DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MAJ 2021
Færdig til sommer Hold hjernen aktiv Sommeraktiviteter
Digital sommer
Kære læser
De studerendes blad på Aalborg Universitet
Så er vi igen nået til det sted på året, hvor eksamener og sommerens muligheder kolliderer. Derfor emmer bladet af en bipolær stemning, hvor uvished og kritik møder sommer glædens muligheder.
Maj 2021 17. årgang nr. 4
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
Vi stiller de store spørgsmål til fremtiden efter uddannelsen, når vores skribenter selv reflekterer over den verden, de står overfor lige om lidt. Heldigvis står vi også med godt mod, og guider dig igennem de muligheder sommeren stiller - både for krop og sind.
LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
Som vi går sommeren i møde, er det dog også vigtigt ikke at glemme det, der er vigtigt for os som studerende. Derfor kan du i dette nummer læse et indsendt læserbrev, som minder os om at næste semester måske både kan og bør rumme forandringer.
TEKST // DANIELA WEICHSELGARTNER EMMA FRØLICH DIANNA KORHØJ KIRSTINE MARIE NIELSEN VERA DVORAKOVA
Vi ses igen til september.
KORREKTUR // EMMA FRØLICH
Rigtig god sommer
OVERSÆTTELSE // OLIVER ROTHWELL PEDERSEN
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør
OPLAG // 3000 STK.
TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
REDAKTIONEN BERTIN ARPAC
DANIELA WEICHSELGARTNER
DIANNA KORSHØJ
EMMA FRØLICH
KATRINE DETHLEFSEN
KIRSTINE NIELSEN
MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
OLIVER ROWHWELL PEDERSEN
VERA DVORAKOVA
04
K LUM M E : O G H VA D N U ?
08
D E T VA R D E T ! H VA’ S Å N U...?
10
VIRKE LIG H E D S FJ E R N O N L I N E B E GE J ST R I N G
12
PB L - A LL IN C LUS I V E
14
A AU UPDAT E
15
M ØD RE DA K T ION E N
16
E N D N U E T S LAG FO R FO RS K N I N GS F R I H E D E N ?
15
FRYGTEN OG HÅBET AF EN SNART-FÆRDIGUDDANNET STUDERENDE ET LIV EFTER UNI LÆSERBREV PBL OG GRUPPEARBEJDET PÅ AALBORG UNIVERSITET TRE NYHEDER FRA AAU DANIELA WEICHSELGARTNER
16
AAU’ER SOM GENERALSEKRETÆR I VIDENSKABERNES SELSKAB
Samfund 20
E N S O M M E R F ULD A F MÅ S K E ’ E R
22
H OLD H J E RN E N A K T I V O M S O MME R E N
22
HVAD GØR VI MED DET? INSPIRERENDE FOLK FRA AALBORG DELER DERES IDÉER
UNDERHOLDNING 2 6 - 3 1
MAJ ‘21
MÅNEDENS AGENDA
AAU
S O M M E R I DA N M A R K HJEMLANDET HAR OGSÅ SIN CHARME
J O KE S I BEDSTE FAR-STIL
_A AUM E M E S TIL DIG DER GODT KAN LIDE AT GRINE
i
h Hi,
25
Jokes He, h
e
a
H
h a,
Please don’t read this
KLUMME
Og hvad nu? OVERSÆTTELSE OLIVER ROTHWELL PEDERSEN
Med enden af mit studie i syne føler jeg mig usikker og overvældet, fordi at have et arbejde og at træffe beslutninger stresser mig.
Fygten og håbet af en snartfærdiguddannet studerende For tredje gang i denne uge gennemsøger jeg jobmuligheder. Chefredaktør for en finansiel avis – Praktik som kommunikationsassistent – Redaktør for et bilmagasin – PR-Manager. Jeg har allerede set de fleste jobmuligheder, da det kun er to dage siden, jeg sidst tjekkede efter. Selvom jeg skriver denne artikel i marts, og der stadig er tre måneder til, jeg skal forsvare min kandidatafhandling og færdiggøre mit studie, så skræmmer udsigten til at finde et arbejde mig stadig. Jeg tjekker jobsider regelmæssigt, jeg undersøger hjemmesider af relevante firmaer, og jeg har tilmeldt mig adskillige nyhedsbreve angående arbejde, men at kigge på mine muligheder får mig slet ikke til at have det bedre. Jeg har ikke fire års erfaring. Jeg vil have et ordentligt arbejde og ikke mit femte lavt betalte praktikforløb. Jeg er ingen bilentusiast og ved ikke hvad sporstænger er, og jeg har ingen erfaring med virksomheds-udgivelse.
At tvivle alt
Begyndelsen af en ny del af ens liv er altid kombineret med usikkerhed og beslutninger. Mens man beslutter sig for en kandidatgrad, føles det som at have et væld af interessante programmer. Men at finde et arbejde fø-
4
Maj 2021 //
agenda
les som at have en elendig håndfuld tilbud og kun være kvalificeret nok til en ud af ti af de tilbud. Og ja, jeg ved godt, jeg ikke burde forvente drømmejobbet fra begyndelsen, men er det for meget at kræve at kunne finde et anstændigt arbejde inden for fem år efter studiet? Efter jeg har tastet ordene ’journalist,’ ’indgangsniveau,’ ’redaktør,’ ’arbejde eller praktik’ på forskellige kombinationer i søgefeltet utallige gange, begynder jeg at tvivle på, om jeg har truffet de rigtige akademiske og professionelle beslutninger i mit liv. I skolen nød jeg at have kemi, geografi og matematik – hvorfor søgte jeg ikke i retningen af et arbejde med bedre udsigt end journalistik? Hvorfor flyttede jeg til Danmark, hvor jeg havde problemer med at finde et arbejde, der var fagligt relevant i forhold til mine danskfærdigheder, mens jeg i Tyskland nok kunne have fundet et deltidsarbejde ved en lokal avis eller indenfor kommunikation? Hvorfor valgte jeg at tage på praktikophold ved en stor virksomhed i Bruxelles i stedet for at være praktikant for en mindre virksomhed, som nok ville have været mere fordelagtigt for fremtidig ansættelse? Jeg kender ærlig talt ikke svaret til alle disse spørgsmål, og beslutningerne fører til definerende erfaringer, som jeg ikke ville gå glip af,
DANIELA WEICHSELGARTNER STUDERER EUROPÆISKE STUDIER PÅ 10. SEMESTER men tvivlen sætter ind på mig, som en stærk brise på en stormfuld dag.
Kvartvejskrisen
At sætte spørgsmålstegn ved meningen i livet, at blive stresset ved at skulle træffe beslutninger, frygten om fremtiden, følelsen af ikke have opnået nok – er jeg ved at have en såkaldt kvartvejskrise? Begrebet kvartvejskrise (quarter-life crisis) er opfundet af de amerikanske forfattere Alexandra Robbins og Abby Wilner, som beskrev det som en fase i midt tyverne til lidt ind i trediverne, der er fastlagt ved en overflod af muligheder på den ene side og angst, ubeslutsomhed og hjælpeløshed på den anden. Mens mine følelser om at bestå passer til beskrivelsen af en midtvejskrise, så føler jeg intet sus, ingen tvivl eller trængende i forhold til mit privatliv. Jeg føler ikke, at jeg skal skynde mig at danne familie. At eje et hus lyder alt for voksent lige nu. Og finansielt går det mig ikke på at handle ind i Rema i stedet for Føtex for at spare. I stedet for at tale om en midtvejskrise kan vi bare se tingene, som de er: Jeg står foran en stor forandring i mit liv. Dette gør mig selvfølgelig nervøs, fordi det at finde et
job er mere end bare at vælge en virksomhed eller institution, hvor man skal tilbringe mere end 40 timer om ugen.
En beslutning med mange følger
Som en international studerende i Danmark skal jeg også vælge, om jeg vil blive boende i Danmark eller flytte tilbage til Tyskland, hvor jeg har bedre jobmuligheder. Jeg vil hellere blive i Danmark, fordi jeg kan lide den danske mentalitet, det sociale sikkerhedssystem og de cykelvenlige danske byer, men jeg frygter ikke at kunne finde arbejde her. I vover at sige, at jeg har opnået et solidt niveau af dansk, men da jeg drømmer om at blive journalist, tvivler jeg på, om mit dansk er godt nok til at finde et arbejde inden for journalistik, hvor gode sproglige færdigheder er afgørende. Valget af hvilket land jeg vil bo i, påvirker ikke bare mig, men også min partner. Han er dansk, har et godt arbejde her, men jeg føler mig stadig skyldig. For ham som værende ingeniør er det sikkert nemt at finde arbejde i et andet land, men ét spørgsmål sætter mig ude af spil, ”Er jeg selvisk for ikke at give op på min drøm om at arbejde som journalist?”. Jeg har endnu ikke fundet svaret dertil.
Maj 2021
// agenda
5
En labyrint af tanker
For en person som mig, der har en tendens til at overtænke, føles tankerne om fremtiden efter slutningen på mine studier som en labyrint: for mange vejkryds, uklare instruktioner og forvirring. Nu hvor en pandemi er brudt ud, så er nogle dele af labyrinten blevet til blindgyder. Virksomheder vil næppe åbne nye stillinger, konkurrencen for de efterhånden eftertragtede ledige stillinger bliver sværere, og nyuddannede uden meget erfaring bliver nemt sprunget over. Jeg kender adskillige unge mennesker, som de seneste par år er blevet færdiguddannede og anstrenger sig for at finde deres sted i verden med så få ansættelsesmuligheder. I Tyskland er der mulighed for aspirerende journalister for at påbegynde deres karriere med 1-2 elevpladser, hvor man arbejder og får yderligere træning, men allerede der får man en acceptabel løn og en god karriereudsigt. Under pandemien er mange af disse muligheder enten aflyst eller udsat. Da jeg så elevpladsen på mit drømmearbejdsplads blev udsat i år, følte jeg, mit hjerte sænke sig som en rutsjebane, der lige vendte nedad over det højeste punkt. Siden da er de ansøgnings-videoer, jeg havde begyndt at optage, forblevet uberørt på min mobil. Måske kan jeg bruge dem næste gang, hvis jeg ikke finder et arbejde inden da. Jeg har dog håb for, at pandemien langsomt aftager og tillader, at samfundet åbner op igen, og virksomheder lader nye stillinger dukke op. Selvom afslutningen på min uddannelse virker udfordrende og skræmmende, ser jeg frem til at færdiggøre mit studie og finde et arbejde. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som føler sig usikker ved at starte i en verden af ansættelse, og jeg tror det er i orden at føle sig presset. Jeg er sikker på, at hver labyrint, efter vendinger og omveje, fører én til ens mål.
6
Maj 2021 //
agenda
Stå
med os Vælg en fagforening og a-kasse, der står sammen med dig. Om studierabatter, fællesskab og rådgivning. Fagforeningen er gratis det første år – herefter 20 kr. om måneden. A-kassen er gratis hele studietiden, hvis du er under 30 år. Læs mere og meld dig ind på studerende.dm.dk
Maj 2021
// agenda
7
Det var det! Hva’ Et liv efter UNI TEKST VERA DVORAKOVA OVERSÆTTELSE OLIVER ROTHWELL PEDERSEN
Det er snart forbi. Efter næsten tre år kysser jeg AAU farvel og søger nye muligheder. Måske får jeg et arbejde, måske bliver jeg arbejdsløs. Måske kan jeg endda komme ind på kandidatuddannelsen, jeg har haft i sinde i længere tid. Lige meget hvad der sker, er en stor del af mit liv nu forbi. Da jeg begyndte, tænkte jeg, at dette ville blive den bedste del af mit liv, især fordi jeg ville blive en international studerende. Jeg kan huske, jeg forestillede mig selv drikke med mine umuligt-attraktive og stil-modne venner, tilbringe dage og nætter begravet i tykke, gamle tekstbøger med tonsvis koffein i blodet og spille alle de brætspil, jeg ville kunne få fat i. Og jeg gjorde det i den første halvdel af bacheloren, jeg sværger!
8
Maj 2021 //
agenda
Springer vi frem til i dag, er det eneste, jeg kan sige om den anden halvdel af min tid på universitet er, at jeg: • har tilbragt halvdelen af min BA alene på mit værelse med forfærdelig internetforbindelse; • har set mine venner for det meste over Zoom eller hørt dem over Discord, mens jeg slagtede deres avatarer i Among Us; • har udviklet en speciel form for had mod onlineundervisning; • Er ikke længere i stand til at huske, hvordan mine fællesstuderende eller professorer ser ud. At drikke med de andre studerende og at spille brætspil med dem, er nu så fjernt for mig. I stedet har jeg lært, hvordan man hækler og at stirre ud af vinduet i en hel time. • Jeg behøver vel ikke nævne, at dette er ikke just, hvad jeg havde forestillet mig uni-livet skulle være.
’ så nu…? Alt er ikke fortabt
Dog kan jeg ikke sige, alt har været slemt. De Zoom-opkald og Messenger-samtaler gjorde, at mine venner og jeg har kunnet lære hinanden mere personligt at kende. Vi delte åbent om hvor ensomme, hvor meget vi keder os, eller hvor deprimerede vi var. Vi delte memes og spillede sammen online. Vi blev frustrerede over onlineundervisning sammen. Og så fantaserede vi om alle de seje ting, vi ville gøre i fremtiden. Sammen. Jeg vil vove at sige, at vores fælles anstrengelse har gjort os tættere og har hjulpet os med at komme ud med følelserne. Så da restriktionerne og vejret tillod det, gik vi små ture, og vores samtaler blev meget dybere. Vi snakkede om alle de dårlige følelser, hvor træls onlineundervisning kan være og om hvad der ville ske med os fremadrettet. Ja, det sidste halvandet år har suttet røv – lad os indrømme det og skrige det højlydt. Det suttede så ufatteligt meget. Men der er nogle få ting, vi kan sætte pris på. Som det faktum at vi snart er
færdig med uni. At vi kan være forbundet med familie og venner, selvom det er gennem teknologi. At vi faktisk nåede igennem og færdiggjorde dette rædselsfulde skoleår. Så når du er færdig med din sidste eksamen i juni, tag da en dyb vejrtrækning og tænk på alle de ting, som fik dig til at hade lockdowns, pandemirestriktioner og onlineundervisning, læn dig ud af vinduet og…skrig dig tom for luft. Du fortjener det. Her er vi altså. Ved slutningen af det akademiske år, ved slutningen af vores BA (forhåbentligt), slutningen af det allestedsnærværende lockdowns. Mange af os forlader AAU for andre universiteter eller nyt arbejde. Nogle vil aldrig blive hørt fra igen. Nogle vil blive hængende i vores liv i 20 år – vi ved det ikke. Så jeg vil gerne tage et øjeblik for at tænke tilbage på det forløbne år og sammensætte nogle ting, jeg er taknemmelig for. Der er ikke en bedre start til denne sommer end det.
Maj 2021
// agenda
9
Virkelighedsfj AF MATHIAS BOTOFT HANSEN, TALSPERSON FOR STEM STUDENTS, DE STUDERENDES POLITISKE NETVÆRK I IDA
Læserbrev 10
Danske Universiteter bør i høj grad revurdere udmeldingen fra 19. marts om, hvor meget man ønsker at fortsætte onlineundervisning efter Coronakrisen. Vi studerende ønsker os mere end et glorificeret brevkursus, og frygter at universiteternes begejstring for online-undervisning bliver en glidebane. Online-undervisning må aldrig blive den primære undervisning, og hvis man tror at studerende er så uambitiøse, at de vil lade sig spise af med 5 år med zoomforelæsninger, så må man tro om igen. Vi vil være en del af et miljø og træde ind i en tradition. Kun sådan kan vi danne det faglige og sociale fællesskab som kendetegner en sund, lærerig og værdig uddannelse. Fjerner eller reducerer man det fysiske miljø på landets universiteter, fjerner man også dannelse fra uddannelse. Det kan jo undre, at studerende ikke bryder sig om onlineundervisning, når alt peger på at teknologiske løsninger, vil sikre os øget frihed gennem en digital revolution. Alt kan klares hjemme fra skrivebordet med en kop kamillete i hånden og en halvspist morgenbolle. Ingen grund til at hoppe på cyklen en kold forårsmorgen med styrtende regn. Tilmed bliver forelæsningen optaget, så det er muligt at se den igen. Vi medgiver, at
Maj 2021 //
agenda
det lyder fuldstændig fantastisk, men virkeligheden er desværre en helt anden, end det glansbillede som males. Tilbage i oktober kunne man læse corona-dagbog fra to undervisere på datalogisk institut på Københavns Universitet. Med gaffatape og lightere måtte de brænde og klistre sig igennem utallige afbrydelser, når internettet vel og mærke virker. Det var bestemt ikke en succes hverken for studerende eller undervisere. Det understøttes af Danske Studerendes Fællesråd, der oplyser at 4 ud af 5 studerende oplever at kvaliteten af online undervisning er dårligere end den fysiske. Desuden viser en undersøgelse blandt IDAs studiemedlemmer, at isolation og fjernundervisning trækker dybe mentale spor hos studerende, hvor op mod hver anden har oplevet øget grad af ensomhed og stress under corona-nedlukning. Når universiteterne i samlet flok nu insisterer på at fortsætte onlineunderviseren efter corona-krisen er drevet over, er det ganske enkelt tudetosset. De forholder sig ikke til virkeligheden, og den feedback der kommet på den digitale undervisning. Det er derfor på tide at universiteternes rektorer
fjern online-
begejstring logger af, genetablerer jordforbindelsen og får øjnene op for teknologiens mangler inden de giver deres universiteter tommelskruer på, og sender dem på en digitaliseringsmission som er dømt til at fejle. De må erkende, at den digitale undervisning bør være et tilvalg og højst et minimalt brugt onde ved almindelig undervisning. Nej, kære rektorer, lad os i stedet stå værn om det uddannelsesprojekt vi ved, at I også brænder for. Lad os skabe fysiske læringsmiljøer, som giver forskning og uddannelse i verdensklasse. Lad os tro på mødet, på dialogen, frem for monologen. Fremtidens ingeniører, cand. scient.er og it-professionelle skal ikke udklækkes gennem fjernundervisning af tvivlsom karakter. Vi skal kunne møde fysisk op, så vi kan få et rigtigt studieliv, hvor social omgang og faglig sparring er muligt.
Maj 2021
// agenda
11
PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.
TEKST STUDERENDE, 6. SEMESTER
Jeg overvejede først at læse på Aarhus Universitet, som de fleste af mine venner gjorde. Alligevel valgte jeg at tage en uddannelse i Aalborg, der mindede om, for at starte på en frisk og møde nye mennesker. Jeg havde aldrig hørt om hverken PBL eller ‘Aalborg-modellen’, så da PBL blev nævnt første gang, og det åbenbart var et fag, var jeg virkelig forvirret. Da jeg hurtigt erfarede, at det stod for problembaseret læring og især handlede om gruppearbejde, blev jeg nervøs. Jeg synes aldrig gruppearbejdet har fungeret, og det ender ofte med, at flere i gruppen ikke bidrager. Alligevel tænkte jeg, at indstillingen til gruppearbejdet måtte være anderledes på universitetet, eftersom man selv havde valgt uddannelsen, og der derfor måtte være en anden form for motivation. Jeg tog fejl. Den første projektgruppe, som jeg endte i, var blevet tilfældigt udvalgt. Jeg kendte
12
Maj 2021 //
agenda
tre af personerne i gruppen, men de andre havde jeg aldrig mødt. De var søde, og jeg var glad. Der gik dog ikke længe, inden flere af dem udskød tidsplanen, og de lavede alt andet end projektet. Det var frustrerende, når jeg egentlig gerne bare ville i gang og gøre mit bedste, at resten af gruppen slet ikke var strukturerede. Det var irriterende, at der altid kom undskyldninger for, hvorfor de ikke havde nået dét, som vi ellers havde aftalt. Jeg sagde intet. Eksamen var middelmådig, men jeg havde frygtet værre ud fra selve
processen. Næste semester måtte vi selv vælge, og jeg var lettet. Jeg valgte at gå i gruppe med mine venner og én, jeg ikke kendte. Igen endte jeg med at være den ambitiøse, og alting blev udskudt til sidste øjeblik igen. Jeg overvejede at være alene ved næste projekt, men de anbefalede, at
DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse. Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag. Husk at anføre navn, studieretning og semester.
man var i grupper, og jeg ville heller ikke ligne en, der ikke havde venner, eller en, som folk ikke ville være sammen med. Denne gang endte jeg i en projektgruppe med studerende, der ligesom mig, var strukturerede og fik lavet opgaverne. Det var befriende, og for første gang, mærkede jeg, hvordan gruppearbejdet virkelig fungerer. Jeg har dog lært meget af de projektgrupper, hvor det ikke fungerede optimalt. Jeg har blandt andet lært at samarbejde på kryds og tværs, og det tror jeg helt sikkert vil gavne mig på arbejdsmarkedet. Den viden og erfaring havde jeg ikke fået, hvis jeg var endt med at læse på Aarhus Universitet, så alt i alt synes jeg, at PBL er vellykket, og jeg ville ikke have været det foruden. Selvfølgelig har det været svært og frustrerende til tider, men det tror jeg også, at man lærer noget af.
Maj 2021
// agenda
13
AAU Update VIDEN FOR VERDEN: ØGET INVOLERING I STRATEGIIMPLEMENTERING Siden 2016 har Viden for verden udgjort sigtekornet for AAU’s strategiske udvikling. Det overordnede mål for Viden for verden er øget kvalitet i både forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration - mål der gennem en omfattende række af indsatser er blevet ført ud i livet, ikke mindst takket være bidrag fra medarbejdere overalt i organisationen. Dermed er der nu lagt et solidt grundlag for den næste strategiperiode.
AAU OPRETTER TASK FORCE MÅLRETTET INNO-MISSIONER 700 mio. kr. Det er beløbet, som Innovationsfonden har fået til opgave at fordele til investering i missionsdrevne grønne partnerskaber (inno-missioner) i løbet af 2021. AAU satser målrettet på at få del i midlerne og har derfor oprettet en tværdisciplinær task force på tværs af alle fem fakulteter.
14
Maj 2021 //
agenda
KUNSTFORENINGEN SKRAANINGEN SKYDER GANG I NY SÆSON Kunstforeningen Skraaningen står klar med nye kunstudstillinger, når AAU’s ansatte og studerende engang vender tilbage til campus. Foreningen opfordrer desuden AAU’s medarbejdere og studerende til at melde sig under fanerne, hvis de ønsker egne kunstværker eller hjemmesyslerier udstillet eller de blot kunne tænke sig at være medlem af Skraaningen.
MØD REDAKTIONEN
Daniela Weichselgartner
SKRIBENT Alder:
23 år
Studie:
Europæiske studier
Hjemstavn:
Obing, Tyskland
Personlighed:
nysgerrig, engageret, mange interesser
Drømmeartikel:
Innovative løsninger, i klimatisk øjemed
Daniela har intet ringere end en bachelor i journalistik, og drømmer om at arbejde med politik i europa. Daniela er endt i Danmark, da hendes kæreste er dansk, og så er hun fan af problembaseret læring (wupwup!?). Hvis du ser en forvirret ung kvinde, på din næste gåtur, er det sikkert Daniela. Hendes orientering og stedsans er så dårlig, at maps er hendes lifesaver. Derudover er hun dårlig til at sige nej, så hvis du gerne vil have en til at hente kaffe for dig, så skal du bare spørge Daniela. Daniela har været i praktik i Bruxelles under ‘International federation of journalists’, og ved rigtig meget om politik. Hvordan hun er endt i feltet, er lidt en gåde da Daniela holder af iskolde facts og at kunne sætte dobbeltstreger under facit. Dog finder hun det interessant, at man kan anskue problemstillinger fra flere forskellige vinkler. Alt i alt vil det sige, at hvis du savner en ven at diskutere politik med, eller en der gerne vil hjælpe med din PBL-eksamen, så er Daniela den du skal have fat i!
Maj 2021
// agenda
15
Endnu et slag for fo
AAU’er som generalsekretær i viden
16
Maj 2021 //
agenda
TEKST DIANNA KORSHØJ
orskningsfriheden?
nskabernes selskab Thomas Sinkjær er blevet valgt som ny generalsekretær for Videnskabernes Selskab og proklamerer, at han ønsker at skabe “frie rammer for forskerne at arbejde indenfor”, et argument, som forskningsfriheden allerede burde have sikret. I en pressemeddelelse pr. 29. marts 2021 fra Videnskabernes Selskab fortæller de, at AAU professor, Thomas Sinkjær nu skal tage plads i en stol, som før har huset navne som H.C. Ørsted, Japetus Steenstrup og Martin Knudsen. CV’et boomer og trods professoratet i neurovidenskab og teknologi, har han rødder, som strækker sig både ind i sundhedssystemet og grundforskning mere generelt. Med praksisnær forskning kan man sige, at den nye plads som generalsekretær tager en mere idealistisk rolle. Selskabet bryster sig ved at ville “styrke videnskabens stilling og fremme tværvidenskabelig forståelse”, hvilket også står tydeligt citeret fra Thomas i pressemeddelelsen: “Coronapandemien har igen med al tydelighed vist, at videnskab inden for alle faggrene er helt
essentiel for at skabe en god og tryg fremtid. Derfor er det vigtigt, at videnskab kommer højere op på den politiske dagsorden og helt essentielt, at Selskabet kan være med til at sikre gode vilkår for at valid videnskabelig viden bliver skabt i landet - og bragt i spil, både blandt beslutningstagere, i industrien såvel som blandt befolkningen.” Dette sigte er dog et, Selskabet har haft i nogen tid forud for Thomas’ nye titel. Med initiativer i almen-menneskelig øjenhøjde, debatter og adskillige samarbejdsfonde, bliver Selskabet til mere end blot et høj-akademisk, traditionsbundet, mørkt hjørne, som kun viger øjet ud over egne stepper, når dagene render ud for et siddende medlem. Selvom Selskabet i sig selv kan synes at have indrettet pladsen for
nytænkning og yngre medlemmer i den selvstændige underliggende enhed “Det unge akademi”, rækker moderorganisationen ud til den yngre målgruppe via både podcasts, Facebook og Youtube. Her finder vi ikke snørklede akademiske formuleringer, men emojis, talesprog og massere af begejstring. Professionalisme og den formelle distance bliver blot suffløse, når fx Marita Akhøj Nielsen (tidl. redaktør i Selskabet), viser Selskabets nye publiceringsplatform frem via deres søgefunktion: “Ej for søren. Pandemi! Det er da det mest aktuelle overhovedet. Er der noget på det?”. En klipning fra de manglende søgeresultater, som kun indeholder Selskabets egne publiceringer, en kort sidestilling til litterære flagermus, og jagten fortsætter. Videoen varer lige under et minut, men Maritas begejstring udfordrer i hvert fald min evne for at holde artiklens fokus om den stadig udfordrede forskningsfrihed. Artiklens indledende citat fra Thomas er i nogle aspekter måske allerede løst med Selskabets mere ‘moderne’ kommunikation, men “gode vil-
Maj 2021
// agenda
17
kår for valid ... videnskabelig viden” er et andet, og noget mere alvorligt perspektiv - Særlig hvis vi bringer professor emeritus fra KU, Heine Andersen, ind i ligningen. For ikke mere end to år siden udgav han bogen “Forskningsfrihed” med undertitlen Ideal og virkelighed. Bogen tager selve forskningsfriheden op til debat, hvor han på videnskabelig vis har undersøgt, om forskningsfrihed praktiseres den dag i dag, og er noget de frit og stolt kan bryste sig ved, som stolte danske forskere. Hvis du vil skånes for afsløringen af det generelle resultat, bør du stoppe læsningen nu, for (SPOILER ALERT) det korte svar er nej. Bogen portrætterer både den historiske baggrund, såvel som aktuelle udfordringer for forskningsfriheden, såsom mundkurve, forskningsmidler, ansættelsesformer, magtforhold og meget mere, og kan med sit evidensbaserede udgangspunkt påstås at være alt andet end blot et akademisk postulat. Selv skriver han i en artikel i Dansk sociologi om selve forskningsforløbet: “[...] når sandheden skal frem – har jeg også oplevet både åben og slet skjult arrogance, grænsende til surrealisme i enkelte sager, såvel som mere eller mindre direkte forsøg på at lukke munden på mig.” Forskningsfrihed kan begrebsafklares i en række af afskygninger, men hvis vi skal gøre det så enkelt som muligt, taler vi om friheden til at forske på bedst mulig vis, så forskningens resultater ikke lider under uhensigtsmæssige begrænsninger. Et lettere utopisk ideal, men et som er efterstræbelsesværdigt. Forskning vil altid have sine begrænsninger, om det handler om tilgængelige ressourcer, teknologi, relationelt virvar, adgang til et specifik felt, eller andet. Set i vores perspektiv som studerende, er et semesterprojekt trods forankringen i PBL altid en linedans mellem, hvad der er realistisk, og
18
Maj 2021 //
agenda
hvordan man løser en problemstilling, som dækker et videnskabeligt ‘hul’. Vi er kun studerende, og vi har kun èt semester, så vi må gøre godt med det, der er muligt. Den ‘rigtige’ forskning er ikke meget anderledes - Dog skal der også finde lønningskroner i forskningstiden, hvilket absolut ikke er uproblematisk ifølge Heine Andersen.
Når Thomas Sinkjær, den nye generalsekretær ved Videnskabernes Selskab, derfor går ud og fortæller, at han mener Selskabets rolle også er, at “sikre tydelige holdninger til balancen mellem basis- og konkurrenceudsatte forskningsmidler, [...]”, synes det at skabe ekko hos nogle af de problematikker, Heine bringer på banen i sin forskning. Ansættelsesforhold, habilitet og mere
står også for skud hos både Heine og Thomas, så både arbejdet og bestræbelserne hos Selskabet har lange udsigter, men hvis vi lytter til begge, er det ikke utopi. Der er vilje bag udtalelserne, og at flere AAU’er får sin gang blandt initiativerne, synes absolut en styrke. Universiteterne er kendt i folkemunde som elfenbenstårne; et fristed hvor lærde trygt kan krybe i ly for lægmand. Det er et billede på afstanden, som historisk er mellem akademikere og ‘almindelige mennesker’ - Dog også en afstand, som også var at finde mellem studerende og undervisere. Denne afstand blev dog formelt mindsket med Studenteroprøret i 1968 og efterfølgende styrelseslov på universiteterne, hvor studerende har medindflydelse på universiteterne. Traditioner er ligesom vaner svære at bryde, og nogle kan være godt indlejrede i universitetskulturen, hvorfor elfenbenstårnet stadig kan have sin plads i nogle kroge - Derfor har AAU med sine knap 50 år
på bagen, nok mere mulighed end andre, til at nytænke. Vi har problembaseret læring, innovative sjæle, og så at sige ‘fødderne solidt fæstnet i den jyske muld’. Selvom Videnskabernes Selskab ikke brillerer med antallet af AAU’ere, er nytænkningen allerede at finde, og ønsket om at gøre elfenbenstårnet til en lille murermestervilla ses tydeligt i Selskabets formidling. Men de kan ikke gøre det alene. Derfor rækker de ud til ‘almene’ forskere I håbet om, at videnskabelig viden bedre formidles i alle samfundslag, ved i efteråret at starte ‘Formidlingsakademiet’, som konkret udbyder kursus i denne type af formidling til forskere generelt. Derfor er det ikke kun Thomas, som får nye muligheder ved Selskabet, men også din underviser, som præsenterer god valid forskning i sin undervisning, men kunne bruge en håndsrækning for at din kammerat hjemmefra, og endda dine forældre, også kan få lov at forstå, hvad du egentligt laver i det der elfenbenstårn.
Maj 2021
// agenda
19
En sommer ful Hvad gør vi med det? KIRSTINE MARIE NIELSEN STUDERER KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER, 4. SEMESTER
20
Maj 2021 //
agenda
ld af måske’er Skoleåret er ved at gå på hæld, og tiden med overstået eksamener, øl, sol, rejser og varme nærmer sig i al hast. Sommeren 2020 var præget af Covid-19, og mange planer måtte omlægges, aflyses eller udsættes. Snart går vi sommeren i møde igen, måske den bliver anderledes? Bilen er blevet pakket, som skulle vi ud at rejse i en uge eller to. Der er en feriestemning over selskabet, som altid sitrer af forventningsglæde. Destinationen blev dog lidt anderledes, da sommerferien 2020 gik fra 3 uger i USA til 1,5 uge i sommerhus. Det var på falderebet, at planerne blev ændret, men det var alligevel en helt fantastisk uge. Der er altid noget ved sommeren, der giver en helt særlig følelse indeni - en følelse af frihed, af overskud, af forventning, men vigtigst af alt, en følelse af at leve i nuet. Lige netop det at leve i nuet har aldrig været vigtigere end i år. Igen i år er der lidt et spørgsmålstegn ved alle planer, der er intet, der sikkert, før vi er lige op til. Aldrig før har jeg hørt reklamer fra flyselskaber,
der reklamerer med muligheden for afbud, frem for den sol og varme, der venter på ferien. Det er blot én indikator på, at alt der planlægges til sommer bliver efterfulgt af et stort måske. Måske skal vi på festival, måske skal vi til Italien, måske skal vi kramme, kysse og hygge os. Det er svært at sige, hvad der præcis skal ske med sommeren, men det at slappe af, er jo nok det vigtigste. I skrivende stund, 24. marts 2021, har udenrigsministeriet en rejsevejledning, der lyder, at hele verden er skærpet fra ’orange’, alle unødvendige rejser frarådes, til ’rød’, som vil sige, at alle rejser til hele verden frarådes. Det betyder altså, at mange danskere må væbne sig med tålmodighed og begynde at dreje sommer-planlægningen i andre retninger. I stedet for at lede efter et sted at skulle rejse hen, så vil det måske give mening at blive hjemme for en stund. Det er for mig ikke nødvendigt at rejse sydpå, ned til solen og varmen, hvor man måske alligevel bliver ramt af rejse-stress.
Vi er nok mange, der kender det, at komme hjem fra ferie, og så virkelig trænge til nogle dages ferie. I år skal vi lade sommeren omfavne os i det omfang, der nu er tilladt. I stedet for at hænge med hovedet over at rejsen er blevet aflyst, så løft blikket og se alle de andre muligheder. Det danske land, og den danske natur er noget, der kan nydes i alle årets sæsoner. At kombinere dette med sommerens lune sind, venner, familie og dejlige stunder, så er sommerferien ikke helt fortabt. Der er noget smukt over det simple, og mange af mine bedste oplevelser er udsprunget fra de simple øjeblikke med de rette mennesker. Sørg for at bruge sommerferien på at koble af fra hverdagen, og nyd at du ikke skal sætte vækkeuret til kl. 6:00 alle hverdage. Tænk over de små ting, som gør dig glad, bring dem til live og udlev dine sommerdrømme i hjemligt lag.
KLUMME Maj 2021
// agenda
21
Hold hjernen aktiv
Inspirerende folk fra Aalbo Når sommerferien kommer, plejer de fleste af os at lukke og slukke for vores hjerner, rejse et varmt sted hen og slikke lidt sol, mens vi foretager os intet. Over det sidste år har vi tilbragt en del tid indendørs i vores hjem, mens vi arbejdede, studerede og bekymrede os om verdenstilstanden. Mange af os vil derfor gøre noget specielt ud af den kommende sommer, men hvor får man idéer fra? Bare rolig der har Agenda gode råd: vi har spurgt en håndfuld inspirerende mennesker med en forbindelse til Aalborg om at dele, hvad de gør for at holde hjernen aktiv sommeren over. Lad dette være din inspiration!
Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? I løbet af en ‘normal’ sommer bruger jeg en uge på camping med mine spejdere. 10 - 13- årige er altid gode til at holde mig kvik. Jeg søger også naturen og det at være udenfor – vandreture, havsvøming og at cykle vilde steder. Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren? Jeg ville elske at klatre mere - at overkomme en udfordring på en bjergside eller at klatre en rute kræver, at man er 100% tilstede.
22
Maj 2021 //
agenda
HANNE TANGE AAU PROFESSOR DEPARTMENT OF CULTURE AND LEARNING
v om sommeren
TELSE OLIVER ROTHWELL RSÆT OVE TE
KS TV
ER AD VO
org deler deres idéer Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? Om sommeren har jeg til dels behov for at strukturere min hverdag. Normalt danner deadlines, møder og politisk arbejde min hverdag, men ting går langsommere om sommeren. Det er rart, da jeg nyder at slappe af, men det kan hurtigt få dagene til at flyde sammen. Jeg har lært, at jeg skal være specifik med, hvad jeg vil om sommeren, ellers bliver det som de nytårsforsætter, der aldrig bliver holdt. Hvis jeg vil have en bog læst færdig, inden sommeren er ovre, så skal jeg begynde i den første uge. Jeg nyder også at løbe om morgen, inden det bliver for varmt. Det giver mig en god grund til at stå op tidligt. Jeg indrømmer gerne, at det ikke sker hver morgen, men det er okay. Ting behøver ikke være perfekte om sommeren.
RA KO VA
JACOB BLASIUS THOMSEN INTERNATIONAL OFFICER DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren? Sidste sommer var det umuligt at rejse, og jeg indså, hvor meget at se nye steder og møde nye mennesker betyder for mig. Jeg håber det bliver anderledes i år.
Maj 2021
// agenda
23
Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? Jeg elsker at rejse rundt i Danmark om sommeren. Jeg elsker ture til strandene ved kysten – både Øst- og Vestkysten – og nyder ellers bare de lange dage hvor solen først går ned ved 10-11-tiden om aften. Det er noget jeg virkelig elsker om sommeren. Især hvis der er godt vejr. Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren? Jeg elsker at fiske, og jeg tror ikke, det er bedst at fiske i søer om sommeren i Danmark. Generelt tror jeg at fiske i havet på en sommerdag med en forberedt ’madpakke’ – et måltid tilberedt hjemmefra, med en øl og en god ven er forbløffende.
MIGUEL SOSKA OLIVEIRA PROJECT COORDINATOR, INTERNATIONAL HOUSE NORTH DENMARK
Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? Jeg elsker at gå lange ture i skoven uden musik eller podcasts i ørerne. Lyden af fugle og bladenes raslen får mine tanker til at vandre, og jeg begynder at reflektere over de gode ting i mit liv. Det er en meget afslappende aktivitet, og dertil kommer, at jeg får gået dagens skridt. Jeg elsker også at male, da det fremmer min kreativitet, og det gør mig meget glad. Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren? Når jeg tænker på at holde min hjerne aktiv, så tænker jeg over, hvad der kunne være sjovt at lave. Som f.eks. at gå til musikfestivaler, danse natten væk eller at lave noget kreativt med mine hænder som at male eller tegne. Hvis det var muligt at kombinere de to ting, ville det være cool.
24
Maj 2021 //
agenda
NADISSA HAYNES-PEDERSEN STUDENT OF PÆDAGOGI AT UCN HJØRRING, FILM DIRECTOR
Hvordan holder du hjernen aktiv om sommeren? Som en del af redaktionen, arbejder vi jo også hen over sommeren, men her er der ofte mulighed for at give lidt mere tid til kreativitet og inspiration. Uden forelæsninger og eksamener er det nemmere at lege lidt rundt med nye idéer og kreative indspark. At kunne koncentrere sig om ét fokus synes jeg ofte giver friheden til at slå sig lidt løs. Hvad er noget, du gerne vil gøre, eller synes er rimelig sejt at gøre for at holde hjernen aktiv om sommeren? Jeg giver mig hen til leg! Det hjælper nok at jeg har børn, men selv mit voksen-jeg får julelys i øjnene når svømmepølen bliver sat op hver sommer. Trampolinen og lejrbålet spiller helt sikkert også en central rolle i den luksus det lige pludselig er, når jeg tillader mig at gemme mig ind i mørket på kontoret for at nørde lidt – Hvilket i disse dage føles som alt andet end luksus.
DIANNA KORSHØJ CHEFREDAKTØR AGENDA
Maj 2021
// agenda
25
Sommer i Danma
Hjemlandet har også sin char
Sommerferien er altid forbundet med en masse aktiviteter i diverse afskygninger. Det bliver måske lidt anderledes i år, da mang være nødsaget til at blive hjemme i Danmark. Er du i tvivl om, hvad en dejlig dansk sommer kan bringe, så læs med her og bliv in
Gå på jordbærjagt og find de bedste danske jordbær. Nyd dem senere med mælk, eller fløde, og en lille ske med sukker.
Tag på picnic! Pak en lækker kurv, tag en du kender under armen, og hop afsted til en lækker frokost i den danske natur. Pak tasken og tag en tur i sommerhus. Frem med grillen, skumfiduser, øl, vin og godt humør. Find noget godt selskab og brug nogle dage i sommerhus.
26
Maj 2021 //
agenda
ark
rme!
Er du til natur, så er der mange vandreruter i Danmark, som kan udforskes. Du kan tage afsted i så mange dage, du vil, og du kan gå lige præcis den distance, du ønsker. Det er en skøn måde at opleve Danmark på, og så får du massere af motion og vind i håret.
ge kan nspireret.
Find dit indre barn og lav en drage. På samme vis som dengang du gik i SFO, frem med saksen og skab en drage, som du efterfølgende kan give luft under vingerne udenfor.
Hold en privat festival i haven med dine mest festlige venner. Tag jeres telte under armen, lad øllen stå i solen og tag nogle dage i haven, hvor musik, fest og farver er i højsædet.
Det danske land er fyldt af campingpladser, så hvorfor ikke tage et smut på camping med familie og venner. Der er ofte muligheder for forskellige aktiviteter på pladserne, så der kan både blive badet og spillet minigolf.
Maj 2021
// agenda
27
Brug en dag på stranden! Pak strandtasken, solcremen, noget koldt at drikke, og drag mod den nærmeste strand. Hvis det bliver en heldagstur, så hiv engangsgrillen frem og spis aftensmad i sandet.
Lav en madklub med nogle venner. Så kan I hen over sommeren skiftes til at lægge hus til, planlægge oplevelser, lave middag og andet sjov og spas. Det er en god måde at komme hinanden ved og lære hinandens hverdagsrammer bedre at kende.
Der findes mange åer i Danmark, så brug en dag i en kajak i solen. Smør en sandwich, pak en masse vand og nyd de rolige omgivelser, der findes i Danmarks natur. Hvis det bliver for kedeligt at høre på fuglene, så smid en podcast i ørene og slap af på vandet.
28
Maj 2021 //
agenda
Jokes Alle børnene sk ulle til eksamen, undta get Hans, han gik til da ns.
Ha, ha og på t e n e n r Alle bø get Nikoa t d n u n strande ccine. a v n e g in ik line, hun f
He, he Alle børnene flirtede undtaget Malu, hun var bange for #metoo
i h , i H
Ha, ha
Birgithe Birgithe Birgøje, havde en beskidt trøje, Så begyndte hun at panikke, Men det behøvede hun slet ikke, For kameraet var slukket
Hvem er det, der banker? Det er Peter Ank er, Hvem er det der lukker op? Døren er låst! G å hjem!
Hi, hi
Maj 2021
// agenda
29
www.aalborgzoo.dk
rts 27. ma
Brug Zoo som din egen baghave
tober - 24. ok
20%
r r a b a t f od e * n studere
* Rabatten gælder billetter og årskort ved fremvisning af studiekort.
Bliv klog på fortidens dyreliv i udstillingerne Back to the Ice Age og Extinction. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter, hvor målet er at sikre sunde og levedygtige bestande af dyrene, som kan danne godt grundlag for kommende generationer.
30
s e m me
Maj 2021 //
agenda
Maj 2021
// agenda
31
Det sørme, det sandt, december det sommer
På gensyn til september!
