Adventnyt nr. 2, april 2024

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Syvende Dags Adventistkirken

Concordiavej 16 C

2850 Nærum

Tlf. 45 58 77 77

info@adventist.dk adventist.dk

Bank: 0890 0001069302

MobilePay: 45 084

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Formand

Thomas Müller, tlf. 45 58 77 71

Næstformand

Lasse Bech, tlf. 45 58 77 72 (Religionsfrihed )

Økonomichef

Kristinn Odinsson, tlf. 45 58 77 73 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Afdelinger

Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 40 10 92 64 (SABUS )

Torben Rasmussen 61 30 14 80 (Spejder )

Anne-May Müller, tlf. 45 58 77 89 (Familie, Børn)

Bjørn Ottesen, tlf. 91 17 76 92 (Prædikanter, Mission og Evangelisme)

Peter Larsen, tlf. 40 87 67 99 (Kommunikation og Medie, K-skolen)

Jan-Gunnar Wold, tlf. 40 92 10 32 (Webkirke, Webmaster )

Holger Daugaard, tlf. 25 32 60 53 (Skole)

Bjørn Krøll, tlf. 60 94 49 29 ( AHA – Adventisternes Hjælpearbejde)

Bjørn Johansen, tlf. 40 78 53 28 (Koordinering af sabbatskolen)

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken

Foreningen for Danske Adventistseniorer

Formand:

Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk

HappyHand

Adventistkirkens genbrug

Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk

Arkivleder:

Preben Jalving, tlf. 2078 6423

Himmerlandsgården

Tlf. 9858 1121

Als Oddevej 71

Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Korrespondanceskolen

Tlf. 45 58 77 70

Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk

Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark

Tlf. 45 58 77 00

Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk

Generalsekretær:

Jens Vesterager, tlf. 4558 7702

Plejecenter Solbakken

Tlf. 89 11 13 00

Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk

Leder: Claus Mester Christensen

Plejecenter Søndervang

Tlf. 56 76 16 00

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk

Leder: Niclas Fuglø

Vejlefjordskolen

Tlf. 75 89 52 02 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk

Rektor: Kasper Busk (konstitueret)

Øvrige skoler

Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk

Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk

Roskilde Private Skole rps.dk

Svanevej Privatskole svanevejprivatskole.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.

Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Adventnyt nr. 2 · april 2024 INDHOLD

03 Leder

04 Rundt omkring i korte glimt

08 Ledelsen informerer

10 Årsmøde 2024: Vejen frem

14 En del af et større fællesskab

16 Hvorfor læse i Bibelen?

20 Podcast: Den store fortælling

22 Når bibeloversættelse bygger bro

24 Jesus vores forkæmper

26 I Sierra Leone havde han altid en ske i skjortelommen

28 ADRA opgraderer indsatsen for fred

30 Vejlefjordturen – oplevet og fortalt af elever på Roskilde Private Skole

32 Guds kald

33 SABUS

TeenCamp planlægningweekend Finderuplejren bid for bid

Tættere samarbejde mellem

SABUS og Adventistkirken

En spændende parweekend Ledertræning og inspiration

Tag det personligt

Sommeraktiviteter i SABUS

38 Seniorsiderne

Har du også sovet i timen?

Fra seniorernes verden

Skandinavisk seniorstævne

En tidslomme af fred

42 Annoncer og lykønskninger

44 Mindeord

46 Annoncer

47 Kollekt og kalender

48 ADRA

Forside: Andreas Müller, Torben Rasmussen og Robert Sand har lagt et stort arbejde i en podcastserie, hvor de følger den røde tråd i den store fortælling gennem hele Bibelen. Læs mere på side 20 om det ambitiøse projekt.

Foto: Jakob Falk.

Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.

Redaktør

Holger Daugaard, 25 32 60 53 adventnyt@adventist.dk

Grafisk opsætning

Bente Skov Schledermann

Tryk

PR Offset, Fredericia

– vores grundbog

Adventistkirken har fra sin begyndelse altid lagt vægt på studiet af Bibelen som Guds bog til mennesker. I Bibelen finder vi grundlaget for vores tro, og i Bibelen finder den enkelte af os personlig trøst og opmuntring.

Men Bibelen er en gammel bog, og mange ikke-kristne finder den svær at læse og forstå. Ifølge statistikken har de fleste danskere en bibel stående i deres bogreol, men det er de færreste, der jævnligt læser i den – måske netop, fordi den kan være svær at forstå. Derfor er det vigtigt til stadighed at forklare på almindeligt nutidsdansk, hvad Bibelens forfattere mener. I dette nummer af Adventnyt sætter vi fokus på Bibelen som en bog for alle.

Hvordan bliver Bibelen tilgængelig for den almindelige dansker?

En af måderne at gøre Bibelen tilgængelig på er fra tid til anden at udgive nye bibel-

oversættelser. For Bibelselskabet er dette et vigtigt arbejdsområde, og i øjeblikket er arbejdet med en ny oversættelse faktisk i fuld gang. I en artikel her i bladet fortæller Bibelselskabets generalsekretær om dette vigtige arbejde, der forventes at resultere i udgivelsen af en ny autoriseret bibeloversættelse i 2036.

En anden måde at gøre Bibelens budskab tilgængeligt på er at forklare det på almindeligt dansk. Her i bladet kan du læse en artikel om et spændende initiativ, som tre af vores yngre medlemmer har sat i gang. Det drejer sig om en podcast-serie, hvor de tre har sat sig for at gennemgå Bibelens beretninger fra ende til anden. Serien kaldes ”Den store fortælling“, og for skaberne er det vigtigt at understrege, at der er en rød tråd igennem hele Bibelen, nemlig fortællingen om en Gud, der ønsker at frelse os. Jeg har selv hørt de første par afsnit og kan varmt anbefale den.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 1.850 stk.

Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt

Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis.

Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt:

Nr. 3 juni 2024, udkommer 10. juni.

Deadline for materiale: 29. april

Nr. 4 august 2024, udkommer 19. august.

Deadline for materiale: 3. juli

Nr. 5 oktober 2024, udkommer 7. oktober.

Deadline for materiale: 2. september

Randers menighed 125 år

Tekst og foto: John Pedersen

SABBATTEN DEN 18. november 2023 fejrede Randers adventistmenighed sit 125-års jubilæum for menighedens stiftelse i Randers.

Dagen blev fejret med glæde og sang. Dagen begyndte med bibelstudie, hvor Unionens næstformand Lasse Bech ledte studiet. Herefter fulgte en jubilæumsgudstjeneste, hvor Unionens formand Thomas Müller prædikede over ordet: ”Kristi kærlighed tvinger mig.“ Der var megen sang og musik under ledelse af Laila Rørvik. Til fællessangene og ved specielle indslag var det en glæde at høre orglet ”bruse“ under Knud Svendsens kyndige hænder.

Til middag var der sørget for en festlig servering i kirkens sideloka -

ADRA siger tak

le, hvor der var dækket op til gæster og menighed.

Om eftermiddagen var der et fint program med megen sang og musik og flere indslag. Bl.a. gav undertegnede glimt af Adventistkirkens historie i Randers. I 1898 kom således evangelist J.C. Raft til Randers, hvor han forkyndte adventbudskabet. Dette resulterede i, at en gruppe tog imod og blev døbt.

Randers Dagblad og Randers Amtsavis skrev bl.a. om dette den 13. juni 1898: ”I går morges ved 5tiden blev […] 15 adventister døbt i Gudenåen…“ Denne gruppe blev organiseret til en menighed fem måneder senere – den 16. november 1898 – og har siden eksisteret i Randers.

De første 20-25 år mødtes menigheden i kirkesalen, som Sonne og Jens Nielsen lod bygge i Søren Møllersgade. Omkring midten af 1920’erne og frem til 1937 mødtes man forskellige steder i midtbyen. Men i 1937 generhvervede menigheden kirkebygningen i Søren Møllersgade, som så var menighedens hjem frem til 4. maj 1974, hvor den nuværende Adventkirke blev indviet på Frederiksborg alle. Den danner nu rammen om kirkens evangelisme og forskellige aktiviteter.

Efter dette fortalte Jens Jacob Øster om sin tid i menigheden. Han tog udgangspunkt i efteråret 1942, hvor familien Øster flyttede til Randers fra en stor menighed i Skodsborg. Han fortalte især om oplevelser i drengetiden i børnesabbatsskolen, som Oda Staun gjorde levende og interessant. Han fortalte også om ungdomsforeningen og dens udflugter til Østrup skov og meget mere.

Under Ordet frit var der flere, som benyttede anledningen til at fortælle oplevelser fra svundne tider. Inden afslutningen med fællessang glædede Knud Svendsen os med at spille ”et potpourri over sabbatssalmer“ på orglet.

Til slut blev der serveret the, kage og frugt. Det var en skøn festsabbat, hvor vi også kunne glæde os over samvær og fællesskab i håbet og troen på vor frelser Jesus Kristus og hans snare komme.

I forbindelse med bisættelsen af Unni Holtse blev der efter hendes ønske i stedet for blomster doneret til ADRA’s arbejde. Der blev doneret mere end 33.000 kr., som vil gå til ADRA’s husprojekt i Uganda. Vi i ADRA sender tanker til Unnis efterladte og takker for det flotte beløb, som kommer til at give familier på flugt en ny start.

ADRA-workshop

Tekst og foto: Holger Daugaard og

ADRA

Danmark

LØRDAG DEN 27. januar afholdt ADRA en spændende workshop for menig hedernes ADRA-repræsentanter i Vejlefjordkirken. Om formiddagen prædikede Jens Vesterager for menigheden, hvor han beskrev det at være Guds ambassadø rer. Han havde opsat et stil lingsopslag med beskrivelse af kvalifikationer, uddannelse og arbejdsområder. En meget spæn dende og anderledes måde at se på emnet!

ADRA var vært ved en lettere frokost, hvorefter eftermiddagens workshop tog sin begyndelse. Efter en introduktion om tankerne bag initiativet med en workshop tog man fat på det første emne: Visioner og planer for at styrke samarbejdet mellem ADRA og lokale menigheder. Fra ADRAs side er der ingen tvivl om, at ADRA og Adventistkirken er to sider af samme sag. Man ønsker på alle måder at sam arbejde, og det kom tydeligt frem under indlægget og den efterfølgende dialog og gruppedrøftelse. Her blev deltagerne delt i mindre grupper, der skulle diskutere muligheder for øget samarbejde. Det blev dog mere en snak om mulige nye tiltag og ideer til at skabe øget interesse og kendskab til ADRA, ikke mindst i menigheder-

nes lokale opland. Flere gode ideer kom på banen, og en del af dem vil forhåbentlig blive gennemført fremover i samarbejde med ADRAs sekretariat. Dagens andet emne var: Eksempler fra ADRAs arbejde i felten. Her hørte vi, hvordan ADRA arbejder i praksis. Desværre er verdens flygtningesituation blevet forværret, så en meget stor del af ADRAs arbejde handler om direkte nødhjælp, og kun en mindre

Til sidst i programmet gennemgik ADRA-folkene kort nogle af deres kommende arrangementer, bl.a. markedsdagen under årsmødet og årets Hjælpeaktion. Det var et rigtig fint arrangement, blot ærgerligt at ikke flere af menighedernes repræsentanter deltog i dagen. Tak til ADRA-folkene Jens Vesterager, Laura Nielsen og Kristian Shaw-Mathiassen for nogle inspirerende timer.

Sang og fonetik i Viborg menighed

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Julian Gudmundsson

TORSDAG AFTENER FRA 17 til 18 mødes nydanskere i kirken i Viborg under ledelse af Julian Gudmundsson for at øve sig på danske vokaler, som kan være svære at udtale. Især y og ø giver udfordringer. Men ved at gentage dem igen og igen i oplæsning og sang begynder det at lyde, som det skal. Der deltager kursister fra Burundi, Congo, Kenya og Uganda, og der er også et par danskere, der hjælper til. Det er en stor hjælp for dem, der er i gang med at lære dansk, men også en kærkommen anledning til at være sammen, når man er alene i Danmark. Gruppen består af en god blanding af adventister og ikke-adventister.

I NÆRUM ADVENTISTKIRKE er vi begyndt med et nyt initiativ, nemlig at have kunstudstillinger af forskellig art i vores menighedslokale. Udstillingerne varer i omtrent to måneder ad gangen.

Visionen for konceptet er at minde om, at kirkens døre er åbne, og at det ikke er farligt at besøge kirken. Det skaber en mulighed for at kigge

Kunstudstillinger i Nærum

Tekst: Inger Kjartansdóttir / Foto: Adeline Hui

ind og gå lidt rundt og se, hvad der gemmer sig bag den store facade, uden at skulle forpligte sig til noget. Konceptet er også at skabe visuelle andagter, noget, som får folk til at undre sig over det, de ser, og spørge sig selv, hvad det er, kunstneren har tænkt.

Der vil primært være udstillinger af kristne kunstnere, ikke bare på grund af det ovennævnte formål, men også fordi det skaber en mulighed for os at gøre andre opmærksomme på dem.

Den igangværende kunstudstilling er lavet af Julie Fjellvang, som er en uddannet kunstner, og som har sit eget galleri i København Øst.

”Min kunst handler om tro, håb og kærlighed. Kærlighed til farver, naturen og Gud. Jeg maler med olie på lærred i tynde, laserende lag,

CreatorLab-gudstjeneste

Tekst: Peter Larsen / Foto: Arthur Sacek

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Jesus har set ud i virkeligheden? Ingen af os har jo set ham, men alle har vi en forestilling om, hvordan Jesus så ud.

I Vejle havde vi for nylig en CreatorLab gudstjeneste. Hvad er nu det, vil du måske spørge?

Det kreative begyndte allerede i sabbatsskoletiden, hvor hele kirkesalen var omdannet til et stort kreativt værksted. Her skulle vi skabe dukker til at illustrere og spille forskellige episoder fra Bibelen. Fantasien var i den grad sat på prøve – og at dømme efter resultatet fejlede fantasien bestemt ikke noget.

Efter lidt tiltrængt kage, frugt og saftevand var det tid til at se de forskellige opførelser.

der bygges op og slibes ned og bygges op igen af mange omgange. De mange farvelag danner grundlaget for fortællinger om lys og mørke, der repræsenterer indre og ydre landskaber med inspiration fra rejser til Island, Norge og Sverige. De indre landskaber som sindets veje og afveje med aftryk af eksistentialistiske temaer som bl.a. glæde, sorg og det at være et åndeligt menneske i en materialistisk verden. Den kunstneriske proces er for mig en tilbedelse af og insisteren på det skønne, det gode, på orden, harmoni og håb.“

Det er vores håb og bøn, at dette initiativ kan være med til at skabe glæde og inspiration for dem, som kommer på besøg, og at vi samtidigt kan støtte kirkens kunstnere.

Og hvilken fryd for øjet. Det var her, jeg tænkte, at jeg sjældent har set Jesus illustreret i så mange forskellige udgaver. Herligt. Ganske enkelt imponerende.

Børn, teenagere og voksne havde simpelthen en fest. En fest, hvor store og små var sammen. Der var endda en engelsktalende gruppe, og en af vores gæster var i kirken for allerførste gang. Og som han

sagde senere: Det bliver bestemt heller ikke sidste.

Tak til de kreative folk, der fik en fantastisk dag op at stå med efterfølgende suppe og boller og senere geocaching rundt i Vejle by.

Tro og helbred

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Mikael Lundqvist

ONSDAG AFTEN DEN 30. januar åbnede Silkeborg Adventistkirke sine døre for et interessant foredrag. Niels Christian Hvidt, som er professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Syddansk Universitet, var indbudt til at holde et oplæg om tro og helbred. Hvidt er selv troende kristen og har i mange år arbejdet med dette emne. Han har blandt andet stået for en stor undersøgelse af 12.000 adventister og baptister og deres helbred, sammenlignet med den øvrige befolknings. Nogle af disse resultater er publiceret i flere videnskabelige artikler samt to bøger.

Hvidt tog udgangspunkt i to forhold, dels Bibelens evangelier og deres store vægt på Jesu undere, og dels næstekærlighedsbuddet, som i virkeligheden er basis for nutidens sygepleje og hospitalsvæsen. Med andre ord er kristendommen den egentlige basis for temaet om tro og helbred.

På hvilken måde påvirker troen så helbredet? Her nævnte professor Hvidt 5 områder, som troen har en effekt på: 1) Øget velvære, livskvalitet og lykke; 2) nedsat sygdomsrisiko; 3) øget livslængde; 4) bedring efter sygdom; 5) bedre mestring efter sygdom.

Alle disse effekter er velunderbyggede, dvs. der er adskillige videnskabelige undersøgelser, der klart viser positive resultater, og Hvidt viste flere eksempler på dette, bl.a. klare positive effekter af troen på livsstilssygdomme som f.eks. kræft.

Samtidig med disse klare positive effekter af tro konstaterede Hvidt, at Danmark er et af de mest sekulære lande. Det betyder bl.a., at det åndelige i tilværelsen – og i sundhedsvæsenet – er gledet helt i baggrunden, og det er en stor fejl, mente Hvidt. Religion er blevet et af den danske befolknings største tabuer ifølge flere undersøgelser, men meget tyder på, at vi ville have stor gavn af igen at få den åndelige dimension med i sygeplejen – især da de fleste danskere faktisk betragter sig som ”troende“ ifølge undersøgelser.

Det var et meget interessant oplæg med stor spørgelyst til følge, og den lokale menighed kunne glæde sig over, at mange havde fundet vej til kirken, og der var nok 40% af forsamlingen, der ikke havde adventistbaggrund.

Genbrug i Odder

Tekst: Fra Adventistkirkens julekalender 2023

Foto: Linea Christiansen

I ODDER ER der ikke længere en adventistkirke. Til gengæld er der livlig aktivitet i en industribygning i byens udkant. Her holder den lokale afdeling af AHA til (Adventisternes HjælpeArbejde). Ingelise og Finn Laursen har siden 1996 brugt mindst 5 timer på arbejdet hver uge. De står for at samle, sortere og pakke tøj – op til 500 sække om året, der som oftest bliver sendt til Serbien, hvor der er hårdt brug for det. Ingelise fortæller:

”Det er et projekt, som er startet i slutningen af 1990erne af Mille Krage. Da hun gik bort, og kirken i Odder blev solgt, ledte vi i 4 måneder efter nogle lokaliteter, der kunne bruges, hvorefter vi fandt dette. Lige nu får vi tøj fra Kirkens Korshær og Mødrehjælpen i Horsens og desuden sengetøj og dyner fra Røde Kors i Odder.“

Ingelise er en glad kvinde, og hun ser ud til at kunne lide arbejdet.

”Jamen, det hjælpearbejde, det er vores hjerte. Selv om dåbsattesten siger, at man ikke er så ung mere, så håber jeg, at jeg kan være med i det mange år endnu,“ siger hun.

Om kvaliteten på varerne siger hun kort og godt: ”Det er super.“

Og ville hun selv gå i tøjet?

”Ja, helt sikkert. Hvis ikke jeg ville gå i det, skal andre heller ikke gøre det.“

En formand takker af – og bliver skoledirektør

Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark / Foto: Wilhelm Müller

Iapril 2012, et år før en ordinær generalforsamling, bad Unionsbestyrelsen mig om at påtage mig ansvaret som formand. Siden da har tre generalforsamlinger bekræftet indstillingen, og jeg føler mig rigt privilegeret over at have fået lov til at tjene jer i denne funktion. Tiden er nu kommet til en forandring, og pr. 15. maj tiltræder jeg som skoledirektør på Vejlefjordskolen. Jeg har fået lov til at opleve rigtig meget, og jeg føler mig rigt velsignet. Lederjobs er altid udfordrende, og man står på mål for meget, men jeg har nydt tiden og har nydt at få lov til at have været med i mange beslutninger, været involveret i mange samtaler i menighederne og været med til at præge Adventistkirken i Danmark.

Alle forandringer fremkalder en grad af usikkerhed: formår jeg at løfte den nye opgave, vil jeg falde til, og hvem skal overtage de projekter, der nu er startet i Adventistkirken? Men kirken er ikke én person, tværtimod en fælles indsats af mange, og i sidste ende er det jo Guds menighed, og han er vores leder. Unionsbestyrelsen er nu i gang med at finde frem til en afløser for mig, og når disse linjer læses, er processen måske allerede kendt.

Projekter

I ledelsen har vi de senere år arbejdet med nogle store projekter. I et nyt menighedsplantningsprojekt i København er vi ved at rekruttere en erfaren planter, der kan samarbejde med de unge og de præster, der allerede er i gang i København. Ligeledes, dog i

mindre skala, er vi i gang med at bygge noget nyt op i Aarhus, hvor vi allerede har en ung præst på plads.

Vi er i gang med at tilpasse flere ejendomme, så de passer bedre til vores behov i dag og i tillæg dertil at kunne generere en indkomst til kirken. De konkrete projekter, vi arbejder med, er Svanevej i København og Fuglebakkevej i Aarhus. Til efteråret sender vi et missionærpar til Grønland og vi har taget hul på den følsomme LGBT-samtale i vores fællesskab. Disse nye initiativer kræver mod, tid, overskud og tydelige visioner for fremtiden, og heldigvis er det ikke kun mig, der bærer, men alle i ledelsen og andre har været involveret i større eller mindre grad.

Jeg står i stor gæld til mine to (nu tidligere) nærmeste kolleger, Lasse Bech og Kristinn Odinsson, som ud over faglig sparring har lært mig meget om mig selv og livet. Det samme vil jeg sige om deres forgængere. Når man ændrer på noget, kræver det mod, og mod eksisterer ikke uden usikkerhed, som igen ikke eksisterer, uden at man gør sig sårbar og er villig til at risikere fejltagelser. Men alternativet er heller ikke en mulighed. Vi kan ikke bare stå stille, for så går vi tilbage, så falder tingene fra hinanden. Vi må se fremad og lægge planer og træffe beslutninger for en sund kirke, både et sundt fællesskab og en sund økonomi i fællesskabet. Så fra min nye stol vil jeg støtte op om nye initiativer i kirken samt bakke op om de projekter, der allerede er sat i søen. Jeg er helt overbevist om, at det kommende år vil bringe meget godt med sig, skabe nyt liv, og disse store projekter vil være katalysatorer for vækst og fremdrift i kirken. Men nu er det tid til at kaste sig over nye

projekter, og det er min drøm, at Vejlefjordskolen er Adventistkirkens skole, som medlemmer naturligt sender deres børn og unge til for at få en solid og grundig uddannelse, bygget på evige værdier, der vil forme dem som mennesker i fremtiden, og at de er optaget af og udrustet til at vende verden på hovedet.

Ønsker og tak

Tillad mig at dele nogle afsluttende ord for fremtiden: Jeg længes efter at se kærligheden vokse og formere sig i vores fællesskab. Jeg længes efter, at vi bliver mere Jesus-lig, mere generøse over for hinanden og giver hinanden plads til at vokse i troen. Jeg længes efter, at egne standarder og værdier bliver udtrykt i kærlighed, der samler, så fællesskabet styrkes og enheden vokser. Det var Jesu mission her på jorden, og det bør være vores mission.

Genkomsten er Bibelen helt tydelig omkring, og den kommer snart, men hvornår ’snart’ er, ved vi ikke. Så derfor er spørgsmålet: Lever jeg i dag mit liv i harmoni med den kærlighed og omsorg, Jesus gavmildt strøede om sig? Lever jeg et liv, hvor tilliden til Gud og til Guds børns fællesskab vokser, hvor håbet spirer og mennesker forvandles?

Der er så meget mere på spil, så lad os stå sammen og passe på vores menighed, og lad os stå sammen om Vejlefjordskolen og gøre den til et sted, hvor sunde karakterer udvikles.

Tak for støtte og opbakning gennem årene. Tak for forbøn, selv fra jer, der har haft det svært med min ledelse. Tak for ærlige og åbne samtaler. Jeg anser mig stadig som præst og glæder mig til fortsat at være en del af samtalen, men nu fra en anden position.

Jeg længes efter at se kærligheden vokse og formere sig i vores fællesskab. Jeg længes efter, at vi bliver mere Jesus-lig, mere generøse over for hinanden og giver hinanden plads til at vokse i troen. Jeg længes efter, at egne standarder og værdier bliver udtrykt i kærlighed, der samler, så fællesskabet styrkes og enheden vokser. Det var Jesu mission her på jorden, og det bør være vores mission.

Adventistkirkens årsmøde 8.-12. maj 2024

En åndelig festival

For mange adventister er årsmødet på Himmerlandsgården et højdepunkt. Det er en åndelig højtid og et nærmest festivalagtigt fællesskab, hvor der er noget for alle aldersgrupper. For mange børn og unge bliver der set frem til årsmødet hele året, og der bliver virkelig gjort en stor indsats for at skabe gode møder og aktiviteter.

For de voksne er der et spændende og alsidigt udvalg af kurser. Der vil være varieret musik både med salmer, afrikansk sang, sangaften og lovsangsfest. Gæstetaleren Anthony WagenerSmith arbejder med mission i Divisionen og har allerede sat en vision for kirken i Europa og delt den med præsterne ved både nationale og nordiske præstesamlinger. Vi håber, at han vil inspirere os alle til at bevæge os på Vejen frem som kirke til at udleve den mission, vi har fået.

Færre pladser i spisesalen

Af hensyn til brandmyndighederne må vi reducere antallet af siddepladser i spisesalen i forhold til tidligere. Derfor opfordrer vi flere til at benytte de grill-faciliteter, der bliver stillet til rådighed, og der-

med selv sørge for madlavningen. De, som køber spisebilletter, må være indstillet på i højere grad at tage maden med som Take Away. Vi vil derfor lave et overdækket område på flisearealet uden for spisesalen, hvor der kan spises, ligesom der også vil kunne spises i ungdomsteltet og børneteltet. Da der er grillmulighed hver dag, vil der ikke være det grillarrangement, som der ofte har været fredag aften.

Masser at se frem til

Vi forventer at være klar med 2-3 bogudgivelser på dansk, ligesom vi regner med igen i år at få besøg fra Stanborough Press, som har et bogudsalg. Der vil være Homecoming sangprogram fredag aften og Mission på menuen sabbats eftermiddag. Og så bliver der generalforsamling for ADRA og en ekstraordinær generalforsamling for Unionen.

Vi opfordrer alle til at bede om Guds nærvær, beskyttelse og velsignelse over årsmødet. Og så beder vi alle om at medbringe det gode humør og den rummelighed over for hinanden, som plejer at kendetegne vores årsmøder.

HUSK , at alle skal tilmelde sig på hjemmesiden aarsmode.adventist.dk . Som noget nyt opfordrer vi til et frivilligt deltagerbidrag. Det er ikke gratis at arrangere et årsmøde – uanset om man køber kost og logi eller ikke. Men det er værd at give et bidrag til udgifterne.

Kurser og workshops under årsmødet

SamtaleNøglen – redskab til

meningsfyldte samtaler [Maysie Keye]

Kender du fornemmelsen, når du løber tør for stof i en samtale? Er det nogle gange svært at finde på spørgsmål, du kan stille folk for at lære dem at kende? Hvis en fremmed person begynder at snakke med dig, er det da let eller ville du helst slutte samtalen, så snart du kan? I denne workshop lærer vi nøglen til at have en meningsfyldt samtale.

De satte kursen [Sven Hagen Jensen]

En workshop om unikke personer fra kirkens første tid, som satte kursen for adventbudskabets udbredelse i Danmark. Lær om inspirerende mænd og kvinder, der med ildhu og offervilje plantede menigheder og viste vejen frem – og blandt dem personer, du næppe har hørt om.

Kreativ workshop for voksne [Jeanette Eskildsen]

Kom og prøv kræfter med at lave papirblomster af crepepapir. Han, der skabte blomsterne, har givet os en kreativitet. Kom og brug den.

Mission Impossible [Mikael Takamaa]

Hør om Oikos-huset i Finland – discipelskab i et autentisk og kærligt fællesskab. Hvad er det? Hvorfor startede vi det? Hvorfor unge mennesker? Hvad er vores mål? Hvad har vi lært?

Familiespejder – oplev det på egen krop!

[Torben Rasmussen m.fl.]

Kom og få indblik i, hvordan man med meget enkle virkemidler kan lave aktiviteter for børn og forældre. Og dette er en form, som også er enkel at bruge, hvis man ikke har børnefamilier i menigheden, men alligevel ønsker at gøre noget for børnefamilierne i sit lokalområde.

Kvoteflygtninge, religion og nye fællesskaber [Michael Rytter og Rikke Trige Jensen]

Præsentation af en undersøgelse af congolesiske kvoteflygtninges inklusion og deltagelse i kristne menigheder. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet og er del af det igangværende forskningsprojekt Reorienting Integration, der er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp samt VIVE – Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd

Vejen frem – med håb for endens tid [Lasse Flinker]

Johannes’ Åbenbaring er som et ekstra evangelium –det glade budskab om Jesu gerning for os efter sin himmelfart. Men mange kristne beskæftiger sig nærmest ikke med bogen, og atter andre bliver hovedsageligt skræmt af de billeder, som bruges med drager, plager og dom. Var det mon Guds intention? Vi skal se på nogle af endetidens begivenheder fra Jesu perspektiv, som viser os en vej frem med håb og begejstring.

Menighedsplantning: Fem væsentlige elementer [Anthony WagenerSmith]

Denne workshop fremhæver fem væsentlige elementer, som enhver ny menighedsplantning har brug for at udvikle uanset kultur eller metode.

En arts overlevelse: genoprettelse af det apostoliske lederskab i adventismen [Anthony WagenerSmith]

For at en art kan overleve, skal antallet af fødsler overstige antallet af dødsfald. Denne præsentation udforsker, hvad der menes med et apostolisk lederskabsparadigme, hvorfor det er så vigtigt? Hvordan kan det på praktiske måder genoprettes i den måde, vi ser præsterollen i adventismen i dag?

Se flere kurser og workshops på næste side

KURSER OG WORKSHOPS fortsat

Troslærens historie [Paul Birch Petersen]

Hvordan, hvornår og hvorfor blev Adventistkirkens officielle trospunkter til? Har adventister en trosbekendelse? Hvad menes der med ”vi“ og ”vores“, når vi taler om, hvad ”vi adventister tror“, og ”vores tro og lære“? Hvor kom de fra? Er de blevet forandret? Hvis de er, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvis de kan forandres, er der så intet, der står fast? Er der en ”historisk adventisme“? Troede pionererne alle det samme? Tror vi på det samme, som pionererne troede? Tror du og jeg på det samme, som vi selv troede engang?

Troslærens indhold – dogmatik og konfessionskundskab [Paul Birch Petersen]

Hvordan beskriver man et trossamfund? Hvordan karakteriserer man Adventistkirken konfessionelt? Hvor står kirkens troslære i forhold til andre religioner og livssyn og andre kristne retninger?

Om at fortælle sin trosrejse [Line Nielsen]

Denne workshop handler om glæden ved at dele sin trosrejse med andre. Troen deles når vi fortæller om vores erfaringer med Gud gennem det levede liv, hvor han er med på Vejen frem. Du får input til, hvordan du kan rammesætte, at man deler noget fra sin trosrejse med andre. Og så vil der være mulighed for, at vi deler lidt fra vores trosrejser med hinanden.

Ordination som sakramente [Thomas Rasmussen]

Hvem kan tjene mest? Vi skal se på lidt af historien omkring ordination i den kristne kirke. Hvor kommer vores praksis fra? Og hvad er ”præstens“ autoritet? Jesus siger, at hans efterfølgere skal tjene hinanden. Hvorfor diskuterer vi så, hvem der kan ordineres?

Børneårsmøde

Det helt fantastiske årsmøde-børneområde er på plads igen i år. Møder –kun for børn – i alle aldre! Og der bliver masser af musik og sjove programmer. Har du lyst til at spille bold og udforske skoven, så er der også masser af chancer for det! Vi glæder os til at følge ”Vejen frem“ sammen!

Teen- og Ung-område

Teen-lounge, Ungdomstelt og Den Åndelige Campingvogn!

Glæd dig til et gensyn med alle tre ting på det, vi nu kalder ”SABUS-området på Årsmødet“. Taleren i år hedder Mikael Takamaa Han er fra Finland, hvor han er en del af Oikoshuset, som er Finlands helt store missionsprojekt.

Spejderområde

Husker du det hyggelige spejderområde fra sidste år? Du kan roligt glæde dig lige så meget til en ”in-camp“ spejderlejr i år. Bål, snobrød, hygge og sang.

Mød ADRA på årsmødet

Tekst: Laura Nygaard Nielsen, kommunikationsleder i ADRA

Indkaldelse til ADRA Danmarks generalforsamling 2024 ADRA Danmark’s ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 9. maj 2024 kl. 16-18 på Himmerlandsgården.

Generalforsamlingen er åben for alle. ADRA-delegerede udpeget af menigheden samt medlemmer af ADRA har stemmeret ved forudgående tilmelding.

Menighederne mindes om at udpege ADRA delegerede. En samlet liste over menighedens delegerede sendes til Kristian Shaw-Mathiassen, krisha@adra.dk, gerne inden 7. april.

Vedtægter og forretningsorden for generalforsamlingen findes på www.adra.dk/om-os/organisation

Markedsdag fredag til fordel for ADRA’s arbejde

Vi ser samtidig frem til igen i år at mødes til en sjov og festlig markedsdag til fordel for ADRA´s arbejde.

Vi håber, at mange af jer endnu engang har lyst til at bidrage til det gode formål, ved at stille op med en markedsstand.

Takket være det store og kreative engagement på årsmødet i 2023 blev der indsamlet i alt imponerende 67.000 kr. til ADRA´s arbejde. Pengene gik til at bygge huse til udsatte Congolesiske flygtningefamilier i Uganda.

I år vil overskuddet fra salget på markedsdagen gå til ”Klimahjælp“. Støtten vil gå til mennesker som lever med konsekvenserne af forandringer i klimaet. Det vil gå til at støtte ADRA’s arbejde for at udsatte børn og voksne får den nødvendige hjælp til at overleve og tilpasse sig klimaets nye barske vilkår.

Har du lyst til at bidrage til ”Klimahjælp“, kan du booke en stand og bord på årets markedsdag fredag den 10. maj, ved at skrive til info@adra og notere ”Markedsdag i emnefeltet“.

ADRA workshop

Igen i år vil der blive mulighed for at lære mere om ADRA’s arbejde og for at engagere sig i ADRA’s arbejde på nye måder. Kom og deltag i ADRA’s workshop på Himmerlandsgården.

Vi planter håb og høster udvikling

Sven Hagen Jensen, der gennem et langt liv har tjent kirken både ude og hjemme, giver her nogle betragtninger over nogle af de store velsignelser ved det globale fællesskab, vi som adventister nyder godt af.

En del af et større fæl lesskab

Som syvendedags adventister indgår vi i mange værdifulde fællesskaber. Den lokale menighed, måske sangkoret, spejdertroppen, zoom-møder, osv. Dertil Adventistkirken i Danmark med mange venner og bekendte på tværs af de lokale menigheder.

Nogle fællesskaber har rod tilbage i tiden på Vejlefjordskolen, Skodsborg Badesanatorium eller Nutana. Årsmøder, efterårsmøder, klassejubilæer og lejre bliver mødepunkter, hvor vi genopfrisker de bånd, som binder os sammen. Adventnyt er et andet mødepunkt, som styrker fællesskabsfølelsen, når vi deler opbyggende artikler og nyheder med hinanden.

Værdien af fællesskabet Her vil jeg gerne minde om værdien af det globale fællesskab, vi har i Syvende Dags Adventistkirken. Et missionsfællesskab, som giver os identitet og formål i en verden, som har det svært med sig selv. Vi er

ikke en udenlandsk sekt, men en verdenskirke med 22 millioner døbte medlemmer og etableret i 212 af 235 FN registrerede lande. Vi har lov til at være glade over at være en del af dette større fællesskab, uden at vi får storhedstanker om, at vi er favoriseret af Gud på bekostning af andre.

For os gælder, som det gjaldt for Guds folk i Det Gamle Testamente: ”Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre“ (5 Mos 7,7-8). Vi er også en del af det kristne fællesskab generelt, men med et specielt kald og mission for de sidste dage. Vi fik bragt adventbudskabet til Danmark fra de første adventister i Nordamerika gennem blade og personlig kontakt. Siden har vi fra Danmark sendt et utal af missionærer til andre lande og fået lov at se menighederne vokse der. Vi er et større fællesskab, ikke en isoleret lokal bevægelse. Og lad os holde fast ved det.

Tekst:

Sven Hagen Jensen

Foto: iStockphoto

Fælles resurser

Vores internationale ledelse forsøger at styrke dette fællesskab på forskellige måder gennem undervisningsmaterialer, bøger, uddannelsesinstitutioner, nyhedsformidling, TV, radio, internet, bønnefællesskaber, fordeling af resurser, m.m. Vi må ikke underkende værdien af at være en verdensbevægelse.

Lad mig nævne nogle af de ting, som jeg mener styrker vores fællesskab og mission. Tag f.eks. sabbatsskolen med bibelstudier for de voksne, som er udarbejdet af internationale forfattere, og som giver rig anledning til dybere indsigt i og samtale om væsentlige bibelske emner. Og materialerne for børnene på forskellige alderstrin. Hvilken rig resurse, som gør en forskel, fordi trofaste og velforberedte lægfolk uge efter uge underviser børn og teenagere. Stor tak for det!

Så er der missionsberetningerne (for børn og voksne) og Mission Spotlight. Det er vores mulighed for at høre aktuelle opmuntrende vidnesbyrd fra mennesker kloden rundt, der har livsforandrende oplevelser. Missionsgaverne, hvor vi er med til at fremme missionsarbejdet i andre lande. Jeg glæder mig hver måned, når der kommer et nyt nummer af Adventist World. De skulle gerne ligge i forhallen i din kirke. De er ganske vist på engelsk, men har rigtig meget spændende nyt om kirkens arbejde og værdier.

Og så er der Ellen G. Whites bøger, som har været og fortsat er en velsignelse for både medlemmer af Adventistkirken og men -

nesker, vi møder i gademission, i hjemmene eller på anden vis. Vi håber, at Patriarker og profeter, Profeter og konger, Jesu liv, Mesterens efterfølgere og Mod en bedre fremtid snart foreligger i nye, letlæselige og økonomisk overkommelige udgaver til nye medlemmer og interesserede.

Skoler og organisationer

Vi bør være taknemmelige for vores mange adventistskoler i verden, inklusive menighedsskolerne i Danmark. Der er 9.419 skoler i alt. Også tak for Vejlefjordskolen. Jeg mødte her den kvinde, der senere blev min ægtefælle. Begge mine børn gik der med gode åndelige erfaringer og fik et netværk af venner. To af mine børnebørn går der.

Og tak for ADRA , som yder en enestående næstekærlig humanitær indsats i verdens fattige lande støttet af offentlige midler og menighedens Hjælpeaktion. Den sidste statistik fortæller, at ADRAs internationale netværk er til stede med projekter i over 130 lande. På andre sider i Adventnyt kan du læse mere udførligt om ADRA Danmarks arbejde. Og til listen kan vi også føje Hope Channel International med dets 50 satellit tv-kanaler og 4 internetkanaler, samt Adventist World Radio, som sender på mange forskellige sprog for at nå vanskeligt tilgængelige befolkningsgrupper. 57 Adventist forlagshuse udgiver bøger gennem boghandler og forsyner 22.258 heltids- eller deltidslitteraturevangelister med sandhedsfyldt litteratur.

Det er ikke et ligegyldigt fællesskab. Men et fællesskab med et bibelsk mandat til at række ud til mennesker omkring os med omsorg og håb. Jeg er glad for min lokale menighed og for det større fællesskab, som jeg ved Guds nåde er en del af, og som beriger mit liv.

Hvorfor læse

Tekst: Carmen Lăiu er redaktør på Signs of the Times Romania og Signs of the Times Network. Artiklen blev udgivet på Signs of the Times Network, februar 2024.

Gengivet med tilladelse, oversat og tilpasset danske forhold af Holger Daugaard Kilde: https://st.network/ analysis/top/reasons-forreading-the-bible.html

Bibelen står øverst på bestsellerlisterne, men bliver

ikke altid læst

For nogle opfattes læsning af Bibelen som en gammeldags tradition, fanatisme eller en bizar praksis. For andre er det en genvej til at modtage guddommelig gunst. Er Bibelen andet end et afskrækkende virvar af slægtsforskning, symboler og love?

Statistikken fortæller, at 62 % af danskerne har en bibel. Mere end 250.000 siger, at de læser i Bibelen mindst en gang om måneden ifølge en undersøgelse blandt danskere i 2009 (SIFO Research International). En gennemsnitlig dansker læser 14,3 bøger om året. 47 % kvinder og 29 % mænd læser ugentligt i bøger.

Hvorfor læse Bibelen? Nogle vigtige grunde

Som ovenfor nævnt læser de fleste danskere ikke i Bibelen trods det, at de fleste faktisk jævnligt læser bøger. Der er mange forklaringer på, hvorfor Bibelen er blevet skåret ud af repertoiret hos dem, der stadig holder deres læsevaner i live. Forklaringerne spænder fra mangel på tid, interesse og skepsis til det negative indtryk, som Bibelens mangel på reel indvirkning har givet nogle af de trofaste læsere. Men hvis man skulle lede efter en fællesnævner i årsagerne til at ignorere denne bog, ville der sandsynligvis være en vag fornemmelse af, at den ikke opfattes relevant for mennesker i det 21. århundrede.

Omvendt fastholder trofaste læsere denne vane, netop fordi de tror på, at Bibelen gør en reel forskel i deres liv. Dette på trods af, at det udsætter læseren for værdier og normer, der ikke sjældent fremstår som modsætning til etablerede

værdinormer. Eller måske er det netop derfor, det gør en forskel.

Et helt univers uden for murene Den amerikanske forfatter Eugene Peterson fortalte engang en historie om en excentrisk 90-årig dame i kirken, hvor han voksede op. En dag blev han sendt ud for at besøge hende med et parti hjemmebagte kager, og oplevelsen fyldte ham med frygt. Fru Lychen havde tilbudt ham et glas mælk og at smage småkagerne sammen med hende. Det holdt ham i det mørke hus i et par minutter, hvor persiennerne ikke var trukket op, selvom det var højlys dag. Fru Lychen stod der, og hendes blege, benede ansigt mindede den skræmte dreng om heksehistorier.

Senere forestillede Peterson sig at trække persiennerne op og samtidig råbe til husejeren, der kunne lide mørket: ”Se! Se, der er et aspetræ og en fiskeørn på den øverste gren! Og et rådyr. Søster Lychen, der er en hel god verden derude!“

Bibelen giver os et kalejdoskopisk billede af en verden, der overskrider vores begrænsede erfaring samtidig med, at den integrerer den. Den lover oplevelsen af en helbredende rejse, uden hastværk, ud over vores fragmenterede visioner, oplevelser, sikkerhed og referencesystemer. Den lover et løft af persiennerne, så lyset, der strømmer ind, kan hjælpe os med at opdage de brikker, vi mangler i livets puslespil.

Trofaste læseres moralske

svigt

At Bibelen ikke har den ønskede virkning på dem, der betragter den som Guds ord, er en ømtålelig sag. Det er svært at forklare, men umu -

ligt at skjule, for det viser sig i de mest synlige aspekter af livet hos dem, der hævder at være kristne.

I 2002 offentliggjorde Josephson Ethics Institute resultaterne af en toårig undersøgelse af amerikanske gymnasieelevers etik. Den viste, at der var ganske lille forskel mellem den etiske og moralske adfærd hos kristne elever og deres ikke-kristne jævnaldrende. Heldigvis blev undersøgelsen gentaget i 2012, som nu viste en signifikant forbedring i den reducerede etik blandt de kristne elever.

Et andet eksempel er en undersøgelse fra 2014, der beskriver kristne forældres manglende evne til at leve op til deres ægteskabsløfter. Kun 46 % af børn i alderen 15-17 år havde tilbragt deres barndom hos begge forældre, en konsekvens af den stigende skilsmisserate blandt konservative kristne.

Kristnes manglende evne til at efterleve principperne i Bibelen, som de ellers anser for at være en autoritet i deres daglige liv, kan også spores uden for det amerikanske samfund, hvilket skaber dilemmaer og udfordrende spørgsmål: Hvad er meningen med at læse en bog, der fremmer standarder, som moderne mennesker ikke er i stand til at leve op til – hvis nogen nogensinde har kunnet?

Forholdet, der overgår reglerne

Josh McDowell og Thomas Williams hævder i deres bog, The Relational Word: A Biblical Design to Reclaim and Transform the Next Generation, at der ligger en stor misforståelse bag denne kløft mellem adfærd og de idealer, Bibelen taler om. Det handler om, hvad kristendom er, men det handler også om, hvad Bibelen er.

”Hvis vi undersøgte det, ville mange kristne sammenligne Bibelen med en lovbog,“ siger McDowell

og Williams. Formålet med Bibelen er således at give os et sæt regler, der kan vejlede os i vores bestræbelser på at skabe et bedre liv for os selv. Du er måske allerede stødt på tanken om, at Bibelen er en fremragende håndbog i psykologi eller personlig udvikling.

Andre kristne distancerer Bibelens indhold fra Guds hensigt om at skabe et bedre liv for os her og nu og påpeger, at dens eneste rolle er at vise os vejen til himlen, som det sande kort over det hinsides rige.

Uden at benægte Bibelens oplysende og vejledende funktion påpeger McDowell og Williams, at det er let at overse den afgørende grund til, at Bibelen er blevet givet til os.

Jesus Kristus pegede på den eneste måde, hvorpå et dødeligt menneske kan opnå frelse: ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus“ (Joh 17,3).

Det skrevne ord blev givet netop for at hjælpe os med at lære ham at kende, den eneste, der har nøglerne til evigheden. Et inderligt kendskab til ham vil skabe hans billede i os på ny. Dette ideal er for højt for os at opnå, selv ved ihærdig stræben efter at følge de gode regler. For kernen i kristendommen er ikke et sæt principper, hvor værdifulde de end måtte være, men en virkelig person. En Gud, der indleder relationer på trods af den høje pris, han måtte betale.

Spejlet, der ikke forvrænger Selvom Bibelen består af snesevis, endda hundredvis, af historier – banale eller utrolige, med eller uden

lykkelige slutninger, fra røvere til kongelige – er den intet mindre end historien om en utrolig kærlig Gud, der brugte et imponerende arsenal af argumenter for at overtale enhver fortabt sjæl til at vende hjem. I den forstand er det et brev til alle, men det understreger ikke desto mindre hver enkelt modtagers unikke karakter. Udsigten til tab af en enkelt udtrykkes med gribende ord, der fanger guddommelighedens dybe følelsesmæssige investering i menneskeheden: ”Skulle jeg kunne prisgive dig, Efraim? Skulle jeg opgive dig, Israel? ... Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig“ (Hos 11,8).

Hvis vi erstatter de to egennavne med vores egne, får vi det klareste billede af en kærlighed, der uforbeholdent er investeret i en person, der ikke udmærker sig ved trofasthed. Dette er bagsiden af medaljen: I Bibelen finder vi et spejl, der ikke forvrænger eller forskønner, men perfekt afspejler vores moralske billede. Både bibelentusiaster og tilfældige læsere er forbløffede over at opdage, at denne gamle bog, der fortæller historien om for længst forsvundne individer og folk, er i stand til mirakuløst at fremkalde deres egen historie.

Fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring viser Bibelen kontrasten mellem billedet af en uforanderlig Gud og billedet af et menneske i forandring.

Faktisk fortæller det os, at vi i det ene øjeblik kan bekende os til ”Hosianna, Davids søn!“ (Matt 21,9) og i næste nu: ”Han skal korsfæstes“ (Matt 27,22).

Og hvis Jesu komme til vores

verden var menneskehedens gyldne mulighed for at se og kende den usynlige, som ingen tidligere i historien havde haft mulighed for, var korsfæstelsen kulminationen på hans åbenbaring. Den beviste, at Gud virkelig er kærlighed, og at han er villig til at lide ud over enhver menneskelig grænse og bevare en forståelse for dem, han elsker.

En præcis diagnose af os selv

Desuden satte begivenhederne i Jesu liv, især de sidste, hans trofasthed og vores troløshed, Guds kærlighed til menneskeheden og menneskets foragt for Gud i smertelig kontrast til hinanden.

I den liste over tab, Jesus villigt gik ind i for at udføre sin mission, inkluderes også evangeliernes omtale af menneskelig vantro og utaknemmelighed, der infiltrerede selv hans inderkreds. ”For ikke engang hans brødre troede på ham,“ siger apostlen Johannes (Joh 7,5).

Disciplene værdsatte heller ikke fuldt ud hans arbejde, fordi de lod sig styre af en mentalitet, der var forankret i jordiske referencer. Under triumftoget ind i Jerusalem, solede de sig i øjeblikkets herlighed og de flokkedes om læreren, som hele deres håb var knyttet til. Da han senere gennemgik de sidste faser af sin rejse som en sorgens mand, er vi vidne til deres ynkelige forvandling under presset af frygt, fortvivlelse og skam. Det var netop skammen over at være forbundet med ham, der blev slået, spyttet på, fornærmet og foragtet af lederne af det jødiske folk, der fik Peter til at benægte enhver forbindelse med ham. Da han under eder og forbandelser erklærede, at han ikke engang kendte ham, var det en fornægtelse, der fulgte et utilgiveligt forræderi. Den nat Jesus led i Getsemane, havde hans disciple ikke engang bedt med ham i en time

på trods af, at han gentagne gange havde bedt om det.

Det spørgsmål, som Judas fra dybet af sin grådighed stillede Jesus, da Maria salvede hans hoved med myrra: ”Hvorfor ødsle sådan med olien?“ (Mark 14,4) – ville kun have været legitimt, hvis det var kommet fra den døende selv, som var afvist af sit folk, og hvis kære så hans lidelser på afstand. Men han sagde det ikke.

Den pris, kun tredive sølvstykker, som menneskene vurderede Guds Søn til, var en ynkelig pris sammenlignet med den pris, som himlen vurderede menneskeheden til: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Bibelen præsenterer Gud for os, men den stiller også vores diagnose præcist og peger på kløften mellem, hvem han er, og hvem vi er. Og hvis vi genkender os selv i dette billede, vil Guds ord ikke efterlade os i den tilstand.

Fra hvem jeg er, til hvem jeg kan blive

Forfatteren Julien Green noterede i sin dagbog den melankoli forårsaget af kløften mellem hans faktisk levede liv, en virkelighed, der allerede var fuldbyrdet, og de versioner af livsforløbet, der stadig lå ubrugt hen. Han hævdede, at hans liv ikke stemte overens med, hvem han var, og følte samtidig, at han gik forbi den mand, han kunne have været. Green konkluderede: ”Den mand, jeg er, vil altid protestere mod den mand, jeg ønskede at være.“

Bibelens karakterer præsenteres, uden på nogen måde at dække over deres mangler, begrænsninger og fejl, uanset hvor usmagelige de end måtte være. Noas drukkenskab (efterfulgt af nøgenhed), Jakobs bedrag, Salomos afgudsdyrkelse

og Peters løgne og fejhed skildres alle nådesløst med deres forvrængede moralske kompas.

Bibelen fjerner maskerne på folk og deres selvhøjtidelige vurderinger af egen åndelighed. Uden omsvøb giver den en beskrivelse af deres moral uden at efterlade plads til forvirring eller tvetydighed: ”Du er manden!“ (2 Sam 12,7). Det hjælper dem til at indse kløften mellem, hvem de er, og hvem de burde være, og advarer dem om, at der ikke er nogen bro over denne afgrund andet end den, der blev bygget omhyggeligt med lidelse, i ensomhed og med kærlighed.

I løbet af 33 år blev denne bro bygget af Ham, der banede sig vej gennem de mest fjendtlige omstændigheder, indtil han blev naglet til korset. I denne sammenhæng er læsning af Bibelen at placere sig inden for denne kærligheds rækkevidde, så vi dag for dag, åndedræt for åndedræt, kan møde det, han er, og blive som ham.

Redaktionel kommentar til sidste nummer af Adventnyt

I SIDSTE NUMMER af Adventnyt bragte vi artiklen ”Josef, Asenat og Imhotep“, som umiddelbart var interessant læsning, der bibragte nye ukendte vinkler på den bibelske historie om Josef. En historiskkyndig læser har dog gjort os opmærksom på, at meget af det historiske indhold i artiklen er mangelfuldt eller direkte udokumenteret. Spekulationerne om Josefs skæbne i Egypten, hans ægteskab og hans identitet som Imhotep er bygget på kilder, der er mindst tusind år yngre end de faktiske begivenheder, som Bibelen taler om. Ved en kritisk gennemgang af kilderne til artiklen har det vist sig, at de i nogle tilfælde er tvivlsomme og i det hele taget er skrevet langt senere end Bibelens beretning om Josef. Så selv om historien om Josef, som den beskrives i artiklen, er en god historie, er den ikke nødvendigvis historisk korrekt.

meningen? Hvad er

Hvordan opstod ideen til en podcast?

Tekst:

Holger Daugaard, Robert Sand, Andreas Müller og Torben Rasmussen

Robert sad alene en lørdag eftermiddag og lyttede til bibelpodcasts. Det var inspirerende og fint, men det var, som om der manglede noget. Noget, som kunne have givet disse podcasts en endnu større effekt. Der manglede sammenhæng! Når det gælder bibelske spørgsmål, er der her og der mange spændende ting at dykke ned i, men hvordan skal det hele forstås i lyset af resten af Bibelen? Det burde nogen gøre noget ved. Det kunne man måske selv gøre noget ved!

Robert ringede til sin ven Andreas for at høre ham ad, om det var en helt dum idé, han havde fået. Gav det mening? Det gjorde det, og Andreas foreslog, at de skulle spørge Torben, om han ville være med på ideen - og så var projektet pludselig i støbeskeen.

Det er interessant, at alle tre længe har ønsket at bidrage med noget på internettet, som vil kunne være med til at gøre Bibelen og fortællingen om Gud mere tilgængelig for almindelige mennesker, og her var der både en idé og et koncept: Hele Bibelens fortælling fortalt kronologisk.

Hvad er formålet med podcastserien?

Vi har et håb om, at alle lyttere får noget ud af at dykke ned i den røde tråd i Bibelens fortællinger, men vi har særligt lavet podcasten, fordi vi ikke vidste, hvad vi skulle henvise til, hvis nogen gerne vil lære Bibelen at kende. For hvordan skal man gå i gang med at finde sammenhængen i en så forskelligartet bog?

Vi håber, at vi med denne podcast kan være med til at skabe en resurse, som kan nå ud til mange mennesker.

Podcasten er målrettet alle, der har en interesse i Bibelen, fordi vi tænker, at når vi bygger fortællingen op stykke for stykke, vil det kunne give mening for alle, der er interesserede. Vi prøver primært at målrette det til mennesker, som ikke kommer i kirkelige sammenhænge, for at sikre os, at alle kan være med.

At det skulle være en podcast, var egentlig let og ligetil. Alle tre har været aktive som studieværter og tilrettelæggere, dengang der stadig var en radiostation på Vejlefjordskolen, men for Robert var det allerede begyndt før Vejlefjordtiden, da han hjalp sin lokale præst i Adventistkirken i Ribe med at lave radioudsendelser på lokalradioen i Holsted, og Andreas har under sin uddannelse haft mulighed for at arbejde med radio sammen med erfarne radiofolk på radiostationen Den anden radio.

Tekster fra Bibelen 2020?

Vi ønsker at præsentere Bibelens tekster i det mest moderne danske sprog, vi kan finde. Bibelen 2020 har det mest mundrette og nutidige sprog blandt de danske bibeloversættelser. I vores arbejde med at forberede afsnittene i podcasten læser vi også andre oversættelser. Her bruger vi især den autoriserede oversættelse fra 1992, der ofte er tættere på grundtekstens formuleringer.

De forskellige oversættelser har dog hver deres styrke i deres måde at gengive de hebraiske og græske grundtekster, som er inspirerende at dykke ned i. Vi oplever selv, at vi i vores arbejde med podcasten ser historierne i et nyt lys, og vi føler ofte, at vi genopdager fortællingerne og finder nye detaljer i de tekster, vi troede, vi kendte så godt.

Hvem lytter, og hvordan kan podcasten bruges?

Under hele planlægningsprocessen har det været vigtigt at få feedback og kommentarer fra mennesker,

som er potentielle lyttere af podcasten. Derfor har der været en fokusgruppe bestående af både personer fra kirkelige kredse og personer, der ikke har nogen kirkelig baggrund, som har lyttet til de første prøveafsnit og givet både ris og ros om deres umiddelbare oplevelse af podcast-projektet.

Her har det været meget interessant at opdage, at de personer, der har haft det mindste kendskab til Bibelen på forhånd, har været nogle af de mest begejstrede i deres respons. Det har givet os blod på tanden til at fortsætte projektet.

Men også nogle af de unge fra Adventistkirken har været med til at give deres respons, og her har flere af kommentarerne handlet om, at podcasten har potentiale til at være en hjælpende hånd til at få Bibelen mere ind i de unges hverdag og som oplæg til samtaler i studiegrupper i kirken eller i vennekredsen.

Vi håber, at podcasten kan blive en resurse, som man kan dele med mennesker, man møder, og som viser interesse for Bibelen. Vi kan se en mulighed med podcasten for mennesker, at de kan få lov til at sidde med omkring bordet, mens vi forsøger at guide dem igennem fortællingen om forholdet mellem Gud og mennesker gennem hele Bibelen.

Du kan lytte til podcasten ved at søge efter ”Den store fortælling“ i din podcastapp, fx:

www.denstorefortælling.nu

Intet kan forbinde kristne som kærligheden til Bibelen. Det blev tydeligt, da Bibelselskabet inviterede baglandets kirker og folkekirkelige organisationer til rundbordssamtaler om den kommende bibeloversættelse.

Når bibeloversættelse bygger bro

”En ny bibeloversættelse skal være tæt på grundteksten.“

”Den skal tale et sprog, der er let at forstå.“

”Det er vigtigt at fastholde de teologiske kernebegreber.“

”Den teologiske tærskel skal være så lav som muligt.“

Buddene på, hvad der er vigtigt i arbejdet med den kommende autoriserede bibeloversættelse, var mange, da Bibelselskabet i forsommeren inviterede 13 kirker og folkekirkelige organisationer fra baglandet til rådførende rundbordssamtaler.

Det var idéerne til, hvordan man i 2036 kan udgive den nye bibel, også. Der blev blandt andet foreslået en udgave med udførlige noter og udgivelsesmæssige overvejelser, en anden uden mellemrubrikker og en tredje uden kapitel- og versinddelinger. Også udgivelsens form var der mange bud på: Fysiske bøger med én spalte eller to spalter eller med bred margin og plads til egne notater og tegninger – og naturligvis digitale versioner til web, app og lyd.

Kærlighed til folk og ord

I rundbordssamtalerne fyldte kærligheden til både Bibelen og danskerne meget. Det blev tydeligt, at en ny bibeloversættelse ganske enkelt er en folkegave!

Arbejder man diakonalt, som for eksempel Frelsens Hær, kan Bibelen åbne døren til en ny verden for udsatte medborgere. Virker man blandt unge, som KFUM og KFUK, kan den pege på alternativer til præstati-

onsangst og fremtidsfrygt. Står man med bredt sammensatte menigheder, som Den Katolske Kirke og Mosaik, kan den bringe fornyelse og fordybelse til troen.

Derfor var der en stærk opmuntring til at gøre bibeloversættelsen til et både folkeligt og kirkeligt anliggende. Bibelen er ikke for nogen. Den er for enhver.

Involvering undervejs

I rundbordssamtalerne talte vi om involveringen af både det kirkelige og det folkelige bagland i den lange oversættelsesproces.

De forskellige kirker og kirkelige organisationer kan blandt andet bidrage med teologisk indsigt, fortrolighed med den kirkelige tradition og et stærkt kendskab til mange af dem, der kommer til at læse og lytte til Bibelen. Samtidig vil indspil fra en bredere gruppe af interesserede kunne bidrage med en særlig opmærksomhed på eksempelvis sprog, stil og forståelighed.

Endelig er det helt afgørende at få input, der går på tværs af generationerne. Den kommende oversættelse skal holde i årtier, så at få kombineret erfaring og indsigt fra de granvoksne generationer med yngre generationers sprog- og kulturkendskab bliver afgørende.

Hvordan det kommer til at ske, ved vi ikke endnu. Men til rundbordssamtalerne blev det klart, at Bibelselskabet kan invitere folk om bord gennem prøveudgivelser, høringsfaser, målrettet indhentning af respons og så videre.

Kompromiset som kunstart

I rundbordssamtalerne nåede vi vidt omkring, og de gjorde ikke arbejdet enklere. Heldigvis! Anderledes kan det nemlig umuligt være, når mange mennesker mødes om noget, der betyder så meget for dem.

Vi har høje ambitioner for projektet og er sikre på, at når alle gode kræfter spiller med, lykkes vi bedst muligt. Det kommer til at kræve lange samtaler, stærke argumenter, gensidig respekt, en sans for det fælles bedste – og kompromiser.

Vendingen ”kompromisets kunst“ kan have en lidt nedladende klang a la ”det mindst ringe, vi kunne nå frem til“. Men til

Bibelen er ikke for nogen.

Den er for enhver.

rundbordssamtalerne blev der lagt særlig vægt på det lille ord ”kunst“: Det gode kompromis er en kunstart, hvor indspil fra flere parter øger indsigten, styrker overblikket og leder frem til en beslutning, der er bedre, end hvis arbejdet blev gjort i enrum.

Vi er stadig i startblokken

Selve oversættelsesarbejdet er endnu ikke gået i gang. Først skal organiseringen afklares, oversætterkræfterne findes, og de grundlæggende retningslinjer aftales. De omhandler alt fra oversættelsesgrundlaget over spørgsmålet om sprog- og stilleje til beslutningen om kommaregler. Det sidste kan lyde som en detalje, men er der ikke klarhed om kommaernes placering, før man går i gang, skal man rette det hele til bagefter. Og Bibelen har 31.102 vers…

At få det på plads kommer vi til at bruge de kommende måneder på. Igen med input udefra. For ja, det er os i Bibelselskabet, der har ansvaret for oversættelsen. Men vi glæder os til i de kommende år på mange forskellige måder at involvere folk fra både ”kirkelighed og virkelighed“, på tværs af generationer og konfessioner, for på ny at bygge bro fra årtusindgamle skrifter til vores tid.

Følg med i tilblivelsen af den ny bibeloversættelse på bibelselskabet.dk/bibel2036

Tekst: Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet. Artiklen er fra Bibelselskabets hjemmeside 13.9.23 og er gengivet med tilladelse.

Foto: Carsten Lundager, Bibelselskabet.

Tekst:

Sven Hagen Jensen er forstander i Viborg menighed og assisterer i Aarhus menighed som præst.

Illustration: iStock

vores evige forkæmper

Vi kender til miljøforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere, sundhedsforkæmpere, ja endog sandhedsforkæmpere eller reformatorer, om du vil.

Jesus er menneskeforkæmper. Han skabte os i sit billede, ofrede sig for vores frelse og vil kæmpe for os til det sidste. Han vil kæmpe for, at vi som gidsler i den Ondes vold kan frigives og opleve trygheden, glæden og vores fulde potentiale som mennesker i hans fredsrige.

Bibelen og især Hebræerbrevet giver os indsigt i den kamp, som Jesus har kæmpet og fortsat vil kæmpe for at føre mennesket igennem til endelig sejr og frihed. Selvom kærligheden ikke altid udtrykkes direkte med ord, så fremtræder den som et uimodsigeligt motiv for Jesu uselviske handlinger til gavn for os. Hans identifikation med mennesket er enestående og hjertevarmende.

”Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske“ (Fil 2,7-8, Bibelen på hverdagsdansk).

”Derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre … siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham

magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom“ (Hebr 2,11.14). Med andre ord, Jesus blev menneske af kød og blod for at kunne leve som os og dø i vores sted og derved give os frihed.

At det var en kamp hele vejen, bør der ikke herske tvivl om – fra Herodes’ barnemord i Betlehem til fristelserne af Djævelen i Judæas ørken, til nedsættende bemærkninger om Jesu opvækst i Nazaret, til de skriftkloges stadige angreb på hans forkyndelse og barmhjertighedsgerninger, til Rådets anklager og ophidselse af mængden for at få ham dømt til døden, til disciplenes svigt, når det virkelig gjaldt, til Getsemane og Golgata og mørket, der skjulte Faderens ansigt. Han kæmpede for dig og mig med en evig kærlighed.

Det var planlagt fra begyndelsen

Fra verdens grundvold blev lagt, var Guds børns navne blevet indskrevet i livets bog på grundlag af det offer, som han ville brin -

ge (Åb 13,8). Han lod sig ikke distrahere af den Ondes angreb eller forvildede menneskers forsøg på at afspore frelsesplanen.

Efter hans triumferende opstandelse og begyndelsen på den kristne menighed fortsatte Jesu kamp mod det onde fra det himmelske hovedkvarter.

Hans himmelfart og indsættelse

ved Guds højre hånd som konge og ypperstepræst er måske et af de mest oversete aspekter af hans tjeneste til gavn for mennesker.

Jeg var til et adventist-årsmøde i området ved Den Persiske Golf. En af hovedtalerne spurgte os om, hvilket af vores trospunkter var mest unikt og kendetegnende for Syvende Dags Adventistkirken. Han fik hurtigt fortalt, at der var andre trossamfund, som helligholdt den syvende dag og ligeledes, at der var mange andre kristne, der så frem til Jesu andet komme. Men fokus på Jesu tjeneste i den himmelske helligdom som vores ypperstepræst er enestående for Adventistkirken. Her kommer vi så til kernen i denne artikel.

Vi tjener en levende Frelser og Herre, som ikke sluttede sin kamp for os med sin død og opstandelse ...

... og så har trukket sig tilbage for en stund –vi synes somme tider en lang stund – for så at komme tilbage med magt og herlighed for at hente sine trofaste.

Jesus lever i dag og kæmper for os. Han kæmper mod den Onde, som er rasende, fordi han ved at hans tid er kort (Åb 12,12). Jesus kæmper for os, fordi han ikke vil slippe eller forlade os. Hans kærlighed er stærkere end døden. Hans kærlighed til os i dag vil holde os fast, hvis vi vil.

Da han vendte tilbage til himlen, blev han indsat ved Guds højre hånd, (ApG 2,33) på hæderspladsen, der viser, at han genindtræder i himlen med fuld autoritet og magt som før.

Men Jesus er fortsat knyttet til os og forbliver vores forkæmper mod ondskabens åndemagter (Ef 6,10-13). Samtidig med, at han hersker som konge ved Guds side, er han også ”en broder ved Guds side, som altid træder frem for mig“ (jf. Lina Sandells ”O Jesus åbne du mit øje“).

Jesu embede som ypperstepræst

”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men én, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd“ (Hebr 4,15). Fordi han er vores bror, kan han også tjene som vores ypperstepræst og mellemmand. ”Der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus“ (1 Tim 2,5).

Da Jesus vendte tilbage til himlen, blev han indsat som både konge og ypperstepræst. Vi finder en parallel til denne dobbeltrolle i beretningen med Melkisedek, som Abraham gav tiende (1 Mos 14,18-20). Om Jesus siges der: ”Du er præst for evigt på Melkisedeks vis“ (Hebr 7,17). I denne rolle kommer vores Frelser os til hjælp i rette tid (Hebr 4,16).

Det sker på to vigtige områder. For det første sender han Helligånden (ApG 2,33) til at hjælpe med udviklingen af vores karakter (Gal 5, 22.23) og til at bruge Åndens gaver (1 Kor 12) i hans tjeneste. Dernæst træder han ”frem for Guds ansigt til gavn for os“ (Hebr 9,25). Dette betyder, at ”han også helt og fuldt [kan] frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og går i forbøn for dem“ (Hebr 7,25).

Hvorfor gå i forbøn? Er Gud vred på os? Nej, men den Onde anklager os dag og nat (Åb 12,10). Vi lever i dommens time, (Åb 14,7) og dommen er begyndt med ”Guds hus“ (1 Pet 4,17). De gode nyheder er, at Jesus fortsat kæmper for din og min frelse og modsvarer den Ondes anklager ved at henvise til det offer, som én gang for alle blev givet på Golgata, og som helt og fuldt kan frelse os, ved at vi i tro og taknemmelighed tager imod gaven og lader Guds Ånd få lov at forme vores karakter og berede os for hans snare genkomst.

Da vil både miljøet og rettighederne og sundheden blive taget vare på, når han skaber alt nyt til velsignelse og glæde for dem, der venter på ham.

I Sierra Leone havde han altid en ske i skjortelommen

Ole Kendel var bønnens mand. Han rejste ud i verden som missionær og fysioterapeut.

Tekst: Ida Nyegaard Espersen er journalist ved dagbladet Information. Artiklen blev trykt i Information 4. november 2023 og er gengivet her med tilladelse. Foto: Privat

Da adventistpræst Ole Kendel døde, skrev en gren af Syvende Dags Adventistkirken en nekrolog over hans lange internationale tjeneste. En særlig tak gik til familien, der generøst havde delt deres far og mand med menigheden og ”generationer af unge, for hvem han passioneret har forkyndt Jesus Kristus og har opbygget kirken“.

Ægteparret Ole og Birthe Kendel boede omkring årtusindskiftet tre år i Pakistan, hvor Syvende Dags Adventistkirken havde et stort hospital i Karachi, og hvor Ole Kendel arbejdede som unionsformand for kirken.

Da de i 2003 grundet uroligheder blev forsøgt evakueret i Pakistan af den danske ambassade, afviste Ole Kendel at rejse hjem til Danmark.

Han havde én gang tidligere ladet sig evakuere, og det valg havde han efterfølgende fortrudt.

”Det ville være som at stikke af og lade medarbejderne i stikken. Jeg ønsker at blive,“ sagde Ole Kendel til sin hustru. Hun lod sig evakuere til Danmark. Han blev i Pakistan i yderligere seks måneder på eget ansvar.

Spedalskhedshospital i Sierra Leone

Ole Kendel voksede op i Brønshøj som den yngste af seks søskende. Familien kom jævnligt i en adventistmenighed i København.

Moren var norsk fysioterapeut, og hendes fem sønner blev alle uddannet fysioterapeuter. På Skodsborg Fysioterapiskole mødte Ole Kendel som 18-årig Birthe. De grinede af de samme ting, og hun faldt for hans milde væsen.

Seks år senere fik de besked om, at Masanga Spedalskhedshospital i Sierra Leone manglede fysioterapeuter. Hospitalet blev drevet af Adventistkirken, Ole og Birthe kiggede på hinanden, bad og sagde: ”Det gør vi.“

Ole Kendel var hele sit voksne liv en bønnens mand.

Når han skulle træffe store beslutninger, bad han om visdom til at træffe den rigtige. Sierra Leone var én af den slags beslutninger.

Ved ankomsten fik 23-årige Ole en manual i hånden og blev meddelt, at han var udnævnt til chef for hospitalets røntgenafdeling. Når kirurgen lavede transplantationer eller kejsersnit, syede Ole også operationssårene sammen. De var få hospitalsansatte og mange patienter, og Ole måtte minde sig selv om, at det var bedre at have få lægelige kvalifikationer og gøre noget end at gøre ingenting. Han fik også ansvaret for hospitalets udeklinikker og kørte fra landsby til landsby for at undersøge og behandle befolkningen for spedalskhed.

Spedalskhed spredes via dråbesmitte, men Ole og Birthes eneste beskyttelse var et tøjskifte, når de kom hjem fra hospitalet. Det måtte briste eller bære. En af deres danske sygeplejekolleger blev smittet i Sierra Leone og måtte fast indtage medicin mod spedalskhed de efterfølgende ti år.

I Sierra Leone gik Ole altid med en ske i skjortelommen, og når han opholdt sig i en landsby, og nogen råbte: ”Hvide mand, kom og spis,“ tog han sin ske op af lommen, satte sig på gulvet og spiste af den samme fælles tallerken som værterne. Han ville hellere risikere at blive syg af madforgiftning end at afvise folks venlighed.

Ole og Birthe Kendel blev i Sierra Leone i seks år, og da de vendte hjem, var det sammen med to adopterede døtre: Anette, født på Masanga-hospitalet af en mor uden resurser til at tage sig af hende, og Fay, født af en syg mor i en lokal landsby.

Passet derhjemme

Hjemvendt til Danmark begyndte Ole Kendel på lægestudiet på Aarhus Universitet. Men da deres datter på seks år en dag spurgte, om far var død, for han var aldrig hjemme, besluttede de, at omkostningerne ved et langt lægestudie ville blive for store for familien. I stedet pakkede de endnu en gang kufferterne og flyttede til England, hvor han tog sin BA i teologi på Newbold College.

I sit senere arbejdsliv var Ole Kendel blandt andet ungdomsleder for Adventistkirkens Transeuropæiske Division og rejste i den stilling til 40 lande, blandt andet Sydsudan og Nicaragua.

Han havde en særlig evne til at lytte opmærksomt i timevis. Denne evne benyttede især unge sig af. Nogle gange kom han hjem fra præstearbejdet klokken 17, andre gange klokken et om natten. Tidspunktet var sjældent planlagt på forhånd, men afhang af, om folk i menigheden havde brug for at tale med ham.

I 2014 blev Ole Kendel diagnosticeret med Alzhei-

mers sygdom. På det tidspunkt var han og Birthe flyttet til Kettinge på Lolland. Han var hjemme indtil de sidste fire timer før sin død og blev passet af Birthe.

Alzheimersygdommen fik ham til at forsvinde fra sin egen krop. Det var nogle hårde år. Af og til kunne han sidde i stuen over for Birthe – sin partner gennem 60 år – og spørge: ”Hvem er du? Skal du snart hjem?“

Andre gange kunne han i et øjebliks klarhed udbryde: ”Mine piger har været her, og jeg husker det ikke“ – og så græd han over tabet.

I dag savner Birthe Kendel at have sin mands arme omkring sig. Nogen at trykke sig ind til. Men hun luner sig ved, at han selv sagde: ”Jeg har haft et dejligt liv, og nu må det gerne slutte.“

Til hans begravelse sang de salmen:

”Måske det ej er på bjergetind, ej over det stormende hav. Måske det ej er i hærens front, at Herren en plads mig gav. Men hvis han mig kalder med lønlig røst, ad stier, jeg kender ej.

Jeg svarer ham: Herre med hånden i din, jeg går, hvor du viser mig vej.“

Ole Kendel: Født den 5. februar 1945. Fysioterapeut, missionær og adventistpræst. Død den 31. august 2023. Efterlader sig kone, to døtre og to børnebørn.

For årtier siden fyldte fredsopbygning meget i ADRA Danmarks programmer, men efterhånden som NGO’en gik ind i nye lande med andre behov, ændrede fokus sig. I dag kalder verdens stigende ufred på en opprioritering og kirkens hjælp.

ADRA opgraderer indsatsen for fred

Tekst:

Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

”Jeg har en drøm,“ siger Karina Lynge, humanitær koordinator og ADRA Danmarks tovholder på fredsarbejde. Hun finder det oplagt, at ADRA Danmark i langt højere grad indtænker Adventistkirkens ledere i det globale syd som aktører i fredsmæglende aktiviteter.

Mere om det senere!

Karina Lynges ambitioner skal ses i lyset af ADRA Danmarks ønske om generelt at styrke konfliktforebyggende indsatser i programarbejdet. Organisationen er ved at formulere sin strategi for en ny fireårig periode. Her vil fredsopbygning sandsynligvis få en mere fremtrædende plads i NGO’ens programmer.

Verden bliver mindre fredelig for hvert år, der går, viser Global Peace Index fra Institute for Economics and Peace. Det kan ADRA Danmark skrive under på. Lige nu mær-

kes konsekvenserne af krige, konflikter og klimaforandringer i mange af organisationens programlande, idet antallet af flygtninge og fordrevne mennesker stiger.

I februar var ADRA Danmark vært for en konference med deltagere fra ADRA Norge, - England og -Tyskland. Målet var at få overblik over erfaringer og succeser fra ADRA-netværkets fredsskabende aktiviteter og blandt andet undersøge muligheden for at formulere en tydelig fælles strategi.

Vi kan gøre det endnu bedre

”I ADRA Danmarks programmer findes allerede elementer, der medvirker til fredelig sameksistens mellem forskellige befolkningsgrupper,“ forklarer Karina Lynge og fortsætter:

”Fx når ADRA giver startkapital til både flygtninge, fordrevne og værtssamfund i Yemen, efter at de i fællesskab er blevet undervist i opstart af mindre virksomheder. Vi kan dog arbejde endnu mere strategisk for fred. Også i forhold til direkte stridende parter såsom forskellige stammer i Sydsudan og Ugandas Karamoja-region, der jævnligt stjæler kvæg fra hinanden med vold og hævndrab til følge. Her er der potentiale for at blande konfliktende folk og landsbyer i vores landbrugsprojekter, så de efter at have modtaget undervisning går sammen om klimatilpassede dyrkningsme -

toder og sammen danner kooperativer, med en styrkelse af alles levebrød til følge. Sådan et samarbejde forebygger gnidninger over latent mangel på naturressourcer. Vi kunne italesætte indsatsen som ’Levebrød for fred’.“

Af samme årsag nævner Karina Lynge organisationens mangeårige indsats for at fremme pigers og kvinders rettigheder og for at forebygge kønsbaseret vold.

”Krænkelser af kvinder kan forårsage konflikter, der eskalerer i hævndrab. Kvinder kan være ofre, men tillige selv stå bag opfordringer til vold gennem opdragelsen af deres sønner og et traditionelt syn på mænd. Derfor bør vi også her lægge en skarpere strategi, så flere kvinder inddrages i fredsdialoger og i landsbyers lederskab omkring fredelig sameksistens. Får de en stemme, kan de sætte spot på udfordringer, mænd ikke italesætter, og identificere løsningerne.“

”Jeg har en drøm“

Efter mange års erfaring i branchen har Karina Lynge set, hvor effektivt det er at inddrage religiøse ledere i fredsarbejdet, og så er vi tilbage ved hendes drøm om at fremme Adventistkirkens ledere som aktører i fredsmægling og i promovering af fred generelt.

”Fordi uro og konflikt er et vilkår stort set alle de steder, hvor ADRA Danmark støtter op om menneskers selvforsørgelse og rettigheder, er det oplagt at udnytte Adventistkirkens unikke forankring i lokalsamfundene.

Alle de gode budskaber om at stifte fred, tilgive og udbrede respekt for medmennesket står sort på hvidt i Bibelen.

I en situation, hvor kristne stammer slår hinanden ihjel over kvæg, kan en trosbaseret tilgang være en effektiv dimension i mæglingsprocesser.“

Februar 2024: Karina Lynge og andre ADRA-medarbejdere på besøg hos en fredskomité, som ADRA støtter i Upper Nile, Sydsudan. Komitéen, der består af flere forskellige kirkesamfund, prædiker fred i deres menigheder og opfordrer til samme ved besøg i landsbyer.

Foto: Maria Lykke Andersen.

Kirkens inddragelse

dengang og i dag

Jens Vesterager, generalsekretær:

”Da jeg startede i ADRA Danmark i 2004, havde vi stor succes med freds- og forsoningsaktiviteter i lande som Rwanda, Burundi, DR Congo, Sierra Leone og Liberia. Her udrullede vi programmer på bagkant af netop afsluttede borgerkrige. Arbejdet sigtede mod at hjælpe civilbefolkningerne på fode igen, og for at lykkes med den opgave var det nødvendigt at få tidligere stridende parter til at samarbejde.

Dengang lå det ikke i kortene at gøre Adventistkirken til en aktiv samarbejdspartner i fredsarbejdet. ADRA havde måske berøringsangst, fordi vi ikke ville beskyldes for at blande forkyndende mission og hjælpearbejde sammen. Det vil vi stadig ikke. ADRA står aldrig med Bibelen i den ene hånd og en nødhjælpspakke i den anden. Vi hjælper alle i nød uanset modtagerens religion, køn, seksualitet eller politiske ståsted.

Donorerne var heller ikke tidligere åbne for, at religiøse ledere blev en del af løsningen på problemer i Afrika. I dag opfordres vi i højere grad til at inddrage vores kirkelige bagland i fremme af menneskerettigheder.

Kirkens og ADRA’s mission er på mange måder identisk, nemlig at udbrede Guds rige på jord med retfærdighed, medfølelse og kærlighed.“

For 22 år siden modtog vi på menighedsskolerne en invitation fra Vejlefjordskolen om at komme på besøg med vores elever fra 6.-9. kl.

Vejlefjordturen januar 2024

– oplevet og fortalt af eleverne på Roskilde Private Skole!

VTekst:

Lone Mayntzhusen er skoleleder på Roskilde Private Skole, der til daglig huser 95 glade elever.

Foto:

Lone Mayntzhusen, Holger Daugaard

ejlefjordskolen ønskede at skabe en tættere relation til menighedsskolernes elever. Vi har mange elever, som ikke på forhånd har noget kendskab til Vejlefjordskolen, og besøget skulle give dem et indtryk af, hvad Vejlefjordskolen har at tilbyde dem, når de har afsluttet deres 9. klasse: 10. klasse på efterskole eller mulighed for studentereksamen på et kostgymnasium. Hertil kommer selvfølgelig Vejlefjordskolens fantastiske omgivelser, heste, svømmehal, træningscenter, idrætshal og alle de spændende tilbud, der er for unge mennesker.

Invitationen er blevet til en fast tradition til stor glæde for vores ældre elever. Besøget er fastlagt til den sidste weekend i januar, og det er noget, eleverne på Roskilde Private Skole ser frem til hvert år, og som de bakker talstærkt op om. Vi oplever også

stor entusiasme fra eleverne på vores søsterskoler, som vores elever også ser frem til at mødes med hvert år.

På Vejlefjordskolens vegne kan vi også glæde os over, at der er adskillige elever, der gennem årene har valgt at tage på VFS netop som følge af det årlige besøg i januar måned.

Weekendbesøget er bygget op omkring et fodboldstævne, hvor eleverne dyster mod hinanden i to puljer: 6.-7. klasserne og 8.-9. klasserne. Dvs. at der er mulighed for at vinde guld, sølv og bronze inden for hver gruppe, og herudover bliver der i hver gruppe også nomineret best players af hvert køn samt uddelt en pokal for Fair Play.

Fodboldstævnet

Når vi spørger eleverne om selve fodboldstævnet, fortæller Harald 9. kl., som har

dyrket fodbold på højt plan i flere år: ”På vores skole er der kun få elever, som går til fodbold. Men der er alligevel et bemærkelsesværdigt højt niveau i 8.-9. klasses pulje, hvilket gør det sjovt og udfordrende at være med. Det er også fedt, at der er noget på spil – medaljer og nomineringer!“ Aleksandar fra samme klasse supplerer: ”Vejlefjordskolens efterskolehold plejer at være svære at slå, men i år var det os, der havde guldet med hjem! Fedt, at det lykkedes!“ Begge drenge er enige om, at en anden dejlig ting ved netop dette foldboldstævne er oplevelsen af at blive bakket op af alle eleverne fra deres egen skole på tværs af klasserne.

Michala 9. kl. siger: ”Det er en fed følelse at score, når alle ens skolekammerater hepper og bakker op! – Det er også sjovt, at vi spiller med blandede hold med både drenge og piger sammen. Det er med til at give et kanon sammenhold i klasserne.“

Socialt samvær:

Jasmeet 9. kl. fortæller, at Vejlefjordturen hvert år er et af højdepunkterne for hende og også for mange af hendes klassekammerater, og at turen helt klart styrker fællesskabet på vores skole. ”Vejlefjordturen er en super anledning til at lære de yngre elever bedre at kende. I år kom jeg fx i en rigtig god snak om fodbold med en af drengene i 6. klasse, og vi snakker også sammen, efter vi er kommet hjem fra turen.“ Zacheo 9. kl. er enig: ”Turen giver en meget bedre connection mellem os og de yngre klasser!“ Michala fra samme klasse supplerer, at det også er tophyggeligt, når der er badetid i Vejlefjordskolens svømmehal. ”Det er bare virkelig nice!“

Eleverne i 6.-7. klasse er enige om, at Vejlefjordturen virkelig er en fed tur at være med på. ”Hyggen begynder allerede i bussen på turen derover,“ fortæller Anker i 6.

kl., som var med for første gang i år.

”Der var en god stemning på hele turen!“ fortæller Alexander 6. kl. ”Fedt med opbakningen fra de ældre elever og fedt at mødes med eleverne fra vores søstersko ler! Jeg glæder mig allerede, til vi skal af sted igen til næste år!“

9. klasses sidste Vejlefjordtur: Vi er den sidste corona-årgang, som blev snydt for Vejlefjordturen, da vi gik i 6. klasse. Det ærgrede os meget dengang! Men det var et lille plaster på såret, at vi vandt guld for anden gang i år!

Vi kommer helt sikkert til at savne Vejlefjordturen til næste år, når vi er færdige med 9. klasse og ikke længere er elever på Roskilde Private Skole – så vel fodboldspillet som alt det sociale, som i virkeligheden er det allervigtigste for os! Vi elsker at sove sammen i de to klasselokaler, som drengene hhv. pigerne får tildelt, og det er bare tophyggeligt at være sammen på tværs af klasserne en hel weekend! Det har også været rigtig hyggeligt for os at kunne hjælpe eleverne i 6.-7. klasse med at klare sig så godt som muligt.

Vejlefjordskolen er et fedt sted, og turen er bare en super oplevelse!

Lærerne

Det er aldrig svært at finde lærere på vores skole, som gerne vil med på turen. Vi hygger os med vores elever og med hinanden og selvfølgelig med eleverne og lærerne fra vores søsterskoler og ikke mindst Vejlefjordskolens folk, som vi hvert år ser frem til at mødes med.

En kæmpe tak fra os til Vejlefjordskolen for en fantastisk idé og et koncept, som klart er til gensidig glæde og fornøjelse!

Bliver du ligesom mig nysgerrig? Hvad får en mand på 42 år til at vende tilbage til et arbejde som præst i Adventistkirken?

Line Nielsen har talt med Risto Paananen.

RISTO PAANANEN

har en Mastergrad i Systematisk teologi og Christian Counselling fra Newbold College.

Tekst: Line Nielsen elsker at være en del af at dele Guds kald sammen med andre.

Foto: Holger Daugaard

”Jeg

tror, det må være Gud...“

Som Risto sidder der foran mig, er han en blanding af stærk og sårbar. Han lyser af glæde. Han vil tydeligvis det her. Men som vi snakker om det, er han ikke bange for at sætte ord på, at han har været ved at give op. Nej, ikke på grund af Gud. Han var både modløs og udbrændt. Livets almindeligheder fyldte bare så meget, at det krævede ham på fuld tid i nogle år. Men nu sidder han altså her igen og er ansat på fuld tid i Adventistkirken.

Jeg tror, han har noget at sige som præst. Han er jo et menneske. Og han siger, at han tror, at Guds kald ikke bare er én ting, for man kan tjene Gud mange steder. Han har fx gjort det både på McDonalds, som handicaphjælper og som webudvikler. Gud bliver heller ikke færdig med en eller opgiver en. Der er altid et kald fra Gud. For Risto var der en vej ind igen, og han siger, at det egentlig er ret utroligt, at Gud kan bruge ham og lede andre mennesker igennem ham. Men livet er så travlt. Han har både en dejlig kone og fire børn. De bor i hus. Han har passet forskellige job. Læst videre. Der er travlt. Men nu har han igen tid til kirke på fuld tid – og det er det, han gerne vil. Den travlhed. Den tjeneste.

Risto tror på Gud, og for ham handler det om at være præst i Guds kraft. Risto har ambitioner. Alligevel vil han gerne dele Gud i en direkte præsterolle, og ikke på en mere diskret måde i alle mulige andre jobs. Risto brænder for bøn og bibelstudier i et levende fællesskab.

Risto har et stærkt fremtidsperspektiv: Jesus kommer snart igen, og der er brug for, at nogle på fuld tid deler Jesus. Og det er Ristos kald!

Samtalen er forbi. Men det er, som om den først er begyndt. For jeg er heldig. Risto er præst for Svendborg og Nyborg menigheder, og jeg er medlem i Nyborg menighed. Så der bliver masser af tid til flere samtaler, bibelstudier og bøn, familiegudstjenester, åben kirke og meget mere, vi vil dele fremadrettet. Må Gud velsigne dig meget, Risto, du er i Guds kald!

Planlægning af årets TeenCamp

Tekst: Maysie Keye

DET VAR FØRSTE gang, jeg skulle med på TeenCamp planlægningsweekend. ”TeenCamp planlægningsweekend“ er i øvrigt noget af en udfordring at udtale på dansk og var et udtryk, jeg skulle gentage mange gange i ugerne op imod planlægningsweekenden! Jeg var spændt på at se, hvordan det hele ville gå, og hvor meget vi kunne nå at planlægge. Vi holdt weekenden på Port Arthur Spejdercenter og havde en super blanding af brainstorming, inspiration og hygge. Morten, Deisy og Daniel lavede fantastisk mad til os, og vejret var også skønt! Det gjorde indtryk på mig at se så mange mennesker give deres tid til at forberede en TeenCamp, hvor vi tjener vores teenagere, og at Gud var så stort et fokus i det hele. Jeg kunne personligt mærke Guds nærvær, og da jeg skulle køre hjem, var jeg taknemmelig for, at der findes mennesker, som har gode ideer, var glade for det fællesskab, vi har, og var spændt på fremtiden og at se, hvordan Gud vil arbejde gennem TeenCampen.

En missionsrejse for teenagere?

Tekst: Maysie Keye

Der er mulighed for at komme med på en missionsrejse i uge 42 (efterårsferien) for dem, som er 15-18 år!

Jeg fik også en ny ven, Iana, som havde følgende at sige om weekenden:

’’Jeg nød muligheden for at være en del af TeenCamp planlægningsweekenden. Som udlænding i Danmark var det interessant at opleve, hvordan ungdomsmiljøet er her. Folk var imødekommende, og jeg følte, at jeg hørte til. En særlig kommentar om maden: det var de bedste boller, jeg har smagt indtil videre.

Jeg ser frem til at bruge mere tid sammen med mine nye venner og samarbejde om planlægningen af TeenCampen.’’

Jeg kan allerede afsløre, at vi har et tema, som er ’There is no fear in love’ og en taler – Jadanna!

Jeg glæder mig til TeenCampen og beder for alle, som kommer, hvad enten det er som deltager eller leder!

Ideen er at tage en lille gruppe på 8-10 teenagere til et andet land, f.eks. Albanien, hvor vi vil bruge nogle dage i efterårsferien på at lave programmer for lokale børn, lave projektarbejde for en gruppe lokale, se en anden kultur og give noget af vores tid og energi til at hjælpe andre.

Turen er ikke helt planlagt i detaljer endnu, fordi vi har brug for tilkendegivelser fra folk, som har lyst til at tage med, inden vi laver endelige aftaler.

Vi vil gerne høre din mening! Ville du have lyst til at tage med? Ville dit barn eller din teenager?

Turen vil vare 4-5 dage i perioden 13.-20. oktober 2024. Der bliver økonomisk støtte fra kirken, men også en egenbetaling på 1.000-2.000 kr. Tilmeldingsfristen for at give lyd, om du er interesseret, er den 19. april. Skynd dig at give mig besked!

Ring eller skriv endelig til Maysie på mobil 51 93 41 85, hvis du har spørgsmål eller vil melde din interesse!

Der var ild i brændeovnen og hyggeligt i den lune hytte den første weekend i februar, hvor en lille gruppe frivillige nød en afslappende hviledag i den dejlige natur på Finderuplejren, før en lang arbejdsdag ventede søndag morgen.

Finderuplejren

bid for bid

Tekst: Torben Rasmussen

DEN GAMLE MARKVEJ skulle have fyldt hullerne op, og der skulle ryddes op i nogle af de væltede træer, der ikke havde klaret vinterens storme og sne. Men der skulle også indrettes et værksted og depot med de brugbare effekter fra den gamle lagercontainer, så den kan blive skrottet. Der blev også repareret på brændeskuret og lavet en rundkørsel ved sovehytterne, så biler lettere kan komme omkring, når der skal læsses af og på.

Men der blev også tid til at drømme om Finderuplejrens fremtid, både den nære og den fjerne. Hytten fik allerede sidste år skiftet det gamle tag, og det var på høje tid. I foråret vil dette projekt blive gjort færdigt, mens det nyindrettede værksted vil komme til sin ret, når vi de kommende år vil arbejde på forskellige små og store projekter, der skal hjælpe med at forskønne og vedligehol de lejren og hytterne, så ople velsen af vores skønne plet i det jyske kan blive endnu bedre.

Tættere samarbejde: SABUS og kirken

Tekst: Torben Rasmussen

DET ER EFTERHÅNDEN 6 år siden, SABUS blev dannet gennem en udvidelse af den organisation, der var opbygget omkring Adventistspejderne, der herigennem i mange år havde fået tilskud fra staten til at drive spejderarbejdet fremad. Dette ønskede man at udvide, så det kunne blive til gavn for hele Adventistkirkens arbejde med børn, unge og spejdere. Denne organisering af arbejdet med børnene og de unge har vist sig at være en stor styrkelse af sammenhængskraften mellem de forskellige arbejdsområder i Adventistkirkens ungdomsarbejde.

Men drømmen rækker længere endnu. Derfor arbejder vi målrettet fra SABUS’ side på at være synlig og tilgængelig for alle Adventistkirkens ansatte og præster, som er vores nærmeste kollegaer i at gøre Gud kendt blandt alle de mange mennesker, vi kommer i kontakt med gennem det arbejde, der sker både lokalt, regionalt og nationalt.

I løbet af februar måned har SABUS været med ved de regionale møder med præsterne i kirken, og her har vi taget initiativ til en opgave, som kan vise sig at være til gavn for både SABUS og præsterne. I år har vi produceret en lille årskalender med billeder fra sidste års aktiviteter, som vi ønsker at give til alle husstande, der er medlemmer i SABUS. Disse husstande repræsenterer både medlemmer af de lokale menigheder og fra de lokalsamfund, hvor vi har kontakter og aktive deltagere til arrangementer og stævner.

Kalenderen skal være med til at minde vores medlemmer om det, de har valgt at støtte med deres medlemskab. Ved at alliere os med præsterne som budbringere af vores årskalendere giver vi samtidigt præsterne mulighed for at få en tættere kontakt og tilknytning til de mennesker, som støtter kirkens arbejde med børn, unge og spejdere. Vi håber, at vi med dette initiativ kan være med til at styrke kirkens nærvær hos de mennesker, vi har i vores netværk, og som vi ønsker at dele evangeliet om Guds rige med. Skulle der være nogle af vores læsere her, som tænker: ”Jeg burde da have modtaget en kalender nu!“ – så tag endelig kontakt til jeres lokale præst eller til os i SABUS, så vi kan sikre os, at I ikke går glip af den flotte kalender og de næste arrangementer.

En skøn parweekend

Tekst:

Anne-May Müller

HVERT ANDET ÅR har SABUS en parweekend i kalenderen, fordi det er vigtigt for os som organisation og som kirke at sende det signal, at alle par kan forbedre og styrke deres relation, og at alle dele af familiens liv er vigtige. Gud skabte os til at leve gode, frugtbare liv, hvor vi trives. Gud er en kærlighedens Gud, og han nyder at se sine børn leve deres liv fuldt ud. Og så viser al forskning på området også, at når forældre trives i deres indbyrdes relation, så smitter det af på børnene i familien.

Når par vælger at arbejde på deres forhold, prioritere det og gå i dybden med det, så er det vigtigt, at undervisningen på sådan en weekend er af god kvalitet, er Kristus-centreret og tager højde for deltagernes forskellige behov og situationer. Alt det var til stede, da Elaine og Willie Oliver kom til Danmark for at undervise i januar måned. De bragte næsten 40 års erfaring som ægtepar med sig, foruden både teologisk, pædagogisk og familieterapeutisk ekspertise. De udruster par og familier overalt på deres rejser i verden som ledere for Adventistkirkens familieafdeling ved Generalkonferencen.

Det, parrene satte mest pris på:

• God undervisning, særligt totempælen (samtaleteknik)

• God vekselvirkning mellem oplæg og øvelser med partner

• Undervisningen, parsamtalerne, lovsangen, madforkælelsen og naturen

• Tid til at være i nuet – sammen.

Og så gav alle parrene maden topkarakter! For vi blev forkælet af et fantastisk køkkenhold, der sørgede for lækker, frisklavet mad med spændende og afstemte smage. Lørdag aften blev vi forkælet med ikke mindre end fem retter af højeste kvalitet, hvor hvert par fik tid og ro til at nyde maden og hinandens selskab.

Tak for en weekend med input, samtaler og forkælelse. Næste parweekend er 30. januar - 1. februar 2026.

Ledertræning og inspiration

Tema: Tryghed og trivsel

Har din forening – din menighed, tydelige politikker for, hvordan vi omgås hinanden?

Hvordan vi sikrer, at alle trives, når vi er sammen? At ingen føler sig mobbet, eller hvordan man griber det an, hvis nogen oplever diskrimination?

Det er svære snakke, men vanvittig vigtige snakke! Vi sætter rammerne for at udforme adfærdspolitikker. Du kan være sikker på, at når du tager hjem, så har du et helt konkret oplæg med til, hvordan adfærdspolitikker udformes og efterleves.

I jeres menighed eller lokalforening bør I tage dette emne seriøst og allerede nu pege på de folk, som I vil sende afsted til Ledertræning og inspiration på Vejlefjord 20. og 21. april 2024.

Repræsentantskab

Ledertræningen glider over

i SABUS-repræsentantskab

Her vil vi fortsat sætte fokus på børns, unges og lederes velvære og planlægge og tilrettelægge aktiviteter til det kommende år samt godkende budgetter og indsætte nye bestyrelsesmedlemmer.

DU kan være et af vores nye bestyrelsesmedlemmer! Eller du kan pege på en fra din menighed eller lokalforening!

Mød op, og vær med til at gøre en forskel for din lokale forening!

Det har længe været svært at finde gode danske resurser, som kan styrke og inspirere både unge og gamle i at tage

hånd om det personlige åndelige liv, men det prøver vi i SABUS at gøre noget ved på egen hånd og i samarbejde med Adventistkirken. Der kommer næsten ugentligt et nyt afsnit i en af SABUS’ podcastserier, ligesom vi også har aktier i den nye podcastserie fra Adventistkirken.

Tag det personligt

Praktisk kristendom og bibelstudier i øjenhøjde

På SABUS.dk kan du finde alle de syv podcast-serier, som er produceret i Adventistkirken de seneste år. Alle medlemmer af SABUS-teamet er på den ene eller den anden måde involveret i at gøre praktisk kristendom og bibelstudier tilgængelige for alle aldre, der ønsker at fordybe sig i både store og små spørgsmål, som kan berige i hverdagens vandring med Gud. Og det gør en forskel for dem, der lytter med. Her er der nemlig plads til at tænke tanker og blive hjulpet til at finde svar på nogle af de ting, som der måske ikke altid bliver taget hånd om andre steder.

Let at bruge sammen med andre Podcasts kan selvfølgelig bruges personligt, men de kan også være en glimrende anledning til at starte en samtale om åndelige emner sammen med en gruppe venner i kirken, til spejder eller i en studiegruppe, hvor man kan lytte til podcast som oplæg til en meningsfyldt samtale om tro. SABUS’ podcasts sætter på hver deres måde fokus på Bibelen eller på livet som troende menneske, og hvordan vi forholder os til det i hverdagen med hinanden, i kirken eller i mødet med Guds fingeraftryk i naturen. Derfor vil vi opfordre flere til at give podcast-mediet en chance. Vi tror på, at det kan gøre det lettere at have Gud med i hverdagen og samtidigt inspirere til, at vi kan få dybere samtaler, når vi mødes i kirken eller i andre sociale sammenhænge. Så gør noget godt for dig selv – og del det med andre!

Tekst: Torben Rasmussen

Himmerlandsgården 5.-7. april

Tag med på Junglelejr – forårets teltlejr i Finderup

Vind vikingøksen Dyst i lagkager og på terræntur. . Oplev fællesskab, pandekager og bålhygge. Glæd dig til en uforglemmelig weekend og meld dig til på SABUS.dk

Læs om forårets og sommerens spændende arrangementer og tilmeld dig på

Himmerlandsgården 14.-21. juli 2024

Kom med på JUNGLE-LEJR hvor der venter krævende udfordringer og fantastiske eventyr. Vi skal have junglestemningen ind under huden med kreative lejraktiviteter og vilde oplevelser. Glæd dig også til en terræntur, som du aldrig har set det før! Sæt X i kalenderen og tilmeld dig årets spejderlejr. BEMÆRK! Prisen er ekstra lav indtil 1. juni!

Himmerlandsgården

28. juli - 4. august 2024

24.-28. juli ...

28. juli - 4. august JUNGLE-LEJR

spejder lejr

Har du også sovet i timen?

En tanke i tiden

Ived, at det er på tide at vågne op. Vores frelse er kommet tættere på, end da vi begyndte at tro på Gud, og natten er ved at være forbi. Snart er det dag. Derfor skal vi lægge mørkets handlinger bag os og kæmpe med lysets våben. Lad os leve et ordentligt liv, der kan tåle at se dagens lys … I skal være ligesom Jesus Kristus og ikke lade jer styre af det jordiske liv, for så får I lyst til både det ene og det andet (Rom 13,11-14, Bibelen 2020).

Det er Morris Venden, der under henvisning til denne tekst antyder, at vi må have sovet i timen, fordi vi har brugt mere tid på at tjekke vores synder og fejltagelser end på at tage imod Kristus og hans natur.

Han hævder også, at vores kirkesamfund altid har forkyndt, at der kun er frelse gennem troen på Jesus Kristus, og så henviser han til H.M.S. Richards sen., der blev spurgt: Hvad er Adventbudskabet? Hvortil han svarede: Bare Jesus!

Sover vi stadig?

Tekst:

Walder Hartmann, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt

Illustration: iStock

Kæmper vi endnu med at blive gode nok til en plads i Guds evige rige? Bliver vi ved at vende tilbage til de samme fejltagelser med tanken: Har Gud mon tilgivet? Jeg har i alt fald mødt mennesker, der gør.

Det får mig til at tænke på C.O. Rosenius, der betyder lige så meget i luthersk/evangeliske kredse, som Ellen White hos os.

Idet Rosenius henviser til beretningen om Elias i 1 Kong 19,11-13 forklarer han: ”I dette mærkelige og mægtige syn var der først og fremmest et budskab til profeten selv i hans øjeblikkelige situation, men dernæst taler det også til os om Guds måde at handle på i almindelighed.

Stormen, jordskælvet og ilden er rammende udtryk for loven, dens virketid og dens virkninger. Den stille, sagte susen er et skønt billede på evangeliet…

Det er ikke ualmindeligt, at den, i hvis sjæl et stormvejr af åndelige oplevelser er brudt løs, selv farer frem i Herrens navn som et stormvejr, sønderriver bjerge og sprænger klipper foran Herren. Hensigten er god nok, men det skorter på erfaring og derfor også på fornuft. Det er alt sammen kun vejr, ‘stort og stærkt vejr’, men ‘Herren var ikke i vejret’ …

Da Elias gennem den stille, sagte susen blev grebet af følelsen af Guds nærvær, hyl -

lede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved udgangen til hulen. Det er, som han på den måde vil sige sit: ‘Tal Herre! Din tjener hører.’“

Det er på tide at vågne op, så vi kan leve det ordentlige liv, som Paulus opfordrede til.

For mig inkluderer det også en anden opfordring: Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus – til det liv, som på mange måder har en tendens til at gå i hårdknude (Fil 4,4-7).

Vi skal glæde os, siger han. Hvordan det? Man kan da ikke altid gå rundt og være glad og i super godt humør. Nu er der heldigvis en tilføjelse: ’i Herren’.

Glæd jer altid i Herren.

Og så får formaningen en helt anden farve. Så lyder ordene ind i vores liv, hvor vi ikke er vores egen herre, men hvor vi har Jesus Kristus som Herre. Når vi tilhører Ham, er vi aldrig alene om noget som helst. Vi er ikke overladt til vores egne gode ideer, men vi har løfte om Helligåndens vejledning. Jesus lover, at Han vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Lige meget hvilken situation, vi står i, har vi grund til at glæde os, fordi Jesus Kristus har friet os ud af mørkets magt.

Fra seniorernes verden

Kilde: ted.adventist.org/news – bearbejdet af Walder Hartmann

Idag er ordet ’gammel’ tilsyneladende blevet et miskendt ord. Det at være gammel er ofte noget latterligt eller medynkvækkende på helt underforstået måde, og når det er tilfældet, kan man godt forstå, at mange ældre virkelig føler sig gamle, defekte og lidt i vejen. Heldigvis findes der jævnligt eksempler på det modsatte. Denne gang lader vi TED Adventist News fortælle om dette.

Ungarsk professor får Wallenbergprisen

Den 17. januar 2024 blev professor Imre Tokics belønnet med Wallenbergprisen for sin enestående indsats for mindretallenes behandling.

Højtideligheden, hvorunder æresbevisningen blev tildelt, beskrev ham som adventistpræst og underviser i teologi, der har været med til at undervise de yngre generationer i respekt for mindretallenes vilkår. Europas største synagoge med plads til 3.000 personer var ramme om højtideligheden. Den ligger i Budapest, Ungarn.

30 år for relgionsfrihed i Kroatien

Ved et seminar for regeringsmedlemmer og religiøse ledere, der blev afholdt Vatroslav Lisinski Koncertsalen i Zagreb, markeredes 30 års dagen for Adventistkirkens arbejde for religionsfrihed. Den nationalt kendte adventistsanggruppe Agape indledte dagen med nationalsangen og et par andre salmer. Flere personer blev omtalt for deres arbejde med borgerrettigheder og religionsfrihed. Bl.a. høstede den nu pensionerede adventistteolog og pastor, Dragutin Matak, ros for sin indsats som forkæmper for dette område. Ved seminaret holdt han et foredrag, der understregede kompleksiteten i religiøs undertrykkelse.

Repræsentanter for ni kirker og trossamfund roste efterfølgende Adventistkirken som initiativtager til arbejdet for religionsfrihed i Kroatien.

Senior eller ej

Du tilbydes også en ferie med indhold

Skandinavisk seniorstævne Kursuscenter Severin, Middelfart 23.-28. juli 2024

• Du vil opleve komfort og gode faciliteter

• Du får serveret veltillavede måltider med udsigt til vand og skov

• Du er glad for spændende gruppeaktiviteter

• ... og vil gerne hente ny inspiration til livet med Gud og dine medmennesker

• Reserver din plads snarest ved at kontakte Elsebeth Jalving på tlf. 30 62 79 99 eller mail: elsebethjalving@gmail.com og samtidig indbetale depositum kr. 500 til seniorforeningens konto reg.nr. 1551 0006902154.

• Prisen pr. deltager er kr. 4.200 for dobbeltværelse og kr. 4.700 for enkeltværelse – alle værelser har eget toilet og bad, hårtørrer, strygejern, tv og arbejdsbord

• Husk at gøre opmærksom på, om du ønsker vegetarkost, er diabetiker eller har andre sundhedsmæssige ønsker.

Programmet byder på Roger Robertsen , Norge, som gæstetaler, megen god sang og musik, spændende gruppeaktiviteter, én udflugtsdag til det smilende Fyn og naturligvis god tid til at genopfriske og forny sociale relationer.

Hvis alt dette tiltaler dig, bør du give det en chance.

Generalforsamling

Der indkaldes herved til generalforsamling i Foreningen for Adventistseniorer, som afholdes

Fredag den 26. juli kl. 10.45-12.00. på Kursuscenter Severin, Middelfart

Dagsorden iflg. foreningens vedtægter med bl.a.

• Bestyrelsens rapport

• Regnskab

• Valg af bestyrelse

Forslag til formandskandidat og eventuel drøftelse bedes tilsendt formanden Lehnart Falk, senest den 25. juni 2024.

Bestyrelsen

FOTO: SEVERINKURSUSCENTER.DK

En tidslomme af

JEG ER PÅ besøg hos nogle af mine bedste venner i Norge. De er taget på arbejde, og jeg sætter mig ved køkkenbordet. Uden for vinduet ligger sneen tyk, hvid og smuk, og der hænger to rør med fuglefrø og mejsekugler til fri afbenyttelse af de små fugle. Solen er på vej op over bjergets top for at skinne fra en skyfri blå himmel. Alt er stille. En helt særlig fred findes her. Som en flydende, omfavnende godhed. På bordet står en skål med særlig store appelsiner. Jeg ved, de er udvalgt med omhu, for det skal være de bedste. Hjemmebagte boller ligger parat, og sommerens høst af jordbær, omgjort til marmelade, findes i køleskabet sammen med brunosten. Jeg føler mig lykkelig.

Fred på trods

I Prædikerens Bog 3,1 står der: ”Alt i livet har sin egen tid“ (Bibelen på hverdagsdansk). Forfatteren Salomo nævner i de næste vers de omstændigheder, som livet bringer med sig, de svære og også de lykkelige. Ord som fødsel og død, plante og oprykke, græde og le, sørge og danse, miste og finde. Livets vilkår. Fra vers 11 læser vi: ”Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men

skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelse til enden. Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave.“

Og her sidder jeg så lige nu, i en helt særlig tidslomme, der emmer af fred og godhed. En speciel gave fra Gud til mig. Det er vigtigt at være sig helt bevidst om sådanne øjeblikke, for de er som en lægende salve, som mejsekugler i et rør, der giver næring, heling og nyt liv. De er som en tilladelse til at standse op og fornemme fredens og venskabers dybe lykkelighed. For det siger jeg af hjertet tak!

Tekst: Joan Kristensen

Foto: Holger Daugaard, iStockphoto

HAPPYHAND INDBYDER TIL

GENERALFORSAMLING

torsdag den 9. maj 2024 kl. 21.15

Mødesalen på Himmerlandsgården, Helberskov

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning

3 Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab 2023 med revisorerklæring

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer (§ 6.2*)

6. Valg af revisor

7. Evt.

Forslag til dagsorden fremsendes til sekretær Lise Westing på e-mail: lise.westing@gmail.com senest 9. april 2024.

* Bestyrelsens medlemmer sammensættes som følgende: 1 person valgt af hvert butiksråd, 2 personer valgt af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark, 1 person indstillet af AHA (Adventisternes HjælpeArbejde), 1 person indstillet af ADRA Danmark samt 1-3 personer indstillet af bestyrelsen.

Vel mødt!

Berit Elkjær, formand berit.e@mail.dk

Ny bog på vej – køb den på årsmødet

Læs de spændende minibiografier om unikke personer, som med ildhu og offervilje tog del i udbredelsen af adventbudskabet og opbyggelsen af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark i menighedens første tid. Blandt dem mænd og kvinder, som du næppe har hørt om før. Bliv bedre kendt med og inspireret af disse frontkæmpere for troen.

176 sider. Pris 150 kr. Skrevet af Sven Hagen Jensen i samarbejde med HASDA. Udgives af Dansk Bogforlag.

Tillykke med den runde fødselsdag

Maj

Lilli Nielsen, Nyborg, 90 år 13/5

Niels Truelsen, Risskov, 85 år 2/5

Anne-Lise Nielsen, Allinge, 85 år 10/5

Henning Hesselbjerg, Frederikssund, 85 år 26/5

Jytte Moos-Nielsen, Randers, 85 år 29/5

Inge Lise Præstiin, Ringsted, 80 år, 2/5

Torben Luvin, Vallensbæk Strand, 80 år 8/5

Bjarne Flinker, Bording, 80 år 28/5

Bo Kisum, Brønshøj, 75 år 5/5

Carsten Thomsen, Hørsholm, 75 år 27/5

Harley Holtse, Nærum, 70 år 11/5

Lex Lijkendijk, Lille Skensved, 70 år 14/5

Lillian Pavlovic, Østervrå, 70 år 18/5

Raymond Lie, Bülach, 70 år 24/5

Conny Schmidt Andersen, Løsning, 70 år 30/5

Gitte Bø, Køge, 70 år 30/5

Juni

Arne Sandbeck, Ringsted, 85 år 15/6

Jens Peter Lauge Giversen, Esbjerg, 85 år 26/6

Inge Lis Lund, Brønderslev, 80 år 14/6

Ralph Burrell, København, 80 år 14/6

Inge Edson Pedersen, Svendborg, 80 år 21/6

Shamim Chouhan, Silkeborg, 75 år 2/6

Bente Edson, Holte, 75 år 2/6

Sunneva Gudmundsson, Island, 75 år 9/6

Ann-Beth Frederiksen, Holte, 75 år 23/6

Merethe Jægergaard, Hvidovre, 75 år 25/6

Vigdis Andreasen, Kokkedal, 75 år 28/6

Inge Callesen, Ringsted, 70 år 25/6

Margit Engelbrechtsen, Skævinge, 70 år 29/6

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 45 58 77 52.

Martinus, Paula og Lilian

Den 11. november 2023, ved afslutningen af en uge med fokus på åndelig vækkelse, overgav tre medlemmer fra ICC (den internationale adventistkirke i København) deres liv til Jesus: Martinus De Klerk fra Sydafrika, Paula Curca fra Rumænien og Lilian Nyang’aya. Vi ønsker Guds rige velsignelse for dem.

Alex Galindo

Jennifer

Den 16. januar, få måneder efter Martinus’ dåb, havde vi det privilegium at døbe Jennifer, hans dejlige kæreste. Det er forbløffende, som Gud arbejder på forskellige måder. Da Martinus var på vej tilbage til troen, mødte han Jennifer og fortalte om den Jesus, han havde lært at kende. Få måneder senere tog hun også beslutningen om at overgive sit liv til Kristus.

Alex Galindo

Alliance, Alice og Divine

Jerushom

Sabbatten den 17. februar var en festdag i Adventistkirken i Aalborg. Jerushom Mihigo (som også kaldes Nifande) blev døbt. Jerushom blev født i en adventistfamilie i Rwanda. De flyttede til Danmark, og han voksede op i Thisted. De sidste 5 år har Jerushom læst på Aalborg Universitet, hvor han arbejder på en kandidatuddannelse indenfor læring og forandringsprocesser. Tak Gud, som kalder unge til at være med i hans menighed. Vi byder Jerushom velkommen og glæder os over at have ham i vores menighed.

Flemming Pedersen

Det var tre glade og tålmodige unge, der blev døbt i Odense menighed sabbats eftermiddag den 9. marts. I første omgang havde de gjort deres bedste for at lære dansk. De havde været med i et online-fællesskab med studier, som Edison er ansvarlig for. Og så har de haft bibelstudier, primært med Kasper Struksnes (forstander). Svendborg menighed har også gjort rigtig meget for at inkludere dem i deres fællesskab, og mange var mødt frem til dåben. Det var fantastisk at høre Alliance, Alice, og Divine synge, og svare JA til at følge deres Frelser. Vi ønsker dem tillykke, Guds velsignelse og velkommen i menigheden.

Thomas Rasmussen

Foto fra øverst til venstre: Paula, Lilian, Martinus og Jennifer

Foto fra venstre: Edison Barinda, Thomas Rasmussen, Alliance Mutoni, Alice Uwingabiye, Divine Muhorakeye, Kasper Struksnes

Jonna Merete Jegaard

Jonna Merete Jegaard sov stille ind på Søndervang 15. januar 2024 og blev således hele 90 år. Hun blev født og voksede op på Færøerne, hvor hendes mor døde allerede, da Jonna var 2 år gammel. Hendes opvækst var præget af flytninger flere gange, og det var svært for hende at slå sig til ro.

Som ung mødte hun sin mand, Børge Jegaard, på Skodsborg, hvor hun arbejdede. Børge uddannede sig til præst, og de rejste derefter land og rige rundt som præstepar. Jonna var en god mor for sine børn, og hun var også en god deltager i alle de projekter, vi kendte hende for i hendes tid som præstehustru. Hun var ligesom de færøske fjelde solidt plantet på fast grund og hun havde også en klippefast tro på opstandelsen og den frelse, som Gud har forberedt for os.

Selv i en alder af 80 år viste hun familie og venner rundt på Færøerne, det sted, hun forlod som 18-årig. Helbredet begyndte dog at svigte, og de sidste 5 år forsvandt hun mere og mere ind i sin egen verden, men man tog godt vare på hende på Søndervang.

En sætning, som hun altid udtrykte, når vanskelige forhold hobede sig op, var: ”Der er ikke noget, Jesus og jeg ikke kan klare sammen.“

Jonna hviler nu på Faxe Kirkegård, mens hun venter på opstandelsen.

Vi lyser fred over Jonnas minde. Jan-Gunnar Wold

Birrit Höpner

Birrit blev født i Århus den 29. oktober 1947 af Gudrun og Christoph Höpner. Hun voksede op i en adventistfamilie og lærte fra barndommen at tro på Gud og have tillid til hans ord. Birrit havde ingen søskende, men kunne have haft en

bror, Ejvind, som dog døde, før hun blev født.

Efter realeksamen i 1964 tog hun først til Vejlefjordskolen, hvor hun gik et år i missionsklassen – et ophold, der gav hende venner for livet.

Hun uddannede sig til korrespondent og begyndte sit arbejdsliv på kontoret i Adventistkirkens østdanske afdeling i København. Her var hun nogle år. Men i tidens løb arbejdede hun flere steder som kontorassistent og en tid lang i 80’erne hos Dansk Supermarked, hvor hun blev indkøbsassistent. Hun var effektiv og hurtig til at skrive, hvilket gjorde hende til en skattet medarbejder.

I ægteskabet med Niels fik de to drenge, Peter og Morten. Hun elskede sine to drenge, sine svigerdøtre og børnebørnene. Børnebørnene fortæller, at hun var en god og kærlig farmor, som kunne lege og hygge sig med dem.

Hun elskede sin Gud og søgte at leve sit kristenliv i hverdagen i visheden om, at Jesus tager sig af hendes sag. Som der står: “Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!“

Nu hviler hun i tillid til, at Jesus vil kalde hende til sig, når Han kommer – og at hun så igen skal mødes med sine kære. I mellemtiden er hun savnet i familien og hos venner.

John Pedersen

Jens Pauch

Jens Pauch blev født i Nyker på Bornholm den 5. juli 1967 som lillebror til Palle og Noomi. Jens var søn af Ulla og Kenneth Pauch, der tilsluttede sig Adventistkirken, dengang Jens var barn. Jens blev selv døbt den 6. august 1984.

Jens var en stille kristen, som viste det med sin måde at være på. Han brugte sine praktiske færdigheder til at hjælpe, hvor han kunne. Han arbejdede som smed indtil før

jul og var en højt værdsat medarbejder i den virksomhed, han arbejdede for.

Jens havde sin gang i kirken i Østervrå. Her mødte han Sheila Arboe, som han blev gift med, og sammen fik de sønnen Sebastian. Jens har ikke altid haft det lige let. I 2008 blev han akut syg og var nær ved at dø. Men han var en fighter og kæmpede sig tilbage til livet og arbejdet.

I 2018 blev Jens gift med Liselotte. Jens var god til at snakke med mennesker og holde kontakten. Han var nem at omgås, men havde også sine meningers mod. Jens var meget gavmild af natur, havde let til latter og smil. Alle, som stod ham nær, har lidt et stort tab ved hans alt for tidlige død.

Jens sov ind efter ugers sygdom søndag den 4. februar 2024. Nu venter han på, at Jesus kalder ham op af graven.

Æret være Jens Pauchs minde.

Flemming Pedersen

Gertie Kjøller

Gertie Kjøller blev født den 19. januar 1940 som datter hos gas-og vandmesterfamilien Frede og Lilly Mortensen i Nærum. Hun voksede op sammen med brødrene Per, Bjarne og Benny, hvoraf Bjarne ikke lever længere. Tiden under og efter Anden Verdenskrig manede til eftertænksomhed. Gertie bekræftede sin tro på Jesus, da hun en forårsmorgen den 4. maj 1956 blev døbt med troens dåb af pastor Gunnar Dam Asholm og optaget i Nærum menighed. Hun blev gift med Sven Kjøller 17. december 1960, og de fik senere datteren Kirsten. Gertie gik i gang med uddannelsen som sygehjælper på Usserød sygehus, men ramtes af en alvorlig skade i forsøg på at redde en patient fra fald. Det plagede hende gennem resten af livet.

Gertie og Sven Kjøller flyttede

i 2001 fra Nordsjælland til Hedensted, hvor hun med stort engagement og interesse deltog i adventisternes historiske arkivs arbejde (HASDA). Hendes viden om kirkens liv i Nordsjælland, Nærum og Skodsborg var meget værdsat, når navne og billeder skulle beskrives.

Den 7. december 2023 blev julebarnet født til oldemor. Og billedet af dette tredje oldebarn stod smukt ved hendes kiste sammen med den øvrige families billeder.

Tirsdag den 13. februar tog familien sammen med Vejlefjordkirkens medlemmer afsked med Gertie.

Æret være hendes minde.

Tue Westing

Bent Eli Christiansen

Mandag den 19. februar sov Bent Christiansen stille ind i sit hjem på Plejecenter Sofiegården i Vejle. Bent blev født den 6. marts 1937 i Skodsborg af Klara og Johannes Christiansen. Her voksede han op sammen med brødrene Kurt og Keld. Som ganske ung valgte han at tilslutte sig Adventistkirken, tog studentereksamen fra Holte Gymnasium og tog fat på lægestudiet ved Københavns Universitet.

De unge, der voksede op i dette område, deltog i mange af stedets aktiviteter. Det var også her, Bent fik øje på en af skolens piger – Lis Bøgeskov – som han forelskede sig i og blev gift med. Mens Lis gjorde sin uddannelse færdig, tog Bent diverse lægevikariater i Nordsjælland og i Sverige.

På Sjælland blev børnene Kenn og Vibe født, men omkring 1970 besluttede familien sig for at drage vestpå. Bent købte lægepraksis i Vejle, hvor de slog sig ned, og den yngste Mette blev født her. De fandt en skøn plet ved Daugård strand, børnene blev elever på Vejlefjordskolen, og Vejlefjord menighed blev deres kirkelige hjemsted.

Bent var en afholdt læge. Han levede til fulde op til lægeløftet, der bl.a. siger: At jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden personsanseelse. Han var samtidig en god familiefar og naturmenneske.

Familie og venner tog afsked med Bent Christiansen ved bisættelsen fra Vejlefjordkirken mandag den 26. februar. Her blev alle mindet om Paulus’ ord om Kristi genkomst, et herligt gensyn og en fælles fremtid.

Indtil da hviler Bent nu på Daugård Kirkegård.

Æret være Bent Christiansens minde.

Walder Hartmann

Lilly Pedersen

Den 13. februar 2024 sov Lilly Pedersen ind i troen på sin Frelser. Hun blev 96 år. Lilly blev født den 2. januar 1928 i Kjærby, Aalborg. Hun var nr. ni i en søskendeflok på tolv. Hun blev gift med Hans Viggo den 17. april 1948. De nåede at fejre guldbryllup og blev velsignet med tre børn, Britta, Tove, og Bjarne.

Lilly blev døbt af G.E. Westmann den 9. juni 1945, blot nogle få uger efter Danmarks befrielse.

Lilly elskede sin familie og i takt med, at hun blev ældre, kom der 9 børnebørn og 18 oldebørn til. Hun forstod at tælle sine velsignelser og fortalte med glæde om dem alle sammen.

Hans Viggo og Lilly tilsluttede sig Odense menighed i november 1948, da de flyttede til Nordfyn, og de bidrog i mange år til menighedens virke og fællesskab. De var med på mange busture med Jens Madsen. Lilly havde stadig en seddel liggende i Bibelen fra en af deres bibelquiz’er.

Lilly var kærlig og omsorgsfuld, et nærværende familiemenneske. Hun var en stærk kvinde, som ar-

bejdede hårdt med alt fra honning til hjem og have. Hendes børnebørn og oldebørn kommer til at huske boller og kakao, guldkarameller og utallige besøg.

Ved bisættelsen sang vi: ”For med blodet har Han frelst mig og bevaret mig som sin.“ Lilly levede i det håb. Hun hviler nu til opstandelsens morgen og det store gensyn.

Æret være Lilly Pedersens minde. Thomas Rasmussen

Unni Vetne Holtse Nærum menighed mistede et af sine elskede medlemmer, da livet ebbede ud for Unni Vetne Holtse tirsdag morgen den 30. januar 2024.

Unni blev som den sidste af to født i Oslo den 25. september 1948 af forældrene Hjørdis og Olaf Vetne. Unni blev altså godt 75 år gammel.

Som barn gik hun i menighedsskolen Betel og blev døbt som 14årig af Alf Lohne. Herefter gik turen til skolen ved Tyrifjord, og derefter til Skodsborg fysioterapiskole. Unni ville tjene mennesker, lindre andres smerte og ære den Gud, hun elskede. Det store fremmøde ved bisættelsen bekræftede, at det var lykkedes for hende.

Samme år Unni dimitterede som fysioterapeut, døde kæresten gennem 6 år, Stein Pettersen. Og Unni vendte nedslået hjem til Oslo. Kort efter fødte hun en søn uden en far.

Mange tak

for jeres deltagelse ved

Birgit Vejby Knudsens bisættelse.

På vennernes vegne

Vibe

På et ungdomsstævne i Finland fem år senere mødte hun Cyril Holtse, som øjeblikkelig faldt for hende og har elsket hende og hendes søn Stein Vegar lige siden. Sammen fik de yderligere Iben Linn og Bjørn Espen.

Familien slog sig ned i nærheden af Nærum menighed. I mange år var Unni aktiv i forskellige sangkor, og brugte sine organisatoriske evner bag kulisserne ved rigtig mange af menighedens aktiviteter.

Et voldsomt biluheld for fem år siden kunne have været afslutningen, men Gud gav Unni endnu en håndfuld år, inden hun ikke magtede mere.

Unni Holtse efterlader en dejlig familie på 12, mand, tre børn og 8 børnebørn, og rigtig mange venner, som hun indtrængende har bedt om at mødes med i skyen engang, når håbets Herre kommer.

Ære være Unni Vetne Holtses minde.

Lehnart Falk

23. - 30. juni 2024

Qure Sundhedsuge

ÅDALEN RETRÆTE, RANDERS

Kom… og tag en ven med!

INFO OG TILMELDING:

sundhedsuge.qure.nu

Vejlefjordskolens bestyrelse orienterer

Ny skoledirektør på Vejlefjord

Det er med glæde, at skolen kan meddele, at den kommende skoledirektør for Vejlefjordskolen bliver Thomas Müller, der tiltræder 15. maj 2024

Der har været en håndfuld ansøgere til stillingen, alle med gode kvalifikationer. Det blev Thomas, der kunne indfri de ønsker/krav og kvalifikationer, som skolen efterspørger. Skolen ønsker Thomas hjertelig velkommen og ser frem til et frugtbart samarbejde. Andetsteds i bladet informerer Adventnyt om denne ændring i Thomas Müllers virke.

Lise Westing

Formand for Vejlefjordskolens bestyrelse

Årsmødegaven 9. maj

Tekst: Kristinn Odinsson

HVERT ÅR HOLDER vi årsmøde! Dette prioriterer vi i Adventistkirken, idet vi mener, at når vi mødes i en større sammenhæng, gør det noget godt for vores medlemmer, deres børn og alle andre, der vælger at komme. Årsmødet styrker således hele vores kirke nationalt, når vi samler mellem 1.000 og 1.200 mennesker på Himmerlandsgården. Vi møder mennesker, vi ikke har mødt før, vi møder venner, vi ikke har set i lang tid, vores børn får nye venner og forstærker deres relationer samtidig med, at alle får et godt budskab og hører dejlig musik.

Vi vil rigtig gerne fortsætte med at kunne tilbyde et årsmøde, der er gratis for alle, idet vi mener, at det ikke bør koste noget at høre om Gud. Et årsmøde er nemlig det event, hvor vi ser rigtig mange, der ikke kender kirken og gæster, som vores medlemmer har inviteret med, eller folk, der har set vores reklamer. Et årsmøde er en ganske betragtelig investering fra Unionens side, og i år vil vi derfor bede om, at årsmødegaven går til at hjælpe med de udgifter, vi afholder. Giv en god gave til årsmødet.

Kollekt til evangelisme 1. juni

Tekst: Bjørn Ottesen

Sammen skaffer vi midler til evangelisme

DET ER EN glæde at se, at flere og flere menigheder gør nye indsatser for at få kontakt med mennesker og på den måde vidne om Jesus. Vi har haft det privilegium de sidste par år at have et stort fond sat til side til forskellige former for evangelisme. Gennem relativt store overskud i Unionens virksomhed i 2020 og 2021 (delvis pga. salg af ejendomme og en god tiendeindtægt) blev 2 millioner sat til side i et fond til udadvendt arbejde. Mange menigheder har grebet muligheden for at ansøge, og Unionen har generøst delt ud til stort set alle, som har ansøgt om midler. Det har været alt fra store offentlige virksomheder til samlinger for kvinder i nære fællesskaber og til små korte kurser til socialt arbejde for dem, som er vanskeligt stillet.

Vi er glade for det voksende engagement og ser nu, at vi snart har brugt halvdelen af dette fond. Vi ønsker at fortsætte med at have midler til dem, der ønsker at gøre noget. Derfor optager vi en kollekt i alle menighederne 1. juni 2024. Det vil give os mulighed for at gennemføre positive initiativer også fremover. Tak, fordi du støtter op om menighedens mission også på denne måde.

KALENDER

5.-7. april

Capture the Flag, Rovertur

20.-21. april

SABUS ledertræning, Vejlefjordskolen

21. april

SABUS repræsentantskab, Vejlefjordskolen

26.-28. april

Bededagslejr, Finderup

28. april

Unionsbestyrelsen mødes

29. april

Deadline for stof til Adventnyt nr. 3

5.-8. maj

Arbejdsdage på Himmerlandsgården

8.-12. maj

Adventistkirkens årsmøde, Himmerlandsgården

10. juni

Adventnyt nr. 3 udkommer

30. juni - 7. juli

SommerCamp, Himmerlandsgården

14.-21. juli

TeenCamp, Himmerlandsgården

23.-28. juli

Seniorstævne, Severin, Middelfart

24.-28. juli

Rover forlejr, Himmerlandsgården

28. juli - 4. august

Spejderlejr, Himmerlandsgården

5.-11. august

Behovet for nødhjælp vokser støt år for år.

Flere mennesker end nogensinde før er tvunget på flugt fra deres hjem på grund krig, uroligheder, klimaforandringer, fattigdom eller forfølgelse.

Sammen kan vi hjælpe.

Sammen kan vi række ud.