9 minute read
Seniorsiderne
TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.
set i bakspejlet
På gensyn
Et af de forhold, der fylder meget i adventistseniorers bevidsthed ved udgangen af 2022, er de mange venner, der sov ind. Mens de levede, fyldte de vores tilværelse med venskab og varme, nu kan vi bare mindes og savne.
Mange af dem øvede indflydelse langt ud over den nærmeste vennekreds, den lokale menighed og Adventistkirken i Danmark. Vær med til at takke Gud for det, de var, og bed til, at vi, der får lov at opleve 2023, må bære deres indflydelse videre.
Stjernestunder
Man skal aldrig glæde sig før dagen efter, mente Storm P. Jeg er nok lidt uenig, for man kan jo godt glæde sig både før og efter en begivenhed. På den måde skaber man sig stjernestunder.
Én af årets stjernestunder blev sommerstævnet på Severin. Folk i min omgangskreds taler stadig om det. Det var positivt at møde trosfæller fra andre lande. Det var berigende at være sammen med gamle venner. Det var opbyggende at lytte til stævnets undervisere. Og det var godt at kunne rejse hjem med et: På gensyn.
En stjernestund blev også turen til Holland. De mange indtryk: de blomstrende tulipaner, fællesskabet i bussen og mødet med andre anskuelser. Pludselige initiativer kan altså godt skabe stjernestunder.
For mange adventistseniorer har individuelle mærkedage skabt lignende højdepunkter. De fleste har lyst til at markere sådanne dage ved at kalde gode venner sammen og har gjort det. Jeg håber, vi hver især har husket at sige tak der, hvor vi var med.
Og nu sidst på året har vi så haft anledning til at deltage i seniorarrangementer hhv. øst og vest for Storebælt. Jeg håber, at de også kom til at høre til årets stjernestunder.
På falderebet
Et kig ind i 2023 er som at se på et vindue – man kan lade blikket standse der eller se igennem det, hvis man vil, og spejde ind i fremtiden.
Som senior har jeg derfor brug for at bede: Lær mig, min Gud, at se dig i alle ting, og lige meget hvad jeg gør at gøre det for dig.
Og så har jeg blot at tilføje: Må Gud give dig en rigtig glædelig jul – og et velsignet nytår!
Korset
OG JULEN
På baggrund af kirkeårets fokus på Jesu første komme har seniorforeningens formand gjort sig nogle tanker om den strid, der altid har været omkring Jesu identitet.
TEKST Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen Ordet om korset
Kort efter år 1781 udkom en ny bog i det romerske imperium. Det var filosoffen Kelsos, der udgav bogen: ’Den sande lære’.2 Heri hævder han, at de kristnes religion er udtryk for en forvrængning, ligefrem en forgrovning af autentisk religion. Ved autentisk religion forstår han anerkendelsen af én højeste gud, der gennem guderne virker i verden.3
Kelsos bruger enhver anledning til at nedgøre og håne de kristne. Han omtaler dem som dumme, uvidende, uciviliserede og naive med parasitære adfærdsnormer. Med deres undergravende forkyndelse påvirker de uvidende og letbevægelige elementer i de nederste samfundslag. Derfor er deres lære et generelt angreb på alt, der fortjener betegnelsen visdom, fromhed og civilisation.
Om Jesus siger han, at han selv opfandt jomfrufødslen, og at han var født ind i en jødisk familie af en fattig kvinde fra landet, som tjente til sit underhold ved at spinde. Hun var smidt ud af sin mand, der var håndværker…4
Korset forarger
Allerede i disse udtalelser får vi et fingerpeg om hans forargelse over de kristnes ydmyge kår og manglende uddannelse, og han fortsætter med at beskrive deres gud som en gud uden rygrad. Ikke bare er han [Jesus] født under usle kår, men han er en svækling og ikke en urørlig fyrste. Den sande lære vil have en urørlig og almægtig Gud, der ikke har ”brug for hjælp, og han bliver ikke jaloux på nogen.“5
Han er også forarget over Guds fokus på de svage og syndige. ”Hvad er denne præference for syndere over andre.“6 Hvilken gavn har en magtfuld og suveræn Gud af svæklinge?
I dag – som i det romerske imperium – handler livet om at skaffe sig magt og at udøve denne magt. Hele ideen om en Gud, der er sårbar, blød og imødekommende er umulig for Kelsos. For ham handlede magt om at undertrykke og udnytte, som Jesus beskriver det i Matt 20, 25-28: ”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“
Kelsos fortsætter:7 ”Lad os igen begynde forfra med den lange række af beviser (for sandheden). Og jeg kommer ikke med nogen nye udtalelser, men siger kun det, der for længst er slået fast. Gud er god og smuk og velsignet, og det i den allerstørste og vidunderligste grad. Ville han komme ned mellem mennesker og gennemgå en forandring og det en forandring fra godt til ondt, fra dyd til last, fra lykke til elendighed og fra det bedste til
det værste? Hvem ville vælge en sådan ændring? Det er en dødeligs natur at gennemgå forandring og omformning, men for en udødelig at forblive den samme og uændret. Gud kunne altså ikke gennemgå en sådan ændring.“
Tanken om at skulle opgive magt for at tjene andre ligger fjernt fra Kelsos’ tankegang – og fra menneskelig tænkning generelt. Vi må også slås med det i vores menighed, bl.a. når vi diskuterer trospunkter. Vi har meget at lære fra det, som Paulus kalder korsets dårskab (1 Kor 1, 18-25): ”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.“
Håndtering af magt
Paulus siger, at Guds kraft til personlig forvandling ligger i forståelsen af netop det mysterium, som Kelsos kæmpede med, – håndtering af magt. Syndefaldet handlede om, hvem der skulle have magten i universet. Korset handlede om Gud, der opgav magten. Og derfor erklæres som universets fyrste (Åb 5, 12-13).
Vi mennesker klynger os til magten, og vi bruger den igen og igen til egen fordel. Også i kirken, når vi argumenterer teologi – læren om Gud. Men både Jesus og Paulus siger, at så længe vi bruger magten til egen fordel, så vokser vi ikke åndeligt. For vores fokus er forkert. Guds kraft til forvandling ligger i forståelsen af korsets dårskab, som Paulus kalder det. (Rom 1,18) Det er evangeliet, der ”er Guds kraft til frelse, for enhver som tror“.
Jeg tror på en begyndende forvandling allerede her på jorden. Det begynder, når vi indser og kæmper med os selv for at vise det samme sind overfor hinanden, som var I Kristus Jesus, — når vi ikke hver især tænker på vores eget, men tænker på andres ve og vel, så sker der noget (Fil 2,4-5).
Det er det, den kommende højtid handler om. Desværre drukner dens budskab ofte i farver, nisser, gaver og julemad! Men en ydmyg frelser blev født i en krybbe, for at synderen – den laveste i universet – kan få evigt liv. For Kelsos var dette en dårskab. For dig og mig er det et håb og en begyndende indre forvandling. Gud kom ikke for sin egen skyld, Gud kom for din skyld!
1+2Desværre er bogen gået tabt, men vi har en del af den bevaret i Origenes’ modsvar fra omkring år 244. Origenes’ bog hedder naturligt nok ’Imod
Kelsos’. At Origenes skrev sin bog kan tyde på, at kristendommens udbredelse blev hindret af Kelsos’ skrift og måde at tænke magt på.
3 https://denstoredanske.lex.dk/Kelsos
4 Celsus' view of Christians and Christianity (bluffton. edu) bog 1 kap 1.
5 Ibid., bog 3 kap 55.
6 Ibid., bog 3, kap 64.
7 Ibid., bog 4, kap 14.https://www.jstor.org/stable/ pdf/27900311.pdf
Om at tage
Tekst: Walder Hartmann
VI SAD FORLEDEN i en lille mandegruppe, hvor vi holdt vores månedlige frikvarter, og berørte emner som: Præstationsangst, fuldkommenhed, livsglæde, kirkegang, ligeværdighed etc.
En af replikkerne lød: ”For mig er det evige liv ikke noget, jeg kan gøre mig fortjent til, men min omgang med andre er med til at vise, om jeg har fravalgt det.“
Et par dage senere kom jeg til at tænke på Paulus og hans bemærkning i Fil 4, 4-6: ”I skal huske at glæde jer over, at I tilhører Kristus. Jeg siger det igen: Glæd jer! Alle skal vide, hvor omsorgsfulde I er, for Kristus kommer snart. I skal ikke bekymre jer om noget. Når I beder til Gud og takker ham, skal I sige, hvad I har brug for, uanset hvad det er.“
Hvad du ønsker, skal du få!
Det er blevet tid at skrive ønskesedler. Jeg er selv født i december, så jeg kunne altid nøjes med én ønskeseddel, men når jeg ønskede mig sjove ting, fik jeg som regel fornuftige ting i stedet.
Senere fandt jeg ud af, at det var jo de fornuftige ting, jeg havde mest brug for. Mine forældre så altså altid klarere end mig.
Det har jeg også lært at underordne mig, når det gælder mit forhold til Gud. Gud ser bedst, og det, jeg har brug for netop nu, er der allerede. Og det, der er, kan man komme ud for. Christiane Gammeltoft Hansen beskriver det på denne måde:
på forskud
Man kan komme ud for farven blå uendelig og lysende Man kan komme ud for lugten af sødlig, tung parfume og grå rosenkrans Man kan komme ud for rullende latter der bygger op nedefra uhæmmet og fri Man kan komme ud for musik ord glider af på
Hvorfor så denne daglige afprøvning af glæden? Den lurende skepsis?
Glæd jer! er det blevet sagt
Gudsriget er der allerede nu
Glæd dig over det, nyd det i det fællesskab, du er en del af, og tag bare glæden på forskud over, at det fortsætter i al evighed for enhver, der ikke fravælger det.
