1 minute read
Hjælpeaktion på Ringsted Privatskole
Hjælpeaktion 2022 på
Ringsted Privatskole
Efteråret er en fin tid. Høsten er kommet i hus, og naturen gør klar til vinteren. Vi ønsker at lære vores elever om næstekærlighed og medmenneskelighed. Vi skal tage os af vores næste, og vores næste kan nogle gange befinde sig længere væk.
HJÆLPEAKTION ER EN god måde at gøre eleverne opmærksomme på, at ikke alle har det lige så godt, som vi har det – og med en lille indsats kan vi være med til at gøre en forskel. Vi har fundet en måde at samle ind til Hjælpeaktion, som fungerer for os. Hver torsdag i november og en enkelt i december laver klasserne mad på skift til hele skolen. For at der kan være noget at lave mad af, donerer forældrene råvarerne. Eleverne laver det til et måltid mad sammen med deres klasselærer, og til slut bliver maden solgt til eleverne. For de penge, der kommer ind, udvælger vi på demokratisk vis fra ADRAs hjemmeside, hvad vi vil støtte. Det er i tidens løb blevet til en hel del huse, vandkilder, cykelambulancer, nødhjælpspakker og meget mere.
TEKST Glenn Sandbeck er skoleleder på Ringsted Privatskole. Foto fra skolens Facebookside.