DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // Oktober 2021
En
SKRÆK
I livet
Kære læser
De studerendes blad på Aalborg Universitet
Oktober måned kalder på allehelgens fortællinger om gys og skræk, så vi har strukket konceptet og stukket et spadestik dybere - så hvad giver dig en skræk i livet?
Oktober 2021 17. årgang nr. 6
Udover den klassiske halloween, byder dette nummer blandt andet på kompetenceperspektiv i et studierelevant studiejob, en frivillig forbandelse, kultursammenstød i helstøbt perspektiv, og startskuddet på “Projekt baby”, som vi vil give dig større indblik i resten af året.
REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
Tilværelsen er sjældent så skræmmende, som skyggerne måske varsler, så med dette nummer håber vi, at give et lidt lysere perspektiv på studietidens skygger.
INDHOLD // BERTIN ARPAC DIANNA KORSHØJ EMMA FRØLICH FREDERIKKE SOFIE TAST HIFSA IBRAR CHAUDHRY KAREN FROST MIKKEL PEDERSEN NICLAS JACOBSEN PHILLIP SPERLING STINE FUNDER POULSEN VERONICA MARIA JENSEN
Rigtig god læselyst
Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør
ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK
OPLAG // 3000 STK.
TRYK // VESTER KOPI Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/
REDAKTIONEN BERTIN ARPAC
DIANNA KORSHØJ
EMMA FRØLICH
HIFSA IBRAR CHAUDHRY
MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN
MIKKEL PEDERSEN
PHILLIP SPERLING
04
FØRST E ST UD IE J O B
06
PROJ E K T B A B Y
08
ST UD IE STA RTS B IL L E D E R
11
A AU UPDAT E
08
FRYGTEN FOR IKKE AT VIDE ALT SKAL JEG FÅ ET BARN UNDER UDDANNELSE? ET BRAG AF EN STUDIESTART TRE HURTIGE
Samfund 12
E R D E T M O RS OM T AT GY S E ?
16
IN G E N F RIVILLIG E P Å T I RS DAG, TA K
20
J O M E RE M A N G IV E R
22
E R N Æ RVVÆ R G A MME L DAGS ?
HALLOWEEN ÅBNER OP FOR UNDERTRYKTE LYSTER
12
GAVNER UNDERBEMANDING MOTIVATIONEN? BALANCEGANGEN I KULTURSAMMENSTØDET
16
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SOM ‘DIGITAL INDFØDT’
UNDERHOLDNING
24 - 3 1
OKTOBER ‘21
MÅNEDENS AGENDA
AAU
28
AG E N DA A N B E FA L E R TILBAGE I BIFFEN, SÆT KRYDS I KALENDEREN
H A LLOW E E N IN S P I RAT I O N DET ER TID TIL GYS
JODEL
NÅR STEMNINGEN BLIVER ANONYM
_A AUM E M E S
TIL DIG DER GODT KAN LIDE AT GRINE
26 24
Frygt for ikke at vide alt før start på første TEKST EMMA FRØLICH
STUDIEJOB 4
Oktober 2021
// agenda
Jeg ved ikke, hvorfor der er en tendens til, at man som studerende har en frygt for ikke at vide alt før start på studiejob? Jeg hører tit medstuderende kalde relevante studiejobs for “voksen-jobs”, ment som værende skræmmende. Men hvorfor? Måske det skyldes præstationssamfundet og en grundlæggende frygt for at fejle og ikke at være god nok. Uanset hvad synes jeg, at tendensen er skræmmende, for hvis studerende synes, at arbejde er overvældende inden for deres eget felt, hvor skal det så ende? Jeg har haft en række studiejobs igennem min studietid, hvor nogle selvfølgelig har været mere relevante end andre. Jeg er blevet udfordret, har lavet fejl, faktisk en masse, men det er også en del af læringsprocessen. Det er ikke fordi, at man nødvendigvis skal have et relevant studiejob. Det skal man selvfølgelig ikke, hvis man ikke har lyst. Men jeg synes helt klart, at man skal forsøge. Det er ikke nemt at komme i gang, hvis man ikke i forvejen har erfaring, men man skal jo starte et sted. Det var også udfordrende, da jeg i begyndelsen ville prøve noget studierelevant arbejde. Jeg havde ingen erfaring, og så langt rækker den vestjyske charme bare heller ikke,
fandt jeg ud af. Sammenlagt har jeg søgt over 20 studiejobs på de to år, som jeg har været studerende ved Aalborg Universitet. Jeg har selvfølgelig ikke haft 20 studiejobs i løbet af de to år, men det vidner især om, at man ikke skal give op. Det gjorde jeg ikke. Et afslag betød blot, at jeg blev endnu mere stædig omkring, at min manglende erfaring ikke skulle være en begrænsning, så jeg fortsatte. På et tidspunkt måtte nogen da tænke, at de ville ansætte mig, og det skete heldigvis. Det er nemmere at få arbejde, når man i forvejen har et arbejde, og selvom det måske ikke er ens drømmejob, kan det sagtens være springbræt til noget andet. Lige nu sidder jeg som studentermedhjælper, hvor jeg eksempelvis hjælper med at producere indhold til borgmesterens kommunikationsplatforme og udvikle kommunikationsstrategier i forbindelse med Kommunalvalget til november. Det er vildt overvældende, men med en stejl læringskurve, og det er bare spændende at prøve ens teori i praksis og bidrage til noget konkret, hvor man kan se resultater. Jeg forstår dog godt, at det er skræmmende med relevant studiejobs, fordi man skal
bruge sin kompetencer i praksis, og hvad hvis det ikke går godt? Men selvfølgelig gør det det. Det er fedt at prøve teori i praksis. For hvis man ikke tør prøve noget relevant under sin uddannelse, hvad er alternativet så? Skal man så stå på den anden side af endt uddannelse og tænke det samme? Hvad vil man så søge af arbejde? For mig giver det ingen mening. Og hvorfor giver folk op, inden de overhovedet er begyndt? Nogle gange er beskrivelsen af studiejobbet nok til, at studerende ikke engang søger det. Af ren erfaring skal man forsøge, også selvom man måske ikke matcher med alle de kompetencer, som der står i opslaget. Ansættelsen handler i stor grad også om kemi og personlighed. Uanset hvad kan man altid lære det, hvis man ikke kan alt fra start. Jeg tror, at det er godt at udfordre sig selv. Man kan lige så godt komme i gang og forsøge, for der sker ikke noget ved at fortsætte med at være i sin komfortzone. Så mit bedste råd er egentlig ”bare”, at du bare springer ud i det, for hvad kan du miste? Du kan højst få et afslag på din ansøgning, men så er det bare om at søge et nyt eller flere. Held og lykke herfra.
Oktober 2021
// agenda
5
TEKST VERONICA MARIA JENSEN
Projekt baby Skal jeg få et barn under uddannelse? Overskriften kan for en ung studerende virke en smule skræmmende. Det siger sig selv, at rollen som forælder kræver både tid, opmærksomhed og et medfølgende ansvar. Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i 2017 29 år, hvilket peger i retning af, at de fleste venter med at få børn, til de er færdige med uddannelse, har en fast indtægt og måske sågar har købt villa og vovse. Men hvorfor egentlig vente, hvis lysten er der? Spørgsmålet er, om det er muligt at studere samtidig med at skifte bleer? Jeg har talt med nybagte mor Signe Sofie Skaastrup, der fortæller om,
hvordan det er at blive nybagt mor under et kandidatstudie, samt hvilke overvejelser der er værd at gøre sig inden en graviditet. Jeg har ligeledes talt med Niels Arbøl, lektor i biologi, der fortæller spændende fakta om, hvad der sker med kvindekroppen, og hvorfor unge studerende bør overveje at få børn tidligere end planlagt.
Få et barn fordi du har lyst
Signe Sofie Skaastrup er kandidatstuderende ved Aarhus Universitet, og blev for nyligt mor til en lille pige. Om det at blive mor som studerende fortæller hun: ”Jeg har altid tænkt, at det var smart. Min mor fik begge mine søskende under uddannelse, så det skræmte mig ikke”. Videre fortæller Signe Sofie Skaastrup, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved at blive mor under uddannelse. ”Tiden bliver en fordel, da jeg jo kan skippe en forelæsning ved sygdom, modsat hvis jeg havde et arbejde”. Hertil tilføjer hun, at det er muligt at få en billig eller ligefrem gratis institutionsplads som studerende forælder. ”En ulempe er roen til at få læst, og en anden ting er det sociale. Når jeg kommer tilbage, så er det med et nyt hold, som kender hinanden godt. Socialt kræver det lidt mere af mig, når jeg skal finde en studiegruppe. Derudover går man som gravid og ammende glip af fester. Det er noget, man skal være indstillet på.”
6
Oktober 2021
// agenda
Signe Sofie Skaastrup fortæller, at det er en fin idé at overveje tidspunktet i sin uddannelse: ”Jeg havde planlagt, at jeg kunne afslutte semesteret, men man kan jo ikke vide, hvor lang tid det tager at blive gravid. Men det er virkelig smart, så man kan tage eksamen uden problemer, hvis altså man ikke har problemer med sin graviditet”. Signe Sofie Skaastrup uddyber, at de hjemme hos hende gjorde sig overvejelser om fordele og ulemper særligt i forhold til hendes kæreste, der er blevet færdiguddannet. Hvorfor få et barn som studerende? Signe Sofie Skaastrup fortæller: ”Få et barn, fordi du har lyst. Som studerende er der en anden frihed, og man kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, hvor de tænker, at man er 28 år gammel og har haft en kæreste i mange år, så mon ikke, at man snart skal have en baby, og de skal betale barsel og finde en vikar. Det tror jeg godt, at man kan blive valgt fra på”.
Få et barn mens din krop stadig kan
Niels Arbøl er lektor i biologi, og ser dermed skarpt på emnet med ’biologiske briller’, hvorved han refererer til kvinders biologiske ur. Niels Arbøl skildrer flere væsentlige grunde til at få børn i alderen 18-25 år, frem for at vente. Niels Arbøl fortæller: ”Alle biologer og læger vil anbefale, at man får sine børn før de 30 år, hvis man vil være sikker på at få dem. Det skyldes, at en kvinde har en bestemt ovarie-reserve fra
Genudgivelse starten af hendes liv. Det vil sige en bestemt pulje af ægceller, der bliver mindre år for år. En kvinde har sin mest frugtbare alder omkring de 18-25 år. Allerede fra 27 års alderen begynder fertiliteten at dale. Set i forhold til den enkelte cyklus er chancen for at blive mor som 30 årig kun halvt så stor, som når man er 20 år, hvilken kan resultere i barnløshed”. Om de risici, der findes ved en sen fødsel, fortæller Niels Arbøl: ”Der er en ret væsentlig sygdomsrisiko for kvinden ved at udsætte fødealderen. Med alderen øges risikoen for at pådrage sig kønssygdomme, og en ældre kvindekrop er selvsagt ikke lige så godt tilpasset graviditet og fødsel som en yngre. Det kan give problemer som svangerskabsdiabetes, svangerskabsforgiftning, ophobning i fedtvævet af miljøgifte og komplikationer med den noget forældede moderkage. En kvinde, der først bliver mor i en sen alder, eller som ikke får børn, løber også en større risiko for at få brystkræft senere i livet”. ”Fosteret selv løber en risiko ved at blive født af en ældre mor i form af spontane aborter, kromosomfejl, diabetes 1, autisme, samt for tidlig fødsel. Hvis kvinder udsætter deres fødsel, er de ofte ikke i stand til at få et barn nummer to, hvis de ønsker det, fordi det omtalte biologiske ur har overskredet tidspunktet. Man kan altså som kvinde ikke få børn hele livet, men man kan godt uddanne sig hele livet. Vi må acceptere, at vi ikke kan lave om på naturen, uanset de mange gode grunde.” Ligesom Signe Sofie Skaastrup, mener Niels Arbøl også, at det er en god idé at børn tidligt af hensyn til gode muligheder for at gøre karriere senere. Han fortæller: ”De fleste arbejdsgivere vil se med tilfredshed på, at kvindelige ansøgere har overstået det med
småbørn, før de bliver fuldtidsansat.” Niels Arbøl kommer til sidst ind på den tankegang, der huserer hos mange unge mennesker; nemlig at karriere, hus og bil skal være på plads inden børnene. Hertil fortæller han: ”Børn er ligeglade med at blive til i en lille lejlighed i forhold til et stort parcelhus. Mange forældre tror fejlagtigt, at deres materielle ambitioner tjener børnenes tarv. Børn har bedst af, at forældre giver sig tid til dem, især i de første leveår, hvor hjernen udvikler sig mest. Her er der brug for stabil omsorg fra forældrenes side. Desværre har politikerne med deres ’fremskridtsreform’ gjort det sværere at prioritere børn og familie, hvis man gerne vil have dem i studietiden, hvilket var almindeligt tidligere, og som også anbefales.” Oktober 2021
// agenda
7
8
Oktober 2021
// agenda
Studiestart GD PR
Et brag af en studiestart
Som proppen på en rystet flaske champagne blev studiestarten 2021 skudt i gang med stil. Spændte nye studerende, energifyldte tutorer og taler som så frem mod nogle inspirerende, udfordrende og håbefulde år. Vi havde en fotograf i marken, så du kan finde et uddrag af de stemningsfyldte billeder på vores hjemmeside.
Oktober 2021
// agenda
9
Pharmadanmark er målrettet studerende inden for life science. Vores karrierevejledning og arrangementer fokuserer på de mange muligheder og kompetencer de uddannelser giver.
Som medlem får du et helt periodisk system af tilbud og muligheder, blandt andet en af landets billigste studenterforsikringer med 0 kr. i selvrisiko.
Det er gratis at være medlem det første år, derefter koster det kun 25 kr. om måneden.
Læs mere om, hvordan vi skaber kemiske reaktioner i din studietid på www.pharmadanmark.dk. 10
Oktober 2021
// agenda
AAU Update AAU HAR INVESTERET I GRØN OMSTILLING - HAR DU EN GRØN INDSTILLING?
AAU VENDER TILBAGE: JEEVITHA GENFINDER SIN HVERDAG
Når studerende og ansatte vender fysisk tilbage til campus efter sommerferien og måneder på hjemmearbejdspladsen, så vender de også tilbage til en ny affaldssortering. Affaldssorteringen er et led i AAUs investering i den grønne omstilling.
Postdoc Jeevitha Yogachandiran Qvist er glad for at være tilbage på campus. Men samtidig lærte hun af hjemsendelsen, at hun er mere omstillingsparat, end hun troede. Artiklen er anden del i miniserien om AAU-medarbejdernes tilbagevenden til campus.
NY INSTITUTLEDER I SPIDSEN FOR DET STRATEGISKE UDVIKLINGSARBEJDE PÅ JURIDISK INSTITUT Professor (MSO) Trine Schultz blev ny institutleder på Juridisk Institut fra den 1. september. Det videre arbejde med at udvikle Juridisk Institut, etableringen af SSH-fakultetet og den nye universitetsstrategi ”Viden for Verden II” kommer til at stå øverst på hendes dagsorden.
Oktober 2021
// agenda
11
Er det morso
Halloween åbner op for undertrykte lyster
12
Oktober 2021
// agenda
omt at gyse? Det bliver mørkere, dagene kortere og sweaterne tykkere. Det er tid igen. Oktober måned er kendt for sin (u)hyggelige mærkedag, men har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor vi fejrer Halloween, og hvor denne tradition kommer fra? - Så læs med her! Halloween, eller hvad der dengang blev kaldt Samhain, fejres hvert år den 31. Oktober, og stammer tilbage fra årtusindet før vor tidsregning. Det er en gammel keltisk skik, hvor afslutningen på den lyse tid fejres ved at lyse mørket op med fakler og lygter i græskar og roer, for at skræmme alle onde ånder og hvileløse døde væk. Det var nemlig keltisk overtro, at de døde på denne dag genopstod fra deres grave og spøgte rundt i landsbyerne, inden de vandrede videre til dødsriget. For at undgå at blive hjemsøgt af døde ånder, klædte kelterne sig uhyggeligt ud og lokkede de døde med lækkerier, hvilket således er baggrunden for den moderne tradition for Halloween. Særligt i USA er det en veludført og traditionsrig mærkedag, nærmest med samme status som julen, hvor amerikanerne pynter op og klæder sig ud til ukendelighed. Denne amerikanske udgave af Halloween er først kommet til nordeuropa og Danmark i starten af 00’erne. Før det har kristendommen fejret den katolske artesjælesdag den 2. november, hvor de døde
i årets løb mindes, samt den protestantiske allehelgensaften den 31. oktober, som handler om at mindes og fejre troens forbilleder, nemlig helgenerne. Det er også derfra navnet “Halloween” er opstået (eng. All Hallows Eve, derfra forkortet “Halloween”). Således er den moderne populærkulturelle begivenhed Halloween blevet en sammensmeltning af katolske, protestantiske og keltiske traditioner, hvor vi mindes de døde og fejre høsten. Halloween er som bekendt karakteriseret af dens uhyggelige setting; Udskårne græskar, spindelvæv og edderkopper, hekse og mumier, samt en tradition for at tigge “slik eller ballade” (eng. trick or treat) udklædt i farlige kostumer ved naboernes døre. Men hvorfor finder vi gyset så tillokkende? Måske er der en eksistentiel mening bag gyset. Noget som rækker ud over de ekstra kalorier, kroppen forbrænder af at være i intensivt alarmberedskab, imens gyserfilmen udspiller sig på fjernsynet. Måske kan det at gyse med vilje bruges til at befri mennesket fra dets frygt og ængstelighed?
Memento Mori
Som oplyste og bevidste mennesker lever vi dagligt med en viden om, at vi skal dø en dag. Memento mori lyder det latinske udtryk, som netop er erkendelsen af denne viden om, at man, som menneske, er dødelig. Men hvordan kan det være, at vi ikke opfatter livet som meningsløst, til trods for at vi er bevidste om vores dødelighed? I sit essay “Das Uheimliche” fra 1919 beskriver psykoanalytikeren Sigmund Freud, hvordan og hvorfor vi mennesker finder særlige ting og fænomener uhyggelige. Særligt påpeger han, at det uforudsigelige og ukendte for os mennesker er uhyggeligt. Mennesket frygter det ukendte, døden er ukendt, ergo frygter mennesket døden – hvis man skal drage fornuft ud fra Holbergs kendte syllogisme. Der kan altså opstå en angst for døden, en dødsangst, som naturligt nok bunder i en mangelfuld og snæver forståelse af døden. Denne angst kan også opstå i erkendelsen af egen dødelighed.
Oktober 2021
// agenda
13
TEKST FREDERIKKE SOFIE TAST
Genudgivelse
Vi mennesker frygter det fremmede, det ukendte, det som vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til. Af og til frygter vi, at vi frygter det. Alligevel introducerede Freud os også for noget han kaldte “angstlust”. “Angstlust” er et udtryk, som Freud brugte til at beskrive følelsen af at blive draget af noget uhyggeligt. Det kunne eksempelvis være, at man ikke kan lade være med at kigge på noget, som er ubehageligt at kigge på. Måske er det selvsamme angstlust, der på samme tid afskrækker os fra og fastholder os til det grumme og uhyggelige gys?
Angstlust
NGysergenren opstod i kontrast til romantikkens fine og fornuftige borgerlige liv, og skildrer netop de undertrykte lyster, det instinktive og ubevidste ved mennesker, som romantikken romantiserede. Gysergenren kendetegnes ved et fast elementært grundmotiv: en overnaturlig invasion af de harmoniske og normale hverdagsbegivenheder, hvilket afføder en angst for at miste kontrollen over det idylliske liv. Den klassiske gysergenre kan derfor anskues som et litterært eksempel på denne “angstlust”, for hvorfor ønsker vi at læse videre, hvis vi finder det ubehageligt? Et eksempel er at finde i Mary Shelleys afskrækkende bog om Frankensteins kreation, der fremstår som et reelt monster og spreder skræk og rædsel
14
Oktober 2021
// agenda
på sin vej, til trods for, at han inderst inde blot vil elskes. Frankensteins monster appellerer til denne underliggende frygt for det ukendte, som Freud pointerer eksisterer i mennesket. Her skræmmes vi af den besjæling af det døde og afskrækkende sammensyede legeme, der viser sig at have menneskelige værdier og følelser. På den måde skræmmes vi af døden, da døde ting ikke burde vise tegn på liv. Gys er både at finde på biblioteket, i biografen og i fortællinger, men til forskel fra det naturlige gys, så kan vi her søge viden omkring det ukendte i trygge rammer; vi kan lægge bogen fra os, sætte filmen på pause eller sige fra overfor den, der fortæller historien. På den måde kan det, at opsøge og undersøge gys blive til en eksistentialistisk forløsning, idet dødsangsten bliver holdt i skak af en form for livstørst. Før eller siden må vi indse, at skæbnen ikke kan bestikkes. Vi er overladt til tilfældighederne, og derfor er det meningsløst at frygte det uundgåelige, nemlig døden. På den måde er livet meningsfuldt, selvom døden er et uomgængeligt vilkår.
Niels Arbøl kommer til sidst ind på den tankegang, der huserer hos mange unge mennesker; nemlig at karriere, hus og bil skal være på plads inden børnene. Hertil fortæller han: ”Børn er ligeglade med at blive til i en lille lejlighed i forhold til et stort parcelhus. Mange forældre tror fejlagtigt, at deres materielle ambitioner tjener børnenes tarv. Børn har bedst af, at forældre giver sig tid til dem, især i de første leveår, hvor hjernen udvikler sig mest. Her er der brug for stabil omsorg fra forældrenes side. Desværre har politikerne med deres ’fremskridtsreform’ gjort det sværere at prioritere børn og familie, hvis man gerne vil have dem i studietiden, hvilket var almindeligt tidligere, og som også anbefales.”
Oktober 2021
// agenda
15
Ingen frivillige på tirsda Gavner underbemanding motivationen? TEKST DIANNA KORSHØJ
Indsatsen som frivillig kommer for alvor på prøve, når man efter fire måneder som ihærdig frivillig får ordene fra ledelsen: ”Tak, men nej tak”. Det var følelsen en frivillig på et anonymt hospice gik afsted med, efter samtalen med ledelsen, da prøveperiode nåede enden. Både sygeplejersker og andet personale havde rost ham til skyerne, men ledelsen havde et helt andet perspektiv, som fik vores frivillige til at genoverveje hvor han tilbringer sin fritid. Efter alt for lang tid med strejke fra pressede sygeplejersker, kom det som et chok, da jeg i et interview for nyligt fandt ud af, at ledelsen på et anonymt hospice reelt planlægger efter en mindre underbemanding. Som enhver anden arbejdsplads kan kaffekopper i tekøkkenet blive et irritationsmoment for mange, hvor hver medarbejder (uanset akademisk niveau) derfor til tider kan findes i færd med at tømme den fyldte opvaskemaskine. Når arbejdspladsen så kræver madlavning og servering som del af disse ad hoc-opgaver, er faglig stolthed pludselig en by i Rusland. Stedet er organiseret med en håndfuld frivillige, som håndterer bl.a. madlavning, opvask og diverse forefaldende opgaver, så sygeplejerskerne kan koncentrere sig om både patienter og
16
Oktober 2021
// agenda
pårørende. Derfor var det også et sted, vores frivillige glædeligt ville give en hånd med, for at bakke op om, både at patienter og pårørende får en hjertevarm sidste stund, men også at medarbejderne havde menneskeligt overskud, hvor kollegialt fællesskab og kærlig omsorg kunne være en vigtig del af arbejdsdagen. I næsten fire måneder knoklede vores frivillige, og dækkede ind hver gang han så et hul i den frivillige vagtplan. Utallige smil og ordret taknemmelig blev uddelt over hans arbejde, og intetanende synes han derfor, han endelig havde fundet en højere mening med sin fritid, selvom han sjældent kunne planlægge flere dage frem, for han vidste glædeligt, at hans arbejde virkelig gjorde en forskel for andre i et arbejde, der for ham er så ufatteligt vigtigt. Manglende frivillige hænder skulle aldrig mere være et problem, for han flyttede gerne andre forpligtelser, så sygeplejerskerne kunne passe det job, som var så nødvendigt. Efter udløb på prøveperioden blev der derfor talt om hvor glade de ansatte var for ham på arbejdspladsen, og der blev talt om hvordan en fast stilling hvor han går til hånde, ikke var noget, de gjorde I, selvom de selvfølgelig påskønnede hans indsats, var de indforståede med, at
hvis han fandt et betalt arbejde, måtte deres veje skilles. Her var der ingen ærgrelse at spore fra ledelsen, snart tvært imod. For i øvrigt ville de gerne frabede, at han dækkede samtlige huller i den frivillige vagtplan, da de stræber mod max 70-80% belægning fra de frivillige. Da vores frivillige spurgte lidt ind til denne tilgang, forklarede ledelsen at det er nødvendigt for at personalet reelt påskønner det arbejde, de frivillige render og laver. Set udefra, kan man vel antage, at hvis madlavning, opvask og diverse over en længere periode er dækket af frivillige, vil de ansatte vel gå ud fra, at det ikke er en del af deres arbejdsopgaver, og derfor ikke være villige til at tage tjansen, hvis de en dag står uden frivillige? Og ud fra min viden om frivillighed, er bølgegang i den frivillige tilgang absolut en udfordring, mange bliver udfordrede med. Hvorfor dette ikke er arbejdsopgaver, som varetages at fastansatte er dog også uvist for mig, men motivationen fra de ansatte virker lettere absurd at styre via underbemanding. Er det bare mig? Vores frivillige var demotiveret. Ikke nok med, at han fra ledelsens side manglede ærgrelse, hvis han en dag fandt andet arbejde, men at hoved præmissen for hans arbejdsindsats var
ag, tak
Fortsættes
Oktober 2021
// agenda
17
sige ressourcer ikke behøver prioriteres. Men er det virkelig sådan den menneskelige taknemmelighed og motivation ønskes frembragt?
direkte uønsket? Det var langt fra optimalt, hvorfor han, da jeg snakkede med ham, genovervejer om han ønsker at fortsætte; en snak, han vil tage med ledelsen. Motivation er mange ting, hvad end man snakker om fagkompetencer eller frivillige hænder, og noget forskningen de seneste mange år har haft fokus på. Jeg kan godt se, at hvis en 2030% underbemanding fra den frivillige side, kan gøre, at medarbejdernes motivation holdes i top, er det en nem løsning; så opretholdes motivationen mekanisk, så yderligere ledelsesmæs-
18
Oktober 2021
// agenda
Adspurgt fortæller en tidligere kollega på stedet, at der i hendes overbevisning kun er en lille procentdel af de ansatte på stedet, som har behov for den type underbemanding, for reelt at være glade for deres arbejde, og dermed udvise taknemmelighed overfor de frivillige, men alligevel måtte det vel være en acceptabel præmis. En præmis vores frivillige imidlertid ikke synes er hensigtsmæssig. Taknemmelighed og anerkendelse kan være en grundpræmis for opretholdelse af den frivillige tilknytning, men vores frivillige fortæller om slagsiden, som han oplevede på egen krop. Han ønskede at tilgå sit frivillige arbejde som et hvert andet arbejde; med faste arbejdsopgaver, kollegialt fællesskab og gensidig anerkendelse. Det var dog en udfordring for ham, da han hver gang han mødte ind, følte at blive sat på en piedestal. Han gjorde sig særligt umage i sit arbejde, som enhver anden, men han oplevede, at hans arbejde var særligt værdsat – noget han ikke mødte snerten af de ansatte imellem. Efter
mødet med ledelsen, gav det pludselig mening. De ansatte påskønnede ikke bare at han gjorde sig umage og gav sin tid frivilligt, men de var særligt taknemmelige over ikke at skulle gøre det selv, som de ellers gør minimum hver 5. gang før han blev frivillig og udfyldte hullerne i vagtplanen. Han skabte en stabilitet og fagligt fokus, som de ansatte åbenbart var særligt taknemmelige for. Vores frivillige er glade for at hjælpe til, men vil helst indgå på almene præmisser, og ønsker ikke sit arbejde gjort til noget ekstraordinært særligt – han ville bare gerne hjælpe til, hvilket for ham betød en mærkelig hierarkisering af hans arbejde. Jeg ved ikke hvad han vil gøre efter sit næste møde med ledelsen, men det har givet mig nye perspektiver på hvad frivillighed egentligt er. Vi bliver alle frivillige af individuelle grunde, og vi fortsætter eller stopper af grunde, som måske oftest tager udgangspunkt i individuelle interesser men faktisk også nogle gange er grundet i arbejdsopgaver eller det kollegiale fællesskab. Personligt blev jeg frivillig grundet arbejdsopgaverne og den eventuelle mulighed for et fællesskab. I dag, hvor jeg ligger mange timer i arbejde og studie, som virkelig betyder noget særligt for mig, er det frivillige fællesskab dét som afgør
min frivillighed. Jeg udfører frivillige ad hoc-opgaver, som er nødvendige for mit arbejde (såvel indvalgt som ansat), så for mig skal det øvrige være fordi det er noget vi gør sammen. Her er det mindre vigtigt om vi er ansatte eller frivillige, men vi har det sjovt sammen på en måde, hvor øllen i baren blot er skiftet ud med en gulvmåtte. Det er den venskabelige omgang, som derfor gør en forskel for mig, og hvorfor piedestalen vores frivillige beskriver, ville være en turnoff for mig. Hvad end man som frivillig føler sig udskiftelig, overflødelig, eller som noget helt særligt og bedre end andre, tænker jeg, kan have samme effekt for de fleste. Ikke alle, men mit gæt er at det er mange. Begge betyder, at man ikke er en ligeværdig deltager, og derfor ikke en lige del af virksomhedskulturen. Det kan måske endda have den effekt, at man ikke kan følge med i de problematikker, der generelt er på arbejdspladsen, eller måske endda, at men ikke bliver inviteret med til den obligatoriske fredagsøl. Jeg ved det ikke, og har ikke selv stået i en situation, som vores frivillige beskriver, men jeg tænker, at den mekaniske tilgang til motivation blandt de ansatte, måske omvendt kan virke som demotivation blandt frivillige – noget som måske også er værd at have næse for. Organisering og ledelse er mange ting, men jeg er glad for, at jeg selv har fundet en nogenlunde fornuftig og moralsk løsning for hvordan jeg selv skal håndtere en eventuel højkonjunktur på frivilligmarkedet.
Oktober 2021
// agenda
19
Når to eller flere kulturer mødes, sættes konflikter oftest i spotlyset, så lad os holde det der, for så at indse, at mønten altid har to sider, og at der på den anden side af skyggesiden altid findes et lys, som vi ikke må overse.
Jo mere m Jo mere m Balancegangen i kultursammenstødet
Yin - skyggesiden
Fænomenet kultursammenstød er ofte kendetegnet ved sin negative ladning: ”Sammenstød eller konflikt mellem forskellige befolkningsgruppers levevis og forestillingsverden.” Som det fremgår af Den Danske Ordbogs definition, fremvises den negative ladning af fænomenet, men hvad med de måske mere subtile og positive attributter? Når kultursammenstød ikke nødvendigvis er en negativ ladet oplevelse, hvorfor fremstår fænomenet så negativt? Krig, økonomisk krise og undertrykkelse er ofte 20
Oktober 2021
// agenda
mediernes sensationelle perspektiv på kultursammenstød, og øger afstanden til andre kulturer, som bevæger sig ad andre kulturelle stier end vores egen, som dermed er med til at ophøje vores egen kultur som noget efterstræbelsesværdigt. Desværre hjælper medierne styrkelsen af denne negative ladning, igennem et øget fokus på forskellige kulturer og forskelle mellem disse og os. Igennem disse skabes der større forståelse af en opdigtet forskel mellem befolkningsgrupper, der i virkeligheden kan anses som værende sociale
konstruktioner, som kan nedbrydes eller kombineres med en allerede eksisterende kultur. Vi ser dog ofte, at folk går skævt af hinanden ved ikke at imødekomme hinanden i øjenhøjde, hvortil konflikter skabes i en misforståelse af hinandens bevæggrund. Mennesker socialiseres igennem kulturen med forskellige opfattelser om, hvordan sociale interaktioner udføres, som derfor kan afføde forskellige adfærd i mødet med et menneske, som er opvokset i en anden kultur, hvorfor vi skal have øje for andre tilgange end den, vi har med os.
Yang - Det yndige ved at følges ad
Flere mener, at frygten mellem mennesker fødes af uvished, og dette kan imødekommes i den nysgerrige dialog, hvortil de fleste vil forstå, at der intet er at frygte. Tværtimod kan dette møde være en dør til adskillige delikate retter, musik og skikke, som man ikke ville have stiftet bekendtskab med uden dette møde. Hvis vi åbner os op for andre kulturer, vil der også blive givet adgang til visdom, som vi muligvis ikke vil kunne få adgang til uden denne interaktion. Vesten bliver i dag mødt med en bølge af fænomenet ’mindfuldness’, som meget af stammer fra
de asiatiske lande. Dette fænomen har som så mange andre ting taget verden med storm, og hjælper os i vores dagligdag. Der findes også andre kultursammenstød, som befinder sig mere på det strukturelle plan. Dette kan være ting som demokrati hvis oprindelse stammer fra oldtidens Grækenland. Derfor skal vi ikke frygte kultursammenstødet, men derimod omfavne det, da der er visdom at hente i denne interaktion, ligesom vor forfædre gjorde i fx den mere filosofiske tanke om demokrati.
man giver man giver TEKST MIKKEL PEDERSEN
Yin & Yang - den fuldendte cirkel
For at få det fulde billede må vi tilskrive en værdi til begge sider af sagen, for begge har noget at sige. Det negative får ikke grobund på baggrund af et ikke-eksisterende grundlag, således også med det positive. Vi må derfor anerkende, at der opstår negative interaktioner på baggrund af kultursammenstød. Problemet ligger dog i, at vi lader vores fremadrettede interaktioner med mennesker af andre kulturer, lide på
baggrund af en forhenværende situation. De næste interaktioner er ikke nødvendigvis med den samme person, og bør derfor tilgås med nysgerrighed, og som en helt ny oplevelse. Det er først, når vi vender ryggen til de nye og anderledes perspektiver, konflikterne for alvor får grobund, så det er vigtigt at huske, at jo mere man giver, desto mere får man igen, og det er dit valg, hvilken side du vælger at bidrage til.
Oktober 2021
// agenda
21
TEKST KAREN FROST
Er nærvær gammeldags? UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SOM ’DIGITAL INDFØDT’ Søren Schultz Hansen er cand.comm. ved Roskilde Universitet og har brugt de sidste mange år på at studere digitale indfødte. Han er forfatter til flere bøger, bl.a. ‘Digitale indfødte på job’. Derudover er han ekstern lektor på CBS, og så er han det, han selv kalder for en digital indvandrer. Året er 2019 og studietiden er lige begyndt. I år betyder det, at vi for første gang vil se folk fra årgang 0 på universiteterne. Det er tit dem, der bliver afbilledet, når man taler om digitale indfødte, men i virkeligheden indtog de universiteterne for mange år siden. Sandsynligvis er du nemlig selv digital indfødt. Lidt groft sagt, kan man faktisk sige, at hvis du er født i 90’erne og er vokset op med en mobiltelefon i hånden, er størstedelen af din sociale udvikling nok sket via internettet. Det er den generation, som Søren Schultz Hansen, erhvervsforsker og rådgiver med speciale i digitale indfødte og ledelse, bruger sin tid på at prøve at forstå. Den generation, der aldrig har levet uden den digitale verden. Først og fremmest må man forstå, at der er forskel på de normer, som digitale indfødte lever efter og de normer, som de ældre generationer lever efter. ”Jeg tror ikke, der er nogen generationer, der ikke synes nærhed i relationer er vigtigt” siger Søren, da jeg spørger ind til det, men
22
Oktober 2021
// agenda
han siger også at mobiltelefonen har påvirket vores opfattelse af hvad nærhed er. Synes du f.eks. det er uhøfligt, hvis nogen checker beskeder, mens de snakker med dig? Hvis du svarede ja, så er du sandsynligvis digital indvandrer. For de digitale indfødte føles det lille ’ding’ fra lommen ligesom at blive prikket på skulderen. Prøv at forestille dig, hvis du blev prikket på
"
I de gamle dage var der to meter høj sne og relationer var nærværende. Ja, det er måske nemt at stå på den anden side af generationen og dømme, men hvor ligger ansvaret egentligt? mobiltelefonen har bragt med sig.
Frekvens eller fortrolighed?
Med dette ’nye’ tiltideværende nærvær bliver vores relationer også skabt anderledes. Det kommer i højere grad til at betyde noget hvor mange beskeder man har skrevet til hinanden frem for om man har haft en dyb og meningsfuld samtale. Det er frekvens frem for fortrolighed der i højere grad skaber nærvær.
Selvfølgelig har det en konsekvens at vi lige pludselig har let adgang til 100, i stedet for 5 eller 10 rigtigt gode venner”.
skulderen af en bekendt og så bare ignorerede det. Søren kalder det at være ’tiltideværende’. At man er til stede i tiden og tilgængelig hele tiden, frem for tilstedeværelse, der kræver at du er til stede i rum. Det er en anden type nærvær, som
Som du nok havde gættet, så er det ikke lutter lagkage med altid at være tiltideværende, for med de sociale medier er vores vennegrupper også blevet større og større. Som Søren sagde det: ”Selvfølgelig har det en konsekvens at vi lige pludselig har let adgang til 100, i stedet for 5 eller 10 rigtigt gode venner”. Det betyder at vi i højere grad
Genudgivelse taler lidt med mange mennesker, end vi taler meget med få. Det betyder, at hvis nærvær skabes af frekvensen, man taler med nogen med, så bliver det sværere at få skabt et nærværende forhold til nogen, fordi man taler lidt med så mange mennesker i stedet for at tale meget med få. Det er det gamle dilemma: kvalitet eller kvantitet, hvor kvantiteten for digitale indfødte synes at være den nye “kvalitet. Ifølge Søren kan den endegyldige konsekvens af dette være, at det bliver mere problematisk at skabe nærværende relationer. Den digitale tidsalder vi lever i, rummer på den anden side også enorme muligheder. Man kan nå nogen på ingen tid, som man ellers skulle vente timer, måske dage eller uger, med at se. Det kan være, at man har familiemedlemmer der bor langt væk, eller hvis kæresten har slået op, så kan man med det samme få fat i sin bedste ven og tale med dem. Der er helt sikkert nogen, der vil foretrække det fysiske samvær frem for det digitale, men som Søren siger: ”Jeg synes man skal passe på med at sige, at det ikke har værdi at kunne det, for det har det!”
Nærvær som udfordring
vær ikke er efterspurgt af de unge, det er bare blevet sværere. Hvis man er vokset op med tiltideværende nærvær kan det være særlig udfordrende pludselig at skulle til at skabe det tilstedeværende nærvær. For de ældre generationer vil det digitale sandsynligvis føles som noget kunstigt, noget der er fundet på, men fordi de digitale indfødte aldrig har prøvet andet er det helt naturligt, at den digitale verden nærmest smelter sammen med den virkelige. For dem er det en verden uden det digitale der er det kunstige. Hvor man før skulle tage et aktivt valg for at være en del af det eksklusive fællesskab der var internettet, skal man nu tage et aktivt valg for ikke at være en del af det, der nu er et enormt netværk. Det er blevet besværligt ikke altid at skulle være tilgængelig og tiltideværende, hvor tilstedeværelse ikke kommer automatisk. Søren Schultz Hansen tror dog stadig på, at de digitale indfødte har brug for nærvær i samme grad som deres forældre har. De synes det er vigtigt, og de vil også gerne have samvær, der er eksplicit uden mobiler, ligesom den lidt ældre generation af digitale indvandre. Problemet er måsk bare… Digitale indfødte har måske ikke lært hvordan de skal gøre. Har du?
Det betyder dog ikke, at tilstedeværende nær-
Oktober 2021
// agenda
23
Agenda Anbefaler TEKST BERTIL ARPAC
tilbage i Biffen, sæt kryds i kalderen
Danmark er endelig åbnet op igen, og i den anledning vil jeg give jer nogle af de kommende film, jeg allermest vil se frem til!
Halloween kills (14. september 2021) Det er trods alt oktober, så her får I også en kult slasher-gyser, som jeg synes kunne være fed nok at se. Det er en 2’er til filmen ‘ Halloween’ (2018) og i den følger man Michael Myers, og hvad end han nu finder på.
Bond 25: No time to die (30. September 2021)
Uanset hvor meget de malker successen fra Bond filmene, synes jeg aldrig de skuffer. Selv et intetsigende plot vil ikke ændre på, at Bond film er super fede og altid lover en god omgang action i biografen. Dog ser det ud til, at den varer 2 timer og 43 minutter, hvilket godt kan være hårdt at komme gennem.
24
Oktober 2021
// agenda
Dune (16. September 2021)
Ørken sci-fi med Timothée Chalamet, der i et storslået cinematografisk eventyr skal bevæge sig ud på en rejse på et af universets farligste og mest ukendte planeter.
The French Dispatch (21. oktober 2021?)
Dette er nok den film, jeg har set allermest frem til sammen med Dune. Hvis du elsker Wes Anderson film som the Grand Budapest hotel, Fantastic Mr Fox, Moonrise Kingdom mv., er det her også lige for noget dig. Med hans velkendte farvepalette og fantastiske skuespiller på scenen, følger man en fiktiv amerikansk nyhedsavis i Frankrig.
Spiderman 3: No way home (16. december 2021)
Uncharted (10. februar 2022)
The Batman (3. marts 2022)
Top Gun: Maverick (27. maj 2022)
Kan vi virkelig overskue at se tante May dø endnu engang? Måske ikke, men er man fan af de tidligere spiderman film, vil man uden tvivl vælge at se den uanset om den seneste trailer måske virkede lidt tam. Specielt der hvor det bliver lidt 13 reasons why court drama agtigt og han går på high school gangen mens alle kigger og filmer med deres telefoner.
Twillights helt egne Robert Pattison, der skal overtage Christian Bales rolle som den seneste batman bliver utrolig spændende, og jeg tror det er noget vi alle ser frem til, især nu hvor han er begyndt med at få roller i seriøse film som Tenet og The Lighthouse mv.
Med Tom Holland som den eventyrlystne Nathan Drake, der leder efter skjulte skatte rundt i verden, bliver Uncharted, som er baseret på den kendte serie af videospil med samme navn, intet mindre end fantastisk!
Du bliver nok nødt til at sætte kryds i kalenderen, for Topgun, der handler om en F-16 pilot, er blevet udskudt en del! Til gengæld er det ligesom med alle andre Tom Cruise film en hel fantastisk biograffilm spækket med action og vilde stunts som han selv udfører.
Oktober 2021
// agenda
25
Find mere inspiration i artiklen Gys på budget på vores hjemmeside
halloween i 26
Oktober 2021
// agenda
inspiration Oktober 2021
// agenda
27
28
Oktober 2021
// agenda
Oktober 2021
// agenda
29
s e m me 30
Oktober 2021
// agenda
Oktober 2021
// agenda
31
