UD & SE - Passagermagasin - November 2016 - DSB

10

Ud & Se

NOVEMBER 2016

B Ø G E R, T E K NOLO G I, K U LT U R & K L U B B E R

Hvad er der i den gule boks?

39 stikord til den dansende bokser

GEETI AMIRI

Italiensk for begyndere pasta med peber

Den 27-årige forfatter og debattør har slået sig på livet. Været på flugt og er vendt hjem igen for at forsone sig med sin familiehistorie

2 0 1 6

Dyt, båt, robot.

De tager vores arbejde. Men er det godt eller skidt?

Piberygere, fuglefans, tambourkorps og motorcykelkvinder i klubben

Bliv klog på efterårets bedste bøger og verdens vigtigste klassikere på skrift

Astrofysiker Anja C. Andersen kigger på stjerneskud og fuldmåne i november

FjAllrAvens dunløfte Etisk produceret dun af den højeste kvalitet

Ö V I K D O W N PA R K A W

DUN MED POSITIVE SPOR Hver eneste fjer i Övik Down Parka kan spores tilbage til etiske produktionsmetoder.

Det er Fjällrävens dunløfte, fra os til dig – af hensyn til gæssenes velfærd. Intet isolerer bedre end naturlige dun, og det er kun ved at have respekt for naturens fantastiske ressourcer, at vi kan regne med, at de vil fortsætte med at yde beskyttelse, når vi er udenfor. Det er bare grundlæggende karma.

Without nature, we’re nothing – www.fjallraven.dk

Varene vil være i butikekrne fra d. 28.10.2016 og så længe lager haves. Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl og leverancesvigt. © Zebra A/S 2016

V i mangehakralueendeligt ndergaver

– Fü in s pakkek piration af Cl a a af gave lender og vin us til din r pü sh d opperc masser laus.co m

Claus, Personal shopper

INDHOLD

50

10

36 PSSST! Solen skinnede i gennemsnit 52 timer over landet i november 2015.

Nordjylland fik mest sol, Bornholm fik mindst

20

31

60

28

Silver train is a comin' Think I'm gonna get on now, oh, yeah Silver Train fra The Rolling Stones-albummet Goats Head Soup, 1973

Ud&Se

November / 2016

44 9

NOTER En museumsbunker, et pastaværtshus, billetnyt, Warhol og et svingende toghit

50

VELKOMMEN I ROBOT-LAND Robotterne kommer. Hvad skal vi lave, når de mekaniske vidundere (lige om lidt) har taget arbejdet fra os?

58

JOBSPOR Kvinden i front for Nordens største onlinevarehus om købmandsskab og chefrutiner

Udgiver

13

DESTINATION Vi tager med toget, fanger de andre passagerer og hører deres historie

20

MIN MÅNED Astronom Anja C. Andersen om november

60

24

KLUBBER Kom med ud i Foreningsdanmarks sjoveste, særeste og smukkeste afkroge

ADGANG FORBUDT Fotograf Taryn Simon har fået adgang til nogle af USAs sværest tilgængelige steder

71

BOGTEMA Sæsonens bedste litteratur og anbefalinger fra et skarpt panel af boglæsere

VOGN 82 SÆDE 35 Sidder du på sædet her, prikker vi dig måske på skulderen og spørger til din rejse

72

KRYDSORD OG SUDOKU

74

ZONEN 39 stikord til bokser Sarah Mahfoud. Hun svarer, hvad der falder hende ind

Produceret af Piccolo Media Group ApS (PMG) Redaktion: redaktør Julie Moestrup (jumo@ piccolomedia.dk), art director Karen Albjerg, journalist Morten Hjortshøj Ansvarshavende chefredaktør: kommunikationsdirektør i DSB, Lars Kaspersen DSB-redaktør: Maria Schouboe Sloth Mail skrivtilDSB@dsb.dk (læserbreve) eller artikelforslag@piccolomedia.dk Tryk: Mercoprint A/S. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Annoncesalg: FrontMedia ApS, telefon 48 22 44 50, Se mere på frontmedia.dk/medier/udogse, Mail til udogse@frontmedia.dk

31

Læs Ud&Se tilbage til 2005 på dsb.dk/om-dsb/ud--se.

Følg os på instagram @UdogSe ISSN 0106-7850. Læsertal 504.000 (Gallup Index Danmark, 1. halvår 2016 ) Distribution: Piccolo Media Group ApS (PMG) Telefon 70 200 900, mail jsl@piccolomedia.dk Forside Tine Harden

36

LANGT FRA BOLLYWOOD Debattør og forfatter Geeti Amiri om at opsøge og lære af de ting, der har gjort ondt

 Fremragende biografi […] årets julegaveidé

Berlingske

Journalist Rune Skyum-Nielsens store livsfortælling om forfatteren til NORDKRAFT og AFRIKA-TRILOGIEN.





Ekstra Bladet

Bogrummet.dk

En usædvanlig velskrevet læseoplevelse.

Den bedste bog, der er udgivet i 2016.

  ♥ ♥ ♥ ♥  Jyllands-Posten

Kristeligt Dagblad

Politiken

Nordjyske

Beundringsværdigt velresearchet.

Weekendavisen

Flere magiske møder med kunsten Nordea-fonden støtter ARoS Public

Nordea-fonden støtter projekter, der fremmer gode liv. Vi har ikke nogen færdig opskrift på det gode liv, men vi tror på, at det er noget, vi skaber sammen. Nøjagtig som det er tilfældet med ARoS Public. Et nyt formidlingscenter, der på en hel etage åbner op for nye, magiske møder mellem kunsten og alle museets gæster. Se mere på aros.dk eller på nordeafonden.dk

8

Ud & Se Oktober 2016

NOTER DSB & tog

Kultur & fritid

Gadgets & apps

Mad & drikke

Snak

10,3%

af den mad og drikke, der ryger i indkøbskurven i Region Hovedstaden, er økologisk. Det gør regionen til den mest økologiske i landet. I Syddanmark er tallet lavest – her er 5,4% af indkøbene økologiske.

Sig mig, surfer de?

KILDE: DANMARKS STATISTIK FOTO: THE ANDY WARHOL MUSEUM PITTSBURGH ILLUSTRATION: ALEX GRUND, FOTO: ANDERS BØGILD

Er togpersonalet på Facebook, fordi de hele tiden kigger på deres mobiltelefon? Nej, grunden til, at DSB’s togpersonale ofte har blikket stift rettet mod mobilen er, at det er her, de får oplysninger om fx togdriften, som de bruger til at informere kunderne.

Pssst… 17. november er global Unfriend Day, hvor du med god samvittighed kan rydde ud i de (manglende) venskaber på Facebook.

Sæt i gang!

NYT I DSB APP

ALLE TIDERS STJERNER

10 turskort og DSB pendlerkort er to af de nyheder i DSB app'en, der trækker flere og flere brugere til – ud over app'ens andre funktioner som fx køb af enkelt-billetter og pladsbilletter. dsb.dk/app

Er du kunstklar? Frem til januar zoomer Herning-museet Heart med udstillingen Andy Warhol – Manden bag myten ind på en af kunsthistoriens største stjerner, og 300 kilometer østpå udpeger Designmuseum Danmark de nye. Her viser 17 udvalgte kunsthåndværkere og designere, hvad de kan i udstillingen Mindcraft 16 – bl.a. den danskjapanske sølvsmed Yuki Ferdinandsen. heartmus.dk, designmuseum.dk

3 DANSKE I BIO GR AFEN KRIGSDRAMA Med Gestapo i hælene forsøger en jødisk jazzmusiker og hans familie at flygte fra København anno 1943.

I dramaet Fuglene over sundet fortæller instruktør Nicolo Donato om de danske jøders flugt til Sverige under 2. Verdenskrig.

Premiere 27. oktober

DOMMEDAG NU? Instruktør Christoffer Dreyer følger i dokumentaren Den sidste tid et ældre dansk ægtepar, såkaldte 'preppers', der gør klar til jordens undergang.

De mener, ragnarok venter om hjørnet og har pakket rygsækkene med nødrationer.

Premiere 16. november

PARTNERS IN CRIME Kan en magisk chip blive redningen, så nabovennerne Iqbal og Sille ikke behøver flytte fra hinanden?

Familiefilmen Iqbal og superchippen er instrueret af Oliver Zahle og bygger på Manu Sareens børnebøger om Iqbal Farooq.

Premiere 15. december

32.000 palæojuice og -shots sælger DSB’s 7-Eleven-butikker nu om måneden. Det er fire gange så mange, som der blev solgt sidste år November 2016 Ud & Se

9

NOTER

Dance-a-long

8,5 DAGE

så meget sygefravær har danske fuldtidsansatte gennemsnitligt på et år. Det svarer til, at 3,7 % af arbejdsstyrken mangler på job hver dag.

10.274 gange er DSB's Justin Timberlake-video Can't Stop The Feeling vist på YouTube. Se DSB's passagerer og personale danse med. youtube.com/DSBofficiel

▲

▲

134

snack bags solgte DSB dagligt i de første tre uger efter premieren den 12. september.

Snack bag er en pose med chips, en chokoladebar og en flaske vand, som man kan købe for 30 kroner i IC- og ICLyn-tog.

Mange DSB-kunder har efterlyst at kunne købe lidt at spise og drikke, siden DSB lukkede salgsvognen pga. manglende salg.

5 S E KU N D E R ?

Et mundheld lyder, at man godt må spise mad tabt på gulvet, så længe det er oppe efter 5 sekunder.

Men er det sandt?

Amerikanske forskere har for nylig testet, hvor mange bakterier vand­melon, vingummi og andre madvarer når at samle efter hhv. 1, 5, 30 og 300 sekunder på gulvet.

Konklusionen: 5-sekundersreglen er en skrøne.

Al maden fik med det samme overført bakterier, der kan være farlige og er blandt de værste kilder til madrelaterede sygdomme. Jo vådere madvarer, jo flere bakterier. Især stålgulv og stenfliser overfører ifølge forskerne bakterier.

EJERSBO FRA PRIK TIL PRIK Nogen blev til med farvede streger, andre blev klippet ud. I september-udgaven af Ud&Se bad vi jer læsere tegne forfatteren Jakob Ejersbo prik for prik i anledning af journalist Rune Skyum-Nielsens nye store biografi Jakob var her. De fem vindere af et eksemplar af bogen fra forlaget Gyldendal blev: Sonja Bech, Kirstine Junge, Michael Frederiksen, Ella Roed og Alexander Beck.

Se de mange priktegninger på hashtagget #udogse #jakobvarher og #jakobejersbo på Instagram.

S T Å A F PÅ O D E N S E S T A T I O N O G G Å …

10 MIN: BRANDTS

15 MIN: MUNKE MOSE

30 MIN: BUNKEREN

Det startede som et tøjfarveri, men i dag er Brandts lig med kunst og kultur i Odense.

Se samlinger på kunsthallen Brandts, og oplev nyere kunst hos lillebroren Brandts 13 i en pompøs bygning 400 meter derfra. brandts.dk

I byparken Munke Mose kan man trække vejret lidt dybere. Tidligere havde idrætsklubben OB baner på arealerne, men i dag er mosen med legepladser og dyreliv en oase for odenseanerne. Og for pokémons. visit-odense.com/munke-mose

Var Den kolde krig blevet varm, var det her, Odenses borgmester og andre byspidser skulle gemme sig. Den 450 kvadratmeter store atombunker står intakt og kampklar med hjelme, gasmasker og kort over fjenden. odensebunkermuseum.dk

10 Ud & Se November 2016

KILDE: “LONGER CONTACT TIMES INCREASE CROSS-CONTAMINATION OF ENTEROBACTER AEROGENES FROM SURFACES TO FOOD” FRA APPLIED AND ENVIRONMENTAL MICROBIOLOGY, SEPTEMBER 2016 OG DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ, 2016 ILLUSTRATION: ALEX GRUND FOTO: PRESSE

Store Flyttedag: I oktober rykkede billetsalget på Københavns Hovedbanegård til det ombyggede posthus ud mod Reventlowsgade.

Personalet står klar til at hjælpe ved skranken og ved automater og pc

THE DIMS 1. Når en lokomotivfører sætter sig ind i et tog med et såkaldt ATCsystem, skal han gennemgå tre trin.

Han skal indtaste togets længde, dets maksimale hastighed og togets bremseprocent. Den information gemmes i systemets computer, der kan udregne et utal af ting herudfra.

2. ATC-systemet er delt op i to: En mobil del, der sidder på toget og består af blandt andet computere, et førerrumssignal og en punktantenne, samt en fast del, der sidder langs skinnerne og består af de gule baliser og elektronikskabe med aktuel information om strækningen.

3. Når togets punktantenne passerer en balise, bliver der hurtigt overført information til toget – blandt andet om afstand til kommende stop-signaler eller sving på strækningen.

2

4. Nu har toget altså den information, det skal bruge, for at kunne komme sikkert videre.

Nærmer toget sig et farepunkt uden at lokomotivføreren reagerer, udløses der først en alarm i førerrummet og derefter en driftsbremse, så toget kommer ned i en forsvarlig hastighed.

1

Fø r e r r u m s d a t a m a t

Hoveddatamat

3

Indkodningspanel

Fø r e r r u m s s i g n a l

4

Punktantenne

TEKST: KEVIN SIGVARTSEN ILLUSTRATION JAKOB WEDENDAHL

Bremse

Balise

DE GULE BOKSE Hver måned tegner og fortæller vi om DSB’s inderste indre – teknisk set.

Har du lagt mærke til de aflange, gule bokse, der sidder langs skinnerne på mange af Danmarks jernbanestrækninger? De kaldes baliser, og de er en del af det signalsystem, der siden 1987 har hjulpet landets tog med at komme ordentligt rundt. Systemet – der har det ikke helt mund-

rette navn ATC (Automatic Train Control) – består af en lang række antenner, sendere og anlæg, der sender information til togene, når de kører forbi.

Det sikrer, at signaler og hastighedsgrænser bliver overholdt, så det altid er sikkert at køre med tog.

Se her, hvordan ATC-systemet virker.

Oktober 2016 Ud & Se 11 November

Skagen InterCityLyn InterCity Regionaltog Regional trains Hirtshals H jø rr in g Si nd al To ln e Kv is se l Fr ed er ik sh av n

S-tog S-train Andre togselskaber Other railways Standsning. Se køreplan Stop. See Timetable

Vrå

Brønderslev

Lindholm

Thisted Sjørring Snedsted Hørdum Bedsted Thy Hurup Thy

Aalborg Vestby Aalborg Skalborg Svenstrup Støvring Skørping

Ydby Lyngs Hvidbjerg Uglev Oddesund Nord

Thyborøn

m V ib or g Rø dk æ rs Bj br er o ri U n ls gb tr ro up

ev øj sl H

Hobro

St oh

iv e

Struer

Sk

V in de

Humlum

ol

ru p

Arden

Hjerm

Randers

ad

H

r te

up tr as ne Ta se r e u øj eh ne H o ed r H ek de Tr kil s Ro jre Le ø ls va H se llø Tø ød r pe k ip V lbæ o p H tru gs p Re tru bs øv na k K ør p M ru de Jy ølle eb rg Sv bo d un

re bo Br r am g m in G g ør di ng H ol st ed Br ør up Ve je n

H

Sk en e

M Ka idd e ør usl lfa re un rt de A a Ej by by G el st A ed ar u Sk Br p e To alb d m je H m rg ol er m u st p ru p N

er bo rg nd

te n

Holme-Olstrup

Næstved

Ystad

Rødvig Faxe Ladeplads

Næstved Nord

Rønne

Lundby Vordingborg Nørre Alslev

Sø

rå s G

G ad st ru av p dr up

Tj æ

le v

Herfølge Tureby Haslev

Glumsø

Skurup

n av th

K lip

Køge

Svedala

f Lu

Tinglev

Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Højby Årslev Pederstrup Ringe Rudme Kværndrup Stenstrup Stenstrup Syd Svendborg Vest Svendborg

Ølby

s

Visby

yb or g

n av nh be y Kø nb d r a Tå st rg re Ø bje le El

Bredebro

v

y

Døstrup Sdrjylland

N

ko

N

Rødekro

by

Brøns

Tønder Nord

p ru

Rejsby Skærbæk

Sj

Vojens

Bo

Hviding

Malmö C Triangeln Hyllie

by Vi

Ribe

es

rø So

Ribe Nørremark

e

d te gs

ov ul Ta g in v ld o Ko rsk de

n Lu

Vamdrup

ns

ng

se el ag Sl ør rs Ko

D S B KO RT de

Gredstedbro

n Ri

La

O

Sejstrup

l Va

Guldager

l Ka

Varde Kaserne

Esbjerg

Farum

Hedensted

Varde

Gjesing

Nykøbing Sj Hillerød Frederikssund

Horsens

Varde Nord

Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H

Hundested

Viby J Hørning

Skanderborg

sv ed

en ec

Tistrup Nørre Nebel Sig

Spangsbjerg

H

s es

Gårde

Li ll

Ølgod

M ng ni rd er å H dsg u St æk de ib e K ldh o Tr ris r

Tarm

Bo

Skjern

Gilleleje Tisvildeleje

Aarhus H

Br an

Lem

Bi

H

Ringkøbing

rk Ce n am te rp de m ar Th er Ik k yr um as eg t G od iv Bo e rd Je in lli g En ng Ve ge jle s Si van Sy l g ke ge Ve bo hu Sv rg Br jle s La ejb Bø ejn ve æ R k n y rk ing Fr A ed op lk er en ic ia

er ni

Hee

ng

V ild

bj

er g

A ul

Tim

H

Bur

um

Vemb Ulfborg

La ng å in ste ne n ru p

Holstebro

Eskilstrup

Tønder Padborg

Flensburg

Nakskov

Nykøbing F

Rødby Færge

”Jeg ændrede fuldstændig syn på, hvad jeg ville med mit fag.” ”Jeg drømte om at blive skuespiller.”

Mikkel Wallentin, hjerneforsker

Jesper Zuschlag, skuespiller

”Jeg genfandt min kærlighed til sangen.”

Ayoe Angelica, sangerinde

Find det, du er god til hojskolerne.dk

16-Find det 210x70.indd 1

08-09-2016 10:40:22

D E ST I N AT I O N

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Alexander Brügmann Jensen, 23 år, musiker i bandet Polio og flyttemand “Jeg har lige læst Paul Austers Sunset Park. Den handler om en ung mand, der er ramt af en dyb mistro til andre mennesker og et samfund i økonomisk kollaps tilbage i 2008. Den var rigtig god, og jeg kunne identificere mig med hovedpersonen.

Det er den første bog, jeg har læst af Auster, men bestemt ikke den sidste.

Det er ikke fordi, jeg er sådan én, der har læst mange bøger, men jeg er vokset op i en familie, hvor vi – på sommer-campingferie rundt i Europa – altid læste højt for hinanden. Harry Potter-serien har været fast inventar gennem årene, og jeg husker det som et hyggeligt ritual.

Et af de allerførste minder er helt klart Junglebogen. Jeg har nok været en fem år, og det var en historie, mine forældre læste højt igen og igen. Den bog gjorde mig utrolig glad – det var fascinerede at sætte indre billeder på Mowgli, der levede alene i junglen sammen med alle dyrene.

Da jeg var 17 år, læste jeg den peruvianske forfatter Carlos Castanedas bog Don Juans lære.

Det er en bog fra 70’erne, der beskriver forfatterens ophold hos Mexicos yaqui-indianere, hans møde med en shaman og udforskning af stoffer – i bogen bliver de kaldt djævlens urter. Det var meget interessant læsning i den periode, hvor man selv var begyndt at drikke og ryge lidt hash. Bogen beskrev det på en måde, som virkelig fascinerede mig.

Der har også været lange perioder, hvor jeg ikke har åbnet en bog, eller hvor jeg er begyndt på nogle, som nok aldrig bliver læst færdig. Men der vil altid være de helt livsdefinerende – som fx Ringenes Herre. Og jeg er ikke i tvivl om, at der med årene kommer flere af den slags til. Gerne på ferier i solen.”

LÆSEHESTE Hver måned tager vi på tur med toget.

Står af og på. Og falder i snak med de andre passagerer. Denne gang spurgte vi: Hvilke bøger har gjort indtryk på dig?

TEKST JULIE MOESTRUP FOTO THOMAS SKOU

November Oktober 2016 Ud & Se 13

PETER WOHLLEBEN

TRÆERNES HEMMELIGE LIV I sin fascinerende beretning kaster skovfoged Peter Wohlleben nyt lys over træernes hemmelighedsfulde verden.

“Der er oceaner af ny information om træernes liv i den lille bog” Frederik Stjernfelt, Weekendavisen “Emmer af ubetinget kærlighed til planteverdenens mægtige konger” Lars Henrik Aagaard, Berlingske “Skønsom blanding af anekdoter, storytelling og videnskabelige forklaringer” Mathias Irminger Sonne, Information

BESTSELLER MERE END

400.000

SOLGT I TYSKL AND

D E ST I N AT I O N KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Ole Michelsen, 76 år, forfatter og journalist “Kender du H.C. Andersens eventyr Sneglen og Rosenhækken? Det er genialt skrevet. Sneglen er en syrlig, ældre mand.

Ja … det må være en mand, for jeg må indrømme, at jeg kan genkende et par træk i ham. Han bor under hækken med udsigt til køerne på marken, skønheden i naturen og himlen, men han er bare højrøvet og gnaven: Han kritiserer rosenhækken for ikke at gøre mere ud af sit liv og bliver mere og mere besværlig at høre på. Til sidst giver rosenhækken igen: ‘Hvad yder du selv?’.

Sneglen bliver fornærmet og lukker sig inde i sit hus. Sådan en pralhals, der ikke har noget at have det i!

Jeg holder meget af H.C. Andersens eventyr. Alt kan tale og tænke. Jeg har selv en gravhund, der taler og tænker. H.C. Andersens eventyr konfronterer os med, hvad vi selv yder eller ikke yder i livet, og det er sundt.

I øjeblikket læser jeg også en forrygende bog af den franske forfatter Victor Hugo.

Det er dagbogen Set og oplevet, der udkom på dansk i 1888. Det er moderne, journalistiske iagttagelser uden lige fra Paris under optøjerne i 1830’erne og 40’erne. Det er fjernsyn, radio og avis på én gang. Victor Hugo kan beskrive som ingen andre – alt fra politik til hvad damerne var klædt i og hvordan de fattige indbyggere måtte æde rotter for at overleve. Og så kan han be-skrive begravelser! Napoleons er med og ikke mindst en smuk skildring af forfatteren Honoré Balzac’s død.

Det er en bog, jeg virkelig kan anbefale.

En mand slendrer rundt i Paris og skriver verdenshistorie. Det er skrivekunst.”

November Oktober 2016 Ud & Se 15

D E ST I N AT I O N KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD

Marie Mellerup, 26 år, antropologistuderende “Det var en både spændende og uhyggelig verden.

Og det er den bog, jeg forbinder stærkest med min barndom. Da jeg var 8 år, begyndte min far at læse Hobbitten af Tolkien højt for mig hver aften. Det var sådan et fantastisk univers med væsener, jeg tænkte meget over, hvordan så ud. Jeg var ret betaget af hovedpersonen Bilbo Sækker, og min far var god til at give de mange karakterer forskellige stemmer.

Det er afslappende at få læst højt som barn, og det aktiverer ens fantasi og forestillingsevne.

Da jeg selv lærte at læse, blev jeg opslugt af bogserien Det lille hus på prærien. Selvom bøgerne handlede om en anden tid og samfund, kunne jeg genkende mig selv i Laura. Siden er jeg ikke stoppet med at læse. De sidste fem-seks år på universitetet er det dog blevet til en del faglitteratur.

Lige nu er jeg i gang med antropologen Richard Jenkins Being Danish. I to årtier har han lavet feltarbejde i Skive, hvor han har undersøgt, hvad det vil sige at være dansk. Bogen er meget humoristisk og også genkendelig, selvom det er en by, jeg ikke selv kommer fra. Han undersøger bl.a. hvorfor vi danskere går så meget op i vores dannebrogsflag, og hvorfor vi ikke taler sammen, når vi sidder i toget eller bussen. Det gør man i andre lande.

Det giver mig en helt anden ro at læse end at se fjernsyn. Man bestemmer selv tempoet i forhold til alle de indtryk, man får. Det at skønt at blive klogere, mens man slapper af.

Når jeg har ferie, giver jeg den gas med skønlitteratur. Jakob Ejersbos trilogi om Afrika påvirkede mig meget, fordi jeg selv har boet i Tanzania i 2011 og kunne nikke genkendende til beskrivelsen af forholdet mellem sorte og hvide og kulturen.

Lige nu er jeg i gang med Jesper Steins krimi Aisha. Og jeg skal helt klart have fat i de tre foregående romaner i serien.”

16 Ud & Se Oktober November 2016 2016

Han har myrdet sin far og ægtet sin mor Han ved det bare ikke…

To græske klassikere i et moderne fysisk dobbelt-brag

Ødipus og Antigone Instrueret af Elisa Kragerup ★★★★★★

★★★★★★

★★★★★★

Berlingske

Børsen

Kristeligt Dagblad

★★★★★★

♥♥♥♥♥

Out and About

Pol itiken

SKUESPILHUSET 23/09 — 14/12 2016 K Ø B B I L L E T T E R P Å K G LT E AT E R . D K

NOTER

HAM DER FISCHER… Tidligere stod han bl.a. bag pastagryderne på La Pergola, Roms eneste trestjernede Michelin-restaurant, men i 2007 overtog kok David Oliver Fischer en bodega på Østerbro i hjembyen København, som han i dag kalder et pastaværtshus. Og der må stadig rafles i baren. hosfischer.dk

29%

af verdens peber kommer fra Vietnam, verdens største peber-eksportør. Den klatrende busk med de små peberkorn gror bedst i subtropisk klima i fjerne egne. Det er derfor, man ønsker folk hen 'hvor peberet gror...'

▲

▲

CACIO E PEPE (4 personer)

Personalemad Hvad spiser personalet på landets bedste restauranter i frokostpausen, før gæsterne ankommer? Restaurant Hos Fischer på Østerbro i København er kendt for sine klassiske trattoria-retter, og her er det ofte den simple, romerske pastaret cacio e pepe med ost og peber, personalet foretrækker.

Kopiér, og spis med!

Kog pastaen i rigeligt saltet vand. Smelt smørret langsomt på en pande med peber. Smørret må endelig ikke koge, for så skiller det, og det bliver svært at få en cremet konsistens som det færdige resultat. Et minut før pastaen er al dente, tages pastaen op af gryden og kommes over på panden. Vend grundigt rundt, tilsæt kogevandet, parmesan, pecorino, peber og rør rundt, til det har dannet en cremet sauce. Server straks.

Italiensk mad er en klassiker, fordi essensen er gode råvarer med masser af smag. De fleste børn kan lide det, og derfor hænger det nok ved resten af livet ­‑ David Oliver Fischer

e ng sa

.1 2

-2

7.

12

ng er tæ

lli 21

&

Fo r

b ka ss

lle

Fæ æ tr le Ju Julen 2016

Tag på Højskole i julen og nyd fællesskabet.

ved Lillebælt

H Ø J S KO L E N S N O G H Ø J snoghoj.dk / tlf: 7624 1530

Højskolen Snoghøj er bygget i 1913 og ligger smukt og direkte ned til Lillebælt med egen strand, sauna, bålplads og tæt på en vidunderlig skovsø. Højskolen har en fortryllende charme med spir, kirkerum og hyggelige værelser – og i julen tænder vi op i det store ildsted og lader minderne varme os.

KILDE: OEC EXPORTERS INDEX

500 g linguini ½ dl pastakogevand 100 g revet parmesan 100 g revet pecorino 50 g smør masser af peber salt

Spørge Jørgen ”Hvad synes du om at hedde Jørgen?

Det er et godt navn. Jeg kan godt lide det.

Og navnlig den måde, det udtales på i Haiti.

Monsieur Jor-gen.

Med Jor-gen udtalt i to tydelige stavelser.”

Jørgen Leth giver ikke blot gode råd og gør os klogere på, hvad han mener om alverdens emner. Han svarer også meget rørende og åbent på spørgsmål om dybt personlige emner, så man kommer helt tæt ind på livet af ham som person.

Danskerne vil i høj grad have mere at vide om Jørgen – og om Haiti. Og det får de. Spørge Jørgen bliver derfor både en stærk reportage fra et modsætningsfyldt haitiansk samfund og et levende portræt af mennesket og kunstneren Jørgen Leth.

MIN MÅNED

ANJA CETTI ANDERSEN “I min verden er november en af de gode måneder. Når man arbejder med astronomi, er sommeren en død sild. Nætterne er så korte og lyse, og det gør det svært for både os og amatørastronomer at se stjerner i kikkerterne.

Denne november er der fuldmåne den 14. og nymåne den 29. Det er også en måned med flere stjerneskudssværme.

Stiller man sig ud en af nætterne, kan man ofte se flere hundrede stjerneskud i timen.

Der er to stjerneskudssværme på vej – hvis alt går efter planen, peaker den ene natten til den 4. november, og den anden kan med stor sandsynlighed spottes natten til den 17. november. Jeg skal selv ud at kigge. Når der er rigtig gode stjerneskudssværme, kommer de hurtigere, end man kan nå at ønske.

Når jeg tænker på november, tænker jeg altid på Henrik Nordbrandts digt om, at vi i Danmark har 16 måneder. Fire af dem er november. Det rammer plet. Det er overskyet, gråt i gråt, og solen kommer sjældent frem.

Når folk endelig ser lys, bliver de fjollede 20 Ud & Se November 2016

ligesom på en forårsdag og står med deres D-vitaminmangel og strækker sig i vinduet for at blive ramt af en stribe solskin.

Men november er også en underkendt måned, en slags ventemåned, fordi man lægger op til det store juleudtræk lige om lidt. Det er egentlig ærgerligt, for modsat oktober med efterårsferie for børnene og decembers travlhed, kan november formes

dybere spørgsmål. Den slags, som jeg på en god dag vil mene, at jeg beskæftiger mig med: Hvad sker der ude i rummet? Hvorfor er vi her? Og hvad er meningen med livet?

November er stearinlys, ruskende vind, nelliker og appelsinskal. Jeg bruger enhver lejlighed til at tage hul på julen før tid. Jeg kan bedst lide at have alle mine julegaver købt og i hus, inden november er omme.

“ November er også en underkendt måned, en slags ventemåned, fordi man lægger op til det store juleudtræk lige om lidt. Det er egentlig ærgerligt lige, som du vil have den. Den er helt din egen.

Som 13-årig så jeg en astronom holde foredrag. Bagefter gik jeg hjem til mine forældre og sagde, jeg ville være det samme.

I dag er november en af de travleste måneder arbejdsmæssigt med masser af foredrag i forsamlingshuse og kirker landet over.

Det er som om årstiden får folk til at stille

Så har man tid til alle ‘hyg-dig-for-fanden’arrangementerne i december.”

Anja Cetti Andersen, 51, har modtaget flere priser for sin formidling af astronomi, som hun forsker i på Københavns Universitet. I denne måned udgiver hun En lille bog om universet.

FORTALT TIL MORTEN HJORTSHØJ FOTO: HELENA LUNDQUIST

Kometstøv, stjerneskud og fuldmåne. Novembers lange, dunkle nætter foretrækker astronom og astrofysiker Anja Cetti Andersen at bruge med øjnene rettet mod himlen.

Gode gaveidéer til alle fra

Når der skal krimi under træet

En gribende og sand historie

Bacon er kommet for at blive

Drager, kærlighed og kampen mod ondskab

Følg os på Facebook og Instagram HarperCollinsNordicDK

Oktober 2016 Ud & Se 21

NOTER

172

Det er blevet meget lettere at købe billet via DSB's hjemmeside. I den gamle version af salgssystemet var der et væld af pop up-felter, men nu er siden enkel og tilpasser sig også telefoner og tablets. dsb.dk

så mange minutter brugte en gennemsnitlig dansker på at se tv dagligt i 2015. Radioen spillede i gennemsnit 121 minutter hos danskerne hver dag.

▲

▲

MQ

Skidegodt!

Filmen Olsen-Banden på sporet (1975) er en sand jernbaneklassiker. I filmen kører Egon, Kjeld og Benny i en orange rangertraktor, og togtrafikken bliver styret fra bygningen kendt som Det Gule Palæ. I september blev Det Gule Palæ flyttet fra Københavns Godsbanegård til den nedlagte Gedser Station. Her får den elskede kommandopost fremover lov at dele plads med stationen, der udgjorde kulissen til Korsbæk Station i Matador.

hedder de tog, som Lille Syd-strækningen mellem Roskilde og Næstved netop har fået. Togene kommer fra Grenaabanen, hvor DSB ikke kører mere, og fra Svendborgbanen.

4 APPS TIL DE AKTIVE CYKELTJEK POLITI Er du ved at købe en stjålen cykel? Via appen Politi kan du tjekke stelnummeret hos politiet og gå uden om cykler med en kedelig fortid. Du kan også tjekke biler via appen.

REJSEHJÆLP TRIPS Download bykort til de lange gåture, og få tips om vejr og events. Med appen Trips kan du det hele – og vigtigst af alt offline, så du er fri for at betale for data i udlandet.

YOGATID DOWN DOG Yoga kan trænes hvor som helst, og Down Dog spiller både musik og guider begyndere såvel som eksperter i solhilsen, sommerfuglen og alle de andre yoga-stillinger.

MÅNEDENS TO GSANG

THE LOCO-MOTION Little Eva (1962) Egentlig passede Eva Boyd børn for sangskriverparret Carole King og Gerry Coffin. Men efter at have sunget for børnene i hjemmet i New York, foreslog King og Coffin, at den 20-årige Eva Boyd skulle indspille deres seneste påhit: sangen The Loco-Motion. Boyd sagde ja, og snart indtog hun med kunstnernavnet Little Eva førstepladsen på de amerikanske hitlister. Hendes medfølgende togdans, som sangen handler om, blev omtrent lige så kendt som sangen. Siden da er The Loco-Motion blevet fortolket af bl.a. The Beatles og australske Kylie Minogue, der fik sit gennembrud med en opdateret udgave af The Loco-Motion i slutningen af 1980,erne.

JACKPOT! En god efterårsstorm river godt og grundigt op i havbunden.

Derfor er november en oplagt tid at gå på jagt efter rav langs kysterne. Led efter de gyldne stykker mellem tang og træ, ikke mellem stenene, og gør det tidligt helst om morgenen.

Det kan altid betale sig at tage cyklen. Med en time i roligt tempo smider du 250-300 kalorier. Stil cyklen ved stationen eller tag den med i toget. Tjek tacyklen.dk 22 Ud & Se November 2016

KILDE: DR MEDIEFORSKNING OG TNS-GALLUP FOTO: DR, ROLF KONOW/NORDISK FILM

PULSMÅLER INSTANT HEART RATE Sæt din finger på telefonens kamera, og Instant Heart Rate måler din puls med overbevisende nøjagtighed, så du har tjek på dine hjerteslag.

Ny biografi af Tom Buk-Swienty ♥♥♥♥♥

En smuk bog – dramatisk medrivende, bevægende og oplysende.

Politiken



Flot og flydende fortælling om en usårlig helt.

Kristeligt Dagblad

Enestående historie om Karen ’Tanne’ Blixen og hendes bror, Thomas ’Tommy’ Dinesen.

ER DU MED I KLUBBEN? Piberygere, tambourkorps, kvinder på motorcykler og fuglefans. Danmark er foreningernes og klubbernes land. Hver måned kommer Ud&Se på besøg rundt om i landet – for at høre mere om fællesskabet og lidenskaben.

FOTO ANDERS BØGGILD TEKST SANJA SKOV VEDEL

24 Ud & Se November 2016

KLUBBER

KØGE PIBELAUG Toms Bodega lægger hver tirsdag klublokale til Køge Pibelaug.

Her bliver der dyrket god tobak og samtaler.

I 1984 … blev Køge Pibelaug dannet. Klubben har 13 medlemmer og mange har været med fra begyndelsen. Gennemsnitsalderen er omkring 60 år.

Køge Pibelaug mødes … den første mandag hver måned på Toms Bodega i Køge. Og her er der naturligvis ikke rygeforbud.

Den dyreste … pibe har et af medlemmerne vundet i en mesterskabskonkurrence. Den koster omkring 2.400 kroner.

Når medlemmerne … ikke ryger pibe, bruger mange af dem pensionisttilværelsen på at cykle og spille golf. De yngste i klubben er stadig under uddannelse.

Klubben har … for nylig fået et par nye yngre medlemmer. Det ene er barnebarn til et medlem i klubben.

November 2016 Ud & Se 25

NAKSKOV GARDEN De er altid i uniform, når de er ude og optræde. Og medlemmerne tæller orkester, pompon-piger, gevær-drenge og tambourmajor.

I 1977 … startede Nakskov Tambourkorps. I 1999 blev navnet ændret til Nakskov Garden og er nu et brassband. Foreningen har 23 medlemmer.

I Nakskov Garden … er det yngste medlem 6 år. Hun er pompon-pige og gik sin første march som 5-årig.

Den ældste i garden er 27 år og spiller på tromme.

De mødes … hver tirsdag og øver dans, musik og march. Der er også rytme- og nodeundervisning til de mindste i garden. Derudover afholder de træningsweekender, hvor der både bliver øvet og hygget.

Det dyreste … instrument i Nakskov Garden er trombonen, som er et messingblæseinstrument.

26 Ud & Se November 2016

Der er kommet … fire nye medlemmer til i år. Når pompon-pigerne bliver 9 år, begynder de ofte at spille et instrument i stedet. Det gør gevær­-drengene også.

Fællesskabet i … Nakskov Garden fylder meget. Medlemmerne er venner på kryds og tværs af køn og alder. Og forældrene er også aktive i foreningen – både i bestyrelsen og på marcher. Fx har formanden været tambourmajor i 3 år.

Når medlemmerne ikke … går i march og træner, spiller de i bands, går til dans og fodbold.

KLUBBER

THE IRON BIRDS Fire kvinder og deres vintage-motorcykler.

The Iron Birds drømmer om at udvide klubben.

I 2015 … mødtes de fire medlemmer første gang og dannede klubben The Iron Birds. I juni 2016 fik de deres garage i København.

Klubben mødes … hver tirsdag aften. De reparerer motorcyklerne og planlægger ture. De har en del ritualer, når de er ude og køre sammen – bl.a. ringridning på motorcyklen og nøgenbadning om natten.

Medlemmerne er … mellem 27 og 34 år. Der er lukket for flere medlemmer, da der ikke er plads til flere

motorcykler i garagen, men The Iron Birds har planer om at udvide.

Fælleskabet i … The Iron Birds betyder meget for klubmedlemmerne. De har mødt hinanden i MC-miljøet og har alle sammen vintage motorcykler. I dag er det ikke kun maskinerne, de har tilfælles. De er også blevet nære veninder.

The Iron Birds … studerer historie og engelsk, arbejder med analyse, forretningsudvikling og som rekvisitør, når ikke de kører på motorcykel.

November 2016 Ud & Se 27

KLUBBER

DANSKE TAMFUGLE Det er for fuglenes skyld, at klubben Danske Tamfugle mødes i ridehaller hver lørdag i hele landet.

I 2012 … blev Danske Tamfugle startet. Klubben findes i hele Danmark, og alle slags fugle (og deres mennesker) kan være medlemmer. Lige nu har klubben 720 medlemmer med fugle som araer, amazonpapegøjer, kakaduer, gråpapegøjer og caique.

De mødes … hver lørdag i ridehaller i hele landet, hvor fuglene kan flyve frit og socialisere med hinanden.

Den dyreste … fugl i klubberne koster 250.000 kr. Det er den sjældne papegøjeart Hyacint-ara.

Klubberne får … hele tiden nye medlemmer – i alle aldre.

Og fællesskabet bliver brugt til at udveksle viden og erfaring om fuglenes fysik og personlighed. Klubben bruger Facebook som forum.

Fuglene bliver … betragtet som et familiemedlem, og der bliver brugt meget tid på dem, både derhjemme og sammen med de andre fra klubben.

Medlemmerne udgør … et bredt udsnit af danskere – der er en revisor, kok, lægesekretær og et par sygeplejersker imellem.

28 Ud & Se November 2016

tid til

PERSONLIGE BERETNINGER ★★★★★★ BERLING SKE

★★★★★★ JYDSKEVESTKYSTEN

♥♥♥♥♥♥ PO LITIKEN

★★★★★ FY E NS STIF TSTID END E

Born to run

Fra min faders skygge

Støj og fortielser

Møgunge!

Med fanden i hælene

At blive den man er

Bruce Springsteen har i al hemmelighed skrevet på sin selvbiografi de seneste syv år. Han sparer hverken på sig selv, poesien eller anekdoterne, når han tager læseren med på en personlig rejse gennem sit liv og sin karriere. Bogen er krydret med en række private fotos.

Det er bogen om at følge sin passion, skrotte de rigtige meninger og kravle op på hesten, hver gang man er faldet af. Når du har læst den, vil du ikke kun kende Jim Lyngvild bedre. Du vil også have fået kampgejsten til at leve dine egne drømme ud.

Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest.

Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er en ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.

Op mod én million lyttere deltager hver søndag formiddag i den fest, som Søren Dahl byder op til i radioens Cafe Hack. I sin erindringsbog fortæller musikeren, kapelmesteren og radioværten Søren Dahl åbenhjertigt anekdoter fra tiden med Cafe Hack og sit liv i showbiz, men først tager han læseren med en tur tilbage i tiden – tilbage til barndomshjemmet i Thy.

Hans Pilgaard er en folkekær journalist og tvvært. I Støj og fortielser danser han med sine dæmoner. I erindringsglimt, dagbogsoptegnelser og interviews viser han den skyld og skam, de fortielser og løgne og de drømme og længsler, der har formet hans liv.

At blive den man er er bogen, hvor Anja for første gang ser sig selv og sin historie i øjnene.

For hvordan kan hun vide, hvem hun er, før hun ved, hvem hun var? Det er fortællingen om håndbold-ikonet Anja Andersens årelange kamp for at finde en måde at forvalte sig selv på.

POLITIKENS FORLAG Oktober 2016 Ud & Se 29

Ægte

E K S N A K I R E AM cowboybukser

Sjette bind i Jan Guillous mesterlige romanserie om 1900-tallet.

Vi er nået til 1950’erne, og Eric, tredje generation i familien Lauritzen, trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film – og han bliver den første i klassen, der får fat i ægte amerikanske cowboybukser!

30 Ud & Se November 2016

BOGTEMA

*Citat fra den amerikanske forfatter Fran Lebowitz i Social Studies, 1981.

De bedste linjer Tænk før du taler. Og læs før du tænker.* Mens dagene bliver kortere, og ønskelisterne længere, samler Ud&Se sæsonens bedste bøger og giver dig inspiration med hjælp fra 9 erfarne læsere og deres bedste (og næste) litteraturoplevelser.

TEKST MORTEN HJORTSHØJ

Per Larsen

KILDE: SLOTS- OG KULTURSTYRELSEN FOTO: DR/AGNETE SCHLICHTKRULL

God litteratur nydes helst under dynen hos den tidligere chefpoliti­ inspektør, der i dag er formand for Børnerådet.

Hvilken bog har du senest læst?

“Cubakrisen af Michael Dobbs. Efter at have læst Ted Sorensens Præsidentens mand, der beskriver Sorensens tid som taleskriver for John F. Kennedy, er det spændende at få indblik i den højspændte situation mellem USA og Cuba, der meget vel kunne være endt i en katastrofe.”

Sofie Østergaard Værten fra DR Ultra drikker helst rooibos-te til boglæsningen. Hun forbereder sig bl.a. til jobbet som MGP-vært.

Hvilken bog har du senest læst?

“Lige nu bliver Min dag i vuggestue af Marianne Iben Hansen og Jakob Martin Strids Mimbo Jimbo læst dagligt, da det er min et-årige søn Villys favoritbøger. Han er utrolig glad for gentagelser.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Nelson Mandelas selvbiografi Vejen til frihed.

Hvilken bog vil du læse nu?

“Det må være Peter Øvigs bog om bz-bevægelsen, BZ. Med mit kendskab til Øvigs evner som dokumentarist venter der en omfattende, veldokumenteret gennemgang af en udfordring, der har fyldt meget i mit politiliv.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Min ven har lige anbefalet mig at læse klassikeren Vind venner, indflydelse og fremgang af Dale Carnegie. Jeg synes, det er utroligspændende, hvordan vi mennesker interagerer og påvirker hinanden.”

HVIS DU KAN LIDE ...

DET SMUKKE OG DET SPÆNDENDE

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Helt afgjort Stieg Larssons Millenniumtrilogi. Min eneste anke er afslutningen i tredje bind, hvor reaktionen over for de luskede fyre i den svenske efterretningstjeneste var alt for svag.”

En ufattelig beretning fra en stor mand. Jeg har været i Cape Town og se Robben Island, og tanken om, at det ikke er længere siden, apartheidsystemet eksisterede, er umuligt at forholde sig til.”

Hør vinden synge/Flipperspil 1973. Japanske Haruki Murakamis to første bøger er efter års venten nu oversat til andre sprog – inklusiv dansk.

Omina. Forfatterne Naja Marie Aidt og Mette Moestrup i fælles digteri.

De savnede. Opfølger til den roste spædingsroman Eremitten af Thomas Rydahl.

Vidste du, at cirka halvdelen af de danske kvinder læser skønlitteratur ugentligt? For mænd er tallet 30% November 2016 Ud & Se 31

BOGTEMA

Radioværten og bloggeren bag mediet Elektronista læser oftest sine bøger på Kindleappen på sin Ipad Mini.

Hvilken bog har du senest læst?

“Seven Brief Lessons on Physics af Carlo Rovelli.

Det er en bog, der bl.a. handler om kvantefysik, som jeg gerne vil have lidt mere styr på. Det er kompliceret stof, men nogenlunde tilgængeligt formidlet. Men man skal nok ville det.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Uden tvivl Billedet af Dorian Gray af Oscar Wilde. Min yndlingsbog siden jeg var 16, hvor en ven i Australien introducerede den til mig. Han var meget smuk – ligesom Dorian Gray i historien.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Jeg har William Gibsons The Peripheral liggende på sengebordet. Han er en virkelig begavet sci-fi-forfatter, og det kan sjældent gå helt galt med ham.”

36,6% af de danske mænd læser faglitteratur ugentligt eller hyppigere.

For kvinder er tallet 32%

HVIS DU KAN LIDE ...

TANKEVÆKKENDE FOTOGRAFI

Phenomena. Ufoer og aliens eksisterer. I hvert fald ifølge de folk, som fotograferne Peter Helles Eriksen, Sara Brincher Galbiati og Tobias Selnæs Markussen møder i denne bog.

Gudmundur Gudmundsson Bøger bliver oftest læst på farten hos lands­ træneren for Danmarks håndboldherrer.

Hvilken bog har du senest læst?

“Legacy af James Kerr, der handler om et newzealandsk rugbyhold, der har leveret store resultater. De gør tingene på en særlig måde omkring motivation, vilje og holdkultur.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Sjálfstætt fólk af Halldor Kiljan Laxness. Jeg læste den igen for tre år siden. Den er fantastisk og handler om islandske bondefamilier i det tidlige 1900-tal, der er tvunget til at leve langt inde i den barske, islandske natur.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Mike Carsons Lederskab. Her fortæller en række af verdens største fodboldmanagere om motivation, målsætninger og succes.”

HVIS DU KAN LIDE ... INDRE OG YDRE KRIG BZ. 1980'ernes bz-bevægelse oprullet af forfatter Peter Øvig på 624 sider.

Den store pris. Edward St Aubyns roman om druknet forfattertalent i en verden af overflade og celebrities.

Krigen der aldrig ender.

Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan?

Carsten Jensen og Anders Hammer har flere svar.

Hekseyngel. Canadiske Margaret Atwood fortolker Shakespeares Stormen.

32 Ud & Se November 2016

They didn’t want to pierce the sun. Den danske fotograf Fryd Frydendahl tager pulsen på det moderne Texas i samarbejde med grafiker Jacob Birch.

I 2015 udkom der 3.316 e-bøger på dansk. Det er næsten dobbelt så mange, som der udkom i 2012 Anh Lê Når kogebogsforfatter og restaurantejeren for alvor skal læse, fylder hun køleskabet op og lukker sig inde i dagevis.

Hvilken bog har du senest læst?

“Jo af Dorthe Chakravarty. Det er et portræt af Carlsberg-fruen Jo Jacobsen, der var forud for sin tid med en intens passion, styrke og vilje.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Det må være Henry Millers En djævel i paradis. Det er en beskrivelse af mennesker og mødet mellem det mørkeste mørkemenneske og det største overskudsmenneske. Man lærer at analysere sin egen rummelighed: Hvornår skal man være hjælpende, og hvornår er ens grænse overskredet?”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Forberedelse til næste liv af Atticus Lish om mødet mellem en illegal, kinesisk kvinde og en krigsveteran i New York.

Begge har været involveret i en krig, og jeg er selv et krigens barn (Anh Lê kom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam i 1979, red.). Der dukker sikkert mange følelser op, for jeg har aldrig helt turde komme ned i dybet af mine oplevelser efter krigen selv efter 37 år.”

KILDE: KULTURVANEUNDERSØGELSEN 2012, DANMARKS STATISTIK FOTO: JAN CHRISTENSEN/DHF

Christiane Vejlø

SÅ ER DU FORBEREDT: 6 LITTERÆRE TRENDS Gode bøger tager ofte temperaturen på samfundet. Hvor er vi på vej hen? Tre eksperter udpeger tendsenser i litteraturen nu og i morgen.

Den uperfekte mor Tro det eller lad være: Mor er ikke fuldkommen. Forfattere punkterer i øjeblikket den traditionelle moderrolle og viser, hvor hårdt, opslidende og til tider sygeliggørende livet som mor kan være.

“Vi ser i mange romaner et opgør med den speltmor, der fremstilles på de sociale medier, og en ny hudløs fremstilling, hvor kvinder har svært ved at håndtere moderrollen. Det gør romanerne til et godt afsæt for diskussioner af det at være mor,” siger chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg, der bl.a. ser tendensen udfoldet i Mor af Maja Lucas, Kirstens Thorups Erindring om kærligheden og i Mado af Hanne Højgaard Viemose.

Læs dem fordi … det ikke altid er happy times at have børn.

Fremtidens menneske Biotech, miljøkrise og robotmennesker. Der lurer rigeligt med farer forude for menneskeheden, og derfor kommer både fag- og skønlitteratur om verden af i morgen til at fylde mere og mere, forudser litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen fra Aarhus Universitet. Eksempelvis er den israelske forfatter og historiker Yuval Noah Hararis Sapiens og Homo Deus blevet bestsellere i USA med beretningen om ‘det nye menneske.’ “Det er bøger, der er med til at slå sprækker i fortællingen om mennesket som slutpunkt i verdens historie, hvilket er både foruroligende og fascinerende” siger Mads Rosendahl Thomsen.

Læs dem fordi … du vil forberede dig til den verden, der venter.

KILDE: NOBELPRIZE.ORG

Fortæller med bagage Vi har allerede læst flere af dem og diskuteret dem iltert: de virkelighedsnære beretninger fra et liv i en ghetto, en krig eller et fjernt kontinent – fra Jakob Ejersbo og Yahya Hassan til nyere stemmer som Morten Pape og Karina Pedersen. “Jeg tror, vi kommer til at se meget mere af den litteratur, hvor forfatteren har en anden, større autoritet som følge af sine personlige erfaringer. Det giver en autencitet, som mange læsere gribes af,” siger boghandler Rikke Viemose fra Thiemers Magasin i København. Det tror litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen også: “Og det behøver ikke altid være de største skrive-talenter. Men de har erfaringer, som de kan omsætte til god litteratur,” siger han.

Læs dem fordi … litteratur også kan vække furore og kickstarte diskussion.

Fakta vs. fiktion Hvad er virkelighed, og hvad er fantasi? Flere danske forfattere udgiver lige nu eksperimenterede romaner om historiske personer skrevet som fiktion, men baseret på historiske kendsgerninger. “Det stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget en forfatter må digte om en historisk person, og det tror jeg, vi kommer til at se mere af”, siger Litteratursidens Lise Vandborg. Hun peger bl.a. på nye udgivelser som Birgithe Kosovic’s Den inderste fare om den tidligere statsminister Erik Scavenius, Eva Tinds Asta Nielsen-roman Astas Skygge og Christina Hesselholdts Vivian bygget på den gådefulde fotograf Vivian Maiers liv.

Læs dem fordi … historien nogen gange fortælles bedre med et skvæt fantasi.

Kvindekamp vol. 2 Blandt bestsellere er ofte bøger om kvinders liv og ægteskab.

“Men hvor tidligere tiders feministiske litteratur ofte trak kvindekampen ned over hovedet på læseren, er de nye romaner mere nuancerede,” siger Rikke Viemose fra Thiemers Magasin. Elena Ferrantes populære Napoli-serie, hvor læseren følger to kvinders livslange venskab og kampe fra 1950'erne op til nu, er ét eksempel. Her fortælles historien på et bagtæppe af Italiens moderne historie.

“I dag er humor også et våben i mange af de nye debatbøger om køn,” siger Rikke Viemose og nævner komikerne Lena Dunham, Amy Schumer og danske Sanne Søndergaard, der alle for nylig har udgivet bøger, der er en slags kampskrifter med glimt i øjet.

Læs dem fordi … kampen for lighed mellem kønnene langtfra er slut overalt.

En ny inderlighed I digtsamlingen Nike skriver forfatter Caspar Eric om livet som fysisk handicappet, i Ming brygger Bjørn Rasmussen ætsende poesi om at være psykisk syg, ligesom også Asta Olivia Nordenhof har gjort det. “Mange af de yngre forfattere skriver fra en sårbar position og præsenterer en ny inderlighed, der har paralleller til 1970'ernes litteratur,“ siger Litteratursidens Lise Vandborg: “Samtidig er forfatterne ligesom i 1970'erne ikke bange for at skrive om hverdagen, og af og til udvides det intime rum til at kritisere nogle strukturer i samfundet, som det ses hos for eksempel forfatter Jonas Eika Rasmussen.”

Læs dem fordi ... gode fortællinger kan give det bedste indblik i en barsk virkelighed.

Hold øje med…

Debutantprisen gives ikke til hvem som helst. I år er landets største debutantpris, Munch-Christensens Kulturlegat, gået til 35-årige Ursula Scavenius for bogen Fjer og til 26-årige Jonas Eika Rasmussen for Lageret Huset Marie. Læs med!

Mogens Lykketoft Socialdemokraten er netop vendt hjem efter et år som formand i FN. Skønlitteratur nyder han helst derhjemme.

Hvilken bog har du senest læst?

“Den sydkoreanske stjerneøkonom Ha-Joon Changs skarpe analyse af de herskende økonomiske teoriers mangler og skadelige konsekvenser i 23 ting man fortier om kapitalismen. Den burde være pligtlæsning for alle politiske ledere, der ikke kan forstå vælgernes utilfredshed med resultaterne.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Inden for de senere år er det Kim Leines mesterværk Profeterne i Evighedsfjorden. En skrøne om København, Grønland og Norge i slutningen af 1700-tallet og stor malerisk fortællekunst, hvor man sanser med personerne.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“På stærk anbefaling fra min hustru, Mette, vil jeg læse Salman Rushdies nyeste bog To år, otte måneder og otteogtyve nætter, som skulle være et magisk eventyr fra nutid til fremtid i fortælletraditionen fra 1001 nat.”

Vidste du, at to forfattere har sagt nej til at modtage Nobelprisen i litteratur? I 1958 takkede russiske Boris Pasternak nej, og franske Jean-Paul Sartre afviste prisen i 1964 November 2016 Ud & Se 33

BOGTEMA

Singer-songwriteren turnerer med sit nye album, Citizen of Glass.

Derfor læser hun for tiden mest på farten.

HVIS DU KAN LIDE ...

PORTRÆTTER PÅ ALVERDENS MÅDER

Selfies. Afdeling Q fortsætter jagten på superskurke i Jussi Adler-Olsens krimi, der er blevet kaldt et ‘skarpt samfunds(selv)portræt.’

Hvilken bog har du senest læst?

“Min geniale veninde af Elena Ferrante. Jeg kan enormt godt lide, at Ferrante skriver under pseudonym, men at man alligevel kender hende igennem hendes bøger.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Franz Kafkas Dagbøger og Daniel Kahnemans At tænke – hurtigt og langsomt.

Den første for dens intense betragtninger af hverdagslivet. Den anden fordi den har åbnet mine øjne for, hvor forskelligt man kan opleve sin egen historie.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Elena Ferrantes bøger og bøger af neurologen Oliver Sacks. Elsker bøger der handler om vores bevidsthed og hjerner, især hvis det er forbundet med musikoplevelser, som Sacks har skrevet om.”

Hilda Heick Sangerinden har netop udgivet samtalebogen Vi blir ved. Hun læser helst bøger med benene oppe og en god kop kaffe.

Hvilken bog har du senest læst?

“Jan Guillous Ikke at ville se. Det er den fjerde bog i en serie, der handler om tre norske brødre og deres efterfølgere. Her er vi nået til starten på 2. verdenskrig, og familien er ved at gå i opløsning: En af børnene bliver Hauptsturmführer i SS, en anden officer i den svenske flåde og en tredje måske spion.”

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Ingen tvivl om det. Det er Jung Changs Vilde svaner. Den fortæller så meget om kvinders liv og Kinas historie.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“Uha, der er mange. Blandt andet vil jeg gerne i gang med Sara Blædels seneste, Bedemandens datter.”

34 Ud & Se November 2016

Tommy og Tanne. Forfatter Tom Buk-Swienty kaster nyt lys over Karen Blixens forunderlige slægt.

Oluffa. Oluffa Brandt var en usædvanlig foregangskvinde i starten af 1900tallets erhvervsliv. Charlotte Langkilde portrætterer.

Bjarke Ingels Boglæsning begynder ofte i et flysæde og ender i en sofa for arkitekten, der har gang i byggerier verden over.

En gennemsnitsdansker låner 5 bøger på biblioteket om året HVIS DU KAN LIDE ...

Hvilken bog har du senest læst?

“The Case for Mars af Richard Wagner og Robert Zubrin. De to forfattere udtænkte i 1990’erne en ide om, hvordan man kunne rejse direkte til Mars.”

GENIALE (GENOPTRYKTE) BØRNEKLASSIKERE

Hvilken bog har gjort størst indtryk?

“Der er mange, men 1000 Plateaus af Gilles Deleuze og Felix Guattari berører næsten alle aspekter af vores fysiske verden – både den naturlige og den menneskeskabte.”

Hvilken bog vil du læse nu?

“The Winds of Winter af George R.R. Martin. Jeg har ventet i tre år på, at han fik færdigskrevet sin blodige krønike inspireret af 30-årskrigen, Rosenkrigen og Korstogene. Den mest vanedannende fiktion – og afsindigt frustrerende at være hooked på, når den eneste producent har skriveblokade.”

196 bøger fra 196 lande. På et år har britiske Ann Morgan læst en bog fra alle verdens lande.

Christian Jungersens Undtagelsen var bogen, hun valgte fra Danmark

Palle alene i verden. Den udkom i 1942, og siden har Jens Sigsgaards klassiker illustreret af Arne Ungermann solgt stort – også i udlandet, hvor bogen hedder Nils all alone.

Mis med de blå øjne. Man kan sagtens fange mus, selvom man ikke har gule øjne som alle de andre. Egon Mathiesens billedbog er en evergreen for de mindste.

Spørge Jørgen. Hvoffer hvoffer dit og hvoffer dat? Børnerim oprindelig udgivet i 1966 af Kamma Laurents og Storm P.

KILDE: DANMARKS STATISTIK FOTO: ALEX BRÜEL FLAGSTAD, JONAS BIE/SERPENTINE

Agnes Obel

romanen om jørgen En original og vanvittig morsom historie fra dagens Danmark.

Den 52-årige elmontør Jørgen Usse Gravesen mister pludselig sit arbejde. Han kæmper for at holde fast. Men det er ikke let. Snart tårner udfordringerne sig op, og Jørgen må tage livtag med tilværelsen.

ny bog

100 dage ny bog

handler om bagsider – om pragt og privilegier, svigt og misbrug på 1. klasse. Følg familierne fra Hambros Allé 7-9-13, deres håb, ensomhed og forsøg på at rejse sig efter en krise. anmelderne skrev om Hambros allé 7-9-13

„Der er ikke siden Christian Kampmanns forfatterskab skrevet så levende, så indsigtsfuldt om livet i pengearistokratiets gode selskab.“ – nordjyske

„Skarp og empatisk roman. Sat med en præcision og en fortællelyst, der gør den til en fornøjelse at læse.“ – berlingske

Oktober 2016 Ud & Se 35

36 Ud & Se November Oktober 2016 2016

INTERVIEW

Langt fra Bollywood Debattøren og forfatteren Geeti Amiri fortæller om at vende hjem til den familie, hun som 17-årig flygtede fra. Om at forsone sig og erkende at livet ikke kan deles op i sort og hvidt. Men kan man tilgive en bror, når han har givet en så mange tæsk, at man fik hjernerystelse? Og en mor, der vidste alt om det, men bare lod det ske?

TEKST METTE TRUDSØ FOTO TINE HARDEN

November 2016 Ud & Se 37

F

ar var en helt. Han var en moderne afghansk feminist, en inderlig modstander af vold, belæst, intellektuel og vidt respekteret.

Han gav mig min første cykel, han insisterede på min ret til at uddanne mig, han sagde, at jeg skulle udforske verden.

Han elskede mig og beskyttede mig.

Mor er en skurk. Hun lader min bror gennemtæve mig, hun accepterer den afghanske kulturs undertrykkelse af kvinder. Hun har aldrig ladet mig være barn, hun opdrager mig til at blive husmor, hun lader mig forstå, at et traditionelt afghansk bryllup er det ypperste, jeg kan opnå. Hun er ligeglad med mig og svigter mig.

Sådan var Geeti Amiris verdensopfattelse, da hun var 14 år, og hendes far lige var død.

Sådan var den stadig, da hun var 17 og efter tre års voldelige overgreb fra broren blev anbragt på krisecenter. Selv da hun som 23-årig og tvunget af økonomiske omstændigheder igen flyttede ind hos moren i barndomshjemmet, opdelte hun forældrene knivskarpt i sort og hvid: Moren var skurken, faren var helten.

Og hvis han stadig havde levet, var Geeti overbevist om, at livet ville være et eventyr med hende selv i centrum som den lykkelige prinsesse.

Tre år senere, i juli 2015, sidder Geeti Amiri midt i den bornholmske natur og græder som pisket.

Hun har i mellemtiden nået at blive forelsket, forlovelsesklar og forladt igen. Hun er også blevet kendt i offentligheden som en skarp og kontroversiel debattør, der stiller krav om større integrationsvilje i de konservative etniske miljøer og samtidig anklager dem, hun kalder ‘elitære salonfeminister’ for kun at kæmpe deres egen sag og helt glemme samfundets svageste kvinder.

Nu er hun i gang med at skrive en bog om sit liv. Det er derfor, hun er taget i skriverefugium på Bornholm. Og det er derfor, hun græder.

“Jeg sidder der på mit værelse på Svanekegaarden, med en totalt idyllisk udsigt over træer, himmel og hav. Det er skidesmukt og fantastisk vejr – og det er surrealistisk, fordi mit sind føles dunkelt som noget. I en uge kan jeg ikke taste så meget som et ord, fordi jeg er så forvirret og mildest talt føler mig røvrendt af skæbnen.”

Tårerne skyldes hverken skriveblokeringen eller en pludseligt opstået selvmedlidenhed over al den vold, ensomhed og frustration, hun 38 Ud & Se November 2016

INTERVIEW

Geeti Amiri til foredrag i Politikens Hus, hvor hun drog paralleller mellem den kvindekamp, forfatteren Amalie Skram kæmpede i 1800-tallet og minoritetskvinders kamp i dagens Danmark.

Der, hvor jeg troede, at jeg adskilte mig mest fra min mor, er der, hvor jeg ligner hende allermest. Jeg har været for hård. Min mor har været stillet over for nogle svære valg har gennemlevet i forsøget på at finde sin identitet i snitfladen mellem afghansk og dansk.

Nej, hun græder, fordi hun har taget fejl. Sådan rigtig læsterligt, hjerteskærende fejl.

Hendes research i forældrenes baggrund har afsløret, at hendes far ikke var en helt, og hendes mor ikke er en skurk. Og at hun selv hverken er prinsesse eller – hvad hun ellers har bildt sig selv ind – sin fars udtrykte billede.

“Der, hvor jeg troede, at jeg adskilte mig mest fra min mor, er der, hvor jeg ligner hende allermest. Jeg har været for hård. Min mor har været stillet over for nogle svære valg. Og ofte har hun påtaget sig rollen som skurken, så jeg kunne bevare mit billede af far som helten,” lyder Geeti Amiris nye erkendelse.

FIRE ÅR I NEW DELHI En solrig augustdag godt to måneder inden udgivelsen af sin bog Glansbilleder tager Geeti Amiri imod i andelslejligheden på Nørrebro, som hun deler med en veninde.

I afslappede, bløde hyggebukser og uden makeup byder hun på en kop pulverkaffe og bemærker smilende, at hun er færdig med at forsøge at leve op til glansbilledet af den pæne afghanske pige. Til gengæld vil hun meget gerne fortælle om alt det, hun har lært om sin familie og sig selv under arbejdet med bogen.

Som mange andre flygtningebørn har hun gennem sin opvækst kun kendt til brudstykker af familiens fortid. Før hun påbegyndte arbejdet med bogen, havde hun aldrig tænkt over, at hendes højt elskede far som politisk aktiv kommunist tilbage i Afghanistan ikke udviste synderlig stor loyalitet over for Geetis mor.

Han lod virkelighedsfjernt sin unge kone, der også passede et almindeligt lønarbejde, knokle helt alene med at gøre rent, lave mad og tage sig af hans egne børn fra et tidligere ægteskab. Modsat hendes egne børn fra sit første ægteskab – de boede hos mormoren og blev forment adgang til at se hende andet end ved særlige lejligheder.

Derefter, da kommunisterne i slutningen af 1980’erne var presset i defensiven i Afghani-

stan, sendte faren moren alene af sted til en flygtningetilværelse i Indien med deres fem små fælles børn, mens han selv blev tilbage.

I de næste fire år klarede moren sig som enlig kvinde og skabte på et ydmygt værelse i en gyde i New Delhi en tryg tilværelse for sine børn. Kvarterets unger passede på hinanden og legede ofte sammen på taget af deres bygning.

Trods fattigdommen tænker Geeti Amiri i dag tilbage på den tid som en af de mest fredfyldte perioder af sit liv.

“Det har virkelig krævet noget af min mor og været helt usædvanligt for en afghansk kvinde at leve uden en mand. Men jeg tror faktisk, det passede hende rigtig godt. Jeg har altid troet, at det var far, der var rebellen i familien, men det var nærmere mor,” funderer Geeti.

Bogen er netop færdigskrevet og sendt til forlaget, men forfatteren selv virker stadig, som om hun er lidt overrasket over indholdet.

FLUGTEN TIL KRISECENTER 5. august 1994 landede den næsten 5-årige Geeti, hendes søskende og hendes mor i Kastrup Lufthavn i København, hvor de blev genforenet med den for hende ukendte far.

Som den yngste i søskendeflokken blev hun dog hurtigt farens øjesten, og selvom familien var på bistand, hjemmet uden faste rutiner og forældrene grundet sproget ikke kunne hjælpe deres børn med lektierne, var deres familieliv set med Geetis øjne forholdsvis fredeligt.

Faren var populær i afghanske kredse, og der kom mange gæster i hjemmet, en fire-værelses lejlighed i Telemarksgården på Amager.

Farens i afghansk sammenhæng liberale holdninger gjorde, at de fire søstre fik lov til at komme med på lejrskoler og til klassefester og en masse andre ting, som det ellers typisk kun var de etnisk danske piger, der fik lov til.

Det gjorde lidt søstrene til nogle outsidere, der hverken passede i den hvide eller den brune kasse i skolen, men de havde hinanden at støtte sig til.

Anderledes var det med broren. Han var eneste dreng i familien, kom i dårligt selskab November 2016 Ud & Se 39

SI N TA T TE IROVNI EEW R

40 Ud & Se September November 2016

STAT I O N E R

Hjemme i køkkenet hos Geeti Amiris mor. Det er storesøsteren Zohal Amiri Buzi, der fletter Geetis hår. Hendes niecer fra venstre er: Vina Pari Amiri Buzi, Valentina Isabella Amiri Buzi og Aya Amiri Michelsen.

og mødte ikke megen forståelse hos faren.

Da Geeti var 11 år gammel, fik faren konstateret ALS-sklerose. Med det begyndte et tre år langt sygdomsforløb.

Broren blev mere og mere kontrollerende, aggressiv og truende over for sine søstre, og da faren døde en efterårsdag i 2003, stod der kun moren mellem broren og Geeti. Og det viste sig ikke at være nok.

Mens faren levede, havde broren ikke lagt hånd på Geeti, men i løbet af de næste tre år eskalerede den stadigt mere kriminelle og hashmisbrugende brors vold mod familiens yngste og nu eneste hjemmeboende søster, den afdøde fars yndling.

Han tævede hende igen og igen. Så voldsomt at hun måtte skjule de blå mærker med lange ærmer og bukser. Moren magtede ikke at stoppe ham, og da Geeti som 17-årig fik hjernerystelse af de mange voldelige overfald, flygtede hun hjemmefra og på krisecenter – med en voldsom vrede mod ikke bare sin bror, men i høj grad også sin mor.

“Jeg var jo hamrende vred på min mor over, at hun ikke gjorde noget. Jeg syntes, hun burde sige til min bror, at ‘du skal ikke komme her, når du slår din søster’. Jeg følte, at hun elskede ham mere, end hun elskede mig.”

UBETALTE REGNINGER Efter flugten gik der seks år, før Geeti Amiri så sin familie igen. Seks år, hvor hun forsøgte at stå på egne ben, boede i sin egen lejlighed, fik danske kærester og arbejdede i nattelivet.

Seks år, hvor hun prøvede at bevare billedet af en frigjort ung kvinde, der havde styr på det hele – men hvor hun i virkeligheden blev mere og mere ensom og til sidst gik så meget i stå, at hun end ikke kunne betale sine regninger.

22 år gammel blev hun sat på gaden og så ingen anden udvej end at flytte hjem til sit livs skurk – den mor, hun havde forladt i vrede.

Det første år efter hjemkomsten skændtes Geeti og hendes mor nærmest dagligt. Det andet år begyndte de så småt at nærme sig hinanden. Men det var først med sidste års erkendelsesgennembrud på Bornholm, hvor hun blev bevidst om, hvor meget moren havde ofret både inden og efter genforeningen med faren i Danmark, at Geeti Amiri kom hele vejen gennem den forsoningsproces, som hun nu helt har opgivet at indsætte i et sort-hvidt univers.

“Da jeg flygtede hjemmefra, forestillede jeg mig, at en fremtidig forsoning med min November 2016 Ud & Se 41

INTERVIEW

Kan du huske, hvad vi gjorde ved alle de døre, han smadrede?

Der var huller i alle dørene! Og så satte vi postkort på for at skjule dem ... med små pipænder og babyer og ... hold kæft, mand!

familie ville handle om, at de indså, at jeg havde ret, og de tog fejl. At det ville være den helt store forsoning, som man kender fra Bollywood-filmene. Jeg forestillede mig jo ikke, at der skulle gå seks år, hvor jeg ikke snakkede med min familie, og at når jeg endelig kom hjem, var det ikke som en succes, men fordi jeg var økonomisk på røven,” siger hun selvironisk.

Moren har aldrig direkte sagt undskyld for, at hun ikke satte en stopper for brorens vold.

“Vi har aldrig rigtig snakket om det på den måde – og det kommer vi nok heller aldrig til. Og det er ok, det har jeg heller ikke noget behov for,” siger Geeti, der dog har fået en uforbeholden undskyldning af broren, som har fået rettet op på sit liv, er kommet ud af både kriminalitet og hashmisbrug og bor med sin dansk-norske kone i Sverige med deres to børn.

“Jeg mødte ham igen, efter jeg var flyttet hjem til min mor og deltog i min storesøsters bryllup. Vi sad i fantastisk vejr under sommerhimlen i selskabslokalernes gård, og han sagde: ‘jeg er enormt ked af alt det, jeg har udsat dig for’. I forsoningsperioden var jeg blevet mindre vred og havde ikke behov for at tale om det, så jeg sagde: ‘Det er okay, livet går videre, der er ikke grund til at dvæle ved fortiden’. Og så skålede vi. Men det var ikke noget med, at vi krammede eller kom ud i noget storladent tuderi ... altså, fuck Bollywood!”

FORLOVELSEN AFLYST Moren bor stadig i lejligheden på Amager, og Geeti viser hjemmevant rundt blandt blondegardiner, mønstrede møbelstoffer og glaslysekroner.

“Det her var mit værelse.”

Var det her, din bror bankede dig en aften, inden du skulle til eksamen?

“Ja, det var herinde,” kommer det usentimentalt.

Moren står i køkkenet og rører i en af flere gryder på komfuret. Geeti spørger, om hun skal lave en salat og stiller sig efter det bekræftende svar op ved siden af moren og begynder 42 Ud & Se November 2016

at snitte grøntsager. Både Geetis hænder og hendes snakketøj bevæger sig hurtigt. Hun spørger igen og igen ind til detaljer i morens liv – om hendes hverdag i Kabul, hendes forhold til faren, hendes holdning til kvindesynet i den afghanske kultur.

Bogen er på vej i trykken, alligevel er hun tydeligvis ikke færdig med at male endnu flere nuancer på familiebilledet.

Moren svarer på mange af spørgsmålene med et skuldertræk – man kan mærke, at hun modsat Geeti er vant til at holde sine meninger for sig selv.

Geeti skænker sig et glas rødvin til maden.

Moren billiger ikke helt, men erkender, at hendes afdøde mand, Geetis far, plejede at gøre det samme, selvom det heller ikke er tilladt for muslimske mænd at drikke alkohol.

“Men for mænd er det lidt mere okay,” siger hun og griner forlegent som for at undskylde for den manglende logik.

Geeti snakker om skoletiden. Både hun og moren er enige om, at brorens kriminelle løbebane blev grundlagt, da han kom i dårligt selskab på Gasværksvejens Skole. Hvorfor han overhovedet blev sat i en skole på Vesterbro, når de boede på Amager, kan ingen af dem svare på. Når man kommer som flygtning til et land, hvor man hverken kender sproget eller kulturen, får man ikke altid stillet spørgsmål til det, man ikke helt forstår.

“Men hvorfor tror du, at han blev sådan, mor?” spørger Geeti.

Moren kigger først på Geeti, så ned på sine hænder, der ligger på bordet.

“På grund af Kabul. Bombardementerne, han oplevede dem ...”

“Ja, vores hus blev også ramt, ikke, mor?”

“Jo. Efter det blev han ... bange. Og aggressiv.”

“Hvor gammel var han?

“Han har vel været seks år.”

“Var det kun derfor, han var så vred?”

“Måske. Jeg ved det ikke.”

Moren indrømmer, at hun også selv var bange for sin store søn i den periode, hvor

Geeti Amiri • Født 1989 i Kabul, Afghanistan.

• Opvokset som flygtning i Indien igennem fire år sammen med sin mor og sine fire helsøskende.

• Kom i 1994 til Danmark, hvor familien blev genforenet med Geetis far.

• Mistede sin far i en alder af 14 år, hvorefter hun i tre år blev udsat for systematisk vold af sin storebror.

• Blev fjernet hjemmefra og anbragt på krisecenter som 17-årig. Boede herefter seks år for sig selv uden kontakt til sin familie, indtil hun af økonomiske årsager blev nødt til at flytte tilbage til barndomshjemmet. Her fik hun atter styr på sin økonomi og sin uddannelse, og hun mødte en dansk-afghansk mand, som hun skulle forloves med – men på selve forlovelsesdagen aflyste hans familie.

• Havde i april 2014 sin mediedebut som erfaringskilde til Politikens artikel ’Nydanske kvinder er Danmarks mønsterbrydere’ – en debut, hun senere har lagt afstand til, fordi hun ifølge eget udsagn ikke insisterede hårdt nok på, at avisen også viste de negative sider ved at være en nydansk kvinde.

• Er siden blevet kendt som debattør og blogger med fokus på den nydanske kvindekamp på først Berlingskes Politiko, siden på Ekstra Bladet.

• Var statskundskabsstuderende under sin mediedebut og skiftede derefter til sociologistudiet – som hun nu også er droppet ud af. Påtænker at forfølge en karriere som folkeskolelærer, men har givet sig selv et sabbatår til at mærke ordentligt efter.

• Udkommer 8. november med bogen Glansbilleder på Lindhardt og Ringhof – en personlig beretning om en opvækst som flygtning i Danmark.

Geeti Amiri på Assistens Kirkegård sammen med Agnete Fanger Jakobsen, som hun deler lejlighed med på Nørrebro.

November 2016 Ud & Se 43 43

INTERVIEW

“I sengen på mit værelse. Det er her, jeg skriver mine indlæg til ekstrabladet.dk og andre ting, det gør jeg aldrig ved skrivebordet,“ siger Geeti Amiri.

Fotografier af Geeti Amiris mor og far i deres unge dage i Afghanistan, der står på hendes bord.

Niecen Valentina Isabella Amiri Buzi, Geeti Amiri og hendes mor Zakia Amiri i barndomshjemmets stue i Telemarksgården på Amager.

44 Ud & Se November 2016

han jævnligt bankede sin yngste søster, og pludselig udbryder Geeti: “Mor, kan du huske, hvad vi gjorde ved alle de døre, han smadrede? Der var huller i alle dørene! Og så satte vi postkort på for at skjule dem ... med små pipænder og babyer og ... hold kæft, mand!”

Mor og datter griner. Som var der tale om ethvert andet familieminde.

I det store skab i morens køkken står nogle kaffekopper magen til dem, Geeti har hjemme i Nørrebro-lejligheden.

“Ja, alt det inde i skabet dér er mit jeez – det brudeudstyr, jeg købte, da jeg stadig troede, jeg skulle have det store afghanske bryllup,” siger Geeti med henvisning til den stormende forelskelse i en dansk-afghansk mand, hun oplevede, da hun efter årene for sig selv atter var flyttet hjem til moren, havde fået styr på sin økonomi og var begyndt at læse statskundskab.

Forelskelsen var planlagt til at blive en forlovelse, men på selve forlovelsesdagen ringede kærestens familie og aflyste.

Til trods for, at han havde mødt hende i nattelivet, og Geeti i øvrigt ikke havde lagt skjult på, at hun i seks år havde levet som de fleste unge etnisk danske kvinder, var hans familie pludselig blevet enig med sig selv om, at hun var for moderne.

“Jeg siger dig, jeg tudede! Jeg havde jo glemt al den slags, da jeg boede for mig selv, men da jeg mødte ham, så fik glansbilledet hele armen – så skulle vi have det hele: det bedste jeez, den bedste traditionelle bryllupsvideo, det bedste bryllup. Nu i dag kan jeg sidde og tænke: hvad havde du gang i, Geeti? Men jeg kan stadig forfalde til at se de dér afghanske bryllupsvideoer på YouTube og tænke på, hvordan det mon er at være i den verden og forlige sig med den – acceptere det som det ypperste, man som kvinde og som afghaner i vesten kan nå.”

En del af Geeti Amiris forsoningsproces har også været at erkende, at hun ikke er enten dansker eller afghaner. Hun er både-og.

Sin egen til tider let grumsede blanding af sort og hvid. Det afspejler sig også i hendes ønsker til en kommende mand og et fremtidigt familieliv. Selvom hun ikke vil være en traditionel afghansk kvinde i et traditionelt afghansk ægteskab, vil hun kun flytte sammen med en mand med det formål at blive gift – både af hensyn til sin mor og sin egen indre afghaner.

“Lige meget, hvor mange skruer jeg skruer af fra den afghanske verden, er der stadig noget, der er sådan helt fastboltet hos mig – for eksempel at man ikke får børn uden for ægteskabet.”

BOGHØST Efterårets bedste bøger fra Lindhardt og Ringhof

POLITIKEN

„Fremragende roman.“ WEEKENDAVISEN „En gribende fortælling om slaveriets konsekvenser.“ LITTERATURSIDEN

„Aldeles fremragende.“ DAGBLADENES BUREAU

„Noget nær genialt.“

POLITIKEN

„Velskrivende og veloplagt“ POLITIKEN

Udkommer 4. november

„Man sælger ikke 330 millioner bøger, hvis man ikke formår at fange læserne – og det er præcis, hvad Archer gør.“ THE TIMES

JYLLANDS-POSTEN FYENS STIFTSTIDENDE

November 2016 Ud & Se 45

INTERVIEW

Allerhelst skulle jeg finde mig en dansk mand, der var uddannet sprogofficer, så han kan mit modersmål – er det ikke rigtigt, mor? Ville det ikke være perfekt?

Geeti Amiri på favorit-frokoststedet – Safir Kebab på Jagtvej i København.

Geetis mor synes, Geeti skal finde sig en afghansk mand. Men det handler lige så meget om, at hun gerne vil have en svigersøn, der kan forstå familiesnakken om middagsbordet.

Og Geeti er enig i, at det ville være skønt med en mand, der kender hendes sprog og kulturelle baggrund.

“Det med at være sammen med en etnisk dansk fyr kan være virkelig svært, fordi jeg netop savner den dér genkendelighed. Allerhelst skulle jeg finde mig en dansk mand, der var uddannet sprogofficer, så han kan mit modersmål. Er det ikke rigtigt, mor? Ville det ikke være perfekt?”

Mor og datter griner igen.

SOCIAL KONTROL RAMMER ALLE Tilbage i Nørrebrolejligheden indrømmer Geeti Amiri, at det at være kommet til en 46 Ud & Se November 2016

mere nuanceret verdensopfattelse i sit familieog privatliv ikke just har gjort det nemmere for hende at være fremtrædende aktør i et debatmiljø, der er skarpt opdelt i højre og venstre, for og imod.

“Den offentlige debat består jo som oftest af hurtige udmeldinger, og det er svært at gøre begge dele – at deltage i en debat, der er sorthvid, når man gerne vil fortælle en historie, der i virkeligheden er grå. Men forståelse af nuancerne er vigtig for alle os individer, der bokser med kulturkamp. Vi skylder os selv den selverkendelse at forstå, hvad det er i historien, der ikke skal gentages, og det kan man ikke med had. Det handler om tilgivelse.”

Selv oplever hun ofte til sin egen forbløffelse at få opbakning fra endog meget yderligtgående dele af højrefløjen og skældud fra venstrefløjen, selvom hun stadig deler mange

holdninger med sin kommunist-far. Det var fx tilfældet, da hun i sommer foreslog et tørklædeforbud for unge kvinder under 18.

Det samme med feminismedebatten. Når Geeti Amiri gerne vil sætte strukturel vold mod kvinder på dagsordenen, er det ikke det samme som, at hun vil have udvisket forskellene mellem mænd og kvinder – hvilket hun mener, at ‘den hvide feminismedebat’ er på grænsen til at forlange. Og så minder hun om, at de sociale strukturer og den sociale kontrol i ikke mindst de muslimske indvandrermiljøer også påvirker mændene.

“Mænd i det afghanske miljø er jo også fastholdt i bestemte forventninger. Tag min afghanske ekskæreste – ham, jeg skulle have været forlovet med. Det forventes jo ikke, at han skaber sig nogle gode rammer for sit eget liv, men at han finder en kvinde, der kan højne eller i hvert fald bevare familiens anseelse. Der blev jo talt om, at han ingen nosser havde, når han kunne være sammen med en kvinde som mig, der har knaldet med andre – og været ærlig omkring det. Og med min bror dengang ... der påhviler mændene et maskulint kodeks, hvor de skal sørge for, at familiens kvinder ikke bliver talt om, og mændene finder hele tiden svagheder ved hinanden. Hvis min bror havde sagt: ‘drenge, jeg er ligeglad med, om min søster er til den her fest, hun har fået lov af min mor’, så havde det været som at kastrere sig foran alle ens venner. De ville have sagt ‘Hallo, du er en kujon!’. Det er jo den sociale kontrol, der er bekymrende, når man lever i et parallelsamfund og lærer, at en rigtig bror er en, der slår sin søster.”

Så heller ikke Geetis voldelige bror og løftebrydende ekskæreste er ifølge hende skurke – selvom de viste sig ikke just at være helte.

De kæmper imod en større kultur, en stærkere kraft, end noget individ egenhændigt kan bekæmpe, mener hun.

De socialt kontrollerende strukturer vil Geeti Amiri gerne sætte fokus på, så næste skridt er

Et besøg er tit den bedste gave.

Og gaver kan man ikke få nok af. Besøg dem, du holder af, i tiden op til jul.

Køb din billet i DSB app

INTERVIEW

Den offentlige debat består jo som oftest af hurtige udmeldinger, og det er svært at gøre begge dele – at deltage i en debat, der er sort-hvid, når man gerne vil fortælle en historie, der i virkeligheden er grå et radioprogram på P1, hvor både mænd og kvinders dilemmaer om at være på tværs af to kulturer bliver vendt med et panel.

Til det formål besøger hun en tirsdag aften i september et krisecenter for unge – et såkaldt safehouse – et sted på Sjælland. Nogle af de fremmødte unge – 13 kvinder og 4 mænd – ved godt, hvem hun er og kender i forvejen lidt til hendes historie, andre lytter for første gang til Geetis personlige beretning om, hvorfor hun i sin tid flygtede fra sit barndomshjem.

Men når man i mellemtiden er blevet 27 år og en kendt debattør, der inviteres på TV med toppolitikere, ser hverdagen jo noget anderledes ud end for den nye generation af 17-årige, der er løbet hjemmefra med flere års vold og undertrykkelse i bagagen. Og som aftenen skrider frem, og flere og flere af de unge fortæller deres historier – om psykisk og fysisk misbrug, genopdragelsesrejser og social kontrol nærmende sig hjernevask, stikker vreden atter sit sort-hvide ansigt frem hos Geeti Amiri. Især de unges skyldfølelse over, 48 Ud & Se November 2016

at deres brud med familien kaster skam over forældrene, får hende helt frem i sædet: “Det er aldrig et barns opgave at passe på sine forældre – det er forældres opgave at passe på deres børn. Men faktisk har jeg ikke så meget vrede mod forældregenerationen, som jeg har mod alle de unge, der er med til at bevare de her strukturer. I ville ikke sidde her i dag, hvis alle unge fra jeres generation ikke levede et fucking dobbeltliv, hvor de opfører sig, som om de ikke har kærester eller drikker, selvom de har det og gør det. Jeg ser ikke et oprør blandt unge – jeg ser nærmere, at de bliver mere og mere konservative i deres kontrol af hinanden. De burde sige: ‘Jeg behøver ikke leve, som du gør, og du behøver ikke leve, som jeg gør – men vi skal kæmpe for hinandens ret til at leve, som vi vil’.”

På vejen hjem til København kæmper den 14-årige, 17-årige og 23-årige Geetis genvakte vrede åbenlyst med den nu 27-årige debattør og forfatterdebutants nyligt afbalancerede og nuancerede virkelighed.

“Jeg havde glemt, hvordan det er! Man føler sig bare så hjælpeløs, man kan jo ikke stille noget op. Jeg sidder der og tænker, at det vil hjælpe, hvis man får dem og deres problemer ud i det offentlige, så gammeldanskere også fatter, hvad fanden der foregår – men det er jo bare plaster på et kæmpe, blødende sår!”

Behovet for at udnævne en ansvarlig skurk, fristelsen til at sætte alting op i sort og hvidt, fordi det gør verden og de unges smerte nemmere at forstå, er til at tage og føle på.

“Det er børn, der har gået i den danske folkeskole, det er børn af Danmark. Det er børn herhjemme, af det her samfund, som oplever så stort et samfundssvigt ...”

Vreden løjer stille af. Der er efterårsreception på bogforlaget i morgen. Der er arbejde, der skal gøres, mennesker, der skal hjælpes, holdninger, der skal flyttes. Og der er langt fra København til Bollywood.

Bildøren smækker efter hende.

“Men først skal jeg hjem og have mig et glas rødvin. Det trænger jeg til.”

LYT & LÆS I HELE EFTERÅRET

Stormen rusker, bladene falder fra træerne og mørket sænker sig over Danmark.

Har du ikke lyst til at slippe væk engang imellem?

Læs og lyt i Mofibo-land, hvor alle de gode fortællinger findes.

Netop nu er det sæson for årets bedste bøger.

PRØV

2 måneder gratis Opret dig med rabatkoden: UDOGSE16

Sådan får du 2 måneders gratis adgang til Mofibo:

1

Opret en profil på mofibo.dk. Indtast rabatkoden UDOGSE16 når du tilmelder dig og få 2 måneders gratis prøveperiode! Gælder kun for nyoprettelser.

2

Download Mofibo app’en i App Store eller Google Play Store og log ind med din nye konto – så er du i gang!

F E AT U R E

VELKOMMEN I ROBOT-LAND Robotter og kunstig intelligens vil overtage størstedelen af det arbejde, vi mennesker udfører i dag. Derfor skal vi indstille os på en verden uden job, mener amerikansk forfatter.

Men hvad gør vi, hvis det sker?

TEKST TROELS KØLLN ILLUSTRATION WERNER WEJP-OLSEN

HVOR KOMMER ORDET ROBOT FRA? Ordet robot kommer af det tjekkiske robota, som betyder slavearbejde. En robot er altså en ikke-menneskelig slave. Ordet blev opfundet af den tjekkiske kunstner Josef Capek, og det blev senere en del af almindelig sprogbrug, da hans bror, Karel Capek, brugte det i skuespillet R.U.R. fra 1920. Skuespillet handler om en form for androider, som først virker glade for at tjene mennesker, men i sidste ende gør oprør og udrydder den menneskelige race. ^

^

Kilde: Leksikonet Den Store Danske fra Gyldendal

50 Ud & Se November 2016

J

ørgen Christensen steg ud af sin bil og kiggede ud over motorvejen, der skar gennem marklandskabet ved Rødekro i Sønderjylland. Det her måtte han bare se.

Det var næsten 20 år siden, han selv havde kørt sin sidste tur som lastbilchauffør – en nytårsaftensdag i 1997 på vej hjem til Danmark efter at have losset frost­varer i Italien og Tyskland. 22 år på de europæiske landeveje var det blevet til. Det havde ikke kun været et job at køre vogn, men en livsstil. Det bliver det bare, når man bruger det meste af sin tid i et fire kvadratmeters førerhus.

Solen skinnede, da han så de tre Volvolastbiler komme kørende lige efter hinanden i inderste vejbane. Lidt senere tre hvide Scania’er i samme formation. Det, han overværede den 30. marts i år, var første forsøg i Danmark med selvkørende lastbiler.

Jørgen Christensen kunne straks fornemme, at noget var anderledes. Det var som om bilernes afstand til hinanden ikke ændrede sig bare en tomme. Og var der ikke en af chaufførerne, som sad og læste i en bog?

“De lå faktisk i lidt pænere afstand, end mange lastbiler gør til daglig,” griner Jørgen Christensen i dag.

Den tidligere lastbilchauffør er nu brancheformand for 3F Transport i Aabenraa og Tønder. Det er hans opgave at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår for chaufførerne. Han tror ikke, at robotterne vil tage danske chaufførjob lige med det samme. Men han er ikke naiv.

“Jeg kan ærlig talt godt se fordelen. Hvorfor skulle man ansætte tre mand, hvis man kan nøjes med én?”

TEKNOLOGIEN SKAL NOK FIKSE DET HELE Robotter vil overtage størstedelen af alle de job, vi kender i dag. Bare inden for de næste 20 år vil mindst 800.000 menneskejob forsvinde i Danmark, skrev Ugebrevet A4 sidste år.

Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker med kig i krystalkuglen, men de fleste er sikre på, at udviklingen kun går i én retning.

Måske går der 20 år, måske 50 eller 100, men i sidste ende vil robotter – forstået i bred forstand som maskiner og software, der kan tage selvstændige beslutninger – gøre de fleste mennesker overflødige på arbejdsmarkedet.

Men hvad er det, de kan, de robotter? Hvorfor er de så vilde? Det er der næppe nogen i Danmark, der kan fortælle bedre om, end Morten Lund, en af de oprindelige investorer i Skype. Han har i årevis investeret i højteknologiske iværksættervirksomheder og opfinder

▲ 384-322 F.KR.

▲ 270 ÅR F.KR

287-212 F.KR.

▲

Den græske filosof Aristoteles mener, at det eneste samfund, hvor nogle mennesker ikke skal underordne sig andre, er det samfund, hvor 'værktøjet kunne lave arbejdet selv'.

Den græske matematiker Ctesibius opfinder 'vandtyven', et vandbaseret ur med bevægelige dele – det mest præcise ur i verden frem til slutningen af 1600-tallet.

Antikythera-mekanismen er blevet kaldt verdens første computer. Med et håndsving kan den visualisere solens og månens bevægelser på himlen.

▲ 100 ÅR F.KR.

Arkimedes, en af historiens største matematikere og ingeniører, opfinder flere mekaniske systemer, der er i brug i dag.

1495

▲

ROBOTTENS HISTORIE

Leonardo da Vinci designer den første menneskelignende robot.

Den kan sidde, vinke og bevæge hovedet.

Det vides ikke, om robotten blev bygget.

▲ 1600-TALLET

Simple maskiner bliver brugt til at skræmme og imponere kirkegængere – fx mekaniske djævle, der springer frem.

Teknologien skal nok fikse det hele. Og så kan vi bare gå og chille og dyrke nogle grøntsager og leve af vores have Morten Lund, IT-investor og robot-opfinder

52 Ud & Se November 2016

de eller dovne til at gøre selv,” siger han.

Morten Lund kalder højteknologiske virksomheder for teknologikunstnere, fordi de er med til at tage verden i en retning, den aldrig har gået før. Og teknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde før.

“Den første plasmaskærm, du købte til tvstuen, var vanvittig dyr. Men den næste, du købte, bare nogle få år senere, var helt sikkert 10 gange billigere og samtidig 10 gange bedre.

Det er helt skørt, så hurtigt det går,” siger Morten Lund Gang på gang har han oplevet, at teknologiens udvikling overgår vores forventninger.

For nogle år tilbage var han til middagsselskab med en canadisk-amerikansk opfinder og investor, som blev ved med at ævle om, at han ville lave en elektrisk sportsbil. Det kommer ikke til at ske, tænkte Morten Lund.

I dag har Ivan Musk skabt Teslaen, en af verdens mest populære sportsbiler, der ovenikøbet har banet vejen for en revolution af bæredygtige transportmidler.

Morten Lund er ‘enormt optimistisk’ over de langsigtede muligheder i robotteknologien – især fordi udviklingen falder sammen med, at solceller er så billige og effektive, at de allerede nu kan levere bæredygtig energi til alt, vi har brug for, mener han.

“Teknologien skal nok fikse det hele. Og så kan vi bare gå og chille og dyrke nogle grøntsager og leve af vores have.”

DE 10 JOB, ROBOTTER FØRST VIL OVERTAGE (SANDSYNLIGVIS) • Operatørarbejde ved fremstilling af fotografiske produkter • Dataregistreringsarbejde • Salgsarbejde i kundekontaktcentre • Speditørarbejde • Advokatsekretærarbejde • Operatørarbejde af maskiner til pakning, påfyldning og mærkning • Regnskabsarbejde • Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling • Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde • Landbrugsteknikerarbejde DE 10 JOB, ROBOTTER SIDST VIL OVERTAGE (SANDSYNLIGVIS) • Sygeplejerske • Almen undervisning efter grundskoleniveau • Ledelse inden for undervisning • Ledelse på sundhedsområdet • Ledelse på det sociale område • Psykolog • Arbejde med høre- og talepædagogik • Hotel-ledelse • Kost- og ernæringsarbejde • Forskning, udvikling og rådgivning Kilde: Analyseinstituttet Cevea, refereret i Ugebrevet A4

FOTO: PR

selv nye idéer i håbet om at skabe et nyt ‘billion $ company’, som han skriver på LinkedIn. Og så er han med i ‘sådan nogle tænkeklubber, hvor vi inviterer alle jordens mest gakkede mennesker med til Ibiza for at finde på nye idéer’.

“Du får totalt grineren på, når du finder ud af, hvad det her er,” siger Morten Lund og fortæller om en robot, han virkelig er oppe at køre over for tiden: Farmbot.io.

Farmbot.io er en køkkenhave-robot, som alle og enhver kan printe på en 3d-printer (udover enkelte dele som solceller, sensorer og vandslange). Ved hjælp af et softwareprogram, der ligner et sjovt, lille spil til mobilen, kan man programmere robotten til at så og pleje lige de planter, man ønsker.

‘The future of food belongs to everyone’, lover robotten, som kører på hundrede procent solenergi. Og fordi Farmbot.io er drevet af brugerne, kan alle udvikle programmer til den.

Morten Lund opfinder også sine egne robotter. Et af hans seneste projekter er en chatrobot, som via GPS følger med, når du rejser med offentlig transport. Hvis du er forsinket med toget, spørger den dig, om den skal skaffe refusion fra DSB. Robotten kender alle reglerne, har al nødvendig dokumentation og klarer selv al kommunikation med klageinstansen.

“Den gør det, som robotter er gode til: hjælper os med alt det, vi er for pligtopfylden-

F E AT U R E

1645

1700-TALLET

1709

▲

▲

Den franske opfinder og kunstner Jacques de Vaucanson skaber sin mest berømte opfindelse: en mekanisk and. Ving­ erne har i sig selv over 400 bevægelige dele.

▲ 1921

1939

▲

BUDDHISTMUNKEN FRA BEIJING Hvis du undrer dig over, hvad meningen med livet er, kan du i et buddhistisk tempel nordvest for Beijing få hjælp fra en halv meter høj robot kaldet Xian’er – verdens første robotmunk.

Robottens svar på spørgsmålet er i øvrigt: ‘Min herre siger, at meningen med livet er at hjælpe flere til at undgå bitterhed og til at blive lykkelige’.

▲

Ordet ‘robot’ bliver brugt i et skuespil af den tjekkiske forfatter Karel Capek. Plot: Mennesket bygger robotter, og de dræber mennesket. ^

Matematikeren Blaise Pascal opfinder en regnemaskine, Pascalinen, til sin far, som var skattekommissær.

Automatorer bliver populært legetøj hos de rige.

De ligner og bevæger sig som mennesker og dyr.

Elektro, en 120 kilo tung guldfarvet robot, bliver vist frem på verdensudstillingen i New York. Den kan tale, gå og ryge cigaretter.

Kilde: New York Times

BURGERROBOTTER SKAL ELIMINERE MENNESKER Den amerikanske virksomhed Momentum Machines har udviklet menneskeløse burgerbarer, hvor robotter i takt med hver enkelt bestilling former og steger bøfferne, snitter grøntsagerne og serverer den færdige burger, præcis som du vil have den. Robotterne kan lave 360 burgere i timen, helt fra bunden.

Som medstifteren Alexandros Vardakostas har sagt: “Det er ikke meningen, at vores udstyr skal gøre vores medarbejdere mere effektive. Det er meningen, at det skal eliminere dem helt og aldeles.”

INTELLIGENT ROBOT To forskere byggede i 2009 en robot med evnen til at udføre egne eksperimenter og skabe nye videnskabelige teorier (i form af matematiske ligninger). Robotten, Eureqa, fik i første omgang adgang til to penduler, som den selv kunne stoppe og sætte i gang fra forskellige positioner.

Robotten analyserede selv, hvad den havde brug for at vide for at lære nyt om, hvorfor og hvordan pendulerne svingede.

Det er en teknik, der hedder genetisk programmering og er inspireret af biologisk evolution. Eureqa er som software tilgængeligt for andre forskere og bruges i en række forskningsprojekter. Indtil videre har Eureqa blandt andet opdaget en ligning, der beskriver en biokemisk udvikling hos bakterier – og som menneskelige forskere endnu ikke forstår årsagen til.

Kilde: Robotterne kommer af Martin Ford.

ADVARSEL FRA SILICON VALLEY Danskerne ser da også lyst på fremtiden i selskab med robotter. Tidligere i år viste en rundspørge fra erhvervsorganisationen Dansk Industri, at ni ud af ti danskere ikke er bange for at miste jobbet til en robot.

De tænker nok det samme, som regeringen, Dansk Industri og Dansk Metal skrev i Jyllands-Posten sidste år: “Robotter er med til at skabe mange nye og bedre job.”

De argumenterer for, at robotter gør det lettere at konkurrere med omverdenen, og de mennesker, der bliver gjort overflødige, kan uddannes til eksempelvis robotmekanikere, ingeniører eller softwareudviklere. Det vil give højere løn og mindre nedslidende arbejde, er tanken.

Men det er en forkert analyse, mener amerikaneren Martin Ford, der i 1990’erne grundlagde et softwarefirma i Silicon Valley og nu lever af at analysere og fortælle om robotternes indtog på arbejdsmarkedet (også kendt som den fjerde industrielle revolution). Det skriver han i den prisvindende bestseller Robotterne kommer, der netop er udkommet.

“Jo flere robotter, vi skaber, des flere job vil forsvinde. De vil med tiden kunne udføre praktisk talt alle opgaver, vi mennesker kan.

Og i sidste ende når vi til et punkt, hvor der er meget lidt arbejde tilbage til mennesker,” siger Martin Ford.

Da han skrev sin første bog om robotter i

2009, forudså han, at selvkørende biler en dag ville blive almindelige. Allerede året efter kom den første selvkørende Google-bil, og i dag ser han dem hver eneste dag køre rundt i sin hjemby Sunnyvale i Silicon Valley, Californien.

Det er et eksempel på, hvor hurtigt robotteknologien kan ændre vores samfund. Og det vil medføre et tæt på arbejdsfrit samfund, uanset hvor meget vi så uddanner os, mener han.

“Vi kan ikke uddanne os ud af problemet, for der vil ganske enkelt blive færre og færre job. Så uddannelse vil bare betyde mere kamp om jobbene. Og vi kommer ikke til at arbejde side om side med robotterne, for de klarer det selv.”

Robotter er bedst til rutineprægede og forudsigelige opgaver. Derfor vil de lavtlønnede job forsvinde først, vurderer Martin Ford. Det vil ramme servicemedarbejdere, alle med kontoropgaver og ufaglærte arbejdere på slagterier, fabrikker og lagre. Men ganske hurtigt vil robotterne også overtage job, der kræver lange uddannelser, siger han.

Tag læger som et eksempel. Læger oplever praktisk talt ingen arbejdsløshed, og jobbet kræver så lang en uddannelse og erfaring, at kun netop de kan udføre det. Men selv her trænger robotterne sig på. Tidligere i år reddede supercomputeren Watson en japansk kræftpatient, skrev utallige medier. Ingen af de mange behandlinger, som lægerne prøvede af, virkede, så de fik Watson til at scanne

Vi kan ikke uddanne os ud af problemet, for der vil ganske enkelt blive færre og færre job. Og vi kommer ikke til at arbejde side om side med robotterne, for de klarer det selv Martin Ford, forfatter til Robotterne kommer November 2016 Ud & Se 53

F E AT U R E

▲

▲

▲

1942

1954

1956

Mikrochippen bliver opfundet.

1957

▲

Den første programmérbare robot-arm bliver opfundet.

Robot-egernet Squee bliver opfundet. Robottens funktion er simpel: find en nød og tag den med tilbage.

General Motors introducerer den første industrirobot, Unimate.

▲

▲

1958

1961

1964

▲

'En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade', siger forfatteren Isaac Asimov i en af tre robotlove.

De første forskningsinstitutter med fokus på kunstig intelligens åbner på en række universiteter.

Sovjetunionen sender satellitten Sputnik I i kredsløb om jorden.

Sådan som vi har skruet vores økonomiske logik sammen, skal vi hele tiden optimere. Men det er ikke noget, vi gør for at få tid til at ligge i hængekøjen Karen Lisa Salamon, antropolog fra Københavns Universitet

PENGE I TEKNOLOGIEN Martin Ford er overbevist om, at den nye teknologi fjerner langt flere job, end den skaber.

Se bare på Google, siger han. De havde i 2012 et overskud på knap 14 mia. dollars, hentet hjem af knap 38.000 ansatte. Sammenlign det med bilproducenten General Motors, der på sit højdepunkt i 1979 havde et overskud på 11 mia. dollars – med hele 840.000 ansatte. Et mere ekstremt eksempel er appen Whatsapp, der blev solgt til Facebook for 19 mia. dollars (ca. 103 mia. kroner), og som havde blot 55 medarbejdere. En salgspris på næsten to mia. kroner per ansat.

Med andre ord: Der er masser af penge i den nye teknologi, men der er kun ganske få job. Og det vil vi komme til at mærke, siger Martin Ford: “Det kommer til at have fantastiske konsekvenser, som samtidig er ekstremt uforudsigelige. Så det er afgørende, at vi begynder at tale om, hvordan vi håndterer, at robotterne kommer.

Ellers kan det ødelægge vores samfund totalt.”

En verden fyldt med robotter er en verden 54 Ud & Se November 2016

uden arbejde til mennesker, mener altså både Morten Lund og Martin Ford – selv om den ene elsker det, og den anden frygter det. Men kan det overhovedet lade sig gøre at have et samfund uden job?

Der er to særligt vigtige eksempler på job­ løse samfund igennem menneskehedens historie, og netop de to er forbilledet for den moderne vestlige stat, forklarer antropolog Karen Tina Salamon fra Københavns Universitet.

“Vi har de sidste 500 år bygget vores samfund op med antikkens Grækenland og det gamle Rom som idealer. Og begge er eksempler på slavesamfund, hvor de privilegerede kunne nyde livet, fordi andre slæbte for dem,” siger hun.

“Man kan sige, at robotter i virkeligheden er ikke-menneskelige slaver, og at vi drømmer om at være kejsere i det gamle Rom.” Men selv om drømmen om det arbejdsfri samfund er ældgammel, bliver den næppe realitet, mener Karen Lisa Salamon. For uanset hvor meget robotterne kan klare selv, vil vi mennesker blive ved med at presse hinanden til at arbejde mere, siger hun: “Sådan som vi har skruet vores økonomiske logik sammen, skal vi hele tiden optimere, blive mere effektive. Men det er ikke noget, vi gør for at få tid til at ligge i hængekøjen. Nej, vi gør det for at kunne arbejde endnu mere, for det er uacceptabelt ikke at bidrage til samfundet. Derfor vil der – robotter eller ej – gå

MANDEN, DER KOPIEREDE SIG SELV Den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro har med stor succes skabt verdens første androide – en robot, der er en 99,9% vellignende kopi af ham selv. Den er klar til at udfylde hans plads som både professionel og familiefar.

Det har den danske instruktør Phie Ambo vist i dokumentarfilmen Mechanical Love fra 2007. Her stiller hun spørgsmål som: Hvor går vores grænser for menneskelignende robotter? Og kan vi lære at acceptere og elske dem?

Kilde: Filmstriben.dk

DRØMMER ANDROIDER OM SCARLETT JOHANSSON? En produktdesigner fra Hong Kong har brugt halvandet år og over 50.000 dollar på at bygge en robot, der ligner og taler som skuespilleren Scarlett Johansson.

Kilde: Daily Mirror

FOTO: PR

20 mio. videnskabelige artikler om kræft. Efter 10 minutter kunne computeren diagnosticere patienten med en særlig form for leukæmi, som lægerne ikke havde overvejet.

“I dag har robotter ikke bare fysisk kraft. De har også tankens kraft, og det gør, at de kan agere på egen hånd.”

Ekskl. levering (kr. 3.880) Prisen fra 118.400 gælder for Essential uden metallak (4.100 kr.). Den viste model er KA+ Ultimate 1.2 TI-VCT med tonede ruder, 15” alufælge og metalfarve (Korean Gold). Samlet pris kr. 144.480.

Ford KA+: Energiklasse

A+

Brændstoføkonomi 20,0-20,8 km/l, CO2- udledning 110-114 g/km.

F E AT U R E

1970

1975

▲

▲

Cornell University skaber en robot, der kan bygge kopier af sig selv.

▲

▲

▲

▲

▲

1996

Den første kommercielt populære personlige computer, Altair 8800, har op mod 4 kilobyte hukommelse. Det er cirka 500.000 gange mindre end en iPhone 7.

1996

1998

2005

2010

Computeren Deep Blue slår stormester i skak, Garry Kasparov.

Roxxxy bliver opfundet: en 170 cm høj og 54 kilo tung sexrobot. Prisen: 7-9.000 dollar, plus abonnement.

2011

▲

Shakey bliver den første mobile robot med kunstig intelligens.

LEGO introducerer Mindstorms, et byggesæt, hvor man kan lave robotter, man selv kan programmere.

Forskere på MIT opfinder en robottunfisk, der kan svømme rundt blandt ægte tunfisk og studere deres adfærd.

IBM-computeren Watson var den første maskine til at slå et menneske i Jeopardy.

Teknologien kan man ikke kæmpe imod. Selvfølgelig håber jeg ikke, at vores branche uddør. Der er stadig så mange gutter, der elsker det her

mange hundrede år, før vi kan nærme os et arbejdsfrit samfund.”

EN ARBEJDSFRI VERDEN? Martin Ford er i virkeligheden ikke bange for robotter. Han drømmer selv om at få en husholdningsrobot, der kan klare vasketøjet og rydde op i hans lejlighed. Men han er bange for, at den markedsøkonomi, vi kender i dag, ikke kan håndtere dem.

“Det absolut sidste vi bør gøre er at regulere og begrænse teknologien – for det er det eneste, der kan skabe en bedre verden for os. Nej, vi skal ikke bremse teknologien. Men vi skal lære at tilpasse os den,” siger Martin Ford.

Hvis ikke vi handler, vil der ske noget i denne retning, spår Martin Ford: Lønningerne vil styrtdykke, fordi menneskers arbejdskraft bliver mindre og mindre værd. Der vil være markant færre job at få, og de faste job vil forsvinde til fordel for dagsopgaver og freelancetjanser. I sidste ende vil uligheden stige voldsomt, fordi velstanden ikke når ud til den almindelige befolkning, men i stedet går til en elite af superrige virksomheder og investorer.

Så hvordan håndterer vi en fremtid, hvor robotter kan udføre stort set alt det arbejde, vi kender til i dag? Martin Fords bedste bud er basisløn – altså at staten giver et fast beløb til alle mennesker hver måned.

“Intet menneske har brug for et arbejde, men alle har brug for en indtægt,” som han siger.

56 Ud & Se November 2016

En basisløn, som skal finansieres ved at beskatte personer mindre og virksomheder mere, vil betyde, at pengene bliver ved med at løbe rundt i samfundet, argumenterer Martin Ford. Idéen er, at det giver folk overskud til at finde de små rum, som robotterne ikke udfylder: skabe nye mikrovirksomheder, arbejde med nichehåndværk og i højere grad dyrke kunst og kultur.

Der kan også være andre løsninger, siger Martin Ford, men vi er nødt til at handle snart, for robotterne vil ændre vores verden fundamentalt: DERFOR HAR SAMFUNDET BRUG FOR JOB TIL MENNESKER Hvorfor er det egentlig så slemt, hvis robotter overtager vores job? Problemet er, skriver journalisten David A. Graham fra magasinet The Atlantic, at hvis vi ikke har noget job, tjener vi ingen penge. Uden penge køber vi ingen varer. Og uden køb af varer, er der ingen produktion.

Denne anekdote forklarer effekten: I 1950’erne var direktøren for Ford og autoarbejdernes fagforeningsboss på rundvisning i en ny fabrik. Fabrikken var fyldt med nye maskiner, der skulle automatisere bilproduktionen og dermed overflødiggøre en masse arbejdskraft. ‘Hvordan vil du få de her robotter til at betale kontingent?’, spurgte direktøren. Fagbossen kiggede på direktøren og svarede så: ‘Hvordan vil du få dem til at købe dine biler?’.

Kilde: ”A World Without Work” i The Atlantic

“I værste fald får vi et samfund med ekstrem ulighed, hvor en meget lille gruppe af ultra-rige mennesker lever i en separat boble og resten i dyb fattigdom og socialt kaos. I bedste fald kan vi få en verden som i Star Trek, hvor vi har så meget overflod af ressourcer, at ingen behøver at arbejde. Hvilken en af de to verdener, vi bevæger os imod, er vores eget valg.”

Jørgen Christensen, 3F-manden fra Rødekro, tager det mere med ro. Han joker stadig med robotterne og de selvkørende lastbiler.

“For mit eget vedkommende har jeg da ikke noget imod, at andre laver mit arbejde, så længe jeg er på lønningslisten,” siger han og griner.

Jørgen Christensen ved naturligvis godt, at det ikke helt fungerer sådan. På lang sigt – hverken 5 eller 10 år fra nu, men måske 20 eller 30 – vil menneskelige chauffører sandsynligvis blive overflødige. Og det ved Jørgen Christensen godt.

“Teknologien kan man ikke kæmpe imod.

Selvfølgelig håber jeg ikke, at vores branche uddør. Der er stadig så mange gutter, der elsker det her. Men måske må man på et tidspunkt også bare sige: Ok – men vi har da høstet rimeligt i den tid, vi har været her.”

Der er ingen tvivl om, at virksomhederne håber på, at den tid kommer så hurtigt som muligt. Andet kan simpelthen ikke svare sig. Som der stod i sort skrift på den hvide bagende af de sidste lastbiler, der kørte forbi Jørgen Christensen den dag på motorvejsbroen: ‘THE FUTURE IS AHEAD OF YOU’.

FOTO: PR

Jørgen Christensen, brancheformand for 3F Transport i Aabenraa og Tønder

September 2016 Ud & Se 57

PROFIL

JOBSPOR Fra sværvægter til talent. De er værd at holde øje med.

TRINE RØNSBØL Lande- og modechef i Danmark for Nordens største online-varehus Ellos, der sælger elektronik, mode, skønhed og interiør.

Ellos.dk har 25.000 besøgende om dagen og har en årlig omsætning på over 200 millioner kroner.

Arbejde stresser mig ikke. Det er altid med mig, for jeg elsker det

Hun er uddannet akademiøkonom inden for international handel. Som 24-årig åbnede hun tøjbutik i Aarhus, er kvinden bag Rønsbøl Skin Care og har tidligere arbejdet som konsulent inden for forretningsudvikling.

Er opvokset i Silkeborg i en familie med to søstre, der som Trine Rønsbøl også er adopterede. Moren var lærer og faren selvstændig med egen virksomhed.

45-årige Trine Rønsbøl bor i dag med sin mand i Aarhus og København. De har været gift i 16 år.

Trine Rønsbøl i Ellos' showroom i København.

TRINE & KØBMANDSKABET Mobiltelefoner, sofaer, børnetøj og rejser. Hver dag klæder Trine Rønsbøl danskerne på til hverdag og fritid på stormagasinet Ellos.dk.

I 2014 blev du dansk chef for Ellos.dk.

Hvordan ser en arbejdsuge ud?

“Ellos har hovedsæde lidt uden for Gøteborg, så jeg rejser en del mellem Sverige og Danmark i løbet af ugen. Men for mig er det ikke væsentligt, om det er weekend eller hverdag, morgen eller aften. Arbejde stresser mig ikke. Det er altid med mig, for jeg elsker det. Men det betyder ikke, at jeg ikke også er opmærksom på at holde fri og gå en tur i skoven med min mand.”

58 Ud & Se November 2016

Hvad er dine vigtigste arbejdsopgaver?

“At være skarp på hvad danskerne efterspørger af produkter, være på forkant med udviklingen og selvfølgelig sørge for at excelregnearkene viser overskud.

Det er købmandskabet, der virkelig interes­ser mig. At få mest muligt ud af pengene, samtidig med at kunderne får god service og kvalitet. Danmark er i dag det næststørste e-handelsmarked efter England. Så hvis vi gør det godt, er vækst-potentialet stort.”

Hvad er det sjoveste ved dit job?

“At arbejde i en virksomhed, der følger med tiden. Med det mener jeg, at vores hverdag er foranderlig. Derfor ligner dagene ikke hinanden, der er meget kort fra ide til handling. Det er super motiverende og sjovt. Jeg har meget frie hænder til at gøre det, jeg mener, der skal

til for at nå de resultater, vi har sat os for.”

Har du et forbillede i erhvervslivet?

“Det er uden tvivl Legos administerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, fordi han er så oprigtig i troen på virksomheden og produktet samtidig med at han har skabt så imponerende resultater på bundlinjen.”

Har du selv et godt råd til en ung leder?

“Sig, hvad du forventer. For ingen kan leve op til forventninger, som de ikke er blevet præsenteret for. Det, synes jeg, er den fornemste opgave som leder. Ingen kan ‘gætte sig til det’.

Det er chefens ansvar at udstikke retningen.”

Har du et motto?

“Hold af hverdagen, og sig hvad du gør, og gør det, du siger.”

TEKST: JULIE MOESTRUP FOTO: CHRIS TONNESEN

Hvad var din favoritleg som barn?

“Helt klart butik. Jeg brugte timer sammen med mine søstre på at sætte varer op, betjene ‘kunder’ og tælle dagens indtjening. Så vores forældre blev heller ikke overraskede, da min storesøster og jeg åbnede tøjbutik i Aarhus, da vi var i tyverne.”

Australien

New Zealand

Sydafrika

Canada

USA

Rejser 100% tilpasset dine ønsker Valgfri afrejsedato og rejselængde. Vi tilpasser rejsen til dig.

CANADA Toget bandt Canada sammen I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var det pelsjægerne i deres kanoer, som åbnede Canada op ved hele tiden at søge længere vestpå i jagten efter pelsdyr. I 1880’erne kom toget og åbnede prærien og vestkysten op for nybyggerne.

Canada blev bundet sammen fra kyst til kyst.

De vigtigste Via Rail ruter er: The Canadian, der kører fra Toronto via Winnipeg, Edmonton og Jasper til Vancouver. The Corridor, der binder Toronto, Montreal, Ottawa og Quebec City sammen. The Ocean, der forbinder Montreal og Halifax. Der er også tog fra Winnipeg til Churchill. Via Rail har 73 lokomotiver, 444 passagervogne og 475 togafgange om ugen i 8 provinser samt et jernbanenet på 12.500 km.

Halifax til Toronto i tog 10 dage fra kr. 13.900 Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen. Tillæg i højsæson fra kr. 2.000.

Prisen inkluderer ✓ ✓ ✓

✓

✓

Flyrejse til Canada tur/retur.

2 nætter på godt turistklassehotel i Halifax.

Via Rail-togrejse fra Halifax til Quebec City og nat i ”sleeper”-kabine på toget.

1 nat på godt turistklassehotel i Quebec City.

Via Rail-togrejse fra Quebec City til Montreal.

MyPlanets rejser til Canada i samarbejde med

150

Canada 1867 - 2017

70 12 50 11

www.myplanet.dk

✓ ✓ ✓ ✓ ✓

2 nætter på godt turistklasehotel i Montreal.

3 timers sightseeingtur i Montreal.

Via Rail-togrejse fra Montreal til Toronto.

2 nætter på godt turistklassehotel i Toronto.

1 x morgenmad, 1 x frokost og 1 aftensmad om bord Via Rail-toget.

Et motionsrum på dødsgangen, forskningshamp og et nynazistisk hovedkontor.

Den amerikanske kunstner Taryn Simon har brugt flere år på at få adgang til nogle af USA,s gemte og mest lukkede bygninger og steder.

TEKST OG FOTO TARYN SIMON

60 Ud & Se November 2016

Stakke af frisktrykte, uopskårne 100- og 20-dollarsedler med et samlet pålydende på over 220.800.000 dollars.

Bureau of Engraving and Printing (BEP) udformer og trykker amerikanske pengesedler samt sikkerhedsdokumenter for andre føderale myndigheder. BEP erstatter også privatpersoners og virksomheders papirpenge, hvis dis­se har taget uoprettelig skade; denne ydelse anvendes hyppigst af ofre for oversvømmelser, brande eller andre naturkatastrofer. BEP fremstiller 35 millioner sedler om dagen med et samlet pålydende på ca. 635 millioner dol­lars.

Den amerikanske dollar er i øjeblikket den mest anvendte valuta i verden. Siden 1969 har 100-dollarsedlen været den største seddel i omløb.

TARYN SIMON, AN AMERICAN INDEX OF THE HIDDEN AND UNFAMILIAR, 2007 © TARYN SIMON. COURTESY GAGOSIAN GALLERY

Adgang forbudt

Bureau of Engraving and Printing. U.S. Department of the Treasury, Washington, District of Columbia

LUKKET L AND Jomfruhinderekonstruktion. Cosmetic Surgery, P.A. Fort Lauderdale, Florida Patienten på dette billede er 21 år gammel.

Hun er af palæstinensisk af­stamning og bor i USA. For at leve op til sin kulturs og sin families forvent­ninger til hendes jomfruelighed forud for ægteskabet underkastede hun sig en jomfruhinderekonstruktion. Hun frygtede, at hun ellers ville blive forkastet af sin tilkommende ægtemand og derved bringe skam over sin familie. Hun fløj i hemmelighed til Florida, hvor operationen blev udført af dr. Bernard Stern, en plastikkirurg, som hun havde fundet på internettet.

Formålet med en jomfruhinderekonstruktion er at genetablere en bristet jomfruhinde, dvs. den membran, der delvis dækker skedeåbningen. Det er et ambulant in­dgreb, som varer ca.

30 minutter og foretages i lokal eller intravenøs bedøvelse. Dr. Stern tager 3.500 dollars for en jomfruhinderekonstruktion. Han udfører også labiaplastik (reduktion af de små skamlæber) og vaginal foryngelse.

USA's grænser (fx i forhold til masseødelæggelsesvåben, red.). Jeg ville kigge indad og undersøge vores egne institutioners og myndigheders gennemsigtighed. Hvor har den almindelige borger adgang? Og hvor er der adgang forbudt? Fotografierne er i virkeligheden bare sidste skridt i det arbejde. Teksten til fotografierne er en del af værket, og de er alle sammen skrevet på det tidspunkt, billederne blev taget.”

TARYN SIMON 41 år, født og opvokset i New York, USA, hvor hun har base. Udstiller serien An American Index of the Hidden and Unfamiliar på Louisiana til og med 15. januar 2017.

TEKST MORTEN HJORTSHØJ Hvad er tanken bag portrætserien?

“Ideen blev født kort efter terrorangrebet 9/11. Det var et ret følsomt tidspunkt i USA, og mange var pludselig meget optaget af at finde gemmesteder og skjulte ting uden for

Hvilke afslag har du fået?

“Jeg blev blandt andet nægtet adgang til en fabrik med grisefostre og en meget eksperimenterede skole for børn. Det mest bemærkelsesværdige afslag fik jeg fra Walt Disneystudierne. De skrev til mig, at de mente, det var vigtigt at beskytte det magiske og fantasifulde Disney-univers, som deres gæster kunne flygte til ‘særligt i disse voldsomme tider’. De mente altså, at fotografiet kunne true fantasien. Det synes jeg er interessant.”

Hvor stor en del af arbejdet er research?

“Der er gået meget tid med at køre USA rundt og fotografere, men det virkelige arbejde ligger i at finde stederne og tilkæmpe sig adgang. Det tog flere år. I starten var det meget, meget svært at få lov at komme ind de forskellige steder. Jeg repræsenterede ikke nogen stor organisation, og det kan gøre det svært, når man banker på hos NASA og alle mulige andre.”

Hvilket sted var det farligste?

“Mange af stederne krævede meget sikkerhedsudstyr. Hos Center for Disease Control, hvor de forsker i sygdomme og smitte, fotograferede jeg i fuld beskyttelsesdragt og med gasmaske. Jeg brugte virkelig lang tid på at få adgang, men da jeg havde taget billedet, føltes det bare helt forkert. Så det er faktisk ikke med i udstillingen.”

Du må have udviklet gode overtalelsesevner undervejs?

“Efterhånden som jeg havde taget de første billeder, fik jeg gode relationer til både sikkerhedsmyndigheder og militær. De kunne sige god for mig senere, og så blev det hele lidt lettere. Og jeg tror også, at der var nogen, der godt kunne lide tanken om at være en del af noget kunstnerisk.”

Du afsluttede arbejdet med serien år tilbage. Tror du, det ville være lettere eller sværere at få adgang til de her steder nu?

“Selvom alle taler om gennemsigtighed og transparens, så vil der altid være hemmeligheder, mysterier og skjulte steder gemt nedenunder. Både i stater, hos myndigheder og institutioner. Og jeg tror faktisk, at det er endnu sværere at få adgang i dag.“

November 2016 Ud & Se 61

Imperial Office of the World Knights of the Ku Klux Klan (KKK). Sharpsburg, Maryland Fra venstre mod højre: Ungdomsleder, hverver og Kleagle (18 år); klansmand (19 år); David De Hart, Imperial Knight Hawk; samt pastor Gordon Young, Imperial Wizard, gør sig klar til at besøge et lokalt indkøbscenter for at uddele løbesedler.

World Knights of the Ku Klux Klan, der har hovedsæde i Maryland, er en selverklæret nynazistisk organisation, som søger at hverve unge mennesker for at fremme KKK-bevægelsen. Organisationen er fortaler for 10 skridt for et bedre Amerika: 1. Stands indvandringen 2. Afskaf frihandel 3. Gør en ende på diskrimination mod hvide 4. Forbyd raceblandede ægteskaber 5. Afskaf ulandsbistand 6. Afskaf homoseksualitet 7. Stærkere lov og orden 8. Støt små virksomheder 9. Forsvar retten til at eje og bære våben 10. Lev efter disse 13 ord: “Vi skal sikre vor races eksistens og en fremtid for vore hvide børn.” Deres motto er: “Be a man, join the Klan.”

National Center for Natural Products Research (NCNPR, det nationale center for forskning i naturprodukter) er den eneste institution i USA, der har forbundsmyndighedernes tilladelse til at dyrke cannabis til brug for videnskabelig forskning. Foruden dyrkning af cannabis har NCNPR også ansvaret for at analysere beslaglagt marihuana med henblik på at undersøge tendenser i den farmakologiske potens og spore herbicidrester samt identificere fingeraftryk.

Med tilladelse fra National Institute on Drug Abuse driver NCNPR forskning i kemikalier udvundet af planter, marine organismer og andre naturprodukter samt udvikling af disse kemikalier.

11 delstater har lovliggjort medicinsk brug af marihuana, men en føderal højesteretskendelse af 2005 tillader myndighederne at anholde personer, der gribes i at bruge marihuana til dette formål. Hvert år vedrører næsten halvdelen af alle anholdelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen besiddelse eller handel med marihuana.

62 Ud & Se November 2016

TARYN SIMON, AN AMERICAN INDEX OF THE HIDDEN AND UNFAMILIAR, 2007 © TARYN SIMON. COURTESY GAGOSIAN GALLERY

Vækstrum for marihuana-afgrøder til forskningsbrug. National Center for Natural Products Research, Oxford, Mississippi

LUKKET L AND Playboy, Braille-udgave (punktskrift).

Playboy Enterprises, Inc. New York, New York National Library Service for the Blind and Physically Handicapped (NLS) er en afdeling af det amerikanske kongresbibliotek, der gratis stiller punktskrift-udgaver og indlæste materialer til rådighed for blinde og fysisk handicappede. De magasiner, der indgår i NLS’s sortiment, udvælges på grundlag af den interesse, som læserne har udvist for dem. NLS udgiver og distribuerer blandt andet en Braille-udgave af Playboy.

Cirka 10 millioner voksne amerikanere læser Playboy hver måned, og af dem køber tre millioner bladet i løssalg. Blandt de forfattere, der har skrevet til bladet, er Norman Mailer, Vladimir Nabokov, Philip Roth, Joyce Carol Oates og Kurt Vonnegut, og der er blevet lavet interviews med Salvador Dalí, Jean-Paul Sartre og Malcolm X.

Udendørs motions- og opholdsområde for dødsdømte indsatte, “Buret”. Mansfield Correctional Institution, Mansfield, Ohio I Mansfield Correctional Institution har de indsatte på dødsgangen lov til at opholde sig udendørs en time om dagen, enkeltvist eller i grupper i aflukker, kendt som bure eller celler.

I enebure er der kun en stang til armhævninger, og fangerne må ikke medbringe genstande. I gruppeburene er der et fastmonteret basketballnet, og fangerne har lov at medbringe genstande såsom en basketball, en radio, spillekort og cigaretter.

Alle indsatte på dødsgangen i Mansfield er klassificeret som ‘lidende af psykiske problemer’. I retssagen ‘Atkins mod delstaten Virginia’ erklærede USA’s højesteret det forfatningsstridigt at henrette mentalt retarderede personer. Definitionen af mental retardering er et kontroversielt spørgsmål, som for tiden behandles som led i arbejdet med det forslag om at reformere dødsstraffen (Death Penalty Reform Act), der blev fremsat i 2006. 38 af de 50 amerikanske delstater har lovgivning, der tillader dødsstraf.

November 2016 Ud & Se 63

SKRIV TIL DSB Del dine oplevelser i toget på Instagram #dsbudefra HVORFOR NU DET, DSB? Post dit spørgsmål, din undren, din ris, din ros og dine fotos på DSBs Facebook-, Twitter- og Instagramprofiler. Vi sidder klar fra 7 til 21 på hverdage og fra 10 til 17 i weekenderne. Indlæg og svar her på siden kan være forkortet af redaktionen og opdateret med seneste nyt.

FIKSPUNKTER

Forfatter Jens Blendstrup udpeger 4 favoritter på landkortet.

Morten Løhndorf Mortensen

KOMPENSATION?

Storm P. Museet “Jeg kan stå i hele timer og stirre her i raritetskabinettet på Frederiksberg. Super, hvis humøret er dårlig. Det burde være et alternativ til anti-depressiv medicin.”

DSB: Beklager, at du her til morgen er blevet en del forsinket. Du kan læse om vores forskellige typer rejsetidsgaranti på dsb.dk/rejsetidsgaranti.

Mersiha Cokovic

HUN KAN SIT KRAM Lige så irriteret jeg er over sporarbejde og buskørsel mellem Ishøj og Åmarken, lige så glad er jeg for, at DSB lige har placeret dén medarbejder ved busstoppet ved Ishøj Station. En kvinde, der virkelig kan sit kram og får hele processen til at forløbe helt smertefrit og meget hurtigt.

DSB: Dejligt at høre, du fik god hjælp ved busstoppestedet.

Vi sender dine roser videre!

Ellen Jæger @GerEllen Der kører alt for mange Øresundstog med defekt aircondition.

❤ 129 Synes godt om dsb.dk Ventetid.

Tak for dagens billede @dimako #repost #dsbudefra #stog

FIND DSB PÅ DE SOCIALE MEDIER

facebook @dsb og @dsb ung

twitter @omdsb

instagram @dsb.dk

Youtube @dsbofficiel

Rasmus E. Haukrogh @rasmushaukrogh Kan man ændre sin PrintSelv ID, så man kan sælge sin Orange-billet til en anden?

DSB: Print selv-ID kan godt ændres. Men kun via kontakt med kundecentret.

Telefonnummeret er 70 13 14 15.

Rettelse: I Ud&Se i september var der fejl i et svar på, om man må medbringe handicapscooter i S-tog. Det må man gerne, men for at den passer til liften, er maksmålene: 70 cm bred, 140 cm lang og 300 kg inkl. fastmonteret udstyr.

Victoria Gadeberg

ALDERSGRÆNSEN PÅ DSB UNG?

DSB: Kan du give konkrete eksempler på steder og datoer?

Så kan jeg få det fejlmeldt.

Som der står på jeres hjemmeside er DSB Ung jo for personer “mellem 16 og 25 år (inklusive).” Men hvordan fungerer det, hvis man køber et DSB Ung, mens man er 25? Kan man så stadig benytte det, når man er fyldt 26?

@GerEllen: I går 16:04 fra Høje Taastrup til Helsingør. I hvert fald de forreste vogne.

DSB: Ja, du kan for eksempel købe kortet dagen før din 26 års fødselsdag og så bruge kortet ét år frem. Se mere om reglerne om DSB Ung på dsb.dk/ung.

64 Ud & Se November 2016

Korsør Nor “Tag cyklen eller gå, og kom næsten hele vejen rundt om vandområdet ad den lille krogede sti. Som at vandre i et landskab, der ikke findes mere.”

Bobi Bar “Gammelt værtshus i København med lilla velour på væggene. Jeg foretrækker bordet henne ved vinduet med ternet dug og askebæger, hvis man trænger til at blive røget igennem.”

Den Permanente “Sandkornene på Den Permanente. Jeg siger jer: Colgate kan godt gå hjem og lægge sig. Kridhvid tegner stranden de solbrændte århusianske kroppe på badeanstalten foran Sjette Frederiks Kro.”

Jens Blendstrup, 49, debuterede i 1994 og har netop udgivet romanen Slagterkoner og bagerenker på Rosinante & Co.

FOTO: SUSANNE WELLM

Hej! På grund af sporskiftet ved Ringsted i morges blev jeg meget forsinket på arbejdet.

Hvad skal jeg gøre for at få kompensation? Jeg er en trofast pendler med månedskort.

NOSTALGI UDENPÅ - HIGHTECH INDENI OPG R

BESTSELLER!

UN

S HOS O

FM/DAB+ radio og Bluetooth inkl.

NYHED!

Indgang til høretelefoner

Nyttigt tilbehør Kun:

Kun:

299,-

199,DAB+ og FM-radio

CD-afspiller

Pladespiller

Kassetteafspiller USB-lagring/-afspilning

• Kombineret DAB+ og FM-radio giver flere kanaler og mindre støj • Indbyggede stereohøjttalere 2 x 5W (RMS) • Bluetooth for afspilning af musik fra smartphone eller tablet • Pladespiller med 3 afspilningshastigheder (33 1/3, 45 og 78 o/min) • Kassetteafspiller med hurtigspoling • Programmerbar CD-afspiller • USB-indgang for lagring af musik fra radio, plader, CD, kassetter og Bluetooth • Eksterne afspilningsenheder, som smartphones og tablets, kan opkobles • Indgang til høretelefoner • Tilslutningsmulighed for eksterne højttalere (forstærker kræves) • Equalizer med 5 forskellige lydindstillinger • Fjernbetjening til alle funktioner • Dansk brugsanvisning • Flot kabinet i trefinér • Mål (b/d/h) 51x35x22 cm (42/52 cm åbnet)

Nem bestilling – gratis levering!

www.nordtrend.dk Tlf: 23 41 10 87

USB-stik på 8GB

Rengøringssæt til plader

Kun:

Kun:

149,Reserve pickup

499,Forstærker

Kun:

Radiobord

799,-

L

K

E R ET M

DE

3.199,-

AD

O

Vejl.: 3.699,Kun:

MEDARBEJDER

HOBBY I mit boligkompleks har vi en billardklub, hvor jeg ofte spiller.

Har været til kommuneturneringer tre gange.

KÆLEDYR En meget gammel kanin, Stampe, som jeg har overtaget fra mine børn. Og en landskildpadde.

MUSIK Jeg er mest til danske film, især gamle klassikere med Poul Reichhardt.

FRITID For fire år siden købte jeg en campingvogn.

Den ligger fast i Køge og fungerer som et lille sommerhus.

▲

“Hverdagsnætterne er meget stille” Hvad laver du typisk i løbet af en vagt?

“I hverdagene lukker Hovedbanegården mellem klokken 2.30 og 4.30. Der har jeg tid til tage alt det grove, som ellers ikke bliver rengjort i dagtimerne – som for eksempel at skrubbe gulvet og vaske væggene.

Derudover holder jeg øje med, at toiletterne ikke bliver brugt som andet end toilet.”

Hvad snakker folk om?

“Nogle brokker sig over, at toiletterne ikke er som i gamle dage.

Dengang kunne man tage et bad herinde, og der var en lille butik, hvor man kunne købe alle mulige ting. I dag har vi lidt bleer og hygiejnebind, men det er også det. Ofte kommer der nogen og spørger om kondomer, men det er ikke noget, vi har her.”

NAVN: MAJ-BRITT PETERSEN, 53 ÅR. JOB: Stationsbetjent. Gør rent på toiletterne på Københavns Hovedbanegård mellem 22-06.

66

Ud & Se November 2016

TEKST: HANS CHRISTIAN HAUERBACH FOTO: BÜRO JANTZEN

Hvem benytter sig af toiletterne?

“I weekenden er der mange mennesker og typer i byen og ofte fulde mennesker. De sviner mere, så der går ikke lang tid fra jeg har rengjort et toilet, før det ligner noget, der er løgn. Det sker, at jeg beder folk om at rydde op efter sig igen – jeg er jo ikke ansat, så de kan svine så meget, de vil. Hverdagsnætterne er meget stille. Enten er det folk, der venter på en tidlig afgang, eller også er de hjemløse.”

SKRIV TIL DSB Har du ris eller ros?

Skriv da kort til DSB Kundeservice Breve bliver besvaret direkte til afsenderen.

Gør opmærksom på, hvis brevet ikke må offentliggøres. Mail til skrivtilDSB@dsb.dk.

Husk navn og adresse.

Alle denne måneds trykte breve belønnes med forfatter og debattør Geeti Amiris nye bog Glansbilleder fra forlaget Lindhardt og Ringhof.

KOLD LUFT I TOGET

VENLIG BERLIN-HJÆLP

Kathrine Thygesen, Odense

Trine, Allerød

Jeg er begyndt at pendle hver dag fra Odense til Rungsted. Og ofte oplever jeg, at der blæser kold luft i hovedet på mig, eller at der i hvert fald er en lav rumtemperatur.

Det gælder både, når jeg kører med jer i ICLyn-tog og i regionaltog. Hvad skyldes det? Og hvorfor skal den luft, der kommer ud, være så kold? Jeg fornemmer en bi­ hule­­betændelse, der er på vej, og den er jeg altså ikke særlig glad for at byde velkommen.

Jeg har i dag fået hjælp af en DSB-medarbejder i DSB Udland til at bestille en togbillet til Berlin til mig og min datter på 11 år. Jeg prøvede at booke online, men jeg kunne ikke se, om vi havde fået pladser ved siden af hinanden. Jeg ringede derfor til jer for at få hjælp. Der var meget kort ventetid, og så fik jeg en fantastisk medarbejder i røret. Hun var hjælpsom, imødekommende og forklarede undervejs, hvad hun lavede for at finde pladser til os ved siden af hinanden på de strækninger, vi skulle igennem.

Hun slog op og prøvede flere gange, og det lykkedes at reservere lige de pladser, jeg gerne ville have. Det var verdensklasse service! Mange tak for en god oplevelse!

DSB: Jeg beklager de gener, du har oplevet.

Vores klimaanlæg i togene er indstillet, så der skal være en behagelig temperatur.

Typisk vil temperaturen være sat til nogle grader under temperaturen udenfor – dog minimum på 22 grader. For at sikre frisk luft i toget, skiftes der store mængder luft undervejs. Den sparsomme plads i kupéen betyder, at indblæsningen er nødt til at være placeret tæt på passagererne, hvilket kan være en af årsagerne til, at luftudskiftningen kan give en fornemmelse af kulde.

DSB: Jeg er er glad for at læse, at vores medarbejder var hjælpsom. Jeg har allerede sendt dine kommentarer til den pågældende medarbejder og hendes leder – jeg er overbevist om, at din mail vil glæde dem.

Vi håber, at I får en dejlig tur!

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

SKRIV TIL DSB

STILLEZONEN ER USYNLIG Steen Gimsing, Esbjerg Efter et møde i København sidder jeg i lyntoget på min plads i stillezonen med en bog. Et tysk ægtepar tager plads på den anden side af gangen og taler ganske normalt sammen. En ung, dansk mand sætter sig og indleder en telefonsamtale med normal stemmeføring. En mand, der sidder et par pladser bag mig, står pludselig i midtegangen og udbryder: ‘Dette er en stillekupé.’ Jeg forklarer det tyske ægtepar, at ‘in diesem Abteil darf man nicht Gespräche führen’, og resten af vejen er der intet at udsætte på dem. Faktum er, at inde i stillezonen er der ingen tydelig skiltning, der tilkendegiver, at det er en stillezone. Skilte, der tydeligt signalerer, at her skal man være stille, vil gøre det muligt med en venlig håndbevægelse at få folk til at tilpasse deres adfærd. Det må være i DSB’s egen interesse.

DSB: I starten af året afprøvede vi en ny type skilte med stor succes, og det er besluttet at sætte dem op i alle vores tog. Der

bliver sat streamers op i vinduerne, så vores kunder på perronen nemt kan se, hvor stillezonen befinder sig, og det er nemt for kunder inde i toget at se, at de befinder sig i en stillezone. Samtidig bliver der opsat nye, større skilte på væggene i stillezonen, som bliver suppleret med skilte med afbildning af trommesæt med en streg over for tydeligere at markere, at det heller ikke er tilladt at høre så høj musik, at andre kunder kan høre det. Tak fordi du tog dig tid til at skrive til os.

INGEN DIREKTE TOG TIL LUFTHAVNEN Gun Weye, Humlebæk Hvordan kan I finde på at ændre køreplanen på Kystbanen, så der slet ikke er nogen tog, der kører helt til Københavns Lufthavn, hvis man står på i fx Helsingør i hverdagen? Det er en serviceforringelse af de helt store. Det er jeg ikke tilfreds med.

vores normale køreplan. Som følge af at der er indført ID-kontrol af alle passagerer til Sverige, er det desværre nødvendigt, at alle tog, som skal videre til Sverige, ankommer uden passagerer til Københavns Lufthavn.

Det er ikke logistisk muligt – ved samme perron i lufthavnen – både at afsætte passagerer samt modtage passagerer, som skal til Sverige. Derfor bringer togene (der starter i Nivå) hvert 20. minut passagerer til lufthavnen med ankomst til spor 2, mens togene, der starter i Helsingør, afsætter alle passagerer på Københavns Hovedbanegård og kører derfra uden passagerer, for at kunne ankomme i spor 1 i Københavns Lufthavn, hvor passagerer står klar til at stige på mod Sverige. Det er naturligvis beklageligt, at ID-kontrollen har medført færre tog til lufthavnen, men der er for nuværende ikke andre muligheder.

DSB: Vi har fuld forståelse for, at det er besværligt, når vi ikke kan køre efter

Design & iværksætteri i Grøndland og Danmark Et nyt og spændende projekt for dig, der er kreativ, har lyst til iværksætteri og til at arbejde med turisme.

På Vrå Højskole starter holdet med at lave planer for etablering af virksomhed, senere vil der være en rejse til Qaqortoq hvor der åbnes en butik.

Læs mere på www.vraahojskole.dk/artnbus

Ansøg om et legat og få kr. 15.000,til din Service & Co. guideuddannelse Næste legatvinder udtrækkes fredag den 17. februar 2017.

Tilmeld dig ansøgningsprogrammet på www.service-co.dk/udogse Vinderen udvælges mellem alle deltagere i feltet af ansøgere, også blandt elever der allerede er tilmeldt en af vores guideuddannelser.

Er du således tilmeldt, får du omgående reduceret din guideskolebestilling med kr. 15.000,-

Service & Co. er bedste uddannelse på Trustpilot – læs selv hvorfor!

68 Ud & Se Oktober 2016

Besøg os på rejseleder.dk, Facebook og Ins tagram

Nu er Alwin ”mor” for sine søskende

Alwin og hendes fire søskende blev en tidlig morgen vækket ved lyden af skud.

Da børnene kiggede efter, lå begge deres forældre dræbt i sengen.

Børnene skyndte sig at flygte fra deres hjem og lever nu som internt fordrevne i Nordirak. 15-årige Alwin har taget ansvaret for familien, men de kan ikke klare sig uden hjælp udefra.

Mission Øst hjælper familier som Alwin og hendes søskende med at overleve Iraks kolde vintre.

De har også brug for din hjælp Mission Øst er en danskbaseret international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien til gavn for mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted.

Læs mere på www.missioneast.org

SMS ME150 til 1245 Koster 150 kr. + alm. sms-takst.

... eller støt arbejdet med MobilePay 20 13 12 12 Mission Øst, Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup, tlf. 39612048

Healingsmassage

- kurser & RAB godk. uddannelse

Grundkursus: 9. - 13. november eller 1. - 5. marts

Kurser og RAB godk. uddannelse. Til et meningsfuldt liv, hvor du gør en forskel Læs mere på www.kilden.dk - bestil brochure: 70 400 600

International Baccalaureate Et alternativ til den danske studentereksamen.

International Baccalaureate giver dig adgang til universi­ teter overalt i verden.

Al undervisning foregår på engelsk.

På Nyborg Gymnasium møder du et ægte interna­ tionalt miljø. Vi har elever fra 28 lande.

Du kan bo på skolens kost­ afdeling eller på kollegiet.

Ring til os og få flere oplysninger.

www.nyborg-gym.dk Tlf +45 65 31 02 17

Syv uddannelser på ét sted …og du kan bo på kostskolen

VINDUET

AARHUS TEATER

NY STOR OPSÆTNING

VOGN 82, SÆDE 35 Hvem er du? Hvor skal du hen? Hver måned prikker vi dig, der sidder i vogn 82 sæde 35 på skulderen og håber, du vil svare. Det ville den 66-årige turist Catherine Selby fra England gerne.

Toget her ender i Aalborg. Hvor står du af?

“I Aarhus. Jeg har været med min mand i København de seneste tre dage, hvor han har været på en stor kræftkonference. Jeg besøgte bl.a. Rosenborg Slot, mens han arbejdede, og nu tager vi to dage til Aarhus, inden vi rejser hjem til Leeds i England.“ Hvad skal I se i Aarhus?

“Vi skal bare holde ferie og gå på sightseeing. Vi vil gerne besøge Aros, der skulle have en imponerende samling af kunst, og så vil vi gerne dykke ned i byens middelalderhistorie. Og lære Danmark at kende.“

TEKST OG FOTO: MORTEN HJORTSHØJ

Er det første gang, du er på besøg i Danmark?

“Ja, og det er helt fantastisk. Vi briter tror altid, at lande som Holland og Danmark er helt flade, men der er jo masser af smuk og kuperet natur. Folk er meget venlige, og danskerne virker generelt mere afslappede end briterne. Og meget velorganiserede. Jeres infrastruktur er ret imponerende, og I virker til at byplanlægge klogt og grønt. Men her er dyrt, rigtig dyrt.“ Hvem skulle være din sidemand, hvis du selv kunne vælge?

“Det må være journalisten Michael Portillo, der laver rejseprogrammer for BBC. Han er en tidligere konservativ minister, men nu rejser han rundt i tog i hele verden (i programmerne Great Continental Railway Journeys, red.) Han følger en gammel, kendt turistguide udgivet i 1913 og ser, hvordan byerne har ændret sig siden. Det er et af vores yndlingsprogrammer, og jeg er sikker på, at han kunne gøre turen fra København til Aarhus endnu mere spændende med et par stop undervejs.

Og så er han også ret flot.“ Hvis du skulle give direktøren for det hele i DSB et godt råd?

“Vi oplevede ingen problemer. Vi fik hjælp på Københavns Hovedbanegård og rabat på billetterne, fordi vi er fyldt 65 år.

Det er vi ikke vant til.”

A

KRYDS & SUDOKU

- der er så meget, vi skal passe på

df.dk

- der er så meget, vi skal passe på

Følg DF på

df.dk

Følg mig og DF på

Blandt de rigtige krydsords­ løsninger trækker vi lod om: Fire eksemplarer af Jens Sigsgaards børneklassiker Palle alene i verden, der oprindelig udkom i 1942 og netop er blevet genudgivet på forlaget Gyldendal.

Let Svær

72 Ud & Se November 2016

VINDERE AF KRYDSORD 09/ 2016 Kim Kristensen, Aarhus. Bettina Helligsøe, Allerød.

Vi skal have løsningsordet senest 30. november. Send løsningsordet til:

Lise Koefod, Middelfart. Peter Hansen, Stoholm J.

kryds@piccolomedia.dk

LØSNINGSORD SEPTEMBER: VINDUESPLADSER

Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

Kom nemt til en flot kulør I takt med at temperaturen falder, drysser den sommerbrune glød af. Selvbruner og bronzer er den sikreste vej til at genopbygge en sund og strålende hudfarve, og takket være PHD’s nyeste teknologi kan du nemt vinke farvel til de klassiske selvbrunerfejl.

G

ruer du for vinterblege kinder og kridhvide ben, men undgår du selvbrunerdillen i frygt for uheldige resultater? PHD står klar med en smart løsning, for med deres “tryllestavsteknologi” gør de det meget nemmere for dig og din hud at stråle på trods af

manglende sol. Never Miss a Spot ™ hedder princippet, og fidusen er den “forlængede arm” på flasken, som sikrer dig jævn påføring – også på alle de steder, der normalt kan være svære at nå som ryggen og bagsiden af benene – og som giver dig et smukt, solbrunt og naturligt resultat.

M i ni gui de til fej lf ri vi nter glød ANSIGTET • Begynd med en ren og eksfolieret hud.

• Påfør Self Tanner Face Lotion i et jævnt lag i ansigt og nakke, og vask hænderne grundigt efter påføring. Bruges morgen eller aften, indtil den ønskede tone er opnået.

TIP!

PHD Never Miss a Spot™ Selftanner, 200 ml, fås i Light, Medium og Dark, 200 kr. Fås på matas.dk

Få mere information på phdcare.dk

PHD Skin Care UV-Defence Daily Moisturiser, 59 ml, 170 kr.

PHD Self Tanner Face Lotion, 59 ml, 180 kr.

• Ryst flasken grundigt. Med Never Miss a Spot ™ åbner du “tryllestaven” i den ønskede position, som passer til området, du skal nå.

• Spray i cirkulære, forsigtige og overlappende bevægelser i et jævnt men ganske tyndt lag. For meget produkt kan resultere i en ujævn farve.

• Hvis du ønsker ekstra farve, kan du eventuelt påføre to lag. Vent med næste lag, til første lag er helt tørt.

• Smør ikke farven ud med hænderne.

• Vent med at tage tøj på, til huden er helt tør.

• Bad ikke de næste seks til otte timer. Herefter kan du se det endelige resultat.

PSST! Solen er og bliver den største synder, når det kommer til hudældning og hudsygdomme. Husk derfor altid solcreme, når du slikker sol, og brug en dagcreme med SPF – selv på overskyede dage.

Beskyt huden med PHD Skin Care UV-Defence Daily Moisturiser.

KROPPEN • Påfør bodylotion på hænder og fødder.

• Opdel hver kropsdel i tre til fire sektioner, og hold flasken et godt stykke ud fra det ønskede påføringssted.

Kan købes hos Matas, Beautycos.dk, Billigvoks.dk & Starcare.dk Se mere på www.phdcare.dk

TIP! Looket af solbrune kinder opnår du også let med PHD Skin Cares ansigtslotion, som giver et langtidsholdbart og naturligt udtryk. Husk nakke og hals.

PHD Never Miss a Spot SPF 50 Sunscreen ™, 200 ml, 180 kr.

Et m ust til so l f e rie n

Er du så heldig, at du snart drager sydpå og væk fra nordisk vinterkulde? Og har du måske ikke en til at smøre dig på ryggen, når du nyder livet på stranden? Med den bredspektrede solcreme Never Miss a Spot SPF 50 slår du to fluer med ét smæk, når du med sprayflaskens forlænge-arm undgår den sommetider akavede “vil du smøre mig på ryggen”-situation, samtidig med at du helt uden hjælp kan nå hele din krop. På den måde er du sikret i solen og garanteret en fejlfri tan.

ZONEN

SARAH MAHFOUD Sygeplejedrømme, Thomas Helmig og en kold Corona. Kan 39 stikord gøre os klogere på den dansende bokser Sarah Mahfoud? Naturligvis.

Mad Spiritus: Gin Øl: Corona Ret: Alt godt fra havet Snack: Nødder Restaurant: Sticks and Sushi i Rungsted Bar: The Irish Pub i Hillerød

Køkkenudstyr: Juicer Medie: TV2 News Sengetøj: Hvidt Dyr: Hund Møbel: Sofa

Liv

Mennesker Skuespiller: Jennifer Lawrence Musiker: Thomas Helmig Komiker: Christian Fuhlendorff Forfatter: Rasmus Ankersen

Rejser Hjemby: 3250 Gilleleje Rejsedestination: Prag Ferieminde: Olaifest på Færøerne Hotel: Comwell

Personlighed Favorittræk: Jeg er ikke bange for en udfordring Uvane: Har svært ved at sidde stille Yndlingssætning: ‘Det er så fint!‘ Kendetegn: Et smil på læben Motto: Giv ikke op, når du 74 Ud & Se November 2016

møder modstand. Det er der, du udvikler dig mest

Teknologi Telefon: iPhone 5 App: Facebook Bil: Kia Picanto Cykel: Mountainbike

Pleje Tandpasta: Sensodyne Creme: Biotherm Parfume: Flower by Kenzo Shampoo: TRESemmé

Kultur Bog: Engle og dæmoner af Dan Brown Film: The Notebook Sang: Stand By You af Marlisa

Sejr: At blive nordisk mester i boksning 2016 Nederlag: Der findes ikke nederlag, men udfordringer.

Jeg tror på, at der er en mening med alting Bedste råd: Vær altid god mod andre – og dig selv Frygt: Nervøsiteten, når jeg skal præstere Håb: At blive professionel bokser og læse videre til sygeplejerske

Sarah Mahfoud, 26, er dobbelt nordisk mester og tredobbelt danmarksmester i boksning i vægtklassen fjervægt. Hun er født på Færøerne og bor i Gilleleje. Dette efterår danser hun med i Vild med dans på TV2.

FORTALT TIL MORTEN HJORTSHØJ ILLUSTRATION: ALEX GRUND FOTO: CHARLOTTE TRIPPETTI

Hjem

Signaldalen

FI N O R WAY

NL

AN

D

SWEDEN

Väkkäräjärvi

FJÄLLRÄVEN POLAR 2017

Vil du med?

i april 2017 er vi klar igen: 20 nye deltagere får muligheden for at komme på en uforglemmelig rejse med hundespand tværs over fjeld og tundra.

Du kan ansøge om en plads til Fjällräven Polar på www.fjallraven.dk/polar ved at uploade et billede eller en film samt en tekst, der forklarer, hvorfor du skal have en plads. Når du har uploadet din ansøgning, kan den ses på hjemmesiden,

så andre kan stemme på dig. Den person, der får flest stemmer i sit land eller sin region, får en plads på Fjällräven Polar.

Så husk at fortælle dine venner og andre støttere, at du har sendt en ansøgning. Du må gerne stemme på dig selv, men du kan kun uploade én ansøgning.

Fjällräven udvælger yderligere én deltager fra hvert land eller hver region. For at ansøge skal du være mindst 18 år og sund og rask.

Der stilles ikke andre særlige fysiske krav til deltagelse i Fjällräven Polar.

Du kan indsende din ansøgning mellem den 16. november og 15. december 2016.

www.fjallraven.dk

April 2016 Ud & Se 75

RAUNSBORG JULEGAVEÆSKER Priser fra

kun kr. 199,-

Skønne gaveæsker med forkælelse til kvinder i alle aldre. Milde, effektive og virksomme hudplejeprodukter med aktive ingredienser fra den nordiske natur.

NORDISK SKØNHED - HELT ENKELT Læs mere og find nærmeste forhandler på www.raunsborg.dk