Agenda December 2019

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // December 2019

es_ m e m u @aa Julekrydr på SU

nker æ l s n e g a r Id

”Behaviour” af Carsten Höller

Sandhed

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

December 2019 15. årgang nr. 8

December kalder til hygge med familien, æbleskiver og gløgg… eller gør den? Som studerende kan vi blive tvunget ud i at revurdere forståelsen af jul, fordi semesterprojekter pludselig råber så højt, at “hygge” og “julekalender” er blevet til sagaer, om måske findes bedst i fremmedordbogen.

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

Med dette nummer indbyder vi jer til at genoverveje jeres sandhed. Finde ud af hvad der egentligt er vigtigt, og give plads til at tænke på nye måder. Bare fordi mange er enige om en ting, er det ikke sikkert at det er det rigtige for jer.

TEKST // FREDERIKKE SOFIE TAST FREDERIK VRIST HANSEN MAJKEN RAVNKILDE KATRINE DETHLEFSEN MARTIN INGVERSEN SØREN MALTHE

Behøver julen indeholde stress og jag? Er smagen af jul i småkagerne, eller kan en ny morgengrød skabe samme hyggelige stemning fra morgenstunden, og kan et gensyn med barnets glæder måske skabe den hyggelige følelse af jul, mange stræber efter i denne tid?

KORREKTUR // KATRINE DETHLEFSEN STINE FUNDER POULSEN

Hvad end din sandhed er, ønskes du her fra redaktionen, en rigtig glædelig december og kommende eksamensperiode.

ILLUSTRATIONER // SØREN MALTHE

Rigtig god læselyst

DIV. UNDERHOLDNING // @AAUMEMES_

Med venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

DIANNA KORSHØJ

HEIDI GRAM WALLIN

IDA ELISABETH AGERKVIST

MAJKEN RAVNKILDE

LINA MANCINI

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

STINE FUNDER KAREN FROST POULSEN

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN THOMSEN

PHILLIP SPERLING

FREDERIKKE SOFIE TAST

ROSA SULAIMAN

JEPPE BRÜGGERT

CLARA WOLF

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

TRINE MUNK BERTELSEN

NANNA FREDERIK VRIST DAUGAARD WEISS HANSEN

AAUMEMES_

DECEMBER ‘19

MÅNEDENS AGENDA

AAU 04

D E N T RAVLE J ULE T I D

AG E N DA I F RIG E A R

1 5. 695 KM VÆ K H J E MME F RA

PB L - A LL IN C LUS I V E

FIND ROEN I DIT STUDIEARBEJDE

HVAD UDDANNER VI OS EGENTLIG TIL?

REJSEJOURNAL FRA AUSTRALIEN

FRA USPISELIGT TIL EN LÆKKER MÆTTENDE FØLELSE

SAMFUND 14

I D RAG E N S LÆ N K E R

PÅ J AG T E F T E R J U L

“ B E H AVIOUR” A F CA RST E N H Ö L L E R

EN KAMP FOR FRIHED OG RETTIGHEDER TRADITIONER UNDER VARME HIMMELSTRØG EN KONFRONTATION MED VIRKELIGHEDEN?

UNDERHOLDNING 22

RE DA K T ION E N A N B E FA L E R

J ULE KRYD R PÅ S U

TA N KE ST RE G

N Å R ST E M N IN G E N E R A N N O N Y M

ST UD IE H O LD N IN GE R

TAG MED BAMSE PÅ EN NOSTALGISK JULEREJSE OPSKRIFTER MED DECEMBERØKONOMI

SMUGKIG FRA JODEL

AFSTEMNINGER FRA @AAUMEMES_

AAU

Den travle juletid TEKST MARTIN INGVERSEN

“Juleforkølelse” er ikke længere nok; kolde tanker og manglende overskud er efterhånden blevet de nye julesygedomme. Sneen daler, tankerne maler, frustrationerne vokser, det hele kokser. Den gode jul skulle gerne handle om en slags resonans med gode unik øjeblikke i vores liv, og ikke ræs om et med tiden. Skal vi, fordi vi skal? Eller skal vi fordi vi kan og ønsker det? Julen og dens højtid er efterhånden blevet til noget af et ansvar for det enkelte individ at leve eller rettere løbe op til. Forventninger til hygge, ekstra tid med veninderne/vennerne, gaver, familiebesøg, eksaminer der skal afleveres, pressede gruppemøder. Og så skal man da lige huske, at man skal være i julestemning samtidig! Føles dette også som en uretfærdig kamp med indre ro og hovedpiner, der tilsidesætter julens højtid og fængsler dig i systemets forventninger? Hvis du tænker ja, så er du altså ikke den eneste, der føler sig presset og i dissonans med livet og juletiden.

En observerende samtale

Nej, presset findes alle steder: og fra bænke rundt omkring i Aalborg observeres det af dem, vi ellers ofte glemmer i den travle tid. Vinden blæser, gadernes små fortove myldrer og kulden bider sig fast. Imens sidder jeg på en bænk, får varmen og en dyb samtale med en fra Hus-forbi. Vi sporer os hurtigt ind på julen og den tid, vi snart kommer i møde. En reflekteret samtale med Holmeren, en stolt vagabond, der tjener lidt ved at sælge Hus Forbi svarer, ‘’Folk har travlt,

December 2019

// agenda

men nøøh det har de jo altid... Men julen er da med til at sætte ekstra skub under deres travle fødder’’. Efter lidt tøven bemærker han, at det kan føles som en kulturel labyrint: ”Man sik-sakker blandt befolkningen, fra den ene butik til den anden”. Vi lever i et knudret-forbrugersamfund, der gennem reklamer, forventninger, kultur osv. har sat os forventningsfulde op til at købe gaver, og helst gaver, der kan byttes. Mon vi har mistet den lange ende? Eller den lange ende har mistet os? Handler julen ikke om at skabe nærvær, om man så er ude og købe gaver, eller blot nede og få en kop julekaffe på strøget med vennerne? Eller sidder på bænk og bare kigger, som jeg gør nu? Men julen ser desværre i dag ud til at være blevet til et stressrelateret knudepunkt for mange mennesker. Især de unge. Videnskaben peger på, at cirka hver femte dansker finder julemåneden mere stressende end de resterende 11 måneder i året, og det er især de unge der føler dette kulturelle pres. Hele 26 procent af de unge føler ifølge megafonmålinger, at december er den mest stressende måned. Det er nærmest blevet til en folkesygdom, der har suppleret forkølelsen blandt de unge.

En tur i den travle hverdag

Eksaminer, gruppemøder og familier, der banker højt på de små studenterboligers døre. “Der skal læses op”. “Husk lige, at der er gruppemøde næste uge og vejledermøder i morgen, ikke”?

“Hvorfor kom du ikke hjem i weekenden, Morfar blev indlagt”? “Moaar jeg ønsker mig det der, og det der og alt sammen!”. “ Ahhr..”! Ja, vi kender det alle sammen, ansvar og forventninger går hånd i hånd. En tidlig morgen valgte jeg at interviewe unge mennesker omkring julehøjtiden, eksamenspresset og de forventninger, vi bliver udsat for. Jeg kom i snak med en flittig Teresa på 17 år, som læser på HHX 2. år. Højtiden er vigtig for hende: ”Jeg elsker julen, den mørke og kolde periode skaber nærvær og hygge.” Alligevel er det også hårdt og krævende, for som hun bemærker, vokser presset efterhånden som man bliver ældre. Ansvaret vokser, og som hun så fint selv siger ’’Nu bor jeg selv og min mor står for hele koordineringen af julen. Jeg føler da, at presset og ansvaret bliver større og større desto ældre jeg bliver. Så skal man lige huske at købe gaver til den ene og den anden, samt besøge diverse familiemedlemmer. Så jo, det føler jeg i den grad’’. Netop det store pres fra uddannelse og andre institutioner kan gøre julen svær, ‘’Jeg er stadig meget ung, men jeg kan godt mærke, at den præstationskultur, vi lever i, begrænser den jul jeg selv er vokset op med’’. Med det sagt mener Teresa dog stadig, at julen er en fantastisk højtid, der skaber ekstra nærvær og hygge. For Emma, der er 25 og læser økonomi på 5. semester, er historien en lidt anden. Her er julen netop et afbræk fra studieræset. ‘’Jeg ser julen som en hyggelig periode, der skaber hygge

AAU

blandt befolkningen’’. For hende er julen en periode hun nyder meget. Endnu engang spurgte jeg søgende og drillende, ‘’ Jamen hvad så med den stress, de forventninger og ansvar det medfører?’’ Hun tog sig lidt til hovedet og svarede undrende. ‘’Jeg tager det som det kommer, mine forældre er gode til at tage initiativ og skabe en god jul. Dog kunne jeg godt tænke mig noget mere tid under julen til at købe gaver og slappe lidt mere af, for julen er en stresset periode, og hvis ikke mine forældre tog det initiativ, jeg selv skal tage i fremtiden, jamen så må jeg tage det som det kommer til den tid’’

Overraskende svar: undren kan få ”Nogle studerende tager det måske lidt med os på ret køl Vi kender det jo alle sammen, julen er hyggelig og skaber nærvær, men eksaminer, gruppemøder og gaveræs lige modsat. Så skal vi reelt bare opgive håbet om julehyggen for derfor at kunne fokusere på eksaminerne? For at svare på dette spørgsmål har jeg valgt at interviewe en af mine kære professorer: Finn-Thorbjørn Hansen. Han er en dygtig undringsfilosof , der også har gjort sig mange tanker omkring, hvad ’indre ro’ og studieglæde kan være, og hvad det vil sige at være i resonans med det væsentlige i livet.

for meget ro i starten, og tænker, ’det skal jeg nok nå’. Men når de først går i gang, opdager de, hvor meget disse opgaver reelt kræver af tid. Desværre opdager de det for sent, og så er skaden sket, og julefreden ødelagt. Det er synd. Den slags studerende har svært ved at planlægge og prioritere, og måske også at disciplinere sig i forhold til det arbejde, der jo nu engang skal gøres som studerende. Eh’entlig er det vel bare simpel akademisk studieteknik, som de endnu ikke har lært sig.’’

Den sidste jeg interviewede var Anne, som Finn Thorbjørn starter med at sondre mellem Han tilføjer at udover gode tidsaftaler med vejer en kær medstuderende på 22 år. Hun føler to forskellige parametre, når det handler om den lederen, er det også en god idé at tænke sine til gengæld presset. Da hun bliver bedt om at studerendes mulige jule- og eksamensstress: medstuderende med, og lave klare aftaler om at beskrive julen med tre ord svarer hun, næsten Før skaden er sket eller ’Før huset brænder’ hjælpe hinanden. inden spørgsmålet er færdigt ” ’Stress, gaveræs på den ene side, og efter skaden er sket eller Men hvad så, når skaden er sket, ’når huset så og overvurderet’’. For hende er julen blevet til brænder’ og man kan se, at man får pissetravlt en kunstig højtid, hvor vi glemmer netop i julen, hvis man skal nå at blivores familieværdier. At se hvorHvad er det egentlig, jeg brænder for? ve færdig? Her kommer undringsfilodan børn kun ønsker og glæder soffen med en måske noget overraHvad er den dybere mening med denne sig over julens kærlighed gennem skende tanke. Han foreslår nemlig et en materialistisk synsvinkel er ikke tiltag, der måske kunne punktere lidt uddannelse og det fag, jeg tager her? Og det julen handler om, slog hun fast. hvad er det særligt, der optager mig i denne af stressen og give mere overskud: at ‘’ Jamen hvad handler julen om’’ komme ind i en eksistentiel undren. opgave? Ja, hvad undrer mig, hvad driver spurgte jeg, og Anna fortæller at For en sådan form for undren, hvor egentlig undersøgelsen frem i min opgave? man dybest set spørger: ’Hvad er det julen for hende er noget helt andet ‘’ Det handler for mig om hygge og egentlig, jeg brænder for? Hvad er den nærvær. Det behøver ikke at gå op i at stresse ’Når huset brænder’ på den anden side. Man kan dybere mening med denne uddannelse og det rundt efter skræddersyede ønskelister, der be- sikre sig, at ens hus ikke brænder ved f.eks. at fag, jeg tager her? Og hvad er det særligt, der grænser personlige gaver’’. Ifølge Anne handler slukke lysestagerne, sikre at ovnen er slukket optager mig i denne opgave? Ja, hvad undrer julen ikke om, hvad man har fået i gave, hvad osv. Altså, at være på forkant med at katastro- mig, hvad driver egentlig undersøgelsen frem i det bedste gave er, eller hvilken gave, der er den fen ikke sker. min opgave?’ – er alle spørgsmål, der kan hjældyreste. Ja, nærmest et præstationsorienteret pe den studerende til at ’finde sig selv’ og ’sin mindset, der kun bygger sig op om penge, og På samme måde er der meget, man ifølge Finn egen stemme’ og indre motivation i al den teohvem der har fået de bedste og dyreste gaver. Thorbjørn kan gøre, så julestressen før eksa- ri og de akademiske tanker, som han eller hun ‘’Vi bevæger os væk fra selve fundamentet for men ikke opstår. Hovedårsagen til, at der så omgiver sig med. Hertil mener Finn Thorbjørn, julen, som er hygge, nærvær og generøsitet i at sige ’går ild i huset’ hos den studerende, er at en studiekammerat (eller partner derhjemme) modsætning til den materialistisk orienterede ifølge Finn Thorbjørn måske i udgangspunktet kan være en vigtig dialogpartner for, at en så‘’Jeg-vil-ha-holdning’’ ret enkelt. Det skyldes manglende planlægning! dan undren kan udfolde sig. Med en god ven eller studiekammerat vil man samtale mere åbent Som han siger:

December 2019

// agenda

AAU og frit om egne grundværdier, faglige som personlige, så man i løbet af samtalen forhåbentlig bliver ramt af en reel undren, der får den studerende i resonans med det i studiet og i den pågældende opgave, som virkelig interesserer den studerende. Det er nemlig ofte først i vores undren, at vi reelt bemærker, hvad der berører os, og en sådan selvfordybelsesprocess, siger Finn Thorbjørn, kan også hjælpe vedkommende til at finde en slags ’køl’ eller indre ressourceeller balancepunkt i en stresset periode. Finn Thorbjørn hæfter sig ved, at rigtig meget af vores tid foregår på overfladen og som ikke direkte er betydningsfulde for os, eller rammer det, der i grunden er vigtige for os: Vi har så travlt med alle mulige ting, og vi vil være med i alt, og ikke miste muligheder.¨ Bedre kendt som FOMO; fear of missing out. Det betyder omvendt, at vi så sjældent lære at blive ved noget og gå i dybden dér. For at illustrere dette, benytter Finn sig at af en metafor. Hvis vi ser på en flod der løber, er strømmen kraftigst på overfladen. Her ændrer tingene sig hele tiden hurtigt. Men jo længere man kommer ned i vandet, ned mod bunden, desto langsommere går strømmen. Midtvejs går det ca. halvt så langsomt, og helt nede ved bunden er strømmen nærmest gået i stå. Finn Thorbjørn sammenligner selv med sit eget arbejde som forsker og underviser på universitetet. ’’Vi som universitetsansatte skal til alle mulige møder, og underviser ofte i mange forskellige emner den ene dag og nogle andre den næste. For en forsker går ofte mere end 60% af tiden med den slags undervisning og administration og diverse mange møder. Kun 40% og ofte mindre bliver tilbage til reel forskning. Finn Thorbjørn siger: ”Hvis en universitetsforsker ikke får en ’køl’ i vandet, eller kommer ned til ’bunden’, hvor den egentlige grundforskning foregår, men hele tiden må løbe rundt oppe på overflade af striber af møder og ofte fragtmen-

December 2019

// agenda

teret ’ad hoc-undervisning’, eller springer fra det ene eksternt finansierede forskningsprojekt til det næste (altså kun er midt i flodstrømmen) – ja, så får forskeren ikke rigtig tid og mulighed for at udvikle sin egen tænkning, og dermed de originale ideer, undren og innovative tanker, som er forskerens egentlige brændstof og eksistensberettigelse.” Måske, spekulerer Finn Thorbjørn, er denne flodmetafor også anvendelig på studerende, når de skal forsøge at finde ro i deres studiearbejde og undgå stress. For også de studerende går fra den ene underviser og falige input til den næste med undervisere, der alle vil have én til at se i den retning, de nu underviser i. Ofte kan det opleves som forvirrende. Vi er så på flodens overflade. Når den studerende så skal lave sine opgaver eller projekter, har den studerende mulighed for at komme lidt dybere ned i ’floden’. Men det vigtigste, hævder Finn Thobjørn, er at den studerende opnår en ’akademisk dannelse’. Det vil sige, at den studerende får et eksistentielt indblik i, hvad der virkelig driver hendes ellers hans studieinteresse, hvad der virkelig optager den studerende, og faktisk undrer ham eller hende. Den anden ting ved akademisk dannelse er, at den studerende også skal have et etisk udsyn. Det betyder, at den studerende også filosoferer over, hvorfor denne uddannelse, dette studie, dette projekt, det man gør, faktisk er godt, og noget der måske kan gøre verden bedre. Ikke bare for én selv, men for livet, planeten og for de menneskelige fællesskaber og kulturer, vi er en del af. ”Når man begynder at tænke over den slags eksistentielle og etiske spørgsmål”, siger Finn Thorbjørn, ”starter man en nødvendig dannelsesproces. Det er en sådan eksistentiel og etisk dannelse, som kan give den studerende en humanistisk og akademisk køl i sit studieliv. Og, ikke mindst, en stor indre motivation og lyst til at fordybe sig og engagere sig i den opgave, som nu skal gøres færdig inden jul eller inden eksamen efter jul.”

Det er altså, hvis vi skal følge Finn Thorbjørn, en sådan eksistentiel undren, der kan få os ned på flodens bund, ned til den frugtbare ”slow thinking”. Som han opsummerer: ’’Når man føler sig stresset, er det ofte fordi man ingen køl har, ligesom et sejlskib har en køl for ikke at vælte i de skiftevinde, må den studerende finde sin ’dannelses-køl’.” Finn Thorbjørn hævder altså, at hvis man konstant er styret af alt det eksterne og ikke bygger sin egen indre fundamentale etiske platform op for, hvad der er vigtig i livet, så opstår der en indre uro og rastløshed, og dermed bliver man afsporet. Ved netop at have et rimeligt godt rodnet, eller køl i livet, ved at være i kontakt med hvad man længes efter og dybest set holder af og brænder for (eller i det mindste tager sig tid til at samtale om det), så kan roen lettere komme til en. Måske kan disse tanker og Finn Thorbjørns flodmetafor fungere som et slags kompas? Ja, jeg har selv kun tre uger tilbage til at få lavet mit eget semesterprojekt, få læst op til eksamen, købe gaver og besøge familie osv. Så jo, jeg tænker, at det nu er det vigtig, at jeg får sat mig ned og gjort mig nogle dybe og undrende spørgsmål om: Hvad undrer jeg mig i grunden over i dette semesterprojekt? Hvad tænder mig? Hvad er dybden i det jeg tænker og har skrevet? Hvad er retningen for min passion og motivation? Hvordan prioriterer jeg, og hvad vil det overhovedet sige at prioritere noget frem for noget andet? Finn Thorbjørn lo i øvrigt til sidst i interviewet, da han sagde, at en anden vej end den dybe undren, kunne være at spørge sig selv: ’Hvad kunne være sjovt at gøre? Hvad ville jeg elske at gøre?’ For også det at lege og nå ned til det man elsker og holder af kan være veje til den køl, han taler om. Så lyt til dit hjerte, leg og undrer dig rigtig meget her op til julen, så vil opgaven blive lettere og også mere interessant at læse.Det er det glade julebudskab fra undringsprofessoren.

Finn Thorbjørn Hansens Faktaboks: Hvordan finder man ned til ’flodens bund’? - Hvis du ikke allerede har gjort det: Få læst nogle grundbøger om studieteknik og om at planlægge og prioriterer! - Få aftalt møder med vejleder i goood tid! - Find sammen med studiekammerater, og hjælp hinanden til at læse hinandens opgaver og give Men akademisk skriveteknik og studie kompetencer er ikke nok! Der må også en ’akademisk dannelse’ til, hvis man skal få størst udbytte af sin studietid på universite tet og størst indre motivation til at gennem føre studiet - Start denne akademiske dannelsesproces med at spørge dig selv, hvad du egentligt brænder for, længes efter eller virkeligt undrer dig over? Og hvad ser du som det meningsfulde og gode liv? På hvilken måde kan du og din uddannelse gøre verden bedre? - Arbejd med dit eksistentielle indblik (din person-faglige værdier) og dit etiske udsyn (dine tanker om, hvorfor det du gør og uddanner dig til, også har en større værdi) - Find også nogle samtalepartnere, du kan undre dig sammen med, for forundring og undren er nogle af største erkendelses- og inspirationskræfter, et menneske kan have - Men leg også. Find det legende frem i dig igen, det gør dig kreativ og innovativ. Og så bliver det hele lidt

sjovere i øvrigt - Og lyt mere til dit hjerte: hvad elsker du? Hvad holder du særligt af? Hvor er din lidenskab? - Vær ikke kun problem-orienteret i dine opgaver, men også ’mysterie-orienteret’, for når det gælder menneskelige værdier og etik, så er de ikke ’problemer’, der bare kan løses via en rationel tilgang, men snarere levende mysterier, vi som mennesker må lære at komme i resonans og dialog med. Ønsker du mere viden om denne her undrings- og lege-orienterede tænkning og studieform (”the Playful and Wonder-based University”), så læs Finn Thorbjørn Hansens nye bog: At møde verden med undren: Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv (Hans Reitzel, 2018) og klik ind på Wonder Lab og Play Lab på https://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/cdo/dialogue_labs/play_lab/ https://www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/cdo/dialogue_labs/wonder_lab/

December 2019

// agenda

AAU

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Hvad uddanner vi os egentlig til? TEKST KATRINE DETHLEFSEN

Der er noget jeg ikke forstår. Der er et spørgsmål som jeg brænder inde med, som jeg har en forhåbning om, at jeg er, ikke står alene med. Vi lever i et samfund, hvor uddannelse er en central del af vores hverdag. Du bliver nærmest “set ned på”, hvis du ikke er i arbejde, er på offentlig ydelse eller er uden uddannelse, men så bliver jeg nødt til at spørge: “hvad er det vi uddanner os til?”. Vi uddanner os nemlig til er arbejdsmarked, der søger det samme, men alligevel ikke helt. Der er krav til os om at være passionerede, når det gælder vores faglighed, vi skal kunne arbejde sammen med andre, være fleksible og omstillingsparate, være smilende og imødekommende, men samtidig skal vi også være individuelle og unikke. Men ved du, hvad der skal til? Det præstationssamfund vi er en del af, fokusere på at skabe mennesker, der præstere bedre og hurtigere end andre mennesker. Men så vender vi tilbage til mit spørgsmål, for hvad

December 2019

// agenda

er det egentlig vi skal uddanne os til? Jeg synes personligt, at det er svært at svare på det spørgsmål, da jeg i forvejen er i gang med en uddannelse som få egentlig har en idé om, hvad munder ud i. Så hvordan skal jeg forklare andre mennesker, inklusiv min fremtidig arbejdsgiver, hvad jeg kan. Det kommer hurtigt til at blive: Jeg er omstillingsparat, fleksibel, passioneret om min faglighed, imødekommende, og jeg kan samarbejde med andre. Men jeg tror ikke, at det er dét de gerne vil vide, men hvad er det så?

Foredrag

Jeg var til et foredrag med Clement Kjeldgaard, der fortalte om, hvordan en jobsamtale forløber. Arbejdsgiveren modtager omkring 100 ansøgninger fra mennesker, der alle sammen kan arbejde selvstændigt, er imødekommende, fleksible og derfor er egnet til stillingen. Men dét

de fleste arbejdsgivere leder efter er mennesker, der tør være sig selv – og altså mennesker, man kan mærke. Det handler dermed om ens personlighed og den oplevelse af, hvorvidt vedkommende udstråler en passion for sin faglighed.

Universitetet

Ifølge Aalborg Universitets hjemmeside er 4031 optaget på en uddannelse på Universitetet alene i 2019. Selvom det er fantastisk, at så mange vil have en uddannelse, så betyder det også, at det er 4000 mere, der skal ud at sælge sig selv på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. De skal alle sammen ud at være den unikke og personlige medarbejder, der skal have de samme personlige kompetencer som de andre. Selvfølgelig vil vores faglighed være dét, der adskiller os, men hold da op, hvor bliver det bare vigtigt, at vi kan sætte ord på vores faglige kompetencer – vi er nemlig ikke ens! Vi kan hver især noget unikt og forskelligt i forhold til andre uddannelser og inden for selve uddannelsen har vi måske arbejdet inden for et særligt område, der gør, at vi er specialiseret inden for dét. Så jeg tror, at det handler om, at vi lærer at sætte ord på dét vi kan - både i forhold til vores uddannelse, men også når det gælder vores personlighed. Det er åbenbart vigtigt for arbejdsgiveren at vide, hvilken slags person de ansætter og måske ikke så vigtigt om vedkommende har nogle helt specifikke faglige kompetencer - enten har man dem eller også kan man lærer dem! Vi skal nok nå i mål alle sammen, spørgsmål er bare, hvornår og hvordan. Held og lykke!

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

November 2019

// agenda

AAU

15.695 km væk hjemmefra TEKST MAJKEN RAVNKILDE

Kære Agenda

Jeg har nydt de tre første måneder i fulde drag men oktober har været noget helt for sig selv. Tiden er fløjet afsted med alle mulige fede ting sammen med de bedste mennesker. Der har både været tid til at køre i vilde rutsjebaner i Warner Bothers Movie World, til at slappe helt af med en hel dag på strandene i Coolangatta, tid til shopping og storbyliv med en dag i Brisbane og mange andre fuldstændig vanvittigt fede oplevelser.

Det blev ikke mindre ambivalent dagen efter da jeg skulle sige farvel til dem alle. Farvel, ikke kun til vante omgivelser, mit værelse og min udlejer men også til de 3 mennesker jeg har brugt næsten alle døgnets vågne timer sammen med de sidste 2½ måned. Vi har været på fantastiske eventyr til nationalparker og natklubber, siddet på biblioteket til midt om natten med eksaminer og spist indisk mad i Brisbane og McFlurry på stranden i Surfers Paradise.

Derfor var det også med blandende følelser da jeg dagen inden jeg skulle afsted mødtes med det sædvanlige slæng til film, popcorn og pizza. Jeg var på den en side super spændt og glædede mig sindsygt til at komme hjem og se både venner, familie og kæreste igen efter 4 måneder, men havde på den anden side ikke lyst til at tage afsted og i stedet blive og have det sjovt sammen med mine nye venner. Jeg havde lyst til at grine og græde på samme tid.

Kort og godt har vi været igennem tykt og tyndt sammen så at skulle sige det sidste farvel blev med en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen.

December 2019

// agenda

På den anden side hvis det ikke havde været lidt vemodigt at tage afsked havde det jo betydet at turen ikke havde været så god som den har så i sidste ende har det været alle tårerne værd. Cheers!

AAU

Rejsejournal fra Australien Tips og tricks 1. Hvis du ligesom mig har nogle uger i slutningen af studietiden til tant og

fjas så vær omhyggelig med at få dem planlagt så du når at se det du gerne vil: hvem skal du afsted med? hvor skal i hen? hvem kører? hvornår tager i afsted? osv.

2. Du har sikkert fået venner for livet imens du har været afsted så se om du ikke kan give en lille sjov ting til hver som minde om jeres tid sammen.

3. Du har været oppe på dupperne i et helt eller flere semestre med fuld fart over fæltet så når du lander hjemme igen kan tingene godt virke kedelige eller langsomme, så forvent en form for omvendt hjemve.

4. Det er en stor omstilling at komme hjem igen, ikke alene skal du døje med jetlag og at du lige pludselig ikke kan huske hvad en suppeøse hedder fordi du har vænnet dig til engelsk men der er også en masse andre hængepartier som telefon, regninger og arbejde der skal ordnes, så forvent at have travlt de første par uger.

5. Når du kommer hjem så sørg for at holde kontakten med venner der tit sidder i alle 4 verdenshjørner. Lav en gruppechat eller send billeder til hinanden - i kan evt også planlægge at besøge hinanden indenfor den nærmeste fremtid.

December 2019

// agenda

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Fra uspiseligt til en lækker mættende følelse TEKST SOCIOLOGISTUDERENDE PÅ 1. SEMESTER

Mit navn er Jonas, jeg er 21 år gammel og studerer sociologi på Aalborg universitet. Da jeg tilbage i september fik kastet det her nye begreb, ”PBL” i hovedet, havde jeg ikke den fjerneste idé om hvad det skulle indebære, udover selvfølgelig at det var en læringsform. Igennem 3 år på handelsskolen, har jeg lært at arbejde i grupper og skulle løse et problem som senere skulle give en bredere forståelse for emnet, men dette er intet sammenlignet med da jeg blev kastet ud i mit 1. semesters projekt. Vi startede allerede i september med at lave grupper til vores semesterprojekt, vi var 180 elever, som alle stod præcis samme sted, og sandsynligvis tænkte det samme som jeg, Hvad i alverden skal det her betyde? Vi blev tutorgruppevist inddelt i 2 hold som efterfulgt af hinanden skulle til gruppeinddeling. Da vi møder på selve dagen, bliver vi selv kastet ud på banen med det samme, hvor vores underviser beder os om at nævne nogle problemstillinger som vi finder

December 2019

// agenda

interessante, hvor underviserne i plenum diskuterer hvorvidt denne problemstilling er mulig at bygge et projekt omkring, SÅ Vi får, efter en lidt turbulent start, dannet de grupper som vi skal arbejde i frem imod slutningen af 1. semester. Allerede første uge opstår der de første problemer, Hvad skal vi nu gøre? Hvem må vi spørge om vejledning? Og selvfølgelig også de, måske, mere ledelsesmæssige udfordringer, Hvem går forrest? Hvem sørger for alt det formelle? Og vigtigst af alt, ANSVARET?! Med en masse spørgsmål og stor usikkerhed i rygsækken, går vi i gruppen i gang med vores projekt. Vi sidder 6 mennesker i gruppen og snakker om hvordan vi lige skal gribe det her an, og hvornår vi får mere af vide, for når man laver noget selvstændigt, har man altid sin egen opfattelse af hvordan tingene skal se ud, men i en gruppe på 6, hvor ikke én ved hvordan man laver et sådant projekt, er det som et bål, hvor

flammen bliver større for hvert minut der går. Udover projektet havde vi undervisning i PBL, hvilket fyldte mange af vores undervisningstimer til at starte med, hvilket havde været meget fedt, hvis vi rent faktisk også fik lidt hjælp udover en knap ugentlig tid hos en vejleder på 30 minutter. Man bliver sgu lidt træt, det gør man virkelig! Ikke nok med at man får en masse nye fagområder man skal til at sætte sig ind i, så bliver det sociale kastet ind med 180 km/t. Det kan nogle dage føltes lidt som at have spist de sidste stykker slik, man ved godt at man får det skidt. Selvom gruppen og jeg selv, havde en presset start hvor uvidenhed fyldte ca. 80% af mine tanker omkring studiet, har det fået nogle sider frem i mig, som jeg ikke selv var klar over at jeg havde; nemlig at tage initiativ for min egen læring. Det kan næsten lyde kvalmende, at man kan sætte sig ned og sige at man på 2 måneder

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.

føler, at man har lært noget nyt om sig selv, men selvom processen til tider kan være fuld af spørgsmål og forvirring, så skaber det en selvstændighed hos hvert enkelt gruppemedlem, og man bliver tvunget til at finde hvert medlems styrker og svagheder, hvilket kan gøre projektet mere personligt, og har mulighed for at opbygge venskaber. Alt i alt er det også bare en fed følelse at have lavet en forskning allerede på 1. semester, som kan bruges af andre. Selvom følelsen af en personlig udvikling fyldte meget i mit hoved de første mange dage, så kom følelsen ikke uden kamp. Forsinkelser,

planlægning, kalenderorganisering, moodle, skrivedage, initiativ, disskusioner, booking af grupperum, puha… Det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg kom tit for sent, og til tider havde jeg helt glemt at møde op, da gruppen ringede over 5 gange og var negative, tænkte jeg for mig selv, nu tager du dig simpelthen sammen, ”TA ANSVAR FOR DIG SELV!” Selvom det var en hård kamp rent psykisk, ville jeg aldrig have været det foruden. Det kan for nogen måske virke overdramatisk, men følelsen af at opfatte sig selv som voksen på arbejde, giver en stor styrke og mod på at fortsætte og udfordre mig selv endnu mere i livets aspekter.

December 2019

// agenda

I Dragens Lænker

En kamp for frihed og rettigheder TEKST FREDERIK VRIST HANSEN

Lige meget hvad man hører eller læser, er der altid flere sider af samme sag. Ytringsfriheden kan gøre det svært for os at forstå, at nogle mennesker eller samfund vil gå rigtigt langt, for at overbevise andre om den ene rigtige sandhed. Menneskerettighedsforkæmperen og stifter af Campaign for Yighurs, Rushan Abbas, vil gå langt for at få sin historie ud - koste hvad det vil. En upopulær mening har også sin ret og sit ståsted, selv fra den anden side af kloden. Vi giver derfor jer, læsere, muligheden for også at få et nyt og personligt perspektiv på urolighederne i Østturkestan, når Rushan tager os med i hendes fortælling.

December 2019

// agenda

SAMFUND

På en ganske almindelig septemberdag i 2017 ringer telefonen hos Rushan. Frem toner den ene af hendes kusiners grådkvalte stemme, der fremstammer: ”De har taget dem, de har taget vores mødre”. Tilbage sidder hende og kusinerne i de forenede stater, tusindvis af kilometer fra Østturkestan hvor det hele har fundet sted, og kan intet gøre. Normalt når kusiner delte et billede af deres børn på WeChat, reagerer deres mor med et hjerte, typisk inden for en time eller to. Det er en aftale de har. Et livstegn og en bekræftelse på at alt er vel. I to dage havde de intet hørt, hvorefter de kontaktede venner, familie og andre der kunne tænkes at have kontakt med moderen. Ingen havde dog hverken hørt eller set noget, hendes bolig var tom, og familien konkluderede, at der kun kunne være én forklaring på dette - Hun var taget af det kinesiske politi. En ulykke kommer dog sjældent alene, og i deres søgen på moderen har de erfaret, at hun ikke er det eneste familiemedlem der er forsvundet. Indenfor de selvsamme timer er ligeledes deres moster, og mor til Rushan, sporløst forsvundet.

De to episoder er tragiske, men på ingen måde enkeltstående tilfælde. Forskellige rapporter melder, at op mod tre millioner uighurerne, der tilhører det sunnimuslimske mindretal i Østturkestan, er forsvundet indenfor de seneste fem år - en statistik de to kvinder nu er blevet en del af. Størstedelen af disse menes, at værer blevet anbragt i et af kinesernes såkaldte genopdragelseslejre. Genopdragelseslejre der officielt af kineserne huser separatister, terrorister og andre fjender af den kinesiske stat og kommunistiske styre, med henblik på resocialisering gennem studier og undervisning.Flere menneskerettighedsorganisationer og tidligere indsatte har dog berettet om, hvordan dette langt fra er hele sandheden og hvor kommunistisk propaganda, overgreb, vold, tortur, hjernevask og folkedrab er blevet hverdag. Forhold der har fået flere menneskerettighedsorganisationer til at sammenligne lejrene med Gulag og de koncentrationslejre som tyskerne benytte under 2. verdenskrig. Informationerne om lejrene er meget sparsomme. Ingen ud over de kinesiske myndigheder ved præcis hvem der sidder inde. De indsatte bliver frarøvet enhver mulighed for kommunikation med omverdenen, hvilket betyder at familier og venner til pårørende derfor ikke kan få be- eller afkræftet om deres kære er blevet taget eller få en begrundelse for hvorfor. Nogle dukker op igen efter måneder og år i lejrene, nogle hører historier fra tidligere indsatte som kan berette om familie og venner der opholder sig i lejrene,

mens andre forsvinder sporløst uden nogle beretninger om deres videre skæbne.

En kamp for rettigheder

I den samlede verdenspresse fylder urolighederne i Østturkestan ikke meget. Dette skyldtes i høj grad de sparsomme mængder af informationer der slipper ud. Den kinesiske censur-politik og kontrol over medier og kommunikationsplatforme gør, at selv mange kinesere i de mere østlige egne ikke kender til konflikten. En af dem der dog kæmper for mere åbenhed om situationen i Østturkestan, og som kæmper for at rette verdens opmærksomhed på konflikterne er Rushan. Rushan er stifter af interesseorganisationen ´Campaign for Uyghurs´, hvor hun kæmper for bedre menneskerettigheder og flere demokratiske rettigheder for uighurerne. Selv er hun født og opvokset i Østturkestan, hvortil hun tilhører det uighuriske folk. De seneste 30 år har hun dog boet USA, hvor hun har arbejdet sammen med både den amerikanske stat og flere interesseorganisation om konflikten mellem Kina og Østturkestan. Her har hun ofte været fremme i offentligheden og tale uighurernes sag, ligesom hun også i en periode havde et tæt samarbejde med Bush-administrationen, hvor hun både briefede om situationen i Østturkestan, samt bidrog som tolk for forsvarsministeriet i forbindelse med sager mod 22 uighurer der sad fængslet i Guantanamo. Denne erfaring og indflydelse gør hun brug af den dag i dag, hvor hun forsøger at vække verdens opmærksomhed på de overgreb der foregår på uighurerne i Kina og særdeleshed regionen Østturkestan. Rushan grundlagde Campaign for Uyghurs tilbage i 2017, blot få måneder før hendes mor og moster og forsvandt. Det skete på 17-års dagen for angrebene på World Trade Center, og sorgen som var forbundet med den personlige tragedie, skulle få stor betydning for hendes videre engagement i arbejdet. “Jeg plejede at have et liv og tage en ugentligt December 2019

// agenda

SAMFUND fridag. I perioden efter de forsvandt kunne jeg ikke sove. Efter de havde taget min søster, tredoblede jeg min indsats, og hvis ikke jeg hele tiden snakkede med medier, politikere og interesseorganisationer om det, fik jeg det dårligt med mig selv, med tanke på de tre millioner uighurer som sidder i fængslerne.” 13 måneder efter står hun på Aalborg Universitet. I 13 måneder har hun intet livstegn fået fra sin søster. Tanten blev frigivet efter et par måneder, dette skete dog uden at hun på noget tidspunkt blev givet en forklaring for anholdelsen. Rushan er dog ikke i tvivl om, at netop hendes arbejde var grundlaget for familiens tilbageholdelse. Seks dage før søsteren og tantens forsvinden, holdt Rushan en længere tale i Washington om forholdene i Østturkestan.

og om vi skal være selvstændige, er ikke op til mig at beslutte”.

effekt, at en stor del af uighur-kulturen og deres historie er døende.

Historie og kultur i forfald

Historisk set har uighurerne gennem mere end tusind år udgjort størstedelen af befolkningen i Østturkestan, hvor lidt over 98 % af den kinesiske uighur befolkning er bosat. Massive kinesiske tilflytninger der sker på baggrund af kinesiske nybyggelser i området og favorable økonomiske forhold for Han-kineserne, har dog medført, at mængden af Han-kinesere nu har udlignet og er godt på vej til at slå den lokale befolkning i antal. En majoritet er Han-kinesere hvilket betyder, at kineserne vil have nemmere ved at styre og kontrollere området, hvilket kineserne har stor interesse i, grundet dets geografiske placering samt undergrund. Regionen hvori Østturkestan ligger i, er nemlig foruden at være

Officielt er der religionsfrihed i Kina, men siden angrebet på World Trade Center har kineserne, ifølge Rushan, gradvist indført flere love og regler, som kun rammer det muslimske uighurer mindretal: “De brugte angrebet på World Trade Center som en undskyldning for at slå hårdt ned på muslimer her i landet, og skabe en frygt for os hos den øvrige befolkning.” Således er det blandt andet blevet forbudt at bære fuldskæg eller religiøs hovedbeklædning, ligesom 25 muslimske navne er blevet bandlyst.

“De gjorde det for at ramme mig. Indenfor 24 timer forsvandt to af min tætteste familiemedlemmer i Østturkestan. Min søster blev taget i Urumqi og min tante blev taget i Artush som er over 900 mil fra Urumqi. Ingen af dem havde brudt sig mod loven. Ingen af dem praktiserede islam, gik i moske, bar tørklæde eller havde rejst til andre muslimske lande. Ingen af dem udgør en trussel for kineserne og kommunistpartiet, og alligevel blev de taget, få dage efter jeg havde holdt min store tale. [...] De tog min søster og tante pga. mit arbejde, og projektet blev derfor vigtigere end nogensinde for mig. De skulle se, at deres forsøg på at for mig til at tie, kun ville få mig til at råbe endnu højere.”

“Et brud mod disse love medfører i bedste fald en bøde. Ellers bliver de taget til koncentrationslejrene eller det der er værre. [...] Kineserne frygter enhver religiøs handling, og de overvåger derfor alle moskeer og religiøse forsamlinger med blandt andet ansigtsgenkendelsesteknologi. Politiet har ret til at stoppe os på gaden og konfiskere vores telefoner. Overalt i Kashgar [Østturkestansk by med største samling af uighurerne] er der checkpoint som vi skal igennem, og politi og sikkerhedsfolk har ret til at flytte ind i stuerne hos uighurerne hvis der er mistanke om at familien udfører religiøse handlinger - Det er som 1984 (bogen. red), bare værre”.

Hvor flere grupperinger i Østturkestan kæmper for selvstændighed og uafhængighed fra det kinesisk styre, kæmper Rushan og Campaign for Uyghurs for nogle langt mere beskedne samfundsændringer: “I første omgang ønsker vi at stoppe diskriminationen af muslimer. For os handler det ikke om at praktisere Islam, men om at kunne kalde sig muslim uden at blive straffet for vores tro. Hvad der skal ske derefter,

Kritikken af det kinesiske regimes behandling af uighurerne er dog ikke nyt, og de begyndte således længe inden de første genopdragelseslejre blev bygget. Flere menneskerettighedsorganisationer har således kritiseret kinesernes bosættelsespolitik, hvor de er blevet beskyldt for at i flere bølger siden slutningen af 1930´erne, at have forsøgt at udvande den lokale uighur-befolkning med Han-kinesere. Dette har haft den

December 2019

// agenda

SAMFUND rige på energikilder som kul, gas og olie, også vigtig for handel med de øvrige centralasiatiske lande, samt resten af verden gennem silkevejen, som går gennem regionens nordlige egne. Selv begrunder kineserne bosættelsespolitikken med, at Østturkestan som en af de regioner med færrest indbyggere og befolkningstæthed i Kina, bærer et kollektivt ansvar for at være med til at afhjælpe overbefolkningen i de andre regioner. Andre kritikpunkter går på, at det kinesiske indtog i Østturkestan har ødelagt kulturen. I skolerne er uighursproget således blevet bandlyst til fordel for kinesisk, ligesom alt historie og samfundsundervisning omhandler den kinesiske historie. På gader og i byerne er gamle historiske uighur-bygninger blevet revet ned til fordel for

nymoderne højhuse for at huse den stigende befolkning, og man kan sågar finde moskeer der er blevet omdannet til diskoteker, for at få et mere moderne og pulserende liv - noget der alt sammen har været med til at sætte sit præg på kulturen og det autentiske miljø i Østturkestan. I forhold til udvandingen af uighurbefolkningen, har mange uighurkvinder under frivillig tvang accepteret at gifte sig med Han-kinesere. Kun de færreste vover at modsige sig et sådanne ægteskabstilbud, eftersom konsekvenserne af et afslag sjældent bliver set mildt på. På denne måde sikrer kineserne sig, at de kommende generationer bliver kinesere ligesom faderen, mens det samtidigt forhindrer flere uighurbørn i at blive født.

Sandhed på kogepunktet

Er der her tale om historien om frøen i gryden? En frø i en gryde vand mærker efter sigende ikke, at der lidt efter lidt skrues op for varmen under den, og når vandet når kogepunktet, er det for sent og frøens overlevelseschancer forsvundet.

Alt i alt er der altså tale om en række tiltag, der skaber en “kinecificering” af Østturkestan, imod den oprindelige befolknings gode vilje, men hvor de samtidigt står magtesløse overfor et langt større og stærkere kinesisk styre, der føler sig i sin gode ret til at kontrollere og bestemme over regionen og befolkningen, eftersom de ser Østturkestan som værende en del af Kina. Rushan fortæller sårbart og ærligt sin historie, men advarer om, at hvis du vælger at tro på fortællinger som hendes, risikerer du at åbne en Pandoras æske af repressalier ved at modsætte sig en stadig større økonomisk og politik supermagt som Kina.

må aldrig stå alene. Der er altid mange sider af samme sag, og om frøen i dette henseende overhovedet har fundet vej til gryden, må I selv kritisk vurdere. Vi opfordrer derfor enhver læser til selv at gøre sig sine undersøgelser, og på baggrund heraf vælge sit eget ståsted.

Den kinesiske stat vil nok vende blikket mod frøens mulighed for til enhver tid at kunne have hoppet ud af gryden, og og i øvrigt måske fortælle hvordan ingen ændrer på varmen, mens fortællingen fra Rushans side vil være et billede på den gradvise udviskning af universelle menneskerettigheder. Om vi tror Rushan eller ej, betyder det nok i sidste ende ikke lige så meget, som hvordan vi handler på den overbevisning vi har. Det er til sidst vigtigt at sige at man naturligvis kan have gode grunde til både at tro og betvivle Rushan Abbas ord. Vi har taget udgangspunkt i hendes personlige fortælling, men det er vigtigt at huske på, at den

December 2019

// agenda

På jagt efter jul Julen er traditionernes tid. Traditioner, vaner - alt skal være som det altid har været. Men hvis nu vi går ud over de danske grænser, kan vi så alligevel finde en flig af hvad vi kender som julen? TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

Jeg kan ikke andet end at sætte mig selv i den varme stol. Hvad forbinder jeg egentlig selv med jul? Der er ikke nogen tvivl om, at denne tid er særlig i min familie. Min farfar var præst, og nu har min far overtaget præstekjolen. Han tænder derfor adventslyset for menigheden frem for i vores stue, og juleaften må vi også stå for at brune kartoflerne, for der prædiker han det meste af dagen. Når han kommer hjem samles vi om julebordet, hvor juleroen breder sig stille, for nu er der kun tilbage at nyde aftenen. I 2008 holdt vi jul på en campingplads uden for Disney World i Orlando, Florida. Vi havde et plastikjuletræ, pakker og en solbrun julemand i golfvogn, der kastede med slik. Et andet år inviterede min onkel til ‘omvendt jul’, hvor juletræet var hængt op i stammen og vi fik grillmad. Og den jul, jeg husker bedst, var tilbage i 2003, hvor min mor og far havde besluttet at fere julen i menighedshuset sammen med alle de enlige, de gamle eller dem, der af anden grund ikke havde familie at være sammen med. Der sad vi, unge som gamle, og spillede pak keleg under lyset fra det store juletræ. Jeg har fun18

December 2019

// agenda

det ud af, at jul for mig ikke er jul, før vi alle er samlet. Hvad er jul for dig?

Taknemlighed ved ækvator

Et par ænder vralter afsted, deres skræppen overdøves af den intensive krydrede lyd af cikader i græsset, som afslører min geografiske placering. Lyden af naturen er overdøvende, men støjen af knallerter, sælgere og bjælderne fra den traditionelle balinesiske danseoptræden trumfer alt. Jeg er i Ubud, Bali i Indonesien, og jeg er på jagt efter julen.

af på alle os kultur-ateistiske vesterlændinge. Templer og statuetter af de hinduistiske guder strækker sig højt over landskabet, og hos den lokale Ganesha-statue står en lille sivkurv med friske blomster, frugt, ris, og kiks i en aromatisk røgsky fra røgelsespinde. Denne ofring, “canang sari”, praktiseres af størstedelen af balineserne flere gange dagligt. Et ritual, der i al sin simpelhed, minder os om at give tilbage, hvad vi selv har fået.

At give… tilbage?

En praksis vi i den vestlige verden har tendens Bali er en perle i det turistbesøgte Sydøstasi- til at glemme i vores travle hverdag. Glemmer at en. Fra surfer-strande gemme overskud til ani syd til aktive vulkaner dre og få smurt maskider er store chancer for neriet, så trædemøllen i Nord. I 1949 erklærede Indonesien sig uafikke træder vande. Til en ikke hvid, med våd jul. hængig, og stod over forskel fra balinesernes for en markant opgadaglige gaver, sparer vi ve i at reetablere sig selv efter mange år som danskere op til en særligt højtid: Julen. Hollandsk koloni. Bali fulgte med, og snart blev øen atter et sandt ferieparadis. Gouda og tuli- I denne tid genfinder vi vores luthersk-evangepaner er ikke længere at opstøve heromkring. listiske rødder, hvor kærligheden for næsten er Til gengæld bugner naturen med frisk mango, hovedpulsåren. Vi leder loftet igennem for nispapaya, durian, kokosnød, dragefrugt og guava! ser, julestjerner og barmhjertighed, som i denne Og træerne hymner af velduftende jasminblom- kolde tid skal varme hjerterne på vores medster, der ofte bliver brugt til bøn og velvære. mennesker. Om det er hyggen, årstiden eller det Øens beboer er usammenligneligt venlige (også eksponentielle blodsukkerniveau, der gør det, er når de for 10. gang må rette på mit gebrokne ikke til at vide, men faktum er, at julen hører indonesiske: ‘Terima kasih’ som betyder ‘mange særligt til i den danske kultur. tak’), og deres hinduistisk tro og kultur smitter Vi kender juletiden, dens krydderier, granduft og

SAMFUND lune hygge. Vi er traditionsbundne, og vi gør ger- optog af hovedbeklædte balinesere krydser et ne, som vi altid har gjort. Men når omgivelserne stykke hav for at tilbede et alter på en lille mole skifter, skifter behovet for traditionen da også? længere ude. De er iført den traditionelle sarong, Hvad nu hvis “Glædelig jul” blev til “Selamat Na- som er et klæde brugt som skørt omkring livet, tal”? Mange udenlandske turister vælger Bali bundet med en gylden sash. Bag ørerne ligger som destination i juleferien, også selvom tradi- våde yasminblomster i alle farver og fødderne tionerne her ikke er nøgne i sandet. Ritualet er som vi kender bliver udført i en samlet flok, Hvad nu hvis “Glædelig og alle nyder hver især af dem hjemmefra. I December måden efterfølgende religiøse jul” blev til “Selamat Natal”? ned er det regnro, der svæver i luften. tid på Bali, hvilket vil sige, at der er store chancer for en ikke hvid, Her har de en helt anden opfattelse af ceremomed våd jul. Alligevel er der mange ting at foretage sig, da temperaturen stadig er markant højere end en dansk december, og hotellerne, udstillingerne og byen pynter sig op i juledekorationer - blot iført badeshorts og klipklapper. Smukke lysdekorationer hænger i palmerne, og naturens lanterner, ildfluerne, lyser de mørke stier op i den lune nat. Den traditionelle indonesiske dessert, Bubur ketan hitam, er en brother from another mother til den danske risengrød, dog lavet af sorte ris og serveret med palmesukker og kokosmælk. Så rammerne for hygge er at finde, selv på denne siden af ækvator - men er behovet mættet?

Højtidelige højtider

Jeg spørger en taxichaffør, der er født og opvokset i den østvendte by Sanur, om han holder jul, eller om de har traditioner omkring juletid i deres familie. Han griner lidt og svarer mig, at han jo er hindu, og derfor ikke fejre den slags jul, som jeg kender til, men at balinesiske hinduer går meget op i højtider og hver måned fejre månens stadier med en ceremoni. Det var også i Sanur, vi var vidner til denne ceremoni, hvor de fejrede fuldmånen. Et

nier, end hvad jeg kender fra de danske højtider. Dette engagement og vigtighed kan jeg ikke andet end at blive misundelig på, for udbyttet af vores ceremonier bliver nogle gange degraderet til materialistiske størrelser. Pludselig er julen ikke næstekærlighed og hygge, men bliver en

konkurrence om hvem, der har fået mest, hvad, der er størst og hvilken, der er bedst. En fælde, der måske er skabt af det pres vi, pålægger os selv i højtiden. Vi skal jo ALT, og ALT skal have en hyggelig effekt. Hvis den materialistiske jul vinder over den næstekærlige, bliver højtiden også skævvredet af den søgte perfektionskultur.

Perfekt forskellig

Jeg synes, at perfektheden ligger i forskelligheden. Når jeg møder nye kulturer og religioner, som de balinesiske hinduer, bliver jeg betaget af deres måde at opleve og forstå verden på. Sikken ualmindelig dydighed, at de hver dag tager sig tid til at flette og fylde små ofringskurve til deres guder. Måske vi i disse tider skal tage ved lære af de fremmede himmelstrøg. Måske vi skal begynde at se værdien i de små ting. De ting, eller nærmere, de handlinger, der egentlig har værdi i sig selv. Når alt kommer til alt, er det jo ikke afgørende om julemiddagen står klar kl. 18 sharp. Måske er det vigtigere, at maden er fremstillet med tid og kærlighed. Og måske var det i år lillebrors tur til at lære at lave de brunede kartofler. Det er i mødet med andre mennesker, deres kultur og religion, at vi kan adoptere hinandens ritualer og præmisser, og koge forskellige opfattelser af det samme sammen. De små daglige ofringer var til minde om at give tilbage, hvad man selv har fået. Omsat til et dansk kulturelt perspektiv kan det måske i al sin simpelhed betyde, at vi skal huske at gengælde et smil, at høre hinanden om vi har det godt, at tale i en ordentlig tone, at holde døren for den næste og bage ekstra klejner til den ældre dame, der bor i 2. tv. Gem overskud og giv tilbage. Gode gerninger gavner. Glædelig jul. December 2019

// agenda

Behaviour Behaviour TEKST SØREN MALTHE

December. Umiddelbart en måned hvor relationen til sine nærmeste har førsteprioritet for mange. Hvor interaktionen fylder på godt og ondt. Til julefrokosten, mandagen derefter, familiesammenkomster og juleklip, men også gågaders og stræders menneskeoverload. Under åg af diverse arrangementer fylder relationer, samvær og interaktion i denne måned. Og arrangementer er noget, Aalborg kan byde på. Fra kulturhuset Nordkraft, der danner rammen om biografoplevelser, restaurationer, eksperimenterende samtidskunst, spillested og en enorm klatrevæg, til byens mange gallerier og koncertoplevelser. En af disse mange muligheder er udstillingen Behaviour på Kunsten Museum of Modern Art.

Carsten Höller - Behaviour

Udstillingen, der løber fra 26/9-2019 til 23/22020, inkluderer enorme skulpturelle svampe, medikamenter i form af rød/hvide piller og svingdøre i spejl. Det er blot nogle af de elementer den belgiskfødte kunstner Carsten Höller har udvalgt til udstillingen Behaviour. Her hvor

December 2019

// agenda

af Carsten Höller

Hvad har monumentale svampe, CoBrA-kunst, et roterende hotelværelse og duften af en kunstners forældre med hinanden at gøre? Som en installatorisk justeringslussing rykker Carsten Höller ved opfattelsen af det forventelige og genkendelige - og hvem vil ikke gerne vågne i Alvar Aaltos museumsbygning med et amfetaminlignende stof til nabo? Höllers skulpturelle svampe - omkranset af CoBrA-malerier af kunstnere som Asger Jorn og Else Alfelt - fremstår som monumentale iscenesættelser. Og det er da også med en vis del anspændthed, at jeg som mere eller mindre lægmand træder ind i udstillingen med henblik på at bedrive en refleksion over denne. Allerede inden jeg træder ind i museets Store Sal, varsles det, at eventuelle lysfølsomme personer bør genoverveje hvorvidt de skal entrere salen. Jeg mødes nemlig med en varsel om flimrende lys. Det bliver klart, at jeg nu har bevæget mig væk fra Ovenlys- og Sidelyssalenes mere konforme rammer.

Medikamentet - udstillingsrummet som organisme?

Jeg møder først Höllers værk Pill Clock (red and white pills). Værket fremstår umiddelbart som en bunke af røde og hvide pillekapsler

på gulvet. Det viser sig hurtigt, at værket er foranderligt, da en rød og hvid pille falder fra loftet hvert tredje sekund. Medikamenternes snarlige overtagelse af udstillingens gulv kan dog forhindres af mig selv: En vanddispenser er placeret som en åbenlys opfordring til at sluge en pille. Indholdet af pillerne er uvist. Shit. Første konfrontation. Jeg overvejer hvad pillen, medikamentet, egentlig er for en størrelse. En lille kapsel af medicin der både kan lindre og helbrede gennem en intervention med kroppen. En art injektion i organismen. Her i udstillingen intervenerer pillerne med udstillingsrummet, og mine tanker ledes hen på rummet som en organisme. Som gæst er jeg altså medansvarlig for pillernes indflydelse i rummet, og mit eget fravær af interaktion har ligeledes indflydelse herpå. I en lind strøm af overvejelser om min potentielle konsumering af medikamenterne fanges mit blik af en seng.

SAMFUND I seng med kunsten?

sesforhold og vores perception af genkendelige En opredt seng. Placeret i forskellige niveaufor- elementer. Flimrende lys, værket 7,8 Hz (2001), skelle på roterende glasskiver sammen med forstyrrer Store Sals eksisterende belysning øvrigt inventar, fremstår installationen som den med en frekvens på 7,8 Hz hvert tiende minut netop er tituleret: Revolving Hotel Room (2008). selvfølgelig, fristes man til at sige, i samspil med Sengen, der umiddelbart giver konnotationer til værket Decimal Clock (White and Pink) (2018). hjemlige omgivelser, er installeret i udstillingen. Hvem sagde organisme? Der er altså flere sanNetop som hotelværelset generelt kan fremstå selige elementer i spil i Carsten Höllers udstilsom en situeret version af det hjemlige, lægger ling, og de omfavner og faciliterer tilsammen Höller op til, at man som gæst skal indgå i en inden nærmest uundgåelige interaktion med værteraktion med værket. Og det er da også muligt: kerne - og værkerne imellem. I modsætning til værker som DoubGennem den online le Mushroom Circmarkedsplads for Værket består af en mindre le, Revolving Hotel udlejning Airbnb, beholder med phenylethylamine Room og Revolving kan gæster booke et stof, der bl.a. indgår i amfetamin. Doors, sætter Hölsig ind på hotelvæler lugtesansen i relset med den roterende seng. For 3500 kroner kan maksimum to spil i værket Love Drug (PEA). Værket består af personer vågne op med udsigt til Höllers værker en mindre beholder med phenylethylamine - et og en privat omvisning på museet. Umiddelbart stof, der bl.a. indgår i amfetamin. En inhalering af fremstår værket for mig først aldeles udført i stoffet vil bevirke en “(…) en forstærket medføleldet øjeblik gæster overnatter i installationen, og se for andre mennesker, som kan vare i over en med den eksklusive og lidet flatterende pris, der time”, beskrives det i udstillingskataloget. Men mestendels inviterer Hasseris-segmentet til en gør det nu også det? Sikkert er det, at værket kuriøs kunstoplevelse, virker Höllers værk som stiller krav til mig som gæst, da min interaktiet brud med udstillingens sammenhængskraft. on med den gådefulde beholder medvirker til at Men er der en sådan? Måske er det netop her fuldende værket. Og netop den overordnede injeg selv bliver konfronteret med min egen idé teraktion med Höllers udstilling skaber det fuldom, hvad en udstilling på et kunstmuseum er. komne. Hvis der overhovedet kan være noget Museet som ramme udvides, ekskluderer og in- fuldkomment. kluderer gæster og taler til en helhedsoplevelse, der ikke blot samler delene i Höllers udstilling til Gæsten - en kunstens kurér en helhed for ferierende gæster, men omrokerer Et andet værk, der skriver sig ind i den overmuseet som institution til en sanselig ekspo- vejelse, er værket Smell of My Father / Smell nering af hvad der kan beskrives som institu- of My Mother (2017). På et laboratorium er duftionens oeuvre. Og netop sanseligheden er et ten fra Höllers forældre genskabt ud fra deres beklædningsdele, og duften har potentiale til at element, der gennemsyrer udstillingen. sprede sig til det øvrige museum, og kan ligeledes forgrene sig til verdenen uden for instituSanserne i samspil Höllers værker er overordnet karakteriseret ved tionen, ja, sågar mit eget hjem. Behaviour inden brug af mere eller mindre bastante materi- træder således i museet, og det bliver i højere aler, herunder enorme svampe, værket Double grad klart for mig, hvorfor værker fra den faste Mushroom Circle, der på insisterende vis indtræ- samling også optræder i denne udstilling. Det der i rummet og stiller spørgsmål ved størrel- hele bindes sammen på en art Höllers’sk vis. Et

rum i rummet. Interaktionen er ikke blot et mellemværende med værkerne og mig som gæst, men også et lige dele samspil og konflikt mellem værkerne, museets faste samling og Kunsten Museum of Modern Art som rum.

Kunst i relationernes tid

At gå rundt i Carsten Höllers udstilling sætter krav til mig som gæst. Foruden de værker, jeg har nævnt, kan gæsterne blandt andet forsøge sig med Upside-Down Goggles, der vender verden på hovedet. Som udstillingstitlen Behaviour indikerer, så bliver jeg løbende i udstillingen opmærksom på min egen adfærd i de mere eller mindre konfrontatoriske møder med værkerne. Og jeg må konstatere, at denne løbende refleksion over min egen adfærd ligeledes afstedkommer en ændring i denne. Jeg sluger ikke den pille før en af de øvrige gæster har gjort det. Og selvom museet, der umiddelbart må tænkes som en art autoritet, har placeret en vanddispenser, har jeg i situationen mere tillid til en endnu ukendt museumsgæst end kunstinstitutionen. Så undskyld mit franske: Behaviour fucker med mig! Med det velkendte og min vanlige adfærd. Med min opfattelse af det genkendelige og med relationerne til de øvrige gæster. Og måske er det netop en sådan servering af Höller’sk adfærdskorrigering der kan give et særlig samvær i denne vinterens første måned?

December 2019

// agenda

Redaktionen anbefaler

Tag med Bamse på en nostalgisk julerejse TEKST FREDERIK VRIST HANSEN

Man behøver hverken at være pædagog eller psykolog for at se, at hele Danmarks Bamse langt fra er den bedste rollemodel for de yngste. Men på trods af hans naive, umodne væsen, en dertilhørende dominerende, egocentrisk og til tider endda direkte nedladende og uforskammet opførsel overfor vennerne Kylling og Ælling, er han dog svær ikke at holde af. Inde i hans store gule bløde bamsekrop banker der nemlig et hjerte af guld, der har gjort ham elsket blandt danskere i alle aldre. En folkekærhed, der tog nye højder efter julekalenderen, Bamses julerejse, der er en smuk fortælling om de bånd der knyttes i venskaber på trods af tydelige forskelligheder, men samtidigt en fortælling om den barnlige glæde, der opleves ved juletid. Sammen med vennerne rejser Bamse her hele vejen til Grønland for at hjælpe julemanden og redde julen - ikke kun for sig selv, men for at alle kan få en god jul. Dette gør dem til et smukt eksempel og symbol på, hvor langt børn og barnlige sjæle er villige til at gå for at opretholde det magiske ved julen. Uanfægtet af udfordringerne, de møder undervejs, kæmper de en brav kamp for at nå frem i tide, som gjaldt det deres liv – intet skal ødelægge de drømme og forventninger de har til julen.

December 2019

// agenda

Denne glæde, ildhu og lidenskab, som de gennemlever på deres rejse, smitter derfor af på mange, der følger med i gruppens eventyr, når det går godt og skidt. Julekalenderen er ikke blot for de mindste, og hvor børnene kan se sig selv i Bamse og hans behov, kan de ældre mindes ”de gode gamle dage” fra barndommen, hvor julen føltes præcist lige så magisk, som Bamse og hans venner gør den til. Barndommens ubekymrede glæde varer dog desværre ikke nødvendigvis evigt, og mange vil nok opleve, at december måned for dem er gået fra at rumme en kæmpe forventningsglæde med bjerge af julegodter, levende lys, gaver og hyggelige stunder, til i stedet at være en måned som byder på julerelateret stress og projektafleveringer. Dem der føler sådan, bør dog tage ved lære af den måske vigtigste lektie Bamse giver os: Julen er hvad vi gør den til, og den der tror på julens magi skal opleve den. End ikke en drillenisse, et snemonster eller sygdom kunne stoppe bamse på sin rejse – så hvad stopper dig? Seks ud af seks julehjerter her fra redaktion Glædelig jul.

DM og MA vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor til byder vi vores studiemedlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet. Tilmeld dig på studerende.dm.dk

Vi udbyder blandt andet disse kurser: • • • • •

Excel Photoshop Kommakursus InDesign Studieteknik

JULEKRYDR PÅ SU Opskrifter med decemberøkonomi TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST

Uhhhm nu trækker det op til jul og krydderierne får atter frit spil hjemme i delekøkkenerne. Julen er et mekka af fantasifulde smagskombinationer! Kardemomme i æbleskiverne, stjerneanis i den krydrede julegløgg og nelliker i appelsinerne, som duftkasteller til de kuldeforskrækkede, rødblussende kinder, efter en tur ude i vinterkulden.

Krydderierne finder vi ofte i det søde køkken med tankevandringer til pebernødder, brunkager og klejner. Men med en allerede presset decemberøkonomi, er der ikke altid håndøre til allehånde. Derfor smækker vi det praktiske, sunde køkken ind over det søde! Lad os præsentere: Julegrød! (havregrød med et twist)

Du skal bruge: 1 dl havregryn 2 dl mælk/plantemælk eller vand 1 tsk kanel 1 tsk kardemomme 1 håndfuld rosiner 1 æble 1 spsk citronsaft 1 cm ingefær 1 knivspids salt Sådan gør du: Kog gryn og vand til grød over et mellemvarmt blus. Tilsæt salt og ingefær. Snit imellemtiden æblet i små tern, hæld citronsaften over og tilsæt de tørre ingredienser. Rør rundt og lad krydderierne tage smag. Æbleblandingen tilsættes grøden og tadaaaaa… nu har du den mest vidunderlige julegrød at starte dagen på! Sød, sund og spicy!

December 2019

// agenda

Og hvis stjernerne mirakuløst står i zenit og pantflaskerne kan høste små tyve kroner, så kan du også begive dig ud på en rejse til mormor Birgits traditionsprægede julebord. Lad os præsentere: Julesyltede rødløg!

Du skal bruge: 1 kg rødløg 4 dl eddike (brun eller klar) 4 dl vand 4 dl sukker 1-2 hele kanelstænger 3-4 laurbærblade 3-4 stjerneanis 3-4 nelliker 4-5 peberkorn Evt. appelsinskal, ingefær eller andet efter smag Sådan gør du: Vand, eddike og sukker koges op, til sukkeret er opløst. Rødløg skæres i skiver og kommes i et par rene, skoldede syltetøjsglas. Krydderierne tilføjes og eddikeblandingen hældes over, så alle grøntsager er dækket. Lad hvile i køleskabet over natten, derefter er de klar til brug! Syltede rødløg er perfekt til de fleste retter, og ikke mindst til den klassiske julefrokost, hvor de topper på sildemaden med den lille lokale sidevogn, nemlig Rød Aalborg Akvavit!

Er d

Få et gratis forspring ved at melde dig ind i medie- og kommunikationsbranchens a-kasse på www.ajks.dk

e i kk

Meld dig ind et år før, du er færdiguddannet - så får du dagpenge fra dag ét.

Som studerende har du adgang til alle AJKS’ tilbud: – Invitationer til netværksarrangementer – Mulighed for at deltage i faglige gå-hjem-møder – Nyhedsbrev med karrierefremmende artikler – Workshops om at lave ansøgninger, CV’er og bruge LinkedIn – Adgang til lukket LinkedIngruppe – blandt andet med studenterstillingsopslag Og meget mere…

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) er Danmarks stærkeste a-kasse for medie- og kommunikationsbranchen samt for sproguddannede. Vi er specialister i dit fag og arbejdsmarked, og vi giver dig økonomisk tryghed samt relevant og målrettet karrierevejledning, hvis du bliver ledig.

0kr

dk om

AJKS giver dig GRATIS a-kasse

st?

Hvordan kan det være, at vi er så langt slet ikke hvad det betyder. Bæredygtighed bagud med bæredygtige initiativer? er lidt ligesom en termokande: den holder vores kaffe varm så vi kan hygge os med Det der mange grunde til. Hvis man deltager den, og når kaffen så bliver kold smider vi til et bæredygtighedsarrangement, så er den ud. Et bæredygtighedsarrangement er det skandaløst hvis der ikke er kage, mad, ligesådan: når vi kommer til arrangementet drikkevarer, fine forretningsmænd med så er kaffen/tankerne varme omkring bædyrt tøj, lækre biler på parkeringspladsen, redygtighed, men når vi kommer hjem igen innovative initiativer, der koster ressourcer, bliver vores tanker kolde og vi hælder dem og som alligevel ikke ændrer udfaldet på ud i vasken igen og laver en ny kop kaffe. bæredygtighed. Faktisk er det årsagen til, Med det sagt, er det vist også ved at være at vi slet ikke bliver bæredygtige. Vi ved jo tid til en kop kaffe…

TANKESTREG

UNDERHOLDNING

pris

ret for at være sik

facebook.com/AJKS.dk | www.Linkedin.com/company/ajks

November 2019

// agenda

N Dovember ecember 2019

// agenda

NOVI NEWTECH LEGAT 2020 YOU WANNA WIN? NOVI uddeler i 2020 et legat til den/de 9.-10. semesters studerende, som kan præsentere en forretningsidé med et så bæredygtigt potentiale, at konceptet kan omsættes til en virksomhed på NOVI i Aalborg. Vinderen af legatet annonceres ved AAU’s årsfest d. 13. Marts og består af: • Kontant beløb på kr. 250.000 • Kontorlokale på NOVI i 12 måneder til halv pris • Regnskabsassistance samt juridisk bistand leveret af NOVI svarende til 50 timer (Samlet værdi ca. kr. 300.000) Læs meget mere om frister og betingelser her (Og Hey: Mads Peter Veiby sidder endda med i dommerkomiteen! #wuuut): https://novi.dk/novinewtech Niels Jernes Vej 10 | DK-9220 Aalborg Øst

November 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

@aaumemes

December 2019

// agenda

Studiehol

UNDERHOLDNING

ldninger

December 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Hej Sjoveren Jeg er ved at blive skør! Jeg ser nisser alle steder!

Nu det jul igen og nu det jul igen og julen vare HELE ÅRET!!!!!!! *ond latter, der dør ud og bliver til gråd* .... Hele.... året.... Thi, det... er... herre... et eller andet... Suk... Væk mig når vi skal drikke til nytår...

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

@aaumemes_

December 2019

// agenda

Rigtig Glædelig Jul Vi ses igen til Februar Følg også Agenda på - WWW.FACEBOOK.COM/AGENDAAAU - AGENDA.STUDENTERSAMFUNDET.AAU.DK - WWW.INSTAGRAM.COM/AGENDAAAU

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Find din cand.it.-uddannelse på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor