2 minute read

Leder

Next Article
Annoncer

Annoncer

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Det skete i de dage...

NÅR DISSE LINJER læses, er vi kommet til årets sidste måned i et begivenhedsrigt og uroligt år. Mange af begivenhederne ville vi gerne have været foruden, især krigen, der desværre igen kom til Europa.

Verden er på mange måder blevet mindre, og selv om Ukraine kan føles langt borte, ligger landet kun få minutter fra Danmark, når man taler om moderne krigsførelse. Og da sabotagen på Nordstream-gasledningerne skete ud for Bornholm, kom urolighederne pludselig meget tæt på Danmark.

Ja, verden er urolig. Og selv om vi her i Danmark ved midsommer synger, ”Vi vil fred her til lands“, så må vi erkende, at ikke alle ønsker fred.

Men midt i uroen bliver vi i denne tid igen mindet om Fredsfyrstens omsorg for os mennesker.

Inden længe mindes vi endnu en gang barnet Jesus, der kom til verden for at skabe fred – fred i vores hjerter og fred med vores næste.

Og lad så være, at julen oprindelig var en hedensk fest, og at Jesus sandsynligvis slet ikke blev født i december måned. Det er ikke så vigtigt – det, der er vigtigt ved julen, er, at vi minder os selv og hinanden om, at Jesus blev menneske, led og døde for vores skyld. Han kom som Fredsfyrste.

Og selv om vi ikke oplever fred omkring os her og nu, har han lovet at skabe et evigt fredens rige en dag. Men allerede nu kan vi opleve en forsmag på Guds fred i vores hjerter. Paulus siger det på denne måde:

”Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus“ (Fil 4,7).

I en nyere julesalme udtrykker Svend Erik Petersen julens sande budskab med disse ord:

”Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver? Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med? Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer.“

Jeg ønsker alle en velsignet og fredelig højtid.

Adventnyt

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Redaktør

Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning

Bente Skov Schledermann Oplag: 1.900 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på lyd (CD)

Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer:

Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Abonnementspriser (medlemmer):

Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 1 2023, udkommer 6. februar Deadline for materiale: 2. januar 2023

Nr. 2 2023, udkommer 3. april Deadline for materiale: 27. februar 2023

This article is from: