Agenda April 2019

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // APRIL 2019

KULTURSAMMENSTØD

National stolthed eller brud på menneskerettigheder

#METOO

Krænkelser på danske universiteter

NÅR VI IKKE ER ENS…

Hverdagens små misforståelser

TEMA

SAMMENSToD

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Kære læser

April 2019 15. årgang nr. 3

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Vi lever i et samfund hvor interesse let og hurtigt tager os fra en ting til en anden. Vi viser den pæne side af os selv, og både vores online feed og daglige færden gør, at vi sjældent bliver konfronteret til at revurdere vores holdninger eller livssyn.

LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK

Det kan være angstprovokerende at indgå i fællesskaber med folk som ikke ligner os selv, og det er svært at lade andre synspunkter gå ind og påvirke ens egne holdninger.

TEKST // HEIDI GRAM WALLIN IDA ELISABETH AGERKVIST LINA MANCINI MAJKEN RAVNKILDE MARTIN INGVERSEN

I dette nummer snuser vi hverdagens forskelligheder og SAMMENSTØD mellem mennesker. Uoverensstemmelser kan til tider være voldsomme, men hvis man åbner for muligheden, inviterer det også til både udvikling og sammenhold.

FOTO // JACOB BLASIUS THOMSEN

Læs med og åben op for nye forståelser af blandt andet køn, universitetsliv, mening og legoklodser.

Rigtig god læselyst!

OVERSÆTTELSE // CLARA WOLF STINE LEEMANN

Med venlig hilsen

KORREKTUR // HEIDI GRAM WALLIN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

DIANNA KORSHØJ

EMIL K. GULDAGER

FREDERIKKE Ø. JENSEN

MAJKEN RAVNKILDE

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

HEIDI GRAM WALLIN

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

IDA ELISABETH AGERKVIST

ANDREAS RYTTER

PHILLIP SPERLING

NANNA DAUGAARD WEISS

LINA MANCINI

TRINE MUNK BERTELSEN

MIE LOUISE NIELSEN

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

CLARA WOLF

JEPPE JACOB BLASIUS BRÜGGARD THOMSEN

APRIL ‘19

INDHOLD

04

AAU H VIS B A RE M E TT E H E D J E N S …

KAN ARBEJDE VÆRE KØNSBESTEMT?

06

#M E TOO

08

1 0 S PØ RG S M Å L T I L P R O F E S S O R E N

10

PB L IN C LUS IVE

12

H VOR G E M M E R D U D I G?

14

KRÆNKELSER PÅ DANSKE UNIVERSITETER TEM FRANK ANDERSEN

KALDER AAU CPH OG AAU ESBJERG

SAMFUND K ULT URS A M M E N STØ D NATIONAL STOLTHED ELLER BRUD PÅ MENNESKERETTIGHEDER

16

AG E N DA I F RIG E A R

18

UE N IG E S A M M E N

20

06

ONCE IN A LIFETIME

BÆREDYGTIGHED... A HVA FOR NOGET??

14

SAMMENSTØD MED MENING OG FÆLLESSKAB

UNDERHOLDNING S M A LLTA LK E RI – N U ME D S U B STA N S !

GUIDE TIL DET SOCIALT AKAVEDE MENNESKE

23

M ØD RE DA K T ION E N

24

N Å R VI IK KE E R E N S …

26

SJ OVE RE N

30

M Å N E D E N S A KT IV I T E T E R

20

MARTIN INGVERSEN HVERDAGENS SMÅ MISFORSTÅELSER NÅR DU VIL TAGES USERIØST STUDENTERSAMFUNDETS ARRANGEMENTER

23 april

2019

// agenda

3

SAMFUND

Hvis bare Mette hed Jens TEKST HEIDI GRAM WALLIN // FOTO NIELS ÅGE SKOVBO VED ERHVERV KØBENHAVN

Kvinderne er for længst blevet udsluset fra hjemmets kødgryder til arbejdsmarkedet, er blevet selvstændige og uafhængige spice girls og de er blevet boss ladies, der kan producere børn alene. Mændene derimod, de skal være følsomme familiefædre, ligesom vores allesammens fantastiskes ’rigtige mand’ Kronprins Frederik. De skal gå op i madlavning, deltage i de huslige pligter, samt tage en større bid af barselskagen. Det senmoderne samfunds individualisme er så småt ved at have nedbrudt de traditionelle kønsroller. Og hey, det er jo fantastisk. Så er mennesket vel frit? Frit til at vælge karriere i den retning, det lyster og evner? Svaret er et stort, rungende - NEJ. Det danske arbejdsmarked er kommet langt, men der er brodne kar.

Håndværkerbranchen - en velbevaret forhistorisk institution?

På Christiansborg var det kvinder som Ritt Bjerregaard og Mimi Jakobsen, der tog slæbet og banede vejen for en ændret kultur omkring kvindelige politikere. På byggepladsen er det mureren Mette Schak Dahlmann, eller Murer-Mette, som medierne med vanlig originalitet og kreativitet har navngivet hende. Du er højest sandsynligt stødt på hendes navn eller ansigt i løbet af de sidste måneder. Hun dukker jævnligt op i aviserne, på sociale medier og på tv. For nyligt peakede hun, da hun talte ved et event arrangeret af ILO, som er Den Internationale Arbejdsorganisation, i Geneve, i anledning af kvindernes internationale kampdag.

Passende, kan man sige; Mette kæmper nemlig en kamp. En kamp imod det kønsopdelte arbejdsmarked. En kamp imod den diskrimination, hun, som kvinde, oplever i et mandefag. Dette i en tid, hvor vi hyppigt og ivrigt hylder Danmark som et ligestillet og mangfoldigt land.

Mette er, som sagt, murer og i medierne har man kunnet høre om den diskrimination, hun oplever i sin hverdag på de østjyske byggepladser. Men hvad er egentlig hendes vurdering af, hvorfor hun og andre kvinder bliver udsat for forskelsbehandling og diskrimination i hånd-

4

april

2019

// agenda

værkerbranchen. Jeg tog en snak med Mette om hendes oplevelse af de forhold, der tegner hendes arbejdsdag.

Faglig forkærlighed Mettes mission er strukturel og ikke personlig.

Hun har stor forkærlighed til sit fag og ønsker, for branchens skyld, at gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked. Strukturen i byggebranchen og i håndværkerfagene generelt, betyder at Mette ofte skifter arbejdskolleger fra de forskellige fagområder. Hun understreger, at hun har det godt i det firma, hun er ansat i og blandt kollegerne fra sit eget firma, og fortæller at diskriminationen kommer fra kollegerne i andre faggrupper på de byggepladser, hun arbejder på. Hun nyder ikke at hænge disse kolleger ud for deres diskriminerende opførsel, tværtimod, men ser det som en nødvendighed for at belyse sagens omstændigheder og omfang.

Overordnet set, handler det om, at Mette oplever fordomme imod

hende, som kvindelig håndværker og ser derigennem en tydelig forskelsbehandling på hende kontra hendes mandlige kolleger. Når hun møder nye kolleger fra andre firmaer, bliver hun ignoreret, talt ned til og bliver mødt med en generel mistillid til sine faglige kompetencer. Hun skal hele tiden bevise sit værd og oplever i den forbindelse, at der bliver holdt ekstra øje med hende. Udover mistilliden til Mettes faglige kompetencer, skal hun også håndtere grænseoverskridende kommentarer af seksuel karakter, dette både på baggrund af, at hun er kvinde og at hun er lesbisk. Kommentarer, som i de fleste andre brancher vil blive betragtet som uacceptabel opførsel – og som absolut ikke egner sig til at blive citeret her i bladet.

SAMFUND Gammeldags mandschauvinister?

Hvis man nu tror, at Mette beskylder sine mandlige kolleger for at være dumme, onde mandschauvinister, tager man fejl. Hun udviser stor grad af forståelse for sine mandlige kolleger.

For Mette handler det særligt om norm, vane og maskulinitet:

Mette betragter altså udelukkende sine kollegers adfærd som menneskelige naturlige reaktioner på et, for dem, fremmedlegeme, de pludselig skal forholde sig til. Dette viser sig ofte, da byggebranchen er præget af skiftende arbejdspladser og dermed skiftende kolleger fra andre faggrupper. Men selvom Mette nogle gange føler sig meget alene i kampen, udviser hun stor forståelse og rummelighed, når hun fortæller om kollegers fravær af opbakning Majoriteter vs. minoriteter i diskriminerende situationer.”Det Mette er altid et synligt fremmedlegeme på grund af sit køn. kunne jo selvfølgelig være rart, Langt størstedelen af hendes kolleger er hvide mænd, som hvis majoriteterne kunne tale derfor tilhører en stor majoritetsgruppe. De passer ind i norminoriteternes sprog, men det men og skiller sig ikke ud. Mette tænker, at de derfor ikke ved, kan jeg ikke forvente”.

hvad det vil sige at være udenfor normen, hvad det betyder og hvilke konsekvenser der kan have.

Vanedyret Mennesket er et vanedyr og sædvanen er, at håndværkere er mænd. Vaner, der brydes, betyder fornyelse og nyt og anderledes er ikke nødvendigvis rart. Mette argumenterer for, at det måske er mere oplagt at nedgøre noget, der er nyt og anderledes, end at prøve at forstå det og tage det til sig.

Nye forhold betyder, at man skal lære at begå sig i andre situationer, end man er vant til og den slags ændringer tager tid at lære.

Den maskuline håndværker Diverse reklamer og tv-programmer som ’Rigtige Mænd’ proklamerer håndværkere, som værende maskuline mænd og viser at en del af håndværkeres stolthed og identitet ligger i maskuliniteten. Mette åbner op for muligheden for, at hendes virke som håndværker måske truer mandens maskulinitetsfølelse. Hvis Mette, som kvinde kan gå ind og gøre det samme stykke arbejde, som de kan, forsvinder deres maskulinitet så?

Når hun, som kvinde, går ind over deres grænse, ved sin tilstedeværelse og gør krav på at være der, kan de måsket opfattes som værende intimiderende.

Modarbejdet ovenfra Hvor Mette har stor forståelse for sine håndværkerkolleger på byggepladsen, er hun ikke helt så rummelig, når hun oplever modstand ovenfra. Hun fortæller om en tillidsrepræsentant i et stort københavnsk firma, som har udtalt i medierne, at Mette ødelægger hele håndværkerbranchen og håndværkernes identitet og ry og at hvis der skal ske en ændring, skal der ske en revolution. Mette virker normalt rolig og fattet, men denne udtalelse gjorde hende vred: “Ja forhelved, så laver jeg sgu da bare den revolution.”.

Selvom det måske kan lyde voldsomt, så skal forandring starte et sted og uanfægtet denne udtalelse, kan man vel sige, at målet for debatten er en revolution på området."

Rom blev ikke ’bygget’ på én dag Byggepladsens homogene sammensætning skal undergå en

holdningsændring oppefra og ned, indefra og ud, hvis der i fremtiden skal være plads til kvindelige håndværkere. En holdningsændring, der selvsagt også er foregået i vores akademiske verden. Så mange år er det ikke siden, at universitetet var forbeholdt mænd, men i dag er det anderledes. Og det er netop det samme, Mette ønsker for hendes branche. Det er en kamp for radikale ændringer i branchen og der er brug for det. Man har hørt om kvindelige håndværkerlærlinge, der dropper en fremtid som håndværker, fordi de enten ikke kan få læreplads, eller fordi de ikke trives i jobbet. Man har hørt om mestre, der ytrer, at de ikke vil have kvinder ansat. Man har hørt om negativ italesættelse af kvindelige håndværkere både fra arbejdsmænd, ansatte på tekniske skoler og endda blandt tillidsmænd. Mette har altså ret i, at det er en strukturel kamp. Byggebranchen selv, har erklæret, at de mangler hænder og man kan vel betragte kvinder som en oplagt mulighed?

Men når man siden år 1190 har brugt ordsproget ”Rom blev ikke bygget på én dag”, er det fordi, det er sandt. Al udvikling og alle ændringer tager tid. Det kræver tålmodighed. Men frem for alt kræver det italesættelse og kamp.

Kan Mette tæve Jens?

Jovist, vi har stadig udfordringer med hensyn til ligestillingen mellem mænd og kvinder, for eksempel på lønområdet, men holdningen om, at man skal være af hankøn for at være dygtig, er efterhånden forældet i de fleste afkroge af dagens Danmark, men ikke i håndværkerbranchen.

Mettes erfaring er at: “Jens behøver ikke være stærk eller fagligt dygtig, men fordi han hedder Jens, har han en fordel.” Som det er nu, er det Jens og ikke Mette, der får lærepladsen eller jobbet hos håndværksmesteren, men i fremtiden…

I fremtiden går lærepladsen ikke til “det rigtige køn”, men den rigtige kandidat. Mette Schak Dahlmann tror på det, jeg tror på det.

april

2019

// agenda

5

AAU

PÅ DE DANSKE UNIVERSITETE R

TEKST LINA MANCINI

48 danske kvindelige studerende fra fem danske universiteter har i et åbent brev til Information fortalt deres oplevelser om krænkelser på institutioner. Det overrasker ikke formanden for Rektorkollegiet Anders Overgaard Bjarklev.

Kvindelige studerende på danske universiteter oplever at blive udsat for chikane og krænkelser, viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Hver tiende ud af de 1000 deltager i

6

april

2019

// agenda

undersøgelsen har fortalt, at de som studerende har været udsat for kønschikane i løbet af de seneste år.

48 kvindelige studerende fra fem danske universiteter fortæller i et åbent brev til Information om krænkelser og sexchikane, som de har været udsat for enten fra deres medstuderende

AAU eller undervisere. De 48 studerende har organiseret sig på tværs af universiteterne, så de kan få deres budskab ud og starte en debat om sexchikane som et generelt og tværgående problem på universiteterne. De 48 studerende skriver under på, at de har oplevet at blive krænket eller diskrimineret, og de studerende og universiteterne har iværksat en undersøgelse, der skal kortlægge problemets omfang. Lektor og kønsforsker fra Aalborg Universitet Lisa Rolandsen Augustin udtaler sig om sagen:

magtforhold mellem underviseren og den studerende. Lisa Rolandsen Augustin kommenterer, at man skal være opmærksom på et ulige magtforhold mellem underviseren og de studerende: ”Som underviser har man et særligt ansvar for at opretholde en ordentlig omgangstone, så man ikke kommer til at legitimerer nogle ting.”

”Er jeg overrasket? […] Nej, det er jeg nok desværre ikke. Fordi vi er en del af samfundet, vi er et spejl af samfundet. Om

Jeg ville være overrasket, hvis end vi gør vores ”De danske uni- universiteterne skulle være det sted, yderste for at versiteter afspe- der gik fri for chikane og krænkelser.” forhindre det, så jler samfundet. - Lisa Rolandsen Augustin er det forvenGenerelt kan man teligt, at den her sige, at #metoo-debatten også tilkendegiver slags ting kan ske.” siger Anders Overgaard sig i universitetsmiljøet. Den kampagne, der Bjarklev kommer frem nu, og de opslag, der har været på DTU, viser jo, at universiteterne har mange Lisa Rolandsen Augustin siger: af de samme problemer som det øvrige samfund.” ”Jeg ville være overrasket, hvis universiteterne skulle være det sted, der gik fri for chikane og Forkvinden for Danske Studerendes Fællesråd krænkelser.”

Sana Mahin Doost siger: Sexchikane kan ske for alle, lige meget køn, uni”Det, vi ser, er toppen af isbjerget. Der er versitet og studie, og det er anmeldelser, som flere og flere, der melder sig på banen for at skal tages alvorligt. Derfor er det vigtigt, at man fortælle deres historier. Der er nogle forskel- som studerende er klar over det pågældende lige tendenser, der bevidner, at her er nogle universitets tolerance overfor emnet, da de deltproblemer. Om det er en kultur, eller om det er agende i Dansk Magisterbladets undersøgelse, enkeltstående tilfælde, det må tiden vise, når hvor hver tredje ud af 1000 deltagere har udvi har noget mere data.” talt, at de ikke ved, hvor de kan få hjælp, hvis de bliver udsat for sexchikane. Ifølge Aalborg Formand for Rektorkollegiet Anders Overgaard Universitet er der en forventning til alle studerBjarklev siger om sagen: ende og medarbejdere om, at der ikke foregår mobning, chikane, diskrimination og forskelsbe”48 er 48 for mange. Jeg beklager dybt, at der er handling, samt der ikke må bruges trusler om kvinder, der oplever at blive udsat for chikane vold og udøvelse af vold. Aalborg Universitet eller krænkende adfærd.” har en nultolerancepolitik overfor udøvelse af disse adfærdsformer. Er en studerende blevet Selvom forholdet mellem underviser og studer- udsat for det førnævnte eller vidne til det, kan ende er mindre autoritetsstyrede på universi- de henvende sig til universitets centrale studitetet end på gymnasierne, så er der stadig et evejledning:

Telefon:

99 40 94 40 (mandag-fredag kl. 12-15) Mail:

studievejledning@aau.dk

Web:

www.aau.dk/uddannelser/ studievejledning/

april

2019

// agenda

7

AAU

10Tem Frank Andersen spørgsmål til

professor

1

Beskriv dig selv med 3 ord: Jeg hader havearbejde.

2

Hvad ville du være som barn?

Professionel håndboldspiller, kriminaljournalist eller ejer af min egen butik med tegneserier og figurer.

3

Hvad er du fagligt mest stolt af?

Jeg gør meget for at bidrage til, at studerende har eller får super studie- og læringsvilkår. Men fagligt er jeg også stolt af mit beskedne bidrag til forskning i interaktive digitale medier. Og det er et bidrag, som kun er muligt, fordi jeg har fantastiske kollegaer. Det er mange år siden, at jeg forsvarede min PhD, men den var jeg nu også stolt af. Mest fordi jeg i dag kan se, at noget af det, jeg søgte at bevise, faktisk er blevet virkelighed.

4

Hvis du vandt 10 millioner kroner, hvad ville du så gøre?

Jeg ville nok købe den største Tintin-raket, men så ville jeg spørge min hustru, hvad hun havde lyst til. For fik jeg lov, ville jeg bare fylde huset op med tegneserier, figurer, lyssværd og andre gadgets. Og så tror jeg, at min hustru ville sige, at vi skulle investere i bolig til vores børn og rejser til os selv. Og en rejse kunne jo sagtens gå til verdens største Comic Con.

5

Hvad er det skøreste, der er sket for dig?

Hver dag er skør på sin egen måde. Skør er sådan noget med, at ting bliver vendt op og ned. Og det skøreste var, da jeg var ved at miste min hustru. Det var crazy på den kedelig måde.

6

Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Groucho Marx, Dan Turéll eller Ove Sprogø (aka Egon Olsen).

7

Hvad er det værste ved dit arbejde?

Deadlines og tvære studerende, selvom begge er nødvendige og findes.

8

Hvad er din livret?

Fruens tapasbord, eller vildt med en ordentlig skålfuld Waldorfsalat til.

9

Hvilket dyr ville du være?

Jeg lavede engang for mange år siden nogle interviewspørgsmål, som skulle bruges til noget kampagneværk i idrætsverdenen. Et af spørgsmålene til politikerne var netop, hvilket dyr de så sig selv som. Og det, man er, behøver jo ikke at være det dyr, man gerne vil være. Det kunne være fedt at være et havdyr, der kan svømme og dykke med hvalerne og opleve en verden, som er helt ukendt. Men skulle jeg vælge ét, så ville det være fedt at være en panda. Pandaen har altid fascineret mig. Og nej, ikke fordi den tegnede panda kan kampsport.

10

8

Hvad er dit nuværende projekt?

At finde finansiering til forskningsprojektet “Interfacing Sport: Interactivity, Participation, Emergence”, hvor fokus er på, hvordan brugere kan anvende interaktive digitale medier til at deltage i sport og til at opdage nye former for bevægelse. For det er rigtigt vigtigt, at vi som mennesker bevæger os. Og det behøver ikke altid at være surt slid. For at bevæge sig er i Top Tre af de handlinger, som på en gang gør os glade, vækker legelysten og ikke mindst bidrager til, at vi kan holde de værste skavanker fra par karatespark fra livet. april

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Bliv klædt på til lægemiddelområdet og få kontante fordele oveni.

Gratis medlemskab det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned.

Læs mere på www.pharmastudent.dk

EN AF LANDETS BILLIGSTE STUDENTERFORSIKRINGER MED

0

KR.

I SELVRISIKO april

2019

// agenda

9

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Once in a lifetime TEKST DIANNA KORSHØJ, 6. SEMESTER PÅ SOCIOLOGI

Når forskellige mennesker skal arbejde intenst sammen om en opgave, kan det være super svært.

Og med mine 31 år i rygsækken ved jeg, at det aldrig bare er en dans på roser. Jeg vil fortælle en historie, som måske virker for godt til at være sand.

Jeg synes det er sundt, at justere sine forventninger realistisk – derfor forventede jeg, at projektarbejdet ville være svært at planlægge og blive enige. Jeg forventede at det var et ganske almindeligt projektarbejde, hvor jeg skulle bruge kræfter i starten på at overbevise de andre om det, der for mig er nødvendigt for at arbejde tæt sammen og nå et fornuftigt resultat: Fællesskab, engagement og hygge!

Det lyder måske underligt, men på baggrund af erfaring og diverse forskning, havde jeg bestemt mig for, at prøve at overbevise gruppen om at tage en weekend i sommerhus i begyndelsen af gruppearbejdet - når vi havde noget at arbejde på.

En weekend uden for vante rammer, hvor der både var plads til arbejde og at skabe sig tossede, ville teoretisk set kunne give gruppen et crash course til en tættere relation og fællesskab. I mine tanker, med min viden og erfaring fra tidligere projektarbejde, synes dette at være den bedste måde at sikre, at dette projektarbejde både ville være rart og produktivt.

10

april

2019

// agenda

Jeg blev klogere På mit studie skriver vi de emner op på tavlen vi vil forske i, og på den baggrund danner vi grupper.

Det var fint for mig, for jeg var skrå sat på hvad jeg ville forske i, og jeg var forberedt på at jeg kunne risikere at ende alene, når jeg ikke var villig til at skifte emne. Det var fint. Først var der en der ville være med, så en anden, og så en tredje. Da dagen var slut var vi derfor fire i gruppen, hvor jeg kendte den ene ret godt, den anden nogenlunde (beundrede ham meget for hans faglige tilgang), og den tredje kendte jeg ikke rigtigt. Det var skønt, for selvom emnet måske ikke var noget alle ligefrem brændte for, så var et gruppearbejde med selvstændighed, faglighed og produktivitet noget vi alle var meget enige om.

Det gik helt galt!

Jeg havde nogle gange luftet tanken om weekendturen, og selvom det tog noget overtalelse, begyndte folk at acceptere tanken. Vi kendte stadig ikke hinanden ordentligt, og havde en relativ “professionel” tilgang til hinanden. Så småt begyndte tingene dog at gå helt skævt. Det blev tydeligt, at tre af os kunne bedre sammen, havde et andet syn på helheden og var tekstmæssigt på et andet sted end den sidste. Det var virkeligt skidt: ting blev misforstået, og trods utallige forsøg på at finde en løsning, endte det meget brat med et gruppesplit, som blev håndteret helt forkert. Meget kunne og burde have været håndteret anderledes, og det er faktisk noget jeg ofte lykkeligt glemmer var en del af den projektarbejdet.

I starten var vi nok alle noget tøvende, og jeg vil indrømme, at jeg måske dominerede en smule, fordi jeg havde en klar vision for projektet. Vi mødtes nogle gange, fandt empiri og skrev ting hjemme.

Jeg vil indrømme, at jeg blev lidt skuffet indeni da samtalerne, hjemmearbejdet, empirien og interesser bragte problemfeltet i en lidt anden retning end hvad jeg egentligt havde forestillet mig. ØV! Men det er jo en del af et gruppearbejde: man bliver enige eller finder det bedst mulige kompromis.

Hvis man skal sige noget positivt om situationen, så gjorde den modstand, at vi fik set nogle ret personlige sider af hinanden, var tvunget ud i ret meget konfliktmægling og at vi blev nødt til at revurdere retningen for projektet. Det ville faktisk sige, at lige det weekendturen skulle have gjort, gjorde konflikterne i stedet.

Tidspresset Der var gået meget tid på problemfeltet, og vi var kun akkurat kommet til informantsøgningen, så vi havde travlt! Vi brugte meget tid sammen, og de

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse.

Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag.

Husk at anføre navn, studieretning og semester.

evindelige dage i grupperum med mange timers hjemmearbejde til langt ud på natten, skubbede mig ud i en følelse af stress - det selvsamme emne vi forskede i. Derfor begyndte jeg at insistere på alternative “hyggelige” arbejdspladser for lidt adspredelse. Selvom hygge-elementet var fjernt fra de andres tanker om arbejde, indvilgede de i, at vi kunne forsøge at arbejde en dag hos mig, nu hvor vi havde arbejdet på deres foretrukne steder ved tidligere møder. Igen mødte vi et acceptabelt kompromis - på forsøgsbasis i hvert fald.

Dagligstuens bløde gemakker og snakken om hygge, fik særligt den ene til at gå dagen i møde med en del mistro - den anden kendte mig noget bedre, og var derfor mere åben for det. Det tog nok et par timer eller tre, før omgivelserne ikke længere blev nævnt som kritik af effektivitet. Men da vi først overkom den forudindtagelse, kunne vi alle blive enige om at vi faktisk var lige så produktive i bløde gemakker som ellers - på samme tid med at vi faktisk smilede, var mere afslappede og havde tid til at lade samtalen løbe af sporet fra tid til anden.

Gode på skift Vi mødtes stadig med mellemrum, hvor vi også arbejdede meget hver for sig, og når vi arbejdede sammen, gjorde vi ikke altid det over samme skærm: en kunne fx lave lidt selv, mens to andre samarbejdede om noget andet. Vi tog pauser sammen, lavede mad sammen mens vi arbejdede, og hvis samtalen kom for meget på afveje, var der altid en, som hev os tilbage på sporet. Det var meget flydende hvem af os, som rettede os ind igen, så der var ikke den negativitet omkring det, som der ellers nemt kan komme.

Det var efterhånden også flydende hvor vi befandt os: vi var det sted arbejdet hvor arbejdet gav mening, så den meget lange dag med fælles ord-analyse i NVivo brugte vi selvfølgelig på campus foran en stor projektor, hvor der var plads til både overblik og store armbevægelser.

The long stretch Trods den fabelagtige arbejds dedikation og samarbejde, møder vi alle tidspres og stress når afleveringsdagen lurer om hjørnet. Vi var pressede og både hele afsnit, den metodiske tilgang og analyse blev heftigt debatteret. Var det godt nok?

Skulle vi droppe dele? Skal vi udelukke de ting, som var mere ‘vågede’? Spørgsmålene var mange, da vi havde turdet vove os ud af vores faglige komfortzone; vi havde turdet FORSØGE… Havde turdet udfordre os selv i både teori, metode og tilgang, men nu hvor det skulle afleveres var det ubehageligt, for vi kunne risikere at have misforstået det, gjort det forkert, og alt i alt, slet ikke leve op til hvad man skal som studerende på vores uddannelse.

Jeg husker særligt den ene dag, da den har efterladt så store aftryk i min hukommelse. Hele projektet var i spil, og vi tvivlede, fluekneppede, arbejdede, arbejdede og arbejdede. Hverken overspringshandlinger eller udenomssnak blev der plads til. Vi var pressede! Adrenalinen pumpede gennem kroppen, og presset kunne virkelig mærkes! På magisk vis, nåede vi alligevel et acceptabelt punktum for projektet. Vi havde det alle som at have løbet et marathon, og nu sad vi med en underlig følelse; kontrasten over dem alle: et PUNKTUM!

Rastløs Skulle vi bare gå hvert til sit, fordi vi ikke skulle længere arbejde? Vi var rastløse! Vi snakkede om alt og intet. Måske skulle vi lave et par drinks for at fejre punktummet? Jeg fortalte, at jeg tidligere har hoppet i havnen når jeg har haft den følelse, hvilket åbenbart vækkede både undren og interesse. De spurgte nysgerrigt ind, men det var bare for mærkeligt? Vi var både rastløse og helt høje af følelsen, punktummet havde efterladt, så før vi fik set os om, befandt vi os ved havnebadet! Og efter en fornuftig tøven i kulden, havde vi alle smidt klunset og hoppet i havnen!

Det var en vild oplevelse, som helt sikkert fik os ud af rastløsheden, men også meget hurtigt fik os tilbage i varmen med en drink i hånden. Nu kunne dagen og projektarbejdet afsluttes med en dag, som de færreste nok ville tro på. Vi var ikke gamle venner, eller havde intime relationer; vi var en projektgruppe, og en fandens mindeværdig en af slagsen!

Jeg ved, at jeg nok næppe oplever den type faglighed eller social dynamik i en arbejdsrelation igen, men kan altid se tilbage på denne projektgruppe, som en der lykkedes. Det var hårdt og det var svært, men det er projektarbejdet vel oftest, hvis man vil nå et resultat alle kan stå inde for.

Næste semester, når jeg skal lave projektarbejde igen, tænker jeg i hvert fald, at weekendturen er noget der skal satses på, for min erfaring er, at hvis man tør lukke folk ind både fagligt og socialt, kan man opleve et samarbejde, som går ud over ens vildeste fantasi!

april

2019

// agenda

11

AAU

12

april

2019

// agenda

AAU Jeg kan huske en tid, hvor det bare var os to. Vi grinede. Vi græd. Vi brugte næsten alle vågne timer sammen, men hvad er der sket?

vil elske at høre, når der sker noget hos DIG - på godt og ondt.

Da vi mødtes, var maven fuld af sommerfugle; alt var nyt og spændende. Du havde håb og drømme om, hvad vi en dag kunne blive til... sammen! Selvom det nogle gange var svært, så holdt du ved og holdt ud. Du var så sej, og det er du stadig, men efter du begyndte at kalde dig bachelor, ser jeg ikke meget til dig.

Du har fingeren på pulsen i din by og på dit AAU Er ansvarsbevidst og pligtopfyldende Har skabertrang og vil se dine skriv på tryk Har et journalistisk blik og er god til at skive

Jeg savner dig, og jeg vil meget gerne høre fra dig. Jeg vil gerne stoppe min envejskommunikation og inddrage dig i samtalen. Jeg

Hvem er du?

Send os en mail på redaktor@agenda.aau. dk og fortæl, hvem du er, og lidt om hvad du måske kan ryste ud af ærmet. Så kan det være at vi samme kan genfinde gnisten.

Kærlig hilsen Agenda - også DIT blad!

Har jeg ramt plet på, hvem DU er, og kan du arbejde selvstændigt uden at ses fysisk, vil vi meget gerne høre fra dig her på redaktionen! Du har mulighed for at udvikle dit skriftlige udtryk ved at blive vores bindeled til AAU udenfor Aalborg.

EGET FIRMA EFTER AAU ?

Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

april

2019

// agenda

13

SAMFUND

TEKST MAJKEN RAVNKILDE // OVERSÆTTELSE STINE LEEMANN & CLARA WOLF

Sagens kerne Som et resultat af den voksende immigration, så er kultursammenstød noget, der har en stor effekt på vores samfund i dag. Der opstår mange problematikker med disse sammenstød, men der kan også komme noget smukt ud af disse møder. Når disse sammenstød går galt, er det oftest på grund af frygt: Frygt for det ukendte, det fremmede, det uvisse. Af denne frygt udspringer stereotyper, der eskalerer konflikterne til ekstreme opråb fra begge sider og dette skaber en tendens til, at vi trækker os dybere ind i vores egen boble, hvor alt er velkendt, sikkert og trygt. Desværre ender mange af disse konflikter i vold, både fysisk og psykisk, hvor det oftest er minoriteten der underlægges hånende ord fra medierne, råbende folk på gaden og nærmest ingen tegn på at tingene ændre sig til det bedre.

Heldigvis er det ikke alle situationer der ender sådan, og i nogle af disse situationer med immigration, bygger der sig endda en voksende forståelse for andre kulturer og mennesker. I disse tilfælde forsøger både befolkningen og regeringen på at fremme integrationen, eller i det mindste at skabe en mulighed for at leve i et fællesskab hvor alle er lige, trods de kulturelle forskelle. Det er i disse former for samfund, hvor vidunderlige ting blomstrer. Vidunderlige ting såsom nye gastronomiske oplevelser, med nye smagsoplevelser, nye modetendenser, ny musik, nye tankegange og ny handelsmuligheder. Alt i alt er en fællesskabsfølelse et grundelement i sådanne samfund.

Forskellige synspunkter og reaktioner Det kan synes svært at skabe disse samfund, da mennesker netop er forskellige på mange områder. En måske harmløs joke i en kultur, kan misforstås som hån i en anden. Traditioner, der fra den ene side anses som forældede eller respektløse, kan fra den anden side anses som hellige eller meningsfulde. Et eksempel på dette kan være begravelsesritualerne i den amerikan-

14

april

2019

// agenda

Kultu SAM EN M

ske by New Orleans, hvor kisten bæres gennem byen, ledsaget af jazzmusik. Her fejres livet af den afdøde, frem for de danske traditioner, der kalder på en mere seriøs tone og hvis dette forekom i Danmark, ville det blive anset som uanstændigt og ligefrem upassende at forstyrre den afdøde og den sørgende familie. Men indbyggerne i New Orleans har et andet syn på ritualet, og i denne kultur er det ikke forkert, det er blot deres måde at vise respekt for den afdøde.

Et andet eksempel, hvori disse kultursammenstød opstår, er mediernes opråb over de “skandaløse” muslimske kvinder, der nægter at give hånden til politikere. Disse kvinder, der

i medierne blev anset som respektløse for at ville undgå et håndtryk, undgik det netop for at udvise respekt. Fra deres synspunkt ville et sådant håndtryk blive anset som unormalt, som at invadere politikerens intimsfære. Som noget skandaløst, noget respektløst.

Flygtningekrisen Desværre lader det til, at det er majoriteten, der dømmer hvad der i disse misforståelser er rigtigt og forkert, hvad der er acceptabelt eller ej.

I Danmark har det her været diskuteret heftigt siden 2015, hvor EU-landene var under pres af de mange indvandrer, der flygtede fra det krigsramte Syrien. Mennesker, som flygtede fra utal-

S

SAMFUND

urTØD

S

lige brud på menneskerettighederne, undertrykkelse og vold, blev mødt med en lukket grænse, og endte i stedet i immigrations lejre, hvor kampen for at overleve blot fortsatte. Trods modstanden, lykkedes det nogle flygtninge at komme ind i Danmark. Men den generelle holdning til flygtninge ses stadig tydeligt i det politiske kølvand. Specielt muslimer bliver der stillet skarpt på af både politikere og medierne, når disse kultursammenstød skal debatteres. Efter den stigende andel af indvandrer opstod debatten om, hvorvidt danske institutioner måtte servere grisekød eller ej, hvor flertallet mente, at det ville være udansk at lade være. I forsøget på at stoppe strømmen af flygtninge og indvandrer,

opsatte man grænsekontroller og indførte en ny ghetto lov. Disse ændringer tvang folk ud af deres hjem og brød samtidig, ironisk nok, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder ved at udstede grovere straffe til forbrydelser begået i visse områder. Politikernes seneste påfund var maskeringsforbuddet, hvilket primært var rettet mod de muslimske kvinder, der går med burka.

Denne hældning mod en mere og mere højreorienteret politik sker ikke kun i Danmark, men kan ses som en generel tendens i hele Europa.

Det er ikke kun farten, hvormed dette denne ændring har taget fat, der er foruroligende, men også hvordan politikerne bruger vores frygt som et værktøj til at tydeliggøre kløften mellem “os mod dem”. I Danmark er det ikke mere end et par måneder siden, at denne “os mod dem”-taktik blev set, da det Danske Folkeparti lancerede deres valgplakat. Ordene “Smid tørklædet og meld dig ind i Danmark” sendte en klar besked: Muslimer ville ikke være velkomne, hvis det var op til dem. Et andet eksempel på denne “os mod dem” taktik kunne være den danske jurist Rasmus Paludan, der ved flere lejligheder har viklet Koranen ind i bacon og sat ild til den i protest mod muslimer.

Ekstremisme er ikke blot et fjernt begreb Paradoksalt nok, så er denne fjendtlighed opstået med den overbevisning om, at det er indvandrerne, heriblandt muslimer, der er de religiøse ekstremister og ikke danskerne, der sjældent er religiøse uden for højtiderne og sjældent går i kirke. Men hvad vi ikke ser er, at imens vi udstiller indvandrer som ekstremister, tager vores handlinger og ord en ekstrem drejning. Vi ser ikke hvordan vi alene ud fra religion, hudfarve, tøj eller sprog tilskriver et helt folk en ekstrem stereotyp. Vi ser kun den fremmede, den store og den skræmmende gruppe, men overser at det er mennesker, individer, vi taler om.

deres egen modstander. Anti-demonstrationer opstår mod Paludan, hvor folk opfordres til ikke at møde op så de ikke giver hans protest den opmærksomhed, han søger. Det er heller ikke kun blandt civile, at denne modstander lever, men også ved danske politikere som Pelle Dragsted, der for kort tid siden afslørede en politiker i racistiske udtalelser under en politisk debat.

De indvandrer, der bliver påvirket mest af dette forsøg på sammenhold, svarer også igen, hvilket vi eksempelvis så, da Danmark blev ramt af terrorangreb få år tilbage. Tusindvis af videoer og sociale bevægelser sprang frem, hvor muslimer kunne få deres stemme hørt. De fik muligheden for at forsvare deres religion og fortælle, hvordan også de afskyr disse handlinger og at det ikke havde noget med deres religion at gøre.

Flere mennesker, flere problemer Verden ser i dag til tider skræmmende ud og det tyder på, at fremtiden ikke ser bedre ud. Specialist i klimasikkerhed, Alexander Borum, forudser at der som følge af klimaforandringer er risiko for, at den eksisterende indvandrerproblematik i Europa kun vil vokse, da mennesker fra hele verden kan ende som “klimaflygtninge”. Han estimerer at dette kan ende ud i at blive op til 65 gange så mange flygtninge som set i 2015.

Enten kan vi følge rådet fra politiker og formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, der mener vi skal “lukke færre ind og flere ud”, eller også kunne vi i stedet stoppe med at negligere problemet og de påvirkede mennesker ved at forbedre vores eget integrationssystem.

Men de ekstreme anklager synes at have skabt

april

2019

// agenda

15

SAMFUND

AGENDA I FRIGEAR Tanker fra maskinrummet

Kom med ind i et univers af tanker, når redaktionens titler og faste rammer brydes. Vi kan alle have tanker, meninger og opråb, hvor det sitrer i hænderne for at komme ud. Læs med her, hvor redaktionen får frit løb, og ordene udelukkende er et udtryk for afsenderens meninger og holdninger.

Bæredygtighed... a hva for noget??

TEKST MARTIN INGVERSEN

Hvad vil bæredygtighed egentlig sige? Filosofisk undren omkring bæredygtighed, er begyndt at besætte mine tanker mere og mere. Allerede i en ung alder, begyndte jeg at stille store spørgsmål omkring moder jord og den manglende kærlighed, vi ynder hende! Bæredygitghed er efterhånden blevet et fint synonym for kapatalistisk liderlighed. Vi forbrugere tror blindt på, at verden bevæger sig ind i en blomstrende periode, men mon vi får hele pointen med? Eller tror vi blindt på politikere og virksomheder? Jeg undrer mig ofte over, hvordan bæredygtighed skal flytte sig fra at være ignorante luftige visioner for kommende generationers levevilkår her på kloden, til hårde kendsgerninger. For hvorfor aner den gennemsnitlig forbrugere ikke seriøsiteten i moder jords kald? Bæredygtighed

16

april

2019

// agenda

er blevet til en lille provinsby i Rusland for de fleste i vesten! Hvad vil det egentlig overhovedet sige at være bæredygtig? Og hvad er FNs Verdensmål og dens essens?

Uanset politisk overbevisning, kan vi hurtig blive enige om, at vi bliver nødt til at gøre noget for at sikre klodens overlevelse.

gger i et tilbudskatalog, kan jeg næsten krumme tæer over, hvordan vi blindt kan acceptere billige produkter og et ’’jeg MÅ bare have den nyeste X gadget’’ kultur. Jeg bliver til dagligt stillet overfor konsekvenserne af vores liderlighed over for vækst og forbrug. At finde smuthuller i det vækstorienterede system, er krævende. Ikke flere flybilletter, genbrugsvarer og skralde/-vegansk kost er valg, tidligere generationer har truffet Forbruger zombier Frustrationen over vores manglende bevids- for mig. Som borger har jeg et ansvar for mig selv, såvel for modthed omkring moder er jord. At jeg som jords kald, er efter- Vi lever i dag i en knudret samborger i Danmark, hånden så markant, fundstilstand, som i nogle kredse vil defi- skal føle skyld at jeg betvivler og skam over de samfundets interes- neres som værende en skyttegravskrig.” konsekvenser min se i overhovedet at egen købekraft de sidste 23 år har forårsaget, implementere en grønnere omstilling! Når jeg ki-

"

SAMFUND vil altid sidde i mig. udelukkende på forskningsfrihed, hvor bæredyDerudover kan en tur gennem strøget, med gitghedsorienterede artikler næppe får tilstrækspørgsmål til befolkningens bevidsthed om FNs kelig opmærksomhed. Virksomhederne har den Verdensmål fra 2015, ikke andet end berige mig fornødne kapital, samt drivkraft til netop at igmed frustrationer og motivation til at kæmpe angsætte en grønnere omstilling. Dog har den endnu hårde for at gøre verdensmålene til et kapitalistiske liderlighed kun vækst og penge for øje. Politikker og anbindende led i vores dre lignende fagfolk renbevidsthed og ad- Mankind seems to færdsmønstre. be going farther and farther der forvirrede rundt, med manglende indsigt i, hvad der reelt er vigtigt. IndvanDen industrialiserede/- into more experiments for dringskriser, krigsintiativer, postmodernistiske tid, har the destruction of himself ignorance, pension, mintransformeret borgere til and his world’’ isterbiler og egoisme er forbrugszombier. Vi render hovedløs rundt og køber produkter, vi ikke har drivkraften for deres dukketeater. den fjerneste anelse om, hvordan bliver produceret. Vi kigger måske på labelet ’’EU- godkendt’’ Filosoffens undren? og dermed kan vi trygt smile med falsk samvit- ’’Mankind seems to be going farther and farther tighed. Røg ud af udstødningerne på de travle into more experiments for the destruction of forbrugere, dampende skorstene og så meget himself and his world’’ Man kan jo stille sig selv andet godt fra den industrialiserede system, er det spørgsmål om, hvornår vågner folk op? Hvad kvælende. skal der til? Kræver det virkelig en gennemsnitKnudret samfundstilstand lig havstigning på 10 meter, før vi fatter mod til Problematikken kan ikke alene skyldes på os at tage initiativ? Er en gennemsnitlig temperaforbrugeres uvidenhed, men snarer kan man turstigning på 4% overhovedet et overbevisende holde samfundet, virksomheder og akade- bevis på, at moder jord raser imod os? Eller miker ansvar! Vi lever i dag i en knudret sam- skal vi kvæles af dårlig iltkvalitet, før vi indser fundstilstand, som i nogle kredse vil defineres alvoren? Er det overhovedet en mulighed at få som værende en skyttegravskrig. Vi har endnu ændret verdenstrukturen i sådan en diskurs, ikke, i dagens Danmark, fattet alvoren i klima at vi opnår verdensmålene inden 2030? Hvad problematikkerne. Problematikken skyldes man- foregår der egentlig? Dette er typiske spørgglende samarbejde fra både politikere, akade- smål jeg stiller mig selv, hver gang jeg lægger mikere og virksomheder. Akadimikere fokuserer på mig til sove. Bekymringer, frustrationer og

"

bæredygtighed er et tvunget erhverv, jeg er blevet sat overfor. Hvem jeg kan takke, bør jeg næppe nævne... Længe leve menneskeheden.

Unified social responsibility

Hvis ikke vi vil have kærestesorg over moder jord, må vi handle imperativt. Hvad vi mangler I nutidens gennembrud, er et paradigmeskift, hvor politikere, akademikere og virksomheder indgår i en Unified social responsibility. At begrænse forskningsfriheden en smule, og sætte større krav til bæredygtig forskning kan virke strengt og totalitært for et liberalistiske land som Danmark, der netop tillader forskningsfrihed/- ytringsfrihed. At forvente at virksomheder skal indgå i bæredygtigt samspil med resten af verden, kan virke kontrollerende og dominerende for den frie markedsbevægelse. Forventning til politisk initiativ kan næsten virke usandsynligt, at Joacim B. Olsen er til, er argumentation nok! Men med den rette opbakning fra unge, såvel som gamle, har vi et ansvar. Vi skal skubbe vores grænser og sammen indgå i en stærk og grøn bevægelse, så vi kan blomstre sammen med moder jord endnu engang! FOR vi har et ansvar for både os selv, vores børn og børnebørn, de fremtidig generationer og ikke mindst vore kære moderjord.

april

2019

// agenda

17

SAMFUND

Uenige sammen Møder med mening og fællesskab TEKST MARTIN INGVERSEN

Vi lever idag i en knudret samfundstilstand, hvor vi bliver skolet til at svare på spørgsmål fremfor at lytte.

‘Uenige Sammen’ er et nyt program, Danmarks Radio har igangsat for at få unge mennesker til at udveksle holdninger, synspunkter og overbevisninger. Essensen i programmet er, at unge bliver stillet overfor hinanden, på tværs af kultur og meninger. Her handler det netop ikke om at råbe højest for at blive hørt eller om at bryde igennem med en holdning. Tværtimod, handler det om at binde unges holdninger sammen, så de kan skabe mening for hinanden og dermed, i fællesskab, udvide deres forståelse af samfundsproblematikker.

Foldet arme og HØR PÅ MIG.

Vi har i dag en samfundstilstand, hvor højtråbende individer overtrumfer og tilsidesætter

18

april

2019

// agenda

viden, som ellers kunne have optimeret deres egen erkendelse og viden. Hvornår har du sidst haft en reel samtale med én af anden religiøs, politisk eller faglig baggrund, som var behagelig?

Nej, dette sker yderst sjældent. Vi er bange for at miste maske, hvis vi accepterer en andens præmis. En typisk debat bliver indledt med armene over kors og dermed er stemningen allerede lagt. ’’Kom ikke her og belær mig om dine overbevisninger’’, kan man næsten høre dem sige.

At være uenige sammen

Omkring 4000 elever på 45 forskellige skoler over hele landet, har deltaget i ‘Uenige Sammen’. På erhvervsskolen Next i Københavns Nordvestkvarter, blev der debatteret heftigt omkring legalisering af hash: Eleverne argumenterede for og imod i de fire minutter, der var sat af til hver samtale. Efter at have debatteret under de opstillede rammer, stod eleverne tilbage med en lidt større viden om og

”Vi kan jo se, at det ikke har fungeret med at kriminalisere det’’ ”Hvis man gør det lovligt, begynder flere unge bare at ryge”

”Der er aldrig nogen, der er døde af at ryge hash’’

SAMFUND indsigt i det modsatte synspunkt.

Udover samtaler af legalisering af hash, blev der også debatteret emner som hårdere straffe for vold og voldtægter, rygning i det offentlige rum, karakterskalaer og klimaafgifter på kød og flyrejse. Før hvert emne blev igangsat, skulle eleverne gøre op med sig selv, om de var for eller imod det emne, der senere skulle diskuteres.

Træn din uenigheds muskel

Det at lytte er ikke altid så nemt, som det lyder: “Det er så vigtigt, at vi lytter til hinanden og det prøver jeg også altid på. Men alligevel har jeg oplevet at være i diskussion med nogen, der var så sikre på deres egne holdninger, at de ikke lyttede til, hvad jeg havde at sige. Og jeg har måske gjort det samme og ikke lyttet ordentligt til deres side af sagen”, siger Victoria Bastholm Danelby, som er studerende på EUX business. Paradoksalt nok lever vi i et demokratisk samfund, hvor vigtigheden i at lytte er helt essentiel! Desværre, synes jeg, vi danskere er gået fra at være borgere til ignorente tunnelsyns forbrugere, der slynger ud med holdninger og ignorante forestillinger om alting. Den ignorance er dog ikke altid selvvalgt. Vi kan blive nudged, f.eks. igennem vores feat på sociale medier. De er designet således, at man får skræddersyet ens holdninger, hvilket yderligere bekræfter dig i, hvad du synes og dermed bliver du aldrig mødt af modsatte holdninger. Ved at isolere sig selv fra modsatte holdninger, frasiger man både at kunne håndtere en uenighed, samt en tættere forståelse af helheden af emnet.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Det er okay at være uenig. Vi er konsensussøgende individer, der altid søger svar og mening. Dog tillader vi sjældent at lade os påvirke af andres overbevisninger eller holdninger. Om man er enig eller ej, er faktisk banalt. Det handler egentlig bare om filosofi, som på latinsk betyder kærlighed til videnskab. Og som Sokrates så fint formulerede det, har vi to ører og én mund. Ved at tillade sig selv den respekt at fjerne ens ’’jeg ved jeg har ret’’ forestilling, når man indgår i en dialog med en anden, så bliver man beriget med Philo såvel som Sophia, og med disse to væsner, når man langt.

Åben op for debat

Med inspiration fra 1920’ernes salonsamtaler i Paris og Filosofiske Saloner på Vesterbro i København i de seneste år, lanceres nu Filosofiske Saloner i Aalborg – spændende og hyggelige aftener sammen med mennesker, du ikke (nødvendigvis) kender og hvor der er højt til loftet og plads til de store tanker. Med samtalesalonerne skaber de et rum for intensive og eksistentielle samtaler om livet, med interessante oplægsholdere, der kommer og sætter samtalen i gang.

Følg deres gruppe på Facebook, og hold dig opdateret for næste arrangement.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 april 2019 •// www.vesterkopi.dk agenda 19 aal@vesterkopi.dk

UNDERHOLDNING

Smalltalkeri – nu med substans!

Guide til det socialt akavede menneske

20

april

2019

// agenda

TEKST IDA ELISABETH AGERKVIST

UNDERHOLDNING Det er tid til at sende en SOS. Overskriften er muligvis misvisende. Det her er slet ikke nogen guide, men et skrig om hjælp! Hvordan smalltalker man med et menneske på en måde, så man undgår at spørge ind til de tre klassiske, nemlig samtalepartnerens navn, alder og uddannelse? Eller hvad vedkommende synes om vind og vejr, for den sags skyld! Altsammen ting, der kan virke ret dødssyge og intetsigende, både som spørgsmål og svar, når man møder et nyt menneske. I hvert fald, hvis man spørger mig.

Jeg var for nylig til en gensynsfest på mit gamle gymnasium, som jeg efterhånden dimitterede fra for snart fire år siden. Inden festen havde jeg været lige dele spændt på og nervøs over at skulle gense mine gamle gymnasieklassekammerater. Hvordan skulle vi lige samle op på de foregående fire år, uden at ende i overfladiske ”siden sidst”-samtaler?

Jeg vil definere mig selv som et semisocialt (akavet) menneske. Altså akavet på den der meme-agtige måde, hvor memes med den der ”Socially Awkward Penguin” er ”so relatable” (for lige at blive i internetvokabularet). Og med det i baghovedet, kan I nok regne ud, at jeg ingen indvendinger gjorde, da én til gymnasiefesten foreslog, at vi på skift kunne introducere os selv for hinanden, som en eller anden akavet introleg. Jeg nøjedes med at tænke ved mig selv: come on, vi ved, hvad hinanden hedder, hvor gamle hinanden er, og vi har ligesom stalket hinanden på sociale medier og ved godt, hvilke uddannelser hinanden går på.

Men søreme ikke om vi tog introduktionsrunden

og fik nikket og sagt ”ej hvor spændende” og så videre i den dur. Det hele føltes lidt som en eller anden konkurrence om, hvor langt man lige var i livet. Der blev i hvert fald lagt stor vægt på, om det hed ”bachelor” eller ”kandidat” eller noget helt tredje, og at det helt store samtaleemne omhandlede den klassekammerat, der ikke var til festen, fordi vedkommende venter et barn.

Det hele føltes lidt, som en form for konkurrence, hvor vi konstant målte os med hinanden.

På mange måder føltes det også lidt som at være trådt ind i sit feed på Instagram, fordi 1) folk virkede enormt velpolerede og 2) folk ”reducerede” deres identitet til deres uddannelsesvalg. Jeg forestiller mig det lidt som de der små biografier, folk laver på Instagram, hvor tekst og de rette emojis forklarer, hvor vedkommende er bosat, hvem vedkommende danner par med, hvad vedkommende læser osv. Jeg ved ikke, om den der ”perfektheds/jeg fortæller bare lige lidt overfladiske og kategoriserende om mig selv”måde at introducere sig selv for andre på, er en ting, vi har adopteret fra sociale medier? Jeg synes i hvert fald, det kan blive lidt småkedeligt, ligefrem skuffende, at støde på mennesker, hvis der ikke opstår en eller anden form for substans i samtalen.

På trods af min evige længsel efter substans i samtaler, er jeg bare slet ikke selv typen, der tør sprænge de sociale rammer for, hvordan der skal samtales. Jeg lytter mere, end jeg taler. Jeg er den introverte iagttager. Jeg er den enspænderagtige skrivesærling. Jeg er, som regel, socialt selvudslettende i større grupper, men det er ikke fordi, jeg ikke elsker at være social og at samtale, tværtimod. Men alligevel på mange måder, er det altså også meget rart, at

april

2019

// agenda

21

UNDERHOLDNING vi har en tendens til bare at introducere os selv blot ved navn, alder og uddannelse, når vi møder nye mennesker. Det sidder så indøvet som et veløvet teaterstykke. Jeg kan replikken udenad: ”Jeg hedder Ida, jeg er 23, og jeg læser på en bachelor, der hedder Kommunikation og Digitale Medier”. Men hvad siger det så overhovedet om mig? Min påstand er for det første, at jeg kunne have læst på en hvilken som helst anden humanistisk uddannelse, og at min alder i den kontekst, jeg oftest skal introducere mig selv i – for jævnaldrende – er rimelig irrelevant.

20’erne er 20’erne, aldersforskelle er rimeligt udviskede og har været det, lige siden jeg gik ud af gymnasiet. Så blev man konfirmeret.

Så skrev man SRP. Man fulgtes ad, og så bum, så kom 20’erne, og folk stak i tusind forskellige retninger.

Simpelthen! Men så skete der noget ganske uundgåeligt, i takt med alkoholindtaget. Folk fik tungerne på gled og frem kom alt det uperfekte.

Vi vendte os selv på vrangen og sad på skift og ”gylpede” fragmenter af vores livshistorier op, og så var det pludselig helt rart at være i alligevel.

"

Jeg er, som regel, socialt selvudslettende i større grupper

Men nu tilbage til gensynsfesten på gymnasiet.

Selvfølgelig ændrede samtalen sig. At præsentere sig selv for gamle gymnasieklassekammerater var ganske vist lidt som at være til jobsamtale, hvor man skulle vise, hvor meget en CV-rytter, man har været siden gymnasiet.

22

april

2019

// agenda

"

Jeg siger ikke, at smalltalkeri er spild af tid. Jeg siger bare, at det føltes og meget tit kan føles som et alt for langt ”forspil” til en RIGTIG samtale, hvor man taler om, hvad man TÆNKER og FØLER og IH og ÅH. Så det kunne være meget rart, hvis man kunne springe et par trin over, droppe det overfladiske, gå lige på og hårdt, men det er bare så svært. Og så er smalltalkeri jo bare mest af alt komisk, fordi vi som regel spørger folk, om det samme og næsten allerede

kender svaret på det, vi spørger om, inden vi spørger.

Jeg har endnu ikke kunnet knække koden i forhold til at snige mig udenom al optakten til de ”ægte” samtaler. Dem med mening! Dem med substans! Men jeg har fundet en snedig genvej, så at sige. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men hvis jeg skal tale med et menneske, jeg ikke kender supergodt, så ”kender” jeg ret ofte alligevel personen fra sociale medier, og så kan man jo altid indlede en samtale med at sige: ”Jeg stalkede dig her den anden dag”, og så ellers for alvor åbne samtalen med at nævne et eller andet fra vedkommendes færden på sociale medier. Jeg synes selv ”Jeg stalkede dig her den anden dag” er en ganske glimrende samtaleåbner.

Det punkterer ligesom den pinlighed, der ellers kan være, ved at man er ærlig omkring at have stalket. Stalking er, mig bekendt i hvert fald, ikke noget, man lige siger til andre, man gør. I hvert fald ikke til dem, man ligefrem stalker. Og derfra er isen brudt, og man kan springe et par trin over af de klassiske, overfladiske emner, man ellers lige skal igennem, før man kommer helt ind, helt, helt ind i sindet. Nu er det ikke fordi, teksten her skal tage for meget karakter af at være en Vi Unge-guide, og jeg vil gerne binde en sløjfe på hele skriveriet her og til sidst slå et slag for, at vi udfordrer os selv og hinanden til at smalltalke med mere substans Det siger jeg selvfølgelig kun, fordi jeg har det skriftlige sprog til at skråle igennem med!

UNDERHOLDNING

Mød Redaktionen Martin Ingversen

Alder: 24 år Studie: Anvendt filosofi, 8. semester Hjemstavn: Estland/-Vorbasse Jobfunktion: Skribent Drømmeartikel: Jeg elsker at skrive samfundskritik med bæredygtighed for øje!

Personlighed: Kærlig, mystisk og et grønt sind Martin blev en del af vores lille Agendafamilie i februar. Han er en intens og energisk fyr, der spreder godt humør omkring sig. Èn af Martins bedste features må absolut være, at han er interesseret i sine medmennesker, han spørger aktivt og han lytter opmærksomt. Han er en mand med en mission om, igennem FNs Verdensmål, at gøre verden til et bedre sted. Han brænder for mennesker, samfundet og bæredygtighed. Glæd Jer, I kommer til at se meget mere til ham.

april

2019

// agenda

23

UNDERHOLDNING

Når vi ikke er Homoseksuel…

”Hvornår sprang du ud?” Det spørgsmål kommer som regel ret hurtigt i nye bekendtskaber. Som homoseksuel skal jeg, både springe ud på folks opfordring og uopfordret. Kan I forestille Jer situationen, hvor jeg fx springer ud til min pizzamand? Eller formanden for badmintonklubben? Heldigvis får som oftest folks anerkendelse: ”Min brors nabos svogers lillesøster kender også en homoseksuel, så det er heeeelt okay med mig” – efterfulgt af et selvtilfreds smil og et nik. Tak… Tak for godkendelsen af mig, som art?

N E S

ne… r ’e 0 3 i e d in v k s lø n r Ba du vide, hvor ondt is du havde børn, ville

entaren: ”Hv r ret i, at jeg ville vide For nylig fik jeg komm kvinden, som er mor, ha ja, Og ”.

GO LE på de mt er, at man faktisk det gør at træ kvinden måske har gle ad hv N en ME rn. bø e vd m kvinde i 30’erne, ud det, hvis jeg ha uden at have børn. So GO LE r d ha me r kt de , nta dre ko fra mø godt kan have gligerede kommentarer ne gs sla n n de ka e dt oft go jeg n børn, møder r har glemt, at ma en børn var. Mødre, de er blevet velsigglemt, hvordan livet ud vnig, selvom man ikke sø r elle n lte su et, ss være pre esser. rfekte prinser og prins net med små bitte pe

Radikal Vens

tre vælger…

Faktisk tør jeg ikk e rigtigt fortælle åb ent, at jeg har tæ mig at stemme på nkt Radikale Venstre ve d det kommende fo ingsvalg. Partiets ry lkethar igennem årtier været temmelig bla ket og folk har stæ krke holdninger til Ra dikale Venstre. Me hvad gør man, hvis n man synes, at det pa rti, man er mest en med, er socialt uacc ig eptabelt?

24

april

2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Borderliner…

Det værste er, når bekendte eller fremmede i deres tilsvining af en anden, slutter af med hovedargumentet: “... og så har hun borderline!”. Stemning bliver ofte en anelse trykket, når jeg efterfølgende fortæller, at jeg også har en borderlinediagnose. Underholdningen er til gengæld formidabel, når der efterfølgende skal glattes ud. Først skal jeg have at vide, at jeg ellers ikke virker som ‘sådan én’, hvorefter det gerne bliver et tema, at de trækker lidt i land i forhold til beskyldningerne omkring den, for 3 minutter siden, så skrækkelige borderliner.

Fan af Lars Lilholt...

Der er jo bare en generel holdning til Lars Lilholt og hans fans. En negativ holdning, hvilket jeg som kæmpe fan ikke forstår. Jeg er en del af en temmelig, i andres øjne, utjekket gruppe af danskere, der elsker at tage til koncerter sommer efter sommer. Det er meget enten/eller i forhold til Lars Lilholt; enten er man all in på Den Hvide Dværg, Onkel Christian og Fandens Fiol eller også er man erklæret modstander. MEN min erfaring siger, at hvis man slæber (i ordets bogstaveligste forstand) modstanderne med til koncerterne går de også all in.

Gode venner og vægttab…

“Ej, nu må du stoppe! Hvorfor vil du det? Det bliver ikke pænt!

Du er jo pæn som du er!”. Dette er reaktionen fra mine venner, når jeg fortæller dem, at jeg gerne vil tabe 10 kg. Citaterne taler deres tydeligt sprog; mine venner er IKKE enige i MIN selvopfattelse... Hey venner, er I søde lige at se mig og høre, hvad jeg siger?

april

2019

// agenda

25

UNDERHOLDNING

Kære sjover, Jeg tror min forelæser, lægger an på mig. Jeg synes da også at hun er meget sød, men er bange for om det kan få konsekvenser, hvis jeg forfølger det.

SJOVEREN

NÅR DU VIL TAGES USERIØST

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen én, som er single på 3. År

Kære single på tredje år Hvem elsker ikke at have en beundre?! Og hvordan skulle det dog kunne gå galt? Du får lettet presset, hun kan hjælpe med læsning, hun kan give dig et lift til forelæsningerne. Jeg ser ingen problemer i det! Det kan selvfølgelig godt blive akavet... Og det kan være hun bliver jaloux... Og er det overhovedet tilladt...? Men hallo, det er en sexet forelæser (Hun er sexet, er hun ikke?) Gør det for Sjoveren, thi det ku være herre nice!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

Kære sjover Kan det godt retfærdiggøres at tage på torsdagbar, når man har forelæsninger om fredagen?

Mvh én som har super ondt i hovedet!

Kære ondt i hovedet Hvis du får tømmermænd anbefaler jeg at du tager i byen onsdag OG torsdag! Du er nødt til at træne den lever lidt op, så du undgår tømmermænd! Ved du hvad, du må hellere drikke tirsdag også, så er du ekstra klar, thi det er herre nice!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

26

april

2019

// agenda

Hej Sjover, Der er den her stupide pige i min studiegruppe.

Jeg mangter hende simpelthen ikke! Hun har en holdning til ALT, og lige meget hvad jeg siger, er det op til debat. Hvad skal jeg gøre?

Jeg kender godt problemet! Tro mig vi har alle sammen siddet i situationen! Den slags mennesker er skrækkelige! De er utålelige og irriterende! Og hvor vover de?! Hvordan kan de forlange at vi andre skal tænke bare fordi de gør det!? Hvorfor skal vi udvide vores viden bare, fordi de gerne vil udvide deres!? Hvorfor skal man lære noget på universitet!? Smid den slags ud og efterlad uni til os andre, thi det ku være herre nice!

De bedste brevkassehilsner Sjoveren

*Denne brevkasse er et opdigtet satirisk indslag, som på ingen måde skal tages seriøst, som opfordring til ulovligheder, eller anden upassende adfærd. Sjoveren er derfor også en fiktiv person, som på ingen måde er i stand til at yde rådgivning. Ønsker du på trods af dette, stadig råd om dit problem fra Sjoveren, er du meget velkommen til at skrive ham på hans Facebook side eller på redaktor@agenda.aau.dk – Han tager dit problem meget useriøst!

UNDERHOLDNING

REALITET

#

UNDSKYLD

REALITET

#OFFER FEJLFRI IDEAL # HENSYN SYNDFORMIG

PERFEKTUPERFEKT

KUN ONLINE

LÆS ARTIKLEN PÅ VORES HJEMMESIDE I DAG!

28

april

2019

// agenda

STUDIERABAT PÅ ALLE FORESTILLINGER

Hvis du pastiller i dag, er du sikker på at få en god plads...

Er du under 25 år eller studerende, kan du nyde vores forestillinger for kun 80 kr. fra mandag til torsdag. Pastil billetter til dig og dine medstuderende på aalborgteater.dk Du kan lige nu pastille billetter til: Et dukkehjem / Drama Figaros bryllup / Komedie Aftenlandet / Dansk dramatik

3. Stop fra Gug / Impro Format / Kultursalon Dialog / Debat

FIND AALBORG TEATER PÅ

UNDERHOLDNING

APRIL 1.

STUDENTERFORUM

2.

PEJLING AFTEN

3.

INFO AFTEN

4.

ROULADE- OG BESTYRELSESDAG

5.

TOUR DE FREDAGSBAR

9.

GRILL'N'GREET

11.

"HVOR ER DU FRA?"

25.

30

april

2019

INTERNATIONALE STUDERENDE

// agenda

INTROAFTEN FOR FRIVILLIGE

UNDERHOLDNING

GLÆD DIG TIL

MAJNUMMERET

AF AGENDA HVOR VI ZOOMER IND PÅ...

SHITSTORM I OFFENTLIGHEDEN ET DUKKEHJEM SOMMERGUIDE: HVAD SKER DER HEN OVER SOMMEREN? OG MEGET MERE...

FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U april

2019

// agenda

31

INVITING BRIGHT MINDS

APPLY FOR THE RAMBOLL SCHOLARSHIP To give highly talented students a chance to study abroad, we award three scholarships every year, each with a value of DKK 25,000.

Apply before 11 April 2019 on dk.ramboll.com/scholarship

Last year’s winner Ida in New Zealand