SABUS

Tanker fra SABUS’ besøg på Færøerne

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

DA VI AFTALTE at lave en tur til Færøerne i SABUSregi, satte vi os ned og lavede en liste over, hvad vi kunne få ud af det:

Hvornår kunne vi lægge aktiviteter ind, som gav mening for menigheden? Kunne vi lægge aktiviteter ind, som gav mening for skolen, der ligger ved siden af kirken? Kunne vi nå at se og opleve noget af al den fascinerende natur, som Færøerne byder på? Kunne vi få ideer til fremtidige SABUS-arrangementer? Listen var lang, og vi nåede sandelig også vidt omkring. Og vi har også lært, at på Færøerne har man en plan, indtil vejret kræver en anden!

Oplevelsen af Færøerne

Vi landede i Vágar efter en ekstra times kredsflyvning omkring lufthavnen i så tæt tåge, at vi bogstaveligt talt ikke kunne se ud til landingsbanen fra flyparkeringen. Ingen bjerge, ingen natur – bare tåge!

Men som dagene gik, lettede tågen, og aktiviteterne foldede sig ud. Vi delte 1.000 indbydelser ud til SABUSfamiliegudstjeneste til alle private hjem omkring kirken. Vi stod på gågaden og delte kakao og indbydelser ud til kolde handlende. Vi delte invitationer og slikkepinde ud til alle klasser på skolen, som ligger sammen med kirken i Tórshavn. Vi lavede hyggelige aktiviteter og bagte pandekager over bål med hele skolen. Og så sluttede vi af med at holde en SABUS-familiegudstjeneste med temaet: JEG ER MED! Temaet sat i perspektiv

Det føltes som en tur med mange succeser. Og så fik jeg pludselig en masse tanker omkring temaet:

JEG ER MED! For jeg har helt personligt været i situationer, som jeg ikke plejer at være i. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har mærket Gud på en anden måde, end jeg plejer. Og det har føltes, som om jeg har kunnet melde ind i forhold til Hans planer på en anden måde, end jeg plejer. Og det er de små ting, jeg er stoppet op ved – og også de store.

Jeg bliver altid fascineret af Guds natur! Her møder jeg for alvor Hans mesterværk og vælde. Imellem bjergene, i bølgerne, magten i blæsten og regnen og i solnedgangen. Og her kan Færøerne for alvor noget! I mødet med mennesker opdagede jeg, at når jeg bare har en kop gratis kakao i hånden, så er det slet ikke så svært at komme i snak med tilfældige mennesker. Og når jeg er åben overfor deres måde at se livet på, så er det let at få lov at fortælle dem om Guds kærlighed. Så længe vi er enige om, at det er okay, at vi ikke er helt enige, så kan vi få lange snakke, hvor jeg også kan få lov at fortælle om, hvorfor jeg tror, at Gud elsker os. Jeg har ærlig talt aldrig brudt mig om at missionere på gader og stræder, men her virkede det. Her turde jeg godt række hånden op og sige: JEG ER MED! – og Gud var lige der – sammen med os på gågaden!

– ikke kun for spejdere

Tekst og foto: Jakob Falk

DET ER MIDT i oktober, og temperaturen i søerne omkring Silkeborg er faldet til blot 12 grader. Det er ikke lige tidspunktet, hvor man umiddelbart ville være i vandet, men det ville de seje rovere! De begav sig ud på et hike, hvor de skulle navigere gennem Silkeborg, løse spændende poster, prioritere deres tid i den stramme tidsplan og krydse åen, enten med eller uden våde fødder. Yderligere skulle de sejle i kano, lave deres egen aftensmad og på en tur rundt i Sejs Hede under stjernerne. Sidst endte de i en lokal spejderhytte, hvor der blev afholdt et roverråd. Her blev der talt om visionerne og strategierne for fremtidens roverarbejde, og stemningen var helt i top! Det er nemlig ikke kun spejdere, der kan kalde sig rovere, men alle, der er over 15 år, interesseret i friluftsliv, sjove oplevelser og fællesskab, er rovere!

Hør her hvad Astrid fortæller om turen:

Hvad synes du, var det fedeste på turen? Jeg synes, det fedeste på turen var at samarbejde med mit hold og ikke at vide, hvad der kom til at ske. Posterne var nytænkende, hvilket var fedt, fordi det var noget, jeg ikke havde set før, som at finde priser på forskellige varer i en Circle K. Det synes jeg var den fedeste post, fordi der ikke var noget, jeg skulle kunne i forvejen. Hvordan var det at deltage i Rover Hiken uden at have erfaring med spejder? Jeg er det, der kan kaldes for en tur-spejder. Jeg har ikke særlig meget erfaring med spejder og er ikke den typiske spejdertype. Men derfor elsker jeg at være med på ture som denne, fordi der er et super godt fællesskab. Man behøver nemlig ikke at være erfaren spejder for at deltage, for det er sjove poster, som alle kan deltage i.

Hvad kan du tage med dig fra Roverrådet? Til Roverrådet fortalte Jakob om de fremtidige planer, der vil være for Rover. Jeg synes, at det var virkelig godt, at han fik os til at brainstorme og snakke sammen om, hvad vi kunne tænke os af fremtidige planer og ture. Efter mødet havde jeg i hvert fald en følelse af at have bidraget og var spændt på det kommende år!

Rover Hiken var startskuddet på meget mere outdoor og friluftsliv for alle, der er over 15 år gammel og nysgerrig på fede oplevelser og et stærkt fællesskab.

Familielejr

på Himmerlandsgården

Tekst: Anne-May Müller / Foto: Camilla Nygaard Ukoha, Anne-May og Thomas Müller

DE FLESTE FAMILIER lever travle og adskilte liv. Men en efterårsferie på Himmerlandsgården ændrer på det – i hvert fald i de fem dage, vi er der. For der er masser af tid, ro, nærvær og muligheder for, at børn og forældre kan være sammen og deltage i en række aktiviteter, som styrker dem som familie.  Når naturen iklæder sig smukke farver og lunt vejr, så giver det muligheder for mange sjove aktiviteter: traktorture, drageflyvning, ekspeditioner og gode samtaler rundt om bålet. I ndendørs var der kreaværksted, legestue, brætspil, bordtennis og en masse sjove lege. Hver dag begyndte og sluttede med en fælles andagt for hele familien, og lørdag nød vi en formiddag sammen med fokus på Jesus som den gode hyrde, der inviterer alle til at følge ham i tjeneste for ham og andre. To gange havde vi besøg udefra til de voksne, som fik ekstra viden og inspiration til at være kristne forældre, der tilgodeser deres børns behov og åndelige oplæring.  SABUS er klar igen næste år, 18.-22. oktober 2023, med endnu en fantastisk efterårs-familielejr. Og er du i tvivl, om det er noget for jeres familie, så bare spørg nogle af de 125 deltagere, vi havde i år, og de kan helt sikkert overbevise dig om, at det er det!

KORTE HISTORIER

Vikinger på stenbroen Foto: Torben Rasmussen

Spejderne giver liv i menigheden

DEN 17. SEPTEMBER var en stor dag i Adventistkirken i Faxe. Her var der for første gang i mange år en spejdergudstjeneste med menighedens egne børn. Det var familiespejdergruppen, der holder til i Egehytten i Faxe, der holdt gudstjeneste med nåleuddeling. Børnene fortalte bibelhistorien om Guds ledelse af israelitterne i ørkenen gennem skuespil og sang, og det gjorde de virkelig flot. Det var en meget glad og rørende dag for alle i menigheden, og fællesskabet fortsatte efter gudstjenesten med fællesspisning, hvorefter spejderne og deres familier tog ud til Egehytten og sluttede dagen med bål og sang.

Lovsangsweekend for unge

UNGE FRA HELE landet var samlet i Egehytten i Faxe den sidste weekend i september, hvor tilbedelse og fællesskab var fokus for programmet. Der var sat tid af til, at det åndelige fællesskab gennem sang og bøn kunne få plads, men derudover var det at være sammen det, der bandt weekendens program sammen. Der blev spillet spil, snakket og hygget, og det var tydeligt, at det er værd at mødes om både det åndelige og det sociale på en måde, hvor der er god tid til det hele.

Naturen kalder…

VI VED GODT, at naturen rummer kvaliteter, som vi har brug for at mærke i vores travle hverdagsliv. Den ro og de sanseindtryk, vi finder i naturen, er livgivende og livsbekræftende. Det ved de unge godt, og derfor er det ikke så mærkeligt, at der har været mange ture i det fri hos flere grupper af spejdere og unge rundt om i hele landet gennem dette efterår. Spejderne i Randers og på Vejlefjord har været på kanoture på åerne i det østjyske, og på Sydsjælland har en stor gruppe unge, der er vokset op i Adventistkirken, været på tur med kanoer og kajakker. Det er også blevet til store udenlandske eventyr i ungdomsforeningen Pitstop i Nærum på deres weekendtur med kano i Sverige og hos roverne i Silkeborg, der har været på vandretur i fjordlandet i det vestlige Norge. At færdes i Guds skaberværk bringer os tættere på Skaberen, og derfor er det fantastisk, at naturen bliver brugt i alle grene af kirkens arbejde blandt børn og unge.

Vikinger på stenbroen

PÅ ASFALTEN STÅR et bålfad med grillkul og et bål, der om lidt skal sende dufte af nybagt fladbrød ud mellem husene på Nørrebro. På et bord i den lille skolegård er der virkelig noget for øjet, for her er det som at træde ind i en tidsmaskine. Ved bordet står vikingekvinden Jette eller Saga, som hun hedder, når hun hver sommer flytter ind i Sagnlandet Lejre. Hun er iført en flot kvindedragt, som det kunne have set ud for 1100 år siden. Hendes datter Sigrid er også klædt på til lejligheden, og sammen guider de spejderne i Svanevej Trop gennem aftenens program, hvor der både bliver flettet snore, lavet små vikingedukker, kærnet smør, lavet flødeost og bagt fladbrød på den gamle vikingpande…