Skal vi være Når venskaber gradbøjes Venskaber er ofte forbundet med positive og gensidige relationer, men er der kun én måde at være venner på, eller er det på tide, at vi ser på hvordan “venskab” kan gradbøjes? Venskaber er noget, der har præget vores tilværelse siden det gamle Grækenland, da filosoffen Aristoteles allerede beskæftigede sig med dette dengang. Han mente, at det var gennem venskab, at man lærte at give og modtage. Dette er ikke noget, der er nyt for os i dag. Jeg har spurgt en række forskellige personer om deres tanke vedrørende venskaber. Noget af det, der går igen hos flere af dem er, at et venskab associeres med tryghed, loyalitet og tillid. Én nævner også, at et godt venskab er baseret på fortrolighed og ærlighed. Det betyder dermed også, at vi netop skal kunne føle os trygge og have tillid til de mennesker, vi omgiver os med, samt have en følelse af, at vi kan være ærlige overfor hinanden, uden at det skader selve venskabet.
Venskab?
“Det er ikke for at lyde nihilistisk, men vi er født alene, og vi dør alene; Samtidig føler jeg dog trangen til at påpege, at man ikke behøver at leve alene.” (Ung mand)
Dette bunder især i en forståelse af et venskab som en fascination og refleksion, der netop kan være med til at udvikle os selv, samt det mere grundlæggende - at kunne stole på hinanden. Derudover italesættes også:
18
April 2020
// agenda
Jeg har spurgt disse personer om, hvordan de ville forklare, hvad et venskab er til nogle, der ikke ved, hvad det er, og her er nogle eksempler: “Et venskab er som en platonisk forelskelse. Det er en fascination af forskelligheder, der kan få dig til at reflektere over din egen eksistens. Samtidig er det dog også den tryghed og varme, der kun kan være mellem mennesker, der grundlæggende er ens. En ven er en, du kan stole på, men som samtidig kan tilgive dig, hvis du måtte svigte denne tillid. Det er et menneske, som du kan være sammen med hver dag eller aldrig, og hvor tid til en vis grad ikke er en dimension” (Ung mand)
TEKST KATRINE DETHLEFSEN
“Det er en person man kan gå til, når man har brug for et grin eller en skulder at græde ud ved. Det er der, hvor man føler sig tryg.” (Ung kvinde) Ud fra ovenstående eksempler bliver det tydeligt, at dét, der går igen er, at især tryghed er vigtigt i venskaber, samt dét at kunne stole på hinanden og vide, at den anden er der for én, når man har brug for det. Aristoteles talte om, at der var tre former for venskaber: Venskaber
baseret på egeninteresse, Venskaber for fornøjelsens skyld og Det perfekte venskab.
