DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // November 2021
B a
l a g a n c e n g
Kære læser
De studerendes blad på Aalborg Universitet
Sociale medier, eksamenspres og erkendelsen af stress er bolde flere og flere af os skal jonglere i denne måned, så er det overhovedet muligt at trække stikket helt?
November 2021 17. årgang nr. 7
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK
Kan du fx holde koncentrationen når du skriver projekt eller stemmer online til univalget? eller ender du som mange af os andre, med en bitttersød fornemmelse, når du igen havner i algoritmernes varme interessearme? Balancen mellem underholdning og alvor kan være svær at finde, og i dette nummer går vi balancegangen sammen.
LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
Så når du skal ned til stemmeboksen for vores del af landet d. 16., så husk at nyd det skønne, kølige efterårsvejr, og farverne på træerne, eller slå allerede nu op på side 4 hvor Emma fortæller, at vi også skal huske at acceptere, at vi ikke altid kan nå det hele.
TEKST // DIANNA KORSHØJ EMMA KRISTENSEN FREDERIKKE SOFIE TAST HEIDI GRAM WALLIN MELISSA ROLLE BECH MADSEN SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
Rigtig god læselyst
KORREKTUR // HIFSA IBRAR CHAUDHRY FOTOGRAF // BERTIN ARPAC
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
OPLAG // 3000 STK.
TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
REDAKTIONEN BERTIN ARPAC
DIANNA KORSHØJ
EMMA KRISTENSEN
HIFSA IBRAR CHAUDHRY
KIRSTINE NIELSEN
MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
MELISSA ROLLE BECH MADSEN
MIKKEL PEDERSEN
SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
04
T IK TO KS E N ORM E I N D F LY D E L S E
08
K Æ RLIG H E D E LLE R KØ D MA R K E D
12
PROJ E K T B A B Y
14
LÆ S E RB RE V
POSITIVT OG NEGATIVT! TINDER: KØRDMARKEDET FOR ESKAPISTER?
08
DE FØRSTE UGER
14
SEND REGIONSRÅDET PÅ PENSION
AAU 16
LA N G T F RA C H RIST I A N S B O R G T I L D I MI TT E N D
19
VID ST E D U?
20
E K S A M E N S PE RIO D E N
23
A AU UPDAT E
24
RA M T PÅ ID E N T IT E T E N
19
HAR POLITIKERNE GLEMT HVORDAN DET ER AT VÆRE UNG?
DIN HOLDNING GØR EN FORSKEL SÅDAN SKABER DU DEN BEDST MULIGE EKSAMENSPERIODE TRE HURTIGE
20
KLUMMME: ERKENDELSEN AF STRESS
UNDERHOLDNING 2 6 - 3 1
NOVEMBER ‘21
MÅNEDENS AGENDA
Samfund
28
W IN T E R IS C OM IN G KOLDE BILLEDER
JODEL
NÅR STEMNINGEN BLIVER ANONYM
_A AUM E M E S
TIL DIG DER GODT KAN LIDE AT GRINE
30 26
TikToks e Vi kender alle sammen Facebook, Twitter, Instagram og andre lignende sociale medieplatforme, som generelt er meget accepterede og integrerede i vores individuelle liv og hverdag – men du har nok også hørt om den forholdsvis nye platform: TikTok. TikTok har taget verdenen med storm med over 600 millioner aktive profiler, som i gennemsnit bruger 52 minutter på platformen dagligt. For mange er TikTok ofte punchlinen i en joke omkring Generation Z eller ”zoomere”, men man kan ikke undgå det faktum, at TikTok er en platform, som har enormt meget indflydelse og samtidig er særdeles vanedannende – men hvad er det, som TikTok kan, som de andre platforme ikke kan?
27. november 2021
MARTIN JENSEN
ME, MYSELF, LIVE Martin Jensens energiske live DJ-performancekoncerter skabt under koncertkonceptet Me, Myself, Live rammer AKKC lørdag den 27. november. - Det bliver et show med adskillige scene-elementer og et ekstremt tætpakket DJ-performance-set med super sindssyg energi. Jeg glæder mig til, at vi skal ud på den anden side igen - nu er der forhåbentlig fest!, siger Martin Jensen.
4
Se mere på akkc.dk
enorme indflydelse Positivt og negativt Min egen oplevelse af TikTok minder nok om mange andres, jeg hørte om appen fra mine venner, og var af den overbevisning, at det egentlig mest var amerikanere og 12-årige danske børn, der dansede til populære sange, som dominerede appen – men jeg blev meget hurtigt bevidst om, at denne fordom ikke var gældende. Jeg downloadede appen lidt ironisk og som en joke, men blev hurtigt en del af de 600 millioner aktive profiler. Jeg var i starten pinlig over mit TikTok-forbrug, men det er efterhånden blevet mere accepteret blandt danske unge – også selvom det stadig kan være tabubelagt, at man er en aktiv TikTok-bruger i andres øjne. Men hvis TikTok ikke blot er en platform for 12-årige, der danser, hvad er det egentlig så?
TikTok crash-course
Det, der i høj grad adskiller TikTok fra andre platforme som Twitter, Facebook og Instagram, er, at man fra det øjeblik, man åbner appen for første gang, bliver bombarderet med stimuli. En platform som Facebook er eksempelvis ikke spor spændende eller stimulerende, før man får tilføjet nogle venner og begynder at like forskellige sider. Det samme gælder Instagram og Twitter, som ikke byder på så meget, før man begynder at følge folk. På disse platforme er ens venner og dem man følger omdrejningspunktet,
TEKST SOFIE ROSENKRANTZ HANSEN
men dette er ikke tilfældet på TikTok. Det første man ser, når man åbner TikTok-appen, er en startside kaldet ”For You” eller ”#fyp”, hvor man bliver mødt af en uendelig strøm af videoer, som appen sammensætter på baggrund af den gældende brugers interesser frem for følgere eller venner, som karakteriserer mange af de andre platformers algoritmer. Dette betyder også, at TikTok holder øje med os fra det sekund vi begynder at benytte appen, og der tages noter omkring hvilke slags videoer, vi ser ud til at kunne lide, og hvilke vi ikke bryder os om. Dette bidrager til den meget afhængighedsskabende effekt, som TikTok har, for hvem vil ikke gerne se på indhold, man er sikker at synes godt om, uden man overhovedet behøver at tage stilling til det? Måden hvorpå man laver en TikTok, er egentlig meget simpel, man vælger en såkaldt ”Sound”, som er forskellige lyde - ofte populære sange. Herefter begynder man at filme, og når man er færdig med sin TikTok, uploader man videoen til sin profil, og hvis man er heldig, ender ens video på den fornævnte #fyp. Denne For You-side er alfa-omega på TikTok, i og med, at det er det første, man ser,
Fortsættes på næste side
November 2021
// agenda
5
når man åbner appen, hvilket betyder, at der bliver kæmpet internt mellem indholdsskabere for at få sendetid derpå. For nogle kan denne For You-side være livsændrende, karriereskabende og deres nye primære indkomstkilde, men for andre er det bare en sjov oplevelse, som egentlig ikke har en større betydning udenfor TikToks rammer. Hertil kommer de forskellige TikTok ”trends” og ”challenges”, som kan indebære alt mellem himmel og jord, og som oftest har et tilhørende hashtag, der hjælper dem, der tager del i trenden med at komme på #fyp, og
dermed få flere visninger. Det er nemt at være TikTok-bruger, og det er lige så nemt at være indholdsskaber.
#dansktiktok, Jantelov og fællesskaber
Som et resultat af TikToks For You-side og måden hvorpå appen samler data omkring ens præferencer, er der opstået forskellige “sider” af TikTok. Det vil sige, at hvis du eksempelvis elsker at se mange rengøringsvideoer, så viser TikTok dig endnu flere af den slags videoer i træk, og dermed kan du sige, at du i øjeblikket er på ”#cleantok”. I Danmark har vi vores helt eget svar på dette, hvilket som regel bliver kaldt ”#dansktiktok”. Den danske side af TikTok er ikke ligefrem et behageligt sted at befinde sig, da det er et sted domineret af negativitet og hadebeskeder. Hvis man scroller frem og tilbage under hashtagget, eller hvis der bare tilfældigvis kommer danske TikToks frem på ens For You-side, kan man hurtigt opfange, at den generelle konsensus blandt de danske TikTok-kommentatorer er, at man ikke skal tro, at man er noget. Det ser ud til, at Janteloven hersker i et stort omfang på den danske side af TikTok, hvor forskellighed heller ikke er noget, der ses positivt på. Det er næsten lige meget, hvem personen, der poster en TikTok er; dem, der sender hadebeskeder, føler næsten altid, i alle situationer, at de har det rette incitament til at sende en ondsindet besked. Der er mange danskere på TikTok, som har
6
November 2021
// agenda
forskellige diagnoser, og som er blevet udsat for mobning hele deres liv, og det er nok disse personer, som ofte er de største ofre for negativiteten på dansk TikTok. Det går dog også ofte ud over personer, som udseendemæssigt eller holdningsmæssigt adskiller sig fra majoriteten, men det kan også være almindelige danske unge, som laver en TikTok som tidsfordriv, der bliver bombarderet med disse slags beskeder. Der er stort set ingen, der kan undgå det. Det bidrager til en meget negativ side af TikToks algoritme, da man i højere grad, end på andre sociale medier, bliver eksponeret over for forskellige mennesker frem for blot ens følgere. Min generelle opfattelse er, at mobning ikke sker i så stort et omfang på eksempelvis Instagram, da dem man interagerer med ofte er ens venner, hvorimod interaktionen på TikTok ofte foregår med fremmede personer.
"
... på d side kan det så vanedann
På trods af den meget negative tone på især #dansktiktok, har TikTok også positive sider, som kan have en positiv indflydelse på andres liv. I og med, at TikTok er så bredt, og at der er så mange forskellige sider af appen, bidrager det til en masse små fællesskaber, med enten almindelige eller specifikke og obskure interesser. Jeg tror helt klart, at mange har fundet et fællesskab på TikTok med mennesker, de kan identificere sig og fordybe sig i deres interesser med. TikTok kan på den måde være en god
ting for folk, der ikke nødvendigvis har et socialt netværk, som de deler holdninger, interesser og andet med.. Vi har allesammen brug for at føle os forstået, og at vi kan relatere til andre mennesker, derfor tror jeg, at det er en god ting, at man nu kan gøre det på platforme som TikTok, hvis man ikke har den mulighed i det virkelige liv. Dette kan dog også tage overhånd, hvilket er set på TikTok før, hvor større fællesskaber får overtalt mere uvidende individer til at gøre ting i det virkelige liv, som egentlig anses som værende farligt - så bliver det lige pludselig til en mere kultisk oplevelser, frem for et godt fællesskab, der bidrager positivt til ens liv. Men dette sker heldigvis, så vidt jeg er bekendt, i meget små omfang. De fleste fællesskaber på TikTok er bygget på fælles interesser og ønsket om at dele ud af sin viden indenfor diverse områder.
den anden t være ret nende
Hvad er det så, at TikTok kan?
Det er tydeligt at se, at der både er negative og positive aspekter ved TikTok. Den måde TikTok er bygget op på, med en algoritme, der hele tiden holder øje med en, er ret dualistisk. På den ene side er det positivt, at man kun får de ting at se, som man rent faktisk bryder sig om, men på den anden side kan dette kan også være ret så vanedannende. Noget helt andet er også, at TikTok gemmer ens data, hvilket også har været meget oppe at vende i medierne, næsten siden appen kom uden for Kinas grænser. For mig er TikTok nok lidt et spørgsmål om at tage det sure med det søde, selvom det måske er
en meget forenklet opfattelse. Jeg synes, at det er trist at se, at der i de danske fællesskaber er så meget negativitet, men i de fleste tilfælde er det heldigvis ikke der, min For You-side sender mig hen. Jeg synes, at TikTok er rigtig god tidsfordriv, hvis man ikke overgør det, og jeg bruger det selv meget til eksempelvis opskrifter. Jeg tænker ikke så meget på det med stjålne data - selvom jeg måske burde - da jeg tror, at det er svært at undgå lige meget hvilken platform, man bruger. Man har jo heller ikke lyst til at være sociale medier foruden. Jeg ved ikke, om jeg direkte bør anbefale, at man benytter TikTok, når der er så mange negative aspekter, og endda konsekvenser ved at bruge appen. Jeg vil dog sige, at ud fra appens opbygning, kan den mere end eksempelvis Facebook og Instagram, og det tror jeg også, at mange af de 600 millioner andre brugere, vil være enige i.
November 2021
// agenda
7
Kærlighed elle
Tinder: K Tinder er, efter alt at dømme, blevet et folkeeje; noget vi alle har og bruger ihærdigt, men ikke snakker om. En lukket klub for de tilmeldte, som sætter rammerne for den moderne, diDer er fordomme nok omkring Tinder og ikke mindst det “kødmarked” (Spørgeundersøgelse på Instagram), som benytter sig af datingappen. Spørgsmålet er, om denne generelle fordomsdiskurs påvirker måden, hvorpå man dater på Tinder? Og med en antagelse om, at man kan finde ægte kærlighed på mediet, hvordan kan man da “nudge” sin profil, så man finder den eneste ene? Spørger man sociologen Ulrich Beck, så lever vi i dag i et risikosamfund. Med begrebet ‘risikosamfund' mener han, at den sociale individualisering har medført en omfattende frihed til at vælge selv. Friheden sætter krav til os selv, og vi kalkulerer i højere grad hvilken risici vi tager eller udfaldet af en handling. Da verden er risikofyldt og dermed farlig, giver dette grobund for en opblomstring af risikofrie platforme, som vi eskaperer ind i. En hurtig undersøgelse via Instagram, hvor jeg stillede spørgsmålet: “Hvad forbinder du med Tinder?”, bekræfter Bechs teori. På Tinder kan vi trygt iscenesætte os selv, så
8
November 2021
// agenda
onlineartikel
er kødmarked
Kødmarkedet for eskapister? TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST
billeder, sangtitler og biografi-tekst lever op til den polerede person, vi ønsker at være. Skal vi lytte til svarene fra Instagram, kan vi nemlig “skjule [vores] sande identitet gennem opstillede billeder” . Dette giver således afkast på selvtillids-barometret, da man “bliver bekræftet i sit udseende”.
Rygte eller realitet?
Tinder er ikke kun det kødmarked, som det har rygte for at være, mener Mille Vinther, sociologistuderende på Aalborg Universitet. Det har også potentiale i den forstand, at der overraskende nok findes ordentlige mennesker derinde, fortæller Mille:
“Det er sjovt du siger det, for overvægten af folk, der spurgte, om man ikke skulle tage en kop kaffe, de var ihvertfald 26-27 år plus. Hvor dem, der var under, var mere tilbøjelig til bare at ville knalde. Det er en bred målgruppe; der kan både være den ene slags, men der kan eddermame også være den anden slags! Jeg tror grunden til, at den har fået et rygte, som værende en knalde-app, er, at overvægten helt klart bruger Tinder, som Netflix n Chill eller ‘mangler-nogen-at-sove-med’ -app”.
gøre handling ud af dem hun møder på mediet. Hun mener derfor selv, at hun sidder i en overhåndsposition, da hun hverken mister eller giver noget af sig selv ved at udføre sine små eksperimenter.
Mille har en kæreste og har ikke tænkt sig at
Generation Z er vokset op i en usikker tid; kri-
Digital facade
Mille mener, at den digitale dating kommer som følge af, at Generation Z er en følsom generation, og derfor ‘gemmer’ sig bag medierne for ikke at blive såret.
“Ja, det lever op til sit rygte om at være en Netflix n Chill-app, men det lever faktisk også op til, at man godt kan få en date med folk. At der faktisk er ordentlige mennesker derinde” Mille har i sin fritid lavet små eksperimenter på Tinder, hvor hun bl.a. undersøgte om der var en tendens til, at samme type af fyr matchede med hende, og hvordan det påvirkede hendes antal af matches at skrive en profiltekst. Nysgerrigt spørger jeg, om Tinder er udtryk for, at datingkulturen har mistet sin gnist? At man ikke tør date ansigt-til-ansigt mere, og at man derfor mødes bag en skærm - for at skærme sig selv fra en potentiel afvisning...?
Fortsættes på næste side
November 2021
// agenda
9
gen buldrer i Østen, verden har gennemgået en stærk digitalisering, og vi ser en frembrusende diagnosekultur i Vesten. Alt dette, mener Mille, har påvirket generationen til at gemme deres følelser væk og sætte en facade op for at beskytte deres følelser. Det betyder derfor ikke, at det er umuligt at nå ind til mennesket bag denne generation, men det kræver en anden tilgang. Tinder er således et produkt af kulturen, konkluderer Mille, fordi det er nemmere og fordi vi ikke behøver at udlægge os selv:
“Det handler rigtig meget om tilgangen til de forskellige mennesker. Hvis du kun søger folk på din egen alder (Generation Z), så skal man bare lige ‘bag om’ den der digitale facade” Tinder kan dermed anskues som et værktøj eller en platform til at stifte kontakt med andre mennesker, og bryde med den digitale facade. Det kræver dog at turde bevæge sig ud fra den digitale arena og lade sig blive skydeskive for sin egen profilering af sig selv.
Forbrug-smid-væk kultur
Det at date betyder, at man ser ét menneske flere gange. Det betyder ikke, at man skyder med spredehagl til bootycalls kl. 03:47 en lørdag morgen. At date, og hermed investere tid og tålmodighed i at lære én person at kende, er blevet en sjældenhed i dette risikosamfund, mener Mille: “Jeg tror, at det i dag er nemmere at sige: jeg vil ikke noget, jeg vil bare gerne knalde! Frem
for at sige: jeg vil rent faktisk gerne lære et menneske at kende. Det tror jeg har noget med facade og følsomhed at gøre”. Vi lever i en kultur, hvor mulighederne er utallige, og hvis du har et flot fjæs, eller er god til sjove icebreakers, så står potentielle partnere i kø på Tinder for at date dig. Det kunne jo ikke være bedre! Vi fitnesser og finesser kroppen til ukendelighed, og giver den hele armen med charmen i Sunny Beach - alligevel er antallet af enlige i Danmark rekordhøjt, og vi bliver til stadighed mere ensomme. Så måske er det, at have mange matches ikke ensbetydende med større chancer for at møde den eneste ene? “Jeg tror, at faren ved Tinder, det er, at det virker som om, at du kan vælge og vrage. Og hvis du har en bagtanke om, at du vil noget mere seriøst, så clasher den der ‘jeg kan vælge og vrage’-mentalitet” fortæller Mille. Vi er komplekse mennesker, som bliver betaget af andre mennesker med substans. Måske er
Milles gode råd til Tin Profiléring: • Vælg ét billede af dig selv, gerne et portræt • Det er ikke en gætteleg! Et billede af dig selv, ikke alle dine flotte venner • Ærlige billeder: Det kan være for intimiderende, hvis du er for glad/fester hele tiden
10
November 2021
// agenda
Profilteksten: • “Søger kun seriøst” - Kan også skræ (alle de ikke-seriøse typer) • Skriv noget, som er personligt eller det leder op til, at folk kan svare på indkøbsliste! • “Jeg er en person på farten” - Bety interesseret i det seriøse • “Jeg er fest og farver, og jeg er aldr sammen med” - Betyder at, du ikke og helt ærligt: ingen kan have det g
det at kategorisere og bedømme andre ud fra en Tinderprofil, at negligere og kompleksitetsreducere mennesket til at være point i et spil? Tinder emmer med fristelser lige om hjørnet og ligner nærmest et tidsfordrivende spil, som hypnotiserer brugerne til konstant at jagte det næste match. Og med et swipe og et *pling* opnår du den selvbekræftelse og status, som en partner ellers ville have givet dig.
snakke om! 3. Hvis du vil møde nye mennesker, så kræver det også at du er modig og tør åbne munden! Og det kræver at være modig nok, til at henvende dig til personen, om det er mundtligt eller over sociale medier… Det kræver rigtig meget mod at møde en, som ikke lige ligger til højrebenet!
Men det er ikke ensbetydende med, at Tinder ikke har potentiale; du skal ikke leve i ensomhed, blot fordi din generation har evakueret sig ind bag skærmen.
Ret ryggen, fat modet og gå i krig for kærligheden.
- Mille Vinther har råd for det! 1. Hvis du er tålmodig nok, så kan du godt finde kærligheden på Tinder 2. Hvis du vil møde en person, som du gerne vil lidt mere end at knalde eller drikke kaffe med, så gå til dine venners venner - for der har i altid et udgangspunkt at
Kort om Generation Z • • • • •
Født mellem midt i 90’erne til slut 00’erne. Højere uddannelse, mere stressede og deprimerede. Mindre risikovillige (mindre druk, stoffer, hurtigere igennem uddannelse, senere børn osv.) Har mange relationer og tilstedeværende kommunikation. De ser ofte sig selv som loyale, omsorgsfulde, ansvarlige, men ser andre ligesindede som spontane, eventyrlystne og nysgerrige.
Læs mere i “Generation Z Goes to College” (2015) af Corey Seemiller og “Digitale indfødte på job” (2015) af Søren Schultz Hansen
nder-profilen:
æmmer en del væk
stedsrelateret, da å det - Men ikke en
yder, at du ikke er
rig kedelig at være e vil noget seriøst, godt hele tiden
Daten: • Spørg om kaffe, ikke øl i Gaden. - Det ligger også op til, at I kan sidde tæt og hviske hinanden i ørerne - Ifølge platformen iNudgeYou, skal du sidde på kvindens højre side Husk på: • Man må altid unmatche • Giv følelserne tid
November 2021
// agenda
11
Projekt baby
12
November 2021
// agenda
O V E R L E V E L S E!
Uge 2
En decideret tilstand af ren og skær rå reptil-agtig overlevelse. Jeg havde ingen reflektion, ingen produktive tanker, ingen lyster og ingen behov udover de basale. Det eneste der foregik i mit hovede var panik… Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg nogle gange lå grædende i min seng og instinktivt vuggede mig selv og kæmpede imod tanken om at løbe væk, løbe uden at se mig tilbage! Dette på trods af den enorme kærlighed, jeg havde til det lille menneske, hvis tilstedeværelse i mit liv, forvoldte mig så meget lidelse. Mit liv har bestemt ikke været nogen dans på roser, men denne periode er klart det hårdeste, jeg har gennemlevet.
Okay, hvad gør vi?
Uge 3
Som vi så i sidste måned, kan overvejelserne om at få et barn som studerende være mange, og vi har haft den fornøjelse, at have den pludselig højgravide skribent Heidi på redaktionen. Hun nåede ikke kun at levere nogle fantastiske artikler, men har også skrevet sig ind i det helt særlige univers, man bliver en del af, når en lille baby bliver en del af ens liv. Hun har derfor givet os muligheden for hudløst ærligt, at komme helt ind bag facaden i rollen som mor, hvor du her kan læse om de første magiske uger med masser af kærlighed, frustrationer og flere spørgsmål end svar.
Uge 1
De forste uger
TEKST HEIDI GRAM WALLIN & DIANNA KORSHØJ
Det går da meget godt?!
Overlevelsestilstanden fortsætter over i uge to, men ikke længe. Jeg begynder så småt at få min forstand og refleksionsevne tilbage. Stille og roligt kommer der en my overskud og overblik og derfra kan vi begynde at arbejde os hen imod nogle strategier, som er mere hensigtsmæssige end bare at tåge rundt og sørge for familiens overlevelse.
Overskuddet er for alvor kommet tilbage. For første gang føler jeg en ubeskrivelig ømhed, når jeg kigger min lille søn i øjnene og for første gang er det positive følelser, der dominerer mit sind. Samtidig har jeg en følelse af, at jeg har total styr på det hele.
Nu troede jeg lige...
Uge 6
Man kan måske sige, at honeymoon-fasen - uden at den har været specielt honeymoon-agtig - er ovre og bevidstheden om virkelighedens realiteter begynder at melde sig. Hvor jeg i uge 3 var præget af en selvforståelse af, at jeg havde tjek på det, blev uge 4 en hård uge, hvor jeg i den grad tvivlede på mig selv. Pludselig kunne jeg huske alt, hvad jeg har lært i psykologi om spædbørns udvikling og blev overbevist om, at Vilbert ikke fik nok nærvær, øjenkontakt og tryghed. Jeg fik en ide om, at jeg var i gang med at omsorgssvigte mit barn - lave uoprettelig skade på ham - ødelægge ham. Jeg tror det startede, da vi besluttede, at han, i en alder af 3 uger, skulle ind og sove i sit eget værelse. Årsagen var, at jeg sover meget let og Vilbert larmer utrolig meget, når han sover, så jeg fik simpelthen ikke noget søvn med ham i soveværelset. Jeg faldt i ‘jeg er en dårlig mor’- fælden ved tanken om, at han skulle ligge alene på sit værelse - dette på trods af, at han sover alene i barnevognen om dagen… Vi snakkede med sundhedsplejersken om det og hun kunne slet ikke se noget problem. Og hey både Vilbert og mig sover nu om natten. Alligevel var det altså katalysator for en storm af usikkerhed og følelser af, ikke at være god nok. Her i uge 5 er det ikke helt ovre og stadig noget, jeg har fokus på at bekæmpe.
Fuck... Shit… NEJ! NEJ! NEJ! Hvordan kan…. Sådan her skal det ikke være... Er det stress? Er det en fødselsdepression? Jeg ringer til sundhedsplejersken … Okay søvn… Jeg skal have mere søvn… Jeg lægger en plan!
Uge 5
Uge 4
FUCK!
Jeg har i et par dage haft en kæmpe frustration over, at Vilbert har ændret adfærd - til det mindre medgørlige. Det viser sig mest af alt ved mindre søvn, mere klynk og større behov for at være hos os. Det er hårdt, da jeg er alene om ham de fleste timer af døgnet, hvorfor jeg ikke får meget søvn og hvile. I skrivende stund har jeg sovet 3 x max 1 time det sidste halvandet døgn. Men nu har jeg lige, med hjælp fra en veninde opdaget, at det er et led i hans udvikling. Det er et såkaldt tigerspring, som kan sammenlignes med digitale opdateringer. Babyen får simpelthen et sæt nye features, som den skal vænne sig til og lære at bruge, hvilket påvirker den og dens adfærd. Ligesom det tager tid at opdatere computere og mobiltelefoner, tager det også tid at opdatere en baby. Man skal ofte igennem en periode, hvor babyen ikke umiddelbart virker som den skal, hvorefter der er nogenlunde ro på, indtil den næste opdatering kommer. Da jeg læser om det første tigerspring kan jeg se, at hans ændrede adfærd passede præcist ned i ‘skabelonen’. Du ved, ligesom når du finder den perfekte teori, der passer perfekt på din data og som forklarer din problemstilling. Det er så stor en lettelse! I dette tigerspring er hans sanser blevet udvidet. Hvor han før kun kunne se 20 cm frem og grå toner kan han nu se længere og i farver. Der sker også noget med høresansen. Så nu sidder jeg med en følelse af at glæde mig til at lære min nye søn at kende og ikke mindst vise ham verden.
Læs med i næste uge, hvor vi får indsigt i 7. uge: Aftabuisering og Heidis praktisk guide til Do’s and Don’ts i håntering af en lille ny baby. November 2021
// agenda
13
Læserbre
Send regionsrådet på pens
Læserbrev indsendt af Phillip Sperling, medicin, 11. semester & Helena Palsgaard, Psykiatri, 7. semester 14
November 2021
// agenda
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det kommer forhåbentligt ikke som så stor en overraskelse. Til gengæld overraskede det os begge, da vi fandt ud af, at gennemsnitsalderen i Regionsrådet kun er et stenkast fra pensionsalderen - nemlig 64 år! Man sidder nemt tilbage og spørger sig selv: “Jamen hvem repræsenterer så egentligt mig?” - og med god ret. I vores nuværende regionsråd er der ingen medlemmer under 30 år til trods for, at aldersgruppen 18 til 30 udgør 20% af stemmeberettigede! Men hvad betyder det så, om vores
regionsråd afspejler os aldersmæssigt? Et stort emne som ofte skilder generationerne imellem er klima og mijlø, som de fleste af os unge vægter højt. Derudover vil unge kandidater i langt højere grad være tilbøjelige til at have de emner, som vi beskriver herunder, nært. Det er det smukke ved det repræsentative demokrati – at man kan finde nogen til at repræsentere en, som er samme sted i livet som en selv. Derfor håber vi, at I vil hjælpe med at gøre jer hørt og stemme på nogle af os unge kandidater!
ev
sion! mulighed for at tage del i mange grønne projekter; har du fx set brintbusserne her i byen eller besøgt Naturmødet i Hirtshals? Regionen kan også se indad og arbejde mere på sin egen miljøbelastning og sine miljømål for fremtiden, men det kræver, at vores regionsråd vil anerkende vigtigheden af omstillingen og tage ansvar herfor.
Når man siger region, vil de fleste nok tænke på det store byggeri i baghaven til universitetet - det nye supersygehus. Men regionen er så meget mere end det. En nærliggende ting for de fleste studerende er Nordjyllands Trafikselskab, hvor regionen har stor indflydelse og blandt andet bestemmer, hvor busserne skal køre, hvor ofte de skal gøre det og hvad billetterne skal koste. Derudover er der også mange politiske projekter, som direkte vedrører os unge. Et godt eksempel herpå er grøn omstilling. Regionen har
Regionen tager stor del i udviklingen af vores landsdel og dermed også akademikerjobs. Ser vi tilbage på klimaområdet, har vi på AAU en af verdens absolut bedste uddannelser i fx miljøvidenskab og bæredygtig energiteknologi. Desværre afspejler arbejdsmulighederne i regionen kun dette i ringe grad. Som to af regionens største institutioner er det jo nærliggende med et samarbejde om at bedre mulighederne for akademiske jobs – både inden for klimaområdet, men også mange andre steder såsom medicoteknik, robotteknologi og mange andre uddannelser. Bedre vilkår for akademiske virksomheder giver os både bedre mulighed for at blive i Nordjylland efter endt uddannelse, men ligeså vigtigt, så giver det også flere relevante studiejobs under vores studier. Til sidst vil vi vende lidt tilbage til sundhedsvæsnet. Fordi selvom vi unge mennesker kun
bruger sundhedsvæsenet meget sjældent, skal det stadig være tilgængeligt, når vi har brug for det. Særligt kan man se på psykiatrien, hvor ventetiderne for behandling for stress, angst og depression er stærkt afhængige af, om regionen prioriterer området højt nok. Dette kan man se i vore egen region, hvor ventetiderne er flere måneder længere end de andre regioner. Sidst men ikke mindst er regionsrådet også med til at planlægge hvor og hvor mange praktiserende læger, speciallægepraksisser og praktiserende psykologer, der skal være. Regionen er altså med til at styre, hvor lang tid du skal vente, når du har brug for hjælp. Dette læserbrev har forhåbentligt fået dine øjne bare lidt mere op for det nærliggende regionsrådsvalg. Vi håber at kunne lokke en enkelt eller to til stemmeboksen, som ikke havde tænkt sig det i forvejen, for desværre ved vi, at vores generation alt for ofte bliver derhjemme eller kun stemmer til kommunalvalget. Ofte hører vi argumentet “Det handler alligevel ikke om mig”, “Regionsrådet vil alligevel ikke gøre noget for mig” eller endnu værre “Hvad er regionsrådet?”. Det håber vi, vi har gjort dig lidt klogere på, og du nu ved hvad regionen er, hvad den kan for dig og hvorfor du burde stemme. Og måske ses vi endda den 16. november?
November 2021
// agenda
15
Langt fra Christians
HVORDAN BEREGNES DAGPENGENE Dagpengesatsen beregnes normalvis ud fra dine seneste to års lønindtægter, dog aldrig mere end den maksimale sats på 19.322 kr. Maks satsen bruges til at beregne dimittendsatsen ud fra, hvor procentdelen for en enlig ikke forsørger er på 71,5% eller 13.644 i kroner.
16
November 2021
// agenda
onlineartikel
sborg til dimittend TEKST DIANNA KORSHØJ
Har politikerne glemt hvordan det er at være ung? Dimittendsatser, SU, normeringer og gennemførsel af uddannelse flyver rundt som værktøj på Christiansborg, men spørger vi vores repræsentant i DSF, er det en grundlæggende tillid, og ikke kun finanslov, som bør være højest på dagsordenen. ”Du har kæmpet og slidt de sidste mange år for din uddannelse, som du er blevet rådet til at tage, men vi stoler ikke på, at du vil tage andet end drømmejobbet” fortæller Studentersamfundet på deres Facebookside d. 16. september 2021. Opslaget tog udgangspunkt i et debatprogram, hvor vores repræsentant i De Studerendes Fællesråd, Christian Juel Nicolajsen, sammen med Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Peter Rindebæk, formand for Dansk Industri Aalborg, og Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg Kommune var inviteret ind, for at debattere regeringens dagpengeudspil. Programmet Fokus tog udgangspunkt i refor-
mudspillet ”Danmark kan mere I” (Offentliggjort d. 7. september 2021), dimittendsatsen [dagpenge efter endt uddannelse] blev drøftet til slut (se det her 23:53 minutter inde).
”Det er vigtigt, at vi studerende bliver inddraget i debatten” fortæller Christian, som videre uddyber, at han synes, at ”udspillet bygger på en falsk præmis om, at hvis man gør folk fattigere, så kommer de hurtigere i arbejde. Det puster lidt til en idé, der ikke er rigtig, om at vi er dovne. Vi gør alt vi bliver bedt om, men det er aldrig godt nok. Samtidig synes jeg det virker lidt som om, at dem der har opfundet udspillet ikke har været studerende, eller har været det for mange år siden, hvor dagpengesystemet faktisk var bedre end det er i dag.” I løbet af de seneste 20 år er dagpengeperioden for dimittender blevet reduceret fra syv år tilbage i 1993, hvor den i dag er to år, og med intentioner om yderligere at halvere den, ifølge det seneste udspil. Udover reduktion af den mulige periode for disse dagpenge, lyder udspillet endvidere en reduktion af beløbet til 9500 kr,
eller hvad der svarer til et fald på 31% for enlige uden børn og under 30 år. Til sammenligning lever mange studerende i dag af deres SU og SU lån, men da der ikke skal betales skat af SU lånet, ender man på et rådighedsbeløb er højere på SU, end på den nye foreslåede dimittendsats, hvilket Christian ikke mener kan være rimeligt: ”Når vi dimitterer, og derfor ikke studerer mere, mister vi studiebolig, offentlig transport rabatter studiejob, gratis (eller billig) a-kasse og fagforening, samt andre hensyn der i øvrigt bliver taget, for at gøre det muligt for alle, at have en hverdag som studerende. En dimittend-økonomi
November 2021
// agenda
17
bliver derfor væsentlig ændret i forhold til at være studerende - da flere rabatter forsvinder” Selvom Christian overordnet både fik taletid og følte sig hørt i debatprogrammet, oplevede han, ikke at formanden for beskæftigelsesudvalget, forstod de store udfordringer udspillet giver dimittender, og oplevede en øget mistillid til studerende generelt, under den overbevisning, at dimittender ikke ønsker at finde sig et arbejde, når de er færdige med studiet, men kun vil tage et job, hvis ”drømmejobbet” byder sig: ”For mig selv, er mange ting indenfor mit område spændende, så jeg har ikke et decideret drømmejob. Jeg tror de fleste dimittender er klar over at drømmejobbet nok meget sjældent er det første job man finder. Det kommer nok først når man afprøver virkeligheden og finder ud af hvad der er mest spændende at arbejde med i praksis. Men sådan tror jeg faktisk, de fleste studerende har det. Jeg tror egentlig at dimittender hurtigt vil ud i arbejde
for at afprøve det de kan. Her kan udfordringen med nedsættelse i dimittendsatsen for alvor ses, da alle måske ikke længere får råd til bolig, mad på bordet og transport til samtaler. Han oplever, at studerende allerede under uddannelsen gør hvad de kan, for at finde det første fagrelevante job: skriver projekter med virksomheder, skaber netværk og får praktisk erfaring, så de efter endt uddannelse er påklædt til et fagrelevant arbejde, for ikke at ende i dimittendledighed. I en rapporten “uddannelse giver vækst og velstand” fra AE i 2017 påpeges at det høje uddannelsesniveau skaber samfundsmæssig værdi, og peger samtidig på, at dette bidrager positivt til den enkelte både økonomisk og personligt, hvorfor Christian understreger, at selvom ”drømmejobbet” ikke er i sigte som første job som dimittend, bør dette job have særlig faglig relevans: ”Selvfølgelig skal tage det arbejde der er, men samtidig skal det også give lidt mening ift. uddannelsen, for at det skaber god værdi. Derudover er det også vigtigt at akademisk uddannede dimittender ikke tager arbejde fra andre faggrupper i samfundet, da det vil gøre at andre blot står ledige. Det er umuligt at forudse hvilke jobmuligheder vil være åbne 3 til 5 år i fremtiden, og da særligt indenfor det private arbejdsmarked, men jeg tror da de fleste allerede gør sig overvejelser på den front, når de beslutter sig for hvilken uddannelse, de skal vælge - Tilliden til at vi som studerende faktisk tager ansvar, også i valget af uddannelse,
18
November 2021
// agenda
er derfor et andet sted end den burde være når man ser regeringens udspil og generelt måden der ofte tales som akademikere ”. For Christian er tillid noget af det som betyder, at man imellem mennesker stoler og har tiltro til hinanden, at de handler efter deres bedste, og ikke ønsker at volde andre ondt, men i stedet hjælper hinanden, og løfter hinanden op. Noget, han ikke synes politikere generelt udviser over for os studerende: ”Politikere og staten ved godt, at uddannelsen er vækstskabende for vores samfund og giver en stor tilbagebetaling i skat, men alligevel kan man se tendenser til at politikerne prøver at sparer på uddannelsen og SU, for at forsøge at optimere det overskud ved at presse de studerende endnu mere. Det virker absurd. Jeg tror generelt at tilliden er højere i Danmark end i langt de fleste andre lande, men jeg synes tilliden er svindende, eksempelvis mellem politikere og befolkning, det viser det her udspil eksempelvis, at politikerne ikke tror at vi unge vil have et arbejde, så de vil straffe os. Og det tror jeg bliver et stort problem for vores frie og demokratiske samfund, hvis tilliden forsvinder.” Som garvet studenterpolitiker oplever Christian overordnet at blive hørt, men som i debatten i Fokus, hvor han ville have ønsket at have fået et klart svar fra formanden for beskæftigelsesudvalget, om han faktisk tror at dimittender ikke ønsker et arbejde, for hvis virkelig det var grundlaget, mener Christian, at vi studerende er oppe imod en særlig udfordrende diskurs: ”Jeg synes retorikken peger meget i den retning, at man skærer i dagpengene for dimittender, fordi man mener det vil motivere folk i højere grad til at komme i arbejde, der må man vel logisk mene at dimittender ikke er interesserede i at arbejde, ellers er der vel ingen mening med udspillet? Jeg synes det er meget
ubehageligt at der er denne mistillid til en stor del af befolkningen. Jeg synes i hvert fald ikke formanden for beskæftigelsesudvalget, kom med argumenter der talte imod denne mistillid jeg og mange studerende oplever.” Studerende har siden 1970’erne haft ret til et medbestemmende sæde i universiteternes styrende organer, hvorfra vi sidder med, når større beslutninger bliver taget, hvad end det gælder nærmiljøet i studienævnene, eller større strategiske, økonomiske og ledende beslutninger i universitetsbestyrelsen – Den stemme har en væsentlig anden betydning, når det gælder lokal-, regional- og national politik, som udformer mange af de grundlæggende præmisser, vi som studerende bevæger os rundt i. Stemmeprocenten blandt blandt 19-24 årige er lav, hvilket gør, at bestemmelser, bevillinger og lignende udformes på baggrund af vælgere, som ser deres studietid retroperspektivt. De husker hvor uafhængige eller uregerlige de selv var, eller danner billeder for hvordan ungdommen i dag kan antages at være. Om man er enig i de antagelser eller ej, så sætter det os i armslængde fra de beslutninger, som skaber vores rammer. Christian tror, at holdninger eller idéer om hvad en studerende i dag er, på mange måder er flerdelt: ”Nogle tænker vi har det hårdt, mens andre tænker vi har det for nemt i dag. Der bliver stillet højere krav til os om både hvad vi vil uddanne os til, skal vi vide tidligere, vi skal hurtigere igang med at studere, men når vi har valgt uddannelsen, er de faglige krav højere og der er en forventning om at vi gennemfører hurtigere end dem der kom før os. Derfor er det endnu vigtigere at vores politikere viser os tillid. Vi er ansvarlige voksne mennesker, der ønsker et job. Vi ønsker at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet. Det er ærgerligt at man ikke som ung føler denne tillid, selvom man gør det politikerne i bl.a. folketinget har bedt os om.”
Vidste du? Din holdning gør en forskel Selvfølgelig har du holdninger, men vidste du, at du også har dem til vejnettet, cykelstierne, offentlig transport og boliger i Aalborg? Du har måske ikke selv tænkt over du har det, men du har sikkert brokket dig over krydset ved Riishøjsvej ved Q8, hvor du cykler hver eneste dag til universitet, eller bussen nede fra Bornholmsgade der altid er forsinket eller overfyldt. Du bor måske i en lækker studiebolig i Aalborg, men du er træt af den er 500 kr. for dyr om måneden, og dem ville du faktisk gerne bruge på noget andet? Da du flyttede til Aalborg der skulle du måske vælge ny læge, men du kunne
ikke få den læge der var tættest på dig, og din læge har lang ventetid. Du har måske været til en speciallæge i regionen med lang ventetid? Så tag stilling til hvad du skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november. Det er ret vigtigt, ellers har du ingen indflydelse og de ting du brokker dig over, bliver aldrig bedre, hvis du ikke selv tager stilling til dem der kan gøre noget ved det. Du kan bl.a. møde op til valgdebat den 4. november, følg med på Studentersamfundets Facebook side for mere information Kommunal- og Regionsvalg 16. november UNIvalg 22-25. november
November 2021
// agenda
19
TEKST EMMA KRISTENSEN
Eksamens Sådan skaber du den bedst mulige eksamensperiode Eksaminerne venter lige rundt om hjørnet, og for mange af os betyder det lidt for meget kaffe, lidt for lidt søvn, og måske en smule ondt i maven. Eksamensperioder er noget, de fleste frygter, og som mange mistrives i. Det er en periode, hvor der er ekstra pres på, og ikke nødvendigvis nok timer i døgnet. Mens eksamensperioder ikke kan undgås, og mens de nok altid vil være forbundet med en eller anden form for ubehag, er det vigtigt, at det ikke bliver kilden til vedvarende mistrivsel. Eksamensperioder skal være til at være i, og der en række gode råd og værktøjer, der kan medhjælpe dette
Søvn! Du ved det godt, du har hørt det tit, og måske har du bare anerkendt, at det ikke er muligt at få otte timers søvn hver nat – og slet ikke i en eksamensperiode. Alligevel er det et af de bedste, og mest afgørende, værktøjer til overskud, trivsel og præstation. Søvn er nemlig med til at styrke både hukommelse og præstationsevne, men måske vigtigst af alt, er søvn med til at skabe en langt højere stresstærskel – hvilket i særdeleshed er gavnligt i en eksamensperiode. Så prøv alligevel at prioritere mindst 7 timers søvn, også selvom det er eksamensperiode.
De selvfølgelige
Vand! Vi kender alle de dage, hvor vi ikke får drukket nok vand – og vi kender alle til de trælse ting, det kan føre med sig; hovedpine, svimmelhed og træthed. Vand er essentielt for kroppens og hjernens funktioner, og det er derfor særligt vigtigt, at man i perioder med meget
Vi starter med de grundlæggende råd, der for mange af os er selvfølgelige, men alligevel svære at udføre i praksis, eller som vi glemmer undervejs.
20
November 2021
// agenda
stress og intens koncentration også husker at drikke vand nok. Det anbefales, at man indtager 1,5 – 2 liter vand om dagen. Har du svært ved at huske dit vandindtag, så overvej eventuelt at investere i en vanddunk, og sæt alarmer på din telefon, der kan minde dig om at drikke vand. En anden god tommelfingerregel at have med i en eksamensperiode er, at der for hver kop kaffe også skal drikkes et glas vand. Pauser! Selvom eksamensperioder er pressede, og det føles som om, at der ikke er tid til pauser, er det alligevel vigtigt, at hjernen indimellem får ro. Forskning viser, at vi i gennemsnit kan koncentrere os i 45 minutter ad gangen, hvorefter vores indlæring falder betydeligt i kvalitet. Det er derfor en god ide, at man efter 45 minutters læsning eller forberedelse også husker at holde et kvarters pause. Hvis du er en af dem, der har en tendens til at lave over-
sperioden springshandlinger, kan det være en god ide at planlægge disse som pauser. På den måde bliver pauser både en mulighed for at give hovedet lidt ro, og du undgår den dårlige samvittighed, overspringshandlinger ofte fører med sig!
Planlægning, planlægning og planlægning
Ja, du har nok gættet det: et af de bedste måder at skabe en god eksamensperiode på, er ved at forberede sig strategisk og planlægge sine eksamensperioder. Hvad vil du gerne nå? Få afklaret, hvad du gerne nå. Hvad er
det vigtigste, du får styr på? En naturlig tilgang til eksamensforberedelse er ofte, at man sætter sig ind der, hvor man føler sig mest usikker. Et andet godt tip er at tjekke din semesterbeskrivelse, hvor dine læringsmål er ekspliciteret og konkretiseret. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i disse læringsmål, når du forbereder dig på eksaminer. Strukturer din tid! Når du har afklaret, hvad du gerne vil nå i din eksamensperiode, er det vigtigt, at du også forholder dig realistisk til, hvad du kan nå. Prøv at skabe en læseplan for dig selv, hvor du planlægger, hvad du skal nå hver dag. Når du skaber din læseplan, er det vigtigt, at du også prioriterer, hvad der er mest vigtigt for dig at nå. Lav eventuelt en liste, hvor du opdeler
din oplæsning og forberedelse i tre kategorier: Meget vigtig, mindre vigtigt og rart at nå. Planlæg herefter din læseplan ud fra dine prioriteringer. På den måde undgår du at miste overblik over din oplæsning og sikrer på samme tid, at du når alt det vigtigste. Accepter, at du aldrig kan nå det hele! Lige meget hvor godt du planlægger, kan man alligevel risikere, at der sker noget, der får din tidsplan til at skride. Det er netop her, at dine prioriteringer af opgaver og oplæsning er særligt vigtigt. Hvis, eller når, din tidsplan skrider, ved du allerede hvad og hvor, du skal nedprioritere. På den måde sikrer du, at du ikke oplever ekstra stress, når først tidsplanen er smuttet. Vigtigst er måske, at du også husker at tilgive dig selv i processen – en læseplan er en skabelon, der medvirker til en struktureret og god eksamensperiode, men lige meget hvor gennemtænkte de er, er de aldrig perfekte. Der vil altid ske ting, der rykker lidt på læseplanen – det er kun menneskeligt.
November 2021
// agenda
21
Brug dine omgivelser
Hvis du er ligesom mig, har du i eksamensperioder sikkert en tendens til at lukke dig selv inde på kontoret, og først komme ud igen når du skal til eksamenen, eller når eksamenen er overstået. Dette er dog sjældent noget, der skaber en god eksamensperiode. Husk at komme ud, husk at bruge din omgivelser og husk at lave andre ting også. Læsegrupper! Mens det er forskellige, hvordan vi bedst forbereder os, er det dog for mange gavnligt at spare med sine omgivelser. En oplagt mulighed er læsegrupper – her kan I stille hinanden spørgsmål, dele noter, øve oplæg og træne jeres fælles viden og kompetencer. En god eksamensperiode er ofte et miks mellem selvstændig og individuel forberedelse i samspil med fælles faglig sparring. De nære relationer! Selvom du måske foretrækker at forberede dig uden en studiegruppe, kan det alligevel være en god idé at forlade kontoret og tale med din omgivelser om din eksamen. Ting bliver ofte mindre skræmmende jo mere, vi italesætter dem. Ligeledes kan det være smart at inddrage en sparringspartner i dine forberedelser – også selvom vedkommende ikke har faglige kompetencer indenfor det givne område. Få din partner, forældre, rumbo eller ven til at quizze dig på området, eller øv dit oplæg foran dit kæledyr. En varieret hverdag i eksamensperioden er ligeledes med til at sikre den bedste læring, da hjernen har brug for afveksling. Husk at holde fri! Vi har allerede etableret, at der på forunderligvis er færre timer i døgnet, jo tættere man kommer på en eksamen. Husk alligevel at sætte tid af til at gå med din hund, dyrke sport, ringe til din mormor eller spise aftensmad med dine kære. Ingen kan arbejde 24 timer i døgnet, og alle har brug for søvn, mad, fritid og social interaktion. Det er en god idé at lave aftaler med folk fra din 22
November 2021
// agenda
omgangskreds, også selvom du har travlt – ellers risikerer du at brænde ud, inden du overhoved når til din eksamen. Har du lavet en læseplan, prioriteret dine opgaver og arbejdet fornuftigt, kan du også sagtens holde fri med god samvittighed. Det kræver bare lidt øvelse at lære!
Det vigtigste!
Lars Tipper
Mens alle de ovenstående råd er gode at tage med, er det særligt tre ting, du altid bør huske.
Lars er ansat ved AAU Trivsel- og Studievejledning. Her får du hans bedste råd til en god eksamensperiode:
Bed om hjælp! Synes du, det er svært at planlægge og sikre en god eksamensperiode? Så kontakt AAU Trivsel- og Studievejledning eller din studenterstudievejleder. Sammen kan I tilrettelægge og planlægge den bedst mulige eksamensperiode for dig. Hvis du oplever overdrevet ubehag ved eksamensperioder, eller lider af eksamensangst, er der også hjælp at hente hos studievejledningen. Husk, at du ikke er alene, og at der sikkert også er en løsning for dig.
1 2 3
Ros dig selv! Det vigtigste er, at du husker at have dig selv og dit mentale helbred med. Husk at rose dig selv, når din eksamen er ovre, lige meget hvordan den er gået. Det er vigtigt, at anerkende det stykke arbejde, du har udført både før og under eksamenen. Det er vigtigt at huske, at læring i langt højere grad er vigtigere end karakterer. Overvej at skrive tre punkter ned, du klarede særligt godt, og som du vil tage med videre til næste eksamensperiode. Hvis uheldet er ude! Skulle det ske, at du dumper en eksamen, er det ikke verdens undergang – det sker for mange. Husk at rose dig selv for din indsats alligevel, og tag gerne en snak med din eksaminator om, hvad du gjorde godt, og hvad der skal forbedres! På den måde står du allerede stærkere ved næste forsøg.
Vær systematisk i din forberedelse. Find en god struktur, du kan benytte gang efter gang. Faste rutiner skaber ro og selvsikkerhed.
Vær modig og hold helt fri de sidste 24 timer inden din eksamen. Hyg dig, slap af, hav det sjovt. Det hjælper din hjerne til at fastholde det, du har læst op, og langt de fleste oplever en tydelig følelse af at være mere klar.
Vær professionel og god ved dig selv efter eksamenen, ved at fejre de ting, du gjorde godt, og evaluer rationelt på de ting, du kunne have gjort bedre. Det er meget værdifuld viden til dine kommende eksamener.
AAU Update Indvielse i Gigantium: Nu flytter AAU’s idrætsuddannelser ind
Stort fremmøde ved AAU-topkonference om klima og miljø
Gigantiums nye idrætsfaciliteter er nu blevet indviet, og de består af to boldhaller, en svømmehal samt to styrke- og kardiotræningslokaler. Disse faciliteter får studerende på AAU’s idrætsuddannelser adgang til, hvilket bringer de studerende tættere på flere eliteidrætsmiljøer og giver dem flere faciliteter tæt på campus i Aalborg Øst.
Torsdag d. 16. september var der stort fremmøde ved en AAU arrangeret topkonference under Energiens Folkemøde i Esbjerg, hvor blandt andet en minister og indflydelsesrige navne indenfor forskning samt dansk erhvervsliv mødte op. Temaet for konferencen var eksperternes bud på klima-, energi- og miljøudviklingen frem mod 2030 og 2050.
NY INSTITUTLEDER I SPIDSEN FOR DET STRATEGISKE UDVIKLINGSARBEJDE PÅ JURIDISK INSTITUT Professor (MSO) Trine Schultz blev ny institutleder på Juridisk Institut fra den 1. september. Det videre arbejde med at udvikle Juridisk Institut, etableringen af SSH-fakultetet og den nye universitetsstrategi ”Viden for Verden II” kommer til at stå øverst på hendes dagsorden.
November 2021
// agenda
23
Ramt på identiteten Klumme Erkendelsen af stress Sidste år lige midt i september, midt i corona, kom jeg til en erkendelse, som jeg i dag nok ikke ville have været foruden. Jeg skulle pludselig stille mig selv spørgsmålet: Hvordan vælger man fra, når man ikke har andre muligheder? TEKST MELISSA ROLLE BECH MADSEN
Jeg har altid set mig selv som værende den, der kunne alt, selvfølgelig inden for rimelighedens grænser, men på den der måde, hvor man gør alt hvad man kan for at få gjort tingene på den bedst tænkelige måde. Jeg har gået til ting med Pippi Langstrømpes famøse ordsprog “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”, hvor jeg altid har gjort, hvad jeg kan og har heller sagt nej til at give en hjælpende hånd ved andre, når de har haft brug for det. Men det ændrede sig midt i september sidste år. Siden jeg tog turen til Aalborg for at starte på Aalborg Universitet, har jeg været meget aktiv i den lokale studenterforening og været studenterpolitisk aktiv. Jeg har derudover haft et normalt socialt liv, og et velfungerende studieliv fyldt med projekter og nysgerrighed på mit felt. Selvom det lyder meget som mange andre studerende på AAU, hvor det fungerer perfekt for dem, så fungerede det ikke så godt for mig. Det er sikkert kommet snigende, for pludselig var jeg utilstrækkelig i de opgaver, jeg havde om det så var privat, studierelateret eller foreningslivet. Jeg overholdt sjældent aftaler, glemte ting og mit humør var stærkt forværret. Det er ikke, fordi jeg altid har været jordens mest positive og gode væsen, for jeg har alle dage brokket mig meget, men jeg har heller aldrig været direkte sur hele tiden. Men det blev jeg. Sur og tvær, lidt en sur kælling meget af tiden faktisk, min lunte var exceptionelt meget kortere, og jeg følte ofte at det lidt var hele verden, der var mod mig. Og selvom jeg jo sagtens kan se det nu, så var jeg ikke rigtig klar over, at jeg rendte rundt og var virkelig svær at være sammen med, fordi
24
November 2021
// agenda
det bare er svært at rumme et menneske, hvor man kan se negativiteten lyse ud af dem. Mens jeg gik og syntes, at alt og alle var trælse og alt faktisk var lidt noget lort, sås jeg med min skønne skønne veninde, som jeg ret sjældent ser, men vi sidder og drikker en pepsi max, som vi altid gør og ryger en cigaret, som vi også altid har gjort. og så kigger hun på mig og siger “Melissa, du er altså ikke ligeså glad, som du plejer at være, er der noget galt?” og jeg brød sammen. For hun havde jo ret. Jeg var ikke glad mere. Jeg levede ikke rigtig mere. Jeg eksisterede bare. Kørte på autopilot. Jeg kunne ikke engang huske, hvornår jeg sidst rigtig var glad. Efter en tur ved lægen kort tid efter, får jeg diagnosticeret stress. Fucking stress! Jeg kan huske hvor uretfærdigt, jeg syntes det var, hvorfor skulle jeg rammes af stress? Hvorfor kan jeg se, at så mange andre sagtens kunne fungere med så mange ting, men jeg ikke kan? Jeg følte mig faktisk på én og samme tid egentlig både lykkelig over, at der var en forklaring på, hvorfor jeg var så skide sur hele tiden, hvorfor jeg var så utilstrækkelig. Men jeg var også møghamrende ulykkelig, for hvem fanden er jeg nu? Er jeg hende med stress? Og hvordan skal jeg nogensinde komme ud af det igen, for jeg vil jo ikke undvære alt det, jeg har. Så jeg stod der og skulle tage nogle, som for mig var, sindssygt svære beslutninger, som jeg dengang så som værende enormt betydningsfulde for mit studieliv specielt. Så hvordan vælger man egentlig fra, når man ikke har andre muligheder?
For mig var det en lidt langsommelig proces, jeg prøvede at lave en form for pros and cons over de forskellige ting, jeg havde. Ting som mine venner, familie og min kæreste kunne jeg selvsagt ikke bare vælge fra. Så jeg stod med studiet, studenterforeningen og det studenterpolitiske arbejde. Ikke fordi jeg nogensinde har overvejet at vælge mit studie fra, men følelsen af ren og skær nederlag ved at skulle på halv tid, var virkelig svært for mig dengang. Og set i bagklogskabens klare lys, burde jeg nok have haft taget en god lang snak med studievejlederen, for så havde jeg nok ikke haft lige så svært ved at skulle skære fra. Men et valg skulle der træffes, og jeg startede med at trække mig fra min bestyrelsespost i studenterforeningen med øjeblikkeligt virke. Det lyder måske ikke som et decideret svært valg, eller som noget der ikke bør fylde så meget, som det gjorde for mig, men det var mit hjertebarn. Det var det sted, jeg havde udfoldet og udviklet mig mest som menneske. Det var også der mange af mine gode venner kommer fra. Så det var en svær beslutning for mig, men jeg prøvede at tænke på, hvad der gjorde mig glad, eller hvad der kunne gøre mig glad igen. Efter det valgte jeg at gå på alternativ studieplan. Selvom der er virkelig mange, der er på alternativ studieplan af den ene eller den anden årsag, så var det den sværeste realitet, jeg stod med. Følelsen af at være mislykket og ikke kunne fuldføre noget, jeg selv havde valgt, sidder nogle dage stadig i mig, jeg havde og har stadig på en måde svært ved at se, hvor vigtigt det var for mig og mit helbred, at jeg forlængede min bachelor. Selvfølgelig er det mest taknemmeligheden over, at jeg har haft mulighed for det og glæden over hvor meget det hjalp, der fylder nu, men jeg har stadig dage, hvor jeg virkelig ikke forstår, hvorfor jeg tog det valg. Også det studenterpolitiske valgte jeg fra, eller jeg valgte den ene del fra. Studienævnet var en af de få ting, jeg stadig kom til med stort velbehag og lyst. Så selvom det måske kan lyde nemt her, så var jeg i en evig kamp med mig selv om, hvad jeg skulle gøre. Det var på en måde hele min identitet, jeg skulle skære fra og bygge op på ny, en konstant lille stemme i hovedet, der fortalte mig, hvor jeg var mislykket og ikke kunne leve op til de krav, jeg havde sat op for mig selv. Den lille
stemme i hovedet er der stadig, vi har den alle sammen. Den prøver at fortælle os, at vi ikke er gode nok, at vi altid kan gøre noget bedre. Jeg prøver ikke at lade mig styre af den. Det er stadig virkelig svært for mig, men jeg bliver en lille my bedre hver dag, og det er bedre end, at jeg slet ikke prøver. Der hvor jeg sidder i dag, er heldigvis et bedre sted. Der er stadig lidt vej endnu, men jeg kan se og mærke indeni, at jeg er på rette vej. Ofte tænker jeg over, om corona har en finger med i spillet for, at jeg stadig ikke er der. En ting for mig har været at skulle håndtere mit stress, men efter jeg gik på halv tid,har jeg haft semestre med kun 5 ECTS, hvilket har betydet, at jeg er blevet doven på sådan en måde, hvor jeg ikke er kommet ud af en dør eller rigtig har engageret mig i så meget. Min terapeut fortalte mig på et tidspunkt, at det kunne være med til at gøre min stress værre, at jeg ikke rigtig lavede noget, det var bare en anden form for stress. Hele nedlukningen og den minimale gang på uni vi har haft, har også betydet, at jeg nærmest kun har ses med min kæreste, fordi vi bor sammen og den nærmeste familie. Det har gjort, at jeg let bliver overvældet over større menneskemængder nu, så selvom det er virkelig vidunderligt, at vi kan ses fysisk alle sammen igen, så har jeg svært ved at finde ro i det. Jeg bliver meget hurtigere socialt mættet nu, end jeg gjorde før corona, så efter en enkelt dag på uni, har jeg svært ved at komme ud og igang flere dage efter, fordi jeg er mentalt drænet. Det er en omvæltning at skulle være rigtig koncentreret i mellem to til fire timer til forelæsninger, men det føles rart. Jeg kan også mærke, at det er godt at komme lidt ud igen, så jeg får mere energi og overskud til de andre gøremål. Så selvom der er lang vej til, at jeg er 100% frisk igen, så kan jeg se lys for enden af tunnelen. Jeg kan mærke, at de valg, jeg har taget det sidste års tid, har været de rigtige for mig. Jeg er blevet bedre til at sige fra, på den gode måde. På den måde, hvor jeg ikke længere bare siger ja, fordi jeg vil hjælpe andre i nød, men fordi jeg selv kan mærke en lyst til faktisk at gøre det. Jeg er nået til at et sted, hvor jeg igen er begyndt at leve, og ikke længere bare eksisterer. November 2021
// agenda
25
Winter is RAMT AF DEPRESSION? DE SVÆRE TANKER BLIVER LETTERE - NÅR MAN DELER DEM MED ANDRE Kom med i en samtalegruppe for unge (18-26 år) med depression. I gruppen får du: • Et trygt og fortroligt rum med tavshedspligt • Inspiration fra andres fortællinger og erfaringer • Viden om depression • Ideer til at tackle udfordringer • Et givende fællesskab med plads til alle Tag det første skridt mod forandring – sammen med andre. Samtalegruppen mødes mandage i lige uger kl. 16.30-18.30 i Nørresundby Gl. Rådhus, Torvet 5, 9400 Nørresundby. For mere information kontakt tovholder Christoffer Høgedal via telefon/sms: 29 40 10 39 eller e-mail: hogedal@hotmail.com 26
November 2021
// agenda
Læs mere på www.depressionsforeningen.dk
coming... November 2021
// agenda
27
28
November 2021
// agenda
November 2021
// agenda
29
s e m e m 30
November 2021
// agenda
November 2021
// agenda
31
Konkurrence! Deltag i konkurrencen og find gruppens sejrherre Kan du svare rigtigt på spørgsmålet herunder, kan du tage 3 gruppemedlemmer under armen og få en god og aktiv afslutning på eksamensperioden med en omgang Padel tennis . Klip kuponen ud og deltag i lodtrækningen. Der trækkes i alt 4 vindere af to timer på banen. Kuponen kan afleveres ved Studentersamfundets sekretariat i åbningstiden hele November måned. Vinderne kontaktes direkte og offentliggøres ved godkendt samtykke. Konkurrencen er for studerende ved AAU.
Hvem har tegnet stregtegningerne til hele tre af artiklerne i Agenda april 2020? En frivillig på redaktionen Bladtegner Rasmus Sand Høyer Ukendt stock photo Navn: Tlf.nummer:
Studiemail:
@student.aau.dk
