3 minute read
Karen Elisa og Hans Anton Pedersens fond ophører
I 2017 blev vidnesbyrdene printet i 10 kopier og fordelt blandt menighedsmedlemmer udover landet. Det var i forbindelse med et stort skandinavisk missionsmøde, som blev afholdt i Adventistkirken København som offentlig virksomhed. Sommeren 2022 er vidnesbyrdene blevet trykt igen med de seneste opdateringer, denne gang indbundet. Også den svenske udgave trykkes for første gang.
Du kan selv printe bøgerne som pdffiler fra hjemmesiden effatha.dk/bog – eller spørge mig om at printe for dig. Henvendelse over hjemmesiden. Vidnesbyrdene er læsbare på effatha.dk/ ellenwhite eller ellenwhite.dk
Anbefaling
Det er min varmeste anbefaling, at alle menighedsmedlemmer læser Vidnesbyrd for menigheden 1-9. De er skrevet som råd, vejledning og irettesættelse for menighedsarbejdet – så menigheden kan gennemgå de kriser, den er i nu.
I vidnesbyrdene bind 5 side 62 og side 654 skriver Ellen White direkte om vidnesbyrdenes troværdighed, at det er budskaber fra Gud! Tro det eller lade være.
Min anbefaling er at læse det fulde og komplette værk, som står til vores rådighed i dag. Her kan du vælge artikler ud efter din vurdering og bygge videre fra andre kapitler i Vidnesbyrdene, og – om Gud vil – kommer du hele værket igennem! Rådene er til revselse, opbyggelse og vejledning til menigheden. De hjælper os i de udfordringer, menigheden står over for i dag, så menighedsfællesskabet bliver rustet over for fristelser fra højre og venstre, og til at stå fast på det, vi har.
Alle, som deltager i menighedslivet, må læse vidnesbyrdene – uanset hvilket sprog, man måtte foretrække at læse dem på.
Tekst: Lehnart Falk, bestyrelsesformand i KEHAP-fonden
KAREN ELISA PEDERSEN, der boede som nabo til Adventistkirkens hovedkontor i Nærum, valgte at sætte sin arv i en fond, der skulle udloddes i legater til at ”udbrede syvendedags adventisternes budskab om de afsluttende begivenheder i denne verdens historie“.
Karen Elisa udpegede selv bobestyrer/advokat samt fondens formand og bestyrelse. Fondens levetid skulle være begrænset, og i dialog med advokat blev det bestemt, at fondens midler skulle bruges inden for 15 år.
En enig bestyrelse udvidede fra fondens begyndelse formålet med følgende ordlyd: ”Det er bestyrelsens største og fornemste mål at se fondsmidlerne brugt til at skabe vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Projekter med fokus på medlemsøgning vil derfor blive prioriteret højt. Bevillinger gives til konkrete tiltag i Danmark, der har målbare målsætninger, hvorpå der forventes dokumentation og afrapportering.“
Som det fremgår af skemaet, var fondens startkapital 5.929.224 kroner. Skemaet viser også den årlige størrelse af bevillingerne, og at der er bevilget flere penge end det oprindelige beløb. Det skyldes en klog og forsigtig investering af midlerne. Vi har således i fondens levetid tjent yderligere 1.630.888 kroner.
De næsten 80 ansøgninger, der er bevilget, har været meget forskelligartede. Kreativiteten har været stor i menighederne. Vores kirker og medlemmer er blevet rigt velsignet på grund af Karen Elisas arv til den menighed, hun elskede højt og arbejdede for i mange år. Bestyrelsen har strakt sig langt for at opfylde de mange kreative ideer, men har dog måttet give nogle afslag på de ansøgninger, der var for langt væk fra fondens oprindelige formål.
Nu nærmer tiden sig for udløbet af de 15 år, og et flertal i bestyrelsen har i dialog med Civilstyrelsen besluttet af udlodde fondens sidste midler på 1.253.000 kroner til Adventistkirken i Danmark (DDU). En stor del af dette beløb er øremærket til en moderne oversættelse og udgivelse af de fem store bøger af Ellen White, men der vil også være beløb til fortsat at støtte missionsprojekter i Karen Elisas ånd. Arne Elkjær, som har været medlem af fondens bestyrelse i alle årene, vil i dialog med Unionens embedsmænd sikre, at dette sker efter samme retningslinjer, som fonden har haft.
Der skal lyde en stor tak til Karen Elisa Pedersen for de velsignelser, vi har fået lov at opleve takket være hendes offervillighed.
År Antal bevillinger 2009 2 2010 7
2011 2012 3 7
2013 2014 2015 5 4 6 Bevilgede beløb 134.000 224.000 495.321 388.453 788.147 187.226 146.000
2016 2017 3 5
222.468 287.647 2018 9 211.090 2019 15 1.177.791 2020 6 1.727.571 2021 6 317.118 2022 1 1.253.280 TOTAL 79 7.560.112
Oprindelig arv Afkast på arv TOTAL 5.929.224 1.630.888 7.560.112