Unionens sider

En

arbejdsplads?

TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark Illustration: iStockphoto ADVENTISTKIRKEN ER IKKE alene en missionsbevægelse, men også en arbejdsplads – endda en spændende arbejdsplads, som i øjeblikket søger flere medarbejdere.

Ifølge Great Places to Work er en god arbejdsplads defineret ved ”en høj grad af tillid, stolthed og fællesskab“. De bedste arbejdspladser skaber en positiv oplevelse for alle deres medarbejdere. Trivsel er en af de store faktorer, der gør, om man er glad for at gå på arbejde, eller om man søger væk til noget andet.

Nu vil det være forkert af mig at begynde at udtale mig om trivslen på arbejdspladsen uden at bygge det på medarbejderudtalelser eller undersøgelser, så det vil jeg afholde mig fra. Men i det følgende vil jeg tillade mig at fremhæve nogle af de positive sider og ligeledes være ærlig omkring bagsider ved at arbejde for kirken.

Motiverende faktorer

Daniel Pink har skrevet en bog om, hvad der motiverer os på arbejdspladsen og har opsummeret det i tre overskrifter: Selvbestemmelse, Udvikling, Mening (Autonomy, Mastery, Purpose). Han siger, at hvis en medarbejder skal motiveres og trives på arbejdspladsen, skal der være en høj grad af selvbestemmelse. Jeg tror netop vores arbejdsplads scorer højt her, da præsterne næsten udelukkende selv tilrettelægger deres arbejdsdag og arbejdsuge. Der er stor frihed til at engagere sig i de opgaver, man har talenter til og brænder for. Forestil dig lige, at du har en særlig interesse for græsk og hebraisk: Du får nu løn for at dykke ned i grundteksten og forberede prædikener. Forestil dig, at du har en sundhedsfaglig baggrund: Du kan nu bruge den i undervisningsregi i kirken og få penge for det. Eller hvis du interesserer dig for teknik og video, er der rig mulighed for fx at udvikle en YouTube kanal. Selvbestemmelse fylder en del, selvom der naturligvis også er en arbejdsgiver, der udstikker retningslinjer.

For det andet skal der være et udviklingselement. Her tænkes der både personligt, men også på arbejdets indhold: Har jeg indflydelse på mine opgaver, og har jeg mulighed for at influere på dem og udvikle dem? Igen her vil vi score højt, da vores type af opgaver altid kan forfines, tilpasses og udvikles af den enkelte medarbejder samtidig med, at der er en uddannelsesfond, som årligt kan benyttes af præster til kurser og videreuddannelse.

Den tredje faktor, der motiverer medarbejdere og fastholder dem på arbejdspladsen, er mening. Personligt synes jeg netop dette arbejde er utrolig meningsfuldt, selvom det nogle gange koster lange arbejdsdage på skæve arbejdstidspunkter. Det, at vi ikke blot arbejder for os selv eller kun arbejder med mennesker, men at vi også får lov til at få løn for at være ambassadører for Kristus og lede mennesker til Jesus føles meget meningsfuldt, og jeg føler mig privilegeret at være ansat her.

Som ansat har du en unik frihed til at tilrettelægge dit arbejde. Der er så meget potentiale i at udvikle menigheden, og du får lov til at arbejde med noget af det mest meningsfulde i livet, når du leder mennesker til Kristus. Se blot, hvad nogle få medlemmers vision for en genbrugsbutik er blevet til med HappyHand kæden. Vi har mange frivillige i menighederne, som længes efter at finde en meningsfuld måde at engagere sig i missionsarbejde, og som står klar i kulissen – så frem med de innovative tanker, lad Guds kreativitet fylde dig og lad os gøre en forskel for Guds rige. Det gælder selvfølgelig alle medlemmer, men særlig som præst har du denne frihed til at udvikle, påvirke og sætte gang i nye spændende initiativer.

Men med sådan en salgstale, hvorfor er der så ikke flere, der strømmer til teologiuddannelsen? Hvorfor er der ikke flere, der skifter karriere og bliver præster? Der er mange faktorer, der spiller ind her, og det vil være uærligt af mig, hvis jeg ikke også anerkendte, at der er nogle forhindringer og udfordringer.

Arbejde og fritid

En af de store udfordringer, jeg oplever, er sammenkoblingen mellem arbejde og fritid. I andre virksomheder er det god ledelsesskik ikke at være venner med sine ansatte, for der kommer en tid, da du skal udøve ledelse og måske endda opsige dem. Men i kirken kender mange hinanden og har tætte relationer og skal endda efter en opsigelse finde ud af at omgås. Dette er meget kompliceret, når du er ansat, hvor arbejde, fritid og trosfællesskab smelter sammen.

Forventninger

En anden udfordring, jeg ser, er de mange forventninger. Forventninger fra arbejdsgiver, fra medlemmer, fra bestyrelsen, fra forstanderen, fra familien og fra en selv. Det kan være udfordrende at navigere i alle de forventninger.

Time management

Ligeledes er der ofte en fare for, at arbejdet kommer til at fylde mere end en sædvanlig arbejdsuge på 37 timer, fordi man er så engageret i sit arbejde, og det kan føles, som om man altid er på arbejde. Dette skal man naturligvis forholde sig til og finde en god måde at håndtere, så man passer på sig selv og sin familie og ikke brænder ud. Det er ingen hemmelighed, at vi har mistet en del medarbejdere de senere år. Det har der været mange grunde til, men uklare forventninger til arbejdet, dårlig kommunikation og sikkert mangelfuld ledelse har bl.a. været medvirkende årsager. Det er vi kede af og tager ansvaret for, men vi tager samtidig arbejdshandsken på igen og stræber efter at gøre det bedre.

Rekruttering

Jeg fremhæver nogle af de positive sider ved at arbejde for en missionsbevægelse, for jeg oplever det som en særlig velsignelse at få lov til at arbejde i kirken. Ligeledes er det ingen hemmelighed, at vi mangler præster og er i fuld gang med at rekruttere. Men at arbejde for Adventistkirken handler ikke kun om, at der er gode arbejdsforhold, god løn eller andre goder. Hvis man skal trives i dette arbejde, må man først og fremmest høre og opleve et kald fra Gud.

For mit vedkommende var kaldet noget, der udviklede sig gennem flere år med forskellige mennesker, der bekræftede det undervejs. For andre er det en tydelig indre stemme, der kalder. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at Gud kalder ALLE til at arbejde for sig. Vi er alle kaldede til at være hans disciple og gå hans ærinder, det er dog ikke alle, der er kaldede til et ansat arbejde som præst.

Nogle gange oplever jeg også, at et medlem føler sig kaldet, men den lokale menighed, omgangskreds eller ledelse i kirken ser det anderledes. Det må vi være modne og voksne nok til at sætte ord på og hjælpe hinanden med så at finde den rigtige hylde for den pågældende, hvor vedkommende kan blive brugt i menigheden.

Hvis ikke ovenstående har skræmt dig, og du fornemmer et kald, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt med en præst og drøfte dette. Vi mangler præster både her og nu og på længere sigt. Hvis du ikke længere er ung, men kunne overveje et karriereskift, er vi interesseret i at høre fra dig.

Hvis du fornemmer et kald, og du synes, det lyder attraktivt at arbejde på en arbejdsplads, hvor du har en stor grad af selvbestemmelse, dagligt kommer i berøring med udviklingsmuligheder i dit arbejde og søger et job med mening, så lad os tage en snak sammen.