Agenda Februar 2020

DE STUDERENDES BLAD PÃ&#x2026; AALBORG UNIVERSITET // Februar 2020

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kan I mærke det? Et helt nyt semester tageri disse dage sine spæde første skridt.

Februar 2020 16. årgang nr. 1

Vejret er koldt og vådt, men vi samles i flok i undervisningslokaler og auditorier. I pausen høres i flæng “hvad har du fået i julegave i år?”, mens svaret giver høflige grin og diskrete rystende hoveder. For julen er endnu ikke afholdt i år, men selvom vi ofte glemmer det, bringer semesterstarten en gave større end de fleste:

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN

Problembaseret læring med mulighed for en eksponentiel læringskurve.

TEKST // BERTIN ARPAC DIANNA KORSHØJ FREDERIK VRIST HANSEN FREDERIKKE SOFIE TAST JEPPE BRÜGGERT MARTIN INGVERSEN STINE FUNDER POULSEN SØREN MALTHE

Vores PBL-model giver os som studerende mulighed for at bidrage og indgå i vidensudviklingen allerede som studerende. Alt dette på samme tid med at vi (forhåbentlig) lærer om vigtigheden af fællesskab, udvikling og samarbejde. Læs med og bliv klogere på, hvad vi egentligt får ud af vores PBL-tilgang. Få indsigt i forskellige vidensbidrag, AAU som en international ressource samt hvordan fællesskaber kan skabe nye muligheder.

KORREKTUR // STINE FUNDER POULSEN

Rigtig god læselyst

DIVERSE// SØREN MALTHE @AAUMEMES_

Med venlig hilsen

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

DIANNA KORSHØJ

HEIDI GRAM WALLIN

IDA ELISABETH AGERKVIST

MAJKEN RAVNKILDE

LINA MANCINI

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

STINE FUNDER KAREN FROST POULSEN

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN THOMSEN

PHILLIP SPERLING

FREDERIKKE SOFIE TAST

ROSA SULAIMAN

JEPPE BRÜGGERT

CLARA WOLF

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

TRINE MUNK BERTELSEN

NANNA FREDERIK VRIST DAUGAARD WEISS HANSEN

AAUMEMES_

FEBRUAR ‘20

MÅNEDENS AGENDA

FRA STUDERENDE TIL FORSKER 04

PB L - IKK E IG E N

H UM : N Å , S Å D U U D DA N N E R D I G T I L A R B E J D S LØ S H E D

M E G A PROJE K T : S I MP L I F Y I N G S U STA I N A B L E L I V I N G

E R A D H D - D I AGN O S E N ST I MAT I S E R E N D E

12 14

D E N E VIG E FO R H A N D L I N G ME L L E M I D E A L E R O G R E A L I T E T E R

15 16

Z A LA N D O S E T ME D U X -P E RS P E K T I V

G RUPPE A R B E J D E T - S A MME N ST Å R V I ST Æ R K E R E

E T T VÆ RFAGL I GT P E RS P E K T I V

I DA LOG M E D K U N ST E N ?

PB L - A LL IN C LUS I V E

VIRK E LIG H E D STJ E K

HAR VI DEN RETTE SPECIALEKULTUR PÅ AAU?

SKRIV EN ROMAN OG VINK FARVEL TIL DRØMMEJOBBET

FÆLLESSKAB 22 24

B OB LB E RG ET STED HVOR NYE FÆLLESSKABER OPSTÅR

F ROM A AU W IT H LOV E

EN FORTÆLLING OM NOVORÉSUMÉ

UNDERHOLDNING 28 29 30

AG E N DA A N B E FA L E R VALENTINES SPECIAL

N Å R ST E M N IN G E N E R A N N O N Y M SMUGKIG FRA JODEL

J A N UA R 2 02 0 - G E N FO RTA LT ME D ME ME S @AAUMEMES_

PBL Det er begyndelsen af et nyt semester, nye kurser og spændende projekter – og måske endnu flere introduktioner til PBL, formelle krav og kedelige gennemgange af halvdiffuse, tørre opgaveskrivningsmetoder. TEKST STUNE FUNDER POULSEN

Midt i alt det kan det være svært at huske, hvor du egentlig er på vej hen, og hvorfor PBL er så vigtigt – og hvorfor du skal høre om det igen og igen. Denne måneds blad handler om alt det spændende, der kommer med projektskrivningen, resultaterne, oplevelserne og ny viden. Denne artikel kigger fremad, og på hvordan den viden og metoderne til at opnå den bliver guld værd, når du skal finde studiejob eller ud på det store arbejdsmarked. For PBL er mere end bare kurser og projekter, du kan nemlig applicere det, du lærer, direkte i ”det virkelige liv” uden for universitetet. I beskrivelsen af aalborgmodellen, som PLB-modellen også kaldes, skriver AAU, at ”Studieformen har udgangspunkt i projektarbejde og bygger på autentiske problemer, deltagerstyring og samarbejde”. Du er altså i kontakt med virkelige problemer, opsøgningen og løsningen af dem, selvstændig udformning af projektet og samarbejde med andre – både vejleder og gruppemedlemmer.

Februar 2020

// agenda

Derfor kan du alt det, arbejdsmarkedet kræver, når du er færdig - projektstyring, samarbejde, sparring, problemløsning – du har prøvet det hele, når du er færdig på AAU!

ikk Aalborgmodellen lærer dig altså at stille nye spørgsmål til virksomheders produktion eller kommuners værdisæt, og det skaber innovation og fremgang. Studieformen giver det, man kalder ”usynlige kompetencer”. Det er det, der går ud over din umiddelbare faglighed (at kunne fagsproget,

teknikkerne, teorierne etc.), men gør dig til en dygtig medarbejder: at indgå i et team; at vide, hvordan du selv bedst arbejder; at vide, hvordan man Du har også komgiver konpetencer til i det struktiv kritik Det er det, der går ud over din hele taget at se og og implemenumiddelbare faglighed (at kunne fag- terer andres forstå problemet, du står overfor. Det sproget, teknikkerne, teorierne etc.), kritik; at er her, det bliver men gør dig til en dygtig medarbejder kunne stille ”fluffy”. Det varierer spørgsmål til nemlig fra felt til felt processen og hvilke slags problemer, der er tale om, og hvilproblemet, der arbejdes med. Alt sammen ken type spørgsmål, der stilles. Grundlæggende er kompetencer, du lærer at tage for givet handler det dog om at se ”bag ved” det umidpå AAU. Men det er ikke ligegyldig kunnen, delbare indtryk og det, du får fortalt: du lærer og ikke alle, der har gået på universitetet, at stille spørgsmål. Fordi du i projektskrivningen kan det, når de er færdige. De har muligvis har arbejdet kritisk med din teori og sjældent taden samme faglighed, men hvis de ikke forger påstande uden belæg for gode varer, er du i står at arbejde med konkrete problemer i stand til at gå kreativt til værks. I stedet for blot en specifik kontekst, har du en klar fordel at tage en ordre og udføre en opgave, undersøpå arbejdsmarkedet. ger du sagen fra flere sider.

ke igen PBL giver dig de ekstra kompetencer, der er så vigtige, hvis du vil skabe innovation, blive en vigtig spiller for en virksomhed eller en dygtig, problemløsende konsulent. Husk derfor, når du sidder i den næste kedelige PBL-time eller med den irriterende, inkompetente gruppe, at det er det værd – at du trænes til virkeligheden!

Kan DU sætte ord på?

AF VER T IN GA PR EOP DI U T

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Har du lært noget værdifuldt eller har dit projekt givet et særligt bidrag til vidensudviklingen, vil vi meget gerne høre om det og dele det med vores læsere. Det er på tide alle får indblik i de fantastiske ting PBL kan! Send dit skriv til redaktor@agenda.aau.dk og del DIN viden!

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

HUM: ”Nå, så du uddanner dig til arbejdsløshed?” Du er muligvis vant til jokes om, at du uddanner dig til arbejdsløshed, hvis du er humanist. Jokes, der kommer oveni debatten om ”luddovne humanister”, samt nedskæringer og lukninger af uddannelser på humaniora. TEKST STINE FUNDER POULSEN

Som humanist uddanner man sig ikke nødvendigvis til ”noget”, men får ”blot” en masse værktøjer og viden, så derfor kan det virke svært at forsvare sig. For hvordan forklarer man lige, hvad man kan, når ens uddannelse ikke giver en titel, der forklarer sig selv? Når man kan rigtig mange ting, men det kræver mere end fem minutter at forklare hvad? Når arbejdsløsheden gang på gang bliver fremhævet i medierne? Og de samme medier overser den værdi, humanister faktisk har for både NGO’er, private virksomheder og det offentlige? Alt det en humanist kan, lader sig ikke opsummere på en enkelt side, men her forsøges det at klarlægge nogle af styrkerne humaniora har – og nogle af problematikkerne i at glemme dem. Selvfølgelig er din uddannelse altafgørende for, hvad du præcist kan, men humaniora har, som navnet antyder, én ting til fælles: det menneskelige. Og derfor kan vi noget, der er essentielt for at imødegå samtidens problemer.

Dine kompetencer tages for givet

Måske har du også oplevet, at dine venner fra andre fagligheder gerne vil tale med om dine fag. Til et vist punkt er humaniora da også alment, i den forstand at vi prøver at forstå samfund, kultur og medier, som de fleste er en del af eller i kontakt med hver dag. Man kan endda sige, at de har et medejerskab over de artefakter, vi undersøger. Og det er fantastisk, når venner og familie gerne vil forstå ens fag. Problemet opstår, når de underkender din faglighed, din ekspertviden. Det er frustrerende, især hvis du har 6

Februar 2020

// agenda

brugt flere semestre på at forstå et felt eller problem, og dine argumenter bliver fejet til side som blot en anden holdning. Problemet rækker dog ud over spisebordet derhjemme. Til Magisterbladet siger Tine Damsholt, professor i etnologi ved Københavns Universitet: ”Ofte bliver humanister desværre bare taget for givet, fordi sprog, kommunikation og oversættelse mellem forskellige kulturelle forståelser er blevet anset som noget, alle kan. Sådan er det imidlertid ikke”.

Det er et samfundsmæssigt problem, at de kompetencer humanister har, ikke værdsættes. Vi kan nemlig forstå kompleksiteten i kulturer og menneskelige relationer, samt vigtigheden af kunst, sprog og medier. Tine Damsholt forklarer: ”Det er jo meget sjældent at tal og regnestykker alene gør en forskel. Det er derimod den måde, hvorpå tal oversættes til narrativer og billeder, der kan gøre indtryk på os og skabe ændringer”. Derfor er humanister nødvendige, når det kommer til for eksempel at bekæmpe klimakrisen. Vi

har kendt til den i mange år, men har ikke forstået at handle hurtigt nok på de tal, forskerne har givet os. Humanisternes opgaver er således blandt andet at sætte tal i en kontekst, der kan forstås og handles på. ”Melding 25”, en rapport fra Norge, konkluderer, at humanister netop er nødvendige i løsningen af tiden og fremtidens problemer, herunder integration og at lave teknologi, der gavner alle. Derfor satser Norge stærkt på humanister, hvilket påvirker både studerende og forskning. Derimod skærer den danske regering ned på humanistisk forskning og uddannelse. Men hvor kommer denne modvilje mod humanister fra, når nu forskning viser, at der er brug for os? Og hvad kan du som humanist gøre for at kæmpe for dig selv og dit felt? Du må være mere fremme i skoene, og huske på, at de ting, du lærer, ikke er almenviden, men er værdifuldt for virksomheder og kommuner. At humanister er en del af løsningen af de store og små samfundsproblemer, betyder nemlig ikke, at jobbene hænger på træerne - endnu.

”Du skal skabe dit eget job”

Måske har du hørt dette udtryk, og det kan til dels være rigtigt. Der er måske ikke en jobtitel til dig, lige når du dimitterer, så du skal selv ud at snuse lidt til verden og opdage, hvor du kan skabe værdi. Problemet med sætningen er bare, at det lyder som om, der endnu ikke er brug for dig. Det er ikke sandt. At du skal skabe dit eget job, betyder at du skal opdage et behov, der allerede er der. Møder du en nyopstartet virksomhed, kan du måske hjælpe med at klarlægge og videreformidle deres værdisæt. Hvis du kan er sproglig kandidat, kan du hjælpe dem med at blive internationale, fordi du forstår kulturen og sproget, de skal udvide til. Måske kan du skrive gode tekster for dem, der klart og på en inspirerende måde fortæller, hvad de vil.

Det samme gælder for NGO’er og det offentlige. Alle steder findes der mennesker, der har brug for at kommunikere deres budskaber ud på en måde, der forstås, huskes og tages med. Aalborg Universitet skriver da også selv på deres hjemmeside:

storie mm. under dit studie udvikler din evne til at se problemer i virkeligheden. For eksempel kan du opdage, hvis sprogbrug ikke stemmer overens med værdisæt, eller se nye potentialer i virksomheden, fordi du forstår det samfund, den er en del af. Desuden er du kritisk omkring din egen tilgang ”Humanistiske kandidater fra Aalborg Universi- og metode, fordi du gennem alle dine projekter tet er kritiske, analytiske og kreativt tænkende, er blevet bedt om at fortælle hvilke styrker og besidder faglig viden og kompetencer, der er til svagheder, der er ved din teori, analyse og megavn for samfundet og bidrager til, at nye per- tode, og hvad du ellers kunne have gjort. Dette spektiver og metoder udbredes og forankres”. bliver en vane, så bevidsthed om fremgangsmåder og baggrunde Som navnet antyder, for dem er en del forstår du som humaDu stiller spørgsmål og ud- af din identitet nist det menneskelisom hummer fra ge aspekt i teknologi- fordrer de tankegange, du møder aau. er og nytænkning, og du forstår hvordan Du kan analysedet integreres på en måde, der giver mening for re en virksomhed eller deres problemstillinger samfundet og den enkelte. Kompetencer der er fra flere sider, og er vant til at diskutere mulige nødvendige i forskningen og ”derude”, uden for løsninger med dine medstuderende. Du har en universitetet. masse teori og baggrund for at forstå kultur og sprog, som du går til verden med – viden, Du er kritisk, analytisk og kreativt der gør dig i stand til at forstå baggrund for handlemønstre og værdier. Derfor kan du også tænkende At du er kritisk tænkende, betyder at du ikke tænke kreativt og udvikle ideer i samarbejde blot tager status quo for givet: Du stiller spørgs- med andre: du ser ikke blot virksomheden, men mål og udfordrer de tankegange, du møder. Her hvad den kan blive, hvis sproget udvikles, hvis er især PBL med til at gøre dig dygtig. At pro- det visuelle udtryk bliver skarpere eller hvis vi blemløse, at gå kritisk til litteratur, sprog, hi- forandrer dele af kulturen.

Februar 2020

// agenda

At du er kreativ og analytisk, betyder også, at du er god til at tænke dit eget fag ind i andre relevante sammenhænge. En artikel fra Science Report fastslår: ”Der er meget grænsekrydsende arbejde, som humanister er rigtig gode til. Det er ikke altid, at det er styrken hos højt specialiserede teknokrater”. Du ser ikke kun teknologien eller mekanikken, men også de mennesker, der indgår i en relation til dem. Derfor kan du krydse grænserne mellem forskellige felter, og skabe forbindelser mellem dem. En evne, der er værdifuld i en verden, der er i konstant forandring, og kræver tværfaglige samarbejder for at navigere fornuftigt.

Du kan forankre perspektiver og metoder

At dykke ned i og analysere skønlitteratur, filosofi og andre kulturer udfordrer gennem hele uddannelsen humanistens verdenssyn og lærer os at forstå andre perspektiver, deres værdier og faldgruber. Med projektskrivning lærer vi at samarbejde om at videreformidle det, samt at sætte det i relevant kontekst. Alt sammen værdifuldt, når vi skal på arbejdsmarkedet, og

Februar 2020

// agenda

hjælpe med at udvikle for eksempel kommuner i med at blive bæredygtige eller med at forstå integrationen, når den fejler/lykkedes. Skal en ny personalepolitik udrulles, er vi desuden i stand til at sætte os ind i den, se, hvordan den bedst muligt formidles, samtidig med at vi kan være kritiske overfor den og være med til at udvikle den, så den stemmer overens med både virksomheden, menneskerne i den og verden omkring. Undersøgelser, der fremhæves i både ScienceReport og Magisterbladet, understreger desuden at antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister i det private erhvervsliv er steget med 39 procent fra 2010 til 2017. Redaktøren for Magisterbladet, Jakob Elkjær, understreger da også, at det er fordi, humanister tilføjer værdi til virksomhederne, at der er fremgang: ”Private virksomheder ansætter ikke dyre akademikere for sjov. Når mere end 800 flere humanister arbejder i IT-branchen end for syv år siden, så skyldes det, at de har øje for mennesket bag teknologien og er gode til projektle-

delse og til at tænke i etik og brugervenlighed. Når konsulentbranchen netto har ansat 840 flere humanister end for syv år siden, så skyldes det, at virksomhederne efterspørger folk, der kan tænke i kultur, menneskelige relationer og komplekse problemstillinger” Der er altså brug for humanister overalt i det private, offentlige og i konsulentbrancher, fordi det er mennesker, der bruger teknologi, penge, medier og udleder drivhusgasser. Når du skal forklare, hvad du kan, eller hvorfor nogle skal ansætte dig, så husk: At forstå hvordan sprog bruges til at påvirke, er ikke almen viden. At skrive en god tekst, er en kompetence, ikke alle besidder. At forstå historisk udvikling er værdifuldt for at forstå, hvordan vi tænker i dag. At forstå værdisæt og at oversætte dem til en bestemt målgruppe kræver kompetencer og specialviden, ikke alle har. At forstå en anden kultur og at kommunikere på for eksempel tysk, er ikke almen kunnen.

Vi tror på dig. Vi tror på dine kvalifikationer. Din faglighed. Din viden. Men vi tror ikke kun på dig. Vi tror også på Hans, Hannah og Hassan. Vi tror på, at akademikere gør samfundet rigere. Den indsats skal aflønnes fair og ordentligt. Vi tror på, at fællesskab og solidaritet gør en forskel. Vi står op for dine rettigheder, dine arbejdsvilkår og dine lønforhold. Det har vi gjort i 100 år. Vi er akademikernes fagforening og a-kasse. Vi står sammen. Hvor står du?

Meld dig ind på studerende.dm.dk

DMMA_ann_Manifest_SnartNyuddannet230x210.indd 1

07/02/2019 15.48

Megaprojekt: Simplifying sustainable living Som en del af vores semesterprojekt fik min gruppe og jeg muligheden for at deltage i AAU og Aalborg Kommunes Megaprojekt med titlen ”Simplifying sustainable living”. Herunder valgte vi at arbejde med udfordringen ”affaldssortering i studieboliger”, og blev i den forbindelse sat sammen med en gruppe fra Economics and Business Administration, som skrev om ”low waste shops”. Formålet var, at vi i samarbejde skulle finde frem til eventuelle løsninger på de stillede udfordringer fra AAU og Aalborg Kommune.

Desuden er det helt unikt, at to meget forskellige fakulteter har fået lov til at sparre med hinanden, og rent faktisk opnået en forståelse for, at vi i studielivet og måske også senere kan og skal arbejde sammen, for, om ikke at løse, så at løsne, store problematikker som vores klimasituation. Da vi er med i opstartsfasen af megaprojektet, lægger vores arbejde op til en videre undersøgelse. Forhåbentligt kan vores undersøgelser

Tværfagligheden i projektet gav os mulighed for at undersøge emnet fra andre synspunkter end vi normalt ville have gjort. Vi fik en indsigt i et projektarbejde fra et andet fakultet, hvilket bekræftede vigtigheden i at arbejde tværfagligt. Vores SOC gruppe kunne blandt andet bruge EBA gruppens viden om business-verdenen til at finde alternative løsninger til vores problemformulering, og EBA gruppen kunne bruge vores viden om unge studerende i Aalborg til at undersøge, om der er en efterspørgsel af low waste shops fra de unge i Aalborg. Det er en god følelse at vide, at vores semesterprojekt rent faktisk bliver brugt til noget. Udover at blive læst af vejledere og censorer, bliver vores projekt også læst af Aalborg Kommune. Man kan håbe, at de tager projektet til sig, og at det giver stof til eftertanke, så de med små men sikre skridt kan nærme sig FN’s verdensmål.

Februar 2020

// agenda

Sociologi // Frederikke Hansen

inspirere andre grupper fra andre fakulteter til at arbejde videre på det, vi og EBA gruppen er kommet frem til, således vi opnår en så stor viden indenfor feltet som muligt. Jeg er ikke i tvivl om, at vi på AAU skal samarbejde på tværs af uddannelserne, så vi så tidligt som muligt kan lære af hinanden og bruge de forskellige ressourcer og kompetencer vi har.

Er adhd-diagnosen stigmatiserende Tre måneders projektarbejde kulminerede i et antiklimatisk klik på en computerskærm d. 13 december kl. 22.34, hvorefter de første 67 sider af bacheloruddannelsen i Sociologi blev indleveret. Der var ikke fyrværkeri, champagnepropper eller et acapellakor, der brød ud i skønsang. Der var bare et klik og et sæt lettede skuldre, som faldt på plads igen efter et par måneders famlen rundt i blinde, for hvem ved egentlig, hvordan man gør? Første semester, første projektarbejde og første konfrontation med den problembaserede læringsmetodik. Indeværende projekt tog udgangspunkt i en hypotese om, at det at være diagnosticeret med diagnosen ADHD måtte opfattes stigmatiserende hos det enkelte individ. Vi ønskede at undersøge informantens subjektive forståelse af, hvordan de opfatter, at den omkringliggende verden forstår dem gennem deres ADHD-diagnose. Problemformuleringen lød således: I hvilket omfang bliver individet stigmatiseret af ADHD-diagnosen, og hvordan kommer det til udtryk i dets selvopfattelse gennem den sociale interaktion?

fattelse af diagnosen. Projektet undersøgte en stor mængde kompleks og indgående data, udledt fra få informanter, hvilket gjorde projektets generaliserbarhed lav. Vi kunne derfor kun konkludere på vegne af projektets informanter. Projektet gav et dybere indblik i den diagnosticeredes liv, og hvordan det at etablere en diagnose-identitet kan gribes an på mange forskellige måder - alt afhængig af differentierede livsperspektiver og selvforståelser. Denne forhandling og fortolkning af egen identitet gennem den kollektive identitet, som ADHD-diagnosen medfører, er betinget af individets integritet og jeg-identitet. Et ‘stærkt’ etableret individ bliver således ikke nær så påvirket af det medfølgende stigma, hvorimod et ‘svagt’ etableret individ i højere grad lader sig påvirke af samme stigma. Hertil blev det diskuteret, hvorledes der kan være tale om et ‘kollektivt stigma’ og, som følge heraf, et potentielt selvstigma, som individet tager til sig og lader sig påvirke af. Indeværende projektet havde både en informant, som kunne placeres i den ene ende af spektret, altså

ADHD

D H D A ADHD

kollektive stigma, hvor en anden informant kunne placeres i modpolen, altså selvstigma. Således kan man lege med tanken om, hvordan projektets informanter og konklusioner ville se ud i et bredere perspektiv. Dette kunne potentielt tegne et genkendeligt mønster af diagnoseforståelser hos andre. Dette blev et projekt om ADHD og diagnose-identitet, men det blev også et sociologisk eksperiment i sig selv. Projektarbejdet indbefattede dialoger, diskussioner og kompromisser, da fleksibilitet kræves, for at alle seks gruppemedlemmer mødes i en fælles forståelse af elefanten (læs: problemfeltet). Og i sidste ende må det siges, at have båret frugt, idet vi i projektgruppen lærte at få den problembaserede tilgangsvinkel mellem hænderne, frem for lege nikkedukker til forelæsningerne. Det blev først i denne proces, at vi omsatte eksisterende viden til praksis; fra teorinær til empirinær, eller fra studerende til forsker. Og ligesom Anakin Skywalker vandt sin frihed i podracerløbet i første episode af STARWARS, så vandt vi vores frihed, blot i form af velfortjent juleferie.

Vi undersøgte dette problem gennem semistrukturerede interviews af en times varighed, hvor vi fik udpenslet tre vilkårlige informanters op-

Sociologi // Frederikke Sofie Tast

Februar 2020

// agenda

Den evige forhandling mellem

idealer og realiteter Problemformulering: “Hvad kendetegner et diagnosticeret stressforløb hos kvindelige, stressramte bloggere med udgangspunkt i deres blogindlæg?” Et af de projekter jeg er særlig stolt af at have været en del af, er da vi undersøgte essensen af stress. Vi ville have haft almindelige mennesker til at føre dagbog, for på den måde at se om vi kunne finde kendetegn på hvornår og hvad der stressede dem og hvad der ikke gjorde. De informanter viste sig meget svære at finde, så udover voldsom panik som forløbet skred frem, måtte vi også finde en anden fremgangsmåde. En af de meget gængse metoder i sociologien er interviewet. Normalt er det en meget attraktiv type af dataindsamling, men så skulle vi igen ud og finde informanter, og i øvrigt ændre mange af hoveddelene i projektet, og derved risikere at ændre kurs helt. Dokumentanalyse var vores valgte fremgang, så vi fandt en anden løsning: BLOGS! En blog er et lidt sjovt format, som har en blanding af noget helt intimt og privat ligesom dagbogsformatet, men på samme måde en ekstrem offentlighed, som giver en interessant kombination. Vi fandt frem til 3 blogs som både omhandlede bloggerens eget stressforløb, og på samme tid havde tilstrækkeligt indhold. Det var 3 meget forskellige blogs; både i forhold til omfang af deres blogs, hvad bloggerne valgte at dele og også i forhold til deres individuelle stressforløb. Første skridt i det omfattende analysearbejde skete i Nvivo. Her kan man kategorisere en mar-

Februar 2020

// agenda

kere tekst indenfor valgte emner, skrive noter dertil og meget andet. De mange sider blev fordelt mellem gruppemedlemmerne, hvor vi alle skulle markere ALT vi synes MÅSKE var relevant, hvorefter vi kunne sammenligne og se om der var fællesnævnere. Vi kom frem til 18 tematikker, hvoraf 4 var fælles for dem alle.

indlæggene igen analyseret ud fra de fire tematikker. Herved gik endnu et par arbejdsdage med kategoriseringen, for at udmunde marathon-dagen. Denne ene, meget koncentrerede dag foregik i et mindre undervisningslokale. En computer røg på projektoren, og slavisk gennemgik vi alle noterne, og kun gik videre med en note, hvis alle gruppemedlemmer var enige. Det var en lang, ensformig dag, som havde mange diskussioner og absurde grin, men i dagens mørke timer havde vi nu endeligt et grundlag for de 3 blogs, som vi kunne gå videre med. Jagten efter teorier, som kunne forklare nogle af disse tematikker, som fyldte bloggerne var hård, og vi var heller ikke i stand til at finde en hat der passede - til gengæld fandt vi teorier, som kunne forklare de problematikker, overvejelser og processer, bloggernes italesatte stressforløb viste.

Med et lille smil på læben skal det lige nævnes, at alle de forskellige noter resulterede i 47 sider, som pænt blev lagt som bilag til den vejleder eller censor med ekstra tid. På nyt grundlag og roterede hænder blev alle

Sociologi // Dianna Korshøj

Ud fra de 3 blogs vi analyserede, kunne vi konkludere at disse stressforløb var præget af en kæmpe ambivalens: Hvordan burde jeg føle og virke? hvad forventes af mig? Bliver jeg nogensinde mig selv igen? og meget meget mere. Det var altså en vækselvirkning mellem idealer (både individuelle og kulturelle) og realitet, som konstant skabte en følelse af ambivalens hos bloggerne.

Samfundet fortæller at et stressforløb et lineært forløb: 1. Sygemelding 2. Behandling 3. Raskmelding En del af behandlingen kan også indeholde en delvis raskmelding på fx nedsat tid, men slutresultatet vil altid være en raskmelding - gerne som et bedre og mere refleksivt menneske, som kan sige fra og “mærke sig selv”. Problemet er bare, at et stressforløb ikke nødvendigvis er lineært, og nogle gange skal man også bare kunne acceptere at den store åbenbaring og overgang til et bedre menneske, bare ikke sker. Et stressforløb inkluderer derfor både negligering, revolutionær omstrukturering og accept,

men trods en umiddelbar lineær sammenhæng, er bloggernes gang mellem disse faser en hårdknude uden lige. Bloggerne kom fx alle til accept af sygdomsforløbet, men den var ikke altid vedvarende, og alle skulle omstrukturere deres hverdag eller forståelse af forløbet adskillige gange under forløbet.

listiske idealer, vores kultur sætter rammer for både før, under og efter et stressforløb, har spiller til gengæld også en stor rolle for igen at blive en attraktiv medborger, som kan fungere både på og udenfor arbejdsdagen.

Hvad kan vi så bruge det til?

Den metodologiske og videnskabsteoretiske tilgang pressede os til at indhente ufattelig meget viden på områder langt udenfor pensum. Projektets fund giver desuden en indsigt i stressforløb, som ofte overses. Alle kender til stress, og mange har en idé om at det er den enkelte, som har flere arbejdsopgaver, end vedkommende har ressourcer til. Den tænkning kan bestemt også have sin berettigelse, men de (ofte) urea-

DET VILDESTE IVÆRKSÆTTERMILJØ Socialize in our creative lounges, brain away in our entrepreneural environment and try a new formula for a change. Great ideas and co-working are just the tip of the iceberg. The city’s most inspiring start-up hub evolves around you. See for yourself and drop by GrowAAL EAST at AAU Campus.

Fredrik Bajers Vej 300 • 9220 Aalborg Ø www.growaaleast.dk

Februar 2020

// agenda

Det med at skrive eksaminer og især de større PBL orienteret eksaminer kan nogle gange være lidt mere kompliceret end man regner med. Møder, tidspres, vejleder møder osv. Vi kender det alle sammen. Men på trods af dette giver PBL unikke muligheder for, at udfolde sig selv og sine ideer og dermed støbe sig selv. Jeg sidder faktisk selv med en større PBL orienteret eksamen, hvor jeg beskæftiger mig med nøgleord som: bæredygtighed, tværfaglighed og FN’s 17 verdensmål.

Et forløb i praksis med teoretisk færdigheder Jeg var så heldig at jeg under mit praktikophold, fandt en praktikplads på AAU som projekt koordinator/-leder med henblik på megaprojekterne, som er et helt nyt initiativ AAU har foretaget sig, netop for at gøre uddannelsessystemet mere bæredygtigt i forhold til den grønne omstilling. Mit fund indtil videre har været centreret omkring tværfaglighed, og hvilken smuk størrelse det er. Da jeg under min praktik arbejdede med megaprojekterne, som i vid udstrækning går ud på at gøre uddanelsessystemet mere tværfagligt, fik jeg et oprigtig kærligheds forhold til samt interesse i at beskæftige mig med netop dette. Jeg mener personligt, at strukturen i samfundet mangler lang bedre korrespondancer med de forskellige led - Universitet, politikere og virksomheder. F.eks ser vi hvordan politikere træffer beslutninger der hæmmer uddannelsessystemet f.eks ved at afskaffe op til flere forskellige studier, samt hvor langsom den grønne omstil-

Februar 2020

// agenda

ling bevæger sig, i forhold til de mål vi skal nå i 2030. Ydermere har jeg under udarbejdelsen af min PBl opgave fundet det super spændede, hvor kompliceret det er, at implementere en tværfaglig platform og hvilke processer, der gør sig gældende. For hvad er i øvrigt en process og hvordan kan vi ændre udfaldet på en forandring på afveje? Alle disse spørgsmål har været drifkraften for min indre filosof i det praktiske. Det har været super udfordrene det med pludselig, at blive professionel. Førhen har man kunne ’’gemme’’ sig bag børene, og dermed ikke rigtig kunne stå til samme ansvar for ens arbejde, som man har på et arbejdsmarked. Det har både været en lang personlig rejse samt teoretisk udfordring, hvilket kun kan få mig til at smile og kæmpe endnu mere for at visualisere mine drømme.

Anvendt filosofi // Martin Ingversen

tiv

g i l t g pers a f r æ p v ek t

Zalando set med UX-perspektiv Problemformulering: “Hvordan kan mulige årsager til Zalando.dks popularitet undersøges ved hjælp af usability- og user experience-testing?” shopper online fra din computer? Hvorfor trykkede du, hvor du gjorde; hvorfor valgte du lige netop de produkter, du endte ud med; og hvorfor benyttede du netop denne hjemmeside blandt tusinder? Til et foredrag om digital marketing blev jeg præsenteret for det faktum, at Zalando i 2018 var danskernes foretrukne shoppingside, hvad tøjsalg angik. Det kom lidt bag på mig, da jeg efterfølgende besøgte deres hjemmeside, hvor jeg blev mødt af et kedeligt, men dog genkendeligt design. “Hvorfor handler så mange her?” tænkte jeg. Vi lever i en tid, hvor mange brands og butikker søger at skille sig ud fra mængden og blive unikke, men alligevel hitter et helt simpelt hjemmesidedesign. Hvad er det, Zalando har gjort, som gør at netop de er kommet igennem nåleøjet: hvad er opskriften på en succesfuld shoppinghjemmeside? Med et loft på sølle 80 sider til at besvare disse spørgsmål, valgte jeg sammen med min gruppe at lægge fokus på Zalandos hjemmesides betydning for succesen. Dette gjorde vi gennem en række observationer, interviews og tests inden for user-experience og usability-tests med brug af eyetracking og Facial Expression-udstyr.

Hvad vi kom frem til, efter at have testet og analyseret på både flere erfarne brugere og førstegangsbrugere af Zalando var, at deres succes i høj grad kunne tænkes at være påvirket af et algoritmebaseret individuelt brugertilpasset hjemmesidedesign, som løbende tilpassede sig den besøgende. En anden konklusion lød på, at den amerikanske talemåde, “Keep it simple, stupid” i høj grad gjorde sig gældende, og var med til at gøre hjemmesiden intuitiv og skabe positive oplevelser for både nye og ældre brugere, mens ukendte og udfordrende designs i højere grad ville forårsage frustrationer og masseflugt fra hjemmesiden. Kort sagt lød konklusionen derfor, at meget tyder på, at folk ønsker et simpelt og nemt betjeneligt design, som ikke blot kan tilbyde et bredt sortiment af produkter, men også gør det hurtigere og nemmere at navigere i. Brugerne ønsker altså hjemmesider, som aktivt hjælper dem med at shoppe, ved f.eks. at bruge remarketing eller ved at tilpasse indholdet af hjemmesiden ud fra tidligere indsamlet data om brugeren. Noget som altsammen er integreret i Zalandos hjemmeside, og som både giver dem en stor viden om deres kunder, men måske vigtigere, giver dem magt over forbrugerne.

Kommunikation og digitale medier // Frederik Vrist Hansen

Februar 2020

// agenda

I dialog for kunsten? Kunsten er at kommunikere. Til - og med - virkeligheden. Og det er nok lige der i et slags spændingsfelt, jeg virkelig har følt, at projektarbejdet giver mening. Motivationen for projektet “I dialog for kunsten?” var en interesse i, hvordan en kunstinstitution som Kunsthal Nord - en art kurer for den eksperimenterende samtidskunst - kommunikerer eksternt. Projektets problemformulering lød som følgende: Hvilke forudsætninger har Kunsthal NORD for at kunne kommunikere strategisk, og hvordan afspejles Kunsthal NORDs interne kultur i organisationens eksterne kommunikation? Kan Kunsthal NORDs strategiske kommunikation forbedres og i så fald hvordan? I projektet undersøgte vi Kunsthal Nords branding, hvor vi fandt en række resultater gennem interview med den kunstfaglige leder, diskursanalyse samt en lingvistisk analyse af kunsthallens eksterne kommunikation. Interviewet gav indblik i den

Februar 2020

// agenda

kunstfaglige leders arbejde i kunsthallen, relation til kommunen og betydningen af at være placeret i kulturhuset Nordkraft. En analyse af kunsthallens eksterne kommunikation med udgangspunkt i en række opslag på deres facebookside, gav indblik i forholdet mellem tekst og billedelementer. Her hjalp diskursanalysen til at identificere kunsthallens værdier. Projektet fandt en række uoverensstemmelser i kunsthallens brandposition og -identitet, hvortil en række forbedringsforslag kunne medvirke til et stærkere brand. Disse inkluderede en højere grad af brugerinddragelse, brugergenereret indhold samt en afklaring af mål og værdier - eksempelvis gennem en anvendelse af rammemodellen Diamanten af Flemming Smedegaard og Thomas Hestbæk Andersen. Sådan lyder blot nogle af projektets resultater, og helt overordnet viste projektet, at, ja, kunsten er i særdeleshed at kommunikere!

Kommunikation og digitale medier // Søren Malthe

Tekst: Bertin Arpac

Gruppearbejdet sammen står vi stærkere Når man på første semester skal skrive projekt, er der så mange andre ting man skal lære udover selve indholdet på projektet. Det er nemlig især gruppearbejdet, der på samme tid er både en gave og en forbandelse. Man har måske lidt erfaring fra gymnasiet, men man opdager hurtigt, at det på mange måder er langt mere komplekst grundet projektets omfang og tiden, man bruger på det og hinanden. Det er en proces, der kræver meget arbejde og vedligeholdelse for at kunne udføres ordentligt. For mig virkede det i starten som en langsom og ineffektiv proces, fordi alle skulle gennemgå det hele, og man skulle skrive dele sammen. SUK, tænkte jeg. Her opdagede jeg dog senere hen, at jeg tog grueligt fejl. For da vi så stod der med det endelige produkt, indså jeg hvor meget vi i løbet af processen har løftet hinanden op. Projektets indhold stod pludselig meget stærkere. Det blev mere legitimt på en måde. Det er nemlig

ikke noget jeg har været alene om, og der har konstant været konstruktiv kritik fra mine gruppemedlemmer. Da vi så skulle aflevere projektet klokken halv 6 om morgenen, efter at have bokset med det hele natten, sad vi med en meget rarere og mere selvsikker følelse, end hvis vi alle havde skrevet det alene.

Sociologi // Bertin Arpec

Februar 2020

// agenda

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Har vi den rette specialekultur på AAU? TEKST JONAS SØBY PEDERSEN, LANDINSPEKTØRSTUDERENDE

Nu er jeg kommet til det punkt i min uddannelse, hvor jeg langt om længe skal i gang med at skrive den afsluttende opgave – specialet. For selvom det egentlig bare er et projekt som så mange andre, så er det samtidig det projekt, hvor jeg skal samle op på 4,5 års læring fra en højere læreanstalt. Derfor bliver jeg helt naturligt fyldt med en vis ængstelse. Hvordan skal jeg nogensinde finde det rette emne? Det kan virke meget højtideligt, men jeg ved, at mange i denne optaktsfase til specialet står på usikker grund uden vejledning. Og det er i min optik problematisk. Opbygningen af de fleste kandidatuddannelser på AAU består af ét år med undervisning og semesterprojekt (7+8 semester), ét halvt år med praktik/udveksling (9. semester) og så ét halvt år med specialeskrivning (10. semester). Denne model har mange fordele, som jeg ikke vil bruge kræfter på i dette indlæg. I stedet vil jeg pege på en af modellens svagheder. Og den handler – som indledningen nok antyder – om optakten til specialeskrivningen, der foregår på 9. semester. Jeg har valgt at bruge mit 9. semester på at

Februar 2020

// agenda

tage på studieudveksling ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) i Trondheim. Her følger jeg en del af en uddannelse på lige vilkår med de norske studerende, og det betyder blandt andet, at jeg deltager i et kursus under navnet »Teori og metoder for masteropgaver«. Som læseren nok har gættet, så handler det om metoder, metoder og metoder. En drøm for enhver studerende. Hvad jeg dog ikke havde forventet på forhånd (kald mig bare uforberedt), så er dette kursus knyttet direkte til den masteropgave (speciale), som de norske studerende skal skrive til foråret. En meget stor del af kurset handler derfor om at forbedrede os studerende på at finde et emne. Det sker igennem gruppediskussioner, fremlæggelser, vejledning og ikke mindst tid til refleksion og uformel diskussion over frokostbordet i kantinen. For mig har det været en god og lærerig oplevelse, som gør, at jeg i

dag føler mig langt bedre rustet til at begynde på at skrive mit speciale. Derfor vil jeg anbefale, at AAU (herunder diverse studienævn) tager en diskussion og genovervejer, om der ikke findes bedre måde at indrette optaktsfasen til specialskrivningen end »lige-på-og-hårdt« i slutningen af januar. Der skal være tid til refleksion og kreativitet. Det skal være sjovt at skrive sit speciale, og det skal helst være noget, der interesserer én fagligt.

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career. The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

Master’s programmes International Food Quality and Health

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Februar 2020

// agenda

VIRKELIGHEDSTJEK Skriv en roman og vink farvel til drømmejobbet Din ansøgning er allerede godt på vej til at blive krøllet sammen og tage en lufttur direkte mod papirkurven. Det er i hvert fald tilfældet, hvis du inkluderer 15 lange passager om dine daglige fejeresultater på lageret i et supermarked. Ingen – som i ingen i verdenshistorien – har vundet en ansættelsesrunde ved at lade sit CV strække sig over 10 sider for at få plads til alle detaljer på tidligere arbejdspladser. Men CV’et kan sikre dig et job. Det kræver dog, at du skærer ind til benet, prioriterer indholdet og tager højde for, hvad jobagenter typisk efterspørger. Jeg har gennem mange snakke med virksomheder og rekrutteringsbureauer kommet frem til, at der er tre ting, du SKAL gøre og tre ting du ALDRIG må gøre, når du laver dit CV.

Sådan fanger du arbejdsgivernes interesse

1. DROP målsætningen:

En trelinjers målsætning om, at du vil have et job, var mode i forrige årti, men i dag vil de færreste se det som et plus. Det giver sig selv, at du er på udkig efter et job eller nye udfordringer, når du sender en ansøgning.

2. HUSK et afsnit med kernekompetencer

Gør det let for personen, der skal læse din ansøgning, og tydeliggør, hvad dine 10 stærkeste færdigheder er. De skal selvfølgelig være målrettet stillingen, du søger.

3. DROP de generiske evner

Afsnittet med dine kernekompetencer giver kun din ansøgning værdi, hvis du holder dig fra at skrive floskler som ”god kommunikatør” og ”omstillingsparat”. Vær konkret og skriv i stedet “stor praktisk kommunikationserfaring” og ”har nemt ved skiftende arbejdsopgaver”.

4. HUSK links til sociale medier:

Sociale medier er for mange en stor del af en ansættelsesrunde. Gør det nemt for firmaet ved at indsætte links til LinkedIn eller din professionelle hjemmeside, mens du godt kan udelade adressen til din Facebook-konto.

Om skribenten

Andrei Kurtuy er medstifter af virksomheden Novorésumé, der er et online CV-værktøj og vidensunivers for jobsøgende. Platformen rundede i januar tre millioner brugere fordelt på 238 lande. Andrei kommer oprindeligt fra Rumænien, men han har læst en kandidatgrad i Operations and Innovation Management på AAU og er til daglig salgs- og marketingchef i Novorésumé.

5. DROP dine arbejdsopgaver

Fortæl om de vigtigste arbejdsopgaver og største bedrifter på tidligere jobs, men udelad de daglige rutiner. Din potentielle arbejdsgiver vil vide, hvad du kan være med til at opnå og ikke, om du kan finde ud af at skifte blækpatroner i en printer – medmindre det er, hvad jobbet går ud på.

6. HUSK at holde det kort

Husk, at du afleverer et CV og ikke dine erindringer. Dit CV skal helst være én side og maksimalt to, så fortæl kun om dine seneste og mest relevante jobs.

Februar 2020

// agenda

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it. Find din cand.it.-uddannelse på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

Februar 2020

// agenda

Boblberg

Et sted hvor nye fællesskaber opstår At begynde et nyt kapitel i fremmede omgivelser er realiteten for mange unge hvert år op til studiestart. Teltpløkkerne bliver revet op og plantet på ny, mors kødgryde bliver udskiftet med studievenlige menuer og nye vennekredse opstår. Ikke alle finder dog omvæltningerne lige nemme, og efter år med faste vaner, venner og rutiner, kan det for nogle være svært at finde de rette fællesskaber. For hvad gør man, hvis man er udfordret på det sociale, hvis man mangler ligesindede at dele sine tanker med, eller bare ikke kan finde andre med med netop din interesse - hvordan undgår man ensomheden? TEKST FREDERIK VRIST HANSEN

Fællesskab er for alle

De seneste år er der kommet øget fokus på social sundhed og bekæmpning af ensomhed blandt danskere i alle aldre. Dette sker blandt andet på baggrund af, at flere undersøgelser viser, at op mod hver femte dansker føler sig ensomme og uden for fællesskabet - hvilket er en stigning i forhold til tidligere. Et af de tiltag som er sat i verden til at vende denne udvikling, er hjemmesiden Boblberg. dk, hvor alle i alderen 15 år og opefter - uanset baggrund, interesser, eventuelle handicaps eller øvrige udfordringer, kan søge nye fællesskaber indenfor et hav af interesseområder. Her kan brugerne søge lokalt, regionalt eller landsdækkende på allerede eksisterende ´bobler´, som andre brugere eller foreninger har oprettet. Brugerne kan ligeledes oprette deres egne bobler, hvor de selv invitere til fællesskab, om et emne eller en interesse de selv er med til

Februar 2020

// agenda

at definere. Boblberg er altså et digitalt fællesskab, hvor man kan finde alt fra borgere der søger venner og fællesskaber inden for fitness, brætspil og madklubber - til fodboldklubber og rollespilsforeninger der søger medlemmer, eller forældre der søger reservebedsteforældre til deres børn. Næsten alle typer fællesskaber er tilladt på Boblberg, sålænge det ikke benyttes til dating, kommercielle foretag eller det på anden vis bryder med Boblbergs værdier eller øvrige reglement: “Boblberg er for alle. Mange er her, fordi de mangler fællesskaber. Måske er de lige flyttet pga. studie eller kæreste, måske søger de andre mødre på barsel, andre et band at spille i. Andre er her, selvom de i forvejen har mange venner, men mangler nogen som de deler en helt specifik interesse med”, udtaler kommunikationschefen hos Boblberg, Anne-Sophie Erichsen.

Ensomhed er et tabu vi skal bekæmpe i fællesskab

Ensomhed er for de færreste et bevidst valg, og årsagerne bag ensomhederne kan være mange. Sammen med en lang række samarbejdspartnere, der blandt andet tæller Dansk Røde Kors, Folkebevægelsen mod ensomhed, Misbrugsportalen, Sammenslutningen af unge med handicap og på nuværende tidspunkt 30 danske kommuner, heriblandt Aalborg kommune arbejder Boblberg ud fra et fælles værdisæt, der bygger på fællesskab, forståelse, ærlighed og ikke mindst tryghed og respekt. Et samarbejde hvor viden og erfaringer indenfor en lang række områder deles - et samarbejde som samler og gør det nemmere at informere om især sociale tilbud og et samarbejde som sikre at alle bliver hørt i kampen mod ensomheden. Hvor nogle finder det nemt og ligetil at tale om og oprette sig på Boblberg, er det for andre en

hurdle som skal overvindes. Undersøgelser viser, at mange frygter at de udstiller sig selv, hvis de vælger at stå frem med ensomheden eller andre tabubelagte emner. Som et led i samarbejdet med kommunerne og de øvrige samarbejdspartnere tager Boblberg derfor jævnligt rundt på blandt andet skoler, biblioteker, plejehjem og til større arrangementer, hvor frivillige informere om nogle af de mange tilbud som kan findes på Boblberg. Her fortæller de også om de muligheder som byder sig for de især socialt udfordrede, og hvordan det at åbne op for et fællesskab kan være med til at bryde et tabu.

den. Uanset hvad du døjer med af skavanker og udfordringer, er der andre ligesindede der har det ligesom dig, som du kan søge fællesskaber med.”

sammen, men at kemien ikke var der da de mødtes. Det kan også være lige omvendt, hvor de har skrevet sammen i meget kort tid, og så er de bare pot og pande.”

At det hjælper at åbne op for de behov og udfordringer man har, kan man læse på Boblbergs hjemmeside og Facebook, hvor mange brugere således vælger at dele deres historier: “Vi ser at mange bliver inspireret af at læse andres historie, og derefter får lyst til at dele deres egen, hvilket viser os hvilken effekt det har”.

Rådet fra Anne-Sophie og Boblberg er derfor lige til: “Boblberg er for alle. Så vi vil helt klar opfordre alle til at gå ind og orientere sig, og se hvad der er muligheder for dig. Her kan du finde alt fra veninder og venner, til gåture, lektiehjælp og madklubber - alt hvad hjertet kan begære. Giv det et skud og prøv det af, for alle kan blive en del af et fællesskab.”

Danmarks som forgangsland for

”Vi oplever ofte ude til arrangementerne, at fællesskab folk er meget tilbageholdende og ikke helt tør På bare ganske få år er Boblberg gået hen og at åbne op overfor os, når det kommer til de blevet Danmarks største digitale borger-til-bormere følsomme og tabubelagte emner som en- ger platform, med mere end 250.000 brugere somhed, misbrug eller sygdom. Det kan hænge fordelt over hele landet. På deres hjemmeside, sammen med, at folk vi kan de stolt beretter om, hvordan møder til arrangemen80 % af de der søger fællesskaAlle kan blive en ber får svar. Ambitionerne stopter kan have svært ved, at åbne op for mere del af et fællesskab per dog ikke her, hvor målet er at følsomme emner for engagere en halv million danskeen fremmed - især hvis re i nye fællesskaber senest ved de er omgivet af andre mennesker, hvilket ofte udgangen af 2022. Hvor Boblberg er et digitalt er tilfældet til arrangementerne, hvor mange værktøj, håber de dog at kunne være med til at gerne vil tale med os. Nogle vi møder siger motivere folk til også at mødes i virkeligheden, også »jamen, vi har masser af fællesskaber«, og på sigt være med til at omsætte det forhold, og det er jo skønt. - Men her er vi også med til at danskerne er det mest digitale folkefærd i at forebygge ved at informere om de tilbud vi verden, til at være det folkefærd med flest fysihar, såfremt at de en dag i fremtiden står og ske fællesskaber. mangler en at gå en tur med, dele noget personligt med, eller noget helt tredje. Mange vi “Når vi møder folk og snakker med dem, opformøder ser vores bobler igennem og finder ikke dre vi altid til også at mødes i virkeligheden, umiddelbart noget interessant i de første 4-5 da vi oplever, at man kan mærke efter på en bobler - men den sjette ser pludselig interes- anden måde når man ses ved første øjekast. sant ud, hvorefter de tjekker den nærmere ud. Mange oplever at det giver dét ekstra, når [...] Der er i dag mere end 27.000 bobler herinde, man kommer ud og snakke om det, i stedet som fortæller os alt muligt forskelligt. Det er for at man bare sidder gemt væk eller skjult faktiskt det der er med til at skabe hele det bag en skærm. Nogle vælger at mødes en enher univers hvor man er åben overfor hinan- kelt gang, hvor de fortæller at de skrev godt

Langt fra alle står og mangler eller søger nye fællesskaber, men hvis tomrummet en dag skulle indfinder sig, er vejen til at udfylde dette ikke nødvendigvis så lang og snørklet. Intet kommer dog af sig selv, og ligesom alt andet, kræver nye fællesskaber at man aktivt søger og kæmper for det. Denne søgen kan foregå på mange måder, og hvor nogle føler sig mere sikker på og trives bedst med at lade fællesskaberne opstå spontant, er Boblberg et alternativ som blandt andet kan hjælpe med en mere målrettet søgen på fællesskaber. Det eneste det kræver er en bruger, en åben indstilling og en aktiv indsats for alle kan blive en del af et fællesskab.

Februar 2020

// agenda

From AAU with love En fortælling om Novorésumé TEKST JEPPE BRÜGGERT

Mange drømmer sikkert om at blive deres egen chef, men langt fra alle tager springet ud i det ukendte, og starter deres egen virksomhed. Der er sikkert adskillige gode grunde til, at det kun bliver ved tanken; Den rigtige ide kom bare aldrig til en, forpligtelser gjorde det mere fornuftigt at gå mere sikre veje, eller noget helt tredje kan have stået i vejen for, at direktørskoene aldrig blev udfyldt.

ke do’s and don’ts, man som startup skal være opmærksom på. Så læs med her, hvis du har en lille iværksætter i maven, eller du bare gerne vil høre historien om, hvordan Novorésumé blev skabt.

En lille nisse rejste

Jeg mødte André udenfor den kontorbygning i København, hvor Novorésumé til daglig holder til huse. Hans påklædning var den, som han også

For tre unge studerende fra Aalborg Universitet i København lå det heller ikke “[...] underviserne var nede nødvendigvis i kortene, at fra deres elfenbenstårne, og opde skulle ende ud som selvstændige erhvervsdrivende. fordrede de studerende til at være De så nærmere sig selv aren aktiv del af undervisnings- og bejde for andre, og skabe sig en tilværelse som anonyme læringsprocessen.” medarbejdere i en stor virksomhed. Skæbnen ville dog, at de skulle række efter stjernerne, og nu 5 år bar på virksomhedens officielle pressefotos, senere hjælper de millioner af mennesker gen- hvilket fik mig til at tænke på Steve Jobs, der nem deres virksomhed Novorésumé med at fin- netop ligeså havde en standardiseret, forenklet de nyt arbejde, så også andre kan få anledning garderobe. Dette skulle efter signe være mere til at opnå deres fulde potentiale! effektivt, da man ikke behøver tænke over påklædning, men kan fokusere på det, som man Jeg interviewede co-founder og CCO André Kur- ellers er vigtigt. Effektivitet og kærlighed til ens tuy, der tog en kandidat i ”Organization and Glo- felt kan udtrykkes på mange måder. Han viste bal Management” ved Aalborg Universitet, for mig kort rundt i det åbne, moderne kontorlandat få et indblik i, hvordan København blev mu- skab, der havde en dæmpet, kreativ og berolilighedernes by for ham og hans venner, og hvil- gende virkning på undertegnede. Herefter fandt

Februar 2020

// agenda

vi os til rette i et konferencerum, der var blevet booket i dagens anledning. Jeg indledte med at forhøre mig om, hvordan André netop endte i landet med de bløde bakker, og om hvilke drømme han oprindeligt havde for sin fremtidige studietid. I knew, before I left high school, that I wanted to study abroad, so looked at a couple of different countries, UK, Netherlands, Denmark, and what pros and cons there were for either of those. And so, I ended up choosing Denmark. One of reasons were that in Great Britain, Romanians at the time couldn´t have a part-time job while studying, and it is kind of hard for parents to sustain you for four years. In Denmark I got a job after a year, and I eventually even got SU. It was hard at first, not speaking the language, but by luck I heard about the European Bartender School which brought me a position at a local bar. Jeg spurgte derefter ind til, hvad der tiltrak de øvrige co-founders Stefan Polexe og Cristian Letai, hvortil han svarede, at også de havde haft interesse i at studere udenfor Rumænien, og at de kendte en smule til Danmark gennem familie, venner og kortere ferier. Herefter spurgte jeg, om de kendte hinanden inden deres ankomst til Nordens Paris, hvilket ikke var tilfældet. Han fortæller videre, hvordan han og Stephan mødtes

gennem universitetets frivilligdrevne fredagsbar, der var et meget anderledes koncept end det, der var gængs praksis i Rumænien. Organisationer hvis formål det var at skabe samhørighed blandt de studerende, havde trange kår, da fokusset udelukkende lå på den intellektuelle og ikke sociale udvikling. Han fortæller videre, hvordan den danske model på universitet havde en positiv indvirkning på hans forhold til læring, da underviserne var nede fra deres elfenbenstårne, og opfordrede de studerende til at være en aktiv del af undervisnings- og læringsprocessen. Denne form for struktur på uddannelserne er gængs i hele det danske land, og jeg kunne derfor ikke dy mig for at spørge, hvorfor valget så i sidste ende faldt på ”byen med de skønne tårne”. Well, I looked at different cities, Aalborg, Aarhus, Herning and some of the smaller cities and then Copenhagen. I chose Copenhagen, because I thought there would be more opportunities for me, both when it comes to housing, jobs and such in the long term. And I thought, the capitals usually were more international as well.

then after seeing the demand and getting positive feedback, we started working more seriously on it.”

Hvad er Inkubator?

Inkubator er et kontorfællesskab for startup-virksomheder. Her bliver der tilbudt professionel sparring, kurser og materiel til de studerende, der har en forretningside, eller allerede har en mindre virksomhed. De har lokaler i flere større byer, bl.a. Aalborg og København. Herfra begyndte de tre venner ellers at arbejde intenst med deres ide, ofte ud fra den konstruktive kritik som deres venner og bekendte kom med. Denne model holder virksomheden ved lige den dag i dag, og tager alle ændringsforslag seriøst, da behov og forventninger fra forbrugerne konstant forandre sig, og Novorésumé kan dermed holde sig up to date. De kan desuden i højere grad tilpasse sig andre markeder, da for-

brugerne kan fungere som guides i forskellige kulturelle sammenhænge, hvis idiosynkratiske sammenhænge ikke kan gennemskues af udefrakommende. Arbejdet med udviklingen af Novorésumé blev i starten udført på diverse kollegieværelser og klasselokaler, hvor de tre venner kunne få plads til at brede sig. Virksomheden voksede dog hurtigt, hvorfor de kontaktede organisationen Inkubatoren, hvor de endte med at få tildelt et kontor og fik mulighed for at sparre med ansatte, der havde erfaringer med startups. ”Each week we had a meeting with representatives from Incubator about, what we had been doing this week, and our plans were for the next. So, we really had to focus, since we didn´t want to go to the meetings emptyhanded.”

Fra beskeden start til fart over feltet

Det skulle dog vise sig, at hans mingling med både indfødte, såvel som med tilflyttere ville få en stor betydning for fremtiden, da det var dét netværk, der endte med at opmuntre Novorésumés videreudvikling. ”We signed up for this project competition during our bachelor, and ended up getting good feedback from our supervisors, but ended up pausing it, since it was only a project idea. And then after a couple of months, we were asked by our friends, if we were still working on this project, because they were going to write a CV. And

Februar 2020

// agenda

Vokseværket endte dog ikke dér, og virksomheden gik fra at have en deltidsansat udover stifterne, til i dag at have et hold på 9 dedikerede medarbejdere, der sammen fortsat forsøger at gør Novorésumé endnu bedre. De spænder sig nu over hele verden, og forsøger konstant at gøre deres produkter mere tilgængelige for jobsøgerne.

Råd er ikke altid dyre

Hverken André eller de andre co-founders har dog glemt, ud fra hvilket ydmyge kår deres virksomhed er opstået, hvorfor jeg med stor begejstring blev givet forskellige råd til, hvordan man starter en virksomhed. ”One important is, not to think that you will build something big immediately. Instead focus on producing a viable product, and let your network test it, and build upon that feedback you get from them.” Han understregede, at det for nye virksomheder var vigtigere at udvikle et fast kundesegment og enkelte gode produkter, snarer end at søge mod at opnå en eksplosiv vækst. Det ville gøre mere skade end gavn, da det ikke vil give mindre virksomheder tid til at ansætte de rette medarbejdere, ej heller at opnå indsigt i hvordan nye ressourcer skulle investeres, sådanne væksten kunne bibeholdes. Personligt fik jeg et billede af en souffle, der hurtigt ekspanderede, hvorefter at falde sammen igen, da jeg sad og lyttede til André. Derudover blev det understreget, at folk der gerne vil starte en virksom, ikke skal lade sig afskrække af hverken udfordringer eller kritik. ”… you should not be discouraged by initial setbacks or negative comments but use them constructively instead [and] if your idea fails, then the timing might be wrong, or it´s a bad idea, but you should not see it as you failed. You should try again!”. Han pointerede, at denne tankegang især var udbredt blandt

Februar 2020

// agenda

europæerne, og at vi på dette punkt, burde lade os inspirere af vores Nordamerikanske frænder, hvor en modsat tankegang er fremherskende. Et tredje vigtigt råd André ville give vordende selvstændige erhvervsdrivende, var, at de skulle tænke globalt. ”To think globally is, especially now, very relevant for new companies, since the internet have given people fewer limits to what they can consume, drink or use. No matter if you are in Denmark, Japan or the US, you can still think, “I want this, how can I get it, and make that work?”. So, when a company makes its website, it is important to think, not only on how the Danes will react to your interface, but also be aware of other customers. You should be open-minded towards their inputs and criticism and adapt the best you can.” Dette kan synes selvmodsigende, da han jo netop tidligere anbefalede, at man burde være varig

med at ekspandere virksomheden for hurtigt. Hvad han mener, er dog, at det moderne menneske med dets sociale medier og internettet mere generelt, aldrig har været så lettilgængelige for virksomheder, der formår at udnytte den digitale verdens ressourcer. En dansk funderet virksomhed som Novorésumé kan derfor med den rette strategi komme ud til millioner af brugere, der ikke har deres daglige gang i hverken Danmark eller Europa. Brugersegmentet kan derfor være langt større, og gøre en virksomhed langt stærkere og stabil, hvis den formår at række ud på det globaliserede marked, samt er åben for at tilpasse sig de nye vilkår, der kommer med kulturel pluralitet. Som læseren nok kan se, så skal man ikke være en superhelt, hvis man gerne vil realisere sig selv og sin ide. Det handler om at tro på sig selv, have et netværk man kan regne med, og prøve at se det positive i eventuel modgang. Ens

fremtid er ikke sat i sten, og man skal derfor være åben, hvis muligheden byder sig og tage chancen. Man skal heller ikke lade potentiel succes gå en til hovedet, og det er vigtigt at huske, hvorfra man kommer. Novorésumé prøver at efterleve alle disse ting, og især når det kommer til spørgsmålet om at glemme. Derfor har virksomheden også de senere år givet tilbage til de studerende. Novorésumé har nemlig samarbejdsaftaler med universiteter i bl.a. Finland og Bulgarien, hvor de giver studerende fri adgang til deres betalingstjenester. De har de også rakt en hånd ud til Aalborg Universitet, hvis samarbejdsaftale dog stadig er undervejs, men forhåbentlig vil de også have mulighed for at give tilbage til det sted, hvorhos de brugte deres sidste år som studerende. Det bliver spændende at se, hvad det ender med, ikke kun når det kommer til deres ønske om at give tilbage, men også om hvad fremtiden bringer for denne unge virksomhed. Uanset hvad, så ønskes de, og alle andre med en lille forretningside i maven, af redaktionen held og lykke i fremtiden.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP - til at håndtere stress, depression, spiseforstyrrelse, identitetskrise, angst eller andre psykiske vanskeligheder? På Skovhus Privathospital – Klinik Aalborg kan du modtage behandling og/eller

udredning hos psykolog eller psykiater som privatbetalende patient, forsikringspatient eller gennem det udvidede sygehusvalg.

Æ Psykiatrisk behandling Æ Udredning

Æ Psykologbehandling Æ Netværkssamtaler

Æ Misbrugsbehandling Æ Massage og terapi

Se mere om Skovhus Privathospital på

www.skovhusprivathospital.dk

Vi tilby der PSYKIA TR BEHAN ISK DLING UDEN VENTE TID

Februar 2020

// agenda

Agenda Anbefaler Februar - Valentines Special

I anledningen af Valentines dag den 14. februar giver vi dig de bedste Romcoms, som du kan se enten alene eller med din date (selvom vi ved godt hvilken en af de to det bliver). Ønsker du at være prinsen på den hvide hest, eller er du bare en psykopat uden sjæl, har vi også et par gysere klar til dig

Love, Rosie: IMDB: 7.2 (filmstriben)

About time: IMDB: 7.8 (viaplay)

Rosie og Alex er bedste venner og har været det siden de var helt små. Da de er 18 år gamle, skilles deres veje, men de kan ikke rigtig give slip på hinanden, hvilket ender med at blive super frustrerende. Men du kan nok godt regne ud hvordan den ender...

Da Tim bliver 21 år gammel opdager han at han kan rejse i tiden og ændre på de beslutninger han har taget i løbet af livet. Dette udnytter han til at finde kærligheden, men det er ikke så nemt som man skulle tro. No shit.

50 First dates: IMDB: 6.8 (Netflix)

Friends with benefits: IMDB: 6.5 (viaplay)

Hvad ville du gøre, hvis du endelig finder din soulmate, men alt er glemt dagen efter? Adam Sandler forsøger ihærdigt at finde en løsning. Grin og mærk gnisterne flyve.

500 days of summer: IMDB: 7.7 (netflix)

Den usynlige kvinde: IMDB: 6.1 (Filmstriben)

En must-see indie-kærlighedsfilm med Joseph Gordon-Levitt og Zooey Deschanel hvis roller du øjeblikkeligt forelsker dig i. Hvad sker der når du forelsker dig i en person, som ikke tror på ægte kærlighed?

Er Downtown Abbey din guilty pleasure, eller har du hang til den puritanske forbudte kærlighed, er Den usynlige kvinde lige til højrebenet - Så længe man ikke hænger sig i de historiske detaljer.

Annabelle: IMDB: 5.4 (netflix)

Unfriended: Dark Web IMDB: 6.1 (Viaplay)

Har faktisk ikke set den her film, fordi jeg på ingen måde skal nærme mig den genre, men den skulle være ret skræmmende, så go for it champ.

Justin Timberlake og Mila Kunis der forsøger at tage deres venskab til næste niveau uden rigtigt at komme i et forhold. De opdager dog ret hurtigt at det ikke går som forventet.

Februar 2020

// agenda

Hvad gemmer der sig egentligt på dark web? Se med i en moderne version af Blair Witch Project, hvor nettets tråde bliver mørkere og mørkere.

Ren romantik

Romcom

Skjulte skatte Skeletter i skabet

Februar 2020

// agenda

Januar 2020 - genfortal

Februar 2020

// agenda

lt med memes

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Kære Sjoveren Jeg er blevet lidt vild med en fra studiet, men jeg ved ikke om det er gengældt. Han giver de mest fantastiske kram, men det er også det. Hvordan finder jeg ud af om han er interesseret i mere end bare et venskab?

Prøliåhørher! Mænd er simple! Har du ikke hørt om ME2-bevægelsen? Mænd er født til at tage hvad de vil have, og derfor er de den overlegne race! Har han kigget på dig og ikke tør-humpet eller snavet dig i gulvet, kan du kun akkurat tolereres som bekendtskab. Faktisk er du nok så grim, at du burde gøre verden den tjeneste kun at våge dig ud efter mørkets frembrud! Thi det ku være herre nice for alle parter!

Shit just got real

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

Februar 2020

// agenda