Adventnyt nr. 6, oktober 2022

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 6 · december 2022

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Næstformand

Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole)

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation)

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Dansk Bogforlag

Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk

Foreningen for Danske Adventistseniorer

Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 4558 7770

Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700

Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økono miske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efter ladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773 , hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Adventnyt nr. 6 december 2022

INDHOLD

03 Leder

04 Rundt omkring

08 Unionens sider: En god arbejdsplads?

10 Den lille græder – hvad gør du? 12 Den glemte folketælling 15 Dagbog fra Grønland 18 Vidnesbyrd for menigheden 1-9

19 Karen Elisa og Hans Anton Pedersens fond ophører

20 Utopia – religiøst fatamorgana eller guddommelig masterplan 22 Hjælpeaktion på Ringsted Privatskole ADRAnyt: Julegavekatalog

23 HappyHand – tøj og bæredygtighed 24 Støt freden i julen 26 Vejlefjordskolen: Plantebaseret mad Det nytter at hjælpe 28 SABUS Jeg er med! SABUS på Færøerne Rover hike – ikke kun for spejdere Familielejr på Himmerlandsgården Korte historier 32 Seniorsiderne 2022 set i bakspejlet Korset og julen Om at tsge glæden på forskud 36 Lykønskninger 38 Arrangementer og annoncer 40 Mindeord 42 Annoncer 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Fællesskabet som et vidnesbyrd

Forside: Det var urolige tider, dengang Jesus kom til os som menneske. I verden omkring os i dag er uroen rykket tættere på, end den har været længe. Men selv midt i bekymringer og ufred, er Guds fred en gave til os... Foto: iStockphoto

Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Det skete i de dage...

NÅR DISSE LINJER læses, er vi kom met til årets sidste måned i et be givenhedsrigt og uroligt år. Mange af begivenhederne ville vi gerne have været foruden, især krigen, der desværre igen kom til Europa.

Verden er på mange måder blevet mindre, og selv om Ukraine kan føles langt borte, ligger landet kun få minutter fra Danmark, når man taler om moderne krigsførelse. Og da sabotagen på Nord stream-gasledningerne skete ud for Bornholm, kom urolighederne pludselig meget tæt på Dan mark.

Ja, verden er urolig. Og selv om vi her i Danmark ved midsommer synger, ”Vi vil fred her til lands“, så må vi erkende, at ikke alle ønsker fred.

Men midt i uroen bliver vi i denne tid igen min det om Fredsfyrstens omsorg for os mennesker.

Inden længe mindes vi endnu en gang barnet Jesus, der kom til verden for at skabe fred – fred i vores hjerter og fred med vores næste.

Og lad så være, at julen oprindelig var en hedensk fest, og at Jesus sandsynligvis slet ikke blev født i december måned. Det er ikke så vigtigt – det, der er vigtigt ved julen, er, at vi minder os selv og hin anden om, at Jesus blev menneske, led og døde for vores skyld. Han kom som Fredsfyrste.

Og selv om vi ikke oplever fred omkring os her og nu, har han lovet at skabe et evigt fredens rige en dag. Men allerede nu kan vi opleve en forsmag på Guds fred i vores hjerter. Paulus siger det på denne måde:

”Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus“ (Fil 4,7).

I en nyere julesalme udtrykker Svend Erik Peter sen julens sande budskab med disse ord:

”Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver? Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer.“

Jeg ønsker alle en velsignet og fredelig højtid.

Adventnyt

Redaktør

Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann

Tryk

PR Offset, Fredericia

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.900 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 1 2023 , udkommer 6. februar Deadline for materiale: 2. januar 2023 Nr. 2 2023 , udkommer 3. april Deadline for materiale: 27. februar 2023

Svanevej Privatskoles elever løber

ÅRETS MOTIONSDAG FOR skolerne blev for Svanevej Privatskole afviklet som et sponsorløb, hvor eleverne løb for at samle penge ind til elevrådet. En del af pengene skal herefter gives videre til velgørenhed efter deres eget valg.

Skolen og elevrådet er dybt taknem melige for de mange bidrag, der kom ind. Til start var der 45 elever, der knoklede og løb for at skaffe så mange penge som muligt.

En stor tak til familie og venner for sponsoraterne, og også tak til REMA 1000 Frederikssundvej, der støttede med frugt til de løbende elever.

GAiN-konference i Bukarest

DEN 14.-18. OKTOBER 2022 blev der af holdt GAiN Europe, en medie- og kom munikationskonference mellem TED og EUD (de to europæiske aventistdivisioner). Fire dage med netværks dannelse, møder og ny viden. Det var tre år siden, at den seneste GAiN-kon ference var blevet afholdt, så der var lagt op til nogle spændende dage. For at give et indblik i, hvad man får ud af sådan en konference og lidt om, hvad der skete, fortæller Peter Larsen og Li nea Christiansen om, hvad de har fået ud af GAiN, og hvad det bedste har væ ret ved konferencen.

Peter: Der var flere forskellige under visningsspor, man kunne følge. Her var der absolut valuta for pengene. Jeg fulgte bl.a. en gruppe med ”strate gisk kommunikation“, som er vigtigt i mit nye job for kirken. Søndag bød på

spændende undervisning om digital markedsføring med fokus på sociale medier. Ende lig var der også tid til åndelige re fleksioner om, hvordan vi rækker ud til den moderne europæer i 2022.

Det bedste var undervisningen og analyser af situationen på det europæ iske kontinent med udfordringerne om at nå ud til mennesker i dag. Skal man fremhæve noget, bliver det uden tvivl det at møde de ukrainske delta gere, som kæmper en helt anden kamp end den, vi andre kæmper med til dag lig. De fik en særlig varm velkomst, som viser, at vi først og fremmest er brødre og søstre i troen.

Linea: Noget af det fedeste ved at være på GAiN var alle de nye mennesker, man mødte. Vi fik et specielt fælles skab med de andre unge. Den ene af

ten mødtes vi unge for at snakke sammen, blive inspirerede og lære hinanden at kende. Det var su perspændende at mødes med andre, der arbejder og har nogenlunde sam me interesser. Vi fik dannet et stærkt fællesskab, og vi snakker stadig sam men om, hvordan vi kan styrke hinan den i vores arbejde for kirken.

Derudover var det fedt at lære noget mere fagligt. Der var mange dygtige talere, der havde spændende viden og mange tanker at dele ud af. Jeg synes selv, at det var spændende at høre om, hvordan vi kommunikerer med den verden, vi lever i og få inspiration til, hvad man kan gøre her i Danmark.

Kilde: Svanevej Privatskoles Facebookside

Tekst: Rebecca Lundqvist / Foto: Linea Christiansen

Fredericia menighed er fyldt 100 år

TILBAGE I EFTERÅRET 1921 begyndte adventistprædikanten L.J. Kirkeløkke at holde offentlige møder i Fredericia. Kirkeløkke var en sjælevinder, der i sit virke døbte rigtig mange menne sker. Han var selv blevet adventist i Ringe menighed og havde før da væ ret kaptajn i Frelsens Hær. Hans virke i Fredericia i løbet af det følgende år var kendetegnet ved en konsekvent annoncering af møder i byens aviser. Møderne blev holdt på Afholdshotellet i Fyens Gade – huset står der stadig.

Verden havde været igennem en verdenskrig og en pandemi, og mange mennesker var i disse år modtagelige for et budskab om, hvordan Bibelens profetier kastede lys over den aktuelle verdenssituation. Et af hans første mø der havde titlen: ”Skumring eller gry over jord? – Et blik på verdenssituatio

nen med dens forvirrende og opløsen de forhold på alle områder. Hvor glider vi hen, og hvad går vi i møde? Hvad si ger Skriften?“

I løbet af det næste år holdt Kirke løkke møder hver uge. Efterhånden blev der møder to gange om ugen. Ud over et emne midt i ugen blev der nu i avisen annonceret med ”sabbatsmøder“.

22. juli 1922 kunne Kirkeløkke døbe de første 8 nye adventister. I lø bet af de næste måneder blev flere døbt og 7. oktober kunne menigheden stiftes med 26 medlemmer. Stort set alle medlemmerne havde før tilhørt ”Missionen“.

I januar 1923 kunne adventisternes formand berette, at der i det forgangne år var blevet stiftet 3 nye menigheder – Fredericia var en af dem.

I dag er der en lille menighed, der mødes i kirken på Chr. Winthersvej. Menigheden havde egentlig opløst sig selv på et menighedsmøde for et par år siden, men siden er der flyttet et par yngre medlemmer til, og nu er menig heden fyldt 100 år. Vi ønsker hjerteligt tillykke og Guds velsignelse!

Festlig høstgudstjeneste i Vejlefjordkirken

SABBATTEN DEN 8. oktober havde vi høstgudstjeneste i Vejlefjordkirken. Der er tradition for en flot udsmyk ning foran i kirken, og denne gang var ingen undtagelse. Medlemmerne havde bidraget med frugt, grønsager og meget andet godt. Da alle varerne efter gudstjenesten bliver afleveret på Kvindehjemmet i Vejle, havde man appelleret til, at folk ikke ”bare“ kom med letfordærvelige fødevarer, så der var både blomster, drikkevarer og ko lonialvarer, og alt var smukt indram met af årstidens grene og blomster.

Programmet var i høj grad præget af skolens børnekor, og derfor var man

ge af børnenes forældre mødt op. Det var hyggeligt at se så mange, der ikke normalt kommer til gudstjeneste i kir ken. Til indledning kom børnekoret syngende ind i kirken med yderligere bidrag til udsmykningen, og i løbet af programmet fik vi flere gange glæde af korets sange. Nogle af skolens gymna

sieelever stod for lovsang, og René Bid strup prædikede om ”at være og bære god frugt“.

Som noget nyt streamer Vejlefjord kirken gudstjenesterne hver sabbat. Efterfølgende ligger de på Youtube, så man kan se eller gense dem der.

Tekst og foto: Holger Daugaard

Tekst og foto: Lasse Bech

Efterårsmøde for afrikanere i Silkeborg

HERBOENDE NYDANSKERE FRA Østafrika (Burundi, DR Con go, Rwanda og Uganda) havde sat hinanden stævne til en åndelig festsabbat den 29. oktober i Adventistkirken i Sil keborg. Og det blev en festdag uden lige. De kom i en lejet bus fra Aars og Viborg og med tog, bus og privatbiler fra Brønderslev, Aalborg, Horsens, Randers, Ry, Grenå, Aarhus, Silkeborg, Skive, Herning og Thisted. Og de, som ikke boede tæt på det midtjyske område, kunne følge med på streaming lige fra Rwanda til Bornholm. Hele arrangementet foregik på fællessproget kinyarwanda med oversættelse af gudstje nesten for de danske ”gæster“, og hvor det ellers var nødven digt. De mange smil og hjertelige omfavnelser vidnede om, at dette ”miniårsmøde“ mødte et virkeligt behov.

Edison Barindas inspirerende budskab under gudstjene sten fra Esajas 6,8 om at gå bud for Herren, når han kalder, bevægede forsamlingen. Børnene fyldte godt oppe foran, da den medrivende børnehistorie om Zakæus blev fortalt. De velkendte fællessange fyldte salen med melodiske afrikan ske stemmer. Og så var der specielle sange i form af solo,

duet eller korsang indimellem. Herligt! Halvanden time om eftermiddagen var sat til side til en koncert med indslag fra alle tilstedeværende menigheder eller grupper. Det er ube skriveligt smukt, når stemmerne blot blender harmonisk sammen uden musikledsagelse. Dog var der også et par fine indslag med guitarmusik eller anden musik som ledsagelse. Et rollespil midt i det hele om den barmhjertige samarita ner i moderne fortolkning fik mobiltelefonerne med kame ra frem. Tak for en eminent koncert!

Fællesspisningen var et festfyrværkeri af medbragte ret ter med kartofter, ris, bønner og andre hovedingredienser til måltidet foruden tærter, salater og andet godt. Silkeborg menighed leverede en super dessert foruden at varetage den koordinerende og krævende opgave at få det hele arrange ret og afviklet. – Mellem gudstjenesten og måltidet og mens bordene blev stillet op, var der lige tid til et gruppebillede udenfor med Mikaels drone. – En hjertelig tak til Herren for hans velsignelse over dagen!

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Mikael Lundqvist

TAK for det I gør!

JA, SÅDAN LØD det, da jeg samlede ind i Hjælpeaktion i et parcelhuskvarter i Viborg. En ung far havde lige tastet et beløb på sin mobiltelefon, og to små piger stod og trippede ved siden af, meget optaget af billedet på forsiden af bladet. Det var en søndag formiddag i oktober, hvor solen skinnede. Og folk var gennemgående imødekommende.

Længere henne på samme vej luk kede to mindreårige drenge døren op. ”Er der nogen voksne hjemme?“ spurg te jeg. ”Jo, mor er derinde, nu skal jeg løbe ind og finde hende,“ sagde den største. Han må have fanget ideen og

givet en god beskrivel se, selvom jeg endnu ikke havde fremført mit ærinde, for ud kom han med mors pung, åb nede lynlåsen og fandt et par store mønter frem. Og sådan fortsatte det. Ikke et ord om energikrise, stigende priser, el ler at det var ubelejligt. Der er stadig væk mennesker, der gerne vil hjælpe, hvis vi vil give dem en anledning.

Derfor går vi ud med glad sind og fortsætter en menighedstradition, der har været med kirken i Danmark

i mange år. Vær med til at føre tradi tionen videre til glæde og gavn for fat tige mennesker i underprivilegerede lande.

Tak for det I gør!

Gode nyheder fra plejehjemmet Solbakken

I FORBINDELSE MED kommunens uan meldte tilsyn af plejecentret Solbak ken i Randers er der blevet udarbejdet en fin synsrapport, som ligger i den helt gode ende med en score på 19 ud af 20 mulige. Tilsynet udtaler:

Det er tilsynets overordnede vurdering, at Solbakken Pleje center er et meget velfungerende plejecenter, hvor engagerede medarbejdere og ledelse medvir ker til trivsel for borgerne. Det er tilsynets vurdering, at der er over ensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes fokus på, at det aktive hverdagsliv på stedet tilrettelægges med udgangspunkt i borgernes livshistorie og borger nes individuelle ønsker og behov.

Kerneydelsen leveres med en høj bor geroplevet kvalitet, og medarbejderne kan på relevant vis redegøre for, hvor dan det rehabiliterende og vedligehol dende sigte er integreret i kerneopga ven.

Igennem de seneste år har der væ ret arbejdet målrettet og systematisk på at skabe størst mulig arbejdslyst på Plejecentret Solbakken i Randers. Der har blandt meget andet været fokus på kompetenceudvikling og udvikling af en god kultur på Solbakken, ligesom der årligt udføres måling af trivsel og arbejdslyst, og der arbejdes målrettet på at gøre det endnu bedre fra år til år. I slutningen af oktober modtog Sol bakken så en fornem pris på den natio nale årlige Arbejdslyst Summit. Det er naturligvis glædeligt at få en anerken delse for det store arbejde, der er gjort,

men det bedste er, at medarbejdernes gode arbejdslyst smitter af på beboer nes trivsel, udtaler Centerleder Claus Mester, som udover lederuddannelse også er uddannet i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og som Arbejdslyst kon sulent.

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

Tekst og foto: Claus Mester

Adventnyt nr.

iStockphoto

Enarbejdsplads?

ADVENTISTKIRKEN ER IKKE alene en missionsbevæ gelse, men også en arbejdsplads – endda en spæn dende arbejdsplads, som i øjeblikket søger flere medarbejdere.

Ifølge Great Places to Work er en god arbejds plads defineret ved ”en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab“. De bedste arbejdspladser skaber en positiv oplevelse for alle deres medarbejdere. Triv sel er en af de store faktorer, der gør, om man er glad for at gå på arbejde, eller om man søger væk til noget andet.

Nu vil det være forkert af mig at begynde at udtale mig om trivslen på arbejdspladsen uden at bygge det på medarbejderudtalelser eller under søgelser, så det vil jeg afholde mig fra. Men i det følgende vil jeg tillade mig at fremhæve nogle af de positive sider og ligeledes være ærlig omkring bagsider ved at arbejde for kirken.

Motiverende faktorer

Daniel Pink har skrevet en bog om, hvad der mo tiverer os på arbejdspladsen og har opsummeret det i tre overskrifter: Selvbestemmelse, Udvikling, Mening (Autonomy, Mastery, Purpose). Han siger, at hvis en medarbejder skal motiveres og trives på arbejdspladsen, skal der være en høj grad af selvbe stemmelse. Jeg tror netop vores arbejdsplads scorer højt her, da præsterne næsten udelukkende selv tilrettelægger deres arbejdsdag og arbejdsuge. Der er stor frihed til at engagere sig i de opgaver, man

har talenter til og brænder for. Forestil dig lige, at du har en særlig interesse for græsk og hebraisk: Du får nu løn for at dykke ned i grundteksten og forberede prædikener. Forestil dig, at du har en sundhedsfaglig baggrund: Du kan nu bruge den i undervisningsregi i kirken og få penge for det. Eller hvis du interesserer dig for teknik og video, er der rig mulighed for fx at udvikle en YouTube kanal. Selvbestemmelse fylder en del, selvom der naturlig vis også er en arbejdsgiver, der udstikker retnings linjer.

For det andet skal der være et udviklingsele ment. Her tænkes der både personligt, men også på arbejdets indhold: Har jeg indflydelse på mine opgaver, og har jeg mulighed for at influere på dem og udvikle dem? Igen her vil vi score højt, da vores type af opgaver altid kan forfines, tilpasses og ud vikles af den enkelte medarbejder samtidig med, at der er en uddannelsesfond, som årligt kan be nyttes af præster til kurser og videreuddannelse.

Den tredje faktor, der motiverer medarbejdere og fastholder dem på arbejdspladsen, er mening. Personligt synes jeg netop dette arbejde er utrolig meningsfuldt, selvom det nogle gange koster lange arbejdsdage på skæve arbejdstidspunkter. Det, at vi ikke blot arbejder for os selv eller kun arbejder med mennesker, men at vi også får lov til at få løn for at være ambassadører for Kristus og lede men nesker til Jesus føles meget meningsfuldt, og jeg føler mig privilegeret at være ansat her.

TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark Illustration:

Som ansat har du en unik frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Der er så meget potentiale i at udvikle menig heden, og du får lov til at arbejde med noget af det mest menings fulde i livet, når du leder men nesker til Kristus. Se blot, hvad nogle få medlemmers vision for en genbrugsbutik er blevet til med HappyHand kæden. Vi har mange frivillige i menigheder ne, som længes efter at finde en meningsfuld måde at engagere sig i missionsarbejde, og som står klar i kulissen – så frem med de innovative tanker, lad Guds kreativitet fylde dig og lad os gøre en forskel for Guds rige. Det gæl der selvfølgelig alle medlemmer, men særlig som præst har du denne frihed til at udvikle, påvirke og sætte gang i nye spændende initiativer.

Men med sådan en salgstale, hvorfor er der så ikke flere, der strømmer til teologiuddannelsen? Hvorfor er der ikke flere, der skifter karriere og bliver præster? Der er mange faktorer, der spiller ind her, og det vil være uærligt af mig, hvis jeg ikke også anerkendte, at der er nogle forhindringer og udfordringer.

Arbejde og fritid

En af de store udfordringer, jeg oplever, er sammenkoblingen mellem arbejde og fritid. I andre virksomheder er det god le delsesskik ikke at være venner med sine ansatte, for der kom mer en tid, da du skal udøve ledelse og måske endda opsige dem. Men i kirken kender mange hinanden og har tætte rela tioner og skal endda efter en opsigelse finde ud af at omgås. Dette er meget kompliceret, når du er ansat, hvor arbejde, fritid og trosfællesskab smelter sammen.

Forventninger

En anden udfordring, jeg ser, er de mange forventninger. For ventninger fra arbejdsgiver, fra medlemmer, fra bestyrelsen, fra forstanderen, fra familien og fra en selv. Det kan være ud fordrende at navigere i alle de forventninger.

Time management

Ligeledes er der ofte en fare for, at arbejdet kommer til at fylde mere end en sædvanlig arbejdsuge på 37 timer, fordi man er så engageret i sit arbejde, og det kan føles, som om man altid er på arbejde. Dette skal man naturligvis forholde sig til og finde en god måde at håndtere, så man passer på sig selv og sin familie og ikke brænder ud.

Det er ingen hemmelighed, at vi har mistet en del medarbejdere de senere år. Det har der været mange grunde til, men uklare forventninger til arbejdet, dårlig kommunikation og sikkert mangelfuld ledelse har bl.a. været medvirkende årsager. Det er vi kede af og tager ansva ret for, men vi tager samtidig arbejdshandsken på igen og stræ ber efter at gøre det bedre.

Rekruttering

Jeg fremhæver nogle af de positive sider ved at arbejde for en missionsbe vægelse, for jeg oplever det som en særlig velsignelse at få lov til at arbejde i kirken. Ligeledes er det ingen hemmelighed, at vi mangler præster og er i fuld gang med at re kruttere.

Men at arbejde for Adventistkirken handler ikke kun om, at der er gode arbejdsforhold, god løn eller andre goder. Hvis man skal trives i dette arbejde, må man først og fremmest høre og opleve et kald fra Gud.

For mit vedkommende var kaldet noget, der udviklede sig gennem flere år med forskellige mennesker, der bekræftede det undervejs. For andre er det en tydelig indre stemme, der kalder. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at Gud kalder ALLE til at arbejde for sig. Vi er alle kaldede til at være hans disciple og gå hans ærinder, det er dog ikke alle, der er kaldede til et ansat arbejde som præst.

Nogle gange oplever jeg også, at et medlem føler sig kaldet, men den lokale menighed, omgangskreds eller ledelse i kir ken ser det anderledes. Det må vi være modne og voksne nok til at sætte ord på og hjælpe hinanden med så at finde den rig tige hylde for den pågældende, hvor vedkommende kan blive brugt i menigheden.

Hvis ikke ovenstående har skræmt dig, og du fornemmer et kald, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt med en præst og drøfte dette. Vi mangler præster både her og nu og på læn gere sigt. Hvis du ikke længere er ung, men kunne overveje et karriereskift, er vi interesseret i at høre fra dig.

Hvis du fornemmer et kald, og du synes, det lyder attrak tivt at arbejde på en arbejdsplads, hvor du har en stor grad af selvbestemmelse, dagligt kommer i berøring med udvik lingsmuligheder i dit arbejde og søger et job med mening, så lad os tage en snak sammen.

Den lille græder... – hvad gør du?

TEKST Line Nielsen er optaget af Guds kærlighed til mennesker og ønsker at bringe den ud tili andre. Hun er aktiv i Ny borg Adventistkirke.

Foto: iStockphoto

BABYEN VAR DEN skrøbeligste af os alle. Kunne tæt på ingenting. Kunne ikke formulere sine behov eller fortælle en gribende historie. Kun ne ikke se os i øjnene eller forenes med os i et smil. Kunne ikke sige tak eller udtrykke aner kendelse over for vores opmærksomhed. Deltog ikke i samtalen, lyttede ikke til vores indslag, nikkede ikke som et udtryk for sin enighed. Alligevel var babyen den mest tiltrækkende i stuen.

Kærligheden i mit hjerte

Jeg kunne mærke det i mit hjerte. Mine øjne søgte hele tiden den lille. Babyen var så enormt nuttet, at det var svært at flytte blikket. Babyens skrøbelighed kaldte i den grad på min omsorg. Det lille liv fik smil, glæde og ja, kærligheden til at banke i mit hjerte. Hvilket lille menneske. Hvilket lille menneske. Sådan begyndte Je sus sin tilværelse som menneske i denne ver den.

Og babyen græd. Hvad vil du gøre, hvis du er i stue med en baby, der græder? Ikke et svært spørgsmål – ja, det kan nærmest føles dumt –fordi alt i dig fortæller dig det: Du vil selvfølge lig tage babyen op. Du vil vugge den lille, tale beroligende med mild stemme, kramme den lille for at dele din tryghed med barnet.

Mærker du, at det er det, du må gøre med Je susbarnet? Tage ham ind til dig. Ja, tage ham ind i dit liv. Lade ham vokse sammen med dig. Give ham dig selv.

Er det ikke forunderligt, at Gud inviterer dig til at modtage ham som Gud – på den måde.

Og nej, der står ikke i Bibelen, at Jesusbarnet græd.

Kærligheden i hans hjerte

Historien om at modtage Gud stopper ikke med Jesusbarnet. ”Jesus brast i gråd“ (Joh 11,36) –hvad vil du gøre?

Jesus var på vej ud til Lazarus’ grav. Og nej,

han græd ikke, fordi han var ked af Lazarus’ død. Han var jo på vej ud for at vække ham til live. Jesus var optaget af noget større. ”Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den“ (vers 4), havde han sagt. Det var hele hans formål med at komme til denne verden. ”For så ledes elskede Gud verden, at han gav sin enbår ne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Nu ville han vække en død til live, så de og vi forsikres om, at Gud er herre over døden. Gud er herre over døden. Ikke blot herre over den død, der afslutter livet, men herre over den død, som kan forhindre det evige liv.

Ja, han vil fortælle os, at han elsker os så højt, at han ønsker at tilbringe evigheden sammen med os. Han er den elskende, som er kommet til denne verden for igennem sin kærlighed til os at vinde vores kærlighed. Han længes efter en ægte kærlighedsrelation. Efter en nærhed og intimitet, fyldt med latter og liv.

Nu ville han vække Lazarus til live. Men Je sus vidste, hvad det ville føre til. At Lazarus vil le blive levende igen, ville få denne konsekvens: ”Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel“ (vers 53). Afvist. Livet blev afvist. Kærlig heden blev afvist. Gud blev afvist.

Og ”Jesus brast i gråd“. Hvad gør du med så stor en kærlighed? En kær lighed, der gjorde, at Guds Søn kom til denne verden som et lille barn for at vokse op, for at elske, for at dø – for at du kan få liv. Hvad ser du, når han græder? Hvad gør du, når han græder?

Tager du ham tæt ind til dit hjerte og elsker ham? Det vil gøre ham så glad! Så holder han op med at græde.

Har du været i samme stue som en baby og oplevet, hvordan den lille bare sugede al opmærksomhed til sig? Det har jeg.

Adventnyt nr. [12]

6 december

Fortællingen i Lukasevangeliet kapitel 2 om Josefs og Marias rejse til Betlehem på grund af en folketælling er velkendt hos både små og store. Men kan man stole på beretnin gen, sådan som Lukas fortæller den?

De fleste oldtidshistorikere mener nemlig, at Lukas har rodet med detaljerne, og at der ikke var nogen folkeregistrering det år, Jesus blev født. Men observante bibelhistorikere har fundet frem til en registrering det år.

Den glemte folketælling

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folke tælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder

De fleste af os antager, at hensigten med folketællingen var at give skatteopkræ verne en oversigt over alle skattepligtige indbyggere. Udgiverne af King James Ver tog dette for givet. Der finder vi denne formulering: ”There went out a decree from Caesar Augustus, that all the world should be taxed . And this taxing was first made when Cyrenius was governor of Syria.“ Oversætterne valgte at skrive, at hele verden skulle beskattes. Romerne gennemførte jævnligt indskrivning i skattemandtal, og sådan en folketælling var der i 6-7 e.Kr. Men altså ikke i år 3-4 e.Kr., hvor Jesus blev født. Er det muligt, at der kunne være tale om en anden type tælling det år, Jesus blev født? Flere historiske kilder hævder i hvert

For det første: Tertullian i Kartago skriver omkring år 200, at de romerske arkiver på hans tid bekræfter en folketælling det år, Jesus blev født. ”Men der er hi storisk bevis for, at der på det tidspunkt blev foreta get en folketælling i Judæa af Sentius Saturninus.“ (Tertullian: ”The Five Books against Marcion“, The Ante-Nicene Fathers, bind 3, s. 378).

Saturninus? Skrev Lukas ikke, at Kvirinius var guvernør det år? Tertullian skriver videre, at der var guvernører (flertal) på det tidspunkt. Den jødi ske historiker Josefus skriver også om guvernører i flertal på dette tidspunkt (Josefus, Antiquities 16,357.361).

Vi ved, at Kvirinius var guvernør under folke tællingen i år 6 e.Kr., men af og til indsatte Rom to personer i vigtige stillinger, for at de kunne holde opsyn med hinanden. Det er muligt, at Kvirinius, som Lukas nævner, var guvernør i tiden omkring Jesu fødsel samtidig med denne Saturninus.

Rundt omkring i Romerriget

Hvad gik denne folketælling så ud på, hvis det ikke handlede om beskatning? Forskellige kilder giver os interessante detaljer.

En inskription fra Paflagonien i det nordlige Lilleasien dateret år 3 e.Kr. fortæller, at en ed om tro skab ”blev taget af indbyggerne i Paflagonien og af de ro merske forretningsmænd, som boede blandt dem … Den samme ed blev også sværget af alle menneskene i landet

Tekst: Reimar Vetne. Bringes med tilladelse fra Adventnytt, december 2020, Norge Oversættelse: Benjamin Lundqvist. Foto: iStockphoto

Adventnyt nr. 6

ved Augustus’ alter i Augustus-templerne i de for skellige distrikter“ (Lewis Naphtali og Reinhold Meyer, Roman Civilization: Sourcebook II, The Empire, s. 34-35).

Den armenske historiker Moses af Korene (400-tallet) skrev det samme, at der i kong Abgar af Armeniens andet år (dvs. år 3 f.Kr.) kom romer ske agenter ”til Armenien, med billeder af Cæsar Augustus, som de satte op i alle templer“. Det for tælles, at folk måtte gå til templerne for at lade sig registrere (Robert W. Thomson, red., History and the Armenians, s. 26).

Selv i Israel skulle man sværge en ed til Augustus. Den jødiske historiker Favius Josefus skriver, at alle i landet svor troskab til kejseren, med undtagelse af nogen tusinde farisæere: ”Når alle jøderne forsikrede kejseren og hans regering om deres gode vilje, svor disse, men ikke mere end 6.000“ (Josefus, Antiquities 17,42).

Josefus giver os ikke noget årstal for begiven heden, men kilderne fra Paflagonien og Armenien knytter det til begivenheder i år 3 eller 4 f.Kr., altså året for Jesu fødsel og historien i Lukas 2.

Loyalitetserklæring

Så hvorfor forlangte Rom en loyalitetserklæring fra indbyggerne i riget netop det år? Svaret finder vi i Ankara i Tyrkiet. Der kan man nemlig læse den eneste komplette kopi af en selvbiografi, som kejser Augustus skrev. Den er hugget ind i væg gene i et tempel bygget til ære for Augustus. Han skrev selv biografien Res Gestae Divi Augusti (Den guddommelige Augustus’ bedrifter) og instruere de i sit testamente senatet om at hugge teksten ind i bygninger til hans ære rundt omkring i riget. De fleste af disse monumenter er ødelagt i dag, men i Augustustemplet i Ankara er teksten ganske godt bevaret på græsk og latin.

I afsnit 35 finder vi denne interessante sætning: ”Da jeg udøvede mit 13. konsulat [dvs. år 3 f.Kr.] kaldte senatet, ridder-ordenen og hele det romer ske folk mig for Fædrelandets Far og stemte for, at dette skulle skrives i vestibulen i mit tempel og i Julius’ curia og i Augustus’ forum.“

Et konsulat varede i to år ad gangen, så i midten af det 13. konsulat kunne Augustus altså fejre 25 år på tronen (sølvjubilæum). At det romerske senat kunne holde en afstemning om at kalde Augustus for Landsfader, er let at forestille sig. Men hvordan kunne hele det romerske folk gøre det?

Historierne fra Paflagonien, Armenien og Ju dæa fortæller os, at det ikke gik helt frivilligt til. Alle indbyggerne skulle, mens romerske soldater så på, sværge en ed til kejseren i Rom.

Verdens mægtigste mand

Da Jesus blev født, var Augustus den mægtigste mand i verden. Oktavian, som var hans fødenavn, havde gjort sig selv til kejser og enehersker. Han tog titlen Augustus, som betyder den ”velsignede“ (lidt tilsvarende ”den salvede“, eller ”Messias“ på hebra isk). Han bragte fred i Romerriget, den såkaldte pax romana, ved at terrorisere og underlægge sig de omkringliggende folk.

Som 17-årig var han blevet valgt til præst (ponti fex), da han var 19 år, var han kejser, og som 21-årig blev han erklæret guds søn. Efter at have slået An tonius og Kleopatra i borgerkrigen i år 31 f.Kr. var han også imperator, sejrherre og enehersker. Han havde gjort en ende på den romerske republik, som valgte to ledere (konsuler) til at styre Rom i to år ad gangen, og taget al magt i egne hænder.

Efter 25 år ved magten krævede Augustus en loyalitetsed fra alle indbyggere nedtegnet i mandtal. Den mægtigste mand i verden kunne med tilfredshed fejre sig selv – der var ingen over og ingen ved siden af.

Eller var han det? I en lille provins i udkanten af Romerriget blev en baby født det år. Denne dreng skulle vise sig at være verdens retmæssige eneher sker, Messias, og sejrherre, den virkelige Guds Søn og verdens egentlige mægtigste mand. Historien om, hvad mandtallet på Kvirinius’ tid handlede om, forsvandt i løbet af århundreder, men jeg tror, at alle på Lukas’ tid ganske godt huskede, hvad det indebar. Magtmisbrug fra en brutal diktator.

”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.“ Sådan begynder Lukas’ julefortælling. Konteksten er lagt. De gode nyheder kommer nogle få vers senere:

”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.“

I sommerhalvåret 2022 var Elsebeth og Tony Butenko endnu engang i Grønland for at udbrede adventbudskabet ved hjælp af besøg og litteratur. Det blev til mange positive oplevelser, og i det følgende bringer vi nogle korte glimt fra Elsebeths dagbog.

Min dagbog sommeren 2022

MIDT I JUNI fik jeg en besked på min te lefon: Grønland er åben, ingen restrik tioner! Straks begyndte vi at planlægge en rejse til Ilulissat. Men hvor skulle vi bo? Jeg ansøgte via Facebook på ”Op slagstavlen i Ilulissat“, men uden resul tat. Samtidig hørte vi, at alt var fuldt booket i byen, som besøges af mange turister om sommeren.

Vi bad meget til Gud. Så fik jeg den tanke at ringe til byens kommunekon tor og spørge, om de kunne hjælpe os. Afdelingslederen Haldora kunne kun fortælle, at der desværre ikke var nogen muligheder for logi. Jeg fortalte, hvad vores mission var, og at det var til stor gavn for byens borgere. En halv time se nere ringede hun tilbage og sagde: ”Jeg har tænkt og tænkt … I må bo hos mig!“ Hvilken gave fra Himmelen!

Da vi ankom til Ilulissat, blev vi hen tet af Haldora, som åbnede sit hjem for os. Der er ca. 4.600 indbyggere i Ilu lissat og ca. 2.000 slædehunde. Første

nat tænkte jeg, at det var vinden, der tudede, men nej, det var hundene, der tudede.

27/6

Husene ligger ofte i klynger, som regel langs en vej eller grussti, men i dag blev vi overrasket over, at ”vejen“ bare var fjeldet. Tony kom til et ældre ægtepar, og manden tog imod den grønlandske udgave af Den store strid . Han forstod ikke meget dansk, og hans kone tog den danske udgave af bogen plus den grøn landske børnebog. De sagde tusind tak og omfavnede Tony.

De fleste forstår noget dansk, men ofte vil de gerne have bøger både på dansk og grønlandsk. Som en kvinde sagde: ”Hvis jeg skal tænke på mig selv, så er det den danske bog, og tænker jeg på min mand, så er det den grønland ske bog.“

1/7

Vi glæder os over, at vi har fuld frihed til at gå fra dør til dør med bøgerne.

Tony gik på en bakke, hvor husene lå tæt. En mand kom ud og sagde: ”Du er ikke velkommen her“ – og fortsatte rundt til naboerne og advarede imod ham. Derfor lukkede de ikke op for ham. Tony fortsatte alligevel, da han havde en tydelig fornemmelse af, at Sa tan prøvede at forhindre arbejdet.

Det sidste hus var et lille fængsel. En fængselsbetjent kom ud, og Tony spurgte: ”Er dette et fængsel?“ Det var det. Tony viste ham Den store strid og spurgte, om han havde lyst til at have bogen, hvorpå han svarede: ”Jeg har al lerede fået den!“ Fra hvem? ”Af dig!“

Tony kom senere tilbage, idet han tænkte, der kunne være indsatte, der havde lyst til at læse bogen. Nu var det en anden fængselsbetjent, der kom ud, og han tog imod 10 bøger på grøn landsk til de indsatte!

3/7

En lidt ældre dansk kvinde, der er leder af sømandsmissionen, inviterede mig indenfor. I sit arbejde går hun bl.a. ned

Tekst og foto: Elsebeth Butenko

Adventnyt nr.

på havnen med en kande kaffe og prø ver at få en hyggelig snak med fiskerne. Hun beklagede dog, at sømandsmissio nen ingen bøger har på grønlandsk. Jeg tilbød hende derfor, at hun gerne måt te få nogle bøger af mig og dele ud til fiskerne. Hun tog med glæde imod 10 Vejen til Kristus på grøn landsk. Hun er tidligere mis sionær i Tanzania og lærte sproget der på kort tid. Hun skal nu i gang med grønlandsk. Jeg holdt bøn med hende og bad for hende og den missi on, hun udfører.

5/7

Vi har haft den mest rørende og gribende aften i kulturhuset. Avannata kommune har inviteret de seks eneste overlevende af de 22 grønlandske eksperimentbørn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Man ville gøre dem danske, og de skulle så være rollemodeller for andre i Grønland. Det er bl.a. dem, Mette Frederiksen for ny lig har givet en undskyldning på vegne af den danske regering. Børnene blev senere anbragt på et Røde Kors Børne hjem i Nuuk.

Nu ønskede kommunen i Ilulissat at vise dem medfølelse og anerkendelse og havde inviteret dem til byen. Byens borgmester holdt en hjertevarm tale for dem. Det var gribende at lytte til deres historier. Så tragisk, at de blev taget bort fra deres barndomshjem – de glemte deres modersmål og kom aldrig tilbage til deres hjem igen. Alle seks fik Vejen til Kristus og Den store strid , hvori jeg havde skrevet en hilsen til dem på vegne af Adventistkirken.

15/7

Jeg kom til en institution for handikap pede. Personalet var i gang med rengø ring i gangene.

Personalet tog alle imod bøgerne og særlig en dame udtrykte stor glæ

de og taknemlighed. Hun spurgte, om jeg kom fra Pinsekirken, for det gjorde hun, og hun ville netop gerne have flere bøger at give videre til de andre i hen des kirke. Hun fik en hel kasse med den grønlandske Den store strid og Vejen til Kristus .

27/7

Farvel til Ilulissat. Vi tager rutebåden over til Godhavn på Diskoøen. Haldora, vores søde udlejer, tog fri fra arbejde for at komme ned på havnen for at sige farvel!

Den første aften i Godhavn, Qeqer tarsuaq. Hvilken glæde, at vi nu kan gå ud med bøgerne også her! Jeg føler en dyb taknemlighed til Gud. På vejen mødte jeg en ældre herre fra Schweiz. Han havde desværre opgivet at forstå Bibelen. Jeg spurgte, om han kendte til profetien fra Daniels bog. Det gjorde han ikke – han lyttede og ville gå hjem og læse om Daniel. Jeg sagde til ham: ”Giv Gud en chance!“

2/8

Jeg kom til et hus, hvor den sødeste kvinde, Paninnguaq, blev så glad for at se mig. Hun er byens nye skoleinspek tør, og jeg blev straks inviteret indenfor. Hun holdt netop åbent hus i anledning af sit nye job. Alle tilstedeværende fik bøger.

Nogle dage senere ringede Paninn guaq mig op for at invitere Tony og mig hen på hendes skole. Der var noget, hun gerne ville vise os. Hun fortalte ligele des, at religionslæreren på skolen gerne vil have flere bøger fra os. Vi havde et utrolig dejligt besøg på skolen, som har 110 elever.

Vi glæder os over, at hun modtog en hel kasse med bøger til sin skole, Den store strid på begge sprog plus børne bøgerne.

9/9

Det er første dag i Qasigiannguit/Chri stianshåb. Jeg kom til et hus helt nede

ved vandet, et dejligt sted lige over for de smukke fjelde. En grønlandsk kvinde inviterede mig indenfor. Vi fik en dejlig samtale om Gud, at han er en personlig Gud, der ser os mennesker individuelt. Igen lyttede jeg som så ofte før til smerter og kampe i livet, som så mange har oplevet her i Grønland.

16/9

Kom til et børnehjem i aften, hvor en af pædagogerne huskede mig fra Nuuk. ”Kan du huske mig … du bad for mig?“ Hun er kommet til byen, da hendes mor er døende af kræft. Jeg kom til hendes forældres hus for et par dage siden, og hele familien, der var samlet, fik bøger. Hun vil læse for sin mor fra Vejen til Kristus . Der er kun fire børn på børne hjemmet, og de fik selvfølgelig alle en bog plus ekstra bøger til personalet.

20/9

Besøg hos skolelederen på den lokale folkeskole. Hun ville gerne have et helt klassesæt på 25 stk. af Den store strid på grønlandsk og det samme antal af de grønlandske børnebøger. Selv var hun ivrig efter at få bøgerne selv. Gud er stor!

26/9

Så er jeg kommet til Kangaatsiaq med Diskoline båden. Cykeltraileren fik lov at komme med samme båd!

Det begyndte at regne, så med bøger ne godt dækket af plastik begyndte jeg min første uddeling – op og ned ad fjel det – det kan vist ikke blive mere grøn landsk end det, jeg oplever her.

3/10

En kvinde åbnede sit vindue, da jeg gik forbi og spurgte: ”Har du flere børnebib ler?“ Hun mente børnebogen. Hun hav de nemlig givet sin væk og ville gerne have en selv igen!

Dejligt, når der er efterspørgsel på bøgerne!

Børnehaven har taget mod børnebø

ger – og på plejehjemmet var jeg rundt hos de ældre med den grønlandske Ve jen til Kristus og bladet Det Nordlige Lys .

10/10

Dejligt at gense Sisimiut efter 1½ år. Det første, der slog mig, var at gense de flotte høje fjelde! Fjeldene i Nordgrøn land er nemlig ganske lave.

Min første opgave her er at få delt 800 blade af Det Nordlige Lys ud, som er blevet sendt op med skib og lå til af hentning på posthuset.

Jeg glæder mig over, at de fleste af bladene nu er sendt ud til 27 bygder. Bladene er sendt til udsteder med op til ca. 100 indbyggere, da det er tvivlsomt, at vi kan komme ud til alle disse min dre steder i fremtiden.

23/10

Jeg beder til Gud, at han må sende arbejdere herop! Der er mennesker i denne by, der har brug for åndelige vej ledere.

På mandag ser jeg frem til at sejle med Saffac ned til Nuuk, en sejltur på 20 timer. Også her er der opfølgende arbejde fra de tidligere besøg. Det bliver sidste stop, før jeg vender hjem til Danmark.

Guds rige velsignelse til jer alle og en dybfølt tak for al jeres forbøn og dejlige opmuntrende hilsener jeg har modtaget.

En stor tak for Den Danske Unions økonomiske støtte og flere private bidragsydere gennem vores forening Grønlandsmissionens Venner

Min største tak går til Gud. Al ære og pris til Gud, der har åbnet utallige men neskers hjerter for Ordet og gjort arbej det muligt i disse måneder!

Har man lyst til at give en gave til Grønlandsmissionens Venner, kan det gøres via bankkonto: 9692 3219576684.

Nu på dansk:

Vidnesbyrd

for menigheden 1-9

ELLEN WHITE BEGYNDTE sin forkyndervirksomhed med at sende råd ud til menighedsmedlemmer. De blev sendt ud som personlige breve, som hun be gyndte at kopiere. I 1850’erne udviklede det sig til regulære tidsskrifter som Present Truth, senere Review and Herald – men også som særlige vidnes byrd til grupper, der blev dannet som menigheder. Det blev til 37 vidnesbyrd i alt indtil hendes død i 1915. Således spænder vidnesbyrdene over en læn gere periode, med skiftende tider og vilkår – præ cis ligesom i dag.

form af bogværket Vejledning for menigheden 1-3 Men på engelsk er der i alt 9 bind, så den danske udgave er kun uddrag. Jeg havde et ønske om, at alle bind kunne være tilgængelige på dansk og sat te mig for at oversætte de dele, der ikke fandtes på dansk.

Tekst og foto: Henning Pedersen beskæftiger sig meget med Ellen Whites skrifter og brænder for at udbrede dem. Hans arbejde er et privat initiativ, og der er derfor ikke tale om officielle udgivelser.

Vidnesbyrdene beskriver, hvordan der blev arbejdet hårdt med offentlige virksomheder, lejr møder og menighedsdannelser rundt omkring. De beskriver, hvordan man lærer at læse Bibelen på en grundig måde, lærer Gud at kende og møder omvendelsens erfaring. Sundhedsbudskaberne kom frem, og sanatorier oprettedes for at hjælpe mennesker af med fysiske lidelser. De beskriver, hvordan menighedsmedlemmerne bør opføre sig over for hinanden, og hvordan de tre engles bud skaber skal udbredes over hele verden. Hvordan vi skal rette blikket mod Kristus – Retfærdighedens Sol og menighedens store leder.

Vidnesbyrdene på dansk

I 1960’erne fik danske menighedsmedlemmer adgang til at læse en tredjedel af vidnesbyrdene i

Da jeg startede oversættelsen i 1990, oversat te jeg de dele af vidnesbyrdene 1-9, som ikke var oversat i forvejen. Det var mit ønske, at disse særlige råd til menigheden skulle være tilgæn gelige for alle. Hele serien Testimonies for the Church blev kortlagt – de dele som var oversat i forvejen – Vejledning for menigheden 1-3 blev sat ind, sammen med nogle andre oversættelser. Så begyndte jeg at oversætte de resterende tekster – omkring 60 % af det hele. Det var kun målet at lave nogle bind, så måtte andre lave resten. Ikke desto mindre gav Gud mig kræfter til at oversæt te alt det resterende. På det tidspunkt havde jeg erfaring med at oversætte andre Ellen Whitebøger. I 1999 forelå alle 4.809 bogsider med vid nesbyrdene på dansk. Herefter gik der nogle år med korrekturlæsning fra menighedsmedlem mer, jeg kunne overtale til dette.

I 2007 fik effatha-hjemmesiden en dansk og svensk Ellen White-søgebase, hvor seriens ni bind kom online. Hjemmesiden udvikledes videre de følgende år og fik tilføjet særlige rette-links efter hvert afsnit, som vi også bør bruge i dag. Dette bevirkede en fortsat korrektur af vidnesbyrdene –enten gennem rettefunktionen eller via korrektur af regulære tekstdokumenter.

I 2017 blev vidnesbyrdene printet i 10 kopier og fordelt blandt menigheds medlemmer udover landet. Det var i forbindelse med et stort skandinavisk missionsmøde, som blev afholdt i Ad ventistkirken København som offent lig virksomhed. Sommeren 2022 er vidnesbyrdene blevet trykt igen med de seneste opdateringer, denne gang indbundet. Også den svenske udgave trykkes for første gang.

Du kan selv printe bøgerne som pdffiler fra hjemmesiden effatha.dk/bog – eller spørge mig om at printe for dig. Henvendelse over hjemmesiden. Vid nesbyrdene er læsbare på effatha.dk/ ellenwhite eller ellenwhite.dk

Anbefaling

Det er min varmeste anbefaling, at alle menighedsmedlemmer læser Vidnes byrd for menigheden 1-9. De er skrevet som råd, vejledning og irettesættelse for menighedsarbejdet – så menighe den kan gennemgå de kriser, den er i nu.

I vidnesbyrdene bind 5 side 62 og side 654 skriver Ellen White direkte om vidnesbyrdenes troværdighed, at det er budskaber fra Gud! Tro det eller lade være.

Min anbefaling er at læse det fulde og komplette værk, som står til vores rå dighed i dag. Her kan du vælge artikler ud efter din vurdering og bygge videre fra andre kapitler i Vidnesbyrdene, og – om Gud vil – kommer du hele værket igennem! Rådene er til revselse, opbyg gelse og vejledning til menigheden. De hjælper os i de udfordringer, menighe den står over for i dag, så menigheds fællesskabet bliver rustet over for fri stelser fra højre og venstre, og til at stå fast på det, vi har.

Alle, som deltager i menighedslivet, må læse vidnesbyrdene – uanset hvil ket sprog, man måtte foretrække at læse dem på.

Karen Elisa og Hans Anton Pedersens fond ophører

Tekst: Lehnart Falk, bestyrelsesformand i KEHAP-fonden

KAREN ELISA PEDERSEN, der boede som nabo til Adventistkirkens ho vedkontor i Nærum, valgte at sætte sin arv i en fond, der skulle udlod des i legater til at ”udbrede syven dedags adventisternes budskab om de afsluttende begivenheder i denne verdens historie“.

Karen Elisa udpegede selv bobe styrer/advokat samt fondens for mand og bestyrelse. Fondens levetid skulle være begrænset, og i dialog med advokat blev det bestemt, at fondens midler skulle bruges inden for 15 år.

En enig bestyrelse udvidede fra fondens begyndelse formålet med følgende ordlyd: ”Det er bestyrel sens største og fornemste mål at se fondsmidlerne brugt til at skabe vækst og fremgang for Adventistkir ken i Danmark. Projekter med fokus på medlemsøgning vil derfor blive prioriteret højt. Bevillinger gives til konkrete tiltag i Danmark, der har målbare målsætninger, hvorpå der forventes dokumentation og afrap portering.“

Som det fremgår af skemaet, var fondens startkapital 5.929.224 kro ner. Skemaet viser også den årlige størrelse af bevillingerne, og at der er bevilget flere penge end det op rindelige beløb. Det skyldes en klog og forsigtig investering af midlerne. Vi har således i fondens levetid tjent yderligere 1.630.888 kroner.

De næsten 80 ansøgninger, der er bevilget, har været meget forskellig artede. Kreativiteten har været stor i menighederne. Vores kirker og medlemmer er blevet rigt velsignet på grund af Karen Elisas arv til den menighed, hun elskede højt og ar

bejdede for i mange år. Bestyrelsen har strakt sig langt for at opfylde de mange kreative ideer, men har dog måttet give nogle afslag på de ansøg ninger, der var for langt væk fra fon dens oprindelige formål.

Nu nærmer tiden sig for udløbet af de 15 år, og et flertal i bestyrel sen har i dialog med Civilstyrelsen besluttet af udlodde fondens sidste midler på 1.253.000 kroner til Ad ventistkirken i Danmark (DDU). En stor del af dette beløb er øremærket til en moderne oversættelse og udgi velse af de fem store bøger af Ellen White, men der vil også være beløb til fortsat at støtte missionsprojek ter i Karen Elisas ånd. Arne Elkjær, som har været medlem af fondens bestyrelse i alle årene, vil i dialog med Unionens embedsmænd sikre, at dette sker efter samme retnings linjer, som fonden har haft.

Der skal lyde en stor tak til Karen Elisa Pedersen for de velsignelser, vi har fået lov at opleve takket være hendes offervillighed.

År Antal bevillinger Bevilgede beløb

2009 2 134.000

2010 7 224.000

2011 3 495.321

2012 7 388.453

2013 5 788.147

2014 4 187.226

2015 6 146.000

2016 3 222.468

2017 5 287.647

2018 9 211.090

2019 15 1.177.791

2020 6 1.727.571

2021 6 317.118

2022 1 1.253.280

TOTAL 79 7.560.112

Oprindelig arv 5.929.224

Afkast på arv 1.630.888

TOTAL 7.560.112

religiøst fatamorgana

– eller guddommelig masterplan?

UTOPI ER FANTASIENS udkast til det perfekte sam fund. Begrebet har haft udflydende grænser, siden det første gang blev lanceret af den engelske lord og senere katolske helgen Thomas More (14781535). Det skete i året 1516 i hans bog: Den gyldne bog om statens mest fuldendte ordning og om den nye ø Utopia

Ordet utopi kommer af græsk topos: ‘sted’ kombineret med forstavelsen ou-: ‘nej, ikke’. Man kunne måske erstatte ou- med eu-, der betyder god eller ideel. Det handler altså om landet, der ikke eksisterer – eller det perfekte land.

Politiske filosoffer som Marx og Engell har også beskæftiget sig med begrebet, idet de angreb ideer som ejendomsret, individualisme og den frie vil je, men deres forestillinger blev af modstanderne karakteriseret som ‘fremtidsmusik spillet på et barns trompet’.

Adventnyt nr. 6 december 2022

Utopiske længsler har lige fra antikken gået som en understrøm i den menneskelige tænknings historie.

Thomas More lancerede begrebet i 1516, Aldous Huxley skrev romanen Fagre ny verden i 1932, moderne politikere strides dagligt om, hvilken ideologi, der egner sig bedst som fundament i et ideelt samfund; mens Bibelen ganske enkelt fastslår, at Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord.

”Vore dages samfund afspejler menneskers be hov for en skræddersyet verden, der kan tilfreds stille alle deres ønsker og krav,“ skriver Billy Gra ham i sin bog: Derfor tør jeg håbe . Dermed sætter han fokus på den kendsgerning, at mennesker på en eller anden måde længes efter noget stabilt, vedvarende og ideelt.

Salomon giver mesterligt udtryk for dette i sin gamle bog om galskab og visdom: ”Jeg sagde ikke nej til noget af det, mine øjne begærede; jeg næg tede ikke mit hjerte nogen glæde. Nej, mit hjerte havde glæde af alt mit slid, og det var lønnen for alt mit slid. Men da jeg så tilbage på alt det, mine hænder havde udført, og på det slid, jeg havde haft med at udføre det, da var det alt sammen tomhed

Mennesker længes efter noget stabilt, vedvarende og ideelt...

og jagen efter vind, og der var ikke noget udbytte af det under solen“ (Præd 2,10-11).

Guds masterplan

Da Gud havde skabt jorden og alt det levende på den, konstaterer Gud ifølge skabelsesberetningen, at alt var såre godt. Gud havde skabt Utopia, en perfekt verden med perfekte væsener, der skulle leve en tilværelse i harmoni med hinanden og med ansvar for alt det, der omgav dem.

Guds masterplan gik ud på, at sådan skulle alt forblive i al evighed, men han vidste godt, at hans ærkerival Lucifer ville det anderledes. Den sande tro på Gud, der krævede uselviskhed, blev erstat tet af en religiøsitet, hvor mennesker søgte det, de mente var bedre.

Resultatet er åbenbart. I stedet for Utopia har mennesker fået en verden, hvor sygdom og død, fattigdom og sult, krig og ufred hører til dagens or den. Ikke alle er lige hårdt ramt, men ingen har det sådan, som Gud oprindeligt planlagde.

Måske hænger det sammen med, at mange mennesker føler sig mere trygge ved at sidde og stirre på en skærm end ved at se ind i andre men neskers øjne eller – endnu værre – i ”Herrens øjne“, der ”spejder ud over hele jorden“ (2 Krøn 16,9).

En af den moderne popkulturs filosoffer skrev for nylig: ‘Vi længes alle efter at komme hjem til et sted, hvor vi aldrig har været … Et eller andet sted vil mange arme brede sig ud for at tage imod os, øjne vil lyse op, når vi kommer til dette sted, hvor vores styrke bor. Fællesskab betyder … arme, der holder os oppe, når vores kræfter svigter. En hel bredende kreds. En forsamling af venner. Et sted, hvor vi kan være frie.’

Hvad mennesker ikke formår – vil Gud snart gøre

Vi lever i en tid, hvor vi kan tage dagens nyheder

i den ene hånd og Bibelen i den anden og se, hvor dan historiens sidste drama nærmer sig. En ny verden er på vej.

Profeten Esajas løfter lidt af sløret for, hvordan det vil blive, når han fortæller:

“Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. De slider ikke forgæves, de føder ikke børn til den bratte død; for de er Her rens velsignede afkom, og de har deres efterkommere hos sig“ (Es 65,17-23).

Utopi? Nej – Guds masterplan, der endelig bliver ført ud i livet. Du kan ikke ændre ved din fortid, men du kan forandre din fremtid.

TEKST

Walder Hartmann

Artiklen blev første gang bragt i magasinet Nyt fokus nr. 8, som havde tema om evigheden.

Illustration: iStock

Hjælpeaktion 2022 på

Ringsted Privatskole

Efteråret er en fin tid. Høsten er kommet i hus, og naturen gør klar til vinteren. Vi ønsker at lære vores elever om næstekærlighed og medmenne skelighed. Vi skal tage os af vores næste, og vores næste kan nogle gange befinde sig længere væk.

HJÆLPEAKTION ER EN god måde at gøre eleverne opmærksom me på, at ikke alle har det lige så godt, som vi har det – og med en lille indsats kan vi være med til at gøre en forskel. Vi har fundet en måde at samle ind til Hjælpeaktion, som fungerer for os. Hver torsdag i november og en enkelt i december laver klasserne mad på skift til hele skolen. For at der kan være noget at lave mad af, donerer forældrene råvarerne. Eleverne laver det til et måltid mad sam men med deres klasselærer, og til slut bli ver maden solgt til eleverne. For de penge, der kommer ind, udvælger vi på demo kratisk vis fra ADRAs hjemmeside, hvad vi vil støtte. Det er i tidens løb blevet til en hel del huse, vandkilder, cykelambulancer, nødhjælpspakker og meget mere.

TEKST Glenn Sandbeck er skoleleder på Ringsted Privatskole. Foto fra skolens Facebookside.

Miljøstyrelsen har i deres rapport fra 2018 regnet på danskernes tekstilforbrug. De opgjorte data fra 2016 viser, at danskerne købte 75.000 tons tekstiler og den offentlige sektor 10.000 tons. Samme år røg 50.000 tons tekstil til forbrænding. Desværre er tallene stigende. På tøjområdet er vi danskere bestemt ikke duksedrenge. Vores tøjforbrug er kolossalt og i gennemsnit 35 procent højere end resten af klodens tøjforbrug.

Tøj og bæredygtighed

TEKST

Berit Elkjær er medstifter af HappyHand –Adventistkirkens genbrug.

Kilde: Forbrugerbladet Tænk , der kan anbefales, hvis man har lyst at dykke dybere i emnet.

Illustration: iStockphoto

TØJPRODUKTIONEN AF BÅDE bomuld og synteti ske fibre kræver store mængder vand og energi. Tøjindustrien står for omkring 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser. Tøjindustri en er mere klimabelastende end hele den interna tionale flytrafik og shippingindustri tilsammen.

Kemikalier fra tøjfremstillingen ender ofte i lokalbefolkningernes drikkevand. Det kniber gevaldigt med miljølovgivninger i mange af de tøjproducerende lande. Ydermere er løn og pro duktionsforhold ofte yderst kritisable.

Tøj skal genbruges

Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af le vetiden tilbage. Tøj skal ikke smides ud, men skal genbruges i så høj grad som overhovedet muligt. Det kræver dog, at vi køber holdbart tøj. Meget af det tøj, der produceres i dag, er billigt tøj, der ap pellerer til en ”køb-og-smid-væk-kultur“.

Typisk har vi danskere skabene fyldt med tøj, hvor vi sjældent eller aldrig bruger de 70 procent af tøjet. De sidste 30 procent bruges ofte, fordi vi trives i det.

Tøjforbrug med kloden med mindst mulig belastning af kloden

1 Udfør HappyHand øvelsen: Tag alt dit tøj ud af skabet. Vurdér hvad du bruger jævnligt, og hvad der bare fylder. Ifølge tallene ovenfor skulle det være muligt at give 70 procent videre til HappyHand, som vil modtage det med tak.

2 Brug det tøj, du beholder i skabene i lang tid. Når du fristes af nyt tøj, så prøv først at tænke på, hvad skabene gemmer derhjemme.

3 Når du trænger til nyt tøj, så køb primært genbrugstøj (gerne hos HappyHand).

4 Når du køber nyt tøj, så køb i en god og hold bar kvalitet, så du kan bruge det i mange år.

5 Køb tøj, der er produceret så bæredygtigt som muligt. Det medfører, at du ikke altid vælger den billigste model.

i julen

En syrisk skoledreng, som netop har modtaget et skole sæt fra ADRA. Drengens forældre har ikke selv haft råd til at udstyre ham med skoletaske, notesbøger og skrive redskaber. ADRA støtter syriske børns skolegang, fordi vi tror på, at uddannelse er en af vejene ud af fattigdom.

Hvordan kan vi i ADRA sige, at vi arbejder for fred, når vi ikke mægler mellem krigsparter eller direkte griber ind i konflikter med fredsbevarende styrker? Faktisk arbejder vi for fred ved at bekæmpe fattigdom. Heri ligger den dybe sammenhæng. I julen kan du købe gaver til din næste, som er med til at bekæmpe fattigdom og dermed dæmme op for krig.

”If you go to bed hungry, you wake up angry.“ Sådan siger de i Afrika, og vi kan vel alle genkende billedet af, at sult også sætter sig på humøret. Herhjemme har vi heldigvis den luksus, at vi kan spise os mætte hver dag, så at være ’hangry’ er en forbigående tilstand for os.

Mange steder i verden sulter mennesker konstant. 828 millioner mennesker får ikke nok mad hver dag, og 60 procent af dem lever i konfliktområder. 8 ud af de 10 vær ste fødevarekriser i verden finder sted i konfliktprægede områder. F.eks. i Yemen og Sydsudan, hvor ADRA har pro jekter.

Undersøgelser viser, at en lav indkomst pr. indbygger i et land øger sandsynligheden for borgerkrig i højere grad end f.eks. etniske forskelle gør. Samtidig øger tilstedevæ relsen af konflikt i et land fattigdommen blandt befolknin gen.

Sammenhængen mellem sult, fattigdom og konflikt er entydig. De nærer hinanden således, at både sulten og kon flikten øges ved tilstedeværelsen af den anden.

ADRA arbejder for en fredelig verden. Måske er det ikke helt tydeligt, at det er det, vi gør, når vi arbejder for at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed – men ufred og fat tigdom hænger tæt sammen. Netop som ovenfor forklaret gennem sult. Mangel på mad er en stærk markør for fat tigdom. Hvis man ikke får nok at spise, har man sjældent midler nok i tilværelsen.

Fattigdom fører til dårlige valg Krig og konflikt har præget 2022 og er rykket tættere på Danmark, end vi bryder os om. Krigen i Ukraine har fået så meget opmærksomhed, at krig pludselig er blevet en realitet, som vi føler nærværende. Krig og konflikt findes dog adskillige steder i verden. Ikke kun i Ukraine. Mange af verdens fattigste lande er netop plaget af konflikter og krig, som ofte har varet længe og har store konsekvenser for de mennesker, som lever i det.

At være fattig har desværre mange afledte dårlige ef fekter. Det kan lede mennesker til at gøre ulogiske ting i desperation som for eksempel at melde sig som soldat, eller at sælge sin søn til oprørsgrupper, så de kan gøre ham til

børnesoldat. Når en tom mave hver dag gør dig sløv, kan det føles, som om du har mindre at miste.

Når en konflikt bryder ud, rammer den de fattigste hår dest. Måske kan de ikke længere sælge deres afgrøder på markedet. Måske er de nødt til at forlade deres hjem, hvil ket kun er med til at øge fattigdommen.

ADRA arbejder fortrinsvis i lande, som er præget af konflikter af forskellig art og intensitet. I Sydsudan ople ver vi løbende, at vores arbejde må sættes på pause af uro ligheder, og at medarbejdere skal evakueres fra et områ de. I Syrien har der været borgerkrig i over 10 år. I Yemen foregår ligeledes en kompleks intern konflikt, som vanske liggør humanitært arbejde, adgang for eller beskyttelse af nødhjælpsarbejdere.

Det er svært at arbejde i konfliktramte situationer, fordi sikkerheden for medarbejderne er dårlig. Samtidig er det i konfliktsituationer, at mennesker har mest brug for, at vi er til stede og hjælper dem.

Guds ønske er drivkraften

I ADRA tror vi på, at en bedre og mere fredelig verden er mulig.

I Bibelen nævnes fred mange gange. ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn,“ står der i Mat thæusevangeliet. I Salmernes Bog, 34:15: ”Du skal holde dig fra det onde og gøre det gode, søge freden og stræbe efter den.“

Gud ønsker en verden i fred, og det er præcis drivkraf ten for, hvorfor vi i ADRA Danmark bekæmper fattigdom og uretfærdighed. Det er vores kald som organisation.

I denne jul har du mulighed for at købe seks forskellige julegaver. Gaverne går til mennesker, som lever midt i kon fliktprægede lande. Gaverne er enten direkte nødhjælp i form af mad og vand eller ressourcer, der fungerer som hjælp til selvhjælp.

Se alle gaverne på ADRA NYT-siderne sidst i dette blad.

Tekst: Signe Lund Christensen, kommunikationschef i ADRA Danmark. Foto: ADRA Syrien, Emad Shaaban.

Plantebaseret mad på Vejlefjordskolens menukort

PÅ VEJLEFJORDSKOLENS KOSTGYMNA

SIUM hørtes der en uge i efteråret flere sprog end de fire, der i sprogtimerne tales i klasseværelserne. For ikke kun engelsk, fransk, spansk og tysk lød i klasseværelserne, men også italiensk, tyrkisk og tjekkisk kunne høres og ikke mindst i den vegetariske skoles køk kenfaciliteter, hvor der blev kokkereret af hjertens lyst med plantebaseret mad på menuen. Gæstende gymnasieelever og lærere var på et tredages ophold hos deres danske gymnasiekammerater på Vejlefjordskolen, der var værter i et fæl les Erasmus+ projekt, der har fokus på planters nytteværdi. Det var ikke første gang, de involve rede gymnasier fra Frankrig, Italien, Tyrkiet, Tjekkiet og Danmark mødtes. I begyndelsen af maj i år satte de hinan den stævne i Kromeriz i Tjekkiet, hvor planter og medicin blev sat under lup i undervisning og i praksis.

Men denne gang var det frugter, bær, grøntsager og vilde spiselige planter fra Vejlefjordskolens omgivelser, der tog opmærksomheden. Bl.a. røllike, grå bynke, blæretang, skovsyre og hassel nødder, som de fem landes gymnasie elever sankede i skovene, på stranden og på engene omkring skolen, assiste ret af appen INaturalist og botanikere.

Erfaringen fra Kromeritz med plan ternes gavnlige effekt udgjorde et godt grundlag for udvælgelsen af de vilde urter. Med de fyldte kurves indhold og lokalt producerede grøntsager skabte eleverne i fællesskab en treretters plan tebaseret menu, der fik mundene til at løbe i vand.

Hvorfor lige Vejlefjordskolen?

Vejlefjordskolen har siden 1930 serve ret god næringsrig vegetarisk mad for sine elever, og denne kulinari ske ekspertise er ikke kun kendt i Danmark, men også blandt udenland

ske skoler, der tænker i alternativ sko lemad. Et fransk gymnasium tog såle des i begyndelsen af 2020 kontakt til Vejlefjordskolen med ønske om at gøre skolen til partner i et fælles EU pro jekt under EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ med planter som omdrej ningspunkt. Ikke kun plantebaseret medicin og mad skulle være i centrum, men også plantebaseret fremstilling af tøj, plantebaseret medicin og kosmetik, planter som ingredienser i religiøse handlinger og plantebaseret fremstil ling af musikinstrumenter, smykker og kunstværker.

De mange gæster kom godt herfra med mange gode minder. På Food In novation House og Culinary Institute i Dandy Business Park blev dørene slået op til Smagens Dag med foredrag og workshops, hvor eleverne fordybede sig i de fem grundsmage, heri blandt Umamiens virk ning på smagsløgene, hørte om Kombucha og selv lavede mad efter mesterkokke nes kreative under visning. Fra Nordisk Tang i Aarhus, der serverede spændende tang-oplevelser og inte ressant viden om havtangs gastronomiske muligheder og nytte værdi. Også Dansk Vegetarisk Forening bidrog med et oplæg, der zoomede ind på god sund vegetarisk mad og bære dygtig livsstil.

Nu ser Vejlefjordskolens elever frem til forårets besøg på skolerne i Tyrkiet, på Sicilien og i Frankrig til andre spæn dende temaer inden for planternes for underlige verden i tråd med projektets titel: ”Future in Natural Heritage“.

Tekst: Martin Schmidt, underviser i fransk, tysk og psykologi

Det nytter at hjælpe

Vejlefjorskolen

FOR TRE ÅR siden blev det forbudt for os på Vejle fjordskolen at indsamle fra dør til dør, som vi el lers havde gjort i 90 år i forbindelse med Hjælpeak tion. Så var gode råd dyre, og vi måtte genopfinde Hjælpeaktion helt forfra. Jeg må sige, at eleverne har været opfindsomme undervejs for at finde nye metoder til at rejse penge til verdens flygtninge.

Her nogle af de realiserede idéer:

• Koncert

• Loppemarked

• Arbejde af alle mulige slags: Bilvask, havearbejde, rengøring, hjælp på en festival,

• Kagesalg

• Lave postkort og sælge dem

• Sponsorløb

Et flot resultat

Og ikke bare eleverne har gået op i at skaffe penge til Hjælpeaktion – også forældrene har været med. Det lykkedes 0.-5. klasse at indsamle 43.598 kr., hvilket selvfølgelig kun lod sig gøre, fordi forældre i stor stil støttede op om projektet. Gymnasiet var igen i år den afdeling, det lykkedes at indsamle allermest, nemlig 65.161 kr. Det samlede resultat blev 146.394 kr. for hele skolen.

Et spørgsmål om dannelse

Når vi på Vejlefjord hvert år bruger tid på Hjælpe aktion, skyldes det, at vi gerne vil danne de unge til mere end bare skolefagene. Dannelse handler også om at kunne forstå andre menneskers livssituati on, det handler om at have fantasi til at fornemme, hvad det betyder som flygtning at stå uden hjem, arbejde, skole og meget andet. Og så at kunne tage ansvar og gøre noget ved det. Vores unge skal lære at se sig selv som mennesker, der handler i verden og dermed gør en forskel.

ADRA – en seriøs medspiller

Igen i år har vi været glade for samarbejdet med ADRA. Først var de her for at informere lærerne,

så de var godt klædt på til opgaven. Dernæst var de her på dagen, hvor hele projektet blev skudt i gang. De havde på forhånd også sammensat en materia lebank, som de enkelte klasser kunne bruge til at arbejde med flygtningeproblematikker i verden. Vejlefjordskolen siger tak for samarbejdet!

Huse til en hel vej

De indsamlede penge er nok til at bygge mere end 10 helt nye flygtningehuse i Uganda. Aftalen med ADRA er dog, at de også kan bruge pengene til an dre formål, der hjælper flygtninge i verden, hvis det giver mere mening nu og her. Hovedsagen er, at pengene kommer til at gøre størst mulig nytte.

Entusiastiske elever

Det var fantastisk at følge eleverne undervejs i deres projekter og endnu sjovere at se de res jubelscener, da resultaterne blev offentliggjort fredag efter efter årsferien i kirken. Især 0.-5. kl. næsten dansede rundt mellem bænkeraderne, da de fandt ud af, hvor meget de havde samlet. Nu sender vi pengene og de gode energier videre til flygtninge i verden.

Foto i cirklen: Eleverne fra 3.g var den klasse, der samlede allermest af alle klasser: 35.530 kr. FLOT!

Foto nederst: Elever fra børne skolen viser, hvor mange runder de har løbet til sponsorløbet.

Tekst: Kay Flinker, rektor på

Tanker fra SABUS’ besøg på Færøerne

Adventnyt nr. 6

DA VI AFTALTE at lave en tur til Færøerne i SABUSregi, satte vi os ned og lavede en liste over, hvad vi kunne få ud af det:

Hvornår kunne vi lægge aktiviteter ind, som gav mening for menigheden? Kunne vi lægge aktiviteter ind, som gav mening for skolen, der ligger ved siden af kirken? Kunne vi nå at se og opleve noget af al den fascinerende natur, som Færøerne byder på? Kunne vi få ideer til fremtidi ge SABUS-arrangementer? Listen var lang, og vi nåede sandelig også vidt omkring. Og vi har også lært, at på Færøerne har man en plan, indtil vejret kræver en anden!

Oplevelsen af Færøerne

Vi landede i Vágar efter en ekstra times kredsflyvning omkring lufthavnen i så tæt tåge, at vi bogstaveligt talt ikke kunne se ud til landingsbanen fra flyparkeringen. Ingen bjerge, ingen natur – bare tåge!

Men som dagene gik, lettede tågen, og aktiviteterne foldede sig ud. Vi delte 1.000 indbydelser ud til SABUSfamiliegudstjeneste til alle private hjem omkring kirken. Vi stod på gågaden og delte kakao og indbydelser ud til kolde handlende. Vi delte invitationer og slikkepinde ud til alle klasser på skolen, som ligger sammen med kirken i Tórshavn. Vi lavede hyggelige aktiviteter og bagte pande kager over bål med hele skolen. Og så sluttede vi af med at holde en SABUS-familiegudstjeneste med temaet:

JEG ER MED!

Temaet sat i perspektiv

Det føltes som en tur med mange succeser. Og så fik jeg pludselig en masse tanker omkring temaet:

JEG ER MED! For jeg har helt personligt været i situatio ner, som jeg ikke plejer at være i. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg har mærket Gud på en anden måde, end jeg plejer. Og det har føltes, som om jeg har kunnet melde ind i forhold til Hans planer på en anden måde, end jeg plejer. Og det er de små ting, jeg er stoppet op ved – og også de store.

Jeg bliver altid fascineret af Guds natur! Her møder jeg for alvor Hans mesterværk og vælde. Imellem bjergene, i bølgerne, magten i blæsten og regnen og i solnedgangen. Og her kan Færøerne for alvor noget! I mødet med men nesker opdagede jeg, at når jeg bare har en kop gratis ka kao i hånden, så er det slet ikke så svært at komme i snak med tilfældige mennesker. Og når jeg er åben overfor deres måde at se livet på, så er det let at få lov at fortælle dem om Guds kærlighed. Så længe vi er enige om, at det er okay, at vi ikke er helt enige, så kan vi få lange snakke, hvor jeg også kan få lov at fortælle om, hvorfor jeg tror, at Gud elsker os. Jeg har ærlig talt aldrig brudt mig om at missionere på gader og stræder, men her virkede det. Her turde jeg godt række hånden op og sige: JEG ER MED! – og Gud var lige der – sammen med os på gågaden!

LÆS resten af Dortes fortælling på SABUS.dk

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

– ikke kun for spejdere

DET ER MIDT i oktober, og temperaturen i søerne omkring Silkeborg er faldet til blot 12 grader. Det er ikke lige tids punktet, hvor man umiddelbart ville være i vandet, men det ville de seje rovere! De begav sig ud på et hike, hvor de skulle navigere gennem Silkeborg, løse spændende poster, prioritere deres tid i den stramme tidsplan og krydse åen, enten med eller uden våde fødder. Yderligere skulle de sejle i kano, lave deres egen aftensmad og på en tur rundt i Sejs Hede under stjernerne. Sidst endte de i en lokal spejderhytte, hvor der blev afholdt et rover råd. Her blev der talt om visionerne og strategierne for fremtidens roverarbejde, og stemningen var helt i top! Det er nemlig ikke kun spejdere, der kan kalde sig rovere, men alle, der er over 15 år, interesseret i friluftsliv, sjove oplevelser og fællesskab, er rovere!

Hør her hvad Astrid fortæller om turen:

Hvad synes du, var det fedeste på turen?

Jeg synes, det fedeste på turen var at samarbejde med mit hold og ikke at vide, hvad der kom til at ske. Posterne var nytænkende, hvilket var fedt, fordi det var noget, jeg ikke havde set før, som at finde priser på forskellige varer i en Circle K. Det synes jeg var den fedeste post, fordi der ikke var noget, jeg skulle kunne i forvejen.

Hvordan var det at deltage i Rover Hiken uden at have erfaring med spejder?

Jeg er det, der kan kaldes for en tur-spejder. Jeg har ikke særlig meget erfaring med spejder og er ikke den typiske spejdertype. Men derfor elsker jeg at være med på ture som denne, fordi der er et super godt fællesskab. Man behøver nemlig ikke at være erfaren spejder for at delta ge, for det er sjove poster, som alle kan deltage i.

Hvad kan du tage med dig fra Roverrådet?

Til Roverrådet fortalte Jakob om de fremtidige planer, der vil være for Rover. Jeg synes, at det var virkelig godt, at han fik os til at brainstorme og snakke sammen om, hvad vi kunne tænke os af fremtidige planer og ture. Efter mødet havde jeg i hvert fald en følelse af at have bidraget og var spændt på det kommende år!

Rover Hiken var startskuddet på meget mere outdoor og friluftsliv for alle, der er over 15 år gammel og nysgerrig på fede oplevelser og et stærkt fællesskab.

Tekst og foto: Jakob Falk

Adventnyt nr. 6

Familielejr på Himmerlandsgården

DE FLESTE FAMILIER lever travle og adskilte liv. Men en efterårsferie på Himmerlandsgården ændrer på det – i hvert fald i de fem dage, vi er der. For der er masser af tid, ro, nærvær og muligheder for, at børn og foræl dre kan være sammen og deltage i en række aktiviteter, som styrker dem som familie.

Når naturen iklæder sig smukke farver og lunt vejr, så giver det mulig heder for mange sjove aktiviteter: traktorture, drageflyvning, ekspeditio ner og gode samtaler rundt om bålet.

I ndendørs var der kreaværksted, legestue, brætspil, bordtennis og en masse sjove lege. Hver dag begyndte og sluttede med en fælles andagt for hele familien, og lørdag nød vi en formiddag sammen med fokus på Jesus som den gode hyrde, der inviterer alle til at følge ham i tjeneste for ham og andre. To gange havde vi besøg udefra til de voksne, som fik eks tra viden og inspiration til at være kristne forældre, der tilgodeser deres børns behov og åndelige oplæring.

SABUS er klar igen næste år, 18.-22. oktober 2023, med endnu en fantastisk efterårs-familielejr. Og er du i tvivl, om det er noget for jeres familie, så bare spørg nogle af de 125 deltagere, vi havde i år, og de kan helt sikkert overbevise dig om, at det er det!

Se flere billeder på SABUS’ Facebook og Instagram

Tekst: Anne-May Müller / Foto: Camilla Nygaard Ukoha, Anne-May og Thomas Müller

KORTE HISTORIER

Spejderne giver liv i menigheden

DEN 17. SEPTEMBER var en stor dag i Adventistkirken i Faxe. Her var der for første gang i mange år en spejder gudstjeneste med menighedens egne børn. Det var fami liespejdergruppen, der holder til i Egehytten i Faxe, der holdt gudstjeneste med nåleuddeling. Børnene fortalte bibelhistorien om Guds ledelse af israelitterne i ørkenen gennem skuespil og sang, og det gjorde de virkelig flot. Det var en meget glad og rørende dag for alle i menighe den, og fællesskabet fortsatte efter gudstjenesten med fællesspisning, hvorefter spejderne og deres familier tog ud til Egehytten og sluttede dagen med bål og sang.

Lovsangsweekend for unge

UNGE FRA HELE landet var samlet i Egehytten i Faxe den sidste weekend i september, hvor tilbedelse og fælles skab var fokus for programmet. Der var sat tid af til, at det åndelige fællesskab gennem sang og bøn kunne få plads, men derudover var det at være sammen det, der bandt weekendens program sammen. Der blev spillet spil, snakket og hygget, og det var tydeligt, at det er værd at mødes om både det åndelige og det sociale på en måde, hvor der er god tid til det hele.

Naturen kalder…

VI VED GODT, at naturen rummer kvaliteter, som vi har brug for at mærke i vores travle hverdagsliv. Den ro og de sanseindtryk, vi finder i naturen, er livgivende og livsbe kræftende. Det ved de unge godt, og derfor er det ikke så mærkeligt, at der har været mange ture i det fri hos flere

grupper af spejdere og unge rundt om i hele landet gennem dette efterår. Spejderne i Randers og på Vejlefjord har været på kanoture på åerne i det østjyske, og på Sydsjæl land har en stor gruppe unge, der er vokset op i Adven tistkirken, været på tur med kanoer og kajakker. Det er også blevet til store udenlandske eventyr i ungdoms foreningen Pitstop i Nærum på deres weekendtur med kano i Sverige og hos roverne i Silkeborg, der har været på vandretur i fjordlandet i det vestlige Norge. At fær des i Guds skaberværk bringer os tættere på Skaberen, og derfor er det fantastisk, at naturen bliver brugt i alle grene af kirkens arbejde blandt børn og unge. Vikinger på stenbroen

PÅ ASFALTEN STÅR et bålfad med grillkul og et bål, der om lidt skal sende dufte af nybagt fladbrød ud mellem hu sene på Nørrebro. På et bord i den lille skolegård er der virkelig noget for øjet, for her er det som at træde ind i en tidsmaskine. Ved bordet står vikingekvinden Jette eller Saga, som hun hedder, når hun hver sommer flytter ind i Sagnlandet Lejre. Hun er iført en flot kvindedragt, som det kunne have set ud for 1100 år siden. Hendes datter Sigrid er også klædt på til lejligheden, og sammen guider de spejderne i Svanevej Trop gennem aftenens program, hvor der både bliver flettet snore, lavet små vikingeduk ker, kærnet smør, lavet flødeost og bagt fladbrød på den gamle vikingpande…

Læs resten af historien på SABUS.dk

Vikinger på stenbroen Foto: Torben Rasmussen

set i bakspejlet

På gensyn

Et af de forhold, der fylder meget i adventistsenio rers bevidsthed ved udgangen af 2022, er de man ge venner, der sov ind. Mens de levede, fyldte de vores tilværelse med venskab og varme, nu kan vi bare mindes og savne.

Mange af dem øvede indflydelse langt ud over den nærmeste vennekreds, den lokale menighed og Adventistkirken i Danmark. Vær med til at takke Gud for det, de var, og bed til, at vi, der får lov at opleve 2023, må bære deres indflydelse videre.

Stjernestunder

Man skal aldrig glæde sig før dagen efter, mente Storm P. Jeg er nok lidt uenig, for man kan jo godt glæde sig både før og efter en begivenhed. På den måde skaber man sig stjernestunder.

Én af årets stjernestunder blev sommerstævnet på Severin. Folk i min omgangskreds taler stadig om det. Det var positivt at møde trosfæller fra andre lande. Det var berigende at være sammen med gamle venner. Det var opbyggende at lytte til stævnets undervisere. Og det var godt at kunne rejse hjem med et: På gensyn.

En stjernestund blev også turen til Holland. De mange indtryk: de blomstrende tulipaner, fælles

skabet i bussen og mødet med andre anskuelser. Pludselige initiativer kan altså godt skabe stjer nestunder.

For mange adventistseniorer har individuelle mærkedage skabt lignende højdepunkter. De fle ste har lyst til at markere sådanne dage ved at kalde gode venner sammen og har gjort det. Jeg håber, vi hver især har husket at sige tak der, hvor vi var med.

Og nu sidst på året har vi så haft anledning til at deltage i seniorarrangementer hhv. øst og vest for Storebælt. Jeg håber, at de også kom til at høre til årets stjernestunder.

På falderebet

Et kig ind i 2023 er som at se på et vindue – man kan lade blikket standse der eller se igennem det, hvis man vil, og spejde ind i fremtiden.

Som senior har jeg derfor brug for at bede: Lær mig, min Gud, at se dig i alle ting, og lige meget hvad jeg gør at gøre det for dig.

Og så har jeg blot at tilføje: Må Gud give dig en rigtig glædelig jul – og et velsignet nytår!

TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Korset OG JULEN

På baggrund af kirkeårets fokus på Jesu første komme har seniorforeningens formand gjort sig nogle tanker om den strid, der altid har været omkring Jesu identitet.

Ordet om korset

Kort efter år 1781 udkom en ny bog i det romerske imperium. Det var filosoffen Kelsos, der udgav bogen: ’Den sande lære’.2 Heri hævder han, at de kristnes religion er udtryk for en forvrængning, ligefrem en forgrovning af autentisk religion. Ved autentisk religion forstår han anerkendelsen af én højeste gud, der gennem guderne virker i ver den.3

Kelsos bruger enhver anledning til at nedgøre og håne de kristne. Han omtaler dem som dum me, uvidende, uciviliserede og naive med parasi tære adfærdsnormer. Med deres undergravende forkyndelse påvirker de uvidende og letbevægeli ge elementer i de nederste samfundslag. Derfor er deres lære et generelt angreb på alt, der fortjener betegnelsen visdom, fromhed og civilisation.

Om Jesus siger han, at han selv opfandt jom frufødslen, og at han var født ind i en jødisk fami lie af en fattig kvinde fra landet, som tjente til sit underhold ved at spinde. Hun var smidt ud af sin mand, der var håndværker…4

Korset forarger

Allerede i disse udtalelser får vi et fingerpeg om hans forargelse over de kristnes ydmyge kår og manglende uddannelse, og han fortsætter med at beskrive deres gud som en gud uden rygrad. Ikke bare er han [Jesus] født under usle kår, men han er en svækling og ikke en urørlig fyrste. Den san

de lære vil have en urørlig og almægtig Gud, der ikke har ”brug for hjælp, og han bliver ikke jaloux på nogen.“5

Han er også forarget over Guds fokus på de sva ge og syndige. ”Hvad er denne præference for syn dere over andre.“6 Hvilken gavn har en magtfuld og suveræn Gud af svæklinge?

I dag – som i det romerske imperium – hand ler livet om at skaffe sig magt og at udøve denne magt. Hele ideen om en Gud, der er sårbar, blød og imødekommende er umulig for Kelsos. For ham handlede magt om at undertrykke og udnytte, som Jesus beskriver det i Matt 20, 25-28:

”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kom met for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“

Kelsos fortsætter:7 ”Lad os igen begynde forfra med den lange række af beviser (for sandheden). Og jeg kommer ikke med nogen nye udtalelser, men siger kun det, der for længst er slået fast. Gud er god og smuk og velsignet, og det i den allerstør ste og vidunderligste grad. Ville han komme ned mellem mennesker og gennemgå en forandring og det en forandring fra godt til ondt, fra dyd til last, fra lykke til elendighed og fra det bedste til

TEKST

Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen

Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.

det værste? Hvem ville vælge en sådan ændring? Det er en dødeligs natur at gennemgå forandring og omformning, men for en udødelig at forblive den samme og uændret. Gud kunne altså ikke gennemgå en sådan ændring.“

Tanken om at skulle opgive magt for at tjene andre ligger fjernt fra Kelsos’ tankegang – og fra menneskelig tænkning generelt. Vi må også slås med det i vores menighed, bl.a. når vi diskuterer trospunkter. Vi har meget at lære fra det, som Paulus kalder korsets dårskab (1 Kor 1, 18-25):

”For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.

Hvor er de vise henne, hvor er de skriftklo ge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som kors fæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder så vel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.“

Håndtering af magt

Paulus siger, at Guds kraft til personlig forvandling lig ger i forståelsen af net op det mysterium, som Kelsos kæmpede med, – håndtering af magt. Syndefaldet handlede om, hvem der skulle have magten i universet. Korset handlede om Gud, der opgav

magten. Og derfor erklæres som universets fyrste (Åb 5, 12-13).

Vi mennesker klynger os til magten, og vi bru ger den igen og igen til egen fordel. Også i kirken, når vi argumenterer teologi – læren om Gud. Men både Jesus og Paulus siger, at så længe vi bruger magten til egen fordel, så vokser vi ikke åndeligt. For vores fokus er forkert. Guds kraft til forvand ling ligger i forståelsen af korsets dårskab, som Paulus kalder det. (Rom 1,18) Det er evangeliet, der ”er Guds kraft til frelse, for enhver som tror“.

Jeg tror på en begyndende forvandling allerede her på jorden. Det begynder, når vi indser og kæm per med os selv for at vise det samme sind overfor hinanden, som var I Kristus Jesus, — når vi ikke hver især tænker på vores eget, men tænker på an dres ve og vel, så sker der noget (Fil 2,4-5).

Det er det, den kommende højtid handler om. Desværre drukner dens budskab ofte i farver, nis ser, gaver og julemad! Men en ydmyg frelser blev født i en krybbe, for at synderen – den laveste i universet – kan få evigt liv. For Kelsos var dette en dårskab. For dig og mig er det et håb og en begyn dende indre forvandling. Gud kom ikke for sin egen skyld, Gud kom for din skyld!

1+2 Desværre er bogen gået tabt, men vi har en del af den bevaret i Origenes’ modsvar fra omkring år 244. Origenes’ bog hedder naturligt nok ’Imod Kelsos’. At Origenes skrev sin bog kan tyde på, at kristendommens udbredelse blev hindret af Kelsos’ skrift og måde at tænke magt på.

3 https://denstoredanske.lex.dk/Kelsos

4 Celsus' view of Christians and Christianity (bluffton. edu) bog 1 kap 1.

5 Ibid., bog 3 kap 55.

6 Ibid., bog 3, kap 64.

7 Ibid., bog 4, kap 14.https://www.jstor.org/stable/ pdf/27900311.pdf

Om at tage

Walder Hartmann

VI SAD FORLEDEN i en lille mandegruppe, hvor vi holdt vores månedlige frikvarter, og berørte emner som: Præstationsangst, fuldkommenhed, livsglæde, kirkegang, ligeværdighed etc.

En af replikkerne lød: ”For mig er det evige liv ikke noget, jeg kan gøre mig fortjent til, men min omgang med andre er med til at vise, om jeg har fravalgt det.“

Et par dage senere kom jeg til at tænke på Paulus og hans bemærkning i Fil 4, 4-6: ”I skal huske at glæde jer over, at I tilhører Kristus. Jeg siger det igen: Glæd jer! Alle skal vide, hvor omsorgsfulde I er, for Kristus kommer snart. I skal ikke bekymre jer om noget. Når I beder til Gud og takker ham, skal I sige, hvad I har brug for, uanset hvad det er.“

Hvad du ønsker, skal du få!

Det er blevet tid at skrive ønskesedler. Jeg er selv født i december, så jeg kunne altid nøjes med én ønskeseddel, men når jeg ønskede mig sjove ting, fik jeg som regel fornuftige ting i stedet.

Senere fandt jeg ud af, at det var jo de fornufti ge ting, jeg havde mest brug for. Mine forældre så altså altid klarere end mig.

Det har jeg også lært at underordne mig, når det gælder mit forhold til Gud. Gud ser bedst, og det, jeg har brug for netop nu, er der allerede. Og det, der er, kan man komme ud for.

på forskud

Man kan komme ud for farven blå uendelig og lysende Man kan komme ud for lugten af sødlig, tung parfume og grå rosenkrans Man kan komme ud for rullende latter der bygger op nedefra uhæmmet og fri Man kan komme ud for musik ord glider af på

Hvorfor så denne daglige afprøvning af glæden? Den lurende skepsis?

Glæd jer! er det blevet sagt

Gudsriget er der allerede nu

Glæd dig over det, nyd det i det fællesskab, du er en del af, og tag bare glæden på forskud over, at det fortsætter i al evighed for enhver, der ikke fravælger det.

Tekst:

Christiane Gammeltoft Hansen beskriver det på denne måde:

Alberte

Sabbatten den 1. oktober var Slagelse Adven tistkirke rammen omkring Alberte Bachmann Hansens dåb. Omgivet af både venner, familie og menighed aflagde Alberte sit personlige vidnes byrd i både ord og handling. Alberte er et levende vidnesbyrd om, hvad Gud gør i et menneske, når han sætter os virkelig fri. Vi ønsker Alberte Guds rige velsignelse fremadrettet, og når hun tjener sin Herre og Mester på Woodland i Portugal. Allan Falk

Natalie

Sabbatten den 8. oktober var en festdag i Adven tistkirken København, da Natalie blev døbt på sin fødselsdag. Natalie kom i kontakt med menig heden gennem Qure fysioterapi og har siden studeret Bibelen flittigt med både medlemmer og Pastor Paul Petersen, der forrettede dåben. Paul Petersen

Rasmus

Rasmus Møller Hansen har taget den beslutning, at han vil følge Jesus, leve det kristne liv og blive en del af Silkeborg menighed. Fredag aften 11. november blev han døbt i Silkeborg Adventistkir ke. Det var en glædens dag for familie, venner og menighed. Vi ønsker Helligåndens ledelse over Rasmus’ liv og siger et stort velkommen som medlem. Bjørn Ottesen

Mikkel

Sabbatten den 1. oktober havde Slagelse menighed den glæde at være rammen om Mikkel Kaleb Zamora Pilgaard, idet hans forældre Christine og Mik frembar ham i me nigheden til forbøn og velsignelse. Vi ønsker den lille familie Guds rige velsignelse.

Allan Falk

Suylizzie og Kenney

Den 24. juli 2022 var plænen foran hovedbyg ningen under de to blodbøge på Vejlefjordskolen rammen, da Suylizzie Nunez de Oliveira og Kenney Drage Voldstad gav hinanden løfte om, at de vil elske og ære hinanden, i medgang og modgang, til døden dem skiller. Brudens far prædikede, og undertegnede forestod vielsen af de to, der nu er blevet til ét. Vi beder Gud velsigne deres ægteskab. René Bidstrup

Runde fødselsdage

Januar

Lilly Pedersen, Søndersø, 95 år 2/1

Aksel Grønbech Hansen, Frørup, 85 år 3/1

Elsa Hallfrída Rasmussen, Argir, 80 år 3/1

Jørgen Lund Johansen, Aabybro,  80 år 28/1

Joseph Kafishi, Herning, 75 år 1/1

Torben Schiermer, Aarup, 75 år 9/1

Rosa Christine Sadlowski Lund,  Løgumkloster, 75 år 14/1

Anne Dorit Simon, Skodsborg, 70 år 4/1

Februar

Elin Maria Brekkstein, Velbastadur,  90 år 6/2

Cecilie Grønquist, Randers, 90 år 7/2

Hanne Luther Vesthald, Ålsgårde,  85 år 4/2

Elly Marith Nielsen, Tórshavn, 85 år 7/2

Eva Andersen, Randers, 85 år 9/2

Elly Marie Harlund, Horslunde, 85 år 11/2

Frede Peder Olsen, Hobro, 85 år 26/2

Lillian Sandbeck Jensen, Daugård,  80 år 9/2

Preben Christensen, Bjæverskov,  80 år 15/2

Solveig Karatas, Brønshøj, 80 år 16/2

Frits Jager, Ringsted, 80 år 19/2

Paul Johan Reiter, Helsinge, 80 år 26/2

Ulla Margrethe Skjold, Fredericia,  80 år 27/2

Carsten Thomsen, Daugård, 75 år 4/2

Bodil Hagen, Aalestrup, 75 år 28/2

Athalie Nyirambonimana, København,  70 år 1/2

Jan Harald Breivik Olesen, Skagen,  70 år 14/2

Erik Louis Muderspach, Solrød Strand,  70 år 21/2

Noah

Adventistkirken i Holstebro dannede rammen om Noahs velsignelse sabbatten den 15. oktober 2022. Her med sine forældre, Emerian og Finn Kirke gaard, og storesøster Mikaela. Vi tilsiger menighedens støtte og ønsker Guds rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Lars Jesper Nygaard Nielsen, Faxe  Ladeplads, 70 år 24/2

Finn Arne Nielsen, Tårs, 70 år 25/2

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

I en ny, flot papbog formidles Fadervor for de allermindste. En skøn billedfortælling om en sulten ræv indrammer de velkendte ord – bliver rævens bønner hørt?

Fadervor i børnehøjde: ny bog til de allermindste

Fadervor for de mindste er en farverig papbog for de 0-3-årige. Bogen består af Fadervors vel kendte ord og en billedfortælling i en let afkodelig og indbydende streg. Vi møder en sulten ræv, der tror, dens bønner er hørt, da et æg falder ned i hovedet på den. Men måske rævens ønske bliver opfyldt på en lidt anden måde, end den havde tænkt?

Billeduniverset er skabt af Zarah Juul. Hun har gennem en årrække arbejdet som illustrator og står blandt andet bag tegningerne til Højskolesangbogen for børn. Det

er første gang, hun illustrerer bibeltekst:

”Og så endda nogle af de vigtigste ord i kristendommen. Fadervor rummer en fortælling i sig selv. Den er en bouillonterning af alt det, vi mennesker har brug for at vide om verden og livet med hinanden – og samtidig siger den, at vi ikke er alene om det hele,“ fortæller hun.

Fadervor for de mindste er oplagt som gavebog til de mindste.

Kilde: Bibelselskabet

Om de store kristne højtider

SIGNE er en fuldt illustreret fortæl ling i tre dele om en piges oplevel se af de store kristne højtider, jul, påske og pinse. Den er skabt over en årrække af den prisbelønnede tegner og forfatter Peter Madsen – og udkommer nu for første gang samlet i ét bind. Bogen er velegnet til både højtlæsning og læs-selv. En oplagt gavebog, der kan vokse med barnet fra børneårene og op i teenageårene, idet man som læser følger Signe fra barn til ung voksen:

Nogle år efter får Signe en stor gave, en påskerejse, af sin onkel Theo. Sammen flyver de til Jeru salem, hvor de møder de tre store religioner, jødedom, kristendom og islam. I Jerusalem hører Signe den dramatiske historie om Jesus og om PÅSKEN.

Nu samles tre af Peter Madsens bøger i én stor bog om jul, påske og pinse. Alle tre højtider opleves af pigen Signe, som vokser i alder gennem fortællingerne.

”Hedder det advent, fordi man bare skal vente hele tiden?“ spør ger Signe utålmodigt sin bedste mor. ”Nej,“ svarer bedstemor, ”det betyder, at man glæder sig til noget, der skal komme“ – og så fortæller hun historien fra Bibelen om den første JUL.

Da Signe flere år senere bliver uvenner med sin bedste veninde og må tage alene til bedstemors sommerhus for at læse til eksa men, krydser drøm og virkelighed hinanden. Det bliver en fortælling om PINSEN og Helligånden og om at turde række ud efter fællesskab. Bøgerne i trilogien er tidligere udgivet hver for sig som Signes jul (2003), Rejsen til Jerusalem (2008) og Vingeslag (2018).

Kilde: Bibelselskabet

Brug en halv søndag til at blive lidt klogere på din menigheds hjemmeside og sociale medier

Digital + SoMe-kursus 29. januar kl. 13-17 i Odense Adventistkirke

Vi går helt praktisk til værks og vil gennemgå, hvordan du arbejder med din egen menigheds hjemmeside. Tag meget gerne din bærbare computer med – der vil være helt praktiske øvelser.

Vi kommer også til at se på de grundlæggende principper i, hvordan man som menighed kan bruge de sociale medier.

Undervisere: Peter Larsen og Jan-Gunnar Wold

Den 7.-8. januar mødes en gruppe vilde rovere på Finderup for at prøve kræfter med kulden på et af landets koldeste steder. Eventet hedder Alene i Vildmarken , og deltagerne skal selv bygge deres egne bivuakker og lave aftensmad hver for sig. Om aftenen mødes vi til pandekager og hygge i bålhytten, inden deltagerne så skal sove i deres egen lille lejr. Har du mod på at prøve kræfter med vintercamping og bushcraft? Og kunne du tænke dig maks hygge med andre unge mennesker, så er Alene i Vildmarken på Finderup lige noget for dig!

Se mere og tilmeld dig på

Kurhotel & Spa.

Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne.

Ansøgninger om kurophold med oplysning om helbredsmæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skat bedes sendt til:

Advokat Lise Bouet

Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund E-mail: bouet@bouet.dk

Kirsten Marie Østedgaard Greisen

Kirsten Marie Østedgaard Greisen blev født 1. maj 1935 i Hillerød. Efter et langt liv med både medgang og mod gang blev livet og helbredet tungt at bære. Derfor var det godt at kunne leve den sidste del af livet på Søndervang, hvor Kirsten fik over 12 år. Hun var en trofast sjæl i kirken, og troen betød me get for hende. Kirsten sov stille ind den 28. april 2022 og blev således 86 år. Kir sten havde 3 andre søskende, og hun var den sidste af dem, der gik bort. Man kunne ikke være i tvivl om, at Kirsten var i lokalet! Hendes lattermildhed kunne man bruge som kompas på, hvor Kirsten til enhver tid befandt sig, når man var i samme værelse!

Efter et festligt bryllup i 1960 med Thorkil bosatte parret sig i Aarhus, Thorkil som tømrer og Kirsten som fod specialist. De nåede at bo flere steder i landet fra Viborg i midten til det nord lige Jylland og så, langt om længe, til bage til Sjælland, hvor de fleste år blev tilbragt i Glumsø ved Roskilde.

Kirsten efterlader sig sin mand, Thorkil, sine to børn, Michala og René, og hele 5 børnebørn, Patricia, Martin, Benjamin, Simone og Joachim.

Vi lyser fred over Kirstens minde. Jan-Gunnar Wold

Aksel Nørgaard Nielsen

Aksel Nørgaard Nielsen, Sønderborg menighed, døde den 27. juli 2022. Han blev født i Aarhus 19. maj 1936, vokse de op i Aarhus og kom flittigt i Advent kirken, hvor han tog aktiv del i det gode menighedsarbejde.

Aksel havde en stærk tro på Gud, der førte ham til den gode beslutning at bli ve døbt.

Som ung startede han som fotograf, der var hans store interesse. Aksel hav de dog også en anden interesse, nemlig det at hjælpe sine medmennesker, fri dem for smerter og give dem et bedre liv. Han valgte derfor at blive fysioterapeut.

Turen gik til Skodsborg Fysiotera piskole, hvor Aksel tog en god uddan nelse, der blev til mange menneskers hjælp.

Hans liv blev det at hjælpe andre. Han kom til at arbejde i Norge, Sverige og Danmark. Aksel var altid parat til at give en god behandling, og var derfor meget vellidt.

Hans tro på Gud var stærk, og han var kendt for sin store bibelkundskab.

Op i årene kom Aksel til Sønderborg for at nyde sin alderdom. Han var næ sten altid at finde i kirken om sabbat ten, hvis ikke han var på rejse. Han nød nemlig at rejse til lidt varmere himmel strøg.

Aksels sidste hjem blev på et pleje hjem i Sønderborg. Her tilbragte han de sidste 6-7 år af sit liv under god pleje. Troen på Jesus og opstandelsen havde Aksel til det sidste.

Ære være Aksels minde. Bent Nielsen

Elna Jespersen

Elna Jespersen blev født den 29. sep tember 1928, og sov stille ind i døden den 25. august 2022 på plejehjemmet Lergården i Aabenraa.

Elna blev optaget i Adventistkirkens Sønderjyske menighed den 17. maj 1975 af pastor Jens Arne Hansen.

Elna var gift med Jeppe, der døde i 2004. Jeppe havde selv bygget huset, som de boede i på Uglekær 156 i Aaben raa. De fik tvillingesønnerne, Kim og Jan, der bor i Aabenraa.

Elna var en trofast og omsorgsfuld mor. Hendes positive indstilling og var me betænksomhed kom også menighe den til gode. Hun var en frisk og rask

kvinde selv op i en høj alder, hvor hun flittigt brugte sin cykel.

Hun tilhørte Rødekro menighed og deltog med stor glæde i menighedens arrangementer, når det var muligt.

Elna stod fast på Guds ord i Bibelen og det særlige håb om Jesu Genkomst.

Elna sov ind i tillid til, at Jesus, som hun elskede til det sidste, vil kalde hen de frem til evigt liv på den store opstan delsesdag.

Bisættelsen fandt sted fra Rødekro Adventistkirke den 6. september 2022.

Ære være Elna Jespersens minde.

Tony Butenko

Jan Hagen

Jan Erik Hagen døde den 31. august 2022 på hospice Sjælland efter lang tids kamp med en sjælden kræftsygdom. Jan blev født den 27. august 1943 på Kvindeklinikken i Oslo som den før stefødte for Martha og Eskild Hagen. Senere kom brødrene Robert og Odd til. Sammen voksede de op på gården i nærheden af Lillestrøm. Et travlt hjem med både et lille landbrug og malervirksomhed. Her opelskede Jan sin kærlighed til naturen med de vidt strakte dale og de høje fjelde.

Menighedslivet i den lokale Strømmen menighed med spejdertrop og ung domsforening blev et ankerpunkt for Jan, og den 28. juni 1958 blev han døbt af O.J. Olsen.

Efter endt studentereksamen og civil tjeneste tog Jan til Skodsborg for at ud danne sig til fysioterapeut. Her mødte han Ena Markussen, der blev hans livs ledsager og ægtefælle. Efter endt fysio terapeuteksamen overtog de en fysiote rapeutklinik i Frederikssund. Samtidig begyndte Jan at læse medicin.

Jan virkede senere som læge flere ste der i Danmark og Norge og med et kort vikariat på Masanga Spedalskhedsho spital i Sierra Leone. Som speciallæge i rheumatologi havde Jan sit virke på

forskellige hospitaler i region Sjælland. Jan og Ena fik døtrene Lene og Iben, og hjemmet på Ågerupvej dannede ram men om et godt og kærligt hjem. Jan vil nu blive savnet som en trofast ægtefælle, en kærlig far, en hjælpsom svigerfar og en værdsat morfar, en tro fast ven og en god kollega. Hans plads i Roskilde Adventkirke vil være tom, og nu hviler han i troen på, at hans genlø ser lever, og at Guds nåde er ham nok. Æret være Jan Hagens minde Henrik Jørgensen

Obediah Nwafor Anyaogu

Obediah Nwafor Anyaogu sov stille ind natten til den 10. september 2022 ef ter længere tids sygdom. Obediah har været forstander i Holbæk menighed gennem mange år og efterlader et stort savn.

Obediah blev født og levede sine barneår i Nigeria. Hans barneår var præget af borgerkrigen i Nigeria, hvor under hans far mistede livet. Han vok sede op med troen på Gud og blev aktiv i sin lokale menighed. I 1972 hjalp den danske missionær Carl Raft ham til Danmark. Efter studieophold på Vej lefjordskolen og på Aarhus universitet tog han en uddannelse som hospitalsla borant. I den periode traf han Anne, og de blev gift i oktober 1976. Deres ældste datter Charlotte blev født, mens de boe de i Danmark, men i 1978 gik turen til bage til Nigeria, hvor familien tilbragte knapt femten år.

Tilbage i Danmark fik Obediah an sættelse på Rigshospitalet. Omdrej ningspunktet for familiens sociale liv blev Vestsjælland. Obediah blev for stander for menigheden i Holbæk, som han tjente trofast gennem mange år.

Obediah var en aktiv og udadvendt mand. Med sit ligefremme og samtidigt venlige væsen blev han afholdt af og kendt med mange mennesker.

Obediah var en troens mand, og

han levede og døde i håbet om, at Jesus kommer igen. Selv om de sidste år blev svære, holdt Obediah fast i dette håb. Obediah blev mindet ved en ceremo ni i Roskilde Adventkirke den 20. sep tember og efterfølgende begravet ved Føllenslev kirke. Obediah efterlader sig sin hustru Anne, deres fem børn og syv børnebørn, men også en menighed, der altid vil mindes ham.

Æret være Obediahs minde. Paul Birch Petersen

Erling Berg

Erling Berg, Faxe menighed, sov ind i troen på sin frelser Jesus Kristus tirs dag den 13. september.

Erling blev født den 3. februar 1934 i Sønderjylland. Her havde han sin barn dom og skolegang. Familien var adven tister og tilhørte Agerskov menighed. Han havde to søskende – broderen Chri stian og søsteren Solveig.

Som ung tog han til Vejlefjordskolen, derefter til Sjælland. Herovre lærte han bogholderi og regnskabsføring, og det fulgte ham gennem livet. Den 21. febru ar 1958 blev Ruth Ipsen og Erling Berg gift og kunne om få måneder have fej ret krondiamantbryllup. De fik døtrene Turid og Ketty, og siden svigersønner, børnebørn og oldebørn.

I begyndelsen af 1970´erne valgte Adventistkirken Erling til økonomichef i Østdansk konferens, og som sådan var han med i byggeriet af Plejehjemmet Søndervang i Faxe og i omdannelse af Aftenhvile til konferenskontor og lej ligheder.

Senere var han en del år direktør på Nyhyttan i Sverige, derpå dirketør for Dansk Bogforlag, derefter økonomicehf på Nutana, for igen at rejse til Sverige til Hultafors.

Han var en mand, som har tjent Ad ventistkirken på adskillige lederposter.

Som pensionist kunne han ikke hol de sig i ro, så derfor blev han frivillig

medarbejder i flere foreninger og orga nisationer.

Om Erling kan man kort sige, at han brændte for adventbudskabet, var aktiv i menigheden og praktiserede sin kri stentro gennem hele livet.

Hans livsvandring er nu slut, og han hviler indtil den store opstandelsesdag. Ære være Erling Bergs minde.

John Pedersen

Thomas Linnebjerg Olsen

Thomas Linnebjerg Olsen, der var med lem af Aarhus menighed, afgik ved døden af endnu ukendte årsager sent mandag aften den 26. september.

Han kom for mange år siden i kon takt med adventister, som drev helse kostbutikken Sundhedskost i Aarhus. Han fandt her omsorgsfulde menne sker og lærte Jesus at kende. Thomas blev i 2007 døbt af pastor Hans Nutz horn og optaget i menigheden. Han var glad for at komme i menighedens fæl lesskab både i Aarhus Cafékirke, da den eksisterede og i Aarhus menighed.

Han kom trofast både i Adventist kirken og i Folkekirken, hvor han fandt tryghed hos Jesus og omsorg fra sine medmennesker. Dødsfaldet kom me get pludseligt og i en alt for tidlig alder. Han havde udfordringer, og det førte til, at han måtte indlægges. Kort tid ef ter indlæggelsen afgik han ved døden.

Bisættelsen foregik lørdag den 15. ok tober fra Sankt Markus Kirke i Aarhus, hvor også flere fra Aarhus adventistme nighed deltog, hvilket de pårørende var meget taknemmelige for.

Vores tanker går til søsteren og de støttepersoner, som han efterlader.

Vi lyser et æret være Thomas Linne bjerg Olsens minde.

Lasse Bech

Ib Johannesen

Tirsdag aften den 25. oktober sov Ib Johannesen, medlem af Vejlefjordkir kens menighed, stille ind efter kort tids sygdom. Han døde omgivet af hustru og børn med familier – 82 år gammel.

Ib Johannesen blev født på Amager den 30. marts 1940. Gennem sin dren getid kendte han intet til Adventistkir ken, men ved skæbnens gunst traf han ved en bryllupsfest i familien den unge Ester Wærn Kristensen. Det udviklede sig hurtigt til gensidig kærlighed, og de giftede sig den 24. februar 1962. Ester var adventist, og Ib opdagede snart, hvad det betød for hendes familie, så han gav sig til at studere adventisttro en, tog den til sig, blev døbt og optaget i Adventistkirkens menighed.

Ester og Ib byggede hus i Mogen strup, men da han ifølge familien var lidt af en projektmager, ville han vide re. Og havde de ikke fundet den lille ejendom ved Daugård, var de måske havnet i en helt anden verdensdel.

Ib Johannesen efterlader sig hustru en Ester, datteren Susse Flinker gift med Kay, og sønnerne Flemming og Brian gift med Susanne. Dertil kommer 4 børnebørn og 7 oldebørn.

Fredag den 4. november samledes familie, menighedsfæller og venner i Vejlefjordkirken for at mindes et men neske, der med sin stille, men varme færden har sat uudslettelige spor i sin omgangskreds.

Æret være Ib Johannesens minde. Walder Hartmann

BIBELEN er adventismens hjerte

Det første bind af den nye Seventh-day Adventist International Bible Commentary (SDAIBC) er blevet udgivet, hvilket markerer en vigtig milepæl i adventistisk bibelforskning.

I november 2022-udgaven af Adventist Review gennemgår Dr. Gerald Klingbeil dette første bind, der dækker Salmerne, Ordsprogene, Prædikeren og Højsangen.

Læs anmeldelsen på: adventistreview.org/ closer-look/scripture-lies-at-the-heart-of-adventism

Seventh-day Adventist International Bible Commentary (SDAIBC) er skrevet af førende adventistforskere fra hele verden og giver lægmedlemmer, præster og undervisere unik bibelsk indsigt med solidt, frisk eksegetisk og teologisk materiale.

Yderligere tre bind er planlagt til udgivelse i 2023. Den færdige kommentar kommer til at bestå af 15 bind ialt.

Kollekt 7. januar Bibelselskabets arbejde i Ukraine

Tekst: Johannes Baun, Bibelselskabet / Foto: Oleh Syrotkin

I SNART ET år har mørket ligget tungt over Ukraine. Derfor går dette års nyt årskollekt til Det Ukrainske Bibelselskabs arbejde med at bære Bibelens lys ud til befolkningen.

I Kyiv hedder borgmesteren Vitali Klitschko. Tilbage i nullerne var han verdens stærkeste mand. Den godt to meter høje ver densmester i sværvægtsboksning fejede al mod stand til side. Efter karrieren gik han ind i politik og har siden 2014 været en særdeles populær borgmester i Kyiv.

Men selv stærke mænd kan blive af mægtige i mødet med ondskaben. I en tid, hvor forsyningerne er ekstremt pressede, og infrastrukturen bliver bombet, har Klitschko derfor én bøn til Det Ukrainske Bibelselskab: ”Vigti gere end mad og forsyninger er Ordet. Folket har brug for håb og noget at leve for.“

Vil du være med til at sprede lys i mør ket? Så kan vi sammen hjælpe Det Ukrainske Bibelselskab med at forsyne Klitschkos landsmænd med bibler.

Kollekt 4. februar Kirkens

integrationsarbejde

Tekst: Lasse Bech

I FEBRUAR VIL den landsdækkende kollekt i adventistmenighederne gå til Unionens integrationsarbejde. Behovet for at styrke dette arbejde er især ble vet forstærket af to forhold: krigen i Ukraine og det faktum, at Danmark er begyndt at modtage kvoteflygtninge, som for en stor dels vedkommende er adventister, hvilket kalder på en særlig indsats for kirken i Danmark.

Mange menigheder har allerede gjort meget for at påtage sig opgaven. Uni onen har ansat en bibelarbejder, der taler både dansk og kinyarwanda. I okto ber var alle præsterne samlet på Vejlefjordskolen, hvor de fik besøg af et for skerhold fra Aahus Universitet, der særligt følger disse kvoteflygtninge. Her blev det understreget, at adventistmenighederne har en helt særlig mulighed for at gøre noget for disse flygtninge, der primært består at uledsagede børn og/eller enlige mødre. Der er altså særligt tale om det, som Bibelen omtaler som ”enkerne og de faderløse“ – og så er en meget stor andel af dem vores trosfæller. Det forventes, at der kommer flere kvoteflygtninge til Danmark i de kommende år netop fra denne gruppe, så vi må opruste vores indsats.

KALENDER

2. januar Deadline for materiale til Adventnyt nr. 1 2023 7.-8. januar Rovertur: Alene i vildmarken 11.-21. januar 10 Days of Prayer 22. januar Planlægning af SommerCamp 2023 28.-29. januar Fodboldstævne på Vejlefjordskolen for alle i 6.-9. klasse 29. januar Digital og SoMe kursus i Odense 3.-5. februar Planlægning af TeenCamp 3.-5. februar Arbejdsdage i Finderup

ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALENDER 2023

som et vidnesbyrd Fællesskabet

I BEGYNDELSEN AF november holdt vi efterårsmø de for de sjællandske menigheder på Efterskolen Lindenborg. Det var en velsignelse at opleve lidt af det samme fællesskab som ved årsmødet på Him merlandsgården i maj, og hvad det kan gøre ved os at mødes i lidt større sammenhænge.

Når vi læser i Det Gamle Testamente om Guds for mål med at udvælge et folk og danne en nation, støder vi ind i en spændende udfordring.

Esajas skriver, at Israel skulle ”være et lys blandt folkene“ (49,6), og lidt senere står der: ”Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans“ (60,3).

Fællesskabet i Israel skulle være en mønsterstat med normer, værdier og love, der langt overgik de omkringliggende nationers. Ved den måde de var fællesskab på, skulle de afspejle den guddommeli ge kærlighed og vidne om hans retfærdighed. Det

var meningen, at fremmede folk skulle indlem mes i fællesskabet, fordi fællesskabet i Israel ville være så tiltrækkende.

Fællesskabet skulle være så stærkt og dynamisk, at enken, den fattige, den faderløse, den fraskilte, den udstødte, den ensomme og den, der aldrig fandt sig en livsledsager, skulle inkluderes og fin de sin støtte, varme og omsorg i fællesskabet.

”Guds folk“ på Jesu tid blev ligeledes udfordret: ”Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden“ (Joh 13,35) - og det samme gælder for Guds folk i dag.

Fællesskabet er et vidnesbyrd. Vi er forpligtet til at afspejle et tiltrækkende fællesskab.

Tak til alle, som var til stede ved efterårsmødet, idet de ubevidst tog denne udfordring op og gjorde fæl lesskabet til en mindeværdig sammenkomst.

Glædelig jul og Guds fred!

TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

Julegaver der ændrer liv

Fiskegrej og undervisning

100 kr.

Forær fiskegrej til et ungt menneske i Sydsudan, så han eller hun kan forsørge sig selv og sin familie. For 100 kr. giver du både fiskegrej og undervisning i markedsføring. Fangsten giver mad på bordet, og salget genererer penge til skolegang, medicin og lignende.

Skoletaske med indhold

150 kr.

Giv et barn i Syrien de mest nødvendige redskaber for at kunne starte i skole igen. I skyggen af krigen står en hel generation af syriske børn og unge, som har måttet sætte deres barndom og skolegang på standby. Et skolesæt indeholder blandt andet skoletaske, penalhus, blyanter, viskelæder, skrivehæfter og geometrisæt.

Modstandsdygtige grøntsagsfrø

200 kr.

Giv modstandsdygtige frø til en bonde i Sudan, så han eller hun kan høste eksempelvis sesam, vandmelon, tomater, ocra og jordnødder. Høsten giver familien mad på bordet, og med fortjenesten fra salget af overskydende afgrøder på markedet får de penge til skolegang, lægebesøg og andre fornødenheder.

Læs mere på www.adra.dk/jul og køb verdens vigtigste julegave. Vi sender dig et flot julegavebevis på e-mail, som du kan printe ud, skrive en hilsen i og give videre.

Vi planter håb og høster udvikling

Solcellelampe

400 kr.

Kvinderne i Yemen er særligt udsatte for at blive overfaldet på mørke gader. Derfor er ønsket om gadebelysning stort. Denne ellers simple løsning er dog ikke lige til i et krigshærget land som Yemen, hvor offentlig service og infrastruktur er brudt sammen. Beskyt Yemens kvinder med solcellelamper.

Nødhjælp til tørkeramte

500 kr.

Tørken på Afrikas Horn er livstruende for både mennesker og dyr. ADRA’s nødhjælp består af rent vand, penge til mad samt foder, medicin og dyrlægehjælp til de får, geder og køer, som udgør mange familiers fødevarekilde og levebrød.

Hus, toilet, bad og køkkenhave

12.995 kr.

Giv et hus som ramme for et nyt liv til en særlig udsat flygtningefamilie i Uganda. Ud over selve huset medfølger et klimavenligt komfur, toilet, bad, køkkenhave, frugttræer og redskaber. Efter at familien er flyttet ind, modtager du et billede af familien foran boligen samt en hilsen fra dem som tak for din store gave.

Du kan også indsætte beløbet på konto: 9570 8688222 eller MobilePay: 123 842

Husk at angive den ønskede gave og e-mailadresse, hvis du ønsker at modtage et julegavebevis.

Når du giver en gave ...

vi den dertil, hvor du ikke selv kan komme, men hvor der er allermest brug for dig!

Støt din næste i Afrika og Mellemøsten med årets julegaver fra ADRA Danmark.

Læs mere på www.adra.dk/jul og køb verdens vigtigste julegave.