UD & SE - Passagermagasin - Februar 2016 - DSB

JACOB RIISING

Jeg kan godt tænke: ’Jeg skal have dem til at grine tre gange i løbet af det her møde’

FEBRUAR 2016

11. februar — 8. maj 2016

Intimiteter i kunsten Gerda Wegener, I sommervarmen (Lili), 1924. Foto: Morten Pors

Menneskets intimsfære er i konstant udvikling. Nu giver SMK et unikt indblik i, hvordan intimiteten har udviklet sig i kunsten på tværs af tid og medier.

Tæt på Knud Højgaards Fond

HERMOD LANNUNGS

MUSEUMSFOND

Dronning Margrethes og Prins henriks FonD

DANSKE BANKS FOND

smk.dk #smkmuseum

GERDA WEGENER Indtil 16. maj 2016

FEBRUAR 2016

4 6

OM DSB DE FEM

Dét optager sangeren Katinka

8

TALENT

10

LEGEBARN

20

FREMTIDSLINJEN

22

DET PARALLELLE LIV

32

NÅR GIFT GØR GODT

38

MANDEØ

46

MÅNEDENS TING

48

KEDSOMHED

54 56 58 64

10

Bayram Yildirim har talent for fastfood

Interview med tv-vært Jacob Riising

Vintersport i fortid og fremtid

LEGELAND

En halv million følgere på Instagram

Giftige dyr bliver til livsvigtig medicin

Hvad laver de unge mænd på Samsø, når kvinderne flytter?

Leverpostejmaden

’DYR HAR E EGIFT T EN POTEN ORMT TIALE’ FR OSTY LOECH ZEALA EL , ND PH ARMA SIDE 3 2

I februar er han vært ved Melodi Grand Prix, og han nåede helt nye seere, da han i efteråret rejste verden rundt med sin mor. Vi har interviewet Jacob Riising. Og mor.

Brugt rigtigt bliver den underholdende

KRYDS OM DSB SKRIV TIL DSB

HVERDAGSBILLEDER

Det sociale medie Instagram har ændret livet for en del danskere. Vi har mødt fem.

NEDSLAG

Succesforfatter Lene Kaaberbøl

22 Udgiver Produceret af Datagraf Communications, Havneholmen 33, 1561 København V. Redaktion Redaktør Karen Gahrn, art director Katinka Bukh, journalist Anders Ryehauge og journalist Jonas Wisbech Vange.

Medredaktør på ’Om DSB’: Maria Schouboe Sloth, DSB. Ansvarshavende chefredaktør: Kommunikationsdirektør Lars Kaspersen, DSB. Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@datagraf.dk (forslag til artikler) LÆS UD & SE tilbage til 2005 på dsb.dk/udogse Følg os på Instagram @UdogSe Annoncer og distribution DG Media, telefon 3370 7665 og ud&se@dgmedia.dk – se mere på dgmedia.dk/udogse ISSN 0106-7850. Læsertal: 480.000.

Tryk: Stibo Graphic, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Forside Jacob Riising fotograferet af Jonas Pryner Andersen.

PÅ RÆVEN Ud af en folkeskoleklasse på 17 er Thomas den eneste, der stadig bor på Samsø. Vi har besøgt øen, pigerne flytter fra.

38

F OTO : J E R N B A N E M U S E E T

Om DSB

VI

TOG

På rejse med WagonLits og Interrail Danmarks Jernbanemuseum planlægger en udstilling om ferierejser med tog og søger danskere, der har rejst med Det Internationale Sovevognsselskab Wagons-Lits eller med Interrail. Museet vil gerne interviewe de tidligere rejsende og samle genstande med relation til rejsen.

Wagon-Lits var engang et kæmpe foretagende, der drev luksustog som Orientekspressen og kørte med tusindvis af sovevogne og spisevogne i mange lande.

Firmaet blev siden opkøbt af det franske Newrest.

Interrail er ikke så stort som i 1980erne, men der er dog stadig en del, der vil være en fri fugl på hjul.

Seks procent af DSBs udlandssalg er Interrail. Flest køber det såkaldte Global Pass, der gælder til alle lande i Europa i en måned.

Vinterferie på jernbanemuseet Danmarks Jernbanemuseum inviterer til ’Leg i lange baner’ i både uge 7 og 8. Et stort område af museet omdannes til et kæmpe legeland med klodser, jernbanespor, sporskifter, tog og andet legetøj, som kan få legeglæden frem hos både børn og voksne. I uge 7 kan børnene lave deres eget trælokomotiv i Lokomotivværkstedet, og fra godsvognen kan de farvelægge et postkort og sende en hilsen til en, de har kær. Det populære minitog kører desuden alle dage. Se mere på jernbanemuseet.dk

SPORARBEJDE

Også i år har Banedanmark travlt med at modernisere spor, skinner og signaler flere steder i landet. Fx kører der togbusser i flere perioder mellem Roskilde og Køge på grund af arbejde på signalerne. Det samme gælder mellem Rødby Færge og Hamburg på grund af sporarbejde i Tyskland og mellem Roskilde og Odense på grund af sporarbejde på strækningen. Få det fulde overblik over, hvordan togene kører ved sporarbejde i 2016, på dsb.dk/spor16 MAD PÅ FARTEN

Køb billet og mad på dsb.dk – hent maden i 7-Eleven

1,6 mio. rejser med Rejsekort.

98,1

procent af brugerne tjekker korrekt ud.

Bestil en sandwich med en sodavand eller en sund menu med nødder, frugt og kildevand, samtidig med at du køber din togbillet i DSBs Netbutik – og få rabat oven i købet. ’Mad på farten’ sikrer dig billet, plads og proviant til togturen i én samlet løsning. Når du har købt billet, får du tilbud om at købe mad- og drikkevarer med rabat i 7-Eleven, og du modtager en elektronisk voucher, som du skal vise, når du henter maden i en af DSBs 77 7-Eleven-butikker på stationer landet over.

MOBILKLIPPEKORT

Mobilklippekortets levetid forlænges til et år Gyldigheden af mobilklippekortet i hovedstadsområdet er fordoblet.

Det betyder, at mobilklippekort købt efter den 7. januar 2016 klokken 12 er gyldige i 12 måneder mod tidligere seks måneder. Mobilklippekortene i hovedstadsområdet blev indført i 2011 som en forsøgsordning, hvor gyldighedsperioden blev sat til seks måneder. Det har længe været et stort ønske fra kunderne at få forlænget gyldighedsperioden. Mobilklippekortet kan benyttes i bus, metro og S-tog i hovedstadsområdet og fås i DOT Mobilbilletter-appen.

4

Ud & Se Februar 2016

Nu har jeg dedikeret over 15 år til IC4

DSB i tal

15 %

85 %

tanker Rejsekort op i betjent salgssted.

tanker Rejsekort op via selvbetjening.

*Tal fra uge 52/2015

T E K S T : D S B KO M M U N I K AT I O N & B R A N D I N G

Togbusser flere steder i 2016

Det kræver galgenhumor, når ingeniør FINN JEN-

SEN bliver spurgt om sit job til fester. Han har været med i IC4-processen fra begyndelsen.

SIDE 56

Dit WildCard hedder nu DSB Ung. Se mere om fordele og rabatter på dsb.dk

Skagen InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains Hirtshals H jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

S-tog S-train Andre togselskaber Other railways Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Vrå

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Thyborøn

Hobro

Randers

U

Hjerm

M

H

de

Gilleleje Tisvildeleje

Viby J

Br an

Hundested Odder

Nykøbing Sj

Skanderborg

r te

Hillerød Frederikssund

Horsens

Farum

up tr as ne Ta se r e u øj eh ne H o ed r H rek ilde T k s Ro jre Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o p H tru gs p Re tru bs øv na k K ør p M ru de Jy ølle eb rg Sv bo d un

re bo Br r am g m in G g ør di ng H ol st ed Br ør up Ve je n

er bo rg nd

G ad st ru av p dr up H

Sk en

M Ka idd N us elf ør a l re und rt -Å e Ej by by G el st A ed ar u Sk Br p e To alb d m je H m rg ol er m u st p ru p

te n

Rødvig Faxe Ladeplads Rønne

Vordingborg Nørre Alslev Eskilstrup

Padborg

DSB Design • D & L • 01.2013

Næstved Nord

Lundby

Tønder Nakskov

Nykøbing F

Rødby Færge

Flensburg

DSB information

Holme-Olstrup

Næstved

Sø

le v

rå s G

K lip

e

Tj æ

Tinglev

Herfølge Tureby Haslev

Glumsø

Ystad

n av th

Visby

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Skurup

f Lu

Bredebro Tønder Nord

Køge

Svedala

s

Døstrup Sdrjylland

Ølby

n av nh be y Kø nb d r a Tå st re Ø

Rødekro

p ru

Skærbæk

Malmö C Triangeln Hyllie

Sj

Brøns

Bo

Vojens

Rejsby

Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

by Vi

Hviding

rø So

Ribe

d te gs

Ribe Nørremark

n Ri

Vamdrup

ng

es Ny de ko bo ns rg e v

ov ul Ta g in v ld o Ko rsk de

n Lu

Gredstedbro

La

se el ag Sl ør rs Ko

O

Sejstrup

by

Guldager

l Va

Varde Kaserne

l Ka

Hedensted

Varde

Li ll

Varde Nord

Esbjerg

H

ng er ni

en ec

Tistrup Nørre Nebel Sig

Gjesing

Bi

H

s es

Gårde

Spangsbjerg

ng ni ør

Ølgod

H

Tarm

M ng ni rd er å H dsg u St æk de ib e K ldh o Tr ris r Bo

Skjern

H

er g bj

Hee Ringkøbing Lem

rk Ce n am te rp m ar Th er I k k yr um as eg t G od iv Bo e rd Je in lli g En ng Ve ge jle s Si van Sy lk g ge eb Ve hu Sv or s Br jle g La ejb ve æ Bø ejn R k n y rk ing Fr A ed op lk er en ic ia

um

Bur

A ul

Tim

V ild

Vemb Ulfborg

Hornslet Løgten Skødstrup Hjortshøj Hovmarken Lystrup Torsøvej Vestre Strandallé Østbanetorvet Skolebakken Aarhus H

La n ad gå in ste ne n ru p

Holstebro

rd gå up a ke m ind tr na ør yo ol rus re R K T G

sv ed

Bj er ri ng ls br tr up o

Struer

H

V in de

Humlum

Sk iv e

ru p

øj sl ev St oh ol m V ib or g Rø dk æ rs b

ro

Arden

70 13 14 15

Holmboe 2016 210x69,5 udogse.pdf

1

19-01-2016

09:45:17

KLASSISK MUSIKFESTIVAL 5.-13. MARTS 2016 Trio con Brio l Toke Møldrup, cello l Mirakvartetten m. Adam Ørvad Jutlandia Saxophone Quartet l Ensemble Mutatis l Who killed Bambi Uwaga! l DUEN l Familiekoncerter og meget mere…

PROGRAM OG BILLETTER PÅ www.holmboeihorsens.dk

DE FEM

IFØLGE SANGERINDEN KATINKA KUNNE KVINDER GODT LÆRE AT VÆRE LIDT MERE DRENGERØVSAGTIGE. UD & SE HAR SPURGT, HVAD DER OPTAGER HENDE LIGE NU INDEN FOR FEM OMRÅDER T E K S T A N D E R S RY E H A U G E / FOTO MORTEN GERMUND

LIVSSTIL

MUSIK Jeg dyrker ikke motion, er ligeglad med madlavning, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge en Instagramprofil til. Jeg har faktisk spekuleret på, om jeg overhovedet har en livsstil. Hele mit liv er formet rundt om musikken, så jeg har mistet fodfæstet med alt muligt andet. Jeg ved, at der skal to ting til, for at jeg kan skrive sange: mennesker og bøger.

Jeg har brug for at være sammen med mennesker, og bøgerne giver mig sætninger og ord, jeg kan gå rundt med i tankerne. Resten har jeg ikke rigtigt en holdning til, det kommer bare tilfældigt. Når der er knækbrød, spiser jeg knækbrød, til der ikke er mere tilbage, og når min computer får en virus, så er der ikke mere internet.

KULTUR

DRENGERØVE Efter Spot Festival kom jeg i kontakt med rapgruppen Benal, der ville have mig med på et af deres numre. De lavede anderledes rap, end jeg kendte til, fordi det ikke handlede om patter og coke, men i stedet var meget poetisk. Og så endte jeg pludselig til en hiphopkoncert. Det var sygt grineren, men 6

Ud & Se Februar 2016

også nærmest et kulturchok for mig.

Suspekt og alle mulige andre rappere var der også, og jeg sad blandt dem backstage som sådan en lille indietrold. Jeg havde en mærkelig følelse af at være lidt forarget og samtidig dybt fascineret af de her mænd, der drikker vodka og Red Bull og har gang i det store alfahanshow. Jeg kan faktisk godt lide den fandenivoldskhed, der ligger i det der drengerøv. Der er ikke så mange kvinder, der går op på en scene og bare er nogle blærerøve. Og sådan burde det måske være. Bare gå op og gøre det hele til en fest og en leg.

VIDENSKAB

MAVEFORNEMMELSE Jeg læste en bog, der hedder ‘Tarme med charme’, om hvor meget tarmen betyder for ens personlighed og følelser. Den har næsten lige så meget magt som hjernen. Jeg bruger selv min mave som et kompas og navigerer ud fra mavesmerter. Jeg kan virkelig mærke, når jeg gør noget forkert, og hvis jeg er forelsket eller ked af det, får jeg ondt i maven på forskellige måder. Tarmen er faktisk en del af ens personlighed og bør ikke være tabu. Der er mange piger, der ikke vil prutte foran folk, og mine veninder og jeg snakker om det her med at polstre toilettet til og efterfølgende parfumere det, hvis man er hos en fyr. Men hvorfor skal det være så farligt? Konsekvensen er jo, at kvinder render rundt og holder alt inde en hel dag for at være sexede.

jyllandsposten

ekstrabladetsforlag.dk

KATINKA BJERREGAARD, 24, er forsanger i bandet Katinka. Hun er født og opvokset på Christianshavn i København. I 2014 udgav Katinka deres første ep ’I røntgen’, og i 2015 vandt de DRs KarriereKanonen. I foråret udkommer deres næste ep ’Uløkker’, og så venter en turné rundt i landet.

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandsposten

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandsposten

POLITIK

ekstrabladetsforlag.dk

AT PA S S E I N D

REJSER

FODFÆSTE

jyllandsposten

Jeg er en lille smule lærerstuderenDa jeg var færdig med gymnasiet, var det seje at skulle ud at finde sig de ved siden af musikken, og det selv og få diarre i Indien og sådan har fået mig til at tænke over, hvad noget. Men jeg har bare aldrig rigtig det er for en skole, vi rent faktisk haft lyst. Det undrer mig, for jeg har, især efter skolereformen. Jeg synes, at jeg er en vovehals, men havde selv en rigtig dårlig skoletid, hvis jeg skal rejse, får jeg rejsefeber fordi jeg ikke passede ind. Vi tager jyllandsposten ekstrabladetsforlag.dk og må tvinges med. Jeg endte med en masse ting for givet, selvfølgelig at tage til USA i halvanden måned, skal vi sidde på en stol, og selvfølfor dengang skulle alle jo ud at finde gelig skal man være stille og række sig selv, og så ville jeg også finde et hånden op. Men hvad hvis man eller andet. Og så var det krydset ikke lærer bedst sådan? Måske er ekstrabladetsforlag.dk jyllandsposten af, hvis nogen skulle spørge. Men det ikke det bedste at have verdens selvom jeg også havde det sjovt, savlængste skoledag, for hvis der er nogen, der ikke er bygget til det, nede jeg at komme hjem, og jeg fik får de ingen succesoplevelser overaldrig den der wowfølelse. Jeg har ekstrabladetsforlag.dk nok brug for fast grund underjyllandsposten fødhovedet. Der må være en masse elever, der tænker: Hvem har de derne, og nogle gange må man sige bygget den her skole til, for det er i ‘fuck’ til, hvad andre gør, for måske hvert fald ikke til mig? er man bare ikke selv sådan. ekstrabladetsforlag.dk jyllandsposten

★★★★★★ ”Det skønlitterære år 2016 kunne ikke indledes bedre. Anne-Cathrine Riebnitzskys nye roman er vidtfavnende, begavet og dybt tilfredsstillende.”

JYLLANDS-POSTEN

★★★★★ ”Anne-Cathrine Riebnitzsky ER en historiefortæller af de helt store.”

ALT FOR DAMERNE

nsforlag.dk

nsforlag.dk

nsforlag.dk Foto: Daniel Hjorth

nsforlag.dk

nsforlag.dk

nsforlag.dk

nsforlag.dk

nsforlag.dk

POLITIKENS FORLAG

TALENTER I 20ERNE

Kundescorer

BAYRAM YILDIRIM åbnede som 18-årig sin

egen restaurant i Vejle, og for nylig fik han prisen for landets bedste takeaway kåret af 12.000 brugere på Just Eat

TA L E N T

Det bedste ved det hele er stadig at se smilet hos kunderne

Hvordan vil du beskrive dit talent?

Mit største talent er at score kunder. Jeg er ret dygtig til at få mine kunder til at komme igen, fordi jeg altid giver lidt ekstra mad eller lidt rabat. Og så er jeg god til at snakke med folk. Når kunderne er hos os første gang, udnytter jeg det til at falde i snak med dem. Kommer du ind og har rødt hår, kan jeg give en kommentar på dit røde hår, og så griner vi lidt. Eller hvis du vælger ekstra dressing, siger jeg, at du skal overveje at melde dig til fitness den første. Sådan nogle sjove ting. Men man skal være påpasselig. Det er ikke alle, der får den samme behandling. Men når de så kommer igen, ved jeg, at jeg har scoret dem.

Hvornår vidste du, at du var god?

Jeg vidste, det gik godt, da omsætningen steg i sommeren 2013. Det var dengang, jeg startede mit 20-procents rabattilbud. Men da jeg vandt prisen som landets bedste takeaway på Just Eat, blev jeg helt chokeret. Jeg var på vej fra skole og vidste pludselig ikke, om jeg skulle køre i højre eller venstre vognbane. Lige siden har det hele ændret sig.

Jeg har fået mange nye kunder og været i tv, radio, aviser og på Facebook. Men det bedste ved det hele er stadig at se smilet hos kunderne.

Hvad laver du om 10 år?

Jeg åbnede restauranten, fordi jeg vil tjene penge til at få min mor herop fra Tyrkiet, hvor hun bor.

Jeg skal forsørge hende og håber, at det snart går i orden. Men jeg er også ved at læse til forsyningsingeniør, og når jeg er færdig, håber jeg på at få job i en greentechvirksomhed.

Jeg skal ikke drive restaurant resten af livet. Jeg hjalp til i min fars restaurant, fra jeg var lille, og har arbejdet som ungarbejder i andre restauranter. Men jeg vil kunne sidde ved aftensbordet med min familie. Det kan man ikke som restaurantindehaver. Du er nødt til at være tilgængelig konstant. Alt kan gå galt. Der kan ske noget med dine biler, eller en knap på et køleskab kan gå i stykker.

Så er du på den og skal finde en løsning i en fart.

Og det kræver, at du hopper ud af sengen eller stopper med at spise aftensmad og kører derned med det samme. Så jeg håber, jeg får et job, hvor man får fri ved 16-17-tiden. Men jeg kommer til at savne kunderne.

8

Ud & Se Februar 2016

Bayram Yildirim flyttede i en alder af seks til Danmark fra Tyrkiet med sin far. Han er 20 år, ingeniørstuderende og indehaver af Kebab House i Vejle. Stedet har seks ansatte, størstedelen af salget er udbringning af italiensk mad. Husets bedst sælgende pizza er Kebabhouse med oksekød, kebab, bacon, pølser, pepperoni og skinke.

T E K S T C AT H R I N E H U U S / FOTO PETRA KLEIS

Ej blåt til pynt Vinterhjem

1. Kandelaber? Nej, laber kande af keramik.

60 kroner. 2. Lille spejl i snoren dér. 30 kroner. 3. Flapbilledbog til sengetid 50 kroner.

4. Bakkebord i Tigers design 150 kroner.

Flere farver. 5. Fire sugerørsflasker i kurv 60 kroner. 6. Blålys? Lysestage 10 eller 20 kroner. Flere farver. 7. Håndklæde til barnehår 30 kroner. 8. Fej op på bakken for en tyver. 9. Tigerdesignet bordlampe 120 kroner.

3

2

1

5

4 6

7

8

9

N T SIG TEKS

N E LØ

TO / FO TOFT

JON

AS

ER P RY N

AND

ERSE

N

Han har spillet rollen som forvokset drengerøv i DRs børne- og ungdomsprogrammer i årevis, men de senere år er tv-vært JACOB RIISING trukket i det pæne jakkesæt som vært for store underholdningsshows som Melodi Grand Prix – og så har han rejst verden rundt med sin 73-årige mor. Vi tog med hjem til barndommens Herlev for at spørge mor Brita, hvordan Jacob Riising slipper af sted med at være Jacob Riising 10 Ud & Se Februar 2016

37-årige Jacob Riising er ikke til sump eller fjumreår. Han har haft fart på, siden han fik sit gennembrud som vært på DRs legendariske 'Børneradio'.

HER ER MIN KLISTERMÆRKESAMLING.

Det er tirsdag morgen i et rødstensparcelhus i Herlev. Jacob Riisings børneværelse står stort set, som da han f lyttede hjemmefra for 20 år siden. Selv de gamle klistermærker fra Solgryn og 1980ernes Anders Andblade har overlevet.

I køkkenet står hans mor og laver kaffe. Vintersolen hænger lavt over terrassen, hvor der er hængt foderkugler op til fuglene.

– Det er lidt underligt, ikke? At tage en journalist med hjem til sin mor.

Det ville jeg nok ikke have turdet før, siger Jacob Riising og kigger prøvende på mig.

Jeg giver ham ret. Når jeg laver interviews, skal jeg ofte forsøge at lokke hovedpersonen til at invitere mig med hjem, men jeg har trods alt aldrig foreslået nogen at lægge ud med morgenkaffe hos deres mor. Det er intimt på en nervepirrende måde. Tænk, hvad hun ligger inde med af viden.

Jacob Riising har selv budt op til den dans. Den højprofilerede DR-vært, der i disse måneder er aktuel i glamourøse tv-optrædener som DRs Store Juleshow og Melodi Grand Prix, brød i efteråret igennem til en broget – men stor – seerskare med programserien ’På rejse med Riising og mor’.

Her kunne danskerne i bedste sendetid følge Jacob Riising og mor Britas vilde jordomrejse fra Canadas vildmark til Cape Town i Sydafrika.

– Jeg skulle lige vænne mig til det. Det er jo ikke så let at spille cool, når man har sin mor med på arbejde. Alle mine møder sluttede med, at jeg hørte mig selv sige: ’Jeg skal lige spørge min mor’, griner Jacob Riising.

– Den første gang hun skulle med til et møde, hentede jeg hende i receptionen, og jeg havde det, som om alle stod og pegede og sagde: ’Der går Jacob Riising med sin mor’, da jeg gik igennem DR Byen. Det føltes enormt afslørende, selvom vi jo alle sammen har en mor.

– Seerne skriver til mig, at de ville ønske, at de selv havde taget deres mor med ud at rejse, inden hun døde, eller at de højst ville holde ud i to dage, hvis de skulle ud at rejse med deres mor. Jeg har aldrig fået så mange henvendelser før. Det er noget andet, end når man laver Melodi Grand Prix. Der er der ikke ligefrem nogen, der skriver dagen efter, at det var et enormt rørende oplæg, man lavede til sang nummer fem.

Den 193 centimeter høje tv-vært med de hurtige bemærkninger dukkede op på børnekanalen Ramasjang i 00erne som vært på programmer som ’Amigo’, ’Gepetto News’ og ’Ramasjangskolen’, ofte iført en sjov butterf ly eller ternet jakkesæt. Senere fulgte værtsroller på børnenes MGP og ’Cirkus Summarum', og i 2014 gik det løs med fredagsunderholdning for hele familien i form af ’Hvem var det nu vi var’ og ’Versus’ på DR 1, hvilket fik Politikens tv-anmelder til at sammenligne Riising med Otto Leisner.

Samme år satte Riising en stor, fed streg under sin position som ny folkelig entertainer, da han for første gang udfyldte den prestigefyldte rolle som vært for dansk fjernsyns store glimmernummer, Melodi Grand Prix.

SELVOM HAN HAR LAVET TV I 15 Alligevel er det, som om vi først begynder at se ÅR, SKER DET MEGET sprækkerne ind til den rigtige Jacob Riising i ’På SJÆLDENT, AT JACOB rejse med Riising og mor’. Måske fordi han som RIISING SELV TILBRINGER udklækket af den comedyinspirerede generation EN AFTEN FORAN SKÆRMEN. HAN FØLER, af mandlige danske tv-værter har bygget sin rolle HAN SPILDER TIDEN på onelinere og en ironi, der har en indbygget distance. I rejseprogrammerne ser vi noget andet, noget ægte. Et legebarn, en drengerøv, men også en omsorgsfuld søn med en smittende glæde og en nysgerrighed, der går lige i hjertet på alle fra mormoner i Pennsylvania til slangetæmmere i Marrakesh.

KAFFE I HERLEV

EFTERNØLER OG LILLEBROR

Mor Brita er netop ikke bare Jacob Riisings mor, men alle Danmarks mænds højt elskede og dybt irriterende mødre. ’Jeg gider ikke høre på dig, når du står der og er moragtig’, vrisser Jacob Riising for åben skærm, mens hans mor ryster opgivende på hovedet og mumler for sig selv: ’Hvorfor skal han altid skabe sig sådan?’

– Det er åbenbart noget meget alment med de der mor-søn-roller, siger Brita Riising, da vi har sat os med kaffen.

– Folk genkender sig selv i det. Alle mulige mennesker kommer og fortæller mig deres egne historier, når jeg går rundt her i Herlev. ’Åh, jeg kender det, min søn er også altid sådan …’, siger de.

Jacob Riising stemmer i: 12 Ud & Se Februar 2016

Det er hans energi, der kommer først. Tjep, tjep. Utålmodig, ganske vist på en venlig måde, men han er ikke den, der sidder og falder hen i tanker, grubler eller tvivler på det hele. Det er ud over stepperne med mor eller Louise Wolff, Signe Lindkvist eller Lise Rønne ved armen. En entertainerenergi, der kan fungere som dynamit i et tv-format, som lever af lige dele skarptskårne jokes og evne til improvisation.

Det er en energi, der får mig til selv at føle mig som Jacob Riisings mor, som alle verdens mødre. Som én, der vil bremse, tysse, begrænse, inddæmme. Så, så. Slap nu af. Træk vejret. Ro på. Måske er det sådan, det er. At den rastløse energi tvinger alle andre til enten at battle eller agere modvægt.

Mor Brita har aldrig for alvor været bekymret for sin efternøler, selvom han pjækkede fra skole og ikke ville i gymnasiet som sine ældre søstre. Han var nemlig god til at rykke på det, han havde lyst til.

Februar 2016 Ud & Se 13

Jacob Riising ville med egne ord være en elendig 'Sporløs'vært. Ironi er en uomgængelig del af hans livssyn, og han bryder sig ikke om patos. Måske fordi han er for blufærdig til at vise store følelser over for andre end sine allernærmeste.

Casper Christensen overskuer manuskripterne hurtigere nu. Visse dage skriver han på tre forskellige.

14 Ud & Se Februar 2016

Når man skal køre i åben Mustang gennem USA, skal man jo for helvede ikke have sin mor siddende ved siden af ...

Jacob Riising er vokset op med sin far, som var dyrlæge, og mor Brita, som var børnepsykolog – i dag er de begge pensionister. Han kom til verden i 1978 som efternøleren i en børnef lok på tre, og når man ser ’På rejse med Riising og mor’, kan man sagtens se ham som den evige lillebror, der kan lokke sin stakkels mor med til hvad som helst. Hvorfor skal en 73-årig dame fra Herlev rappelle fra en bro i Sydafrika, og hvorfor gasser han bilen op, når hun ikke kan lide at køre stærkt? Er det drengerøvens hævn for, at han aldrig fik lov til at skyde kanonslag af nytårsaften, eller hvad handler det om? spørger jeg.

Jacob: – Altså, hele konceptet er bygget op omkring det clash, der sker, når man tager på den her vilde drømmerejse – og så gudhjælpemig har sin mor med. Når man skal køre i åben Mustang gennem USA, skal man jo for helvede ikke have sin mor siddende ved siden af. Og når man skal springe bungeejump, er det jo ikke meningen, at ens mor skal stå bagved og hive én i trøjen og sige: ’Uha, der er langt ned, pas nu på’. Det er helt galt. Men det var ikke sådan, at jeg gjorde noget bare for at provokere ...

Mor: – Årh, det gjorde du da. Den fik lige en tand til.

Jacob: – Hvis du ikke havde været med, havde jeg da kørt lige så stærkt.

Mor: – Det havde du forhåbentlig ikke.

Man kan godt få den tanke, at du kun slipper af sted med det her, fordi din mor elsker dig så højt og finder sig i alt. At du er temmelig forkælet …

Jacob: – Hov, hov …

Mor: – Det var da en interessant observation.

Altså, når du for eksempel er helt urimelig over for hende, og hun bare ser kærligt på dig og siger: ’Det er bare, fordi han er sulten’. Det er jo kun en mor, man kan opføre sig sådan over for.

Mor: – Det er meget godt set. Hører du efter, Jacob?

Jacob: – Ja, ja. Jeg ved også godt, at ingen andre end en mor ville sige ja til at medvirke på den måde. At hun selvfølgelig kun sagde ja, fordi jeg spurgte. Det er jo på en måde virkelig tarveligt at udnytte. For jeg er jo på hjemmebane, men min mor ved intet om at lave tv, så hun havde jo ikke en chance for at styre, hvordan hun fremstod. Hun fik mikrofon på, og så sagde vi bare til hende, at den rækker to meter. Så spørger man: ’Hvordan smagte kaffen?’ Hun siger: ’Den smagte dejligt, tak’. Og så går man fem meter væk, og så hører man: ’Jeg kunne ikke lide kaffen, den var alt for stærk’. Nogle gange kørte vi i bil med fire-fem goprokameraer siddende i, og så spurgte hun: ’Filmer de?’ Og jeg sagde bare: ’Nej, det tror jeg ikke’. På den måde fik vi en masse gode bemærkninger forærende.

Mor: – Var det med vilje? Nej, hvor er I strenge.

Jacob: – Ja, ja. Til gengæld havde jeg den deal med holdet, at hvis du pludselig sagde: ’Jeg går fra far’ eller et eller andet sindssygt, så skulle det ikke med. Men det er kun mig, der har haft det til gennemsyn. Ikke min mor.

Det var en meget stor tillid – var du slet ikke nervøs?

Mor: – Njarh. Hvis man ikke stoler på dem, der skal sidde med det, skal man jo lade være med at stille op. Så det var jeg ikke. Men jeg så dum ud i den badedragt.

Jacob: – Du ringede og sagde: ’De viser en trailer med dig og en gammel tyk dame i badedragt’.

Var du ikke betænkelig ved, om I udstillede din mor?

Jacob: – Jo, lidt. På et tidspunkt gik det jo op for mig, at det var mit ansvar, at hun kom ud af det på en okay måde. At hun ikke blev hele nationens Hade-Hanne eller sådan noget. Der var et par artikler i Ekstra Bladet, som handlede om sådan noget med, at ’de tager ud at rejse for vores licenskroner’. Det er jo fair nok, men de begyndte også at skrive om det symbolske honorar, min mor havde fået for at medvirke. ’Mor med på ferie – på fuld løn’. Dér kunne jeg godt mærke, at jeg virkelig ikke håbede, at min mor skulle gøres til spydspids i en eller anden licenskampagne.

Jacob Riising er begyndt at sidde lidt uroligt på stolen. Ikke mere snak.

Vi skal videre.

PJÆK OG LEGESYGE

På vej tilbage mod København svinger vi ind omkring Jacob Riisings folkeskole. Her gik han i ti år, men det blev aldrig nogen romance.

– Jeg kunne godt lide at gå i skole, men kun på grund af vennerne. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om det faglige, fortæller han, da vi holder på parkeringspladsen og kigger mod et typisk dansk folkeskolebyggeri. Meget er bygget om og til, siden Jacob Riising gik ud af 10. klasse. Han peger i retning af UNDER et stisystem: OPTAGELSERNE TIL ’PÅ REJSE MED RIISING – Deroppe lå skøjtehallen. Jeg kom meget uden OG MOR’ KOM JACOB for døren, fordi jeg elskede at få folk til at grine, så RIISING TIL AT STÅ OVER jeg var helt klart klassens klovn. Men jeg gik i klasFOR SIN EGEN STØRSTE se med Kim Staal (professionel dansk ishockeyspilFRYGT, SLANGER ler, redaktionen), og han kom også uden for døren, og så gik vi op og skøjtede. I de større klasser fandt vi ud af, at hvis vi blev smidt ud tidligt i sådan en dobbeltlektion i fysik, kunne vi faktisk nå at løbe op i skøjtehallen og få skøjterne på og tage en times tid og så være tilbage, inden læreren kom ud og sagde: ’Nå, så kan I lære det’.

Hvorfor var du ikke interesseret i skolen?

– Jeg kunne ikke se en mening med det, vi lærte i fagene. Jeg spurgte min matematiklærer, hvad jeg skulle bruge en andengradsligning til, og jeg kan tydeligt huske, at han sagde, at den kunne jeg bruge, hvis jeg skulle bygge en viadukt. Jeg anede ikke, hvad en viadukt var, men jeg var allerede dengang meget sikker på, at jeg aldrig skulle bygge én.

Det var noget helt andet, der trak. Jacob Riising har altid vidst, at han skulle noget andet end sine to storesøstre, der havde gået i gymnasiet. I de tidlige år spillede han teater, men det var ikke karakterudviklingen i skuespillet, han var optaget af.

– Dét, jeg kunne lide, var at finde på. Sådan er det stadig. Selv med Melodi Grand Prix, som ellers er en ret bunden opgave, hvor der skal fyres ti sange af og findes en vinder. Man kan i virkeligheden fylde hvad som helst ind imellem de ti sange. Der er et stort spillerum til at lege.

Februar 2016 Ud & Se 15

JACOB RIISINGS LIV I BILLEDER

1981. På skødet af min mor med rød sut i mit barndomshjem, hvor mine forældre stadig bor.

1993. Perioden med bumser, ternet skjorte og Tintin hår. Håret havde jeg fået, efter jeg havde haft en billede af Brandon fra Beverly Hills 90210 med ned til min frisør på Herlev Bygade.

Det var det hotteste.

JACOB RIISING KORT Født 1978.

Har op igennem 00erne været tilrettelægger og tv-vært på en lang række børne- og ungdomsprogrammer på DR Ramasjang og DR Ultra fra 'Gepetto News' til MGP. De seneste år har han leveret fredagsunderholdning for hele familien med quizshowet 'Hvem var det nu vi var' og dysten 'Versus', ligesom han har indtaget scenen som vært på store liveshows fra DRs Store Juleshow til Melodi Grand Prix.

I efteråret 2015 kunne seerne opleve en mere privat side af Jacob Riising i programserien 'På rejse med Riising og mor'.

En ny legeplads åbenbarede sig for Jacob Riising, da Danmarks første kommercielle tv-kanal, Kanal 2, i slutningen af 1980erne f lyttede til nabobyen Skovlunde. Stationen var åbnet i 1984 af tidens entreprenante yuppier Klaus Riskær og baron Otto Reedtz-Thott og sendte via dekoder til hele Storkøbenhavn. I lokalerne på Mileparken huserede et ungt hold af uprøvede værter, der havde en ny og uhøjtidelig tilgang til tv-mediet.

Her kom Jacob Riising i erhvervspraktik i 8. klasse. Det blev en skelsættende uge. Efter praktikken fik han et fritidsjob på stationen, hvor han rullede kabler og lavede kaffe efter skoletid.

– Jeg så mig ikke tilbage. Jeg vidste med det samme, at jeg skulle i den retning. Det var slet ikke noget, jeg tvivlede på. Mine forældre sagde: ’Tag lige 10. klasse med’, og det gjorde jeg så, men jeg ville ikke i gymnasiet, selvom alle mine venner gik der. Der var ingen grund til at spilde tre år på det, når jeg vidste, hvad jeg ville.

16 Ud & Se Februar 2016

1988. Jeg ligger på en strand. Jeg mener, vi var på charterferie i Jugoslavien.

Jacob Riising kom i stedet i lære på Z-TV, hvor han gik i gang med at uddanne sig til lydmand. Et par år senere blev han tilknyttet ungdomsprogrammet ’Puls’ på TV 2, hvor han en dag blev sat til at skrive sketch. Derfra rykkede han videre til DR, hvor han som 21-årig blev ansat som vært og tilrettelægger på ’Børneradio’, der i de år stod for hæsblæsende anarkistisk og nyskabende liveradio.

– Der var ingen regler, og det passede mig fantastisk. Når man laver radio, kan man jo lyve om alt muligt og på den måde appellere til fantasien. Engang fandt vi på, at vi ville starte med at sige, at vi sendte live fra Spanien.

FRA MOR TIL LILLEMOR

Vi kører videre mod Ørestad, hvor Jacob Riising skal til prøve i DR Byens koncertsal. Han står på scenen og fyrer jokes af, med samme naturlighed som han sidder i køkkenet hos sin mor. Han driller kameramanden, laver sjove grimasser og får Lise Rønne til at grine.

– Jeg elsker at være sjov. Det ligger naturligt til mig at fyre noget af. Det lyder nok helt sygt, men jeg kan godt tænke: ’Jeg skal have dem til at grine tre gange i løbet af det her møde’. På den måde har jeg taget min rolle fra skoletiden med ind i mit arbejdsliv, siger han selv, da vi sidder i bilen igen efter en times tid.

Nu går turen til Taarbæk, hvor Jacob Riising bor med sin kone, Louise, og tre børn. For trods den drengede charme lever han i virkeligheden et højborgerligt voksenliv.

– Jeg f lyttede faktisk sammen med Louise, da jeg f lyttede hjemmefra.

Direkte fra mor til lillemor. Dér har du overskriften, griner han.

– Comedyscenen spiller på den der evige drengerøv med coke og damer, men jeg fik mit første barn, da jeg var 26 år. Og med børn følger der jo storskrald og madpakker og forældremøder – sådan nogle voksenopgaver.

Jeg fik også tidligt et rigtigt arbejdsliv, hvor man skulle op på arbejde om morgenen, mens mange af mine jævnaldrende kunne gå på morgenværtshus og den slags.

Jacob Riising slår ud med armene mod haven foran den gamle villa, hvor han bor med sin familie:

& DIG

M

D I T L RA O F IG

Jeg siger: ’Ja, det kan jeg nok godt’, når folk ringer, selvom jeg inderst inde ved, at det aldrig kommer til at fungere ’Jeg tænker ofte, at nu har jeg det hele.

Samtidig frygter jeg hele tiden at blive afsløret. At der ringer en fra Skat og fortæller, at de længe har haft mig i kikkerten, for det der kan man ikke kalde et rigtigt arbejde. At stå og drille Lise Rønne med et headset på’.

– Se! Jeg har en markise og en stor havegrill.

Så i virkeligheden er du en fornuftig og alvorlig mand?

– Jeg får det fjollede ud gennem mit arbejde. Jeg er heller ikke særlig sjov privat. Herhjemme er jeg slet ikke sjov, for min kone og mine børn griner aldrig af mig, og så falder det jo til jorden. Jeg er heller ikke altid skideskæg, når vi er til middag, selvom folk af og til forventer det. Men jeg har en f lok venner, som jeg godt kan være sjov sammen med, hvor vi battler lidt. Det fungerer bedst i sådan et lukket slæng, fordi koner ikke rigtig kan være med i det.

Hvorfor kan de ikke det?

– Jamen, de tænker: ’Kan vi ikke snakke om noget ordentligt?’

Hvad hvis en kvinde forsøger at være med?

– Det gør de ikke. De får heller ikke lov. Det ville bare falde til jorden.

Det er en jargon, der er svær at af kode. Det handler om at give hinanden nogle hurtige tæsk, og vi er ret grove. Man skal ikke sidde og snuble lidt i ordene. Det er en slags spil. Det handler om at jorde hinanden.

Hvad med din kone – kan hun ikke være sjov?

– Nej, hun vil også gerne tale om noget rigtigt. Hun gider ikke sidde og lukke lort ud en hel aften, som det jo ret beset er.

TO JACOBER

Tilbage i køkkenet hos mor i Herlev fortæller Jacob Riising, hvordan han for et par år siden fik en coach tilknyttet af DR. Coachen endte med at konkludere, at Jacob Riising var helt anderledes end de erhvervsledere, han ellers arbejdede med.

18 Ud & Se Februar 2016

– Han sagde: ’Du tænker ikke på, hvor bussen kører hen. Du er kun optaget af, hvem der skal køre med’. Det er rigtigt. Jeg har aldrig lagt en plan om, at nu skulle min karriere gå i den og den retning. Jeg er gået efter, hvem der var sjove at arbejde sammen med.

Det er den røde tråd, mener hans mor: – Du har altid haft den der energi og været meJACOB RIISING HAR ENGANG PRØVET get drevet af det sociale. Der skulle hele tiden ske AT STÅ OG SKRIVE noget, og du havde gang i alle mulige projekter AUTOGRAFER OG FØRST og stod op klokken seks om morgenen for at rinLÆGGE MÆRKE TIL, AT ge rundt og organisere en skolekomedie eller en HAN HAVDE GIVET EN AUTOGRAF TIL SIN FAR, fest. Men det kunne også gøre dig frustreret, for DA FAREN SAGDE ’TAK, du havde svært ved at vælge fra. Jeg kan huske, at MIN SØN’ du græd og sagde: ’Jeg vil være to Jacober’.

Jacob nikker genkendende: – Sådan har jeg det stadig. Jeg har svært ved at acceptere, at jeg ikke kan det hele. Jeg er altid bange for, at jeg siger nej til nogle gode muligheder.

Jeg vil helst holde alle døre åbne. Jeg siger: ’Ja, det kan jeg nok godt’, når folk ringer, selvom jeg inderst inde ved, at det aldrig kommer til at fungere. Så udskyder jeg beslutningen.

Mor Brita ryster på hovedet.

– Det er godt med en stor appetit, men man risikerer at foræde sig. Man skal jo kunne vælge. Det er normalt sådan noget, man lærer i puberteten.

Det bliver du nødt til at erkende her i en alder af – hvad er du? – 37 …

Jacob griner.

– Sig mig, ved du ikke, hvor gammel din egen søn er?

Flere huer og hijabs i naturen Nordea-fonden støtter projektet Team Green med 8 mio. kr.

Nordea-fonden har netop uddelt 78,2 mio. kr. til 13 projekter, som fremmer det gode liv for unge. Et af dem er projektet, Team Green, der skal inspirere unge nydanskere til at komme mere ud i naturen. Læs mere på nordeafonden.dk

FREMTIDSLINJEN

VINTERSPORT

Oldtiden

Den danske mester i langrend kåres i år i Norge. Og Danmark har kun vundet én medalje ved et vinter-OL. Den fik til gengæld Danmark til at gå CURLINGAMOK og affødte en sang

Ski er et nødvendigt redskab for dem, som lever i snerige landskaber. Brædder af træ giver blandt andet mulighed for at jage mere effektivt og for at føre krig.

193Oerne

De første rulleski fremstilles. Behovet for at kunne træne året rundt stiger, da langrendssporten udvikler sig til en seriøs konkurrenceidræt.

1956

En af historiens største stjerner i alpin skisport kommer til verden. Svenske Ingemar Stenmark vinder i alt tre OL-medaljer, fire VM-medaljer og 86 World Cup-løb.

1976

For første gang afholdes vinter-OL for handicappede atleter.

Det sker i den svenske by Örnfeldvik.

2O65

1988

1984

DDRs skøjtedronning Katarina Witt er 18 år, da hun ved sit første OL vinder guld. Da muren falder fem år senere, beskyldes hun for at have samarbejdet med det østtyske regime. Siden afslører stasiarkiverne 3.OOO sider med rapporter om, at hun blev overvåget, fra hun var otte år.

2O15

Grønnedal i Sydgrønland har udviklet sig til et populært turistmål og er nu også danskernes foretrukne skisportsdestination.

Siden 2OOO er snesæsonen i det sydøstlige Sverige på grund af klimaet blevet tre uger kortere, viser målinger fra Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut.

2O5O

Kun 1O af de 19 steder, som fra 1924 til 2O1O var vært for vinter-OL, er stadig ’klimatisk troværdige’ – altså I takt med at sneen dækket af sne. forsvinder, er skisport i naturen blevet en eksklusiv hobby forbeholdt de få. Til gengæld er antallet af kunstige indendørs skibakker og skøjtebaner eksploderet – solenergi bruges til nedkøling.

2O3O

20 Ud & Se Februar 2016

2O16

Efter en uge med konkurrencer afsluttes i februar de danske mesterskaber i langrend – i Norge.

Til OL i Calgary er Michael Edwards den første brite i en OL-skihopkonkurrence.

Eddie ’the Eagle’ er håbløs til skihop, men vinder til gengæld folks hjerte. Det samme gør Jamaicas bobslædehold.

1994

Kort før OL i Lillehammer bliver den amerikanske skøjteløber Nancy Kerrigan brutalt overfaldet.

Alt viser sig at være arrangeret af hendes konkurrent Tonya Hardings eksmand, i håb om at Harding kan overtage Kerrigans OL-plads. Begge kommer af sted. Kerrigan vinder sølv, Harding bliver nummer otte.

2O14

Skihop for kvinder kommer på OLprogrammet. Det skete for mændene, da vinterOL blev født Danmark sikrer sig i 1924. sin første (og stadig eneste) medalje ved et vinter-OL. Curlingkvinderne vinder sølv, Danmark går curlingamok, og komikerduoen Gramsespektrum skriver hyldestsangen ’Vi kaster med sten og fejer med koste’.

1998

2OO8

Cirka 4OO.OOO danskere rejser på skiferie, og de 1O.OOO får undervejs brug for deres rejseforsikring.

Skicrossløber Sophie Fjellvang-Sølling vinder ’Vild med dans’.

T I D L I G E R E O L -VÆ R T S BY I N N S B R U C K , S V E R I G E S M E T E O R O L O G I S K E O G H Y D R O L O G I S K E I N S T I T U T. F O T O A L L O V E R P R E S S

1869

Kjøbenhavns Skøjteløberforening dannes.

Sportsskøjteløberne får tildelt en bane på et stykke af Sortedamssøen i København, senere på voldgraven ved Tivoli og fra 1886 ved Peblingesøen.

K I L D E R : L O K A L E - O G A N L Æ G S F O N D E N , W I K I P E D I A .C O M , G O U D A R E J S E F O R S I K R I N G , U N I V E R S I T Y O F WAT E R L O O I O N TA R I O O G M A N A G E M E N T C E N T E R I D E N

T E K S T K R I S T I N E J ÆG E S E N W I L K E N S

ANNONCE

Tyrkiet er mere end sol og strand Tyrkiet byder på langt mere end langsommelig afslapning ved poolen. For den aktive feriegæst er landet nemlig spækket med muligheder for aktiv og sund ferie.

All inclusive betegner normalt en ferieform, hvor alt er inkluderet. Men det er også en passende betegnelse for, hvor mange forskellige muligheder, Tyrkiet rummer. Med en unik geografi, gæstfri befolkning, og mulighed for et væld af aktiviteter, er landet i sig selv en stor tag selv-buffet af oplevelser. Og det gælder tilmed hele året rundt.

Et paradis for skiløbere Omkring 60% af Tyrkiet er dækket af et smukt og varieret bjergterræn.

Det betyder blandt andet, at skiløb, snowboarding og vintersport generelt er ved at etablere landet som et spændende nyt alternativ til Alperne og de svenske og norske fjelde. Oplev f.eks. glæden ved nogle af verdens længste pister i Sarikamis, som ligger i det østlige Tyrkiet. Eller prøv et luksusophold på et femstjernet hotel i Palandöken, hvor totre meter sne dækker pisterne op til fem måneder om året. Et af de mest berømte skisportssteder er Kartalkaya, hvor der både er gode muligheder for alpint skiløb, snowboard og langrend. Og for de erfarne og eventyrlystne kan det smukke område Uludag friste med bl.a. skiture fra toppen af bjerget.

Eventyrlige landskaber Enestående geografiske formationer og landskaber venter på de eventyrlystne

som gæster Kappadokien. Her finder man et af Tyrkiets mest spændende områder, hvor historie og kultur har vævet sig ind i hinanden siden tidernes morgen. For 60 millioner år siden skabte vulkanudbrud det eventyrlige landskab, som nu optræder på UNESCOs verdensarvsliste.

Området har bl.a. været tilflugtssted for forfulgte kristne, som var på flugt fra de romerske legionærer. Det betyder, at Kappadokien er hjemsted for unikke kirker og bygninger, som er hugget ind i bjergene. Med en levende kluturhistorie, som kan dateres helt tilbage til 3000 år f.kr., er Kappadokien stedet, hvor fortid mødes med nutid. Så hvis du er klar på eventyr og mystik, er Kappadokien stedet at besøge.

Golf hitter stort Variationen er stor, når det kommer til

bade og er oplagte besøgsmål for den sundhedsbevidste gæst.

at holde aktiv ferie i Tyrkiet. Og hvor sneklædte bjerglandskaber og tykke trøjer typisk ikke er elementer, man forbinder med en ferie tæt ved middelhavet, er golf en mere efterprøvet ferieaktivitet i de lavere liggende områder.

Med mere end 300 årlige solskinsdage er Tyrkiet en oplagt destination, når der står golf på ønskesedlen. Det behagelige klima i Tyrkiet egner sig perfekt til golf.

Lad dig forkæle af naturen Hvad enten musklerne blevet ømme af at svinge golfkøllerne hele dagen, eller der bare er behov for lidt forkælelse, kan en tur i en termisk kilde være den rette kur. Siden oldtiden har man kunnet søge lindring for forskellige lidelser i de naturligt skabte pools. Regionerne Balcova, Afyon og Denizli (Pamukkale) er særligt anerkendte for deres termiske

Sund ferie Termiske bade er en gammel og integreret del af den tyrkiske behandlingskultur, men også mere moderne former for behandling gør landet til en attraktiv destination. Det høje lægefaglige niveau, og korte behandlingstider betyder, at flere og flere gæster øjner muligheden for at kombinere sundhed og solferie.

De solrige strande og den rige, historiemættet kultur har længe været de overvejende grunde til, at mange danskere har holdt deres ferie i Tyrkiet. Men landet byder samtidig på en overflod af tilbud for den aktive feriegæst. Så hvad enten der står skiløb, golf, Kultur Ferie eller spa på ønskesedlen, er Tyrkiet en oplagt destination.

Info:

Find mere information om aktiv og sund ferie på: goturkey.com eller på goturkey.dk

DET PARALLELLE LIV

En lille gruppe danskere er blevet kendte navne på fotoappen INSTAGRAM, hvor tusindvis af mennesker hver dag følger deres opslag. Det har for flere af dem betydet et helt nyt liv. Men hvordan opstår den idé, som får følgerne til at strømme til?

TEKST CHRISTIAN BENNIKE

Kenneth Nguyen højt over Ho Chi Minh City – et af de billeder, der har gjort ham til et kendt navn på Instagram.

Fortsat fra forrige side

På toppen

Kenneth Nguyen @kennethnguyen, 64.000 følgere JEG GIK PÅ journalist-

højskolen i Emdrup, da en kammerat viste mig Instagram. I starten lagde jeg bare hverdagsbilleder ud ligesom alle andre – hvad jeg så i tv, eller hvad jeg spiste. Men jeg ville lære at mestre mediet og fandt hurtigt ud af, hvad folk godt kunne lide: en f lot himmel, landskaber og symmetriske ting.

Men de ting er også ret kedelige i længden.

Jeg plejer at sige, at det ikke er svært at tage et godt billede, men at det er rigtig svært at få folk til at huske billedet. Det er det, jeg går efter nu.

Jeg har altid være nysgerrig og gået på opdagelse i byen, og jeg har lavet en del rooftopping, hvor man klatrer op i kraner eller på bygninger. I starten brugte jeg det som terapi, fordi jeg havde højdeskræk, men det er også nogle kraftfulde billeder.

Man ser byen fra en anden vinkel og giver folk en anden følelse, end de normalt har.

De får kriller i maven. De husker det.

Mange forstår ikke, hvorfor man skal bringe sig selv i livsfare, men jeg synes ikke, det er mere farligt end at hoppe op på cyklen i København.

Jeg lever af at fotografere, og hvis nummeret på ens profil (antallet af følgere, redaktionen) er højt nok, kan man lave reklame for andre gennem Instagram. Jeg har været på mange Instagramrejser, hvor turistbureauer inviterer mig ud for at tage billeder, så jeg kan skabe opmærksomhed omkring deres lande. Jeg har været i Jordan for Visit Jordan, i Thailand, Italien og på Færøerne. Det virker, som om firmaerne herhjemme stadig ikke helt har forstået, hvor stort et medie Instagram er blevet.

24 Ud & Se Februar 2016

INSTAGRAM ER EN APP (ET LILLE COMPUTERPROGRAM) TIL MOBILTELEFONEN, SOM GIVER BRUGERE OVER HELE VERDEN MULIGHED FOR AT DELE DERES BILLEDER. BILLEDERNE ER SOM REGEL TAGET MED MOBILTELEFONEN

Onlinevenskaber Mette Willert @littlemycph, 43.000 følgere

I 2013 – ET HALVT

ÅR efter at jeg downloadede Instagramappen – mødtes jeg med 30 instagrammere på Nordhavn Station en iskold januardag, hvor vi gik i gang med at udforske de gamle siloer og tage billeder med vores mobiltelefoner. Det var min første instawalk, og det fællesskab, vi havde den dag, tappede ind i noget, jeg havde søgt efter uden at vide det.

Når du tager analoge billeder, ender de i et fotoalbum, som ingen kigger i, men Instagrambilleder kommer ud i et rum, hvor folk kommenterer og liker.

Jeg er interesseret i design og arkitektur. Det er mit fokus. Jeg bruger lang tid på at researche på bygninger – kigger billeder og søger på hjemmesider – og jeg går tilbage til den samme bygning igen og igen, indtil jeg er tilfreds.

Når jeg har postet et billede, sidder jeg ved telefonen i en time og ser, hvad der kommer af kommentarer. Det første, jeg gør, når jeg vågner om morgenen, er at tjekke telefonen, og det er det sidste, jeg gør, inden jeg går i seng om aftenen. Jeg tjekker den også, hvis jeg vågner om natten.

Jeg har fået onlinevenskaber i hele verden gennem Instagram, og i maj var jeg fem uger i Japan for tredje gang på tre år. Jeg rejste rundt og besøgte en masse byer, hvor jeg mødtes med lokale instagrammere. De talte ikke engelsk, men vi havde en fælles forståelse for at tage billeder.

Jeg arbejder i DSB, og da DSB skulle på Instagram i september 2013, sagde min kollega, at der kun var én person, der kunne løfte den opgave – så i dag styrer jeg både min egen og DSBs Instagramprofil.

Februar 2016 Ud & Se 25

Madglad

Anne Moltke @anneauchocolat, 156.000 følgere JEG KOMMER FRA en meget madglad

familie, og i 2005 arbejdede jeg efter gymnasiet som ung pige i køkkenet hos et dansk kokkepar i Frankrig. Vi fandt hurtigt ud af, at jeg var gladest for desserter, og jeg fik lov til at lave kager og is sammen med kursisterne.

I 2009 var jeg med i amatørkokkekonkurrencen ’Kokkekampen’ på TV3, hvor Søren Frank og Bo Bech var dommere. Jeg vandt ikke, men der var f lere, der sagde, at jeg burde lave en blog – så det gjorde jeg. Det var min lille opskriftsamling, kan man sige, og det var naturligt at fortsætte på Instagram, da det kom. Et af de første billeder, jeg lagde ud, var Friis-Holmchokolade, og jeg kan huske, at jeg eksperimenterede med en masse filtre.

I dag forsøger jeg at lave et lyst og lækkert univers – noget appetitligt. Jeg tager kun billeder med min iPhone. Man kan jo tage et billede og have det på Instagram fem minutter senere.

Det gik ret hurtigt at få 5.000 følgere – altså, folk er bare rigtig vilde med madbilleder. Så blev jeg delt af store navne som Nigella Lawson (britisk madskribent, redaktionen) og Food52 (amerikansk website, redaktionen), og så kom der endnu f lere til. Inden for det sidste halve år har jeg fået 60.000 nye følgere.

I dag arbejder jeg med kommunikation og sociale medier i Chokolade Compagniet og har skrevet to kogebøger sammen med min veninde Maja Vase: ’Lykken er chokolade’ og ’Lykken er is’.

26 Ud & Se Februar 2016

Wagners klassiker

Lohengrin Iscenesættelse af Reumert-vinderen Nicola Raab

S TO R E S C E N E 2 2 / 0 1 — 1 3 / 0 3

K Ø B B I L L E T T E R P Å K G LT E AT E R . D K

DET ER ET SOCIALT MEDIE, HVOR BRUGERNE KAN FØLGE HINANDENS BILLEDSTRØM, SKRIVE KOMMENTARER OG MED ET TRYK INDIKERE, AT DE ’SYNES GODT OM’ ET BILLEDE

Bogholderen

Anders Hemmingsen @andershemmingsendk, 241.000 følgere JEG ARBEJDEDE SOM

bogholder i økonomiafdelingen på DR – helt tørt med fakturabehandling og momsregler – og jeg syntes egentlig, at Instagram var røvkedeligt.

Hvad skulle man tage billeder af? Jeg lagde et billede ud fra min lillebitte etværelses på Frederiksberg af en lp, men hvem gider se på det? Det gav selvfølgelig ikke nogen likes.

Men så begyndte jeg at tage billeder fra hverdagen: Én, der så sjov ud på gaden, køen i Netto, én i julemandkostume om sommeren.

Så kom der pludselig f lere likes, og jeg fik blod på tanden. De billeder, der giver f lest likes, er dem, hvor folk har været ude for det selv – noget, de kan spejle sig i, som alle har prøvet.

Så en dag modtog jeg pludselig et billede fra én, jeg ikke kendte, som han syntes, jeg skulle poste. Jeg skrev i min profiltekst, at folk gerne måtte sende billeder til mig af ting, de syntes var sjove, og så begyndte det ligesom bare at tikke ind med billeder.

I dag modtager jeg omkring 300 om dagen.

Det er blevet en slags portal, hvor mine følgere står for alt indholdet.

For et halvt år siden stoppede jeg på DR og blev ansat på Metroxpress, hvor jeg laver webtv to gange om ugen med udgangspunkt i de billeder, jeg har fået. Jeg har skiftet karriere fuldstændig.

Jeg bliver også genkendt på gaden. Det er altid de samme tre ting, folk siger: ‘Det er skidefedt, det, du laver!’, ‘Hvordan startede det?’ og ‘Hvorfor har du ikke lagt mit billede op?’

Jeg ser nok stadig mig selv som en slags bogholder. Jeg går meget op i, at brugerne skaber profilen. Det er brugerne, der er komikerne.

Det er tit mørkt i Danmark, og det regner også, så hvis man kan give folk et smil på læben og lidt sjov i gaden, er jeg glad.

28 Ud & Se Februar 2016

New York 1977 Vær der, når klokken slår tolv.

Vær der, når lyset går ud.

Vær der, når byen eksploderer.

“En stor, fantastisk debutroman” New York Times

“Ambitiøst og sublimt” Vanity Fair

“En ekstraordinær præstation” Washington Post

Udkommer 10. Februar

Lindhardt og Ringhof

Smuk hverdag Ida Lærke Hansen @idalaerke, 557.000 følgere

DA JEG KOM på Instagram i 2011, var det som at gå ind i en helt ny verden af kreative mennesker, som tog inspirerende billeder. Da jeg første gang så en svensk kvinde, som tog billeder af en kaffekop og sin morgenmad, tænkte jeg: ‘Hvorfor synes jeg, det her ser så godt ud?’ Det ramte noget i mig – det fik hverdagens æstetik frem.

Dengang havde Instagram kun eksisteret i et halvt år, og der var næsten ingen, der lavede den slags hverdagsæstetik, og ingen i Danmark.

Jeg fik selv lyst til at prøve kræfter med at fotografere og begyndte at tage billeder af den natur, jeg gik i, min søn og mit tøj, som jeg havde hængt op på væggen. Jeg lavede et nordisk take på det. En minimalistisk tilgang, som skærer alt overf lødigt væk og fokuserer på de simple glæder i hverdagen. Jeg tror, det er en reaktion mod den f lashy verden, hvor det gælder om at være perfekt.

Jeg var lige blevet mor, og min mand og jeg var relativt unge – han var 25, og jeg var 26. Vi var studerende uden ret mange penge og boede i en lille lejlighed. Vi levede et tilbagetrukket liv, og jeg havde åbenbart behov for et outlet, der viste det smukke i min hverdag.

Jeg blev udvalgt af Instagram til at ligge på deres suggested userliste, hvor vi var 150 eller 200 mennesker, der lå fast i de år, hvor mediet eksploderede. I en periode fik jeg 1.000 følgere i døgnet fra hele verden. Det har givet mig en levevej, og i dag har jeg mit eget firma, der skaber universer for danske virksomheder.

30 Ud & Se Februar 2016

INSTAGRAM BLEV LANCERET I 2010 OG BLEV SÅ STOR EN SUCCES, AT FACEBOOK I 2012 OPKØBTE SELSKABET FOR OMKRING ÉN MILLIARD DOLLARS. DER ER I DAG 400 MILLIONER BRUGERE

“Strike og Robin er lige så magnetiske som altid.”

NEW YORK TIMES

J.K. Rowlings hemmelige bøger I 2013 debuterede Robert Galbraith med sin krimi, Gøgens kalden. Det sjove var, at ingen kendte denne nye forfatter, der trådte ind på scenen – næsten lidt for selvsikkert.

Hvem var han?

En medarbejder på avisen Sunday Times sendte et tweet ud: Det her var så godt, at hun næsten ikke kunne tro, der var tale om en debutant.

Efter midnat kom besked tilbage fra en anonym kilde: ”Det er J.K. Rowling.”

Kilden lukkede derefter sin konto ned og forsvandt.

Den hemmelige forfatter Men Sunday Times sendte bogen til en sprogekspert sammen med de to seneste Harry Potter bøger. Konklusionen: Gøgens kalden lignede Potter-bøgerne rent sprogligt.

Avisen konfronterede J.K. Rowling som modvilligt tilstod, at hun havde begået en krimi.

Selvom man er blevet milliardær ved at lave det, man elsker, så er der jo ingen grund til at stoppe.

Ondskabens høst Nu foreligger den tredje bog i serien om krigsveteranen Cormoran Strike og hans smukke assistent Robin Ellacott.

Du bliver forelsket i dette par fra den første scene, hvor de bogstaveligt talt løber ind i hinanden og amourøse følelser opstår.

Har du lyst til at læse de tre bøger i serien, kan du her prøve Mofibo helt gratis i to måneder. Jeg kan personligt anbefale både dem og Mofibo.

Søren Brinch Vestergaard, Redaktør

Mofibo er bøgernes svar på Netflix – få ubegrænset adgang til tusindvis af e-bøger og lydbøger på din smartphone og tablet.

Du kan læse eller lytte hvor som helst og når som helst. Gå ind på mofibo.dk, brug rabatkoden UDOGSE og få lige nu 2 måneders gratis prøveperiode. Herefter 99 kr. pr. måned.

PRØV

Mofibo gratis i 2 måneder Opret en profil på mofibo.dk med rabatkoden UDOGSE

Når gift gør godt GIFTEN, der drypper fra

slangers tænder eller sidder klar i brodden på en skorpion, er naturens effektive dræber.

Men den samme gift, som kan slå ihjel, kan også bruges til at helbrede sygdomme TEKST BERIT VIUF

/

I L L U S T R AT I O N J E S S N I C H O L L S

BIAVLERE HAR SAGT det i årevis. Ingen, der holder bier, får gigt. Og i alternative miljøer samler man bier op af bistadet med små pincetter og får dem til at stikke deres brod ind i huden på klienter, der kommer med smerter i led og hoved. Efter sigende lindrer det smerterne at få pumpet biernes gift ind i kroppen.

32 Ud & Se Februar 2016

Når effekten af tilgængelig medicin svigter, er der en god portion mennesker, der går på jagt i naturen for at finde lindring. Og i de senere år har medicinalindustrien for alvor fået øjnene op for, hvilke eminente stoffer evolutionen har frembragt.

Gift – små, skrøbelige dyrs forsvar eller jagtredskab, når de kommer i clinch med større dyr – kan paradoksalt nok også bruges til at helbrede. Den samme gift, der forhindrer blodet i at størkne og på den måde får et bytte

til at forbløde hurtigere, kan være redningen for patienten med tendens til blodpropper.

Dyrs gift består af en suppe af op til tusind forskellige toksiner. Toksiner er mini-proteiner – peptider – der er designet til at søge mod bestemte molekyler i kroppen og enten lamme eller stimulere deres funktion. De mange forskellige toksiner i en giftblanding gør det muligt at gå efter f lere mål på én gang og på den måde sætte en hel kædereaktion i gang i byttedyrets krop.

Men hvis man isolerer et enkelt toksin og kun bruger en lille dosis, kan den samme

målrettethed mod bestemte molekyler bruges til at helbrede.

– Dyregift har et enormt potentiale som ressource til nye lægemidler inden for en lang række sygdomme. Naturen har udvalgt de toksiner, som er mest effektive og målrettede, og det kan vi udnytte til at udvikle meget potente lægemidler med få bivirkninger, fortæller Frosty Loechel, direktør for molekylærfarmakologi i den medicinske biotekvirksomhed Zealand Pharma.

Blandt de giftige dyr er der selvfølgelig en række kendte skurke som slanger, skorpioner og edderkopper. Men naturen gemmer også på mange langt mere diskrete dræbere.

Tag for eksempel den fint mønstrede keglesnegl, der bor under vandet. Den virker umiddelbart tilforladelig, har hverken tænder eller kløer og bevæger sig i et adstadigt tempo. Men det tilsyneladende stilfærdige væsen er et af verdens giftigste dyr. Når en fisk tilfældigvis passerer, slynger kegleGEDEHAMSEN sneglen en lille harpun ER STATISTISK ud og pumper gift i DANMARKS FARLIGSTE DYR. GENNEMSNITLIGT byttet. Giften lammer DØR HVERT ÅR ET-TO fiskens nervesystem, så MENNESKER SOM den paralyseres. KegFØLGE AF HVEPSESTIK lesneglen kan nu hive I DANMARK fisken ind og sætte det dødelige angreb ind. Nogle keglesnegle har op til 50 forskellige giftige cocktails, de kan byde deres uventede gæst.

Et af de toksiner, den har i sit kartotek, er et

insulinlignende peptid, der får sukkerniveauet til at falde, så byttet besvimer. Sådan et toksin er interessant for forskere, for måske kan det bruges til behandling af diabetes.

Sådan kan det forholde sig med adskillige af de toksiner, man finder i dyrs gift. De enkelte toksiner kan have en gavnlig effekt, som enten hæmmer nogle af de processer, der gør kroppen syg, eller fremmer processer, som

FOTO: MATTIAS KLUM/NATIONAL GEOGRAPHIC CREATIVE

En giftekspert er dykket under vandet ud for Fiji­øerne og har fanget et eksemplar af den giftige havslange med det ejendommelige navn: gullæbet havkrait.

FRA JUNGLE TIL APOTEK:

34 Ud & Se Februar 2016

Det er nødvendigt at vide, præcis hvilke toksiner giften indeholder. Det gør forskerne ved at analysere dna i dyrenes giftkirtler og sammenligne med selve giften.

Målet er selv at producere toksinerne, så man ikke skal hente gift i naturen. Ved at gensplejse bakterier kan man lave biologiske cellefabrikker.

Bakterier programmeres til at fremstille et bestemt toksin.

Når forskerne selv kan producere toksinerne, tester de, om toksinerne har en effekt på menneskeceller. Reagerer cellerne som ønsket, kan man gå i gang med at udvikle et lægemiddel.

FOTO: ALL OVER PRESS

kan medvirke til at gøre den rask igen. Det kunne for eksempel være kræft, sklerose, hjertesygdomme og gigt. Indtil nu har medicinalindustrien fundet toksiner i dyrs gift, der kan bruges som hjertemedicin, til diabetesbehandling og mod kroniske smerter.

Den store udfordring er at finde netop de toksiner, som kan have effekt i den menneskelige organisme. For med de knap 175.000 giftige dyr, forskere mener vrimler rundt på diverse kontinenter, og deres giftblandinger på op til f lere hundrede toksiner kan der være millioner af potentielt helende stoffer gemt i naturen. For at isolere dem og teste, om der er effekt, er der brug for et stort udredningsarbejde.

– Det har indtil nu været en meget langsom og kostbar proces at identificere, hvilke af f lere hundrede toksiner i en gift der kan have terapeutisk effekt, fortæller Loechel.

En grund har været, at metoderne til at analysere materiale fra små dyr ikke har været gode nok.

Myrer, hvepse, gedehamse, skolopendre og larver – 90 procent af verdens giftige dyr er mindre end en centimeter lange.

Teknologien er efterhånden kommet så langt, at man både kan analysere store mængder af data meget hurtigere end for blot få år siden og samtidig kun behøver en brøkdel af råmaterialet.

– Tidligere skulle vi måske bruge hundrede eksemplarer af den samme art for at kunne identificere peptiderne. I dag kan vi nøjes med ét, forklarer Loechel.

Forskerne indsamler forskellige giftige dyr.

Nogle dyr er sjældne og fredede, og der skal indhentes speciel tilladelse.

Dyrenes gift består af op til tusind forskellige aktive stoffer (toksiner).

Måske kan giften i en goples lange tråde helbrede sygdomme.

HAN FANGER SELV SLANGERNE

Fra det giftige dyr er fundet, til det færdige lægemiddel sendes ud i handlen, er der en lang række – ikke ufarlige – trin på vejen – JA, JEG FANGEDE selv slanger.

Det er biokemiker Frédéric Ducancel, leder af afdelingen for immunvirologi på Paris Universitet, der fortæller. For et par år siden skiftede han det trygge laboratorium ud med diverse ekspeditioner ud i verden for at indsamle giftigt kryb.

– Den første gang jeg selv skulle fange en slange, det var … meget, meget stressende. Men det mest skræmmende var alligevel at dykke efter havdyr. Vi samlede selvfølgelig ind om dagen, men det er langt mere effektivt at indsamle om nat-

ten. Men også meget mere farligt.

Om natten er der en masse dyr ude på jagt: havslanger og hajer. Når man hopper i vandet, kan man intet se, ud over der, hvor man lyser med sin lygte. Det er virkelig stressende, men meget effektivt.

INDSAMLINGEN AF DYR var en del

af Venomics, et stort EU-projekt, som Ducancel deltog i. Her indsamlede han og hans kollegaer over 200 dyr i jungle, hav og ørken. Alt fra den uanselige myre over den behårede edderkop og til den uhåndterbare gople.

Frédéric Ducancel (til venstre) med dagens høst af keglesnegle på Tahiti.

– Mange gange fik vi hjælp fra de lokale. Den lokale viden

var ekstremt vigtig, for vi havde ikke meget tid at indsamle i. De vidste som regel, hvilke sten vi skulle kigge under efter en bestemt bille, og i hvilket område vi kunne finde de skorpioner eller hvepse, vi ledte efter.

Alt blev bragt til det lokale laboratorium og forsigtigt dissekeret. Småbitte giftkirtler og dråber af gift blev fordelt i reagensglas og bragt tilbage til Paris.

Herfra begynder det komplicerede arbejde med at få naturens skatkammer sat på apotekets hylder.

VERDENS 10 GIFTIGSTE DYR af gifte til forskellige formål.

Den kraftigste kan dræbe op til 20 mennesker i en portion.

1.

HAVHVEPS (Chironex fleckeri) Levested: Asien og Australien.

Denne dødbringende gople sprøjter en gift, der angriber både hjertet, nervesystemet og huden, i sit bytte.

2.

KONGEKOBRA (Ophiophagus Hannah) Levested: Indien og Sydøstasien.

Verdens længste giftslange, der kan blive op til fem-seks meter lang og kan dræbe et menneske inden for 15 minutter.

3. MARMORERET KEGLESNEGL (Conus marmoreus) Levested: Stillehavet.

Keglesnegle har et helt arsenal

6. STENFISK 4.

BLÅRINGET BLÆKSPRUTTE (Hapalochlaena maculosa) Levested: Stillehavet.

Blæksprutten er kun på størrelse med en golfbold, men dens gift kan dræbe 26 mennesker. Når den føler sig truet, træder de blå ringe ekstra tydeligt frem.

5.

DØDSFORFØLGEREN (Leiurus quinquestriatus) Levested: Nordafrika og Mellemøsten.

Verdens farligste skorpion stikker med en gift, der lammer nervesystemet. Det er især børn og svagelige personer, der er i fare.

(Synanceia verrucosa) Levested: Steder med lavt vand i subtropiske egne.

Stenfiskens gift bliver beskrevet som meget smertefuld og kan give tilbagefald i op til flere år efter stikket.

7. BRASILIANSK

VANDREEDDERKOP (Phoneutria nigriventer) Levested: Sydamerika.

Anses for at være den edderkop på kloden, der har flest menneskeliv på samvittigheden.

8. SMÅSKÆLLET TAIPAN

(Oxyuranus microlepidotus) Levested: Australien.

Har verdens stærkeste slangegift, og giften fra ét bid kan dræbe 100 mennesker. Den er heldigvis meget sky, og der er endnu ikke rapporteret om menneskelige dødsfald.

9.

GUL PILEGIFTFRØ (Phyllobates terribilis) Levested: Sydamerika.

Denne frø producerer sin egen gift ved at spise giftige biller.

Den påvirkes ikke selv af giften, som sætter sig i dens hud. Hvis dens føde ændres, er den ikke længere nær så giftig.

10. JAPANSK KUGLEFISK

(Takifugu rubripes) Levested: Stillehavet.

Kuglefisken er ikke giftig at møde i vandet, men den er det mest giftige dyr at spise.

Hvert år dør 50 personer, fordi de spiser en forkert tilberedt kuglefisk.

Februar 2016 Ud & Se 35

FRA MEDICINMAND TIL LÆGEMIDDELINDUSTRI

Naturen har været inspiration for lægekunsten siden tidernes morgen. Det er også forklaringen på, at videnskaben kom på den vanvittige idé at bruge gift til at helbrede

5.OOO år før Kristi fødsel

Gift fra dyr har været brugt i flere tusinde år til at behandle kroniske sygdomme. I det indiske naturmedicinske system Ayurveda brugte man gift fra kobraer til at behandle ledsmerter, betændelsestilstande og gigt. Ved at tilføre en nål en smule gift og stikke gigtplagede patienter lindrede man deres smerter.

2O13

Det danske firma Zealand Pharma lancerede lægemidlet Lyxumia til behandling af type 2-diabetes. Den aktive ingrediens stammer fra det giftige spyt fra en gilaøgle – en mexicansk øgle.

Cirka 65O

1OOO

I Kina opstod huachansu, som var en medicin udvundet af det giftige sekret, som dukker op på tudsehud. Man sprøjtede serummet ind i de cancertumorer, man ville behandle.

En keglesnegl blev ophavsmand til et smertestillende lægemiddel kaldet Prialt mod kroniske smerter.

1998

To nye blodfortyndende lægemidler, Integrilin og Aggrastat, introduceredes i USA, begge udviklet fra toksiner fra slanger. Den første fra en klapperslange og den anden fra en asiatisk hugormeart.

1837

Lægen Constantine Hering skrev bogen ’Effects of Snake Poison’ og introducerede dermed ideen om at bruge slangegift som lægemiddel i Europa. Han begyndte at behandle hjertesygdomme og smerte med slangegift i form af homøopatiske produkter – det vil sige at dosere gift i meget små mængder.

1975 1968

Den engelske læge Hugh Alistar Reid opdagede i løbet af 1960erne, at et protein fra den malaysiske mokkasinslange kunne forhindre blod i at koagulere og bruges til at forebygge blodpropper. Det resulterede i midlet Arwin (aktivstof: ancrod), som i dag dog er blevet erstattet af andre lægemidler.

I Brasilien blev det noteret, at arbejdere på bananplantager oplevede et dramatisk fald i blodtryk, når de Korsika kom i nærkontakt med en brasiliansk klapperslanges gifttænder. Det aktive peptid i slangegiften blev fundet i 1970, og et medicinalfirma udviklede Captopril, verdens første lægemiddel til forebyggelse af forhøjet blodtryk og hjertesvigt.

FOTO: A LL OVER PRESS

Under Tangdynastiet (618907) i Kina indbefattede den kinesiske medicin blandt andet skorpiongift til at behandle smerter i kroppen.

Kineserne tyede også nogle gange til at bruge gift fra bier til at mildne ledsmerter, og de gamle ægyptere havde fundet samme fif og satte folk, der døjede med ledsmerter, på en kur af hvepsestik.

2OO5

30 -års jubilæum

USA & CANADA

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

•

36 98 98 98

30 år med hjerte, hjerne & holdning

Flyv direkte med SAS

USA – Østkystens højdepunkter New York, Washington og Niagara Falls – historie, storbyer og stor natur med et smut til Canada USA’s moderne historie fødtes på østkysten, og på denne Albatrosrejse får du håndplukkede oplevelser fra de vigtigste historiske og geografiske steder på den nordlige østkyst.

Først og fremmest i New York og Washington, hvor programmet står på byrundture og sightseeing med bl.a. 9/11 Memorial, Air & Space Museum og de mange ikoniske monumenter ved The Mall i Washington. Herudover besøger vi Gettysburg og Philadelphia og har 2 overnatninger i Canada – én af dem ved Niagara Falls.

Byrundtur, 9/11 Memorial og tid på egen hånd.

3 New York – Niagara Falls, Canada. 4 Niagara Falls – Toronto. Byrundtur inkl. CN Tower.

5 Toronto – Niagara Falls, USA. Sejltur og videre til Williamsport. 6 Williamsport – Gettysburg – Washington. 7 Washington.

Arlington-kirkegården,The Mall og Air & Space Museum. 8-9 Washington – Philadelphia m. byrundtur og fly til Kbh.

Inkl. helpension

SLOVAKIET WIEN BRATISLAVA Esztergom Melk BUDAPEST ØSTRIG UNGARN Kalocsa Mohacs Dürnstein

Med dansk rejseleder, 9 dage

Dagsprogram 1 Fly Kbh. – New York, USA. 2 New York.

Atlanterhavet

Cabo da Roca Cascais

Afrejse fx 15. og 31. maj, 3. juli, 6. september samt 2. oktober 2016 Pris fx 15. maj 2016 Kr.

15.998,-

Tilslutning fra Billund, Aarhus og Aalborg fra kr. 948,(Oplys rejsekode UOS4)

PORTUGAL Sintra LISSABON Estoril V A

An der schönen blauen Donau

Portugal for livsnydere

Et førsteklasses krydstogt på Donau gennem Europas hjerte

Rejs langsomt på Lissabonkysten

Krydstogtet starter og slutter i Wien og går gennem UNESCOfredede landskaber med borge, bjerge, middelalderbyer og hovedstæderne Budapest og Bratislava. Du kan nyde byerne i dit eget tempo eller købe Albatros’ udflugtspakke med et besøg i den ungarske kulturby Pecs, klostret i Melk, Ungarns største kirke i Esztergom og byvandringer i Budapest og Bratislava.

Lad dig lokke af Lissabonkystens skønne klima, fantastiske historie og liflige vine! Med fast base på det 4-stjernede hotel Pestana Cascais i den lille badeby Cascais, tæt på Lissabon, tager vi på spændende udflugter bl.a. til den charmerende hovedstad og UNESCO-fredede Sintra. Der er også lagt fridage ind i programmet til at nyde livet og tage på opdagelse i eget tempo.

Med dansk rejseleder, 8 dage Afrejse fra København, Billund og Aalborg – se alle datoer på nettet Fx 25. juni 2016 fra København fra kr.

10.998,-

Udflugtspakke kr. 1.198,- (Oplys rejsekode UOS4)

Med dansk rejseleder, 8 dage Afrejse fx 30. marts og 15. juni 2016 – se alle datoer på nettet Kr.

7.998,-

(Oplys rejsekode UOS4)

Vi har weekendåbent kl. 10-15. Om lørdagen kan du både ringe og besøge os i Tøndergade 16, København V. Søndag er vi på telefonen Februar 2016 Ud & Se 37

Priserne inkluderer dansk rejseleder, fly, øvrig transport, udflugter og måltider jf. program. Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse eller -kahyt. Se alle detaljer på albatros-travel.dk

MANDEØEN

Over hele landet rejser unge kvinder mod de store byer for at uddanne sig. På SAMSØ har det medført, at øen i Kattegat er blevet en regulær mandeø.

Ud & Se tog af sted for at finde ud af, hvordan det er at være ung mand på en ø uden kvinder T E K S T A N D E R S RY E H AU G E / F O T O A N D R E A S H O U M A N N

38 Ud & Se Februar 2016

Simon Stjerne, 27, er født og opvokset på Samsø. Selvom han også håber at bo her i fremtiden, vil han i sidste ende vælge en pige over Samsø.

Samsø er blevet en mandeø blandt de unge. Øverst: Søren Mortensen, 26, og Simon Stjerne, i fitnesscenteret i Tranebjerg.

Nederst: Thomas Kjeldahl, 24, hos Brdr. Kjeldahl i Nordby.

S

E! SIGER SIMON STJERNE OG PEGER på displayet på sin telefon.

Han har åbnet for datingappen Tinder.

– Den står bare og søger og søger og søger. Der sker ikke en skid, der dukker ingen piger op. Man bliver nødt til at udvide omkredsen med mindst 30 kilometer, så man får toppen af Nordfyn, lidt af Østjylland og Kalundborg med. Man skal bare give den alt, hvad den kan trække.

I vores tid findes der ikke et vigtigere værktøj, man kan have i lommen som ung single, end Tinder. Det burde være et sikkert hit for en 27-årig som Simon i en verden fyldt med potentielle drømmekvinder. Problemet er bare, at på lige netop Samsø befinder de sig ikke.

– Samsø er meget en mandeø i vores alder, indskyder vennen Søren Mortensen på 26 år.

– Her er ikke ligefrem præget af kvinder, det er der sgu ikke. Lad mig sige det sådan, at hvis man kommer hjem en fredag aften med en dame under armen … så har man satme gjort det godt.

Der bliver stille et øjeblik. Så siger Simon: – Det ville være som at vinde i Lotto.

MÆNDENES Ø

Hvis man ruller et danmarkskort ud foran sig, vil man spotte Samsø som den mellemstore ø i Kattegat, der kan ligne en snotklat sendt af sted af den forkølede næse Djursland i retning mod Fyn. I omfang gør den ikke meget væsen af sig med Jylland og Sjælland på hver sin side, men de seneste år har øen faktisk formået at sætte et aftryk på verdenskortet med sin status som 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Og sammen med den populære samsøkartoffel, der skyder spiseklar op af jorden, og og de små økologiske gårde rundtomkring har øen fået en profil, der ville gøre de f leste byboere grønne af misundelse.

Problemet er bare, at Samsø samtidig er indehaver af den kedelige rekord at være det sted i landet, hvor der procentvis er færrest unge kvinder. Især blandt unge i de tidlige 20ere, hvor der findes to mænd for hver enkelt kvinde. Ifølge Danmarks Statistik bor der lige nu 78 mænd og 35 kvinder i alderen 20-24 år på øen.

Simon Stjerne og Søren Mortensen er to af dem, der udgør statistikken. De er, hvad man vil betegne som vaskeægte samsinger. De er født 40 Ud & Se Februar 2016

Samsø er det sted i landet, hvor der er færrest unge kvinder i forhold til mænd.

Det kan ses på datingappen Tinder. Her ligger Simons telefon og søger.

her, har gået i skole lige rundt om hjørnet, har taget kvantespringet fra at være drenge til at blive rigtige mænd med skægstubbe og dyb stemme på øen og har nu også fået faste job, Simon hos Tranebjerg Tømrer- og Snedkerforretning og Søren hos Oles Autoservice. Og livet som ung mand på Samsø er på mange måder et godt liv.

– Der er jo så skidedejligt på Samsø, og om sommeren … Der gider man slet ikke være andre steder, siger Søren Mortensen.

Han bor stadig hjemme hos sine forældre i Ballen, der uden sidestykke er øens største turistmagnet i sommermånederne, og Simon gør det samme hos sine forældre på Holms Bakke i Tranebjerg, hvor man, på en god dag i SAMSØ, ÆRØ OG LÆSØ ER DE TRE STEDER MED det mindste, kan skue ud over det meste PROCENTVIS FLEST MÆND OG af øen. Udsigten til en fremtid på Samsø FÆRREST KVINDER I 20'ERNE. derimod fremstår langt mere tåget for dem I KØBENHAVN ER DET LIGE begge.

OMVENDT MED PROCENTVIS KLART FLEST KVINDER – På sigt kan jeg godt se, at jeg vil det her, men … Hvis jeg binder mig og køber et hus, så er det jo Samsø, og jeg ved ikke, om jeg er bange for det, men det er svært at komme af med, hvis man nu fortryder, siger Søren.

Denne torsdag aften er de begge iklædt træningstøj og står foran døren til fitnesscenteret i multibygningen Samsø Idræt og Kultur i hovedstaden Tranebjerg. På mange måder fungerer stedet som en slags miniatureudgave af hele øens befolkningssammensætning. I cafeteriet og hallen, hvor børnene befinder sig, er kønsfordelingen tæt på ligelig, og det samme gør sig gældende i et tilstødende lokale, hvor et bigband med pensionister er i

Min kæreste syntes ikke, det var megafedt at være uden arbejde og savnede samtidig København gang, men så snart man entrerer fitnesscenteret, hvor minimumsalderen er 15 år, er der kun mænd. Det kunne være en tilfældighed, men det er det ikke. Fra 16-årsalderen og de efterfølgende år tager de f leste, ikke mindst pigerne, færgen mod fastlandet med f lyttekasser under armen for at studere. Og det har efterladt de tilbageværende unge mænd på øen med en konstant summen for ørerne fra tonerne af The Clash’ monsterhit: Skal jeg blive, eller skal jeg skride?

– Jeg er jo fandeme 27, det begynder at nærme sig de 30, så det presser på med, hvad der skal ske, siger Simon.

– Men for mig af hænger det af, om jeg finder en kæreste, og hvad hun vil. Ikke at hun skal bestemme det hele, men hvis det ikke kan lade sig gøre for hende at bo på Samsø, så skal det ikke være det afgørende. En pige er vigtigere end Samsø … Ja, sådan er det.

EN HELDIG KARTOFFEL

I den nordligste by på øen med det logiske navn Nordby bor 24-årige Thomas Kjeldahl. Han er et behageligt gemyt med en speciel ro i stemmelejet, som kun findes uden for de store byer, hvor man sjældnere bliver af brudt.

– Der har ikke for alvor været gang i Nordby siden slut-90erne, og kroen har stået tom længe, for der er ingen forpagtere til den. Der sker jo ikke rigtig noget her. Hvis man klarer den første vinter heroppe, så klarer man det hele, siger han.

Vi befinder os på, hvad der må betragtes som øens ubestridt største virksomhedsimperium, landbrugs- og transportforetagendet Brdr. Kjeldahl. Virksomheden er ejet af Thomas’ far og onkel. På glasfacaden til

Johannes Loeb, 26, og Fredrik Sahlin, 27, flyttede til Samsø for at drive det lille økologiske landbrug Yduns Have.

Men Fredrik savner sin kæreste, Ea, og flytter nu fra øen igen.

Thomas’ eget kontor står der servicechef. Hvis man inden for de seneste år har sat tænderne i en samsøkartoffel, kan man være næsten sikker på, at Thomas har været involveret i processen på den ene eller anden måde.

Modsat sine to venner fra syd ved han med sikkerhed, at det skal være på Samsø, han indånder den friske luft i mange år frem endnu. Han er sikret et godt job fremover, har lejet halvdelen af sine forældres hus og er tilmed f lyttet sammen med kæresten, der selv har fundet et job på øens plejehjem. Det lyder helt enkelt, men det er faktisk langt sværere at få til at gå op, end man umiddelbart skulle tro. Fra Thomas’ folkeskoleklasse er han den eneste ud af 17, der stadig bor på Samsø. Så vidt han ved, er der ikke mere end et par stykker, der overvejer at f lytte tilbage, alle sammen fyre. Med få undtagelser er de job, som Samsø udbyder, typisk inden for landbrug og håndværk – og det er sjældent, hvad de piger, der er taget væk, har uddannet sig til.

Selvom Thomas Kjeldahl selv har fødderne plantet solidt i den samske kartoffelmuld, kan han ikke undgå at se, at øen mangler østrogen.

– Der mangler jo noget på en eller anden facon, ikk’. De piger, der bor her, er som regel optaget. Min kæreste har tidligere boet i Aarhus i tre år, og når hun har sine veninder derfra på besøg, ja, så skal de andre drenge jo rigtig se, hvad det er for nogen.

DENGANG LOUISE GIK TIL BAL

Der har ikke altid været affolket for unge kvinder på Samsø. I 1926 skrev digteren Johannes Dam visen ’På Samsø var en pige’ om soldaten Jørgen, der begår selvmord med en bajonet, da han ikke kan få sin elskede, HanFebruar 2016 Ud & Se 41

Lad mig sige det sådan, at hvis man kommer hjem en fredag aften med en dame under armen … så har man satme gjort det godt

sine. Men faktisk behøver man slet ikke at gå så langt tilbage i tiden for at finde de gyldne tider.

En af dem, der kan huske, dengang der var lange køer foran øens beværtninger, er taxachaufføren Ole Pedersen. Han er en kraftig mand på 55 år med runde briller. Siden 28. august sidste år har hans taxa kørt mere end 40.000 kilometer.

– Det var så tæskedejligt dengang. Det var ikke uhørt med halvandet hundrede unge sådan en lørdag aften på diskotek Klinten, og når det kom for øre, at der var billige bajere et sted, så stod der straks lange køer ude foran. Det var fanderedme hyggeligt, siger Ole og fyrer en lattersalve af.

På sin højre arm har Ole Pedersen fået tatoveret en smilende gris med påskriften ’How To Make Danish Bacon’. Når Ole vrikker med sin lillefinger, vrikker grisen synkront med halen, og så slår Ole og de f leste andre tilstedeværende per ref leks over i en høj latter. Han fandt selv sin nuværende hustru, Marlene, i de glade 1980ere på Samsø. Det skete, da de begge to arbejdede på slagteriet, der var Samsøs dengang største arbejdsplads for både mænd og kvinder.

Casper Christensen Men Ole Pedersen er også gammel nok til at huske, hvad han betegner overskuer som ’den sorteste dag i Samsøs historie’. I 1999 lukkede slagteriet, og så manuskripterne hurtigerekvinderne. nu. Visse forsvandt dage på treder mistede jobbet, og 120 ansatte i alt. Herefter – Derskriver var ni han ægtepar, forskellige.

42 Ud & Se Februar 2016

Fredag aften på øens eneste værtshus, Ræven. Historien lyder, at rapperen Kidd kiggede forbi for et par år siden. Den aften så man kvinder i et antal, man ikke siden har set.

begyndte de unge for alvor at forsvinde, og nu, ja, der er det kun juleballet, der kan leve op til de gamle dage.

HIPSTERSKÆG OG STORE DRØMME

Tidlig fredag morgen, før fanden overhovedet er begyndt at overveje, hvilke sko han vil have på, er Samsø ved at blive endnu en beboer fattigere. 27-årige Fredrik Sahlin tager afsked med både Samsø og sin ven Johannes Loeb på 26 år. Det seneste års tid har de drevet det lille økologiske landbrug Yduns Have i Alstrup sammen. Men nu slutter eventyret for Fredrik. Han f lyttede oprindeligt til Samsø med sin kæreste, men hun måtte erkende, at forestillingen var mere romantisk end virkeligheden – og f lyttede væk. Og nu f lytter Fredrik så efter hende.

– Vores motivation var ideen om en ny måde at leve sammen på. Vi tager for givet, at vi skal bo i byen og købe dyre lejligheder, men findes der andre måder? Det prøvede vi, og det har været fantastisk. Men min kæreste syntes ikke, det var megafedt at være uden arbejde og savnede samtidig København, siger Fredrik.

Nu er Johannes alene tilbage på det lille økologiske landbrug. Hans kæreste var også nødt til at give op og er f lyttet til København for at begynde på en uddannelse.

– Da Fredrik blev af klaret med at stoppe, tænkte jeg, at så gør jeg det

To generationer af mænd. Taxachaufføren Ole Pedersen (til højre) fandt sin kone på øen, mens Simon Stjerne (til venstre) måske bliver nødt til at flytte for at finde sin.

fandeme også. Men så tænkte jeg, at hvis jeg ikke udnytter den her drøm, så vil jeg gøre mig selv en bjørnetjeneste. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har spekuleret på, hvordan det nu skal gå for mig herovre, siger Johannes.

SAMSØS GYLDNE DAMER

Det siges, at man på en heldig aften på Ræven kan opleve et spil ’patdart’ udfolde sig, hvor taberen smider tøjet. Denne aften er alle dog påklædte på øens eneste værtshus. Det er langt over midnat, og røgen fra cigaretterne danser op ad de nikotingule vægge. På ægte værtshusmaner er det personen ved jukeboxen, der bestemmer næste sang på playlisten. Denne aften er det Rasmus Seebachs ’Ingen kan love dig i morgen’ om at kysse på smukke piger en sommernat, der flest gange brager ud af højtalerne. Det virker næsten som en ironisk kommentar til den aktuelle situation, hvor et overvejende flertal af mænd er samlet inden for Rævens vægge en kold nat i december.

Ved billardbordet står en gruppe unge mænd, heriblandt Søren Mortensen og Simon Stjerne. Heller ikke denne aften er de unge kvinder på Samsø dukket op.

– Jeg forstår ikke, hvorfor desperate singlepiger fra Jylland og Sjælland ikke retter blikket mod Samsø, for der er da rigeligt med muligheder. Hvis de tager på Ræven en fredag eller lørdag aften, skal det nok sprede sig. Så kommer der snapchats hele vejen rundt med beskeden: ’Så er der damer på Ræven’, siger Simon.

– Det ville være et luksusproblem som pige herovre, tilføjer Søren.

Klokken er ti minutter over to, da Ole Pedersen første gang åbner døren ind til Ræven i sin taxauniform. Han hilser rundt på flokken og peger derefter på de to fuldeste, der snøvler med ham ud for at blive transporteret sikkert hjem.

En halv times tid senere vender han tilbage.

– Vi ska’ fandeme ikk’ hjem, bliver der råbt til ham fra et hjørne i baren, da han viser sig i døråbningen. Alligevel er der fire, der lidt modvilligt trasker med ham. En mand i orange dragt truer resten af forsamlingen med billardkugler, men det tager de ikke så tungt. Det er blot, som det plejer. I øvrigt er der en vigtigere diskussion i fuld gang: ’Hvor er efterfesten?’ Der er én, der tilbyder, at de kan tage hul på hans whiskylager i Nordby, en anden har hørt, at nogle 17-årige holder en mindre privatfest i Brundby.

På et tidspunkt er der en mand med gråt hår og briller, der henvender sig: – Du skal vide, at her på øen passer vi på vores KANHAVEKANALEN damer, siger han med et olmt blik. Men det varer ADSKILLER DEN kun ved et øjeblik. Så banker han i stedet på sin NORDLIGE OG SYDLIGE f laskeøl med pegefingeren og smiler: DEL AF ØEN. I GAMLE – Altså vores gulddamer!

DAGE UDBRØD DER Klokken kvart over tre kommer Ole for tredje SLÅSKAMP, HVIS EN FRA SYD FANDT EN PIGE FRA gang og fylder en vogn. Det er på samme tid, at NORD – ELLER OMVENDT bartenderen Jytte ser sit snit til at råbe: ’Sidste omgang’. Nogle tager videre ud i natten, men de f leste stiller sig ved døren og venter på Ole, så de kan komme hjem i seng.

En af dem er Søren Mortensen. Han skal hjem til sit værelse hos forældrene i Ballen. Det har været en god aften.

– Jeg tænker meget på, hvad der skal ske fremover, det vil jeg gerne indrømme, og jeg kan simpelthen ikke svare på det. Jeg ved bare, at det ville være synd, hvis alle f lytter herfra, når vi så godt kan lide at være her. Men der mangler nogle piger, siger han.

I morgen er der atter en dag, og hvis det bliver en god en af slagsen, så ender de nok alle sammen på Ræven igen.

Februar 2016 Ud & Se 43

INGEN INGENKYSTSIKRING KYSTSIKRING UDEN UDENLANDINSPEKTØRER LANDINSPEKTØRER

Landinspektører Landinspektører arbejder arbejder bådebåde til vands, til vands, undervands undervands og tiloglands. til lands.

SomSom landinspektør landinspektør er Carsten er Carsten Rune Rune Hansen Hansen fra Kystdirektoratet fra Kystdirektoratet i Lemvig i Lemvig én én af dem, af dem, der der har har vitalvital betydning betydning for for denden danske danske kystsikring kystsikring langs langs denden jyske jyske vestkyst. vestkyst.

DetDet er Carsten er Carsten og hans og hans medarbejdere, medarbejdere, der der stårstår for for de nødvendige de nødvendige opmålinger opmålinger og registreringer og registreringer af kystens af kystens bevægelser. bevægelser.

Til vands, Til vands, undervands undervands og til oglands. til lands.

Uden Uden deres deres forarbejde forarbejde vil ingeniører vil ingeniører og kystteknikere og kystteknikere være være på på bar bar bund bund i deres i deres bestræbelser bestræbelser på at påfiat nde, finde, ellereller opfiopfi nde,nde, de mest de mest effektive effektive løsninger, løsninger, somsom kankan dæmme dæmme op for op for de klimatiske de klimatiske forhold, forhold, der der helehele tiden tiden udfordrer udfordrer og truer og truer vores vores kyster. kyster.

HarHar du lyst du lyst til attilfølge at følge i Carsten i Carsten Rune Rune Hansens Hansens kølvand, kølvand, skalskal du læse du læse landlandinspektørvidenskab. inspektørvidenskab.

DetDet er en er vidtfavnende en vidtfavnende uddannelse, uddannelse, der der byder byder på et påhav et hav af muligheder, af muligheder, somsom kankan bruges bruges overalt overalt i verden. i verden.

Landinspektører Landinspektører er efterer efterspurgte spurgte ud over ud over alle alle grænser, grænser, hvorhvor deres deres viden viden og kunnen og kunnen er grundlaget er grundlaget for for alt, alt, hvadhvad arkitekter, arkitekter, ingeniører ingeniører og byplanlæggere og byplanlæggere bygger bygger deres deres visioner visioner på. på.

På www.landins.dk På www.landins.dk kankan du læse du læse meget meget mere mere om,om, hvadhvad landinspektører landinspektører arbejder arbejder medmed og gør og gør godtgodt for. for.

Den Den danske danske Landinspektørforening Landinspektørforening

MÅNEDENS TING: LEVERPOSTEJMADEN

FRA LUKSUS TIL ALLEMANDSEJE

HVER FEMTE HAR LEVERPOSTEJ MED I BAGAGEN

I begyndelsen var det kun de velhavende, der havde råd til LEVERPOSTEJ. I dag er smørepålægget med i kufferten hos hver femte, som rejser sydpå

I 2008 foretog Star Tour en spørgeundersøgelse, som viste, at Kreta – ligesom de foregående 10 år – var danskernes foretrukne rejsemål. Og så viste svarene fra de 2.000, der deltog i undersøgelsen, at hver femte dansker, som rejser sydpå, har leverpostej, spegepølse og rugbrød med i bagagen.

K R I S T I N E J ÆG E S E N W I L K E N S / F O T O J A M E S B AT E S

JEG HAR MØDT MENNESKER, DER HAR BOET 1O ÅR I ET FREMMED LAND, MEN SOM STADIG GÅR UD I KØLESKABET OG TAGER SIG EN LEVERPOSTEJMAD, SOM OM DE VAR KOMMET HJEMMEFRA FOR FIRE DAGE SIDEN

IKKE BARE RØDBEDE

En væsentlig del er toppingen, som oftest består af agurk, syltede rødbeder eller syltede asier. Ristede champignon og stegt bacon er også populært. Og så er der dem, der drysser ristet løg ud over leverpostejen eller planter en stribe remoulade, mayonnaise – eller sågar en klat syltetøj på pålægget.

TROELS KLØVEDAL I ’ØERNE UNDER VINDEN – MED NORDKAPEREN I INDONESIEN’, 2007

BLÅ BOG

Oprindelse: François Louis

Beauvais var den første, der

solgte leverpostej i Danmark i den smørbare form, vi kender

i dag. Året var 1847, stedet var franskmandens kælderbutik i

København, og kun velstillede havde råd til at købe smørepålægget.

tons leverpostej spiser vi cirka om året i Danmark.

46 Ud & Se Februar 2016

HVOR FO R S MIDER A ARH USIAN ERNE LEVER DERES P OSTE JMAD LUFTE OP I N , FØ R DE S DEN? PISER FO R D I DE T DEN K ROR , OMME R NED MED SKY P Å.

Madpakken så dagens lys i 1880erne, da arbejdernes frokostpause blev forkortet, og de ikke længere kunne nå hjem og spise varm mad. En arbejder havde imidlertid ikke råd til leverpostej dengang. Men prisen faldt, da baconeksporten til England steg, og den overskydende svinelever kunne bruges til produktion af postej.

EN TYND POSTEJ

Under anden verdenskrig blev der kun slagtet få svin, og leverpostejproducenterne forsøgte at erstatte leveren. Staten indførte derfor en standardisering: Minimum 20 procent i en leverpostej skulle være lever. Desuden skulle den indeholde minimum 25 procent spæk og maksimum 10 procent svær.

KILDER: ’ET STYKKE MED LEVERPOSTEJ – DANMARKS NATIONALPÅLÆG’, ROSKILDE MUSEUMS FORLAG, ’MADPAKKEN OPSTOD AF

Alder: 169 år.

INDUSTRIALISERING OG BACONEKSPORT’, VIDENSKAB.DK/BETTINA BUHL, MUSEUMSINSPEKTØR PÅ DANSK LANDBRUGSMUSEUM

Navn: Leverpostejmad.

Kan man for fanden ikke bare lære at køre bil?

Spejl, skulder, blink er en ny roman om at være vildfaren i sit eget liv. Skrevet af Dorthe Nors, der bor ved Vesterhavet, men har fået et internationalt gennembrud i især USA og Storbritannien.

Hovedpersonen Sonja i Dorthe Nors’ nye roman er midt i livet og har fornemmelsen af, at hendes tilværelse er på afveje og fuld af fejlvalg. Hun har malet sig selv op i et hjørne, synes hun.

For at finde mere frihed og uafhængighed beslutter Sonja sig for at tage timer hos kørelæreren Jytte. Deraf titlen: Spejl, skulder, blink, ned med koblingen, og så holder man sig ellers klar i svingbanen.

Dorthe Nors fortæller, at Sonjas plan er – for så vidt at hun kan få kørelæreren til også at lære hende at skifte gear og i øvrigt slippe af med sin svimmelhed – helt at forlade København og vende tilbage til det sted, hun i sin tid kom fra. »Men er det ikke at skrue fremtiden baglæns, og kan vi være sikre på, at vi har noget tilfælles med dem, vi har forladt? Hjemme i Jylland tager Sonjas søster i hvert fald ikke længere telefonen, når hun ringer, og landskabet, Sonja længes tilbage til, er ikke, hvad det har været«, siger Dorthe Nors.

Hvorfor handler bogen om det? »De valg, vi foretager, kan ikke altid gøres om. Det gælder i vores egne liv, men også i samfundet. Sonja stammer, som jeg selv gør, fra det vestlige

Jylland, og hun har været nødt til at rykke øst på for at uddanne sig. Men denne vandring fra vest til øst, og den afvikling af fjernere egne, som følger af den, er problematisk - både for den enkelte og for samfundet. Den kløft optog mig«, siger Dorthe Nors.

Foto: Kirsten Klein

ANNONCE

Dorthe Nors bragede igennem i USA og Storbritannien i 2014 og sidste år med novellesamlingen Kantslag (der kom på dansk i 2008). Hendes seneste værker - Minna mangler et øvelokale (2013) og Dage (2010) - udsendes i disse år i begge lande. Dorthe Nors har som den eneste danske forfatter nogensinde leveret noveller til det litterære magasin The New Yorker – og ikke én, men to gange. Dorthe Nors debuterede som forfatter i 2001 og stammer fra Sinding-Ørre nordvest for Herning.

ner, arbejdede lidt som gæsteredaktør i USA, og havde det i det hele taget sjovt - og så kom gennembruddet uden, at jeg havde planlagt det. Det var og er en stor gave. Succesen i det engelske sprogområde skyldes også, at man i disse år er interesseret i skandinavisk kultur, tror jeg«, siger Dorthe Nors.

Vidunderligt foruroligende.

New York Times

Succes i udlandet Den 45-årige forfatters karriere har det kendetegn, at den internationale opmærksomhed er usædvanligt stor novellesamlingen Kantslag fra 2008 er

Dorthe Nors ved, hvordan man fanger små øjeblikke og omformer dem til noget uforglemmeligt.

Oprahs talkshow

udkommet i 11 lande, og kortromanen Minna mangler et øvelokale fra 2013 er indtil videre solgt til 6 lande. Især i USA og Storbritannien er man fortrolig med Dorthe Nors. »Amerikanerne har haft et øje for den tradition, jeg skriver i. I seks år udgav jeg noveller i diverse magasi-

Spejl, skulder, blink er at finde i din boghandel fra 2. februar 2016.

Vil du læse før alle andre? Scan og få de to første kapitler lige nu!

AT KEDE SIG KLOGT

KEDSOMHEDEN er som et sjældent

næsehorn. Det moderne liv har næsten udryddet dens naturlige eksistensgrundlag.

Men på de få steder, kedsomheden stadig lever, gælder de samme vilkår som før: Kommer den for tæt på, er den farlig, men holder du kedsomheden på fornuftig afstand, kan du nyde den og få nogle unikke oplevelser, du aldrig glemmer

TEKST MAJKEN S. ELIASEN / I L L U S T R AT I O N H U S K M I T N AV N

U

nge i dag spiser sundere, drikker mindre alkohol, dyrker sport, men alligevel trives de mindre godt, de er usikre, for­ tæller Einar Baldvin Baldursson.

Han er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og beskæf­ tiger sig med hverdagslivets problemer. Og han mener, at den usikkerhed hænger sammen med – manglen på kedsomhed. Kedsomheden er simpelthen ved at forsvinde ud af danskernes liv, især de unges.

– Vi lever i en tid, hvor vi aldrig lærer os selv at kende. Vi bruger langt mere tid sammen med andre, end vi gør med os selv. Det betyder, at f lere bliver fremmede over for sig selv. Og det gør ikke noget, så længe man lever i medvind, men i det øjeblik du møder modvind, da bliver din indre person bragt i spil, og det er en person, du ikke kender. Det kan man blive bange af, og angst er som bekendt den psykiske belastning, der vokser mest i forekomst i de her år, forklarer han.

Den kedsomhed, som er en naturlig del af livet, især i vintermånederne i Danmark, er en udryddelsestruet tilstand, som gør os angste, hvis vi ikke giver os tid til den og lærer kunsten at kede sig.

DEN INDRE RO

Der er god kedsomhed og dårlig kedsomhed. Hvis man keder sig på den gode måde, lærer man sig selv bedre at kende, og det har mennesker brug for.

– Det er en stor kunst at kede sig, forklarer lektor Einar Baldvin Baldurs­ son.

48 Ud & Se Februar 2016

Han anbefaler, at man prøver at kede sig et par gange om ugen, måske en halv time ad gangen, så man kommer i træning. Hvis man har svært ved selv at komme ind i tilstanden, anbefaler han læsning, kabalelægning eller puslespil, som alt sammen er aktiviteter, der virker selvhypnotiseren­ de. Det er, mens du leder efter hjørnebrikken til et puslespil, der forestiller Mona Lisa, at du pludselig kommer på en god idé eller forstår, hvorfor du var så sur i morges, selvom du egentlig ikke havde nogen grund til at være det. Det er der, du pludselig kan huske, hvor du lagde de nøgler, du ikke kunne finde, eller kommer på det, du skulle have svaret, da din kollega var dum over for dig. Alligevel prøver vi tit at undgå at kede os, for det under­ lige ved kedsomheden er, at den ikke føles særlig behagelig, selvom den er god for os.

– De første sekunder og minutter kan være rare, for eksempel når man børster tænder. Det kan være rart at børste tænder, fordi man er sammen med sig selv. Men det varer ikke længe. Når man er sammen med sig selv uforstyrret i mere end et par minutter, så begynder det at gøre lidt ondt, man føler pres og ubehag og uro. Det er et mysterium, hvorfor det kan op­ leves så ubehageligt, siger Einar Baldvin Baldursson om fornemmelsen.

Men hvis man kan holde det ud – og det kræver øvelse – så vil nye ind­ sigter ofte dukke op.

– Man opnår en følelse af eget ståsted. Man finder ud af, hvem man er.

Den indsigt har vi alle utroligt meget brug for, når livet er besværligt, siger lektoren.

Samtidig er det med kedsomheden som med det sjældne næsehorn: Hvis

Morten Pape kommer fra et boligområde, hvor han – som han selv beskriver det – gik i parallelklasse med et medlem af Danmarks mest kriminelle familie, hans lillebror og fætter blev fodboldtrænet af Amagermanden, og en af de små drenge, som sad med hans far inde i stuen, senere blev kendt skyldig i drab.

Fordi vi bor i et land, der er mørkt og koldt halvdelen af året, keder vi os generelt mere end syditalienerne og folk på Azorerne

det kommer for tæt på, er det farligt. Sådan er den dårlige kedsomhed, den, der hænger sammen med vinteren og mørket og depressionen.

DEPRESSIVE PATTEDYR

Fordi vi bor i et land, der er mørkt og koldt halvdelen af året, keder vi os generelt mere end syditalienerne og folk på Azorerne, og det samme gæl­ der de dyr, der bor i Danmark.

– Vi skal gøre os mere umage om vinteren, for det danske vejr gør, at der for nogle dyrearter er færre muligheder end om sommeren, fortæller zoo­ log Katrine Friholm.

Om vinteren har de ansatte i København Zoo travlt med at gøre noget ekstra for de dyr, der ikke kan komme ud i kulden, for dyr reagerer på ikke at have udfordringer nok. Girafferne, der er vant til at bruge deres lange tunge til at skaffe sig mad med, ender med at slikke på alt, der er i nær­ heden. Elefanterne, der er vant til at bruge deres snabel, ender med at få en slags snabelvrid, hvor de nærmest slår knuder på snablen uden grund.

Derfor er dyrepassere og zoologer i dag blevet eksperter i at indrette dy­ renes anlæg, så der er masser at tage sig til. De skal arbejde for at få fat på føden, og der er ting, de kan skubbe til og klø sig på ryggen med.

Det er en udfordring, som mange danskere kender til: leden ved vinte­ ren og den medfølgende dårlige kedsomhed og depression.

– Det er videnskabeligt bevist, at vi keder os mere om vinteren. Det er, fordi kedsomhed og nedstemthed er i familie med hinanden. Begge næres af mørket og af kulden, fortæller Einar Baldvin Baldursson.

Der er mange måder at håndtere vinterkedsomheden på, så den ikke bliver til depression. Der er lyslamper og planlagte gåture i de få timer om dagen, hvor der er dagslys. Der er motion og sunde spisevaner. Eller man 50 Ud & Se Februar 2016

kan gøre som Jørgen Leth og tage konsekvensen og f lytte til et varmt og solrigt sted, så den dårlige kedsomhed kan blive forvandlet til den gode, den, som bliver til kreativitet og i Jørgen Leths tilfælde bogskrivning.

KREATIV KEDSOMHED

Jørgen Leth var i mange år fanget af den dårlige kedsomhed.

– Jeg har med vilje undgået den danske vinter i snart 30 år, den gør mig mørk i hovedet, siger han.

– Jeg hader søndage, det har jeg altid gjort, men det er ikke så slemt her.

Her f lyder det ud i ét, her er søndagene ikke så slemme, fortæller han.

'Her' er øriget Haiti, hvor han har bosat sig på nordkysten. Søndagene er

EN KEDELIG MYTE

Et gammelt ordsprog siger, at intelligente mennesker aldrig keder sig. I virkeligheden er det lige omvendt hos både mennesker og dyr.

– Hvis dyrene løser så og så mange problemer i naturen, så skal vi også give dem mulighed for det her. Vi lægger mest arbejde hos dem, der er intelligente, fortæller zoolog Katrine Friholm.

Det er aberne og isbjørnen og elefanterne, der er de klogeste dyr.

Og blæksprutten og sortfuglene. Til gengæld er giraffer og ugler ikke særligt skarpe. Ugler bliver ellers brugt som et billede på klogskab og er med på bogklubmærker og den slags. Det er, fordi deres øjne sidder ved siden af hinanden ligesom menneskets, og derfor troede vi før i tiden, at uglerne var kloge. Men i virkeligheden er de bare rovfugle, der kun tænker på at æde.

Kærligheden udvisker fordomme …

… og forskellen på at give og få. I Tigers udgave udvisker den også uønskede ord.

En tyver for fire viskelædere på frierfødder.

Et stik med hjertet

Der er hjerter der glemmer, og hjerter der gemmer, hjerter der tikker, og hjerter der stikker. 12 ømme tegnestifter 10 kroner.

Nøglen til et langt liv sammen?

Tag og kys det hele fra mig

Husk at elske

Hjerternes sprog

Alt hvad hjertet bærer

Kærlighed kan ej købes for penge

Ja, nøglen er næppe at låse hinanden fast, men snarere at åbne hjertet for den elskede. Hængelåsen koster 20 kroner.

Kærlighed kender ikke forskel på hudfarve, alder, køn eller religion. Rummelig ramme 20 kroner. Den fås også sort.

Meget bliver lettere at bære når man bliver elsket. En mulepose er nu også en god hjælp. 100 % bomuld, 30 kroner.

Hovedsagen er kærligheden

Hjertepude, rød og blød, 40 kroner.

Håndkys, kindkys, smækkys, tungekys, fingerkys, hurtige, lange, hede og våde kys. Uddel 250 kyssekuponer for en tyver.

Med den her notesblok får du 700 forsøg til at få sat de helt rigtige ord på alt det du har på hjerte. Den koster dig en tyver.

Men det kan den her sparebøsse. Og så kan du bruge den til at spare op til de ting der rent faktisk kan købes. 20 kroner.

FOTO: S C AN PI X

EN KEDELIG DAG PÅ HAITI ifølge Jørgen Leth

J

eg er stor tilhænger af rutiner, det er det, der danner min livsramme, og jeg bliver dygtigere og dygtigere til at indrette mig med rutiner.

Jeg står op klokken 7.30-8.00.

Hvor jeg læser e-mails, der kommer ind om natten.

Jeg læser aviser på nettet, selvom jeg absolut bedst kan lide at læse papiraviser, men dem kan jeg ikke få her. Det bruger jeg en times tid på.

Før jeg går ud og tager et brusebad.

Så tager jeg et brusebad.

Så går jeg ned i den udendørs restaurant her under stråtaget for at få min morgenmad.

Den bliver serveret. Jeg bryder mig ikke om buffetmorgenmad, jeg beder om at få de ting, jeg godt kan lide, og dem får jeg serveret.

Jeg har computeren med ned, jeg vender tilbage til den efter morgenmaden.

Så arbejder jeg som regel på computeren om formiddagen.

Så kommer vi til eftermiddagen, så læser jeg noget mere. Der kan jeg godt finde på at læse en roman, det gør jeg for tiden, der læser jeg Jo Nesbø.

Ved 18-18.30-tiden går jeg ned og får en drink i baren.

Og så spiser jeg klokken 19.30-20.00.

Det foregår alt sammen ude, der er ikke noget glas her, der er ingen vinduer, det foregår alt sammen ud til de tropiske træer og til stranden.

Så går jeg op. Så læser jeg, eller korresponderer jeg lidt.

52 Ud & Se Februar 2016

bedre der for Jørgen Leth, end de er i København. For Jørgen Leth har de værste søndage været dem, der er om vinteren i Danmark. Vinteren og en langvarig dia­ gnosticeret depression tog næsten livet af ham i 1987-1988, men også det har Haiti reddet ham fra.

– Her bor jeg et sted, hvor jeg keder mig godt. Jeg bor langt ude på en kyst, hvor der ikke er meget underholdning, men til gengæld meget stort behag. Jeg har mas­ ser af tid til at kede mig og dermed til at skrive og tænke, fortæller han.

Det er på Haiti, han skriver sine mange bøger.

– Jeg har en evne til at forvandle ingenting til noget. Jeg forvandler kedsomhe­ den til noget aktivt og inspirerende, det er det, jeg gerne vil. Noget, der kan stimu­ lere andres indstilling til livet.

Jørgen Leth har tæmmet næsehornet og kan nyde synet af det uden at blive trampet ned.

Hvis zoologerne skulle rådgive mennesket om dets vinteradfærd, ville de bruge nogle af de samme tricks, som de bruger over for dyr.

– Mennesker kan have det på samme måde som dyr, vi trænger til at komme ud at gå en tur. Vi sidder jo alt for meget ned, i forhold til hvad vi er skabt til. Med vores ryg og vores muskler på numsen er vi jo skabt til at gå og løbe. Sådan har et urmenneske brugt sin tid, forklarer Katrine Friholm.

I 2016 sidder de f leste danske numser det meste af dagen på en blød kontorstol og senere, om aftenen, i en sofa eller lænestol.

– Hvis en zoolog skulle have lov til at indrette en arbejdsplads til et menneske, så skulle der være 500 meter hen til kaffeautomaten, og vi skulle i virkeligheden gå, mens vi holdt møder. Det er også godt for kreativiteten, har det vist sig, hvis man holder møder udendørs – så sker der mange f lere aktiviteter oppe i hjernen på en.

FIND DET UNDER URET

26 butikker og spisesteder - lige under uret.

Lige midt i København på Hovedbanegården, kan du få det meste på vejen ud eller hjem fra byen: dagligvarer, skønhedsprodukter, læsestof, mode, gaveidéer eller noget godt at spise og drikke.

GLITTER KARVANY MATAS TELIA THE BODY SHOP JOE & THE JUICE KOKKEN OG KARRY LAGKAGEHUSET MCDONALD’S STARBUCKS SUNSET BOULEVARD MAD COOPERATIVET PASTA DU NORD DUNKIN DONUTS TASTY FROZEN YOGURT UPPERCRUST YAMYAM 7-ELEVEN CHRISHOLM PASFOTO HÆLEBAR TELESTATION DSB BILLETSALG FOREX RIA FINANCIAL SERVICE TAVEX DAN EXCHANGE

Jeg fandt en lækker jordbærkage og en creme der skulle holde mig ung og jeg nåede stadig mit tog ... ret fedt!

www.hovedbanen.dk

KRYDS O G SUD OKU

Mere EU?

NEJ TAK!

Kristian Thulesen Dahl

Følg mig på

df.dk

dyreneharenstemme.dk

Følg mig og DF på

Blandt de rigtige krydsordsløsninger trækker vi TO VINDERE, SOM HVER FÅR VALGFRIE BILLETTER TIL EN FORESTILLING PÅ SCENEN.DK TIL EN VÆRDI AF 400 KRONER. Vinderne vælger selv på Scenen.dk, der præsenterer al teater i hele Danmark. Find en forestilling i nærheden af dig, eller rejs med DSB efter en helt særlig teateroplevelse.

Let Svær

VINDERE AF KRYDSORD 12/2015

Vi skal have løsningsordet senest

Kirsten Jensen, Vindinge

den 29. februar. Send løsningsordet

Ingrid Machon, Ølsted

til kryds@datagraf.dk

LØSNINGSORD DECEMBER

Løsningsordet offentliggøres i

JULEKALENDER 54 Ud & Se Februar 2016

Vinderne får direkte besked.

Ud & Se 04/2016.

Få Weekendavisen i 10 uger for kun 19,- om ugen Savner De et seriøst alternativ til den daglige nyhedsstrøm?

Så prøv 10 uger med Weekendavisen og få glæde af disse fordele:

Fordybelse og indsigt

Weekendavisen går i dybden med det vigtigste. Efter endt læsning forstår De ikke bare, hvad der er sket, men også hvorfor, og hvad perspektiverne er.

SPAR

60 %

Fornøjelig læsning

Weekendavisen råder over en række af Danmarks bedste skribenter, som sætter en ære i at formulere sig både smukt, forståeligt og medrivende.

Fri adgang til Lydavisen

Alle ugens artikler er tilgængelige online – ikke bare sort på hvidt, men også som lydfiler.

Så kan De også udvide horisonten, mens De f.eks. cykler eller laver mad.

Scan her:

eller bestil på weekendavisen.dk/19

VIND en drømmerejse!

Bestil Weekendavisen nu – så er De med i lodtræk ningen om en drømmerejse.

VÆRDI 25.000,-

Tilbuddet gælder i 6 måneder. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet automatisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med 50 % studierabat på weekendavisen.dk/studie. Vinderen får direkte besked den 31. marts 2016.

Om DSB

IC4 inde på livet MIN VURDERING ER, at der går omkring fem

SOM INGENIØR har jeg været hele vejen

NÅR JEG SKAL forklare mit job til fester,

rundt om IC4-processen. Da kontrakten skulle

kræver det en del galgenhumor og tålmod, da

år, før IC4 kører optimalt. Nu har jeg dedike-

forhandles, var det mit job at udpege togets

folk ofte stiller sig skeptiske over for IC4. Jeg

ret over 15 år til IC4, og der har været mange

specifikationer. I dag er jeg med til at teste

har også flere gange overvejet at forlade pro-

skuffelser undervejs. Nedturene har gjort mig

toget. Lige i øjeblikket arbejder vi på en bred

jektet og prøve noget andet. Det har oftest

klogere på min person. Jeg har lært, at der

vifte af ændringer, herunder forskellige soft-

været i perioder, hvor intet pegede fremad, og

skal få positive nyheder til for at opveje de

wareopdateringer, der tilsammen skal resul-

universitetsfolk stod i kø for at kritisere mit

negative. IC4-årene har dog ændret mit livs-

tere i sammenkobling af fire togsæt og højere

arbejde. De seneste fremskridt har dog været

syn til at være mere fatalistisk – man kan

driftsstabilitet.

store, så jeg har troen på projektet.

kalde det en arbejdsskade.

FINN JENSEN, 64 ÅR.

Ingeniør i DSB.

TEKST HANS CHRISTIAN HAUERBACH FOTO GITTE SOFIE HANSEN

For 15 år siden begyndte Finn Jensen arbejdet på IC4-projektet.

I dag er 40 ud af 82 togsæt klar til daglig drift.

56 Ud & Se Februar 2016

1. Besøg www.minbedstebog.dk

2. Vælg en af de gode bøger

3. Indsæt navne og oplysninger

4. Modtag bogen indenfor få dage

Tør din datter kysse en tudse…?

Da baby lå inde i mors mave…

Mon den kommer til at virke…?

Den herligste gave til dåben.

Men det er svært at lade være...

Hvis mor og far skal skilles.

Skriv til DSB twitter.com/omDSB

Hvorfor nu det, DSB? Post dit spørgsmål, din undren, din ros, din ris og dine fotos

DSB’s wifi koster ikke knaster Hans S. Andersen @Hansalyse Kvaliteten af jeres wifi er pinligt + det koster knaster. Har set film online, mens jeg kørte gennem bjerglandskaber i Colombia.

på DSBs Facebook-, Twitter- og Instagramprofiler.

Vi sidder klar fra 7 til 21 på hverdage og fra 10 til 17 i

Hans Tosti @hanstosti Busted! Det er længe siden, du har kørt med @omDSB, for wifi er gratis og fungerer rigtig godt nu

weekenderne. Du kan også skrive

Havde privatchauffør i dag i det lækre 6:55 fra Kbh med hende den flinke togstewardesse med morgenmaden Henrik Kramshoej @kramse

til Kundecentret via dsb.dk/kundeservice og direkte til Ud & Se på skrivtilDSB@dsb.dk Indlæg og svar her på siden kan være forkortet af redaktionen.

Facebook.com/DSB

Fin service fra Farum Cornelia Falck

FIND DSB PÅ DE

Ville bare sige tak og give ros til

SOCIALE MEDIER

togføreren fra Farum kl. 07:52, som ikke kom afsted. Den blev 08:02. Tak for fin info og for kontinuerlig info til nye pas-

facebook @dsb

sagerer. Det hjælper på de sure

og @dsb ung

miner og gjorde, at alle var lidt venligere på turen, gav plads i den trængte cykelvogn og hjalp twitter @omdsb

hinanden. Rigtig fin service Hej Cornelia Jeg er glad for at høre, at du

instagram @dsb.dk

følte dig godt informeret af vores personale og fik en god morgen (smiley). Det giver jeg videre til Youtube @dsbofficiel

vores S-togsafdeling! Tak fordi du ❤249 likes

dsb.dk Pendlerlivet Tak for det fine billede @aminanissen #repost #dsbudefra #københavn #commute #pendlerliv

tog dig tid til at skrive!

God aften, Pernille L. Facebook.com/DSBungDK

Betale pr. måned?

Pernille Hansen

Del dine oplevelser i toget på Instagram #dsbudefra

Hej DSB

VORES ’NABO’ DEUTSCHE BAHN ER

Jeg vil gerne kunne betale mit ungdomskort

OGSÅ AKTIV PÅ DE SOCIALE MEDIER

hver måned i stedet for at skulle betale det hele på en gang. Kan det lade sig gøre, så jeg ikke behøver bestille et kort for hver måned?

392.612 liker DBs Facebookprofil.

Mvh. Pernille Hej Pernille. Du kan logge på mitungdomskort.dk og ændre i perioderne for dine fremtidige kort. Du kan redigere i dine kortperioder frem til 15 dage før første gyldighedsdag. En kortperiode skal minimum være på 30 dage og maksimum 120 dage.

De bedste hilsner, Kirsten 58 Ud & Se Februar 2016

15.600 liker DBs Instagramprofil.

DSBUng #

WildCard hedder nu DSB Ung. Samme vilde fordele. Med plads til endnu flere.

DSB Ung

Skriv til DSB Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Alle breve bliver besvaret direkte til afsenderen. Gør os opmærksomme på, hvis brevet ikke må offentliggøres.

Alle offentliggjorte breve belønnes med otte udvalgte e-bøger fra Klub Riidr. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Er vi dus?

med konduktøren. Brug nu De, Dem

betjening med de berørte medarbej-

Ulrik Bachmann, Ringsted

og Deres. Det er derfor, vi har mu-

dere for at sikre, at vores kunder

Jeg hæfter mig ved, at ansatte i em-

ligheden.

bliver mødt på den rigtige måde.

bedsmandsfunktioner ikke konse-

Stikkontakter i IC4

kvent anvender tiltaleformen De og

Tak for din henvendelse, vi bekla-

Dem samt bruger meget dagligdags

ger, at du ikke finder tiltaleformen i

Jørgen Stubgaard, Hjørring

sprog i form af ’hej’ til for dem to-

vores tog hensigtsmæssig. DSB er

Hvorfor mangler der el-stik i IC4-

talt ukendte kunder. I dag kommer

som et af de største transportfirmaer

togene? Er det en fejl fra fabrikken?

i Danmark meget fokuseret på at

Denne mangel er jo en betragtelig

møde alle vores kunder lige, og vi

serviceforringelse i forhold til IC3?

har stor fokus på at uddanne vores

Der bør være en behørig afstand mellem DSB-ansatte og passagererne

personale i at yde den bedste ser-

Det er godt, du skriver, så jeg får

vice. Vi ønsker at møde vores kunder

mulighed for at give dig en forkla-

i øjenhøjde, men samtidig i en pro-

ring. I IC4 er strømudtag ved alle

fessionel og sober tone. Gennem

sæder placeret i sæderammen. På

lovlig frisk kvindelig togkonduktør

årene har vi forsøgt at tilpasse os til

den måde undgår vi ledninger, der

gennem toget og siger Hej til stort

den samfundsmæssige udvikling i

hænger og dingler over hvert sæde,

set alle passagerer, som hun tjekker

den måde, som vi taler til vores

som vi kender det fra vores øvrige

rejsehjemmel hos. Og tak skal du

kunder på, men samtidig er vi meget

tog, hvor strømudtagene er placeret i

have. Så tænker jeg, om der er sket

bevidste om, at ikke alle vores kun-

hattehylden. Tak for din interesse.

en ændring i praksis over de senere

der er ens. Derfor må du meget

år, for jeg finder tiltaleformen uhen-

gerne gøre opmærksom på det i

sigtsmæssig. Der bør være en be-

toget, hvis du ikke føler, at omgangs-

Kunne man få en hånd med cyklen?

hørig afstand mellem DSB-ansatte

tonen er passende for dig. DSB be-

Karen Aastrøm, Odense

og passagererne. Og mig bekendt

nytter altid en henvendelse som din

Jeg er meget ofte med tog til Kø-

er jeg ikke på venskabelig Hej-fod

til at drøfte kundeservice og kunde-

benhavn-Svendborg eller Middelfart

store oplevelser for hele familien Besøg danmarks jernbanemuseum i odense leg i lange baner

vinterferie 13.-28. februar familiebillet Kun 265 Kr. børn under 5 år gratis adgang

rabat på entré med dsb plus

danmarks jernbanemuseum dannebrogsgade 24 · 5000 Odense C · T 66 13 66 30 · Åbent alle dage kl. 10-16

60 Ud & Se Februar 2016

jernbanemuseet.dk

䘀猀 漀最猀 椀

一夀吀 䄀䰀䈀唀䴀 唀䐀䔀 㔀⸀ 䘀䔀䈀刀唀䄀刀 ㈀ ㄀㘀 倀씀 䌀䐀Ⰰ 䐀伀圀一䰀伀䄀䐀 ☀ 匀吀刀䔀䄀䴀䤀一䜀

Skriv til DSB

Healingsmassage Prøv det Hos én af vore kvalificerede RAB-godkendte terapeuter.

Se www.kilden.dk

Lær det:

Grundkursus 17. - 21. feb.eller 27. april - 1. maj Du lærer den grundlæggende healingsmassage, så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

Bliv professionel:

og køber hver gang pladsbillet til

ge forsinkelser eller ændringer. Jeg

mig selv (ikke til Svendborg), men

arbejder i København, flyttede fra

da jeg nogle gange har taget cykel

Frederiksberg til Roskilde i septem-

med, skal jeg betale både cykelbil-

ber 2015 og har altid før cyklet alle

let og pladsbillet til cyklen. Det,

steder hen. En sjælden gang har jeg

der irriterer mig, er, at der ikke skal

taget metroen (som jeg er meget

betales for de store kufferter som

begejstret for), men ellers altid cyk-

tager min cykelplads, da kufferten

let. Nu tager jeg tog til/fra Roskilde

ikke kan være i nettet eller mellem

st. til Hovedbanen hver morgen og

sæderne. Jeg har nogle gange måt-

eftermiddag – og jeg synes, togene

tet stå op ude i gangen og holde på min cykel og derved brugt 90 kroner til ingenting. Mit forslag: pladsbillet til de store kufferter og rygsække. Desuden mangler der hjælp fra personalet, når en cykel skal op

Togturen bruges på at tale med mennesker, jeg holder af

i toget. Én stod bare og kiggede på, og en anden sagde: ’Så kunne jeg jo

kører rigtig fint! Det er en helt ny

ikke bestille andet’, da jeg bad om

transportform for mig, og jeg var

En 1-årig uddannelse, hvor du lærer en afspændende massage, der kombinerer rolige, nærværende strøg med dybtvirkende afspændings- og healingsteknikker.

En uvurderlig støtte ved stress, uro og opspænding.

hjælp. Jeg er jo også kun 75 år og i

meget bange for, at jeg ville blive

fuld vigør!

helt utrolig frustreret over at vente

RAB godk. healingsterapeut

nytter dig af muligheden for at med-

rigtig fint. Og togturen bruges på at

bringe din cykel på dine rejser. I

tale med mennesker jeg holder af,

Få et grundigt kendskab til healingsmassagen og samtalen som terapeutisk redskab.

Lær en lang række gode teknikker til at støtte andre og få samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udviklingsproces.

Uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i Healingsmassage og Samtaleterapi efter Sundhedsstyrelsens regler.

sommerperioden skal du altid købe

som jeg ikke har talt med længe,

en pladsbillet til din cykel, når du

høre lydbøger/podcasts eller bare

rejser i InterCity og InterCityLyn. Du

kigge ud ad vinduet/slappe af og

skal selv være i stand til at få cyklen

lade mig blive transporteret gennem

ind og ud af toget. DSB kan desværre

byen. Så tak DSB, fordi togene kører

ikke tilbyde dig, at togpersonalet kan

så fint :o)

Exam. afspændingsmassør

på togene, men det har der ikke Jeg er glad for at læse, at du be-

været grund til; de kører generelt

hjælpe med at løfte din cykel, af arbejdsmiljøhensyn. Vores passage-

Tak for din henvendelse, det glæ-

rer er velkomne til at medbringe

der os særligt, at du som ny kunde er

Hele forløbet er opbygget, så du kan beholde dit arbejde mens du går på kurser og uddanner dig.

personlig bagage på rejsen i det

begejstret for at rejse med tog. I DSB

omfang, der er plads i toget. Vi har

er det vores klare mål at overholde

dog ikke planer om at tilbyde Plads-

køreplanen, så vores kunder kan

Se mere på www.kilden.dk eller ring efter brochure på tlf. 70 400 600

billet til større bagage. Bagage skal

regne med, at vi kører som lovet.

placeres på hattehylden, imellem

Selvfølgelig kan der opstå forsinkel-

eller under sæderne. De maksimale

ser og uregelmæssigheder i togdrif-

mål er 100 x 60 x 30 centimeter.

ten, som gør, at vi må foretage nogle

Overstiger håndbagagen disse mål,

justeringer, men vi forsøger dog altid

kan togpersonalet afvise den. Ople-

at undgå forsinkelser og aflysninger,

ver du, at der er kufferter, der opta-

da vi ved, at punktlighed er vigtigt

ger din cykelplads, er du velkommen

for alle vores kunder. Vi ser frem til

til at rette henvendelse til togets

at byde dig velkommen hos DSB

personale, som vil være behjælpelig

igen.

Kursuscentret Kilden Aps

med at sikre, at du kan benytte din Pladsbillet.

Ny i toget

Alle læserbreve er denne

Camilla Panduro Pretzmann,

måned besvaret af Torben

Roskilde

Nielsen, afdelingsleder i

Jeg vil bare gerne rose DSB for at

DSB Kundeservice.

køre ret så planmæssigt, uden man62 Ud & Se Februar 2016

Tag bladet med hjem Eller læs det på nettet

dsb.dk/udogse

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 188x127,5_arveannonce.indd 1

13/01/15 Februar 2016 Ud &13.19 Se 63

NEDSL AG

FISK Hønselortsafskrabning vinder over shopping i LENE KAABERBØLS verden på en bilfri ø i Den Engelske Kanal. Hendes forfatterskab, blev grundlagt, dengang hun som otteårig fik en lidt mærkelig fødselsdagsgave

LENE KAABERBØL

født 1960, er forfatter med mere end 40 bøger bag sig.

Hendes største succes er ’Skammerens Datter’, som er udkommet i over 25 lande og filmatiseret. Hun står bag den populære ’Vildheks’serie for børn og skriver også krimier for voksne, blandt andet sammen med Agnete Friis. Hun bor med sine tre hunde på øen Sark i Den Engelske Kanal.

F O R TA LT T I L T O M M Y H E I S Z

NÅR JEG STÅR MED min fiskestang nede ved

vandet, sker der noget med mine tanker. Hele min koncentration bliver projiceret ned i vandet, ned på den undersøiske verden, jeg ikke kan se.

Med alle sanser prøver jeg at finde ud af, hvad der mon foregår dernede. Hvad betyder det, når man kan høre tidevandet kværne rundt med småstenene? Er det vind og strøm, der rykker i snøren, eller er der noget dernede? Jeg går tit ned til kysten helt alene. Jeg fisker for at få noget at spise, men også for at få det frirum. I begyndelsen havde jeg forestillet mig, at jeg nok kunne stå og tænke en masse dybe tanker om alt muligt andet imens, måske endda lytte til en lydbog. Men sådan fungerer det slet ikke. Fiskene kræver min fulde opmærksomhed. Hvilket jeg tror er rigtig sundt, for så giver jeg slip på alle mulige andre tanker i mit hoved. Det virker som en total genstart, lidt ligesom søvn.

EN GREN, DER BANKEDE mod ruden. Mere skulle

der ikke til, før jeg lå i min seng og rystede af skræk. Som barn var jeg bange for næsten alt. En overgang var jeg så mørkeræd, at jeg var overbevist om, at når min mor gik ud i mørket, ville hun blive sort og forsvinde helt. Jeg husker også noget børnetime på tv, hvor der var en Professor Kapok og et støvsugermonster. Det var ikke meget andet 64 Ud & Se Februar 2016

/

F O T O S Ø R E N R Ø N H O LT

end en støvsuger forklædt som en handskedukke, men jeg var skrækslagen for det monster. Det var hestene, der lærte mig at håndtere min frygt. Som barn ville jeg så gerne ride på dem, men jeg var bare samtidig bange for at blive bidt eller sparket eller for at falde af. Men fordi jeg var så vild med heste, blev jeg ved, selvom jeg var bange – og så opdagede jeg jo, at frygten gradvist forsvandt. Det lærte mig, at angst kan overvindes. Derfor kan jeg i dag bo helt alene på en ø, hvor det altså for alvor bliver mørkt. Men mon ikke den lille bange Lene er en del af mit afsæt, når jeg selv skriver uhyggelige historier for børn? Det tror jeg.

DA JEG FYLDTE OTTE, fik jeg af min mor og far en

gave, som de færreste på den alder nok ville sætte pris på. Det var et ringbind med en masse tomme ark papir i. De sagde til mig, at det skulle være min helt egen bog. Den kunne jeg udfylde med alle de historier, jeg gik rundt med inden i mig.

Det var en stor gave for mig at få. Ikke kun fordi det var en anden tid, hvor man altså ikke bare fik papir i ubegrænsede mængder til at gå og skrive og tegne på. Men mere fordi de viste mig, at det var noget værd. At det, jeg skrev, havde en værdi.

Det vigtigste, jeg har lært ved at bo på en ø, er, at alle mennesker har en værdi. Eller det vil jeg jo gerne sige, at jeg vidste i forvejen, men derude

kan man altså for alvor mærke det. På en ø kan man ikke vælge nogen fra, for alle kan noget, man får brug for en eller anden dag. På den måde stiger menneskers værdi sådan et sted. Det gælder også ting og mad. Alt har en værdi, alene fordi det er der. Når der en gang imellem bliver slagtet en ko eller en ungtyr, kan man komme på bøf listen, og hvis man er heldig, kommer der så senere en plasticpose med noget kød i. De, der har stået på listen længst, får som regel de bedste udskæringer. Men man sætter pris på det, man får.

JEG KAN IKKE FORESTILLE mig noget bedre sted

at bo. Det er nu lidt over tre år siden, jeg f lyttede til Sark – en ø i Den Engelske Kanal. Der kan gå måneder imellem, at jeg tager båden over til den større ø Guernsey. For nylig skulle jeg have været derovre for at købe julegaver. Jeg havde fået en til at tage sig af hundene, og alt var sådan set klar.

Men jeg kunne bare mærke, at jeg ikke havde lyst til at tage af sted. Til sidst gav jeg mig selv lov til at blive hjemme. I stedet gik jeg ud i hønsehuset og skrabede hønselort af redekasserne. Og jeg følte mig simpelt hen så lykkelig. Det er nok de færreste mennesker, der vil foretrække hønselort frem for julegaver. Jeg er nok ikke helt normal.

Australien

New Zealand

Sydafrika

Canada

USA

REJSER 100% TILPASSET DINE ØNSKER Valgfri afrejsedato og rejselængde. Vi tilpasser rejsen til dig. Få et uforpligtende tilbud på din rejse.

RING TIL OS 70 12 50 11 Mandag - Fredag 9-17 Søndag 10-15

SOMMER ÅRET RUNDT Badeferie i Fort Myers

Den store Florida-rejse i bil

Fort Myers på Floridas vestkyst er perfekt til badeferie under tropiske himmelstrøg. Klimaet er vidunderligt, stranden er blandt de bedste i USA, og området bugner af udflugtsmuligheder. På denne rejse har du hele 7 nætter i Fort Myers, så du har god tid til både at slappe af og udforske området.

Oplev alt det bedste af Florida bag rettet i egen bil. Caribiske Florida Keys og Fort Myers vidunderlige strande. Legendariske Miami og hyggelige Fort Lauderdale. Alligatorer i sumpområde Everglades og de store forlystelsesparker i Orlando og Kissimmee for blot at nævne nogle få af højdepunkterne.

9 dage fra kr. 6.900

17 dage fra kr. 9.000

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen.

Fra kr. 8.700 ved 2 voksne.

Tillæg i højsæsonen fra kr. 2.200.

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen.

Fra kr. 13.000 ved 2 voksne.

Tillæg i højsæsonen fra kr. 2.600.

Prisen inkluderer

Prisen inkluderer

✓ Flyrejse til Fort Myers tur/retur. ✓ 7 overnatninger på hotel på hotel i valgte kategori.

✓ Flyrejse til Florida tur/retur. ✓ 15 døgns leje af bil inkl. forsikringer, fri km, første tank benzin og ekstra førere. ✓ 15 overnatninger på standard hoteller i ét værelse. ✓ Rutebeskrivelse på dansk inkl. kort og informationsmateriale.

70 12 50 11 rejser@myplanet.dk www.myplanet.dk

ANNONCETILLÆG OM UDDANNELSE

FORÅR 2016

MARIA KOMBINERER TO STUDIEOMRÅDER SIDE 16

DRØMMER DU OM AT ARBEJDE MED DYR? Så skal du studere Husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Uddannelsen er en blanding af praktiske og teoretiske fag, der gør dig til ekspert i dyrs sundhed, avl og velfærd. Når du er færdiguddannet, kan du fx arbejde med rådgivning om dyrenes ernæring, trivsel og produktionsvilkår. Du kan få job i landbruget, hos konsulentvirksomheder hos et ministerie og mange andre steder.

Søg på kvote 2 inden d. 15. marts 2016

Se mere om uddannelsen og hvordan du søger på kvote 2

studier.ku.dk/bachelor/husdyrvidenskab facebook.com/husdyrvidenskab

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

instagram.com/husdyrvidenskab

d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t

INDHOLD

S.

Foto: ESA/NASA

Du forlader nu Ud & Ses univers og begiver dig ind i et annoncetillæg, hvor vi sætter fokus på uddannel­ser

4

Astronaut Andreas Mogensen startede ingeniørkarrieren på boreplatforme i Congo og Angola.

Foto: Miklos Szabo/TV 2

S.

6

Dyk ned i adgangs­ begrænsning.

S.

S.

12

Mød Lasse, Kamilla og Maria, hvis studier kombinerer to ting.

18

Reportage: Til åbent hus hos et af landets største erhvervsakademier, KEA

S.

24

Gå efter det sjove, når du vælger studium, siger Divya Das, vært på TV2 Nyhederne.

Udgiver Ud & Ses annoncetillæg om uddannelser udgives af DG Media, Havneholmen 33, 1561 København V, www.dgmedia.dk.

Ansvarshavende udgiver Lars Matjeka, DG Media.

Tekst Anne Mette Ehlers.

Redigering og layout Datagraf Communications.

Forsidefoto Thomas Steen Sørensen.

Annoncesalg DG Media, tlf. 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk.

ANNONCETILLÆG

3

MIT STUDIEVALG

Af: Anne Mette Ehlers – Foto: ESA/NASA

VÆR FLEKSIBEL, OG TAG CHANCER ESA-astronaut Andreas Mogensen arbejdede en periode på boreplatforme i Congo og Angola, da der ikke var job i rumfartsindustrien.

Skal jeg være ærlig, vidste jeg ikke, hvad det ville sige at være ingeniør. Jeg skulle finde et studium, og på studievejlederens kontor fandt jeg en bog om et universitet i England. Det første, der stod, var Aerospace Engineering, altså civilingeniør i rumfart.

Drømmen om at blive astronaut har altid været der. Jeg tænkte, at jeg som rumfartsingeniør kunne udvikle satellitter og rumfartsfartøjer, hvis det ikke lykkedes mig.

Jeg læste på Imperial College i London. At læse i udlandet gjorde ikke en så stor forskel for mig, for jeg havde taget en international studentereksamen i Danmark.

På fjerde år var jeg udvekslingsstuderende på et universitet i Lissabon. Senere tog jeg min ph.d. fra University of Texas i Austin. Har du mod på det, giver udenlandske erfaringer og oplevelser større muligheder.

Midt i studiet var jeg lidt umotiveret, da der hele tiden var karakterer og test. Jeg fik planlagt en ekspedition på to en halv måned i kano gennem Venezuela og to måneders kajaktur i Andesbjergene i Peru.

”Vælg studie med hjertet.

Succes kræver hårdt arbejde.

Det er lettere, når du elsker det, du laver,” siger Andreas Mogensen.

3

GODE GRUNDE

TIL AT LÆSE TIL CIVILING ENIØR I RUMFART

4

ANNONCETILLÆG

1.

Du får chancen for at være med til at søge efter liv på Mars og undersøge solsystemernes opståen.

2.

Rumfartsindustrien er i udvikling og spiller en vigtig rolle for samfundet. Jobmuligheder og lønninger er gode.

3.

Under studiet kan du bygge en CubeSat, en rigtig satellit på 10 gange 10 gange 10 centimeter, som højst må veje et kilo.

Nogle medier fremstiller mig som en totalt dedikeret supermand, der aldrig tvivler, og hvor alting lykkes.

Succes kræver hårdt arbejde. Det er lettere, når du elsker det, du laver. Så vælg studium med hjertet.

Da jeg fik min civilingeniøruddannelse, var der ikke job inden for rumfart. I stedet tog jeg til Congo og Angola og arbejdede i olieindustrien. Livet bliver lettere, hvis du er fleksibel og tager chancer.

Arbejdet på boreplatformene i havet gav mig operationel erfaring. Uden den var jeg nok ikke blevet valgt til det europæiske astronautkorps.

Da jeg var i rummet, gik der lidt konkurrence i at kunne flyve gennem rumstationen uden at røre ved noget. Vi havde udnævnt et gulv og et loft for at orientere os. På et tidspunkt havde jeg byttet om og troede et sekund, at jeg var blevet væk. Den slags sjove illusioner opstår, når der ikke er noget op og ned.

En hemmelighed? Jeg fik astronauternes familie til at skrive søde beskeder, som blev gemt i nogle chokolader, jeg havde med. De vakte glæde 386 kilometer fra jorden.

IT’S ALL IN THE MIND

T E A M W O R K S E R I O U S LY AFFECTS YOUR BRAIN W W W. A A U. D K

GUIDE TIL STUDIEVALG

Af: Anne Mette Ehlers – Illustration: Miss Lotion

DYK NED I BEGRÆNS­ NINGERNE

Styrer du uden om de mest populære studiepladser, rækker dit snit pludselig til en palet af lignende uddannelser. De kan være mindst lige så gode og passer måske bedre til dig.

Hvis du ikke har snittet, vil jeg opfordre dig til at undersøge mulighederne i kvote 2. Især på professions­bachelor- og erhvervsakademiuddannelser kan det give en reel chance. Er det heller ikke realistisk, skal du overveje en alternativ uddannelse.

Den høje kvotient siger intet om uddan­ nelsens kvalitet, om den passer til dig, om jobmuligheder eller løn.

”Tænk over, hvad du vil, og undersøg, hvad du kan,” opsummerer Martin Rovs Hansen. Han er centerleder og vejleder på Studievalg Nordjylland. Vi taler om at vælge studium og om adgangsbegrænsning, som nogle uddannelser har, når der er flere ansøgere, end der er pladser.

Skyhøj kvotient siger intet Adgangsbegrænsning er en regulering, som ændrer sig lidt fra år til år, efter hvor mange ansøgere der er til hver plads. ”De mest populære og kendte uddannelser som medicin, jura og jordemoder har enorm adgangsbegrænsning, men den høje kvotient siger intet om uddannelsens kvalitet, om den passer til dig, om jobmuligheder eller løn,” understreger Martin Rovs Hansen.

Studievalg oplever mange, der netop bruger kræfter og måske flere år på at komme ind på en bestemt uddannelse, hvor adgangskvotienten er skyhøj. Det synes Martin Rovs Hansen er ærgerligt. Specielt fordi lignende uddannelser eller blot andre uddannelsessteder ofte slet ikke har adgangsbegrænsning. Er der ingen adgangsbegrænsning, optages alle,

6

ANNONCETILLÆG

som opfylder kravene til bestemte fag på bestemte niveauer. Det gælder for cirka halvdelen af de videregående uddannelser.

Drop prestigetanken ”En høj kvotient giver et skær af stor prestige, og at det er vigtigt at komme ind. Hvis du ikke har snittet, vil jeg opfordre dig til at undersøge mulighederne i kvote 2. Især på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser kan det give en reel chance. Er det heller ikke realistisk, skal du overveje en alternativ uddannelse.”

Mangler du overblik, er der hjælp at hente. ”Det giver ro at tale med et rigtigt menneske. Kontakt Studievalg, som ligger syv steder i landet, eller brug den virtuelle vejledning hos eVejledning.dk. Alle uddannelsessteder har også en studievejledning, du kan kontakte.”

EVEJLEDNING.DK STUDIEVALG.DK

Vejen til dit drømmejob

- går gennem tre stærke uddannelser fra Erhvervsakademi Sjælland

EASJ.DK Årets entreprenante uddannelsesinstitution 2015 Vores videregående uddannelser har fokus på praktisk anvendelse og nært samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Gennemfør på to år.

En administrationsøkonom arbejder med at organisere sit eget og andres liv. Som administrationsøkonom bliver du uddannet til at administrere det felt, hvor både offentlige og private virksomheder er involverede. Det kan for eksempel være i virksomheder, der er leverandører til offentlige eller private virksomheder.

En transport- og logistikøkonom har fokus på systemer og formler. Som transport- og logistikøkonom bliver du uddannet til at være den, der udfordrer omkostningsstrukturen i en virksomhed. Transport og logistik er centrale punkter, hvis en virksomhed ønsker at være konkurrencedygtig, og en transport- og logistikøkonom kan derfor være med til at udvikle sunde virksomheder.

En serviceøkonom beskæftiger sig med mennesker og relationer. Den færdige serviceøkonom er uddannet til at lede og udvikle nye events og implementere dem inden for eksempelvis turisme, hotel og restauranter, supermarkeder, finanssektoren og eSport.

Oplevelser betyder meget for salg, og som serviceøkonom vil du derfor kunne gøre en positiv forskel for virksomheden.

Erhvervsakademi Sjælland har afdelinger i Roskilde, Næstved, Køge, Slagelse og Nykøbing F. Vi udbyder 25 videregående og jobrelevante uddannelser.

Find din uddannelse på easj.dk

GUIDE TIL STUDIEVALG

Af: Anne Mette Ehlers – Illustration: Miss Lotion

PLUK FRA MENUKORTET En videregående uddannelse er mere og andet end tør teori.

Her er eksempler på studier, hvor du hurtigt får praktiske erfaringer.

PATIENT I STOLEN EFTER FÅ MÅNEDER Professionsbachelor i tandpleje, Aarhus Universitet, Aarhus C. Kvote 1-kvotienten var sidste år 8,4.

Allerede i december på modul 2 begynder du at få patienter. Først skal du være sammen med en ældre studerende som føl. Du lærer, hvordan du henvender dig til borgeren i venteværelset og taler med ham eller hende. Undervejs bruger du den kommunikation, du har lært.

Senere står du sammen med en medstuderende for en let behandling, som handler om mundhygiejne. Patienten ligger ned, du får lys på og undersøger, om tandkødet er blegt, som det skal være. Du bruger farvestof til at se, om der er tegn på plak. Bagefter tager du en snak med patienten om behandlingen.

Generelt handler studiet om sundhedsfremme, hvor du lærer borgere at tage vare på deres tænder. Det er et samarbejde med udgangspunkt i hver enkelt borgers livsstil, levevilkår og sundhed.

8

ANNONCETILLÆG

All inclusive...

6 ungdoms-

- med kostskole

uddannelser i samme hus:

STX HHX HF HG/EUD EUX IB + Kostskole & 10. klasse

HHX-Handelsgymnasiet

10. klasse

Tag 10. klasse på Struer Statsgymnasium og du er allerede på vej. SSG udbyder følgende linjer i 10. klasse: G-10: gymnasial linje, der forbereder den enkelte elev til de gymnasiale ungdomsuddannelser. M-10 MIX-linjen med profilfag, for både erhvervslinjen og den gymnasiale linje. E-10 og denne indgang forbereder til erhvervsuddannelserne. På alle linjer får du undervisning på 10. klasses niveau og du bliver undervist frem mod, at du aflægger folkeskolens prøver.

EUD/Business - EUD/Fashion - EUD/Action

Handelsskolens grundforløb – en uddannelse med profil og udfordringer. EUD, handelsskolernes grundforløb, er vejen til job i spændende virksomheder med gode muligheder for udvikling og karriere for dig. Du starter på Struer Statsgymnasium og fortsætter uddannelsen i en virksomhed. En erhvervsuddannelse varer normalt 4 år og består for de fleste af 1 år på grund-forløbet og 3 års praktik i en virksomhed (hovedforløbet). Du kan også vælge at tage en EUX oveni. SSG har udbudt EUX siden 2015

HF-Højere forberedelseseksamen

Er en almen-gymnasial uddannelse. På SSG har vi fokus på den enkelte kursists særlige behov og udfordringer. Undervisningen er derfor både differentieret og anvendelsesorienteret. Desuden prioriterer vi på SSG, at hver enkelt kursist i videst mulige omfang selv kan sammensætte sin HF-uddannelse efter behov og interesser. Vi udbyder en bred vifte af valgfag.

KOM TIL

ET ÅBENT

BESØG HUS VÆRD

D. 23. JANUAR KL. 9.30 - 12.30

På HHX kommer du til at beskæftige dig med moderne vidensområder inden for virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, sprog, kultur og andre almene fag. Du lærer ikke teorierne for teoriernes skyld. Her bruges de til analyse af virkeligheden, fx af virksomhedens fremtidige eksportmuligheder, it-branchens fremtidsudsigter og mediernes indflydelse på den enkelte. Det internationale er i højsædet, fordi hovedparten af Danmarks marked ligger i udlandet. Alle elever har engelsk alle tre år, og ofte ses fagenes emner i et globalt perspektiv. Derfor er du godt rustet, hvis du i fremtiden har lyst til at uddanne dig eller arbejde i udlandet.

STX-STUDENTEREXAMEN

Med en studentereksamen fra Struer Statsgymnasium får du det et solidt fundament for dit videre uddannelsesforløb. Uddannelsen består af en række obligatoriske fag, studieretningsfag samt valgfag. Desuden skal du have et ”andet fremmedsprog”, som du selv vælger på SSG (tysk, fransk eller spansk). Vi tilbyder en række forskellige studieretninger: naturvidenskabelige (Science og Biotek), sprogligt humanistiske med Engelsk, suppleret med psykologi og samfundsfag, Engelsk, suppleret med Idræt og Samfundsfag og endelig har vi Musiklinjen samt de samfundsvidenskabelige studieretninger, der har Samfundsfag A og Matematik A med enten Biologi B eller naturgeografi B. Endelig udbydes rent sproglige studieretninger med Engelsk A samt Spansk og Tysk.

IB-diploma and pre-IB

The IB Diploma is a highly respected international pre-university course that is recognised by universities and governments throughout the world. The IB Diploma emphasizes intercultural understanding and promotes an international consciousness. The language of instruction is English. Students who have finished the Danish ninth or tenth grade or students from abroad with similar qualifications, i.e. a minimum of ten years’ schooling are admitted to the pre-IB, which prepares the students academically for the challenges of the Diploma Programme and gives non-native speakers an opportunity to improve their English proficiency. When it comes to contents, the pre-IB course is equivalent to the first year of the Danish STX.

Struer Statsgymnasium Jyllandsgade 2 7600 Struer Tlf. 9785 4300 www.struer-gym.dk

COMPLOT.DK

Elever fra alle skolens uddannelser kan søge optagelse på kostskolen

GUIDE TIL STUDIEVALG

DYR, PLANTER OG PRODUKTION Jordbrugsteknolog, studieretning: Miljø og natur, Planteproduktion, Husdyrsproduktion.

Erhvervs­akademiet Lillebælt, Odense. Alle optaget i 2015.

På første semester kommer du på fem eller flere virksomhedsbesøg.

Måske besøger du DLG og ser, hvordan de producerer foder til køer og grise. Eller du får indblik i vandløbsopmåling hos Rambøll. På andet semester er undervisningen målrettet rigtige virksomheders konkrete problemstilling­er, og du kommer med bud på løsninger.

For eksempel at udvikle nyt foder, som dyrene kan lide, er bæredygtigt og ikke for dyrt for landmanden. Midt i forløbet er du på bootcamp i den valgte virksomhed.

Efter endt studium er du en jordbrugsteknolog, som kan arbejde tværfagligt med formidling og rådgivning inden for produktion, natur og miljø. Måske bliver du konsulent inden for jordbrugserhvervene, sagsbehandler i kommunen, sælger, planlægger, eller du bliver underviser på en landbrugsskole.

Spændende? Undersøg uddannelserne og noget, der ligner, landet rundt. Begynd rejsen på ug.dk!

REALISTISK TEGNESTUEMILJØ Bygningskonstruktør, professionsbachelor, Professionshøjskolen VIA University College, Holstebro, Horsens eller Aarhus. Alle optaget i 2015.

Lige fra starten minder din hverdag om nogle af de job, du senere kan søge. Du arbejder projektorienteret i små grupper på 3-4 studerende i et tegnestueagtigt miljø.

Underviserne fungerer som konsulenter, der ser, om du er på rette spor med dit projekt,

10

ANNONCETILLÆG

og hver af de syv semestre er et afsluttet projektforløb.

På første semester skal du tegne og beskrive mindre huse, senere gælder det for eksempel præfabrikeret byggeri, ombygning og renovering eller lejlighedskomplekser.

Helt overordnet handler studiet om at opnå praksisnære kompetencer, så du kan medvirke i den projekterende eller udførende del af byggebranchen. Du bliver nøglepersonen, der forstår, hvordan byggeriet fungerer i virkeligheden.

Billetten til din fremtid

• Byggekoo rdinator • Bygningsk onstruktør • Datamati ker • Design & business • Designte knolog • Driftstek nolog offsh ore • Finansøk onom • Installatø r • Internati onal sales & marketin • Markedsf g øringsøkon om • Multimed iedesigner • Produkti onsteknolo g • Teknisk m anager off shore • Serviceø konom • Software developme nt • Web dev elopment

START: SEP TEMBER 20 16 STED: ESBJE RG - SØND E RBORG LÆS MERE : www.easv .dk

VI INVITERER TIL ÅBENT HUS: lørdag d. 27. februar kl. 10-15 Her kan du tale med både undervisere, nuværende studerende samt studievejledere og få svar på alle dine spørgsmål om din fremtid.

MØD TRE STUDERENDE

Af: Anne Mette Ehlers – Foto: Thomas Steen Sørensen

KLOGE KRYDSNINGER

Lasse, Kamilla og Maria har alle valgt studier, der kombinerer to meget forskellige områder.

LASSE KYED er på tredje semester af naturog kulturformidling, en ny professionsbacheloruddannelse på Metropol.

Hvorfor natur- og kulturformidling?

Jeg vil gerne skabe og formidle store naturoplevelser. Klatring uden reb, mountainbike, kajak og andre former for friluftsliv er lige mig. Først læste jeg digitale medier og design, men jeg vil hellere arbejde konkret med events end med itdesignløsninger.

Hvordan kombinerer studiet natur og kultur?

Fokusset er på formidling, projektledelse og innovation. Det handler om at blive en god formidler, men som studerende er vi forskellige. Nogle vil arbejde med musik, historie eller safari, og jeg med Grønland, hvor jeg er født.

Hvad betyder det, at uddannelsen er ny?

Vi prøver ting af og har måske mere indflydelse.

Efter hvert semester giver vi feedback på, hvad der kan forbedres.

Fremtiden?

I den nære fremtid vil jeg gerne formidle gennem YouTube, måske som oplevelsestester. Senere kunne det være fedt at være med til at løfte turismen herhjemme med nye oplevelser, og her er videoformidling oplagt.

12

ANNONCETILLÆG

NATUR OG KULTUR

SKABER STORE OPLEVELSER

Christian blev først uddannet som snedker Nu designer han løsninger til fremtidens byer

Kom til Åbent Hus 03.03.16 og se, hvordan ingeniører bliver til aabenthus.dtu.dk

MØD TRE STUDERENDE

KAMILLA BLØNDAL er 23 år og nyuddannet miljøteknolog, som er en ny erhvervsakademiuddannelse fra Cphbusiness.

Hvorfor miljøteknologi?

Jeg startede med at læse til laborant, men det var svært for mig at finde praktik. Så hørte jeg om en ny uddannelse på Cphbusiness, hvor man er ude i felten og får ekspertise inden for miljø og bæredygtighed.

Hvordan kombinerer studiet miljø og teknologi?

I dag kan man ikke tænke miljø uden at tænke teknologi. Der er for eksempel brug for teknologi til at rense vand bedre eller håndtere affald mere bæredygtigt.

BÆREDYGTIGHED OG TEKNOLOGI

TAGER HÅND OM MILJØET

14

ANNONCETILLÆG

Det mest spændende?

Jeg var i praktik i Amager Ressource Center. Jeg sad i afdelingen for genbrug, og mit projekt handlede om Amager Bakke, Københavns kommende miljørigtige affaldsbaserede energianlæg med skibakke på toppen.

Fremtiden?

Jeg vil gerne arbejde i affaldssektoren. Spildevand og luftforurening er også interessant, og det er der meget af i København.

MØD TRE STUDERENDE

MARIA GALSGAARD er 27 år og på kandidatuddannelsen informatik og virksomhedsstudier ved Roskilde Universitet.

Hvorfor informatik og virksomhedsstudier?

Jeg kan godt lide at sætte ting i system og at programmere. Jeg troede, at jeg skulle læse til datamatiker, men så opdagede jeg humtek som er lidt "blødere". Det var oplagt at fortsætte med informatik og virksomhedsstudier.

Hvordan kombinerer studiet de to ting?

Informatikdelen handler meget om databaser og at bygge it-arkitektur baseret på brugerinddragelse og forandringsledelse. Virksomhedsdelen handler om at forstå organisation, ledelse og beslutningsprocesser, så systemet, man bygger, bliver optimalt.

Det mest spændende?

Jeg skrev bachelorprojekt om interaktive legepladser, hvor vi inddrog børn i udviklingsprocessen og havde dem med fra start som designere.

Fremtiden?

Jeg vil gerne være projektleder i en it-afdeling i en større virksomhed og være linket mellem brugerne og programmørerne.

16

ANNONCETILLÆG

IT OG VIRKSOMHEDER

SÆTTER BRUGERNE FØRST

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

HVAD SKAL DU STUDERE EFTER SOMMERFERIEN? ÅBENT HUS Mandag den 29. februar kl. 15:00

Læs en bachelor i softwareudvikling itu.dk

GUIDE TIL STUDIEVALG

Af: Anne Mette Ehlers – Illustration: Miss Lotion

DESIGNDRØMME OG TEKNIKTANKER TIL ÅBENT HUS HOS KEA KEA – Københavns Erhvervsakademi inviterede potentielle studerende til åbent hus. Vi var med.

KEA Campus ligger et brostenskast fra Assis­tens Kirkegård på Nørrebro i København. Til daglig huser den tidligere industribygning primært KEA’s designuddannelser. I dag præsenterer erhvervsakademiet alle sine 32 videregående uddannelser inden for design, teknik, digital og byg.

Studieshopping Som bier på honningtogt shopper flere hundrede unge rundt i bygningen efter deres måske kommende studium. Stedet er lyst og reklamebureaulækkert.

For enden af en bred betontrappe venter et loungeområde med café. Få skridt derfra udstiller materialebiblioteket Material ConneXion hundredvis af prøver på nye materialer som lysspredende tekstil, fleksibelt messingnet og soyabaseret isoleringsskum.

I biblioteket ved siden af sætter 21-årige Katrine sig ved vejleder Annes bord for at høre nærmere om designuddannelserne.

KATRINE: At læse meget er ikke mig. Jeg skal ikke presses gennem bachelor, kandidat og ph.d., og det skal ikke være for teoretisk eller flyvsk. Det skal være en uddannelse, hvor man bruger hænderne og er kreativ.

VEJLEDER ANNE: Du fortæller, du har kigget på smykker, teknologi og business, som er en professionsbachelor på tre et halvt år. Det er en videregående uddannelse, så der vil være rapporter og ting, du skal læse.

18

ANNONCETILLÆG

NYBORG GYMNASIUM Nu også med handelsuddannelserne HHX, EUX og EUD Seks uddannelser på ét sted – der er også én til dig

www.nyborg-gym.dk Tlf +45 65 31 02 17

Du kan bo på skolens kostafdeling eller på et kollegium i tilknytning til skolen STX

EUX

HHX

IB

EUD

HF

�� � � � � �� � � � � � � � � � � � � � � �� � � � � � � � � � � � � � �

Ansøgningsfrist for sommeroptag: 5. juli 2016, kl. 12. Der ansøges gennem Den Koordinerede Tilmelding, se www.kot.dk

Julie Jeg interesserer mig for vores samfund.

Derfor læser jeg økonomi.

Læs om Julie, Dan og Frederiks studieliv på Økonomi. www.econ.ku.dk/polit/laespolit Rumfang.dk

Forstå samfundet & skab forandringer

GUIDE TIL STUDIEVALG

FAKTA OM KEA KEA er et af landets største erhvervsakademier med 5300 fuldtidsstuderende fordelt på otte adresser i København. Fælles for uddannelserne er en blanding af teori og praksis, innovation og tætte samarbejder med erhvervslivet.

På KEA kan du tage toårige erhvervsakademiuddannelser som fx e-designer eller designteknolog, som kan "toppes op" med halvandet år til en professionsbachelor i design & business. Du kan også søge direkte ind som professionsbachelor. Nogle af mulighederne er optometri, økonomi og it eller smykker, teknologi og business.

På business-delen lærer du for eksempel at spotte trends, opbygge et brand og prissætte.

Men du er også nede på værkstedet.

De to taler mere om studiet, lignende studier og mulige job.

Ude på gangen sidder studiesekretærene Sanne og Ingrid, som er ledere af optaggruppen, under skiltet ”Kan jeg blive optaget på KEA?”. Det synker i skålen med Twistchokolade, mens det ruller ind med spørgsmål om digitale optagelsesprøver, om man også kan søge ind med en erhvervsuddannelse og meget mere.

Smarte plejehjem og kloge smykker Hos de digitale uddannelser på anden etage stimler en gruppe unge mænd sammen foran et bord, hvor automationsteknologerne demonstrerer et miniproduktionsanlæg. Er du hankøn og klædt i sort, falder du ind her, uanset om du er underviser, studerende eller potentiel studerende.

På byggeområdet fortæller Mathias, Lars, Kenneth og Valdemar 20-årige Sofie om bygningskonstruktør. Hun bliver snart eux-tømrer og vil gerne læse videre. Hun så tilfældigt på Facebook, at der var åbent hus, og har taget sin søster med. ”Vi tegner delene så detaljeret, at en ufaglært kan bygge det.”

Valdemar fortæller stolt om plejehjemmet, der toner frem på den bærbare. Bygningen, som er tegnet i Revit, kan bygges i moduler på fabrikken og samles på stedet, får Sofie også med.

En etage højere oppe holder designuddannelserne og de såkaldte top up-uddannelser til. På designområdet fortæller Josefine og Charlotte fra smykker, teknologi og business tre interesserede om brochen med indbygget kamera som et eksempel på wearable technology.

Efter seks timers åbent hus er den sidste interesserede fløjet videre i vintermørket.

Sanne og Ingrids Twist-skål er tom, men mange hoveder er fulde.

Nogle navne er anonymiseret.

TAG TIL ÅBENT HUS – DET BETALER SIG! Op til kvote 2-fristen holder flere uddannelsesinstitutioner åbent hus. Det er din chance for at mærke efter, om stedet, studiet og menneskene virkelig er dig. Måske bliver du bekræftet i dit valg. Måske får du nye ideer. Måske får du slået fast, at det slet ikke var dig. Indblikket er værdifuldt. Så lov dig selv at tage af sted!

20

ANNONCETILLÆG

Sådan finder du åbent hus Gå ind på ug.dk/arrangementer og kryds af ved fx universitetsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, eller hvad der interesserer dig.

OBS: Tjek altid uddannelsesstedets hjemmeside, da ikke alle events kommer på ug.dk.

Til der br dig, ænde r for comp ut apps o erspil, g gad gets

MER ER DU GA G SJÆL? O MED LeIV t designerspil? r du om a ute

Drømm mtidens comp . fre dannelse gdomsud un sign et til din Game-De Bliv rust sse med a k s! . o 0 s 1 o g Ta fag h som linje

Vælg mellem 3 liniefag!

LE.NU FAGSKO

GAME-DESIGN GASTRONOMI DESIGN

Sorø Fri Fagskole er for dig, som ønsker et kostskoleår med fede oplevelser og venskaber for livet.

Start din drøm hos os!

Telefon 5783 0102 // Tjek: fagskole.nu

Kom i balance på Vrå Højskole Mindfulness Du lærer at slå automatpiloten fra og være mere nærværende - alt dette sammen med højskolelivet, når det er bedst.

Underviser: Julie Weiss Dato:

18. - 24. juni 9. - 15. juli

Yoga, energi og balance Kendskab til yoga, meditation og Ayurveda er ingen forudsætning.

Alle kan deltage på dette kursus, hvor temaet er yoga og energi.

Underviser: Maria Gavigan Ole Lund Sørensen Dato:

24. - 30. juli

Flere kurser på vraahojskole.dk eller bestil brochure på 9898 1010

HVEM VIL DU VÆRE? Socialrådgiver • Ergoterapeut • Sygeplejerske Ernæring og sundhed • Pædagog • Fysioterapeut Administrationsbachelor • Leisure Management Bioanalytiker • Lærer

Kom til infomøde 29. februar - 3. marts 2016 hos University College Sjælland. Alle er velkomne.

Se tid og sted på ucsj.dk/info.

WWW.UCSJ.DK

DRØMMER DU OM EN FREMTID INDENFOR MODE OG DESIGN?

TEXTILSKOLEN www.textilskolen.dk

GUIDE TIL STUDIEVALG

Af: Anne Mette Ehlers

DEN KORTE

VERSION AF

KVOTE

2

Kvote 2 er for dig, som af forskellige grunde ikke kan blive optaget gennem kvote 1 eller har brug for at blive vurderet på andet ud over eksamenssnittet.

Er kvote 2 for mig?

Hvad er ansøgningsfristen?

Søg, hvis du passer på et af disse punkter: • Du har en gymnasial eksamen og opfylder adgangskravene, men føler dig usikker på, om dit eksamenssnit er højt nok til, at du kommer ind.

• Du har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen, fx en erhvervsuddannelse eller hf-enkeltfag.

• Du har en international eller udenlandsk eksamen, som ikke kan omregnes til den danske skala.

• Du søger ind på en uddannelse med optagelsesprøve og/eller –samtale.

• Du har fået eller ønsker dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen.

Søg på Optagelse.dk med NemID inden den 15. marts 2016 kl. 12.

Har du en gymnasial eksamen og søger i kvote 2, bliver ansøgningen automatisk vurderet i kvote 1, som du derfor ikke skal søge.

Om adgangskrav

Hvornår får jeg svar?

Dit svar kommer den 30. juli 2016.

Om adgangsbegrænsning Hvis der er flere ansøgere end pladser, får studierne adgangsbegrænsning. De vælger selv fordelingen mellem kvote 1 og 2.

I kvote 1 vælges ansøgere med det højeste snit, indtil pladserne er fyldt op. Her kan du bruge sidste års adgangskvotient som rettesnor.

I kvote 2 er der andre kriterier for adgangsbegrænsning, som kan handle om dine kvalifikationer. Undersøg kvote 2-kriterierne på den enkelte uddannelses hjemmeside.

Uanset om du søger kvote 1 eller 2, skal du altid opfylde de specifikke adgangskrav, som handler om, at du skal have bestemte fag på bestemte niveauer til de forskellige uddannelser.

Vores gæstelærere udtaler:

Henrik Goldschmidt, stifter af the Middle East Peace Orchestra, solo-oboist i Det Kongelige Kapel: »Musik er ren magi! Når vi spiller musik og synger sammen kan selv dødsfjender blive venner. Dyrk musikken, lær et instrument og spil for verden. Den vil blive bedre at leve i for dig selv - og alle andre« Carsten Dahl, prisbelønnet pianist, tidligere professor på Rytmisk Musikkonservatorium: »Det er en nødvendighed med en musiklinje, der beskæftiger sig med musik som et universelt sprog. Derfor glæder det mig at se, at dette bliver en realitet på Løgumkloster Højskole!« Aydin Soei, sociolog og forfatter: »Der er vel næppe noget så dansk som højskolerne. Højskolerne repræsenterer den lille offentlighed, der opkvalificerer den enkelte til den større offentlighed med alt, hvad det indebærer af forståelse for kulturelle normer som demokratisk forståelse, og jeg mener derfor, at det er en af de hurtigste og bedste måder at skyde genvej til at forstå såvel Danmark som den verden, vi indgår i.«

Højskolen for musik og kulturmøde - 12, 18 eller 22-ugers ophold Løgumkloster Højskole Brorsonsvej 2 6240 Løgumkloster Telefon: 7474 4040 Mail: info@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

UdogSe_188x127/5.indd 1

13/01/16 08.39

BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE

AMBITIONER. KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE.

KUNST HØJSKOLEN

PÅ ÆRØ www.kunstaeroe.dk

PROFIL

Af: Anne Mette Ehlers – Foto: Miklos Szabo/TV 2

GÅ EFTER DET SJOVE Tårnhøj arbejdsløshed for højtuddannede. Sådan var situationen, da vært på TV2 Nyhederne Divya Das blev færdig som geograf. Divya søgte bredt, og DR var den eneste, som kaldte til samtale. Snart gik hun på skærmen som meteorolog.

I folkeskolen var Divya den drengede pige, som var glad for teknik og matematik. Hun følte sig rimelig sikker på, at hun ligesom sin far ville være ingeniør. Men i 3.g kom tvivlen. ”Gad vide, om det er for nørdet? Er jeg klog nok til at blive ingeniør?”

Tankerne begyndte at summe. Derfor befandt Divya sig en dag til åbent hus på geografi skråt over for Statens Museum for Kunst i København.

Divya Das er 37 år. Da hun gik i 3.g, fik et åbent hus-arrangement hende til at falde pladask for geografistudiet.

Vandrestøvler og isøkse ”Til åbent hus faldt jeg pladask for geografi. Studiet havde en god kombination af naturvidenskab og samfundsfag. Folk var søde, hyggelige og rare. Stilen var vandrestøvler, tøj til at jage i og en god rygsæk med plads til en isøkse.”

Forældrene forstod ikke, at deres dygtige datter ikke brugte sit høje snit til en uddannelse med en højere kvotient, men Divya stolede på sin intuition. ”Var jeg 120 procent sikker? Næh, men jeg tænkte, at geografi blev det sjoveste.” Årene på geografi fløj derudad. Specialet handlede om dansk landbrug, og som nyuddannet blev studenterjobbet på Fødevareøkonomisk Institut konverteret til et par måneder som forskningsassistent.

Søgte som en tsunami Ansøgningerne til det næste job var i starten meget målrettede, men hurtigt blev feltet udvidet. ”Jeg søgte en tsunami af jobåbninger, for jeg nægtede at gå arbejdsløs. DR var den eneste ud af 30, som kaldte til samtale. Der var tårnhøj arbejdsløshed.”

Værtsjobbet på DR Vejret blev en spændende rutsjetur til en anden verden. Mediebranchens stil var løssluppen. Alle talte og kommunikerede meget mere end i forskningsmiljøerne.

Jesper Theilgaard og Søren Jacobsen lærte Divya op.

Fra starten havde hun samme fornemmelse, som da hun startede på geografi: Det var tilfældigt, men føltes rigtigt. ”Jeg var totalt åben og sugede til mig. Jeg havde lidt klimatologi fra geografi, så der var en bund at bygge på.”

Dengang lå Vejret midt i nyhedsredaktionen, hvor det føg med vinkler og nyheder fra hele verden. Journalistikken gjorde Divya mere og mere nysgerrig, hvorfor hun supplerede geografien med en efteruddannelse i journalistik.

Det blev nøglen til TV2 News, der lige var sat i søen og senere Nyhederne. ”Som journalist bliver jeg en lille my klogere hver dag, og jeg dækker alt muligt. Heldigvis kan jeg stadig nørde den, når emnet er klima og meteorologi.”

24

ANNONCETILLÆG

Vær åben, hvis vejen snor sig ”Min karrierevej er ikke udtryk for en større, længere tanke. Jeg anede ikke det fjerneste om, hvad jeg ville, da jeg startede på geografi. Der er intet galt i at uddanne sig til ét og bruge det til noget andet.

Grib chancen, når den byder sig.”

11. februar — 8. maj 2016

Intimiteter i kunsten Gerda Wegener, I sommervarmen (Lili), 1924. Foto: Morten Pors

Menneskets intimsfære er i konstant udvikling. Nu giver SMK et unikt indblik i, hvordan intimiteten har udviklet sig i kunsten på tværs af tid og medier.

Tæt på Knud Højgaards Fond

HERMOD LANNUNGS

MUSEUMSFOND

Dronning Margrethes og Prins henriks FonD

DANSKE BANKS FOND

smk.dk #smkmuseum

GERDA WEGENER Indtil 16. maj 2016

02

JACOB RIISING

Jeg kan godt tænke: ’Jeg skal have dem til at grine tre gange i løbet af det her møde’

2 0 1 6

Med støtte fra:

Bridget Riley, Blaze 4, 1964. Emulsion on board. Private collection © Bridget Riley 2016.

All rights reserved, courtesy Karsten Schubert, London

Louisianas Main Corporate Partners:

Sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger

FEBRUAR 2016