Hip hip hurra for Frida Rohde
Aspargesrisotto
Spidsk책l med bacon og karry
Aarstidernes nyhedsbrev uge 21
Hip hip hurra for Frida Rohde
af Erik Jakobsen
Vi er blevet gjort opmærksom på en helt usædvanlig kunde. Det var Sebastian Frische, der kontaktede os og fortalte om hans fantastiske mormor, der netop har fejret sin 100 års fødselsdag. ”Kassen fra jer er kernen i hendes madlavning, som hun i det store hele står for selv,” forklarede Sebastian. ”Selvom hun ikke var min mormor, ville jeg synes det var godt gået”. Det synes vi også, og derfor var vi stolte over at få lov til at komme på besøg i Frida Rohdes hjem. Ørkenvandringsretter & Oaseretter Jeg møder Frida Rohde i hendes lejlighed fyldt med bøger og billeder. "Når de andre sætter sig for at løse krydsogtværser, går jeg i køkkenet for at lave mad", fortæller Frida Rohde. Vi sidder ved et lille bord i stuen og kigger i hendes imponerende opskriftssamling med maskinskrevne opskrifter fra et langt liv. Hun har kaldt den Ørkenvandringsretter & Oaseretter, fordi den indeholder retter som en fattig kvinde kunne klare sig på. "Da jeg var i halvtredserne blev mine fingre stive - jeg kunne ikke rette dem ud. Men jeg kunne træne dem! Jeg begyndte at spille klaver, købte en skrivemaskine og skrev mine opskrifter ned." Mappen er fyldt med sunde, fornuftige og velsmagende grønne retter, der ofte anvender råvarer, hun har kunnet finde i naturen: svampe, brændenælder og andre urter. "Så har man oplevelsen..." forklarer Frida Rohde, mens hendes øjne lyser, "... naturen er så mangfoldig, når man færdes i den!" - Hvilken ret holder du mest af at lave? "Snit et hvidkål, steg det i smør, og hæld en håndfuld mandler i – en god håndfuld! Og nu er der jo asparges - dem spiser jeg direkte fra kassen." Igennem mange år har Frida fået Aarstidernes kasser og hun har samlet en stabel på 30 cm af nyhedsbrevene i sit køkken. Hjerte af guld I sin ungdom var Frida Rohde en pioner med sit valg af uddannelse, da hun som ung kvinde valgte at blive udlært som snedker. Kærligheden til snedkeriet har hun givet videre til sine børnebørn. Hun har lært dem at save og hamre ved sofabordet. Børnebørnene har til gengæld lært Frida Rohde, at hun har et hjerte af guld. Og inden jeg siger farvel, lærer jeg også noget: "Venlighed smitter - surhed ligeså..." siger Frida Rohde tænksomt, "...hvis du bliver ved med at være sød, så bliver du også 100 år!". Hurra for Frida Rohde! erj@aarstiderne.com
Stor Basis, Mix, Stor Mix, MonsterMix, Ekstra Stor Mix
Aspargesrisotto 200 g risottoris 1 bundt grønne eller hvide asparges 4 spsk. olivenolie 1 løg ½ dl hvidvin ½ l hønse-/grøntsagsbouillon Persille, basilikum eller dild 50 g parmesan 1 spsk. citronsaft Kom lidt olivenolie i en gryde, tilsæt ris og hakket løg, rør rundt i et par minutter, og hæld hvidvinen og halvdelen af bouillonen i. Læg låg på gryden og lad det simre ved svag varme. Hold øje med, at det ikke koger tørt, og tilsæt mere væde, hvis det gør. Skyl de grønne asparges, bræk endestykkerne af, og skær dem i passende stykker. Lav et afkog af endestykkerne, og tilsæt det til risene. Når risene er næsten møre, tilsættes aspargesene, og det hele vendes forsigtigt rundt i 2-3 minutter sammen med de hakkede krydderurter. Giv til sidst risottoen et skud friskhøvlet parmesan og lidt citronsaft.
Stor Basis, Mix, Stor Mix, MonsterMix, Ekstra Stor Mix
Grønne asparges med røræg 2 personer som brunch eller frokostret Tilberedning ca. 15 minutter 1 bundt asparges Havsalt og kværnet sort peber 6 æg 2 spsk. olie Knæk den nederste træede del af de grønne asparges. Kom dem i 1 dl kogende vand med salt og damp dem i 2-3 minutter. Slå æggene ud i en skål, krydr med salt og peber. Kom på en pande med lidt olie, ved lav varme og bag røræggene under omrøring. Pas på de ikke bliver for stive, de skal være cremede og bløde. Dup aspargesene med køkkenrulle, kom på tallerkner og fordel røræg oven på.
Server straks og giv ristet brød, gerne rugbrød til.
Basis, KUK, Mix, Stor Mix, MonsterMix, Ekstra Stor Mix og Kedelig
Gourmetbønner med mild løgsalat
4 personer. Tilberedning ca. 15 minutter 1 bundt gourmetbønner 2 tomater ½ monsterløg eller 2 bundt løg Lidt citronskal og saft 3 spsk. olivenolie 1 knsp. sukker, havsalt og kværnet sort peber Skær løget i papirtynde skiver på et mandolinjern, drys med sukker, salt og peber og vend med reven citronskal og lidt saft. Lad salaten trække ca. 10 minutter. Nip imens bønnerne, og del dem et par gange. Damp dem i 1-2 dl kogende vand med salt, i en gryde med låg. Afkøl let. Skær tomaterne i tern, og vend med bønnerne, olivenolie, citronsaft, salt og peber. Kom på et fad og top løgsalaten ovenpå. Server som tilbehør til fiskeretter, til frokost med lidt brød, pølse og ost eller til kødretter. Tip: Du kan bruge asparges i stedet for gourmetbønner.
Basis, Stor Basis, Single (og KUK)
Nye kartofler med avocadocreme
4 personer. Tilberedning ca. 35 minutter 1 pose nye kartofler 1 bundt gourmetbønner, grønne asparges eller 2 håndfulde spinat 2 avocadoer
1 citron, revet skal og saft 2 tomater 1 fed hvidløg 1 knsp. chili Havsalt og knust sort peber Kog kartoflerne i kogende vand med salt ca. 10 minutter, og lad dem trække færdig i vandet ca. 10 minutter. Nip bønnerne, og damp dem i lidt saltet vand i 1-2 minutter. Flæk avocadoerne og tag kødet ud. Mos det med en gaffel, gerne lidt groft og smag til med revet citronskal og saft, knust hvidløg, chili, salt og peber. Del kartoflerne i halve, og kom dem i en skål, vend med avocadocreme og tomattern, tilsæt bønnerne og vend godt rundt. Server lun til fisk eller fjerkræ eller med lidt sprødstegt bacon. Tip: Stor Basis kan bruge asparges i stedet for gourmetbønner og Single kan bruge plukket spinat. KUK: Steg pastinakker i store stykker på panden i lidt olie, krydr med salt og anvend dem i stedet for kartofler.
Mix, Stor Mix, MonsterMix, Ekstra Stor Mix og Single
Melonsalat med tomater, løg og feta
4 personer. Tilberedning ca. 15 minutter 1 melon 1 bakke tomater ¼ monsterløg eller 1 rødløg 75 g feta Citronsaft 3 spsk. olivenolie Havsalt og kværnet sort peber Halver melonen, og tag kernerne ud. Læg den med skærefladen nedad, og skær skallen af med en skarp kniv, og skær melonen i tern. Skær også tomaterne i tern, og løget i små stykker, vend sammen. Krydr med salt, peber, citronsaft og olie. Smuldr fetaen i, vend sammen, og kom på et fad. Server med brød og oliven eller som tilbehør til sommerens grillretter.
Single og Dogme
Lun pasta med tomater og spinat 2 personer. Tilberedning ca. 20 minutter
150 g pasta penne 1 rødløg 200 g spinat 200 g tomater 4 spsk. olivenolie 2 spsk. sorte oliven Revet skal af ½ citron Parmesan Sæt 1 l vand til pasta over at koge. Skær rødløg og top i skiver. Skyl og afdryp spinaten, del i lidt mindre stykker, skær tomaterne i tern, og vend grønsagerne sammen i en skål. Riv parmesanost ned i, og vend med olivenolie og oliven. Kom pastaen i det spilkogende vand og tilsæt 1 spsk. salt, kog al dente ca. 10 minutter. Tag pastaen op af vandet, gerne med en hulske, og kom den direkte over i skålen med grønsager og parmesan. Vend sammen, og kom lidt pasta vand, ca. 3 spsk. ved. Smag til med salt og peber og server pastaen lun med ekstra parmesan til.
Mix, Stor Mix, MonsterMix, Ekstra Stor Mix
Braiseret sommerkål med hyldeblomst, monster løg og laurbær
4 personer. Tilberedning ca. 25 minutter 1 sommerkål 1 monster løg 3 laurbærblade 1 dl hyldeblomstsaft Olie til stegning Havsalt og kværnet sort peber Skær kålen i 8-10 både (tag én båd fra til det sprøde drys) og løget i halve ringe. Varm olie op i en stor bred gryde og sauter løg til de er klare og bløde, kom kål ved og steg endnu et par minutter. Tilsæt laurbærblade, salt, peber og saft. Læg låg på gryden og lad kålen simre 10-15 minutter til kålen er mør. Snit den sidste kål i tynde strimler og æblet i tynde både, vend med lidt olie, salt og peber. Arranger den braiserede kål i et dybt fad og top det rå kål og æble ovenpå. Server til svinekød, fjerkræ eller fiskeretter. Tip til Basis, Stor Basis og KUK: du kan bruge spidskål i stedet for sommerhvidkål.
Basis, Stor Basis, KUK, lille, Mix, Stor Mix, MonsterMix og Ekstra Stor Mix
Spidskål med bacon og karry 1 spidskål eller sommerhvidkål 100 g bacon 1 tsk karry
Del kålen i passende stykker og damp den i en gryde med vand og salt til den falder lidt sammen. Skær bacon i strimler, steg det gyldent på en pande, hæld fedtet fra, drys karry på panden og vend kålen sammen med bacon og karry på panden. Glimrende tilbehør til f.eks. stegte fisk.
Dogme
Løvstikkepesto 1 stort glas. Tilberedning ca. 10 minutter 1 pose løvstikke 100 g nødder f.eks. mandler, hasselnødder eller pinjekerner 2-3 dl olivenolie 100 g parmesan, reven Havsalt og kværnet sort peber Skyl og pluk det grove stilke fra løvstikkene.
Rist nødderne på en tør pande. Kom dem i en blender, hæld 1 dl olie og lidt salt ved og kør til nødderne er hakket. Tilsæt løvstikkeblade og kør til en halv grov pasta. Kom pestoen i en skål, vend reven parmesan i og smag til med salt og peber. Anvend på kogt pasta, som dip til kartofler, i supper eller med brød, i sandwich og meget meget andet. Hvis du vil gemme pestoen, så kom den i skoldede glas og hæld lidt olie på toppen og opbevar i køleskabet. Her kan den holde sig 1-2 uger. Når du har taget hul på glasset skal pestoen spises i løbet af et par dage.
Moderne
Mørbradbøffer med lun salat af nye kartofler, gourmetbønner og rød peber 4 personer. Tilberedning ca. 25 minutter 1 svinemørbrad Olie til stegning 1 bakke kartofler 1 bundt gourmetbønner 1 rødløg
1 rød peber ½ citron, reven skal og saft 4 spsk. olivenolie Havsalt og kværnet sort peber Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende vand med salt. Kog sagte under låg i 10 minutter og sluk for varmen. Lad kartoflerne trække færdig i vandet. Afpuds mørbraden for sener og fedt. Skær dem i 2 cm tykke skiver og bank dem til ensartet tykkelse, ca. 1 cm. Riv citronskal ned i en skål, pres citronsaft i, rør med salt og peber og pisk olien i. Nip bønnerne. Skær løg i tynde ringe. Skær peberfrugterne i strimler. Kog 2 dl vand op i en gryde, kom 1 spsk. salt og bønner i og damp i 2 minutter. Hæld vandet fra og afdryp. Varm lidt olie op på en pande og sauter peberfrugterne til møre og søde. Hæld vandet fra kartoflerne og halver dem, vend med drænede kikærter, de dampede grønsager og peberfrugten samt dressingen. Vend godt, smag til og lad salaten trække lidt. Steg mørbradbøfferne gyldne i lidt olie på en pande, 3-4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber, tag dem af panden og server dem med den lune kartoffel-bønnesalat.
Lille Fisk
Rødspættefileter med spidskålssalat, nye kartofler, asparges og ristet citron 2-3 personer. Tilberedning 30-40 minutter 1 bakke kartofler, 1 citron, 2 spsk. sukker, 3 spsk. olivenolie, 1 spidskål, 1 pakke rødspættefileter, groft mel, gerne rugmel, olie og evt. lidt smør til stegning, salt, 1 bundt grønne asparges Vask kartoflerne og kog dem i saltet vand der akkurat dækker, til der er møre. Riv skallen af citronen fint og pres saften af citronen. Rør citronskal, saft, sukker og olivenolie. Skær kålen i kvarte og snit det hele i tynde strimler. Vend kålen i citrondressingen og smag til med salt. Pak rødspættefileterne ud og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Vend dem i groft mel og steg dem på en varm pande i olie og evt. en smule smør. Krydr fiskene med salt. Knæk imens den nederste, træede del af aspargesene og damp dem i ½-1 dl kogende vand tilsat salt i 1-2 minutter. Hæld straks vandet fra dem. Servér de stegte fiskefileter med kålsalat, grønne asparges og nye kartofler.
Fisk
Marineret lange med spinatsalat 6 personer. Tilberedning ca. 40 minutter 600 g lange i filet, saft af 1-2 citroner, 2 spsk. olivenolie, salt, frisk chili, 1 løg, 250 g frisk spinat, persille, 4 tomater Skær fisken i tynde skiver og læg den på et fad. Rør citrussaften sammen med olie, salt, fintskåret chili og løg og hæld det ud over fisken. Lad det marinere ½ time. Skyl spinaten godt og vend den med hakket persille, tomater i tern og lidt olie. Anret salaten oven på fisken og server en skive godt brød til. Hvis du eller dine gæster ikke er til råmarineret fisk, så kan du grille fisken i ovnen i 2-3 min. inden du lægger salaten på.
Blå Fisk
Hornfisk på arabisk med løgsalat og nye kartofler i løvstikke 4 personer. Tilberedning ca. 45 minutter 1 pakke hornfisk med skind, 2 citroner, 1 bakke nye kartofler, 1 bundt løvstikke, 1 bakke tomater, 1 agurk, 1 meget stort løg, ½ bundt hvidløg med top, ½ frisk chili, evt. tørret koriander og paprika Gå fiskefileterne efter for ben og skær overskydende skind af. Del fileterne i ca. 10 cm lange stykker. Fordel saft og skal af den ene citron og havsalt og friskkværnet peber på fileterne. Fold fileterne sammen og lad dem trække i 10 minutter. Vask kartoflerne og kog dem i 10 minutter i en tykbundet gryde med havsalt og skallen af citronen. Lad herefter kartoflerne trække i 5-10 minutter til de er møre, men faste. Pluk løvstikkebladene og vend dem med kartoflerne sammen med lidt frisk smør eller rapsolie. Skyl og skær tomater og agurker i tern. Skær løget i fine både og finthak hvidløg og chili. Vend løg, tomater, agurker, chili og hvidløg sammen med saft og skal af 1 citron, havsalt, olivenolie, friskkværnet sort peber og evt. ½ tsk stødt koriander og ½ tsk paprika. Vend de foldede fisk i mel eller rugmel og steg dem ved moderat varme i olivenolie eller en blanding af olivenolie og smør. Steg dem i ca. 6 minutter på hver side. Tilsmag grøntsagssalaten og server den med den sprøde hornfisk og de kogte nye kartofler vendt med masser af løvstikke.
MonsterMix
- 271 kr.
Uge 21 MixKASSEN
- 198 kr.
Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Monster løg , kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Laurbærblade på gren, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Sommerhvidkål, kl. I: Cooperativa Primavera, Italien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Vinrabarber, kl. I:Tinggård Økobrug, DK Æbler, kl. I: Argentina Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Jordbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik STOR Mix - 229 kr. Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Laurbærblade på gren, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Sommerhvidkål, kl. I: Cooperativa Primavera, Italien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Vinrabarber, kl. I: Tinggård Økobrug, DK Æbler, kl. I: Argentina Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Jordbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Packham pærer, kl. I: Argentina Ekstra Mix - 298 kr. Salat, kl. I: Billeslund, DK* Pak choy, kl. I: Billeslund, DK* Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Laurbærblade på gren, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Sommerhvidkål, kl. I: Cooperativa Primavera, Italien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Brune champignon, kl. I: Holland Vinrabarber, kl. I: Tinggård Økobrug, DK Æbler, kl. I: Argentina Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Jordbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Packham pærer, kl. I: Argentina
Svane hyldeblomstdrik Gulerodskage Emmerys maltrugbrød Søde mandler Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Laurbærblade på gren, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Sommerhvidkål, kl. I: Cooperativa Primavera, Italien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Vinrabarber, kl. I: Tinggård Økobrug, DK Æbler, kl. I: Argentina Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Jordbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik BasisKassen
- 198 kr.
Nye udenlandske kartofler, kl. I: O.P. Agrinova Bio 2000, Italien Gulerødder, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK Salat, kl. I: Billeslund, DK* Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Spidskål, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Avocado, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Brune champignon, kl. I: Holland Citron, kl. II: Al-Arbuli, Spanien STOR Basis
- 249 kr.
Nye udenlandske kartofler, kl. I: O.P. Agrinova Bio 2000, Italien Gulerødder, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK Salat, kl. I: Billeslund, DK* Grønne asparges, kl. I: Huertas Bajas CB, Spanien Spidskål, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Avocado, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Østershatte, kl. I: Cooperativa Primavera, Italien Citron, kl. II: Al-Arbuli, Spanien Wok Babyleaves, kl. I: Billeslund, DK* Rød peber, kl. I: Hortamira, Spanien Mango, kl. I: Burkina Faso DogmeKassen
- 198 kr.
Kartofler, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK Gulerødder, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK
Salat, kl. I: Billeslund, DK* Spinat, kl. I: Billeslund, DK* Agurk, kl. I: Lykkesholm, DK Wok Babyleaves, kl. I: Billeslund, DK* Løvstikke, kl. I: Billeslund, DK* Tomater, kl. I: Danmark Pastinak, kl. I: Tinggård Økobrug, DK Vinrabarber, kl. I: Tinggård Økobrug, DK Singlekassen
- 223 kr.
Æblejuice Coteaux Nantais Chokolade macaroons Fuldkons pasta penne Spinat, kl. I: Billeslund, DK* Rød peber, kl. I: Hortamira, Spanien Avocado, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Nye udenlandske kartofler, kl. I: O.P. Agrinova Bio 2000, Italien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Rødløg i bundt, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Grapefrugt, kl. I: Frankrig Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik KUKKASSEN
- 209 kr.
Gulerødder, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK Salat, kl. I: Billeslund, DK* Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Spidskål, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Monster løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Avocado, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Brune champignon, kl. I: Holland Citron, kl. II: Al-Arbuli, Spanien Rød peber, kl. I: Hortamira, Spanien Pastinak, kl. I: Tinggård Økobrug, DK KedeligKasse
- 198 kr.
Nye udenlandske kartofler, kl. I: O.P. Agrinova Bio 2000, Italien Gulerødder, kl. I: Gartneriet Marienlyst, DK Bundt-løg, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Salat, kl. I: Billeslund, DK* Broccoli, kl. I: Bio Apulia, Italien Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Rød peber, kl. I: Hortamira, Spanien Gourmet bønner, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Aubergine, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Citron, kl. II: Al-Arbuli, Spanien
Nye udenlandske kartofler, kl. I: O.P. Agrinova Bio 2000, Italien Brune champignon, kl. I: Holland Agurk, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Tomater, kl. I: Productos Ecologicos Del Sur, Spanien Citron, kl. II: Al-Arbuli, Spanien FRUGTKassen
- 135 kr.
Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Appelsin, kl. I: Marokko Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Blåbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien stor fRUGT
- 198 kr.
Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Granny Smith æbler, kl. I: Argentina Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Appelsin, kl. I: Marokko Melon, kl. I:Cucho Verde Semillero, Spanien Blåbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Mango, kl. I: Burkina Faso Grapefrugt, kl. I: Frankrig ekstra Frugt
- 258 kr.
Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Granny Smith æbler, kl. I: Argentina Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Appelsin, kl. I: Marokko Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Blåbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Mango, kl. I: Burkina Faso Grapefrugt, kl. I: Frankrig MONSTErfrugt
- 271 kr.
Svane hyldeblomstdrik Chokolade macaroons Coteaux Nantais pærepuré Abrikoser Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Granny Smith æbler, kl. I: Argentina Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik Appelsin, kl. I: Marokko Melon, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien Blåbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Mango, kl. I: Burkina Faso Grapefrugt, kl. I: Frankrig frugtposen
- 97 kr.
Royal Gala æbler, kl. I: Argentina Packham pærer, kl. I: Argentina Bananer, kl. I: Den Dominikanske Republik ! Forbehold for ændringer i kasserne.
Lille Grønt GRØNT
- 112 kr.
Spidskål, kl. I: Cucho Verde Semillero, Spanien
Aarstiderne, Krogerupvej 3, 3050 Humlebæk • Tlf: 7026 0066, fax: 7026 0067 • eksp: mandag kl. 9-16, tirsdag- fredag kl. 9-17 • info@aarstiderne.com
Layout: Aarstiderne. Foto: Columbus Leth/Olivia & Aarstiderne. Tryk: TrykXperten. * Dyrket på Aarstidernes egen gård.
Blåbær, kl. I: Flor de Donna, Spanien Mango, kl. I: Burkina Faso