Kærlighed elle
Tinder: Kødmarke Tinder er, efter alt at dømme, blevet et folkeeje; noget vi alle har og bruger ihærdigt, men ikke snakker om. En lukket klub for de tilmeldte, som sætter rammerne for den moderne, digitale datingkultur. TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST
Der er fordomme nok omkring Tinder og ikke mindst det “kødmarked” (Spørgeundersøgelse på Instagram), som benytter sig af datingappen. Spørgsmålet er, om denne generelle fordomsdiskurs påvirker måden, hvorpå man dater på Tinder? Og med en antagelse om, at man kan finde ægte kærlighed på mediet, hvordan kan man da “nudge” sin profil, så man finder den eneste ene? Spørger man sociologen Ulrich Beck, så lever vi i dag i et risikosamfund. Med begrebet ‘risikosamfund' mener han, at den sociale individualisering har medført en omfattende frihed til at vælge selv. Friheden sætter krav til os selv, og vi kalkulerer i højere grad hvilken risici vi tager eller udfaldet af en handling. Da verden er risikofyldt og dermed farlig, giver dette grobund for en opblomstring af risikofrie platforme, som vi eskaperer ind i. 4
April 2020
// agenda
En hurtig undersøgelse via Instagram, hvor jeg stillede spørgsmålet: “Hvad forbinder du med Tinder?”, bekræfter Bechs teori. På Tinder kan vi trygt iscenesætte os selv, så billeder, sangtitler og biografi-tekst lever op til den polerede person, vi ønsker at være. Skal vi lytte til svarene fra Instagram, kan vi nemlig “skjule [vores] sande identitet gennem opstillede billeder” . Dette giver således afkast på selvtillids-barometret, da man “bliver bekræftet i sit udseende”.
Rygte eller realitet?
Tinder er ikke kun det kødmarked, som det har rygte for at være, mener Mille Vinther, sociologistuderende på Aalborg Universitet. Det har også potentiale i den forstand, at der overraskende nok findes ordentlige mennesker derinde, fortæller Mille: “Ja, det lever op til sit rygte om at være en Netflix n Chill-app, men det lever faktisk også op til, at man godt kan få en date med folk. At der faktisk er ordentlige mennesker derinde” Mille har i sin fritid lavet små eksperimenter på Tinder, hvor hun bl.a. undersøgte om der var en tendens til, at samme type af fyr matchede med hende, og hvordan det påvirkede hendes antal af matches at skrive en profiltekst.
Nysgerrigt spørger jeg, om Tinder er udtryk for, at datingkulturen har mistet sin gnist? At man ikke tør date ansigt-til-ansigt mere, og at man derfor mødes bag en skærm - for at skærme sig selv fra en potentiel afvisning...? “Det er sjovt du siger det, for overvægten af folk, der spurgte, om man ikke skulle tage en kop kaffe, de var ihvertfald 26-27 år plus. Hvor dem, der var under, var mere tilbøjelig til bare at ville knalde. Det er en bred målgruppe; der kan både være den ene slags, men der kan eddermame også være den anden slags! Jeg tror grunden til, at den har fået et rygte, som værende en knalde-app, er, at overvægten helt klart bruger Tinder, som Netflix n Chill eller ‘mangler-nogen-at-sove-med’ -app”. Mille har en kæreste og har ikke tænkt sig at gøre handling ud af dem hun møder på
