Tillykke Daisy Et kongehus i fora Dronningen fylder 80. I hendes levetid er meget ændret i samfundet, og ligeledes i kongehuset. Men hvilken betydning har kongehuset egentligt den dag i dag? April 1940 var på mange måder en begivenhedsrig måned - godt på ondt. Knap nok havde Kong Christian 10. kapituleret Danmark til den tyske besættelsesmagt, da kongehuset fik et nyt medlem, og sorgen for en stund blev erstattet af glæde. Kronprinsparret havde født en pige, en pige som med tiden skulle være med til at skrive Danmarkshistorie. Som den ældste af kronprinsparrets tre børn, alle døtre, endte den lille pige i 1972 med at blive Danmarks første og hidtil eneste kvindelige Monark i nyere tid. En begivenhed som for alvor var medvirkende til at signalere en ny og mere moderne tid for kongehuset. Den lille pige blev døbt Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, men i daglig tale er hun Dronning Margrethe 2. af Danmark, eller blandt venner, Daisy. 80 år er gået siden da, og megen tid har passeret siden tyskerne først krydsede Kruså og
10
April 2020
// agenda
Margrethe kom til til verden. Tyskerne har forlængst trukket sig tilbage, den lille pige er blevet en ældre kvinde og samfundet ser sig meget anderledes ud end dengang. Ikke bare Danmark, men hele verden har i mellemtiden været igennem nogle kolossale forandringer, og som alt andet har heller ikke kongehuset kunne undgå at blive ramt af forandringerne. Men hvad har det betyder for kongehuset i dag?
Fra konservativt til moderne kongehus
Da Daisy kom til verden, var kongehuset i en svær brydningstid. Enevælden var for længst afskaffet, og ligeså var det parlamentariske systemskifte fra før 1901, hvor det var op til kongen at vælge og vælte en regering. Kongen gik fra at have stor magt og indflydelse, til pludseligt at have en mere symbolsk status i forhold til både samfund og politik. Kongehuset havde
TEKST FREDERIK VRIST HANSEN
indtil da gjort meget ud af at distancere sig den øvrige befolkning. Særprivilegier som apanage, retslig immunitet, og særlige forventninger til opførsel og omgangskreds betød at kongefamilien var omgærdet af en vis mystik, der gav dem et helt særlig og næsten guddommelig status blandt befolkningen. Hvor den gammel-konservative Kong Christian 10. havde været noget reserveret og imod enhver form for forandring, ændrede meget sig da hans søn, Margrethes far, Frederik 9. overtog tronen kort efter krigens slutning. Modsat sin far havde Frederik 9. ingen større interesse i det politiske magtspil eller at distancere sig fra folket. Tværtimod ønskede han at gøre kongehuset mere folkeligt, hvor pressen nu blev inviteret helt ind i de tidligere så private royale gemakker, ligesom kongehuset under ham for alvor begyndte at følge strømningerne i samfundet - ikke mindst i forhold til ligestilling. Forandringer der medførte ændringer i tronfølgeloven som tillod Margrethe at overtage hendes fars rolle, og som for alvor var med til at symbolisere at også kongehuset gik mere moderne tider i møde.
