Kære læser
Nyt år, nyt semester og en ny begyndelse, velkommen til 2019!
Vi skyder året i gang med splinternyt layout, ny struktur, og velkomst til nye og gamle kendinge. Nu kan du altid finde artikler om både AAU og samfundet, eller bare blive let underholdt når du åbner vores blad.
Sidste år var 50-året for studenteroprøret, hvor studerende kæmpede for medindflydelse. Men for at gøre brug af hvad de kæmpede for, skal man først og fremmest have noget på hjertet!
Denne gang er bladet fyldt med mennesker, som har dannet sig en mening og tør stå ved den, fordi det gør en forskel - både personligt, på universitetet og i samfundet.
Lad dig inspirere, og lad dine meninger og holdninger give GENLYD!
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
Dianna Korshøj
Ansv. chefredaktør Agenda