Fimbulvinter

søren glosimodt mosdal

FIMBULVINTER

Fimbulvinter er i nordisk mytologi den meget strenge vinter, tre vintre i træk uden somre, der varsler Ragnarok, verdens undergang.

Sneen vil falde fra alle verdenshjørner, krigen vil rase, og bror dræbe bror.

søren glosmodt mosdal

FIMBULVINTER er den sandfærdige historie om vikingehøvdingen Erik den Røde; en episk tragedie, der foregår i en magisk og ubarmhjertig verden.

aben maler

978-87-92246-63-9

aben maler

vi er fremme.

Leif! v책gn op.

13

vuf! vuf!

14

Eriksfjord, østerbygden, grønland, år 1000.

tyrkir! din lille grimme blĂĽmand.

skibbrudne! det er faktisk en sjov historie -

det er godt at se dig igen.

der er drengen jo.

host

hvem er de der svĂŚklinge?

leif, hvordan gik rejsen? hvad sagde kong olav til bjørnen?

hej, far. jeg stiller lige min kiste ind.

16

fint. men han var vel vild med den, ikke? en isbjørn - sikke en gave!

hvad mener du med ikke helt?

du er tavs, tyrkir. gik alt, som det skulle hos kongen?

ikke helt. men vi så nyt land på vejen hjem! og vi reddede de skibbrudne. det er faktisk en skæg hi-

men han er stadig ikke tilfreds med måden, tingene kører på heroppe. så han øh sendte en ...

sendte en hvad?

Erik Torvaldsson?

kong olav var meget begejstret for bjørnen.

mit navn er thangbrand. jeg er kongens præst.

LEiF

17

leif, fik Kongen dig til at tage en præst med? og hvad har du der?

er det et

kors?

lad drengen være, erik. jeg er her på kongens bud for at kristne grønland.

hvad var det sidste, jeg sagde til jer? tag ikke en præst med hjem!

18

rejs dig, dreng.

erik, det er bare en enkelt præst! og vil du ikke høre om det nye land, leif så?

bare rolig - når din far hører mere om det nye land, glemmer han præsten igen.

tyrkir, jeg kan høre, hvad du siger - nyt land.

det går lige op med, at i har bragt skademanden med herop!

19

sidder du ikke for tæt på bålet?

jeg slår ham ihjel.

præsten, selvfølgelig. hvem ellers?

hvem slår du ihjel?

ikke mere blod.

og husk nu, hvad du har lovet, søde.

så sender kongen bare soldater herop. du skulle hellere tage at blive venner med leif igen.

20

kender du historien om raud den stærke?

Farserk, vi kan ikke slå ham ihjel.

kong olav havde længe været efter raud, men raud havde vinden i sin magt og undslap ham. men en dag tog de ham i hans seng.

"lad dig døbe, og jeg tager ikke, hvad der er dit."

de bragte ham til kongen.

olav havde et tilbud til raud.

"og du vil vise dig værdig til mit venskab."

jeg skider din gud i ansigtet.

21

var det ham heksen?

så hentede de en præst.

de bandt raud til en pæl, og så tvang de et drikkehorn ned i halsen på ham. præsten tog en orm og tvang den ned i hornet med et glødende jern.

præsten, det var thangbrand.

du snakker for meget, farserk.

ormen kravlede rundt i rauds indvolde, og til sidst bed den sig ud af siden på ham.

en måned senere.

hva - ska du ha en godbid?

hej, far. skulle du tale med mig?

ja, thorstein. gudrid, gå indenfor.

nå, hvordan er det så at være gift med en skibbruden, søn?

22

jeg er så glad for, at leif fandt dem - ellers havde jeg jo aldrig mødt gudrid.

mit eget land? ja? er det ikke på tide, du finder dig dit eget land?

ja, det var heldigt. men som gift mand og min ældste søn ...

du kunne jo være høvding for dit eget sted. din egen herre, ligesom mig.

men hvor?

det sted, de så på vejen hjem fra norge?

hva med det land, leif så?

men er det ikke leifs, når han så det først?

de gik jo ikke engang i land!

det er sandt. men hvordan finder man det igen?

ja, jeg glemmer, du er noget uerfaren med sørejser.

hør! jeg tager med og leder rejsen - men finder vi landet igen, bliver det dit! hvad siger du?

det kræver trods alt en erfaren skipper at lede sådan en ekspedition.

ja!

Tjoldhilde! vi har stort nyt!

hvad?

thorstein har bedt mig ta med og finde det land, tyrkir og leif så!

fik du lært hunden at give pote?

det skulle vel aldrig have noget at gøre med præsten, at du pludselig vil ud at rejse, skulle det?

det er jo leifs land! er der ikke blevet uvenskab nok imellem jer allerede?

pff, præsten? han er alligevel væk igen, inden måneden er omme. kom, thorstein.

24