Unionens sider

Der er plads til fl ere ved bordet i et menigheds-center

iStockphoto.com ADVENTISTKIRKEN HAR 41 menigheder rundt omkring i Danmark. Mange af dem minder meget om hinanden – den største forskel er antallet af medlemmer. Enkelte menigheder har eksperimenteret med andre former for gudstjenestefællesskaber, men de allerfl este kører efter samme skabelon.

I strategioplægget, som bliver fremlagt til debat ved generalforsamlingen i 2021, kommer besty relsen med forslag til to nye ty per fællesskaber, der skal supplere det, vi kender i dag. Det ene kalder vi ”vækstgrupper“, og det andet kalder vi ”menighedscentre“. I denne artikel vil jeg fortælle om ”menighedscentre“.

Folkehuset Absalon For at forstå, hvad jeg mener her, skal du med mig på tur til Vesterbro i København. På Søndre Boulevard fi nder vi Absalon Kirke, som for nogle år siden blev solgt og i dag er omdannet til et folkehus. Her samles lokalsamfundet, her er der fællesskab, her fi nder du et støtt enetværk, og her spredes der glæde. Visionen er at lokke lokalsamfundet væk fra tv-skærmen og ned i Folkehuset for at møde virkelige mennesker.

Ejeren forsøger at gøre Folkehuset til en udvidet stue fy ldt med venner, bordtennis, musik, mad og drikke. Udgangspunktet er, at det er de sociale relationer, som gør livet meningsfy ldt. Folkehuset Absalon skaber rammerne, hvor disse relationer kan opstå og sty rkes.

Jeg var meget nysgerrig efter at høre, hvordan de var lykkedes med projektet. Jeg havde forventet at blive præsenteret for en genial strategi, men jeg blev skuff et. Det hele var forbavsende simpelt! Folk ”lokkes“ til med perleplader, backgammon, bordtennis, mad, drikke og i weekenderne musik. Skuff elsen blev dog hurtigt vendt til begejstring, for hvis det er så enkelt, så må det kunne kopieres mange andre steder.

Et af de store trækplastre er fællesspisning hver aften. Syv dage om ugen kl. 18.00 kan du spise et måltid mad for 50 kr. Der er kapacitet til 250 personer, og det er klogt at købe en madbillet på forhånd. Der bliver ALTID udsolgt, og HVER aften må de afvise folk, som har satset på en billet i døren. Tænk sig, at de må afvise folk til fællesspisning, fordi der er fy ldt!

Konceptet ved fællesspisningen er at sætt e folk omkring borde med plads til ott e, hvor man ikke kender hinanden. Maden må man hjælpe hinanden med at hente og servere. Bagtanken er, at man på den måde bliver nødt til at komme i kontakt med nogen, man ikke normalt snakker med. En anden sjov detalje er, at du ikke fi nder nogen skilte, der viser vej til toilett et. Her er du tvunget til at spørge nogen og dermed indlede en samtale med en fremmed.

Om formiddagen og eftermiddagen er folkehuset åbent for spil og hygge. Lige når man kommer ind, er der to store bordtennisborde (som altid er i brug), og ellers i resten af det, som var skibet i den tidligere kirke, er der opstillet borde. I koret er der en scene, og i apsis et lille køkken med mulighed for at købe varme drikke og kager. Hele eftermiddagen ligger der spil på bordene, og du kan spille ludo, backgammon eller andre brætspil både med venner og andre, som endnu ikke er dine venner.

Om eftermiddagen er der mange andre kreative ting som tegning og maling, gymnastik og babyrytmik, men mange kommer også bare for at hænge ud. Det er mødregrupper, studerende og seniorer, der kommer ind for at snakke og købe en kop varmt at drikke.

Efter fællesspisningen om aftenen er der forskellige ting på programmet. Hver søndag er der bordtennisturnering, mandag er det perleplader – nej, det er ikke for sjov. Gode gammeldags plasticperler, du sætt er på en plade og laver mønstre eller billeder med og til sidst stryger for at smelte dem sammen. Folk kommer, og de elsker det. Tirsdag aften er det brætspilaften med turnering. Onsdag er quizaften, og torsdag er fast bankoaften.

Jeg var på besøg sammen med resten af kirkens ledelse, og vi var meget forbløff et over aktivitetsniveauet og især ty pen af aktiviteter. Vi kom sidst på formiddagen og fi k en times rundvisning, hvorefter vi blev budt på en grøntsagssuppe til frokost sammen med de mange andre, som var kommet ind for at tilbringe formiddagen i hyggelige omgivelser og få en billig frokost.

Menighedscentre? Tænk, hvis det kunne være et menighedscenter hos os! Det er naturligvis ikke alle vores menigheder, der skal omdannes til menighedscentre, men forestil dig, at vores kirke i en af storbyerne kunne omdannes til et aktivitetshus, hvor man ikke alene kunne lægge perler og spille backgammon, men også kunne inspireres på det åndelige plan med relevante kirkeprogrammer og en gudstjeneste om sabbatt en, der rakte ud til lokalområdet på en relevant måde. Jeg er helt overbevist om, at det kan lykkes.

Jeg tror på ideen om et menighedscenter, der rækker ud til lokalområdet og skaber rammerne for, at relationer kan opstå og dannes.

Det kristne fællesskab har endnu mere at byde på end blot at være et folkehus med sociale aktiviteter. Nu kan du måske blive helt overvældet, hvis vi skal stable så stort et program på benene hver aften i vores kirke, men det må jo starte et sted og så vokse derfra. Det starter med, at idéen bliver sået, og at nogen fanger den. Så kan det være, du og et par venner bliver inspireret til at spille backgammon i kirken den første mandag aften i hver måned, og I sørger for at tænde lys i hele kirken, lader døren stå åben med et skilt på vejen og måske sætt er en annonce på Facebook eller i lokalavisen om, at alle er velkommen til spilleaften. Så kan det udvides med et måltid. Med tiden kan det være, at der er fl ere fra menigheden, som ser lys i idéen, og så kan I have fællesspisning og spilleaften to gange om måneden. Og sådan vokser ideen som ringe i vandet, og inden længe har I måske en juicebar i menighedscenteret.

Mennesker søger meningsfulde relationer. Mennesker søger netværk, hvor man kan få lov til at være en del af et fællesskab.

Når de har lært os at kende, og vi har opbygget tillid, dannes der respekt, og når det er til stede, kan man tale sammen på et dybere plan end blot om vejret. I disse situationer opstår spørgsmålene om livet helt naturligt, og vi får en anledning til at høre om andres livsopfatt elser og kan udfordre dem med vores verdensbillede. Alle succeshistorier jeg kender til fra menighedsvækst fra den vestlige verden, centrerer sig omkring relationer og mad.

Tænk sig, hvis din kirke husede et sådan menighedscenter. Hvad skal der til, for at denne idé kan slå rod og danne en lille spire?

Det var tydeligt for os, at folk slappede af og følte sig naturligt hjemme. Ambitionen om at gøre Folkehuset til en udvidet stue for lokalsamfundet, er virkelig lykkedes godt.

Har du lyst til selv at opleve stemningen, og skulle du forvilde dig til København engang, så er der endda vegetarisk mad på menuen mandag og onsdag.

Foto: absaloncph.dk

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken