[08]
Unionens sider
Der er plads til flere ved bordet i et
menighedscenter ADVENTISTKIRKEN HAR 41 menigheder rundt
iStockphoto.com
omkring i Danmark. Mange af dem minder meget om hinanden – den største forskel er antallet af medlemmer. Enkelte menigheder har eksperimenteret med andre former for gudstjenestefællesskaber, men de allerfleste kører efter samme skabelon. I strategioplægget, som bliver fremlagt til debat ved generalforsamlingen i 2021, kommer besty relsen med forslag til to nye ty per fællesskaber, der skal supplere det, vi kender i dag. Det ene kalder vi ”vækstgrupper“, og det andet kalder vi ”menighedscentre“. I denne artikel vil jeg fortælle om ”menighedscentre“.
Folkehuset Absalon
Adventnyt nr. 6 december 2020
For at forstå, hvad jeg mener her, skal du med mig på tur til Vesterbro i København. På Søndre Boulevard finder vi Absalon Kirke, som for nogle år siden blev solgt og i dag er omdannet til et folkehus. Her samles lokalsamfundet, her er der fællesskab, her finder du et støttenetværk, og her spredes der glæde. Visionen er at lokke lokalsamfundet væk fra tv-skærmen og ned i Folkehuset for at møde virkelige mennesker. Ejeren forsøger at gøre Folkehuset til en udvidet stue fyldt med venner, bordtennis, musik, mad og drikke. Udgangspunktet er, at det er de sociale relationer, som gør livet meningsfyldt. Folkehuset Absalon skaber rammerne, hvor disse relationer kan opstå og sty rkes. Jeg var meget nysgerrig efter at høre, hvordan de var lykkedes med projektet. Jeg havde forventet at blive præsenteret for en genial strategi, men
jeg blev skuffet. Det hele var forbavsende simpelt! Folk ”lokkes“ til med perleplader, backgammon, bordtennis, mad, drikke og i weekenderne musik. Skuffelsen blev dog hurtigt vendt til begejstring, for hvis det er så enkelt, så må det kunne kopieres mange andre steder. Et af de store trækplastre er fællesspisning hver aften. Syv dage om ugen kl. 18.00 kan du spise et måltid mad for 50 kr. Der er kapacitet til 250 personer, og det er klogt at købe en madbillet på forhånd. Der bliver ALTID udsolgt, og HVER aften må de afvise folk, som har satset på en billet i døren. Tænk sig, at de må afvise folk til fællesspisning, fordi der er fyldt! Konceptet ved fællesspisningen er at sætte folk omkring borde med plads til otte, hvor man ikke kender hinanden. Maden må man hjælpe hinanden med at hente og servere. Bagtanken er, at man på den måde bliver nødt til at komme i kontakt med nogen, man ikke normalt snakker med. En anden sjov detalje er, at du ikke finder nogen skilte, der viser vej til toilettet. Her er du tvunget til at spørge nogen og dermed indlede en samtale med en fremmed. Om formiddagen og eftermiddagen er folkehuset åbent for spil og hygge. Lige når man kommer ind, er der to store bordtennisborde (som altid er i brug), og ellers i resten af det, som var skibet i den tidligere kirke, er der opstillet borde. I koret er der en scene, og i apsis et lille køkken med mulighed for at købe varme drikke og kager. Hele eftermiddagen ligger der spil på bordene, og du kan spille ludo, backgammon eller andre brætspil både med venner og andre, som endnu ikke er dine venner.
