogle uger tidligere på Facebook. halvanden måned siger hun.

– Jeg troede, det var en af de udMen glæden varer imidlertid kort den morfordringer på de sociale medier, hvor man skal gen, for værterne på Go’ morgen Danmark talte springe i vandet eller drikke en øl og så nomiom sygdommen sklerose, mens de muntert nere nogle andre, siger Irene Jacobsen. hældte vand ud over hinanden, og det er et Senere finder hun ud af, at der bag spasen

godt eksempel på, hvorfor kampagnen ikke kun får ros.

– På det tidspunkt ville jeg gerne rette dem, når de sagde sådan noget sludder. Så min veninde kontaktede Go’ morgen Danmark, og fem minutter efter havde jeg både dem og 22-nyhederne i røret, fortæller Irene Jacobsen, der dagen efter befandt sig i TV 2s studier.

Udfordringen griber om sig

Man kan ikke fortænke TV 2 i deres iver efter at få Irene Jacobsen i studiet. Ice Bucket Challenge er guf for medierne, da fænomenet tager December 2014 Ud & Se 57

de sociale medier med storm. Hele verden vil være med i udfordringen. Det skal vise sig at være den perfekte måde at blive set på, at få opmærksomhed på, høste likes på de sociale medier på og samtidig vise ens virtuelle netværk, at man gør noget i den gode sags tjeneste.

– Så snart det er velgørenhed, er alt tilladt. Så behøver man ikke at have de store overvejelser omkring, hvorfor man gør det, siger Frederik Malling Juul fra Kommunikationsbureauet København i dag.

Venstres Søren Pind, Dansk Industris Karsten Dybvad, restaurant Nomas René Redzepi og Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, er blandt deltagerne herhjemme.

– Jeg havde besøgt en nabo, som havde sygdommen. Han var alvorligt syg, og derfor var jeg vidne til, hvilke konsekvenser sygdommen har, fortæller Bo Lidegaard 350 MENNESKER i dag om, hvorfor han LIDER AF ALS I valgte at tage udfordrinDANMARK, OG DER gen op.

KOMMER 50 NYE På sin vej jorden rundt TILFÆLDE HVERT ÅR griber udfordringen om sig. En mand fra Houston deltager sammen med sit barnebarn. På sin Ice Bucket Challenge-video hælder manden iskoldt vand over sig selv og den sagesløse 10 måneder gamle baby. Lidt længere mod nord, i Illinois, forsøger en anden ameri58 Ud & Se December 2014

kaner at imponere ved at fylde en gravkos skovl med vand, hvilket resulterer i, at han ikke kun får vand i hovedet, men også hele skovlen. Samtidig deltager vidt forskellige kendte fra Dalai Lama over David Cameron til Mark Zuckerberg og Bill Gates.

KONGENS EFTERFØLGER

Samtidig gør lokale vinterbadere i HørsholmRungsted pressen opmærksom på, at de faktisk, før Ice Bucket Challenge slog igennem, markerede deres 40-års jubilæum ved at lade et medlem overhælde med isvand for at protestere mod temperaturstigningerne i Øresund, og skuespilleren Matt Damon vælger sit helt eget spor og hælder resolut toiletvand over sig for at markere verdens mangel på rent drikkevand.

Ifølge det amerikanske Forbes Magazine bliver der doneret over 100 millioner amerikanske dollars til velgørende formål i kølvandet på Ice Bucket Challenge.

Måske er det rapporter om de store beløb, der sætter gang i en sand spandepandemi: Elfenbenskysten tropikaliserer udfordringen og kalder den Soap Bucket Challenge for at bekæmpe ebolaepidemien. I den skummende afrikanske udgave skal spanden fyldes med sæbevand for at markere kampen mod den virus, som giver ebola. I Indien tænker man også ud af boksen og ned i spanden, da Rice Bucket Chal lenge bliver indledt. Ophavsmanden mener, at vandforbruget fra den originale spandeudfordring er upraktisk i et land som Indien, der kæmper med at skaffe nok rent drikkevand til en milliardstor befolkning. I stedet skal spanden fyldes med ris og gives til en sulten indisk familie.

Og i Palæstina indleder den jordanske komiker Mohammed Darwaza Rubble Bucket Challenge for at sætte fokus på Israels bombninger af palæstinensiske områder. Man skal fylde spanden med murbrokker fra bombede bygninger, mener komikeren.

ALTRUISTISKE LIKES PÅ FACEBOOK

Selvom Ice Bucket Challenge er blevet kaldt den største filantropiske kampagne på de sociale medier og rent kommunikativt ser ud til at være en succes for velgørenhed, er der alligevel fulgt

Gaveskjulere Bærbar indpakning

Tilbuddene gælder fra d. 28.11.2014 og så længe lager haves. Tiger tager forbehold for trykfejl og leverancesvigt. © Tiger 2014.

Hank op i dine gaver for en tier. Det er prisen for tre af de små gaveposer, to af de mellemstore eller en enkelt af dem der kan rumme en flaske vin.

D e r e r e t ord for det

Folk, der støtter kampagner som Ice Bucket Challenge, er af kritikere blevet kaldt slacktivister. Det er en sammentrækning af de engelske ord ’slacker’ og ’activist’ og refererer til en person, som støtter et godt formål uden reelt at gøre en forskel. Andre slacktivister er fx medlemmer af velgørenhedsorganisationer, der skriver under på onlineunderskriftindsamlinger eller liker en velgørende sag på Facebook uden at donere penge til den.

Næste SAG

Det spås, at den næste verdensomspændende virale kampagne bliver Unicefs #wakeupcall, hvor folk skal tage et billede af sig selv, lige efter at de vågner, og lægge det på de sociale medier under hashtagget #wakeupcall for at støtte kampen for fred i Syrien.

60 Ud & Se December 2014

kritiske røster i kølvandet på succesen. Frederik Malling Juul fra Kommunikationsbureauet København er én af dem. Han stiller spørgsmålet, om man støtter sagen, fordi den er vigtig, eller fordi aktiviteten er sjov.

– I Danmark f lorerede der en anden sag på nettet, hvor folk udfordrede hinanden til at hoppe i vandet. Men det var ikke for at støtte et godt formål, det var bare for sjov. Jeg tror ikke, folk kunne kende forskel på den udfordring og Ice Bucket Challenge. Vi løber efter den næste sjove ting, og vi vælger aktiviteten før sagen, mener han og kalder fænomenet funraising.

Chefredaktør Bo Lidegaard er ikke enig i, at folk glemte, hvad kampagnen handlede om: – Det var en god måde at skabe opmærksomhed omkring denne sygdom på, som er lige så forfærdelig, som den er ukendt. Risikoen med sådan nogle stunts er altid, at ideen med dem fortaber sig. Men jeg synes, at de store ikoniske deltagere var gode til at forklare, hvad det gik ud på, siger han i dag.

Journalisten Willard Foxton fra The Telegraph har kaldt fænomenet en miss wet T-shirt-konkurrence for middelklassekontormus, og andre har

påpeget, at ALS-organisationerne kunne have indsamlet mange f lere penge, hvis folk ikke skulle bruge penge på at købe spande og isterninger for at støtte det gode formål. Professor i amerikanske studier i Minnesota Jason Ruiz har ligefrem regnet ud, at der i slutningen af august var blevet brugt 22,2 millioner liter rent drikkevand i kampagnen, som – bemærkede professoren – kunne have gjort gavn i tørkeområder som Afrika.

Isvand eller pengene

Reglerne i Ice Bucket Challenge er, at man bliver udfordret til at donere penge til ALS-forskning eller hælde en spand med isvand over hovedet.

Derfor undrer Irene Jacobsen, ALS-patienten fra Karlslunde, sig i sit stille sind over, at folk deler videoerne på de sociale medier, hvor de får hældt vand over sig, for det må jo betyde, at de ikke har doneret penge.

– De siger jo, at de gør det alligevel, men det er der jo ikke nogen, der kan tjekke, siger hun.

3

TRIMMET I

-KANTEN

r Salen e n o c l i Fa 015 EXTRAg 11. april 2 Lørda

Håret er revet væk – og det bli'r billetterne også!

KAYA BRÜEL · TRINE GADEBERG ANNE LOUISE HASSING · SOFIE LASSEN-KAHLKE GLASSALEN I TIVOLI PREMIERE FREDAG 27. FEBRUAR 2015 KL 20.00 Glassalen 28. februar 2015 Næstved 4. marts 2015 Holstebro 5. marts 2015 Skive 6.marts 2015 Herning 7. marts 2015 Vejle 12. marts 2015 Esbjerg 13.-14. marts 2015 Albertslund 19. marts 2015 Randers 20. marts 2015 Odense 21. marts 2015

Helsinge 25. marts 2015 Viborg 28. marts 2015 Silkeborg 9. april 2015 Aarhus 10. april 2015 Ringsted 16. april 2015 Aabenraa 17. april 2015 Aalborg 18. april 2015 Sønderborg 22. april Kolding 24. april 2015 Horsens 25. april 2015

Info & billetkøb: Agenzy.dk

GLASSALEN i TIVOLI 11. april – 2. maj 2015: FA BILL KONCERTSALEN i TIVOLI 5. – 23. maj 2015: EKSTRA Vejle 2.-3. juni 2015 FA BILL Vejle 16. september 2015 EXTRA Holstebro 4. juni 2015 FA BILL Aarhus 5.-6. juni 2015 FA BILL Esbjerg 9.-10. juni 2015 FA BILL Herning 11. juni 2015 FA BILL Aarhus 12.-13. juni 2015 FA BILL Holstebro 16. juni 2015 EXTRA Aarhus 17. juni 2015 EXTRA Aabenraa 1. september 2015 FA BILL Aabenraa 2. september 2015 EXTRA Esbjerg 3. september 2015 EXTRA Herning 4. september 2015 Svendborg 10. september 2015 Næstved 11. september 2015 Slagelse 18. september 2015 Nykøbing F 24. september 2015 Fredericia 26. september 2015

Kolding 2. oktober 2015 Roskilde 9. oktober 2015 Viborg 29. oktober 2015 Silkeborg 30. oktober 2015 Thisted 5. november 2015 Frederikshavn 6. november 2015 Skive 12. november 2015 Randers 13. november 2015 Sønderborg 17. november 2015 Grindsted 20. november 2015 Aalborg 27. november 2015 FA BILL Aalborg 28. november 2015 EXTRA Grenå 3. december 2015 Horsens 4. december 2015 Odense 10. december 2015 FA BILL Odense 11. december 2015 EXTRA Haderslev 5. februar 2016

Billetter: Agenzy.dk · Turné: OrkenensSonner.dk

ER DET DEN VIGTIGSTE SAG ELLER SAGEN MED DEN SJOVESTE AKTIVITET, DER LØBER MED PENGENE?

405 efterskoleelever fra Ranum Efterskole ved Limfjorden smed én efter én isvand over sig. Videoen blev lagt på Youtube og blev en af de mest sete danske videoer i sommer.

I dag siger forstander Olav Storm Johannesen, at det måske ville give mere mening at støtte en sag som ebola. ’Eleverne plejer at være på studierejse i Afrika. Det ville give et større ejerskab til det gode formål’.

62 Ud & Se December 2014

Og Frederik Malling Juul mener, at netop det kan være et problem.

– Folk køber syndsforladelsen ved at hælde en spand vand over hovedet. Så behøver man ikke at donere penge, for nu har man sat sig selv i spil, siger han.

Irene Jacobsen tror dog, at de f leste mennesker både donerer og tager isvandsudfordringen op. Og det må der være noget rigtighed i taget det store beløb, som ALS-foreninger meddeler, at de har modtaget, i betragtning.

I dag ved Irene Jacobsen ikke helt, hvad hun skal synes om kampagnen. For selvom hun er stolt over opmærksomheden, som hun selv fik at føle, da hun i sensommeren blev indlagt, og der kom en sygeplejerske hen og spurgte, om det ikke var hende, der havde været i Ekstra Bladet, fordi hun havde ALS, så synes hun stadig, at selve udfordringen er besynderlig i forhold til hendes sygdom.

– Jeg kan ikke se sammenhængen med at hælde vand over sig, siger hun.

Det er Frederik Malling Juul enig med hende i. Han mener, at velgørenhedsorganisationerne skyder sig selv i foden, hvis de ikke formår at opfinde en aktivitet, der forbindes med det gode formål.

– Man kan spørge sig selv, om målet helliger midlet. For ALS havde ikke samlet så mange penge ind, hvis aktiviteten ikke havde været sjov.

Men det er som at tisse i bukserne, for man skader velgørenhedsorganisationerne på den lange bane. Målet helliger ikke midlet for enhver pris, mener han.

Kritikere af udfordringen har diskuteret, om de mange penge ville have gavnet mere andetsteds. Nogle har foreslået myggenet til malariaramte områder, andre har foreslået bekæmpelse af kræft.

Chefredaktør Bo Lidegaard mener ikke, at man kan diskutere, hvilke af verdens problemer der er størst.

– Det er rigtig nok, at der er andre og værre problemer på jorden, men man skal ikke sammenligne alvoren af humanitære udfordringer, siger han.

Frederik Malling Juul er principielt enig med Bo Lidegaard, men ser alligevel et dilemma.

– Der er nogle proportioner, som bliver forvrænget. For er det den vigtigste sag eller sagen med den sjoveste aktivitet, der løber med pengene? spørger han.

Efter at Irene Jacobsen var blevet interviewet af både TV 2 og Ekstra Bladet, holdt den danske dj Kato en fire timer lang koncert i Aarhus. Han havde også fået Ice Bucket-udfordringen, men i stedet for at lægge en video på Facebook, hvor han fik en spand vand i hovedet, valgte han, at hele overskuddet fra koncerten skulle gå til ALSforskning. Irene Jacobsen var der selv, og spørger man hende i dag, synes hun, at den slags donationer giver mere mening end en udfordring, der involverer en spand og noget iskoldt vand.

NU I NATURENS SKØNNE FARVER.

Tag bladet med hjem

VI HAR GIVET VORES BEDSTE TERMOFLASKE FARVE.

Eller læs det på nettet

dsb.dk/udogse

er - 2015

er 1-7 ug

Korte kurs

Nogle

ndre

dre end a

er man be uger husk

2015 2 -10 mån eder

Bestil 2015 kataloger www.hojskolerne.dk eller tlf. 33 36 40 40

Start Dit Eventyr På Zanzibar Højskolen!

Unik kombination af højskole, frivilligt arbejde, rejse, safari og masser af andre eventyr

Få mere info på www.zanzibar-hojskolen.dk • Følg os på

zanzibarhoejskolen

Zanzibar Højskolen

Tilmeld dig nu!

Der er stadig plads på Februar holdet 2015

KRYDS O G SUD OKU

GOD JUL

GODT NYTÅR

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

www.danskfolkeparti.dk · 33375199

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi lod om to X to BILLETTER til ’Billy Elliot The Musical’ på Det Ny Teater en valgfri onsdag eller torsdag mellem 28.1. og 30.4.2015.

Værdi 958 kroner for to billetter.

Let Svær

Vindere af krydsord 10/2014 Lis Hansen, Næstved Svend Hjort, Birkerød

Vi skal have løsningsordet senest den 31. december.

Send løsningsordet til kryds@datagraf.dk Vinderne får direkte besked.

Løsningsordet offentliggøres i Ud & Se 2/2015.

Løsningsord EFTERÅRSVEJR 64 Ud & Se December 2014

- L I VE “ENESTE KONCERT I DANMARK!” LØRDAG 30. MAJ 2015

BILLETPRISER FRA KR. 300,-

JYSKE BANK BOXEN HERNING

BILLET: MCH HERNING KONGRESCENTER - MCH.DK - TLF. 99 26 97 08

BILLETTER: www.billetnet.dk • Billettelefon: 70 15 65 65 • www.csb.dk • www.helene-fischer.de

Om DSB

Jeg er ikke kuldskær Rune Belsøe, 29 år

jeg er lidt af en drengerøv, og

ud på de hyggeligt dalende snefnug.

jeg synes, vinter er fedt, for på den

På den anden side er jeg glad for

årstid kan jeg køre rundt på parke-

mit arbejde, netop fordi jeg ikke

ringspladser i glatføre og trække

sidder på kontor. Inden DSB var jeg

håndbremsen og snurre lidt rundt.

skraldemand og postbud, jeg kan

På jobbet betyder vinteren ekstra

godt lide at være ude og være aktiv,

arbejde. Vi skal have varmekano-

og jeg er heller ikke kuldskær. Som

ner til toiletsluserne, hele togets

regel arbejder jeg i shorts fra marts

gumminæse er én stor isflage, og vi

til december.

Stationsbetjent i Klargøringscenter Kastrup

skal feje sporskifter i to-tre timer i minusgrader ude i det område, vi kalder Sibirien, fordi det er koldt og fyger meget.

Min hverdag er ikke sådan, at jeg sidder på et varmt kontor og kigger

En stationsbetjents hverdag er fyldt med mange opgaver og mange redskaber. Men der er stadig brug for en gammeldags kost indimellem. Ikke mindst om vinteren.

tekst ida nyegaard espersen / foto gitte sofie hansen

66 Ud & Se December 2014

BRYGGERI · GUIDEDE TURE · ØLSMAGNING · HESTEVOGNSTURE · BRAND STORE

VISIT CARLSBERG THE COPENHAGEN EXBEERIENCE Få en oplevelse ud over det sædvanlige når du besøger Carlsbergs historiske vartegn. Nyd arkitekturen, duften af humle og en bred vifte af velsmagende øl fra Carlsberg og Jacobsen, f.eks. til en dejlig frokost. Alt sammen mindre end 5 min. fra Hovedbanegården. Kig forbi eller ring på 33 27 10 20 og hør mere.

VisitCarlsberg.dk

18143 Ann_Ud&Se_210x137.indd 1

FØLG DIN BEHANDLING I DIN ONLINE SUNDHEDSJOURNAL

Tryghed lige ved hånden På sundhed.dk finder du din Sundhedsjournal. Det er din helt personlige indgang til dine journaloplysninger, dine behandlinger, din medicin og meget mere. Brug din Sundhedsjournal til at få overblik over dit sygdomsforløb og til at følge med i din behandling.

05/11/14 09:49

Skriv til DSB twitter.com/omDSB

GOD LYD

Hvorfor nu det, DSB?

@Almst: For en gang skyld er højttaleren i toget ikke skruet op på 1 mio = Datteren kan måske sove hele vejen hjem til Kbh. Tak @omDSB

Post dit spørgsmål, din undren, din ros, din ris og dine fotos på DSBs Facebook-,

@Almst Tak fordi du har taget dig tid til at dele din oplevelse med os – god rejse :)

Twitter- og Instagramprofiler.

Bittert at løbe med barnevogn for at finde bagerste vogn og så lukker dørene lige foran én @nat_serious, Twitter

Vi sidder klar fra 7 til 21 på hverdage

@OmDSB Så lidt. Bare I også husker at skrue ned næste gang, vi skal med toget.

og fra 10 til 17 i weekenderne. Du

Facebook.com/udogse

kan også skrive til kundecentret via

Aften i kupeen

dsb.dk/kundeservice og direkte til

Instagram dsb.dk

Ud & Se på skrivtilDSB@dsb.dk

Udsigten fra toget i går aftes. Tak for dagens smukke billede @gittestark #dsbudefra #dsb #itoget

Cyklerne spærrer Julia Bjerre Svendsen Det her er desværre dagligdag i S-togene. Cykler der spærrer for flugtveje. Hvad gør I ved problemet???

Hej Julia. Tak for dit indlæg.

Sidder i toget sammen med et ældre ægtepar, der kører i tog for første gang i deres liv. Det er et eventyr

Cykler er velkomne i DSB-tog.

Men da sikkerhed er DSBs højeste prioritet, kan cykler kun komme med toget, såfremt der er plads på de anviste cykelpladser. Vi må erkende, at nogle passagerer vælger at ignorere de anvisninger, der er givet ved skiltning og anden form for af-

@Hellehoestrup, Twitter

mærkning. Vores personale gør, hvad de kan, for at sikre, at kunder med cykler ikke spærrer udgang fra kupeerne.

DSB forsøger med forskellige kampagner at sikre, at alle

Find DSB på de sociale medier

Del dine oplevelser i toget på Instagram #dsbudefra

facebook @dsb og @dsb ung

Facebook.com/DSBungDk twitter @omdsb

Wildcard på stationen Klaus Lundberg Kan jeg købe et Wildcard på stationen, så det træder i kraft med det

instagram @dsb.dk

samme?

Hej Klaus. DSB Wildcard kan købes via vores app, på DSB.dk eller via

Youtube @dsbofficiel

sms. På flere stationer er det muligt at låne en kunde-pc og komme ind på vores hjemmeside. Her kan du købe Wildcard og får samtidig et midlertidigt Wildcard, som du kan hente og bruge med det samme. Rigtig god weekend.

68 Ud & Se December 2014

passagerer, også dem med cykler, tager hensyn til hinanden og togdriften.

4715 henvendelser fik DSB på facebook og Twitter i oktober

105 henvendelser om dagen i gennemsnit har DSB fået på facebook og Twitter det seneste år

Køb Pladsbillet til julen nu Julen er andesteg og julegaver og julehygge med familien. Men det er også travle rejsedage. Så køb din Pladsbillet i god tid og vær sikker på at sidde ned hele vejen hjem. Glædelig jul Køb nu på dsb.dk eller med DSB app

Skriv til DSB

Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med ’At elske eller ikke at elske’ af Benny Andersen. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

får i mange tilfælde ofte et beskidt

te skilte vil blive taget med i vores

At skulle betale en billetpris for

svar, når man som medpassager

overvejelser.

hund er i og for sig fair nok, men

beder om at andre tage deres fodtøj

Med venlig hilsen

at det skal svare til en børnebillets

ned fra sæderne. Der er dog enkel-

Torben Nielsen, souschef

pris, synes jeg er for højt! Og hvor-

te, der godt kan forstå at fodtøj ikke

DSB Kundeservice

for skal man betale for pladsbillet

hører hjemme der, hvor andre skal

til hunden, når hunden er nede på

hjælp hvis togpersonalet også var

Måske en kommende DSB-mand?

opmærksomme på problemet og

Lene Bjarnø, København V

gjorde passagererne opmærksomme

Min dreng har lige afsluttet sin 9.

rigtigt, at du skal købe en pladsbillet,

på det. I England har man løst pro-

klasses erhvervspraktik i værkste-

når du ønsker at have din hund med i

blemet ved at sætte skilte op. Dette

derne på Otto Busses Vej. Han følte

InterCity- og InterCityLyntogene.

har åbenbart hjulpet, eller også

sig rigtig godt taget imod, har haft en

Normalt er det valgfrit, om man

er englænderne bare mere velop-

fantastisk uge og kom glad hjem hver

ønsker en pladsbillet eller ej, men

dragne, jeg så ingen med fødderne

dag. Jeg vil gerne takke for at I har

sådan forholder det sig ikke, når du

på sædet. Dette er et lille nødråb til

givet ham sådan en god oplevelse.

skal have en hund med på rejsen. Og

sidde. Det ville derfor være en stor

DSB, fra en passager der kom hjem med snavsede bukser.

gulvet?

Tak for din henvendelse. Det er

det er der flere grunde til. Ligger din Det er rigtig rart at vide, at din søn

hund på gulvet, og vælger en passa-

blev så godt modtaget, at han kom

ger at sætte sig på det sæde, som

Jeg kan kun give dig ret i, at det er meget uheldigt, at nogle af vores

glad hjem hver dag. Jeg vil straks

din hund ligger ved, så kan denne

sørge for, at dine rosende ord bliver

passager meget nemt blive generet

passagerer vælger at placere deres

bragt videre. Hvem ved, måske din

af hunden, da den naturligvis vil

fodtøj oppe på sæderne – både fordi

søns erhvervspraktik har givet ham

optage en del af gulvpladsen foran

de på denne måde spærrer for en

blod på tanden til et job i DSB?

dette sæde. Desuden vil vi gerne

siddeplads, hvor en anden passager

Med venlig hilsen

sikre, at din hund eksempelvis ikke

kunne have siddet, og fordi de kan

Torben Nielsen, souschef

bliver trådt på poterne – hvis en

komme til at svine sæderne til. Hvis

DSB Kundeservice

anden passager vælger at sætte sig på pladsen, hvor din hund ligger, det

vores personale observerer, at en kunde benytter sædet til sine beskid-

Pladsbillet til vovse

kan ske, fx når passageren rejser sig.

te sko, beder personalet kunden om

Karina Bank Arikan, Hvidovre

Så det er rigtigt, at hunden i princip-

at tage fødderne ned. Vi er på nuvæ-

Jeg kan ikke forstå, hvorfor man

pet ikke optager selve sædet, men

Fødderne ned

rende tidspunkt i gang med at se

både skal købe billet og pladsbillet

den tilhørende plads på gulvet opta-

Willy Larsen, Tølløse

nærmere på DSBs adfærdskommuni-

til sin hund, når man ikke har den

ger den, og det er denne plads, du

Efter at DSB har indført rygeforbud

kation – eksempelvis ser vi på, hvad

med i en taske (hvor den så til gen-

betaler for, når du køber pladsbillet-

på alle perroner, hvilket en masse

vi bør kommunikere ud til vores

gæld er helt gratis at medbringe).

ten til hunden. Vi glæder os til at se

rygere er komplet ligeglade med,

kunder, når det kommer til de rejsen-

Jeg har ikke transporttaske til min

både dig og din hund i toget igen.

var det måske på tide, at der blev

des adfærd i toget og på stationerne.

minipuddel, så jeg betalte børne-

Med venlig hilsen

indført forbud mod at anbringe sit

Vi modtog netop din henvendelse i

billet (da jeg i forvejen også havde

Torben Nielsen, souschef

snavsede fodtøj på sæderne. Man

rette tid, så dit forslag om at opsæt-

mine to børn med) og pladsbillet.

DSB Kundeservice

Ud & Se ønsker alle en god jul og et godt nytår!

På gensyn i 2015 70 Ud & Se December 2014

All inclusive...

- med kostskole

5 ungdoms-

uddannelser i samme hus:

STX HHX HF HG IB + Kostskole & 10. klasse

Struer Statsgymnasium Jyllandsgade 2 Tlf. 9785 4300 www.struer-gym.dk

COMPLOT.DK

7600 Struer

M. ANCHER P. S. KRÃ&#x2DC;YER Indtil 12/4 2015 arken.dk

December 2014 Ud & Se 71

Skriv til DSB

Kontrolløren fandt Emil

altid reagerer helt forudsigeligt, og

rejste alene uden billet og jakke,

mindre sjovt at være togkontrollør,

Jakob Svagin, Frederiksberg

nok heller ikke ville tage kontakt til

om hvor han skulle hen. Emil havde

men engang imellem så er det dem,

Vi havde i går en oplevelse, som vi

nogen for at spørge om vej. Derfor

bare svaret, at han skulle hjem,

der gør den lille ekstra ting, der gør

gerne vil dele med jer. Jeg arbejdede

besluttede vi at ringe til politiet.

og da de ikke kunne få mere ud af

så stor en forskel.

sent, og blev omkring klokken syv

Og snart stod der 1 patruljevogn,

ham, havde de alarmeret politiet,

ringet op af min kone med beske-

en civilvogn og to motorcykelbe-

og så endte aftenen lykkeligt. De

den: ’Emil er væk’. Emil er vores

tjente på vores adresse. Vi gav

havde gjort det helt rigtige over for

skrækkelse! I DSB ser vi med stor

7-årige søn, så jeg røg ud ad døren

signalement, og betjentene kørte

en dreng med Emils handicap, og

alvor på de henvendelser, vi modta-

med det samme. Jeg havde regnet

rundt i området og ledte. Men så

havde bare stille og fredeligt hjul-

ger, som omhandler vores medarbej-

med, at min kone ville ringe mig op,

fik de besked om, at der var fundet

pet ham, uden at forsøge at presse

deres måde at møde vores rejsende

mens jeg sad i bilen og sige, at nu

en dreng, som kunne være Emil på

svar ud af ham eller hidse sig op. Jeg

på. Og derfor er det utrolig dejligt at

var han fundet. Men det gjorde hun

Valby station, hvilket var langt uden

var så glad for at have fundet min

høre, at vores medarbejdere valgte

ikke, og da jeg en halv time senere

for den radius, hvor vi havde ledt.

dreng, og havde så travlt med at

at agere, som de gjorde, da de mød-

var hjemme, fik jeg historien, at han

Jeg røg i patruljevognen og hen til

ringe til hans mor, at jeg kun fik sagt

te Emil alene i toget. Jeg har skyndt

var forsvundet fra vores have på

Valby station, hvor der stod 4 kon-

hurtigt tak til kontrollørerne, og til

mig at sende din henvendelse videre

Frederiksberg for 1½ time siden. Det

trollører og ventede med – Emil. I

ham som havde spottet Emil. Jeg

til de pågældende medarbejdere og

var nu i mellemtiden blevet mørkt,

god behold. Han var tilsyneladende

nåede kun at få hans navn: Douglas.

deres leder – og jeg er sikker på, at

og min kone havde cyklet rundt i

gået hele vejen til Flintholm sta-

Så hele denne lange historie var

de bliver meget glade for at modtage

kvarteret. Intet spor af Emil. Og så

tion, hvilket er omkring halvanden

bare for at sige tak til Douglas og

den.

er der det, at Emil ikke er helt som

kilometer, og her havde han sat sig

hans kolleger. Tak fordi I var vågne

Med venlig hilsen

andre børn. Han ligner en helt al-

ind i toget, havde taget en avis, og

og tog ansvar. Jeg ved godt, at det

Torben Nielsen, souschef

mindelig glad og frisk dreng på 7 år,

sat sig på et sæde. Men så var der

er en del af jeres job, men alligevel.

DSB Kundeservice

men han har infantil autisme, og det

en kontrollør, der havde undret sig,

Stort tak til jer. Der er sikkert man-

betyder blandt andet, at han ikke

og havde spurgt den lille dreng, der

ge andre situationer, hvor det er

Hold da op – sikke en grim for-

“Nu føler jeg mig ikke alene mere” Josephine, 12 år

Se Josephines historie, køb Julemærker og vind flotte gaver.

Du kan give børn smilet tilbage

- Støt med et Julemærke Køb Julemærket her: Post Danmark, Bog & Idé, Bilka, SuperBest, Kop & Kande, Eurospar, Spar, Min Købmand, Land & Fritid, julemaerket.dk eller ring på tlf. 33 13 37 45.

72 Ud & Se December 2014

Spiller: ons-tor 19.30, fre 20, lør 15 + 20, søn 15 Billetter 33 25 50 75 eller www.detnyteater.dk

Fra 22. januar

Healingsmassage Grundkursus 11. - 15. februar eller 2. - 6 april (påsken) Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

Har du lyst til at arbejde professionelt med healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Du lærer en lang række gode teknikker til at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i både Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

THE MUSICAL

To-årig RAB godkendt uddannelse

MUSIK AF

ELTON JOHN

MANUSKRIPT OG SANGTEKSTER AF

LEE HALL

Billy Elliot er baseret på filmen af samme navn og har musik af Elton John.

Arbejderklassedrengen Billy går til boksning, men vil hellere danse.

Oplev den hjertegribende og varme historie om Billy, der mod alle odds forfølger sin drøm, og de konsekvenser det får for ham og hans familie.

Med 81 internationale teaterpriser er Billy Elliot den mest prisvindende musical nogen sinde.

SE MERE PÅ WWW.DETNYTEATER.DK

Basic One kun 975,Med deluxe hovedstøtte, side armstøtter, armhylde og ansigtshul og transporttaske. & kommunikation Vælg mellem 71, 66 og 55 cm bredde.

Pris inkl. moms.

JULEGAVEIDÉ GAVreEopKleOveRlseTr

til sto der huskes længe

Ring efter brochure: 70 400 600 eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Det Ny Teaters gavekort kan benyttes såvel til køb af billetter til teatrets forestillinger som til betaling i Restaurant Teaterkælderen

NEDSL AG

Tæsk Iværksætteren Martin Thorborg har for vane at koncentrere sig mere om andres grimme hår end sit eget. Så kniber han sig i låret, indtil øjnene står i vand

Martin Thorborg

er født i 1970. De sidste 20 år har han været med til at starte et væld af virksomheder, blandt andet den første danske søgemaskine, Jubii.

Da Jubii blev solgt, fik han aktier for godt 100 millioner kroner. Ifølge Martin Thorborg var det en stor ulykke at tjene så mange penge som 31-årig, han var ’totalt uforberedt på tomheden’, som fulgte.

f o r ta lt t i l I d a n y e g å r d e s p e r s e n

Mine fredage går med gratis at hjælpe andre

iværksættere. Det gør jeg for min egen skyld.

Sådan er det. Paven hjælper heller ikke andre for sine blå øjnes skyld, han sidder da og kommer i bukserne, når han lægger en hellig hånd på andres hoved.

/

f o t o S ø r e n R ø n h o lt

lært mig, at hvis man vurderer, at man er blevet uretfærdigt behandlet, så skal man stå op for sig selv, sige sin mening og tage tæskene.

Jeg synes, at alt for mange mennesker dækker

sig ind under, at det er synd for dem. Det er synd for mig, hvis jeg er gammel, og det er synd for Mine forældre har en udpræget retfærdigheds- mig, hvis jeg er ung. Det er synd for mig, hvis jeg er kvinde, og det er synd for mig, hvis jeg er sans. Derfor går min mor også med sikkerhed ned til købmanden og forlanger pengene tilbage, mand.

Det er synd for os alle sammen. Vi har alt for hvis hun dagen forinden har købt 30 æbler, og et mange puljer og samråd og radioprogrammer, af dem har vist sig at være råddent. der ynker os. Jeg tror, at når man ynkes, så piller For så har hun betalt for 30 æbler, men kun man værdigheden ud af folk, og så piller man lyfået 29 æbler, og det vil hun ikke finde sig i. sten og evnen til at lykkes ud af mennesket.

I min barndom kørte vi rundt i Rumænien i Jeg tror på, at man skal sige til folk: ’Ja, vi en Fiat 127, da min far vekslede penge hos en mangler ben og arme og er muslimer og kvinder mand, som snød ham. Mine forældre blev vrede og gamle og unge, vi er alle nogle mærkelige tilog kørte rundt for at finde manden. Til sidst så fælde, og det er ikke nødvendigvis synd for os’. de ham og løb ud af bilen, og min mor holdt manden fast, mens min far strippede ham, for alt hvad han ejede. Solbriller, pung, bukser og kam.

Jeg koncentrerer mig for meget om andre Jeg garanterer, han havde kun sine underbukser menneskers fejl, og det er nok min egen største tilbage, that’s it. fejl.

Bagefter delte de hans kam og solbriller ud til Da jeg som ung var i Den Kongelige Livgarde, nogle fattige børn ved en grænseovergang. skulle vi have en generalprøve, inden turen gik til Mine forældre er fuldstændig frygtløse. De har Amalienborg.

74 Ud & Se December 2014

Jeg stod ret i f lere timer og fulgte kommandoerne – op og ned med geværet, op og ned med geværet – og det er forfærdelig kedeligt. For at dulme kedsomheden ledte jeg efter fejl hos andre. Jeg fik øje på en fyr, der var lidt ude af sync med os andre, og derfor hørte jeg ikke kaptajnens næste kommando, men f låede geværet frem i et knald, mens alle andre stod stille.

Min kaptajn skreg bagefter: ’Thorborg, jeg tager din røv og f lår den ud på glidebanen’. Jeg har aldrig fået så voldsom en skideballe.

Mit fokus på ham, som begik en minimal fejl, gjorde, at jeg begik en stor fejl.

Det lærte mig noget om livet – brug energien på selv at blive bedre i stedet for at kritisere de andres grimme hår.

Af og til koncentrerer jeg mig stadig for meget om andres fejl, men så niver jeg mig selv så hårdt i låret, at jeg får tårer i øjnene. Det hjælper.

Hvis jeg ser en person kaste ispapir eller et cigaretskod ud ad bilvinduet, har jeg seriøst lyst til at stoppe op og hive vedkommende ud af bilen.

Jeg får et blik i øjnene, som om jeg sidder og kigger på den usleste skabning. Vi har nogle få fælles ting, lad os nu for helvede passe på dem.

29995

24995

24995

27995

19995

19995

2014-2015

BØGER

VORES FLOTTE JULEKATALOG ER PÅ GADEN

se Den grænselø

R-OLSEN JUSSI ADLE SE SIDE 13 JÆR MØDER CECILIE FRØK

rd Lise NørgSEaaSIDE 39 Priserne gælder til og med d. 23.12 2014

1864

slagne Sønner af deSE SIDE 54

ERS JAMIE OLIVITTER FAVOR E 61

Hent kataloget i din nærmeste Bog & idé butik, eller se det på bog-ide.dk eller etilbudsavis.dk, og find inspiration til en masse gode læseoplevelser.

SE SID

n om Fortællinge

a Flora DaSEnSIDicE 77

VINDBOGPAKKER G & IDÉ MED KLUB BO

gælder fra r. Tilbuddene ftsændringe t pris- og afgi ssvigt sam rer, levering

den den 18.

og med november til

- SIDE 98

den 2014.

Køb bøgerne i butikken eller på bog-ide.dk

En smukt ældet Kånken Original, købt i juni 1982 i Örnsköldsvik i Sverige og brugt hver dag siden.

Tænk dig godt om, når du skal vælge din yndlingsKånken Den holder meget længe Kånken blev oprindeligt skabt tilbage i 1978 som en hjælp til at forebygge rygproblemer hos svenske skoleelever.

Størrelsen blev bestemt ud fra, at den skulle klunne rumme to a4-ringbind.

Det tidløse design i det slidstærke, vandafvisende materiale Vinylon F er aldrig gået af mode.

Dens lige linjer har en yderligere fordel set fra et bæredygtighedsperspektiv: Der er næsten intet spild, når mønsterdelene skæres til i materialet.

Skulderremmene er fremstillet af ét langt stykke, som er integreret med hanken på bagsiden, en detalje, der også bidrager til, at rygsækken holder længere.

Et andet interessant faktum er, at Kånken i 2008 som den første rygsæk i verden blev klimakompenseret.

I dag fås Kånken i flere farver, størrelser og modeller end nogensinde, f.eks. Kånken Big, Kånken Mini, Kånken Laptop og Kånken Kids.

Tænk dig godt om, når du skal vælge din yndlingsmodel. Det er en beslutning, du kommer til at leve med i mange år.

www.fjallraven.dk